miljø & vandpleje 37

7/23/2019 Milj & Vandpleje 37

1/50

MILJ- & VANDPLEJE :: NR. 37 :: DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND :: JANUAR 2013

TEMA: Vandlbsrestaurering og vrdien a fsk


2/50

02 M&V : : TEMA: VANDLBS RESTAURERING OG VRDIEN AF FISK

VANDLBSRESTAURERINGOG VRDIEN AF FISK

2013 med i alt 20 millioner kroner, som sammenmed EU-midler og skattekroner ender i en pulje pnsten 160 millioner kroner. Puljen p de 160 mil-lioner kroner skal primrt bruges til gavn or -skene, og or at sikre den bedst mulige anvendelsea det store belb er viden om skenes biologi etngleord.

Siden 1980erne er der ud rt restaureringspro-jekter i de danske vandlb, men rst i de senerer er der or alvor kommet gang i orbedringerne.Ikke mindst sports skerne har bidraget med mas-ser a smprojekter, der har orbedret de ysiskeorhold og get passagemulighederne or vandre-skene. Der ndes der or en masse er aringer,bde gode og drlige, som imidlertid aldrig erblevet ordjet og samlet. Det rder DTU Aquasskeplejekonsulenter bod p med artiklenABC i

vandlbsrestaurering . Med et spndende indbliki skenes krav til vandlbene gives en minutisgennemgang a , hvorledes man laver de bedste og

mest langtidsholdbare restaureringsprojekter, somgenskaber naturen og hjlper de vilde sk. Mangers vrdi uld er aring og gode rd ra utallige re-staureringsprojekter videregives og i orlngelsehera beskrives mulighederne or at rdgivningog nansiering. I artiklenEffekten af at fjerne enopstemning i et stort vandlb a Jan Nielsen, DTUAqua, beskrives et veldokumenteret eksempel p,hvordan jernelse a en stor sprring br gennem-res, s man genskaber et naturligt vandlb ogsikrer vandlbs aunaen optimale orhold.

Ved at tnke skene med i projekterne giver visam undet mest milj or pengene, men skene gi-ver ogs sam undet fest penge or miljet. Havr-red Fyn beskriver i artiklenSlv er guld vrd i defynske vandlb den enestende historie om, hvor-dan et samarbejde mellem politikere, kommuner,private virksomheder og sports skere kan resulterei en rlig meromstning p mere end 38 millionerkroner som lge a sketurisme. De to sidste ar-tikler, som er skrevet a henholdsvis medlemmer a Vejle Sports sker orening og Vandpleje Bornholm,giver et nyttigt indblik i, hvorledes et rugtbart sam-arbejde mellem kommunerne og sports skerne kanvirke til gavn or begge parter. God lselyst!

Tekst : :Daniel Lindvig, Biologog redaktr, Milj- &Vandpleje

I denne udgave a Milj- og Vandpleje kan du lseom, hvordan vandlbsrestaurering kan skabe envel ungerende natur, der kan give ophav til et ko-nomisk vrdi uldt lyst skeri i vandlbene og langsde danske kyststrkninger. Hvor or endnu en gangtage at p dette emne? Svaret er, at allerede i 2013pbegynder implementeringen a vandplanernei Danmark som led i at skabe et orbedret danskvandmilj og herunder god kologisk tilstand i dedanske vandlb. Miljmlet or vandlbene er idag astlagt ud ra smdyrs aunaen. For at vand-lbene kan opn god kologisk tilstand, skal deindeholde et varieret smdyrsliv, der stiller hjekrav til de ysiske og kemiske orhold i de strm-mende vande. Set ra Danmarks Sports sker or-bunds synspunkt er det selv lgelig positivt, at derskal investeres i vandlbene, men problemet er, atorbedringerne ikke ndvendigvis kommer skenetil gavn. De stiller nemlig strre krav end smdyrs-aunaen til vandlbenes kontinuitet, bundsubstrat

og ysiske variation.Da skene e ter vedholdende pres ra blandt an-det Danmarks Sports sker orbund med stor sand-synlighed kommer til at blive et mleparameterp lige od med smdyrene ra 2016, vil det vrespild a ressourcer kun at restaurere vandlbenemed det ene orml at en mere varieret sammen-stning a smdyrs aunaen. Det glder der or omat sikre sig, at sports skere, lodsejere, kommunersamt statslige myndigheder ved, hvad der skal tilor at skabe helhedsorienterede projekter, der grvandlbene til gode levesteder or bde smdyr ogsk. De gode argumenter or at inddrage skenesve og vel i arbejdet allerede nu er vsentlige, og iden orbindelse vejer de konomiske argumentertungt. Dette nummer a Milj- og Vandpleje stterder or dels okus p, hvordan vi r genskabt gode,naturlige vandlb, der kan huse sunde bestande a vild sk og dels, hvor meget skeriet e ter havr-reder er vrd.

For Danmarks Sports sker orbunds er det me-get vigtigt at sikret, at den bedst tilgngeligeviden benyttes i arbejdet med at vandlbene tilat blive vel ungerende levesteder or skene. Dedanske sketegnslsere bidrager nemlig i 2012 og


3/50

TEMA: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK : : M&V 03

LEDER: VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK

ABC I VANDLBSRESTAURERINGDTU Aquas iskeplejekonsulenter ortller her om iskenes miljkrav og giver gode rd om,hvordan man genskaber vandlbene med vild isk de steder, hvor naturen er blevet orringet el-ler delagt.

VANDPLEJE I VEJLE SPORTSFISKERFORENINGSports iskerne ved Vejle har i snart mange r arbejdet med vandlbsrestaurering. Og medsucces, or siden 2010 har der ikke lngere vret behov or at stte isk ud.

SLV ER GULD VRD I DE F YNSKE VANDLBFyn har bevget sig ra at vre en med de ine rredvandlb, blot uden rreder, til atvre en must-go destination or havrredelskere. Fiskeriet er i dag l tet til et megethjt niveau.

FRA GRSRODSBEVGELSE TIL SUCCESFULD VANDPLEJEFORENINGLyst iskere og andre naturinteresserede har ormet at danne et netvrk, der p orbil-ledlig vis overvger og restaurerer de bornholmske vandlb og ser i tt dialog med Regi-onskommunen.

EFFEKTEN A F AT FJERNE EN OPSTEMNING I ET STORT VANDLBVed at trkke opstemningen i bund ved Vilholt Mlle ik Gudenen sit ri e lb tilbage ogsammen med det en spndende og varieret grusbund. Konsekvensen or de vilde rrederer bde spndende og veldokumenteret.

F o

t o :

K a

a r e

M a n n

i c h e

E b e r t

02

04

30

34

40

44LYSTFISKERIET BIDRAGER MED STORE VRDIER TIL DET DANSKE SAMFUND. DERER INVERSTERING I VANDLBENE GULD VRD.


4/50


Mange isk gyder i vandlb, og en god naturlig iskebestand er tegn p, atvandmiljet har det godt. DTU Aquas iskeplejekonsulenter ortller her omiskenes miljkrav og giver gode rd om, hvordan man genskaber vandlbene

med vild isk de steder, hvor naturen er blevet orr inget eller delagt.

IndholdsfortegnelseDel 1: Fiskenes krav til vandlb

1.1 Vandkvalitet s. 071.2 Vand ring s. 071.3 Vandtemperatur s. 071.4 Vandlbets kontakt med de nre arealer s. 081.5 Faldets og strygenes betydning s. 081.6 Vandlbspro il, bundmateriale og vanddybder s. 09

Del 2: Sdan br man restaurere vandlb2.1 Typiske problemer or isk i vandlb s. 10

2.2 Opstemninger er et srligt problem s. 102.3 Genskab det naturlige ald og den naturlige vand ring s. 132.4 ABC i at anlgge gydestryg s. 152.5 Skjulesten s. 172.6 Rrlgninger s. 172.7 Sty rt s. 172.8 Vandplanter s. 192.9 Trer s. 192.10 Sandtransport s. 202.11 Vedligeholdelse og regulativer s. 212.12 Kon likter med anden natur s. 22

Del 3: Vdomrder s. 23

Del 4: Finansiering, samarbejdspartnere m.m. 4.1 Finansiering a vandlbsrestaurering s. 244.2 Sports isker oreningernes vandpleje olk s. 244.3 Fiskerikontrollen s. 25

4.4 DTU Aqua s. 25 Litteratur s. 26

ABCI VANDLBSRESTAURERINTekst : :DTU Aquas iske-plejekonsulenterJan Nielsen og FinnSivebkwww. iskepleje.dk


5/50


Boks 1 Uddrag a Bekendtg relse om tilskud tilkommunale projekter vedrrende vand-lbsrestaurering og kaldet BEK nr. 1019a 29/10/2012, se Fdevaremin isteriet(2012).

1. NaturErhvervstyrelsen kan i 2012 og2013 inden or de a satte bevillingsms-sige rammer give tilsagn om tilskud tilkommunale projekter vedrrende vand-lbsrestaurering, der skal orbedre leve-stederne or dyre- og planteliv i vandlb,herunder vandrende arters gydepladserog vandringsveje, samtidig med at vand-miljet orbedres.

3. Ved vandlbsrestaurering orsts i

denne bekendtgrelse oranstaltninger tilgenopretning a vandlb ved udlgning a sten og gydegrus, bearbejdning a brinkerog pro il, bning a rrlagte vandlb ogjernelse a sprringer i vandlb, herun-

der etablering a aunapassager.

Tilskudsordningen vedr. vandlbsrestau-rering er nrmere beskrevet i NaturEr-hvervstyrelsen & Naturstyrelsen (2012).Bekendtgrelsen, der ligger til grund orkriterierne, er beskrevet i Miljministeriet(2012). Vandplanerne er beskrevet a Na-turstyrelsen (2012a).

Gudenen ved Vilholt Mlle. verste billede r jernelsen a op-stemningen. Nederste billede e ter jernelsen a opstemningen.


6/50


Mange sk gyder i vandlb og er uldstndiga hngige a gode milj orhold her. Det gl-der .eks. rred, laks, stalling, snbel, smerling,pigsmerling, elritse, havlampret, fodlampret ogbklampret. En god naturlig skebestand er etdirekte tegn p, at vandmiljet har det godt.Man kan sige, at skene er vandlbenes milj-

vagt, or skene orsvinder som regel r andreorganismer, hvis der sker en kritisk menneskeligpvirkning a vandlbet.

EUs Vandrammedirektiv krver bl.a., at derer et godt liv a smdyr i vandlbene, alts engod aunaklasse (Naturstyrelsen 2012a). Di-rektivet krver ogs vandplanter og naturligebestande a sk i mange vandlb - og det skalder arbejdes meget med i de kommende r (seboks 1). Det handler ikke kun om at skabe go-de skebestande det handler om at skabe goddansk natur, hvor skene er en god miljindi-kator.

Vi har stadig gode skebestande i en delvandlb, som er relativt upvirket a menneske-lig aktivitet. Men de feste danske vandlb er spvirkede a mennesket, at det har orringet denaturlige skebestande. Det er typisk sket viadelggelse a gyde- og opvkstmuligheder, el-ler ordi skene ikke kan nde orbi menneske-skabte sprringer ved vejunder ringer, vand-mller, dambrug, turbineanlg m.m. Heldigviskan man o te genskabe naturlige skebestande,hvis man genskaber naturlige eller naturlignendeorhold ved vandlbsrestaurering og vandlbs-

pleje. Det vil ogs sikre gode orhold or andredyr og vandplanter.

Hvis iskene havde kunnet tale, ville de ha-ve ortalt os, at en del a de restaureringer, derer lavet rem til 2012, kunne have vret lavetanderledes og bedre or iskene. De ville haveundret sig over, at der i s hj grad er tagethensyn til menneskets interesser rem or i-skenes, .eks. ved at bevare opstemninger og

anlgge omlb med et or danske vandlbunaturlig t stejlt ald og en vandlbsbund, hvorsammenstningen a sten og grus er unaturlig.

Det er vrd at bemrke, at det i den nyetilskudsordning til vandlbsrestaurering rem-hves, at man generelt br jerne sprringerog tilpasse aldet p den nye vandlbsbund tilvandlbets naturlige ald og de lokale iskebe-stande. Det vil skabe ri op- og nedstrms pas-sage samt genskabe gydemuligheder or isk.

