efteruddannelse i integreret miljø-og energiledelse · b Økonomi for miljø- og...

Efteruddannelse i integreret miljø-og energiledelse Kirsten Pommer Teknologisk Institut

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2006

Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg

vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren,

finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling.

Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis

betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens

synspunkter.

Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet

udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3

Indhold FORORD 5

SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7

SUMMARY AND CONCLUSIONS 9

1 INTRODUKTION 11 1.1 PROJEKTETS FORMÅL 11 1.2 PROJEKTETS GENNEMFØRELSE 11 1.3 RAPPORTENS OPBYGNING 12

2 MODULBASERET UNDERVISNING 13 2.1 INTRODUKTION 13 2.2 MÅL OG STRUKTUR 13 2.3 MODULBESKRIVELSER 14

2.3.1 Overordnet struktur 15 2.3.2 Modulplaner 17

2.4 MARKEDSFØRING 32 2.5 VURDERING AF FORLØBET 32

3 EMNEBASERET UNDERVISNING 35 3.1 MÅL OG MÅLGRUPPE 35 3.2 MARKEDSFØRING 36 3.3 TEMADAG 37

3.3.1 Målgruppe og mål 37 3.3.2 Undervisningsplan 37 3.3.3 Krav og vejledning til undervisere 37 3.3.4 Gennemførelse og evaluering 38

3.4 MILJØKURSUS 40 3.4.1 Målgruppe og mål 40 3.4.2 Undervisningplan 41 3.4.3 Kursusmateriale 44 3.4.4 Krav og vejledning til undervisere 44 3.4.5 Gennemførelse og evaluering 45

3.5 ENERGIKURSUS 47 3.5.1 Målgruppe og mål 47 3.5.2 Undervisningplan 48 3.5.3 Kursusmateriale 51 3.5.4 Krav og vejledning til undervisere 52 3.5.5 Gennemførelse og evaluering 52

3.6 VURDERING AF FORLØBET 53 Bilag A: Markedsføringsmateriale til modulbaseret undervisning Bilag B: Markedsføringsmateriale til emnebaseret undervisning

5

Forord

Miljøstyrelsen havde i Programmet for renere produkter i 2002 sat fokus på integrerede miljø- og energiledelsessystemer og igangsatte bland andet 2 projektet indenfor dette felt. Dette ene projekt havde til formål at formidle gode erfaringer om integrerede systemer og det andet (nærværende) havde til formål at styrke kompetenceopbygningen. Projektet "Efteruddannelse af rådgivere og formidlere indenfor integreret miljø- og energiledelse" havde til formål at styrke kompetencen indenfor opbygning af integrerede ledelsessystemer gennem udvikling af en kursus-række med vægt på ledelsesmæssige samt miljø- og energifaglige kompe-tencer. Projektet er blevet gennemført i et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Dansk Standard i perioden marts 2003 til december 2004. Ved gennemførelse af projektet har følgende medvirket: Teknologisk Institut Kirsten Pommer Projektleder, Miljø Jørn Bødker Miljø Hans Andersen Energi J.C. Sørensen Energi Dansk Standard Carl Otto Rachlitz Ledelsessystemer Torben Melcher Ledelsessystemer Kontaktperson i Miljøstyrelsen har været Anette Christiansen, der har fulgt projektet. Nærværende rapport er en beskrivelse af udviklingen af et kursusforløb. Selve udviklingsforløbet er beskrevet. Mål, indhold og krav til undervisere er ligeledes medtaget i rapporten. Sammen med rapporten findes 3 samlinger af kursusmateriale, der bør ses sammen med rapporten.

7

Sammenfatning og konklusioner

Nærværende rapport beskriver projektet Efteruddannelse af rådgivere og formidlere indenfor integreret miljø- og energiledelse, der havde til formål at opbygge et undervisningsforløb for at styrke kompetencen hos rådgivere og derigennem fremme arbejdet med integrerede systemer. Undervisningsforløbet blev planlagt, materiale blev udviklet og forløbet blev afprøvet i perioden marts 2003 til december 2004. Først blev en struk-tur for undervisningsforløbet opstillet, men da deltagerinteresses manglede blev strukturen ændret. Det andet forløb var der interesse for og kursusmate-riale mv. blev udviklet, kurserne afholdt og materialet tilpasset efter de ind-høstede erfaringer. Tabel 1: Oversigt over målgrupper og forventet resultat Målgruppe Forventet resultat A: Energisynskonsulenter med kendskab til energiledelse

Viden om de væsentligste miljøtekniske forhold, herunder målestørrelser, luft, vand og affald samt RT og prioritering.

B: Miljøkonsulenter med kend-skab til miljøledelse

Viden om de væsentligste energitekniske forhold, herunder nøgletal, energiforbrugende processer samt energibesparelser

C: Konsulenter med kendskab til integrerede systemer

Opkvalificering på manglede tekniske områder. Hertil motivation, økonomi samt praktiske øvelser

D: Kommunale medarbejdere og andre uden specielle forkund-skaber

Orientering om fordele ved integrerede systemer samt kendskab til forskelle mellem ledelsessystemer.

Det første forløb blev opbygget at 14 korte ½-dags moduler, hver rettet mod forskellige de målgrupper. Tabel 2: Oversigt over moduler og målgrupper Modul

Mål-gruppe

Modul

Mål-grup-pe

Introduktion til integrerede systemer A, B, D Energiteknik – Energiproduktion og procesintegration

B

Hvordan motiveres medarbejderne i en virksomhed

A, B,C Miljøteknik, introduktion A

Hvordan udbygges et miljøledelsessy-stem med energiledelse

B,D Væsentlige miljøpåvirkninger A

Hvordan udbygges et energiledelsessy-stem med miljøledelse

A,D Miljøteknik – spild, affald og genanvendelse

A

Energiledelse, introduktion & energile-delsens begreber

B Miljøteknik, Miljøforbedringer A

Energiteknik – Destillation, inddamp-ning & smeltning

B Økonomi for miljø- og energile-delseskonsulenter

A,B,C

Energiteknik – Opvarmning, tørring & eludstyr

B Praktisk øvelse i etablering af et integreret system

A,B,C

8

Den struktur der er vist i Tabel 2 vil formentlig være velegnet indenfor en større virksomhed eller en kreds af mindre virksomheder, hvor flere ½ dage eller gåhjem kurser kan indpasses. Da det var vanskeligt at få potentielle deltagere til flere korte arrangementer blev strukturen revideret og der blev planlagt en temadag samt to faglige kurser. Tabel 3: Målgrupper og arrangementer

Tem

a-

dag

Milj

ø-

tekn

ik

Ener

gi-

tekn

ik

A: Energisynskonsulenter med kendskab til energiledelse < #

B: Miljøkonsulenter med kendskab til miljøledelse < #

C: Konsulenter med kendskab til integrerede systemer < < <

D: Kommunale medarbejdere og andre uden specielle for-kundskaber

# < <

# Meget relevant < Kan være relevant

Kursusmateriale til de 3 arrangementer blev udviklet i form af: • Kursusbeskrivelse, mål, indhold og undervisningsplaner • Anvisninger til undervisere • Overhead-materiale og andet præsentationsmateriale • Skriftligt materiale til kursisterne De tre arrangementer blev gennemført i 4. kvartal 2004 med god tilslutning og tilfredshed fra deltagernes side. Efter arrangementerne blev afholdt blev det udviklede materiale revideret og findes som nærværende rapport sammen med en kursusmappe for hvert af de 3 arrangementer. Alt materiale er ligeledes elektronisk tilgængeligt.

9

Summary and conclusions

This report describes the results from the project Training of consultants and instructors within integrated environmental and energy management. The purpose was to develop a training programme to provide more knowledge for consultants and to promote the efforts regarding integrated systems. The training programme was planned, material developed and the courses tested in the period March 2003 to December 2004. At first one structure for the programme was developed, but because of lack of interest from potential participants the structure was changed. The second programme was interest-ing for potential participants, and material for the training was developed, the training was tested and the material revised according to the test. Table 1: Overwiev of target groups and expected results Target group Expected results A: Energy consultants with knowledge of energy manage-ment

Knowledge of the most important aspects regarding environmental technology, including parameters, air, water, waste, cleaner technology and prioritising.

B: Environmental consultants with knowledge of environ-mental management

Knowledge of the most relevant aspects regarding energy technology, including key figures, energy con-suming processes and energy savings.

C: Consultants with knowledge of integrated systems

Competence within specific technical areas. Added to this, issues like motivation, economics and practical training.

D: Representatives from the authorities and others with no special competence.

Briefing regarding advantages of integrated systems and the differences between management systems.

The first programme consisted of 14 short ½-day sessions, each developed for different target groups. Table 2: Overwiev of sessions and target groups

Session

Target group

Session

Target group

Introduction to integrated systems A, B, D Energy technology, - energy production and process integration.

B

Motivation of employees in a company. A,B,C Environmental technology, - introduction A

Expanding an environmental management system with energy management.

B,D Important environmental impacts A

Expanding an energy management sy-stem with environmental management.

A,D Environmental technology, - waste and recycling A

Energy management, - introduction and terminology.

B Environmental technology, environmental im-provements

A

Energy technology, - distillation, evapora-tion and melting

B Economics for environmental and energy man-agement consultants

A,B,C

Energy technology, - heating, drying and electrical equipment

B Practical training in establishing an integrated system.

A,B,C

10

The structure shown in table 2 presumably be relevant as a training pro-gramme in a large company or in co-operation between smaller companies, where several short sessions can fit into other activities. Few people were interested in the short sessions and the structure of the training programme was revised. A seminar and two technical courses were planned instead. Table 3: Target groups and courses

Se

min

ar

Envi

ronm

en-

tal t

echn

onol

y

Ener

gy t

ech-

nolo

gy

A: Energy consultants with knowledge of energy management < #

B: Environmental consultants with knowledge of environmental management < #

C: Consultants with knowledge of integrated systems < < <

D: Representatives from the authorities and others with no special competence. # < <

# Very relevant < May be relevant

The material for the training programme for the tree arrangements included: • Description of the course, goal and scope, content and plan for each les-

son • Instructions for teachers • Overhead-material and other presentation material • Written material for the participants The tree arrangements was tested I the fourth quarter of 2004. The interest for the arrangements was good. A reasonable number participated and the participants were satisfied with the training. After the test of the training programme the course material was revised. It can be found in this report together with course material for each of the tree arrangements. Al material is also available in electronic form.

11

1 Introduktion

1.1 Projektets formål

Projektets formål var at udbrede kendskabet til integreret miljø- og energi-ledelse gennem en opkvalificering af de rådgivere i og omkring danske virk-somheder. Gennem en vidensformidling af virksomhedernes rådgivere indenfor inte-greret miljø- og energiledelse, opnås dels en udbredelse af kendskabet til fordelene ved integrerede ledelsessystemer, og dels en mere kvalificeret og helhedsorienteret rådgivning. Der forventes derfor en forøgelse af velfunge-rende integrerede ledelsessystemer i virksomheder i Danmark, hvor især kombinationen af energi- og miljøledelse forventes at stige. Projektet havde til formål at opbygge et modulbaseret undervisningsforløb for rådgivere og formidlere inden for miljø- og energiledelse. En øget viden på området vil fremover resultere i • øget kendskab til integrerede systemer og deres fordele • større viden om både miljø- og energiforhold i danske virksomheder • øget kvalitet i rådgivningsydelsen hos rådgivere og formidlere, og derigennem sikre at flere virksomheder bli-ver opmærksomme på fordelene ved at udnytte et allerede etableret ledel-sessystem, til at omfatte flere væsentlige funktioner på virksomheden.

1.2 Projektets gennemførelse

Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Dansk Standard i perioden april 2003 til december 2004. Ved gennemførelse af projektet har følgende medvirket: Teknologisk Institut Kirsten Pommer Projektleder, Miljø Jørn Bødker Miljø Hans Andersen Energi J.C. Sørensen Energi Dansk Standard Carl Otto Rachlitz Ledelsessystemer Torben Melcher Ledelsessystemer Kontaktperson i Miljøstyrelsen har været Anette Christiansen, der har fulgt projektet. Undervisningsforløbet var bundet af en modulstruktur der var skitseret i udbuddet for nærværende projekt. Denne struktur blev fulgt i første del af projektet, men da det viste sig at der ikke var interesse for denne form, blev

12

undervisningsstrukturen ændret og et nyt forløb blev planlagt og gennem-ført. Ændringen medførte at projektet blev forlænget i forhold til den oprindelige planlagte varighed på 11 måneder. Projektet omfattede 3 faser: • Opbygning af struktur og undervisningsmateriale • Markedsføring • Afprøvning og tilretning af det udviklede materiale I første del af projektet blev der opbygget en struktur og udarbejdet beskri-velser af de enkelte moduler samt gennemført en markedsføringsindsats. Andel del af projektet omfattede ændring af struktur, udarbejdelse af be-skrivelser og undervisningsmateriale. Dertil kom en intensiveret markedsfø-ring, afholdelse af testkurser samt tilretning af det udviklede materiale på baggrund af de opnåede erfaringer ved testkurserne.

1.3 Rapportens opbygning

Rapportens opbygning afspejler at den planlagte struktur for undervisnings-forløbet blev ændret undervejs. Den første modulbaserede struktur præsenteres i kapitel 2. Selvom der af forskellige årsager ikke var muligt at gennemføre det planlagte forløb anta-ges det at det udviklede materiale i andre sammenhænge kan være relevant. Denne består af 14 korte moduler af hver 3 timers varighed. I kapitel 3 præsenteres den udviklede og gennemførte emnebaserede under-visning. Denne besår af 3 dele, - en temadag, et 2-dages kursus i miljøteknik for energirådgivere og andre inden for energisektoren samt et 2-dages kur-sus i energiteknik for miljørådgivere.

13

2 Modulbaseret undervisning

2.1 Introduktion

Målgruppen for undervisning i integreret miljø- og energiledelse er meget bred og differentieret. Derfor blev det valgt at opbygge en kursusrække be-stående af 14 moduler, hvoraf nogle moduler var specielt rettet mod en nærmere specificeret målgruppe. I det følgende præsenteres det udviklede materiale.

2.2 Mål og struktur

Kursusrækkens overordnede mål var at: • Formidle viden om fordele ved integrerede systemer • Give et overblik over ligheder og forskelle mellem de to ledelsessystemer • Faglig opkvalificering indenfor miljø- og/eller energiteknik for derigennem at fremme indførelsen af integrerede ledelsessystemer. For at dække ønsket om et bredt sigte med kursusrækken blev der opstillet 4 målgrupper. For hver af disse blev det forventede resultat for hver målgrup-pe skitseret. Dette er vist i Tabel 2.1. Tabel 2.1 Oversigt over målgrupper Målgruppe Forventet resultat A: Energisynskonsulenter med kendskab til energiledelse

Viden om de væsentligste miljøtekniske forhold, herunder målestørrelser, luft, vand og affald samt RT og prioritering.

B: Miljøkonsulenter med kendskab til miljøledelse

Viden om de væsentligste energitekniske forhold, herunder nøgletal, energiforbru-gende processer samt energibesparelser

C: Konsulenter med kendskab til integre-rede systemer

Opkvalificering på manglede tekniske områ-der. Hertil motivation, økonomi samt prak-tiske øvelser

D: Kommunale medarbejdere og andre uden specielle forkundskaber

Orientering om fordele ved integrerede systemer samt kendskab til forskelle mellem ledelsessystemer.

Målgruppen A blev konkretiseret til at omfatte: • Registrerede Elo-konsulenter , ca. 600 • Registrerede energisynskonsulenter (A&B – niveau), ca. 70 • Elsektorens ca. 200 energirådgivere Målgruppe B blev konkretiseret til at omfatte: • FRI- Foreningen af rådgivende Ingeniører, der står som rådgivere for

virksomheder, enten på miljø- eller energiområdet • Virksomheder med interesse for miljø- eller energiledelse

14

• Miljønetværk, som f.eks. Green City, Miljønetværk Ribe Målgruppe C blev indledningsvist konkretiseret til de virksomheder, der har miljø- eller energiledelse. Målgruppe D blev primært defineret som Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne, hvor kommunale tilsynsførende yder en vis grad af rådgiv-ning overfor de virksomheder, de besøger og giver anbefalinger om, hvad der skal satses på i fremtiden De 14 moduler, der blev opstillet er vist i Tabel 2.2. For hvert modul er der angivet om modulet er meget relevant for en af de 4 målgrupper eller om det kan være relevant. Følgende symboler er anvendt: Tabel 2.2 Oversigt over moduler og målgrupper

Målgruppe

Nr.

Modul - Titel


A: E

nerg

isyn

skon

sule

nter

B: M

iljøk

onsu

lent

er

C: K

onsu

lent

er m

ed k

ends

kab

til

inte

grer

ede

syst

emer

D :

Kom

mun

ale

med

arbe

jder

e o g

and

re

1 Introduktion til integrerede systemer # # # 2 Hvordan motiveres medarbejderne i en virksomhed # # # < 3 Hvordan udbygges et miljøledelsessystem med energi-

ledelse

# #

4 Hvordan udbygges et energiledelsessystem med miljø-ledelse

# #

5 Energiledelse, introduktion & energiledelsens begreber # < 6 Energiteknik – Destillation, inddampning & smeltning < # <

7 Energiteknik – Opvarmning, tørring & eludstyr < # <

8 Energiteknik – Energiproduktion og procesintegration < # <

9 Miljøteknik, introduktion # < 10 Væsentlige miljøpåvirkninger # < <

11 Miljøteknik – spild, affald og genanvendelse # < <

12 Miljøteknik, Miljøforbedringer # < <

13 Økonomi for miljø- og energiledelseskonsulenter # # # < 14 Praktisk øvelse i etablering af et integreret system # # #

Som det ses af Tabel 2.2 anbefales mellem 3 og 9 moduler afhængig af mål-gruppen og den enkelte deltagers forudsætninger.

2.3 Modulbeskrivelser

Der er blevet opstillet en samlet overordnet beskrivelse af hele forløbet samt beskrivelser af de enkelte moduler.

15

2.3.1 Overordnet struktur

Den overordnede beskrivelse rummer angivelse af målgruppe, forventet udbytte samt en kortindholdsbeskrivelse. Tabel 2.3 Overordnet beskrivelse af de 14 moduler

Modul Målgruppe Forventet udbytte Beskrivelse

1. Introduk-tion til integrerede ledelsessy-stemer

Energisynskonsulenter, energirådgivere, miljømed-arbejdere. Deltagere med et vist kendskab til ledel-sessystemer primært in-denfor energi og miljø

Deltagerne for en forståelse for ledel-sessystemers fællestræk og forskellig-heder, som kan udnyttes ved system-integration.

Modulet indeholder en gennemgang af teoretiske eksempler på systemin-tegration ag miljøledelsessystemer og energiledelsessystemer ligesom aktuelle virksomhedseksempler præsenteres.

2. Hvordan motiveres virksom-hedens medarbej-dere

Energisynskonsulenter, energirådgivere og andre, som ønsker at opnå en bredere viden om imple-mentering af integreret miljø- og energiledelse i virksomheden. Det anbefa-les at deltagerne har delta-get i modul 1.

Deltagerne får via virksomhedscases og andre eksempler overblik over, hvilke værktøjer og hvilken frem-gangsmåde, der anbefales ved indfø-relse af integreret miljø- og energile-delse samt, hvorledes der skabes motivation hos medarbejderne.

På modulet gennemgås eksempler, som afspejler fordele ved at arbejde med integrerede systemer. Der gives konkrete eksempler, ”solstrålehisto-rier” til visualisering af effekten af de anvendte fremgangsmåder.

3. Udbyg-ning af et miljøledel-sessystem med energi-ledelse

Deltagere med et for-håndskendskab til miljøle-delsessystemer, som øn-sker praktisk kendskab til hvordan energiledelse integreres i et sådant sy-stem

Sikre at deltagerne efter undervisnin-gen har en klar forståelse for: Hvilke elementer et miljøledelsessy-stem iht. DS/EN ISO 14001:1996 skal udbygges med procesmæssigt, opga-vemæssigt og organisatorisk for også at efterleve kravene til energiledelse iht. DS 2403:2001. Hvordan et energiledelsessystem anvendes og hvilke personer, som skal involveres..

Der vil blive gennemgået hvilke energiledelseselemter der direkte kan integreres i et miljøledelsessy-stem. Endvidere gennemgås betydningen af de specielle energiledelsesele-menter; Undervisningen tager udgangspunkt i virksomhedseksempler.

4. Udbyg-ning af energiledel-sessystem med miljø-ledelse

Deltagere med et for-håndskendskab til energi-ledelsessystemer, som ønsker praktisk kendskab til hvordan miljøledelse integreres i et sådant sy-stem

Sikre at deltagerne efter undervisnin-gen har en klar forståelse for: Hvilke elementer et energiledelsessy-stem iht. DS 2403:2001 skal udbygges med procesmæssigt, opgavemæssigt og organisatorisk for også at efterleve kravene til energiledelse iht. DS/EN ISO 14001:1996. Hvordan et miljøledelsessystem an-vendes og hvilke personer, som skal involveres..

Der vil blive gennemgået hvilke energiledelseselemter der direkte kan integreres i et miljøledelsessy-stem. Endvidere gennemgås betydningen af de specielle energiledelsesele-menter; Undervisningen tager udgangspunkt i virksomhedseksempler.

16


5. Energi, Introdukti-on

Deltagere som ikke har kendskab til eller viden om virksomheders energirela-terede produktions- og procesforhold. Det anbefa-les, at deltagerne har del-taget i modul 4.

Modulet sikre, at deltagerne erhverver sig både en generel og mere specifik viden om typiske virksomheders pro-duktions- og procesforhold, herunder tilrettelæggelse og prioritering af ind-satsen, værktøjer og metoder til ener-gikortlægning, nøgletalsdannelse, analyse og vurdering m.h.p. energibe-sparelses- og energieffektiviseringsmu-ligheder.

Modulet gennemgår eksempler fra praksis, som illustrerer de mere teknisk betonede og praktisk orien-terede aktiviteter ved arbejde med energiledelse.

6. Energi i produktion og proces-ser del 1.

Deltagere der ønsker at udvide deres viden om og kendskab til en række typiske processer i større fremstillingsvirksomheder. Det anbefales, at deltager-ne har deltaget i modul 4 og 5.

Modulet giver deltagerne mulighed for at få en dybere viden om nogle af de mest typiske, energiforbrugende pro-cesser. Der benyttes eksempler fra praksis med fokus på bl.a. metoder for flowprocesforståelse, analyse og vur-dering af energieffektiviseringsmulig-heder indenfor bl.a. energiforsynings- og energidistributionsanlæg, opvarm-ning, smeltning, støbning og hærd-ning.

Der præsenteres en række eksem-pler inden for forskellige brancher og på de udvalgte procesområder.


Deltagere der ønsker at udvide deres viden om og kendskab til en række typiske processer i større fremstillingsvirksomheder. Det anbefales, at deltager-ne har deltaget i modul nr. 4, 5 og 6

Modulet giver deltagerne mulighed for at få en dybere viden om nogle de mest typiske, energiforbrugende pro-cesser. Der benyttes eksempler fra praksis med fokus på bl.a. metoder for analyse og vurdering af energieffektivi-seringsmuligheder inden for bl.a. destillation, inddampning, tørring og procesintegration

Der præsenteres en række eksem-pler inden for forskellige brancher og på de udvalgte procesområder


Deltagere der ønsker at udvide deres viden om og kendskab til en række typiske processer i større fremstillingsvirksomheder. Det anbefales, at deltager-ne har deltaget i modul 4, 5, 6 og 7.

Modulet giver deltagerne mulighed for at få en dybere viden om nogle af de mest typiske, energiforbrugende pro-cesser. Der benyttes eksempler fra praksis med fokus på bl.a. metoder for analyse og vurdering af energieffektivi-seringsmuligheder inden for bl.a. eludstyr, apparater, specifikt køl/frys og trykluft.

Der præsenteres en række eksem-pler inden for forskellige brancher og på de udvalgte procesområder.

9. Introduk-tion til miljøteknik

Energisynskonsulenter, energirådgivere og andre fra energisektoren, der enten har kendskab til miljøledelse eller som har taget modul 4.

Overordnet kendskab til almindeligt forekomne miljøbelastende emissio-ner, miljøgodkendelse samt relevante målestørrelser.

Modulet giver overblik over de mest almindeligt forekomne miljøpåvirk-ninger til det ydre miljø. Der redegø-res for hvad en miljøgodkendelse er og hvad den kan bruges til. Alminde-lige målestørrelser til karakterisering af luft- og vandbårne emissioner samt affald og støj illustreres gen-nem eksempler. Der gives en kort introduktion til den væsentligste lovgivning .

17


10. Miljø-teknik, væsentlige miljøpå-virkninger

Energisynskonsulenter, energirådgivere og andre fra energisektoren, der har et begrænset kendskab til miljøteknik eller som har taget modul 9.

