S tefanskirken

2

Gospelkor, Filmklub, Litterær salon, Babymassage og dåbsintro, Orgelkoncerter,

Gudstjeneste, Halloween, Foredrag, Børne Stumfilm med live orgelledsagelse, Korkoncerter, New Orleans-gudstjenester,

Salmer og Smørrebrød, Klassisk kor, Bryllupsmesse, Grundtvigstudiekreds, Menighedsrådsmøder, Bibelstudiekreds,

Lokalhistorie, Meditation, Begravelse, Konfirmationsforberedelse (også for voksne), Slå et slag for Nørrebro feat. Boksning og Karate, Valentins Dag, Sjælesorgssamtaler,

Stefanskirken bag Kulissen, Byvandring, Evensong, Pusterum/andagt, Julekalender, Lucia med æselridning, Nytårs-kur, Høstmarked, Kirkefrokost, Sultestrejke, Ikonudstilling, Skak, Vi ta’r gaderne tilbage,

Julemiddag, Konflikthåndtering, Babybongo, Tai Chi, Legestue, Jazz på plad-sen, Fastelavn feat. Kattenes Befrielsesfront, Bakken Åbner og Lukker, Bønsvejledning,

Dåb, Babysalmesang, Studiekreds om Tab og Krise, Reformationsgudstjeneste, Nytårsgudstjeneste, X-factor på storskærm,

Velsignelse, Babygudstjeneste, Poesiaften, Open Mic, Restaurant Day, Vielse, Temaaften om Bøn, Børne- og Juniorkor, Fri Bar Gudstjeneste, Yoga, Dukketeater, Jule- bazar – og Højmesse hver søndag kl. 11.

3

Indhold 2 Aktiviteter i Stefanskirken

4 Stefanskirkens Historie

5 Udsmykning

6 Orglet

7 Klokkeringning

7 Kontakt

Datoer og tidspunkterSe datoer og tidspunkter for de forskellige aktiviteter hos Stefanskirken i kalenderen på www.stefanskirken.dk

Aktiviteter i StefanskirkenStefanskirken er i dag en levende og velbesøgt kirke midt på en af Danmarks mest trafikerede veje. Om mandagen holder alle fri, men resten af ugen er dørene åbne med en broget palet af aktiviteter.

Når folk bliver spurgt, om de kender Stefanskir-ken, siger de fleste »ja, det er den med bannerne«, og det må medgives at Stefanskirken har et stærkt og tydeligt brand, ikke mindst fordi kirkens præster i flere menneskealdre har markeret sig i samfunds- og kirkedebatten, været synlige i lokalsamfundet og givet plads til kontroversielle og overraskende arrangementer og problemstillinger.

Stefanskirken vil gerne se sig selv som en åndelig tankstation. Ikke som den eneste, men som en af de store, der rager op i debatten og lokalmiljøet. Dør-tærsklen skulle gerne være overkommelig at træde over, og hvad det religiøse, det kulturelle og fælles-skabet angår, er det målet at man bliver udfordret, vakt og taget imod med åbne arme.

Stefanskirkens ansatte, frivillige og folkevalgte er stolte af at være en del af en åben, usædvanlig og alligevel dybt traditionsbunden kirke, hvor der både er rum til middelaldermusik, ramadanmiddag på kirkepladsen, teologiske studiekredse, halloween og til alle, der har brug for at tænde et lys, få en snak, bede en bøn, få varmen eller bare låne toilettet.

Her er et par eksempler på, hvad man kan opleve – og deltage i – i Stefanskirken

4

Stefanskirken blev indviet på Sankt Stefans dag, d. 26. december, 1874. Efter at volderne sløjfedes og byggeriet på Nørrebro blev sluppet frit i 1850erne, steg indbyggertallet i den nye bydel kraftigt. Sankt Johannes kirke blev indviet i 1862, men det blev hur-tigt klart at den slet ikke kunne betjene alle bydelens indbyggere.

I 1872 blev der derfor startet en indsamling for at få bygget en ny kirke.

Pengegaverne strømmede ind, og allerede to år senere stod kirken klar. Den kostede 34.000 rigsda-ler – 68.000 kroner.