Vi vil gerne med denne ABC tage udgangs-punkt i iskenes krav til vandlbene og give enrkke gode rd om, hvordan man bedst muligtgenskaber en god dansk natur med vild isk.Det vil give sam undet og iskene mest miljor pengene og orhindre, at projekterne skal

laves om senere.

Del 1:Fiskenes krav til vandlbVi har ha t stor succes med dansk vandlbsrestau-rering gennem de seneste rtier men ogs betaltdyre lrepenge ved ejlslagne projekter - s lad oslre a det og undg ejlinvesteringer i det kom-mende arbejde. Det krver blot, at man grundlg-

rreden indes over hele landet og krver en varieret og god natur i vandlbene. Hvis der er en stor naturlig rred-bestand i et vandlb, er der rent vand og en varieret natur med mange arter. Der or er rreden en god miljindikatori de vandlb, hvor den naturligt hrer hjemme, dvs.stort set alle danske vandlb med et vist ald.


7/50


gende orstr og indtnker skenes miljkrav iprojekterne - lige ra den store sks muligheder orat kunne vandre rit og gyde til den spde yngelskrav om at kunne overleve.

Set ra naturens og skenes side er det bedsterd omkring restaurering og pleje a vandlb, atman genskaber de oprindelige orhold. Der mikke vre unaturlige orhold, der skaber store ogutilsigtede ddeligheder, som .eks. at der er ordybt vand og mangel p egnede levesteder ornyklkket yngel i nrheden a gydebankerne, ellerat man mister en stor del a de unge rreder og laksp deres vandring gennem menneskeskabte ser ogopstuvningszoner i vandlb.

Hvis man er i tvivl om, hvordan et naturligt oggodt vandlb ser ud, kan man studere naturligevandlb i nrheden, hvor orholdene er i orden.Man kan og br ogs sge rd hos eksperter, .eks.hos DTU Aqua eller andre med orstand p ske-kologi. Et godt rd er at sprge i starten a projek-teringen, inden der mske er brugt mange penge pat projektere en uhensigtsmssig lsning eller lavetbindende a taler med lodsejere etc.

Dette a snit beskriver en rkke orhold, somskal vre i orden, or at skene kan gennem rederes livscyclus og klare sig selv i vandlbene. Hvisder er blot et enkelt vsentligt problem or skenee ter en restaurering, er det meget sandsynligt,at projektet vil sl ejl. Jo mere naturligt, vandl-bet bliver, jo strre er chancen or, at der kommeret naturligt varieret liv a smdyr, vandplanter og

sk.

1.1 VandkvalitetSmdyr og sk er a hngige a gode ilt orhold ogorsvinder, hvis der bliver udledt or mange ilt or-brugende sto er som .eks. spildevand, gylle, ensi-lagesa t etc. Fiskene dr som regel r smdyr ogvandplanter ved en orurening, s kravet til auna-klassen kan .eks. godt vre op yldt, selv om alleskene er dde ved en kortvarig, akut orurening.

Der kan ogs vre andre problemer som .eks. ok-ker orurening, hvor vandet bliver orurenet medjern, svovlsyre m.m., specielt i drnede omrder.

1.2 Vand ringVandlbene br have en naturlig vand ring, senhver ndring a den naturlige vand ring brundgs. En unaturligt lille eller periodevis una-turlig stor vand ring skaber ustabile kologi-ske orhold og reducerer antallet a arter. En lil-le vand ring kan .eks. skyldes oppumpning a grundvand, bortledning a vand ra vandlbet tildambrug, turbinedri t etc..

Mange sk gr tabt, hvis der bortledes vand,idet de lger vandstrmmene vk ra vandlbet.Det glder bde or opstrms som or nedstrmsvandrende sk. En stor vand ring kan skyldes ud-ledning a overfadevand ra byomrder etc. i or-bindelse med stor nedbr. Problemet er orvrreta klimandringer, hvor der nu er mere voldsom-me nedbrshndelser end tidligere.

1.3 VandtemperaturKlimandringerne er skyld i, at vi r stigendetemperaturer, ogs i vandlbene. Det kan vre tilskade or de organismer, der er tilpasset et liv irelativt koldt vand, herunder sk. Andre orholdkan ogs betyde noget, .eks. indeholder varmtvand mindre ilt end koldt vand. Et andet problemkan .eks. vre, at vandrende ung sk a rred oglaks, skaldte smolt, vandrer nedstrms mod ha-

vet ved visse temperaturer og stopper deres van-dringer, hvis de kommer ind i en s med varmerevand. I orret og om sommeren er svand var-mere end vand.

Hvis man vil sikre bestande a vild sk i vand-lbene, kan problemet med stigende vandtempe-raturer mindskes ved at sikre en naturlig vand-ring i vandlbene, at srge or beskygning ratrer langs bredderne etc. samt ved at undladeat etablere ser direkte i vandlb.

Naturlige vandlb ligger s hjt i terrnet, at de kan oversvmme de omkringliggende arealer iperioder med stor vand ring.


8/50

8 M&V : : TEMA:VANDLBSRESTAURERING OG VRDIEN AF FISK

1.4 Vandlbets kontakt med de nre arealerNaturlige vandlb slynger sig gennem landskabetog ligger s hjt i terrnet, at de kan oversvmmede omkringliggende arealer i perioder med storvand ring. Herved afejres sand og nringssto eromsttes, hvilket er naturligt og godt or naturen.Det er dog ikke hensigtsmssigt or landbrugetsdyrkningsinteresser i dalene, og der or er mangevandlb uddybet kra tigt og ligger s dybt nede iterrnet, at de ikke kan g over deres bredder vedstor vand ring.

Regulerede vandlb kan evt. genslynges og lg-ges hjt i terrn. Men o te har terrnet sat sig idrnede omrder, s der .eks. kan opst unaturli-ge permanente ser, hvis regulerede vandlb bliverlagt tilbage i det oprindelige lb. Det kan vre tilstor skade or vandre sk, der har svrt ved at ndeigennem ser p deres vandringer mellem vandl-bene og havet (Koed 2011).

1.5 Faldets og strygenes betydningMange vandlb har deres udspring i bakker, og altvand lber nedad. Der or lber alle vandlb mod

havet. Der lber som regel mange sm vandlbsammen inden udlbet i havet.

P det rste orlb e ter udspringet erhldningen p vandlbets bund ( aldet)strst. Terrnet i de brede dale er ladere endi bakkerne, og der or er aldet .eks. mindst ide strre vandlb i dalene. Til gengld l-ber der mere vand, og det giver i sig selv de storevandlb mange kr ter til at fytte bundmaterialeog andet.

De upvirkede vandlb har et varieret dyre-og planteliv p de naturlige stryg, der ndes medjvne mellemrum. Strygene er strkninger medet srligt stort ald p bunden, risk vandstrmog en stenet/gruset bund, hvor mudder og sander skyllet vk. Strygene er ikke s stejle i storevandlb som i sm, og det skal man respektere,nr man restaurerer. Menneskeskabte stryg brsledes have en or omrdet naturlig hldning pvandlbets bund, dvs. ikke or stejl. Ellers skaberman ikke naturlige orhold or de lokale vand-planter, dyr og sk, og en konsekvens kan vre,at strygene skyller vk.

De upvirkede vandlb har et varieret dyre- og planteliv p de naturlige stryg, der indes med jvne mellemrum. Stry-

gene er strkninger med et srligt stort ald p bunden, risk vandstrm og en stenet/gruset bund, hvor mudder ogsand er skyllet vk. Her gyder rreden.


9/50


Danske vandlb er typiske lavlandsvandlbmed en meget mindre hldning end eksempelviselvene i Norge og Sverige. F.eks. udspringer den

20 km lange Villestrup kun 22 m over havet ogden 51 km lange Odense kun 31 m over havet.I lavlandsvandlb er der en naturlig begrnsningp antallet a stryg, da stryg krver et vist aldover vandlbets bund ra start til slut a stryget.

Hvis man skal tilgodese det naturlige liv ivandlbet, m man genskabe de naturlige orholdi vandlbene. Det ubetinget bedste er at jerneopstemningerne, s vandets kr ter igen r lovat arbejde i hele vandlbet, lige ra udspringet tiludlbet i havet.

En orstelse a aldets betydning og de me-ters aldhjde ra vandlbenes udspring til udlbeti havet er a grende vigtigt, nr man skal planlg-ge og vurdere projekter or vandlbsrestaurering.En manglende indsigt heri er o te skyld i ejlslagnerestaureringsprojekter, hvor plante- og dyrelivetikke trives, og pengene er helt eller delvist spildt.Man skal arbejde med vandets kr ter - ikke imoddem. Man skal udnytte vandlbets ald til at gen-skabe stryg med naturlig hldning, ikke udlignealdet vha. stryg med unaturlig stor hldning.

1.6 Vandlbspro il, bundmateriale ogvanddybderUpvirkede vandlb har et naturligt slynget ogvarieret vandlbspro l med stor variation i bred-

den og dybden. Det er .eks. naturligt, at der ivandlb med et vist ald stedvist er lavvandedestryg med en gruset/stenet bund og riskstrm-

mende vand, hvor mange sk gyder, og sjldnevandlbsinsekter og vandplanter lever. S hvorvandlbene kan kaldes or naturens blodrer,der binder naturen sammen, er strygene vand-lbenes lunger, hvor vandet iltes, og der er etrigt og varieret liv a de mest krvende smdyr,sk m.m.

Bunden i de naturlige stryg bestr primrta smsten p strrelse med valndder, skaldtgydegrus. Det er sten med mindste diameterra ca. 16 mm og op til ca. 64 mm, og hoved-

parten er 16-32 mm. Lakse sk m.m. kan fyttegydegruset, nr de gyder og graver ggene ned igrusbunden. Her ligger ggene beskyttet i hul-rummene mellem de sm sten. Vandhastighedenover stryget er s tilpas hj, at ggene r til-rt risk vand, men ikke s stor, at g og gy-

degrus skyller vk. Vandhastigheden er bestemta hldningen p vandlbsbunden ( aldet), somikke m vre or stejl. Hvis den er det, vil van-det lbe s hurtigt, at strygene og ggene skyl-ler vk.

De naturlige vandlb har lavt vand ved bred-derne, hvor skeyngel kan nde vigtige skjul,samt en slynget dyb strmrende, hvor det mestevand kan lbe og de strre sk nder skjul. r-redens yngel krver .eks. store omrder langs

Det er uhyre vigtigt at sikre stryg med lavt vand ved bredderne, hvor iskeyngel kan inde vigtige skjul. Nyklkket r-redyngel kan kun overleve, hvis der er lavt vand under 20 cm og gode skjul ved bredden.


10/50


bredderne med gode skjul og vanddybder under20 cm i perioden april-juni, hvor den spde yn-gel opholder sig i det brednre omrde nr gy-depladsen. Ellers dr mange a dem. Det er der-or uhyre vigtigt at sikre, at der i det brednre

omrde er mindst 20 % a det samlede vandlbs-areal med vanddybder under 20 cm (Bangsga-ard 1995, Nielsen 1995, Bangsgaard & Sivebk1996, Sholm & Jensen 2003, Sivebk 2008, Si-vebk & Nielsen 2012).

I lavvandede vandlb med stryg og gode gy-de- og opvkstomrder kan der vre op til 6-8rreder pr. m vandlb uanset vandlbets breddeog man br altid kunne nde mindst en rred prm vandlb, selv i de drligste r. Dette skal sesi relation til, at mange tusind km vandlb er el-ler kan blive egnede or rred, og at andre arterogs vil nyde godt a gode milj orhold, bde a sk, smdyr, vandplanter m.m. (Nielsen 1997a).

Potentialet or at skabe en god natur og et godtskeri er enormt og krver kun nogle engangsin-

vesteringer i vandlbsrestaurering, s skene rglde a det rene vand.

Del 2: Sdan br manrestaurere vandlb2.1 Typiske problemer or sk i vandlbFisk krver relativt rent vand, og or oversku-

elighedens skyld er det her orudsat, at vandkva-liteten er i orden, og det er den som regel. Vi vilder or kun beskrive de problemer, der kan lsesvia vandlbsrestaurering og orbedring a de y-siske orhold i vandlb. For skene vil det vreen styrke, hvis man ogs tager udgangspunkt iskenes miljkrav, herunder krav til vanddybder

m.m., i vandlb, hvor vedligeholdelsen skal n-dres.

