SPO ORGAN

Nr. 4. 1. April 1933. li 8. Aarg.

Paa 1 dgt nordligstg Dorgg_

Allerede for Aar tilbage havde jeg under mit Ophold i Nordnorge faaet Indbydelse fra Banemeste­ren til at være med piaa en ·Laks:etur til Elven "Sjømen", hvor han havcde Fiskerett,en. Det var mig dog dengang umuligt at modtage hans venlige Tilbud', men da Indbydelsen fo,rnyed!es i August i Aar, var jeg saa heldigt stinet, at j,eg kunde slaa mig løs og følge med.

Omkring den 10. raprpo,rterecles, at Vandet havde begyndt at falde, og at Elven nu snart var passendle strid. Banemesteren afrejste om Lø,rdagen for at ordne Indkvarteringen, ,og Mandag Morgen gik j,eg ombord i "Tøtta" for at foretage den 3-4 Timers Sø­rej&e derop. Baaden anløber flere Plrudls:er paa Vejen blandt andet Sø'l·sjomen, det mest imponerende Land­skab, jeg 'nogensinde havde set. Fjældene riejser sigi flere Tusind Fod direkte op af Hav1et, mægtige og gigantiske, men nø,gne, blankslebne og sterile. Vi s.ejlede tæt forbi "Fro,stisen", den fler,e Kvadratkilo­meter store Isbræ, der har sit Udløb her. Under mit Ophold deru:d!e hø,rte jeg flere Gange Tordendunret, naar Bræen "kælvede", og nogle TonSI Is styrtede de 5-600 Fod n ed! i Havet.

Olsson, vor V ært og Roer, var ved Bryggen for at modtage mig. Vi havde knap,t en Times Tur til hanfl Sæter, hvor vi skulde logere. Ba,nemesteren: var allerede ved Elven. Udlen for Huset paa Bænk,en laa 5-6 vakre Laks m ellem 1 og 2 kg. - Formidda­gens Fangst. Banemesteren kom netop hjem nu, og jeg fik ·en hj eirtelig: V,elkomst af h'am, ·samt af Mor Olsson og Datteren.

J eg er egentlig m ere Jæger end Fisrker, og hvad jeg forhen har fanget af Slægten Salmo bestaar af

nogle haandlange Ørreder fangede i en Aa i Dan­mark og i Folla-Elven i Trollheim:on. Men Fangst­mandsblodet flyder mig i Aarerne, og jeg blev snart en ivrig "Storfisker". Det var jo, heller ikke mærk­værdigL, naar man som jeg havde Lykken at være med til et saa interessant Fisker~, som dette her, ,og tilmed under en saa prægtig Læremester som Bane­mesteren.

Saasnart vi havde faact lidt Mad i Livet, gik 'det skyndsomst til Elv:en, som flød forbi Sæteren i en Afa'tand af ca. 100 m. Fiskeriet foregik mest frai Baad. Olsson roede Baaden frem og tilbage over Elven. Banemes teren og jeg sad i Agterenden m ed! vror ko:rte, stive Stang, og Draget fik Lov at gaa m ed Strø1mmen med 30- 40 Meters Line. Ved altidl at holde Stæv­nen mod Strømmen korn Draget over Laks1en, inden Baaden var indenfor Syns.hold, hvilket er nø,dven­digl, on~ man ikke skal skræmme Fisken bort.

Olsson viste sig at være {fil p~ægtig Roer. Han vidste paa Prikken, hvor han skulde ro, og hvordan han skulde ro. Men han kendte ogsaaJ Elven godt ·efter sil nogle ,og halvtr edsaarige Fiskerliv her, han havde roet for Engelskmændene i mange Aar, ld!ai 'die havde Fiskeriet. Banemesteren havde sin Fisketaske med, inclehold'encle alle mulige Typer af Drag ,og Kunstfisk.

Først drog vi ned til "Sjhaalan" længst nedl mooi Udløbet, hvor den ene af Baadene laa, og der begynd­te vi. Banemesteren satte en blaa Spinner paa, jeg en brun, ogj saa lod vi dem gaa. Naturligvis bJ.ev det "Mes teren", der fik den fø.rste Fisk. Straks ,efter, at Olsson havde vendt Baa'dein, ,og Spinneren just pas­serede Elvkanten, ·skreg Hjulet, o,g en hel Del Line

38 SPORTS-FISKEREN 1933

gik ud. Der roedes nu hurtigst til det nærmeste Land, mens det andet Drag rulledes ind, og Olsson tog til Ketcheren. Fangstkrogen· laa ogsaa p,arat, om nogen Storfisk skulde hugge. Der behø·vedes ikke mange Minutter for at udtrætte Laksen. Efter 3- 4 h eftige Tun kom den lige ind mod Land, og Olsson .tog den

sikkert i K,etcheren. Den var paa 11/2 kg. Det varede ikke længe, før jeg fik Lov a t erfare den Spænding,, man føler, naar Fisken hugger, og Hjulet begynder at synge. Jeg bremsede paa Linen, men havde som Nybegynder svær t ved at bremse langsomt og jævnt. I hvert Fald gav jeg Bremsningen Skylden, naar jeg de paafø.lgende Dage mistede Fisk, jeg ellers ansaa for sikkert fæstnede.

Vi kom' hj,em med 4- 5 prene Fisk efber denne vor førstE, Tur. Den stod paa stegt Laks til Aften og dertil -ei1 Fiskedram, og o venp,aa til Kaffen fik vi nok en ·een, det med Forbudet toges: ikke højtideligt. Det er der for Resten ingen, der gør. Alle har Spa:it hjemme her. Den ·er let at anskaff,e, blot lidt dyrere ,end i Sverige Mest igaar man Recep,tvejen gennem Læ,ger­nc eller Veterinærerne. Har man bar,e et eller andet Dyr i :Huse~ kan man altid fa:a Spiritus. Bekendt ·er jo 'Historien ·om Gubben, som gik til Dyrlægen for at faa Reoeprt, han havde intet Husdyr o,g fangede derfor paa 'r:onnet døn første, bedste Hund, koblede den 6gl dro,g ind' til Dyrlægen og fremforte sit Ærinde. Han fik , hvad han ønskede, betalte o,g vilde gaa, da stoppede Dyrlægen ham o,g s.agde: - Ja HunicJ!ern be­høver De ikke tage med, det er nemlig min!

I SkUimringen var vi aUer ude, da medede vi med Orm. Rigeligt med Orm p~a Krogen, var Bainemest,e­rens Recept. Jeg som Gæst skulde staa paai "Stenen", den bedste Med!ep1lad's i hele Elven, den ·er beliggen­de ,en halv Sne&' Meter fra Bredd!en o,g lige ovenfor ,en r i g t i g Hvirvel. Man balancerer ud paa nogl,e mindr,e Stene, og jeg havde laant Banemes:terens lange Vadestøvler, at jeg kunde komme tørskoet gen­nem den stride Strøm. Banemesteren stiUede sig op inde paa Bredden og kastede op mod Strømmen . .Jeg fik næppe ·et Nap derude, men jeg fik Lov at se p;aa,

hvordan Banemesteren fik Slag og landed•) 3 Gange efter hinanden Laks paai 11/2 - 21/2 kg. Jeg gav min daarlige Starug Skylden, og en senere Aften fik jeg virkelig Revance paa samme udmærkede Sten.

Tidlig gik vi til Køjs, thi det var ikke Meningen, vi skulde 1 igge og gasse, o,s paa Morgenkvisten. Kl. 6 var Banemes teren oppe ·og satte Liv i os alle, og da Morgenkaffen var indtaget, gik vor Vej til Elven.

J eg mindes m1dn:u disse tidlige Morgener med svag Rim i Græsset, Nysne paa Topp,Jne og Taiagen wævende som lette Slør omkring Fjældene. Og: hvil­ke herlige Dage oplevede man ikke her. Til Tider roede vi i "Sjøihøla" eller "Saterhøla", eller Olsson drog Baaden Torbi "S tor}emmen." og op i "Berghø;la''. Han gik i Vandet s.aa langt ude, han kunde; o,g med ·el tyndt Reb fastgjort i Baadens For- og Agterstavn bugserede han denn.'.) ig·:mn em d!e vanskelige Passa­ger. Olsson kunde r o. Lydløst og sikkert dirigerede han Baaden i'rem og tilbage, saa vore Drag p asserede de gamle, sikre Pladser, han kendt.:~ fra Aarene forud. Nu og da gav han ·et Vink om, at nu skulde d!et eller det IDrag vær e lempeligt. Banemesteren lod ham hele Tiden fortælle d,:; mo·rsomste Historier, mest om Fiskeri og om de m eir eller mindre dygtige Fiskere, der havde besøgt Elven. Fik vi Tagi ,en ordentlig Fisk og lykkeligt fik den bjerget i Land, tog vi os, en Cigar eller en Skraa, o,g enkelte Gange gik det jo ikke uden en extra Fis:kedram.

