sportsfiskeren 11 1935

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. I I 1. November 1935 10. Aarg.

llllllclllllr IIIIIID lllllll I l~IIIPO ~ 1111111 IIIIIIB llllllc lllllll lllllr llllllf O ~ IIIIIID Kære Dr. Lottrup-Andersen! Naar De spørger mig, om min private Mening

om Fisketegnssagen, maa jeg først sige, at jeg synes, Forslaget var godt, men det kolliderer altsaa stærkt mod andre Interesser, ikke blot erhvervsmæssige, men ogsaa moc:I mindre bemidlede Sportsfiskeres. Man kvier sig ved en Skat, for at nogle Storhanser skal have deres private For· nøjelse i Fred - det er ikke mine Ord, men en alm. Opfattelse. Der er fØlgeli:g en lang Vej frem, og vi skal have a 11 e med, ogsaa Lystfiskerfor·· eningen, København, og de smaa Foreninger, sorn ikke er tilsluttede nogen af Hovedforeningerne. Her paa Fyen findes mindst to saadanne, bestaa. ende af en halv Snes Mand, som har lejet et Fi· skevand paa længere Aaremaal og driver Lystfiskeri efter deres egne Love uden anden Bremse end Ferskvandsfiskeriloven. Om deres Methoder er sportsmæssige, kan man jo tvivle om.

Men mens Græsset gror, dør Horsemor. Industri og Rovfiskeri Ødelægger flere og flere Fiskevande. Ferskvandsfiskeriloven hævdes med Lempe for ikke at støde Kapitalinteresser eller Vælgere -og vi mangler Midler til at føre Kampen. Ja, gør vi nu egentlig det? Er det ikke til syvende og sidst et Pengespørgsmaal?

Jeg kunde have Lyst til at stille et Forslag, men vil ikke lufte det i Sportsfiskeren, før jeg kender Bestyrelsens Stilling. Hvis hver Lystfisker, som havde Raad dertil - og det er der jo alligevel nogle af os, der har, indskød et Beløb en Gang for alle - ikke gerne under 25 !Kr., men uden Grænse opefter - til et disponibelt Fond, saa havde vi lidt at begynde med. Det vilde være bedre at skaf~e Penge paa den Vis end ved Kon-

tingentf)rhø,jelse eller ct:e ikke velsete F'isketegn - og vi kom felv til at administrere Pengene. Fonden skulde være uafhængig af Sportsfiskerforenin·gen, helst administreres af et Udval,g paa tre Medlemmer, udpegede af Bestyrelserne for Sportsfi· skerforeningen, Ferskvandsfiskeriforeningen og Lyst.fiskeriforeningen, København.

Om nog,en af de tre Foreninger ved Lejltghed vilde give Tilskud til Fonden, vilde det jo kun være velkommen.

Fondens Midler skulde udelukkende anvendes til juridisk Hjælp - ikke til Udsætning etc. Det har jo vist sig, at en Forening, der indklager f . Eks. en Fabrik for Forurening af Vandet, selv skal lægge Pengene ud til Bevisførelse, derunder biologiske Undersøgelser, Sagførerassistance etc. - og det gør maaske, at meget ,gaar upaatalt hen eller paatales for ,sent, fordi Localforeningerne ikke har Raad til at føre en saadan Proces, hvor der ofte staar kapitalstærke Interesser paa den anden Side. Her kunde da Fonden træde til ved at give eller laane (hvis Processen vindes, maa jo Fabriken betale) den klagende Forening Penge. Endvidere havde man Penge til at give Ducører til Politifolk, som har draget Omsorg for, at Ferskvandsfiskeriloven holdes. Nu interesserer den Sag Politiet i endnu mindre Grad end Kampen mod Krybskytteriet ..

Fonden skulde hedde saadan noget som: »Fi·: skeriforening'.ernes disponible Fond«. Sports- og Lystfiskernavnet skal undgaas, da der i givet Fald ogsaa maatte kunne gøres Brug af Fonden til at beskytte Erhvervsfiskere og Dambrugere mod ube~ rettigede Indgreb i deres Næringsvej .

N a.iu vi staar samlede og har en Fond i Ryg-

118 SPORTS-FISKEREN 1935

gen, skulde det ikke være helt umuligt at formaa Authoriteterne til at gøre Ferskvandsfiskeriloven effektiv, og det er jo der, det, kniber.

Ja, det er kun en Ide, jeg har gaaet og tumlet med. I et andet. Forhold, inden for mit Fag, har jeg set, hvilken Magt, et disponibelt Fond kan give. Jeg har ikke talt derom før, da man - med Jagtfonden in mente - absolut vilde have Sta-· ten blandet ind deri. Heller ikke har jeg endnu formet et. konkret Forslag, maaske var det bedre at høre en Jurist som Sagfører Handberg f. Eks.

Spørgsmaalet om Fiskeavl og Udsætning skal være Fonden uvedkommende, da den ikke faar Raad til at gabe over saa meget.

Jeg imødeser meget gerne et Par Ord fra Dem, synes De om Ideen, kan jeg jo sætte en Føler ud i næste Nr. - og saa iøvrigt agitere for Sagen indtil næste Generalforsamling.

Hvis De læser Fishing Gazette til Stadighed. vil De se, at frivillige Fc,nd t.il Beskyttelse af vor Sport, er ret almindelige.

Med sportslig Hilsen Deres forbundne

Axel Holm.

Frivilligt Fisketegn.

Selv om jeg· finder Apoteker Holms Forslag om Stiftelse af en Grundfond til ImødegaaeL:;e af alle de vor Ferskvandsfiskebestand truende Farer tiltalende, kan jeg ikke lade være med i Tilslutning hertil at fremsætte en Tanke, som jeg har næret siden sidste Generalforsamling. Paa denne maatte jeg, paa Grund af Ferskvandsfiskeriforeningen til et Afslag grænsende Forbehold med Hensyn til Støtte ved vort Arbejde for et Fisketegns Indførelse, udtale mig pessimistisk om Ud· sigten til en snarlig Realisation af denne Sag. Men kan vi saaledes ikke i Øjeblikket gcennemføre den i det store, kunde vi da ikke i det smaa begynde for os selv, ligesom iKanoneren?

Med andre Ord indføre et frivilligt Fisketegn, som det maatte være enhver nogenlunde velstillet Sportsfisker er Æressag at købe. Jeg vil foreslaa 10 Kr. aarlig. Der skulde ikke bæres · noget Emblem, men kun som en Kvittering, tilstille Bidragyderne et Kort, der hvert Aar kunde veksle i Farve. Det kunde ogsaa i det Tilfælde, man ønsker et synligt Tegn, bestaa i et eller andet fikst -lille Mærke, der kunde klæbes paa Fiskestangen. Jeg tror., det er lettere at faa Folk til at betale et mindre aarligt Kontingent end en større Sum paa en Gang, og i det lange Løb tror jeg, det. vil skæppe mere.

Ganske vist bliver det jo i Forhold til, hvad

et obligatorisk Fisketegn vilde indbringe, kun beskedne Summer, vi kom til at raade over, men paa den anden Side er vi da Herrer over deres Anvendelse. Bidragyderne kunde da paa Generalforsamlingen dels vælge en Komite til at bestyre og disponere over Midlerne til uopsættelige Formaal, dels selv vedtage Anvendelsesmaader eller Retningslinier for !Komiteens Forvaltning af Fonden.

Et saada:nt frivilligt Fisketegn med rigelig Tilslutning vilde ikke alene være en for danske Sportsfiskere klædelig Ges.tus, det vilde ogsaa kunne virke fremmende for Sagens Udvikling, danne et Fondament for Sagens Vækst. Det kunde jo endelig forenes med Hr. Sagfører Handbergs Forslag.