Danske vandlb er ra naturens hnd hjpro-duktive mht. sk, og der or er der store ske-bestande i mange a de vandlb, der er relativtupvirkede a mennesket. En a rsagerne er,at der ikke er naturlige sprringer or skenesvandringer, bortset ra p Bornholm, hvor der erklipper og vand ald.

En lang rrkke med undersgelser a danskevandlb og restaureringsprojekter m.m. har en-tydigt vist, at de vsentligste problemer or na-turlige skebestande i vores vandlb i dag skyl-des menneskeskabte problemer vedr. skenes:

gydning opvkst unaturligt hje ddeligheder under skenes

vandringer mellem egnede gyde- og opvkst-omrder

Mange egnede gyde- og opvkstomrder erorsvundet i takt med, at vandlbene er blevet

reguleret og vedligeholdt med maskiner. De kano te reetableres ved udlgning a gydegrus ogsten, kombineret med en ndret vedligeholdel-se, s de lavvandede stryg genopstr. Men i-skene har srlige problemer de steder, hvor deskal passere opstemninger og opstuvningszonerp vandringerne gennem vandlb.

rsagen til ejlslagne projekter er generelt,at man ikke har taget tilstrkkeligt hensyn tiliskenes basale miljkrav. Der bliver ganske

vist restaureret, men det er til en anden typenatur, som heller ikke er naturlig. Men allige-vel kaldes det, at man restaurerer, og at man jerner sprringen.

Der er srligt store problemer or iskeneved opstemninger i de store vandlb, hvor dennegative e ekt a en unaturlig lsning er megetstor or hele det opstrms beliggende vandsy-stem.

I de senere r er der ogs ud rt en del vd-omrdeprojekter til rensning a nringssto -er, og lere skal etableres. Vdomrderne lig-

ger typisk langt nede i vandsystemerne, og dekan have stor positiv eller negativ ind lydelsep vandlbenes bestande a vild isk. Vi har der-or medtaget et a snit om vdomrder (del 3),

selv om etablering a vdomrder traditioneltikke kaldes or vandlbsrestaurering. Mangea principperne ra denne ABC kan dog anven-

des ved etablering a vdomrder, s de orbed-rer orholdene or isk i stedet or evt. at skadedem.

2.2 Opstemninger er et srligt problemOpstemninger er o te en vsentlig rsag til, atiskene ikke kan klare sig i et vandsystem. En-

gang troede man, at man kunne skabe iskepas-sage ved opstemninger ved at bygge isketrap-per. Men nu ved vi, at isketrapper ikke er godetil at skabe iskepassage, og at der er mangeandre miljproblemer orbundet med opstem-ninger (Aarestrup m. l. 2006a,b,c, Faunapas-sageudvalget 2004a,b, Nielsen m. l. 2010). Detskyldes:

at opstemningerne sprrer for fiskenes op-

og nedstrms vandringer til og ra de enkeltevandlb. Der or mister man o te en stor dela vandre iskene ved en opstemning

at mange af fiskenes bedste gyde- og op -vkstomrder p strygene er orsvundet iden del a vandlbet, der er pvirket a denhvede vandstand. Denne del a vandlbetkaldes opstuvningszonen, og her er der una-turligt dybt vand og langsom vandhastighed(se igur 1 p side 12).


11/50


Figur 1 viser, at opstuvningszonerne er meget lan-ge i store vandlb, og at e ekten a opstuvning kanstrkke sig over fere kilometer ved en enkelt op-stemning.

Opstemningerne ligger o te ved de storevandlb, hvor store dele a vandsystemet medmange sidelb ligger opstrms opstemninger-ne. En enkelt opstemning kan der or orhindrepassage a isk til og ra mange km vandlb.

En lang rkke undersgelser (Aarestrup m.l. 2006a,b,c, Faunapassageudvalget 2004a,b,

Nielsen m. l. 2010, Boel & Koed under tryk-ning, Kristensen 2012, Kristensen & Koed un-der trykning), har vist: at mange opstrms vandrende sk ikke kan n -

de orbi opstemninger

verst:Tv. Opstemningen og mllesen i Gudenen ved Vilholt Mlle r jernelsen i 2008.Th Gudenens stryg og ens naturlige ald blev genskabt i den tidligere mlles. Nu er der ri op- og nedstrms pas-sage og rreden gyder rreden med stor succes p en lere km lang strkning. Bestanden blev lerdoblet allerededet rste r. Ls artiklen om projektet ra side 44. (Nielsen 2009).

Nederst:Tv. Et nyetableret stenstryg med unaturligt ald og bundmateriale ved en bevaret opstemning i Villestrup ved OueMlle Dambrug i 1999. Stryget blev allere de jernet i 2005 or at genskabe aldet i en og den rie passage. Here terblev havrredbestanden hurtigt 4-doblet (Olesen 2007).Th. Stenstryg i Odense ved en opstemning ved Dalum Mlle. Opstemningen pvirker en med opstuvning p en 3,6km lang strkning, hvor rrederne ikke kan gyde i det dybe, roligt lydende vand. De kan heller ikke gyde p strygetpga. det stejle ald. Det anbe ales at jerne opstemningen og genskabe ens naturlige ald (Sivebk m. l. 2010).

at der i gennemsnit forsvinder ca. 30 % af smoltene ved hver mlleopstemning

at tabet af smolt i gennemsnit er 82 % vedvandkra tvrker

at tabet af smolt ved gammeldags dambrugmed stort vandindtag og drlig a gitring i or-hold til kravene i dag var p gns. 42 % mensder er eksempler p, at rredsmolt passerer ritorbi et ombygget dambrug, hvor en er gen-skabt med uld vand ring og uden opstem-ning

at der kan vre et meget stort smolttab i ser,skaldte vdomrder, der anlgges direkte ivandlb or at rense or kvlsto . Det gennem-snitlige smolttab i Eg Engs er 83 % og tabeti rslev Engs er 61 %.


12/50


Figur 1.

Skematisk tegning over et teoretisk vandlbs ald og e ekten a opstemninger. Der er to opstemninger (A og B) medsamme hjde indlagt orskellige steder i vandlbet. Strkningen, der pvirkes a en opstemning (opstuvningszonen),er lngere, jo lngere ned i vandlbet, man kommer, ordi aldet er lavere. De to vandrette linier angiver opstuvni ngs-zonens lngde, som kan vre p lere kilometer i et stort vandlb. Figur ra Aarestrup m. l. 2006a.

Mange smolt skal passere mere end en en-kelt menneskeskabt orhindring. Der or vilkun smolt n havet, hvis smoltene .eks.ska lpassere to vsentlige orhindringer ( igur 2).Det skal remhves, at hver enkelt smolt kunvandrer i uger, og at et evt . tab som lge a orsinkelser ikke er medregnet i den akkumu-

lerede e ekt ved smoltens orsg p at passereto sprringer. I dette til lde kan det reelletab vre strre end vist p iguren, hvilket kungr problemet strre.

Det remgr tydeligt, at sprringer i sto-re vandlb og nederst i et vandsystem, hvormange isk skal passere, er atale or bestan-dene. Det glder specielt ved vandkra tserog vdomrder, hvor der er anlag t ser direktei vandlbene, som alle isk skal passere. Herorsvinder de leste smolt p et tidspunkt a

deres liv, hvor de har overvundet store arer oger tt p at skulle indg i gydebestanden og etevt. iskeri. Det er ikke hensigtsmssigt medet s stort tab, hverken ud ra en iskebiolo-gisk eller en sam undsmssig vurdering. Des-uden m det som tidligere nvnt remhves,at gyde- og opvkstmulighederne i vandlbene

ogs er delagt, hvis der er opstuvningszoner,vandkra tser og vdomrder direkte i vand-lb.

De strste problemer ved restaureringspro-jekter, hvor man ikke har opnet den nskedee ekt p iskebestanden, indes i orbindelsemed opstemninger, hvor man helt eller delvistbevarer den unaturlige opstuvning og anlg-ger et stejlt stenstryg til aunapassage. Detkan give s store vandhastigheder, at visse i-skearter ikke kan svmme opstrms. Desudenkan op- og nedstrms vandrende isk are vild,hvis kun en del a ens vand ring lber gen-nem stryget i en samlet vandstrm. Det glder.eks. ved stryg med slkaldte overlbskanter

som i Odense , hvor nedstrms vandrendesmolt lger med vandet ind i en rkke mlle-ser, uden om stenstryget, og derved ikke in-der orbi overlbskanten eller den udskring,der er lavet, or at nedstrms vandrende iskskal passere videre (Sivebk m. l. 2010).

Den biologiske konklusion, bde nationaltog internationalt, er, at opstemninger i storevandlb har en meget skadelig pvirkning piskebestandene, og den skadelige e ekt bedst


13/50


Figur 2.

Gennemsnitligt, akkumuleret smolttab ved smoltens orsg p at passere orskellige typer menneskeskabte spr-ringer i vandlb. En tilsvarende problematik glder or opstrms vandrende isk.Data ra Aarestrup m. l. (2006c) og Kristensen & Koed (under trykning).

og mest sikkert elimineres ved at genskabeegenskaberne a det naturlige vandomrde,dvs. at jerne opstemningen, opstuvningszo-nen og bortledningen a vand (Cowx & Wel-comme 1998, Lucas & Baras 2001, Faunapas-sageudvalget 2004a,b, Aarestrup m. l. 2006a,b,c, Jepsen 2009, Nielsen 2009, Nielsen m. l.2010).

Det nvnes der or ogs i vandplanerne, atder ved jernelse a sprringer skal ses p, omvandplanernes kriterier til sikring a konti-nuitet samt aunapassageudvalget anbe alin-ger generelt er ulgt (NaturErhvervstyrelsen &Naturstyrelsen 2012). Et uddrag a kriteriernetil sikring a kontinuitet er vist i boks 2.

S remt helt srlige nationale kulturhisto-riske interesser eller andet hindrer en jernelsea opstemningerne, br det som anbe alet a bl.a. Faunapassageudvalget tilstrbes at gen-nem re andre naturlignende lsning som.eks. en orlgning a vandlbet uden om

opstemningen med et naturligt ald, naturligvand ring, naturlige bund orhold, naturligtpro il etc. Det vil som regel vre noget dyrereend at jerne opstemningen.

2.3 Genskab det naturlige ald og dennaturlige vand ringMan br altid satse p at udnytte hver eneste cmald p vandlbsbunden til at genskabe en natur-lig bund p vandlbet inkl. stryg med naturligeald orhold. Faldet kan kun bruges en gang. Viser alt or o te, at man ved restaurering ved op-stemninger og styrt bevarer opstuvningszoner oganlgger unaturligt stejle vandlb eller stenstryg

Boks 2 Uddrag a Naturstyrelsens vejledningvedr. vandlb og vandplanernes krav omkontinuitet (Naturstyrelsen 2012b)

Manglende kontinuitet bevirker en rag-mentering a lora- og aunaelementer-nes levesteder og kan med re, at hele

vandlbssystemet pvirkes. Kontinuite-ten brydes isr ved opstemning, styrt,jernelse a vand ra vandlbet (samlet

kaldet sprringer) og rrlgning, menogs i nogle til lde ved udledning a orurenende sto er. Opstemninger kanre til vsentlige ysiske orandrin-

ger i vandlbet og kan hermed pvirkevandlbets egnethed som levested orlora og auna, ligesom aunaens op- og

nedstrms vandring pvirkes.

Opmrksomheden henledes specielt pvigtigheden a ogs at sikre nedstrmsvandring herunder gennem opstem-mede vandlbsstrkninger - som stadiger et vsentligt og overset problem i or-bindelse med etablering a kontinuitet.Som udgangspunkt br vandlbet rem-st s tt p den naturg ivne tilstandsom muligt. Vandlbsbunden br sledesvre ubrudt uden menneskeskabte ni-veauspring (styrt m.v.) og med et ald stt p det naturlige i vandlbet som mu -ligt. Eventuelle opstemninger eller styrt

br sledes som udgangspunkt jernes.Traditionelle isketrapper op ylder somudgangspunkt ikke mlet om kontinuitet.


