fotos af omslaget i papirudgaven - sdu...fotos af omslaget i papirudgaven syddansk universitet...
TRANSCRIPT
Fotos af omslaget i papirudgaven
Syddansk Universitet
Odense
Master i børne- og ungdomskultur – medier og æstetiske læreprocesser
§9 Masterafhandling
4. semester, juni 2015
Studerende: Tove Svane Kappel
Eksamensnummer: 334720
Titel:
”Leg for livet”
Opgaven må offentliggøres
Vejleder: Herdis Toft
Opgavens typeenheder incl. mellemrum: 104.615
Indholdsfortegnelse
1 Baggrund for opgaven side 1
2 Læsevejledening - 1
3 Videnskabsteori side 2
3.1 Præsentation af anvendt teori - 2
3.2 Videnskabsteori, begrebsafklaring - 2
3.3 Fænomenologi side 3
3.4 Hermeneutik - 3
3.5 Eksitentialisme - 4
3.6 Konstruktivisme side 5
3.7 Socialkontruktivisme - 5
3.7.1 Begrundelse for valg og fravalg i forhold til
Socialkontruktivismen side 6
3.7.2 Tilegnelse af viden - 6
3.7.3 Sproget - 7
3.7.4 Selvrefleksion og subjektivitet side 10
3.8 Perspektiv - 10
3.8.1 Diskussion - 11
4 Forskningsteori side 11
4.1 Redegørelse for forskningsteoretisk tilgang - 12
4.2 Kvalitativ tilgang - 12
4.2.1 Metode side 14
4.2.2 metodevalg, begrundelser og problemstillinger - 14
4.3 Indsamling af data - 16
4.3.1 Undersøgelsesområder side 16
4.3.2 Børnehavebørn på besøg på Naturhistorisk Museum, Aarhus - 17
4.3.3 Interview med Lisa, 11 år, lillesøster til Stinna - 22
4.3.4 Interview med Stinna, 12 år, storesøster til Lisa side 22
4.3.5 Interview med Markus 19 år, studerende på Hf - 23
4.3.6 Interwiev med Bjarne, 52 år, it supporter, Siemens Windpower - 24
4.3.7 Interview med Ulla, 62 år, kunstner side 24
4.3.8 Opsummering - 25
4.3.9 Metodekritik - 26
5 Hvad er leg? Side 27
5.1 Legens udvikling hos mennesket – et udviklingspsykologisk perspektiv - 27
5.1.1 Kritik af udviklingsperspektivet - 29
5.1.2 Udforskning af omgivelserne side 30
5.1.3 Playsploration – et nyt begreb - 30
5.1.4 Legen og den kreative proces - 31
5.2 Hvordan laver man leg side 34
5.2.1 Sprog, fantasi og virkelighed i legen - 36
5.3 legens afvikling mulige forklaringer - 38
5.4 Selvrefleksion og udvikling af identitet side 39
5.4.1 Sårbarhed - 40
5.5 Legens egenskaber - 42
5.5.1 Kildekritik side 44
5.6 Sammenfatning - 45
5.7 Konventioner om leg- må voksne godt lege - 46
5.8 Leg – iet historisk perspektiv side 47
5.9 Hvorfor leger vi? - 49
6 konklusion - 51
6.1 Opsamling på problemformulering side 51
6.2 Opsamling på undersøgelsesfelter side 52
6.3 Opsamling på teori - 52
6.4 Afsluttende konklusion - 52
7 Perspektivering side 53
8 Abstract - 54
Bilag
1 Transskribering af lydoptagelser på Naturhistorisk museum
2 Transskribering af interview med Lisa og Stinna
3 Transskribering af interview med Markus
4 Transskribering af interview med Bjarne
5 Transskribering af interview med Ulla
Litteraturliste
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
1
”det gik så let som en leg”
1 Baggrund for opgaven
Jeg tilstår; jeg tror jeg leger. Ganske ofte endda. Når jeg vasker op. Når jeg tegner.
Når jeg kører på motorvejen. Som overspringshandling, når jeg skal i gang med
noget, jeg ikke har lyst til. Nogle gange bare for at få det trivielle til at glide lettere.
Nogle gange fordi legen er det, som kan bringe mig i en stemning, hvor jeg er i
stand til at gøre ting, jeg ellers ikke ville kunne. Nogle gange for at opnå at få
kontakt til andre mennesker. Nogle gange bare fordi jeg godt kan lide at glemme
mig selv og min dagligdags trivialiteter.
Jeg skriver tror, for jeg er ikke helt sikker på hvad der skal til, før det man foretager
sig kan betegnes som en leg? Hvilke faktorer skal der være til stede? Hvad er leg
egentlig? Hvorfor leger vi? Og leger vi allesammen?
Og ja, jeg er voksen, faktisk nærmest lidt smågammel, ifølge mine halvvoksne børn,
som iøvrigt, ifølge dem selv aldrig leger. For det er jo kun børn, som leger, siger de,
når jeg spørger dem.
Mine børn siger altså, at de ikke leger. Jeg ved at de gjorde det engang, og jeg kan
godt huske, at de på et tidspunkt i deres opvækst gik fra at sige ”leger med” til
”være sammen med” når de omtalte det, de lavede sammen med deres
kammerater. Men betyder det, at de holdt op med at lege? Eller at legen ændrede
sig?
Hvad vil vi egentlig med legen? Hvad bruger vi den til – og hvad kan den bruges til?
Uden at den holder op med at være leg? Mine spørgsmål leder mig hen til følgende
problemformulering:
”Hvad er leg og hvilke funktioner har legen, set i et socialkontruktivistisk perspektiv i
forhold til det enkelte menneske og dets udvikling i den aktuelle danske
hverdagskultur?”
2 Læsevejledning
Opgaven er bygget op af et videnskabsteoretisk afsnit, hvor jeg vil gennemgå
grundlaget for min tilgang til og forståelse af videnskabsteorien, dernæst følger et
afsnit om forskningsteori, hvor jeg vil redegøre for sammenhængen med mit
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
2
videnskabsteoretiske ståsted, samt gennemgå baggrunden for mine metodevalg i
forhold til den indsamlede empiri. Herefter følger en præsentation af de
undersøgelser, jeg har lavet, samt en redegørelse for de udvælgelser, jeg har
foretaget i forhold til opgaven. Dernæst foretager jeg en analyse af empirien og
søger at skabe en forståelse ud fra en lege- og kulturteoretisk ramme. Endelig vil
jeg til slut konkludere og perspektivere på opgavens resultater.
De anvendte teoretikere og forfattere præsenteres i den rækkefølge, de tages i
anvendelse.
Afslutningsvis har jeg skrevet et abstract på engelsk.
Hvert enkelt afsnit vil omfatte en præsentation af de forfattere og teoretikere, jeg
har anvendt, ligesom jeg løbende vil opsummere, kritisere og diskutere opgavens
indhold.
3 Videnskabsteori
3.1 Præsentation af anvendt litteratur
Carsten Rønn (CR) har en baggrund i filosofien med speciale i videnskabsteori og er i
denne sammenhæng forfatter til ”Almen videnskabsteori for
professionsuddannelserne” (2006).
Finn Collins (FC) har en baggrund i filosofien og i denne sammenhæng forfatter til
”konstruktivisme” (2013).
Jeg vil i dette afsnit redegøre for mit valg af videnskabsteoretisk tilgang med
udgangspunkt i førnævnt litteratur.
3.2 videnskabsteori, begrebsafklaring
Ved videnskabsteori forstår jeg den filosofiske disciplin, som beskæftiger sig med
spørgsmål, som omhandler viden og videnskaber samt deres sammenhænge med
spørgsmål, som vedrører mennesker, de relationer og systemer, vi indgår i, samt
det vi kalder virkeligheden. Indlejret i denne forståelse ligger vigtigheden af kritisk
analyse og diskussion af de delelementer, som indgår i en videnskabesteori;
teoretisk forståelse, den praksis vi handler i og de iagttagelser vi gør i denne praksis.
Ved humanistisk videnskabsteori forstår jeg de grene af videnskaben, som
beskæftiger sig med mennesket, som et unikt og uerstatteligt individ. De humane
videnskaber er optaget af det menneskelige og behandler derfor ofte emner, som
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
3
knytter sig til kultur og sprog, som f.eks. leg, forstået på den måde, at disse forhold,
samt det historiske fremhæves som centralt i forståelsen af det enkelte menneske.
3.3 Fænomenologi
Begrebet fænomenologi stammer fra det græske ord ”phaenomenon” og betyder
”det som viser sig, det umiddelbart”, og har således fokus på at studere et
fænomen ud fra en umiddelbar iagttagelse, at se det, som man umiddelbart oplever
det, f.eks. set i forhold til legen vil det betyde at tilgangen må være den måde som
den legende selv oplever fænomenet, i modsætning til den oplevelse, jeg som
udefrakommende voksen vil opleve det. En vigtige pointe i forståelsen af
fænomenologien er, at ”forstå hvad, før man spørger hvordan og hvorfor” (CR
2006, s. 181) Grundlæggende handler fænomenologien om at opdage, opleve og
deltage indtil fænomenet giver mening, f.eks. vil det i en forskningsmæssig
sammenhæng betyde, at man starter med at undersøge en given praksis ud fra det
perspektiv som skaberen af den pågældende praksis har og efterfølgende forsøge
at forstå den ud fra en teoretisk ramme, modsat at søge bekræftelse i praksis for en
given teori.
3.4 Hermeneutik
Da jeg bevæger mig indenfor det humanvidenskabelige felt har jeg valgt at tage
afsæt i hermeneutikken, da hermeneutikkens forståelse af de humanistiske fags
funktion er at fortolke humane fænomener, i denne sammenhæng repræsenteret
ved legen.
Hermeneutikken som begreb har sin oprindelse i det græske ord ”hermeneuein”,
som betyder at ”forstå, udlægge eller fortolke” (CR 2006 s. 178).
Endvidere beskriver CR hermenuetik som ”det at forstå det enkelte fænomen
gennem en placering af det i meningsfulde sammenhænge eller helheder”, set i
forhold til legen kan den således kun forstås ud fra de sammenhænge hvori den
findes og opstår, men også at jeg nødvendigvis må forstå legens bestanddele i
forhold til helheden for at kunne forstå legen som helhed, de to dele indgår i et
dialektisk samspil og er hinandens forudsætning. Forståelsen for denne dialektik er
altså også forudsætningen for at kunne tilegne sig et givent kulturelt udtryk.
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
4
Centralt i hermeneutikken er også, at vores forståelse af et humant fænomen, eks.
leg går gennem indlevelse i en anden persons intentioner, man kan sige, at vi må
forsøge at indtage en andens perspektiv for at forstå vedkommendes handlinger. I
modsætning til naturvidenskaben, som tager sit afsæt i generelle lovmæssigheder,
som gælder for alle mennesker, tager hermaneutikken sit afsæt i det unikke i et
givent fænomen, ethvert fænomen er således præget af den mentale bagage hvert
enkelt menneske tager med sig ind i sammenhængen, og kan kun forstås ved at
forsøge at forstå denne bagage ind i den aktuelle sammenhæng.
3.5 Eksistentialisme
I min forståelse af menneskets placering i verden anvender jeg esistentialismen
med udgangspunkt i Jean-Paul Sartre (1905 – 1980) og Maurice Merlau-Ponty (1908
– 1961).
Jean- Paul Sartre var en fransk filosof, som skrev en lang række bøger om
menneskets placering i verden, med det udgangspunkt, at ”mennesket skaber sig
selv gennem sine valg og handlinger, ingen gudskabt plan eller menneskenatur
forudbestemmer vore valg” (kilde; denstoredanske.dk) Rønn (2006) skriver
endvidere om Sartres filosofi, at mennesket , i modsætning til de kulturting, vi
omgiver os med, f.eks. en stol, et bord o.l. som er bestemt ved at måden det
anvendes på eller de forestillinger, vi har om frembringelsen af dem, kaldet essens,
er mennesket kendetegnet ved at menneskets eksistens går forud for denne
essens, hvilket stemmer overens med ovenstående, nemlig at mennesket har frihed
til at danne sig selv uafhængig af fysiske faktorer, vi er intet, indtil vi dannes af vore
valg og handlinger.
Maurice Merlau-Ponty var ligeledes en fransk filosof, og var sammen med Jean-
Paul Sartre en af de væsentligste filosoffer i Frankrig i det 1900 århundrede.
Merlau-Ponty var i særlig grad optaget af fænomenologien og herunder det at
inddrage forhold som kroppen, samfundet og historien som aspekter i forståelsen
af den måde hvorpå verden fremstår for subjektet (kilde: denstoredanske.dk). CR
skriver endvidere om Merlau-Ponty i forhold til eksistentialismen at ”mennesket
aldrig kan reduceres til resultatet af eller mødestedet for biologiske, fysiologiske,
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
5
fysiske og kemiske love og sammenhænge. Mennesket må forstås ved sin særegne
og unikke karakter.”
3.6 Konstruktivisme
I modsætning til rationalismen eller naturvidenskaben tager konstruktivismen sit
afsæt i, at det, vi populært omtaler som virkeligheden er konstrueret, dvs. at
virkeligheden opstår i vores bevidsthed frem for at være en objektiv virkelighed,
som eksistere ruafhængigt af den menneskelige bevidsthed. Rationalismen og
naturvidenskaben derimod repræsenterer den opfattelse, at virkeligheden
eksisterer som en objektiv størrelse, som en uforanderlig størrelse over tid, såsom
biologi, fysiske lovmæssigheder o.l. og uafhængigt af ydre omstændigheder, såsom
kultur, historie m.v.
Konstruktivismen har udviklet sig over tid, og omfatter således mange forskellige
retninger. FC (2013) beskriver i bogen, hvordan konstruktivismen har udviklet sig fra
Kant (1724-1804, tysk filosof kilde: denstoredanske.dk), som frem mod 1800 stiller
spørgsmålstegn ved en verden, som eksisterer uafhængig af vores erkendelse af
den, til i dag, hvor der findes mange forskellige grene af konstruktivisme med
varierende afsæt og forståelse.
3.7 Socialkontruktivisme
Den del af konstruktivismen, som jeg har fundet relevant i forhold til denne opgave
benævnes almindeligvis socialkonstruktivismen, og inddrager det aspekt, at vores
opfattelse af verden opstår i et samspil med omgivelserne, altså i vores forhold til
andre mennesker; det sociale.
Socialkonstruktivismen er igen opdelt i forskellige retninger, som adskiller sig på en
række områder, bl.a. ved i hvor høj grad de opfatter verden som konstrueret af
mennesket.
Jeg har valgt at have en socialkontruktivistisk tilgang til legen, da jeg med mit
ståsted i det pædagogiske, æstetiske og kunstneriske arbejde har et nært
praksisrelateret forhold til hvordan vi som mennesker, i kraft af den baggrund vi er
dannet i, har forskellige opfattelser af vores virkelighed. Andre fagligheder vil
måske i højere grad rumme naturvidenskabelige tendenser, eller tilstræbe
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
6
objektivitet, afhængig af udgangspunkt og ståsted, men det pædagogiske arbejde
som det former sig i dag bygger på de humanistiske videnskaber, såsom psykologi
og kun i ringe grad i naturvidenskaben f.eks. biologien, omend der er tendenser,
f.eks. evidens-bølgen og neuropædagogikken som peger i retning af, at den
naturvidenskabelige tænkning vinder indpas.
Ydermere betragter jeg legen som et eksempel på en social konstruktion, som vi
ikke blot konstrurerer, men også konstrurerer os i, om end jeg ikke vil fornægte, at
vi som udgangspunkt også fødes som biologiske væsner med fysiologiske behov,
som vi nødvendigvis må opfylde. Det lille barn har behov for fysisk kontakt og
opmærksomhed for at overleve og udvikle sig, men måden hvorpå dette udføres,
samt rammerne hvori det foregår har indflydelse på hvordan barnets identitet
dannes, og vil således variere fra person til person. Det er blandt andet i
barndommens leg og udforskende aktiviteter barnet afprøver sig i forhold til
omverdenen, forstået som den fysiske og sociale virkelighed barnet er født ind i, og
i kraft af den modstand, respons m.v. det får, hermed bliver barnets udvikling af
identitet en social konstruktion. Barnet kan kun danne sig i forhold til noget, uden
respons sker der ingen dannelse. Denne proces fortsætter livet igennem, vi spejler
ud i omgivelserne og dannes ud fra den refleksion, som kommer tilbage herfra.
3.7.1 Begrundelse for valg og fravalg i forhold til socialkontruktivismen
Jeg har helt bevidst undladt at forholde mig til de specifikke grene af
socialkontruktivismen, da det vil blive meget omfattende at skulle udrede her, men
blot forholde mig til nogle centrale begreber, som har betydning for min tilgang til
de øvrige dele af opgaven.
3.7.2 Tilegnelse af viden
CR tager i forhold til den relationelle forståelse af viden sit afsæt i Steinar Kvale og
Knud Illeris.
Steinar kvale (1938 - ) norsk forfatter, uddannet på universitet i Oslo og har især
beskæftiget sig med forskningsmetoder (kilde: google)
Knud Illeris (1939 - ), forfatter og professor imiritus ved Kbh. Universitet og har
beskæftiget sig med menneskelig læring (kilde: google).
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
7
CR skriver at Kvale har det udgangspunkt, at viden ikke alene tager sit afsæt i
objektet eller subjektet, men kun kan defineres gennem en relation mellem disse.
Illeris tager skridtet videre og tilføjer at tilegnelse af viden både foregår i en
samspilsproces mellem individet og dets omgivelser, men også i en indre psykisk
tilegnelsesproces, og at disse gensidigt påvirker hinanden, jvf. Illeris`
læringstrekant, som viser forholdet mellem disse tre dimensioner. Ydermere
fremhæver CR at processen involverer ”den kognitive dimension, den emotionelle
dimension og den socialt interaktive dimension” (s. 127). CR taler om ”skabende
proces, hvor viden udvikles” (s. 128). Samlet set betyder det, at viden opstår i en
dynamisk proces som finder sted mellem den fysiske verden og vores opfattelse af
den (det kognitive), vores følelsesmæssige oplevelse (det psykodynamiske) samt de
relationer, vi indgår i (det sociale og samfundsmæssige), som derfor også bliver en
definition på viden.
CR skriver, at det klassiske skel mellem dannelse og uddannelse således bliver
udvisket, og dermed også at viden ikke blot vedrører den læring, som foregår i
formelle, strukturerede sammenhænge, men også det som foregår i de uformelle
sammenhænge, f.eks. børns leg.
Ydermere vil jeg fremhæve betydningen af det sociale i denne forståelse, idet dette
er betydningsfuldt i forhold til socialkontruktivismen; Det er i den sociale
konstruerende sammenhæng, at vi, i kraft af vores tilegnelse af verden og dermed
den skabende proces, hvori vores viden om verden dannes, at vi konstrurerer vores
viden om og opfattelse af verden igennem en dialog med omgivelserne.
Denne antagelse leder mig videre til det næste element, jeg ønsker at fremhæve.
3.7.3 Sproget
”Ordet skaber hvad det nævner.”
Citatet stammer fra N. F. S. Grundtvigs salme "Vidunderligst af alt på jord" (kilde:
http://www.grundtvig.dk/bibliotek/citater-hvor-staar-det/sagt-af-grundtvig.html)
Observation: Forleden da jeg handlede i føtex overhørte jeg en samtale mellem to
kvinder. De kom forbi en hylde med en speciel slags shampoo. ”Det lugter
forfærdeligt” sagde den ene og fortsatte ”Mikkel ville gerne have sådan en
shampoo fordi den var grøn, og så troede han, at den ville lugte godt, sådan rigtig
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
8
drengeagtig, du ved, fordi den var grøn” ”nåh ja” sagde den anden. Den første
fortsatte ”men det gjorde det jo selvfølgelig ikke, det lugtede helt forfærdeligt af
parfume, og det kunne han ikke forstå, når nu den var grøn, så det køber vi aldrig
mere” .