Chr. Lottrup Andersen.

Det er muligt, at Hr. Holms Forslag om Tilvejebringelse af et Fond til Anvendelse ved eventueU.e Ret,ssager om Fiskeri, kan vinde Tilhængere, men jeg tror ikke, at det vil blive mange. De fleste vil nu en Gang helst vide, hvad de giver Pengene til, saaledes at en Indsamling til et bestemt foreliggende Tilfælde havde større Chancer.

Jeg vi.Ide synes bedre om det af Formanaen ~kitserede Forslag om Indførelse af et frivillig t. Fisketegn for mere velstillede Sportsfiskere. Det er i det hele efter min Mening den eneste farbare Vej til Ophjælpning .af Fiskeriet, at de forskellige ferske Vande efterhaanden kommer under Sportsfiskernes Kontrol, derved at Fiskeretten lejes paa saadanne Vilkaar, at der efterhaanden kan skaffes fyldestgørende Regulativ for de forskellige Vande. Med venlig Hilsen

A. M. Nørager.

Som Forholdene ligger, er det mig mere værd at støtte de bestaaende Foreninger ved de store Aaer med Oprettelse af Regulativer, saa vore Landsmedlemmer, der her har Adgang til at lØee Kort, kan faa gode Dage - og maa disse Tegn være nok.

Jeg kan ikke støtte Fisketegn i Almindelighed, da Fiskebestandens Ophjælpriing (Vandrefisken) i de fleste af vore Aaer er betinget af større Fredning i Fjordene og Indløbene til Aae:rne, der i Øjeblikket sorterer under Salt.vandsfiskeriloven.

Hvis Fjordfiskerne og Staten saaledes kunde indse, at ethvert Skridt, der gøres i Retning af Oprettelse af Regulativer langs Aaerne er en Fordel for Fjordfiskerne, vilde vi Sportsfiskere have haft lettere ved at forbedre og vedligeholde Opgangen.


Jeg finder saaledes, at vi maa arbejde med Oprettelse af Regulativer endnu nogle Aar og saa senere - om vi har Raad - atter se paa Fiske-tegnsagen. S. Sørensen.

Hr. Axel Holms Forslag synes ret tiltalende, men at det vilde vinde mange Tilhængere, naar det skal gaa ud over Pengene, er tvivlsomt , men kan der gøres noget paa den Maade, var det kun glædeligt.. Kan Forslagene ikke samarbejdes sa.aledes at det eventuelle Fond kan benyttes til

' støtte for: Retssager om Fiskeri, Kontrol med Fiskeriet og Godt Regulativ for de forskellige Vande.

Lauridsen.

Jeg synes bedst om Formandens Plan - kan der ikke laves noget stort, saa lad os gøre, hvad vi kan. til at begynde med. - Udviklingsmuligheder er der stadig. Naturligvis vil de saaledes frem· bragte Midler, først og fremmest, vi kan vel egentlig godt sige udelukkende. komme Jylland til gode, men det maa vi se bort fra, da det jo først og fremmest er der, der skal - og kan gøres noget. Jeg vil bede Dem formulere Forslaget efter de Synspunkter, der fremsættes i Følgebrevet, og lade det komme i et af de første Nr. af Bladet , ~ma vi kan faa begyndt. selve Hovedsagen er jo kørt ind i en Blindgade.

L. Bork-Andersen.

De i vedlagte Breve fremsatte Tanker , der paa flere Maader har megen Lighed med Sagfører Ha.ndbergs Forslag om Oprettelse af et Grundfond , maa sikkert kunne vinde Tilslutning fra en stor Del af Lystfiskerne. Det vil i mange Tilfælde være af mægtig Betydning, om der var et Fond, der i givet Tilfælde kunde yde Støtte til Retssager vedrørende Fiskeriet, Spildevandsanlæg, Eng" vandingskanaler, Laksetrapper, Forsøg med Mærkning og flere andre Spørgsmaal ang. Fiskeriet. Udsætning af Yngel o. 1. kan vist ikke foreløbig komme i Betragtning, derimod burde der kunde ydes Støtte til Oprettelse af Regulativer, idet vi næppe har anden Udvej, end at faa flest mulige Vandløb ind under ordnede Forhold. Hvad der tiltaler mig

. mest, er, .at det hele bliver frivillig ( jeg· er Modstander af et tvungent Fisketegn), og vi selv kan administrere det ' indkomne Beløb. Kunde vi ikke benytte begge de' foreliggende Forslag, først Hr. Holms Forslag, saaledes at der kan gives et Tilskud i første Omgang, og derefter Lottrup Ander.: sens Forslag ' om' frivillige Fisketegn, hvilket (

Eks. kunde sættes til 10,00 Kr. om Aaret. Jeg antager nemlig, at flere Lystfiskere hellere vil give f. Eks. 10,00 ,Kr. aarligt, end et, Beløb en Gang for alle. Om Forslagene kan vinde tilstrækkelig Tilslutning, er en anden Sag, indenfor Ferskvands·· fiskeriforningen, hvor der blev vedtaget et Forslag om Oprettelse af et Grundfond, gaar det vist ikke rna stærkt med Bidragene.

Med venlig Hilsen Carl Christensen.

Tanken om at skaffe Midler til Sportsfiskeriets Fremme burde jo kunne paaregne Ofervillighed hos alle interesserede. At tilvejebringe et Fond ved Indskud en Gang for alle af Bidrag pa.a ca. 25 Kr. vil næppe vinde s.aa stor Tillutning, at det kan faa nogen betydende Størrelse. Sagen maa efter mit Skøn tilrettelægges saaledes, at man har Udsigt til at faa de mange med.

Je12· vil derfor synes at Indførelse af Fiske-"' , tegn vil være det bedste. Da obligatorisk Fiske-tegn. for alle Vande ikke for Tiden er gennemførlig, forekommer Formandens Forslag om frivilligt Fisket.egn mig at være tiltalende, og ligeledes Hr. Handbergs Forslag om Fisketegn for Vande udenfor Drift eller Regulativ m. v. F'or disse Vande vil Tanken om Fisketegn formentlig kunne vinde Støtte fra alle Sider, da der ikke knytter sig· erhvervsmæssige eller omfattende Fællesinteresser til dem. Prisen for et saadant Tegn bør sættes lavt. højst 5 Kr. aarligt. Lodsejeren med nærmeste paarørende maa antagelig gives Ret til gratis Fiskeri paa egen Grund, for at Forslaget ikke skal

· møde Modstand fra denne Kant. For at komme i Gang med Fisketegn, er det nødve1~digt at begyn" de smaat. Man faar flere med og møder mindre Modstand. Med Tiden, naar Befolkningen har vænnet sig til Tegnet, kan \Kravene lettere forøges.

Det frivillige Tegn kan jo indføres af Foreningerne naar som helst. Kan Hr. Handbergs Forslag gennemføres, falder det frivillige Tegn jo bort. Sportsfiskere, der er interesserede i Vande under Regulativ eller Drift, vil jo ogsaa fiske i .andre Vande og :maledes for Flertallets Vedkommende løse Tegnet. Der bør begyndes med det, frivillige Tegn. Kan der tilvejebringes Stemning for dette, vil et saadant frivilligt Offer være en Ind·· sats fra Sportsfiskernes Side, der vil vække nogen Opmærksomhed og være en Støtte for Hr. Handbergs Forslag, der jo kræver Lov, og som formentlig bør være det næste Skridt og vil være af større Værdi. Forslagene bør frem til Drøftelse i Fagbladene og, hvis ',I'ilslutnlng opnaas der, senere i Dagspressen.


Ja, det er mit Skøn. Det grundliggende for mig er at faa Tilløb fra de mange Bække smaa. Det giver mest og fører Spørgsmalet ud paa et bredere Grundlag end et større Bidrag fra faa en-· kE:lte.

