Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund«

17. Aarg. li 1, Februar 1942

Tobenet Odder (P. Christensen, Vejle, fot.)

14 SPORTS•FISKEREN 1942

LiJf OJJertnaL Lystfiskerne har udnævnt Odderen til

deres Fjende Nr. 1, og vel nok ikke uden Grund; der er jo ingen Tvivl om, at Odderen tager mange af de Fisk, som Lystfiskerne havde beregnet til deres egen Mund.

Jeg har hørt, at man flere Steder i Vinter vil prøve paa at konstatere, hvor mange Oddere, der er paa Fisketerrænet, og eventuelt bekæmpe dem med Saks, hvilket jo er tilladt efter Jagtloven. Jeg vil derfor ganske kort fortælle lidt om, hvad jeg ved om Odderen og dens Fangst; det meste har jeg faaet at vide ved som Dreng at sidde og lytte til nogle gamle Jægere, og læse i nogle gamle Jagtblade og Bøger.

I sin Bog .Jaktbara Daggdjurs Gång­arter och Spår" kalder Eug. Hemberg Odderen for Dyreverdenens Zigeuner, for, som han skriver, den er alle Steder og ingen Steder, naar man skal have fat i den; det synes jeg er meget betegnende for dette Dyr.

Det meste af Tiden strejfer Odderen om paa lange Togter; kun medens Un­gerne er ganske smaa har Hunnen et fast Opholdssted, men saa snart Un­gerne er store nok til at følge Moderen', ligger de paa tilfældigt valgte Steder, som oftest i lange Siv eller paa en util­gængelig • Hængesæk•, hvor de er van­skelige at komme i Nærheden af, idet de, saa snart de aner Uraad, ganske stille glider ned i V andet.

I gamle Dage (vjst nok saa sent som i 1890) drev man Odderjagt om Vinteren med et særligt Odderspyd. Naar Rimen laa ud over Engene, gik man tidlig ·om Morgenen ned til Aaen for at finde Odderboene; Odderens Bo ligger lige under Græsrødderne, og hvis Odderen var hjemme, saa smeltede Rimen, hvor den laa, man kunde se den bare Plet paa lang Afstand, nærmede sig forsigtig og · jog Spydet igennem Græsset og ned i Odderen, idet den jo maatte antages at ligge lige under den smeltede Plet, undslap Odderen i første Omgang, saa fortsatte man Forfølgelsen af den langs Aaen indtil det lykkedes enten at dræbe den med Spydet eller et Skud Hagl, man havde dengang ogsaa · særlige af­rettede Odderhunde. Det var en barba­risk Maade at dræbe Oddere paa, og det er ikke for at anbefale Metoden, at jeg nævner det, men blot for at Lyst­fiskerne kan faa at vide, hvorledes de kan konstatere Oddernes Tilstedeværelse om Vinteren. I .Haandbog for Jægere" staar der en lille Anekdote om Mun­kene: Der fortælles at Klosterjægerne særlig i Fastetiden efterstræbte Odderne med Spyd, idet man ved velvillig For­tolkning betragtede Odderens Kød som en tilladt Fiskeret.

Om Sommeren kan man lettest kon­statere, om der er Oddere i Nærheden ved at undersøge Sandrevlerne langs Bredden. Odderen ynder at gaa op paa disse om Natten, og dens karakteristiske Spor er ikke til at tage Fejl af, Sporene er afrundet fortil (se Tegningen) og man kan ofte tydelig se Svømmehuden og Kløer:µe ligesom man ofte ser, hvor Halen har slæbt efter den. Ofte finder man ogsaa Odderens Ekskrementer paa Sand­revlerne, den sætter sig som oftest paa en Sten eller en lille Høj af sammen­skrabet Sand; dette benytter Fældejæge­ren sig af, idet han paa Sandrevlen skra­ber Sand sammen i en Høj og sætter

~

FI b! Il!

g, 0 jo kc D ve h, ht h, m

I Sd s, G:

og fo1 da lec sa: dei dn sv,

t

e

e e

n

L­

n

:S

a e .e n ,g ,n .n j-

SPORTS•FISKEREN 15

Karakteristisk Aftryk af Odders Bagpote. Naturlig Størrelse.

Fælden indeni. Gamle Odderjægere an­befaler ligeledes at samle Odderens Los­ning andre Steder fra og anbringe det i Nærheden af Fælden, da det skulde gøre Odderen tryg; desværre strejfer Odderen jo saa meget om, saa det kan jo hænde, at der i mange Dage ikke kommer Oddere paa det samme Sted. Dog et Sted kan man med Fordel an­vende sin Fælde. Det er paa de Steder, hvor Odderen veksler fra det ene Vand­hul eller Vandløb til det andet, eller hvor Aaen slaar et stort Sving, her ser man ofte Græsset traadt ned af Oddere som en Sti (.Odderslæb"). Her anbringes Saksen i V andet og dækkes til med Grøde og lignende.

Odderens Lugtesans er meget udviklet og man skal passe paa ikke at trampe for meget om i Nærheden af Fælden, da Odderen saa ikke gaar i den. Lige­ledes bør man altid anbringe Saksen saaledes, at Odderen, hvis den gaar i den, kan naa .ud i V andet, da den saa drukner hurtigt, fordi den ikke kan svømme med den tunge Fælde. Der skal

helst være fastgjort en lang Jernkæde 'i Fælden, som saa tøjres forsvarligt oppe paa Land.

En Sommeraften vil man ofte høre Oddc:rens skarpe Fløjt, og paa den Maa­de konstatere, at der er Oddere, efter sigende skulde de gamle Odderjæger<;_, kunde lokke Odderen til sig ved at ef­terligne dette Fløjt.

I de sidste 20 Aar har jeg regelmæssig fisket i Skjern Aa hvert eneste Aar. Jeg har i al den Tid lagt Mærke til Odder­sporene, men jeg synes at de i de sidste Aar er i Tiltagende. Jeg tror ikke, man i Dag kan gaa ned paa een eneste Sandrevle ved Skjern Aa (Borris-Sdr. Felding) uden at den er overtram­pet af Odder, det vilde derfor glæde mig, saafremt der indenfor Forbundet vilde blive gjort noget virkeligt effektivt for at formindske Oddernes Antal.

Paw.

Ørredynglen ødelagt i Slaarup Aa.

Vejle Amts Folkeblad, 15-1 1942.

Der foretages for Tiden, som tidligere omtalt, en gennemgribende Regulering og Uddybning af Slaarup Aa fra dennes Udløb i Gudenaa og op til Alsted Møllerestaurant.

Paa denne Strækning har der i umin­delige Tider været ideelle Ynglepladser for Bæk- og Laksørreder, der hvert Efter­aar fra Gudenaa søgte op i Slaarupaaens dybe "Høller" for her at lege og gyde deres Rogn under Sten eller ind under Brinke o·g Trærødder. Men nu har Op­rensningsarbejdet gansl,{e ødelagt Fiske­idyllen, hvad man bl. a. ser af de utallige Ørreder', der nu jager forvirrede frem og tilbage i det snorlige . Aaløb uden at finde et blivende Sted.