Kirkens arkitekt var Ludvig Knudsen, som også har tegnet flere andre kirker, blandt andet Klemen-sker kirke på Bornholm, som nærmest er en nøjagtig kopi af Stefanskirken. Knudsen var desuden kom-munal bygningsinspektør på Nørrebro og tegnede minimum et par streger på arkitekttegningen til hver eneste bygning der blev opført i den periode da Nørrebro »blev til«.

Fattighjælp og indre missionDen nye kirke fik sit navn efter Sankt Stefanus, kri-stendommens første martyr. Det er dog ikke i denne rolle, men i egenskab af fattigforstander i den første menigheden, han har fået Stefanskirken opkaldt efter sig. Nørrebro var en udpræget arbejderbydel med dyb fattigdom og store sociale problemer.

Den gryende arbejderbevægelse stod naturligvis stærkt på Nørrebro. I kundgørelsen af indsamlin-gen til kirken stod der: »Vi nærer den fulde Tro, at Jesu Kristi Evangelium er den eneste rette Kraft, som formaar at bevare Hjerterne fra socialistiske og kommunistiske Galskaber, for hvis forførende og blændende Luftkasteller de Mennesker er mest udsatte, som Intet har at tabe i denne Verden.«

Grundtvigianerne kommer!Den missionske indstilling, som kommer til udtryk i citatet, dominerede menigheden i de første fyrre år, men i 1914 gjorde Grundtvigianismen sit indtog også i Stefanskirken, i skikkelse af kapellan Axel Rosendal. Ved det ophedede menighedsrådsvalg i 1922 fik Grundtvigianerne fjorten af de femten pladser. Rosendal var selv Nørrebro-dreng, opvok-set i Baldersgade, hvor hans far var friskolelærer, og arbejdet med børn og unge lå Rosendal meget varmt på sinde.

Rosendal blev i 1935 udnævnt til biskop i Ros-kilde. Hans efterfølger i Stefanskirken blev Ejnar Bal-ling, filmmanden Erik Ballings far. I 1939 fik Emanuel Würtzen stillingen som residerende kapellan, og de to tegnede i et kvart århundrede Stefanskirkens profil. En sporvognsguide skal en gang have sagt: »Der skulle De tage og gå ind; præsterne der er så morsomme.«

I 1976 tildtrådte Ivan Larsen som kapellan, fra 1981 som sognepræst. I 1987 fik han Anne Braad som kollega. Det blev det næste lange »parløb« i Ste-fanskirkens historie, hvor markante personligheder igen gjorde Stefanskirken til noget specielt i dansk kirkeliv. Anne Braad døde desværre i 2008 og Ivan Larsen gik på velfortjent pension i 2012.

Stefanskirkens Historie

Stefanskirkens Historie

5

Altertavlen er malet af Anton Dorph (1831–1914) og forestiller Jesus på besøg hos søstrene Martha og Maria. Anton Dorphs altertavler findes i 71 danske kirker, og seks af disse har dette motiv. Den ældste af disse findes i Tyrstrup kirke ved Haderslev, den næstældste her i kirken.

Relieffer og medaljonerI våbenhuset, over døren ind til kirken, findes De hel-lige tre konger, lavet af Theobald Stein (1829–1901). Stein var en af sin tids fremmeste repræsentanter for den klassicistiske tradition fra Thorvaldsen og Bissen. Hans mest kendte værker er Holberg-statuen foran Det Kgl. Theater og Niels Juel-statuen ved Holmens kanal. I pulpiturets fire hjørner findes medaljoner af evangelisterne.

KirkeskibetTraditionen med at hænge skibsmodeller op i kirker er kendt fra kystområder over hele Europa. I enkelte tilfælde kan det dreje sig om taknemlighedsgaver fra sømænd som har overlevet farer til havs, men en sådan baggrund kan sjælden belægges. Stefanskir-kens skib er bygget af skibsbygger Skifter Andersen fra Åbenrå og skænket af skibsførerne S.C. Ibsen og Th. Knudsen, som også har indsat master og rigning.

KirkeruderneGlasmalerierne i kirkens vinduer kom til ved kirkens 50 års jubilæum i 1924. De er udført af kunstmaleren Johs. Kragh (1870-1946). På tyve ruder skildres en række unavngivne skikkelser med helgenglorie om panden. Nogle af figurerne holder en sejers-krans parat til dem, der vil følge efter..