P. Christensen.

Jeg har aldrig været Tilhænger af Indførsel af Fisketegn, men jeg har dog ment, at derrnm det skulde faa nogen Betydning, maatte det være obligatorisk, ligesom Jagtkortet er det i Dag, da først vil det efter min Mening kunde faa nogen Betydning, men det er jo for Tiden ug·enn.emførligt. Hr. Handbergs Forslag er vel nok det mest tiltalende, men jeg synes, det vil være vanskeligt at gennemføre saaledes, at det fa.ar den Betydning, det skulde have. Hvem skal føre Kontrnl med hvem, og hvomaar der skal løses Fisketegn? Kan den Side af Sagen bringes i Orden, synes jeg. at man skulde arbejde videre med dette Forslag. Formandens Forslag om frivilligt Fisketegn kan jeg o-gsaa tiltræde, det er jo uden Tvang, lad os sa.a se, hvormange Lystfiskere, der vil løse disse Tegn. Vi·· ser det sig, at Lystfiskerne har tilstrækkelig Interesse, er Vejen maaske aabnet for at naa vi-dere frem. Med Hilsen

N. Olesen.

Kan godt tiltræde, at der forsøges med frivillige Fisketegn, men jeg tvivler om, at Resultatet. svarer til Anstrengelserne.

Odense, 3. September 1935. E. Juel-Hansen.

Gæster ved vore Fiskevande. Fishing Gazettc fo.r 31. Aug. indeholder følgende:

Fiskeri i Danmark. Mine Herrer. - Som .Svar paa en Forespørg

sel fra Mr. Harrison Midwood angaaende Fiskeri i Danmark kunde følgende Underretning maaske være til Nyt.te:

Fisketilladelse kan her faas næsten overalt til en rimelig Penge, Kort koster de fleste Steder 2 Kr., og hvis Mr. Midwood vil lade mig vide, hvilken Slags Fiskeri han Joretrækker, Laks, Ørred eller Grovfisk, skal det være mig en stor Fornøjelse at anvise ham de rigtige Folk og de rigtige Fiskepladser.

Jeg selv fisker mest efter Havørred i en lille Aa, som løber gennem et smukt og fredeligt Landskab. Kost og Logi kan faas enten paå et Hotel eller en Kro, begge faa Minutters Gang fra Aaen, til en Pris af 10 Kr. pr. Dag incl. Fisketilladelse.

Den bedste Tid er Juli og August, da der er en stadig Opgang af Havørred, store Fyre op til 25 Pund; 15 Fundere er ret almindelige, og en eller to Gange om Dagen har man den Fornøjelse at se en stor Havørred nappe Fluen, ryste paa Ho:_ vedet og sige Farvel. Jeg ved ikke, hvordan man skal tage dem, men man kan have megen Sport med smaa 10-16 Tommers sølvglinsende Fyre. Der er ogsaa mange Bækørred og Regnbuer; man kan tage et Par Snese om Dagen. Jeg holder Ferie fra 21. Juli til 4. August og slaar Lejr ved ovennævnte Aa, saa hvis Mr. Midwood har Lyst til at prøve disse S.teder - i Midtjylland - vil jeg være der, og det skulde være mig en stor Fornøjelse at give ham Lejlighed til virkelig god Sport. Nærmere Underretning ved at skrive til nedenstaaende Adresse, og jeg skal omgaaende svare - alt selvfølgelig uden noget Honorar.

Med de bedste Ønsker til Fishing Gazette Deres ærbØdige

Leth Jensen.

- Artiklen ledsages af et Par udmærkede Billeder, men følges af et Brev fra Mr. Midwood, afsendt fra Belgien.

Højstærede! Jeg returnerer Mr. Jensens Brev og beklager, at det ikke naaede mig, før min Afrejse til Danmark. Uden Hjælp af den Art, som Mr. Jensen saa velvilligt tilbyder, vil jeg ikke ra.ade nogen af Deres Læsere at prøve Fiskeri i Ds.,nmark. Kendskab til Sproget er efter min Mening absolut nødvendig, da de Indfødte hverken forstaar Fransk, Engelsk eller Tysk, og det er meget svært at gøre sig forstaaelig med Tegn.

Deres · ærbødige Harrison Midwood.

Saa vidt Fishing Gazette - vi var et Øjeblik ved a.t fa.re i Skrivemaskinen og prøve paa at genoprette vort Fiskeri's truende Prestige i Udlandets Øjne, da vi sank tilbage i »Redaktørens Lænestols< og gav os til at tænke.

To Spørgsmaal trængte sig uimodstaaeUgt paa. Har vi noget Fiskeri at byde udenland&ke Sportsmænd? og har vi overhovedet Fiskevande nok til vore hjemlige Lystfiskerforeningers Me~lemmer? Ærlig talt - Nej.

For 30 Aar siden! Jeg erindrer en velhavende Manchester-Familie, som holdt Sommervilla ved Bryrup og imponerede de »Indfødte« ved .hvert Aar at komme anstigende med Rideheste, Groom, Kældermester - og Extratog fra Horsens til Bryrup. Og det var altsammen for Ørredernes Skyld. Men nu - i 1935, da Afløb fra Mejerier og Byer,


Kartoffelmels- og Papirfabriker, Dæmninger til Elektricitetg,værker, Engreguleringer og Dambrug har reduceret vore Fiskevande betydeligt, mens samtidig Interessen for den noble Sport er stig.ende som vort Medlemsantal - nu vender nogen sig mod vore Sunde og Bælter, og de ældste af os skal vel vogte os for at vise Vej til den liden Bæk eller Mergelgrav, hvor vi endnu ved, der er en Chance for nogle Timers Sport.

Vi har liggende for os Lystfiskertidende fra 1. September indeholdende en Københavners Oplevelser med Stang og Snøre ved jydske Aaer og Søer; samt en Kronik fra Fyns Stiftstidende med en Fynboes Oplevelser paa omtrent samme Tid og Terræn. Københavneren har paa 14 Dage forsøgt Fiskeri paa næsten lige saa mange Steder, nemlig: Hartheværkets Reservoirer med Søndersø og Kanalen til Stallerup sø, Kolding Aa ved Trudsbro, Skjern Aa fra Lundenæs til Borris, Storaa, Karup Aa, Skanderborgsøerne, Vessø og Knudssø, Remstrup Aa og Gudenaa. Han har betalt ikke faa Penge i Dagkort og er startet med et Tip-Top Udstyr, tre forskellige Stænger, diverse Fluer, Spinnere etc., samt - oh, ve - et Par nye tætsluttende Gummistøvler, der lige fra første Dag ødelægger lians Fødder.

Det er maaske en Fejl af herværende Blads Redaktør, at han aldrig har ofret en Spalte paa Gummistøvler - de er dog en meget væsentlig Del af en SportSlfiskers Udstyr. Efter vor Erfaring skal Gummistøvler være saa rigelige, at man kan have to Par Strømper i dem, og det skal ikke være »Københavnersokker«, men solide, hjemmestrikkede. Fodl;Jeklædnip.gen skal være ~~adan, at man f. Eks. kan holde ud at staa i Sne et Par Timer paa en Støverjagt i Januar, mens Hundene driver med Mikkel, saa bliver man heller ikke kold om Futterne ved at vade ud i en Aa om Vinteren og ikke varm og svedig om Sommeren, da Uldstrømperne opsuger Sveden. Endvidere skal man have rigeligt med Skiftestrømper. Endelig skal man være lidt trænet for at gaa en hel Dag med den tunge Fodbeklædning, især hvis man vil have Støvlerne helt op til Skridtet - der er jo Tilfælde, hvor Fisken skræmmes mindre af en Mand ude i selve Aaen end af en, der vandrer langs Bredden. Man kan hverken fiske eller skyde ordentligt, naar man har daarlige Fødder, ligesaa lidt, som man kan spill~ ordentlig Bridge, naar man har Tandpine.

