Foredrag for Dansklærerforeningens seminariesektion

Odense 5. marts 2010

Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard, DPU, ogadjunkt Rasmus Fink Lorentzen,

Læreruddannelsen i Århus

Struktur Danskfagets opgave – en

fortale for kompetencetilgang

Danskfagets nye opgaver i viden- og netværkssamfundet Ansigtsløs

kommunikation Søgning på nettet Kommunikationskritisk

kompetence Læremidler – hvad gør de?

Arbejde med læremidler i danskSeminarieundervisningenFolkeskolen

Fiktion der udnytter multimodalitet

Interaktive assistenterBlogsNetundervisningHjemmesiden

Hvad er danskfagets opgave? Formål og mål

At lære eleverne om danskfagets områder? Litteratur, sprog og medier

Skrivning, læsning At bidrage til at eleverne er i stand til at håndtere

de udfordringer de møder nu og i fremtiden Begrundelser for formål

Dannelse Færdigheder Kompetence

Formål ifølge Fælles Mål II Formålet med

undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.

Mål: Udvikling af personlig

og kulturel identitetIndlevelsesevne og

forståelse

Middel:Fremme forståelse af

sprog, litteratur og andre udtryksformer

Hvordan gør vi det så? Hvordan når vi frem til de flotte

formålsformuleringer? Hvordan kan dansk bidrage til disse

spørgsmål? Hvilke dele af danskfagets vidtfavnende

område er centrale?

Fælles Mål Dansk – Slutmål efter 9. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne

har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets

forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik

udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre

og situation karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter

og de vigtigste regler for sprogrigtighed

Lad os tage formålsbeskrivelserne alvorligt

Danskfaget skal bidrage til at eleverne bliver i stand til at håndtere de udfordringer de står over for i situationer nu og kommer til at stå over for i situationer i deres fremtid.

Danskfaget er således et hjælpefag som alle andre fag er det.

En kompetencetilgang Fagenes indhold bestemmes af hvorvidt de

bidrager til at eleverne bliver i stand til at håndtere de udfordringer de møder i deres nuværende og fremtidige liv

Uddannelse til elevernes fremtid i stedet for til fagenes fortid.

Hvad er kompetence Kompetence er

at vide hvad der skal til, og kunne håndtere udfordringerne i en given

situation, såvel kropsligt, som kognitivt og

følelsesmæssigt og at ville håndtere disse udfordringer (dvs. at

have kræfterne til det (energi), synes det er væsentligt (motivation) og godt (etik)).

Spørgsmål Hvilke kompetencer må forventes at være

centrale for den overvejende del af den opvoksende generation (nøglekompetencer) og hvorfor?

Hvilke af disse kompetencer kan dansk bidrage til udviklingen af?

Og hvori består de faglige aspekter af disse kompetencer.

De fem identiteter Den produktive (arbejderen) Den sociale (personen) Den demokratiske (borgeren) Den kulturelle (æstetikeren) Den konsumerende (kroppen og

forbrugeren)

Metoden Analyser af prototypiske udfordringer for

os i forhold til alle disse fem identiteter. Hvilke aspekter af denne identitet er det

skolens opgave at bidrage til at eleverne udvikler?

Hvordan kan faget dansk bidrage til dette? Hvordan kan undervisningen tilrettelægges

og evalueres så den støtter dette?

Eksempel: Ansigtsløs kommunikationIdentitet: Den sociale - personen

Fællesskabstyper

Barry Wellman

Nabo-til-nabo-fællesskaber Sted-til-sted-fællesskaber Person-til-person-fællesskaber Rolle-til-rolle-fællesskaber

Kommunikere som roller

Samhørighedsrum (Affinity spaces, Gee) Fanwebsites, online spilsites, forbrugerwebsites,

myspace.com, facebook.com, arto.com, gosupermodel.tv2.dk, online diskussions-/hjælpe-fora osv. osv.

• Brugerne offentliggør billeder, livshistorier, tanker og håb for fremtiden, diskuterer alt mellem politik og populærkultur

Positive sider– Interessante måder at møde mennesker fra hele verden og ved

siden af– Muligt at lege med og undersøge sin egen og andres identiteter– Praksisfællesskab for fremtidige online-samarbejder

Sociale relationer i netværkssamfundet

Det er rigtig godt!– The concept of virtual implies permeable

interfaces and boundaries; project teams that rapidly form, reorganize, and dissolve when the needs of a dynamic marketplace change (Jarvenpaa & Leidner, 1999). – The formation of virtual teams facilitate the

incorporation of a wide range of knowledge and expertise possessed by individual members into a collective body of knowledge needed to conduct effective group problem-solving activities (Andres, 2002, p. 39).