Jeg ved ikke hvor gammel Mikkel er, men tydeligvis havde han en opfattelse af, at
der måtte være en nær sammenhæng mellem den grønne farve og indholdet i
flasken, hvilket til hans skuffelse viste sig ikke at holde stik. Hans forståelse af
farven grøn stemte ikke overens med den opfattelse, som producenten af flasken
og shampooen havde. I Mikkels forståelse handler grøn måske om drengefarve,
soldater, træer, jord, vildskab, ude, afhængig af hvilke erfaringer han har og og
dermed forståelser, han knytter til begrebet. For Shampooproducenten signalere
grøn måske æbler, friskhed, naturlighed, lime. Man kan sige at begge parter har
konstrueret deres egen opfattelse af begrebet. Mikkel har formodentlig tilegnet sig
sine forståelser fra eller i samvær med andre mennesker, altså konstrueret
begrebet i det sociale. Begrebet bliver en del af den måde, han forstår og handler i
verden på, og spejler dette i omgivelserne; altså en socialkontruktivisme.
Ill. 1
FC skriver at ”de begreber, i hvilke mennesker formulerer deres tanker (intentioner
o.l.) er formet af det sprog, de taler”, jvf. eksemplet om Mikkel, som jo handler ud
fra den forståelse, han har af farven grøn, og må handle i overensstemmelse med
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
9
sin overbevisning. Set i et socialkonstruktivistisk perspektiv forsøger han at bruge
farven til at konstruere en opfattelse af sig selv, som er i overensstemmelse med de
værdier han ønsker at besidde. Shampooen må dog forkastes, da den, i kraft af sin
duft ikke viser sige egnet til at formålet, idet duften ikke sender det ønskede signal.
Det at shampooen dufter parfumeret, og at Mikkel derfor må lægge afstand til den
er selvfølgelig også en måde at konstruere sig selv i det sociale, idet moren
bekræfter Mikkel i, at denne duft ikke passer til den opfattelse, de begge har af
ham.
Sproget er en uomgængelig faktor i socialkonstruktivismen. Det er gennem sproget,
vi skaber en fælles forståelse af vore relationer, vores omverden o.s.v. Men det er
også gennem sproget, vi skaber den virkelighed vi forholder os til.
Vi kan ikke udtrykke os eller handle i forhold til noget, vi ikke har sprog til; FC
skriver med at sæt i Ernesto Laclau (1935-2014, argentinsk teoretiker) og Chantal
Mouffe (1943 - , belgisk politiske filosof), (begge kendte for deres fælles bidrag til
udviklingen af Essex-skolen inden for diskursanalysen (kilde: academia.edu )), at
sproget sætter rammerne om de tanker, vi kan tænke og dermed hvilke handlinger,
der er mulige og dermed hvordan sociale handlinger kan udføres, dog er disse
størrelser ikke statiske, men udvikler sig i den dynamiske proces enhver social
sammenhæng er.
Set i forhold til legen er sproget et særdeles centralt begreb, uden sproget kan vi
ikke delagtiggøre nogen i vore tanker, og dermed ikke inddrage dem i vores
forestillingsverden, hvorved legen får vanskelige vilkår, da mange lege netop bygger
på at skabe en fælles forståelse af en given sammenhæng, jvf. afsnit om leg som
kommer senere i opgaven.
I forhold til ovenstående sprogforståelse, som primært tager sit afsæt i tale- og
skriftsproget, vil jeg her gerne udvide forståelsen ved at inddrage Kirsten Hastrup
(KH), (1948- ) professor i antropologi ved Københavns Universitet (kilde:
denstordanske.dk). KH (2004) skriver i sin bog ”Det fleksible fællesskab”, at
sproglighed også er en kropslig størrelse, som giver sig udtryk i bl.a. vores evne til
at gestikulere, og at denne evne er generelt og medfødt. Denne forståelse omfatter
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
10
og anerkender således også at barnet har et sprog før udviklingen af talesproget, og
dermed er i stand til at kommunikere med sine omgivelser.
3.7.4 Selvrefleksion og subjektivitet
En forudsætning for den socialkontruktivistiske tankegang er, at mennesket bliver i
stand til at reflektere over sig selv og sin placering i verden.
FC skriver i afsnittet om Michel Foucault (1926-1984, fransk idehistoriker og filosof,
(kilde: denstoredanske.dk)), at ”mennesket som subjekt opstår først i det øjeblik,
det tænker på sig selv som et subjekt”, dvs. at mennesket først adskiller sig som
individ fra andre mennesker i det øjeblik, det er i stand til at reflektere over sig selv
som enestående individ, både set i et historisk perspektiv, men også i en
udviklingspsykologisk forståelse af mennesket jvf. afsnittet 5.4 om selvrefleksion og
identitetsudvikling hvor denne opfattelse uddybes yderligere.
Ill. 2
3.8 Perspektiv
Under afsnittet om hermenutikken skriver jeg om vigtigheden af at leve mig ind i et
andet menneskes intentioner for at kunne forstå et humant fænomen, f.eks. leg.
Man kan tale om at indtage en andens perspektiv.
Dion Sommer(DS) (1948- ), professor i psykologi ved Aarhus universitet, søger i sin
bog ”Børn i senmoderniteten. Barndomspsykologiske perspektiver” (2010) at
udrede begrebet børneperspektiv. DS skriver, at det er væsentligt at der i
kontruktionen af et børneperspektiv anlægges et fænomenologisk kriterium, dvs. at
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
11
vi for at kunne forstå barnets perspektiv på verden, nødvendigvis må tage vores
afsæt i en iagttagelse af hvad jeg observerer gennem deltagelse og oplevelse af et
givent fænomen, indtil det giver mening. Dertil kommer, at DS fremhæver, at der
skal være overensstemmelse mellem barnets og den voksnes perspektiv, og at det
er den voksnes opgave at sikre denne overensstemmelse. DS fremhæver dog det
problematiske i, at vi som voksne, for at kunne indtage et børneperspektiv må
tolke på barnets handlinger og intentioner, for at de kan være meningsfyldte for os.
Denne tolkning vil uværgelig ske via vores forståelse af barnet gennem det filter af
viden, erfaringer o.s.v vi som voksne er i besiddelse af, hvorved vi kan komme i
konflikt med vores fænomenologiske udgangspunkt, og forstyrre den
overensstemmelse, vi ser som idealet for at indtage et børneperspektiv.
Det er ligeledes væsentligt i denne sammenhæng at understrege forskellen mellem
at indtage et barne og et børne perspektiv; barneperspektivet er et perspektiv på
barnet, altså barnet set udefra, mens et børneperspektiv er et forsøg på at se fra
barnets synsvinkel.
3.8.1 Diskussion
Det at indtage en andens perspektiv generelt kan være vanskeligt, jeg må sætte mig
grundigt ind i hvem den anden er, herunder hendes baggrund, selvforståelse mv.,
og min egen baggrund, selvforståelse mv. vil have indflydelse på i hvilken grad jeg
lykkes med projektet. I forhold til at anskue dette projekt gennem et
socialkontruktivistisk perspektiv rummer det ligeledes den udfordring, at
socialkontruktivismen forudsætter, at vi som individer skaber vores egen forståelse
af virkeligheden, som ikke nødvendigvis har nogen som helst lighed med en andens
perspektiv. På den anden side forudsætter al samvær mellem mennesker og
professionelt arbejde med mennesker, og også i denne sammenhæng i forhold til at
skabe en forståelse af legen, at vi forsøger at forstå den anden ved at indtage den
andens perspektiv med de vanskeligheder dette medfører.
4 Forskningsteori
Forskningsteori forstår jeg som de metoder som er knyttet til det
videnskabsteoretiske afsæt, primært med udgangspunkt i forskellene på
kvantitative og kvalitative studier. De kvantitative studier er traditionelt primært
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
12
knyttet til en logisk – empirisk forskningstradition, hvor der er fokus på ”hårde”,
målbare data og kan umiddelbart kategoriseres, hvorimod den kvalitative forskning
har fokus på ”bløde”, ikke målbare data, som ikke umiddelbart kan kategoriseret i
fastlagte systemer.
4.1 Redegørelse for forskningsteoretisk tilgang
Mit videnskabsteoretiske udgangspunkt i fænomenologien, hermenutikken, og det
socialkontruktivistiske perspektiv, jeg anlægger medfører, at jeg i min forskning må
tage mit afsæt i den praksis, jeg vil undersøge og også at jeg må tilstræbe at se den
pågældende aktivitet, legen, ud fra det perspektiv, de pågældende personer i mit
udvalgte undersøgelsesfelt har, ligesom jeg må gå ud fra den antagelse, at de, i de
omtalte sammenhænge konstruerer den aktuelle virkelighed ud fra disse
forudsætninger (Rønn 2006).
En logisk følge af dette ræsonnement er, at jeg nødvendigvis må tage mit afsæt i
den kvalitative forskning, da enhver situation, jeg vil undersøge er bestemt af lige
præcis de individer og den sammenhæng jeg undersøger, og at jeg derfra må søge
at uddrage et eksemplarisk materiale hvorfra jeg kan udlede nogle generelle
lovmæssigheder som koblingen til lege- og kulturteorien.
4.2 Kvailtiativ forskning
I min tilgang til den kvalitative forskning har jeg taget udgangspunkt i Lene
Tanggaards (LT) bog ”konflikter i kvalitative studier” (2014) og . Lene Tanggaard står
som medforfatter, de øvrige fremgår af litteraturlisten, men for overskuelighedens
skyld referer jeg kun til LT i denne sammenhæng.
Lene Tanggaard (1973 - ) er er professor og leder af Center for Kvalitative Studier
ved Aalborg Universitet og Danmarks første professor i kreativitet. (kilde:
gyldendal.dk)
LT betegner kvalitative studier som et møde mellem forsker og feltdeltagere, som
”præget af de samme dynakikker som hverdagslige interakive processer”( s. 19).
Herved skabes en lokal virkelighed, som udvikles i mødet mellem forsker og
feltdeltager, idet de undervejs løbende afpasser rammen og reglerne for det fælles
ud fra de forforståelser og kulturer de hver især havde med fra starten.
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
13
I forhold til at undersøge en gældende kultur er det nødvendigt at søge at komme
så tæt på som muligt, LT skriver om at indtage en insider postition, hvilket vil sige,
at man som forsker søger at blive en del af den pågældende kultur for bedre at
kunne forstå den.
Det aktive forskningsperspektiv medfører, at feltdeltagere umiddelbart kan deltage
aktivt i og dermed påvirke forskningen, hvilket naturligvis også vil påvirke resultatet
af forskningen. Gruppens dynamik og interne magtforhold vil således også spille en
rolle i forhold til de data som indsamles.
Forskeren som deltager indebærer også nogle problemstillinger, som nødvendigvis
må overvejes i analysen af empirien. I og med at forskeren bliver en del af kulturen
kan det være vanskeligt at frigøre sig fra kulturen når den indsamlede empiri skal
analyseres.
Ligeledes vil det være vanskeligt at sortere fejlkilder, såsom afsmitning fra
forskerens egen baggrund og faglige ståsted fra.
Min tilgang til andre mennesker, og måske i særdeleshed til børn bærer præg af, at
jeg er uddannet pædagog. Dette indbærer dels, at jeg kikker på andre mennesker
med et analytisk blik. I dette blik ligger, at jeg vurderer deres alder, udvikling (f.eks.
er de alderssvarende), adfærd i forhold til sammenhængen, frembyder den nogle
problemer? Hvad kunne grundlaget for disse problemer være? Og dernæst, hvad er
de optaget af, snakker om, er der nogle særlige personlighedstræk; genert,
frembrusende O.s.v. Iagttagelserne bruger jeg i første omgang til at vurdere,
hvordan jeg bedst kommer i kontakt med dem, hvordan jeg vægter mit sprog, min
adfærd m.v. Samtlige af disse faktorer har indflydelse på min tilgang til indsamling
af data.
Dertil kommer, at min forforståelse af både mennesket og det fænomen, jeg ønsker
at studere kan have indflydelse på hvad jeg lægger mærke til. Ud over min
baggrund som pædaogog er jeg billedkunstlærer, billedpædagog og billedkunstner,
hvilket måske kan medvirket til at have en særlig kreativ vinkel på tingene.
Alle disse forforståelser vil jeg søge at lægge til side i min undersøgelse af legen,
omend jeg ved, at en stor del af ovenstående er så indlejret i min peronlighed at
det kan forekomme umuligt.
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
14
4.2.1 Metode
Metodisk har har jeg valgt forskellige tilgange til indsamling af data, da jeg har
ønsket at undersøge forskellige situationer og aldersgrupper. I det følgende afsnit
vil jeg gennemgå de anvendte metoder og de problemstillinger, som er knyttet
hertil.
Rent praktisk har dokumentationsmetoden været bestemt af den aktuelle situation,
tidsmæssige hensyn og muligheden for f.eks. at kunne være deltagende samtidig
med indsamlingen.
4.2.2 Metodevalg, begrundelser og problemstillinger
Aktionsforskning, forstået som en tilgang, hvor jeg deltager aktivt og påvirkende i
en sammenhæng, med dem, som jeg ønsker at undersøge. Metoden har flere
fordele; jeg kommer tæt på dem og det, jeg gerne vil undersøge, jeg kan iagttage i
den praksis, jeg gerne vil kikke på og jeg kan påvirke den aktivt, og har dermed
mulighed for at få en reaktion frem, som kan øge min forståelse. Jeg har brugt
metoden i forhold til mine undersøgelser af de yngste informanter, jeg har, altså
børnehavebørnene, hvilket giver den fordel, at de agerer og kan iagttages i en given
praksis, og ikke behøver at skulle formulere sig sprogligt omkring den.
En ulempe er, at det kan være vanskeligt at forholde sig refleksivt som forsker, når
man selv er en del af det, som sker. Endvidere sker der meget, når man har en
gruppe af børn omkring sig, og det er derfor vanskeligt at sortere og holde fokus,
fordi man hele tiden er lidt bekymret for, om der sker noget mere interessent i
periferien af ens opmærksomhed. Relationerne til børnene har også betydning for
forskningen; hvis man kender dem for godt, kommer man let til at læse
forudgående forståelser ind i sammenhængen, hvis man ikke kender dem så godt,
kan det være vanskeligt at nå at opbygge den tillid, der skal til for at opnå kontakt til
børnene. (LT 2014)
Dokumentationen af aktionsforskningen er lavet vha. lydoptagelser med min
telefon, noter og efterfølgende nedskrivning. Optagelserne foregik på
Naturhistorisk Museum, og børnene var optaget af at udforske stedet, hvilket
sammen med min aktive deltagelse gjorde, at de ikke bemærkede, at jeg optog
lyden. Ved den indledende iagttagelse af børnene deltog jeg ikke aktivt, men
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
15
forholdt mig iagttagende på afstand, hvilket i højere grad tiltrak børnenes
opmærksomhed.
Interveiw, forstået som en samtale med en eller flere personer. Anvendt i
sammenhæng med opsamling på aktionsforskningen, samt i forhold til
gruppeinterveiw med børnehavebørn,ældre børn og voksne.
Jeg har lavet lydoptagelser af samtlige interveiws.
Steinar Kvale (19938 – 2008, norsk psykolog, professor i pædagogisk psykologi ved
Aarhus Universitet) beskriver i et afsnit af Lene Tanggaards ”konflikt i kvalitative
studier” (2014) om forskellige former for interviews og diverse problemstillinger i
forhold hertil. I praksis er det min vurdering, at de forskellige former let kommer til
at glide ind over hinanden, afhængig af emne, forhold mellem parterne o.s.v., men
jeg vil forsøge at udrede nogle af de forhold, som gøre sig gældende i denne
sammenhæng.
Jeg har formet interviewene som en samtale, dvs. at både den jeg taler med og jeg
selv bidrager med personlige erfaringer i interviewet, med det sigte at bringe os
tættere på en forståelse af legen og dens funktion. Steinar Kvale (SK) skriver at i
interviewet som metode til forskning vil der dog, i modsætning til en almindelig
samtale være faste roller; intervieweren, som stiller spørgsmålene og den
interviewede som svarer. Rollerne medfører også, at der bliver en assymetrisk
magtrelation mellem parterne, ligesom dialogen ikke er et mål i sig selv, men bliver
et middel til et mål, SK betegner det som en instumentl dialog. Dertil kommer at
dialogen kan være manipulerende, hvor intervieweren udnytter sin magtposition og
forudgående viden til at opnå de ønskede resultater. Tanggaard (2014) beskriver
endvidere i et afsnit af bogen det, hun kalder ”mudrede” interveiws, hvor
interviewet afspores af den sociale interaktion som sker undervejs, LT taler om at
forskeren foretager et identitetsarbejde undervejs, iscenesætter sig selv og kan
have vanskeligt ved at lægge sin viden og forforståelse til side under interviewet.
For at kunne bevar min fænomenologiske tilgang gennem interviewene har jeg kun
løseligt og meget overordnet planlagt, hvad jeg vil spørge om, men har valgt at tage
mit afsæt i det, som opstår, samtidig med at jeg selvfølgelig har søgt at holde mit
fokus på legen.
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
16
Både aktionsforskningen og interviews har jeg suppleret med nedskrivninger og
observationer, da lydoptagelserne ikke omfatter samtlige forhold, som f.eks. de
fysiske forhold, handlingsforløb mv.
Observationer. I dette afsnit tager jeg mit afsæt i Margaretha Järvinen (1948- ,
professer i sociologi, Københavns Universitet) og Nanna Mik-Myers (1970 - ,
sociolog og antropolog) (kilde: denstordanske.dk ) tekst ”Observationer i en
interaktionistisk begrebsramme” (in: Kvalitative metoder i et interaktionistisk
perspektiv, 2005). Her beskriver de observationer som værende ikke blot
langvarige deltagerobservationer i feltarbejde, men også observationer af
situationer, hvor forskeren ikke indgår, og har til formål at anlysere sociale
situationer, som de fremstår. Da udgangspunktet for denne tilgang er i
overensstemmelse med min forsknings- og videnskabsteoretiske forståelse har jeg
valgt at medtage nogle observationer i løbet af opgaven til at illustrere og
levendegøre nogle af mine pointer.
Det problematiske i denne form for dataindsamling er dels at de afhænger af min
observationsvinkel og baggrund, som beskrevet tidligere, samt at de ofte først er
nedskrevet efterfølgende, hvorfor de også er afhængig af, hvad og hvordan jeg
husker situationen.
4.3 Indsamling af data
4.3.1 Undersøgelsesområder
I min tilgang til at undersøge legen i praksis har jeg taget mit afsæt i at foretage
nogle aldersmæssige nedslag, således at jeg får et bredt indtryk af, hvad leg er i
forhold til alder og udvikling, erhverv og selvforståelse, og hvilken funktion legen
har for den enkelte. Mit materiale er således temmelig omfattende, hvorfor jeg har
valgt at kikke på nogle udsnit, som jeg vurderer er særligt relevante i forhold til mit
undersøgelsesområde.
Jeg har taget min tilgang til situationerne ud fra en hermeneutisk, fænomenologisk
tilgang, dvs. at jeg forsøger at undersøge det som viser sig med det udgangspunkt
at undersøge ud fra den andens/barnets perspektiv gennem indlevelse, samtidig
med at jeg har en forståelse af, at vi som udgangspunkt konstruerer vores
virkelighed sammen, altså en socialkontruktivistisk forståelse.
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
17
4.3.2 Børnehavebørn på besøg på Naturhistorisk Museum, Aarhus
Baggrunden for denne undersøgelse var, at jeg som praktikant i børnekulturhuset i
Aarhus skulle assistere Naturhistorisk Museum med at få ideer til udvikling af deres
formidlingstilbud til børnehavebørn. Jeg havde været så heldig at støde på et par
børnehaver i udstillingen, som jeg iagttog og derefter traf aftaler med om at
komme på besøg igen. I forhold til genbesøget havde jeg aftalt med hver af de to
børnehaver at vi ville afprøve et alternativt udgangspunkt for besøget i udstillingen.
Af plads- og fordybelseshensyn har jeg valgt kun at beskæftige mig med den ene
børnehave i denne sammenhæng.
Børnehave 2. metode: aktionsforskning, afprøvning af tilgang til udstilling, som
tager sit afsæt i at børnene er i udstillingen på egne præmisser, dvs. at vi har aftalt,
at de får lov at bevæge sig frit, og at vi voksne så vidt muligt skal være nærværende
sammen med børnene undre os sammen med dem, og forsøge at undgå at formidle
ud fra plancher osv.
Situation: En gruppe bestående af otte 3-4 årige børn. Vi havde aftalt at starte i en
udstilling, som børnene ikke tidligere havde set, AnimailA, som er en udstilling som
handler om overlevelse. Udstillingen var i et afgrænset, overskueligt rum med kun
en udgang, hvilket gjorde det muligt at holde øje med børnene, selvom de gik rundt
som de ville. Udstillingen er meget sanselig med oplyste montre og dyr placeret i et
helt mørkt rum, tilsat stemningsskabende musik og lyde fra dyrene.
