børnetræneruddannelsen

UdgiverDansk Håndbold ForbundUdviklingsafdelingenFyrvej 45800 Nyborg

ProjektledelseUlrik Jørgensen, uddannelseskonsulent DHF

ForfattereNicolai Nøddebo HockerupUlrik JørgensenKristian KristensenLars Møller

BidragydereLars DalhoffSøren SimonsenJakob Vestergaard

FotoJan Christensen

Oplag1. oplag - 3.000

Layout og produktionVester Kopi A/S, Odense

ISBN978-87-85031-38-9

IndholdIndledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Børnetræneren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Den gode træning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Fysisk og motorisk træning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Håndbold på tværs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

Opvarmning og skudtræning . . . . . . . . . . . . . . . . . 81

Teknisk træning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93

Spillets faser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107

Målvogtertræning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125

Den gode børnekamp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139

Det handler om

at skabe gode oplevelser

og positive udviklings-

miljøer for alle børn, og

det kan vist kun være

en fascinerende og

givende beskæftigelse.

IndlednIngDer findes i Danmark næsten 13.000

håndboldtrænere – og mange af dem

træner børn . Det er ikke så let en opgave

endda, hvis man ønsker at gøre det godt

og det tror vi, at alle trænere gør .

Udfordringen ligger i, at håndbold for børn

er noget helt andet end håndbold for unge

og voksne . Som børnetræner skal man

vide noget om børn, om deres fysiske og

motoriske udvikling, om træning og læring,

om hvordan man får forældrene som med-

spillere – og meget andet . Ja, faktisk er det

en stor og kompleks opgave .

Grundelementerne i spillet er naturligvis

de samme uanset om man er 7 eller 35

år, men der er stor forskel på, hvordan en

7-årig og en 35-årig forstår og spiller spil-

let . Man kan altså ikke bare kopiere øvelser

fra træningen af unge og voksne og bruge

dem på børnene .

Samtidigt ved vi også fra ’DHF’s Aldersre-

lateret træning’, at det på forskellige tids-

punkter i børns udvikling er hensigtsmæs-

sigt at træne bestemte elementer .

Børnehåndbold er med andre ord et helt

eget univers . Derfor er der brug for at

samle al relevant viden på området . Det

har vi forsøgt med nærværende bog, som

bør være et uundværligt værktøj for alle

danske børnehåndboldtrænere .

Bogen er undervisningsmateriale på

DHF’s børnetræneruddannelse . På bør-

netrænerkurserne, som organiseres og

udbydes over hele landet, vil kompetente

instruktører formidle og uddybe de mange

ord i bogen, så de gøres levende og

meningsfulde i forhold til de deltagende

kursisters verden .

Endnu vigtigere er det dog, at man på

kurserne får lejlighed til at dele viden

og erfaringer med andre børnetrænere

og får mulighed for at få vendt konkrete

spørgsmål, som man går og roder med i

hverdagen .

Børnetrænerkurserne og bogen skal hjælpe

til med at klæde børnehåndboldtrænerne

på til at varetage den vigtige opgave, det

er at give børnene (og deres forældre) en

god start med håndbold og foreningsidræt

i det hele taget .

Det handler om at skabe gode oplevelser

og positive udviklingsmiljøer for alle børn

og det kan vist kun være en fascinerende

og givende beskæftigelse .

God fornøjelse .

INDBLIK

DHF’s idégrundlag for børnehåndbold

Idéen med DHF’s børnehåndbold er, at håndbold-

foreningernes børn får gode oplevelser og gennemgår

en positiv håndboldfaglig udvikling igennem forenin-

gernes og forbundets tilbud.

Foreningerne skal skabe et positivt udviklingsmiljø,

som tager udgangspunkt i en alsidig træning og gode

foreningsaktiviteter med skarp hensyntagen til både

skabelse og bevarelse af de gode sociale relationer.

Det befordrende udviklingsmiljø i foreningen skal danne

basis for, at den enkelte udøver får lyst til et livslangt

tilhørsforhold til håndboldsporten og til foreningslivet

generelt.

DHF’s børnehåndbold omfatter alle børnespillere til og

med U-12 årgangen.

Det befordrende

udviklingsmiljø i for-

eningen skal danne

basis for, at den enkelte

udøver får lyst til et

livslangt tilhørsforhold

til håndboldsporten

og til foreningslivet

generelt.

5IndlednIng - børnetræneruddannelsen

INDBLIK

DHF’s værdierDansk Håndbold Forbund mener, at alt arbejde med og om-

kring håndboldsporten skal kendetegnes af disse fire værdier:

Begejstring - Udvikling - Fællesskab - Troværdighed

BegejstringVi skal alle udstråle glæde og energi i vores samvær med

både konkurrenter og medspillere. Vi skal være ambitiøse,

sætte fremtidige mål og derigennem opnå begejstring,

- både i processen og når ting lykkes.

Udvikling:Vi skal alle udvise viljen og modet til at gå nye veje for

derigennem at kunne udvikle håndboldsporten både inden-

for og udenfor banen. Vi skal give og skabe plads til dialog

og nye ideer, som kan understøtte udviklingen.

Fællesskab:Vi har alle et fælles ansvar for at håndbolden får succes.

Derfor skal vi respektere forskelligheden og anerkende

betydningen af at skabe oplevelser som et team.

Troværdighed:Vi skal alle tage ansvar for at kommunikation og dialog er

baseret på gensidig tillid og troværdighed. Vi skal være åbne

for et hvert samarbejde med forventningen om troværdighed

fra alle parter.

6 børnetræneruddannelsen - IndlednIng

IndlednIng

DHF’s Budskaber om børnehåndbold

Indholdet på DHF’s børnetræneruddan-

nelse – og dermed denne bog – er base-

ret på ’DHF’s Budskaber om børnehånd-

bold’ .

Træning, kampe og andre børnehånd-

boldaktiviteter bør organiseres og afvikles i

overensstemmelse med disse budskaber .

1 . Børns motoriske og fysiske udvikling

skal stimuleres på mange måder . Det

må ikke kun handle om håndbold . Giv

plads til alsidig træning og leg .

2 . Børn skal føle sig trygge og værdsatte,

når de kommer til håndbold . Sørg for,

at alle uanset niveau får din opmærk-

somhed .

3 . Børn skal opleve, at håndbold er rart

og sjovt . Lær dem om menneskelige

værdier som fair play, respekt og hold-

ånd .

4 . Udnyt børnenes motoriske guldalder

fra ca . 8-12 år til teknisk træning . Her

har de særligt gode forudsætninger

for at lære nye bevægelser .

5 . Det er sjovt at lege med en bold . Til-

rettelæg træningen, så børnene bruger

bolden mest muligt i træning og leg .

6 . Mange skal prøve at stå på mål . Men

de, der står mål, skal også prøve

andet . Det styrker både holdet og

spilleren på sigt .

7 . Børn skal udvikle deres spilforståelse

og ikke spille ud fra dine færdige løs-

ninger . Systemtræning er uforståeligt

for børn under 12-13 år .

8 . Alle børn skal på banen i en kamp .

Ingen spiller håndbold for at sidde

på bænken – og ingen bliver bedre til

håndbold af at sidde uden for .

9 . Børnene og deres forældre oplever

klubben og håndboldsporten gennem

dig . Du er hovedansvarlig for, at de får

en positiv oplevelse af håndbold .

10 . Din træning skal tage udgangspunkt

i børnenes individuelle niveau og ud-

vikling . Ingen skal kede sig eller føle,

at de ikke slår til .

11 . Børn har en naturlig trang til at bevæ-

ge sig . Giv dem intensitet, fart og sved

på panden i din træning . De går ikke til

håndbold for at vente og stå i kø .

12 . Det skal være rart for børnene at

komme i hallen . Du og andre voksne i

klubben skal skabe rammen for en god

stemning og gode oplevelser .

13 . Forældrenes indstilling er vigtig for

både børnene, dig og klubben . Involver

forældrene og skab dialog, så de for-

står deres rolle som støttepersoner .

7IndlednIng - børnetræneruddannelsen

At være børnetræner omfatter langt mere

end at stå på halgulvet og forsøge at lære

børnene håndboldspillets mange facetter.

Det er en funktion med en række forskel-

lige opgaver og med en helt anden ’job-

beskrivelse’ end den, der gælder for se-

niortræneren.

I det følgende vil vi se nærmere på børne-

trænerens ’job’.

Børnetrænerens ”kasketter”

Som børnetræner har du mange kasketter,

som du bærer ved forskellige lejligheder.

Underviser At planlægge, organise-

re og afvikle træningen

udgør en væsentlig del af

trænerjobbet. I kapitlet ’Den gode træning’

kan du læse mere om denne væsentlige

del af trænerrollen.

HoldspillerOfte er der flere personer

tilknyttet som trænere for

et børnehold.

Er du bevidst om din rolle som kollega -

eller måske chef - i forhold til de øvrige

trænere omkring holdet - eller i foreningen

som helhed?

Tænk på, at du skal være en god “hold-

spiller”, som gør sit bedste, løser sine

opgaver, er klar til at hjælpe de andre

og bidrager til en god stemning omkring

holdet.

KamplederEn af trænerens opga-

ver er naturligvis at lede

holdet i kampsituatio-

nen. Kampen og rollen som ’kampleder’

behandles indgående i senere kapitler.

børnetræneren

Underviser Holdspiller

ForbilledeHyggetanteLegeonkel

KamplederAdministrator







TIP: Få fordelt de praktiske opgaver

Som nævnt, er det ofte de administrative og prak-tiske opgaver, som kan få folk til at miste lysten til trænergerningen. For at undgå at det kom-mer så vidt for dit vedkom-mende, var det måske en idé, at du satte dig ned og lavede en oversigt over dine administrative og praktiske opgaver.Når du har udarbejdet listen, kan du så overveje, hvem der eventuelt kunne aflaste dig ved at overtage nogle af disse opgaver (hjælpetrænere, holdleder, forældre, bestyrelse, ung-domsudvalg).

9 Børnetræneren - Børnetræneruddannelsen

U-6, U-8, U-10, U-12

AdministratorMed trænerjobbet følger

også en række admini-

strative opgaver. Det

kan være at skrive kamp-

kort, at udfylde medlemslister, at skrive

til hjemmesiden, at lave kørselsordning

osv. Erfaringerne viser, at det netop er de

administrative opgaver, som ofte kan føles

“sure”.

ForbilledeSom træner er man for-

billede og rollemodel for

sine spillere. Man skal

derfor være meget bevidst om sin adfærd

og sikre, at der altid er overensstemmelse

mellem det, man siger, og det man gør.

Som børnetræner har man ansvaret for at

spillerne fra en tidlig alder får forståelse

for fair play. Samtidigt er man også repræ-

sentant for foreningen og med til at skabe

dens image i forhold til omverdenen.

Legeonkel/ HyggetanteBørnetræneren har

ikke kun ansvaret for

de sportslige aktiviteter

omkring holdet. God børnehåndbold har

også en social dimension, hvor træneren

må sikre, at den enkelte spiller trives og

at børnene har gode oplevelser – også ud

over de rent sportslige. At være børne-

træner er også at være legeonkel eller

hyggetante.

Som den, der byder børn og deres forældre

ind i foreningen, er børnetræneren en helt

central person.

For at kunne varetage rollen som børne-

træner bedst muligt, må du derfor have

indsigt i børn og deres verden. Du må vide,

hvordan foreningen fungerer, og du skal

være i stand til at kommunikere med foræl-

drene og involvere dem som støttepersoner.

I de følgende afsnit vil vi behandle disse

aspekter.










10 børnetræneruddannelsen - børnetræneren

børnetræneren

Børn

Som børnetræner bør man have kendskab

til den udvikling, som børn gennemlever

fra de er helt små og til de kommer i pu-

berteten og går ind i deres ungdomsliv.

Børns fysiske og motoriske udvikling vil

blive beskrevet specifikt i et senere kapitel.

Dette afsnit beskæftiger sig overvejende

med børns psyko-sociale udvikling, deres

verden samt børnenes forventninger til og

motiver for at dyrke idræt.

Børns udvikling

Barnets udvikling sker som et resultat af

kulturspecifikke forhold, personlige ople-

velser, erfaring og læring. Børn udvikler

sig derfor individuelt, men der kan dog

erkendes nogle fællestræk.

De yngste børn, man møder i håndbold-

foreningen, vil i nogle tilfælde kun være

3-4 år. På dette alderstrin tager barnet

meget udgangspunkt i sig selv og det kan

være vanskeligt for barnet at fungere i de

grupper, som håndboldaktiviteten oftest

er organiseret i, ligesom lege og spil, der

kræver samarbejde, ikke vil være velegne-

de.

Når barnet er omkring 5 år begynder per-

sonligheden at tage form. Barnet begyn-

der at interessere sig for og vise hensyn til

andre og bliver i stand til at samarbejde og

fungere i mindre og helst skiftende grup-

per. Etablering af venskaber med andre

børn bliver attraktivt for barnet og dets

temperament og evne til at udvise empati

vil have stor betydning i denne proces.

Fra 7-års alderen kan barnet begynde at

klare sociale ”problemer”, som opstår i leg

med andre.

Fra 6-7 års alderen kan barnet så småt

tænke logisk og formålsbestemt, men fort-

sat kun i relation til konkrete handlinger og

erfaringer. Det er derfor fortsat væsent-


U-6, U-8, U-10, U-12

ligt at vise – frem for at forklare – når en

opgave skal præsenteres.

Først ca. omkring 11-12 års alderen er

barnet fuldt ud i stand til at tænke ab-

strakt, danne sig teorier og vurdere for-

skellige mulige situationer (hvis nu… så…).

På dette alderstrin har barnet en klar op-

fattelse af retning, tempo, afstand, højre,

venstre og lignende relevante begreber,

når mulighederne i et spil som håndbold

skal forklares og bedømmes.

Når barnet skal indføres i nye emner,

er det fortsat nødvendigt med konkrete

handlemuligheder. Barnet lærer fortsat

bedst ved at gøre sig konkrete erfaringer,

før opgaven kan behandles mere abstrakt.

Omkring 11-12 års alderen vil barnets

perceptionsevne også normalt være

fuldt udviklet. Dermed vil barnet kunne

bedømme genstandes hastighed, kunne

orientere sig i rummet og vurdere egen

placering i forhold til andre. Det betyder,

at barnet på dette trin vil have mulighed

for at overskue spil på større arealer, med

flere spillere involveret og dermed mere

komplekse situationer, end det har været

tilfældet tidligere.

Barnets sociale udvikling fortsætter og fra

9-10 års alderen opleves der et stigende

behov for samvær med kammerater i

organiserede grupper – fx et håndboldhold

i en idrætsforening. Dette tilhørsforhold

til en gruppe får frem mod (og gennem

puberteten) en fortsat større betydning for

barnet, som gradvist frigør sig fra hjem-

met/forældrene og i stigende grad iden-

tificerer sig med kammeraterne, ligesom

lærere og trænere kan blive andre væsent-

lige referencepersoner for barnet.

Identitet

Gennem hele livet udvikler mennesket sin

identitet. Denne selvopfattelse udvikles i

et samspil med omgivelserne.

For det lille barn er oplevelsen af tryghed

og kærlighed fra omgivelserne helt grund-

læggende for om barnet føler sig accepte-

ret.

Kropsopfattelse er også et vigtigt element

i udviklingen af identitet. Barnet oplever

og erfarer med sin krop og registrerer at

kunne kontrollere bevægelser. For at opnå

en positiv opfattelse af sin krops formåen,

skal barnet udfordres bevægelsesmæs-

sigt, men dog ikke stilles opgaver, som er

sværere end det barnet magter.

Identitetsudviklingen i barndommen er

tæt knyttet til forældrene eller andre

nærværende ældre forbilleder. Som nævnt

ovenfor vil barnet med alderen søge en

selvstændig identitet, hvor kammeraterne

har en stor indflydelse.

Oplevelser i forbindelse med idrætten og

idrætsforeningen kan have stor betydning

for barnets (og den unges) selvopfattelse

både i positiv retning - hvis barnet oplever

succes og/eller opfyldelse af behov – eller i

negativ retning – hvis barnet oplever fiasko

og utryghed.

Motiver

Når de yngste børn starter i en idræts-

forening, er det langt oftest et udtryk for

forældrenes valg af såvel idrætsgren som

forening.

Fra skolealderen vil samværet med de(n)

primære kammerat(er) i stigende grad have

betydning for barnets/forældrenes valg af

idrætsgren/forening. Man ser fx ofte, at

stort set alle piger i en klasse dyrker den

samme aktivitet.

Dette viser klart, at det sociale motiv har

stor betydning for de lidt større børn. Sam-

været og fællesskabet med kammeraterne

– tilhørsforholdet og trygheden i gruppen

- kan være et dominerende behov.

Et andet centralt motiv for børnene er

aktivitetsmotivet. Børn har en umiddelbar

trang til at bevæge sig og udtrykke sig

kropsligt. Andre aspekter af aktivitetsmo-

tivet er behovet for at lege, at skabe, at få

tilfredsstillet sin nysgerrighed og at opleve

spænding, som udløses.

Gennem forskellige lege- og læresituation-

er får børnene indsamlet erfaringer, som er

udviklende og stimulerende for dem. Dette

Gode

idræts-

oplevelser styrker

selvopfattelsen.

Ved et menneskes

identitet forstås

bevidstheden om og

opfattelsen af sig

selv.


børnetræneren

er væsentligt for træneren at forholde sig

til, når håndboldaktiviteten skal tilrettelæg-

ges. Fx kan det at kaste være mange ting:

Barnet kan øve sig i at kaste til en med-

spiller, som står tæt på eller langt væk.

Opgaven kan også være at kaste mod mål,

noget lavt placeret, noget højt placeret el-

ler kaste langt, kaste præcist osv.

Præstationsmotivet er et tredje vigtigt mo-

tiv. Som nævnt ovenfor er børn nysgerrige

– også i forhold til, hvad de kan præstere

med deres krop. ’Jeg kan gribe bolden’, ’jeg

kan løbe hurtigt’, ’jeg kan score et mål’ osv.

Barnet oplever succes, hvis omgivelserne

reagerer positivt på ”præstationen”. Om-

vendt kan negative reaktioner fra trænere/

forældre hurtigt hæmme barnet, som kan

miste lysten til at udfolde sig og præstere

af frygt for at fejle.

KonkurrenceKonkurrencebegrebet hænger tæt sammen

med præstationsmotivet. Konkurrencer

kan foregå på mange planer. Det enkelte

barn kan konkurrere med sig selv: ’Kan jeg

ramme keglen?, kan jeg score mål?

I mange lege er konkurrenceelementet til

stede: ’Kan jeg fange Mads, eller løber han

fra mig?’

- ’Hvilket hold er hurtigst i stafetten?’

Træningen kan også organiseres med små

konkurrencer mellem børnene. Skudkon-

kurrencer og 1:1 dueller eller lignende kan

være meget motiverende for de større

børn.

Under disse former er det at konkurrere

både sjovt og spændende for børnene,

ligesom det i udviklingsperspektivet vil

være sundt for alle børn at prøve både at

vinde og at tabe – såvel på det individuelle

plan som på holdet sammen med andre.

Det bør dog undgås, at der er børn, der

oplever dem selv som tabere i stort set

alle konkurrencesituationer. Disse børn

kan hurtigt miste lysten til idræt.

Kampen er en del af håndboldsporten

og den mest tydelige form for konkur-

rence, som børnene vil opleve. Formålet

Ingen kan lide at

tabe, men alle har

godt af at prøve det

indimellem.


U-6, U-8, U-10, U-12

med kampen og børnenes

oplevelse af denne behandles

indgående i andre kapitler.

I forbindelse med konkurrence

og træning

kan man opleve at børn føler

angst eller frygt. Dette kan –

som nævnt ovenfor – opstå,

hvis barnet oplever negative

reaktioner på ”præstationer”.

Angsten kan også opstå i

situationer, hvor barnet bliver bange for at

dumme sig eller blive til grin over for kam-

meraterne.

Barnet kan også føle ubehag eller frygt,

hvis det udsættes for øvelser, hvor der

opleves en risiko for at slå sig. Det kan

være, når man skal dække op for et skud

(parade) eller ved spring.

Træneren bør være meget opmærksom

på disse tilfælde og hjælpe barnet til at

komme over denne angst/frygt. Det kan

ske gennem tilvænningsøvelser med min-

dre sværhedsgrad og risiko.

En anden reaktion, der kan opleves hos

et barn i idrætsaktiviteten, er aggression,

hvis barnet forhindres i at opnå noget –

fx stoppes ureglementeret i en oplagt sco-

ringsposition.

I håndbold, som er et spil med kropskon-

takt og intensitet, kan aggressioner næppe

undgås.

Træneren bør have klare holdninger til,

hvad der tolereres og være parat til dæmpe

uønsket aggressiv adfærd og om muligt

vende den til noget konstruktivt.


børnetræneren

Børns liv i det moderne samfund

Børns liv er ikke kun baseret på deres egne

ønsker og behov, men afhænger naturlig-

vis i høj grad af hvad der sker i omverde-

nen.

Familie og hverdagI mange familier er hverdagen travl og

stresset, hvilket også påvirker børnene.

Hverdagen er i mange tilfælde meget

struktureret og skemalagt og den frie tid –

”tiden til at være barn og til bare at tumle”

– er reduceret.

Familierne har mindre tid sammen, og

børnene tilbringer en stor del af deres tid

i institutioner, som i høj grad varetager en

del af barnets socialisering.

Der ses også en tendens til, at forældre

”overbooker deres børns fritid”. Danske

børn i alderen 7-15 år har ofte flere end

fire faste aktiviteter, de går til.

Den moderne familie kan beskrives som

en ”forhandlingsfamilie”, hvor børnene

søger beslutningsmæssig indflydelse.

Forældrenes klassiske autoritet og magt-

position udfordres, og børnene kan gen-

nem argumentation opnå indrømmelser

og kompromisser.

Omkring to tredjedele af børn bor fort-

sat sammen med både mor og far, men

mange børn oplever opbrud i familien på

grund af skilsmisser med de udfordringer

og potentielle konflikter, det fører med sig.

Der er en tendens til, at ”barndommen

skrumper ind”. Dette ses ved, at børn i en

yngre og yngre alder dels bliver forbruge-

re med egen købekraft og dels på nogle

områder søger at frigøre sig fra forældre-

ne, hvilket ellers er kendetegnende for

ungdommen. Man taler derfor om de

9-12-årige som ”betweenagere” eller

”tweens”.

Børn bevæger sig mindre…Nutidens børn bevæger sig generelt min-

dre og er derfor i dårligere form, end børn

var tidligere. Det betyder bl.a., at omkring

hvert syvende barn er overvægtig.

Børn i dag bruger mere tid på stillesidden-

de aktiviteter, og et stigende antal børn

transporteres til og fra skole af forældrene

i stedet for selv at gå eller cykle. Mange

INDBLIK

Barnets rettigheder

Det generelle syn på børn har gennem tiden bevæget sig …… fra en opfattelse af børn, som nogen der skulle beskyttes …… over den opfattelse, at børn har behov …… og frem til den opfattelse at børn er deltagere i deres eget liv.

Denne tendens har gjort det relevant at tale om barnets rettigheder, som er defineret i FN’s konvention fra 1989.Udover grundlæggende rettigheder som mad, sundhed og et sted at bo omfatter konventionen de tre begreber: Udvikling, beskyttelse og deltagelse.

Børn har ret til udvikling – dvs. skolegang, fritid, leg og information.

Børn har ret til beskyttelse – ikke kun i den snævre fysiske betydning af ordet, men også i en bredere psyko- social forståelse fx mod mobning og seksuelle krænkelser.

Børn har ret til deltagelse – ved at udforme egne synspunkter og udtrykke disse i alle forhold, der vedrører barnet, men skal derigennem også lære at have pligter og ansvar.


U-6, U-8, U-10, U-12

børn er fortsat i god form, men flere børn

er kommet i markant dårligere form end

før i tiden, og der opleves en stigende

polarisering i børns motoriske færdigheder.

…og bruger mere tid foran skærmenDe stillesiddende aktiviteter foregår typisk

med en stor eller lille skærm foran sig.

Undersøgelser viser, at langt de fleste

skolebørn (i alderen 7-15 år) har rige mu-

ligheder for at bruge tid på de elektroniske

medier derhjemme – og også gør det.

Børns forbrug af TV synes at være falden-

de (det er ofte noget, der kører i baggrun-

den), men til gengæld er der en markant

stigning i mængden af tid, som børn bru-

ger på internettet.

Flere undersøgelser viser, at mere end

90 % af danske børn (fra 9-års-alderen)

har en mobiltelefon.

Børns leg er i stigende grad påvirket af

medier og digitalt legetøj.

Børns idrætsmiljø

Man kan sammenfattende sige, at et godt

idrætsmiljø for børn er kendetegnet ved, at

børnene

• føler sig trygge

• får positive idrætsoplevelser

• oplever samvær og fællesskab

• er i aktivitet og opnår erfaringer gennem

forskellige lege- og læresituationer

• oplever positive reaktioner på ”præsta-

tioner”

• lærer at tabe og at vinde

• hjælpes gennem angst/frygt situationer

• kan opleve ”en oase” i en travl og hek-

tisk hverdag

• kan udfolde sig og få mulighed for at

tage initiativ

• kan deltage uanset forudsætninger

• får lov til at udtrykke sig og tage ansvar


børnetræneren

INDBLIK

En forening er typisk kendetegnet ved at• den er baseret på medlemmer og har en formel demokratisk

struktur• dens virke er fastlagt i et sæt vedtægter• der på den årlige generalforsamling vælges en bestyrelse til

at lede foreningen• en række personer – mere eller mindre fast - er tilknyttet

som ledere og trænere• de fleste opgaver i foreningen løses gennem frivilligt, ulønnet

arbejde

ForeningBørnene og deres udvikling og behov skal

være i centrum i enhver børnehåndboldak-

tivitet.

Foreningen bidrager med rammerne for

aktiviteten og foreningens muligheder og

ressourcer har derfor stor betydning for dit

virke som børnehåndboldtræner.

Der kan være store forskelle mellem

foreningerne - størrelse, struktur, historie

og traditioner, økonomi, ledelsesmæssige

ressourcer osv. De rammer og forhold,

man har at arbejde under som træner, kan

derfor variere meget.

De mest konkrete rammer – fx træningstid,

bolde, turneringsdeltagelse – er som regel

afklaret i de fleste foreninger.

Det samme gør sig ikke nødvendigvis

gældende, når det drejer sig om værdier,

holdninger og mål i forhold til børnehånd-

boldaktiviteten. Erfaringerne viser, at det

fortsat kun er et fåtal af foreninger, som

har haft ressourcer til at definere et grund-

lag for børnehåndboldarbejdet.

TIP: Lav en børnepolitik

Der er klare fordele ved at have udarbejdet en børnepolitik:• Foreningen har et godt grundlag, når der skal planlægges, prioriteres og

træffes beslutninger.• Foreningen signalerer overfor omverdenen, at den tager børnehåndbolden

seriøst og at ”man ved, hvad man vil”.

Børnepolitikken kan fx indeholde:• Holdninger til det sportslige og sociale arbejde med børnene (træning, kampe, aktiviteter).• Holdninger til hvordan vi omgås hinanden samt fair play. • Forventninger og krav til trænerne.• Ledelse og organisation.• Forældresamarbejde.• Rekruttering af medlemmer.• Faciliteter og fysisk miljø.• Kommunikation og information.• Sundhed.

Når man skal udarbejde en børnepolitik, kan det anbefales, at man arbejder sig gennem følgende fire trin:ANALYSE – hvad kan vi og hvad gør vi nu?VISION – idéudvikling – hvordan kunne vi tænke os det skulle være?UDVÆLGELSE – hvad er realistisk, hvilke holdninger og idéer skal vi arbejde videre med?HANDLING – hvad skal vi så gøre – målsætninger og handlingsplaner.

Det er ikke kun

ledernes opgave at

udvikle foreningen.

Du har også et

medansvar.

Som børnetræner må du sætte dig ind i

foreningens politik på området. Hvis for-

eningen ikke har en sådan, er det måske

dig, som skal sætte en proces i gang, hvor

man får diskuteret foreningens børnehånd-

boldtilbud.

Foreningen bør naturligvis både direkte og

indirekte understøtte børnehåndboldtræ-

nerens arbejde på at skabe gode oplevel-

ser og et godt idrætsmiljø for børnene.

Børnene og deres

udvikling og behov

skal være i centrum

i enhver børnehånd-

boldaktivitet.


U-6, U-8, U-10, U-12

Forældre

Forældrene spiller en vigtig rolle i børne-

håndbolden. Udfordringen er at få gjort

forældrene til medspillere - få dem med

på holdet - så de kan fungere som støtte-

personer for børn, trænere og forening.

I ”kampen om forældrenes gunst” vil for-

eningen og træneren stå stærkest, hvis

det er tydeligt, hvad man vil med børnene

– altså hvilke værdier og holdninger, der

ligger til grund for den børnehåndbold-

aktivitet, der tilbydes samt hvilke målsæt-

ninger, der eventuelt arbejdes hen imod.

Dermed sendes et signal til forældrene

om, at det er velovervejet og gennem-

tænkt, hvad der foregår, og forældrene

ved, hvad det er for “en vare”, de køber.

Forældreinvolvering

Alle foreninger/trænere har en eller anden

forestilling om, hvad forældrene kan bruges

til i foreningen. Men én ting er at have en

forestilling om det, noget andet er at gøre

forventningerne til forældrene konkrete og

præcise.

Der kan opstilles forskellige grader og

niveauer for forældres involvering i deres

barns idrætsdeltagelse og i foreningslivet.

Det må forventes af alle forældre, at de

involverer sig i barnets idrætsdeltagelse.

Uden forældrenes interesse vil de fleste

børn hurtigt miste interessen for at deltage

i idræt.

En stor gruppe af forældre vil utvivlsomt

også involvere sig i det hold barnet del-

tager på og være synlige og engagerede

i forbindelse med holdets aktiviteter.

Endelig kan det tænkes, at der er forældre,

som viser interesse for at involvere sig på

foreningsniveau.

Forældre skal også

”opdrages”. Tag fat

i dem tidligt - inden

de får for mange

dårlige vaner.


børnetræneren

Grad af involvering

Niveau for involvering

Barnet Holdet Foreningen

StøtterSender barnet afsted. Motiverer og taler med barnet om idrætsople-velsen. Betaler kontin-

gent o.lign. Læser sedler.

DeltagerOverværer træning

og kampe. Deltager i forældremøder og

arrangementer. Giver konstruktiv kritik.

LederPåtager sig

træner-, hjælpe-træner- eller hold-

lederfunktion. Bliver leder i foreningen.

HjælperKører til udekampe.

Vasker spillertøj. Løser andre praktiske

opgaver omkring holdet eller foreningen.

Forældremødet

Et forældremøde er en god måde at møde

forældrene på. På mødet kan man som

forening/træner fremlægge sine hold-

ninger og afklare praktiske forhold omkring

holdet. De gensidige forventninger kan

blive afstemt og man kan få skabt tættere

relationer til forældrene og forældrene

imellem. Et forældremøde afholdes derfor

typisk i begyndelsen af en sæson.

For at forældremødet ikke skal blive ”et

selvmål”, er det nødvendigt, at man som

forening/træner er velforberedt og ved

præcist, hvad man vil have ud af mødet.

Konflikter med forældre

Selv om der er afholdt forældremøder og

de gensidige forventninger er afstemt, er

der naturligvis ingen garanti for, at der

ikke undervejs kan opstå konflikter med

forældre.

Generelt må det siges, at hvis du som

træner formår at leve op til og overholde

de fastsatte aftaler og politikker i forenin-

gen, vil du altid have et godt udgangs-

punkt, hvis eventuelle konflikter skulle

opstå.

Forvent ikke,

at alle forældre

har lige mange

ressourcer til at

involvere sig.


U-6, U-8, U-10, U-12

Før mødet:

1. Fastsæt en dato Find et tidspunkt i forbindelse med en træ-

ning, kamp eller anden aktivitet, som barnet delta-ger i, så forældrene har en god anledn-ing til at komme i hallen.

2. Lav og uddel en invitation Invitationen bør være kortfattet og præcis.

Uddel invitationen i god tid.

3. Modtag tilmeldinger På invitationens svarblanket er anført at man

skal melde tilbage uanset om man deltager eller ej. Kontakt forældre, som ikke har svaret ved fristens udløb.

4. Forbered dig Husk at reservere lokale, bestille kaffe etc.

Lav et program for mødet og en disposition for, hvad du vil fortælle.

På mødet:

1. Byd velkommen Start med at præsentere dig selv og få alle

øvrige deltagere til at præsentere sig. Husk at du er glad for, at de fremmødte er kommet - uanset om de er mange eller få. Sørg for at alle får kaffe, eller hvad du nu byder på.

2. Informér om foreningen En foreningsleder (eller træneren) præsente-

rer foreningens børnepolitik, målsætning etc.

3. Informér om holdet Træneren fremlægger sine planer for holdet - træning, kampe/stævner, sociale aktiviteter - og hvordan disse aktiviteter tænkes

gennemført.

TIP: Køreplan for afvikling af et forældremøde

4. Fremlæg forventninger Træneren/lederen orienter om forenin-

gens forventninger til forældrene - her-under tanker om forældrenes involvering i løsningen af praktiske opgaver.

5. Læg op til debat På et godt forældremøde har forældrene

naturligvis mulighed for at få medindfly-delse. Dette vil også styrke forældrenes medansvar/medejerskab for processen.

Klarlæg på forhånd, hvilke emner der kan debatteres (og hvilke der ikke kan).

Måske beslutter forældrene på mødet, at: • de på skift medbringer frugt, når

holdet skal til kampe/stævner • der skal holdes yderligere et forældre-

møde inden sæsonafslutning • de vil arrangere en bowlingtur for

holdet...

6. Rund mødet af Lav et kort sammendrag af mødets even-

tuelle beslutninger. Tak for et godt møde.

Efter mødet:

1. Følg op Kontakt eventuelt forældre, som ikke har

deltaget eller uddel en seddel med de absolut vigtigste informationer fra mødet.

2. Hold løbende kontakt til forældrene Giv dig tid til at tale med forældrene, når

du møder dem.


børnetræneren

”Forældretrænere”

Mange børnehåndboldtrænere rekrutteres

i forældregruppen. At det er sådan, giver

god mening. ”Forældretræneren” vil have

et klart motiv for at gå ind i trænergernin-

gen, nemlig at medvirke til at skabe så

godt et håndboldtilbud for eget barn som

muligt. Samtidigt giver funktionen mulig-

hed for, at barn og forælder kan tilbringe

tid og opnå gode oplevelser sammen gen-

nem en fælles interesse.

Det er dog ikke altid uproblematisk at

være trænerens søn eller datter i stedet

for bare at være en almindelig spiller på

holdet.

Barnet skal have lov at bevare det frirum,

som idrætten ofte er, og ikke føle sig tyn-

get af særlige forventninger og forpligtel-

ser, fordi mor eller far er træner.

Samtidigt skal både forælder og barn kun-

ne forholde sig til, at relationen er ander-

ledes i hallen end hjemme i køkkenet.

Som forældretræner må man derfor nøje

overveje, hvordan man håndterer rollen,

så barnet ikke kommer i klemme mellem

træneren (forælderen) og kammeraterne.


U-6, U-8, U-10, U-12

Der er mange faktorer, der spiller ind, når

man som træner skal afvikle en god træning

med sit børnehold. Man må have en plan

for hvad træningen skal indeholde, hvordan

den skal tilrettelægges og hvordan man vil

undervise, så man sikrer, at børnene får en

god oplevelse med træningen.

Dette kapitel giver værdifuld viden i forhold

til denne proces og praktiske værktøjer til at

håndtere de fleste træningssituationer med

børneholdet.

Planlægning

Enhver træner må have en plan med sit

arbejde. Også som børnetræner må du over-

veje, hvordan du vil gribe tingene an.

Disse overvejelser kan tage udgangspunkt i

denne lille model:

Spillerne er centrum for processen:

Hvad kan de/hvad kan de ikke?

Hvor øvede og erfarne er de?

Er der mange eller få?

Foreningen udstikker rammerne: Trænings-

tid, rekvisitter, turneringsdeltagelse – og

har måske også udarbejdet retningslinjer

for det sportslige (den berømte ”røde tråd”).

Den goDe træning

TIP: Lav en målsætning for dit hold

Grundlæggende vil formålet med enhver plan være at opnå et (eller flere) mål. Du kan også prøve at lave en målsætning for det hold du træner.

Et relevant eksempel for et børnehold kunne være: ”Vi skal være flere spillere”.

Dette eksempel må dog snarere kaldes en hensigt, da det ikke er formuleret, så det opfylder kriterierne for et mål:

Et mål skal være SMART:SPECIFIKT- præcist formuleret, hvad drejer det sig om?MÅLBART- angive en præcis mængde eller et antalACCEPTABELT- være positivt og konstruktivtREALISTISK- være muligt at opnåTIDSBESTEMT- angive en termin for opfyldelse

Hvis hensigten ”Vi skal være flere spillere” skal omformuleres til et mål, må vi vide lidt mere om udgangspunktet – fx at der er tale om et U-10 hold i Børneby HK bestående af 9 spillere.

Målet kan dermed være:”U-10 holdet i Børneby HK skal ved udgangen af sæsonen bestå af min. 18 spillere”.

Det næste trin bliver så at få beskrevet, hvor-dan målet skal opnås – altså hvilke handlin-ger, der skal til.

Det kan fx være:• uddeling af sedler til børn i skoler og

institutioner• børnene får ven/venindekort med invitation

til næste træning• åbent hus-arrangement• skolebolddag

23Den goDe træning - børnetræneruDDannelsen

U-6, U-8, U-10, U-12

Foreningen

Ressourcer, holdningerog forventninger

Forudsætninger og behov Viden, erfaring og behovSpillerne Træneren

PLAN

Træning, kampe og andre aktiviteter

Når spillernes forudsætninger og rammer-

ne er kendte, skal træneren med udgangs-

punkt i sin viden og sine tanker lægge en

plan for at skabe den bedst mulige proces

for børnene inden for de givne rammer.

