glad på job
DESCRIPTION
Glad på job tillægTRANSCRIPT
GGllaadd ppåå jjoobb
Læs mere om bøgerne på www.birmar.dk, hvor bøgerne også kan bestilles. Se også de helt specielle priser, der tilbydes.
Bøger om jobtilfredshed, arbejdsglæde, personlig
udvikling, balance mellem arbejde og fritid, idéudvikling 40kr.
60kr.
100kr.
40kr.
Jobtilfre
dshed
SØNDAG 06-11-11
HVERT ÅR KÅRES DANMARKS OG EUROPASBEDSTE VIRKSOMHEDER– AF MEDARBEJDERNE.
MEN HVORDAN SKABERMAN ET ARBEJDSSTEDMED ET GODT KLIMA?
Iet land uden høje bjerge...,synger en vis Michael Falch.
Nej, vi har ingen bjerge iDanmark. Og dermed ingen
naturlige råstoffer, som vi kan for-arbejde, producere og profitere afsom nation. I den forstand er vi påbar bund.
Til gengæld har vi et helt andetog gængst råstof: Mennesker. Osselv. Vi er råstoffet, som Danmarkbygges på. For der er ikke andremuligheder. Det er os, der selvskal skabe landet. Hvad enten detdrejer sig om industri, landbrug,handel, service eller noget heltfjerde.
GAMMELKENDT SANDHED? Ja,men alligevel god at drage frem isammenhæng med et tema, derdrejer sig om det vigtige i et godtarbejdsmiljø: At vi mennesker tri-ves, mens vi arbejder – at vi er gla-
de på jobbet. For vi skalhuske på, at vi jo netoper råstoffet, der skal for-arbejdes, så der kom-mer det ypperste pro-dukt ud på den anden si-de.
Og forudsætningernefor, at vi er glade på job-bet? At vi er trygge oghar tillid til kolleger ogledelse. At vi er velud-dannede. At vi har mu-lighed for at udvikle osfagligt og personligt. Atvores arbejdsplads harklare værdier og klare
mål – for virksomhed og for denenkelte. Blandt andet.
Men læs selv på de følgende si-der om medarbejderes, kundersog chefers erfaringer med arbejds-miljøet. Godt eller mindre godt.
I »GLAD PÅ JOB« kan du også læ-se, at 150.000 mennesker hvereneste dag melder sig syge på de-res arbejdsplads. Fordi de ikke tri-ves, fordi de er stressede, eller for-di de direkte er syge som følge afdårligt arbejdsmiljø.
Alligevel kan vi i Danmark bry-ste os af et generelt højt niveau forvores arbejdsmiljø. Det viser enspritny undersøgelse fra RandstadWorkmonitor af arbejdsmiljøet i 30lande verden over. Her ligger Dan-mark på en andenplads – kunovergået af Norge.
Den flotte placering skyldes heltsikkert, at flere og flere virksom-heder sætter arbejdsmiljøet megethøjt på dagsordenen. Fordi detkan betale sig og ses på bundlin-jen. Fordi mennesker er vores vig-tigste råstof i dette land. Når vi nuikke har nogen bjerge...
Det vigtigsteråstof i et fladt land
Tekst: Flemming JustTlf. 7912 [email protected]
Vi er selvråstoffet, som Danmarkbygges på. For der er ikke andremuligheder.
Fra Danmarks bedste til en 20. plads SIDE 6-7
Sådan sikrer vi et godt sted at arbejde SIDE 8-9
Frøs’ smil SIDE 10-11
Stress kan føre til et nyt og bedre liv SIDE 12-13
En institution med glæde SIDE 14
Dårligt arbejdsmiljø er en by i Indien SIDE 15
Lufthavnen passer på mange fag SIDE 16-17
Godt arbejdsmiljø giver bedre bundlinje SIDE 18-19
Er et tillæg til JydskeVestkysten udgivet i samarbejde med Frøs Herreds Sparekasse. Ansvarhavende: Peter Orry. Redaktion: Flemming Just og Per Guldberg Klausen. Forsidefoto: Colourbox.
6-7
intro
10-11
GLAD PÅ JOB22
Glad på job
KS Vagt tilbyder alt indenfor:
• Vagt
• Sikkerhed
• Alarmkørsel
• Detektivarbejde
• Kontrol
KS Vagt
KS-vagt | Solbakken 5 | 6800 Varde Tlf: +45 75 24 11 93 | [email protected]
JUL I PARKEN
R e s tau r a n t Pa rk e n S ø ve j 9 · Vo g n s b ø l pa rk e n · 6 7 0 0 E s b j e rg · T l f. 7 5 1 3 4 5 1 0 · Fa x 7 5 1 3 2 4 3 4
w w w. r e s t a u r a n t - p a r k e n . d k · m a i l @ r e s t a u r a n t - p a r k e n . d k
Mad og hygge i skønne omgivelser
JULETALLERKEN NR. 1:To slags sild med løg, kapers, karrysalat, fedt og æggeblomme.Fiskefilet med remoulade.Lille engelsk bøf med bløde løg.Brieost med druer og kiks.Brød og smør.Min. 2. personer. Pris pr. person KR. 138.-JULEANRETNING NR. 2:Marineret sild med karrysalat og fedt.Rødspættefilet med remoulade og citron.Tartelet med høns i asparges.Ribbensteg med hjemmelavet rødkål.Julemedister med grønlangkål.Wium leverpostej med bacon,champignon og rødbeder.Brieost med druer og kiks.Brød og smør.Min. 2 personer. Pris pr. person KR. 188.-
JULEANRETNING NR. 3:Marineret sild med karrysalat.Christiansø sild med fedt.Rødspættefilet med remoulade og citron.Gravad laks med sennepsdressing.Tartelet med høns i asparges.Ribbensteg med hjemmelavet rødkål.Glaseret juleskinke med grønlangkål.Julemedister med grønlangkål. Wium leverpostej med bacon,champignon og rødbeder.Brieost og gorgonzola med druer,radiser og kiks.Brød og smør.Ris a la mande med kirsebærsauce.Min. 2 personer. Pris pr. person KR. 245.-
JULEANRETNING NR. 4:Marineret sild med karrysalat.Christiansø sild med fedt.Stegt sild i eddikelage.Gravad laks med sennepsdressing.Rødspættefilet med rejer, asparges,dressing, remoulade og citron.Tartelet med høns i asparges.And og ribbensteg med hjemmelavetrødkål.Juleskinke og julemedister med grønlangkål og brunede kartofler.Wium leverpostej med bacon,champignon og rødbeder.Ostefad med tre slags ost, druer og kiks.Brød og smør.Ris a la mande medkirsebærsauce.Kaffe med kransekage.Varighed 3 til 4 timer.Kun mod forudbestilling. Min. 6 personer. Pris pr. person KR. 298.-
FORUDBESTILLING PÅTLF. 75 13 45 10.
Dejlige juleanretninger i restauranten fra 15.11. til 22.12. mellem kl. 12 og 16. Ikke lørdage og søndage. Kun mod forudbestilling.
JULEFROKOST MED MUSIK OG DANS:
Få ledige pladser lørdag, den 10.12.Se mere på
www.restaurant-parken.dk
Der serveres ikke forskellige anretninger ved samme bord.
GLAD PÅ JOB 33
Skal du hente kontanterved kassen, så kom igeni eftermiddag, lyder be-skeden til kunderne iflere og flere pengeinsti-
tutter. Men sådan er det ikke i FrøsHerreds Sparekasse. En solfyldt efter-årsformiddag ved hovedafdelingen iRødding glider glasdørene automa-tisk op klokken 10.00.
I Frøs tager de fatpå problemerne
Afstemning af forventningerneog månedlige opfølgningssamtaleren nøglebegreber på Europas bedste arbejdsplads.
Bente Graae har stået i spidsen forpersonaleafdelingen i Frøs HerredsSparekasse i 12 år og er stolt og glad over titlen som Europas bedste arbejdsplads. Fotos: Chresten Bergh
Frøs HerredsSparekasse■ Frøs Herreds Sparekasse leveredei sommer et halvårsregnskab med overskud,høj solvens og en positiv udvikling i kundetilstrømning samt ind- og udlån. ■ Frøs har som et af de få danske penge-institutter et solidt indlånsoverskud på 1032 millioner kroner. For hver 100 kroner,kunder sætter ind, låner Frøs vi kun 71kroner ud igen. ■ Finanstilsynet skriver i sin senesterapport, at sparekassens likviditet er solid,hvilket skyldes et stort indlånsoverskud.
FORTSÆTTES SIDE 4-5
GLAD PÅ JOB44
Og de første fem kunder går direk-te til kassen, hvor de bliver venligtekspederet. Der er åbenbart er kasse-ekspeditionsbehov, og her bliver detimødekommet.
Og personaleudviklingschef BenteGraae forsikrer, at der absolut ikke erplaner om indskrænkning af kasse-ekspedition i nogen af sparekassensti afdelinger.
