RoskildeUniversity

Tendenser i moderne fransk tænkning

Olsen, Michel

Published in:Kultur og samfund : tekster fra Institut VI

Publication date:1985

Document VersionOgså kaldet Forlagets PDF

Citation for published version (APA):Olsen, M. (1985). Tendenser i moderne fransk tænkning. Kultur og samfund : tekster fra Institut VI.

General rightsCopyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright ownersand it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain. • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal.

Take down policyIf you believe that this document breaches copyright please contact rucforsk@ruc.dk providing details, and we will remove access to thework immediately and investigate your claim.

Download date: 29. Jun. 2021

Kultur og Samfund 1/85

Michel Olsen:

TENDENSER ! MODERNE FRANSK TÆNKNiNG

I kommission hos Akademisk Forlag

Institut VI

Roskilde Universitetscenter 1985

Michel OlsenTypewritten TextTeksten er scannet og rummer derfor fejl

Michel OlsenTypewritten Text

Kultur og Samfund 1/85

Tendenser i moderne fransk tænkning

@ Forfatter Michel Olsen

ISSN 0107-3591

ISBN 877349 0849

- 1 -

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD 3

INDLEDNING

Historisk-kulturelt overblik 11

JEAN-PAUL SARTRE

Frihed og etik 23

Maurice Merleau-Ponty, Claude Lefort 35

Frihed og marxisme 40

Raymond Arons kritik, André Gorz 44

ASPEKTER AF STRUKTURALISMEN: MICHEL FOUCAULT

Indledning 49

Foucaults videnskabsopfattelse 55

note: Strukturalismen og teknokratiet 57

Foucaults engagement 59

Roland Barthes og begærets problem 66

DE BEGÆRENDE: GILLES DELEUZE

Kunstopfattelse 69

"Begærmaskiner" 73

Samfundsopfattelse 80

Ekskurs: Michel Tournier og Deleuze 91

René Girards kritik 107

POSTMODERNISMEN: JEAN-FRANCOIS LYOTARD

Kritik af Deleuze 111

Diskurs og figur 115

"Den store Historie" 118

Legitimation og sprogspil 120

Det etiske problem 127

- 2 -

LITTERATURLISTE 239

MAGTENS PROBLEM

"Nyfilosofferne" 141

Klimaet før og efter magtskiftet i 1981 150

Massepsykologi 155

Régis Debray 158

DEN RADIKALE FANTASI: CORNELIUS CASTORIADIS

Marxismekritik 171

Fantasi og samfund 175

Fantasi og individ 185

Revolution og etik 194

NY KRISTENDOM: RENE GIRARD

Myte, vold, offer 201

Efterligningsrivalitet; opgør med Freud 212

Den jødisk-kristne tradition 218

HVEM SKAL VÆRE PAVE? EDGAR MORIN?

Kompleksitet og modsætninger 229

KONKLUSION 235

- 3 -

FORORD

For t i d e n er de t pos tmodernismen d e r er på mode i

F r a n k r i g , og a l t s å også i Danmark. De k e n d t e s t e navne

e r J e a n - F r a n ç o i s L y o t a r d , Jean B a u d r i l l a r d o g i t a l i -

eneren P e r n i o l a . Dermed har P a r i s l e v e r e t endnu en

s k o l e . Og f ransk k u l t u r s g e n n e m s l a g s k r a f t er som

o f t e s t b e t i n g e t a f a t f o r f a t t e r e o g tænkere o r g a n i -

s e r e s i g r u p p e r , h o l d t sammen af s l a g o r d gående f r a

menneskets f r i h e d t i l menneskets d ø d .

Pos tmodernismen er nu knap nok en s k o l e , men mere

e t s i gna l emen t a f v o r t i d . A l l e r e d e s l a g o r d e n e s i g e r

d e t t e : den " s t o r e H i s t o r i e s " , " p o l i t i k k e n s " f o r l i s

o s v . Man kunne g i v e f ransk tænknings h i s t o r i e e f t e r

1945 i k o r t b e g r e b v e d b l o t a t op regne de b e n æ g t e l -

ser de r e r b l e v e t f o r e t a g e t . Benægte l sen a f Naturen

f a n d t e s a l l e r e d e i e k s i s t e n t i a l i s m e n . Der r e d u c e r e -

des "na tur" ( o g s å b i o l o g i o g a r v ) t i l e n " s i t u a t i o n "

som f r i h e d e n ( m e n n e s k e t ) o v e r s k r e d . S t r u k t u r a l i s m e n

f ø j e d e b e n æ g t e l s e n a f mennesket (menneske ts d ø d )

t i l : mennesket ( e l l e r s u b j e k t e t ) ansås som bes temt

a f e t sys tem ( s o c i a l t e l l e r p s y k o a n a l y t i s k ) . 1 p o s t -

modernismen e r d e r kommet e t par b e n æ g t e l s e r t i l .

Benægte l sen a f H i s t o r i e n , den s t o r e h i s t o r i e , hænger

snævert sammen med menneskets d ø d , h v i s man v e d H i -

s t o r i e n s m å l r e t t e t h e d f o r s t å r en u d v i k l i n g imod e t

m e n n e s k e l i g t m å l . F o r s t å r man der imod v e d H i s t o r i e n s

r e t n i n g (og nu a l t s å i k k e men ing ) de t at man kan

bestemme en u d v i k l i n g s t e n d e n s , s t å r og f a l d e r h i s t o -

r i e o p f a t t e l s e n med en almen h i s t o r i e - og samfunds-

t e o r i . F a l d e r t e o r i e n , d r a g e r den den almene f o r -

k l a r i n g s m o d e l med i f a l d e t . Og almene f o r k l a r i n g s -

m o d e l l e r indskrænkes med s l a g o r d e t at "sandheden

- l i -

e r l o k a l " . Både a f l i v n i n g e n a f humanis t i sk f r em-

s k r i d t s t r o (den v a r a l l e r e d e l i k v i d e r e t f o r længe

s i d e n , i P a r i s f o r s t å s ) og marxismens sammenbrud

er symptomer på denne omlægning, u d s k i f t n i n g af tæn-

k e m o d e l l e r . B l i v e r de r s å ingen r e t n i n g t i l b a g e ?

Jo , " i m p l o s i o n e n " . B e g r e b e t e r t a g e t f r a s t j e r n e -

f y s i k k e n og b e t e g n e r e t s tadium k o r t f ø r en s t j e r n e

er udbrændt . 1 mere almen f o r s t a n d er de t den 2.

termodynamiske l o v d e r anvendes på m e n n e s k e l i g e sam-

fund: l i g e som d e r i lukkede f y s i s k e sys temer sker

e n u d l i g n i n g a f a l l e f o r s k e l l e , de r b e v i r k e r a t det

b l i v e r umul ig t a t h e n t e e n e r g i , f o r e s t i l l e r man s i g

a t a l l e f o r s k e l l e o p l ø s e s og a t samfundet ender i

den rene e n t r o p i .

L i k v i d a t i o n e r n e s række e r a l t s å : f ra na tur t i l

menneske t i l m å l r e t t e t h i s t o r i e o p f a t t e l s e t i l almen

f o r k l a r i n g s m o d e l t i l i m p l o s i o n . Den s i d s t e "kon-

sekvens" d r a g e s dog kun af en Jean B a u d r i l l a r d . Sy -

stemet er l e t a t huske og b r i l l e r e r i a l s in e n k e l -

hed . Da j e g også f a t t e d e det, f i k j e g den i d é a t k a l -

de denne bog F i s i P a r i s . For j e g v a r træt a f p a r i s -

e r s k o l e r n e . Sålænge de er på mode, er de t u t r o l i g t

hvor meget uigennemtænkt d e r g o d t a g e s , også i Dan-

mark. Man har så t y d e l i g t på fornemmelsen at s k i f t e -

ne i s k o l e s k y l d e s noge t andet end en b l o t t e o r e t i s k

g e n d r i v e l s e a f den f o r r i g e s k o l e . Sådan f o r h o l d e r

det s i g også d e l v i s i v i d e n s k a b e n s v e r d e n . Men i

v i d e n s k a b e l i g tænkning e r d e r dog v i s s e a rgumenta-

t i o n s r e g l e r og d e r f f i n d e s en empi r i d e r skal g ø r e s

rede f o r . Mit i n d t r y k e r i m i d l e r t i d a t a rgumenta-

t i o n e n i P a r i s o f t e f o r e g å r ud f r a u a n t a s t e d e præ-

m i s s e r og næsten uden e m p i r i . Det er mangelen af

d i s s e t o e l e m e n t e r d e r udgør e n f a r e 1 ) ( s e s . 5 ) .

- 5 -

Nu kan man i k k e uden v i d e r e anvende d i s k u s s i o n e n

om den v i d e n s k a b e l i g e sandhed på f i l o s o f i e n . Den

f o r s ø g e r j o a t a r t i k u l e r e d e f o r s k e l l i g e d e l e a f

v o r v i r k e l i g h e d s o p f a t t e l s e t i l e t ( f o r e l ø b i g t ) h e l e ,

e l l e r i de t minds te a t r e d e g ø r e f o r , h v o r f o r d e t t e

kun v a n s k e l i g t , og under a c c e p t a f m o d s i g e l s e r l a d e r

s i g g ø r e . Men f o r mig a t se har f ransk f i l o s o f i væ-

re t inde i en u d v i k l i n g de r g e r n e har set b o r t f r a

e m p i r i e n ; p s y k o a n a l y s e n , l i n g u i s t i k k e n og marxismen

e r , og især i F r a n k r i g , b l e v e t r e v e t ud af den empi -

r i ske sammenhæng d e r også h ø r e r med t i l en v i d e n s k a b

( d e t t e s t i k modsat t y s k e l l e r a n g e l s a k s i s k b e n y t t e l -

se af de samme v i d e n s k a b e r ) .

En anden grund t i l min a r b e j d s t i t e l v a r ne top

- pos tmodern i smen . 1 den d a g l i g e debat forekommer

s l a g o r d e n e mig h u l e . Nå , j e g e r e f t e r h å n d e n gammel

- o v e r h a l v t r e d s - og med andres s l a g o r d er det som

andres s e k s u a l f a n t a s i e r : d e e r k o m i s k e . A l l i g e v e l

kan j e g ikke f r i g ø r e mig f ra at pos tmodernismen som

modefænomen s k j u l e r , o v e r f l a d i s k en god d e l å n d e l i g

d o v e n s k a b , men d y b e r e set nok en æ r l i g d e s p e r a t i o n .

Men de r e r gode g runde t i l a t f r a f a l d e en p j a n k e t

t i t e l . L i g e som man kun i meget b e t i n g e t f o r s t a n d

kan g ø r e S a r t r e e l l e r L é v i - S t r a u s s a n s v a r l i g f o r

1) Også videnskabsmænd har iflg. den citerede diskussion deres

sen, og deres felt af den, er indrettet. Men i diskussionen

forsøg på falsifikation) giver points til den skole der

- 6 -

e k s i s t e n t i a l i s m e n s e l l e r s t r u k t u r a l i s m e n s v i l d s k u d ,

s å l e d e s f i n d e s d e r i pos tmodernismen hos en L y o t a r d

en v i l j e t i l a t tænke p r o b l e m e r n e igennem. Men f ø r s t

og fremmest f i n d e s de r i f ransk tænkning en s t o r

åbenhed, ne top f o r d i pos tmodernismen i k k e er en

e g e n t l i g s k o l e med meget f a s t e dogmer . Ove r f o r " e n -

t r o p i t æ n k n i n g " er også "emergens" ( s k a b e l s e uden

s k a b e r ) og de s e l v r e g u l e r e n d e s y s t e m e r , samt f a n t a -

s ien som skabende b l e v e t a n s l å e t som t e m a e r .

Jeg har a n l a g t denne l i l l e bog sådan, a t de r e f -

t e r en i n d l e d n i n g om a s p e k t e r a f F r a n k r i g s h i s t o r i -

ske og k u l t u r e l l e f o r h o l d gennemgås en række tænke-

r e . U d v a l g e t e r i kke kun ment som e t v a l g e f t e r k v a l i -

t e t . Min smag og t i l f æ l d i g h e d e r - min læsning - har

også s p i l l e t i n d . Behand l ingen e r h e l l e r i k k e udtøm-

mende. Jeg o p s ø g e r sna re re n o g l e t e m a e r .