Træning og trænings- tilrettelæggelse

Træningslektionerne udgør i antal største-

delen af aktiviteterne, og de fleste af bør-

nenes oplevelser med idrætten er derfor

knyttet til træningen. For at give børnene

gode oplevelser skal træningen være kva-

lificeret og vel tilrettelagt.

For at kunne leve op til dette bør træneren

have kendskab til:

• Børns udvikling

psyko-sociale og fysiske/motoriske

• Håndboldspillet

teknik og taktik

• Træningslære

planlægning og praktisk afvikling af

træning

De to førstnævnte elementer behandles

udførligt i flere af de øvrige kapitler. I dette

afsnit sættes der fokus på, hvordan træ-

ningen planlægges og afvikles.

At planlægge hvad træningen skal inde-

holde, burde være let: Der er så meget

børnene endnu ikke kan.

Omvendt gør dette samtidigt opgaven

svær: Hvilke – af mange mulige - elemen-

ter skal vi så vælge ud – og hvad skal der

tages fat på først?

Vores viden om børn og børns udvikling

danner baggrund for DHF’s ’Aldersrelate-

ret Træning’, hvor den langsigtede udvik-

lingsmodel giver os nogle anvisninger på,

hvad der bør have fokus på de enkelte

alders- og udviklingstrin.

Modellen opererer med nogle forskellige

faser i en klar rækkefølge:

LegeFor de yngste er legen i centrum. Træ-

ningen skal være sjov og motiverende og

læringen af de basale færdigheder sker ad

den vej.

LæreI denne fase bør det udnyttes, at børnene

er meget nysgerrige og ivrige efter at

lære nyt – ikke mindst nye kropslige fær-

digheder.

Lære at træneI denne fase er der fokus på, hvad det

vil sige at træne. Gode træningsvaner er

nødvendige, hvis man vil opnå fremgang.

Det er nødvendigt at øve sig mange gange,

hvis man vil kunne mestre en færdighed.

Vi kommer tilbage til disse begreber senere

i kapitlet.

Som det fremgår af modellen er det først

ganske sent, at der bør komme fokus på

det resultatmæssige.

Lege Lære Lære at træne Træne at træne Træne at konkurrere

U-6 U-8 U-10 U-12 U-14 U-16 U-18

Prøve mange Dyrke flere Dyrke to Håndbold som Håndbold og idrætsgrene idrætsgrene idrætsgrene primær idrætsgren supplerende aktiviteter

Præ-pubertet Pubertet Post-pubertet

For at give børnene

gode oplevelser skal

træningen være

kvalificeret og vel

tilrettelagt.

24 børnetræneruddannelsen - den gode træning

Den goDe træning

Fem træningsråd

- med udgangspunkt i børnenes udvikling

og behov:

Træn alsidigtEn alsidig bevægelsesmæssig stimulering

i barndommen giver det bedste fundament

til at blive en dygtig og tilfreds idrætsud-

øver på langt sigt.

Begynder man på den målrettede og

specifikke træning for tidligt, er der stor

fare for at barnet mister glæden ved

idrætten.

Brug boldenBolden er verdens bedste legetøj og det er

én af grundene til, at børn vælger at spille

håndbold. Træningen skal give mulighed

for at børnene kan lege, eksperimentere

og øve sig med bolden. Husk at der findes

mange forskellige bolde med hver deres

kvaliteter.

Skab aktivitetBørn vil gerne bevæge sig og udfolde sig

kropsligt. Børnene skal derfor opleve at

der er fart på og intensitet i træningen.

Børnene skal svede og opleve at være for-

pustede. Træningen må ikke blive præget

af passivitet, ventetid og lange rækker. Så

bliver det kedeligt.

Træn ”rigtigt”Spørg hele tiden dig selv, hvad der er let-

test/sværest – fx ”at kaste bolden mens

man står stille” eller ”at kaste bolden

mens man løber”. Træn ”rigtigt” ved at

træne det letteste først. Når børnene

magter dette, kan du gå videre til noget

lidt sværere.

Børnene skal hele tiden have udfordringer

på rette niveau.

Træn varieretDet samme element kan trænes på

mange måder. Undgå at du altid bruger

den samme øvelse – så bliver træningen

kedelig. Giv børnene nye små opgaver, så

de hele tiden udfordres og får stimuleret

deres nysgerrighed.

Omvendt skal du naturligvis ”genbruge”

øvelser, som fungerer og som børnene

er glade for.

Hav tålmodighed

i din træning. Hvis du

forsøger ”at skyde

genvej”, risikerer du

”at fare vild”, og så

vil du komme senere

frem til målet.


U-6, U-8, U-10, U-12

INDBLIK

Teorien om flow bygger på vores vi-den om, hvordan menneskets hjerne fungerer. Hjernen er en tredelt struk-tur, som konstant arbejder for ens overlevelse.

Instinktivt arbejder den for at opret-holde kroppens funktioner. Følelsesmæssigt arbejder den for at opnå behag og nydelse og undgå ubehag og smerte. Fornuftsmæssigt arbejder den på at skabe orden og mening i de mange sanseindtryk.

Det betyder, at læringen sker bedst, når læringsmiljøet understøtter den enkeltes oplevelse af at klare sig godt, at nyde læreprocessen og at være optaget af noget meningsfuldt.

At lære

Når man taler med børnetrænere og -lede-

re, hører man ofte udsagnet: ”Børnene

skal lære at spille håndbold”.

Dog opleves det indimellem, at det ”at

lære at spille håndbold” bliver et middel til

at opnå et resultat (som opfylder træne-

rens behov) og at vejen hertil er effektiv,

systematisk – og i mange tilfælde også

bevidstløs – træning, som i sin karakter

ligner de voksnes træning temmelig

meget.

”At lære børnene at spille håndbold” må

siges at være en meget fornuftig hensigt,

hvis det centrale er, at børnene opnår

større glæde og tilfredshed ved deltagelse

i håndbold, jo flere af spillets færdigheder

de mestrer, og jo bedre de forstår spillet.

Det afgørende spørgsmål er så: ”Hvordan

lærer børn bedst (at spille håndbold)?

Forskere har påvist, at man lærer bedst,

når man befinder sig i en tilstand, der kan

karakteriseres som flow.

Flow er en tilstand, hvor vi er fuldstændig

opslugte af en opgave og glemmer tid

og sted. I denne tilstand befinder vi os i

den optimale læringssituation, hvor der er

balance mellem udfordringerne og vores

kompetencer.

Hvis opgaven er for vanskelig i forhold

til vores kompetencer, vil vi føle ubehag

og angst. Får vi en opgave, der er for let

i forhold til vores evner, kommer vi til at

kede os og mister interessen.

Husk også de to engelsksprogede pointer:

Use it or lose itAltså: Brug din viden eller mist den.

Hjernen husker det, den bruger. Resten be-

tragtes som overflødig viden og glemmes

derfor. Man skal altså træne det, man har

brug for i nuet – og ikke noget, man måske

kunne få brug for i fremtiden.

Learning by doingAltså: Man lærer gennem handling.

Hjernen lærer bedst og husker mest, når

organismen involveres aktivt. Husk det

gamle kinesiske ordsprog:

”Det jeg hører, glemmer jeg! Det jeg ser, husker jeg! Det jeg gør, forstår jeg!”

Man skal altså lade børnene prøve, øve og

eksperimentere.

At lege

Legen er børns foretrukne aktivitetsform.

Legen er for børn en ren flow-oplevelse,

hvor de er totalt opslugte af aktiviteten, får

Det er læring, hvis

man kan identificere en

forskel i en persons fær-

digheder, adfærd, hold-

ninger eller følelsesmæs-

sige reaktioner i

tilknytning til en bestemt

ting eller situation.

Udfordringer

Kompetencer

Kedsomhed

Lav

Lav

Høj Angst

Høj

FlowOptimal læring

og trivsel


Den goDe træning

INDBLIKanvendt deres kreativitet og fantasi og ud-

sætter dem selv for stadigt mere krævende

udfordringer. Legen indeholder alle de ele-

menter, der giver barnet mulighed for at

lære, at nyde livet og at styrke sig selv.

Hvis man skal ”lære børn at spille hånd-

bold”, er det altså en god idé at lege.

Når legeaktiviteter anvendes i trænings-

lektionen vil legen være igangsat og styret

af træneren, som opstiller rammerne for

legen (opgaver, regler, legearealet, mate-

rialer m.m.).

Hvis legen er sjov og giver mening og

passende udfordringer for børnene vil

forudsætningerne for flow og læring være

til stede.

Trænerens opgave bliver at regulere på

rammerne, så legen fungerer og at op-

muntre børnene i legen. Træneren skal

dog undgå at ”stjæle” flowet fra børnene

ved at stoppe og afbryde legen for ofte.

Man kan bruge begrebet ’Playful practice’

om den optimale situation, hvor børnene

har en oplevelse af, at de leger, mens træ-

neren ved, at børnene i situationen træner

nogle håndboldrelevante kompetencer.

Børnene kan have en opfattelse af, at de

er i gang med en fangeleg, mens træneren

ved, at børnene er ved at træne retnings-

skift, finter og rumfornemmelse.

At træne

I legen må rammerne ikke være mere

snævre end at børnene har rimelig stor

frihed til at udfolde sig. Udbyttet og op-

levelsen af legen kan være forskellig fra

barn til barn og svær at måle.

Når man taler om at træne, handler det

om en mere systematisk proces med et

klart formål i relation til færdigheder eller

præstation.

Som det også fremgår af den langsigtede

udviklingsmodel bør træningslektionen

for de mindste udelukkende bestå af leg.

I takt med at børnene bliver ældre, vil

øvelser, hvor bestemte færdigheder træ-

nes, udgøre en stigende andel af træ-

ningsaktiviteten.

Træning er en

systematisk påvirkning

af organismen over

tid med det formål at

forbedre forudsætningerne

for udøverens

præstationsevne.

Blandt legeforskerne er der ikke opnået enighed om en éntydig opfattelse af, hvad leg er.

I den klassiske forståelse er legen frivillig og spontan, organiseret af børnene selv i et naturligt miljø og tidsubestemt – legen kører indtil den dør ud af sig selv. Denne form for leg kaldes ofte fri leg.


U-6, U-8, U-10, U-12

Planlægning af en træningslektion

Når træneren planlægger en træningslek-

tion er det væsentligt, at der tages højde

for, hvordan børns evne til at koncentrere

sig varierer gennem lektionen. Dette illu-

streres af opmærksomhedskurven.

Når træningslektionen starter, må man

forvente, at børnene endnu ikke formår

at samle deres opmærksomhed helt om

håndboldaktiviteten. Først efter 10-15

minutters aktivitet vil børnenes opmærk-

somhed være skærpet. Omkring dette tid-

spunkt vil de være maksimalt koncentrere-

de om træningen. Herefter vil interessen

langsomt falde. I slutningen af træningen

vil det dog være muligt at skærpe opmærk-

somheden igen.

Med udgangspunkt i opmærksomheds-

kurven vil det være hensigtsmæssigt at

foretage en grovinddeling af træningslek-

tionen i de fire kvarter:

1. kvarter 0. – 15. min. Opvarmning Indledende aktiviteter og opvarmning, som

giver en god start på træningslektionen.

Børnenes interesse og motivation øges og

fokus rettes mod håndboldaktiviteten.

2. kvarter 15. – 30. min.Nyt stofUdnyt perioden, hvor børnene har den

største opmærksomhed, til at præsen-

tere det nye stof eller det emne, som er

vigtigst i dagens træning. Det kan være

tekniske færdigheder eller spilforståelse for

de større børn.

3. kvarter 30. – 45. min.Høj aktivitet Denne periode kan være den sværeste i

træningslektionen, idet opmærksomheden

her er dalende. Anvend derfor tiden til

øvelser, der tager udgangspunkt i færdig-

heder, som børnene magter. Organiser

øvelserne, så der er høj aktivitet.

Skudtræning vil være et oplagt trænings-

element i denne periode.

4. kvarter 45. – 60. min.Spil Børnene er naturligvis motiverede for at

spille ”rigtig” håndbold og skal derfor ikke

snydes for at spille til to mål, som afslut-

ning på en god træning.

For de yngste vil opmærksomhedskurven

til dels også have gyldighed, men opdelin-

gen i de fire kvarterer og især anbefalin-

gerne til indholdet i disse er måske ikke

så anvendelige for U-6 og U-8 spillerne.

Planlægningen af en træningslektion for

de yngste vil blive behandlet udførligt i

kapitlet ’Håndbold på tværs’.

Opmærksomhed

Tid i minutter

100%

50%

0%0 10 20 30 40 50 60


Den goDe træning

Mange eller få

Når træneren skal tilrettelægge træningen

kan antallet af spillere på holdet have stor

betydning for organiseringen. Det kan stille

store krav til trænerens planlægningsevner,

hvis der enten er mange spillere eller hvis

der er ganske få.

Den store gruppe

Den hyppigst forekommende ”fejl”, når

man har mange spillere på banen, er at

der nemt kan blive mange, som er inaktive,

fordi de står og venter på, at det bliver

deres tur til at skyde eller finte. Samtidigt

kan det være svært at have overskud til

at hjælpe den enkelte spiller og give den

fornødne feedback.

Flere trænere – mere tidHvis man skal have optimal kvalitet i

træningen, når der er mange spillere, må

der ikke være for få trænere. Samtidigt

bør træningstiden øges, da der alt andet

lige vil blive brugt mere tid på organisering

og skift mellem øvelser, når der er mange

børn.

Udnyt hele banenTræningen behøver ikke nødvendigvis kun

foregå omkring målfeltet. Inddel banen i

tre områder og børnene i tre trænings-

grupper, som fx arbejder med temaet kast/

skud, jf. figuren.

Dette tema og øvelsesvalg vil være veleg-

net til træningslektionens 3. kvarter for

U-10 og U-12. Der kan eventuelt roteres

mellem banerne, hvis dette ikke stjæler for

meget tid.

Også 2. kvarter kan organiseres med

denne tredeling. Grupperne kan eventuelt

deles på baggrund af færdighedsniveauer,

så der kan trænes med forskellige svær-

hedsgrader på de tre områder.

Udnyt hele hallenAnvend gangarealer eller anden fri plads

til fx koordinationstræning eller styrketræ-

ning, for dem, som ikke er på banen, når

der spilles til to mål.

Den lille gruppe

Den største begrænsning, når man har

få spillere, er at det kan være svært at

spille ”rigtig håndbold” til to mål. Der kan

også være andre typer af øvelser, som

bedst gennemføres med større grupper.

Til gengæld har træneren optimale mu-

ligheder for at have tæt kontakt til den

enkelte spiller.

Hvis man skal

have optimal kvalitet i

træningen med mange

spillere, må der ikke

være for få trænere.

1. kvarterOpvarmning

2. kvarterNyt stof

3. kvarterHøj aktivitet

4. kvarterSpil

Skud på mål -fx fra fløj og back

Vælte kegler -konkurrence

Stikbold - tæl points (ingen døde)


U-6, U-8, U-10, U-12

Find flere spillereDet er nok ikke så nemt, som det er

skrevet, men det første råd må alligevel

være at forsøge at rekruttere nye spillere

til holdet.

Find en træningspartnerOvervej om man kan træne eller ”sparre”

sammen med et andet hold fra forenin-

gen. Det er som regel sjovere, når man

er flere i hallen på samme tid – og så kan

man spille til to mål. Overvej alternativt om

der er et hold i en af naboforeningerne,

som er i samme situation og som even-

tuelt kunne være interesseret i regelmæs-

sig samtræning/træningskampe.

Træn varieretMed få børn er der ikke så mange kom-

binationsmuligheder, når børnene skal

grupperes. Der er en risiko for at aktivi-

teten godt kan blive lidt ensformig. Der

kræves derfor en meget varieret træning,

hvis der skal ske overraskelser og være

udfordringer.

Øvede og uøvede

Mange børnetrænere står med den store

udfordring, at de skal tilgodese både øve-

de og uøvede spillere, når de skal plan-

lægge og afvikle træningen. Håndboldfor-

eningen skal naturligvis kunne rumme alle

børn, uanset om børnene er mere eller

mindre erfarne som håndboldspillere. Men

hvordan skaber man en god træning, hvor

den uøvede ikke falder i gennem og hvor

den øvede fortsat udvikler sig?

Giv alle opmærksomhedDet er væsentligt, at du giver alle børn

opmærksomhed og positiv, konstruktiv

feedback. Som træner kan man nemt

komme til at have fokus på de tydelige og

åbentlyse successer (fx målscoringer). Hvis

det sker, vil de erfarne spillere, som typisk

vil stå for de fleste gode aktioner, komme

til at løbe med det meste af opmærksom-

heden. Husk også at rose og opmuntre de

uerfarne spillere.

Giv de øvede ansvarDet kan være en god idé at sætte en øvet

spiller sammen med en uøvet og give den

øvede opgaven at hjælpe den uøvede i

træningen af en bestemt færdighed. Den

En håndbold-

forening skal kunne

rumme alle børn,

uanset deres erfaring

som håndboldspiller.


Den goDe træning

øvede får et ansvar og den uøvede får

gode muligheder for at lære noget.

Sørg for at alle vinderAlle træninger vil indeholde konkurrencer

og spil, hvor der i et eller andet omfang

findes vindere eller tabere. Det kan være

en fangeleg, hvor den langsomste kan

risikere at blive udstillet som taber ved

at være den, der skal stå hele tiden. Vær

opmærksom på, at der ikke er børn, som

hele tiden er på ”det tabende hold”.

Giv forskellige opgaverSelv om alle spillere er involveret i den

samme øvelse behøver de ikke at blive

evalueret ud fra de samme kriterier. Man

kan gøre opgaven for de øvede en smule

sværere, så de udfordres. I skudtræningen

skal den dygtigste spiller måske udfordres

ved at anvende en bestemt skudform eller

ved at skulle skyde et bestemt sted i må-

let, mens de samme krav ikke stilles til

den uøvede spiller.

Træn op ad eller ned adDet er en god idé, at børn og unge i en

stor del af tiden træner med spillere på

deres eget niveau. Det er dog også be-

fordrende for læringen, at spillerne af og

til træner med spillere, som er på højere

eller lavere niveau end dem selv. For at

de dygtige (øvede) spillere ikke hele tiden

er ’de bedste’, kan det anbefales, at de i

nogle tilfælde ’træner op ad’ med spillere,

som er endnu dygtigere.

Omvendt kan man med fordel lade de

uøvede spillere ’træne ned ad’ med spille-

re fra en yngre aldersgruppe, så de også

prøver at være de bedste/største. Det

er gavnligt for alle, at de nogle gange

får fornemmelsen af, at de virkelig skal

anstrenge sig for at kunne følge med og

andre gange, at de er ovenpå og domine-

rende.


U-6, U-8, U-10, U-12

Undervisning

Der kan opstilles flere forskellige princip-

per, metoder og modeller for undervis-

ning. Når opgaven er at undervise børn

i håndbold, kan der udvælges nogle få

metoder, som må vurderes at være sær-

ligt anvendelige.

Instruktionsmetoden

Når børn skal præsenteres for nye færdig-

heder er instruktionsmetoden meget

brugbar. Alle, som har spillet håndbold,

har uden tvivl oplevet at blive undervist ud

fra denne metode, som omfatter følgende

elementer:

1. ViseØvelsen/aktiviteten vises for spillerne.

2. Forklare Træneren supplerer forevisningen med en

kort og præcis forklaring.

3. ØveSpillerne går i gang med øvelsen/aktivi-

teten – og øver det foreviste.

4. RetteTræneren iagttager øvelsen, vejleder den

enkelte og stopper eventuelt øvelsen for

at rette generelle fejl.

Det kræver øvelse og erfaring at beherske

instruktionsteknikken. Ofte kan man

komme til at tale for meget og give for

lange forklaringer.

• Begræns dig! Lav en god forevisning og

lad så børnene øve sig.

• Benyt simple øvelser. Jo mere kompleks

en øvelse er, des længere forklaring

kræver den.

En anden svær disciplin for den uerfarne

træner er kunsten at rette. Det kan ofte

blive for lidt eller for meget.

Justeringer af en øvelse/aktivitet vil blive

grundigt behandlet i kapitlet ’Opvarmning

og skudtræning’.

Nye færdigheder kan ofte med fordel

trænes gennem formel træning. Det vil

sige, at man træner færdigheden isoleret

uden at det har den store sammenhæng

med færdighedens anvendelse i spillet.

Når to spillere står med front mod hinan-

den med to meters afstand midt på banen

og kaster til hinanden, er der næppe tale

om en situation, som forekommer ret ofte i

håndboldspillet.

Fordelen ved denne form for træning er til

gengæld, at diverse forstyrrende elemen-

ter er fjernet, og at spillerne derfor kan

koncentrere sig om at øve den specifikke

teknik.

Husk at en fløjte kan

være et godt redskab

til at skabe ro og til

at signalere, at nu

har træneren ordet.

Brug mest energi påat rose og motivere

ATRETTE

Ret til, hvis øvelsen ikke fungerer

Ret med få ord. Lad børnene øve sig

Hold fokus på en enkelt opgave. Undgå for mange

anvisninger

Ret i ”grove træk” ved de yngste. Vent med detaljerne til børnene

er større


Den goDe træning

Denne type træning kan dog hurtigt op-

fattes som kedelig af børnene. Derfor er

det vigtigt, at træneren hele tiden giver

feedback til det enkelte barn – altså ros,

smårettelser eller justeringer af opgaven,

sådan at barnet opretholder interessen.

Formelle øvelser må ikke blive de eneste,

du anvender i din træning. Efterhånden

som børnene mestrer færdigheden, bør

den i stigende grad trænes funktionelt.

Det vil sige i det rette tempo, med stigen-

de pres fra modstander, det rette sted på

banen osv.

Opgaveløsning

En anden relevant metode at undervise

efter er opgaveløsningsprincippet. Denne

metode kan anvendes på flere niveauer.

I sin mest simple form kan opgaveløsning

bruges, når der eksempelvis i opvarmnin-

Det er vigtigt,

at træneren hele

tiden giver feedback

til det enkelte barn –

ros, smårettelser eller

justeringer.

gen arbejdes med boldbehandlingsøvelser.

Opgaven kan fx være:

• På hvor mange forskellige måder kan du

trille med bolden?

• På hvilke måder kan du gribe bolden,

efter at du har studset den hårdt ned i

gulvet?

Opgaverne kan formuleres mere eller min-

dre åbne. Med denne form for undervis-

ning bliver børnene delagtiggjort i trænin-

gen og får mulighed for at bruge deres

fantasi og kreativitet.

I en mere avanceret form kan metoden an-

vendes til indlæring af taktiske færdigheder

eller løsning af forskellige spilsituationer.


U-6, U-8, U-10, U-12

INDBLIK

I sin ideelle form består opgaveløsningsmetoden af tre faser:

1. Eksperimentalfasen Her prøver spillerne på forskellige måder at løse opgaven.

2. Udvælgelsesfasen Spillerne udvælger nu ”den bedste løsning” med udgangspunkt i de

erfaringer, de har gjort sig, mens de eksperimenterede.

3. Perfektionsfasen Den udvalgte ”bedste løsning” trænes nu ”til perfektion”.

Denne idealform vil dog næppe være hensigtsmæssig at bruge i børne- træningen, da et optimalt udbytte er afhængigt af spillernes færdigheder og forståelse af spillet. Samtidigt skal spillernes forudsætninger være forholdsvis ens. Metoden forudsætter meget tid og plads og kræver stort overblik af træneren, hvis denne skal kunne lede processen.

Disse betingelser vil sandsynligvis ikke kunne opfyldes på ret mange børnehold.

Dette kan skitseres med følgende eksem-

pel, hvor opgaven er:

At score i en 1:1-situation inden for et

afgrænset område.

Angriberen ( ) må spille til sine medspillere ( ) og ( ), mens forsvareren ( ) skal forsøge at forhindre scoring.

Formål:At træne skud og finter samt evnen til at vurdere, hvornår de skal anvendes.

Løsningsforslag:Rød: Angriberen skyder langskud.Grøn: Angriberen laver en finte og går forbiforsvareren til afslutning ind over feltet.

2

1

1

2

For at dette øvelseseksempel skal give

mening, er det nødvendigt, at angriberen

magter forskellige skud- og finteformer.

Hvis denne forudsætning er opfyldt, kan

øvelsen skabe grundlag for en god læ-

ringssituation gennem en tillempet form

af opgaveløsningsmetoden.

Angriberen bør prøve sig frem (eksperi-

mentere). Efter nogle forsøg kan træneren

hjælpe med spørgsmål, som ”hvornår kan

det være en god idé at skyde langskud?”

(når forsvareren bliver stående tilbage på

linjen), ”hvad sker der, hvis du i stedet for

at løbe lige ind mod forsvareren forsøger

at løbe ind mod området ved siden af

forsvareren?” (forsvareren må flytte sig

og angriberen kan opnå en fordel).

Spilleren skal altså selv tænke samt finde

løsninger og svar i stedet for bevidstløst

at udføre trænerens forskellige ”ordrer”.


Den goDe træning

Fem undervisningsråd

Tal højt- og tydeligt. Du skal kunne høres og

forstås. Varier din stemmeføring, så det

væsentlige understreges.

Brug kroppenSuppler dine mundtlige instruktioner med

et aktivt kropssprog.

Brug øjnenetil at iagttage, om børnene er opmærk-

somme og har forstået din besked. Skab

øjenkontakt i dialogen med den enkelte

spiller.

Placer dig

så du kan ses

og høres af alle,

når du under-

viser.

Placer digså du kan ses og høres af alle, når du

underviser – og bevæg dig rundt, så du er

tæt på spilleren, når du retter.

Brug rekvisitterog husk at have dem ”ved hånden”, når

de skal bruges. Husk at en fløjte kan være

et godt redskab til at skabe ro og til at

signalere, at nu har træneren ordet.


U-6, U-8, U-10, U-12

Målet med dette kapitel er via en teore-

tisk og praktisk gennemgang at beskrive

børns fysiske udvikling og synliggøre vig-

tigheden af alsidig fysisk træning for børn.

Forhåbentligt vil børnetræneren blive inspi-

reret til sin videre træning og bevidst om

fokuspunkter i forhold til fysisk træning af

børn.

’ALLE BØRN ER FORSKELLIGE’

Overnævnte udsagn er vigtigt at holde sig

for øje, når børnetræningen gennemføres.

Der må i et vist omfang tages hensyn til

disse forskelligheder, og børnetræneren

bør samtidigt have nedenstående ting for

øje og sikre, at træningen bliver så alsidig

som mulig for alle.

Børnehåndboldtræning• Skal leve op til børns store bevægelses-

behov (der skal arbejdes legende og

alsidigt med et højt aktivitetsniveau

med bold for alle børn).

• Skal stimulere børns motoriske og

fysiske udvikling (der skal være plads til

andet end det færdige håndboldspil).

Fysisk og motorisk træning• Skal give børn sjove, alsidige bevægel-

seserfaringer, og der skal være plads til

at eksperimentere kropsligt (børnene

skal i et vist omfang være medbestem-

mende).

• Skal tage udgangspunkt i de grundlæg-

gende færdigheder som børn har på et

givent tidspunkt og de skal udfordres

derefter (børn skal opleve kropslig suc-

ces!).

• For de mindste (U-6 og U-8) skal

træningen primært indeholde leg og

legeelementet bør fortsætte med at

være centralt for de ældre (U-10 og

U-12), da det er motiverende og en god

måde at lære på (der skal være fokus på

at børn hele tiden får gode oplevelser).

• Kan sagtens indeholde et konkurrence-

moment, men fokus bør ligge på udvik-

lingsprocessen (konkurrence er et red-

skab – ikke et mål i sig selv!).

Alle børn

er forskellige!

37Fysisk og motorisk træning - børnetræneruddannelsen

U-6, U-8, U-10, U-12

Børns udvikling og fysiske træning generelt

Den konstante udvikling hos børn skal

man som træner hele tiden være opmærk-

som på, så man kan tilpasse sin træning til

de skiftende træningsbehov!

Børn gennemgår de samme udviklings-

faser, men dette sker med meget store

forskelligheder og er afhængig af mange

faktorer som eksempelvis køn, arv og bar-

nets vækstmiljø de første par år.

Piger og drenges vækstmønster er næsten

ens indtil pubertetsalderen, som indtræder

meget individuelt. Når pubertetsvækst-

spurten sætter ind opstår store ændringer

på kort tid, piger kan vokse op til 10 cm.

om året og drenge op til 15 cm. Hvilke

konsekvenser det har, vil blive uddybet se-

nere i afsnittet om motorik. Vækstspurten

er et af de første tegn på en begyndende

pubertet og starter for pigernes vedkom-

mende tidligere end for drengene. Derfor

overhaler pigerne drengene en kort perio-

de, hvilket kan ses på nedenstående graf.

Pigers pubertet starter typisk i 11 års

alderen, hvor det for drengenes vedkom-

mende typisk sker et år senere, nemlig i

12 års alderen, men som sagt med store

individuelle forskelle. Først efter pubertets-

start skal man som træner tænke i køns-

forskelle i forhold til den fysiske træning

af børn, men på andre områder skal der

måske tænkes i forskelle tidligere.

Piger er gennemsnitligt udvokset, når de er

16 år, og drenge når de er ca. 18 år, men

også her ses store individuelle forskelle på

flere år. Træneren bør derfor kigge på den

enkelte spiller og forsøge at bestemme

dennes fysiske udviklingsniveau for at

kunne tage individuelle træningsmæssige

hensyn. Der er nemlig forskel på, hvad der

træningsmæssigt skal prioriteres i forhold

til hvilket udviklingsniveau de forskellige

spillere er på.

Børnetræneren bør tænke langsigtet. En

del fysisk træning i børnehåndbold er for

den opdragende effekt, for i nogen grad at

gøre børnene klar til ungdoms- og senere

voksentræning samt forebygge skader i

fremtiden.

Anbefalinger til træningsprioritering i børnehåndbold

For de yngste børnehåndboldspillere

fra U-6 til U-10 er der ikke lavet nogen

tidsmæssige træningsanbefalinger. Jo ældre

børnene bliver, jo mere bør de træne.

Det er helt i orden at nogle U-6 hold

kun træner en gang om ugen, men når

børnene når U-12 alderen, må de meget

gerne træne i alt 4-5 timer om ugen i

håndboldklubben.

Børnetræneren skal være opmærksom

på, at der kan være store forskelle på

børnenes fysiske præstationsevne. Nogle

børn er ikke specielt aktive og skal måske

langsomt vænnes til, at det er i orden at

være forpustet.

Alle børn er unikke

og under konstant

udvikling.

En spiller kan

sagtens være talentfuld,

selv om vedkommende

ikke er ligeså udvokset

som sine jævnaldrende

holdkammerater.

Efter Team Danmark: Aldersrelateret Træning - Håndbog for 0.-6. klasse.

Vækstspurt for piger

Vækst (cm/år)

Alder (år)

0

4 6 8 10 12 14 16 18

5

10

Vækstspurt for drenge

Vækst (cm/år)

Alder (år)

0

4 6 8 10 12 14 16 18

5

10

38 børnetræneruddannelsen - Fysisk og motorisk træning

Fysisk og motorisk træning

De aktive børn kan overkomme det meste.

De skal nogle gange holdes en smule til-

bage, så de ikke slides helt op. De skal

især beskyttes i perioder, hvor de vokser,

og hvor sener og led derfor kan være lidt

udsatte.

INDBLIK

Alle børn bør naturligvis være fysisk aktive og i dette kapitel beskrives, hvordan man kan træne relevant fysisk træner med børnene i håndboldklubben – uanset hvilket ambitionsniveau børnene og klubben har.

En god fysik er en forudsætning for at man kan blive elitehåndboldspiller. Derfor skal man som børnetræner være bevidst om, at man kan være med til at skabe fundamentet for en senere elitekarriere for nogle af børnene.

Det er naturligvis langt fra alle børn, som vælger at gå elitevejen, men alle børn har gavn af at udvikle en god fysisk basis før puberteten indtræder.

Som det fremgår af nedenstående tabel, bør den fysiske træning med alderen udgøre en stigende andel af den samlede træningsmængde for de spillere, som vælger elitevejen.

Samlet Heraf fysisk træningstid træning

U-12 4-5 ca. 25%

U-14 Elite 6-7 30-35%

U-16 Elite 9-10 35-40%

U-18 Elite 10-12 35-40%

Samlet træningstid i timer og den andel heraf, som anbefales anvendt til fysisk træning.

Alder Indhold

U-6 Legeorienteret, fokus på sjov alsidig balan-ce-, motorik- og koordinationstræning. Parti-bold og Minihåndbold

U-8 Stadig legeorienteret og fokus på sjov, alsidig balance-, motorik- og koordinationstræning. Totalhåndbold som træning/kamp.

U-10 Mere træningsorienteret alsidig balance- og koordinationstræning med enkelte styrke-elementer. Spil på stor bane.

U-12 Mere funktionelt orienteret træning. Balan-ce-, koordinations- og styrketræning primært for kropsstammen. Almindeligt spil 7 mod 7.

Træningssted/organisering

Legeorienteret, fokus på sjov alsidig balance-, motorik- og koordinations- træning. Partibold og Minihåndbold

Primært inde så børnene vænner sig til rumretning i hallen. Enkelte gange ude i godt vejr! Totalhåndbold på græs/sand.

Primært inde så børnene vænner sig til stor bane. Gerne ude træning som supplement. Spil på græs, asfalt eller sand.

Primært inde. Brug gerne gangarealer eller udendørs arealer til den supplerende fysiske træning. Spil gerne ude på græs eller spil street-/beach handball.

Overordnet anbefales det, at træningen

i børnehåndbold prioriteres ud fra de

temaer, der står i nedenstående tabel:


U-6, U-8, U-10, U-12

Skelettets udvikling

Skelettet udvikler sig gennem de første

18-20 leveår. Aktivitet stimulerer til større

og stærkere knogler. Hos inaktive børn vil

knoglerne være svagere og spinklere end

hos de børn, der bruger deres krop aktivt

med alsidige belastninger. Børns knogler

er blødere end voksnes og kan derfor

lettere bøjes. Derfor bør børns knogler

ikke belastes ensidigt, da der kan opstå

skævheder. Alsidig varierende træning er

derfor vigtig!

Hjernens og nerve-systemets udvikling

Hjernen er næsten færdigudvokset alle-

rede i 5-6 års alderen. I 6 års alderen er

ca. 90 % af hjernecellerne færdigudviklede,

hvilket giver et næsten modent nerve-

system (se figuren). Først når hjernen i

ca. 11 års alderen er fuldt udviklet, er

nervesystemet klar til at løse mere kom-

plekse opgaver, hvilket man som børne-

træner bør tage hensyn til i sit trænings-

valg.

Eksempler på mere simple fokusområder,

set i forhold til hjernens udvikling, for

børnehåndboldtræneren i U-6 til U-10

kunne være: Boldtilvænning, boldbehand-

ling, kaste – gribe øvelser i store bevægel-

ser, alsidig skudtræning, koordinations- og

balance træning, lege med styrkeelemen-

ter, finter, tekniktræning, simpel partibold

mv.

Skelettet udvikler

sig gennem de første

18-20 leveår. Aktivitet

stimulerer til større og

stærkere knogler.

Efter Team Danmark: Aldersrelateret Træning - Målrettet og forsvarlig træning af unge.

Pro

cent af to

tal vækst

Alder (år)

0

20

40

60

80

100

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20



Nervesystemet udvikles ved at barnet be-

væger sig alsidigt og bliver sansestimule-

ret. Sanseapparatet spiller en betydelig

rolle i hele kroppens udviklingsmønster.

Kroppens sanser gør at kroppen kan regi-

strere sig selv og sine omgivelser. Sanse-

apparatet består blandt andet af muskel-

og ledsanser, ligevægtssansen (balance-

sansen), følesansen, høresansen og den

mest dominerende sans, nemlig syns-

sansen. Alle disse sanser er vigtige, når

børn skal udvikle deres motorik. Børn med

veludvik-lede sanser vil bevæge sig mere

sikkert, end børn der ikke er blevet sanse-

stimuleret optimalt.

Motorisk udvikling og koordination

Sansemotorik er samspillet mellem de

sanseindtryk, der kommer til hjernen,

og så det neuro-muskulære system, der

sætter en bevægelse i gang. Motoriske

færdigheder er altså det samme som be-

vægelsesfærdigheder.

Den motoriske udvikling følger til en vis

grad barnets modning, men kan også

påvirkes af det miljø barnet bevæger sig i.

Motorik kan deles op i grov- og finmotorik.

Grovmotorik er generelt store bevægelser

udført af store muskler og muskelgrupper,

hvorimod finmotorik er mindre bevægelser

styret af mindre muskelgrupper.

De fleste færdige bevægelser er en sam-

menblanding af grov- og finmotorik. Men

teoretisk set kan det være en fordel at

have en opdeling.

Små børn er meget grovmotoriske, og de

bruger et grundlæggende bevægemønster,

men børn udvikler hurtigt deres finmoto-

riske bevægelser. Allerede i 8-10 års alde-

ren mestrer børn finmotorik. På dette om-

råde ses en kønsforskel med pigerne som

de førende.

I perioden frem til barnets vækstspurt i

11-12 års alderen har det særlig gode

forudsætninger for at lære nye bevægel-

ser, da nervesystemets udvikling oftest er

færdig og vækstspurten - med sine store

kropslige ændringer til følge - endnu ikke

er indtruffet. Perioden fra ca. 6 år frem

til barnets vækstspurt kaldes for ”den

motoriske guldalder”. I denne periode bør

børnetræneren fokusere på, at barnet får

så mange forskellige bevægelseserfaringer

med sig som muligt.

