kolding bibliotek - kunstguidekoldbib.dk › kunstguide2015.pdf · i 2006 modtog kolding kommune...

13
KOLDING BIBLIOTEK - KUNSTGUIDE

Upload: others

Post on 09-Jun-2020

4 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: KOLDING BIBLIOTEK - KUNSTGUIDEkoldbib.dk › Kunstguide2015.pdf · I 2006 modtog Kolding Kommune Vejle Amts Bib-liotekspris, og Kolding Bibliotek fik i den forbindelse tildelt hunden

KOLDING BIBLIOTEK - KUNSTGUIDE

Page 2: KOLDING BIBLIOTEK - KUNSTGUIDEkoldbib.dk › Kunstguide2015.pdf · I 2006 modtog Kolding Kommune Vejle Amts Bib-liotekspris, og Kolding Bibliotek fik i den forbindelse tildelt hunden

I denne folder angiver vi en rute på biblioteket, som giver dig mulighed for at se og opleve alle kunstværkerne. På sidste side i folderen er trykt et oversigtskort, som du kan bruge til at finde rundt.

Kolding BiBlioteKs Kunst- og designguide

Velkommen til Kolding Bibliotek.

Biblioteket, der blev indviet i 2006, står i dag som et levende og aktivt kulturhus for byens borgere og andre besøgende. Gennem arkitektur og indretning er der skabt et lyst rum, der på en gang inviterer til fordybelse og læring samt kulturelle aktiviteter og fællesskaber.Biblioteket ligger centralt ved banegården, ganske tæt på centrum og med en smuk udsigt til Slots-søen og Koldinghus.

På Kolding Bibliotek finder du et udsnit af dygtige lokale kunstnere og kunsthåndværkere, og samti-dig er vi stolte af at kunne præsentere et par af Danmarks ypperste internationalt kendte kunstne-re, Olafur Eliasson og Kirstine Roepstorff. Valget af kunst er sammen med arkitektur og indretning med til at understrege Kolding Kommunes position inden for kunst og design.

olafur eliasson (f. 1967): to lufthuller med lys, 2007

torVet

Guiden begynder på torvet, hvor din opmærksom-hed automatisk fanges af To lufthuller med lys. Det er navnet på det værk, Olafur Eliasson skabte i 2007 specielt til de to gårdhaver, der pryder bibliotekets centrum. Du kan få en særskilt folder om kunstvær-ket. Spørg evt. ved Info 1.

Olafur Eliasson er en verdenskendt billedkunstner, og han bliver kaldt "Lysets nordiske mester". Han bruger mange forskellige materialer i sin kunst og er især kendt for at lade lyset og vejret være vigtige elementer i sine værker, hvilket også er tilfældet for det kunstværk, som nu udsmykker de to gårdhaver på Kolding Bibliotek. Værket forandrer sig i samspil med vejr og vind.

Den ene del af kunstværket består af syv farvede prismer, der drejer rundt og reflekterer lyset. Neden for hver prisme er et spejl, og imellem spejlene er opsat runde lamper. Bevægelsen er sat i gang af en sensor på taget, som registrerer vindstyrken hver dag, og hver prisme kører således med vindhastig-heden for en bestemt ugedag.

Den anden del af kunstværket består af syv spiraler, der drejer synkront med prismerne. Hver spiral be-står af to strenge, der er valset hver sin vej. Der-med opstår den effekt, at det ser ud som om, de to strenge drejer hver sin vej.

Parret tættest på Info 1 afspejler mandagens vind-forhold, par nr. 2 viser blæsten om tirsdagen, par nr. 3 fortæller om onsdag og så fremdeles. Vinden må-les hver dag mellem kl. 11.00 og kl. 12.00, og den højeste hastighed er den, der benyttes. Kl. 12.00 hver dag kan man således se dagens mobile ændre hastighed og afspejle vinden netop den dag. Mobilen kører med den hastighed i en uge, indtil det atter bliver "dens dag", og den får målt en ny hastighed at køre efter.

2 3

Pia Henriette Friis Bibliotekschef

Page 3: KOLDING BIBLIOTEK - KUNSTGUIDEkoldbib.dk › Kunstguide2015.pdf · I 2006 modtog Kolding Kommune Vejle Amts Bib-liotekspris, og Kolding Bibliotek fik i den forbindelse tildelt hunden

Børn, nul-5

Efter Eliassons værk kan du finde en række værker i rummet Nul-5 i børneafdelingen. Dette rum kan du finde ved at gå til hovedindgangen og dreje til højre. Rummet er til de mindste børn, og derfor bliver fx Asger Buus Olsens skulptur ofte brugt til at lege og kravle på. I børneafdelingen vil der af og til blive flyttet rundt på vær-kerne, så de passer med aktuelle temaer og udstillinger. Du kan altid få hjælp af en bibliotekar til at finde dem.