Men f ø r s t en kommentatr t i l u d v a l g e t . Jeg b e g y n d -

e r med S a r t r e a f f l e r e g r u n d e : hans e k s i s t e n t i a l i s m e

og e k s i s t e n t i a l i s t i s k e marxisme har s p i l l e t en væ-

s e n t l i g r o l l e . Den b e t o n e d e mindst t o a f de temaer

der s ene re b l e v gens tand f o r k r i t i k : menneskets f r i -

hed og H i s t o r i e n s lovmæssighed og m å l r e t t e t h e d . Men

S a r t r e tænkte længere end de o f f i c i e l l e - u d g i v n e

- t e k s t e r v i s e r ; j e g har d e r f o r også k o r t f r emdrage t

de t anker som S a r t r e v a l g t e f r a i s i t f o r f a t t e r s k a b ,

men som kommerfrem i h a n s e f t e r l a d t e m a n u s k r i p t e r .

Miche l F o u c a u l t s u d v i k l i n g e r også spændende.

Han kom, med L é v i - S t r a u s s , t i l at s tå som en h o v e d -

repræsentan t f o r gammel s t r u k t u r a l i s m e n . Temaerne

v a r de r e t b r a t t e og u f o r k l a r l i g e skred i de t g rund -

l a g , d e " v i d e n s o k l e r " , som v o r e r k e n d e l s e h v i l e r

på , l e d s a g e t af en i n s i s t e r e n på "menneskets d ø d " .

Men denne i n d s a t s h i n d r e d e på ingen måde et s tærkt

- 7 -

engagement p å f o r s k e l l i g e m i n o r i t e t s g r u p p e r s s i d e

og en a n a l y s e a f , hvordan også sp roge t kan ses som

en u n d e r t r y k k e n d e mag t . Posthumt kom de r så to b ind

a f S e k s u a l i t e t e n s h i s t o r i e , de r k a s t e r nyt l y s o g

f o r m i d l e r i m e l l e m d e t o p o l e r i f o r f a t t e r s k a b e t .

G i l l e s D e l e u z e har s t å e t som h o v e d r e p r æ s e n t a n t e n

f o r "de b e g æ r e n d e " . Gennem en k o b l i n g af begære t

d i r e k t e på v i r k e l i g h e d e n f o r s a g e r han at omgå den

tvang han mente udg ik f r a marxismen og f r e u d i a n i s -

men. *

J e a n - F r a n ç o i s L y o t a r d s t å r f o r ø j e b l i k k e t , måske

sammen med Jean B a u d r i l l a r d , som hoved rep ræsen t an t

f o r pos tmodern ismen ( e f t e r a t han en t i d havde f i g u -

r e r e t i "de begærendes" n a b o s k a b ) . Han er også værd

a t b e s k æ f t i g e s i g med f o r d i hans s i d s t e værker e r

a r g u m e n t e r e n d e , f i l o s o f i s k e . De t i l l a d e r i l a n g t

h ø j e r e g r a d end D e l e u z e s en ræsonneret s t i l l i n g t a g e n

- og i k k e b l o t en g o d t a g e l s e e l l e r f o r k a s t e l s e a f

en s u g g e s t i o n . Desuden er det i n t e r e s s a n t a t L y o t a r d

har e t i k k e n med, på pos tmodern ismens ændrede v i l k å r .

E t s æ r l i g t p r o b l e m , d e r udgår f ra m a r x i s m e k r i t i k -

ken er magten i samfundet . "Magten" f å r d e r f o r et

k a p i t e l f o r s i g . A f v i s e r man a t begrunde magt ø k o n o -

misk er d e r andre m u l i g h e d e r . M y t e a n a l y s e n f å r en

v i g t i g p l a d s i d e t t e p r o b l e m k o m p l e k s .

E t s æ r l i g t k a p i t e l f å r René G i r a r d , h v i s myteana-

l y s e r er o r i g i n a l e , omend v a n s k e l i g e a t sæt te i sam-

menhæng med v o r ø v r i g e v i d e n : myten s k j u l e r , men

r ø b e r s a m t i d i g , den v o l d d e r l i g g e r t i l g r u n d f o r

samfundet , o g Kris tendommen e r b l . a . r a t i o n e l m y t e -

k r i t i k . G i r a r d s t i l g a n g m e d f ø r e r også e n n y f o r m u l e -

r i n g af p s y k o a n a l y s e n samt meget a n d e t .

Jeg s l u t t e r af med et k a p i t e l om Edgar M o r i n ,

- 8 -

h v i s h o v e d i n d s a t s det e r a t f o r s ø g e a t samtænke v o r

t i d s mange a n s a t s e r inden f o r humaniora og n a t u r v i -

denskab . Desuden kan hans i d e e r om u d v i k l i n g e n s å-

benhed , om s k a b e l s e e l l e r " e m e r g e n s " , stå som et

a l t e r n a t i v t i l " i m p l o s i o n e n " , s å de t h e l e i kke ender

i den rene e n t r o p i .

En he l de l andre navne nævnes i f o r b i f a r t e n e l l e r

f å r n o g l e l i n i e r . Jeg har i kke b e h a n d l e t M i c h e l

S e r r e s nærmere, f o r d i j e g kun d e l v i s f o r s t å r hans

u d v i k l i n g e r om n a t u r v i d e n s k a b e r n e , s k r e v e t i et me-

g e t p o e t i s k sprog og uden at medde le læse ren de n ø d -

v e n d i g e f o r u d s æ t n i n g e r . Også B a u d r i l l a r d e r j e g gåe t

l e t hen o v e r , f o r d i j e g synes hans s e n e s t e b ø g e r

unddrager s i g a r g u m e n t a t i o n , o g de t t i l t r o d s f o r

a t han har l e v e r e t n o g l e a f pos tmodern i smens s l a g -

o r d : " i m p l o s i o n " , "s imulakrum" ( e l l e r " g ø g l e b i l -

l e d e " ) , " p o l i t i k k e n s død" o s v .

De rudove r ser j e g e f t e r a t j e g e r b l e v e t f æ r d i g

med bogen at j e g har være t l e d e t af mindst e t u d e -

l u k k e l s e s p r i n c i p . Jeg har undgået enheds tænkerne ,

som j e g frækt v i l k a l d e b e v i d s t h e d s f i l o s o f i e n s ud-

l ø b e r e . G i r a r d e r en u n d t a g e l s e : han har f o r m u l e r e t

noget h i d t i l u h ø r t .

Man kan med f u l d r e t k a l d e S a r t r e en b e v i d s t h e d s -

f i l o s o f . Det g ø r hans m o d s t a n d e r e , men h e l e hans

f i l o s o f i s k e stræben p e g e r ud imod omverdenen . D e r i -

mod o p f a t t e r j e g både den f ø r s t e D e r r i d a (den sene re

kender j e g mindre g o d t , og han har v i s t ændret k u r s )

og p s y k o a n a l y t i k e r e n Lacan som u d l ø b e r e af b e v i d s t -

h e d s f i l o s o f i e n . D e r t i l f ø j e r j e g A l t h u s s e r s s t r u k t u -

r e l l e marx i sme, som j e g b e t r a g t e r som en skæv i d e a -

l i s m e d e r har a f s k å r e t s i g f r a både empi r i og p r a k -

s i s . Det v i l måske undre n o g l e ( f o r n o g l e å r s iden

- 9 -

v i l l e de t have f o r a r g e t mange) a t j e g o m d i s s e t r e

tænkere b r u g e r b e t e g n e l s e n b e v i d s t h e d s f i l o s o f i ; d e

har j o n e t o p a l l e t r e k r i t i s e r e t b e v i d s t h e d e n , sub-

j e k t e t o s v . Men angående d e t o s i d s t e ( f o r D e r r i d a

bø r d e r t a g e s f o r b e h o l d ) kan man r o l i g t pås t å a t

d e s t ø t har a r b e j d e t s i g b o r t f r a k o n t r o l l a b l e ud-

sagn, o v e r i et dunke l t sprog som a n d r e , d e r e s

d i s c i p l e s å kan t y d e . K l a r e s t l i g g e r l ande t f o r L a -

cans vedkommende: som ung p s y k o a n a l y t i k e r g j o r d e

han t e o r e t i s k - p r a k t i s k e o p d a g e l s e r d e r endnu a n e r -

kendes ( " s p e j l s t a d i e t " m . m . ) . D e o v e n s t å e n d e l i n i e r

kan a l t s å o p f a t t e s som en o p l y s n i n g : v i s s e l æ s e r e

bør lukke bogen h e r .

H o v e d s p ø r g s m å l e t e r h e l e t i d e n , hvad de r sker

når v i o p g i v e r f o r e s t i l l i n g e n o m H i s t o r i e n s m å l r e t -

t e t h e d o g f o r k l a r i n g s m o d e l l e r d e r a f l e d e s d e r a f e l -

l e r a f e n a l m i n d e l i g s t r u k t u r a l i s t i s k f i l o s o f i . Det

e t i s k e spørgsmål s t i l l e r s i g med l i g e s å s t o r s t y r k e

i pos tmodern i smens v æ r d i p l u r a l i s m e som i m o d e r n i s -

men s værdi samfund.

H e n s i g t e n med bogen har været a t j e g s e l v g e r n e

v i l l e have l i d t o v e r b l i k i den s t o r e o g b r o g e d e

m a n g f o l d i g h e d d e r h e r s k e r , e l l e r ses t y d e l i g t , e f t e r

a t i ngen s k o l e r d o m i n e r e r . Det kan være a t o v e r b l i k -

ket ender i f o r v i r r i n g , men så f å r j e g håbe at den

i de t m i n d s t e kan b l i v e f r u g t b a r .

- 11 -

INDLEDNING

H i s t o r i s k - k u l t u r e l t o v e r b l i k

Fransk k u l t u r l i v f rembyder i de s e n e s t e år e t par

v æ s e n t l i g t nye t ræk. Fransk f i l o s o f i o g l i t t e r a t u r s

g e n n e m s l a g s k r a f t i ud lande t har i e f t e r k r i g s t i d e n

i høj g r a d været b e t i n g e t a f s k o l e d a n n e l s e r : e k s i -

s t e n t i a l i s m e , n y roman, absurd t e a t e r , s t r u k t u r a l i s -

me (endda med u n d e r a f d e l i n g e r ) , "begærende f i l o s o f -

f e r " , - " n y f i l o s o f f e r " , j a d e r kunne nævnes endnu

f l e r e g r u p p e r i n g e r . For ø j e b l i k k e t ser det i k k e u d

t i l a t de r e k s i s t e r e r nogen dominerende s k o l e , s l e t

i kke i l i t t é r a t u r e ^ og næppe h e l l e r i f i l o s o f i e n .

Det b e t y d e r n a t u r l i g v i s i k k e a t de r i k k e s k r i v e s

l i t t e r a t u r o g * . f i l o s o f i , men de t har medfør t en b e -

grænsning af f ransk k u l t u r s g e n n e m s l a g s k r a f t i u d -

l ande t .

I Le Monde ( n r . 11759 november 1982) g j o r d e den

amer ikanske k r i t i k e r H e r b e r t R. Lotman opmærksom

på at de amer ikanske f o r l a g s k o n s u l e n t e r har svært

ved a t f i n d e f r a n s k e l i t t e r æ r e b ø g e r a t o v e r s æ t t e .

Der o v e r s æ t t e s l a n g t f æ r r e end da " l e nouveau roman"

domine rede m a r k e d e t . Han mener at franskmændene på

e n måde e r b l e v e t f o r p r o v i n s i e l l e ; f o r f a t t e r n e

s i g t e r imod e t pub l ikum d e kender a l t f o r g o d t .

Den s u c c e s r i g e amer ikanske f o r f a t t e r s i g t e r de r imod

imod e t b r ed t udsn i t a f den amer ikanske b e f o l k n i n g .

D e r f o r har han også g o d e chancer f o r a t b l i v e læst

i P a r i s , Tokyo e l l e r I s t a n b u l . Noget l i g n e n d e g ø r

s i g også gældende f o r den sydamer ikanske roman.

