korridoren_e

NIVEAU E

© Munksgaard Danmark 2010

Indhold

Kost .................................................................................................................................................................. 3

Kostberegning ............................................................................................................................................. 3

Energi............................................................................................................................................................ 6

Fordøjelse .................................................................................................................................................. 11

Næringsstoffer........................................................................................................................................... 14

Vitaminer og mineraler ............................................................................................................................. 19

Hygiejne ........................................................................................................................................................ 23

Mikroorganismer ....................................................................................................................................... 23

Personlighygiejne...................................................................................................................................... 27

Køkkenhygiejne......................................................................................................................................... 29

Arbejdsmiljø................................................................................................................................................. 30

Ergonomi .................................................................................................................................................... 30

Sikkerhed og miljø .................................................................................................................................... 34

Rengøringsprodukter ................................................................................................................................ 40

Enzymer ..................................................................................................................................................... 40

Dosering og fortynding............................................................................................................................. 42

Syrer og baser........................................................................................................................................... 47

2


Kost

Kostberegning

Lær at tyde madvarernes etiketter

På mange madvarer, som gerne vil fremstå som sunde, står der med stor og tydelig skrift fx "Kun

15% fedt". De fleste forbrugere laver hurtigt en sammenligning i hovedet med de anbefalede maks.

30%fedt og tænker, at det så må det være et fedtfattigt produkt. Men, men, men …

Sådan en sammenligning kan du ikke lave – selv om det sikkert er det, fabrikanterne gerne vil have os

forbrugere til at gøre.

Forklaringen ligger i forskellen mellem vægtprocent ogenergiprocent.

Mange madvarer reklamerer med et lille indhold af fx fedt – men kan man nu helt stole på det?

Vægtprocent (også kaldet masseprocent)

På madvarers varedeklaration står der, hvor mange gramnæringsstoffer der er i 100 gram af varen. Da

procent betyder "ud af 100", er det nemt at omskrive antallet af gram fra varedeklarationen til procenter:

15 gram i 100 gram madvarer svarer til 15%. Dette er en vægtprocent.

3


Korridoren>E>Kost>Kostberegning

http://korridoren.munksgaarddanmark.dk/index.php?eID=tx_cms_showpic&file=uploads/pics/Y18.JPG&width=800m&height=600m&bodyTag=%3cbody%20style=%22margin:0;%20background:�

Energiprocent

De maks. 30%, som Fødevarestyrelsen anbefaler, er enenergiprocent, derfor skal mængden af fedt i

madvaren omregnes til en energiprocent.

Vi ved, at 1 gram fedt giver 38 kJ. Hvis der i et cremefraicheprodukt fx er 15 gram fedt, bliver energien

fra fedt:

38 kJ/g x 15 gram = 570 kJ

For cremefraichen er 100% af energien = 640 kJ.

Så 1% af energien er: 640kJ / 100% = 6,40 kJ/%

Energiprocent for fedt: 570 kJ / 6,40 kJ/% = 89% (procentregning)

De 15% fedt, som fabrikanterne skriver med stort, er jo ikke forkert, men man skal huske på, at det er

en vægtprocent og ikke enenergiprocent, så man kan ikke sammenligne med de anbefalede maks.

30%!

Beregning af måltider og dagskost

Hvis du ønsker at finde energiindholdet og energifordelingen af et måltid, er det en god idé at opsætte

det i et skema for at kunne beregne det.

Det er nødvendigt at finde oplysninger om madvarerne enten på deres varedeklarationer eller i

en levnedsmiddeltabel.

Her er et eksempel på en beregning af et morgenmåltid. Morgenmaden består af :

1 portion cornflakes (40 gram) med letmælk til (2 dl)

1 glas appelsinjuice (2 dl)

Ud fra tallene på varedeklarationer kan man beregne det faktiske energiindhold i morgenmaden, og

hvordan energien er fordelt.

4



http://korridoren.munksgaarddanmark.dk/index.php?id=490

Tabellen viser en udregning af energiindholdet og energifordelingen for et morgenmåltid bestående af

40 gr. cornflakes, 2 dl. letmælk og 2 dl appelsinjuice. De røde tal i rækkernes øverste højre hjørne viser

de enkeltes madvarers energiindhold (for 100 gr. af varen). De sorte tal viser madvarernes

energiindhold for den mængde der er indtaget. I 5. række er tallene lagt sammen, så du kan se, hvor

meget energi og næringsstoffer der i alt er i morgenmaden. I 6. række bliver mængden af

næringsstoffer omregnet til energi. De gule tal i øverste højre hjørne viser hvor meget energi, der er i 1

gram af madvaren. Tjekfeltet for enden af rækken bruges til at tjekke udregningen. Tjekfeltet skal

sammenlignes med energien i alt i 5. række. I 7. række omregnes energien fra hvert næringsstof til

procent af den samlede mængde energi. Her er igen et tjekfelt, hvor de udregnede tal i rækken bliver

lagt sammen. De to tjekfelter vil ofte være lidt forskellige fra de tal de skal tjekkes op mod, det kan fx

skyldes afrundinger af værdierne i varedeklarationen. Men er der stor forskel på de to tal, har man nok

lavet en regnefejl.

Energiindholdet og energifordelingen for måltidet kan nu sammenlignes med det anbefalede

energiindtag og energifordeling.

Som det fremgår, skal der regnes en del, før du når frem til nogle brugbare tal for et måltid. Det bliver

meget omfattende, hvis man skal regne på en hel dagskost! Derfor er der heldigvis

computerprogrammer, som kan hjælpe med at udregne det hele for dig. I disse programmer skal du

blot indtaste hvilken madvare, du har spist og hvor meget, så regner programmet resten ud.

Som sosu-hjælper kan du have brug for at kunne udregne dagskosten for en borger. Det kan enten

være for at registere om borgeren får energi nok (småtspisende). Eller det kan være for at registere om

borgeren får for meget energi (overvægtige).

Der findes flere forskellige programmer – på skoler bruges ofte f.eks. Winfood eller Kend din kost.

Fødevaredirektoratet har også en let lille gratis kostberegner, som dog ikke er så omfattende.

5



http://korridoren.munksgaarddanmark.dk/index.php?eID=tx_cms_showpic&file=uploads/pics/Y19B.png&width=800m&height=600m&bodyTag=%3cbody%20style=%22margin:0;%20background:�

Energi

Energi – hvor får du det fra?

Du møder ordet energi mange steder i din hverdag. Når du tænder for lyset, når du skruer op for din

radiator, når du spiser osv. Men hvad betyder energi egentlig?

Man kan sige, at energi betyder "arbejdsevne". Energi kan altså bruges til at lave et stykke arbejde

med. Det kan være, når du skal bevæge dig, eller når du bruger strøm derhjemme, hvor energien

bruges til fx at tænde en håndmikser eller en føntørrer.

Den energi, maden indeholder, kaldes kemisk energi. Madensnæringsstoffer er alle opbygget af

atomer, der er bundet sammen med noget energi til store molekyler. Hvis maden stammer fra planter,

er det kemisk energi, som planten har produceret ved hjælp af solenergi. Energi kan altså omdannes

fra en form til en anden.

Udnyttelse af energien

Når du skal udnytte den kemiske energi, der er i madensnæringsstoffer, sker der en forbrænding i

kroppens celler. Dette foregår, ved at cellerne nedbryder næringsstoffer som fx glukose(C6H12O6). Det

kan cellerne kun gøre effektivt, hvis der samtidig er ilt (O2) til stede. Ved forbrændingen produceres der

energi, samtidig med at affaldsstofferne kuldioxid (CO2) og vand (H2O) bliver dannet.

Forbrændingsprocessen i cellerne ser altså således ud:

C6H12O6 + O2 → CO2 + H2O + energi

Hvor stort er dit daglige energibehov?

Menneskers daglige energibehov er forskelligt og afhænger af flere ting:

Vægt – jo større din krop er, jo mere energi skal du bruge på at bevæge den.

Køn – mænd har brug for mere energi end kvinder, da muskelvæv behøver mere energi end

fedtvæv.

Alder – ældre har et lavere energibehov, da muskelmassen og stofskiftet falder med alderen.

Aktivitetsniveau – din krop skal bruge mere energi, jo højere aktivitetsniveau du har. Det kan

være, hvis du fx har et hårdt fysisk arbejde, eller hvis du dyrker meget sport.

6


Korridoren>E>Kost>Energi

Helbredstilstand – hvis kroppen er svækket eller fx er nyopereret, er der brug for ekstra meget

energi til at gendanne og reparere væv.

Her kan du aflæse energibehovet, afhængigt af køn og alder, ved en moderat aktivitet. Her er altså ikke

taget højde for vægt og aktivitetsniveau, der er anderledes end gennemsnittet.

Hvis du vil lave en mere præcis beregning af energibehovet, skal du altså tage hensyn

til vægt, køn, alder og aktivitetsniveau. Når du her lærer at beregne energibehovet, tager vi ikke hensyn

til din helbredstilstand. Beregn energibehov

Når du skal beregne en persons energibehov, skal du inddrage tre faktorer:

1. Start med at beregne basalstofskiftet

Basalstofskiftet kaldes også hvilestofskiftet. Det fortæller, hvor meget energi kroppen skal bruge,

når personen ligger og hviler i et tilpas varmt rum. Energien skal bruges til hjertets pumpearbejde,

vejrtrækning, temperaturregulering og arbejdet i alle de forskellige indre organer.

Basalstofskiftet er 100 kJ pr. kg kropsvægt.

Hvis en borger fx vejer 65 kg, er basalstofskiftet altså 65 kg x 100 kJ = 6500 kJ.

2. Juster for køn og alder

Basalstofskiftet skal korrigeres for køn og alder. Se hvordan i nedenstående tabel.

3. Juster for aktivitetsniveau

Ud over basalstofskiftet skal du bruge en vis mængde ekstra energi, der afhænger af, hvor aktiv du er.

7



http://korridoren.munksgaarddanmark.dk/index.php?eID=tx_cms_showpic&file=uploads/pics/Y12.png&width=800m&height=600m&bodyTag=%3cbody%20style=%22margin:0;%20background:�

Ved at vælge det aktivitetsniveau, der passer til personen, kan du nu gange det med basalstofskiftet og

få et ret præcist tal for energibehovet.

Dit energibehov er afhængigt af dit køn og din alder, så her i tabellen kan du finde en såkaldt

korrektionsfaktor for køn og alder.

