Teknologi, kommunikation ogselvbestemmelse- en rapport om implementering af teknologi

til mennesker med handicap

November 2006

Rapporten er udarbejdet af

Videns- og Formidlingsenheden påFrederiksborg AmtsKommunikationscenter

Socialt Udviklingscenter SUS

2

”Vi vandrar i desse labyrintar av einsemd,med venn og fiende kring oss, midt iblant brør,

og leitar med lys og lykte etter ein nøkkel,ein magisk formel som let opp den løynde dør.”

Åse-Marie Nesse,1999Uddrag af digtet Samtale

3

Indholdsfortegnelse

Resumé............................................................................................................................. 5

Indledning ....................................................................................................................... 8

Baggrund og formål........................................................................................................ 9

Kommunikation, handicap og kommunikationsteknologi ....................................... 10

Teknologien der anvendes i dag .................................................................................. 13Generel kommunikationsteknologi......................................................................... 13Kompenserende kommunikationsteknologi ........................................................... 14

Udbyttet af kommunikationsteknologi ....................................................................... 16Brugernes udbytte af anvendelse af kommunikationsteknologi............................. 16Personalets udbytte af anvendelse af kommunikationsteknologi ........................... 17Ledelsens udbytte af anvendelse af kommunikationsteknologi ............................. 17

Implementering af teknologi ....................................................................................... 19Implementering sker ikke på en gang..................................................................... 19

Fase 1 i implementeringsprocessen: Udvælgelse af teknologi................................... 20Kommunikationsudredning .................................................................................... 20Udvælgelse af teknologi ......................................................................................... 20Ansøgning og bevilling .......................................................................................... 22

Fase 2 i implementeringsprocessen: Introduktion til brugen af teknologien............. 23Instruktion til beboere kommer ofte fra personalet ................................................ 24Videndeling mellem fagpersoner............................................................................ 24Beboernes engagement og motivation i introduktionsfasen................................... 25Strukturering af arbejdsprocesser ........................................................................... 26

Fase 3 i implementeringsprocessen: Daglig brug af teknologi.................................. 27Hverdagsintegreret aktivitet: Hvordan anvendes teknologien til daglig? .............. 28Holdninger er en central del af implementeringen ................................................. 29Justeringer............................................................................................................... 30Reparationer og vedligeholdelse ............................................................................ 30Ventetider ved reparationer .................................................................................... 31Flytninger: Når teknologien ikke flytter med ......................................................... 32

Vilkår for implementering af teknologi i bomiljøer .................................................. 34Kulturelle barrierer .................................................................................................... 34

Hvordan kommer de kulturelle barrierer til udtryk? .............................................. 35Hvilke faktorer udpeges som betydningsfulde for kulturen på botilbud? .............. 36Personalekulturens betydning for brugeren............................................................ 37

Strukturelle barrierer ................................................................................................. 37De økonomiske rammer for implementeringsprocessen ........................................ 38Bevillingssystem og lovgivning ............................................................................. 38

4

Barrierer i forhold til ikt-kompetencer....................................................................... 39Kompetencer blandt fagpersoner............................................................................ 39Kompetencer i brugergruppen ................................................................................ 40

Teknologiske barrierer ............................................................................................... 41

Norske erfaringer med implementering af kommunikationsteknologi ................... 43Generelle betragtninger .......................................................................................... 43Norsk implementeringspraksis ............................................................................... 44Perspektivering af norsk praksis............................................................................. 45

Perspektiver og forslag til udvikling af initiativer..................................................... 46Generel politisk opprioritering ............................................................................... 46Indførsel af ikt-fag på seminarerne......................................................................... 46Videndeling og standardisering – en fælles platform............................................. 46Udpegning af ikt-ansvarlige på botilbud ................................................................ 47Metodeudvikling..................................................................................................... 47Netværk af vidensfrivillige – en social opfindelse ................................................. 47Etablering af driftscentre ........................................................................................ 48Udvikling af og forskning i teknologi .................................................................... 48Studier af udenlandsk praksis ................................................................................. 48

Metode og dataindsamling........................................................................................... 50

Beskrivelse af datamaterialet ...................................................................................... 50Rundbordssamtaler ................................................................................................. 50Interviews med brugere og personale..................................................................... 51Telefoninterview med norske fagfolk på teknologiområdet................................... 52Materialets repræsentativitet................................................................................... 52

Litteratur....................................................................................................................... 54

5

ResuméDenne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse af barrierer forimplementering af teknologi til mennesker med kommunikative handicap.

Undersøgelsen er et led i ”Projekt Implementering af teknologi”, der indeholder enrække undersøgelser og udviklingstiltag, som har til formål at bidrage til, at menneskermed kommunikationshandicap i højere grad får mulighed for aktivt at deltage isamfundslivet og bliver selvbestemmende i eget liv via anvendelse af teknologi.

Det samlede projekt - som denne rapport er en del af - vil derfor udvikle og pege påveje, der kan overskride de barrierer, der vanskeliggør udnyttelsen af de teknologiskemuligheder. Brugerindflydelsen i hverdagen skal styrkes for borgere med etkommunikativt handicap, så der åbnes mulighed for stærkere sociale netværk og for atoptimere borgerens kontakt med sin omverden.

Rapportens hovedsigte er at afdække barrierer for implementering og brug afkommunikationsteknologi i relation til og blandt borgere med kommunikative handicap.Undersøgelsen har ligeledes til formål at indsamle viden om hvilke behov ogmuligheder, der er for at udvikle metoder til at overvinde barrierer i forbindelse medimplementeringen af teknologien samt skitsere ønsker for fremtidens ikt-udvikling irelation til borgere med handicap.

HovedkonklusionUndersøgelsens hovedkonklusion er, at der er betydelige barrierer for implementering afteknologi på botilbud, og at der findes meget få og begrænsede eksempler påsucceshistorier, hvor teknologien er ’hverdagsintegreret’. Det skyldes, at arbejdet medat integrere kommunikationsteknologi i brugernes hverdag ikke er kommet langt påbotilbud i Danmark.

Barrierer for implementering af teknologiDer er overordnet fire vilkår, der kommer til udtryk som barrierer for konkreteimplementeringsprocesser, hvor der arbejdes med at gøre kommunikationsteknologi tilen del af brugerens hverdag. Disse fire vilkår kan beskrives som kulturelle, strukturelle,kompetencemæssige og teknologiske barrierer.

Barriererne kommer til udtryk i analysen af, hvordan implementeringsprocessenforløber i tre overordnede faser: en udvælgelsesfase, en introduktionsfase samt en fase,hvor brugen af kommunikationsteknologi er integreret i brugerens hverdag. Iforbindelse med implementeringsprocessen er de oftest nævnte barrierer: Manglendedaglig tid og resurser til anvendelse og opfølgning på kommunikationsteknologien. Derer tilmed en udbredt teknologi-distance blandt personalet på botilbud, hvorfor det erenkelte ildsjæle, der driver arbejdet med implementering af teknologi med brugerne.

Mange oplever en manglende ledelsesmæssig og organisatorisk understøttelse, hvilketmanifesterer sig som en nedprioritering af daglig anvendelse afkommunikationsteknologi generelt og specifikt i forhold til beboernes egenkommunikationsteknologi.

6

Kendskabet til ikt generelt og til kommunikationsteknologi for mennesker medhandicap er kun lidt udbredt blandt personalet. Den teknologi der arbejdes med er typiskteknologi, som andre – fx teknologirådgivere og konsulenter – har introduceret tilbotilbuddet. Personalet savner viden om, hvilke kommunikationsteknologiske løsningerder findes, hvordan de anvendes, samt hvorledes teknologien kan justeres i takt medbrugerens læringsprocesser.

Udbyttet af anvendelsen af teknologiPå trods af disse barrierer for implementering af teknologi har man blandt brugere,personale og ledelse kunnet nævne en række fordele og eksempler på konkret udbytteved brugen at teknologi.

Flere brugere, der anvender fx e-mail programmer og elektroniske kalendere nævner, atde er mindre afhængige af personalet, og at de bedre kan komme i direkte kontakt medandre og selv have overblik over aktiviteter. Personalet oplever blandt andet, at de fåren øget kvalitet i deres tid sammen med brugeren og en bedre forståelse for brugerenskommunikation. Mange har positivt fået udfordret deres opfattelse af brugernes evner.Nogle har oplevet en faglig udvikling i det pædagogiske arbejde ved at arbejde medteknologien. Ledelsen mener, at ved at arbejde med implementering af teknologi bliverbotilbuddet bedre til at imødekomme behov og ønsker hos nye generationer af beboere,der medbringer eller ønsker kommunikationsteknologi.

Undersøgelsen er baseret på kvalitativ dataindsamling i form af interviews med beboerepå botilbud, gruppeinterviews med medarbejdere samt rundbordssamtaler medpædagogiske ledere og andre videnshavere på feltet. Desuden er der gennemført treinterviews med norske eksperter i forhold til implementering af teknologi for menneskermed handicap. Hovedparten af informanterne har en bred berøringsflade og baserersåledes deres udsagn på et stort antal af brugere og støttepersoner. Der findes imidlertidi dag ingen egentlig kvantitativ afdækning af erfaringer med teknologiimplementering.

Anbefalinger til udviklingsinitiativerPå baggrund af undersøgelsen kan der peges på en række forslag til udvikling afinitiativer, der kan bidrage til at overkomme de barrierer, som findes for implementeringaf teknologi. Det påpeges, at der er behov for følgende:

Udviklingsperspektiver i forhold til implementering af teknologi for mennesker med handicap

• Generel politisk opprioritering• Indførsel af ikt-fag på seminarerne• Videndeling og standardisering – en fælles platform• Udpegning af ikt-ansvarlige på botilbud• Metodeudvikling• Netværk af vidensfrivillige• Etablering af driftscentre• Udvikling af og forskning i teknologi• Studier af udenlandsk praksis• Meritgivende videreuddannelse inden for ikt•

7

Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem Videns- og formidlingsenheden(VIFO) på Frederiksborg Amts Kommunikationscenter (FAKC) og SocialtUdviklingscenter SUS.

8

IndledningBorgere med handicap har som alle andre fået nye muligheder for at kommunikere medderes omgivelser. Udviklingen indenfor informations- og kommunikationsteknologi hargjort det muligt at give en stemme til mange af de mennesker, der ikke har et aktivttalesprog. Talemaskiner, mobiltelefoni, digitale billeder og Internet er eksempler påteknologiske landvindinger, der giver mennesker med kommunikationshandicap nyevilkår. Vilkår der øger mennesker med handicaps muligheder for at tilkendegive deresmening, for at skabe og opretholde kontakt, for at indgå i forskellige former for netværksamt for at deltage i uddannelse, i kulturlivet, på arbejdsmarkedet med videre.

Baggrunden for denne undersøgelse er en antagelse om, at mulighederne er der – men atde endnu ikke udnyttes godt nok. Vurderingen er, på baggrund af de foreløbigeundersøgelser, at der i mange bo- og servicetilbud til mennesker med handicap, er enmeget begrænset opmærksomhed mod de teknologiske muligheder. Mange stedermangler personalet tilsyneladende tilstrækkelig viden om de teknologiske mulighedersamt kompetencer til at følge op på brugen af de nye ikt-hjælpemidler. Konsekvensen erofte at:

• eksisterende kommunikationshjælpemidler ikke anskaffes• den teknologi, der anskaffes, i mange tilfælde ikke fungerer• man ikke formår at integrere hjælpemidlerne i brugernes hverdag.

Rapportens fokusDenne rapport beskriver en række af de barrierer for implementering af teknologi, derfindes i relation til mennesker med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser samtkommunikative handicap. Rapportens fokus er på de typer af forhindringer ogmodvindsfaktorer, der vanskeliggør, at teknologi, som kan kompensere for etkommunikationshandicap, bliver en "hverdagsintegreret" del af beboerens dagligekommunikation.

Rapporten præsenterer resultaterne af en undersøgelse, som tager udgangspunkt ierfaringer hos medarbejdere og beboere på botilbud med anvendelsen af teknologi.

Formålet med rapporten er at afdække barriererne og de konkrete vilkår, som er afbetydning for personale, ledere og beboere på botilbud i forhold til at implementereteknologi i hverdagen og dermed understøtte beboerens kommunikation og kompenserefor kommunikative vanskeligheder.

Denne rapport er den første afrapportering i "Projekt Implementering af teknologi irelation til mennesker med handicap". Det er muligt at hente mere information omprojektet på http://www.sus.dk

9

Baggrund og formålVIFO og SUS har udarbejdet denne rapport som et led i "Projekt Implementering afteknologi i relation til mennesker med handicap". Rapporten skal som den førsteafrapportering i projektet bidrage til en analyse af barrierer og pege på udvikling af nyeveje til at overskride de barrierer, der vanskeliggør udnyttelsen af de teknologiskemuligheder for mennesker med handicap.

Det samlede projekts overordnede målsætning er at bidrage til at fremme aktivdeltagelse, selvbestemmelse og brugerindflydelsen i hverdagen for borgere med etkommunikativt handicap samt åbne mulighed for stærkere sociale netværk og øgetdeltagelse i samfundslivet. Projektet indeholder derfor undersøgelser og udvikling afmetoder og tiltag, der fremmer implementering og udnyttelse af teknologi, som kanunderstøtte og optimere handicappede menneskers selvbestemmelse og kontakt medomverdenen. Målet er at skabe lige muligheder for, at mennesker med kommunikativehandicap aktivt kan deltage i kommunikation, i uddannelses- og fritidsaktiviteter samt isamfundets øvrige kulturelle tilbud.

Hovedelementer i Projekt implementering af teknologi

Det samlede projekt involverer derfor deltagelse fra forskellige sektorer i samfundet -forskningsmiljøer, uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og den frivillige sektor.Projektet er støttet med midler fra Socialministeriet og Jaschafonden.

Samarbejdspartnerne i projektet er - foruden VIFO på FAKC og SUS - De SamvirkendeInvalideorganisationer, Alexandra Instituttet a/s, IT-Universitetet samt KøbenhavnsAmt.

Projektet omfatter i korte træk følgende hovedelementer:� Afdække barrierer og måder til at overvinde vanskeligheder ved implementering af ny

kommunikationsteknologi i relation til og blandt borgere med kommunikative handicap� Opstille modeller for, hvordan teknologi kan introduceres og integreres som en naturlig del

af brugernes hverdag og medarbejdernes praksis� Skabe kontakt til det frivillige arbejde, fx i form af at unge ikt studerende med interesse for

frivilligt socialt arbejde danner et korps, der kan yde støtte vedrørende tekniske problemerhos brugere i deres bolig

� Afdække nye muligheder for at tage teknologi i brug med henblik på at øge og forbedrehandicappede menneskers deltagelse i det civile samfund - i uddannelsessammenhænge, ikulturaktiviteter, i interessefællesskaber.

� Udarbejde modeller for, hvorledes brugere, forskningsmiljøer og erhvervsliv sammen kanfinde frem til, designe og afprøve nye teknologiske hjælpemidler af kommunikativ art

� Etablere et forum for erfaringsudveksling, inspiration og idé-generering i relation tilhandicap og teknologi - med deltagelse af alle relevante aktører

� Afdække behov og ønsker hos brugere, medarbejdere og pårørende med henblik på atetablere et samarbejde med myndigheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samtprivate virksomheder

� Etablere en platform for et tværnationalt udviklingssamarbejde i EU-regi, herunderformulere ansøgning om økonomisk støtte samt danne et partnerskabsnetværk mellemforskellige sektorer og nationer inden for EU.

10

Kommunikation, handicap ogkommunikationsteknologi

Hvad er kommunikation?Udtrykket kommunikation anvendes i dag først og fremmest til at beskrive, hvordanmennesker delagtiggør hinanden i deres tanker, følelser, oplevelser og erfaringer.Forudsætningen er, at der findes en afsender, en modtager og etkommunikationsmiddel.