Efter Hjemkomsten havde vi saa Fiske:1 at tage Vare paa. Den saltedes ikke ned for at blive mere eller mindre usmagelig, nej - vi havde vort eget Rø-

geri. Først rensedes Fisfoen omhyggeligt, skares op i Ryggen o,g Rygbenet udtoges. Siden strø'ed!es Salt P1aa, og Fisken fik Lov at staa Natten over. For at faa rene, glatte Stykker var de t nødvendig;t at anvende en meget skarp! iKniv. Mindre Fisk, de paa omkring 1 kg., stegte. vi, ·er!. Par Gange kogt,-, vi størr,e Fisk. Røgeriet, en lille Tøryehytte, hvor Taget udgjorde die 2 Vægge, var af' Vinterens Sne gjort temmelig ubrugelig, og j,eg havde ·en Dags drøjt Arbejde med at sætte det i Stand og tætte det ordentligi med Græstørv og Mos:.

1933 SPORTS-FISKEREN 39

N aar Fis·ken havde ligget et Døgn i Salt, spilkedes den med '2- 3 Pinde tværs' over. Med en Stl'o,p v,ed den øv,erst·e Pind hængtes den .saa t.indGr Taget i Røg­hytten og var færdig til Rø1gen. Enebærris! samledes nu i Mængder, de bl:eiv hti.gge1d!e i gans!ke smaa Bid­der, som antændtes forn~den ved Hjælp af Spaaner eller tørre Smaakvis.te. Som lldst1yd anv·errd'te vi en gammel Spand med Hm i Bunden. Naar Ilden s:aa rigtig havde fat, og RølgJen tæt •og gul siteg] op gennem Enebærris,ene, lagdes! ien sto,r Græstørv ·over, og Dø~en stængedes. Et saadant Fyr kunde rø,ge 2- 3 Timer, o~ Laksen hængbe i Røgen ca. 2 Døg;n. Den var saa delikat, at •j>e-g aldrig har smagt :den b.edre.

1 :

Forfatteren med · en pæn Fisk

Ugen gik )bwe altfor hurtigt. Hvor nød j~g de herlige Omgivelser. Ofte gled mit Blik op, mod FjæM'­tcppene rundt 1om ·os:. Altid var det nye Skyformatio­ner, nye Farveskif'tninger, som fængslede Øjet.

Paa den nordre Side gaar liges.om en Hylde midt paa Fjældet, den anvender Bjørnen, naar han aflæg­ger sin Visit i Dalen. Ingen Sommer er gaaet endnu, uden at han har vær·et her, og endnu henter han sin Tribut i Form af- en Ko, ener to·, elleT maa:ske nogle Faar. Og Ugen efter, jeg var rejst, tog ha:n en Ko i :Grans:æ:teren.

Vi havde ingen sto,re Fisk fanget, men vi havde mistet •et Par Stykker, saa vi vidste, de fandtes. En Dag havde jeg dog, blandt nogile andre, tre, der v,ejede mellem 2 og 3 kg. Smaalaksene omkring 1 kg,. var næsten de morsomste, de var rigtige "Sprællei,e", som BanemesteTen kaldte dem. Gang paa Gang gjorde de veritabl,e Luftslpring, naar de var fæstned!e.

En Aften med Regnrusk stod jeg atter paa "Ste­nen" og mede6le. Ba:nemes~eren havde atter været saa gentil at lade Gæsten faa den bedisfe Plads. Da landede jeg ,4 fine Fisk og mistede desuden 2. Jeg

havde den Aften laant Ols.sons hjemmelavede 10-Fods Hickory-Stang. , . · · .

Den sidste Dag havde vi plm1lagt en Langtur ned ad Elven. Baaden. læs.sedes p,aa Vogn, og Hesten spændtes for, ,og saa. gik d:et. Kaffekanden og rigelig Proviant, vaadt ,og tøirt, vaT med i Vognen. Fiskeriet begyndte ved'. idet første Fald'. Alle vor1e s.tore Forvein.t­ninger skuffedes d1og, d'en ene fine Fiskeplads · efter den anden 'affislrndes, uden at vi mærkede et N aip\ førsl langt ruede i "BeTghøla", hvorr vi jo ofte føiri havde vætl'et, tf1k; jeg Slag, og der landledes! første Fisk, enJ 2 kg. Laks:. Y,ed "Storlemmen" lige ovenfor "Sarer­høla" fik vi endelig en Storfisk paa, ,og naturligv,is - og lykkeligvis: vel ogsaa - var det Banemesteren, der var den heldige, og lmm. til at udkæmpe Striden. Den blev ganske spændende. Olsson, fik Fangstkrogen frem, og o·eg stod klar. med Kameraet og skuld!e taige et BiIJ.ede, just som Olsson krogede den. Det varede dog en drøj Stund!, inden vi naaede s•aa: vidt. Gang paa Gang for den ud i Strømmen og borede baJg .Ste­nene. Banemes:teren stod roligt og tyggede sin Skraa, han kunde sine Sager, og endelig kom Laksen gli­dende mod Land' m ed Fladsiden -o,p. Første Gang, Olsson skulde hugge dem, var d'en dog for livligi og: tog atter ,en Tur, men næsite Gang blev den bragt i Sikkerht,d. Det war en stor og prægtig Fisk, mcn den kom 'tlog ikke op veclJ Siden af forrige Aars1 He­kordf'isk paa 9 kg, dens V ægt var ca. 6 kg.

I Strømmen nedenfor havde vi atter Nap, og ogsaa af 1en St·orkarl, men _den gik igen med det sam­me. En Gang fik vi begge s1amtidigt Slag paia: vore Drag, men ,vi kom begge i Land, og alt gik lykkeligt.

Og saa: gik den sidsbe Af'ten, ide herlige Dage hos. · de gæ~-tfri Mennesker var forbi. Næste Mo,rgen drog jeg af !Sted med Baaden. Atter la:a Taa:gen om Top­pene oppe i Elvdalen. ,,Frostisen" laa med tirrd'rende Sol ,over sin blaagrønne sprukne Yderkant, og Fjor­den laa :spejlblank hele Vejen ud mod Lofoten.

Nu sidder :jeg her, Hundrede af MHe sønderude, og lader Tankerne gaai tilbage til lykkelige, slV'Undne Dage. J,eg t,;:er endnu Sætereh for mig, med Røgen sti­gende af -Skorstenen, Græsset paa Sætervolden, ·grønt og dugstænkt; jeg ser Solen sti:g1e o,ver f'jældranclJen og stigende Nattaagers Slørdis om d'e va:kre, hvide Tinder rundt .i Dalen.

Jeg oplever atter i Tankerne Spændingen, naair Hjulet synger sin Sang, naar Laksein. har slaaet.

Og mine Tænder løber i Vand, naar jeg tænker paa nyrøget Laks:, ,eller stegt Laks med nykogte Kar­tofler.

For mig Sier jeg Olssons ·og Banemesterens Miner, da vi tog den s~d!s:te "Fiskeldram" o~ sagde: - Ska:al og paa .Gensyn! !

HOLGER BOLDRUP. (Från Jaktmarker och Fiskevatten). ·

40 SPORTS-FISKEREN 1931

,,Coarse Fish". I ,,Jakt och' Fiskei" skriver W. H-n om disse

mere plebejiske Medlemmer af Fiskefaunaen - Grov­fiskene, for at bruge V'Ort, af Hr. Dr. Lottrup-Ana·er­sen fremførte, danske Ord - og h'an peger paa, at der sikkert her findes ,en Mulighed for Udvidels,e af . det noble Fluefiskeri, en . Muligh~ indenfor de alminaeliges Rækkevidde.

Han fremfører følgende: Jeg har aldrig forsøgt at tage Abo.rre paa Tørt'lue, skønt dette maa være muligt paa Indsøerne paa visse Tidspunkter; i hvert Fald ser man af og til paa varme, stille Aftener i Høtjsomme:reni; Al:lorren ivrigt beskæftiget med at snappe Insekter fra V andwerfladen. Jeg har spe­kuleret over Anledningen til dette, idet Adgangen til Fiskeføde just ved saadanne Tilfælde syntes at være usædvanlig le t. Kanske beror det paa Nødvendighed af Forandring i Diæten, eller maaske kun i dette, at Aborrerne, der jager Smaafisk i selve Vandspej­let, snapper Insekterne i Farten. Paa en Imitation. af Græshoppe har jeg derimod fanget flere Aborrer.