Dit energibehov er også afhængigt af, hvor meget du bevæger dig, så her i tabellen kan du finde dit

aktivitetsniveau og den tilhørende aktivitetsfaktor.

Hvad betyder BMI?

BMI står for BodyMassIndex (kropsmasseindeks), og det kan bruges til at vurdere din eller en andens

kropsvægt.

Beregningen laves ud fra højde og vægt og tager derfor ikke hensyn til kropsbygning, alder osv.

8



http://korridoren.munksgaarddanmark.dk/index.php?eID=tx_cms_showpic&file=uploads/pics/Y13A.png&width=800m&height=600m&bodyTag=%3cbody%20style=%22margin:0;%20background:�

http://korridoren.munksgaarddanmark.dk/index.php?eID=tx_cms_showpic&file=uploads/pics/Y13B.png&width=800m&height=600m&bodyTag=%3cbody%20style=%22margin:0;%20background:�

Beregningen laves på følgende måde:

vægt i kg/(højde i meter x højde i meter)

Hvis du fx. er 178 cm høj og vejer 65 kg vil dit BMI være:

65 kg/1,78 m x 1,78 m = 20,52

I tabellen kan du se, at det betyder, at man er normalvægtig.

Her kan du se sammenhængen mellem BMI-tal og ernæringstilstand – altså om man er under-, over-

eller normalvægtig. Læg mærke til, at BMI gerne må ligge højere hos ældre over 65 år.

Hvornår skal man spise?

Hvornår skal man spise?

Det er vigtigt at få det daglige energibehov dækket ved at spise mange måltider i løbet af dagen. Det

anbefales at spise tre hovedmåltider samt to-tre mellemmåltider.

Som sosu-hjælper skal du især være opmærksom på småtspisende eller syge borgeres kost. Hos

småtspisende kan mellemmåltiderne have stor betydning for borgerens samlede energiindtag på en

dag. Når du vejleder småtspisende, kan du anbefale energitætte madvarer. Energitæt mad har et højt

indhold af energi og kun lidt fyldstof som vand og fibre. Eksempler på energitætte mellemmåltider kan

være nødder, chips og is.

9




Her ses den anbefalede fordeling af energiindtaget i løbet af et døgn. Læg mærke til, at mellemmåltider

tilsammen står for 15-20% af det samlede energiindtag i døgnet.

10




Fordøjelse

Hvad betyder det, at du fordøjer din mad?

Maden, du spiser, skal bruges af din krop til energi og byggemateriale, men for at din krop kan udnytte

maden, skal den først nedbrydes. Nedbrydningen af maden sker i munden og mave-tarm-kanalen. Man

kalder denne nedbrydning af maden for fordøjelsen.

Der foregår to former for nedbrydning: mekanisk og kemisk. Når du spiser noget mad, starter

nedbrydningen/fordøjelsen i munden. Maden bliver tygget og æltet i munden og tilsat spyt. Den

mekaniske nedbrydning skyldes bevægelse, fx tænderne, som tygger maden i mindre stykker. Nu er

maden allerede blevet noget nedbrudt, og denne nedbrydning fortsætter i mave-tarm-kanalen. Den

kemiske nedbrydning skyldes enzymer, som hjælper med at dele maden i mindre stykker. Der

findes enzymer både i dit spyt og i mave-tarm-kanalen.

Vidste du at...

Hvad er enzymer?

Måske har du hørt om enzymer i forbindelse med vaskepulver eller med fordøjelsen. Enzymer findes

dog mange andre steder og er vigtige for stort set alle de processer, der sker i din krop.

Der findes mange forskellige enzymer, men de er alle opbygget efter samme skabelon: Enzymer består

af protein og et såkaldt co-enzym, som oftest er et vitamin eller et mineral. Dine enzymer bliver dannet i

dine celler. For at enzymerne kan dannes, kræver det altså både protein og vitaminer/mineraler. Derfor

er det vigtigt, at din krop får disse tilført via kosten.

Enzymernes rolle er at sætte processer i gang og få dem til at gå meget hurtigere, end de ellers

ville. Enzymer virker som katalysatorer for processer. Det betyder, at de sætter gang i en proces uden

selv at blive forbrugt.

Det enkelte enzym kan kun virke på én bestemt proces, til gengæld kan det enkelte enzym bruges

mange gange til at sætte netop denne proces i gang. Enzymer kan altså sætte en proces i gang uden

selv at blive ødelagt eller forbrugt.

Enzymer kan både sætte processer i gang, hvor molekyler bliver nedbrudt, og hvor molekyler bliver

opbygget.

11


Korridoren>E>Kost>Fordøjelse

Enzymer i fordøjelsen

I fordøjelsen bliver madens molekyler nedbrudt ved hjælp afenzymer. Du kan sammenligne

disse enzymer med en saks, der klipper maden i stykker. Andre steder i kroppen er der enzymer, der

virker som en limstift og limer molekyler sammen.

Enzymer er altså uundværlige for os, men de er desværre ret sarte. Det enkelte enzym kan kun virke

optimalt under bestemte forhold. Det tåler ikke udsving i:

temperatur

pH-værdi

Enzymerne i din krop virker bedst ved kropstemperatur. Kommer temperaturen over eller under 30-

40°C, virker enzymerne ikke så godt.

Enzymerne virker bedst ved den surhedsgrad (pH-værdi), de er vant til. I din mavesæk findes der syrer,

så pH-værdien ligger på 1-2. Det passer med, at det enzym, der findes i din mavesæk, fungerer bedst

under sure forhold. Omvendt er der i din mund et enzym, som virker bedst ved neutral pH, som netop

er denpH-værdi, dit spyt har.

Derudover kan nogle kemiske stoffer nedsætte enzymernes aktivitet. Bly og kviksølv kan fx påvirke

enzymerne.

I vores fordøjelse bliver maden nedbrudt ved hjælp af enzymer – her symboliseret med en saks, der klipper maden i

stykker. Den enkelte slags enzym kun kan hjælpe med at "klippe" en bestemt slags næringsstof, men til gengæld kan

den gøre det mange gange.

Syrer og baser i kroppen

Syrer og baser i kroppen

Forskellige steder i vores krop er der forskellige pH-værdier, altså en bestemt syre- og basemængde.

12



http://korridoren.munksgaarddanmark.dk/index.php?eID=tx_cms_showpic&file=uploads/pics/Y17A.png&width=800m&height=600m&bodyTag=%3cbody%20style=%22margin:0;%20background:�

Her ser du de forskellige pH-værdier i kroppen.

Den lave pH-værdi (pH under 7) på huden har til opgave at beskytte os mod mikroorganismer. Mange

bakterier kan ikke leve og formere sig i sure miljøer. Derfor er det vigtigt, at du passer godt på din krop,

bl.a. ved at bruge en sæbe, som har samme pH-værdi som huden.

Enzymerne, som sørger for, at de kemiske processer i vores krop fungerer, er meget afhængige

af syre- og basemængden. Enzymerkan kun fungere, når der er en bestemt pH-værdi til stede, fx har vi

saltsyre i maven. Enzymet pepsin, som nedbryder proteiner, kan kun virke, når pH-værdien er meget

lav.

Når du indtager forskellige mad- og drikkevarer, kan du påvirke kroppens pH-værdier.

Hvis der sker store ændringer i pH-værdierne, kan det medføre sygdomme. For eksempel kan en

sukkersygepatient producere for meget syre (ketonstoffer). Det skyldes, at patienten forbrænderfedt i

stedet for sukker. Kroppen vil forsøge at skille sig af med syren, bl.a. via udåndingen, og det kan du

lugte som acetone (neglelakfjerner).

13




Næringsstoffer

Næringsstoffer – hvad er det?

Som sosu-hjælper er det vigtigt, at du ved noget om, hvad maden består af, og hvad de enkelte

bestanddele af maden bruges til i vores krop. Din viden om madens bestanddele vil hjælpe dig med at

vejlede og støtte borgere til at spise, hvad der er sundt lige netop for dem.

Når du spiser, sørger du for, at din krop får energi og byggematerialer til vækst og vedligehold. Det er

næringsstofferne i maden, som giver energien og byggematerialerne.

Der findes tre forskellige slags næringsstoffer:

Fedt

Protein

Kulhydrat

Når du er på indkøb eller laver mad, kan du få mere at vide om madens sammensætning ved at se på

varedeklarationen, eller du kan slå det op i en levnedsmiddeltabel.

Fedt – et næringsstof

Hvilke funktioner har fedt i kroppen? Fedt giver byggemateriale til kroppen. Fedt bruges til opbygning af

kroppens celler. Fedt aflejres under huden og isolerer mod kulde og stød.

Fedt giver også energi, og derfor kan fedtaflejringen under huden bruges som energilager (depot), hvis

kroppen skulle blive udsat for en periode med lille eller ingen tilførsel af energi.

Fedt er også vigtigt for optagelsen af fedtopløselige vitaminer.

Det anbefales, at 20-30% af energien i den daglige kost skal komme fra fedt.

Der har i mange år været fokus på at spise fedtfattigt, og generelt får de fleste danskere for meget fedt.

Det er dog også vigtigt at huske på, at fedt som nævnt ovenfor er meget vigtigt for kroppen. Korridoren>E>Kost>Næringsstoff...| Side: |1|2|3|4|

Fedt – et næringsstof

Hvilke funktioner har fedt i kroppen? Fedt giver byggemateriale til kroppen. Fedt bruges til

opbygning af kroppens celler. Fedt aflejres under huden og isolerer mod kulde og stød.

14


Korridoren>E>Kost>Næringsstoffer




http://korridoren.munksgaarddanmark.dk/index.php?id=227&no_cache=1

http://korridoren.munksgaarddanmark.dk/index.php?id=229&no_cache=1





Fedt giver også energi, og derfor kan fedtaflejringen under huden bruges som energilager (depot),

hvis kroppen skulle blive udsat for en periode med lille eller ingen tilførsel af energi.

Fedt er også vigtigt for optagelsen af fedtopløselige vitaminer.

Det anbefales, at 20-30% af energien i den daglige kost skal komme fra fedt.

Der har i mange år været fokus på at spise fedtfattigt, og generelt får de fleste danskere for

meget fedt. Det er dog også vigtigt at huske på, at fedt som nævnt ovenfor er meget vigtigt for

kroppen.

Eksempler på mad, som indeholder meget af flerumættet fedt (vindruekerneolie og fisk), enkelt umættet (nødder, avokado, og olivenolie), og mættet fedt (hakket kød, mælk og smør).