Udfordringer

På trods af alle fordelene Konfliktoptrapning (Friedman & Currall n.d) Mangel på tillid (Jarvenpaa & Leidner 1999) Social isolation, udfordringer med at håndtere multiple

identiteter (Turkle 1995) Forøget negativ tone, aggresiv og fjentligt tonefald. Forøget oplevelse af fremmedgørelse (Andres 2002: 41).

Et svar på et spørgsmål…

Da jeg så din mail tænkte jeg (igen) AAAAAARRRGGGGGHHHH FOR FANDEN DA! Nu skal vi igen have en tråd hvor den blinde, døvstumme og ubehjælpsomme Torben skal mades med en ske ... Sorry, for det sure indlæg men for fanden mand! "når jeg kigger i /var/log/maillog får jeg en SQL fejl" HVAD ER FEJLEN MAND! ER DU IDIOT! Gider du gøre dig den ulejlighed at beskrive fejlen, din opsætning, hvad OS?, hvad version af database-server, hey hvad ER det for en databaseserver? osv osv.

Hvad sker der lige her? Henrik er irriteret

Men ville han også reagere sådan hvis han stod over for Torben?

Hvordan kan Torben reagere? Facework

Skriftens betydninger Henrik kan ikke stoppes – han taler helt ud. Torben kan ikke reagere undervejs, kan ikke komme til at

korrigere Henriks forståelse eller forsvare sig. I ansigt-til-ansigt-mødet kommunikeres med flere

repræsentationsformer

Ansigtsløs kommunikativ kompetence

Empati– ”unaturligt”: Empati ser ikke ud til at være så

fremtrædende i ansigtsløs kommunikation, og derfor fordres særlig opmærksomhed

– Empati læres gennem mimen af den andens ansigtsudtryk– Empati opstår når vi genkender vores egne fornemmelser i

den andens ansigtsudtryk

Ulemper

Ansigtsløshed minimerer psykiske barrierer => – seriøs stigning i verbale overfald, cyber-mobning osv. I forhold til

ansigt-til-ansigt-relationer. Men også mindre voldsomme eksempler af ansigtstab. Torben svarer Henrik, men Henrik reagerer ikke… Torben oplever et dobbelt ansigtstab: Først nedrakket – og

derefter ignoreret Deltagerne kommunikerer med roller mere end med

personer med kroppe og reale ansigter.

Empati er... Empati består bl.a. af

At være i stand til at sætte sig i den andens sted (indlevelse i det fremmedpsykiske),

At overveje hvordan den anden person føler, udleder og fortolker af en email eller et forumindlæg (eller fraværet af en sådan).

At kende vigtigheden af at deltagerne føler sig bemærket, genkendt, anerkendt og taget hånd om, og

At være villig til at tage de nødvendige skridt for at deltage konstruktivt og at tage hånd om at de andre deltagere føler sig komfortable i situationen.

Det betyder for danskfaget At danskfaget skal støtte eleverne i at blive bedre

til ved ansigtsløs kommunikation (situationen) at Læse deres egne tekst som om de var den anden At læse den andens tekst med forsøg på venlige

tolkninger At opleve det som positivt at deltage i at løse

konflikter bl.a. ved at stille spørgsmål

At vurdere hvilken kommunikationsteknologi der bedst støtter kommunikationen om det pågældende emne

Kompetencer i dansk Sociale kompetencer Kommunikative kompetencer Fortolkningskompetencer

Hvad er det fælles for dansk? Hvis danskfaget har særlige forudsætninger

for at bidrage til udvikling af disse kompetencer, i forhold til hvilket materialt indhold har de det så?

Hvad er danskfagets særlige stofområde? Tekster Modaliteter

Typiske genrer Fiktive/poetiske tekster Offentlige tekster Semioffentlige tekster Interaktive tekster Private tekster

Centrale modaliteter Skrift Tale Gestik Mimik

Figur/billedeLevende billederDiagram & ikonLayout

Danskfagets kerne Danskfagets kerne er altså at bidrage til at

eleverne udvikler en række kompetencer gennem arbejde med tekster i givne genrer og produceret i givne modaliteter.