Inden f o r f i l o s o f i , s a m f u n d s k r i t i k , h i s t o r i e v i d -

enskab og e s s a y i s t i k s t å r den f r anske k u l t u r s t æ r k e -

r e . Det ses også på o v e r s æ t t e l s e s v i r k s o m h e d e n . D e l e

- 1 2 -

a f f i l o s o f i e n v i l b l i v e b e h a n d l e t i det f ø l g e n d e ,

o g d e r f o r v i l j e g kun l i g e g ø r opmærksom p å h i s t o r i -

k e r e som Fernand B r a u d e l , G e o r g e s Duby, Emmanuel

L e Roy L a d u r i e m . f l . , d e r kan h e n r e g n e s t i l den så -

k a l d t e Anna le s - s k o l e , og som har g i v e t imponerende

f r e m s t i l l i n g e r a f f o r s k e l l i g e e p o k e r , a f samfundets

u d v i k l i n g , med en h e l t b e v i d s t n e d t o n i n g a f b e g i v e n -

hedshi s t o r i en .

I m i d l e r t i d sker d e r også på de nævnte områder ,

d e l v i s f o r å r s a g e t a f den økonomiske k r i s e , en stærk

k o n c e n t r a t i o n a f f o r l a g e n e s u d g i v e l s e s p o l i t i k . O v e r -

s æ t t e l s e r n e b l i v e r f æ r r e , f æ r r e end godt e r , f o r d i

de r i F r a n k r i g har været en i k k e a l t i d l i g e h e l d i g

tendens t i l a t u d n y t t e f remmedsproget f o r s k n i n g i

egne f r e m s t i l l i n g e r uden a t g i v e k i l d e o p l y s n i n g e r ,

a l t s å en næsten d i a m e t r a l t modsat tendens af v o r

h j e m l i g e ; hos os skal en tanke h e l s t have u d l a n d e t s

b l å s tempel f o r a t b l i v e t a g e t a l v o r l i g t . Desuden

sker d e r en k o n c e n t r a t i o n på de s t o r e n a v n e , de s t o -

r e kanone r , d e r b e v i r k e r a t andre synspunkter f å r

svært v e d at t rænge igennem. D e r t i l kommer også den

r o l l e med ie rne s p i l l e r . 1 f ransk f j e r n s y n har B e r -

nard P i v o t en f a s t u d s e n d e l s e , " A p o s t r o p h e s " , h v o r

en kuns tner e l l e r v idenskabsmand i n d k a l d e s t i l en

form f o r k r y d s f o r h ø r . 1 r a d i o e n har Jacques Chancel

en l i g n e n d e u d s e n d e l s e . Det b e t y d e r a t e t l i t t e r æ r t

værk r e d u c e r e s t i l e t "budskab" og at en k o m p l i c e r e t

f i l o s o f i k o g e s ned t i l n o g l e h o v e d t e n d e n s e r , j a t i l

s l a g o r d ( j f . Le Monde: "Sa lon du l i v r e " d . 14 og

17-18 a p r i l 1 9 8 3 ) . Ikke f o r i n t e t v i l s l a g o r d e n e

b l i v e h y p p i g e i de t f ø l g e n d e . F ø r s t e gang fænomenet

b l e v r i g t i g i a g t t a g e t v a r i b e g y n d e l s e n a f ' 7 0 ' e r n e ,

under " n y f i l o s o f f e r n e s " fremmarch. De re s modstandere

- 13 -

k a l d t e dem m e d i e f i l o s o f f e r , og r i g t i g t v a r det a t

e n e s s a y i s t som B e r n a r d - H e n r i L é v i v a r d y g t i g t i l

at s p i l l e på m e d i e r n e . Han og André Glucksmann tog

s i g også god t ud på skærmen.

De nævnte f o r h o l d er dog næppe h e l t enes t ående

f o r F r a n k r i g , b o r t s e t måske f r a s k o l e r n e s f o r e l ø b i g e

f o r s v i n d e n , men d i s s e f o r h o l d r e g i s t r e r e r nok kun

o v e r f l a d e n . Der e r sket andre t i n g , både i F r a n k r i g

og i r e s t e n af Europa , men i F r a n k r i g v i r k e r u d v i k -

l i n g e n mere a b r u p t . Det kan d e r f o r være n y t t i g t a t

g ø r e s i g e t l i l l e h i s t o r i s k o v e r b l i k . F o l k de r v i l

v i d e mere kan med f o r d e l læse de værker af Jacques

Berg og Henr ik P rebensen de r s t å r o p f ø r t i b i b l i o -

g r a f i e n .

E f t e r Anden V e r d e n s k r i g s tod F r a n k r i g som et

s p l i t t e t l a n d . 1 19AA v a r a l l e a n t i t y s k e o g p a t r i o -

t e r , og de f l e s t e havde g lemt a t V i c h y - r e g i m e t , de r

samarbejdede med n a z i s t e r n e , v a r b l e v e t l o v l i g t i n d -

sat og v a r kommet t y s k e r n e i f o r k ø b e t ved a d s k i l l i g e

l e j l i g h e d e r , b l . a . v e d s e l v a t i n d f ø r e r a c e l o v e o g

a t i n t e r n e r e f r anske j ø d e r , f ø r og mere end t y s k e r n e

krævede d e t . De G a u l l e b l e v de f ø r s t e å r a f de

f l e s t e b e t r a g t e t som en e n l i g f a n a t i k e r . Men d e t t e

g l e m t e s ; r e f e r e n c e n t i l b e s æ t t e l s e s t i d e n b l e v f a s t

i n v e n t a r i e f t e r k r i g s t i d e n s l i t t e r a t u r , og o p g ø r e t

med myten om de t k l a r e ske l i m e l l e m ondt og godt

under b e s æ t t e l s e n , med p a r t i s a n m y t e n , kom senere

end i Danmark. En ung f o r f a t t e r som P a t r i c k Modiano

har kunnet s k r i v e en række romaner , ne top om det

l y s s k y , det t v e t y d i g e under b e s æ t t e l s e n , men han

e r f ød t i 1945 og har a l t s å i kke s e l v o p l e v e t k r i g -

en .

E f t e r b e s æ t t e l s e n l y k k e d e s de t de t f r anske kommu-

- 1 4 -

n i s t p a r t i a t t a g e næsten pa t en t på modstandskampen;

det v a r "de h e n r e t t e d e s p a r t i " . Og e r det r i g t i g t

a t k o m m u n i s t p a r t i e t , de t mest lukkede kommunis tpar t i

i V e s t e u r o p a , t a l t e mange af p a r t i s a n b e v æ g e l s e n s

o f r e , s å e r de t l i g e så k l a r t a t p a r t i e t s kurs under

S t a l i n s i k k e - a n g r e b s p a g t med H i t l e r og i de f ø r s t e

å r a f b e s æ t t e l s e n , i n d t i l k r i g e n i m e l l e m T y s k l a n d

og S o v j e t u n i o n e n , v a r meget k r i n g l e t .

E n v e n s t r e k o a l i t i o n s r e g e r i n g e f t e r k r i g e n a f l ø s -

t e s snart a f c e n t r u m s f h ø j r e - e l l e r v e n s t r e - l e g e -

r i n g e r , men den 4 . R e p u b l i k k l e m t e s me l l em et s t o r t

kommunis tpar t i o g e t b e t y d e l i g t g a u l l i s t p a r t i , b e g g e

uden d i r e k t e ansva r f o r r e g e r i n g s f ø r e l s e n , og den

brød sammen, b l o k e r e t s å v e l i i n d e n r i g s - som uden-

r i g s p o l i t i k k e n . E f t e r en k o l o n i k o n f l i k t i I n d o k i n a ,

som P i e r r e Mendès -France f i k F r a n k r i g ud af i 1954,

f u l g t e k a t a s t r o f e n : e n v e n s t r e r e g e r i n g v a l g t t i l

a t s l u t t e f r e d i A l g i e r k r i g e n o p t r a p p e d e denne og

f a l d t t i l s i d s t , t vunge t b o r t a f e t t ruende s t a t skup

fra hæren og de a l g i e r s k e k o l o n i a l i s t e r s s i d e og

uden den b r e d e s t ø t t e i b e f o l k n i n g e n .

C h a r l e s d e G a u l l e , " F r a n k r i g s b e f r i e r " , b l e v r e d -

n i n g e n . Han kom ikke l e g a l t t i l magten , men han i n d -

f ø r t e h e l l e r i k k e de t f a s c i s t i s k e d i k t a t u r som n o g l e

havde f r y g t e t . Det l y k k e d e s ham a t f å A l g e r i e t g j o r t

s e l v s t æ n d i g t , imod s i n e egne t i l h æ n g e r e s v i l j e , o g

han i n d f ø r t e en ny f o r f a t n i n g med u d s t r a k t magt t i l

p ræs iden t en og med s t o r s a n d s y n l i g h e d f o r a t d e r

f i n d e s e t a b s o l u t f l e r t a l i p a r l a m e n t e t . D e t t e g ø r

det m u l i g t a t v a l g f ø r e r t i l a f g ø r e n d e r e g e r i n g s -

s k i f t , t i l s k i f t i m e l l e m d e t o f l ø j e d e r n u e r o p -

b y g g e t ; og F r a n k r i g , d e r under Den 4 . R e p u b l i k s k i f -

t e d e r e g e r i n g h y p p i g e r e end noge t andet v e s t e u r o p æ -

- 15 -

i sk land undtagen I t a l i e n , uden a t tendensen ændre -

des v æ s e n t l i g t ( d e t v a r de samme p o l i t i k e r e d e r i

f o r s k e l l i g e k o n s t e l l a t i o n e r g i k i g e n ) , f i k n u m u l i g -

hed f o r a t v æ l g e i m e l l e m e t v e n s t r e og e t h ø j r e .

Denne s t ruk tu rændr ing er o m h y g g e l i g t s k i l d r e t - og

v u r d e r e t p o s i t i v t - af M a u r i c e D u v e r g e r i La Répu-

b l i q u e des c i t o y e n s ( 1 9 8 2 , " b o r g e r n e s r e p u b l i k " ) .

I m i d l e r t i d v a r de r mange de r f r y g t e d e hvad d e r

v i l l e s k e , h v i s v e n s t r e f l ø j e n vandt e t v a l g . D e t t e

s k e t e i 1981 , og de r s k e t e i n g e n t i n g . F r a n k r i g s k i f -

t e d e f l e r t a l , o g t r o d s e n k e l t e r ø s t e r f r a det y d e r -

s t e h ø j r e a c c e p t e r e d e s de t nu a t l ande t r e g e r e d e s

a f s o c i a l i s t e r s t ø t t e t a f kommunis te r . D e t t e e r h e l t

a f g ø r e n d e i e t land d e r f r a Den s t o r e R e v o l u t i o n

i 1789 har ha f t t r a d i t i o n f o r b o r g e r k r i g , og som

har være t d e l t op i to t i l s y n e l a d e n d e u f o r s o n l i g e

f l ø j e . Ne top d e r f o r v a r c e n t r i s m e n i n d t i l i dag den

e n e s t e f a r b a r e v e j , o g c e n t r i s m e n v i l a l t i d være

i de t minds te moderat k o n s e r v a t i v .

De G a u l l e p r ø v e d e at hævde F r a n k r i g s rang som

en s l a g s s t o r m a g t ; hans e f t e r f ø l g e r e i p r æ s i d e n t e m -

bede t Pompidou og G i s c a r d d ' E s t a i n g skruede ned f o r

a m b i t i o n e r n e , men f o r s ø g t e a t g ø r e l ande t mere mo-

d e r n e . Og en r i v e n d e u d v i k l i n g er sket på det s o c i a -

l e område, men u d v i k l i n g e n f o r l ø b s t o r t set e f t e r

de samme t e n d e n s e r som i de t ø v r i g e V e s t e u r o p a og

havde meget l i d t med d e p o l i t i s k e p a r o l e r a t g ø r e .