Asger Buus olsen (f. 1957-2010): sommerfugl

Asger Buus Olsen var musiker og autodidakt kunst-ner. Han arbejdede i mere end 20 år med maleri og tegning samt skulpturer i granit og træ.

Bernhard lipsøe (f. 1950): giraf i jern, 1996

Bernhard Lipsøe er dansk billedhugger, grafiker og maler. Bernhard Lipsøe har skabt bl.a. malerier og akvareller, men de seneste 20 år har han primært arbejdet med skulpturer og glaskunst.

Cato thau-Jensen (f. 1966): to illustrationer fra bogen Pernittengryn af Helle Melander, 1998

Cato Thau-Jensen er uddannet ved Grafisk Skole i År-hus og illustrationslinjen ved Designskolen i Kolding i 1996. Han er først og fremmest kendt for vilde, farverige, til tider groteske og let surrealistiske teg-ninger som illustrationer til flere billedbøger, der al-tid har humoren som virkemiddel. I 2002 fik Cato Thau-Jensen Kulturministeriets illustratorpris.

Bernhard lipsøe (f. 1950): giraf i jern, 1996

Asger Buus olsen (f. 1957-2010): sommerfugl

4 5

Cato thau-Jensen (f. 1966): Hunde, 2008

I 2008 blev Cato Thau-Jensen bedt om at lave de hunde, som smykker søjlerne i børnebiblioteket. Det er blevet til seks kunstværker af hunde i finurlige si-tuationer. Ved en konkurrence blandt børn i Kolding Kommune blev der fundet navne til de seks hunde. De to hunde finder du i Nul-5 og de andre i afdelin-gen for større børn.

Cato thau-Jensen (f. 1966): Hunde, 2008

Cato thau-Jensen (f. 1966): Hunde, 2008

Cato thau-Jensen (f. 1966): illustration fra bogen Pernittengryn

Cato thau-Jensen (f. 1966): illustration fra bogen Pernittengryn

Page 4: KOLDING BIBLIOTEK - KUNSTGUIDEkoldbib.dk › Kunstguide2015.pdf · I 2006 modtog Kolding Kommune Vejle Amts Bib-liotekspris, og Kolding Bibliotek fik i den forbindelse tildelt hunden

signe Klejs (f. 1974): Kalejdoskop, 2009

Kunstneren Signe Klejs er designer af interaktive medier med sans for digitale fortællinger, der ind-drager bevægelser i rum. Signe Klejs er uddannet fra Designskolen i Kolding.

I Børn-X skaber værket Kalejdoskop en projicering på væggen, og hele beskuerens krop bruges til at forme kunstværket. Når man træder ind ad den ene dør i rummet, ændrer farvesammensætningen på væggen sig ud fra de farver, der præger ens tøj.

Børn

Efter at have afprøvet Kalejdoskop kan du gå på opdagelse blandt børneafdelingens mange kunstværker. Fælles for dem alle er, at de har en tiltrækningskraft på børn, og at voksne også finder dem inspirerende og livsbekræf-tende.

Kaj rugholm (f. 1943): to balletdansere

Cato thau-Jensen (f. 1966): Hunde, 2008

Her i børneafdelingen kan du finde de sidste fire af Cato Thau-Jensens i alt seks hunde.

Marianne steenholdt Bork (f. 1962): Honeymoon, 1998

Børn-X

Fra Børn, Nul-5 kan du gå videre til rummet Børn-X. Det er et forandringsrum, der skifter tema med jævne mellemrum.

Kaj rugholm (f. 1943): to balletdansere Kaj Rugholm arbejder figurativt, og hans skulpturer forestiller ofte ganske almindelige, næsten over-sete genstande, man ikke umiddelbart ville opfatte som indlysende emner for kunstnerisk fortolkning. Cykler i forskellige udgaver er blandt hans hyppigst forekommende temaer. Et andet yndet motiv er mu-sikinstrumenter, og Rugholm finder i det hele taget inspiration i musikkens og ballettens verden. Hans foretrukne materiale er jern, og mange af hans fi-gurer er ganske små i modsætning til de offentlige udsmykninger, som ofte har overnaturlig størrelse.

