sportsfiskeren 04 1935

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 4 li 1. April 1935. Il 10. Aarg.

111111111111111111

Islandsturens første Laks.

34 SPORTS-FISKEREN 1935

IFI S Il( IE ~ li< IE JJ IE I~~ IE S 1~111 SI O I~ 11 IE 111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 A F A X E L H O L M 11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111110

Til en moderne Lystfiskers Udrustning hører adskillelig Stang med Løberinge, Hjul med Multiplikator, Linefører og Bremse, Snører, Sneller, Synk og diverse Kroge, Fluer og Blink - samt Gaffe ·og Landingsnet. Ikke mange tænker over, naar de køber Grejerne i Sportsmagasinet, at disse Ting har en Historie, der spænder over Aartusinder og har udviklet sig forskelligt i Jordens forskellige Egne, indtil de i vore Dage har naaet en Fuldkommenhed, der er ret truende for Fiskebestanden. I disse Vintermaaneder, hvor de fleste Lystfiskere maa nøjes med at læse om vor Yndlingssport, skal vi da prøve at foretage et Strejtog i Tid og Rum for at udforske Fiskegrejernes Historie.

Fiskeri er lige saa gammelt som Menneskeslægten, og maa i Urtiden være foregaaet paa rent dyrisk Vis. Katten, Bjørnen, Lossen og flere Rovdyr fanger til Tider Fisk ved at lure efter dem paa Bredden og pludselig lange en Pote ned i Vandet og slænge Fisken op paa Land med et rask Tag. Det var den Methode, Tobias anvendte, da han fangede en Fisk i Tigris (Tobiæ Bog, 5, 2-4); forøvrigt et interessant Skriftsted, vistnok det ældste skrevne Vidnesbyrd om, at Fiskelever er et gavnligt Lægemiddel. Methoden har med nogen Modifikation holdt sig lige til vore Dage ogsaa blandt civiliserede Folkeslag. Hvem af os har ikke været med til at »klø Ørreder« eller tage Krebs med Fingrene?

Meget primitivt er ogsaa Fiskefangst i de flade Vandpytter, som Ebben efterlader paa Strandbredden; der hører ikke megen Kunst til under disse Forhold at tilegne sig Fisken, men den spiller en økonomisk Rolle, ikke blot paa Sydhavets Koraløer, hvor den lavvandede Havstok »Flakken« yder et vrimlende Fiskeliv ved Ebbetid, men ogsaa ved vor egen Vesterhavskyst, hvor Fiskerlejernes Børn tager Flynder uden anden Hjælp end en Pigkæp. Vi var en Gang taget paa Fiskeri ved en jydsk Aa, hvor den lokale Krovært opmuntrede os ved at fortælle, at der forleden var taget en Ørred paa 6 Pund. Da vi interesserede spurgte, hvorledes den var ,..taget, fik vi til Svar: Med en Hørive. Fisken var kommet ind paa noget Lavvand, hvor et Par Smaadrenge da havde tilegnet sig den. Ofte hører man ogsaa om, hvorledes der ved Udtørring af en Sø eller Dam, er blevet taget en Masse Fisk. Grønlænderne har sat denne Methode i System ved

at bygge Laksegaarde af Sten, og slippe Vandet ud, naar en Stime er gaaet i.

Undertiden kan visse Fiskearter i Stimer søge saa tæt til Land, især Klippekyst, at man ligefrem kan øse den op med Spande og Kurve. Den Slags Fiskeri. har stor Betydning i Grønland, hvor det gælder Lodden (Angmasætten) en lille Laksefisk. Kolonien Angmassalik har faaet Navn efter dette Fiskeri, som er særligt rigt paa denne Plads. Ogsaa Distriktet Julianehaab har et Angmassivik, ligesa2, Godthaabsdistriktet. Angmasætterne spises dels friske, dels tørres de til Hundefoder.

Den af Odder og Sæler anvendte Methode, at indhente Fisken svømmende, har sine Dyrkere blandt de havkære Beboere af Sydhavsøerne, men det er naturligvis kun de langsomste Fisk, det lykkes at tage paa den Vis.

Det ældste Vidnesbyrd om Anvendelse af Landing snet.

Om Kultur i Forbindelse med Fiskefangst kan der først være Tale, naar Mennesket i Stedet for at efterligne Dyrene, konstruerer særlige Redskaber til at fange Fisken. Det simpleste er Fiskefælden, som den bl. a. findes i de eskimoiske Laksegaarde og i flere afrikanske Floder, hvor man nedenfor Fald og Stryg har flettet Risgærder mellem nedrammede Pæle i det lave Vand. Fra Gærder flettede af Vidier til Stængsler af flettede Snore er Springet ikke langt, og derfra er Udviklingen i Aartusinder gaaet jævnt til Ruser, Aalegaarde, Drivnet, Vippegarn, Snurpenot og Trawl - en Udvikling, som egentlig er os Sportsfiskere uv.edkommende og derfor ikke skal beskrives her. For os har kun Fangstnettet Interesse. Det er meget garn-


melt. I Følge et Basrelief fra det gamle Ægypten - en Saqquarahgrav fra det 6. Dynasti - brugte man da Fangstnet, der var udspændte paa en Tveje. Omstaaende findes en Reproduktion af en Lepta magna Mosaik, nylig fundet i Italien og af Arkæologer antaget at være lige saa gammelt som vor Tidsregning. Blandt andet viser dette Mosaik et Landingsnet med Y-formet Skaft, mindende om åe ægyptiske. Pudsigt nok oplyser Fishing Gazette, fra hvem Billedet er taget, at den Slags Landingsnet for ikke 10 Aar siden er »opfundet« paany i England. Der er intet nyt under Solen.

Idet vi opsætter nærmere Omtale af dette Mosaik til senere, skal vi endnu omtale en særlig Form for Nettet, nemlig Kastenettet. Det synes at have været meget anvendt i den . gamle Orient, omtales baade i Bibelen (Lucas 5, 1-11 og i 1001 Nat. Man opsporede Stimerne og kastede ligefrem Nettet ud. efter dem fra Baad eller høje Bredder, hvilket maa have fordret en ikke ringe faglig Dygtighed.

At de gamle Romere brugte Kastenet, ved vi bl. a. af Beretninger fra Arenaen, hvor Netkastere og Sværdkæmpere stilledes overfor hinanden i Tvekampe. For saa vidt havde Behandlingen af Nettet her udviklet sig til »Sport«.