Kompetencehjulet

Eksempler på andre områder hvor danskfaget får nye opgaver

Læsefærdigheder ved søgning og surfing på nettet

Fragmentlæsning Fragmentoverblikslæsning Overblikslæsning af multimodale tekster Fokuslæsning Kildekritik

Fragmentlæsning

Læsning på skærm

Fugle-net.dk

Orienteringslæsestrategier

Centrallæsning Hvor opmærksomheden orienteres mod midten af skærmen

Periferilæsing Hvor opmærksomheden orienteres mod skærmens periferi

Lineær læsning Hvor skærmen læses fra det øverste venstre hjørne mod nederste højre

Fokuslæsning Hvor læseren læser strategisk efter det hun søger

Overblikslæsning Hvor læseren danner sig et overblik over teksten foran sig

Nærlæsning Hvor læseren læser teksten

Skimning Hvor læseren læser teksten for at fornemme hvad den handler om

Surfing Hvor læseren flyder med teksten og lader producenten bestemme ruten eller følger den vej hun fanges af i øjeblikket.

Indholdslæsestrategier

Kommunikationskritisk kompetence

Omgang med offentlige tekster som reklamer, politisk kommunikation osv.

Fugleognatur.dk

Islaminfo

It-integrerende læremidler i dansk

En typologi Vidensplatforme Træningsprogrammer Avancerede træningsprogrammer Udforskende programmer Skalprogrammer

Stand alone Samarbejde og projektarbejde

Computer Support for Collaborative Learning Læringsspil/rollespil Interaktive undervisningsprogrammer

Interaktive assistenter Samarbejdsplatforme

PracSIP

Typologi- over prototypiske læremiddeltyper

Systemet Reservoiret Redskabet Praksis-stilladset

Funktion Progression (iflg. faglige mål)

Differentiering og Variation (af stof)

Kompensering og Facilitering (af produktion)

Deltagelse (i produktion og fællesskab)

Støtte Støttes fagligt og organisatorisk

Støttes fagligt Støttes organisatorisk

Støttes fagligt og organisatorisk

Lærerrolle Formidler, leder Igangsætter Organisator, faglig formidler

Vejleder, deltager

Elevrolle Lytter, arbejder Arbejder Interagerer Deltager, medbestemmer

Hvad gør et lærermiddel? Formidler et indhold

På et niveau/i en progression Med et fagsyn I en form (billeder/tekst/lyd/aktiviteter osv.)

Tilrettelægger (struktur i indhold, taxonomi) Organiserer

Lægger op til/skaber relationer Lægger op til processer Understøtter processer

”Traditionelt” lærebogssystem Alle spørgsmål er besvaret:

Hvad skal jeg gøre Hvad skal jeg få eleverne til at gøre (eller hvad får

systemet eleverne til at gøre) Indholdet er ”certificeret”, progressionen er sikret Kontrol af elevernes forståelse er sikret (opgaver) Giver læreren overblik og kontrol ”Jeg kan være tryg”.

Processer Interaktionsmønstre

Initiering – Respons – Feedback Initiering – Diskussion – Respons – Follow-up Eksplorativ samtale Disputerende samtale, kummulativ samtale

Processer – Workflow Interaktionssekvenser

Lærerstyret lærerbestemt indhold Lærer fremlægger dagens tekst Lærer kontrollerer forståelse (IRF) Elever arbejder med stoffet gennem opgaver Lærer styrer elevfremlæggelse (kontrol).

Lærerstyret dialog Lærer lægger op til dialog gennem spørgsmål Lærer orkestrerer dialog med autentiske spørgsmål, optag,

høj værdsætning osv. Elever deltager med erfaringer, synspunkter, argumenter

osv.

Workflows - komplekse Projektarbejde

Introduktion (lærer på klassen) Idegenerering (elever og lærer på klassen) Problemformulering (i grupper) Research (individuelt og i grupper) Tilrettelæggelse af stof (individuelt og i grupper) Præsentation på papir/planche/hjemmeside osv. (klasse) Fremlæggelse (elever på klassen) Evaluering (individuelt og i grupper)

Indimellem: Faglige foredrag (læreren på klassen)

Spørgsmål til projektarbejde Hvordan organiseres komplekse processer?

(kaos!) Relationer Struktur i arbejdet Tidsforløb

Hvordan læres projektarbejde? Hvordan sikres fagligt indhold? Hvordan formidles fagligt indhold?