Kendskab til systematisk udpegning af væsentlige miljøforhold, værktøjer til identificering af miljøpåvirkninger samt principper og metoder til priori-tering

Modulet omhandler hvorledes pro-dukter og processer påvirker omgi-velserne og hvordan forskellige typer af miljøpåvirkninger måles herunder vurdering af data, usikkerheder og fejlkilder. Der ses på principper og metoder for prioritering.

11. Miljø-teknik, spild, affald og genan-vendelse


Modulet giver kendskab til principper for identifikation af spild og affald, samt muligheder for intern og ekstern genanvendelse.

Modulet giver eksempler på affalds-kortlægning og principper for mini-mering af spild. Mulighederne for affaldsbehandling og genanvendelse gennemgås overordnet og illustreres gennem eksempler.

12. Miljø-teknik, Miljøfor-bedringer


Overblik over kilder til information om Renere Teknologi og ”Best availeble Technology (BAT) indenfor forskellige brancheområder.

Mulighederne for at søge viden om enmet præsenteres. Indenfor ud-valgte hovedområder, som f.eks. jern-og metalområdet, træ, tekstil, plast levnedsmiddelindustrien træk-kes relevante eksempler frem.

13. Økono-mi

Alle med interesse for miljø- og energiledelse uden økonomisk bag-grund. Et begrænset kend-skab til miljø/energi-ledelse svarende til modul 1 er ønskeligt.

Kendskab til erfaringer om omkost-ningerne ved etablering og drift af et miljø- og energiledelsessystem samt simple værktøjer til økonomisk vurde-ring af proces/produktionsændringer.

Hidtidige erfaringer med omkost-ninger ved drift og vedligehold af systemer blive præsenteret. Det illustreres hvorledes miljøomkost-ninger kan opgøres, ligesom simple økonomiske nøgletal f.eks. i form af tilbagebetalingstid og intern rente præsenteres.

14. Praktisk øvelse i etablering af et inte-greret sy-stem

Deltagere med et vist kendskab til integreret miljø- og energiledelse og som ønsker praktisk erfa-ring gennem øvelser. For-udsætninger svarende til modul 1 og 2 samt 3+5 eller 4+10.

Gennem en praktisk øvelse i ”klasse-lokalet” får du erfaring i etablering og vedligeholdelse af et integreret system.

Øvelsen i udbygning af et eksiste-rende miljøledelsessystem eller energiledelsessystem tager ud-gangspunkt i beskrivelse af en fiktiv virksomhed med typiske problemer og udfordringer. Deltagerne når gennem en dag at arbejde med opstilling af procedurer, udbygning af kortlægning, revision af mål og politikker samt opstilling af hand-lingsplaner. Erfaringerne og forde-lene ved integrerede systemer disku-teres.

2.3.2 Modulplaner

For hver af de 14 moduler er der blevet udviklet en beskrivelse. Denne mo-dulplan indeholder en beskrivelse af modulets indhold, program m.v. Disse er præsenteret i det følgende. Modulplanerne er udarbejdet i 2. kvartal 2003 og afspejler lovgivningen m.v. på dette tidspunkt. Modulplanerne blev brugt dels til intern planlæg-ning af undervisningens indhold og dels til markedsføring, - se afsnit 2.4 De enkelte modul-beskrivelser blev fremstillet i A-5 format og er vedlagt som bilag A.

18

2.3.2.1 Modul 1 Kursustitel: Introduktion til integrerede ledelsessystemer Miljø og energi er to væsentlige forhold i et struktureret miljøarbejde. Det er vigtigt at se på begge forhold for at prioritere indsatsen rigtigt og undgå suboptimering. Ved at integrere miljø- og energiledelsessystemerne til et fælles system opnås bedst mulig udnyt-telse af data og besparelser ved driften af systemet. Da de to standarder for henholdsvis energile-delse og miljøledelse har ensartede krav, er der ofte stor synergi imellem systemerne i forbindelse med formulering af vision, målsætning, dataopsamling samt organisationen, der sikrer den løben-de drift og opfølgning på systemerne. Mange har gode erfaringer ved integration af miljø i et energiledelsessystem eller omvendt. Disse erfaringer vil give dig viden om, hvad der skal til i praksis, hvordan det gribes an, og hvilke fordele der kan opnås.

Målgruppe: Energisynskonsulenter, energi- og/eller miljørådgivere, miljømedar-

bejdere. Deltagere med et vist kendskab til ledelsessystemer primært inden for energi og miljø.

Forventet udbytte: Deltagerne opnår en forståelse for ledelsessystemers fællestræk, som kan udnyttes ved systemopbygning og –integration.

Beskrivelse: Modulet indeholder en gennemgang af teoretiske eksempler på systemintegration af miljø- og energiledelsessystemer, ligesom aktu-elle virksomhedseksempler præsenteres.

Program 09.00 – 09.15 Introduktion – præsentation og program 09.15 – 09.45 Grundlæggende principper for energi- og miljøledelsessystemer 09.45 – 10.30 Ligheder og forskelligheder ved energiledelse og miljøledelse 10.30 – 10.45 Pause 10.45 – 12.15 Eksempler på udbygning af et energiledelsessystem og et miljøledel-

sessystem 12.15 – 12.30 Evaluering – kort spørgeskema

Undervisningsform Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har integrerede miljø- og energiledelsessystemer. Undervisere Ledende auditor (kvalitet, miljø og energi)maskiningeniør Torben Melcher, der har stor praktisk erfaring fra mange virksomheders både separate og integrerede systemer. Ledende auditor, afdelingschef, kemiingeniør Carl-Otto Rachlitz, som har mange års erfaring fra arbejde inden for energisektoren og som deltog i arbejdet med opbygningen af DS 2403 Energile-delse. Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: [email protected]. Kursussekretær Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: [email protected]. Kursustilmelding Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

2.3.2.2 Modul 2

19

Kursustitel: Motivation af medarbejdere Et ledelsessystem giver i sig selv ikke nogle miljøforbedringer og/eller energibesparelser, men vil selvfølgelig på sigt afdække manglende indsats, såfremt systemets overordnede målsætning er bare en anelse konkret. De realiserede effekter kommer som oftest først, når de i virksomheden involverede medarbejdere har forstået og accepteret systemerne som et positivt bidrag i virksomheden fremfor udelukkende et ”must” for opretholdelse af diverse certifikater, afgiftsfritagelser m.v.

Målgruppe: Energisynskonsulenter, miljøkonsulenter, energirådgivere, industri-

folk og andre, som ønsker at opnå en bredere viden om implemente-ring, fastholdelse og udnyttelse af integreret miljø- og energiledelse. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul 1.

Forventet udbytte: Deltagerne får ved hjælp af virksomhedscases og andre eksempler overblik over, hvilke værktøjer og fremgangsmåder der anbefales ved indførelse af de integrerede systemer. Ydermere opnås konkrete fif til afgrænsede øvelser, som med sikkerhed skaber motivation og driv-kraft i virksomheden.

Beskrivelse: På modulet gennemgås eksempler, som afspejler fordele ved at arbejde med integrerede systemer. Der gives konkrete eksempler – ”solstrålehistorier” – til visualisering af effekten ved at gå fra enten energi eller miljø til det samlede system. Merindsatsen står mere end rigeligt mål med det øgede udbytte.

Program 13.30 – 13.45 Introduktion – præsentation og program 13.45 – 14.45 Et par virksomheders erfaringer

Miljø alene Energi alene ”1+1 = 3”

14.45 – 14.55 Pause 14.55 – 16.45 Katalysatorer for medarbejdermotivation.

Døgnkurven for elbelastningen Dialogforum ”Natte-løb”

16.45 – 17.00 Evaluering – kort spørgeskema Undervisningsform Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har energiledelsessystemer. Kursusansvarlig Seniorkonsulent Hans Andersen, der bl.a. er registreret teknisk ekspert til brug ved certificering af energiledelsessystemer samt har udviklet metoder og værktøjer gennem de sidste 10 år til brug af elforsyningens energirådgivere. Kontakt Hans Andersen for yderligere information på 72 20 25 31 e-mail: [email protected]. Kursussekretær Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: [email protected]. Kursustilmelding Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

20

2.3.2.3 Modul 3 Kursustitel: Hvordan udbygges et miljøledelsessystem med energiledelse. Fokus på energi giver i de fleste tilfælde klarhed over mulighederne for realisering af besparelser. Ofte vil en systematisk indsats uden store investeringer give gode resultater. Ved at detaljere miljøledelsessystemet med energiledelse kan der opnås mange fordele og bespa-relser. I energiledelse er der f.eks. fokus på drift og vedligeholdelse af energiforbrugende udstyr samt energibevidst projektering og indkøb. At følge væsentlige energiforbrug giver viden om, hvornår og hvor der skal gribes ind, således at overforbrug og problemer i produktionen undgås. Ved systematisk at følge energistrømmene i produktionen og se dem sammen med de miljømæssige forhold kan man undgå suboptimering. Eksempelvis kan overforbrug af energi til tider kobles til støjproblemer.

Målgruppe: Personer med et forhåndskendskab til miljøledelsessystemer, som øn-

sker praktisk kendskab til, hvordan energiledelse integreres i et sådant system.

Forventet udbytte: Deltagerne vil efter undervisningen have en klar forståelse for, hvilke elementer et miljøledelsessystem skal udbygges med procesmæssigt, opgavemæssigt og organisatorisk for også at efterleve kravene til energi-ledelse i DS2403.

Beskrivelse: Der vil blive gennemgået, hvilke energiledelses-elementer der direkte kan integreres i et miljøledelsessystem. Endvidere gennemgås betydningen af de specielle energiledelseselementer.

Program 09.00 – 09.15 Introduktion – præsentation og program 09.15 – 10.30 Udbygning af et miljøledelsessystem

Hvilke elementer skal ledelsessystemet l udbygges med i forhold til DS 2403:2001

10.30 – 10.45 Pause 10.45 – 12.15 Energiledelsessystemet – hvordan og hvem?

Hvilke nye opgaver og personer involverer det nye system 12.15 – 12.30 Evaluering – kort spørgeskema

Undervisningsform Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har udbygget miljøledelse med energiledelse. Undervisere Ledende auditor (kvalitet, miljø og energi)maskiningeniør Torben Melcher, der har stor praktisk erfaring fra mange virksomheders både separate og integrerede systemer. Ledende auditor, afdelingschef, kemiingeniør Carl-Otto Rachlitz, som har mange års erfaring fra arbejde indenfor energisektoren og som deltog i arbejdet med opbygningen af DS 2403 Energile-delse. Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: [email protected]. Kursussekretær Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: [email protected]. Kursustilmelding Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser

21

2.3.2.4 Modul 4 Kursustitel: Hvordan udbygges et energiledelsessystem med miljøledelse Et energiledelsessystem opbygget efter standarden giver et godt udgangspunkt for et systematisk og prioriteret miljøarbejde, som opnås ved at efterleve standarden DS/EN ISO 14001:1996. Ved en systematisk gennemgang af virksomhedens miljøforhold vil der som regel vise sig mulig-heder for f.eks. at spare på råvarer og hjælpestoffer, minimere vandforbruget eller minimere af-faldsmængderne – alt sammen noget der kan give besparelser i driften.

Målgruppe:

Personer med et forhåndskendskab til energiledelsessystemer, som ønsker praktisk kendskab til, hvordan miljøledelse integreres i et sådant system.

Forventet udbytte: Deltagerne vil efter undervisningen have en klar forståelse for, hvilke elementer et energiledelsessystem i henhold til DS 2403:2001 skal ud-bygges med procesmæssigt, opgavemæssigt og organisatorisk for også at efterleve kravene til energiledelse i henhold til DS/EN ISO 14001:1996.

Beskrivelse: Der vil blive gennemgået, hvilke miljøledelses-elementer der direkte kan integreres i et en energiledelsessystem, og endvidere gennemgås betyd-ningen af de specielle miljøledelseselementer.

Undervisningen tager udgangspunkt i virksomhedseksempler. Program 09.00 – 09.15 Introduktion – præsentation og program 09.15 – 10.30 Udbygning af et energiledelsessystem.

Hvilke elementer i DS 2403:2001 skal ledelsessystemet udbygges i forhold til DS/EN ISO14001:1996

10.30 – 10.45 Pause 10.45 – 12.15 Miljøledelsessystemet, - hvordan og hvem ?

Hvilke nye opgaver og personer involverer det nye system 12.15 – 12.30 Evaluering – kort spørgeskema

Undervisningsform Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har udbygget energiledelse med miljøledelse. Undervisere Ledende auditor (kvalitet, miljø og energi)maskiningeniør Torben Melcher, der har stor praktisk erfaring fra mange virksomheders både separate og integrerede systemer. Ledende auditor, afdelingschef, kemiingeniør Carl-Otto Rachlitz, som har mange års erfaring fra arbejde indenfor energisektoren og som deltog i arbejdet med opbygningen af DS 2403 Energile-delse. Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: [email protected]. Kursussekretær Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: [email protected]. Kursustilmelding Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

22

2.3.2.5 Modul 5 Kursustitel: Energiledelse - introduktion En virksomheds energiforbrug kan være meget varieret både hvad angår sammensætning – el, gas, fjervarme – forbrugets betydning set i forhold til produktionsomkostninger samt forbrugets place-ring set i forhold til produktionsapparatets direkte driftsperiode. For mange virksomheder vil det være muligt at indarbejde metodikker for løbende selvkontrol af om forbruget er acceptabelt såvel inden for som uden for primær produktionstid. Særligt energitunge virksomheder har mulighed for at lave en frivillig aftale med Energistyrelsen. Aftalen består i at få refunderet store dele af betalt CO2-afgift mod, at der indføres energiledelse efter anvisningen i DS2403.

Målgruppe: Personer, som ikke har kendskab til eller viden om virksomheders

energirelaterede produktions- og procesforhold, prisniveauer og afgifts-forhold.

Forventet udbytte: Overordnet kendskab til almindeligt forekomne energiformer samt relevante målestørrelser.

Beskrivelse: Kurset giver overblik over de mest almindeligt forekomne energifor-brug og årsager hertil. Der redegøres for, hvad en certificeret energile-delse består af , hvad den kan bruges til samt hvilket arbejde der skal lægges bag. Nødvendige discipliner som energikortlægning (inkl. nøgletal), vedligeholdelse og energistyring vil blive gennemgået. Store dele af undervisningen vil være baseret på konkrete virksomhedsek-sempler. Endelig gives en kort introduktion til den væsentligste lovgiv-ning på området.

Program 09.00 – 09.15 Introduktion – præsentation og program 09.15 – 10.15 Typer af energiforbrug og priser/afgifter, illustreret gennem 2 eksempler

DS2403, hvad er det og hvilket arbejde ligger bag en eventuel certifice-ring

10.15 – 10.30 Pause 10.30 – 12.15 Energikortlægning, arbejdsmetode

Arbejdet med nøgletal, eksempler Energistyringssystemer – lige fra et stykke papir til fuldautomatisk soft-ware

12.15 – 12.30 Evaluering – kort spørgeskema Undervisningsform Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har energiledelsessystemer. Kursusansvarlig Seniorkonsulent Hans Andersen, der bl.a. er registreret teknisk ekspert til brug ved certificering af energiledelsessystemer samt har udviklet metoder og værktøjer gennem de sidste 10 år til brug af elforsyningens energirådgivere. Kontakt Hans Andersen for yderligere information på 72 20 25 31 e-mail: [email protected]. Kursussekretær Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: [email protected]. Kursustilmelding Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

23

2.3.2.6 Modul 6 Kursustitel: Energiledelse – destillation, inddampning og procesintegration. Dette modul fokuserer på varmeproduktion og –distribution. Det vil sige varme frembragt af ke-delanlæg eller ovnanlæg, der fyres med kul, olie, gas eller biobrændsel samt systemet der distribu-erer varmen til processen med vand, damp, luft m.v. som varmebærende medie. 60% af varme-forbruget i industrien vurderes at produceres af kedelanlæg. De resterende 40% produceres af direkte fyrede ovnanlæg.

Målgruppe: Personer, der ønsker at udvide deres viden om og kendskab til en række

typiske processer i større fremstillingsvirksomheder. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul 4.

Forventet udbytte: Overordnet kendskab til varmeforsyning og energianvendelse inden for processerne støbning, smeltning og hærdning.

Beskrivelse: Modulet giver deltagerne viden om nogle af de mest typiske og tunge energiforbrugende processer og forsyningsformer. I dette modul er der fokuseret på energiforsynings- og energdistributionsanlæg i virksomhe-den (varmecentralen) samt forskellige opvarmningsteknologier i anven-delserne smeltning, støbning og hærdning. Undervisningen, som for-trinsvis er baseret i virkelige anlæg, giver indblik i tabselementer i de berørte processer samt mulighed for måling af energieffektivitet i de berørte processer. Ydermere berøres energipriser og afgiftsforhold for de behandlede energiforbrug.

Program 13.30 – 13.45 Introduktion – præsentation og program 13.45 – 14.45 Varmeproduktion - Brændselstyper og priser - Kedeltyper og virkningsgra-

der - Ovnanlæg og virkningsgrader Kortlægning af effektivitet

14.45 – 14.55 Pause 14.55 – 15.35 Varmedistribution - Varmetab og effektivisering

Pumpeforbrug og effektivisering 15.35 – 15.45 Pause 15.45 – 16.45 Procesrelaterede forbrug - Støbning, anvendelse og nøgletal

Smeltning, anvendelse og nøgletal - Hærdning, anvendelse og nøgletal 16.45 – 17.00 Evaluering – kort spørgeskema

Undervisningsform Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har energiledelsessystemer. Kursusansvarlig Seniorkonsulent Hans Andersen, der bl.a. er registreret teknisk ekspert til brug ved certificering af energiledelsessystemer samt har udviklet metoder og værktøjer gennem de sidste 10 år til brug af elforsyningens energirådgivere. Kontakt Hans Andersen for yderligere information på 72 20 25 31 e-mail: [email protected]. Kursussekretær Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: [email protected]. Kursustilmelding Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

24

2.3.2.7 Modul 7 Kursustitel: Energiteknik – opvarmning, tørring og eludstyr. Tørring, inddampning og destillation er komplicerede enhedsoperationer, som ofte udgør meget vitale dele af et produktionsapparat. Tørring alene er en meget udbredt teknologi i de fleste bran-cher i forskellige udformninger som konvektionstørring, kontakttørring eller stråletørring. Tørre-processen alene vurderes at udgøre 15-20% af energiforbruget til varmekrævende processer i indu-strien. Ovenstående bevirker, at man på trods af kompleksiteten og nødvendigt produktkendskab ikke undgår de behandlede processer – såfremt virksomhedens hele energiforbrug skal være underka-stet en kritisk gennemgang.

Målgruppe: Deltagere, der ønsker at udvide deres viden om og kendskab til en række

typiske processer i større fremstillingsvirksomheder. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul 4, 5 og 6.

Forventet udbytte: Overordnet kendskab energiforbrug og besparelsesmuligheder for pro-cesserne destillation, inddampning, tørring og procesintegration.

Beskrivelse: Modulet er opbygget, så deltageren opnår viden om typiske tabsfaktorer inden for processerne tørring, inddampning og destillation. Deltageren får ydermere indblik i, hvilke teknologier der findes for varetagelse af nævnte processer samt disses styrker og svagheder. Endelig bliver emnet procesintegration berørt primært med henblik på forståelse af potentialet i udnyttelse af forekommende ”rest energimængder” fra en given proces som ressource/forsyning i andre processer, der eksempelvis kræver varmer på et lavere temperaturniveau.

Program 09.00 – 09.15 Introduktion – præsentation og program 09.15 – 10.15 Tørring & inddampning - Teknologityper og anvendelser

Energieffektivitet og adfærd - Tomgang og effektivitet Nøgletal og målinger

10.15 – 10.30 Pause 10.30 – 12.15 Processer fortsat og procesintegration - Destillation og hærdning

Formål procesintegration - Værktøjer procesintegration 12.15 – 12.30 Evaluering – kort spørgeskema

Undervisningsform Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har energiledelsessystemer. Kursusansvarlig Seniorkonsulent Hans Andersen, der bl.a. er registreret teknisk ekspert til brug ved certificering af energiledelsessystemer samt har udviklet metoder og værktøjer gennem de sidste 10 år til brug af elforsyningens energirådgivere. Kontakt Hans Andersen for yderligere information på 72 20 25 31 e-mail: [email protected]. Kursussekretær Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: [email protected]. Kursustilmelding Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

25

2.3.2.8 Modul 8 Kursustitel: Energiteknik – energiproduktion og procesintegration. Elmotordrevne processer udgør 70% af industriens samlede elanvendelse. Heraf udgør bidrager teknologierne ventilation, køling, pumpning og trykluft alene samlet set med de 40% af industri-ens elforbrug. Sammen med teknologien belysning er de nævnte teknologier karakteriseret ved at være udbredt i stort set alle virksomhedstyper i større eller mindre omfang. Teknologierne er yderligere kendetegnet ved, at der for dem alle kan realiseres besparelser ved såvel ændret adfærd som deciderede anlægsændringer, som kræver indkøb af nyt udstyr. Målgruppe: Personer, der ønsker at udvide deres viden om og kendskab til en række

typiske processer i større og mindre virksomheder. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul 4, 5, 6 og 7.

Forventet udbytte: Overordnet kendskab elforbrug og besparelses-muligheder inden for hjælpeprocesserne ventilation, pumpning, køling, trykluft og belysning.

Beskrivelse: Modulet er opbygget, så deltageren opnår viden om typiske tabsfaktorer inden for hjælpeprocesserne (centrale løsninger) køling, pumpning, ventilation, trykluft og selvfølgelig belysning. Endvidere fokuseres der en del i dette modul på den strukturerede fremgangsmåde, i og med forbrugene er fordelt på mange anvendelser modsat de mere procesrela-terede forbrug.

Program 13.30 – 13.45 Introduktion – præsentation og program 13.45 – 14.45 Elforbrugsfordeling og arbejdsmetoder

Kortlægning - Prioritering af indsatsen De første besparelser (belysning) - Nøgletal og målinger

14.45 – 14.55 Pause 14.55 – 16.45 Motordrevne processer, anvendelse, effektivitet og typiske besparelsesmu-

ligheder - Køling - Ventilation (industri) Pumper - Trykluft

16.45 – 17.00 Evaluering – kort spørgeskema Undervisningsform Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har energiledelsessystemer. Kursusansvarlig Seniorkonsulent. Hans Andersen, der bl.a. er registreret teknisk ekspert til brug ved certificering af energiledelsessystemer samt har udviklet metoder og værktøjer gennem de sidste 10 år til brug af elforsyningens energirådgivere. Kontakt Hans Andersen for yderligere information på 72 20 25 31 e-mail: [email protected]. Kursussekretær Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: [email protected]. Kursustilmelding Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

26

2.3.2.9 Modul 9 Kursustitel: Miljøteknik – introduktion. En virksomheds miljøforhold kan være meget forskellige. For nogle virksomheder er brug af op-løsningsmidler og dermed risiko for store emissioner af disse det væsentligste. For andre virk-somheder med mange rense- og skylleprocesser er spildevand og de stoffer, som spildevandet indeholder, vigtigt. Særligt forurenende virksomheder har pligt til at ansøge om miljøgodkendelse og at opdatere denne regelmæssigt. En miljøgodkendelse giver et godt overblik over virksomheden, dens proces-ser og miljøpåvirkninger. Den er derfor et godt udgangspunkt i arbejdet med miljøledelse. I en miljøkortlægning og andre sammenhænge anvendes en række målestørrelser til karakterise-ring af de enkelte udledning til luft og vand og i forbindelse med affald. Disse skal kendes for at kunne anvende miljølovgivningen på rette vis. Målgruppe: Energisynskonsulenter, -rådgivere og andre fra energisektoren, der

enten har kendskab til miljøledelse eller som har taget modul 4. Forventet udbytte:

Overordnet kendskab til almindeligt forekomne miljøbelastende emis-sioner, miljøgodkendelse samt relevante målestørrelser.

Beskrivelse: Kurset giver overblik over de mest almindeligt forekomne miljøpåvirk-ninger til det ydre miljø. Der redegøres for, hvad en miljøgodkendelse er, og hvad den kan bruges til. Almindelige målestørrelser til karakteri-sering af luft- og vandbårne emissioner samt affald og støj illustreres gennem eksempler. Der gives en kort introduktion til den væsentligste lovgivning.

