Connie Hedegaard om kirken og klimaet » 30

KFS + video + blog = KFS vlogger! » 8

Hvordan er det at være KFS’er på Færøerne? » 5 ”Hvad kalder Gud dig til?” Reportage fra missionskonference i Tyskland » 9

Tema: fængslet

2009 Kristeligt Forbund for Studerende

Påskelejr

Min indre bundne hund bøger

refleksioner

generalens

her står du

tema:fængslet

29

14

73

272321

31

16

4

12Interview

med ex-indsat

Kultur&

MedierGudsfrygt

Kristeni en

krigszone

Demokrati

kfsTV.dk

kæphesten

18 20

25

9Når jeg har

Kristus...

Udgiver

Kristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: kfs@kfs.dkTIL TRO: tiltro@kfs.dkGiro: 405-4954

Abonnement

Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkom-men til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivil-ligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9541, kontonr. 0004054954

Redaktionen

Studentersekretær Martin Krak (ansv. red.)stud.mag. Anders VindumStud.mag. Stefan PoulsenStud.polyt Henrik Roager JensenStud.mag. Annie Schjelde RasmussenStud.litt. Lea Braüner LarsenStud.theol. Morten Rugager KristensenLærerstuderende Signe EsmarchJournalist Helle Bastrup (red.sekr.)

Design

Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen

Layout og illustrationer

Gertrud Hjelm & Klaus Juul JensenForsidefoto: SliceofNYC

Tryk:Øko Tryk

ISSN:1395-9786

Hjemmeside: www.tiltro.dk

LederArvehygiejne

Af generalsekretær Robert Bladt, robert@kfs.dk

På DR P1 kunne man den 20. april høre programmet Apropos om

arvehygiejne. Det var ikke tankevækkende radio, men skræmmende

radio. Det blev åbent vedgået, at der var et link til Helmuth Nyborgs

forslag fra 2003 om at belønne højtbegavede for at få flere børn og

lavtbegavede for at få færre. Der var nogle videnskabelige indven-

dinger imod Nyborgs forslag, for det er ikke givet, at højtbegavede

får højtbegavede børn og omvendt. Men man kunne måske tænke

sig en Helmuth Nyborg i modificeret udgave. Som det blev sagt i ud-

sendelsen: ”Nogle liv er jo bedre end andre.” Og: ”Man kan jo over-

veje, om det kun er mongolisme, vi som forældre skal have mulighed

for at vælge fra.”

Jeg er rystet! Jeg er rystet over at være borger i et samfund, hvor

vi siger, at vi efterhånden har udryddet sygdommen mongolisme,

mens det, vi i virkeligheden gør er, at vi udrydder mennesker, fordi

de har en kromosomfejl. Og jeg er ikke mindre rystet over, at højt

begavede mennesker kan bruge dette uhyrlige screeningsprogram

som løftestang for at tale positivt om arvehygiejne.

Man kan jo overveje kriterierne for arvehygiejnen (Bid venligst

mærke i den sarkastiske tone!). Helmuth Nyborgs kriterium er intel-

ligens. I klapjagten på Dawns syndrom er kriteriet normalitet eller

sundhed. Hvad om man begyndte at arbejde med et kriterium for

afhængighed? Vi vil belønne mennesker, der ikke er afhængige af

rusmidler, alkohol, sex, nicotin, kaffe (?) for at få flere børn. Eller per-

sonlighedstyper. Vi vil avle os frem til flere ekstroverte typer, som kan

gøre sig godt på skærmen. Eller etik. Flere flinke mennesker, færre

sure tanter.

Programmet understregede for mig, at viden altid må gå hånd i

hånd med etik. Ikke en hvilken som helst etik, men en etik, som er

forankret i Gud som menneskets skaber og mennesket som forpligtet

i forhold til Gud. Med andre ord: Arbejdet er ikke gjort, når eksamen

er bestået. Målet er ikke engang nået, når jeg får lov at bruge min

viden inden for et fag. Først når jeg begynder at se mig selv som

forvalter af viden under ansvar over for Gud, begynder jeg at virke til

gavn for mine medmennesker.

Som aldrig før må vi bede kirkebønnen: ”Vi beder for alle dem,

der har fået magt, ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og vis-

dom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene

andre mennesker.”

TIL TRO · # 3 · 2009 · nyheder4

Efter ni måneder som elever på KFS’ høj-

skole ”LTC” fortsætter Nanna Gummesen

og Thomas Christensen efter sommerferien

deres KFS-engagement som volontører i

henholdsvis region øst og region nord.

- Jeg glæder mig til at komme ud og

være noget for KFSerne. At kunne give dem

noget i deres hverdag. Det bliver spæn-

dende at se, hvad Gud vil bruge mig til,

fortæller Nanna.

I jobbet som volontør kommer Nanna til at

arbejde tæt sammen med KFS’ gymnasie-

sekretær i Øst, Kathrine Kofod-Frederiksen.

For Thomas’ vedkommende bliver det stu-

denter- og gymnasiearbejdet i Ålborg, han

bliver tilknyttet, hvor også KFS-sekretær

Øjvind Hansen arbejder.

- Jeg glæder mig rigtig meget og tror,

det bliver vildt spændende. Jeg har lært en

masse, mens jeg har gået på LTC, og det vil

jeg gerne give videre, fortæller Thomas.

Nanna er 21 år, kommer fra Næstved

og blev student fra Næstved Gymnasium i

2008. Thomas er 19 år og opvokset i Rør-

bæk. I 2008 blev han student fra Vesthim-

merlands Gymnasium.

Nanna og Thomas bliver KFS’ nye volontører

Klaus Vibe fortsætter i Århus lidt endnu

Fra 1. august bliver Nanna Gummesen og Thomas Christensen nye volontør i re-gion øst og region nord

Af Helle Bastrup

Af Helle Bastrup

Grundet en sygemelding og deraf forlænget

speciale-forløb er KFS’ kommende studen-

tersekretær i Århus Daniel Hougaard ikke

i stand til at overtage posten efter Klaus

Vibe til august som planlagt. KFS og Daniel

Hougaard har derfor aftalt at udsætte

ansættelsen, og Klaus Vibe bliver i jobbet

indtil videre.

- Tingene går ikke altid, som man har

planlagt dem, og sygdom kan man aldrig

forudse. Vi glæder os til at få Daniel Hou-

gaard ind i medarbejderflokken, men ser

frem til et fortsat godt samarbejde med

Klaus Vibe indtil da, fortæller generalsekre-

tær Robert Bladt.

KFSpressoEr du gymnasieelev, og har du lyst til at

få en månedlig inspirationsmail fra KFS?

Gå ind på kfs.dk og tilmeld dig KFS-

presso. Så får du hver måned en mail

med nyheder, idéer og andagter til dig

selv og din KFS-gruppe.

nyheder · 2009 · # 3 · TIL TRO 5

Som KFS-sekretær på Færøerne, har jeg fået

æren at skrive lidt om det færøske KFS-

arbejde til studentermagasinet Til Tro. Det

glæder jeg mig over, fordi jeg ved, at jeg

ikke er alene om ønsket om et godt samar-

bejde mellem dansk og færøsk KFS. Måske

kan disse få ”dryp” fra Færøerne skabe en

følelse af, at vi er fælles om KFS-visionen:

Kend Jesus – og gør Jesus kendt.

Nu sommerferien nærmer sig, går tan-

kerne tilbage til det snart forløbne skoleår.

For mig personligt har højdepunkterne i

dette skoleår først og fremmest bestået af

kontakt med KFS´erne på forskellig vis. Jeg

har haft det privilegium at holde andagt

med dem en gang imellem, men siden jeg

også har et fuldtidsarbejde udover sekre-

tærarbejdet, er det desværre begrænset

med andagtsbesøg for tiden. Jeg griber dog

anledningen, så snart den byder sig. Hvis

det ikke er muligt at være til stede i egen

person, plejer jeg at sende andagter og

hilsner med mail i stedet.

Drømmer om fuldtidsansat KFS-sekretærDet er ikke lang tid siden, vi holdt KFS-

lejr her på Færøerne, hvor omtrent 40-50

KFS´ere samledes. Alle deltagerne gav

udtryk for, at de var glade for lejren. Jeg

var også meget glad for den. Dette var en

gylden mulighed for mig som KFS-sekretær

at få hilst på de forskellige KFS´ere.

Der er cirka 150 KFS´ere på Færøerne

i øjeblikket. Dette antal er måske ikke så

stort, men noget stort sker dog i og ved

denne lille rest på Færøerne. Guds levende

ord er til stede blandt dem. Det er stort!

Det har følger, som giver genlyd lige ind i

evigheden.

Det er en vedvarende udfordring at få

etableret en rigtig god forbindelse mellem

KFS´erne og landsnævnet samt under-

tegnede. Lejren virkede dog som et godt

link mellem parterne, men en weekend er

ikke nok. Det er vigtigt for mig som KFS-

sekretær at vise mit ansigt på skolerne,

men når man ikke altid kan det, har man jo

et problem. Vi ser dog lyst på fremtiden og

glæder os til, når drømmen, som vi har haft

i længere tid, bliver til virkelighed, nemlig

at have en fuldtidsansatt KFS-sekretær.

Det bliver spændende at se, hvordan alt

kommer til at se ud til næste skoleår. Hvem

tager over for dem, som bliver færdige?

Hvor vil der være flere KFS´ere? Hvor vil

der være færre? Hvordan kommer mit

arbejde til at udforme sig? Ja, man kan gøre

sig mange tanker om fremtiden, og den

lægger vi da også i Guds hænder, samtidig

med at vi takker Gud for det, som Han al-

lerede har givet os gennem årets andagter,

besøg fra Danmark, KFS-lejr og så videre.

Ordet er sået, og det gør sin gerning.

Guds velsignelse

Jonhard Olsen

KFS-sekretær på Færøerne

Guds ord lever i de færørske KFS’ereSelvom der kun er omkring 150 KFS’ere på Færøerne, sker der store ting iblandt dem, fortæller den færørske KFS-sekretær

Af Jonhard Olsen

TIL TRO · # 3 · 2009 · nyheder6

fantastisk at vi på påskelejr kan give unge

kristne mulighed for at få en samtale, at

blive taget hånd om og få snakket om det,

de måtte have brug for, påpeger Marie.

Også lejrchef Kathrine Kofod-Frederiksen

understreger de mange samtaler mellem

lederne og deltagerne som noget meget

positivt. Og ligesom Marie mener hun, at

lejren alt i alt har været en stor succes.

- Jeg havde en oplevelse af, at vi både

var rigt velsignet af Gud igennem forkyn-

delse og fællesskab, og at vi samtidig var

velsignet med et rekordstort antal delta-

gere, som hver for sig bidrog til at gøre

lejren rigtig god, fortæller lejrchef Kathrine

Kofod-Frederiksen.

Særligt fællesskab24-årige Esben Rom Christensen, 19-årige

Esben Wibe Nielsen og 18-årige Julie Anna

Grosen var alle deltagere på årets påskelejr

og fremhæver fællesskabet som noget helt

særligt.

- Her er bare en anden og bedre fæl-

lesskabsfølelse end andre steder, fortæller

Aldrig før har så mange unge kristne været

på KFS’ påskelejr! Over 650 unge mødtes i

påskeugen i Vejle for at bruge påskeferien

på kristent fællesskab, sang, undervisning

- og Gud.

- Jeg synes, det er gået rigtig, rigtig

godt! Selvfølgelig er der småting, der skal

rettes ind hen ad vejen, men stemningen

har været rigtig god, fortæller 22-årige

Marie Westh fra Roskilde.

Sammen med 10 andre har hun været

med i den såkaldte ”Påskelejr-komité”, der

står for at arrangere lejren. Særligt samtale-

rummene, hvor de unge havde mulighed for

at drøfte stort eller småt med en af lejrens

ledere eller talere, fremhæver Marie som

en succes.

- Der er rigtig mange deltagere, der har

gjort brug af samtalerummene. Det er helt

Esben Wibe Nielsen.

- Den er meget mere dyb, supplerer

Julie.

Hun fortæller, at hun inden lejren havde

været i rigtig dårligt humør, men allerede

på lejrens førstedag var hun ”fantastisk

glad”

- Det føles som at komme til en helt ny

verden, fortæller hun smilende.

Rekordstort antal unge kristne på KFS’ påskelejr i VejleOver 650 gymnasieelever og studerende mødtes til et brag af en lejr i påskeugen i Vejle

Af Helle Bastrup

Der var fokus på religion i amerikansk

politik, tvivl, tro og selvrealisering, da Århus

KFS i marts inviterede til en række åbne

møder på Århus Universitet. Arrangementet

blev en succes, og omkring 125 studerende

lagde vejen forbi, vurderer studentersekre-

tær Klaus Vibe. Heraf havde cirka 30 ingen

tilknytning til KFS i forvejen.

- Samlet set gik dagene virkeligt godt.

Temaerne og talerne ramte utroligt rent i

forhold til at møde noget meget påtrængen-

de og vigtigt i vores kultur samtidig med,

at de formåede at være tro mod evangeliet.

Det var en stor fornøjelse at opleve, fortæl-

ler Klaus Vibe.

Event-dagene løb af stablen 7. 9. marts og

bød på blandt andet foredrag ved lektor

Kurt Larsen om forholdet mellem religion

og politik i USA. Samme aften præsenterede

Leif Andersen foredraget ”Når tvivlen råber

højere end troen”, og dagen efter invite-

rede KFS til foredrag om selvrealiserings

for- og bagside ved ph.d., billedkunstner og

kunstkritiker Jørn Henrik Olsen) i kælderen

på Café Pustervig. Samme sted afsluttedes

event-dagene med en koncert ved Johannes

Korsholm Poulsen alias Reverse Engineering.

Mange besøgende til event-dage i Århus

Omkring 125 studerende deltog i festlighederne, da Århus KFS i marts inviterede til event-dage på universitetet

Af Helle Bastrup

- Stemningen var rigtig god på årets påskelejr, fortæller Marie West

nyheder · 2009 · # 3 · TIL TRO 7

Som KFS’ere er vi studerende, der mødes for at dele erfaringer om tro og uddannelse. Men: Skal vi som kristne også have en fælles passion for at beskytte miljøet? Spørgsmålet blev rejst på årets Påskelejr

Af journaliststuderende

Anne Katrine Gottfred Jensen

Klokken har passeret 16.00 søndag d. 5.

april. Kaffen er drukket. Kagen spist og

fokus rettes mod podiet, hvor fem perso-

ner tager plads. Scenen er sat for dette års

paneldebat på Påskelejr.