Frøs er ikke som gennemsnittet –heller ikke som arbejdsplads. Spare-kassen er i år blevet kåret som Euro-pas bedste arbejdsplads blandt 800andre virksomheder. Bag prisen stården verdensomspændende organisa-tion Great Place to Work.
Frøs helt i topDet er første gang, at en danskejetvirksomhed har vundet konkurren-cen. Alle 800 deltagende virksomhe-der er blevet målt af deres medarbej-dere på spørgsmål om troværdighed,respekt, retfærdighed, stolthed ogfællesskab. Frøs har været med i må-lingen i syv år og været i top fem fle-re gange.
Bente Graae siger, at måling er etfænomen i samfundet, man kenderallerede fra skolen. Man måler også
kundetilfredshed i Frøs og er stolt ogglad, når man får en positiv vurde-ring – men det er farligt, hvis man ik-ke tager målinger alvorligt og ogsåbruger dem til at forbedre sig på deområder, hvor der er behov for for-bedring.
De 134 medarbejdere i Frøs er endel af en fælles virksomhedskultur,der er forudsætningen for at blivekåret som Europas bedste arbejds-plads i sin størrelsesgruppe.
– Man sætter sin afdeling før sigselv. Man hjælper hinanden. Man si-ger »What’s in it for us« frem for»What’s in it for me«, forklarer BenteGraae.
– Vi afstemmer forventningerne, såenhver hele tiden ved, hvad omgivel-serne forventer af en. Et af de sidstenøglebegreber, som Frøs mangledefor at komme helt til tops i den euro-pæiske måling, er kommunikation.Det er afgørende, at medarbejdernekender virksomhedens mission,hvorfor vi arbejder med så høje mål,hvorfor vi skal anstrenge os så megetekstra, selv om vi har haft overskud23 år i træk, siger Bente Graae.
– Og vi tager os af problemer. Vianerkender godt arbejde. Vi støttermedarbejdere, der har problemermed job eller derhjemme. Ingen gem-
mer sig. Vi tager fat på problemerne –også med medarbejdere, der måskegodt kunne præstere mere, end degør.
Tryghed i høj kursBente Graae erkender, at den økono-miske krise kan gøre medarbejdereutrygge. Man er bange for fyringer –bange for at begå fejl.
– Vi forsøger at skabe tryghed. Deter absolut ingen skam at tage en kol-lega med til et kundemøde for på denmåde at være helt sikker på, at maner klædt rigtigt på og får behandletkunden helt perfekt. For de er ogsåutrygge i disse tider.
– Man er bange for at miste jobbet.Derfor er det vigtigt, at vi får en snakmed dem og også kigger på worst ca-se: Hvordan ser økonomien ud, hvisdu mister jobbet? Hvad kan der skru-es på for at afhjælpe situationen? Så-dan et overblik er tryghedsskabende.
Bente Graae siger, at temaet privat-økonomi ofte er tabubelagt mellemmennesker. Inden for moderne per-sonaleforvaltning har årlige medar-bejderudviklingssamtaler været vel-etableret mange steder,men hos Frøsholdes der for tiden månedssamtaler,og der gives hurtig feedback på de se-neste ugers indsats.
I FRØS TAGER DE FAT PÅ PROBLEMERNEBente Graae■ Bente Graae, personaleudviklingschefi Frøs Herreds Sparekasse, er 44 år og har været i jobbet de seneste 12 år. ■ Hun kom fra en stilling i Danske Banksuddannelsesafdeling i hovedsædet i København og havde tidligere været revisor i Handelsbanken. ■ Hun bor i Ribe med sin mand, som arbejder på EUC Vest, og fire sammenbragte børn og holder kondienunder skarp kontrol ved at svømme en-to kilometer hver morgen. Der suppleres med hyppige cykelture sammen med en veninde.
Tekst: Niels Hansen [email protected]
FORTSAT FRA SIDE 3
GLAD PÅ JOB 55
I en tid med finansiel usikkerhed og et trængt arbejdsmarked kan både kunder og ansatte i pengeinstitutter opleve utryghed. Og det er ikke godt for nogle af parterne. Det gør Frøs Herreds Sparekasse en ihærdigindsats for at imødegå, fortæller personaleudviklingschef Bente Graae.
Fra Danmarks bedste
GLAD PÅ JOB66
I 2002 blev Unimerco, som lig-ger i Sunds ved Herning,kåret til Danmarks bedste ar-bejdsplads på den rangliste,som Great Place to Work
hvert år offentliggør. Siden denganger virksomheden, som producererværktøj, raslet ned ad listen, og sid-ste år nåede den sit hidtidige lav-punkt på listen, da den blev nummer20.
Men at være Danmarks 20. bedstearbejdsplads er nu ikke noget, somvirksomheden skammer sig over.
– Vi har lige så meget fokus på detnu, som vi har haft tidligere, men derer flere og flere virksomheder, dergår efter at skabe et godt arbejdsmi-lø. Konkurrencen er blevet hårdere,konstaterer Kenneth Iversen, som eradministrerende direktør i virksom-heden, der i dag hedder Kyocera Uni-merco.
Alt i ét stort lokaleEt mindre godt arbejdsmiljø har derdog nok været i Kyocera Unimerco desenere år. Virksomheden kan nemligse en tydelig sammenhæng mellemvirksomhedens økonomiske resulta-ter og medarbejdernes vurderinger afarbejdspladsen.
– De bedste placeringer har vi de år,da vi skaber de største overskud, op-lyser Kenneth Iversen.
Med den økonomiske krise harvirksomheden oplevet et drastiskfald i omsætning og resultat, og deter noget, som ikke kun ledelsen kanmærke på pengepungen.
Konkurrencen om at blive Danmarksbedste arbejdsplads er blevet hårderede seneste år. Det har Unimercomærket. Men virksomheden bruger konkurrencen til atholde fast i det gode arbejdsmiljø.
Unimerco, som ligger i Sunds, bruger dysten
om at blive Danmarks bedstearbejdsplads som
et redskab tilløbende at
forbedre arbejds-miljøet. Lige nu er
ledelsen spændtpå at se, hvordan
medarbejdernebedømmer firmaet,
efter at det i sommerblev overtaget af en
stor japansk koncern.Fotos: Unimerco
til en 20. plads
Guldagervej 72 • 6710 Esbjerg V • Tlf. 26 24 43 43
Here2Care er et vikarbureau somprofessionelt løser opgaver påplejehjem, sygehuse og i psyki-atrien - herunder praktisk hjæpog personlig pleje.
Vi løser også rengøringsopgaver for private firmaer.Som noget nyt tilbyder Here2Care også hjælp tilrengøring, havearbejde, børnepasning m.m.
Læs meget mere på www.here2care.dk - eller kontakt os på 26 24 43 43
Nye kunder tilbydes 1 times
gratis hjælp.
...eller bare brug for seriøs hjælp?
Så træder en af vores dygtige vikarer til med en hjælpende hånd.Hvad enten det er vikarhjælp inden for landbrug, industri ellerbygge- og anlægsbranchen, du står og mangler, så har vi den helt rigtige mand eller kvinde til jobbet.
Hvis det virkelig brænder på - ved sygdom, ferie eller travlhed - og du mangler en ansvarsfuld og handlekraftig person til at give en hånd med, så klik ind på www.vikarservice.com
Vojens afdeling 73202700
GLAD PÅ JOB 77
I virksomheden tæller retfærdighedhøjt, og alle medarbejdere deler hvermåned ti procent af virksomhedensoverskud den foregående måned. Atmedarbejderne er lige meget værd,kan man også se i virksomheden ved,at den består af ét stort rum. Kontor-folk arbejder i det samme lokale, somfolk kører truck og producerer værk-tøj i.
– Vi lægger vægt på, at man trivesmed hinanden, at alle er kollegaer, ogat der ikke er et hierarki. Vi er et hold,der arbejder sammen, forklarer Ken-neth Iversen.
Japansk koncern overtogI sommer blev virksomheden overta-get af den japanske storkoncern Kyo-cera. Det var vigtigt i handlen, at kon-cernen havde samme værdier og ide-aler som Unimerco.
– Hvis ikke det havde været sådan,havde vi ikke sagt ja til at sælge, fast-slår Kenneth Iversen.
Alligevel er han spændt på, hvor-dan medarbejderne vil evaluere ar-bejdsmiljøet næste gang. Evaluerin-
gerne, som Great Place to Work bru-ger til at rangordne arbejdspladser-ne, bruger Unimerco som et arbejds-redskab til at se, hvor man skal sætteind for løbende at forbedre arbejds-miljøet.
