tel 3, 2009

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | bibelskarkaeologi.dk

E T S PA D E S T I K D Y B E R E

I B I B E L E N S V E R D E N

Nr. 3 | September 2009 | 20. årgang

Bagsiden | Fod på landet?

Side 3 | Paulus i arkæologisk spotlight: Korinth og Efesos (1/2) Side 10 | Et særligt fund i fi listerbyen GatSide 12 | “Mester, se alle de store sten...”

KorinthNy artikelserie:Paulus i arkæologisk spotlight

Selskab for Bibelsk ArkæologiBuen 27, 1.tv., Brejning, 7080 Børkop

Tlf. 7586 1748E-mail: [email protected]: www.bibelskarkaeologi.dkBank: Sydbank konto 7920-1014 846Norge: Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion:Morten Hørning Jensen (ansv. red.),Hartvig Wagner (red. sekr.),Carsten Vang

Forsidefoto:Apollontemplet i Korinth med Korinths akropolis ”Akrokorinth” i baggrunden.Foto: © Morten Hørning Jensen.

Links i TEL:De fl este nyheder i TEL følges op af links til hjemme-sider, hvor der kan læses mere. Disse links er samlet på vores hjemmeside www.bibelskarkaeologi.dk.

Layout:Freehand.dk, Herning

Tryk:Økotryk, Videbæk

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlem-mer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Kontingent:Danske kr. 165,- / norske kr. 180,-(For unge under 26 år: kr. 115,- / norske kr. 125,-).Kontingent opkræves via PBS først på året.Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

TEL udgives med tilskud fra undervisningsministeriets tips- og lottobevilling.

Selskabets bestyrelse:Bibelunderviser Jan Højland (formand),tlf.: 2396 8383 · [email protected], ph.d., cand.theol.Morten Hørning Jensen (redaktør),tlf.: 8742 0242 · [email protected]. Jacob Bank Møller (kasserer),tlf.: 8615 3402 · [email protected] sk designer Ben Haman Jensen(webmaster),tlf.: 2263 0321 · [email protected]

© SBA og artiklernes forfattere.Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives.

ISSN 0905 - 5827

Jan Højland er valgt som ny formand i Selskab for

Bibelsk Arkæologi – den syvende i rækken siden

SBA blev stiftet i 1990. Han afl øser Klaus Vibe, der

var SBA en god formand i fem år. En stor tak til

Klaus!

SBA har fået ny formand!Jan er bosat i Frederikssund, gift med Lone, far til Da-niel, har rundet de 37 år og arbejder som henholdsvis bibelunderviser i Ordet og Israel og handikapmedhjæl-per.

Interessen for bibelsk arkæologi fi k Jan ind under hu-den, da han i perioden 2001-2006 arbejdede som leder af Ordet og Israels bibelskole i Tiberias. En af hans opgaver var at guide danskere rundt i det bibelske land.

Jan siger: ”Som guide i Israel har jeg oplevet, hvor stor mening det giver at grave ned i den bibelske kultur, historie og arkæologi. Et nyt lys åbner sig over de bibel-ske skrifter og gør dem levende på en fantastisk måde!”

På spørgsmålet om hvilke visioner han bringer med sig som ny formand, udtaler Jan: ”Min primære vision for SBA er, at vores blad, TEL, og vores hjemmeside bliver kendt og brugt som et uundværligt ressourcested for bibellæseren, underviseren og prædikanten. Løsrevet fra sin baggrund bliver bibellæsningen fattig og fritsvæ-vende. Vi har i SBA derfor en vigtig rolle at spille i dansk kirkeliv”.

Jan Højland

2 Selskab for Bibelsk Arkæologi

Af Dan P. Cole, arkæolog

På baggrund af Lukas’ skildring af Paulus’ missionsakti-

vitet i Apostlenes Gerninger er der skrevet mange bøger,

der nærmest antager, at Paulus altid var på farten.

Imidlertid peger en nærlæsning af Apostlenes Gerninger i

en anden retning. Faktisk tilbragte Paulus mange år med

fast base i to byer, Korinth og Efesos. I denne artikel skal

vi stille skarpt på dette og søge at fi nde en forklaring på,

hvorfor Paulus ’hang fast’ netop dér.

I dette nummer ser vi nærmere på opholdet i Korinth. I

næste nummer er Efesos-opholdet under lup.

Korinth og EfesosHvorfor tilbragte Paulus halvdelen af sin rejsetid i kun to byer?

REJSE ELLER OPHOLD?

Ikke mange har været opmærksomme på, at Paulus ændrede sin strategi, efter han nåede Korinth på sin anden rejse. Han indstillede for en tid sin rejseaktivitet og tilbragte ca. halvandet år i Korinth (ApG 18,11), før han rejste videre. Hans tredje “mis-sionsrejse” var ikke så meget en rejse som et forlænget ophold i Efesos, hvor han tilbragte mindst to og et halvt år (ApG 19,1-20).

Paulus’ tre “rejser” varede i alt omkring syv år; de begyndte ca. 46/7 e.Kr. og endte, da Paulus blev arresteret og fængslet ca. 56 e.Kr. Opholdene i Korinth og Efesos udgør derfor mere end halvdelen af den tid, Paulus skulle have været “på farten”.

OVERSIGT OVER PAULUS’ FØRSTE TO REJSER

Før Paulus nåede Korinth, havde han grundlagt en halv snes menigheder på Cypern, i Anatolien (det centrale Tyrkiet) og Make-donien (i det nordlige Grækenland). På sin første missionsrejse var han i Salamis og Pafos på Cypern, før han fortsatte til Anatolien, hvor han besøgte Perge i Pamfylien, Antiokia i Pisidien og Ikonion, Derbe og Lystra, alle i Galatien (ApG 13-14). Efter at have været tilbage i Jerusalem og Antiokia (ApG 15,35) drog han ud på sin anden rejse – denne gang hele vejen til Makedonien. Der grund-lagde han menigheder i Filippi, Thessalonika

TEL indleder med denne artikel en ny serie om Paulus’ aktiviteter i lyset af arkæologien og historien. Artiklen fortsættes i næste num-mer, og senere følger andre artikler, der belyser en af de vigtigste personer, hvad angår kristendommens tidlige udbredelse.