Kommunikation henviser til en gensidig informationsudveksling mellem to eller flereparter uafhængigt af informationsudvekslingens form – det vil sige ominformationsudvekslingen sker ved hjælp af lyde, mimik, tegn eller tale.Kommunikation indebærer dermed en relation (VIFO, 2006). Udgangspunktet er, at allemennesker kommunikerer – blot på forskellig vis og ud fra forskellige forudsætninger –og alle har behov for at kommunikere.

Jönsson (1999), der forsker i kommunikation og teknologi i relation til mennesker medhandicap, pointerer, at vi som mennesker har ”(…) behov for et sprog for at kunnekommunikere med hinanden. Uden et anvendeligt sprog er mennesket fratagetmuligheden for at være det sociale væsen, det faktisk er.”

Kommunikationen er i denne forstand et grundlæggende vilkår for livskvalitet - formuligheden for at udvikle sig, skabe relationer til andre, ytre ønsker og behov – kortsagt er muligheden for at kommunikere et grundvilkår for at kunne være medforfatter ieget liv.

Opfattelsen af hvad kommunikation egentlig er og betyder for den enkelte, er afgørendefor al kommunikationsudvikling og for forståelsen af mulighederne i at implementereteknologi, der understøtter kommunikationen.

Hvad er et kommunikationshandicap?Undersøgelsen, der ligger til grund for denne rapport, har fokus på mennesker medkommunikationshandicap som følge af udviklingshæmning eller fysiskefunktionsnedsættelser. Der er tale om en heterogen gruppe: Nogle har et godt verbaltsprog, men har kognitivt vanskeligt ved at udtrykke mening eller sammenhæng, ognogle er kontaktsvage med hensyn til socialt samspil. Nogle har således problemer medat få talen frem, andre med at opfatte den eller dechifrere den, andre med mulighedenfor socialt samspil og atter andre igen har problemer med skriftsproget på alle frontereller blot med et enkelt element - såsom læsning eller stavning. Samlet kan vi sige, at dealle har et kommunikationshandicap,

At have et kommunikationshandicap indebærer, at der eksisterer barrierer iomgivelserne. Med andre ord bliver personen først handicappet i de situationer, hvorbarriererne manifesterer sig. Det betyder også, at handicapbegrebet er situationelt (DetCentrale Handicapråd, 2006). En kommunikativ funktionsnedsættelse betyder ikke, at

11

man er kommunikationshandicappet i alle livets sfærer. Men hvis det kommunikativehjælpemiddel - fx en bestemt teknologi - ikke tilbydes eller anvendes, kan det betyde, atden person der godt kunne kompenseres, bliver handicappet i forhold tilkommunikationen med andre.

Dette relationelle begreb om kommunikationshandicap kan enkelt illustreres således:

Begrebet er nyttigt i forhold til at kaste lys på barriererne i beboernes omgivelser, somhar betydning for, hvorvidt deres funktionsnedsættelse medfører et kommunikativthandicap. Med andre ord sætter denne begrebsliggørelse fokus på, hvordan derfremadrettet kan kompenseres dels for at reducere konsekvensen af enfunktionsnedsættelse og dels for at fjerne og mindske de barrierer i omgivelserne, derkan være ’handicappende’.1 Omgivelserne kan være fysiske, tekniske, kulturelle,holdningsmæssige, sociale m.v.

I analysen af datamaterialet har vi med denne relationelle tilgang til begrebetkommunikation og kommunikationshandicap identificeret fire vilkår forimplementering af teknologi, som i praksis manifesterer sig som barrierer for at gøreteknologien til en hverdagsintegreret del af beboernes kommunikation.

Hvad er kommunikationsteknologi?Udviklingen af kommunikationsteknologi generelt såvel som udviklingen inden forkompenserende teknologi har gennem de sidste 20 år været enorm. I Danmark er derimidlertid stadig kun få af de teknologiske muligheder, der findes på markedet, som rentfaktisk anvendes i det pædagogiske arbejde med mennesker med kommunikativehandicap.

I denne rapport benyttes ”ikt” som forkortelse for kommunikationsteknologi i stedet forden traditionelt anvendte forkortelse ”it”. Ikt står for Informations og KommunikationsTeknologi. Ved at anvende benævnelsen ikt, frem for it, understreges det faktum, atinformationsteknologi i dag har en væsentlig betydning i forhold til kommunikation.

Ikt kan bruges til at give mennesker med fx begrænset ekspressivt sprog bedreforudsætninger for at kommunikere og tolke signaler. Det kan også forbedre personensmuligheder for selv at bestemme forskellige forhold i dagligdagen.Kommunikationsteknologien skaber ikke kommunikationen, den understøtter ogforstærker den (Perlt et al., 2006). Det centrale i kommunikation er således en

1 FN’s Standardregler om Lige Muligheder for Mennesker med Handicap, som Danmark har tiltrådt i1993, har også denne relationelle forståelse af begrebet: ”Betegnelsen ”funktionsnedsættelse” dækker etstort antal forskellige funktionsmæssige begrænsninger (…). Mennesker kan have en funktionsnedsættelsepå grund af en fysisk, intellektuel eller sansemæssig funktionshæmning, en medicinsk betinget tilstandeller en sindslidelse (…).Betegnelsen ”handicap” betyder tab eller begrænsning af mulighederne for atdeltage i samfundslivet på lige fod med andre. Den beskriver relationen mellem et menneske medfunktionsnedsættelse og dets omgivelser”, (De Forenede Nationer, 1994).

Fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse der indebærer kommunikative vanskeligheder+ barrierer i omgivelserne = kommunikationshandicap

12

udveksling af informationer mellem de mennesker, der interagerer, fx beboere ogpersonale på botilbud.

Pc’en er i dag det kommunikationsteknologiske værktøj, der muliggør mestkompensation for den største gruppe af mennesker. Selv om pc i dag må opfattes som etalmindeligt forekommende forbrugsgode i det meste af den vestlige verden, er der kunet fåtal af mennesker med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser, der haradgang til denne teknologi. For den begrænsede gruppe af mennesker medfunktionsnedsættelser, der har adgang til pc som et kompenserende hjælpemiddel,gælder det – hvad enten de anvender almindelige eller særlige programmer – atteknologien kan være meget vanskelig at benytte uden støtte fra andre. Det er sjældentat fx mennesker med udviklingshæmning og kommunikationsvanskeligheder selv kansikre, at teknologien fungerer. Omgivelserne er derfor af stor betydning forimplementeringen af denne teknologi. Det er typisk personer i brugernes omgivelser,der skal sikre, at implementeringsprocessen sættes i gang med afsæt i både brugernes ogderes egne resurser og kompetencer (VIFO, 2006).

13

Teknologien der anvendes i dagI dette afsnit vil det kort blive beskrevet, hvilken kommunikationsteknologiinformanterne2 bag forundersøgelsen har erfaringer med at anvende i arbejdet med ogomkring mennesker med kommunikationshandicap.Der vil i denne sammenhæng blive skelnet mellem generel kommunikationsteknologi,der dækker over den teknologi, der må opfattes som almindelig at anvende i samfundetsom helhed, og kompenserende teknologi der er teknologi målrettet mennesker medfysiske og eller psykiske funktionsnedsættelser samt kommunikationshandicap.

Det er vigtigt at understrege, at de beskrevne teknologier ikke er teknologier, deralmindeligvis anvendes i det pædagogiske arbejde på botilbuddene. Som der redegøresfor i afsnittet ”Beskrivelse af baggrundsmateriale” er informanterne udpeget som følgeaf deres særlige viden og erfaringer på området. Der er markante forskelle i de danskebotilbud, med hensyn til i hvilken grad kommunikationsteknologi anvendes.

Opfattelsen blandt en stor del af interviewpersonerne er, at den pædagogiske verden harværet meget sen til at anvende og inddrage kommunikationsteknologi – både genereltog i relation til beboerne. Der findes således stadig botilbud, hvor personalet ikke har ene-mail-adresse. Teknologierne, der beskrives, er eksempler på de teknologier, sominformanterne har konkret viden om og erfaringer med.

Generel kommunikationsteknologiPersonalet anvender forskellige former for generel kommunikationsteknologi i forholdtil de opgaver, der har en administrativ karakter så som at skrive oplysninger ombeboeres forhold i et elektronisk kardex. Der anvendes almindelig pc og pc-programmersom tekstbehandling og e-mail. Derudover har flere af informanterne kendskab til oggode erfaringer med forskellige kardex-systemer til indsamling af beboerdata. Særligtfremhæves et enkelt system ”Bostedsystemet”.

Også i brugergruppen har et stigende antal fået adgang til den generellekommunikationsteknologi, som de i mange tilfælde har haft med sig hjemmefra.Brugere anvender således pc, scanner, mobiltelefoner og digitale kameraer.

2 Informaterne er en samlet betegnelse for de personer, der har bidraget med erfaringer til undersøgelsen:Beboere og personale på botilbud der er blevet interviewet samt fagfolk og pædagogiske ledere, der hardeltaget i rundbordssamtaler.

14

Eksempler på specifik anvendelse af generel kommunikationsteknologi

Kompenserende værktøjer til den generelle teknologiKompenserende værktøjer muliggør det, mennesket med handicap ellers ikke vil kunnegøre. Kompensationen er ikke kun i forhold til kommunikationen, men også i forhold tilat anvende kommunikationsteknologien for derigennem at kommunikere. Ofteforudsætter adgangen til almindelige softwareprogrammer forskellige tilpassedeløsninger.

Eksempler på kompenserende værktøjer der anvendes

De oven for nævnte kompenserende teknologier skal sætte brugeren i stand til at betjeneog anvende teknologien, hvilket de ellers ikke eller vanskeligt vil kunne. Der er her taleom kompenserende værktøjer, der anvendes af mennesker med fysiske og/eller psykiskehandicap til at betjene teknologisk udstyr.

Kompenserende kommunikationsteknologiForuden erfaringer med anvendelse af generel kommunikationsteknologi harinformanterne praktiske erfaringer med forskellige former for særlige kompenserendekommunikationsteknologier. I boksen neden for er oplistet teknologier målrettet brugeremed fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og kommunikationshandicap, deranvendes i dag.

Generel kommunikationsteknologi anvendes til følgende:• Brug af Internettets søgemaskiner• Standard e-mail programmer• Skype• Messenger• Internetbaserede spil som fx Counter Strike• Tekstbehandling• SMS

Kompenserende værktøjer til den generelle kommunikationsteknologi:• Touch-skærm eller andre særlige pegeredskaber• Enkel kontakter• Oplæsningsprogrammer• Skriveprogrammer med blandt andet ordforslag og lydlig støtte.

15

Anvendelsen af den kompenserende kommunikationsteknologi er begrænset, og defleste eksempler er baseret på enkeltstående eller få erfaringer. I de konkrete tilfælde erdet samtidig svært at vurdere, om en egentlig implementering har fundet sted; det vilsige, om kommunikationsteknologien er blevet en integreret del af brugerenskommunikation. Vurderingen er, at brugen af de nævne teknologier i mange tilfælde eren aktivitet indskrevet i brugerens dagsprogram. I Danmark er der endnu kun ganske få,der anvender kommunikationsteknologi i deres daglige kommunikation. De færreste harfor eksempel en fast monteret talemaskine på deres kørestol, hvilket er langt mereudbredt i for eksempel Norge.

Kompenserende kommunikationsteknologi der anvendes• Herbor-e-mail-system• Ican• Talemaskiner• Digitale fotoalbums – eksempelvis med brug af programmerne Mediamixer eller

Communicator• Tegn-til-tale-symboler på pc[0]• Samtal - kommunikationsprogram• Bliss-tegn-system til PC• Speaking Dynamically – symboler med højtlæsningssystem til pc1

• Boardmaker – fremstilling• Læse- og skriveprogrammer• PDA – til hukommelses og talestøtte

16

Udbyttet af kommunikationsteknologiUdbyttet af anvendelsen af kommunikationsteknologi er af stor betydning formotivationen og viljen til at arbejde videre med dette område på botilbuddene. Der erimidlertid stor forskel på, hvilke resultater man opnår på det enkelte botilbud og medden enkelte bruger, når man forsøger at implementere kommunikationsteknologi.Resultaterne skal ses i sammenhæng med vilkårene for implementeringsprocessen,såvel som den måde processen forløber på.

Fælles for de konkrete resultater for brugeren er, at de ofte er få og meget lang tidundervejs. Det betyder, at det kræver faglig indsigt og systematiske observationer atidentificere og beskrive resultaterne samt videreudvikle det udbytte, brugeren kan have.Ikke desto mindre har resultaterne stor betydning for den enkelte bruger afkommunikationsteknologi; selv om det ikke virker af meget, at en bruger udelukkendekan anvende sit kommunikationshjælpemiddel til at sige ja eller nej, så er dennebegrænsede kommunikation afgørende for, hvorvidt han eller hun får mulighed forindflydelse på sit eget liv. På den måde kan selv små midler og enkle metoder have storeffekt for den enkeltes selvbestemmelse.

Eksempel på en beboers udbytte af at anvende teknologi

I det følgende præsenteres de overordnede former for udbytte, som informanterne kanpege på som positive effekter i forbindelse med arbejdet medkommunikationsteknologi. Fokus er på tre niveauer: Bruger-, personale ogledelsesniveau.

Brugernes udbytte af anvendelse af kommunikationsteknologiAnvendelse af kommunikationsteknologi har, ifølge informanterne, haft følgendebetydning for brugerne:

• Brugerne har fået øget mulighed for aktiv deltagelse i eget liv.• Brugerne har fået øget indflydelse på beslutningsprocesser vedrørende dem selv.• Brugerne kan udtrykke sig mere detaljeret.• Brugerne er mindre afhængige af personalet til at tolke og formidle deres

kommunikation – hvilket bl.a. giver brugeren mulighed for at stå i direktekontakt med andre.

En kvindelig beboer har celebral parese, og er som følge kørestolsbruger. For nogle få månedersiden flyttede hun fra Jylland til et boligtilbud på Vestsjælland. På det udslusningstilbud hun komfra, havde hun fået præsenteret forskelligt kommunikationsteknologi – herunder Herbor-systemet,Messenger og Skype - der blandt andet gav hende mulighed for at stå i kontakt med hendes familie iNorge.

Da hun flyttede til Sjælland blev teknologien nu også brugt til at fastholde kontakten med allevennerne, hun havde efterladt i Jylland. Den digitale kommunikation betyder, at hun kan fastholdekontakten og bevare sit sociale netværk af venner og familie, på trods af de fysiske afstande mellemhende og dem hun kommunikerer med og på trods af hendes kommunikationsvanskeligheder somfølge af hendes handicap.

17

• Brugere, der anvender elektroniske kalendere som hukommelsesstøtte, er mindreafhængige af personalet til at få overblik over kommende begivenheder.

For brugere, der anvender Internettet, gælder:• Brugerne har fået øget mulighed for at skabe sociale netværk (uden for

botilbuddet).• Brugerne har fået øget mulighed for at fastholde sociale netværk (uden for

botilbuddet).• Brugerne har mulighed for at indgå i en social kontekst, hvor

funktionsnedsættelsen kan tilsidesættes; det er irrelevant om en spiller i etvirtuelt spil som ”Counter Strike” er kørestolsbruger.

• Brugerne har fået lettere adgang til informationer vedrørende interesseområder• Brugerne har fået lettere adgang til samfundets servicetilbud; fx indkøb og

levering af forskellige produkter.

Personalets udbytte af anvendelse af kommunikationsteknologiAnvendelse af kommunikationsteknologi har, ifølge informanterne, haft følgendebetydning for det pædagogiske personale:

• Personalet oplever en øget kvalitet i deres tid sammen med brugeren.• Personalet har fået en bedre forståelse for brugerens kommunikation.• Personalet har fået udfordret deres opfattelse af brugerne.• Personalet oplever øget faglig udvikling i det pædagogiske arbejde.• Personalet har oplevet en generel opkvalificering af teknologiske kompetencer.• Personalet har via kommunikationsteknologien fået et ergoterapeutisk redskab i

forhold til kognitiv og motorisk stimulering af brugeren.