At Fiskenet her i Norden brugtes i Vikingetiden, har vi et Vidnesbyrd om i Fortællingen om Regnar Lodbrog og Aase, der kom til ham indhyldet i et Fiskenet, og saaledes var hverken paaklædt eller nøgen. · Fra stenalderen har vi Sænkesten, runde Sten med en indhugget Rille til Fæstelse af den Snor, der bandt dem til Nettet. Musæet i Odense har en Stenalderøkse, som en Jernalderfisker har hugget en Rille om for at bruge den som Sænkesten. Paa Øksebladet er ristet Runer, der betyder: Lykke.*)

Ingen historisk Linie fører fra Net fiskeri til Stangfiskeri, men forinden vi gaar over til dette, vil vi et Øjeblik dvæle ved nogle ejendommelige Fiskemethoder, opstaaede hos fremmede Folkeslag. Den ene er Forgiftning af Vandet, anvendt af Indianere ved Amazonfloden, og tillige i Indien. Kastes nogle Bær af Planten Cocculus indicus i en Dam eller et mindre Vandløb, bedøves Fiskene og kommer op paa Vandoverfladen med Bugen i Vejret; det gælder da at opsamle dem, inden de vaagner af Bedøvelsen. Methoden har bl. a. været brugt af Zigeunerne, der menes at have deres Hjemsted i Indien. Dansk Fiskerilovgivning forbyder den.**)

*) For denne og flere andre Oplysninger takker vi her Hr. Musæumsinspektør Petersen ved Odense Musæer.

Forf. * *) Lov om Ferskvandsfiskeri, §18 b.

Den anden er den af Kinesere og Japanere højt drevne Kunst at fange Fisk med Bistand af tamme Kormoraner, en Art Skarv. Fuglen faar en Ring om Halsen, der hindrer den i at sluge større Fisk. I Ringen er befæstet en Line, som sætter Fiskeren i Stand til at hale sin Fugl tilbage, men det siges ikke at være nødvendigt, naar Kormoranen er ordentlig dresseret. Da Fiskeren som Regel arbejder med flere Kormoraner paa en Gang, fordres der en betydelig Dygtighed til at mg,nøvrere saaledes, at Linerne ikke bliver snoede om hinanden, og der kunde udmærket gaa »Sport« i den den Fangstmethode, ligesom der er gaaet Sport i Jagt med staaende Hund, men Methoden har ikke fundet Indpas i Europa, hvor vi hellere udrydder Skarven som en skadelig Konkurrent i Fiskeriet.

Det ejendommeligste Fiskeri i Verden var vel nok det, der dreves af Cibuneyerne, de oprindelige Beboere af Cuba; de fangede Skildpadder ved Hjælp af Sugefisk, der med en Snor om Halen blev sluppet ud i Havet i Nærheden af sovende Skildpadder. Naar de havde fæstet sig ved en Skildpadde, halede man langsomt og forsigtigt Byttet ind, for at Skildpadden ikke skulde vaagne, før den var inde paa saa lavt Vand, at man kunde tagr den med Hænderne.

Endelig har vi Fiskespyddet, Fader til Harpunen, og i sin oprindelige Form anvendt den Dag i Dag trindt om i Verden. Ved at sætte flere Spidser paa Stagen faas Lyster og Treforken, som i den antike Kunst stedse ses som et af Havgudens Attributer. De paa Arenaen optrædende Netkæmpere bar en Trefork, med hvilken de dræbte deres i Kastenettet hildede Modstandere. En videre Udvikling af Treforken er de mangegrenede Aalejern, som ingen ærlig Lystfisker vil betjene sig af.

En ejendommelig Udløber er Fiskebuen, som jeg har set omtalt i en tysk Forskers Rejsebeskrivelse fra Sydindien. Pr. Baad drog han gennem det Net af Kanaler og Laguner, der strækker sig indenfor Sydindiens klithegnede SV Kyst, lige fra Cochin til Trivandram. Han skriver, at han en Morgen, netop da han kravlede ud af sin primitive Kahyt, fik en ordentlig Forskrækkelse. Paa Kanalens Bred stod - urørlig som en Broncestatue - en brun, halvnøgen Inder med en to Meter lang, svær Bue og en meterlang Pil paa Strængen, sigtende ud over Vandet. Netop som Tyskeren dukkede sig for at undgaa det formodede Attentat, fløj Pilen fra Strængen ud i Vandet. Det viste sig, at der var bundet en fin, stærk Line i Pilen, og Fiskeskytten halede en stor Karpefisk i Land. Som Sport set, staar Fiskeskyttens Kunst højt over den tidligere yndede Sport at skyde Gedder i Legetiden med

36 SPORTS-FISKEREN 1935 ----------------------- ---- - -

Riffel eller Haglbøsse, bl. a. fordi Bueskytten skal ramme selve Fisken, mens Geddejægeren kun behøver at træffe Vandet nær Geddens Hovede for at bedøve Byttet.

II. Kunsten at fange Fisk med en til en Snøre

bundet Krog, forsynet med Lokkemad, er meget gammel og opstaaet hos forskellige Folkeslag trindt om paa Jord. Den første Begyndelse er vist at pilke paa lavt Vand med Haandsnøre og uden Agn. Saaledes gjorde bl. a. Grønlænderne. Jeg maa dog indskyde, at i denne Forbindelse kan Eskimoerne ikke betragtes som et primitivt Folk. Inden de kom i Forbindelse med Europæerne, havde de drevet Fiskerikulturen til en saadan Højde, at vi har lært af dem og ikke omvendt. Europæerne har højt regnet forbedret Eskimokulturen ved at bringe dem bedre egnet Materiale: Metal, men iøvrigt baade kendte og anvendte Eskimoerne paa sine Steder baade Meteorjern og Kobber.

I Festskriftet »Grønland« skrives saaledes (Bind I, S. 84) Fiskeredskaber: Fiskeri foregaar saavel fra Isen som fra Baad. Paa grundt Vand søger man at lokke Fisken (Ulk, Uvark) hen til en bevæget Pilk, der er forsynet med Kroge, som hugges i Fisken, naar den kommer nær nok. Linen til dette Brug kan godt være Skindrem eller flettede Sener, selv i vore Dage, hvor Sejlgarn er let tilgængeligt. - Her er altsaa Tale om en Slags »Foul hooking«, hvilket som bekendt ikke er sportsmæssigt.

Ogsaa i Spørgsmaalet »Kunstfisk« har Eskimoerne været Foregangsmænd. Til Fangst fra Isen brugtes en af Vægsten udskaaret Lokkefisk, paa hvilken der sad smaa Benstykker paa gennemskaarne Penneposer - altsaa et helt lille Kunstværk. Fisken tages dog ikke paa Kunstfisken, men naar den napper efter denne, harpuneres den med en togrenet Harpun. Methoden omtales kun fra Angmassalik, og viser os, at Kunstfisk kan anvendes paa anden Vis end den, vi Sportsfiskere bruger. Baade den grønlandske Pilk og Kunstfisk er egentlig noget helt andet end Fiskekrogen gemt i en Kunstfisk, Flue eller naturlig Agn.

