e nettet

SAMMEN OM DE GODE

DIGITALE LØSNINGER

. . . . . . .

VELKOMMEN. . . . . . .

I slutningen af maj måned fik alle danskere mulighed for

at bruge NemID via NemID nøgleappen på deres tablet

eller smartphone. I løbet af den første måned tog flere end

500.000 danskere appen i brug og kunne dermed sikkert,

hurtigt og let signere digitalt. Appen er skabt i et samarbejde

mellem finanssektoren og det offentlige med e-nettet som

omdrejningspunkt.

Netop den rolle ligger solidt forankret i e-nettet. Med finans-

sektoren som ejere har vi et stærkt afsæt til at skabe samar-

bejde mellem alle banker og realkreditinstitutter, og samtidig

bygge digital bro til sektorens mange samarbejdspartnere.

Og dét var netop årsagen til, at e-nettet blev etableret for

snart 20 år siden.

Vi står bag en række af de digitale løsninger, som banker

og realkreditinstitutter i dag bruger, når de samarbejder på

tværs for at give en effektiv kundebetjening. Det gælder

blandt andet e-engagement, der har gjort det hurtigere og

nemmere for kunderne at skifte pengeinstitut, og e-bolig-

handel, der samler de professionelle parter i en bolighandel

digitalt.

Den offentlige sektor er med i arbejdet på flere områder,

som med den digitale tinglysning, hvor vi har automatiseret

hele arbejdsprocessen ved tinglysning af pant i fast ejendom.

Samtidig undersøger vi, hvordan de nyeste teknologier kan

bruges til at skabe innovative løsninger og forbedre vores

eksisterende produkter. Senest har vi optimeret vores værk-

tøj til vurdering af salgspriser på ejerboliger, e-værdi, ved

hjælp af kunstig intelligens.

Derudover har vi flere spændende ideer i støbeskeen med

stort potentiale til gøre en væsentlig forskel i hverdagen for

brugerne.

Vi håber, at vi med magasinet giver dig et solidt indblik i, hvad

der optager os i e-nettet, hvor vi som finanssektorens digi-

taliseringsvirksomhed og betroede partner har en ambition

om at skabe en mere simpel verden gennem digitalisering.

Kontakt os, hvis du vil vide endnu mere om e-nettet, og hvor-

dan vi kan skabe gode digitale brugeroplevelser sammen.

Med venlig hilsen

Jørn Knudsen

Adm. direktør i e-nettet

2

3

Magasinet er udgivet af e-nettet. Tekst: Mads Due Anker, e-nettet, Marie Louise Plenborg, Advice A/S og Nicolaj Stage, Advice A/S

Design: Tina de Krak, Advice A/S. Foto: Lars Krogsgaard, Getty Images og Shutterstock

4

Fælles digitale løsninger binder Danmark sammen

Fremtidens NemID hedder MitID – og

udvikles af det offentlige og den finansielle sektor

Hvor kan vi bruge de smarte penge?

Bolighandlens motorvej

e-værdi bliver endnu mere intelligent

Bankskiftet er blevet digitalt

Hvor godt kender du e-nettet?

Når sektoren transformeres, skal der samarbejdes

Skal fremtidens penge være smartere?

Fra idé til løsning på 12 uger

Kunstig intelligens rykker ind i den finansielle verden

Ny idé giver en håndsrækning i en svær tid

e-nettets bestyrelse

0608

12 16

1819

2022

2628

3032

345

FÆLLES DIGITALE

LØSNINGER BINDER

DANMARK SAMMEN

. . . . . . .

I Danmark er der tradition for, at aktørerne i finanssektoren, boligmarkedets aktører og det offentlige går sammen om at udvikle løsninger, der gør hverdagen nemmere og mere enkel for danskerne. Skal aktørerne kunne samarbejde om at give gode brugeroplevelser, så skal de forbindes af en stabil, digital infrastruktur. e-nettet spiller

en vigtig rolle i den proces og udgør dermed fundamentet for gode digitale brugeroplevelser i Danmark, fortæller Michael Busk-Jepsen,

digitaliseringsdirektør i Finans Danmark.

6

I Danmark kan vi noget med fælles løsninger, der

går på tværs af den finansielle sektor, boligmar-

kedets aktører og det offentlige.

Det er nok de færreste, der tænker, at det

er særligt, at vi tilbage i 1980’erne udviklede

Dankortet og Betalingsservice, begge løsninger

med meget stor udbredelse i Danmark. At vi i dag

kan overføre penge i realtid på tværs af banker. At

vi har ét ID, så vi kan logge på alle banker, vores

pensionsselskab, Skat og kommunen med det

samme sikre system. Eller at vi kan tilgå tinglys-

ningsoplysninger og bekræfte ejendomshandler

via vores netbank.

Men det er faktisk ret unikt. Og det er ikke noget,

man kan i særligt mange andre lande.

Hvorfor kan vi så i Danmark? Svaret skal findes

i både det samarbejde, der er imellem banker,

realkreditinstitutter og boligmarkedets aktører,

og i det samarbejde, der har udviklet sig mellem

dem og den offentlige sektor.

”Historisk set har vi haft tradition for at have

et tæt samarbejde i Danmark, særligt når det

handler om at skabe solide infrastrukturløsninger

i banksektoren. Og det er ret unikt, at konkur-

renter sætter sig ved det samme bord for i

fællesskab at bygge noget infrastruktur til alles

fordel. Og det er også ret unikt, at vi har et stærkt

samarbejde med det offentlige om digitaliserin-

gen af Danmark,” siger Michael Busk-Jepsen,

digitaliseringsdirektør i Finans Danmark.

e-nettet skaber gode brugeroplevelser

e-nettet spiller en vigtig rolle, når der skal skabes

en mere enkel verden gennem digitalisering for

kunderne – og dermed også for danskerne. e-net-

tet er finanssektorens digitaliseringsvirksomhed

og har ansvaret for større infrastrukturprojekter

i finanssektoren.

”e-nettet er krumtappen i forhold til at udvikle,

drive og forvalte de fælles digitale løsninger, der

giver brugerne gode, sømløse oplevelser,” siger

Michael Busk-Jepsen og tilføjer: ”Deres rolle har

måske aldrig været vigtigere end nu, hvor digitali-

seringen brager derudad. Det tilsiger endnu flere

samarbejder – både i finanssektoren og sammen

med det offentlige. Og når der er behov for sam-

arbejde og fælles løsninger, så er der behov for

e-nettet, som kan udvikle og levere den nødven-

dige infrastruktur.”

Vidste du... at e-nettet er ejet af de danske realkredit- og pengeinstitutter og arbejder for at skabe grundlag for en mere simpel verden gen-nem digitalisering?

”Historisk set har vi haft tradition for at have et tæt samarbejde i Danmark, særligt når det handler om at skabe solide infrastruktur­løsninger i banksektoren. Og det er ret unikt, at konkurrenter sætter

sig ved det samme bord for i fællesskab at bygge noget infrastruktur til alles fordel. Og det er også ret unikt, at vi har et stærkt samarbejde

med det offentlige om digitaliseringen af Danmark”.Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark.

7

Det danske samfund er et af de mest digitaliserede i verden, og

den digitale omstilling og udvikling accelererer stadig derudad. Ikke

mindst i den finansielle sektor, hvor mange processer er blevet

digitaliseret, og nye digitale løsninger lanceret.

Udviklingen er til at få øje på for de fleste i form af løsninger som fx

mobilbank og straksbetalinger, og efter alt at dømme er det noget,

som vi kan forvente at se endnu mere af i fremtiden.