Udstillingerne på Naturhistorisk Museum har et helt klart
formidlings/læringsperspektiv med formidling af faktuel viden i udstillingerne.
Samtlige montre er ledsaget af formidlende tekst, og udstillingerne er helt klart
lavet ud fra en voksen, naturvidenskabelig forståelse af den virkelighed, de ønsker
at formidle. Nogle tiltag er søgt tilpasset til børn, men generelt er det vanskeligt for
de som arrangerer udstillingerne at lægge både deres faglighed og deres
voksenperspektiv fra sig.
Når børnene kommer i udstillingen bliver det tydeligt, at de ting, de er optaget af
slet ikke er en tilgang, som der er taget højde for i udstillingen.
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
18
Jeg har udvalgt nogle passager, som jeg finder relevante i forhold til mit
undersøgelsesområde. Transskirberinger af samtlige interveiws samt CDer med
lydfiler er vedlagt opgaven som bilag.
Et par børn og jeg står og kikker på en udstoppet varan, som står frit tilgængeligt
på et podie. På podiet ved siden af varanens fod ligger et gammeldags kamera og
en stump film fra rullen. Kameraet siddder fast på pladen med en skrue og et stykke
kraftig ståltråd.
For børnene er der mange kilder til undren; hvorfor sidder kameraet fast? Hvor er
skudhullet i varanen? Hvorfor har varanen lange negle? O.sv. Min generelle
oplevelse er, at børnene gerne vil have en dialog om det, de selv er optaget af, men
at de kobler fra så snart jeg begynder at forklare noget, som de ikke selv har vist
interesse for, f.eks. i forhold til kameraet; Han vil gerne snakke om, hvorfor den
sidder fast, men når jeg tager skridtet videre og fortæller om kameraet og
filmrullen, spørger han ikke mere.
Ill.3 Kameraet, filmrullen og varanens kløer.
Børnene ved for det meste godt, hvordan man skal begå sig på museet; man må
ikke røre ved tingene, gå ind bag indhegningerne til de udstoppede dyr, kravle op
på podierne, larme m.m., men i situationen handler de af og til meget umiddelbart,
f.eks. klapper en af de små drenge varanen, og konstaterer, at den er hård, undrer
sig lidt og siger så, at den nok har været blød engang. Han har behov for at sanse
for at kunne er kende og dermed forstå.
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
19
Børnenes forståelser kan kun bygge ovenpå tidligere forståelser, f.eks. i forhold til
drengen, som kikkede efter skudhuller, han har tydeligvis en forståelse af, at dyr
dør fordi de bliver skudt, og når man bliver skudt, bliver der et hul, men i disse dyr
er der ingen huller! Hvordan er de så døde?
Ill.4 Zebraudstillingen, med pladen, som børnene klappede på nederst.
Ved udgangen fra udstillingen er de voksne lidt uopmærksomme, og et af børnene
klapper forsøgsvis på en plade, som er dækket med zebrastribede billeder, lyden er
hul og høj, hvilket tilsyneladende inspirerer andre børn til at deltage, og hurtigt
derefter slår mange børn på pladen med det resultat, at der opstår larm og tumult,
som kolliderer med museets kultur og opfattelse af passende opførsel i udstillingen,
og receptionisten griber ind. Set fra børnenes vinkel er handlingen harmløs, og
støjen forekommer mig højere på optagelsen end i situationen, der skete ikke
nogen skade. Det egentlige problem skal måske findes i ustyrligheden og det
kaotiske i situationen; receptionisten griber ind efter ca. 26 sekunder med støj, og
de voksne undskylder med det samme (incl. mig selv) og påtager sig ansvaret for
børnenes adfærd.
Når jeg lytter til optagelsen i dag, kan jeg mærke, at jeg har det svært med den, og
den følelse, jeg kommer nærmest på, når jeg skal beskrive hvad jeg oplever er
skam, jeg skammer mig som ansvarlig voksen over at jeg ikke styrede børnene, så
de ikke kolliderede med museets kultur.
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
20
Senere opstår der en lignende situation i ”den globale baghave”, som minder om
legesituationen i AnimaliA, men uden at den bliver stoppet, og der sker det, at
legen bølger op og ned, dør ud og starter igen gennem ca. 8 minutter. Legen opstår
tilsyneladende fordi et barn råber ”løb for livet” og så et eller andet med en
krokodille.
Ill.5 Den globale baghave, hvor gangarealet anes i kanten af billedet.
I kælderen på museet sker det igen. Der er et skråt stykke gangareal ned til nogle
panoramaudstillinger i et lille rum ved siden af garderoben, og så snart vi kommer
derned begynder børnene at løbe op og ned af det skrå stykke. Rummene kaster
lyden tilbage, p.g.a. de hårde overflader og inspirerer børnene til at hvine og sige
andre lyde.
Børnene bliver inspireret af de fysiske omstændigheder til handlinger, som ikke er
tilsigtet, og børnene kommer derved til at handle på en måde som kolliderer med
den gængse (de voksne, museets, arkitektens) opfattelse og intention .
Refleksioner
Efterfølgende har jeg tænkt at jeg gerne ville vide, hvad der ville have sket, hvis
recptionisten ikke havde grebet ind i stituationen i AnimaliA, ville børnene have
fortsat med at larme, ville larmen eskalere, eller ville den ophøre af sig selv?
Handler vi, fordi vi er bange for, at børnene ikke selv kan styre situationen? Hvilket
barnesyn lægger til grund for disse opfattelser?
Vi voksne undskyldte og påtog os ansvaret for børnenes adfærd, dvs. børnene var
fritaget for ansvar. Her går min overvejelse på, om det også er derfor vi synes det er
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
21
ok at børnene leger, og vi ikke gør, idet vi, i løbet af vores opvækst får ansvar for
egne handlinger og derfor ikke længere kan forsvare legen? Hvordan ser vi på
voksne der leger?
I denne sammenhæng er det interessant at se på, hvordan leg opstår, og hvordan
sammenhængen mellem det legende og udforskningen af omgivelserne hænger
sammen.
Ill. 6 den takkede hjort, som drengen blev ”spyrket”af i junglen.
Jeg står og kikker ved den del af udstillingen AnimaliA, som ses på illustrationen
ovenfor bag os i udstillingen er en orangutang, som hænger i et træ, der er ved at
blive savet over af en motorsav .
Vores samtale starter med, at drengen som er ca. 3 år kobler motorsaven sammen
med hans hjemlige sfære i et tydeligt fantasiplan, han siger ”tænk hvis....” vi er altså
ude i noget, vi forestiller os. Umiddelbart efter viser han mig et lille sår, han har på
fingeren og siger, i nutid ”den har jeg fået af sådan en” og referer til skelettet på
billedet, og skifter til datid, ”for jeg har engang været ude i junglen”, hvor hjorten
skrabede og ”spyrkede” så han fik sit sår på fingeren.
Drengen her foretager flere skift i mellem fantasi og virkelighed i løbet af vore
samtale, og skelner tilsyneladende ikke skarpt imellem dem. Det forekommer mig
at det glider sammen, eller ind over hinanden i hans bevidshed.
Jeg har foretaget interviews med to søstre Lisa og Stinna. Der er meget lille
aldersforskel på de to søstre, kun godt et år. Interviewet har til formål at afdække
hvad de to piger forstår ved leg, hvordan og om de leger.
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
22
4.3.3 Interview med Lisa, 11 år, lillesøster til Stina
Lisa giver udtryk for at hun leger, hun fortæller om frikvateret i skolen, hvor de
leger røvere og politi, hun betegner også det at spille rundbold som at lege. I løbet
af samtalen går det dog op for mig, at betegnelsen på legen blot er en formalitet,
man kan sige en ramme, de har dannet for ikke at skulle starte forfra med at aftale
rammen for legen i hver pause, som jo er alt for kort. Det legen egentlig går ud på
er, at det er en holdopdelt fangeleg. Rammen om legen gør det hurtigere og
nemmere at komme ind i legen.
Ikke alle børn deltager i legen, nogle kører rundt på deres løbehjul i stedet siger
Lisa.
Hjemme leger hun mest kun med en af gangen, og her er legen anderledes, her
leger de med dukker, som danner rammen om legen, resten opstår ud af
situationen. Med dukkerne indtager de også andre roller og forestiller sig, at de er
en anden.
Lisa har bemærket, at ikke alle pigerne fra hendes klasse leger og dukkelegen
derhjemme foregår kun med èn pige af gangen. Hun vedkender sig dog at hun
leger, selv om hun også har en forståelse af, at nogen ikke vil vedkende sig det og at
der nok kommer en tid, hvor man i alle fald ikke siger det mere. Lisa mener ikke at
hun vil holde op med at lege, hun vil blive ved med at gøre de samme ting, hun vil
bare kalde det noget andet siger hun. Hun mener, at de holder op med at sige at de
leger, fordi de oplever at det bliver betragtet som barnligt at sige at man leger.
4.3.4 Interview med Stinna, 12 år, storesøster til Lisa
Stinna er meget tøvende overfor at betegne det hun laver som leg, og hun ser det
ikke selv som leg, ligesom hun heller ikke omtaler sit samvær med kammerater som
leg mere. Jeg kan ikke helt finde ud af, om hun laver nogle andre ting sammen med
sine venner, og så kalder det noget andet, eller om hun har ændret det hun laver,
og i modsætning til Lisa omtaler hun ikke det at spille et spil som at lege. Det virker
som om, hun i højere grad betegner aktiviteten, f.eks. ”at hoppe på trampolin”, ”at
spille Et spil” , frem for at putte det ind i fællesbetegnelsen ”leg”, samtidig med at
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
23
der helt klart er nogle aktiviteter hun ikke længere hengiver sig til, eller vil
vedkende sig at hengive sig til.
I forhold til det, hun laver på trampolinen skelner hun mellem at ”hoppe på” og at
”lege på” den.
Kun i forhold til lillesøsteren Lisa mener hun at hun stadig leger lidt, som hun siger
”hvis det er”.
I forhold til at omtale samværet med kammeraterne som leg, er det for Stinnas
vedkommende et overstået kapitel, uden at hun kan forklare det.
Når jeg spørger hende om hun kender nogle voksne der leger, siger hun at det gør
hun ikke, og når jeg går lidt tættere på siger hun at hendes far leger lidt, med
hunden. Men hendes mor gør bestemt ikke. Voksne leger heller ikke når de holder
fest, det er kun børnene der leger. Derimod mener hun godt, at hun selv kan
komme til at lege når hun bliver voksen, hun ved bare ikke helt hvordan.
Refleksion
Det virker som om de sker et skred i forhold til legen i den alder, de to piger har;
den ene leger, den anden gør ikke.
Ændringen ses i sproget, som tilsyneladende bliver mere specifikt, fra at betegne
noget som leg, går de over til at omtale den konkrete aktivitet.
I Stinnas udtalelser ligger også, at det er ok at lege, når man er barn, eller at lege
med hunden, dvs. at det er ok, hvis de ydre omstændigheder kræver det af os?
4.3.5 Interview med Markus, 19 år, studerende på HF.
Markus giver udtryk for, at han ikke leger, eller at han i alle fald ikke siger at han gør
det, selvom han godt kan se de legende elementer i måden, han kører MTB på, her
fremhæver han det grænseoverskridende. Men det at cykle giver også mulighed for
at opføre sig på en måde, han ikke ellers ville gøre, han giver udtryk for, at han og
kammeraten råber ting, når de cykler, som han ellers ikke ville sige, da han har en
opfattelse af, at omgivelserne ville opfatte det som ”stødende”. Grundlæggende er
drivkraften at det er sjovt, at han føler sig ”i live” og at han ”skal ud med noget
engang imellem”. Hans fornemmelse er, at det måske ikke ville være velset, hvis
andre så og hørte det, og selvom han siger han er ligeglad med andres mening,
tager han alligevel hensyn til det. Ligesom Stinna giver han udtryk for at være gået
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
24
fra at betegne aktiviteten som leg til at benævne den konkrete aktivitet. Han
oplever at aktiviteterne tillader ham at gøre ting, han ellers ikke kan finde plads til,
men siger også, at sammenhængene er omfattet af regler og konventioner, som
man skal overholde.
Derimod opfatter han ikke sine eksperimenter i forhold til opsætningen af sine
computere som leg, men mere som en nødvendig aktivitet.
Refleksion
Markus har fundet en måde at bevare legen i sit liv, uden at det anfægter hans
selvopfattelse, men han knytter den ikke til en mere arbejdsmæssig sammenhæng,
såsom konstuktionen af hans computer, men derimod kun til noget han forbinder
med sin fritid.
Derimod virker det, som om han bruger legen som en ventil, et frirum at slå sig løs i.
4.3.6 Interview med Bjarne, 52 år, it supporter, Simens Windpower.
Bjarne giver i interviewet udtryk for, at han opfatter legen som det ”at prøve sig
frem”, ”at lære noget nyt”, at ”have det sjovt” og i et vist omfang at kunne følge
sine indskydelser. Han giver udtryk for, at det er en anerkendt arbejdsmetode i
virksomheden, og siger,at det er en metode ”som passer godt” til ham. Han oplever
processen som kreativ, og at han bliver opslugt undervejs, på trods af, at han ved,
at der forventes at han kan præstere nogle resultater på den anden side af
processen. Han omtaler sit ”lab”, hvor han arbejder som legepladsen, og det, som
de laver som leg. Han beskriver processen som en ”sky”, hvor der er labyrinter
indeni, og hvor man godt kan ”fare vild” og komme til at gå ned ad en ”blindgyde”
4.3.7 Interview med Ulla, 62 år, kunstner
Ulla fortæller i interviewet om, hvordan hun i kraft af sin sygdom blev opmærksom
på kvaliteterne ved det legende element i den kunstneriske proces. Hun havde
indtil sygdommen været meget målretter og fokuseret, men sygdommen satte det
hele i stå for hende, og hun følte at hun ikke kunne komme videre. Hun tillod sig
derfor at igangsætte et forløb, hvor hun arbejdede helt formålsløst, legede med
materialer, og hvordan det leder hende hen til at male eksperimenterende, med
udgangspunkt i det, som sker og det hun sanser i processen, set i et
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
25
videnskabsteoretisk perspektiv kan man sige, at hun tager et fænomenologisk
tilgang til maleriet. Processerne hjælper hende både videre i maleriet, men hjælper
hende også til at klare sygdommen.
Hun beskriver også, hvordan hun har brugt den kunstneriske proces til at presse sig
selv ud over sine egne grænser, men også at det kunstneriske felt giver hende
mulighed for at lægge det ”pæne” og velopdragne fra sig.
Hun giver også udtryk for, at selv det, som er tilsyneladende formålsløs,t og ikke
frembringer et brugbart produkt, har en funktion i processen med at komme
videre.
Ill.7 eksempel på en af Ullas collager
Copyright Ulla Gerd
4.3.8 Opsummering
I forhold til den samlede gennemgang af iagttagelser og interviews virker det som
om legen gennem opvæksten og hen over ungdomsårene frem mod voksenlivet
ændrer karakter, i takt med at vores forhold til legen ændrer sig.
Mine undersøgelser starter med de 3 årige børn, som har en begyndende
fornemmelse af, hvad der forventes af dem i situationen, om end de let bliver revet
med, hvis der bliver sat gang i noget, eller deres trang til at udforske og afprøve
tager magten. Tilsyneladende skelner de heller ikke på samme måde som senere
mellem det, vi kan kalde virkeligt og fantasien.
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
26
Næste nedslag kommer med Lisa og Stinna i 11 -12 års alderen; hvor Lisa stadig
leger, både formaliseret, som i den aftalte røver og politileg, men også med
veninden i mindre sammenhænge, hvorimod Stinna næppe leger på samme måde,
og i allefald ikke vedkender sig legen. På dette tidspunkt virker det som om der sker
et skift i opfattelsen af legen, den skifter fra at være en overordnet betegnelse, som
kunne rumme mange muligheder for aktivitet ”skal vi lege?” til at være rettet i
mod en specifik aktivitet f.eks. at hoppe på trampolin eller en omtale, som har
fokus på samværet ”skal vi være sammen?” Leg bliver i denne alder knyttet til
noget barnligt, noget man lægger afstand til, kun børn leger.
Som ung fortsætter denne indstilling til legen, selvom Markus foretager sig ting,
som tydeligvis har en legende karakter anvender han samme metode som Stinna i
sin omtale og bruger betegnelsen på aktivteten i stedet.
De voksne kan godt omtale det, de laver som leg, men her er legen sat ind i
specifikke sammenhænge, hvor legen har en tydelig funktion i forhold til den
proces, de er i.
4.3.9 Metodekritik
I min tilgang til at undesøge legen har jeg valgt interviewet, aktionsforskningen og
observationerne. Interviewet fungerer for så vidt godt, men nogle af mine
interviews blev meget lange, hvilket har gjort det svært at finde frem til præcis de
dele som ville være dækkende i forhold til opgaven.
I forhold til f.eks. Stinna kunne det være interessant at lave observationer som
supplement til interviewet, for at se, om der var overensstemmelser mellem det,
hun siger og det hun gør.
Aktionsforskningen fungerede fint i forhold til de mindste børn, måske også fordi
jeg har mange års erfaringer med at omgås børn, men som det høres på
optagelserne har jeg også mange års erfaring med at være pædagog, og dermed at
analysere på omgivelserne. Jeg synes det kunne have være interessant at supplere
med videooptagelser, men det var ikke muligt af tidsmæssige hensyn i den
sammenhæng. Lydoptagelserne kan være vanskelige at lave i denne sammenhæng,
fordi der er meget lyd i en gruppe børnehavebørn – og i de voksne, herunder mig
selv.
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
27
Observationer er et nødvendigt supplement, men det som bliver indsamlet vil i høj
grad afhænge af hvad jeg bemærker, og det vil igen bero på hvor min
opmærksomhed er i situationen, ligesom min forforståelse selvfølgelig vil spille ind.
5 Hvad er leg?
5.1. Legens udvikling hos mennesket – et udviklingspsykologisk perspektiv
For at kunne forstå, hvad leg er, og hvilken betydning, den har for os som
mennesker, er det nødvendigt at se på hvordan legen udvikler sig i løbet af barnets
opvækst og hvilken rolle legen spiller heri.
I dette afsnit om barnets udvikling har jeg valgt at tage mit afsæt i Lev Vygotskij
(1896 – 1934) som var en russisk psykolog, som bl.a.var optaget af at undersøge
sammenhænge mellem tænkning og sprog. Han døde meget ung, men hans arbejde
blev videreført af andre forskere, og er idag stadig meget kendt og brugt, efter at
hans arbejde igen blev tilladt efter Sovejtunionens fald (kilde: den storedanske.dk).
Lev Vygotskij beskriver i sin tekst ”Legen og dens rolle i barnets mentale udvikling” (
1933. in: ”tekster om leg” 2014) hvordan barnets leg udvikler sig fra at være bundet
til en konkret virkelighed, og bestemt af denne hen mod et stigende
abstraktionsniveau.
Det meget lille barn, vil som udgangspunkt være bundet af de fordringer, som ligger
i en konkret genstand, f.eks. dørens fordring er at blive åbnet, trappen går man op
ad o.s.v. Genstandens fordringer bliver bestemmende for barnets handlinger. Vejen
fra barnets sansning til opfyldelse af denne fordring er meget direkte, og barnet er
således ikke i stand til at løsrive sig fra denne fordring, LV taler om at barnet
handler motorisk-affektivt; sansningen er et stimulus til en motorisk handling, som
barnet reagerer umiddelbart på.
Gennem legen lærer barnet gradvist at handle uafhængig af tingenes direkte
fordringer, LV siger, at tingene gradvist mister deres motivende kraft.
Kommentar
Jeg vil stille mig kritisk overfor tesen om, at barnet udelukkene handler på tingenes
fordring. Denne forståelse forudsætter, at barnet har et kendskab til tingenes
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
28
funktion i forvejen, f.eks. at døre er til at åbne, hvilket forudsætter, barnet har
iagttaget denne funktion udført af en anden eller at barnet har gjort egne
erfaringer, som det bygger videre på. Jeg opfatter det nærmere, som at barnet
handler ud fra en forforståelse af en given genstand, etableret gennem forsøg og
iagttagelse og kombinationer af disse. I nogle sammenhænge, f.eks. når børnene
giver sig til at løbe, både i eksemplet fra ”den globale baghave”, men også i
kælderen virker det mere som at de handler på en fordring fra omgivelsene; med så
meget overskueligt areal foran sig må man løbe, eller fornemmelsen af det skrå
areal i kælderen får trangen til at løbe frem i børnene, ligesom de føler trang til at
hvine, fordi lyset kastes tilbage fra væggene.