Forskellige typer fedt

Der findes forskellige typer fedt, og de påvirker kroppen på meget forskellig måde. Dog giver alle

fedttyper lige meget energi.

Der findes tre typer fedt:

mættet fedt

enkeltumættet fedt

flerumættet fedt

Mættet fedt er usundt fedt. Mættet fedt øger kolesterolmængden i blodet, som igen øger risikoen for

åreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme.

Enkeltumættet fedt er derimod sundt fedt. Det virker lige modsat af mættet fedt og sænker

kolesterolmængden i blodet.

Flerumættet fedt er også sundt, da det indeholder fedt, som din krop har brug for, og som du ikke

selv kan omdanne fra andet fedt. Flerumættet fedt er livsvigtigt for din krop (essentielt).

15



http://korridoren.munksgaarddanmark.dk/index.php?eID=tx_cms_showpic&file=uploads/pics/E2.JPG&width=800m&height=600m&bodyTag=%3cbody%20style=%22margin:0;%20background:�

Som sosu-hjælper kan du vejlede borgeren til at spise mad med mere af de sunde fedttyper og mindre

af den usunde fedttype. Små ændringer i kosten kan give en bedre fedtsammensætning. Du kan fx til

frokost hjælpe borgeren med at udskifte kødpålæg med fiskepålæg.

Kulhydrat – et næringsstof

Hvilke funktioner har kulhydrat i kroppen? Kulhydrat er kroppens vigtigste energikilde.

Derudover er nogle af kulhydraterne (fibre) ufordøjelige. Da du ikke kan fordøje fibrene, giver de dig

ikke energi, men de er vigtige for fordøjelsen. De suger væske til sig i tarmene og fylder godt op.

Derved giver de tarmene noget at arbejde med, og risikoen for forstoppelse/hård mave mindskes.

Især mange ældre mennesker har problemer med forstoppelse, så det er vigtigt, at du som sosu-

hjælper kan vejlede borgeren til at vælge nogle grove madvarer med mange fibre i fx rugbrød/grovbrød

i stedet for hvidt brød. Samtidig er det vigtigt, at borgeren får væske nok.

Det anbefales, at 55-60% af energien i den daglige kost kommer fra kulhydrater.

Eksempler på mad, som indeholder mange monosakkarider (frugt, honning og druesukker),

disakkarider (mælk, sukker, slik og kage) og polysakkarider (ris, rugbrød, gulerøder og

kartofler).

Forskellige typer kulhydrat

Der findes forskellige slags kulhydrater. De forskellige typer er dog alle bygget op af såkaldte

"sukkerringe".

Der findes tre typer kulhydrat:

monosakkarider

disakkarider

polysakkarider

16



http://korridoren.munksgaarddanmark.dk/index.php?eID=tx_cms_showpic&file=uploads/pics/E4.JPG&width=800m&height=600m&bodyTag=%3cbody%20style=%22margin:0;%20background:�

De forskellige kulhydrattyper påvirker kroppen forskelligt, afhængigt af hvor hurtigt de bliver fordøjet og

kommer over i blodet som blodsukker.

Monosakkarider og disakkarider hedder samlet simple kulhydrater. De bliver generelt fordøjet hurtigt og

giver derfor en hurtig blodsukkerstigning. Det anbefales, at maks. 10% af energien i den daglige kost

kommer fra simple kulhydrater.

Polysakkarider – de sammensatte kulhydrater –er generelt længere tid om at blive fordøjet og giver

således et mere stabilt blodsukker.Fibre hører også ind under polysakkarider, men de kan som nævnt

ikke fordøjes.

Kulhydrater kan også inddeles således:

monosakkarider – simple

disakkarider – simple

polysakkarider – sammensatte og fibre

Det gælder om at holde blodsukkeret ret konstant. Hvis det svinger for meget, kan du risikere at blive

træt, uoplagt eller svimmel.

Mange ældre lider af diabetes, og her er det endnu vigtigere at holde et konstant blodsukker. Derfor

kan du som sosu-hjælper vejlede borgeren til at spise mad med mange langsomme kulhydrater som

fx groft brød.

17



http://korridoren.munksgaarddanmark.dk/index.php?eID=tx_cms_showpic&file=uploads/pics/E4B.png&width=800m&height=600m&bodyTag=%3cbody%20style=%22margin:0;%20background:�

Oversigt over opbygning og navne på de tre forskellige typer kulhydrat. Læg mærke til, at

stivelse og fibre begge er polysakkarider. Jo grovere en fødevare er, jo flere fibre indeholder

den.

Protein – et næringsstof

Hvilke funktioner har protein i kroppen? Protein er kroppens vigtigste byggemateriale. Når kroppen

vokser, reparerer eller blot vedligeholder sig selv, er der brug for protein. Vores muskler, hud, hår og

blod er bygget af protein.

Protein er også en vigtig del af vores immunforsvar, og enzymerbestår også af protein.

Derudover kan protein også give os energi. Det anbefales, at ca. 15% af energien i den daglige kost

kommer fra protein.

Som sosu-hjælper kommer du ofte ud for borgere, som er syge, nyopererede eller har liggesår. For

disse mennesker er det vigtigt at få protein til immunforsvaret og reparation af kroppen. Derfor må

andelen af protein gerne være højere i deres kost.

Opbygningen af protein

Billedet viser eksempler på madvarer med et højt indhold af protein. Madvarer fra dyr – de

såkaldte animalske produkter – har et højt indhold af protein. Derfor skal du være ekstra

opmærksom på, om du får protein nok, hvis du ikke spiser ret mange animalske produkter.

Protein er opbygget af enmasse mindre dele, der hedder aminosyrer. Der findes 20 forskellige

aminosyrer. Ud af de 20 aminosyrer er de 9 essentielle. At en aminosyre er essentiel betyder, at den er

livsnødvendig, og at kroppen ikke selv kan danne den ud fra andre aminosyrer.

For at sikre, at du får alle de forskellige aminosyrer, din krop har brug for, er det vigtigt at spise mange

forskellige typer mad.

Du kan også som sosu‐hjælper vejlede borgeren til at spise en varieret kost og ikke spise det samme hver

dag. Hermed er du med til at sikre, at borgeren får de forskellige byggematerialer til kroppen.

18




Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler er også nødvendige

ores mad indeholder, ud over de energigivende næringsstoffer, også vitaminer og mineraler.

Vitaminer og mineraler er livsnødvendige stoffer, som du i forhold til de andre næringsstoffer kun har

brug for i små mængder. Hvis du får for lidt af dem, kan du få forskellige sygdomme, og hvis du får for

mange, kan du i nogle tilfælde få forgiftninger.

Vitaminer er det, man kalder organiske stoffer. Det betyder, at det er molekyler, der er skabt i en

levende organisme (planter eller dyr).

Mineraler derimod er det, man kalder uorganiske stoffer. Det er grundstoffer, som oprindeligt stammer

fra jorden.

Her kan du se, hvordan planter optager mineraler – her er det en gulerod. Guleroden optager

mineraler fra jorden og indbygger dem i nogle af de mange sammensatte kemiske forbindelser,

den laver. Nogle af de kemiske forbindelser, guleroden bygger, er vitaminer.

19


Korridoren>E>Kost>Vitaminer og mineraler


Hvilke vitaminer findes der?

Vitaminer opdeles i to slags, alt efter hvordan de opløses og transporteres i kroppen: vandopløselige og

fedtopløselige.

De vandopløselige vitaminer er B- og C-vitamin, der optages sammen med vand og transporteres

sammen med væsken i kroppen. Hvis du indtager flere, end din krop bruger, vil de overskydende

udskilles med din urin. Kroppen kan ikke "gemme" på dem og er derfor afhængig af, at du indtager de

vandopløselige vitaminer dagligt.

Fedtopløselige vitaminer er A-, D-, E- og K-vitamin. De kan kun optages sammen med fedt, og de

transporteres sammen med fedt i kroppen. Hvis du indtager flere, end din krop kan bruge, vil de

overskydende oplagres i din krops fedtdepoter. Det betyder, at du ikke er afhængig af at få

disse vitaminer dagligt, men kan bruge af kroppens lager. Til gengæld kan du risikere at få forgiftning i

kroppen, hvis du indtager alt for mange fedtopløselige vitaminer. Fedtopløseligheden betyder også, at

hvis du indtager vitaminerne i tabletform, er det nødvendigt at tage dem sammen med et måltid, så der

er fedt til stede i tarmen.

De vigtigste vitaminer for mennesket ses i midten af cirklen. I den næste ring er vist, hvilke

fødevarer der indeholder mest af de forskellige vitaminer. I den tredje ring er beskrevet, hvilke

funktioner vitaminerne har i din krop. Yderste ring viser, hvilke mangelsymptomer der kan opstå

ved vitaminunderskud.

20



http://korridoren.munksgaarddanmark.dk/index.php?eID=tx_cms_showpic&file=uploads/pics/Y_37.png&width=800m&height=600m&bodyTag=%3cbody%20style=%22margin:0;%20background:�

Hvilke mineraler findes der?

De mest kendte mineraler, du har brug for, er fx calcium, fosfor og jern. Mineralerne får du udelukkende

gennem den mad, du spiser, og der er forskel på, hvor stor en mængde du har brug for. Calcium og

fosfor har du brug for i de største mængder, primært til dine knogler.

De vigstigste mineraler for dig ses i midten af cirklen. I den næste ring er vist, hvilke fødevarer

der indeholder mest af de forskellige mineraler. I den næste ring er beskrevet, hvilke funktioner

mineraler har i din krop. Yderste ring viser, hvilke mangelsymptomer der kan opstå ved

mineralunderskud.

Godt at vide om vitaminer og mineraler

Almindelige danskere, der spiser en varieret kost, behøver ikke at få ekstra tilskud

af vitaminer og mineraler. Mennesker, der spiser ensidigt eller generelt for småt, kan derimod have

behov for ekstra tilskud af vitaminer og mineraler i tabletform. Mange ældre har kun en lille appetit og

kan få mangel på både vitaminer og mineraler. Børn kan også i perioder spise ensidigt og kan derfor

komme til at mangle vitaminer og mineraler.

Der er dog enkelte undtagelser, hvor alle mennesker har svært ved at få dækket behovet. I Danmark er

det især mineralet jod, som vi har svært ved at få nok af gennem vores kost. Derfor er der tilsat jod til

almindeligt køkkensalt.