16 SPORTS• FISKEREN 1942

~~ ~ ~ ............ ~

........ . -..:=:-

_,,~,14A'/ / '\..._,.,. .. ,..4-""'

_____ .. ....,__

Fangst­begrænsning

I Januar Bladet er gengivet et Fore, drag af Hr. Assistent K. M; Olsen om Fangstbegrænsning, og i deri Anledning beder jeg venligst om Plads for følgende:

Naar man har gennemlæst Foredraget, vil man have dannet sig et Billede af Foredragssalen og V æggen bag Fore, dragsholderen, hvorpaa er ophængt et stort -Kort over - Sjælland.

Ja, nu maa Læserne ikke optage det som Ironi af nogen Art, det maa højst betragtes som daarlig Skriveform, men i det foreliggende Tilfælde føler jeg Trang til at fremsætte min Opfattelse af Situa, tionen.

Sjællands Fisk Nr. 1 er Gedden! Det er da forstaaeligt, at Foredragsholderen drager i Felten for denne Fisks Beva, relse, og jeg er i det store og hele enig med Hr. K. M. 0.s Opfattelse af Gedde­spørgsmaalet paa Sjælland.

Naar Hr. K. M. 0. appellerer til For, bundet om Assistance for deres Sag, er jeg stadig enig med Foredragsholderen,

men naar samtidig Apellen rettes til samtlige Landets Lokalforeninger, for med den· størst mulige Kraft at faa Ferskvandsfiskeriloven ændret derhen; at Mindstemaal for Gedder bliver 4 Pund, da hører Enigheden op.

Der er som bekendt en væsentlig For, skel paa Sjælland og f. Eks. Jylland, fiske, mæssigt set! I Jylland har man de fleste Steder noget, man kalder • Geddeplage", det vil dog ikke sige, at Gedderne er saa store og saa mange, at de ligefrem ikke er til at være for, men det vil sige, at i det meste af Jyllands Fiskevand gør man store Anstrengelser for at udrydde Gedden for at bevare vor Ørredbestand. Vi har tilmed Steder, hvor Gedden maa udryddes i dens Fredningstid for at hol, de Plagen nede!

Da Lovgivningen imidlertid næppe vil gøre Forskel paa Arten af vore ferske Vande, Moser og Indsøer uden Af, og Tilløb og Strømvand, mener jeg, at vi ikke har snakket færdig om Geddespørgs, maalet, særlig naar det kastes op som landsomfattende.

Imidlertid vil jeg dog erkende, at Hr. K. M. O.s Indsats og Indlæg for Gedde­Sagen paa Sjælland er helt rigtig og fortjener al mulig Støtte derovre, men - ikke i Jylland!

Foredragsholderen er egentlig en Mand, jeg godt kan lide, han har en stærk In, teresse for Fiskesagen og et vist gaa,paa Mod. En Mand af et Format, vi desværre mangler nogle Stykker af inden for- vor Sport.

I Foredraget er berørt en Del andre interessante Ting. Jeg er f. Eks. ganske enig med Foredragsholderen i, at vore Vande snart er uden Fisk, og at man nu om Stunder kan tage paa Fisketur saa ofte man vil uden at hjembringe et eneste ordentligt Resultat.

Aarsagen til den Kalamitet kan der ogsaa snakkes en hel Del om endnu. Selv om der er stor Tilgang af Sports,

19

fo ni bf llf

at

løl en Lø

Gt Fo Nf bli

l all Fi~ Aa til me nir om Yn len det

I bat tyd sid, kv.

I paa Plc

\ klai Taa fort Tils

s for Livi vær den flød læg hve1

2

ll r a .t l,

r, !,

:e

:r n e, ,r le d. La 11,

ril {e )g vi :s--m

fr. le-og en

1d, [n-aa rre ·or

lre ,ke )re 1an tur et

der nu. rts,

~

1942 SPORTS•FISKEREN 17

fiskere, og der foretages store Udsæt­ninger af Fisk, ikke mindst dem Staten bekoster, er og forbliver Resultatet ret negativt.

Jeg er imidlertid af den Opfattelse, at det er vore Vande, det er galt med!

Sportsfiskere kan ikke tømme et Vand, løb for Fisk, med mindre der er Tale om en lukket Dam eller et lille begrænset Løb med Standfisk.

Se paa Danmarks største Vandløb, Gudenaa, der er saa fattigt paa Fisk i Forhold til Fortiden. Er den fisket toml Nej, visseligen ikke, og vil aldrig kunne blive det.

I mere end 700 Aar fiskedes der af alle Kræfter, og der var dog lige mange Fisk. Først i Slutningen af det attende Aarhundrede, da Pramfarten fra Randers til Silkeborg tog sin Begyndelse, og der, med Regulering, Oprensning og Uddyb, ning af denne Strækning, der netop omfattede Gudenaaens vigtigste Nerve, Ynglepladserne, hvis Højsæde laa mel­lem Svostrup og Bjerringbro, da fik Gu­denaa sit første alvorlige Saar.

Fiskeriet var her efter allerede i mærk, bar Aftagende, men alligevel var det be­tydelige Fangster, der toges ind, da den sidste af 38 Fiskegaarde, .Frisenvold•, kvaltes saa sent som Aar 1885.

I Dag ligger Tangeværket og ruger paa Aaens allerbedste Ynglepladse.r. -Pladsen er optaget. Fiskene er borte!

Vi, der kender Gudenaaens stride sølv­klare Strøm, ved, at det er en Sorgens Taarestrøm, der haster mod Havet med fortsat Meddelelse om Haabløshedens Tilstedeværelse.

Saaledes ser det i Virkeligheden ud for de fleste Fiskevande i vort lille Land. Livsbetingelserne for Fiskenes Tilstede, værelse forringes snart paa den ene eller den anden Maade. Det vil være over­flødigt at nævne disse forskellige Øde­læggelsens Vederstyggeligheder. - En­hver Sportsfisker ved, hvor det er galt

og hvad der er galt. Finder man ikke ud af at bevare vore Fiskevandes op­rindelige Natur, nytter det ikke at ud, sætte Tusinder og atter Tusinder af Smaafisk, og det vil være uden Betyd, ning, om der er faa eller mange Fiskere til at udøve den kære Sport.

Men der vil ganske naturligt alle Dage forblive en væsentlig Forskel paa Øerne og Jylland - fiskemæssigt set I

Med sportslig Hilsen

H elstrup Pedersen, Aarhus.