Blandt Fis'k, det ·er lykkedes rriig at tage piaa Tørflue., kan nævnes en stor Brasen, der helt ufor­mooel. dukkede ·op mellem et Par Vandplanter og huggede Fluen.

Endvideire har jeg taget ikke saa: faa Rudskaller, hvoraf et Par var ganske st,o,re. Disse byder paa en vis Sport, grundet paa dereis sto,rie Styrke. Rudskal­len er forøvrigt en svær Rovfisk, som foraarsager stor F·ortræd blandt Smaafiskene - et Faklun1, som maaske ·er mindre kendt.

Ogsaa Skallen og Løjen kommer villigt til Fluen, og der kræves her ,et hurtigt og et smidigt Tag paa Tingene, for at lnmne fæstne disse Fisk paa Krogen. En Fisk, som sikkert ·ogsaai byder paa store Mulig­heder for denne Spiort, ·er Karussen , som i stor Ud­strækning henter Føicle fra V andovierfladen.

Jeg kommer nu: til en Sag, som længe har in­teresseret mig, men som det aldrig har lykkedes mig al faa undersøgt. Efter de amerikanske Tidsskrifter fiskes Sandart i ret sto·r Udstrækning med Flue­stang. Kan dette lade sig gøæ i Amerika, bør det ogsaa kunne gø,res hos os. Og i de varme Aftener i Slutningen .af Juli, Begyndelsen af AugJUst, kan man da ogsaa faa at se, at Sandarten kommer op i Over­fladen o,g "hvælv·er" sig efber Fluen akkurat som store Stallinger. Jeg har forsøgt at fange: den p,aa Sp,inn-Stanng og smaa Dev10ns, men det ,er aldrig lykkedes. Derimod !har jeg set Dragfiskere fange Sandart p~a almindelig Geddedrag.

En amerikansk Forfatter , som er Specialist paa Sandart, s'kreiv for nogle Aar siden, at Sandarten i sel'\"e Skumringen gaar op, paa de helt grunde Steder v,ed Bredderne\ 1efter Føde og da kan fanges· paa Fluen.

Jeg har forsøgt dette, og visseligt aldrig fanget nogen Fisk, men jeg har foonstateret, at Sandairten virkeligt, som omtalt, gaar op mod Land i Skum­ringsstunden.

Dette gjorde jeg gennem en Hændelse, som sik­kert kun de færreste Fislær1e faar opl,eve. Ved 91/z Tiden en Aften, det allerede begyndte at mørkne, stoct jeg ved ,en liUe Grund og kastede. Da er d!er noget, der plasker helt oppe i Strandkanten, og da jeg lader Baaden glide derop, ser jeg en stor, Sand!­arl, der er kommet op paa det næsten tørre. Det lykkedes mig at faa Tag i GæUeaabningen paJa Fisken og slænge den op i Baa!den. Sandarten vejede 51/z kg, og det ·er maaske nød'y,endigt at tilføje, at Til­dragelsen er absolut sandfærdig.

Del vilde være interessant, om andre Sportsfi­skere kom fr·em med deres Erfaringer, ikke mindst med Hensyn til Sandarten og de eventuelle Mulig­heder for at tage denne store og velsmagende Fisk paa en sportsmæssig Maade.

Hvide Sande - Ringkøbing Fjord. Vi har modtaget : Hvordan gaar det med Fisker~et ved Hvide Sande

og i Ringkøbing Fjord, er 'der kommet ,et Regulativ? Maa Sportsfiskerne fiske i Kana1'en fra Hvide

Sande og ud til Havet? Skydes: d!er stadig Laks ved Hvide S;mde, eUer er der Opsyn d ermed? Var det ikke formaals.tjenligt, om der bl,ev ansat en Fiskeri­betjent ved Hvide Sande?

Ovenstaaende Spørgsmaal bedes venligst besva-ret. Interesseret østjysk Sportsfisker.

Redaktøren har bedt mig besvare ovenstaaende: Der ·er ikke kommet nogen ny Vedtægt om Fi­

skeriet i Ringkøbing Fjord ; men den gamle gælder stadig. En ny V,edtægt er under Forberedels•e og kan vi:;t ventes at foreligge i en nær Fremtid. Med Opi­rettels,e af ,et Regulativ for Skjernaa arbejdes der stadig, men 'dette er jo ikke en Sag, der lader sig ordne i en Haandmnending.

Efter den bestaaende Vedtægt for Fjorden er a 1 t Fiskeri i Udløbet fo.rbudt.

Beretningen om Laksenes Nedskydning ved Hvide Sande synes heldigvis at have været en "And". Der ,er foretaget ,en omfattende PoliVundersø,gelse i Sagen, hvorunder det maa siges at være godtgjort, at der •er meget ringe Sandsl)'nliglled for, at der nogen Sinde ,er skudt ,en Laks ved Hvide Sande. Selv om del ikke er rart at komme til at løbe med Limpinden, kan jeg i dette Tilfælde kun glæde mig over, at Rygtet synes at savne ·ethvert Grundlag.

Der er ansat en Fiskeribetjent ved Hvide Sande, og ulovligt Fiskeri h:er maa: i det Hele fremtidigt be-tragtes som udelukket. SIGURD HANSEN.

1933 SPORTS-FISKEREN 41

Afsluttende Bemærkninger om Fisketegnet.

Jeg takker Hedaktøren for Tilladelsen til at skrive de afsluttende Bemærkninger i Sagen og skal ikke benytte denne paa anden Maade end til et Res:um;e af Diskussionen, samt et Par afsluttende Bemærkninger.

Man er alle ,enige om, at vort Ferskvandsfiskeri i høj Grad er i Tilbagegang o,g trænger til Ophjælp­ning. Ligeledes er man enige om, hvad der skader Fiskeriet (ulovligt Fiskeri, Garnfiskeri mange Steder, Spærringer ved Aaernes Udløb, Vandforu1reninger, Engvandingskanalernes Fare for Ynglen, Rov- og 1 yv­fiskeri ), samt, hvad der kan gavne og ophjælpe det (Udsætnin g, bedre Opsyn og Kontrol, gode Regulati­ver, Lokalforeninger og i det hele mere Oplysning og bedre Kultur til mange Lystfiskere). Man er ogsaa enige om, at alt dette vil koste Penge, mange Penge, a l faa gen nem ført . Der skal saa store Midler til, at hverken de enkelte eller Forenincrerne macrter at t:, ,:,

skaffe dem. Her er vi ved Sagens Kernep1Unkt, thi kunde Pengene skaffes paa anden og leltere M3.ade, vilde el Fi8ketegn næppe være paakrævet. Paa dette Punkt har Dislrnssionen været negativ idet inaen er

' .tl

kommet med nye Forslag eller andre Metoder, hvor-ved Midler kan fremskaffes.

.Jeg ser bort fra, at en Modstander af Tegnet Iore­slaar, at Lodsejerne bør betale; men · med hvilken Motivering faar man dem hertil? Frivilligt gør de det ikke, heller ikke, hvis Fiskerne anmoder herom, og jeg ser ingen farbar Vej for Fiskerne til at gennem­tvinge det ved Lov.

En Modstander af Fisketegnet har fremhævet, al alt kan opnaas: ved Regulativ. Noget godt kan op­naas, men langtfra alt. Gennemføre1s,e ar, eller blot Æn­dringer i et Regulativ koster mange Penge·, og der anvi­s.es ikke, hvorfra de skal komme. I lukkede Indvande med faa Lods'ejere kan ,enkelle modsætte sig dette. Men der er intet til Hinder for: Oprettels:e af Regulativer, selv om der kommer Fisketegn, og Midler herfra kan endog anvendes' til Regulativer.

Foreninger magter ikke Opgaverne, da kun et begrænset Antal Udøvere af Sporten indmelder sig, og vi har set, at Midlerne gaar til Administration, Bladet og Leje af Lokalfiskeri. Større Overskud har jeg aldrig set, og ingen kan mene det alvorligt, naar der skrives om ekstra forhøjet Kontingent.

Der er skrevet, at Administrationen af Pengene blev for dyr, men for denne er der i et Aar for Jagtfondens' Kr. 650,000 betalt Kr. 3500, og .hellere udgive nogle af Pengene til Administration end slet mgen al faa.