21




Man er også gennem de senere år blevet opmærksom på, at mange danskere i vinterhalvåret kan have

svært ved at få nok D-vitamin, især hvis man ikke spiser fisk. D-vitamin har betydning for optagelsen af

calcium (kalk) i kroppen. Det er altså vigtigt at være opmærksom på, at personer, der har særlig brug

for calcium (fx personer med knogleskørhed), også får tilstrækkeligt D-vitamin. En del ældre kommer

ikke så meget ud og kan derfor få mangel på D-vitamin. Du skal være opmærksom på, at også en

kortere tur ud i solen kan have betydning for borgerens D-vitamin-dannelse.

En anden sammenhæng, der er vigtig at kende, er, at C-vitaminerfremmer optagelsen af jern i kroppen.

Det betyder, at personer, der får jerntilskud (fx gravide og andre personer med jernmangel), skal være

særlig opmærksomme på at få C-vitamin samtidig (fx ved at drikke et glas appelsinjuice).

22



Hygiejne

Mikroorganismer

Mikroorganismer

I din hverdag som sosu-hjælper er dit arbejde bl.a. at hjælpe ældre med rengøring og hygiejne samt at

servere mad. De ældre, du møder, er ofte syge eller svækkede og derfor sårbare over for sygdomme.

Mange sygdomme skyldes mikroorganismer. I dine daglige gøremål er det vigtigt, at du er opmærksom

på, hvordan du hindrer smittespredning, og sørger for, at mikroorganismer ikke får gode

vækstbetingelser.

Mikroorganismer er levende organismer, der består af en enkelt eller ganske få celler. De er så små, at

den enkelte celle kun kan ses i mikroskop.

Mikroorganismer er den største gruppe levende organismer på jorden. De inddeles i grupper, hvor de

mest kendte er:

Bakterier

Svampe

Virus

Gruppeinddelingen er lavet ud fra mikroorganismernes forskellige udseende og måden, de lever

og formerer sig på.

Bakterier

Der findes rigtig mange forskellige bakterier. De fleste er uskadelige og i mange tilfælde til stor hjælp for

os. Vi bruger dem til fødevare- og medicinproduktion. De findes på og i vores krop, fx i tarmene, hvor

gode bakterier hjælper os med at fordøje maden. En del bakterier kan være årsag til, at vi bliver syge.

Nogle bakterier danner sporer. Sporen kan klare mere varme og tørke end selve bakterien. Sporen kan

ligesom plantefrø ligge i dvale og vente på bedre tider. Den udvikler sig til en bakterie igen, når

vækstbetingelserne bliver passende.

En bakterie formerer sig ved celledeling.

23


Korridoren>E>Hygiejne>Mikroorganismer

Svampe

Svampe kan bestå af en eller flere celler. Et eksempel på en flercellet svamp er skimmelsvamp, som

kan ses på brød og frugt. De vokser også i fugtige varme rum med dårlig udluftning. Det kan gøre os

syge.

Virus

Virus er mere simpelt opbygget end bakterier og svampe. De kan kun formere sig, hvis de lever i en

anden organismes celler, fx i en menneskecelle. Her danner de nye virus inde i cellen, der til sidst

springer. De nye virus spredes og kan angribe nye celler. Det kan være årsag til, at vi bliver syge af fx

influenza eller forkølelse.

Mikroorganismers vækstbetingelser

Mikroorganismer har, ligesom mennesket, bestemte krav til næring, vand, ilt, pH-værdi og temperatur

for at kunne leve og formere sig. Det er meget forskelligt, hvilke behov de enkelte mikroorganismer har,

for de har tilpasset sig forholdene de steder, hvor de lever.

Er vækstbetingelserne, at de lever i et menneske, får de næring af det, vi spiser og drikker, og ilt fra

den luft, vi indånder. Temperaturen skal være 37oC og pH 7.

Når du ved, hvornår mikroorganismer trives godt eller dårligt, kan du fremme eller hæmme deres

vækst. Du ser gerne, at gærcellerne formerer sig i dejen, når du bager brød. Det gør du ved at stille

dejen et lunt sted. Omvendt vil du gerne hæmme væksten af fordærvende og sygdomsfremkaldende

bakterier. Derfor stiller du maden i køleskab.

24



Her ser du, ved hvilke temperaturer bakterier vokser og formerer sig, og ved hvilke de ikke

trives, men enten overlever eller dør.

Hvor hurtigt bliver en bakterie til mange?

Bakterier formerer sig, ved at bakteriecellen deler sig til to nye bakterier. De to deler sig til fire osv. Hvis

vækstbetingelserne er dårlige, sker dette langsomt. Hvis vækstbetingelserne er, som bakterien kan lide

det med hensyn til mad, vand, ilt, temperatur ogpH, kan den blive til mange millioner i løbet af kort tid.

Forskellige smitteveje

Mikroorganismer, der fremkalder sygdomme, kan overføres fra en person til en anden. Der findes

forskellige måder at blive smittet og at smitte andre på.

Kontaktsmitte

Kontaktsmitte kan være direkte eller indirekte.

Den direkte kontaktsmitte kræver, at der er en direkte kontakt mellem personer, som hvis du fx kysser

en med halsbetændelse eller har samleje med en person, der har en kønssygdom.

Direkte kontaktsmitte kan også finde sted, hvis du har et sår på hånden og med ubeskyttet hånd plejer

en borger med sår. Da kan du og borgeren overføre smitte til hinanden.

25




Ved indirekte kontaktsmitte overføres mikroorganismer fra en person til anden via en genstand. Det kan

være et dørhåndtag, en vandhane, et instrument, mad, tøj eller hænder. Hvis du går fra en borger til

den næste og ikke vasker hænder, vil dine hænder være genstanden, der kan overføre smitten.

Indirekte kontaktsmitte er den hyppigste smittevej i pleje- og sundhedsvæsnet. Den vigtigste måde at

undgå smittespredning på er god håndhygiejne, brug af handsker og overtrækskittel.

Luftbåren smitte

I luften findes meget små vanddråber, støv og hudskæl, der kan indeholde mikroorganismer.

Dråbesmitte kan finde sted, hvis du har en forkølelsesvirus og nyser eller hoster. Dråber fra luftvejene

vil kunne svæve gennem luften til en anden person og smitte. Dråberne kan også overføre

mikroorganismer til hænderne, når du holder hånden for munden, når du hoster, nyser eller pudser

næse. På den måde vil du kunne sprede virus ved indirekte kontaktsmitte.

Støv og hudskæl kan svæve i luften. Når du reder seng og ryster dyne og pude, kan støvet og

hudskællene hvirvles rundt i lokalet. Mikroorganismerne kan derfor overføres til personer, der opholder

sig her. Støvsmitte kan hæmmes ved rengøring og god udluftning.

Smitte gennem fødevarer og vand

Vand og fødevarer er oftest smittekilden til tarminfektioner. Bakterier findes i og kan overføres til

madvarer, hvis de ikke behandles på den rigtige måde.

For at hindre spredning af smitte via madvarer er det vigtigt at have en god hånd- og køkkenhygiejne. I

håndteringen af madvarer, hvor mikroorganismer kan lide at opholde sig, skal du sørge for, at de ikke

får gode vækstbetingelser.

Figuren viser udviklingen i antallet af tarminfektioner, som skyldes salmonella eller

26




Personlighygiejne

Hudens pH

Huden består af tre lag – overhud, læderhud og underhud. Hudens opgave er bl.a. at beskytte

mod al påvirkning udefra, fx varme, kulde, kemiske midler og mikroorganismer.

Huden holdes normalt smidig og fugtig af talgkirtler, som sidder i forbindelse med hårsækkene. Disse

kirtler danner talg, som er et fedtet sekret. Fedtet kommer ud på overhuden og smører den og giver en

vandskyende overflade. Fedtet består af fedtsyrer, der gør hudens overflade syreholdig.

Huden på dine hænder er anderledes end resten af din krop. Hændernes hud har ingen hårsække med

talgkirtler, der kan holde huden fugtig.

Som sosu-hjælper er du nødt til at vaske hænder mange gange dagligt, og det udtørrer huden. Da der

ikke er hårsække med talgkirtler på huden, er det vigtigt, at du dagligt bruger håndcreme.

Vask dine hænder

Dine hænder er dit redskab til omverdenen. Du bruger dagligt hænderne til mange gøremål. Det

betyder, at du rører ved mange ting i løbet af dagen. Når du går fra en aktivitet til en anden, kan du føre

snavs og mikroorganismer med dig. Det gælder fx, når du gør rent i forskellige rum eller laver mad i et

køkken.

Som sosu-hjælper kommer du i løbet af en dag rundt i mange borgeres hjem. Hyppig kontakt med

mange mennesker og steder gør, at du har stor risiko for at tage snavs og mikroorganismer med fra et

27


Korridoren>E>Hygiejne>Personlig hygiejne

sted til et andet. Derfor er det vigtigt, at du altid begynder og slutter et besøg med at vaske dine

hænder. Ligeledes er det vigtigt, at du vasker dine hænder under besøget, fx når du går fra urent til

rent, fx efter nedre toilette, eller skifter arbejdsopgave.

Mange borgere har et nedsat immunforsvar, og derfor kan mikroorganismer, der normalt ikke er

sygdomsfremkaldende, være farlige for visse borgere.

Håndvask

Håndvask med sæbe under rindende vand fjerner snavs og mikroorganismer. Det er ikke nok bare at

skylle hænderne under vand. Hvis hænderne ikke er synligt forurenede, anbefales i stedet, at du

desinficerer dem.

Håndeksem

Hyppig håndvask dagligt, som er en nødvendig del af arbejdet som sosu-hjælper, slider på dine

hænder.

Sæbe er et basisk produkt, som påvirker hudens surhedsgrad. Sæbe fås med forskellige pH-værdier,

og det er bedst at bruge en sæbe med en pH-værdi så tæt på hudens egen, nemlig 5,5-7.

Alligevel tørrer sæben huden ud, og da sæbe ofte indeholder parfume og andre tilsætningsstoffer, kan

du opleve, at huden sprækker, bliver rød og klør, eller at du får håndeksem. Det er derfor meget vigtigt,

at du vasker hænderne i lunkent vand, dupper dine hænder efter håndvask og ikke tørrer dem ved at

gnide dem, samt at du bruger en god håndcreme eller -lotion dagligt. Håndvask kan også påvirke

hudens pH.