I forbindelse med anvendelse af almindelig kommunikationsteknologi til løsning afadministrative opgaver har personalet oplevet:

• At kardexsystemer – som fx ”Bostedsystemet” - har medført en øget tidsmæssigeffektivisering af arbejdsprocesser.

• At kardexsystemer har skabt øget overblik og vidensdeling i personalegruppenmed hensyn til pædagogisk strategi og beslutninger omkring den enkelte bruger.

• Anvendelsen af kommunikationsteknologi i det administrative arbejde harforbedret de kompetencemæssige vilkår i forhold til at anvende it, hvilket harhaft en positiv afsmittende virkning i forhold til også at tage kompenserendeteknologi i anvendelse.

• Anvendelsen af kommunikationsteknologi – herunder åbne kardexsystemer - harlettet samarbejdet med pårørende.

Ledelsens udbytte af anvendelse af kommunikationsteknologiGenerelt tager ledelsen på botilbud kun begrænset del i det praktiske arbejde medkommunikationsteknologi i forhold til brugerne. Resultaterne der beskrives på

18

ledelsesniveau, er derfor primært af administrativ og strategisk karakter. Kort kannævnes følgende resultater på ledelsesniveau.

I forhold til anvendelse af almindelige administrative kommunikationshjælpemidlergælder, at:

• Ledelsen har fået et øget administrativt overblik over personaletsarbejdsopgaver.

• Ledelsen har fået tidsmæssigt effektiviseret pædagogiske arbejdsprocesser.

På det strategiske niveau, der særligt vedkommer arbejdet med kompenserendeteknologi, har ledelsen opnået følgende væsentlige resultater:

• En øget mulighed for at imødekomme en efterspørgsel efter adgang tilkommunikationsteknologi, som kommer fra fx pårørende til især unge i bo- ogdagtilbud.

• En oplevelse af at repræsentere en institution der følger med i den teknologiskeudvikling, og som er en del af samfundet som helhed.

• En oplevelse af at være godt rustet til at efterkomme lovmæssige krav ombrugerinddragelse og kompensation.

19

Implementering af teknologiI dette afsnit vil den praktiske proces med implementering af kommunikationsteknologiblive beskrevet ud fra de erfaringer og den viden, der er indsamlet gennem interview ogrundbordssamtaler. De centrale spørgsmål i forhold til implementeringsprocessen er:Hvordan starter et teknologiprojekt op, hvem involveres, og hvordan påvirkerteknologien øvrige arbejdsprocesser? Hvordan kommer vilkårene forteknologiimplementeringen til udtryk i hverdagen, og hvilke vanskeligheder såvel somgode erfaringer løber personalet på i processen?

Implementering sker ikke på en gangImplementering af kommunikationsteknologi er oftest en langstrakt proces. Overordnetkan man opdele processen i følgende tre faser:

Implementeringsprocessens tre faser

De tre faser kan forløbe meget forskelligt, og der kan være store variationer hvad angårtidsperspektivet i dem. Den enkelte fase kan således vare alt fra få timer til fleremåneder, ligesom der kan være meget stor forskel på, hvor lang tid der går fra en fase erafsluttet til en ny går i gang.

Der kan også være variationer med hensyn til, hvilke elementer der ligger i hvilke faser.I de tilfælde hvor den samlede teknologiimplementeringsproces sker med støtte fra fx etKommunikationscenter, der har mulighed for at udlåne et teknologisk hjælpemiddel i enafprøvningsperiode, vil ansøgning og bevilling af hjælpemidlet fx typisk først ske i fase2 eller 3, fordi der lægges resurser i at gennemføre en grundig afprøvning, før enendelig ansøgning om bevilling iværksættes.

De forskellige faser vil ofte lappe ind over hinanden. Afhængigt af hvor meget tid derbliver anvendt på hver fase, kan der tilpasses et niveau for, hvor dybt man arbejder medde enkelte elementer i hver fase.

Det er først, når alle tre faser er fuldendt, og brugerens anvendelse er enhverdagsintegreret del af hans/hendes kommunikation, at en egentlig implementeringhar fundet sted. Med andre ord er implementeringen først gennemført, når anvendelsenaf teknologien finder sted, der hvor brugerens behov for at kommunikere viser sig.

1: Udvælgelsesfase

Udvælgelsen dækker overfølgende elementer:

- Kommunikationsudredning- Udvælgelse af teknologi- Ansøgning og bevilling

2: Introduktionsfase

Introduktionen dækker overfølgende elementer:

- Instruktion- Videndeling mellem brugerog personale- Strukturering afarbejdsprocesser

3: Daglig brug

Daglig brug dækker overfølgende elementer:

- Hverdagsintegreret aktivitet- Justeringer og reparationer- Flytninger

20

Implementeringen er dermed ikke tilvejebragt ved at teknologianvendelsen blot erindskrevet i fx en aktivitetsplan.

Fase 1 i implementeringsprocessen: Udvælgelse af teknologi

Udvælgelsesfasen omfatter det at udrede brugerens forudsætninger og behov samt atudvælge den konkrete teknologi til brugeren. I mange tilfælde omfatterudvælgelsesfasen også ansøgning om og bevilling af hjælpemidlet.

KommunikationsudredningSelv om man må opfatte en systematisk kommunikationsudredning som enforudsætning for at kunne udvælge et kommunikationshjælpemiddel målrettet brugerensbehov, foretages der i praksis langt fra altid en sådan.

Med kommunikationsudredning henvises til en talepædagogisk vurdering af beboerenskommunikative forudsætninger. Der gives en vurdering af, på hvilket niveau beboerenbefinder sig kommunikativt, og hvor det derfor er nødvendigt at starte processen. Iudredningen udpeges også en række forudsætninger, der skal være til stede, for at enbeboer kan tage en teknologi i anvendelse – herunder en afgrænsning af støttebehov.

Foruden en kommunikationsudredning vil det i mange tilfælde være nødvendigt atgennemføre supplerende udredninger knyttet til brugerens specifikkefunktionsnedsættelse. Konkret kan der fx være tale om en ergoterapeutisk udredning,der belyser brugerens fysiologiske forudsætninger og behov eller måske ensynsudredning, der belyser hvilke synsmæssige forudsætninger brugeren har for atorientere sig i hjælpemidlet.

Anvendelsen af udredninger var generelt meget begrænset i informantgruppen. Ogsåkommunikationsudredninger af beboeren fandt kun sted i begrænset omfang forud forudvælgelse af teknologien. Erfaringen er, at der ofte er væsentligt større fokus på, hvadteknologien kan, frem for hvilket støttebehov og udviklingsmuligheder den enkelte har.Dette fremgik af både medarbejderinterview på botilbud, hvor der blev spurgt ind til denkonkrete praksis og af rundbordssamtalerne, hvor videnshavere og pædagogiske lederedrøftede emnet.

Udvælgelse af teknologiPå botilbuddene vægtes udvælgelsen af teknologi i forskellig grad. Nogle finderudvælgelsesfasen afgørende for det samlede implementeringsforløb og laderudvælgelsen omfatte en mere dybdegående afsøgning af muligheder. Herunder foregåren afprøvning af et potentielt kommunikationsværktøj, der muligvis peger i retning afen ny udvælgelse.

21

Eksempel: Implementeringsmodellen ”Fælles problemløsning”3

På det botilbud, hvor modellen ”Fælles problemløsning” anvendes, har man ansat”teknologi-eksperter” internt i organisationen, der strukturerede det samlede forløb.Erfaringerne var gode; de første to faser af implementering forløb godt. Den tredje fase– den daglige brug af teknologien – var imidlertid sårbar i forbindelse med skift ipersonalegruppen, sygdom, personale- og beboerferier etc.

På hovedparten af de øvrige botilbud, som var repræsenteret blandt informanterne, varudvælgelsen væsentligt mindre struktureret. Personalet havde som udgangspunktlokaliseret et behov, som de ikke på forhånd kendte en teknologi, der kunne dække. Forat identificere en teknologi forhørte de sig blandt kollegaer, "google'de" sig frem påinternettet eller kontaktede eksterne teknologirådgivere. Disse botilbud havde somudgangspunkt ikke ”teknologi-eksperter” internt i organisationen. I de fleste tilfældeskete den efterfølgende udvælgelse på baggrund af de behov personalet – evt. sammenmed brugeren – havde lokaliseret. Pårørende, dagtilbud etc. blev ikke eller kun ibegrænset omfang inddraget i processen.

De botilbud, der havde erfaringer med at anvende teknologi, havde umiddelbart en klartilbøjelighed til at tilpasse beboerens behov til den teknologi, der allerede var på stedet,hvilket forklarer en begrænset indsats i forhold til kommunikationsudredning ogudvælgelsesarbejde. En beboer beskriver det således: 3 Se modellen beskrevet udførligt i ”Fælles problemløsning – en metode til implementering akommunikationshjælpemidler” (Björk-Åkesson et al., 2004).

Et botilbud anvender modellen Fælles problemløsning til implementering af teknologiPå et botilbud anvender man den svenske model ”Fælles problemløsning”, hvor man sammen medaktører fra de sociale sammenhænge brugeren indgår i, såvel som med brugeren selv, afdækkerbehov og forudsætninger. På botilbuddet er vurderingen, at en grundig udvælgelsesproces erforudsætningen for, at de øvrige faser vil forløbe tilfredsstillende.

Fælles problemløsning har to faser og er opdelt i seks trin:

KortlægningsfaseTrin 1: Overblik – brugere og nærmiljø danner overblik og analyserer resurser og begrænsningerhos brugerenTrin 2: Problem – brugere og nærmiljø beskriver konkrete forhindringer og problemer omkringmuligheder for at kommunikereTrin 3: Forklaringer – årsager til problemerne for brugerens kommunikation ogdeltagelsesmuligheder kortlægges og beskrives, fx i forhold til omgivelserne, hjælpemidlet ogbrugeren selv.

TiltagsfaseTrin 4: Mål – konkrete mål for deltagelse og aktivitet beskrives og prioriteres på baggrund af debeskrevne problemer og forklaringer på demTrin 5: Tiltag – Udformning og gennemførelse af tiltag for at opnå målene fx i forhold til brugeren,dennes samspil med andre og brugerens fysiske/sociale miljø. Her fremgår, hvem der har ansvar fortiltag, hvornår, hvor og hvordan de skal gennemføres.Trin 6: Evaluering – Tiltagene evalueres, og det vurderes om problemerne er løst, hvilket kan føretil en revideret tiltagsplan. Evalueringsmetoden GAS (Goal Attainment Scaling) kan anvendes til atundersøge virkningen af tiltag – især i forhold til mennesker med svære kommunikationshandicap.

22

”Det [Herbor] blev ikke udvalgt specielt til mig. Jeg hoppede bare på". (Citat frabruger).

Risikoen for at implementeringen ikke lykkes vil altid være større i tilfælde, hvor denvalgte teknologi ikke tager udgangspunkt i brugerens personlige behov. En informantbeskriver problematikken således:

Det er vigtig at tage udgangspunkt i brugeren, når man finder teknologien, og ikketilpasse brugeren til teknologien. (Citat fra ikt-konsulent)

Ved gennemførslen af interviews på botilbuddene fremgik det i flere tilfælde, at det erden teknologi, der på det pågældende tidspunkt er til stede (og er kendskab til), somsætter rammerne for, hvem der kan få adgang til den. Således er udgangspunktet oftest,at er der teknologi eller kendskab til en teknologi, så kan man se, om der er beboere, derkunne have glæde af den.

Ansøgning og bevillingNogle botilbud har ikke mulighed for eller kender ikke til muligheden for at lånekommunikationsudstyr i en afprøvningsperiode. For disse botilbud kan det værenødvendigt at ansøge om at få et hjælpemiddel bevilget allerede i den første fase af enimplementeringsproces for overhovedet at komme i gang med at arbejde med teknologi.Andre, der har mulighed for at låne udstyr, vælger også at ansøge om udstyret i førstefase af implementeringsprocessen. Dette sker ofte ud fra en forventning om, atansøgningen er lang tid undervejs, inden hjælpemidlet bevilges.

Ansøgning om bevilling af hjælpemidler tidligt i en implementeringsproces kanimidlertid være problematisk på flere måder. For det første kan det være vanskeligt foransøgeren at dokumentere behovet for (og virkningen af) etkommunikationsteknologisk hjælpemiddel i ansøgningen. En pædagog fra et botilbudsiger således:

”Man skal dokumentere, hvilket problem der er, før en beboer kan få noget bevilget.Problemet er, at man ikke ved, om det virker, før det er afprøvet.”

Risikoen for at implementeringen ikke lykkes er desuden større, når man ikke har nogenpraktiske erfaringer med, på hvilken måde brugeren kan anvende teknologien. Desudener implementeringen afhængig af en struktur, en organisering og en personkreds, der er istand til at bakke op om processen.. Konsekvensen risikerer at være, at der bevilges dyrtudstyr, der aldrig kan tages i anvendelse.

En del informanter har derudover nævnt lange ventetider som en væsentlig risikofaktor iforhold til en vellykket implementeringsproces, fordi brugerens såvel som personaletsbehov og forudsætninger når at ændre sig inden introduktionen af hjælpemidlet.Ventetiderne omfatter dels behandling af ansøgninger om teknologi til brugerne delslevering af bevilget teknologi. Fx nævnes det af en medarbejder, at man i et tilfælde har

23

ventet flere måneder på en pc, der skulle tilpasses en synshandicappet beboer på etbotilbud.

Fase 2 i implementeringsprocessen: Introduktion til brugen afteknologienIntroduktionsfasen i implementeringsprocessen omfatter i denne rapport den del afimplementeringsprocessen, hvor en teknologisk løsning er anskaffet til en bruger, oghvor brugeren har behov for instruktion i anvendelsesmulighederne i hans/hendeskonkrete kommunikationshjælpemiddel. Fase 2 omfatter desuden undervisning afpersonale, pårørende og andre relevante personer omkring brugeren samt enstrukturering af, hvordan arbejdet konkret skal gribes an.

Introduktionsforløbet kan strække sig over en lang periode, idet personalet kan havesvært ved at afsætte den nødvendige tid til at implementere teknologiske løsningersammen med brugeren, således at disse introduceres til brugeren og anvendes som enintegreret del af brugerens hverdag (og personalets arbejdsdag). Det tager simpelthenlang tid at indføre og introducere nye teknologier i den daglige praksis på botilbud.

Instruktion af personale hviler på videnspersoner udefraIntroduktionen til teknologiske løsninger til personalegrupper hviler ofte på en snævergruppe af videnspersoner udefra, mens det er personalegruppen, der har det primæreansvar for den videre implementeringsproces i relation til beboerne.

Introduktionen må for mange pædagogiske ansatte omfatte mere end introduktion tilden konkrete kommunikationsteknologi. Flere understreger vigtigheden af at få en godinstruktion til basale it-løsninger helt fra bunden af. På et botilbud havde helepersonalegruppen et såkaldt "Tænd-sluk" kursus, hvor medarbejdere lærte, hvordan mantænder og slukker for en pc, hvor der var tydelige og billedunderstøttede beskrivelser tilanvendelsen. Som en medarbejder på et botilbud formulerer det:

"Erkendelsen af at nogle var bange for teknologi er godt, for så tager man fat i det. Vitog mere og mere systemet i brug. I starten var det dagbøger, nu bruger vi det til megetmere. Vi spørger også hinanden om det - vi er ikke bange for at snakke med hinandenom det." (Citat fra pædagog på botilbud).