Kyocera Unimerco■ Kyocera Unimerco er en videnbaseret producent og distributør af værktøjsløsninger og -service. Virksomhedens kerneydelse er at rådgive om optimering af produktion, om værktøjsløsninger og serviceydelser.■ Unimerco blev grundlagt som handelsvirksomhedi 1964, da virksomheden handlede med sømpistolerog stifter. Siden har Unimerco udviklet sit eget programaf værktøjer under navnet Tjep og handler nu også med mange andre værktøjer, og i 1990’erne blev det virksomhedens speciale af fremstille værktøj.■ I løbet af 1990’erne etablerede Unimerco virksomheder i Sverige, USA og England. ■ 11. juli i år overtog den japanske Kyocera-koncernalle Unimercos aktiviteter. Kyocera fremstiller også værktøjer og er stærk på markedet i Asien.
Tekst: Katrine [email protected]
Unimercos domicil består af ét stortrum, hvor såvel kontoransatte som folk i
produktionen har til huse. Det handler om atskabe en følelse af fællesskab og undgå hierarki.
GLAD PÅ JOB88
Gram Commercial, som producerer køleskabe ogfrysere til det professionelle køkken, har ikke enomfattende politik, når det kommer til at sikre et
godt arbejdsmiljø. Virksomheden har et sikkerhedsud-valg, men at arbejdsmiljøet skal være godt, mener admi-nistrerende direktør, Ole Brandorff-Lund skal være heltbasalt i virksomheden.
– Grundlaget for vores virksomhed er, at folk er trygge,at der er gensidig respekt, at der er tillid, og at folk kanudvikle sig i deres job. Der skal være tryghed i jobbet. Deter grundlaget for, at man er tryg ved sit arbejde. Det er såbanalt, og det er forudsætningen for at skabe en god ar-bejdsplads. Som dansk produktionsvirksomhed har vibrug for, at alle gør deres bedste, og glade medarbejderegør det bedst. Det er god business at sørge for, at medar-bejderne har det godt, og det er til gengæld en usund for-retning ikke at gøre det, siger Ole Brandorff-Lund.
Han tiltrådte som administrerende direktør i GramCommercial i april og har siden arbejdet på at gøre tryg-hed, tillid, respekt og udvikling til grundlæggende værdi-er i virksomheden. Men hvordan gør man egentlig det?
– Det er svært. Det bedste, man kan gø-re, er at gå foran som det gode eksem-pel. Og det gælder også mellemleder-ne. Man skal sikre sig, at de også ermed. Det nytter ikke, hvis man sigeret og gør noget andet. Personligtkender jeg alle 200 medarbejderei virksomheden ved fornavn,fortæller Ole Brandorff-Lund.
Tilliden kom på en prøvefor nyligt, da virksomhedenblev nødt til at fyre ottemedarbejdere på grund afsæsonudsving.
– Da meldte vi heltåbent ud, hvad situatio-nen var, og hvorfor vi varnødt til at reducere med-arbejderstaben, så allekunne være trygge vedsituationen.
– Vores medarbej-dere skal vide præcishvor de har os som le-delse, så de er tryggeved, at de beslutnin-ger, vi træffer, sker forat sikre virksomhedensog medarbejdernesbedste – også selv ombeslutningen ikke ersærlig rar..
GRAM COMMERCIAL:TRYGHED, RESPEKT,TILLID OG UDVIKLING
Gram Commercial■ Gram Commercial fremstiller køl og frys til professionel brug. Der er omkring 200 ansatte i virksomheden i Danmark. Virksomheden er ejet af Hoshizaki-koncernen, som er japansk ejet. Gram Commercial har datterselskaber i Holland, Tysklandog Storbritannien og egen salgsorganisation i ni europæiske lande.
Sådan sikrer vi et gg
For Danfoss har sikkerhed altid været det vigtigste,når det kom til arbejdsmiljø.
– Arbejdsulykker er et spild. Du har medarbej-dere, som bliver skadet, og det kan ikke være i virksom-hedens interesse, siger Bjarne Westerberg, som er direc-tor EHS-manager og med andre ord har ansvar for virk-somhedens arbejdsmiljø i Danfoss.
Ud over at leve op til den gældende lovgivning er virk-somheden arbejdmiljøcertificeret, hvilket betyder, at denskal leve op til en række krav.
– Det er en standart, så vi skal lave løbende forbedrin-ger. Det er en god måde at holde gejsten på, forklarerBjarne Westerberg.
Virksomheden har konsulenter ansat, som tager sig afarbejdsmiljørådgivning, støj, indeklima og ergonomi. Derådgiver i virksomheden, hvis der er problemer eller barenoget, som kan gøres bedre. Også psykologer er ansat tilat tage sig af det psykosociale arbejdsmiljø – et område,som Bjarne Westerberg oplever kommer til at fylde sta-digt mere i organisationen. Han mener blandt andet, atdet er sket på grund af, at flere og flere sidder bag et skri-vebord, mens færre færdes på fabriksgulvet.
– Også finanskrisen og de medfølgende afskedigel-ser er med til, at vi sætter ekstra ind på det område, si-ger han.
Psykologerne er med til at fremme trivslen, hvilketkommer virksomheden til gode.
– Det er en gevinst for virksomheden, at vi har et lillefravær og et stort nærvær. Det er helt klart en gevinst, atvi arbejder med det her.
DANFOSS: MERE FOKUS PÅ DETPSYKOSOCIALE MILJØ
Danfoss■ Danfoss er en international koncern med 79 fabrikker i 22 lande og 24.000 medarbejdere globalt. Den har et stortforretningsområde og producerer lige fra de klassisketermostater til styringer til frekvensomformere.
GLAD PÅ JOB 99
heden ind med fotokonkurrencer, slogans og så videre. – Vores endelige mål er nul skader. Det kræver stort fo-
kus og vedholdenhed. Det kræver en holdnings- og kultu-rændring, siger Grethe Løhde Nielsen og forklarer, atholdningen for mange er, at det er umuligt helt at undgåuheld.
– Det er til enhver tid uacceptabelt. Sikkerhed kommerfør produktion, understreger hun.
Det psykiske arbejdsmiljø fokuserer virksomheden påvia arbejdspladsvurderingen og medarbejderudviklings-samtaler. Desuden har virksomheden hvert andet år enhelbredsundersøgelse for alle medarbejdere.
FIBERVISIONS:MÅLET ER
NUL ULYKKER
ggooddtt sstteedd aatt aarrbbeejjddee
FiberVisions■ FiberVisions er en global virksomhed, som er amerikansk ejet.Virksomheden udvikler og producerer fiberprodukter til alt fra bleer til biler. FiberVisions har ud over i Varde afdelinger i USA, Argentina og Kina. ■ I Varde er der 202 ansatte.
Tekst: Katrine Friisberg,[email protected]
Energiselskabet Tre-For i Kol-ding tager hånd om arbejds-miljø lige fra læseklubber til
sikkerhed. For at undgå arbejds-ulykker arbejder virksomheden
især med de ulykker, som vartæt på at ske.
– Vi analyserer, hvad vi kangøre for, at det ikke endermed en arbejdsskade, for-tæller Jette Post, HR-di-rektør hos Tre-For.
Det psykiske arbejds-miljø arbejder virk-somheden med blandtandet ved hjælp af entilfredshedsundersø-gelse.
– Det, vi kan se udaf de undersøgelser,er, at det, der påvir-ker arbejdsmiljøet,er det, som har ind-flydelse på dendaglige arbejds-plads. At der blivergjort ordentligtrent og så videre.Derfor har vi megetfokus på det og sør-ger for, at medarbej-derne blandt andethar hæve-/sænkebor-de og en velfungeren-de kantine, og at ar-
bejdspladserne er indrettet, så folk har en god arbejds-dag.
– Og senest vi målte arbejdsglæden, var resultatet på 75procentpoint, hvilket var en stigning på to i forhold tilåret før, oplyser Jette Post.
Også medarbejdernes sundhed tager Tre-For sig af meden politik for alle KRAMS-faktorerne – det vil sige kost,rygning, alkohol, motion og stress.
Virksomheden har sat gang i et stor sundhedsprojekt,som blandt andet gør det nemmere at træffe sunde valg ikantinen, og fra august i år blev Tre-For helt røgfri – ingenmedarbejdere må ryge i arbejdstiden.
Og ifølge Jette Post har det ikke medført brok fra med-arbejderne.
– Vi har været gode til at tilbyde rygestopkurser – bådetraditionelle og utraditionelle som akupunktur.
Men sundhed handler ikke kun om fysisk sundhed, ogderfor etablerede Tre-For læseklubber for de medarbej-dere, som har lyst for at øge deres mentale sundhed.
– Vi har oplevet, at det giver social kapital. Medarbejder-ne får talt med nogle kolleger, som de normalt ikke talermed, og de taler om nogle andre ting end lige arbejdet, si-ger Jette Post.
TRE-FOR:FRA LÆSEKLUBBER
TIL SIKKERHED
Tre-For■ Tre-For er et multienergiselskab, som tilbyder energirådgivning,sælger el og naturgas, løser entrepriseopgaver inde for el, vvs, ventilation, fiberteknik, automatik, klimastyring, køleteknik, brandalarmssikring og adgangskontrol-systemer over hele landet– og leverer el, fjernvarme, fibernet og rent drikkevand til Trekantområdet og Fyn. ■ Der er cirka 620 ansatte hos Tre-For.