Panelet er sammensat af repræsentan-

ter, der ønsker en grønnere kirke og andre,

der gerne ser, at kirken ikke deltager i

miljøkampen. Også blandt lejrdeltagerne er

der delte meninger.

Dryp fra debattenOrdstyrer Daniel Toft leder debatten. Efter

nogle indledende betragtninger om den

aktuelle miljødebat og de politiske partiers

fokus på miljøet, præsenterer hver panel-

debattør sine synspunkter, og ordstyreren

lægger ud:

- Er det forkert, at kirken blander sig i

den aktuelle miljødebat?

Sognepræst Claus Thomas Nielsen

svarer:

- Det kan blive en religiøs massepsy-

kose, hvis kirken som samlet institution

deltager i miljødebatten. Vi skal holde fast i

evangeliet – det er vores mærkesag. Frelsen

skal stå over CO2.

- Hvis vi skal forkynde Jesus, skal vi gøre

noget godt, lyder det fra en tilhører med

opfordring til at tage vare på miljøet.

Og der suppleres fra salen:

- En af vores vigtigste opgaver som

kristne er at turde sige det, som humani-

sterne ikke gør. Det gør vi først og fremmest

ved at tale om frelse.

- Kirken bliver ikke mere nærværende

af, at den tager aktuelle emner op. Vi er

fremmede over for den alligevel. Kristne

kan som individer slå et slag for miljøet,

men det skal ikke være på baggrund af et

fælles initiativ fra kirken. Og når du gør

noget for miljøet, så gør det i det stille,

frem for at fremhæve at du gør det, lyder

appellen fra lektor Hans Hauge.

Men ikke alle er enige. Både general-

sekretær i Folkekirkens Nødhjælp Henrik

Stubkjær og metodistpræst Ole Birch argu-

menterer for, at vi som kristne har noget at

byde ind med, som andre ikke har.

Ole Birch påpeger:

- Kirken har et helhedssyn. Vi har en

opgave som forvaltere af den gave, Gud har

givet os. Vi må gøre op med den dualistiske

tankegang. Det jordiske har ikke mindre

værdi.

Og Henrik Stubkjær supplerer:

- Som kristne kan vi tilføje et håb om et

evigt liv, som de politiske partier ikke har

fokus på.

Kirke og miljø til debat på Påskelejr

TIL TRO · # 3 · 2009 · nyheder8

KFS’ nye satsning kfsTV.dk, hvor du kan følge med i de nyeste videoer om vidt og bredt i KFS, har nu også lanceret vloggin. Men hvad er vloggin så for noget?

Af video-medarbejder Flemming Bo Larsen

Nettet bugner af blogs, hvor diverse men-

nesker foran et kamera udbreder sig om alt

og ingenting. Vlogs er en videreudvikling af

blogs og lægger sig i stor stil i samme bane

som disse og betyder ordret video log. Altså

en slags logbog, hvor man kan fortælle om

noget, man lige har tænkt på, eller noget

man bare gerne vil have sagt til dem, der

nu skulle have interesse. I kælderen på KFS-

Centeret i Ødsted er der blevet indrettet et

helt nyt lille studie, og her vil der fremover

blive optaget forhåbentlig en masse vlogs.

kfsTV.dk har for længst præsenteret sin

første vlog. Generalsekretær Robert Bladt

fortæller her om, hvordan man kan sam-

menligne en læderindbundet bibel og en

læderfodbold, og de forskellige fællesska-

ber der opstår omkring disse læderartefak-

ter, og om hvorfor det kan være, at der i

samfundet kan være en tendens til at et af

disse fællesskaber ikke er velkommen i det

offentlige rum.

Vi når ud til KFS’erneFordelen ved vlogs i KFS er, at sekretæ-

rer og andre ansatte i KFS nemmere kan

komme ud til KFS’erne. På denne måde kan

for eksempel Robert ”besøge” langt flere

KFS’ere på fem minutter end på en hel må-

ned. Og det er lige præcis derfor, KFS nu er

gået i luften med vlogs, så KFS kan komme

tættere på KFS’erne.

Fremover vil forskellige ansatte i KFS

komme forbi studiet og lave en vlog, og

disse kan være vidt forskellige i både ind-

hold og form. Så hold godt øje med kfsTV.

dk i fremtiden hvor du kan finde de nyeste

vlogs fra KFS. De kan også ses på KFS’ kanal

på YouTube: youtube.com/kfsdanmark

kfsTV.dk vlogger

Skal du på ferie i Sverige, og har du samtidig

lyst til at give KFS en gave, så kontakt Bente

og Christer Unosson:

ramnekarr@crossnet.se.

De udlejer et hyggeligt, gammelt stuehus

ude på landet, 45 km fra Helsingborg med

plads til max seks personer (to soveværel-

ser). Pris 2100 kr pr uge eller 350 kr pr. døgn.

Pengene går direkte til KFS.

Støt KFS, tag på ferie

i Sverige!

nyheder · 2009 · # 3 · TIL TRO 9

I påsken sov jeg i et kæmpestort telt, spiste

mad af svingende kvalitet og stod i kø for

at børste tænder. Og alligevel havde jeg en

fantastisk, spændende og udfordrende på-

ske – på Mission-net konference i Tyskland.

Rammerne var der ikke meget luksus

over, men det var svært at gøre det bedre,

når der var samlet 3000 mennesker fra det

meste af verden. Rammens indhold overgik

dog alle af mine forventninger. Et par dryp:

Fantastiske menneskerDer blev talt mange sprog og delt mange hi-

storier på tværs af nationaliteter. Vi bad for

hinanden på et utal måder og mange gange.

Hvor var det skønt at bede meget sammen

med andre på utraditionelle måder.

Det var fantastisk at få sat ansigt og

navne på nogle af de kristne brødre og

søstre, vi har i verden.

Udstillingshallen – et slaraffenland af missionsselskaber,

som alle havde mange spændende jobs

ude i den store verden. De spurgte: ”Hvad

kalder Gud dig til?” – og ville hellere vejlede

end hyre arbejdskraft til egne visioner. Mit

hjerte blev sat endnu mere i brand for Guds

store missionsprojekt.

Forkyndelsen og talerne Broder Andreas fra Åbne Døre gjorde

indtryk med sine ord: Hvis du virkelig tror,

du har fundet vejen hjem til himlen, hvorfor

fortæller du så ikke alle andre om det?

George Verwer fra Operation Mobili-

sation, der præsenterede sig som ”Holy

Ghost Cheerleader,” var enormt karismatisk

i sit udtryk og havde virkelige en passion

for at bede for verden og mennesker i den.

Han svarede på spørgsmålet om, hvorvidt

kristne kan ryge: ”Kristne skal ikke ryge,

de skal brænde!” Jeg er ikke i tvivl om, at

han brænder for at række Guds kærlighed

videre.

Biskoppen fra Uganda, David Zac Nirin-

giye, formåede at åbne bibelteksterne så de

blev anvendelige i dag. Sjældent har jeg set

så energisk en udlægning af beretningen,

hvor Jesus vasker disciplenes fødder. Jesus

viser os virkelig, hvad det vil sige at tjene

andre mennesker og dermed lade Guds rige

vokse frem.

Indtrykkene er mangeJeg har svært ved helt at rumme det. En

sætning er dukket op i mit hoved gentagne

gange siden Mission-net: ”Du skal ikke

følge dit hjerte – du skal følge Guds.” Det

virker måske banalt og selvfølgeligt, men

jeg måtte en tur til Tyskland, før jeg indså,

at Guds hjerteslag ikke altid er mit hjerte-

slag, selv om jeg måske tror det.

Et møde med Guds hjerteAf stud.cand.pæd.soc og kontorassistent i KFS Marie Jensby

Bed for verden!Bed for de kristne studerende i Georgia og

andre lande, der er plaget af konflikter. Bed

om at de trods svære forhold må kunne

formidle håb til deres medstuderende.

Bed for de kristne i Mali, hvor Islam er den

dominerende religion. I Mali er kun tre

procent af befolkningen kristne. Bed for at

de studerende i landet, må få en erkendelse

af, hvem Jesus er.

Bed for mellemøsten og Nordafrika, hvor

det kan være meget svært at være en del

af en kristen menighed. Bed om at Gud vil

udruste de kristne med frimodighed og

stolthed over evangeliet.

Har du en god idé til et udadrettet arrangement i din KFS-gruppe, kan du søge KFS’ generalsekretær om økonomisk støtte.

Her kan du læse om Holstebro KFS, der i marts inviterede deres klasse-kammerater til koncert

Af Christian Breinholt, foto af Andreas Sahl

Torsdag den 19. marts var der noget helt specielt i luften i Holstebro

KFS, ud over at vejret var usædvanligt godt for marts måned. I KFS-

gruppen har vi en tradition med at arrangere en koncert for os selv,

og ikke mindst for vores klassekammerater, så de kan se, ”hvad det

er for noget underligt noget”, vi laver. Og i år blev det så den 19.

marts, hvor vi, traditionen tro, skulle have koncert i kollektivet.

To koncerter i énHolstebro KFS havde forberedt denne dag i lang tid, vi havde nemlig

bestemt, at denne koncert skulle være noget helt andet i forhold til

de forrige. Et problem, vi tidligere havde haft, var, at vores klasse-

kammerater kom til koncerten, men efterfølgende hurtigt forsvandt

igen. Det ville vi prøve at komme til livs. Efter koncerten fortsatte

aftenen derfor i et cafémiljø, men i stedet for blot at give tid til sam-

tale, fortsatte vi her med en anden koncert, så folk fik lyst til at blive.

De to navne, vi havde på plakaten, var ”Keith Finland” og ”Bidie-bird

makes little norm cry”. Keith Finland startede aftenen med at spille

deres melodiske pop rock. En rigtig god start for et næsten nystartet

band. Det viste sig at være Keith Finlands første koncert, men man

kan roligt sige, at de klarede det godt.

Snak om GudDa koncerten var ovre, rykkede vi ned i kælderen, hvor Birdie-bird

makes little norm cry skulle spille for os. Af de 50-60 mennesker

vi var, kom der 20-30 stykker, som ikke kommer i KFS. Birdie-bird

spillede for os i 45 minutter, og den eksperimenterende electronica

fyldte rummet for de måbende tilhørende. Vi var blæst tilbage af

den mur af lyd Birdie-bird byggede op i løbet af de tre kvarter. Flere

af de udefrakommende blev hængende i lang tid efter koncerten

og hyggede sig med os og spurgte ind til kristendommen. Det var

derfor også et sært held, at vi den samme aften havde fået besøg

af LTC’erne, som var rigtig gode til at svare på spørgsmål og snakke

om Gud, både med KFS’erne og alle de andre. Vi er i Holstebro KFS

utroligt taknemmelige over den velsignelse, vi har fået af Gud. Og

vi siger mange tak til KFS for støtten og håber på at kunne gentage

succesen til efteråret.

TIL TRO · # 3 · 200910

Melodier i kollektivet på Danmarksgade i Holstebro

Tema:

Et sted for onde mennesker?

Fængslet er noget, man kan være. Det er noget, man kan føle sig. Og

så er det et sted for forbrydere. Det er noget, der er svært at komme

ud af, og som holder et menneske ufrivillig fanget – fængslet. Nogen

har været det i fysisk forstand. Og alle vi andre pæne mennesker har

måske prøvet at være det i en anden forstand.

Men hvad med kristne der er ”sat fri”, fordi de tror på Jesus? Kan de

være åndeligt fængslet? I denne udgave af ”Til Tro” sætter vi fokus

de forskellige måder, vi kan være fanget, fængslet på og håber, at du

vil overveje din frihed/dit fængsel en ekstra gang. Om ikke andet må

du nyde din frihed til at læse bladet.

God læselyst

Temaredaktionen

Fængslet

I den norske forfatter Ronald Fangens roman

”En lysets engel” fortælles om tre fætre. Den

ene er præst, Knut. De to andre, Harald og

Carsten, er noget yngre og går deres sidste

år i gymnasiet, da Norge bliver besat og ind-

drages i 2. verdenskrig. En aften er de sam-

let til familiefest, og samtalen kommer til at

dreje sig om kirkens rolle i den aktuelle po-

litiske situation. Knut siger nogle besindige

ord om, at så længe kirken får lov at arbejde

og leve, så har den ingenting med politik at

gøre. Harald møder senere op hos Knut og

siger rent ud, at han ikke er enig med ham,

og at Knut den aften fik en meningsfælle i

Carsten. Det er Knut spørgende overfor. Ha-

rald fortæller så, at den aften gjorde Carsten

sig færdig med kristendommen og meldte

sig ind i det nazistiske ungdomsparti. Car-

sten mente, at de kristne kunne tage sig af

kirken, så skulle han nok tage sig af landet.

De var altså enige Knut og Carsten. Harald

forlader Knut med ordene, at enten angår

kristendommen alt – eller også angår den i

virkeligheden ingenting.

Harald henrettes af tyskerne, og Carsten

falder ved fronten i Rusland. Knut bliver fra-

taget sit præsteembede, for først i denne

virkelige brydning mellem Guds rige og ver-

den, bliver teologien levende for ham. Han

erkender, at alt virkeligt liv er et liv i håb

og tro.

Mennesket har fået frihed og ansvar.

Hvis ikke det var sådan, så ville historien og

en meningsfuld oplevelse af verden ophæ-

ves. Der, hvor man vedkender sig sit ansvar,

I dag hedder det: ”Religion ud af det offentlige rum”. Men hvordan skal vi som kristne forholde os politisk? Kan man overhovedet føre en ”kristen” politik? Og er den i så fald demokratisk – eller hvad?

Af skolepolitiker i Frie Grundskolers Fællesråd Anne Marie Poulsen, limesvej@gmail.com

bliver man som Knut befriet for forloren

åndelighed. Kamp for demokrati og menne-

skeværd bliver perspektivløs, hvis ikke man

finder frem til begrebernes egentlige kerne,

som er det absolutte. For Knut og Harald er

det absolutte Gud. Kun mødet med denne

åndelige kraft kan pulverisere dæmoniet.

Kristendom og politik

Da jeg blev spurgt om at skrive denne artikel,

så var indgangen: Er kristendommen demo-

kratisk? Det kan ikke uden videre besvares

med et ja eller nej. Martin Luther siger i sit

betydningsfulde skrift ”Om et kristenmen-

neskes frihed”: ”En kristen er en fri herre

over alle ting og ikke underordnet nogen, og

en kristen er en ufri tjener i alle ting og un-

derordnet enhver.” Det er kristendommens

hovedpointe, at mennesket er Guds ypperste

skabning, som er frigjort af en total binding

til et politisk samfund.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen

holdt, uden øvrig sammenligning, i novem-

ber 2005 et foredrag i Vartov. Hovedbud-

skabet var, at religion er et helt personligt

anliggende, og at religion og politik ikke skal

sammenblandes. Populært er det siden ble-

vet til: Religion ud af det offentlige rum.

