aau matchmaker 1, 2014

T a g k o n T a k T e n o g s k a b i n n o v a T i o nFæ l l e s s k a b e r e r h o T

– v i d e n u d e n v i r k n i n g e r n o T

temaaaU

InnovatIon

nr. 1 2014

Om AAU mAtchmAkingAalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmu-ligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværks-dannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter. Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang har universitetet etableret samarbejds-konceptet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokal-område. Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi har overblik over de interne og eksterne matchma-kere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om viden-samarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs

mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du ogsåfinder nærværende magasin i elektronisk form.

aau Matchmaker udgives af:Matchmaking sekretariatet, Aalborg UniversitetNiels Jernes Vej 10DK-9220 Aalborg Østlokale A-1. sal vestTlf. 9940 7376mail: [email protected]: match.aau.dk Med støtte fra:

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde

Vi investerer i din fremtid

DEN EUROPÆISKE UNION

Den Europæiske Socialfond

Kom med din historieHar du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker. De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Uni-versitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk. Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchma-ker, er du velkommen til at kontakte os . Mail indhold eller spørgsmål til:Pia Stigaard Skammelsen [email protected] ellerMerete Wolder Lange / [email protected]

Deadline for materiale til næste udgivelse er den 5. maj 2014

redaktørPia Stigaard Skammelsen / [email protected] layout & grafikSanne Thomsen Brynildsen / [email protected] Faste journalister Carsten Nielsen / [email protected] Thomsen / [email protected] Knudsen / [email protected]

Fotos Colourbox.com / AAU abonnementskontaktMerete Wolder Lange / [email protected]

2

Nr. 1 2014 ǀ www.match.aau.dk

AAU Innovation er en central, organisatorisk enhed på AAU, der har til formål at være relationsskabende i bred forstand. Men AAU Innovation er også fællesbetegnelsen for alle de innovationsaktivi-teter, der foregår i krydsfeltet mellem AAU og omverdenen. Ifølge direktør for AAU Innovation, Niels Maarbjerg Olesen, handler det om at skabe synergi mellem forskning og samfundets udfordrin-ger – og derigennem finde nye, anvendelige løsninger. I år er det 40 år siden, at Aalborg Universitet blev grundlagt, og det fejrer AAU Matchmaker med et tema om AAU Innovation.

Læs blandt andet om, hvordan fremtidsforsker Anne Skare Nielsen ser universiteterne stå over for en kæmpe krise. Det gør de små og mellemstore virksomheder også ifølge den kommende AAU-

rektor, Per Michael Johansen, der betragter vidensamarbejde som en måde at skabe innovation i virksomheden på. Alle AAU Matchmakers faste abonnenter får desuden et gratis jubilæumshæfte, der giver et tilbage- og fremtidskig på AAU Innovation. Har du ikke modtaget et jubilæumshæfte, men gerne vil have et, er du velkommen til at skrive til mig på mailadressen [email protected]. Så fremsender jeg dig fluks et eksemplar. God læselyst!Pia Stigaard SkammelSen, redaktør

4

Leder

indhold

Tag konTakTen og skab innovaTion . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

PingPong-innovaTion bag sTuderendes vindersPil . . . 6

universiTeT For deT hele saMFund . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Fællesskaber er hoT

- viden uden virkning er noT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

universiTeTeT besTår jo aF en saMling nørder . . . . 12

oMvendT innovaTion:

når udviklingen sker i udviklingslande . . . . . . . . . . 14

Pengegæld og Fodboldglæde skaber

iværksæTTer-vindere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

PrakTik gav lysT Til Mere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

inTernaTionale Medarbejdere

soM konkurrenceParaMeTer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

eT sTudie Med vokseværk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

videndeling På de sociale Medier . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

kineserne TesTer dansk inTelligenT seng . . . . . . . . . 26

arrangeMenTer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

10

12

3


af Per mIchaeL Johansen, dekan for det teknIske fakULtet ved syddansk UnIversItet (sdU)

Tag konTakTen og skab innovaTion

SynS-

punkt

4


Per Michael johansen er dekan For deT Tekniske FakulTeT ved syddansk universiTeT (sdu) og TilTræder 1. Maj 2014 sTillingen soM rekTor ved aalborg universiTeT. i denne

udgave aF synsPunkT deler han ud aF sine erFaringer Fra syddansk universiTeT oM de udFordringer, der er ForbundeT Med vidensaMarbejde MelleM sMv og vidensinsTiTuTionerne

innovér eller dø

For at overleve i fremtiden må små- og mellemstore virksomhe-der (SMV) skabe en platform til udvikling af nye, mere videnstunge produkter. Alle undersøgelser viser, at det sker ved at ansætte akademikere i virksomheden og samarbejde med vidensinstitutio-nerne. Dermed stiger vidensniveauet samt den innovative evne i virksomheden, og som følge heraf får man skabt nye forretnings-processer, services og produkter, der gør virksomheden mere kon-kurrencedygtig.

Region Syddanmark har cirka 10.000 SMV’er og regionen minder i erhvervssammensætning meget om Region Nordjylland. 2 procent af disse virksomheder beskæftiger sig med forskning og udvikling, 20 procent har en innovationsstrategi. Resten aner groft sagt ikke, hvad de skal leve af i morgen. Og det er et problem, da mange SMV’er efter finanskrisen oplever at blive presset på indtjeningen i et marked, hvor alle er blevet meget opmærksomme på pris og leverance. Der er kun én måde for virksomhederne at klare sig på, og det er ved at blive mere innovative.

sTørsTe udFordring: eTablering aF konTakTen

At påbegynde et vidensamarbejde er dog ikke altid ligetil for SMV’er. Mange ved ikke, hvor de skal henvende sig, for universite-tet er en meget stor og kompleks organisation. Hvis jeg sidder i en lille virksomhed oppe i Brønderslev og skal have fat i en, der ved noget om overflader, hvem skal jeg så henvende mig til? De, som aldrig tidligere har samarbejdet med et universitet, giver ofte op, allerede inden de er kommet i gang.

I Region Syddanmark har vi erkendt, at virksomhederne ikke kom-mer til os. Vi bliver nødt til at komme til virksomhederne, hvis vi skal have et samarbejde etableret. Hvis vi skal være med til at sikre, at virksomhederne lykkes med at skabe innovationskapaci-tet, bliver vi som vidensinstitution nødt til at gå ud med vores taske til virksomhederne.

Taler virksoMhedernes sProg

På Syddansk Universitet har vi derfor etableret en gruppe, TEK Innovation, der med hjælp fra Region Syddanmarks Vækstforum i 2012 og 2013 har været rundt og besøge 227 SMV’er. Gruppen består af tidligere afdelingsledere i udviklingstunge virksomheder og personer med en forskerbaggrund, der selv har været med til at skabe opstartsvirksomheder.

Når de kommer ud til en lille, ejerledet virksomhed, bliver de mødt med spørgsmål, som kræver en indsigt i det pågældende område. Derfor er det vigtigt med faglig indsigt, og denne sikres ved på forhånd at have sat sig ind i, hvad virksomheden beskæftiger sig med. De mennesker, der kommer ud, har selv en fortid i industrien og forstår derfor den sprogbrug og de problematikker, man sidder med ude i virksomhederne. Sammen med virksomheden identifi-cerer de projekter og samarbejder, som er interessante for begge parter, for det er vigtigt, at der også er et element for universitetet, som kan bidrage til udviklings- og forskningsprojekter. Dermed skabes en situation, hvor begge parter er interesserede i at ar-bejde med projektet, og man undgår, at den ene part bliver ser-viceyder for den anden.

PosiTive eFFekTer aF indsaTs

Gruppen har det opdrag, at de aldrig må forlade en virksomhed, uden at de har givet dem mindst en idé til, hvad de kan samarbejde med universitetet om. De skal identificere mindst én problemstil-ling, som man kan samarbejde med universitetet om.