Den »rigtige« Fiskekrog har sin Historie overalt paa vor Jord, hvor der lever Fisk og Fiskere, men for ikke at gaa over Aaen efter Vand, vil vi særlig beskæftige os med Fiskekrogen her i Norden.

At Krogfiskeri har været anvendt her i Danmark i vor klassiske Oldtid, Vikingetiden, ved vi bl. a . fra Hamletsagnet. Den unge Kongesøn simulerer sindsyg og sidder i et Hjørne og snitter Fiske- · kroge af Træ for med dem at hævne sin Faders Mord - hvilket jo ogsaa senere lykkes ham. Og-

saa Mythen om Guden Thor, der farer ud paa Dy! bet for at angle efter Midgaardsormen med et Tyrehovede som Agn, fortæller os, at Krogfiskeri var velkendt. Det var faktisk langt ældre end Vikingetiden og Jernalderen.

i 3J.tMYvi1 t" o,H~kJ,tr ,w,J ~~-(]).<NU- S ti..v, oc.Æ d..ut. • i 5 ,U,_ .

0 .0l.'>- - O.,H'l .Jt t~

YtlYf,.,t.61~ .

Fiskekroge er ganske vist et af de Redskaber, som man ikke kan vente at træffe ret mange af i Fortids Grave, men man .har dog nogle faa Stykker fra Broncealdergrave. Som vedstaaende Tegning viser, afviger de næppe fra de Kroge, som bruges den Dag i Dag, hvad Formen angaar. Ogsaa fra Køkkenmøddingerne, som er efterladte af Stenalderfolket, har man Fiskekroge. Odense Musæum har saaledes fra yngre Stenalder en Krog af Ben og to af Flint; og fra ældre Stenalder er der ogsaa fundet Benkroge som den afbildede, der stammer fra Affaldsdyngen ved Ærtebølle. Her fandtes i alt 4 Stk. fra 2,5 til 3,9 ctm. lange, altsaa ret smaa Kroge.

Den ældre stenalder regnes i Almindelighed for at ligge 3-4000 Aar før vor Tidsregning, og Danmarks Øer og Kyster saa i alt væsentligt da ud som nu, fraset de af Kulturen frembragte Forandringer. Egen var det herskende Skovtræ, Landet var skovklædt, og den faatallige Befolkning holdt til ved Kysterne, hvor vi har fundet deres Køkkenmøddinger.

Et Par Aartusinder tidligere, i den saakaldte Ancylustid, var Landet imidlertid ca. 25 Meter højere end i vore Dage og derfor et Fastland. Skaane og Jylland var i fast Landforbindelse, Østersøen en stor Indsø med et Par Flodafløb gennem Bælterne til Kattegattet, hvis Sydgrænse laa paa den anden Side af Samsø. Fyrren var det dominerende Skovtræ, iblandet Asp og Birk, med en lavere Underskov af Hassel og Tørstetræ. Landet var rigt paa ~tore søer, der nu er Tørvemoser, og her har man, under Tørven, truffet Rester af Sommerlejre fra et Folk, hvis Kultur er blevet kaldt »Ældste stenalder« eller - mere træffende - Benalderen, da Redskaber af Ben og Horn langt overvejede de faa og meget primitive Stenredskaber. Det er især Fundene fra Mullerup og Holmegaards Mose, som har oplyst os om denne Danmarks ældste Befolkning, som synes - i hvert Fald kulturelt - at have været beslægtiget med Cro-Magnonracen, som kendes fra Hulefund i Sydvesteuropa.

Deres Vinterlejre ved vi intet om; men om Sommeren holdt de til paa Holme i Søerne (Holme-


gaard-Fundet) eller paa forankrede Tømmerflaader (Mullerup F.) Herude i søen var de sikrede mod Angreb af vilde Dyr - Ulv, Bjørn, Elsdyr, Vildsvin og Urokse. Det var et Jæger- og F'iskefolk, som jagede Hjort og Uroxe i de omgivende Skove med Assistance af deres eneste Husdyr, Hunden, lavede deres Redskaber af Hjortetakker og Ben, samt fiskede i Søen.

Vedføjet ses en Geddekrog af Raadyrtak fra Maglemose (8,2 ctm. lang) og en Benkrog i naturlig Størrelse fra samme Sted. Paa den første ses foroven et Par svage Indhak til Fæstelse af Snøren, der naturligvis længst er raadnet bort; den har formodentlig været af Dyresener ligesom de gamle Eskimoers.

Om det har været Haandsnøre, eller fæstet paa en Stang - der var jo Hasselstænger nok, ved vi ikke - men »Opfindelsen« er saa snublende nær, at det tør formodes. Landingen af de store Gedder, som man har fundet Ben af paa Bopladserne, er vel sket ved Hjælp af Fiskespyd. Der er fundet talrige Harpunspidser, baade af Hjortetakker og Okseribben. Flere af dem har en saadan Form, at man maa antage, at Fiskespyddene har været flergrenede, altsaa Lystere.

Vi kan altsaa slutte, at Fiskeri med Krog, Snøre og Stang har været kendt for 8000 Aar siden i danske Søer som ved Nilens Bredder og alle mellemliggende beboede Lande - og i Princippet er forblevet det samme. Krogen lavedes først af Hjortetak og Ben, senere af Flint, men ca. 2000 Aar f. Chr., dukker Metalkroge op. Modhagen kendes allerede i yngre stenalder, men hermed er Krogen færdig, endnu i vore Dage laves de baade af Bronce og Jern. Snøren af Dyretarm erstattes af Hampsnøre og Silkesnøre, men Dyresenen dukker op igen i de moderne Forfang af Gut. stangen er fra Hassel og Ask gaaet over til at fremstilles af det lettere Greenhart og Bambus, men stadig bindes Snøren tU Enden af Stangen - og !fraset en faatallig Gruppe af Sportsfiskere - fisker Flertallet af Lystfiskere paa den fra Fædrene nedarvede Vis. Vedføjede Modebillede fra Midten af forrige Aarhundrede viser saaledes et Par Lystfiskere, der egentlig kun i Klæderne adskiller sig fra Stangfiskere fra Benalderen, og selve Forbindelsen mellem Stang og Snøre er den samme, som paa det romerske Mosaik.

Naar vi skriver, at Stangfiskeriet med konservativ Stædighed har holdt sig uforandret i mindst 8000 Aar, saa gælder dette egentlig kun vor egen Race og Civilisation. Andetsteds var man naaet videre. Paa Samoa og andre Sydhavsøer lavede de polynesiske Fiskere Kroge af Perlemor, som havde Form som Orme, og paa hvilke Fiskene bed uden Madding. Disse Folk levede før Europæernes Ankomst i Stenalder, men de kendte altsaa den kunstige Madding: Krog og Lokkemiddel i samme Redskab - og af kun et Materiale.