Der er for så vidt ikke noget nyt i denne

skelnen mellem politik og religion. Iflg. den

lutherske 2-regimentstanke er det verdslige

regimente netop verdsligt. En stat, som ef-

ter kirkens begreb vedtager forkerte love,

er fortsat ret øvrighed. Så længe staten

ikke drives af rå vilkårlighed eller vil herske

over samvittighederne, må kirken stille sig

positivt over for staten, ja selv over for en

fejlende stat. Det skal imidlertid også under-

streges, at vil et land forbyde en ikke-kristen

holdning, en kristen holdning, en muslimsk

holdning eller hvilken som helst livsfilosofi

med magt eller intolerance, så fornægtes

åndsfriheden, og ensretningen tager over.

Og det har vi al ret til at modarbejde. For en

kristen er mennesket ikke sidste instans –

der er en højere magt.

Religion kan imidlertid ikke bruges til at

garantere ufejlbarligheden af højst fejlbar-

lige meninger. Fra kristent hold er det af og

til forsøgt at læse politik fx modstand mod

EU ind i Bibelen, men Bibelen kan ikke bru-

ges som opslagsbog for politiske handlinger

og slet ikke som et politisk magtmiddel. Kri-

stendommen kan kun henvise den kristne til

selv at vurdere og vælge i praktisk politik og

Frihed, medmenneskelighed og ligeværd er ukrænkelige grundpiller i demokratiet

TIL TRO · # 3 · 2009 · fængslet · artikel12

artikel · fængslet · 2009 · # 3 · TIL TRO 13

for sammenhængskraften i samfundet.

På enkelte, men vigtige, principielle

områder kommer det kristne udgangspunkt

frem, nemlig når de drejer sig om værn af

liv. I vort land findes en rent sekulariseret

opfattelse af mennesket, og den kommer i

yderlighederne i klar modsætning til den

kristne tro og tanke. Synet på abort er det

oplagte problem. Vi må også med smerte er-

kende, at det er et minoritetssynspunkt, at

livet er ukrænkeligt fra undfangelse til død.

Lovliggørelse af eutanasi kan blive det næ-

ste alvorlige dilemma, hvor argumentatio-

nen herfor nærmest bliver en anklage mod

modstandere for at ville forlænge lidelse og

modarbejde selvbestemmelsesret.

Demokratiske frihedsværdier

Danmarks riges grundlov af

1849 gav grundlæggende

friheds-

rettigheder. Det drejer sig om mindre talsret,

åndsfrihed og demokrati. Disse begreber er

bundet sammen på en måde, så når der tales

om demokrati, så ligger der implicit også en

tale om åndsfrihed og mindretalsret og vice

versa.

Demokrati er en styreform og i sig selv et

neutralt begreb, men så snart det skal admi-

nistreres, så bliver der tale om menneskers

forhold til hinanden. Personligt er jeg over-

bevist om, at demokratiet og menneskeret-

tighedskonventionerne, som blev vedtaget

efter 2. Verdenskrig, bygger på en kristen

impuls, fordi frihed, medmenneskelighed og

ligeværd er ukrænkelige grundpiller i demo-

kratiet.

Olav Valen Sendstad, som var teolog og

havde en filosofisk doktorgrad, bruger et

eminent sigende udtryk om den sag, nemlig

”evangeliets iboende surdejskraft”.

Det betyder, at kristendommen

over tid er trængt igennem i

menneskeliv, kultur-

liv og åndsliv.

anspore til ansvarlighed i økonomiske, inter-

nationale og andre spørgsmål.

Men dermed er ikke alt sagt. Den krist-

ne tro inkluderer, at det enkelte menneske

har uendelig værdi i Guds øjne, og det har

store konsekvenser for det politiske liv. Den

kristne tro er en erkendelse af menneskets

fundamentale ligeværdighed uanset race,

køn, udrustning og/eller social status. Lige-

værd fører til troen på, at alle mennesker er

skabt til frihed. Den kristne tro er også en

medmenneskelig forpligtelse det vil sige et

socialt ansvar for alt, som fremmer menne-

skelighed og medmenneskelighed.

Kristendom og politik har derfor afgjort

noget med hinanden at gøre. Grundlæggen-

de for ethvert kristent engagement i politik

er troen på det enkelte menneskes værdi,

fordi det er Guds ypperste skabning.

Det betyder, at vigtigere end alle ulig-

heder i udrustning og status er menneskets

fundamentale ligeværdighed. En umiddelbar

forlængelse af denne tanke er, at mennesket

er skabt til frihed i tanke, ord og handling.

Både ligeværd og frihed kommer til udtryk i

et medmenneskeligt fællesskab. Det sociale

ansvar er derfor en kristen forpligtelse. Det

gælder i det nære fællesskab, i hele samfun-

det og på internationalt

plan, ikke mindst mellem

rige og fattige lande.

Netop dette radikale spørgs-

mål: Hvad fremmer menneskelighed

og medmenneskelighed, er det vigtigste

kontaktpunkt mellem kristendom og politik

og det vigtigste kristne påbud i politik.

Den kristne politiker må vurdere og

vælge i de enkelte ofte meget komplice-

rede situationer. Oftest vil den ene løsning

ikke være mere ”kristelig” end den anden.

Spørgsmålet er, om et partiprogram i det

hele taget kan kaldes ”kristeligt”. Personligt

anser jeg det for meget tvivlsomt.

Skal pengene bruges til at bygge broer

eller til børnefamilierne, skal momsen sæt-

tes ned på sunde madvarer, skal der

være 9 eller 10 års skole-

gang, skal Vadehavet være

nationalpark, skal skatten

sænkes eller hæves? Der findes ikke kri-

stelige svar eller det modsatte på sådanne

spørgsmål, men de indgår i det partipolitiske

vurderingsarbejde og er på sæt og vis vigtige

Denne kulturhistoriske påvirkning har for

eksempel betydet ophævelse af slaveri,

kamp mod racediskriminering og for kvin-

ders ligestilling og kamp for ligeværdighed i

alle sammenhænge – eller for at citere Pau-

lus: ” her er ikke jøde eller græker, mand el-

ler kvinde, slave eller fri.” Dvs. demokratiske

frihedsværdier er over tid et resultat af den

kristne tro.

Denne påvirkning/surdejskraft er ikke

altid blevet forstået inden for kirken - og nok

mindst på kirkens højrefløj - som har dømt

ideologier og strømninger ude, selv om de

var virkninger af kristelig tænkning.

Frihed koster vilje til rummelighed. Vil

et land forbyde ikke-kristen holdning, kri-

sten holdning, en muslimsk holdning eller

hvilken som helst livsfilosofi med magt eller

intolerance, så fornægtes åndsfriheden og

ensretningen tager over. Vi må indrømme

vor modpart den frihed, som vi selv ønsker

at have. Der er da også god grund til at spør-

ge, om mit råderum bliver mindre af, at jeg

indrømmer min modpart samme råderum?

Vi må tro på, at det, som vi er overbevist om,

kan virke ved sin egen kraft og ikke behøver

hjælp af hverken magt eller undertrykkelse.

Der må kunne øves en fri og åben kritik, men

frihed betyder også ansvar og krav om sag-

lighed.

Demokratiet var i urkirken

Nogle mener, at Bibelen har autoriseret en

bestemt kirkeordning. Jeg ønsker ikke at an-

fægte, men respektere dette syn. Selv mener

jeg ikke, at NT er normgivende på det punkt.

Uanset, hvad vi nu mener, så vil jeg godt un-

derbygge mit syn på, at den første menighed

ikke var udemokratisk. Lige efter den første

pinse på jord, så opstod der en konflikt om

maduddeling til enker. Apostlene bad me-

nigheden vælge nogle til at forestå dette

socialarbejde. Det foregik som et direkte de-

mokratisk valg (Ap.G. 6,1-7).

Noget senere måtte der tages stilling

til et vanskeligt lærespørgsmål om omskæ-

relse. Der blev indkaldt til et debat- og be-

slutningsmøde i Jerusalem (Ap.G. 15). Det

er blevet kaldt ”apostelmødet”, men det er

misvisende, for det var et menighedsmøde.

Der var indlæg for det ene og det andet syn

på tingene, men de nåede dog omsider til

enighed, og vedtagelsen udsendes med or-

dene: ”Helligånden og vi har besluttet…”

Der var altså tale om en demokratisk proces

med drøftelse og vedtagelse. Der er noget,

der tyder på, at der har været en meget

flad struktur, for beslutningen stiles ikke til

menighedslederne, men til ”brødrene” det

vil sige menighederne i Antiokia, Syrien og

Kilikia. Paulus og Barnabas sammenkalder

også hele menigheden, da de vender tilbage

til Antiokia.

Som jeg ser det, er demokratiet altså ikke

en fremmed fugl i kirkens første dage. Det er

måske en overvejelse værd at se på, hvor-

dan afgørelser bliver truffet i kirkelig sam-

menhæng i dag. Hvis afgørelsernes forum er

flyttet fra den kristne forsamling til et forum,

hvor man sidder, fordi man er ansat, ekspert,

teolog eller en har en position i organisatio-

nen/kirken, så bør man måske ikke undre

sig over, at ejerskabet til beslutningerne kan

ligge på et lille sted hos ”fodfolket”.

Demokrati også i fremtiden

Ethvert fremskridt rummer et kulturtab, si-

ger samfundsanalytikeren Kresten Schultz

Jørgensen. Mennesket har det med at rea-

gere på den slags enten med jubel over

fremskridtet eller også begrædelse af kultur-

tabet. Der er brug for begge dele med en vis

afmålthed. Der er for eksempel grund til at

glæde sig over det europæiske samarbejde

over grænserne, og der er grund til at bekla-

ge, at EU har en tendens til at blive overna-

tionalt. Der er grund til at glæde sig over, at

vi sammen kan løse påtrængende problemer

med faglig ekspertise, men der er grund til

at bekymre sig, når eksperterne bliver politi-

ske, og politikerne gemmer sig bag dem.

Der er faktisk god grund til at spørge –

både i det offentlige og det kirkelige rum - og

overveje: Hvordan undgår vi, at magten flyt-

tes ind i lukkede systemer, ind til embeds-

værket, ind i råd og nævn, langt fra åbenhed

og gennemsigtighed?

Som jeg ser det, er der for en kristen per-

spektiv i at påtage sig en ansvarlig praktisk

politisk indsats. Langt de fleste løsninger i

den opgave er som nævnt hverken kristelige

eller ukristelige, men nøgtern realisme. Og

det er der sandelig ikke grund til at ringe-

agte.

Det er for mig at se bekymrende, at

færre og færre føler sig fristet af en karriere

i folkestyrets tjeneste, og at færre og færre

vælger at øve demokratisk indflydelse blot

via medlemskab af et politisk parti. Resulta-

tet af sidstnævnte er blevet, at de politiske

partier mangedobler tilskuddet til sig selv

for at holde den formelle politiske struktur i

live. Vi har brug for kristne med politisk en-

gagement.

Der er i dag større tilslutning til både

etablerede og mere spontane græsrodsbe-

vægelser, der kører på med en udvalgt sag.

Støtte til lukningstruede sygehuse er et godt

eksempel. Der skal altid stå respekt om fol-

kelige tilkendegivelser, men undertiden kan

det være for omkostningsfrit og sætte det

folkevalgte forum i bekneb, fordi det på den

ene side er magtesløst, når græsrødderne

under mediebevogtning tager fat i en enkelt

sag, og på den anden side må bære ansvaret

og økonomien. Græsrødder anviser sjældent,

hvor omkostningsdækningen skal ”gafles”.

Tiden kan ikke sættes i stå, og vi gør klogt

i at gå ind i fremtiden med en erindring om,

hvad der konstituerede og vedligeholdt 160

års demokratisk tænkning. Det er den hold-

ning, som filosoffen/politisk tænker Hannah

Arendt har fremsat, at den politiske virkelig-

hed må være flerstemmig og rumme plads

for dem, som taler med en anden stemme

end flertallet, og at etisk dømmekraft udfor-

mes i dialog.

Det er en alvorlig fejltagelse at tro, at fri-

heden er grænseløs. Tror man det, vil det i

sidste instans føre til en autoritær stat. Gud

give, at det ske sent. Det lyder måske mod-

sætningsfyldt, men den dybeste frihed er at

være bundet til Gud. Kristendommen har

haft stor betydning for kulturmønstret både

i Danmark og i resten af Europa og vil, hvis

den vedstår sig saltets kraft, igen kunne blive

en frisk og fornyende impuls i en på mange

måder træt og desillusioneret samtid.

Vigtigere end alle uligheder i udrustning og status er menneskets fundamentale ligeværdighed

TIL TRO · # 3 · 2009 · fængslet · artikel14

artikel · fængslet · 2009 · # 3 · TIL TRO 15

Johnny Pedersen sidder stille og kigger frem

for sig. Tankerne er tilbage til dengang, den

første tanke om morgenen handlede om,

hvordan, og hvornår han kunne få noget at

drikke. Alkohol altså. Indholdet i hans liv. I

dag har alkohol ingen magt i Johnnys liv

mere, og i stedet har alle lasters overmand

fået overtaget: Kristus. Men inden Johnny

nåede så langt, skulle andre kræfter have lov

til at regere i den spinkle mand fra Frederiks-

berg. Først hashen – senere så alkoholen.

- Min barndom var en omtumlet tilvæ-

relse, hvor jeg røg fra den ene skole til den

anden… Mine forældre blev skilt, da jeg var

12 – hvilket var godt på mange måder – men

det havde den store ulempe, at der herefter

ikke var nogen autoritet i hjemmet. Jeg gjor-

de, hvad jeg havde lyst til, og min mor kunne

intet stille op, fortæller Johnny.

I dag er Johnny 45 år og arbejder som

sognemedhjælper i Apostelkirken og Elias-

kirken i København. Herudover arbejder han

Efter en omtumlet barndom og en ungdom fyldt af hash og alkohol, forandrer Johnny Pedersens liv sig totalt efter et møde med alle lasters overmand: Kristus

Af journalist Helle Bastrup, helle@kfs.dk

“Når jeg har Kristus, behøver

jeg ikke andet”

også i Café Exit (en café for tidligere indsatte)

og i foreningen SAVN. Sammen med sin kone

Maria bor han i en lejlighed på Vesterbro og

deltager aktivt i menighedsarbejdet ved Apo-

stelkirken. Han er en spinkel, sympatiskud-

seende mand med milde øjne og et venligt

smil. Ikke meget tyder på denne mand har

haft en fortid uden for kirkens trygge mure.