Resultatet af Københavnernes Ferietur var da: En Gedde paa 5 Pund, nogle Skaller og Aborrer , samt et ødelagt Humør, der har inspireret ham til en Klagesang i »Lystfiskeritidende« .

Det eneste større Bytte, Københavneren har haft paa Krog er hans egen Buksebag, hvilket Uheld vækker nogen Tvivl om, at han har været fortrolig med sine Fiskegrejer. Fortrolig med et Fiskevand blev han naturligvis ikke paa sin Odys-se.

Fynboen derimod er helt lyrisk i sine Udgydelser i Fyens Stiftstidende, maaske ligger Forskellen i Temperamentet, men jeg har ham ogsaa mistænkt for, at han oprindelig er Jyde. Han begynder med at opsøge et lille afsides Tilløb til Karup Aa, en Smule Bæk mellem Lyngbakker, som han kender fra fordums Tid, langt fra Alfarvej. Her har han en herlig Kamp med en Ørred paa 81fr Pund, faar knækket sin Stang, men sejrer. Næste Dag forsøger han Karup Aa, hvor Heldet tilsmiler ham for saa vidt, som han træffer en elskværdig Sportsfælle, der tager ham med til sine egne lykkelige Jagtgrunde, hvor han da tager 10 Ørreder paa ca. 1 Pund Stykket og sætter dobbelt saa mange smaa tilbage, mens Værten lander en Kammerat paa 51/2 Pund. Tilsidst tager Fynboen - paa en Aalehale - en grum Gedde, som ma,n ikke var glad for i Ørredvandet - Størrelsen angives til 62 Frikadeller. Beretningen er ikke fuldstændig uden at det anføres, at den fornuftige Fynbo nok skal vide at vogte sig for Karup Aa om Søndagen, naar den er gennempisket af Lystfiskere fra Skive.

Nu kan man naturligvis hævde, at den ene har været lige saa heldig, som den anden har været uheldig; Vejret kan ogsaa have spillet ind; der har jo været smeltende varme Dage i Sommer, hvor Fiskene ikke har J1æret i Bidehumør. Muligvis er Fynboen en »gammel Rotte« og Københavneren en ren Novice, selv om han maaske har mange Aars Erfaring fra Nordsjælland, hvor Lystfiskerne driver deres Sport fra Baad i Søer, hvor hver eneste Fiskegrund er kortlagt og beskrevet. Hans Gæstespil ved ukendte jydske Farvande har ikke været nogen Succes, men man maa beundre hans Udholdenhed og indrømme, at han har været i Besiddelse af den rette Sportsaand. At travle det halve Jylland igennem med saarede Fødder i hele 14 Dage viser en Udholdenhed, som var en bedre Skæbne værdig. Hvis Pladsen tillod det , kunde vi forresten godt berette om en Række ,Selvoplevelser af lignende Art ved ukendte Vande. Men Københavnerens Odysse er tilstrækkelig til at belyse det Faktum, at der egentlig ikke er saa meget ved Fiskeriet i vore ferske Vande, som Hr. Leth-Jensens Brev til Fishing Gazette giver det Udseende af. Dette Indlæg er efter vor Mening misvisende. Hvor ønskeligt det


end kunde være for Danmark som Turistland, om fremmede Lystfiskere søgte hertil, saa forkert er det at lokke dem hertil i Øjeblikket.

Hvis vi engang, gennem Fiskekort eller paa anden Vis, faar Midler til en effektiv Bekæmpelse af de Faktorer, der ødelægger vore Fiskevande; og Raad til ved Udsætning af Yngel at hæve den sunkne Bestand, da - men ikke før - kan vi gøre Propaganda blandt Feriegæster fra Ind- og Udland for Besøg ved de danske Vande, men nu -Nej. Axel Holm.

P. s. - I Fishing Gazette for 21. Sept. har Hr. Leth-Jen.sen faaet optaget et Svar, der aander den samme Optimisme som hans første Indlæg. Hr. Leth-Jensen mener, at der er Masser af Danske, som taler Tysk og Engelsk flydende , og den tilfældige Vejfarende er altid villig til at lade Arbejdet ligge for at hjælpe den fremmede. Kan han ikke selv Sproget, vil han i en Fart skaffe en sprogkyndig Mand tilstede.

Ærlig talt - hvis det er Hr. Leth-Jensens Indtryk af Jyderne paa Landet, ~aa forstaar man bedre, at han kan skrive, at 15 Punds Ørrnder er ret almindelige.

Færøerne, Facta og Fantasier. (Efter Fishing Gazette).

Enhver Lysfisker har vel hørt Tale om Færøerne, men meget faa har besøgt disse Øer, i hvert Fald fandt jeg det meget svært at faa nogen paalidelig Underretning. Derfor skriver jeg denne Artikel i det Haab, at den maa være til nogen Nytte for dem, der har i Sinde at prøve Fiskeri der.

Jeg havde altid drømt om, at Færøerne m':l.atte være noget lignende som Shetlandsøerne, en endeløs Række af Søer med Elve strømmende ned til Hav;et i alle Retninger. I disse maatte man muligvis - eller muligvis ikke - kunne træffe Havørred. Havde ikke Færøerne Ry for at være Verdens bedste Distrikt til at faa Havørred.

Nu kommer vi til de nøgne Facta. Der er, Guderne maa vide hvormange, Fald og Elve paa Færøerne, men 99 af 100 af disse Vandløb falder over Klippesider paa 200 til 3000 Fods Højde. Sceneriet er derfor ubeskriveligt storslaaet, men lige saa ubrugeligt for en Lystfisker som en Hovedlandevej.

Havørredfiskeriet paa alle Færøerne reduceres til to Steder: Saxen paa Øen Strømø og Sand paa Øen af samme Navn. Ved Saxen findes Fiskeriet ved en StrandsØ og en dermed forbundet Indlandssø, mellem hvilke de·r løber en kort og rivende Elv

uden Fiskerimuligheder. Denne Plads byder Mµligheder for højst 3 Stænger, men der kan være helt godt. Jeg ankom den 6. August og prøvede Dagen efter Strandsøen uden større Forvetning, da den var dyb uden ret mange grunde Steder. Til min Overraskelse blev Resultatet rigtigt godt. Jeg rejste og tabte ikke faa Fisk, men fik 10 Havørred paa tilsammen 25 Fund; den bedste var paa 61/2

Pund, og jeg mistede 1, som var endnu større. Næste Dag var jeg tidligt paa Færde og fiske

de til sent, fik to, og saa var her ikke mere at gøre. Jeg tænkte mig, at Fisken ·var gaaet op i Søen ovenfor, prøvede den og fik en ~igtig Dag ud a.f det. Resultat 18 Stk., tilsammen 47 Pund, største 51/2 og to paa 4 Pund.

Derefter blev det sløjere og sløjere med Fiskeriet, og jeg kom til det Resultat, at Havørrederne var altfor flinke til at nappe, at der ikke var nogen stor Opgang, og at de, som var kommet op, enten var fiskede eller tagne med Lyster. Stedets Forbandelse var de lokale Mænd, som fiskede hele Natten med Orm og Musling. Resultatet er, at Opgangen er udtømt paa et Par Dage. Da der efter 10 Dages Forløb ikke var noget Tegn paa ny Opgang, rejste jeg til Sandø. Det maa bem~rkes, at Bækørred slet ikke findes ved Saxen.