Hovedgaden i det romer-

ske Korinth med Akroko-

rinth i baggrunden, hvor

templer til diverse guder

var placeret. Foto: Morten

Hørning Jensen.

Paulus i[arkæologisk]spotlight

Paulus i[arkæologiskNY ARTIKELSERIE

3www.bibelskarkaeologi.dk

og Berøa, før han fortsatte sydpå. Vi ved, at han prædikede i Athen, selv om det ikke ser ud til, at han oprettede en menighed dér (ApG 15,36-17,34).

Når vi tager rejsetiden mellem byerne i betragtning, må vi konkludere, at Paulus i gennemsnit kun kan have tilbragt en må-ned eller to i hver by!

HVORFOR KORT OPHOLD I DE ANDRE BYER?

Hvorfor tilbragte Paulus så kort tid i hver af disse byer? I sine breve giver Paulus udtryk for to altoverskyggende temaer, som forklarer hans korte besøg i disse byer. For det første var Paulus overbevist om, at denne tidsalder stod umiddelbart foran sin af-slutning. Derfor var der kun kort tid til at forkynde evangeliet, før det ville blive for sent (1 Kor 7,29-31; 1 Thess 4,15-17).

For det andet var Paulus blevet overbevist om, at Jesus var såvel hedningernes som jødernes “Messias”/Frelser, og at evan-geliet derfor måtte forkyndes over hele den ikke-jødiske verden.

Ja, på et tidspunkt satte han sig for at rejse til Rom (Rom 1,13) og endog til Spanien (Rom 15,22-24), der bogstaveligt og sym-bolsk var den vestligste grænse i den dakendte verden.

På de første to rejser havde Paulus og hans rejsefæller – først Barnabas, siden Silas – lagt et temmelig stramt rejseprogram. De begav sig til hovedbyerne i provinserne, prædikede i de lokale synagoger, samlede dem, der tog imod evangeliet, både jøder og hedninger, til en ny menighed – og drog videre.

Den modstand, de mødte, tvang dem ganske vist nogle gange til at forlade en by hurtigere end planlagt, men de ville alligevel ikke være blevet mere end nogle få måneder. Deres plan var at

Ifølge ApG. foretog Paulus tre missionsrejser, der bragte ham rundt i

store dele af Romerriget.


blive kun lige længe nok til at hjælpe en ny menighed i gang og så overlade det til de nye kristne i den menighed at sprede det nye evangelium til de mindre byer i deres område.

KORINTH OG EFESOS FREM FOR ATHEN

Men da Paulus kom til Korinth, brød han resolut med dette mønster. Selv om han følte, at dommens dag var umiddelbart forestående, besluttede han at blive “end-nu en tid” i Korinth (og senere i Efesos, som vi skal se i næste nummer). Hvorfor?

Var det simpelthen, fordi disse byer var store og rige på traditioner? Paulus var rejst gennem andre storbyer, f.eks. Thessalonika, og traditionsrige byer, f.eks. Troas (Troja). Athen havde både impone-rende bygningsværker og en rig klassisk kulturarv. Alligevel gjorde Paulus kun lige akkurat ophold dér (ApG 17,15; 1 Thess 3,1).

Faktisk var der noget særligt ved Ko-rinth og Efesos, som kan forklare Paulus’ beslutning om at fravige sin hektiske rejseplan og opslå sit hovedkvarter i disse byer.

KORINTH– ET TRAFIKALT KNUDEPUNKT

Korinths strategiske beliggenhed var må-ske det vigtigste. Byen var et knudepunkt for trafi k mellem den østlige og vestlige del af Romerriget. Den snævre landtange, der skilte Den korinthiske og Den saroni-ske Bugt, havde allerede i det 6. årh. f.Kr. fået en brolagt vej (diolkos), hvilket gjorde det relativt let at trække de fl este skibe hen over den lave, 6,5 km brede land-tange endog uden at losse dem.

Denne brolagte vej sparede de sø-farende for de næsten 200 sømil, som rejsen rundt om Peloponnes ville have betydet. Endvidere var det rolige farvand i Den saroniske og Den korinthiske Bugt langt mere sikkert end farvandet ved Peloponnes’ sydspids med dets lumske kastevinde.

Skibsruten gennem de mere rolige farvande øst og vest for Korinth fi k øget betydning, fordi der ikke var noget særlig godt vejsystem tværs gennem det centrale eller sydlige Grækenland, og fordi bjergkæ-der løber nord-syd og derved vanskeliggør passage.

Korinth var således et naturligt trafi kknu-depunkt for en stadig og livlig strøm af rejsende til og fra alle de romerske provin-ser langs Middelhavets nordlige kyst.

DET ROMERSKE KORINTH

Romerne var tidligt blevet opmærksomme på Korinths strategiske betydning. I 146 f.Kr. havde de anset det for nødvendigt fuldstændig at tilintetgøre byen og sprede de overlevende, da disse forsøgte at blande sig i forholdene i det østlige mid-delhavsområde.

Da romerne hundrede år senere havde udstrakt deres overherredømme østpå, genopbyggede Cæsar Korinth som en romersk by. Den blev snart hovedbyen i den romerske provins Akaja, som omfat-tede hele Peloponnes og en stor del af det centrale Grækenland.

