tt06_2009_anderledes
DESCRIPTION
Interview med Bubber om politik, penge og velfærd » 9 Bliver man aldrig for gammel til at være KFSer? » 7 Brunkager, julestue og … alt for meget juleræs? » 10 Følg KFS’ indsats for at nå ud på 406 skoler » 5 4 3 6 Aldrig for KFS’eren Jesus og Jens Thomsen For anderledes til kirken Kæphesten Kultur & Medier Generalens Janteloven Miljø og velfærd Refleksioner En anderledes person.... gammel til KFS Målsætningen Nu er det altså jul igen Juleaften under et klokketårn Bøger Gud er større her står duTRANSCRIPT
Følg KFS’ indsats for at nå ud på 406 skoler » 5
Bliver man aldrig for gammel til at være KFSer? » 7 Interview med Bubber om politik, penge og velfærd » 9
Brunkager, julestue og … alt for meget juleræs? » 10
Tema: Anderledes
2009 Kristeligt Forbund for Studerende
25
14
Refleksioner
her står du
15
3
2722
31
4
12
Bøger
Juleaftenunder et
klokketårn
Miljø og
velfærd
9Jesus og
Jens Thomsen
KFS’eren
For anderledes
til kirken
Kæphesten
Gud er større
Generalens34 35Kultur&
Medier
En anderledes person....
18 19 20Janteloven
28
Målsætningen 6 Aldrig forgammel
til KFS
Nu er detaltså jul igen
Udgiver
Kristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: [email protected] TRO: [email protected]: 405-4954
Abonnement
Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkom-men til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivil-ligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9541, kontonr. 0004054954
Redaktionen
Studentersekretær Martin Krak (ansv. red.)Stud.mag. Anders VindumStud.polyt. Henrik Roager JensenStud.mag. Annie Schjelde RasmussenStud.litt. Lea Braüner LarsenStud.theol. Morten Rugager KristensenLærerstuderende Signe EsmarchJournalist Helle Bastrup (red.sekr.)
Design
Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen
Layout og illustrationer
Johan Kure & Gertrud Hjelm Kongshøj
Tryk:Øko Tryk
ISSN:1395-9786
Hjemmeside: www.tiltro.dk
LederBe someone. Be different.
Af bestyrelsesformand i KFS
Johannes Baun
”Ordbog over det danske Sprog” hedder et ekstremt nørdet værk på
28 tykke bind. Heri står der alt, hvad man nogensinde kan ønske
sig at vide om danske ord. Om ”anderledes” hedder det, at det kan
betyde ”paa anden Maade” eller ”af anden Beskaffenhed”. Altså: An-
derledes kan både være noget, man gør, og noget, man er.
Er det så værd at stræbe efter? Det vil mange mene. Her
kommer 5 tidstypiske grunde til at være anderledes:
1. Det er in.
2. At være ”almindelig” er modsætningen til at være
anderledes – og ren, grå leverpostej.
3. At være anderledes minder om at være ”unik” eller
”autentisk”, og det er hot stuff. Bare spørg arrangørerne af
de talløse talentshows, der tvinger os i sofaen fredag efter
fredag, og hvor vi er vidner til ”dyb originalitet”, ”et
utroligt talent” osv.
4. Man skal skille sig ud for at få uddannelsen, jobbet,
kæresten, lønnen osv., som man fortjener.
5. ”Hvis jeg ikke er anderledes, er jeg ikke mig.” Hvem der
udtænkte dén tankegang, ved jeg ikke, men den fænger.
Og minder mig om, hvor unik jeg er – underforstået: hvor
fed jeg er allerdybest inde. Hvor guddommelig.
Der slås kolossalt plat på den slags anderledeshed. Coachingbølgen
var intet uden anderledeshed, selvudviklingslitteraturen heller ikke.
Men rammerne for, hvordan man skal være anderledes er ret snævre.
For en del overskrides de rammer, når nogle studerende bruger ti mi-
nutter om ugen i en KFS-gruppe. Sølle ti minutter kan være forskel-
len på tjekket og utjekket anderledeshed. Men lad mig give 5 bibel-
ske grunde til – også på den utjekkede måde – at være anderledes:
1. Det er sandt. Du er anderledes! Der er en kolossal forskel
på at have Gud som omdrejningspunkt og mennesker
som omdrejningspunkt, så om du vil det eller ej: Du er
anderledes.
2. At være almindelig er blevet det anderledes. Men der er
brug for almindelige mennesker. Jesus havde 12 disciple
hos sig, men sendte tusindvis af mennesker hjem til deres
hverdag, hvor de kunne bære troen med sig og være ”lys
og salt” for deres omgangskreds.
3. Jesus var anderledes – han syndede ikke, han gjorde godt
non stop, han levede intimt med Gud. Og han er værd at
efterligne.
4. Du er ikke hovedperson i dit eget liv. ”Elsk Gud og din
næste”. Det er der, det starter. Ikke som selvfornægtelse,
men som kærlighed til andre.
5. Du er ikke guddommelig. Men du kender en, der er. Din
far. Det er langt større end alt postuleret potentiale.
Så: Vær det, du er. Vær anderledes. Og start bare med de 10 minutter
i KFS-gruppen …
TIL TRO · # 6 · 2009 · nyheder4
Den ”bedste” café på DiscipeltræfMandag eftermiddag på årets Discipeltræf lød der dansktop-musik fra højta-lerne i det område, hvor eftermiddagskaffen blev serveret. Anledningen var et nyt lejrtiltag kaldet ”Bedste-café”
Af Heidi Graugaard Nielsen
lig arrangeret en ”Bedste-café”, hvor unge
og personer i ”bedsteforældre-alderen”
kunne mødes.
I et hjørne finder vi ”bedste” Mary, der
taler med Annesofie.
- Jeg er for nylig blevet opereret for et
sprunget korsbånd, fortæller Annesofie,
der på Discipeltræf er blevet udfordret af
et bibelvers fra Jakobs Brev kap. 1 vers 2,
hvor der står, at man skal glæde sig over de
prøvelser, man møder. Derfor har hun nu
søgt hen til ”Bedste-caféen” for at snakke
med et mere livserfarent menneske om,
hvordan man klarer de udfordringer, man
møder i livet.
- Jeg har selv oplevet adskillige prøvel-
ser i mit liv. Blandt andet har jeg været tæt
på at dø, da jeg fik en blodkarsprængning i
På efterårets Discipeltræf fik de unge i år
mulighed for at få masser af livserfaring
med sig hjem. For første gang var der nem-
maven og måtte opereres – og derfor kan
jeg nemt sætte mig ind i din situation og
frustration, fortæller Mary og fortsætter:
- Jeg har altid haft en klar fornemmelse
af, at der var én, der holdt hånden over mig.
Så jeg klarede mig igennem prøvelserne,
dels ved at have masser af gåpåmod, dels i
kraft af, at jeg vidste, Gud gik med mig hele
tiden.
I et par timer var der trængsel om den
lille flok ældre, der var mødt op for at dele
ud af deres livserfaringer. Konklusionen
herefter blev, at man næste år gerne må
invitere endnu flere ”bedster” til at komme
og snakke med de unge.
Målsætningen er kommet godt fra land!Siden august har KFS arbej-det på den helt nye målsæt-ning om i løbet af tre år at nå ud til i alt 406 skoler for at gøre Jesus kendt. Pt har KFS nået de 133
Af Helle Bastrup
kendt.
- Det er en målsætning, vi er rigtig
glade for. Den motiverer os medarbejdere
til at gøre en endnu større indsats for at
nå de studerende med evangeliet, og vi
har fået lov til at se flere nye KFS-grupper
vokse frem rundt omkring, fortæller gene-
ralsekretær i KFS Robert Bladt.
I alt er der til dags dato 133 grupper,
og siden august har medarbejdere
og/eller LTC besøgt 21 skoler
og været på 13 andre skoler
og hængt plakater op. Umid-
delbart skulle man synes, at
KFS dermed har nået 167
skoler, men eftersom at
nogen af skolebesøgene
og plakatbesøgene var
på skoler, hvor der allerede var KFS-grupper
i forvejen, bliver tallet kun 145.
På www.kfs.dk kan du løbende følge
med i, hvor langt, vi når. Hvis du er interes-
seret i at få nyheder om projektet pr mail,
så henvend dig til [email protected]. Med nyheds-
mailen følger også bedeemner for arbejdet
i KFS. Ønsker du at støtte målsætningen
økonomisk, kan du henvende dig til maria@
kfs.dk og høre mere.
De næste tre år vil der i KFS i endnu
højere grad end ellers blive fokuseret på
studiesteder i Danmark. I august vedtog
medarbejdere og bestyrelse en treårig mål-
sætning om, at KFS vil besøge alle større
studiesteder i Danmark for at gøre Jesus
Fakta om Discipeltræf
Discipeltræf er KFS’ årlige efterårslejr for unge på ungdomsud-
dannelser
I år deltog cirka 500 – hvilket er 10 procent
flere end sidste år. Lej-ren blev holdt på Skan-
derborg Gymnasium
Discipeltræf foregår i efterårsferien
nyheder · 2009 · # 6 · TIL TRO 5
Den ”bedste” café på DiscipeltræfMandag eftermiddag på årets Discipeltræf lød der dansktop-musik fra højta-lerne i det område, hvor eftermiddagskaffen blev serveret. Anledningen var et nyt lejrtiltag kaldet ”Bedste-café”
Af Heidi Graugaard Nielsen
lig arrangeret en ”Bedste-café”, hvor unge
og personer i ”bedsteforældre-alderen”
kunne mødes.
I et hjørne finder vi ”bedste” Mary, der
taler med Annesofie.
- Jeg er for nylig blevet opereret for et
sprunget korsbånd, fortæller Annesofie,
der på Discipeltræf er blevet udfordret af
et bibelvers fra Jakobs Brev kap. 1 vers 2,
hvor der står, at man skal glæde sig over de
prøvelser, man møder. Derfor har hun nu
søgt hen til ”Bedste-caféen” for at snakke
med et mere livserfarent menneske om,
hvordan man klarer de udfordringer, man
møder i livet.
- Jeg har selv oplevet adskillige prøvel-
ser i mit liv. Blandt andet har jeg været tæt
på at dø, da jeg fik en blodkarsprængning i
På efterårets Discipeltræf fik de unge i år
mulighed for at få masser af livserfaring
med sig hjem. For første gang var der nem-
maven og måtte opereres – og derfor kan
jeg nemt sætte mig ind i din situation og
frustration, fortæller Mary og fortsætter:
- Jeg har altid haft en klar fornemmelse
af, at der var én, der holdt hånden over mig.
Så jeg klarede mig igennem prøvelserne,
dels ved at have masser af gåpåmod, dels i
kraft af, at jeg vidste, Gud gik med mig hele
tiden.
I et par timer var der trængsel om den
lille flok ældre, der var mødt op for at dele
ud af deres livserfaringer. Konklusionen
herefter blev, at man næste år gerne må
invitere endnu flere ”bedster” til at komme
og snakke med de unge.
Målsætningen er kommet godt fra land!Siden august har KFS arbej-det på den helt nye målsæt-ning om i løbet af tre år at nå ud til i alt 406 skoler for at gøre Jesus kendt. Pt har KFS nået de 133
Af Helle Bastrup
kendt.
- Det er en målsætning, vi er rigtig
glade for. Den motiverer os medarbejdere
til at gøre en endnu større indsats for at
nå de studerende med evangeliet, og vi
har fået lov til at se flere nye KFS-grupper
vokse frem rundt omkring, fortæller gene-
ralsekretær i KFS Robert Bladt.
I alt er der til dags dato 133 grupper,
og siden august har medarbejdere
og/eller LTC besøgt 21 skoler
og været på 13 andre skoler
og hængt plakater op. Umid-
delbart skulle man synes, at
KFS dermed har nået 167
skoler, men eftersom at
nogen af skolebesøgene
og plakatbesøgene var
på skoler, hvor der allerede var KFS-grupper
i forvejen, bliver tallet kun 145.
På www.kfs.dk kan du løbende følge
med i, hvor langt, vi når. Hvis du er interes-
seret i at få nyheder om projektet pr mail,
så henvend dig til [email protected]. Med nyheds-
mailen følger også bedeemner for arbejdet
i KFS. Ønsker du at støtte målsætningen
økonomisk, kan du henvende dig til maria@
kfs.dk og høre mere.
De næste tre år vil der i KFS i endnu
højere grad end ellers blive fokuseret på
studiesteder i Danmark. I august vedtog
medarbejdere og bestyrelse en treårig mål-
sætning om, at KFS vil besøge alle større
studiesteder i Danmark for at gøre Jesus
Fakta om Discipeltræf
Discipeltræf er KFS’ årlige efterårslejr for unge på ungdomsud-
dannelser
I år deltog cirka 500 – hvilket er 10 procent
flere end sidste år. Lej-ren blev holdt på Skan-
derborg Gymnasium
Discipeltræf foregår i efterårsferien
TIL TRO · # 6 · 2009 · nyheder6
Århus KFS
- Århus KFS forbliver en selvstændig
forening med egne vedtægter, så på den
måde er foreningen Århus KFS ikke blevet
til noget andet, end den var før, den er
stadig fuldt og helt ejet af Århus KFS’ med-
lemmer. Men Århus KFS er derimod blevet
til noget mere, nemlig en klynge i Valgme-
nigheden, Århus Bykirke. Vi håber, at det
fremtidige ugentlige gudstjenestefælles-
skab kan åbne op for en spændende proces
og debat om, hvilke satsninger Århus KFS
så skal gå i kast med på universitetet i
hverdagen, siger Klaus Vibe og
fortsætter:
Århus KFS bliver en klynge i ny Århus valgmenighedEt Århus KFS i forandring har nu medført en beslutning om, at Århus KFS skal være en klynge i den nye valgmenighed Århus Bykirke. Det blev bestemt på en ekstraordinær ge-neralforsamling i oktober, fortæller studentersekretær i Århus Klaus Vibe
Af Helle Bastrup
- Det bliver spændende at se, hvilke dyna-
mikker, der kommer i spil i spændingsfeltet
mellem kirke og studenterfællesskab. Vi
tror på, at denne nye relation bliver til gavn
for såvel Århus Bykirke som Århus KFS og
studiemiljøet i Århus.
I KFS drømmer vi om i løbat af tre år at be-
søge alle større studiesteder for at fortælle
de studerende om Jesus. Samtidig vil vi
gerne fastholde alle vores andre aktiviteter,
som for eksempel afholdelsen af vores to
årlige landslejre, hvor 500-700 unge mødes
for at være sammen om og lære mere om
Gud. Men selvom økonomien for år 2009
ser fornuftig ud, kan vi desværre ikke sige
det samme om 2010, fortæller generalse-
kretær Robert Bladt.
- Ønskebudgettet viser et underskud
på 920.000 kr. Det kan vi ikke forsvare, og
derfor har vi finkæmmet budgettet for at
finde ud af, hvordan vi kan skabe en bedre
sammenhæng mellem forventede indtægter
og udgifter. Det regulerede budget viser et
forventet underskud på 240.000 kr. Følger
vi det budget, skal vi stadig finde 80.000 kr.
ud over de gaver, vi plejer at få, for at vi kan
ansætte volontører i København og Aalborg
i skoleåret 2010/2011, fortæller Robert.
Volontørerne besøger mange gymna-
sieskoler og har i det hele taget en rigtig
god kontakt til de studerende. Derfor vil det
være rigtig vigtigt for KFS’ målsætning om
at besøge 406 skoler inden sommeren 2012,
KFS drømmmer om 920.000 kronerDrømmebudgettet for 2010 viser underskud på 920.000 kroner. Det fornuftige bud-get viser underskud på 240.000 kroner. KFS har brug for din hjælp!
Af Helle Bastrup
at vi får mulighed for at ansætte volontører
i 2010. Årsagen til den dårlige økonomi
er blandt andet, at rigtig mange tidligere
gavebrevsydere ikke har valgt at forlænge
deres kontrakt. Derfor søger KFS nu efter
nye støtter, der kunne tænke sig at støtte
KFS økonomisk i en årrække.
- Der er mange muligheder for at hjæl-
pe, og vi er taknemmelige for enhver gave.
Du kan hjælpe os ved en juridisk bindende
gavebrevskontrakt og få skattefradrag for
hele din gave. Du kan også lave en ikke-
juridisk bindende fastgiveraftale. Så kan
du få fradrag for dine gaver efter reglerne
i ligningslovens paragraf 8 a. Eller du kan
sende en engangsgave her og nu via vores
hjemmeside www.kfs.dk, afslutter Robert.
KFS behøver ikke kun at være en del af
studielivet – faktisk kan det følge én hele
livet! Sådan lyder det fra Lise og Jørgen
Skydstofte, der begge er langt fra studieal-
deren, men ikke har givet slip på KFS af den
grund. Siden 2001 har 20-25 senior KFSere
mødtes to gange årligt for at holde fast på
fællesskabet fra studietiden, dele livet med
hinanden – og ikke mindst for at bede for
KFS-arbejdet i dag.