”Finanssektoren er en af de første sektorer, der oplever den digi-

tale omstilling. Man kan næsten sige, at pengeinstitutterne er ved

udvikle sig til at blive en form for digitale virksomheder, hvor et af

deres vigtige konkurrenceparametre i fremtiden nok bliver, hvor

gode de er til at håndtere de digitale platforme, de tilbyder deres

partnere og kunder.”

Diagnosen stammer fra Lars Frelle-Petersen, der er direktør i

DI. Ifølge ham er den finansielle sektor en af dem, der er længst

fremme i forhold til digitalisering – ikke kun når man sammenlig-

ner med andre sektorer, men også når man sammenligner med

andre lande.

”Særligt pengeinstitutterne har – ofte i samarbejde med hinanden

og med det offentlige – formået at udvikle nogle digitale services

og løsninger, som er ekstremt smarte, og som betyder noget for

rigtig mange danskere, fordi de gør hverdagen lettere,” siger Lars

Frelle-Petersen.

Tinglysning er et billede på den danske samarbejdstradition

De smarte, digitale løsninger, som Lars Frelle-Petersen taler om, er

fx NemID – og det kommende MitID – og den digitale tinglysning.

Tager man den digitale tinglysning som eksempel, så er det et ret

unikt dansk projekt. Danmark er nemlig det første land, der har

digitaliseret tinglysningen, hvilket bl.a. betyder, at vi kan foretage

en ejendomshandel digitalt og automatisk.

I alle de lande, jeg har været i, har folk været ved at falde ned af stolen, når jeg har fortalt om vores

digitale tinglysning. De forstår slet ikke, hvordan det kan lade sig gøre. Hvis vi bare kigger syd for grænsen, så er der flere mellemparter involveret i en tinglysning. Og det er jo både besværligt og omkostningstungt for alle invol­verede. I Danmark behandles langt de fleste anmeldelser automatisk. Det gør en stor forskel.Lars Frelle-Petersen, direktør i DI.

NÅR SEKTOREN TRANSFORMERES,

SKAL DER SAMARBEJDES

. . . . . . .

Digitaliseringen er i fuld gang med at transformere finanssektoren – og det kalder på digitale løsninger og samarbejder. Heldigvis er det noget, som vi

er ret gode til i Danmark, mener Lars Frelle-Petersen, direktør i DI.

”

8

9

1m

illion

Tinglysningsanmeldelser gik igennem e-nettet i 2017

Den digitale tinglysning er sektorens fælles løsning til tinglysning og tinglysningsprocesser. Den sikrer, at tinglysningsdokumenter og processer standardiseres effektivt både på tværs af den finansielle

sektor og imellem sektoren og Tinglysningsretten.

. . . . . . .

10

Den digitale tinglysning er ét eksempel på den samarbejds-

tradition, der er i Danmark, hvor partnerne i den finansielle sektor

og det offentlige arbejder sammen om at udvikle løsninger – og

ofte er det også i fællesskab med boligmarkedets aktører. Dét at

der ikke er langt fra privat virksomhed til myndighed, kalder Lars

Frelle-Petersen for en af Danmarks ”styrkepositioner”.

”Vi har en særlig dansk pragmatisme, som handler om, at vi vil lave

de bedste løsninger, som kan tjene enten kunden eller borgeren.

Og der inviteres de parter, som kan bidrage til at udvikle den

bedste løsning, med til bordet. Den erkendelse og villighed til at

samarbejde og dermed også skære nogle hjørner og finde nogle

kompromiser er helt unik – også i global sammenhæng.”

Parterne mødes på e-nettets neutrale grund

De partnerskaber, der etableres, når der skal udvikles fælles

digitale løsninger, er dog ikke helt ukomplicerede. Parterne skal

deles om projektledelse og styregrupper, og medarbejdere skal

lånes ud til det fælles projekt. Lige præcis derfor er der behov for

et sted, hvor aktørerne i finanssektoren, det offentlige såvel som

boligmarkedets aktører kan mødes på neutral grund og derfra

finde frem til de gode løsninger. Det sted hedder e-nettet.

”Man kan sige, at e-nettet er det sted, hvor de forskellige aktører

kan mødes: Det er et neutralt sted for de private aktører, som

normalt er konkurrenter, og det er samtidig en kanal, som den

offentlige sektor kan have én ensartet dialog med. Ellers ville det

offentlige skulle kommunikere med en masse forskellige aktører,

og det ville ikke være holdbart,” siger Lars Frelle-Petersen og

opsummerer: ”Hvis e-nettet ikke var der, var der nogen, der burde

opfinde det.”

Forvent mere samarbejde

Kan vi så forvente, at der kommer flere samarbejder om digitale

løsninger, når man har e-nettet som neutral byggeplads? Ja, mener

Lars Frelle-Petersen, men minder dog også om, at samarbejdet

kun er et gode, når den kollektive interesse er tydelig.

”Samarbejdet om de fælles løsninger må selvfølgelig ikke tilside-

sætte konkurrencen mellem de private aktører. Det, oplever jeg

heller ikke, er situationen i dag, men i takt med at digitaliseringen

skrider frem, og vi måske får behov for flere fælles løsninger, så

skal vi huske på at opretholde en sund konkurrence og differen-

tiering mellem vores pengeinstitutter.”

Hvis Lars Frelle-Petersen skal pege på ét sted, hvor der er med

fordel kan være mere samarbejde og udveksling, så er det mellem

den finansielle sektor og den offentlige. Og her mener han særligt,

at den offentlige sektor kan drage fordel af den finansielle: ”Hvis

vi fraregner daginstitutionerne, så bruger den gennemsnitlige

dansker måske kun det offentlige system fem-otte gange om året.

Og det gør det svært at lære det offentlige systems ydelser at

kende. Omvendt har den finansielle sektor mange flere transakti-

onsmængder, og derfor forstår de måske kunderne og borgerne

bedre og kender deres mønstre.”

Netop fordi den finansielle sektor har en større transaktions-

mængde, kender de måske kunderne og borgernes mønstre bedre

– og det kan den offentlige drage fordel af. Men det kræver, at den

offentlige sektor accepterer, at flere ydelser skal gå igennem de

private, finansielle aktører:

”I forhold til de løsninger, som den offentlige sektor skal bygge

i fremtiden, er de meget afhængige af at finde svarene sammen

med den finansielle sektor. Det kan fx betyde, at det offentlige skal

åbne op for, at flere ydelser i fremtiden skal gå igennem bankerne,

eller at flere informationer kan trækkes direkte fra det offentlige.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at samarbejdet fort-

sætter,” slutter Lars Frelle-Petersen.

Hvis e­nettet ikke var der, var der nogen, der burde opfinde det.

Lars Frelle-Petersen, direktør i DI.

”

11

FREMTIDENS NEMID

HEDDER MITID – og udvikles af det offentlige

og den finansielle sektor . . . . . . .

12

Samarbejdet mellem den offentlige og den finansielle sektor har udmøntet sig

i flere fælles løsninger gennem tiden. En af de løsninger, som de fleste kender

til og er i berøring med dagligt, er NemID.

Ambitionen med NemID var at lave én adgang, så danskerne ikke længere

behøvede huske på et væld af koder. Én adgang, der kunne bruges til både

netbank, offentlig selvbetjening som fx borger.dk eller sundhed.dk og en

række private tjenester som fx fagforening eller a-kasse.

Løsningen i form af et fysisk nøglekort blev lanceret 1. juli 2010 til både privat-

personer og erhvervsdrivende, og her otte år efter anvender 97 procent af

danskerne løsningen, mens der foretages flere end 700 millioner NemID-

transaktioner om året.