PAULUS’ REJSER TIL KORINTH

Paulus er sandsynligvis på et tidligt tids-punkt blevet opmærksom på, at Korinths strategiske beliggenhed gjorde det let at komme derfra til andre byer. Før Paulus kom til Korinth, var han blevet tvunget til i hast at forlade både Thessalonika og den næste by på sin rejserute, Berøa. Timotheus, som var blevet tilbage i Berøa, indhentede Paulus i Athen. Paulus var så bekymret for den menighed, han kun lige akkurat havde nået at grundlægge i Thes-salonika, at han sendte

Korinth lå placeret præcis dér, hvor den peleponnesiske halvø mødte det øvrige Akaja. Pga. far-

lig sejlads syd om Peloponnes trak man skibe over land på den 6,5 km. lange strækning mellem

Korinths to havne, Kenkreæ og Lechaion.

LÆS MERE OM FAMILIELIV

TEL afsluttede i sidste nummer en serie om familieliv på Jesu tid. Hvis du har lyst til at læse mere om familieliv i gamle dage, så har foreningen Agape trykt en arti-kel af museumsinspektør Brian Wiborg i nr. 2/2008 af deres blad. Artiklen behandler familieforhold i Danmark før og efter industria-liseringen. Det viser sig, at der er ganske mange ligheder mellem familieforholdene i den bibelske periode og Danmark i tiden før in-dustrialiseringen. Link til artiklen fi ndes via TELs linkside på www.bibelskarkaeologi.dk.


NY MODEL AFHERODES’ TEMPEL

En ny model af kong Herodes’ tempel har set dagens lys – den største af slagsen til dato. Den er monumentalt placeret i Jerusa-lems gamle bydel med udsigt til tempelpladsen. Et indbygget hy-draulisk system gør det muligt for besøgende at se helt ind i det Al-lerhelligste. Modellen kan ses ved besøg på det nye museum Aish Ha Torah i den jødiske del af den gamle by. En video af modellen kan ses via TELs linkside.

Timotheus tilbage til byen for at have hånd i hanke med tingene, mens han selv fortsatte til Korinth.

Kort efter at Paulus var kommet til Korinth, kom Timotheus tilbage fra Thes-

salonika med godt nyt (1 Thess 3,1-7). Det har sikkert slået Paulus, så relativt let Timotheus kunne rejse frem og tilbage fra Berøa sydpå til Athen, fra Athen nordpå til Thessalonika, og derfra sydpå igen til Korinth. Forbindelserne mellem Akaja og Makedonien må have været ganske gode, idet man sandsynligvis benyttede sig af skibsruterne langs kysten.

ET MISSIONALT KNUDEPUNKT

Da Timotheus kom til Korinth og overbrag-te Paulus de gode nyheder om situationen i Thessalonika, satte Paulus sig til at skrive brevet, vi kender som Første Thessa-lonikerbrev. Dette er det ældste af de bevarede paulinske breve og det tidligste kristne skrift, vi har. Det er altså ældre end det ældste evangelium. Den kristne litteratur begynder med dette brev skrevet af Paulus fra Korinth til thessalonikerne. Her giver Paulus udtryk for sin glæde og lettelse over de nyheder, Timotheus var kommet med. Paulus skriver endvidere for at styrke og vejlede den unge menighed i Thessalonika.

Da brevet til thessalonikerne var skre-vet, skulle det jo afl everes, hvilket betød, at Timotheus endnu en gang måtte tage med skib til Thessalonika. Men på den måde var Paulus i stand til at holde sig i kontakt med de kristne i den by uden at afbryde sine aktiviteter i Korinth.

Imens fortsatte Paulus i Korinth med at bringe evangeliet videre til nye områ-der. Det skete ved at prædike for søfaren-

Vejen mellem Korinths to havne hed Diol-

kos. Ad denne slæbte man skibe over land

på træ-platforme (holkes på græsk) for at

undgå den farlige sejlads syd om halvøen

Peloponnes. Foto: Morten Hørning Jensen.

I det 19. århundrede blev den kanal gravet, der i dag benyttes af græsk og international skibs-

fart. Foto: Morten Hørning Jensen.


GIGANTISKMOSAIK AFDÆKKET

Den måske fl otteste – og i hvert fald største – mosaik nogensinde fundet i Israel blev afdækket i 1996 i Lod. Da der ikke var penge til at bevare den, blev den efter en kort periode tildækket igen. Nu er pengene skaffet til veje, og mosaikken kan igen ses af publikum. Via TELs linkside kan man se en spændende video, der fortæller om denne utroligt fl otte mosaik fra det 4. århundrede e.Kr.

de, købmænd på gennemrejse og andre, der kom gennem byen fra hele Romerriget.

I Korinth kunne Paulus bogstavelig talt sprede evangeliet mere effektivt ved at blive på ét sted. Til at begynde med var det givet-vis hans hensigt at rejse vestpå fra Korinth, så snart en menighed var etableret dér, men efter at han var kommet til Korinth, synes han at have indset, at han kunne sende evangeliet videre gennem andre. Senere sagde han, at han forkyndte evangeliet “fra Jeru-salem og vejen rundt helt til Illyrien [det vestlige Balkan]” (Rom 15,19), hvilket måske betyder, at han ved sin forkyndelse i Korinth allerede var nået så vidt.

HELSECENTER OG SPORTSEVENT

Korinth var en by, man valfartede til af yderligere to grunde. For det første kom mennesker, der led af alle mulige sygdomme til Korinths Asklepieion, en helsebringende helligdom, indviet til den guddommeliggjorte læge Asklepios. Her opholdt de sig ofte sam-men med slægtninge i fl ere uger eller måneder i håb om at blive helbredt.

Udgravninger har afdækket Korinths Asklepieion med bl.a. spisesale, badefaciliteter og fundamentet til den særlige sove-afdeling, hvor helbredelse efter sigende skulle ske gennem drømme. Der er også fundet talrige offergaver af terrakotta til guden formet som menneskelige kropsdele – arme, ben, bryster, kønsorganer, osv. – alt efter hvad man søgte eller havde modtaget helbredelse for.