Program 09.00 – 09.15 Introduktion – præsentation og program 09.15 – 10.15 Typer af miljøpåvirkninger, illustreret gennem 2 eksempler

Miljøgodkendelse, hvad er det og hvilke oplysninger indeholder en sådan10.15 – 10.30 Pause 10.30 – 12.15 Væsentlige parametre til måling af luft og spildevand, affalds og støj

Oversigt over den væsentligste lovgivning Øvelse

12.15 – 12.30 Evaluering – kort spørgeskema Undervisningsform Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har integrerede miljø- og energiledelsessystemer. Kursusansvarlig Akademiing. Ms.Econ. Kirsten Pommer, der bl.a. har arbejdet med udvikling af koncepter for miljø-ledelse, deltaget i arbejdsgruppen om standard for energiledelse (DS 2403) samt udarbejdet vej-ledninger om integrerede systemer. Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: [email protected] Kursussekretær Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: [email protected]. Kursustilmelding Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

27

2.3.2.10 Modul 10 Kursustitel: Miljøteknik – væsentlige miljøpåvirkninger I arbejdet med miljø- og energiledelse vil man komme ud for at skulle identificere mange stof- og materialestrømme. Arbejdet med kortlægning og vedligeholdelse af den kan derfor blive meget omfattende. Fokus på hvad der er væsentligt og af betydning er derfor det centrale for, at arbejdet kan ske rationelt og resultaterne kan stå mål med indsatsen. ISO 14001 og EMAS-forordningen nævner begge, at man skal kende de væsentligste miljøpåvirk-ninger ved virksomhedens produkter i hele deres livsforløb. Kendskab til livscyklusprincipper, prioriteringsværktøjer og måleusikkerheder er derfor væsentlige emner inden for miljø- og energiledelse. Målgruppe: Energisynskonsulenter, -rådgivere og andre fra energisektoren, der har

et begrænset kendskab til miljøteknik eller som har taget modul 9. Forventet udbytte: Kendskab til systematisk udpegning af væsentlige miljøforhold, værktø-

jer til identificering af miljøpåvirkninger samt principper og metoder til prioritering.

Beskrivelse: Modulet omhandler, hvorledes produkter og processer påvirker omgi-velserne, og hvordan forskellige typer af miljøpåvirkninger måles her-under vurdering af data, usikkerheder og fejlkilder. Der ses på princip-per og metoder for prioritering.

Program 13.30 – 13.45 Introduktion – præsentation og program 13.45 – 14.45 Produkter og processer 14.45 – 14.55 Pause 14.55 – 15.35 Kortlægning, hvad er nødvendigt ?

Målinger, usikkerheder og fejlkilder 15.35 – 15.45 Pause 15.45 – 16.45 Prioriteringsværktøj

Principper og eksempler 16.45 – 17.00 Evaluering – kort spørgeskema

Undervisningsform Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har integrerede miljø- og energiledelsessystemer. Kursusansvarlig Akademiing. Ms.Econ. Kirsten Pommer, der bl.a. har arbejdet med udvikling af koncepter for miljø-ledelse, deltaget i arbejdsgruppen om standard for energiledelse (DS 2403) samt udarbejdet vej-ledninger om integrerede systemer. Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: [email protected] Kursussekretær Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: [email protected]. Kursustilmelding Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

28

2.3.2.11 Modul 11 Kursustitel: Miljøteknik – spild, affald og genanvendelse. Produktionsvirksomheder samt bygge- og anlægssektoren står for omkring 50% af Danmarks samlede affaldsmængde. Affald kan i visse sammenhænge betragtes som spild, der i nogen grad kan undgås. Nogle gange kan det betale sig, og i andre tilfælde er det uøkonomisk. Er man bevidst om i virksomheden, hvor der forekommer spild som bliver til affald, kan der spares råvarer og opnås besparelser på bortskaffelse og behandling af affald. Hvordan unødvendigt spild identificeres, og hvordan affald bortskaffes mest hensigtsmæssigt, er derfor væsentligt for et effektivt miljø- og energiledelsessystem. Målgruppe: Energisynskonsulenter, -rådgivere og andre fra energisekto-

ren, der har et begrænset kendskab til miljøteknik eller som har taget modul 9.

Forventet udbytte: Modulet giver kendskab til principper for identifikation af spild og affald, samt muligheder for intern og ekstern gen-anvendelse.

Beskrivelse: Modulet giver eksempler på affaldskortlægning og princip-per for minimering af spild. Mulighederne for affaldsbe-handling og genanvendelse gennemgås overordnet og illu-streres gennem eksempler.

Program 09.00 – 09.15 Introduktion – præsentation og program 09.15 – 10.30 Typiske affaldstyper og deres forekomst

affaldskortlægning og eksempler 10.30 – 10.45 Pause 10.45 – 12.15 Intern og ekstern genanvendelse

Affaldsbehandling Virksomhedseksempler

12.15 – 12.30 Evaluering – kort spørgeskema Undervisningsform Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har integrerede miljø- og energiledelsessystemer. Kursusansvarlig Akademiing. Ms.Econ. Kirsten Pommer, der bl.a. har arbejdet med udvikling af koncepter for miljø-ledelse, deltaget i arbejdsgruppen om standard for energiledelse (DS 2403) samt udarbejdet vej-ledninger om integrerede systemer. Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: [email protected]. Kursussekretær Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: [email protected]. Kursustilmelding Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

29

2.3.2.12 Modul 12 Kursustitel: Miljøteknik – miljøforbedringer. Inden for de væsentligste danske fremstillingsindustrier som f.eks. jern- og metalområdet, bygge-varer, møbelfremstilling, tekstiler, plast, emballager og levnedsmidler findes et stort antal eksem-pler på konkrete forslag til miljøforbedringer. Det strækker sig fra ”god husholdning”, systematiske affaldsreduktion til materialesubstitutioner og procesomlægninger. På Europæisk plan er der sket en del, - bl.a. med IPPC-direktivet (Integrated Polution Prevention Catalouge) og de såkaldte BAT-notes (Best Available Technology). Kendskab til noget af alt det, der er udviklet de sidste 20 år, hvad det er og hvor det findes, giver et godt afsæt til at forslå virksomheder nye miljøforbedringer. Målgruppe: Energisynskonsulenter, -rådgivere og andre fra energisekto-

ren, der har et begrænset kendskab til miljøteknik eller som har taget modul 9.

Forventet udbytte: Overblik over kilder til information om Renere Teknologi og ”Best Available Technology (BAT) indenfor forskellige bran-cheområder.

Beskrivelse: Mulighederne for at søge viden om emnet præsenteres. Inden for udvalgte hovedområder som f.eks. jern- og metal-området, træ, tekstil, plast levnedsmiddelindustrien trækkes relevante eksempler frem.

Program 13.30 – 13.45 Introduktion – præsentation og program 13.45 – 14.30 Det danske renere teknologi program 14.30 – 15.00 IPPC-direktivet og informationer fra BREF 15.00 – 15.15 Pause 15.15 – 16.45 Informationssøgning, eksempler og øvelser 16.45 – 17.00 Evaluering – kort spørgeskema

Undervisningsform Undervisningen giver inspiration og viden om mulighederne for miljøforbedringer. Let tilgængelige informationskilder præsenteres og brugen af disse illustreres gennem eksempler og øvelser. Kursusansvarlig Akademiing. Ms.Econ. Kirsten Pommer, der bl.a. har arbejdet med udvikling af koncepter for miljø-ledelse, deltaget i arbejdsgruppen om standard for energiledelse (DS 2403) samt udarbejdet vej-ledninger om integrerede systemer. Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: [email protected]. Kursussekretær Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: [email protected]. Kursustilmelding Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

30

2.3.2.13 Modul 13 Kursustitel: Økonomi for miljø- og energisynskonsulenter. Der er to hovedspørgsmål, der ofte melder sig i relation til integreret miljø- og energiledelse. Det ene er ”Hvad koster det at etablere et system?”, og det andet er ”Kan en bestemt forbedring betale sig?”. Om det kan betale sig økonomisk at satse på miljø- eller energiledelse eller et integreret system kan gøres op på mange måder. Direkte besparelser i driften, øget markedsandele, virksomhedens image er nogle af parametrene. Erfaringer fra virksomheder kan illustrere disse forhold. Nøgletal som intern rente, tilbagebetalingstid og opgørelse af direkte miljøomkostninger er simple størrelser, der ofte ligger til grund for en beslutning, om man vil gå videre med et projekt, der kan føre til energibesparelser eller miljøforbedringer. Der er derfor relevant at kunne arbejde med disse nøgletal. Målgruppe: Alle med interesse for miljø- og energiledelse uden økonomisk bag-

grund. Et begrænset kendskab til miljø/energiledelse svarende til mo-dul 1 er ønskeligt.

Forventet udbytte: Kendskab til erfaringer om omkostningerne ved etablering og drift af et miljø- og energiledelsessystem samt simple værktøjer til økonomisk vurdering af proces/produktionsændringer.

Beskrivelse: Hidtidige erfaringer med omkostninger ved drift og vedligeholdelse af systemer blive præsenteret. Det illustreres, hvorledes miljøomkostnin-ger kan opgøres, ligesom simple økonomiske nøgletal f.eks. i form af tilbagebetalingstid og intern rente præsenteres.

Program 09.00 – 09.15 Introduktion – præsentation og program 09.15 – 10.15 Omkostninger ved etablering og vedligehold af et miljø-

og energiledelsessystem Væsentlige forhold Eksempler fra virksomheder

10.15 – 10.30 Pause 10.30 – 11.15 Direkte miljøomkostninger og økonomiske nøgletal 11.15 – 12.15 Eksempler og øvelser 12.15 – 12.30 Evaluering – kort spørgeskema

Undervisningsform Undervisningen består af indlæg, eksempler og øvelser, der illustrerer principperne og erfaringer fra en række virksomheder, der har arbejdet med miljø- og energiledelsessystemer. Kursusansvarlig Akademiing. Ms.Econ. Kirsten Pommer, der ud over erfaring indenfor miljøledelse også har arbej-det med miljø-økonomi. Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: [email protected] Kursussekretær Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: [email protected]. Kursustilmelding Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

31

2.3.2.14 Modul 14 Kursustitel: Praktisk øvelse i etablering af et integreret system. Man opnår mange fordele ved at arbejde med integrerede ledelsessystemer. Selve den organisato-riske del er den samme – man har et fælles struktur for procedurer og andre beskrivelser, og data fra kortlægningen kan udnyttes mere effektivt. At stå for udbygningen af et miljø- eller energiledelsessystem bliver lettere, når man har prøvet det. Andre har gjort det og set den synergi, som man opnår. Gennem træning /øvelse kan du opnå erfaringer, der gør det lettere og mere effektivt at gøre det på egen virksomhed. Målgruppe: Deltagere med et vist kendskab til integreret miljø- og energiledelse, som

ønsker praktisk erfaring gennem øvelser. Forudsætninger svarende til modul 1 og 2 samt 3+5 eller 4+10.

Forventet udbytte: Gennem en praktisk øvelse i ”klasselokalet” får du erfaring i etablering og vedligeholdelse af et integreret system.

Beskrivelse Øvelsen i udbygning af et eksisterende miljø- eller energiledelsessystem tager udgangspunkt i beskrivelse af en fiktiv virksomhed med typiske problemer og udfordringer. Deltagerne når gennem en dag at arbejde med opstilling af procedurer, udbygning af kortlægning, revision af mål og politikker samt opstilling af handlingsplaner. Erfaringerne og fordelene ved integrerede systemer diskuteres.

Program 09.00 – 09.15 Velkomst – præsentation og program 09.15 – 10.00 Præsentation af spillet – de to virksomhedsistuationer 10.00 – 12.00 Praktisk øvelse i grupper ledet af instruktør

Politikker og handlingsplaner 12.00 – 13.00 Frokost 13.00 – 15.00 Praktisk øvelse i grupper ledet af instruktør

Kortlægning og vedligeholdelse af systemet 15.00 – 15.30 Pause 15.30 – 16.45 Præsentation af resultater og evaluering øvelsen 16.45 – 17.00 Evaluering – kort spørgeskema samt afslutning

Undervisningsform Undervisningen består af præsentationer og øvelser ud fra eksempler hentet fra virksomheder, der har arbejdet med integrerede miljø- og energiledelsessystemer. Undervisere Akademiing. Ms.Econ. Kirsten Pommer, der bl.a. har arbejdet med udvikling af koncepter for miljø-ledelse, deltaget i arbejdsgruppen om standard for energiledelse (DS 2403) samt udarbejdet vej-ledninger om integrerede systemer. Seniorkonsulent. Hans Andersen, der bl.a. er registreret teknisk ekspert til brug ved certificering af energiledelsessystemer samt udviklet metoder og værktøjer gennem de sidste 10 år til brug af elforsyningens energirådgivere. Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på 72 20 32 26, e-mail: [email protected] Kursussekretær Linda Gertz, 72 20 32 22, e-mail: [email protected]. Kursustilmelding Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser.

32

2.4 Markedsføring

Rækken af moduler blev planlagt til at blive gennemført fra medio septem-ber til medio november 2003. Den praktiske afholdelse blev planlagt i maj 2003 og i juni blev der udar-bejdet markedsføringsmateriale. Markedsføringsmaterialet bestod af to dele, - dels direct mail til 3.000 ud-valgte potentielle kunder og dels en annoncering på Teknologisk Instituts hjemmeside. Den direkte henvendelse bestod af et følgebrev, der kort præsenterede kur-susserien og målet med denne samt en trykt brochure, der kort forklarer om kursusrækken. Den direkte henvendelse blev sendt til de grupper som er vist i Tabel 2.4 Oversigt over grupper , der modtog direct mail Type Antal Elforsyningsenergikonsulenter 258 ELO-konsulenter, energiledelsesordningen 473 Energisynskonsulenter 75 Aftalevirksomheder 73 FRI (interesse for kvalitet og miljø) 239 TIC'er Ca. 15 Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommuner 242 ISO14001/ EMAS- registrerede virksomheder 730 Øvrige særligt udvalgt, ca. 800 Antal udsendelser 3.000

Brochuren er vedlagt i bilag A sammen med de enkelte trykte modulbeskri-velser. I følgebrev og brochure gøres der opmærksom på at man kan få tilsendt de modulbeskrivelser man ønsker. I slutningen af august, - 2 uger før det første modul skulle afholdes, blev det besluttet at aflyse på grund af manglende tilmelding.

2.5 Vurdering af forløbet

Den vurdering der blev gennemført i august 2003 omfattede dels årsagerne til den manglende tilslutning og dels en vurdering af mulighederne for at opstille et forløb, der kunne skabes mere interesse for. Arbejdsgruppen kom frem til at årsagerne til den manglende tilslutning var at: • interessen for certificerede miljø- og enegiledelsessystemer ikke har

ændret sig (erfaringer fra DS) • interessen for kurser inden for miljø, miljøteknik og energi har ikke

ændret sig (erfaringer fra TI)

33

• arbejdsgruppen er i tvivl om, hvorvidt målgrupperne har forstået den modulopbyggede struktur

• arbejdsgruppen er i tvivl om, hvorvidt formen med flere korte kurser af under en dags varighed er god.

• arbejdsgruppen er i tvivl om, hvorvidt budskabet om, at integrerede sy-stemer kan betale sig, er blevet formidlet godt nok.

Modulstrukturen kræver at en deltager skal på kursus i flere omgange af kort varighed. Det må erkendes at dette i visse sammenhænge kan være uhensigtsmæssigt, som for eksempel ved åbne kurser. Planlægges et kursusforløb som gåhjemmøder, på en virksomhed eller i en anden form, hvor hele forløbet lægges fast for deltagerne fra starten kan modul-formen med en begrænset indsats fra deltagernes side over flere uger være hensigtsmæssig. Da kurser generelt i regi af Teknologisk Institut eller Dansk Standard havde relativ stor søgning indenfor miljø, energi og ledelsessystemer blev der ske-let til opbygningen og strukturen for disse. Det blev derfor foreslået at holde en temadag, hvor målet var at skabe inte-resse om emnet, belyse principperne og illustrere, hvad man kan opnå gen-nem gode eksempler. Herefter udarbejdes (genbruges) mere tekniske modu-ler inden for miljø- og energiteknik. Temadagen skulle i store træk svare til modul 1 til 4. Temadagen vil også være en god platform for formidling af projektet ”Re-sultater fra integrerede miljø- og energiledelsessystemer,” j. nr. 126-0676 og bør koordineres med færdiggørelsen af dette projekt og andre lignende. De tekniske moduler – 5 til 13 – blev samlet i 2 forløb – et for miljø og et for energi. Miljøstyrelsen støttede denne ændring og i begyndelsen af 2004 blev der opstillet en ny struktur med emnebaseret undervisning. Denne er præsente-ret i kapitel 3.

35

3 Emnebaseret undervisning

I dette kapitel præsenteres mål, struktur, planer og materiale for de tre ud-viklede informations- og kursusarrangementer for at udbrede kendskabet til integreret energi og miljøledelse. Arrangementerne består af:

- en temadag, med det mål at vække interesse for integrerede systemer og formidle andres gode erfaringer

- et 2-dages kursus i miljøteknik med det mål at give energirådgivere en grundlæggende viden om industrielle miljøforhold

- et 2-dages kursus i energiteknik med det mål at give miljørådgivere en grundlæggende viden om energibesparelser og energiforhold.

Beskrivelserne omfatter ligeledes krav og anvisninger til undervisere. Selve materialet til de tre arrangementer foreligger som selvstændige kursusmap-per.

3.1 Mål og målgruppe

Det overordnede formål er at styrke interesse hos industrivirksomheder for at arbejde med miljø- og energiforhold på en struktureret form, således at der opnås besparelser, dels virksomhedsøkonomisk og dels miljømæssigt for virksomheder og samfund. Det konkrete mål er derfor at formidle en let tilgængelig viden om

• gode erfaringer ved integreret miljø- og energiledelse • anvisninger på hvorledes et ledelsessystem udvides • motivere til at gå i gang med en systematisk indsats

Dertil kommer at der blandt de rådgivere er behov for at have et godt kend-skab til både energiforhold og miljøforhold. Rådgivere, der primært arbejder med energiforhold er behov for en opkvalificering på det miljøtekniske felt ligesom de der primært arbejder med miljøforhold har behov for at blive opkvalificeret med hensyn til energitekniske aspekter. Definitionen af målgrupper blev fastholdt fra det tidligere forløb. Den tre arrangementer og målgrupperne er kædet sammen som vist i Tabel 3.1.

36

3.1 Målgrupper og arrangementer

Tem

a-

dag

Milj

ø-

tekn

ik

Ener

gi-

tekn

ik

A: Energisynskonsulenter med kendskab til energiledelse < #

B: Miljøkonsulenter med kendskab til miljøledelse < #

C: Konsulenter med kendskab til integrerede systemer < < <

D: Kommunale medarbejdere og andre uden specielle for-kundskaber

# < <


Som det fremgår af Tabel 3.1 er temadagen primært målrettet deltagere uden særlige kendskab til ledelsessystemer og skal ses en interesseskabende aktivitet. De to fagkurser er tilrettelagt således at det er forudsat, at deltagerne ikke har særlig viden om emnet. Derfor er kurset i Miljøteknik ikke egnet for miljøkonsulenter og ligeledes er kurset i Energiteknik ikke egnet for energi-konsulenter.

3.2 Markedsføring

I forbindelse med planlægningen af markedsføringen blev der udarbejdet en beskrivelse af hvert arrangement i form af en kursusbeskrivelse, der kort beskriver formål, forventet udbytte, indhold samt kursusprogram. Disse kur-susbeskrivelser er vedlagt i bilag B. Markedsføringen blev gennemført ved at annoncere arrangementerne på Teknologisk Instituts hjemmeside og på Dansk Standards hjemmeside. Der-til kommer at der blev udsendt direct mail bestående af

• en introduktionsskrivelse, • en kort beskrivelse om mulige besparelser ved integrerede systemer • samt de tre kursusbeskrivelser

til en meget stor målgruppe. Der blev taget udgangspunkt i den målgruppe, der blev anvendt ved første del af projektet. Denne blev udbygget med en henvendelse til kommunernes tekniske forvaltninger og en række udvalgte virksomheder, således at der blev udsendt omkring 5.000 breve. Markedsføringen blev foretaget omkring 1. august 2004 og arrangementerne blev afholdt d. 7. oktober samt den 1. og 2. november og den 11. og 12. no-vember. Arrangementerne blev afholdt med en pæn deltagelse. Efter afholdelsen blev kursusmaterialet revideret. I det følgende er de tre arrangementer beskrevet i detaljer. Det efterfølgen-de bør ses sammen med de respektive kursusmapper.

37

3.3 Temadag

Temadagen er udviklet af Dansk Standard ved Carl-Otto Rachlitz og koor-dineret med de øvrige arrangementer. 3.3.1 Målgruppe og mål

Temadagen henvender sig til administrative medarbejdere og teknikere, som har energiforbrug, energiopgørelser og energibesparelser som arbejdsfelt i miljøbevidste virksomheder. Målet med dagen er at inspirere og give deltagerne svar på en række speci-fikke spørgsmål omkring Energiteknik/Miljø-teknik i forbindelse med ind-førelse og arbejde med integrerede ledelsessystemer. 3.3.2 Undervisningsplan

08.30 – 09.00 Ankomst og registrering

09.00 – 09.15 Velkomst

09.15 – 10.00 Fællestræk ved energiledelse og miljøledelse Hvad består en standard af

10.00 – 10.45 Hvordan arbejder HORESTA med energi- og miljøledel-se?

10.45 – 11. 00 Pause

11.00 – 11.45 Baggrunden for CO2 kvoter

11.45 – 12.30 Hvordan holder virksomheden regnskab med CO2 kvo-ter?

12.30 – 13.15 Frokost

13.15 – 14.00 Elementer i det fælles system

14.00 – 14.30 Energi – og miljøkortlægning samt mål

14.30 – 14.45 Pause

14.45 – 15.15 Hvordan verificeres kvoteregnskabet?

15.15 – 15.30 Afrunding

3.3.3 Krav og vejledning til undervisere

Indlægsholderne på temadagen skal have arbejdet indgående med de emner, som er på programmet. Dette skal kunne dokumenteres ved, at indlægshol-derne enten har gennemført integreret energi- og miljøledelse i egen virk-somhed eller på konsulentbasis.

38

CO2-kvoteindlæg skal holdes af en person, som kommer fra den danske myndighed (Energistyrelsen) på området eller en af myndigheden udpeget person (konsulent). 3.3.4 Gennemførelse og evaluering

Temadagen gennemføres i henhold til programmet og indlæggene skal kun-ne mangfoldiggøres til deltagerne eksempelvis i en PowerPoint præsentati-on. Der skal foretages evaluering af de enkelte indlæg og resultaterne meddeles indlægsholderen. Der skal endvidere foretage en samlet evaluering som kan ske ud fra et spørgeskema udarbejdet til lejligheden. Resultatet af denne Temadag er som følger. Den overordnede vurdering viser: • Grøn indikator viser et resultat over middelværdien 50 %, dvs. kunderne

er generelt tilfredse • Rød indikator viser et resultat under middelværdien 50 %, dvs. kunderne

er generelt utilfredse 3.3.4.1 Markedsføring Svar Procent af samlet Dansk Standards hjemmeside 5.88% Dansk Standard s nyhedsbrev 52.94% Direct Mail 29.41% Annoncering 5.88% Ved ikke 5.88% Ikke besvaret 0.00%

3.3.4.2 Kendskab til emnet før tilmelding Svar Procent af samlet Ja - havde stort kendskab 11.76% Ja - havde noget kendskab 64.71% Ja - havde lidt kendskab 23.53% Nej - havde intet kendskab 0.00% Ikke besvaret 0.00%

39

3.3.4.3 Vurdering af temadagens indhold Temadagen indhold blev vurderet af deltagerne på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er meget godt, 3 er middel og 1 er meget dårligt. Em

nets

rel

evan

s på

da

gen:

Ove

rens

stem

mel

se

mel

lem

indh

old

og

det

anno

ncer

ede:

Fagl

igt

indh

old:

Præ

sent

atio

n:

Fællestræk ved energiledelse og miljø-ledelse v/ Pernille Poulsen

4.24 4.13 4.24 4.29

Hvad består en standard af v/ Carl-Otto Rachlitz

5.00 5.00 5.00 5.00

Hvordan arbejder HORESTA med energi- og miljøledelse v/ Pernille Poulsen

3.94 4.13 3.94 4.18

Baggrund for CO2 kvoter v/ Renato Ezban

3.94 4.29 4.24 3.94

Hvordan holder virksomheden regn-skab med co2 kvoter? v/ Mogens Johansson

4.00 4.24 4.00 4.06

Elementer i det fælles system v/ Carl-Otto Rachlitz

4.56 4.56 4.44 4.38

Energi- og miljøkortlægning samt mål v/ Mogens Johansson

3.94 3.87 3.94 3.88

Hvordan verificeres kvoteregnskabet V/ Carl-Otto Rachlitz

4.00 4.08 4.08 4.23

3.3.4.4 Vurdering af øvrige forhold Spørgsmål Tilfredshedsscore Sammensætningen af programmet: 3.73 Det overordnede faglige niveau: 4.00 Præsentation: 4.07 Beliggenhed: 4.25 Lokalerne: 4.25 Av-midler: 4.38 Forplejning: 4.50 Materiale på dagen: 3.93 Håndtering af din tilmelding: 4.40 Henvendelser inden temadagen/konferencen: 4.00 Hvor tilfreds er du alt i alt med denne tema-dag/konference:

4.20

Må vi fremover sende dig information pr. e-mail:

• Ja: 76 % • Nej: 0 % • Ikke besvaret: 24 %

40

3.4 Miljøkursus

Kurset i miljøteknik er blevet udviklet af Teknologisk Institut ved Jørn Bød-ker, Kirsten Pommer samt Flemming Egtoft Knudsen og koordineret med de øvrige arrangementer. Ved udviklingen af kurset er der taget udgangspunkt modulbeskrivelser for modul 9 til 12 samt tidligere erfaringer ved undervisning af folk med inte-resse for industrielt miljø, men uden særlig kompetence indenfor feltet. 3.4.1 Målgruppe og mål

Målgrup-pe:

Energisynskonsulenter, energirådgivere og andre fra energisek-toren

Forventet udbytte:

Overordnet kendskab til almindeligt forekomne miljøbelasten-de emissioner herunder målemetoder, miljøgodkendelse samt metoder til afhjælpning af miljøproblemer

Modulet består af 6 blokke:

1: Miljølovgivning 2: Væsentlige miljøforhold 3: Luftforurening 4: Spildevand 5: Affald 6: Renere teknologi og prioritering

Herud over indeholder modulet 2 øvelser Kursets program er vist i det følgende. Undervisningen er planlagt fra kl. 9 til kl. 16 med 1 times frokostpause. Der er i øvrigt lagt op til en fleksibel timeplan, idet det er vigtigt at der er tid til kursisternes spørgsmål og egne problemstillinger. På begge dage er der indlagt en øvelse lige efter frokostpausen. Kursusud-viklerne finder det væsentligt at øvelserne ligger netop der, da der er erfa-ring for at kursisterne netop på dette tidspunkt af dagen har behov for akti-vering.