Udvikling af det fælles ID

I år er NemID også flyttet ind på danskernes smartphones i form af en app.

Appen er blevet skabt i et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og

Finans Danmark, mens e-nettet har stået for udviklingen og Nets DanID for

tilpasningen af infrastrukturen.

Men udviklingen stopper ikke her.

Den nuværende kontrakt med Nets, der i dag er leverandør af den fælles

sikker hedsinfrastruktur med nøglekortet, udløber nemlig i 2021, og det har

dels åbnet op for et nyt navn og en ny partnerskabsstruktur. Løsningen skal

hedde MitID, og parterne bag er Digitaliseringsstyrelsen og FR1 (datter-

selskab til Finans Danmark).

Helt praktisk fungerer partnerskabet sådan, at både FR1 og Digitaliserings-

styrelsen stiller medarbejdere til rådighed fuldtid, som sidder sammen i et

afsnit i Digitaliseringsstyrelsens lokaler.

Projektet henter ressourcer fra begge parter og ledes af en programleder,

som kommer fra e-nettet.

NemID har været en del af danskernes og virksom-hedernes hverdag de sidste otte år. Det er det, vi bruger, når vi skal logge på netbank, den offentlige selvbetjening og på andre sider som fx a-kasse eller fagforening. Først var NemID et fysisk papkort med en masse sekscifrede koder i. Det er det sådan set stadig, men nu er det også kommet ind på vores smartphone via en app. Men udviklingen stopper ikke der. Inden længe skal vi sige helt farvel til NemID. Den offentlige og den finansielle sektor arbejder netop nu på afløseren til NemID, MitID. En afløser, der skal repræsentere en ny generation inden for digitalisering, sikkerhed og brugervenlighed.

13

”På vegne af staten, de danske regioner og kommuner invi-

terede vi i Digitaliseringsstyrelsen alle interesserede private

aktører til at byde ind på et samarbejde om MitID. Det har

resulteret i en aftale med de danske banker om at lave en

fælles løsning, der skal være til rådighed for hele den offent-

lige og private sektor i Danmark,” fortæller Rikke Hougaard

Zeberg, der er direktør i Digitaliseringsstyrelsen.

Det lyder måske ikke som om, der sker de store forandrin-

ger, for bankerne og det offentlige samarbejder jo også om

det nuværende NemID. Men der er en forskel, fortæller

Michael Busk-Jepsen, der er digitaliseringsdirektør i Finans

Danmark.

”Man kan sige, at hvor vi før levede på polsk med Nets som

mellemmand, så har vi i den nye løsning fået papir og kon-

trakt på hinanden. Samtidig er vi i det nye partnerskab fælles

om at finansiere og stille kompetencer til rådighed for driften

af de fælles dele af MitID,” siger han.

Ifølge Rikke Hougaard Zeberg er samarbejdet mellem

Digitaliseringsstyrelsen og FR1 en kæmpe styrke, fordi det

sikrer, at både det offentlige og bankernes behov tilgodeses,

og at man kan tilbyde danskerne en unik løsning: ”Det, at vi

kan tilbyde danskerne én løsning, der går på tværs af det

offentlige og det private, er en kæmpe service, og det er med

til at skabe sammenhæng på tværs,” siger hun.

MitID er et skridt på den digitale rejse

Hvordan MitID præcist kommer til at adskille sig fra NemID,

som vi kender det, er for tidligt for begge parter at sige

noget om, da det dels vil afhænge af forhandlinger, og den

leverandør, der skal udvikle løsningen. Begge parter er dog

enige om, at alt det gode fra NemID skal med videre – i en

mere moderne form.

”Vi vil gerne have en mere moderne og modulær løsning,

som kan imødekomme de efterspørgsler, som kommer fra

brugerne og de tredjeparter, der også anvender løsningen,”

siger Michael Busk-Jepsen. Den beskrivelse kan Rikke

Hougaard Zeberg godt gå med på. Hun forklarer det nye

MitID som en naturlig udvikling: ”Der er allerede sket meget,

siden vi alle sammen fik et NemID første gang. Og det nye

MitID skal repræsentere en ny generation – en ny genera-

tion af teknologi og samtidigt et stort fokus på brugerne og

deres behov,” siger hun.

Det, at vi kan tilbyde danskerne én løsning, der går på tværs af det

offentlige og det private, er en kæmpe service, og det er med til at skabe

sammenhæng på tværs.Rikke Hougaard Zeberg, direktør i Digitaliseringsstyrelsen.

14

Et samarbejde, hvor e-nettet har en central rolle

De to parter – den offentlige sektor og den finansielle – ken-

der hinanden godt, og historikken går langt tilbage. Det er en

styrke for samarbejdet, lyder det fra både Rikke Hougaard

Zeberg og Michael Busk-Jepsen.

”Sammen kan vi videreføre succesen med NemID’et, og

vi kan drage fordel af hinanden og hver især bringe noget

unik viden til bordet,” siger Rikke Hougaard Zeberg. Michael

Busk-Jepsen istemmer: ”Begge parter er fast besluttede på

at lave en god, fælles løsning. Og på grund af den historik,

vi har sammen, så kender vi hinanden godt, og det giver en

tro på projektet,” siger han.

Men er alt så bare helt gnidningsfrit i sådan et partnerskab?

Nej, ikke helt, lyder det fra både Rikke Hougaard Zeberg og

Michael Busk-Jepsen. Når to forskellige sektorer går sam-

men, vil der uvilkårligt være nogle ting, man skal acceptere

ved den anden part.

”Man finder jo ud af, at der er mange regler i det offentlige

som fx budgetregler, udbudsregler og forvaltningsregler.

Og omvendt så ville det offentlige nok have sluppet for at

kigge så meget på finansiel regulering, hvis de ikke havde

samarbejdet med os,” siger Michael Busk-Jepsen og Rikke

Hougaard Zeberg uddyber:

”Man skal selvfølgelig være indstillet på nogle flere udfor-

dringer i et samarbejde som det her. Men når alt kommer til

alt, så får vi jo lavet en unik løsning, som kommer borgerne

til gode,” siger hun.

Det er i stort omfang e­nettet, der for­handler med tilbudsgiver, har styr på alle

interessenter og i det hele taget styrer hele forløbet. Derfor spiller e­nettet en vigtig rolle for både os og for DigitaliseringsstyrelsenMichael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark

Det forventes at MitID er oppe at køre i 2020. NemID-

løsningen vil køre et år yderligere for at sikre migrering og

en god overgang.

”

Den sidste fjerdedel gennem offentlige tjenester og de private tjenesteudbydere, som også anvender NemID.

Cirka

3 4af NemID- transaktionerne sker gennem banker.

15

SKAL FREMTIDENS PENGE VÆRE SMARTERE?

. . . . . . .

Penge er en gammel opfindelse, som gør det lettere at handle

varer, og de har igennem tiden antaget mange forskellige former.

De penge, vi kender i dag, som eksisterer på papir, metal og i

IT-systemer, er meget anderledes end de penge af ædelmetaller,

som blev anvendt af romerne omkring år 0.

Næste trin på penges evolutionsstige er smarte penge.

Smarte penge er danske kroner, som der er sat strøm til. Men hvor

man i dag kan lave simple betalinger, kan man med smarte penge

lave avancerede betalinger, hvor modtageren skal opfylde en eller

flere betingelser, før betalingen gennemføres.

Det er smart for borgere, virksomheder, organisationer og kom-

muner, som får øget sikkerhed og automatisering – og det er smart

for bankerne, som kan facilitere transaktionerne og dermed

levere et bedre produkt og en bedre service til deres kunder.