Men udseendet afslører langt fra alt.

- Som 13-årig begyndte jeg at ryge hash,

som senere førte i et blandingsmisbrug med

tuitivt sker, når man står i lort til halsen. Så

erfarer man virkelig, at man ikke på nogen

måder selv kan komme videre – man har

brug for hjælp, fortæller Johnny tænksomt.

Længsel efter forandring

Tilbage i 80’erne finder Johnny en ny kære-

ste, som er åndeligt søgende. Hjemme på

hendes bogreoler bugner det med litteratur

om åndelige og spirituelle emner, og midt i

mylderet finder Johnny en bibel. Han begyn-

der straks at læse mosebøgerne, men slutter

snart igen. De mange krige og blodsudgydel-

ser tiltaler ham ikke.

- Men længslen efter forandring voksede.

Så da min kæreste foreslog mig at tage på et

kursus med en indianer fra ”over there”, slog

jeg til, fortæller Johnny.

Kurset bestod af både undervisning og

øvelser, og selvom Johnny i dag har lidt svært

ved at placere det religionsmæssigt, var det

alligevel kristendommen, der var kursusle-

derens fundament.

- Han blev ved

med at tale om den

her far, som han gik

”ud i bushen” for at

tale med og om en

hellig bog, han læste

i. Inde i mit hoved

blev det selvfølgelig til Gud og Bibelen. Og

selvom jeg ikke forstod ret meget af under-

visningen, skete der alligevel et eller andet

inde i mig, husker Johnny.

Efter kurset tager Johnny hjem til sin

bror, og her bliver forandringen meget tyde-

lig. Da broren som det første stikker Johnny

en øl i hånden, tager Johnny flasken op til

læberne for at drikke. Men munden og hal-

sen nægter at samarbejde.

- Jeg kunne simpelthen ikke drikke den –

den var ved at sætte sig fast i halsen på mig.

Det var virkelig mærkeligt, og jeg kan huske,

jeg gav øllen tilbage til min bror og sagde, at

jeg blev nødt til at gå. Og fra det øjeblik var

jeg sikker på, Gud var til, fortæller Johnny.

Johnny er på mirakuløs vis blevet befriet

fra sit misbrug. Og han er overbevist om, at

det var Gud, der greb ind.

- Det var som alting var forandret. Jeg

følte, at jeg, næsten bogstaveligt talt, var

gået fra mørke til lys og jeg lagde mærke til

fuglesang og blomster…

alkohol. Jeg begyndte at hænge ud med ven-

ner på Christiania, og så kørte det derudaf…

Det var vel en blanding af nysgerrighed, op-

rør mod mine forældre og livet som sådan,

siger Johnny.

Nærmer sig en psykose

Johnnys hashmisbrug stopper, da han som

18-årig må erkende, at psyken ikke længere

kan bære det. Han er ved at nærme sig en

psykose og beslutter sig for at lægge hashen

på hylden. I stedet begynder alkoholen at få

en stadig større plads i den unge mands liv.

- Jeg syntes ikke, jeg havde noget al-

ternativ til alkoholmisbruget, og jeg havde

egentlig heller ikke lyst til et alternativ. Så-

dan var mit liv bare – den bane, jeg havde

slået ind på, fortæller Johnny.

Fra Johnny er 17, er han på bistandshjælp,

og de næste ti år går mere eller mindre med

”at lave ingenting”, som Johnny beskriver

det. Indimellem har han lidt arbejde, og han

er også en tur på højskole. Som 20-årig flyt-

ter Johnny sammen med sin kæreste, og det

er først, da han syv år senere beslutter sig

for at forlade hende, at hans livsbane begyn-

der at ændre sig. Johnny flytter i en lille lej-

lighed, hvor der ikke er andet end en seng,

hans pladesamling og hans guitar.

- Alkohol fyldte på det tidspunkt så me-

get i mit liv, at jeg vidste, at hvis der ikke

snart skete et eller andet, så ville det gå al-

vorligt galt. Men det var ikke så nemt at gøre

noget ved, for jeg syntes ikke, jeg havde et

alternativ, ikke noget at sætte i stedet, for-

klarer Johnny.

Men pludselig begynder der lige så stille

at spire en mulighed frem. Ud af ingenting

begynder Johnny at spekulere på Gud. Om

han eksisterer – og hvis han gør – så vil han

egentlig gerne lære ham at kende.

- Jeg ved ikke, hvorfor jeg begyndte at

tænke på Gud. Jeg er opvokset i et ateistisk

hjem og havde ingen erfaringer med kirke

og kristendom. Måske er det noget, der in-

Var som at komme hjem

Hjemme hos sin mor finder Johnny sin mor-

mors gamle konfirmationsbibel. Johnny læ-

ser Det nye Testamente, og han lærer sig

selv Fadervor. Men som ugerne går, vil han

gerne vide mere om Gud. I jagten på viden

afsøger han den nyreligiøse verden og snu-

ser til astrologi, tarokkort og meditation. Den

megen søgen hjælper dog ikke Johnny nær-

mere målet – tværtimod gør det ham blot

forvirret. Så en dag hører han om en kirke,

der holder til i et lokale over en café. Den

følgende søndag møder Johnny op til guds-

tjeneste det pågældende sted: En pinsekirke

i Københavns centrum.

- Det var som at komme hjem. Det der

blev sagt og sangene, der blev sunget, var til

at forstå, og der var en stor glæde og lethed

i forhold til de gudstjenester i Folkekirken,

som jeg så småt var begyndt at deltage i. Og

så var der undervisning for nye i troen, hvor

jeg kunne stille alle mine spørgsmål. Lige

hvad jeg havde brug for.

Johnny bliver hurtigt en del af kirkens

fællesskab og vender ikke mere tilbage til

det nyreligiøse miljø. Alting er for altid for-

andret, og misbrugets magt er fortid.

- Mit møde med Gud var forbundet med

en oplevelse af stor frihed. Tidligere havde

jeg forsøgt at fylde tomrummet af menings-

løshed og håbløshed med hash og alkohol.

Men i virkeligheden gjorde det det kun vær-

re. Kristus forvandlede mit liv fra menings-

løst til et liv med mening og fylde, fortæller

Johnny.

I dag har Johnny fundet sit kirkelige

hjem i Folkekirken, hvor han det sidste halv-

andet år også har haft sin arbejdsplads som

sognemedhjælper. Hans åndelige liv er ikke

længere kendetegnet ved den euforiske

glæde, han fandt, da Gud befriede ham fra

misbruget, men den kristne tro har aldrig

forladt ham.

- Dengang det gik op for mig, at Kristus

er Guds søn i absolut forstand, der faldt tin-

gene på plads. For hvis Kristus er Guds søn,

sandheden, måtte alt i åbenlys modstrid med

ham være usandt – og omvendt. Også den

erfaring var en stor frihed, fortæller Johnny

glad og fortsætter:

- Når jeg har Kristus, behøver jeg ikke

andet.

Dengang det gik op for mig,at Kristus var Guds søn

i absolut forstand, dér faldt tingene på plads

TIL TRO · # 3 · 2009 · fængslet · artikel16

artikel · fængslet · 2009 · # 3 · TIL TRO 17

Når du er i krig, skal du være 100 procent

afklaret med, at du i værste fald ikke kom-

mer hjem i live.

Sådan siger tidligere soldat Flemming

Jensen, godt hjemme i Danmark. Langt væk

fra varmen og kampene i Afghanistan møder

jeg den 39-årige familiefar i hans egen stue

til et interview om det at være udsendt som

soldat.

Han var udsendt til Helmanprovinsen i

Afghanistan i tre måneder fra august – no-

vember 2008, med Flyvevåbenets Helikop-

terbidrag - HELDET08. Temperaturen var 45-

50 grader i skyggen, da han ankom, og det

var derfor nødvendigt at drikke cirka 12 liter

vand i døgnet.

Bliver i Danmark

Der er sne udenfor, og hans to børn kommer

rødmossede ind i huset.

- Allerede under udsendelsen besluttede

jeg, at jeg ikke skulle udsendes igen, begyn-

der Flemming.

- For jeg havde det svært med, at

mine børn spekulerede på ting, som jeg

ikke syntes hørte deres alder til, fordi de-

res far var i krig. Derfor valgte jeg i sam-

råd med min kone at forlade forsvaret.

Efter 20 år i militæret skiftede sergenten

branche og er i dag ansat som IT-medarbej-

der.

Meget intenst

I Afghanistan var Flemming it- og tele-tek-

niker.

- Den enhed jeg var en del af, Eskadrille

615 - Flyvevåbenets kommunikations-eska-

drille, havde det tekniske ansvar for al it og

jordbaseret kommunikation i forbindelse

med helikopternes udsendelse. Vi havde

ansvaret for alt fra felttelefoner til satellit-

kommunikation. Og selv om vi ikke var ude i

felten, var vi godt klar over, hvad der foregik,

siger han.

- Vi fulgte med i missionerne, mens de

blev udført, og det kunne være meget in-

tenst, selv om vi sad beskyttet i lejren. Det

skete også, at lejren blev beskudt. Jeg væn-

nede mig ret hurtigt til, at vi blev angrebet.

Det bliver en del af hverdagen. Man lærte at

reagere lynhurtigt og komme i beskyttelses-

rummene, der var placeret over alt i lejren,

og som oftest var det heldigvis falsk alarm,

udtrykker han lettet.

En krig holder ikke weekend Døgnet rundt skulle kommunikationsudstyr,

som blev brugt til planlægning af missioner

for helikoptere, være oppe at køre. Hvis alle

ikke gjorde arbejdet godt nok, betød det i

værste fald, at der gik menneskeliv tabt på

vores side.

- En krig holder ikke weekend. Og der var

til tider meget pres på, fordi vi skulle holde

systemerne kørende. Det er et meget intenst

miljø at arbejde i, og man skal helt sikkert

kunne lide det. Hvis ikke, er man ikke der-

nede ret længe. Heldigvis havde vi det rigtig

godt i vores team. Sammenholdet dernede

er helt specielt. Vi kom tættere på hinanden.

Og opholdet får betydning for vores forhold

til hinanden resten af livet.

Vi siger, at Danmark er i krig, fordi vi har soldater udsendt til krigszoner. Men hvad

en krig i virkeligheden går ud på, er det nok de færreste danskere, der har et indblik i.

Her er dog en undtagelse:

Af Anne Birgitte Haahr Andersen, A-kasse konsulent i Kristelig Fagbevægelse

Kristen i en krigszone

Jeg vænnede mig ret hurtigt til,at vi blev angrebet

Blev beskudt af granater

Dog tager Flemming sig også dårlige minder

med hjem i bagagen.

- Den værste oplevelse jeg havde, var en

af de gange vores lejr, Camp Bastion, som

ligger ret øde i ørkenen i Afghanistan, blev

angrebet, fortæller han med spænding i

stemmen.

- Vi blev beskudt, og granaterne hvislede

hen over hovedet på mig, De slog ned uhyg-

geligt tæt på vores sovetelte. Det tændte

nogle voldsomme tanker i mig. Jeg oplevede

at hade på et niveau, jeg aldrig har prøvet før.

Det var så voldsomt, at jeg slet ikke kan for-

klare det, siger han med stor ro i stemmen.

Siden har jeg tænkt en del over det, og

i dag kan jeg godt tilgive de mennesker, der

beskød lejren. For de gjorde det - og gør det

stadigt - på et forkert grundlag. De ved ikke

bedre. Det er derfor, indsatsen er vigtig. Vi

skal lære dem om, at der findes en konstruk-

tiv måde at løse problemer på.

Taleban betragter sig selv som friheds-

kæmpere. Men de terroriserer lokalbefolk-

ningen. Hvordan det hænger sammen, for-

står jeg ikke helt. De lokale afghanere har

det tydeligvis heller ikke godt med Taleban.

Men de har ikke mulighed for at argumen-

tere mod mænd, der holder en Kalashnikov

mod deres hoveder.

- Det er en god sag, vi er i Afghanistan

for. Soldaterne er hammergode til deres job.

De skulle have mere anerkendelse for det,

de udfører.

Der dufter af nybagte boller i hele stuen,

og vi holder en kort pause sammen med

de andre familiemedlemmer med kakao og

chokolade. Her sidder jeg med en helt almin-

delig familie, som dog alligevel har oplevet

noget særligt.

At være kristen er baseret på fri vilje

Hvordan var det at være kristen i en krigs-

zone?

- Jeg havde det godt med at være kristen

og soldat. Der var en feltpræst tilknyttet lej-

ren, og vi havde også gudstjenester. Noget,

flere af mine kollegaer benyttede sig af. Og

jeg fik derved set nye sider af mine kolle-

gaer.

Jeg er selv født og opvokset i en kristen

familie. Men det kristne grundlag betød ikke

noget for mig, før jeg som 19-årig begyndte

som rekrut, fortæller han.

- Der mødte jeg nogle soldaterhjemsmed-

arbejdere. Og jeg fandt ud af, at det at være

kristen er fuldstændigt frivilligt. Du bliver

ikke tvunget til noget af nogen - det er op

til dig selv.

Vakler ikke i min tro

For Flemming har oplevelsen i Afghanistan

ikke svækket hans tro på en god Gud.

- Jeg vakler ikke i min tro, fordi jeg ople-

ver en svær situation, forklarer han.

- Men jeg kan levende forestille mig si-

tuationer, hvor det kan blive svært. Specielt

hvis du oplever at komme ud for vejside-

bomber og tab af kammerater. For det virker

sindssygt meningsløst og sådan en situation

er svær at forstå og håndtere.

Vigtigt at få snakket færdig

Selv om det nu er ved at være nogle måne-

der siden, Flemming kom hjem, husker han

det alligevel tydeligt.

- Jeg måtte ofte lægge bånd på mig selv

for ikke totalt at fylde det hele med oplevel-

ser fra Afghanistan. Men det er vigtigt at få

snakket færdig, forklarer han ivrigt.

- Det er utroligt vigtigt, at man er villig

til at lytte til soldaternes historier. Familie og

venner herhjemme i Danmark vil helt sikkert

miste interessen for de hjemvendtes ople-

velser meget førend de hjemvendte synes

om, slutter han.

Jeg oplevede at hade på et niveau, jeg aldrig har prøvet før

TIL TRO · # 3 · 2009 · fængslet · artikel18

artikel · fængslet · 2009 · # 3 · TIL TRO 19

- Vi kan mødes hvor det skal være, bare

ikke på Nørrebro. Der slår de folk ned, der

ser ud ligesom mig, siger Claus i telefonen.