- Man skal ikke glemme det åndelige
fællesskab, man havde i ens studietid. Det
skal bevares og få lov til at udvikle sig, lyder
det fra Lise og Jørgen.
I dag er de begge pensionister, men
har dybe KFS-rødder. Tilbage i
60’erne kom de med i Credo-
kredsen i København (Credo
blev senere til KFS), Lise har i
en årrække arbejdet på KFS’
kontor, og begge har været ak-
tive i blandt andet afholdelse
af familielejre. Et engagement,
der har været medvirkende til
sammen med andre tidligere
KFSere at oprette KFS senior-
bedekredsen.
- Bedekredsen består af
gamle KFSere, som mødtes
på de første familielejre i
Ringsted, Løgumkloster, Hil-
lerød og siden på Det Kristne
Gymnasium i Ringkøbing.
Vi er en gruppe, der har set
meget til hinanden i tidens løb
og blandt andet rejst sam-
men, da vores børn var små,
fortæller Lise.
Og da en begravelse i 2001 atter
samlede gruppen blev de enige om igen at
starte fællesskabet op. Ikke for at lave en
bibelkreds, men bedekreds, fortæller Lise
og Jørgen.
- Ved begravelsen talte vi om livets kort-
hed og sårbarhed og nødvendigheden af
forbøn for hinanden. Derfor ville vi lave en
bedekreds, hvor der også skulle være mu-
lighed for at synge salmer og lovsange. Når
vi mødes, deler vi sorger og glæder og taler
om det, vi ønsker forbøn for, fortæller de.
Det er primært børn, svigerbørn og bør-
nebørnene, der er på bedelisten, men hver
gang bliver også KFS helt konkret taget med
i forbønnen. Der bliver bedt for ledelsen,
arbejdet og lejrene, fortæller Lise.
- Vi kan kun opfordre til, at de KFSere,
der i dag måske er færdige med studielivet,
bliver med at leve med i KFS, for eksempel
ved at oprette en gruppe, som vi har gjort
det. De fleste kan godt overskue at skulle
mødes to gange om året, lyder det fra Jør-
gen, og Lise supplerer:
- KFS`s betydning for tro og liv, ønsker
vi, må videregives til næste generation ved
støtte, forbøn og offervilje. Og som vi altid
har hørt i KFS: De penge, du giver til mis-
sion, kommer du aldrig til mangle.
Aldrig for gammel
til KFS20-25 senior KFSere mødes to gange om året for at dele liv, erfaringer og bede for KFS
Af Helle Bastrup
Senior bedekredsen tager indimellem på ture sammen. Billedet her er
fra gruppens tur til Holckenhavn slot på Fyn i efteråret
nyheder · 2009 · # 6 · TIL TRO 7
Århus KFS
- Århus KFS forbliver en selvstændig
forening med egne vedtægter, så på den
måde er foreningen Århus KFS ikke blevet
til noget andet, end den var før, den er
stadig fuldt og helt ejet af Århus KFS’ med-
lemmer. Men Århus KFS er derimod blevet
til noget mere, nemlig en klynge i Valgme-
nigheden, Århus Bykirke. Vi håber, at det
fremtidige ugentlige gudstjenestefælles-
skab kan åbne op for en spændende proces
og debat om, hvilke satsninger Århus KFS
så skal gå i kast med på universitetet i
hverdagen, siger Klaus Vibe og
fortsætter:
Århus KFS bliver en klynge i ny Århus valgmenighedEt Århus KFS i forandring har nu medført en beslutning om, at Århus KFS skal være en klynge i den nye valgmenighed Århus Bykirke. Det blev bestemt på en ekstraordinær ge-neralforsamling i oktober, fortæller studentersekretær i Århus Klaus Vibe
Af Helle Bastrup
- Det bliver spændende at se, hvilke dyna-
mikker, der kommer i spil i spændingsfeltet
mellem kirke og studenterfællesskab. Vi
tror på, at denne nye relation bliver til gavn
for såvel Århus Bykirke som Århus KFS og
studiemiljøet i Århus.
I KFS drømmer vi om i løbat af tre år at be-
søge alle større studiesteder for at fortælle
de studerende om Jesus. Samtidig vil vi
gerne fastholde alle vores andre aktiviteter,
som for eksempel afholdelsen af vores to
årlige landslejre, hvor 500-700 unge mødes
for at være sammen om og lære mere om
Gud. Men selvom økonomien for år 2009
ser fornuftig ud, kan vi desværre ikke sige
det samme om 2010, fortæller generalse-
kretær Robert Bladt.
- Ønskebudgettet viser et underskud
på 920.000 kr. Det kan vi ikke forsvare, og
derfor har vi finkæmmet budgettet for at
finde ud af, hvordan vi kan skabe en bedre
sammenhæng mellem forventede indtægter
og udgifter. Det regulerede budget viser et
forventet underskud på 240.000 kr. Følger
vi det budget, skal vi stadig finde 80.000 kr.
ud over de gaver, vi plejer at få, for at vi kan
ansætte volontører i København og Aalborg
i skoleåret 2010/2011, fortæller Robert.
Volontørerne besøger mange gymna-
sieskoler og har i det hele taget en rigtig
god kontakt til de studerende. Derfor vil det
være rigtig vigtigt for KFS’ målsætning om
at besøge 406 skoler inden sommeren 2012,
KFS drømmmer om 920.000 kronerDrømmebudgettet for 2010 viser underskud på 920.000 kroner. Det fornuftige bud-get viser underskud på 240.000 kroner. KFS har brug for din hjælp!
Af Helle Bastrup
at vi får mulighed for at ansætte volontører
i 2010. Årsagen til den dårlige økonomi
er blandt andet, at rigtig mange tidligere
gavebrevsydere ikke har valgt at forlænge
deres kontrakt. Derfor søger KFS nu efter
nye støtter, der kunne tænke sig at støtte
KFS økonomisk i en årrække.
- Der er mange muligheder for at hjæl-
pe, og vi er taknemmelige for enhver gave.
Du kan hjælpe os ved en juridisk bindende
gavebrevskontrakt og få skattefradrag for
hele din gave. Du kan også lave en ikke-
juridisk bindende fastgiveraftale. Så kan
du få fradrag for dine gaver efter reglerne
i ligningslovens paragraf 8 a. Eller du kan
sende en engangsgave her og nu via vores
hjemmeside www.kfs.dk, afslutter Robert.
KFS behøver ikke kun at være en del af
studielivet – faktisk kan det følge én hele
livet! Sådan lyder det fra Lise og Jørgen
Skydstofte, der begge er langt fra studieal-
deren, men ikke har givet slip på KFS af den
grund. Siden 2001 har 20-25 senior KFSere
mødtes to gange årligt for at holde fast på
fællesskabet fra studietiden, dele livet med
hinanden – og ikke mindst for at bede for
KFS-arbejdet i dag.
- Man skal ikke glemme det åndelige
fællesskab, man havde i ens studietid. Det
skal bevares og få lov til at udvikle sig, lyder
det fra Lise og Jørgen.
I dag er de begge pensionister, men
har dybe KFS-rødder. Tilbage i
60’erne kom de med i Credo-
kredsen i København (Credo
blev senere til KFS), Lise har i
en årrække arbejdet på KFS’
kontor, og begge har været ak-
tive i blandt andet afholdelse
af familielejre. Et engagement,
der har været medvirkende til
sammen med andre tidligere
KFSere at oprette KFS senior-
bedekredsen.
- Bedekredsen består af
gamle KFSere, som mødtes
på de første familielejre i
Ringsted, Løgumkloster, Hil-
lerød og siden på Det Kristne
Gymnasium i Ringkøbing.
Vi er en gruppe, der har set
meget til hinanden i tidens løb
og blandt andet rejst sam-
men, da vores børn var små,
fortæller Lise.
Og da en begravelse i 2001 atter
samlede gruppen blev de enige om igen at
starte fællesskabet op. Ikke for at lave en
bibelkreds, men bedekreds, fortæller Lise
og Jørgen.
- Ved begravelsen talte vi om livets kort-
hed og sårbarhed og nødvendigheden af
forbøn for hinanden. Derfor ville vi lave en
bedekreds, hvor der også skulle være mu-
lighed for at synge salmer og lovsange. Når
vi mødes, deler vi sorger og glæder og taler
om det, vi ønsker forbøn for, fortæller de.
Det er primært børn, svigerbørn og bør-
nebørnene, der er på bedelisten, men hver
gang bliver også KFS helt konkret taget med
i forbønnen. Der bliver bedt for ledelsen,
arbejdet og lejrene, fortæller Lise.
- Vi kan kun opfordre til, at de KFSere,
der i dag måske er færdige med studielivet,
bliver med at leve med i KFS, for eksempel
ved at oprette en gruppe, som vi har gjort
det. De fleste kan godt overskue at skulle
mødes to gange om året, lyder det fra Jør-
gen, og Lise supplerer:
- KFS`s betydning for tro og liv, ønsker
vi, må videregives til næste generation ved
støtte, forbøn og offervilje. Og som vi altid
har hørt i KFS: De penge, du giver til mis-
sion, kommer du aldrig til mangle.
Aldrig for gammel
til KFS20-25 senior KFSere mødes to gange om året for at dele liv, erfaringer og bede for KFS
Af Helle Bastrup
Senior bedekredsen tager indimellem på ture sammen. Billedet her er
fra gruppens tur til Holckenhavn slot på Fyn i efteråret
TIL TRO · # 6 · 2009 · nyheder8
Giv dig rig-projektet
hele Œr 2010
FAKTABOKS:
l¿ber af stablen
Desuden vil der senere blive udgivet en antologi om de ti teser.Til januar udgives h¾ftet
ÓGiv dig rig Ð ti teser fra kirken om velstand, velf¾rd og ansvarÓ
blandt andet pŒ sommerlejre og bibelcampinger.
I l¿bet af Œr 2010 vil flere arrangementer s¾tte fokus pŒ projektet,
Udover KFS stŒr f¿lgende organisationer bag projektet:
Luthersk Mission
Indre Mission
Men
ighed
sfakulte
tet
Dan
sk B
ibel
Inst
itut
Evangelisk Luthersk Mission
og professionel fodboldspiller Jeremiah White.
Blandt projektets st¿tter er blandt andre
biskop Steen Skovsgaard,
tidl. MFÕer Christian Mejdahl
MFÕer Charlotte Dyremose,
helt nyt projekt, der skal løbe af stablen
i hele år 2010. Projektet hedder ”Giv dig
rig”, og selvom navnet kunne indikere, det
først og fremmest handler om penge, er
der meget mere i spil end det, fortæller
generalsekretær i KFS Robert Bladt.
- Som kristne har vi fået utroligt meget
givet, og som danskere er vi tilmed blevet
betroet materiel rigdom. Nåde, kærlighed
og tilgivelse bliver der mere af, når vi deler,
men de materielle goder er imidlertid be-
grænsede. Derfor skal vi passe på dem og
forvalte dem, så de bliver til størst mulig
glæde. At give skaber glæde både hos dem,
der modtager og dem, der giver, påpeger
generalsekretæren.
De seks organisationer bag projektet
KFS sætter miljø og velfærd på dagsordenen Politikere har ikke patent på at snakke klima, social uretfærdighed og velfærd, mener KFS og fem andre kirkelige organisationer. Et nyt projekt sætter fokus på kirkens rolle i forvaltningen af verdens goder
Af Helle Bastrup
Synes du, kirken har et særligt ansvar for at
gå foran – eller hvad tænker du om det?
Religion er fantastisk, for det giver mange
en helt særlig fred og ro. Men hvis det
bliver for fanatisk får det den modsatte
effekt. Egentlig synes jeg, folk selv må rode
med det, der nu virker for dem. Hvis det
hjælper dem at bede til Gud, Jesus eller Al-
lah er det helt i orden. Bare man ikke peger
fingre af dem, der ikke gør det. Religion
i sig selv er ikke dårligt, men den måde,
det bliver dyrket på, kan have negative
konsekvenser. Det vigtigste er at give plads
til forskellighed og lade mennesker selv
bestemme, om de vil blande kirken ind i
den måde, de lever på.
Gør du selv noget i praksis for at tage dig af
den verden, vi lever i?
Jeg synes, man skal se sig selv i spejlet hver
aften og spørge sig selv ”Har jeg behandlet
mine nærmeste og mine kolleger godt?”
Og hvis man kan sige ja til det, så har
man gjort en del. Helt konkret har jeg
også brugt de muligheder, som mit
arbejde har budt på. For eksem-
pel har jeg lavet programmer
om hungersnød, Aids og
malaria. Jeg har brugt de
chancer, jeg har fået til
at oplyse og fortælle om
problemerne i verden.
Hvordan har det arbejde
påvirket dig – har du selv
fået noget ud af det?
Jamen, hvis man i kraft af
det, man laver, kan påvirke
måske 1,2,3 eller mange flere
mennesker, så rykker det da no-
get. Hvis jeg har lavet et program
om Aids, og der efterfølgende bare
er én person, der vælger at bruge
Hvordan synes du, vi danskere bedst forvalter
den velstand, vi har?
Overordnet synes jeg, der er alt for meget
politik i den måde, vi forvalter pengene på.
Mange politikere blander sig i sager først
og fremmest fordi, det gavner deres sag
politisk, ikke fordi det gavner mennesker.
Og rundt på offentlige institutioner går der
bureaukrati i det, når man af frygt for at
blive skåret i næste års bevillinger skynder
sig at fyre de sidste penge i budgettet af på
ligegyldige ting… i stedet for at kunne spare
dem til næste år. Det er fuldstændigt hul i
hovedet.
Hvad kan vi gøre bedre, end vi gør i dag?
Vi kan altid gøre tingene bedre… men
spørgsmålet er, hvem det bliver bedre for.
Er det for mig selv eller andre? Jeg synes
generelt, vi mennesker er præget af for lidt
menneskeligt overskud og tålmodighed.
Vi bliver mindre og mindre rummelige. For
mig at se handler det om at give sig selv og
andre masser af plads til at være dem, man
er. Man går for meget op i, hvad ”man skal”
i stedet for, hvad ”man kan”.
kondom, så er jeg da glad og synes, jeg har
gjort en god gerning. Men egentlig kan man
jo præge verden på så mange måder, og
hvis jeg med et smil til kameraet kan få fle-
re til at smile, så betyder det jo også rigtig
meget. Der er så mange negative historier,
jeg vil godt fortælle de positive, og på den
måde få de positive ringe til at brede sig.
5 spørgsmål til Bubber om velstand, velfærd og ansvarI forbindelse med lancerin-gen af ”Giv dig rig”-projek-tet har Til Tro spurgt Bub-ber om, hvad han tænker om den måde, vi danskere håndterer vores velstand – og hvordan vi kan gøre det bedre
Af Helle Bastrup
udgiver til januar et hæfte, der præsenterer
”Ti teser fra kirken om velstand, velfærd
og ansvar”. Teserne er kernen i ”Giv dig
rig”-projektet og formulerer ti overordnede
påstande om forholdet mellem mennesker
og naturen – og mennesker imellem – og
hvordan disse forhold bør varetages.
- Jeg håber, de ti teser vil hjælpe KFSerne til
at reflektere over, hvordan vi bedst forvalter
vores penge, vores tid og vores tro. I en
materialistisk og overfladisk tidsalder er
der som aldrig før brug for, at vi kristne tør
være en modkultur og fokusere på de ting,
der virkelig giver mening i livet, afslutter
Robert.Som kristne har vi et særligt ansvar for at
tage vare på den verden, vi lever i. Sådan
lyder parolen fra KFS og fem andre kirkelige
organisationer, der til januar søsætter et
nyheder · 2009 · # 6 · TIL TRO 9
Giv dig rig-projektet
hele Œr 2010
FAKTABOKS:
l¿ber af stablen
Desuden vil der senere blive udgivet en antologi om de ti teser.Til januar udgives h¾ftet
ÓGiv dig rig Ð ti teser fra kirken om velstand, velf¾rd og ansvarÓ
blandt andet pŒ sommerlejre og bibelcampinger.
I l¿bet af Œr 2010 vil flere arrangementer s¾tte fokus pŒ projektet,
Udover KFS stŒr f¿lgende organisationer bag projektet:
Luthersk Mission
Indre Mission
Men
ighed
sfakulte
tet
Dan
sk B
ibel
Inst
itut
Evangelisk Luthersk Mission
og professionel fodboldspiller Jeremiah White.
Blandt projektets st¿tter er blandt andre
biskop Steen Skovsgaard,
tidl. MFÕer Christian Mejdahl
MFÕer Charlotte Dyremose,
helt nyt projekt, der skal løbe af stablen
i hele år 2010. Projektet hedder ”Giv dig
rig”, og selvom navnet kunne indikere, det
først og fremmest handler om penge, er
der meget mere i spil end det, fortæller
generalsekretær i KFS Robert Bladt.