Hanne Marie leth Andersen (f. 1968): Hvor godtfolk er… , 2008

Hanne Marie Leth Andersen er uddannet fra Kunst-håndværkerskolen i Kolding. Hun har desuden hen-tet inspiration fra uddannelsesophold i Italien, hvor hun har boet og arbejdet i 12 år.

Marianne steenholdt Bork (f. 1962): Honeymoon, 1998

Marianne Steenholdt Bork er uddannet fra Kolding Kunsthåndværkerskole. Hun laver fantasifulde figu-rer udført i dekoreret porcelæn.

Hanne Marie leth Andersen (f. 1968): Hvor godtfolk er… , 2008

Cato thau-Jensen (f. 1966): Hunde, 2008

signe Klejs (f. 1974): Kalejdoskop, 2009

6 7

Page 5: KOLDING BIBLIOTEK - KUNSTGUIDEkoldbib.dk › Kunstguide2015.pdf · I 2006 modtog Kolding Kommune Vejle Amts Bib-liotekspris, og Kolding Bibliotek fik i den forbindelse tildelt hunden

Maren Kanzler (f. 1966) Maren Kanzler er oprindeligt uddannet fra Kunst-håndværkerskolen i Kolding, men har siden taget uddannelser i både England, Indien og på Det Konge-lige Danske Kunstakademi. Maren Kanzler arbejder bl.a. med keramik, metal og træ.

I 2006 modtog Kolding Kommune Vejle Amts Bib-liotekspris, og Kolding Bibliotek fik i den forbindelse tildelt hunden Oskar. I 2008 var Oskar i mediernes søgelys, da han blev stjålet fra biblioteket. Heldigvis fik politiet et tip om, hvor han befandt sig, og han kunne derefter vende tilbage til biblioteket.

ginette Wien (f. 1960): Vandhund, 2006

Ginette Wien er uddannet på Kunsthåndværkersko-len i Kolding og arbejder med udsmykning, kera-miske skulpturer og collager. Ginette Wien fortæl-ler om sig selv: ”Siden jeg var på studietur til Kina i 1994, har jeg næsten udelukkende arbejdet med fabeldyr. Oprindeligt ville jeg gerne have, at mine dyr skulle være farlige. Det har jeg droppet det er simpelthen ikke mig, de bliver uvægerligt sjove, og jeg har overgivet mig til dem - det er dem, der be-stemmer.”

Heidi, 2007 oskar, 2006

Charles Fazzino (f. 1955): Washington wel-comes you, 2007

Charles Fazzino er en international, berømt kunst-ner, der laver 3D Pop Art. Blandt samlerne af hans værker kan nævnes: Hillary og Bill Clinton, Julia Roberts, Paul McCartney og mange andre. I Børn hænger tre af hans værker, der er utroligt detalje-rede. Både børn og voksne kan bruge lang tid på at udforske dem.

Charles Fazzino (f. 1955): tooth story Building, 2006

tyson, 2007

ginette Wien (f. 1960): Vandhund, 2006 Charles Fazzino (f. 1955):

Wonderful Copenhagen, 2008

Charles Fazzino (f. 1955): Washington welcomes you, 2007

8 9

Page 6: KOLDING BIBLIOTEK - KUNSTGUIDEkoldbib.dk › Kunstguide2015.pdf · I 2006 modtog Kolding Kommune Vejle Amts Bib-liotekspris, og Kolding Bibliotek fik i den forbindelse tildelt hunden

signe Klejs (f. 1974): KirominiZ, 2009

Signe Klejs har skabt et digitalt, interaktivt værk til biblioteket. Værket hedder KirominiZ og henter in-spiration fra kiromanti, der betyder håndlæsning.

Fire steder på biblioteket finder du en stander, hvor du skal bruge hænderne til at opleve kunstværkerne med. Du kan fange en oven-projektion og skabe le-vende illustration eller lyd, som passer til det på-gældende genreområde. Bevæger du hånden op og ned på en lodret akse, skabes et visuelt eller auditivt forløb i flere trin.

Alle værkerne er skabt, så de afspejler det genreom-råde på biblioteket, som du befinder dig i. I fantasy-afdelingen skildres en drageudklækning.