Måske har han ret. Claus er en stor, skal-

det mand og ligner en, der har været ude for

lidt af hvert. Vi beslutter at mødes på Islands

Brygge i stedet – eller mere præcist foran

AFUK, hvor Claus tager et filminstruktørkur-

sus. Fem dage om ugen arbejder han med

at skrue film sammen, derudover holder han

foredrag, synger i kor, har et heavyrock-band,

skriver digte, noveller, sange og manuskrip-

ter, er filmstatist og har en kæreste.

- Jeg sørger for at holde mig beskæftiget,

så jeg ikke laver nogen numre, siger Claus og

smågriner.

Numre har der nemlig været nok af.

Sammenlagt er det blevet til 16 år bag trem-

mer i et af Danmarks mest lukkede fængsler.

I dag er han en fri mand.

Claus’ historie

Men lad os starte ved begyndelsen. Claus

bliver født og vokser op på Vestsjælland. I

skolen får han mange øretæver og begynder

som 12-årig at bokse. Så han kan give igen.

Da han første gang kommer i kontakt med

politiet, er han ikke ret gammel. Sammen

med en kammerat har han brækket ind i en

skurvogn og stjålet et par kasser sodavand.

Desværre forbliver det ikke ved drengestreg-

erne.

Claus er 26, da han første gang bliver

taget for en rigtig forbrydelse. Han har en

narkogæld og har røvet en tankstation.

Dommen lyder på to år og otte måneder i et

åbent fængsel. På en orlov beslutter Claus at

opsøge en forhenværende “ven”, der skylder

ham penge. Claus fortæller:

- Han var politistikker og sådan noget.

Jeg bad ham skaffe de penge, han skyldte

mig. For en sikkerheds skyld fik han lige et

par på låget. Det endte ud i, at han stod og

fægtede med en stor kniv på den her stør-

relse.

Claus rækker hænderne ud og viser mig

en længde på 30-35 cm.

- Mit temperament gjorde altså, at jeg

tog den fra ham, og så fik han den selv. Det

døde han af. Det skaffede mig en tillægger

på 12 år, så nu sad jeg lige pludselig med 15.

Efter 10 år i Vridsløselille Statsfængsel

bliver Claus i 1999 prøveløsladt. Han er fast

besluttet på, at han aldrig skal i fængsel igen.

De sidste tre år i fængslet har Claus læst HF,

og han brænder for at komme på lærerse-

minariet. De vil gerne have ham, men kom-

munen vurderer ham uegnet til at arbejde

med mennesker, Skuffet og ude af stand til

at finde arbejde, ramler Claus´ verden igen

sammen.

- Det gik hverken værre eller bedre, end

at det hele gik i lort en gang til. Konen skred

med ungerne. Det hele var fucked up. Jeg

ville bare ud af det her lorteland. Så jeg flyt-

tede ned til en kammerat i Amsterdam. Men

det er dyrt at bo dernede, så hver gang vi

manglede penge, tog vi til Danmark og la-

vede den her, siger Claus og demonstrerer

et røveri ved at pege på mig som med en

pistol.

Tilbage i Danmark får de to venner snart

rejseholdet på nakken.

Tilbage i Vridsløselille

Claus dømmes for fire røverier og er igen til-

bage i Vridsløselille. Det værst tænkelige er

sket. Da jeg spørger Claus, hvordan det er

at være buret inde i et fængsel som Vrids-

løselille, svarer han, at det er forfærdeligt.

Mildest talt.

Hvad savnede du?

- Så mange ting. At gå ned og leje en film

når du vil, at gå på tanken om aftenen, at

sidde hjemme og holde konen i hånden og

“Jeg tror godt, jeg kan sige, der er et eller andet deroppe”

Interview med en ex-indsat om at rode sig ud i noget lort, skrive, få nogle mystiske tegn og alligevel tvivle på dem

Af stud. religionssociologi Maria Lodahl, marialodahl@gmail.com

at ringe og sige godnat til børnene. Nu er der

blevet sat telefoner op på afdelingerne, men

tidligere var der kun mulighed for eet opkald

om ugen. Det er nogle store afsavn, man må

lide, når man sidder derinde. Men jeg ved

også, at jeg selv har været skyld i det.

Var du ensom?

- Det er man vel altid lidt. Om ikke andet

så mellem 21.25 og 07.00, hvor døren den er

låst. Med mindre man fik smuglet en mobil-

telefon ind, siger Claus og smågriner.

- Det er det gode ved fængslet – ens

hjerne begynder at arbejde kreativt. For at

omgås reglerne.

Claus fortæller hvordan de i smug fik

fremstillet vin af rød frugtsaft, men først og

fremmest, hvordan isolationen lærte ham at

skrive. Inden da skulle han dog vejen om-

kring fængslets kirkekor.

Kirkekoret

På et tidspunkt starter du i kirkekoret i Vrids-

løse. Hvordan kan det være?

- Engang jeg var på gårdtur, hørte jeg

nogen, der stod og brægede inde i kirken.

Så gik jeg hen og lyttede. Det var sådan no-

get salmesang. Det gik jeg så og spekulerede

over nogle dage og tænkte, at hvis det her er

min eneste mulighed for at synge, så spør-

ger jeg sgu Louise ”korleder”, om jeg ikke

må være med. Men det er lidt underligt. Man

sidder i et af Danmarks hårdeste fængsler og

synger om en Gud, man dybest set ikke tror

en skid på.

Alligevel begynder Claus selv at skrive

sange til koret. Korlederen Louise Adrian

havde planer om en CD-udgivelse, og da For-

bryderalbummet i 2004 kom i butikkerne,

var Claus’ sang I need a sign med. Sangen

handler om være taget til fange, om at prøve

at holde sig oprejst velvidende, at man sid-

der fast og selv er skyld i det. Og så er det en

bøn om et tegn.

I need a sign – just one

to keep my dream alive

to keep me hanging on

send me one sign I pray

help me to survive

living with the fact that I´ve got to stay.

Hvordan kom du igang med at skrive

I need a sign?

- Louise spurgte, om jeg ville skrive en

sang. Det ville jeg gerne, men den skulle

handle om Gud. Det kan jeg ikke, sagde jeg.

Jeg ved ikke noget om det. Så sagde hun, at

jeg skulle skrive om min tvivl, og det gjorde

jeg så.

Hvad handler sangen om?

“Sangen giver jo sig selv. Jeg er sådan en,

der gerne vil have syn for sagen, før jeg tror

på noget. Jeg kan ikke bare ubetinget stille

mig op og tro på noget, jeg ikke kan se, høre

eller røre. Det er jeg ikke så god til. Derfor

den sang. Derfor den tekst.

De mystiske tegn

Jeg spørger Claus, om han nogensinde fik

et tegn fra Gud. Han nikker og siger, at det

synes han. Jeg kan mærke, emnet er meget

privat for ham, men efter en lang pause ta-

ger Claus dog ordet.

- Jeg tror godt, jeg tør sige, der er et eller

andet. Jeg ved stadig ikke helt, hvad det er.

Jeg har stadig ikke set Jesus eller Abraham

eller noget, siger han med et smil.

- Det var sådan nogle små tegn. Det gik

for sig en hel uge.

Claus fortæller mig om nogle af de mær-

kelige hændelser, blandt andet at han hver

morgen i en uge vågnede præcis klokken 5

med en bestemt sangtekst på hjernen, og at

en nonne, som ofte er i fængslet netop den

uge, henvender sig til ham med en poster

for en opsætning af Jesus Christ Superstar.

En dag i samme uge sidder Claus i fængslets

skole og skriver. Det er fuldstændig oversky-

et, men pludselig bryder solen igennem og

rammer ham i ansigtet – selvom han sidder

i et mørkt hjørne, hvor lyset ikke kan nå ind.

- Jeg ved det ikke. Det er sådan en masse

små ting, som fik mig til at tænke: Gad vide

hvad det her er? Der var også flere ting. Det

kan jo være tilfældigheder, det er bare sjovt

det alt sammen skete inden for en uge –

hverken før eller efter.

Det kan vel ikke skade

Efter disse oplevelser begynder Claus at

bede, men føler sig stadig ikke sikker på, om

der er nogen, der lytter. Claus fortæller:

- Ja, jeg bad til Gud. I starten var det både

fadervor og en lille mærkelig bøn om noget

privat. Nu er det barberet ned til et fadervor,

lige før jeg sover. Det er jo ikke nogen skade

til at bede. Der kan i hvert fald ikke komme

noget dårligt ud af det.

Den samme erkendelse ses i Claus´sang

Tag dog chancen, der for nyligt blev udgivet

på CDen Fangenumre. I omkvædet lyder det:

Tag dog chancen og bed en lille bøn. Tag

dog chancen, send en hilsen til Guds søn.

Versene beskriver, hvordan tilværelsen kan

synes indholdsløs, trist og uoverkommelig,

men også at der findes en, der vil hjælpe og

lytte.

Der er en ting der er sikkert,

du kan sige alt til Gud

og det bedste af det hele er,

han skælder ikke ud

du har muligheden

for at lette din samvittighed

og alt hvad der blir´sagt

er det kun dig og Gud der ved

Claus har stadig svært ved at tro på, at sådan

en Gud virkelig eksisterer. Men han har ofte

haft brug for at lette samvittigheden og har

også gjort det overfor ham. Problemerne er

dog ikke løst af den grund, og samvittighe-

den kan stadig nage. Som Claus siger:

- Der er jo ingen, der siger bagefter, at

det skal du ikke tænke på. Men jeg fik det

ud.

Han kan på den anden side heller ikke

udelukke, at der er noget om snakken.

- Jeg har ikke prøvet at få konkret hjælp

fra oven - eller måske har jeg bare ikke opda-

get det. Men der kan jo ikke gå nogen skår af

en ved at prøve.

TIL TRO · # 3 · 2009 · fængslet · artikel20

artikel · fængslet · 2009 · # 3 · TIL TRO 21

I need a sign

I’m stuck behind a wall

in this prison and my mind

knowing where I am and knowing why

I try to stand up tall

while I search to find

one hope that I can trust is not a lie

I need a sign – just one

to keep my dream alive

to keep me hangin’ on

send me one sign- I pray

help me to survive

livin’ with the fact that I’ve got to stay

Sometimes in between

you meet this guy or two

who knows which way to look

for good advice

but nothin’ I have seen

have shown me what to do

but I sure would like a hint

just once or twice

Stay – here for quite some time

so I ‘ll need to know

that even though

I’ve done my share of crime

I’ll be given a chance to grow

I need a sign…

Tag dog chancen

Når din tilværelse føles indholdsløs og trist

og det hele ser umuligt ud, så er det ganske vist

du har brug for lidt hjællp men du ved ikke hvordan

for man klarer jo det hele selv, når nu man er en mand

Tag nu chancen og bed en lille bøn

Tag nu chancen, send en hilsen til guds søn

Tag nu chancen og prøv et Fadervor

tog dog chancen prøv at se om alting bedre går

Vi er rigtig mange mennekser, der er i samme båd

problemer er der masser af og vi lytter ik´til råd

men man ku´jo tage chancen, for der er en anden vej

og der findes faktisk også en, der godt vil hjælpe dig

Der er en ting der er sikkert, du kan sige alt til Gud

og det bedste af det hele er, han skælder ikke ud

du har muligheden for at lette din samvittighed

og alt hvad der blir sagt er det kun dig og Gud der ved

Tag nu chancen…

ikke Jesus, Josefs søn, hvis far og mor vi ken-

der? Hvordan kan han så sige: Jeg er kommet

ned fra himlen?« Jesus svarede dem: »I skal

ikke stå dér og skumle! Ingen kan komme til

mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig,

drager ham, og jeg skal oprejse ham på den

yderste dag. ( Joh 6 v 41-44).

Er det virkelig ikke muligt for et menneske at

finde hen til Gud? Næ, det er det, Jesus siger.

Jeg vælger ikke selv at tro på Jesus. Der fin-

des ikke et menneske, som frit har valgt Je-

sus. Den frie vilje i forholdet til selv at vælge

at tro på Gud er en illusion, et minde fra før

syndefaldet.

Selvfølgelig vælger mennesket selv, om

det vil det ene eller det andet i sin hverdag.

Hvilke venner og hvad man skal lave søndag

formiddag. Men viljen til beslutning om at

finde Jesus er gået tabt.

Det virker underligt, for er man så uden

ansvar i dette store spørgsmål? Hæng på og

læs videre.

Den frie åndelige vilje er gået tabt. Vi

mistede den sammen med Adam og Eva

De ville selv bestemme i Edens have.

De spiste af det efterhånden temmelig vel-

kendte træ, hvis frugt er ukendt. Der spiste

de os alle ud af den frie vilje. Evnen til selv at

vælge at leve sammen med Gud.

Da Adam og Eva - og vi med dem - faldt

i synd, da var det ikke bare vores forstand,

vores styrke og vores følelser, der blev for-

vredet. Men det blev vores vilje også. Viljen

til udelukkende at gøre det gode og rigtige.

Er du i tvivl, så prøv og sig til dig selv: “I dag

vil jeg kun gøre godt, i dag vil jeg kun elske

og ære min næste”. Eller bestem dig for, at i

morgen skal være en dag uden synd. Svaret

på udfaldet lader ikke vente på sig.

Det er slet ikke så underligt, at det er

sådan.

Efter syndefaldet er vi ikke bare syndige

mennesker. Men vi er også mennesker, der

er under synd.

Jeg er af kød, solgt til at være under syn-

den. For jeg forstår ikke mine handlinger.

Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg ha-

der, det gør jeg. (Rom. 7 v14)

Det er så håbløst. At være solgt til at

være under synd betyder også, at der er ud-

solgt med hensyn til selv at finde Jesus. Kon-

toen er tom. Ingen muligheder. Der findes

ikke et menneske, der selv har fået den gode

ide at begynde og følge Jesus. Vores natur er

sådan, at vi hellere vil leve ham og evange-

liet foruden.

Derfor må Jesus selv ud og hente hver

eneste en. Det er det, Johannes mener, når

han siger, at mennesket skal drages til Jesus.

Og læs nu lige denne kendte tekst:

”Alle toldere og syndere holdt sig nær til

Jesus for at høre ham, og farisæerne og de

skriftkloge gav ondt af sig og sagde: »Den

Jeg ved ikke, om du har haft hund. Jeg har

haft sådan én, som ikke kommer, når man

kalder. Man kan råbe, skrige, hoppe, hvæse,

lokke med lammesteg og afkølet grillpølse.