Andre kom til Korinth for at deltage i de Isthmiske Lege, som blev afholdt hver andet år, bl.a. sommeren 51 e.Kr., mens Paulus var der. Legene blev afholdt ca. 15 km fra Korinth ved helligdommen for Poseidon, havets gud.

Ligesom de bedre kendte lege ved Olympia var de Isthmiske Lege “panhellenske” og tiltrak sportsfolk og tilskuere fra de græske bysamfund i hele middelhavsområdet.

DEN FØRSTE TELTMAGERMISSION

Men byens templer, teater og sportsarena tiltrak også folk ved andre lejligheder, hvor faciliteterne blev brugt til mindre sportsbe-givenheder og ritualer. De Isthmiske Lege og kurstedet i Korinth kan have givet Paulus, der var teltmager af profession, mulighed for at forsørge sig selv.

Vi ved fra Paulus selv, at han lagde vægt på at være øko-nomisk uafhængig af de menigheder, han grundlagde, for ikke at blive slået i hartkorn med tidens professionelle omrejsende fi losoffer. Fra Apostlenes Gerninger ved vi også, at da Paulus kom til Korinth, opsøgte han et jødisk ægtepar, Akvila og Priskilla. “De to sluttede Paulus sig til, og da de havde samme håndværk, blev han hos dem og arbejdede; de var nemlig teltmagere af fag” (ApG 18,2-3).

De fl este af de mennesker, der kom til Korinths Asklepieion og de Isthmiske Lege, boede i teltlejre. Kun velhavende og for-nemme mennesker gjorde brug af byens begrænsede hotelkapa-citet. Således kunne Paulus tjene til sit underhold blandt netop de mennesker, der udgjorde en lovende tilhørerskare for hans forkyndelse.

AT LEVE ’KORINTHISK’

Korinth havde ry for umoral og løssluppenhed, og det blev para-doksalt nok en fordel for Paulus. Korinths løsslupne ry var lige-frem blevet en talemåde – at leve ’korinthisk’ med betydningen umoral. At kalde en kvinde for en “korinthisk pige” var at drage hendes dyd i tvivl.

Det var tradition at ofre lerfi gurer til lægeguden Asklepios af den le-

gemsdel, man ønskede helbredelse for. Her ses nogle ører og et potte-

skår med indskriften: ”Askl(epios)”. Foto: Morten Hørning Jensen.

var etableret dér, men efter at han var kommet til Korinth, synes han at have indset, at han kunne sende evangeliet videre gennem andre. Senere sagde han, at han forkyndte evangeliet “fra Jeru-salem og vejen rundt helt til Illyrien [det vestlige Balkan]” (Rom 15,19), hvilket måske betyder, at han ved sin forkyndelse i Korinth

Korinth var en by, man valfartede til af yderligere to grunde. For det første kom mennesker, der led af alle mulige sygdomme til

, en helsebringende helligdom, indviet til den guddommeliggjorte læge Asklepios. Her opholdt de sig ofte sam-men med slægtninge i fl ere uger eller måneder i håb om at blive

Asklepieionspisesale, badefaciliteter og fundamentet til den særlige sove-afdeling, hvor helbredelse efter sigende skulle ske gennem drømme. Der er også fundet talrige offergaver af terrakotta til guden formet som menneskelige

Isthmiske Lege, som blev afholdt hver andet år, Det var tradition at ofre lerfi gurer til lægeguden Asklepios af den le-

han at have indset, at han kunne sende evangeliet videre gennem andre. Senere sagde han, at han forkyndte evangeliet “fra Jeru-salem og vejen rundt helt til Illyrien [det vestlige Balkan]” (Rom 15,19), hvilket måske betyder, at han ved sin forkyndelse i Korinth

Korinth var en by, man valfartede til af yderligere to grunde. For det første kom mennesker, der led af alle mulige sygdomme til

, en helsebringende helligdom, indviet til den guddommeliggjorte læge Asklepios. Her opholdt de sig ofte sam-men med slægtninge i fl ere uger eller måneder i håb om at blive

Asklepieion med bl.a. Asklepieion med bl.a. Asklepieionspisesale, badefaciliteter og fundamentet til den særlige sove-afdeling, hvor helbredelse efter sigende skulle ske gennem drømme. Der er også fundet talrige offergaver af


VIRTUEL MODEL AFKHIRBET QUMRAN

University of California, der tid-ligere har udarbejdet en virtuel model af templet i Jerusalem, har netop frigivet fl ere fotos og videoer af deres seneste re-konstruktionsprojekt af Khirbet Qumran – det sted hvoromkring dødehavsskrifterne blev fundet. Fotos og videoer kan ses via TELs linkside.

Korinth var lige så berygtet på Paulus’ tid som i klassisk tid fem hundrede år tidli-gere. Den romerske geograf Strabo har muligvis overdrevet, når han skrev, at der var tusind prostituerede ved templet for

Afrodite på Akrokorinth (Korinths akropolis 575 m oven for byen). Men den stadige strøm af sømænd, handelsrejsende og andet godtfolk har utvivlsomt holdt et be-tragteligt antal prostituerede beskæftiget i værelserne over de 33 vinhandler, som arkæologer har udgravet langs sydsiden af det romerske forum.

Det er denne virkelighed, der ligger bag Paulus’ ord til Korinthermenigheden om det “urene, utugtige og udsvævende liv”, der kendetegnede nogle af menighe-dens medlemmer inden deres omvendelse (2 Kor 12,21).

Paulus vidste, hvad han talte om, når han refererede til Korinths utugtige, afgudsdyrkere, ægteskabsbrydere, homo-seksuelle, tyve, griske mennesker, druk-kenbolte, spottere og røvere. “Sådan var nogle af jer engang,” skriver han til menig-hedsmedlemmerne i Korinth (1 Kor 6,9-11).

