evalueringsrapport fristevogn skanderborg kommune-1

1

”Projekt Fristevogn” -‐ en synliggørelse af mellemmåltider på

et lokalcenter i Skanderborg Kommune

Foto: barewunderbar.blogspot.dk

Projektgennemførsel samt rapportudarbejdelse: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, Karina Veng

2

Projektbeskrivelse 1. Projektets titel ”Projekt Fristevogn” 2. Kommunens navn

Skanderborg Kommune Vores Køkken v/ Mad- og Måltidschef Conny Thorhauge Rønnov Fagsekretariat Ældre og Handicap Rådhuspladsen 1 8362 Hørning

3. Samarbejdspartnere i projektperioden

Vores Køkken, Søkilde samt plejepersonalet Søndervang.

Baggrund

Mange ældre i plejeboliger har nedsat appetit med afledt underernæring til følge. Mellemmåltider er en vigtig faktor i forebyggelsen af undervægt og dermed øget sygelighed og nedsat funktionsevne blandt ældre borgere. Undervægt er i denne forbindelse defineret som BMI <24. På grund af nedsat appetit er det derfor vigtigt, at måltiderne tilpasses, så mængden til hovedmåltidet nedsættes. Af denne grund bør mellemmåltider ifølge anbefalinger derfor udgøre en større del af dagens energiindtag, i nogle tilfælde op til 50%.

3

Der er dog noget, der tyder på, at mellemmåltiderne ikke udgør den procentdel af dagens kalorieindtag, som de burde. Dette kan blandt andet skyldes, at procedurerne omkring mellemmåltiderne ikke er sat i system og derfor ikke kan varetages af vikarer på samme måde som den bestående personalegruppe. Det kan i mange tilfælde opleves svært at få småtspisende ældre borgere til at indtage mellemmåltider. I en travl hverdag kan plejecentret også opleve det svært at finde tiden til at tilbyde småtspisende ældre borgere flere daglige mellemmåltider. En anden udfordring kan være, at døgnrytmen i nogle tilfælde gør, at de 6-8 daglige måltider til den ældre borger skal tilbydes det samlede antal mellemmåltider i et forholdsvis kort tidsrum, i nogle tilfælde 9-181. I nogle tilfælde opleves det, at tilbydes de ældre alle måltider i dette relativt korte tidsrum, vil de småtspisende ældre ikke kunne spise aftensmåltidet. Hvis det skal lykkes vil det i nogle tilfælde være nødvendigt at udvide tidsrummet. Tidsrummet kan dog variere fra plejecentrene alt efter, hvilke beboere, de har. Med dette projekt vil vi afprøve en synliggørelse af tilbud af mellemmåltider til den ældre borger på et lokalcenter i Skanderborg Kommune. Projektet vil vise, om det er muligt at strukturere tilbuddet af mellemmåltider til den ældre, så den ældre småtspisende i øjeblikket fristes af mellemmåltidstilbuddet og dermed i højere grad opnår at få de anbefalede 6-8 måltider dagligt. Målgruppen for projektet er plejecentret Søndervang i Skanderborg Kommune. Borgere med GRØN kost i form af forebyggelse af undervægt og borgere med GUL og RØD kost i form af stabilisering eller forøgelse af BMI. Vi vil tage udgangspunkt i erfaringer fra kommuner, der har sat tilbud af mellemmåltiderne på plejecentrene i system i form af enten Fristebord eller Fristevogn2. Formål

At sikre borgeren 3 daglige mellemmåltider, der kan bidrage til opretholdelse af vægt, forebyggelse af underernæring eller evt. vægtøgning.

Handlinger og aktiviteter

1. For at kunne evaluere på BMI hos de ældre skal a. Screening af 5-10 borgere før og efter prøveperiode.

1 Fra ”Fristetid” af Servicestyrelsen 2 Se evt. Referenceliste

4

b. Ekstra spørgsmål til borgeren eller kontaktpersonen omkring oplevelsen af tilbud

2. Det skal være målbart, hvilke økonomiske konsekvenser der er af fristevognen for Vores Køkken

3. Der skal forelægge lister med forslag over mellemmåltider, som skal tilbydes, så driften af fristevognen bliver så systematisk som mulig, og funktionen dermed nemmere at overtage ved sygdom i plejepersonalet.