Árný Birna Hilmarsdóttir (f. 1954): skulptur, 1999

Árný Birna Hilmarsdóttir kommer fra Island, men bor nu i Kolding, hvor hun har taget uddannelse fra Designskolen. Hilmarsdóttir arbejder med glas og keramik, og hun skaber ofte grove kunstværker med inspiration fra Islands barske natur.

inge Hørup (f. 1958): Harry Potter-stolen

Inge Hørup er kunstmaler og arbejder derfor pri-mært med malerier. Hun har haft adskillige udstil-linger i Danmark og i udlandet. Hun har også lavet udsmykningsarbejde samt enkelte skulpturer som fx Harry Potter-stolen.

signe Klejs (f. 1974): KirominiZ, 2009

Árný Birna Hilmarsdóttir (f. 1954): skulptur, 1999

inge Hørup (f. 1958): Harry Potter-stolen

MusiK Fra børneafdelingen kan du gå over til musikafdelin-gen. På vejen går du forbi et maleri af Ken Denning. Dette beskriver vi nærmere senere. Når du træder ind i musikafdelingen, passerer du en lydskulptur, der sender lyd ned fra loftet.

thomas Agergaard (f. 1962): Vækst, 2009

Thomas Agergaard vandt konkurrencen om at skabe en lydskulptur til Kolding Bibliotek. Værket hedder Vækst og falder i 3 dele: INDRE, FORMAT og VOKS. Det er harmoniske forløb med små referencer til forskellige stilarter, og de samplede instrumenter, der anvendes, er klaver, glasharmonika, synth og marimba.

Musikskulpturen er tænkt som et musikalsk værk, der skal virke som en lydsøjle, som bibliotekets be-søgende passerer på vej fra bibliotekstorvet til mu-sikafdelingen. En forundringsskabende velkomst til musikkens verden.

Thomas Agergaard er tenorsaxofonist og komponist, og han har slået sine folder i mange spændende musikalske sammenhænge. Ud over cd-udgivelser i eget navn med bl.a. kvartet og kvintet har Agergaard spillet live med en bred vifte af kendte musikere fra Povl Dissing til Ray Charles.

signe Klejs (f. 1974): KirominiZ, 2009

I området for Musik giver Signe Klejs’ kunstværk dig en auditiv oplevelse. Lyden kommer fra en ret-ningsbestemt højtaler, der er placeret i loftet. Hen-rik Øvad har udviklet lyddesignet i form af et in-teraktivt instrument, som man kan undersøge og skabe musik med.

Covergalleri

I musikafdelingens hjørne findes der et covergalleri, hvor forskellige covers er udstillet.

thomas Agergaard (f. 1962): Vækst, 2009

signe Klejs (f. 1974): KirominiZ, 2009

Covergalleri

10 11

Page 7: KOLDING BIBLIOTEK - KUNSTGUIDEkoldbib.dk › Kunstguide2015.pdf · I 2006 modtog Kolding Kommune Vejle Amts Bib-liotekspris, og Kolding Bibliotek fik i den forbindelse tildelt hunden

Møde 2: Vibeke Alfelt (1934-1999): litografi, 1975

Vibeke Alfelts tidlige billeder har landskabet og dyrene som motiv. Senere er hesten kommet til at indtage den altdominerende rolle i hendes kunst. Hesten er det formmæssige middel, der befordrer den poesi og farveglæde, som kendetegner Alfelts kunst.

Møde 3: Karl Åge riget (1933-2001): serigrafi, 1978

Billedet blev brugt til den første Koldingplakat i 1978.

Fra midten af 1960’erne lavede Karl Åge Riget bil-leder, hvor form, farve og flade er ligeværdige i en levende kompositionsform, der ved farvens hjælp får dybde og form. Billederne er varianter over et tema bestående af kvadrat, trekant og cirkel. Ofte indgår tillige bogstaver og tal. Riget benytter sig af et formsprog, som er inspireret af maskinernes verden og det moderne samfunds visuelle informa-tioner. De store geometriske hovedformer underop-deles til mindre former, hvorved et billede i sig kan rumme mange billeder.

Karl Åge riget (1933-2001): serigrafi, 1978

Vibeke Alfelt (1934-1999): litografi, 1975

Møde 2 og 3

I flere af mødelokalerne, som kan lånes af kommunens borgere, hænger der også kunstværker. Du kan bede en bibliotekar om at åbne for dig. Møde 2 og 3 findes bag elevatoren mellem Musik og Børn.

1. sAl

Herefter kan du tage elevatoren eller trappen op til 1. sal, hvor vi foreslår, at du begynder i hjørnet ved Møde 5. Hvis døren er låst, kan du få en bibliotekar til at åbne for dig.