Udvilingpsykologi fortsat
Barnet bliver dermed i stand til at adskille tanken fra den konkrete genstand, og
forestille sig, at tingen kunne have andre egenskaber end de iboende. Dermed kan
f.eks. grenen blive til et gevær, kosten til hest o.s.v. LV skriver, at dette er en
proces, som sker over tid, at det er vanskeligt for barnet at mestre denne
adskillelse. Det er gennem legen barnet lærer at mestre den abstrakte tænkning,
som gør, at det er i stand til at forestille sig en verden løsrevet fra det konkrete.
F.eks. vil barnet i starten have behov for, at genstanden kan anvendes til den
handling, som hører til den oprindelige betydning, f.eks. det at man kan ride på
kosteskaftet gør det lettere for barnet at forestille sig kosteskaftet repræsentere en
hest, hvorimod en anden genstand som ikke rummer denne handlemulighed ikke
på samme måde kan repræsentere begrebet hest for barnet. Dette
abstraktionsniveau udvikles først senere.
I legen betegner barnet genstandene med de ord, som tingen repræsenterer i
legen, og ser derved bort fra ordets oprindelige betydning. På denne måde skaber
barnet en forestillet virkelighed, som er uafhængig af den konkrete virkelighed.
Legen omdannes ved skolealderens begyndelse til indre processer og videreføres i
abstrakt tænkning, indre dialog og logisk hukommelse. Først herefter udvikler
barnet bevidst tænkning og får dermed bevidstheden om egne evner og
muligheden for at bruge dem intentionelt, man kan sige, at barnet udvikler
selvbevidsthed.
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
29
Det er vanskeligt, ud fra LVs tekst at opdele i konkrete udviklingsfaser, da han ikke
angiver specifikke alderstrin for de udviklingsfaser han omtaler; han taler om ”det
meget lille barn”, ”førskolealderen” mv. , men i praksis oplever jeg også at
overgangene er meget flydende og individuelle.
Kommentar
Sammenholder man LV med mine undersøgelser i forhold til børnehavebørnene er
de på et stadie, hvor de er på vej til at kunne løsrive sig fra de fordringer (eller
forforståelser, de har tilegnet sig jvf. kommetarer i afsnittet), som ligger i
genstandene, hvilket kan ses af, at de i nogle sammenhænge er i stand til at
kontrollere deres handlinger fordi de har en forståelse af reglerne på museet og i
andre sammenhænge slet ikke overvejer om det er rigtigt eller forkert, som f.eks.
da drengen rører ved varanen, hvilket er en overtrædelse af en meget konkret
regel, hvor f.eks. det at løbe eller larme er lidt mere flydende og ukonkret og
dermed sværere at forholde sig til, ligesom LV siger at vejen mellem fordringen og
handlingen er meget direkte, hvilket sikkert også er en del af forklaringen på, at
børnene kommer til at overtræde selv de regler, de kender.
5.1.1 Kritik af udviklingsperspektivet
Flemming Mourtisen(FM) (1942 – 2015, dansk lege- og børnelitteraturforsker)
beskriver i sin bog ”legekultur. Esays om børnekultur, leg og fortælling” (2006)
hvordan vores tænkning om barnet set i et udviklingsperspektiv gør barnet til et
mangelfuldt individ, som skal lære de kompetencer, vi som samfund mener det skal
være i besiddelse af, og at vi derved er kommet til at aflære meget af de æstetiske
og sociale udtryksformer, som barnet har tilegnet sig gennem legen. Han skriver
endvidere at det barndomssyn, vi som voksne er i besiddelse af gør, at vi ser
børnene som ”det vi ikke selv er. Det vi frygter og det vi savner”(s. 26) , ”barnet
fremstilles i generaliseret udgave som en blank genstand, noget skal skrives ind i,
eller som et tomt kar, noget skal påfyldes, en vild natur, der skal tæmmes”, under
alle omstændigheder noget, som skal ændres for at blive rigtigt, uden at have sin
egen ret som det, det er.
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
30
Kommentar
Sammenholdt med mine iagttagelser giver FMs kritik mening i forhold til den måde,
vi som voksne reagerer på børnenes udfoldelser, som forkommer os at være vilde
og ukontrollable, hvilket også kan forklare receptionistens reaktion og de voksnes
skamfuldhed; vi burde jo vide, at de små er som vilde dyr, når vi ikke holder øje
med dem. I forhold til den senere iagttagelse i udstillingen ”den globale baghave”,
hvor børnene begynder at løbe forekommer børnenes leg ikke ukontrollabel eller
ustylig, den finder sit eget leje og fungerer fint uden vores indgriben.
5.1.2 Udforskning af omgivelserne
Både Ulla og Bjarne knytter det legende med det kreative element, forstået som det
eksperiment, som man bevæger sig ud i uden at vide, hvor det fører hen, også
kendetegenet ved det man kunne kalde ”bevidst formålsløshed”, forstået sådan at
de lægger bevidst det mål til side, de har og tillader sig at være til stede i processen,
lade sig føre af umiddelbare indskydelser og sansninger uden at forholde sig til, om
det i første omgang fører dem til målet. Denne tilgang minder på mange måder om
børnehavebørnenes umiddelbare tilgang til udstillingen, hvor de spontant bruger
de muligheder, som opstår i situationen og udforsker verden ud fra egne
præmisser.
5.1.3 Playsploration - et nyt begreb
Jeg har i denne sammenhæng valgt at lancere et nyt begreb til at dække denne type
leg, som jeg har valgt at kalde ”playsploration”. Ordet er sammensat af play og
eksploration, begreber, som jeg mener er kendetegnende for den type leg som
beskrives i ovenstående afsnit.
Til yderligere afklaring af dette fænomen har jeg valgt at tage udgangspunkt i
Gunnar Danbolts (GD) tekst ”fra lek til kunst og tilbage igen” (2002), hvor GD ud fra
den spanske kunstner Pablo Picasso beskriver sammenhængen mellem legen og
den kunstneriske proces. Gunnar Danbolt (1940 - ) er norsk kunsthistoriker og har
udviklet kunstteori og kunstpædagogik som sine specialer (Kilde: store nordiske
leksikon).
GD beskriver Picassos proces med frembringelsen af maleriet ”Guernica” og drager
paraleller til børnenes leg. GD mener at legen og den kreative proces har
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
31
lighedspunkter i f.eks. improvisationen, som for begge processers vedkommende
bygger på tidligere indlærte færdigheder, regler, som er med til at holde sammen
på processen, og i regelbrud som forskyder den og udvikler legen eller det kreative,
jævnfør Ulla, som ”tillader ” sig at lægge tidligere forståelser, ”regler” til side for at
eksperimentere med collagen. GD beskriver hvordan man som voksen ”træder ” ud
af processen for at vurdere udkommet pt., lig Bjarne, som taler om ”blindgyder”,
hvor man lige skal overveje om de fører nogen steder hen. Umiddelbart foretager
børnene ikke denne vurdering, når de leger, for legen har ikke et mål, den er et mål
i sig selv skriver han.
Kommentar
I forhold til eksemplerne med børnehavebørnene virker det heller ikke som om de
foretager en bevidst vurdering af legen, men at de blot er til stede i den. De
overvejer heller ikke, hvorvidt de tilegner sig erfaringer, som kan bruges til noget,
men handler umiddelbart ud fra en given impuls. I forhold til en senere
legeudvikling, som f.eks. beskrevet hos Lisa, hvor hun i interviewet giver udtryk for,
at de undervejs i ”politi og røver” legen kan foretage ændringer, hvis holdene f.eks.
ikke fungerer, vil jeg mene, at det netop er et udtryk for, at børnene foretager
denne vurdering for at få deres ”produkt”, som er legen, til at fungere, lig omtale af
dømmekraften, som omtales i det følgende afsnit om leg og den kreative proces
(5.1.4)
Man kan sige, at både Picasso, Ulla og Bjarne bruger legen som en metode til at nå
et mål, men med den respekt for legens ”natur”, som kommer til udtryk i det
faktum, at alle ved, at de i et eller andet omfang må lægge deres mål tilside, og
være til stede i legen med de faremomenter, i form af selvoverskridelser og deraf
følgende sårbarhed,
blindgyder o.s.v. det medfører for at kunne komme frem til målet jvf. ill. 8
5.1.4 Legen og den kreative proces
En anden forsker, som har beskæftiget sig med sammenhænge mellem leg og
kreativitet er Lars Geer Hammershøj (LGH, Cand.mag i idehistorie, ph.d. i sociologi,
Aarhus Universitet, kilde: au.dk) ,som i sin bog ”kreativitet – et spørgsmål om
dannelse” (2012) om overskridelseskraften som et fællestræk ved legen og den
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
32
kreative proces. Netop overskridelseskraften kan ses som det at bryde med
reglerne, forstået som de rammer, vaner og forståelser vi har af en given
sammenhæng. For at kunne udvikle sig må vi nødvendigvis skabe et brud. For
børnehave børnene sker bruddene spontant, de har knapt opnået en forståelse af
reglerne og sammenhængene endnu jvf. børnehavebørnene, men for de voksne er
der en klar forståelse af, at det er nødvendigt at bryde med det kendte for at skabe
noget nyt jvf. Ulla og Bjarne.
Lars Geer Hammerhøj skriver i sin tekst ”hvorfor legen er vigtigere end
nogensinde” (in.: ”Legen gør os til mennesker” 2014) legen er den første øvelse i
det, som senere kaldes kreativitet; evnen til at forbinde to adskildte ting, en
antagelse, som minder om Mouritsens (2006) omtale af improvisitationen.
Helle Skovbjerg Karoff (HSK)( lektor, ph.d. og forsker i leg, ”om leg, legens medier,
praktikker og stemninger”, skriver om overskridelse som den form for leg, hvor
man sætter sig op i mod det, der er det gældende lige der. Praksissen har til hensigt
at overskride og forandre, naturligvis også med risiko for at støde omgivelserne.
I forhold til det lille barns undersøgende leg er der tale om en konstant
overskridelse, idet barnet i sin undersøgende tilgang til verden konstant overskrider
det kendte jvf. afsnit om barnets udvikling. Overskridelsen kan også indebære en vis
fare, hvor barnet tager chancer, risikerer noget og afprøver sig selv, f.eks. i forhold
til hvor langt det kan klatre op i et træ o.l., faremomentet er med til at etablere
legestemningen.
Ill.8 Et landkort til forståelse af den kreative proces/playsploration
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
33
LGH udtaler endvidere i fagbladet for pædaogoger (nr. 14, 2011) kreativiteten har
den lighed med legen, at den er opbygget af de sammen kræfter,
overskridelseskraften, som omtalt ovenfor, men også indbildningskraften (forstået
som fantasi, forestillingsevne, det at kunne forbinde ting, som ikke tidligere har
været forbundet, minder om ”improvisationen” i afsnit 5.5 om legens egenskaber)
og dømmekraften (det at man er i stand til at vurdere ens egen ide i den givne
sammenhæng).
Disse kræfter mener LGH (2011) at børnene øver sig på igennem legen, ligesom de
opnår forståelse for at agere kreativt ind i en social sammenhæng, han taler i denne
sammenhæng om legen som en læringsproces, ikke om legen som et middel til
læring, han siger, at der har været en tendens til at tid til leg enten var tid, som var i
overskud, eller at legen skulle være nyttig for et eller andet, men understreger, at
det er klart, at man lærer gennem legen. Dermed mener han at leg for legens egen
skyld er vigtig, fordi der foregår en dannelse i legen, og påpeger at det bl.a. er
gennem legen at barnet danner sin personlighed. Han giver udtryk for, at de unge i
dag har store problemer med overskridelsen, at de ”ikke kan se ud over sig selv”, og
kæder det sammen med, at de kan, hvis de har leget. Han siger, at de voksne skal
tage børnene med på dannelsesrejser, som udfordrer børnenes verdenssyn, idet
det er heri de kommer til at overskride deres egen forestillinger om verden. Man
kan ikke tvinge børn til at lege, men man kan skabe et grundlag for det ved at tage
dem ud af det vante.
Stine Liv Johansen (SLJ) (adjunkt ved Medievidenskab på Aarhus Universitet)
underbygger denne forståelse i aritklen ” Styret leg giver mindre kreative børn”
(2014,kilde: Videnskab.dk), hvor hun skriver at i vores bestræbelser på at
effektivisere barndommen, så børnene lærer mest muligt, begrænser den frie leg
og erstatter den med voksenstyrede aktiviteter. Hun mener, at der er stor forskel
på det, børn og voksne forstår ved god leg, og at vi vores betræbelser på at bibringe
børnene det, vi voksne opfatter som god leg kommer til at tage livet af den leg, som
kunne føre os til det mål, vi siger, vi ønsker at opnå, nemlig at børnene bliver til
kreative voksne. Den frie leg er, ifølge SLJ det, som understøtter kreativiteten, det
er her, de afprøver deres egne grænser og finder ud af, hvem de selv er.
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
34
Kommentar
Den frie leg er altså det, som kan danne os til kreative mennesker, og Hammershøj
mener også, at de voksne kan understøtte denne leg, ikke blot ved at overlade
børnene til sige selv, men også ved at skabe rammer, som udfordrer børnene.
Johansen (2014) derimod taler om at de voksne ”sætter legen på formel”, og
dermed ødelægger den mulighede som legen rummer. Spørgsmålet er, om der
findes en mellemvej, hvor den voksne er med til at skabe betingelser for legen som
kilde til udvikling, uden at overtage den og ændre dens karakter?
Michael Blume (Lektor ved pædagoguddannelsen, Ikast) skriver i sin
forskningsrapport ” Åh, oh, nejjjj – om eksperimentel og eksplorative processer i
æstetisk pædagogisk praksis” (2014) om denne mellemvej, hvor han i
aktionsforskningsforløb har søgt at afdække hvordan den voksne ved at indgå med
respekt og forsigtighed i børnenes udforskende processer kan medvirke til at
præsentere, udvide og udvikler børnenes tilgang til verden. Det handler om at
være til stede i processen sammen med børnene, om at undre sig sammen med
dem, og ikke nødvendigvis have rollen som den, der har svarene. Sammenlignet
med eksemplet med drengen fra Naturhistorisk museum, hvor han vil tage
kameraet, mister han interesse, i det øjeblik, jeg overtager og begynder at forklare
om kameraet og filmrullen, mens vores dialog går fint, så lang tid jeg accepterer
hans udgangspunkt og tager mit afsæt deri.
5.2 Hvordan laver man leg
HSK skriver om legestemning, at man må kende til legens praksis, forstået som
måden, man tilrettelægger og udfører legen på, HKS taler om at gøre eller lave leg,
og sætter dermed fokus på, hvordan legen skabes. Legepraksis omfatter f.eks. både
måden man bruger genstande på, måden man taler og bevæger sig på. Hun
beskriver forskellige praksistyper, som er knyttet til forskellige legestemninger, men
i denne sammenhæng vil jeg koncentrerer mig primært om at afdække, hvordan
legestemingen skabes.
For at kunne skabe en legestemning er det centralt at have forståelse for hvad leg
er, og hvordan den foregår.
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
35
Forudsætningerne for at kunne lege udvikles og perfektioneres over en årrække,
hvor barnet i starten deltager som det HSK kalder legitim perifer deltagelse.
Positionen vil især blive tilkendt, og accepteret af en uerfaren leger, som derved
griber muligheden for at få indblik i den pågældende gruppes legepraksis. Det lille
barn, som er uerfaren ud i legen vil blive tilkendt rollen som f.eks. hund, dvs. at
barnet er en del af legen, men spiller en mindre, knap så aktiv rolle, og kan
herigennem iagttage hvordan de ældre børn leger. Rollen som perifer legitim
deltager kan dog også blive tilkendt en nyankommen jævnaldrende, som ikke
tidligere har deltaget i den pågældende legepraksis. Legepraksisser er nemlig ikke
nødvendigvis ens fra en gruppe til en anden, ligesom der er forskellige måder at
lege på, og mange sammenhænge og grupperinger vil have afvigelser, hvorfor det
er nødvendigt at kunne aflæse den pågældende praksis for at kunne deltage i legen.
Legepraksis er således et kompleks sæt af regler, rollefordeling, kropslig og sproglig
udøvelse mm. som skal mestres for at være deltager på lige fod med de øvrige.
Mouritsen taler om tradering, altså overførelse af viden og færdigheder fra de
ældre til de yngre børn. Færdighederne kan omfatte ”udtryksformer, æstetiske
teknikker, organisationsformer, iscenesættelse og performance” (s. 17), og
tydeliggøre mængden af øvelsesområder et barn skal mestre for at kunne blive en
god leger. Han beskriver også med eksempler hvordan et barn kan bruge lang tid på
at tilegne sig og forfine en færdighed, som for udenforstående forekommer aldeles
meningsløs, med det ene formål at kunne forblive i legen.
HSk skriver videre, at det i legen er nødvendigt at være” åben og sige ja til meget ”
(s. 95), og at der dermed følger at ”opgive private særinteresser ind i mellem ”(s.
95) hermed menes,at man, for at kunne indgå i legen ikke kan lade sig binde af
f.eks. principper om, hvad man gøre eller ikke gør o.l. , og hun tilføjer, at man ikke
kan opnå sans for legepraksis eller deltage på længere sigt, hvis man ikke gør det.
Karoff siger, Stemningen beskriver ”måder at være til på”, og at man i legens
steminger er ”særligt åben for, hvad der kan ske”, (s. 105), ligesom man håber på,
at andre er ligeså åbne. Hermed er den basis for legen lagt.
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
36
Kommentar
Tilegnelsen af legepraksisser og konkrete færdigheder er altså en forudsætning for
at kunne skabe den stemning, som medvirker til at skabe legen, ligesom åbenheden
i forhold til det, som er og kan ske er centralt.
Hos børnehavebørnene er en enkelt sætning nok til at sætte gang i løbelegen; en
dreng råber: ”løb for livet”, udtalt med stor dramatik, som om det var en reklame
for en disneyfilm, og umiddelbart derefter råber et barn noget med ”krokodillen”,
og dermed er scenen sat; de flygter alle fra den farlige krokodille. Iscenesættelsen
er enkelt og ligetil, ligeledes er legen, som består i at løbe hen ad gangen mellem de
udstoppede dyr. Når legen er ved at dø ud gentages sætningen ”løb for livet” og
man kan høre fødderne får travlt med at løbe igen, vejen fra indskydelsen til
omsættelsen er kort, jvf. Vygotskij (1939)
Noget tyder på, at denne åbenhed er vanskelig for voksne at praktisere, at laget af
tillærte forestillinger, konventioner om opførsel, normer o.l., som vi optager og
indretter os efter gennem den kontruktionsproces, vi gennemgår i opvæksten,
medvirker til at begrænse vore åbenhed. F.eks. ville en situation som ovenstående
eksempel med børnehavebørnene ikke umiddelbart kunne forekomme blandt
voksne, selvom tanken har en vis underholdningsværdi.
Ill.9
5.2.1 Sprog, fantasi og virkelighed i legen
Da børnehavebørnene går rundt i ”AnimaliA” udstillingen har jeg en dialog med en
ca. 3 årig dreng. Han indleder med at markere en fiktiv forestilling; ”tænk hvis der”
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
37
og jeg er helt med på at nu leger vi, dernæst refererer han til en konkret virkelighed
”jeg har fået et sår” og kobler det sammen med skelettet af elgen, som står ved
siden af, til slut går han over til datid, da han fortæller mig, at han fik såret af
hjorten ude i junglen.
Umiddelbart er det vanskeligt at finde rundt i, hvad drengen selv opfatter som
fantasi og virkelighed, og om han overhovedet skelner imellem dem. Dernæst er
hans brug af sproget interessant at kikke på.
En traditionel, udviklingspsykologisk tilgang vil mene, at drengen endnu ikke har
lært at skelne mellem fantasi og virkelighed, ligesom den vil vurdere, at han ikke i
tilstrækkelig grad mestrer sproget til at kunne bruge det i overensstemmelse med
den sprogbrug der normalt hersker i legen, hvor man tydeligt markerer forskellene
mellem fiktion og virkelighed ved at sige f.eks. ”skulle vi så ikke sige...” ”eller der
var engang...”