Som det ses af figuren th., er

træningspotentialet hurtigt stort

for et barn. Børnetræneren

bør benytte sig af dette ved at

stimulere barnet med en alsidig

træning med fokus på motorik,

koordination, teknik og bevæ-

gelsesoplevelser (eksempelvis

afprøve forskellige positioner

på håndboldbanen).

Ved koordination

forstås, at de rigtige

muskler spænder op på

det rigtige tidspunkt,

med den rigtige kraft.

Ved motorik forstås

læren om bevægelse

eller kroppens evne

til at styre muskel-

bevægelser.

Stimulering af led- og stillingssanser er

vigtigt, så disse bør udfordres. Et eksempel

på at opnå dette kunne være at børnetræ-

neren samt barnets forældre kunne støtte

barnet i at afprøve andre idrætsgrene, for

derigennem at stimulere barnet motorisk i

andre bevægelsesmønstre. Barnet vil der-

ved opnå en bredere motorisk base med

flere bevægelseserfaringer, som vil komme

barnet til gode i dets videre motoriske

udvikling i ungdomsårene.

Optimal træningsadaption

Pro

cent

af v

oks

enpote

nti

alet

Pubert

et

Fødsel Præpubertet

Nervesystem

Muskelfibre

Teenagere Voksne

0

100


U-6, U-8, U-10, U-12

I børnehåndbold bør koordinations- og

balancetræning prioriteres højt og inte-

greres som en fast del af den ugentlige

træning, så barnet bliver udviklet så bredt

som muligt. Ligeledes forebygger det

skader at have en god balance, da der i

håndbold stilles store krav til balancen

ved retningsskift og landinger mv.

Styrketræning

Styrketræningsaktiviteter kan indgå alle-

rede fra U-8 alderen i forbindelse med

forskellige fysiske lege. Det er dels tænkt

med fokus på den opdragende effekt, men

det vil også stimulere både knogler og

muskler samt kunne være en del af den

motoriske og kropslige læring. Styrketræ-

ning bør i U-8/U-10 alderen tænkes ind i

den generelle træning, inden det i U-12

alderen tænkes ind i den supplerende

fysiske træning. Der er mange måder at

angribe styrketræning på, men tænk i

sjove, udfordrende makkerøvelser og rela-

tiv lav belastning og mange gentagelser.

Fra U-12 alderen tænkes styrketræning

mere konkret ind som kropsstammetræ-

ning, for at få stabiliseret kropscentrum,

hvilket er altafgørende i forhold til kraft-

overførsler for eksempel i forbindelse med

en skudafvikling. En stærk kropsstamme

er fundamentet for en stærk krop. Dette

er vigtigt når nogle børn fra U-14 alderen

introduceres for styrketræning med vægte.

Samtidigt skal man huske, at styrketræning

også generelt er skadesforebyggende.

Styrketræning bør være funktionel, for at

give så god effekt og overførselsværdi, som

det er muligt. Det vil sige, at styrkeøvelser-

ne helst skal indeholde bevægelser, der

bliver anvendt på håndboldbanen.

Kredsløbstræning (konditionstræning)

Ved kredsløbstræning forstås træning af

kroppens evne til at transportere ilt til

arbejdende muskler. Ilt spiller en vigtig rolle

i forhold til musklernes evne til at arbejde

over længere tid. Ved kredsløbstræning

trænes lungernes evne til at få mere ilt i

blodet, hjertets evne til at transportere

mere blod til arbejdende muskler og

musklernes evne til at kunne optage og

bruge mere ilt. Kroppen bliver derved bedre

til at arbejde over længere tid.

Specifik kredsløbstræning bør ikke priori-

teres højt i børnehåndbold, da trænings-

effekten er begrænset og anden træning

som tidligere nævnt bør prioriteres højere.

I god børnetræning med høj intensitet vil

kredsløbet blive trænet tilstrækkeligt. God

børnetræning i håndbold er legebaseret

og giver sved på panden.

Hvis ikke de

fundamentale motoriske

færdigheder er udviklet

før pubertetsstart, vil det

minimere barnets mulig-

heder for at opnå dets

fulde potentiale.

Almindelige utrænede

mennesker kan kun

udnytte ca. 70 % af den

samlede muskelkraft! Når

børn og voksne styrke-

træner, lærer de at

udnytte dele af denne

kraftreserve!



Fra U-12 alderen kan træneren begynde

at arbejde mere målrettet med denne træ-

ningsform. Først fra U-14 alderen ligger

det som et specifikt emne under den sup-

plerende fysiske træning ved siden af hal-

træningen. Indtil da bør kredsløbstræning

kun være sekundært og for den opdragen-

de effekt.

Udspænding

Udspænding af muskler kan være relevant

i perioder hvor barnet vokser meget, eller

hvis enkelte muskelgrupper er blevet sær-

lig belastet og føles ”stramme”. I disse

tilfælde anbefales statiske strækøvelser,

hvor musklen strækkes udover normal-

længden og holdes der i ca. 30 sek. Fra

U-12 alderen bør udspænding være en

naturlig del af ”nedvarmningen” efter

træning.

Hvis et barn er meget bevægelig over et

led, og man som børnetræner er usikker

på dette, anbefales det, at man søger råd

og vejledning hos læge eller fysioterapeut.

Udspænding er i disse tilfælde ikke rele-

vant, men der bør i stedet laves stabilitets-

træning for det over bevægelige led.

Eksempler på fysisk træning i børnehåndbold

I de følgende afsnit vil der blive præsen-

teret eksempler på lege og træningsøvelser

som stimulerer børns sanser, træner deres

motorik og muskler samt stimulerer deres

kredsløb.

Træningsniveauet skal tage udgangspunkt i

spillerne. Spillerne skal dels indøve kendte

bevægelser, men skal også udvikles gen-

nem nye og vanskeligere øvelser.

Man skal tilstræbe, at de øvelser, man

arbejder med, indeholder nedenstående

bevægelser, da de direkte eller indirekte

påvirker muskler, der på en eller anden

måde anvendes i håndboldspillet.

• krybe • løfte, bære

• trække • støtte

• balancere • gynge

• hoppe, springe • kaste, gribe

• gå, hinke • hænge

• skubbe • sparke

• løbe • svinge

• rulle • kippe

• klatre, hæve sig

Ovenstående basale bevægelser kan træ-

nes på forskellige måder, alt efter om man

træner fysisk eller træner motorisk (fx det

at hoppe kan man træne som styrkerelate-

ret træning eller som koordinationstræning).

Hvis en spiller har stor

bevægelighed over et

led, er udstrækning ikke

nødvendigt – balance og

stabilitetstræning vil ofte

være mere relevant.


U-6, U-8, U-10, U-12

Sansestimulerende træning i børnehånd-bold U-6 til U-10

Følesansen

Redskaber:

Bolde, havehandsker og tæpper

• Kluddermutter Børnene sidder på gulvet med benene

filtrede ind i hinanden. Et af børnene

er på forhånd blevet udvalgt til at skulle

”filtre de andre ud igen”.

• Trække gulerødder op Alle børn ligger sig på gulvet på maven

og holder hinanden fast i armkrog,

der udvælges en ”gartner” som skal

”trække” gulerødderne op.

• Rullestafet Børnene ligger ved side af hinanden og

ruller herefter over hinanden.

• Fangeleg: ”Den gode og den onde handske”

Der anvendes to par almindelige have-

handsker i forskellige farver. Den ene

farve er “god”, den anden er “ond”. Når

man bliver fanget (af den onde hand-

ske), skal man holde sig på det sted,

man bliver rørt og råbe Av!, indtil den,

der har den gode handske kommer.

Man er med i legen igen, når man har

fået en god gnubbetur af den gode

handske på det pågældende sted. Evt.

kan man få børnene til at sige navnet

på det sted, hvor man bliver rørt (træne

legemekendskab).

Nogle boldøvelser:• Flytte bolde to og to med bolden mellem

de to rygge og mellem ryg og mave

• Stoppe en trillende bold med fod, hånd,

knæ, albue, pande, nakke, mave, ryg osv.

• Trille bolden med hånden, under foden,

knæet, panden, enden osv.

Ligevægtssansen (balancesansen)

Redskaber:

Nedspringsmåtte og bolde

Formålet er at arbejde med bevægelser, som

udfordrer ligevægtssansen. Det vil sige øvel-

ser, hvor der indgår følgende bevægelser:

Vugge, rulle, hoppe, snurre, svinge, gynge.

Eksempelvis:

• Rulle under en forhindring og fange den

hoppende bold, som træneren har afle-

veret.

• Stopdans både med og uden bold.

Mens der spilles musik ”skaber børnene

sig som tossede” og løber, hopper og

danser rundt. Idet musikken stopper

skal børnene stoppe deres bevægelse,

finde balancen i den position, de var i da

musikken stoppede, og stå helt stille. Kan

også laves med bold, hvor der dribles.

Få kontrol med bolden og stå stille, når

musikken stopper.

• Ståtrold, hvor man skal holde den stilling,

man indtog, da man blev fanget. Man

befries, når en kammerat stiller sig ved

siden af den fangede og indtager den

samme stilling som denne.



• Stikbold med blød bold, hvor man skal

blive stående i samme stilling, som man

indtog, da man blev ramt af bolden.

Man befries som ovenfor.

• Slå en kolbøtte på den tykke madras og

forsøg at gribe bold fra træneren.

Stillingssansen

Redskaber: Alle de redskaber man kan

finde i hallen/gymnastiksalen.

Formålet er at træne sammensatte be-

vægelser, kropsbevidsthed og kropsop-

fattelse.

Eksempelvis:

• Hoppe og springe på forskellige måder

og på forskellige underlag.

• Mase/skubbe/trække/løfte

- mange tumlelege (hvor der vil være en

risiko for lidt gråd).

• Efterligne bevægelser (spejllege, ekko-

lege eller kongens efterfølger).

Fangelege:• Guldtransport i den fortryllede skov Børnene skal transportere bolde fra den

ene ende af hallen til den anden. På de

streger der går på tværs i hallen, står

der ”fortryllede træer” som har giftige

grene (børn med armene ud til siden).

Hvis ”grenene” rører ved børnene

med ”guldet”, skal de starte forfra: De

”giftige” træer må kun bevæge sig på de

tværgående streger, som de har valgt.

• Krokodiller i sumpen Et afgrænset område på banen gøres

til sumpen. Et passende antal børn

udpeges til krokodiller.

De øvrige børn skal bevæge sig igennem

sumpen fra den ene side til den anden

uden at blive fanget af krokodillerne.

Redskabsbane:Redskabsbanen kan indeholde følgende

momenter:

• Nedspringsmåtte, som man løber eller

hopper på.

• Lang bænk, som man balancerer på.

• Plint, hvorfra man springer ned på en

tyk måtte og fortsætter med en kolbøtte

eller med at rulle.

• Ribber, med fastgjorte hulahopringe,

som børnene kan kravle igennem.

• Hulahop-ringe – liggende på gulvet –

hvor man kan hoppe fra ring til ring

(”jorden er giftig” eller ”sten, man kan

gå på, når man skal over åen”).

• ”Bjerg” bygget op af plinte, bænke,

bom og rullemåtte, som man kravler op

ad og ruller ned ad.

• Kæmpegynge, hvor nedspringsmåtten

er hængt op i sammenbundne tove.

• Lav bom, som man kan balancere på.

• Lav bom, som man kan trække sig frem

ad, liggende på et rullebræt.

• Rullemåtte i ”bølger”, som man kan

kravle under.

På redskabsbanen kan man bl.a. lege

sørøverleg. Man kan lave opgaver, hvor

man skal transportere en bold rundt på

banen evt. som en makkerøvelse, hvor

man skal hjælpe hinanden rundt – måske

den ene har lukkede øjne!


U-6, U-8, U-10, U-12

Koordinationstræning i børnehåndbold

Ved meget sansestimulerende træning

trænes koordinationsevnen også, så det

kan være lidt svært at skille ad. For de

større børn i U-10 og U-12 alderen trænes

mere funktionelt i forhold til det færdige

håndboldspil, men koordinationstræningen

kombineres stadig med mindre funktio-

nelle ting for at udvikle børnene maksi-

malt.

En måde at tænke koordinationstræning

på er at lave en type bevægelse med

arme, ben og hoved samtidig og even-

tuelt kombinere det med at tankeopgaver.

Nedenstående til eksempel.

Hvis man koordinerer dårligt, vil risikoen

for, at man mister balancen og bevæger

sig uhensigtsmæssigt være øget. Koordi-

nationstræning bør derfor ligge som en

naturlig del af børnehåndboldtræningen

og gerne i opvarmningen.

Øvelseseksempler på koordinations- og balancetræningLøb rundt til musik i roligt tempo. Når

musikken standser, laves forskellige ba-

lanceøvelser alene, parvist eller i grupper.

• Stå på tæer på et ben.

• Balancér på en arm og et ben samtidig.

• Arbejd sammen i 3-4 mandsgrupper. Stå

tæt sammen med hinanden i hænderne.

Læn jer tilbage i balance og træk jer

frem igen.

• 2 og 2 sammen. Angiv hvor mange

understøttelsesflader der må være.

• 2 og 2. Stå overfor hinanden med hånd-

fatning. Sæt fødderne tæt sammen og

lav en ”vippe”.

• 2 og 2 sammen. Forsøg at lave så

mange forskellige stående balancer med

din makker som muligt.

• 3 og 3 sammen. Stå ryg mod ryg med

en bold nede ved ballerne. Gå derefter

rundt i hallen uden at tabe bolden.

Ved meget sanse-

stimulerende træning

trænes koordinations-

evnen også, så det

kan være lidt svært

at skille ad.

Arme Ben Hoved SnakSkiløber Sprællemand Nikke SangSprællemand Skiløber Ryste SamtaleSving Knæløft Tungen RegnestykkerFingre Hælspark Øjnene TabellerKlap Hop ØjenbrynBøj og stræk Hink Mimik Sving Munden Tæerne Løb

Koordinativ træning

Man kan sammensætte utallige koordinative øvelser ved at vælge og sammensætte fra ovenstående bevægelser. Husk at øvelserne skal passe til dine spilleres koordina-tive niveau. Man kan lave kombinationer af bevægelser og vælge at køre i takt og ude af takt. En yderligere udfordring for spillerne kunne fx være at lade dem regne simple regnestykker, mens de laver øvelserne.



Øvelser med bold• I løb kastes bolden op i luften – der

drejes rundt og bolden gribes, inden

den lander på gulvet.

• Bolden kastes op i luften – der laves en

kolbøtte og bolden gribes.

• Bolden trilles fremad – fra tremeterlin-

jen mod midterlinjen. Bolden standses

to - tre gange før midterlinjen med:

a. hånden

b. fodsålen

c. knæet

d. bagdelen (ved at sætte sig på den)

e. skulder/hoved

• Slalomhop på samlede ben med dribling

ved landing (forlæns og baglæns).

• Slalomhop på et ben (henholdsvis højre

og venstre) med dribling ved landing.

(forlæns og baglæns).

Koordinationstræning på måtte• Hop fremad med benspredning og

armføring op over hovedet – forlæns og

baglæns (sprællemand).

• Stå som et “Y” med løftede arme og

samlede ben. Hop fremad med bens-

spredning og armsving ned til lårene –

forlæns og baglæns.

• Løbe på alle fire – forlæns og baglæns.

• Krabbeløb - forlæns og baglæns.

• Hop fremad fra stående på venstre fod

og venstre hånd til højre hånd og højre

fod.

• Hop fremad fra stående på venstre

hånd og højre fod til højre hånd og

venstre fod.

• Hop fremad på alle fire.

• Slå tre kolbøtter på måtten.

• Som ovenfor men forsøg at gribe en

bold, der er kastet fra makker, når man

er kommet rundt i kolbøtten.

• Slå tre kolbøtter med afslutning på et

ben.

BalanceøvelserNedenstående balanceøvelser er god

træning for fod-, knæ- og hofteled. Husk

at knæet altid skal pege udover foden, når

der bøjes i knæleddet!

• Stå på et ben.

• Stå på et ben og gå langsomt ned i

knæ.

• Stå på et ben og luk øjnene.

• Stå på et ben og skriv dit eget navn

med det andet ben.

• Stå på et ben, luk øjnene og skriv dit

navn med det andet ben.


U-6, U-8, U-10, U-12

Balanceøvelser med makkerBalance øvelser på et ben.

• Spejlbillede” med makker. Prøv at se om

du kan få dit ”spejlbillede” til at vælte.

• Balance på et ben.

Kasteøvelser to og to.

• Hvor langt kan du gå ned i knæ og sta-

dig gribe bolden?

• Hvor højt op på tæer kan du komme og

stadig gribe bolden?

• Stå overfor hinanden med enhånds-

fatning (højrehånd) og højre fod tæt

sammen. Forsøg at trække hinanden ud

af balance.

• Hanekamp. Man hinker rundt to og to

og forsøger, ved at skubbe skulder mod

skulder, at få makkeren ned på begge

ben.

• Den ene lukker øjnene, og den anden

skubber let for at få personen med luk-

kede øjne ud af balance.

• Stå overfor hinanden med hånd- eller

skulderfatning, forsøg at presse hin-

anden bagud.

• Trækkekamp med håndledsfatning.

Uden at flytte fødderne forsøger man at

trække hinanden ud af balance.

ProgressionSværhedsgraden i balance- og koordina-

tionstræningen kan ændres på følgende

måder:

• Fra kontrol på to ben til kontrol på et

ben

• Fra stor understøttelsesflade til lille

understøttelsesflade

• Fra åbne øjne til lukkede øjne

• fra fast underlag til ustabilt underlag

• fra koncentration på standbenet til

fokus på andre legemsdele

• fra at holde stillingen til at bevæge sig i

stillingen

• fra øvelser alene til makkerøvelser

Alle de ovenfor beskrevne forslag kan også

kombineres. Man kan fx stå på et ben med

lukkede øjne og lave armsving.



Styrketrænings- aktiviteter i børnehåndbold

Som tidligere nævnt kan styrkeaktiviteter

allerede anvendes så småt i børnetræning

fra U-8 alderen. Her vil styrkeelementerne

være sekundære og indgå som alsidige

bevægelser i legemæssige sammenhænge.

Formålet med styrketræningsaktiviteter

for børn er ikke at træne enkelte muskler

isoleret. Det handler mere om at træne

musklerne, så de virker generelt stabilise-

rende.

Træningen skal være alsidig og påvirke

forskellige muskelgrupper med forskellige

belastninger.

En stærk, stabiliserende kropsstamme er

afgørende for at kunne modstå de belast-

ninger, der vil komme i håndbold, som jo

er en sport med fysisk kontakt.

Mave-, ryg-, arm- og ben muskler mv.

Redskaber: Bolde, terapibold, tæppefliser

og sjippetove, bænke og tunge bolde

Kamplege:• Skubbe en kammerat over en streg

stående.

• Skubbe en stor bold (terapibold) over

på modstanderens halvdel.

• Fød en bjørn - 3 og 3 sammen. En

ligger på ryggen, nr. 2 ligger på tværs

af den første, navle mod navle. Nr.

3 lægger sig modsat nr. 1, dvs. med

maven oven på nr. 2 og hovedet mod

nr. 1’s fødder. Nr. 1 og nr. 3 tager fat

om hinandens fødder og klemmer hårdt

fat. Nr. 2 skal forsøge at kravle ud og

komme fri.

• Sugekoppen - To og to sammen. Den

ene lægger sig med maven ned mod

gulvet. Armene og benene holdes ud til

siden. Makkeren skal forsøge at vende

den, der ligger ned, mens den, der lig-

ger ned, skal forsøge at undgå dette.

Træningen skal

være alsidig og

påvirke forskellige

muskelgrupper med

forskellige belast-

ninger.

• Vind bolden - To og to sammen om en

bold. Begge spillere har fat i bolden

og skal forsøge at vinde bolden ved at

trække, hive, skubbe den til sig. Øvelsen

kan laves både stående, liggende og

hugsiddende.


U-6, U-8, U-10, U-12

Øvelser på rullemåtte:• Gang/løb på alle fire. Sørg for at kor-

rigere for svaj i ryggen og strittende

skulderblade. Man skal både løbe for-

læns og baglæns.

• Trillebør. Hold ”trillebøren” lige over

knæene.

• Som ovenfor, men ”trillebøren” hopper

fremad.

• Stå på alle fire med strakte arme og

ben. En kammerat prøver at skubbe til

en, dog uden at vælte personen på alle

fire. Der skal spændes både i mave-

muskulaturen og i rygmuskulaturen

(kropsstammen skal være spændt)

samt i de muskler, der holder skulder-

bladet nede til ryggen.

• Udgangsstilling som ovenfor, men

med bold i hænderne. Hop fremad på

bolden, armene skal holdes strakte.

Stafetter:• Tæppeflisestafet (mave/skuldre)

Man trækker en kammerat på en

tæppeflise med et tov omkring brystet

lige under armhulerne. Tovet må gerne

være så højt oppe som muligt, da

det giver det største træk på mave-

musklerne (dog ikke om halsen).

• ”Hestetransport” (mave/skuldre)

Samme øvelse som ovenfor. ”Varerne/

personerne” skal bringes fra et område

til et andet i hallen.

Varerne (boldene) skal ligge i skødet på

makkeren under transporten.

• Spillerne starter alle oppe på en stor

nedspringsmadras. Det gælder om at

skubbe de andre ud af madrassen og

selv blive på madrassen. Alle der rører

gulvet er ude og skal af madrassen. Sid-

ste spiller på madrassen vinder. Der kan

med fordel forberedes aktiviteter for de

der ryger ud. Evt. kan de vende tilbage

til madrassen igen efter en gennemført

koordinationsøvelse eller efter nogle

sekunders pause.

• To spillere med front mod hinanden.

Med et krydsgreb om armene skal man

nu trække makkeren over en streg. Kan

udføres både med og uden bold.

• En lang snor bundet sammen. Børnene

stiller sig to og to ind i tovet og trækker

det op under armhulerne. Med front

mod hinanden skal man nu trække

modstanderen over en aftalt streg.

TIP: Lav jeres egen aktivitetskasse i foreningen

Anskaf forskellige billige rekvisitter, som kan anvendes i mange lege, stafetter og øvelser.• Tæppefliser(20x20cm)-Tæppehandlerehartitenrest,somdegernevilafmed• Cykelslanger-Kanfåshoscykelhandleren.Kanværeetalternativtilhulahopringeoganvendes

til stafetter og fangelege• Gamlehatte-Kankøbesbilligtigenbrugsforretninger(stafetterogfangelege)• Klemmer(tilstafetterogfangelege)• Aviser-Enhelavisrulleshårdtsammenogtapestil.Kananvendestilavisstavshockey• Boldeiallestørrelserogformer• Ærteposer-Tilbl.a.balance-ogkoordinationsøvelser• Snore-Tilforskelligeforhindringer(hoppeover,kravleunder)ogtilbalanceøvelser• Spande-Tilpræcisionskast



• Tæppeflisestafet (ryg/skuldre)

Som ved de foregående øvelser trækker

man hinanden rundt på en tæppeflise.

Nu gør man det blot med front mod

den, man trækker. Øvelsen kan både

udføres som stafet og som ”heste-

væddeløb”.

• Boldstafet (mave)

6 eller 8 spillere ligger på ryggen overfor

hinanden på to rækker med fødderne

mod hinanden. En bold skal nu vandre

skiftevis lige over og på skrå til den, der

ligger på modsatte side. Når man har

afleveret, skal man løbe om foran i køen

og være klar til at modtage bolden.

Udgangsstillingen er liggende på ryggen

med bøjede knæ.

• Boldstafet (mave)

Det samme som ovenfor, men nu ligger

man overfor hinanden med hovederne

mod hinanden.

Bolden skal nu løftes op med fødderne

og afleveres lige over eller på skrå til

den overfor liggende spiller. Bolden skal

afleveres og modtages med fødderne.

• Boldstafet (ryg)

Spillerne (4-8) ligger på maven over-

for hinanden med armene strakt over

hovedet, så man kan nå makkerens

hænder. Første spiller har en bold, løfter

overkroppen og afleverer til spilleren

overfor. Når bolden er afleveret, løber

man hurtigt op foran, lægger sig ned

og er klar til at modtage bolden igen

• Rostafet

Siddende på tæppefliser skal spillerne

trække sig fremad med fødderne (træ-

ning af hasemuskulaturen).

• Rostafet

Siddende på tæppefliser med ryggen

til bevægelsesretningen skal spillerne

skubbe sig fremad med fødderne (træ-

ning at lårets forside).

Øvelser med bold:• Maveliggende skal spillerne kaste bol-

den med tohåndskast over en bænk.

Bolden gribes af makkeren på modsatte

side.

• Kast en tung bold med begge hænder

over først den ene skulder så den

anden. Bolden må ikke være så tung, at

børnene ikke kan styre kastet. Det skal

være en glidende bevægelse over ryg-

og skuldermuskler. TIP:

Mange af de fysiske øvelser kan nemt ud-føres i opvarmningsrum, på gangarealer og an-den udenomsplads eller måske udendørs. Brug ca. 30 minutter før selve hal-træningen på opvarmning og fysiske øvelser.

Træningsdelen med fysiske øvelser kan også gennemføres efter den almindelige haltræning.


U-6, U-8, U-10, U-12

Kredsløbstræning i børnehåndbold

Det primære formål med kredsløbstræning

for børn er den opdragende effekt samt at

børnene prøver at have en høj puls. Denne

form for træning er glimrende som indled-

ning/opvarmning til andre aktiviteter.

Kongens efterfølger til musikLøb rundt i hallen med bolden.

Lave så mange forskellige bevægelser som

muligt (fx drible, trille eller hoppe med

bolden).

HospitalsfangeFangeren gør sine kammerater ”syge”. De

skal nu bringes på ”hospitalet”, som kan

være en tyk måtte, målfeltet på håndbold-

banen el. lign. Tre eller fire børn hjælper

hinanden med at bære ”den syge” hen

på ”hospitalet”, hvorefter ”den syge” kan

være med i legen igen.

Hale-fangeAlle får en hale, som de sætter i bukserne.

De skal nu forsøge at tage halen fra de

andre og samtidigt passe på egen hale.

Stafetter, hvor der kun indgår 2 eller 3 børn på hvert holdLøb på forskellige måder eventuelt med

forhindringer på vejen. Disse forhindringer

kan fx bestå af en springhæk, man skal

kravle under og cykelslanger lagt ud på

gulvet, hvor man hopper i zig-zag fra

slange til slange.

Eksempler på fysisk træning for de ældste børnehånd-boldspillere (U-12)

Det er en kendt sag, at børn i dag generelt

ikke er lige så fysisk aktive, som det var til-

fældet tidligere. Det betyder, at børnetræ-

neren nu i højere grad må være bevidst om

og tage hånd om børnespillernes generelle

fysiske træning.

U-12 håndboldtræningen bør rumme

alsidige fysiske udfordringer for børnene.

Gennem håndboldrelevante spil og øvelser

med høj intensitet skal de opleve at ar-

bejde med høj puls og at blive forpustede

(træne deres kredsløb/kondition). Trænin-

gen bør også indeholde øvelser, hvor der

arbejdes videre med balance og koordina-

tion som tidligere beskrevet ved fysisk

træning for de yngre børnehåndboldspillere

fra U-10 og nedefter.

I 11-12 års alderen vil det desuden være

meget relevant at begynde at bruge tid på

specifik styrketræning. Her tænkes primært

på kropsstammetræning. Ligeledes kan

det anbefales, at børnene begynder at

beskæftige sig med bevægelighedstræning

(udspænding) på dette alderstrin. Disse

områder vil derfor blive behandlet i det

følgende.

Styrketræning for U-12 spillere

Styrketræning i 11-12 års alderen skal

være alsidig. Det vil sige, at man skal

tilrettelægge en basal grundtræning, hvor

hele kroppen tilgodeses. Især kropsstam-

metræning vil være relevant at have fokus

på, da kropsstammen er base for resten af

kroppen.

Formålet med styrketræning er:

• at udvikle en stærk kropsstamme

• at udvikle en bedre funktionsevne, som

giver bedre forudsætninger for at del-

tage i håndboldspillet

• at forebygge skader

Ved alsidig styrketræning skal man sørge

for, at alle store muskelgrupper bliver

trænet, og at de bliver trænet nogenlunde

lige meget.

Det er vigtigt, at der er balance mellem de

muskler, der henholdsvis bøjer og strækker

et led.

Et træningsprogram skal derfor indeholde

træning af både

• mave- og rygmuskler

• hoftebøjere og hoftestrækkere

• armbøjere og armstrækkere

• knæbøjere og knæstrækkere

• hoftens ind- og udadførere

Kropsstamme-

træning er relevant

at have fokus på, da

kropsstammen er

base for resten af

kroppen.



Det er ikke nødvendigt at træne alle mus-

kelgrupperne, hver gang man er til træning.

Men de skal være med jævnligt.

Husk! Det er vigtigt at få trænet musklerne

på bagsiden af kroppen. Mange håndbold-

spillere har en tendens til at glemme, at de

har en bagside. Derfor bliver specielt deres

ryg og skuldre svage i forhold til forsiden.

MuskeludholdenhedMan kan gennemføre styrketræning på

mange måder og med forskellige trænings-

effekter. Styrketræning for børn vil oftest

primært være træning af musklernes ud-

holdenhed.

Muskeludholdenhed trænes med lav be-

lastning og i moderat tempo. Øvelserne

kan derfor gentages mange gange (over

10 gange afhængig af belastningens stør-

relse). Kroppens egen vægt er i de fleste

tilfælde nok til en passende belastning

under styrketræningen.

I det følgende vil der blive præsenteret

øvelser og legeaktiviteter, der er relevante i

en alsidig grundtræning samt øvelser for de

store muskelgrupper.

Alsidig grundtræning• På hvor mange måder kan man bevæge

sig på gulvet uden at bruge arme og

ben?

• Sammen to og to. Man skiftes til at lave

forhindringer med egen krop, som den

anden skal passere (f. eks. stå bro på

alle fire, hvor makkeren kan prøve at

komme under).

• Forsøg at rulle rundt med hagen presset

ind mod brystet.

• Forsøg at hoppe rundt med en bold

mellem knæene/anklerne. Hop forlæns,

baglæns og til siderne.

• Sammen to og to. Gå trillebør. Mak-

keren holder omkring knæene. Husk!

Ryggen skal være strakt og skulderblad-

ene skal holdes ned til ryggen.

• Som ovenfor, men ”trillebøren” forsøger

at presse sine ben ind mod makkerens

hofte og derved holde sig oppe (makker

støtter lidt).

• Krabbegang mellem forhindringer med

en bold på maven. Kan evt. organiseres

som en stafet.

• Planken – skal kunne holdes ca. 1 min.

som U-12 spiller.

Øvelser for de store muskelgrupper

Maven• Parvis øvelse. Man ligger på ryggen med

hovederne mod hinanden, hænderne

over hovedet og holder hinanden i

hænderne. Man ligger med let bøjede

ben og løfter fødder og bagdel fra

gulvet ved at trække knæene op mod

næsen og sænke igen. Bevægelsen

gentages mellem 10 og 20 gange.

• Lig på ryggen med let

bøjede ben.

Løft nu højre albue over til

venstre knæ og omvendt.

Øvelsen gentages mellem 10

og 20 gange.

Husk!

Det er vigtigt at

få trænet musklerne

på bagsiden af

kroppen.


U-6, U-8, U-10, U-12

• Parvis øvelse. Man sidder over for hin-

anden med løftede og let bøjede ben.

Hænderne må ikke røre gulvet. Man skal

forsøge at vælte makkeren ved at puffe

fødder mod fødder.

• Parvis øvelse med bold. Man sidder over

for hinanden på bagdelen med benene

løftet og kaster bolden til hinanden.

Armbevægelsen føres langt ud til siden

før kastet og man forsøger at holde

balancen.

• Parvis øvelse med bold. Den ene sidder

på gulvet med løftede og let bøjede

ben. Makkeren kaster bolden skiftevis

til højre side og venstre side. Den sid-

dende skal gribe bolden inden den rører

gulvet og kaste den tilbage til makke-

ren.

Ryggen• Parvis øvelse. A ligger på ryggen med

hænderne ned langs siden, A gør sig

stiv som en træstamme. B prøver at

rulle A om på maven A stritter imod så

meget som muligt.

• Parvis øvelse med bold. Begge ligger

på maven over for hinanden. Bolden

studses i gulvet til hinanden.

• Lig på maven over en skammel – løft

arme og ben fri fra gulvet

• Parvis øvelse med bold. Den ene ligger

på maven og kaster bolden op til mak-

keren, der står op.

• Lig på maven med hænderne foldede

bag nakken. Løft først albuerne, så

hovedet og dernæst overkroppen fra

gulvet. Hold benene i gulvet hele tiden.

Armene• Man ligger på maven og forsøger at

trække sig fremad med armene og

skubbe sig tilbage med armene. Øvelsen

kan organiseres som en ”søløvestafet”

og kan også gradueres ved at man lig-

ger på et rullebræt eller en tæppeflise.

• Stå på alle fire med en bold i hænderne.

Hop rundt på bolden med strakte arme.

• Spiderman. Stå på alle fire med benene

op ad en mur. Kravl op ad væggen med

benene til håndstand. Gå lidt fra side til

side i håndstand og stå evt. på en hånd.

• Armstrækninger. Kan gradueres ved at

man har fødderne på en bold/bænk. Pas

på ryggen: Den skal være strakt.

• Parvis øvelse. Den ene står i krabbe-

stilling og løfter bagdelen fri af gulvet.

Makkeren kravler under.

• Parvis øvelse. Stå på alle fire over for

hinanden. Forsøg at ramme makkeren

over fingrene.

Benene• Hest og vogn. Parvis øvelse, hvor den

ene (hesten) løber rundt i hallen og

trækker makkeren, som står på en

tæppeflise (vognen). Løb henholdsvis

forlæns og baglæns.

• Øvelse for lårets forside (og balancen).

Stå på et ben, lav en lille knæbøjning og

op igen.



• Parvis øvelse. A ligger på ryggen med

benene bøjede og hænderne i gulvet.

A løfter bagdelen, så B kan kravle under.

Forsøg om A kan holde stillingen

på et ben.

• Parvis øvelse. Stå ryg mod ryg med

bøjede ben. Forsøg at skubbe hinanden

bagud.

• Parvis øvelse. Man sidder over for hin-

anden. Den ene spiller har benene let

spredte. Den anden spiller placerer sine

ben udvendigt i forhold til den første

og skal nu forsøge at presse makkerens

ben sammen, selv om denne gør mod-

stand. Husk at bytte.

• Moon walk på tæppefliser. Træk tæppe-

fliserne fremad ved almindelig gang, ved

baglæns gang og ved sidelæns gang.

• Stå med den ene fod på gulvet og den

anden på en tæppeflise. Forsøg at

presse tæppeflise ud til siden og træk

den tilbage igen. Udføres med begge

ben.

Bevægelighedstræning for U-12 spillere

Formålet med bevægelighedstræningen er

at forbedre leddenes bevægelsesudslag.

Alle har brug for at have en almen god

bevægelighed og hvis leddene ikke jævnligt

føres ud i deres naturlige yderstillinger vil

bevægelsesudslagene blive indskrænket,

effektiviteten i bevægelsen vil også blive

forringet og risikoen for skader forøges.

I nogle idrætsgrene kræves særlig stor

bevægelighed – fx idrætsgymnastik. For

håndboldspillere kan manglende bevæ-

gelighed begrænse mulighederne for at

kunne udføre specielle teknikker. Især

håndboldmålvogtere vil have gavn af at

være særlig bevægelige i hofteleddet.

Børn og bevægelighedSmå børn har naturligt bløde og fleksible

led, som betyder, at det ikke er nødvendigt

at træne deres bevægelighed. Allerede

omkring 10 års alderen vil den aldersbe-

tingede reduktion af bevægeligheden så

småt begynde. Træning af bevægelighed vil

derfor være relevant i 11-12 års alderen.

Der vil dog observeres store individuelle

forskelle i børnenes bevægelighed. Nogle

børn er overbevægelige og har derfor ikke

behov for bevægelighedstræning, men vil

i stedet for have gavn af stabilitetstræning

for at forebygge skader.

UdspændingBevægelighedstræning og udspænding lig-

ger tæt op ad hinanden, og det er i store

træk de samme metoder, der anvendes.

Når muskulaturen bruges under træningen,

vil den forkorte sig lidt og dermed påvirke

bevægeligheden over leddene. Udspæn-

dingsøvelser har især sin berettigelse som

afslutning på træningen som fysisk og

”psykisk” nedvarmning.

Træningsråd

Lav udspænding med alle U-12 spillere, hvis

ikke overbevægelighed er påvist. Udspæn-

ding bør primært være for den opdragende

TIP:I håndbold kan det ikke undgås, at man indimellem – frivilligt eller ufrivilligt – kommer i kontakt med gulvet. Dette kan være en ubehagelig oplevelse for mange børn. Derfor er det en god idé at anvende øvelser og lege, som foregår på gulvet, så børnene vænnes til dette.

At rulle, at glide på gulvet og at arbejde med kropsspænding er gode forøvelser til den egentlige træning af fald-/landingsteknik.

Bevægeligheds-

træning og udspæn-

ding ligger tæt op ad

hinanden, og det er i

store træk de samme

metoder, der an-

vendes.


U-6, U-8, U-10, U-12

effekt, men kan også vedligeholde bevæge-

ligheden i stramme led. Med stigende alder

og stigende træningsmængde vil udspæn-

ding blive mere og mere væsentligt.

Benyt enkle øvelser ud fra følgende prin-

cipper:

• Udfør strækket passivt

• Find positionen, hvor der mærkes et

vedvarende stræk – uden at det gør

ondt

• Hold strækket i min. 30 sekunder

• Gentag øvelsen to til tre gange

RyggenStå på knæ og hænder. Krum ryggen. Start

med lænden og fortsæt mod hovedet. Slut

med at bøje hovedet ind mellem armene.