Ad 1: 5-10 borgere skal findes med hjælp fra plejepersonalet på Søndervang, hvor screening kan gennemføres før projektstart (uge 17) og ved projektafslutning (uge 22). Hvis det er muligt at gennemføre samtale med borgeren omkring oplevelsen af tilbuddet, vil det give en nærmere afklaring af, om borgeren ved denne udformning i højere grad indtager de anbefalede mellemmåltider. Ad 2: Sammenligning af Koloniallister før projektstart og ved slutning bør kunne identificere, om der vil være en økonomisk stigning i forhold til at synliggøre mellemmåltiderne for de ældre. Ad 3: Udformningen af mellemmåltidstilbuddet skal struktureres således, at det kan passe ind i plejens daglige opgaveudformning og samtidig motivere plejepersonalet til udførsel af opgaven. Problemstilling

Hvordan kan fristevognen integreres som et struktureret tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre i Skanderborg Kommune med fokus på økonomi, hygiejne og de strukturelle muligheder og begrænsninger for plejepersonalet.

Deltagere Vi har valgt at gennemføre prøveperiode på 4 uger på Søndervang. Samarbejdet vil derfor også involvere den kost- og ernæringsansvarlige på Søkilde Gitte Nygaard. Tidsplan Der er afsat 4 uger til afprøvning af Fristevognen på Søndervang. Desuden er der indlagt 3 uger til indledende research og planlægning samt 1 uge til evaluering og afrapportering.

5

Budget Der foreligger ikke et egentligt budget på projektet, men det er aftalt, at under projektforløbet kan mellemmåltider bestilles på kolonialsedlen, uagtet hvad kostkortet angiver. Varerne skal være tilgængelige til prøveperiodens start uge 18.

Gennemgang af projektforløb Overordnet har der været udvist stor interesse for projektet både fra køkkenpersonalet og plejepersonalets side. Fristevognen har som udgangspunkt til hensigt at friste beboerne i det øjeblik, de får tilbudt et mellemmåltid fra vognen. Kort beskrivelse af projektforløb

Projektforløbet foregår på plejecenter Søndervang i Låsby. Centret har 17 ældreboliger og 3 aflastningsstuer. Beboere, der alle har forskellige udgangspunkter i forhold til BMI og undervægt. Vi har fået lov til at følge vægtudviklingen på 5 borgere, der alle er småtspisende. Ved projektstart ligger deres BMI under 24, og de er alle beboere med kosttype RØD3 Fristevognen stilles frem til beboerne eftermiddag kl. 14-15 i forbindelse med kaffen samt kl. 19-20 ved aftenskaffe. Vognens udbud skal afspejle både sødt og salt, og helst hvis muligt en frisk fristelse hver dag, f.eks. dessertbombe eller pandekager. Det er aftalt, at vognen skal indeholde 5-6 fristelser4, der alle er en del af de bestående mellemmåltidstilbud fra køkkenet. Gennem en samlet vurdering af indtag, oplevelse af anvendelse og evt. vægtøgning vil det efter projektperioden vise sig, om struktureringen og synliggørelsen af mellemmåltiderne på fristevognen har en positiv indvirkning på beboernes indtag af kalorier i forhold til mellemmåltider. Dette sættes i forhold til muligheder og begrænsninger på områderne hygiejne, struktur og økonomi. Vurderingen vil blandt andet bero på observation over, hvorvidt beboerne benytter sig af fristevognen. Desuden vil observationen også kunne redegøre for, hvordan plejepersonalet anvender fristevognen. Fristevognen er blevet introduceret af kost-nøglepersonen fra Søndervang på et personalemøde.

3 Se eventuelt Skanderborg Kommunes Kosthåndbog for definition af de forskellige kosttyper. 4 Se Bilag 1 for oversigt over fristelser over de 4 uger

6

Billederne viser udbud på fristevognen den første dag på Søndervang

Observationer

1. Observation – eftermiddag den 29.4

Den første observationsdag er plejepersonalet meget aktive i forhold til markedsføring af vognen og tager beboerne med ud til vognen og giver dem dermed mulighed for selv at vælge, hvad de vil have. Flere skal dog, bl.a. pga. demens hjælpes til at vælge. I alt kommer 5 borgere ud til vognen, hvilket personalet betegner som en succes. Det bliver klart, at det kræver ekstra arbejde at skulle have hver enkelt beboer med ud til vognen.