DET HEDENSKE KORINTH

Korinth havde også stærke bånd til “he-denske” religioner. Vi har allerede omtalt dyrkelsen af Asklepios, Poseidon og Afrodite. Altre og templer for andre tradi-tionelle græske guder – Apollon, Athene, Hera, Hermes – stod langs udkanten af

forum. Et tempel var endog indviet til “alle guderne” (Pantheon).

Desuden var der i århundredet før Paulus’ komme til Korinth blevet indført nye former for gudsdyrkelse – medbragt til byen af de grupper af fremmede, som havde slået sig ned der.

På vejen op til Akrokorinth var der for eksempel en helligdom for de egypti-ske guder Isis og Serapis. Vest for forum stod der en helligdom for Octavia, kejser Augustus’ guddommeliggjorte søster. Nogle af de nyere mysteriereligioner blomstrede også i Korinth; disse tilbød hver sin version af personlig frelse og fæl-lesskab med frelserguderne.

For Paulus repræsenterede alt dette en særlig udfordring – og en særlig mulighed. Altid havde han på sine missionsrejser prædiket, at ikke-jøder, der konverterede til kristendommen, ikke behøvede at foretage omskærelse eller påtage sig alle den jødiske lovs pligter, som dette ritual symboliserede.

Hvis Paulus – netop her i Korinth – kunne bygge en menighed af hedninger, der havde vendt sig fra deres syndige liv, så kunne det kristne evangelium slå rod overalt.

Udgravninger har afdækket den startlinje, der blev brugt under de Ishtmiske Lege. Den fungerer stadig! Foto: Morten Hørning Jensen.


NYT WEBSITE FORBESØGENDE TIL JERUSALEM

Planlægger du et besøg i Jerusalem? Så kig forbi et nyt website, der forsøger at give besøgende til Jerusalem alle de nødvendige informationer. Der er lidt historisk baggrundsstof, kort, forslag til besøg, overnatningsmu-ligheder og detaljer om, hvordan man kommer rundt med de offentlige transportmidler – inklusiv forklaring på taxi-systemet fra lufthavnen til Jerusalem. Se TELs linkside.

TEL-artikler om PaulusTEL har tidligere bragt en række artikler med fokus på Paulus. Se følgende numre:

2008/1 SIDE 14-15Tugt og utugt – arkæologiske udgravninger kaster lys over Paulus’ formaning i Ef 5,3

2005/4 SIDE 8-13Guder, guld og herligheder i Filippi

2004/2 SIDE 3-7Gå efter guldet – antikkens olympiske lege i Grækenland og Ny Testamente

2003/1 SIDE 12-13Adgang forbudt for hedninger – arkæologisk lys påEf 2,14

2000/4 SIDE 6Cæsarea ved havet – Herodes som bygmester 3

1998/2 SIDE 1 OG 3Cæsarea arrest – var det hér Paulus sad i 2 år?

KORINTH: PAULUS’ PILOTPROJEKT

De breve, Paulus senere sendte tilbage til de kristne i Korinth, afspejler hans særlige iver efter, at deres adfærd blev moralsk høj-net. Menigheden i Korinth var Paulus’ udstillingsskab så at sige; med henvisning til netop denne menighed håbede han omsider at kunne overbevise de mest skeptiske blandt de jødekristne ledere i Jerusalem om, at Torahen ikke var nødvendig for frelse.

Paulus forlod Korinth efter halvandet år; men det var muligvis hans plan at vende tilbage efter et kort besøg østpå. Det ser ud til, at han først og fremmest ønskede at afl ægge et besøg i me-nigheden i Antiokia (ApG 18,22); der var gået adskillige år, siden han var rejst fra sin sende-menighed dér.

Han har måske ønsket at få Antiokia-menighedens accept (måske også Jerusalem-menighedens lederes accept) af sin beslutning om at udstrække sin missionsaktivitet tværs over Det ægæiske Hav fra Lilleasien til Makedonien og Grækenland, og han ville givetvis også fortælle dem, hvor godt evangeliet var blevet modtaget på hedensk grund. Ikke mindst – af alle steder – i Korinth!

Oversat af Birger Petterson

Litteratur:

Jerome Murphy-O’Connor, St. Paul’s Corinth. Text and Archaeology.

Minnesota 1983

Otto F.A. Meinardus, Paulus in Griechenland. Athen 1993

Robin Barber, Greece (Blue Guide). London 2001

Nicos Papahatzis, Ancient Corinth. Athen 1981

Templet i Korinth for solguden Apollon. Foto: Morten Hørning Jensen.


BESØG DAVIDSBYEN MEDFØRENDE ARKÆOLOG

Ronny Reich har i mange år ledt udgravningerne i Davidsbyen syd for den gamle by. Det var ham, der bl.a. afdækkede Siloadammen kendt fra Johannesevangeliet kap. 9. I en ni minutter lang video frit tilgængelig på Israel Antiquity Authority’s hjemmeside kan man nu tage med ham på rundtur i disse fantastiske fund. Find linket via TELs linkside.

Af pastor emer. Hartvig Wagner

Siden 1996 har professor Aren Maeir

ledet spændende udgravninger på

Tell es-Safi , som viser, at stedet uden

tvivl er identisk med fi listerbyen Gat,

Goliats hjemby. I 2007 afdækkede

man et helligsted med forskellige

kultgenstande. Blandt disse var syv

ejendommelige genstande, der ifølge

Aren Maeir giver en rimelig forklaring

på, hvad det var for fem “guldbyl-

der”, som fi listrene sendte med Guds

ark, da de returnerede den efter de

ulykker, den havde voldt i de fem fi li-

sterbyer (1 Sam 6,4).