41

Dag 1 Dag 2 Introduktion til kurset Introduktion og opsamling Miljølovgivning Der gennemgås sammenhængen mellem og det væsentligste indhold i:

• Direktiver • Forordninger • Love • Bekendtgørelser • Vejledninger

Spildevand De væsentligste målemetoder og rensnings-teknikker for følgende vandforureningstyper gennemgås:

• Tungmetaller • Olie • Organisk stof

Pause Pause Væsentlige miljøforhold Hvordan identificeres en virksomheds væsentli-ge miljøforhold, og hvorledes prioriteres disse i forhold til hinanden?

Affald Der fokuseres især på farligt affald, og der un-dervises i klassificering og sikkerheds- og mil-jømæssig forsvarlig håndtering af denne type affald

Frokost Frokost Øvelse Med udgangspunkt i en case fra en reel virk-somhed gennemføres en øvelse i at identificere miljøproblemerne og prioritere disse.

Øvelse Med udgangspunk i nogle typiske affalds-fraktioner udarbejdes de nødvendige deklara-tioner og indrapporteringer til myndighederne

Pause Pause Luftforurening De væsentligste målemetoder og rensningstek-nikker for følgende typer luftforurening bliver behandlet:

• Støv • Organiske opløsningsmidler • Lugt • CO2 - problematikken diskuteres

Renere teknologi og prioritering Renere teknologi begrebet diskuteres, og der gives en række eksempler på renere teknologi. Også substitution af kemikalier diskuteres, og der præsenteres værktøjer til at vælge mellem substitutionsmuligheder.

Afslutning og spørgsmål Afslutning og spørgsmål

3.4.2 Undervisningplan

Hver blok er beskrevet i det følgende med hensyn til mål, indhold, under-visningsform, skriftlig materiale og undervisningsmateriale. Blok:

1 Titel: Miljølovgivning

Varighed:

Ca. 1,5 time

Ansvarlig: Jørn Bødker

Indhold:

Der gennemgås sammenhængen mellem og det væsentligste indhold i: Direktiver Forordninger Love Bekendtgørelser Vejledninger

Undervisningsform: Foredrag Skriftligt materiale: Kompendium Undervisningsmateriale: Overheads Anvisninger til undervi-ser:

Der medbringes og fremvises en række af de vigtigste bekendtgørelser og især vejledninger fra Miljøstyrelsen. Også de ældre vejledninger fremvises for at illustrere den historiske udvikling i regeldannelsen inden for miljøområdet.

42

Blok:

2 Titel: Væsentlige miljøforhold

Varighed:

Ca. 1,5 time Ansvarlig: Jørn Bødker

Indhold:

Der gennemgås hvordan man identificerer en virksomheds væsentlige miljøforhold, og hvorledes disse prioriteres i forhold til hinanden.

Undervisningsform: Foredrag Skriftligt materiale: Kompendium Undervisningsmateriale: Overheads Anvisninger til undervi-ser:

Blok:

3 Titel: Luftforurening

Varighed:


Indhold:

De væsentligste målemetoder og rensningsteknikker for følgende typer luftforurening bliver behandlet: Støv Organiske opløsningsmidler Lugt CO2 - problematikken diskuteres

Undervisningsform: Foredrag og demonstrationsforsøg Skriftligt materiale: Kompendium Undervisningsmateriale: Overheads Anvisninger til undervi-ser:

Der demonstreres hvorledes luftforurening kan måles med et drægrrør, idet der måles i headspace over et organisk opløsningsmiddel i et bægerglas.

Blok:

4 Titel: Spildevand

Varighed:


Indhold:

De væsentligste målemetoder og rensningsteknikker for følgende vandforureningstyper gennemgås: Tungmetaller Olie Organisk stof

Undervisningsform: Foredrag og demonstrationsforsøg Skriftligt materiale: Kompendium Undervisningsmateriale: Overheads Anvisninger til undervi-ser:

• Der gennemføres en række praktiske demonstrationer til illustra-tion af funktionen af en olieudskiller.

• Der blandes olie og vand med og uden tilsætning af rengørings-middel. Blandingerne rystes og henstår på bordet under resten af undervisningsblokken.

• En blanding af olie, rengøringsmiddel og vand blandes med me-kanisk high speed mixer for at illustrere emulsioners opførsel.

• Mortorrens i vand demonstreres. • Der gennemføres et praktisk forsøg med udfældning af metalhy-

droxyd fra en opløsning af metalsalte. Blandingen henstår til illu-stration af bundfældnings af metalhydroxyder.

43

Blok:

5 Titel: Affald

Varighed:

Ca. 1,5 time Ansvarlig: Flemming Egtofte Knudsen

Indhold:

Der undervises i klassificering og sikkerheds- og miljømæssig forsvar-lig håndtering af farligt affald.

Undervisningsform: Foredrag og demonstrationsforsøg Skriftligt materiale: Kompendium Undervisningsmateriale: Overheads

Kopi af EAK-koder.

Anvisninger til undervi-ser:

Der gennemføres et praktisk forsøg med blanding af ca. 2 gram ka-liumpermanganat og glycerin til illustration af risikoen ved at blande oxiderende stoffer med organiske stoffer. Forsøget forgår udendørs og bør kun udføres af en erfaren kemiker under anvendelse af personlig beskyttelsesudstyr (briller). Kursisterne skal holde en sikker afstand fx 5 meter og restprodukterne fra forsøget skal håndteres som farligt affald

Blok:

6 Titel: Affald

Varighed:


Indhold:

Renere teknologi begrebet diskuteres, og der gives en række eksempler på renere teknologi. Også substitution af kemikalier diskuteres, og der præsenteres værktøjer til at vælge mellem substitutionsmuligheder.

Undervisningsform: Foredrag Skriftligt materiale: Kompendium Undervisningsmate-riale:

Overheads


Blok:

Øvelse 1 Titel: Identificering af miljøforhold

Varighed:


Indhold:

Der vises en række fotos fra gennemgangen af en virksomhed. Instruktø-ren påtager sig rollen som miljøchef i virksomheden, og kursisterne får kun oplysninger om miljøforhold såfremt de aktivt spørger. Efterfølgende er der et gruppearbejde hvor deltagerne identificerer og prioriterer miljø-forholdene

Undervisningsform: Fremvisning og gruppearbejde Skriftligt materiale: Undervisningsmate-riale:

foto


Det er vigtigt at kursisterne aktiveres og spørger til miljøforholdene. Det udvikler sig let til en meget inspirerende situation hvor kursisterne for-søger at afsløre virksomhedens miljøproblemer mod instruktørens vilje.

44

Blok:

Øvelse 2 Titel: Udarbejdelse af deklarationer på farligt affald

Varighed:


Indhold:

Kursisterne inddeles i grupper med 3- 4 personer som gennemarbejder den udleverede case. Efterfølgende samles man i plenum og gennemgår opgaven

Undervisningsform: Gruppearbejde og tilbagemelding i plenum Skriftligt materiale: Beskrivelse af case Undervisningsmate-riale:

Anvisninger til under-viser:

3.4.3 Kursusmateriale

Kursusmaterialet er samlet i en kursusmappe med titlen ”Miljøteknik for energiteknikere og miljøansvarlige i industrien” Kursusmaterialet indeholder et skriftligt indlæg til hver blok samt kopi af de OH, der foreslås anvendt. Til den ene øvelse er der udarbejdet en række billeder, der er grundlag for diskussion af miljøproblemer. Her findes ingen ”færdig” løsning til. Til den anden øvelse findes et skriftligt oplæg samt et skriftligt forslag til løsning. Sidst i mappen findes et evalueringsskema, der kan benyttes af kursisterne under kurset eller ved afslutningen af kurset. Det udviklede materiale findes på en CD-rom og er skrevet i Word2003 samt Powerpoint2003. 3.4.4 Krav og vejledning til undervisere

Undervisere i nærværende kursus i miljøteknik forudsættes at have erfaring og kendskab til: • Erfaring i undervisning af voksne mennesker, kan inspirere og motivere • Grundig forståelse og kendskab til dansk miljølovgivning • Grundig forståelse og kendskab til dansk kemikalie og arbejdsmiljølov-

givning • Kendskab til aktuelle problemstillinger indenfor miljøområdet på en virk-

somhed fra industriarbejde eller konsulentvirksomhed • Kunne overskue mange miljøproblemer og kunne prioritere disse i for-

hold til lovgivning og miljøpolitik • Have kendskab til RT-løsninger og informationskilder om disse • Erfaring i arbejde med miljøledelse

45

• Kendskab til, - gerne erfaring i arbejde med integrerede systemer Det anbefales at der sigtes mod at undervise 12 til 15 personer på et hold. Små hold giver begrænset erfaringsudveksling mellem kursisterne og ved større hold kan det være vanskeligt for den enkelte kursist at komme til or-de. Det anbefales at kurset afholdes af 2 undervisere, - gerne med hvert sit fag-felt indenfor miljøteknik. 3.4.5 Gennemførelse og evaluering

Kurset blev gennemført d. 1. og 2. november på Teknologisk Institut i År-hus. I kurset deltog 11 kursister, der generelt var godt tilfredse med kurset. Ved afslutningen af kurset blev deltagerne bedt om at udfylde et evalue-ringsskema med henblik på at få en tilbagemelding om arrangementets fag-lige indhold, undervisningens kvalitet og de fysiske rammer. Kursusdeltagere blev bedt om at vurdere det faglige indhold på en skala fra 1 til 4, hvor 1 er dårlig, 2 er jævn, 3 er god og 4 er særdeles god. Resultat er givet i Foredrag: Fagligt relevans Præsentation

Miljølovgivning 3,60 3,60

Væstn. Miljøforhold 3,40 3,60

Luftforurening 3,10 3,30

Spildevand 3,40 3,30

Affald 3,70 3,40

Renere teknologi 3,20 3,40

Øvelser 3,00 3,00

Gennemsnit 3,38 3,40

Alle kursusdeltagere udtrykte tilfredshed med det skriftlige materiale. Øvrige forhold der blev behandlet i evalueringen er vist i de efterfølgende figurer.

Figur 3.1 Kurset som helhed

18%

82%

Særdeles GodJævDår-

46

27%

73%

Særdeles godtGodtJævntDårligt

Figur 3.2 Forventninger

27%

73%

For kortTilpasFor lang

Figur 3.3 Kursets længde

10%

80%

10% Særdeles godGodJævnDårlig

Figur 3.4 Omgivelser

70%

30% Særdeles godGodJævnDårlig

Figur 3.5 Lokaler

På baggrund af den viste evaluering af kurset må det konkluderes at delta-gerne var tilfredse med kurset og at mange andre vil kunne deltage i fremti-den med et godt udbytte.

47

Kursusmaterialet er efterfølgende gennemgået og der er foretaget en del mindre rettelser.

3.5 Energikursus

Kurset i energiteknik er blevet udviklet af Teknologisk Institut ved Hans Andersen og Jens Chr. Sørensen og koordineret med de øvrige arrangemen-ter. Ved udviklingen af kurset er der taget udgangspunkt modulbeskrivelser for modul 5 til 8 samt tidligere erfaringer ved undervisning af folk med interes-se for energiteknik og energibesparelser, men uden særlig kompetence in-denfor feltet. 3.5.1 Målgruppe og mål

Målgruppe: Miljøkonsulenter, miljømedarbejdere fra industrien

Forventet udbytte:

Overordnet kendskab til problemstillinger omkring etablering og drift af et energiledelsessystem. Herunder integrationen til et evt. forekommende miljøledelsessystem samt anvendelse af generelle værktøjer i forbindelse med bla. generering af nøgle-tal.

Modulet består af 7 blokke:

1: Overordnede rammer for energiledelse 2: Integration til miljø- og kvalitet 3: Kortlægning og analyse i praksis 4: Tomgangsanalyse 5: Operationelle nøgletal 6: Valg af teknologi 7: Størrelse af komponent, inkl. regulering

Herud over indeholder kurset 4 indbyggede øvelser over emner-ne/værktøjerne 4-7. Kursets program er vist i det følgende. Undervisningen er planlagt fra kl. 9 til kl. 16 med 1 times frokostpause. Der er i øvrigt lagt op til en fleksibel timeplan, idet det er vigtigt at der er tid til kursisternes spørgsmål og egne problemstillinger.

48

Dag 1 Dag 2 Introduktion til kurset Introduktion og opsamling Rammer for energiledelse • Gennemgang af: • Dansk energipolitik • CO2-emissioner og energiforbrug • Energipriser • Aftalekonceptet • CO2 – kvoter

• Præsentation af case • Præsentation af en konkret virksomhed. Præsentation af opgave vedr.: • Potentialescreening, • Opstilling af nøgletal • Tomgangsjagt og • Behovsanalyse.

Pause Pause Integrationsmuligheder for energi og miljø • Fællesdele med miljøledelse • Konkrete synergigevinster • Case, hvor integrationen er gennemført

Arbejde med case

Frokost Frokost Energikonsulentens redskaber • Energikortlægning • Behovsanalyse • Screening for sparepotentiale

Arbejde med case

Pause Pause Energikonsulentens redskaber • Opstilling af nøgletal • Katalog over oplagte energibesparelses-

muligheder

• Løsningsforslag til case • Præsentation og diskussion af resultaterne fra

dagens casearbejde

Afslutning dag 1 og spørgsmål Afslutning på kurset og spørgsmål

3.5.2 Undervisningplan

Hver blok er beskrevet i det følgende med hensyn til mål, indhold, under-visningsform, skriftlig materiale og undervisningsmateriale. Blok:

1 Titel: Overordnede rammer for energiledelse

Varighed:

Ca. 1,5 time Ansvarlig: JC Sørensen

Indhold:

Der gennemgås sammenhængen mellem og det væsentligste indhold i: • Globale faktorer • Overblik energi- og miljøfaktorer • Energistyring – på kort form & model for overblik • Grænseflader mellem energiledelse, miljøledelse og kvalitetsstyring • Vejledninger ( DS2403)

Undervis-ningsform:

Foredrag

Skriftligt materiale:

Kompendium

Undervis-ningsmate-riale:

Overheads


Der gøres en del ud af de lovgivningsmæssige krav ifølge DS2403 samt Energisty-relsens supplerende krav til aftalevirksomheder. Desuden er det vigtigt at have opdaterede emmisionstabeller for de forskellige brændselstyper samt i fremtiden at kunne redegøre for kvotevirksomheders situation

49

Blok:

2 Titel: Integration til miljø- og kvalitet

Varighed:

Ca. 1,5 time Ansvarlig: Hans Andersen

Indhold:

Gennemgår med udgangspunkt i 11 konkrete virksomheder fordele/ulemper ved at integrere de forskellige typer af ledelsessystemer.

Undervis-ningsform:

Dialog – foredrag – dialog


Kompendium (pjecen ”Spar penge på miljø- og energi, to fluer med et smæk”)


Overheads samt flipover


Pædagogikken i lektionen er først at spørge til umiddelbare holdninger blandt kursisterne, gennemgå de 11 cases samt derefter at evaluere de umiddelbare hold-ninger fra kursisterne.

Blok:

3 Titel: Kortlægning & analyse i praksis

Varighed:

Ca. 2,0 time Ansvarlig: Peter Weldingh

Indhold:

Formålet er at give kursisten praktisk anvendelige metoder til at kunne udføre en energikortlægning indenfor el, vand og varme. Der er fokus på effektivitet i arbejdet – hvorledes findes hurtigt frem til tilpas eksak-te data indenfor en fornuftig tidsramme. Endvidere introduceret nøgletalsbegrebet som et vigtigt redskab til at prioritere sin videre indsats således, at effektiviseringsanalyser prioriteres.

Undervis-ningsform:

Foredrag og debat


Kompendium


Overheads


Der benyttes en ekstern underviser, som bygger hele foredraget op omkring egne erfaringer med energirådgivning og energiledelse efter DS2403

50

Blok:

4 Titel: Tomgangsanalyse

Varighed:

Ca. 1 time Ansvarlig: Hans Andersen

Indhold:

Begrebet ”tomgangsforbrug” introduceres som et vigtigt første fodfæste for en ”ny” energiansvarlig. Begrebet kan bruges på tværs af energiformer og teknologier, og alle – også processpecialisterne – er villige til at debattere et anlægs drift, så-fremt udgangspunktet er et konstaterbart unødvendigt tomgangsforbrug. Tomgangsanalysen kræver ikke et indgående proceskendskab og er derfor til at håndtere for den ”nye” energimedarbejder.

Undervis-ningsform:

Foredrag samt plenum om udarbejdet opgave


Pjecen ”tomgangsjagt” indsat i kompendium


Overheads & pjece


Medbring en færdig løsning på opgaven

Blok:

5 Titel: Operationelle nøgletal

Varighed:


Indhold:

Som introduceret tidligere er nøgletal et særdeles vigtigt generisk redskab for ener-gimedarbejderen. Undervisningen viser nøgletal anvendt operationelt i forskellige sammenhænge gående lige fra procesovervågning til opfølgning på mål i energiledelsen. Undervisningen bygger på virkelige cases og pjecen ”operationelle nøgletal” gen-nemgås indgående således, at kursisten bliver i stand til selv at arbejde med nøgle-tal i fremtiden

Undervis-ningsform:



Pjecen ”operationelle nøgletal” indsat i kompendium


Overheads & pjece



51

Blok:

6 Titel: Valg af teknologi

Varighed:


Indhold:

Kursisten lærer at håndtere totaløkonomi set over et længere tidsperspektiv til brug ved en assistance til energibevidst projektering. Med udgangspunkt i pjecen vandhydraulik kontra trykluft, vises hvilke udgiftspa-rametre samt funktionelle betragtninger der kan og bør indgå i en sådan analyse. Det introduceres, hvor ”gylden” en mulighed det er mht. realisering af energibe-sparelser at kunne komme med i projekteringsarbejdet.

Undervis-ningsform:



Pjecen ”teknologivalg” indsat i kompendium


Overheads & pjece


Medbring en færdig løsning på opgaven. Distancer dig fra pjecen og gør temaerne generelle i undervisningen.

Blok:

7 Titel: Valg af størrelse og regulering

Varighed:


Indhold:

Denne blok introducerer med udgangspunkt i pumpeanlæg betydningen af at maskinen er valgt i rigtig og reguleringsformen er korrekt. Igen er det et indlæg der pointerer vigtigheden af at være med i ind-købs/projekterings øjeblikket. Der fokuseres meget på behovsanalysen (inkl. varig-hedskurver), som et grundlæggende aspekt ved valg af nye maskinkomponenter (inkl. reguleringsform).

Undervis-ningsform:



Pjecen ”tomgangsjagt” indsat i kompendium


Overheads & pjece



3.5.3 Kursusmateriale

Kursusmaterialet er samlet i en kursusmappe med titlen ”Energiteknik for miljøteknikere og energiansvarlige i industrien” Kursusmaterialet indeholder skriftlige indlæg samt kopi af de OH, der fore-slås anvendt.

52

Det udviklede materiale findes på en CD-rom og er skrevet i Word2003 samt Powerpoint 2003. 3.5.4 Krav og vejledning til undervisere

Undervisere i nærværende kursus i energiteknik forudsættes at have erfaring og kendskab til: • Erfaring i undervisning af voksne mennesker, kan inspirere og motivere • Grundig forståelse og kendskab til dansk energilovgivning og -politik • Kendskab til aktuelle problemstillinger indenfor energiområdet på en

virksomhed fra industriarbejde eller konsulentvirksomhed • Have praktisk erfaring fra arbejde med energiledelse og energistyring på

virksomheder • Have et godt kendskab til og praktisk erfaring indenfor energikortlæg-

ning, behovsanalyse, opstilling af nøgletal samt energibesparelsesmulig-heder

• Kendskab til, - gerne erfaring i arbejde med integrerede systemer Se i øvrigt de givne anvisninger i undervisningsplanen. Det anbefales at der sigtes mod at undervise 12 til 15 personer på et hold. Små hold giver begrænset erfaringsudveksling mellem kursisterne og ved større hold kan det være vanskeligt for den enkelte kursist at komme til or-de. Det anbefales at kurset afholdes af 2 undervisere, - gerne med hvert sit fag-felt indenfor energiteknik. 3.5.5 Gennemførelse og evaluering

Kurset blev den 11. og 12. november 2004, kl. 09.00 – 16.00 på Teknolo-gisk Institut i Århus. I kurset deltog 16 kursister, der generelt var godt til-fredse med kurset. Der var planlagt gennemført en evaluering på et udleveret skema blandt de 16 kursister, men en mundtlig evaluering blev eneste feedback. Grunden hertil var givet at kurset blev gennemført torsdag & fredag, hvilket gjorde at kursisterne havde relativt travlt med at afslutte. Evalueringen skal ses i lyset af, at de 16 kursister ikke helt passede til den udmeldte målgruppe for kurset, som var ”miljøfolk med mod på at lære om energisparearbejdet”.

• 1 kursist var udelukkende mødt op for at erhverve kompendiemateri-alet med henblik på eget undervisningsbrug.

• 4-5 kursister havde relativ meget erfaring mht. arbejdet med energi-

besparelser, og havde på den baggrund nok forventet flere ressourcer

53

anvendt på integrationen til miljø – og færre ressourcer anvendt på de konkrete energiøvelser – nøgletal, teknologivalg, tomgang m.v.

• De resterende ca. 10 kursister var alt i alt godt tilfredse. Kunne selv-følgelig mærke at det var et nyudviklet forløb og havde også et par forslag til forbedringer.

Forbedringsforslag: Nedenfor er skitseret nogle konkrete anvisninger til, hvorledes version 2 af kurset kan blive rigtig godt:

• Pjecerne er rigtig gode, men man kunne med fordel reducere tids-forbruget til opgaveregningen og gennemgang i plenum. I stedet skulle udleveres gennemregnede løsninger.

• Det vil være fremragende at supplere energirådgiverens gennemgang med en diasfremvisning af en virksomhed. Denne gennemgang kun-ne ud over at supplere rådgiverens arbejde i form af kortlægning og analyse også understøtte de i pjecerne behandlede generiske temaer.

• Næste kursus bør ikke afholdes torsdag & fredag. Ugedagene tirs-dag-torsdag er bedre anvendt til kursusaktivitet.

3.6 Vurdering af forløbet

Tredelingen i kursusforløbet med en indledende temadag, der dels skaber interesse og giver de overordnede linier samt to faglige kurser er god for dette emne. Kurserne er blevet afprøvet og der foreligger dokumentation, således at an-dre kan afholde kurserne. Der foreligger beskrivelser af kursernes opbyg-ning og indhold samt materiale til kursister og anvisninger til kursusleder. Fra projektets side er erfaringerne så gode at kurserne fremover vil blive udbudt som en del af projektgruppens almindelige kursustilbud. De væsentligste konklusioner fra udviklingen og afprøvningen af kurserne er at: • Det er væsentligt at skabe interesse om emnet

Mange ser det at arbejde med integrerede ledelsessystemer som en større investering og en tvivlsom økonomi. At tilbagebetalingen for investerin-gen i et integreret system er i størrelsesordnen 1 år er væsentligt at få gjort klart.

• Det er væsentligt at henvende sig til den rette målgruppe og definere den-ne ret snævert. I markedsføringen af kurser som disse er det meget vigtigt at man hen-vender sig til de rette potentielle deltagere og når de rette personer i en given virksomhed, der har interesse for emnet. Det er ligeledes vigtigt at det faglige indhold svarer til deltagernes forventninger

54

• Det er væsentligt at kursusforløbet kan passes ind i deltagernes daglige arbejde Det er svært for folk til at afse den nødvendige tid og derfor er det væ-sentligt at den tid en medarbejder skal være væk fra arbejdspladsen gene-re det daglige arbejde så lidt som muligt.

• Det er væsentligt at undervisningen baseres på praktiske eksempler

Mange efterspørger konkrete anvisninger på hvordan de enkelte elemen-ter i opbygning og drift af et system gribes an i praksis og her er praktiske erfaringer meget vigtige.