Mouritsen derimod har den opfattelse , at udtalelsen hverken bunder i manglende
sproglige kompetencer eller evne til at skelne mellem fantasi og virkelighed , men
nærmere i at have en fænomenologisk tilgang, og spørge sig selv hvad frem for
hvorfor. Drengen er ved at fortælle en historie, og han har behov for at
dramatisere den for at fastholde min opmærksomhed, så han griber til at tilføje de
mest dramatiske elementer, han kender til og han bruger sproget til at danne bro
mellem delene; såret på hånden bliver via hjorten koblet sammen med junglen.
Imens han snakker med mig, kan man høre på mængden af eh,mmm og lidt
mumlen, at han tænker som en rasende imens han forsøger at formulere historien
og skabe en sammenhæng mellem det, han konkret kan se med det, han i
situationen forestiller sig. Selvfølgelig er junglen omtalt i datid, for det er jo sket
dengang han fik såret, som han jo har nu, og selvfølgelig er det med motorsaven og
tyveknægten i fremtid, for det er jo noget, han forestiller sig kunne ske engang,
mens såret er nærværende på hånden i øjeblikket.
Set i forhold til Hammershøj (2014) kan man sige at drengen bruger sin
indbildningskraft til at forestille sig hændelser, som ikke er virkelige, og dermed
træner sin evne til at være kreativ, da det også her er nødvendigt at kunne forestille
sig noget, som endnu ikke findes.
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
38
5.3 Legens afvikling? - mulige forklaringer
I løbet af opvæksten sker et skift, det virker som om børnene holder op med at
lege, eller i det mindste, at de ikke længere vil vedkende sig legen, og overgår fra at
benævne det, de laver som leg til at omtale det som den konkrete aktivitet f.eks. at
cykle mountainbike, jvf. Markus eller hoppe på trampolin jvf. Stinna eller som hun
siger at ”være sammen med”. Skiftet indebærer, at det, som Lisa fortæller om som
leg med dukker, altså en forholdsvis løs ramme om legen, hvor man tillader det,
som opstår, tilsyneladende forsvinder ud af barnets liv. Dermed ikke at forstå at
legen forsvinder, men blot at rammen om legen bliver anderledes, mere
struktureret og fastlagt af regler, som er mere eller mindre aftalt på forhånd. Det
spontane og improviserede finder vi stadig hos Markus, som fortæller om
råbelegen, som opstår, når han og kammeraten cykler mountainbike, men kun når
de to er sammen, ligesom Lisas dukkeleg kun foregår med èn veninde, fordi det ”er
nemmere, når man kun er to”.
Ill. 10
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
39
Kommentar
Hammershøj (2014) giver udtryk for bekymring for denne udvikling og kæder det
sammen med mangel på leg i barndommen, jvf. tidligere afsnit om leg som
forudsætning for udvikling af kreativitet. Jeg tror, at han har ret i, at der er en tæt
sammenhæng mellem leg og udviklingen af kreativitet, eller måske rettere, et
spørgsmål om, om man har bevaret legen og evnen til at lege som en del af sit liv til
at man bliver voksen jvf. Bjarne og Ulla. I ungdomsårene tolker jeg i højere grad det,
der sker som et spørgsmål om at vedkende sig legen, er legen den del af en
voksenidentitet og kan man se sig selv som en voksen som leger?
5.4 Selvrefleksion og udviklingen af identitet
I dette afsnit vil jeg søge at afdække forhold, som kan forklare hvad der der sker fra
barnet går fra en egentlig legekultur i barndommen til ungdommen, hvor legen
øjensynlig aftager, forsvinder eller skifter karakter.
Jeg har valgt at tage mit afsæt i Michael Husen (1945 - ). Husen er filosof, med
speciale i græsk filosofi, og har skrevet primært om pædagogik og
arbejdsrelaterede emner (kilde: www.michaelhusen.dk)
Michael Husen (MH) beskriver i sin bog ”arbejde og identitet” (1994) hvordan
barnet udvikler sig fra at være i komplet symbiose med omverdenen til, i løbet af
opvæksten at udvikle en selvstændig identitet og dermed en opfattelse af af sig selv
som individ. MH (1994) skriver om begrebet identitet: ”at være i overensstemmelse
med de væsentligste træk ved den kultur, det skal leve og få sin identitet i” (s. 23).
Denne forståelse er måske netop noget af det, som spiller ind på det tidspunkt,
hvor børnene øjensynlig holder op med at lege; de begynder i højere grad at
identificere sig med dem, som er lidt ældre, med deres opfattelse af legen, ligesom
de i kraft af udviklingen af abstrakt tænkning bliver i stand til at forestille sig, hvad
kammeraterne synes om dem, altså det MH (1994) kalder selvrefleksion, og bliver
dermed subjekter jvf. det videnskabsteoretiske afsnit om selvrefleksion og
subjektivitet.
Hvis den unge skulle holde fast i at vedkende sig legen, ville de ikke være i
overensstemmelse med den kultur, de gerne vil tilhøre.
Han skriver endvidere, at identiteten ikke på noget tidspunkt er fuldstændig fastlagt
i voksenalderen, men ændrer sig i takt med de forandringer som kommer i kraft af
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
40
alder, familie o.s.v, hvilket, jvf. ovenstående, gør at vi er i en konstant fase af
identitetskonstruktion.
For at kunne håndtere denne tilstand af selvbevidsthed, som den vedvarende
identietsdannelse kræver har vi opfundet måder at forholde os til vores virkelighed
på; f.eks. har vi love og regler, som gør det lettere at forholde sig til de mange
komplicerede sammenhænge, vi indgår i, men vi har også skabt formelle rammer
om aktiviteter, vi i denne sammenhæng kan benævne med fællesbetegnelsen leg,
f.eks. sport, fester osv. hvor vi nogenlunde kender reglerne og ved, hvad der
forventes af os (MH 1994). Man kan tale om en form for formalisering af legen.
Formaliseringen har den fordel, at vi kan lægge vores selvbevidsthed fra os, MH
taler om at vi hengiver os.
Rammerne og den sociale kontrol i den givne sammenhæng afgør hvor vide
rammer legen har, ligesom individets udviklingsniveau er medbestemmende for
graden af overbærenhed.
Kommentar
Som individ kan man risikere at sætte sig selv på spil, enten bevidst eller ubevidst
ved at overtræde konventionerne i sammenhængen, som vi voksne gjorde i forhold
til de børnehavebørn som besøgte Naturhistorisk Museum, med en følelse af skam
til følge. Ethvert valg kan indebære at man sætter sig selv på spil i forhold til den
identitet, man har i den givne sociale sammenhæng, jvf. Ulla, som i interviewet
giver udtryk for at hun er den pæne generation, som gerne vil tilfredsstille
omgivelserne, men i frembringelsen af kunsten (og dermed legen) kommer til at
støde deres forventninger og forståelser af hende, når hun f.eks. ændrer på sine
billeder. I valget bliver man som individ sårbar, og graden af social kontrol i vil
således have en direkte indflydelse på indvidets villighed til at sætte sig selv på spil
(MH 1994)
5.4.1 Sårbarhed
I forhold til sårbarheden og dens betydning for mennesket har jeg valgt at tage mit
afsæt i den amerikanske relationsforsker Brene Brown (1965- ), som har forsket i
og publiceret adskillige tekster om sårbarhed, mod, skam m.v. I denne opgave har
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
41
jeg taget mit afsæt i hendes TED-talk fra 2010 samt hendes bog ” ”Glem, hvad
andre tænker. Mod til at være sårbar”(2012)
BB (2012) skriver at connection (forstået som forbindelse og tilknytning mellem
mennesker) som centralt for mennesket. Det at høre til eller ikke høre til er tæt
forbundet med den sårbarhed, vi nødvendigvis må være i besiddelse af for at kunne
skabe connection. At fornægte sårbarheden fører til misbrug, som dulmer ikke bare
smerten, men også alle de ting, vi betragter som postitive, såsom glæde, kreativitet,
leg osv. BB (2012) påpeger desuden at vores kultur er præget af en
mangeltænkning, som resulterer i, at vi aldrig føler os gode nok, hvilket i sig selv
forstærker følelsen af ikke at være værdige til ”love and belonging” (TED-talk 2010),
jvf. Flemming Mourtisens kritik af udviklingstænkningen i afsnittet om kritik af
udviklingspsykologien; på intet stadie i vores liv kan vi få lov bare at være.
Mange situationer i den menneskelige tilværelse gør at vi oplever en følelse af
sårbarhed; den første date efter en skilsmisse, at kontakte en bekendt med en
alvorlig sygdom, et barn ville måske sige, at det følte sig sårbar i det øjeblik det
skulle tage initiativ til kontakt til en kammerat om at lege, og dermed risikoen for at
blive afvist, mange ting, som vi alle kommer ud for i livet.
Kommentar
Kan det at den mere uformelle, overskridende og ustrukturerede leg finder sted i
små sammenhænge, jvf. Lisa og Markus tages som udtryk for, at det er lettere at
gøre sig sårbar i en lille sammenhæng, hvor det er overskueligt at holde styr på den
andens opfattelse af sammenhængen, en slags gensidig forståelse eller kontrol,
som gør, at man kan tage flere chancer og vise mere af sig selv.
I forhold til ovenstående vil jeg også fremhæve, at der til ungdommen også hører,
at det er her, man er i fuld gang med at danne sin grundlæggende identitet, og
måske derfor er ekstra sårbar overfor andres opfattelse, og derved er mindre
tilbøjelig til at tage chancer.
Ser man sårbarheden i forhold til Hammershøj (2014) og hans tanker om
overskridelsen, er vi i overskridelsen også sårbare, idet vi forlader det kendte og
begiver os , hvor vore erfaringer ikke slår til, med risiko for at tage fejl.
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
42
Ill. 11
5.5 Legens egenskaber.
I interviewet med Bjarne giver han udtryk for, at legen for ham handler om
eksperiment (prøve sig frem, udforske), at blive opslugt, at lære noget nyt, at det er
sjovt
Ulla taler om at lege, når hun eksperimenterer, om at lægge sit mål fra sig, om at
lave det hun har lyst til, om spontanitet, om at udleve de mindre pæne sider af sig
selv.
Markus taler om sjov og ballade, regler, at overskride grænser, at føle sig i live, at
have det sjovt, og om at komme ud med noget.
Børnene har svært ved at udtrykke sig om legen, men de mindste har jeg iagttaget i
sammenhængen, og vil beskrive derudfra. Legen handler for børnene om
spontanitet, umiddelbarhed, undersøgelse, bevægelse, morskab, spænding og
fantasi.
For at få en forståelse af, hvad leg går ud på har jeg søgt at opstille nogle
egenskaber, som kendetegner legen. Til det formål har jeg brugt Stuart Brown
(1941 - , amerikansk psykiater og legeforsker) som kilde, velvidende, at han med
sin baggrund som psykiater er funderet i naturvidenskaben, men jeg mener at de
dele af hans teorier jeg har valgt at anvende her kan dækkes ind under min
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
43
videnskabsteoretiske forståelse, og jeg har valgt ham, fordi han har en enkelt og
overskuelig tilgang til at skabe overblik over legen.
Ifølge Stuart Brown (SB)(Leg, hvordan leg former hjernen, stimulerer fantasien og
beriger livet, 2012) er der nogle gennemgående træk, som er karakteristiske ved
legen (s.28)
Umiddelbar formålsløshed
SBs opfattelse af den umiddelbare formålsløshed, det at legen ikke sigter mod et
ydre mål, stemmer overens med FMs opfattelse af at børn leger for at lege, omend
han taler om børnene, hvor SB taler om mennesket generelt, altså både børn og
voksne. SB fremfører i denne forbindelse også, at det netop er denne
tilsyneladende formålsløshed, der gør, at vi som voksne i betragter legen som
tidsspilde; vi kan ganske enkelt ikke se formålet med den.
Frivillighed
Legen er frivillig skriver SB , den er hverken en pligt eller obligatorisk, den kan ikke
påtvinges nogen.
Tidløshed og selvbevidsthed
SB skriver om legen som en tidløs tilstand, hvor vi mister tidsoplevelsen, ligesom
selvbevidstheden bliver nedtonet. Begge disse elementer knytter han til begrebet
”flow”, som oprindelig stammer fra Mihaly Csikszentmihalyi (1934- , professor og
forsker, Californien, ”flow. Optimaloplevelsens psykologi 2005). Flow er en tilstand
af hengivelse eller selvforglemmelse, hvor vi bliver så opslugt af det, vi laver at vi
glemmer selvbevidstheden, forstået som vores ydre blik på os selv; SB skriver om at
vi glemmer at bekymre os om, om vi ”ser godt ud eller er kiksede, kloge eller
dumme” (s. 29)
Improvisation
Mouritsen taler om improvisationen som en forudsætning for legen, hvor SB (2012)
beskriver det som en mulighed i legen, som gør at vi i mindre grad føler os fastlåst,
og åbner for muligheder. SB (2012) skriver endvidere, at improvisationen muliggør
at ”man ved aldrig, hvad der kan ske, når man leger”(s. 29)
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
44
Lyst til at blive ved
Legen er så lystfyldt, at vi ønsker at vedblive med at være i legen skriver SB, vi
finder udveje, improviserer og opfinder nye regler for at legen kan fortsætte. Han
skriver at legen er en ”belønning i sig selv” (s. 30) Legen er ultimativ frihed, og det,
som kan sætte en stopper for legen; praktiske forhold, at stille omgivelserne
tilfreds, at følge de etablerede regler m.v. er ikke nærværende i legen. SB skriver, at
alle de ydre krav er forbundet med ”selvbevidst skyldfølelse”(s. 30) hvormed han
mener at vi i kraft af vores bevidsthed om omverdenes krav og forventninger føler
skyld ved at hengive os til legen.
Naturlig tiltrækningskraft
SB mener, at vi simpelthen ikke kan lade være med at lege, fordi det er sjovt og den
får os til at føle os godt tilpas.
Den naturlige tiltrækningskraft og lysten til at blive kan dog i mange tilfælde
hæmmes gennem udviklingen af selvbevidstheden, ligesom den også kan hæmmes
af krav og forventninger udefra, han taler om at vi kommer til at føle skyld, når vi
leger, at vi er blevet fortalt, at legen er uproduktiv, spild af tid eller enddog syndig.
SB påpeger ligesom Michael Husen at vi forsøger at løse denne problematik ved at
skabe formaliserede sammenhænge, som omtalt i tidligere afsnit om
selvbevidsthed og identitet.
5.5.1 kildekritik
Stuart Brown beskriver legen som havende en ”naturlig” tiltrækningskraft, hvilket
jeg vil stille mig kritisk overfor, af to grunde; for det første synes jeg at det er vagt
argument at referere til noget som ”naturligt” og dermed ophæve det til
almengyldig sandhed, dels vil jeg hellere tale om, at vi som mennesker dels er født
med et stærkt behov for, uden tanke for konsekvenser, at give os i lag med den
verden, som omgiver os, dels at indgå i sociale sammenhænge; den amerikanske
relationsforsker Brene Brown (1965- ), som har forsket i bl.a. sårbarhed (2012)
påpeger i sin forskning om connection, altså det at skabe forbindelse til andre
mennesker er grundlæggende for det at være menneske, det som giver os mening i
tilværelsen, og at vi fra fødslen er rustet til modgang og udfordringer.
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
45
Kommentar
De faktorer, mine informanter fremhæver ved legen mener jeg kan dækkes af SBs
fremstilling af legen, omend jeg tror der er nogle alderforskelle i måden vi er i legen
på, jeg har tidligere i opgaven præsenteret begrebet playsploration som et
fællestræk ved de mindste børns leg og de voksnes leg eller kreative processer,
men imellem disse to yderpunkter ligger puberteten og ungdomsårene, hvor jeg
har en oplevelse af, at der sker noget markant anderledes, ligesom jeg ikke er
overbevist om, at alle voksne leger eller vil vedkende sig legen på samme måde som
Ulla og Bjarne.
Ill. 12
5.6 Sammenfatning
I den tidlige barndom handler vi umiddelbart og uden tanke på omgivelsernes
reaktion, vi har ganske enkelt ingen bevidsthed om, at omgivelserne kan reagere
negativt på vores udfoldelse.
For at kunne udholde at være i tilstand af konstant selvbevidshed, som fordres af
et individ, som betragtes som værende i en kontinuerlig udvikling har vi brug for
afbræk med selvforglemmelse og hengivelse. Som voksne har vi tilsyneladende
vanskeligt ved at hengive os måske fordi der i vores selvbevidsthed ligger
bevidstheden om vores egen sårbarhed og det kulturelle syn herpå, hvorved vi kan
komme til at hæmme os selv i vores udfoldelse og vore forsøg på hengivelse, i et
forsøg på at opretholde illusionen om os selv som perfekte. I en perfektioneret
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
46
verden bliver usikkerheden ved at tage chancer et omkostningsfyldt projekt, som vi
omgås med stor varsomhed., hvorfor vi har konstrueret nogle rammer, hvor vi kan
udfolde os, ”legereservater” i form af fester, sportsaktiviteter, diverse kunstneriske
aktiviteter o.s.v.
Stuart Browns meget overordene tilgang til at definere legen giver mig en frihed til
ikke at afgrænse den til en bestemt alder, sammenhæng eller kultur, hvilket jeg
synes er i overenstmmelse med både mit formål med opgaven og min øvrige
videnskabsteoretiske tilgang, jeg har søgt at undersøge fænomenet, der hvor det
er, og bygge min forståelse op herfra.
5.7 Konventioner om leg – må voksne godt lege?
Observation: Solen skinnede, da jeg cyklede ned af Korsørvej mod min kolonihave.
Halvvejs nede af vejen er der mellem husene et lille græsareal med en legeplads og
en lille bakke, delvist beklædt med buske. I mangel på bedre i det flade Herning
spiller bakken om vinteren rollen som kælkebakke. Da jeg nærmer mig kan jeg se en
gråhåret dame, vel midt i tresserne efter påklædningen at bedømme. Hun løber
rundt ude på græsset og sparker til en bold. Alene. Min første tanke er; hvor er
børnene? For en godt og vel 60 årig dame spiller ikke bold ude på en græsplæne
med sig selv. Vel? Der måtte være børn i nærheden. Umiddelbart kunne jeg ikke se
nogen. Langsomt passerede jeg græsarealet, mens jeg kikkede. Damen sparkede
bolden hen mod bakken, hvilket ledte mit blik øverst op mellem buskene hvor jeg
fik øje på to børn, som sad og kikkede på damen. Hun kikkede op mod dem, mens
hun sparkede bolden i deres retning. Årh ja, tænkte jeg, Bedste henter lige bolden.
I ovenstående situation aflæser jeg kvinden ud fra hendes udseende og alder og
kobler hurtigt mit indtryk sammen med min forforståelse af den kategori af
mennesker jeg vurderer hun tilhører og konkluderer at hun næppe leger med sig
selv. Hvis hun løb rundt på græsset og spillede bold med sig selv ville jeg i det
mindste forvente, at hun havde en eller anden forklaring om noget med motion,
genoptræning eller lign. som kunne berettige hendes handlinger. I dette tilfælde er
børnene berettigelsen for hendes handlinger. Det er ok at lege, når blot vi gør det
sammen med børnene, eller som Lisa siger , min far leger med hunden.
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
47
Måske kan man ud fra eksemplerne konkludere, at voksen godt må lege, når det er
for en andens skyld, barnet eller hunden, men ikke for dem selv, så tillæger vi
aktiviteten et andet, ydre formål, som f.eks. et led i en arbejdsrelateret proces, jvf.
Ulla og Bjarne, eller Markus som dækker legen ind under det at cykle mountainbike,
hvilket han ikke begrunder med at det er fordi han gerne vil lege, men at det er god
motion for ham, voksne må kun lege, hvis det kan skabe en formel ramme om
legen, som samtidig leveret en begrundelse for at lege.
Jeg vil i det kommende afsnit søge at afdække en forklaring på dette fænomen.
Ill. 13
5.8 Leg – i et historisk perspektiv
I dette afsnit har jeg valgt at tage mit afsæt i Herdis Toft (1951 - , Lektor ved
Syddansk Universitet, institut for kulturvidenskaber) ”den kultiverede leg – barnet
mellem det dyriske og det dannede” (In: Frihed og styring. En antologi om
læringskulturer i forandring, 2013).