- Som kristne har vi fået utroligt meget
givet, og som danskere er vi tilmed blevet
betroet materiel rigdom. Nåde, kærlighed
og tilgivelse bliver der mere af, når vi deler,
men de materielle goder er imidlertid be-
grænsede. Derfor skal vi passe på dem og
forvalte dem, så de bliver til størst mulig
glæde. At give skaber glæde både hos dem,
der modtager og dem, der giver, påpeger
generalsekretæren.
De seks organisationer bag projektet
KFS sætter miljø og velfærd på dagsordenen Politikere har ikke patent på at snakke klima, social uretfærdighed og velfærd, mener KFS og fem andre kirkelige organisationer. Et nyt projekt sætter fokus på kirkens rolle i forvaltningen af verdens goder
Af Helle Bastrup
Synes du, kirken har et særligt ansvar for at
gå foran – eller hvad tænker du om det?
Religion er fantastisk, for det giver mange
en helt særlig fred og ro. Men hvis det
bliver for fanatisk får det den modsatte
effekt. Egentlig synes jeg, folk selv må rode
med det, der nu virker for dem. Hvis det
hjælper dem at bede til Gud, Jesus eller Al-
lah er det helt i orden. Bare man ikke peger
fingre af dem, der ikke gør det. Religion
i sig selv er ikke dårligt, men den måde,
det bliver dyrket på, kan have negative
konsekvenser. Det vigtigste er at give plads
til forskellighed og lade mennesker selv
bestemme, om de vil blande kirken ind i
den måde, de lever på.
Gør du selv noget i praksis for at tage dig af
den verden, vi lever i?
Jeg synes, man skal se sig selv i spejlet hver
aften og spørge sig selv ”Har jeg behandlet
mine nærmeste og mine kolleger godt?”
Og hvis man kan sige ja til det, så har
man gjort en del. Helt konkret har jeg
også brugt de muligheder, som mit
arbejde har budt på. For eksem-
pel har jeg lavet programmer
om hungersnød, Aids og
malaria. Jeg har brugt de
chancer, jeg har fået til
at oplyse og fortælle om
problemerne i verden.
Hvordan har det arbejde
påvirket dig – har du selv
fået noget ud af det?
Jamen, hvis man i kraft af
det, man laver, kan påvirke
måske 1,2,3 eller mange flere
mennesker, så rykker det da no-
get. Hvis jeg har lavet et program
om Aids, og der efterfølgende bare
er én person, der vælger at bruge
Hvordan synes du, vi danskere bedst forvalter
den velstand, vi har?
Overordnet synes jeg, der er alt for meget
politik i den måde, vi forvalter pengene på.
Mange politikere blander sig i sager først
og fremmest fordi, det gavner deres sag
politisk, ikke fordi det gavner mennesker.
Og rundt på offentlige institutioner går der
bureaukrati i det, når man af frygt for at
blive skåret i næste års bevillinger skynder
sig at fyre de sidste penge i budgettet af på
ligegyldige ting… i stedet for at kunne spare
dem til næste år. Det er fuldstændigt hul i
hovedet.
Hvad kan vi gøre bedre, end vi gør i dag?
Vi kan altid gøre tingene bedre… men
spørgsmålet er, hvem det bliver bedre for.
Er det for mig selv eller andre? Jeg synes
generelt, vi mennesker er præget af for lidt
menneskeligt overskud og tålmodighed.
Vi bliver mindre og mindre rummelige. For
mig at se handler det om at give sig selv og
andre masser af plads til at være dem, man
er. Man går for meget op i, hvad ”man skal”
i stedet for, hvad ”man kan”.
kondom, så er jeg da glad og synes, jeg har
gjort en god gerning. Men egentlig kan man
jo præge verden på så mange måder, og
hvis jeg med et smil til kameraet kan få fle-
re til at smile, så betyder det jo også rigtig
meget. Der er så mange negative historier,
jeg vil godt fortælle de positive, og på den
måde få de positive ringe til at brede sig.
5 spørgsmål til Bubber om velstand, velfærd og ansvarI forbindelse med lancerin-gen af ”Giv dig rig”-projek-tet har Til Tro spurgt Bub-ber om, hvad han tænker om den måde, vi danskere håndterer vores velstand – og hvordan vi kan gøre det bedre
Af Helle Bastrup
udgiver til januar et hæfte, der præsenterer
”Ti teser fra kirken om velstand, velfærd
og ansvar”. Teserne er kernen i ”Giv dig
rig”-projektet og formulerer ti overordnede
påstande om forholdet mellem mennesker
og naturen – og mennesker imellem – og
hvordan disse forhold bør varetages.
- Jeg håber, de ti teser vil hjælpe KFSerne til
at reflektere over, hvordan vi bedst forvalter
vores penge, vores tid og vores tro. I en
materialistisk og overfladisk tidsalder er
der som aldrig før brug for, at vi kristne tør
være en modkultur og fokusere på de ting,
der virkelig giver mening i livet, afslutter
Robert.Som kristne har vi et særligt ansvar for at
tage vare på den verden, vi lever i. Sådan
lyder parolen fra KFS og fem andre kirkelige
organisationer, der til januar søsætter et
Duften af gran, pebernødder og brunkager hænger i luften, og lysene blinker fra træer, huse og vinduer. Det er december. Det er hygge. Og så er det den tid, hvor vi igen kan mindes, at vores frelser blev født Af Helle Bastrup
”Nu er det altså jul igen, det la’r sig ikke skjule…”
Velkommen til en sides juleinspiration!
I dette nummer af Til Tro har du nu mulig-
heden for at blive inspireret til at gøre de-
cember måned endnu hyggeligere, end den
allerede er. Sæt dig ned og forlyst dig med
lidt hyggelæsning i stearinlysets skær…
Bag for eksempel:
Farmors brunkagerBag en ordentlig omgang og tag dem
med på dit studiested eller din arbejdsplads
og del dem ud. De gør helt sikkert lykke!
500 g margarine
225 g sirup
400 g sukker
1 brev potaske opløst i lidt lunkent vand
2 breve brunkagekrydderi
1 kg mel
150 g smuttede, grofthakkede mandler
Kom margarine, sirup og sukker i
en gryde og varm det op til lige under
kogepunktet. Tilsæt potaske, der er opløst
i lunkent vand. Afkøl massen til den er lun-
ken. Tilsæt krydderier, mel og mandler og
ælt dejen grundigt. Tril dejen ud i stænger
(pølser). Læg i køleskab i mindst 1 dag -
gerne 2. Eller læg dem ”rå” i fryseren og tag
op efter behov.
Når de skal bages, skæres de ud i tynde
skiver (brug en god skarp kniv) og bag ved
180 grader i 5-6 minutter.
JulelæsningEller find Bibelen frem, slå dig ned i din
bedste lænestol og slå op i Lukasevangeliet
kap. 2, vers 1-21. Her kan du læse juleevan-
geliet om Jesu fødsel. Den omtales også i
Matthæusevangeliet kap. 1, vers 18-25.
JulestueEller hvad med at invitere KFS-gruppen
og studiekammeraterne på en kreativ jule-
stue hjemme hos dig selv eller på dit studie-
sted? Hav æbleskiver og gløggen parat og
kast jer så sammen ud i at flette julehjerter
og stjerner, høre julemusik og salmer,
lave konfekt og bage pebernødder… Krydr
eventuelt oplevelsen med oplæsningen af
juleevangeliet eller en andagt.
Hjælp andreEt helt andet forslag, der kan gøre din
juleaften hyggeligere ikke kun for dig, men
også for andre, er at melde dig selv som
frivillig ved et juleaftensarrangement i dit
lokalområde. Mange kirker over hele landet
arrangerer juleaften for ensomme, ældre,
hjemløse og andre, der ikke har et sted at
holde jul. Det kan være en helt fantastisk
oplevelse at være med til at få juleaften til
at gå op i en højere enhed for andre.
Ignorer ”larmen”Er du én af dem, der er ved at få nisser
galt i halsen, ønsker juletræ og gaver langt
væk og bare er træt, træt, træt af juleræs-
set? Så gør dig selv en tjeneste: Forsøg at
ignorere alt det, der gør julen kommerciel,
hul og overfladisk. Søg i stedet for roen og
hyggen inden døre og fordyb dig i Guds ord
Bibelen, bøn, gode bøger og god musik.
Læs for eksempel Thomas Teglgaards bog
”Om menneskerettigheder, nisser og andre
irritamenter.” God og skarp underholdning,
der sætter et satirisk og kritisk lys på jule-
ræs og nisser.
Glædelig jul!
TIL TRO · # 6 · 2009 · anderledes · artikel10
artikel · anderledes · 2009 · # 6 · TIL TRO 11
KFS’eren
En KFS-gruppe giver en helt særlig mulighed for at snakke om fag/tro problematikker og dele liv, fortæller en nystartet gruppe på antropologi-studiet i Århus
Af Helle Bastrup
Midt imellem gamle sofaer, rustikke lamper og solskinsstråler sidder
to ”nybagte” antropologi-KFSere. Karen Jensen og Kristine Bodilsen
på 21 og 26 år er to af i alt syv deltagere i en ny KFS-gruppe på
antropologi-studiet i Århus. På bordet sender kaffe, kakao og små-
kager stemning af hjemlig hygge ud i Nobelparkens lokaler, og de
to piger sludrer opløftede om den nye KFS-gruppe og planerne for
fremtiden.
- Det har været godt at komme i gang og fedt, at der er så
mange førstesemesterstuderende med. Så skal KFS-gruppen nok
overleve mange år endnu, fortæller Kristine, der selv er 7. semester
studerende.
Hun er initiativtager til gruppen og har med ganske lidt arbejde
fået stablet gruppen på benene.
- Jeg havde hørt, at der var en del kristne, der skulle i gang på
studiet efter sommerferien. Så ringede jeg til Klaus Vibe (KFS-se-
kretær i Århus, red) og spurgte, om vi måtte starte en gruppe, og
det måtte vi selvfølgelig godt. Og så var det det, fortæller Kristine
med et smil.
En mail på intranettet og plakater på instituttet har informeret
interesserede om det nye tilbud, og derudover har Kristine selv ta-
get kontakt til en del af de kristne, hun kendte i forvejen. I dag er
de kun to til KFS-mødet, men faktisk er der normalt bedre opbakning,
for der er mange, der kan se fidusen i projektet, lyder det fra Karen.
- Vi tager mange forskellige ting op i gruppen. For eksempel snak-
ker vi om, om antropologi og kristen tro overhovedet kan forenes?
Det er fedt at kunne snakke om fagspecifikke ting med andre kristne,
fortæller hun.
- Ja, jeg synes faktisk, der er rigtig mange ting på studiet, der
er relevante at drøfte ind i en kristen sammenhæng. Vi bliver jo tit
fortalt om, at missionærer nærmest ikke har gjort andet end at øde-
lægge kulturen rundt omkring i verden. Vi hører aldrig noget om,
hvad de reelt har foretaget sig, indskyder Kristine.
Sådanne ting er det godt at vende med andre kristne, er de to stu-
derende enige om. Samtidig er det vigtigt for dem, at KFS-gruppen
ikke er enormt ressourcekrævende, men et sted, de kun mødes hver
anden eller tredje uge. Mødet foregår ofte sidst på eftermiddagen, og
på programmet er der først og fremmest bøn for hinanden og studie-
kammeraterne – og så en masse snak, selvfølgelig.
Ny KFS-gruppe: Fedt at komme i gang
Altid på tværsI kirken bryster vi os af, at der er plads til alle. Alligevel er det mono-
kulturen, der dominerer inden for dørene. Vi ligner hinanden, er lige
gamle, går i det samme tøj, taler om de samme ting og er for mange
kvalmende uinteressante. I dette nummer af Til Tro vil vi se på, hvor-
dan det er at være anderledes i kirken - på godt og ondt.
Rie Skårhøj udfordrer ’det normale’ og opfordrer til at udforske
nye kirkelige rammer. Claus Grønbæk skriver om, hvor svært det er
at skille sig ud, specielt i jantelovens land, hvor der hurtigt bliver set
skævt til en, hvis man udviser beslutsomhed og selvsikkerhed. Børge
Haahr Andersen maler et anderledes portræt af Jesus.
Desuden - nu er det jo jul - får vi en lille beretning om, hvordan
mennesker rundt i landet holder jul på en anderledes måde!
Til dette og andre godter ønsker vi jer god læselyst
- og glædelig jul!
Redaktionen
Tema: Anderledes
artikel · anderledes · 2009 · # 6 · TIL TRO 13
Alle mennesker er unikke og helt forskel-
lige, så hvordan i alverden kan vi egentlig
tale om, at nogle mennesker er “anderle-
des”? Hvor anderledes skal man for eksem-
pel være, før man er anderledes nok til at
blive interviewet i Til Tros temanummer om
“anderledes”? For nogle vil det at gro vildt-
voksende tomatplanter i sin vindueskarm
være underligt og anderledes, for andre vil
det at få et kald til at tjene og sprede Guds
kærlighed hos rastafarier, en subkultur for-
delt på mange forskellige lande, forekomme
fremmed - og de fleste vil nok synes, at det
falder uden for en almindelig, voksen om-
gangstone at gå rundt og bide folk. Under
alle omstændigheder har Til Tro mødt en
fyr, som alle de tre ovenstående beskrivel-
ser passer på.
Før var jeg et fænomen
En af de første gange jeg (som spritny
og temmelig usikker KFS-volontør i 2005)
mødte Anton Rønne Munch, hilste han på
ved at bide sig godt fast i min overarm. Jo,
det er rigtigt nok. Det var en ny form for
kontaktsøgning, jeg ikke helt var vant til -
den var anderledes, men det virkede egent-
lig meget godt. Anton var dengang lidt af et
fænomen i KFS - siden er nitter, dreadlocks
og flagrende gevandter i mudrede farver
blevet mere almindeligt i gadebilledet, selv
i kristne kredse. Om han selv kan huske det?
Det kunne han godt, og han var og er stadig
glad for KFS, men:
“Noget af det, jeg er gladest for ved min
nuværende kirke, er, at der er jeg bare Anton
- før var jeg et fænomen, men her er jeg bare
en person, mig selv, og de rummer mig, som
jeg er. Men man tænker en lille smule over
det med at være anderledes, når man render
rundt og er hvid rasta i Etiopien.”
En gave fra kejseren
Da Anton var på KFS’ Ledertræningscen-
ter i 07/08, var hans hold på udlandstur til
Etiopien. Her evangeliserede de sammen
med de kristne, etiopiske studerende. De
kom til Shashemane, en lille by i det cen-
trale Etiopien og skulle have en 5-dages
outreach.
“Shashemane er et meget specielt sted
for rastaerne, og de har en lille landsby der.
Området var en gave fra Etiopiens kejser
Haile Selassie, som regerede fra 1937 indtil
den kommunistiske revolution i 1974. Han
gav alle de sorte fra USA, Caribien og Jamai-
ca, som havde hjulpet med at forsvare Etio-
pien i krigen mod Italien i starten af 40’erne,
et stykke af sit eget land og inviterede dem
til at vende tilbage til Afrika,” fortæller An-
ton.
Det var særligt rastafarierne, som tog
imod tilbuddet. Anton fortæller, hvordan de
sammenligner sig selv med jøderne:
“De har, gennem mange års slaveri, mi-
stet sprog, identitet, kultur, land og prøver
så at opbygge denne identitet igen på Jamai-
ca. Og så kommer Haile Selassie og inviterer
dem tilbage til Afrika - det sorte Zion med en
sort messiaskonge, der inviterer dem tilbage
til deres lovede land... Oven i købet skulle
han, ifølge ortodokse overleveriger, være ef-
terkommer af kong Salomon og dronningen
af Saba.”
Rastabevægelsen startede i 1920‘erne
på Jamaica, en tidligere britisk koloni, som
var et centrum for handel med afrikanske
slaver. Ideologien bag bevægelsen talte om,
at der skulle bygges en afrikansk stat for de
afrikanere, der var blevet tvunget bort fra
deres oprindelige land. Blandt andet der-
En anderledes person på en
anderledes missionI forsøget på at udforske og eksemplificere begrebet ”anderledes” har vi fundet en fyr, som nogen vil kalde anderledes. Her er en bid af hans liv. Et udtryk for, at det ikke er farligt at være anderledes
Af retorikstuderende Annie Schjelde Rasmussen,
”Men man tænker en lille smule over det med at være anderledes, når man
render rundt og er hvid rasta i Etiopien”
for opnåede kejser Haile Selassie nærmest
gudestatus, da han skænkede området om-
kring Sheshemane til de bortførte slavers
efterkommere.
Anton kendte kun lidt til rastakulturen,
før han tog til Etiopien. De kommunefarve-
de dreadlocks, der pryder hans hoved, blev
lavet, mens han hørte Bob Marley i niende
klasse og har groet sig store og tykke siden
da.