V e n s t r e f l ø j e n b y g g e d e s t a d i g s in propaganda på en

a f g ø r e n d e ændring ( " l e c h a n g e m e n t " ) , de r dog havde

a f l ø s t " r e v o l u t i o n e n " som p o l i t i s k p a r o l e . Døds -

s t r a f f e n ophævedes imod o p i n i o n s t a l l e n e s " f o l k e v i l -

j e " , men e f t e r v a l g s e j r e n , og rusen de r f u l g t e , kom

s k u f f e l s e r n e . De b l e v så meget s t ø r r e , som p r o p a g a n -

- 1 6 -

daen havde l o v e t m e g e t , og f o r d i v æ l g e r n e i k k e havde

e r f a r i n g med p o l i t i s k e m a g t s k i f t . Det l y k k e d e s i kke

at sæt te den f r a n s k e økonomi i s v i n g v e d en ekspan-

s i v økonomisk p o l i t i k , og en skandinav kan de t undre

a t nogen o v e r h o v e d e t t r o e d e på denne mul ighed ( d e r

v a r dog i f o r å r e t 1981 spået en v i s økonomisk f r e m -

gang i det minds te a f n o g l e ø k o n o m e r ) . N a t i o n a l i s e -

r i n g e r n e v a r b l e v e t d o b b e l t b e g r u n d e d e : f o r kommu-

n i s t e r n e v a r d e e t s k r i d t p å r e v o l u t i o n e n s v e j ; den

t r o e d e mange c e n t r u m v æ l g e r e i k k e på , s& de f i k at

v i d e a t d e n a t i o n a l i s e r e d e v i r k s o m h e d e r s k u l l e være

l o k o m o t i v e r i den økonomiske u d v i k l i n g , medens v i s s e

a n a r k i s t i s k e v e n s t r e g r u p p e r kunne t r o a t d e r i de

n a t i o n a l i s e r e d e v i r k s o m h e d e r s k u l l e e k s p e r i m e n t e r e s

med nye l e d e l s e s f o r m e r . A r b e j d s l ø s h e d e n b l e v i k k e

m i n d r e , den v o k s e d e t vær t imod og p a s s e r e d e de magiske

t o m i l l i o n e r .

Og i 1982 kom så v e n d e p u n k t e t : Jacques D e l o r s

f i k næsten f r i e hænder t i l a t gennemføre en ø k o n o -

misk o p r e t n i n g , samt en r e s t r u k t u r e r i n g af det f r a n -

ske e r h v e r v s l i v , med e n s t ø t t e t i l l e v e d y g t i g e v i r k -

somheder med f r e m t i d e n f o r s i g og en indskrænkning

a f t r a d i t i o n e l l e svag t e f f e k t i v e i n d u s t r i e r som f x

ku lmine r e l l e r s k i b s v æ r f t e r . Måske f ransk e r h v e r v s -

l i v i v i r k e l i g h e d e n har b e d r e v i l k å r under den s o -

c i a l i s t i s k e r e g e r i n g end under G i s c a r d d ' E s t a i n g

og Raymond B a r r e , h v o r i n v e s t e r i n g e r n e i e r h v e r v s -

l i v e t d e s i d s t e å r v a r r e t b e s k e d n e .

I j u l i 1984 dannede M i t t e r a n d så en ny r e g e r i n g .

P i e r r e Mauroy, d e r g i k , o g s t a d i g g å r ind f o r e t

samarbejde med kommunis terne ( f o r v e n s t r e u n i o n e n )

b l e v u d s k i f t e t med Laurent F a b i u s . Han f o r t s æ t t e r

den økonomiske s t r a m n i n g s p o l i t i k og synes e f t e r me-

- 17 -

nir tgsmål tngerr te at dømme at have f å e t en d e l af de

m i d t e r g r u p p e r i t a l e som v e n d t e s i g f r a s o c i a l i s t -

p a r t i e t s p o l i t i k e f t e r v a l g s e j r e n i 1981 .

I n t e t t y d e r dog på a t s o c i a l i s t p a r t i e t , s e l v

s t ø t t e t a f e t v a l g f o r b u n d med kommunis te rne , v i l

kunne v i n d e p a r l a m e n t s v a l g e t i 1986. D e r f o r har s o -

c i a l i s t r e g e r i n g e n b e s l u t t e t a t i n d f ø r e f o r h o l d s -

v a l g s m e t o d e n i s t e d e t f o r v a l g i e n k e l t m a n d s k r e d s e .

D e t t e v i l i b e d s t e f a l d kunne s i k r e s o c i a l i s t p a r t i e t

30% af stemmerne og s å l e d e s , måske, g ø r e det uund-

v æ r l i g t i en r e g e r i n g s k o a l i t i o n . De to s t o r e b o r g e r -

l i g e p a r t i e r har s v a r e t med a t l o v e a t d e i kke v i l

b ryde d e r e s s amarbe jde . Det b ø r nævnes a t den v a l g -

g e o m e t r i s o c i a l i s t p a r t i e t anvender h ø r e r med t i l

skik og brug i f ransk p o l i t i k .

U d e n r i g s p o l i t i s k mærker man også tonen f r a De

G a u l l e s t i d : en f a s t p o l i t i k o v e r f o r S o v j e t og en

v i l j e t i l s e l v s t æ n d i g h e d , i sær p å det a tomare områ-

d e . 1 den f o r b i n d e l s e kan de t være værd at minde

om at G i s c a r d d ' E s t a i n g f ø r t e en l a n g t mere e f t e r -

g i v e n d e p o l i t i k o v e r f o r S o v j e t - han tog f x t i l

møde med B r e j s n e v i Warzawa e f t e r i n v a s i o n e n i A f -

g a n i s t a n . B e t a l i n g e n s k u l l e have været a t de t f r a n -

ske kommunis tpa r t i i g e n sprængte samarbe jde t med

s o c i a l i s t e r n e , som de havde g j o r t det f ø r 1977-

p a r l a m e n t s v a l g e n e . Den kommunis t i ske l e d e l s e v i l l e

g e r n e have o p f y l d t r u s s e r n e s f o r l a n g e n d e , men kunne

ikke a f f r y g t f o r a t m i s t e t a g e t i d e r e s sv indende

v æ l g e r s k a r e . Herom kan man læse P h i l i p p e R o b r i e u x '

t r e b i n d s v æ r k om de t f r a n s k e kommuni s tpa r t i s h i s t o -

r i e . Det i n d e h o l d e r også mange andre " a f s l ø r i n g e r " .

Et nyt træk er også at det f r anske kommunis tpar t i

nu e r r e d u c e r e t t i l s ø l l e 16% af stemmerne ( v e d p a r -

- 1 8 -

l a m e n t s v a l g e t i 1 9 8 1 ) . Det er under h a l v d e l e n af

s o c i a l i s t p a r t i e t ( 3 8 % ) , også s e l v om man i n d r e g n e r

den t i l b a g e g a n g v e n s t r e f l ø j e n i f ø l g e g a l l u p t a l l e n e

s t å r t i l . Det moderne F r a n k r i g er e t samfund af en

h e l t anden t y p e end de t d e r g i k ud a f k r i g e n . Det

g æ l d e r i kke b l o t p o l i t o l o g i s k , men også når man ser

på b e f o l k n i n g e n s sammensætning. Pr imær- og sekundær-

s e k t o r e r n e ( l andbrug og i n d u s t r i ) e r v i g e n d e , målt

i b e s k æ f t i g e d e , i f o r h o l d t i l t e r t i æ r s e k t o r e n , og

også den i n f o r m a t i o n e l l e r e v o l u t i o n e r F r a n k r i g godt

med i . A r b e j d e r k l a s s e n e r v i g e n d e , s e l v i den o f f i -

c i e l l e r e t o r i k .

Men den o f f i c i e l l e r e t o r i k e r den s i d s t e de r e r

b l e v e t æ n d r e t . Endnu på s o c i a l i s t p a r t i e t s k o n g r e s

i V a l e n c e i 1982 l ø d de gamle r e v o l u t i o n æ r e s l a g o r d

s å h ø j t a t e n k e l t e b o r g e r l i g e b l e v f o r s k r æ k k e d e .

Men n a t u r l i g v i s er r e t o r i k k e n kun e t s i d s t e l e v n

af en b e t r a g t n i n g s m å d e d e r har l e v e t længe i det

f r anske samfund og h v i s nedb rydn ing f o r l ø b e r jævnt

op t i l midt i 7 0 ' e r n e . Det e r i k k e b l o t marxismen

de r er i k r i s e , men h e l e h i s t o r i e s y n e t ; tanken om

den s o c i a l i s t i s k e u t o p i d e r , med s t ø r r e e l l e r mindre

n ø d v e n d i g h e d , u d v i k l e r s i g a f de t a k t u e l l e samfund,

synes a t d r a g e e t h v e r t m å l r e t t e t h i s t o r i e s y n med

i s i t f a l d . D e r f o r e r marxismens k r i s e i F r a n k r i g

l a n g t a l v o r l i g e r e end i fx Danmark, hvor v i r åde r

d e l s o v e r " b l ø d e " m a r x i s t i s k e m o d e l l e r , d e l s o v e r

andre samfundsutopier ( f x M i d t e r o p r ø r e t s ) ; kun små

m i n d r e t a l har n o g e n s i n d e drømt om en v o l d e l i g æn-

d r i n g af det danske samfund.

Nogen e g e n t l i g b æ r e d y g t i g hø j r e tænkn ing e r de r

dog ikke o p s t å e t i F r a n k r i g . Derimod f i n d e s de r en

d e l i n t e l l e k t u e l l e d e r b e t a k k e r s i g f o r a t b l i v e

- 19 -

r egne t med t i l v e n s t r e f l ø j e n , og som er s t å e t a f ,

e f t e r a t have været r egne t f o r v e n s t r e o r i e n t e r e d e

i l ang t i d . S i d s t h i s t o r i k e r e n Emmanuel Le Roy Ladu-

r i e . Der f i n d e s ganske v i s t både e t e g e n t l i g t h ø j r e -

p a r t i , l e d e t a f Le P e n , de r b l a n d t andet har h jem-

s e n d e l s e a f f remmedarbe jderne på p rogrammet . D e t t e

synes nu a t være s t a g n e r e t ( e f t e r " a m t s r å d s v a l g e n e "

1 9 8 5 ) , o g d e t o s t o r e b o r g e r l i g e p a r t i e r har e f t e r

nogen t ø v e n a f v i s t a t samarbejde med d e t . For i n t e l -

l e k t u e l l e f i n d e s d e r en s t u d i e k r e d s d e r samler en

række i n t e l l e k t u e l l e , l e d e t a f b l . a . A l a i n d e B e -

net st og L o u i s P a u w e l s . Den hedder GRECE, ( " G r o u p e -

ment de r e c h e r c h e e t d ' é t u d e s pour l a c i v i l i s a t i o n

e u r o p é e n n e " ) . Denne gruppe a d s k i l l e r s i g på en række

punkter f r a de t t r a d i t i o n e l l e f r a n s k e h ø j r e . Den

e r i k k e k a t o l s k , men "hedensk" , under t y d e l i g N i e t -

z s c h e i n s p i r a t i o n . Den e r a n g i v e l i g i k k e r a c i s t i s k ,

men g å r ind f o r k u l t u r e l f o r s k e l l i g h e d , a l t s å også

f o r s k e l i m e l l e m r a c e r . F o r s k e l l i g h e d e n i m e l l e m k u l -

t u r e r menes at kunne begrundes g e n e t i s k , men nogen

e g e n t l i g d e t e r m i n i s m e a n t a g e s i k k e : mennesket har

e n f r i h e d t i l a t forme s in g e n e t i s k e a r v . P o l i t i s k

er f j e n d e n " e g a l i t a r i s m e n " , l i g h e d s t a n k e n , men også

p e n g e v æ l d e t . Samfundet bør g rundes på en v æ r d i , i kke

på økonomi . Hedenskabet f ø r e r GRECE t i l b a g e t i l den

gamle i n d o - e u r o p æ i s k e k u l t u r . M y t e f o r s k e r e n G e o r g e s

Dumézil har p å v i s t a t de i n d o - e u r o p æ i s k e myter a l l e ,

med en v i s u n d t a g e l s e f o r de g r æ s k e , former en

" t r i f u n k t i o n a l i t e t " , e n a r b e j d s d e l i n g i m e l l e m præs-

t e r , k r i g e r e , og a g e r d y r k e r e . En h i s t o r i k e r som

G e o r g e s Duby har v i s t a t denne model endnu v a r v i r k -

som da den f r a n s k e f e u d a l e kongemagt opbyggede s in

i d e o l o g i i de t 10 . og 1 1 . å r h u n d r e d e . GRECE f o r s ø g e r

- 2 0 -

at anvende denne f o r s k n i n g som en b e g r u n d e l s e f o r

e t l a g d e l t samfund. 1 den f o r b i n d e l s e er det p u d s i g t

a t se a t Dumézil s e l v har t a g e t k l a r t a f s t a n d f ra

den s l a g s u d n y t t e l s e og meget morsomt s k r i v e r a t

de o p r i n d e l i g e a r i e r e , f o r så v i d t man o v e r h o v e d e t

kan t a l e om dem som et f o l k e s l a g , h v i l k e t er h i s t o -

r i s k p r o b l e m a t i s k , må have være t n o g l e f o r f æ r d e l i g e

b ø f l e r .