Man skal være klar over at markedsføringen er meget vigtig og at den kræ-ver betydelige ressourcer. Henvendelse direkte med brev giver den største respons. Men selvom målgruppen er omhyggeligt udvalgt udgør den del, der tilmelder sig, i størrelsesordnen 1 til 2 % af de kontaktede virksomheder. Annoncering på Internettet blev ligeledes prøvet og selvom Teknologisk Institut og Dansk Standard er kendt for at være store kursusudbydere var tilmeldingen ad denne vej meget begrænset.

55

FLEK

SIB

EL E

FTER

UD

DA

NN

ELSE

I IN

TEG

RE-

RET

MIL

JØ- O

G E

NER

GIL

EDEL

SE

Mod

ul 1

: In

trod

uktio

n til

inte

grer

ede

lede

lses

-

syst

emer

de

n 10

. sep

tem

ber 2

003

fra

kl. 0

9.00

-12.

30

56

Mod

ul 1

: Int

rodu

ktio

n til

inte

grer

ede

lede

lses

- sy

stem

er

den

10. s

epte

mbe

r 20

03 fr

a kl

. 09.

00-1

2.30

M

iljø

og e

nerg

i er t

o væ

sent

lige

forh

old

i et s

trukt

urer

et m

iljøa

rbej

de.

Det

er v

igtig

t at s

e på

beg

ge fo

rhol

d fo

r at p

riorit

ere

inds

atse

n rig

tigt o

g un

dgå

subo

ptim

erin

g.

Ved

at i

nteg

rere

milj

ø- o

g en

ergi

lede

lses

syst

emer

ne ti

l et f

ælle

s sys

tem

op

nås b

edst

mul

ig u

dnyt

tels

e af

dat

a og

bes

pare

lser

ved

drif

ten

af sy

ste-

met

. Da

de to

stan

dard

er fo

r hen

hold

svis

ene

rgile

dels

e og

milj

øled

else

ha

r ens

arte

de k

rav,

er d

er o

fte st

or sy

nerg

i im

elle

m sy

stem

erne

i fo

rbin

-de

lse

med

form

uler

ing

af v

isio

n, m

ålsæ

tnin

g, d

atao

psam

ling

sam

t org

a-ni

satio

nen,

der

sikr

er d

en lø

bend

e dr

ift o

g op

følg

ning

på

syst

emer

ne.

Man

ge h

ar g

ode

erfa

ringe

r ved

inte

grat

ion

af m

iljø

i et e

nerg

ilede

lses

sy-

stem

elle

r om

vend

t. D

isse

erf

arin

ger v

il gi

ve d

ig v

iden

om

, hva

d de

r ska

l til

i pr

aksi

s, hv

orda

n de

t grib

es a

n, o

g hv

ilke

ford

ele

der k

an o

pnås

. M

ålgr

uppe

: En

ergi

syns

kons

ulen

ter,

ener

gi- o

g/el

ler m

iljør

åd-

give

re, m

iljøm

edar

bejd

ere.

Del

tage

re m

ed e

t vis

t ke

ndsk

ab ti

l led

else

ssys

tem

er p

rimæ

rt in

den

for

ener

gi o

g m

iljø.

Forv

ente

t udb

yt-

te:

Del

tage

rne

opnå

r en

fors

tåel

se fo

r led

else

ssys

te-

mer

s fæ

llest

ræk,

som

kan

udn

ytte

s ved

syst

emop

-by

gnin

g og

–in

tegr

atio

n.

Besk

rive

lse:

M

odul

et in

deho

lder

en

genn

emga

ng a

f teo

retis

ke

ekse

mpl

er p

å sy

stem

inte

grat

ion

af m

iljø-

og

ener

-gi

lede

lses

syst

emer

, lig

esom

akt

uelle

virk

som

heds

-ek

sem

pler

præ

sent

eres

.

Prog

ram

09

.00

– 09

.15

Intro

dukt

ion

– pr

æse

ntat

ion

og p

rogr

am

09.1

5 –

09.4

5 G

rund

lægg

ende

prin

cipp

er fo

r ene

rgi-

og m

iljø-

lede

lses

syst

emer

09

.45

– 10

.30

Ligh

eder

og

fors

kelli

ghed

er v

ed e

nerg

ilede

lse

og m

iljøl

edel

se

10.3

0 –

10.4

5 Pa

use

10.4

5 –

12.1

5 Ek

sem

pler

på

udby

gnin

g af

et e

nerg

ilede

lses

sy-

stem

og

et m

iljøl

edel

sess

yste

m

12.1

5 –

12.3

0 Ev

alue

ring

– ko

rt sp

ørge

skem

a U

nder

visn

ings

form

U

nder

visn

inge

n be

står

af i

ndlæ

g sa

mt p

ræse

ntat

ion

af p

rakt

iske

eks

em-

pler

fra

virk

som

hede

r, de

r har

inte

grer

ede

milj

ø- o

g en

ergi

lede

lses

sy-

stem

er.

Und

ervi

sere

Le

dend

e au

dito

r (kv

alite

t, m

iljø

og e

nerg

i)mas

kini

ngen

iør T

orbe

n M

el-

cher

, der

har

stor

pra

ktis

k er

farin

g fr

a m

ange

virk

som

hede

rs b

åde

sepa

-ra

te o

g in

tegr

ered

e sy

stem

er.

Lede

nde

audi

tor,

afde

lings

chef

, kem

iinge

niør

Car

l-Otto

Rac

hlitz

, som

ha

r man

ge å

rs e

rfar

ing

fra

arbe

jde

inde

n fo

r ene

rgis

ekto

ren

og so

m d

el-

tog

i arb

ejde

t med

opb

ygni

ngen

af D

S 24

03 E

nerg

ilede

lse.

K

onta

kt K

irste

n Po

mm

er fo

r yde

rlige

re in

form

atio

n på

72

20 3

2 26

, e-

mai

l: ki

rste

n.po

mm

er@

tekn

olog

isk.

dk.

Kur

suss

ekre

tær

Lind

a G

ertz

, 72

20 3

2 22

, e-m

ail:

linda

.ger

tz@

tekn

olog

isk.

dk.

Kur

sust

ilmel

ding

D

u ka

n til

mel

de d

ig p

å ve

dlag

te ti

lmel

ding

sbla

nket

, hos

Tek

nolo

gisk

In

stitu

t, C

all C

ente

r, 72

20

30 0

0 el

ler v

ia v

ores

hje

mm

esid

e w

ww

.tekn

olog

isk.

dk/k

urse

r.

57

FLEK

SIB

EL E

FTER

UD

DA

NN

ELSE

I IN

TE-

GR

ERET

MIL

JØ- O

G E

NER

GIL

EDEL

SE

Mod

ul 2

: Mot

ivat

ion

af m

edar

bejd

ere

de

n 10

. sep

tem

ber 2

003

fra

kl. 1

3.30

-17.

00

58

Mod

ul 2

: Mot

ivat

ion

af m

edar

bejd

ere

de

n 10

. sep

tem

ber

2003

fra

kl. 1

3.30

-17.

00

Et le

dels

essy

stem

giv

er i

sig

selv

ikke

nog

le m

iljøf

orbe

drin

ger

og/e

ller e

nerg

ibes

pare

lser

, men

vil

selv

følg

elig

på

sigt

afd

ækk

e m

angl

ende

inds

ats,

såfr

emt s

yste

met

s ove

rord

nede

mål

sætn

ing

er

bare

en

anel

se k

onkr

et.

De

real

iser

ede

effe

kter

kom

mer

som

ofte

st fø

rst,

når d

e i v

irkso

mhe

-de

n in

volv

ered

e m

edar

bejd

ere

har f

orst

ået o

g ac

cept

eret

syst

emer

ne

som

et p

ositi

vt b

idra

g i v

irkso

mhe

den

frem

for u

delu

kken

de e

t ”m

ust”

fo

r opr

etho

ldel

se a

f div

erse

cer

tifik

ater

, afg

iftsf

ritag

else

r m.v

. M

ålgr

uppe

: En

ergi

syns

kons

ulen

ter,

milj

økon

sule

nter

, ene

rgi-

rådg

iver

e, in

dust

rifol

k og

and

re, s

om ø

nske

r at

opnå

en

bred

ere

vide

n om

impl

emen

terin

g, fa

st-

hold

else

og

udny

ttels

e af

inte

grer

et m

iljø-

og

ener

-gi

lede

lse.

Det

anb

efal

es, a

t del

tage

rne

har d

elta

get

i mod

ul 1

.

Forv

ente

t udb

yt-

te:

Del

tage

rne

får v

ed h

jælp

af v

irkso

mhe

dsca

ses o

g an

dre

ekse

mpl

er o

verb

lik o

ver,

hvilk

e væ

rktø

jer o

g fr

emga

ngsm

åder

der

anb

efal

es v

ed in

dfør

else

af d

e in

tegr

ered

e sy

stem

er. Y

derm

ere

opnå

s kon

kret

e fif

til

afg

ræns

ede

øvel

ser,

som

med

sikk

erhe

d sk

aber

m

otiv

atio

n og

driv

kraf

t i v

irkso

mhe

den.

Besk

rive

lse:

På

mod

ulet

gen

nem

gås e

ksem

pler

, som

afs

pejle

r fo

rdel

e ve

d at

arb

ejde

med

inte

grer

ede

syst

emer

. D

er g

ives

kon

kret

e ek

sem

pler

– ”

sols

tråle

hist

orie

r”

– til

vis

ualis

erin

g af

eff

ekte

n ve

d at

gå

fra

ente

n en

ergi

elle

r milj

ø til

det

sam

lede

syst

em. M

erin

d-sa

tsen

står

mer

e en

d rig

elig

t mål

med

det

øge

de

udby

tte.

Prog

ram

13

.30

– 13

.45

Intro

dukt

ion

– pr

æse

ntat

ion

og p

rogr

am

13.4

5 –

14.4

5 Et

par

virk

som

hede

rs e

rfar

inge

r •

Milj

ø al

ene

• En

ergi

ale

ne

• ”1

+1 =

3”

14.4

5 –

14.5

5 Pa

use

14.5

5 –

16.4

5 K

atal

ysat

orer

for m

edar

bejd

erm

otiv

atio

n.

• D

øgnk

urve

n fo

r elb

elas

tnin

gen

• D

ialo

gfor

um

• ”N

atte

-løb”

16

.45

– 17

.00

Eval

uerin

g –

kort

spør

gesk

ema

Und

ervi

snin

gsfo

rm

Und

ervi

snin

gen

best

år a

f ind

læg

sam

t præ

sent

atio

n af

pra

ktis

ke e

k-se

mpl

er fr

a vi

rkso

mhe

der,

der h

ar e

nerg

ilede

lses

syst

emer

. K

ursu

sans

varl

ig

Seni

orko

nsul

ent H

ans A

nder

sen,

der

bl.a

. er r

egis

trere

t tek

nisk

eks

-pe

rt til

bru

g ve

d ce

rtific

erin

g af

ene

rgile

dels

essy

stem

er sa

mt h

ar u

d-vi

klet

met

oder

og

værk

tøje

r gen

nem

de

sids

te 1

0 år

til b

rug

af e

lfor-

syni

ngen

s ene

rgirå

dgiv

ere.

K

onta

kt H

ans A

nder

sen

for y

derli

gere

info

rmat

ion

på 7

2 20

25

31

e-m

ail:

hans

.and

erse

n@te

knol

ogis

k.dk

. K

ursu

ssek

retæ

r Li

nda

Ger

tz, 7

2 20

32

22, e

-mai

l: lin

da.g

ertz

@te

knol

ogis

k.dk

. K

ursu

stilm

eldi

ng

Du

kan

tilm

elde

dig

på

vedl

agte

tilm

eldi

ngsb

lank

et, h

os T

ekno

logi

sk

Inst

itut,

Cal

l Cen

ter,

72 2

0 30

00

elle

r via

vor

es h

jem

mes

ide

ww

w.te

knol

ogis

k.dk

/kur

ser .

59

FLEK

SIB

EL E

FTER

UD

DA

NN

ELSE

I IN

TE-

GR

ERET

MIL

JØ- O

G E

NER

GIL

EDEL

SE

Mod

ul 3

: H

vord

an u

dbyg

ges

et m

iljøl

edel

ses-

syst

em m

ed e

nerg

ilede

lse

den

17. s

epte

mbe

r 200

3 fr

a kl

. 09.

00-1

2.30

60

Mod

ul 3

: Hvo

rdan

udb

ygge

s et m

iljøl

edel

sess

yste

m

med

ene

rgile

dels

e

den

17. s

epte

mbe

r 20

03 fr

a kl

. 09.

00-1

2.30

Fo

kus p

å en

ergi

giv

er i

de fl

este

tilfæ

lde

klar

hed

over

mul

ighe

dern

e fo

r rea

liser

ing

af b

espa

rels

er. O

fte v

il en

syst

emat

isk

inds

ats u

den

stor

e in

vest

erin

ger g

ive

gode

resu

ltate

r. V

ed a

t det

alje

re m

iljøl

edel

sess

yste

met

med

ene

rgile

dels

e ka

n de

r op

nås m

ange

ford

ele

og b

espa

rels

er. I

ene

rgile

dels

e er

der

f.ek

s. fo

-ku

s på

drift

og

vedl

igeh

olde

lse

af e

nerg

iforb

ruge

nde

udst

yr sa

mt

ener

gibe

vids

t pro

jekt

erin

g og

indk

øb.

At f

ølge

væ

sent

lige

ener

gifo

rbru

g gi

ver v

iden

om

, hvo

rnår

og

hvor

de

r ska

l grib

es in

d, så

lede

s at o

verf

orbr

ug o

g pr

oble

mer

i pr

oduk

tio-

nen

undg

ås. V

ed sy

stem

atis

k at

følg

e en

ergi

strø

mm

ene

i pro

dukt

io-

nen

og se

dem

sam

men

med

de

milj

ømæ

ssig

e fo

rhol

d ka

n m

an u

ndgå

su

bopt

imer

ing.

Eks

empe

lvis

kan

ove

rfor

brug

af e

nerg

i til

tider

kob

les

til st

øjpr

oble

mer

. M

ålgr

uppe

: Pe

rson

er m

ed e

t for

hånd

sken

dska

b til

milj

øled

el-

sess

yste

mer

, som

øns

ker p

rakt

isk

kend

skab

til,

hvor

dan

ener

gile

dels

e in

tegr

eres

i et

såda

nt sy

-st

em.

Forv

ente

t udb

yt-

te:

Del

tage

rne

vil e

fter u

nder

visn

inge

n ha

ve e

n kl

ar

fors

tåel

se fo

r, hv

ilke

elem

ente

r et m

iljøl

edel

sess

y-st

em sk

al u

dbyg

ges m

ed p

roce

smæ

ssig

t, op

gave

-m

æss

igt o

g or

gani

sato

risk

for o

gså

at e

fterle

ve

krav

ene

til e

nerg

ilede

lse

i DS2

403.

Besk

rive

lse:

D

er v

il bl

ive

genn

emgå

et, h

vilk

e en

ergi

lede

lses

-el

emen

ter d

er d

irekt

e ka

n in

tegr

eres

i et

milj

øle-

dels

essy

stem

. End

vide

re g

enne

mgå

s bet

ydni

ngen

af

de

spec

ielle

ene

rgile

dels

esel

emen

ter.

Prog

ram

09

.00

– 09

.15

Intro

dukt

ion

– pr

æse

ntat

ion

og p

rogr

am

09.1

5 –

10.3

0 U

dbyg

ning

af e

t milj

øled

else

ssys

tem

H

vilk

e el

emen

ter s

kal l

edel

sess

yste

met

l ud

byg-

ges m

ed i

forh

old

til D

S 24

03:2

001

10.3

0 –

10.4

5 Pa

use

10.4

5 –

12.1

5 En

ergi

lede

lses

syst

emet

– h

vord

an o

g hv

em?

Hvi

lke

nye

opga

ver o

g pe

rson

er in

volv

erer

det

ny

e sy

stem

12

.15

– 12

.30

Eval

uerin

g –

kort

spør

gesk

ema

Und

ervi

snin

gsfo

rm

Und

ervi

snin

gen

best

år a

f ind

læg

sam

t præ

sent

atio

n af

pra

ktis

ke e

k-se

mpl

er fr

a vi

rkso

mhe

der,

der h

ar u

dbyg

get m

iljøl

edel

se m

ed e

nerg

i-le

dels

e.

Und

ervi

sere

Le

dend

e au

dito

r (kv

alite

t, m

iljø

og e

nerg

i)mas

kini

ngen

iør T

orbe

n M

elch

er, d

er h

ar st

or p

rakt

isk

erfa

ring

fra

man

ge v

irkso

mhe

ders

båd

e se

para

te o

g in

tegr

ered

e sy

stem

er.

Lede

nde

audi

tor,

afde

lings

chef

, kem

iinge

niør

Car

l-Otto

Rac

hlitz

, so

m h

ar m

ange

års

erf

arin

g fr

a ar

bejd

e in

denf

or e

nerg

isek

tore

n og

so

m d

elto

g i a

rbej

det m

ed o

pbyg

ning

en a

f DS

2403

Ene

rgile

dels

e.

Kon

takt

Kirs

ten

Pom

mer

for y

derli

gere

info

rmat

ion

på 7

2 20

32

26,

e-m

ail:

kirs

ten.

pom

mer

@te

knol

ogis

k.dk

. K

ursu

ssek

retæ

r Li

nda

Ger

tz, 7

2 20

32

22, e

-mai

l: lin

da.g

ertz

@te

knol

ogis

k.dk

. K

ursu

stilm

eldi

ng

Du

kan

tilm

elde

dig

på

vedl

agte

tilm

eldi

ngsb

lank

et, h

os T

ekno

logi

sk

Inst

itut,

Cal

l Cen

ter,

72 2

0 30

00

elle

r via

vor

es h

jem

mes

ide

ww

w.te

knol

ogis

k.dk

/kur

ser

61

FLEK

SIB

EL E

FTER

UD

DA

NN

ELSE

I IN

TE-

GR

ERET

MIL

JØ- O

G E

NER

GIL

EDEL

SE

Mod

ul 4

: H

vord

an u

dbyg

ges

et e

nerg

ilede

l-se

ssys

tem

med

milj

øled

else

de

n 17

. sep

tem

ber 2

003

fra

kl. 1

3.30

-17.

00

62

Mod

ul 4

: Hvo

rdan

udb

ygge

s et e

nerg

ilede

lses

sy-

stem

med

milj

øled

else

de

n 17

. sep

tem

ber

2003

fra

kl. 1

3.30

-17.

00

Et e

nerg

ilede

lses

syst

em o

pbyg

get e

fter s

tand

arde

n gi

ver e

t god

t ud-

gang

spun

kt fo

r et s

yste

mat

isk

og p

riorit

eret

milj

øarb

ejde

, som

opn

ås

ved

at e

fterle

ve st

anda

rden

DS/

EN IS

O 1

4001

:199

6.

Ved

en

syst

emat

isk

genn

emga

ng a

f virk

som

hede

ns m

iljøf

orho

ld v

il de

r som

rege

l vis

e si

g m

ulig

hede

r for

f.ek

s. at

spar

e på

råva

rer o

g hj

ælp

esto

ffer

, min

imer

e va

ndfo

rbru

get e

ller m

inim

ere

affa

ldsm

æng

-de

rne

– al

t sam

men

nog

et d

er k

an g

ive

besp

arel

ser i

drif

ten.

M

ålgr

uppe

: Pe

rson

er m

ed e

t for

hånd

sken

dska

b til

ene

rgile

del-

sess

yste

mer

, som

øns

ker p

rakt

isk

kend

skab

til,

hvor

dan

milj

øled

else

inte

grer

es i

et så

dant

syst

em.

Forv

ente

t udb

yt-

te:

Del

tage

rne

vil e

fter u

nder

visn

inge

n ha

ve e

n kl

ar

fors

tåel

se fo

r, hv

ilke

elem

ente

r et e

nerg

ilede

lses

-sy

stem

i he

nhol

d til

DS

2403

:200

1 sk

al u

dbyg

ges

med

pro

cesm

æss

igt,

opga

vem

æss

igt o

g or

gani

sato

-ris

k fo

r ogs

å at

efte

rleve

kra

vene

til e

nerg

ilede

lse

i he

nhol

d til

DS/

EN IS

O 1

4001

:199

6.

Besk

rive

lse:

D

er v

il bl

ive

genn

emgå

et, h

vilk

e m

iljøl

edel

ses-

elem

ente

r der

dire

kte

kan

inte

grer

es i

et e

n en

ergi

-le

dels

essy

stem

, og

endv

ider

e ge

nnem

gås b

etyd

-ni

ngen

af d

e sp

ecie

lle m

iljøl

edel

sese

lem

ente

r.

Und

ervi

snin

gen

tage

r udg

angs

punk

t i v

irkso

m-

heds

ekse

mpl

er.

Prog

ram

09

.00

– 09

.15

Intro

dukt

ion

– pr

æse

ntat

ion

og p

rogr

am

09.1

5 –

10.3

0 U

dbyg

ning

af e

t ene

rgile

dels

essy

stem

. H

vilk

e el

emen

ter i

DS

2403

:200

1 sk

al le

dels

es-

syst

emet

udb

ygge

s i fo

rhol

d til

DS/

EN

ISO

1400

1:19

96

10.3

0 –

10.4

5 Pa

use

10.4

5 –

12.1

5 M

iljøl

edel

sess

yste

met

, - h

vord

an o

g hv

em ?

H

vilk

e ny

e op

gave

r og

pers

oner

invo

lver

er d

et

nye

syst

em

12.1

5 –

12.3

0 Ev

alue

ring

– ko

rt sp

ørge

skem

a U

nder

visn

ings

form

U

nder

visn

inge

n be

står

af i

ndlæ

g sa

mt p

ræse

ntat

ion

af p

rakt

iske

ek-

sem

pler

fra

virk

som

hede

r, de

r har

udb

ygge

t ene

rgile

dels

e m

ed m

iljø-

lede

lse.

U

nder

vise

re

Lede

nde

audi

tor (

kval

itet,

milj

ø og

ene

rgi)m

aski

ning

eniø

r Tor

ben

Mel

cher

, der

har

stor

pra

ktis

k er

farin

g fr

a m

ange

virk

som

hede

rs b

åde

sepa

rate

og

inte

grer

ede

syst

emer

. Le

dend

e au

dito

r, af

delin

gsch

ef, k

emiin

geni

ør C

arl-O

tto R

achl

itz,

som

har

man

ge å

rs e

rfar

ing

fra

arbe

jde

inde

nfor

ene

rgis

ekto

ren

og

som

del

tog

i arb

ejde

t med

opb

ygni

ngen

af D

S 24

03 E

nerg

ilede

lse.

K

onta

kt K

irste

n Po

mm

er fo

r yde

rlige

re in

form

atio

n på

72

20 3

2 26

, e-

mai

l: ki

rste

n.po

mm

er@

tekn

olog

isk.

dk.

Kur

suss

ekre

tær

Lind

a G

ertz

, 72

20 3

2 22

, e-m

ail:

linda

.ger

tz@

tekn

olog

isk.

dk.

Kur

sust

ilmel

ding

D

u ka

n til

mel

de d

ig p

å ve

dlag

te ti

lmel

ding

sbla

nket

, hos

Tek

nolo

gisk

In

stitu

t, C

all C

ente

r, 72

20

30 0

0 el

ler v

ia v

ores

hje

mm

esid

e w

ww

.tekn

olog

isk.

dk/k

urse

r .

63

FLEK

SIB

EL E

FTER

UD

DA

NN

ELSE

I IN

TE-

GR

ERET

MIL

JØ- O

G E

NER

GIL

EDEL

SE

Mod

ul 5

: Int

rodu

ktio

n til

Ene

rgifo

rbru

g

den

1. o

ktob

er 2

003

fra

kl. 0

9.00

-12.

30

64

Mod

ul 5

: Int

rodu

ktio

n til

Ene

rgifo

rbru

g

den

1. o

ktob

er 2

003

fra

kl. 0

9.00

-12.

30

En v

irkso

mhe

ds e

nerg

iforb

rug

kan

være

meg

et v

arie

ret b

åde

hvad

an

går s

amm

ensæ

tnin

g –

el, g

as, f

jerv

arm

e –

forb

ruge

ts b

etyd

ning

set

i for

hold

til p

rodu

ktio

nsom

kost

ning

er sa

mt f

orbr

uget

s pla

cerin

g se

t i

forh

old

til p

rodu

ktio

nsap

para

tets

dire

kte

drift

sper

iode

. For

man

ge

virk

som

hede

r vil

det v

ære

mul

igt a

t ind

arbe

jde

met

odik

ker f

or lø

-be

nde

selv

kont

rol a

f om

forb

ruge

t er a

ccep

tabe

lt så

vel i

nden

for s

om

uden

for p

rimæ

r pro

dukt

ions

tid.

Særli

gt e

nerg

itung

e vi

rkso

mhe

der h

ar m

ulig

hed

for a

t lav

e en

friv

il-lig

afta

le m

ed E

nerg

isty

rels

en. A

ftale

n be

står

i at

få re

fund

eret

stor

e de

le a

f bet

alt C

O2-a

fgift

mod

, at d

er in

dfør

es e

nerg

ilede

lse

efte

r an-

visn

inge

n i D

S240

3.