Teknologien bag smarte penge er klar, så nu arbejder e-nettet på

at finde relevante partnere, som er klar til at tage platformen i

brug og udvikle brugsscenarier. Umiddelbart er der ingen græn-

ser for, hvad vi kan udrette med denne teknologi – det er blot et

spørgsmål om lade kreativiteten få frit løb.

e-nettet har en ide til et nyt betalingsmiddel, som kombinerer den traditionelle bankkonto med blockchain-teknologien, og dækker et kundebehov, som ikke er

dækket af de eksisterende betalingsmidler.

16

SKAL FREMTIDENS PENGE VÆRE SMARTERE?

. . . . . . .

VARER

VAREPENGE METALLER

MØNTERPAPIRPENGE

KORT OG CHECK

SMARTE PENGE

SMARTE PENGE KAN BLIVE NÆSTE UDVIKLINGSTRIN

17

Lommepenge til børn

Med smarte penge kan du overføre 50 kr. til dit barns smartphone

i stedet for en halvtredser i lommen, når barnet skal til bageren

efter morgenbrød. Så er det kun dit barn, der kan bruge pengene,

og dit barn kan kun bruge pengene hos bageren.

Gavekort

Med smarte penge kan du give en pengegave på et bankgarante-

ret beløb, som kun kan bruges et bestemt sted. Det kunne være

200 kr. til en tur i biografen eller et tilskud på 1.000 kr. til en ny

cykel hos en cykelforhandler. Det er det samme princip som ved

et gavekort, men med smarte penge kan selv udforme gavekortet

uden at skulle besøge en butik.

Betaling på webshops

Med smarte penge kan du overføre et bestemt pengebeløb til en

webshop uden at udlevere dine kortoplysninger. Et eventuelt tab

er således begrænset til det beløb, der er overført.

Deponerede beløb ved bolighandel

Med smarte penge kan du deponere restkøbesummen, så den kun

kan indløses, hvis berigtiger samtykker. Parterne kan dermed for

lave transaktionsomkostninger opnå samme sikkerhed som en

bankgaranti for købesummen.

Private indsamlinger

Med smarte penge kan du oprette en indsamling, hvor pengene

kun kan indløses af en bestemt modtager, fx en nødhjælpsorga-

nisation eller en fond, hvis man opnår et selvvalgt beløb. Således

sikrer man som donor, at ens penge går til det, man ønsker sig.

Robotter, droner og selvkørende biler

Med smarte penge kan du overføre penge til maskiner som beta-

ling for serviceydelser. Maskinerne kan herefter selv betale for

sin egen strøm, vedligeholdelse osv. Det kunne fx være en bil til

persontransport eller et køleskab til indkøb og levering af daglig-

varer. Med smarte penge har du kontrol over beløbet, så du nemt

kan begrænse maskinernes rådighed.

Håndtering af andres penge

Den kommunale sektor i Danmark løser en række opgaver, hvor

det er nærliggende at anvende smarte penge. Kommuner skal

bl.a. udbetale penge til borgerne, modtage penge fra borgerne og

håndtere penge på borgernes vegne til fx indkøb for plejehjems-

beboere. De løsninger, vi har til rådighed i dag, er ikke designet til

disse scenarier, så ofte anvender kommunerne kontanter, hvilket

er omstændig og risikofyldt for både borgerne og kommunen.

Før vi kan tage smarte penge i brug, når vi sender ungerne efter morgenbrød hos bageren, eller vil overlade indkøb af aftensmad til køleskabet, har vi brug for, at bankerne er klar til at udstede penge med indbyggede kontrakter. Derfra kan teknologien i teorien kobles op på alle betalingsplatforme, og så er der ingen grænser for, hvor bredt smarte

penge kan nå ud. I e-nettet har vi leget med nogle tankeeksperimenter om, hvordan smarte penge kunne blive en del af vores hverdag - både på den korte og den lidt længere bane.

Hvor kan vi bruge de

SMARTE PENGE?

. . . . . . .

18

Agil udvikling, hvor man let og smidigt kan omstille sig, er noget,

som mange danske virksomheder stræber efter. e-nettet er ingen

undtagelse, og derfor arbejder vi hele tiden på at blive endnu

stærkere til at udvikle og sætte løsninger i drift samtidig.

Det agile mindset i e-nettet har bl.a. udmøntet sig i et udviklings-

forløb under navnet ”fast track development”, hvor e-nettet og

Arbejdernes Landsbank i samarbejde med virksomheden Miracle

på 12 uger har udviklet en vurderingsapp, der er blevet integreret

i Arbejdernes Landsbanks egne systemer.

”12 uger lyder jo ikke af meget. Men ikke desto mindre har det

kunnet lade sig gøre at udvikle en løsning, som der ganske vist

skal udvikles videre på, men som er så klar, at medarbejderne i

Arbejdernes Landsbank bruger den ude i marken i dag,” fortæller

Pia Lindquist Sandal, der er Property Data Business Consultant i

e-nettet og tovholder på fast track development-projektet.

Korte sprint mod specifikke mål

Projektet har været drevet af et lille team bestående af få repræ-

sentanter fra e-nettet, Arbejdernes Landsbank og Miracle. Det

første trin i processen var en workshop, hvor parterne mødtes og

diskuterede, hvad de godt kunne tænke sig at få ud af løsningen.

Efter den første workshop blev selve udviklingen faktisk skudt i

gang. Vi lavede ikke nogen lang og detaljeret kravspecifikation,

som man ofte gør, men arbejdede i korte og intense sprint mod

specifikke mål. Man kan sige, at vi hele tiden udviklede små del-

elementer, som Arbejdernes Landsbank kunne teste med det

samme og komme med input til. Pia Lindquist Sandal.

Løsningen er en digital vurderingsapp, hvori medarbejderne i

Arbejdernes Landsbank kan hente information om den bolig,

de skal vurdere, og data om tilsvarende boliger i lokalområdet.

Værktøjet kan både bruges til Arbejdernes Landsbanks egne

bankvurderinger og de vurderinger, de foretager for Totalkredit.

”Tidligere var det sådan, at vi havde nogle skabeloner, som skulle

udfyldes manuelt, og så kunne vi bruge nogle forskellige hjæl-

peløsninger som fx DinGeo til at finde relevant data. Men i den

løsning, vi har fået udviklet her, bliver den relevante data om en

bolig hentet automatisk. Vi mangler stadig at få det til at spille

helt i forhold til andelsboliger, men grundlæggende har løsningen

optimeret vurderingsprocessen gevaldigt, og den enkeltstående

vurdering af en bolig går hurtigere. Og det er jo til glæde for

vores kunder, som kan få en hurtigere vurdering fra os,” fortæller

John Binne Larsen, der er vurderingskonsulent i Arbejdernes

Landsbank og daglig bruger af løsningen.

Tæt involvering giver stolthed

Når man spørger Pia Lindquist Sandal, om det tætte samarbejde

med Arbejdernes Landsbank har givet gode resultater, er hun

ikke i tvivl: Det har det. Løsningen lever i høj grad op til det, som

medarbejderne i Arbejdernes Landsbank har behov for – og det

er en løsning, som medarbejderne føler stor stolthed ved.

”Når man laver et projekt som det her, kommer man meget tæt

på sin kunde, og man får en kunde, som er 100 procent med i

processen og ved, hvad der bliver lavet. Kunden er med til at forme

løsningen og har på den vis også et ansvar for, at den endelige

løsning er i orden. Det giver en ansvarsfølelse omkring løsningen,

som er helt unik,” siger hun, og John Binne Larsen istemmer:

”Det er rart at være med i processen og få lov til at røre i gryden

undervejs, fordi vi har haft stor indflydelse på, hvordan løsningen

har udviklet sig.”