“Gud har forberedt mig i løbet af de sid-
ste par år, hele min attitude og indstilling
klinger bare rigtig godt til at have med den
her type mennesker at gøre,” siger Anton.
Som om de tilbad et træ!
Tilbage på outreachen er Anton med de
lokale kristne studerende ude og evangeli-
sere for rastafarierne, og han var ikke be-
gejstret for måden, det foregik på.
“Jeg syntes, at den måde mis-
sionen foregik på fra de
kristne etioperes side
var ganske forfær-
delig respektløs. Det var måske en ok måde
at fortælle om kristendommen til stamme-
folk, der har tilbedt et træ hele deres liv -
eller muslimer, eller ortodokse kristne, der
aldrig har kigget i deres egne skrifter - men
rastaerne, de fleste af dem kommer altså
fra evangelikale baggrunde. En af de situa-
tioner jeg oplevede, var en etiopisk kristen,
der stod og talte med en rasta for at omven-
de ham, da der kom en anden ung rasta for-
bi. Den unge rasta spørger, hvad han laver,
og evangelisten svarer, at han fortæller om
Kristus, for at folk må blive frelst. Den unge
rasta spørger, hvorfor han så ikke snakker
med ham dér og pegede over på en af mine
med-LTC’ere, og evangelisten svarer, at det
er fordi ham derovre allerede er frelst. Ra-
staen spørger så, om han også er frelst og
får svaret: “Nej, du kommer i helvede”. Den
unge mand gik meget vred derfra.”
Der var altid et team, som blev tilbage
for at bede, mens resten talte med folk,
og på andendagen var det blevet Antons
tur.
“Jeg prøvede så-
dan lidt at afpresse
Gud til at gøre
noget, for der
måtte jo ske
et eller an-
det, og hvis det så skulle være, at jeg måtte
flytte derned og leve af at sælge hatte, så
måtte det jo være det - for noget skulle der
ske. De her mennesker har brug for, at der
kommer nogen og er hos dem på deres præ-
misser.
Lad os lave noget sammen
Om aftenen da LTC’erne sad og spiste
på deres hotel, kom der to pastorer fra pin-
sekirken. De så flokken og kunne se, at det
var en kristen gruppe. De så også Antons
dreadlocks og kom hen og sagde: ”Vi har
brug for mennesker, som brænder for det
med rastaerne - vil du være med til at lave
noget kirke hos dem?
“Næste aften holdt de pinsefolk, vi
havde mødt, et dinnerparty med god mu-
sik, hvor alle rastaerne var inviteret. Der var
nogle forskellige, som var oppe og tale. Den
ene var en fyr som hed Ermias. Han lagde ud
med at sige undskyld på vegne af de kristne
og etioperne, og sagde at ”I kom som sorte
fra jeres slaveri og ville gerne tilbage til
Afrika, til jeres hjemland - og vi behandlede
jer som fremmede. Og I kom som menne-
sker, der søger Gud og læser i Bibelen, og vi
som kristne afskrev jer og kaldte jer kættere
og ville ikke have noget med jer at gøre”. Og
han sagde, “jeg ved, det er 40 år for sent,
men lad os prøve at gøre noget ved det nu,
lad os starte med at lave noget sammen
nu!” Og det var lige
præcis det, jeg havde
stået og bedt om!”
Ermias og Anton mødte
TIL TRO · # 6 · 2009 · anderledes · artikel14
artikel · anderledes · 2009 · # 6 · TIL TRO 15
hinanden igen til morgenmaden, lige in-
den LTC’erne skulle afsted fra Sheshemane,
og aftalte, at de skulle nå at mødes i Addis
Abeba og tale videre om arbejdet blandt ra-
staerne.
Vi er den samme mand
Anton fortæller, hvordan rastaerne i dag
tror på en sammenblanding af Halie Selassie
og Gud/Jesus. Nogen vil sige, at Halle Selas-
sie er Messias, overhovedet for treenigheden
- andre siger, at han bare er en stor profet.
“Som jeg ser det, så sker det, at Gud
indimellem bruger enkeltmennesker til at
være lys for rigtig mange andre - f.eks Frans
af Assisi eller sankt Antonius som startede
ørkenvækkelsen. Halie Selassie var kristen
og bekendte sig til den etiopiske ortodokse
kirke - jeg tror, han var sådan et lys. De ting,
han gjorde, afspejlede på en smuk måde det,
messiaskongen skal gøre. Han var en konge,
som førte folket fri. Jeg tror, hans liv er en
profeti - en analogi til det, der skal komme,
når vi skal blive sat fri fra, hvad der har bun-
det og skilt os fra Gud i denne verden. Det er
forkert at sammenblande profeten og profe-
tens budskab, og det er det, jeg ser, der er
sket for rastaerne.”
Selv om rastakulturen har træk fra både
jødedommen og kristendommen, er det for-
skelligt, hvad de tænker om Jesus. Anton
fortæller:
“Nogle ser ham bare som en stor profet,
andre ser ham som en del af treenigheden,
Nogen igen vil se ham som værende både
Gud og menneske, der inkarnerer sig hos os,
for at mennesker kan få ånden, og vi kan bli-
ve ét legeme. Det er nogle af rastaerne også
bedre til at forstå end mange i de vestlige
kirker. Det, at vi to, når vi sidder her er ét
- fordi vi er en del af det samme legeme, vi
er den samme mand. Det er dét, der er Jesu
agenda - en ny menneskehed i ham, som er
ét med hinanden, ét med ham. Ikke nødven-
digvis én organisation - men ét legeme.”
Elsk og tjen det sted, du er
Anton fortsætter:
”Rastaerne er bedre til at brænde for
denne verdens forløsning end mange krist-
ne har, mener Anton. Mange kristne har den
indstilling, at nu er vi her i den grumme tå-
redal, og på et tidspunkt vil Gud trække os
væk. Men det er jo denne verden, som skal
forløses, så hvis jeg alligevel skal bruge en
evighed på at forvalte det, jeg ser omkring
mig, kan jeg lige så godt øve mig i at forvalte
det godt.”
Derfor har rastaerne i Shashemane ud af
egen lomme bygget skoler, hvor fattige børn
kan få gratis undervisning, og sågar en po-
litistation.
“Det er ud af en kærlighed til stedet, det
skal ikke være fyldt med kriminalitet, derfor
hjælper det, hvis politiet har det godt,” siger
Anton.
Videre med visionen
Ermias og Anton blev ved med at skrive
sammen efter, at Anton kom hjem fra Etio-
pien, og et halvt år efter tog han afsted igen
og så mere af forsoningsarbejdet.
“Det foregår sådan, at vi, kristne og ra-
staer, mødes og spiser sammen og prøver
at lade være med at tage vores egne hold-
ninger med hjemmefra, og så diskuterer og
snakker man ud fra Bibelen. Gud sendte Er-
mias til rastaerne. Han sagde sit job op som
lærer på et Bible College, og efter at han så
et halvt år efter løb tør for penge, er det os
i Danmark, blandt andet min kirke, der har
holdt ham i live, så han kunne gøre tingene.
Danmark er så resursestærkt et land med så
resursestærk en kirke, at vi kan stable noget
effektivt på benene, så hvad der sker i Etio-
pien nu, sker med penge herfra og samar-
bejde herfra,” siger Anton og fortsætter:
”Arbejdet har været i gang i halvandet år
nu. Det første år gik primært med at så og
forarbejde, og det er først nu, der er en høst
på vej. Vi har set nogle fantastiske ting ske,
døre åbnes, vi får lov at snakke med dem og
se, at det forhold bedres. Når jeg kommer
som hvid kristen, hører jeg til den gruppe,
som rastaerne meget længe har næret et
had til - og med god grund. Og alligevel får
jeg lov at være med og gøre meget godt der-
nede.”
“Gud har forberedt mig i løbet af de sidste par år, hele min attitude og indstilling
klinger bare rigtig godt til at have med den her type mennesker at gøre.”
Gad vide om du kender tømreren Jens Thom-
sen. Han blev født i den lille landsby Spjald i
Vestjylland omkring år 1950 og boede nogle
år ved Ringkøbing, hvor han arbejdede som
murerarbejdsmand. I sin ungdom var han
helt ukendt, men pludselig som trediveårig
blev han berømt på hele egnen, fordi han
rejste rundt og fortalte, at han var Mes-
sias, der skulle redde hele verden. I starten
troede folk, at han var syg i hovedet eller
havde fået storhedsvanvid, men nogle blev
faktisk totalt og aldeles overbevist om, at
han talte sandt. Han blev så berømt, at der
var mennesketomt i gaderne, når han holdt
møde i forsamlingshuset eller sportshallerne
i Vestjylland. I sommeren 1981 besøgte han
dyrskuet i Skjern, og efter dette besøg stod
der syv kørestole og fjorten par krykker til-
bage, mens deres ejermænd spankulerede
rundt og demonstrerede hans evner til at
heale uhelbredelige sygdomme. Mange af
de helbredte blev en del af hans support-
gruppe. Selv om en række skeptiske eksper-
ter fra hele landet forsøgte at finde naturlige
forklaringer, var der ikke megen tvivl om, at
han besad helbredende evner, der var helt
unikke.
Efter tre år var han så populær som al-
drig før, men var samtidig røget uklar med
sundhedsvæsenet, kommunen, folketinget
og bispekollegiet. På en lidt finurlig og ufin
måde blev han anholdt af politiet, erklæret
farlig for sine omgivelser og døde pludselig,
mens han sad i isolation i arresten i Ringkø-
bing.
Hans supportere gik nu i gang med et
helt håbløst projekt. De påstod, at han i for-
bindelse med en højtidelighed i tilknytning til
begravelsen var kommet vadende lysleven-
de ind i forsamlingen og havde siddet med
til bords ved eftersamværet og spist lagkage.
Eksperter kaldte det kollektiv tvangsforestil-
linger og manipulation. Hvorom alting er, så
lader rygtet om Jens Thomsens særlige ev-
ner og opstandelse
fra de døde sig ikke
standse. En interna-
tional Jens Thomsen-
bevægelse er under
opsejling.
Er det sandt?
Måske undrer det én og anden fra de
kanter, at de aldrig har hørt om Jens Thom-
sen eller Jens Thomsen-bevægelsen. Det er
der en god forklaring på. Jens Thomsen har
aldrig eksisteret i andet end min fantasi, og
han er blevet til, fordi jeg skulle skrive noget
om en helt anden.
Jesus af Nazaret.
Du har sandsynligvis hørt om Jesus fra
Nazaret. Han blev født cirka 5 år f. Kr. og var
indtil sit 30. leveår murer og tømrer i Galilæa
i Nordisrael. Som 30-årig blev han pludselig
kendt og omtalt over hele Israel som folke-
taler, mirakelmager og profet. Nogle mente,
han var syg i hovedet, men han havde en
enestående tillidsvækkende evne, og så var
der det ved ham, at han kunne helbrede syge
og udføre mirakler. Nogle mente, han stod i
ledtog med Fanden selv, men de fleste var
faktisk en periode overbevist om, at han var
Guds redskab og gave til det jødiske folk.
Da han ved påsketid valgte at give sig
offentlig til kende som Messias, troede de
fleste nogle få dage, at tiden var inde, hvor
de hellige skrifters profetier om paradisets
genoprettelse skulle gå i opfyldelse. Men det
endte helt modsat. Han blev taget til fange
af jøderne og efter en noget tvivlsom retssag
udleveret til romerne, som korsfæstede ham
sammen med et par forbrydere.
Trods dette endeligt blev der en talrig
Jesusbevægelse, ikke blot blandt jøder, men
rundt i stort set alle afkroge af det romer-
ske rige. Hans tilhængere sagde, at han var
stået ud af graven og vist sig lyslevende for
sin supportgruppe. Uanset hvad man måtte
mene om dette, var det tre årtier efter hans
virke klart for alle, at Jesusbevægelsen ikke
stod til at stoppe, men bredte sig overalt i
verden.
Jesus ogJens ThomsenHvis man har været kristen i mange år, kan det være svært at blive overrasket, når man læser om Jesu mirakler. Selvfølgelig kan han det. Men Jesus er en kompleks person. Anderledes på alle mulige måder. Overraskende ud over der sædvanlige
af rektor på Dansk Bibel-Institut Børge Haahr Andersen, [email protected]
”Den mest indlysende forklaring på de begivenheder, der førte
til kristendommens fødsel og eksplosive vækst, er faktisk,
at beretningen om ham er sand.”
TIL TRO · # 6 · 2009 · anderledes · artikel16
artikel · anderledes · 2009 · # 6 · TIL TRO 17
Er historien om Jesus sand?
Der er nogen, der mener, at Jesus aldrig
har levet, men at nogle anonyme jøder i det
første århundrede lavede historierne om
ham. I givet fald står vi over for noget me-
get usædvanligt. Man skaber på tre årtier en
international bevægelse, hvis grundlægger
er en opdigtet person. De har haft mere vind
i seglene end mit projekt med Jens Thomsen,
hvor det indtil videre ikke er lykkedes mig at
hverve en eneste Jens Thomsen-tilhænger,
selv om jeg selv synes, jeg har tegnet et me-
get overbevisende billede af ham.
Der er andre, som mener, at Jesus har
levet, og at evangelierne er en blanding af
fakta og fiktion. Men Jesu opstandelse er en
fiktion, der er skabt af hans disciple for at
sætte ord på udødeligheden ved hans per-
son og lære. I givet fald står vi over for noget
lige så usædvanligt. I en kultur, hvor det er
utænkeligt, at Messias dør som en anden
forbryder, skaber et par håndfulde disciple
en international bevægelse, hvor hundred-
vis, ja tusindvis af mennesker bringer store
ofre og sætter livet til for at udbrede et bud-
skab, hvis hovedsag er opdigtet af dem selv.
Det er faktisk ikke så enkelt at forklare
beretningen om Jesus som fiktion eller over-
tro. Det handler om, hvad en konkret per-
son sagde og gjorde i fuld offentlighed på
kendte geografiske steder, og det er videre-
givet af nogen, der stod inde for budskabets
sandhed med deres eget liv, og de skrifter,
der beretter det, er nedskrevet ret kort efter
begivenhedsforløbet. Den mest indlysende
forklaring på de begivenheder, der førte til
kristendommens fødsel og eksplosive vækst,
er faktisk, at beretningen om ham er sand.
Jesus er anderledes.
Men lad det være sagt med det samme.
Beretningen om Jesus er utrolig. På den ene
side får vi et portræt af en fattig tømrer fra
et fjernt udsted i Israel, et almindeligt men-
neske med et praktisk borgerligt arbejde.
Samtidig var han anderledes og sprængte
alle kendte forestillinger og hele sin samtids
forventninger og erfaringer. Hans tilhæn-
gere kaldte ham profet, Messias, Davidssøn-
nen og lignende, men han talte og handlede
på en måde, som overgik og sprængte de-
res forståelse af, hvem Messias kunne være.
Han gjorde sig til et med Gud på en måde, så
det i et almindelig jødisk øre lød som guds-
bespottelse. Han tildelte sig selv hovedrollen
i Guds handlen med verden, så mennesker
enten ærbødigt bøjede sig eller rasede over
hans bespottelse.
Hvem er Jesus? Evangelierne svarer: Han
var lokal tømrer, men var med til at bygge
universet. Han døde som 33-årig, men var
evig søn af Gud. Han døde ved en ydmygende
henrettelse, men var og er verdens redning.
Han helbredte og hjalp alle, men kunne tilsy-
neladende ikke hjælpe sig selv. Få har været
mere rummelig og imødekommende over
for de, der var uden for og var anderledes
end han. Ingen har samtidig været så klare
og radikale i deres etiske vejledning. Uanset
om man går til historieskrivning, fiktion el-
ler religionshistorie, vil man aldrig finde en
skikkelse, som er mere sammensat og har en
spændvidde som ham.
Hvad forskel gør han?
Hvis alt skulle siges om Jesus, kunne hele
verden ikke rumme de bøger, der så måtte
skrives, siger apostlen Johannes. Og jeg har
blot fået et par sider i Til Tro! Men skal jeg
udtrykke essensen, efter i mit arbejde og i
mit privatliv at have fordøjet beretningen
om Jesus i efterhånden nogle årtier, vil jeg
sige noget i den retning:
Han er den, som gør den afgørende for-
skel i verden og i mit liv. Fordi han er den,
han er, Gud og menneske i én person, kan
han lære dig og mig sandheden om Gud og
vejen til Gud. Han kan give mig vished om
livets mening – før og efter døden. Den kon-
krete historie, der hører til hans korte jorde-
liv, har en nutidig betydning for hvert eneste
menneske. Jesus kan også for dig og mig i
dag blive den mest centrale person i vores
liv, fordi han forbinder os med Gud og giver
os et nyt liv, som begynder her og nu, men
som kulminerer i en kommende verden.