Hvis introduktionen til teknologien udebliver eller er utilstrækkelig, mister personaletevnen og motivationen til at arbejde med at implementere det i hverdagen sammen medbeboerne. En leder fremhæver, at de tekniske barrierer skal overkommes:

"De tekniske barrierer er væsentlige – man gider ikke it, når man ikke kan det. Der skalvære nogle, der er i stand til at introducere det.(Citat fra pædagogisk leder)

Introduktionen til teknologien i forhold til personalet er således en krumtap iimplementeringsprocessen. Uden grundig introduktion risikerer processen at sande til,idet personalet " ikke gider ikt" uden viden om det. Omvendt er der flere gode

24

eksempler på pædagoger, der er gået ind i en proces med at anskaffe og bliveintroduceret for ikt uden forudgående kendskab til det - og med succes. En centralpointe er, at introduktionsfasen i implementeringsprocessen i høj grad afhænger afmedarbejdernes og ledelsens positive indstilling og motivation til at arbejde med ikt.

Instruktion til beboere kommer ofte fra personaletDet er ofte først, når personalet omkring brugerne er instrueret i anvendelsen afteknologien, at beboeren/beboerne selv kommer ind i processen.

I de fleste tilfælde har medarbejderne den største indflydelse på dette forløb. Enpædagog beskriver introduktion af teknologi til beboerne således:

"Vi vælger løsningerne og præsenterer fx billedbøgerne, knapper osv. Vi lader dem oftesidde alene med det, for hvis vi er der, så forstyrrer det opmærksomheden på skærmen."(Citat fra pædagog for bo- og aflastningstilbud for børn og unge med handicap).

Det er ofte en ildsjæl blandt personalet, der har den afgørende betydning i forhold til atigangsætte og motivere i forløbet. På et botilbud for børn og unge med handicap harman eksempelvis denne erfaring med ildsjæle:

"Det vi har oplevet er vigtigt, det er, at der er nogle ildsjæle. Det er vigtigt, at man erstruktureret omkring den tid, man bruger på at introducere hjælpemidlet. Så handlerdet jo også om at give personalet rum til at udføre den opgave. Og så gælder det om atsprede den viden ud, så barnet ikke kun kan kommunikere, når ildsjælen er der".

Et centralt element her er spredning af den viden og erfaring ildsjælen har i forbindelsemed introduktionsfasen. Her skal det øvrige personale have struktureret tid - dvs. tidafsat i fx vagtplaner - til at arbejde med teknologien sammen med brugerne.

Omvendt fremhæves det, at introduktionsfasen (og andre faser iimplementeringsprocessen) ikke bør være afhængig af ildsjælene alene. Ildsjælen kanbrænde ud eller skifte job, og som en beskriver det, så er det afgørende, at anvendelsenaf teknologien integreres ved at blive sat "i drift":

"Ildsjæle er en farlig konstellation. De bærer en hel kultur. Når de stopper, såforsvinder fundamentet. Det er nødvendigt, at arbejdet sættes i drift."

Summa summarum er det vigtigt, at der er medarbejdere og ledelse, der brænder for atarbejde med teknologi, samtidig med at en struktureret tilgang til arbejdet sikrer envidendeling fra de få engagerede ildsjæle til det øvrige personale.

Videndeling mellem fagpersonerDet er helt afgørende for implementeringsprocessen, at der sker en overlevering afviden om brugernes teknologi inden for personalegruppen såvel som i forhold til deeksterne nær- og fagpersoner, der udgør en del af brugerens samlede liv. Dette errelevant i det daglige arbejde med at gøre teknologien til en egentlig implementeret del

25

af brugernes kommunikation i hverdagen. Overlevering af viden er særdeles væsentligt iforbindelse med miljøskifte, hvor en bruger flytter fra et botilbud til et andet. Ofte er deringen systematik for videndeling om brugernes teknologi, eftersom denne viden typisker forankret hos nogle få enkeltpersoner, der er de lokale teknologi-ildsjæle.

I det daglige liv på et botilbud er en intern systematisering af videndeling om dekonkrete teknologier væsentlig, fordi medarbejdere der har central viden skifter job,bliver syge, holde ferier osv. I disse perioder risikerer man, at der opstår "huller", hvoren beboer i en periode ikke kommer videre i forhold til implementeringsprocessen oganvendelsen af sit teknologiske hjælpemiddel. En pædagogisk leder formulerer, hvordande arbejder med videndeling omkring teknologien på botilbuddet:

"Vi bruger det i forskelligt omfang, men alle kan bruge det – også vikarerne. Vi viser denye, hvordan Mediamixer bruges. (…) For personalet er undervisning i Mediamixermeget vigtigt. Jo mere glæde vi har af det, desto nemmere er det. Og supervision fraKommunikationscentret er også rigtig godt. Nogle i huset skal kunne systemet rigtiggodt, selvom alle jo skal have et vist kendskab til det. Der skal være en grundlæggendeviden hos alle, så vi undgår sårbarheden i forhold til opsigelser, ferier, sygdom osv.

Pointen er, at der ofte vil være nogle ildsjæle, jf. afsnittet ovenfor, som har større videnom teknologien end andre, men at alle skal have et vist kendskab til teknologien for atundgå sårbarheden i forhold til fx jobskifte, ferier, sygdom.

Videndeling med eksterne nær- og fagpersoner er ligeledes en forudsætning for enhelhedsorienteret indsats i udviklingen af brugerens kommunikation og dermed enforudsætning for en optimal implementering. Denne videndeling der kræverkommunikation på tværs af brugerens livssfærer (bo-, dagtilbud, familie m.v.) ogfaggrupper er tilsyneladende særlig vanskelig og meget begrænset. Konsekvensen af enmangelfuld videndeling er, at brugerne risikerer at miste deres sprog, når ildsjælenskifter arbejde, når de er i dagtilbuddet, eller måske på besøg hos familien.

Beboernes engagement og motivation i introduktionsfasenBeboernes engagement i introduktionsforløbet har stor betydning forimplementeringsprocessen. Og beboernes medindflydelse på valg af den teknologi deskal anvende kan selvsagt påvirke engagementet i introduktionsforløbet. Jo mindreselvbestemmelse desto større risiko er der for, at vedkommende ikke har engagementettil at anvende teknologien.

Som beskrevet tidligere har beboerne i langt de fleste tilfælde en begrænset indflydelsepå udvælgelsen af teknologien. Alligevel opstår engagementet i introduktionsforløbetofte spontant, når brugeren får lejlighed til at opdage, hvad teknologien kan anvendestil. Allerede i introduktionsfasen er det nogle gange muligt at se de første resultater irelation til brugerens selvbestemmelse via anvendelsen af teknologi, hvilket en pædagogbeskriver således:

"Der er en dreng, der anvendte pc til at se billeder og Pingo. Nu er han helt vild med atkunne sige ja og nej ved hjælp af pc’en. Han vil hele tiden lære noget ved pc’en."

26

(Citat fra pædagog på for bo- og aflastningstilbud for børn og unge med handicap).

Engagementet skabes her i forbindelse med brugen af pc'en, hvor der er en oplevelse afselv at bestemme over ja og nej og styre, hvad der skal ske (på pc'en). Det har affødt enstørre glæde og ønske om at arbejde mere med pc'en hos brugeren. Det illustrererdermed, at interessen og engagementet for at anvende teknologi kan opstå, når man fårlov til i praksis at sidde med det.

Eksemplet ovenfor er væsentligt at fremhæve, idet opfattelsen blandt noglemedarbejdere er, at beboerne på det sted, de arbejder, ikke umiddelbart interesserer sigfor ikt, eftersom de ikke efterspørger det. Som en pædagog udtrykker dette:

"Beboerne har ikke pc, fordi de er hjerneskadede. De formår det ikke, de forstår detikke."

En af lederne på samme botilbud har denne holdning:"Det er ikke et spørgsmål om økonomi. Heller ikke hvis det [en pc] var til fællesstuen.Det handler kun om vilje. Interessen er der ikke fra beboerne, og viljen er der ikke frapersonalet. Vi havde store planer om et it-rum , men så stoppede lederen."

På det konkrete botilbud for hjerneskadede viste det sig ved interview med to beboere,at de begge er pc-brugere - den ene på sit arbejde og den anden havde tidligere haft enpc under et højskoleophold, men havde ikke fået en efter flytningen til botilbuddet.Pointen er, at ledelsen og personalet ikke skaffer eller får overleveret viden omtilflytterens muligheder for at anvende hverdagsteknologi som en pc. Der ertilsyneladende ikke den opfattelse blandt personalet, at beboerne – i det omfang de kanarbejde med pc - bør have adgang til en pc herunder have egen pc.

Strukturering af arbejdsprocesserIntroduktionsfasen kan tidsmæssigt være langstrakt, hvorfor det kræver tålmodighed frapersonalet, ledere m.fl. at holde fokus på læringen i anvendelsen af teknologien, og påmålet om at en bruger skal have understøttet sin kommunikation - og dermed kunne øgeselvbestemmelsen i eget liv. Ofte er resultaterne af brugernes anvendelse af teknologi fåog svære at måle. Flere steder anvendes det elektroniske kardex, Bosteds-systemet (elleren anden elektronisk informationsdatabase) til at beskrive beboernes udvikling ogeventuelle fremskridt i forbindelse med anvendelsen af teknologi.

Alle informanter beskriver, hvordan en tydelig strukturering af arbejdet medteknologien – altså en tidsmæssig prioritering – er nødvendig, men ofte udebliver. Flerenævner samtidig, at det kræver en ledelsesmæssig beslutning og indsats for at sikre dennødvendige prioritering af dette arbejde.

En pædagog formulerer problemstillingen præcist:"Det kræver tålmodighed at vente og se resultaterne, for det tager lang tid blandt andetpga. den manglende daglige tid til det."

27

En pædagog på et andet botilbud for unge med fysisk handicap siger, udspurgt omhvordan ledelsesstøtten er i forhold til ikt?:”I hverdagen skal vi selv finde tiden - den er ikke prioriteret af ledelsen i hverdagen.Spørgsmålet er så: Hvad med "Herbor" og andre it-projekter? Så kommer der andreprojekter i vejen, som vi også skal arbejde med. Jeg forsøger at holde fast i det, der er igang. Og få internetcafe, spille pc osv."

Uden en omstrukturering af de eksisterende arbejdsprocesser må personalet forsøge atbalancere et ønske eller et ledelsesmæssig krav om at anvende ikt i dagligdagen med dedaglige gøremål i relation til fx plejen og så øvrige aktiviteter og projekter, der måttevære. Kun på enkelte botilbud planlægges en decideret strukturering af arbejdet gennemindskrivning af introduktionen til ikt i botilbuddets vagtplaner, således atintroduktionsfasen skemalægges og tidsmæssigt prioriteres i forhold til personaletsandre opgaver.

Fase 3 i implementeringsprocessen: Daglig brug af teknologiDette afsnit belyser den del af implementeringsprocessen, vi betegner som den dagligebrug af teknologi, hvor anvendelsen af teknologi i forbindelse med kommunikation erintegreret i hverdagen.

Som beskrevet i afsnittet om introduktionsfasen i implementeringsprocessen går dertypisk lang tid, før en daglig anvendelse af teknologi finder sted. Der kan således værelang vej til en 'hverdagsintegreret teknologi'. Den daglige brug af teknologi er nårimplementeringen er fuldendt, dvs. når teknologien er integreret i brugerens hverdag ogunderstøtter brugerens kommunikation, når der er behov for det.

Erfaringerne fra undersøgelsen viser, at det er de to forudgående faser - udredningsfasenog introduktionsfasen - der tager længst tid. Med andre ord kan der gå lang tid, før dendaglige brug af ikt er en realitet. På langt de fleste botilbud i undersøgelsen opfattes oghåndteres anvendelsen af teknologien først og fremmest som en skemalagt aktivitet. Deter imidlertid først, når anvendelsen af teknologien på en naturlig måde er en integreretdel af andre aktiviteter, at en implementering har fundet sted.

En pædagog på et bo- og aflastningstilbud beskriver, hvordan indtaling på en BigMackanvendes til at motivere et barn i de ergoterapeutiske øvelser:"For en pige gør vi det til hverdag for hende. Vi kan mærke, at hun gerne vil have, at vitolker hendes reaktion ved aktiviteten. Vi oplever det nogle gange lidt forskelligt. Menhun skal fx også op og stå hver dag. Og så bruger vi BigMack, hvor familien har indtaltderes stemmer. Det er integreret it-brug og ergoterapi. Hun kan jo ligeså godt gøre det,når det er muligt. (Citat fra pædagog på botilbud for børn og unge).

Når først introduktionen til teknologien er gennemført i forhold til bruger og personale,handler det altså om at holde fokus på den kontinuerlige daglige brug af teknologien oggå skridtet videre fra udvikling af idéer og behov over introduktion og til daglig brug.

28

Den daglige brug af teknologien er i høj grad afhængig af personalets oplevelse affælles ejerskab for implementeringsprocessen og dens formål. Ligeledes erimplementeringsprocessen afhængig af, at der sker en regelmæssig brug af teknologien,således at kendskabet til og rutinen i at betjene teknologiens funktionaliteter holdes vedlige.

Hverdagsintegreret aktivitet: Hvordan anvendes teknologien tildaglig?Den daglige brug af teknologi er meget forskelligartet hos de enkelte brugere, da detafhænger af både personens behov, ønsker, motivation, funktionsevne samt af de vilkår,der omgiver hele processen for implementeringen, som er beskrevet i afsnittet omvilkårene for implementering af teknologi.

Nogle bruger teknologien - fx pc'en og internettet - til at chatte, spille spil og surfe med,ligesom alle andre har mulighed for det. Andre anvender den også til at skabe ogvedligeholde sociale relationer med venner og familie - i nogle tilfælde venner fratidligere botilbud, naboer og personale fra botilbud man er fraflyttet. Flere har fortaltom deres brug af e-mail- og kalenderprogrammet Herbor, som hjælper dem til at holdekontakt til venner og familie og holde styr på aftaler og planer.

Fastholdelse af sociale netværk og øget selvstændighedBrugere med et lille eller intet talesprog oplever, at de i hverdagen kan anvendeteknologien - fx pc med tilpassede software og navigering. De kan ytre deres ønsker omleg og mere præcist kommunikere, det der ønskes, i stedet for at pædagogerne skal tolkederes lyde eller tegn. Det formindsker risikoen for, at der - i en travl hverdag - skerforskellige fejlfortolkninger i kommunikationen.

En bruger anvender sin pc på internettet, hvor hun har adgang til Herbor-systemet. Hunfortæller om sin brug af det system: ”Det dækker stort set alle mine behov. Jeg skrivermest, fordi jeg har svært ved at tale nogle gange.”(Citat fra beboer på botilbud)

Denne bruger er spastisk lammet og kørestolsbruger og bor på et botilbud for unge medfysisk handicap. Hun fortæller, at hun bruger softwaren som fx kalendersystem og somdagbog. Kalendersystemet i Herbor anvendes her til at få overblik over dagensaktiviteter, så det er muligt for brugeren selv, at se hvad der skal foregå. Brugerenfortæller hvordan:

”Så kørte vi nogle skemaer, så kunne vi se, hvad vi skulle i dag. Så slap man for atspørge personalet om, hvad man skulle.”

Det letter således hverdagen og giver en øget uafhængighed af personalet, når man somdenne beboer dagligt/ugentligt kan se aktiviteterne og ikke behøver at skulle kontaktepersonale for at få denne viden.

Et væsentligt element - som fremhæves i flere interview - er, at man som bruger med pc(og eventuelt tilpassede softwareprogrammer) har lettere ved at fastholde sociale

29

kontakter og netværk. Det muliggør, at brugerne kan kontakte fx venner og familie, somman ikke kan tale med eller har mulighed for at besøge så ofte, fordi de bor langt væk.

En bruger nævner eksempelvis at hun med sit tilpassede software kan e-maile til vennerpå det botilbud, hun boede på førhen.

Teknologi og pædagogik kan integreresDet har været vanskeligt at finde gode eksempler på, at implementeringsprocessen harindebåret en klar forøget deltagelse i aktiviteter samt en bedre kommunikation medomgivelserne. Nedenstående eksempel illustrerer, at teknologi og pædagogik med storfordel kan forenes.