På virksomheden FiberVisions i Varde betyderarbejdsmiljø især sikkerhed. Virksomhedener amerikansk ejet og har cirka 200 ansatte
i Varde, hvoraf de fleste arbejder i produktionen. – Når sikkerheden er så vigtig, er det fordi, det handler
om mennesker. Det har stor betydning for det enkeltemenneske, hvis det bliver ramt af en ulykke på arbejdet.Derudover har det en signalværdi for virksomheden, atman trygt kan gå på arbejde her. Og ggså på bundlinjenhar det betydning. En ulykke koster mange penge, og dethar også indirekte omkostninger, når vi skal følge op pået uheld. Det giver fejl og forsinkelser. Og så er der helevores renommé og troværdighed – og omkostningen veddet er svær at måle. Men når der sker et uheld, bliver dersnakket om det på hele fabrikken. Det påvirker mangemennesker på en negativ måde, siger Grethe Løhde Niel-sen, health- and safety specialist på FiberVisions.
Fordi FiberVisions er amerikansk, lever virksomhedenbåde op til danske og amerikanske standarder og sikrersig især ved at fokusere på de ulykker, som var tæt på atske. Medarbejderne får blandt andet informationer, træ-ning og test, og virksomheden forsøger også at få sikker-
GLAD PÅ JOB1010
CHRISTIAN BUCH MADSENkunderådgiver, 23 år, tre år hos Frøs:
Det bedste ved at arbejde i Frøs er minekollegaer og at stå op og vide, at det er enfornøjelse at komme herud. Der er gang i den hele tiden – der bliver ikke bareholdt kæft. Der sker noget hele tiden med aktiviteter. Vi har lige være en turi London, og det går ikke stille af sig. Jeg er den yngste i afdelingen, og det fårjeg at mærke – men på den gode måde. Vi giver hinanden lidt gas, og det er lige meget,om det er mig eller vores direktør, Verner. Det er en fornøjelse, at Frøs er blevet kårettil Europas bedste arbejdsplads. Før kunnemine kammerater nok ikke helt forstå, at jegvar så glad for at komme på arbejde. Og deter en fornøjelse at kunne sige at man arbejderi Frøs, når der er så mange positive ting fremme om det. Og stemningen smitterhurtigt af. Mange kunder siger, at der erlivsglæde, når de kommer herind.
KARINA CHRISTENSENkunderådgiver, 32 år, fem år hos Frøs:
Det er et fantastisk sted at være. Der er engod ånd, en god teamfornemmelse. Vi har det godt. Vi føler, at vi er en del af et team.Alle er vigtige i det her spil. Det er noglesuperdejlige kollegaer, og vi har det sjovt, og vi kan løfte i flok. Man glæder sig tilat komme på arbejde om morgenen. Vi har en dejlig chef som altid bakker os fuldstændig op. Det er fedt, at sådan et forholdsvist lillepengeinstitut kan gøre sig i Europa, og det viser, at hvis man samarbejder på det overordnede plan, sker der noget. Det kan føles lidt uvirkeligt, at man talerarbejdspladser i hele Europa – vi har jo konkurrenter som Microsoft...Der har aldrig været så store forandringersom i den periode, jeg har været hos Frøs – med bankkrak og medierne, og det er svært at være en lille bank, men at vi så ligekan markere os med at være nummer et erfedt. Vi ligger heller ikke på den lade side.
Ding dong, siger klok-ken, og en ældre kvin-de træder ind på detgrå gulv i Frøs Her-reds Sparekasses af-
deling i Esbjerg. Straks hilser kassere-ren bag disken på hende med et stortsmil og spørger, hvad hun kan hjælpemed.
At Frøs er blevet kåret til årets bed-ste arbejdsplads i Europa kommer ik-ke kun de ansatte til gavn. Også kun-derne skal kunne føle den Frøs-ånd,som virksomheden forsøger at spre-
de ud til alle medarbejdere i alle filia-ler. Kunden skal mærke det ved ven-ligt at blive budt velkommen, såsnart man er kommet ind gennem dø-ren – højst to sekunder må der gå, frakunden er trådt ind, til hun møder etsmil fra medarbejderne.
Ding dong, lyder klokken igen. Dennye kunde – en midaldrende mand –får et smil, men må vente lidt, menskvinden foran ham bliver ekspederet.Han kan tage en kop kaffe og sættesig og kigge i avisen, mens han ven-ter.
Frøs-afdelingen består af et stort lo-kale med nogle enkelte kontorerlængst væk fra indgangen. Lyse birke-reoler adskiller rummet, hvor det grågulv skifter til rødt.
Tid til en snak og et grinMed front mod kunderummet sidderpengeinsttuttets rådgivere og arbej-der ved computere. Af og til rejser desig og spørger hinanden om noget.En har et kamera med og viser to an-dre medarbejdere noget, som de alleler af.
Døren til et af de bagerste kontoreråbner sig, og en kunde kommer ud.Hun tager afsked med sin kunderåd-giver og bliver kort tid efter mødt afen af de andre, som har rejst sig fraskrivebordet.
– Jeg så, at det var dig, og ville ligehilse, siger kunderådgiveren, og defår sig en snak om børn og ferie.
– Kan du have en god weekend – visnakkes ved, slutter rådgiveren sam-talen.
Ding dong, lyder det igen fra døren,da kunden går ud...
Frøs’
Hvordan er det at arbejde på Europas bedste arbejdsplads? Målsætningen er, at medarbejderens glæde for at arbejde i Frøs Herreds Sparekasse skal kunne
mærkes af kunderne. JydskeVestkysten har vejret stemningen i Frøs’ afdeling i Esbjerg.
Tekst: Katrine [email protected]
Fotos: Soffi Chanchira Larsen
GLAD PÅ JOB 1111
CONNIE FRIIS JOHANSENkunderådgiver, 49 år, syv år hos Frøs:
Jeg vil sige, at det er et rigtig dejligt sted atvære. Vi har et godt samarbejde, og vi er godetil at hjælpe hinanden – og vi har tid til voreskunder. Det er ikke gammeldags, men jeg kan
godt lide, at vi stadig har den service at have tid til kunderne, for vi er jo en service-
virksomhed, og det er det, vi skal overleve på.Da jeg sluttede mit arbejde i en stor bank,
syntes jeg ikke, at man havde kundernei fokus. Jeg syntes allerede, da jeg kom, at
Frøs var et rigtig godt sted at være. Jeg synes,at der hele tiden gøres nye ting – vi står ikkestille. Vi har hele tiden nogle nye mål. Det erikke sådan, at man føler, at man ikke har tid.
OLE BOYSEN MADSENsouschef, 57 år, ti år hos Frøs:
Det er et attraktivt sted at være. Jeg harprøvet at være i en af de store banker,og det er rart at være et mindre sted,
hvor man virkelig kan mærke, at vikæmper for hinanden og for at skaffe
nye kunder. Det er et trygt sted at være. Der bliver taget hånd om tingene fra
den øverste ledelses side, og det er rart i en tid, da der sker fyringer i andre
pengeinstitutter. Vi bruger tiden på at være offensive i stedet for at gå ud
i markedet og skaffe nye kunder. Det kommer ovenfra. Det er ledelsen,
der sætter rammerne. Vi fornemmer, at den i bund og grund har tillid til folk.
Det gør, at folk giver noget igen. Og det er dygtige medarbejdere. Det er begge veje. De virkeligt dygtige får noget at kæmpe med, og der er også plads til
at lave en skævert. Og det gør, at arbejdspladsen sprudler. Man viserengagement og går op i det, man gør.
TENNA SMEDEGAARDJØRGENSENkunderådgiver, 25 år, fem år hos Frøs:
Jeg synes, at det er en dejlig arbejdsplads,hvor vi har frihed under ansvar. Her i Esbjerger arbejdet meget udfordrende – vi lavermange aktiviteter både privat og i forholdtil at få nye kunder. Jeg har nogle godekolleger – det er meget familiært i forhold til andre arbejdspladser.Ellers er det bare rart, at hvis der er et eller andet,, er der altid Bente Graae at gå til, og så tager de hånd om det– uanset hvad det er for et problem. Det kan være dødsfald, skilsmisse,sygdom – man bliver ikke bare verfet af. Generelt bliver der tænkt på os ovenfra. Der er gode rammer for at have det godt i Frøs. Jeg synes, at der er en rigtiggod Frøs-ånd.
smil
GLAD PÅ JOB1212
Pludselig en dag tog detUlla Degn Jensen 45 mi-nutter at finde mælken isit lokale supermarked.Hun ledte og ledte i bu-
tikken, som hun egentlig kendte somsin egen bukselomme, men hun kun-ne ikke huske, hvor mælken var, selvom ingen havde flyttet på den.