Sand paa Sandø er helt anderledes. I Stedet for, som ved Saxen at omgives af enorme Klippeskrænter til alle Sider, føler man sig paa San dø som pa'.'1 en af Shetlandsøerne. Fiskemulighederne besta.ar af een sø, forbundet med Havet ved et kort Vandløb. Søen er omtrent tre Kilometer lang, og der findes en Baad. søen skal være god, men var ikke værd at fiske i, da jeg besøgte den. Der havde været en lille Opgang tidlig i August. En Fiskekammerat tog en paa 81/2 Pund. En anden Opgang af smaa Fisk fandt Sted i September, men blev promte snuppet af Orme-Artisterne·; deres Udrustning· bestaar af en Stang med en svær Snøre, der slutter med et Forfag af Kaninsnare Wire + en Torskekrog. Enhver ulykkelig Ørred bliver promte halet i Land.

Selv dette kan ikke helt forklare Fiskens Sjældenhed, men jeg opdagede, at her overhovedet ikke kendes til Frednings.tid, saa Myrderiet paa umodne Fisk gaar for sig baade Vinter og Vaar. Jeg er bange for, at hvis der ikke tages Forholdsregler, vil Havørredfiskeriet snart være en Saga blott. Jeg hørte ogsaa, at søerne paa Suderø var blevet ødelagte ved Brugen aJ Odder, og at denne Form for Rovfiskeri vinder mere og mere Indpas.

Bugten ved Sand er ideel til Fiskeri med Blink efter Shetlands Facon, men den stærke Brænding gør det kun muligt ved Nordenvind. Man kan leje


en Baad, men de lokale Baadsfolk (Gud hjælpe os for Udtryk) bliver stive af Skræk ved den mindste Sø og kender intet til Fiskeri. De kender kun til Drag, og vil man bruge Flue, sætter de full speed paa. At fiske fra Bredden er i Reglen en meget vaad Fornøjelse, men kan give godt Udbytte. Jeg hav<;le megen Mo:rskab deraf de første to Dage, fik henholdsvis 8 og 14 paa faa Timer, ikke meget store Fisk, da de større i Reglen holder sig· udenfor Rækkevidde, men Havørred paa 3/ 4 til 2 Pund er ikke a.t foragte.

4 (eng.) Mile sydpaa findes to Søer, hvor der kun er brune Ørreder (Søø,rred). Fiskeriet er vanskeligt, da Vadning er besværlig paa Grund af store Sten ved den ene Side og Mudder ved den anden. Af den Slags søer at være, byder de paa overraskende gode Ørreder med en Gennemsnitsvægt af et Pund. De første to Dage, jeg var der, fik jeg 20 Ørred, ialt 14 Pund, den ene Dag og 26 Stk., ialt 22 Pund, d.en næste. To af dem var paa 2 Pund, men der findes langt større. Slutningen af August er i Virkeligheden alt for sent i de Søer; Juli Maaned er bedst. Disse to er faktisk rigtig gode Ørredsøer.

Ovenfor Byen Sand ligger en anden Ørredsø, hvor der er ret gode Ørred paa 300--400 Gr., men de er vanskeligere at faa fat paa. Uheldigvis bliver alle søer overfiskede med Orm, og »Odderen« er ikke ukendt. Der er ing,en Baade i de Søer, hvor der findes søørred, og den færøiske Indsøfisker er saa bange for Va:nd, som en Kat.

I disse drøje Tider maa man ikke se bort fra Pengespø,rgsmaalet. Billetten koster 8 Lstr. TurR.etur, og Rejsen fra Leith til Thorshavn varer 43 Timer. Herfra tager man enten med Postdamper, der afgaar paa . det rædsomme Klokkeslet 6,30 om Morg·enien, eller lejer en Motorbaad , der koster 1 Lstr. Dette gælder baade til Saxen og til Sand.

I Saxen tager man ind til Hr. Magnussen, der sender en Slags Køretøj for at bringe ens Bagage de 6 miles fra Qajen til hans Hus, men Gæsten faar Lov at spadsere pa:a sine Ben, for hvilket Privilegium man forventer, at han betaler 1 Lstr. Opholdet koster 10 Shilling pr. Dag, incl. Fisketilladelse, og det vil være klogt i Forvejen at skaffe sig Underretning om eventuelle andre Gæster, der kommer for at fiske paa samme Tid, da 4-5 Mand let kommer i Vejen for hverandre. Jeg vil stærkt anbefale, at man sørger for at have et Par Da.aser henkogt Tunge etc. med sig, da det primitive Køkkens Servering af Havmaa.ger og Stormfugle + Ørred ikke er spændende, naar det har tabt Ny-

hedens Interesse. Man maa ogsaa huske, at Færøerne er tør-

lagte, saa alle Spirituosa maa medbringes fra England og fortoldes i Thorshavn. Tolden er forhold&vis lille, ca. 6 sh. for en Flaske Whisky. Man gør ogsaa klogt i at have Cigaretter med, da Butikkerne kun synes a.t føre de Mærker, som vi kender fra Krigens Rationeringsdage.

I Sand tager man ind hos Winters, hvor der er meget hyggeligt. Familien Winter gør alt for, at man skal befinde sig vel. Øvrighedspersonen »Sysselmanden« taler glimrende Engelsk, er en ivrig Fisker og Elskværdigheden selv.

Foruden de nævnte to Fiskesteder er der to store Søer paa Vaagø, med smukke Ørreder paa ca. 3/4 Pund. Der har jeg ikke været selv. Det gælder ogsaa Suderø, den sydligste af Øerne, som har 6 Søer, der ogsaa siges at være gode.

Hvad Fluer angaar, saa fandt jeg de sædvanlige Indsømærker gode til Søørred, bedst var Invicta, Soldier Palmer og Alexandei', paa Krog Nr. 10-12, gammel Scala. Men enhver stærktfarvet Flue kan bruges. Til Havørred er . Spinner bedre end Flue, den røde Farve fisker bedst.

Min Opfattelse er, at hvis en rask Lystfisker vil en Tur udenfor de slagne Veje, er tHfreds med at tage nogle gode søørreder, med Mulighed for et Par Dages Havø,rredfiskeri, saa vil han ikke fortryde at tage til Færøerne. Men han maa være forberedt paa et sørgeligt Klima.; det regner næsten hver Dag. Sand er den mindst fugtige Del af Øerne. Enhver taalelig Dag maa benyttes, og Fiskenes Antal afhænger ganske af Fiskerens Dygtighed; her er intet Paradis for Begyndere.

Mit Resultat paa 6 Uger var 110 Havørred, paa gennemsnitlig 2 Pund, 220 s øørred paa gennemsnitlig· 3/4, og 102 smaa Fisk mel~em 1/2. og 3/4 Pund, af hvilke de fleste blev sat ud igen.

F. R. Eustace.

Lovens Mindstemaal. Fra Snudespids til Haliespids.

Laks .... . ............................. Hav-, Regnbue- og søørred . . .. .. ....... . Bækørred . . . .......................... . Helt, Snæbel og andre Heltarter .... . .. . Stalling ..................... . ....... . Gedde og Sandart ..................... . Aal ...................... .. ......... .

37 cm 37 -25 -30 -30 -40 -

Krebs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 -Fredede Fisk, Undermaalsfisk eller Under

maalskrebs skal atter udsættes, hvadenten de er levedygtige eller ej.

Tænk over det disponible Fond!


Lax og Havørred paa Island. Efter Fisbing Gazette.