Bagsiden af Medaljen

Svar til Herr Kay Moritz Olsen

Med Interesse har jeg læst Hr. Kay Olsens Forslag om at sætte Mindste, vægten af Gedder op til 2 kg, først som en frivillig Sag blandt .Københavns Sportsfisker Klub"s Medlemmer, og saa maaske med Støtte af .Danmarks Sports­fiskerforbund" til et Lovforslag - det er vist Meningen med det hele, og der, for vil jeg lige give Forslaget et Skud for Boven nu i Starten.

Hr. Kay Olsens Forslag lyder i første Øjeblik besnærende set fra Sportsfisker, nes Side og i Særdeleshed for Sjællands Vedkommende, men Foredraget er jo ogsaa holdt i København, og altsaa nær­mest af lokal Art, uden Tanke for hele Landet, først nu, da det staar i • Sports, fiskeren•, faar det jo en anden Betyd, ning. De glemmer Bagsiden af Medaljen Hr. Kay Olsen, De glemmer Hovedlan, det, med alle dets Aaer, hvor der endnu findes Ørreder, Laks og Stallinger. , En herlig Spise for en 2 Kilo's Gedde.

Jeg personlig, og jeg tror de fleste an,

I 18 SPORTS,FISKEREN 19i2

dre, der har Lejlighed til at fiske eller har lejet deres eget Fiskevand, i en jydsk Aa, skal ikke have noget af at sætte -levende - Gedder paa 3-4 Pund til­bage i en Aa igen, hvor vi fisker Ørre­der. De kan tro, vi holder os til Mind­stemaalet - ogsaa lige til Stregen.

En Gedde paa 2 kg gyder ca. 100,000 Stk. Rogn - det løber mig koldt ned af Ryggen, naar jeg tænker paa, hvad saadan en Fyr og dens Unger kan æde af Ørredyngel i Løbet af et Aar. Maaske betyder Gedderne ikke saa forfærdelig meget i de store Aaer, men De kan stole paa mig, naar jeg siger, at man kan mær­ke det paa Ørredbestanden i de mindre Aaer, hvis man ikke rydder op blandt Gedderne. I de jydske Aaer udsættes aarligt mange Millioner Stk. Ørredyngel. Det er jo ikke for at fodre Gedderne, at det bliver gjort.

I vore Søer maa Mindstevægten for min Skyld gerne sættes til 2 kg, det er sikkert en udmærket Ordning, men saa maa der gælde en anden Mindstevægt i Aaerne. Ellers har vi sikkert kun to Ting at gøre, enten at lade Møllene æde vore Fluer, og gaa ud og fiske Gedder, eller ogsaa blive Lovbrydere, og det er to ke­delige Ting.

Paw.

Fangstbegrænsning.

Okke-ja I Der er nogen, som har det godt, siden man for Alvor kan diskutere om, hvorvidt man maa tage mere end tre Gedder - om Dagen. Det kan nemt blive et lille Hundrede i Sæsonen. Bare jeg kunde være med der. Men enhver Hund har vel sin Tid, og jeg har haft min engang ovre ved en jydsk Aa, hvor jeg ikke anede noget om Begrænsning. Okke-nej I Nu er der Erhvervsdamme og Fabriksanlæg og saadan noget. Fiske-

riet er ødelagt, men ikke fordi jeg under­tiden tog en halv Snes Stykker om Da­gen.

De svandt, de svandt, de glade Dage; nu er jeg paa en af Øerne, og hvis jeg i de forløbne Aar her har taget 3 Ged­der - i Sæsonen, vel at mærke - saa maa man kalde mig Mads. Saa hvis der i min herværende Forening stilles For­slag om, at man kun maa tage 3 Ged­ger om Dagen + en Kæmpe, saa stem­mer jeg derfor ; især hvis min Formand kan oplyse, hvor jeg skal tage de 3. Men det er maaske for meget forlangt, nu da Bilen er klodset op, og jeg ikke er saa glad ved lange Cykleture, men jeg · er ogsaa • 70".

Gamle Minder Ja, saa svandt jo det gamle Aar, der

saasandt ikke var særlig opløftende, men et nyt Aar er sprunget frem til Glæde for alle dem, der endnu ikke har tabt Troen paa, at der findes Retfærdighed i denne, dog saa skønne og taabelige Ver­den - og godt for det.

Jeg sidder hjemme ved mit Skrive­bord og kigger i • Sportsfiskeren", der lige er kommet ind af Døren til mig, og efter at have gennemgaaet Bladet lidt raskt, begynder jeg igen med Omslags­billedet, der har tiltalt mit Sind og Skøn­hedssans, og medens jeg samler dette Bil­lede for mit Øje, glider Mindernes .Smal­film• forbi mit indre Syn, og jeg mindes mange af mine herlige Fisketure gennem en Aarrække, foretaget i de nordjydske Aaer samt ogsaa i V estjyllands.

Disse Fisketure har altid staaet for mig som noget særligt skønt, bortset fra om Fangsten var stor eller lille -muligvis meget ringe - , men den danske Natur er saa rig paa Skønhed og sart

~

11

f I 11 s

' V

V

0

h S,

S1

n ø d, pi st je Ol

ik h, se tu re dt

de hj El da ge til

je~ je~ sla og

l

l

r

=

!r n le Jt i

r-

er er Jg dt

n­il­al­es en ter

tor set

;ke art

1942 SPORTS• F I S"K ER EN 19

Ynde, at jeg altid har været glad og til­freds ved den foretagne Tur, og atter og atter kunnet pakke min Rygsæk for at komme ud til Stederne

Hvor Aaens Løb sig bugter og der er langt til Hus og Stad, hvor »Brink« samt jævne Slugter gør »Fiskermanden« glad.

Jeg mindes blandt andre herlige Ture en Sommersøndag, hvor jeg havde taget min Hustru med ud paa en saadan Tur, for at faa et Indblik i Lindenborgaaens Dejligheder. Det var en rigtig Fiskedag, letskyet med blaa Himmel og en pas­sende Luftning fra sydvest, saaledes at Vandet krusedes passende. Vi tog afsted ved Middagstid, og Fiskestedet skulde være Lindenborg Aa mellem "Haalsbro og Hadsund vej•, hvor der findes nogle herlige Brinker og dybe Udskæringer samt hvor Vandet gled jævnt stærkt af­sted mellem Brinkerne i jævne Krum­ninger, ret et ideelt Sted for Opgangs­ørred, og hvor disse standser en Tid før de nærmer sig de vestlig liggende Yngle­pladser. Jeg var bombesikker paa, at her stod nogle ordentlige Opgangsfisk, og jeg kendte Stedet fra tidligere Tid, men om disse Fisk vilde bide, det var jeg ikke saa .bombesikker" paa - men jeg haabede. Og nu vilde min Hustru gerne se min Dygtighed, og om jeg kunde tumle en saadan stor Fisk, hvad jeg jo ret ofte havde bevist, men blot ikke un­der Damens Kontrol.