2. Observation – eftermiddag den 6.5

Ved næste observation på samme tidspunkt (eftermiddag) tager personalet lidt med ind til beboerne sammen med deres kaffe. Det er deres indtryk, at beboerne spiser mere siden vognens introduktion. Udfordringen ved dette er, at borgeren ikke selv får lov til at blive fristet, da det er personalet, der afgør, hvilke fristelser, der tages. Omvendt kræver det ikke så mange personaleressourcer. Her blev det desuden observeret, at de ældre ikke anvender skeerne, når de selv tager af skålene fra vognen. Der kan evt. ligge en problematik i forhold til,

7

at beboerne ikke formår at anvende ske eller tang eller blot anvender hænderne spontant. Risikoen omkring hygiejne er i høj grad til stede specielt, hvis skålene får lov til at blive stående flere dage i træk med folie over, f.eks. rosiner og

3. Observation – aften den 21.5

Denne observation var om aftenen, hvor tidspunktet for Fristevognen er sat til kl. 19-20. Ifølge aftenvagten anvendes fristevognen dog ikke på dette tidspunkt. Aftenvagterne på arbejde på denne observation var ikke bekendt med, at fristevognen havde sit formål om aftenen. Aftenvagten benytter dog sporadisk fristevognen til fjernsynssnack. Der blev produceret müslikugler som den friske del af udbuddet på fristevognen.

4. Observation – dag den 22.5

Der blev ikke gjort nogen aktiv indsats fra plejepersonalet i forhold til at tilbyde de ekstra fristelser. Der var oprindeligt bestilt varer til banan-advokado-smoothie, men da enkelte af råvarerne var anvendt til andet formål, var nødløsningen guacamole. Der blev ikke observeret beboere, der selvstændigt lod sig friste af vognens tilbud.

5. observation – dag den 24.5

Projektets sidste observation og dermed afslutning på forsøgsforløbet. Der blev produceret hjemmelavet koldskål med kammerjunker. Koldskål blev taget med rundt som ekstra tilbud til kaffen.

Evaluering generelt Det er gennem projektet blevet synligt, at indførslen af en Fristevogn er en vaneændring for såvel plejepersonalet som beboerne. Det er derfor vigtigt, at der er en ensretning af informationerne omkring Fristevognen, så der ikke er tvivl om tidspunkter, tilbud på vognen samt det overordnede formål med Fristevognen. Det kræver desuden en større markedsføring fra plejens side for at beboerne på lokalcentret får mad fra fristevognen. Flere af beboerne er demente og i så dårlig mental tilstand, at de ikke selv kan formå at komme ud til vognen. Disse beboere, vil med høj sandsynlighed være ernæringsscreenet til samtidig at være småtspisende – RØD el. GUL kosttype. Det vil derfor i nogle tilfælde være nødvendigt enten at køre beboerne til vognen eller køre rundt til beboerne for at sikre, at de får det anbefalede antal mellemmåltider. Dermed har man også mulighed for at undgå, at beboere, der enten ikke har fuldkost eller har kosttype GRØN ønsker betjening fra vognen.