Denne indsats er der foreløbigt kommet mange positive effekter ud af. Ud fra de 227 innovationsbesøg er der skrevet 105 innova-tionsplaner, initieret 55 større og mindre projekter, ansat otte Er-hvervsPhD’er eller postdocs. Derudover har besøgene ført til mere end 80 andre aktiviteter som f.eks. ansættelser af ingeniører, tvær-faglige samarbejder, problemafhjælpning og andre drøftelser.

oPFordring Til virksoMheder og universiTeT

Virksomhedsejere skal kaste sig ud i at tage kontakt til universite-tet. Står man med et problem, skal man henvende sig, for ’de der universitetsfolk’ sidder ikke i et elfenbenstårn og er ikke så lang-hårede, som mange går og tror. De forstår, hvad det er for nogle problemstillinger, man står i, og er ofte også parate til at bidrage, hvis man henvender sig direkte til dem. Især på Aalborg Universi-tet, hvor man har en rigtig god tradition for at skabe samarbejder. Men vi som universitet skal også indrette os på en sådan måde, at virksomheder har ét sted at tage fat og sikre os, at vi ikke slipper dem før den rigtige hånd har overtaget i det rette, faglige miljø. Vi må ikke sende dem rundt og sige ’så må du kontakte den i stedet for’, for så taber vi dem undervejs og bliver ligesom en offentlig myndighed. Og det er præcis det, vi ikke skal være!

5


PIngPong-InnovatIon bag stUderendes

vIndersPIL

brænd For ProdukTeT – Men vær ParaT Til aT droPPe dine egne geniale idéer, hvis de andres virker bedre. FeM sTu-

derende har høsTeT nyTTige erFaringer oM innovaTion i en gruPPe og sTyrken i holdningsForskelle, Mens de

udviklede eT coMPuTersPil, der nu er kåreT soM deT MesT innovaTive Foran 110 konkurrenTer Fra over 40 lande.

af carsten nIeLsen

tema

6


Det stilfulde sort/hvide ”See You On The Other Side” handler om at flygte fra fangenskab i en skum-mel anstalt uden at bevæge sig ind i uoplyste områder og uden at kaste skygger. Vinderspil-let er udviklet af Gustav Dahl, Benjamin Nicholas Overgaard, Lasse Von Fintel Sostack, Mathi-as Klitgaard Berthelsen og Philip Hundevad Nymann på medialogi-uddannelsens femte semester. Det har i forvejen sikret dem 12 til projekt-eksamen.

nu har i soM deT uaFhængige sPiludvik-

lerFirMa Tunnel vision gaMes også FåeT Prisen

For ”MesT innovaTive sPil” ved udviklerkonFerencen casual

connecT 2014 i aMsTerdaM. hvad Får sPilleT Til aT skille sig

ud Fra Mængden?

- Mange computerspil forsøger at simulere realistiske lys og skyg-ger, men det er som regel blot et visuelt element uden nogen sær-lig indvirkning på selve spillets gameplay. Vi har valgt at tage den omvendte tilgang, hvor vi bruger lys og skygger som et kerneele-ment. Det betyder, at spilleren er nødt til at tænke anderledes og ud af boksen. Vores overordnede mål for spillet var at forandre den mentale model, folk har i forbindelse med lys og skygger.

”innovaTivT” bliver brugT FliTTigT i en Masse saMMenhænge.

hvad lægger i i begrebeT?

- Vi er rigtig glade for at have modtaget prisen for det mest inno-vative spil. Dog er innovation måske et ret diffust begreb, især i en kreativ branche som computerspilsbranchen. Her låner og inspi-reres man tit af hinanden. Vi har selv hentet inspiration fra andre spil som ”Portal” og ”Closure”. Ofte handler det ikke bare om at få en god idé, men i lige så høj grad om selve udførelsen og hvordan man kommunikerer sin idé til spilleren. Det kan fx være særlige mekanikker fra forskellige spil, som man forsøger at kombinere og implementere på nye og anderledes måder.

har i FåeT erFaringer, soM i også vil kunne bruge, hvis i Får

Til oPgave aT være innovaTive På eT helT andeT Marked Med

andre ProdukTer end sPil?

- Vi har lært, at hvis man brænder nok for noget, vil det i sidste ende skinne igennem i produktet. Hvis man som skaber ikke er motiveret for dét, man arbejder med, bliver kvaliteten derefter. Vi har også lært, at en kreativ proces bliver styrket af forskelligar-tede personer med hver deres holdning og smag. Det er ekstremt vigtigt at kunne pingponge frem og tilbage for at skabe et så nuan-ceret og unikt produkt som muligt.

- Når det er sagt, skal man være klar på at opgive sine idéer, hvis de fungerer mindre godt, og give plads til andres input. Man op-finder ikke det perfekte produkt på den første dag; i stedet skal man være klar til at iterere og finjustere konstant. Innovation er ikke bare en tanke eller idé,

som kommer på et splitsekund, men noget man langsomt skal ar-

bejde sig igennem for at finde frem til. Måske tror du, at din første indsky-

delse er genial og unik, men du kan først være helt sikker, når du får implementeret

og testet idéen. Hvad der lyder godt på papiret, er ikke nødvendigvis godt i virkeligheden.

synes i, den eTablerede sPilbranche er innovaTiv nok?

Spilmarkedet undergår store forandringer i øjeblikket, fordi der er så mange forskellige platforme at udvikle til. Takket være udbre-delsen af brugervenlige værktøjer er det i dag nemmere end no-gensinde at udvikle computerspil. Det betyder, at en bredere vifte af personer kan udtrykke sig gennem computerspilsmediet. Hvor spiludvikling i gamle dage mest var forbeholdt store studier med mange penge, kan enhver med en computer, en god idé og den fornødne tid udvikle sit spil og udgive det. Tjenester som Steam, Kickstarter, App Store og OUYA gør det nemt for enhver med en god idé og dedikation at udgive spil. Især i den såkaldte indiescene har spiludviklere mulighed for at eksperimentere med nye og an-derledes oplevelser.

- Spil er i dag en kunstform på lige fod med andre medier, hvor man kan udtrykke sig selv og sin personlighed på unikke måder. Der er flere eksempler på, hvordan spil er begyndt at blive accep-teret som kunstart. At et program som DR2’s ”Smagsdommerne” kan diskutere et spil, viser, at det ikke længere kun er overfladisk underholdning, men faktisk kan bidrage som et kulturelt indslag.

Læs mere på http://tunnelvisiongames.com

7


tema

UnIversItet for det heLe samfUnd

af PIa stIgaard skammeLsen

i videnssaMFundeT sPiller universiTeTeT en ny rolle i Forhold Til Tidligere. deT handler i højere grad oM aT bringe viden i anven-delse, og deT skaber iFølge direkTør For aau innovaTion, niels

Maarbjerg olesen, nye Muligheder For saMarbejde og udvikling. Men deT kræver også, aT vi er i sTand Til aT se ud over vores egen

selvForsTåelse, For aT deT For alvor kan lykkes.

8


hvilken rolle sPiller universiTeTeT

i saMFundeT i dag?

- Vi bevæger os fra et industrisamfund ind i et stadig mere vidensafhængigt samfund. Et forhold, der ikke mindst er gældende for Danmark, hvis vi skal bevare det nuværende velfærdsniveau. Videnssamfundet er karakteri-seret ved, at forandringshastigheden er meget høj og foregår globalt, og at systemer til kommunikation og logistik undergår voldsomme ændringer. Dette udfordrer såvel den private som den offentlige sektor, ikke mindst små og mellemstore virksomheder. Der sker en kulturændring fra at vide ’hvordan’ til at vide ’hvorfor’. Erfaring er vigtig, men ikke altid tilstrækkelig.