Appen står også til rådighed for alle e-nettets kunder, og system-

integrationen kan bygges til andre pengeinstitutters systemer.

I den nye digitale virkelighed behøver det ikke tage flere år at udvikle gode digitale løsninger. I et intensivt forløb på 12 uger har e-nettet og Arbejdernes Landsbank i

samarbejde med virksomheden Miracle udviklet en app, der kan assistere medarbejderne i Arbejdernes Landsbank, når de skal foretage ejendomsvurderinger. Løsningen sparer

medarbejderne tid og sikrer kvalitet i hver eneste ejendomsvurdering.

FRA IDÉ TIL LØSNING PÅ 12 UGER

. . . . . . .

19

BOLIGHANDLENS MOTORVEJ

. . . . . . .

Pengeinstitutter, advokater og ejendomsmæglere er alle parter

aktører i en bolighandel.

e-nettet har i samarbejde med aktørerne udviklet det fælles digi-

tale univers e-bolighandel, hvor alle handlens dokumenter, garan-

tier og korrespondance er samlet i ét lukket og sikkert kredsløb.

Mere tid til rådgivning

e-bolighandel sikrer effektiv informationsudveksling og håndte-

ring af ejendomshandelen – og mere tid til rådgivning frem for

til papirarbejde.

Materialet i en handel er tilgængeligt for alle aktører på samme

tid på platformen, så de har overblik og er opdaterede på sagens

status. Hver aktør kan hente og uploade netop de dokumenter,

som vedkommende har brug for og kan sætte egne processer op

uafhængigt af de andre aktører. Og så kan platformen integreres

med it-systemer i aktørens egen organisation. I de fleste ejendoms-

handler stiller købers pengeinstitut garanti for den restkøbesum,

der deponeres på den aftalte overtagelsesdag, hvilket også er en

del af e-bolighandel. Det betyder, at restkøbesumsgarantien er

synlig for de andre parter på sagen i det øjeblik den er stillet.

I e-bolighandel er der lavet fælles aftaler, der definerer, hvad aktø-

rerne kan forvente af hinanden og af processen i en bolighandel.

Det giver struktur og ensartethed mellem de enkelte aktører. Det

er et grundvilkår for e-bolighandel, at alle professionelle aktører,

involveret i den pågældende bolighandel, bruger platformen,

overholder de givne frister og ikke sender dokumenter i e-mails

ved siden af. Alt skal samles i e-bolighandel.

Ét sikkert system

Formålet med e-bolighandel er at gøre bolighandlen lettere og

hurtigere ved at samle advokater, pengeinstitutter og ejendoms-

mæglere i ét lukket og sikkert univers.

Netop sikkerheden er et vigtigt parameter i e-bolighandel. Det er

ikke muligt at tilgå en ejendomshandel eller garanti i e-bolighan-

del uden en tildelt rolle på sagen. Det betyder, at uvedkommende

ikke kan få adgang til købsaftalen eller andre dokumenter, som

indeholder persondata. e-bolighandel lever derfor op til den nye

persondataforordning og sikrer, at aktørerne ikke længere skal

sende oplysninger via e-mail.

Udbredelse og anvendelse

Siden e-bolighandel blev sat i drift i 2013, er brugen af løsningen

steget markant, og i 2017 var der flere end 42.000 bolighandler,

der blev håndteret via e-bolighandel.

Alle pengeinstitutter i Danmark har forpligtet sig til at være en

del af løsningen, og de fleste af de store ejendomsmæglerkæder

anvender løsningen sammen med en lang række uafhængige ejen-

domsmæglere og advokater.

e-nettet arbejder på flere initiativer, der skal være med til at

understøtte en endnu større udbredelse. Videreudvikling af e-bo-

lighandel sker i tæt dialog med dem, der dagligt bruger løsningen.

Målet er en endnu større udbredelse blandt ejendomsmæglere,

pengeinstitutter og advokater, så alle handelsdokumenter i

fremtiden vil være samlet i ét sikkert univers – på bolighandlens

motorvej.

Før sælger kan overdrage nøglerne til køber af en ejendom, har ejendomsmægleren, køber og sælgers pengeinstitutter og deres advokater hver især og i samspil med

hinanden løst en række opgaver, der har gjort handlen mulig. e-nettet har udviklet løsningen e-bolighandel, hvor samarbejdet mellem de professionelle aktører er blevet standardiseret og digitaliseret – og det speeder sagsbehandlingstiden op.

20

Jeg synes, e­bolighandel letter rigtig

meget arbejde for os. Det fungerer sådan, at når vi kommer om morgenen,

så ligger der fx en notifikation om, at der er blevet stillet en garanti af pengeinstituttet. I disse tider, hvor der er så meget fokus på beskyttelse af personlige oplysninger, er det en lettelse for os, at

vi kan samle handlens dokumenter inde i et sikkert system. Selvom vi er glade for systemet, så glæder vi os dog til den dag, hvor flere boligadvokater bruger løsningen. Der er stadig en del advokater, som ikke bruger løsningen, og det betyder, at vi skal sende separate mails til dem. Når først de kommer med

på løsningen, har vi alle professionelle parter samlet ét sted.

Tinna Westlund, sagsmægler, danbolig Valby.

Da vi første gang blev præsenteret for e­bolighandel,

var vi lidt skeptiske, fordi vi jo havde vores egne måder at køre tingene på. I dag

undrer vi os over, at ikke alle boligadvokater bruger den. Jeg har været i branchen i mange

år, og tidligere var det sådan, at jeg havde fysiske indlægssedler på sagen med fx frist for garanti eller

frist for, hvornår der skulle tastes skøde. Men det behøver jeg ikke længere. Nu er alle dokumenter

og informationer samlet ét sted, og det er nemt og overskueligt. Vi ærgrer os altid, når vi ikke kan

bruge løsningen, hvis fx en ejendomsmægler bruger sit eget system, for sagen glider altid supernemt, når den går via e­bolighandel.

Nina Nygaard Svendsen, advokatsekretær, BORCH Advokater.

Ideen om at have en fælles platform er rigtig god. Ikke mindst fordi det betyder, at alle parter er

opdaterede på sagen hele tiden. Man kan sige, at der er en form for realtids­opdatering.

Vi bruger portalløsningen, hvilket vil sige, at hver gang der sker noget nyt på sagen, får vi en mail,

og så kan vi logge ind i systemet med et certifikat via e­nettet. Vi glæder os til den dag, hvor der

kommer flere advokater og mæglerne med. For e­bolighandel kan først nå sit fulde potentiale,

når alle bakker op om løsningen – men så bliver det også rigtig godt.

Heidi Nordquist, bolig- og vurderings- ansvarlig, Fynske Bank.

e­bolighandel optimerer og letter mange processer.

Fx er det genialt, at der kan stilles restkøbesumsgaranti i systemet. Tidligere skulle man udforme et dokument, som så

skulle sendes til den ene og den anden. Nu stilles garantien med ét tryk på en knap, og så bliver

mægler og modtagende pengeinstitut adviseret om, at der er stillet garanti. I Nordea har vi valgt at integrere e­bolighandel i vores eget it­system, så vi kan tilpasse

det vores egne processer, og så vores brugere ikke skal have endnu et system at logge på. Og idet det er

indbygget i vores eget system, eliminerer vi også risikoen for fejl, fordi man ikke skal ind og hente

data på e­bolighandel­portalen og manuelt overføre dem til vores systemer.