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
48
Vores syn på barnet og dermed legen tager sit afsæt i antikken og består
grundlæggende i den antagelse, at vi grundlæggende er dyriske i vores
udgangspunkt, idet vi er biologiske væsner som dyrene. Mennesket kan undslippe
sit dyriske ophave gennem kultivering, og dermed ende op med at blive et
civiliseret menneske og endelig opnå frihed. Barnet er således som udgangspunkt et
dyrisk væsen, da det endnu ikke er blevet kultiveret.
Senere kommer andre elementer til, som udbygger opdragelsen af barnet, omend
den grundlæggende opfattelse af barnet som et ufærdigt væsen som skal styres
stadig er udgangspunktet, HT skriver om den tyske filosof Kant, som mener at
opdrageren skal disciplinere, kultivere, civilisere og moraliserere for at få et
fornuftigt væsen ud af barnet, og midlerne spænder fra fysisk afstraffelse til
undervisning og belæring. Dertil skal barnet lære at arbejde, da det ikke vil blive
voksent, hvis det får lov at lege frit, men blot blive et forvokset barn. Barnet skal
lære at styre sig i alle sammenhænge og dertil anvendes en vorherre som
allestedsnærværende og altseende, aldrig kan man undvige hans blik, selvdisciplin
bliver idealet for det dannede individ.
I romantikken anses barndommen for at være et punkt mennesket passerer
gennem med det mål at nå voksenalderen som et dannet menneske, den unge må
drage ud i verden for at blive dannet, for så at vende hjem i en forandret og bedre
udgave, som optager og bliver optaget i den hjemlige kultur igen.
I 1900- tallet kommer Darwins forståelse af menneskets udvikling til, og synet på
barnet bliver også farvet heraf, barnet bliver sammenlignet med de primitive vilde,
som kun kan blive ”rigtige” mennesker gennem brug af fortidens metoder. Barnet
er således et kulturelt laverestående væsen, hvis leg og magiske tænkning minder
om de primitive kulturer, man som dannet borger i samfundet føler sig højt hævet
over.
Idag er barnet en del af en hyperkomleks kulturopfattelse, hvor vi omtaler leg og
kultur som flydende betegnere, hvilket vil sige, at deres betydning ikke endelig kan
fastlægges.
Kommentar
Jeg mener at mine undersøgelser tyder på, at vi stadig i dag kæmper med resterne
af tidligere tiders opfattelser, her tænker jeg især på opfattelsen af barnet som et
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
49
dyrisk væsen, hvilket kan forklare vores behov for at styre og kontrollere barnet,
især når vi er i det offentlige rum, som f.eks. i situationen på Naturhistorisk
Museum, hvor børnene klapper så meget på den zebrastribede plade, at det
hidkalder receptionisten. Opfattelsen af, at barnet aldrig vil blive rigtig voksent, hvis
det får lov at lege frit, kan måske give en forståelse af, hvorfor Lisa og Stinna i mine
undersøgelser lægger afstand til legen som noget barnligt, og heller ikke forbinder
legen med de voksne, de kender, hvilket stemmer overens med eksemplerne (Ulla
og Markus) i afsnit 5.7 ovenfor. I afsnittet om legens egenskaber, afsnit 5.5 omtaler
jeg ud fra Stuart Brown , hvordan legen kan være forbundet med skyldfølelse, han
mener vi er opdraget til at legen er uproduktiv spil d af tid eller enddog syndigt.
Man kan spørge sig selv, hvorfor vi så ikke bare lader være?
Ill. 14
5.9 Hvorfor leger vi?
Formålet med legen afhænger af, hvilken forståelse, vi sætter den ind i, som det
også fremgår af de tidligere afsnit af denne opgave. Men måske er det virkelig
interessante at afklare hvorfor vi ikke bare lader være?
Kikker vi på, hvad mine informanter siger om legen virker det umiddelbart som om,
at legen for dem er en måde at have det sjovt på, en måde af få afløb, en metode til
at skabe en tilstand udenfor bevidstheden, så bevidstheden ikke spænder ben, en
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
50
måde at være i et fællesskab på, en måde at undersøge verden på. Ingen af dem
kan helt forklare hvorfor de har brug for at gøre det.
Hvis vi kikker på, hvad vi umiddelbart får ud af det på det følelsesmæssige plan,
siger Stuart Brown (2012) at legen er forbundet med
Forventning
Overraskelse
Nydelse
Styrke, som det, som opstår, når man er kommet gennem en skræmmene oplevelse
Ligevægt forstået som tilfredshed
Hvilket måske kan give en forståelse set ud fra et umiddelbart menneskeligt,
behovsopfyldende perspektiv, da de alle er positive følelser, som bidrager til vores
velvære.
I forhold til det moderne menneske og dets livsvilkår i hastig foranderlig verden
med mange krav og forventninger virker ideen om legen som hengivelse (Michael
Husen, 1994) forståelig og logisk, men alligevel sidder jeg tilbage med en
fornemmelse af, at der er noget, jeg har overset. Herdis Toft (2013) skriver om
legen en flydende betegner, hvilket vil sige at dets betyndning ikke endelig kan
fastlægges, men på en gang er abstrakt og tømt for beydning, på den anden side er
de konkrete og betydningsfulde afhængig af hvilken sammenhæng og forståelslse
man ser det ud fra, en forståelse, jeg fint kan genkende; legen har forskellig
betydning, afhængig af om man ser den i et naturvidenskabeligt eller et
humansitisk perspektiv, om man ser det med et udviklingspsykologiske blik eller
med barnets, om man er barn eller voksen, om man er i et kreativt erhverv eller ej
o.s.v. Denne forståelse kan forklare, hvorfor det er så vanskeligt at svar på
spørgsmålet i overskriften.
Allerhelst vil jeg svare, at legen er en måde at være i verden på, en tilgang til livet,
som gør alting tåleligt, men også udfordrer os og fører os steder hen, vi aldrig ellers
ville komme, men det er nok en forenkling af sandheden som jeg kun delvist eller
slet ikke er i stand til at underbygge videnskabeligt.
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
51
6 Konklusion
6.1 Opsamling på problemformulering
I denne ogave har jeg søgt at afdække hvad leg er, og hvilke funktioner, den har for
os som mennesker, og jeg må ud fra ovenstående konkludere, at jeg langt fra blev
færdig. Jeg fik afdækket noget af legen, nogle perspektiver og vinkler. Jeg har
skrevet at jeg
vil finde ud af hvad leg er, min konklusion herpå må være, at jeg har fundet ud af,
hvad leg kan være. At finde ud af, hvad det er må jeg konkludere overstiger mine
muligheder i denne opgave. Med hensyn til hvilke funktioner legen har, må jeg at
det afhænger af, hvilket perspektiv jeg vælger at anlægge, men at det er helt
sikkert, at mange synes at legen kunne være nyttig som et middel i deres projekt,
for hvem vil ikke gerne kunne få nogen til at arbejde målrettet , lære målrettet,
udvikle sig målrettet med den intesitet, vilje og motivation børn udviser, når de
leger? Ydermere føler jeg mig langt fra sikker på, at jeg har, eller nogensinde vil
kunne afdække alle legens funktioner.
Når man jeg ser legen med et socialtkontruktivistisk perspektiv indbærer det, at jeg
antager at legen er kontrueret ind i en given social sammenhæng, som i et
hyperkomplekst samfund næppe findes fuldstændig magen til, med præcis de
samme referencer, påvirkninger og forståelser et andet sted, hvorved der vil være
forskelle i måden legen praktiseres og forstås på, faren for meningsløshed lurer
rundt om hjørnet, for hvis vi ikke har en fælles forståelse, mister begreberne deres
mening.
Måske jeg fra starten har skabt mig et aldelse håbløst projekt – at svare på hvad leg
er? Hvilke funktioner den har for os i en virkelighed, vi selv konstruerer? Svaret
kunne meget vel være, at legen hjælper os til at konstruere os ind i selvsamme
virkelighed, det er her vi forestiller og afprøver mulige fiktive scenarier, men også
afprøver os ind en virkelighed, det er her vi forsøger at finde rundt i på de
diskontinuerlige og rodede landeveje, som livet er. Vi holder af at tænke liniært, at
forestille os livet som en lang streg, som vi går hen ad, men sandheden er vel måske
snarere, som Bjarne siger i interviewet, at processen er fuld af blindgyder og
omveje, hvor man er nød til at prøve sig frem, fordi man ikke helt ved, hvad det
fører med sig, og måske netop legen er den enestående aktivitet i barndommen,
som ruster os til at rumme dette og finde vej i den virkelighed, vi lever i.
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
52
6.2 Opsamling på undersøgelsesfelter
I forhold til mine undersøgelser, vil jeg sige, at jeg er blevet bekræftet i at der er en
sammenhæng mellem den leg, hvor igennem det lille barn udforsker sin omverden,
men også den leg, som følger efter, hvor vi danner os som individer i det sociale
har, og frem til vores mulighed for at være kreative som voksne. Processerne har så
mange ligheder at det forekommer sandsynligt.
Jeg er også blevet langt klogere på, hvad der sker når vi kommer dertil, hvor vi
almindeligvis opfatter det, som om vi holder op med at lege, måske det som sker er,
at vi holder op med at lege den type leg, hvor vi fantaserer meget (jvf.
børnehavebørnene og Lisas dukkeleg) , eller i allefald holder op med at omtale det
som leg, og primært overgår til reglestyrede og på forhånd tilrettelagte lege, måske
med mange variationer af individuelle grader, et undersøgelses område som kunne
være interessant at arbejde videre med.
6.3 Opsamling på teori
Opgaven har givet mig mulighed for at lægge arm med at skabe for det første en
forståelse af videnskabs- og forskningsteorien, og samtidig øge forståelsen ved søge
at koble den til den virkelighed, jeg undersøger. Jeg synes, at jeg er blevet langt
stærkere teoretisk gennem forløbet med opgaven, og jeg håber det er lykkedes for
mig at skabe sammenhæng gennem hele opgaven.
6.4 Afsluttende konklusion
I starten af ogaven har jeg indledt med at skrive ”at det gik så let som en leg”, fordi
min tilgang til at udarbejde dette dokument har ligheder med legen, og dermed
den kreative proces, jeg kender fra mit arbejde med børn og mit virke som
kunstner, den er som en hullet og bumpet vej med pletvise vandpytter, små
blomster og lige strækinger, hvor man kan fortabe sig,mens man går, afløst af
smattede kanter og dybe grøfter. Og denne leg var ikke let, som lege sjældent kun
er det, når man kikker tilbage husker man kun blomsterne og de lige stræk, eller
måske er det fornemmelsen af at have gjort det, for det har jeg, og vil afslutte med
at konkludere at jeg langtfra er færdig med legen, hverken på det personlige eller
det professionelle plan, jeg er nærmest kun lige begyndt.
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
53
7 Perspektivering
Fremtiden tegner lyst for legen. I bogen ”Porten til fremtiden” (Rolf Jensen og Mika
Altonen, fremtidsforskere, ( 2012)) skriver de om et samfund, benævnt
”dreamsociety”, hvor de leger med tanken om et samfund, hvor arbejdet ænderer
sig i takt med, at det bliver automatiseret, og mennesket derfor vil finde sin
identitet i det, som førhen var deres fritidsinteresser. I bogen arbejder fortatterene
med mange mulige scenarier, men spørgsmålet er, om en bog, som er tre år
gammel måske allerede er en smule forældet i en tid, hvor alting ændrer sig meget
hurtigt, og ser ud til at blive ved med at gøre det, hvorved legen bliver endnu
vigtigere at fastholde som et frirum fra selvrefleksionen. Hvordan legen vil blive
brugt i fremtidens institutionelle rammer er vanskelig at spå om, men for børn er
impulsen til leg så stærk, at den næppe vil opdrages helt væk, om end den
forståelse, vi konstruerer af legen kan få børnene ( - og de voksne) til at fornægte
den, i alle fald på det sproglige plan.
Som Johansen og Hammershøj er enige om tidligere i min opgave, er det essentielt,
at vi værner om børnenes mulighed for at lege formålsløst og frivilligt i
barndommen, så de senere i livet kan blive til de kreative voksne, som vi på det
samfundsmæssige plan så ofte taler om er så vigtige. Ingen har vel lyst til at lege
med nogen, som på forhånd har bestemt hvad legen skal føre til og hvordan den
skal leges, som det sker i de institutionelle sammenhænge, børn indgår i idag, hvor
leg og læring kædes sammen ud fra en voksenorienteret nyttetænkning, det er mit
håb, at playsploration vil sætte dagsordenen i fremtiden.
Når jeg taler med andre voksne om børns leg, falder samtalen ofte på børnenes
brug af de moderne medier og bekymringen for, at børnenes brug af medierne får
dem til at sidde stille, og at medierne ødelægger børnenes lege. Spørgsmålet er om
vi har grund til at være bekymret, og hvordan udviklingen vil blive fremadrettet. Det
moderne medier har for børnene betydet nye muligheder og inspirationer og
spørgsmålet er, om kernen i problemet for os voksne er, at vi ikke kan følge med i
udviklingen og derfor ikke kan gennemskue, at der i brugen af medierne er meget
leg. En ting er helt sikkert; der vil komme en fortsat strøm af nye mulighder i
fremtiden.
§9 masterafhandling, MBU-SDU, Tove Svane Kappel Juni 2015
54
Fremtiden er svær at forudsige, og som med alle andre processer, som omfatter
menneskelig aktivitet er der en risiko for, at den vej vi går ud af er lige så ujævn,
bumpet, hullet og støvet som den plejer at være.
8 Abstract
The purpose of this publication is to try to clarify what play is, and what features it
has for the human being in a social constructivist perspective as individuals in the
Danish everyday culture of today. My approach to solving the problem is to
examine the actual situations through a phenomenological perspective and create
an understanding through comparison with the current research of today. My
research methods are to be in the field with the youngest children to see through
their perspective in relation to the older children and adults. I interviewed
subsequent and supplemented by observations. My results suggest that there is a
relationship between the ability to play through childhood and adult's creativity. I
have also sought to examine the factors that may affect the continuity of this
development through childhood and adolescence. My goal is to create an
understanding of the importance of play as a source of basic resources in human
life.
1
Bilag 1
Transskribering fra Naturhistorisk Museum børnehave april 2015
Jeg har udvalgt følgende passager
Baggrund; børnehaven er på besøg i Naurhistorisk Museums udstilling AnimaliA, som handler om
overlevelse. Udstillingen er meget sanselig, med oplyste podier og montre, hvor dyrene er placeret. Eller er
der ret mørkt. Der er lyd i udstillingen også. Vi har efter et tidligere besøg beslutte at undersøge, hvad der
sker, når børnene selv får lov at gå rundt at kikke på udstillingen.
Vi står og snakker om en udstoppet varan, som står frit tilgængelig på et podie. På podiet ved siden af
varanens fod ligger et gammeldags kamera og en stump tilm fra en rulle. Kameraet sidder fast til pladen
med en skrue og et stykke ståltråd
Børnehave 2 Min. 6.30 – 8.87
En dreng på ca. 3 år står og piller ved kameraet
Barn 1: hvorfor sidder de fast?
Mig; ja hvorfor det der sidder fast? Ja det ved jeg ikke
Barn 1: det ved jeg ikke
Mig : næh
En anden dreng rører ved varanens kløer og gyser lidt
Mig: ja den har lange negle uh...( griner)..men den er død så den bevæger sig ikke
Barn 2: hvor der det der hul?
Mig: hvad for et hul?
Barn 2: Det der skydt hullet
Mig: nåh hullet, hvor den blev skudt?
Barn 2: ja
Mig: nåmen jeg ved ikke om den er blevet skudt, jeg ved det ikke, men jeg kan godt forstå at du kikker efter
det
Barn 1: tigeren bliven skudt af en jæger
Mig: hva
Barn 1: tigeren er blevet skudt af en jæger
2
Mig: tigeren er bevet skudt af en jæger, ja det kan godt være, jeg ved det faktisk ikke ja
Sikke nogen lange negle
Barn; Men den her, de her negle er SÅ lange....den her er ik så lang....
Mig: nej men den er meget spids....de andre er ikke så spidse som den der....
Barn: men hvorfor sidder den fast (om kameraet)
Mig: Hvad ville du gøre, hvis den ikke sad fast?
Barn: det ved jeg ikke
Mig: Nej måske ville man tage den så
Barn: nå
Utydelig snak
Mig:hva
Barn: hvorfor sidder der sådan en der?
Mig: der sådan en skrue og så er der en ståltråd på...der ja
Barn: hvorfor sidder der så sådan en?
Mig: den der? Hvorfor den ligger der? Ja det er jo det (det er kameraet og filmstrimlen de taler om)
Ved I hvad det er den der? (forklarer om kameraet og filmstrimlen, funktion og anvendelse o.s.v., børnene
er stille)
Barn: men hvorfor har denne her så lange negle?
Mig: nok fordi at måske så kan den kradse bedre
(Der høres en dunkelyd et par gange)
Mig: a a...vær forsigtig med den (en af børnene slår på den udstoppede varan)
Var den hård?
Barn: ja
Mig: Ja, Slog du din hånd, dengang du slog på den? Havde du regnet med at den var blød eller hvad?
Barn: nej, men engang var den blød
Mig: ja måske var den lidt blød engang
3
Barn: den er rigtig blød, idag er den bare hård
Mig: ja den var hård, lissom et stykke træ næsten
Barn: ja
Min 10.15 – 11.23
Vi står og kikker i en anden del af udstillingen, hvor der er forskellige store udstoppede dyr, som er hegende
ind. Det er en anden dreng end tidligere , jeg taler med.
I udstillingen er der en urangutang, som hænger på et træ, som er ved at blive savet over med en motorsav.
Barn: Tænk hvis der var nogen der der be øh tænk hvis der kom en tyveknægt i vores have og (taler
utydeligt)alt det der i stykker hernede
Mig: Ja for søren ik osse der kom en tyveknægt og savede det hele i stykker, lissom med motorsaven
derovre eller hvad?
Barn: Ja
Mig: ja for søren, tror du godt de kunne finde på at gøre det?
Barn: ja
Mig: uha
Barn: men noen, men noen .....jeg har fået et sår her såen en
Mig: af sån en der?
Barn; ja
Mig: Hold da op
Barn: for engang har jeg været ude i i i junglen og (taler utydeligt) så så ude i junglen
Mig; så du sådan en ude i junglen?
Barn: og så skrabede den, og spyrkede lige sådan her med sit horn
Mig: lige på din hånd med det der horn og så fik du et sår ja, det lyder vildt, det gør det
Min 16.10 – 16.36
Børnene er ved at være færdige i udstillingen, og spørger mig, om de må gå, jeg henviser til de andre
voksen, og der opstår en dialog mellem de voksne om hvor de har oplevet at være på besøg med børnene.
4
Vi har derfor ikke fokus på børnene, som er på vej ud. Ved udgangen er der en skråtstillet plade, med
afbildninger af zebraskind, og en af børnene klapper på pladen, hvilket larmer lidt, og i løbet af to sekunder
slår alle børnene på pladen og larmen tager til. Recepcionisten griber ind og standser børnene.
30.53 et barn råber ”løb for livet”og begynder at løbe, man kan høre at de snakker om en farlig krokodille i
baggrunden. Der falder ro på igen og jeg snakker med nogle børn om alle de ”rådyr” som var i udstillingen,
stenene i bunden af udstillingen m.v. Ca.34.20 kan man høre at løbelegen genoptages. vi voksne snakker
om udstillingen og børnenes oplevelser, og i baggrunden kan man høre at løbelegen som langsomt dør ud
af sig selv. 36.46 kommer der igen anslag til løbelagen, et barn råber ”løb for livet”, hvilket afstedkommer
løben i baggrunden, og 36.39 kommer ”løb for livet igen” og legen er i gang igen, og man kan høre at nogle
børn løber. 37.40 råber børnene igen og løberiet gentages, imens man kan høre børnene snakke bagved.
40.40 – 42.00 I kælderen er der et skråt stykke, som går ned til enpanoramaudstilling, så snart børnene
kommer ned til stykket begynder de at løbe frem og tilbage, op og ned at skråningen. Samtidig ændrer
lyden sig markant, og bliver mere og mere rungende, støjen fra fødderne og børnenes hvin stiger, til slut
bliver de optaget af panoramerne med dyrene.