- Viden og universiteter kommer dermed til at spille en helt ny rolle i samfundet. Vidensinstitutioner har til enhver tid haft forskellige roller. Jeg plejer lidt provokerende at sige, at engang tjente vi Gud, senere fyrster, konger og statsmagter og fremtidigt får universite-ter en afgørende rolle i forhold til udviklingen i økonomien og det civile samfund i almindelighed. Meningen med AAU Innovation er at være relationsskabende, sikre at der altid er mindst én indgang til universitetet, som kan skabe kontakt til de faglige miljøer.

hvad kendeTegner aau’s innovaTionsProFil?

- På Aalborg Universitet har vi altid følt et stort ansvar for samar-bejde med omgivelserne, over for den region, kommune, industri og fagbevægelse, der har født os. Derfor har vi haft en meget bred tilgang til innovation. Mange universiteter fokuserer hovedsagelig på salg af patenterede opfindelser, samarbejde med de helt store virksomheder og måske iværksætteri/entrepreneurship. AAU ar-bejder meget bredere. Men vi har også en helt anden erhvervs-struktur, der betinger en anderledes tilgang. Der er ikke ret mange nationale, ressourcestærke selskaber som Novo Nordisk, LEGO el-ler Grundfos i Nordjylland. Derfor er det også blevet en del af vores tilgang, at vi er til for det hele samfund.

- Undersøgelser viser, at AAU sammenlignet med andre universi-teter har en stor interaktion med virksomheder. Flere hundrede forpligtigende samarbejdsaftaler bliver hvert år indgået med virk-somheder, ofte som en videreførelse af erfaringerne fra det meget store antal studenterprojekter (omkring 3.000), der årligt gennem-føres sammen med eksterne partnere.

hvilke udFordringer Fører denne innovaTionsTilgang Med sig?

- Der er ingen tvivl om, at AAU samarbejder bredt såvel regionalt som nationalt. Det, man modsat må sige er, at selvom vi gør det

godt, så er det ikke godt nok. Der kan og skal gøres meget mere for at fremme vidensudvekslingen. AAU må gøre mere, men vi er også afhængige af de virksom-

heder, fundingsinstitutioner og myndig-heder, vi skal samarbejde med.

- Der er mange spillere, der skal tænke i nye baner og nye samarbejdsformer. Det giver uvæ-

gerligt nogle udfordringer, fordi vi mennesker har en tendens til altid at mene, at vi lever i den bedste af alle verdener. Vi står oven på den selvforståelse og etablerede system- og or-ganisationsforståelse, vi nu engang har, og har svært ved at se, at tingene kan være så meget anderledes. Men det er vigtigere og vigtigere med nytænkning og organisatoriske omstillingsevner.

- Heldigvis er der flere og flere virksomheder omkring os, der be-gynder at se, at tingene måske skal ske på helt andre måder. For eksempel kommer Aalborg Havn til universitetet og siger ’vi vil være Danmarks intelligente havn, kan vi måske lave noget sam-men?’. Volvo efterspørger samlokalisering på Campus. COWI på-tager sig efteruddannelsesopgaver sammen med os. Skive Kom-mune finder praktikpladser til studerende. Så der er masser af nye tanker, erfaringer og samarbejdsfora, der kommer på banen.

Findes der eT aau innovaTion oM 10 år?

- Hvis du spørger mig, så har vi et AAU Innovation, der er endnu mere integreret med vores omgivelser, faglige miljøer og uddan-nelsesmiljøer. Vi vil have langt større fokus på at få viden nyttig-gjort, det vil være en integreret tænkning i alle forskningsprojek-ter og uddannelsesaktiviteter. Incitamentssystemerne vil være tilpasset disse behov. I forhold til vore omgivelser vil der være en balanceret forståelse for nødvendigheden af at fokusere såvel på efterspørgsels- som udbudsdreven innova-tion. Der vil være fokus på forandring i alle forhold i samfundet.

niels maarbjerg olesenDirektør for AAU Innovation

[email protected]

9940 9630

@

9


tema

10


fæLLesskaber er hot - vIden Uden vIrknIng er not

deT er ikke nok, aT Forskerne På danske universiTeTer er kloge På deres FelT. hvis de vil være relevanTe ParTnere For

erhvervsliveT i FreMTiden, skal de både have ForreTningsFor-sTåelse og en god Moral. FreMTidsForsker sPår dedikerede

Fællesskaber og TålModige relaTioner en sTor rolle.

Anne Skare Nielsen er chief futurist og partner i innovationsfir-maet Future Navigator. Hun rådgiver virksomheder, organisationer og institutioner om morgendagens udfordringer, og om hvordan de med en fornuftig rollefordeling kan samarbejde om løsninger på dem. Fx har hun løst opgaver for den nordjyske ikt-brancheor-ganisation BrainsBusiness og været med i den jury, som udpeger vinderen af netværkets årlige innovationspris.

Fremtidsforskerens indtryk af Aalborg Universitets evne til at samarbejde med omverdenen er overvejende positivt:

- Hvis man tog den store støvsuger frem, kunne man på en heldig dag måske godt finde en enkelt forsker på Aalborg Universitet, der hårdnakket holder fast i, at man ikke behøver samarbejde med er-hvervslivet. Men det er mit indtryk, at Aalborg Universitet er ret godt fremme i skoene på det punkt, og så er det så vidunderligt frækt, at I har smidt en afdeling midt i København. Love it!

Kæmpe Krise

Men rigtig indstilling og gode intentioner er ikke nok i fremtiden, advarer hun:

- Universiteter generelt står over for en kæmpe krise. Vi kan tage et par af de sikre trends: viden demokratiseres og gøres tilgæn-gelig for alle med en smartphone. Betalingsvilligheden for kurser og professorer, der ikke har en dokumenteret effekt, bliver mindre og mindre. Tid og opmærksomhed er de knappeste ressourcer i verden, og Aalborg konkurrerer ikke mod f.eks. Århus eller Køben-havn men med Columbia og Beijing.

En anden dominerende trend handler om fællesskaber og tålmo-dighed:

- Dedikerede fællesskaber slår i disse år rødder. Man ser det in-den for NGO-verdenen, hvor erhvervslivet forpligter sig over for én fast samarbejdspartner - lige så meget for at undgå nye tidskræ-vende møder med nye NGO’er, der banker på døren. Erhvervslivet har brug for at arbejde sammen med kloge mennesker, der forstår deres kernebusiness, som er proaktive og tænker selv, og som kommer med løsninger, man ikke selv har bedt om, men som er udviklet i tillidsfuldt tæt og menneskeligt samarbejde. Tålmodige relationer er alfa og omega, siger Anne Skare Nielsen.

penge og moral

- Og så må man sgu gerne tjene penge - universiteterne især, un-derstreger fremtidsforskeren.

- Jo flere penge man tjener, jo mere værdi kan man skabe, og i den “economy of abundance”, vi lever i i dag, hvor der ikke er mangel på noget som helst, er det afgørende, at man tør tage sine mentale modeller og tekniske kunnen op til revision.

- Sidst men ikke mindst bliver etik og moral et ”must have” på uni-versiteterne. Jeg mener, man kan ikke engang nedlægge en giraf i zoo uden at få verdenspressen på halsen. Det er ikke legitimt kun at ville vækst og profit længere. Et universitet, der vil noget - ikke i - men for verden, og som kan sætte barren højt; det er der brug for. Verden er ekstraordinær. Der er ingen grund til at gå efter det middelmådige.