Leni K. Kristensen, Senior Business Developer, Nordea.

HVAD SIGER BRUGERNE OM E-BOLIGHANDEL?

21

KUNSTIG INTELLIGENS

RYKKER IND I DEN

FINANSIELLE VERDEN

. . . . . . .

Kunstig intelligens er ikke længere ren science fiction. Den vinder frem overalt i mere eller mindre avancerede former.

Nu er den også godt i gang med at transformere den finansielle sektor. Det er der store muligheder i, så længe

det er mennesket, der har hånden på rettet, siger Mikael Munck, CEO i teknologivirksomheden 2021.AI.

22

Kunstig intelligens er af flere blevet kaldt den største af de digitale

trends i dag, og mange spår, at den vil medføre helt nye måder at

strukturere vores virksomheder og organisationer. Mange ser også

kunstig intelligens som et både lovende og skræmmende begreb:

Et begreb, der er svært at begribe, men som tydeligvis har kæmpe

perspektiver.

Der findes ikke én entydig definition af kunstig intelligens, men

de fleste er relativt enige om, at kunstig intelligens er avanceret

computervidenskab; Algoritmer, der er trænet til at opføre sig så

intelligent, at de kan udføre nogle opgaver på niveau med – og nogle

gange bedre – end mennesket.

Indenfor bare det seneste årti er der sket rigtig meget på den

front. Det måske mest kendte eksempel er IBM’s supercomputer

Watson, der blev offentligt kendt i 2011, da den besejrede to stor-

mestre i Jeopardy. Siden da er Watson blevet trænet endnu mere,

og i dag arbejder den sammen med mennesker i 45 lande over

flere forskellige sektorer. Blandt andet i sundhedssektoren, hvor

det på flere specialområder testes, om Watson kan være en hjælp

til at analysere sig frem til relevante diagnoser og behandlingsvalg.

Mere data er lig med bedre vilkår for kunstig intelligens

Bevægelsen mod mere avanceret kunstig intelligens skyldes flere

faktorer – ikke mindst den stigende digitalisering, der betyder,

at mere og mere data bliver tilgængeligt for vores computere,

fortæller Mikael Munck, CEO i teknologivirksomheden 2021.

AI, der rådgiver om og udvikler løsninger og modeller inden for

kunstig intelligens: ”Kunstig intelligens bygger i høj grad på den

digitalisering, som kører derudad netop nu. Alle de steder, hvor

der er store mængder data til rådighed, vil man kunne udnytte

kunstig intelligens, og den kunstige intelligens vil kunne gøre en

forskel for ens produkter og forretning.”

Ifølge Mikael Munck, der også er tidligere Global Head Technology

and Operations i Saxo Bank, ligger den finansielle sektor inde med

meget data, og derfor kan aktører inden for netop denne sektor

få meget ud af at kombinere data med kunstig intelligens – ikke

mindst i forbindelse med svindelsager.

”Indtil nu har den finansielle sektor haft meget fokus på at udnytte

kunstige intelligens til at afsløre svindel. Og med god grund. Man

kan nemlig få maskinen til at gennemgå kæmpe store mængder

af transaktioner, og så kan den se, hvis der sker nogle specielle

mønstre i transaktionerne. Hvis man så finder ud af, at der er tale

om svindel, kan man tagge det, og derfra vil maskinen så lære,

hvis det er en svindelsag. På den måde kan man hele tiden gøre

maskinen klogere,” fortæller Mikael Munck.

Kunstig intelligens bygger i høj grad på den digitalisering, som kører derudad netop nu. Alle de steder, hvor der er store mængder data til rådighed, vil man kunne udnytte kunstig

intelligens, og den kunstige intelligens vil kunne gøre en forskel for ens produkter og forretning.

Mikael Munck, CEO i teknologivirksomheden 2021.AI.

23

24

Mere målrettet kundeservice

Den kunstige intelligens bliver også brugt til andet end at afsløre

svindel – blandt andet i forbindelse med mislighold af lån, kredit-

givning og kundesupport. Sidstnævnte er der rigtig mange banker,

der ar bejder med netop nu.

”De fleste pengeinstitutter har et ønske om at forbedre servicen

over for deres kunder og give en bedre og mere målrettet kun-

desupport. Og der kan kunstig intelligens faktisk gøre en forskel,

fordi den kan fortælle os, for eksempel hvordan den enkelte kunde

helst vil kontaktes,” siger Mikael Munck og uddyber: ”Det er for-

skelligt fra person til person, hvordan man gerne vil være i dialog

med sin bank. Fx synes jeg ikke, det er voldsomt rart at blive ringet

op af min bank. For mig vil det være fint at være i dialog med en

chatbot, når jeg fx skal have et nyt kort. Men andre vil måske hel-

lere blive ringet op af en medarbejder. Bankerne ligger inde med

rigtig meget data om deres kunder, og den data kan man bruge

positivt til at levere den service, som kunderne gerne vil have.”

Mulighederne er store, når mennesker styrer

Men hvis der er så gode muligheder i at udnytte kunstig intel-

ligens, hvorfor er den så ikke allestedsnærværende i den finan-

sielle sektor?

”Det skyldes nok en kombination af menneskelige barrierer, tek-

nologisk udvikling og parathed. Meget data kan også være godt

gemt og svært tilgængeligt i gamle systemer, så det er ikke altid

så lige til at implementere kunstig intelligens, selvom man gerne

vil,” fortæller Mikael Munck.

De virksomheder, der indtil videre har haft størst succes med at

udnytte kunstig intelligens, er store, globale teknologivirksom-

heder som Google, Amazon, Facebook og andre såkaldte ”tekno-

logi-unicorns”, dvs. hurtigløbende teknologivirksomheder. Ifølge

Mikael Munck består deres succes af en kombination af den rette

teknologi, datamængde, og at de har rekrutteret nogle meget

kompetente mennesker til at varetage den kunstige intelligens.

”Det er altafgørende, at der er mennesker omkring den kunstige

intelligens, som kan træne, overvåge og styre den,” siger han og

uddyber: ”Internationalt set har vi fx set eksempler på, at algorit-

mer har opført sig biased i forhold til blandt andet race og køn. Det

kan ske, fordi vi fodrer algoritmerne med eksisterede datasæt,

som har været biased. Og det er en venlig reminder til os om, at

vi bliver nødt til at have dygtige mennesker omkring den kunstige

intelligens, hvis den skal kunne fungere optimalt.”

Selvom man skal være opmærksom på den kunstige intelligens,

mener Mikael Munck dog ikke, at vi skal være bange for at bruge

den. Tværtimod.

”Man skal huske på, at der er tale om en maskine, som i lang tid har

kunnet løse nogle problemer, og nu bliver den så klogere og kan

løse flere problemer. Det skal vi ikke være bange for. Vi må have

en tro på, at fx bankerne bruger den kunstige intelligens, fordi de

vil gøre for eksempel kundernes oplevelse endnu bedre og levere

produkter, som er bedre tilpasset den enkeltes behov, uden at vi

dog skal være naive omkring dette,” siger han.

De fleste pengeinstitutter har et ønske om at forbedre servicen over

for deres kunder og give en bedre og mere målrettet kunde support. Og

der kan kunstig intelligens faktisk gøre en forskel, fordi den kan fortælle

os, for eksempel hvordan den enkelte kunde helst vil kontaktes.

Mikael Munck, CEO i teknologivirksomheden 2021.AI.

”

25

282millioner kr.

I dag bruger finanssektoren ca. 282.000.000 kr. årligt på vurderinger af boliger i Danmark.