14/50


Vandpleje olk ra sports isker oreninger, som er i gang med at ud-lgge gydegrus i et vandlb. De lger vejledningen ra DTU Aqua,idet de udlgger gydegrus med den rigtige kornstrrelse og an-lgger gydebanken med den rette hldning p 5 promille i smvandlb ned til 2 promille i store vandlb. Mlepinden er et vigtigtredskab til at sikre den nskede hldning.

uden gydemuligheder, selv om man havde mu-ligheden or at genskabe god dansk natur. Men-neskeskabte stenstryg med unaturligt stejlt aldog manglende gydemuligheder lser den smuleald, der kunne have skabt en naturlig skebestand

ra gydning og gode orhold or vores naturligevandplanter, dyr og andre isk.

Gad vidst hvor mange naturlige stryg, vi hartilbage i vores vandlb? Man skal her tnke p,at de leste danske vandlb har deres udspringkun 20-60 m over havets over lade og lbermange kilometer, r de ender i havet. En stordel a aldet og strygene er delagt a opstem-ninger eller bortgravning a de naturlige stryg.Der or br det alvorligt overvejes, hvordan vir strygene tilbage i vores vandlb. I vandlb

kan blot 5 cm ald p vandlbets bund .eks.udnyttes til at genskabe 10 m gydebanke i enbk eller 25 m gydebanke i en .

Set i lyset a : at vores vandlb udspringer f meter over ha -vet, at opstemninger i strre vandlb ofte sprrer

or iskenes op- og nedstrms vandringer tilog ra store dele a vandsystemet,

at en opstuvningszone kan vre flere kilome -ter lang i et stort vandlb

at Vandrammedirektivet indeholder krav omnaturlige iskebestande i vandlbene

br der specielt i store vandlb lgges a gren-de vgt p at genskabe de naturlige orhold vedat jerne opstemningerne og deres opstuvendee ekt . Ellers er der risiko or, at kravene omvandre isk i Vandrammedirektivet ikke kan op-

yldes.Der er lere gode eksempler p e ekten a atjerne opstemninger, .eks. i Omme . Her er

der nu kommet mange rreder og stallinger ragydning p en 25 km strkning, hvor der tid-ligere l 7 opstemninger (Iversen 2009, 2010,Vejle Kommune 2011). Tilsvarende er set i Gu-denen ved Vilholt Mlle, hvor der nu i alle irer e ter jernelsen a opstemningen har vretmange rreder ra gydning p et genskabt na-turligt stryg opstrms mllen (Nielsen 2009, seogs artiklen side 44). Naturstyrelsen er ogs igang med at jerne opstemninger og genskabede naturlige stryg ved Villestrup (Natursty-relsen 2012c) og andre projekter kunne ogsnvnes.

Uddrag a den nye vejledning om tilskud tilkommunale projekter om vandlbsrestaure-ring kan ses i boks 3. Vi vil ligesom NaturEr-hvervstyrelsen & Naturstyrelsen kra tigt op or-dre til, at man anlgger/genskaber strygene ivores vandlb med et naturligt ald p vandl-bets bund. Er aringen har desvrre vist, at dethidtil kun er sket i begrnset om ang. Vi gt-ter p, at man ikke har orstet den biologiskebetydning a at genskabe naturlige orhold, nrman restaurerer og hber, at det nu er ortid.

Boks 3 Uddrag a den nye Vejledning om tilskud

til kommunale projekter om vandlbsre-staurering (NaturErhvervstyrelsen & Natur-styrelsen 2012)

Ved jernelse a sprringer m aldetp stenstryg ikke overstige 10 . Detteglder bde i orbindelse med jernelse a selve sprringen og hvis der etableres enaunapassage. Faldet br generelt tilpas-

ses vandlbets naturlige ald og de lokaleiskebestande. Forundersgelsen skal s

vidt muligt beskrive vandlbets naturlige

ald r og e ter sprringen samt redegreor vandlbets oprindelige naturlige orlb.

Ved udlgning a sten- og gydegrus vurde-res, om DTU-Aquas vejledning Sdan laverman en gydebanke rigtigt generelt er ulgt(Sivebk & Nielsen 2012), og at der bliveretableret skjulesteder i orm a skjulesten.

Ved bning a rrlagte vandlbsstrknin-ger ses p dimension og bund orhold i dennye vandlbsstrkning, og ved jernelsea sprringer ses p, om vandplanerneskriterier til sikring a kontinuitet samt au-napassageudvalgets anbe alinger generelter ulgt (Faunapassageudvalget 2004a)


15/50


Det anbe alede gydegrus til vandlbsrestaurering er smsten pstrrelse med valndder, hvor ca. 75 % er sten i strrelsen 16-32mm og 25 % er 33-64 mm.

2.4 ABC i at anlgge gydestr ygDet er meget vigtigt at tnke over valget a ma-teriale og hldningen p gydebanken ved ud-lgning a gydegrus i vandlb. Der er desvrremange eksempler p, at det bliver gjort orkert,herunder med orkert kornstrrelse, orkert ald,or hj vandhastighed og or korte gydebanker.Det br vre ortid, or det er ret nemt at skabeet godt resultat.

En del steder er der krav i vandplanerne om, atde ysiske orhold i vandlb skal orsges orbed-ret ved udlgning a sten og grus or at sikre op-yldelse a miljmlet om en god aunaklasse. Detanbe ales, at der samtidig etableres gydemulighe-der or lakse sk, lampretter m.f.. Det sker vedat udlgge grus a en type og en strrelse, somndes naturligt i vores upvirkede vandlb mednaturlige ald orhold, og som er velegnet til gyd-ning. Dette vil alt andet lige ogs vre det bedsteor det lokale, naturlige liv a smdyr, vandplan-ter m.m.

For at sikre korrekt anlg a gydebanker medoptimal udnyttelse a aldet i orskellige strrel-ser vandlb har DTU Aqua udarbejdet en manuali, hvordan man rent praktisk laver en gydebankeved valg a det rette materiale, hldning og dybde(Sivebk & Nielsen 2012). NaturErhvervstyrel-sen og Naturstyrelsen (2012) remhver, at manved udlgning a sten- og gydegrus skal vurdere,om DTU Aquas vejledning er ulgt.

Den anbe alede sammenstning a gydegrus

er baseret p mlinger a naturlige orhold i dan-ske vandlb og praktisk er aring (tabel 1):Det er vigtigt at anvende den rette kornstrrel-

se og at udlgge sten og grus, der er s tt p detnaturlige or vandlbet som muligt. Ellers skerder en unsket geologisk orurening, og det eruvist, om skene vil kunne gyde med succes. Der-or er det bedst at sten og grus ra nrtliggendeomrder.

Skarpkantet fint kan vre skadeligt or de gy-dende sk, s det rardes generelt at udlgge gy-degrus med et hjt indhold a fint. I visse lands-dele er der dog meget fint i jorden og der or ogsnaturligt i vandlbene. Her kan det vre svrt atkbe gydegrus uden fint, men man skal s vidtmuligt sikre sig, at finten ikke er blevet skadet igrusgraven, s den er blevet skarp.

Hvis der bliver udlagt or gro t grus, kanmindre isk ikke lytte det. Hvis store isk al-ligevel gyder i det, vil der vre risiko or, atggene skyller ud a de store hulrum. Der erogs eksempler p, at der bliver brugt inkor-net perlegrus, hvor hulrummene mellem de en-kelte sten er or lille til, at der kan vre g,og vandgennemstrmningen er or lille til, atggene kan overleve.

Der er ogs eksempler p, at man har an-vendt strandsten, rtesten, kalkbats (hrdekalkklumper iblandet lint) og andet mate-riale, der ikke er naturligt or vores vandlb.Strandsten er slebet mere runde end naturligtgydegrus, og kalkbats er srdeles unaturli-

ge. Begge typer giver geologisk orurening a vandlbet, og man kan rygte, at g og yn-gel tager skade eller skyller ud a gydebanker-ne, hvis iskene skulle inde p at gyde i dem.Desuden er det sandsynligt, at det unaturligemateriale er drligere at leve p or de mangesmdyr, der normalt lever p sten.

Gydebankerne br anlgges med et ald pca. 3 promille i vandlb, der er bredere end ca.3 m (evt. ned til ca. 2 promil le i de store vand-lb over ca. 8 m) og med et ald p ca. 5 pro-mille i mindre vandlb. Gydebankerne bliverustabile, hvis de anlgges med stejlere ald.Lngden a gydebanken br vre mindst 10 mog gerne lngere, ellers skyller den nemt vk.

Det er vigtigt at sikre, at gydegruset udlg-ges med det ald, der er naturligt or gydeban-

Vandlbets strrelse Kornstrrelse 16-32 mm Kornstrrelse 33-64 mm

Op til ca. 1 ms bredde 85 % 15 %

Bredere end 1 meter 75 % 25 %

Tabel 1 // DT U Aq ua s an be al ing a ko rns tr re ls en ve d et ab ler ing a gyde ba nk er i van dl b (S i -vebk & Nielsen 2012). Andelen a sten p 33-64 mm kan evt. vre lid t strre i store vandlb.Naturlige gyde banker indeholder ogs mindre sten, grus og sand, men praktisk er a ring viser, atdet er undvendigt at medtage det i det udlagte gydegrus.


16/50


Mange smdyr oretrkker at sidde p sten, der er strre end gydegrus, og stenene give r godeskjul or rreder og andre isk. Ved udlgning a skjulesten skal man srge or at udlgge steni orskellig strrelse og p en rodet mde, s det ser naturligt ud.

Boks 4 Betydningen a at anlgge og genskabestryg med et naturligt ald.

Vandlbets ald mles normalt i promille, set ald p 5 promille betyder, at vandlbetsbund alder 5 cm p 10 m (10 m = 1.000cm). Naturlige gydestryg i sm vandlb har

typisk et ald p 5 promille, mens de kunhar et ald p ca. 2 promille i store vandlb.Man skal udnytte denne viden, nr man vilgenskabe gode orhold ved vandlbsrestau-rering. Et stryg med et ald p 5 promillevil .eks. skylle vk i et stort vandlb, hvisman bruger gydegrus, dvs. sten p strrelsemed valndder.

Det ses desvrre tit, at der ved restaure-ring bevares opstemninger og/eller anlg-ges stenstryg med et unaturligt stort ald p5-10 promille eller mere. Faldet er s stort,at der udlgges sten i stedet or gydegrus,s stryget ikke skyller vk. Men resultateter, at stryget ikke kan bruges til gydning, ogdet er rigtig rgerligt. Hvis man .eks. haret ald p 50 cm til rdighed til anlg a etstryg i et stort vandlb, kan man anlgge et250 m langt stryg med et naturligt ald p2 promille og skabe gode gydemulighederi ens ulde bredde. Dvs. at man skaber etstryg p 2.000 m 2, hvor lakse isk, lampret-ter m.m. kan gyde og leve, og hvor der vilvre optimale betingelser or et varieret

liv a planter, dyr og andre isk. Hvis man istedet anlgger et stejlt stenstryg p .eks.5 promille, r man et unaturligt stejlt strygp 100 m uden gydemuligheder or voresnaturlige isk og med unaturlige levestederor vores lora og auna.

ker i vandlb, dvs. 5 promille i sm vandlb ogned til 2 promille i store vandlb. Hvis vand-lbet generelt har et strre ald, m man indedelstrkninger, hvor man kan anlgge gyde-bankerne. Ellers vil de skylle vk. I sdannevandlb er de naturlige gydebanker ikke retlange, mske kun meter.

Med de anbe alede hldninger p gydeban-ker kan et ald p vandlbets bund p blot 5cm udnyttes til (boks 4)

10 m gydebanke i mindre vandlb under 3ms bredde

15-20 m gydebanke i vandlb p 3-8 m 25 m gydebanke strre vandlb

En optimal udnyttelse a selv det mindsteald kan alts stor betydning or iskebe-

standene i vandlbet, hvis det udnyttes til atetablere gydemuligheder. Det vil samtidig gav-ne vandlbenes smdyr og kan orbedre au-naklassen. Den optimale udnyttelse a hvereneste cm ald er srligt vigtig i vandlb medringe ald.