11


tema ”Universitetet består jo af en samling nørder”

aau MaTchMaker har i anledning aF aalborg universi-TeTs 40 års jubilæuM sPurgT en række FreMTrædende

erhvervsPersoner og Meningsdannere oM deres syn På koblingen MelleM universiTeT og innovaTion.

af Jens thomsen

Foredragsholder,

virksomhedsrådgiver og

ForFatter

- Det er utrolig vigtigt, at der er et tæt samarbejde mel-lem universiteter og virksomheder. Vi er nødt til at have et

erhvervsliv, der forstår værdien af forskning.

Det er flot, at AAU har et tæt samarbejde med virksomheder, men generelt synes jeg, at universiteterne er for dårlige til at forklare værdien af samarbejder. De mangler forståelsen af, at et erhvervsliv netop er et erhvervsliv, som lever af at omsætte viden til praksis. Der ligger en stor kommunikationsopgave for universiteterne i at forklare sig over for erhvervslivet, især

over for små og mellemstore virksomheder. Jeg tror, de færreste SMV’er tror, det kan have værdi for dem at

ansætte en akademiker. Det er ærgerligt, for SMV’erne er det segment af virksomheder,

som kan bringe os hurtigst ud af krisen.

SoulaimaGourani

Adm. direktør,

AAlborg HAvn

- Jeg ved, hvor vigtigt universitetet har været for Aalborgs udvikling, og jeg er helt sikker på, at hele

vores fremtid er universitetsdrevet.

Universitetet er god til at skabe viden og formidle den. Udfor-dringen er at skabe en bedre kobling mellem universitetet og virksomhederne. Virksomhederne har ikke et modtageapparat, og universitetet mangler et afsendeapparat for viden. Aalborg Havn A/S har valgt at fokusere på modtagersiden ved at være bindeled mellem universitetet og vores virksomheder. Vi skal have solgt flere akademikere ind i de små og mellemstore virksomhe-

der, så de bliver bedre til at modtage viden. Der er for få akademikere i nordjyske virksomheder, og der er stadig

skepsis i virksomhederne over for akademikere, men kommer der først en ind, kommer der

også to og tre.

ClausHolstein

12


Serie-iværkSætter

- Universitetet består jo af en samling nørder – sådan sagt på den positive måde, og hvis man går i en

klasse, hvor alle tænker i samme spor, kan det være svært at finde på noget nyt.

Hvis man skal skabe innovation via universiteterne, tror jeg, at det er vigtigt, at man blander forskellige kompetencer, så folk fra forskellige

linjer bliver bragt sammen. Hvis man er fem regnskabsfolk, tror jeg ikke, man opfinder et smart bogholderisystem. Hvis man til gengæld blander kompetencer, interesser, aldersgrupper og andet og på den måde får for-skelligheder i spil, så tror jeg, der kan komme nogle ekstremt spændende ting ud af det.

Jeg tror, universiteterne kan være med til at hjælpe folk med at for-stå, at de skal blande sig med andre, og samtidig også hjælpe med

at forstå, at innovation ikke nødvendigvis er en stor akademisk disciplin, men også kan være ganske små ændringer i dag-

ligdagen. Ændringer, der kan gøre bestående produkter billigere at producere eller noget bestående let-

tere at betjene.

Martinthorborg

Direktør, A.J.

AAmunD A/S, og

beStyrelSeSformAnD, bAvAriAn norDic A/S

- Fra mine nordjyske kontakter hører jeg, at der er stor til-fredshed med den udvikling, Aalborg Universitet har været igen-

nem, men generelt mener jeg, at danske universiteter er for lidt involveret i innovation og for dårlige til at sælge deres knowhow.

Jeg foreslår, at nordjyske kommuner og virksomheder i samarbejde med Aalborg Universitet etablerer en iværksætterfond med en kapital på 60-100 mio. kr. for at styrke erhvervsudviklingen og udnyttelsen af universitetets viden. Pengene skal skaffes ved salg af aktier, og fon-den skal investere i vækstvirksomheder, der kan skabe arbejdsplad-ser og gerne også eksportindtægter. En fond med 60-100 mio. kr.

vil give afledede investeringsmuskler, fordi flere vil være pa-rate til at investere, når fonden først er etableret. Min er-

faring siger, at man kan gange kapitalen med fire, og med 300 mio. kunne man godt udrette noget for

nordjyske vækstvirksomheder.

AsgerAAmund

13


innovaTion er nogeT, de FlesTe Forbinder Med velFungerende og velhavende lande. Men deT sker også, aT innovaTionen oPsTår i ud-

viklingslande og senere Finder vej Til indusTrialiserede lande. deT kaldes oMvendT innovaTion eller På engelsk ”reverse innovaTion”.

oMvendT innovaTion: når UdvIkLIngen sker

I UdvIkLIngsLande

tema

af marIe hammershøy boye

14


- Traditionelt vil innovation have et flow fra industrialiserede lande til udviklings-lande, hvis produktet overhovedet når så langt. Omvendt innovation har det mod-satte flow, altså fra udviklingslande til in-dustrialiserede lande, siger post.doc Pe-der Veng Søberg fra Center for Industriel Produktion, som sammen med internationa-le forskerkolleger har kortlagt og analyseret eksempler på omvendt innovation.

Sugerør

For få år siden opfandt den danske virksomhed Vestergaard Frandsen et sugerør til det afrikanske og asiatiske marked, der gjorde det muligt at drikke forurenet vand direkte fra kilden. Su-gerøret blev udviklet i Vietnam, men fandt senere vej til Europa og USA, fordi det blev efterspurgt af hiking- og survival-entusiaster. Amerikanske GE Healthcare udviklede en bærbar ultralydsscanner beregnet til primitive lægeklinikker i småt befolkede områder af Kina, som senere blev populær til brug i ambulancer og hos prak-tiserende læger i USA.

Eksemplerne er mange på virksomheder, der udvikler produkter specielt til udviklingslande, hvor der måske er færre midler til rå-dighed hos produktets målgruppe, men til gengæld et langt større markedspotentiale.

Fire FaSer

Det var i 1960’erne, at man begyndte at undersøge, hvordan in-novation spreder sig, og det var i første omgang en relativt ukom-pliceret øvelse. Langt det meste innovation udsprang dengang fra USA og spredte sig herfra først og fremmest til Europa. Siden har billedet ændret sig noget, og i dag sker der også meget innovation i Europa, Japan, Kina og sågar Indien. Noget af det er omvendt in-novation: nye idéer, der enten opstår eller produktudvikles i udvik-lingslande og sidenhen introduceres på de etablerede, industriali-serede markeder.

- Vi taler om, at produktinnovation består af fire faser: koncept-udvikling, produktudvikling, indledende markedsintroduktion og sekundær markedsintroduktion. For at der rigtigt skal være tale om omvendt innovation, skal mindst to ud af de tre første faser finde sted i et eller flere udviklingslande, forklarer post.doc Peder Veng Søberg.

Det rykker i Brik

De senere år er der fx sket store ud-viklinger i BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina), og det er derfor også her, megen omvendt innovation ud-

springer. Peder Veng Søberg fremhæver særligt Kina og Indien som up-and-coming

drivere for innovation, mens Rusland og Bra-silien endnu kun i begrænset omfang er kilder

til ny innovation. Der er stadig oftest tale om idéer, som udspringer fra vestlige virksomheder og testes el-

ler lanceres i udviklingslande, før de sendes på hjemmemarkeder-ne, og der kan være flere årsager til, at vestlige virksomheder væl-ger at produktudvikle eller afprøve produkter i udviklingslande, før de introduceres andetsteds:

- Hvis man gerne vil have del i væksten i udviklingslandene, kan det give god mening at se nærmere på fx Kina og Indien, hvor der stadig er vækst og potentiale for mere, siger Peder Veng Søberg.

- I stigende grad ser vi amerikanske, europæiske og japanske virk-somheder investere i produktudvikling målrettet Kina og Indien. Tænker man fra begyndelsen i omvendt innovation, vil man senere kunne anvende sine erfaringer fra udviklingslande til at lancere sit produkt i industrialiserede lande.