Undervisningens form kan forandres hen imod:

• Autentiske kommunikationssituationer

Samt mere: • Vidensdeling mellem elever, studerende og

undervisere• Portefølje (oversigt over egne produkter og

undervisningsforløb)• Logbog (refleksioner over egen læring)

Computeren er et værktøj til dette

Generaliseringer udledt af eksempler på praksis:

• Hjemmesider i seminarieundervisningen (den studerendes egen læring)

• Hjemmesider i folkeskolen, initieret af lærerstuderende (didaktisk refleksion)

• Eks. på multimodal tekst, Sirene (litteraturpædagogik)• Interaktive assistenter (didaktisk refleksion)• Weblog som redskab til at binde praktik og

seminarieundervisning sammen (refleksion og læring)• Netundervisning – hvad stiller vi op? (det digitaliserede

dialogiske klasserum)• Hjemmesiden som ramme om egen organisering og

udviklingsarbejde (arbejdsredskabet)

Hvad er en multimodal tekst? Definition:

• Når fx billeder, ikoner, animationer, film samt layout, links og farver spiller sammen i en tekst, dvs. når teksten udgøres af flere modaliteter

• Skrift og tale har været de dominerende modaliteter, men nu er der kommer nye til

(Kress 2003, Bundsgaard & Kühn 2007)

Hjemmesiden i seminarieundervisningen

• Fokus på den studerendes egen læring

Kontekst

Faktisk Implicit Produkt Implicit Faktisk

afsender afsender modtager modtager

Medie

Kode

Lisbeth Thorlasius i: Digitale verdener – De nye mediers æstetisk og design, 2004

Den ekspressive

og den emotive

funktion

Undersøgelse

af afsenders

intention

Den formale og

den uudsigelige

æstetiske funktion

Den konative

og de interaktive

funktioner

Undersøgelse

af modtages faktiske

reception

Den fatiske og navigative funktion

Den metakommunikative og intersemiotiske funktion

Den referentielle og den

intertekstuelle funktion

Hjemmesider i 1.b - lærerstuderende i praktik

• Fokus på didaktisk refleksion

Daddy Do You Love Me?Sirene, en multimodal tekst i litteraturundervisningen

Kompetenceudvikling i mødet med Sirene – hvilke kompetencer er oplagte?

Den narrative kompetence Den empatiske

kompetence

Den æstetiske kompetence

Scenariekompetence

Den hermeneutiske kompetence

Den etiske kompetence

Interaktive assistenterFokus på didaktisk refleksion

Et eksempel på arbejdet med de interaktive assistenter i seminarieundervisningen:

• Udviklet af 2. årsstuderende (it som mål)• Anvendt af 1. årsstuderende (it som middel)

Dvs. to slags læring samt feedback

Blogs –praktikkens blyant?

• Formål: at forbedre sammenhængen mellem undervisningen og praktikken

• Bloggen giver mulighed for at– Fastholde praksiserfaringer mens man er i praksis– Læse og kommentere på andres erfaringer– Reflektere over praksis i seminarieundervisningen

Fokus på refleksion og læring

Netundervisning

• Hvad stiller vi op?• Mål/vision: Det digitaliserede dialogiske rum• Et eksempel: Blicher i cyberspace

Hjemmesiden som underviserens arbejdsredskab

• Organisering• Refleksion• Vidensdeling

• Og så fordi det er sjovt!

Litteratur og henvisninger• Bundsgaard, Jeppe og Lisbet Kühn: Danskfagets it-didaktik,

Gyldendal 2007• Bundsgaard, Jeppe, Eva Terese Christiansen, Sanne Haarder

Flament, Thorkild Hanghøj, Rasmus Fink Lorentzen, Karen Monrad, Betina Poulsen og Helle Rørbech (2009): Kompetencer i dansk, København: Gyldendal

• Bundsgaard, Jeppe (2009): En forandret skole i en forandret verden. In Medier og medieundervisning (2nd ed.). København: Gyldendal.

• Kress, Günther: Literacy in the New Media Age, 2003• Thorlasius, Lisbet: ”Visuel kommunikation på WWW” i: Digitale

verdener - De nye mediers æstetik og design, 2004• www.rasmus-fink-lorentzen.dk (blog m.m.)• www.it-didaktik.dk (interaktive assistenter)• www.kultur-tekst-didaktik.dk (udviklingsarbejde)