”Den mest indlysende forklaring på de begivenheder, der førte
til kristendommens fødsel og eksplosive vækst, er faktisk,
at beretningen om ham er sand.”
Juleaften under et klokketårn
En velovervejet ønskeliste. Et nøje planlagt og tidskræ-vende julemåltid. Besværet med at skulle pynte jule-træet og alle grannålene, der sviner bagefter. Vi kender den alt for godt – den gode gamle jul. Her er dog et ek-sempel på en lidt anderledes version
Af lærerstuderende Rebekka Fischer, [email protected]
TIL TRO · # 6 · 2009 · anderledes · artikel18
artikel · anderledes · 2009 · # 6 · TIL TRO 19
Har du nogensinde tænkt over, hvorfor der
bliver sendt film i fjernsynet juleaften? Man
kan undre sig over, hvem der har tid til at se
dem, når man både skal hygge sig med fa-
milien, spise og synge, gå om træet og have
gaver.
Jeg kender mennesker, som plejede at
se filmene i fjernsynet juleaften. Af den ene
eller anden grund var de ikke sammen med
familien. Juleaften er familiernes fest og der-
for en aften, hvor det er ekstra svært at være
alene. Ingen familie eller gode venner er lig
med ingen fest. Og hvis det er tilfældet, ad-
skiller juleaften sig ikke fra enhver anden
aften foran fjernsynet.
Min juleaften
Mange har en ramme for deres julefej-
ring – en bestemt måde at gøre det hele på.
Rammerne holder for nogle liv i traditio-
nerne, og for andre lægger de sig tungt om
julen og gør det hele forudsigeligt og måske
lidt ligegyldigt. Rammerne om min juleaften
er de samme hvert år, men indholdet er al-
tid nyt. Siden jeg var ti år gammel, har jeg
sammen med min familie holdt juleaften i
kirken.
Juleaften i kirken
Juleaften begynder for mig med jule-
gudstjeneste kl. 16.30. Til gudstjenesten er
alt efter bogen, og salmerne, ordene og bøn-
nerne lyder som et ekko af julegudstjene-
sterne overalt i landet. Kun menneskerne og
hjerterne er forskellige fra sted til sted.
En gruppe mennesker til gudstjenesten
har noget til fælles - vi går ikke hjem efter
postludiet. Fra år til år varierer vi i antal og
består af mellem halvtreds til firs mennesker.
I stedet for at gå hjem går vi ind i kirkens
mødesale, hvor der er dækket op til fest.
Maden er bestilt udefra og skal kun anrettes
på fade af os, der hjælper til. Vi får and og
flæskesteg, brune kartofler og hvide kartof-
ler, rødkål og brun sovs. Og sådan fortsætter
julefejringen på ganske almindelig vis med
julesange, snak, juleevangelium, eftertænk-
somhed, risalamande og mandelgave, dans
om juletræet og selvfølgelig julegaver. Alle
har taget en gave med, som inden maden er
blevet forsynet med et nummer og lagt un-
der det store juletræ. Gaverne bliver fordelt
ved hjælp af et nummersystem, som minder
om banko. Der er dog sørget for, at alle får
en ”gevinst”. Det er altid spændende at se,
hvad man får, da det er umuligt at regne ud,
fordi man ikke kender giveren, og giveren
ikke kender dig. Nogle gange forbliver for-
ventningens glæde større end selve gavens
indhold, men det gør ikke noget. Overrasket
bliver man i hvert fald. Efter gaverne er der
mere hygge og flere godter, hvorefter afte-
nen sluttes af med en aftenbøn og et hjer-
teligt tak til alle. Inden man tager hjem, kan
man forsyne sig fra et bord med oversky-
dende mad, godter og julelækkerier. På den
måde strækker festen og fællesskabet sig
ind i de efterfølgende juledage.
Menneskerne
Jeg kan ikke skelne de forskellige jule-
aftener fra hinanden mere, men hvert år er
der mennesker og skæbner, der gør særligt
indtryk på mig. Her er et par eksempler på,
hvem der kommer juleaften og hvorfor.
En juleaften kom der en gårdmand fra
området. Han havde en stor gård med en
fornuftig omsætning, men var det
forgangne år blevet skilt fra sin kone
og havde derfor udsigt til at være alene jule-
aften. Han valgte fællesskabet i kirken frem
for at sidde alene på gården.
Et år kom der en kvinde, som året før var
kommet alene. Denne gang havde hun taget
ti familiemedlemmer med, fordi hun ville
vise dem, hvilken fantastisk juleaften man
kunne være med til i kirken. Hun var dødsyg
af kræft og ville være i kirken med sin fami-
lie på sin sidste juleaften.
Jeg husker en juleaften, hvor en mor
kom sammen med sin psykisk syge søn. Det
var en lettelse for hende at deltage i en jule-
aften, hvor der var sørget for det hele. Hun
skulle ikke gøre andet end at sidde ved siden
af sin søn og nyde aftenen.
De sidste fire-fem år har en familie be-
stående af far, mor og nu tre børn været
med. Forældrene har begge en meget kom-
pliceret familiebaggrund og har derfor valgt
at holde jul for dem selv i kirken. Det er en
lettelse for dem at holde fri fra familiestri-
dighederne juleaften, og de har aldrig haft
bedre juleaftener.
Én kvinde har været med alle årene. Hun
levede i mange år med mand og børn, men
manden var voldelig, og efter at hun skilte
sig fra ham, slog børnene hånden af hende.
Hun har intet socialt netværk tilbage og går
hver dag i forretninger og køber ting, for i
hvert fald dér at have nogen at tale med.
Fællesjuleaften i kirken er et lyspunkt for
hende, og hun stråler som en engel hele af-
tenen, mens hun smukt og inderligt synger
med på sangene, ivrigt taler med de andre
mennesker og uden pause går om juletræet
til alle julesalmerne, selvom hun er oppe i
årene, og de fleste andre springer en sang el-
ler to over. De forskellige mennesker, hun år
efter år holder jul med i kirken, er det nær-
meste på familie, hun har.
En anden genganger er min 90-årige
mormor. Hun synes, det er en festlig af-
ten og er altid frisk på at komme med.
Næsten hvert år kommer der også men-
nesker med anden etnisk baggrund. Et år
kom en herboende kristen irakisk familie
med far, mor, fire børn og en onkel. De ville
gerne holde dansk jul med kristent indhold
og kunne tage del i sådan en juleaften i kir-
ken.
De frivillige
Det begejstrer mig at arbejde på fuld
tryk i køkkenet sammen med de frivillige,
at mærke den fælles iver for at gøre afte-
nen så god som mulig for alle og at snakke
og hygge med dem, der er deltagere. Det er
”hvert år er der mennesker og skæbner,
der gør særligt indtryk på mig”
artikel · anderledes · 2009 · # 6 · TIL TRO 19
helt normal og andres midt i mellem, og vi
skaber sammen et unikt fællesskab.
Bonusjul
Fællesjuleaften er en fest, jeg ikke ville
være foruden, og hvis jeg skal skulle vælge
mellem juleaften i kirken og juleaften der-
hjemme, ville jeg vælge julen i kirken. Ikke
at vælge det, ville være at snyde mig selv for
at få dobbelt op. Da min familie er med til
fællesjuleaften i kirken, er fællesjuleaften
ikke farvel til familiejul. Fællesjuleaften er
bare bonusjul.
Fællesjuleaften er meningsfuld for mig.
Jeg kan helt konkret gøre noget for, at juleaf-
ten bliver en bedre aften for en gruppe men-
nesker. Og fællesjuleaften er en glædelig jul,
ikke bare for de, som er med som deltagere,
men også for os, som hjælper til.
ikke noget problem at finde folk til at hjælpe.
Efter én annoncering i den lokale ugeavis,
henvender frivillige kræfter sig. Sidste år
meldte en familie, bestående af far, mor og
to teenagebørn, sig på banen. En velfunge-
rende og ressourcestærk familie, der til dag-
ligt er engageret i byens teater- og kulturliv.
Det var teenagepigen, der havde foreslået
familien, at de skulle holde jul på en ander-
ledes måde i år. Hun ville gerne gøre en for-
skel og hjælpe nogen. Det var familien med
på, og de bidrog helt fantastisk til aftenen
med højt humør, praktisk hjælp og musikal-
ske indslag.
Hvert andet år er der et par, som hjælper
til, hvor begge har børn fra tidligere forhold.
Hvert andet år er deres respektive børn hos
den tidligere partner. Specielt konen synes,
at det er svært ikke at have børnene hos sig
juleaften og vil hellere hjælpe til i kirken end
at sidde hjemme bare de to. Hverken fami-
lien, som var med sidste år, eller parret, der
kommer hvert andet år, har noget at gøre
med kirken til dagligt. De så bare annoncen
og ville gerne være en del af foretagendet.
Frivillige og deltagere holder juleaften i
kirken af forskellige årsager. Vi har alle en
historie med os – nogles er tragisk, nogles
”Vi har alle en historie med os – nogles er tragisk, nogles helt normal og andres
midt i mellem, og vi skaber sammen et unikt fællesskab. ”
TIL TRO · # 6 · 2009 · anderledes · artikel20
artikel · anderledes · 2009 · # 6 · TIL TRO 21
Det kan være fristende at forme eller skabe
sit eget billede af Gud. Baggrunden er må-
ske personlige oplevelser eller en ide om,
hvordan Gud skal være, for at vi kan tro på
ham. Resultatet er, at vores billede af Gud
får slagside eller bliver så forandret, at det
ikke stemmer med Bibelens beskrivelse af
ham. Når vi danner vores egne billeder af
Gud, kommer vi uundgåeligt til at begrænse
ham, fordi vi selv og dermed vores forståelse
af Gud er underlagt begrænsninger.
Der kan være en tendens til at beskrive
Gud som kærlig og tilgivende. Måske fordi vi
fokuserer så meget på budskabet om, at Je-
sus har taget straffen for alt det, vi har gjort
forkert, så vi glemmer, at Gud er vred over
synden, og at det ikke er en selvfølge, når vi
kan få del i hans tilgivelse.
Målet med denne artikel er at pege på,
at Gud er uendeligt meget større end vores
billeder af ham og vores forestillinger om,
hvordan han er.
Bibelens billede af Gud
Vores udfordring er til enhver tid at fast-
holde Bibelens samlede billede af Gud og
samtidig erkende, at Bibelen ikke giver os
en fuldstændig forståelse af, hvem Gud er.
Bibelen taler sandt om Gud, men den fortæl-
ler os ikke alt, hvad der kan siges om Gud.
Den er ikke et leksikon, hvor vi kan slå op og
finde Gud beskrevet i alle detaljer. Den viser
os, hvem Gud er, for at vi kan lære ham at
kende og få tillid til, at han er Gud.
Det er jo ikke forkert, når Gud beskrives
som kærlig og tilgivende, men hvis Gud frem-
stilles som en venlig, rygklappende gammel
bedstefar, så er der ikke noget særlig over-
raskende eller utroligt i, at vi kan få lov til at
leve i fællesskab med ham. Det er fristende
at give sig selv og andre den overbevisning,
at Gud før eller siden tilgiver alt og alle. Tan-
ken er tillokkende, fordi den befrier os fra at
måtte overveje fortabelsens mulighed for os
selv og andre. Problemet er, at hvis det ikke
er det rigtige billede af Gud, giver det men-
nesker, som er på vej til fortabelsen en kom-
fortabel, men fejlagtig overbevisning om, at
alt er i orden, og at der ikke er nogen grund
til at spekulere mere over forholdet til Gud.
Realiteten er, at Bibelens beskrivelse
af Gud ikke tegner et billede af en harmløs
gammel mand. Bibelens åbenbaring af Gud
viser os, at han er så uendeligt meget større
end os mennesker, at alene det at se ham vil
være ensbetydende med døden. Ikke fordi
det er forbundet med dødsstraf at se Gud,
men fordi ingen, som er ufuldkommen eller
uretfærdig, kan bestå i mødet med hans ret-
færdighed. Nogle gange siges det om Gud,
at han ikke tåler synd. Det kan give et ind-
tryk af, at Gud er sart eller overfølsom. Vir-
keligheden er, at det er synden og synderen,
som ikke tåler Guds nærhed.
Lad Gud være Gud
Det er en udfordring for os at lade Gud
være Gud. Bibelen taler klart om Guds stor-
hed og om, at han fortjener al ære. Vi ser det
fx i Rom 11,33-36, hvor det understreges, at
Gud er uendeligt meget større end os men-
nesker, og at han i al evighed skal æres. Guds
storhed kan ikke overdrives eller overvurde-
res, og det bør få konsekvenser for vores for-
hold til ham. Det giver os grund til at spørge
os selv, om vort liv er præget af, at vi skylder
at ære Gud, og om vi lever sådan, at han bli-
ver æret.
Ortodoks jødedom og Islam bærer i langt
højere grad end megen nutidig kristendom
præg af, at Gud eller Allah må adlydes, og at
Toraens eller Koranens bud skal tages dybt
alvorligt. Det må vi lade os udfordre af, for
det er ikke uden betydning, hvordan vi for-
holder os til Gud og hans vilje. Jakobs brev
gør det meget tydeligt. Den, som hører og
læser Guds ord, men ikke handler efter det,
bedrager sig selv ( Jak 1,22), og hvis ikke tro-
en på Gud fører til handling, er det en død
tro ( Jak 2,17).
Den norske salmedigter Petter Dass be-
skriver Guds storhed meget præcist i salmen
”Herre Gud! dit dyre navn og ære”. I et af
versene siger han, at: ”Gud er Gud, om alle
Gud er størreNår vi forstår Guds storhed og magt, forstår vi også det fantastiske i, at han er vores kærlige og nærværende far. En Gud vi må bøje os for, men som samtidig bøjer sig ned til os og omfavner os. Ja – Gud er større, end vi kan forestille os
Af missionær Claus Kristensen, [email protected]
”Når vi danner vores egne billeder af Gud, kommer vi uundgåeligt til at begrænse ham,
fordi vi selv og dermed vores forståelse af Gud er underlagt begrænsninger”
land lå øde, Gud er Gud, om alle mand var
døde.” Guds storhed er fuldstændig uaf-
hængig af, om mennesker tror på ham eller
ej. Vi kan ikke tilføje Gud noget eller gøre
ham større ved at ære ham. Vi skylder at ære
ham, fordi han er stor.
Fællesskab med Gud
Samtidig med at Gud er stor, og vi har
grund til at have ærefrygt for ham, ønsker
han at have en personlig relation til hvert
eneste menneske. Det er kun, når vi forstår
Guds storhed, at vi forstår, hvor fantastisk
det budskab er. 1 Pet 1,18-20 fortæller os, at
Gud skabte verden og mennesker med be-
vidstheden om, at det ville koste ham hans
eneste søn livet at genoprette menneskets
fald. Det viser os, hvor meget Gud er vil-
lig til at ofre, for at vi kan leve i fællesskab
med ham, og det giver os bare endnu større
grund til at ære ham.
Der er beskrivelser af Gud som kærlig
og tilgivende, som ikke er i overensstem-
melse med Bibelens samlede billede af Gud,
men det betyder ikke, at han ikke er kærlig
og ønsker at tilgive. Bibelen siger, at Gud er
kærlighed (1 Joh 4,8), og at han gerne tilgi-
ver (Sl 86,5), men det er netop vigtigt at un-
derstrege, at synden må tilgives. Den er ikke
ligegyldig i vores forhold til Gud. Vi må søge
hans tilgivelse, og Bibelen siger klart, at det
er den, som tror på Jesus, der får del i det
evige liv ( Joh 3,16). Guds kærlighed viser sig,
ved at alt ondt og uretfærdigt må fjernes fra
vores liv. Det gælder ikke mindst det onde
og uretfærdige, som kommer fra os selv. Kun
når det sker, kan vi leve sammen med ham,
og det sker kun ved troen på Jesus.
En ny virkelighed
Bibelen viser, at den, som tror på Jesus,
er sat ind i en helt ny virkelighed. Paulus si-
ger, at vi er sat i himlen sammen med Jesus
(Ef 2,6). Det helt ufattelige i det udsagn er,
at vi har fået plads i Guds nærhed, ved hans
trone (Ef 1,20). Den, som tror på Jesus, har
direkte adgang til Gud uanset tid og sted. Vi
behøver ikke gøre noget specielt, gå til andre
mennesker, som har bedre forudsætninger
eller opsøge specielle steder eller bygninger.
Visse handlinger, steder og mennesker kan
hjælpe os til at finde stilhed, få snakket om
problemer og ikke mindst være en del af et
kristent fællesskab, men det er ikke en be-
tingelse for, at vi kan møde Gud.