Eksempel: Når teknologi understøtter kommunikationen og styrker det pædagogfaglige arbejde

Således kan det pædagogiske arbejde integreres med anvendelsen af (beboerens) ikt idagligdagen og have stor betydning for både beboeren og pædagogens arbejde ogresultaterne af det, idet deres interaktion og kommunikation får langt bedre vilkår. Deter i det lys meget perspektivrigt at sammentænke pædagogik og teknologi i forhold tilmennesker med handicap, der intet verbalt sprog har eller som har svært ved at holdefokus og koncentration over længere tid.

Der er således en stor pædagogfaglig nytteværdi i anvendelsen af ikt i dagligdagen, dakommunikationen mellem beboer og personale styrkes og forbedres til gavn for alle.

Holdninger er en central del af implementeringenHoldninger til teknologi forekommer at være et af de mest centrale omdrejningspunkterfor, om teknologien implementeres i dagligdagen. En succesfuld implementeringsproces

En beboer beskriver, hvordan hun bruger Herbor-systemets e-mail- og kalenderprogram til også atskrive en form for dagbog. Hun har fx i perioder, hvor hun måske har haft det svært og væretdeprimeret, nedskrevet sine tanker. Herved er de blevet fastholdt ”sort på hvidt”, således at hun på etsenere tidspunkt har kunnet lade kontaktpædagogen læse om hendes tanker og ikke mindst årsagen tildem, hvilket især har været vanskeligt at erindre for beboeren. Pc’en med softwareprogrammet fårsåledes en særlig funktion i beboerens kommunikation med hendes kontaktpædagog, og hun siger:

”Nogle gange skriver jeg ned, hvad jeg tænker, hvis jeg synes, at det er svært at sige det. Ligesom enslags dagbog”.(Citat fra bruger)

Dette eksempel på anvendelsen af teknologien illustrerer på bedste vis, hvordan beboeren også kanbruge sin pc til at formidle og strukturere følelser og oplevelser, der er svære at udtrykke verbalt pga.den fysiske belastning, det kræver. Eksemplet viser, at beboeren har nemmere ved udtrykke sigskriftligt, ved hjælp af sin pc, om de svære følelser hun kan have.

Beboerens spasticitet påvirker talen, hvorfor denne løsning også er god for kontaktpædagogen påbotilbuddet. Kontaktpædagogen har nu lettere ved at forholde sig til hendes følelser og støttebeboeren.

30

forudsætter en respekt for den enkeltes ret til aktivitet og deltagelse - også ved hjælp afteknologiske hjælpemidler. Det er samtidig betinget af en positiv forventning frapersonalet om, at ”brugeren faktisk kan overraske positivt”, som en pædagog formulererdet.

Problemet er, at ikt ofte ikke opfattes som en del af det pædagogiske arbejde påbotilbud, men som noget der ligger udover de faste arbejdsopgaver i den daglige plejeog pædagogiske arbejde.

Der synes at være en vis teknologi-distance blandt en stor del af personalet på botilbudfor mennesker med handicap. Samtidig kan der være en holdning om, at ikt eroverflødigt for brugerne, da de får den hjælp til at kommunikere, de har behov for frapersonalet. Dette pointeres af en pædagogisk leder, der i en rundbordssamtale siger:

"Mange synes jo ikke, at det er nødvendigt, at brugeren kan ikt - for han har jo enhjælper, der kan tage sig af kommunikationen."

JusteringerDer sker sjældent justeringer i beboernes konkrete ikt-løsninger, når de først har fåetdem. Der kan være tale være om justeringer på to niveauer: Dels er der en manglendeopfølgning og løbende justering af udstyret, som fx kan gå i stykker eller kræveprogramopdatering. Og dels er der en manglende opfølgning og justering i relation tilbrugerens anvendelse af teknologien og brugerens egen læringsproces i relation tilteknologien.

Justeringer foregår ofte med fokus på anvendelsen at teknologien, efterhånden sompersonalet opdager, hvad teknologien kan bruges til. Så kan anvendelsesmønstrelangsomt ændres, da nye muligheder i teknologien opdages og læres.

Eksemplet fra tidligere med beboeren der begyndte at anvende sit tilpassede software tilogså at skrive dagbog til sin kontaktpædagog viser, at en justering i anvendelsesområdetfor teknologien kan indebære en øget kvalitet ikke bare i kommunikationen mellem topersoner men i hele den pædagogiske praksis. En kontinuerlig justering og tilpasning afanvendelsen af teknologien til brugerens behov og forudsætninger vil i mange tilfældekunne lette det pædagogiske arbejde. Kommunikationen kan blive mere præcis ogsamtidig fastholdt som tekst og lyd, hvilket kan bidrage til at gøre det enklere for bådepersonale og brugerne at videreføre kommunikationsprocesser og handle på dem.

Den anden væsentlige form for justering, der ofte mangler, omhandler de mangeanvendelsesmuligheder, som de fleste former for kompenserende teknologi har, ikkekommer i brug i takt med, at brugerens læring udvikler sig. Der tages dermed ikke højdefor justeringer i relation til andre og nye anvendelsesmuligheder.

Reparationer og vedligeholdelseVedligeholdelse af it-udstyret på botilbud er et centralt tema i forhold tilimplementering af teknologi. Erfaringen er, at meget ikt-udstyr er bevilget, leveret og

31

introduceret, men ikke anvendes, fordi det er i stykker, er nedslidt og ikke blivervedligeholdt og repareret.

En yngre bruger, der er føler sig meget afhængig af at kunne kommunikere viainternettet, konkluderer lakonisk: "Hvis kommunikationen svigter, er vi på røven".

I et interview på et botilbud beskriver en medarbejder dette problem således:

” - Hvad med reparationer?Medarbejder: Pedellen sørger for amtets it-udstyr, men beboernes egne materialer stårde selv for. Vi ringer nogle gange for beboerne fx til Merlin, hvis noget ikke virker.Nogle gange står vi med fx en printer, der ikke virker. Vi beder så måske pedellen omhjælp. Nogle gange er det enkle problemer - fx at papirbakken ikke er trykket ind. Detbliver så en "død ting", der står og venter på at blive lavet.”

På den måde kan selv små fejl og tekniske komplikationer indebære, at teknologien ikkebenyttes. Det kan skyldes, at der ikke er fokus på generel vedligeholdelse af ikt-udstyretpå et botilbud, og det kan skyldes, at der ikke er personer med kompetencer til atreparere udstyret, når det går i stykker.

En deltager på en rundbordssamtale nævner følgende eksempel:

"Hvis en ledning knækker, så bliver et dyrt hjælpemiddel ikke taget i brug. Det handlerom en holdningsændring."

Her kunne der, som en mulig løsning, peges på de ovenfor nævnte teknologi-ansvarlige,der er udpeget på et botilbud til at have ansvaret for, at brugernes og botilbuddetsteknologi fungerer. Samtidig må det konstateres, at der skal opbygges en fællesforståelse af ansvar i forhold til at sikre reparation af den teknologi, der går i stykker.

Hvis problemstillingen omvendt anskues fra en teknologi-vinkel, kan en del afløsningen på problemet dreje sig om at udvikle teknologisk hardware og software, derfx er mere robust (tåler fx savl, slag), er selv-reparerende og selv-opdaterende.

Ventetider ved reparationerDet er et stort irritationsmoment for medarbejdere og brugere, at teknologien ofte går istykker og tager lang tid at få repareret. En pædagog formulerer problemet således:

"Vi lægger mange resurser i arbejdet med it i dag. Men når der er behov for reparation,så tager det for lang tid. Også i forhold til at komme videre med beboerne her. Vi skal iforvejen løbe stærkere andre steder, når der er it-projekter. It-projekter tager tid.Derfor er det et stort irritationsmoment, når det går i stå. Fx er der en pige, der ikkekommer videre med billedbøger, hvis det går i stykker. Koordinationen er derfor enormvigtig, så vi også kan give børnene nye ting på det her område."(Citat fra pædagog på botilbud)

32

En anden informant mener, at det "ømmeste punkt" i implementeringsprocessen netoper samarbejdet med de instanser udefra, som skal hjælpe i relation til ikt-udstyret påbotilbuddet:

"Der er en sårbarhed i arbejdet i forbindelse med koordination mellem os og dem, derhjælper os udefra, når ikt-udstyret ikke virker, når der sker uforudsete ting påinstitutionen, og ved at der er for langsom respons, når vi har brug for hjælp. Vi harbrug for hurtig respons. Vi er afhængige af, at de tekniske løsninger fungerer."(Citat fra pædagog på botilbud)

Man er meget sårbar over for teknologien, når der er brug for assistance udefra til atløse ikt-problemer. Det generelle indtryk på baggrund af undersøgelsen er, at personaletser dette som et problem. Det er et problem, der har en praktisk karakter, og som kanløses ved afklaring af, hvem der har hvilke ansvarsområder i forhold til devanskeligheder, der kan opstå med teknologien.

Flytninger: Når teknologien ikke flytter medEt særskilt problem med at integrere teknologi i beboeres hverdag er såbarheden iforbindelse med flytninger. Flere brugere fortæller, hvordan de ikke har kunnet få derespc eller andet udstyr med ved flytning eller ikke har fået støtte til at (gen)anskaffe ikt,der hvor de er flyttet hen.

Ved rundbordssamtalerne talte flere deltagere om behovet for at formulere procedurerved miljøskifte for at undgå, at brugeren i en periode mister sit værktøj til atkommunikere. Det stiller også krav til det sted, der skal modtage en bruger.

Der er flere problemstillinger i forbindelse med brugeres miljøskifte. Dels er det etproblem at visse former for teknologi, ikt-hjælpemidler4, ikke følger med borgeren tilden nye bolig, og dels er det et problem, at det nye sted - i samarbejde med personalet iden tidligere bolig - ikke sikrer en videndeling, så man etablerer sammekommunikationsstøtte efter flytningen. Der kan eksempelvis være tilfælde, hvor enbruger flytter og medbringer et internetbaseret teknologisk hjælpemiddel til et botilbududen internetadgang, hvilket fratager brugeren muligheden for at anvende teknologien.

En pædagogisk leder stiller det centrale spørgsmål:

”Hvordan sikrer vi, at de nye steder, vores beboere flytter hen til, har den rette viden ogindsigt til, at beboeren ikke mister sin kommunikation ved flytningen? Oftest er det, dervægtes, at der skal hænges gardiner op osv.”

Et andet eksempel er en yngre mand, der efter et højskoleophold er flyttet til et botilbudfor hjerneskadede, hvor han ikke har adgang til pc, hvilket han arbejdede meget med påhøjskolen. Nu kan han ikke e-maile med sin kæreste og familie, hvilket han ofte gjordepå højskolen.

4 Et individuelt bevilget hjælpemiddel kan ifølge Lov om social service § 97 følge med borgeren iforbindelse med flytning fra fx et botilbud til et andet.

33

På baggrund analysen af barrierer i implementeringsprocessens tre faser udkrystallisererder sig nogle grundlæggende vilkår for implementering af teknologi i bomiljøerne formennesker med handicap.

I det følgende kapitel præsenteres i kort form en analyse af de vilkår, vi har afdækket.

34

Vilkår for implementering af teknologi i bomiljøerDen konkrete proces med implementering af kommunikationsteknologi og resultaterneder følger, må altid forstås i den kontekst implementeringen finder sted. Arbejdet medkommunikationsteknologi er med andre ord underlagt en række vilkår, der kan gøre detlettere eller sværere at få gennemført en egentlig teknologiimplementering på detenkelte botilbud, dvs. at nå til den fase, hvor teknologien er en del af brugerenskommunikation i hverdag. I det følgende afdækkes og præsenteres fire vilkår, dertilsammen udgør de rammer medarbejdere og beboere har for implementering afteknologi.

De vilkår, der gør sig gældende på mange botilbud, kan være både medvindsfaktorer ogmodvindsfaktorer i forhold til implementering af teknologi. Generelt er det voresindtryk, at de på forskellig vis vanskeliggør arbejdet med kommunikationsteknologi, ogderfor har karakter af at være barrierer.

Der er således tale om fire vilkår, som primært influerer på implementeringsprocessensom barrierer:• Kulturelle barrierer• Strukturelle barrierer• Kompetencemæssige barrierer samt• Teknologiske barrierer.

Denne opdeling er valgt for at tydeliggøre, hvordan implementeringen foregår undervilkår på flere niveauer, som hænger sammen og påvirker hinanden. Derfor er detvigtigt at understrege, at de definerede vilkår ikke kan ses adskilt; de barrierer derkommer til udtryk som fx kulturelle barrierer i organisationen influerer fx på destrukturelle vilkår og vice versa. Dette er således en analytisk opdeling i fire kategorier,som er sammenfattet på baggrund af undersøgelsen, snarere end en praktisk opdeling.

Kulturelle barriererDen faktor, der af informanterne samlet set tillægges den største betydning forvanskeligheden med at implementere kommunikationsteknologi, er kulturen ibomiljøerne. Der findes mange definitioner på, hvad kultur er. Derfor vil vi give en kortog overordnet beskrivelse af den kulturforståelse, der ligger til grund for analysen ogsom gør det muligt at indfange, hvordan kulturen på botilbud kan udgøre en barriere forimplementering af teknologi.

Med kultur henvises til normative tankemåder, der deles af en afgrænset gruppemennesker, og som er en form for guidelines for handling. Kulturen indeholder en bådeformuleret og uformuleret konsensus om værdier og normer, ud fra hvilke mennesketstrukturerer sine handlinger. Kultur indebærer også eksplicit formulerede regler ogroller, der anviser, hvordan fx medarbejdere på botilbud skal gøre og beskriver enansvarsfordeling i forhold til arbejdsopgaver.

35

Da kulturelle normer og værdier kan være uformulerede, bliver disse i høj gradovertaget ubevidst af den enkelte. Det kan betyde, at det er en langvarig proces at ændrekulturen. Det er, når der sker brud på den kulturelle konsensus, at kulturen synliggøres.Disse brud vil oftest mere eller mindre ubevidst sanktioneres af omgivelserne – fx viaudelukkelse af fællesskabet eller via manglende anerkendelse fra fællesskabet. Fxnævner en pædagog, at det at sidde med en beboer foran en pc af mange kolleger bliverbetragtet som at ”gå fra” de egentlige arbejdsopgaver for at ”sidde og lege”. I eksempletsynliggøres en dominerende norm om, at ikt ikke er en del af pædagogernes arbejdemen har karakter af at gå fra til fx pause.

Hvordan kommer de kulturelle barrierer til udtryk?I mange botilbud findes en kultur, hvor kommunikationsteknologi ikke opfattes somvigtig. Dette kommer bl.a. til udtryk på følgende vis i personalegruppen:

• Manglende tidsmæssig prioritering i dagligdagen – kommunikationsteknologiog al anden teknologi opfattes som noget, der ligger udover det pædagogiskearbejde, og som skal prioriteres som sådan.

• En adskillelse af pleje/omsorg og kommunikation ved hjælp af teknologi –anvendelsen af kommunikationsteknologi er generelt ikke integreret i øvrigeomsorgsopgaver omkring brugeren – som spisning, hygiejne etc. Anvendelse afkommunikationsteknologi opfattes som en separat aktivitet.

• En prioritering af plejeopgaver i forhold til kommunikationsopgaver –kommunikation opfattes nogle steder ikke som et basalt behov, der skal dækkes- fx på linje med det at spise. Opmærksomheden rettes mod de primære opgaver– den praktiske pleje.

Personale, der arbejder med teknologi i botilbud, hvor kulturen ikke understøtterarbejdet, oplever ofte manglende anerkendelse fra kolleger med hensyn til betydningenaf deres arbejde. Den manglende anerkendelse udtrykkes således:

• Ens egen opfattelse af at ”gå fra” de egentlige pædagogiske opgaver og ”siddeog lege”, når man beskæftiger sig med kommunikationsteknologi.

• En personaleopfattelse af at kollegaen ”går fra” de egentlige pædagogiskeopgaver og ”sidder og leger”, når han/hun beskæftiger sig medkommunikationsteknologi.