Kig mod navlen og mærk et stræk i ryggen.

Svaj ryggen. Start ved lænden og fortsæt

videre op mod hovedet. Slut med at bøje

nakken bagover. Kig mod loftet.

MavenLig på maven med hænderne under skuld-

rene. Stræk langsomt armene, så overkrop-

pen strækkes bagover, pres hofterne mod

gulvet og mærk et stræk på maven.

Musklerne omkring skulderleddetBagsiden: Bøj armen i albueleddet, så

hånden falder ned bag hovedet. Pres al-

buen nedad med modsatte hånd og mærk

et stræk på skulderens bagside.

Forsiden: Stå med siden til en væg. Stræk

armen og sæt håndfladen mod væggen

lige over skulderhøjde. Bøj knæet og pres

hoften frem, så der mærkes et stræk på

brystmusklen.

Musklerne omkring hofteleddetHoftebøjer: Gå langt frem på forreste ben.

Pres hoften mod gulvet og mærk et stræk

på hoftens forside.

Hoftestrækker: Sid på gulvet med det

ene ben strakt. Bøj det modsatte ben og

træk knæet på dette ben op mod mod-

satte skulder. Husk at holde ryggen ret og

mærk et stræk i balden.

Indadførere: Sid med bøjede knæ og

fodsålerne mod hinanden. Ret ryggen og

pres knæene mod gulvet og mærk et stræk

på lårenes indersider.

Musklerne omkring knæleddetKnæstrækker: Stå på ét ben, bøj knæet

på modsatte ben bagud og hold fast med

hånden, så hælen går mod balden. Hold

knæene parallelle. Pres hoften frem og

mærk et stræk på forsiden af låret.

Knæbøjer: Sæt det ene ben foran og hold

det strakt. Læn dig forover med ret ryg og

mærk et stræk på lårets bagside.

LæggenStå op mod en væg. Løft foden og sæt

tæerne mod væggen. Pres kroppen ind

mod væggen og mærk et stræk på bag-

siden af læggen. Alternativ til denne øvelse

er den klassiske ”vælte væg øvelse”.

Formålet med

bevægeligheds-

træningen er at

forbedre leddenes

bevægelsesudslag.



Supplerende fysisk træning forU-12 året rundt

August og septemberI denne periode af året efter skolernes

sommerferie er vejret oftest godt. Det kan

man som børnehåndboldtræner udnytte

ved at komme uden for og lave alternative

aktiviteter med højt til ”loftet”. En del af

den indledende træning, som man traditio-

nelt vil indlede sin haltræning med, kan

man også flytte udenfor i de fleste tilfælde.

Så hvis man ikke er tilfreds med den hal-

tid, man får stillet til rådighed, så er det

bare om at være kreativ og bruge de uden-

dørs arealer så godt som muligt.

Det kan være en mulighed at løbe en tur

i det gode vejr, men så skulle det være

for den opdragende effekt. Mere relevant

vil det være at lave balance- og koordina-

tionstræning på forskellige og evt. ujævne

underlag. (se inspiration tidligere i kapitlet)

Det vil sikkert også blive en stor succes at

arrangere en miniturnering bestående af

håndbold på græs, asfalt (street) og sand

(beach). Alternative idrætsaktiviteter vil

også være en god idé for at give børnene

så mange forskellige bevægelsesoplevelser

som muligt.

Oktober, november og decemberSå er det som oftest efterår og begyn-

dende vinter i luften. Udendørsaktivite-

terne bliver færre, men en lille løbetur

for den opdragende effekt eller en rask

sneboldkamp kan være en god idé en gang

imellem, og når muligheden byder sig.

Indendørsaktiviteter i en gymnastiksal

eller i en gang bør dog prioriteres højere.

Det ville være meget relevant at tænke i

balance- og koordinationsøvelser, samt

styrkerelaterede øvelser med fokus på

kropsstammen. (se inspiration tidligere

i kapitlet)

Januar, februar og martsOftest præget af vinter, men er mulig-

heden der, så lav udendørs aktiviteter for

adspredelsens skyld – det er sjovere med

variation!

Indendørsaktiviteter i gymnastiksal eller

i en gang bør stadig prioriteres højt.

Det ville være meget relevant at tænke i

balance- og koordinationsøvelser, samt

styrkerelaterede øvelser med fokus på

kropsstammen.

April, maj og juniSå er der forår i luften og begyndende

sommer på vej. Det skal naturligvis udnyt-

tes i forhold til at bruge udendørs arealer

til aktiviteter. Som tidligere nævnt kan

en del af den indledende træning flyttes

udenfor.

Efter vinteren er det oplagt med en løbetur

i forårsvejret, men denne træning bør kun

være sekundær og for den opdragende

effekt. Balance-, koordinations- og styrke-

træning med fokus på kropsstammen bør

prioriteres højere, men det vil også være

en god idé at variere ved at spille andre

holdspil, som er velegnede udendørs.

Forskellige udendørs idrætsaktiviteter vil

udfordre børnene bredt fysisk, og chancen

for at se så mange børn som muligt have

personlige succesoplevelser bliver større.

Træning i beachhandball og deltagelse i

beach stævner vil være oplagt.

Juli (sommerferien)Deltagelse i en håndboldskole.

Alternative

idrætsaktiviteter

er en god idé for at

give børnene så

mange forskellige

bevægelsesoplevelser

som muligt.


U-6, U-8, U-10, U-12

Dette kapitel beskæftiger sig med hånd-

boldaktiviteterne for de yngste og hoved-

formålet er at give U-6 og U-8 hånd-

boldtrænere inspiration til den daglige

træning af de 5-8 årige. Også håndte-

ringen af ”kampen” - i de varianter hvor

der spilles på tværs af banen – vil blive

behandlet grundigt.

U-6 og U-8 træning i praksis

Indholdet i dette afsnit om træning i prak-

sis er ikke tænkt som en facitliste, men

som inspiration og som en opfordring til

selv at gå i gang med at organisere en

træning, der er baseret på, at børns mo-

toriske og fysiske udvikling stimuleres gen-

nem alsidig træning og leg, hvor bolden

gerne må være omdrejningspunktet for

den aktivitet, der foregår.

”Kunsten” er at finde de rigtige øvelser til

børnene – nemlig øvelser, der tager hen-

syn til børnenes udviklingsniveau. Ved at

vælge de rette øvelser stimuleres børnenes

lyst til at bevæge sig og dermed motiva-

tionen for at deltage i U-6 og U-8-trænin-

gen.

Når man som træner planlægger sin træ-

ning, skal udgangspunktet være det en-

kelte barn. Man er altså nødt til at tilrette-

lægge sin træning efter, hvad børnene i

den gruppe man er ansvarlig for magter.

Børns udvikling er nærmere beskrevet i

tidligere kapitler. Dog vil der i det følgende

blive repeteret nogle af de hovedpunkter

træneren bør være opmærksom på, når

træningen for de yngste håndboldspillere

skal planlægges.

Motorisk udvikling

• De alleryngste børns bevægelser er

i starten overvejende ukoordinerede

Håndbold på tværs

bevægelser, hvor der bruges store

muskelgrupper. Denne slags bevægelser

kaldes grovmotoriske og kan fx være

at rulle, krybe, kravle, gå, løbe, hoppe,

hinke, springe, balancere, rotere, vippe

og gynge, svinge og klatre samt skubbe

og trække.

• Gennem træning udvikles barnets

nervesystem og herved opnås automa-

tiserede bevægelser.

• Du kan bl.a. kende mangelfuld auto-

matisering på, at barnet udfører med-

bevægelser, dvs. bevægelser, som er

unødvendige for den bevægelse, der

skal udføres, eller ved bevægelses-

standsning, som sker hvis barnet fx

Ved at vælge

de rette øvelser

stimuleres børnenes

lyst til at bevæge sig og

dermed motivationen for

at deltage i U-6 og

U-8-træningen.

59håndbold på tværs - børnetræneruddannelsen

U-6, U-8

modtager en besked, mens det er i

færd med at udføre en bevægelse, som

det lige netop behersker. Her vil man

ofte opleve, at bevægelsen går i stå,

mens barnet prøver at forstå beskeden.

• Husk at mindre børns bevægelsesmøn-

stre er overvejende forestillingsbestem-

te, hvilket vil sige, at barnet forbinder

bevægelser med et billede eller en

handling, som det kender. Du kan alt-

så bedst forklare barnet, hvad det skal

gøre ved at bruge billeder i din instruk-

tion, fx ”løb rundt som en jetjager”,

”hop som en frø” osv…

• De grovmotoriske bevægelser er grund-

laget for den finmotoriske udvikling,

som gør, at børn kan rulle og trille med

et redskab, kaste og sparke, kaste og

gribe, drible med hænderne, studse

med bolden, énhåndsdrible…

Psyko-social udvikling

• Abstrakt tankevirksomhed hænger sam-

men med den sproglige udvikling, der

ikke er færdigudviklet hos de 5-8 årige.

Jo yngre barnet er, des mere konkret

skal man udtrykke sig.

• Husk at et lille barn er karakteriseret ved

at være:

- Handlingspræget - barnet lærer ved

at prøve.

- Dårligt til at lære af egne erfaringer.

Barnet tænker fremad og drager be-

grænset nytte af tidligere oplevelser.

- Relationsusikkert, dvs. barnet ikke

opfatter sammenhængen mellem

årsag og virkning.

• Den intellektuelle udvikling skal trænes,

fordi barnet herved opnår en stigende

handlingskompetence. Herved tænkes

på evnen til at opfatte, vurdere og

handle i forskellige sammenhænge

• Sideløbende med den intellektuelle

udvikling bør man være opmærksom

på barnets identitetsudvikling. Herved

forstås barnets bevidsthed og selvopfat-

telse.

• Tryghed er vigtig for udvikling af selvop-

fattelsen. Positiv selvopfattelse/identitet

er afhængig af, at barnet oplever, at

stillede opgaver kan klares, og fx at de

fysiske aktiviteter, som barnet beskæf-

tiger sig med, lykkes.

• Endelig skal vi være opmærksomme på

barnets sociale udvikling. Herved forstås

barnets evne til at fungere i samvær

med andre.

• Den sociale udvikling grundlægges frem

til 3-4 års alderen og afhænger først og

fremmest af den kontakt, som barnet

har med voksne. Fra 3-4 års alderen er

barnet i ”det egocentriske stadium”.

Barnet går hele tiden ud fra egne behov

og vil gerne lege for sig selv.

• Omkring skolealderen begynder barnet

så småt at udvise social adfærd i mindre

grupper. Gruppelege bliver mere interes-

sante. Fra 7-års alderen kan barnet be-

gynde at klare sociale ”problemer”, og

regellege med forud bestemte regler

bliver spændende.

Tryghed er

vigtig for udvikling af

selvopfattelsen. Positiv

selvopfattelse/identitet

er afhængig af, at barnet

oplever, at stillede op-

gaver kan klares.

Mindre børns

bevægelsesmønstre

er overvejende fore-

stillingsbestemte, dvs.

at barnet forbinder bevægel-

ser med et billede eller

en handling, som

det kender.

60 børnetræneruddannelsen - håndbold på tværs


Udgangspunkt for træningen af de 5-6 årige

I denne periode kan børnene få en urolig

periode fyldt med trods og konflikter.

Træneren må være meget opmærksom

på at skabe tryghed og vide, at de ofte

overtager en del af forældrenes rolle som

påvirkende faktor i barnets udvikling.

Børnene kan på dette alderstrin indgå i

små grupper, men ofte kun i kortere tid

af gangen.

Børn i denne alder

• Kaster ”normalt” med rotation i over-

kroppen, og der er begyndende vægt-

overføring i form af et skridt fremad.

• Griber ”normalt” bolden uden at bolden

trækkes ind til kroppen. Barnet står dog

ofte stille, når bolden skal gribes.

• Begynder ”normalt” at kunne hoppe på

et ben/hinke.

• Løber ”normalt” sikkert og vanskeligere

løbeformer kan indgå.

• Kun hurtigt udviklede 6-årige har be-

gyndende spilforståelse.

• Kan ”normalt” klare småspil, hvor der

indgår 2-3 børn på hvert hold.

Det er vigtigt for denne aldersgruppe

at arbejde med såvel grovmotoriske

som finmotoriske bevægelser

Udgangspunkt for træningen af de 7-8 årige

De 7-8 årige kan begynde at forholde sig

til sociale spørgsmål, der opstår gennem

leg med andre. På dette alderstrin bliver

regellege spændende. Udover regellegene

er lysten til ’frit’ spil også stor. Her er total-

håndbolden en rigtig god måde, hvorpå

man kan træne spil.

Børn i denne alder

• Kan ”normalt” kaste modereret – dvs.

blødt, hårdt, præcist…

• Kan ”normalt” løbe, gribe/kaste i en

bevægelse.

• Kan ”normalt” hoppe – både med dob-

belt og enkelt afsæt.

• Kan ”normalt” lide at konkurrere.

Konkurrencer, hvor det gælder om at

vinde over andre, er ikke velegnede for

aldersgrupperne under 7 år.


U-6, U-8

Træningslektionen for U-6

Børnenes udvikling er udgangspunktet for

de aktiviteter, børnene præsenteres for til

træning.

Et andet vigtigt udgangspunkt er, at

træningslektionen indeholder boldorien-

terede lege, der kan være med til at mo-

tivere børnene yderligere. Her tænkes på

aktiviteter, der er kendetegnet ved høj

intensitet og engagement fra hver enkelt

deltager. Det er vigtigt, at træningen er

kendetegnet ved sved på panden og smil

på læben. Dette må tillægges langt højere

vigtighed end formel indlæring af en kon-

kret håndboldmæssig færdighed.

Minihåndbold-/Totalhåndboldspillet indgår

naturligvis i træningslektionen. Ikke som

målet for træningen, men som et middel

på linje med en lang række andre aktivi-

teter. Overvejelser om brug af ”kampen”

beskrives senere i kapitlet.

Det anbefales, at U-6-træningen inde-

holder de fire elementer, som præsenteres

i det følgende:

I tilrettelæggelsen af træningen bør træ-

neren tilsigte, at de fire temaer - over en

periode - vægtes som anvist ud fra den

procentvise fordeling (jf. figuren øverst

på siden).

Boldbehandling

Lege og stafetter

Spil

Skudbaner

20%

40%

15%

25%

Børnenes

udvikling er udgangs-

punktet for de aktiviteter,

børnene præsenteres

for til træning.Boldbehandling

DefinitionØvelser med bold der har til hensigt at

skabe glæde ved leg med bolden. Bliv ven

med bolden så du senere kan bruge den

som et fælles redskab i din leg med andre.

Hvad bruges træning i U-6 boldbehandling til?I aldersgruppen U-6 er det tilstrækkeligt,

at sikkerheden skabes i relationer, hvor

spilleren alene er fokuseret om boldens

egenskaber og i første omgang ikke lader

sig forstyrre af samspillet med andre børn.

Øvelser, hvor børnene vænnes til og opnår

fortrolighed med bolden, bruges desuden

i U-6-alderen som en motiverende faktor

i træningslektionens indledning.

God børnetræning indeholder så mange

boldberøringer som muligt under former,

hvor alle kan følge med og alligevel føle

sig udfordret.

Træningens form og progressionEt naturligt udgangspunkt er øvelser, hvor

hver spiller har en bold og efter princippet

om ”følg mig” skal se, hvilke udfordringer

træneren har med i dagens træning.

En anden træningsform kan være en leg,

hvor spilleren skal have bolden med, mens

der dribles.



Lege og Stafetter

DefinitionAlt hvad der skaber glæde, sved og moti-

vation. Det kan være med bold, uden bold,

med mange bolde, men fælles for hele

rammen er, at der er smil på læben og

gerne sved på panden.

Hvorfor lege og stafetter med U-6?Sammensætningen af en god trænings-

lektion for U-6 skal have respekt for bør-

nenes mentale parathed. Børnene kommer

i alderen U-6 ikke for at blive trænet, men

for at lege.

Form og progressionDen dygtige U-6 træner respekterer

børnenes behov for at lege, men vælger

gerne nogle typer af lege, der uden at

sætte det på en åben dagsorden har et

indhold, der træner nogle af de bevægel-

ser, der senere kan udnyttes i selve spillet.

Eksempler på dette er

Fangelege -> Finter, retningsskift, orientering

Skudkonkurrencer -> Indlæring af skud- og kasteteknik

Med en velorganiseret stafet kan man

have en situation, hvor børnene leger,

mens træneren på samme tid træner no-

get bestemt. Dette sker ved, at børnene er

i et univers af fart og konkurrence, mens

træneren kan:

• Tage bolden med til træning af drib-

linger

• Indsætte motoriske udfordringer som

en del af stafetten

• Indsætte et langt kast i stafetten, der

træner fleksibel skudarm


U-6, U-8

Spil

DefinitionKan være kamp på to mål eller det kan

også blot være enkle former for samspil

mellem to eller flere spillere

Hvorfor spil med U-6?Hensigten med at præsentere børn i

denne alder for spil til to mål er primært et

spørgsmål om at bekræfte deres identitet

som håndboldspillere. Især for drenge har

det en betydning at prøve sig af i ”kamp”.

Øvrige former for samspil kan gennem-

føres for at præsentere børnene for

tanken om holdspil og samarbejde med

bolden.

Form og progressionNår der for de 5-årige for første gang skal

prøves at spille kamp er det en passende

ramme at benytte regler fra minihåndbold,

der begrænser forsvarets opdækningsmu-

ligheder. Når børnene vurderes at være klar

til at kunne overskue mere intensitet

i spillet kan man gradvist gå over til total-

håndbold, der præsenteres nærmere

under U-8.

I træningslektionen kan indtænkes meget

enkle former for partibold. Her skal fokus

dels være på om børnene har tilstrækkeligt

mange boldberøringer og dels på om der

opnås den fornødne intensitet i spillet.



Progression i

opsætning af skudbanen

er konstant en afvejning af

børnenes alder og niveau

samt i nogle tilfælde af

antallet af børn, der skal

aktiveres.

Skudbaner

DefinitionEn skudbane består af en række aktiviteter

placeret i en gennemtænkt rækkefølge på

banen.

Hver spiller har sin egen bold og bevæger

sig rundt på banen i en fastlagt rute. I beg-

ge ender af banen skal der afsluttes med

skud på mål, og på langsiderne tilrettelæg-

ges forskellige fysiske udfordringer.

Hvorfor skudbaner med U-6?Træning af børn skal indeholde skud på

mål, men må ikke indeholde en lang kø af

passive spillere. Et væsentligt argument

for at arbejde med en skudbane er, at der

skydes på mål, uden at børnene står i kø.

Skudbaner er også en oplagt mulighed

for at variere træningen, så der med de

mange skud og det høje aktivitetsniveau

sikres motivation og koncentration fra

børnene. På samme tid kan træning af

motoriske færdigheder som balance, kol-

bøtter og øvrig koordination lægges ind i

øvelserne.

Træning af børn

skal indeholde skud

på mål, men må ikke

indeholde en lang kø af

passive spillere.Skudbanens form og progressionSpillerne bevæger sig i urets retning rundt

på banen. I begge ender af banen er der

en afslutning på minimålet. På hver lang-

side er der en eller flere udfordringer.

I arbejdet med skudbaner for U-6 er der

primært et ønske om at kombinere ele-

menterne skud, koordination og bevægel-

se. Progression i opsætning af skudbanen

er konstant en afvejning af børnenes alder

og niveau samt i nogle tilfælde af antallet

af børn, der skal aktiveres.


U-6, U-8

Eksempel på U-6 træningslektion:

Tid Øvelse Beskrivelse Rekvisitter

1. kvarter: Opvarmning

2. kvarter: Stor koncentration

0-5 Boldfortrolighed

10-15 ”Ryd op på værelset”

25-30 Isvaffel

15-25 Partibold med joker

5-10 Driblinger

Hver spiller har en bold og stilles forskellige

opgaver:

• Kast bolden op i luften. Lav en ring ved at holde hænderne sammen foran kroppen, og lad bolden falde gennem ringen. Grib den når den har ramt gulvet.

• Hold bolden i en hånd med armen ud fra kroppen. Kast bolden over hovedet og grib den med den anden hånd i strakt arm.

• Kast bolden op i luften, mens du løber let frem. Sæt af på et ben, og grib bolden så højt oppe, du kan.

Banen er fx. en minihåndboldbane. Der deles to hold, som fordeles på de to banehalvdele. På signal fra træneren skal holdene forsøge at ”rydde deres værelse” for bolde, ved at kaste dem over på modstandernes halvdel. Efter fx 2 minutter stoppes legen. Det hold som har færrest bolde ”på sit værelse” har været bedst til at ”rydde op”.

Hvis der anvendes hårde bolde, vil det være en god ide at trille dem frem for at kaste.

To spillere sammen om en bold og med en indbyr-des afstand på ca. to meter. Spilleren uden bold står med en omvendt kegle, ”Iskuglen”/bolden kastes i en let bue til medspilleren, der skal gribe den med vaflen/keglen…og lave en ”isvaffel”!

To hold spiller mod hinanden på en minibane. Der er tre eller max. fire spillere på hvert hold. Derud-over er der en let genkendelig ”joker”, der altid er på det boldbesiddende hold.

Driblinger på alle mulige måder. Progression i sværhedsgrad for U-6 kan være:

• Se på bolden mens du dribler.• Se på medspiller mens du dribler.• Se på medspiller mens du dribler og bevæger

dig rundt i rummet.

En bold pr. spiller

En bold pr. spiller

Parvis om1 kegle og 1 bold

Veste + 1 bold

En bold pr. spiller




4. kvarter: Spil til to mål

37-45 Skudbane nr. 2

45-60 Minihåndbold på tid!

Består af følgende fire elementer:

• På den ene langside placeres to kegler, som børnene skal passere baglæns – eventuelt mens de dribler Der udføres hopskud ind over stregen ved det ene mål

• Kolbøtte på en madras på den anden langside (mens træner har bolden)

• Der skydes på et tomt mål, hvori der er ophængt overtræksveste, som børnene skal ramme

Der spilles kamp på minibanen med fire mark-spillere og en målvogter på hvert hold. Der spilles med begrænset opdækningszone, så det forsva-rende hold hurtigt skal tilbage i eget ”tremeter-felt”, når bolden mistes, eller der scores.

Det boldbesiddende hold har dermed ikke for-svarere til at hindre opspil, men til gengæld kan man overveje at øge intensiteten i spillet ved at indføre en begrænsning af tid pr. angreb. Eksempelvis kan man give et hold 10 sekunder fra bolden er i spil, til bolden skal være bragt frem til afslutning.

1 madras2-3 veste2 kegler

Veste +1 bold

3. kvarter: Høj intensitet

30-37 Skudbane nr. 1 6 motorikskiver1 bold pr. spiller


• På den ene langside hoppes fra ”sten ”til ”sten” med bolden under armen

• Der udføres et hopskud ind over stregen ved det ene mål

• På den anden langside afleveres bolden til en træner og modtages retur

• Ved det andet mål udføres stående skud


U-6, U-8

Træningslektionen for U-8

Udgangspunktet for træningslektionen

med de 7-8 årige er langt hen af vejen det

samme som beskrevet under U-6 lektio-

nen. Tilgangen til træning er stadig det

legende aspekt, hvor nysgerrigheden og

glæden ved leg med bolden skal over-

skygge alt andet i børnenes bevidsthed.

Ændringen består dermed ikke i tilgangen

til børnene, men i stedet i valget af de

udfordringer, der gives, med de øvelser,

der vælges. Rammerne skal fortsat være

åbne, men de udfordringer der bringes ind

i øvelsesvalget kan langsomt rettes mod

indlæring af færdigheder, der kan bruges

når børnene deltager i totalhåndbold-

kampen.

Det anbefales, at U-8-træningen indehol-

der nedenstående fire elementer.

I tilrettelæggelsen af træningen bør træ-

neren tilsigte, at de fire temaer - over en

periode - vægtes som anvist ud fra den

procentvise fordeling.

Definitionen af de valgte træningsområder

bygger videre på formuleringer fra U-6

træning og tager hensyn til de tidligere

nævnte ændringer i motoriske, samt ikke

mindst den psyko-sociale udvikling.

Boldbehandling

DefinitionØvelser med bold der har til hensigt at

skabe glæde og tilvænning ved leg med

bolden. Bliv ven med bolden og få forskel-

lige erfaringer med bolden, så den ses som

et redskab i din leg med andre.

Hvad bruges træning i U-8 boldbehandling til?Udgangspunktet fra U-6 træningen med

individuel boldtilvænning fastholdes.

I U-8-gruppen vil der dog være mulighed

for, at børnene kan begynde at forholde

sig til at skulle arbejde med bolden sam-

tidig med, at der indlægges momenter af

samspil med en medspiller.

Efterhånden som disse træningsøvelser

bliver gentaget tilstrækkeligt mange gange,

bliver børnene i stand til at mindske kon-

centrationen om bolden for gradvist at

kunne rette opmærksomheden mod det,

der sker omkring dem.

Boldbehandling med U-8 spillere inde-

holder også kaste- og gribeøvelser.

Træningens form og progressionI U-8-træningen kræves det, at træneren

har blik for, at der allerede i 7-8 års alde-

ren kan være store individuelle forskelle på

børnenes forudsætninger.

Der vil være spillere, der fortsat har til-

strækkelige udfordringer i de

individuelle øvelser fra U-6

træningen, og det vil derfor være

en god ide, at træneren så vidt

muligt forsøger at tilrettelægge

træningen med et bredt spek-

trum af udfordringer.

Lege og konkurrencer

DefinitionEn leg er i denne sammenhæng

alt hvad der skaber glæde, sved

og motivation. Det kan være med

bold, uden bold, med mange

bolde, men fælles for hele ram-

men er, at der er smil på læberne

og gerne sved på panden.

Tilgangen til U-8

træning er stadig det

legende aspekt, hvor nys-

gerrigheden og glæden

ved leg med bolden skal

overskygge alt andet i

børnenes bevidsthed.

Boldbehandling

Lege og stafetter

Spil

Skudbaner

20%

40%

15%

25%



Hvorfor lege med U-8?Legen er et godt udgangspunkt for socia-

le fællesskaber, og det gælder naturligvis

også for børn i alderen 7-8 år. I leg med

U-8 er det dog vigtigt, at træneren sikrer,

at der i størst muligt omfang indgår en

bold. Boldlegens fordele er, at der helt

naturligt sættes et højt aktvitetsniveau,

der relativt enkelt ved få ændringer kan

justeres. Legen virker for langt de fleste

motiverende og sætter humøret i vejret.

Konkurrence er et element i mange lege og

kan være godt som motivationsskabende

faktor uden at fokus skal være på at finde

en vinder.

Legens form og progressionU-8 træneren skal respektere børnenes

behov for at lege, men kan i udvælgelsen

af lege lægge vægt på, at de eksempelvis

rummer motoriske momenter eller løbe-

mønstre, der senere kan udnyttes i selve

spillet. Eksempler på dette er

Fangelege -> Finter, retningsskift, orienteringSkudkonkurrencer -> Indlæring af skud- og kasteteknikKorte stafetter -> Hurtige vendinger med og uden bold

Totalhåndbold

DefinitionTotalhåndbold er navnet på den kamp,

der spilles med U-8 spillere. En håndbold-

kamp på minibanen, hvor der opfordres

til, at spillerne tager initiativ i såvel forsvar

som angreb. Samtidig med at der skal

være plads til begejstring over egne fær-

digheder, sættes der fokus på børnenes

evne til at indgå i en fair kamp, hvor resul-

tatet ikke på nogen måde helliger midlet.

Hvorfor totalhåndbold med U-8?Børn er skabt nysgerrige og med hånd-

bold skal de gerne opleve, at det er muligt

at få denne egenskab udfordret, når der

spilles kamp. Børn har en naturlig lyst til at

bevæge sig.

Derfor lægger totalhåndbold op til, at

børnene er i konstant bevægelse og har

mulighed for at tage initiativ.

Børn har meget forskellige forudsætninger

for at involvere sig i en håndboldkamp. I

totalhåndbold opfordres der derfor til, at

vejlederen aktivt støtter og udfordrer alle

kampens deltagere med respekt for de

enkelte spilleres aktuelle færdigheder.

Skudbaner

Definition:En skudbane består af en række aktiviteter

placeret i en gennemtænkt rækkefølge på

banen. Hver spiller har sin egen bold og

bevæger sig rundt på banen i en fastlagt

rute. I begge ender af banen skal der

afsluttes med skud på mål, og på lang-

siderne tilrettelægges forskellige fysiske

udfordringer.

Hvorfor skudbaner med U-8?Træning af børn skal indeholde skud på

mål, men må ikke indeholde en lang kø af

passive spillere. Et væsentligt argument

for at arbejde med en boldbane er, at der

skydes på mål uden at børnene står i kø.

Træning af motoriske færdigheder som ba-

lance, kolbøtter og øvrig koordination læg-

ges fortsat ind i træningen, men med U-8

spillere kan elementer fra den indledende

tekniske træning ligeledes inddrages.

Skudbanens form og progressionSpillerne bevæger sig i urets retning rundt

på banen. I begge ender af banen er der

en afslutning på minimålet. På hver lang-

side er der en eller flere udfordringer.

I arbejdet med skudbaner for U-8 er der

primært et ønske om at kombinere ele-

menterne skud, koordination og bevæ-

gelse. De indlagte udfordringer på lang-

siderne kan fortsat være af motorisk karak-

ter, men giver også en oplagt mulighed for

at træne håndboldrelaterede bevægelser.

I totalhåndbold

skal vejlederen aktivt

støtte og udfordre alle

kampens deltagere med

respekt for den enkelte

spillers aktuelle

færdighed.


U-6, U-8

Eksempel på U-8 træningslektion:


1. kvarter: Opvarmning

2. kvarter: Stor koncentration

0-5 Dig og bolden

15-23 Kontraløb - enkeltvis

5-10 Fang en af dem uden bold!

10-15 Seksdagesløb

23-30 Hold fast på bolden!

Kast bolden op i luften og…

• Klap med hænderne før bolden gribes• Klap med hænderne bag ryggen før bolden gribes• Rør gulvet før bolden gribes• Sid ned før bolden gribes • Læg dig på ryggen før bolden gribes• Lig på ryggen og grib bolden, kast den op –og grib

den stående • Lad bolden ramme jorden og grib den på vejen op• Slå bolden i jorden og grib den bag ryggen• Tril bolden fremad, fang og stop den med panden• Tril bolden fremad. Fang den ved at sætte dig på den

Cirka halvdelen af spillerne har en bold og skal, mens de dribler, forsøge at fange en spiller uden bold. Man fanger ved at berøre en modstander, hvorefter man bytter rolle.

Fangerne skal eventuelt vejledes i betydningen af at samarbejde fx ved at lukke ”byttet” inde i et hjørne.

I lege af denne type tvinges børnene til at flytte fokus fra bolden/driblingen og orientere sig i rummet

Spillerne er sammen parvis om en bold og en kegle. Keglerne står i en stor kreds.

Ved startsignal dribler den ene spiller uden om alle keglerne og skifter til sin makker efter en runde. Hvilket hold når flest runder på fx to minutter?

Kaste- og gribeøvelse. Spillerne er to sammen om en bold. Spillerne står overfor hinanden med tre meters afstand.

• Bolden gribes og føres op til kasteposition. Der lægges an til skud og kastebevægelsen føres igen-nem, men bolden slippes ikke. Efter skudtruslen føres armen tilbage til udgangsstilling, før der udføres et kast.

Udfordringen i denne øvelse er at løbe fremad og samtidig orientere sig bagud efter afleveringer.

Spilleren starter ved sidelinjen midt på minibanen. Bolden afleveres til tilspilleren, og spilleren løber mod mål.

Tilspilleren afleverer fra ’midtercirklen’ over en af-stand, der passer til spillerens niveau.

Bolden skal gribes med to hænder før afslutning.

Hvis der er mange spillere, bør der arbejdes i begge retninger af minibanen.

En bold pr. spiller

En bold pr. spiller

Ca. en bold pr. 2 spillere

En kegle pr. par En bold pr. par

En bold pr. par




3. kvarter: Høj intensitet

4. kvarter: Spil til to mål

45-60 Totalhåndbold

30-35 Driblestafet med koordination

35-45 Skudbane nr. 1

Fokus:

Opmærksomhed på børnenes evne til at holde fast i bolden. Fingrene skal trænes i at klemme sammen om bolden. Det vil på sigt have betydning for udvikling af korrekt afleverings- og skudteknik, at bolden fastholdes med fingrene.

Spil til to mål på minibanen med regler for total-håndbold.

Veste +1 bold

En kegle pr. par En bold pr. par

8 kegler

Spillerne står parvis på den ene sidelinje. På mod-satte sidelinje stilles en kegle, der skal rundes.

Børnene stilles forskellige motorisk krævende opgaver, der kan varieres på et utal af måder.

• Skift hånd på tilbagevejen• Forlæns ud, baglæns hjem• Drible ud, aflevere tilbage til makker og krabbe-

gang hjem• Drible ud, aflevere til makker, løb på alle fire hjem


• Drible gennem keglebane med skiftevis højre og venstre hånd

• Fløjskud• Drible og hinke • Kontraafslutning hvor en aflevering bagfra skal

gribes med to hænder


U-6, U-8

Planlægning af minihåndboldtilbuddet i en forening

Forud for træningen er der en række for-

hold, man bør overveje som træner, og

samtidigt nogle overvejelser, man bør gøre

som trænergruppe.

Opdeling af børneneMan skal tage stilling til en eventuel op-

deling af børnene. Det foreslås, at børn på

nogenlunde samme udviklingstrin sættes

sammen (uøvede, lidt øvede, meget

øvede...).

Børnene behøver ikke altid at være i de

samme grupper, så andre opdelinger er

også mulige, fx kan der laves aldersopdelte

grupper, tages hensyn til om børnene går i

skole sammen osv…

MaterialerTræningen bør også tilrettelægges efter,

hvilke materialer man har til rådighed. De

fleste foreninger har naturligvis bolde og

mål, men ofte vil U-6 og U-8 træneren

få brug for en række andre materialer, fx.

kegler, tryllesnor, tøndebånd, cykeldæk,

tæppefliser, balancebom etc.

Nogle trænere er i den heldige situation,

at foreningen har investeret i en legekasse

fyldt med rekvisitter.

Det anbefales også, at man har forskellige

former for bolde til rådighed, fx skumbol-

de, plastikbolde, bolde af forskellig vægt

og størrelse etc.

Disse forskellige materialer kan virke mo-

tiverende for børnene, og kan være med

til at fremme deres glæde for at bevæge

sig – og kan i visse tilfælde være med til at

fremme bestemte bevægelsesmønstre.

OrganisationsformerHver forening har sin ramme der er unik

med hensyn til ressourcer. Her tænkes

blandt andet på antal erfarne trænere,

antal uerfarne trænere, antal børn,

halkapacitet, gymnastiksal, udenomsplads

i hallen, placering af minibaner i hallen

afhængigt af om der er to eller tre baner

på tværs og materialer til rådighed.

Den enkelte forening må derfor gøre op,

hvordan de forskellige nævnte faktorer

bedst muligt sættes sammen. Der findes

ikke ”én rigtig løsning”. Hvilken løsning er

”den rigtige” for din forening?

To bud på organisation af U-6 og U-8-

træning i en forening kunne være:

Model 1• Fælles opvarmning med musik, bold

og løb

• Gruppeopdeling efter køn, alder og/eller

niveau. Hver gruppe har en fast træner

• Afslut med kamp i grupperne

• Fælles samling midt i hallen – tak for

i dag og klubbens kampråb

Model 2• Fælles opvarmning med en bold hver

• Gruppeopdeling i fire grupper

• Rotation mellem fire poster. Hver gruppe

er ved en post i 10 minutter. Træneren

bliver ved sin post, hvoraf en af poster-

ne er spil til to mål

• Sidste aktivitet er en fælles leg

• Fælles samling midt i hallen – tak for

i dag og klubbens kampråb

Sekretær En ekstra voksen leder kan med fordel

tilknyttes foreningens minitræning. Ved-

kommende skal ikke være aktiv og kan

dermed have en helt anden profil end

den traditionelle træner, som man typisk

ønsker at tilknytte.

En sekretær kan fx have følgende opgaver:

• Tage imod nye medlemmer og deres

forældre

• Fortælle forældre om foreningens tilbud.

Hvad kan vi og hvad kan vi ikke? Mødet

med U-6/U-8-håndbold kan for mange

forældre være deres første møde med

den frivillige idrætsforening

• Sikre at nye medlemmer meldes ind

og andre administrative opgaver som

tilmelding til juleafslutning etc.

• Tilmelde hold til stævner og kommunika-

tion med distriktsforbund/kreds/region

• Lave kampkort

En ekstra voksen

leder kan med fordel

tilknyttes foreningens

minitræning. Vedkommende

skal ikke være aktiv og kan

dermed have en helt anden

profil end den traditionelle

træner.



Kampen for de yngste

I det følgende afsnit gives anvisninger til,

hvordan trænere og forældre bør håndtere

børns første erfaringer med “håndbold-

kampen”.

Dette sker bl.a. ved, at trænerne sikrer den

nødvendige forberedelse til kamp og ikke

mindst sikrer en tilpasning til den træ-

ningsmæssige udvikling, der i U-6 og U-8

går stærkt fra år til år.

En kamp på tværs af banen er ikke blot en

håndboldkamp på lille bane. Det er et led

i en proces, hvor trænere for U-6 og U-8

har et stort ansvar for at sikre gode ople-

velser, når spillerne for første gang møder

“håndboldkampen”. Der kan ikke gives en

statisk beskrivelse af, hvordan kampen skal

foregå.

I stedet opfordres U-6 og U-8 trænere til

at indgå aktivt i de spændende overvejel-

ser, om den udvikling i behov og parat-

hed, som børn møder op med i de første

håndboldår og som så stærkt kommer til

udtryk, når dette kobles med den konkur-

rencesituation, der ligger i kampen.

