Nyhedsbrev nr. 1, marts 2010Børnene på Bethaniahjemmenedonerer blod til blodbanken

på hospitalet i Sumbawanga

Af Ole Weber

Ved juletid skete der det uheldige, at blodbanken ved Regeringshospitalet i Sumbawanga løb tør for blod.

Medlemmer af Røde Kors måtte rundt i byen og bede om blod, så syge patienter

på hospitalet og andre, der måske kom ind efter en ulykke, kunne hjælpes. Da Bethaniahjemmene også er en del af

Der leveres blod til blodbanken.

byen, fi k lederne her også spørgsmålet, om man ville donere blod.

GLADE BLODDONORERDa mange af børnene havde hørt om problemet i skolen, ville de også gerne hjælpe med. Så det blev en stor og glad dag for børnene, da Røde Kors kom og tappede blod. Mange af børnene blev bloddonorer denne dag, og de følte, at de på denne måde kunne hjælpe andre i taknemmelighed for den hjælp, de selv har fået. Også Joseph himself, Emmanuel Mwampimbe og fl ere andre fra staben var blandt de glade donorer. Én fra staben udtrykte det således: ”Vi følte, at det var Bethaniahjemmenes julegave til offentligheden”. Bloddo-notationen foregik på pigehjemmet, hvor også mange andre unge fra byens skoler kom for at hjælpe. DONORKORTEt lille permanent kort blev udleveret til alle, der havde doneret blod tidligere, og et midlertidigt kort fi k alle første-gangsdonorer. En af drengene fortalte stolt, at hvor han end kom hen i hele verden, kunne han bare vise sit kort frem, så ville han i tilfælde at en ulykke kunne modtage blod.

byen, fi k lederne her også spørgsmålet,

problemet i skolen, ville de også gerne

Albinoer er jaget

vildt i Tanzania

Af Ole Weber

Overtro i mange afrikanske lande gør livet dødsensfarligt for albinoer, hvis hud, hår og øjne er i høj kurs blandt trold- og medicinmænd

Albinisme er en medfødt mangel på pigmentet melamin i huden, øjnene

og håret. Melamin beskytter mod solens ultraviolette stråler og er det pigment, der giver menne-skekroppen farve. Nogle menne-sker fødes uden dette pigment, hvilket medfører både sygdoms-mæssige, kosmetiske og sociale problemer. I nogle Afrikanske lande tvinges albinoer til at forlade deres skoler på grund af deres nærsynethed, som forvær-res af den tropiske sol og mangel på lægehjælp. De har også større risiko for at få hudkræft.

Fortsættes side 3 >>>

www.fremtidoghaab.dk

Som et led i det generationsskifte, Fremtid og Håb for tiden gennemgår, fl ytter projektets kontor til Vejle den 1. april.

Det er nu 10 år siden, Karin og Ole Weber rejste til Tanzania, hvor de sammen med Joseph Kassaila startede gadebørnsprojektet i

Sumbawanga. Siden deres hjemkomst sidst i 2003 har de varetaget ledelsen af Fremtid og Håbs kontor fra deres hjem i Gårslev.

Karin og Ole Weber har ønsket at trappe ned med op-gaverne i Fremtid og Håb, og fl ere vigtige funktioner er blevet overtaget af nye og yngre kræfter. Nu er tu-ren kommet til kontoret, og denne opgave overtages af Grethe Iversen fra den 1. april 2010. Grethes mand, Holger, er i forvejen engageret som kasserer i pro-jektet, og sammen har ægteparret påtaget sig at lede sekretariatsfunktionen for Fremtid og Håb. Begge har netop været på kursus i at kunne håndtere den database, der bl.a. rummer Fremtid og Håbs giver– og medlemskartotek.

Sekretariatets adresse er fra den 1. april 2010:

FREMTID OG HÅBJohannebjergparken 177120 Vejle ØTelefon 5217 8009

Kontoret fl ytter til Vejle

En helt speciel oplevelse!Fremtid og Håbs nye volontører, søstrene Sanna og Birita fra Færøerne, er vel ankommet til Sumbawanga.

Endelig kom dagen, som vi har ventet længe på. Vi tog af sted fra Færøerne den 18. januar, hvor vi først ankom til Danmark. Der besøgte vi Ole og Karin

Weber. De har mange års erfaring fra Sumbawanga, så vi fi k nogle gode råd med på vejen. Da vi kom til Dar es Salaam den 21. januar, tog en mand med et stort smil imod os. Det var Joseph (lederen af Bethania Home). Han viste os nogle seværdigheder i Dar es Salaam, inden vi tog videre til Sum-bawanga. Det var en helt speciel oplevelse. Alle pigerne og Mama’erne tog meget godt imod os og ønskede os velkom-men. Vores første indtryk af menneskerne her i landet er, at de er meget gæstfrie. Da vi kom ind i vores lejlighed, stod der fl ere blomsterbuketter rundt omkring.