Naa - vi kom til Fiskepladsen, og da jeg havde levende Elrits gaaende hjemme, skulde der anvendes Dyp med Elrits i de derværende dybe .Høller", da dette er en nem og særdeles beha­gelig • Madding• til Ørred - dog bedst til mindre Ørred.

Det varede da heller ikke længe før jeg mærkede et ret stærkt • Hug•, og jeg svarede prompte med et jævnt • Til­slag •, der resulterede i, at den .sad der", og jeg kaldte paa min Hustru for at

denne kunde overvære Exekutionen og dens Forløb.

Da Fisken arbejdede ret stærkt, og jeg holdt stram Line med bløde Følge, bevægelser og ikke mærkede noget til, at Fisken vilde springe, og kunde for­nemme, at det var en ret stor Fisk, blev jeg noget usikker, da det forekom mig at Fisken teede sig mindre laxeagtig, saa siger jeg til min Hustru: Det var da kedeligt, men jeg tror, at det er en • Gedde", der har bidt paa Krogen, det var skam ikke min Mening.

Og ganske rigtig, op fik jeg en meget fin 6 Punds Gedde, en pragtfuld Fisk, der da den Dagen efter blev serveret med Pebberrod og Smørsauce, viste sig at være noget af det delikateste, der kan sættes frem for en ret stærkt forvænt Fiskermand. Men de Lindenborg Gedder har ogsaa Ord for at staa paa Højde med de fineste i Landet, thi Vandet er klart og friskt og næstendels Kildevand.

10 Minutter senere landede jeg, om­trent paa samme Plads som den første Fisk, en 4 Punds Gedde, der var lige saa fin som den første, hvorefter jeg fulgte Vandet mod Øst, medens jeg sta­dig anvendte mit Dyp, der er saa pro, pert og fredeligt at gaa med - stille og med de store Muligheders alvorsfulde Præg over sig. Jeg tog da ogsaa i Løbet af den paafølgende Time 2 pæne Ørred paa ca. 11/ 2 Pund Stykket, og saa vilde vi holde Søndag, det var vi enige om, og vi fandt en lun Grøftekant i Læ af en lille Plantage, hvor Thermoflasken kom frem, og Kaffen med de store Jødekager smagte os som da vi som unge trængte til denne Gudedrik efter en lang Cykle­tur ad Strandvejen til Taarbæk Kro. Og ved Cigarettens og Shagpibens blaa Spiraler snoende sig mod den blaa Himmel, fandt vore Øren snart Vej til Naturens skønne og herlige Orgeltoner fra Lærker og Insekters bløde Tonen i Sommersol. John S.

20 SPORTS• FISKEREN 1942

Fotografiske Løgne --- ~ =-.~, ~~ _-.. y •. .. --........... --,

Vi gengiver tvende Fotografier, det ene af en Laks, fanget 16. Maj i Skjern Aa af I. U. Askholt, Herning. Fisken vejede .kun " 19 Pund. Det andet var ledsaget af følgende Brev:

Holbæk Løveapotek, 26-12 1941.

Kære Apoteker Holm.

Jeg ser Dem sidde i Lænestolen med mit Brev i Haanden, og idet De skubber Dem godt tilbage; hører jeg Dem ud, bryde, ligesom hin gamle Romer: .Lever den Slyngel endnu!" Ja vi er endnu nogle faa Stykker fra Holdet 1895, der endnu træder paa Jorden, og jeg er saa lykkelig endnu at have Lejlighed til at skyde en Ræv og svinge en Fiskestang.

En af mine Fiskekammerater, Tand, læge Sano her fra Byen, fangede for ca.

1 Maaned siden i Maglesø en Gedde, som er fotograferet sammen med ham paa hoslagte Billede.

Nu er der det at bemærke, at medens en Gedde i Lystfiskermunde plejer at vokse fra Uge til Uge, saa er denne vokset samme Dag, den er fanget, og vokset med mindst 50 0/o. For selv om Gedden er noget fo r stor til at have Karakter af en Agnfisk saa vejer hele Fyren kun 5 1h kg, men synes dog som en 18 Punds Gedde.

Jeg viste Billedet til min Ven Haugaard , som jeg gaar en Del paa Jagt med, og han foreslog, at jeg skulde sende det til Dem og bede Dem sætte det i .Sports, fiskeren• til Belæring om, at ogsaa Foto, grafier kan lyve. .·

Jeg haaber De befinder Dem vel i Odense, selv om De ligesom jeg nok sav, ner de smaa rare jydske Aaer, hvor Forellerne springer.

Godt Nytaar og venlig Hilsen.

Deres hengivne

N. C. Møller.

--.. _ __.__,.._,i----·~, - ·.r:r~.,.....,_,._, ,l

1942 SPORTS•FISKEREN 21

To Stallinger Vinden var stik imod, da jeg fra Ho­

vedvejen drejede ind ad den sandede Hedevej, hvor Lyngen bredte sig saa langt Øjet rakte, og · de mange Kæmpe­høje mindede om "tæt Bebyggelse" for Aarhundreder siden. Stadig gik Vejen op ad Bakke gennem Heden, indtil jeg pludselig ved en Omdrejning af Vejen havde Udsigt over den brede Aadal. Hist og her laa der en Hedegaard, men ellers saa jeg kun Hede og Eng og i Baggrunden vældige Plantager, hvorfra store Rudler Kronvildt ved Aftenstid kom ud for at græsse eller slukke deres Tørst i Aaen. Kronvildtet . saa jeg nu ikke, men min V ært havde fortalt mig om det, da vi Dagen i Forvejen var kørt den samme Vej for at fiske. Jeg havde været saa heldig at blive inviteret paa noget af det bedste Stalling- og Ørred­fiskeri i Jylland. Dagen forud var gaaet godt, med en Del Stallinger og Ørreder i Tasken hjem, og nu var jeg atter paa Vej ud til Aaen - alene. Der var nogle. Timer til jeg skulde med Toget, og min V ært mente, at det vilde blive for an­strengende for ham, derfor kørte jeg nu alene imod Vinden, medens Solen skifte­vis skinnede paa mig og gemte sig bag en mørk Sky, der saa benyttede Lejlig­~eden til at overøse mig og Landet rundt om med sit overskydende Vand. Naar man er paa V ej til Fiskepladsen sidder man altid og fabler om alle de Fisk man skal fange, og" det gjorde jeg og­saa den Dag, men jeg blev desværre

skuffet, som man jo saa ofte bliver. Den første Time fik jeg kun en Stalling. Dt: ved, saadan en tilfældig Stalling, der til­fældig bider paa en tilfældig Flue, som man man kaster ud, hvor den tilfældig­vis staar, men ellers var der ikke et Slag paa Vandet. Først da jeg naaede op, hvor nogle forkrøblede Ege, som en sidste Rest af en Storskov stod paa Brinken helt ned til Aaen, saa jeg Slag paa Vandet. Det var to Stallinger, der slog kun faa Meter fra hinanden, og der gik ikke et halvt Minut, uden den ene af dem var oppe.