I kort form kan formuleres tre sætninger,

der er vigtige for U-6/U-8 træneren at

holde sig for øje, før man involverer sine

spillere i en kamp på tværs af banen:

1. Fysisk aktivitet og deltagelse i kamp er

vigtig – og kommer altid forud for resul-

tatet af kampen.

2. Det er ikke børnene, der skal tilpasse

sig kampens præmisser, men i stedet

kampen der må tilpasses børnenes

behov og færdigheder.

3. Kampen på minihåndboldbanen er et

træningsspil. Dette gælder uanset om

børnene spiller til træning eller til et

stævne.


U-6, U-8

Idégrundlag

DHF’s idégrundlag for børnehånd-bold er naturligvis fundamentet for tankerne bag Minihåndbold og Total-håndbold:

Idéen er gennem bold, leg og bevægelse

at aktivere børn i alderen op til 8 år i en

aktivitet tilpasset deres fysiske, psykiske

og sociale udvikling.

Gennem minihåndboldspillet og total-

håndboldspillet præsenteres børnene for

håndboldspillet. Minihåndboldspillet er

for de yngste (U-6) samt evt. nystartede

U-8 spillere. Når spillerne ganske hurtigt

har fået fornemmelsen af bane, bold og

spillets idé, bør aktiviteten flyttes til total-

håndboldspillet. Her øges aktivitetsniveau-

et og udviklingen hos spillerne.

Via aktiviteterne stifter det enkelte barn og

dets familie bekendtskab med den lokale

håndboldforening og bør opleve, at aktiv

deltagelse i idræt og foreningsliv er vig-

tigere end resultater af kampe.

Kampen for U-6 og U-8

Minihåndbold og totalhåndbold er de to

beskrevne træningsspil til kamp for U-6 og

U-8 spillere. Med den samme ramme (bold

og bane) har spillene hver sit regelsæt for

at sikre et ønske om at udfordre spillerne

på det rigtige niveau. Dette gælder, hvad

enten børnene spiller til træning eller til et

stævne.

Rammen for kampen i minihåndbold/totalhåndbold:

For begge spil gælder følgende:

1. Banestørrelse (ca. 13 x 20 m)

2. Målstørrelse (1,60 x 2,40 m)

3. Boldstørrelse: 46-49 cm, vægt 225-

300 gr., 3-lags gummibold

4. Fem spillere pr. hold på banen - heraf

en målvogter (Kan dog justeres til fire

spillere, hvis det for de ældste spillere

vurderes hensigtsmæssigt)

Minihåndbold

Minihåndbold er et småspil, som skal med-

virke til at introducere børn for håndbold.

Altså er minihåndbold for de alleryngste

af vores spillere samt helt nybegyndere.

I minihåndbold får spillerne meget tid og

plads til at røre bolden. Dette hæmmer

dog aktivitetsniveauet.

De normale håndboldspilleregler gælder

principielt også for minihåndbold, men

der er dog et antal særlige regler, som med

tiden er udviklet for at tilgodese børns

muligheder for at deltage i spillet som helt

nybegyndere:

ForsvarMandsopdækning og ”fiskeri” er ikke

tilladt. Det er tilladt at dække op i områ-

det fra målcirklen til frikastlinjen. Det er

ikke tilladt forsvarsspillerne at bevæge sig

udenfor frikastlinjen eller erobre bolden

uden for denne.

Fysisk kontakt skal begrænses til det

mindst mulige.

Tekniske fejlReglerne vedr. tekniske fejl (skridt, drib-

linger...) skal vurderes under hensyntagen

til børnenes udvikling.

MålvogterenMålvogteren må deltage i angrebet.

ScoringEfter målscoring gives bolden op fra målet

(målkast).

TotalhåndboldTotalhåndbold er et spil for U-8 samt

øvede U-6 spillere, der lægger vægt på ”du

må” regler i stedet for ”du må ikke” regler.

For eksempel

• Du må score mål

• Du må spille de andre

• Du må røre de andre

• Du må dække op uden for frikastlinien

• Målvogteren må deltage i angrebet

Det er hensigten at hjælpe børnene med

at kunne spille et hurtigt spil, hvor de selv

får lov til at tænke og handle. Børnene

Idéen er

gennem bold, leg

og bevægelse at akti-

vere børn i alderen op

til 8 år i en aktivitet

tilpasset deres fysiske,

psykiske og sociale

udvikling.



udfordres til at kunne se ting i sammen-

hænge og opleve, at mange ting er i spil

samtidigt.

Totalhåndbold er i øvrigt også et frem-

ragende træningsspil for ældre årgange.

De normale håndboldspilleregler er også

udgangspunktet for Totalhåndbold, men

har en række tilrettede forhold samt regler,

der tager hensyn til børnenes behov.

De særlige regler for totalhåndbold er således

• Kampen startes med et opgiverkast.

Efter scoring starter spillet ved målkast.

• Når et angreb er afsluttet ved, at der

er skudt på mål, eller bolden er mistet,

skal alle spillerne fra holdet, der netop

har været i angreb, hurtigt tilbage og

berøre egen målcirkel, før de må

begynde at forsvare. Returbolde fra

målvogterredning eller fra stolpeskud

kan dog samles op af begge hold. Efter

berøring af målcirklen er det tilladt at

dække op på hele spillearealet (med

undtagelse af felterne).

• Der skal opfordres til at arbejde med

placering og bevægelse mere end med

fysisk kontakt. Ved især opbyggende

spil rundt på banen bør håndhævning af

en ”intimsfære” på ca. 1 meter for den

boldbesiddende spiller være udgangs-

punktet. Omklamring af en boldbesid-

dende spiller er altså ikke tilladt og bør

påtales af vejlederen. Ved spil tæt på

modstanders målcirkel under forsøg på

scoring er det for en forsvarer accepta-

belt at søge kropskontakt, og spillet

genoptages i dette tilfælde udelukkende

med et frikast.

• Der spilles ikke med faste pladser i

angrebet.

• De almindelige håndboldregler for

skridt, overtrådt osv. er gældende, men

vejlederen bør udføre dem med stor

respekt for den enkelte spillers erfa-

ringsgrundlag.


U-6, U-8

Forberedelse til deltagelse i ”kampen”

Som nævnt vil børnene gennem Minihånd-

bold- og Totalhåndboldspillet gradvist blive

introduceret for håndbold. Børnehånd-

boldspilleren bør opleve, at Minihåndbold-

og Totalhåndboldkampen blot er en aktivi-

tet på niveau med en masse andre sjove

aktiviteter, som han eller hun møder til

træningen. Leg og engagement prioriteres

højt – og konkurrencesituationer indgår

i masser af disse aktiviteter. Børnehånd-

boldspilleren bør opleve at kampe og

konkurrencer er en naturlig del af legen

– og at legen fortsætter efter kampens

afslutning.

Kampens resultat har ingen reel betyd-

ning, men det har derimod de oplevelser

og udfordringer, som den enkelte får

under spillet. Derfor må træneren også

være bevidst om afviklingen af kampe

og konkurrencer.

Lad masser af småspil og små konkurren-

cer indgå i træningen, således at børnene

oplever både at vinde og at tabe – men

også lærer at respektere regler, spille sam-

men, score osv.

Husk på at konkurrencer, hvor det gælder

om at vinde over andre, normalt ikke er

velegnede for aldersgrupperne under syv

år – men på den anden side, er det også

givet, at jo tidligere barnet starter med at

spille bold og dyrke idræt, desto tidligere

lærer det at beherske sin krop og sine be-

vægelser i forhold til bolden – og dermed

vil barnet også opleve at det magter at

deltage i de mange små konkurrencelege.

Børnehåndboldtræningen er altså med

til at vænne barnet til deltagelse i idræt.

Minihåndbold- og totalhåndboldspillet er

endvidere med til at præsentere barnet for

håndboldspillet.

Konkurrence er en del af idrættens væsen,

og som nævnt bør træningen være med til

at lære børn at konkurrere på en positiv

måde. Ønsket er, at børnene oplever kon-

kurrencen som motiverende for deres del-

tagelse i aktiviteterne.

Man kan derfor forsøge at arrangere lege

som fx indeholder følgende elementer:

• At respektere at spille på en afgrænset

bane

• Holde bolden på banen

• At øve sammenspil (gøre, være,

blive spilbar)

• Score

• Tabe/vinde

• Tænke taktisk

• Holde på bolden/erobre bolden

Partibold er et oplagt træningsindhold som

forberedelse til deltagelse I kampen. Sat på

spidsen kan totalhåndbold beskrives som

partibold med minihåndboldbanen som

ramme. Netop dette faktum gør det til en

oplagt måde at forberede spillerne til del-

tagelse i Totalhåndbold.

Partibold har følgende rammeTemaer: Holde bolden på banen,

sammenspil (gøre, være, blive

spilbar), holde på bolden/

erobre bolden, tabe og vinde.

Materialer: Overtræksveste, bold.

Hold á 4-5 børn med én bold på en af-

mærket bane. Hold A forsøger at spille

sammen uden at hold B erobrer bolden.

Lykkes det, spiller hold B sammen og hold

A forsøger at generobre bolden.

Variationer:

Bolden skal studses til en medspiller.

Hver gang det lykkes at få et bestemt antal

afleveringer uden at det andet hold rører/

erobrer bolden, får holdet 1 point.

Variation med joker eller bander.

Børnehåndbold-stævnet

Alle børnespillere bør deltage i et antal

stævner i løbet af sæsonen.

Formålet med stævnerne er at give børn,

og deres forældre, en god idrætsoplevelse,

der afspejler det, der foregår til træning.

Minihåndbold og totalhåndbold skal altid

spilles med fokus på den gode oplevelse

for alle deltagere. Det handler om, at så

mange som muligt får succesoplevelser.

Lad masser

af småspil og små

konkurrencer indgå i

træningen, således at

børnene oplever både

at vinde og

at tabe.



Ved at deltage i stævnerne vil børnene få

lejlighed til at ”komme ud og spille kamp”.

Det vil sige at komme ud sammen med

jævnaldrende, få klubtrøjen på, sidde i

cafeteriet sammen med ”de store” osv.

Stævnerne er også en ”skoling” af foræl-

dre, hvor de prøver at sende børn til kamp,

til evt. at melde afbud, til at køre, til at

vaske trøjer – men måske vigtigst af alt:

Se deres børn have det sjovt sammen med

jævnaldrende under betryggende opsyn af

børnenes trænere.

Det kan være første gang, at barnet og

dets forældre stifter bekendtskab med

noget, som er helt naturligt for trænerne

– nemlig det at skulle ”til kamp”. Man må

derfor som træner være opmærksom på,

hvordan man informerer om den kom-

mende aktivitet.

Vær fx opmærksom på følgende• Snak med børnene om, hvad der sker

til et stævne

• Sørg for skriftlige informationer til

forældrene

- afgang og forventet hjemkomst

- hvor afvikles stævnet?

- kørsel

- hvem skal modtage evt. afbud?

- hvad skal barnet have med?

- hvilke trænere deltager i stævnet?

• Hvad sker der ved et stævne?

Denne information kan gives skriftligt

eller på et forældremøde.

- Hvorfor deltager I ved stævnerne?

- Hvad er forskellen på et børnehånd-

boldstævne og en håndboldkamp

(som forældrene måske kun kender

fra TV)?

- Hvad er jeres forventninger til

forældrene?

Som træner har du flere opgaver under et

børnehåndboldstævne og du har et vigtig

medansvar for, at børnene og deres foræl-

dre får en god oplevelse ud af at deltage i

stævnet.

Du skal bl.a. være opmærksom på• At vise børnene, hvor de skal klæde om.

• At børn og forældre oplever dig som

engageret og interesseret i, hvad der

foregår.

Som træner

for et hold til et

børnehåndboldstævne

har du medansvar for,

at såvel egne som

modstanderens spillere

har gode oplevelser.

• At deltage i aktiviteterne (som vejleder,

som ”legeonkel/ tante”...).

• At alle børn deltager i aktiviteterne.

• At evt. uhensigtsmæssig opførsel

(på og uden for banen) påtales.

• At snakke med alle ”dine” forældre,

så de får en følelse af ”at være med”.

• At ”dine” børn og forældre respekterer

idégrundlaget for Minihåndbold og

Totalhåndbold.

Vejlederrollen

Som nævnt er en af trænerens opgaver

under minihåndbold og totalhåndbold-

stævnet at fungere som vejleder i en

eller flere kampe. Normalt dømmes en

håndboldkamp af en dommer, som har til

opgave at sørge for, at de afstukne regler

overholdes af de deltagende spillere.

I kampe for U-6 og U-8 er dommeren

erstattet af en ”vejleder”.

Vejlederen, der kan være en træner, en

forælder eller en anden med kendskab

til de specielle regler, har en rolle, der er

anderledes end den traditionelle dommer.

En vejleder ikke kun skal administrere nog-

le regler, men i langt højere grad fortolke

dem i forhold til de spillere, som han/hun

skal vejlede.

Vejlederen har altså en vigtig opgave

i forhold til børnenes regeltilvænning,

men vejlederens væsentligste rolle er, at

få spillet til at ”glide”. Derfor må der til

tider stoppes op, forklares og forevises

for børnene. Det vigtigste er dog, at


U-6, U-8

vejlederen sikrer gode oplevelser. Det er

vigtigt at få succesoplevelsen ved fx at

score. Det er ikke så vigtigt, om der er

taget fire skridt eller, om der er trådt på

stregen ved afsæt. At lære håndboldspil-

let er en løbende proces, der kræver lidt

spillerum. Gradvist skærpes kravene til

spillerne, og reglerne fortolkes mere fast,

når overgangen til stor bane nærmer sig.

Små børn har svært ved at forstå abstrakte

forhold – som fx regler. Vejlederens rolle

må derfor være at konkretisere reglerne,

og enkelte stop er således nødvendige på

dette niveau. Nogle regler kan være svære

at forstå for børnene fx ”skridt”, ”driblin-

ger”, ”bold i målfelt” osv., og ofte må vej-

lederen forklare og vise, hvad børnene gør

forkert, inden handlingerne får konsekven-

ser. Jo mere øvede vejlederen vurderer, at

spillerne er, des mere skal der dømmes i

stedet for at vejledes.

Vejlederen skal imidlertid ikke kun tænke

på reglerne. Som nævnt skal vejlederen

også hjælpe til med at få spillet til at

hænge sammen og sikre den gode ople-

velse for spillerne på begge hold. Filoso-

fien bag totalhåndbold er, at alle skal ud-

fordres, men også at der skal være plads

til forskellighed. Er man som vejleder midt

i en ulige kamp, har man pligt til at vurdere

muligheder for at udjævne forskellen og

sikre gode oplevelser for alle kampens

deltagere.

Kun fantasien sætter grænser for justering

af kampen.

Følgende eksempler kan nævnes• Indsætte en ekstra spiller på det svage-

ste hold.

• Det stærkeste hold spiller uden driblin-

ger.

• Der kan indføres ekstra tur tilbage til

egen målcirkel på signal fra vejleder.

Det betyder, at vejleder i en for det

angribende hold presset situation kan

beordre det forsvarende hold hjem

endnu en gang.

Dog er det vigtigt, at vejlederen ikke

overtager ”kontrollen” af børnene. Det

er en misforståelse at tro, at børnene

kun kan spille, hvis der er en voksen,

der forklarer dem, hvordan de skal gøre.

Vejlederen bør kun gribe ind, hvis der er

grund til det!!!

Situationer med en højtråbende og dirige-

rende træner på sidelinjen skal helst und-

gås i en minihåndbold- eller en totalhånd-

boldkamp!

I stedet bør man se en masse glade og en-

gagerede børn og trænere på banen – og

glade forældre på sidelinjerne, der opmun-

trer og viser positiv involvering i respekt for

trænerens og vejlederens opgave!

Forberedelse af over-gang til stor bane

U-6 og U-8 spilleres første møde med

”håndboldkampen” er beskrevet i følgende

grove træk:

1. De 5-6 årige børn gør deres første er-

faringer under minihåndboldkampen.

2. Med træning af fx partibold forberedes

børnene til at indgå i en mere aktiv

spilramme, hvor kaos og hurtige beslut-

ninger i høj grad udfordrer børnenes

færdigheder med bolden.

3. De 7-8 årige oplever gennem total-

håndboldkampen alle spillets fantastiske

elementer, som fx intensitet, samspil,

skud, glæde ved scoringer og sved på

panden.

Med de ældste og mest øvede U-8 spillere

kommer nu naturlige overvejelser om,

hvordan man som træner forbereder sine

spillere til overgangen til stor bane. Det

kan uden tvivl give anledning til en god de-

bat at overveje dette generelle spørgsmål.

Det er her vigtigt, at man i arbejdet med

totalhåndbolden forsætter sin progression

fra de tre ovennævnte punkter.

Totalhåndbold er tidligere beskrevet som

“Partibold på minihåndboldbanen” og det

har været nævnt, at udgangspunktet er “du må” regler, der har til hensigt at udfordre

børnene i en børnehåndboldkamp til at

tage initiativ. Som en forberedelse til spillet

på stor bane er det dog også vigtigt, at

huske på børnenes placering på banen.

Kunsten er at få

kampen til at glide,

så den er accepteret

af alle, men samtidig

at vurdere, hvilket

niveau af fejlretning,

der skal gives.



For trænerne

for de yngste er det

en vigtig opgave at få

børnene til at elske

håndboldkampen.

Partibold er et forberedelsesspil, der spilles

på et afgrænset område og som oftest

er der ingen forskel på om spilleren har

placeret sig til venstre eller til højre, hvis

bare det giver mening i forhold til at være

spilbar eller at kunne erobre bolden.

Forskellen til håndboldkampen er, at her

er retningen på spillet af afgørende be-

tydning, da der er søgen mod et mål i et

bestemt område af banen.

Som overgang mod spillet på stor bane

er det derfor en idé, når det gælder de

erfarne spillere på den lille bane, at de

udfordres på deres overvejelser om, hvor

på banen det er hensigtsmæssigt at

placere sig. Det bedste eksempel er at

forklare forsvarsspilleren, at placeringen

skal være mellem boldholder og målet og

at det er herfra initiativer skal tages. Sær-

reglen om at alle skal tilbage for at røre

eget målfelt, før der kan forsvares, giver

udgangspunkt for en god forståelse for,

at det er “basen”, der skal forsvares. Nu

er det op til træneren at lære sit hold om

meget enkle strategier for forsvar af denne

base – uden at spillerne oplever det som

en begrænsning, der binder dem til egen

målcirkel.

Det er en udfordring for både spillere og

trænere at få dette aspekt arbejdet ind i

spilforståelsen, før ”man kan melde sig

klar” til spillet på den store bane!

For trænerne for de yngste er det en vigtig

opgave at få børnene til at elske hånd-

boldkampen. Husk altid at børnehåndbold-

kampen ikke er målet for jeres deltagelse,

men i stedet skal ses som midlet, der

bringer gode oplevelser og præsenterer

håndboldspillet på en måde, så interessen

for livslang idræt bliver skabt.


U-6, U-8

Tanken med dette kapitel er at præsentere

nogle forslag til træningsøvelser, der kan

bruges i den daglige træning med U-10 og

U-12 spillere. Samtidigt er det intentionen

at sætte fokus på trænerens evne til at

vurdere sit øvelsesvalg i forhold til spiller-

nes niveau

Indledningsvis opstilles en ramme for den

træningslektion øvelserne skal benyttes i.

En mere grundig gennemgang af planlæg-

ningen af en træningslektion findes i kapit-

let ’Den gode træning’, men for at sætte

øvelserne i kategorier, hvor de vurderes

at være velegnede, er det nødvendigt at

foretage en opdeling af træningslektionen.

Opdeling af træningslektionen

Børns opmærksomhedsniveau varierer un-

dervejs i en træningslektion. Det skal der

tages hensyn til i træningsplanlægningen.

For at få indholdet i en træningslektion til

at passe med børnenes koncentrations-

evne opdeles træningslektionen i ”de fire

kvarterer”.

Opvarmning Og skudtræning

1. kvarter: OpvarmningKom godt i gang med bold, aktivitet og

aktivering af alle børn i hallen.

2. kvarter: Nyt stof Her præsenteres nyt stof på det taktiske

og tekniske område, da koncentrations-

evnen er på sit højeste. Eksempler på

indhold kan være presspil, screeninger,

forsvarsbevægelser, nye tekniske færdig-

heder etc.

3. kvarter: Høj aktivitet Øvelser med højt aktivitetsniveau samt

repetition af lærte afslutningsfærdigheder

el.lign. Fælles for øvelser til denne del skal

være, at børnene nemt kan motiveres.

Kravet til fysisk aktivitet skal være større

end kravet til koncentrationsevne.

1. kvarterOpvarmning

2. kvarterNyt stof

3. kvarterHøj aktivitet

4. kvarterSpil

81Opvarmning Og skudtræning - børnetræneruddannelsen

U-10, U-12

4. kvarter: SpilEn lektion for et børnehold afsluttes med

spil til to mål - så vidt det er praktisk

muligt!

Ved mange spillere i hallen skal overvejes,

om det er hensigtsmæssigt, hvis for man-

ge spillere slutter træningen som inaktive

og der kan så evt. etableres spil i begge

ender, hvor der i to niveauer spilles til ét

mål.

I dette kapitel fokuseres primært på

øvelsesvalg til 1. kvarter og 3. kvarter og

på nogle af de overvejelser, en børne-

træner bør gøre sig. Der ses blandt andet

nærmere på organiseringen af enkelte

øvelser for at opnå kvalitet i træningen.

Opvarmning - 1. kvarter

Børns muskler har ikke brug for den

samme forberedelse som hos ældre

spillere for at være klar til at honorere de

fysiske krav, træneren har planlagt i den

øvrige del af sin træning. De er i højere

grad aktive i hallen, mens de leger og ven-

ter på, at det bliver deres tid til at træne.

Ovennævnte holdninger til opvarmning af

børn kunne indikere, at DHF ikke anbefaler

børnetrænere at fokusere på denne del af

træningen. Det skal derfor understreges,

at det langtfra er tilfældet, hvilket der

primært kan angives to årsager til.

Opdragende betydningVed overgangen fra børne- til ungdoms-

rækkerne ændres det fysiologiske behov

for opvarmning.

Opvarmning begynder her at foregå mere

systematisk og bidrage til at forebygge

skader. Gode træningsvaner er dog svære

at lære ældre spillere, hvis de ikke fra

de var børn har været bevidste om, at

opvarmning er en naturlig del af en god

træning.

Indhold i opvarmning

Kvaliteten af håndboldtræning med børne-

spillere kan vurderes ved:

”Antallet af boldberøringer den en-kelte spiller har. Jo flere boldberøringer jo bedre træning!”

Der kan uden tvivl påpeges flere forbehold

ved denne “læresætning”, men det er en

god og nem måde at vurdere øvelser på.

Dette gælder også for opvarmning, hvor

det er oplagt at inddrage bolden så ofte

som muligt.

En måde at komme i gang på ligger lige for.

Hver spiller med sin egen bold. Spilleren

bevæger sig rundt på banen og eksperi-

menterer med individuelle øvelser ud fra

rammer udstukket af træneren.

Øvelsesforslag til træning af boldbehandling

Hver spiller har en bold. Træneren viser

øvelsen samtidig med at den forklares. Skift

mellem to øvelser sker med så kort pause

som muligt. Spillerne kan fx forsøge at:

• Drible skiftevis med venstre og højre

hånd

• Lave gadedrengeløb mens bolden følger

kroppens rytme

• Dreje rundt om sig selv mens man

dribler

• Løbe baglæns, mens man dribler

• Kaste bolden op i luften og klappe så

mange gange som muligt, før bolden

gribes

Børns muskler

har ikke brug for

den samme forbere-

delse som hos ældre

spillere

Opvarmning af børnespillere

Mental forberedelse Opdragende betydning

Mental forberedelseVed lektionens begyndelse kan det ikke

fra første fløjt forventes, at børnene har

den optimale parathed til dagens hånd-

boldtræning.

Opvarmningen er derfor velegnet til at

sikre, at træneren har spillernes opmærk-

somhed. En god start er fundamentet for

børnenes motivation til at lære.

Det er muligt

at opdrage seniorspillere...

... hvis man har haft dem,

fra de var børn.

82 børnetræneruddannelsen - opvarmning og skudtræning


TIP: Hvis du ikke selv kan vise øvelserne, kan du forklare øvelsen og så få en af spillerne til at vise den for de andre.

• Kaste bolden op i luften - røre gulvet

med hænderne - gribe igen

• Kaste bolden op i luften - sætte sig -

gribe bolden

• Kaste bolden op i luften - sætte sig og

gribe - kaste bolden op i luften - rejse

sig - gribe

• Gribe bolden på ryggen - kaste den

tilbage igen

Kun fantasien sætter grænser for øvelser-

nes sværhedsgrad. Vær ikke bange for at

udfordre med nogle svære detaljer, men

husk også at have nogle øvelser der giver

alle på holdet succesoplevelser.

Opvarmningsspil

Et af de forbehold, der kan være i forhold

til læresætningen om antallet af bold-

berøringer, er, at den ikke tager højde for

aktivitetsniveauet i den enkelte øvelse.

Mange boldberøringer og sved på panden

udelukker ikke hinanden, hvilket vil fremgå

af de følgende forslag til opvarmningsspil.

Et meget oplagt og lærerigt opvarmnings-

spil er spil på minimål på tværs af banen.

Spillerne deles på to eller tre hold og

spiller korte kampe.

Dette spil indeholder mange kvaliteter

• Det er sjovt

• Der spilles med tempo og højt aktivi-

tetsniveau

• Der trænes sikkerhed i afleveringer i

højt tempo

• Kravet om mange boldberøringer er

opfyldt

• Der trænes spilforståelse, som kan over-

føres direkte til håndbold på stor bane

Reglerne er

• Flyvende målvogter - herved trænes

overtal og betydning af presspil

• Der er fri opdækning over hele banen

• Der gives op fra mål

• Der spilles med blød bold

Hvorfor skal

børn kun spille på

minibane, indtil de

bliver 8 år?

TIP: Håndboldlektier til næste træning!

En sjov og lærerig måde at arbejde med boldbehandlingsøvelser på er ved at udvælge en øvelse/detalje, som spillerne får som ”lektier” til næste træningsgang. Under opvarmningen ved næste træning viser spillerne så, hvor langt de er kom-met med deres hjemmeopgave.


U-10, U-12

Reglerne kan udvides eller varieres med

• Tidsbegrænsning før der skal være af-

sluttet - maks. 10 sekunder fra målvog-

teren sætter angrebet i gang.

• Alle mand over midten før der scores

• Angribende hold er altid i overtal ved at

have en spiller placeret fast på mod-

standers banehalvdel. Denne spiller må

ikke spilles og kan derved kun hjælpe

holdet ved at screene. Angribende hold

træner på denne måde bevidsthed om

en vigtig del af stregspillerens funktion.

Partibold som opvarmningsspil

Partibold er en klassiker blandt småspil.

Der er tale om en meget simpel organisa-

tion. Der deles to hold, der spiller mod

hinanden på fx en banehalvdel. Reglerne

er som i alm. håndbold, der må dog ikke

dribles. Holdet, der er i boldbesiddelse,

skal forsøge at beholde bolden, mens

modstanderholdet skal erobre den.

Den ramme, der her beskrives, kan varie-

res på utallige måder. De efterfølgende spil

i dette afsnit er forslag til udvidelser og/

eller variationer

JokerboldIdeelt at bruge hvis du har et ulige antal

spillere til træning. Ideen er at du giver en

spiller - jokeren - en afvigende trøje på og

at jokeren hele tiden er sammen med det

hold, der har bolden. For de mindste kan

det samtidigt være nemmere at få spillet

til at glide, når de har bolden, hvis de sam-

tidig er i overtal.

For de små kan

det være nemmere

at få spillet til at glide,

når de har bolden,

hvis de samtidig

er i overtal.

TIP: Lad spillerne gøre egne erfaringer!

Gør rammerne forståelige for dine spillere, men lav ikke for mange “kunst-pauser”, hvor du som træner vil det bed-ste ved at forklare, men udelukkende opnår at intensiteten går ud af opvarmningen - gem de vise ord til træningens 2.del (jf. træningslektionens opbygning).



KegleboldDer spilles med to hold med fem på hver.

Der placeres seks kegler rundt på den

ene banehalvdel. Der scores ved at røre

toppen af en kegle med bolden. Der kan

ikke scores, hvis en spiller fra modstander-

holdet berører keglen med sin fod.

Der vil naturligvis hele tiden være en kegle

i overskud, som holdet med bolden kan

spille hen imod.

Partibold med restriktionerRegler som i alm. partibold, men der

sættes nogle krav for afleveringerne mel-

lem medspillere. Disse kunne fx være:

• Skal aflevere med hopskudsaflevering.

• Skal aflevere med studsaflevering.

• Skal aflevere bagud gennem egne ben.

• Skal aflevere med den dårligste hånd

• Skal stå på et ben, når man har bolden

• Skal sætte sig ned og aflevere, mens

man sidder. Herefter rejse sig og løbe i

ny position.

Tre holds bold Hvert hold består af tre-fire spillere.

Hvert hold har en bold, som skal holdes

i “egne rækker”. På samme tid skal holde-

ne forsøge at erobre bolden fra de to

andre hold. Holdene skal altså have rettet

opmærksomheden mod flere bolde på

samme tid. Spillet er uden driblinger, men

med tre skridt. Lav tidsbegrænsning på

hvor længe en spiller må stå med bolden.

Når et hold mister sin bold får de den

omgående tilbage, men de er først med

når de har løbet rundt om en opsat kegle-

bane, der afgrænser spillearealet. Spille-

arealet er normalt en banehalvdel.

Stolebold To hold spiller mod hinanden og man scor-

er ved at spille den op til en medspiller,

der står på en stol eller en skammel. Hvert

hold har en fast spiller, der står placeret på

stolen og vedkommende kan evt. have en

kegle, som bolden skal gribes med.

Forsøg at finde nogle streger omkring

stolen, der afgrænser et område, der ikke

må betrædes.

Ved scoring får det modsatte hold bolden.

En anden variationsmulighed er at gøre de

to “stolepassere” neutrale og give de to

hold mulighed for at score i begge ender

af banen.

Gå efter boldholderen!Der deles to hold. Det ene hold har en

bold som de skal holde i egne rækker.

Det andet hold skal ikke forsøge at erobre

bolden, men skal i stedet forsøge at røre

den spiller, der er i boldbesiddelse. Der

tælles point, når boldholderen berøres,

TIP: Stolebold kan gøres sværere ved at lave en regel der siger, at man skal studse bolden i jorden før den gribes af spilleren på stolen.


U-10, U-12

men kun et point kan scores før bolden

spilles videre. Der spilles på tid med fx to

minutter før der skiftes.

Hvor mange point kan et hold nå at lave

på de to minutter? Tiden stoppes, når/hvis

bolden er ude af spil.

Partibold med høj aktivitetFor at presse holdet der har bolden under

kontrol lægges der restriktioner på.

Idéen er, at ved spil med fx fem på hvert

hold laves der en regel om, at en spiller,

der netop har afleveret bolden, skal udføre

en handling, før vedkommende igen må

modtage bolden og være en del af holdet.

Mulige handlinger kan være:• Spilleren skal røre sidelinjen før han/hun

igen må modtage bolden

• Spilleren skal tage to armstrækninger før

han/hun igen må modtage bolden

• Spilleren skal lægge sig ned på ryggen

og tælle højt til fem

Øvelsesanalyse af småspil

En træner skal løbende tilpasse sine øvel-

ser, så spillerne får størst muligt udbytte af

træningen. Det betyder, at en træner ikke

blot sætter en øvelse i gang og så passivt

venter på, at der går 10 minutter, hvorefter

næste øvelse igangsættes. I stedet “ana-

lyserer” træneren spillet og overvejer, om

der kan laves ændringer, så det fungerer

bedre.

Ved arbejdet med analysen kan spillehju-

let være et godt redskab til at skabe det

ønskede overblik over mulighederne for

at ændre på de rammer, der er sat for et

småspil.

Andre anvendelige opvarm-nings- og afleveringsøvelser

Tagfat for toSpillerne er sammen to og to med en bold

hver på et område, der passer til antallet

af deltagere. Den ene skal fange den an-

den, og begge spillere skal drible hele

tiden. Spillerne er nødt til at holde øje med

såvel hinanden som alle de andre, hvilket

giver mange andre ting end bolden at kon-

centrere sig om. De to bytter rolle, når den

ene er fanget.

SkudkonkurrenceMidt mellem to spillere placeres en kegle.

Hvem rammer keglen flest gange på et

minut. Når keglen bliver ramt, løber den

der skød hen og rejser den op, mens mod-

standeren henter bolden.

Afstanden fra spilleren til bolden bør i

naturligvis variere efter spillernes alder

og evner. Du kan eventuelt forsøge at

lade dem konkurrere med deres dårlige

skudarm.

Andet• Ude• Inde• Rekvisitter

Regler• Du skal...• Du må ikke...

Banen• Størrelsen• Dimensioner• Form

Mål• Antal• Størrelse• Form• Placering

DeltagereAntalmedspilleremodspillere

Bolden• Antal• Størrelse• Form• Vægt

En træner skal

løbende tilpasse sine

øvelser, så spillerne

får størst muligt ud-

bytte af træningen.



MønsterboldDeltagerne stiller sig i en rundkreds, der

bør indeholde min. fem spillere. Bolden

spilles rundt i et bestemt mønster, hvilket

betyder, at hver enkelt altid skal spille

bolden til den samme spiller (ikke side-

manden!).

Øvelsen kan gøres sværere afhængigt af

alder og evner:

• Når mønstret er kendt, sender man

flere bolde I omløb.

• Rør jorden hver gang man har afleveret

bolden.

Afleveringsøvelse - tre mod en!C og D har en bold. C spiller til A, der

afleverer til B, som ingen bold har. Herefter

afleverer D til A, der afleverer til C, der in-

gen bold har. B afleverer herefter til A etc.

Tempoet øges, når A har fundet mønstret.

“Den flygtende”En af spillerne udpeges som den flygtende,

der skal forsøge ikke at blive fanget.

De øvrige spiller sammen med en bold og

skal forsøge at spille den hen i nærheden

af den flygtende. Kan den, der har bolden,

berøre den flygtende uden at det er nød-

vendigt at løbe med bolden, er vedkom-

mende fanget, og der udpeges en ny til

at være den flygtende.

A

C1

3

2

D

B

TIP: Øvelsen er for øvede spillere (U-12). Brug den til at vise behov for at spille bolden hurtigt videre.


U-10, U-12

Øvelser med nyt stof - 2. kvarter

Spillerne er kommet godt i gang med

fokus på de indledende boldberøringer og

høj intensitet. Træneren bør nu udnytte,

at koncentrationsevnen ikke bliver højere

end i den fase af træningen, der nu følger.

Dagens tekniske eller taktiske tema skal

introduceres.

I kapitlerne ’Teknisk træning’ og ’Spillets

faser’ beskrives en række træningsemner,

som det vil være fornuftigt at placere i

denne del af børnetræningen. De nævnte

kapitler giver også et bud på en hensigts-

mæssig rækkefølge og prioritering af træ-

ningselementerne, lige som der gives

forslag til øvelser.

I DHF’s ’Aldersrelateret træning’ gives

der anvisninger til, hvordan træningen for

U-10 og U-12 bør sammensættes

(se figuren ovenfor).

Da der kan være stor spredning på fær-

dighedsniveau og spilforståelse inden for

samme årgang og køn, vil det altid være

op til træneren at vurdere niveauet hos

Børn har en

naturlig trang til at

bevæge sig. Giv dem

intensitet, fart og

sved på panden i din

træning.

Forsvar

Angreb

Teknisk træning

Spil og dueller

Fysisk træning

20%

10%

35%

25%

10%

Forsvarssamarbejde

Forsvar individuelt

Angreb taktisk

Angreb teknisk

Fysisk træning

15%

10%

10%

40%

25%

En varieret, udviklende og motive-rende træning for U-10-spillere bør rumme ele-menter fra de fem hoved-temaer, som er vist i figuren:

Den procentvise fordeling angiver, hvordan de fem elementer bør prioriteres.

På samme måde anbefales det, at træningen for U-12 sammensættes af følgende fem elementer:

Også her angives den procentvise priori-tering af de fem elementer.

egne spillere og dermed hvilke trænings-

elementer og øvelser, der på det givne

tidspunkt vil være relevante.

Det må anbefales, at man ikke spreder

sig over for mange emner, når indholdet

af 2. kvarter skal planlægges. Begræns

mængden af nyt stof, så der er god tid til

at øve og eksperimentere. Når stoffet efter

en periode er ”kendt”, kan det evt. trænes

og repeteres i 3. kvarter.

Øvelser med højt aktivitetetsniveau - 3. kvarter

Vores viden om børnenes opmærksomhed

siger os, at den vil være faldende på dette

tidspunkt af lektionen. Sat sammen med

ét af DHF´s budskaber om børnetræning,

giver det en rettesnor for, hvilke øvelser

der bør vælges. Her tænkes på at:

Børn har en naturlig trang til at bevæge

sig. Giv dem intensitet, fart og sved på

panden i din træning. De går ikke til hånd-

bold for at vente og stå i kø.

Da der kan

være stor spredning

på færdighedsniveau og

spilforståelse inden for

samme årgang og køn,

vil det altid være op til

træneren at vurdere

niveauet hos egne

spillere.



TIP: Ved at vælge opgaver, der tilgodeser forskellige former for løbebevægelse, kan man opnå en sidegevinst med motorisk træning.

Skudtræning

I træningens 3. kvarter placeres ofte

skudtræning. Da skud på mål er meget

populært hos alle håndboldspillere kan det

samtidigt siges at være meget velvalgt,

men hvordan sikrer en træner, at spillernes

interesse ikke tabes på grund af ventetid i

en opstillet kø med fx 9-10 spillere på en

række?