Det fantastiske er også, at Gud vil høre
på os, uanset hvordan vi har det. Selv når det
eneste, vi har at sige til ham, er en anklage,
fordi der sker ting i vores liv, som modsiger
hans kærlighed til os. I Islam vil reaktionen
ofte være, at man ikke skal stille spørgsmål
eller anklage Allah, men underkaste sig det
som sker, fordi det er hans vilje. Salmernes
Bog viser, at vi må stille spørgsmål og ankla-
ge. Sl 88 er et fantastisk vidnesbyrd om, at vi
må komme til Gud også med vores klage og
anklage. Den uforløste klage i salmen er en
stærk opfordring til os om at vende os til Gud
i stedet for at vende ham ryggen. Gud ønsker
også, at vi fortæller ham præcis, hvordan vi
har det i stedet for at lade som om, alt er i
orden.
Gud fortjener al ære, men det betyder
ikke, at han ønsker at holde os på afstand.
Han er kommet os i møde ved, at Jesus blev
menneske og ved troen på ham, kan vi have
fællesskab med Gud.
”Vi skylder at ære ham, fordi han er stor”
TIL TRO · # 6 · 2009 · anderledes · artikel22
artikel · anderledes · 2009 · # 6 · TIL TRO 23
Vi elsker at hade den. Og man hører ofte:
”Det er typisk os danskere og vores jantelov!
Gid vi dog bare kunne komme fri af den!”
Men jeg spørger mig selv, om der ikke ofte
bag disse udsagn gemmer sig et stort ugu-
deligt ego, der ønsker at gøre, sige og mene,
hvad der passer mig? Være fri, uden hæm-
ninger og bindinger? Jeg kommer lige fra et
år i det store USA, nærmere bestemt Seattle-
området på den amerikanske nordvestkyst.
Og jo, det var faktisk godt at være i en kultur,
hvor Janteloven ikke får lov til at spille den
samme rolle. Det var dejligt at møde en kul-
tur, hvor det er helt okay at bruge de store
ord og følelser – uden at der skulle komme
den der armene-over-kors-sarkastiske-hen-
kastede-ja, ja-sætning, som elsker at punk-
tere og holde det hele et skridt fra livet. Det
var godt at møde en kultur, hvor det er okay
at være god til noget og blive opmuntret til
at fortsætte med det. Hvor man kunne blive
rost for det, man havde præsteret og blive
opmuntret til
at sætte yder-
ligere store
mål. Det var
dejligt at møde
en kultur, hvor
man ikke bare
slår sig til ro
med det næst- eller trediebedste, men træk-
ker igennem – målrettet og uden tøven.
Offer for janteloven, eller…?
Den mere eller mindre fraværende jan-
telov blandt de mennesker, som jeg havde
fornøjelsen at komme ind på livet af, førte
ikke til en rå udfoldelse af deres eget ego,
men til nogle gode tanker og mønstre, som
jeg tror, vi kan lære meget af. For selvom de
fleste omtaler sig selv som ofre for jante-
loven, er faktum jo, at vi jo ofte anvender
den på andre. ”Du skal ikke tro, du er no-
get!” bliver et belejligt udsagn, som frigør
os fra at ville lytte til andre og lade andre
have taleret og autoritet ind i vores liv. På
mange måder lever vi jo i en meget sam-
mensat kultur. På den ene side råber vi
efter stærke, handlekraftige ledere,
som kan skære igennem og gå
foran. Men samtidig ønsker vi
kun at følge stærke ledere,
når de mener og udstikker
de regler og retningslinjer,
som vi selv synes, er rigtige. Udfordrin-
gen for os bliver, at med det gode og rig-
tige ønske om at ville gøre sig fri fra den
Janteloven gør Gud mindreEn god kristen praler ikke. Han viser derimod ydmyghed, og det hænger jo godt sammen med, at vi er syndere: Vi skal ikke tro, vi selv er noget. Jantelo-ven lever altså i bedste velgående. Men er det nu sundt – og hvad hvis vi over-fører janteloven til vores forhold til Gud?
Af Claus Grønbæk, præst i Københavnerkirken, [email protected]
”Har Gud virkelig sagt?”, som slangen hviskede – underforstået: ”Vel har
han da ej, hvem tror han, han er!”
24
artikel · anderledes · 2009 · # 6 · TIL TRO 25
nedgørende jantelov, følger der samtidig en
anerkendelse af, at andre kan og vil noget
mere, og derfor vil jeg gerne følge dem og
underordne mig dem.
Janteloven anvendt mod Gud
I virkeligheden er janteloven jo også
meget bekvem, når vi står overfor den yp-
perste leder – Gud! Lige at tage Gud med et
gran salt, når han ikke siger det, der kildrer
i øregangen, når det handler om at alt, hvad
vi ejer, er og har tilhører ham, og vi derfor
kun er gavmilde forvaltere; at vi skal gå den
ekstra mil med alle, der behandler os uret-
færdigt; at han og ikke vi er Gud; at vi er for-
tabte og på vej mod Helvede, hvis der ikke
bliver grebet ind.
”Jeg har min egen lille mening! Nu skal
der jo heller ikke gå korstog i den! Er der ikke
noget med frihed i de uvæsentlige ting? Det
er jo nok ikke så slemt, når det kommer til
stykket?!” Det lyder så fromt, fornuftigt og
fremsynet – men i virkeligheden er det jan-
teloven anvendt mod Gud. For at holde ham
på afstand, nede eller væk. Du kan kalde det
synden, satan, slangegiften – men faktum er,
at den jantelov ligger dybere i ethvert men-
neske – uanset nationalitet og kultur – ”Har
Gud virkelig sagt?”, som slangen hviskede –
underforstået: ”Vel har han da ej, hvem tror
han, han er!”
Så i virkeligheden har vi en selektiv jan-
telov, som vi hiver frem, når det er belejligt
– når vi ikke vil høre på andre, eller når vi
gerne vil fremstå som ofre, når andre ikke
har syn for vore fortræffeligheder. Og som
vi putter tilbage i skuffen, når vi ved, hvad
vi vil og fremturer med vores egne meninger
og lyster.
Gud er større
Janteloven bekæmpes ikke – som man-
ge måske tror – ved at lave anti-janteloven!
Fordi janteloven ligger så dybt i vores gener
og vilje, så vil det bare gøre den stærkere.
For når jeg i min egen egoisme fremturer
med at jeg duer til noget, jeg ved bedre, jeg
er klogere end jer… er det jo bare Janteloven
i 2. potens, eller på den anden måde, fordi
man så nemt kommer til at sige til dem: I
duer nemlig ikke til noget, I kan ikke lære
mig noget, I skal ikke tro, at I er klogere end
mig… Gud er den eneste, der med rette ikke
er underkastet janteloven. For der er ingen
klogere end ham. Ingen, der kan lære ham
noget, ingen der er
mere end ham – og
måske endnu mere
vigtigt: Ingen, der har
større kærlighed og
nåde end ham! Dette
er helt afgørende, hvis
vi vil have et sandt
opgør med jantelo-
ven. At Gud er Gud
– og det er jeg ikke.
Hvis det er på plads
i vores liv, så får det
nogle helt praktiske
implikationer, når det
handler om dagligliv og Jantelov: Jeg aner-
kender, at Gud er større end mig, og at jeg
har alt at lære. Og hans ord og vilje er sand.
Det er en erkendelse af, at Janteloven ikke
er sand, men at der er en anden og andre,
som ved bedre – også når det nogle gange
går på tværs af mine ideer og forkromede
løsninger.
Gode, kristne mindreværdskomplekser
Okay, det var så Gud, den fanger vi godt,
men hvad så med os? Vi kan og er meget
mere og meget mindre, end vi selv aner og
tror! For mange, som er opvokset i kristne
miljøer, kan der være en tendens til at tænke,
at det nærmest er bibelsk at være lidt jante-
lovs-agtig. ”Jeg er ingenting værd, jeg kan
ikke noget, jeg er en synder”. Sådan en god
gang mindreværdskomplekser – det er nok
sagen, hvis jeg skal være en god kristen!?
Det kan lyde fromt, men i virkeligheden er
det totalt selvoptaget og navlepillende! Sa-
gen er nemlig, at det står langt værre – og
langt bedre til end det. Værre fordi du ikke
bare er middelmådig, men fordi du er for-
tabt! Du er på tærsklen til fortabelse, fordi
du med din egoisme, ukærlighed, ugudelig-
hed er med til at ødelægge denne jord og li-
vet på den! Så medmindre Gud griber ind, så
er det langt værre end dårligt selvværd. Men
det er jo netop det, der er fantastisk – for du
er så meget værd, at Gud sætter alt ind på
at redde dig. Du har en så ufattelig værdi, at
Gud sender Jesus for at dø for alt dit skidt.
Og den værdi kommer ikke først, når du be-
gynder at tro – men den er der, endnu mens
du er en ugudelig, fortabt synder – den er
der, mens du er i din mors mave!
Sandt opgør
Jeg tror, at et sandt og sundt opgør med
janteloven begynder her. Når vi ser, hvor stor
vores værdi og Guds kærlighed er, behøver vi
ikke længere at bevise en masse overfor os
selv og andre. Det giver en tryghed og frihed
fra selvhævdelsens ræs. Når de mennesker,
du møder, ikke længere er truende konkur-
renter, men mennesker, som har den samme
værdi, som du, og mennesker, som Gud har
udrustet med personligheder, evner og nå-
degaver, så kan du pludselig takke Ham og
også dem, for alt det de er og gør. Og hjælpe
og opmuntre dem til at udforske og udfordre
det potentiale, de har.
”Du har en så ufattelig værdi, at Gud sender Jesus for at dø for alt dit skidt”
TIL TRO · # 3 · 2009 · fængslet · artikel26
For anderledes til kirken?Søndag morgen. En nystrøget skjorte proppes godt ned i bukserne. En frisure sættes møjsommeligt. På med det høflige smil og det faste håndtryk. Sikkerheden selv, klædt på og klar til at tage i kirke. Men behøver det være sådan?
Af Rie Frilund Skårhøj, foredragsholder
og konsulent på CUR (www.cur.nu),
TIL TRO · # 6 · 2009 · kreativitet · artikel26
For anderledes til kirken?
artikel · fængslet · 2009 · # 3 · TIL TRO 27artikel · kreativitet · 2009 · # 6 · TIL TRO 27
Vi vil gerne være rummelige og give plads
til ’anderledes mennesker’ i kirken. Men er
vi særlig gode til det, når det kommer til
stykket?
Mange af os drømmer om en kirke,
hvor der er plads til alle, og det er bestemt
ikke af ond vilje, at kirken ikke altid er så
rummelig, som vi kunne ønske det. Vi har
en tradition og nogle værdier, som danner
rammerne for, hvad der opfattes som nor-
malt og godt. Vi følger et spor, nøjagtig som
et tog på togskinner, og vi har svært ved at
skifte kurs, når vi nu er vant til at køre ad
det samme spor.
Denne artikel vil udfordre det rumme-
lighedsbegreb, som vi taler om, men som
ikke altid er til stede i kirken.
Krav for at deltage i gudstjenesten
Det kan diskuteres, om man kan kalde
gudstjenesten for rummelig, hvis der reelt
stilles følgende mere eller mindre høje krav
til de mennesker, som bevæger sig ind i kir-
ken:
• Gudstjeneste søndag morgen –
kræver, at man kan komme op af sengen
til tiden
• Man skal kunne lide at
synge og ofte være til klassisk
musik eller blød pop
•Man skal kunne lide at
sidde stille i mindst 1,5 time
– børn er ofte undtaget
•Manskalværegodtilat
lytte, ellers får man ikke no-
get ud af undervisningen, da
der ikke foregår dialog
• Manskalofteforståden
kristne jargon eller teologi for at
gribe helheden af, hvad der fore-
går til gudstjenesten
• Man har brug for at
læse om kirkehistorien og Luthers liv
for at forstå formålet og indholdet af de
mange elementer i gudstjenesten
• Manskalhelstopleveetbehovfor
at tro på Jesus og føle befrielsen, når syn-
dernes forladelse gives, for at budskabet
rigtig siger en noget
• Manskalvillefællesskabet,dakir-
ken er ’en stor familie’, og man derfor ikke
kan være anonym i længden
Alligevel snakker vi om rummelighed,
åbenhed og ’plads til alle’ som en dyd. Na-
turligvis vil der være krav til et hvilket som
helst menneske, der bevæger sig ind i en
organisation. Mange organisationer er dog
klar over, at de ikke ’er for alle’ – de forsøger
altså ikke at være noget, de ikke er. I kirken
synes det ofte at forholde sig anderledes. Vi
vil gerne nå alle med budskabet om Guds
frelse, men vi diskuterer sjældent, hvorfor
’alle’ ikke kommer til gudstjeneste eller i
kirken. Måske tænker
vi, at det er folks egen
skyld?
Kirke foregår søn-dag formiddag!
Min oplevelse er, at vi ofte
tænker kirke som én ting. Det
foregår søndag, det indeholder
en god og intelligent prædiken, der er en
omgang sange, en nadver og noget bøn.
Denne opskrift giver tilsammen ’gudstjene-
steretten’. Mit spørgsmål går imidlertid på,
hvorfor vi har denne ’opskrift’, og hvorfor
vi så stædigt holder fast i den? Hvorfor kan
kirke og gudstjeneste ikke foregå på skate-
boardrampen en onsdag eftermiddag eller
i cafeen lørdag aften eller sent fredag nat?
Mit bud på, hvorfor vi fastholder en særlig
opskrift er, at det primært handler om vaner
og traditioner. Disse er i sig selv ikke forkerte
eller leder til alskens dårligdom, men hvis
de ureflekteret holdes i hævd og ophøjes
til en form for ’uomtvistelig sandhed’, som
bør følges, ringer mine alarmklokker. Det,
som giver mening for os ’indfødte kristne’,
giver ikke naturligt mening for andre. Vi
kan mene, at vi har forstået sandheden, men
hvis vi ikke formår at formidle sandheden til
andre, hvor langt er vi så nået?
Vi uddanner missionærer til Afrika og Asien
Det forekommer mig mærkeligt, at vi
har så stor respekt for andre kulturer, at vi
bruger tid og penge på at uddanne menne-
sker, som skal til Afrika eller Asien. Missio-
nærer, der skal bo under andre himmelstrøg,
skal forkynde evangeliet på den måde, som
er mest relevant og vedkommende for den
kultur, de skal være i. Hvad med at se på vo-
res egen kultur og uddanne mennesker, som
kan lave gudstjenester eller kirke, som for-
midler evangeliet til den postmoderne dan-
ske kultur? Fordi vi bor i Danmark, bliver vi
blinde over for de subkulturer, som eksiste-
rer omkring os. Vi er måske selv en del af en
subkultur eller har en særlig livsstil, men er
vi bevidste om andre kulturer i vores land?
Livsstile
Dele af den danske kultur kan beskrives
med begrebet livsstile. En livsstil kan de-
fineres som den måde, man vælger at ud-
trykke og forme sit liv på. Sagt på en anden
måde: Hvilke værdier man vælger at sætte
højere end andre. (Begrebet livsstil er ikke
uproblematisk, men det giver ikke mening
at bevæge sig ind i lang udredning omkring
dette, da det ikke er artiklens formål). Man
kan naturligvis diskutere, om nogle livsstile
er mere eller mindre bibelske og anbefalel-
sesværdige, men ikke desto mindre viser de
variationen og bredden af den danske kul-
tur. Den kultur, som vi ikke bare må se ned
på eller fordømme, men imødekomme lige-
som Jesus, der var fantastisk til at formidle
sit budskab til de forskellige ’livsstile’, han
mødte.
Den normale kirkelige kultur - familielivsstilen
I kirkelige sammenhænge synes fami-
lielivsstilen i høj grad at være normen. De
fleste kirkelige aktive over 25 år påtænker
at stifte familie eller har allerede fået børn.
Både far og mor har en uddannelse og gode
jobs, bor i parcelhus og prioriterer samværet
i familien højt - så højt, at det kan være van-
skeligt at nå særlig meget andet.
”Vi vil gerne nå alle med budskabet om Guds frelse,
men vi diskuterer sjældent, hvorfor ’alle’ ikke kommer til
gudstjeneste eller i kirken”
Og det er der som sådan intet i vejen
med! Udfordringen er imidlertid, at der er
mennesker med en anden livsstil, som let
kan opleve sig uden for eller ikke accepte-
rede – og desværre ligegyldigt, hvor meget
man som familiemenneske forsøger at rum-
me andre. Når flertallet er på en bestemt
måde, kommunikerer man desværre, at ’så-
dan burde du også være’. De mennesker, som
oplever, at de ikke passer ind i kirken, for-
svinder som oftest uden at smække med dø-
ren, fordi de ikke vil forstyrre det fællesskab,
som flertallet tilsyneladende er glade for.
oriterer arbejdet så højt, at det kan betyde
mindre samvær med eventuelle børn. Det
kan udfordre, hvad mange kristne mener, er
godt for børneopdragelse.