Ej heller Fluen er, som mange tror, en moderne Opfindelse - den er blot opdaget igen. Den romerske Forfatter Ælian, som levede ca. 200 efter Chr. skrev om Stangfiskeri i Macedonien. stangen var 61h Fod lang, og Snøren ligesaa. Som Madding brugtes Kunstflue, lavet af Hanefjer, . farvet Uld og Hestehaar, saaledes at Fluen lignede et bestemt hvepseagtigt Insekt, kaldet Hippauros, som Fiskene var ret iV!rige efter, naar de sværmede over Elven. Ælian forklarer ogsaa, hvorfor man ikke bruger selve Hvepsen til Agn, nemlig fordi Vingerne mister deres Glans ved at berøres af Menneskehaand, og det beskadigede Insekt ikke frister Fisken. Om Fisken selv - formodentlig en Art Ørred - siger han kun, at den er broget, og hvad den kaldes, kan Læserne spørge Macedonierne om! Til Slut opregner Ælian de da kendte Fiskemethoder: Net, Ruse, Spyd, Stang med Kunstflue og skriver, at den sidste bedst anstaar sig frie Mænd, der fisker for Sportens Skyld. Nu - 1600 Aar efter -staar vi Sportsfiskere omsider paa samme Standpunkt som de gamle Macedoniere.

De første Fluefiskere, jeg traf paa, var Lodsejere langs Vejle Aa. De brugte en solid 8 a 10 Fods Bambusstang med fast paabundet solid Snøre af samme Længde, og hjemmebundet Kunstflue af farvet Uld, Hestehaar og Hanefjer og adskilte sig vel kun i Dragt og Sprog fra de ædle, gamle Macedoniere. De brugte Tohaandskast med en lignende Bevægelse, som naar man kløver Brændeknuder - og deres Resultater stod ikke tilbage for de, som opnaaedes med moderne, lette Grejer, Løbehjul etc.

Allerede de gamle Ægyptere havde gjort den Iagttagelse, at Stangspidsen var skrøbelig, og for ikke at miste Snøre og Krog, naar Spidsen knækkede, var Snøren fæstet dels i Spidsen, dels lidt længere nede paa Stangen. Videre kom man ikke langt ind i det 19. Aarhundrede, og videre er mangen Lystfisker ikke den Dag i Dag. Erfaringen lærte ganske vist, at der tabtes mange krogede Fisk paa den Vis, men selv min gamle Lærer i den ædle Sport var ikke kommet videre end til at forklare:


»Faar De en Gedde paa (det var Dypfiskeri) saa smid Stangen og lad den drive. Naar Fisken har løbet sig træt, ror vi hen til Sivkanten og tager den«. Ogsaa denne Methode har mange Dyrkere i vore Dage, men Fisk, taget paa den Vis »tæller,~ ikke i moderne Sportsklubber.

I Begyndelsen af forrige Aarhundrede fandt man paa, at forsyne St:=mgen med Løberinge , som Snøren blev trukket ig·ennem. Denfrie Ende lod man ligge paa Jorden eller i Baaden, rullet om et Vindsel. Undertiden holdt Fiskeren et Par løse Bugter mellem Læberne , mens han kastede. Ogsaa et »Horn« paa stangens nedre Del havde man opfundet. Paa denne Vis lykkedes det at forlænge Kastet, men det var stadig meget svært at manøvrere en stor Fisk, der rendte med Snøren, og der gik da, ogsaa en Masse krogede Fisk tabt.

III. I 1884 - altsaa for 50 Aar siden - blev Hju

let omsider opfundet af den engelske Sportsfisker Malloch, men først i Begyndelsen af dette Aarhundrede fremkom de praktiske Kastehjul, som ingen Sportsfisker i vore Dage kan tænke sig at undvære. Om hvem, der var den første Konstruktør, har der netop i 1934 været en livlig Diskussion i Fishing Gazette. Æren tilfalder (1904) Illingworth. Væsentlig bedre Hjul fremstillede HolroydSmith i 1907 og Royd samme Aar; disse Hjul kom dog ikke i Handelen, da de stred imod Illingworths Patent. Rippendale lavede et nyt Hjul 1909, men Illingworth forbedrede sin Konstruktion og udtog stadig nye Patenter. Fra 1911 stammer det . moderne Hjul med Multiplikator, Linefører og Bremse.

Stangen var længe fortrinsvis af Ask og ret tung. Paa Odense Bymusæum findes en Fane fra 1818, tilhørende det nu forsvundne Odense broderlige Fiskeriselskab, om hvilket vi haaber senere at skrive udførligere. Selskabets Vaaben er her omgivet af Fiskeredskaber, og viser Stænger,hvis nedre Ender er kølleformet fortykkede, samt Snører med en Række smaa Korkperler, men intet stort Flod. Senere gik man over til Greenhart og Bambus. Af Bambus er ogsaa de yndede Splitcanestænger, der findes i to Kvaliteter, eftersom Bambusrørene er spaltede i Haanden eller paa Maskine. Ogsaa sammenskydelige Stænger af Staalrør har deres Tilhængere.

Det staar tilbage at omtale Forfanget, af hvilket der er to Slags, der hver for sig tjener forskellige Formaal. Svært Forfang er ofte af Messingtraad og anvendes, for at Fisken ikke skal bide Suøren over eller slide den over mod Sten eller med Rygfinnen. Det bruges især ved Fangst af Gedde og større Fisk, lige op til Tunfisk og Hajer.

Det lette Forfangs Opgave er nærmest at hindre, at Fisken faar Øje paa selve Snøren, hvilket let vækker dens Mistanke. Forfanget er for øvrigt ældre end Hjulet og de lette Stænger, omtales allerede i 1667 og var da vistnok af Catgut (Violinstreng). 1760 var det ret almindeligt i Handelen, men forblev i det hele temmelig groft indtil ca. 1900. Det spandtes af Silke eller Hestehaar. Fra 1797 omtales et særligt godt Forfang af »Indian Grass«. Man ved ikke nu, hvad det var for noget, men har gættet paa »Chinagrass«, Ramie, Basttrevlerne af Boehmeria nivea, en ostindisk Tekstilplante. Nu fremstilles Gut af Silkemasse, taget ud af Silkeormens Legeme.

Allerede 1870 begyndte man at farve Gutten, den blanke ufarvede Gut var alt andet · end usynlig i Vandet. Den saakaldte camouflerede (flerfarvede) Gut lanceredes 1920 af selve Spejdergeneralen Sir Baden-Povell, der vel fra Boerkrigen kendte Værdien af Camouflage. Som Regel farver man Gut ved at behandle det med en Opløsning af Helvedesten (Sølvnitrat).