Gydebanker virker o te i mange r, hvis debliver anlagt rigtigt, og der ikke er or storsandtransport. Et godt eksempel er ra den lilleKvak Mllebk ved Vejle, hvor der i 1991 blevudlagt gydegrus ved en genslyngning a bk-ken uden om en mlleruin. Den naturlige pro-duktion a rreder ra gydning er undersgt 11

gange siden 1992, og der har hver gang vretmellem 2 og 7 rreder pr. m vandlb. En lands-dkkende dataanalyse a bestandsudviklingenved 71 nyanlagte gydestryg har ligeledes visten pn remgang or bestandene med en n-sten tredobling a yngelbestanden (Mortensen2010).


17/50


2.5 SkjulestenMange smdyr oretrkker at sidde p sten, der erstrre end gydegrus, og stenene giver gode skjul orrreder og andre sk. rreden er territoriehvden-de, s der er plads til fest rreder i et vandlb medmange skjul. Stenene er srligt vigtige i vandlbuden vandplanter, dvs. p strkninger i skove ogom vinteren, hvor mange vandplanter orsvinder.

I de vandlb, hvor de naturlige sten er ble-vet jernet, er der behov or at udlgge skju-lesten or at genskabe variation. Stenene brudlgges rodet i orskellige strrelser, somsvarer til naturlige orhold.

Der er stor variation i den naturlige ore-komst a strre sten i vandlbene. Nogle ste-der er der naturligt mange sten, mens der an-dre steder naturligt er eller ingen sten. Detskal man tage hjde or, nr man udlggerskjulesten. Vandlbet skal se ud som et na-turligt vandlb e ter restaureringen, dvs. somvandlbet oprindeligt ville have set ud.

Et passende antal skjulesten uden or sel-ve gydebankerne er generelt ca. 2 hndstenpr. m2. I sm vandlb vil det vre naturligt

med sten i strrelsen 10-20 cm ( lest sm sten),mens der ogs kan vre strre sten i strrevandlb. Men det a hnger som nvnt a delokale orhold, som man bedst kan bedmmeved at se p jordens indhold a sten samt vedat studere lokale vandlb, hvor stenene ikke erblevet jernet.

Man skal ikke udlgge s mange sten pselve gydestryget, at det orhindrer iskene i atgrave ggene ned ved gydningen.

2.6 RrlgningerVandplanerne beskriver mange rrlagte strknin-ger a vandlb, hvora en del skal rilgges. Og-s her anbe ales det at genskabe vandlbene medet naturligt ald og at udlgge sten og gydegrussom tidligere beskrevet. Mange sk kan ikke pas-sere opstrms, hvis vandhastigheden er over 20-30cm/s (Faunapassageudvalget 2004b). Det er svrtat sikre en lav vandhastighed i glatte rr, hvorvandstanden evt. ogs er lav.

Ved nyanlg eller udski tning a vejunder rin-ger m det kra tigt anbe ales at sikre en naturligtstenet og varieret bund i under ringen med et lavt,

Vandstanden i dette rr skulle hves 15 cm or at skabe bedre opstrms aunapassage. Der or blev der anlagt 3gydebanker nedstrms rret, hvor den rste gydebanke stuver 15 cm i rret og de to nste ligger 10 cm hhv. 5 cmlavere. Hver gyde banke er 10 m lang og har det anbe alede ald p 5 promill e, s den ikke skyller vk. G ydebankerneligger som en slags trap petrin adskilt a strknin ger med dybere vand, s der samtidig er genskabt et vandl b med

stor ysisk variation. Se mere om metoden i Sivebk & Nielsen (2012).


18/50


Rrstyrt under markvej, hvor isk og auna ikkekan passere opstrms pga. et styrt ved udl-bet og or lavt vand i rret.

Tidligere reguleringsstyrt, hvor vandlbets ald var a trappet med sm styrt over en kort strk-ning. Der var drlig aunapassage og ingen gydemuligheder. Nu er aldet udnyttet til at genska-be gydebanker med naturligt ald, og der er kommet meget rredyngel. Hvert ald p 5 cm kanudnyttes til at anlgge 10 m gydebanke i sm vandlb og op til 25 m i store vandlb

Rr under vej, hvor der tidligere var et styrt.Vandstanden er hvet ca. 30 cm or at skabepassage, men det er sket med hndsten. Hvisder i stedet havde vret anvendt gydestryg tilat stuve vandet op, kunne man have anlagt 6gydebanker p hver 10 m.

naturligt ald, hvilket .eks. kan ske ved at bruge enskaldt hvalmave a stl. Man kan alternativtanvende s store rr, at mindst en tredjedel a rreter neddykket i vand, og at rret ligger vandret, svandhastigheden er lav. Der m ikke vre styrt vedudlbsenden, idet sk og smdyr altid skal kunne

svmme direkte ind og gennem rret i opstrmsretning.

Hvis rrene skal bevares, som .eks. vedkorte rr under vejdmninger, vil det o te v-re ndvendigt at skabe passage ved en hvninga vandstanden i rret, s opstrms passerende


19/50


auna kan gennemsvmme rret. I sdanne si-tuationer har man tidligere stuvet vandet opmed stejle stenstryg eller sm styrt uden gyde-muligheder, men her er der en oplagt chanceor at skabe gode gyde orhold. I sm vandlb

kan man .eks. skabe 10 m gydebanke or hver5 cm opstuvning. Hvis vandstanden .eks. skalhves 15 cm, kan man udlgge tre gydebankera 10 m som en slags trappetrin, hvor bundena vandlbet alder 5 cm ved hver gydebanke(Sivebk & Nielsen 2012).

Der br anvendes gydegrus til at opstuveog hve vandstanden i rret, ikke sten. Det ervigtigt at starte opstuvningen og str yget noglemeter nedstrms rrets udlbsende, s vandetra rret taber sin kra t i det dybe vand, der

opstr mellem rret og stryget. Ellers risikererman, at gydegruset skyller vk. Det dybe om-rde vil samtidig blive til et godt levested orstrre isk og give skjul or de store rreder,der gyder p gydebanken.

2.7 Styr tDe feste a vores vandlb er regulerede og lber etandet sted end det oprindelige. Det snoede vandlber blevet rettet ud, s det er blevet kortere. Der orer aldet p vandlbsbunden ogs blevet unaturligtstejlt, og det har givet vandet ekstra kr ter til aterodere, dvs. at slide sand og jord ls ra brinker-ne etc. For at undg erosion er der o te anlagt re-guleringsstyrt i vandlbene, der kan sammenlignes

med sm opstemninger. Formlet er udelukkendeat tmme vandets kr ter, s vandet .eks. alderlodret 20-50 cm p et kontrolleret sted, ved styrtet,uden risiko or erosion i stedet or at erodere p enlngere strkning a vandlbet. Men styrtene virkerbl.a. som aunasprringer or opstrms vandrendesk og smdyr.

Nogle steder kan man udnytte aldet ved styr-tene til at anlgge gydebanker (a snit 2.4). Men detregulerede vandlb kan vre s stejlt, at styrtet ikkekan udlignes med gydegrus (det vil skylle vk). Herkan det anbe ales at genslynge vandlbet, s aldetbringes tilbage til det oprindelige eller reduceres smeget, at der kan anlgges stabile gydestryg. Hvisdet ikke kan lade sig gre, kan det vre ndvendigtat udligne styrtet med et stryg, hvor man anvenderhndsten. Man br her e terligne orholdene i devandlb, hvor vi har et stort naturligt ald, og ind-bygge en slags trappetrin med hndsten og smbassiner. Det br dog altid orsges at udnytte nogeta aldet til at anlgge korte gydestryg p delstrk-ninger med mindre ald, som tidligere beskrevet.

2.8 VandplanterVandrammedirektivet krver, at der er et varieretliv a vandplanter i vandlbene, og et miljml ordet nskede vandplantesam und er p vej.

Vandplanter skaber variation i vandlbetog giver gode levesteder or mange smdyrog isk. Jo mere variation og jo lere arter a vandplanter, jo lere levesteder or smdyr ogisk. Der or indeholder vandplanerne krav om,

at vedligeholdelsen a vandlb skal ndres,hvis det vurderes, at vedligeholdelsen orrin-ger variationen i vandlbet or meget.

Der er eksempler p, at man har genind rtvandplanter i vandlb, hvor de er orsvundetpga. tidligere tiders orurening, vedligeholdel-se etc. Det kan vre en god id, hvis man gen-udstte r arter, der hrer hjemme i vandlbet ,idet det kan tage rigtig mange r, r de kom-mer igen naturligt. Der kan dog vre orskel-lige vsentlige problemer ved udplantning a vandplanter:

Vandplanterne skal hentes i det samme vandsy -stem og man br kun udplante arter, der hrerhjemme i vandlbet, ellers introducerer man enfora orurening

Mange smdyr, snegle etc. lever p vandplanter -ne og vil fytte med ved en fytning a vandplan-ter. Det giver en unsket auna orurening

Fiskesygdomme kan ogs blive overfrt fra detene vandsystem til det andet ved overfytning a vandplanter

Man skal altid sprge kommunen, om deter i orden at udplante vandplanter.

2.9 TrerDet er naturligt, at der vokser trer langsvandlbene, .eks. elletrer og ask. Trernegiver skygge, hvilket er med til at begrnsegrdevkst og holde vandtemperaturen nede.Elletrer har e t godt rodnet og kan tle at stmed dderne i vand. Rdderne holder pbrinkerne og giver iskeskjul, og bladene eren vigtig dekilde or mange smdyr i vand-lbet.

Ned aldne grene, trrdder etc. skabervariation i vandlbet og giver gode leveste-der or mange smdyr og isk. Mange smdyrinder ogs gode levesteder under barken p

grenene. Der or br man lade ned aldne greneetc. ligge i vandlbet, hvis de ikke orhindrerden ndvendige a strmning. Man kan ogsmed ordel udlgge grene, trstubbe etc. ivandlb or at skabe skjul og levesteder orsmdyr og isk.

Det kan vre en ordel at plante elletreromkring gydestrygene , s de sikrer brinkerne,skaber iskeskjul og med deres skygge sikrer,at stryget ikke gror til i vandplanter og grdet svrt or iskene at gyde (det er naturligtmed trer langs vandlbene). Man skal dog


20/50


21/50


lber or hurtigt igennem sand angene ved storvand ring. Et godt rd er der or at anlggestore sand ang med en tilpas lav vandhastig-hed, selv ved store vand ringer, s sandet al-tid kan bund lde. De krver heller ikke tm-ning ret tit.

Anlg a sand ang skal lige som restau-reringstiltag bl.a. have en tilladelse e ter na-turbeskyttelsesloven. Man skal dog vre klarover, at man ikke altid kan tilladelse til atanlgge sand ang, og at sand ang generelt skalbetragtes som en midlertidig lsning (boks 5).

2.11 Vedligeholdelse og regulativerKommunerne er vandlbsmyndighed or alle vand-lb og skal generelt srge or en god miljtilstandi vandlbene, herunder ved at sikre en miljvenligvedligeholdelse

Kommunen har ansvaret or at vedligeholde deskaldte o entlige vandlb, mens lodsejerne skalvedligeholde de private vandlb. Kommunen haransvaret or, at vedligeholdelsen a begge typervandlb nder sted, s miljmlene or vandlbetkan op yldes.

Der er udarbejdet skaldte regulativer or alleo entlige vandlb, som beskriver, hvordan vedli-geholdelsen skal nde sted. Mange regulativer kanndes p kommunernes hjemmesider, ellers kanman sprge e ter dem p kommunens orvaltning.Der er ikke regulativer or de private vandlb,som lodsejerne selv skal vedligeholde, og som ty-pisk er ret sm.

Det er kommunens opgave at revidere regula-tiverne, s vedligeholdelsen .eks. ikke hindrer enop yldelse a miljmlene om et varieret dyre- ogplanteliv. Der or skal mange regulativer revideres ide kommende r.

Ved en restaurering er det vigtigt at kendealdet p vandlbets bund. Her kan man ud-

Bk med stor sandtransport. Billederne viser et sand ang og bkken op- og nedstrms sand anget, som holder gy-degruset rent or sand.

nytte, at bunden i alle o entlige vandlb ermlt op, og at ald, bundbredde m.m. er be-skrevet i et regulativ. Regulativerne er sledesvigtige redskaber ved restaurering.