Møde 5

Knud Kristensen (f. 1958): ovalt fad, 1998

Knud Kristensen er uddannet på Det Jyske Kunstaka-demi i 1989 og har siden haft eget værksted. Han er medlem af kunstnergruppen Bispegårdsgruppen.

gunhild rudjord (f. 1961): 2 krukker

Keramikeren Gunhild Rudjord kom til Danmark fra Norge i 1981 og er uddannet fra Kunsthåndværker-skolen i Kolding. Hun har ved siden af sit eget kunst-neriske virke arbejdet sammen med sin mand på Tommerup Keramiske Værksted, hvor hun står for dekorering og begitning. Her har hun arbejdet sam-men med andre kunstnere. Bl.a. har hun brændt og dekoreret for Bjørn Nørgaard. Med tiden har hun ud-viklet sit helt eget kunstneriske sprog.

sven Havsteen-Mikkelsen (1912-1999): Bygd, 1962

Sven Havsteen-Mikkelsen havde sit livs og sin kunsts rødder i Norden. Med en opvækst i polarforskeren Ejnar Mikkelsens hjem og med ungdommens sørej-ser til Færøerne, Island og Grønland blev Havsteen-Mikkelsen tidligt fortrolig med en motivkreds, som livet igennem blev hans kendemærke. Han fastholdt uanfægtet en urnordisk landskabsfortolkning, hvori den civiliserede verden endnu ikke har trukket sine destruktive spor.

gunhild rudjord (f. 1961): 2 krukker

sven Havsteen-Mikkelsen (1912-1999): Bygd, 1962

Knud Kristensen (f. 1958): ovalt fad, 1998

12 13

Page 8: KOLDING BIBLIOTEK - KUNSTGUIDEkoldbib.dk › Kunstguide2015.pdf · I 2006 modtog Kolding Kommune Vejle Amts Bib-liotekspris, og Kolding Bibliotek fik i den forbindelse tildelt hunden

Hanne Vedel (f. 1933): gulvtæppe

Væveren Hanne Vedel driver væveriforretningen Spindegården i Aabenraa. Hanne Vedel har udført tekstile totalløsninger til bl.a. Schæffergården i Gen-tofte, IBM i Bruxelles, Siemens i München samt til Sønderjyllands Amtsgård i Aabenraa. Hun har ofte samarbejdet med arkitekter og planlagt og farvesat anvendelsen af tekstiler i virksomheders kontormil-jøer og direktionslokaler. Disse individuelle opgaver har hun løst med æstetisk fornemme resultater til følge, idet tekstilerne indgår i en harmonisk helhed med arkitektur og inventar.

Piet Hein (1905-1996): sinus 550 pendel

Piet Hein formulerede i 1944 en forklaring på sin ar-bejdsmetode: "Kunst er løsningen af de problemer, som ikke kan formuleres klart, før de er løst".

Vi kender Piet Hein fra mange sammenhænge. Han har beriget os med sine Gruk, sine lysestager, bestik m.m. Og ikke mindst skabte han Superellipsen. Piet Hein har også tegnet lamper som fx Sinus-lampen, der hænger her i lokalet. Inspirationen fra matema-tikken er tydelig. En dobbelt sinuskurve giver lam-pen sin svævende facon.

Piet Hein (1905-1996): sinus 550 pendel

FiKtion

Fra Møde 5 kan du gå til højre mod Fiktion. Undervejs finder du endnu en stander med Signe Klejs’ kunstværk KirominiZ

Hanne Vedel (f. 1933): gulvtæppe

HolMs Med udsigt mod Koldinghus finder du Holms, et lokale dedikeret til bibliotekets store mæcen, der i 1938 for-ærede biblioteket en ny byggegrund (det tidligere bibliotek). Jens Holms Biblioteksfond blev skabt, og den dag i dag støtter fonden biblioteket med betydelige midler. Du kan læse mere om Jens Holm på vores hjemmeside.

signe Klejs (f. 1974): KirominiZ, 2009

I denne del af kunstværket skaber du bl.a. et digt samt papirklip af H.C. Andersen med dine hænder.

signe Klejs (f. 1974): KirominiZ, 2009

August Keil (1904-1973): Jens Holm, 1939

August Keil var autodidakt billedhugger. Blandt hans hovedværker kan nævnes Mindesmærket for De for-ulykkede fiskere, Esbjerg, samt monumentet for Th. Stauning, København.