En moderne Sportsfiskers Udstyr med adskillelig Stang, Agatringe, Antibacklash Kastehjul, Silkeliner og diverse Fluer og Spinnere kan være betydeligt kostbarere end Jægerens Udstyr med Bøsse, Ammunition, Taske + Hund. De fineste Grejer er de engelske, som fremstilles haandværksmæssigt. Månge Lystfiskere benytter Vinteren til selv at fremstille deres Grejer - og det bliver ikke de daarligste. Jeg har truffet en Husmand ved en jydsk Aa, som selv lavede sine Fluer af Hønsefjer og forskelligfarvet Traad. Ha nfiskede altid heldigere end jeg.

Efter at amerikanske Fabriker har givet sig til at fremstille Fiskegrejer, er et moderne Udstyr ikke uopnaaeligt for Sportsmænd med en mindre Pengepung, og Lystfiskernes nutidige Bekymring er ikke saa meget Grejerne, som at skaffe Fisken Ro i de alt for overfiskede Vande, hvortil kommer Fiskevandenes gradvise Forurening af Kloaker og Udløb fra Fabriker.

Der kunde endnu skrives en Del om Flod, Synk og Svirvler, men Hovedformaalet med denne Artikel har været at paavise, at Fiskeri med Stang, Snøre og Krog er lige saa gammelt som Civilisationens første Begyndelse, og at det har holdt sig væsentlig uforandret gennem Aartusinder indtil for ca. 50 Aar siden, da der fremkom væsentlige Forbedringer af Grejerne. Det moderne Udstyr er dog kun accepteret af en forholds,vis ringe Kres af Sportsfiskere. Lystfiskernes store Skare meder den Dag i Dag paa samme Vis, som man gjorde i den ældste Stenalder. Axel Holm.

·1935 SPORTS-FISKEREN 39

Regulativet. Da der jævnlig spørges til Holstebro-Regulati

vet over storaaen, har vi hermed Fornøjelsen at optrykke samme til behageligt Eftersyn for eventuelle Interesserede:

REGULATIV for

Fiskeriet i Storaaen fra Hallundbæk Stemmeværk i Hodsager og· Aulum Sogne

til dens Udløb i Nissum Fjord.

§ 1. Nærværende Regulativ gælder for Fiskeriet i Storaaen fra Hallundbæk Stemmeværk i Hodsager og Aulum Sogne til dens Udløb i Nissum Fjord.

§ 2. Fiskeriet maa drives paa de i Lov om Ferskvandsfiskeri af 31. Marts 1931 tilladte Tider.

Holstebro og Omegns Fiskeriforening kan, for saa vidt Ministeriet for Søfart og Fiskeri dertil giver sit Samtykke og paa de af Samme fastsatte Betingelser, i Fredningstiden lade gydefærdige Laks og Ørred indfange til Udklækningsanstalters Forsyning med befrugtet Rogn"

§ 3. Som Fiskeredskaber maa kun anvendes Medestang med Tilbehør samt Sættekroge, Sættegarn og Ruser, anbragte og indrettede paa lovlig Maade og endvidere faste Redskaber ved Møller, Stemmeværker og lignende Anlæg, hvilke Redskabers Indretning, Anbringelse og Brug ligeledes skal være i Overensstemmelse med Lov om Ferskvandsfiskeri af 31. Marts 1931.

§ 4. Alle andre Fiskeredskaber og Fangstmaader, saasom Vaad og andre bevægelige Garn af enhver Art, derunder Slæbegarn, Drivgarn og Toggergarn, Glib, Pulsestænger og Stangejern af enhver Art, Blus, Risknipper, Lyngknipper, Gift, Eksplosion etc. skal være forbudt.

§ 5. De ved Lov om Ferskvandsfiskeri af 31. Marts 1931 for de for.skellige Fiskearter anordnede Mindstemaal gælder ogsaa for Storaaen, og saaledes, at Mindstemaalet for Ørred, 370 mm, tillige omfatter »andre Ørredsorter«, der bliver udsatte i dette Vandløb.

Fangede Undermaalsfisk maa ikke beholdes i Land, men skal udkastes, selv om de er døde eller ikke levedygtige. Anses de ikke for levedygtige, fordi Gæller eller Indvolde er sønderrevne, bør de ihjelslaas før Udkastelsen.

Det forventes, at hver Lodsejer paa sin Grund saavidt muligt vil vaage over, at Undermaalsfisk og· !Yngel ikke gaar til Gl.iunde i Vandingskanaler,, Grøfter og Render, men opsamles til Udsættelse i Aaen, hvis de kommer paa Grund saadanne Steder.

§ 6. Enhver Lodsejer eller Forpagter har selv Opsyn paa sin Grund med Regulativets Overholdelse.

§ 7. Vandløbets Fiskeri-Interesser -betroes til Holstebro og Omegns Fiskeriforening, som har foranlediget nærværende Regulativ og ifølge sine Love skal arbejde for at forbedre Fiskebestanden i ·Egnens Vandløb. Dog skal Foreningen aldrig kunne paalægge Lodsejerne nogen Afgift til Formaalets Fremme.

Foranstaaende i Henhold til § 16 i Lov om Ferskvandsfiskeri af 4. Maj 1907 udarbejdede Regulativ stadfæstes herved paany i Medfør af Lov Nr. 94 af 31. Marts 1931, efter at Regulativet er ændret i Overensstemmelse med denne Lov.

Dette ændrede Regulativ træder i Kraft den 9. August 1931.

Ministeriet for Søfart og Fiskeri, d. 5. Aug. 1931. P.M.V.

F. V. MORTENSEN.

P. Stahlschmidt.

:W 1111111 I 111 I I 1111111111111111 I I 1111I111111 I I I I I I I 1111 I I 1111tII1111111111111 I 11

: : : Fra Dagspressen. = ~ : ............................................................................... : Aaens Fisk dør. Sportsfiskerforeningen gør Byraadet opmærksom paa, at

den urene Aa sportsligt og økonomisk er et Tab for Byen.

Sportsfiskerforeningen for Odense og Omegn har sendt Byraadet en Skrivelse, hvori Foreningen gør opmærksom paa, at Aaens urene Tilstand for-volder Ferskvandsfiskeriet stor Skade og baade sportsligt og· økonomisk er et Tab for Byen og dens Omegn.

Tidligere vandrede Fisk fra Fjorden op i Aaen for at yngle, og disse Fisks Afkom betingede en rigelig Bestand af andre Fisk, som levede af Fiskeyngel. De opgaaende Fisk var Havørred, Aal og Rimter (saakaldte Ejbygedder). Som Aaens nederste Del nu ligger, er Vandringer af Fisk til og fra Aaen umuliggjort, da ingen Fisk kan passere de forpestede Strækninger, og de naturlige Livsbetingelser for talrige madnyttige Fisk i den store Aa med dens mange Forgreninger kan ikke udnyttes, som de burde. De smaa Stammer af Ørred og Ejbygedder, som endnu lever i Aaen, vantrives og forsvinder , medens de modne Aals Udvandringer til Havet er hindret til Skade for Aalefiskeriet i Fjorden.

