er er grøde i gymnasieverdenen. Gymnasierne erkommet med i DEFF, og for første gang her-hjemme er der opstået mulighed for national koor-

dination og udviklingsindsats i forhold til informations-forsyning, vejledning og forsøg med en ny (digital) did-aktisk tænkning. Det har allerede udmøntet sig i tilbudom licenspakker, og et fælles bibliotekssystem er underudvikling, ligesom flere gymnasier indretter studiecen-tre. Andre gymnasier har dog reelt ingen tilbud, og sta-tus er, at der er meget store forskelle – ikke kun fraregion til region og kommune til kommune – men ogsåfra skole til skole.

Samtidig presser vidensamfundet på. Danmark er endel af den globale økonomi, og det indebærer, at uddan-nelsesinstitutionerne er nødt til at gennemtænke, hvil-ken form for læring og uddannelse børn og unge harbrug for, hvis vi på sigt skal være konkurrencedygtige.Risikoen er, at der i en tid, hvor Danmark har hårdtbrug for at understøtte uddannelse, forskning og inno-vation, sker et tab af viden, fordi danske elever ikke harde fornødne kompetencer og adgang til kvalitetssikretviden.

Cut’n paste-kulturDanske gymnasieelever kunne førhen nå langt, hvis defik vejledning af deres lærer og orienterede sig på bib-lioteket. I dag surfer alle af sted på oceaner af informa-tion. Kravene til tværfaglighed er store, og det er heltcentralt at udvikle den enkelte elevs evne til kritisk ogselektivt at kunne navigere.

Det er dog forbundet med udfordringer. Flere gymna-sielærere oplever forhindringer ved at være informa-tionskompetente vejledere i de store individuellemellemfaglige opgaver. En plagierings- eller cut’npaste-kultur har bredt sig. Samtidig kommer en sti-gende del af eleverne fra ikke-akademiske familier ogstår i uddannelsesmæssig sammenhæng uden et pri-mært netværk.

Nye didaktiske vindeMen der er ved at ske noget. I uddannelsesverdenen hardiskussionerne ændret sig fra at handle om, hvordanman kan integrere digitale medier i den eksisterendepraksis, til en gentænkning af selve ideen om uddan-nelse, organiseringen af den, og hvem dens aktører er,og forskere arbejder med at udvikle ny didaktisk tænk-ning, der kan imødekomme udfordringerne.

Og det haster. Allerede i 2009 blev der dokumentereten kløft mellem vidensamfundets krav, EU’s uddannel-sespolitiske prioriteringer og danske folkeskolers oggymnasiers økonomiske og pædagogiske praksis.

(Se også Q&A, side 3)

Digital dannelse i gymnasieskolen skal styrkesDanske gymnasieelevers vilkår for at tilegne sig og anvende den nødvendige viden er for uensartede. Digital dan-nelse og et nyt partnerskab, som rækker langt ud over bibliotekssektoren, kan være løsningen. Med gymnasie-, fag-og forskningsbibliotekerne som centrale aktører

Af Knud Holch Andersen, ka@thisted-gymnasium.dk, Thisted Gymnasium (pens.) og Thomas Kaarsted,thk@bib.sdu.dk, Syddansk Universitetsbibliotek

D

20

DIGITAL DANNELSE

Begrebet findes i mange variationer, hvorafnogle er rettet mod studie- og læringsmiljøer,mens andre er bredere.

EU’s definition er fra 2007 og omfatter at loka-lisere, evaluere/reflektere, lagre/organisere, pro-ducere, præsentere og dele information og kom-munikere/deltage i ”collaborative networks” viainternettet.

I praksis er udfordringen at omsætte begrebettil en anvendelig pædagogisk og didaktisk prak-sis, der sikrer livslang digital læring.

Læs mere om projektet’Digital dannelse i gymnasieskolen’ på:www.digitaldannelse.spruz.com

dannelse, der er fundamentet for gymnasieskolen, menen videreudvikling af samme.

Nu med tænketankDigital dannelse er altså ikke et opgør med fortiden.Tværtimod. Næste skridt kommer til efteråret, hvor detvidere strategiarbejde tænkes sparket i gang via et bredtpartnerskab i projektet ’Tænketank for Digital Dan-nelse i Gymnasieskolen 2020’, som står for det viderestrategiarbejde.

Der er nok at tage fat på, og allerede nu tegner der signogle spor. En fælles forståelse af begrebet og operatio-nalisering af digital dannelse er centrale. Det gælderogså den ledelsesmæssige bevågenhed og en genereloprustning på gymnasierne, så integrationen af digitalemedier kan omsættes til praksis. Samtidig er det pålængere sigt afgørende at integrere digitale kompeten-cer i slutmål og faglige bekendtgørelser, som man hargjort det i grundskolen i Norge.