Der kan opstilles forskellige løsningsfor-

slag.

Et forslag til at øge aktivitetsniveauet,

mens der trænes afslutninger, kan være at

opstille en “skudbane”, som spillerne skal

gennemløbe, før de kommer frem til deres

afslutning.

Eksempel på skudbaneSpillerne starter i midtercirklen. Først

dribler man på tværs af hallen ved at følge

midterlinjen. Efter at have rørt sidelinjen -

mens der fortsat dribles - løbes sidelæns

ned langs sidelinjen indtil man når en op-

stillet kegle. Keglen rundes og der dribles

nu baglæns skråt tilbage til man når næste

kegle. Herefter afleveres til træneren, der

returnerer bolden og der afsluttes med

et skud. Fastsæt eventuelt en bestemt

skudvariant.

Næste spiller kan begynde sit løb, når den

foregående rører sidelinjen.

Kun fantasien sætter grænser for de for-

hindringsbaner, der kan opstilles som

aktivering af de ventende skytter.

Når spillerne vurderes at være klar til

næste skridt, kan der arbejdes med at

ændre fra en tilspilning til et opspil før

selve afslutningen. Forskellen på en til-

spilning og et opspil samt et lidt mere

krævende løsningsforslag til minimering

af køen kan beskrives som følger.

Påstand!

Muligheden for succes med en

afslutning er i kamp meget afhængig af

kvaliteten af det opspil medspilleren giver den

afsluttende spiller...

...alligevel foregår den over-

vejende del af børnenes skudtræning efter en

tilspilning.

Definition - tilspilning

Aflevering fra en passiv spiller, der alene overlader ansvaret for

succes til den, der skal afslutte.

Definition - opspilAflevering efter en

angrebsaktion, der har til hensigt at fjerne

opmærksomheden fra afslutteren.

Det er muligt at opnå flere positive effek-

ter på træningens kvalitet ved at kombine-

re ønsket om opspil med den afslutnings-

træning, der bør findes i træningslektio-

nens 3. kvarter.

Skudøvelse med opspilI stedet for én række med 10 spillere, der

alle står klar til afslutning opstilles to ræk-

ker med 5 spillere på fx venstre back (B)

og centerpositionen (C). I venstre fløj kan

træneren evt. stå som passiv tilspiller (A).

Der afleveres fra A til B, der bevæger sig

mod mål og lægger an til skud. C tilpasser

sit løb og modtager bolden til afslutning på

midten. Efter afslutning samler C selv sin

bold op og roterer position med B.


U-10, U-12

Ved opstilling med en sådan form:

• Er der to der er aktive, hver gang der

skal falde en afslutning

TIP: Et godt middel til at øge spillernes opmærksomhed omkring øvelsen er at tilføre et moment af konkurrence.

Lav tre rækker på de tre bagspils-positioner og undlad at rotere undervejs.

Hvilken række laver først 10 mål?

TIP: Gør skudøvelsen med opspil endnu sværere!

I øvelsen er beskrevet, at rækken der laver opspil (B) skal angribe mod forsvaret og aflevere efter trussel om stående stødkast.

Varier evt. ved at lade B presse på udvendig side af forsvarsback eller endnu sværere ved at lade B afle-vere fra luften efter hop-skudstrussel.

”Det jeg hører,

glemmer jeg!

Det jeg ser, husker jeg!

Det jeg gør,

forstår jeg!”

A

B

C

• Er der kortere vej frem i køen for den

enkelte spiller, hvilket bidrager til at

fastholde børnenes interesse for træ-

ningen.

• Trænes afslutninger og timing efter

opspil i stedet for tilspilning.

Det kinesiske ordsprog her må man

gerne have med i baghovedet i sin træ-

ningsplanlægning. Som et godt bud på,

hvordan børn bedst lærer at spille hånd-

bold, opfordres der til at lade børnene

prøve, øve og eksperimentere.

Med de følgende forslag til skudøvelser

forsøges vist, hvordan træneren kan ska-

be mulighed for at spillerne kan træne

udførelsen af en teknisk afslutningsdetalje.

Hensigten er, at det skal kunne gennem-

føres uden brug af unødvendigt mange

forklarende ord, som erfaringsmæssigt er

svære for børnene at omsætte til praksis.

Tanken er, at træning af spillernes skud-

repertoire kan gennemføres ved, at der an-

vendes en rekvisit, som ”tvinger” spillerne

til at udføre den ønskede detalje.

Præcision i skuddetEn øvelse der har til hensigt at få spillerne

til at placere bolden tæt ved målrammen.

Præcisionen i skuddet trænes ved at stille

et minimål inden i det almindelige hånd-

boldmål. Målet tæller kun, hvis bolden

placeres i rummet mellem de to målram-

mer.

Der opstilles tre rækker på henholdsvis

venstre back, centerspiller og højre back.

Skuddet afvikles fra tremeterlinjen og uden

målvogter. Ved at udelade målvogteren kan

der skydes fra alle tre positioner på samme

tid og dermed igen undgå den lange række

af spillere, der passivt står og venter på

deres ene skud.

Når alle har skudt, hentes boldene, og der

roteres mellem positionerne.



Brug håndleddet i skudafviklingenSom spiller er det svært at forstå når træ-

neren siger at “han skal bruge håndleddet,

når han skyder”.

En normal fejlretning af en børnespiller,

der udfører et underhåndsskud vil være,

at skuddet trues i lavt leje, men når det

afvikles, er armen hævet for at få kraft i

afslutningen.

Ved at øve skud under en springstøtte

eller en tryllesnor bliver det nødvendigt

for spilleren at arbejde med håndleddet.

Betydningen af mundtlig fejlretning bliver

minimal, da spilleren er tvunget til at bruge

håndleddet for at afvikle sit skud under

snoren/springstøtten.

Udvikling af skud fra fløjpositionEn af de meget vigtige detaljer for et godt

fløjskud er indspringet i målfeltet for at

øge vinklen for afslutning. Denne detalje

rummer flere mindre elementer, som alle

kan være svære at forklare mundtligt. I

stedet kan opstilles en forhindring i målet,

som gør det nødvendigt for fløjspilleren

• At springe opad

• At springe indad mod midten af

målfeltet

• At føre armen ud fra kroppen og opad

Forhindringen kan være en madras, der

holdes op og dækker en del af målet.

Hvis der i hallen ikke findes nogen “for-

hindringer” i form af en madras eller lig-

nende, kan den forreste stolpe løftes op

af sit hul og løftes ind i banen, så målet

står forskudt.


U-10, U-12

I 9-12-års alderen befinder de fleste børn

sig i en periode, der er kendetegnet ved

jævn vækst. Perioden betegnes ofte som

den motoriske guldalder – altså en periode

hvor der er særligt gunstige forudsætnin-

ger for at lære nye bevægelser. Denne

periode bør man i håndboldtræningen

udnytte til at træne tekniske færdigheder.

I dette kapitel præsenteres begreberne

’den motoriske guldalder’ og teknik og der

gives forslag til, hvordan man som børne-

træner kan arbejde med den tekniske

træning og indlæringen af de forskellige

færdigheder.

Teknik og teknisk træning

Når man taler om teknik, handler det

om spillerens løsning af en given be-

vægelsesopgave – fx at gribe en bold.

teknisk træningDenne opgave kan løses på mange måder.

Målet med den tekniske træning er derfor

at finde frem til den mest hensigtsmæs-

sige og effektive bevægelsesløsning.

En god almen koordinationsevne er en

forudsætning for at en spiller (et barn) kan

lære at mestre mange forskellige teknik-

ker. Specielle teknikker kan altså udvikles,

hvis barnet forud har opnået en bred og

varieret bevægelseserfaring.

Teknik og teknisk træning bliver som be-

greber ofte ”rodet sammen med” taktik

og taktisk træning.

Individuel taktisk forståelse handler om

spillerens evne til at vurdere, hvilken hand-

ling der skal anvendes i situationen.

Man kan sige, at taktik er et spørgsmål

om, hvad man vælger at gøre i situationen,

mens teknik drejer sig om, hvordan man

udfører sin beslutning – hvordan man gør.

INDBLIK

Den motoriske guldalder

Frem til 4-6 års alderen tilegner barnet sig de grundlæggende bevægelsesmønstre. I 5-7 års alderen sker der en del forandringer, idet barnet vokser ud af ”småbørnskroppen”. I den periode har barnet et meget stort behov for at bevæge sig og kan til tider virke rastløst. En række nye bevægelser læres og samordnes.

Fra 6-8 års alderen begynder en mere rolig periode med en bedre motorisk styring, en forbedret balance og mere velkoordinerede bevægelse. Perioden med jævn vækst fortsætter frem til puberteten.Kombinationen af et næsten fuldt udviklet nervesystem og en lille og let krop er optimal for at kunne lære meget vanskelige bevægelsesmønstre. En forudsætning er dog, at barnet i de tidlige år har lært og tilegnet sig de fornødne motoriske grundfærdigheder. Er dette tilfældet, vil en gunstig stimulering betyde, at de koordinationsmæssige egenskaber bliver bedre i denne periode. Man taler derfor om den motoriske guldalder.

Med puberteten kommer vækstspurten. Kroppen forandres meget på kort tid. Arme og ben bliver længere og vægten øges hurtigt. Det bliver sværere at lære nye bevægelser og at udføre tidligere lærte bevægelsesmønstre. Det er derfor vigtigt, at man i puberteten træner de lærte bevægelser, så disse tilpasses den ”nye” krop.

Når man taler om

teknik, handler det om

spillerens løsning af

en given bevægelses-

opgave – fx at gribe

en bold.

93teknisk træning - børnetræneruddannelsen

U-10, U-12

Man taler også om taktik, når det drejer

sig om aktioner, som to eller flere spillere

udfører sammen på baggrund af deres

fælles forståelse for spilsituationen.

Endelig bruges begrebet taktik ofte om

den plan, som er lagt for holdets spil i

en kamp.

Tekniske færdigheder

En god håndboldspiller skal beherske

mange tekniske færdigheder. Børn er i

sagens natur relativt uøvede og uerfarne.

Der er derfor masser af færdigheder at

tage fat på, når man træner børn.

At der inden for hver ’færdighedskategori’

findes en utal af teknikker, variationer og

kombinationer gør ikke opgaven mindre.

Det store spørgsmål er så: Hvad skal man

træne først?

Man må naturligvis tage udgangspunkt i

den spillergruppe, man træner: Hvad kan

de? Hvad kan de ikke?

Det er samtidigt væsentligt, at man ud-

nytter sit kendskab til spillet til at vurdere

sværhedsgraden i de enkelte bevægelser

og teknikker.

BAsIsBEvægElsEr

fx løb • spring •

landing • retningsskift

• vending • opbrems-

ning

grIBE

FINtE

KAstE

scrEENE

tAcKlE

BolD-EroBrE

PArErEDrIBlE

94 børnetræneruddannelsen - teknisk træning

teknisk træning

Teknikpyramiden

Som et værktøj til at skabe overblik over

de tekniske færdigheder og de mange ele-

menter i den tekniske træning anvendes

teknikpyramiden

Med udgangspunkt i motoriske grundfær-

digheder og en god almen koordination

arbejdes der med basisteknik – altså de

grundlæggende tekniske færdigheder.

Disse færdigheder bør trænes igen og igen

af alle håndboldspillere. Basisteknikken

er fundamentet for de mere avancerede

teknikker, som man kan begynde at arbej-

de med, når de grundlæggende færdig-

heder beherskes med rimelig stor sikker-

hed.

Ved detaljeteknik forstås avancerede og

specifikke teknikker, som man skal have et

højt teknisk færdighedsniveau for at kunne

arbejde med.

Den individuelle tekniske træning kan dels

tage udgangspunkt i nogle teknikker, som

den enkelte spiller har særlige anlæg for –

eller teknikker som vedkommende specifikt

har behov for at forbedre.

Den pladsbestemte træning kan beskæf-

tige sig med teknikker, som er specielt

hensigtsmæssige at beherske på den ak-

tuelle plads/position – fx skudteknikker

for en fløjspiller.

Som børne- og ungdomstræner har man

som opgave – gennem årene - at intro-

ducere spillerne for mange forskellige

tekniske færdigheder, så de opnår kend-

skab til en lang række bevægelses- og

handlingsmuligheder, de kan udnytte i

spillet. I den sammenhæng kan der gives

en række råd:

• Planlæg i hvilken rækkefølge, du vil

præsentere og træne de forskellige

tekniske færdigheder.

• Undgå at arbejde med for mange nye

teknikker på samme tid.

• Brug meget tid på at træne basisteknik,

men husk at variere dine øvelser og

træningsmetoder.

• Brug af og til tid på at lege og eksperi-

mentere med mere avancerede teknik-

ker (detaljeteknik).

• Vent med pladsspecifik og individuel

teknisk træning til ungdomsårene.

almen koorDinaTion moToriske grunDfærDigheDer

BasisTeknik

DeTalJeTeknik

PlaDsBesTemTinDiViDuelT

Læring af tekniske færdigheder

Børn lærer typisk nye bevægelser ved at

efterligne andre. Det gælder også på hånd-

boldbanen.

Ofte vil det være træneren, som præsen-

terer de nye bevægelser, men som træner

skal man ikke tro, at man har ”monopol”

på dette. Læringen kan lige så vel tage ud-

gangspunkt i en detalje, som er set udført

af en ældre spiller i klubben, en spiller på

TV eller måske en holdkammerat.

Det bør man som træner søge at drage

fordel af.

instruktion

Når træneren forestår præsentationen af

nye færdigheder, er instruktion den klas-


U-10, U-12

siske metode, der anvendes og trænerens

instruktion har stor betydning for forstå-

elsen og udbyttet af tekniktræningen.

DemonstrationFærdigheden skal vises i sin helhed. Lad

børnene se bevægelsen udført flere gange.

forklaringTræneren skal supplere demonstrationen

med en kort forklaring.

nøglepunkterFind nogle nøglepunkter – fx ’høj arm’,

’langt skridt’ – i forklaringen og afslut

instruktionen med at gentage nøglepunk-

terne mens færdigheden demonstreres

igen. Nøglepunkterne hjælper spilleren til

at huske vigtige elementer i teknikken.

Barnet skal have mulighed for at finde

bevægelsen frem, når en ny færdighed

præsenteres. Der skal derfor gives tid til

at barnet øver sig uden alt for mange ret-

telser og anvisninger i den tidlige – mo-

toriske – fase af teknikindlæringen. Det

gælder her især om at være opmærksom

på timingen og at sikre at bevægelses-

banerne i grove træk udføres hensigts-

mæssigt.

feedback

Det er vigtigt, at træneren under teknik-

træningen husker at give børnene feed-

back. Ros og anerkendelse er motiverende

og vil give børnene lyst til at fortsætte med

at øve sig. Hvis træneren modsat har for

stor fokus på fejl, kan det virke hæmmende

på børnenes lyst til at udfolde sig.

Feedback med afsæt i nøglepunkter vil

være med til skabe opmærksomhed på

de centrale elementer i bevægelsen.

Det samme gælder, hvis træneren kan give

børnene små opgaver, som kan medvirke

til at forbedre bevægelsen. Et eksempel

kan være en spiller, som læner sig for me-

get fremover i et hopskud. Hvis spilleren

får til opgave at skyde efter overliggeren,

Feedback

skaber

opmærksomhed

og motivation


teknisk træning

vil det være nødvendigt for spilleren at

springe anderledes, hvis opgaven skal

løses.

Hvis børnene skal kunne omsætte den

modtagne feedback, må der ikke gå få

for lang tid inden næste gentagelse af

bevægelsen. Undgå derfor lange køer

og stor ventetid.

hvis træneren ikke er ”mester”

Det er selvsagt en fordel, hvis træneren

selv er en habil tekniker på håndbold-

banen og dermed selv kan demonstrere

de forskellige tekniske færdigheder for

børnene. Hvis det ikke er tilfældet, må

andre metoder tages i brug. Man kan fx

alliere sig med en ungdomsspiller i klub-

ben, som kan udføre teknikken og demon-

strere den for børnene. En anden metode

kunne være at anvende videoklip, så tek-

nikken forevises ad den vej.

lad andre

demonstrere

teknikken, hvis du

ikke selv magter

det

læring gennem aktiviteter

Som nævnt indledningsvist inspireres børn

til at lære nye bevægelser og færdigheder i

mange forskellige sammenhænge.

Der foregår rigtig meget god kropslig læ-

ring gennem selvorganiserede aktiviteter,

hvor børnene prøver, øver, fejler, eksperi-

menterer og observerer hinanden.

Derfor skal man som træner ikke være

bange for at igangsætte aktiviteter i træ-

ningen, hvor rammerne er mere åbne og

mindre trænerstyrede – hvor børnene har

større frihed til at øve og eksperimentere

uden at blive stoppet eller korrigeret af

træneren hver andet øjeblik. Rammen vil

ofte være en form for spil.


U-10, U-12

Træning af tekniske færdigheder

I det følgende gives der anvisninger til,

hvordan man kan arbejde med teknisk

træning.

Det er naturligvis ikke alle tekniske færdig-

heder, der behandles i materialet, men et

udvalg af de mest basale teknikker præ-

senteres.

kaste og gribe

Det er indlysende, at det er helt afgørende

for håndboldspillet, at spillerne er gode

til at kaste og gribe. Det gælder dels, når

spillerne skal kaste til hinanden – aflevere

– og dels, når de skal kaste mod mål –

skyde.

Spillerne skal kunne kaste og gribe i mange

forskellige situationer – stående, løbende,

i forbindelse med et hop, under lille eller

stort pres fra forsvaret og i god eller min-

dre god balance. Kastet skal kunne afvikles

over kortere og længere afstande med va-

rieret kraft og retning.

Da der samtidigt findes en lang række

forskellige afleverings- og skudteknikker,

må det være klart for alle, at der inden for

dette område er stof til mange trænings-

timer.

gribningBolden gribes grundlæggende med to

hænder, som danner en ’skål’, hvor de

to tommelfingre peger mod hinanden og

udgør ’bunden af skålen’.

Hænderne møder bolden og trækkes ind

mod kroppen, idet bolden gribes.

stødkastDet er vigtigt, at basis er på plads – og

i håndboldspillet er stødkastet det mest

fundamentale kast. Alligevel opleves det,

at der er spillere, som ikke magter denne

grundlæggende kasteteknik, hvilket giver

dem klare begrænsninger, når de mere

avancerede skudformer skal trænes.

Nogle nøglepunkter kan nævnes:

• Bolden holdes i højt leje – overarm i

TiP: lad børnene kaste med en bold, de kan holde om.

Uhensigtsmæssige kastebevægelser forekommer ofte, fordi barnet skal kaste med en bold, som er for stor i forhold til kroppens dimensioner. For at kunne kontrollere bolden, må barnet holde den i ’en skål’ tæt på kroppen. Det giver uhen-sigtsmæssige bevægelser og kan medføre automatisering af ’forkerte’ bevægelser, som kan være svære at aflære.

I træningssituationen skal man glemme alt om reglementer for boldstørrelser og lade barnet træne med en passende boldstørrelse, indtil barnets krop passer til ’den reglemen-terede bold’.

Det er vigtigt,

at basis er på plads

– og i håndboldspil-

let er stødkastet det

mest fundamentale

kast.


teknisk træning

TiP: Undgå for mange forsigtige kast.

En anden risiko for indlæring af uhensigtsmæssig kasteteknik opstår ved for mange forsigtige kast til – typisk – veninden, som helst ikke skal slå sig, når hun skal gribe den hårde bold. Disse ’venindekast’ skal undgås. Hjælp og motivér til en mere hensigtsmæssig teknik.

Prøv også at indlægge øvelser i træningen, hvor børnene skal kaste mod, kaste langt, kaste højt eller kaste hårdt, så de ikke er forsigtige og tilbageholdende, når kastet udføres.

skulderhøjde og min. 90 gr. vinkel i

albueleddet

• Venstre fod (for højrehåndende) sættes

forrest og vægten lægges på denne fod,

idet kastet afvikles

Mange (børn) kaster med højre fod forrest

(for højrehåndede) – altså et løbeskud.

Det skyldes ofte, at barnets krydskoordi-

nation ikke er tilstrækkeligt udviklet. Selv

om løbeskudsteknikken også anvendes i

håndbold, er det væsentligt, at børnene

lærer at kaste med ’modsat fod’ forrest,

da denne grundteknik anvendes i mange

andre skudformer.

En anden hyppigt observeret fejl er, at

børnene afvikler kastet med en lav albue,

som ’hænger’ inde ved siden af krop-

pen. Kastebevægelse med lav, hængende

albue betyder, at der ikke kan komme ret

meget kraft i kastet, barnet vil senere få

problemer med at udføre mere avancerede

skudformer og endelig kan bevægelsen

også – på sigt - give skulderproblemer.

kastetræning med progression

Med udgangspunkt i stødkastet vil der i

det følgende blive præsenteret forslag til,

hvordan man kan træne kaste- (og gribe-)

teknik med stigende sværhedsgrad.

Trin 1 - Teknikindlæring - stødkastDen klassiske måde at træne kasteteknik

på er gennem formel træning, hvor bør-

nene kaster sammen to og to med be-

grænset afstand. Træneren skal give en

klar og præcis instruktion og lade børne-

ne øve sig.

Der kan være fokus på grundlæggende

elementer som ’den rigtige fod foran’ og

armføringen. Herefter kan der stilles krav

om 3-skridtsrytme og senere i trænings-

forløbet eventuelt aflevering på første eller

andet skridt.

Trin 2 - Tekniktræning – stødkastDet er sjældent, at man i håndboldspillet

afleverer til eller modtager bolden fra en

spiller, man har front mod. Oftest vil man

aflevere/modtage til/fra siden.

Med denne øvelse trænes stødkastet

(afleveringen) mere funktionelt. Fire

spillere står med fire-fem meters afstand,

så de udgør et kvadrat. Hver spiller skal

modtage bolden i bevægelse mod kvadra-

tets centrum og aflevere bolden videre til

næste. Husk at skifte afleveringsretningen

jævnligt.

Fokus på teknikken i stødkastet samt

’stempelbevægelsen’.

INDBLIK

formel træningFærdigheden trænes isoleret uden at der er den store sammenhæng med dens anvendelse i spillet.

funktionel træningFærdigheden trænes under spilrelevante omstændig-heder – i det rette tempo, med pres fra modspillere, det rette sted på banen osv.


U-10, U-12

Trin 3 - Tekniktræning – stødkastNu øges sværhedsgraden, idet der ind-

sættes en forsvarer, ligesom der opstår

et krav om større bevægelse.

Fire (evt. fem) spillere – heraf en forsvarer

(modspiller) spiller på et passende afgræn-

set område.

De tre spillere kaster til hinanden i en

aftalt rækkefølge – altså A til B til C til A

osv. Spillerne må (skal) bevæge sig rundt

på området.

Den fjerde spiller – modspilleren – skal

forsøge at genere afleveringerne, placere

sig i afleveringsbanen, sådan at kasteren

skal vurdere det rette tidspunkt for afle-

veringen, og modtageren skal sørge for at

gøre sig spilbar.

Forsvareren udskiftes regelmæssigt.

Selv om der nu også er andre ting, man

skal forholde sig til, skal der fortsat være

fokus på den rette kasteteknik.

Trin 4 - TekniktræningDer spilles almindelig partibold - fx fem

mod fem. Nu trænes der i højt tempo,

med stort pres fra modspillerne og med

flere regler/betingelser. Alligevel skal spil-

lerne magte at kaste med den rette teknik.

hopskud

Det klassiske stødkast anvendes ofte -

både til afleveringer og skud. En anden

grundlæggende kaste-/skudteknik er

hopskuddet.

Ved udførelsen af hopskuddet er det

vigtigt, at afsætsbenet bøjes for at opnå

forspænding og dermed god springhøjde.

Man springer ikke ret højt med afsæt på et

næsten strakt ben.

Hvis barnet har problemer med at ud-

føre hopskuddet, kan det skyldes, at de

motoriske grundfærdigheder - herunder

krydskoordinationen – ikke er tilstrækkeligt

udviklet.

Man kan derfor med fordel arbejde med

forskellige koordinationsøvelser – fx løb på

alle fire og hop- og hinkevarianter.

Børnene bør lære at lande på begge – let

bøjede – ben for at minimere risikoen for

skader i forbindelse med landingen.

Træningen af hopskuddet kan igen foregå

på forskellige trin, hvor sværhedsgrad og

spilrelevans gradvist øges:

• Formel træning/indlæring

• Relevant opspil/aflevering

• Krav til skuddets placering

• Skud over nedspringsmåtte/udspændt

lagen

• Skud med forsvarsspiller (med begræn-

sede handlemuligheder)

• 1 mod 1 med flere handlemuligheder

(indspil til streg, gennembrud) og for-

svarer uden begrænsninger

• 3 mod 3 – 4 mod 4 – Spil

Husk fokus på hopskuddet som det

primære træningsmål.

TiP: I mange tilfælde ser man, at børnene under skudtræningen står på en række og dribler ind mod målet for at skyde, når det bliver deres tur.

Hvis man gerne vil have, at børnene lige skal slå bolden i jorden – også inden de skal skyde på mål i en spil- eller kampsituation - er det den rigtige måde at gøre det på.

Hvis man ønsker, at børnene lærer at skyde efter en aflevering eller et opspil, skal man også huske at gøre dette i træningssituationerne.

ved udførelsen

af hopskuddet er det

vigtigt, at afsætsbenet

bøjes for at opnå for-

spænding og dermed

god springhøjde.

TiP: som træner kan man også benytte sig af små konkurrencer for at skærpe koncentrationen omkring træningen af den tekniske færdighed.

Hvor mange gange kan I aflevere til hinanden uden at tabe bolden?

Hvem når først 30 afleveringer?

Hvor mange afleveringer kan I nå på et minut?

Det er dog væsentligt, at man er opmærksom på, at afleve-ringerne ikke bliver sjusket udført, fordi det skal gå stærkt.


teknisk træning

For at få en

finte til at lykkes er det

vigtigt, at ’truslen’ –

det man vil have

modstanderen til at tro

– er veludført

og troværdig.

finter

Når man udfører en finte, er formålet at

få modstanderen til at tro, at man gør én

ting, hvorefter man så gør noget andet.

Måske vil man have forsvarsspilleren til at

tro, at man skyder på mål, men i stedet for

forsøger man et gennembrud – eller man

får forsvareren til at tro, at man afleverer

i én retning, men i stedet spilles bolden i

den modsatte retning.

For at få en finte til at lykkes er det altså

vigtigt, at ’truslen’ – det man vil have

modstanderen til at tro – er veludført og

troværdig.

I næste fase skal man så oftest udføre en

hurtig aktion for at skabe tid og rum til i

tredje fase at udføre den egentlige hand-

ling, som gerne skal resultere i et skud, en

frispilning eller et mål.

SkudfinteHvis børn indledningsvist lærer at kaste

stødkast og dermed skyde et stående

skud, vil det være naturligt, at de efter-

følgende lærer at finte, at de skyder, men

i stedet for foretager et gennembrud.

Denne finte har mange navne – og beteg-

nes også husmands- eller skraldemands-

finten.

Fortæl dine

spillere hvad

formålet med

finten er.


U-10, U-12

I denne finte skal man markere en kraf-

tig skudtrussel lidt på siden af forsvars-

spilleren til egen skudarmsside for at få

forsvareren til at flytte sig eller lægge

vægten over på foden i denne side. Her-

efter foretager man en hurtig bevægelse

til forsvarerens ’modsatte’ side og passe-

rer denne ved hjælp af en dribling.

3-skridts-finteEn meget anvendt finte i håndboldspillet

er 3-skridts-finten. Her løber spilleren ’på

kant’ af forsvarsspilleren og ’truer’ med

at løbe i gennem. Hvis, eller rettere når,

forsvarsspilleren flytter sig for at dække

rummet, skifter angriberen retning og går

i stedet mod mål på den anden siden af

forsvarsspilleren.

Denne finte kan udføres på mange måder

og spillerne bør have frihed til at udvikle

deres egen individuelle teknik. Finten træ-

nes derfor bedst i åbne øvelser.

Forøvelser til finter

Næsten uanset hvilke finter man forsøger

at udføre, er der i bevægelserne nogle

fælles grundelementer: Opbremsning,

temposkift, retningsskift osv.

Det er en god idé at arbejde med disse

elementer forud for eller samtidigt med

fintetræningen/-indlæringen. Her gives

nogle forslag til denne træning:

Dribling med landingBørnene dribler rundt mellem hinanden.

På signal fra træneren griber de bolden,

idet de laver en to-fods-landing. Landin-

gen skal ske samtidigt på begge fødder,

så der ikke bruges skridt. Samtidigt skal

bevægelsen bremses i balance - altså

uden for- eller bagvægt.

Alle forsvars-

aktioner bør tage

udgangspunkt i en

god grund-

stilling.

TiP: - som kan anvendes ved indlæring af tackleteknik

Benyt kontrollerede (forsigtige) be-vægelser i begyndelsen.

træn eventuelt teknikken uden bold.

Undgå lange tilløb før nærkampen.

Begræns angriberen, så denne kun må forsøge gennembrud til en af siderne.

lad forsvareren begynde med at have fat på angriberens skudarmsskulder og hoften – og ”bryd” herfra.

TiP: Brug tapestykker (som er klistret på gulvet), cykelslanger, hulahopringe, kegler, springstokke eller hvad der er til rådighed til at lave hinke- og hoppebaner, hvor børnene træner afsæt, opbremsning, landing og retningsskift.

spillerne bør

have frihed til at

udvikle deres egen

individuelle

teknik.


teknisk træning

VariationerTo-fods-landing - hurtigt efterfulgt af afsæt

til siden og landing på én fod.

To-fods-landing – hurtigt efterfulgt af rulle-

bevægelse (rotation) – udføres både højre

og venstre om.

Én-fods-landing – balancen er meget

vigtig. Husk at knæet skal pege ud over

tæerne.

Én-fods-landing – efterfulgt af forskellige

afsæt osv.

hink med stopBørnene hinker rundt mellem hinanden.

På signal stoppes bevægelsen og børnene

skal hurtigst muligt finde balancen. Hinke-

perioderne må ikke være for lange og der

skiftes ben efter hvert stop.

Øvelsen kan udbygges med afsæt til siden

efter landingen

hinke- og hoppeserierSammensæt selv forskellige hinke- og

hoppeserier, hvor der springes fremad, til

siden og skiftes mellem højre og venstre

ben.


U-10, U-12

forsvarsteknik

grundstilling og bevægelseAlle forsvarsaktioner bør tage udgangs-

punkt i en god grundstilling. Hvis ikke

spilleren indleder sin aktion i balance og

med den rette kropsholdning, er der stor

sandsynlighed for at indsatsen ikke lykkes.

I håndbold dækker man op med fødderne

– forstået på den måde, at hvis man ikke

er hurtig på fødderne og formår at bevæge

sig hensigtsmæssigt, vil man få vanskeligt

ved at få succes i forsvarsspillet.

Arbejdet med armene er dog også vigtigt.

Dels foregår mange af aktionerne med

armene (parader, tacklinger etc.) og dels

kan aktivt arbejde med armene også med-

virke til reducere modspillerens synsfelt,

så denne fx ikke får øje på en ellers fri

medspiller.

I alle forsvarsøvelser bør du som træner

være opmærksom på, om spillerne arbej-

der ud fra grundstillingen og med hen-

sigtsmæssige bevægelser. Det vil sige, at

spilleren holder begge fødder på gulvet,

har let bøjede ben og bevæger sig med

små hurtige skridt uden at krydse benene.

Parvise øvelserDen ene spiller er forsvarer, den anden er

angriber med bold.

Forsvareren enten…

1. springer over en liggende springstav

el. lign.

2. laver en pirouette – 360 gr.

3. laver en forlæns rulle/kolbøtte (gerne

på måtte)

…finder balance og grundstilling og følger

makkeren, som dribler lidt til en af siderne.

spejløvelserTo spillere står med ca. en meters afstand

med front mod hinanden.

Alle forsvars-

aktioner bør tage

udgangspunkt i en

god grund-

stilling.


teknisk træning

Den ene bestemmer bevægelserne, den

anden ”spejler” dem.

Bevægelserne kan være:

1. små hurtige sidebevægelser

2. små bevægelser frem og tilbage

3. små bevægelser med armene

4. korte løb til siderne

5. forskellige kombinationer af 1-4

afdriblingAt drible bolden fra en modstander uden

at lave frikast – eller bare slå bolden væk –

er en svær teknisk detalje, som kræver god

timing.

Bolderobring kan lettest ske, når bolden

er på vej fra gulvet og tilbage mod den

driblende spillers hånd. Forsvarsspilleren

skal få sin hånd ind under driblerens i

opspringet.

Begynd med at træne afdribling, hvor spil-

lerne dribler på stedet over for hinanden

to og to.

Herefter kan sværhedsgraden øges, så

afdriblingen foretages i løb/bevægelse,

hvor forsvarsspilleren

• Kommer løbende bagfra

• Kommer løbende fra siden

• Møder angriberen, når denne kommer

driblende mod forsvareren

TacklingTacklinger anvendes, når forsvarsspilleren

vil forhindre angriberen i at skyde på mål

eller i at bryde igennem forsvaret.

I tacklingen skal forsvareren

• Møde angriberen med kontrolleret kraft

og i god balance

• Modtage angriberen med den ene hånd

på dennes skudarmsskulder og den an-

den hånd på hoften modsat skudarmen

• Have bøjede arme

• Have den fod, som er ud for angribe-

rens skudarm, forrest

• Flytte fødderne og følge modstanderen,

hvis denne angriber videre i nærkampen

ParadeEn parade bruges til at parere en angribers

skud mod mål eller til at hjælpe målvogte-

ren ved at dække en del af målet.

For nogle børn kan det være lidt skræm-

mende at skulle stille sig i vejen, når en

modspiller lægger an til skud. Ud over at

træne den rette teknik kan der derfor også

være behov for at arbejde med spillernes

mod.

I paraden skal forsvareren

• Møde angriberen i balance

• Komme tæt på skudarmen

• Benytte begge arme

• Hold armene forholdsvist samlede –

bolden må ikke kunne gå mellem dem

• Bøje let i albueleddet og spænde armene

• Holde hænderne og fingrene opad og let

bagud

• Forsøge at parere bolden med hånd–

fladen eller underarmen

• Kigge på bolden

TiP: – som kan anvendes ved indlæring af paradeteknik

Brug eventuelt bløde bolde i begyndelsen

lav kontrollerede skudmarkeringer med bold mod forsvarerens arme

Øg gradvist afstanden og kraften i skuddet

Kast eventuelt halvbløde, men direkte, skud mod forsvareren fra et par meters afstand og lad denne ”returnere” bolden med en parade

lad spillerne lave paradeøvelser tæt på væggen/bag-nettet, så bolden ikke ryger langt væk, hvis den skulle passere paraden


U-10, U-12

ForsvarReturløb

KontraAngreb

Når børn skal lære at spille håndbold,

er der rigtig mange forskellige elementer,

man kan træne. Det vil dog være forkert at

sige, at børnetræneren så har ”frit valg på

alle hylder”.

Det gælder om at træne de rigtige ting på

de rigtige tidspunkter og i den rigtige ræk-

kefølge, hvis man vil sikre den optimale

udvikling af den enkelte spiller.

Vores viden om børns udvikling betyder, at

det er mest hensigtsmæssigt at anvende

en stor del af træningstiden med U-10 og

U-12-spillere på teknisk træning. Dette

behandles indgående i et særskilt kapitel.

Når børnene som U-10-spillere begynder

at spille på ”den store bane”, bliver det

også relevant og naturligt at de gradvist

gøres bevidste om spillets idé og de fire

spilfaser. Børnene basale spilforståelse

skal udvikles og trænes i disse år, så de

lærer at se og forstå mulighederne i spillet.

Dette kapitel giver anvisninger til, hvordan

det kan gribes an. Der tages afsæt i spil-

lets fire faser.

Håndboldspillets faser

Inddelingen i de fire faser giver et godt

overblik, når børnetræningen skal priori-

teres og planlægges.

I de følgende afsnit gives en generel

præsentation af relevante træningsele-

menter for U-10 og U-12 inden for de

fire faser - velvidende at der kan være

store forskelle på børnene hvad angår

udvikling, håndbolderfaring og til dels på

om der er tale om piger eller drenge.

Inden da skal nogle centrale begreber

præsenteres.

spillets faser

Håndboldspillet kan inddeles i fire faser, forsvar, kontra, angreb og returløb (”fasehjulet”).

Det gælder om

at træne de rigtige ting

på de rigtige tidspunkter

og i den rigtige række-

følge, hvis man vil sikre

optimal udvikling af den

enkelte spiller.

107SPILLETS FASER - bøRnETRænERuddAnnELSEn

U-10, U-12

Spilforståelse, perception og split-vision

Udvikling af spillernes spilforståelse er

helt centralt, når man arbejder med

børnespillere. Når børnene får lov til at

finde deres egne løsninger i forskellige

spilsituationer, skaber det bedre hånd-

boldspillere, lige som det er mere moti-

verende for børnene.

Angrebsspillet skal derfor ikke bære præg

af ”systemtræning”, hvor spillet er lagt i

faste rammer af træneren.

Børnenes spilforståelse udvikles bedst ved,

at de bliver sat i spilsituationer, hvor de

skal vurdere, hvilken handling der er hen-

sigtsmæssig. Derigennem lærer børnene

at kunne overskue flere elementer/faktorer

og vælge den i situationen bedste løsning.

Fundamentet for spilforståelse er træning

af split-vision og perceptionsevne.

Perceptionsevnen trænes ved at spillerne

gentagne gange oplever forskellige (spil)

situationer, hvor de skal opfatte, vurdere,

beslutte og handle. Gennem træning vil

denne ”proces” med tiden gå hurtigere

og hurtigere.