Sportsfiskerforeningen mener, at en effektiv Rensning af den nedre Aa vil bevirke, at Ejbygedder og Aal atter vandrer op, ligesom der skabes Livsbe-


tingelser for en Del Fiskearter som Suder, Karper og Brasen, hvis Fordringer til Vandets Iltindhold er forholdsvis ringe. Hvis Aaløbet gennem Villakvarteret blev renere og befolket med en Fiskebestand, vilde de Villagrunde, som gaar ned til Aaen, faa forøget Værdi, ligesom Kommunen vilde kunne faa nogen Indtægt af at udleje Fiskerettigheden til Sportsfiskere paa de Strækninger - f . Eks. ved Fruens Bøge, - hvor Kommunen ejer Grundene langs Aaen. Sportsfiskerforeningen, som for Tiden maa leje Fiskeret uden for Byen, vilde ikke være uvillig til at træffe et Lejearrangement med Kommunen, ligesom Foreningen vilde paatage sig Udsætning af Fiskeyngel i Aaen, naar denne blev sat og holdt i en saadan Renhedsgrad, at Fiskene kunde trives deri.

Lystfiskere Anno 1856.

()

Efter Allgemeine Modenzeitung, Wien.

Ovenstaaende Billede fra Wiener Allgemeine Modenzeitung 1858 kan vi desværre ikke gengive i Farvetryk. Den siddende Herre er nemlig i hvid Habit med gule Handsker og grønt Slips, den staaende har sort Figurfrakke, laksfarvede Benklæder og Vest, blaat Slips og perlegraa Handsker. Gillien optræder med grøn Kasket med Guldtresse, Guldnaal i Slipset og hvide Handsker. Alt i alt maa man for Klædernes Skyld haabe, at de ikke fanger noget.

Naar vi gengiver dette Billede i Sportsfiskeren

er det nærmest for at illustrere det Faktum, at man i 1858 hverken brugte sammensat stang eller Kastehjul til Forelfangst.

.............................................................................. Fra Redaktørens Lænestol.

................................................................................ Vi er de ærede Indsendere meget taknemlige

for de udmærkede Beretninger, der sendes os om Oplevelser og Fangster. Ikke forgæves har vi fra denne Plads appelleret til vore Sportsfæller, og vi synes selv, at »Sportsfiskeren« efterhaanden er blevet interessantere. Men-!

Der er heldigvis sørget for, at vi ikke falder i Søvn i Lænestolens Dybder. Vi har modtaget en Henvendelse, gaaende ud paa, at vi skriver for lidt om Redskaber og Fiskemethoder. Brevskriveren er ikke tilfreds med, at Indsenderne skriver om heldige Fangster og en passant nævner Navnene paa Fluer, Spinnere, Stænger og Hjul - han kommer kun til at føle sin egen Uvidenhed og Underlegenhed - og vilde sætte Pris paa nærmere Beskrivelse af de anvendte Redskaber og Methoder.

Nu kan man naturligvis henvise Begyndere i vor ædle Sport til at søge Oplysninger i de i Handeien forekommende Haandbøger - af hvilke flere har været anmeldte i Sportsfiskeren - og at studere de Kataloger, som udsendes fra vore Sportsmagasiner. Man kan ogsaa henvise til at søge Vejledning hos mere erfarne Sportsfiskere. Da vort Blad imidlertid er til for Medlemmernes Skyld, og der maaske er flere, som er i samme Baad som Brevskriveren, lader vi gerne hans Opfordring gaa videre til saadanne Kolleger, som har særligt Kendskab til bestemte Typer af Fangstredskaber og er villige til at skrive om deres Erfaringer.

Skulde denne vor Opfordring ikke bære Frugt, skal vi ved Lejlighed prøve at bringe Oversættelser fra udenlandske Sportsfiskerblade, hvor der ofte er udmærkede, detaillerede Beskrivelser af Redskaber og Methoder. Man maa imidlertid ikke bebrejde Redaktøren, om Resultatet ikke bliver efter Forventning, naar man prøver i Praksis. De Fluer, som passer i skotske Elve, giver maaske ·intet Resultat i vestjydske Aaer, og de Methoder, som anvendes paa Kontinentets store, dybe Floder, kommer man maaske ingen Vegne med i vore smaa ~ække. Meget afhænger ogsaa af Sportsfiskerens egen Fysik og Evne til at bedømme Vind, Vejr og Vand - og navnlig Fisk.

Sportsfiskeren vil være taknemlig for Indlæg om bestemte Arter af Grejer, som er prøvede i vore hjemlige Vande. · Red.


:··············································································E . . ~ Foreningsmeddelelser. ~ . . i:. ••••••••••••••••••••••••••••• , ... i,11111111111111111111111111, .. , ••••••••••••••••

Fisketegnsagen. Fra vor Formand, Dr. med. Lottrup-Andersen,

har vi modtaget et Par Linier, hvori han tiltræder de af Redaktionen i forrige Nr. af Sportsfiskeren foreslaaede Ændringer. Fra andre Hold næres der ret vægtige Betænkeligheder. En Indsender i Ferskvandsfiskeribladet peger paa, at en Fiskevandsejer, der driver Ferskvandsfiskeri erhvervsmæssigt, kan komme ud for ret betydelige U dgifter ved at skulle betale Fisketegn for de skiftende daglønnede Arbejdere, som hjælper ham at trække Vaad.

En ke~dt Sportsfisker og Jæger. har gjort opmærksom paa, at siden Jagttegnenes Indførelse og den af Jagtfonden forøgede Vildtbestand, er Jagtlejen steget ret væsentligt. Hvis vi gennem Indførelse af Fisketegn faar skaffet Midler til en bedre Fiskebestand i vore ferske Vande, vil Lodsejerne rimeligvis sætte Lejen af Fiskerettigheder i Vejret, uanset hvem der har betalt for Forbedringen af Vandene.

Skær forude! Axel Holm.

Holstebro og Omegns Fiskerifo·rening

afholdt Fredag d. 22. Marts KL 8 Generalforsamling paa Hotel Schaumburg. Formanden, Direktør Fejerskov aflagde Beretning om det ret store Arbejde i det forløbne Aar og omtalte den af Ministeriet paatænkte Udsætningsplan for Ophjælpning af Laksebestanden i storaaen og Nissum Fjord. Der havde i den Anledning været sendt en Assistent hertil for at undersøge Forholdene for Udsætning, og der var afsat 106 Pladser i Tilløb til storaaen egnede for Yngeludsætning. - Det bemærkedes, at tidligere havde Frøjk Fiskepark ved Henvendelse til Ministeriet kunnet faa Tilladelse til ved Garntrækning i Fredningstiden at indfange Moderfisk til Afstrygning, men da dette ikke var blevet gjort, havde Foreningen selv indhentet ministeriel Tilladelse, men ·desværre var Indfangningen mislykket. Angaaende Ministeriets Ophjælpningsplan havde Bogtrykker Sørensen som Repræsentant for Regulativforeningen og Lodsejere været til Forhandling med Fjordfiskernes Udvalg, der fandt, at det nuværende Regulativ for Storaaen var en absolut Betingelse for Bevarelsen af den nu ret svage Laksestamme. Fjordfiskerne var stærkt interesseret i den foreslaaede Ophjælpningsplan, og for at støtte Sagen bestemtes det at totalfrede Nedgangslaks (»Gummier«), som herefter mærkes med en lille Sølvplade for senere Kontrols Skyld.