Det kræver et nyt fokus på elevernes kompetencer ogpå samspillet mellem elev-lærer-bibliotekar. I bredesteforstand. Her er fælles efteruddannelse af biblioteka-rer/undervisere centralt, men også et helt nyt fokus påde videregående uddannelsers nuværende praksis cen-trale. Som Kirsten Drotner pointerede, er det væsentligtat gentænke undervisningen både på gymnasierne oguniversiteterne. Det involverer i høj grad gymnasie-,fag og forskningsbibliotekerne, som kan få en ny ogcentral betydning for samspillet med læringsmiljøerneog muligvis en anden form for involvering end i dag.

Udvalgt litteratur

Mie Buhl: ”2.0’erne - den sociale uddannelsespraksis”.Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 4-2010.

Kirsten Drotner og Thomas Illum Hansen: Digitale læ-ringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ung-domsuddannelser. DREAM. 2009.

Karsten Gynter (red.): Didaktik 2.0: læremiddelkulturmellem tradition og innovation. Akademisk Forlag.2010.

Claus Holm, Trine Schreiber, Pia Hvid Tønnesen ogAnnegret Friedrichsen: Informationskompetence i gym-nasiet – et debatoplæg. DPU/Aarhus Universitet. 2010.

Lotte Nyboe: Digital Dannelse. Børn og unges medi-ebrug og -læring inden for og uden for institutionerne.Frydenlund. 2009.

Thomas Ryberg og Marianne Georgsen: ”Enabling Di-gital Literacy”. Nordic Journal of Digital Literacy, 2-2010.

21

Erfaringer fra USADe senere år har der herhjemme været iværksat adskil-lige gode tiltag mellem biblioteker og uddannelser forat skabe et gensidigt indblik i forståelsen og anvendel-sen af informationskompetencer. Tiltagene er ofte ud-sprunget fra et bottom-up-perspektiv, og dialogen harværet konstruktiv, men sporadisk.

Erfaringer fra USA understreger, at en forankring af di-gital dannelse og informationskompetence i fagene – ogskabelse af en ny praksis – fordrer en meget stor grad afinteressent- og brugerinvolvering på alle niveauer. Deter her, at indsatsen fremover koncentreres i form af enny type samarbejde med udgangspunkt i DEFF, DanskIndustri, Styrelsen for Bibliotek og Medier, Gymnasi-eskolernes Rektorforening, Gymnasieskolernes Lærer-forening og Bibliotekarforbundet.

Afsæt til national strategi på gymnasieområdetSamarbejdet blev skudt i gang ved konferencen ”Digi-tal dannelse og studieforberedelse” på KU-LIFE i Kø-benhavn 23. maj i år. 70 deltagere fra en række organi-sationer, virksomheder og gymnasier deltog. Målet vardels at identificere en fælles dagsorden, dels at få inputtil det fremtidige strategiarbejde.

Dagen kortlagde, at der er et forskningsmæssigt afsæt.Derfor deltog professorerne Harry Haue (almendan-nelse i gymnasieskolen), Kirsten Drotner (unges medie-kultur) og Helle Mathiasen (implementering af it igymnasieskolen). Et mere udtømmende referat fradagen, hvor også direktør Jens Thorhauge (Bibliotek ogMedier) og Tom Togsverd (Dansk Industri) deltog, kanlæses på projektets hjemmeside (se faktaboks).

Det femte elementEn af hovedkonklusionerne var, som Kirsten Drotnerpointerede, at det internationale samfund puster os inakken, og det vil politisk set tvinge os til at tænke inye redskaber, nye fagligheder og ny kreativitet. Detfordrer en meget bred netværksdannelse og et meresynligt top-down-perspektiv end hidtil.

I mange år har forskellige ildsjæle forsøgt sig, men re-sultatet er, at vi uddannelsesmæssigt stadig halter efterde lande, som vi normalt sammenligner os med. Derforbliver det blandt andet interessant, når Helle Mathiaseni efteråret offentliggør sin følgeforskning af 12 it-pro-jekter i gymnasieskolen. I den forbindelse opfatter hun iøvrigt begrebet it som fastlåst og tilbageskuende ogmener, at der i stedet bør være fokus på digitale medier.

Alle aktører i gymnasieskolen er enige om, at kompe-tencer som at læse, skrive, regne og tale engelsk er heltuomgængelige. Digital dannelse, som sikrer fokus påadgang, anvendelse, deling, refleksion og kritisk anven-delse, er en femte væsentlig kompetence. Det er, somHarry Haue forklarede, ikke et opgør med den almen-