Det seneste års tid havde hun ople-vet stadigt flere symptomer påstress: Hun kunne få synsforstyrrel-ser, når hun sad foran skærmen på sitarbejde. Smerter strålede ned gen-nem armen. Hun sov ikke godt omnatten. Fik følelsesløse kinder, så hunikke kunne styre sin mimik. For opover ingenting. Alligevel slog hun dethen.
Hun havde godt nok travlt på arbej-det, men snart ville det gå over, troe-de hun. Men når en bølge af travlhedhavde lagt sig, var der en masse hæn-gepartier, hun skulle følge op på – også kom den næste bølge.
Pludselig var der gået et år, og hunstod i supermarkedet og kunne ikkefinde mælken.
Nu er der gået et par år, siden UllaDegn Jensen stod rådvild i Fakta. Hunsidder på sin nye arbejdsplads, refugietDen Gamle Avlsgård lidt uden for Ribe,hvor hun arbejder med kommunikation,formidling og marketing. Ulla Degn Jen-sen taler afslappet med sine to kolleger,lederen Laila Bro og Susanne Hjermov.Her får ingen stress.
Den Gamle Avlsgård arbejder med athjælpe virksomheder med at skabe etgodt arbejdsmiljø og forebygge og be-handle stress. Mange har de samme fy-siske symptomer på stress, som UllaDegn Jensen havde for nogle år siden –før hun begyndte på Den Gamle Avls-gård.
– Når man rammes af stress og ikkeformår at stoppe op og forholde sigtil det, der sker med én, reagererkroppen. Det er en måde, hvorpåkroppen sender signal om, at det herskal tages alvorligt, og at man ikkebare kan fortsætte på samme måde,forklarer psykoterapeut Laila Bro,som ejer Den Gamle Avlsgård.
Ingen sygemeldingSituationen i Fakta fik Ulla Degn Jen-sen til at reagere. Lægen konstatere-de, at hun led af arbejdsbetingetstress, men sygemelde hende villelægen ikke ud fra tanken om, at detvar arbejdslivet, der skulle ændres.
Efter et møde med sine chefer blevUlla Degn Jensen omplaceret.
I dag kan hun se alle fejlene. Godtnok flyttede hun til en anden afde-ling, men arbejdsopgaverne var desamme. Hun oplevede dem som me-ningsløse, og hun havde ingen indfly-delse. Samtidig blev hun ikke be-handlet for den grundlæggendestress, og selv om symptomerne blevslået ned en tid, kom de tilbage.
Ulla Degn Jensen, til venstre, blev på et tidligere arbejde ramt af stress. På Den Gamle Avlsgård i Ribe har hun fundet en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere har indflydelseog medbestemmelse over deres eget arbejde. Her er hun flankeret af kollegerne Oswald og Susanne Hjermov, mens lederen af Den Gamle Avlsgård, Laila Bro, sidder i front.
Stress kan føre til et nyt og bedre liv
I sit tidligere arbejde blev Ulla DegnJensen ramt af stress. Hun fortællerher, hvordan hun gik ned, og hvordan hun kom op igen.
Den GamleAvlsgaard■ Den Gamle Avlsgård er et refugium. Der er tilknyttet en bred vifte af fagpersoner, foredragsholdere ogkonsulenter inden for mange faggrupper– som familie- og psykoterapeuter, udviklingskonsulenter, psykiatere, kunstformidlere, erhvervspsykologerog kostvejledere.■ Den Gamle Avlsgård tilbyder blandt andet udviklings- og behandlingsforløb,kurser, undervisning, foredrag, koncerter, projektforløb, videns- og forsknings-samarbejde, intensive familieterapi-ophold – med efterfølgende supervisionog opfølgning – samt ferieophold.
Symptomer på stress■ Fysiske tegn på stress:Hjertebanken, hovedpine, svedeture, indre uro, mavesmerter, appetitløshed, hyppige infek-tioner, forværring af kronisk sygdom som psoriasis og sukkersyge. ■ Psykiske tegn på stress:Ulyst, træthed, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, rastløshed, nedsat humør.■ Adfærdsmæssige tegn på stress:Søvnproblemer, mangel på engagement, aggressivitet, irritabilitet, ubeslutsomhed, øgetbrug af stimulanser som kaffe, cigaretter og alkohol, øget sygefravær.
Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø
To former for stress■ Stress er ikke en sygdom i sig selv, men kan udløse forskellige sygdomme. Det er vigtigtat skelne mellem to slags stress: Den kortvarige og den langvarige stress. ■ Kortvarig stress er normalt og gavnligt. Kortvarig, akut stress oplever vi, når en situation presser os og bringer vores krop i alarm-beredskab. Det sætter gang i vores autonome nervesystem, som pumper hormonerne adre-nalin og kortisol ud i kroppen. Formålet er at skærpe sanserne og gøre os i stand til athandle. Bagefter slapper kroppen igen af og restituerer sig.■ Langvarig stress er skadeligt.Vedvarende, langvarig stress opstår, når de situationer og begivenheder, der stresser os, ik-ke forsvinder, men forhindrer kroppen i at slappe af i uger, måneder og år. Det er næstenaltid skadeligt, fordi kroppen ikke er skabt til at være i konstant beredskab hver dag i langtid. Kroppen undertrykker for eksempel behovet for mad eller søvn. Det går ud over helbre-det.
Succes med profilavis
I samarbejde med SE udgav JydskeVestkysten profilavisen ”Vores digitale fremtid”. En profilavis, der i et oplag på 70.000 eksemplarer fortalte om de nye digitale muligheder, der ligger åbne for os alle.
JydskeVestkystens temagruppe producerer tillæg og profilaviser om for eksempel kultur, erhverv, sundhed, idræt, økonomi og fritid. Profilaviserne udgives bl.a. i samarbejde med foreninger, institutioner og virksomheder. Har du en idé til et tema, er du velkommen til at kontakte redaktør Flemming Just, telefon 7912 4696 eller [email protected]
Jan Lyng Lauridsen, kommunikationschef, SE
”Jeg har været meget tilfreds med kvaliteten af profilavisen. Vi ville give læserne et indblik i den
digitale fremtid, og magasinet levede til fulde op til det ønske.”
GLAD PÅ JOB 1313
– Selv om man måske i første om-gang kan klare sig selv gennemstress, vil den ofte kunne vende tilba-ge, hvis man ikke også forholder sigtil, hvorfor stress opstod, og hvadman kan gøre for at forhindre sammesituation i at opstå, fortæller LailaBro.
Hun opfordrer virksomheder til atfå en stresspolitik, så man ved, hvor-dan man skal handle, hvis en medar-bejder bliver ramt af stress.
Dit eget valgHeldigt for Ulla Degn Jensen havdehun en ven, som vidste noget omstress og hjalp hende gennem nogleøvelser og koblede en stresscoach på.Men symptomerne forsvandt ikke.
Ved den næste nedskæringsrunde ivirksomheden røg hun ud. Og førstda kunne hun se, at det var hendeseget valg, hvordan hendes liv skullevære, hvilket er essentielt, når manarbejder med at komme over stress,fortæller Susanne Hjermov, som ogsåarbejder ved Den Gamle Avlsgaard.
– Det er vigtigt at gøre op med sigselv, at man har et valg. At kunne væl-ge, hvordan livet skal være. Det er endyb erkendelse, som skal komme in-defra, og der skal arbejdes med atforstå og acceptere, at jeg gerne vilnoget i hovedet, som jeg ikke kan, ogsom ikke er sundt for mig. For så kanman erkende, at hovedet ikke altidhar ret, men at der skal lyttes til kropog hjerte, forklarer hun.
– Men nogle gange skal man hjæl-pes til at træffe vigtige beslutninger iens liv. Det er netop valgene, der eruoverskuelige. Derfor kan det væregavnligt at blive mødt af mennesker,som forstår, hvad der kan gøres vedstress, og hvordan man kan klædes
på, så man ikke havner i den sammesituation. Stress rammer måske denenkelte, men løsningen skal findes ifællesskab, forklarer Laila Bro.
Aldrig stress igenDa Ulla Degn Jensen fik jobbet påDen Gamle Avlsgård, var hun nervøs– nervøs for, at stress ville slå hendened igen. Men sådan blev det ikke.
– Her er der ingen, som skal gørenoget, som de ikke har lyst til. Jeg ermedejer af mine opgaver helt fra idé-fasen, og det giver mig en følelse af,
at der er mening med arbejdet, sigerhun.
Hun er stadig mærket af stress-symptomer. Men hun lytter til demog retter sig efter dem.
– Jeg skal aldrig have stress igen,fastslår Ulla Degn Jensen.
Tekst: Katrine [email protected]
Tekst: Katrine [email protected]
GLAD PÅ JOB1414
Vi er jo ikke verdensme-stre – vi er bare num-mer 13 i Europa...
Annemette Hau-schildt siger ordene
med et grin. Som forstander på Bo-fællesskaberne Edelsvej, som huserunge med forskellige problemer, harhun været med til at skabe et arbejds-miljø, som har placeret institutionenpå samme rangliste som blandt andreMicrosoft på Great Place to Works li-ste over virksomheder med gode ar-bejdspladser. Og hun er ikke bangefor at prale med det.