Postbud Lundager oplyste om det mislykkede Forsøg med Indfangning af Moderfisk, der dog ikke havde manglet paa Initiativ fra Foreningens Side. Cigarfabrikant Martin Schmidt oplæste Regnska,.. bet, som godkendtes. - Til Bestyrelse nyvalgtes Grosserer Astrup, Holstebro.

Efter Generalforsamlingen var der fælles Kaffebord.

Svendborg Sportsfiskerforening

holdt Torskegilde d. 6. Marts og havde inviteret Kollegerne fra Odense og Omegns Sportsfiskerforening med. Der var højt Humør og Sange saa lange som søslanger. Mellem Sange og Sopkener vi sad over Bord og talte saa mangen et Skæmtens Ord; men der faldt ogsaa en Del indledende uofficielle Forhandlinger Sted angaaende en mulig Sammenslutning af alle fynske Sportsfiskere for at ophjælpe Fiskeriet her. Det oplystes, at Svendborg Sportsfiskere i forrige Sæson havde taget 600 Stk. Gedder med en Gennemsnitsvægt af 21/2

Kilo i en nærliggende sø, men tillige at Havørred og Laks meget gerne vilde gaa op i de sydfynske Aaer, i hvis Mundinger de ofte tages af Erhvervsfiskere, men Afløb fra Mejerier og andre industrielle Anlæg hindrer dem i at gaa op til Ynglepladserne, og Fyens Sportsfiskere maa slutte sig sammen for at sikre sig Kontrollen over et passende Aaløb. De af os, som har Raad og Tid, venter nu paa Meddelelse om, at de førnte Opgængere har vist sig i de vestjydske Aaer - saa startes Bilerne.

Ogsaa søgaaende Sportsfiskeri mellem Øerne var paa Tale.

Kontingentet. De Medlemmer, der endnu ikke har indbetalt

Kontingentet til Dansk Sportsfiskerforening, bedes indsende Beløbet paa udsendte Giro Kort. - Paa Beløb, der ikke er modtaget til 15. April, vil der blive tilsendt Postopkrævning.

Lovens Mindstemaal. Fra Snudespids til Halespids.

Laks .... . .. . ............................. 37 cm. Hav-, Regnbue- og Søørred . . . ............. 37 Bækørred ...................... . . . .. . ..... 25 -Helt, Snæbel og andre Heltarter ............ 30 -Stalling. . . . . . . . . ........................ 30 -Gedde og Sandart .. : ...................... 40 -Aal ...................................... 34 -Krebs........ . ..... . ..................... 9 cm

Fredede Fisk, Undermaalsfisk eller Undermaalskr·ebs skal atter udsættes, hvadenten de er levedygLige eller ej.


:••••••••• aaa 1e111111111111Ia111111 I 11 I 11 a I 11 I 111I111111111111a111I111111111111

Fra alle Egne.

En 18-Punds fra Storaaen.

Fanget den 24. Marts 1935 mellem

Holstebro og Naur.

Laksen har i Aar i Storaaen vist sig tidligere end sædvanlig, og der er nu fanget en Del smukke Opgangere af Sportsfiskerne.

søndag d. 24. Marts fangedes to, en paa 18 og en paa 13 Pd. Endvidere blev der fanget nogle Havørreder paa ca. 4-7 Pd. Stykket.

Og da Sæsonen jo ikke endnu er paa sit højeste, maa man gaa ud fra, at disse tidlige Forløbere varsler godt for det kommende Aar, der i Modsætning til flere tidligere Aar har været naturligt betinget ved godt Højvande i Vintermaanederne.

Paa Landsforeningens Fiskeri i Albæk blev den 23. Marts fanget en blank Laks paa 22 Pund - og i Borris fangede H. Nygaard Hansen en Laks paa 41 Pund.

Denne Laks blev fanget paa Thomsens Spinder. En mindre heldig Fisker mistede samme Dag en Laks, der løb med baade Spinner og Forfang.

Vi har modtaget fØlgende:

Ørred-fiske. Retten til Fiskeri paa mit store HØjfjelds-terran i

Satersdalen, Norge, ca. 3000 F . o. H. udlejes fra lste Juli

til 15. August (bedste Fisketid deroppe ) for n . Kr. 1200.

Store, komfortable Jagthytter med Plads til 8 Personer

plus Betjening. Landets bedste Forrelfiskeri i talrige El

ve og søer. Fiskens Vagt op til 21/2 kg. A,nkomst for dan

ske via li'rederikshavn-Christianssand S. Bedste Refe

rencer. Nærmere ved Consul C. M. Pay pr. Lonashult, Småland, Sverige.

Ved personlig Velvilje gives dette Tilbud først i »Sportsfiskeren«. Hvis nogle Stykker slog sig sammen, var det jo ikke helt uoverkommeligt. Saafremt ingen danske Liebhavere melder sig, vil det blive averteret i engelske Blade.

Red.

Advarsel. I Henhold til omstaaende Annonce om Advar

sel, kan vi ikke tit nok advare imod at henkaste tomme Madæsker, Papir, Æggeskaller · o. 1. ved Aaen, og vi henstiller til alle Sportsfiskere om selv · at hjælpe til med at opretholde Justits, saa Klager fra Lodsejerne undgaaes .. -

Kender man noget mere generende end at finde en hel lille Mødding af Efterladenskaber efter hensynsløse og tankeløse Fiskere? - Det ødelægger Naturen og sætter Fiskerne i Misry.

Storaaen. Holstebro Fiskeriforening disponerer over et

meget alsidigt Teræn. Fra Frøjk Fiskepark kan der fiskes paa Nordsiden af Aaen til ca. 200 Meter forbi Grydaa's Udløb, og paa Sydsiden fra Frøjk Fiskepark og til ca. 1 Kilometer forbi Grydaa's Udløb. Endvidere fra Bur Bro ca. 1 Kilometer op mod Strømmen, altsaa ind mod Holstebro paa Sydsiden. Øst for Byen har Foreningen ligeledes et glimrende Teræn, der strækker sig fra Tvis Bro og ca. 5 Kilometer østpaa.