August Keil søgte som oftest den forenklede, asketi-ske naturalisme, hvor han i de store formater til en vis grad var inspireret af den græske og egyptiske kunst med dens strenge, faste form og et enkelt do-minerende linjeforløb.

udsigt oVer HoVedindgAngen

Fra Holms kan du gå om bag afleveringsrobotten. Her er der udsigt over indgangen, og fra loftet hænger et kunstværk af Gry Aalling.

gry Aalling (f. 1962): larverne, 2003

Gry Aalling er uddannet fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding som tekstilformgiver. Kunstværket er lavet af papirgarn, og kunstneren er inspireret af grene mod en vinterhimmel og sommerfuglelarver i bevæ-gelse. Kunstværket blev købt af en anonym person, som forærede det til Kolding Kommune, mod at det blev hængt op fx på biblioteket eller et lignende sted, hvor offentligheden kunne se det.

gry Aalling (f. 1962): larverne, 2003

14 15

August Keil (1904-1973): Jens Holm, 1939

Page 9: KOLDING BIBLIOTEK - KUNSTGUIDEkoldbib.dk › Kunstguide2015.pdf · I 2006 modtog Kolding Kommune Vejle Amts Bib-liotekspris, og Kolding Bibliotek fik i den forbindelse tildelt hunden

Per Weiss har været i lære hos den japanske kera-mikmester Taibi Yosiga. Efter afslutningen på Skolen for Brugskunst boede han 10 år i Japan. Weiss var den første vesterlænding, der blev optaget på Det japanske Akademis årlige prestigeudstilling, Nitten, en ubetinget æresbevisning. I begyndelsen arbej-dede Weiss med karakteristiske lyse Hagi-glasurer, svingende fra gult over rosa til lys abrikos, senere med stærkt farvede, nuancerede glasurer. I de se-neste arbejder, som f.eks. de hånddrejede kæmpe-krukker, understreges form og materiale af deko-rationen med bølgende linjer på en uglaseret, lys baggrund. Weiss har forstået kvaliteten i japansk keramiktradition og tillige udviklet rakuteknikken, der sammenfattes med hans egen personlige opfat-telse af det keramiske håndværk.

steffan Herrik (f. 1950): litografi

Steffan Herrik er en særdeles alsidig kunstner, der foruden skulptur har arbejdet med grafik, tegning, maleri og land art. Herrik har bl.a. fundet inspiration i såkaldt primitiv kunst, og Herriks skulpturer har da også en ukunstlet og fandenivoldsk karakter, der sy-nes at udspringe direkte fra drømmen og fantasien. Herrik er bl.a. kendt for sine særegne, fugleagtige skulpturer fremstillet i mange forskellige materialer, herunder jern, ståltråd, fjer og tjære. Gumozoer er navnet på disse særdeles menneskelignende fugle-væsener.

samuel Joensen-Mikines (1906-1979): Figurer ved havet, solnedgang, 1968

Samuel Joensen-Mikines' temamæssige grundlag var den færøske fødeø, den lille brændingsomkran-sede klippeø Mykines, med dens mennesker, som livet bød særdeles hårde vilkår. Til trods for, at han boede udenlands i lange perioder af sit liv, var det især hjemøen, den vældige natur, bygden, og der-næst landet i sin helhed, der udgjorde Joensen-Mi-kines’ billedverden. I årene 1961-69 opsøgte Joen-sen-Mikines for første gang andre motivkredse end de færøske. Han malede da motiver fra Bornholm, bl.a. emner som Skt. Hansbål, silderøgeri og havbil-leder fra Bovbjerg.

svend engelund (1908-2007): landskab med tor-denskyer, 1953

Svend Engelund var om nogen landskabsmaler. Den unge Engelund vendte under krigen med sin familie tilbage fra København til fødebyen Vrå i Nordjylland, der ligger i et fladt landbrugsland med spredte gårde. På sin cykel lærte han dette landskab at kende i al slags vejr, og det blev hans gennemgående motiv.

sAXildHusHJørnet

Gå videre langs robotten og ud i hjørnet, der vender mod Hotel Saxildhus. Her er endnu en dejlig krog, hvor man kan sidde i ro og fred og læse.