Der , ,er anket imod, at Fisketegnet var en n:y Skal. Det kan nævnes ved hvad Navn, man vil, det ændrer dog intet paa Realiteten: at det er fællefs1 Penge, som skal anvendes lil Gavn for Fiskeriet i

de ferske Vande. Dette skal Loven klart formulere. Et Par ,enkelte Fiskere, der oasaa er .lædere me-

o s ' ner, der ikke er Tilf1,edshed med .lagtkortene, dette er ganske forkert. Der er almindelig og stor Tilfreds­hed med .Jagtkort og. Jagtfond blandt Jægerne. De ovennævnte enkelte, som er imod Fisketegnet, burde i deres faglige .J aigtblade have skrevet om deres Anker med .Jagtkortene, men det er der ingen, 80m har gjort. Dog jo, - der har været Ønsker fremme om at forhøje Lodsejernes 2-Kroners Jagtkort til Kr. 10,00. - I

Der er skrevet om at faa forbedret Fiskeriloven i Stedet for at faa Fisketegn. .Jeg henviser til hv·or lidt, der er opnaaet i Loven af 1931 ocr paastaar

' 0 ' at dette ikke er V,ejen.

Al ikke fiskeinteresserede Lodsejer,e skulde vær~ imod deres Fiskevands Forbedring og Ophjælpning og være imod Fisketegn paa Grund af Drengenes Fiskeri, er muligt, men for mig ret uforstaaeligt. Og at de af denne Aarsag ikke fremtid:ig vil ~dlej,e deres

1Fi~keri til Lystfiskerne, tror jeg absolut ikke paa. Vi har intet at spørge dem om i Sa"'en de sirnl no,kl .. ~ ' s,elv melde sig. Valget for Lejerne mellem et billigt Fiskeri i en fiskefattig Aa og en noget højere Pris f.or et fiskerigt Vand synes mig slet ikke vanskelig at træffe. Desuden kan det fiskerige Vand berfiskes af flere Fiskere, og Udgiften pr. Deltager formind­skes. Den fiskeinteresserede Lods,ejer maa naturligvis løse sil Fisketegn, hvis han ønsker at fiske. I Jagten forlanges nu (men det er dog enc:bn.1 ikke gennemført), at den enkelte mindre Lodsejer, hv,or ,et større Jagt­terræn er samlet ude omkring hans Jord, ,enten skal indtræde i den størte Fællesjagt eller lade sin .Jord henligge som fredet Terræn, hvor ingen, heller ikke ham selv, maa drive Jagt under nogen Form. Dette ·er dog et ganske anderledes Indgreb i Ejendomsret end Betaling for et Fisiketegn til reduceret Pris. Det almene V el gaar forud for Særinteresser.

Smaating som Aldersgrænse, om Dambrugere skal løse Tegn, om der skal Tegn til at fange Krebs, til at lystre, Drengenes Fiskeri etc. etc. er næipipe Dis­kussion værd. Alle, som fisker, skal løse Tegn, lige­wrn alle, der ønsker at gaa paa .Jagt, maa løse .Jagt­kort.

Der er indtaget Særstandpunkt, at kun hvis Kon­trol og Opsyn blev effektivt og garanteret, kunde man gaa med til Fisketegn, og der er efterlyst et fuldt færdigt Lovforslag.

.Jeg kan ikke love det første eller ·opstille De­tailler for det sidste. Det maa evenh1elt blive det Udvalgs Sag, der skal viderearbejde Sagen til vom Lovgivere . .Jeg skal citere, hvad .J agtloV'en sig:er om .Jagtkortpengenes Anvendelse:

,,Af .Jagtfondens! Midler afholdes først Udgif­ten til en Ansvarsforsikring for alle, der har løst og betalt .Jagttegn, s·amt Omkostningerne ved

42 SPORTS-FISKEREN 1933

Fondens Administration og ved J agttegnsordnin­gem, Gennemførels·e.

Over Resten af Midlerne disponeres af Land'-brugsminister·en til Vildtets Bevarelse og Ophjælp­ning i Landet, til Udsættelse og Opdræt af Vildt, til Oplysning om Vildtplejen gennem Kon:u'entrr og Jagtblade, til Støtte for Jagtforeninger og til Etablering af 'Reservater og Haandhævelse ar Freden paa disse." Til at bistaa Landbrugsministeren nedsættes et

raadgivende Udvalg (Jag,traadet) paa 3 Medl,emmer. Da man rer enige om hvad, der ,er ødelæggende,

og hvad, der kan •ophjælpe vort Fiskeri, kan Fornm- . leringen næppe volde større Vanskeligheder.

Jeg vil gerne fremhæve, at selv om Sagen ·er rejst indenfor Foreningen, er der paa Tinge interes­serede Lovgivere for Fisketegnets Indførelse, maaske paa Grund af Jagtkortenes Succes. Det bør ogsaa huskes, at blandt Erhvervsfiskere er ··spørgsmaailet aktuelt. Der er derfor s.tor Sandsynlighed' for, at Sagen tages op, selv om vor Forening henlægger den. Men da vil Tiden være forpasset. for os, til al vær{) medbestemmende i Sagens Udformning, og Midlerne kan blive anvendt til Formaal, som vi ikke har tænkt os.

Del er meget beklageligt, at Sagen ikke har kunnet samle Enighed om og Forstaaelse af den uvurderlige Nytte, Indtægterne af Fisketegnet vilde ·kunne bringe Lil Gavn og Ophjælpning af Fiskeriet i de ferske Vande, naar hver Fiskers besk·edne Bidrag blev medvirkende hertil. L. Sv.

Jyllands Aaer og Bække. I sidste N urner af "Sportsfiskeren" fr,emsattes en

tiltalende og intere$sant Ta!nk!e, nemlig Udarbejd!elsen af ·en Beskrivelse af Jyllands Aaer o,g Bække.

At enerlys,e den Mand, rd!er kunde paatage sig at udarbejde en saad'an Besk:rivels·e alene, vil vist være haabløst. Jeg kunde derimod tænke mig Sagen løst paa den Maade, at intere$serede Sportsfiskere Lan'det over skrev Afhandlinger om dem bekendte Vandløb. Disse Afhandlinger skulde saa indsendes til en bestemt Mand, der redigerede Udgivelsen af Værket, og sø;;:gede for at indhente Bidrag om Vandløb, hvor­fra s'aadanne mang~ede.

Dis'se Bidrag maa naturligvis paa denne Maade ydes, gratis, ligesom Redaktørens Arbejde sandsyn­ligvis heller ikke vil kunne honoreres, i hvert Fald ikko særlig højt, medens han dog maa have sine Udgifter dækkt:de. Det eventuelle Overskud' ved Salgel af Bogen tilfalder "Dansk Sportsfiskerf.or,ening" til Fremme af dens Formaal.

Forinden Udgivelsen kan paabegyndes, maa denne dog utvivlsomt sikr·es ved, at drer forud tegnes et vist Antal Ek$emplarer af Bogen, saaledes at Forlagets Udgifter bliver sikrede. H va:dl 'der derudorvei· indkom­mer ved Salg af . Bogen, tilfalder Fo,reningen. (Om Bogens Pris kan }eg i Øjeblikket ikke danne mig noget Skøn, men den vil paa denne Maade næp,pe blive uoverkommelig).

J,eg vil tro, at der paa denne Maaclie. skulde kunne udarbejdes ·et Værk, dier først og fr1emmest vil blive til Glæde og Gavn flor mange SpprLSlfiskere, og som vil have Interes1se ogsaa: fo·r andre. Og vil "Sports­fiskeren" give Plads 'for de fornød!ne Henvendelser til Læserne, tror jeg, det skal lykk·es baade at finde Manden til Arbejdet og at faa diet gennemført.

Aarhus, den 9. Marts 1933. MARIUS J. PLOUG.:

Eet og andet.

D~n gamle Mand, der fiskede i Seinen ved Pont Royal havde i mange Aar været et kendt Syn fo,r d(I fleste Parisere. I Følge "le Soir" blev han en Dag af en rig Sportsfisker inviberet med . paa en Fisketur, til dennes vielplejede Ørredaa. Da 'de i Løbet af et Par Timer havde fanget 30 smukke Ørred, sagde den gamle Mand: ,,For Gud! i Him1ens Skyld lad mig komme hjem til Paris'!"

"Men hvorflor? Er detbe da ikke Sport, s'Om De vil mindes saa længe, De lever?"

"Jeg fisker for Fornø,joelsen, monsieur. At fiske i deres Aa ·er kun Arbejde."

Den gamle Mand var glad, da han genoptog sin Plads ved Pont Royal. Han betroede sig til en Tjener paa sin Caf!e: ,,Naar jeg fanger 2 eller 3 Fisk paa Seinen, fø1'er jeg det Umagen værd; thi det er Kunst der. Men det andet Fiskeri! La ! La:! Der kommer Armeer af Fisk s!V'ømmøncre, som bider paa alt muligt Man maa hvert Minut tage Fisk af og saette ny Madding paa. Man opnaar den samme Fornø'j,else og Spænding hjemme vied blot at aabne en Sard!.in-

daase". (Fishing Gazette - C. L.-A.)