Det vestlige Teræn er af en mere barsk, vestjysk Natur end Strækningen Øst for Byen, der præges af stor Naturskønhed med vekslende Bakker og ~~ng. Her gaar Stallingfiskerne aldrig forgæves, naar Vandstanden er rigtig. Aaen er her markeret med store Geddehøler, hvor der findes talrige og store Gedder, og Laks og Havørred fanges ofte paa de dybe, stenede Skrænter og raske Sving.

Nu da Foraaret nærmer sig, og Fiskerne drager ud, er det en Oplevelse at færdes i de natur-


skønne Egne, der kun ved et ihærdigt Arbejde fra Fiskeriforeningens Side er gjort tilgængelige for enhver Lystfisker, der løser sit Kort hos Foreningens Repræsentanter, og Foreningens Medlemmer staar altid rede med alle Oplysninger til enhver fremmed Fisker, der kommer til Byen. Foreningens samlede Areal er ca. 35 Kilometer.

Hvor man end kommer i vore Dage strammer Linierne sig desværre mere og mere om Terænerne, men forhaabentligt vil det Arbejde, der her langs storaaen er gjort, stadig blive til Glæde for de Sportsfiskere, der i de store Byer er afskaaret fra selv at have en frisk, rindende Aa ved Døren og som her for en rimelig Betaling kan nyde Naturen og Friheden i fuldt Maal.

S. S.

Vort Emblem. Vort smukke Emailleemblem faas tilsendt fra

Guldsmed Fritz Heimburger, Købmagergade 63-65, København K. mod Indsendelse af 1 Kr. 25 plus Porto (10-15 Øre) i Frimærker.

:·III••• III I 1111111111 I 111 I III I 1111111111181111111111111 III 11111111111111111111~

Tilgængeligt Fiskevand . . ................................................................................

Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dag kort

a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østerga

des Kiosk, Skjern, Kltivers Hotel, Borris, Ahler Øster

gaard og Hotel_ TroldhØi, Troldhede. Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden

10. Juni til 20. Juli.

Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbjerg, Bor

ris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aars

kort a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr.

Henning Christensen, Skovbjerg.

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagkort fra 1. Ja

nuar for 2 Kr.

Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos

H. A. Hansen, Hadsten.

I Selling hos KØbman~ Thomsen, i Aarhus hos Lobdrup, »Apuila« . Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug.

Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km. Fiskevand, Laks, Havørred og Stalling. Dagkort 2,00, 14 Dages Kort 5,00 og

Aarskort 15,00 Kr. Kort faas hos Martin Schmidt, Kiosken og FrØjk Fiskepark, Uge- og Aarskort kun hos Mar

tin Schmidt, Nørregade.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis

Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs

Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

Harteværkets Reservoirer: (NØrresø, Søndersø og

Stallerup SØ) . Geddefiskeri. Kort kan kun faas _paa Vær-

kets Kontor : Rendebanen :1, Kolding, og hos Gaardejer

Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er for : Aarskort

Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dag

kort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskerforening« faar udstedt Kort til halv Pris mod Forevisning af

Medlemskort. ·

Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort hos følg.ende: Fr. Ru

des Sportsmagasin, Jernbanegade 21, Kolding. - sønder

bros Kiosk, SØnderbro, Kolding. - Hvilested Kro pr. Ej

strup. - Afholdshotellet i Eistrup. - Gaardejer M. Nissen Jøker, »Hvilestedgaard« ved »Tudsbro«. Paa Kortene er

angivne de Strækninger, hvortil Kortene gælder. Prisen

paa Kort er: Aarskort Kr. 22,00. - 3 Maaneders Kort 15,00 Kr., 1 Maaneds Kort Kr. 10,00 og Dagkort Kr. 2,00.

Indholdsfortegnelse: I. Fiskegrejernes Historie. - 2. Regulativet.

3. Fra Dagspressen. ·_ 4. Lystfiskere Anno 1856. 5. Fra Redaktørens Lænestol. - 6. Foreningsmeddelelser. - 7. Fra alle Egne. - 8. Tilgængeligt Fiskevand. - Forsidebillede : Islandsturens første Fisk.

Indmeld Dem i

Dansk Sportsfiskerforening Kontingent 8 Kr. aarlig

ffilllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllilllllHlllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllillllllllllllllilllllllllllllllllll

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs-

,;ej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11

Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40

Medlemmer og med mindst 0/8 af Medlemstallet indmeldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det

samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlem

mer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis For

holdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse

Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incasserc Kontingenterne.)

Al"tikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hve1 Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Asylgade 19, Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkommer d. 1. i hver Maaned.


~II I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I li I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I li I I I I I I I I I I li I III li I I li I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1111111111111111111111111111 ~

~ ::? Det er enormt, hvad der er fanget paa §

_ - --"" .,,._-- dette Blink i Løbet af de sidste Aar

................................................ Blinket er tilpas tungttil Spinnefiskeri § = ............................................ ~I~~~ -

Lad Deres Forhandler - vise Dem det. Størrelse: 65 mim langt -

--_ Se efter at der staar _

: A\ ILIL C OCll Bagsiden er Sølv med Bølgestriber

: paa Æsken

~[1~~111111111111111 IIIIIII 1111 I 11I11111111111111 ................................................ Den indvendige Side er Guld med

en smal rød Stribe

: A\ILIL C O(ll( er Verdens ældste og største Fabrik for F i s k e r i - = artikler -

5111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111~

11111111111111 III Jll llllll 1111111111111111111 llllla a1a1IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

Gæstgivergaarden

''Tro Id høj'' Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. ·pr Dag lor !uld Pension. Chr. Christensen.

Tlf. 1 - Troldhede. ................ 1111111111 •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

tflif$:.!illl'.lt'.At~~~~~All'.~~~~~~~~~I~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Tell. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser Ira 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bil garage.

Westy Hald. ~~~~~~~~~~~~~~!~

LYSTFISKERE SE HER!

~ Et meget stort Udvalg i line engelske Fluer, ~ Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul -m. m. fore

findes hos undertegnede til billigste Priser.

A. DAMGAARD, HOLSTEBRO. TELEF ON 211,

• V [ al Havørred, Bækørred, ØJenæg Og I nge Helt og Gedder kan købes ............................................ i

FRØJK FISKEPARK - Tlf. 148. Holstebro.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• ~ Holstebro Turistforening

Lystfiskere anvises fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds· og Aarskort kun hns Martin Schmidt

• •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

A\1/IIIIDIV A\IIIRll!llltlllllll Det henstilJes til de ærede Lystfiskere, der gæster Storaaen og parkerer ved undertegnedes Fi·

skerhytte i Naur, om ikke at henkaste Papir o. l.

oftere, da enhver Adgang ellers vil nægtet paa dette Sted. - Bogtrykker S. Sørensen, Holstebro.

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Et Par gode

H AA N DK AS TEST Æ N G E R egnede for Gedde- og Laksefiskeri købes Billet Mrk. eller TH. Palæ 86 7 København

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.

sportsfiskeren 04 1935

Documents