Det nye h ø j r e havde en d e l v i n d i s e j l e n e under

G i s c a r d d ' E s t a i n g , men har i k k e r i g t i g s l å e t an .

Og det kan man e g e n t l i g god t f o r s t å . Det er i k k e

temaerne de r e r noge t i v e j e n med. D i s s e v i l o f t e

b l i v e a n s l å e t , også a f andre tænkere . Men d e r e r ,

næsten uanset ens p o l i t i s k e o r i e n t e r i n g , e t andet

p r o b l e m ved a t læse GRECEs s k r i f t e r . O f t e h e n v i s e s

man t i l andre tænkere , d e r n e t o p ikke g i v e r be læg

f o r den u d n y t t e l s e de b l i v e r gens t and f o r . E t eksem-

p e l har j e g l i g e nævnt . Tankebygn ingen kommer d e r f o r

t i l a t h v i l e på e t f o r l ø s t g r u n d l a g . Og de h ø j r e -

o r i e n t e r e d e har i k k e f o r s t å e t a t g ø r e v i s s e f i l o s o f -

f e r d e r e s s t o r e nummer e f t e r : n e m l i g a t d r a g e s e l v e

den f o r p l i g t e n d e , r a t i o n e l t - a r g u m e n t e r e n d e f r e m s t i l -

l i n g i t v i v l . E r d e t t e f ø r s t s k e t , kan man s e l v ,

med t i l s y n e l a d e n d e s t ø r r e r e t , t a g e det l i d t l e t

med a rgumente rnes h o l d b a r h e d . Ikke a l l e , fx i kke

Miche l F o u c a u l t , b e n y t t e r dog k r i t i k k e n a f r a t i o n a -

l i t e t e n , a f s a n d h e d s v i l j e n , h e r t i l .

j e g l a d e r d e r f o r de t nye h ø j r e l i g g e . Det samme

g æ l d e r f o r n o g l e andre f i l o s o f f e r , o g a f h e l t andre

g r u n d e . M i c h e l S e r r e s har t a g e t udgangspunkt f o r

s in f i l o s o f i i moderne n a t u r v i d e n s k a b . Om den s k r i v -

er han i et p o e t i s k - i n d f o r s t å e t s p r o g . Da min o r i e n -

t e r i n g i n a t u r v i d e n s k a b e r u t i l s t r æ k k e l i g , har j e g

- 21 -

svært v e d a t f ø l g e ham og a t t a g e s t i l l i n g t i l hans

v æ r k e r . Jeg har d e r f o r e r s t a t t e t ham med Edgar Mo-

r i n , d e r e r mere l æ s e r v e n l i g . A t Jacques D e r r i d a

og Jean B a u d r i l l a r d i k k e også omta l e s u d f ø r l i g t

s k y l d e s t i d s - og p l a d s h e n s y n . T idshensyn f o r d i den

n y e s t e u d v i k l i n g i D e r r i d a s f i l o s o f i r i m e l i g v i s må

medføre e n v i s omvurder ing a f hans t i d l i g e r e s t a d i -

e r . D e t t e e r b l e v e t mere end a n t y d e t a f P e t e r Kemp

i Døden og maskinen . For B a u d r i l l a r d g ø r en v i s

s k e p s i s s i g også g æ l d e n d e . Han l a d e r t i l a t b l i v e

e n y n g r e g e n e r a t i o n s f i l o s o f , l e v e r a n d ø r a f s l a g o r d ,

som S a r t r e v a r de t f o r min g e n e r a t i o n . P rob leme t

hos B a u d r i l l a r d e r hans a r g u m e n t a t i o n s f o r m , e l l e r

mangel på samme, men det b e t y d e r i kke så m e g e t , når

det d r e j e r s i g om at l e v e r e en v a r i a n t af t i d e n s

i d e o l o g i . Ganske v i s t skal s e l v i d e o l o g i e r t r o s ,

som Debray s i g e r ( j f . s . 1 6 6 ) ; men b l o t de i kke t a l e r

d i r e k t e imod hvad v i mener a t v i d e , kan d e , som også

r e l i g i o n e n , længe k l a r e s i g . O g det v i l l e være u r e t -

færd ig t a t på s t å a t B a u d r i l l a r d e r den e n e s t e d e r

kommer med i k k e - m o d b e v i s e l i g e udsagn . Det må enhver

f i l o s o f i , som samtænkning o g f o r e l ø b i g , m o d s i g e l s e s -

f y l d t , t o t a l i s e r i n g a f v o r v i d e n , have l o v t i l .

B lo t e r de t g e n e r e n d e a t læse f i l o s o f i e r d e r s l e t

ikke t a g e r hensyn t i l modargumenter , e l l e r l a d e r

v i r k e l i g h e d s a s p e k t e r l i g g e , som man s e l v under l æ s -

ningen synes e r v æ s e n t l i g e og p å t r æ n g e n d e . En l i l l e

anekdo te kan b e l y s e min s t i l l i n g t a g e n . Jeg har f åe t

f o r t a l t at under et seminar om postmodernismen på

Beaubourg i f o r å r e t 1985, h v o r B a u d r i l l a r d v a r e t

f remtrædende medlem a f d i s k u s s i o n s p a n e l e t , t a l t e s

der meget om " p o l i t i k k e n s død" ( e t a f s l a g o r d e n e ) .

Midt under de t h e l e r e j s t e den gamle l i b e r a l e marx-

- 2 2 -

i s t Henr i L e f è v r e s i g , t o g o r d e t o g s agde : "Mine

h e r r e r ! p o l i t i k e r a t t r æ f f e b e s l u t n i n g e r , o g de t

kan man i k k e h o l d e op med" . C i t a t e t er som sagt an -

denhånds, men i s in k o r t h e d meget o p l y s e n d e f o r ,

hvad en B a u d r i l l a r d - men i k k e en L y o t a r d - l a d e r

l i g g e .

JEAN-PAUL SARTRE

F r i h e d og e t i k

23

De tænkere j e g i det f ø l g e n d e v i l o m t a l e har a l l e

e t træk t i l f æ l l e s . De tænker o v e r de t s o c i a l e s , sam-

f u n d e t s , na tu r og o v e r u d v i k l i n g s t e n d e n s e r i t i d e n .

For a t g ø r e s t a t u s f ø r d e r e s i n d s a t s kan de t d e r f o r

være på s in p l a d s endnu engang at vende s i g imod

S a r t r e s f i l o s o f i o g ø v r i g e i n d s a t s . F o r k æ t r e t b l e v

han, især under s t r u k t u r a l i s m e n s fremmarch, men hans

f i l o s o f i h o l d t en d e l spørgsmål åbne som s t r u k t u r a -

l i smen lukkede f o r , spørgsmål som s t a d i g har a k t u a -

l i t e t j e t i k k e n og dermed en h a n d l i n g s f i l o s o f i .

At S a r t r e endnu v a r en , måske u b e v i d s t r e f e r e n c e -

ramme, de t v i s t e det kæmpeoptog d e r g i k gennem P a -

r i s ' g a d e r v e d hans b e g r a v e l s e i 1980, det år hvor

også Jacques Lacan og Roland Bar thes d ø d e , og man

b e g y n d t e a t t a l e om a t de i n t e l l e k t u e l l e v a r b l e v e t

" f a d e r l ø s e " ! S a r t r e minder på v i s s e punkte r meget

om en k l a s s i s k f i l o s o f . Især f o r d i han havde både

æ s t e t i k k e n og e t i k k e n med. Kunsten s p i l l e d e en r o l l e

i hans f i l o s o f i , og det g j o r d e menneskets h a n d l i n g

o g s å . S a r t r e s æ s t e t i k v a r m o d s i g e l s e s f y l d t : s å l e d e s

v a r l i t t e r a t u r e n spændt ud i m e l l e m et k r a v om enga -

gement , f o r p r o s a e n s vedkommende, de r dog i k k e g i k

t i l den y d e r l i g h e d de r hedder ren p ropagandakuns t ,

medens p o e s i e n anskuede og b r u g t e s p r o g e t som en

t i n g . D e t t e skal dog ikke opho lde os h e r . Langt sna-

r e r e v i l l e j e g b e t o n e det p o s i t i v e i S a r t r e s k u n s t -

o p f a t t e l s e : at han så den r o l l e kunsten havde som

modeldannende , i n c i t e r e n d e t i l h a n d l i n g . Dermed h a v -

de han dog f a t , omend l i d t summarisk, på den r o l l e

kunsten s p i l l e r f o r det s t o r e f l e r t a l a f dens p u b l i -

kum.

- 24 -

S a r t r e b e s k æ f t i g e d e s i g meget med e t i s k e s p ø r g s -

mål , både i n d i v i d u e l l e o g k o l l e k t i v e . Det e r d e r f o r

l i d t a f e t pa radoks a t hans to s t ø r s t e værke r må t te

s t andse op n e t o p f ø r de nåede t i l a t u d a r b e j d e en

e t i k f o r i n d i v i d e t e l l e r f o r g ruppen . L ' E t r e e t l e

Néant ( 1 9 4 3 , "Væren og I n t e t " ) s k i l d r e d e menneskets

f r i h e d . A t denne f r i h e d o f t e v a r p r o b l e m a t i s k v i s t e

S a r t r e s s k ø n l i t t e r æ r e p r o d u k t i o n , hvor p e r s o n e r n e

o f t e f o r s ø g e r a t v i n d e k o n s i s t e n s v e d a t begå en

u o p r e t t e l i g g e r n i n g , fx mord . Og ser man nærmere

på f r i h e d s b e g r e b e t i L ' E t r e e t l e N é a n t , så v i s e r

det s i g a t være e t a f de mest a b s o l u t t e f r i h e d s b e g r e -

be r d e r f i n d e s . Ikke f o r i n t e t o p f a t t e r S a r t r e D e s -

c a r t e s ' s k i l d r i n g a f Guds f r i h e d som a n v e n d e l i g på

m e n n e s k e t s . S a r t r e v i l i n t e t v i d e a f p s y k i s k e s t r u k -

t u r e r ( n o g e t sådant a r b e j d e d e hans l æ r e m e s t e r Hus-

s e r l m e d ) , e j h e l l e r a f de t u b e v i d s t e , d e r hos ham

r e d u c e r e s t i l "ond t r o " , h v i l k e t v i l s i g e a t menne-

sket b l i v e a n s v a r l i g t også f o r s i t u b e v i d s t e . D e f i n i -

t i o n e n a f mennesket l y d e r hos S a r t r e a t de t " e r hvad

det i k k e e r " og " i k k e er hvad det e r " . Det at mennesket

er på den måde at de t i k k e er det , og omvendt , sam-

m e n f a t t e d e han i s i t s i t u a t i o n s b e g r e b : a r v , f o r t i d ,

l e g e m e , a l t kunne subsumeres under s i t u a t i o n e n . Og

nok kunne mennesket i k k e rende f ra s in s i t u a t i o n ,

men de t kunne a l t i d o m f o r t o l k e den : s l a v e n i lænker

kunne a l t i d tænke på a t g ø r e o p r ø r . Hos S a r t r e har

mennesket i ngen f o r p l i g t e l s e r , mora len f a s t s æ t t e r

det s e l v , f o r e t ude f r a kommende gode v i l l e begrænse

d e t s f r i h e d ; de t mang le r k o n s i s t e n s , men f i n d e r de t

en sådan b l i v e r den b l y t u n g . Det s k u l l e S a r t r e s

p o l i t i s k e v i r k e v i s e .

Også n e g a t i v e t o n e r l ø d i L ' E t r e e t l e Néant .