Kulturen blandt personalet på bomiljøer omfatter således en række dilemmaer: Mangeføler, at man skal tilvælge at beskæftige sig med teknologien, men at dette betyder, atman fravælger fx plejen. Derudover er det et centralt dilemma, i hvilket omfang manskal give brugeren redskaber til at udtrykke ønsker, når organisationen ikke harresurserne til at imødekomme disse.

I et gruppeinterview udtrykker en pædagog med flere års erfaring fra handicapområdet(dels i botilbuddet og dels i socialpsykiatrien) sin holdning om, at ”teknologien direkteisolerer brugerne”. Pædagogen begrunder sin stærke skepsis for anvendelse af teknologi

36

med, at beboerne risikerer at sidde alene frem for sammen med andre beboere og fx setv i fællesstuen, og at de mister en personlig nærkontakt med andre. Som interviewetskrider frem er en del begrundelsen for modstanden mod at inddrage merekommunikationsteknologi, at pædagogen selv er ordblind og selv synes, det er svært atbruge fx pc.

Hvilke faktorer udpeges som betydningsfulde for kulturen påbotilbud?Undersøgelsens deltagere – især interviewpersoner blandt personale og deltagere irundbordssamtaler - peger på, at følgende faktorer kan være af betydning for dekulturelle barrierer for at implementere kommunikationsteknologi på botilbud:

• Kønssammensætningen i personalegruppen – Kvinder er overrepræsenteret ipædagogiske miljøer, og det er for nogle af informanterne opfattelsen, at flerekvinder, end mænd, har en ”teknologi-distance”. Ligeledes er der flere kvinder,end mænd, der vægter den praktiske omsorg i det pædagogiske arbejde.

• Alderssammensætningen i personalegruppen – På mange botilbud er der en storgruppe af kvinder, der er over 50 år. Denne gruppe har ikke den sammetradition for at anvende almindelig ikt fx hjemme og kan føle sigteknologiforskrækkede og holde fast på de kendte normer og rutiner.

• Personalets uddannelsesmæssige baggrunde – Anvendelsen af ufaglærtarbejdskraft i pædagogiske miljøer er høj. Blandt denne gruppe er der ogsåmange, der ikke behersker ikt og som primært har kompetencer i forhold tilplejedelen af det pædagogiske arbejde.5

• Stor personaleudskiftning og sygefravær – noget tyder på atpersonalegennemstrømningen i botilbud er meget høj. Dette skaber en storsårbarhed, fordi den viden der opbygges, hele tiden risikerer at gå tabt. Et stortsygefravær skaber desuden ofte personalemangel, øget brug af ufaglærte vikarerog en nødvendig nedprioritering af opgaver, der opfattes som mindre vigtige –herunder arbejdet med kommunikationsteknologi.

De skitserede faktorer er baseret på erfaringerne på de botilbud, hvor der er foretagetinterview samt på rundbordssamtalerne med pædagogiske ledere og andre videnshaverepå området. Fx er personaleudskiftningen og anvendelsen af ufaglært personale ikkekvantitativt dokumenteret i de konkrete botilbud, hvor der er gennemført interview.6

5 Center for Ligebehandling af Handicappedes (2000) landsdækkende undersøgelse af kvalifikationerblandt personale på amtslige botilbud efter servicelovens § 92 viser, at blandt det personale, der er ansattil at yde den hjælp, pleje og støtte, er op til 58% af personalet ikke-faguddannet.6 Ifølge Socialpædagogernes Landsforbund har organisationen 10.700 medlemmer, der ansat i botilbud påvoksenhandicapområdet.

37

Udover de ovenfor skitserede faktorer, der er af betydning for kulturen i bomiljøerne,nævnes fagopdeling som en betydningsfuld barriere i implementeringsprocessen. Deforskellige – botilbud, dagtilbud, arbejdsplads, familie etc. – har nemlig ikke traditionfor at samarbejde på tværs og videndele. Dette betyder, at en enkelt bruger meget velkan blive præsenteret for helt forskellige teknologier med hver deres formål afhængigtaf, hvor han befinder sig. Der bliver ikke lavet en samlet og målrettet indsats, derinvolverer brugerens samlede kommunikation.

Her er der ligeledes tale om, at der er behov en tværgående koordinering og samarbejdemellem de livsarenaer, som brugeren befinder sig i og bevæger sig på tværs af.

Personalekulturens betydning for brugerenUndersøgelsen peger klart på, at personalet har afgørende indflydelse på, hvorvidt enbruger bliver introduceret for kommunikationsteknologi. Brugeren har, bl.a. som følgeaf sine funktionsnedsættelser, ofte kun begrænset adgang til viden om såvel almen somkompenserende kommunikationsteknologi, og den viden han/hun får, må derfornødvendigvis komme fra primærpersoner omkring brugeren.

Eksempel: Brugeren efterspørger som udgangspunkt ikke kommunikationsteknologi

Kilde: Interview med yngre mandlig beboer på botilbud for mennesker med udviklingshæmning

Eftersom brugeren primært får sin viden om kommunikationsteknologi gennempersonalet, er måden hvorpå brugeren præsenteres for teknologien central. Det ertydeligt, at brugeren er meget påvirkelig, hvad angår den holdning personalegruppenrepræsenterer med hensyn til oplevelsen af relevansen, mulighederne ogbegrænsningerne i at anvende kommunikationsteknologi.

Det er dog også tydeligt, at der er beboere, som er klar over, at personalet ved for lidteller gør for lidt for at arbejde med teknologien i hverdagen. For eksempel fortæller enbeboer under et interview, at hun ved hvem blandt personalet, der kan hjælpe hendemed sin pc og softwareprogram, og hvem der ikke kan, hvorfor hun målretter sinhenvendelse.

Strukturelle barriererDe fagpersoner, der er involveret i det praktiske arbejde med at implementerekommunikationsteknologi, er oftest underlagt en række strukturelle forhold, som kanhave afgørende indflydelse på, hvordan implementeringen forløber.

En bruger med udviklingshæmning fortæller, at han tidligere har arbejdet med pc, men efter at væreflyttet på botilbud ikke har adgang til pc. Han fortæller desuden, at ingen blandt personalet har spurgtham, og han har heller ikke selv spurgt nogen om at få en pc.

Brugerens kommunikationsform og hans udviklingsmuligheder gennem den pc- og internetbaseredekommunikation risikerer dermed gå tabt – brugerens kommunikative færdigheder på pcvidereudvikles ikke, ligesom hans kontakt med fx familie og kæreste over e-mail og messengerafskæres.

38

I dette afsnit omfatter de strukturelle barrierer nogle af de politiske retningslinjer ogorganisatoriske forhold, som fx lovgivning, økonomi og ledelsesforhold, der står udenfor den enkelte fagpersons indflydelse, men som er med til at fastsætte rammerne forbotilbuddets arbejde med kommunikationsteknologi.

De økonomiske rammer for implementeringsprocessenImplementering af kommunikationsteknologi i bomiljøer forudsætter et minimum aføkonomisk investering. Der skal indkøbes forskellige former for udstyr – fx pc, digitaltkamera eller softwareprogrammer. Måske er det nødvendigt at have ekstra udstyr ifællesrummet, hvor brugerne opholder sig, og måske skal der etableres eninternetforbindelse.

Foruden indkøb af udstyr er det nødvendigt i hovedparten af de pædagogiske bomiljøerat modtage undervisning i at betjene teknologien. I de tilfælde hvor undervisningenbevilges i forbindelse med, at en beboer har fået bevilliget et særligt teknologiskhjælpemiddel, er der behov for at dække udgifter til indkøb af vikartimer.

Mange informanter giver udtryk for, at personalenormeringen på botilbuddene er for lavtil, at man kan give arbejdet med kommunikationsteknologi den tid, der er nødvendig.Der er ikke økonomi til at have timer reserveret til ikt-udviklingsarbejde ipersonalegruppen eller til at købe en kommunikationsmedarbejder.

Oplevelsen blandt personale samt deltagere ved rundbordssamtalerne er, at arbejdet medimplementering af kommunikationsteknologi ikke er tilstrækkeligt politisk prioriteret.Der kan derfor i dagligdagen mangle penge til anskaffelse af udstyr samt til drift. Ensituation der blandt informanterne forventes forringet fra 1. januar 2007 som følge afkommunalreformen. Man kan konstatere, at der inden for blandt andet faggruppen påbotilbud generelt ikke investeres i, at personalet tilføres almene færdigheder i forhold tilkommunikationsteknologi. Der er i uddannelsen ingen undervisning i almen teknologi.De ansatte har ikke hjemme-pc eller medarbejderbredbånd, og der fokuseres genereltikke på, at medarbejderne skal bruge teknologi til erfaringsopsamling, kardex-skrivningeller andre administrative opgaver.

Bevillingssystem og lovgivningBevillingssystemet kan i nogle tilfælde udgøre en barriere for igangsættelse ogimplementering af kommunikationsteknologi. Informanter peger på, atbevillingsprocedurerne til tider er ufleksible. I dag er det ofte nødvendigt for ansøgere atdokumentere, at han eller hun i praksis kan benytte et hjælpemiddel uden at haveafprøvet det. Denne procedure skaber, foruden vanskeligheder med fremskaffelse afdokumentation, en øget risiko for, at man ikke ved om hjælpemidlet virker efterhensigten, før det er blevet bevilget.

Ventetiden på afprøvning af teknologien forud for bevillingen er ofte lang. Det forsinkerigangsættelsen af teknologiarbejdet – men det kan også have betydning for selveimplementeringen. Er ventetiden for lang, øges risikoen for, at den valgte teknologi erforældet, og at brugerens situation, og dermed også hans/hendes behov, har ændret sig.

39

Det kan være en af årsagerne til, at der på mange botilbud står dyrtkommunikationsudstyr, der aldrig er blevet anvendt.

Lovgivningen på området beskrives af informanter som forældet. Det handicappolitiskeprincip om sektoransvarlighed kan medføre, at myndighederne ikke kan enes om, hvoransvaret for borgerens støtte skal placeres, og hvilken sektor der skal betale udgifternetil støtten eller hjælpemidlerne. Når borgeren så er bevilget støtte, risikerer han eller hunat have store vanskeligheder ved at benytte sin støtte - fx et ikt-hjælpemiddel - i enanden sektor end den sektor, hvor hjælpemidlet er bevilget og primært anvendes.Myndighedernes kassetænkning kan forsinke bevillingsarbejdet og tager ikke højde forborgerens samlede livssituation. Det fremhæves også som problematisk, at lovgivningenikke i tilstrækkelig grad understøtter og sikrer brugernes aktivitet og deltagelse isamfundslivet. Disse to begreber om aktivitet og deltagelse er centrale komponenter iWHO’s nye klassifikation ICF, der efterhånden blandt størsteparten af de bevilgendemyndigheder udgør den faglige forståelse i bevillingsarbejdet.7

Barrierer i forhold til ikt-kompetencerArbejdet med kommunikationsteknologi omfatter i de fleste tilfælde et minimum afkompetencer. De kompetencemæssige forudsætninger for at tage teknologi i anvendelsebeskrives af informanterne som i nedenstående boks:

Kompetencer for at arbejde med implementering af kommunikationsteknologi

Kompetencer blandt fagpersonerVurderingen blandt informanterne er, at hovedparten af det pædagogiske personale ilandets bomiljøer mangler kompetencer inden for de fire ovenfor beskrevne områder.

Personalet mangler teoretisk og praktisk indsigt i arbejdet med kommunikation genereltsåvel som specifikt i forhold til kommunikationsteknologi. Personalet har således ikkede metodiske forudsætninger for at lave en kommunikationsudredning forud for

7 ICF er WHOs klassifikation, der kan anvendes som en ramme for beskrivelse oginformationsindsamling i forhold til et menneskes forudsætninger, resurser og behov for støtte. Aktivitetog deltagelse er to centrale begreber i ICF – og de er særlig relevante i relation til mennesker medkommunikative handicap. Øvrige komponenter i ICF er kropsfunktioner, personlige faktorer,sundhedstilstand og omgivelsesfaktorer.

• Kompetencer i forhold til generel kommunikationsforståelse – hvorfor kommunikerermennesker, og hvorfor er kommunikation vigtig?

• Metodiske kompetencer i forhold til at gennemføre kommunikationsudredninger - hvad erbrugerens behov, og hvad kan man kommunikativt forvente af brugeren?

• Kompetencer i forhold til produktoverblik – hvilke kommunikationsteknologiskeprodukter og hjælpemidler findes der, der dækker de specifikke behov?

• Kompetencer i forhold til at betjene produktet – hvordan er udstyret opbygget, og hvordanvirker det?

40

implementering af kommunikationsteknologi. Dette skaber en øget risiko for at vælge”et forkert” kommunikationshjælpemiddel.

Personalets vidensniveau i forhold til kommunikationsteknologiske hjælpemidler ergenerelt ikke højt, og der er ikke en (efter-)uddannelse, som kan bibringe personalettilstrækkelig indsigt i, hvilken kommunikationsteknologi der kan anvendes til hvilkeopgaver. Det kan være vanskeligt selv for fagpersoner på området at overskue, hvad derfindes, og hvordan man finder frem til denne viden. Mangel på produktoverblik betyderofte, at det produkt der vælges i en konkret sag er baseret på relativt tilfældigeudvælgelseskriterier såsom personlige - og dermed subjektive - erfaringer ogpræferencer. Denne risiko beskrives af informanterne som tilstedeværende blandt bådepædagogisk personale og professionelle rådgivere på ikt-området. Mangel påproduktoverblik kan i yderste konsekvens betyde, at det pædagogiske personale opgiveret teknologiprojekt på forhånd, eller at beboere, der ikke har glæde af at anvende denteknologi, som personalet kender, ikke tilbydes et alternativ hertil.

Mens mange bomiljøer kan få bevilget vejledning i forhold tilkommunikationsudredning og udvælgelse af produkter, er personalet nødt tilselvstændigt at kunne betjene produktet i dagligdagen. Manglende kompetencer iforhold til at anvende ikt generelt, såvel som i forhold til at anvende kompenserendeteknologi, er som beskrevet et massivt problem i pædagogiske miljøer. Er der enledning, der knækker, kan konsekvensen være, at hele implementeringsarbejdet opgives.Mange steder er arbejdet med kommunikationsteknologi baseret på enkelte autodidakteildsjæle. Forsvinder en ildsjæl fra botilbuddet forsvinder beboerens mulighed for fortsatteknologisk kommunikationsstøtte.

Der er generelt en manglende forståelse for det støttebehov, mange beboere har for blotat tage teknologien i brug i det daglige. Et eksempel vi er stødt på i dataindsamlingen eren beboer, der havde en meget fin kommunikation med sine plejeforældre via e–mail.Denne kommunikation stoppede imidlertid, da den praktikant, der havde hjulpetbeboeren med at kommunikere via e-mail, ophørte med at arbejde på botilbuddet.

Det er tydeligt, at lysten til at anvende kompenserende teknologi er størst, der hvorpersonalet allerede har kompetencer i forhold til at anvende almindelige it-værktøjer –fx postprogrammer, kardexsystemer eller andre elektroniske værktøjer.

Kompetencer i brugergruppenI forbindelse med arbejdet med kommunikationsteknologi udgør brugerenskompetencer også en naturlig begrænsning. Brugerens kommunikative kompetencer,såvel som kognitive og motoriske kompetencer, stiller særlige krav til den valgteteknologi og kan dermed også begrænse valgmulighederne.

For størstedelen af brugergruppen må man forvente, at der altid vil være brug for såvelpraktisk støtte som motivering i forhold til at anvende teknologien.Informanternes erfaringer peger på, at en sådan afhængighed af personalet skaber enstor sårbarhed i forhold til implementeringsprocessen som følge af de ovenforbeskrevne kulturelle og kompetencemæssige barrierer i personalegruppen.