28


Korridoren>E>Hygiejne>Personlig hygiejne

Køkkenhygiejne

Behandling af mad

Som sosu-hjælper er en af dine opgaver tilberedning af mad og hjælp til spisning. Hvis madvarer ikke

bliver opbevaret og behandlet på den rigtige måde, kan det give madforgiftning. Over 150.000

mennesker om året bliver forgiftet.

Symptomer på madforgiftning er kvalme og hovedpine, mavesmerter, opkast, diarre. Ligeledes kan

man få let feber og ledsmerter. I værste fald kan der opstå kroniske skader og dødsfald.

Det er oftest bakterier i kød, mælk og æg som salmonella ogcampylobacter, som giver madforgiftning.

Man kan ikke altid med det samme se eller lugte, at maden er inficeret med skadelige bakterier.

Vejen til god køkkenhygiejne

Mikroorganismer har specielle krav til ilt, fugtighed, temperatur, næring og pH-værdi.

Du kan undgå at give mikroorganismer mulighed for at formere sig og ligeledes undgå at overføre dem

til andre madvarer ved at have en god køkkenhygiejne.

9 gode råd

Du bør:

aldrig bruge samme spækbræt og samme kniv til forskellige madvarer

aldrig behandle og lægge mad direkte på bordet uden brug af spækbræt

aldrig lade en leverpostej, der er varmet op, stå på bordet i mere end 1 time

aldrig lade kød stå fremme ved stuetemperatur

aldrig bruge en karklud til at tørre spækbrættet af med

aldrig bruge et beskidt viskestykke til aftørring af rent service

aldrig bruge rå æg i madretter, der ikke skal varmes op til mindst 75°C

altid sørge for, at der ikke kommer æggeskaller i maden

altid vaske dine hænder, før du begynder at tilberede mad, ved skift mellem råvarer og igen, når

du er færdig.

29


Korridoren>E>Hygiejne>Køkkenhygiejne

Arbejdsmiljø

Ergonomi

Masse, kraft og moment - også i forflytninger

Som sosu-hjælper skal du hjælpe personer, der har få kræfter, i forflytningssituationer. Når borgeren

ikke har mange kræfter, vil det ofte betyde, at du er den person, der må producere de kræfter, der skal

gøre forflytningen mulig. Hvis det alene er dine muskler, der skal producere denne kraft, løber du her

og nu en risiko for at få en akut skade, og på lang sigt risikerer du at slide primært din ryg, dine knæ

og dine skuldre så meget, at du kan få kroniske smerter. Du kan derfor have stor fordel af at

udnytte vægtstangsprincippet i forflytningssituationer.

Masse, kraft og moment

Der er en tæt sammenhæng mellem de tre elementer masse, kraft og moment, og især er det vigtigt at

forstå sammenhængen mellem kraftens størrelse og momentarmens længde. Tilsammen udgør de tre

elementer et mekanisk princip: vægtstangsprincippet.

Masse

Masse er et andet ord for vægt. Masse måles ofte i kg, men i hverdagen bruger vi også tit gram og ton

som vægtenhed.

Kraft

Når en person eller en genstand sættes i bevægelse, er den blevet påvirket af en kraft.

Ofte skaber vi med vores egen krop den kraft, der igangsætter en bevægelse, fx når vi åbner en dør,

når vi skubber til barnet på gyngen, eller når vi kører med en person i en kørestol.

Kraft måles i newton, N, idet 9,8 N er lig med den kraft, der skal til at modvirke tyngdens træk i 1 kg.

30


Korridoren>E>Arbejdsmiljø>Ergonomi

Moment

I vægtstangssystemet er der to vægtstænger. De kaldes momentarme. I forflytninger er én momentarm

afstanden mellem den kraft, der skaber bevægelsen, og bevægelsensomdrejningspunkt, og en anden

momentarm er afstanden mellem den kraft, der bremser bevægelsen, og

bevægelsensomdrejningspunkt.

Når du bærer på en genstand vil afstanden fra omdrejningspunktet og ud til rygmusklerne være den

udøvende krafts momentarm og afstanden mellem genstanden og omdrejningspunktet være den

hæmmende krafts momentarm.

Når du bærer på en genstand, skal dine rygmuskler udvikle en større kraft, end når de blot skal

holde kroppens vægt. Hvor meget kraft dine rygmuskler skal udvikle, afhænger af: 1. hvor langt

fra kroppen du holder genstanden (momentarmens længde) 2. hvor tung den er (kraft - 9,8

N/kg).

Vægtstangsprincippet i anvendelse

Du kan udnytte vægtstangsprincippet i forflytninger ved at tænke på omdrejningspunktet for den

samlede bevægelse og længden af den samlede bevægelses momentarme. Ofte vil en lille ændring i

momentarmenes længde kunne nedsætte belastningen betydeligt. Du kan forlænge den udøvende

krafts momentarm eller forkorte længden af den momentarm, der hæmmer bevægelsen. På den måde

kan du spare mange kræfter og meget slid på din krop.

31




Kroppen fungerer efter vægtstangsprincippet

Når du står stille på dine fødder, er kroppen i balance, og dine muskler arbejder kun lidt for at

opretholde stillingen. Hvis du begynder at falde forover, vil musklerne på din bagside – ryg, baller, lår

og læg – spændes og derved udvikle en kraft, som du kan registrere som en muskelspænding, for at

forhindre, at du falder. Omvendt vil musklerne på kroppens forside – mave, lår, underben og hals –

udvikle en kraft/spænding, hvis du er ved at falde bagover. I den stående stilling vil nogle af dine

muskler dog arbejde lidt mere, end andre muskler gør. Især vil der altid være en spænding i din

rygmuskulatur, da vægten af kroppens forside er større end vægten af kroppens bagside.

Set fra siden ligger omdrejningspunktet i den stående stilling omkring de nederste

lændehvirvler, den ene momentarm går fra omdrejningspunktet til navlen, og den anden

momentarm går fra omdrejningspunktet til rygmusklerne.

Pas på din krop

I forflytningssituationer skal du tage de samme forholdsregler for at skåne din krop for nedslidende

belastning, som du skal i alle andre situationer, hvor du udfører hårdt fysisk arbejde.

Du skal først og fremmest lade de store muskelgrupper i lår og baller lave det tunge arbejde. Dernæst

skal du undgå at belaste dine led i yderstilling. Endelig skal du stå i god balance og spænde

bækkenbunden under hele forflytningen.

32




Statistikker viser, at du som sosu-hjælper især er i risiko for at pådrage dig en rygskade. Du skal derfor

have en stærk ryg.

Borgeren vil altid være for tung at løfte

Mennesket har til alle tider skulle bære rundt på føde og ejendele. I begrænset omfang er dette ikke

nogen usund belastning af kroppen og dermed heller ikke af ryggen. Tager løftene derimod overhånd,

eller bliver de for tunge, er de en usund belastning af ryggen. En nyttig tommelfingerregel er, at man

altid holder ryggen i en stilling, hvor det naturlige svaj bevares - også under løft. Dernæst er det vigtigt,

at man aldrig foretager løft eller anden belastning med et vrid i ryggen. En roteret stilling gør nemlig

ryggen yderst sårbar.

Når nogle mennesker i årevis kan magte gentagne løft, og måske endog tunge løft, uden at mærke

gener fra ryggen, kan det hænge sammen med, at det væv, som belastes og slides, ikke er forsynet

med nerver og derfor ikke kan sende os de almindelige advarsler i form af smerter. Først når slitagen er

så stor, at skaden breder sig til omkringliggende væv, føler vi smerte. Desværre kan sådanne skader

kun meget dårligt udbedres.

Derfor er det meget vigtigt ikke at overbelaste ryggen.

Helt centralt er det, at:

du undgår at løfte for meget og for tungt

du opretholder ryggens naturlige krumninger i alt, hvad du foretager dig

du undgår vrid i ryggen under belastning

du holder din ryg så stærk og bevægelig som muligt.

I forbindelse med løft betyder det, at du ikke må løfte på byrder, der er tungere, end at du altid kan

bevare lændesvajet under hele løftet. Ved hjælp af gode arbejdsstillinger, gode arbejdsvaner og en

stærk ryg vil du næppe få problemer med at løfte indkøbsposer, gulvspande eller rengøringsredskaber,

men alle borgere - selv de mindste - vil være for tunge til, at du kan løfte dem.

33



Sikkerhed og miljø

Mærkning af kemikalier

I dagligdagen bruger du en lang række forskellige kemikalier, fx til rengøring og vask. Der er en

sundhedsrisiko ved at bruge kemikalier. Måske oplever du den ikke på kort sigt, men på langt sigt kan

brug af rengøringsmidler fx fremkalde allergi.

Når du bruger kemikalier, er det vigtigt, at du læser og følger de brugsanvisninger, der er på

produkterne. Det handler både om, hvordan du beskytter dig selv, fx med handsker, men også om at du

doserer mængden, sådan som det er beskrevet i varedeklarationens brugsanvisning. På den måde

belaster du dine omgivelser mindst muligt miljømæssigt.

Når du gør rent, vasker dig eller bruger makeup, er det vigtigt, at du gør det på en så miljøvenlig måde

som muligt. Både over for dig selv og dine omgivelser. Det vil sige, at du skal bruge så få og neutrale

produkter som muligt. Derfor er det godt at have en viden om mærkninger, så du kan vælge de bedste

produkter både for dig selv og miljøet. Der findes en række miljømærker, du kan tage udgangspunkt i,

når du vælger.

Svanen og blomsten er placeret på produkternes varedeklaration. De viser, at varerne er blandt de mindst

miljøbelastende inden for den pågældende varegruppe.

34


Korridoren>E>Arbejdsmiljø>Sikkerhed og miljø

http://korridoren.munksgaarddanmark.dk/index.php?eID=tx_cms_showpic&file=uploads/pics/X212_01.JPG&width=800m&height=600m&bodyTag=%3cbody%20style=%22margin:0;%20background:�

Faresymbolerne, der bruges, er standardiserede og betyder altid det samme.

Faresymboler

Der findes rengøringsmidler og kemikalier, der er farligere at bruge end andre rengøringsmidler. På

etiketterne kan der findes forskellige orange faresymboler, der advarer om sundheds- og miljøskadelige

påvirkninger ved brug af stoffet.