ET MÆRKELIGT ORD

Det hebraiske ord ‘opalim, som i vor Bibel er oversat “bylder”, har voldt fortolkerne store problemer. I engelske udgaver er det oversat “tumor” eller “hæmor-roider”. Ordet volder også problemer under oplæsning af den hebraiske tekst i synagogen. Ordet ‘opalim står ganske vist i teksten, men udtales ikke. I stedet har man siden det 2. årh. e.Kr. udtalt et andet ord tehorim, som er det hebraiske ord for hæmorroider. Der må være noget uforstå-eligt, måske ligefrem fordækt eller vulgært over ordet ‘opalim, som man ikke fi nder det passende at udtale.

EN RIMELIG FORKLARING

En anden vanskelighed er det at forestille sig guldbylder for slet ikke at sige hæmor-roider af guld. Forklaringen på det famøse ord ‘opalim skal efter Aren Maeirs antagel-se fi ndes i de syv mærkelige genstande fra helligstedet i Gat. Det viser sig at være ca. 10 cm store fallosfi gurer af ler. Tilsvarende fi gurer af bronze er tidligere fundet på et helligsted i Ashkalon, en anden af de fem fi listerbyer.

VOTIVGAVER

Det er kendt fra mange andre sammen-

Et særligt fundi fi listerbyen Gat

Kultstedet (th), hvor de syv ‘opalim og an-

dre kultgenstande, bl.a. offerkar, er fundet.

Foto: H. Wagner.


hænge, at symboler på forskellige legems-dele anbringes på helligsteder enten som tak for helbredelse (votivgaver) eller i håb om guddommelig helbredelse af tilsvarende syge legemsdele. Man kan derfor forestille sig, at en af de ulykker, der ramte fi lister-land efter erobringen af Guds ark, har været E.D. = erektil dysfunktion (manglende rejs-ning), med andre ord, at mændene mistede forplantningsevnen, deres manddom (1 Sam 5,6.9.12). Det hedder udtrykkeligt, at netop mændene fra den mindste til den største i Gat blev ramt af denne ulykke.

SONINGSGAVE

De fem “guldbylder” (‘opalim) kan derfor vel tænkes at have været fem fallosfi gurer, sendt med som bøn om, at Israels Gud ville forbarme sig og vende den ulykke, som på sigt ville betyde udslettelse af fi listerne. Fallossymbolet var en veder-

Fallosfi gur af ler fra

kultstedet på Tell es-

Safi . Foto BAR 2008/3.

Fallosfi gurer af bronze fundet i Ashkalon.

Foto: BAR 2008/3.

Fallosfi gur fra Ashkalon

med den egyptiske

frugtbarhedsgud Min

med erigeret penis.

Foto: BAR 2008/3.

styggelighed i Israel. Det kan forklare, at selve ordet ‘opalim ikke er blevet udtalt i synagogen, men er erstattet af det mere neutrale tehorim = hæmorroider. Ordet ‘opalim er fl ertal af et ord, der betyder en bakke, en høj, egentlig noget, som er pustet op, udspilet. Det er derfor nærlig-gende brugt om det mandlige lem.

MUSENE

Også fem guldmus blev sendt med arken tilbage til Israel. De fem byer blev tillige ramt af en museplage. Musene kan have spredt smitsom sygdom med døden til følge. Det siges udtrykkeligt i 1 Sam 5,12, at de mænd, der ikke døde, blev ramt af “bylder”. På den baggrund giver det mening, at fi listrene sendte arken retur sammen med de ti guldfi gurer i håb om forsoning og helbredelse. Læs begge kapitler 1 Sam 5-6.

Litteratur:

Aren Maeir, Did Captured Ark

Affl ict Philistines with E.D.? Biblical

Archaeology Review 2008/3, side 46-51

Aren Maeir, På sporet af Goliat.

Udgravningerne af Tell es-Safi . TEL

2008/1, side 10-12

Hartvig Wagner, Besøg på Tell es-Safi /

Gat. TEL 2008/1, side 13

NYT – Navnet Goliat måske fundet. TEL

2006/2, side 7

Fallosfi gur fra Ashkalon Fallosfi gur fra Ashkalon

11www.bibelskarkaeologi.dkwww.bibelskarkaeologi.dkwww.bibelskarkaeologi.dk

Af lektor ved MenighedsfakultetetMorten Hørning Jensen, ph.d.

Herodes den Stores mægtige byg-

ningsværker i Jerusalem stod mejslet

i kostbar poleret sten, med høje søj-

ler og guldudsmykning. Formålet var

enkelt: at kaste tilrejsende til jorden

i næsegrus beundring. Her var Guds

hånd virksom på jord. ”Mester, se

alle de store sten …”, sagde en disci-

pel også til Jesus. Hvem kunne sætte

sig op mod en sådan magt?

Mester,se alle destore sten(Mark 13,1)

HISTORISK OG ARKÆOLOGISK SIDELYS PÅ BIBELEN

Rekonstruktion af Herodes’ tempel set fra sydvest. Bagerst hæver

Oliebjerget sig, hvor pilgrimme mødte en fantastisk udsigt over byen.

I midten af tempelpladsen stod selve tempelbygningen. Mod syd ses

den kongelige søjlehal. Vestmuren af tempelpladsen ses forrest. Græ-

demuren er placeret mellem den lille port og den lige gangbro midt

på muren. Rækken med de store sten ses lige bagved gangbroen.

© Leen Ritmeyer.


DEN STØVEDEPILGRIMSREJSENDES BELØNNING

”Er vi der ikke snart, mor? Jeg sveder og er tørstig. Det er så hårdt at gå op til Jerusalem!”

Sådan må det have lydt mange gange i de pilgrimsprocessioner, der snoede sig fra Jeriko i Jordandalen – 400 meter under havets overfl ade – til toppen af Oliebjer-get – 800 meter over havets overfl ade.

Men prisen for anstrengelserne opvejede rigeligt støv i halsen og tunge hoveder, når der for de trætte vandrere fra toppen af Oliebjerget åbnede sig et syn, der var Himlen værdig: kong Herodes’ Jerusalem!