Alle vi, som anser Havørred for den fineste Sportsfisk, stilles hvert Aar overfor Problemet at finde et godt Vand, som ikke endnu er helt overfisket. Fiskevandene i England, Skotland og Irland er blevet godt gennempiskede, naar August Maaned er inde, og man skal vælge mellem at fiske der, hvor der allerede har været en hel Sværm af Lystfiskere, eller forlade de slagne Veje og søge længer bort. Udenfor vore egne Øer findes der naturligvis Steder, hvor Lax og Havørred gaar op, og hvor 14 Dages Fiskeri vil give godt Udbytte. Man skal blot vide, hvor man skal søge hen, tage sig sammen til at gøre det , og have et Par Dage at undvære til selve Rejsen.

Et nylig modtaget Telegram fik mig til at mindes netop saadan et Sted. Det kom fra et Par Mand, som netop tilbragte en 14 Dagestid ved Laxa-in-Leirarsveit paa Island, og Texten lød': »Glimrende Spovt. 138 Fisk, skriver efter Hjemkomst«. Det var glimrende Nyheder, ikke blot fordi jeg selv havde anbefalet Elven, og man gerne vil have Ret, men ogsaa fordi det genvakte Erin·· drill'ger om en stille islandsk Dal. en Elv med mange Fisk, og glade Dage der med Havørredstangen.

Laxa-in-Leirarsveit er efter min Mening en af de mest ideelle Fiskeelve. Dette særlig,e Strøg er uden Moskitoer, som ved nogle islandske Elve ganske ødelægger Fornøjelsen. Paa en Strækning af ca. 20 !Kilometer er der Opgang af Lax og Havørred i Leirarsvei:t. Paa hele denne Strækning kan man vade i Elven, og Erfaringen lærte, at selv om det ikke er svært at fiske fra Bre'dden og ofte gi-· ver godt Resultat, saa har Manden i de lange Støvler en extra Fordel. Elven løber ,gennem et Terræn, der noget minder om Sutherland og· nærliggende Øer. Der findes intet Træ, men Landskabet har sin egen ejendommelige Charme. Det er ingen stor Elv, man kan nemt vade over den, men der er en eller t.o Stræknin,ger, hvor den breder si.g, og der er tre Fald med Dyb nedenfor. Paa disse Steder er Vadning umulig - og i diss·e dybe Høl er Fiskeriet bedst. Elven næres af et Par søer ovenfor det øverste Fald (.som Fiskene ikke kan forcere) saa jeg tænker, at Vandstanden aldrig er særlig lav.

Juli og August er de bedste Maaneder, den meste Opgang af Havørred falder paa den Tid. Laxene gaar op sidst i Juni; de hører til den lille islandske Varietet, fra 6 til 10 Pund.

Problemet om Opholds.sted løstes. af det Faktum, at der intet var at vælge imellem. Det eneste

Sted var en Gaard ca. 10 Kilometer oppe ad El· ven. Vi blev der modtageit med en ganske uventet Grad af Komfort. Det var en helt ny Kampestens-Bygning, bestaaende af tre smaa Soveværelser oig en stor Dagligstue; der var og'.saa Badeværel,se.

Man kunde leje baa,de »Gillier« og Ponier; de sidste var ikke absolut nødvendig,e, men meget nyttige, naar man skulde fra den ene Ende af Elven til den anden. Prisen var omtrent 4 Shilling om Dagen.

Gillier var temmeltg kostbare, da Lønnen paa Island er stor, eftersom der kun er kort Sæs!On til at tjene Penge i. En første Klasses engelsktalende Gillie fik rundt regnet 15 s:h. om Dagen plus Kost og Logi, mens en mindre erfaren Mand, me:d et overfladisk Kundskab ,til engelsk, fik omtrent 2 Pund Sterling om Ugen plus Kost og Logi.

Et sidste Ord om Elven. Tre Stangfiskere fiskede i tve Dage der i Begyndelsen af Juli i Aar. De fik 41 Fisk (ikke medregnet Havørred). Gennemsnitsvægten var 10 Pund. Jeg gad vide, om et lignende Resultat kan naa:s nogetsteds paa de bri·· tiske Øer med tilsvarende ringe Bekostnin,g.

C. Hahlo.

Fred hviler ... Ved Generalforsamlingen i Stege havde nogle

enkelte Medlemmer Lejlighed til at prøve Torskefiskeriet i Grønsund - dels med Flue og dels med Spinner, og saa vidt jeg forstod, vakte dette Fiskeri betydelig Interesse hos Deltagerne. Nu var det ganske vist kun Smaafisk, der blev taget, og jeg b~mær:kede ogsaa, at de store først kom til Efteraaret - men nu er det Efteraar, og fra ca. Midten af Oktober har vi dem her, og saa sejler vi 5-6 Fiskere rundt og driver et Fiskeri, hvis Mage man visnok skal lede længe efter. Vi har det godt, og vi har det fredeligt, og vi bliver ikke generet af »Sportsfiskere« - for Herregud - det er jo kun Torsk, vi fisker - Torsk, der kan købes for nogle faa Øre pr. Kg. i enhver Fiskeforretning.

Jeg har allerede mange Gange forsøgt at vække Interessen for et Forsøg med Fluestangen her - men jeg gør det foreløbig ikke mere - FlueEtangen skal jo ogsaa bruges til Fisk til 3-6 Kr. pr. Kilo - og imens gaa vi 5-6 Fiskere og vore faa trofaste Gæster rundt her og driver vort »Tornerosefiskeri« - og vi vanhellig1er voc Flue- og Spinnestang paa det grusomste - men hvor er det dejligt - og hvor er det fredeligt - og vi skriver 1935 - og Aaerne vrimler af »Sportsfisk« ikke sandt? 202.


Benzinskattens Mi dier til Fiskeriets Fremme.

I ledende svenske Fiskerikredse har der hævet sig Røster for, at en Del af de Beløb, som indgaar for Skat af den Benzin, som bruges til Motorfartøjer, skulde anvendes til Udsætning af Fisk og Opsyn med Fiskevandene - altsaa til omtrent samme Formaal, som vi herhjemme vil have anvendt de Penge til, som kunde indkomme for Fiskekort. svenske Fiskere hævder, at den tiltagende Mængde Motorfartøjer i Skærgaarde og Indsøer skader Fiskeriet paa to Maader.

For det første ødelægger de smaa Motorfartøjer, som kan gaa ind i de mindste Vige, Fiskenes Legepladser. For det andet drives der en ødelæggende Fangst fra disse Motorfartøjer. Nu er det ganske vist forbudt, at bruge motordrevne Befordringsmidler til Jagt og Fiskeri. At køre en Hare ned. med en Bil er ulovlig Jagt, ligesaa at tage Gedder paa Drag fra en Motorbaad; sligt finder vel ogsaa kun Sted i Undtagelses.tilfælde. Men takket være Motorbaadene tager et stigende Antal ferierende Svenskere hvert Aar i Lejr; Fiskegrejerne hører med til Lejrudstyret, og med .Storstadsbeboernes Foragt for »dem derude paa Bøhlandet~, spørges der sjældent om, hvem der egentlig har Fiskeretten der, hvor man ligger i Lejr. Vi har tidligere berørt denne Sagernes Stilling i vort Broderland; og Ønsket om at faa Del i de Midler, som indkommer i Skat af Motorbaadenes Benzin, synes da saare vel begrundet.

En lignende Motivering for at faa Del i Benzin.skattens Midler her i Danmark kan næppe nytte. Dels har vi faa større søer, hvor Færdselen med Motorbaad kan tænkes at skade Fiskeriet - det skulde da nærmest være paa Furesøen og Himmelbjergsøerne - dels vil de Skattebeløb, som kan fremkomme af Benzinforbruget her, rimeligvis ikke skæppe stort. Saa den ;Fidus dur ikke herhjemme.