Per Weiss (f. 1953): Krukke

Per Weiss (f. 1953): Krukke

steffan Herrik (f. 1950): litografi

samuel Joensen-Mikines (1906-1979): Figurer ved havet, solnedgang, 1968

FiKtion

Fra Saxildhushjørnet går du videre mod elevatoren. På vejen ser du fem billeder af Erling Jørgensen. På siden af elevatoren finder du det store maleri af Anette Harboe Flensburg.

erling Jørgensen (f. 1941): 5 malerier, 1990

Erling Jørgensen har i en årrække haft bopæl og atelier i fødebyen Kolding. Farve, penselspor, ind-ridsninger og ofte collagevirkninger med forskellige materialer er med til at give fladen en særegen stof-lighed. Karakteristisk er også den mådeholdne, grå-stemte palet, der dog i løbet af de senere år er ble-vet udvidet til også at omfatte stærkt lysende farver.

svend engelund (1908-2007): landskab med tordenskyer, 1953

Anette Harboe Flensburg (f. 1961): Flowers and circles, 2000

Anette Harboe Flensburg er uddannet fra Kunst-håndværkerskolen i Kolding. Kunstneren fortæller selv om billedet: ”Billedet er en kobling mellem et motiv og en me-tode: det banale, men stadig lige forførende motiv, en blomst males groft op, slettes mere eller mindre med den store pensel, for at genopstå i de sprækker, som den store passer skærer ned i malingen. Som finder man det indre billede i farvelagene. I dette tilfælde med en metodisk gentagen cirkel. Større og større og som en centrifugalkraft til at sende billedet ud i verden.”

erling Jørgensen (f. 1941): 5 malerier, 1990

Anette Harboe Flensburg (f. 1961): Flowers and circles, 2000

16 17

Page 10: KOLDING BIBLIOTEK - KUNSTGUIDEkoldbib.dk › Kunstguide2015.pdf · I 2006 modtog Kolding Kommune Vejle Amts Bib-liotekspris, og Kolding Bibliotek fik i den forbindelse tildelt hunden

stuen

Du kan nu tage trappen eller elevatoren ned til stuen. Her finder du endnu et kunstværk, inden turen går til kæl-deren. Du får den bedste oplevelse af billedet ved at gå ned ad trappen.

FAKtA

Ruten går nu videre mod højre ind i afdelingen for Fakta. Her finder du endnu en stander med Signe Klejs’ kunstværk, der passer til denne afdeling.

Ken denning (f. 1957): Bach på Fænø, 2006

Ken Denning lader sig i høj grad inspirere af tinge-nes stoflighed. Han udfærdiger med udgangspunkt i naturens foreteelser sine romantiske, drømmeag-tige billeder, der ved første øjekast synes enstonige, men viser sig at være opbygget af et mylder af far-vestrøg, der ved deres rytmiske placering tilsam-men danner en stoflig, levende billedflade. Kunstne-ren fortæller om billedet: ”Jeg har min gang på øen Fænø i Lillebælt. Jeg hø-rer ofte Bachs musik, når jeg arbejder. Det hjælper. Begge dele er en stor inspiration i mit arbejde. Men på et tidspunkt kunne jeg ikke finde ud af, hvor-når det var musikken, der styrede mine forsøg, og hvornår det var landskabet fra Fænø. Det kan jeg stadigvæk ikke. Kun at begge dele, iblandt mine an-dre erfaringer, blev til det billede, der nu hænger på biblioteket, og som bærer titlen: Bach på Fænø". Ken denning (f. 1957): Bach på Fænø, 2006

signe Klejs (f. 1974): KirominiZ, 2009

Med dine hænder kan du ved dette kunstværk bl.a. følge et fosters udvikling.

Møde 4

I Møde 4 findes både kunst og design. Hvis døren er låst, kan du få en bibliotekar til at åbne for dig.

Børge ibsen (1913-2002): Maleri

Børge Ibsen blev født i Kolding. Naturoplevelsen var et dominerende element i hans malerier og akvarel-ler. Han stræbte efter forenkling snarere end ren naturalisme. Hans forbilleder var fx de naturalisti-ske malere Oluf Høst, Olaf Rude, Søren Hjorth Niel-sen og Axel P. Jensen.

Helle damkjær: BlooM, 2001

Helle Damkjær bor og arbejder i Paris efter at have arbejdet sammen med designvirksomheder i både Milano, New York og London. Hendes stil er elegant og skarp, men samtidig blød og harmonisk. Dam-kjær har en minimalistisk og organisk tilgang til ma-terialet. BLOOM-skålen fra Georg Jensen kan bl.a. ses på MoMA, Museum of Modern Art i New York.

Kælderen

Mette Winckelmann (f. 1971): ethnic Behaviour (flag), 2007

Mette Winckelmann blev i 2003 uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og arbejder med akryl på lærred, fotogravure, collage udført med tekstiler og installation. Winckelmann er optaget af mønstre og strukturer og benytter i de abstrakte værker geometriske former. Mette Winckelmann ta-ger fat på problemstillinger omkring køn, identitet, nationalitet og normdannelse.