Jeg prøvede med mine vaade Fluer nogle Kast over dem, men de reagerede ikke, jeg saa paa Uret, der var en Time til, jeg skulde pakke sammen, i en Fart fik jeg Tørfluerne frem og prøvede først en, saa en anden, men de oversaa dem, saa blev jeg ivrig, de Stallinger skulde paa Land, jeg lagde Rygsækken og tog rigtig fat, idet jeg stadig skiftede Flue.

Undertiden kom enten den ene eller den anden op og kiggede paa Fluen, men bide, nej Tak, ind imellem slog de efter noget andet, og irriterede mig endnu mere. Jeg prøvede og prøvede for at finde den rigtige Flue og tilsidst fik jeg fat i en lille uanselig en, med gul Mave og blaa Vinger, den hedder vist ikke noget og i Beskrivelsen staar, at den ligner heller ikke noget - altsaa noget naturligt In­sekt, i min . Fortvivlelse satte jeg den paa, og den første Stalling kom op og tog Maal af den, og den anden, ja, den bed paa. Jeg har sjældent været saa om­hyggelig for at faa ~n Stalling i Land, og den kom da ogsaa op, det var en

'---·-- ----- - - - -- - --- - ··- - - --- - --

22 SPORTS•FISKEREN 1942

Stallingfiskeri i Vorgod Aa. (V. Poulsen fot )

pæn Stalling paa et Pund. Saa prøvede jeg den første igen, men den vilde ikke mere, og jeg skulde lige til at skifte Flue igen, da der kom en Græshoppe svæ; vende og satte sig paa min Rygsæk, jeg greb den, og kastede den ud til den til; oversblevne Stalling, der snappede den saasnart den kom paa V andet, saa prø; vede jeg en Flue, som Fiskene plejede at vilde slaa paa i et saadant Tilfælde, men den Flue vilde den ikke have, saa var der ikke andet for, jeg maatte op i Engen og fange en Græshoppe, for Fi; sken vilde jeg have. Jeg fangede en og fik den sat paa en dertil indrettet Krog, og saa snart den laa paa V andet kom Stallingen og snuppede Græshoppen, men gav mig min Krog tilbage i Hovedet; atter maatte jeg paa Jagt, men desværre var Græshoppen for lille, saa Krogen trak den til Bunds, jeg vilde ikke tage den op med det samme, for ikke at for; styrre Fisken, og lod den drive med Strømmen, da ser jeg et Glimt dybt nede i Vandet, mon det skulde være - tæn; ker jeg og strammer i det samme - og der hang min Stalling, den vejede ogsaa et Pund. Jeg saa paa Uret - Timen var

gaaet, og jeg begyndte at gaa tilbage til min Cykle og kastede Fluerne ud her og der, da der pludselig gaar en Stalling paa, paa 1 1/ 2 Pund, den var 43 cm lang - for saa lang skal en Stalling være, bare for at veje 1 1/ 2 Pund. Men de to Punds Stallinger, jeg i Forvejen havae fanget var jeg gladere for, fordi jeg her havde fisket efter og fanget to bestemte Fisk, der ikke lod sig lokke af det før; ste det bedste, jeg serverede for dem.

Paw.

Fiskeædende Fugle.

Fra amerikanske Kilder omtaler Sv. Fiskeri Tidsskrift nogle Undersøgelser angaaende fiskeædende Fugles Indvirk; ning paa Fiskebestanden og nævner her foruden de almindelig kendte Fiske; ædere som Hejre, Flodørn, Isfugl, Skalle; sluger og Dykænder - tillige en ameri; kansk Mudderklire, hvilket giver det svenske Blad Anledning til at bemærke, at den skandinaviske Mudderklire (Ae;

1942 SPORTS•FISKEREN

titis hypoleucus) og i endnu højere Grad Svalekliren (Totanus ocropus) ved Fiskedammene i Harvik har gjort Skade paa nyudsat Ørredyngel.

Disse to Smaavadere har ogsaa jeg truffet enkeltvis ved jydske Fiskedamme i August Maaned. De ruger næppe eller i hvert Fald yderst sjældent i Danmark, men er her paa Gennemrejse fra først i August til hen i September. Svale­kliren kendes let paa sin svaleagtig kløf­tede Hale og svaleagtige Flugt, samt hvide Overgump, mens Mudderkliren er ensfarvet olivenbrun paa Overkroppen. Saa længe vi imidlertid herhjemme er nødt til at finde os i Odderens Konkur­rence ved vore Fiskevande, baade de naturlige og kultiverede, er der ingen Grund til at se skævt til et Par smaa knap stærestore Vadere, som kun er her en kort Tid af Aaret.

A. H.

Runeindshriff. • Eiliv Alk bar Fisk i Rausjøen" staar

der paa en Bautasten fra det 10. Aar­hundrede oppe paa Gaarden Li i Østre Gausdal i Norge. Ellers taler Runeste­nene jo gerne om tapre Krigsmænd, hvis Bedrifter længst er glemte; men Eiliv Alks kulturelle Bedrift bør huskes i den­ne Tid, ca. 1000 Aar efter. Selv om vel ingen mere aner, hvem Eiliv Alk var, saa var hans .Opfindelse" af lige saa stor Betydning som andre kulturelle Fremskridt, hvis Ophav længst er glemt.

Man maa nemlig huske, at inden for en vis - ikke særlig stor - Højde, var der oprindelig ingen Fisk i Elve og Søer. De kunde ikke forcere de stejle Fosser i de skandinaviske Højlande. Overalt, hvor man træffer Ørreden heroppe, er den indplantet, og den eller de Mænd, som opdagede, at Ørreden virkelig kunde

leve der, forbedrede i høj Grad Livs­mulighederne i Fjeldtrakterne. Endog i den Grad, at Samtiden anerkendte dette, noget som ellers sjældent finder Sted; og Samtiden satte virkelig Ejliv Alk en Ru~ nesten, som har staaet i 1000 Aar.

Her i Danmark var der maaske Grund til at rejse en Mindesten et eller and~t Sted i Jylland med Indskriften: • Kartoffel­melsfabriken dræbte Fiskene i Aaen ", saa at vore Efterkommere om 1000 Aar kan se, hvilke forfærdelige Molboer, visse Jyder var i det 20. Aarhundrede. Ja, Mol­boer er maaske ikke den rette Glose, for de satte dog kun Aalen ud i Havet. Men ellers har vor Tid jo vist, at det ikke saa meget er Molboer, men en hel Samling fine Fabriksingeniører og kort­synede Byraadsmænd, som ved at til­smudse vore ferske Vande har forringet vor Tilgang paa naturlige Levnedsmidler i en drøj Tid .