”DEN, DER IKKE HAR SETJERUSALEM …”

Herodes den Store er uden sammenlig-ning den største bygmester, Israel nogen-sinde har set. Blandt hans mange pragt-værker – som Masada, Cæsarea ved Havet og Herodion – rager hans forskønnelse af det andet tempel højt op.

Det var ikke nok for Herodes alene at forskønne selve tempelbygningen, hvad i grunden var en ganske lille affære. Det kunne han gennemføre i løbet af nogle få år.

Nej, samtidig med dette udbyggede Herodes tempelpladsen rundt om byg-ningen, så den målte henved 300x500

limsten, guldbelagte døre, lofter af kost-bart træ, og frem for alt: kolossale søjler og hvælvinger stod mejslet for øjet af den måbende pilgrim!

GUDDOMMELIGE STEN

Af de mange fantastiske detaljer i Hero-des’ byggeri skal vi her blot fokusere på en enkelt: en række af guddommeligt store sten.

Sådan må de i hvert fald have taget sig ud for en tilrejsende fra Galilæa, eller fra det moderne Danmark for den sags skyld. Den største af dem er stadig i dag den største sten, der nogensinde er fun-det i et bygningsværk i Mellemøsten!

De meget store sten blev fundet under en tunneludgravning langs Vestmuren af tempelpladsen. Efter 1967-krigen be-gyndte israelske arkæologer en storstilet undersøgelse af hele området uden om tempelpladsen og gravede sig også vej under bygningerne langs Vestmuren nord for Grædemuren.

Dette område havde været tilbygget i mange århundreder og afslørede derfor en usædvanlig velbevaret del af Herodes tempelpladsmur, herunder mange af de ’almindelige’ herodianske sten med den velkendte relief-indramning.

Men pludselig stod udgraverne over for en række på fi re sten af hidtil usete dimensioner, hvoraf den største måler ca. 13,5 x 3,5 meter. Da man ikke kender dens dybde, må man gætte sig til vægten, og der er præsenteret bud fra 175 til 570 tons.

Til sammenligning vejer de største sten i pyramiderne kun 15 tons og den største sten i Stonehenge i England kun 40 tons.

Tilmed er der tolv rækker af alminde-lige sten under disse kæmper før grund-klippen nås!

MEN MED HVILKET FORMÅL?

Hvorfor havde Herodes befalet så store sten indsat i Vestmuren? Det er et godt spørgsmål, som forskerne ikke har været i stand til at give noget endeligt svar på.

Husene i Kapernaum var bygget af groft tilhugne basaltsten fra området omkring byen.

Foto: Morten Hørning Jensen.

meter. Den blev forsynet med store royale søjlehaller, hvis højde og tyngde fi k Jose-fus til at sige, at der ikke fandtes en mere bemærkelsesværdig bygning under solen end den sydlige kongelige søjlehal (Ant. 15.412).

En anden jødisk kilde, den babylonske Talmud, siger ligefrem, at ”den, der ikke har set Jerusalem i al sin herlighed har aldrig set en smuk by” (Sukkah 51b).

Selv den berejste romerske udforsker, Plinius den Ældre, måtte indrømme, at Jerusalem ”uden sammenligning er den mest berømte by i Orienten, ikke blot i Judæa” (Nat. Hist. V, XV, 70).

… MEN BLOT NAZARETOG KAPERNAUM!

Udgravninger af Nazaret og Kapernaum – Jesu to hjembyer – afslører for os, at kon-trasten må have været voldsom. Næsten ubeskrivelig.

Hjemme i Kapernaum kendte discip-lene til små huse af groft tilhuggede sten. Gulvene var oftest af stampet ler. Marmor og andre kostbare sten blev aldrig brugt. Alt var lavet af lokale bygningsmaterialer.

I Jerusalem blev de med ét konfron-teret med den nyeste og mest trend-sættende græsk-romerske byggemode. Herodes hyrede de dyreste arkitekter i Italien og lod dem få frit spil. Blankpoleret


På denne model ses rækken med de fi re kolossalt store sten meget

tydeligt. En pilgrim må have følt sig meget lille. © Leen Ritmeyer.

Templet i 3D-modelEn række steder på nettet kan man med moderne tekno-logi få en førstehåndsoplevelse af Herodes’ tempel i Je-rusalem i form af virtuelle rekonstruktioner. Find linkene via TELs linkside.

Nogle mener, at stenene skulle stabilisere hele tempelpladskon-struktionen. For at Herodes kunne få pladsen så stor, som han ville have den, var han nødt til at lave store kunstige forhøjninger under tempelpladsen, der den dag i dag er omgærdet med mystik og rygter om skjulte skatte!

Et andet forslag går på selve placeringen af disse sten i for-hold til tempelbygningen inde på pladsen: Hvis man antager, at selve templet lå ca. hvor klippemoskeen ligger i dag, så fi ndes de store sten placeret cirka ud for det sted, hvor templet lå.

På den måde kunne Herodes kommunikere til de gående på fortovet langs Vestmuren, der var fyldt med boder og godtfolk: ”Stands og ydmyg dig selv. Se, hvor lille du er!”

”MESTER, SE ALLE DE STORE STEN”

Det er i hvert fald præcis det, disciplene gør! De er kommet ind med fi retoget fra provinsen, Galilæa, og bliver næsten forblæn-det af den storhed og vælde, der stråler dem i møde: ”Da Jesus forlod templet, sagde en af hans disciple til ham: ’Mester, se alle

Freehand.dk | idé | markedsføring | illustration | design | web


Læs mere...TEL har i tidligere numre bragt en lang række artikler om Jerusalem og Herodes som bygmester. Se en oversigt på TELs linkside, hvor du også kan fi nde henvisninger til bøger om emnet.

de store sten og alle de store bygninger!’” (Mark 13,1).