2.12 Kon likter med anden naturDen nye vejledning i vandlbsrestaurering (NaturErhvervstyrelsen & Naturstyrelsen 2012) udtryk-ker meget klart, at:

hvis et projekt vedrrende vandlbsrestaureringligger i eller ved et Natura 2000-omrde, skal

det vurderes, om projektet kan med re ska-de p de arter eller naturtyper, som et Natura2000-omrde er udpeget or eller vre i mod-strid med Natura 2000-planen or omrdet.

der ikke er tale om en samlet vurdering, hvortilbagegang i en habitat kan opvejes a remgangi en anden habitat. Det er den enkelte habitat el-ler art i udpegningsomrdet, der ikke m skades.

Endvidere m projektet ikke medfre skade pdyre- og plantearter, der er om attet a bilag 3og bilag 5 i lov om naturbeskyttelse.

Det er vrd at bemrke, at der er tale ombeskyttelse a navngivne, sjldne arter a planter og dyr, hvora en del lever p land. Detkan undersges, om de er til stede i orbindelsemed planlgning a et projekt. Hvis de ikkeindes i projektomrdet, kan man alts godt tilladelse til et restaureringsprojekt, der vil

tilgodese en genskabelse a bedre milj orholdi vandsystemet.

Naturbeskyttelseslovens 3 virker som engenerel beskyttelse a vores natur og siger, atder ikke m oretages ndringer i naturen. 65 siger dog samtidig, at kommunen i srligetil lde kan gre undtagelse ra bestemmel-serne i 3. I konkrete sager om vandlbsre-


22/50


Vdomrder, hvor en er hvet i terrn vedhjlp at en rkke nyanlagte stryg, s enperiodevist kan oversvmme de omkringlig-gende arealer og rense vandet or kvlsto . IOmme (verst) er 7 opstemninger ved dam-brug jernet, og strygene anlagt med naturligtald vha. gydegrus med naturlig kornstrrelseor danske stryg. rreder og stallinger gyder

nu med stor succes (Iversen 2009, Vejle Kom-mune 2011). I Odense (nederst) er strygeneanlagt med unaturligt stejlt ald, s det harvret ndvendigt primrt at bruge hndsten,der ikke skyller vk. Der er stedvist udlagttvrbnd a gydegrus, men det er uvist, omdet er brugt til g ydning.

staurering bliver der o te givet tilladelse e ternaturbeskyttelsesloven til at ud re projekteror vandlbsrestaurering, nr det ikke skader

dyre- og plantearter, der er om attet a lovensbilag 3 og bilag 5.

Det sker dog ind imellem, at kommunerneikke vil give tilladelse til projekter or jernelsea opstemninger m.m., hvis jernelsen med -rer risiko or pvirkning a naturomrder, derer beskyttet e ter 3. Vi vil gerne op ordre til,at alle kommuner remover ser helhedsoriente-ret p at sikre gode lsninger ( .eks. jernelsea opstemninger) og gode orhold i vandsyste-merne, selv om det mske kan g ud over et 3omrde uden de oven or nvnte sjldne arter.Mange 3-omrder er udpeget rent admini-strativt p et tidspunkt , hvor man generelt villebeskytte vores natur, men ikke kendte de lo-kale orhold. Det har aldrig vret meningen , at

Boks 5 Uddrag a 5 a grelser ra Naturklage-nvnet vedr. sand ang i vandlb (Natur-

klagenvnet 2008).

Etablering a sand ang er en reguleringa vandlb, som vil indebre en ndringa vandlbets tilstand. Det krver endispensation ra naturbeskyttelseslo-vens 3.

I hovedparten a de danske vandlb ernaturtilstanden orarmet p grund a udretninger og mange rs hrdhndetvandlbsvedligeholdelse, s som oprens-ning a sand/sediment og grdeskring.De ysiske orhold i vandlbene er i daghovedrsagen til, at mlstningen imange a vandlbene ikke er op yldt

Nvnet er enig i, at problemer medsandvandring s vidt muligt br lsesved kilden men at dette bl.a. a kono-miske grunde o te vil have lange udsig-ter. Nvnet inder, at der som udgangspunktikke br meddeles dispensation til etab-lering a sand ang i vandlb, hvor ml-stningen er op yldt eller til sand ang,hvis eneste positive e ekt er at riholdeen umiddelbart nedstrmsliggende gyde-banke or sand.

Nvnet gav tilladelse til anlggelse a sand ang i tre sager, hvor mlstningenor vandlbene ikke var op yldt. Sand-angene kunne orbedre milj orholdene

i vandlbene ved at strre mngdersand undgs p bunden over en ln-

gere strkning, og ved at sand angeneerstattede den hidtidige vandlbsoprens-ning, der var oreget over en lngerestrkning. Sand angene ville sledeshave en vsentlig positiv e ekt p vand -lbene, der kunne medvirke til en kom-mende op yldelse a mlstningen orvandlbene.

Nvnet ophvede tilladelserne til sand-ang i to sager, hvor mlstningen or

vandlbene var op yldt, og hvor det ikkevar orudsat, at der skulle vre gyde-omrder or lakse isk p de pgldendeomrder i vandlbene.

beskyt telsen skulle st i vejen or projekter, dersom helhed vil vre til stor gavn or naturen.


23/50


Del 3: Vdomrder Det er bl.a. i orbindelse med Grn Vkst (Mil-jministeriet 2009, Naturstyrelsen 2012d) beslut-tet, at der rem mod 2015 skal etableres nye vd-omrder i Danmark or godt en milliard kroner.Formlet er at reducere udvaskningen a kvlsto og os or til srbare jorde, kyster og ser, da storemngder a disse nringssto er skaber iltsvind ogskader vandmilj, dyr og planter. For at jerne hen-holdsvis kvlsto (N) og os or (P), er der brug orto orskellige typer vdomrder: Kvlsto -vdom-rder, der er placeret tt ved kysterne or at mind-ske udledningen a kvlsto til det marine milj,og os or-vdomrder, der er placeret opstrmsser or at mindske os orudledningen til ser. Ikvlsto -vdomrderne er der regnet med en kvl-sto reduktion p 113 kg N/ha, og det krver etab-lering a 10.000 ha. vdomrder rem til 2015.

Nogle a vdomrderne kan have en sr-deles stor positiv eller negativ indvirkning piskebestandene. Kvlsto omrderne etable-

res o te i de strre dale, hvor vandre isk somlaks, rred, l, lampretter m. l. skal passerep deres vandringer mellem de sm vandlbog havet. En skadelig e ekt kan vre i direktemodstrid med Vandrammedirektivets krav omnaturlige iskebestande, og der or er der hergivet en vurdering a , hvordan man kan tagemest muligt hensyn til iskene ved etableringena vdomrder.

En del steder har man hvet vandstandenmed stryg direkte i vandlb, s vandlbet i pe-rioder oversvmmer de nre arealer. I Omme har man gjort meget or at sikre naturligeiskebestande ved anlg a vdomrder, idet

Eg Engs p 110 ha blev anlagt som et vdomrde direkte i Eg i 2006. Tabet a rredsmolt, der prver at indegennem sen, var 78-90 % i perioden 2007-2011. Fr sen blev anlagt var der ikke tab a smolt (Kristensen 2012,Kristensen & Koed, under trykning).

man har anlagt strygene med et naturligt aldog med en naturlig kornstrrelse p grus ogsten. Det har skabt gode gyde- og opvkstmu-ligheder or isk og et varieret liv a smdyrog vandplanter (Vejle Kommune 2011). Der erallerede registreret en stor rredbestand ragydning p de nye st ryg (Iversen 2009, 2010).Der er desvrre ogs eksempler p, at al-det er udlignet med unaturligt korte og stej-le stenstryg uden vsentlige gydemuligheder(Odense , se evt. Natu rstyrelsen 2012 d).

Det har i en rrkke vret almindeligtkendt, at der er en stor ddelighed a van-dre isk i ser og ved opstemninger (Nielsen1997b og Aarestrup m. l. 2006 a,c). P trodshera er der lere eksempler p vdomrdepro-jekter, hvor man har anlagt unaturlige serdirekte i vandlb, som er dir ekte skadelige orbestandene a vild isk i vandlb. Man under-sger sjldent vdomrdernes betydning oriskebestandene e ter anlggelsen, men det er

sket i enkelte til lde. Her er der som orven-tet konstateret store problemer or vandlbs-iskene i vdomrder, hvor alt vandet lber

ind i sen, nemlig 61 % tab i rslev Engs(Boel & Koed, under trykning) og 78-90 %tab i Eg Engs (Kristensen 2012, Kristensen& Koed, under trykning). Der er ikke undetproblemer, hvis kun en mindre delvandmng-de lber ind, s iskene naturligt inder udenom sen.

Det br altid overvejes, hvordan man und-gr at pvirke vandre iskene negativt og ommuligt orbedrer orholdene or dem, men deter ikke altid sket. rsagen er o te, at der eren indbygget kon likt med kravet om at rense


24/50


113 kg N pr. ha, s man er ndt til at lede enstor del a vandet ind i nyanlagte store ser.Men de virker som lder or vandre iskeneog giver store ddeligheder.

Vi kan anbe ale, at de naturlige vandstands-svingninger i vandlbene og vandlbenes na-turlige kontakt med dalen genskabes ved an-lggelse a gydestryg som i Omme . Strygeneskal have naturligt ald, lav vandstand og na-turlig kornstrrelse til gydning. Det skaber engod naturtilstand, og det renser or vandetsindhold a nringssto er m.m.

Vandre iskenes overlevelse kan .eks. sikresved kun at lede drnvand gennem vdomr-derne eller ved kun at lede en mindre del a vandlbenes vand ring ind gennem vdomr-det. Sidstnvnte lsning er .eks. gennem rti Vejle dal ved Skibet, hvor der blev etablere ten s med en vandgennemstrmning p 8 %a medianminimum i Vejle . Ud over at renseor kvlsto har sen nu et rigt ugleliv, og ta-

bet a rredsmolt i sen er ubetydeligt (under1 %), idet iskene lger hovedvand ringen ien og vandrer uden om sen.

Hvis man genskaber naturlige ser, der erblevet drnet bort, br det bl.a. overvejes, omder bliver tale om unaturligt store ser. Detkan .eks. ske, hvis jorden har sat sig i dalenee ter drningen. Hvis det er til ldet, kan detmed re et unaturligt stort tab a de vandre-isk, der skal vandre gennem serne p trk-

ket til og ra havet. Bestandene er som regelnoget mindre end de oprindelige bestande, rar vandlbene blev pvirket a mennesket, s

store tab i nye vdomrder kan betyde, at be-standene ikke lngere kan klare sig i det p-gldende vandsystem.

Der or br e ekten p vandlbenes iske-bestande altid vurderes nje r beslutningom anlg a vdomrder, hvilket ikke altid ersket. Men det kan som nvnt give store pro-blemer or vandlbenes bestande a naturligtorekommende vandre isk og dermed ogs ska-

be problemer, nr Vandrammedirektivets kravom naturlige iskebestande skal op yldes.

Ved vurderingen a vdomrdernes pvirk-ning a iskebestandene er der bl.a. krav i i-skeriloven om, at projekterne skal sendes i h-ring ved Fiskerikontrollen (se a snit 4.3).

Del 4: Finansiering,samarbejdspartnere m.m.

I den nye vejledning til vandlbsrestaure-ring er det nje beskrevet, hvordan kommu-nerne kan tilskud til vandlbsrestaureringved det kommende vandplanarbejde (Natur

Erhvervstyrelsen & Naturstyrelsen 2012). Menandre parter og nansierings ormer kan ogs vreinvolverede, bl.a. vandpleje olk ra sports sker-organisationer, Fiskerikontrollen og DTU Aqua.Der or er der her udarbejdet et mere generelt a snitom vsentlige orhold vedr. vandlb og hvordande orskellige interessegrupper kan bruge hinan-den mest konstruktivt.