PrædikestolenPrædikestolen er den oprindelige fra 1874, men de fem malede felter var oprindelig udsmykket med fire allegoriske motiver: Tro, håb, kærlighed og retfær-dighed. Ved 25 års jubilæet i 1899 blev de opmalet igen og et femte felt føjet til, forestillende Kristus med lammet.

LysskulpturEn af kirkens mest benyttede kunstværker er Ove Carlsens lysskulptur fra 1993, som står ved prædi-kestolen. Kroppen er af granit, og den er bundet ind i jern og påsat 21 lyseholdere. Ove Carlsen har endvidere også designet altertæppet, kirkens bru-detæppe samt messehagler til hele kirkeåret.

Sankt Stefans martyrdødVed en indsamling i menigheden i 1919 blev et maleri der forestiller Sankt Stefans martyrdød skænket kir-ken. Det er en ikke specielt vellykket kopi af en freske af den romerske maler Cesare Mariani fra kirken San Lorenzo Fuori le Mura i Rom. Efter sigende blev ga-ven modtaget køligt, og i referatet fra besigtigelsen kan man læse, at »rådet bifaldt maleriets placering og fandt det passende til rammen«.

Udsmykning

6

Kirkens orgel er et instrument, der får orgelelskere til at frydes og orgelhadere til at overgive sig. Med sine over-vældende klangfarver, sprøde nuancer, englefine klokker, kvidrende fuglefløjt og overrumplende tromme og bæk-kener, byder det på en noget anderledes musikalsk palet, end man er vant til at finde i de danske kirker.

Orglet er skabt i 1983 af den dygtige orgelbygger Car-sten Lund, der, noget usædvanligt, fik frie hænder af kir-kens menighedsråd til at udtrykke sig i en klar kunstnerisk og håndværksmæssig vision. Det kom der et instrument ud af, som måske deler vandene blandt organister, men som blandt tilhængere regnes for noget af det ypperligste inden for orgelverdenen.

Og alle er i hvert fald enige om, at kedeligt er det ikke! Orglet har 25 stemmer fordelt på tre manualer og pedal-klaviatur. Det er uligesvævende tempereret à la 1750 og intoneret således, at hver stemme har en stærk karakter og levende personlighed. Orglet, der til dagligt ledsager kirkens mange gudstje-nester og kirkelige handlinger, kan også opleves helt i centrum ved de mange årlige koncerter og til mere utra-ditionelle events, som f.eks. når orglet i alle sine effekters herlighed foldes ud som ledsagelse til stumfilm på det store lærred eller til »Ondt Orgel« til Halloween.

Orglet

7

Würtzens klokker Siden 1958 har de nuværende klokker lydt ud over Nørrebro, til glæde og ærgrelse for naboer og kirkegængere. De erstattede den gang »en tålelig malmklokke og en rædsel af en stålklokke«, ifølge daværende sognepræst, Emanuel Würtzen, som var hovedmand bag udskiftningen af klokkerne.

De tre klokker er støbt i England hos firmaet John Taylor & Co. De er stemt i tonerne a, c og d, de tre første toner i hymnen Te Deum Laudamus.

På Stefanskirkens hjemmeside kan man høre et radiocauseri med Würtzen selv, hvor han taler varmt og engageret om den »fornøjelige klok-keringning« de nye klokker kunne frembringe. Han siger med berettiget selvtilfredshed: »Jeg vil i al ubeskedenhed bekendtgøre, at hvad brugen af kirkeklokker angår, så gør vi her i Stefanskirken det rigtige, og vi har også det rigtige at gøre det med. Vi har altså tre klokker – færre bør man ikke have, hvor der er plads til det.« Og det samme kan vi sige i dag.

HøjmesserKlokkernes fornemste opgave er sammenring-ningen ved de kirkelige handlinger. Før højmes-sen ringes der tre gange. Sidste gang, lige inden højmessen skal starte, afsluttes ringningen med bedeslagene, 3 x 3 slag på den største klokke.

Solen op og nedI tillæg til ringningen ved højmesser og andre kirke-lige handlinger ringes der også morgen, middag og aften. Denne tradition stammer fra katolsk tid, da man ringede til de så kaldte tidebønner. Tidebøn-nerne afskaffedes ved reformationen, men ringnin-gen blev beholdt, nu for at angive arbejdsdagens begyndelse og slut. I Stefanskirken ringes der kl. 8 og 18 (i december og januar: kl. 17), samt kl. 12.