- 2 5 -

Mennesket e r d é r også en " u n y t t i g l i d e n s k a b " . F o r s å -

v i d t v a r S a r t r e s budskab f o r mange d y s t e r t nok . D e r -

t i l b i d r o g k o l d k r i g e n dog s i k k e r t også e n d e l . E k s i -

s t e n t i a l i s m e n l a g d e l i g e s å s t o r vægt p å t i l v æ r e l -

sens m e n i n g s l ø s h e d , som på at b e t o n e menneskets mu-

l i g h e d e r i h a n d l i n g . Den k r i t i k S a r t r e b l e v udsat

f o r f r a p s y k o a n a l y t i s k h o l d , og den havde han jo

s e l v være t ude om, også med pås tanden om at han i n -

t e t o v e r j e g havde ( i L e s M o t s , 1964, Ordene , 1 9 6 4 ) ,

s k y l d t e s f ø r s t og fremmest a t han t i l l a g d e sub j ek -

t e t så s t o r en b e t y d n i n g : de t kunne f r i t o v e r s k r i d e ,

t r a n s c e n d e r e s in s i t u a t i o n ; de t v a r v æ r d i e r n e s o p -

havsmand, og det v a r på ingen måde h i l d e t i en m i s -

k e n d e l s e a f s i g s e l v , en m i s k e n d e l s e som l a c a n i a n e r -

n e ( j f . s . 7 5 f ) d r i v e r t i l den anden y d e r l i g h e d o g

g ø r k o n s t i t u t i o n e l f o r s u b j e k t e t . En passant e r det

dog værd a t fremhæve e t andet aspekt a f S a r t r e s f i -

l o s o f i . Han a f v i s e r u d t r y k k e l i g t a t s u b j e k t e t n o g e n -

s inde s k u l l e kunne b l i v e nærværende f o r s i g s e l v

( e t " f o r - s i g - s e l v - i - s i g - s e l v " , d e r e r d e f i n i t i o n e n

på G u d ) . Men denne m e t a f y s i s k e s p a l t n i n g f o r h i n d r e d e

ikke a t S a r t r e g rundede a u t e n t i c i t e t e n , ægtheden ,

g a r a n t i e n f o r v æ r d i e r n e i s e l v e s u b j e k t e t , de r b l e v

a n s v a r l i g t , j a s å a n s v a r l i g t a t a l v e r d e n s e l e n d i g -

hed h v i l e d e på d e t s s k u l d r e og a n s v a r e t i kke syn tes

at kunne b e g r æ n s e s .

Den s i d s t e s i d e a f L ' E t r e e t l e Néant s t i l l e r

da også de t s p ø r g s m å l , om "den ( f r i h e d e n ) kan t age

s i g s e l v som v æ r d i , n e m l i g som k i l d e t i l a l v æ r d i ,

e l l e r må den n ø d v e n d i g v i s d e f i n e r e s i g i f o r h o l d

t i l en t r anscenden t værdi som f o r e s v æ v e r d e n " .

H o v e d v a n s k e l i g h e d e n l i g g e r nok i a t j e g ' e t i

L ' E t r e e t l e Néant kun har s i g s e l v a t f o r h o l d e s i g

—

t i l . Det s o c i a l e s p i l l e r endnu ingen s t ø r r e r o l l e

og næs tens , den andens , e k s i s t e n s må, om ikke b e v i -

s e s , s å dog p å v i s e s gennem den r o l l e b l i k k e t s p i l -

l e r .

Den bebudede e t i k kom a l d r i g , men s t o r e d e l e af

den b l e v dog s k r e v e t og f o r e l i g g e r nu, posthumt u d g i -

v e t under t i t e l e n C a h i e r s pour une mora l e ( 1 9 8 3 ,

" k l a d d e r t i l e n m o r a l " ) . Manusk r ip t e t e r a f f a t t e t

i 1947-48 og v i l være en g u l d g r u b e f o r S a r t r e - f o r s k -

ningen, d e r nu f o r a l v o r e r g å e t i n d . Man f i n d e r d e r

også f ø l g e n d e sætn ing : " H i s t o r i e n må gennemløbe s in

k r i s e l i g e som f y s i k k e n , og den må b e f r i s i g f r a

h e g e l i a n i s m e n s og marxismens a b s o l u t t e r " .

1 d i s s e k l a d d e r u d s p i l l e r S a r t r e s f i l o s o f i s i n e

modsætninger f o r f u l d t r e g i s t e r . D e r f o r må j e g endnu

engang minde om, a t S a r t r e i k k e s e l v kan g ø r e s a n -

s v a r l i g f o r u d g i v e l s e n .

Det er m u l i g t her a t f i n d e en h e l t anden S a r t r e ,

en S a r t r e som P e t e r Kemp har s k i l d r e t meget f a s c i n e -

rende ( i P o l i t i kens k r o n i k 2 9 - 3 . 8 4 ) . Det l y k k e s f a k -

t i s k S a r t r e a t k o n k r e t i s e r e , hvad d e r kunne l i g g e

i a t f r i h e d e n t a g e r s i g s e l v som må l . Når v i h j æ l p e r

e t andet menneske d e r a p p e l l e r e r t i l o s , ane rkende r

v i hans f r i h e d ; v i ane rkende r hans må l , også uden

at kende dem. Eksemplet er bussen : vi kan række én

hånden de r p r ø v e r at s p r i n g e på i f a r t e n . I appe l

og h jælp ane rkender v i den andens f r i h e d ; a f v i s n i n g

af h jælp rammer også den anden b e t r a g t e t som et f r i t

menneske: v i v i l i k k e v i d e a f ham som l i g e s t i l l e t .

Derimod er bøn og k r a v e f t e r S a r t r e s mening k e n d e -

tegnende f o r u f r i h e d e n . S a r t r e g å r kun ind på bøn

og k rav d e r skal o p f y l d e den bedende e l l e r den kræ-

vendes egne f o r m å l . Og de to h o l d n n g e r a n a l y s e r e s

Michel OlsenTypewritten Text- 26 -

- 27 -

så e f t e r de kend t e l i n i e r f ra L ' E t r e e t l e Néant :

den bedende g ø r s i g t i l rent o b j e k t f o r den han r e t -

t e r bønnen t i l ( t y d e l i g s t kommer de t frem ved den

t r o e n d e s bøn t i l Gud) og den krævende o v e r s e r den

andens f r i h e d .

S k i l d r i n g e n a f appe l og h jælp l i g g e r de spontane

l i v s y t r i n g e r nær, som man f i n d e r i K . E . L ø g s t r u p s

f i l o s o f i , men d e r e r e n v æ s e n t l i g f o r s k e l : f o r L ø g -

s t rup g å r l i v s y t r i n g e r n e forud f o r s u b j e k t e t , o g

s u b j e k t e t kan d e r f o r være f o r p l i g t e t på dem. D e r f o r

kan L ø g s t r u p også t a l e om en e t i s k f o r d r i n g ( Den

et i ske f o r d r i n g 1 9 5 7 ) . F o r d r i n g e n kommer ikke fra

det f o r d r e n d e s u b j e k t , men kan u d s p r i n g e af s i t u a -

t i o n e n . S i t u a t i o n e n kan f o r d r e s u b j e k t e t s i n d s a t s .

Men som nævnt g ø r S a r t r e s u b j e k t e t t i l e n d e l i g i n -

stans f o r k r a v e t , f o r f o r d r i n g e n . Det b e t y d e r i s i g

s e l v en b e g r æ n s n i n g , men det g ø r også en anden af

e k s i s t e n t i a l i s m e n s v a n s k e l i g h e d e r u l ø s e l i g . For Sa r -

t r e begrænser " v æ r d i e r n e " neml ig f r i h e d e n . Også f o r

L ø g s t r u p e r v æ r d i e r n e f o r ø v r i g t noge t sekundært ,

de e r a f l e d e d e , h v i s de o v e r h o v e d e t s t å r i d i r e k t e

f o r b i n d e l s e med de spontane l i v s y t r i n g e r . Men h v i s

s e l v e f r i h e d e n er en v æ r d i , og h v i s man o v e r s æ t t e r

f r i h e d e n t i l " l i v e t " med a l l e d e t s m u l i g h e d e r , kan

de r s å ikke s t i l l e s k r a v , f o r d r i n g e r i l i v e t s navn?

D e t t e svnes S a r t r e kun i n d i r e k t e a t o v e r v e j e . Dog

er hans k l a s s i f i k a t i o n af v æ r d i e r n e meget spændende.

L a v e s t r a n g e r e r " r e n h e d " , " u s k y l d " , " r a c e " o g " o p r i g -

t i g h e d " (den s i d s t e f o r d i mennesket i f ø l g e S a r t r e

a l d r i g kan f a l d e sammen med s i g s e l v og a l t s å i kke

g r i b e s i g s e l v i e t udsagn^, h ø j e s t s t å r " l i d e n -

skab" , " n y d e l s e og ø j e b l i k k e t " , " k r i t i k og krav

om e v i d e n s " , " a n s v a r l i g h e d " , " s k a b e l s e " og "ædelmo-

- 2 8 -

d i g h e d " . Blandt d e m e l l e m s t e v æ r d i e r f i n d e s s o c i a l e

v æ r d i e r som " f o l k " og "samfund", men de h ø j e s t e er

de s u b j e k t i v e og k o n c e n t r e r e r s i g om s k a b e l s e .

Skalaen v i l l e dog måske se noget a n d e r l e d e s ud

h v i s næsten og s a m l i v e t b l e v b e t r a g t e t som noge t

op r i nde1 i g t .

Men h v o r f o r l a d e r S a r t r e denne l i n i e f a l d e ? Så

v i d t j e g kan s e , sker det f o r d i han a l l e r e d e på a f -

f a t t e l s e s t i d s p u n k t e t havde f å e t den i d é a t de r f i n -

des s i t u a t i o n e r de r g ø r den ene f r i h e d s f o r s t å e l s e

af den anden u m u l i g . S a r t r e nævner f r o n t s o l d a t e n

og den c i v i l e , den t u b e r k u l ø s e og den r a s k e , t o r t u r -

o f r e t og den d e r i kke kender t o r t u r , k o n c e n t r a t i -

o n s l e j r f a n g e n e l l e r den s u l t n e a r b e j d s l ø s e o v e r f o r

d e a n d r e . A l t s å : k l a s s e , n a t i o n a l i t e t o g stand

udgør u o v e r s t i g e l i g e skranker f o r a p p e l l e n . Jeg skal

ikke benægte at de nævnte ske l kan udgøre v a n s k e l i g -

heder f o r i n d b y r d e s f o r s t å e l s e , men a t g ø r e dem a b s o -

l u t t e forekommer jævnt hen v a n v i t t i g t . Sådanne s y n s -

punkter p l e j e r a t være p r o p a g a n d i s t i s k f o r b e r e d e l s e

t i l t e r r o r (næsten benægtes som n æ s t e ) , men det er

ikke t i l f æ l d e t h e r , s e lvom det måske ne top e r den

s l a g s a b s o l u t t e synspunkter de r har l e t t e t S a r t r e

v e j e n t i l den u f o r s o n l i g h e d som også f i n d e s hos ham.

Man kunne t i l f ø j e at megen god kunst har b e s v a r e t

s p ø r g s m å l e t : "hvem er min næste" hen o v e r a l l e s k e l .

Så v i d t j e g kan s e , e r n i s s e n f ra L ' E t r e e t le Néant

f l y t t e t med; de r e r "den anden" k e n d e t e g n e t ved s i t

f j e n d t l i g e b l i k , og i k l a d d e r n e f i n d e r man a l t s å ,

midt i f r i h e d e n s ædelmod, en passage de r o v e r o r d n e r

f j endskabe t o v e r s a m f ø l e l s e n .