26

e-nettets lagerbeholdning af data om bolighandler er enorm.

Den data, som bl.a. består af salgsopstillingstekster, billeder og

offentligt tilgængelige BBR-informationer, er blevet indsamlet og

digitaliseret siden 2005, og det er den, der udgør kimen i værk-

tøjet e-værdi, der kan estimere salgspriser på 1,6 mio. ejerboliger i

Danmark. e-værdi har de sidste 10 år været en støtte til penge- og

realkreditinstitutter til at foretage ejendomsvurderinger i forbin-

delse med konkrete låneansøgninger og porteføljevurderinger i

forbindelse med solvensopgørelser.

Kunstig intelligens præciserer løsningen

Selvom værktøjet har været flittig brugt og er et af de mest præ-

cise vurderingsværktøjer på markedet, mente e-nettet, at der

var potentiale for, at det kunne blive endnu mere præcist. Derfor

besluttede e-nettet sig for at teste, om præcisionen kunne forøges

ved at anvende kunstig intelligens.

Det fortæller Michael Hald Graversen, der er Head of Business

Development i e-nettet: ”Kunne man fx forestille sig en situation,

hvor kunden tager billeder af sin ejendom eller sit nye køkken, sen-

der billederne ind, og så kan den kunstige intelligens på et øjeblik

udregne en værdi på boligen? Det kunne være ét scenarie, hvor

kunstig intelligens giver muligheder, som vi ikke har i dag.”

Store fremtidsperspektiver

I udviklingen af en model for den kunstige intelligens har e-net-

tet samarbejdet med Sebastian Brandes fra virksomheden

Brainsquad.

”e-nettet tog kontakt til os, og vi har så bidraget med teknologien.

Den teknologi er så blevet fodret med den guldgrube af data, som

e-nettet ligger inde med. Man kan sige, at der er blevet sat strøm

til dataen,” fortæller Sebastian Brandes.

Med den nye teknologi har e-nettet blandt andet været i stand

til at inkludere nye, offentlige data, som ikke kunne fortolkes af

den traditionelle teknologi. Efter kun kort levetid er der meget,

der tyder på, at e-værdi i kombination med kunstig intelligens er

meget præcis. I en analyse af modellen lyder konklusionen, at ver-

sionen, der bruger kunstig intelligens, er 10-35 pct. mere nøjagtig

alt efter boligtype og landsdel. Løsningen er klar i produktion og

interesserede kunder kan allerede nu begynde at teste de estime-

rede salgspriser. Og ifølge Michael Hald Graversen er der grund til

at holde øje med den nye løsning: ”Vi har stor tiltro til projektet.

Og der er et stort potentiale for den finansielle sektor, hvis vi kan

nå frem til en løsning, der er så træfsikker, at pengeinstitutterne

ikke længere er tvunget til at foretage fysiske vurderinger af de

enkelte ejendomme.”

Brugerne ser også på den nye version af e-værdi med interesse. I

Nordea Kredit, hvor de længe har brugt den oprindelige version af

e-værdi, glæder de sig til at bruge en løsning, der er endnu mere

præcis.

Vi har brugt e­værdi i mange år og været rigtig glade for den. At man nu arbejder på at gøre

løsningen endnu bedre til at forudsige priser ved at koble den med kunstig intelligens er kun spændende i vores optik. For hvis løsningen bliver mere præcis, end den er i dag, og hvis den kan blive fodret med mere data, som den kan bruge til at forudsige priser, så vil vi kunne bruge den i endnu flere tilfælde. Jo bedre modellen bliver, jo mindre tid skal vi bruge på at kontrollere den.Peter Schmidt, adm. direktør i Nordea Kredit.

E-VÆRDI BLIVER ENDNU MERE INTELLIGENT

. . . . . . .

Den kunstige intelligens har også fundet vej ind i e-nettet. Ved at tilføre kunstig intelligens til e-værdi er løsningen, der i forvejen er et af de mest præcise

vurderingsværktøjer på markedet, i gang med at blive endnu mere præcist.

”

27

”Præsten anmelder dødsfaldet til folkeregisteret og skifteretten,

som straks sender besked til skattevæsenet.”

Sådan beskriver Danmarks Domstole den indledende manøvre

for opgørelsen af et dødsbo. De pårørende kan nu begynde at

indsamle information om og skabe overblik over den afdødes

økonomi, forsikring, pension og andre tilknyttede engagementer

rundt omkring.

Et dødsbo er populært sagt en øvelse i at indkapsle et menne-

skes liv, samle alle informationer i en kasse og forsegle den. Som

pårørende modtager man en bunke breve fra offentlige og private

aktører, som har brug for alt lige fra ægtepagter til forsikrings-

policer. Det kan være en meget omfattende og – i en i forvejen

svær tid – uoverskuelig situation at blive stillet i. Sideløbende

med det sender banker, realkreditinstitutioner og mange andre

opgørelser til skifteretten.

Den situation genkender Carl Orbesen Christiansen, der som

pårørende har oplevet at være ansvarlig for dødsboopgørelsen i

et privat skift: ”Det føltes som en opgave, man ikke har de rette

forudsætninger for at kunne løse som privatperson.”

Papirmoradset skal lægges i graven

Behovet for en moderne praksis om dødsbo hos såvel borgere

som finansielle institutioner og myndigheder har ansporet e-net-

tet til at undersøge mulighederne for at udvikle én fælles digital

platform, som kan begrave det analoge papirmorads.

”Ideen udsprang af et ønske i sektoren om at samle alle informa-

tioner på én digital platform, hvor de involverede let kan indsende

og indhente de informationer, de hver især har brug for om den

afdøde,” siger Michael Hald Graversen, som er ansvarlig for

Business Development hos e-nettet og leder af det team, der

sammen med udvalgte repræsentanter fra sektoren arbejder på

den nye digitale løsning.

Øget kundeservice med gennemsigtighed

Målet med den nye platform, som har arbejdstitlen ”digital døds-

bobehandling”, er at gøre det lettere for bankerne, realkreditinsti-

tutterne og alle andre i branchen at samarbejde med skifteretten

om et dødsbo.

I en situation som denne har man som pårørende rigtig mange spørgsmål, for det er jo – forhå­

bentlig – ikke en situation, man står i så ofte. Med én fælles digital platform kan man som rådgiver i fx en bank nemmere få overblik over den påkrævede dokumentation til skifteretten og processeringen af dem, så man bliver klædt på til at hjælpe de pårørende og vejlede dem gennem en svær situation.Michael Hald Graversen, Manager og Head of Business Development i e-nettet.

Konceptet og tegningerne til den nye digitale platform ligger

allerede klar hos e-nettet og kvalificeres sammen med udvalgte

repræsentanter fra branchen. e-nettet er blandt andre i dialog med

Domstolsstyrelsen. Det er derfor ambitionen at gå i luften med en

version, som kan tages i brug i løbet af 2019 – og forhåbentlig én

gang for alle sikre en bedre digital dødsbobehandling.

NY IDÉ GIVER EN HÅNDSRÆKNING

I EN SVÆR TID . . . . . . .

Kundefokus, kontaktpunkter og kunderejse. Det vrimler med kreative bud, når den finansielle verden forsøger at sætte ord på sit indgående kendskab til kunders behov og livscyklus. Men hvad sker der egentligt med alle de flatterende ord, når en person går bort, og dødsboet skal behandles? e-nettet har en idé til, hvordan man kan skabe

overblik i en uoverskuelig situation ved at digitalisere behandlingen af et dødsbo.