Kimer, I klokker!Ved kirkeårets største højtider kimes der. Det vil sige at der slås på klokkerne med hurtige slag af en hammer i stedet for med klokkens egen knebel. Kimningen skal vare mindst en halv time. I Ste-fanskirken kimes mellem ringningerne før højmes-serne til jul, påske, pinse og Kristi Himmelfartsdag, samt om aftenen før disse helligdage, og før første søndag i advent, som er kirkeårets begyndelse.

Andre anledningerI gamle dage blev kirkeklokkerne også brugt til at advare om farer, for eksempel krig eller stormflod. Det er ikke længere lige aktuelt. Derimod kan klok-kerne bruges ved specielle anledninger. Da Mustafa Hsownay blev offer for bandeurolighederne på Nørrebro i 2009, blev der ringet med Stefanskir-kens klokker, da hans ligtog passerede kirken.

Klokkeringning

KontaktKirken ligger Nørrebrogade 191 og er i reglen åben tirsdag-fredag 10-16Kirkekontoret Vedbækgade 12, 1. salMan–fre: 9.00–13.00Tors: også 16.00–18.00

Kordegn: Marie Levy, tlf. 35 86 86 20, mal@km.dkSognepræst: Pernille Østrem, tlf. 3036 0925, poes@km.dkKirketjener: Torben Cronqvist, tlf. 2012 2138, kirketjener@stefanskirken.dkOrganist: Kevin Edelvang, tlf. 5093 5088, edelvang@gmail.com For øvrige ærinder: info@stefanskirken.dk

Sct. Stefans ApotekNørrebrogade 140DK-2200 København NTlf 35 85 50 06Fax 35 85 50 55stefan@apoteket.dkwww.koebenhavnsctstefans.ditapotek.dk

Med

ieTe

amet

T:

71

99 5

5 22

m

edie

team

et.d

k

2200Kultur er Nørrebros kulturelle fyrtårn!Vi er en platform for kreativ udvikling, fysisk udfoldelse samt læring og viden.

Se mere på 2200KULTUR.DK

Hyggelig forretning med et stort udvalg af økologiske og biodynamiske vare.Frugt, grønt, kolonial og mejeriprodukter af bedste kvalitet.

Kig forbi til en forfriskende oplevelse på Husumgade 50

ved Nørrebroparken – på gensyn.

Slaraffenland foren økofreak!

GRØNNE HJØRNE

BISPEBJERG BEGRAVELSESFORRETNING

En smuk afsked er et godt mindeLad os sørge for alt det praktiske uanset om du vælger kirkelig eller borgerlig bisættelse/begravelse.

Vi kommer gerne hjem til dig. Træffes personligt døgnet rundt på 3586 8686

3. generation siden 1935 · Lotte & Lars SøgaardTagensvej 175 · 2400 København NV · mail@begravelse-bisp.dk · www.begravelse-bisp.dk

28371 Bispebjerg kvart annonce.indd 1 26/10/12 10.13

Sankt Stefan kirkens faste blomsterleverandør. Beliggende på Nørrebro i over 18 år.

“Danmarks bedste pølsevogn”Lej din egen

KONTAKT/INFO Pølsemester Jesper Frederiksen

tlf. 2015 1960jesper@harrysplace.dk

Boo k ida g....

“Danmarks bedste pølsevogn”Lej din egen

KONTAKT/INFO Pølsemester Jesper Frederiksen

tlf. 2015 1960jesper@harrysplace.dk

Boo k ida g....

www.vi9.dk

Tlf. 39 20 65 11

Vi afholder Bryllups-, Barnedåbs- og andre private receptioner i hyggelige og private omgivelser, med topvine af egen direkte import. Bespisning m.m. arrangeres efter nærmere aftale.

KUN ET

SMUT FRA

KIRKEN

Bliv fordel+kunde- det kan mærkes

Gør det muligt

Nørrebro AfdelingNørrebrogade 18070 33 33 33nordea.dk

... Nå din målgruppe

MedieTeamet T: 71 99 55 22 medieteamet.dk