Der f i n d e s også e t andet t i l l ø b i d i s s e k l a d d e r

de r p e g e r u d o v e r S a r t r e s o f f i c i e l l e f i l o s o f i . Sa r -

- 2 9 -

t r e o v e r v e j e r , hvordan mennesker har kunnet f i n d e

på a t u n d e r t r y k k e h inanden . Han a f v i s e r både H e g e l s

og marxismens f o r k l a r i n g e r . Hege l kan e f t e r S a r t r e s

mening have d e l v i s r e t på egne p ræmis se r , men S a r t r e

a c c e p t e r e r i kke en a b s o l u t verdensånd d e r u d v i k l e r

s i g s e l v . Og marxismen har h ø j s t b e s k r e v e t en n ø d -

v e n d i g fo rudsætn ing f o r s l a v e h o l d , når den b e t o n e r

u d v i k l i n g e n a f p r o d u k t i v k r æ f t e r n e som a f g ø r e n d e r o l -

l e . U n d e r t r y k k e l s e n b l i v e r s å l e d e s e n b e g i v e n h e d ,

o g S a r t r e nævner i r o k e s e r n e , der a n g i v e l i g t i k k e

s k u l l e kende t i l d e n . Denne tænkemåde er på mange

måder moderne og l i g g e r tæt op af P i e r r e C l a s t r e s

( j f . s . 147) . Men S a r t r e g å r v i d e r e o g b e s k r i v e r un-

d e r t r y k k e l s e n s f o r u d s æ t n i n g e r . 1 de p r i m i t i v e sam-

fund er a l l e o b j e k t i v e r e d e , man f i n d e r stammer h v o r

i n d i v i d e r o m t a l e r s i g s e l v i 3 . pe r son (som hos os

mindre b ø r n ) , og denne o b j e k t i v e r i n g a f f r i h e d e n d a n -

ner en fo rudsætn ing f o r u n d e r t r y k k e l s e n , f o r at man

kan behand le mennesker som t i n g . Men a l t s å i k k e en

" å r s a g " . Konsekvensen b l i v e r a t u n d e r t r y k k e r n e også

b l i v e r de u n d e r t r y k t e , a t k a p i t a l i s t e n i f ø r s t e om-

gang s k u l l e kunne f r i k e n d e s . Hverken u n d e r t r y k k e r e n

e l l e r den u n d e r t r y k t e o p f i n d e r u n d e r t r y k k e l s e n , de r

har i k k e e k s i s t e r e t en f ø r s t e u n d e r t r y k k e r , men en

o p r i n d e l i g f r e m m e d g ø r e l s e . Og med en o p r i n d e l i g

f r e m m e d g ø r e l s e er vi nær ved - a r v e s y n d e n ! "Menne-

s k e t s opdukken i v e r d e n er synd mod f r i h e d e n - ved

f r e m m e d g ø r e l s e " . (Man s k u l l e synes at denne e r k e n d -

e l s e , d e r l i g g e r nær den moderne p s y k o a n a l y s e , s k u l -

l e åbne en anden f i l o s o f i end den o f f i c i e l l e m a r x o -

e k s i s t e n t i a l i s m e ) . ^ p a r e n t e s bemærket c i t e r e s L a -

cans t i d l i g e t e o r i e r om s p e j l s t a d i e t , om ba rne t d e r

u d v i k l e r s in p e r s o n l i g h e d i symbiose med moderen

- 30 -

o s v . som e t u b e t v i v l e l i g t be læg f o r S a r t r e s t a n k e -

gang .

D i s s e o v e r v e j e l s e r s t å r i skærende modsætning

t i l e k s i s t e n t i a l i s m e n s b e v i d s t h e d s f i l o s o f i , t i l S a r -

t r e s a f v i s n i n g af p s y k o a n a l y s e n som andet end en

h j æ l p e d i s c i p l i n , h v i s t e o r i d a n n e l s e r e d u c e r e s t i l

en u s k y l d i g m y t o l o g i ( i Q u e s t i o n s de mé thode ; "Me-

t o d e s p ø r g s m å l " ) i C r i t i q u e de l a Raison D i a l e c t i q u e ,

samt t i l en f l o t h e d f r a L e s Mots ( " O r d e n e " ) , h v o r

S a r t r e p r a l e r a f a t han har en berømt p s y k o a n a l y t i -

k e r s ord f o r a t han i n t e t o v e r j e g h a r . Men endnu

e n gang e r den o f f i c i e l l e S a r t r e ikke h e l e S a r t r e .

1 1958 b l e v S a r t r e a f John Huston o p f o r d r e t t i l

at s k r i v e en d r e j e b o g om Freuds h e r o i s k e å r , da han

skabte p s y k o a n a l y s e n . S a r t r e manglede penge og sagde

j a . Han send te Huston en s k i t s e og u d a r b e j d e d e så

en f ø r s t e v e r s i o n . Den v a r f o r l a n g . 1 næste v e r s i o n

s l e t t e d e S a r t r e ganske v i s t en d e l , men han f ø j e d e

endnu mere t i l . Den v e r s i o n kunne Huston h e l l e r i k k e

b r u g e , s å han bad n o g l e f a g f o l k r i g g e den t i l . R e -

s u l t a t e t b l e v f i l m e n Freud f r a 1962. Den a d s k i l t e

s i g så meget f r a S a r t r e s udkast at han bad om at

b l i v e s l e t t e t a f c r e d i t - l i s t e n . N u e r s k i t s e n , f ø r -

s t e v e r s i o n og uddrag a f anden, u f u l d e n d t e v e r s i o n

u d g i v e t med e t g l i m r e n d e f o r o r d af den kend t e p s y k o -

a n a l y t i k e r J . - B . P o n t a l i s (som S a r t r e e n k o r t o v e r -

gang o v e r v e j e d e a t l a d e s i g p s y k o a n a l y s e r e a f ) ; t i -

t e l e n e r L e S c e n a r i o Freud ( 1 9 8 4 ) .

Baggrunden f o r S a r t r e s a r b e j d e e r a t d e r i h a l v -

t r e s s e r n e s k e t e e n r e v i s i o n a f v o r t b i l l e d e a f

F r e u d . Bag den s t r e n g e videnskabsmand f i k man gennem

Ernes t J o n e s ' F r e u d - b i o g r a f i og b r e v e n e f r a Freud

t i l vennen F l i e s s - som Freud beundrede og s ø g t e

- 31 -

b e k r æ f t e l s e hos - et b i l l e d e af et menneske d e r i

kamp med s in egen n e u r o s e skabte en v i d e n s k a b .

Og d e t t e v a r vand på S a r t r e s m ø l l e . Ganske v i s t

r e s p e k t e r e r han d e s t o r e l i n i e r a f de t b i l l e d e

o f f e n t l i g h e d e n g j o r d e s i g a f F r e u d . Han b r u g e r så-

l e d e s e t berømt a f s n i t a f Freuds e r k e n d e l s e s p r o c e s

og v i s e r hvordan Freud ændrer s in o p f a t t e l s e a f neu -

r o s e r n e : han o p g i v e r en f ø r s t e t e o r i om at n e u r o s e r

primært s k y l d e s a t børn i den t i d l i g e barndom har

været udsat f o r t r a u m a t i s e r e n d e t i l n æ r m e l s e r f ra

de voksne og f o r m u l e r e r den gængse s t a n d a r d t e o r i :

a t bø rnene begære r f o r æ l d r e n e og s k j u l e r d e t t e

bag f a n t a s i e r og d æ k e r i n d r i n g e r ( p u d s i g t nok har

man på det s e n e s t e a t t e r g e n o p t a g e t den f ø r s t e t e o -

r i , f o r f ø r e l s e s t e o r i e n o g l i g e f r e m b e b r e j d e t Freud

a t han i k k e havde mod t i l a t f a s t h o l d e d e n ) .

Men det v æ s e n t l i g e i S a r t r e s d r e j e b o g er e t s t o r t

f r i g ø r e l s e s e p o s . Freud g ø r op med s in e l s k e d e l æ r e r

Breue r s t e o r i e r , o g andre v i d e n s k a b e l i g e a u t o r i t e t e r

- p s y k i a t e r e n M e y n e r t , vennen F l i e s s , C h a r c o t , d e r

gav o p v i s n i n g e r i hypnose m . f l . - f l y d e r sammen med

den b i o l o g i s k e f a r og danner en række af " f æ d r e "

som Freud må b e f r i s i g f r a . F ø r s t e v e r s i o n s l u t t e r

med at Freud s t å r - a l e n e - ved s in f a d e r s g r a v .

Den t i d l i g e r e s k i t s e er endnu mere t y d e l i g , og måske

u f r i v i l l i g t i r o n i s k når man t a g e r i b e t r a g t n i n g

h v i l k e n r o l l e S a r t r e s e l v kom t i l a t s p i l l e : d e r

f å r Freud en beundrende d i s c i p e l .

T y d e l i g g ø r e l s e n a f d e t t e fader tema kan man r o l i g

t i l s k r i v e S a r t r e s p e r s o n l i g e i n t e r e s s e , o g de t har

dybe rødde r i hans e g e t l i v og f a n t a s i v e r d e n . O p g ø r -

et med en mægtig f a d e r s k i k k e l s e er t y d e l i g t i S a r -

t r e s f i k t i o n s v æ r k e r f x i L e s Mouches ( F l u e r n e ) e l l e r

- 32 -

Les S é q u e s t r é s d ' A l t o n a (Fange rne i A l t o n a ) . Det

g e n f i n d e s i den s t a d i g e a u t o r i t e t s k r i t i k i de t e o r e -

t i s k e s k r i f t e r , i f o r k a s t e l s e n a f enhver y d r e m o r a l -

norm og af en f o r p l i g t e l s e på f æ l l e s g r u n d v i l k å r

( j f . o v e n f o r s . 2 7 f ) , de t p ræger s e l v b i o g r a f i e n L e s

Mot s (Ordene ) , d e r er en a n a l y s e og k r i t i k af de k u l -

tu rmons t r e d e r i barndommen indpodes S a r t r e : i sær

at han havde en m i s s i o n he r i l i v e t , en h o l d n i n g

han h o l d t f a s t v e d , også e f t e r a t have l i k v i d e r e t

a u t o r i t e t e r n e .

F reudmanusk r ip t e rne v i s e r a t S a r t r e har t a g e t

e k s p l i c i t s t i l l i n g t i l Freud o g p s y k o a n a l y s e n . Men

også at han s t å r den f j e r n e r e end da han sk rev C a -

h i e r s pour une m o r a l e (med mindre denne f j e r n h e d

s k y l d e s hensynet t i l b iog ra fpub l ikummet o g e v e n t u e l t

h a s t v æ r k ) . A c c e n t e n lægges e k s i s t e n t i a l i s t i s k p å

f r i g ø r e l s e n , de t u b e v i d s t e s t å r d e l s he r som de t

man k o n v e n t i o n e l t f o r s t å r d e r v e d ( i o f f e n t l i g h e d e n s

b i l l e d e a f p s y k o a n a l y s e n ) d e l s som den s i t u a t i o n

f r i g ø r e l s e n t a g e r a fsæt f r a . K a r a k t e r i s t i s k e r de t

at manuskr ip te t stammer f r a samme p e r i o d e som C r i -

t i q u e d e l a Ra i son d i a l e c t i q u e ( i 9 6 0 ) . F ø r s t e f t e r

d e t t e værk nærmede S a r t r e s i g i g e n de t u b e v i d s t e

(omend i k k e i s t r e n g Freudsk f o r s t a n d : de t s k e t e

med L ' I d i o t de l a f a m i l l e ( 1 9 7 1 - 7 2 ) , hans s t o r e værk

om F l a u b e r t s barndom og ungdom, hvor b a r n e t s u k l a r e

b e v i d s t h e d o g u m i d d e l b a r e i d e n t i f i k a t i o n e r i g e n

b l i v e r c e n t r a l e . D e t t e værk b l e v som bekendt a fb rud t

a f S a r t r e s t i l t a g e n d e b l i n d h e d , og det har kun h a f t

r i n g e i n d f l y d e l s e på den o p f a t t e l s e man i a l m i n d e -

l i g h e d g ø r s i g a f e k s i s t e n t i a l i s m e n ) .

E f t e r C a h i e r s pour une m o r a l e og F reudmanuskr ip -

t e r n e s k u l l e S a r t r e s t anke r g å e n anden v e j .

- 33 -

I i 960 skrev han i C r i t i q u e de la R a i s o n d i a l e c -

t i q u e a t marxismen v a r v o r t i d s u o v e r s t i g e l i g e h o r i -

s o n t . Da v a r mange a l l e r e d e ved a t o v e r s t i g e den ,

j a n o g l e havde g j o r t de t i a l ubemærkethed. S a r t r e s

f i l o s o f i s k e a c c e p t a f marxismen v a r a l l e r e d e pas sé

da den s k e t e .