R- og S-sætninger

Desuden kan du finde oplysninger i form af risiko(R)- og sikkerheds(S)-sætninger. Der er rigtig mange

af disse, og du kan se dem på www.miljoeogsundhed.dk

Formålet er at beskytte dig som forbruger ved at advare mod kemikaliernes farlige egenskaber.

Forbrug af råstoffer og energi

Hver dag har du brug for mange forskellige ting for at kunne leve.

Du skal have mad at spise

Du skal have tøj på kroppen

Du bruger benzin, når du transporterer dig i bil eller bus

Du bruger og smider emballage ud

Vi udskifter mobiltelefoner og fjernsyn i dag som aldrig før, ofte før de er i stykker

Du bruger el, når du har lyset tændt, vasker tøj eller laver mad

Du bruger vand til at drikke, bad, toilet m.m.

Alt, hvad du gør, har indflydelse og betydning for dine omgivelser. Det, vi kalder miljøet. Jorden er et

lukket kredsløb, hvor alt, hvad vi forbruger, skal produceres af de materialer og ressourcer, der er til

rådighed på jorden.

35



http://korridoren.munksgaarddanmark.dk/index.php?eID=tx_cms_showpic&file=uploads/pics/X213_01.png&width=800m&height=600m&bodyTag=%3cbody%20style=%22margin:0;%20background:�

http://www.miljoeogsundhed.dk/

Energiforbrug

Du forbruger energi næsten hele tiden. Til lys, elapparater og opvarmning i din bolig eller til transport

mellem hjem og skole eller arbejde.

Du bruger sikkert, ligesom alle andre, mere og mere energi år for år. Blandt andet fordi du hele tiden får

flere elektriske hjælpemidler og apparater i hjemmet.

En måde at reducere energiforbruget på er ved at købe lavenergiprodukter. Der findes en

vejledning på alle apparater i forretningen, så de nemt kan sammenlignes.

Drikkevand – spildevand

Alt vand, du bruger i din bolig, skal have drikkevandskvalitet. På jorden har vand sit eget kredsløb. Hver

gang vi forbruger vand, kommer det videre i kredsløbet som brugt vand eller spildevand. Hvis vi har

forurenet det, mens vi brugte det, er vi nødt til at rense det, før vi sender det tilbage til naturen

Hver eneste dag bruger du i gennemsnit 110-125 liter vand til madlavning, bad, tøjvask,

opvask, toilet osv. Det meste af vandet bruges til vask, bad og toilet.

36





Miljømærker

Dine valg i hverdagen har betydning for, i hvor høj grad du belaster miljøet. Du kan ofte ændre dine

vaner, uden at det betyder ret meget for dig. Der findes en række miljømærker, der kan hjælpe dig. Du

kan læse mere om dem på http://www.miljoeogsundhed.dk. Herudover kan du på siden finde

oplysninger om en lang række emner om forbrug og miljø.

Bortskaffelse af affald

Samtidig med at alle råstofferne til forbrug skal findes og tages et sted på Jorden, skal alt affaldet

bagefter nedbrydes eller destrueres, når du smider det væk. Affaldet kommer på denne måde også til

at indgå i Jordens kredsløb. Noget af dit affald kan nemt indgå i kredsløbet, noget af det kan slet ikke.

Hvis du forbruger råstoffer og producerer affald i en mængde, som naturen kan nå at producere og

nedbryde eller du selv kan genbruge , vil der være balance i kredsløbet og du vil ikke have

miljøproblemer.

Men du bruger højst sandsynligt mere end naturen kan producere og nedbryde. Samtidig bruger du

mange stoffer og kemikalier, der er ukendte i naturen, og derfor er de svært nedbrydelige, når de

smides væk.

Genanvendelse

Hver dag året rundt producerer du, ligesom alle andre danskere, ca. 7 kg affald. Det betyder, at vi i

Danmark hvert år skal af med ca. 13 millioner tons affald. Det er vigtigt at sikre, at dette affald samles

ind og at det behandles på den rigtige måde, så det ikke forurener miljøet. Herudover skal så meget af

affaldet som muligt genanvendes. Vi har ikke ubegrænsede ressourcer på Jorden, så ressourcerne i

affaldet må ikke gå tabt.

37



http://www.miljoeogsundhed.dk/

Alle kommuner har genbrugspladser, hvor man kan aflevere sit sorterede affald. Herfra sendes

det videre til genanvendelse.

Affaldssortering

Meget af det affald du producerer, kan samles ind og genanvendes. Det, der ikke kan

sorteres tilstrækkeligt eller det blot ikke er muligt at genanvende, bliver enten brændt eller deponeret.

Når vi brænder affaldet får vi energi, som bruges til opvarmning af boliger. Men der udledes røg og der

er restaffald i form af aske fra forbrændingen. Det er godt for vores miljø, hvis mængden af denne del af

affaldet bliver så lille som muligt.

Hvis du sorterer dit affald godt, er der rigtig meget der kan genbruges. Enten genbruges det direkte,

eller også genudvindes råmaterialerne, som bruges i produktionen af nye produkter.

Vand

I Danmark har vi stadig drikkevand i undergrunden. Men forurening med affaldsstoffer fra den

almindelige husholdning eller sprøjtegifte fra landbruget kan gøre drikkevandet ubrugeligt.

I forbindelse med vand er det også vigtigt at du tænker miljømæssigt, da vi ikke har ubegrænsede

mængder af rent vand. Vi bruger meget vand hver dag, og på grund af vores levevis, er noget af det i

dag forurenet, så vi ikke kan bruge det.

38




Det handler om, at du tænker på hvor meget vand du bruger, og at det efter at du har brugt det, er så

lidt forurenet som muligt med for eksempel sæbe og andre stoffer fra den daglige husholdning.

Energiforbrug

Den energi du forbruger kommer i stor udstrækning fra kul, olie og gas. Når du bruger disse

energikilder, er det medvirkende til luftforurening. Fra forbrændingen kommer der forskellige

affaldsstoffer, hvor det du nok kender bedst er CO2, der er med til at øge den globale opvarmning.

For at undgå at forureningen stiger, producerer vi mere og mere energi gennem vedvarende

energikilder som for eksempel vindmøller.

Hvis du begrænser dit energiforbrug, kan du være med til at gøre miljøbelastningen mindre. Det kan

gøres ved at slukke lyset i rum du ikke opholder dig i, cykle eller tage bussen på arbejde, skrue lidt ned

for varmen, tage brusebad i stedet for karbad og begrænse antallet af el-apparater der står med

standby strøm. Der er rigtig mange muligheder.

39



Rengøringsprodukter

Enzymer

Enzymer i vaskepulver

Alle almindelige typer vaskepulver, både color og hvidvask, indeholder enzymer. Kun fin- og

uldvask indeholder ikke enzymer.

Enzymer i vaskepulver er fantastisk smart. De hjælper effektivt med at fjerne pletter. Ofte har man slet

ikke brug for alle de gamle husråd om pletfjerning mere – enzymerne klarer det!

Næsten alle vaskepulvere er tilsatenzymer. Enzymerne i vaskepulveret har faktisk den samme funktion

som enzymerne i din mave-tarm-kanal.

De fleste pletter på dit tøj, fx mad, sved og blod, består af stoffer, som enzymerne kan hjælpe med til at

nedbryde. Med andre ord "klipper" enzymerne pletterne i stykker, så de lettere kan vaskes væk.

Enzymer bliver dannet af levende celler. Det gælder også for deenzymer, der findes i vaskepulveret.

Her har man industrielt fået mikroskopiske svampe og bakterier til at danne de enzymer, man har brug

for. Enzymerne pakkes i små kugler, så de først bliver aktive, når de opløses i vaskevandet.

Enzymer, der bruges i vaskepulver, er nøje udvalgt og er ikke så sarte som de enzymer, vi har i

kroppen. Dog kan disse vaskeenzymer heller ikke tåle for store udsving i fx temperatur. Det er derfor,

man anbefaler, at vaskepulver med enzymer bruges til vask ved 40-60°C. Ved højere temperaturer

ødelægges enzymerne og kan altså ikke hjælpe til med at gøre vasketøjet rent!

Du kan altså vaske tøjet ved lave temperaturer og stadig få det rent. Det er godt for miljøet og for

pengepungen!

40


Korridoren>E>Rengøringsprodukter

http://korridoren.munksgaarddanmark.dk/index.php?eID=tx_cms_showpic&file=uploads/pics/Y211_01.JPG&width=800m&height=600m&bodyTag=%3cbody%20style=%22margin:0;%20background:�

Dog er der to tekstiler, du skal passe på: uld og silke. Uld og silke er lavet af naturmaterialer, som

vaskeenzymer også kan "klippe" i. Et enzym, der "klipper" protein i stykker, vil også "klippe"

proteinet, som ulden er lavet af, i stykker.

Så vask af uld og silke med enzymholdigt vaskepulver ødelægger stoffet. Her skal du i stedet for bruge

uldvaskemiddel eller finvaskemiddel, som ikke indeholder enzymer.

Enzymerne i vaskepulveret har samme funktion som i mave-tarmkanalen, hvor det "klipper"

næringsstofferne over.

41


Korridoren>E>Rengøringsprodukter

Dosering og fortynding

Beskrivelse af rengøringsmidler – indholdsstoffer

I dit arbejde som social- og sundhedshjælper vil du ofte skulle gøre rent i borgeres eget hjem.

Nogle borgere har helt specielle rengøringsvaner og bruger bestemte rengøringsmidler, fx brun sæbe til

gulvvask. Af hensyn til dig og til miljøet har mange kommuner udarbejdet en positivliste over, hvilke

produkter der må bruges i hjemmeplejen og på plejehjemmene.

De fleste rengøringsmidler er vandige opløsninger. De er tilsat forskellige stoffer, afhængigt af hvad

rengøringsmidlet skal bruges til. Ofte er der sæbe i, men også andre kemikalier, som kan være

sundhedsskadelige, og mange af produkterne er også skadelige for naturen.

Syrer og baser i rengøringsmidler

Nogle rengøringsmidler indeholder syrer. Disse bruges til at fjerne kalk, da syre reagerer med kalk og

derved omdanner den til et andet stof, som er vandopløseligt. Der kan enten bruges organiske syrer

som citronsyre (C6H8O7)og eddikesyre (CH3COOH) eller uorganiske syrer som fosforsyre (H3PO4)

eller hydrogensulfation (HSO4- ). De organiske syrer kan nemmere nedbrydes i naturen.