Den kommer bare ikke. Det kan man blive

vanvittig af. Ikke mindst når man render

rundt på en badestrand efter krapylet. De

fleste badegæster smiler sødt til en. Undta-

gen der, hvor krapylet har været og smagt

lidt på den åbnede picnickurv. De vrisser.

Følgende skal ikke handle om hunde. Men

om mennesket, der har samme uvilje til at

komme, når der kaldes. Konklusionen på ar-

tiklen er, at menneskets mulighed for selv at

finde Gud er lig nul. Men læs nu selv med.

At være forelsket kan være både dejligt

og forfærdeligt. Dejligt når der er gengæl-

delse, og forfærdeligt uden. Man kan gøre,

hvad man vil: Er der ikke nogen følelser, der

begynder at boble i den anden, kan man

godt pakke sine drømme sammen og drage

videre. Du kan ikke tvinge den anden til at

blive forelsket i dig. Det er en skummel af-

fære.

Der var også nogle jøder, der skumlede

over Jesus:

Jøderne stod og skumlede over Jesus,

fordi han havde sagt: Jeg er det brød, som er

kommet ned fra himlen. Og de sagde: »Er det

Min indre bundne hundVi træffer valg hver dag: Hvad vi vil spise til morgenmad, hvad dagen skal gå med, og hvornår vi vil gå i seng. Det er for det meste valg, vi selv træffer. Men er det på samme måde, når det kommer til at vælge Gud? Har vi et frit valg – en fri vilje?

Af konsulent Nicolaj Wibe, nicolaj.wibe@gmail.com

Der findes ikke et menneske, som frit har valgt Jesus

TIL TRO · # 3 · 2009 · fængslet · artikel22

artikel · fængslet · 2009 · # 3 · TIL TRO 23

mand tager imod syndere og spiser sammen

med dem.« Men han fortalte dem denne lig-

nelse: »Hvis en af jer har hundrede får og

mister et af dem, lader han så ikke de niog-

halvfems blive i ødemarken og går ud efter

det, han har mistet, indtil han finder det? Og

når han har fundet det, lægger han det glad

på sine skuldre, og når han kommer hjem,

kalder han sine venner og naboer sammen

og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg

har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg si-

ger jer: Sådan bliver der større glæde i him-

len over én synder, der omvender sig, end

over nioghalvfems retfærdige, som ikke har

brug for omvendelse.

Eller hvis en kvinde har ti drakmer og ta-

ber én af dem, tænder hun så ikke et lys og

fejer i huset og leder ivrigt, lige til hun fin-

der den? Og når hun har fundet den, kalder

hun sine veninder og nabokoner sammen og

siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet

den drakme, jeg havde tabt. Sådan, siger jeg

jer, bliver der glæde hos Guds engle over én

synder, som omvender sig.”

(Luk 15, 1-10)

Hvad gjorde fåret for at blive fundet?

Hvad gjorde mønten for at blive fundet?

Hverken får eller mønt kunne selv finde

hjem, ergo måtte de findes.

Hvis du kender til tvivl eller til det at være

dårlig til at tro, så er det godt at blive mindet

om, at troen ikke er din evne eller præstati-

on. Troen er en gave. Så fortvivl ikke, hvis du

er dårlig til at tro. Vær et ”får eller en mønt”

og lad dig gribe og holde fast af Jesus

Barnedåben. Hvad gør det lille barn, der

bliver døbt? Hvilken vilje eller præstation

kan vi få øje på? Ingen. Troen, evangeliet,

syndernes forladelse og det evige liv gives

uden så meget som et lille spjæt til svar. Jo,

den der bærer barnet svarer ”ja”, men det

vigtigste svar er Guds. Er du døbt, har du

Guds ”ja” hængende over hovedet. Så er du

både kaldet, udvalgt, udset og udsat for fri-

heden og bundetheden til Jesus.

Hvad så med alle dem, der ikke vil være

kristne, har Jesus glemt dem?

Paulus siger et sted: “Der hvor Herrens

Ånd er, der er frihed”. (2. Kor 3,17)

Når Jesus møder et menneske, eller når

Guds Ånd kommer et menneske nær, opstår

der det, vi kan kalde en ”frihedszone”, som

giver mulighed for et svar. I denne situation

får mennesket den mulighed at følge efter

Jesus. Men han gør det aldrig med vold,

magt, armvrid og tordentrusler.

Siger et menneske nej til Jesus, så må

han lade det gå. Gud kan ikke stoppe det.

Det eneste, Gud ikke kan, er at tvinge

troen ind i et menneskes liv. Vil mennesket

ikke leve med Jesus, kan det godt blive fri.

Jamen - må man så spørge - hvad er så

det, der får et menneske til at tro på Jesus

og følge efter ham? Er det så alligevel ikke et

valg, når alt kommer til alt?

Nej. Det er et bevis på Guds nåde. Et be-

vis på, at Guds Ånd kom til det menneske. At

den såkaldte frihedszone opstår, er helt og

aldeles Guds dragen mennesket til sig. Det

er Guds ”kalden og søgen”, som en der er

forelsket, kalder og søger efter respons fra

den, man har fået kærlighed til.

Er det så forkert at appellere til et menne-

ske om at tro på Gud, når nu mennesket rent

faktisk ikke kan uden denne frihedszone? Er

det ikke forkert at appellere til omvendelse

og tro, når svaret er afhængigt af Gud? Nej,

det er ikke forkert. Jesus gør det selv utallige

gange.

Han kalder på mennesker. Han siger til

mennesker, at de skal omvende sig og tro på

ham.

Men hvordan kan man dog sige til et

menneske, der er bundet på hænder og

fødder, at det skal bevæge sig! Der er jo at

sparke på en, der allerede ligger ned.

Nej, Guds kald til omvendelse må lyde.

For det er igennem det kald, at Guds ord og

Ånd virker. Deri er frihedszonen. Guds ord

kan bevirke et forløsende “JA” inde i et men-

neske. Når du er et vidnesbyrd for din næste,

da er det Guds virkende ord, du leverer. Der

opstår det ”rum”, vi kan kalde frihedszonen.

At vores vilje er bundet betyder ikke, at

Gud er bundet. Guds ord er frit, det må lyde

frit, og det vil sætte fri. At spørge et men-

neske: ”Vil du være kristen?” lægger op til

et uhyre vigtigt svar, selvom mennesket ikke

selv kan trække sig op til at blive kristen.

Når mennesket svarer ”ja”, er det ved

Guds nåde og kraft lykkedes at bryde bun-

detheden.

fast i en i mine ører ret hård og upersonlig

stil, hvor alle argumenter fremføres i du-

form, så det hedder ”med mellemrum må

du besinde dig på dit kald og din tjeneste”,

”du spørger menneskeligt. Han svarer gud-

dommeligt” og så videre. Det kan godt være

det ikke er en stor ting, men jeg kan ikke

lade være med at frustreres over, at Nissen

ikke lader disse overvejelser ramme sig selv.

De eneste gange, der står mig i teksten, er

i prædikantfloskler, som ”han gav sit liv for

dig og mig”. Hvis teksterne virkelig er ud-

tryk for ting, der er opstået i Nissens tanke,

da han reflekterede over Jesu korsord,

hvorfor kunne han så ikke fremstille dem,

så man som læser kunne sidde ved siden af

ham og opleve Jesu ord trænge ind, i stedet

for konstant at blive forstyrret af en du-

stemme, der alt for hurtigt vil konkludere

på, hvad jeg skal få ud af at reflektere sam-

men med forfatteren? Det gør bogen svær

at bruge til det, den egentlig var så oplagt

som: En følgesvend i en 40 dage lang medi-

tation over Jesu korsord. I stedet bliver den

en – i mine øjne – lidt for gammeldags og

bedrevidende tolkningsnøgle til teksterne.

Og det er enormt ærgerligt, fordi bogens

fokus på korset nu engang er så god.

Videre læsningFor tiden sidder jeg og skriver bachelor-

opgave i litteraturhistorie og er faldet over

Af stud.mag. Johannes Korsholm Poulsen

paulusirom@hotmail.com

I min igangværende jagt på ordentlige

andagtsbøger er jeg denne gang faldet over

Det er fuldbragt af Hans Erik Nissen. De 40

andagters afsæt er syv bibelpassager om de

ord, Jesus sagde på korset. Disse passager

deles så op i en række mindre dele (ofte

enkelte ord), som Nissen så har skrevet en

lille ”refleksion” over.

Ideen med at meditere over hver eneste

lille detalje i Jesu ord på korset er faktisk

rigtig god, da det sætter tempoet i læsnin-

gen af lidelseshistorien mærkbart ned og

giver plads til undren og overvældelse i mø-

det med historien om Gud, der ofrer sig selv

for vores skyld. Det er fuldbragt er gennem-

syret af en fascination og glæde over kor-

sets mirakel, som man sjældent ser andre

steder. Nissen kan simpelthen ikke få nok

af at understrege korsfæstelsens betydning

for læserens forhold til Gud. Jesus døde for

at frelse os fra fortabelse, og det er den på

en gang enkelte og fuldstændigt uudgrun-

delige sandhed, som Det er fuldbragt aldrig

tager blikket væk fra. Det er udfordrende,

trøstende og befriende at blive mindet om

igen og igen i de 40 andagtsstykker.

Der er dog en ting ved Det er fuldbragt,

jeg har enormt svært ved: Hvor Højlund (se

anmeldelsen ovenfor) insisterer på at lade

sine overvejelser ramme sit eget liv og lade

sig selv træde frem i teksten, holder Nissen

en relativt ny bevægelse i særligt den ame-

rikanske litteratur, som jeg simpelthen ikke

kan lade være med at fortælle jer om! Så

her kommer lige en kort introduktion og en

liste over bøger, det slet ikke kan gå hurtigt

nok med at få læst:

Siden cirka 1998 har der i USA eksiste-

ret en modbevægelse til den postmoderne,

ironiske se-mig-jeg-kan-lave-grin-med-

alting-fordi-alt-er-relativt tone i litteraturen,

kunsten og kulturdebatten. Man ved endnu

ikke helt, hvad man skal kalde bevægel-

sen, men den danske litteraturhistoriker

Tore Rye Andersen kalder dem for ”post-

ironikerne”. Grundtanken er, at det ironiske

og distancerede ikke længere kan bruges

som strategi til at sætte fingeren på, hvad

der er galt i samfundet og i menneskers

hjerter, for det er blevet alt for integreret

i massemediernes og populærkulturens

måde at tale om verden på og er derfor

blevet en del af selve det, der er galt med

verden. Løsningen er blevet en inderlig og

hudløs tilbagevenden til ærlighed, alvor, og

nogle af de helt klassiske temaer i men-

neskelivet: Familien, det at miste, døden,

smerten, ansvaret for hinanden, barndom-

men, erindringen og ikke mindst problemet

med misforholdet mellem kirkens budskab

om en kærlig Gud og så en verdenstilstand,

der nemt kunne få en til at tro, at han ikke

var så kærlig igen. Denne bevægelse vil jeg

bare opfordre alle mine med-KFS’ere, må-

ske især humanisterne, til at holde øje med,

for den åbner op for at tale om nogle af de

”Det er fuldbragt” – refleksioner over Jesu korsord

Hans Erik Nissen

101 s.

Logos media 2008

BØGER

24

artikel · fængslet · 2009 · # 3 · TIL TRO 25

Af stud.mag. Johannes Korsholm Poulsen

paulusirom@hotmail.com

Henrik Højlunds Klosteret og kærligheden

har umiddelbart et lidt rodet setup: Højlund

er taget på retræte i et svensk protestan-

tisk kloster i 12 dage, og har taget Søren

Kierkegaards Kierlighedens Gjerninger med

i tasken. Således udstyret skriver han en

række dagbogsagtige små tekster, hvori

(mindst) to tematiske tråde væver sig ud

og ind mellem hinanden: For det første

Højlunds møde med klosterlivets stilhed,

disciplin og ensomhed, for det andet en

masse overvejelser om kærlighedens væsen

mellem mennesker og i forhold til Gud. Til

tider virker bogens disposition lidt lemfæl-

dig, når fokus viger, og alverdens kirke-

fædre, Luther, Brorson etc. skal pludselig

citeres. Det er sådan set ikke fordi, de ikke

er relevante at inddrage i overvejelser om

klosterliv og kærlighed, men en bog på 79

sider ville alt andet lige have virket mere

fuldendt, hvis den havde holdt sig stramme-

re til sit koncept. Jeg ville hellere have læst

samme antal sider kun om spændingsfeltet

mellem Kierkegaards ord om kærlighed og

munkenes handlinger i kærlighed. Heldig-

vis fylder disse temaer stadig rigtig meget

i bogen, og man kan heller ikke komme

udenom, at de steder, hvor grebet omkring

den røde tråd i teksten løsnes, er med til

at give bogen et autentisk præg, så man

reelt har en fornemmelse af at læse en

bog skrevet af en belæst mand, der ikke

kan lade være med at inddrage, hvad han

ellers lige har i hovedet og samtidig ikke

kan lade være med at skrive om at savne

sin kone. Når denne autentiske stemme

træder tydeligst igennem, kan man ikke

lade være med at lytte. Og så er der rigtig

meget at hente i Klosteret og kærligheden.

Store og dybe tanker om kærligheden som

noget man vælger, også når man ikke føler

den, om menneskets fejlbarlighed og Guds

altomfattende nåde, om lydighed, askese

og meditation. Bogen kan derfor anbefales,

hvis man som mig kan have svært ved at

høre efter, hvis man ikke kan mærke den,

der taler i det, der bliver sagt!

Klosteret og kærligheden

Henrik Højlund

79 s.

Boedal 2009

bøger · 2009 · # 2 · TIL TRO 25

helt store spørgsmål igen, uden at man

først skal undskylde og medgive, at alt

selvfølgelig er relativt. Og mere end ofte

fornemmer man, at post-ironikerne de-

sperat spejder efter spor af den Gud, som

kultureliten før dem ellers havde erklæret

død. Jeg håber at kunne skrive en masse

mere om det her efter endt eksamen,

men indtil videre kommer her en liste

over nogle af mine yndlings-postironiske

værker, som ALLE opfordres til at læse og

tage til sig:

Dave Eggers: Et hjertegribende værk af

overvældende genialitet

Jonathan Safran Foer: Ekstremt højt og

utroligt tæt på

Jonathan Lethem: Ensomhedens fæstning

Og i særdeleshed: antologien The Burned

Children of America, som er en samling

noveller fra nogle af de allerbedste nye

amerikanske forfattere, blandt andet

bevægelsens fader David Foster Wallace.

God læselyst!