F o r ø v r i g t har å r e n e e f t e r S a r t r e s død være t r i g e

på u d g i v e l s e r . Fra S a r t r e s egen hånd f o r e l å L e s

C a r n e t s d e l a d r ô l e d e g u e r r e ( 1 9 8 3 ) , d a g b ø g e r f r a

l i v e t bag M a g i n o t l i n i e n , h v o r man se r a t en v æ s e n t -

l i g kon tak t med " f o l k e t " f o r den f r anske i n t e l l e k t u -

e l l e s t a d i g v a r m i l i t æ r l i v e t . Desuden L e t t r e s a u

Ca s t o r ( 1 9 8 3 ) , b r e v e t i l Simone de B e a u v o i r f r a ' 3 0 -

e r n e , de r k a s t e r nyt l y s o v e r det særegne f o r h o l d

i m e l l e m S a r t r e og Simone de B e a u v o i r ( d e r bar k æ l e -

navnet " C a s t o r " = bæver , som når B e a u v o i r u d t a l e s

på e n g e l s k ) . Man har v i d s t en d e l om den e r o t i s k e

f r i h e d de to gav hinanden i d e r e s f o r h o l d , men den

a u t o r i t e t som Simone de B e a u v o i r havde o v e r S a r t r e

er mest kommet f rem på de t i n t e l l e k t u e l l e område;

S a r t r e har f l e r e gange e r k l æ r e t a t Simone de Beau-

v o i r v a r hans e g e n t l i g e publ ikum o g den e g e n t l i g e

dommer. I b r e v e n e uds t rækker S a r t r e s a f l æ g g e n r e g n -

skab s i g noge t v i d e r e , b l . a . t i l n ø j e , men l i d t me-

kan i sk a t b e s k r i v e s i t f o r h o l d t i l andre damer . A l -

l e r e d e i 1981 havde Simone de B e a u v o i r u d g i v e t La

Cérémonie des a d i e u x . S u i v i d e / E n t r e t i e n s a v e c

Jean-Paul S a r t r e ( " A f s k e d s c e r e m o n i e n , f u l g t a f sam-

t a l e r med J . - P . S a r t r e " ) h v o r i hun b e r e t t e r om de

s i d s t e t i å r a f d e r e s samvær. S a r t r e v a r h a l v b l i n d

på grund af en k r e d s l ø b s s y g d o m , d e r i g e n s k y l d t e s

misbrug a f s t i m u l a n s e r , i sær under a f f a t t e l s e n a f

C r i t i q u e d e l a R a i s o n d i a l e c t i q u e . V i f å r s k i l d r e t

- 34 -

en gammel mands g e b r æ k k e l i g h e d e r a f l ø s t a f l y s e ø j e -

b l i k k e , s a m t i d i g med a t Simone de B e a u v o i r l y s e r

Benny L e v y a l i a s P i e r r e V i c t o r i band f o r t r e meget

o m t a l t e i n t e r v i e w s med S a r t r e k o r t f ø r dennes d ø d .

I d i s s e l a d e r S a r t r e s i g lægge ordene i munden, de t

e r r i g t i g t . I n t e r v i e w e n e s k u l l e være e t f æ l l e s a r b e j d e

på en m o r a l , a l t s å e g e n t l i g en g e n o p t a g e l s e a f p r o -

b lemet f r a L ' E t r e e t l e N é a n t . I n t e r v i e w e n e s t å r a t

læse i Le Nouve l O b s e r v a t e u r , t r e numre f r a d . 10 .

t i l d . 24 . mar ts 1980.

E f t e r b e f r i e l s e n t r å d t e S a r t r e som bekendt ind

i p o l i t i k . Hans p o l i t i s k e i n d s a t s skal her ganske

kor t gennemløbes under s y n s v i n k l e n : f o r h o l d e t t i l

marxismen o g t i l det f r anske kommunis t i ske p a r t i .

En f y l d i g f r e m s t i l l i n g af den f r anske marxisme og

dens f i l o s o f i s k e f o r u d s æ t n i n g e r f i n d e s i Kemp Ma r x -

ismen i F r a n k r i g ( 1 9 7 8 ) .

S a r t r e ønskede f ø r s t a t e k s i s t e n t i a l i s m e n s k u l l e

være e t k o r r e k t i v t i l marx ismen. Det de r v a r g a l t

med marxismen v a r dens mekaniske h i s t o r i e o p f a t t e l s e .

S a r t r e havde i sær den 2 . I n t e r n a t i o n a l e i k i k k e r t e n ,

men dermed i den a k t u e l l e s i t u a t i o n også den v u l g æ r -

marxisme d e r t r i v e d e s i b e d s t e v e l g å e n d e i de t f r a n -

ske k o m m u n i s t p a r t i . 1 1946 k r i t i s e r e d e han marxismen

i " M a t e r i a l i s m e et r e v o l u t i o n " ( g e n o p t r y k t i Si t ua -

t i on s 111 , 1 9 4 9 ) , men den debat de r f u l g t e f ø r t e

nærmest t i l e t brud med kommunis te rne . Et f o r s ø g

på a t s t i f t e e t uafhængig t v e n s t r e p a r t i , " L e rassem-

blement d é m o c r a t i q u e r é v o l u t i o n n a i r e " , 1947-48 m i s -

l y k k e d e s . Men S a r t r e , Camus, M e r l e a u - P o n t y , Raymond

Aron m . f l . prægede a f g ø r e n d e i d é d e b a t t e n med det

n y s t i f t e d e t i d s s k r i f t Les Temps modernes . K o l d k r i g e n

t r a k f r o n t e r n e ska rpe re o p . Samt id ig g e n o p d a g e d e s

- 35 -

den udemokra t i ske o p b y g n i n g a f ø s t l a n d e n e , herunder

også e k s i s t e n s e n af f a n g e l e j r e i S o v j e t . I 1951 ud-

g a v A l b e r t Camus L'Homme R é v o l t é ( " O p r ø r e r e n " , 1 9 6 6 ) .

D e t t e værk har f å e t en f o r n y e t a k t u a l i t e t e f t e r a t

t r o e n p å det h i s t o r i s k n ø d v e n d i g e f r e m s k r i d t n u ( a t -

t e r ) e r brudt sammen. Ove r f o r den r e v o l u t i o n d e r

h e l l i g e r m i d l e r n e med de t f j e r n e mål s t i l l e r Camus

o p r ø r e t he r og nu. O p r ø r e t i n d e h o l d e r u u d t r y k t en

v æ r d i : sådan kan man i k k e behand le menneske r . Camus'

bog f i k en i l d e medfa r t i L e s Temps m o d e r n e s , og

en p e n n e f e j d e i m e l l e m S a r t r e og Camus f ø r t e t i l brud

Under d e v æ r s t e å r a f den k o l d e k r i g o r i e n t e r e d e

S a r t r e s i g imod e n s t a d i g k r a f t i g e r e s t ø t t e t i l kom-

m u n i s t p a r t i e t - og t i l S o v j e t . Denne h o l d n i n g kom

t i l ud t ryk i "Les Communistes e t l a P a i x " ("Kommu-

n i s t e r n e og f r e d e n " 1952-54 , nu i S i t ua t i on s V I ) .

Synspunkte t v a r a t S o v j e t t r o d s a l t r e p r æ s e n t e r e d

"den v i r k e l i g g j o r t e kommunisme", t r o d s a l l e s i n e

ufuldkommenheder , o g , i s æ r , a t man i k k e må t t e t a g e

håbet f r a a r b e j d e r e n i B i l l a n c o u r t ( e t a r b e j d e r k v a r -

t e r ) . D e t t e s i d s t e udsagn e r b l e v e t s t å e n d e som e t

s l a g o r d . S a r t r e s h o l d n i n g f ø r t e n u t i l b r u d , både

med Claude L e f o r t , en m e d s t i f t e r af S o c i a l i sme

ou B a r b a r i e ( j f - s - 6 9 ) , og med M a u r i c e M e r l e a u -

P o n t y .

M a u r i c e M e r l e a u - P o n t y , C laude L e f o r t

M e r l e a u - P o n t y f o r e l i g g e r i dansk o v e r s æ t t e l s e b l . a .

med T e g n . U d v a l g t e e s s a y s f r a 1969. M e r l e a u - P o n t y

e r en spændende f i l o s o f , en a f de f ø r s t e d e r tog

s p r o g v i d e n s k a b e n a l v o r l i g t og som l a n g t mere r a d i -

k a l t end S a r t r e g j o r d e op med b e v i d s t h e d s f i l o s o f i e n .

Han m o d s t i l l e r i k k e b e v i d s t h e d o g " s i t u a t i o n " , h e r -

- 36 -

under l e g e m e t , som S a r t r e , men ser a t v o r k rop i k k e

b l o t er en g e n s t a n d , men er med t i l a t forme t anken .

Også i de t p o l i t i s k e kommer denne h o l d n i n g t i l ud -

t r y k . 1 1947 h a v d e M e r l e a u - P o n t y u d g i v e t Humani sme

e t T e r r e u r ("Humanisme og T e r r o r " ) h v o r i han f o r s v a r -

ede d e kommunis t i ske l a n d e s v o l d s a n v e n d e l s e , b l . a .

med h e n v i s n i n g t i l a t d e v e s t l i g e d e m o k r a t i e r g j o r d e

s i g s k y l d i g e : l i g n e n d e o v e r g r e b i k o l o n i e r n e , og

a t d i s s e ganske savnede e t f r e m t i d s p e r s p e k t i v i r e t -

n ing a f menneskehedens b e f r i e l s e f r a u n d e r t r y k k e l s e .

Men i 5 0 ' e r n e havde M e r l e a u - P o n t y f å e t nok; han

f j e r n e d e s i g f r a k o m m u n i s t p a r t i e t i t ak t med at S a r -

t r e nærmede s i g , og endnu e t brud b l e v f ø l g e n .

Det e n e s t å e n d e er nu at M e r l e a u - P o n t y s a f s k e d

med marxismen formede s i g som et opgør med n o g l e

af de b e d s t e g runde man kan have t i l a t gå ind f o r

den . Han f r e m s t i l l e r l o y a l t r e a l p o l i t i k k e n s dilemma

og s i g e r så f r a . D e t t e sker med L e s A v e n t u r e s de

l a d i a l e c t i q u e f r a 1955. Han t a g e r a f s t a n d f r a C a -

mus' t o l k n i n g af marxismen som en h i s t o r i s k mekanik

med i n d b y g g e t f r e m t i d i g t p a r a d i s , s e l v o m denne m i s -

f o r s t å e l s e kan f i n d e belæg i megen v u l g æ r m a r x i s m e .

Og han f r e m s t i l l e r L e n i n s syn på p a r t i e t , den demo-

k r a t i s k e c e n t r a l i s m e , som n o g e t nær den e n e s t e mu-

l i g h e d i en k a m p s i t u a t i o n - og en sådan be fand t b o l -

s j e v i k k e r n e s i g i , l i g e som de t e r t i l f æ l d e t med

mange n u t i d i g e r e v o l u t i o n æ r e b e v æ g e l s e r . Alment

demokra t i g i v e r i en sådan s i t u a t i o n ingen men ing .

D e r f o r e r den e n e s t e l ø s n i n g d e m o k r a t i s k d i s k u s s i o n

inden f o r p a r t i e t , kombinere t med forbud imod f r a k -

t i o n s d a n n e l s e . H e l l e r i kke d rab p å p o l i t i s k e mod-

s t a n d e r e kan a l t i d undgås . Men L e n i n b e t o n e d e a t

p a r t i e t s k u l l e b e v a r e k o n t a k t e n med masse rne , a t

- 37 -

det kun s k u l l e gå é t s k r i d t f o r a n dem. Og v i g t i g e r e :

i M e r l e a u - P o n t y s L e n i n f o r t o l k n i n g , d e r måske nok

e r l i d t i d e a l i s e r e n d e , n y t t e r de t i k k e noge t a t hen -

v i s e t i l e n p å s t å e t h i s t o r i s k n ø d v e n d i g h e d , når o g

h v i s man skal begrunde v o l d s a n v e n d e l s e . Ganske v i s t

kan man h e l l e r i k k e kræve at enhver t a k t i s k manøvre

s t r a k s skal kunne f o r s t å s af "de m e n i g e " , men det

s p i l l e r u m d e r f i n d e s i m e l l e m p a r t i e t s h o l d n i n g o g

masserne kan i k k e u d v i d e s ad l i b i t u m . Så ender de t

med a t k o n t a k t e n g l i p p e r . Der f i n d e s a l t s å i n t e t

o b j e k t i v t k r i t e r i u m f o r r e v o l u t i o n æ r h a n d l i n g . K r i -

t e r i e t e r en konsensus , e t samtykke i m e l l e m masser

og l e d e l s e . R e v o l u t i o n e n e r også en o p d r a g e l s e s - ,

ja en e r k e n d e l s e s p r o c e s , en u d f o r s k n i n g af f r e m t i d -

ens m u l i g h e d e r . B l i v e r a f s t a n d e n i m e l l e m masser og

p a r t i f o r s t o r