Andre rengøringsmidler indeholder baser. Disse bruges til at fjernefedt, da en base kan reagere med

fedtstoffer og danne en form for sæbeforbindelse og dermed opløse fedt. En stærk base som kaustisk

soda (NaOH) bruges til afløbsrens. Mængden af snavs ogfedt kan være stor i et afløb. Typen af snavs

er her meget blandet, og man kan ikke komme til at skrubbe og skure.

Andre stoffer i rengøringsmidler

De fleste rengøringsmidler indeholder tensider. Tensider er en fællesbetegnelse for stoffer, som kan

nedsætte vandsoverfladespænding. Tensider kan binde snavs og holde det flydende i

rengøringsvandet. Nogle tensider er også bakteriedræbende og bruges bl.a. i wc-rens.

Der tilsættes ofte blødgørende midler som soda (Na2CO3), polyfosfofat, zeolitter samt EDTA, hvis

opgave er at binde sig til kalken i vandet.

En del rengøringsmidler indeholder opløsningsmidler som husholdningssprit, rensebenzin, acetone og

mineralsk terpentin. De bruges til at fjerne stoffer, som ikke kan klares med sæbe. Opløsningsmidler

42


Korridoren>E>Rengøringsprodukter>Dosering og fortynding

indeholder ofte alkohol. Alkohol fordamper hurtigt, og det betyder, at de er nemme at indånde, hvilket

kan være sundhedsskadeligt.

Undgå at blande rengøringsmidler

Mange producenter bruger i dag biologisk nedbrydelige tilsætningsstoffer for at undgå forurening.

Det kan være meget farligt at blande rengøringsmidler, da de indeholder mange forskellige

tilsætningsstoffer. Der kan udvikles forskellige dampe, som kan give vand i lungerne og andre

sygdomme.

Det er altid en god idé, at du hælder vand i en spand først og derefter tilsætter rengøringsmidlet. Så

fortynder du straks produktet og undgår, at der sker en blanding af rengøringsmidler, i tilfælde af at der

ligger en rest i bunden af spanden.

Fire rengøringsprodukter er oftest nok

Opvaskemiddel som kan bruges til opvask og lettere rengøring af overflader, der kun er lidt

snavsede som f.eks. vinduer, spejle og plastoverflader.

Universalrengøringsmiddel til mere snavsede overflader som f.eks. fliser, lakerede gulve, rustfri

stål.

Husholdningseddike eller evt. fortyndet eddikesyre til at fjerne kalk fra f.eks. håndvakse, wc-

kummer samt afkalkning af kaffemaskiner og elkedler.

Toiletrensemiddel til desinfektion og til fjernelse af kalk

Vands overfladespænding

Vand har en form for overflade, der kaldes overfladespænding. Denne overflade opstår, fordi

vandmolekylet (H2O) ikke er symmetrisk opbygget, og det får derved en positiv ende

(hydrogenatomerne) og en negativ ende (oxygenatomet). Et sådant molekyle kalder man

et polært molekyle. Det betyder, at vandmolekylerne vil tiltrække hinanden, og de holdes sammen af

disse tiltrækningskræfter. På denne måde kan vandmolekylerne danne den mindst mulige overflade,

der er lidt kugleformet. Overfladespændingen er også årsag til, at vandmolekyler kan danne store

dråber.

43



Dosering af rengøringsmidler

På alle rengøringsprodukter er der vejledning om, hvordan du skaldosere dem, når du skal gøre rent.

Måske læser du den, men hælder så en sjat i vandspanden efter øjemål og i forhold til, hvor snavset du

synes der er der, hvor du skal gøre rent?

Hvis du doserer rigtigt, er du med til at beskytte dit eget arbejdsmiljø i hverdagen og nedsætte risikoen

for, at du får allergiproblemer. Derudover bliver miljøbelastningen af vores vandmiljø mindre, da der er

mindre mængder rengøringsmidler, der skal fjernes i kommunens rensningsanlæg. Hvis du skal gøre

rent et sted, der er meget snavset, hjælper det ikke nødvendigvis at bruge meget kraftige opløsninger.

Rengøringsmidler er lavet til at virke bedst med korrekt dosering. Måske skal du i stedet vaske det

beskidte område af to gange i stedet for en. Når du hælder rengøringsmiddel i vand, laver du en

opløsning af et koncentrat. Ibrugsopløsning er rengøringsmidler fortyndet mange gange.

For at kunne dosere rigtigt må du vide noget om måleenheder.

Omregning af måleenheder

Det betyder:

1 l = 10 dl

1 dl = 10 cl

1 cl = 10 ml

Nu kan du beregne og få et præcist mål for, hvor meget fx 25 ml rengøringsmiddel er.

I oversigten kan du se, at 100 ml er det samme som 1 dl. Med forholdsregning kan du beregne 25 ud af

100, det kan skrives som (25/100) = ¼.

Milliliter (ml) kan på denne måde omregnes til deciliter (dl), der er et mål, du kender bedre.

25 ml = ¼ dl

44




Det betyder, at du skal hælde ¼ dl rengøringsmiddel i 5 liter vand for at dosere korrekt.

Rengøringsmidlet er på denne måde fortyndet rigtig mange gange – 25 ml/5000 ml = 1/200. Det vil

sige, at det er fortyndet 200 gange.

Hvis du bruger lidt koncentreret rengøringsmiddel på en klud på en genstridig plet, har det stor

betydning for miljøpåvirkningen af dine hænder.

Hvis du omregner milliliter til deciliter og har et målebæger til 1 deciliter der, hvor du bruger

vaskepulver eller gør rent, kan du nemt dosere rigtigt.

Vil du vil læse mere om måleenheder?

Vands hårdhed

Når du gør rent, bruger du forskellige rengøringsmidler. Det er ikke ligegyldigt, hvor meget

rengøringsmiddel du tilsætter. Det skyldes, at vand kan have forskellig hårdhedsgrad.

På fx vaskepulver kan du se en doseringsvejledning, hvor det foreslås at bruge forskellige mængder

vaskepulver, afhængigt af hvor hårdt, vandet er, der hvor du bor.

45





Vand har ikke samme hårdhedsgrad i hele Danmark. På kortet kan du undersøge, hvilken

hårdhedsgrad vandet har der, hvor du bor.

Det vand, du får fra vandværket, er grundvand, der er renset for en del forskellige stoffer, men ikke

for mineraler som fx magnesium (Mg++ ) og calcium (Ca++), der i daglig tale kaldes kalk.

Man siger, at vandet har forskellig hårdhedsgrad, alt efter hvor meget kalk og magnesium der er til

stede. Jo mere kalk og magnesium, jo større er hårdhedsgraden. Måleenheden er tysk og skrives o

dH (grader hårdhed).

Kalken stammer fra de kridtlag, der findes i forskellige mængder under det meste af Danmark.

Mængden af kalk er meget forskellig, alt efter hvor man bor.

Kalk og magnesium reagerer med sæbe-ionerne og danner et bundfald, der kaldes kalksæbe. Det ses

ofte som rande i vandfade eller badekar og kan ligge som smulder i vandet og ligne snavs. Det kan

også ses som gråhvid belægning på fliser og gøre tøj stift og gråt.

For at fjerne kalksæben skal der bruges mere sæbe og andre stoffer som fosfater og carbonater. Disse

stoffer kan binde kalken til sig og fjerne den.

De steder i landet, hvor der er lidt kalk, skal du ikke bruge nær så meget sæbe, som de steder, hvor der

er meget kalk.

46




Syrer og baser

Atommodeller – planetmodellen

Alt her på jorden består af atomer – du selv, stolen, du sidder på, maden, du spiser.

Atomer er så små, at vi er nødt til at bruge modeller til at beskrive, hvordan vi forestiller os, at de ser ud.

Modellerne bruger vi til at forklare den virkelighed, vi ikke kan se. Modellerne er altså kun et billede af,

hvordan vi tror, at virkeligheden ser ud.

I denne model af atomet kan du se, hvad et atom består af – protoner (de røde), neutroner (de

blå) og elektroner (de grønne). Modellen hedder planetmodellen. Hvis protonerne og

neutronerne i kernen havde størrelse som pinocchiokugler (1 cm), ville elektronerne ligge 100

meter væk fra kernen.

Protonerne og neutronerne er altid i kernen, og elektronerne cirkulerer rundt om kernen. Alle partiklerne

er meget små.

Proton

Protonens masse er 1,672 × 10-27 kg

Den har en positiv elektrisk ladning

Symbol: p

47


Korridoren>E>Rengøringsprodukter>Syrer og baser


Neutron

Neutronens masse er 1,675 × 10-27 kg

Den er elektrisk neutral

Symbol : n

Elektroner

Elektronens masse er 9,11 × 10-31 kg

Den har en negativ elektrisk ladning

Symbol: e

For at gøre det nemmere at regne med har man defineret vægten af en proton til 1 unit. Neutronen har

samme masse som protonen.

Elektronen vejer 1/2000 del af en proton. Det er så lidt, at man i praksis ikke regner dem med, når man

skal lave vægtberegninger med atomer.

Protonerne i kernen frastøder hinanden på grund af de positive elektriske kræfter. Kernen holdes

sammen af kernekræfter, der er tiltrækningskræfter, der virker mellem alle partiklerne i kernen.

Neutronernes funktion er at være med til at holde kernen sammen ved hjælp af kernekræfter.

Elektronerne og protonernes elektriske kræfter tiltrækker hinanden. Elektronerne holder deres plads i

bestemte afstande fra kernen på grund af farten i deres bane omkring kernen.

Forskellen på de forskellige atomer er deres antal af protoner, neutroner og elektroner. Det er det, der

er med til at give de forskellige grundstoffer forskellige egenskaber.

Man kan skelne mellem begreberne atomer og grundstoffer på denne måde. Vand – H20 – består af to

forskellige grundstoffer: brint (H) og ilt (O). Samtidig består det af tre atomer: to brintatomer (H2) og et

iltatom (O).

48



Atomernes forskellighed bestemmes primært ud fra antal protoner. Stof nummer 1, hydrogen, har 1 proton.Stof

nummer 2, helium, har 2 protoner.

Antallet af neutroner kan ikke bestemmes lige så præcist. Da neutronerne er med til at holde sammen

på kernen, kommer der forholdsvis flere af dem, efterhånden som atomkernerne bliver større.

Alle atomer har lige så mange protoner som elektroner.

Ser du på helium og litium, kan du se, at elektronerne er placeret i forskellige baner. Der er system i,

hvor elektronerne befinder sig i baner omkring atomets kerne. Banerne kaldes skaller.