REFLEKSIONER

Det her skal selvfølgelig ikke opfattes som

min lille private hetz mod folk, der læser

ugeblade eller bøger om bøn. Okay, måske

lidt mod folk der læser ugeblade! Men helt

sikkert ikke mod folk der læser gode, krist-

ne bøger! Og det er sådan set ligegyldigt,

hvad emnet er. For jeg tror, at det er rigtig

vigtigt, at især unge læser bøger om Gud

og om det at være kristen. For det er altså

kun to gange om året, at der er KFS-lejre!

Selvfølgelig kan man få mange gode input

til kristenlivet til gudstjenesterne i kirken

søndag formiddag, men jeg oplever i hvert

fald bare selv, at de der ugentlige prædike-

ner fra manden i kjolen i tønden – eller fra

manden i skjorten på scenen – ikke rykker

det store i mit liv. Det rykker til gengæld

voldsomt, når jeg er på Discipeltræf eller

Påskelejr med fem dages massivt åndeligt

bombardement lige ned i krydderen! Men

som sagt er det altså kun to gange om

året, jeg oplever bombardementslignende

tilstande i mit kristenliv. Og derfor er det

vigtigt indimellem at læse bøger! Om bø-

gerne handler om Gud, Jesus, bøn, talende

æsler eller bjørne, der æder børn (2 Kong 2,

23-25!) er sådan set lige meget. Det opbyg-

ger alt sammen én i den kristne tro.

Nu får jeg det til at lyde som om, jeg

er sådan én, der beder, hvis ikke jeg læser,

og læser hvis ikke jeg beder. Sådan er det

På KFS’s Påskelejr 09 blev jeg en aften

tilbudt at købe en bog om bøn. Jeg stod lidt

og kiggede på den og kom frem til, at jeg

egentlig ikke havde lyst til at læse den. Det

virkede unaturligt på en eller anden måde,

syntes jeg. Jeg afslog pænt og tænkte ikke

rigtig mere over det, indtil jeg kom hjem i

min egen seng og igen fik mere end tre ti-

mers søvn. Det slog mig pludseligt, hvordan

det egentlig kunne være, at jeg ikke havde

købt den bog der på Påskelejr. Og svaret

kom sådan set rimelig hurtigt: Jeg gider

ikke læse om bøn. Punktum. Det virker

unaturligt for mig at læse, om hvordan jeg

skal snakke med Gud. At snakke med Gud

er jo dybest set bare som at snakke med

en ven. Jeg læser jo heller ikke bøger om,

hvordan jeg skal tale med mine venner for

at få ”størst muligt udbytte” af dem. Det

virker bare unaturligt.

Hermed ikke sagt at det er komplet idi-

oti at læse bøger om bøn. Slet ikke! Der er

jo faktisk rigtig mange, der har brug for det.

Eller rettere: Der er i hvert fald rigtig mange

unge, som læser doktriner for interperso-

nelle relationer mellem køn (= hvordan jeg

scorer ham/hende den lækre fra min klasse)

i diverse ugeblade uge efter uge. Hvis der

er brug for det, er der vel også brug for

bøger om, hvordan man snakker med Gud!

selvfølgelig ikke. Jeg synes, det er fantastisk

svært at finde tid til at læse bøger (yea

right!). Faktum er, at jeg i hvert fald ikke får

det gjort. Der er så mange ting i vores hver-

dag, som kan forstyrre os, og jeg tror, Satan

er god til at gøre brug af dem. Men nogen

gange må vi bare sige: ”Det her er så vig-

tigt, at du ikke får lov til at forstyrre mig, dit

svin!” (altså til Satan...), og så bare sætte sig

til at læse eller bede, hvad enten kælderen

brænder eller ej. Det kan godt være svært i

denne ’kommunikationens tidsalder’, men

flosklen ”sluk mobilen” hjælper altså nogen

gange! Ikke bare fordi man så ikke bliver

forstyrret af en grinende heks på helium

(min sms-tone), men også fordi man derved

psykologisk siger: ”Nu er det Gud-tid.” Jeg

har godt nok kun prøvet det selv, når mobi-

len en sjælden gang er løbet tør for strøm

uden en stikkontakt i rækkevidde, men det

lyder da som en ret god idé, ikk’?! :)

Men selv om jeg ikke fik købt den bog

om bøn, kom jeg dog ikke helt fattig hjem

fra Påskelejr. Jeg investerede nemlig i bogen

Men vi skal mættes af John Benton. Den

handler om det at være kristen i forbrugs-

kulturen, hvor tempoet er højt, kravene er

store, og jagten på prestige og statussym-

boler er uendelig. Den kan helt klart anbefa-

les, for den er helt fantastisk! Eller – det har

jeg i hvert fald hørt...

In defence of the... book?!Af gymnasie-repræsentant i KFS’s bestyrelse

Simon Bartholdy, simonbartholdy@hotmail.com

26

& MEDIERKULTUR

Jeg ville gerne læse Brødrene Løvehjerte

for min lille nevø, for vi var til begravelse

i går, og han græd i en halv time over, at

hans farmor lå der i kisten. Han er desværre

ikke gammel nok, kun fem. Det er bare så

unikt, hvordan Lindgren skriver en bog, der

på den ene side er helt vildt uhyggelig - jeg

gyser, når Tengilsmændene kommer til Ro-

sendalen - og på den anden side virker den

så tryg og fuld af kærlighed. Det er som om,

der aldrig rigtigt er noget at være bange for,

så længe, de holder sig til hinanden og til

det gode. Måske er det også mindet om at

få lov til at stå op julemorgen og se filmen

på VHS med min storebror i sofaen med vo-

res dyner, der fremkalder den trygge følelse.

Min svigerinde og jeg talte om, hvordan

man skulle tale med børnene om, hvad der

er sket med farmor. Min anden storebror

fortalte sine børn, at vores gamle dalma-

tinerhund Kingo var løbet hende i møde,

og jeg føjede til, at hun helt sikkert røg en

masse smøger deroppe. Min svigerinde

fortalte vist min nevø noget i retning af, at

farmor nu er en engel. Hun er i hvert fald i

himmelen.

Min svigerinde og jeg talte om, hvor

rart det er at have noget konkret at fortælle

børnene; jeg kan sige til mine nevøer, at

Vi har lige på mit hold på lærerseminariet

læst Brødrene Løvehjerte. Jeg var som altid

forsinket og bagud, så jeg måtte sluge den

mellem onsdag og torsdag. Jeg begyndte at

græde allerede i andet kapitel. De var ikke

engang kommet til Nangijala endnu, men

det er så trist med de her børn, der dør. Det

var også til dels den rammende beskrivelse

af søskendekærligheden, der slog mig så

hårdt.

Det var i dansk, vi skulle læse bogen, i

et forløb om analyse og fortolkning, så vi

skulle tale om bogen. Tale om den og pille

den fra hinanden og finde ud af, hvad der

egentligt står.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad vi kom

frem til, for det virkede så ærgerligt på den

måde at splitte noget ad for at forstå den

virkelige mening i stedet for at godtage

eventyret; Tvebak og Jonathan kom til Nan-

gijala, og de kæmpede virkeligt mod den

frygtindgydende Katla, og de så virkeligt

lyset fra Nangilima, da de sprang ud over

kanten.

Astrid Lindgren har aldrig selv givet no-

get svar til alle analytikerne. Hun siger, hun

bare ville skrive til børn om døden, både

for aftabuiseringens skyld og for at fortælle

dem, at de ikke skal være bange for den.

farmor er i himlen, og at hun har det godt,

bedre end nogensinde, for jeg tror, det er

rigtigt. Det beroliger mig lige så meget som

Brødrene Løvehjerte. Jeg er ikke så glad

for de mange kristne tolkninger af Astrid

Lindgrens bøger, det bliver for presset ned

over, men alligevel kan jeg ikke undgå at se

en parallel.

Det er lidt sjovt, som man på lærerse-

minariet skal beskæftige sig med børnelit-

teratur. Vi er jo voksne. Men måske det er

for smalt kun at kigge på det som børne-

kultur, og måske det er for smalt kun at

tale om, at børnene har brug for billedet af

den gamle familiehund, der løber farmor

i møde. Jeg fandt selv ro i bogen, og jeg

kunne ikke få billedet i mit hoved af gode,

gamle Kingo, der løb mine storesøskendes

mor i møde, væk.

Derfor ærgrede jeg mig over, at jeg hav-

de så kort tid til at sluge bogen, at jeg sågar

nogle gange sprang over nogle fyldord for

at kunne nå det. Det var ikke med vilje,

men torsdag morgen stod jeg op (vi skulle

først møde sent) og lavede mig en kop te,

og så satte jeg mig med min dyne og læste,

og så manglede jeg kun min bror, for at

trygheden skulle blive helt den samme som

dengang med julemorgen og filmen.

Af lærerstuderende Laura Ceæilie Jensen

lauracaecilie@gmail.com

27

Rosendalen ved juletid

Gennem hele Bibelen opfordres mennesket

til at leve i gudsfrygt. Gudsfrygt er egentlig

bare en af flere måder at udtrykke det rette

forhold til Gud på, ligesom ’tro’ og ’tillid’ er

det. Men udtrykket sætter særlig fokus på,

at Gud er den ophøjede Gud, der har skabt

og styrer alt, og som sætter de grundlæg-

gende og gode rammer for menneskelivet.

Gudsfrygt og angst for Gud

Normalt bruger vi ordet ’frygt’ til at beskrive

vores reaktion på noget, der er farligt og

truende. Hvordan kan ordet så bruges om

forholdet til Gud, der elsker mennesker, ja

som selv er kærlighed? For det første fordi

Gud kan være farlig og truende! Jesus opfor-

drer sine disciple til at frygte Gud i stedet for

mennesker, for mennesker kan kun slå lege-

met ihjel, men Gud kan lade hele mennesket

gå fortabt (Matt 10,28). Her går frygten for

Gud på, at han vil bruge sin vrede imod mig,

hvis jeg vil være imod ham og ikke vil leve i

kærligheden til ham og til andre mennesker

(se Sl. 90,11 og Rom 11,20-23).

Men det at leve i frygt for Gud udtrykker

også – og oftest – at man ikke afskriver Gud,

men netop vil lade Gud være Gud og vil leve

i fællesskab med ham. Og det forhold til Gud

er ikke kendetegnet ved urolig frygt for hans

vrede. Den gudfrygtige er selvfølgelig i en

forstand bange for at forlade fællesskabet

med Gud og blive genstand for hans vrede,

men så længe det ikke er det, man vil, er

forholdet kendetegnet ved tryghed i stedet

for frygt! Mennesker, der ønsker at leve med

Gud, kan godt blive bange i mødet med det

guddommelige, men så er det første, de får

at vide, ofte et ”frygt ikke” (se fx Luk 1,11-

13; 2,8-10; 5,8-10 og Matt 28,4-5). Selv når vi

viser os som syndere over for Gud og står

over for hans dom, er det frimodighed, der

må kendetegne vores forhold til Gud (Matt

9,2; 1. Joh 4,17f.).

Gud giver til den, der frygter ham

Læg mærke til, hvordan David i Sl. 103 udfol-

der livet i gudsfrygt: ”Så høj som himlen er

over jorden, så stor er hans nåde mod dem,

der frygter ham … Som en far forbarmer sig

over sine børn, er Herren barmhjertig mod

dem, der frygter ham … Herrens troskab

varer fra evighed til evighed mod dem, der

frygter ham…” (Sl. 103,11-17). Gudsfrygt er et

udtryk for menneskets del i forholdet mel-

lem mennesket og Gud, men når der tales

om gudsfrygt i Bibelen, er der faktisk mere

fokus på, hvad Gud giver den, der frygter

ham, end på hvad den, der frygter Gud, giver

Gud. Og det sætter også tingene i det rette

perspektiv: Når vi frygter Gud, ærer vi og hå-

ber vi på Skaberen. Ham, der har givet os liv

og har frelst os! Det er ham, der er udgangs-

punkt og grundlag for, at vi overhovedet ek-

sisterer. Og det er først og fremmest os, der

har brug for ham, og os, der får fra ham.

Gudsfrygt er medmenneskelighed

En væsentlig side af gudsfrygten er forhol-

det til medmennesket. Der er, som nævnt,

meget fokus på, hvad Gud giver mig, når jeg

lever i gudsfrygt. Og når gudsfrygten hand-

ler om, hvordan jeg aktivt skal udleve min

gudsfrygt, så er der meget fokus på, hvor-

dan jeg skal leve over for mit medmenneske.

David tilbyder i Sl. 34 at lære sine tilhøre-

re at frygte Herren. Og det gør han ved at

henvise os til det helt konkrete liv i verden

blandt andre mennesker:”... jeg vil lære jer

at frygte Herren … du skal vogte din tunge

for ondskab og dine læber for at tale svig;

du skal holde dig fra det onde og gøre det

gode, søge freden og stræbe efter den” (Sl.

34,12-15). Der er altså ikke nogen konkur-

Gudsfrygt– at lade Gud være Gud og selv være menneskeHvordan er dit forhold til Gud? Ser du ham som en god ven, du kan snakke med om alt? I så fald – dejligt! Men Bibelen taler også om at frygte Gud. Altså frygte vores gode ven!? Denne artikel vil prøve at gøre rede for det bibelske begreb ”Gudsfrygt”

Af cand.theol. og KFS-sekretær Øjvind Hansen, oejvind@kfs.dk

28 TIL TRO · # 3 · 2009 · artikel

29artikel · 2009 · # 3 · TIL TRO

rence mellem at frygte Gud og at fokusere

på medmenneskets behov. Tværtimod er det

at handle godt imod andre mennesker føl-

gen af at lade Gud være Gud. For det er at

leve det liv, han har skabt og bestemt os til.

At lade Gud være Gud

Det at lade Gud være Gud og selv være men-

neske lyder måske lidt banalt, men det er

sådan set menneskets grundlæggende pro-

blem ikke at ville det (1. Mos 3,5-6). Som

mennesker kan vi direkte afvise Gud. Men

selvom vi lever i fællesskab med Gud, får vi

også ofte et skævt billede af vores forhold

til ham. Nogle gange må proportionerne slås

fast for mennesket: ”Gud er i himlen, og du

er på jorden! … frygt Gud! (Prædk. 5,1.6). Vi

opfører os nogle gange som om, sagen var

den modsatte. Som om vi stod over Gud og

kunne undersøge og vurdere ham. Men Gud

er ikke noget undersøgelsesobjekt. Da Gud

åbenbarer sig for Moses i en brændende tor-

nebusk, bliver Moses umiddelbart nysgerrig:

”Jeg må hen og se nøjere på dette mærke-

lige syn!”. Men Moses finder hurtigt ud af, at

det ikke er hensigten med, at Gud åbenbarer

sig. ”Du må ikke komme nærmere! Tag dine

sandaler af, for det sted, du står på, er hellig

jord” (2. Mos. 3,3-5).