Mål

grup

pe:

Pers

oner

, som

ikke

har

ken

dska

b til

elle

r vid

en o

m

virk

som

hede

rs e

nerg

irela

tere

de p

rodu

ktio

ns- o

g pr

oces

forh

old,

pris

nive

auer

og

afgi

ftsfo

rhol

d.

Forv

ente

t udb

yt-

te:

Ove

rord

net k

ends

kab

til a

lmin

delig

t for

ekom

ne

ener

gifo

rmer

sam

t rel

evan

te m

åles

tørr

else

r.

Besk

rive

lse:

K

urse

t giv

er o

verb

lik o

ver d

e m

est a

lmin

delig

t fo

reko

mne

ene

rgifo

rbru

g og

års

ager

her

til. D

er

rede

gøre

s for

, hva

d en

cer

tific

eret

ene

rgile

dels

e be

står

af ,

hva

d de

n ka

n br

uges

til s

amt h

vilk

et

arbe

jde

der s

kal l

ægg

es b

ag. N

ødve

ndig

e di

scip

li-ne

r som

ene

rgik

ortlæ

gnin

g (in

kl. n

øgle

tal),

ved

li-ge

hold

else

og

ener

gist

yrin

g vi

l bliv

e ge

nnem

gået

. St

ore

dele

af u

nder

visn

inge

n vi

l væ

re b

aser

et p

å ko

nkre

te v

irkso

mhe

dsek

sem

pler

. End

elig

giv

es e

n ko

rt in

trodu

ktio

n til

den

væ

sent

ligst

e lo

vgiv

ning

på

områ

det.

Prog

ram

09

.00

– 09

.15

Intro

dukt

ion

– pr

æse

ntat

ion

og p

rogr

am

09.1

5 –

10.1

5 Ty

per a

f ene

rgifo

rbru

g og

pris

er/a

fgift

er, i

llu-

stre

ret g

enne

m 2

eks

empl

er

DS2

403,

hva

d er

det

og

hvilk

et a

rbej

de li

g-ge

r bag

en

even

tuel

cer

tific

erin

g 10

.15

– 10

.30

Paus

e 10

.30

– 12

.15

Ener

giko

rtlæ

gnin

g, a

rbej

dsm

etod

e

Arb

ejde

t med

nøg

leta

l, ek

sem

pler

En

ergi

styr

ings

syst

emer

– li

ge fr

a et

styk

ke p

apir

til fu

ldau

tom

atis

k so

ftwar

e

12.1

5 –

12.3

0 Ev

alue

ring

– ko

rt sp

ørge

skem

a U

nder

visn

ings

form

U

nder

visn

inge

n be

står

af i

ndlæ

g sa

mt p

ræse

ntat

ion

af p

rakt

iske

ek-

sem

pler

fra

virk

som

hede

r, de

r har

ene

rgile

dels

essy

stem

er.

Kur

susa

nsva

rlig

Se

nior

kons

ulen

t Han

s And

erse

n, d

er b

l.a. e

r reg

istre

ret t

ekni

sk e

ks-

pert

til b

rug

ved

certi

ficer

ing

af e

nerg

ilede

lses

syst

emer

sam

t har

ud-

vikl

et m

etod

er o

g væ

rktø

jer g

enne

m d

e si

dste

10

år ti

l bru

g af

elfo

r-sy

ning

ens e

nerg

irådg

iver

e.

Kon

takt

Han

s And

erse

n fo

r yde

rlige

re in

form

atio

n på

72

20 2

5 31

e-

mai

l: ha

ns.a

nder

sen@

tekn

olog

isk.

dk.

Kur

suss

ekre

tær

Lind

a G

ertz

, 72

20 3

2 22

, e-m

ail:

linda

.ger

tz@

tekn

olog

isk.

dk.

Kur

sust

ilmel

ding

D

u ka

n til

mel

de d

ig p

å ve

dlag

te ti

lmel

ding

sbla

nket

, hos

Tek

nolo

gisk

In

stitu

t, C

all C

ente

r, 72

20

30 0

0 el

ler v

ia v

ores

hje

mm

esid

e w

ww

.tekn

olog

isk.

dk/k

urse

r .

65

FLEK

SIB

EL E

FTER

UD

DA

NN

ELSE

I IN

TEG

RE-

RET

MIL

JØ- O

G E

NER

GIL

EDEL

SE

Mod

ul 6

: Ene

rgi i

pro

dukt

ion

og p

roce

sser

del

1

de

n 1.

okt

ober

200

3 fr

a kl

. 13.

30-1

7.00

66

Mod

ul 6

: Ene

rgi i

pro

dukt

ion

og p

roce

sser

del

1

den

1. o

ktob

er 2

003

fra

kl. 1

3.30

-17.

00

Det

te m

odul

foku

sere

r på

varm

epro

dukt

ion

og –

dist

ribut

ion.

Det

vil

sige

var

me

frem

brag

t af k

edel

anlæ

g el

ler o

vnan

læg,

der

fyre

s med

kul

, ol

ie, g

as e

ller b

iobr

ænd

sel s

amt s

yste

met

der

dis

tribu

erer

var

men

til

proc

esse

n m

ed v

and,

dam

p, lu

ft m

.v. s

om v

arm

ebæ

rend

e m

edie

. 60%

af

var

mef

orbr

uget

i in

dust

rien

vurd

eres

at p

rodu

cere

s af k

edel

anlæ

g.

De

rest

eren

de 4

0% p

rodu

cere

s af d

irekt

e fy

rede

ovn

anlæ

g.

Mål

grup

pe:

Pers

oner

, der

øns

ker a

t udv

ide

dere

s vid

en o

m o

g ke

ndsk

ab ti

l en

rækk

e ty

pisk

e pr

oces

ser i

stør

re

frem

still

ings

virk

som

hede

r. D

et a

nbef

ales

, at d

elta

-ge

rne

har d

elta

get i

mod

ul 4

.

Forv

ente

t udb

yt-

te:

Ove

rord

net k

ends

kab

til v

arm

efor

syni

ng o

g en

er-

gian

vend

else

inde

n fo

r pro

cess

erne

støb

ning

, sm

eltn

ing

og h

ærd

ning

.

Besk

rive

lse:

M

odul

et g

iver

del

tage

rne

vide

n om

nog

le a

f de

mes

t typ

iske

og

tung

e en

ergi

forb

ruge

nde

proc

esse

r og

fors

ynin

gsfo

rmer

. I d

ette

mod

ul e

r der

foku

sere

t på

ene

rgifo

rsyn

ings

- og

ener

gdis

tribu

tions

anlæ

g i

virk

som

hede

n (v

arm

ecen

trale

n) sa

mt f

orsk

ellig

e op

varm

ning

stek

nolo

gier

i an

vend

else

rne

smel

t-ni

ng, s

tøbn

ing

og h

ærd

ning

. Und

ervi

snin

gen,

som

fo

rtrin

svis

er b

aser

et i

virk

elig

e an

læg,

giv

er in

d-bl

ik i

tabs

elem

ente

r i d

e be

rørte

pro

cess

er sa

mt

mul

ighe

d fo

r mål

ing

af e

nerg

ieff

ektiv

itet i

de

be-

rørte

pro

cess

er. Y

derm

ere

berø

res e

nerg

ipris

er o

g af

gifts

forh

old

for d

e be

hand

lede

ene

rgifo

rbru

g.

Prog

ram

13

.30

– 13

.45

Intro

dukt

ion

– pr

æse

ntat

ion

og p

rogr

am

13.4

5 –

14.4

5 V

arm

epro

dukt

ion

•

Bræ

ndse

lsty

per o

g pr

iser

•

Ked

elty

per o

g vi

rkni

ngsg

rade

r •

Ovn

anlæ

g og

virk

ning

sgra

der

• K

ortlæ

gnin

g af

eff

ektiv

itet

14.4

5 –

14.5

5 Pa

use

14.5

5 –

15.3

5 V

arm

edis

tribu

tion

• V

arm

etab

og

effe

ktiv

iser

ing

• Pu

mpe

forb

rug

og e

ffek

tivis

erin

g 15

.35

– 15

.45

Paus

e 15

.45

– 16

.45

Proc

esre

late

rede

forb

rug

• St

øbni

ng, a

nven

dels

e og

nøg

leta

l •

Smel

tnin

g, a

nven

dels

e og

nøg

leta

l •

Hæ

rdni

ng, a

nven

dels

e og

nøg

leta

l 16

.45

– 17

.00

Eval

uerin

g –

kort

spør

gesk

ema

Und

ervi

snin

gsfo

rm

Und

ervi

snin

gen

best

år a

f ind

læg

sam

t præ

sent

atio

n af

pra

ktis

ke e

k-se

mpl

er fr

a vi

rkso

mhe

der,

der h

ar e

nerg

ilede

lses

syst

emer

. K

ursu

sans

varl

ig

Seni

orko

nsul

ent H

ans A

nder

sen,

der

bl.a

. er r

egis

trere

t tek

nisk

eks

pert

til b

rug

ved

certi

ficer

ing

af e

nerg

ilede

lses

syst

emer

sam

t har

udv

ikle

t m

etod

er o

g væ

rktø

jer g

enne

m d

e si

dste

10

år ti

l bru

g af

elfo

rsyn

in-

gens

ene

rgirå

dgiv

ere.

K

onta

kt H

ans A

nder

sen

for y

derli

gere

info

rmat

ion

på 7

2 20

25

31

e-m

ail:

hans

.and

erse

n@te

knol

ogis

k.dk

. K

ursu

ssek

retæ

r Li

nda

Ger

tz, 7

2 20

32

22, e

-mai

l: lin

da.g

ertz

@te

knol

ogis

k.dk

. K

ursu

stilm

eldi

ng

Du

kan

tilm

elde

dig

på

vedl

agte

tilm

eldi

ngsb

lank

et, h

os T

ekno

logi

sk

Inst

itut,

Cal

l Cen

ter,

72 2

0 30

00

elle

r via

vor

es h

jem

mes

ide

ww

w.te

knol

ogis

k.dk

/kur

ser .

67

FLEK

SIB

EL E

FTER

UD

DA

NN

ELSE

I IN

TEG

RE-

RET

MIL

JØ- O

G E

NER

GIL

EDEL

SE

Mod

ul 7

: Ene

rgi i

pro

dukt

ion

og p

roce

sser

del

2

de

n 22

. okt

ober

200

3 fr

a kl

. 09.

00-1

2.30

68

Mod

ul 7

: Ene

rgi i

pro

dukt

ion

og p

roce

sser

del

2

den

22. o

ktob

er 2

003

fra

kl. 0

9.00

-12.

30

Tørr

ing,

indd

ampn

ing

og d

estil

latio

n er

kom

plic

ered

e en

heds

oper

atio

-ne

r, so

m o

fte u

dgør

meg

et v

itale

del

e af

et p

rodu

ktio

nsap

para

t. Tø

rrin

g al

ene

er e

n m

eget

udb

redt

tekn

olog

i i d

e fle

ste

bran

cher

i fo

rske

llige

ud

form

ning

er so

m k

onve

ktio

nstø

rrin

g, k

onta

kttø

rrin

g el

ler s

tråle

tør-

ring.

Tør

repr

oces

sen

alen

e vu

rder

es a

t udg

øre

15-2

0% a

f ene

rgifo

rbru

-ge

t til

varm

ekræ

vend

e pr

oces

ser i

indu

strie

n.

Ove

nstå

ende

bev

irker

, at m

an p

å tro

ds a

f kom

plek

site

ten

og n

ødve

n-di

gt p

rodu

ktke

ndsk

ab ik

ke u

ndgå

r de

beha

ndle

de p

roce

sser

– så

frem

t vi

rkso

mhe

dens

hel

e en

ergi

forb

rug

skal

væ

re u

nder

kast

et e

n kr

itisk

ge

nnem

gang

. M

ålgr

uppe

: D

elta

gere

, der

øns

ker a

t udv

ide

dere

s vid

en o

m o

g ke

ndsk

ab ti

l en

rækk

e ty

pisk

e pr

oces

ser i

stør

re

frem

still

ings

virk

som

hede

r. D

et a

nbef

ales

, at d

elta

-ge

rne

har d

elta

get i

mod

ul 4

, 5 o

g 6.

Forv

ente

t udb

yt-

te:

Ove

rord

net k

ends

kab

ener

gifo

rbru

g og

bes

pare

l-se

smul

ighe

der f

or p

roce

sser

ne d

estil

latio

n, in

d-da

mpn

ing,

tørr

ing

og p

roce

sint

egra

tion.

Besk

rive

lse:

M

odul

et e

r opb

ygge

t, så

del

tage

ren

opnå

r vid

en

om ty

pisk

e ta

bsfa

ktor

er in

den

for p

roce

sser

ne tø

r-rin

g, in

ddam

pnin

g og

des

tilla

tion.

Del

tage

ren

får

yder

mer

e in

dblik

i, h

vilk

e te

knol

ogie

r der

find

es

for v

aret

agel

se a

f næ

vnte

pro

cess

er sa

mt d

isse

s st

yrke

r og

svag

hede

r. En

delig

bliv

er e

mne

t pro

ces-

inte

grat

ion

berø

rt pr

imæ

rt m

ed h

enbl

ik p

å fo

rstå

el-

se a

f pot

entia

let i

udn

ytte

lse

af fo

reko

mm

ende

”r

est e

nerg

imæ

ngde

r” fr

a en

giv

en p

roce

s som

re

ssou

rce/

fors

ynin

g i a

ndre

pro

cess

er, d

er e

ksem

-pe

lvis

kræ

ver v

arm

er p

å et

lave

re te

mpe

ratu

rni-

veau

.

Prog

ram

09

.00

– 09

.15

Intro

dukt

ion

– pr

æse

ntat

ion

og p

rogr

am

09.1

5 –

10.1

5 Tø

rrin

g &

indd

ampn

ing

• Te

knol

ogity

per o

g an

vend

else

r •

Ener

gief

fekt

ivite

t og

adfæ

rd

• To

mga

ng o

g ef

fekt

ivite

t •

Nøg

leta

l og

mål

inge

r 10

.15

– 10

.30

Paus

e 10

.30

– 12

.15

Proc

esse

r for

tsat

og

proc

esin

tegr

atio

n •

Des

tilla

tion

og h

ærd

ning

•

Form

ål p

roce

sint

egra

tion

• V

ærk

tøje

r pro

cesi

nteg

ratio

n 12

.15

– 12

.30

Eval

uerin

g –

kort

spør

gesk

ema

Und

ervi

snin

gsfo

rm

Und

ervi

snin

gen

best

år a

f ind

læg

sam

t præ

sent

atio

n af

pra

ktis

ke e

k-se

mpl

er fr

a vi

rkso

mhe

der,

der h

ar e

nerg

ilede

lses

syst

emer

. K

ursu

sans

varl

ig

Seni

orko

nsul

ent H

ans A

nder

sen,

der

bl.a

. er r

egis

trere

t tek

nisk

eks

pert

til b

rug

ved

certi

ficer

ing

af e

nerg

ilede

lses

syst

emer

sam

t har

udv

ikle

t m

etod

er o

g væ

rktø

jer g

enne

m d

e si

dste

10

år ti

l bru

g af

elfo

rsyn

inge

ns

ener

girå

dgiv

ere.

K

onta

kt H

ans A

nder

sen

for y

derli

gere

info

rmat

ion

på 7

2 20

25

31

e-m

ail:

hans

.and

erse

n@te

knol

ogis

k.dk

. K

ursu

ssek

retæ

r Li

nda

Ger

tz, 7

2 20

32

22, e

-mai

l: lin

da.g

ertz

@te

knol

ogis

k.dk

. K

ursu

stilm

eldi

ng

Du

kan

tilm

elde

dig

på

vedl

agte

tilm

eldi

ngsb

lank

et, h

os T

ekno

logi

sk

Inst

itut,

Cal

l Cen

ter,

72 2

0 30

00

elle

r via

vor

es h

jem

mes

ide

ww

w.te

knol

ogis

k.dk

/kur

ser .

69

FLEK

SIB

EL E

FTER

UD

DA

NN

ELSE

I IN

TEG

RE-

RET

MIL

JØ- O

G E

NER

GIL

EDEL

SE

Mod

ul 8

: Ene

rgi i

pro

dukt

ion

og p

roce

sser

del

3

de

n 22

. okt

ober

200

3 fr

a kl

. 13.

30-1

7.00

70

Mod

ul 8

: Ene

rgi i

pro

dukt

ion

og p

roce

sser

del

3

den

22. o

ktob

er 2

003

fra

kl. 1

3.30

-17.

00

Elm

otor

drev

ne p

roce

sser

udg

ør 7

0% a

f ind

ustri

ens s

amle

de e

lanv

en-

dels

e. H

eraf

udg

ør b

idra

ger t

ekno

logi

erne

ven

tilat

ion,

køl

ing,

pum

p-ni

ng o

g try

kluf

t ale

ne sa

mle

t set

med

de

40%

af i

ndus

trien

s elfo

rbru

g.

Sam

men

med

tekn

olog

ien

bely

snin

g er

de

nævn

te te

knol

ogie

r kar

akte

-ris

eret

ved

at v

ære

udb

redt

i st

ort s

et a

lle v

irkso

mhe

dsty

per i

stør

re

elle

r min

dre

omfa

ng.

Tekn

olog

iern

e er

yde

rlige

re k

ende

tegn

et v

ed, a

t der

for d

em a

lle k

an

real

iser

es b

espa

rels

er v

ed så

vel æ

ndre

t adf

ærd

som

dec

ider

ede

an-

lægs

ænd

ringe

r, so

m k

ræve

r ind

køb

af n

yt u

dsty

r. M

ålgr

uppe

: Pe

rson

er, d

er ø

nske

r at u

dvid

e de

res v

iden

om

og

kend

skab

til e

n ræ

kke

typi

ske

proc

esse

r i st

ørre

og

min

dre

virk

som

hede

r. D

et a

nbef

ales

, at d

elta

gern

e ha

r del

tage

t i m

odul

4, 5

, 6 o

g 7.

Forv

ente

t udb

yt-

te:

Ove

rord

net k

ends

kab

elfo

rbru

g og

bes

pare

lses

-m

ulig

hede

r ind

en fo

r hjæ

lpep

roce

sser

ne v

entil

ati-

on, p

umpn

ing,

køl

ing,

tryk

luft

og b

elys

ning

.

Besk

rive

lse:

M

odul

et e

r opb

ygge

t, så

del

tage

ren

opnå

r vid

en

om ty

pisk

e ta

bsfa

ktor

er in

den

for h

jælp

epro

cess

er-

ne (c

entra

le lø

snin

ger)

køl

ing,

pum

pnin

g, v

entil

a-tio

n, tr

yklu

ft og

selv

følg

elig

bel

ysni

ng. E

ndvi

dere

fo

kuse

res d

er e

n de

l i d

ette

mod

ul p

å de

n st

rukt

u-re

rede

frem

gang

småd

e, i

og m

ed fo

rbru

gene

er

ford

elt p

å m

ange

anv

ende

lser

mod

sat d

e m

ere

proc

esre

late

rede

forb

rug.

Prog

ram

13

.30

– 13

.45

Intro

dukt

ion

– pr

æse

ntat

ion

og p

rogr

am

13.4

5 –

14.4

5 El

forb

rugs

ford

elin

g og

arb

ejds

met

oder

•

Kor

tlægn

ing

• Pr

iorit

erin

g af

inds

atse

n •

De

førs

te b

espa

rels

er (b

elys

ning

) •

Nøg

leta

l og

mål

inge

r 14

.45

– 14

.55

Paus

e 14

.55

– 16

.45

Mot

ordr

evne

pro

cess

er, a

nven

dels

e, e

ffek

tivite

t og

typi

ske

besp

arel

sesm

ulig

hede

r •

Køl

ing

• V

entil

atio

n (in

dust

ri)

• Pu

mpe

r •

Tryk

luft

16.4

5 –

17.0

0 Ev

alue

ring

– ko

rt sp

ørge

skem

a U

nder

visn

ings

form

U

nder

visn

inge

n be

står

af i

ndlæ

g sa

mt p

ræse

ntat

ion

af p

rakt

iske

ek-

sem

pler

fra

virk

som

hede

r, de

r har

ene

rgile

dels

essy

stem

er.

Kur

susa

nsva

rlig

Se

nior

kons

ulen

t. H

ans A

nder

sen,

der

bl.a

. er r

egis

trere

t tek

nisk

eks

-pe

rt til

bru

g ve

d ce

rtific

erin

g af

ene

rgile

dels

essy

stem

er sa

mt h

ar u

d-vi

klet

met

oder

og

værk

tøje

r gen

nem

de

sids

te 1

0 år

til b

rug

af e

lfors

y-ni

ngen

s ene

rgirå

dgiv

ere.

K

onta

kt H

ans A

nder

sen

for y

derli

gere

info

rmat

ion

på 7

2 20

25

31

e-m

ail:

hans

.and

erse

n@te

knol

ogis

k.dk

. K

ursu

ssek

retæ

r Li

nda

Ger

tz, 7

2 20

32

22, e

-mai

l: lin

da.g

ertz

@te

knol

ogis

k.dk

. K

ursu

stilm

eldi

ng

Du

kan

tilm

elde

dig

på

vedl

agte

tilm

eldi

ngsb

lank

et, h

os T

ekno

logi

sk

Inst

itut,

Cal

l Cen

ter,

72 2

0 30

00

elle

r via

vor

es h

jem

mes

ide

ww

w.te

knol

ogis

k.dk

/kur

ser.

71

FLEK

SIB

EL E

FTER

UD

DA

NN

ELSE

I IN

TE-

GR

ERET

MIL

JØ- O

G E

NER

GIL

EDEL

SE

Mod

ul 9

: Int

rodu

ktio

n til

milj

øtek

nik

de

n 22

. okt

ober

200

3 fr

a kl

. 09.

00-1

2.30

72

Mod

ul 9

: Int

rodu

ktio

n til

milj

øtek

nik

de

n 22

. okt

ober

200

3 fr

a kl

. 09.

00-1

2.30

En

virk

som

heds

milj

øfor

hold

kan

væ

re m

eget

fors

kelli

ge. F

or n

ogle

vi

rkso

mhe

der e

r bru

g af

opl

øsni

ngsm

idle

r og

derm

ed ri

siko

for s

tore

em

issi

oner

af d

isse

det

væ

sent

ligst

e. F

or a

ndre

virk

som

hede

r med

m

ange

rens

e- o

g sk

ylle

proc

esse

r er s

pild

evan

d og

de

stof

fer,

som

sp

ildev

ande

t ind

ehol

der,

vigt

igt.

Sæ

rligt

foru

rene

nde

virk

som

hede

r har

plig

t til

at a

nsøg

e om

milj

ø-go

dken

dels

e og

at o

pdat

ere

denn

e re

gelm

æss

igt.

En m

iljøg

odke

ndel

-se

giv

er e

t god

t ove

rblik

ove

r virk

som

hede

n, d

ens p

roce

sser

og

mil-

jøpå

virk

ning

er. D

en e

r der

for e

t god

t udg

angs

punk

t i a

rbej

det m

ed

milj

øled

else

. I e

n m

iljøk

ortlæ

gnin

g og

and

re sa

mm

enhæ

nge

anve

ndes

en

rækk

e m

åles

tørr

else

r til

kara

kter

iser

ing

af d

e en

kelte

udl

edni

ng ti

l luf

t og

vand

og

i for

bind

else

med

aff

ald.

Dis

se sk

al k

ende

s for

at k

unne

an-

vend

e m

iljøl

ovgi

vnin

gen

på re

tte v

is.

Mål

grup

pe:

Ener

gisy

nsko

nsul

ente

r, -r

ådgi

vere

og

andr

e fr

a en

ergi

sekt

oren

, der

ent

en h

ar k

ends

kab

til m

iljøl

e-de

lse

elle

r som

har

tage

t mod

ul 4

.

Forv

ente

t ud

bytte

: O

vero

rdne

t ken

dska

b til

alm

inde

ligt f

orek

omne

m

iljøb

elas

tend

e em

issi

oner

, milj

øgod

kend

else

sa

mt r

elev

ante

mål

estø

rrel

ser.

Besk

rive

lse:

K

urse

t giv

er o

verb

lik o

ver d

e m

est a

lmin

delig

t fo

reko

mne

milj

øpåv

irkni

nger

til d

et y

dre

milj

ø.

Der

rede

gøre

s for

, hva

d en

milj

øgod

kend

else

er,

og h

vad

den

kan

brug

es ti

l. A

lmin

delig

e m

åles

tør-

rels

er ti

l kar

akte

riser

ing

af lu

ft- o

g va

ndbå

rne

emis

sion

er sa

mt a

ffal

d og

støj

illu

stre

res g

enne

m

ekse

mpl

er. D

er g

ives

en

kort

intro

dukt

ion

til d

en

væse

ntlig

ste

lovg

ivni

ng.