* Paa given Foranledning oplyses, at Forsidebilledet

i Bladets Marts Numer var laant fra Allcock's Kalender 1933, og at det er bragt med Firmaets Samtykke,

Red. *

Medlemslisten i sidste Numer manglede desværre en Del Navne, som vil blive optaget i næstkommende Numer af Bladet.

Red.

1933 SPORTS-FISKEREN 43

Forening&meddeleJser.

Kolding Aaes Ørredfisker-Forening afholdt ·ordinær Generarnon;1amling den 14. Januar med god Tilslutning.

Formanden, cand. pharm. V. Jtihne, ·overtog Le­delser. af Generalforsamlingen efter at have givet Undskyldning for, at 'dennes Afho·ldelse af forskellig~ Grunde atter denne Gang var blevet stærkt forhalet.

Første Punkt paa Dagsordenen var Bel'etning, som aflagdes af Formanden, og hvori dier blev giv,et Meddelelse om :det siden forrige Generalforsamling passerede. Det meddeltes, at Spørgsmaalet om Anlæg af eu ny Frisluse ved Drabæks Mølle til Beskyttelse mod Skade paa Ørredbestanden i Kolding Aa ved Rensning af MøUedammen endnu ikke var endelig afgjorL. Foreningen havde . tilbudt Lods.ej,ernes Fiske­riforening at givie et yderligere Tilskud paa indt:il Kr. 250,00 udo:ver de allerede ydede Kr. 150,00 til Sagens Gennemførelse, men der var endnu ikke opnaaet nogen endelig Aftale om de nærmere Betin­gelser for Ydels•en af Tilskudet. Foren :ngen havde afholdt Udgifterne til Istandsættelse af Stenter for Pigtraads'hegn langs Koilding Aa, samt til en Gangbro· under ,en Jernbanebro s.ammesteds, i.det dog L:ods­ejerforeningen formentlig vilde ;refu!Ildere Foreningen Halvdelen af sidstnævnte Udgift.

Efter at Kassereren, Liniemester Olesen, havde givet ·en Ov,ernigt over Regnskabet, som først skal aflægges ,endeligt paa Generalforsamlingen i April Maaned, gik man ov;er til at foretage V ailg.

Herr Jiilrne, som har været Formand fra Fo,r e­ningens Stiftelse i 1926 og udført et meget betydeligt Arbejde for denne, meddelte, at han paa Grund af anden Optagethed abs:olut ikke saa sig i Stand Lil at for tsætte og foreslog Driftsbestyr er Eriksen valgt i sit Sted. De1me blev der efter enstemmig valgt til For­mand, dog med 'det Forbehold at skulle have Ret til kun at fungere til næste ordinære Generalforsamling. Til Ka~serer genvalgtes Liniemester Olesen enstem­mig, og da de to, øvrige Medlemmer af Bestyrelsen . derener anmodede om at maatte 8tille 'deres Manda- · ter til Disposition, hvill~et man v,edtog at imødekom­me, valgtes cand. pharm. Juhne, Guldsmed Morteinsen og J.ournalist Eliassen med Guldsmed N euhausen som Suppleant. Til Reviso·r valgtes Konditor Klaa­bo,rg.

Derefter tildeltes P. Søgaard Fo,reningens Van­drebæger for Fangst af største Ørred i 1932 i Hen­hold til medbragt Vej,eseddel, lydende paa 3,75 kg.

'Man var dermed naaet til sidste Punkt -paai Dagsordenen: E'"entuelt, hvorunder der udspandt sig en livlig Dis•kussion om forskellige Spø,rgsmaal.

Guldsmed Mortensen foreslog at søge Foreningens Navn ændret til "Kolding Sportsfislærfor•ening" for derved at fastslaa, at Foreningen ikke blot varetager Ørredfiskernes Interesser; det vedtoges at fremsætte Forslag om Navn,eændringen paa Generalforsamlingen i April.

En;dvidere fr,emsatte Guldsmed Mortensen paa flere l\fodlemmersi V,egne Ønske om at faa Betingel­sen for Optagelse i Foreningen gjort uafhængig af tvungent Med1'ems:skab af "Da:nsk Sportsfiskerfore­ning", da man mente, at det 1deraf betingede, ret hø1e Kontingent i de for mange saa vanskelige Tider baade kunde bevirke Fragang af Medlemmer og virke hin­drende for Tilgang af nye Mødlemmer. Efter en læn­gcr,e Diskussion om dette Spørgsmaal enedes man om al overlade til Bes:tyrelsen ved Forhandling med "Dansk Sportsfiskerforening'' at undersøge Muligher derne for under en antagelig Form at kunne opret­holde Forbindels1en, idet man anerkendte den for begge Parber store Betydning heraf.

Entrepr,enør Carl J,ensen fremkom med en stærk Beklagels•e o;yer, at Geddebestanden i Harthevær­kets Reservoirer var i sørgelig Tilbagegang paa Grund af, at det Konso·rtium af Erhv,;ervsfiskere, som har lejel det samlede Fiskeri paa en længere Aarræl~ke, i de senere Aar '"ed Vo:dtrælming og p:aa ande111. Maaide har foretaget ·en kraftig Udfiskning af det tidligetre saa gode Gedd!evan'd, som eners vilde have haft Betingels•er for at blive et af de bedste i det sydlige Jylland. Driftsbestyrer Eriksen gav forskellige Oplys­ninger om Forholdet og om de - desværre hidtil r es1.1ltatløse - Forsøg, der fra Foreningeins og andr,e,s Side var gj ort paa at forhindre videre Ødelæggelse af Geddebestanden. Han lo;verde, at Bestyrels,en stadig skulde have sin Opmærksomhed henvendt paa Spørgsmaalet og haabede, at der med! StøUe af Har­theværkets Ledelse maatte kunne opnaas en størr,e F orstaaelse af Spiortsfisk·ernes Interesser hos Konsor­tiet

TH. E . ERIKSEN.

Indholdsfortegnelse: Paa Laksefiskeri i det nordlige Norge - "Coarse Fish" -· Hvide Sande - Ringkøbing Fjord Afsluttende Bemærkninger om Fisketegnet - Jyllands Aaer og Bække. Eet og andet. - Foreningsmeddelelser. - Fiskefortegnelse.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktør J. Bjerg-Thomsen, Nyrup pr. Hee, Telf. Hee 39.

Kontingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.) Foreningens Medkmsorgan •Sportsfiskeren• udkommer den 1. i hve1

Maaned. Formand: Fabrikinspektør Sigurd Hansen, Varde. . }åuiformand: Dr. med Chr. Loltrup Andersen, Dalgas Boulevard 62

København F. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern. Postkonto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager over Bladets For-

sendelse sendes til Postassistent Chr. L auridsen, Sk jern.

Lat in. Perca lluviatilis Labrax lupus Lucioperca sanclra Acerina cernua Micropterus salmoides Trachinus draco Trachinus vipera Sebastes marinus

forma norvegica " viviparus

Sebastes dactylopterus Cottus gobio

forma typica " poecilopus

Cottus scorpius Cottus bubalis Cottus quadricornis Cottus lilljeborg ii Cottunculus microps Centridermichthys uncinatus lcelus hamaius Trigla gurnardus Trigla hirundo Trigla pini Triglops pingelii Agonus cataphractus Sciæna aquila Mullus surmuletus Cantharus linealus Pagellus centroclontus Pagellus erythrinus Euthynnus allitteratus Euthynnus . pelamis Orcynus thynnus Orcynopsis unicolor Sarda pelamis Auxis rochei Scomber scombrus

varietas ser i ptus " lilteratus " punctatus " obscurus

Scombcr coliaR Echenies rernora Zeus faber Brama raji Lampris guttatus Caranx trachurus Gasterosteus aculeatus

varietas trachurus " hemigymnus " gymnurus

Gasterosteus pungitius Spinachia vulgi'l ris Xiphias gladius Atherina presbyter Mugil chelo Mugil capito Mugil auratus Labrus berggylta Labrus mixtus Crenilabrus melops

N.A\. VNIELl8IJD OV~JI

Dansk Aborre Bars Sandart Hork 0 rredaborre Fjæsing Lille Fjæsing Rødiisk Stor Rødtisk Lille Rød!isk Blaakæft Fersvandsulk Hvidlinnet Ferskvandsulk Finnestrib. Ferskvandsulk Almindelig Ulk Langtornet Ulk Horn ulk (Intet dansk Navn) Paddeulk Halvulk (Intet dansk Navn) Graa Knurhane Rød Knurhane Tværstribet Knurhane (Intet dansk Navn) Panserulk Ørnefisk Mulle Havrude Spidstan cl et I3I ankesteen Rød Blankestcen Thunnin Bugstribet Bonit