NU HAR VI VÆRET I SUMBAWANGA I EN UGES TIDDet er hårdt at vænne sig til en helt anden dagligdag, end vi er vant til, og at møde alle disse søde børn, som hver har en historie bag sig, som vi i Skandinavien har svært ved at forstå. Men det er samtidig også meget rørende og udfor-drende for os.

GOD KOMMUNIKATIONSelv om vi ikke kan snakke swahili endnu, går det alligevel godt med at kommunikere. Mama’erne og de største piger, der kan lidt engelsk, er virkelig gode til at lære os nogle ord og sætninger. Vi er også begyndt at få undervisning af en læ-rer 3 gange om ugen, så vi håber, at vi kan forstå og snakke lidt efter et stykke tid. Som sagt har vi befundet os mest på pigehjemmet. Den største del af drengene, som bor på drengehjemmet, går i Secondary School, så de er i skole en stor del af dagen. Vi har dog mødt drengene og fået nogle

gode samtaler med dem, for de er meget dygtige til at tale engelsk. Indtil videre har vi mest fået snakket med børnene og lært deres navne, men vi har planer om at gå i gang med nogle projekter sammen med dem, og det glæder vi os til at fortælle om næste gang, vi skriver hjem til jer.

Med venlig hilsen Sanna & Birita

En helt speciel oplevelse!

Birita pudser lygteglas

Sanna og tre børn spiser ris og kød

Fremtid og Håb | Nyhedsbrev nr. 1 | Marts 2010

>>> Fortsat fra forsiden

SKOLE FOR BLINDE BØRNI Sumbawanga driver Den Katolske Kirke en kostskole for blinde børn, og her er også en håndfuld albinoer blandt eleverne. Fremtid og Håbs daglige le-der, Joseph Kassaila, er bestyrelsesfor-mand for denne skole, og der er et tæt samarbejde mellem de to institutioner.

ALBINOER DRÆBES PGA. OVERTROFor nylig blev den 10 årige Esther Charles i Nordtanzania angiveligt dræbt og lemlæstet som nummer 27 af regi-strerede drab på albinoer det sidste år, fordi der i Tanzania hersker en udbredt overtro om albinoer, som menes at

have magiske kræfter. Bander har derfor gjort det til en makaber levevej at slå albinoer ihjel og sælge deres hud og kropsdele som lykkeamuletter til afrikanske troldmænd eller som medi-cin til medicinmænd.

”SKÅN ALBINOSAMFUNDET”Al Shaymaa Kwegyr, som selv er albino, er blevet udpeget til at sidde i Tanzanias Parlament som særlig albino-repræsentant. Han har bedt offentlig-heden om at ”skåne albinosamfundet for den endeløse frygt for at blive angrebet af disse hjerteløse elemen-ter”. Ifl g. myndighederne vælger nogle familier at slå deres albinospædbørn ihjel ved fødslen for at skåne dem for

Børn fra blindeskolen i Sumbawanga

et ulideligt liv. Det overvejes at samle albinoer i særlige landsbyer for at beskytte dem. Næsten som spedal-ske i gamle dage. Der fi ndes omkring 150.000 albinoer i Tanzania.

Og da det første hjem åbnede, blev Joseph mødt med megen skepsis både fra folk i byen og fra myndighederne. Nogle ro-ste ham, men myndighederne bad ham lukke hjemmet igen, fordi han ikke havde en socialpædagogisk uddannelse og derfor ikke havde forstand på det, han gjorde, mente man. JOSEPH GAV IKKE OPMen Joseph brændte for disse forældreløse børn, og han gav ikke op. Efterhånden som han åbnede det ene hjem efter det andet, begyndte folk at tø op og se værdien og resultaterne af det, Joseph havde sat i gang. Til jul fi k børnene på hjem-mene – og Joseph – en stor opmuntring.

GAVER TIL BETHANIA HJEMMENEFlere erhvervsdrivende og privatpersoner, ja til og med fra de offentlige instanser, kom med fl otte julegaver til hjem-mene. Voda Com, det lokale mobiltelefonselskab, bragte masser af trøjer og kasketter til børnene og masser af mad til julemiddagen. Og fra toldmyndighederne kom der gode og nyttige gaver. Det er i sandhed en anerkendelse til Joseph og hans stab. Nu er Bethania hjemmene og Fremtid og Håb blevet en del af bybilledet og en institution, man regner med.

Mange og fl otte julegaver til børnene– en synlig accept og anerkendelse af Josephs arbejde

Her modtages gaver framobiltelefonselskabet Voda Com

Af Ole Weber

Al begyndelse er svær. Det var det også for Joseph Kassaila, den daglige leder af Bethania hjemmene, da han for snart 10 år siden startede gadebørnsarbejdet i Sumbawanga.