FakTa

oM cenTer For indusTriel ProdukTion

Center for Industriel Produktion (CIP) er et nationalt forskningscenter inden for industriel produktion, som arbejder tæt sammen med en bred kreds af industrielle partnere. CIP har fokus på at udvikle de kompetencer, der også i fremtiden kan øge dansk industris konkurrence-evne.

læs mere på cip.aau.dk

15


Pengegæld og Fodboldglæde skaber iværksæTTer-vindere

en iT-PlaTForM Til aT inddrive gæld og en aPP Til aT holde sTyr På FodboldsPilleres sPorTslige udvikling har sikreT sTuderende

Fra aalborg universiTeT sejren i To aF iværksæTTerkonkurrencen venTure cuPs FinalekaTegorier. invesTorer og idræTsklubber er inTeresserede i løsningerne, og de To gruPPer har eT væddeMål

kørende oM aT skabe sTørsT oMsæTning deT FørsTe år.

af carsten nIeLsen

16


I kategorien Mobile & Web har tre interna-tionale studerende omsat begejstrin-gen for fodbold til en app med navnet ”LevelUP”, som sam-ler statistik om spil-lernes præstationer og hjælper dem til at blive bedre. Teamleder og initiativtager Miklós Emődy fra Ungarn har selv spillet fodbold fra barnsben, og han er nu aktiv i Aalborg Stu-denternes Idrætsforening ved siden af studierne på AAU. Målgruppen for ham og iværksætterkollegerne Ivan Dimitrov fra Bulgarien og Tomáš Bukoven fra Slovakiet er i første omgang amatører og halvprofessionelle hold. Men de hen-ter inspiration fra eliteklubbers brug af teknologi ud fra sloganet ”Bringing Pro to every level”.

- Vi har allerede diskuteret idéen med repræsentanter fra AaB og DBU, og vi ser frem til at snakke mere med dem inden længe. Ef-fekten af finalesejren rækker langt ud over den økonomiske ge-vinst på 25.000 kroner. Det giver os omdømme og troværdighed, og jeg tror, at det vil åbne mange døre for os, siger Miklós Emődy.

I forvejen er den 23-årige ungarer temmelig paf over alt dét, der er sket, siden han i september kom til Danmark med en bachel-orgrad i international handel på cv’et og en ambition om at bruge kandidatstudierne i innovation og entreprenørskab som afsæt til at starte egen virksomhed:

- Det er utroligt, når man ser tilbage på det. Jeg mødte de andre på en startup weekend i november, og nu har vi vundet en lands-dækkende konkurrence med 1000 andre universitetsstuderende og 350 deltagende hold i et andet land på et fremmed sprog. Det er vildt. Derfor var det vigtigt for mig i takketalen ved finalen at sige tak til danskerne for den varme velkomst, og for at give os, der kommer fra andre lande, de samme muligheder for at konkurrere og vinde i den her konkurrence i Danmark.

soFTware-våben Mod skyldnere

Det andet vindende AAU-hold, som løb med sejren i kategorien ”Mennesker og Samfund” for inkasso-løsningen ”Debito”, vil gøre det lettere for mindre virksomheder at opkræve penge fra dårligere

betalere. I dag er det typisk en stor ud-fordring, som virk-somhederne bruger for meget tid og for mange ekstra penge på, når de fx skal have en advokat ind

over. Debito gør det muligt at kræve gæl-

den betalt gennem en brugervenlig it-platform,

som sender kravene videre til en ekstern inkasso-partner,

der ordner resten.

Synligheden i Venture Cup har allerede fået investorer til at henvende sig til Debito.

Ifølge medstifter Morten Henriksen fra revisorkan-didatstudiet har flere investeringsvirksomheder inviteret ham og makkeren Christoffer Baadsgaard, der er dimittend fra medialogi-uddannelsen, til en snak om mulig støtte til projektet med ”et beløb i millionklassen”.

- Vi er selvfølgelig beærede over nomineringen, prisen og den ef-terfølgende interesse fra fire investorer, der alle gerne vil have et møde med os, når vi kommer længere med projektet. Men på nu-værende tidspunkt arbejder vi på højtryk for at få produktet lance-ret, og Venture Cup har givet os endnu mere blod på tanden, siger Morten Henriksen.

Ifølge Christoffer Baadsgaard, som takkede for prisen ved finalen, er lanceringen lige på trapperne:

- At vinde sådan en pris er en kæmpe aner-kendelse, og den bliver ikke mindre af, at den kommer fra nogle af landets førende erhvervsfolk. Vi er stolte over prisen, og vi glæder os til at lancere produktet i løbet af foråret.

morten dahlgaardFuldmægtig

[email protected]

9940 7595

17


en PrakTiksTilling soM hr-Medarbejder i landboThy gav både nanna Møller hjeresen og landboThy lysT Til Mere. Fra 1. januar 2014 har hun FåeT en FuldTidssTilling hos

landboThy soM resulTaT aF en vellykkeT PrakTikPeriode.

af Jonas köLLner chrIstensen

PrakTik gavlysT Til Mere

18


Da Nanna Møller Hjeresen startede sin praktikperiode den 6. august 2013, blev hun overrasket over, at LandboThy ikke havde nogen medarbejdere, der udelukkende beskæftigede sig med personale-administration.

- Jeg troede, der var en HR-afdeling. Jeg blev ret overrasket, da jeg stod og skulle gøre det hele selv. Men det viste sig at være rigtig givende, da jeg kunne få lov til at sætte mit eget aftryk på det hele.

Udviklingschef i LandboThy, Pernille Hjortkjær, udtaler sig også po-sitivt om erfaringerne opnået ved praktikopholdet.

- Jeg synes, at opholdet er gået over al forventning! Nanna hjalp os med at intensivere HR-arbejdet og med at blive klogere på, hvad vores medarbejdere kunne.

GeoGrafien inGen udfordrinG

Nanna Møller Hjeresen bruger hver dag næsten 3,5 timer på trans-port til og fra sit arbejde hos LandboThy. Men det er en tur, som hun gladelig tager, da hun ved, at der venter hende en arbejdsdag med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling samt muligheden for at sætte sit eget aftryk på arbejdet.

LandboThy oplever faktisk, at geografien ikke spiller en stor rolle hos ansøgerne, men at de gerne vil rejse langt for det perfekte job.

- Vi havde en ung, færdiguddannet til samtale, der boede i Køben-havn, men som gerne ville flytte til Thy, fordi han syntes, at vores opslag lød perfekt for ham. Vi havde ham faktisk også til samtale, fortæller Pernille Hjortkjær.

ViGtiGe oVerVejelser

Før man ansætter en praktikant, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvilke arbejdsopgaver praktikanten skal va-retage.

- Har man et konkret projekt, så er det en rigtig god måde at få det løftet på. Det kan også give et godt indblik i, hvad det er for en flok, der står derude, og som gerne vil ind i virksomheden, siger Pernille Hjortkjær

- Det afgørende for mig var, at jeg havde muligheden for at udvikle mig. Jeg fik ikke bare en plads ved et skrivebord, hvor jeg skulle følge med på sidelinjen, men jeg blev faktisk en del af virksomhe-den, fortæller Nanna Møller Hjeresen.

tour de thy skabte opmærksomhed

Op til at praktikstillingen skulle besættes, deltog LandboThy i et arrangement kaldet Tour de Thy, som var arrangeret af AAU Match-making og Aalborg Universitets Karrierecenter.

- Det skabte en masse opmærksomhed omkring vores opslag, at vi deltog i Tour de Thy. Det gav de studerende en mulighed for at lære os lidt bedre at kende, før de søgte stillingen, fortæller Pernille.