41

Blandt brugerne er der også grupper, både blandt mennesker med udviklingshæmningog mennesker med fysiske funktionsnedsættelser, der helt selvstændigt kan betjenekommunikationshjælpemidler – til tider på et højere niveau end det pædagogiskepersonale, der omgiver dem. Disse brugere har fået deres kompetencer bl.a. viavenskabsrelationer, pårørende og på kurser. Men mange praktiske forhold præger denneudnyttelse af teknologien, blandt andet behovet for praktisk støtte hvis noget går galt,hvilket ofte sker.

Teknologiske barriererDer findes i dag langt flere teknologiske muligheder til at dække brugernes behov, endbrugerne har mulighed for at kende til. Alligevel er det informanternes erfaring, atteknologien endnu på en række områder har alvorlige begrænsninger i forhold til vissegrupper af mennesker med handicap.

Brugergruppens funktionsnedsættelser skaber meget specifikke og forskelligartedebehov for betjening af hardware og software. De teknologiske muligheder, der findesinden for stemmegenkendelse, øjenaflæsning, ansigtsgenkendelse etc., er stadig ikkegode nok til at blive brugt af mennesker med meget begrænset verbalt ekspressivt sprogeller omfattende spasticitet. Dette betyder for nogle brugere en afhængighed af støtte tilbetjeningen.

Det teknologiske hardware beskrives desuden at være alt for sårbart. Udstyret tåler ofteikke slag og savl. Konsekvensen af dette kan være at:• Udstyret alt for hurtigt går i stykker• Personalet på forhånd opgiver at præsentere teknologien for brugeren• Brugeren ikke for lov til at sidde med udstyret alene.

Andre teknologiske begrænsninger, der fremhæves af informanterne, er at teknologienkræver batterier eller strøm, og at teknologien sjældent rummer den mobilitet, der er enforudsætning for at skabe let tilgængelighed for brugeren. Det kan være svært forbrugeren at basere sin kommunikation på et kommunikationshjælpemiddel, der - pga.sin fysiske udformning samt afhængighed af en stikkontakt - kun kan anvendes, fx nårbrugeren sidder foran sit skrivebord i hjemmet.

OpsamlingPå baggrund af analysen af implementeringsprocessen har vi defineret fire vilkår, derindeholder en række barrierer, som skal overvindes for at sikre en bedre implementeringaf teknologien for mennesker med handicap. Der er med andre ord mange barrierer ogkun meget få og begrænsede succéshistorier om implementering af teknologi. Idataindsamlingen er vi primært stødt på eksempler med brugere medkommunikationsvanskeligheder, som kan siges at have fået glimtvis kompensation forderes kommunikationsvanskeligheder via teknologi. Implementering af teknologi kanvære svær at gennemføre, da processen netop er betinget af mange vilkår og faktorer.

Fordi der ikke viste sig at være en række gode eksempler på implementering afteknologi, har vi valgt at tage kontakt til en række centrale videnshavere i forhold til

42

informations- og kommunikationsteknologi for mennesker med handicap i Norge. INorge har man større erfaring med at anvende og implementerekommunikationsteknologi for mennesker med kommunikative handicap. I det følgendekapitel sætter vi derfor fokus på norske erfaringer med implementering af teknologi.

43

Norske erfaringer med implementering afkommunikationsteknologi

Flere af de danske informanter pegede i forbindelse med rundbordssamtalen på, at andrelande er nået længere i arbejdet med at implementere kommunikationsteknologi iforhold til mennesker med begrænset verbalt ekspressivt sprog, end tilfældet er iDanmark. Særligt blev Norge fremhævet som et land, der på trods af umiddelbareorganisatoriske og kulturelle fællestræk oftere, og med større succes, implementererkompenserende kommunikationsteknologi.

I dette afsnit belyses arbejdet med kommunikationsteknologi i Norge meget kort påbaggrund af tre kvalitative (telefoniske) interview med forskellige fagfolk inden forområdet samt på baggrund af udsagn fra den danske informantgruppe. Formålet medafsnittet er at perspektivere det danske arbejde med kommunikationsteknologi. SkalDanmark i fremtiden anvende de norske erfaringer i det kommunikationsteknologiskearbejde forudsættes en mere dybdegående analyse, end hvad der har været praktiskmuligt inden for rammerne af dette forprojekt.

Generelle betragtningerSelv om Danmark og Norge geografisk befinder sig tæt på hinanden, og selv omlandene på mange områder må betragtes som kulturelt sammenlignelige, er der forskellemellem de to lande, der kan være af betydning for det konkrete arbejde medimplementering af kommunikationsteknologi.

I Norge betyder store geografiske afstande, at det er praktisk umuligt at samle børn medstore funktionsnedsættelser på specialskoler – også selv om børnene har omfattende ogalvorlige funktionsnedsættelser. Det er derfor udbredt i Norge, at børnene integreres ialmindelige skoler. Dette kan betyde, at behovet for kompensation af barnetskommunikationshandicap bliver mere udtalt, ligesom det kan betyde, at barnet i højeregrad får adgang til de ”almindelige skoletilbud” – herunder pc-undervisning.

Det kan også være af betydning, at pædagoguddannelsen i Norge er mere specialiseret ifagområder, end tilfældet er i Danmark. Mens en pædagog i Danmark via sinuddannelse skal kunne arbejde med alt fra stofmisbrugere til børn medudviklingshæmning, er den norske pædagog, der arbejder med mennesker medfunktionsnedsættelser, specialiseret i at arbejde med og for netop denne gruppe. I Norgefindes der desuden målrettet efteruddannelse i anvendelse af alternativ kommunikation,herunder kommunikationsteknologi – eksempelvis ASK-uddannelsen (Alternativ ogStøttende Kommunikation), som en af de danske informanter på rundbordssamtalernehavde gennemført en del af.

Forskelle mellem Danmark og Norge, og disse forskelles mulige betydninger forimplementering af teknologi, skal naturligvis kortlægges, såfremt det i Danmark skalvære muligt på en hensigtsmæssig måde at overføre norske erfaringer til en danskpraksis.

44

Norsk implementeringspraksisArbejdet med at implementere kommunikationsteknologi i Norge kan beskrives vedhjælp af den samme faseinddeling, som er anvendt i beskrivelsen af den danskeimplementeringsproces.

Fokus på kommunikationsudredningDen 1. fase i implementeringsprocessen, udvælgelsesfasen, vægtes umiddelbartvæsentlig højere i Norge end i Danmark. På de tilbud hvor interviewpersonerne komfra, gennemføres som minimum en kommunikationsudredning, der klarlæggerbrugerens kommunikative forudsætninger og potentiale. Når det er relevantgennemføres desuden en ergoterapeutisk udredning, der belyser brugerens kropsligeforudsætninger og behov – hvordan skal brugeren placeres i kørestolen, kan han brugepandepind etc.?

Før teknologien udvælges gennemføres desuden en behovsafdækning, der omfatterbrugeren selv såvel som brugerens nær- og fagpersoner. I denne behovsafdækningredegøres for, hvilke støttemuligheder og kompetencer der er i brugerens nærmiljø.

Udvælgelse af den specifikke teknologi sker typisk som et samarbejde mellem enkommunal it-konsulent og Hjælpemiddelcentralen og på baggrund af de gennemførteudredninger. Informanterne peger på, at det i udvælgelsen er centralt, at brugeren kananvende teknologien relativt selvstændigt i forhold til den daglige kommunikation, fordiafhængighed skaber for stor sårbarhed for brugeren. Det er også væsentligt, atteknologien kan tilpasses individuelt til brugerens specifikke behov og ønsker. – hvilketogså er udgangspunktet fra bevillingsinstanser i Danmark. Derudover skal teknologiender vælges være robust og mobil. I Norge er det – i modsætning til i Danmark -almindeligt med installering af talemaskine (som fx Roll-talk) på brugerens kørestol,hvilket muliggør en naturlig kommunikation på det tidspunkt, hvor behovet opstår.

Fase 2, introduktionsfasen, involverer brugerens samlede sociale miljø. Alle relevantepersoner omkring brugeren modtager undervisning i teknologiens konkrete anvendelse;pårørende, personale i bo- og dagtilbud etc. Producenten og/ellerHjælpemiddelcentralen er ansvarlige for undervisningen, og den norske lovgivningunderstøtter adgangen til undervisning. Introduktionsfasen i Norge lignerintroduktionsfasen i Danmark, om end der i Norge umiddelbart er væsentligt større vægtpå samarbejdet mellem de forskellige miljøer brugeren er en del af.

Brugeren er direkte involveret i introduktions- og oplæringsfasen. Han/hun modtagerundervisning i at bruge teknologien i den udstrækning, at undervisning er nødvendig.De norske informanter peger på vigtigheden af, at brugeren får en afgørende indflydelsepå produktet i denne introduktionsfase. I forbindelse med implementering aftalemaskiner - som er udbredt i Norge - er de første symboler, der lægges ind, symbolerder gør brugeren i stand til at opbygge indholdet i resten af talemaskinens program. Enaf informanterne beskriver, hvordan talemaskinen opfattes som barnets stemme, og atstøttepersonerne derfor aldrig selv trykker på talemaskinens knapper. I stedet anvenderpersonalet en kommunikationsbog til at støtte barnets brug af talemaskinen.

45

Såfremt hjælpemidlet skal gøres til en integreret del af brugerens dagligekommunikation i tredje og sidste fase af implementeringsprocessen, er der flere forhold,der må gøre sig gældende, og som fremhæves af de norske interviewpersoner.

For det første er det nødvendigt med et naturligt samarbejde på tværs af brugerenstilbud. Bo- og dagtilbud såvel som pårørende skal støtte op om brugen af teknologien,og de skal have indblik i betjeningen af teknologien. Det er også vigtigt, at dissepersoner omkring brugeren selv oplever en betydelig effektivisering og opkvalificeringaf kommunikationen med brugeren – teknologiens formål skal være tydeligt for dem.De norske informanter peger på, at grundlaget for disse forudsætninger allerede plantesi de indledende faser af implementeringen. Udviklingen i teknologien såvel som ibrugerens behov gør, at der gennemføres løbende evalueringer i al den tid, det opfattessom relevant.

Perspektivering af norsk praksisDen norske praksis for implementering af kommunikationsteknologi adskiller sig - trodsligheder - fra den danske praksis på flere måder. De enkelte elementer iimplementeringsprocessen vægtes tungere – i særdeleshed udredningsdelen – oginformanternes udsagn peger i retning af, at det er et langt større ”apparat”, der sættes iværk i en implementeringssag; der tænkes således på tværs af faglige miljøer, socialekontekster etc.

I den indledende analyse af implementeringsarbejdet i Danmark blev der peget på, atkulturelle-, struturelle, kompetencemæssige og teknologiske vilkår danner rammerne fordet konkrete implementeringsarbejde. I Norge er de kompetencemæssige vilkårforskellige fra de danske. De tre informanter, der deltog i interviewene, havde allegennemført forskellig målrettet efteruddannelse inden for området – herunder ASK-uddannelse. En sådan uddannelsesmulighed findes ikke i Danmark

Det var ikke muligt ud fra interviewene at lave en dybdegående analyse af de øvrigtskitserede vilkår i Norge. Skal vi overføre de norske erfaringer og viden, er detnødvendigt at få et klarere billede af de norske vilkår.

46

Perspektiver og forslag til udvikling af initiativer

I det følgende præsenteres perspektiver og forslag til udvikling af initiativer, der kanbidrage til at overvinde barrierer for implementering af teknologi for mennesker medhandicap. Forslagene er indsamlet i forbindelse med gennemførelse af interview ogrundbordssamtalerne.

Generel politisk opprioriteringDer er behov for en prioritering af at implementere kommunikationsteknologi. På bo-og dagtilbud har anskaffelse af kommunikationsteknologi ikke traditionelt været en delaf bomiljøernes budgetter. Personalet oplever en lav normering, som gør det næstenumuligt at afsætte tidsmæssige resurser på at prioritere efteruddannelse såvel som atbruge tid i hverdagen i forhold til den praktiske anvendelse af teknologien. Optimalt setskal arbejdet med kommunikationsteknologi indtænkes som en særskilt post i bo- ellerdagtilbuddets budgetter. Endvidere er der behov for resurser til at behandle sagernehurtigere i de bevilgende myndigheder for dermed at gøre ventetiden kortere.

Indførsel af ikt-fag på seminarerneHoldningsmæssige barrierer er oftest tæt forbundne med mangel på tekniskekompetencer. Bekæmpelse af kulturelle og kompetencemæssige barrierer kan og børderfor sammentænkes. Indsatsen må finde sted på landets pædagogseminarer, der har envæsentlig del af ansvaret for disse barrierer. Det vil være nødvendigt, at der påpædagogseminarerne sker en redefinering af det pædagogiske arbejdsfelt med øgetfokus på anvendelse af kommunikationsteknologi. Som et naturligt indhold i denneredefinering bør uddannelsen opkvalificeres i forhold til kommunikationsforståelse,kommunikationsudredning og konkret anvendelse af kommunikationsteknologi.Konkret må der etableres ikt- og kommunikationsbasisfag.

Foruden ændringer i selve pædagoguddannelsen er der behov for etablering af såvel engrunduddannelse som efteruddannelsesmuligheder inden for ikt-området målrettet denrelativt store personalegruppe, der ikke er pædagoguddannet. Modsat Norge findes der iDanmark ingen anerkendt ikt-uddannelse inden for handicapkompenserende teknologi.

Videndeling og standardisering – en fælles platformDer er behov for et nationalt samarbejde. Det foreslås at oprette en fælles platform ellerdatabase med et erfaringskatalog, der beskriver produkter såvel som erfaringer omkringbrugen af produkterne – herunder hvilke kompetencemæssige og praktiskeforudsætninger, der må findes hos brugeren og i omgivelserne, før en implementeringkan finde sted. Platformen skal indeholde en e-konference – et internetbaseret mødestedfor idéudveksling og erfaringsopsamling - der giver mulighed for løbendeerfaringsudveksling, konkret vejledning og konstant opdatering af vidensdatabasen.

47

Platformen skal sikre national videndeling og standardisering i arbejdet medimplementering af kommunikationsteknologi.

Udpegning af ikt-ansvarlige på botilbudUdpegning af en ikt-ansvarlig med særlig interesse og kompetence inden for områdetkan gøre det lettere at koordinere teknologi-projekter, samtidig med at vigtigheden afarbejdet med kommunikationsteknologi understreges.

Det er vigtigt, at der udpeges en ikt-ansvarlig på alle bo- og dagtilbud. Den ikt-ansvarlige kan samarbejde med ikt-ansvarlige fra alle de sammenhænge, en brugerindgår i. De ikt-ansvarlige bør koordinere en helhedsorienteret indsats for beboeren ogdermed undgå, at en bruger anvender én type teknologi i botilbuddet, og en anden/ellerslet ingen i dagtilbuddet. Den ikt-ansvarlige kan desuden medvirke til at sikrekontinuitet i teknologianvendelsen for brugeren – fx ved flytning fra et botilbud til etandet. Overleveringen af viden vil i denne forbindelse være forankret hos den ikt-ansvarlige i det nye botilbud. Den ikt-ansvarlige kan desuden varetage en kontinuerligopfølgning af brugerens anvendelse og udbytte af teknologien samt sikre løbendejusteringer i anvendelse og teknologi i relation til brugerens forudsætninger.

MetodeudviklingDa arbejdet med kommunikationsteknologi stadig er så forholdsvis nyt og mange stederogså uafprøvet i Danmark, og da teknologien hele tiden udvikler sig, er det nødvendigtmed en metodeudvikling inden for området. Konkret er der behov for udvikling afstandardiserede metoder til dokumentation af, hvordan teknologien anvendes afbrugeren (og personerne omkring brugeren), med hvilket formål og med hvilkeresultater. Der findes allerede metoder i udlandet – fx videodokumentation – hvilket kanindtænkes i en metodeudvikling. Som en del af dokumentationsarbejdet er det særligtvigtigt, at der udvikles standardiserede evalueringsredskaber, der kan anvendes iforbindelse med den daglige anvendelse af teknologien med henblik på en øgetevidensbasering af den kommunikationsteknologiske praksis. Særligt er der behov forudvikling af procedurer for afdækning af forudsætningen for kommunikation mellembrugeren og hans/hendes omgivelser.