Desværre synes den heller ikke i Sverig at ville give Bonus i den af Fiskerne ønskede Retning -foreløbig da. Motorbaadejernes Organisationer er nemlig kommet først med et Forslag til Rigsda.ger~ om, at en Del af Benzinskatten skal anvendes til støtte for Motorbaads.farten ved Bygning af Anlægsbroer, Afmærkning af de Farvande, hvor Motorbaade kan komme frem, Opmaaling af Søerne og Udgivelse af Kort over farbare Strækninger etc. Dette Forslag har god Udsigt til at gaa igennem, og:; det,, er· e,t stort Spøi;gs~l, oµi . det lykkes Fiskerne at komme med i Opløbet og faa en Bid med.

Fiskernes .Stilling er saa meget vanskeligere,

saasom »Vejmillionerne« i Sverig administreres af Trafikministeriet, der er direkte interesseret i Trafikmidlernes Trivsel, derunder Anlæg af Broer og Havne samt Opmaaling af indenlandske Farvande, mens Fiskeriet sorterer under Landbrug·sministeriet - og der er jo altid Jalousi og Omsvøb, naar den ene Regeringsinstitution skal have Penge fra den anden. Svenskerne er ikke saa heldige som vi, der har Statsministeren i Spidsen for Fiskeriministeriet.

»Sportsfiskeren« skal ved given Lejlighed holde Læserne a jour med, hvorledes Sagen udvikler sig i vort Broderland.

Ønsker man, Aaen skal vrimle af Liv?

sørg for et Fiskeregulativ!

A.H.

················································································. . . . . : . Fra Redaktørens Lænestol

. . . . •••••••••••••••••••••••••••••••.••••••••••••••.••• ••••••••••••••••••• 1111111111 •••

Nærværende Nummer er væsentlig kommet til at dreje sig om Fremmedes Muligheder for Fiske'" sport i :Kong Chrisitians Gebeter. Fbr Jyllands Vedkommende er der ikke meget at prale af. F'ærøerne vilde maaske fa.a en bedre Omtale af en mindre fovdring·sfu1d Indsender end Mr. Eustace. 432 Fisk paa 6 Uger er ellers ganske pænt. Som paa vist af en tidligere Indsender i Sportsfiskeren og Mr. Hahlo i F'i.isihing Gazette er Island 0. K., men lidt langt borte.

Hvad saa med Grønland? En Jagtkammerat deroppe fra fortalte os engang, at man ikke kendte Sportsfiskeri deroppe, men om vi erindrer ret, har enkelit:e udenlaru:lske Deltagere i de senere Aars Expeditioner derop forsøgt s~g med Flue og Spinner i grønlandske Elve med udmærket Result~t. Grønland kunde sikkert blive et Eldorado for velhavende Sportsfiskere, men vi maa vist nøjes med at drømme om det i Lænestolen. Landet er stængt for fremmede i endnu højere Grad, end Kina var det for en Menneskealder siden. Kun norske Strychninjægere har en vis fri Adgang did, hvor en almindelig Dansker ikke maa komme -end sige udenlandske velhavende Sportsmænd. Vi sukker og g·aar ud at forsøge Lykken i Odentse Aa, om hvis Oprensning de forskemge Autoriteter stadig forhandler. Alle vil have det udført, men in~ gen vil betale.

Skal Fiskebestanden ikke uddØ,

Sørg for et Regulativ ved din Sø.


:··············································································: Et og andet.

. . ................................................................................ Kan Bækørred forvandles til Havørred? Ef

ter at det ved Forsøg har Vist sig, at Forener ved at holdes gaaende nogen Tid i Havvand fo:randrer Udseende og kommer til at Ligne Havørred, har den ty:ske Havfiskeriforening i Samarbejde med Myndighederne i Wismar ladet udsætte et større Antal Bækørired i ØsteTsØen for paa den, Vis at forøge Havørredbestanden. De udsatte Foreller er mærkede med brogede Glasperler paa Sølvtmad, og GenfanigS1ter tyder paa, at Forsøget vil lykke-s. De genfangede Fisk viser en stærk Tiltagen i Vækst.

Reklamens Magt. Und.er Mottoet »Spis mere Fisk « blerv der i England startet en Propaganda far et øget Fisk:eforbrug. Udgifterne beløb sig til 40,000 Pd. Sterling paa et Aar, men de Tra.wlerkompa1ginier, som havde betalt Reklamen, kunde paapege et forøget Salg paa 1 Mill. Pd. Sterling. Englænderne kan! Herhjemme spises sikkert alt for lidt Fisk.

Gammel Medekrog. Ved Udgravninger i Kisch i Mesopotamien har man fundet Fiskekroge, der maa antages at være 3000 Aar gamle. Man har forhen ment, at den Tids Fiskeri i Mesopotamien udelukkende var Netfiskeri. Hvorfor e.gent.lig·? Der var livligt Handelssamkvem og gensid~g kulturel Paavirkninig mellem Oldtidens KuLturstater, og i Æ;gypten kendtes Fiskekroge - af Kobber - a:llerede for over 5000 Aar siden.

Svensk Fiskeri Tidsskrift

Thunfisk. Til Thyborøn er i September indbrngt 80 Stk. paa 100 til 300 Kilo. Kutter »Karen Margrethe« havde paa 1 Uge 32 Stk.

(Dagspressen.)

Thunfiskens Vandringer. For at blive klar over Thunfiskenes Vandrin

ger, har de portugisiske Authoriteter ladet mærke 60 Thun tagne ud for Kysten af Portugal og der atter sat i Frihed. Mærket er en Metalplade i Halen. Paa Pladen er graveret R. P. Aquario, Lisboa, Portugal og et Nummer, og hvis nogen fanger en saaledes mærket Tun, bedes Pladen sendt til Aqua~ rio Vasca da Gama, Lisboa, Portugal, med nøjagtig Angivelse af Fangstens Dato, Tid og hvor Fisken er taget. En Belønning udloves. · · ·

Skulde nogen finde Kroge i Mund eller Indvolde af fangede Thun, bedes de sendt til: Ministry of Agriculture and Fisheries, 43, Parliament Street, London. S. W. England. Flere engelske Sportsfiskere mærker deres Kroge, saa at man ogsaa ad den Vej haaber at faa Oplysninger om den interessante Fisks Vandringer.

Black B1a.s,s. Man læser ikke et canadisk eller amerikansk Sportsfisker:skrift uden at .træffe be-· gejstrede Omtaler af denne Fisk. Der er forø,vrigt to Former, den stormundede og den smaamundede, paa Dansk bedre gengivne ved Navnene Sortaborre og Ørredaborre. Man har fotsØigit: at overføre denne glimrende Sportsfisk til eu11opæiske Van.de, men den trives skidt, bliver ikke istor her -og· vil ikke bide.

Det er vist ikke noget for os, skriver Mag. Otterstrøm i Ferskvandsfiskeribladet.

Redaktør Axel Holms nye Adresse er: Overgade 6, Odense.

;••••.:i•11•m•••1o••11••••1:••11••••••••••••••••••1:;1aa1aa;i1aa11:m11111sa1aa1ø111aa11aall'la';_

Fra andre Blade . .

11 ••••I •••••••• a •••• a 11111• •• •• ••• I I a.a a ••11 • a •• 11 •111 IIC 111111158111' 1111 ti I ••o 111 211~111111• 11: a

»Dansk Arbejde« bringer i sit Oktobernumme·r et Interview med Lederen af Statens Fiskerilabora·torium, Hr. Ingeniør van Deurs, hvori denne bl. a. udtaler: »F. Eks. arbejder vi med Metoder til Und·· gaaelse af Fiskevandets Forurening. Baade det voksende Antal Fabriker og Byernes, IKloakei;ing forurener jo i voksende Grad Vandløbene, og i de Tilfælde, hvor det, ·skader Fiskeriet, tager Laboratoriet Affære sammen med Bio}ogisk Station, og det drejer sig undertiden om st,ore Vær,dier, f. Ex. naar det gælder Ørreddambrug, der trues pa.a denne Maade. - Disse Fiskedamme liig:g1er især i Jylland, og derfor :tiar ogisaa Forureningen af Danmarks største Aa for Erhvervs-- og Lystfiskeri, nemlig :Karup Aa, stærkt samlet Interessen om dette Spørgsmaal«.