8

Desuden bør Fristevognen indeholde mere end blot de synlige mellemmåltider. Servietter og lidt hygge, evt. i form af en vase med blomster bør også være en del af fristevognen. Ses tilbuddet og mellemmåltidet udelukkende som ”ernæring” er der fare for, at såvel personale som beboere hurtigt mister interessen for fristevognen. En lille dug, servietter, lys eller lidt ekstra hjemmelavet snack kan give Fristevognen det ekstra løft, der gør, at det bliver sjovt for både personale og beboer at have Fristevognen som et tilbud. En problematik, som blev synlig med dette projekt er, at demente beboere eller beboere i dårlig mental tilstand ikke synes at kunne tage stilling til, hvad de fristes af. Alternativt må de faste medarbejdere ved hjælp erfaring fra, hvad de enkelte borgere godt kan lide, tilbyde eller blot stille en tallerken med fristelser. Det kunne generelt se ud til, at de friske beboere, der godt kan tage et valg og lade sig friste samtidig er de borgere, der ikke har berettigelse i fristevognen, dvs. beboere med GRØN eller BLÅ kosttype. Det har i projektperioden ikke været muligt at tilbyde fristevognen 3 tidspunkter på dagen som oprindeligt beskrevet i formålet. Den kan dog sikre, at beboerne fristes til at supplere eftermiddags- eller aftenskaffen eller være et ekstra tilbud om mellemmåltid. Enkelte beboere har tilkendegivet, at de oplever at skulle spise hele tiden. Bliver fristevognen derfor et ekstratilbud, kan risikoen være, at denne oplevelse øges og i værste fald få den modsatte effekt end ønsket om øget kalorieindtag.

Evaluering i forhold til fokuspunkter

Ernæring

Størstedelen af beboerne på plejecentret Søndervang er småtspisende. Dette betyder, at disse beboere skal have 50% af deres energi fra mellemmåltider. Hvilken kosttype den enkelte borger har ud fra BMI og ernæringstilstand, er noteret på beboerens kostkort. Vores Køkken producerer og leverer mad ud fra disse kostkort, inkl. mellemmåltider. Det har ikke været muligt, som først forventet at spørge beboerne ind til deres oplevelse af synliggørelsen af mellemmåltiderne. Beboernes oplevelse er dog blevet kommunikeret gennem plejepersonalets oplevelse af deres adfærd og tilkendegivelser omkring fristevognen. Fristevognen har udvist forskellige resultater i forhold til ernæring. Flere fra plejepersonalet har den oplevelse, at beboerne har spist mere i projektperioden. Det har dog ikke været muligt at forevise dette ud fra positiv ændring på vægt, idet to af deltagerne direkte har tabt sig i perioden, mens opdaterede data på de sidste manglede. Fristevognens succes eller fiasko kan derfor ikke baseres på dette usikre statistiske grundlag.

9

Der har været tilbagemeldinger fra plejepersonalet omkring enkelte madvarer, der kan skabe irritation for beboerne, f.eks. nødder, der sætter sig i tænderne. Det vil formentlig være forskellige tilbud fra plejecenter til plejecenter, så det er vigtigt, at personale og beboere sammen finder ud af, hvilke tilbud om mellemmåltider, der skal indgå i en fast rytme. Derudover har personalet mulighed for at lave egne fristelser til vognen, hvor dette prioriteres.

Struktur og ressource

Fristevognen opfordrer til et spontant mellemmåltid og kan derfor udfordre et system, der bygger på forudsigelighed og distance til køkkenet. Dette kan dog undgås ved at påføre mellemmåltid på kostkortet som ”et mellemmåltid af eget valg”. Dermed har personalet selv mulighed for at bestille og dermed variere ud fra køkkenets tilbud om mellemmåltider. Ved indførsel af fristevogn bør forståelsen for denne proces undersøges og eventuelt udbygges. Kostkortet bør i alle tilfælde afspejle det ernæringsmæssige mål og de dertilhørende måltider samt mellemmåltider, som pleje og køkken i samarbejde fastlægger. På nuværende tidspunkt er ansvar for kostkort og ernæringsscreening lagt ud til plejepersonalet på de enkelte plejecentre. Dette kan eventuelt give faglige ansvarsforskydninger, idet den kostfaglige viden fra køkkenet ikke anvendes optimalt i forbindelse med mellemmåltider. Dette skal forstås således, at plejepersonalet ud fra fastlagte rammer og vilkår, herunder også kostkort, er beslutningstagere i forhold til beboerens kost og ernæring. En løsning, der afspejler samarbejde mellem pleje og kostfaglige i kommunen vil i stedet for reducere risikoen for misforståelser og fejl i forhold til fastsættelse af beboernes kosttype. Oplevelser og tilbagemeldinger fra projektperioden danner grundlag for at anbefale, at ansvar for indkøb og andre opgaver i forbindelse med fristevognen ikke bør pålægges en enkelt medarbejder. Håndtering af fristevognen skal ses som en rutineopgave som enhver anden, hvor opgavehåndteringen fordeles, ansvarliggøres og ikke mindst prioriteres tidsmæssigt. I forhold til projektet kan det fastslås, at den grundlæggende information og motivation i forhold til indførslen af ”Projekt Fristevogn” med fordel kunne været øget. Informationerne bør komme i form af baggrund, årsager eller undervisning i, hvorfor mellemmåltider og dermed også fristevogn har betydning for ældre beboere. Ved at udenforstående, f.eks. diætisten, den kostansvarlige el.lign. leverer disse informationer lettes presset fra de ansvarlige, i dette tilfælde kost-nøglepersoner. Samtidig er der mulighed for at ensrette informationen, diskutere og aftale form i et mere neutralt forum evt.