Tour de Thy er et arrangement, hvor studerende fra Aalborg Uni-versitet i samlet trop får lejlighed til at besøge lokale virksomheder beliggende i Thisted Kommune. Under busturen rundt i Thy er der oplæg fra de forskellige virksomheder, hvor de fortæller lige netop deres forretning. Sidst på dagen slutter arrangementet af med en omgang ”virksomhedsdating”, hvor de studerende får mulighed for at tale med medarbejderne på tomandshånd.

praktik førte til ansættelse

Nanna studerer sin kandidat i lærings- og forandringsprocesser på Aalborg Universitet, og 1. januar 2014 blev hun ansat i en fuldtids-stilling hos LandboThy, mens hun skriver sit speciale. Det er en af-tale, der kom i stand efter et ønske fra begge parter om at fortsætte det gode samarbejde.

- Jeg er absolut blevet bekræftet i, hvad jeg havde en forventning om, nemlig at Nanna ville bringe nogle nye perspektiver og ny ener-gi ind i virksomheden. Det har givet os alle sammen et løft at tage en ung studerende ind og en med en anden uddannelsesbaggrund. Det har været rigtig sundt for LandboThy, afrunder udviklingschef Pernille Hjortkjær.

tinne tranumFuldmægtig

[email protected]

9940 7434

19


Større perSpektiv på virkSomheden

- De internationale studerende har typisk været på et eller flere udenlandske universiteter og har ofte arbejdserfaring hjemmefra, hvor man arbejder før eller efter en bachelor. Den internationale studerende har altså et meget internationalt syn på verden og kan se virksomheden i et større perspektiv, udtaler karrierevejleder Lotte Pedersen fra Karrierecentret på AAU.

Internationale studerende har både et sprog- og kulturkendskab, som danske studerende ofte ikke har – derfor er det yderst rele-vant at tænke den internationale studerende ind i nye markeder og projekter. Ifølge fagforeningen IDAs chefanalytiker, Finn Tidemand, er det vanskeligt for Danmark at tiltrække udenlandske virksom-heder, og det er vigtigt at have fokus på vilkårene for den interna-tionale videndeling for at øge produktiviteten.

- Vi bør satse på at forbedre vikårene for at tiltrække udenland-ske virksomheder, investeringer og arbejdskraft til Danmark. In-ternationale studerende vil kunne hjælpe samarbejde mellem ek-sisterende danske virksomheder og udenlandske, forklarer Finn Tidemand.

kulturforSkellen udfordrer

Human Resource manager Mette Haslev fra Ergonomic Solutions i Nørresundby ser også mange fordele ved at have internationale kolleger, ikke mindst er det en måde at få flere nuancer ind i virk-somheden på. Der er dog også nogle forhold, man skal være ekstra opmærksom på, når man ansætter internationale medarbejdere:

- Man skal huske at inkludere hinanden ved for eksempel at tale engelsk ved frokostbordet og også nogle gange forklare det usagte i den danske kultur, som vi blot tager for givet. Den største ud-

fordring er nok, at mange udenlandske medarbejdere ikke stiller spørgsmålstegn ved noget, men blot nikker og siger ’ja’. Der er det vigtigt at få spurgt ind til sagen og få forklaret, at det er helt i orden at sige fra, og at det ligefrem forventes, at medarbejderne stiller spørgsmål og udfordrer tingenes tilstand. Det handler om at sætte ens viden i spil sammen med andre og videndele, og det skal man som udlænding og virksomhed være opmærksom på, når man arbejder sammen, fortæller Mette Halslev.

Ifølge Mette Halslev har studerende fra AAU gode redskaber in-den for teamwork, hvor der er fokus på kompromisser, deadlines, struktur og tværfaglige kompetencer, hvilket er nødvendigt for at kunne begå sig i danske virksomheder.

Kilde: http://globalcooperation.dk/danmark-taber-pusten-i-kampen-om-de-udenlandske-investeringer/

FakTa

sådan Finder virksoMheder

inTernaTional arbejdskraFT

Kontakt Karrierecentret og få en kvalificeret samtale om, hvilken faglig uddannelse, sproglig- og kulturel baggrund, der er relevant for virksomheden. Det er også muligt at lægge et opslag om projekt, praktik, fuldtidsarbejde eller studiejob på AAU’s jobbank www.jobbank.aau.dk

Husk at skrive på engelsk, da det giver flere rele-vante ansøgere. karrierecentret

www.karriere.aau.dk eller 99407447

InternatIonale medarbejdere som

konkurrenceparameteri en Tid hvor væksTen ikke kører i højesTe gear,

ligger nyansæTTelser ikke lige For i Mange virk-soMheder. en FreMadreTTeT sTraTegi Med Fokus På nye Markeder kan være vejen FreM, og her kan en

inTernaTional Medarbejder give virksoMheder den nødvendige hjælP Til aT ForsTå andre.

20


Netværk, iNspiratioN og kompeteNceløft– til ledere og medarbejdere i offentlige og private organisationer

Ansøgningsfrist: 1. maj 2014Studiestart: August/september 2014

master of public admiNistratioN (mpa)2-årig deltidsuddannelse med fokus på ledelse og organisation. Målrettet både nuværende og kommende ledere.

> Se mere på www.mpa.aau.dk

master of public goverNaNce (mpg)Fokuserer på udvikling af personligt lederskab. Målrettet nuværende ledere. Uddannelsen er fleksibelt opbygget og kan tages over 3-6 år.

> Se mere på www.mpg.aau.dk

master of employmeNt relatioNs (mer)2-årig deltidsuddannelse med fokus på dansk og international beskæftigelsespolitik og regulering af arbejdsmarkedet.

> Se mere på www.mer.aau.dk

master i politi-virksomhed (mpv)2-årig deltidsuddannelse målrettet medarbejdere i Politiet og hos deres samarbejdspartnere.

> Se mere på www.mpv.aau.dk

Har du overvejet

jobrotation?

Se mulighederne på

www.mpa.aau.dk

140407 Annonce_210x148.indd 1 30/01/14 12.30

Humanistisk informatik

huManisTisk inForMaTik er de senesTe år vokseT Til aT være en aF aau’s sTørsTe uddannelser. oPskriFTen På den succes lyder På både akTuelle Fag og eT TæT saMarbejde Med erhvervsliveT.

For knap 30 år siden så en ny uddannelse, Humanistisk Informatik, dagens lys på Aalborg Universitet. Og siden er det gået stærkt. Humanistisk Informatik – eller i daglig tale blot HumInf – er i dag ikke blot Humanioras største uddannelse, den er også vokset til at være en af universitetets største. Alene i sensommeren 2013 blev 245 nye studerende optaget i Aalborg og 113 i København, hvor der er adgangsbegrænsning til uddannelsen. Men det sidste halve år har Humanistisk Informatik også været AAU’s mest udskældte uddannelse, efter censorer på studiet har stillet spørgsmålstegn ved de studerendes niveau.

- Jeg sætter pris, at censorer og andre fremfører deres kritik klart og tydeligt, så vi har mulighed for at reagere, hvilket vi da også al-lerede har gjort med en række tiltag. I en tid, hvor der i samfundet står et større slag om, hvad akademisk kvalitet er, skal Humani-stisk Informatik holde fast i gamle dyder som dyb teoretisk funde-ret faglighed og stærke analytiske kompetencer, men vi skal mere end det. Humanistisk Informatik skal også uddanne studerende til at tænke nyt, være innovative og arbejde på tværs af etablerede

grænser mellem fag og professioner, siger studienævnsformand Tom Nyvang.

de sTuderende er FirsTMovers

Kritikken har da heller ikke svækket erhvervslivets interesse for at samarbejde med HumInf-studerende. Tværtimod er her kun ros til overs for den kobling af teori og praksis inden for områderne kommunikation, ikt eller medier, som er central gennem det 2 ½ år lange grundforløb i Humanistisk Informatik, og som fortsæt-ter, når de studerende har valgt bachelorspecialisering inden for enten Kommunikation, Informationsvidenskab eller Interaktive Di-gitale Medier.