Ak, ja. Baade de videnskabelige Laboratorier og selve Ferskvandsfiskeriloven er ,s:ikkert 0 . K. Maskineriet er i Orden. Vi Lystfiskere ha;r blot det Indtryk, at det er · saare svært at sætte Maskineriet i Gang. At Fiskerilabornt:oriet »ta1ger Affære.« er ikke ensbetydende med, at Autoriteterne ta,g:er Initiativ til at beskytte F-iskernes Irttereisset. Hertil er det bl.a., at vi har Brug for ,et Ferskvandsfiskeri~ fond.

:,• 4-::H.

SPORTS-FISKEREN 127

~·····························00••••••••00•••0000,,00,,,00,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,~

; Boganmeldelse ~ . . . . · ............................................................................... ; Fiskesport. Organ for Sportsfisket i Norge.

nr. 1. Den stigende Interesse for Sportsfiskeriet ma

nifesteres bl. a. ved, at vi ikke mere nøjes med nogle Sider i Ja,git- ogi Filskeriblade, men starter selvstændige Organer. I Foraaret lagde Svenskerne for med »Sportsfiskaren«, og nu er Nordmændene fulgt efter. Som det første Nr. foreligger, err det i Format og Sideantal som Sportsfiskeren, men kan igJæde sig ved flere Annoncer. Omslaget, som er tegnet af Aage Rygh, bringer herværende Redak·· tør til at sukke af Miisiundelse. Var det ikke mu·· ligt, at et af vore Medlemmer kunde skaffe os et mere præsentabelt Hoved? Tryk og Udstyrelse af »Fiskesporten« er første Klasses, o,g der er saa me'" get Sportsfiskeri i Norge, at et Sportsfiskerblad ikke behøver at søge udenfor Landets Grænser efter Stof. Det første Nr. har da ogsaa flere læseværdige Ar:tikler. Vi hilser vor norske Kolle!ga velkommen.

Red.

:··············································································: . Tilgængeligt Fiskevand . . ................................................................................

Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dagkort a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østergades Kiosk, Skjern, Kliivers Hotel, Borris, Ahler Østergaard og Hotel TroldhØj, Troldhede.

Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 10. Juni til 20. Juli.

Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbjerg, Borris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aarskort a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr. Henning Christensen, Skovbjerg.

Storaaen, Holstebro: Ca: 35 km. Fiskev::.nd, Laks, Havørred }g Stalling. Dagkort 2,00, 14 Dages Kort 5,00 og

Aarskort 15,00 Kr. Kort faas hos Martin Schmidt, Kiosken og FrØjk Fiskepark, Uge- og Aarskort kun hos Mar

tin Schmidt, Nørregade.

Harteværkets Reservoirer: (NØrresø, Søndersø og Stallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Værkets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er for: Aarskort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dag-kort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskerforening« faar udstedt Kort til halv Pi:.LS mod Forevisning af Medlemskort.

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagkort fra 1. Januar for 2 Kr.

Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos H. A. Hansen, Hadsten.

I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus hos Lobdrup, »Apuila«. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort faas hos følgende: Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, Kolding. - SØnder

bro's Kiosk, Sf[inderbro, Kolding.. - Hvilested Kro pr.

Ejstrup. - Afholdshotellet i Ejstrup. - Gaardejer M.

Nissen Jøker, »Hvilestedgaard« ved »Trudsbro«. - Pa:1.

Kort,ene er angivet de StJ.-ækninge:r, hvortil Kortene gæl

der. Prisen paa Kort er: Aarskort Kr. 22,00. 3 Maaneders

Kort Kr. 13,00 1 Maaneds Kort Kr. 8,00. Dagkort Kr. 2,00.

Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km Fi

skevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr., Ugekort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, ' Skive. Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrettelæggelse af Fisketure:

Kongeaaen fra Jedsted Mølle til Havet. Ca. 14 km. F'iskestrækning. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decembr. inclusive og 1. Juni - 15. Juli incl. Kortpris for IkkeMedlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskeriforening«: Dagkort a 3,00. Fiskekort faas i Sportsmagasinet »Lillevang«, Kongensgade, Esbjerg, Gredstedbro Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg.

Sneum Aa fra Endrup Mølle til Havet (Enkelte Parceller undtaget). !alt samlet Aabred 60 km. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decbr. incl. og 20. Maj - 18. Juli incl. Kortpris for Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk SportsfiskerforEning: Dagkort Kr. 3,00.

Fiskekort faas i Sportsmagasinet, Esbjerg. Aalbæk Cementstøberi. Endrup Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg·.

Gudenaa: Strækningen fra Resenbro til Kongebro pa8, Træksidestien. Dagkort a 2 Kr. og Aarskort a 10 Kr. kan løses i Silkeborg Fiskeriforening, i Resenborg Kro, i

Svostrup Kro, i Kongensbro Afholdsrestauration, sami hos Formanden for Lodsejerforeningen, Hr. Gdr. Georg

Pedersen, Kildegaarden, Sminge St.

Indholdsfortegnelse 1. Et di.<;ponibelt Fond. -- 2. Gæster ved vo,re Fiske

vande. - 3. Færøerne, Facta og Fa,ntas;ier. 4. Lax og Hav

ørred paa Island. - 5. Fred hviler . . . . - 6. Benzinskat

tens Midler til Fiskeriets Fremme. - 7. Fra Redaktørens Lænestol. - 8. Et og aJndet. - 9. Fra andre Blade.

10. Boganmeldels,e. - 11. Tilgæn~eligt Fiskevand.

128 SPORTS~FISKEREN 1935

r I I I I I I I III I I I I I li I 1111111111111111 Hii I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I li li III I I III I I I li I li llll I IIII I I 1111111111111111111111111111111111111 "I 1111111111111,

- I A ~ -= i '[ : ~ ~

u : I ·11~ ,1i • 1 H Oi ! ll fii . ~ lii p, IJ H Jfi l i il ~ j,j GI

5 m . ~

1 i

iit

i I ·,i i!

=

=

= Køb

hele Deres Udstyr

hos = ALLCOCK =

:.1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111.i ................................................................................ Gæstgivergaarden

''Tro Id høj'' Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aae, 3 /4 km, ingen Sted~r over 3 km til førstnævnte - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr Dag for fu ld Pension. Chr. Christensen .

Tlf. 1 - Troldhede. ........ 1111 lllllllllllll lllllllllllllllllll 11111111111 III I 11111111111111111111111

,.::i~~~~~~~~'.Ail:;lit:J!i!Ol::~!t::lil~~

Hotel Schaumburg,' Holstebro. Te!!. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald. ~~~~æ;X~~~Xl!!i~~~~~~I~

LYSTFISKERE SE HER!

~ Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer,

Spioner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. forefindes hos undertegnede til billigste Priser.

··~

HOLSTEBRO. A. DAMGAARD, I

Holstebro Turistforening I

TELEFON 211.

Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Ko1t 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maanecls- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs-

vej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christense:n, Skjern.

Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby.

Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140.

Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr.

Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11

Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40

Medlemmer og med mindst 5/8 af Medlemstallet indmeldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det

samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlemmer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis For

holdene taler for det, kan. Bestyrelsen dispensere fra disse

Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv iricassere Kontingenterne.)

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hvc{

Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6,

Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsorgan ·»Sportsfiskeren« udkom

mer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Borrtrykkeri, Holstebro.

sportsfiskeren 11 1935

Documents