Prog

ram

09

.00

– 09

.15

Intro

dukt

ion

– pr

æse

ntat

ion

og p

rogr

am

09.1

5 –

10.1

5 Ty

per a

f milj

øpåv

irkni

nger

, illu

stre

ret g

enne

m 2

ek

sem

pler

M

iljøg

odke

ndel

se, h

vad

er d

et o

g hv

ilke

oply

s-ni

nger

inde

hold

er e

n så

dan

10.1

5 –

10.3

0 Pa

use

10.3

0 –

12.1

5 V

æse

ntlig

e pa

ram

etre

til m

ålin

g af

luft

og sp

il-de

vand

, aff

alds

og

støj

O

vers

igt o

ver d

en v

æse

ntlig

ste

lovg

ivni

ng

Øve

lse

12.1

5 –

12.3

0 Ev

alue

ring

– ko

rt sp

ørge

skem

a U

nder

visn

ings

form

U

nder

visn

inge

n be

står

af i

ndlæ

g sa

mt p

ræse

ntat

ion

af p

rakt

iske

ek-

sem

pler

fra

virk

som

hede

r, de

r har

inte

grer

ede

milj

ø- o

g en

ergi

lede

l-se

ssys

tem

er.

Kur

susa

nsva

rlig

A

kade

miin

g. M

s.Eco

n. K

irste

n Po

mm

er, d

er b

l.a. h

ar a

rbej

det m

ed

udvi

klin

g af

kon

cept

er fo

r milj

øled

else

, del

tage

t i a

rbej

dsgr

uppe

n om

st

anda

rd fo

r ene

rgile

dels

e (D

S 24

03) s

amt u

darb

ejde

t vej

ledn

inge

r om

inte

grer

ede

syst

emer

. K

onta

kt K

irste

n Po

mm

er fo

r yde

rlige

re in

form

atio

n på

72

20 3

2 26

, e-

mai

l: ki

rste

n.po

mm

er@

tekn

olog

isk.

dk

Kur

suss

ekre

tær

Lind

a G

ertz

, 72

20 3

2 22

, e-m

ail:

linda

.ger

tz@

tekn

olog

isk.

dk.

Kur

sust

ilmel

ding

D

u ka

n til

mel

de d

ig p

å ve

dlag

te ti

lmel

ding

sbla

nket

, hos

Tek

nolo

gisk

In

stitu

t, C

all C

ente

r, 72

20

30 0

0 el

ler v

ia v

ores

hje

mm

esid

e w

ww

.tekn

olog

isk.

dk/k

urse

r .

73

FLEK

SIB

EL E

FTER

UD

DA

NN

ELSE

I IN

TE-

GR

ERET

MIL

JØ- O

G E

NER

GIL

EDEL

SE

Mod

ul 1

0: V

æse

ntlig

e m

iljøp

åvirk

ning

er

den

22. o

ktob

er 2

003

fra

kl. 1

3.30

-17.

00

74

Mod

ul 1

0: V

æse

ntlig

e m

iljøp

åvir

knin

ger

de

n 22

. okt

ober

200

3 fr

a kl

. 13.

30-1

7.00

I a

rbej

det m

ed m

iljø-

og

ener

gile

dels

e vi

l man

kom

me

ud fo

r at s

kul-

le id

entif

icer

e m

ange

stof

- og

mat

eria

lest

røm

me.

Arb

ejde

t med

kor

t-læ

gnin

g og

ved

ligeh

olde

lse

af d

en k

an d

erfo

r bliv

e m

eget

om

fatte

n-de

. Fo

kus p

å hv

ad d

er e

r væ

sent

ligt o

g af

bet

ydni

ng e

r der

for d

et c

entra

le

for,

at a

rbej

det k

an sk

e ra

tione

lt og

resu

ltate

rne

kan

stå

mål

med

ind-

sats

en.

ISO

140

01 o

g EM

AS-

foro

rdni

ngen

næ

vner

beg

ge, a

t man

skal

ken

de

de v

æse

ntlig

ste

milj

øpåv

irkni

nger

ved

virk

som

hede

ns p

rodu

kter

i he

le d

eres

livs

forlø

b.

Ken

dska

b til

livs

cykl

uspr

inci

pper

, prio

riter

ings

værk

tøje

r og

mål

e-us

ikke

rhed

er e

r der

for v

æse

ntlig

e em

ner i

nden

for m

iljø-

og

ener

gile

-de

lse.

M

ålgr

uppe

: En

ergi

syns

kons

ulen

ter,

-råd

give

re o

g an

dre

fra

ener

gise

ktor

en, d

er h

ar e

t beg

ræns

et k

ends

kab

til

milj

øtek

nik

elle

r som

har

tage

t mod

ul 9

.

Forv

ente

t udb

yt-

te:

Ken

dska

b til

syst

emat

isk

udpe

gnin

g af

væ

sent

lige

milj

øfor

hold

, væ

rktø

jer t

il id

entif

icer

ing

af m

iljø-

påvi

rkni

nger

sam

t prin

cipp

er o

g m

etod

er ti

l prio

ri-te

ring.

Besk

rive

lse:

M

odul

et o

mha

ndle

r, hv

orle

des p

rodu

kter

og

pro-

cess

er p

åvirk

er o

mgi

vels

erne

, og

hvor

dan

fors

kel-

lige

type

r af m

iljøp

åvirk

ning

er m

åles

her

unde

r vu

rder

ing

af d

ata,

usi

kker

hede

r og

fejlk

ilder

. Der

se

s på

prin

cipp

er o

g m

etod

er fo

r prio

riter

ing.

Prog

ram

13

.30

– 13

.45

Intro

dukt

ion

– pr

æse

ntat

ion

og p

rogr

am

13.4

5 –

14.4

5 Pr

oduk

ter o

g pr

oces

ser

14.4

5 –

14.5

5 Pa

use

14.5

5 –

15.3

5 K

ortlæ

gnin

g, h

vad

er n

ødve

ndig

t ?

• M

ålin

ger,

usik

kerh

eder

og

fejlk

ilder

15

.35

– 15

.45

Paus

e 15

.45

– 16

.45

Prio

riter

ings

værk

tøj

• Pr

inci

pper

og

ekse

mpl

er

16.4

5 –

17.0

0 Ev

alue

ring

– ko

rt sp

ørge

skem

a U

nder

visn

ings

form

U

nder

visn

inge

n be

står

af i

ndlæ

g sa

mt p

ræse

ntat

ion

af p

rakt

iske

ek-

sem

pler

fra

virk

som

hede

r, de

r har

inte

grer

ede

milj

ø- o

g en

ergi

lede

l-se

ssys

tem

er.

Kur

susa

nsva

rlig

A

kade

miin

g. M

s.Eco

n. K

irste

n Po

mm

er, d

er b

l.a. h

ar a

rbej

det m

ed

udvi

klin

g af

kon

cept

er fo

r milj

øled

else

, del

tage

t i a

rbej

dsgr

uppe

n om

st

anda

rd fo

r ene

rgile

dels

e (D

S 24

03) s

amt u

darb

ejde

t vej

ledn

inge

r om

inte

grer

ede

syst

emer

. K

onta

kt K

irste

n Po

mm

er fo

r yde

rlige

re in

form

atio

n på

72

20 3

2 26

, e-

mai

l: ki

rste

n.po

mm

er@

tekn

olog

isk.

dk

Kur

suss

ekre

tær

Lind

a G

ertz

, 72

20 3

2 22

, e-m

ail:

linda

.ger

tz@

tekn

olog

isk.

dk.

Kur

sust

ilmel

ding

D

u ka

n til

mel

de d

ig p

å ve

dlag

te ti

lmel

ding

sbla

nket

, hos

Tek

nolo

gisk

In

stitu

t, C

all C

ente

r, 72

20

30 0

0 el

ler v

ia v

ores

hje

mm

esid

e w

ww

.tekn

olog

isk.

dk/k

urse

r .

75

FLEK

SIB

EL E

FTER

UD

DA

NN

ELSE

I IN

TE-

GR

ERET

MIL

JØ- O

G E

NER

GIL

EDEL

SE

Mod

ul 1

1: S

pild

, affa

ld o

g ge

nanv

ende

lse

de

n 29

. okt

ober

200

3 fr

a kl

. 09.

00-1

2.30

76

Mod

ul 1

1: S

pild

, aff

ald

og g

enan

vend

else

de

n 29

. okt

ober

200

3 fr

a kl

. 09.

00-1

2.30

Pr

oduk

tions

virk

som

hede

r sam

t byg

ge- o

g an

lægs

sekt

oren

står

for

omkr

ing

50%

af D

anm

arks

sam

lede

aff

alds

mæ

ngde

. A

ffal

d ka

n i v

isse

sam

men

hæng

e be

tragt

es so

m sp

ild, d

er i

noge

n gr

ad k

an u

ndgå

s. N

ogle

gan

ge k

an d

et b

etal

e si

g, o

g i a

ndre

tilfæ

lde

er d

et u

økon

omis

k.

Er m

an b

evid

st o

m i

virk

som

hede

n, h

vor d

er fo

reko

mm

er sp

ild so

m

bliv

er ti

l aff

ald,

kan

der

spar

es rå

vare

r og

opnå

s bes

pare

lser

på

bort-

skaf

fels

e og

beh

andl

ing

af a

ffal

d.

Hvo

rdan

unø

dven

digt

spild

iden

tific

eres

, og

hvor

dan

affa

ld b

orts

kaf-

fes m

est h

ensi

gtsm

æss

igt,

er d

erfo

r væ

sent

ligt f

or e

t eff

ektiv

t milj

ø-

og e

nerg

ilede

lses

syst

em.

Mål

grup

pe:

Ener

gisy

nsko

nsul

ente

r, -r

ådgi

vere

og

andr

e fr

a en

ergi

sekt

oren

, der

har

et b

egræ

nset

ken

dska

b til

m

iljøt

ekni

k el

ler s

om h

ar ta

get m

odul

9.

Forv

ente

t udb

yt-

te:

Mod

ulet

giv

er k

ends

kab

til p

rinci

pper

for i

dent

ifi-

katio

n af

spild

og

affa

ld, s

amt m

ulig

hede

r for

in-

tern

og

ekst

ern

gena

nven

dels

e.

Besk

rive

lse:

M

odul

et g

iver

eks

empl

er p

å af

fald

skor

tlægn

ing

og

prin

cipp

er fo

r min

imer

ing

af sp

ild. M

ulig

hede

rne

for a

ffal

dsbe

hand

ling

og g

enan

vend

else

gen

nem

-gå

s ove

rord

net o

g ill

ustre

res g

enne

m e

ksem

pler

.

Prog

ram

09

.00

– 09

.15

Intro

dukt

ion

– pr

æse

ntat

ion

og p

rogr

am

09.1

5 –

10.3

0 Ty

pisk

e af

fald

styp

er o

g de

res f

orek

omst

•

affa

ldsk

ortlæ

gnin

g og

eks

empl

er

10.3

0 –

10.4

5 Pa

use

10.4

5 –

12.1

5 In

tern

og

ekst

ern

gena

nven

dels

e A

ffal

dsbe

hand

ling

V

irkso

mhe

dsek

sem

pler

12

.15

– 12

.30

Eval

uerin

g –

kort

spør

gesk

ema

Und

ervi

snin

gsfo

rm

Und

ervi

snin

gen

best

år a

f ind

læg

sam

t præ

sent

atio

n af

pra

ktis

ke e

k-se

mpl

er fr

a vi

rkso

mhe

der,

der h

ar in

tegr

ered

e m

iljø-

og

ener

gile

del-

sess

yste

mer

. K

ursu

sans

varl

ig

Aka

dem

iing.

Ms.E

con.

Kirs

ten

Pom

mer

, der

bl.a

. har

arb

ejde

t med

ud

vikl

ing

af k

once

pter

for m

iljøl

edel

se, d

elta

get i

arb

ejds

grup

pen

om

stan

dard

for e

nerg

ilede

lse

(DS

2403

) sam

t uda

rbej

det v

ejle

dnin

ger

om in

tegr

ered

e sy

stem

er.

Kon

takt

Kirs

ten

Pom

mer

for y

derli

gere

info

rmat

ion

på 7

2 20

32

26,

e-m

ail:

kirs

ten.

pom

mer

@te

knol

ogis

k.dk

. K

ursu

ssek

retæ

r Li

nda

Ger

tz, 7

2 20

32

22, e

-mai

l: lin

da.g

ertz

@te

knol

ogis

k.dk

. K

ursu

stilm

eldi

ng

Du

kan

tilm

elde

dig

på

vedl

agte

tilm

eldi

ngsb

lank

et, h

os T

ekno

logi

sk

Inst

itut,

Cal

l Cen

ter,

72 2

0 30

00

elle

r via

vor

es h

jem

mes

ide

ww

w.te

knol

ogis

k.dk

/kur

ser .

77

FLEK

SIB

EL E

FTER

UD

DA

NN

ELSE

I IN

TE-

GR

ERET

MIL

JØ- O

G E

NER

GIL

EDEL

SE

Mod

ul 1

2: M

iljøf

orbe

drin

ger

den

29. o

ktob

er 2

003

fra

kl. 1

3.30

-17.

00

78

Mod

ul 1

2: M

iljøf

orbe

drin

ger

de

n 29

. okt

ober

200

3 fr

a kl

. 13.

30 –

17.

00

Inde

n fo

r de

væse

ntlig

ste

dans

ke fr

emst

illin

gsin

dust

rier s

om f.

eks.

jern

- og

met

alom

råde

t, by

ggev

arer

, møb

elfr

emst

illin

g, te

kstil

er, p

last

, em

balla

ger o

g le

vned

smid

ler f

inde

s et s

tort

anta

l eks

empl

er p

å ko

n-kr

ete

fors

lag

til m

iljøf

orbe

drin

ger.

Det

stræ

kker

sig

fra

”god

hus

-ho

ldni

ng”,

syst

emat

iske

aff

alds

redu

ktio

n til

mat

eria

lesu

bstit

utio

ner

og p

roce

som

lægn

inge

r. På

Eur

opæ

isk

plan

er d

er sk

et e

n de

l, - b

l.a. m

ed IP

PC-d

irekt

ivet

(I

nteg

rate

d Po

lutio

n Pr

even

tion

Cat

alou

ge) o

g de

såka

ldte

BA

T-no

tes

(Bes

t Ava

ilabl

e Te

chno

logy

).

Ken

dska

b til

nog

et a

f alt

det,

der e

r udv

ikle

t de

sids

te 2

0 år

, hva

d de

t er

og

hvor

det

find

es, g

iver

et g

odt a

fsæ

t til

at fo

rslå

virk

som

hede

r ny

e m

iljøf

orbe

drin

ger.

Mål

grup

pe:

Ener

gisy

nsko

nsul

ente

r, -r

ådgi

vere

og

andr

e fr

a en

ergi

sekt

oren

, der

har

et b

egræ

nset

ken

dska

b til

m

iljøt

ekni

k el

ler s

om h

ar ta

get m

odul

9.

Forv

ente

t udb

yt-

te:

Ove

rblik

ove

r kild

er ti

l inf

orm

atio

n om

Ren

ere

Tekn

olog

i og

”Bes

t Ava

ilabl

e Te

chno

logy

(BA

T)

inde

nfor

fors

kelli

ge b

ranc

heom

råde

r . Be

skri

vels

e:

Mul

ighe

dern

e fo

r at s

øge

vide

n om

em

net p

ræse

n-te

res.

Inde

n fo

r udv

algt

e ho

vedo

mrå

der s

om f.

eks.

jern

- og

met

alom

råde

t, træ

, tek

stil,

pla

st le

vned

s-m

idde

lindu

strie

n træ

kkes

rele

vant

e ek

sem

pler

fr

em.

Prog

ram

13

.30

– 13

.45

Intro

dukt

ion

– pr

æse

ntat

ion

og p

rogr

am

13.4

5 –

14.3

0 D

et d

ansk

e re

nere

tekn

olog

i pro

gram

14

.30

– 15

.00

IPPC

-dire

ktiv

et o

g in

form

atio

ner f

ra B

REF

15

.00

– 15

.15

Paus

e 15

.15

– 16

.45

Info

rmat

ions

søgn

ing,

eks

empl

er o

g øv

else

r 16

.45

– 17

.00

Eval

uerin

g –

kort

spør

gesk

ema

Und

ervi

snin

gsfo

rm

Und

ervi

snin

gen

give

r ins

pira

tion

og v

iden

om

mul

ighe

dern

e fo

r mil-

jøfo

rbed

ringe

r. Le

t tilg

æng

elig

e in

form

atio

nski

lder

præ

sent

eres

og

brug

en a

f dis

se il

lust

rere

s gen

nem

eks

empl

er o

g øv

else

r. K

ursu

sans

varl

ig

Aka

dem

iing.

Ms.E

con.

Kirs

ten

Pom

mer

, der

bl.a

. har

arb

ejde

t med

ud

vikl

ing

af k

once

pter

for m

iljøl

edel

se, d

elta

get i

arb

ejds

grup

pen

om

stan

dard

for e

nerg

ilede

lse

(DS

2403

) sam

t uda

rbej

det v

ejle

dnin

ger

om in

tegr

ered

e sy

stem

er.

Kon

takt

Kirs

ten

Pom

mer

for y

derli

gere

info

rmat

ion

på 7

2 20

32

26,

e-m

ail:

kirs

ten.

pom

mer

@te

knol

ogis

k.dk

. K

ursu

ssek

retæ

r Li

nda

Ger

tz, 7

2 20

32

22, e

-mai

l: lin

da.g

ertz

@te

knol

ogis

k.dk

. K

ursu

stilm

eldi

ng

Du

kan

tilm

elde

dig

på

vedl

agte

tilm

eldi

ngsb

lank

et, h

os T

ekno

logi

sk

Inst

itut,

Cal

l Cen

ter,

72 2

0 30

00

elle

r via

vor

es h

jem

mes

ide

ww

w.te

knol

ogis

k.dk

/kur

ser.

79

FLEK

SIB

EL E

FTER

UD

DA

NN

ELSE

I IN

TE-

GR

ERET

MIL

JØ- O

G E

NER

GIL

EDEL

SE

Mod

ul 1

3: Ø

kono

mi

den

5. n

ovem

ber 2

003

fra

kl. 0

9.00

-12.

30

80

Mod

ul 1

3: Ø

kono

mi

den

5. n

ovem

ber

2003

fra

kl. 0

9.00

-12.

30

Der

er t

o ho

veds

pørg

smål

, der

ofte

mel

der s

ig i

rela

tion

til in

tegr

eret

m

iljø-

og

ener

gile

dels

e. D

et e

ne e

r ”H

vad

kost

er d

et a

t eta

bler

e et

sy

stem

?”, o

g de

t and

et e

r ”K

an e

n be

stem

t for

bedr

ing

beta

le si

g?”.

O

m d

et k

an b

etal

e si

g øk

onom

isk

at sa

tse

på m

iljø-

elle

r ene

rgile

del-

se e

ller e

t int

egre

ret s

yste

m k

an g

øres

op

på m

ange

måd

er. D

irekt

e be

spar

else

r i d

rifte

n, ø

get m

arke

dsan

dele

, virk

som

hede

ns im

age

er

nogl

e af

par

amet

rene

. Erf

arin

ger f

ra v

irkso

mhe

der k

an il

lust

rere

dis

se

forh

old.

N

øgle

tal s

om in

tern

rent

e, ti

lbag

ebet

alin

gstid

og

opgø

rels

e af

dire

kte

milj

øom

kost

ning

er e

r sim

ple

stør

rels

er, d

er o

fte li

gger

til g

rund

for

en b

eslu

tnin

g, o

m m

an v

il gå

vid

ere

med

et p

roje

kt, d

er k

an fø

re ti

l en

ergi

besp

arel

ser e

ller m

iljøf

orbe

drin

ger.

Der

er d

erfo

r rel

evan

t at

kunn

e ar

bejd

e m

ed d

isse

nøg

leta

l. M

ålgr

uppe

: A

lle m

ed in

tere

sse

for m

iljø-

og

ener

gile

dels

e ud

en

økon

omis

k ba

ggru

nd. E

t beg

ræns

et k

ends

kab

til

milj

ø/en

ergi

lede

lse

svar

ende

til m

odul

1 e

r øns

ke-

ligt.

Forv

ente

t udb

yt-

te:

Ken

dska

b til

erf

arin

ger o

m o

mko

stni

nger

ne v

ed

etab

lerin

g og

drif

t af e

t milj

ø- o

g en

ergi

lede

lses

sy-

stem

sam

t sim

ple

værk

tøje

r til

økon

omis

k vu

rde-

ring

af p

roce

s/pr

oduk

tions

ænd

ringe

r.

Besk

rive

lse:

H

idtid

ige

erfa

ringe

r med

om

kost

ning

er v

ed d

rift

og v

edlig

ehol

dels

e af

syst

emer

bliv

e pr

æse

nter

et.

Det

illu

stre

res,

hvor

lede

s milj

øom

kost

ning

er k

an

opgø

res,

liges

om si

mpl

e øk

onom

iske

nøg

leta

l f.e

ks. i

form

af t

ilbag

ebet

alin

gstid

og

inte

rn re

nte

præ

sent

eres

.

Prog

ram

09

.00

– 09

.15

Intro

dukt

ion

– pr

æse

ntat

ion

og p

rogr

am

09.1

5 –

10.1

5 O

mko

stni

nger

ved

eta

bler

ing

og v

edlig

ehol

d af

et

milj

ø- o

g en

ergi

lede

lses

syst

em

• V

æse

ntlig

e fo

rhol

d •

Ekse

mpl

er fr

a vi

rkso

mhe

der

10.1

5 –

10.3

0 Pa

use

10.3

0 –

11.1

5 D

irekt

e m

iljøo

mko

stni

nger

og

økon

omis

ke n

øg-

leta

l 11

.15

– 12

.15

Ekse

mpl

er o

g øv

else

r 12

.15

– 12

.30

Eval

uerin

g –

kort

spør

gesk

ema

Und

ervi

snin

gsfo

rm

Und

ervi

snin

gen

best

år a

f ind

læg,

eks

empl

er o

g øv

else

r, de

r illu

stre

rer

prin

cipp

erne

og

erfa

ringe

r fra

en

rækk

e vi

rkso

mhe

der,

der h

ar a

rbej

-de

t med

milj

ø- o

g en

ergi

lede

lses

syst

emer

. K

ursu

sans

varl

ig

Aka

dem

iing.

Ms.E

con.

Kirs

ten

Pom

mer

, der

ud

over

erf

arin

g in

den-

for m

iljøl

edel

se o

gså

har a

rbej

det m

ed m

iljø-

økon

omi.

K

onta

kt K

irste

n Po

mm

er fo

r yde

rlige

re in

form

atio

n på

72

20 3

2 26

, e-

mai

l: ki

rste

n.po

mm

er@

tekn

olog

isk.

dk

Kur

suss

ekre

tær

Lind

a G

ertz

, 72

20 3

2 22

, e-m

ail:

linda

.ger

tz@

tekn

olog

isk.

dk.

Kur

sust

ilmel

ding

D

u ka

n til

mel

de d

ig p

å ve

dlag

te ti

lmel

ding

sbla

nket

, hos

Tek

nolo

gisk

In

stitu

t, C

all C

ente

r, 72

20

30 0

0 el

ler v

ia v

ores

hje

mm

esid

e w

ww

.tekn

olog

isk.

dk/k

urse

r.

81

FLEK

SIB

EL E

FTER

UD

DA

NN

ELSE

I IN

TE-

GR

ERET

MIL

JØ- O

G E

NER

GIL

EDEL

SE

Mod

ul 1

4: E

tabl

erin

g af

et i

nteg

rere

t sys

tem

- p

rakt

isk

øvel

se

den

12. n

ovem

ber 2

003

fra

kl. 0

9.00

-17.

00

82

Mod

ul 1

4: E

tabl

erin

g af

et i

nteg

rere

t sys

tem

- p

rakt

isk

øvel

se

den

12. n

ovem

ber

2003

fra

kl. 0

9.00

-17.

00

Man

opn

år m

ange

ford

ele

ved

at a

rbej

de m

ed in

tegr

ered

e le

dels

essy

-st

emer

. Sel

ve d

en o

rgan

isat

oris

ke d

el e

r den

sam

me

– m

an h

ar e

n fæ

lles s

trukt

ur fo

r pro

cedu

rer o

g an

dre

besk

rivel

ser,

og d

ata

fra

kort-

lægn

inge

n ka

n ud

nytte

s mer

e ef

fekt

ivt.

At s

tå fo

r udb

ygni

ngen

af e

t milj

ø- e

ller e

nerg

ilede

lses

syst

em b

liver

le

ttere

, når

man

har

prø

vet d

et. A

ndre

har

gjo

rt de

t og

set d

en sy

nerg

i, so

m m

an o

pnår

. Gen

nem

træ

ning

/øve

lse

kan

du o

pnå

erfa

ringe

r, de

r gø

r det

lette

re o

g m

ere

effe

ktiv

t at g

øre

det p

å eg

en v

irkso

mhe

d.

