digital dannelse q&a-df revy-september 2011

1
Q&A: Kirsten Drotner Kirsten Drotner er professor ved Syddansk Universitet og leder af det nationale forskningscenter DREAM. Hun for- sker i unges it- og mediebrug både i og uden for skolen og har i en række projekter samarbejdet med bibliotekssek- toren. Hendes forskning har dokumenteret et gab mellem vidensamfundets krav, EU’s uddannelsespolitiske prioriteringer og uddannelsessektorens økonomiske og pædagogiske praksis. Hvad er digital dannelse? Det er evnen til selv – og sammen med andre – at få adgang til, at kunne anvende, dele, producere og reflektere over kom- munikation via de mange teknologier, som i dag er centrale for at skabe og udveksle viden. Hvor informationskompetence tradi- tionelt fokuserer på individuel adgang til teknologisk baseret in- formation, sætter begrebet digital dannelse i højere grad fokus på anvendelse i forskellige netværk, hvor man omskaber infor- mation til viden. Hvorfor er det et centralt område? De evner, man opøver via digital dannelse, er centrale for at Danmark kan klare sig i det 21. århundrede. Det gælder i for- hold til arbejdsmarkedet, hvor f.eks. OECD fremhæver, at nogle af de vigtigste kompetencer er at kunne håndtere digitale værk- tøjer og at kunne samarbejde med såkaldte ’ukendte andre’ over store afstande. Det gælder også i forhold til at være borger i samfundet, hvor diskussion og dialog i vidt omfang sker digitalt. Borgerens stemme er i høj grad en digital stemme, og man behø- ver redskaber for at kunne lytte og blive hørt. Er Danmark uddannelsesmæssigt godt rustet til fremtidens konkurrence? Ja, i forhold til, hvad man kan kalde den digitale infrastruk- tur, altså adgang til bredbånd, computere og mobiltelefoner. Men ikke i forhold til brugen af denne infrastruktur. Eksempel- vis har vi ikke sikret en systematisk udvikling af den digitale dannelse i uddannelsessystemet, således som det f.eks. er tilfæl- det i Norge, Canada, Hong Kong og Australien. Kræver det ændringer? Det kræver først og fremmest, at man uddannelsespolitisk anerkender, at digital dannelse er nødvendig. Dernæst kræver det, at der indføres nationale minimumskrav for digital dannelse. Undlader man disse tiltag er risikoen, at der på trods af den gode digitale infrastruktur, sker et tab af viden og kompetenceudvik- ling. Stiller det nye krav til fag- og forskningsbiblioteker- nes rolle? Bibliotekssektoren har jo kontakt til store dele af befolknin- gen, og bibliotekerne udgør i sig selv en vigtig trædesten for fange de digitale ressourcer op hos brugerne og dokumentere, at de findes. Den digitale dannelse kan også fremmes gennem systematiske partnerskaber med uddannelsessektoren – fra folkeskolernes og gymnasiernes læringscentre til inddragelse i efteruddannelse af gymnasie- og universitetslærere. Det er også centralt, at man på de videregående uddannelser gennemtænker, hvilke digitale kompetencer undervisere og stu- derende har brug for, og hvilke krav det stiller til den anvendte didaktik. Her vil fag- og forskningsbibliotekerne utvivlsomt spille en central rolle i udviklingsarbejdet og i forbindelse med selve implementeringen. ? 3 Kirsten Drotner mener, at Danmark kan lade sig inspirere af f.eks. Norge og Canadas arbejde med digital dannelse. ? ? ? Interview: Thomas Kaarsted. Foto-remix: Henrik Dybdahl ?

Upload: jeppe-akselbo

Post on 04-Dec-2014

444 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Q&A fra DF Revy - spetember

TRANSCRIPT

Page 1: Digital dannelse q&a-df revy-september 2011

Q&A: Kirsten DrotnerKirsten Drotner er professor ved Syddansk Universitet og leder af det nationale forskningscenter DREAM. Hun for-sker i unges it- og mediebrug både i og uden for skolen og har i en række projekter samarbejdet med bibliotekssek-toren. Hendes forskning har dokumenteret et gab mellem vidensamfundets krav, EU’s uddannelsespolitiskeprioriteringer og uddannelsessektorens økonomiske og pædagogiske praksis.

Hvad er digital dannelse?

Det er evnen til selv – og sammen med andre – at få adgangtil, at kunne anvende, dele, producere og reflektere over kom-munikation via de mange teknologier, som i dag er centrale forat skabe og udveksle viden. Hvor informationskompetence tradi-tionelt fokuserer på individuel adgang til teknologisk baseret in-formation, sætter begrebet digital dannelse i højere grad fokuspå anvendelse i forskellige netværk, hvor man omskaber infor-mation til viden.

Hvorfor er det et centralt område?

De evner, man opøver via digital dannelse, er centrale for atDanmark kan klare sig i det 21. århundrede. Det gælder i for-hold til arbejdsmarkedet, hvor f.eks. OECD fremhæver, at nogleaf de vigtigste kompetencer er at kunne håndtere digitale værk-tøjer og at kunne samarbejde med såkaldte ’ukendte andre’ overstore afstande. Det gælder også i forhold til at være borger isamfundet, hvor diskussion og dialog i vidt omfang sker digitalt.Borgerens stemme er i høj grad en digital stemme, og man behø-ver redskaber for at kunne lytte og blive hørt.

Er Danmark uddannelsesmæssigt godt rustet tilfremtidens konkurrence?

Ja, i forhold til, hvad man kan kalde den digitale infrastruk-tur, altså adgang til bredbånd, computere og mobiltelefoner.Men ikke i forhold til brugen af denne infrastruktur. Eksempel-vis har vi ikke sikret en systematisk udvikling af den digitaledannelse i uddannelsessystemet, således som det f.eks. er tilfæl-det i Norge, Canada, Hong Kong og Australien.

Kræver det ændringer?

Det kræver først og fremmest, at man uddannelsespolitiskanerkender, at digital dannelse er nødvendig. Dernæst kræverdet, at der indføres nationale minimumskrav for digital dannelse.Undlader man disse tiltag er risikoen, at der på trods af den godedigitale infrastruktur, sker et tab af viden og kompetenceudvik-ling.

Stiller det nye krav til fag- og forskningsbiblioteker-nes rolle?

Bibliotekssektoren har jo kontakt til store dele af befolknin-gen, og bibliotekerne udgør i sig selv en vigtig trædesten forfange de digitale ressourcer op hos brugerne og dokumentere, atde findes.

Den digitale dannelse kan også fremmes gennem systematiskepartnerskaber med uddannelsessektoren – fra folkeskolernes oggymnasiernes læringscentre til inddragelse i efteruddannelse afgymnasie- og universitetslærere.

Det er også centralt, at man på de videregående uddannelsergennemtænker, hvilke digitale kompetencer undervisere og stu-derende har brug for, og hvilke krav det stiller til den anvendtedidaktik. Her vil fag- og forskningsbibliotekerne utvivlsomtspille en central rolle i udviklingsarbejdet og i forbindelse medselve implementeringen.

?“

3

Kirsten Drotner mener, at Danmark kan lade sig inspirere aff.eks. Norge og Canadas arbejde med digital dannelse.

?“

?“

?“

Inte

rvie

w:T

hom

asK

aars

ted.

Fot

o-re

mix

:Hen

rikD

ybda

hl

?“