· Tunfisk · Ustribet Pelamide Rygstribet Petamide Auxicle Makrel

Spansk Makrel Sugefisk Sankt Peters-fisk Havbrascn Glansfisk Hestemakrel Trepigget Hundestejle

Nipigget Hundestejle . Tangsnarre Sværdfisk Stribeiisk Tyklæbet Multe Tyndlæbet Multe Guldmulte Berggylt Blaastak (Han) Rødnæb (Hun) Savgylte

Norsk Ab bore Havabbore Gjørs Hork Lakseabbore Fjesing Lille Fjesing Uer Storue-r Uer Blåkjeft

Steinsmett Almindelig Ulke Dvergulke

Piggulke Paddeulke Halvulke

Knurr Rødknurr

Knu1 ru ike Panser ulke

Mulle Havkarusse Flekk page li

Tunnin

Makrellstørjc Ustripet Pelamide Stripct Pelamide Auxid Makrell

Sugefisk Sankt Peters-fisk Hav bras La ksestørje Taggmakrell Trepigget Stingsild

Nipigget Stingsild Tangstikling Sverdlisk

Tykkleppet Multe T} nnleppet Multe Gullmulte Berggylt Blaastaal (Han) Rødnebb (Hun) Grønngylt

Svensk Abborre H afsabborre Gos Gers

U~arbejdet

Vanlig ijarsing Liten fjarsing Kungsfisk Stor Kungsfisk Liten Kungslisk l3l å munt Kungafisk

Stensimpa Bergsimpa Rotsimpa Oxsimpa Hornsimpa Taggsimpa Småogd paddulk Halfulk Klykskrabb Knorrhane Storgn0ding Røclknot Simpknot Brcdhuh ad sk a ggsirr Haisgos Gulstrimmig mulle Gr.å halsrucla Flack page li Rod page II Tunnina Bo nit Tunfisk Ostrimmig Pelamid Ryggstrimmig Pelam Auxicl Makrill

Spansk Makrill

Sanktepersiisk Lågryggienig haisbr; Glansfisk Taggmakrill Storspigg Plåtstjartad Storsp Halfglattstjartad do <3latlstjart ad do Småspigg Tångsnipa Svardfisk

Tjocklappad multe Tunnlappad multe Guldmulte Bergsnultra Blåsnultra Skarsnultra

De med Petit a nf ørte Fisk er ikke hidtil fangede i Danmark, inen Muligheden herfor er til Stede, idet de findes i og er fangede i vort Nabolag.

B. Tutinius Petersen.

Engelsk Perch Bass Pike-perch Pope Large-mouthed black-bass Greater weever Lesser weever Norway haddock

Scorpæna Miller's thumb

Sea-scorpion Long-spined bulhead f our-horned cotlus

Grey Gurnard Sapphirine gurnard Red gurnard

Sea-poach Meagre Red mullet Black sea-bream Sea-bream King o! the brcams

Bon i to Tun ny

Short linned tunny Plain bonito Common mackerel

Spanish mackerel Sucking-lish John Dory Ray's bream King-fish Horse-mackerel Three-spined stickleback Rough-tailed stickleback

Smooth-tailed stickleback Tcn-spined stickleback Sea-stickleback Sword-fish Sand-smelt Lesser grey mullet Grey mullet Long-finned grey mullet Ballan wrasse Striped wrasse Gold-sinny

Tysk Barsch Seebarsch lander Kaulbarsch Grossmauliger Schwarzbarsch Petermanchen Viperqueise Bergilt

Groppe

Seeskorpion Seebulle Vierhorn iger Seeskorpion

Gurnard Knurrhahn

Steinpicker Adlerfisch Rotbart Streifen brassen Scharfzahner

Bonito Thun

Unechter Bonito

Makrele

Schif!shal ter Heringskonig Rays Goldkopi Gotteslachs Stocker Stichling

Zwergstichling Seestichling Schwertfisch Priesterfisch Nordische Meerasche

Geileckter Lippfisch Streilenlipplisch Goldmaid

fransk Perche Bar commun Sa11dre · Gremille

Vive commun Petite vive

Sebaste dactyloptere Chabot de riviere

Scorpion Chabot de mer

Gornaud Perlon Grondin rouge

Aspidophore arme Maigre Surmulet Canthere gris Rousseau Page! commun Thonine Bonite a ventre raye Thon commun

Pelamide commun Auxide bise Maquereau

Maquereau colias

Zec Castagnole Chrysotose Saurel Epinoche aiguillonnee

Epinochette Epinoche de mer Espadon epee Atherine pretre Muge a grosses · levres Muge capiton Muge dore Labre vieille commun Labre mele Crenilabre melope

46

Latin Ctenolabrus rupestris Centrolabrus exoletus Coris julis Trachypterus articus Chirolophis ascanii Lumpenus maculatus Lumpenus lampetriformis Centronotus gunellus Anarrhichas lupus Gobius niger Gobius friesii Gobius minutus

forma major " mi nor

Gobius pictus Gobius flavescens Gobius jeffreysi Gobius scorpioides Aphya pellucida Crystallogobius nilssoni Callionymus Iyra Callionymus maculatus Careproctus reinhardti Liparis liparis Liparis montagui Cyclopterus lumpus Lepadogaster bimaculatu3 Batrachus didactylus Lophius piscatorius Zoarces viviparus Lycodes vahlii

forma gracilis Lycenchelys sarsii Gadus callarias Gadus æglefinus Gadus merlangus Gadus luscus Gadus minutus Gadus virens Gadus pollachius Gadus esmarkii Gadus poutassou Gadiculus thori Merlucius smiridus Molva vulgaris Molva byrkelange Lota vulgaris Phycis blennioides Onus maculatus Onus cimbrius Onus mustela Raniceps raninus Brosmius brosme Ammodytes lanceolatus Ammodytes lancea Fierafc;fer dentatus Coryphænoides rupestris Malacocephalus lævis Solea vulgaris Solea lascaris Solea variegata Solea lutea Pleuronectes cynoglossus

SPOfiTS-FISKEREN

Dansk Havkaruds Smaamundet Gylte Junkergylte Vaagmær Buskhoved Pletted Langebarn Spidshalet Langebarn Tangspræl Havkat Sort Kutling Spidshalet Kutling Lys Kutling (Typisk l~ace) (Dværgrace) Spættet Kutling Toplettet Kutling (Intet dansk Navn) Ulke kutling Glaskutling Krystalkutling Stribet Fløjfisk Plettet Fløjfisk Spidshalet Ringbug Finnebræmmet Ringbug Særfinnet Ringbug Stenbider Toplettet Dobbeltsuger Europæisk Paddefisk Havtaske Aalekvabbe

Aalebrosme

Norsk Bergnebb Gressgylt

Sølvkveite Hornkvabbe

Langebarn Tangsprell Gråsteinbit Svart Kutling

Glasskutling

Fløifisk Flekket Fløifisk

Ring bug

Rognkjeks Dobbeltsuger

Breiflabb Ålekvabbe

Ålebrosme " Sars' Ålebrosme

Torsk Torsk Kuller Hyse Hvilling Hvitting Skægtorsk . , Skjeggtorsk Glyse Sypike Saj Sci Lubbe Lyre Spærling Øienpål Sortmund Kolmule Sølvtorsk Sølvtorsk Kulmule Lysing Lange Lange Byrkelange Blålange Knude Lake Skælbrosme Skjellbrosme Tretraadet Havkvabbe Tretrådet Tangbrosme Firtraadet Havkvabbe Firtrådet Tangbrosme Femtraadet Havkvabbe Femtrådet Tangbrosme Sortvels Paddetorsk Brosme Brosme Tobiskonge Storsil Sandgrævling . , . Småsil Intet dansk Navn; kaldes Fierasfer Snyltefisk Skolæst Skolest Smaaskællet Skolæst Tunge (Intet dansk Navn) llntet dansk Navn) Glastunge Skærising

Tunge

Glasstunge Hundetunge

Svensk Stensnultra Grassnultra

1933

J unker-girella Solvkveite Tångsnarta Trubbstjartad långebarn Spetsstjartad långebar Testefisk Vanlig halkatt Svart smorbult Spetsstjiirtad smorbult Sandstubb

Lerstubb Bergstubb Sjustrålig smorbult Jeffreysk Smorbult Simpstubb Klarstubb Glasstubb. Randig sjokock