Singlelivsstilen: Det kan diskuteres,
om denne livsstil altid er et selvvalg, men
et faktum er, at singlekulturen er i vækst
i Danmark. Der er mange singler – og her
menes både fraskilte osv., men i kirken er de
ofte i undertal. Det kan være svært at begej-
stres over andres børn i længden. Man føler
mere eller mindre ubevidst, at man ’burde
være’ mindst to for at have noget at snakke
med andre om. Det kan også være ubeha-
geligt at føle, at andre synes, det er synd for
en, fordi man mangler en livsledsager og et
par børn.
Idealisten og den kreative: Man køber
økologisk eller bevidst spartansk, da
man hellere vil hjælpe fattige end
leve med B&O anlæg, vovse og
jacucci. Man vælger bevidst en
anden livsstil end majoriteten
af danskere og vælger fx at
bo i kollektiv eller flytte
nogle år til Afrika. Den
kunstneriske livsstil er
præget af frihed, søgen
efter inspiration og et
stort behov for at udfolde
sine kreative sider. Hvis de
får lov, er disse livsstile ofte
gode til at afsløre tabuer og bringe
politiske emner på banen i kirken. Det
politisk korrekte forbrug (økologi, fair trade
osv.) er ikke specielt synlig i mange kirkelige
sammenhæng. Der kan også være svært for
andre livsstile at forstå, hvorfor ’det politi-
ske’ eller kunstneriske har så stor betydning
for disse mennesker.
Dem, de andre ikke vil lege med: Det
kan være den muslimske nabofamilie, den
enlige mor på bistand eller den hjemløse,
der lugter eller den tykke. De tages imod
og bydes velkommen i mange kirker, men
det kan kræve mere, end hvad mange er vil-
lige til eller kan ofre af tid at få dem med
i længden. Og det er da irriterende ikke at
kunne koncentrere sig om prædikenen, for-
di Svend bagved lugter, eller fordi Lise igen
stiller mærkelige spørgsmål til præsten. Vi
kan tænke, at de burde ’tage sig sammen’.
Eller behandle dem som nogle stakler, der
har brug for hjælp, hvilket i yderste sam-
menhæng kan fratage mennesket alt form
for stolthed og selvværd. Hvor er disse men-
nesker i kirkelige sammenhænge?
Selvfølgelig
Det retoriske spørgsmål skal jo stilles: Har
Jesus noget at sige til disse ’livsstilsmen-
nesker’? Svaret giver sig selv – selvfølgelig
har han det. Men måske skal vi tænke kirke
lidt ud over de sædvanlige baner, hvis vi skal
kunne rumme nogle af disse mennesker. Det
handler ikke kun om at gøre gudstjenesten
længere, flytte den en time fra kl. 10 til 11
eller tage en duftneutraliserende dåse med
i kirke. Det handler om at tænke kirke i bred
forstand. At Guds rige er lige der, hvor ’to
eller tre er forsamlede i mit navn’. Måske vil
nogle af disse livsstilsgrupper aldrig komme
til at passe ind i den kirke, vi er glade for
og får noget ud af. Vi må huske, at formålet
med Guds rige ikke er at være flest muligt til
en gudstjeneste, men at mennesker møder
Gud og tror på ham.
Jeg tror, at Gud er stor nok til at klare den
Pointen med denne artikel er ikke, at alle
menigheder skal splittes op, men at vi ser
og proaktivt arbejder for at skabe kirkelige
fællesskaber for de mennesker, som ikke
automatisk passer ind i den kirke, vi kom-
mer i. At vi velsigner de, som oplever et
kald til at lave kirke for og med ’anderledes
livsstile’ uden for den traditionelle kirkelige
ramme. Det kræver at vi, ud over at lytte til
Gud, dels tør tænke kirke og gudstjeneste på
anderledes måder. Vi må tænke kirke i den
forstand, at Gud er til stede, der hvor to eller
tre er forsamlede i hans navn. For det andet,
at vi gør brug af de nådegaver (evner), Gud
har givet den enkelte. At vi lytter med alvor
og respekt til hinanden, selv når den outrere
evangelist eller apostel i forsøget på at af-
prøve nye formidlingsformer, risikere enten
at blive for udvandet eller for radikal. Og
at læreren, præsten eller teologen lytter til
dem, som ved, hvad der rører sig i kulturen
og er åbne for at afprøve anderledes former
og metoder, selv om man kan være nervøs
for, hvad det ender ud med.
”Hvorfor kan kirke og gudstjeneste ikke foregå påskateboardrampen en onsdag eftermiddag eller i cafeen lørdag aften eller sent fredag nat?”
For anderledes til kirken?
I det følgende beskrives fire forskel-
lige livsstile, som kan opfattes som relativt
gængse i vores samfund. De beskrives her
for at sætte begrebet rummelighed på spid-
sen og for at fremme forståelsen for, at vores
tanker om kirke måske kunne trænge til at
blive udvidet eller perspektiveret.
Karrierelivsstilen: Man sætter sit arbejde
højt og bruger enorme mængder af tid på ar-
bejdet, da arbejdet opleves som meningsgi-
vende og indholdsrigt – måske endda et kald
givet af Gud. Da man ofte kan arbejde over
45 timer om ugen, er det svært at deltage
i de faste aktiviteter, som kirken anbefaler.
Dette fører til, at man ikke oplever sig som
en del af kirkens fællesskab. Karrieremen-
nesket har behov for større fleksibilitet. Man
kan opleve at blive set ned på, fordi man pri-
TIL TRO · # 6 · 2009 · anderledes · artikel28
Det var vel engang i løbet af min efterskoletid, at jeg første gang stødte
på disse fire bogstaver. Bogstaverne står for de fire ord ’What would Jesus
do?’, og ideen bag dem er at give os et spørgsmål med i hverdagen. Et
spørgsmål, som vi kan stille os selv i situationer, hvor det kan være svært at
vælge, hvad vi skal gøre. I netop disse situationer kan vi stille spørgsmålet
’Hvad ville Jesus gøre her?’ og på den måde finde ud af, hvad vi som kristne
bør vælge.
Fornuften bag spørgsmålet synes at være det faktum, at vi som kristne
skal se Jesus som vores forbillede, ikke kun som Gud og frelser. Der er en
række bibelsteder, der fortæller os dette, og det synes da også at være
naturligt.
Hvis nu vi antager, at vi skal leve vores liv som Jesus, så vil ’W.W.J.D?’
være det rigtige spørgsmål at stille. Det betyder, at vi ved at stille spørgs-
målet ’Ville Jesus gøre det her?’ kan finde ud af, om handlingen er rigtig
eller forkert (og i et kristent perspektiv synd). Men hvis vi kigger nærmere
på konsekvenserne af denne måde at vurdere vores handlinger vil absur-
diteterne melde sig:
Lad os f.eks. sige jeg stod med min kæreste igennem længere tid. På et
tidspunkt står jeg foran valget; skal jeg fri til hende? For at finde ud af om
jeg skal på knæ eller ej, stiller jeg spørgsmålet; ’Ville Jesus gifte sig med
den pige, jeg står ved siden af, hvis han stod i mit sted?’ Jesus giftede sig
aldrig, så svaret må vel være ’nej’. Så hvis vi følger ’W.W.J.D?’, vil det føre til,
at ingen kan gifte sig, for det ville Jesus ikke have gjort.
Et andet eksempel kunne være, hvad vi skulle uddanne os til. Hvad
ville Jesus uddanne sig til? Her synes der at være et muligt svar; tømrer.
Så hvis vi virkeligt førte ’W.W.J.D?’ ud i livet, ville det sandsynligvis be-
tyde, at vi alle sammen skulle søge ind på tømreruddannelsen.
Det, som jeg prøver at vise i de her to eksempler, er ikke, at der
rent faktisk er nogen, der mener, at vi som kristne ikke må gifte os,
eller at vi alle sammen skal uddanne os til tømrer. Men dette ville være
direkte konsekvenser, hvis vi skulle følge ’W.W.J.D?’. Så derfor skal vi
simpelthen lade være.
Men hvor står vi så nu? Hvis ikke vi kan bruge ’W.W.J.D?’ som rette-
snor, hvordan skal vi så vurdere, om en handling er rigtig eller forkert?
Mit bud er, at vi skal prøve at overveje, hvad Guds vilje er, og ikke hvad
Jesus ville gøre. Det rigtige rettesnor, mener jeg derfor, er ’What would
Jesus want me to do?’, eller ’Hvad vil Gud, at jeg skal gøre?’. Guds vilje
med Jesus er ikke den samme som Guds vilje med os, og det er derfor
’W.W.J.D?’ ikke kan bruges. Vi har hverken Jesu magt, autoritet eller
formål på jorden. Derfor bør vi ikke i alle tilfælde handle, som han
gjorde. Hvis vi forsøger at handle som ham i alle tilfælde, vil vi samtidig
vurdere os selv til at have Jesu autoritet og opgave, hvilket vil være en
stor fejltagelse.
Her til sidst vil jeg lige slå en ting fast. Alt dette, jeg lige har nævnt
betyder ikke, at Jesus ikke skal være vores forbillede her i livet. Det
skal han skam, men ikke på den måde ’W.W.J.D?’ lægger op til. Det
er Guds vilje, at vi på en række punkter er og handler som Jesus, men
det er også Guds vilje, at vi anerkender Jesus som vores herre og ikke
forveksler ham med os selv.
Kæphesten er Til Tros faste klumme, hvor forskellige skribenter får luft
for deres synspunkter. Sysnpunkterne stemmer ikke nødvendigvis overens
med KFS’.
Af Jeppe Duus Dolris, filosofistuderende, [email protected]
Kæphesten
W.W.J.D?Her følger en kritisk analyse af spørgsmå-let: ”Hvad ville Jesus gøre?” Kan spørgs-målet overhovedet bruges?
fejet væk af nogle ret enkle grundsætninger
om, hvordan Guds nåde sætter os fri til at
leve. Og det kunne nemt være blevet noget
lommefilosofisk-psykologisk pjat (og er
det da også et par gange), men langt hen
ad vejen holder det simpelthen vand. For
Lucado er helt afsindigt god til at binde sine
pointer op på nogle anekdoter, billeder eller
hjemmebryggede ord, der gør, at det hele
hænger rigtig godt fast i mig, også når jeg
har lagt bogen fra mig. Og det hele er bare
rigtig overskueligt bygget op, så bogens
pointer i indledningen kan opsummeres til
”Lad Hans nåde fylde din dag, læg din dag i
Hans hænder, følg hver dag Hans anvis-
ninger”, og de tre pointer kan man så følge
bogen igennem.
Og endnu bedre: I modsætning til den
tendens i kristen opbyggelig litteratur,
jeg tidligere har kritiseret her i bladet, er
Lucado rigtig god til at inddrage sig selv
og bringe sig selv i samtale med læseren.
Han balancerer en fuldstændig kompro-
misløs tro på sit budskab, at Guds nåde
kan forvandle hver dag til en god dag,
med masser af selvironi og lun amerikansk
prædikanthumor. Så han undgår både at
tale ned til læseren og at undergrave sine
egne argumenter. Og så sker der bare det,
der så gerne skal ske med sådan en bog:
Lucados glæde over Guds nåde bliver det,
det hele kommer til at handle om! En anden
Af stud.mag. Johannes Korsholm Poulsen,
Velkommen til en udgave af TIL TROs
bogsider, der for en gangs skyld ikke hand-
ler om postironiske forfattere og vemodige
tegneserier! Jeg har på det sidste haft rigtig
svært ved at overskue at læse tungere kri-
sten litteratur, dels fordi det var svært at få
tid til det, dels fordi det tit er – tjaeh…- me-
get tungt og svært at huske eller anvende,
hvis man egentlig bare har brug for lige at
høre et andet menneskes tanker om livet
som menneske og som Guds barn og måske
få noget opmuntring med på vejen. Derfor
står denne udgave i andagtsbogsagtige-bø-
ger-med-små-afsnit-og-letforståelige-poin-
ter-s tegn! God læselyst!
Max Lucados nye bog Hver dag fortjener en
chance er ikke en andagtsbog i traditionel
forstand. Den er nærmere en gennemgang
af en masse vinkler på, hvordan man ud
fra at kende Jesus kan ændre sit syn på
livet og blive bedre til at nyde hver dag, så
godt man kan. Bogen er delt op i tre dele
med 3-4 kapitler i hver. Efter hvert kapitel
er der så nogle konkrete råd til, hvordan
bogens pointer konkret kan anvendes i
den måde, læseren ser sit liv på. Emner
som bekymring, skyld, vrede, sorg bliver
nærmest irriterende modigt og håbefuldt
ting, der øger bogens troværdighed rigtig
meget i forhold til mere upersonlige og
sådan bevidst objektive bøger i genren er,
at Lucado har gjort sig den ulejlighed at
opgive det konkrete navn på mere end en
person i sine anekdoter, så man aldrig rigtig
når at tænke, at det bare er røverhistorier.
De fantastiske møder med Guds nåde, han
fortæller om, er virkelige, og det, sammen
med, at der faktisk er kildehenvisninger og
noter bag i bogen, virker bare rigtig godt.
Enkelte steder kan det godt blive lidt for
meget. Der er for eksempel en ret unød-
vendig rap-sang ”skrevet” af drengen med
de 5 brød og de to fisk, men det er virkelig
vigtigt ikke at fremhæve det alt for meget,
for hvis man gerne vil, kan man altså få
rigtig meget dejligt ud af at tage ja-hatten
på sammen med Max Lucado og glæde sig
over, at ”Guds nåde er ny hver morgen” ikke
bare er noget vi siger, men også noget vi
kan leve på!
Hver dag fortjener en chance
Max Lucado
125 s.
Lohse 2009
BØGER
30
artikel · anderledes · 2009 · # 6 · TIL TRO 31
Af stud.mag. Johannes Korsholm Poulsen,
Jeg vil godt lige starte med at indrømme, at
det er et lidt underligt tidspunkt at anmelde
den her bog på. For den er sådan set tænkt
som en meditationsbog til fastetiden. Men
det giver nu god mening alligevel. Forkla-
ring følger her: For det første: Den var tilpas
kort til, at jeg ikke, jævnfør min oven-
nævnte skræk for tung kristen litteratur,
faktisk havde lyst til at gå i gang med den.
Og det er jo en ærlig sag. For det andet:
Den er et rigtig godt supplement i bogreo-
len til Lucados bog. For selvom der også er
stakke- spande- og læssevis af rigtig dejlig
opmuntring i Ingolf Henoch Pedersens
små tekster, er der i modsætning til hos
Lucado nogle ret radikale og kompromisløse
formaninger, som virkelig slår hårdt, og som
også er rigtig nødvendigt at kunne finde
på sin bogreol i lettilgængelig form. Med
en stærk kærlighed og et stort kendskab til
profetlitteraturen og dens samtid, blandet
med mange andre tekster fra Bibelen, sæt-
ter Pedersen fokus på materialismens og
forbrugskulturens råddenskab og korrum-
perende indflydelse på mennesker, midt i
en krisetid, hvor vi som samfund er tvunget
til at genoverveje, hvad det lige var, vi var
værd uden al den rigdom og fremgang, som
vi ikke kan være så sikre på som tidligere.
Han pointerer, hvor vigtigt det er, at vores
liv med Jesus også har en dimension, der
rækker ud til alle dem, der kunne have brug
for os, vores kærlighed, vores tid, vores
penge. Og det er ikke kun stræben efter
penge, der bliver langet ud efter. Det er alle
de ting, der fjerner vores fokus fra Gud og
vores næste: Magt, fristelser, afgudsdyrkel-
se og så videre. Samtidig er der også plads
til en masse positive og konstruktive til-
gange til problemet: Faste, Guds nåde, den
positive mulighed for faktisk at omvende
sig og lade sit liv gøre en forskel i verden.
Og så er bogen endvidere udstyret med
bønner og citater i et system, så man kan
læse Pedersens stykke om morgenen og
bønnerne om aftenen. Men det skal jo ikke
forhindre mindre systematisk anlagte læ-
sere som undertegnede til at guffe det hele
på en gang og så glæde sig til at læse den
dag for dag, når fastetiden kommer.
Jeg vil altså anbefale Ovenlys på faste
og forbrug rigtig varmt, ikke kun som an-
dagts- eller meditationsbog, men også som
en god måde at få noget rigtig komprimeret
forkyndelse, der ikke lægger fingrene imel-
lem, og som virkelig udfordrer og opfordrer
til at leve et radikalt liv som kristen, skrevet
i og til den tid, vi lever i lige nu.
Ovenlys på faste og forbrug
Ingolf Henoch Pedersen
80 s.
Credo 2009
bøger · 2009 · # 6 · TIL TRO 31
REFLEKSIONER
give ham hen til templets tjeneste, hvis
hendes bøn gik i opfyldelse. Hun fik ham –
Samuel – og lovpriste bagefter Gud i sang
og dans. (1 Sam 1,1-2,10) Hun holdt sit løfte
til Gud og lod sin lille dreng tjene i templet.
Hende vil jeg da også ligne!