Ingen havde tidligere haft særligt øje for den nød, mange gadebørn i byen levede under. Så dukkede Joseph plud-selig op. Hvem var han, og hvilke bagtanker havde han

med pludselig at tage gadebørn med hjem til sig selv og give dem mad?

Gadebørnsprojektet

FREMTID OG HÅB

Johannebjergparken 17, 7120 Vejle Ø

T: +45 5217 8009

E: kontakt@fremtidoghaab.dk

W: fremtidoghaab.dk

CVR nr. 31 90 87 01

NYHEDSBREVET

Redaktør: Ole Weber

Layout: Dan Møller Freehand.dk

Distribution: Jonna Kristensen

Fremtid og Håb er en dansk organisation,

der hjælper gadebørn i Sumbawanga i det

sydvestlige Tanzania. Nøden blandt ga-

debørnene er stor, og resurcerne er små.

Derfor arbejder vi på at få etableret hjæl-

pecentre og børnehjem i samarbejde med

de lokale myndigheder i Sumbawanga.

INDBETALING AF GAVEROG KONTINGENT

Danske Bank

Reg. nr. 1551

Konto nr. 10320739

Husk at angive formålet.

Af Joseph Kassaila

LEKTIEHJÆLPBethaniahjemmene har ansat Mr. Pius Ng´habi på delbasis som hjælpelærer for børnene med deres lektielæsning. LÆGEHJÆLPCARITAS (den katolske hjælpeorganisation) er en af vore gode samarbejdspartnere. De støtter os med helbredsun-dersøgelser af børnene på Drop-in Centret og af børn fra gaden. Desværre har CARITAS lukket i weekenden, så da bringer vi de syge børn til Dr. Mnzavas lægehus. NYT FODBOLD-TEAM PÅ DROP-IN CENTRETDer er oprettet et fodboldhold bestående af de gade-børn, der kommer på Drop-in centret. Hensigten er at give disse børn noget bedre at gøre i stedet for at slås, drikke og ryge cigaretter og marijuana på gaden. Men også at skaffe dem kontakt med drengene på drenge-hjemmet, som skal være forbilleder for dem til et bedre liv og dannelse, så de kan komme til at leve et mere menneskeværdigt liv og få deres ret.

Nyt fraSumbawanga LØRDAGSTRÆF PÅ DROP-IN CENTRET

Hver lørdag formiddag mødes mange børn på Drop-in Centret. Både børn fra gaden og børn, som tidligere har levet på gaden, men som nu af Drop-in centrets perso-nale er hjulpet til et nyt hjem, måske hos familier eller andre ”gode samaritanere”. De får en balje vand – og vasker sig selv og deres tøj – samt et godt måltid mad. Senere på dagen deltager de i den ugentlige bibeltime for alle Bethania-børn, som afholdes af den lutherske sognepræst i byen eller en af hans sognehjælpere. Målet er, at de skal ændre deres karakter ved én gang om ugen at være i selskab med Bethania-børnene SUMBAWANGA ISOLERET FRA OMVERDENENDet er regntid i Tanzania. Den dårlige infrastruktur gør, at det nu er vanskeligt at nå Sumbawanga, fordi vejen fra Tunduma er ufremkommelig på grund af mudder. BRYLLUP PÅ PIGEHJEMMETJudith Kutazunga, en af lederne på pigehjemmet, har giftet sig. I december inviterede Judith alle pigerne på hjemmet samt hele Fremtid og Håbs stab til bryllup. Joseph førte bruden op. Som skik er, fi k parret mange ga-ver. Fra alle på Bethaniahjemmene fi k de et sengetæppe, tallerkener, kopper m.m. En festlig dag med sang, dans og trommer.

Årsmødet 2010

HUSK LIGE AT FÅ ÅRSMØDETLØRDAG DEN 18. SEPTEMBER 2010

IND I DIN KALENDER

Årsmødet og generalforsamling vil i år blive afholdt i Herning i Sct. Johannes

Kirkes menighedslokaler.

Lørdag den 6. marts rejser projekt-leder Ole Weber til Sumbawanga på sit halvårlige monitoreringsbesøg.

Med sig på turen denne gang har han Fremtid og Håbs næstformand, sognepræst

Bo A. Knudsen, Møborg. De to repræ-sentanter fra Fremtid og Håb i Dan-mark skal bl.a. færdigbehandle den nye partnerskabskontrakt med bestyrelsen i Sumbawanga samt en ny 5-årsplan for

projektet. Endvidere skal de, sammen med lokale ledere af Fremtid og Håb, deltage i et 2-dages projektteknisk kursus, der afholdes af Dansk Missi-onsråds Udviklingsafdeling .

I dette kursus deltager også medlem-mer fra BDM´s bestyrelse i Danmark samt ledere fra den lokale Brødrekirke i Sumbawanga. Ole Weber og Bo Knud-sen vender tilbage til Danmark den 27. marts.

Forårets monitoreringsbesøg