10

med en ordstyrer. Det vigtigste er, at fokus fastholdes på fagligheden omkring ernæringen.

Økonomi

Generelt må det forventes, at en synliggørelse af mellemmåltiderne formentlig vil øge omkostningerne, fordi de ældre formentlig i højere grad får flere mellemmåltider end før. Vores Køkkens økonomiske grundlag er borgernes kostkort. Det er herfra, at dagens måltider beregnes og afregnes borgeren. Stemmer kostkort og kolonialbestilling ikke overens giver dette en økonomisk uoverensstemmelse, der ikke kan tilbageføres en egentlig årsag. Før projektet gik i gang blev der udelukkende bestilt mellemmåltider via kostkort og ikke på baggrund af muligheden for at anvende koloniallisten sammenholdt med kostkortets mulighed for at afkrydse punktet ”mellemmåltid af eget valg”. I projektperioden er indkøbene sket via koloniallisten, på trods af manglende afkrydsning på kostkortet, hvilket køkkenet har givet tilladelse til. Skal fristevognen køres i drift er det derfor vigtigt, at kortkort bliver opdateret, så mellemmåltider bestilles via koloniallisten. På Søndervang har man intention om at involvere pårørende og opfordre til donationer til fristevognen, f.eks. i form af en flaske Baileys til kaffe eller kakao eller lignende. Efter forespørgsel ved SuperBest i Låsby er det desværre ikke lykkedes at finde lokale sponsorater til fristevognen. Samtaler med to plejecentre5 fra Roskilde Kommune har desuden vist, at en mulighed for tilskud kan ligge kommunalt og dermed overordnet i forebyggelsesregi.

Hygiejne

De fleste af fødevarerne på fristevognen er tørvarer. Der er dog enkelte mælkeprodukter på udbudslisten, f.eks. proteindrik eller dessertbombe. Centralkøkkenet har i projektforløbet ikke haft mulighed for at levere køleelementer. Alternative løsninger har dermed været i brug, hvor proteindrikken blev tilbudt med rigelige isterninger. Udgangspunktet har været, at der var brug for en introduktion til beboerne, f.eks. at de skal tage æbleskiver med en ske eller tang, når de selv har mulighed for at komme til vognen. Dette har dog ikke været muligt i praksis. Set i lyset af observationerne samt samtale med plejepersonalet vurderes det, 5 Afdelingsleder og sygeplejerske Lisbeth Bergstrup fra Sct. Jørgensbjerg samt Lone K. Nielsen, Afdelingsleder på Bernadettegården.

11

at en introduktion af hygiejnemæssige regler, på baggrund af deres mentale tilstand, ikke nødvendigvis vil lære beboerne noget om hygiejne på vognen. Alternativt må plejepersonalet være til stede, når beboerne tager af vognen, så de kan hjælpe den enkelte med sine valg og håndtering af disse.

Muligheder og udfordringer til fremtiden Projektforløbet har givet erfaringer, der kan anvendes i fremtiden, hvis mellemmåltider skal synliggøres med ændringer af arbejdsgange, der har genkendelige træk med dette projekt. Den overordnede læring er, at det er det enkelte plejecenter, der må vurdere muligheder og udfordringer sat i kontekst med deres egen hverdag og beboere, så mulighederne optimeres og udfordringer reduceres. Samtidig giver denne projektrapport mulighed for at have ovenstående evalueringspunkter for øje i forhold til økonomi, hygiejne, struktur og ernæring, så der kan afstemmes forventninger i forhold til disse punkter ved starten af projektforløbet. Nedenstående er derfor veje at gå eller undgå. Mulighederne for synliggørelse er dog uendelige, så længe fantasien er rig, og formålet for øje. Udfordringer

• En Fristevogn er ændringer af rutiner for såvel personale som beboere. Det kræver langsigtet og kontinuerligt arbejde, og er en kulturændring i forhold til prioritering, tænkning og handling på ernæring i forhold til mellemmåltider.