Bilag 2
Transskribering af Interview med Lisa 11 år, søster til Stinna 12 år
Jeg kender i forveje begge piger, dels fra mit virke som pædagog, hvor jeg har lavet æstetiske forløb
sammen med dem, dels fordi jeg privat er venner med deres forældre. Det at de kender mig i forvejen
vurderer jeg gør det lettere for mig at gennemføre interveiwet fordi de føler sig trygge ved mig og har tillid
til mig.
Mig: Kan du godt snakke med mig, selvom du har mad i munden, Lisa? Og så kommer der lige en anden lille
legen, som gerne vil være med, det er hunden (griner)Ja, øhm jeg vil gerne snakke lidt med dig om du
stadigvæk leger?
Lisa: Ja det gør jeg
Mig: okay, hvad er det for noget, du leger Lisa?
Lisa: mmm...i frikvarterene ovre i skolen spiller vi sådan rundbold eller politi og røver
Mig: politi og røver okay
Lisa: Herhjemme der sådan der kan det godt være jeg måske sidder og leger med min telefon eller mine
dukker eller leger med sådan noget andet
Mig: okay der er det mest for dig selv, eller er det også sammen med nogen af dine kammerater, som du
inviterer hjem?
Lisa: ja det er også sammen med nogen af mine veninder
Mig; ok når du leger med telefonen er det så med dig selv, eller er det sammen med nogen andre?
Lisa: der spiller jeg de spil, jeg har på min telefon
Mig Okay der spiller du spil okay, er du osse på facebook?
Lisa: Nej jeg er ikke på facebook
Mig: nej, men du skriver sms og sådan med dine veninder osse og sådan noget?
Lisa: ja
Mor: og instagram
Mig: og instagram er du også på? Okay jeg tænker når I leger det der, hvad var det du kaldte det, røver og
øøhh....
Lisa: politi og røvere
Mig: politi og røver omme på skolen, hvordan gør I det?
Lisa: Øhm altstå, hvis der er nogen der siger sådan at de er andenvælgere også er der nogen, der giver tal
og så er der en, der er førstevælger, så den der gir tal, så står vi i en stor cirkel, sår gir vi såden nogen tal
Mig: ja
Lisa: og så førstevælger, den der starter med at vælge bare et eller andet tal, for eksempel op til tolv, så kan
de måske vælge tolv, så blir det en eller anden hun vælger, og så når det er, så er det andenvælgers tur til
at vælge, men ikke det, der er blevet taget
Mig: nej
Lisa: Førstevælgere de er politi, og de andre de er røvere, politiet starter med at tælle til tyve, mens
røverene de løber ud i skolegården eller rundt på græsplænen og alt sådan noget.
Mig: jeg ska lige høre, er det altid den samme måde I gør det på?
Lisa: ja
Mig: så I ved præcis hvordan det er I leger?
Lisa: Ja
Mig: Er det smart at gøre det på den måde?
Lisa: ja fordi så er det ikke sådan hele tiden, hvert frikvarter man skal bruge tid på og måske så i denne her
frikvater leger vi tyve der...
Tove: nej så skal man ikke hele tiden starte frofra og aftale sådan noget der, nej det kan jeg godt forstå, det
er lidt smart, fordi der er jo ikke altid så meget tid til at komme igang, nej...
Lisa: nej
Mig: hvad så hvis I bliver uenige om det, hvad gør I så?
Lisa: mmm....nogen gange, hvis der er nogen der siger sådan det er unfair hold, så laver vi nye hold..
Mig: Okay
Lisa: og så er der nogen, der går ud og så eh....bliver der nødt til at komme øh hvad hedder det...nogen flere
fra det ene hold...over på det andet hold der...hvor der var nogen, der gik ud..og så leger vi simpelthen bar
videre.
Mig: når du leger herhjemme med dine dukker og du har veninder på besøg, har du så typisk en eller flere
veninder på besøg
Lisa: øhem...mest en..
Mig: okay, hvordan gør I så når I leger?
Lisa: ehem...hvis det er hun måske har de samme slags dukker eller øh..andet, så tager de så deres med
eller også skiftes vi til at tage en af mine dukker...og så leger vi så med dem..
Mig: og der har I ikke aftalt på forhånd, hvordan I skal gøre, det er sådan noget i finder ud af, når I er
sammen?
Lisa: ja
Mig: ja okay. Jeg tænker..øhem... er der nogen fra din klasse der er holdt op med med at lege, eller de siger,
at de ikke leger mer, er de med til at lege allesammen? Eller hvordan er det?
Lisa: jae, der er også nogen der løber rundt på løbehjul altid, som ikke....
Mig: okay, som laver ngoet andet, og som ikke vil være med til at lege røvere og soldater, eller røvere og
politi var det (griner)
Lisa: jae
Mig: (griner) okay, er der nogen fra din klasse af, som siger, f.eks. hvis jeg spørger Selina (info: min 15 årige
datter, som kender den interveiwede), så siger hun øh...aj jeg lege ikke, jeg kan huske dengang hun
begyndte at sige, i stedet for at de legede, så sagde hun aj jeg er sammen med. Er der nogen fra din klasse
der gør det?
Lisa: ja
Mig: hvorfor tror du de gør det?
Lisa: mmm ehmm...Måske tror de det lyde sådan lidt..ehmm...barnligt at sige sådan skal vi ikke lege
sammen i stedet for at sige skal vi ikke være sammen idag
Mig: okay, så du tænker at det har noget at gøre med om man er barn eller om man ser sig selv som mere
voksen om man siger at man leger ja
Lisa: ja
Mig: tror du du holder op med at lege?
Lisa: mmm ikke rigtig
Mig: tror du du vil kalde det noget andet så?
Lisa: ja jeg tror godt jeg vil kalde det noget andet....
Mig: ja okay, men du vil blive ved med at gøre de samme ting, så lang tid du kan
Lisa: ja
Mig: hvad er det, der er fedt ved at lege?
Lisa: Øhm hvad hedder det...det ved jeg ikke...
Mig: (griner) Du ved det ikke, nej det kan jeg godt forstå, kunne godt være du havde en god forklaring, fordi
det er faktisk rigtig svært at forklare, nu sidder jeg jo og prøver at finde ud af det, hvad det er for noget der
gør,....og det er noget af det sjove ved det, vi ved faktisk ikke rigtig hvorfor vi synes det er sjovt, det gør vi
ikke, vi ved bare at vi synes at det er fedt at gør det ikke osse, og noget af det som jeg tror at det gør, at
man glemmer alt muligt andet, man gelmmer fuldstænig alt mulig andet og når I leger i pausen, så glemmer
i garanteret alt om, at klokken skal ringe på et tidspunkt, lige indtil den gør det, ikke også, og det er det
eneste, I godt ved I skal holde øje med, det er om klokken ringer, men man kunne også godt gå hen og
glemme det..
Lisa: ja
Mig: man bliver så optaget af at være i legen...Når I leger, så har I delt jer op i røvere og polit, ikke også?
Lisa; mmm
Mig: forestiller du dig så hvordan det er at være poitimand, hvis du er politimand eller røver, hvis du er
røver?
Lisa: Ikke sådan rigtigt..fordi det er ikke lige den sammen måde, vi lege bare en slags fangeleg...
Mig: Okay, I kalder det bare sådan, så det er ikke sådan noget med at man skal forestille sig...man er en
røver...leger du nogel leg, hvor du forestiller dig, at du er en anden en end den du er?
Lisa: Nej
Mig: hvad så når I leg dukker?
Lisa: så gør vi det lidt...
Mig: Så laver I om på stemmerne og sådan noget tænke jeg
Lisa ja lidt
Mig: j okay, så der gør du alligevel lidt, men det er du også kun sammen med èn anden veninde ikke også?
Lisa: Ja
Mig: er det lidt nemmere når man kun er to?
Lisa: Ja det er lidt nemmere når man kun er to...
Mig; hvordan kan det være, ved du det?
Lisa: nej, det ved jeg ikke helt nej
Mig: (griner lidt) Jeg tror jeg har et gæt, fordi nu har jeg, jeg har faktisk lige siddet og skrevet noget om det
i dag. Det handler om at du er begy...du er ved at være så gammel, at du begynder at tænke over, hvad
andre mennesker tænker, det gør man ikke når man er lille, så tænker man slet ikke på det. Så er det slet
ikke noget man ved at andre mennesker tænker..men når man bliver lidt ældre, begynder man at kunne
forestille sig hvad andre mennesker tænker, det kan man ikke når man er lille fordi ens hjerne er slet ikke
lavet sådan at man kan....men når man bliver ældre begynder man at kunne forestille sig, og så har man
hørt nogen sige osse augh de leger med dukker derhjemme auer..
Lisa: uhm..(ansats til latter)
Mig; og så vil man helst ikke have at der er nogen, der skal vide det, for det er lidt flovt...Og man er bange
for at de skla drille en, (Lisa nikker) ja det kunne jeg godt forestille mig...Jeg tror også det er sådan det
hænger sammen...
Transskribering af interview med Stinna, storesøster til Lisa, Stinna er 12 år
Mig; jeg skal høre dig ad, om du nogensinde leger?
S;: eh, det ved jeg ikke helt..
Mig: nej
S: det kommer an på hvad leg det er
Mig: ja, men tænker du selv, at du leger nogen gange?
S: Ikke rigtig
Mig: nej, du vil ikke sige til nogen ”jeg skal lege med...” eller....
S: det gør jeg ikke så meget mere...
Mig: nej det gør du ikke så meget mere, hvad siger du så i stedet for?
S; aeh jeg skal være sammen med dem...
Mig Ok...eeehh...Hvad laver I så, når I er sammnen?
S: det er meget forskelligt
Mig: ja, for eksempel
S: altså om man er udenfor, eller såeh så laver man andre ting end at glo på tv,...
Mig; eller se en film eller et eller andet ...spille et spil..
S:ja
Mig: men du tænker ikke at I leger, når I spiller et spil......
S: nej det er sådan mere bare spille et spil....
Mig; ja okay...De ting du legede, inden du holdt op med at sige, at du leger, laver du nogen af de ting
stadigvæk?
S: nneeja, nogen gange...
Mig: nogen gange, men du siger ikke at du leger?
S: nej, ikke sådan helt vildt sådan som regel...sammen med Lisa hvis det var.....
Mig; ja hun er jo også lidt yngre end dig....
S: ja
Mig: men jeg tænker lidt, du laver ikke nogen af de samme ting sammen med de samme mennesker som
du gjorde før?
S: mmm....nej det det er...mm... det er nok ændret lidt men fleste ting er de samme..
Mig: ja, men I siger ikke at I leger selv om I laver det samme...
S: ja,
Mig: hvordan kan det være at I ikke gør det?
S: det er fordi de ting, vi plejede at sige at vi legede med, detøh er vi sådan stoppet med....
Mig; det er i stoppet med at sige, hvorfor?
S: Det har som regel været sådan noget med at lege med dukker og det gør vi ikke så meget mere
Mig: nej..
S: det giver ikke nogen mening at sige, at vil leger, hvis vi ikke gør det.....
Mig: nej, men jeg tænker hvis der nu er nogen af aktiviteterne, der er de samme, fra dengang I sagde at I
legede, og så til I gør det nu, hvorfor siger I så ikke at I leger stadigvæk, fordi det er jo det samme I laver?
S: Nej men det er jo ikke så meget legeting, det er jo mere at se TV eller hoppe på trampolin
Mig: ok det er de ting, I bliver ved med at gøre, altå man leger ikke, når man hopper på trampolin?
S: Det mener jeg ikke så meget, det kommer lidt an på, hvad man laver på trampolinen..man kan enten
hoppe eller osse kan man lege lege på trampolinen...
Mig: men du ville ikke sige til, du ville ikke sige ”vil du med hjem og lege på min trampolin”
S: Nej
Mig: (griner) Kan du forklare hvorfor at du ikke ville gøre det? Ved du hvorfor du ikke gør det?
S: nej, det tror jeg ikke jeg ved
Mig: (griner) det synes jeg er rigtig interessant...øh, fordi det er jo sjovt, fordi jeg har jo lige siddet og
snakket med Lisa, og hun er jo kun et år yngre end dig cirka
S: jaeh...
Mig: og hun siger jo stadigvæk at hun leger, men hun ved også godt at hun måske holder op med at sige
det, ikke også, men hun ved ikke hvorfor
S: jaeh det....mys...
Mig: Det har du ikke tænkt over?
S: nej det har jeg ikke..
Mig: Kender du nogle voksne, der siger at de leger?
S: nej, det tror jeg ikke
Mig: nej, ville din mor sige at hun legede?
S: nej (bestemt)
Mig: Nej? Det vill hun ikke? Heller ikke selv om hun laver noget, der ser ud som om hun hun leger? Når hun
sidder her og laver, som i gjorde en overgang, sådan noget med nogle sugerør og eksperimenterede med
og lavede et eller andet og egentlig så ud som om hun hun hyggede sig gevaldigt...Hvis hun havde været
fem år, ville jeg have sagt, at hun legede lidt...
S: eeøhh, det ved jeg ikke..
Mig: men det ville hun ikke sige?
S: det tror jeg ikke
Mig: nej, så det er eehø...voksne leger ikke...leger din far nogensinde?
S: jaeh lidt med...(.peger)
Mig: han leger lidt med hunden?
S: Ja
Mig: Ja, men det er vel også fordi den er så fjollet at det bliver man nødt til, eller hvad? (Griner)
Åh, jeg synes det er sjovt, det her.....det er rigtig interessant, det synes jeg det er...øøehhh....så når nu du
bliver vosken, så skal du heller ikke lege?
S: det kan godt være jeg skal det
Mig: det kan godt være du skal det, ok når du bliver voksen, så mener du godt du kan lege igen? Hvad
tænker du så du skal lave når du skal lege så?
S: det ved jeg ikke?
Mig: ja okay, når man holder fest leger man så
S: det kommer an på hvor gammel man er
Mig: ok så børnene leger
S: ja de leger smøg
Mig; så nu vil Lilja (hunden) lege....
1
1
Bilag 3
Transskribering af interveiw med Markus 19 år, juni 2015
M = Markus
T= Tove
T: øhm...du har givet mig lov til at lave et interveiw med dig Markus du er 19 år gammel
M: ja
T: ja og det som jeg egentlig gerne vil høre lidt om øh det er dit forhold til leg
M: ja
T: øh...fordi nu ved jeg jo at hvis jeg spørger Selina , som er din lillesøster om hun leger, så siger hun at det
gør hun i alle fald ikke. Så ved jeg ikke hvad. Hvad vil du svare når jeg så spørger dig om du leger
M: æhm ja altså jeg vil ikke selv sige decideret at det er en leg som jeg altid har gjort, da vi var mindre for
eksempel men æh alså vi laver lidt noget andet, det er bare på en anden måde hvor det er med regler og
alstå i princippet er det en leg, der er bare kontrolleret
T: ok hvad tænker du
M: men altså at at hvis du nu ser på sport, så er det i princippet også en leg og sjov og ballade, men det er
en kontrolleret leg, som er opstillet meget strikse regler som skal overholdes
T: men men leger du?
M: Det ved jeg ikke, det gør jeg nok kind of
T: nogen gange? Ok, hvad tænker du, hvornår, hvornår kan du finde på at lege?
M: Jeg cykler selv mountianbike
T: ja, er det sådan specielt legende?
M: altså vi har det i allefald meget sjovt mens vi gør det
T: hvad er det, der gør at det bliver sjovt?
T: Nårh fordi du gør noget vildt på mountianbiken
M: ja
T: okay, så du, du hvad skal man sige, du æh..overskriver nogle grænser som får dig til at føle at sån at...
M: i live
T: men tænker lidt æh... det lyder som om der er lidt mere i det end bare det
2
2
M: ja
T: hvad er det er det
M: det er nok ligeså meget kammeratskabet omkring det
T: nåh okay så det er også en måde at være sammen med sine venner på og lave de der aktiviteter
M: ja
T: ja okay ja. Hvordan æh...alstå kører i bare rundt ude i skoven og så fræser afsted og kører ud over
bakkerne eller hvad laver I
M: ja og så laver vi noget sjovt (griner smørret)mumler råber noget forskelligt og sån nået mumler lidt
T: ja okay altså ting som som man ikke normalt råber
M: ja man skal ud med noget engang imellem...
T: ja okay
M: for sjov
T: okay, så det er osse nået...en del af det for dig at I gør det
M: ja principielt
T: ja okay
M: i allefald når vi selv kører bare nogen steder
T: altså dig og din kammerat og hvor der ikke er nogen
M: vi kan forstyrre
T: okay så kan I godt finde på at gøre det øhh....tænker du at det er med til at gøre til en leg
M: lidt
T: lidt?
M: At man lissom bare laver noget tosset
T: ja..laver noget tosset sammen med at man cykler
M: et eller andet ja
T: ja okay ja, men jeg tænker så lidt, hvorfor gør I det, når der ikke er nogen der hører det hva, hva eh...
M: det kunne være stødende eller eeehhh....
T: nåh det I råber, eller det I gør ville være stødende for nogen...
3
3
M: ja det ka det være
T: ja okay jeg tænker det er ikke fordi du tænker at at de vil opfatte det som mærkeligt at du legede
M: det ville det nok osse være
T: det ville du osse være bange for, eller er det noget du overvejede...
M: jeg ved ikke om jeg ville være bange for det, men jeg ved ikke om andre folk ville synes man skulle
dæmpe sig eller eeehh...
T: ja
M: at vi var unødig støjende
T: okay, så det er også en måde at få lov at opføre sig på en måde som man normalt ikke får lov til at gøre
M: ja
T: ja okay det kan jeg godt se ideen i..jeg tænker, jeg ved jo at du nogen gange sidder med din computer
rigtig meget, der er ikke noget af det du lissom tænker der er en leg også?
M: Det er jo et spil i pprincippet, som jo også er en leg
T: ja altså når du spiller hvad hedder det leauge of legends eller andre spil og sådan noget....ja øh, det
tænker du
M: der er bare nogen rammer for det
T: ja, altså der er nogle regler sat op for hvordan, det er lidt på samme måde som med mountian bike eller
hvad?
M: ja
T: ja okay, jeg tænker sådan, for jeg ved jo også at du bruger meget tid på at sidde og skille det ad og sætte
det sammen igen og..
M: mine computere?
T: ja
M: ja
T: tænker du det som en leg?
M: det gør jeg ikke, det er en del af det med at have en computer
T: okay, men jeg synes jo bare du laver jo tit om på det, selvom det måske ikke lige helt var nødvendigt
M: det er for at få et bedre billede eller et eller andet
4
4
T: ja så du har en eller anden ide og så prøver du at ja, ja okay godt så, men det synes jeg da lyder meget
spændende.... egentlig...øh.. tror du at du bliver ved med at lege?
M: ja, jeg er lidt af et legebarn
T: haha, legebarn ja så det tænker du at du har fundet en måde, hvor du godt kan blive ved med at lege,
tænker du
M: ja altså hvis jeg ror kajak eller cykler mountianbike mumler
T: men siger du nogensinde til nogen at du leger?
M: nej jeg siger ikke at jeg tager lige ud og leger
T: nej, hvis du nu skal sige det, hvad siger du så?
M: jeg tager ud og cykler mountian bike
T: okay
M: jeg siger min aktivivtet i stedet for
T: ja, ja det er faktisk lidt sjovt . ja men ved du hvad, jeg tror bare det var det jeg gerne ville have at vide.
Tak for det
M: det var så lidt...
Bilag 4
Transskribering af interview med Bjarne, 52 år
Mig: så optager vi..aehm, du hedder Bjarne og arbejder på Siemens. Kan du ikke lige fortælle lidt om, hvad
det er du arbejder med?
B: skal jeg sige noget nu?
Mig: ja du skal sige noget nu (griner)
B: Jeg arbejder med industriel netværk, it- neværk og øh... sidder med æh...ja med ansvaret for den
globale...både den globale infrastruktur ud til Siemens vindmølleparker i og æh...den infrastruktur der er i
vindmølleparkerne.
Mig: ja.ok og .eehmm...vi skal lave et interveiw om, hvordan du arbejder nogen gange. Jeg har fået lov at
brude denne optagelse til min masterafhandling, det har du givet mig tilladelse til
B: ja
Mig: ja. Godt, det du sagde, da vi snakkede om det, det var at der var nogle tidspunkter, hvor der ikke var så
meget lave, det var egentlig det, vi snakkede om, tror jeg. Æh...