Som mennesker kan vi ikke forlange at

få forklaret Gud. Vi må som udgangspunkt

anerkende, at Gud er ophøjet og anderledes

– at han er den, han er (2. Mos 3,14). Men

det vil også sige, at det ikke er noget krav, at

vi skal kunne forstå Gud, for at vi kan leve i

fællesskab med ham. Jesus siger ligefrem, at

”den, der ikke modtager Guds rige ligesom

et lille barn, kommer slet ikke ind i det” (Luk

18,17). Det er ikke vores forklaringsstativer,

der holder Gud oppe, selvom vi måske nogle

gange oplever det sådan.

En væsentlig del af livet i fællesskab med

Gud leves derfor også i bønnen til ham, i tilbe-

delsen af ham og i proklamationen af, hvem

han er, og hvad han gør. I fejringen, hvor vi

fastholder Guds virkelighed, selvom vi slet

ikke forstår tingene til bunds. Trosbekendel-

sen i gudstjenesten skal, i sammenhæng med

det, heller ikke opfattes som en opregning af,

hvad jeg har forstået, men er ligeså meget et

fast grundlag at stille sig ind på for os, der

ikke kan fastholde eller forstå tingene selv.

Men den væsentligste følge af vores af-

stand til Gud og vores manglende evne til

at forstå Gud er, at Gud i stedet kommer til

os: ”Jeg bor i det høje og hellige og hos den,

der er knust, hvis ånd er nedbøjet, for at op-

live den nedbøjede ånd og oplive det knuste

hjerte (Es 57,15). ”Og Ordet blev kød og tog

bolig i blandt os…” ( Joh 1,14).

At frygte Gud er ikke at være perfekt

Vi kan ikke leve op til at skulle lade Gud være

Gud og til at skulle leve ret som mennesker

ud fra det. Er der så alligevel grund til at være

bange for, om Gud nu straffer, selv om jeg

håber og tror på ham? Nej! Den gudfrygtige

er netop helt klar over sin uperfekthed. Det

er ugudeligheden og ikke uperfektheden,

der er det modsatte af gudsfrygt. At lade

Gud være Gud og frygte ham er også at leve

af den tilgivelse, Gud siger, ethvert menne-

ske har brug for. Selv en uperfekt synder kan

altså i en forstand leve gudfrygtigt! Det er

endda sådan, at selve den grundlæggende

gudsfrygt, som Gud kræver af mennesket,

er noget, Gud selv må lægge i menneskets

hjerte (se Rom 3,18 (3,9-20); Jer 32,39f). Det

er Gud, der suverænt indleder og oprethol-

der det livgivende fællesskab, vi har med

ham. Derfor skal vi frygte ham.

Nogle gange må proportionerne

slås fast for mennesket:

Gud er i himlen, og du er på jorden!

… frygt Gud!

2 Sam 23 Israels Gud har talt, til mig sagde Israels klippe: Den, der hersker retfærdigt over menne-sker, den, der hersker i gudsfrygt, er som daggryet, når solen står op en skyfri morgen, som græsset, der spirer op af jorden efter reg-nen Jer 32 Jeg giver dem ét hjerte og én vej, så de altid vil frygte mig, og det må gå dem og deres efter-kommere godt. Jeg slutter en evig pagt med dem: Jeg vil ikke vende mig fra dem, men handle godt imod dem. Jeg lægger gudsfrygt i deres hjerter, så de ikke viger fra mig. Jeg glæder mig over dem og vil dem det godt; i fuld og oprigtig trofasthed planter jeg dem her i landet 2 Kor 7 Da vi nu har disse løfter, mine kære, skal vi rense os selv for alt snavs på krop og ånd og være hellige i gudsfrygt 1 Tim 4 Øv dig i gudsfrygt 1 Tim 6 Men du, Guds menneske, skal holde dig fra alt dette og stræbe efter retfærdig-hed, gudsfrygt, tro, kærlighed, ud-holdenhed og sagtmodighed. Tit 1 Fra Paulus, Guds tjener og Jesu Kristi apostel, udsendt for at kalde Guds udvalgte til tro og til erken-delse af den sandhed, der fører til gudsfrygt Heb 12 Lad os derfor takke for, at vi får et rige, der ikke kan rokkes, og med tak tjene Gud, som det er hans vilje, i gudsfrygt og ærefrygt 2 Peter 1 Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin her-lighed og styrke 5 Mos 10 Og nu, Israel, hvad andet kræver Herren din Gud af dig, end at du skal fryg-te Herren din Gud, vandre ad alle hans veje og elske ham og tjene Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl 2 Kong 17 Kun Herren jeres Gud må I frygte. Det er ham, der skal befri jer fra alle je-res fjender 3 Mos 19 Du skal frygte din Gud. Jeg er Herren Sl 103 Så høj som himlen er over jorden, så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham så langt som øst ligger fra vest, så langt har han fjernet vore synder fra os. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham. For han ved, at vi er skabt, husker på, at vi er støv. Menneskets liv er som græsset, det blomstrer som mar-kens blomster; når vinden blæser over det, er det der ikke mere, dér, hvor det stod, ser man det ikke mere. Men Herrens troskab varer fra evighed til evighed mod dem, der frygter ham, og hans retfær-dighed mod børnenes børn Åb 15 Hvem må ikke frygte dig, Herre, og ære dit navn? For du alene er hellig, alle folkeslag skal komme og tilbede dig, for dine retfær-dige domme er blevet åbenbare

Har kirken en rolle at spille i klimadebatten? I efteråret deltog jeg i

en konference arrangeret af Århus Stift og Folkekirkens mellemkir-

kelige råd, som stillede netop dette spørgsmål. Det gjorde jeg med

stor lyst, for jeg mener, at kirken og kristendommen har en opgave

– også på dette område.

Men hvordan skal det så gribes an, for det er vel ikke kirkens

opgave at blande sig i konkrete politiske diskussioner? Nej, bestemt

ikke – og selv om de fleste i dag er enige om, at klimaforandringerne

overvejende er en følge af menneskeskabt CO2-udledning, så er der

stadig nogen, som ikke deler den opfattelse, og de skal selvsagt ikke

føle, at folkekirken spændes for en politisk vogn.

Mit ærinde er da heller ikke, at kirken skal have en bestemt

holdning til klimaforandringer, men jeg mener, at det religiøse sprog

i almindelighed og kristendommens ansvarsetik i særdeleshed også

er velegnet til at adressere klimadagsordenen. Kirken kan mobilisere

dette ansvar, sætte ord på det, og formidle til det moderne men-

neske, at vi har forpligtelser over for andre arter og vore medmen-

nesker. Kirken må ikke være bange for at appellere til dette ansvar,

for der er noget i det religiøse sprog, som tiden har brug for. Blandt

andet evnen til at betone, at mennesket ikke bare er en materiali-

stisk størrelse, men er en del af en større sammenhæng.

Men dermed ikke sagt, at kirken skal forpligte sig på en miljø-

og klimapolitisk dagsorden. Jeg hverken håber eller ønsker, at den

danske folkekirke begynder at forholde sig til regeringens ener-

gispareindsats eller EU’s 20/20/20-målsætning, men det bør altid

være kirkens opgave at overveje vores adfærd og levevis. Er den

mest privilegerede generation i verdenshistorien i færd med at feste

igennem og overlade en ubetalelig regning til kommende generatio-

ner, og hvilke konsekvenser har den vestlige verdens forbrug for os

selv – og for fattigere lande i andre dele af verden?

For mig at se handler klimaudfordringen i meget høj grad om at

bevare og værne om den natur og den rigdom af ressourcer, der er

givet os. Nogle mener, at klimaudfordringen bør betinge, at verden

stopper sit uendelige krav om vækst. At vi altså skal stille os tilfredse

med det niveau, verden har i dag og ikke længere kræve nye, bedre

produkter og udvikling. Jeg kunne ikke være mere uenig: Det tilkom-

mer ikke os, at afskære resten af verden fra at opleve vækst. Det bli-

ver i hvert fald ikke mig, der leverer det budskab til 500 mio. indere,

som stadig ikke har adgang til elektrisk lys.

I 2050 vil der leve ni milliarder mennesker på jorden, og otte

milliarder af dem vil leve i lande, der i dag bliver betegnet som ud-

viklingslande. Derfor skal vi i alle tilfælde finde på mere begavede,

energi- og ressourceeffektive løsninger. Og det kræver – vækst. Bæ-

redygtig vækst vel at mærke!

Blandt mine yndlingsfortællinger i Biblen er lignelsen om de be-

troede talenter. I lignelsen om talenterne lader Jesus os forstå, hvor-

ledes det er vores pligt hver især at bruge de talenter vi har fået,

frem for at gemme dem væk. Vi skal bruge det, Gud har givet, vi skal

bruge det rigtigt, og vi skal bruge det til gavn for andre mennesker

med respekt for skaberværket. Det gælder ikke kun på klimaområ-

det, men det gælder også på klimaområdet.

Kæphesten er Til Tros faste klumme, hvor forskellige skribenter får

luft for deres synspunkter. Synspunkterne stemmer ikke nødvendigvis

overens med KFS’.

Af klima- og energiminister Connie Hedegaard (K)

Kæphesten

Kirken og klimaet

»Større er du Gud« er en ny lovsangscd indspillet af det

danske band Light up Lion, som spillede til lovsangen på årets påskelejr. »Med pladen ønsker vi at forny og værne om den danske lovsang og samtidig være en inspirations-kilde for kristne lovsangsmusikere.« fortæller Thomas

Friis, som har stået for produktionen.

Albummet indeholder helt nye danske og et par engel-ske lovsange. Melodierne og sangene er skrevet af med-lemmer fra bandet suppleret med eksterne tekstskrivere bl.a. Sprint og Jón Poulsen.

Bestil på refleks.dkSe også myspace.com/lightuplion

Lovsangsband på påskelejren 2009!

Postboks 90 / 3300 Frederiksværk / Tlf. 48 79 73 77 / post@boedal.dk

– det med at elske vores fjender,gøre fælles sag med de fattige osv.

Shane Claibornes spændende be-retning om et liv blandt Calcuttasspedalske, i krigens Bagdad ogblandt hjemløse i Philadelphia.

“...giver mig gåsehud af lykke ogtaknemlighed.“ – Magnus Malm

Shane Claiborne:Den uimodståelige revolution

304 sider, kr. 199,00

Står kristen spiritualitet i mod-sætning til luthersk kristendom?

Nej, mener Boris Salo. Men denlutherske kirke har brug for atgenopdage en luthersk spiritua-litet, der har været gemt væk.

„Denne bog giver god hjælp tilhverdagens liv med Gud.“– Sognepræst Per Munch, Nyker

Boris Salo: Den glemte skat176 sider, kr. 169,00

Den glemte skat

David Murrow:Kirken er jo kun for kvinder

og bløde mænd272 sider, kr. 99,00

Kirkens atmosfære er gennem-syret af kvindelige værdier somtryghed, omsorg og nærhed –mens man skal lede længe eftermandlige værdier som udfor-dring, risiko og ekspansion.

En bog, der udfordrer kristne –mænd og kvinder – til at giveplads til kirkens maskuline ånd.

Tænk nu, hvis Jesusfaktisk mente det...

I kloster meden protestant

Den feminine kirke

Klosteret har fået en renæs-sance – også i protestantiskekirkesamfund.

Denne bog er nogle indsigts-fulde refleksioner om, hvadder sker, når mennesker sø-ger tilbage til stilheden.

Henrik Højlund:Klosteret og kærligheden80 sider, illustr., kr. 99,00

www.boedal.dk

Afsender: Kristeligt Forbund for StuderendeRibevej 71, Ødsted • 7100 Vejle

Thomas More levede i England i første del af det 16. århundrede. Han

var en succesfuld advokat, som gjorde karriere i politik og endte som

rigskansler under Henrik d. 8. Han huskes for to ting.

Den ene er hans bog ”Utopia”. En fiktiv rejseberetning, som

omhandler et idealsamfund, hvor der blandt andet ikke findes ejen-

domsret og pengeøkonomi, hvor sundhedsvæsenet er veludbygget,

samfundsborgerne virksomme og standsforskellene små. En slags

socialistisk superstat. Et noget andet samfund end det, der senere

udviklede sig i det af Christoffer Colombus nyligt opdagede Ame-

rika.

Titlen på bogen er en sjov finte. U-topia er et ord, Thomas More

konstruerede af det græske topos, som betyder ”sted”, i kombination

med det engelske præfix, der ligesom på dansk betyder ”ikke”. Et

”ikke-sted”.

Senere søgte Karl Marx at realisere noget, der lignede Mores Uto-

pia. Et samfund, hvor alle yder efter evne og nyder efter behov. Men

virkelighedens marxisme førte til diktatur, kontrol og frihedsberøvel-

se, hvor alle manglede alt (undtagen en lille, top-privilegeret klasse i

partiet). Virkeligheden bekræfter tanken om, at Utopia, idealsamfun-

det, virkelig er en utopi. En smuk, idealistisk og uopnåelig drøm.

Kristendommen har også sit Utopia. Jesus taler om det i Åbenbarin-

gen 21: ”Døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig,

ej heller pine skal være mere.” Forskellen til Marx er, at Jesus ikke

vil realisere sit Utopia gennem politiske tiltag, revolution eller en

ideologisk kursændring. Jesu Utopia realiseres ikke af mennesker,

men af ham selv. Jesus har forankret sit Utopia i sin egen person og

kalder det ”Guds rige”. Hvis Jesus er troværdig, er hans ord om det

fremtidige Gudsrige det også. Så findes der et Utopia, som er mere

end en luftig drøm.

Den anden ting, Thomas More huskes for, er hans martyrium.

Det viser, at han havde et håb om en bedre verden, en tro på, at det

Gudsrige, som Jesus forkyndte, ikke blot var et Utopia, men et virke-

ligt sted. Henrik d. 8. tog på den tid både initiativ til at blive skilt fra

sin dronning og blive den engelske kirkes leder i opposition til den

katolske kirke. More modsatte sig begge dele. Det første blev han

fængslet for, det sidste kostede ham hovedet. Stående på skafottet

skal han efter sigende have sagt: ”Jeg er kongens tro tjener, men

først og fremmest Guds.”

Girokort

More hope, less UtopiaAf generalsekretær Robert Bladt, robert@kfs.dk

Generalens

Ribevej 71, Ødsted7100 Vejle

Frivilligt Til Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.

kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________

______________________________

UMM • ID-nr. 45049

Ribevej 71, Ødsted7100 Vejle