Netværk af vidensfrivillige – en social opfindelseDer kan udvikles mindre netværk af såkaldt vidensfrivillige, fx ved at it-, datalogi- elleringeniørstuderende eller it-kyndige med interesse for frivilligt socialt arbejde danner etkorps, som yder støtte i forbindelse med tekniske problemer hos brugere i deres bolig.De vidensfrivilliges opgave er at bidrage til, at brugernes kommunikationsteknologiskeløsninger fungerer og løbende vedligeholdes og justeres.

Udviklingen af en sådan ’social opfindelse’ i form af nye modeller for frivilligt socialtarbejde vil kunne understøtte implementeringen og brugen af teknologi i brugerneshjem. Der vil i tillæg være mulighed for en form for omvendt social integration, hvormennesker udenfor botilbud får indblik i og forståelse for livet i fx botilbud for

48

mennesker med handicap. De vidensfrivillige kan samtidig få mulighed for at udviklederes faglighed og samtidig udfylde vigtig rolle som frivillig.

Etablering af driftscentreFor at sikre, at en implementeringsproces ikke bremses som følge af tekniskevanskeligheder, og at der ikke går for lang tid fra det pædagogiske arbejde på at løsetekniske problemer, som kan løses hurtigt af en tekniker, vil det være en fordel atetablere driftscentre.

En opkvalificering af det pædagogiske personale i forhold til at anvendekommunikationsteknologi vil gøre det lettere for personalet at gennemskue og handle påtekniske problemer. Samtidigt må man forvente, at der vil være tekniske problemer, derrækker ud over pædagogens kompetencer. Som supplement kunne der udvikleslettilgængelige ikt-støtte og –uddannelsespakker til personalet (og pårørende), som påbotilbuddet vil kunne arbejde med at lære teknologien at kende samt at justere ogreparere den.

Udvikling af og forskning i teknologiDer findes mange teknologiske muligheder på markedet, der enten ikke formidles ud til,eller der ikke reflekteres over i de pædagogiske miljøer, og som formentlig ville væreudmærkede løsninger på eksisterende kommunikationsproblemer. Men selv omformidlingen af de eksisterende muligheder blev udbedret eksempelvis gennemetablering af den foreslåede nationale database, vil det i dag ikke være muligt atlokalisere produkter, der dækker alle behov.

På trods af et bredt udbud af teknologiske muligheder, mangler der stadig udvikling påen række basale områder; der er behov for udviklings- og forskningsprojekter, der fxoptimerer strøm- og batteriforhold i forbindelse med hjælpemidlet. Der er brug forraffinering af alternativ betjening som eksempelvis eye-tracking. Hardware skaludvikles til at kunne tåle fx savl og slag. Og så er der er et perspektiv vedrørendebrugernes selvbestemmelse i form af forskning i på hvilke måder, der kan udvikleshjælpemidler, som skaber mindst mulig afhængighed af det pædagogiske personale forbrugeren.

Studier af udenlandsk praksisI Norge er antallet af brugere af kompenserende kommunikationsteknologi umiddelbartstørre end i Danmark. Samtidig er det informanternes samlede vurdering, at det i langthøjere grad lykkes at implementere den teknologi, der introduceres i Norge, endtilfældet er i Danmark.

Det anbefales, at der gennemføres analytiske studier af Norges teknologiarbejde medhenblik på øget dokumentation af god praksis. Selv om den norske tilgang ikkenødvendigvis kan overføres direkte til dansk praksis, vil en yderligere granskning ogvidenindsamling om succésfaktorerne i det norske implementeringsarbejde bl.a. give en

49

øget forståelse af og metoder til at overvinde de barrierer, der i denne analyse er udpegetsom væsentlige for implementering af teknologi for mennesker med handicap.

50

Metode og dataindsamlingDenne rapport er baseret på en kvalitativ undersøgelse blandt mennesker med handicap(beboere på botilbud), medarbejdere, ledere og videnshavere inden forhandicapområdet, der på forskellig vis og i forskellig grad beskæftiger sig medkommunikationsteknologi.

Der er tale om brugere med udviklingshæmning og brugere med fysiskefunktionsnedsættelser – herunder spasticitet og erhvervede hjerneskader samtfagpersoner, der arbejder med de to grupper.

Fagpersonerne i undersøgelsen fungerer i deres daglige praksis bl.a. som ledere påbotilbud, konsulenter på kommunikationscentre, i rådgivningsenheder eller amter, somergoterapeuter på botilbud eller som speciallærere på skoler. Brugerne er beboere påbotilbud. I materialet tages der udgangspunkt i anvendelse af kommunikationsteknologipå botilbud. Hjemmeboende brugere er kun i begrænset omfang indtænkt i rapportenskonklusioner. Den samlede gruppe, hvis udsagn ligger til baggrund for rapporten, vil irapporten blive beskrevet som informanter.

Følgende vil det blive beskrevet, hvordan det kvalitative datamateriale er indsamlet, ogpå hvilken måde materialet er repræsentativt.

RundbordssamtalerVIFO og SUS har gennemført to rundbordssamtaler på hhv. Sølund i Skanderborg ogDanmarks IT-Universitet i København. Rundbordssamtalerne har hver især væretgennemført over en dag. Deltagerne ved rundbordssamtalerne var fagpersoner -pædagogiske ledere og andre videnshavere på området handicap og teknologi.Deltagerne ved første rundbordssamtale repræsenterede området fysiskefunktionsnedsættelser, og deltagerne ved anden rundbordssamtale repræsenteredeområdet mennesker med udviklingshæmning.

IT-universitet og InnovationLab som refleksionspartnereVed rundbordssamtalerne deltog som ikt-eksperter lektor John Paulin-Hansen,Danmarks IT-Universitet og Henrik Mølgaard,�InnovationLab. Deres rolle vedrundbordssamtalerne var at bidrage med forskningens blik på de barrierer, som deøvrige deltagere drøftede i relation til implementering af teknologi. Formålet var såledesat tilføre dialogen ved rundbordssamtalerne et forskningsperspektiv, hvor der tænkes iudvikling af teknologi, som kan imødekomme nogle af de vanskelige vilkår ogbarrierer, der er i forbindelse med implementering af teknologi for mennesker medhandicap.

Formålet med rundbordssamtalerne har været at:• Beskrive vanskeligheder i forbindelse med de former for teknologi, der allerede er

bevilliget• Pege på problemstillinger i forbindelse med vurdering af behov og at kunne finde

den relevante teknologi

51

• Pege på hvorledes eventuelle barrierer i forbindelse med implementeringen afteknologien kan overvindes

• Skitsere ønsker for fremtidens ikt-udvikling i relation til borgere med handicap.

Erfaringerne fra rundbordssamtalerne skal give et overblik over på hvilke områder, irelation til hvilke behov, og på baggrund af hvilke kriterier teknologi bevilliges, ligesomønsker og behov for teknologisk nytænkning formuleres.

I alt deltog 24 personer ved rundbordssamtalerne. Der var inviteret lige mange deltageretil begge rundbordssamtaler, men ved rundbordssamtalen for mennesker medudviklingshæmning var tilslutningen størst med 17 deltagere. Ved beggerundbordssamtaler var det de samme temaer, der blev diskuteret, baseret på spørgsmåldeltagerne havde fået tilsendt på forhånd.

Interviews med brugere og personale

BrugereForuden rundbordssamtaler er der i august og september 2006 gennemførtfem interview med i alt 8 brugere på deres botilbud, heraf tre interview medbeboere/brugere med fysiske funktionsnedsættelser og et interview med enbeboer/bruger med udviklingshæmning.

Formålet med individuelle interview med brugere med forskellige handicap ogbevilgede typer af teknologi er at høre deres mening om implementeringen og om denevt. støtte, de gerne ville have haft ved indførelsen af hjælpemidlet.

PersonaleDer er derudover gennemført seks gruppeinterview med personale på botilbud; heraf treinterview på botilbud for mennesker med udviklingshæmning og tre interview påbotilbud for mennesker med fysiske funktionsnedsættelser. Personalegruppen varprimært pædagoger, men i enkelte gruppeinterview deltog også andre personalegruppersom fx en leder. I alt er 20 medarbejdere blevet interviewet.

Formålet med gruppeinterview med medarbejdere i botilbud er at afdækkevanskeligheder i forbindelse med implementeringen af ikt samt at samle gode eksemplerpå, hvornår implementering er succesfuld, og hvordan barrierer er blevet overvundet.Medarbejderne er også spurgt om, hvad der skal til, før de føler sig "teknologi-parate"og "teknologi-kompetente" i forhold til såvel almen teknologi som særligt udvikletkompenserende teknologi.

Personalet modtog forud for interviewene en projektbeskrivelse med henblik på at sætterammerne for interviewets indhold og målsætning. De konkrete spørgsmål blev ikkeudleveret på forhånd. Der var udarbejdet forskellige spørgsmål til gruppen af brugeremed udviklingshæmning og gruppen af brugere med fysiske funktionsnedsættelser.

52

Telefoninterviews med norske fagfolk på teknologiområdetErfaringen fra rundbordssamtalerne og fra interviewene med pædagogisk personale ogbeboere på forskellige botilbud viste, at der var relativt få og samtidig ganskebegrænsede eksempler på egentlig implementering af kommunikationsteknologi irelation til en beboer med et kommunikativt handicap. Flere informanter havde pegetpå, at man i lande som eksempelvis Norge var væsentlig længere i arbejdet med atbruge kommunikationsteknologi. En deltager ved rundbordssamtalen havde tilmed tagetførste del af en ikt-uddannelse i Norge, fordi en tilsvarende ikke findes i Danmark.

Som en afslutning på den kvalitative undersøgelse af området og udarbejdelsen af dennerapport blev det besluttet at gennemføre kvalitative interview med tre nordmænd, der tildagligt beskæftiger sig med implementering af kommunikationsteknologi på botilbud iNorge, enten som pædagoger eller som eksterne ikt-konsulenter. Informanterne blevpræsenteret for den interviewguide, som blev præsenteret ved rundbordssamtalerne. Detre interview blev gennemført telefonisk.

Resultatet af interviewene med nordmændene er sammenholdt med det danske materialei afsnittet ”Udenlandske erfaringer”. Den øvrige del af rapporten referer udelukkende tilde danske informanters arbejde og erfaringer med anvendelse afkommunikationsteknologi.

Materialets repræsentativitetSom udgangspunkt har alle informanterne i undersøgelsen enten erfaringer med denpraktiske anvendelse af kommunikationsteknologi eller er ved at igangsætte etkommunikationsteknologisk projekt med beboere på botilbuddet. Hovedparten afinformanterne har altså særlig viden om arbejde med kommunikationsteknologi. Detteer et udvælgelseskriterium, der er blevet opsat for at sikre, at alle i forskellig grad harerfaringer med og reflekteret over praktiske forhold i forbindelse med selveimplementeringsprocessen.

Der findes så vidt vides ingen dansk videnskabelig dokumentation af arbejdet med ogmetoder i forhold til implementering af kommunikationsteknologi. I dette lys skal denneundersøgelse ses som et dokumentationarbejde, der afdækker nogle bestemte barriererog processer inden for at afgrænset felt af botilbud. Derfor er vi påpasselige med atgeneralisere til samtlige bomiljøer. Omvendt har de pædagogiske ledere ogvidenshavere, som har deltaget i rundbordssamtalerne en overordentlig bredberøringsflade med arbejdet med kommunikationsteknologi, og disse personerserfaringer, informationer og synspunkter har vi derfor valgt at opfatte som vægtige iforhold til at indsamle data om, hvordan situationen med implementering af teknologifor mennesker med kommunikative handicap ser ud i dag.

Erfaringen er, at en stor andel af de pædagogiske miljøer i botilbud for mennesker medhandicap er helt uden kendskab til kommunikationsteknologi som redskab til atunderstøtte beboernes kommunikative behov.

Det betyder samtidig, at denne store gruppe ikke er repræsenteret i undersøgelsen,hvorfor vi antager primært at have kastet lys over de steder, hvor der er bedre erfaringer

53

med at arbejde med kommunikationsteknologi. Omvendt må det forventes, at rapportenville havde mere negative konklusioner med hensyn til fx udbyttet af anvendelse afteknologi til kommunikation, hvis vi havde foretaget en tilfældig udvælgelse afbotilbud, brugere og medarbejdere til dataindsamlingen. Den kritiske caseudvælgelseindebærer, at vi med stor sandsynlighed kan hævde, at barriererne for implementering afteknologi må være mere markante de fleste andre steder i landets botilbud.

Interviewene har været forskellige med hensyn til antallet af deltagere samt deltagernesbaggrund. Ved interviews med personalegrupperne har der været fra en til seksdeltagere. Det enkelte botilbud har selv udpeget, hvem der skulle deltage, hvilket harbetydet, at deltagernes forudsætninger har været forskellige. Mens deltagerne ét sted erudpeget ud fra deres ekspertise på området, er de et andet sted udpeget ud fra deresdaglige praktiske erfaringer. Den overvejende del af de interviewede må antages at væregenerelt mere positive i forhold til det konkrete arbejde med teknologi - – herunderbarrierer og udviklingsperspektiver - end flertallet af deres kolleger på botilbuddet. Medandre ord er det muligt, at deltagernes udsagn i forbindelse medinterviewgennemførslen ikke er repræsentative for botilbuddets arbejde som helhed.

I interviewene med beboere/brugere deltog en til to deltagere. Disse informanter ermennesker med et godt ekspressivt verbalt sprog og med kompetencer til relativtselvstændigt, eller helt selvstændigt, at kunne betjene deres teknologi – fx almindelig pcmed Word. En enkelt undtagelse er et interview med en beboer medudviklingshæmning, autisme og hørehandicap, hvor en støttepædagog bistod beboerenmed tegn og konkreter for at lette forståelsen og kommunikationen mellem os ogbeboeren.

Disse deltagere kan ikke opfattes som repræsentative for mennesker, der anvenderkompenserende teknologi som helhed. Af praktiske grunde er det fravalgt at interviewebeboere med mere omfattende kommunikationshandicap.

Materialets formål er at danne grundlag for en belysning af centrale barrierer ogudviklingsperspektiver i arbejdet med kommunikationsteknologi for mennesker medkommunikationshandicap. Der tages i denne rapports analyse primært udgangspunkt ide udsagn vedrørende barrierer og udviklingsperspektiver, der er bred enighed om i denudvalgte gruppe af informanter. På trods af at datamaterialet ikke omfatter en meget storgruppe interviewpersoner og informanter, er det vurderingen, at materialet giver et godtoverblik over centrale barrierer såvel som udviklingsperspektiver på området, og atmaterialet dermed opfylder sit formål.

54

Litteratur

Björk-Åkesson, Eva, Rydeman, Bitte og Zachrisson, Gerd (2004): Fællesproblemløsning – en metode til implementering af kommunikationshjælpemidler,Hjælpemiddelinstituttet

De Forenede Nationer (1994)[1994]: Standardregler om Lige muligheder forhandicappede, Socialministeriet, København, [United Nations, New York]

Jönsson, Bodil, (1999): ”Det søgende menneske og dets redskaber – for enteknikpædagogik”, i VERA, Vol. 1999, Nr. 8, side 14-23

Jönsson, Bodil et al (2004): Situated research and design for everyday life, Certecreport 2:2004, CERTEC, Lund

Perlt, Birger, Holst, Jesper, Nielsen, Kirsten og Hagensen, Pauline (2005): Der skal totil en tango, Socialt Udviklingscenter SUS

VIFO (Videns- og formidlingsenheden), Kommunikationscenteret i Frederiksborg Amt(2006): Da Olympia talte, Kommunikationscenteret i Frederiksborg Amt