• Det kan være svært at styre, hvilke beboere, der får hvor mange kalorier, hvis ikke der bliver noteret, når beboeren får eller tager fra fristevognen. En mulighed kunne være at notere, hvad borgeren får fra fristevognen. Dermed har køkken og diætist i højere grad mulighed for at sætte ind andre steder, hvis en ernæringstilstand forværres.

• Der bør på den anden side tages højde for den motivation, som plejepersonalet har for projektet. Håndteringen og administrationen af fristevognen bør ikke komme til at overskygge fordelene og glæden ved at kunne tilbyde beboeren noget forskelligt hver dag.

• Personalet skal være forberedte på, at der kan være tilfælde, hvor der må siges fra overfor beboere, der ikke betaler for fuld kost eller beboere, der ikke er småtspisende og dermed kan komme i positiv energibalance.

12

Muligheder • Det anbefalede antal daglige måltider tilbydes den småtspisende på

plejecenteret. • Beboerne får mulighed for at få det mellemmåltid, der frister lige i

øjeblikket • Beboerne får variation i deres tilbud om mellemmåltider uden at

kostkortet og bestilling må ændres. • Frivillige kan lave mad til vognen og evt. køre rundt med den en fast dag

i ugen. Det vigtige er, at det bliver en fast dag, så det forbliver struktureret for såvel personale som beboere.

• Plejepersonalet vil selv kunne tilberede mad til vognen. Dermed kan udbuddet på fristevognen gøres endnu mere varierende.

13

Bilag 1 Fristevognen – oversigt over mellemmåltidsudbud Uge 18 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

Proteindrik Proteindrik Proteindrik Proteindrik Proteindrik Proteindrik Proteindrik Chokolade Chokolade Chokolade Chokolade Chokolade Chokolade Chokolade

Chips Chips Chips Chips Chips Chips Chips Tørret frugt Nødder Tørret frugt Nødder Tørret frugt Nødder Nødder

Digestives Tuc-‐kiks Digestives Tuc-‐kiks Digestives Tuc-‐kiks Digestives Fromage Pandekager Dessertbombe Beriget is Æbleskiver Uge 19 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag



Digestives Tuc-‐kiks Digestives Tuc-‐kiks Digestives Tuc-‐kiks Digestives Fromage Pandekager Dessertbombe Beriget is Æbleskiver Uge 20 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag



Digestives Tuc-‐kiks Digestives Tuc-‐kiks Digestives Tuc-‐kiks Digestives Fromage Pandekager Dessertbombe Beriget is Æbleskiver

Uge 21 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag



Digestives Tuc-‐kiks Digestives Tuc-‐kiks Digestives Tuc-‐kiks Digestives Fromage Pandekager Dessertbombe Beriget is Æbleskiver

14

Referenceliste Servicestyrelsen, ”Fristetid – inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system”, 2011. Servicestyrelsen, ”Idekatalog – Ideer til gode måltider”, 2011 Servicestyrelsen, ”Projekt god mad – godt liv evalueringsrapport”, januar 2011. Skanderborg Kommunes Kosthåndbog, 2011. Ingerslev, J., Beck, A.M., Bjørnsbo, K.S., Hessov, I., Hyldstrup, L. & Pedersen, A.N. ”Ernæring og Aldring”, (2002) Ernæringsrådet Telefonisk kontakt til:

• Afdelingsleder og sygeplejerske Lisbeth Bergstrup, Sct Jørgensbjerg, Roskilde Kommune.

• Afdelingsleder Lone K. Nielsen, Bernadettegården, Roskilde Kommune.

evalueringsrapport fristevogn skanderborg kommune-1

Documents