• Eiliv Alk bar Fisk i Rausjøen". Hvem bærer Fisk i alle de Vandhuller, som Tørvegravningen har frembragt? Og Ej­liv kunde ikke gaa hen og købe Sætte­fisk paa en Udklækningsanstalt og leje en Bil til Transporten. Han har selv maattet nette Smaafisk og slæbe dem op i Fjældet. Enhver, som kender Van­skeligheden ved at transportere Ørred­yngel ad længere Strækninger, vil forstaa, at Ejliv Alk fortjente sin Runesten.

Axel Holm.

Fiskeriet i Karup Aa.

Gennem de senere Aar har Fiskeri­foreningen for Karup Aa ladet udsætte en Del Ørredyngel i Aaen for at op­hjælpe Aaens Fiskebestand.

Paa Grund af den stadige Forurening

I

li j\!

I

i.

L l; " "' li .·I

;ili

ji ,I .. .. l' ',I

;tl >< '

'.'' t! '1 : !!i i.I il 'j: il !

24 SPORTS·FISKEREN 1942

af Aaens V and har man det sidste Aar haft de smaa Fisk'!! gaaende i et Par Fiskedamme i Sdr.i Resen, idet man har ment, at de vilde være mere modstands­dygtige, naar de havde gaaet en Tid i disse Damme .

Det var imidlertid vanskeligt i det for­løbne Aar at fremskaffe Foder til Fiskene, og dette i Forbindelse med den strenge Frost sidste Vinter har virket ødelæg­gende paa Yngelen.

Da man for kort Tid siden udsatte de smaa Fisk i de forskellige Biløb til Karup Aa, var der i den ene Dam kun 7 pCt. og i den anden kun 20 pCt. til­bage af Yngelen.

( Lakse(lskeren J Naar Tøsneen smelter i Vaarsolens Skin

og Vandet til Aaerne rinder.

Naar Laksen fra Havdybet vandrer herind,

jeg griber med Længsel og haabefuldt Sind

min Snøre, min Stang og min Spinder.

Jeg vandrer ved Aaen den vaarkolde Dag

og fremmaner Fortidens Minder.

Men Laksen dernede har slet intet Jag,

jeg venter forgæves at mærke et Tag

i min Snøre, min Stang og min Spinder.

Og har jeg da gaaet ti Dage i Træk

og Fangstudsigterne svinder,

saa bander jeg paa, at Laksen er væk,

og sværger, at aldrig skal jeg være Gæk

med min Snøre, min Stang og min Spinder.

Men Sommeren kommer og Fiskene slaar

og saa brænder Lysten i Lue

og glemt er alt, hvad der hændte i Vaar.

Jeg pakker min Rygsæk. Ved Aaen jeg staar

med min Snøre, min Stang og min Flue.

Ove K riiger.

UdFyddelsen af ØFFedbesfanden

Som saa ofte omtalt, foregaar der et Fiskeri i en Del af vore smaa Vandløb, Ørredhække, som næppe kan betegnes som Sport, nemlig Ørred­fangst med Hænderne. Som Illustration til Røve­riet medsender jeg et Fotografi, som er kommet mig i Hænde, visende Resultatet af en kort Spad­seretur i en lille Bæk.

Man kan roligt sige, at den Slags Fiskeri kap­pes med Odderen om at udrydde Ørredbestan­den. I ovennævnte Fangst fandtes et Misfoster. som vist paa det andet Foto.

V. F.

·~ :e-~_,,,·.·'T:"'·~·-,~-·,,.,,,,,,.,..._."',..,-.~:,r,;~~ MW

Hvad gør vi for vor Ungdoms Opdragelse ?

Jeg har faaet en Del Breve fra for­skellige Sportsfiskere i Anledning af min Artikel i Oktober Nr., om den vordende Sportsfisker-Ungdom.

1942 SPORTS,FISKEREN 25

Tanken møder ikke egentlig Modstand, men der peges dog af de fleste paa det Forhold, at før vi begynder paa Opdra­gelse af vore Unge, bør vi søge at op­drage os selv.

Det er vist rigtigt nok, naar der skri­ves: ..• navnlig tænker jeg paa de saa­kaldte • Sportsfiskere", som pløjer Fiske­vandet igennem tidligt og silde. Hvis vi alle fiskede syv Dage om Ugen, blev vore Fiskevande snart ryddet for Fisk. Blandt vi Jægere har vi dog saa megen Kultur, at ikke den enkelte i vor Forening kan gaa paa Jagt i syv Dage hver Uge og_ derved snart udrydde al Vildt. Sports­fiskerforeningernes Terræner skal ikke være et Objekt for en Fortjeneste for Medlemmer, som ikke har andet at tage sig for, end at fiske".

Selvfølgelig kan man ikke tage fat paa at opdrage og vejlede vore Unge og sige til dem, at saadan - eller saadan maa I ikke gøre, hvis saa en Del af vore Medlemmer netop gør disse forkerte Ting. - Altsaa maa vi begynde hos os selv, at vi kan give Ungdommen et godt Eksempel, og de Medlemmer inden for Foreningente, som ikke ønsker at tage Hensyn til andre Sportsfiskeres Med-In­teresser i et Fiskevand, eller som for Fortjenestes Skyld hjemsøger Terrænet tidligt og sent, langt over det rimeliges Grænse, bør udelukkes.

Hvad er en rimelig Grænse? - Ja, Følelsen af, hvor den er, har vel de fle­ste Sportsfiskere i sig, og i hvert Fald har næsten enhver den rigtige Forstaa­else af, naar den er overskredet.

C. Høgh-Petersen.

Sandarten - dens Naturhistorie og fiskerilige Betydning beskrives i Januar­numret af Ferskvandsfiskeribladet i en udmærket, illustreret Artikel af Hr. Knud Larsen.

~ ......._

~ ~ ~( ~r

Fra Redaktørens Lænestol -I Vor udmærkede Forbundskasserer, Hr.

Høgh- Petersen, meddeler at han er blevet graahaaret af at holde Styr paa 2300 Sportsfiskere, der hyppigt flytter og gerne skulde have Bladet. Vi har en Fornemmelse af, at det ogsaa kniber for Postvæsenet. Ellers kan vi ikke forstaa, at det trods gentagne Henvendelser til saavel Postkontoret som Hr. Høgh­Petersen i den senere Tid ikke er lyk­kedes Redaktøren at faa det ham som Foreningsmedlem tilkommende Medlems­blad. Hvis ikke Bogtrykkeren sendte Redaktøren et Extranummer, vilde vi ikke selv have den Fornøjelse at kunne læse det af os redigerede Blad!