4.1 Finansiering a vandlbsrestaureringDen nye bekendtgrelse om tilskud til vand-lbsrestaurering bner kun mulighed or, atkommunen kan penge til at lse de proble-mer, der er udpeget i Naturstyrelsens vandpla-ner ra 2011. Det er vigtigt at holde sig detteor je, idet vandplanerne ikke rummer kon-

krete krav om gode iskebestandeVandplanerne stiller krav om at sikre kon-

tinuitet ved mange sprringer, dvs. ri pas-sage ved sprringer, herunder or isk. Kom-munerne kan penge til at lse problemerneved de sprringer, der er udpeget. Det er dogikke alle sprr inger, der er medtaget i den r-ste vandplan, men lere orventes medtaget ien senere vandplan (nste vandplan ska l gldera 2016).

Vandplanerne indeholder politisk vedtagnekrav om et bestemt indhold a smdyr i de en-kelte vandlb, dvs. en god aunaklasse. Vand-planernes krav om, og inansiering a , udlg-ning a sten og grus i vandlb med en drlig

aunaklasse skyldes der or, at der mangler be-stemte smdyr, der er tilknyttet sten og grus.Her er det naturligt at anvende grus, som iskkan gyde i, s her kan man alts gre noget oriskene i den rste vandplanperiode.

Vandrammedirektivet krver overordnet,at der skal vre gode, naturlige iskebestandei vandlbene, og det orventes, at der udmn-tes konkrete krav om isk i en rkke vandlbi den nste vandplan. Hvis det sker, vil derogs komme krav om at orbedre orholdene ivandlb med or drlige iskebestande, .eks.ved udlgning a gydegrus, hvis der manglergydemuligheder. Men i den rste vandplanpe-riode rem til 2016 kan man IKKE inansie-ret grus og sten ra vandplanpuljen, hvis au-naklassen lever op til det astsatte miljml orvandlbet. S m man inde pengene et andetsted, .eks. i den skaldte gruspulje under i-sketegnsordningen, som kan sges a sports-iskernes vandpleje olk. Der er ogs en rkke

andre inansieringsmuligheder link.

4.2 Sports sker oreningernes vandpleje olkVandpleje olkene er vigtige samarbejdspart-nere or kommunerne, idet de dels har et godtlokalkendskab og kender mange lodsejere, dels
http://www.fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/tilskud%20til%20vandloebsrestaurering.aspxhttp://www.fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/tilskud%20til%20vandloebsrestaurering.aspx


25/50


har en stor aglig viden om iskene og iskeneskrav til vandlb. Mange sports iskere har v-ret p kursus i vandlbsrestaurering og lrtat lave gydebanker, udlgge skjulesten, sane-re sm sprringer m.m., se .eks. DTU Aquashjemmeside www. iskepleje.dk.

Omvendt har vandpleje olkene ogs brugor at skabe et godt samarbejde med kommu-

nen, idet kommunen er krumtap og drivkra tor alle projekterne vedr. vandplaner, herun-

der alle de store og betydende projekter vedopstemninger. Desuden er kommunen vand-lbsmyndighed or alle vandlb og skal bl.a.godkende alle projekter or vandlbsrestaure-ring e ter Vandlbsloven og Naturbeskyttel-sesloven.

4.3 FiskerikontrollenDet er vrd at bemrke, at Fiskerikontrollen ifg.Fiskerilovens 81 skal hres i sager, der kan havebetydning or skepassage, skeri og ske auna ierskvand (Fdevareministeriet 2008). Der or erFiskerikontrollen en vigtig samarbejdspartner, derbr hres tidligt i orlbet, s evt. gode ideer kanindg i valg a projekt orslag. Fiskerikontrollenhar orskellige a delinger link.

4.4 DTU AquaDet tidligere Danmarks Fiskeriundersgelser, somnu hedder DTU Aqua, er en orskningsinstitutionunder Danmarks Tekniske Universitet. DTU Aqua

ungerer bl.a. som skebiologisk rdgiver or Na-turErhvervstyrelsen og 7-udvalget under Fiske-riloven. Det kan dels vre i enkeltsager som .eks.ved rdgivning a Fiskerikontrollen i 81 sagerunder Fiskeriloven, dels i orbindelse med udarbej-delse a ny lovgivning.

Ud over at orske i iskebiologi undersgerDTU Aqua bl.a. lere hundrede danske vand-lb rligt og udsender planer or, hvordan i-skebestandene kan plejes i de enkelte vandlb.DTU Aquas iskeplejekonsulenter ( or atternetil denne artikel) a holder rligt lere kurser ivandlbsrestaurering og rdgiver dagligt kom-muner, konsulent irmaer, vandpleje olk etc.om, hvordan man bedst muligt kan indarbej-de iskenes miljkrav i valget a lsninger vedvandlbsrestaurering. Der tages her udgangs-punkt i den nyeste iskebiologiske viden pomrdet, som er erhvervet ra orskningen ogra DTU Aquas eksterne samarbejdspartnere,

bde nationalt og internationalt. Et uddraga denne viden kan ses pwww. iskepleje.dk,hvor man bl.a. kan tilmelde sig et nyhedsbrev link.

Fiskerikontrollen arbejder ikke kun med kontrol a iskeriet. De erogs hringspart i vandlbsprojekter.

F o

t o :

K a a r e

M a n n

i c h e

E b e r t
http://www.fiskepleje.dk/http://www.fiskepleje.dk/vandloeb/fiskeriregulering/fiskerikontrol.aspxhttp://www.fiskepleje.dk/http://www.fiskepleje.dk/nyheder.aspxhttp://www.fiskepleje.dk/nyheder.aspxhttp://www.fiskepleje.dk/http://www.fiskepleje.dk/vandloeb/fiskeriregulering/fiskerikontrol.aspxhttp://www.fiskepleje.dk/


26/50


Fotos:Der er anvendt otos a Jan Nielsen, Finn Sivebk, Kaare Manniche Ebert, Thorkild Kristensen, Niels ge Skovbo og Jonas Hholt

Litteratur: (En del referencer kan downloades ved at klikke p linket) Bangsgaard, L. (1995): Habitatvalg hos rredyngel (Salmo trutta L.) p kunstige og naturlige gydebanker. Specialerapport,Biologisk Institut, Odense Universitet, 99 sider.

Bangsgaard, L. & F. Sivebk (1996): Hvilke levesteder oretrkker rredyngel. Vand og Jord 3 (1), s. 8-11.

Boel, M. & A. Koed (under trykning): Smolttab i rslev Engs; en sammenligning a den nydannede og den etablerede engsDTU-rapport ra DTU-Aqua, Sektion or Ferskvands skeri og kologi.

Cowx, I.G. & R.L. Welcomme (1998) eds.: Rehabilitation o rivers or sh. FAO hndbog,udgivet a Fishing News Books, 260 sider (ISBN 0-85238-247-2).

Faunapassageudvalget (2004a): Samlerapport. Sammen atning a delrapport 1 til 4. Ministeriet or Fdevarer, Landbrug og Fi-skeri, de jyske amter, Danmarks Fiskeriundersgelser, Dansk Dambruger orening og Danmarks Sports sker orbund. Udarbejdeta Allan R. Jensen, Ove Kann, Jan Nielsen, Peter Kaarup, Thorsten Mller Olesen, Morten stergaard, Bodil Beck, Lisbeth JesPetersen, Thorsten Osten eld, Paul Lands eldt og Per Sby Jensen. 57 sider.Link:www. skepleje.dk/upload/d u/ skepleje.dk/vandloeb/restaurering/ aunapassageudvalget_%20samlerapport.pd

Faunapassageudvalget (2004b): Fiskenes krav til passagelsninger i vandlb med dambrug. Faunapassageudvalgets delrapport 1udarbejdet a Jan Nielsen, 96 sider.Link:www. skepleje.dk/upload/d u/ skepleje.dk/vandloeb/restaurering/ aunapassageudvalget_delrapport_1.pd

Fdevareministeriet (2008): Bekendtgrelse a lov om skeri og skeopdrt ( skeriloven). (BEK nr. 978 a 26/09/2008)Link:www.retsin ormation.dk/Forms/r0710.aspx?id=121218

Fdevareministeriet (2012): Bekendtgrelse om tilskud til kommunale projekter vedrrende vandlbsrestaurering (BEK nr. 101a 29/10/2012).

Link:www.retsin ormation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143707

Iversen, K. (2009): Fiskeundersgelser i Omme - e ekterne a vandlbsrestaurering i Omme , Vejle Kommune 2009 -.Rapport ra Danmarks Center or Vildlaks Vandlbsrdgivning til Vejle Kommune, 13 sider.Link:www. skepleje.dk/upload/d u/ skepleje.dk/ skebiologi/stalling/2009_stallingundersoegelse_i_omme_aa_vejle_kommune_dcv.pd

Iversen, K. (2010): Stallingundersgelse i Omme Bestandsundersgelse i Omme , Vejle Kommune 2010. Rapport rDanmarks Center or Vildlaks Vandlbsrdgivning til Vejle Kommune, 9 sider.Link:www. skepleje.dk/upload/d u/ skepleje.dk/ skebiologi/stalling/2010_stallingundersoegelse_i_omme_aa_vejle_kommune_dcv.pd

Jepsen, N. (2009): Store opstemninger store ud ordringer. Milj- & Vandpleje nr. 34, side 12-15, udgivet a DanmarksSports sker orbund.Link:www.sports skeren.dk/pd /milj%C3%B8-og-vandpleje-nr-34

Koed, A., G. Rasmussen & S. Berg (2003): Oversvmmede enge og lavvandede ser.Link:www. skepleje.dk/ skebiologi/gedde/vmpsoer_notat.aspx

Koed, A. (2011): Indskudte ser en ud ordring or vandre skeneLink: http://www. skepleje.dk/upload/d u/ skepleje.dk/nyheder/nyheder%202010/nyheder_marts_2010/anders_koed_ind-skudte_soeer_en_ud ordring_ or_vandre skene.pd

Kristensen, M. (2012): Ddelighed hos havrredsmolt (Salmo trutta) i orbindelse med passage a Eg Engs. Specialerapportra Danmarks Tekniske Universitet DTU Aqua, Sektion or Ferskvands skeri og kologi, Silkeborg. 74 sider.

Kristensen, M. & A. Koed (under trykning): Ddelighed hos havrredsmolt (Salmo trutta) i orbindelse med passage a EgEngs. DTU-rapport ra DTU-Aqua, Sektion or Ferskvands skeri og kologi.
http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/faunapassageudvalget_%20samlerapport.pdfhttp://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/faunapassageudvalget_delrapport_1.pdfhttp://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=121218http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143707http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/stalling/2009_stallingundersoegelse_i_omme_aa_vejle_kommune_dcv.pdfhttp://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/stalling/2010_stallingundersoegelse_i_omme_aa_vejle_kommune_dcv.pdfhttp://www.sportsfiskeren.dk/pdf/milj%C3%B8-og-vandpleje-nr-34http://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/gedde/vmpsoer_notat.aspxhttp://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/nyheder/nyheder%202010/nyheder_marts_2010/anders_koed_indskudte_soeer_en_udfordring_for_vandrefiskene.pdfhttp://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/nyheder/nyheder%202010/nyheder_marts_2010/anders_koed_indskudte_soeer_en_udfordring_for_vandrefiskene.pdfhttp://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/nyheder/nyheder%202010/nyheder_marts_2010/anders_koed_indskudte_soeer_en_udfordring_for_vandrefiskene.pdfhttp://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/nyheder/nyheder%202010/nyheder_marts_2010/anders_koed_indskudte_soeer_en_udfordring_for_vandrefiskene.pdfhttp://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/gedde/vmpsoer_notat.aspxhttp://www.sportsfiskeren.dk/pdf/milj%C3%B8-og-vandpleje-nr-34http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/stalling/2010_stallingundersoegelse_i_omme_aa_vejle_kommune_dcv.pdfhttp://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/stalling/2009_stallingundersoegelse_i_omme_aa_vejle_kommune_dcv.pdfhttp://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143707http://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=121218http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/faunapassageudvalget_delrapport_1.pdfhttp://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/faunapassageudvalget_%20samlerapport.pdf


27/50


Lucas, M., & E. Baras (2001): Migration o Freshwater Fishes. Blackwell Science, ISBN 0-632-05754-8.