. Flackig sjokock Slemsugara Nordisk ringbuk Montagusk ringbuk Sjurygg Tvalflackig dubbelsugare Europeisk paddfisk Marulk Tånglake

Ross' ålbrosme Sars' ålbrosme Torsk Kolja Hvitling Skaggtorsk Glyskolja Gråsej Lyrtorsk Hvitlinglyra Kolmule Silfertorsk Kumme) Långa Birkelånga Lake Vanlig bartel Tretommad skiirlånga Firtommad · skarlånga Femtommad skarlång, Paddtorsk Lubb Hvittobis Blå tobis Tandfierasfer Storfjallig skolast Småfjallig skolast Tunga

Mareflundra

1933

Engelsk

Jago's gold-sinny Rock cook Rainbow wrasse Deal-fish Crested blenny

Lumpenus Gunnel Sea-wolf Sea-gudgeon Fries' goby Spotted goby

Painted goby Double-spotted goby Je!frey's goby Diminutive goby Transparent goby Chrystal goby Dragonet Sp )tted dragon et

Sea-snail Montague's sucker Lump-sucker Doubly-spotted sucker

Angler Viviparous blenny

Cod-fish Haddock Whiting Bib Poor cod Coal-fish Pollack Norway pout Poutassou Silvery pout Hake Ling Tra~ie Jing Burbot Greater fork-beard Three bearded rockling Four bearded rockling Five bearded rockJing Paddock Torsk Greater sand-eel Lesser sand-eel Fierasfer

Common sole Sand-sole Band ed-sole Little sole Craig-fluke

SPORTS-FISKEREN

Tysk Klippenbarsch

Meerjunker Spanfisch

Islandischer Bandfisch Butterfisch Seewolf Schwarzgrundel

Kleine Meergrundel

Ruthensparrs Grunde!

Goldgrunde!

Grosser Scheibenbauch Kleiner Scheibenbauch Seehasc Ansauger

Angler Aalmutter

Kabeljau Schellfisch Wittling Steinbolck Zwergdorsch Ko hier Pollack

Meerhecht Leng Blauer Leng Quappe Gabeldorsch Dre:bartelige Seequappe Vierbartelige Seequappe Seewiesel Froschquappe Torsk Grosser Sandaal Kleiner Sandaal Nadelfisch Grenadierfisch

Zeezunge

Zwergzunge Rotzunge

Fransk · Ctenolabre des roches

Girelle

Gonnelle Anarrhique loup Gobie noir

Gobie buhotte

Gobie a tete large Gobie a deux taches

Non nat

Lavandiere

Limace de mer

Lompe Lepadogastere a deux taches

Baudroie Zoarces vivipare

Morue Aeglefin Merlan Tacaud Cape lan Merlan no1r Lieu

Merlan poutassou

Merlus ordinaire Lingue

Lote commun Phycis blennoide Loche renard Mustele a quatre barbillons Mustele a cinq barbillons Trident

~anc;on Equille commun

Sole Sole lascaris Sole panachee Solenette Plie cynoglosse

47

48

Latin Pleuronectes microcephalus Pleuronectes limanda Pleuronectes platessa

forma pseudoflesus Pleuronectes flesus Hippoglossus vulgaris Hippoglossoides platessoides ~forma limandoides Arnoglossus laterna

varietas microstoma forma communis

Rhombus maximus Rhombus lævis Rhombus maximus hybridus Rhombus lævis hybridus Zeugopterus megastoma Zeugopterus norvegicus Zeugopterus punctatus Exocoetus exsiliens Belone acus Scombresox saurus Esox lucius Salmo salar

forma typica " lacustris sive relicta

Salmo trutta forma trutta

" Iacustris " fario

Salmo irideus Salmo fontinalis Salmo alpinus

form a salvelinus sensu stricto

Salmo trutta x fontinalis Osmerus eperlanus Thymallus vulgaris Argentina silus Argentina sphyræna Coregonus albula Coregonus lavaretus

forma typica " oxyrhynchus

Maurolicus miilleri Scopelus elongatus Scopelus punctatus Paralepis atlanticus Engraulis encrasicholus Clupea harengus Clupea sprattus Clupea pilchardus Clupea a\csa

forma finta " alosa

Cyprinus carpio Cy.prinus carassius

forma typica " gibelio

Cyprinus carpio x carassius Cyprinus auratus Gobio fluviatilis Tinea vulgaris

varietas aurata

SPORTS-FISKEREN

Dam1k Rødtunge Ising Rødspætte Sletskrubbe Skrubbe Helleflynder

Haaising

Tungehvarre Pighvar Slethvarre

{ Intet dansk Navn; rime­ligvis Bastard.

Glashvarre Smaahvarre Haarhvarre flyvefisk Hornfisk Makrelgedde Gedde Laks

Ørred Havørrred Sø ørred Bækørred Regnbueørred Kildeørred Fjeldørred Storrøding Smaarøding Tigerørred Smelt Stalling Guldlaks Strømsild HeltJing

Helt Snæbel Laksesild

" " (Intet dansk Navn)

Ansjos Sild Brisling Sardin Stamsild Stavsild Majsild Karpe Karuds Søkaruds Darnkaruds Karpekaruds Guldfisk Grundling Suder Guldsuder

Norsk Bergflyndre Sandflyndre Rødspette

Skrubbe Kveite

Gapeflyndre

Tungevar Piggvar Slettvar

Glassvar Små var Hårflyndre flyvefisk Horngjel Makrellgjedde Gjedde Laks

Dverglaks Ør ret Sjøørret lndsjøørret Ferskvandsørret Regnbueørret Bekkrøie Røie

·, Nors Harr Vasssild Strømsild Lagesild

Sik Næbsik Laks es ild Prikfisk

Ansjos Sild Brisling Sardin

Maisild Stamsild Karpe Karusse

Gullfisk

Su ter

Svensk Bergskadda Sandskadda Rodspotta

1933

Skrubbskadda Vanlig helgeflundra

Lerilundra

Tungehvarf Pigghvarf Slathvarf Slathvarflika pigghva1 Pigghvarllika slathvari Glashvarf Småhvarf Berghvarf flygfisk Nabbgadda Makrillgadda Gad da Blanklax

Vanerlax

Grålax lnsjooring Forell Regnbogsforell Backroding Roding Storroding Småroding

Nors Harr Guldlax Stromsill Sikloja

Vanlig sik Nabbsik Laxsill Långbukfenig prickiis

Atlantisk laxtobis Ansjovis . Sill Skarpsill Sardin

Stamsill Majfisk Karp Ruda Sjøruda Dam ru da Karpruda Guldfisk Sandkrypare Sutare

1933

Engelsk Smear-dab Dab Plaice

· Ffounder Halibut

Rough dab

Scald-fish Turbot Brill

Whiff Norway topknot Mliller's topknot Flying-fish Gar-pike Saury pike Pike Sal mon

Land-locked salmon

Sea-trout Lake-trout Trout Rain bow-trout American brook-trout Char

Smelt GrayJing Great silver smelt Lesser silver smelt

Powan Hou ting

Anchovy Herring Sprat Pilchard Shad Twaite-shad Allice-shad Carp Crucian carp

Gib el

Gold-fish Gudgeon Tench

SPORTS-FISKEREN

Tysk Kleinkopfige Scholle Kliesche Scholle

· Flunder Heilbutt

Rauhe Scholle

Schorffisch Steinbutt Glattbutt

Flligelbutt Zwergbutt

Hochflugfisch Hornhecht Trughecht Hecht Lachs

Binnenlachs

Lachsforelle Seeforelle Bachfore Ile Re gen bogenforelle Ba'chsaibling Saibling

Stint Asche Goldlachs Glassauge Zwergmarane

Grosse Marane Schnapel

Silberfisch

Sardelle Hering Sprotte Sarcline

finte Mailisch Karp!en Karausche

Gie bel Karpfkarausche Goldfisch Grlindling Schleie Goldschleie

fransk Limande sole Limande Plie

Flet commun Fletan

Turbot Barbue

Cardine

Targeur

Orphie

Brochet Saumon

Truite Truite de mer Truite des lacs Truite de riviere Truite iridee Truite des fontaines Ombre-chevalier

Eperlan Ombre commun

Argentin

La varet

Anchois Hareng Esprot Sardine

Alose finte Al ose Carpe Carrassin

Gibele

Goujon de riviere Tanche

49

50 SPORTS-FISKEREN

Latin Dansk Phoxinus aphya Elrits Leuciscus rutilus Skalle Leuciscus grislagine Strømskalle Leuciscus idus Rimte

varietas orfus Guldrimte Leuciscus erythrophthalmus ' Rudskalle Leucaspius delineatus Regnløje Aspius aspius Asp Aspius alburnus Løje Spirlinus bipunctatus Hvidskalle Abrarhis brama Brasen Abramis vimba Næseilire Abramis ballerus Brasenflire Abramis blicca Flire Pelecus cultratus Sabelkarpe Abramis brama x Leuciscus rutilus Brasenskalle Leucisrns erythrophthalmus x