Nej, saa har de, der dirigerer Fersk­vandsfiskeribladet, det nemmere. De man­ge Tusinde Medlemmer, som siges at staa i Ferskvandsfiskeriforeningen faar i alt 475 Blade - til Fordeling. Silke­borgforeningen med ialt 723 Medlemmer faar saaledes 9 Blade, der formentlig cirkulerer mellem Medlemmerne. Saa for­staar man bedre, naar det i sidste Num­mer af Ferskvandsfiskeribladet meddeles, at man ved Prøveafstemning i enkelte Foreninger kun har faaet ca. 10 °lo Stem­mer for Fisketegn. Disse 10 Q/0 er natur­ligvis de Medlemmer, som har været saa heldige at faa fat i Bladets udmærkede instruktive Artikler og har læst, at Fersk­vandsfiskeriforeningens Bestyrelse er Med­forslagsstiller til Indførelse af Fisketegn. De andre 90 °lo har vel ikke Begreb om, hvad det drejer sig om, men kunde op­naa det ved at melde deres Forening ind i Danmarks Sportsfiskerforbund, hvor alle Medlemmer faar Bladet.

:1

:.I 1'\ ri , i: ,; ,, ~:

"'I '

··1 j1

'I

:,

26 SPORTS• FISKEREN 1942

Foreningsmeddelelser

Lystfiskeritidende skifter Redaktør. Som Følge af en Uoverensstemmelse med Bestyrelsen i Lystfiskeriforeningen, København, om et internt Anliggende, er cand. pharm. Blumenhagen fra­traadt Redaktionen af Foreningens Blad, der ind­tfl videre redigeres af D'Hrr, Professor Glinde­mann Nielsen og Vicedirektør Carl Larsen, Dron­ninggaardsalle 108. Holte.

Odense og Omegns Sportsfiskerforening holder Generalforsamling sidst i Februar. Tid og Sted vil nærmere blive meddelt Medlemmerne. Da der foreligger Forslag om Lovændringer, for­ventes stor Tilslutning.

I Foreningen "Sportsfiskeren'",

Aarhus. Ved Aarets første Klub­møde uddeltes Fangstpræmierne for 1941. - 1. Pr. Johan Andersen. Hav­ørred 31 /2 kg. 2. Pr. C. C. Fagedahl.

Odde 6 kg. Bestyrelsen haaber paa flere Fangst­rapporter i 1942. - Næste Kyubmøde Onsdag den 4. Februar KL 19,30.

Sportsfiskerklubben 1939, Aarhus. Husk Stifteiselfesten Søndag den 8. Februar paa • Grand". Det er et Lyspunkt midt i en trang og ond Tid at kunne afholde Fest med hinanden og Med­lemmerne opfordres til at møde op denne Aften med deres Damer. Indtegning hos: Formanden, Harald M. Lauritsen, V aldemarsvej 26, Kassereren. A. Bach Lauritsen, Amdrupvej 6, Telf. 6442.

Aarhus Lystfiskeriforening. Medlemmerne erindres om Klubaftenen den 6. Februar Kl. 20 i Haandværkerforeningens Lokaler.

Fastelavnsfest afholdes Fredag den 13. Februar Kl. 20 sammesteds - Tøndeslagning, fælles Kaffe, Lotterispil og derefter Bal. Adgang er grntis. Tag Venner og Bekendte med. Tegningen, der slutter Mandag den 9. Februar, maa ske til Bestyrelsen eller Telefon 8242 (Sekretæren).

P. B. V. H enrg Andersen, Sekretær.

Aarhus Lystfiskeriforening startede sin før­ste Klubaften den 10. Januar · i Haanværkerfore­ningen. Aftenen blev yderst vellykket, ikke mindst fordi Damerne var med til Præmiekeglespil og fælles Kaffebord.

6renaa Sportsfiskerforening vedtog paa sin Generalforsamling medio Januar at frede Laks og Ørred i Januar og forhøjede Mindstemaalet

paa Gedder til 50 cm. I Fedruar og Marts maa der kun fiskes paa Ugens 4 første Dage. Al Han­del med Fisk under 5 Kilo, fanget i Foreningens Vande. er forbudt og vil medføre Eksklusion af Foreningen.

Ringsted Sportsfiskerforening. Den 21/11 1941 afholdtes ekstraordinær Generalforsamling paa Hot;}J Børsen. Guldsmed Jepsen valgtes til Dirigent, hvorefter Formanden, Dr. Panduro, fore­lagde de nye Love, der var nødvendige paa Grund af Indmeldelsen i Forbundet. Lovene vedtoges med enkelte Ændringer og paa næsten alle Punk­ter enstemmigt. Af særligt nyt i Lovene blev un­derstreget, først Indmeldelsen i Forbundet, og der­næst Regler for eventuel Opløsning af Foreningen og Anvendelsen af Foreningens Midler, der .i saa Fald kun skulde anvendes til Sportsfiskeriets Fremme.

Efter Generalforsamlingen blev den i sidste Nr. af Sportsfiskeren optrykte Sang afsunget, og der forevistes Dr. Lottrup-Anqersens Islandsfilm, samt et Par andre Film om Laksefiskeri og Hvalfangst og tilsidst en Farvefilm optaget i og omkring Ringsted. Til Filmene og det paafølgende Kaffe­bord var Damerne og andre Paarørende indbudt.

Sdr. Resen Lystfiskerikonsortium. Efter Anmodning fra en Del Medlemmer henstilles det til Konsortiets Medlemmer, som bor indenfor en 40 km Radius, med Terrænet som Centrum. ikke at affiske Terrænet oftere, end to Dage ugentlig. Paasken og Sommerferien undtaget.

De Medlemmer, som ikke overholder denne Henstilling er foreslaaet udmeldt, fra 1. Maj d. A.

Venlig Hilsen C. Høgh-Petersen.

Skive Lystfiskeriforening afholder Fest med Damer i Haandværkerforeningen Lørdag den 21. Februar Kl. 20. - Stor Tilslutning forventes.

Bestyrelsen.

Dalum Sportsfiskerforening holder Fest­aften paa Park Hotel. Odense, Tirsdag den 3. Febr. Kl. 71/2. Magister Otterstrøm holder Fore­drag om Gedden. Senere fælles Kaffebord og even­tuelt Dans. Medlemmer af Odenseforeningen med Damer er indbudt.

Aarhus Lystfiskeriforenings Bestyrelse: For­mand: Murer Holger Christensen, Saltholmsga­de 19 - Kasserer: Peder Rasmussen. Knudris­gade 461 - Sekretær: Konservator Henry Ander­sen, Silkeborgvej 152, Telt. 8247 - Næstformand: Rasmus Thomsen, Vestergade 811 - E. Sternum, Frederiksgade 91 - H. Bondesen, Tværvej 36, Aabyhøj - Robert Pedersen, Frodesvej 17, Aa­byhøj.

1942 SPORTS,FISKEREN 27

Geddepest. Sven H allman i • Sportsfiskaren".

I "Sports fiskarens" Novembernummer lagde jeg mærke til tvende Udtalelser af forskellige Personer fra forskellige Fiske­vande.