Mette Winckelmann (f. 1971): ethnic Behaviour (flag), 2007

signe Klejs (f. 1974): KirominiZ, 2009

Børge ibsen (1913-2002): Maleri

Helle damkjær: BlooM, 2001

18 19

Page 11: KOLDING BIBLIOTEK - KUNSTGUIDEkoldbib.dk › Kunstguide2015.pdf · I 2006 modtog Kolding Kommune Vejle Amts Bib-liotekspris, og Kolding Bibliotek fik i den forbindelse tildelt hunden

Hvis dørene til salene er låste, kan du få en bibliotekar til at låse op for dig.

sAlene

Kirstine roepstorff

I bibliotekets sale i kælderen hænger syv værker af collagens førstedame Kirstine Roepstorff. Kirstine Roepstorff henter sit stof i verden omkring sig. Kirstine Roepstorffs værker har ofte politisk slag-kraft, men hun har ikke en politisk mission. Som hun selv udtaler i forbindelse med udstillingen Nuit: Sun. forms of beneath, 2009:

”Jeg er optaget af os som menneskehed og ser ver-den som en helhed af energier og sammenhænge, hvor din udvikling også er min udvikling. På vores klode hænger alting sammen, alting er forbundet og alting har en interaktion, og det er den helhed, jeg fornemmer, og som jeg beskæftiger mig med ved at slå ned på forskellige aspekter og former. Det kan være klima og storpolitik, men det kan også være nære relationer f.eks. imellem manden og kvinden, mellem barnet og den voksne.”

Roepstorff bruger materialer fra en lang række for-skellige kontekster og sætter dem sammen i col-lagerne. Hun kombinerer mange forskellige typer materialer som glas, stof, avisudklip, fotografier, broderier og meget mere. Kirstine Roepstorff er født i 1972 og gjorde tidligt international karriere. Hun er anerkendt i store dele af Europa og hører til blandt Danmarks mest talent-fulde og væsentlige kunstnere.

Kirstine roepstorff (f. 1972): Wilderness (Purple commander has left her cocoon), 2007

Kirstine roepstorff (f. 1972): Wilderness (Artifici-al moonlight eliminates the process of thought.

doubtful before you open the door), 2007

Kirstine roepstorff (f. 1972): Value of their Values, 2007

Kirstine roepstorff (f. 1972): Four uncertainties(one of the three uncertainties) 2007

Kirstine roepstorff (f. 1972): ruins of a lost life, 2007

Kirstine roepstorff (f. 1972): t for the trojan Horse, 2006

Kirstine roepstorff (f. 1972):P as in Coconut, 2006

20 21

Page 12: KOLDING BIBLIOTEK - KUNSTGUIDEkoldbib.dk › Kunstguide2015.pdf · I 2006 modtog Kolding Kommune Vejle Amts Bib-liotekspris, og Kolding Bibliotek fik i den forbindelse tildelt hunden

Kilder: En del af informationerne om kunstnerne stammer fra Weilbachs kunstnerleksikon og Dansk Kvindebio-grafisk Leksikon.

Kunsthåndværkerskolen i Kolding / designskolen KoldingI 1967 blev Kunsthåndværkerskolen i Kolding oprettet, og igennem årene er der blevet tilbudt undervisning i bl.a. tekstil, beklædning, keramik samt grafisk design og illustration. I 1998 skiftede skolen navn til Designskolen Kolding og er i dag en selvstændig videregående uddannelsesinstitution. Studieretningerne er Industrielt Design, Interaktive Medier, Mode, Tekstil, Grafisk Design og Illustration.

MAgAsin

Går du videre til magasinet, ser du vores sidste skulptur af Bernhard Lipsøe. Den er placeret her, hvor børnehaver og skoler af og til spiser deres madpakker.

Børn, Nul-5

Saxildhushjørnet

STUEN

1. SAL

Saxildhushjørnet

22 23

Bernhard lipsøe (f. 1950): løveskulptur, 1997

Page 13: KOLDING BIBLIOTEK - KUNSTGUIDEkoldbib.dk › Kunstguide2015.pdf · I 2006 modtog Kolding Kommune Vejle Amts Bib-liotekspris, og Kolding Bibliotek fik i den forbindelse tildelt hunden

Slotsmøllen Slotssøvejen 4

Dk-6000 KoldingTlf. 79 79 11 00

www.koldingbib.dkKolding Bibliotek

Duè

t bure

au / 75 50 30 10