Håndbold består af en endeløs række

af situationer, hvor den enkelte spiller

gennemgår denne ”proces”. Skal man

være en dygtig håndboldspiller skal man

kunne vælge de rigtige løsninger på me-

get kort tid i komplekse situationer med

mange forstyrrende faktorer.

SPILFORSTÅELSE =

Forståelsen for spillets

idé og spillerens evne

til at udnytte dette til at

vælge de rigtige løsninger

og handlinger i forskellige

spilsituationer.

PERCEPTIONSEVNEEvnen til at opfatte,

fortolke og vurdere sanse-indtryk, som herefter om-sættes til en hensigtsmæs-

sig motorisk handling (bevægelse).

SPLIT-VISION(opdelt syn)

Spillerens evne til at have fokus på flere ting og

kunne arbejde med flere stimuli samtidigt.

SPILFORSTÅELSE

PERCEPTION

Ser eller opfatter, hvad

der sker

Vurdererdette

Bestemmerhvad der skal

gøres

Handlerpå baggrund

heraf

Med børn vil man indledningsvist træne

meget simple situationer med få valgmu-

ligheder og begrænset pres. Med alderen/

erfaringen øges kravene.

I gennemgangen af træningselementer i

spillets fire faser vil der igen og igen blive

henvist til disse begreber og målet med

mange af de foreslåede træningsøvelser

er netop at træne disse kvaliteter.

Et par eksempler på hvordan split-vision

kan trænes:

”Over gaden”Alle spillere har en bold med undtagelse

af to, der skal være fangere. Det gælder

om at drible over gaden fra den ene side

af fortovet og over på den anden. Hvis

man bliver rørt på vej over gaden, skal man

være fanger og aflevere sin bold til den nu

tidligere fanger.

INDBLIK

I moderne håndboldterminologi tales der meget om ’vurderingsspil’ eller ’situationsvalg’, hvilket dæk-ker over præcist det samme som perception og split-vision.

108 børnetræneruddannelsen - sPIllets Faser

SPILLETS FASER

Hvis spillernes split-vision og percep-

tion ikke er så veludviklet, kan det være

en restriktion, at alle spillerne skal starte

på samme side, og man ikke må løbe fra

fortovet på den anden side, før alle er

kommet derover.

StjernenSpillerne stiller sig i fire rækker med cirka

lige mange spillere i hver række. I hver

række skal der mindst være to og max fire

spillere - ellers laver man fire nye rækker.

Rækkerne står over for hinanden og

danner spidserne i en firkant. Den for-

reste person i to af rækkerne har en bold,

således at han kan spille diagonalt til en

spiller, der ikke har en bold.

Herefter skal træneren bestemme svær-

hedsgraden af opgaverne.

Hvis spillerne er mindre erfarne, kan det

fx være:

• At spille diagonalt og selv løbe bag i

rækken til højre (se figuren).

• At spille bolden til højre og selv løbe

bag i denne række.

• Drible diagonalt og aflevere bolden til

spilleren forrest i rækken.

Spillere med lidt mere erfaring:

• studs bolden til diagonalrækken og selv

løbe bagefter til denne række.

• spille bolden til venstre række og selv

løbe bag i rækken til højre.


U-10, U-12

Forsvar

Håndbold handler om at score flere mål

end modstanderen. Derved er det også et

faktum, at legen med at få bolden i mål er

”driveren” for mange spillere. Det er dog

trænernes ansvar at motivere børnene til

at yde og opnå gode oplevelser i forsvaret.

Tænk derfor over hvordan du som træner

belønner børnespillere for en god forsvars-

indsats.

Hvis børn skal fastholde interessen for

håndbold, er det væsentligt, at de oplever,

at de kan håndtere bolden og bidrage i

spillet med bolden. Det kan derfor disku-

teres, hvor meget træningen af forsvars-

elementer skal fylde, når man taler om

børnehåndbold. Men at børnetræningen

skal indeholde lege og øvelser i relation til

forsvaret, kan ikke diskuteres.

Forsvar U-10

Træning af forsvar for U-10-spillere sigter

mod at udvikle børnenes forståelse for,

hvordan de enkeltvis og i fællesskab skal

agere i spillet på stor bane, når modstan-

deren har bolden.

Overgangen fra totalhåndbold på lille bane

til spillet 5:5 (markspillere) på stor bane

stiller øgede krav til børnenes forståelse

for det at forsvare eget mål og giver nye

opgaver og roller i forsvaret.

Med spillet 5:5 opstår der mange 1:1

dueller på relativt store områder og i

den forbindelse må spillerne tænke over

spørgsmålet: ”Hvor og hvordan skal jeg

placere mig i forhold til min direkte mod-

spiller?”

Børnenes kognitive evne til at forstå

spillets idé er væsentligt øget siden U-

8-alderen, og det giver træneren mulighed

for at skabe god læring, når børnene skal

forholde sig til dette spørgsmål.

Forskellige erfaringer fremmer læringen.

Derfor vil det også være hensigtsmæssigt

at anvende øvelser med åbne opgaver,

Tænk over hvordan

du som træner belønner

dine spillere for en god

forsvarsindsats?

Anerkendelse og ros

motiverer i høj grad.

TIP: I håndbold er kropskon-takt med de øvrige spillere uundgåeligt. For nogle børn kræver det en del overvindelse, at skulle røre ved andre børn. Det kan resultere i kortvarige berøringer (skub) eller fastholdelse i arme, da denne type berøringer føles mindst ”ubehagelige”, men til gengæld kan være farlige for modspillerne.

Gennem tumle- og kamp-lege kan man forsøge at vænne børnene til krops-kontakten.


SPILLETS FASER

hvor børnene selv skal finde løsningen og

gøre sig erfaringer. Hvis det kniber med

at løse opgaven må træneren naturligvis

vejlede og komme med forslag.

Øvelserne skal ikke være for komplekse.

Derfor bør træningen primært bestå af

øvelser, hvor man er 1 mod 1 eller 2 mod

2. Forsvarsøvelser 5 mod 5 giver for få ak-

tive situationer for den enkelte og dermed

for lav intensitet. Træningstiden bør heller

ikke bruges på at indarbejde faste forma-

tioner og skifteregler. Udnyt i stedet spil til

to mål til at bevidstgøre spillerne om posi-

tionerne og spillernes indbyrdes placering

i forsvaret.

Forsvarstræning U-10

I det følgende gives der nogle forslag til

lege og øvelser, hvor der arbejdes med

forskellige færdigheder og kvaliteter i for-

svarsspillet, som bør udvikles hos U-10

spillerne.

TårnboldTo hold a fire-fem spillere. Hvert hold

forsvarer deres ”tårn”, som er placeret i en

afmærket cirkel eller firkant, som spillerne

ikke må betræde. ”Tårnet” kan være en-to

kegler, en papkasse, en stol etc. Der spilles

uden driblinger.

Hvordan placerer vi os for at dække

”tårnet”?

Hvordan får vi fat i bolden?

Fang halenTre sammen. De to stiller sig bag hinan-

den. Den bageste holder fast om livet på

den forreste. Den tredje skal nu angribe

og forsøge at komme rundt og klappe den

bageste bagi. Parret skal forsvare sig ved

bevægelse og ved, at den forreste holder

angriberen væk med armene.

Man kan også gennemføre denne leg med

tre, fire eller fem spillere, som udgør en

”slange”. Angriberen skal hele tiden nå

rundt og klappe den bageste bagi.

Legen giver mange relevante forsvars-

bevægelser og afvisninger.

Afvisning af angrebEn angriber og en forsvarer. Angriberen

har en bold og må bevæge sig frit med

bolden. Angriberen skal forsøge at lægge

bolden på et område, der er afgrænset

af to kegler. Forsvareren skal arbejde på

stregen mellem keglerne og skal med gode

sidebevægelser afvise angriberen.

Der skal især lægges vægt på forsvarerens

udgangsstilling med vægten på forfoden,

let bøjede knæ og fremstrakte arme med

let bøjede albuer.

Parvist samarbejdeTo forsvarere og to angribere. Et område

på målcirklen afgrænses af to kegler.

Der spilles frit med angreb mellem kegler,

og forsvarernes opgave er at afvise angreb.

Forsvarerne skal primært fokusere på de

individuelle aktioner med korrekt afstand

til angriberne samt på ben- og armstilling.

Sekundært skal spillerne forsøge at vur-

dere, hvornår det er nødvendigt at bakke

forsvarsmakkeren op.

Samarbejde ved indløbTre angribere og tre forsvarere. Et område

på målcirklen afgrænses af to kegler.

Angriberne fordeler sig med to bagspillere

og én indløbende spiller.

Angrebsspillet er frit og opgaven for for-

svarerne er hele tiden at afklare ansvars-

fordelingen, så der er enighed om, hvem

der skal frem til den boldførende spiller,

og hvem der skal sikre mod indspil til den

indløbende spiller.

Det er

hensigtsmæssigt

også at anvende

øvelser med åbne

opgaver, hvor børnene

selv skal finde

løsningen


U-10, U-12

Forsvar U-12

I 11-12 års alderen vil hovedparten af

børnene have spillet håndbold i en pe-

riode. De har derfor en fornuftig spil-

erfaring og spiller nu ”rigtig håndbold”

uden særlige regler, som det kendes fra

U-8 og U-10 spillet.

Samtidigt er børnenes kognitive og intel-

lektuelle udvikling nu på et stadie, hvor de

kan begynde at overskue større sammen-

hænge og mere komplekse situationer.

Med andre ord vil spillerne kunne se me-

ning med opgaver i større sammenhænge.

Det vil derfor være relevant at begynde at

tale om forsvarsformationer og samarbej-

de i grupper.

De individuelle evner og færdigheder

udgør fundamentet i alt forsvarsspil og

skal fortsat trænes og udvikles. Det gælder

benarbejde, arbejde med armene i kraft

af tacklinger og parader, men også evnen

til at placere sig, læse spillet og time sine

aktioner. Dermed skabes forudsætninger-

ne for at kunne modstå et angreb fra en

direkte modstander.

Når der trænes samarbejde i forsvaret, bør

det organiseres sådan, at spillerne selv får

mulighed for at gøre sig nogle erfaringer

og derigennem finde frem til hensigts-

mæssige løsninger. Trænerens rolle bliver

dermed at være vejleder og hjælpe med

løsningsforslag, hvis spillerne ikke ved

egen hjælp opnår succes.

Det er trænerens opgave at skabe motiva-

tion for forsvarsspillet. Følgende tre fak-

torer vil være vigtige i den sammenhæng:

• Intensitet, variation og belønning.

Intensitet forstået som den metodik,

der sikrer, at ”kampen mod køerne”

tages alvorligt. Højt aktivitetsniveau med

begrænsede stillestående perioder.

• Variation hvor der skabes balance

mellem udfordringer og niveau. Det

er stadig en god idé, at arbejde med

rotation på pladserne i perioder. Det er

især vigtigt, at få stimuleret børnenes

perceptionsevne og rumfornemmelse

ved at lade dem dække op både ”tilbage

på buen” og længere fremme på banen.

• Belønning eller anerkendelse for gode

forsvarsaktioner. Det er ikke altid, at

børnene selv kan se, hvornår deres

indsats har givet resultat.

Motivation

for forsvarsspillet

kommer gennem

intensitet, variation

og belønning


SPILLETS FASER

Individuel forsvarstræning U-12

Eksempler på individuelle forsvarsøvelser

for U-12-spillere:

Tacklinger stødkast Tre spillere på tværs af hallen med forsvarer som den midterste. Der

laves skudaktion med stående position mod spiller i midten der sætter

tackling med forskudt benstilling samt bøjede arme, der placeres på

henholdsvis hofte og skudarm/skulder.

Efterfølgende laves rokade så spilleren der lige har angrebet overtager

pladsen i midten.

Tacklinger hopskud Tre spillere på tværs af hallen med forsvarer som den midterste.

Der laves skudaktion med hopskud mod spiller i midten, der sætter

tackling med forskudt benstilling samt bøjede arme, der placeres på

henholdsvis hofte og skudarm/skulder.

Efterfølgende laves rokade, så spilleren, der lige har angrebet,

overtager pladsen i midten.

Stjæle bold fra aflevering To spillere står tæt ved midterlinjen og afleverer en bold til hinanden.

I midtercirklen står en forsvarer klar og skal vurdere, hvornår der kan

begyndes med løb for at løbe imellem på afleveringen og foretages

bolderobring.

Hvis det lykkes at erobre bolden, fortsættes mod mål for at lave

kontrascoring. Hvis det ikke lykkes, får spilleren sin bold og går

bag i rækken.

Stjæle bold i dribling Angribere på række med en bold hver. En tilspiller og en i forsvar.

Angriber får aflevering i bevægelse mod forsvarer. Der lægges an til

stødkast, som forsvarer tager imod og afviser. Angriber trækker sig

tilbage og angriber igen, men denne gang med dribling for at komme

igennem til scoring.

Forsvarer skal forsøge at afdrible bolden under dette angreb.

1 mod 1 med bevægelseEn forsvarsspiller, som er placeret i en

kegleport midt for mål. En tilspiller på

hver backposition.

Tre - fire spillere er angribere med hver

sin bold.

Forreste angriber afleverer til en af til-

spillerne. Idet afleveringen falder, skal for-

svareren bevæge sig til samme side som

aflevering, røre keglen og bevæge sig til-

bage til udgangspunktet for at dække op

for angriberen, som modtager bolden

retur fra tilspilleren.

Angriberens muligheder kan være skud,

gennembrud eller frit.

Øvelse Beskrivelse

Øvelsen kan også udføres på backpositio-

nerne med tilspilning fra fløj og center-

spiller.

De individuelle evner

og færdigheder udgør

fundamentet i alt for-

svarsspil og skal fortsat

trænes og udvikles.


U-10, U-12

1 mod 1 + stregspillerEn forsvarsspiller er placeret i en kegleport

midt for mål. En tilspiller på hver backposi-

tion og en stregspiller, som må arbejde på

stregen mellem keglerne.

Tre - fire spillere er angribere med hver sin

bold.

Forreste angriber afleverer til en af tilspil-

lerne, som må spille stregspilleren, hvis

denne er fri, men oftest skal returnere bol-

den til angriberen, som må afslutte selv,

men ikke spille stregspilleren.

Angriberens muligheder kan være skud,

gennembrud eller frit.

Øvelsen kan også udføres på backposi-

tionerne med tilspilning fra fløj og center-

spiller.

Træning af samarbejde og formationer U-12

For at træne samarbejdet i forsvaret skal

U-12-spillere også arbejde med trænings-

øvelser 2 mod 2, 3 mod 3 og 4 mod 4.

3 mod 3Der spilles 3 mod 3 på en kvart bane.

Angriberne må ikke skifte plads.

Med øvelsen trænes forsvarsspillernes indi-

viduelle kvaliteter og deres evne til at vur-

dere, hvornår ”naboen” har brug for hjælp.

Når der arbejdes med samarbejde mellem

3-4 forsvarsspillere, bør der tages udgangs-

punkt i den formation, holdet spiller – her

skitseret med 3-2-1 i venstre forsvarsside

og 6-0 i højre.

Fire blok i 6:0 formation Fire blok etableres overfor en angrebsformation med tre bagspillere

og en streg. Angrebet spiller frit mens forsvaret har følgende fokus:

• Hvem skal frem og tackle

• Hvem dækker af for indspil til stregspiller?

• Hvornår lægges der parader og hvordan? (gerne i samarbejde

med MV)

Fire blok i 5:1 formation Fire blok etableres med en fremskudt forsvar overfor en angrebs-

formation med tre bagspillere og en streg. Angrebet spiller frit

mens forsvaret har følgende fokus:

• Placering af fremskudt

• Afklaring af angreb i zone 2 og 3 fra angrebs back og streg

• Afklaring af regler ved overgangsspil

Midterste fire i 3:3 Fire forsvarer stiller op i en 1:3 formation svarende til 3:3 uden

formation fløje. Angrebet spiller frit mens forsvaret har følgende fokus:

• Afklaring af positionsspecifikke opgaver (skal gerne byttes

mellem spillerne i perioder)

• Opgaver ved indløb

Øvelse Beskrivelse

Eksempler på øvelser til træning af forsvarssamarbejde i forskellige formationer:


SPILLETS FASER

Kontra

Kontraspil er en integreret del af den dan-

ske håndboldkultur og på alle alderstrin er

kontraspillet med til at afgøre håndbold-

kampe.

Kontratræning bør også være en del af

børnehåndbolden. Børnene synes, at det

er herligt, når der kommer fart over feltet.

Man skal løbe stærkt og bruge kræfterne

samtidig med, at der er høj grad af action

med mange boldberøringer og mange

afslutninger.

Når kontratræningen for børn skal organi-

seres, er det naturligvis vigtigt, at øvelser-

ne passer til børnenes niveau.

Man bør starte med simple øvelser, hvor

spilleren er ”alene med bolden”.

På næste trin kan man spille sammen frem

ad banen to og to eller træne kontra som

simple 1 mod 1 dueller.

Når spillerne er mere øvede, kan man øge

kravene i form af mere komplekse øvelser Kontraspil er en

integreret del af den

danske håndboldkultur

og på alle alderstrin er

kontraspillet med til at

afgøre håndbold-

kampe.

INDBLIK

Kontra er den fase af spillet, hvor der foregår en hurtig om-stilling fra forsvar til angreb med det formål at komme til en gunstig afslutningsmulighed, inden modstanderen når at or-ganisere deres forsvar. Kontraspillet kan inddeles yderligere i fire faser”:

1. fase: Afslutning efter maks. to afleveringer efter omstilling fra forsvar til angreb.

2. fase: Samspillet frem ad banen fortsættes med retning mod målet til afslutning foretages.

3. fase: Hvis afslutningen i fase to udsættes mens presset på modstanderen fastholdes.

4. fase: Hurtigt opgiverkast efter scoring med henblik på at overrumple modstanderne inden de kommer på plads.

med flere spillere, flere regler eller øget

pres. På dette trin vil kontraøvelserne inde-

holde masser af god træning i split-vision

og perception.

Træning af kontrafasen kan indledes i

U-10, men bør først for alvor vægtes i

U-12.


U-10, U-12

Kontratræning U-10

Dribling fra hjørnerSpillerne stiller sig i to hjørner på hånd-

boldbanen (diagonalt). De har en bold

hver. Spillerne dribler efter tur mod mod-

satte mål og afslutter.

Kontra med bandeafleveringerSpillerne har en bold hver og er fordelt i

diagonalhjørnerne. Spilleren kaster bolden

frem til en hjælpetræner, som studser

bolden i jorden. Spilleren løber selv ind i

bolden og spiller næste bandestation.

Det er ikke tilladt at drible.

Drible fra forsvarer En spiller med bold skal fra et punkt nær eget mål drible med stor

fart til modsatte mål for at score. En forsvarer begynder X antal

meter efter spilleren med bold og skal forsøge at indhente og

afdrible angriberens bold.

Kontraafleveringer To spillere skal fra egen tremeter spille bolden frem til scoring

under pres i modsatte mål uden brug af dribling. En forsvarer begynder i

målfeltet og jagter de kontraløbende spillere og forsøger at løbe

imellem på en aflevering, før de er nået til afslutning.

Kontra fra midterlinjen På midterlinjen står to spillere med ca. 7-8 meter i mellem sig og

sammen om en bold. Mellem de to spillere står træneren.

Spilleren med bold kaster til træneren og begge spillere løber

frem mod mål. Træneren kaster nu til en af spillerne der griber og

straks lægger an til aflevering til makker. Der afleveres til makker

der griber og uden brug af driblinger nu har tre skridt før der skal

afsluttes.

Øvelse Beskrivelse


SPILLETS FASER

Kontratræning U-12

Lange udkastAlle spillerne er placeret i det ene hjørne

med en bold. Efter tur kastes bolden ind

til målvogteren, der foretager lange udkast

til spillerne.

Variation: Når bolden modtages drejer

spilleren rundt om sig selv i fart og dribler

mod mål.

Variation: Spillerne er placeret i midten.

2 mod 1 med stregspillerEfter et langt udkast fra målvogteren drib-

ler angrebsspilleren ned mod målet. Ved

målcirklen er placeret en stregspiller og en

forsvarsspiller. Stregspilleren placerer sig

hensigtsmæssigt, og de to angribere skal

udnytte 2 mod 1 situationen.

Kontra 2 mod 1To sammen om en bold mod en forsvars-

spiller imellem keglerne. Angrebsspillerne

spiller hurtigt frem ad banen og skal spille

sig uden om forsvarsspilleren. Driblinger

kan undlades.

Kontra 2 mod 2De to angribere og to forsvarere starter

ved den ene målcirkel.

Angriberne modtager bolden fra en

tilspiller, som står på midterlinjen. Her

vender forsvarerne rundt for at forsvare,

mens angriberne skal komme til afslut-

ning.

Afhængigt af spillernes niveau kan

øvelsen gøres nemmere ved at indlede

den tættere på mål eller ved at mindske

afstanden mellem spillerne.


U-10, U-12

Angreb

Alle børn vil gerne score mål. Derfor vil

motivationen oftest være i top, når der

står angrebstræning på programmet. Det

handler naturligvis primært om at udvikle

børnenes individuelle teknik, så de har

redskaberne til at kunne score.

For at kunne komme til gode scorings-

chancer er børnene også nødt til at opnå

forståelse for hvordan de individuelt og i

samarbejde kan overspille forsvaret.

Der skal grundlæggende skabes forståelse

for, hvordan spillerne på de enkelte plad-

ser placerer sig i forhold til hinanden, når

holdet er i boldbesiddelse.

Når træningen organiseres skal der læg-

ges vægt på, at børnene har mange aktive

situationer, hvor de dels skal håndtere

bolden og dels skal træffe valg.

Angreb U-10

De nye rammer (den store håndboldbane)

giver nye udfordringer og muligheder for

børnene ved overgangen fra U-8 til U-10.

Det er derfor relevant, at man arbejder

med forståelsen af bredde og dybde i

banen. Da børn i 9-10 års alderen har

vanskeligt ved at overskue større områder,

kan der være en tendens til, at de samler

sig på et mindre område (klumper).

Børnene skal derfor lære, at det kan være

yderst hensigtsmæssigt at placere sig i el-

ler at løbe til et frit område, hvor der ikke

er andre spillere.

Et andet grundelement i angrebsspillet i

U-10 er, at spillerne er i bevægelse mod

målet, når de modtager bolden. Dette er

forudsætningen for at komme i en situa-

tion, hvor man kan overvinde sin direkte

modstander og/eller søge målchancen.

Samtidigt er dette element også basis for

presspillet, som herefter kan introduceres.

DYBDE

Angrebstræning U-10

Træning af bredde og dybdeSamtidig med at spillerne skal have fokus

på bredde og dybde i banen, trænes

grundspil, spilrytme og afleveringer.

I hver cirkel, der er tegnet med kridt på

gulvet, står en spiller. Spillerne spiller

bolden frit til hinanden.

Dybde i spilletBolden spilles fra spillerne i de tre inderste

cirkler til spillerne i de tre yderste cirkler –

dybde i spillet. Spillerne i de yderste cirkler

må spille sammen indbydes. Der afleveres

altid til den nærmeste spiller.

Alle børn vil gerne

score mål. Derfor vil

motivationen oftest

være i top, når der står

angrebstræning på

programmet


SPILLETS FASER

TIP: Spillerne i de yderste cirkler skal hver gang, inden de afleverer, ind og røre tremeterlinjen med foden, så bevæ-gelsen til presspil også trænes.

BREDDE

CC

BB

AA

2 mod 1 uden En forsvarer er placeret mellem to kegler på højre side af returmulighed målcirklen. En tilspiller på venstre fløj afleverer til venstre

back, der i løb mod mål skal gå på venstre side af forsva-reren. Hvis der inden for keglen kan løbes igennem så gøres dette. Hvis forsvarsspilleren er trukket med, skal bolden i stedet afleveres til PM der har afstemt sit løb på modsatte side af forsvareren.

Bolden må ikke spilles retur til VB, hvis PM er dækket. Der eksisterer kun to muligheder for afslutning.

Variation: Øvelsen vendes så første pres kommer fra højre mod venstre.

Presstart fra PM Tre forsvarsspillere er placeret midt på målcirklen mellem to kegler. Midterforsvareren har et meget begrænset om-råde at dække op og kan evt. have armene på ryggen.

En PM samt en højre og en venstre back er klar til at an-gribe. PM starter med bolden, angriber mod midterforsvar-eren og vælger en af siderne til at sætte sit angreb. PM kører enten igennem selv eller spiller bolden videre til back, der arbejder med timing og gennemløb samt afslutning.

2 mod 1 angreb En forsvarsspiller er placeret mellem to kegler på back-i løb med positionen i forsvaret. Afstanden mellem kegler justeresfrit valg afhængigt af spillernes niveau. To spillere begynder 7-8 meter fra forsvarer og afleverer til

hinanden, mens der med fart løbes mod mål inden for de opsatte kegler. Spilleren, der får bolden lige omkring tre-meter, skal nu tage et af følgende valg:

• Forsvarer er væk, og jeg kan selv med tre skridt komme til afslutning

• Forsvarer dækker mit hul, så jeg afleverer til min makker.

Angriberne må ikke gå i stå og spille bolden til hinanden, mens de står stille overfor forsvareren. Valget skal træffes, mens angriberne er i fart.

Øvelse Beskrivelse

Bredde i spilletBolden spilles fortsat rundt. Spillerne i de

inderste cirkler skal løbe til en ny cirkel,

hver gang de har haft bolden. Der skal

altid være mindst en spiller i hver cirkel

for at holde bredden.

Træning af bevægelse og presspil

3 om boldSpillerne er 3 og 3 sammen. Spiller A afle-

verer ind til spiller B og får bolden retur.

Spiller A afleverer med stødkast, hopskud

eller underhånd til spiller C. Spiller A bytter

nu plads med spiller B og bliver ny spiller

i midten. Fokuspunkterne er, at spiller A

modtager bolden i løb frem mod spiller B

samt afleveringen fra spiller A til spiller B.

Pres mod kegle3-4 spillere er sammen omkring en kegle

og arbejder med presbevægelser. Det

vigtige i denne øvelse er, at der kommer

fokus på bevægelsen fremad, når man skal

modtage bolden.

Ved de uøvede spillere vil der være en

tendens til, at presbevægelsen bliver i

retning af den spiller, som man ønsker at

aflevere til. I selve spillet er det vigtigt, at

presset lægges imellem to forsvarsspillere,

således at angrebsspilleren skaber plads

for sin medspiller, da forsvarsspillerne

bliver nødt til at flytte sig for at dække

angrebsspilleren op. En anden vigtig ting

er, at spilleren udgør en trussel med

mulighed for både skud og gennembrud,

inden han afleverer bolden videre til næste

medspiller.


U-10, U-12

SkumhåndboldSkumhåndbold eller totalhåndbold er

både et godt opvarmningsspil og en god

øvelse til træning af presspil. Der spilles

fire mod fire (alternativt fem mod fem)

med en skum-, gummi- eller streethånd-

bold. Der er ingen fast målvogter, så det

er den spiller, der kommer først hjem, der

tager målet. Målvogteren er altid med i

angrebsspillet. Der spilles med almindelige

håndboldregler, men der gives op fra mål.

DuellerDet er vigtigt, at angrebsspilleren udnytter

de situationer, hvor der er mulighed for at

overvinde sin modstander. I situationen

skal angriberen vurdere, om det er bedst

at skyde eller at forsøge gennembrud.

Små dueller er sjove og motiverende og er

meget anvendelige til at træne spillernes

offensive vilje.

Duel efter løbSpillerne starter i hjørnet og kaster bolden

ind til træneren. Spillerne sprinter op og

rundt om keglen. De får bolden retur i

passende afstand til at foretage et gen-

nembrud på forsvarsspilleren. Øvelsen

udføres i begge sider.

Duel efter tilspilningForsvarsspilleren må først løbe ind mellem

de to kegler, når angrebsspilleren kaster

bolden til tilspilleren. Angrebsspilleren skal

forsøge at udnytte, at forsvarsspilleren ikke

helt er i balance og på plads, når angrebet

sættes ind. Igen trænes duellen og den

enkelte spillers initiativ til at turde tage

chancen.

TIP:

Duellen er kun udfordrende og spændende, hvis duel-lanterne er nogenlunde jævnbyrdige, så resultatet ikke er givet på forhånd.

U-12 spillere er

generelt betragtet

i stand til at overskue

lidt større sammen-

hænge og løse lidt mere

komplekse opgaver.

Angreb U-12

Rammerne er nu ændret til ”rigtig hånd-

bold”, hvilket vil sige 6:6 (markspillere)

med normal målstørrelse. Med flere spil-

lere på banen er der mindre plads, og

dermed stilles der nye krav i relation til

udnyttelse af banens bredde og dybde.

Kognitivt vil spillerne i denne alders-

gruppe være modne til at navigere i

større sammenhænge. U-12 spillerne

vil generelt betragtet være i stand til at

overskue lidt større sammenhænge og

løse lidt mere komplekse opgaver.

Det betyder, at der nu vil være god mu-

lighed for at udvikle spillernes forståelse

for, hvordan de i samarbejde kan over-

spille modstanderne og skabe gunstige

scoringschancer. Forståelsen for presspil

kan videreudvikles, mens krydsspil og

screeningsspil kan introduceres for de

øvede.

Lukkede angrebsløsninger med faste

løbebaner og systemer i det kollektive

spil skal fortsat undgås. Øvelsesvalget

skal gennem de opstillede rammer

stimulere udviklingen af børnenes spil-

forståelse og evne til at træffe de rigtige

valg i forskellige situationer.

Intensiteten i øvelserne er fortsat vigtig –

organisér træningen med så lidt ventetid

som overhovedet muligt.


SPILLETS FASER

3 mod 2 pres uden Der stilles to kegler på målcirklen. To forsvarsspillere

returmulighed er placeret imellem disse.

Træner er tilspiller fra venstre fløj og spiller venstre

back, der i løb mod mål skal gå på venstre side af

forsvarsspilleren. Hvis der kan løbes igennem inden

for keglen så gøres dette. Hvis forsvarer er trukket

med skal bolden i stedet afleveres videre til PM, der

har afstemt sit løb på modsatte side af forsvareren.

Samme mulighed/overvejelse er nu for PM, der en-

ten skal afslutte eller aflevere videre til højre back,

der kommer i løb udvendig på forsvarer nummer to.

Bolden må ikke spilles retur fra hverken PM eller HB

hvis de føler sig dækket. Der eksisterer kun mulig-

hed for afslutning eller viderespil.

Variation: Øvelsen vendes så første pres kommer

fra højre mod venstre.

Pres med start fra PM Tre forsvarere er placeret, så den midterste er på

9 meter og backs er på 7-8 meter. Midterforsvare-

ren har en bold.

Angribere er placeret på de tre bagspilspositioner.

Spillere i midten (PM) har en bold hver. Backs har

ingen bold.

PM og midterforsvareren, bytter bold så forsvars-

spilleren bliver lidt forstyrret. PM angriber nu og går

på kant til en af siderne mens midterforsvareren

dækker op med bold i to hænder.

Angriberen skal nu vælge, om der skal afsluttes eller

om back-forsvareren bakker så meget op, at der

skal afleveres til angribende back der løber igen-

nem på ydersiden.

Øvelse Beskrivelse

Angrebstræning U-12

PresspilBredden og dybden skal udnyttes og alle

bevægelser skal, som grundregel, gå mod

mål. Løb og bevægelser i ”tomme” rum

skal dyrkes. Presspillet bør som udgang-

spunkt trænes i overtal fx 3:2.

Krydsspil Krydsspil er et andet grundelement i an-

grebsspillet og kan introduceres for øvede

U-12 spillere. Et kryds mellem to spillere

kan se let ud, men der er utrolig mange

elementer, som skal fungere for at krydset

bliver effektivt.

Angrebsspil via kryds skal enten bringe

skytterne i en gunstig skudposition eller

skabe plads for gennembrud eller plads til

andre medspillere. Ved et kryds gælder det

om, at den angrebsspiller, som har bolden,

lægger pres og trækker ”sin forsvarsspiller”

væk fra sin position i forsvaret, hvorved

der skabes plads og tid til angrebsspille-

ren, der krydser bagom.

Centerkryds 2 mod 1En forsvarer er placeret i midterforsvars-

zonen, som afgrænses med kegler. En an-

griber på henholdsvis playmakerpositionen

og de to backpositioner.

PM angriber mod midterforsvareren og

søger gennembrud til den side, hvor

backen er fulgt med frem. PM vælger en-

ten at søge afslutning eller at spille den

bagom krydsende back - der så afslutter

med hopskud.

Backen skal være opmærksom på at time

sit løb, så PM kan lægge en god aflevering.

Indledningsvis bør PM netop kunne ane

backen under afleveringen, men der bør

arbejdes på, at afleveringen lægges blindt

bagud.

Backen skal komme i høj fart, som udnyt-

tes til et kraftigt afsæt og skud på kant af

forsvareren.

Eksempler på øvelser til presspil


U-10, U-12

Backkryds 2 mod 1En forsvarer er placeret på backpositionen

i højre side. Venstre back og PM er an-

gribere. Venstre back spiller bolden til PM,

som presser en smule på mod forsvaret.

Venstre back løber mod forsvaret og får

bolden igen fra PM. Venstre back kan

enten skyde på mål eller forsøge at bryde

igennem på indvendig side af forsvareren.

Lykkes det ikke, spilles PM, der er krydset/

løbet bagom, og som angriber i rummet

på ydersiden af forsvareren.

Her bør der være skabt ekstra rum, da

venstre backs kraftige pres skal resultere i,

at forsvareren har flyttet sig mod midten.

Vigtige momenter er:

• at backen skal have øje for at søge sin

egen chance

• at PM skal time sit løb nøje og ikke

komme for tidligt

• at PM kommer i et eksplosivt løb.

ScreeningsspilI U-10 håndbold, hvor der kun er fem

markspillere på banen, vil der sjældent

blive spillet med en fast stregspiller. Først

som U-12 spiller begynder man at lære

stregspillerens rolle i spillet. Det kan derfor

være svært at forholde sig til begrebet

screeninger som U-12 spiller. Alligevel er

det oplagt at introducere denne facet af

spillet, da den får større og større betyd-

ning i det stationære angrebsspil. Formålet

med en screening er at forhindre en for-

svarers bevægelse og derved skabe rum til

sig selv og sine medspillere, så der opnås

en gunstig afslutningsmulighed.

Det er væsentligt, at træningen organise-

res, så alle spillere prøver rollen som

stregspiller og dermed opnår erfaring med

screeningsspillet. Endelig er det nødven-

digt at korrigere teknikken i udførelsen af

screeninger i henhold til reglerne.

Formålet med en

screening er at forhindre

en forsvarers bevægelse

og derved skabe rum

til sig selv og sine med-

spillere, så der opnås en

gunstig afslutnings-

mulighed.


SPILLETS FASER

Kantscreening To mod to i afgrænset område. Angriberne placerer sig med en stregspiller og en

angrebsback. På en aflevering fra enten fløj eller PM sætter back et angreb ind

og forsøger at lave mål. Til støtte forsøger stregspiller at sætte kantscreening der

afskærer den ene forsvarer, så der skabes en to mod en situation. Backen skal

vurdere, om han er fri til skud eller om han skal forsøge indspil til stregspilleren i

det frie rum.

Fokus for stregspiller:

• Komme helt op på kant så forsvarspiller ikke har fri bevægelighed til siden

• Ikke slippe kantscreening for tidligt

Skud eller udspil til fløj En kegle placeres på målcirklen – omkring ”2’er forsvars-positionen”. En fløjfor-

svarer dækker rummet på udvendig side af keglen og er alene mod back og fløj.

Backen modtager en aflevering fra PM og løber udvendig på keglen og skyder,

hvis der er plads. Hvis forsvareren ”bakker op”, foretages udspil

til fløjen, der afslutter. Der må ikke spilles retur!

Skud eller indspil I afgrænset område på målcirklen placeres to forsvarsspillere. På ydersiden af

til stregspiller hver af de to forsvarere placeres en stregspiller. Stregspillerne skal holde hver sin

brede position inden for det afmærkede område.

Angribere står på række på PM-positionen med hver sin bold. På aflevering fra

tilspiller angribes i høj fart midt mellem de to forsvarere og nu skal der vælges

mellem om

• der skal skydes på mål, fordi forsvarerne ikke lukker sammen, eller ingen af

dem kommer frem for at tackle

• der skal afleveres til en fri stregspiller, efter at en forsvarer har forladt stregen

for at forsøge tackling på bagspiller.

Opgaven for de to forsvarere er at variere deres spil og gerne sætte ”fælder” op,

så den angribende spiller udfordres.

Øvelsen kan varieres i sværhedsgrad ved at ændre på størrelsen af området,

som stregspillerne må placere sig i.

Øvelse Beskrivelse

Øvelse Beskrivelse

Vurderingsspil

Returløb

I U-10 og U-12 årgangene giver det ikke

mening, at træne returløb isoleret i en tak-

tisk kontekst. Omvendt er det ingen skade

til, at børnene fornemmer omstillingen

fra angreb til forsvar som en vigtig del af

helheden.

Returløbet bør således organiseres som

direkte løb, men med frie muligheder for

at opsnappe modstanderens afleveringer,

når det er oplagt.

Der kan eventuelt gives anvisninger i for-

hold til returløb under spil til to mål. Her-

udover bør der ikke afsættes træningstid

til denne fase af spillet.


U-10, U-12

8 12

Udviklingsfaser for målvogteren

Optimering

Udvikling

Skoling

Afprøvning

16 20 24 28 32 Alder

Dette kapitel handler om målvogtertræning

for børnehåndboldspillere i U-10 og U-12.

I U-10 alderen skal børnene ikke låses fast

på en bestemt position. Alle børn bør i

princippet prøve at spille alle mulige posi-

tioner. Dermed får børnene erfaringer, som

giver dem forståelse for spillets muligheder

og de forskellige opgaver, man har på de

enkelte pladser.