Miljministeriet (2009): Grn Vkst.Link:www.mim.dk/Nyheder/Temaer/Groen_vaekst/

Miljministeriet (2012): Bekendtgrelse om kriterier or vurdering a kommunale projekter vedr. vandlbsrestaurering (BEK nr.102a 30/10/2012).Link:www.retsin ormation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143308

Mortensen, A. K. (2010): Restaurering i danske vandlb e ekt a udlagt gydegrus p bestanden a rreder (Salmo trutta) (2. udg).Specialerapport. Biologisk Institut. Syddansk Universitet.Link:http://www. skepleje.dk/nyheder.aspx?guid={1EFEAC86-11EA-40F4-B538-E720772466EC}

NaturErhvervstyrelsen & Naturstyrelsen (2012): Vejledning om tilskud til kommunale projekter om vandlbsrestaurering.Link:http://2.naturerhverv. vm.dk/skema_og_vejledning.aspx?ID=84556 Naturklagenvnet (2008): A grelse nr. 438 vedr. anlggelse a sand ang i beskyttet vandlb.Link:http://www.nmkn.dk/A gorelser/Naturklagenaevnets_tidligere_a goerelser_NKO/Naturklagenaevnet_orienterer_Intro/2008/ nko_438.htm

Naturstyrelsen (2012a): Vandplaner.Link:www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/

Naturstyrelsen (2012b): Bilag 9 Vejledning i vurdering a tilstand og astlggelse a ml or vandlb. Vejledning vedrrende vandindvindingens pvirkning a vandlb.Link:www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/C88AD233-0775-45B5-8C50-0A93B11F133D/120350/Bilag9.pd

Naturstyrelsen (2012 c): Naturgenopretning a 7 dambrug i Villestrup dal.Link:www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Himmerland/Villestrup/

Naturstyrelsen (2012 d): Odense og Ulvebkken - genslyngning og vdomrderLink:www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Fyn/OdenseAa/Aa/

Naturstyrelsen (2012d): Den kommunale vdomrdeindsats.Link:www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekttyper/Vandprojekter/Den_kommunale-vaadomraadeindsats/

Nielsen, J. (1995): Fiskenes krav til vandlbenes ysiske orhold. Miljprojekt nr. 293 raMilj- og Energiministeriet, Miljstyrelsen, 129 sider.Link:http://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/1995/87-7810-354-1/pd /87-7810-354-1.PDF

Nielsen, J. (1997a): rreden som miljindikator. Miljnyt nr. 24 ra Milj- og Energiministeriet, Miljstyrelsen, 53 sider.Link:http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1997/87-7810-934-5/pd /87-7810-934-5.pd

Nielsen, J. (1997b): Smoltvandringer hos laks (Salmo salar) og havrred (Salmo trutta) i vandlb og ser som arbejdsgrundlag oSkjern Naturprojektet. Notat til Miljministeriet og COWI, 38 sider.

Nielsen, J. (2009): rredrekord i Gudenen. Milj- & Vandpleje nr. 34, side 4-11, udgiveta Danmarks Sports sker orbund.Link:www.sports skeren.dk/pd /milj%C3%B8-og-vandpleje-nr-34

Nielsen, J., K. Aarestrup & A. Koed (2010): Faunapassagelsninger en op lgning p Faunapassageudvalgets arbejde. Notat rDTU Aqua til Miljstyrelsen, 35 sider.Link:www.mst.dk/NR/rdonlyres/EA930CE6-66D9-48BA-A3C4-34263893391C/0/DTUAquanotatomFaunapassage26marts2010.pd
http://www.mim.dk/Nyheder/Temaer/Groen_vaekst/http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143308http://www.fiskepleje.dk/nyheder.aspx?guid={1EFEAC86-11EA-40F4-B538-E720772466EC}http://2.naturerhverv.fvm.dk/skema_og_vejledning.aspx?ID=84556http://www.nmkn.dk/Afgorelser/Naturklagenaevnets_tidligere_afgoerelser_NKO/Naturklagenaevnet_orienterer_Intro/2008/nko_438.htmhttp://www.nmkn.dk/Afgorelser/Naturklagenaevnets_tidligere_afgoerelser_NKO/Naturklagenaevnet_orienterer_Intro/2008/nko_438.htmhttp://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/C88AD233-0775-45B5-8C50-0A93B11F133D/120350/Bilag9.pdfhttp://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Himmerland/Villestrup/http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Fyn/OdenseAa/Aa/http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekttyper/Vandprojekter/Den_kommunale-vaadomraadeindsats/http://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/1995/87-7810-354-1/pdf/87-7810-354-1.PDFhttp://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1997/87-7810-934-5/pdf/87-7810-934-5.pdfhttp://www.sportsfiskeren.dk/pdf/milj%C3%B8-og-vandpleje-nr-34http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/EA930CE6-66D9-48BA-A3C4-34263893391C/0/DTUAquanotatomFaunapassage26marts2010.pdfhttp://www.mst.dk/NR/rdonlyres/EA930CE6-66D9-48BA-A3C4-34263893391C/0/DTUAquanotatomFaunapassage26marts2010.pdfhttp://www.mst.dk/NR/rdonlyres/EA930CE6-66D9-48BA-A3C4-34263893391C/0/DTUAquanotatomFaunapassage26marts2010.pdfhttp://www.mst.dk/NR/rdonlyres/EA930CE6-66D9-48BA-A3C4-34263893391C/0/DTUAquanotatomFaunapassage26marts2010.pdfhttp://www.sportsfiskeren.dk/pdf/milj%C3%B8-og-vandpleje-nr-34http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1997/87-7810-934-5/pdf/87-7810-934-5.pdfhttp://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/1995/87-7810-354-1/pdf/87-7810-354-1.PDFhttp://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekttyper/Vandprojekter/Den_kommunale-vaadomraadeindsats/http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekttyper/Vandprojekter/Den_kommunale-vaadomraadeindsats/http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Fyn/OdenseAa/Aa/http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Himmerland/Villestrup/http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/C88AD233-0775-45B5-8C50-0A93B11F133D/120350/Bilag9.pdfhttp://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/http://www.nmkn.dk/Afgorelser/Naturklagenaevnets_tidligere_afgoerelser_NKO/Naturklagenaevnet_orienterer_Intro/2008/nko_438.htmhttp://www.nmkn.dk/Afgorelser/Naturklagenaevnets_tidligere_afgoerelser_NKO/Naturklagenaevnet_orienterer_Intro/2008/nko_438.htmhttp://2.naturerhverv.fvm.dk/skema_og_vejledning.aspx?ID=84556http://www.fiskepleje.dk/nyheder.aspx?guid={1EFEAC86-11EA-40F4-B538-E720772466EC}http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143308http://www.mim.dk/Nyheder/Temaer/Groen_vaekst/


28/50


Olesen, T.M. (2007): Undersgelse a havrredbestanden i Villestrup . Faglig rapport ra Miljministeriet, Miljcenter lborg, 42sider.Link:www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/59682CBC-90FA-4E95-B38B-0B79D60D12CF/0/out.html

Sivebk, F. (2008): rredyngel lever ved breddenLink:http://www. skepleje.dk/ skebiologi/oerred/opvaekst/bredzone_yngel.aspx

Sivebk, F., J. Nielsen, K. Aarestrup & A. Koed m.f. 2010). Betydningen a opstemningerne i hovedlbet a Odense or skebe-standene og skeriet p Fyn. Notat ra DTU Aqua til Odense Kommune, 15 sider.Link:http://websag.mim.dk/HoeringVandOgNatur2010/ ler/20110405111110/Bilag_6_ ra_DTU_Aqua,_notat_om_Odense_Aa.pd

Sivebk, F. & J. Nielsen (2012): Sdan laver man en gydebanke rigtigt. Vejledning ra DTU Aqua,Link: http://www. skepleje.dk/upload/d u/ skepleje.dk/raadgivning/undervisningsmateriale/undervisning_del2_2011/saadan%20_laver%20_man%20_en%20_gydebanke.pd

Sholm, M.K. & B.H. Jensen (2003): rredens (Salmo trutta L.) krav til de ysiske orholdi store vandlb med speciel vgt p yngelstadiet. Specialerapport, Biologisk Institut,Odense Universitet (SDU), 170 sider.Link:www. skepleje.dk/upload/d u/ skepleje.dk/ skebiologi/bredzone_oerredyngel.pd

Aarestrup, K., A. Koed & T. M. Olesen (2006a): Opstemninger orarmelse a vandl-bene. Fisk & Hav, s. 38-43.Link:www. skepleje.dk/upload/d u/ skepleje.dk/vandloeb/restaurering/opstemninger orarmelsea vandloebene.pd

Aarestrup, K., A. Koed & T. M. Olesen (2006b): Opstrms vandring og opstemninger.Fisk & Hav, s. 44-53.Link:www. skepleje.dk/upload/d u/ skepleje.dk/vandloeb/restaurering/opstroemsvandring.pd

Aarestrup, K., A. Koed & T. M. Olesen (2006c): Nedstrms vandring og opstemninger.Fisk & Hav, s. 54-62.Link:www. skepleje.dk/upload/d u/ skepleje.dk/vandloeb/restaurering/nedstroemsvandring.pd

Vejle Kommune (2011): Omme dal. Beskrivelse a vdomrdeprojekter.Link:www.vejle.dk/Borger/Natur-og-miljoe/Naturprojekter/Omme-Aadal.aspx
http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/59682CBC-90FA-4E95-B38B-0B79D60D12CF/0/out.htmlhttp://%20http//www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/oerred/opvaekst/bredzone_yngel.aspxhttp://websag.mim.dk/HoeringVandOgNatur2010/filer/20110405111110/Bilag_6_fra_DTU_Aqua,_notat_om_Odense_Aa.pdfhttp://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/raadgivning/undervisningsmateriale/undervisning_del2_2011/saadan%20_laver%20_man%20_en%20_gydebanke.pdfhttp://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/raadgivning/undervisningsmateriale/undervisning_del2_2011/saadan%20_laver%20_man%20_en%20_gydebanke.pdfhttp://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/bredzone_oerredyngel.pdfhttp://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/opstemningerforarmelseafvandloebene.pdfhttp://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/opstroemsvandring.pdfhttp://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/nedstroemsvandring.pdfhttp://www.vejle.dk/Borger/Natur-og-miljoe/Naturprojekter/Omme-Aadal.aspxhttp://www.vejle.dk/Borger/Natur-og-miljoe/Naturprojekter/Omme-Aadal.aspxhttp://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/nedstroemsvandring.pdfhttp://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/opstroemsvandring.pdfhttp://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/opstemningerforarmelseafvandloebene.pdfhttp://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/bredzone_oerredyngel.pdfhttp://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/raadgivning/undervisningsmateriale/undervisning_del2_2011/saadan%20_laver%20_man%20_en%20_gydebanke.pdfhttp://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/raadgivning/undervisningsmateriale/undervisning_del2_2011/saadan%20_laver%20_man%20_en%20_gydebanke.pdfhttp://websag.mim.dk/HoeringVandOgNatur2010/filer/20110405111110/Bilag_6_fra_DTU_Aqua,_notat_om_Odense_Aa.pdfhttp://%20http//www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/oerred/opvaekst/bredzone_yngel.aspxhttp://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/59682CBC-90FA-4E95-B38B-0B79D60D12CF/0/out.html


29/50



30/50


Tekst : :

Brian Petrowski,ormand or orenin-

gens -udvalg ogNiels Risak, orenin-gens nst ormand

Tillbene til Vejle besidder stort set alle et kmpe potentiale. Men der har vret problemer med sprringer ogmangel p gydegrus. Det har Vejle Sports isker orening rdet bod p - og udstningnerne er gjort over ldige.

Sports iskerne ved Vejle har i snart mange r arbejdet med vandlbsrestaurering.

Og med succes, or siden 2010 har der ikke lngere vret behov or at stte isk udi hele systemet. De vilde rreder klarer det simpelthen selv. God planlgning er en

del a suceshistorien, som her kan lses til insprir ation or alle.

VANDPLEJE I VEJLESPORTSFISKERFORENING

F o t o :

K a a r e

M a n n

i c h e

E b e r t


31/50


Vejle blev i 2010 erklret selvreproducerende.Det fotte resultat er opnet ved spil p fere hesteog et orbilledligt samarbejde mellem oreningensildsjle p vandplejeomrdet, teknikerne i VejleKommu

miljø & vandpleje 37

Documents