B: ja eller i de situationer, hvor der vi skal udvikle noget nyt
Mig: ja
B: ja
Mig: Det vi snakkede om dengang var at du sagde at nogen gange kunne der være en uges tid, hvor der
ikke var så meget at lave, og så var det lissom et frirum til at eksperimentere
B: ja
Mig: og da forklarede du mig hvordan du oplevede det, og hvad det var I gjorde
B: ja så, så...leger vi..
Mig: ja, hvad mener du?
B: jamen altså vi æhh, eksperimenterer jo med ææhh, det teknik, vi arbejder med, altså og det udstyr, vi
arbejder med
Mig: ja
B: for måske at kunne finde nogle bedre løsninger på at gøre den måde, som vi gør tingene på, og der har vi
så noget, det hedder i min verden en lab, hvor vi kan teste forskellige nye setup eller forskellige nye
løsninger eller eksperimentere med eksisterende løsninger og det har både min kollega og jeg da en
opfattelse af, at så leger vi
Mig: ja
B: fordi at at vi både udforsker men også eksperimenterer os frem og laver nogle forskellige scenarier osse
for at se om det vi nu har prøvet at lave, om det nu virker
Mig: ja, jeg tror noget af det, vi snakkede osse dengang.... som gjorde at jeg fik lyst til at lave det her
interveiw igen var noget med du snakkede om at du også lissom eksperimenterede lidt æhh..uden, altså
selvfølgelig ved I godt, som du sagde, jeg tror du sagde at I ved jo godt, selvfølgelig ved I godt. Jeg tror du
sagde at vi ved jo godt at vi skal bruge det til noget, men at vi laver bare en masse forsøg og gør det som
falder os ind
B: ja
Mig: fordi at der lige er noget vi bliver optaget af.
B: ja, ja, sådan kan der jo måske delelementer eller et eller andet, man lige bliver fanget af, som man gerne
vil ææhh, som man gerne vil æææhh....prøve at grave sig lidt yderligere ned i for at finde en løsning på
eller for åååehh at se hvad der sker hvis vi gør ...hvis vi udsætter setuppet for det her eller bringer denne
her parameter ind i, ind i det vi har lavet, leget os frem til
Mig: men jeg tænker lidt, når du siger det er en leg, hvad er det der gør at du synes det er en leg?
B: Det er jo både at vi lærer noget nyt altså det er den ene ting, den anden ting er jo at vi har det sjovt, vi
synes det er sjovt, men vi lærer noget nyt, og æh...det passer godt til min måde at være på at øh, at at...den
der try and error altså..
Mig: ja
B: gøre noget, gøre noget, gøre noget altså i stedet for, man kunne måske finde den samme viden ved at
sætte sig ned og læse nogen bøger, men det er ikke min måde. Jeg vil hellere hvad skal man sige, lege mig
frem til en løsning
Mig: ja altså ved at du kan gøre det praktisk...
B: ja gøre det praktisk og måske så i det omfang det er nødvendigt supplere med teoretisk viden
Mig: ja okay, så hvis du støder ind i noget du ikke kan klare praktisk, så finder du noget...
B: så må vi finde noget, ja
Mig: men jeg tænker det der som jeg det som jeg synes er lidt interessant er at du siger at det er drevet af
lyst, er det fordi I har det sjovt?
B: det er jo både vores det er jo både mit arbejde men, men det er jo også min, det hører man jo tit det der
med at er både mit arbejde og min hobby, det er det jo lidt ikke også fordi vi selv synes eller jeg selv synes
det er helt vildt spændende, så så får man jo også lyst til at at finde ud og finde grænserne og mulighederne
Mig: ja, men jeg tænker når I får lov at gøre det der Øhh, er det så ud fra en bevidshed i virksomheden om
at det er en god måde at arbejde på?
B: Ihvertfald en måde at arbejde på, vi bliver opfordret til at arbejde på af den ledelse vi har nu
Mig: det, det vil man godt give plads til
B: ja det vil vi og det er jo osse, vi har jo osse , i og med at vi har fået legepladsen, altså vi har jo fået for lidt
over en halv million kroner i grej, til at eksperimentere med, det kan man jo sige det er legepladsen , ikke
osse. Ja
Mig: ja, okay, så det bliver prioriteret på den måde
B: ja alstså rent medarbejderudviklingsmæssigt så bliver vi oprodret til det, ja altså osse, vi har jo, vi har jo
fået mulighederne, vi har jo fået mulighederne så vi kan gøre det...ikke også
Mig: Ja øhh..når du sidder og laver det der .så tænker jeg .øøøhh..er det så sådan at du øh...altså det er lidt
vigtigt for mig at vide altså om du lissom lægger dit mål til side, og så tillader dig at være i det..eller hvordan
du tænker det du gør når du gør det...
B: selvom det er meget teknisk arbejde kan jeg godt opleve de der processer som kreative, så mister man
lidt tidsfornemmelsen
Mig: fordi man bliver opslugt af det?
B: fordi man bliver opslugt af det lige præcis, det er en kreativ proces og så kan man jo, altså hvis man ikke
rigtig når frem til, så kan man bliver ved med at være i den der, så kan tiden jo gå, det der selvfølgelig er
faren ved det der, man kan ryge ud af en eller anden tangent og gøre noget, som hvad skal man sige på
arbejdspladsen egentlig ikke er så relevant altså
Mig: Men er det okay så
B: Ja og nej det er det æhææhh.....men det vil jo selvfølgelig ikke være okay den dag, hvor det begynder at
påvirke andre arbejdsmæssige opgaver jeg har
Mig: det vil sige at i et omfang er det ok , bare det ikke er ukontrollabelt
B: lige præcis ja, det er jo osse, det er jo osse den måde vi afdækker for eksempel hvis vi skal have et nyt
produkt ind eller hvis der er en eller anden ny service vi skal til at tilbyde jamen så er det også den måde vi
tester det på, vi har, vi har miljøet ikke også så kan man jo sige så eksperimenterer vi med det ikke også og
udsætter det for for både selvfølgelig normal, altså hvad man normalt ville udsætte det for men også
prøver at provokere det for om det er robust nok eller det vil fejle hvis man altså hvor begynder det at fejle
ved fejlbetjening kan man sige...
Mig: hvad hedder det ....der er en forsker, som hedder Lene Tanggaard, som arbdejder med
krativitetsforskning eh og hun taler om eh nogle eud elever, som går og fusker, hun siger det går og fusker...
B: ja
Mig: Der mener hun jo så netop det der med at man eksperimenterer sig frem og ehh...og ser hvad der
sker....og jeg tænker at det måske er det du går og laver, når du laver det her....
B: jeg tror fusk det er noget andet i min verden....
Mig: ja (griner), ja det er jeg godt klar over
B: men men ja alstå, hvis man tager det der som udlægning, så kan man godt sige at vi, vi...jeg vil hellere
sige at vi prøver os frem
Mig: ja
B: jeg fornemmer lidt at det du siger der er at det at fuske er det samme som at prøve sig frem...og øh, ja
det er det da ja
Mig: jeg tænker lidt i forhold til det der med at have eh målet, at æh...sidder du og tænker, når du arbejder
at du skal nå frem til et mål
B: det er jo ofte givet på forhånd af enten nogen kunder eller en eller anden løsning, som skal
emplementeres, noget som skal laves, det er jo ofte givet på forhånd hvad slutmålet er
Mig: ja, så du har et eller andet produkt du skal nå frem til..
B: Ja og så er det jo så selvfølgelig processen, det er jo ikke nødvendigvis altid en lige vej, jeg ser ofte
processen som en sky, hvor man kommer sådan lidt rundt inde og der er sådan lidt en labyrint der kan man
godt fare lidt vild inde under vejs, og så komme til at gå ned ad en blindgyde og så er man nødt til at gå
tilbage igen og så finde tilbage på øh..
Mig: ja
B: det er meget sjældent at det er ligesom her (henviser til motorvejen, vi kører på) en lige landevej, ofte er
det meget tåget, så man kun kan se nogle få meter frem
Mig: ja okay jeg synes det er spændende, jeg tror egentlig bare det var det jeg har brug for at vide.
Bilag 5
Transskribering af dele af interveiw med Ulla 62 år, kunstner
Ulla og jeg kender hinanden fra masterclass på Herning Billedskole, som er et undervisningstilbud til
udøvende, som gerne vil have kvalificeret undervisning, Undervisningen varetages af varierende kunstner
med en uddannelse fra de danske kunstakademier.
Ulla har malet gennem mange år og er således en meget erfaren kunstner.
I den første del af interveiwet fortæller hun om hvordan hun startede med at male, og hvordan processen
frem til nu har forløbet for hende.
Hun fik for nylig pludselig konstateret en kræftsygdom, som heldigvis viste sig at være mulig at behandle.
Min. 16.08 – 22.30
U: så skete der jo så det, at jeg blev syg
T: ja
U: og så ...så.....det... det tror jeg måske også er en kunstnerisk proces, så jeg kom til at se anderledes på
det, jeg lavede
T: ja, hvordan skete det?
U: jamen eehm...jeg tror egentlig jeg tænkte, hvad er det eh, jeg tænkte jo egentlig på mange ting i livet,
hvad ville jeg egentlig
T: ja selvfølgelig
U: og jeg tænkte også rigtig meget på min..på min kunstneriske verden, fordi det er en stor del af mig og
øhm..jeg tænkte at øh..hvad vil ..hvad er vigtigt for mig og er det så vigtigt for mig at sende ind til de der
statsanerkendte og få det der skulderklap , nu har jeg gjort det fire gange og nu har jeg vist at jeg kan
komme igennem, er det så vigtigt for mig eller skal jeg bare begynde at lave ting udelukkende med fokus på
hvad er det der kommer ud af det, hvad er det jeg har lyst til? Hvad ender det op med?
T: altså du har ligesom haft det der ydre mål før, hvor du så i kraft af din sygdom bliver mere opmærksom
på hvad det er for noget du egentlig får ud af at gøre det?
U: ja, og og øøøhh.....ehm jeg tror jeg har været i en eller anden grøft på et tidspunkt hvor jeg for alt i
verden ikke ville lave kommerciel kunst
T: nej
U: det skulle ikke være sofastykker, det skulle ikke være sådan at folk de bare sagde, det er smukt
T:nej, så du ville godt ha noget mere ind i det
U: jeg ville godt have noget kant på øhh...og det er formentlig derfor jeg er kommet i gennem på de
statsanerkendet, der kommer man jo ikke ind, hvis man ikke har noget, der er noget kant på
T: nej
U: Men nu har jeg prøvet det, og fundet ud af, at det kan jeg godt, og jeg ved nogenlunde godt, hvad man
skal kaste sig ud i for at have større ris eller chance for gå igennem de nåleøjer . Men er det det jeg vil? Det
jeg også gerne vil øhøh...det jeg er tilfreds med, når jeg har det færdige værk , det er et smalt publikum der
er til den type kunst, vil jeg hellere lave noget som øeh, hvor jeg leger med mine farver og øh eh og
kompositioner og og...og så eh måske og så har større chancer for at ramme noget som folk de øh...gerne
vil have..
T: men du siger leger, hvad tænker du så det betyder for dig?
U: så tænker jeg at jeg ...men jeg tænker farver..jeg tænker, jeg tænker eehh...spontan...spontanitet..
T:mmmm
U: jeg tænker at nu lægger jeg simpelthed denne her farve og ser jeg, hvad sker der hvis jeg lægger
denneher farve op ad og så og så også eeeehhhmmm....og så bygger jeg videre på det lærredet, på det
lærredet fortæller mig, når jeg står i det...’
T: ja
U: altså jeg lader mig simpelthed styre af min eehh, min eeehhh.....smagløg, mine sanser
T: ja
U: (utydelig) er det, det gør jeg faktisk i min collage
T: ja
U: og det er derfor, altså collagen begyndte jeg at skabe fordi jeg kunne simpelthed ikke male, altså jeg var
gået helt i stå, jeg kunne simpelthed ikke røre ved det andet (maleriet) jeg kunne ikke få noget på det, jeg
kunne ikke, det duede bare ikke, jeg var nødt til at gøre noget andet
T: mmm
U: og så tænkte jeg jeg kunne jo også prøve med at sidde lisså stille med noget mindre og lave ngoet collage
og sådan noget, og så fandt jeg faktisk ud af, da jeg lavede de collager at jeg fandt mit indre legebarn frem,
da jeg begyndte på det, og den har jeg jo ikke, den har været væk
T: ja, men kan det have noget at gøre med, tænker du at du har haft meget fokus på at vær målrettet i
forhold til hvad du har villet opnå, så du lissom det du arbejdede hen imod
(snakker i munden på hinanden)
U: ja, ja, og man kan sige, nu har jeg været meget målrettet i nogle år på,selvfølgelig på at blive god til det,
jeg kan, jeg har altid sagt jeg vil være tro mod lærredet , jeg har ikke kastet mig ud i alt mulig andet, jeg har
været tro mod lærredet og akrylen, det er mit medie, og det var det, jeg skulle arbejde på, og så, også har
jeg så har jeg så skiftet på hvad er det for en type maleri, der er kommet ud af det..
T: mmm
U: altså hvordan har jeg brugt det på lærrdet. Men, men det jeg har villet være tro mod det medie der fordi
jeg har villet blive god til det
T: ja
U: ja jeg synes jeg har
T: du har haft nogle ambitioner om
(snakker i munden på hinanden)
U: jeg synes jeg har set mange kunstnere springe fra det ene til det andet, fordi de skal prøve så meget, de
skal blive dygtige , (utydelig) for mig har det været altafgørende at jeg har kunnet beherske akryl og lærred
Jeg ville simpelthen være verdensmester til, til det jeg ville gøre... jeg ville ikke have at der skulle være
noget at sætte på mine malerier i forhold til det tekniske og det maleriske
(snakker i munden på hinanden)
T: det har så også været noget med tilegnelsen af nogle færdigheder som du havde brug for for at kunne
(snakker i munden på hinanden)
U: jeg det havde jeg rigtig meget brug for så jeg vidste det var i orden, det jeg lavede
T: men jeg tænker er det så også noget af det, der gør at nu ved du du har styr på det, så kan du godt tillade
dig noget andet
U: ja det er muligt , det er muligt, at det er det og så er det også muligt at øehmm at, at jeg har eh..har
været et sted i mit liv hvor jeg så lige pludselig får brug for øh.. at lege noget mere ...gøre noget bare af
lyst...
T: ja, altså du tænker uden at du skal tænke frem til, hvad der kommer ud af det
U: ja, ja og det har jeg virkelig gjort, fordi det er jo faktisk lige meget, jeg skulle ikke bruge de der collager til
noget, jeg skulle bare lave dem, se hvad kan jeg egentlig med papir og akryl på på æh pap, hvad bliver det
til når jeg sætter mig til at lege med det?
T: oplever du at der sker noget andet med det du laver så, end når du er mer målrettet eller hvordan?
U: jaaeeh...øhm..altså noget af det som jeg synes jeg oplever det er at øhm..altså det er jo gladere værker
faktisk, altså det er...ehh de er eksperssive og meget farveholdige, farverige, jeg har jo i en årrække også
lavet øøøhhh hvad hedder det...monokrome værker og det...har jeg faktisk også haft det rigtig godt med
men det har jo været fordi at jeg synes den udfordring der var i hovrffor et værk kan jeg skabe med kun at
bruge den samme farveskala og så det stadigvæk bliver interessant...
Ulla beskriver hvordan hun bruger faste opgaver og begrænsinger til at presse sig selv til at overskride nogle
grænser i sig selv.
Min. 23.40 – 24.30
T: oplever du at du overskrider nogle grænser i dig selv, når du gør det?
U: mmm, jeg overskrider
T: du presser dig selv ud over en barriere som
(snakker i munden på hinanden)
U: og jeg overskrider nogle grænser i forhold til æh.. mine omgivelser, min familie og min mand og også
nogle af mine kunstvenner...der kan finde på at sige ”jeg kan faktisk bedre lide dine billeder med mange
farver på...”
T: ja hvorfor laver du så nået der nu...
(snakker og griner hen over hinanden)
U: det synes jeg da er meget grænseoverskridende...fordi jeg jo er den pæne generation som gerne vil vise
æehm..og ååå opføre sig pænt..og det gør jeg ikke kunstnerisk, der opfører jeg mig ikke pænt , det er der
nogen, der synes vældig meget jeg gør, når nu jeg laver en collage
T: de synes du misbruger dine evner
U: ja de synes jeg misbruger mine evner, det er der nogen, der gør
T: men det fordi de ikke forstår hvad det er det går ud på tror jeg..Det er fordi de simpelthed ikke forstår
den kunstneriske proces tror jeg..’
U: ja og og så...
Min. 27.23 –27.48
T: jeg tænker at det, du sagde før med at du var opdrage i sådan en generation, som skal sød og ordentlig
og sådan noget, så du osse kunsten til at udleve nogen sider af dig selv som, som, som du ikke er opdraget
til at vise ellers eller bruge til noget...
U: ja det bruger min kunst til og til dels også min påpklædning ..
Fortæller videre om forskelligheden og siger at hun ”falder ud”
§9 Masterafhandling MBU-SDU Tove Svane Kappel Juni 2015
Litteraturliste
Beck, Steen (red.) og Hansen, Dion Rüsselbæk (red.): ”Frihed og styring. En antologi om læringskulturer i
forandring”, Syddansk Universitetsforlag, Odense M, 2013
Blume, Michael (2014): Åh, oh, nejjjj – om eksperimentel og eksplorative processer i
æstetisk pædagogisk praksis. Forskningsrapport, Udgivet i Tidsskrift for nordisk barnehageforskning, 2015
Brown, Brenè: TED- talk; http://www.ted.com/talks/brene_brown_on_vulnerability?language=da, 2010
Brown, Brenè: “Glem, hvad andre tænker. Mod til at være sårbar”, Borgens Forlag, København, 2012
Collin, Finn: ”konstruktivisme”, Roskilde Universitetsforlag, Roskilde, 2003
Brown, Stuart: ” Leg. Hvordan leg former hjernen, stimulerer fantasien og beriger livet”, Avery og Dansk
Psykologisk Forlag A/S, Viborg, 2012
Csikszentmihalyi, Mihaly: ”Flow. Optimaloplevelsens psykologi”, Psykologisk Forlag A/S, Danmark, 2005
Danbolt, Gunnar: ”fra lek til kunst og tilbage igen” In: C. Jessen, helle Johnsen og Niels Mors (red.)
”Børnekultur og andre fortællinger.” Festskrift til Flemming Mouritsen, s. 84-104. Syddansk
Universtetsforlag, Odense, 2002
Eyermanm, Jacob Zakarias m.fl.: “Leg gør os til mennesker – en antologi om legens betydning’’, Forlaget 55
Nord P/S, Taulov, Fredericia, 2013
Hammershøj, Lars Geer: ”Kreativitet – et spørgsmål om dannelse”, Hans Reitzels Forlag, København, 2012
Hammershøj, Lars Geer: ”En Kraft i legen og dannelsen” artikel, Børn&Unge, BUPL, Nr.14, 2011
Hastrup, Kirsten: ”Det fleksible fællesskab”, Aarhus Universitets Forlag, Aarhus, 2004
Husen, Michael: ”Arbejde og identitet”, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck A/S, 1994
Jensen, Rolf og Mika Aaltonen: ”Porten til fremtiden”, Tiderne Skifter, København K, 2012
Johansen, Stine Liv: ”Styret leg giver mindre kreative børn”, artikel, Videnskab.dk, 2014
Järvinen, Margaretha, Mk-Meyer, Nanna (red.): ”Kvalitative metoder i et interaktionisktisk perspektiv”,
Hans Reitzels Forlag, København, 2005
Karoff, Helle Skovbjerg og Carsten Jessen: ”tekster om leg”, Akademisk Forlag, København, 2014
Karoff, Helle Skovbjerg: ”Om leg. Legens medier, praktikker og stemninger”, Akademisk forlag, København,
2013
§9 Masterafhandling MBU-SDU Tove Svane Kappel Juni 2015
Mouritsen, Flemming; ”Legekultur. Essays om børnekulutur, leg og fortælling”, Syddansk Universitetsforlag,
Odense, 2006
Rønn, Carsten: ”almen videnskabsteori for professionsuddannelserne”, Alinea, København, 2006
Sommer, Dion: ”Børn i senmoderniteten. Barndomspsykologiske perspektiver”, Hans Reitzels Forlag,
København, 2010
Tanggaard, Lene, Frederik Thuesen, og Kathrine Vitus,: ”Konflikt i kvalitative studier”, Hans Reizels Forlag,
København, 2014