I en forøvrigt morsom Artikkel om Sportsfoskeri ved Lafors nævner For­fatteren, Hr. Hans Lidmann, at han i Stortjårn ved Langtjårnsvallen har taget to Gedder, som havde brede, friske Hug tværs over Ryg og Sider, hvorfor Tjar­nen uden Tvivl maa huse et Gedde­uhyre af ret respektabel Størrelse - og i Artiklen om Kalmarsundsgedder skriver Ingeniør John E. Nielsson om en Gedde, som han tidligere paa Dagen havde tabt en Gang : .. Gedden havde et friskt Saar fra Ryggen og langt ned paa Siden, sand­synligvis efter en Lyster. V ægt 4,3 kg, saa at en rigtig Lækkerbidsken med Nød og Næppe er sluppet for at blive Offer for en Tyvefisker.

Disse tvende Udtalelser er den direkte Anledning til følgende Linier. Første Gang jeg husker at have set en Gedde med saadant et Saar var i Juli 1931 i Tral­havet lige udenfor Vaxholm. Gedden vejede 2,1 kg og saa fuldstændig normal ud, bortset fra dette Saar, som saa ud til at være lige frisk oprevet, var ca. 4 cm bredt og løb vinkelret over Ryggen ned paa venstre Side. Skællene manglede paa Saarfladen. Jeg havde tidligere i dette V and taget Gedder op til 8 kg, hvorfor jeg ansaa det for givet, at denne min Fangst havde haft et Sammenstød med en fuld voksen Slægtning. Særlig da jeg ved, at Gedden griber større Byt­te lige fra Siden, tværs over et Punkt ca. 1/ 3 af Byttets Længde fra Hovedet, altsaa der, hvor Saaret netop var.

Siden da har jeg gentagne Gange faaet

Gedder med den Slags Saar. De er fore­kommet langs hele vor Østkyst. Jeg har truffet dem i Luleå Skærgaard udfor Gafle, i Stockholm Skærgaard (især) udfor Vastervik, i Kalmarsund og ved Olands Østkyst. Altid samme friske, skælløse - Saarflade eller Grube iblandt

/

noget inficeret med en Slags Svamp, i saa Tilfælde graahvid, men ellers gul eller cinnoberrød. Altid tværs over Ryg­gen eller nedad langs den ene eller begge Sider. I enkelte Tilfælde lige over Gattet eller nærmere Halen, som oftest nærmest Hovedet. Undertiden flere Saar. Saarene er aldrig fundet paa Bugsiden. (Tænk paa et Hug).

Da over 10 °lo af de Gedder, jeg fik i Stockholms Skærgaard i Aar, var be­hæftede med den Slags Saar, og da mine Sportsbrødre i Aar stadig klagede over det samme, blev det mig klart, at noget alvorligere end et Monstrum af en Gedde var paa Færde, hvorpaa jeg den 1/ 7 indsendte en slig Gedde til Fiskeri­undersøgelsesanstalten i Haab om at faa Klarhed paa Spørgsmaalet. Denne Ged­de var 94 cm lang, hvorfor den næppe kunde være hugget. Tanken paa Lyster faldt mig slet ikke ind, men jeg kunde tænke mig, at den havde været i Kast med en Odder, Sæl eller lignende. Trods sin Længde vejede den kun 3,6 Kilo (med den V ægt skulde den kun være 86 cm) og var saa mager, at Bugen • blaffrede" .

Fiskeriundersøgelsesanstaltens Diagno: se lød: Geddepest. Slutter med Fiskens Død. Endvidere medfulgte en Formaning om at brænde eller nedgrave slige Eks­emplarer, da Sygdommen var smitsom, i det mindste for Gedder og rimeligvis ogsaa for Aal. Jeg kan tilføje hertil, at jeg ved Netfiske i Sommerens Løb havde iagttaget samme Symptomer hos Abor­rer og Skaller. Jeg kan ogsaa fortælle, at jeg for nogle Aar siden var ved en mellemstor Sø i Mellemsverige; den hav­de forhen været rig paa Gedder, men

28 SPORTS•FISKEREN 1942 -------·- ....--~-

de var paa en Gang forsvundne. Efter den stedlige Befolknings Udsagn var det gaaet til paa den Maade, at Ged­derne et Aar efter Legetiden havde leve­ret et større Slagsmaal, saa at de havde tilføjet hverandre store Saar, og bag efter laa døde i Massevis paa Bredderne.

Hvor mødes vore Sportsiiskere?

Stigaards Hotel H. S . Jacobsen Struer

Industricafeen Kolding - Telefon 173

Telefon 100

Naar nu De, ærede Læser, næste Gang faar en Gedde med Saar over Ryggen eller Siden, saa lad blot Drømmen om . Jættegedden", som har hugget, fare. Brug ikke Haaven til den, men betænk Dem intet Øjeblik paa at bruge Haan­den til at hive den op af Søen. Saadanne Gedder skal op, og De kan jo vaske Dem bagefter. Hvis De ikke har Gaff, saa overvind Deres naturlige Uvilje mod at røre ved den. . . Husk: Den skal op! Den er mere værd en nogen Recordgedde, for Geddepesten har øjensynlig bredt sig faretruende i de sidste Aar.

Bedste Madsted. - Mødested for Sportsfiskerne I

Alle Sportsiiskere i Sydvestjylland køber Grejerne i

SPORTSMAGASINET - Esbjerg Poul Lauritzen - Telefon 2081

Varerne forsendes overalt

Sportsfiskeren. Fiskehjul Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Fineste Kastehjul - Eget Fabrikat Smuk - Solid - Billig

Kun Salg til Forhandlere Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh­

Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa­ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Carl Andersen. >Mosebo«, Bjerringbro

Danmarks Sportsfiskerforbund: Redak­tionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvars­havende Redaktør).

Axel Jensen - Isenkramhandel - Herning

Lystfiskeri-Artikler

Engelske Stænger udsælges: 2 Allcock Fluestænger, split cane, 2 Spidser, Korkhaandtag . Mit Katalog Nr. 9 Kr. 40,00 1 Allcock Fluestang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mit Katalog Nr. 10 1 Allcock Fluestang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • • Nr. 11 1 Allcock Laksestang (16 Fod) ......... . ........ .. ... . ..... ... • • Nr. 11 1 Allcock Light Casting Stang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • • Nr. 24 1 Hardy .Gold Medal" Fluestang . .. . ........... .. ......... . . . . .. ... . ......... . . . 1 engelsk Flue-Staalstang . Apollo" , 2 delt - 8 Fod .... . .. . ... . . .. .... . . . .. .. . . . . 1 engelsk Spinne-Staalstang . Apollo" , 2 qelt - 9 Fod . . ... . ... . . ... ... ... ... .... . 1 engelsk Flue- og Spinne-Staalstang . Apollo ", 3 delt - 11 Fod .......... .. ... . . .

HARALD NYBORG - Odense

Kr. 50,00 100,00 150,00 300,00 75,00

• 200.00 180,00 155,00

~5.oo