- Vi gror fast i at tænke på én måde, hvor de studerende giver an-derledes og unge vinkler. De er firstmovers og giver os på den måde en viden, vi ikke kan købe for penge, forklarer CSR-chef hos BRFkredit Lene Hjorth, som i flere år har haft et samarbejde med undervisere og studerende på Humanistisk Informatik.

af sUsanne knUdsen

eT sTudie Med vokseværk

22


På Jagt efter fremtIdens sPIL

Spilindustrien bliver ofte nævnt som en af de brancher, der skal sikre fremtidig vækst i Danmark. Der er derfor stor fokus på frem-tidens spil. Også fra de studerendes side. Stine Schmieg Johansen, som studerer Interaktive Digitale Medier – en kandidatuddannelse til Humanistisk Informatik - har gennem sit studie fokuseret på digital storytelling og valgte samtidig at tage et halvt år i praktik hos Århus-firmaet Kong Orange.

- Her har de specialiseret sig i transmedia storytelling, der handler om at forene forskellige oplevelsesformer og lade dem give værdi til hinanden. Det kan man gøre ved at bygge et univers omkring en tv-serie, en film eller et spil. Det er utroligt vigtigt, fordi det giver folk muligheden for at engagere sig i et univers, og så slipper de ikke bare filmen eller spillet, når det er slut. Men desværre mang-ler vi stadig at se en succesfuld transmedia-produktion, forklarer Stine Schmieg Johansen.

sPil Med Merværdi

Den kode arbejder folkene bag Kong Orange derfor på at knække, og det skal ske med udgangspunkt i historiske emner. I sit prak-tikforløb har Stine Schmieg Johansen således været produktions-leder på en digital tegneserie om livet i heksekedlen Shanghai i 1927.

- Det nye er, at historien både kan læses som en almindelig tegne-serie på iPad, men den kan også bruges som udgangspunkt for at lære mere. Ved at trykke på ikoner undervejs kommer der faktu-elle ting frem omkring bl.a. gangstere, narkotika, og massakren på kommunister i byen, fortæller Stine Schmieg Johansen, som efter endt praktik er tilbage på AAU. Hun er dog stadig tilknyttet Kong Orange som produktionsleder og arbejder lige nu på et spil om Dø-den, som skal kombineres med en bog om Dødens historie.

case

stUderende og fremtIdens sUPermarked

Hvordan skal fremtidens supermarked se ud? Det arbejder super-markedskæden Kvickly lige nu på at finde ud af. Men alt tyder på, at det snart kan være slut med at lede efter mælken bagerst i butik-ken, for en del af det nye koncept bliver at imødekomme kundernes behov og ønsker ved bl.a. at opdele varehusene i nye zoner. Men samtidig ønsker Kvickly i fremtiden at få flere oplevelser ind i va-rehusene, som kan skabe stemning, fortælle om Kvickly og sætte tanker i gang.

PoTenTiale i alle ProjekTer

Konceptchef Michael Holm fra Coop tog derfor i efteråret kontakt til Humanistisk Informatik på Aalborg Universitet for at få nye ide-er, og efterfølgende var studerende fra 5. semester på feltarbejde i Kvicklys varehuse i Aalborg Vestby og i Nørresundby. Dette sam-arbejde har nu resulteret i et idékatalog med en præsentation af de studerendes oplevelsesdesign, der spænder lige fra at skabe en frugtskov i stedet for en klassisk grøntafdeling til en kaffeshop,

der sender tankerne til varmere himmelstrøg, og en app, der skal mindske madspild.

- Jeg er meget begejstret for de studerendes ideer. Der er virkelig potentiale i alle projekterne. Vores opgave er nu sammen med vo-res samarbejdspartner, rådgivningsfirmaet Kailow Management, at vurdere, hvilke projekter der kan videreudvikles, og hvilke res-sourcer vi har til rådighed, så vi kan teste projekterne i vores vare-huse, fortæller Michael Holm.

case

23


vIdendeLIng På de socIaLe medIer

vi Tjekker konsTanT Facebook og TweeTer løs. Men de sociale Medier er ikke kun værkTøjer Til adsPredelse og underhold-ning. deT er FakTisk også MuligT aT saMle og dele viden På de

sociale Medier. ProFessor ThoMas ryberg Fra insTiTuT For koMMunikaTion Forsker i læring På de sociale Medier, og han

ForTæller her oM Tre Måder Til Mere eFFekTiv videndeling genneM brug aF sociale Medier. saMTidig giver han gode råd

Til, hvordan du bruger de sociale Medier Til eFTeruddannelse og videndeling i din organisaTion.

af: sUsanne h. knUdsen

24


1. Overvej nøje, inden du indfører interne sOciale medier

Der findes i dag flere værktøjer på markedet, der ligner Facebook, men som kan bruges internt i organisationer til at skrive og løse op-gaver i teams samt til fildeling. Tanken er, at fordi vi kan lide at være på Facebook, vil vi også bruge andre netværk, hvis de ligner. Men teknologier er ikke noget i sig selv. Det kræver, at vi bruger dem. Først er du derfor nødt til at afklare, hvad I skal dele i din organisation, og hvordan du vil facilitere vidensdelingen. Samtidig er det nødvendigt at afsætte ressourcer, der sørger for, at der hele tiden er aktivitet på det sociale netværk. Ellers bliver det bare en digital kirkegård med en bunke dokumentlig.

2. skab dine egne læringsnetværk

Det er nødvendigt, at vi livet igennem videreuddanner os og er opdaterede på den seneste viden. Men det kan være vanskeligt, hvis du sidder alene på et fagområde i en organisation og ikke løbende har mulighed for at komme på kurser. I stedet kan du melde dig ind i grup-per på Facebook, LinkedIn eller i online communities. Her ligger rigtig megen viden tilgængelig, og du får samtidig et netværk at dele din viden og dine udfordringer med. På den måde skaber du dine egne læringsnetværk.

3. brug sOciale netværk sOm efteruddannelse

En mulighed for at blive opdateret er ved at deltage i online-kurser. Men I kan i organisationen også invitere foredragsholdere til at holde webinarer for jer. På den måde får I efteruddannelse, der er skræddersyet til jeres behov, og som kan gennemføres, når det passer bedst. Webinarer kan fx afholdes gennem Google Hangouts. Derudover ligger der webinarer inden for alle fagområder tilgængelige på in-ternettet. Men husk at aftale rammerne omkring online-efter-uddannelse. Selvom det er en billig og fleksibel måde at få ny viden, så forudsætter det stadig, at der er tid til det i løbet af arbejdsdagen.

TwiTTer

På Twitter får du dagligt inspiration, hvis du følger de rigtige mennesker. Er du i tvivl om,

hvem du skal følge, så er alle politikere og menings-dannere efterhånden på Twitter. Men endnu mere brug-

bar er Twitter i forhold til at få den seneste viden om et emne. Skriv # (hashtag) og et emne, du er interesseret i, og så vil du se alle de tweets, der indeholder netop det ord. Det er både links, billeder og opdateringer. Der er altså tale om en løbende strøm af inspiration, men også en

anderledes måde at dele viden på.

fakta

Mooc

MOOC står for Massive Open Online Courses og er gratis åbne universitetskurser på internet-

tet. Konceptet blev populariseret af Stanford Uni-versity spin-off firmaet Coursera, men siden er andre

udbydere også kommet til. På nogle kurser er der op mod 140.000 deltagere. MOOCs kan være relevante for medar-bejdere, der ikke kan være væk over længere tid, men som kan afse nogle timer om ugen til at følge et online-kursus. Mange af kurserne er også rene brush-up-kurser og kan

på den måde indgå i et længere efteruddannelsesfor-løb. Der er også mulighed for at få et diplom på

nogle af kurserne, men det forudsætter, at du afleverer opgaver undervejs. Du kan finde

en liste over kurser på:www.mooc-list.com

Facebook/linkedin

Facebook er først og fremmest det ufor-melle sociale netværk, hvor vi som privatperso-

ner deler oplysninger med venner og bekendte. Men der findes også fagligt funderede Facebook-grupper,

du kan melde dig ind i og debattere emner og udveksle viden. Det samme gælder på det mere professionelle net-værk LinkedIn.