Elektronfordelingen omkring kernen. Antallet af elektroner er det maksimale antal i de

forskellige skaller. Det er ikke sikkert, at en skal altid er fyldt op, før der placeres elektroner i

næste skal. Dette er ikke systematisk, og det kan du finde oplysninger om i det periodiske

system.

49





Det periodiske system

I det periodiske system kan du finde de latinske navne på grundstofferne samt deres

bogstavforkortelser.

Bogstavbetegnelserne er systematisk tildelt. Hydrogen er det første stof, der begynder med H, og har

derfor denne betegnelse. Helium (He) er det andet stof, der begynder med H. To stoffer kan ikke have

samme betegnelse, derfor betegnes helium (He).

Hvis det periodiske system læses vandret, er grundstofferne anbragt i rækkefølge efter nummer. De

stoffer, der står lodret under hinanden, er i samme hovedgruppe og har samme egenskaber. Dette

skyldes, at de har samme antal elektroner i yderste skal. Elektronerne i yderste skal har

betegnelsenvalenselektroner. Det er disse elektroner, der bruges, når grundstofferne danner kemiske

forbindelser.

Den røde trappe deler grundstofferne i metaller, der ligger under trappen, og ikke-metaller, der ligger

over trappen.

Det periodiske system er en oversigt, hvor du kan finde oplysningerne om, hvordan alle

grundstoffer er opbygget med protoner, neutroner og elektroner.

50




I felterne finder du følgende oplysninger om et grundstofs atomopbygning.

Kemiske stoffers tilstande

Alle kemiske stoffer kan være i tre tilstande – nemlig flydende, fast og fordampet, afhængigt af deres

temperatur. Smeltepunktet er det punkt, hvor stoffet ændres fra fast form til flydende form. Ved

kogepunktet fordamper stoffet efter at have været flydende. Eksempelvis har vand et smeltepunkt på

0°C, hvor is smelter til vand, og et kogepunkt ved 100°C, hvor det bliver til damp.

Når atomer slår sig sammen – ion-/kovalent binding

Med 28 bogstaver i alfabetet kan du efter bestemte regler lave ubeskriveligt mange ord. På samme

måde kan du efter bestemte regler lave utallige molekyler og kemiske forbindelser ud fra grundstofferne

i det periodiske system.

Atomer og molekyler

Enkeltvis hedder grundstofferne atomer. Når flere af disse atomer går sammen, danner de

molekyler. Et molekyle består af flere atomer af samme eller forskellige grundstoffer og er den mindste

selvstændige del af et stof.

Molekylerne kaldes grundstoffer, hvis atomerne i molekylet er ens, fx brint (H2) eller ilt (O2). Hvis

atomerne er forskellige, kaldes molekylet en kemisk forbindelse – fx vand (H2O)

eller glukose(C6H12O6).

Når atomerne danner kemiske forbindelser med andre atomer, ændres deres egenskaber ofte i forhold

til deres oprindelige egenskaber. Natrium (Na) er meget eksplosivt. Chlor (Cl) er meget giftig. Når de

går sammen og danner natriumchlorid (NaCl), bliver de til en gavnlig kemisk forbindelse – nemlig

køkkensalt.

51




Valenselektroner

Det er antallet af elektroner i atomernes yderste elektronskal – valenselektronerne, der bestemmer

deres kemiske egenskaber. Atomer, der har samme antal valenselektroner, har samme kemiske

egenskaber, hvilket vil sige, at de ofte kan danne kemiske forbindelser med de samme stoffer.

Natrium (Na) og chlor (Cl) kan danne natriumchlorid (NaCl).

Litium (Li) står i samme hovedgruppe som natrium (Na), og begge har en elektron i yderste

skal. Derfor har de samme kemiske egenskaber, og litium kan erstatte natrium.

Litium (Li) og chlor (Cl) kan danne litiumchlorid (LiCl).

Oktetreglen

Der findes hovedregel, du skal følge, når du arbejder med at beskrive kemiske forbindelser. Den

hedder oktetreglen (oktet betyder otte).

I hovedgruppe 8 i det periodiske system finder du en gruppe stoffer, der hedder ædelgasserne. De har

alle otte elektroner i yderste skal. Det gør, at de er kemisk meget stabile og ikke kan indgå i kemisk

forbindelse med andre stoffer. Når et atom har otte elektroner i yderste skal, er det meget stabilt. Derfor

er det afgørende for, om en kemisk forbindelse kan lade sig gøre og blive stabil, at alle atomer, der

indgår, kan få otte elektroner i yderste skal i det færdige molekyle. Dette har givet navn til oktetreglen.

Der findes tre bindingstyper mellem atomer, hvor det kan lade sig gøre. De

hedder ionbinding, kovalent binding og metalbinding. Du skal vide noget om de to første.

Ionbinding

Ionbindingen er central, når du arbejder med salte, syrer og baser.

Ionbindingen er en kemisk forbindelse, hvor atomerne afgiver elektroner fra den yderste skal eller

modtager elektroner i den yderste skal for på den måde at få otte elektroner og opfyldeoktetreglen.

Ioner er elektrisk ladede

Alle atomer er i udgangspunktet elektrisk neutrale. Når atomer indgår i ionbindinger, afgiver eller

modtager de elektroner. Det betyder, at der ikke længere er lige mange protoner og elektroner i atomet,

52



og derfor vil ionerne blive enten positivt ladede (markeret med +) eller negativt ladede (markeret med -

).

Ionbindinger dannes mellem et metal og et ikke-metal. Metaller afgiver elektroner og bliver til positive

ioner, mens ikke-metallerne modtager elektroner og bliver til negative ioner.

Brint (H), der ikke er et metal, kan i forbindelse med syrer afgive sin elektron og danne ionbindinger

som en positiv ion.

Ionbindinger kan være mere komplicerede og bestå af sammensatte ioner, hvor der indgår flere

forskellige stoffer.

Natriumchlorid er et salt. Der findes rigtig mange salte. I nogle af dem er ionerne sammensatte.

Natriumcarbonat (Na+2(CO3

--)) er et eksempel, hvor carbonat (CO3--) er en sammensat ion.

Kovalent binding

Denne binding opstår mellem to ikke-metaller, fx H2O. Hvis du undersøger gruppen af ikke-metaller, vil

du se, at de alle har mange elektroner i yderste skal, og at det ikke umiddelbart kan lade sig gøre at

bruge princippet fra ionforbindelsen for at opfyldeoktetreglen.

Når der ikke er elektroner til rådighed, så atomerne kan lave ionbindinger, deles de om elektronerne i yderste skal, så elektronerne på samme tid hører med til begge atomer.

På denne måde får ilt otte elektroner i yderste skal og opfylderoktetreglen. Brint får kun to, hvilket for

brints vedkommende er tilstrækkeligt til at opfylde oktetreglen, da den i elektronstrukturen kommer til at

ligne ædelgassen helium

53




Det bliver hurtigt omfattende, hvis man skal tegne alle elektroner med i illustrationer af molekyler.

Derfor er der to forenklede måder, du kan bruge, nemlig at tegne dem på prikformel eller stregformel.

I prikformlen tegnes kun elektronerne i den yderste skal som elektronpar. I stregformlen

betegner en streg et sådant elektronpar.

Definition på en syre

I folkeskolen har du sikkert arbejdet med syrer. Du lærte måske, at syrer farver lakmuspapir rødt, og at

de smager surt. Den almindelige anerkendte defintion af syrer er:

Stoffer, som kan fraspalte hydrogen som hydrogen-ion (H+).

Man kan også sige, at syren frigiver en proton, da en hydrogen-ionkun består af en proton inde i

kernen.

Hvis saltsyre reagerer med et stof, sker der følgende:

HCl -> H+ + Cl –

Saltsyren har altså delt sig i en hydrogen-ion og en klor-ion. Hydrogen-ionen kalder man ofte for syre-

ion, og klor-ionen kaldes en syrerest. Denne frie hydrogen-ion kan nu optages af et andet stof.

54




Stærke og svage syrer

Man deler syrer ind i forskellige grupper, alt efter hvor tilbøjelige de er til at aflevere deres hydrogen-

ioner (H+).

Stærke syrer er fx saltsyre (HCl), svovlsyre (H2SO4), salpetersyre (HNO3). De er tilbøjelige til

aflevere deres hydrogen-ioner ( H+) og vil dermed gerne reagere med andre stoffer. De stærke

syrer deler sig helt og er meget reaktionsvillige.

Svage syrer er fx eddikesyre (CH3COOH), citronsyre (C6H8O7), kulsyre (H2CO3). De vil ikke

altid aflevere deres hydrogen-ioner, og det betyder, at de ikke så gerne vil reagere med andre

stoffer.

Alle syrer er ætsende. Jo stærkere syren er, jo mere ætsende er den.

Definition på en base

Du har sikkert arbejdet med baser i folkeskolen, og der lærte du, at baser er de stoffer, der farver

lakmuspapir blåt. Den almindeligt anerkendte definition af baser er:

Stoffer, som kan optage en hydrogen-ion (H+).

Ammoniak (NH3) er en base. Hvis den blandes med en syre, sker der følgende:

NH3 + H+ -> NH4+

Basen ammoniak har altså optaget hydrogen-ionen og indeholder nu 4 hydrogener.

Mange baser indeholder hydroxid (OH), og kommer disse baser i vand, vil de gerne

frigive hydroxid som en ion (OH-). Hvis natriumhydroxid (NaOH) kommer i vand, vil stoffet dele sig til

Na+ + OH-, dvs. henholdsvis en natrium-ion og en hydroxid-ion.

Stærke og svage baser

Baser kan inddeles i to grupper, alt efter hvor villige de er til at optage hydrogen-ioner (H+).

55



56

Stærke baser er fx kaliumhydroxid (KOH), natriumhydroxid (NaOH), det samme som kaustisk

soda. De er meget tilbøjelige til at reagere med syre og optage hydrogen-ioner (H+).

Svage baser er fx ammoniak (NH3), hydrogencarbonat(HCO3-). De vil ikke altid reagere

med syre og optage hydrogen-ioner (H+).

Alle baser er ætsende. Jo stærkere en base er, jo mere ætsende er den.



korridoren_e

Documents

lg mrke til

dosering og fortynding

syrer og baser

midten af cirklen

sikkerhed og milj

nr du brer

vitaminer og mineraler

kn og alder