Jeg vil i øvrigt også ligne Ester – den
sympatiske, smukke og kloge dronning,
der, på foranledning af sin ældre og visere
onkel, satsede livet for hele sit folk!
Og så var der Rahab med sit hus oppe
på Jerikos bymur. Jeg misunder ikke hendes
profession som prostitueret, men jeg beun-
drer hendes vovemod. At svigte hele Jeriko
for at skjule to israelitiske spioner, der ville
destruere hendes by. Det eneste, hun på
forhånd havde fået, var deres ord for, at
hun ville blive reddet. Naiv eller nerver af
stål?
Jeg vil gerne turde svare som Maria,
der fik besøg af en engel og med bævende
stemme tog imod det kald, som Gud havde
til hende om at være mor til verdens frelser.
”Se, jeg er Herrens tjenerinde.” (Luk 1,26-
38)
Tænk at være som Maria Magdalene og
”den anden Maria”, der hele tiden var der,
hvor det skete! De var blandt de kvinder,
der sørgede for Jesus til det sidste. De
var der, da Jesus udåndede på korset, de
så, hvor Jesus blev begravet, så de kunne
komme dér forbi igen, de kom søndag
morgen ud til graven for at salve Jesu krop
med fine salver og derved ære ham, de var
Nogen vil sikkert hellere ligne Daniel, men
første sanglinje lader jeg andre om! Jeg vil
nemlig ligne Ruth! Ja, jeg vil så. Ruth, den
fantastiske kvinde. Den unge, trofaste ar-
bejder, der i stor kærlighed og hengivenhed
gav sig helt for sine nærmeste. Hun lyttede
til råd fra en ældre, klogere kvinde, og det
blev et gode for hende.
Verdens første kvinde. Eva – mor til alle
på godt og ondt. Eva, der blev skabt som
Adams hjælper og medvandrer på denne
jord. Hun skabtes til at stå ved hans side,
hjælpe og støtte Adam. Være den, der stod
ham allernærmest på denne jord. Hun var
hans, og han var hendes. (1 Mos 1,26-27;
2,18-25)
Eller hvad med Noas kone, som vi for
eksempel kunne kalde Margrethe, der, i
stedet for at få manden indlagt på den
lukkede afdeling, støttede Noa under hele
arkbyggeriet og gik med ham ind i arken
og ventede på regnen i vished om, at Gud
havde givet Noa den opgave og det løfte. ( 1
Mos 6,1-7,16)
Jeg vil ligne Mirjam, der vågede over sin
lillebror mellem sivene og sørgede for, at
der ikke skete ham noget ondt. Jeg vil være
lige så modig som hende – hun var blot en
stor pige – der trådte ud fra sit gemme-
sted, ud foran Faraos datter – stadig for at
beskytte sin lillebror og sikre sig, at der blev
passet godt på ham. (2 Mos 2,1-8)
Hanna, der græd sine bitre tårer og
tryglede Herren om et barn og lovede at
de første, der så Jesus efter opstandelsen og
blev bedt om at løbe med bud til disciplene.
Jeg bliver helt forpustet! De var virkelig,
hvor det skete! (Matt 27,55-28,10)
Elisabeth, det gamle liv, præstekonen,
der levede efter Guds hjerte, men havde
den store sorg i sit hjerte at være barnløs.
Tvivlede hun på Guds løfte om, at hun
virkelig skulle blive gravid, hvilket ikke ville
være underligt, da hun var en ældre dame?
Det vides ikke, men i hvert fald lader det
ikke til, at hun var i tvivl om, hvem der
skulle have æren for miraklet – nemlig Gud.
(Luk 1,5-25)
Anna i templet, en Herrens tjenerinde.
Hvor smuk en titel! Hun tjente Gud dag og
nat med faste og bøn. Hun levede og ån-
dede for den tjeneste, som hun havde fået.
Hver dag, hver time og hvert minut. Da
hun så den spæde Jesus i templet, stod hun
straks frem, priste Gud og talte om barnet
til alle, der ville høre. (Luk 2,36-38)
Tænk at være så frimodig som Zebedæ-
ussønnernes mor. Godt nok vakte hendes
ønske for sønnerne ikke jubel hos de andre
disciple, men hvor er hun dog et tydeligt
eksempel på et inderligt ønske hos en mor,
der kender Jesus: ”Må mine drenge ikke
godt sidde allertættest på dig i Himlen?”
(frit citeret Matt 20,20)
Jeg vil ligne Maria, der foran alle de
høje herrer knælede foran Jesus og viste
ham al mulig kærlighed, da hun salvede
ham med olier og tørrede hans fødder med
Ruth, Eva, Margrethe og alle de andre…
Af sygeplejestuderende Helene Sejergaard,
Et lille glimt af en lang stribe af Guds kvinder, dejligt befriende menneskelige forbilleder, som vi til alle tider kan lære meget godt af
32
hvor de ikke var ønskede - så det mindste
man kan gøre, er da netop at få disse men-
nesker til at føle sig ønskede! Vi bliver nødt
til at slukke for vores forudindtagede hold-
ning til deres tilstedeværelse i vores land og
i stedet gøre, som vi gør med alle andre, vi
møder: Smile, hilse, hjælpe, guide, snakke,
sludre, grine og danse (det med at man
ikke kan blive enig om, hvilken vej man skal
forbi hinanden - har du nogensinde oplevet
det med en indvandrer?).
Måske har man allerede denne tilgang
til de fremmede omkring sig. I så fald,
kunne det være, man havde mod på næste
“niveau”: Gæstfriheden. Det at kunne
invitere disse mennesker ind i en del af éns
liv, hvad enten det er at opbygge venskaber
omkring en fodboldkamp eller omkring et
middagsbord. Vi har en enorm mulighed for
at lære om alverdens befolkninger og deres
historie og hverdag og samtidig vise dem,
hvad kristendom i virkeligheden går ud på,
nemlig barmhjertighed og næstekærlighed,
fra Gud såvel som fra os selv indbyrdes, på
tværs af kulturelle baggrunde.
Det kan være enormt svært at stå som
enkeltperson og skulle invitere fremmede
hjem, så her er det oplagt at gøre det i for-
bindelse med en forening eller KFS-gruppe
og derigennem tilbyde lektiehjælp, fælles-
spisning eller sport. En kæmpe fordel ved at
gøre det på denne måde, er, at rigtig mange
af vores nye danskere kommer fra kulturer,
hvor man deler med sine naboer, og religion
heller ikke er et skældsord!
Af stud.scient i medialogi
Morten Keilow, [email protected]
33
sit hår. Wow! Den samme Maria, der senere
lod alt ligge og bare satte sig for at lytte til
Jesu gode ord. ( Joh 11,1)
Jeg vil også ligne Priscilla, der sammen
med sin mand tog sig af omvandrende præ-
dikanter og arbejdede sammen med dem.
(Apg 18,2) De tog den unge, energiske og
skriftstærke forkynder med hjem til en kop
kaffe og en sjælesørgerisk snak ”og forkla-
rede ham Guds vej mere udførligt.”
Jeg vil ligne Tabitha, der hjalp de træn-
gende, lavede tøj til dem og i det hele taget
gav og gjorde meget godt i menigheden.
(Apg 9,36ff.)
Unge, gamle, glade, sørgende, spon-
tane, eftertænksomme! Kvinder, der alle
havde lig i lasten – på hver deres facon – de
var samtidig Guds kvinder – på hver deres
facon.
Tænk at koge alle disse kvinders
egenskaber og nådegaver sammen og lave
et kvindekoncentrat af alle de fantastiske
Guds kvinder og være sådan én! Men sådan
bliver det aldrig. Det ville også være over-
menneskeligt at eje alle disse vidunderlige
egenskaber i ét og samme sind.
Jeg skal frimodigt være den Guds
kvinde, som Gud har skabt mig til at være.
Og du skal være den Guds kvinde, som du
er skabt til at være: at søge ind i hans nær-
hed, ære Gud og tilbede ham med din krop,
sjæl og ånd.
Den fremmede..
Det hænder, at jeg spadserer igennem
Frederiks Torv i Aalborg midtby, og de, der
har været der, ved, at det er et dejligt miks
af basarer, der afspejler lande som Somalia,
Iran, Irak, Indien, Grækenland, Pakistan og
Italien (hvis man tæller pizzeriaet med)... og
så en Netto - med en moské lige ovenover.
Og når jeg så går der, hænder det også, jeg
hilser på mennesker, der går forbi mig med
et nik og/eller et smil, og som oftest bliver
returneret på samme vis!
På det seneste har jeg haft tanken om
at kunne komme tættere på disse menne-
sker. Et nik og et smil er ikke længere nok.
Jeg har fået en nysgerrighed over for de
mennesker, jeg møder gang på gang: Er de
flygtninge? Gemmer de på en grusom histo-
rie om forfølgelse? Er de uddannet læger,
men må nøjes med at sælge mig cashew-
nødder? Har de nogle gode, eksotiske
madopskrifter? Hvis man tænker over det,
tror jeg, vi kender mere til den frisør, vi ser
6-8 gange om året, end den pakistaner, der
langer cashew-nødder over disken én gang
om ugen. Indrømmet, man sidder gerne 20
minutter ved frisøren, og det er en masse
pinlig tavshed, hvis man ikke udveksler
livshistorier, men jeg tror ikke, man skal se
bort fra, at hun er nemmere at snakke med,
fordi hun er af dansk oprindelse!
Som mennesker har vi det med at søge
kontakt med andre, vi ved, tilhører samme
kultur som os selv, hvilket gælder for dan-
skere såvel som for nydanskere, og det er
denne bobbel, vi er nødt til at springe, hvis
vi ønsker, at vores medmennesker skal føle
sig hjemme i vores land. Cirka 9% af Dan-
marks befolkning er indvandrere, primært
fra lande som Tyrkiet, Irak, Polen, Libanon,
Somalia, Iran og Balkan-landene og rigtig
mange, fordi de har måtte flygte fra et land,
KULTUR & MEDIER
_______________________________________________________________________________
Postboks 90 / 3300 Frederiksværk / Tlf. 48 79 73 77 / [email protected]
Ny, vigtig bog af Magnus Malm:Lutherske kristne har mest brugtbjergprædikenen som et skrifte-spejl, der viser, at vi har brugfor Guds nåde. Men dermedmisser vi, at den som alt andet iBibelen dybest set handler omat lære Gud at kende.
Magnus Malm:Et hjerte større end verden
288 sider, kr. 229,00
Står kristen spiritualitet i mod-sætning til luthersk kristendom?
Nej, mener Boris Salo. Men denlutherske kirke har brug for atgenopdage en luthersk spiritua-litet, der har været gemt væk.
„Denne bog giver god hjælp tilhverdagens liv med Gud.“– Sognepræst Per Munch, Nyker
Boris Salo: Den glemte skat176 sider, kr. 169,00
Den glemte skat
William Paul Young:Hytten
256 sider, kr. 229,00
HYTTEN beskæftiger sig meddet tidløse spørgsmål: Hvor erGud i en verden, der er hjem-søgt af så ubeskrivelige lidelser?
W. Paul Youngs debutroman omen sørgende fars møde medden treenige Gud har solgt iover 7 mill. ekspl. alene i USA.
Hvad stiller vi op medbjergprædikenen?
I kloster meden protestant
Bogen, der griberlæsere verden over
Klosteret har fået en renæs-sance – også i protestantiskekirkesamfund.
Denne bog er nogle indsigts-fulde refleksioner om, hvadder sker, når mennesker sø-ger tilbage til stilheden.
Henrik Højlund:Klosteret og kærligheden80 sider, illustr., kr. 99,00
www.boedal.dk
Nyhed
4. oplag
Til Tro - november 2009.pmd 18-11-2009, 15:431
www.skabelse.dkORIGO
www.skabelse.dkORIGO
www.skabelse.dkORIGO
www.skabelse.dkORIGO
www.skabelse.dkORIGO
www.skabelse.dkORIGO
www.skabelse.dkORIGO
www.skabelse.dkORIGO
www.skabelse.dkORIGO
www.skabelse.dkORIGO
www.skabelse.dkORIGO
www.skabelse.dkORIGOSe mere på skabelse.dk og darwin2009.dk
Har du ikke har adgang til Internettet kan bøgerne også bestilles hos Forlaget Origo, ved Henrik Friis på telefonnummer: 3514 3539
Denne banebrydende bog er den første bog i Skandinavien der konfronterer neo-darwinismen med livets algoritmer og biologiens hierarkiske systemer.
Peder A. Tyvand: DARWIN 200 ÅR - kr. 239,-
Jostein Andreassen: Darwinbogen - kr. 199,-
Bestilles på www.skabelse.dk, eller hos Henrik Friis, 20 629 689 - [email protected]
ORIGO- om videnskab, skabelse og etik
www.skabelse.dk / www.darwin2009.dk
Mens bogen ovenfor handler om darwinismen, har denne nye bog fokus på personen Charles Darwin, skrevet af en forfatter som har forsket i Darwins materiale i mere end 30 år!
Det spændende ved bogen er at mange af de ting vi tror om Darwin, viser sig at være vrang-forestillinger. Til bogen er knyttet et større note-apparat (på nettet), så læs den, og bliv klogere på et ualmindeligt almindeligt menneske.
FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55WWW.CREDO.DK
J ENS OLE CHR IS TENSENNÅR TRO OG LIV BRAGER SAMMEN
PABLO MART INEZEN TORN I KØDET
Må man aldrig lyve? Skilsmisse og nyt ægteskab? Hvad gør vi, når Bibelen udfordrer Bibelen? Hvorfor Helvede?En tankevækkende og udfordrende bog om bibeltroskab i spændingsfeltet mellem men-neskeliv og principper.
Udgivet i samarbejde med Logos Media.
Pablo Martinez kender magtesløsheden fra sit eget liv og fra samtaler med de mennesker, han møder i sit arbejde som psykiater. Han kender også Guds styrke i sin magtesløshed og i denne bog øser han af den erfaring til opmuntring for dig.»Der er masser af håb, trøst og vejledning at hente både for den lidende og for sjælesør-geren.«Marie Jensby, IMT
268 sider 299,95 kr.
288 sider 249,95 kr.
N Y H E D E R F R A C R E D O
Afsender: Kristeligt Forbund for Studerende, Ribevej 71, Ødsted • 7100 Vejle
Girokort
Generalens
Ribevej 71, Ødsted7100 Vejle
Frivilligt Til Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.
kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________
______________________________
UMM•ID-nr.42728
Missional opvarmning Af generalsekretær Robert Bladt,
Vi er hårdt ramt for tiden. Influenza A (H1N1) har ramt os, så vi vasker
hænder som aldrig før og nyser flittigt i ærmet (hvis vi da kan nyse
i det hele taget). Finanskrisen har ramt os, og vi betaler af på vores
gæld og ind på vores pensioner. Den globale opvarmning har ramt
os, så selv om vi lokalt går og småfryser, synes vi dårligt, vi kan til-
lade os at sætte os på flyet til varmere egne.
I vores verden piskes små kriser let op til store katastrofer. Tænk
nu, hvis der udbryder en dødelig pandemi. Tænk nu, hvis det finan-
sielle system bryder sammen. Tænk nu, hvis millioner af mennesker
drives på flugt, og havenes vandstand stiger med adskillige meter.
Gud har imidlertid ikke truet med, at verden går under en dag.
Det er noget, han har lovet. Heldigvis skal vi ikke til evig tid gå og
nyse i ærmet og bekymre os om kapitalpensioner. På den yderste
dag vil global opvarmning få en helt anden betydning. Men det er
ikke noget, vi skal frygte. Det er en fremtid, vi må glæde os til. Denne
verdens vej mod afgrunden er første skridt i Guds skabelse af en ny
himmel og en ny jord.
Det er naturligt, at vi reagerer ved at sikre os så godt, vi kan.
Men som kristne, der ikke handler efter naturen, men efter Guds
løfter, har vi grund til at tænke og handle anderledes. De indtil videre
trods alt små kriser, er en guddommelig påmindelse om vores og
verdens forgængelighed. Dermed er de også en påmindelse om, at
det er nu, mennesker kan lære Jesus at kende. Det er nu, vi må kalde
mennesker ind i Guds rige. Det er nu, vi har brug for en missional
opvarmning.
Jeg drømmer om, at vi i december må blive ramt af en ekstrem
smitsom og hidtil ukendt mutation af gavmildhed. En gavmildhed,
som får os til at give med glæde af invitationer til Guds rige. En gav-
mildhed, som får os til at bekymre os om de kirkelige organisationers
økonomiske underskud i stedet for vores pensioner. En gavmildhed,
som får os til at tage medansvar for mission i stedet for at vaske
hænder i resignation.
Har Gud givet dig hjerte for mission blandt studerende, så send
KFS en gave. På trods af den globale opvarmning, er vores lokale
økonomi lidt småfrossen for tiden. Gode gaver i december giver os
frimodighed til at tænke visionært om studentermission også for år
2010.
Ribevej 71, Ødsted7100 Vejle