De var midt i ugen op til påske og var taget til Jerusalem på en mission. De havde store forhåbninger til den herlig-hed, de skulle opleve, når Jesus nu endelig ville træde frem for verden som Messias. De kunne ligefrem skændes om æresplad-serne på hans højre og venstre side (Mark 10,35-45).

Nu stod de midt i Jerusalem, opfyldel-sens sted (Luk 13,33), og så begyndte mo-det at svigte! Senere på ugen skulle Judas forråde Jesus, Peter fornægte ham, og de andre fl ygte i mørket. Blev de forblindet af ”de store sten”? Hvad kan én mand fra Galilæa stille op mod kong Herodes’ herligheder?

TRO KAN FLYTTE BJERGE – OG STEN

Jesu svar til disciplen, der pegede på stenene, må have virket næsten kryptisk og overdrevet: ”Ser du disse mægtige byg-ninger? Der skal ikke lades sten på sten tilbage, men alt skal brydes ned” (Mark 13,2). Hvordan skulle det på nogen måde kunne lade sig gøre?

Ved en anden lejlighed håner jøderne direkte Jesus for at tale om at nedbryde

og genopbygge templet: ”Dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?” (Joh 2,20).

Det virker lige så umuligt, som at tro skulle kunne fl ytte bjerge (Matt 21,21).

Jesus udfordrer stærkt disciplene til ikke at lade sig forblinde af det, som øjet ser - store sten og skinnende marmor – men se på verden med troens øjne.

Og af de bjerge, Jesus kom for at fl yt-te, var Herodes’ fysiske tempel faktisk det mindste. Gennem sin død og opstandelse fl yttede Jesus et ’bjerg af skyld’, sådan at både hedninger og jøder nu bliver bygget op til et helt nyt tempel med Jesus som hovedhjørnestenen (Ef 2,20-22).

Israelske soldater på sightseeing i Vestmurstunnelen foran den største af stenene.

Foto: Morten Hørning Jensen.

Udgravningerne rundt om tempelpladsen siden 1967-krigen har afdækket store dele af Hero-

des’ bygningsværk. Bemærk de lange sten og det solide fortov. Foto: Morten Hørning Jensen.


Afsender: Hans Hansen, Buen 27, 1.tv., Brejning, 7080 Børkop

Adresseændring meddeles til: [email protected] (tlf. 7586 1748). Eftersendes ved varig adresseændring.

Af lektor Carsten Vang

Adam Zertal, arkæolog ved Haifa Universi-tet, har det med at gå sine egne veje. Han gør enestående fund, som afviger fra det, som arkæologerne ellers fi nder. Og han har ofte sine helt egne tolkninger, som gør ham til en noget omstridt skikkelse i israelsk arkæologi.

F.eks. var det Zertal, der for en del år siden fandt et stort, fritstående alter oppe på Ebals Bjerg. Han daterede det til det 12. årh. f.Kr. og tolkede det som Josvas alter (Jos 8,30-31). Om det virkelig er et alter, han har fundet, er imidlertid ganske omdiskuteret.

Nogle år senere udgravede han i Karmel-højdedraget resterne af en landsby fra omkr. 1150 f.Kr. Landsbyens form er helt forskellig fra både israelitiske og kana’anæiske landsbyer fra den tid. Zertal fi nder, at de tætteste paralleller

til landsbyens særprægede struktur skal søges på Sardinien, og derfor mener han, at landsbyen har været grundlagt af folk fra denne ø. Hærføreren Sisera (Dom 4,2) mener han, stammede fra denne by.

FODFORMEDE STRUKTURER AF STEN

Nu har Zertal så gjort det igen! Ved påske-tid offentliggjorde Haifas Universitet en pressemeddelelse, som fortalte, at Zertal og hans team over en årrække havde fundet fem store, fodformede indhegnin-ger, lavet af sten. Alle fem indelukker er fundet i Jordandalen nord for byen Jeriko og i Bjerglandet mod vest. De har alle en oval form, som set ovenfra kan se ud som kæmpemæssige fodaftryk.

Ifølge Zertal skal alle indhegningerne dateres til slutningen af Senbronzen el-ler begyndelsen af Jern-I perioden, dvs. 1250-1150 f.Kr. Det er den periode, hvor Israel kommer til syne arkæologisk set i Kana’ans land. Flere af indhegningerne var i brug helt frem til det 8. årh. f.Kr., altså midt i Kongetiden.

De kan ikke have tjent som kvægfolde, hævder Zertal. Omkring to af indhegnin-gerne løber en brolagt ”vej” på et par meters bredde. Det peger ifølge ham på, at de fodformede strukturer har været an-vendt til religiøse processioner af en art.

FOD OG EJERSKAB

Zertals fund fra bosættelsestiden er bemærkelsesværdig og lader sig ikke lige forklare.

Hans tolkning er også bemærkelses-værdig. Han mener, at de kæmpemæssige ”fødder” blev lavet for at markere ejerskab til landet. I Bibelen forbindes ordet ”fod” undertiden med ejerskab over et område.

Det land, som man ”sætter sin fod på”, ejer man. Ved at bygge disse enorme fodformede strukturer har Israel ved sine religiøse højtider udtrykt, at landet nu tilhørte folket, siger Zertal.

SPEKULATIVT

Det er en ganske spekulativ tolkning, Zertal her fremlægger. De fundne indeluk-ker kan nok minde om ”fødder”, når man ser dem ovenfra. Problemet er blot, at man skal befi nde sig mindst 15-20 m over dem for at kunne ane ligheden med en fod. Og selv da er ligheden ikke overvæl-dende indlysende. På jorden ser man ikke fodformen. Andre forklaringer må derfor søges.

Se pressemeddelelsen på TELs linkside.

Fod på landet?

En af de ”fodformede” strukturer, som Zer-

tals team har fundet. © Survey of Israel.

tel 3, 2009

Documents