Mål

grup

pe:

Del

tage

re m

ed e

t vis

t ken

dska

b til

inte

grer

et m

iljø-

og

ene

rgile

dels

e, so

m ø

nske

r pra

ktis

k er

farin

g ge

nnem

øve

lser

. For

udsæ

tnin

ger s

vare

nde

til m

o-du

l 1 o

g 2

sam

t 3+5

elle

r 4+1

0.

Forv

ente

t udb

yt-

te:

Gen

nem

en

prak

tisk

øvel

se i

”kla

ssel

okal

et”

får d

u er

farin

g i e

tabl

erin

g og

ved

ligeh

olde

lse

af e

t int

e-gr

eret

syst

em.

Besk

rive

lse

Øve

lsen

i ud

bygn

ing

af e

t eks

iste

rend

e m

iljø-

elle

r en

ergi

lede

lses

syst

em ta

ger u

dgan

gspu

nkt i

bes

kri-

vels

e af

en

fiktiv

virk

som

hed

med

typi

ske

prob

le-

mer

og

udfo

rdrin

ger.

Del

tage

rne

når g

enne

m e

n da

g at

arb

ejde

med

op-

still

ing

af p

roce

dure

r, ud

bygn

ing

af k

ortlæ

gnin

g,

revi

sion

af m

ål o

g po

litik

ker s

amt o

pstil

ling

af

hand

lings

plan

er.

Erfa

ringe

rne

og fo

rdel

ene

ved

inte

grer

ede

syst

e-m

er d

isku

tere

s.

Prog

ram

09

.00

– 09

.15

Vel

kom

st –

præ

sent

atio

n og

pro

gram

09

.15

– 10

.00

Præ

sent

atio

n af

spill

et –

de

to v

irkso

mhe

dsis

tua-

tione

r 10

.00

– 12

.00

Prak

tisk

øvel

se i

grup

per l

edet

af i

nstru

ktør

•

Polit

ikke

r og

hand

lings

plan

er

12.0

0 –

13.0

0 Fr

okos

t 13

.00

– 15

.00

Prak

tisk

øvel

se i

grup

per l

edet

af i

nstru

ktør

•

Kor

tlægn

ing

og v

edlig

ehol

dels

e af

syst

emet

15

.00

– 15

.30

Paus

e 15

.30

– 16

.45

Præ

sent

atio

n af

resu

ltate

r og

eval

uerin

g øv

else

n 16

.45

– 17

.00

Eval

uerin

g –

kort

spør

gesk

ema

sam

t afs

lutn

ing

Und

ervi

snin

gsfo

rm

Und

ervi

snin

gen

best

år a

f præ

sent

atio

ner o

g øv

else

r ud

fra

ekse

mpl

er

hent

et fr

a vi

rkso

mhe

der,

der h

ar a

rbej

det m

ed in

tegr

ered

e m

iljø-

og

ener

gile

dels

essy

stem

er.

Und

ervi

sere

Ak

adem

iing.

Ms.E

con.

Kir

sten

Pom

mer

, der

bl.a

. har

arb

ejde

t med

ud

vikl

ing

af k

once

pter

for m

iljøl

edel

se, d

elta

get i

arb

ejds

grup

pen

om

stan

dard

for e

nerg

ilede

lse

(DS

2403

) sam

t uda

rbej

det v

ejle

dnin

ger

om in

tegr

ered

e sy

stem

er.

Seni

orko

nsul

ent.

Han

s And

erse

n, d

er b

l.a. e

r reg

istre

ret t

ekni

sk e

ks-

pert

til b

rug

ved

certi

ficer

ing

af e

nerg

ilede

lses

syst

emer

sam

t udv

ikle

t m

etod

er o

g væ

rktø

jer g

enne

m d

e si

dste

10

år ti

l bru

g af

elfo

rsyn

in-

gens

ene

rgirå

dgiv

ere.

K

onta

kt K

irste

n Po

mm

er fo

r yde

rlige

re in

form

atio

n på

72

20 3

2 26

, e-

mai

l: ki

rste

n.po

mm

er@

tekn

olog

isk.

dk

Kur

suss

ekre

tær

Lind

a G

ertz

, 72

20 3

2 22

, e-m

ail:

linda

.ger

tz@

tekn

olog

isk.

dk.

83

Kur

sust

ilmel

ding

D

u ka

n til

mel

de d

ig p

å ve

dlag

te ti

lmel

ding

sbla

nket

, hos

Tek

nolo

gisk

In

stitu

t, C

all C

ente

r, 72

20

30 0

0 el

ler v

ia v

ores

hje

mm

esid

e w

ww

.tekn

olog

isk.

dk/k

urse

r .

STYRK DIN KOMPETENCEUDVID DIT ARBEJDSOMRÅDE

FLEKSIBEL EFTERUDDANNELSE I INTEGRERET MILJØ- OG ENERGILEDELSE

EFTERÅR 2003

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Yderligere oplysninger om de enkelte moduler kan fås på hjemmesiderne www.teknologisk.dk/kurser og www.ds.dk eller ved henvendelse til kursussekretæren

Alle moduler afholdes på Teknologisk Institut i TaastrupFormiddagsmodul fra kl. 09.00 til kl. 12.30Eftermiddagsmodul fra kl. 13.30 til kl. 17.00

Pris pr. modul er 950 kr. excl. moms, inkl. kursusmaterialeTilmelding – tlf. 72 20 30 00 fax 72 20 29 99Sidste frist 14 dage før modulets afholdelse

kursussekretær Linda Gertz 72 20 32 [email protected]

YDERLIGERE INFORMATIONTEKNOLOGISK INSTITUT

Miljø - Kirsten Pommer 72 20 32 [email protected]

Energi - Hans Andersen 72 20 25 [email protected]

Dansk Standard - Carl-Otto Rachlitz 39 96 63 [email protected]

HVORFOR INTEGRERET MILJØ- OG ENERGILEDELSE?Miljø og energi er to væsentlige forhold i et struktureret miljøarbejde. Det Miljø og energi er to væsentlige forhold i et struktureret miljøarbejde. Det er vigtigt at se på begge forhold for at prioritere indsatsen rigtigt og undgå er vigtigt at se på begge forhold for at prioritere indsatsen rigtigt og undgå suboptimering. Ved at samle ledelsessystemerne opnås bedst mulig udnyttelse suboptimering. Ved at samle ledelsessystemerne opnås bedst mulig udnyttelse af data og besparelser ved driften af systemerne.af data og besparelser ved driften af systemerne.

HVAD ER HOVEDMÅLET MED KURSUSRÆKKEN?Målet med kursusrækken er at supplere rådgiveres og formidleres viden om Målet med kursusrækken er at supplere rådgiveres og formidleres viden om miljø- og/eller energiforhold set i forhold til et integreret ledelsessystem. miljø- og/eller energiforhold set i forhold til et integreret ledelsessystem.

Kursusrækken er opbygget af 14 korte moduler af en halv dags varighed. Disse Kursusrækken er opbygget af 14 korte moduler af en halv dags varighed. Disse kan vælges efter behov.kan vælges efter behov.

Nogle moduler henvender sig til personer, der ønsker en generel indføring Nogle moduler henvender sig til personer, der ønsker en generel indføring i emnet. Andre moduler fokuserer på energi- eller miljøtekniske emner. i emnet. Andre moduler fokuserer på energi- eller miljøtekniske emner. Et af modullerne drejer sig om økonomiske forhold, og et om praktisk Et af modullerne drejer sig om økonomiske forhold, og et om praktisk træningsforløb er bygget op som et dobbeltmodul.træningsforløb er bygget op som et dobbeltmodul.

HVEM KAN DELTAGE?Alle rådgivere og formidlere, der ønsker mere viden om integrerede systemer Alle rådgivere og formidlere, der ønsker mere viden om integrerede systemer og/eller miljø- og energiforhold i relation til praktisk arbejde med indførelse og/eller miljø- og energiforhold i relation til praktisk arbejde med indførelse og drift af ledelsessystemer.og drift af ledelsessystemer.

HVEM HAR UDVIKLET KURSUSRÆKKEN?Kursusrækken er udviklet af Teknologisk Institut i samarbejde med Dansk Kursusrækken er udviklet af Teknologisk Institut i samarbejde med Dansk Standard. Udviklingen er fi nansieret af Miljøstyrelsen under Program for Standard. Udviklingen er fi nansieret af Miljøstyrelsen under Program for renere produkter.renere produkter.

HVILKE MODULER ER DE MEST RELEVANTE?Kursusrækken henvender sig til en bred vifte af personer med interesse for Kursusrækken henvender sig til en bred vifte af personer med interesse for området. For at opnå det største udbytte af undervisningen er følgende fi re området. For at opnå det største udbytte af undervisningen er følgende fi re målgrupper opstillet, og der er givet anbefalinger til, hvilke moduler der vil målgrupper opstillet, og der er givet anbefalinger til, hvilke moduler der vil være mest relevante.være mest relevante.

MÅLGRUPPER:AA Energisynskonsulenter med kendskab til energiledelse, som skal opnå viden om miljøområdetBB Miljøkonsulenter med kendskab til miljøledelse, som skal opnå viden om energiteknikC Konsulenter med kendskab til integrerede systemer og med

kendskab til begge områder, som ønsker yderligere uddannelseDD Kommunale medarbejdere og andre, som ønsker viden om integrerede

systemer

Alle moduler afholdes i efteråret 2003, formiddag (F) eller eftermiddag (E)

MODUL DATO A B C D

Introduktion til integrerede systemer 10.09 dfHvordan motiveres medarbejderne i en virksomhed 10.09Hvordan udbygges et miljøledelsessystem med energiledelse

17.09

Hvordan udbygges et energiledelsessystem med miljøledelse

17.09

Energiledelse - introduktion 01.10Energiteknik - destillation, inddampning og procesintegration

01.10

Energiteknik - opvarmning, tørring og eludstyr 08.10

Energiteknik - Energiproduktion og procesintegration 08.10

Miljøteknik - introduktion 22.10

Miljøteknik - væsentlige miljøpåvirkninger 22.10

Miljøteknik - spild, affald og genanvendelse 29.10

Miljøteknik - miljøforbedringer 29.10

Økonomi for miljø- og energisynskonsulenter 05.11

Praktisk øvelse i etablering af et integreret system12.1112.11

ENERGITEKNIK Energiteknik for teknikere og miljøansvarlige i industrien

87

2–dages kursus Energi- og miljøproblemer håndteres ofte af de samme personer. Men det har vist sig at teknikere, der er fagligt stærkt funderet inden for mil-jøteknik, ofte har behov for en grundig indføring i energifor-brug, energieffektiviseringer og andre væsentlige energias-pekter. Derfor har Miljøstyrelsen for-anlediget, at der er udviklet dette kursus i Energiteknik. Kurset er specielt udviklet til miljøteknikere, men henvender sig bredt til alle teknikere i industrien, der arbejder med energi- og miljøspørgsmål. HVORFOR DELTAGE Kurset har til formål at give dig de redskaber, som en energikonsulent almindeligt benytter sig af, så som energi-kortlægning, energinøgletal og behovsanalyser. Deltagelse i kurset giver en god baggrund for de energi-tekniske aspekter i et integre-ret energi- og miljøledelses-system. KURSET HENVENDER SIG TIL Kurset er specielt udviklet til Miljøteknikere og andre tek-nikere, der arbejder med ener-giforhold i erhvervslivet.

DET HANDLER KURSET OM Kurset er bygget op om en teoretisk samt en praktisk del. På førstedagen behandles følgende emner: • Rammer for energiledelse,

herunder energipolitik, aftalekonceptet og CO2-kvoter

• Integrationsmuligheder, fællesdele med miljø-ledelse, synergigevinster og cases

• Energikonsulentens redskaber, såsom :

- energikortlægning - behovsanalyser - screening for spare-

potentiale - opstillling af nøgletal - oplagte

energibesparelsesmulighe-der, herunder unødigt tomgangsenergiforbrug

Den praktiske del på anden-dagen bygges op omkring en case i en virksomhed. Kursis-terne deles op i hold. Hvert hold stilles en konkret, grund-læggende opgave vedr. energi-forbrug, ledelsesystemet, inte-gration til miljøsiden m.v. Hvert hold vil yderligere blive stillet over for en delopgave omhandlende potentialescree-ning, nøgletalsarbejde, tom-gangsjagt eller behovsanalyse.

Delopgaverne gøres overskue-lige ved, at der tages udgangs-punkt i enkelte produktionsaf-snit og ikke hele virksomhed-en. TID OG STED Den 11. og 12. november 2004, kl. 09.00 – 16.00 på Teknologisk Institut i Århus. PRIS Kurset er støttet økonomisk af Miljøstyrelsen, således at kur-susafgiften kan begrænses til kr. 3.650,- excl. moms og omfatter frokost, kaffe og un-dervisningsmateriale. Kursus-prisen omfatter ikke overnat-ning. TILMELDING Du kan tilmelde dig på ved-lagte tilmeldingsblanket eller hos Teknologisk Institut, Call-center på tlf. 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser under fagkurser, Energi. VIL DU VIDE MERE Vil du vide mere om det faglige indhold, så kontakt seniorkonsulent: Hans Andersen på tlf.: 72 20 25 31 eller e-mail [email protected]. ”Se vedlagte program”

PROGRAM

88

Dag 1 Dag 2

Introduktion til kurset Introduktion og opsamling Rammer for energiledelse Gennemgang af: • Dansk energipolitik • CO2-emissioner og energiforbrug • Energipriser • Aftalekonceptet • CO2 – kvoter

Præsentation af case Præsentation af en konkret virksomhed. Præsentation af opgave vedr.: • Potentialescreening, • Opstilling af nøgletal • Tomgangsjagt og • Behovsanalyse.

Pause Pause Integrationsmuligheder for energi og miljø • Fællesdele med miljøledelse • Konkrete synergigevinster • Case, hvor integrationen er gennemført

Arbejde med case

Frokost Frokost Energikonsulentens redskaber • Energikortlægning • Behovsanalyse • Screening for sparepotentiale

Arbejde med case

Pause Pause Energikonsulentens redskaber • Opstilling af nøgletal • Katalog over oplagte energi-

besparelsesmuligheder

Løsningsforslag til case Præsentation og diskussion af resultaterne fra dagens casearbejde

Afslutning dag 1 og spørgsmål Afslutning på kurset og spørgsmål Undervisere: Seniorkosulent Hans Andersen, akademiingeniør Hans Andersen rådgiver om energieffektiviseringsmuligheder inden for erhvervslivet og er registreret teknisk ekspert inden for el-besparelsesområdet. Seniorkonsulent Jens Chr. Sørensen, diplomingeniør Jens Chr. Sørensen rådgiver om energieffektiviseringsmuligheder inden for erhvervslivet. Jens Chr. har bl.a. haft ansvaret for opstilling af Best Practise nøgletal inden for kontorbyggeri, juni 2004. Jens Chr. udvikler og afholder kurser vedr. energiledelse. 1165402.kursusbeskriv-kursusprogr-energi

MILJØTEKNIK Miljøteknik for energiteknikere og miljøansvarlige i industrien

89

2–dages kursus Energi- og miljøproblemer håndteres ofte af de samme personer. Praktiske erfaringer viser at teknikere, der er fag-ligt stærkt funderet inden for energiteknik, ofte har behov for en grundig indføring i mil-jøteknologi. Derfor har Miljøstyrelsen for-anlediget, at dette kursus i miljøteknik er blevet udviklet. Kurset er specielt udviklet til energiteknikere, men henven-der sig bredt til alle teknikere i industrien, der arbejder med miljøspørgsmål. HVORFOR DELTAGE Kurset har til formål at give dig en indføring i de væsent-ligste begreber og metoder inden for miljøteknik. Der er fokus på den del af miljøtek-nikken, der er relevant for en industrivirksomhed. Deltagelse i kurset giver en god baggrund til at opnå reel miljøfagligt viden i fx ISO 14001 - ledelsessystemet KURSET HENVENDER SIG TIL Kurset er specielt udviklet til Energiteknikere og andre tek-nikere, der arbejder med mil-jøproblemer i erhvervslivet.

DET HANDLER KURSET OM Kurset giver en grundig ind-føring i de begreber, måleme-toder og teknikker, der typisk anvendes i forbindelse med miljøtekniske problemstil-linger i erhvervsvirksomheder. Kurset giver svar på typiske spørgsmål som fx: • Hvordan måles vandforu-

rening og hvilke rens-ningsmetoder anvendes til typiske forureningstyper?

• Hvordan måles luftforu-rening, herunder lugt, fra en virksomhed, og hvor-ledes kan luftforurening bekæmpes?

• Hvordan håndteres affald og især farligt affald?

• Hvilke krav og normer skal man typisk over-holde?

• Sidst, men ikke mindst diskuteres, hvorledes man skelner mellem alvorlige og mindre alvorlige miljø-forhold.

Kursets form veksler mellem indlæg, eksempler, opgaver og demonstrationer. Der vil være rig lejlighed til at stille spørgs-mål og få svar på netop de

problemstillinger, der findes på de enkelte arbejdspladser. TID OG STED Den 1.-2. november 2004 kl. 09.00 – 16.00 på Teknologisk Institut i Århus. PRIS Kurset er støttet økonomisk af Miljøstyrelsen. Kursusafgiften kan således begrænses til kr. 3.650,- excl. moms og omfat-ter frokost, kaffe og undervis-ningsmateriale. Kursusprisen omfatter ikke overnatning. TILMELDING Du kan tilmelde dig på vedlag-te tilmeldingsblanket eller hos Teknologisk Institut, Call-center på tlf. 72 20 30 00 eller via vores hjemmeside www.teknologisk.dk/kurser under fagkurser, Kemi. VIL DU VIDE MERE Vil du vide mere om det faglige indhold, så kontakt seniorkonsulent Kirsten Pommer, tlf.: 72 20 32 26 eller e-mail [email protected]. ”Se vedlagte program”

PROGRAM

90

Dag 1 Dag 2

Introduktion til kurset Introduktion og opsamling Introduktion til Miljølovgivningen Gennemgang af: • Direktiver • Forordninger • Love • Bekendtgørelser • Vejledninger

Spildevand De væsentligste målemetoder og rensnings-teknikker for følgende vandforureningstyper gennemgås: • Tungmetaller • Olie • Organisk stof

Pause Pause Væsentlige miljøforhold Hvordan identificeres en virksomheds væsentlige miljøforhold, og hvorledes prioriteres disse i forhold til hinanden?

Affald Der fokuseres især på farligt affald, og der undervises i klassificering og sikkerheds- og miljømæssig forsvarlig håndtering af denne type affald.

Frokost Frokost Øvelse Med udgangspunkt i en case fra en reel virksom-hed gennemføres en øvelse i at identificere miljøproblemerne og prioritere disse.

Øvelse Med udgangspunk i nogle typiske affalds-fraktioner udarbejdes de nødvendige deklara-tioner og indrapporteringer til myndighederne.

Pause Pause Luftforurening De væsentligste målemetoder og rensningstek-nikker for følgende typer luftforurening bliver behandlet: • Støv • Organiske opløsningsmidler • Lugt CO2 – problematikken diskuteres.

Renere teknologi og prioritering Renere teknologibegrebet diskuteres, og der gives en række eksempler på renere teknologi. Også substitution af kemikalier diskuteres, og der præsenteres værktøjer til at vælge mellem sub-stitutionsmuligheder.

Afslutning dag 1 og spørgsmål Afslutning på kurset og spørgsmål Undervisere: Seniorkosulent Kirsten Pommer, akademiingeniør, MS. Econ. Kirsten Pommer rådgiver om vurdering af produkter og deres miljø- og sundhedsmæssige påvirkninger. Kirsten har blandt andet haft ansvaret for udarbejdelsen af ”Kemikalievejledning – sådan håndterer din virksomhed kemikalier”, juni 2002. Seniorkonsulent Jørn Bødker, civilingeniør Jørn Bødker rådgiver ved indførelse og audit af miljøledelsessystemer og kemikaliestyring, samt udvikler og afholder kurser inden for kemi, farligt affald og kemikaliehåndtering. 1165402.kursusbeskriv-kursusprogram-miljø

TEMADAG: INTEGRERET MILJØ- OG ENERGILEDELSE Tid: Torsdag den 7. oktober 2004, kl. 09.00 – 15.30 Sted: Odense Congress Center

91

Virksomheder, som ønsker at få styr på sine miljøpåvirknin-ger, undgår ikke i den indle-dende opgørelse at medtage energiforbruget. Det leverer e betydeligt bidrag til negativ påvirkning af det eksterne mil-jø. Derfor vil det være naturligt at behandle forurening fra ener-giforbruget på lige fod med andre miljøproblematikker. Med andre ord vil det være optimalt at foretage en inte-gration af de 2 ledelsessyste-mer for energi og miljø Temadagen henvender sig til alle, der har miljøledelse/ener-giledelse som arbejdsfelt, hvad enten det er i private virksom-heder eller inden for det of-fentlige. Miljøstyrelsen har medfinancieret udvikling af denne temadag HVORFOR DELTAGE? Temadagen vil give deltagerne et indblik i konkrete problema-tikker om energi og miljø og især om, hvordan man kan angribe integrationsprocessen. På temadagen præsenteres bl.a. konkrete erfaringer fra virksomheder, der med stort udbytte har integreret de to ledelsessystemer. Der gives eksempler på, hvad det koster at indføre systemet og hvilke

besparelser, der er mulighed for at gennemføre. Temadagen kan også ses som appetitvækker til kurserne i hhv. Energiteknik og Miljø-teknik, som udbydes i novem-ber 2004. TEMADAGEN HENVEN-DER SIG TIL administrative medarbejdere og teknikere, som har energi-forbrug, energiopgørelser og energibesparelser som arbejds-felt i miljøbevidste virksom-heder. DET HANDLER TEMA-DAGEN OM Målet med dagen er at inspire-re og give deltagerne svar på en række specifikke spørgsmål omkring Energiteknik/Miljø-teknik i forbindelse med indfø-relse og arbejde med integre-rede ledelsessystemer. DAGEN VIL BL.A. BE-HANDLE • Fællestræk ved energile-

delse og miljøledelse • Hvad bør en energikort-

lægning indeholde? • Hvad bør en miljøkortlæg-

ning indeholde? • CO2 - kvoter – hvem er

omfattet og hvad er krave-ne?

• CO2 - kvoter – hvordan passer de ind i ledelsessy-stemer?

• Eksempel på integration af Energiledelse og Miljøle-delse

• Hvilke forureningstyper giver energianvendelse primært anledning til?

• Information om nye korte kurser i Energiteknik og Miljøteknik udviklet med henblik på integration

TID OG STED Den 7. oktober 2004, kl. 9.00 – 15.30, Odense Congress Center PRIS Temadagen er støttet økono-misk af Miljøstyrelsen. Delta-gerprisen udgør kr. 1200,- excl. moms og omfatter fro-kost, kaffe og materiale fra indlæggene. TILMELDING Du kan tilmelde dig på vedlag-te tilmeldingsblanket eller via hjemmesiden hos Teknologisk Institut og Dansk Standard, henholdsvis: www.teknologisk.dk/kurser og www.ds.dk/kurser VIL DU VIDE MERE om det faglige indhold så kontakt afdelingschef, Carl-Otto Rach-litz på tlf. 39966377 eller [email protected] ”Se vedlagte program”

TEMADAG: INTEGRERET MILJØ- OG ENERGILEDELSE Tid: Torsdag den 7. oktober 2004, kl. 09.00 – 15.30 Sted: Odense Congress Center

92

PROGRAM

93

Dagens emner

Introduktion til kurset Rammer for energiledelse Der gennemgås: • Dansk energipolitik/CO2-udfordringen • Aftalekonceptet • CO2 – kvoter, nyt redskab på vej • Miljøgodkendelser Pause Integrationsmuligheder for energi og miljø • Fællestræk ved energiledelse med miljøledelse • Miljø- og energikortlægning • Opsætning og opfølgning på mål • De administrative arbejder Frokost CO2-kvoterne, betydning for virksomheden • Målsætning og ønsket effekt af det nye marked • Hvilke virksomheder og typer af forbrug er omfattet • Håndtering i ledelsessystemet Pause Gennemgang af velfungerende integreret system fra praksis • Indhold i kortlægning & synergi • Samspil mellem opstillede mål inden for miljø og energi • Dokumentation af systemet • Synergi i forbindelse med certificeringen Afslutning på dagen og spørgsmål Undervisere: Afdelingschef, Ledende auditor Carl-Otto Rachlitz Carl-Otto Rachlitz er ansat hos Dansk Standard og arbejder med certificering af virksomheder i forbindelse med energi- og miljøledelse. Sagsbehandler Renato Ezban Renato Ezban er ansat i Energistyrelsen og har igennem en lang årrække været involveret i implementering af Danmarks internationale forpligtigelse mht. CO2-reduktion. Energikonsulent Mogens Johansson Mogens Johansson er ejer af rådgivningsfirmaet Dansk Energi Analyse, som dels har bidraget ved forskellige udredninger i henhold til dagens emner dels har hjulpet danske erhvervsvirksomheder i arbejdet med at opnå certificeringer, aftaler med Energistyrelsen osv. 1165402.Integr.-energi-miljø-temadag-program

efteruddannelse i integreret miljø-og energiledelse · b Økonomi for miljø- og...

Documents