– Vi er stolte af det, vi gør, pointererhun.
Allerede efter andet år i konkurren-cen fik Bofællesskaberne Edelsvej ensjetteplads i Danmark. Konkurrencenbygger på en analyse af medarbejder-nes trivsel og virksomhedens kultur,og allerede det første år havde Edels-vej langt flest punkter, som lystegrønt på skemaet over medarbejder-nes trivsel. I dag er der slet ingen rø-de punkter på trivselsskemaet.
– Vi arbejder videre med det. Udvik-lingspunktet er nu åbenhed. Vi harøvet os i at rose hinanden. Nu er vi igang med at blive bedre til at sige,hvad der undrer os, fortæller Anne-mette Hauschildt.
Det hjælper ikke at grædeI en kommunal verden, hvor bespa-relser vender tilbage gang på gang,skulle man ellers tro, at der var nokaf andre ting at bruge tiden på. Menmedarbejdere og ledelse på stedet erenige om at fokusere på mulighederog på det positive, fortæller pædagogog tillidsmand Michael Møller-Han-sen.
– Det kan ikke betale sig at sættesig ned at græde, for de tager penge-ne fra dig alligevel, siger han.
De ærgrer sig selvfølgelig over be-sparelserne.
– Jeg går ind på toilettet og skærertænder. Men mine medarbejdere harikke brug for, at vi går i gruppede-pression over det, siger AnnemetteHauschildt.
Det gode arbejdsmiljø skal næresligesom et bål eller et ægteskab forikke at miste gløden og pusten. Menat det kan betale sig, er AnnemetteHauschildt slet ikke i tvivl om.
– Når vi har et godt arbejdsmiljø,har borgerne det også godt. Og så erder er penge i det. Vi har ikke man-dags- og fredagssyge eller folk, somsidder og græder i pauserne. Det be-tyder noget, når vi står i besparelser,fortæller hun.
Ledelsen arbejder med at være ty-delige og har blandt andet nedskre-vet bofællesskabernes kultur, oghvad der kræves af medarbejderne,så ingen er i tvivl om, hvad der for-ventes af dem. Men det største an-svar og arbejde ligger hos medarbej-derne selv.
– Arbejdsglæde er noget, man selver med til at skabe, understreger An-nemette Hauschildt.
Medarbejderne har hver fået punk-ter, som de skulle arbejde på at blivebedre til. Og det er blevet taget godtimod blandt dem. Bofællesskabet harhaft en medarbejder, som er flyttetfra byen, men pendlede i halvandetår på arbejde fra Odense.
– Når vi får nye medarbejdere ind,kan man se, hvordan de blomstrerop. De siger det selv direkte, fortællerMichael Møller-Hansen.
En institutionmed glæde Bofællesskaberne Edelsvej – et døgntilbud for
unge og yngre med psykiske funktions-vanskeligheder – lader ikke besparelser gå ud over arbejdsmiljøet. Tværtimod.
Opmærksomhed■ Hver gang en medarbejder er syg i mere end en uge, sender Bofællesskaberne Edelsvej en blomst eller en bog somen opmærksomhed – noget, den syge kan hygge sig med indenfor. ■ Alle de medarbejdere, som ikke har haft en sygedag i et år, fårtil gengæld to biografbilletter med cola og popcorn. ■ Sidste år opnåede ni ud af 51 medarbejdere biografbilletterne.
Great Place to Work■ Bofællesskaberne Edelsvej deltager i år for tredje gang i Great Place to Work-konkurrence om at blive Danmarks og Europas bedste arbejdsplads. I 2010 blev Edelsvej nummerseks i Danmark og fik derudover en specialpris for mangfoldighedledelse. I 2011 blev institutionen nummer 13 i Europa. 11. november offentliggøres det, hvordan den nye ranglisten ser ud i Danmark.
Bofællesskaberne Edelsvej■ Bofællesskaberne Edelsvej i Esbjerg rummer fem forskellige botilbud for unge med psykiske funktionsvanskeligheder. Godt 100 ungemennesker bor på Edelsvej, hvor der er 51 ansatte.
Ud over en fin placering på ranglisten over Danmarks og Europas bedste arbejdspladserhar Bofællesskaberne Edelsvej i Esbjerg gjort sig fortjent til Arbejdstilsynets krone-smiley.
Fra venstre ses arbejdsmiljørepræsentant Pia Friis, tillidsmand Michael Møller-Hansen
og forstander Annemette Hauschildt.Foto: Chresten Bergh
Alt i tryksager…PrePress • Farvebrochurer • Pjecer • Brevpapir
Konvolutter • Følgeskrivelser • Fakturaer Formularsæt • Etiketter • Tidsskrifter
Foreningsblade • Kataloger • Prislister Selvklæbere • Visitkort • Kartonnage
Kartonskilte • Blisterkort • Skinpackkort Løbsnumre til atletikstævner, motions- &
cykelløb m.m
www.esatryk.dk
Sandbjerg Gods er Aarhus Universitets kursusejendom med park direkte ned til Alssund. Sandbjerg Gods er beliggende i et naturskønt område på Sundeved. Godset har 105 sengepladser fordelt på 74 dejlige, lyse værelser. Desuden rummer godset 2 moderne og velindrettede auditorier med plads til ca. 100/50 personer, 3 under-visningslokaler samt en del grupperum. Sandbjerg Gods tjener som Aarhus Universitets kursusejendom, men kan også benyttes til møder og uddannelsesaktiviteter for organisationer og firmaer uden tilknytning til universi-tetet. Der er trådløs internetforbindelse på hele Godset. Cimber Sterling flyver dagligt fra København til Søn-derborg. Reservation foretages på tlf. 8942 1262 eller e-mail: [email protected].
SANDBJERG GODS, SØNDERBORG
www.sandbjerg.dk
GLAD PÅ JOB 1515
Cirka 150.000 danskeremelder sig hver dag sy-ge og bliver hjemme istedet for at gå på ar-bejde. Årsagerne kan
være mange: Fysisk sygdom, stress,depression, ondt i maven – eller gan-ske enkelt, at man ikke kan overskueat tage på arbejde, fordi man ikke tri-ves. Arbejdsmiljøet fungerer ikke.
Men tager man en tur rundt i ver-den, betyder dårligt arbejdsmiljø no-get helt andet end i Danmark. Someksempelvis i Indien. Godt nok ud-vikler Indien sig til at blive stadigtmere højteknologisk og disker opmed ingeniører, som er tæt på at kun-ne slå de danske ikke alene i pris,men også i kvalitet. Men arbejdsfor-holdene for den store andel af fattigemennesker i Indien – cirka hver fjer-de lever for under seks kroner om da-gen – er mildest talt ringe.
Langt størstedelen af de indiske ar-bejdere lever ifølge LO af småjobsom sæsonarbejde, som gadehandle-re og lignende. Det er uformelle job,som ikke figurerer nogle steder, ikkegiver folk en stabil indkomst og sletikke giver dem rettigheder. Mænd ogkvinder bliver ansat i en kaffeplanta-ge, men kan ikke høste dagens løn dedage, hvor der ingen kaffe er at hø-ste. I byggebranchen kan et arbejdevære at slæbe store sten på hovedet,og sker der en arbejdsulykke, får ar-bejderne, hvis de er heldige, et bundtpenge i hånden og besked om, at deikke skal komme igen.
Tilfredse danskereUlandene er en ting. Men også hvisman sammenligner arbejdsmiljøet iDanmark med landene i Europa, top-per vi ranglisterne. I hvert fald, hvis
vi skal sige det selv. Ifølge Eurofondsseneste undersøgelse af arbejdsvilkå-rene i Europa er danskerne dem, somer mest tilfreds med deres arbejde.
Sammenlignet med de sydeuropæi-ske lande har Danmark og de skandi-naviske lande et godt arbejdsmiljø.Og at arbejdsmiljøet i Sydeuropa eret andet end i Danmark kan HanneSlivsgaard Jessen, som kommer fraVarde, nikke genkendende til. Hunbor i Sevilla, hvor hun har arbejdetfor Hummel Sport Spain, den danskevirksomhed hummels spanske afde-ling, som i 2008 blev købt af spanie-re.
I den spanske virksomhed opleve-de hun som salgs- og marketingkoor-
dinator for fashionafdelingen ikkekun at få en længere arbejdsdag til enmindre løn – 1000 euro om måneden– men især, at mentaliteten skaber ethelt anderledes arbejdsmiljø end iDanmark.
– I Danmark er man mere effektivog arbejder hurtigere. Der er mereinitiativ og lyst til at tage og have an-svar. Man slapper mere af i Spanien.Cheferne er tit på arbejdspladsernefor at holde øje med folk, men nårchefen ikke er der, er der meget snakog larm. Det var meget frustrerendefor mig, for jeg har en høj arbejdsmo-ral og ville gerne nå mine arbejdsop-gaver, fortæller Hanne Slivsgaard Jes-sen.
Dårligt arbejdsmiljøer en by i IndienDanmark er et af delande i verden, som hardet bedste arbejdsmiljø.Helt anderledes ser detud i Indien. Men ogsåpå en europæisk skalatopper Danmark.
Det er ikke sikkert, at man som lønmodtager i Danmark er tilfreds med arbejdsmiljøet sit job, men sammenligner man med andre steder i verden, har vi som udgangspunkt ikke meget at klage over. I Indien arbejder en stor del af befolkningen under vilkår, som det er svært for en dansker at forestille sig.
Eurofond■ Eurofond er det europæiske institut til forbedring af leve- og arbejdsvilkår. Eurofond gennemfører hvert femte år en undersøgelse af arbejdsvilkårene i de europæiske lande. Sidstegang var i 2007. Den viste, at arbejdstagerne i Danmark er mere tilfredse med deres arbejde end arbejderne i andre lande. ■ Positive danske konklusioner:39 procent af danskerne mener, at de har gode muligheder for at udvikle deres karriere. 54 procent mener, at de er godt betalt for det arbejde, de udfører. ■ Negative danske konklusioner: 75 procent af danskerne mener, at de har et højt arbejdstempo.69 procent synes, at de har stramme tidsfrister, de skal leve op til.
Tekst: Katrine Friisberg,[email protected]
GLAD PÅ JOB1616
Med omkring 850medarbejderefordelt på ti fag-grupper favnerBillund Airport
bredt, når det kommer til arbejdsmil-jø. Lige fra rengøringspersonalet,som skal passe på deres rygge, når destøvsuger peanuts op mellem flysæ-derne, over personalet i passageraf-delingen, som må konfrontere util-fredse passagerer, som har for megetvægt i bagagen, til portørerne, somskal få de tunge kufferter op i flyeneslastrum. Lufthavnen midt i Jylland eren af de eneste i verden, som selv dri-
ver sine restauranter og butikker oghar ansat personalet i passagerafde-lingen.
– Vores primære produkt er start oglandinger, men derudover servicerervi de passagerer som flyver herfra.Det er en opgave, som vi tager påvegne af flyselskaberne. Vores ydel-ser er primært rettet mod flyselska-berne, fortæller Kurt Aulbjerg, som erdaglig arbejdsmiljøleder i lufthav-nen.
Ifølge den tidligere regerings 2020-plan inden for arbejdsmiljø skal virk-somhederne især tænke på arbejds-
miljø inden for ulykkesforebyggelse,ergonomi – muskel- og skeletbesvær– og det psykiske arbejdsmiljø, ogmed en så kompleks medarbejder-gruppe som i Billund Airport påvirkeralle tre områder hverdagen for luft-havnens ansatte.
Usikkerhed om rolleSelv om passagerafdelingens 120medarbejdere hver dag står over forhundredvis af passagerer i lufthavn-sterminalen, er deres virkelige kun-der flyselskaberne. I andre lufthavneer det normalt flyselskabernes egne
ansatte, som tager imod passagerer-ne i terminalen, men ikke i Billund.Og det har til tider skabt en konflikt-situation for de ansatte, som gernevil yde så god en service som muligtover for lufthavnens passagerer, menbliver nødt til at overholde flyselska-bernes forskellige regler om eksem-pelvis overvægt i bagagen.
– Det skabte usikkerhed om, hvaddet er for en rolle, vi udfylder, fortæl-ler Kristina Thomsen, som er driftsle-der i passagerafdelingen.
For tre år siden tog Billund Airportderfor fat om problemerne. Fokus-grupper, hvor en tredjedel af medar-bejderne deltog, satte fokus på pro-blemerne, som siden blev taget opmed blandt andet et kursus for allemedarbejdere i konflikthåndteringmålrettet direkte mod de situationer,som medarbejderne dagligt står i.
Desuden har medarbejderne lært atsupervisere hinanden.
– Vi er blevet meget mere bevidsteom vores rolle og sikre på, hvad viskal gøre. Medarbejderne er blevetbedre til at løse konflikter selv. Vi harikke så mange konflikter, hvor ledel-sen er nødt til at gå ind. Vi har fåetredskaber for at komme konflikter iforkøbet. Jeg tror, at det giver en roblandt medarbejderne, siger KristinaThomsen.
Til kamp mod ulykkerDet skal gå stærkt, når en lastbil an-kommer med gods til lufthavnenscargocenter. Godset ankommer ek-sempelvis på paller på lastbiler ogskal pakkes om til flytransport – ogder må højst gå to timer fra indleve-ring til udlevering. Der er mulighedfor mange ulykker, for cargocentretscirka 100 medarbejdere kører medtruck med tungt materiel og skalhåndtere tunge løft.
– Vi havde på et tidspunkt noglefaldulykker, og vi vidste ikke hvorfor– andet end at vi tænkte, at det varfor dumt, fortæller terminalchef Mor-ten Hansen.
Derfor malede centret blå, skrave-rede felter på gulvet, og det er deeneste steder, tomme paller må stå.Medarbejderne skal bruge handsker,så de undgår snitsår, og gule stregerpå gulvet markerer gangarealer, somadskiller kørende og gående færdsel.
– Vi brugte en masse tid på at snak-ke om det her. Alle syntes, at det barevar hændelige uheld, men jo mere vitalte om det, jo mere hjalp vi hinan-den med at sætte det på plads, sigerterminalleder René Ærenlund.
For at undgå unødigt stress har deansatte nu fået infotavler, hvor dekan se, hvornår noget gods kommerind, og hvornår det skal være udeigen.
– Før var det driftslederne, der fløjrundt og koordinerede hele tiden,forklarer René Ærenlund.
Motion skal der tilMidt mellem transportbånd og vognetil kufferter på det rå betongulv pu-ster og sveder fire mænd, mens deskifter mellem englehop, mavebøj-ninger og andre øvelser, som nok kanfå pulsen op. Også hos de omkring100 medarbejdere, som arbejdermed at håndtere de tunge kufferter iBillund Airports rampeafdeling.
Cirkeltræningen er en del af et pro-jekt, »Holdbart helbred«, som skalformindske nedslidningen i rampeaf-delingen. En del af projektet handlerom at automatisere løft af kufferter.
Der sker løbende forbedringer medeksempelvis vakuumløftere og ettransportbånd, som kan køre ind iflyenes lastrum, så mandskabet ikkeskal slæbe kufferten på plads i de me-get små rum. Men mændene kan ogsåundgå nedslidning ved at være fysiskklar til de tunge løft. Derfor satte luft-havnen »Holdbart helbred« i søen ogfik støtte af Forebyggelsesfonden.
Arbejdsmiljørepræsentant Lone Bennedsen, til venstre, og driftsleder i Kristina Thomsen har begge mærket, hvordan arbejdsmiljøet i passagerafdelingen er blevet bedre, efter at afdelingen har taget hånd om især træning i konfliktløsning og supervision.
Lufthavnenpasser påmange fag
Der er mange forskellige arbejds-miljøhensyn at tage i Billund Airport, hvor ti faggrupper arbejder.
Tidligere satte medarbejderne tomme paller fra sig, hvor det varnemmest, men det var årsag til nogle faldulykker. Nu må man kun stille pallerne i afmærkede felter på gulvet, og ulykkerne
er stoppet, hvilket glæder terminalleder René Ærenlund.
JydskeVestkystens temagruppe producerer tillæg og profilaviser om for eksempel kultur, erhverv, sundhed, idræt, økonomi og fritid. Gruppens journalister skriver levende og uafhængigt om temaer, der interesserer vores læsere, og konsulenterne rådgiver om de bedste placeringer til dit budskab.
Profilaviserne udgives bl.a. i samarbejde med foreninger, institutioner og virksomheder. Har du en idé til et tema, eller har du et budskab, du vil have bredt effektivt ud, er du velkommen til at kontakte redaktør Flemming Just, telefon 7912 4696 eller [email protected]
Vi giver dit budskab
godt selskab
JournalistAnnelene Vestergaard
Mediekonsulent Lise-Lotte Lassen
Businesskonsulent Henrik Juul Kristensen
Mediekonsulent Anja Steentoft
JournalistCarsten Grubach
JournalistYvonn Tittel
GLAD PÅ JOB 1717
Derfor hopper og træner mændenepå gulvet ved rampen. Lufthavnensfysioterapeut fra virksomheden Pre-via Sundhed har lavet et program,som trykker på de ømme punkter.Men mændene behøver ikke at nøjesmed cirkeltræningen på gulvet. Deter meget forskelligt, hvor travl der er,og når der er stille perioder, må demotionere alt det, de vil, i arbejdsti-den. Om det er i lufthavnens mo-tionscenter, ved at løbe en tur ellernoget helt tredje er lige meget.
Medarbejderne har taget motionentil sig, selv om det krævede lidt til-vænning.
– Her er lidt en machokultur. Detmed at man skulle til at træne – hvadskulle det nu til for? Men det haroverrasket os, hvor stort et positivtengagement der er til det, siger JacobBredtoft, som er driftsleder på ram-pen
Og en af de svedende mænd på gul-vet, Michael Klemmensen, giver hamret:
– Jeg synes, at det er kanongodt.Jeg bilder mig ind, at jeg holder lidtlængere, siger han.
Faggrupper■ I alt har Billund Lufthavn 850 medarbejdere fordelt i ti afdelinger: Passagerafdelingen med 120 medarbejdere.Rampeafdelingen med cirka 100 medarbejdere.Marshal, trafikafviklingen i lufthavnen, med cirka ti medarbejdere.Security med cirka 110 medarbejdere. Rengøring med cirka 80 medarbejdere. Café og restaurant med cirka 120 medarbejdere. Shopping med cirka 60 medarbejdere. Cargo Center Billund med cirka 100 medarbejdere. Håndværkerområdet med cirka 35 medarbejdere. Administration med cirka 100 medarbejdere.
Arbejdet med at få kufferter op i flyene er til tider hårdt fysisk arbejde, selv om stadigt flere hjælpemidler bliver udviklet. For øjeblikket arbejder lufthavnen i forbindelse med projektet »Holdbarthelbred« på at udvikle en transportvognmed skrå hylder, som kan vippe, så bagagenkan falde ud på transportbåndet. Her er loadmaster Jan Sørensen i gang med atfå de tunge kufferter om bord på et fly.
Tekst: Katrine [email protected]
GLAD PÅ JOB1818
Det er ikke kun medar-bejderne, som kanhøste glæde af at ar-bejde i en virksom-hed med et godt ar-
bejdsmiljø. Undersøgelser viser, at etgodt arbejdsmiljø betyder et godt af-kast.
De private virksomheder, som årefter år bliver placeret på ranglistenover Danmarks 50 bedste mellemsto-re arbejdspladser, havde ifølge un-dersøgelsen dobbelt så høj afkast-ningsgrad som gennemsnittet af lan-dets 1000 største private virksomhe-der. Og det skyldes langt fra kun, atmedarbejderne er mindre syge, for-tæller professor ved det NationaleForskningscenter for ArbejdsmiljøPeter Hasle.
– Når mennesker trives, arbejder debedre. De samarbejder bedre, og deter vigtigt i dag. Det er meget få men-nesker, som har et arbejde, hvor deikke skal samarbejde med kolleger,og det går meget bedre, når man tri-ves. Der er mindre sygefravær, nårfolk trives, men det er den mindstedel af det, mener Peter Hasle.
Social kapitalEt godt arbejdsmiljø bygger i højgrad på tillid, retfærdighed og samar-bejde – det, som arbejdsmiljøforske-re kalder virksomhedens sociale ka-pital. Medarbejderne skal stole påhinanden og på ledelsen og føle, atden tillid er gengældt. Og de skalmærke retfærdighed.
Det gælder for eksempel, at forde-lingen af løn er retfærdig, eller at che-fens feedback er retfærdig. Det åbnerfor et samarbejde, som kan være me-get mere vidtgående, end det er på defleste virksomheder i dag.
Ja, faktisk mener forskere, at dan-ske virksomheder kunne øge produk-tiviteten med 20 procent alene ved at
forbedre trivslen på arbejdspladsen. At bevare den sociale kapital kan
dog være svært i en tid, da mange pri-vate og offentlige virksomheder skalspare, og færre medarbejdere skalproducere mere.
– Det er vigtigt, at man har tillid, ogat man bliver behandlet retfærdigt.Også dem, som bliver fyret. Det bli-ver særligt vigtigt, at beslutningspro-cesserne bliver gennemskuelige, for-klarer Peter Hasle.
Hvis der skal ske rationaliseringer,kan den sociale kapital bevares ved,at medarbejderne bliver inddraget.
– Hvis det sker som direktiver fraoven, giver det frustrationer og stressog generelt en mindre produktivitet,siger Peter Hasle.
Find fem fejl-kulturMen en ting er ledelsens ansvar for atskabe et godt arbejdsmiljø, en andener, at medarbejderne selv kan gøremeget for at skabe en god arbejds-plads. Simon Steenholm tager land ogrige rundt med et foredrag om ar-bejdsglæde, trivsel, motivation og an-dre ingredienser, som kan gøre ar-bejdslivet godt.
Han understreger, at det er ledel-sens ansvar at sørge for, at kulturenbliver vendt.
– Der er 150.000 mennesker, somhver dag melder sig syge på arbejdet,fordi de er kede af det eller synes, atdet er noget lort, udbryder SimonSteenholm.
Og en stor del af grunden til det er,at danskerne dyrker de ting, som ernegative – en find fem fejl-kultur,som Simon Steenholm kalder det – ogsom har alvorlige konsekvenser.
– Jeg hører hele tiden om stress,men der er ingen, der er stressedeoverhovedet. Man dyrker noget, somman ikke ønsker sig. Det er noget,man selv skaber via vores måde at
tænke på, siger Simon Steen-holm.
Fejl er genialeHvis vi ændrer vores måde attænke på, kan vi dermedændre vores liv tildet bedre.
– Det ermit an-svar,hvordanjeg reage-rer på ne-gative ting.Hvis jeg er et positivt menneske, kanjeg lynhurtigt vende det til nogetgodt. Vi er et produkt af det, vi har ihovedet, siger Simon Steenholm.
Det drejer sig om at tænke positivt,rose andre, være glad og god til at lyt-te. Og samtidig må man gerne blivegal og sur, så længe man kun er detlidt af tiden. Hvis folk for øvrigt ba-re ville nøjes med at finde femfejl og så lade være med atbrokke sig over dem, ville detvære helt fint, mener han.
– Vi laver jo fejl, men der-for behøver kæden ikke athoppe af. Hele livethandler om at begå fejl.Vi er problemknusere,og det er fedt. Der erikke nogen problemeri problemer. Det erfedt og genialt ogholder os i gang. Derer ingen problemer iproblemer – andetend dit syn på dem.
Godt arbejdsmiljøgiver bedrebundlinje
Virksomheder med godt arbejdsmiljø klarer sig bedre økonomisk end andre.Arbejdsmiljøet kan let lide under besparelser. Men den enkelte medarbejder kan gøre meget for at få et godt arbejdsliv.
Colourbox
Tekst: Katrine [email protected]
De seksguldkorn
■ Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø har fundet frem til seks guldkorn,som er har indflydelse på det gode arbejdsmiljø. ■ Indflydelse: Den enkelte har indflydelse på sit eget arbejde og på de betingelser, det foregårunder. ■ Mening i arbejdet: At den enkelte kan se, hvad meningen er med det job, han udfører– at det har en sammenhæng med det samlede produkt. ■ Forudsigelighed: At medarbejdene får relevanteinformationer på det rette tidspunkt og undgåruvished og ængstelse.■ Social støtte: Både praktisk og psykologisk støtte, når man har brug for det – fra kollegaer og ledelse. ■ Belønning: I form af løn, anseelse og påskønnelse eller mulighed for udvikling og karriere. Det er vigtigt,at belønningen står mål med indsatsen, så den ikke opleves som uretfærdig. ■ Krav: Kravene skal være klare. Kvantitative krav skal være passende, så medarbejderen hverken
har for meget eller for lidt at lave. Kvalitative krav skal passe til personen, så det hverken
er for svært eller for let.
Social kapital■ En virksomheds sociale kapital kan beskrivesved hjælp af tre dimensioner: Samarbejdsevne,tillid og retfærdighed. »De tre diamanter« bliverde populært kaldt. ■ I praksis har det vist sig, at disse tre egenskaber i høj grad følges ad, men alle tre
er nødvendige for at kunne forstå og beskrivefænomenet i sin helhed.
■ Fokus er på virksomhedens kerneydelse og ikke på den enkelte medarbejders trivsel. I virksomheder med høj social kapital arbejdermedarbejderne godt sammen.
GLAD PÅ JOB 1919
- kåret som Europas Bedste
Arbejdsplads 2011
- et godt sted at være kunde
DER ER 133 GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE FRØS
Her ser du de 10...
www.froes.dk
Vi satte os et mål - sammen når vi også dine...Alle medarbejdere i Frøs har arbejdet fokuseret på at blive Europas Bedste Arbejdsplads.
Sammen med dig kan vi også sætte mål - og nå dem, gennem ordentlig rådgivning, høj faglighed og viljen til at vinde.
Sabrina N. PedersenDirekte 7362 6369
Gitte L. CaspersDirekte 7382 0268
Allan JensenDirekte 7342 5257
Susanne E. PoulsenDirekte 7352 1019
Erik HansenDirekte 7696 1772
Diana S. SimonsenDirekte 7610 9684
Annette K. BalleDirekte 7634 4745
Jesper FabrinDirekte 7688 1394
Ole AndreasenDirekte 7641 4159
Per VintherDirekte 7499 7411