Disse oplevelser og erfaringer giver bør-

nene et godt grundlag for på et senere

tidspunkt at finde den ”rigtige” plads på

banen.

I U-12 alderen begynder den pladsspeci-

fikke og derfor også den målvogterspeci-

fikke træning. Det også i denne alder at

udvælgelsen af holdets målvogtere finder

sted.

Målvogtertræning

I såvel teori som

praktik giver dette kapitel

et indblik i de overvejel-

ser, en børnetræner bør

gøre sig omkring udviklin-

gen af målvogtere.

I såvel teori som praktik giver dette kapitel

et indblik i de overvejelser, en børnetræner

bør gøre sig omkring udviklingen af mål-

vogtere.

Udviklingsfaser

Udviklingen af målvogtere kan deles ind i

fire faser:

125målvogtertræning - børnetræneruddannelsen

U-10, U-12

Som børnetræner skal man forholde sig til

de to første faser:

1 Afprøvning Som U-8 og U-10 spiller prøver så

mange som muligt at optræde som

holdets bagerste spiller. Alle på holdet

bør have en forståelse for den særlige

fornemmelse, det er at være alene i

”sit felt”. Desuden giver dette mulighed

for at se nærmere på hvem af holdets

spillere, der har de rette egenskaber til

at kunne udvikle sig til en dygtig mål-

vogter.

2 Skoling Som U-12 spiller kan mere målrettet

arbejde med specifikke målvogterfær-

digheder og basale taktiske evner beg-

ynde. Som det er beskrevet i et tidligere

kapitel, befinder børnene sig her i den

motoriske guldalder, og også for ind-

læring af de færdigheder, der giver en

dygtig målvogter, kan der opnås gode

resultater i denne periode.

Som U-12 spiller

kan mere målrettet

arbejde med specifikke

målvogterfærdigheder

og basale taktiske evner

begynde.

Målvogtere i U-10 og U-12 alderen

I U-10 alderen skal alle børn altså have

mulighed for at afprøve alle pladser. Det

betyder så også, at så mange børn som

muligt skal prøve at stå på mål, hvilket der

er flere gode grunde til:

1. Mange har lyst Mange børn synes, at det er spænden-

de at stå på mål. Her er der kontant

afregning for den enkelte: Mål eller red-

ning, hvilket er meget nemt for barnet

at forholde sig til.

Det gør det samtidigt attraktivt, at det

er en speciel position, som kun én (ad

gangen) kan spille.

2. Mange bør få erfaringer med denne specielle funktion i håndboldspillet

Som nævnt ovenfor bør alle børn spille

alle positioner for at opnå så mange

forskellige erfaringer og oplevelser af

spillet som muligt.

126 børnetræneruddannelsen - målvogtertræning

målvogtertræning

At stå på mål er spændende, men det

kan også virke farligt/ubehageligt for

nogle. Børnene bør prøve at stå på mål,

men ikke presses til det.

3. Sandsynligheden for på sigt at finde ”den rigtige målvogter” øges

Hvis udvælgelsen af målvogteren sker

for tidligt, risikerer du at finde den for-

kerte. Når din målvogter ikke gider stå

på mål mere eller stopper med hånd-

bold, når han/hun bliver U-14 spiller,

har du et stort problem: Det er svært

at finde en ny – især hvis ingen af de

øvrige spillere nogensinde har prøvet

at være målvogter.

Lad mange U-10 spillere prøve og hav

en lille flok U-12 spillere som kan, så

har du en god chance for at få de to

”rigtige” på ungdomsholdet.

4. Tidlig specialisering giver frafald Hvis en målvogter, som tidligt er spe-

cialiseret på denne position, på et tids-

punkt ønsker at blive markspiller, vil

den pågældende opleve at være langt

bagefter, fordi han/hun kun har prøvet

at stå på mål. I mange tilfælde vil det

betyde frafald af den tidligere målvog-

ter.

I U-12 alderen begynder udvælgelse af

målvogteremner, og her bør træneren tage

hensyn til mange forskellige egenskaber

(størrelsesmæssige, fysiske, sociale og

mentale).

Som børnetræner bør man tænke lang-

sigtet. Den, som er den bedste målvogter

i U-12 alderen, vil ikke nødvendigvis også

være den bedste i resten af ungdomsårene

og senere i voksenalderen.

Træning af U-10 målvogtere

Målvogtertræning på U-10 niveau kan være

lidt af en udfordring. Alle skal jo have lov

til at prøve. Heldigvis kan mange øvelser

foregå andre steder end i målet.

Målrettet, specifik træning af målvogteren

bør man ikke bruge voldsomt mange kræf-

ter på i U-10 alderen.

Fokus i træningen bør ligge på målvog-

terens grundstilling, placering i målet

(beskrives senere i kapitlet), koncentration

og øjnene på bolden samt paradeteknik.

Særligt i spil- og kampsituationer skal bør-

netræneren være opmærksom på at hjælpe

og vejlede målvogteren m.h.t. placering og

parader.

Hvis U-10 målvogteren skal træne speci-

fikke parader, så bør træneren selv stå for

skuddene. Mange U-10 spillere er ikke i

stand til at kaste så præcist, at de rammer,

hvor de ”skal”. Derfor vil en sådan træning

blive uden kvalitet og intensitet, men til

gengæld kedelig for de fleste, hvilket ikke

giver gode oplevelser som målvogter.

Med samme argument må det også kon-

stateres, at målvogteropvarmning (skud-

opvarmning) i U-10 håndbold groft sagt

er spild af tid.

Markspillerne kan dog sagtens inddrages

som skytter på ”frie skud” fra positioner-

ne, hvor træneren så har fokus på at vej-

lede målvogteren i forhold til placering og

parader.

Forsvars- og målvogterøvelser

Der er på mange måder sammenfald mel-

lem de væsentlige egenskaber hos den

dygtige forsvarsspiller og den dygtige mål-

vogter - fx at kunne ”læse spillet”, at have

fokus på bolden, at have mod og at kunne

bryde boldens bane.

Da alle U-10 spillere i princippet bør ar-

bejde med målvogterfærdigheder, og da

der er sammenfald mellem forsvars- og

målvogteregenskaber i denne alder, er

det oplagt med øvelser, der dækker bredt.

Følgende øvelser kan bruges:

SmørhulTre spillere spiller, to mod en på et af-

grænset område – fx to servefelter på en

badmintonbane. Spilleren i ”smørhul” skal

forsøge at få fat i bolden med arme, ben

eller kroppen. Når bolden erobres, bytter

man.

Hvis spillerne ikke er så øvede, kan man

spille tre mod en.


U-10, U-12

Forsvar keglerneTre spillere, en bold og to kegler. Keglerne

placeres med ca. to meters afstand.

To af spillerne er angribere og er placeret

ud for hver kegle (ca. fire m fra keglen).

Angriberne spiller sammen og skal forsøge

at ramme en af keglerne.

Den tredje spiller er forsvarer/målvogter og

må bruge arme og ben til at forhindre, at

keglen rammes.

Alle skal prøve at være forsvarer/målvogter.

Juster afstanden mellem angribere og keg-

ler, hvis øvelsen er for let/svær.

Forsvar ringeneTre eller fem spillere, en bold og to

hulahop-ringe.

Hulahop-ringene hænges op i bagnettet

i ca. en meters højde med ca. to meters

afstand.

To af spillerne står med to-tre meters

afstand mellem hinanden og med fire-fem

meter ind til hula-hop-ringene.

De skal spille sammen og forsøge at kaste

bolden i en af ringene (der kan evt. være

to angriberpar).

Den tredje spiller er forsvarer/målvogter og

skal forhindre, at bolden bliver kastet gen-

nem en af ringene.

Alle skal prøve at være forsvarer/målvogter.

MålvogterdoubleFire spillere er sammen om en bold på en

badmintonbane.

Spillerne er placeret parvis bag banens

baglinje. På skift kaster de bolden, så

den rammer (studser) inden for banens

midterfelt.

Modstanderparret skal forsvare deres

”baglinje” og forhindre, at bolden passerer

den (inden for badmintonbanens sidelin-

jer).

Man kan også spille en mod en på det

halve af badmintonbanens bredde.

Målvogter – forsvarer – angriberTo hold spiller mod hinanden på en mini-

håndboldbane.

Begge hold har en målvogter og en mark-

spiller samt en fast tilspiller på banen ad

gangen.

Hold A’s målvogter sætter spillet i gang

med et udkast til sin markspiller. Denne

skal forsøge scoring mod hold B’s forsvarer

og målvogter.

Når hold A har afsluttet, igangsætter hold

B et modangreb med et udkast fra målvog-

teren.

Når målvogteren har foretaget sit udkast,

rykker han/hun ud som ny forsvarer, og

en ny spiller rykker ind i målet. Når en

spiller har været forsvarer, bliver han/hun

angriber, og efter endt angreb går han/hun

bag i rækken.

Hold A Hold B


målvogtertræning

Børnetræneren

bør gøre sig en

række overvejelser,

før målvogter-

træningen kan

begynde.

TIP: Ethvert U-12 hold bør mindst have to spillere, der får træning som målvogtere og prøver at stå på mål i kamp. Ellers kan holdet komme i store problemer, hvis målvogteren stopper, og ingen andre har erfaringer med denne specielle position.

Træning af U-12 målvogtere

Hvor der i U-10 er mange, der skal have

mulighed for at afprøve deres evner som

sidste skanse, sker der i U-12 en reduce-

ring af antallet af målvogtere på holdet.

Træneren må nu foretage en udvælgelse.

Før træningen kan starte, skal børnetræ-

neren overveje, hvilke organisationsformer

træningen skal have. Træning af en mål-

vogter kan foregå således:

• Selvtræning

• Målvogteren alene med træneren

• En eller flere målvogtere sammen uden

træneren

• Målvogteren sammen med enkelte

spillere

• Målvogteren sammen med en stime

af skytter

En god og varieret målvogtertræning vek-

sler mellem ovenstående fem former, da

øvelser til træning af de enkelte elementer

kræver forskellige træningsformer. Eksem-

pler herpå følger senere i dette kapitel.

Børnetræneren bør gøre sig en række

andre overvejelser, før målvogtertræningen

kan begynde.

1. Øvelsen bør tilrettelægges sådan, at

målvogteren kan redde mindst syv af

ti skud

2. Ved indlæring af bevægelser er kvalitet

meget vigtigere end kvantitet

3. Ved indlæring af bevægelser skal mål-

vogteren begynde i sin grundstilling

4. Hvis skytterne ikke rammer, hvor de får

besked på, må de tættere på mål

5. Øvelser må meget gerne være funk-

tionelle og ligne kampsituationer

6. Målvogtertræning kræver ikke nødven-

digvis et håndboldmål!


U-10, U-12

Det at være målvogter er i høj grad præ-

get af en mental dimension. Udover dit

øvelsesvalg skal din træning derfor have

respekt for dette faktum. Tankerne om

målvogteren bør være: ”Vi som forsvarere

bakker vores målvogter op” og målvogte-

ren bør fokusere på ”at det næste skud

er altid det vigtigste”

Trænerens øvelsesvalg vil naturligvis tage

afsæt i en vurdering af, hvad de enkelte

målvogteremner har mest brug for – altså

en form for analyse. Det væsentligste er,

at hjælpe målvogteren til at få gode ople-

velser og deraf følgende motivation for at

dygtiggøre sig på pladsen.

Fokus i målvogtertræningsøvelserne på

U-12 bør ligge på målvogterens grundstil-

ling, placering i målet, koncentration og

øjnene på bolden, paradeteknik og eksplo-

sive udfald samt rollen som angrebsstarter.

Målvogterens placeringsevne

Den rigtige placering i målet er et vigtigt

udgangspunkt for at have chancen for at

redde næste bold.

Følgende udgangsstilling og placering i

målet anbefales for U-12 målvogtere:

Målvogterens grundstilling• Stå med let bøjede og let spredte ben

• Stå med løftede og let bøjede arme i

skulderhøjde

• Hold fødderne i gulvet så meget af tiden

som muligt

• Hav vægten fordelt ligeligt på begge ben

• Hav gulvkontakt med forfoden og en

smule forvægt på fødderne

En målvogter med begge fødder på gulvet

og vægten ligeligt fordelt har et godt ud-

gangspunkt for at redde skud i begge sider

af målet.

Reaktionsevnen er bedre ved en placering

på forfoden, hvorfra der kan accelereres,

hvilket er sværere med støtte på hælen.

Med let bøjede ben er en lille forspænding

foretaget, og der kan hurtigere accelereres

til et eksplosivt afsæt.

Med løftede arme er der en kortere vej, når

der skal udføres parade med armene oppe

i målet. Når armene er let bøjede, opnår

man en forspænding som gør, at man kan

udføre en bevægelse med armene mere

eksplosivt.

En målvogter fylder mest med front mod

bolden. Samtidigt bliver muligheden for en

aktion til begge sider af målet bedre. Når

målvogteren vender siden til, er det ofte et

udtryk for manglende mod.

Målvogteren bør placere sig midt i den

vinkel, der opstår mellem bolden og de to

stolper og dække mest muligt af denne

vinkel.

Til denne bevidstgørelse kan bruges en

tryllesnor, der fastbindes til de to stolper

og som så trækkes ud til en skytte.


målvogtertræning

Når målvogteren skal opnå en yderligere

forståelse for placering, kan øvelsen med

tryllesnoren bruges ved, at det ikke er

trænerens krop, der holder snoren, men i

stedet er den arm, der holder bolden. Mål-

vogteren skal dog have et vist niveau for

at begynde forståelsen for at placere sig i

forhold til bolden (brystet ud for bolden)

og ikke til spilleren, men ingen tvivl om at

dette er slutmålet.

PlaceringsøvelseEn fløjspiller løber mod målcirklen og finter

en afslutning, men afleverer i stedet ind til

stregspilleren, der afslutter. Målvogteren

skal først placere sig i forhold til den vinkel,

der er for fløjspillerens afslutning, og her-

efter hurtigt indtage ny position, der dæk-

ker målet for en stregspiller, der afslutter

fra en anden vinkel. Øvelsen køres skifte-

vis i hver side.

TIP: Af sikkerhedsmæssige årsager bør træ-neren have ansvaret for at holde trylle-snoren. Træneren kan evt. stille sig, så kroppen holder snoren, og så bevæge sig rundt på målcirklen. Målvogteren skal så hele tiden be-væge sig, så denne står midt i vinklen.

TIP: Det anbefales i børnehåndbold, at målvogteren ved fløjskud er placeret tæt på ”den forreste stolpe”. Stolpen er et sikkert udgangspunkt for placering, giver tryghed og denne placering vil alt andet lige give flest redninger. Når målvogteren bliver lidt ældre, bør denne placering justeres, så målvogteren frigør sig fra stolpen og dækken skudvinklen bedre.

OBS. Øvelsen kan gøres sværere ved, at fløjen selv vælger, om der afsluttes eller spilles.


U-10, U-12

Træning af mod

I udvælgelsen af målvogteremner vil det

være væsentligt at se på om de med deres

måde at gå frem mod streg- og fløjspillere

på viser, at de tør angribe med front til

den afsluttende spiller og med oprejst

kropsholdning. Dette er en vigtig målvog-

teregenskab, men dog i et vist omfang

trænerbart.

Hvis det rigtige ”målvogterinstinkt” er til

stede, vil det være muligt at flytte grænsen

for spillerens mod yderligere ved at arbej-

de med forskellige øvelser og teknikker.

Det, målvogteren frygter, er naturligvis,

at det gør ondt at blive ramt. Som træner

skal man derfor prøve at give målvogteren

en teknik, der ikke mindsker chancen for

redning, men som minimerer den smerte,

der efterfølgende opstår.

Målvogteren skal lære at slappe af i

kroppen ved skudafviklingen, så mulig-

heden for hurtig reaktion er til stede,

Som træner skal

man prøve at give

målvogteren en teknik,

der øger chancen for red-

ning samtidig med, at den

minimerer den smerte,

der kan opstå.

TIP: Det er meget vigtigt, at træningen af mod ikke forceres, da det så kan medføre den modsatte effekt.

Begynd meget gerne med en skumbold, da det er timingen i at skifte fra afslappede til spændte muskler, der trænes.

Vær forsigtig med at benytte holdkamme-raterne til skytter, når der trænes mod. En koncentreret træner er at foretrække.

men at spænde i musklerne, når redningen

foretages.

En muskelspænding i armen vil mindske

smerten – og er desuden en væsentlig tek-

nik, når målvogteren bliver ældre, og den

hyppige målvogterskade med overstrakt

albue skal undgås.

Følgende øvelser kan anvendes til at træne

denne slap af – spænd teknik:

Skud mod kroppenDer skydes bolde lige på målvogteren, der

parerer med kroppen og har armene på

ryggen. Skuddene starter med at være bløde

for så at blive hårdere og hårdere. Målvog-

teren styrer øvelsen og siger fra, når det

bliver svært at koncentrere sig om at slappe

af ved skud og spænde musklerne ved red-

ning.

Skud omkring armeneDer skydes bolde omkring målvogterens

arme, og målvogteren mærker igen fornem-

melsen af at spænde i det rette øjeblik.


målvogtertræning

Målvogterens paradeteknik

”Når en målvogter skal parere et skud, skal målvogterens bevægelser med arme og ben foretages til siden – og ikke fremad mod bolden (som et slag eller spark).”

Denne læresætning er ofte grundlaget for

de første råd, der skal gives ved målvog-

tertræning af børn. Mange børn, der skal

bremse boldens bane, sætter fx armene

lige frem mod bolden. Denne teknik er

ikke hensigtsmæssig, da det drejer sig om

at dække så stor en flade som muligt og

ikke kun det mindre område, som et par

fremstrakte hænder kan dække. Derud-

over er det en fordel at holde bolden

inden for spilafstand, hvis det er muligt,

og ikke parere bolden ud i spil igen til en

eventuel modstander.

Indlæring af paradeteknik drejer sig altså

om at

• finde et samarbejde mellem arme og

ben, der i forskellige lejer kan dække så

stort et område som muligt.

• finde en teknik der gør målvogteren i

stand til hurtigt at dække det område

i målet, hvor skuddet formodes at

komme.

• finde en teknik så bolden i højere grad

bliver inden for spilafstand

Udgangspunktet for en parade af et skud

er altså, at det skal tages med indersiden

af hånd, arm, lår eller fod, og hvis skuddet

er fra hoften og nedefter, sker udfaldet

med både arm og ben på samme tid.

Det anbefales, at målvogteren ved lang-

skud forsøger at få kroppen bag bolden og

foretage parade med begge hænder. Ved

skud oppe i hjørnerne vil det dog ofte kun

være muligt at foretage parade med én

hånd.

Med U-12 målvogtere kan man begynde

at indlære ’glideteknik’ ved langskud ved

fjerneste stolpe nede i målet.

Når det gælder nærskud, handler det

meget om at kigge på skudarmen og følge

denne, når der skydes.

Når der trænes

paradeteknik, bør den

enkelte målvogter dog i

nogen grad have frihed

til at udvikle sin

egen stil

Ved skud lige på kroppen arbejdes med

den indlærte teknik fra afsnittet om træ-

ning af mod.

Når der trænes paradeteknik, bør den

enkelte målvogter dog i nogen grad have

frihed til at udvikle sin egen stil ud fra de

fysiske forudsætninger, målvogteren er i

besiddelse af (højde, hurtighed etc.).

Øvelser til træning af parader

Parade af skud i hjørnerneMålvogteren ligger på ryggen midt i målet.

Hun rejser sig hurtigt op og finder sin pla-

cering og grundstilling i forhold til skytten,

der skyder mod et af de to hjørner oppe i

målet.

OBS. Sæt fokus på korrekt grundstilling, placering og at afsættet mod bolden bliver eksplosivt.

Samme øvelse kan udføres, hvor der

skydes i hjørnerne nede.


U-10, U-12

DobbeltparadeMålvogteren sidder i hug op af den ene mål-

stolpe. Han rejser sig, og en skytte skyder

(med skumbold) lige på kroppen. Skuddet

reddes med kroppen uden brug af arme (jf.

afsnit om træning af mod). Lige efter finder

målvogteren sin grundstilling midt i målet,

og der falder skud i den side af målet, der

er modsat målvogterens udgangspunkt.

Parade efter nedspringMålvogteren står på en stol inde i målet.

Hun springer ned, og lige efter landing fin-

des grundstilling, og skuddet falder oppe i

venstre hjørne eller nede ved højre fod.

INDBLIK

Reaktionstiden er den tid, der går, fra der skydes mod mål, og indtil målvogteren har erfaret, at en redning skal igangsættes. Bevægelsestiden er den tid, der går, fra kroppen sættes i be-vægelse, og indtil fx benet er flyttet derhen, hvor målvogteren ønsker det. I træningen af børnemålvogtere skal vi ikke fokusere på at adskille reaktionstid og bevægel-sestid. I ønsket om at dygtiggøre vores målmand er det dog alligevel interessant at vide, at reaktionstiden kan nedbringes ved hjælp af øvelser, hvor hurtig reaktion og eksplosive udfald trænes. Der er tale om nerveprocesser i hjernen og muskler, og ved stimulering i form af træning kan hastigheden af disse processer øges.

Bevægelsestiden er afhængig af flere elementer som opvarmning, styrke, eksplosivitet, smidighed, koordinationsevne, motivation samt evnen til at lave forspænding i en muskel.

REAKTIONSTID BEVÆGELSESTID REDNINgSkUD

Målvogterens reaktionsevne

Hurtige reflekser er naturligvis godt at have

for en dygtig målvogter. Fra der skydes

mod mål og til redningen foretages, er der

to faktorer, der er afgørende: Reaktionstid

og bevægelsestid.

Øvelser til træning af reaktion kan laves

på flere måder, der kan tilpasses, så mål-

vogterne eventuelt kan selvtræne.

Skud mod vægMålvogter står med front mod en væg med

en-to meters afstand fra væggen. Træne-

ren – eller holdets anden målvogter – står

bag ryggen på målvogteren og skyder

bolden ind på væggen. Målvogteren skal

redde bolden, når den kommer retur fra

væggen.

OBS. Sværhedsgraden kan øges, ved at

målvogteren går tættere på væggen.

Over hovedet – mellem beneneTræneren står bag målvogteren, der har let

spredte ben. Træneren kan vælge at kaste

bolden hen over hovedet på målvogteren

eller mellem benene. Hvis den kastes over

hovedet, skal målvogteren gribe den, inden

den rammer jorden, mens en aflevering

mellem benene skal fanges/indhentes så

hurtigt som muligt.


målvogtertræning

DobbeltskudSkytterne er placeret i to rækker ud for

hver sin stolpe og den forreste i hver af

rækkerne skyder fra tremeterlinjen på

samme tid med et almindeligt stødkast.

De skyder begge i den side af målet, der

er nærmest, men bestemmer selv, om der

skydes oppe eller nede. Træneren står

på straffekastlinjen. Lige idet skuddene

afvikles, peger træneren på den af de to

spillere, hvis skud skal reddes. Målvogteren

forsøger redning.

OBS. Sværhedsgraden kan øges ved at pege senere.

Skjulte skudTo spillere står på straffekastlinjen og hol-

der en madras eller et lagen imellem sig.

Målvogteren kan ikke se skytten, der løber

mod lagenet og skyder rundt om eller over

forhindringen.

Ved at målvogteren først kan se skuddet

lige efter, det er afviklet, gives der kun kort

tid til reaktion og bevægelse.


U-10, U-12

Målvogteren som angrebsstarter

Det sidste punkt, der skal berøres som

et muligt arbejdsområde for træning af

U-12 målvogtere, er evnen til omgående

at vende en redning eller et skud forbi mål

til et hurtigt modangreb. Det er en kendt

sag, at kontraspillet kan have stor betyd-

ning i håndbold, og en god kontrafase

begynder med en opmærksom målvogter.

Opgaven for målvogteren er:

• hurtigt at få fat i bolden

• at bringe sig i en sikker kastesituation

i målfeltet

• at vælge en sikker igangsætning af

angrebet

Det er en kendt

sag, at kontraspillet

kan have stor betydning

i håndbold, og en god

kontrafase begynder

med en opmærksom

målvogter.

De to første elementer kræver udelukken-

de opmærksomhed fra målvogterens side

omkring denne del af spillet, så denne ikke

blot står og nyder sin egen redning. For at

det bliver en del af målvogterens spil, bør

der anvendes kamplignende øvelser, hvor

bolden hurtigt skal hentes.

Igangsætningen af bolden kræver overblik,

samt ikke mindst forståelse for, hvad der i

en given situation vil være en sikker igang-

sætning af angrebet.

For langt de fleste målvogtere vil det rigtige

være at vælge en kort aflevering. Dette

gælder ikke mindst i børnerækkerne. Pas

derfor på med at træningsøvelser, med

målvogteren som angrebsstarter, ensidigt

arbejder med lange afleveringer til en fløj

i første fase af kontraspillet.

Igangsætningen

af bolden kræver over-

blik, samt ikke mindst

forståelse for en sikker

igangsætning af

angrebet.


målvogtertræning

OBS: Når de tre er kommet i boldbesiddelse, spiller de bolden over midten, hvor forsvarerne stopper deres pres. Angriberne spiller angre-bet færdigt mod det modsatte mål og afslutter fx efter et centerkryds (uden forsvar). De to forsvarere stopper ved midten og gør klar til at angribe de næste tre spillere.

For langt de fleste

målvogtere vil det rigtige

være at vælge en kort

aflevering. Dette gælder

ikke mindst i børne-

rækkerne.

Her følger eksempler på øvelser, hvor mål-

vogteren kan træne korte udkast:

Udkast til navngiven spillerPå målvogterens egen banehalvdel place-

res tre-fem spillere, der ikke bevæger sig.

En fjerde spiller afvikler et skud, der enten

kan reddes eller som ender i nettet bag

målet.

Målvogteren laver hurtig boldopsamling,

og træneren råber navnet på den af de

tre-fem spillere, der skal modtage bolden.

Denne spiller er så den næste til at skyde.

Her trænes boldopsamling samt præcision

i det korte udkast.

Udkast til fri spillerMålvogterens tre medspillere er placeret på

målcirklen, mens to modstandere står ved

midterlinjen. Alle fem spillere må begynde

at bevæge sig, når træneren har kastet

bolden ned i nettet bag målet. De to for-

svarsspillere forsøger at erobre bolden højt

oppe på banen, og det er målvogterens

opgave at orientere sig og spille den frie

medspiller. Afleveringen skal modtages på

egen banehalvdel.


U-10, U-12

For de fleste håndboldspillere er kampen

et højdepunkt - og sådan skal det gerne

være. Det gælder naturligvis også for børn.

Mange trænere har nok en tendens til at

betragte kampen som den store test. Det

betyder, at man nogle gange oplever træ-

nere, som glemmer alle idealer og gemmer

fornuften af vejen, når en kamp fløjtes i

gang.

Det er vigtigt, at trænere - eller forældre

og dommere - ikke ”stjæler” kampen

fra børnene, fordi de glemmer kampens

formål og lader egne interesser og behov

komme i forgrunden.

Børnehåndboldkampen skal foregå på

børnenes præmisser og udgøre den arena,

hvor børnene viser, hvad de har lært.

den gode børnekamp

Børne-

håndboldkampen

skal være en god

oplevelse for alle del-

tagere – men især for

børnene.

Formålet med håndboldkampen må være

at tage udgangspunkt i de færdigheder,

som børnene har trænet og se, hvordan

dette fungerer i selve spillet.

Håndbold er en konkurrenceidræt – og alle

spiller selvfølgelig for at vinde. Jagten på

det gode resultat må dog aldrig blive det

altoverskyggende mål for børnehåndbold-

kampen.

Kampen for de yngste behandles ind-

gående i kapitlet ’Håndbold på tværs’.

I de følgende afsnit kigger vi på kampen,

når det gælder de lidt større børn – U-10

og U-12.

139den gode børnekamp - børnetræneruddannelsen

U-10, U-12

U-10 kampen

Særlige regler

Som U-10 spiller skal man for første gang

prøve kræfter med den store håndbold-

bane (40 x 20 meter). For at imødekom-

me børnenes behov og udviklingsniveau

spilles U-10 håndbold dog med nogle

særlige regler.

Disse regler er sat op for at fremme

børnenes håndboldmæssige udvikling og

for at tilstræbe, at flest mulige børn opnår

individuelle succesoplevelser i forbindelse

med kampen.

Smarte trænere vil måske kunne udnytte

reglerne til at opnå taktiske fordele i kam-

pen, men det er ikke hensigten. Husk

at børn skal udvikle deres spilforståelse

og ikke spille ud fra trænerens færdige

løsninger.

Børn skal føle sig

trygge og værdsatte, når

de kommer til håndbold.

Sørg for, at alle uanset

niveau, får din opmærk-

somhed.

Konkurrence og tryghed

Mens håndbold på tværs af banen tydelig-

vist er ”for sjov”, signalerer skiftet til den

store bane også, at det nu begynder at

ligne ”rigtig håndbold” med rigtige kampe,

rigtige turneringer og rigtige dommere.

Men selv om man godt kan forledes til at

tro, at det nu er ”alvor”, er det vigtigt, at

man ser U-10 kampen i det rette perspek-

tiv.

Som nævnt i kapitlets indledning er hånd-

bold en konkurrenceidræt. Dynamikken,

inspirationen og motivationen i idrætten

er nøje kædet sammen med det at konkur-

rere. Men graden af alvor, ambitioner og

satsningen i mange foreninger, bør altid

være genstand for debat. Konkurrence er

en del af idrættens væsen. Men det væ-

sentlige må være at finde konkurrence-

former, hvor børn kan føle sig trygge og

værdsatte uden frygt for at fejle. Så får vi

flest mulige vindere!!!

140 børnetræneruddannelsen - den gode børnekamp

den gode børnekamp

Opdelingen af børn efter køn, alder og

dygtighed opleves af mange børn, som

om de bliver isolerede i forhold til deres

kammerater. Måske er man nybegynder i

forhold til andre fra ens klasse, som måske

har spillet håndbold i flere år.

Nogle børn oplever,

• at træneren ”ikke har tid” til nye, fordi

vedkommende ikke er lige så gode som

de andre spillere.

• at de ”ikke er gode nok” til at spille på

samme hold som deres kammerater.

• at de kommer med ud til kamp, men

oplever, at de ”ikke dur”, fordi de

næsten ikke får spilletid.

Disse oplevelser gør, at børnene ikke føler

sig trygge og værdsatte – og ofte vil disse

børn holde op med at spille håndbold.

Seks råd til U-10 kampen

1. Husk at meddele børn og forældre,

hvornår de skal spille – helst i meget

god tid, så familien har mulighed for

at planlægge deres weekends. Med-

del allerede fra sæsonstart, hvem der

skal køre. Du kan fx tildele alle børns

forældre et bestemt antal gange, de

skal køre. Husk at oplyse, hvordan man

forholder sig, hvis man bliver forhindret

i at køre.

2. Tag ikke flere spillere med, end at alle

kommer til at spille. Sørg for, at alle

børn kommer til at spille kampe. Det er

ofte kampene, mange børn ser frem til!!

3. Lad ikke børnene spille på faste pladser.

Ofte vil børnene gerne spille på andre

pladser. Hvis et barn ofte vælger at

spille en bestemt plads, er det sandsyn-

ligvis fordi vedkommende har haft en

succesoplevelse på denne plads. Prøv

om ikke barnet kan få succesoplevelser

overalt på banen.

4. Det er vigtigere at dit hold bliver dygti-

gere og dygtigere i løbet af årene – end

at vinde den aktuelle kamp. For meget

fokus på succes her og nu kan betyde,

at du som træner træffer nogle valg,

som ikke er til gavn for holdets og de

Børnene og deres

forældre oplever klub-

ben og håndboldsporten

gennem dig. Du er

hovedansvarlig for, at de

får en positiv oplevelse

af håndbold.

enkelte spilleres udvikling. Signaler om

succes her og nu vil også ofte blive op-

fattet af børn – og deres forældre – som

et væsentligt succeskriterium. Altså at

man er god – hvis holdet vinder (uanset

hvordan det sker!!).

5. Husk at du som træner har en meget

vigtig rolle som forbillede for dine spil-

lere – og deres forældre!!! Det er dig,

der skal synliggøre håndboldens værdier

for dem i praksis. Du er foreningens og

håndboldsportens ambassadør.

6. Forsøg at få spillernes forældre til at

støtte deres børn på en positiv måde.

Det gør dit job som træner meget let-

tere.

Du kan fx give dem disse gode råd til,

hvordan forældre støtter deres børn:

• Mød op til kamp, når du har mu-

lighed herfor. Barnet ønsker det!

• Giv opmuntringer til ALLE børn under

kampen - ikke kun dit eget barn.

• Giv opmuntringer i både medgang og

modgang - giv ikke kritik.

• Respekter trænerens beslutninger

- forsøg ikke at påvirke ham/hende

under kampen.

• Dommeren er en vejleder, der skal

hjælpe børnene med at spille. Kritiser

ikke hans/hendes afgørelser. Mange

børn synes også det er pinligt, hvis

far eller mor råber efter dommeren!

• Spørg om kampen var spændende og

sjov - ikke kun om resultatet.


U-10, U-12

U-12 kampen

I U-12 alderen bliver der skruet yderligere

på knappen i retning mod ”rigtig” hånd-

bold. Samtidigt er børnene er nu ved at

have en alder – og for de flestes vedkom-

mende også en spillemæssig erfaring –

som gør, at kampen naturligvis fortsat er

et højdepunkt, men også noget man har

prøvet en del gange før.

Formålet med og hele tilgangen til kampen

er som sådan ikke anderledes for U-12

end for U-10. Kampen skal fortsat være

børnenes arena.

Men hvor U-10 trænerens rolle langt

hen ad vejen er at lære børn – og foræl-

dre – hvad en kamp er, og hvordan den

gennemføres, så kan U-12 træneren i

højere grad have fokus på selve spillet

og på rollen som ”kampleder”.

Træneren som ”kampleder”

De opgaver, som er knyttet til rollen som

”kampleder” kan opdeles i før, under og

efter kampen.

Før kampen

KampoplægSom det flere steder er nævnt, er de

11-12 årige nået så langt i deres kognitive/

intellektuelle udvikling, at de kan overskue

større sammenhænge, tænke abstrakt osv.

Derfor vil det med U-12 give mening at

lave en ’plan’ for kampen.

• Fastsæt mål for kampen, som har rela-

tion til det aktuelle træningsarbejde.

”Nu har vi arbejdet meget med kontra-

træning i denne uge. Lad os se, om

vi kan score mindst to mål på kontra-

angreb?”

• Giv hver enkelt spiller en opgave eller

et råd til kampen

”Morten, du må meget gerne prøve at skyde underhåndsskud lige som til træ-ning den anden dag”

• Gør det kort og enkelt

Giv få informationer og opstil få mål.

StemningsreguleringTag ’temperaturen’ på spillerne og fornem,

hvordan stemningen er. Er de pjattede? Er

de nervøse?

Er de trætte? Forsøg at regulere stemnin-

gen, så der er den rette blanding af glæde,

forventning og spænding.

OpvarmningLad børnene varme godt op som forbere-

delse til kampen. Dette vil understøtte din

stemningsregulering og gøre børnene para-

te til kampen.

KampberedskabForberedelserne til kampen kan afsluttes

med en kort lille ’pep-talk’, et kampråb

eller et andet lille ritual.

Under kampen

MotivationBrug meget energi på at rose børnene,

når de gør noget godt, og på at opmuntre

dem, når tingene ikke helt lykkes.

StemningsreguleringOgså undervejs i kampen kan der være

behov for at regulere stemningen. Det kan

Før kampenKampoplæg

StemningsreguleringOpvarmning

Kampberedskab

Efter kampenStemningsregulering

EvalueringAfslutning

Under kampenMotivation

StemningsreguleringVejledningUdskiftning




142 børnetræneruddannelsen - den gode børnekamp

den gode børnekamp

være på holdet, som helhed, hvis det fx

ikke går så godt – eller i forhold til den

enkelte spiller, hvis denne bliver frustreret

eller ophidset.

VejledningBørnene har brug for vejledning under

kampen, men ikke fjernstyring. Hjælp og

vejled børnene med fokus på de aftalte

mål for kampen samt elementer fra træ-

ningen.

Forvent ikke, at børnene kan udføre ting,

de aldrig har trænet.

UdskiftningSom regel har man mere end syv spillere

med til kamp. En væsentlig opgave under

kampen er derfor at foretage udskiftnin-

ger.

Hav en plan for, hvordan du vil gribe

dette an. Hvem skal spille hvilke pladser?

Hvordan opnås en god rytme i udskiftnin-

gerne?

Efter kampen

StemningsreguleringOgså efter kampen skal stemningen regu-

leres. Måske er der skuffelse, hvis kampen

er gået dårligt – eller overstadig glæde,

hvis det er gået godt. Børnene skal have

plads til at udtrykke og få afløb for disse

følelser, men det er trænerens ansvar, at

få reguleret stemningen, så den ikke får

lov til at forblive i yderområderne længe

efter kampen.

EvalueringEn kort opsamling på kampen i forhold til

planen/oplægget vil være passende. ”Hvad

gik godt?” – og ”hvad skal vi forsøge at

gøre bedre næste gang?”

AfslutningTræneren skal sikre, at kampen bliver af-

sluttet på en god måde, så alle spillerne

går fra kampen med en god fornemmelse

og glæder sig til næste træning og den

kommende kamp.

Alle børn skal på

banen i en kamp. Ingen

spiller håndbold for at

sidde på bænken – og

ingen bliver bedre til

håndbold af at sidde

uden for.


U-10, U-12

Dansk HånDbolD ForbunDIdrættens Hus

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

Tlf.: +45 43 26 24 00

Fax: +45 43 43 51 43

www.dhf.dk

børnetræneruddannelsen

Documents