”

28

Andre offentlige aktører

SKAT

ArvingerFuldmagtshaver

BobestyrerKontaktpersonForsikring og Pension

Pengeinstitut SkifterettenRealkrediteinstitut

Derudover arbejder e-nettet på at inkludere følgende aktører:

De tre vigtigste aktører i udviklingen af en fælles digital platform til behandling af dødsbo er:

29

Indtil for bare få år siden var det en temmelig langsommelig pro-

ces, når en kunde ville skifte bank. Overflytningen af kundens

engagementer i form af fx indlån, udlån og pensioner foregik nem-

lig manuelt, hvor en medarbejder i det afgivende pengeinstitut

skulle sende de relevante dokumenter fysisk med posten til det

modtagende pengeinstitut.

Udover at det var en ret bekostelig affære at sende alle dokumen-

ter som breve med posten, var der også meget vente- og sags-

behandlingstid forbundet med den proces. Det fortæller Henrik

Thagaard, der er afdelingsdirektør i Filialsupport i Arbejdernes

Landsbank.

Forestil dig, at overførselsanmodningen skulle sendes med post til afgivende pengeinstitut.

Den postgang kunne tage op til fem dage, og efter mod­tagelsen ville det nok tage nogle dage for det afgivende pengeinstitut at bearbejde de oplysninger, der var for­bundet med overførsel af kundeengagementet. Derefter skulle alle relevante dokumenter fremsendes til modta­gende pengeinstitut med post, og dette tog igen ca. fem dage. Først der kunne en medarbejder i det modtagende pengeinstitut gå i gang med at behandle det modtagne engagement. Pludselig havde det taget mindst tre uger at overflytte bare ét engagement.Henrik Thagaard, afdelingsdirektør i Filialsupport i Arbejdernes Landsbank.

Sådan er vilkårene heldigvis ikke længere. I dag sker overflyt-

ningen af en kundes engagementer digitalt på e-engagement.

En løsning udviklet af e-nettet, som alle danske pengeinstitutter

samarbejder om – også Arbejdernes Landsbank.

”Løsningen har betydet, at den overflytning af engagementer,

som måske før tog tre uger, nu i nogle tilfælde kan gøres på et

par dage,” siger Henrik Thagaard.

Kortere sagsbehandlingstider

I e-engagement kan det afgivende og modtagende pengeinstitut

dele informationer med hinanden om fx overførselsanmodninger

og -accepter, de kan føre en dialog med hinanden, og de kan

modtage overførselsnotaer med information om de overførte

produkter.

I Arbejdernes Landsbank sætter de pris på løsningen, fordi den let-

ter sagsbehandlingstiden – hvilket giver bedre oplevelser for både

medarbejderne og kunderne, som oplever, at de hurtigere end

tidligere får flyttet deres aktiviteter over i det nye pengeinstitut.

”Når vi kan overføre relevante informationer til hinanden på tværs

af pengeinstitutter, er vi sikre på, at der ikke er noget, der pludselig

bliver væk. Vi kan altid tracke, hvad der er sket, og hvor vi be finder

os i processen. Hvor meget er allerede blevet flyttet? Er der opstå-

et nogle komplikationer? Og hvad består de komplikationer i?”

fortæller Lene Overgaard, der er filialsupporter i Arbejdernes

Landsbank og ansvarlig for e-engagement internt i banken.

BANKSKIFTET ER BLEVET

DIGITALT . . . . . . .

”

Med løsningen e-engagement er overflytningen af en kundes engagementer fra én bank til en anden blevet digitaliseret – og det har gjort overflytningen både

lettere og hurtigere til glæde for både pengeinstitutter og kunder.

30

En løsning med udviklingspotentiale

Der er to måder at anvende e-engagement på. Enten kan man

logge ind på en webportal og anvende løsningen, eller også kan

man integrere løsningen i pengeinstituttets egen brugergrænse-

flade. I Arbejdernes Landsbank har valgt det sidste.

Henrik Thagaard fortæller, at e-engagement har betydet, at den

gennemsnitlige ekspeditionstid er blevet lavere, og at det i dag

går langt hurtigere, når kunden vil skifte pengeinstitut – såfremt

kunden ikke har et meget komplekst engagement.

”Grundlæggende giver e-engagement fantastiske muligheder.

Løsningen fungerer bedst, når der er tale om kunder, som har

relativt simple engagementer, som nemt kan overføres. Det kunne

fx være en kunde, som blot har tre konti, der skal overføres. Men

så snart engagementerne bliver mere komplicerede, og kunden

fx har en medkontohaver på nogle af sine konti eller måske

lån eller en selvbetjeningsboks, så kan man stadig godt møde

nogle udfordringer,” siger Henrik Thagaard, og Lene Overgaard

uddyber: ”Når der er et match imellem de oplysninger, som det

modtagende pengeinstitut får, og de konti, som kunden reelt har,

så går overflytningen til det nye pengeinstitut lynhurtigt. Men

hvis det modtagende pengeinstitut ikke får alle detaljer med, så

kan der opstå komplikationer.”

I Arbejdernes Landsbank ser de derfor frem til, at der bliver

arbejdet videre med e-engagement, så overførslen af engage-

menter kan foregå endnu mere automatiseret.

Vores drømmescenarie er, at vi på tværs af sek­toren bliver enige om, at når en kunde ønsker

at skifte bank, så får det modtagende pengeinstitut tilladelse til selv at se, hvilke aktiviteter der ligger i kundens netbank, og så kan man hente oplysningerne direkte ned i e­engagement.Henrik Thagaard, afdelingsdirektør i Filialsupport i Arbejdernes Landsbank.

”

Gennemsnitlig ekspeditions -

tid i dage

201461,3 110.093

179.830

186.184

192.181

86.333

38,4

28,5

22,8

18,0

2015

2016

2017

2018

Afsluttedesager

31

E-NETTETS BESTYRELSEe-nettet er ejet af de danske realkredit- og penge-

institutter, som i e-nettet går sammen om at skabe en

mere simpel verden gennem digitalisering – på tværs

af konkurrenceskel.

Der er otte medlemmer af e-nettets bestyrelse. Her

kan du møde de medlemmer, der udgør bestyrelsen

i 2018.

Peter Smith (næstformand). Adm. direktør i Nordea Kredit

Lars Waalen Sandberg Direktør i BRFkredit

Anders Jensen Koncerndirektør i Nykredit

32

Jesper Nielsen (bestyrelsesformand). Bankdirektør i Danske Bank

Jan Svarre (næstformand). Bankdirektør i Sydbank. Repræsentant for Landsdækkende Banker

Casper Gjerris IT- og Produktions- direktør i Lån & Spar Bank. Repræsentant for Lokale Pengeinstitutter

Betina Bonnichsen (medarbejderrepræsentant). Head of Bank Solutions i e-nettet

Jens Kr. A. Møller Adm. direktør i DLR Kredit

33

e-nettets mission er at skabe en

mere simpel verden gennem

digitalisering

34

e-nettet har udviklet en lang række

avancerede løsninger, som bruges af ejendomsmæglere,

advokater og vurderings- folk i hele landet

e-nettet bor i Pilestræde

i det indre København

e-nettet varetager funktionen som finanssektorens projekt- og forvaltnings-

selskab til sektorprojekter og bevæger sig i større og større grad over mod at være finans-

sektorens digitaliseringsvirksomhed

Der arbejder 90 medarbejdere i

e-nettet

90Antal

Virksomheden så dagens lys i 1998 og er ejet af de danske realkredit- og

pengeinstitutter

Årstal

1998

HVOR GODT KENDER DU E-NETTET?

. . . . . . .

35

e nettet