25


kIneserne tester dansk

InteLLIgent seng

Ph.d.-sTuderende hao cai, insTiTuT For Medicin og sundhedsTeknologi På aalborg universiTeT, har helT enesTående FåeT Tilladelse Til aT TesTe eT danskud-vikleT ProdukT, den inTelligenTe seng, På eT kinesisk

sygehus. PersonaleT var begejsTreT – Men der er også kulTurForskelle, der skal overvindes.

af naIa bang

26


- Kineserne er meget skeptiske overfor ny teknologi, og sikkerhed spiller en central rolle for dem. Derfor kan man som udlænding ikke bare komme ind på et kinesisk sygehus og foreslå dem at teste sundhedsteknologisk udstyr. Så for at få tilladelse skulle vi fremlægge dokumentation for sikkerheden.

Ph.d.-studerende Hao Cai er netop vendt hjem til Aalborg efter et ophold i Guangzhou i Sydkina. Med sig har han en række obser-vationer omkring brugen af Den Intelligente Seng – og en række positive tilbagemeldinger fra personalet på sygehuset.

Sengen holder øje med patienten

Den Intelligente Seng er udviklet af Linak A/S og bliver nu videre-udviklet og testet i et samarbejde mellem Linak og Aalborg Univer-sitet. Sengen er udstyret med en række sensorer, der gør, at svært syge patienter kan fjernovervåges, ligesom sengen kan hjælpe personalet med en række daglige rutiner.

Ph.d.-projektet er en del af forsknings- og innovationsprojektet Teledi@log, og her testes sengen særligt i forhold til hjertepatien-ter. I Danmark har sengen været testet i et tidligere projekt, iCare i hjemmesygeplejen, og på et plejehjem i Sønderborg Kommune, mens sengen i november 2013 blev testet i Kina på Guangdong-provinsens regionssygehus i provinshovedstaden Guangzhou.

- Der er 15 millioner indbyggere alene i Guangdong-provinsen, så der er et stort potentiale i Kina. Ydermere har Linak en produkti-onsenhed i Kina, så for dem er der et stort forretningspotentiale, hvis Den Intelligente Seng kan godkendes til salg i Kina, forklarer Hao Cai.

perSonalet bliver hurtigt nedSlidt

På en vagt på sygehuset i Guangzhou har sygeplejerskerne sjæl-dent tid til at sidde ned, og de kan for eksempel ofte ikke nå at spise undervejs på en vagt.

- De løber stærkt – hele tiden. Og de sygeplejersker, jeg talte med, klagede også ofte over ondt i ryggen - og selv de gravide sygeple-jersker havde mange tunge løft. Derfor var de glade for Den Intel-ligente Seng, der aflastede dem, eksempelvis når patienterne hver dag skulle vejes, siger Hao Cai.

Lige nu er Hao Cai i fuld gang med at skrive sin ph.d-afhandling, blandt andet på baggrund af observationerne i Kina. Han er ikke i tvivl om, at telemonitorering af svært syge patienter bliver frem-tiden, og at kineserne kommer til at tage Den Intelligente Seng til sig – trods deres skepsis over for ny teknologi fra vesten.

- Det er ikke økonomien, der holder dem tilbage. I Kina kan man eksempelvis købe en seng til den pårørende, der er indlagt på sygehuset, og etbarnspolitikken har gjort, at børnene er meget opmærksomme på at passe på deres forældre – de vil dem det bedste. Også når forældrene er sen-geliggende i eget hjem. Så jeg tror, vi kommer til at se en masse privatpersoner, der køber sengen til deres syge pårørende, forkla-rer han.

Læs mere om Teledi@log-projektet

og Den Intelligente Seng på

www.teledialog.dk

27


InnovatIon X: DesIgn DIn pengemaskIne

Alt for mange virksomheder lever af at sælge et standardprodukt med lav dækningsgrad eller sælge deres mandetimer for billigt, og når de rammes af konkurrence, bliver mange af virksomhedens aktiviteter urentable. Det gælder naturligvis ikke din virksomhed, men det kunne måske alligevel være interessant at kigge forbi og få inspiration til, hvordan netop din virksomhed bliver en penge-maskine.

Dato: den 27. marts, kl. 11.30 – 17.00program og tilmelding: www.innovationx.dkpris: gratis. Tilmelding nødvendig.

green growth - on the way to 2030

Danmark eksporterer hvert år energiteknologi for 61 mia. kr. og beskæftiger lidt over 100.000 grønne arbejdspladser. Med EU’s nye 2030-mål for energi og klima, og regeringens ambitiøse vækstplan for energi og klima, vil disse tal vokse markant i de kommende år. Vil du være med til at skabe fremtidens grønne arbejdspladser? Bliv klogere på de europæiske rammer for fremtidens grønne job-vækst og få de bedste bud på fremtidens vidensamarbejder.

Dato: den 23. april, kl. 09.00program og tilmelding: www.energyvision.dkpris: gratis. Tilmelding nødvendig

generalforsamlIng I BraInsBusIness’ meDlemsnetværk

Dagens program/dagsorden annonceres senere, men vi er glade for allerede nu at kunne afsløre, at årets spændende oplægsholder bliver Torben Grøn-Jensen, der vil fortælle om ’Ekspedition Ind-landsisen 2013 - 35 dage i sne og kulde’

Dato: den 24. april, kl. 15.30-20.00program og tilmelding: www.brainsbusiness.dkpris: gratis. Tilmelding nødvendig

erhvervsphD-arrangement

ErhvervsPhD-ordningen er en unik chance for din virksomhed for at udvikle nye idéer og viden samt få adgang til forskningsressour-cer, som ellers havde været uden for rækkevidde. En ErhvervsPhD er en forskerstuderende, som har det ene ben i virksomheden og det andet i forskningsverdenen. Virksomheden får med andre ord tilknyttet en ekspert med løntilskud i en 3-årig periode, som kan behandle problemstillingerne med den tyngde, som kendetegner den akademiske verden.Kom og hør om, hvad en ErhvervsPhD kan tilføre din virksomhed og kom i kontakt med kandidater og forskere fra Aalborg Univer-sitet.

Dato: den 29. april, kl. 13.00-16.00program og tilmelding: www.match.aau.dkpris: gratis. Tilmelding nødvendig.

servIce DesIgn

Velfærdsteknologi og servicedesign er et perfekt match. Men hvad er servicedesign egentlig? Og hvordan vedrører det mig som ejer af en teknologivirksomhed eller som ansat i det offentlige? I sam-arbejde med Service Design Network Denmark vil BrainsBusiness i maj forsøge at give svar på spørgsmålene. Til eftermiddagsar-rangementet vil du bl.a. kunne møde SEKOIA og blive inspireret til, hvordan man kan udvikle ”hurra teknologi” og få et indblik i, hvor-dan en ny uddannelse hos UCN Act2Learn bringer servicedesign ind i sundhedsansattes hverdag.

Dato: den 13. maj, kl. 14.00-17.00program og tilmelding: www.brainsbusiness.dkpris: gratis. Tilmelding nødvendig

ArrAngementer

aau matchmaker 1, 2014

Documents