Abramis blicca Abramis blicca x Leuciscus rutilus Cobitis barbatula Cobitis tænia Cobitis fossilis Silurus glanis Amiurus catus Anguilla vulgaris Conger vulgaris Orthagoriscus mola Balistes maculatus Syngnathus typhle Syngnathus acus Syngnathus rostellatus Entelurus æquoreus Nerophis ophidion Nerophis lumbriciformis Acipenser sturio Chimæra monstrosa Myliobatis aquila Trygon pastinaca Raja clavata Raja radiata Raja fyllæ

forma lipacantha Raja fullonica Raja lintea Raja batis Raja oxyrhynchus Rhina squatina Carcharias glaucus Galeus vulgaris Mustelus vulgaris Lamna cornubica Alopias vulpes Pristiurus melanostomus Scyllium canicula Scyllium stellare Squalus acanthias Etmopterus spinax So mniosus microcephalus Petromyzon marinus Petromyzon fluviatilis

forma typica " plane ri

Myxine glutinosa

Rudskalleflire flireskalle Smerling Pigsmerling Dyndsmerling Malle Dværgmalle Aal Havaal Klumpfisk Plettet filfisk Alm. Tangnaal Stor Tangnaal Lille Tangnaal Snippe Stor Næbsnog Krumsnudet Næbsnog Stør Havmus Ørnerokke Pil rokke Sømrokke Tærbe Fyllas Rokke

Gøgerokke Hvidrokke Skade Plovjernsrokke Havengel Blaahaj Graahaj Glathaj Sildehaj Ræve haj Ring haj Smaaplettet Rødhaj Storplettet Rødhaj Pighaj Sorthaj Havkal Havnegenøjn

Flodnegenøjn Bæknegenøjn Slimaal

Norsk Ørekyte Mort Gullbust Vederbuk Gullvederbuk Sørv

Asp Laue

Bras

· Flir

Dvergmalle Ål Havål Månefisk Giftig filfisk Almindelig Tangnål Stor Kantnål Liten Kantnål Stor Havnål Lille Havnål Krumsnutet Havnål Stør Havmus Ørnerokke Pil rokke Piggrokke Klo rokke Rundrokke

Nebbrokke Hvitskate Glattrokke Spissrokke

Blåhai Gråhai Glatthai Håb rand Revehai Hågjel Småplettet Rødhai

Hå Svarthå Håkjerring Havlampret Negenøie

Slim ål

Svensk Elritsa Mi::irt Stam Id

. Sarf Gropli::ija Asp Li::ija Braxenloja Braxen Nosvimma Vimma Bji::irkna Skarbraxen Braxenmi::irt

Gri::inling Nissi::iga Slampiskar Mal

Ål Hafål Klumpfisk flackiilfisk Tångsnalla

1933

Sti::irra kantnål Mindre Kantnål Sti::irra hafsnål Mindre hafsnål Krumnosig hafsnål Stor Hafsmus Ornrocka Spjutrocka Knaggrocka Klorocka Cirkelrocka

Nabbrocka Hvitrocka Slatrocka Plogjarnsrocka

Blåhaj Gråhaj Hundshaj Håb rand Råfshaj Ring haj Småflackig rødhaJ Storllackig rodhaj Pigghaj Blåkaxa Håskerding Hafsnejoni::iga

Vanlig nejoni::iga lgelnejoni::iga Pirål

1933

'Engelsk Minnow Roach Dace Ide

Rudd

Ble ak

Common bream

Zope White bream

Stone-loach Spined loach Collock Waller

Eel Con ger Sun-fish File-!ish Broad-nosed pipe-fish Great pipe-fish

Ocean pipe-fisk Straight-nosed pipe-fish Little pi pe-fish Sturgeon Rabbitfish Eagle ray Sting ray Thomback Starry ray

Shagreen skate

Common skate Sharp-nosed skate Angel-fish Blue shark Tope Smooth-hound Porbeagl~ Tresher Black-mouthed dogfish Lesser-spotted dogfish Larger-spotted dogfish Picked dogiish Spinax Greenland shark Sea-lamprey

Lampern Pride Hag

SPORTS-FISKEREN

Tysk Elritze Plotze Ha.sling Aland Goldorfe Rotauge Moderliechen Rapfen Uckelei Schneiderfisch Ble i Zar te Pleinzen Blicke Sichling Plotzen ble i

Rotaugenblicke Pli:itzenblicke Schmerle Steinbeisser Schlammbeisser Wels Zwergwels Flussaal Seeaal Sonnenfisch

Breitrlisselige Seenadel Grosse Seenadel Schmalrlisselige Seenadel Grosse Schlangennadel Kleine Schlangennadel Wurm!ormige Schlangen­Stor [nadel Spoke Adlerroche Stechroche Dornroche Sternroche

Glattroche

Meerengel Blauhai Schweinshai Sternhai He ingshai Seeiuchs

Kleinileckiger Katzenhai Grosslleckiger Katzenhai Dornhai Schwarzer Stachelhai Eishai Meerbricke

Flussneunauge Kleines Neunauge Inger

fransk Vairon Gardon ordinaire Chevaine vandoise Ide melanote

Gardon rouge

Aspe Ab lette Ablette spirlin Breme commune

Breme bordeliere

Loche franche Loche de riviere Loche d'etang Mal

Anguille Congre Lune

Anguille vesarde Syngnathe aiguille

Entelure de mer Nerophis ophidion Nerophis lombrico'ide Esturgeon Chimere monstrueuse Myliobate aigle Pastenague Raie bouclee Raie radiee

Raie chagrinee

Raie batis Raie au bec pointu Ange de mer Requin bleu Milandre Ernissole commune Taupe Renard de mer Pristiure a bouche no1r Grande Roussette Petite Roussette Aiguillat Sagre Laimargue acourtesnage­Lamproie marine [oires

Lamproie iluviatile Petite lamproie de riviere

51

/

52 SPORTS-FISKEREN 1933

~IIIIIIIHIIAIIIHIIIIIHH111111111111111HIIIIIIUIJIIIIIIIUlllllllllllllllllllllllll!IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIHIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII!:: - -- -- -- -- -- -= --- Ti I Laksefiskeriet!

Husk at forsyne Dem med ALLCOCK'S Fiskegrejer: ---- ------

=

En Split-cane Stang af Fabrikens verdenskendte Kvalitet.

AERIEL-Hjulet, GLIDER linen, HERCULES Gut Forfang,

---

-- samt de forskellige ALLCOCK'S DEVON BAITS ------- Saa opnaar De Resultat! ! ! ---- --- Generalrepræsentant:

--- --BRITAGENT -- (The Britlsh Industries Agencies)

-- J\f. T .H. MARTENS -- Bredgade 25c. K111benhavn K,

= -- -- -- -- -:i 11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 r;

Holstebro Turistforening

T Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred

og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

9

LYSTFISKERE, --

I der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil for­søge Storaaen kan · faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hos mig. Jeg fører alt i Lystfiskeriartikler.

MARTIN SCHMIDT & SØN, 7 Cigarfabrik, Nørregade 10,

Telefon 137. - HOLST E B R 0. - Telefon 137.

Gæs tg iverg aard en

"Trold høj" Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr. Dag for fuld Pension. Chr. Christensen.

Telefon 1. - Troldhede 13

I I I li I I I I I li I IIIIII III I li III I I 1111111111111111111111 mPII I III I li 111111111111111

Grønlunds Hotel, Skjern

''

-- anbefales. ""1111 P-ension kan faas efter Ønske.

P. N. Pedersen. 6 Telefon 19.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

................................................................................... Hotel Schaumburg, Holstebro . .

Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16. Byens ældste og førende Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarllge. 5 Westy Hald.

LAKSEFISKERE! KL UVERS HOTEL, BORRIS

anbefales nu til Sæsonen med fuld Pension fra Kr. 5,00 pr. Døgn (Værelse iberegnet). Fiskekort faa paa Hotellet.

•••••••••••••••••••••••••••• Telf. 25 Borris ••••• 11'••••••••••••••••••••

A ,,!, • er 121/2 Øre pr. m/m ved enkelte Gange. nnOnCerYZSen Aarsannoncer 10 Øre pr. m/m.

Annoncer indsendes til Bogtrykker S. Sørensen, Holstebro.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro