31. juli 2011 158. årgang

Strømme af nåde på Hurup BibelcampingDet vrimler med unge familier på Hurup Bibelcamping, og flere finder vej til Thy, fordi omsorgen er i højsædet. Side 6

Evangeliet skal genopdages i LiberiaDen Lutherske Kirke i Liberia vokser efter borgerkrigen. Men den skal navigere i et nyt landskab, fortæller missionær Finn Hougaard. Side 11

imt31Indre Missions Tidende

Ny og anderledes bibelcamping på vej i NordjyllandIndre Mission får en ny bibelcam-ping i Nordjylland til næste år som afløser for Sæby Bibelcamping. Bibelcampingen får hjemsted på markedspladsen i Hjallerup, hvor der kan være 550 enheder med ud-videlsesmuligheder op til 900 enhe-der. Tidspunktet bliver i uge 31. »Vi vil gerne lave en bibelcamping med kvalitet, som giver camping-gæsterne en intens uge med Jesus som centrum,« fortæller børnekon-sulent Jens Kristian Plougmann. Han er med i udvalget, som er i fuld gang med planlægningen. »Vi ønsker ikke en topstyret bibel-camping, hvor vi i udvalget bestem-mer alt det, der foregår. Vi håber meget, at det bliver en camping, hvor det er græsrøddernes kreative ideer, som sætter dagsordenen. I udvalget vil vi finde hovedtalerne til de møder, der kommer til at foregå i bibelcampingens store fællestelt.

Blandt forkynderne til næste år bli-ver amerikanske Jay Gamelin, som har medvirket på 'Konnekt'. Frederik Enevoldsen og IMU's landsleder, Anders Møberg skal stå for bibelti-merne.« Jens Kristian Plougmann ser en camping for sig, der tilgodeser alle aldre. »Vi håber at finde ledere, der brænder for at lave en fuldt ud-bygget børnecamp, familiecamp, teencamp, ungcamp, og en senior-camp,« forklarer han. Der satses også hårdt på musiksiden. »Vi vil have koncerter med forskel-lige 'upcoming bands', og der bliver lovsangskoncerter rundt på plad-sen,« siger Jens Kristian Plougmann, der har en drøm. »Forestil dig 4000 til stormøde i fællesteltet.«

Anette

Valby

Mødeteltet skal nok udvidesValby Bibelcamping i Nordsjælland har igen i år oplevet stor tilslutning. »Flere gange kneb det med pladsen for de voksne både til for-middagsbibeltimerne og til efter-møderne om aftenen i det såkaldte kaffetelt. Det positive pladsproblem de sidste år betyder, at det er ved at komme på tale at udvide teltet med en sektion til næste bibelcamping. Det er dejligt, når det går den vej,« fortæller lejrchef Søren Skovenborg.

»Om Valby Bibelcamping fortsat kan titulere sig som Indre Missions mindste, er spørgsmålet, men den ligger helt sikkert på førstepladsen som den mest hyggelige. Det gør både ledere og campister en stor indsats for at fastholde.« Som noget helt særligt i år stod den rullende søndagsskole »Evig-glad« på pladsen. »Her blev børnemøderne afholdt, og det var vi især glade for, fordi vi

aldrig har haft de mest opti-male faciliteter for børnene. I år toppede det med 20 børn, som dog lige er i overkanten af, hvad Evigglad kan rumme,« siger Søren Sko-venborg.

Anette

Kirkelig Forening for den Indre Mission i DanmarkKorskærvej 25, 7000 Fredericia, 75 92 61 00 Fax: 75 92 07 02E-mail: sek@imh.dk Hjemmeside: www.indremission.dk Gavekonto: Reg.nr. 7170 Kontonr. 22 12 631Formand: Hans-Ole BækgaardGeneralsekretær: Thomas Bjerg Mikkelsen

Indre Missions TidendeKorskærvej 25, 7000 Fredericia 82 27 12 27, imt@imt.dk Hjemmeside: imt.dk. ISSN: 0902-9532Ansvarshavende redaktør: Peter Nord Hansen, vicegeneralsekretær 82 27 12 01, pnh@imt.dk Holger Skovenborg, redaktionschef 82 27 12 20, hs@imt.dkAnette Ingemansen, journalist82 27 12 22, ai@imt.dkJørgen Hedager Nielsen, journalist82 27 12 21, jhn@imt.dkOle Larsen, journalist82 27 12 25, ole@imt.dkNiels Christian Melgaard, journalist82 27 12 23, ncm@imt.dkLisbeth Nørgaard, abonnement 82 27 13 35, lng@imt.dkGunner Jensen, redaktionssekretær82 27 12 24, gje@imt.dk

Abonnement i 2011 Hele året kr. 749,-. Kvartal kr. 225,- Rabatpris: Unge under 22 år og fuldtidsstuderende uanset alder kr. 489,- Abonnementskonto: Reg.nr. 7170 Kontonr. 22 12 599 Bestilling: 82 27 13 35, lng@imt.dk

AnnoncerBestilling: 82 27 12 24, annoncer@imt.dk

Layout Indre Missions layoutafdeling Paul Erik Hummelmose og Villy Jakobsen

Tryk Jørn Thomsen / Elbo A/S

Medlem af Danske Specialmedier Oplag: 7.700 Udgiver: Indre Mission

Forsidefoto: Anette IngemansenMotiv: Hurup Bibelcamping

imtIndre Missions Tidende

Der blev holdt møder for børnene i den rullende søndagsskole »Evigglad« på Valby Bibelcamping.

Foto

: Sø

ren

Sko

ven

borg

2 imt 31-2011

LEDER

Falsk gudsbillede er ikke løsningenI juni udkom bogen Kærligheden vinder på dansk. Den ameri­

kanske præst Rob Bell sætter fokus på: »Hvordan skulle en kærlig og almægtig Gud, som elsker alle mennesker ud over

alle grænser, kunne acceptere, at nogen går fortabt?« Bells svar er, at det kan Gud heller ikke! Påstanden er, at den klassiske kristne måde at se himmel og helvede, frelse og fortabelse på er meget anderledes, end hvad Jesus egentlig mente. Rob Bell er en populær og indflydelsesrig person i den evan­gelikale verden – og rigtig mange lytter til ham. Han formår at fremstille sit budskab på en attraktiv måde med en tilpasset lære.

Uanset hvor bibelsk han forsøger at få det til at lyde, afskaffer han helvede som en evig straf. Fortabelse er alene vores fravalg af Gud. Vi har frihed til at vælge, hævder han. Helvede bliver noget dennesidigt. Guds dom bliver det næstsidste, hvor vi må høre Guds genfortælling af vores historie – og acceptere den! Kærligheden vinder til sidst, så alle bekender Jesus som Herre, da der kun er frelse i ham. Bell havner i en karikatur af Gud på trods af et væld af bibel­citater og åndelige reflekterende spørgsmål. For han undlader at tage Guds hellighed og syndefaldets konsekvenser for menne­skets natur alvorligt. Teologisk havner han samme sted som ved den udbredte lære om »alles frelse« i folkekirkelig sammenhæng. Den er ubibelsk, og den forkynder et falsk gudsbillede.

Jeg forstår fuldt ud smerten ved tanken om, at nogen kan gå evigt fortabt. Det er en side af Guds ord, som kan anfægte. Men løsningen er ikke et falsk gudsbillede, hvor vi fordrejer sund, bi­belsk lære, eller former Gud efter vort eget indre billede af ham. Vi står i en åndelig kamp! I stedet for at glide med, må vi bede Gud om vækkelse, være i mission og takke ham for, at han frel­ser enhver, som tager imod i tro. Og så lade Gud være Gud!

Hans-Ole BækgaardFormand for Indre Mission

Lederen kan kommenteres i et læserbrev eller på www.indremission.dk/blog

3 imt 31-2011

7. august 2011 158. årgangimt32

JUBILÆUMSNUMMER

Indre Missions Tidende

Bornholm:

De trak mig ind i fællesskabetFra den østligste bibelcamping i Danmark lyder der glæde over de mange deltagere til aftenmøderne, hvor de har været op til 230.

»Et par af de ældre gav udtryk for, at musikken en gang imellem godt kunne være lidt for høj, men de glæ-dede sig samtidig over samværet med de unge, som havde ansvaret for én af mødeaftenerne. Som én sagde: 'Det, der virkelig betyder noget, er budskabet om Jesus, og det kan vi mærke, at de unge også ønsker at sætte i centrum',« fortæl-ler Jørgen Bloch, der er lejrchef. Carsten fra Skjern fremhæver fæl-lesskabet. »Jeg har været på mange bibel-campings, men jeg har aldrig før oplevet, at så mange har henvendt sig til mig og har trukket mig med ind i fællesskabet.« Mødesalen på lejrstedet Bethesda er for lille, og den skal renoveres og gøres større. Derfor havde man lavet forskellige tiltag på bibelcam-pingen for at samle ind til projektet. »Blandt andet var der en fyr, der solgte sit hår og skæg til fordel for forbedring af mødesalen,« slutter Jørgen Bloch med et smil.

Anette

MF og DBI på jagt efter ny samarbejdspartner»Alt peger på, at Danmarks to stærkt bibelnære teologiuddannel-ser mister retten til at udbyde certi-ficeret uddannelse. Dermed skal alle fremtidens præster tage deres teo-logiske grunduddannelse på univer-sitetet,« skrev Kristeligt Dagblad den 18. juli under overskriften »Bibeltro uddannelser er truet af lukning«.

»Men det er ikke tilfældet,« un-derstreger fakultetsleder Jørn Henrik Olsen fra Menighedsfakultetet. »De to bibelnære teologiske bachelorud-dannelser lever i bedste velgående og eksisterer fortsat, når den nuvæ-rende aftale med University of Wales udløber i juli 2015.« University of Wales har akkredi-teret Menighedsfakultetet (MF) og Dansk Bibel-Institut (DBI). Det vil sige, at de står inde for det akade-miske niveau på de to private teolo-giske fakulteter. Men en strategisk ændring vedrørende sprog betyder, at de fremover kun vil akkreditere uddannelser, som udbydes på en-gelsk og visse andre hovedsprog.

Ikke truetKristeligt Dagblad skrev også: »Uni-versity of Wales har ikke mulighed for at godkende flere studerende på kurser udbudt på dansk jord efter det seneste optag i efteråret 2010.« Denne udtalelse er citeret efter en anonym kilde hos University of Wales. Men det er også forkert. »Den

talsmand, som Kristeligt Dagblad har talt med, er ikke tilstrækkeligt informeret om universitetets aftaler med DBI og MF,« siger Jørn Henrik Olsen. »Som følge af en meget posi-tiv evaluering af uddannelsen fik MF bevilliget en forlængelse af aftalen frem til 2015. Jeg vil gerne understrege, at deres ændring i sprogpolitikken ingen følger får for de studerende, som nu læser på BA-uddannelsen - eller for dem, der optages til 1. sept. 2011.« Den evaluering, fakultetslederen hentyder til, blev foretaget af et uaf-hængigt internationalt ekspertpanel i 2010. De roste både uddannelsens niveau og Menighedsfakultetets ad-ministration af den. »Gennem flere år har der været sonderinger om mere langsigtede akkrediterings- og samarbejdsafta-ler. MF's bacheloruddannelse er på ingen måde lukningstruet, fordi den eksisterende aftale med University of Wales udløber,« forsikrer Jørn Henrik Olsen.

Jørgen

Fakultetsleder Jørn Henrik Olsen er ikke spor foruroli-get over, at MF skal finde en ny samar-bejdspartner.

Fællesskabet var i højsædet på Bornholms Bibel-camping.

Næste uges IMT er et jubilæumsskrift

Glæd dig (ekstra meget) til næste uges IMT. IMT nr. 32 er ikke det årlige Informati-onsnummer, men et flot og afvekslende jubilæumsskrift i anledning af Indre Missions 150-års-fødselsdag, som fejres i de næste måneder. Jubilæums-skriftet er på 64 sider + omslag og indeholder ... Ja, vent og se. Der kommer ikke noget in-formationsnummer i 2011. Til gengæld kommer det som nr. 1 i 2012 og årene fremover.

Holger SkovenborgRedaktionschef

Næste num-mer af IMT er et jubilæ-umsnummer i anledning af IM's 150-års-jubilæum.

Foto: Jørgen Bloch

4 imt 31-2011

Grundlaget for MF og DBI ændres ikke

Siden mandag den 18. juli har Kri-steligt Dagblad (KD) haft flere artik-ler om, at Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut mister den en-gelske samarbejdspartner, som har garanteret det akademiske niveau i deres bacheloruddannelser. Det er sket under den overskrift, at MF og DBI dermed er lukningstruede. KD har citeret universitetsfolk for, at det kan tage år og vil koste et meget stort arbejde at blive ak-krediteret et andet sted – hvis det overhovedet er muligt. Rektor Børge Haahr Andersen fra DBI medgiver, at det er et stort arbejde. »Men det er ikke rigtigt, at det vil tage flere år,« understreger han. »Vi har arbejdet på det i et års tid, og vi er så langt i proceduren, at vi formodentlig kan offentliggøre resultatet i løbet af et par måneder. Men i øvrigt har vi masser af tid, for vi har tilladelse til at optage et nyt hold bachelorstuderende i 2012 un-der aftalen med Wales.« DBI og MF holder hinanden ori-enteret om arbejdet med at finde en ny samarbejdspartner. »Men vi væl-

ger ikke nødvendigvis den samme løsning,« forklarer Børge Haahr An-dersen.

Falsk modstillingKD's historie fik tidligere kirkemi-nister Birthe Rønne Hornbech til straks at sende en kronik, som kom i KD. Hun udtrykker glæde over, at der findes teologiske uddannelses-steder som MF og DBI, men anbe-faler dem at se på deres vedtægter, om ikke de kan fjerne noget af det, som universitetsteologerne bruger til at holde dem ude. »Vi mener fortsat, at det er muligt at drive teologi på et videnska-beligt grundlag, selv om vi har et konfessionelt – det vil sige beken-delsesmæssigt - og ikke et sekulært udgangspunkt,« siger Børge Haahr Andersen. »De fleste steder i verden, hvor der drives videnskabeligt teologisk arbejde, sker det ved konfessionelle eller økumeniske universiteter. Tro og videnskab udelukker ikke hinan-den. Det er en falsk modstilling!« Derfor lyder hans svar til Birthe

Rønne Hornbech: »Nej, vi vil ikke ændre vores vedtægter, med min-dre nogen kan overbevise os ud fra Guds ord og klare grunde. Vores trosgrundlag er ikke særlig originalt, men deles i sin substans af de fleste kristne i verden og genfindes både i oldkirken og i den lutherske kirkes historie.« Han ser det som et stort problem, at de teologiske fakulteter er mere interesserede i at vogte deres mo-nopol end i at gå ind i en dialog om forskningsfrihed og videnskabelig-hed.

Jørgen

Vi arbejder fuldt videnskabeligt og bør anerkendes for det, siger Børge Haahr Andersen.

Hadsund:

Bibelcamping i 40 årI år var Hadsund bibelcamping på den anden ende, for den kunne fejre 40-års-fødselsdag. Ét af de par, der har været med fra begyndelsen, er Inger og Hans Andersen fra Randers. »Børnene ville hvert år til Had-sund bibelcamping. Det var okay at prøve andre bibelcampings, men vi skulle også på Hadsund. Børnene

kunne løbe frit omkring, og de mødte andre jævnaldrende,« fortæl-ler Inger og Hans Andersen. »Vi kan ikke forene bibelcamping med også at være turister. Når man er på bibelcamping, så må man være med i det fællesskab, der er på pladsen. Det gælder bibeltimerne og de fælles aktiviteter, der er.«

Inger og Hans Andersen var blandt de mange, der fejrede den runde fødselsdag på Hadsund Bibel-camping.

Inger og Hans Andersen vægter forkyndelsen højt. »Vi suger Guds ord til os for at blive opbygget i troen på vores frelser, som vi har sat vores håb til,« siger ægteparret. De har lavet en bog med bibelcampingminder fra Hadsund. De nyeste billeder viser hyggeligt samvær med børn og børnebørn, der kigger forbi bibelcampingen.

Anette

Foto: Anders Jørgen Jensen

5 imt 31-2011

De er rundhåndede med kaffenDet vrimler med unge familier på Hurup Bibelcamping, og flere finder vej til Thy, fordi omsorgen er i højsædet

Af Anette IngemansenReportage

En ældre thybos hjælpsom­hed i informationen og et varmt håndtryk af lejrchef

Preben Sørensen skubber bevidst­heden om nogle regnfulde skyer til side. Det er den 18. juli, og der er fuld gang i bibelcampingen på den gamle dyrskueplads i Hurup i Thy. Vejret skifter meget mellem solskin og kraftige regnbyger,

og regnen trommer da også på teltdugen under formiddagens bibeltime ved lektor Kurt Larsen fra Menighedsfakultetet i Århus. Han gennemgår det første kapitel af Efeserbrevet og kommer blandt andet ind på forskellen mellem visdom og klogskab. »Forskellen er, om man kender Guds store plan eller ej, om man ser frem til evigheden hos Gud el­ler ej. Virkeligheden er, at Gud var i begyndelsen, og Gud vil også være der til sidst. Det er rammen

om et menneskes liv, og hvis ikke man regner med den ramme, så kan man være nok så klog, men man er ikke vis,« forklarer Kurt Larsen. »Personlige vidnesbyrd er gode at lytte til, for der er så megen visdom. De enkle vidnesbyrd ud­springer af det, man har lært helt inde ved selve kilden.«

Den franske familieBlandt tilhørerne er der franske Allan, der har fået bibelteksten på fransk af teltmedarbejder Martin Christoffersen. Allan er kommet på bibelcam­pingen ved lidt af et tilfælde. Han og sønnen Richard var på vej hjem fra Norge, da han så skiltet

Dukkerne Fie og Felix medvirkede ved markedsdagen i Thy. De invitere-de alle i Hurup til møde om aftenen på Hurup Bibel-camping.

6 imt 31-2011

med bibelcamping. Allan kunne genkende ordet bibel, så han svingede ind og stoppede motor­cyklen. Siden er den franske fami­lie blevet hængende. »Vi kan godt lide at være her,« siger Allan på et enkelt engelsk. Cirka på samme tid som fransk­manden dukkede op, opdagede de ved bogbordet i mødeteltet, at de blandt tingene fra Forlagsgrup­pen Lohse havde fået en bedeter­ning med fransk tekst. For sjov havde Martin Chri­stoffersen sagt, at de kunne give den til en franskmand, hvis han kom forbi. – Nu er bedeternin­gen afsat.

Fie og Felix på torvetEfter bibeltimen sætter den lille franske familie og mange af de andre campister kursen mod gå­gaden i Hurup. Det er nemlig en tradition, at Hurup Bibelcamping medvirker med dukketeater og sang ved markedsdagen i Hurup, og at man bakker op om arrange­mentet. Dukkerne Fie og Felix samler en stor flok af børn og voksne omkring en halv campingvogn, der gør det ud for et dukketeater.

Dukkernes ven, organist Henrik Andersen, kalder det til lejlighe­den sammensatte mandskor op på en lille scene. Fie og Felix og mændene synger for på sangen »Salige vished«, og tilhørerne stemmer i. Bagefter snakker Henrik og dukkerne lidt om ordet nåde som optakt til sangen »Send dine strømme af nåde.« »Gud giver en gratis gave, og det er nåden,« fortæller Henrik.

Overskuelig campingCampisterne på Hurup Bibelcam­ping er ganske rundhåndede. De

inviterer hjertens gerne på en kop kaffe og et stykke brød, og det bli­ver til mange kopper. Mens nogle drøfter forskellen på at snakke »thysk« og »fornemsk«, der be­tyder rigsdansk, sidder andre familier og hygger mellem teltene med klejneparty. Imens leger en masse børn på pladsen. Nogle er i sandkassen, andre cykler eller løber rundt. Lærke, Silke og Celine tumler inde i et fortelt, mens deres mor og far, Marie­Louise og Emil fra Bedsted i Thy, understreger, at de nyder at være på bibelcamping i Hurup.

Vi kommer hinanden vedKarina og Per fra Astrup og Bet­

tina og Niels fra Ølgod i Vest­jylland mødes hvert år på Hurup Bibelcamping med deres børn, der er i junioralderen. »Det er godt at komme på bibel­camping og få fyldt på af forkyn­delse og undervisning i Bibelen,« fortæller Karina, der kalder bi­belcamping for familieferie med indhold. »Det er en god mulighed for at få noget til alle. Jeg synes også, at der er en tryghed i, at vi er her sammen med andre kristne.« Niels har oplevet at være på én af de store bibelcampings i en uge uden at snakke med nogen. »Det er godt at komme her til Hurup og møde kristne venner.

Her kommer man hinanden ved, og det er nemt at komme i kon­takt med andre.« Vennerne drøfter udbyttet af møderne, og de fremhæver aften­møderne. Karina nævner, at hun har fået et godt billede på tilgi­velse. »Der har været en uoverens­stemmelse med en nabo, og der er blevet sagt undskyld. Næste dag ser jeg naboen stå hos købman­den. Jeg kunne vælge at gå forbi uden at hilse, for jeg ved ikke, om han er sur på mig, eller om han er kommet over det. I stedet beslutter jeg at gå hen og sige goddag i tillid og tro til, at han har tilgivet mig.

Anette

Karina, Betinna og Niels kommer på bi-belcamping for at holde ferie og få masser af forkyndelse og undervisning i Bibelen.

Foto

s: A

net

te In

gem

anse

n

Marie-Louise og Emil og deres tre piger er én af de mange børnefami-lier, der har fundet vej til Hurup.

7 imt 31-2011

»Her er mange unge familier, og vi har et godt fællesskab. Alle kan snakke med alle og er gode til at hjælpe hinanden,« fortæller parret. De fremhæver værdien af, at det er en overskuelig plads at campere på. »Man opdager hurtigt, hvor de forskellige børn hører til.« Marie­Louise og Emil oplever, at Hurup Bibelcamping trækker nye familier til på grund af at­mosfæren. »Nogle kommer og besøger de­res venner på pladsen, og de ven­der tilbage, fordi det er hyggeligt at være her,« siger Marie­Louise. Emil nævner den gode forkyn­delse. »Det var dejligt at høre i bibel­timen i formiddag, at Gud har sat os fri i Jesus,« fortæller Emil, der ligesom Marie­Louise savner, at der er et band, der spiller til aften­møderne.

Regnen forstyrrerLidt før syv sidder en lille flok thyboer klar til at bede for afte­nens møde, men det er svært at komme i gang, for der kommer hele tiden folk dumpende. Til sidst er der en stor flok, der samles i bøn.

Det sociale er altafgørende

Preben Sø­rensen, der er missionær i Viborg, byder velkommen til alle nye og til et lovsangsband fra Viborg, der skal stå for afte­nens lovsang. Alle lovsan­gene er hentet fra Fællessang, og bandet be­gynder med »Komme dit rige«. Derefter kom­mer Preben Sørensen med nogle refleksioner om Guds kærlighed, men det regner så kraftigt, at mis­sionæren på et tidspunkt stopper op og siger med et smil om læben: »I formiddags sang vi ved mar­kedsdagen: Strømme, strømme af nåde. Vil I bede om, at det må holde op?« Regnen stilner lidt af, og lovsangsbandet fører an i en lille times lovsang. Teltet er fyldt af glade mennesker, der takker og priser Gud.

PandekagefestDa lovsangsbandet slutter afte­nen med »Send dine strømme af

nåde«, vælter regnen ned igen. Der bliver en herlig kappestrid mellem regnen og de mange lovsyngende mennesker, som for­søger at overgå lyden af tusindvis af regndråber. Budskabet i sangen kommer til at stå ekstra klart, som det siges i tredje vers: »Send dine strømme af nåde – fuld af forventning, vi står! Gør, at den frelsende bølge hen til de suk­kende når!« Efter den fantastiske lovsang, er alle inviteret til en kæmpe pandekagefest. Blandt pandeka­gebagerne står såmænd den lille franske familie, der knokler med et stort smil. n

På Hurup Bibelcamping gør de en stor indsats for at skabe et

åbent og inkluderende fællesskab.

»Vi har gjort meget for at gøre hver enkelt bevidst om værdien af omsorgen for hinanden og af at have øje for, om der er nogen, der er nye på pladsen. Et smil, et venligt ord og en håndsrækning koster ikke noget,« betoner Pre­ben Sørensen, der er lejrchef. »Værdien af det sociale er alt­afgørende. Hvis jeg kommer som ny på en bibelcamping, forventer jeg at blive taget godt imod af naboerne. Det er vigtigt, at vi har omsorg for hinanden.« Indsatsen bærer frugt, for antal­let af campister stiger på Hurup Bibelcamping. »I år har vi sat en ekstra sektion på mødeteltet, for vi er over 300

til aftenmøderne. Af dem er 15­20 procent her for første gang,« forklarer lejrchefen, der glæder sig over de mange unge familier. Han fremhæver også den gejst, der er i lederflokken og blandt de mange frivillige. »Spørger vi folk i lokalområdet eller på pladsen om nogle prak­tiske opgaver, siger de bare ja,« fortæller Preben Sørensen. »Jeg tror, at Hurup Bibel­camping er en form for salt­vandsindsprøjtning for de små IM­samfund i området. Her kan de opleve det værdifulde i at være sammen med mange kristne.«

Hurup Bibel-camping betyder meget for de små IM-samfund i området, her kan de være i et stort fællesskab og høre forkyndelse.

Det er nemt at komme i kontakt med hinanden på Hurup Bibelcamping, der har lidt over 100 enheder.

8 imt 31-2011

Lystruphave:

Ekstra pladser måtte inddragesDer var så fuldt på Lystruphave Bi-belcamping, at ekstra pladser uden for selve campingpladsen måtte inddrages. »Vi har rigtig mange børnefami-lier i år,« fortæller lejrchef Torsteen Nielsen. Han skønner, at der i snit har været 240-250 til aftenmø-derne, og 30-35 til henholdsvis børnemøderne, juniormøder og teenmøderne. Der var cirka 20 IMU'ere. Som noget nyt i år er der opført en legeplads i den ene ende af

campingpladsen, som børnene nød stor glæde af. »Det er et hold forældre, der har opført legepladsen,« siger Torsteen Nielsen. Han glæder sig over den store opbakning til programpunktet man-dag den 4. juli om eftermiddagen: »Skyd på generalen«, hvor campi-sterne kunne stille spørgsmål til IM's generalsekretær Thomas Bjerg Mik-kelsen. »Vi havde en dejlig drøftelse,« for-klarer Torsteen Nielsen.

Anette

Foto

: An

ette

Ing

eman

sen

Børnene på Lystruphave Bibelcamping nyder den nye legeplads. Her er nogen i gang med at lave skumfiduser over bål.

Børkop Højskole:

Temauge om tjeneste og eftertanke på efterårskursetNår fem måneders efterårskursus begynder på IMB, bliver det med flere nye tiltag. Igennem en oktoberuge vil der blive trukket en rød tråd med udgangspunkt i Tjeneste og Efter-tanke. Gennem ugen kommer der forskellige gæstebesøg, og ugen slutter med to døgns retræte på Hel-lig Kors Kloster på Dejbjerg Hede. Ud over skolens faste lærere kom-mer der gæstelærere og underviser. For eksempel om: Nådegaver og tje-

nesteudrustning v/ Frank Kristensen, Hebræerbrevet v/ Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen, Missional Identi-tet på Discipellinjen v/ Marie Jensby. En temadag om holistisk mission byder på besøg af en ungdomsleder fra Etiopien, Lalissa Daniel. Den første adventsuge bliver også anderledes. Her arbejder eleverne efter eget valg med et selvvalgt pro-jekt, eller de bruger ugen til praktik. Linjelærerne vil være vejledere på projekt- og praktikugen.

Sundeved:

Unge vaskede 14 biler på Sundeved BibelcampingUng Camps tjenestedag på Sunde-ved Bibelcamping i begyndelsen af juli blev en succes. »Der var cirka tyve deltagere i Ung Camp, og de sørgede for, at 14 biler blev vasket og støvsuget og at der blev hjulpet med opvask og vask af køkkengulvet for køkkentan-terne,« fortæller lejrchef Peer Mik-kelsen.

»Det blev en veltilrettelagt efter-middag, som gav 3.500 kroner til det kommende nye køkken på Sun-deved Centret.« Sundeved Bibelcamping bar præg af et dejligt fællesskab og en god forkyndelse. »Det blev en enestående uge, hvor Guds ord fik lov til at tale til os. Der var en god sammenhæng i for-

kyndelsen og der var stor opbakning og interesse for samtale efter bibeltimen,« siger Peer Mikkelsen.

Anette

KFS:

Unge valgte undervisning til i sommerferien på STiK

Der er forskellige muligheder for at få støtte til et ophold på IMB. Arbejdsledige kan få en aftale i stand om det med jobcentret og A-kassen. Unge, som ikke har fået en ungdomsuddannelse kan være på Børkop Højskoles mentorordning og højskolen giver gerne råd og vejled-ning om støttemulighederne for et højskoleophold. Efterårskurset begynder 6. august og varer frem til 21. december.

Niels Christian

Det var spændende, lærerigt og me-get anbefalelsesværdigt. Sådan lyder meldingen fra en af de 17 STiK-deltagere, Simon Bakbo. »Jeg synes, jeg har fået mange redskaber med hjem i forhold til at gøre Jesus kendt. Også på det per-sonlige plan har jeg fået noget med: En god basisviden, som jeg kan stå

fast i,« fortæller Simon Bakbo, der den 25.-29. juni forlod sommerfe-rieafslapningen i hjembyen Hade-rup for at være med på Kristeligt Forbund for Studerendes (KFS) nye sommerlejr STiK i Ødsted. STiK (Sandheden Tro i Kærlig-hed) er KFS’ nye sommerlejr for unge på ungdomsuddannelser.

Lejren er tænkt som en udrustning til hverdagslivet som kristen, og programmet bød blandt andet på undervisning i Bibelens historie og troværdighed, trosforsvar og tro vs. videnskab.

Foto

: Pee

r M

ikke

lsen

Simon Bakbo fik basisviden med sig hjem fra KFS' nye sommerlejr STiK.

Tyve unge havde en tjenestedag på Sundeved Bibelcamping, der gav 3500 til et nyt køkken.

9 imt 31-2011

Kærligheden tæller aldrig i kroner og øreAlle mennesker er værdifulde, fordi de er skabt af Gud

Af Jens Henrik Jakobsen

Hvad er det værd?« er titlen på en tv­udsendelse, hvor eksperter efter bedste

evne vurderer værdien af gamle antikviteter. Noget, man måske troede, ikke var noget værd, viser sig at være meget værd og om­vendt.

Et menneskes værdiAt sætte værdi på en genstand kan man til en vis grad. Men hvor meget er et menneske værd? Der er lavet nogle ikke særligt opmuntrende udregninger over, hvor meget et menneske er værd, hvis man tager det jern, svovl, kalk, vand m.m., som en menne­skekrop består af. Ca. 30 kr. Ikke særlig opløftende. Vi er nok alle sammen enige om, at værdien ikke kan udmåles på den måde. Hvor meget er min elskede værd? Hvor meget er mine børn værd? Hvor meget er en berømt sportsstjerne værd? Hvor meget er en handicappet værd? Hvor meget er tiggeren værd?

VærdifuldtUd fra et kristent syn på men­nesket har vi ret til at sige: Hvert enkelt menneske er værdifuldt.

Ja, der er ingen mennesker, der er mere værd end andre. Mennesket har sin værdi ikke i kraft af, hvad det kan udrette og præstere. Det er ikke social status, uddannelse, udseende eller lignende, som giver et menneske værdi. Menne­sket har værdi, simpelthen fordi det er skabt af Gud og med i hans tanke og plan. I den bibelske skabelsesberet­ning står der, at Gud skabte men­nesket i sit billede. Det betyder, at Gud har lagt noget af sig selv ned i mennesket. Som en kunstner el­ler keramiker lægger noget af sig selv ned i sine værker, er menne­sket et kunstværk af Guds hånd. Smukt og skønt.

Skabt af GudJeg har ofte brug for at minde mig selv om, at jeg er skabt af Gud. Og jeg har brug for at minde mig selv om, at også det menneskeliv, som andre måske ikke regner så meget med, er skabt af Gud. For eksempel den handicappede, den senil­demente eller for den sags skyld det ufødte foster. Alle er værdifulde mennesker, fordi de er skabt af Gud. Jeg har brug for at lade dette menneskesyn korrigere mine egne tilbøjeligheder til at tænke anderledes.

Men det er også en kendsger­ning, at Guds billede i mennesket på mange måder er krakeleret. Det har slået revner. På mange måder ødelægger vi livet for os selv og hinanden. Med nedsæt­tende og sårende ord. Med råhed og hensynsløshed. Med grådig­hed og overforbrug. Og på mange andre måder. Bagved det hele lig­ger et krakeleret forhold til Gud. Men på trods af det har Gud ikke opgivet mennesket. Hans øjne ser noget værdifuldt i men­nesket. Så værdifuldt, at han sendte sin egen søn, Jesus Kristus, til os for at hele det brudte og give os nyt håb og en ny begyndelse. Kærligheden tæller aldrig i kroner og øre. Ens elskede, ens børn, har uendelig værdi for en. Er et barn blevet væk, gør man alt, hvad der overhovedet står i ens magt for at finde det igen. Den man elsker, vil man ikke miste. Gud gjorde alt, hvad der stod i hans magt for at finde og frelse os. Det er det, som historien om Jesus handler om. Der er en sang fra Fælles Sang, som jeg holder meget af. Det er Jan Honningdals »Blodet, som randt«. Her lyder omkvædet:Gud, din nåde er større, end ord kan si'.Gud, din nåde, den viser mig min værdi!En ufattelig pris har jeg kostet dig.Gud, din nåde er liv for mig. n

»

Jens Henrik Jakob-sen er sognepræst ved Solvang kirke på Amager.

10 imt 31-2011

Evangeliet skal genopdages i LiberiaMissionær Finn Hougaard fortæller, at Den Lutherske Kirke i Liberia er i vækst efter borgerkrigen. Men den skal navigere i et nyt landskab

Af Anette IngemansenInterview

Den Lutherske Kirke er på vej ud af den 14 år lange borgerkrig i Liberia, der

sluttede i august 2003. En krig, der kostede mellem 200.000 og 250.000 menneskeliv og sendte en tredjedel af landets befolkning på 3,4 millioner på flugt. Det fortæller Finn Hougaard, der er udsendt af Dansk Ethioper Mission (DEM). Han arbejder i Totota i Liberia som teologisk konsulent for kirkens center for uddannelse af præster, evange­lister og diakoner. I sommer har han været hjemme på ferie i Chri­stiansfeld. »Den Lutherske Kirke er i vækst. Mange kommer til tro på Jesus, menigheder genopstår, og der

bygges kirker som aldrig før. Pa­storaterne har flere menigheder og prædikepladser end tidligere, og selv små prædikepladser byg­ger store kirker.«

Præsten blev genkendtDen Lutherske Kirke i Liberia blev dybt berørt af krigen. »Det lutherske hospital i Zorzor blev brændt ned to gange. Kir­kens andet hospital i Phebe blev overfaldet og røvet fire gange, og i september 1994 blev 50 ansatte, deriblandt hospitalspræsten, dræbt under en massakre, efter sigende fordi hospitalet også be­handlede modstandernes solda­ter,« siger Finn Hougaard. »De fleste lutherske skoler blev ødelagt, og kirkens store skole­kompleks ved Salayea og andre undervisningsinstitutioner blev nedbrændt eller udsat for røveri flere gange.« Alle liberianere kan fortælle deres egen historie om gru, øde­læggelse af bygninger, store tab af menneskeliv og om glæden over, at familiemedlemmer er dukket op igen. Finn Hougaard nævner to oplevelser, der gjorde stort ind­tryk, da han var i Liberia under borgerkrigen som missionssekre­tær for DEM. »Pastor King, som var leder af kirkens uddannelsescenter frem til 2007, blev tidligt i krigen taget til fange af rebellerne, da han var ude for at besøge en menig­hed. Fangerne måtte gå i en lang række efter hinanden, og plud­selig var der én af rebellerne, der

FAKTA1981-1987 var Inge og Finn Hougaard missionærer i Libe-ria, udsendt af Dansk Ethioper Mission (DEM). Indtil 2005 var Finn Hougaard dels ansat i Indre Mission, og dels missi-onssekretær i DEM. I 2005 tog Inge og Finn Hougaard igen til Liberia, men i 2009 fratrådte Inge Hougaard som missio-nær. Finn Hougaard »pendler« mellem Danmark og Liberia, således at han har fire hjem-meophold om året. Man kan læse mere på DEM's hjemme-side www.dem-dk.dk

genkendte King. Han gik hen til ham og sagde: 'Se at komme væk fra denne gruppe, for når vi når frem til målet, bliver I dræbt'. Det lykkedes King at komme væk, og han gik i fem dage i bushen for at nå hovedstaden Monrovia,« siger Finn Hougaard. »Kings historie fortalte mig noget om, hvor tilfældigt mange blev reddet, og hvor mange der ikke blev det. King reddede sit liv ved, at han blev genkendt.«

Mistede kollegerDer var også kvinden, der deltog i et kirkerådsmøde og pludselig forlod mødet og gik udenfor. Hun kom glædesstrålende tilbage.

Finn Hougaard er teologisk konsulent i Den Lutherske Kirke i Liberia. Han har lige været hjemme i Dan-mark.

Foto

: An

ette

Ing

eman

sen

11 imt 31-2011

»Hun forstyrrede mødet med sin råben og hujen, men hun kunne ikke holde glæden for sig selv. Hendes niece, som hun troede var væk, stod på pladsen uden for kirken,« fortæller Finn Hougaard. »Jeg mistede flere af mine liberi­anske kolleger, som jeg holdt me­get af. Det var Biskop Payne, der kaldte os til Liberia i 1980'erne. Pastor Mulbah Jackson, min provst i 1980'erne, blev tortureret til døde meget tidligt i krigen. Pastor Nyema Tyee var mellem de dræbte efter en massakre i 1990, hvor regeringssoldater angreb en luthersk kirke i Monrovia. Her havde 600 mennesker, mænd, kvinder og børn, søgt tilflugt.«

GenopbygningDa Inge og Finn Hougaard kom til Liberia i 2005, var det et krigs­hærget land, der mødte dem. »Hovedstaden Monrovia var en ødelagt by, men nu er den genop­bygget og ikke til at kende igen,« fortæller Finn Hougaard. Genopbygningen er langt fremme, og det gælder også i kir­ken. Men det koster. »En total genopbygning af kir­kens institutioner og bygninger er anslået til 80 millioner kroner. Det er en herkulesopgave at genop­bygge ikke bare den ødelagte infra­struktur i kirken, men også at hele de ødelagte menneskelige relatio­ner og helbrede de psykologiske, følelsesmæssige og traumatiserede mentale sår efter borgerkrigen,« forklarer Finn Hougaard.

ForsoningsarbejdeFor at bryde voldscirklen og sikre freden begyndte Den Lutherske Kirke med et helbredelses­ og for­soningsarbejde mellem voldsofre og voldsmænd. Ikke kun internt i kirken, men også i det liberianske samfund.

»I slutningen af krigen blev der etableret en sandhedskommissi­on, hvor voldsofre og voldsmænd uden risiko for retsforfølgelse kan få talt om deres historier. Det er ikke kun voldsofrene, der lider af krigstraumer, det gør voldsmæn­dene også. Under borgerkrigen var de ikke sig selv, de var under indflydelse af alkohol og stof­fer,« siger Finn Hougaard, der kender en ung kvinde, som har et kæmpetraume, fordi hun som børnegeneral under krigen skød en jævnaldrende. Han tror dybest set, at der ikke er nogen mennesker, som ønsker hævn. De vil bare gerne have gjort op. Han illustrerer det med en historie fra sandhedskommis­sionen. »En ældre kvinde mødte en ung voldsmand, som havde dræbt hendes mand og søn. Den gamle kone gik frem mod ham og sagde:

'Søn, hvor dræbte du dem? Det er det eneste, jeg vil have at vide. Jeg ønsker ikke din død, jeg ønsker ikke noget dårligt for dig.' Den følelsesmæssige oplevelse var så stærk, at voldsmanden be­svimede. Han troede, at hun ville skælde ham ud, men hun kaldte ham søn.«

Mistet luthersk identitetBorgerkrigen har medført, at Den Lutherske Kirke navigerer i et nyt kirkeligt landskab.

Borgerkrigen medførte stor skade på kir-kens bygninger og institutioner. Det koster omkring 80 millioner for en total genop-bygning. På billedet ses en sønderskudt kirke, som er genopbygget.

Den Lutherske Kirke har et ud-dannelsescenter i Totota, hvor Finn Hougaard bor og underviser. Her er eleverne på besøg hos ham.

FAKTA

Den Lutherske Kirke i Liberia har ni provstier og 50 pastorater. Der er 68 præster, hvoraf to er missionærer, og 130 ordinerede diakoner.

Liberia

12 imt 31-2011

»Kirken opererer i et traume­landskab, hvor en præst skal prædike med visheden om, at der sidder mennesker med traumer, med følelser af had eller hævn. Vi har unge på 22­24 år, der i nogle tilfælde ikke rigtig passer ind. No­gen af dem har været generaler i børnebrigaderne og har beordret andre til at dræbe,« fortæller Finn Hougaard. »På grund af krigen kunne de lutherske ikke gøre andet end at gå til den præst, der nu var til­bage i landsbyen, uanset hvilken kirke han kom fra. Det gjaldt også for dem i flygtningelejrene. Var der en præst, sluttede man op om ham. På den måde var Den Lutherske Kirke i berøring med forskellige kirker, så man for en stor del mistede den lutherske identitet.« Det har haft store konsekvenser. »Det kirkelige landskab i Libe­ria er præget af en blandingskri­stendom. Folk som er influeret af andre kirker, lever i lovtrældom. Du skal helst bede så meget, ellers går det ikke godt. Du skal helst give så og så meget, gør du det, får du lige så meget velsignelse til­bage.

Vi er meget bevidste om at finde vores lutherske identitet. Luther talte om frihed fra loven og frihed i evangeliet. Vi skal ikke være tynget af lovens krav, men være frigjort af evangeliet. Denne frihed kender de andre kirker ikke, fordi de er bundet af, hvad du skal og ikke skal. Evangeliet skal genopdages på ny, og der er brug for teologisk undervisning.«

Næste ingen barnedåbFinn Hougaard nævner blandt andet Den Lutherske Kirkes dåbs­praksis som ét af de områder, der er påvirket af de andre kirker. »Den Lutherske Kirke skøn­ner, at den efter krigen har godt 71.000 medlemmer, men der kommer tredobbelt så mange til gudstjeneste. Barnedåb er prak­tisk talt ikke eksisterende. Mange forældre kommer med deres spædbørn til præsten under gudstjenesten, for at han skal bede for det og velsigne det. Et typisk baptistisk syn. Men for­ældrene bærer ikke senere deres børn til dåb. En begrundelse er, at de får at vide fra de andre kirker, at hvis de døber deres børn, så fal­der børnenes synd på dem. – Men det er kun Jesus, der kan tage og har taget synden.« Kvinderne har også brug for at høre dette budskab.

Mange kommer til tro på Jesus i Liberia. Derfor er der hårdt brug for de præster, evange-lister og diakoner, der uddannes i Totota.

Hver elev på kirkens uddannelsescenter bærer på traumer og kan fortælle om slægtninge, de har mistet i borgerkrigen.

»De får at vide af de andre kir­ker, at de ikke må gå til alters, når de har deres menstruation, for så er de urene. Og de kommer ikke til alters. Jeg fortæller kvinderne på vores kursus, at der ikke er nogen regler lavet af mennesker, som de skal adlyde. Menstruation er en naturlig del af kvindens liv, og der er ikke noget, der kan gøre dem urene, hvis de er i Kristus,« slutter Finn Hougaard. n

13 imt 31-2011

Hvor ville jeg ønskeHvis jeg skal nævne én grund til at holde op med at være kristen, må det være, at så kan jeg sige: »Ingen går fortabt!« Bevidstheden om, at nogle af dem, jeg holder af, risikerer at gå fortabt, er næsten ikke til at bære

Af Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen

Jeg hører til dem, der rigtig mange gange har tænkt og bedt: »Kunne det ikke være så­

dan, at alle bliver frelst? Det ville være det eneste rigtige. Så kunne mit stakkels hjerte slappe af, og jeg kunne gå og glæde mig til at være sammen med alle dem, jeg ser omkring mig, i al evighed!«

Kan du forestille digDerfor lytter jeg også med store ører, hver gang en kristen siger, at det naturligvis også er sådan! »Kan du forestille dig en total kærlig og almægtig Gud, der lader mennesker gå evigt fortabt i Hel­vede? Nej vel? Det skal du heller ikke – sådan er Gud slet ikke!« Det lyder så godt – men deres argumenter skuffer mig hver gang. Både min logik og mit hjerte siger: »Naturligvis kan Gud ikke være sådan!« Men så minder jeg mig selv om, hvor jeg egentlig ken­der Gud fra: Bibelen. Det vil forhå­bentlig altid være sådan for mig, at det, Bibelen siger, vejer tungere end mine tanker og følelser. Så hvor meget jeg end synes, det »naturligvis« må være sådan, at en kærlig Gud frelser alle – så afgør det ikke den åndelige virke­lighed.

En støverDen nyeste populære forfatter, der prøver at hjælpe os alle til at se det, der »naturligvis« passer, er Rob Bell. Men efter at have læst

hans bog »Kærligheden vinder« er jeg igen blevet skuffet over ar­gumenterne. Jeg fik under læsningen billedet af en støver. Altså en jagthund, der skal »støve« noget op: finde en hjort – eller vejen hjem til jagthytten. Men Bell er som en støver, der i stedet for at snuse i jorden graver løs af alle kræfter, så store støvskyer står op over det hele, og jægeren bliver helt forvirret. »Så stop dog det støveri – jeg kan jo ikke se at finde den rigtige

vej!« råber jægeren – og hunden svarer: »Bare rolig, du behøver ikke finde nogen rigtig vej, du er allerede midt i målet!«

Meget støvSagt uden billeder: Bell siger, at han i sin bog gennemgår alt, hvad Bibelen siger om frelse og fortabelse og Helvede. Men han tager kun udvalgte steder frem og problematiserer forståelsen af dem og de bibelske begreber. Ofte stiller han byger af spørgsmål på én gang. Formålet er tydeligt: Det skal vise, at der ikke findes enty­dige svar.

Som så mange andre før ham, skitserer han dem, der mener no­get andet end ham, på en så kari­keret måde, at det er uhyre enkelt at modsige og nedgøre dem. Men de alvorlige og seriøse indven­dinger, nogle af disse folk med rette kunne rejse – dem kommer han slet ikke ind på. Det ærgrer mig, for det gør det umuligt at se, om Bell egentlig har en gen­nemtænkt og sammenhængende teologi, eller det hele bare er én stor forvirring. Endvidere formulerer Bell sine egne svar på en meget utydelig måde. Og så ville jeg rigtig gerne diskutere hans forståelse af de første århundreders teologer med ham – og hans tydelige nyreligiø­sitet.

En misforståelseMen nok om den skuffelse. Fast­holder Bibelen virkelig, at Gud lader mennesker gå fortabt? Ja! Også selvom den logik og det hjerte, Gud har skabt mig med, skriger og vrider sig i smerte og tvivl? Ja! Det er ikke tid og sted her til en lang rede­gørelse for det, men der er en udbredt misforståelse, jeg må rette. Rigtig mange taler, som om virkelig­heden er således: »Gud er dommeren. På Dom­medag bestemmer han suverænt, hvem der skal i Himlen, og hvem der skal i Helvede.« I denne opfattelse ligger, at Gud på dom­medag sidder der og nøjagtig lige så godt kunne vælge, at Poulsen skal ryge til højre som til ven­stre – og så vælger Gud. Muligvis ud fra Poulsens gode

På dommedag frel-ser Gud alle dem, der kan frelses. Re-sten kan han des-værre ikke hjælpe

Pastor Carsten Korsholm Poulsen, også kaldet Sprint, er undervisnings-konsulent i IM.

14 imt 31-2011

gerninger, eller hans kristne liv eller …

Bibelens virkelighedBibelens opfattelse er i stedet: »Gud er dommeren. På domme­dag frelser han alle dem, der kan frelses. Resten kan han desværre ikke hjælpe – så de fortabes.« Bibelens beskrivelse er – selv om jeg virkelig har prøvet at få den til at sige noget andet – at ethvert menneske lige fra dets tilblivelse

er fortabt. Det er ikke noget, det først bliver på dommedag. I hele menneskets liv er der mulighed for at lave om på denne tilstand – og derfor kan Bibelen også bruge vendingen, at mennesket fortabes på dommedag – for på den dag er der ikke længere mulighed for at lave om på situationen. Sagt med et billede: Gud sidder ikke ved en kontrolluge i lufthav­nen til Himlen og afgør, hvem der må komme med. Gud svæver i en helikopter hen over det uen­delige sorte hav, hvor alle men­nesker ligger og er ved at drukne.

Dem, der vil tage imod hans redningskrans (der hed­

der Jesus), kan han redde. Resten

kan han des­værre

ikke hjælpe. Så dem, der bliver i fortabelsens hav, er der ikke, fordi Gud har smidt dem derned, men fordi de ikke vil lade sig hive op. Det er for mig at se Bibelens budskab om den åndelige virke­lighed.

De svære spørgsmål»Jamen, hvorfor skabte Gud os mennesker, så vi kunne falde i synd og dermed ned i fortabthe­dens hav?« »Jamen, hvad så med dem, der ikke når at høre evangeliet?« »Hvad så med dem, der fik evangeliet præsenteret på en to­talt syg måde?« Og så videre. Jeg har ikke noget svar. Jeg tror, det overgår min hjernes kapacitet totalt. Men hvis nogen spørger mig: »Hvad vil Gud have, at jeg gør?« så har jeg heldigvis tydelige svar i Bibelen: »Tag imod Jesus ved dåb og

tro!« »Glæd dig hver dag over din frelse og tak Gud for den!« »Anbefal Jesus til alle, hvor du har mulighed for det!«

»Bed for denne verdens men­nesker!«

»Læg din smerte og dine bekymringer og dine opslidte tanker på Guds hjerte – for det er Gud, der lider allermest over enhver, der endnu er på vej mod

fortabelsen.« n

Dem, der bliver i fortabelsens hav, er

der ikke, fordi Gud har smidt dem derned, men for-di de ikke vil lade sig hive op.

15 imt 31-2011

BIBELUNDERVISNING

Kongen over død og gravMatthæusevangeliet 27,27-28,20

Roar Steffensen er generalsekretær i Bibellæser-Ringen.

Af Roar Steffensen

Jøderne fører Jesus til den romerske statholder, Pilatus, for at få ham til at afsige døds­

dommen over ham. Pilatus forsø­ger at undgå det, men til sidst tør han ikke gå imod jøderne, og han dømmer Jesus til korsfæstelse. Skal beretningen om ham, Mat­thæus gennem sit evangelium har udråbt som Kong Messias, al­ligevel ende i fiasko og nederlag?

Jødernes kongeLæs 27,27-44. De romerske soldater tager Jesus med ind i borgen for at mishandle ham og spotte ham. For dem var han en ussel kriminel, der skulle hånes for sit nederlag. Han blev anklaget for at gøre oprør og opkaste sig til leder af folket. Derfor klæder de ham nu ud som en konge med kappe, scepter og krone, og kaster sig ned og hylder ham. Hans tronstol er et kors, et torturinstrument, hvorpå de også hænger et skilt med ordene »Jø­dernes konge.« Uden hverken at ville eller vide det, er soldaternes handlinger og ord med til at fortælle meget præ­cist, hvem Jesus er. For midt i al spot, mishandling og lidelse lader Matthæus alligevel skinne igen­nem, at Jesus netop er Messias. For vi ser ham som den lidende tjener, der blev hånet og pisket og såret for vores overtrædelser, for at vi skulle få fred (Es 53). Og samtidig er han stadig den nye konge, som blev født for at frelse sit folk. De to sider af Jesu identitet, den lidende tjener og kongesønnen,

forenes her. Det, der ligner et ne­derlag, er kongens ophøjelse og sejr, for netop gennem sin sted­fortrædende lidelse betaler han det offer for folkets (vores) synd, der kan bringe frelse og soning. Netop sådan er han kongen.

1. Læs Salme 69,22, Salme 22,19 og Es 53,12. Alle tre skriftsteder (og mange andre) opfyldes i forbindelse med Jesu død. Hvilket indtryk gør sådanne skriftsteder på jer?

2. De jødiske ledere fik Jesus korsfæstet, og han blev hånet af jøder og romere. Men vi var der også. Tal om vores del og skyld i Jesu død.

Kongen dørLæs 27,45-56. Der blev mørkt i landet, da Jesus hang døende på korset. Et ydre mørke, der også viser hen til det indre, åndelige mørke, Jesus måtte lide under, da han påtog sig hele menneskehedens synd og skyld. Det er ikke muligt for os at forestille os den smerte og rædsel, Jesus går igennem i det øjeblik, hvor han, den uskyldige, gør sig til synd for os, for at vi kan blive reddet og få Guds retfærdighed og renhed i ham. I sin dødskamp råber Jesus med ordene fra Salme 22,1: »Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?« Jesus blev virkelig forladt, for nu er han under Guds fordøm­melse, fordi han bærer hele men­neskehedens synd og skyld i sig.

Han påtog sig ansvaret for det og døde dermed som syndebærer. Ligesom den buk, ypperstepræ­sten skulle bekende al folkets synd over, så den kunne bære synden væk fra folket for at dø alene og forladt i ørkenen, sådan blev Jesus vores syndebuk, der bar synden væk fra os og døde alene og forladt (3 Mos 16). Det gjorde han, for at alle, som kaster sin tro og tillid på ham, får sin synd tilgivet, og for at vi aldrig skal forlades af Gud, men have et evigt fællesskab med ham. At Jesu død på korset netop er vejen ind til fællesskabet med Gud, er sønderrivelsen af forhæn­get i templet netop et klart tegn på. I det Allerhelligste i templet stod pagtens ark med De ti Bud, tegnet på Guds nærvær i sit folk. Men det Allerhelligste var adskilt fra resten af templet med et tykt forhæng, for derind måtte kun ypperstepræsten komme, og kun én gang om året for at skaffe so­ning for folket synd. Ingen andre måtte komme ind i Guds nærhed, for han er hellig, og syndere dør i den helliges nærvær. Men da Je­sus døde og betalte syndens pris, flængedes forhænget i templet som et tegn på, at der nu i Jesus ­ og kun i ham ­ er fri adgang ind til Gud. For i troen på Jesus bliver vi ikke fordømt for vores synd, den har Jesus betalt for og givet sit liv for. I troen på ham får vi ret­færdighed og frelse og adgang til fællesskabet med Gud.

3. Læs Fil 2,6-8. Tal om den yd-mygelse, Jesus gennemgik. Hvorfor gjorde han det?

4. På korset tømte Jesus Guds bæ-ger med al vrede, straf og for-bandelse over synden. Vredens bæger er tomt. Tal om, hvad det betyder for jer.

5. Hvad betyder det, at vi på korset både ser Guds hellige retfærdighed og hans evige kærlighed?

16 imt 31-2011 imt 31-2011

Oversigt over bibelundervisningen i IMTIMT nr. 36: Matt 14,1-15,39: Konge over naturens love.IMT nr. 40: Matt 16,1-17,27: Konge i herlighed og ydmyghed. IMT nr. 45: Matt 18,1-35: Disciplenes liv i Kongens rige.IMT nr. 01: Matt 19,1-20,34: Kongerigets normer i praksis.IMT nr. 06: Matt 21,1-46: Kongen indtager sin by.IMT nr. 10: Matt 22,1-23,39: Kampen mod Kongen.IMT nr. 14: Matt 24,1-25,46: Konge skal komme tilbage.IMT nr. 18: Matt 26,1-27,26: Kongen giver sit liv for sit folk.

IMT nr. 31: Matt 27,27-28,20: Konge over død og grav.

De første syv afsnit om Matthæusevangeliet blev bragt i IMT i nr. 5, 9, 14, 18, 31, 36 og 40 i 2008.

Næste bibelundervisningI IMT nummer 36 kommer den første af tre bibeltimer om Kristus i Det Gamle Testamente af Robert Bladt.

Han har al magtLæs 28,1-10 og 16-20. Vi kender historien så godt, at vi ved, at Jesus opstod. Det vidste disciplene ikke. For dem var alt håb ude. Ham, de troede skulle være deres konge, var nu død og borte. Han ­ og alle der havde sat sit håb til ham – havde lidt et stort og uopretteligt nederlag. Sorg og forfærdelse fyldte dem, for det var også deres bedste ven, der nu var død og borte. Men pludselig mødes de med de fantastiske ord: »Han er ikke her, han er opstået.« Eller skal vi sige vanvittige ord? For døde står jo ikke op. Eller …? Kvinderne bliver på én gang bange og forvirrede over mødet med en himmelsk engel og over at høre det ufattelige budskab: »Jesus er opstået!« Men pludselig er han der selv og hilser dem: »God morgen.« Ja, hvilken dyb betydning får ikke denne hilsen, når det er den opstandne selv, der kommer til disciplene med sin evige godhed og barmhjertighed, der fik ham til at give sit liv for deres frelse. Til sidst møder vi kongen af Guds rige, der sender sine tjenere ud for at skabe sig et stort folk af troende. Matthæus' påstand

om, at Jesus er den lovede Mes­siaskonge har vist sig sand. Han kommer til disciplene som den sejrende konge, der har al magt. For han har besejret vores værste fjender: synden, døden og Djæve­len. Og han indbyder os til at tage del i hans sejr over døden ved at tilbyde os evigt liv. Vi behøver ikke gå fortabt på grund af vores synd, for der er liv og tilgivelse i Kristus. Dette fantastisk glædelige og livgivende budskab må hele verden høre om og få del i. Han er Abrahams søn (Matt 1,1), der sørger for, at løftet til Abraham om, at alle slægter skulle velsignes i ham, nu bliver opfyldt.

6. Hvad havde konsekvensen væ-ret, hvis Matthæusevangeliet var sluttet med kapitel 27?

7. Læs 1 Kor 15,12-20. Tal om, hvad opstandelsen konkret betyder for jeres tro, og hvilket håb det giver i det daglige liv.

8. Hvad betyder det for jer, at Jesus virkelig er den almægtige konge, der sender sine disciple ud for at kalde mennesker ind i Guds rige?

17 imt 31-2011 imt 31-2011

Vær gode mod hinanden

Syng en ny sang for HerrenAt synge i kor har haft stor betydning for mange

Af Elna Thisgård Olesen

Vi øvede i koret, stod omkring flyglet og lær­te stemmer, da hun lige

så stille kom ind og sagde hej. Hun var selvfølgelig meget velkommen til at synge med. Da vi havde pause, spurgte jeg hende, hvordan hun hav­de fundet ud af, at vi havde et lille kor. »Jamen, det fortalte du jo om,« sagde hun. Jeg havde i radioen bekendtgjort hvilke arrangementer, der var i ugens løb, og jeg havde åben­bart talt varmt om koret og om, hvor godt det var at syn­ge. Jeg havde også sagt, at alle var velkomne til at være med.

Hun lyttede til udsendel­serne og fik lyst til at være med i koret. Eller Gud kaldte hende til at være med. Vi var af og til ude at synge, og hun var med. Hun be­gyndte at komme i IMU og blev meget engageret i arbej­det. Ingen af os var i tvivl om, at det kom til at betyde rigtig meget for hende. Hun kom til tro på Jesus. Han blev hen­des herre og frelser.

Syng med tak i hjertetMange af os elsker at synge. Det har fået stor betydning for mange at synge i kor i kirken og til lovsangsarran­gementer. Sangen kan løse op for meget i os og få altaf­

gørende betydning i vores liv med Jesus. Vi bliver fyldt med glæde og taknemmelighed, når vi synger. Taknemmelighed over alt det, vi har fået og har i Jesus. Hvor ville livet være fattigt uden sang og musik. Lad os gøre brug af det hver dag. »Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og ån­delige salmer, syng med tak i jeres hjerte til Gud« (Kol 3,16). »Syng en ny sang for Her­ren, syng for Herren, hele jorden! Syng for Herren, pris hans navn, forkynd hans frelse dag efter dag« (Sl 96,1­2). n

Elna Thisgård Ole-sen er missionær i Tommerup.

Læs Matthæusevangeliet 5,20-26Af Esther Hedager Christensen

Jesus fortæller om, at vi ikke må blive vrede på hinanden, for det kan ødelægge

mange ting. Det er bedst, at man sørger for at blive gode venner igen med det samme, så man ikke går og er sure på hinanden i lang tid. Han fortæller også andre steder i Bibelen, at vi skal være mod andre, som vi selv vil behandles.

Hvad er en dårlig ting at bruge mod hinanden? (skriv de bogstaver der kommer efter disse i alfabetet)

En af de bedste ting, vi kan bruge mod hinanden, er kærlighed. (Farvelæg denne mandala, og klip den eventuelt ud).

18 imt 31-2011

BREVKASSEN

Mere om mindfulnessSpørgsmål

For nylig var der i IMT et spørgs­mål om mindfulness. Jeg har netop været på et kursus i mind­fulness på fire onsdage gange to timer og har haft meget positive oplevelser med det. Den psykolog, der underviste, har ganske vist været på rejser til diverse buddhistiske lande. Men han har også været i kloster. Taizé f.eks. Han snakkede om religiøs og ikke­religiøs meditation. Og det, han underviser i, er ikke­religiøs meditation. Det, jeg vil sige, er blot, at det jo altså også er noget, der er blevet praktiseret af kristne i mange år. Jeg har forsøgt at finde noget på nettet om kristen meditation, men er ikke rigtig blevet klogere. De steder, jeg har fundet er i hvert fald ikke noget, jeg kan gå ind for.

En læser

Svar

Kære læserTak for, at du deler dine erfaringer med os. Her er et emne, hvor det netop er vigtigt at lytte til andres erfaringer. Nu er ikke nødvendigvis alt sagt med, at en instruktør selv opfatter sit stof som ikke­religiøst. Ikke alle har den nødvendige sans for, hvor grænsen går mel­lem religiøst og ikke­religiøst. Det virker tryggest, når instruktøren selv gør rede for, hvor teknik­kerne stammer fra. Hvis han ved noget om, hvordan de virker i den religiøse sammenhæng, ved han sikkert også noget om, hvordan de kan »oversættes« til andre sammenhænge. Taizé henter hovedsageligt deres inspiration fra det katolske klostervæsen, hvor der er gjort rige erfaringer med meditations­

teknikker. Ingen vil sige, at der er noget farligt ved at eksperi­mentere med det, der praktiseres i Taizé eller på de efterhånden utallige kristne retræter, der af­holdes. Nogle bliver beriget af det, andre kan ikke have med det at gøre. Men det er et spørgsmål om forskellig personlighed, ikke om rigtigt og forkert. Man kan orientere sig om em­net ved at gå ind via hjemmesi­den retraete.dk. Der bliver man i hvert fald ikke ledt på afveje. Det må vel også nævnes, at en­hver personlig andagt er en medi­tation i miniformat. Her kunne vi henvise til hjemmesiden el-cami-no.dk som et godt eksempel på en daglig meditationsandagt. Der er selvfølgelig langt derfra til de me­ditationsteknikker, man møder på et kursus i mindfulness. Men der er alligevel et slægtskab. Beg­ge vil hjælpe til at »være til stede med fuld opmærksomhed i vores eget nu«, for nu at sige det med et udtryk fra mindfulness. Der er så forskel på, hvad opmærksomhe­den rettes imod, men teknikken er væsentligt den samme.

Bente og Allan Graugaard

Korsfæstet med hamAf Ole DahlFra søndagens epistel

Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham.

Rom 6,8

Korsfæstet sammen med Jesus! Jamen, har vi da ikke lært, at Jesus døde i stedet for os? Jo,

det har vi lært. Det tror vi, og det gælder. Et af de mange vidnesbyrd om det, har vi vel fra Den lille Bibel, hvor der står: »For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes« (Joh 3,16). Paulus skriver, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død. Ja endda, begravet sammen med ham ved dåben. For er vi vokset sammen med ham ved en død, der lig­ner hans, skal vi også være det ved en opstan­delse, der ligner hans. Vokset sammen. Indpodet. Alt hvad Jesus er, er vi. Korsfæstet, begravet, opstået. Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham. Med Jesus er vi genfødt til et levende håb. Gud ske tak og lov. Så behøver vi ikke basere vores håb på noget hos os selv. Vores pæne liv, eller hvad vi kunne finde på at fremhæve hos os selv. End ikke de skriftkloges og farisæernes ret­færdighed slår til, som Jesus siger det i dagens evangelium. Og dem når vi nok ikke engang til sokkeholderne i retfærdighed! Alene den retfærdighed, Jesus vandt til os på korset, slår til. Derfor er der grund til at vende sig til Jesus: Tak Jesus fordi vi må være ét med dig i din død og i din opstandelse. Tak fordi vi er døde fra synden, men levende for Gud i dig, Jesus. n

UGENS HILSEN

Ugens hilsen skrives på skift af medlemmer af Indre Missions Hovedbestyrelse.

I Brevkassen tager præstepar-ret Bente og Allan Graugaard forskellige spørgsmål op om det at leve som menneske og kristen. Læserne kan sende spørgsmål til dem på adressen:Annebergvej 4, 9000 AalborgE-mail: agn@km.dkAlle spørgsmål vil blive bragt anonymt og vil blive ændret, så omtalte personer ikke kan genkendes.

19 imt 31-2011

Niels Jørgen Kob-bersmed er sogne-præst ved Zions kirke i Esbjerg.

Af sognepræst Niels Jørgen Kobbersmed

Der har lige været Tour de France. Bare det at gennemføre er en mam­

mutpræstation selv for garvede cykelryttere. Jesus forlanger i søndagens afsnit af sin bjergpræ­diken noget, der er lige så umuligt at leve op til, som hvis en kom hen til mig og sagde: Du skal tage din cykel og tage ned og vinde Tour de France! »Hvis jeres ret­færdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kom­mer I slet ikke ind i Himmeriget.«

Mere end moder TeresaVi er så vant til at høre Jesu ord, at vi godt ved, der er noget galt med farisæerne. Men på Jesu egen tid var det meget provokerende at forlange en retfærdighed, der ikke bare kunne tåle sammen­ligning med, men oven i købet »langt overgår de skriftkloges og farisæernes«. Farisæerne var den tids hellige mænd, der gjorde langt mere for deres tro, end menigmand drøm­

te om at gøre. De nåede det yp­perste. At sammenligne dem med moder Teresa slår ikke engang til. Og den retfærdighed forlanger Jesus ikke bare, vi skal leve op til, men ligefrem overgå! Det lyder virkelig lige så umuligt som at komme først over Pyrenæerne på sin gamle skærveknuser.

Skruen strammesJesus forlanger det umulige. Jesus er langt skrappere end den skrap­peste rabbiner. For mens jøde­dommen tager hensyn til, hvad der er menneskelig muligt, så er der slet ingen slinger i valsen hos Jesus. Der er ikke noget med, at hvis du bare gør det så godt, du kan, så gør Gud resten. Uden reservation lyder Kristi ord: »I har hørt, at der er sagt til de gamle … men jeg siger jer,« og så strammer han skruen. Her ta­ler Guds egen myndighed. Jesus sætter ikke prisen ned og holder ikke udsalg, så vi lige akkurat kan betale. Jesus skærper loven. At vise vrede mod et andet menneske er at gå et skridt ad den vej, som ender i mord. Verdens

første mord begyndte med, at Kain blev vred på Abel. Vrede og hårde ord tager glæden fra en anden og formørker en dag, der ellers tegnede lys og lovende. Et andet menneskes øjne slukkes. Og det er en forbrydelse, et brud mod Guds hellige bud: Du må ikke slå ihjel Vi skal tænke os om mere end én gang, før vi skælder ud i en telefon eller vrisser ved butiksdi­sken, så ham eller hende på den

anden side af disken bedrøves. Det er ukristeligt og synd imod Guds bud. Det koster så lidt an­strengelse at glæde et andet men­neske med sine ord. De hårde og ubetænksomme ord ødelægger og river ned for lange tider. I stedet skal vi, mens vi er undervejs mod regnskabsdagen foran den ufejlbarlige dommer,

PRæDIKEN TIL SØNDAG DEN 31. JULI

Jesus stiller krav, der er skrappere end at vinde Tour de France. De er som et ubestigeligt bjerg

Skærveknuser eller æressæde

Jesus tilbyder os at sætte os godt til rette på nådens passagersæde

Jesus sagde: »Hvis jeres retfærdig-hed ikke langt overgår de skriftklo-ges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. I har hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke begå drab,‹ og: ›Den, der begår drab, skal kendes skyldig af dom-stolen.‹ Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den,

der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal døm-mes til Helvedes ild. Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Skynd

dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.«

Matt 5,20-26

6. søndag efter trinitatis

20 imt 31-2011

Skærveknuser eller æressædesøge at jævne alt det, der skiller.

Det ubestigelige bjergOg held og lykke med det. Men selv om vi så lærer at dæmpe de mest iøjnefaldende udslag af vrede og i andres øjne måske for en tid kan blænde og imponere, så er der ingen af os, der snyder Gud. Han ser helt klart igennem. Og han for­langer det fuldkomne, i tanke og sind ­ i alt. Bommen går virkelig ned i Jesu bjergprædiken. Han sætter Guds hellige mål foran os. Det er som et ubestigeligt bjerg. Dommen over verden og vores eget liv er afsagt. Billigere fås Himmeriget ikke. Jesus skærer det ud i pap og taler lige ud. »Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeter­ne … men for at opfylde«. Og op­fylde ­ det gør Jesus ved at spidse loven til. Vi er sat fast.

Glæden er i JesusKristendom består ikke i at rette et par misforståelser i jødedom­men. Den, der hører Jesu bjerg­prædiken som en skærpet udgave af jødedommen, hører forkert. Foran religiøsitetens port sætter Jesus et stopskilt. Al indkørsel forbudt. Gud har ikke foranstaltet en redning og frelse, som til en vis grad beror på os selv. Om det så bare var 10 procent, ville det være for meget. Troen kaster ikke anker i vores egen natur, men i alt, hvad Ordet fortæller om Jesus. Det er alene det, Ordet siger om ham, der gør en kristen glad og veltilpas på trods af det, der er så nemt at få

øje på og også gør ondt at erfare: synd igen og igen, tungens syn­der, de dårlige og sårende ord foruden alt det andet, mangel på kristen oplagthed, for lidt af bøn­nens ånd.

Nådens passagersædeJesus efterlyser ikke kun en ret­færdighed, der kan sammenlig­nes med farisæernes, men en, der overgår den. Den må vi have for­æret, ellers har vi ikke en chance. Derfor viser Ordet hen til, hvad Kristus er: min hellighed, min fred med Gud, mit håb, min evige herlighed. De gamle salmedigtere taler om »æressædet«. Jesus tilbyder os bil­ledlig talt at sætte os godt til rette

på sit privilegerede nådens pas­sagersæde uden at skulle trampe i moralens og pligtens pedaler og drøne op over det håbløse bjerg, som loven stiller os foran. Det er troens alfa og omega. Apostlene blev rystede, når Je­sus forkyndte kravet. »Hvem kan så blive frelst?« spurgte de. Hans eget svar lyder: »For Gud er alting muligt.« Jesus er selve personi­fikationen af denne afgørende sandhed. Tak og lov og pris for ham, der ikke kun stiller mig foran buddets uoverkommelige bjerg, men tager mig med op over ­ til og med på sit æressæde. n

Palle Møller - 75 85 14 24

21 imt 31-2011

Ellen Højlund Wibe, Galten, er landssekretær i Retten til Liv.

Af Ellen Højlund Wibe

Det begyndte allerede tid­ligt i livet, at man råbte til sine forældre: »Se mig!«

når man svingede i gyngen eller var ved at springe i bølgerne på stranden. »Se mig!« Det er fanta­stisk at blive set. Det gælder både barn og voksen. Det er en fryd at have sagt no­get, gjort noget, præsteret noget, som andre så. Måske fryden kan være endnu større, der hvor man hverken har sagt, gjort eller præ­steret noget, men bare er blevet set, som man er. Det har ikke noget med selvoptagethed at gøre, men det handler om fællesskab. Vi har brug for at blive set. Midlerne, vi tager i brug for at blive set, kan være af svingende kvalitet. Ofte er de støjende og måske lidt pudsige, hvis man i lang nok tid ikke er blevet set af nogen. Den lille af vækst, Zakæus, kravlede op i et træ. Måske be­høvede han afstanden, så han kunne iagttage Jesus på egne præ­misser. Men mon ikke den lille mand alligevel også drømte om et

blik fra den mand, alle talte om. Drømte om at blive set.

Se opmærksomtDe fleste læsere af denne prædi­ken er mennesker, der i ny og næ går til gudstjeneste eller møde i missionshuset. Noget af det gode ved at komme sådanne steder er,

at man bliver set. Set af Gud, og set af andre mennesker. Mange af os har ikke lyst til at blive set af mange, men bare af få. At nogle hilser på én. At der er et genken­dende blik. En kvinde havde været ude for noget dramatisk. Hun gik med oplevelsen i et sind, der var ved at koge over af behov for at blive spurgt til af andre, set af andre. Hun gik til møde i missionshu­

set for at blive set og spurgt til. Det skete ikke, og det skabte ensomhed. Vi mennesker skal ses for at have det godt. Der var sikkert ikke nogen, der bevidst tænkte, at de ikke ville se eller spørge til kvinden. Man de fik det bare ikke gjort; lagde ikke rigtigt mærke til hendes behov. Som forældre skal vi være gode til at se vores børn. På­skønne dem ved at løfte vores blik og give nærvær og opmærk­somhed. Som venner skal vi se ordentligt efter, om alle har det godt. Og ægtefæller bør i al­lerhøjeste grad se på hinanden med omsorgsfuldt og kærligt nærvær.

Befriende afsløringMan kan næsten se Zakæus for sig, da han blev set af Jesus. Be­nene, der svingede oppe fra en gren i træet, er gået som trom­mestikker for at komme hjem og rydde op og finde den gode mad frem til Jesus. Det er ikke alt, Zakæus har været glad for, at Jesus så. Sådan var det også med Adam og Eva. De søgte at skjule noget af sig selv. Vores køn omgiver vi med be­hørig blufærdighed. Undtagen over for den eneste ene. Det er

PRæDIKEN TIL SØNDAG DEN 7. AUGUST

Zakæus har ikke eneret på at se Jesus og live set af ham

At se og blive set

I modsætning til mennesker væmmes Gud ikke ved os, når vi ikke lykkes så godt

Jesus kom ind i Jeriko og gik gen-nem byen. Dér var der en mand, som hed Zakæus, han var overtol-der, og han var rig. Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for han måtte komme den vej forbi. Da Jesus kom til stedet, så han

op og sagde: »Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.« Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham. Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: »Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.« Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg

har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.« Da sagde Jesus om ham: »I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.«

Luk 19,1-10

7. søndag efter trinitatis

22 imt 31-2011

At se og blive set

faktisk kun der, vi har lyst til at blive set nøgne. Der er det en fryd at blive set. Der er et sted, vi er endnu mere nøgne end i sovekammeret. Over for Gud, som ser langt ind under huden på os, ind i vores hjertes inderste afkroge. Ser det skidt, vi prøver at skjule for andre og knap nok selv ser. Underligt nok kan den nøgenhed også være en fryd. At være så meget set, at selv det, man skammer sig allermest over, eller det, man er allermest ked af, alligevel opleves godt af få hevet frem i lyset. Det siger noget om, hvor vigtigt det er at blive set.

Set af GudSom det lille barn har behov for at blive set af sine forældre, har et troende menneske behov for at blive set af Gud. I modsætning til mennesker væmmes Gud ikke ved os, når vi ikke lykkes så godt eller ikke lever op til forventningerne. Sidder man med livet fyldt af skår, en­somhed og alt for mange tårer og

træthed, kan det være godt at bli­ve mindet om Zakæus og alle de andre, Jesus så. Bibelen, åbenba­ringen, der lærer os Gud at kende, fortæller, at Gud ser. Og det, han ser, får ham ikke til at vende sig bort fra os i afsky. Han som er den hellige og rene. Hvordan han så kan holde ud at se på vores lidelser og ikke forhindrer dem eller griber ind, kan vi undre os over. Og hvordan han dog kunne holde ud at se sin egen dreng hænge på korset i den bagende, stikkende sol med ondskabsfuldheden slikkende op omkring sig, fatter vi heller ikke. Gud ser åbenbart noget, vi ikke kan se.

Se GudDer er en gensidighed ved at blive set. Zakæus så Jesus, og Je­sus så Zakæus. Man skal have en retning i sit blik, en retning hen imod Jesus for at kunne ses. Vil du gerne ses af Gud, så se selv på Gud.

Kan man det? Hvem har set Gud? Ja, vi kan godt »se« Gud. De steder, hvor han åbenbarer sig, er tæppet ligefrem slået helt til side. I sakramenterne. Hvor er de lette at undervurdere. »Det er jo bare vand,« som den lille sagde, da søsteren blev døbt. Eller »det er jo bare en oblat og lidt vin,« kan man tænke, når man rækker ud efter nadveren. Men nej, der er ikke noget »bare« her. Sakramenterne er som en bryl­lupsnat mellem to, der mødes fuldstændigt. Gud giver sig selv helt og aldeles, og intet af ham er utilgængeligt der. Han lader os se sig med troens øjne, og det, vi dermed ser, er så overvældende, at man kan have lyst til at slå øjnene ned. I Bibelens ord kan vi også »se« ham på samme over­vældende måde. En dag skal vi ikke se Gud gen­nem sakramenterne, men ansigt til ansigt. Det blik, der venter os, vil forklare alt, og alt vil falde på plads. Zakæus har ikke eneret på den erfaring! n

Danny Krog - www.DannyKrog.dk

23 imt 31-2011

Informations- og markedsføringskonsulentsøgesIndre Mission søger en ny informations- og markedsførings-konsulent, der vil være en del af et levende og kreativt miljø. Vi søger en handlekraftig og velskrivende medarbejder, der kan tænke strategisk, analytisk og ud af boksen – og som kan give tankerne konkret form og føre dem ud i livet.

Dine primære opgaver vil være: • at opbygge og lede Indre Missions nye informations- og

markedsføringsafdeling • at udvikle og gennemføre kreative og målrettede ind-

samlingskampagner, som sætter spot på Indre Missions mange aktiviteter

• at udvikle og gennemføre markedsføringsstrategier og kampagner for Indre Missions virksomheder

• at deltage i udarbejdelse af årlige kommunikations- og markedsføringsplaner for Indre Missions arbejdsgrene og virksomheder

• at udvikle og vedligeholde hjemmesider

Vi forventer, at du: • har erfaring med kommunikation, markedsføring og

projektledelse • er velskrivende og har blik for den gode historie • har blik for at informationskampagner er andet og mere

end skrivebordsarbejde • er kreativ, dynamisk og fleksibel • er god til at arbejde i netværk og kommunikere • kan opfange idéer og omsætte dem til konkrete initiativer

Stillingen indebærer, at du er praktisk udførende, men også at du selv skriver strategien for udviklingen af de enkelte områder i samarbejde med generalsekretæren.

Vi tilbyder: • et innovativt og personligt udviklende arbejdsfællesskab,

der giver dig værdifulde kompetencer til resten af dit arbejdsliv

• gode ansættelsesforhold og en spændende tjeneste for Gud og mennesker

Arbejdspladsen er på Indre Missions Hus, og der er tale om en fuldtidsstilling. Ansøger må påregne fleksibel arbejdstid. Stillingen refererer til generalsekretæren.

Løn efter aftale

AnsættelsestidspunktEfter aftale

Yderligere oplysningerKan fås ved henvendelse til generalsekretær Thomas Bjerg Mikkelsen, 82 27 12 00/60 10 78 80

AnsøgningsfristD. 15. august 2011. Ansøgningen sendes til Birgit Forum, bf@imh.dk

Lede til Jesus - leve i Ham

LÆS BIBELEN – MØD GUDmed bibelåbnere fra Bibellæser-Ringen

Bestil på: www.blr.dk • info@blr.dk • Tlf: 82 27 13 37

Bibellæser-Ringen

VÆRELSER MED HAVUDSIGT

VANDRETURE, MUSIK, SANG, FOREDRAG, KUNSTUDSTILLINGER, DRAGEBYGNING, PILEFLET & MOUNTAINBIKECYKLING.

IM JUBIPRIS 150,00 KR. PR. PERS./OVERNATNING

150,00 KR. PR.PERS./2 RETTERS MIDDAG BØRN HALV PRIS.

Slettestrandvej 88

9690 Fjerritslev TLF. 98 21 71 33

WWW.SANDEN-BJERGGAARD.DK BOOKINGKODE: JUBI2011

KRIS søger sekretærFra 15.09.11. søges en barselsvikar for vores sekretær.Arbejdssted er Fredens Torv 2, Århus.Se annoncen på www.kris-dk.dkKontakt: Tlf. 97 14 70 52.Mail din ansøgning til formanden: mpcs@km.dk, senest 15. august 2011.Mogens P.C. Svendsen

24 imt 31-2011

soendagsskoler.dkbesøg

LODseDLeRKøb

VOResKøb

VORes

LODseDLeROg støt Søndagsskolernes arbejde rundt om i hele landet.

Er du vores nye skoleleder?Hold øje med vores jobopslag i august.

Den kristne Friskole i Holstebro

Mob. 22 32 24 73www.lonedalsgaard.dk

konsultation:- Vejle- København- & på Sjælland

Kvalitetsbyggerisiden 1973

Lars Lønborgtlf.: 40 68 13 93

Alt murerarbejde udføres i Vestjylland

Giv et nyt hjem til 30 forældreløse børn

Køb en ’aktie’ og støt byggeriet af et børnehjem i tilknytning til Indre Missions medvandrer-bevægelse Christhu Sudha Communications & Ministries (CSCM) i Indien

Forældreløse børn fra Indre Missions medvandrerbevægelse i Indien.

Indre Mission ’sælger’ 275 ’aktier’ á kr. 1.000,- i projekt Børnehjem i In-dien. Pengene fra salget går ubeskåret til opfø-relsen af et børnehjem i tilknytning til Christhu Sudha Communications & Ministries, der også vil stå for den daglige drift af børnehjemmet.

Alle der køber en aktie får tilsendt en mappe med: Kopi af Bjarne Gertz Olsens dagbog fra Indien, tegninger af projektet og billeder fra med-vandrerbevægelsen. Gaverne giver fradrag iht. gældende regler.

Undertegnede ønsker at købe en ’aktie’ til kr. 1.000,- i projekt Børnehjem i IndienNavn __________________________________________________

Adresse ________________________________________________

Post nr. _________ By __________________________________

Tlf. ___________________________________________________

E-mail _________________________________________________

Givernr. eller cpr-nummer ________________________________ Pengene indbetales med dankort på siden

www.bornehjem.indremission.dk Pengene overføres til konto 7170 - 22 12 631

(Husk at mærke overførslen ’Børnehjem’) Girokort ønskes tilsendt

Sendes til Indre Mission, Att. Helle Schou, Korskærvej 25, 7000 Fredericia, hes@imh.dk

Nyt hjemtil 30 forældreløse børn

______________________________________________________________________________ har betalt _________ stk. aktie(r) á et tusinde kroner til støtte for byggeriet af et børnehjem i

tilknytning til arbejdet i Christhu Sudha Communications & Ministries (CSCM). Pengene

vil gå ubeskåret til opførelsen af et nyt hjem for ca. 30 forældreløse børn, som på hjemmet vil modtage oplæring i den evangelisk lutherske tro. Støtten betyder også, at CSCM vil få en tydeligere placering på landkortet i forhold til de indiske myndigheder i lokalstaten.

For Indre Mission betyder det meget, at vi med din støtte kan forære vores medvandrerbevægelse et

børnehjem, som de har behov for. Din hjælp betyder samtidig: • at international mission og diakoni kommer på dagsordenen i IM på en ny og meget direkte måde

• at der i IM bliver skabt bevidsthed om vækstkirkernes behov for hjælp og støtte

• at vi i IM får mulighed for at tage ved lære af en aktiv missionsbevægelse, hvor liv og lære går hånd

i hånd

____________________________________________Thomas Bjerg MikkelsenGeneralsekretær

A K T I E B R E V

Jeg bad Gud vise mig sine veje. Han sendte mig til IMB. På bibelskolen lærte jeg at sætte navn på min tro og min Gud. Og på kreativlinjen lærte jeg at få Gud med i mit kreative arbejde.

John Schmidt, elev på bibelskolens forårskursus 2011

Efterårskurset 6. august til 21. december 2011 Forårskurset 5. januar til 7. juni 2012

Kursus i sjælesorg 23. oktober til 5. november 2011 Seniorkursus 6. til 12. november 2011

Peder Breths Vej 17080 BørkopTlf. 75 86 60 22E-mail: imb@imb.dkimb.dk

25 imt 31-2011

Sommerhus mellem Skagen og Frederikshavn udlejes. Ledigt i uge 32 og derefter. Pris 2500 - 3500 kr. om ugen. Nærmere oplysninger på poulerikogkaren@mail.dk, telefon 98 48 66 96 / 61 77 66 96, klip ud.

Festfotografering, bryllupsfoto, bryllupsportræt. Erfaren amatør-fotograf tilbyder foto til fornuftige priser. Se billedeksempler og priser på vnphoto4u.dk. Kontakt: 22 12 14 20 eller vn.photo4u@gmail.com

Sommerhus til 10 personer, nær Søndervig, udlejes. Ledig i uge 33 og 36. Kan ses på hjemmesiden www.mtanderup.dk eller 61 28 43 30.

Lej et nyere spahus på 77 kvm. i Nordjylland tæt ved fin badestrand i uge 32 eller 33. Pris pr. uge 2.800 kr. + forbrug. Henvendelse 98 48 15 97.

2-værelses lejlighed sælges. Lys, venlig indflytningsklar lejlighed i Norgesgade sælges (forældrekøb). Dejlig fælles terrasse+have. Telefon 23 29 74 79.

Sommerhus udlejes i naturskønne omgivelser. Vejlby Klit. 300 m til Ve-sterhavet. Gratis adgang til Lemvig vandland/svømmehal. Ledig i uge 31+32 og fremefter. 97 31 16 21/41 40 97 67.

Limfjorden, roligt beliggende sommerhus udlejes. 5 sovepl. Bestil præsentationsmateriale. jhk@pc.dk / tlf. 24 26 36 43.

Sommerhus på Mols udlejes, ca. 6 pers. Børnevenligt, ring 20 47 53 40.

Sommerhus Blåvand, på stor natur-grund tæt ved stranden, 6 personer, ledig hele sommeren, bestil mere info på anders.tune@gmail.com eller mobil: 22 20 73 64.

Alt tømrerarbejde udføres. Stort som småt, afstand ingen hindring. Ekstra gode priser på døre, vinduer. Nordjylland kontakt: Mogens Nør-gård tlf. 40 37 95 49. Midtjylland kontakt: Casper Nørgård tlf. 20 97 00 69.

Forår/sommer i Norge/Hafjell. 6-18 pers. børnevenlige hytter med udsigt over dalen. Priser fra 1.900,- pr. uge. Prisgaranti på vore hytter. www.felixrejser.dk

Ferie på Fur. Nyt hus på 86 m2. 6 sovepladser, 2 rum + stue. Oda og Vagner Christensen, 97 59 32 38.

Annoncer til femmeren5 kr. pr. ord, max. 30 ord, min. 50 kr. Vedlæg betaling og send til: »femmeren«, IMT, Kors-kærvej 25, 7000 Fredericia. Eller send teksten på e-mail til annoncer@imt.dk og overfør pengene over netbank til nr. 7170 - 2212599mrk. »femmeren«. Beløbet, der skal indbetales sam-me dag, skal oplyses sammen med teksten til femmer-annoncen. Senest ti dage før udgivelses-datoen.De første ord bliver fremhævet. Annoncer for møder, koncerter o.l. samles under overskriften: Arrangementer.

FEMMEREN

www.bogsvend.dkKristne brugte bøger sælges

Ikast kristne AntikvariatNavervej 9 • 7430 Ikast • 9725 2077

Ejerlejlighed i Hvidovre. 10 min. tog til hovedbanegården. Fire minut-ter til S-tog. Et værelse med kammer. 40 m2. Pris: 598.000 kr. Tlf.: 21 77 09 67.

Campingvogn udlejes. Nyere 6-per-soners campingvogn, se mere: www.webpastor.dk/campingvogn, tlf. 61 70 66 17.

Sommerhus nær Henne Strand. Nyrenoveret, godt og billigt. Ledigt i uge 27 og 32 og frem. Tlf. 75 26 43 54.

Syng den

igen En festlig sangaften med de gode gamle

vækkelsessange, musik, solister, kor og forkyndelse

Lørdag d. 24. september2011 kl. 19.00

i Skjern Kulturcenter

Billetsalg:• RefleksMusik refleks.dk–tlf.75934455• SkjernBanksfilialer

Læs mere om arrangementet på www.syngdenigen.dk

Medvirkende:•Hedenstedkoret•JudyogMartinHunskjær•Jens Linde•Cirka•Såmænd

Hedenstedkoret

Central beliggenhed

Velholdt murstensejendom fra 30’erne med gå-afstand til S-station samt bus direkte til Lyngby, DTU og København. Indkøb, Buddinge Centeret og Søborg Hovedgade, bibliotek samt Buddinge kirke om hjør-net.

Lejligheden er løbende moder-niseret med køkken og gulve fra 2002, nye el-installationer fra 2004 og nyt badeværelse m. gulvvarme fra 2007. Kælderrum.

Fællesfaciliteter: fællesvaskeri, cykelkælder, gode p-plads for-hold samt hyggeligt afskærmet havemiljø. Nyere gasfyr. Velfungerende ejerforening.

Kontant Udbetaling798.000 40.000Brt/Nt 5.743/4.957Kvm tingl./BBR 45/50Værelser 2 Bygget/Energimrk 1936/D

www.robinhus.dk/50938

Ejer: 31237017 / Kildebakken@kofoed.be for fremvisning

Mægler: Anette Christensen 30 32 70 05

Bofællesskabet Sydhjørnet i Vamdrup

Er du vores nye leder?Vi vil gerne i kontakt med dig, hvis du har en ambition og drøm om, at stå i spidsen for et helt nyt bofællesskab under Kristelig Handicapforening.

Vores leder skal først og fremmest kunne sikre • værdigrundlaget • godefasterammerogtryghedforbeboerne • konstruktivdialogmedbeboernespårørende,

myndighederogøvrigeinteressenter • indsigtilovgivning,økonomiogadministration • personaleledelseprægetafsamarbejdeogdialog

Læsmeredetaljeretstillingsopslagpåwww.k-h.dkAnsøgningsfristden29.august2011kl.12.00

26 imt 31-2011

FrøFestival har fokus på cirkusDen 16.-18. september vil musik- og cirkusglæden få frit løb på Frøstrup-have Efterskole, når der endnu en-gang arrangeres FrøFestival. Festivalen er en musikfestival for handicappede. Festivalen arran-geres af Kristelig Handicapforening i samarbejde med Frøstruphave Efterskole. Temaet i år er »cirkus«, og deltagerne får lejlighed til at

vise deres cirkustalenter frem ved et cirkus-talentshow. FrøFestivalen får også besøg af Cirkus Krone, der har en cirkus-forestilling. Det hele foregår på de handicappedes præmisser. Program og yderligere information findes på Kristelig Handicapforenings hjem-meside, www.k-h.dk.

Gunner

Haderup:

Udvalg bag seniorcamping er kommet godt i gangHvad er det dog, der sker i Hade-rup? Først meldes der om, at flere har fundet vej til pinsestævnet, der foregår i Jens Jensens Anlæg, og nu er det seniorcampingen, der har oplevet en stigning i antallet af del-tagere på omkring 25 procent. Det oplyser en glad lejrchef Finn Najbjerg, uden at han helt præcist kan sige, hvorfor flere har fået øje på seniorcampingen i Haderup. Han fremhæver værdien af, at der er nedsat et udvalg, der står for se-niorcampingen. »Det har fungeret rigtig godt, og det er et udvalg, der udviser mod og har visioner for fremtiden. Én i ud-valget sagde til mig: 'Før kendte vi

Seniorer nyder fællesskabet på seniorcampingen i Haderup.

ikke hinanden, men vi har arbejdet sammen, som om vi gjorde det',« fortæller Finn Najbjerg.

Efter seniorcampingen var flere kommet hen til ham og havde ud-trykt stor glæde.

Anette

Foto: Finn Najbjerg

Sydsudan:

Vi har brug for forbønVi beder indtrængende om jeres forbøn, sier Ramadan Chan, der er generalsekretær i Sudans Økume-niske Råd. Anmodningen kom i for-bindelse med oprettelsen af den nye stat Sydsudan den 9. juli. Oprettelsen af Sydsudan bygger på en gammel tradition for selvstyre i området og blev virkelighed efter en folkeafstemning i januar 2011, hvor et overvældende flertal stemte for en løsrivelse. »For at bygge et samfund i retfærdighed og fred, er vi afhængige af, at det internatio-nale samfund opretholder presset i forhold til vore myndigheder,« siger Ramadan Chan.

Det anslås, at omkring to millio-ner mennesker har mistet livet i Su-dan siden 1983. Siden begyndelsen af juni har der vært en dramatisk ud-vikling i grænseområderne mellem Sudan og Sydsudan, meddeler den folkekirkelige nødhjælpsorganisa-tion i Norge. Der rapporteres om vilkårlig ned-skydning af civile og regulære krigs-handlinger. Mange mennesker er på flugt, og det kastede skygger over fejringen af uafhængigheden. Sydsudans indbyggere er hoved-sageligt kristne, mens de i resten af Sudan hovedsageligt er muslimer. Det er en af de væsentligste årsager

til de mange uroligheder gennem tiden. Konflikten mellem islam og kristendommen er ikke forsvundet ved oprettelsen af Sydsudan.

Jørgen

SUDAN

Khartoum

Juba

SYDSUDAN

FrøFestival har i år cirkus som tema.

27 imt 31-2011

Undersøgelse blandt seniorer i Indre Mission

Vil mere end blot underholdeBoganmeldelse

Thomas TeglgaardTårnet i SinearFokal736 sider – 349,95 kr.

Tårnet i Sinear er en bibelhistorisk roman om tiden fra syndfloden til babelstårnet. En tid, som i Bibelen beskrives på ca. fire sider, men som Thomas Teglgaard har brugt over 700 sider på, så lad det være sagt med det samme; meget er digtet til, uden der dog ændres på de fakta i Bibelen, som romanen bygger på.

I romanen får vi et bud på, hvor-dan Noa og hans slægt tænkte, følte og handlede, og der bliver ikke ma-let et urealistisk optimistisk billede af Noas slægt, snarere tværtimod. Desværre oplevede jeg ikke, at bo-gens handling rigtig fangede mig. Det skyldes muligvis til dels sproget, som ind i mellem er lidt tungt, for eksempel med lange indskudte sætninger, der kræver fuld koncen-tration. Dertil kommer, at tanker og handlinger hos mange forskellige i Noas slægt inddrages, og det for mig et godt stykke ind i bogen var vanskeligt helt at se den røde tråd

og dermed formålet med inddragel-sen af de forskellige personer. På mange måder minder beskri-velsen af tiden før syndfloden (og til dels også tiden umiddelbart efter) meget om vores tid. Blandt andet på baggrund heraf opstod der hos mig mange tanker og overvejelser. Jeg oplever således helt klart, at roma-nen vil mere end blot underholde, og det er det, jeg ser, som romanens styrke.

Jette Bak Pedersen, Hammel

Åben undervisning på MFI princippet er al undervisning på Menighedsfakultetet i Aarhus åbent for alle, men noget er mere relevant for et bredere publikum end andet. Og så er der en del, som er direkte lagt an på, at det er for flere end de faste teologistuderende. I efteråret drejer det sig foreløbig om fire tilbud. Der er fire aftner med sognepræst Anders Kingo, der hol-der foredrag om centrale emner hos Søren Kierkegaard i september og oktober. Lektor Morten Hørning Jensen sætter over tre aftener fokus på me-

nigheden i NT. Det er også i septem-ber og oktober. Fakultetsleder Jørn Henrik Olsen holder tre dobbeltforedrag i novem-ber med overskriften »Tab og sorg - kærlighed, kreativitet og død«. En foredragsrække om »Guds rige« afvikles over to sammenhæn-gende dage. Det sker den 3.-4. november. Det centrale tema bliver behandlet af MF's samlede lærerkol-legium, som vil se på det ud fra hver deres faglige vinkel. Nærmere oplysninger kan findes på teologi.dk.

Jørgen

Indre Missions Seniorteam har iværksat en undersøgelse blandt alle seniorer i Indre Mis-sion. »Seniorer spiller en stadig vigtigere rolle i kirkens arbejde. Derfor ønsker vi at foretage en undersøgelse blandt seniorerne i Indre Mission. Vi henvender os til alle seniorer, men vil særligt sætte fokus på aldersgruppen 55-65 år. Vi tror nemlig, at netop denne meget aktive al-dersgruppe vil have afgørende indflydelse på og glæde af Indre Missions senioraktiviteter i det næste årti,« fortæller Preben Hansen, der er missionær og sidder i seniortemaet. »Formålet med undersøgel-sen er blandt andet at vurdere nye behov og muligheder, så vi kan tilbyde attraktive og inspire-rende aktiviteter for nuværende og kommende seniorer. Samti-dig vil vi gerne have en fornem-melse af, i hvor høj grad senio-rer er motiveret for at deltage i Indre Missions arbejde og andet menighedsarbejde i årene frem-over.« Man kan finde undersøgel-sesskemaet på seniorarbejdets hjemmeside www.im-senior.dk.

Anette

Norge:

15.650 kandidater ved kirkevalgetMidt i september er der kirkevalg i Norge. Det betyder valg til menig-hedsråd, bispedømmeråd og halv-delen af det nationale Kirkerådet, fortæller den norske kirke. 15.650 kandidater har sagt ja til at stille op til valget, som afholdes sammen med kommune- og amtsrådsvalget. Ved kirkevalget er aldersgrænsen 15 år, og 80 procent af befolkningen over 15 år har stemmeret. Som ved forrige kirkevalg er køns-fordelingen blandt kandidaterne 59 procent kvinder og 41 procent mænd. Gennemsnitsalderen er 51 år. De 32 yngste kandidater fylder 18 år i 2011. De tre ældste er over 89 år.

Jørgen

I Norge foregår me-nighedsrådsvalg og kommunevalg samtidig.

28 imt 31-2011

Jeg putter i kasser

Et spil om kirkeåret

Apropros

Min mand er ret så dygtig på flere områder, men især på

ét punkt er han irriterende sej: Han har en utrolig evne til at ind­tage viden. Han sluger fem bøger, mens jeg får læst en halv, og til forskel fra mig, husker han, hvad han har læst! Og fordi det oftest er kristne bøger, han læser, er det jo uundgåeligt at han har meget bedre styr på bibel og teologi end jeg har.

Jeg fanger nogle gange mig selv i at sammenligne min »kristen­hed« med min mands, eller med andre kristnes. Jeg putter os alle sammen i kasser markeret »god kristen«, »knap så god kristen« og når den er helt gal »dårlig kri­sten«. Jo mere viden og jo flere gerninger, jo bedre kristen er man jo … ikke sandt? Den anden dag fik jeg forklaret et bibelvers, som giver et lidt an­det perspektiv: »Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdig­

heden, for de skal mættes« (Matt 5,6). Der står ikke: »Salige er de, som er retfærdige, eller som har retfærdigheden«, men de »som hungrer og tørster« efter den. De, som længes, ønsker og håber. Og her kan selv jeg være med! Måske skulle jeg holde op med vurderinger omkring, hvorvidt jeg er en god kristen, og i stedet glæde mig over at jeg til alle tider har en god Gud.

Maria Swartz Pfrogner

Maria Swartz Pfrogner bor i Vi-borg og er musikte-rapistuderende.

Boganmeldelse

Ingrid Schrøder-Hansen Kirkeåret rundt – et spil for konfirmanderAros Underviser499,00 kr.

Forestil dig, du er Jakob. Penge er værdiløse, men kors øger din styrke i nyt konfirmandspil. Præst og forfatter, Ingrid Schrø-der-Hansen, er den kreative kraft bag konfirmandspillet Kirkeåret rundt. Spillet foregår på en plade, der kan minde om Matador. Man slår med en terning og rykker rundt

på en cirkel, hvor hvert felt er en søn- eller helligdag i kirkeåret. Når man lander på en ny søndag/helligdag, læser spil-lederen (den undervisende præst) søndagens bibeltekst. Disse tekster har Ingrid Schrøder-Hansen formuleret sådan, at man inddrages som lytter - lidt i stil med rollespil: »I står oppe på et højt bjerg. Jesus har kun taget Peter, Johannes og dig med sig herop ...« Herefter bliver man stillet over for nogle udfordringer og kan vinde »skatte« – et anker, et kors, en le-destjerne osv. Man kan også vinde mønter, men man opdager snart, at mønter ikke har værdi i dette spil.

Jeg er noget skeptisk i forhold til, om mine konfirmander vil finde spillet sjovt. Ideen er rigtig god, og når man ser spillepladen, får man lyst til at gå i gang. Men selve spillet er ikke et egentligt spil. Konkur-rencemomentet, som gør ludo eller matador så sjovt, er fraværende. Man kommer utrolig langsomt frem på pladen og når kun nogle få felter på en time. Desuden kræver det mange forberedelser, før man går i gang. Men et lille konfirmandhold kunne måske godt blive bidt af det.

Asbjørn Hansen, Svinninge

IM: FødselsdagTorsdag d. 4. august kan fritidsfor-kynder Ruth Worm, Silkeborg, fejre 60-års-fødselsdag. Indre Mission ønsker hjertelig tillykke og Guds vel-signelse over dagen og fremtiden.

IM: NyansættelseKrf. 14: Pædagog-studerende Lasse Heino Munk, Byledsgade 64, 3700 Rønne, tlf. 22 89 64 10, mail: lasse@imu.dk, er kaldet til en tje-

neste som ungdomskonsulent på Bornholm pr. 1. august 2011. Lasse bliver i første omgang ansat i en 30% stilling. Når han har færdig-gjort sit studium, forventeligt 1. fe-bruar 2013, bliver det 50%.

IM: AdresseændringFra krf. 7 til krf. 1: Missionær Bjarne Taulborg flytter 2. august til Neder-byvænget 372, 6100 Haderslev, tlf. 96 96 30 96.

IM: 40-års-jubilæumMandag d. 15. august kan kasserer i økonomiafdelingen på Indre Mis-sions Hus Kirsten Lauridsen, Frede-ricia, fejre 40-års-jubilæum. Indre Mission ønsker hjertelig tillykke og Guds velsignelse over dagen og fremtiden. Dagen vil blive markeret ved afholdelse af en reception på Indre Missions Hus fredag d. 19. august kl. 12.00 - 15.00, hvor IM er vært.

IM: Kredsmøder7.-13. august

7. Hobro-kredsen: Kreds-udflugt

10. Sydthy: Kredsmøde i Vester-vig missionshus kl. 19.30

8.-12. Ringkøbing kredsen: Hal-møder i Spjald

29 imt 31-2011

RADIO & TVPå grund af sommerferie var oplysningerne ikke tilgængelige inden deadline.

KIMKøbenhavns Indre Mission

Det er også …Børneklub Under Åben HimmelMed dukketeatertrailer, som placeres i mange boligområder, mødes børn med evangeliet om Jesus Kristus.

Storbycenter BethesdaRømersgade 17, 1362 København KTlf.: 3313 1715 - www.bethesda.dkKontakt: Hverdage kl. 10-14

DAGLIG BIBELLæSNING31. juli - 6. august

SøndagMandagTirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdag

Morgen1 Mos 9,1-171 Mos 9,18-291 Mos 10,1-201 Mos 10,21-321 Mos 11,1-91 Mos 11,10-321 Mos 12,1-9

AftenJoh 19,1-16Joh 19,17-30Joh 19,31-42Joh 20,1-18Joh 20,19-31Joh 21,1-14Joh 21,15-25

Joh 20,29Jesus sagde til ham: »Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror«.

Luthersk Mission skærer nedØkonomien hænger ikke sammen i Luthersk Mission på landsplan, skriver organisationen i en nyheds-mail. Der arbejdes på at skaffe flere indtægter, men det bliver også nød-vendigt at foretage besparelser. »Hvis vi skal bevare det LM, vi kender, er der brug for en ekstra økonomisk håndsrækning lige nu. Og alligevel undgår vi ikke besparelser,« siger resursechef Johnny Lindgreen. Problemet på kort sigt er, at

landskassen mangler likviditet. Det problem er indtil videre løst ved at optage private lån. Likviditeten er dog det mindste problem. Det alvorligste problem er, at indtægterne ikke kan følge med udgifterne. Budgettet for 2012 vil udvise et underskud på en million kroner, hvis aktivitetsniveauet fra 2011 fortsætter. Og så er det endda forudsat, at gaveindtægterne stiger med to millioner kroner i forhold til

2010, og at der kommer arveind-tægter på cirka to millioner kroner. »Vi kan ikke køre med budget-terede underskud, og derfor bliver vi nødt til at spare,« siger Johnny Lindgreen. »Vi vil ikke præsentere en 'grønthøstermetode', hvor alle arbejdsgrene skal reducere med en bestemt procentsats. Det kan blive nødvendigt at udfase arbejdet for eksempel i et missionsland,« siger resursechefen.

Jørgen

Næstved:

Juniorer slugte bibelhistorieEn sommerlejr på Feddet ved Fakse på Sjælland har været en stor ople-velse for de unge ledere. »Vi var en flok IMU'ere fra Sjæl-land, der stod for lejren. Den ældste var 25 år, og den yngste var 17 år,« fortæller Peter Gummesen, der er formand for Næstved IMU og lejr-chef på lejren. Sidste år var der atten børn med,

og de fleste af dem kendte ikke noget til kristendommen. To dage før sidste tilmeldingsfrist til lejren i år var der igen atten tilmeldte, så de unge ledere bad til Gud, om han ville sende flere. »Da lejren begyndte, var der 28 børn,« fortæller Peter Gummesen. Han fik en særlig oplevelse på lej-ren med en flok juniorer.

»Jeg bar en davidsstjerne om hal-sen, og en pige ved mit bord spurg-te til halskæden. Jeg fortalte hende lidt fra historien om David og Goliat, og jeg spurgte, om jeg skulle læse hele historien for hende fra Bibelen. Hun kunne ikke få nok og ville gerne høre mere. Jeg begyndte at læse om Daniel, og der kom to andre junio-rer, som også ville være med,« siger Peter Gummesen. »Juniorerne ville gerne høre mere, så jeg læste nogle beretninger fra Det Nye Testamente. Juniorerne slugte det hele, og om aftenen spurgte pigen, om hun kunne få en bibel, for hun havde ikke nogen derhjemme. Vi skaffede nogle ek-semplarer af Det Nye Testamente, og juniorerne fik et hver.«

Anette

Juniorerne på en sommerlejr ved Fakse stillede mange spørgsmål om Gud.

Foto: Peter Gummesen

30 imt 30-2011

UGENS KOMMENTAR

DAGLIG BIBELLæSNING7.- 13. august

SøndagMandagTirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdag

Morgen1 Mos 12,10-201 Mos 131 Mos 14,1-121 Mos 14,13-241 Mos 151 Mos 161 Mos 17,1-14

AftenApG 1,1-14ApG 1,15-26ApG 2,1-13ApG 2,14-29ApG 2,30-47ApG 3,1-11ApG 3,12-26

ApG 2,21Og enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses. 31. juli - 6. august

Sognepræst Arne Kappelgaard, Kingo-Samuel, København7.- 13. augustMissionær Finn Najbjerg, Vinderslev

- ny 2 minutters andagt hver dag - ny andagtsholder hver uge - åben hele døgnet – fuld anonymitet

Ugens kommen-tar bringer tan-ker og overvej-elser, som ligger forfatterne på sinde. De må gerne skabe samtale og de-bat lokalt og ilæserbreve i IMT.

70 300 15075 82 33 60

Kom lad os blande osHvis vi mener, at tro og politik intet har med hinanden at gøre, bliver samfundsdebatten for de få. Og så svigter vi fatalt

Af Mads Bøndergaard Kobbersmed

Hvad er det nu, man som kristen skal mene om forholdet mellem tro og

politik? Det er vist nok noget med at undgå at blande pærer og bananer alt for meget. Giv Gud hvad Guds er, og kejserens hvad kejserens er. Typisk misforstået sådan, at tro og politik intet har med hinanden at gøre. Samfundsdebat og politisk en­gagement er blevet for de få, og det synes mere tillokkende at enga­gere sig fuldt i det kristne »indre marked«: møder, lovsang, bygge nye fri­ og valgmenigheder osv. Svigtet er fatalt, fordi vi bliver usynlige og dermed mister op­lagte muligheder for at sprede verdens bedste budskab.

Balancen er sværKan der peges på årsager til ind­advendtheden blandt danske kristne? Det er selvfølgelig oplagt at fremhæve, at Danmark er et af de mest religionsforskrækkede lande i verden. Blufærdigheden i forhold til at tale om tro er bety­

delig, og det var faktisk en gratis omgang, da Anders Fogh Rasmus­sen sagde, at religion hører privat­livet til. For sådan har det været i Danmark i mange år. Jeg tror, de fleste af os har mærket ubehaget ved at starte samtaler om tro. Og hvis vi så oven i købet kobler vores tro sam­men med politik, så er vi ude i en rigtig ubehagelig cocktail, hvor balancen er svær, og hvor mulig­heden for at blive misforstået er meget sandsynlig. Det er bare alt for ærgerligt, hvis det så bliver ved den konstatering, for vi har meget at bidrage med i den politi­ske debat.

Religion er en styrkeI Tyskland er religionsforskræk­kelsen mindre. Finansminister Wolfgang Schäuble har udgivet flere bøger og artikler om forhol­det mellem politik og religion. En af hans punch­lines lyder (Mikkel Wolfs oversættelse): Politik finder ikke sted i det lufttomme rum. I bogen beskrives religion som en afgørende betingelse for poli­tisk etik, altså for den værdimæs­sige orientering i politiske forhold.

Og Schäuble er ikke alene, nogle år tidligere udkom nemlig en samling af bidrag om emnet fra 30 ledende tyske socialdemokra­ter og forskere med nogenlunde samme pointe: religion skal ikke gemmes væk derhjemme, men tværtimod ses som en styrke for samfundsdebatten.

Mere end at stemmeDisse tanker ligger faktisk ganske tæt på den danske teolog Hal Kochs ideal om samtaledemo­kratiet. For Koch var demokrati meget mere end afgivelsen af en stemme hvert fjerde år. Hal Koch gik så langt som til at kalde det et nederlag, hvis der skulle stemmes. For så havde man jo ikke talt godt nok om sagen. Kristne kan bidrage til den politiske debat i Danmark med udgangspunkt i menneskelivets værdi, Bibelens budskab om næ­stekærlighed og vores ansvar for den verden, vi er sat i. Vi har ikke nogen manual i Bibelen, og vi kan heller ikke udlede et rigtigt parti af Bibelen, men det er et fantastisk stærkt udgangspunkt at have Bibelen som fundament for en politisk tænkning. Og næste chance for at blande sig er folketingsvalget, der er lige om hjørnet. n

Mads Bønder gaard Kobbersmed, Aarhus, er cand.scient.pol. og gym-nasielærer.

31 imt 31-2011

Mas

kin

el M

agas

inp

ost

Id-n

r. 42

664

Afs

end

er:

Indr

e M

issi

ons

Tid

ende

Kor

skæ

rvej

25

7000

Fre

deric

ia

Ud

bri

ng

es

se

ne

st

L

ØR

DA

G

d. 3

0. ju

li

Det rette elementForbindelsen er vigtig, så længe man ikke befinder sig i det rette element

Af Niels Christian Melgaard

I BBC's tv­serie Den fantastiske planet, der blev vist på DR1 i forsommeren, fulgte fotogra­

ferne en gruppe asiatiske fiskere. De skulle dykke ned på 40 meters dybde og fastgøre et fiskegarn. Den opgave, der var forbundet med størst fare, havde den dykker, der skulle svømme ind i garnet for at få fiskene til at svømme hen i den ene ende. Hvis han mistede iltslangen her, så var der ikke mange muligheder for at nå uskadt op til overfladen igen. En af tv­fotograferne bemærke­de, at det var vanvittigt at dykke ned på 40 meters dybde med kun

Niels Christian Melgaard, Vejle, er journalist på IMT og har en enkelt gang prøvet at dykke otte meter.

en haveslange i munden til at sikre frisk ilt. Mennesket er ikke skabt til at være i vandet. Men set i forhold til evigheden, så er mennesker heller ikke i det rette element på jorden. Vi har brug for, at forbin­delsen opad til Gud er i orden og bliver holdt ved lige, indtil Jesus kommer igen. Nogle gange kan det føles som om, at det kun er en tynd haveslange, der forsyner os åndeligt. Andre gange er der rigelig med ilt, og mundstykket er solidt placeret.

SikkerhedsstopDe asiatiske dykkere var rutine­rede, men alligevel var der risiko for dykkersyge. Ofte måtte de holde en pause undervejs i opstig­ningen for at få de kvælstofbobler, der havde dannet sig i kroppen, til at forsvinde. Hvis livet her på jorden sam­menlignes med et dyk, så har vi også brug for at følge et af rådene, som dykkere har for at modvirke dykkersyge: Hold et sikkerheds­stop på fem meters vand i tre mi­nutter og nyd udsigten. Ikke­dykkeres stop kan være en gudstjeneste, bøn eller bibel­læsning, så risikoen for åndelig dykkersyge minimeres. Derefter kan opstigningen fortsætte. Tv­programmet viste, hvordan folkene på båddækket havde travlt med at holde slangerne ad­skilt og undgå at de bliver filtret sammen. Hos kristne er der ingen risiko for, at iltslangerne vikles sammen, for Gud kender hvert enkelt men­neske. Og bøn til Jesus om hjælp til at opretholde forbindelsen er et enkelt middel til at fastholde kursen mod det rette element. n