magasinet december 2012

36
ET MAGASIN FRA SCLEROSEFORENINGEN DECEMBER 2012-JANUAR 2013 PRISEN PÅ SCLEROSE: 108.584 KRONER OM ÅRET. SIDE 6 Forskere har sat en samfundsøkonomisk pris på, hvad sclerose koster pr. person TEMA: FYSISK TRÆNING OG SCLEROSE. SIDE 18 Næsehornet fra Danmark, Jens Holst, finder styrken i kørestolsrugby PÅ REJSE MED SCLEROSEFORENINGEN. SIDE 28 Tre spændende rejsetilbud – vil du med?

Upload: scleroseforeningen

Post on 04-Mar-2016

223 views

Category:

Documents


3 download

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

Page 1: Magasinet December 2012

ET MAGASIN FRA SCLEROSEFORENINGENDECEMBER 2012-JANUAR 2013

PRISEN PÅ SCLEROSE: 108.584 KRONER OM ÅRET. SIdE 6Forskere har sat en samfundsøkonomisk pris på, hvad sclerose koster pr. person

TEMA: FYSISK TRÆNING OG SCLEROSE. SIdE 18 Næsehornet fra Danmark, Jens Holst, finder styrken i kørestolsrugby

PÅ REJSE MEd SCLEROSEFORENINGEN. SIdE 28Tre spændende rejsetilbud – vil du med?

Page 2: Magasinet December 2012

2

GEARET TIL fremtiden

36 JULESTØTTELOGO 2012

Scleroseforeningen er gearet til fremtiden. På et kon ‑struktivt og positivt delegeretmøde den 17. og 18. no‑ vember fik vi på en række punkter sat yderligere gang i udviklingen af vores forening.

Efter grundigt forarbejde i en arbejdsgruppe, som gennem et år har evalueret foreningens struktur, vedtog vi en række vedtægtsændringer.

Blandt de væsentligste ændringer er: • Udvidelse af formandskabet, så formanden assisteres

af to næstformænd i stedet for én• Fornyelse af foreningens ungdomsarbejde.

Med to næstformand vil vi gerne øge indsatsen og kom‑petencerne fra den frivillige ledelse. Det gælder såvel det organisatoriske arbejde, den politiske indsats og vores arbejde i danske og internationale paraplyorganisationer.

Behovet for, at vi med stor kompetence og indsigt kan slås for vores sag, er større end nogensinde.

Vi oplever for eksempel, at vores samfund ikke ønsker at afsætte flere ressourcer, selv om antallet af mennesker med sclerose øges markant. Tværtimod skærer kommunerne ned med hård hånd, førtidspension og fleksjobordning forringes for mennesker med handicap, og ventelisterne til sclerosehospitalerne vokser.

I Scleroseforeningen vil vi ikke acceptere en sådan udvikling. Vi vil ikke sænke niveauet på vores patientstøtte til den enkelte, selv om der bliver flere medlemmer med sclerose. Og når vi – som det nu sker – konstaterer, at flere børn får sclerose, vil vi ikke undlade at sætte fokus på hjælp og støtte til børn med sclerose og deres pårørende.

Sådanne udfordringer kræver en stor og kompetent indsats både af den valgte og den ansatte ledelse. Derfor var det en god beslutning at udvide formandskabet til to næstformænd, så flere opgaver kan løses med størst mulig indsigt i sclerosearbejdet og vores organisation.

Med opdelingen i en organisatorisk og en politisk næstformand signaleres også klart, at vi ønsker endnu

LederAf Christian L. Bardenfleth, formand for Scleroseforeningen

bedre sammenhæng mellem organisationens forskellige led lige fra hovedbestyrelse til lokalafdeling.

Der er også fint perspektiv i at ændre vort ungdomsarbejde. Vi får et ungepanel, hvor de unge kan deltage i forhold til deres interesser og den tid, de kan afse til det. Vi kan på den måde åbent og fleksibelt tilbyde aktiviteter og involvering på de unges egne præmisser. Med vedtægtsændringen fastholder vi de unges plads i organisationen. Samtidig tager vi dog højde for, at unge i dag involverer sig på anden vis end gennem de traditionelle foreningsformer – og at de kommunikerer på nye måder.

Gennem arbejdet med at kigge vores struktur efter i sømmene er der også sat fokus på de mange medlemmer af foreningen, der støtter vores arbejde, men som ikke eraktive i vores lokalafdelinger. Det er en stor og vigtig gruppe,som foreningen gerne vil i dialog med, når det gælder ønsker til de ting, foreningen arbejder med.

Det hører også med til de nye udfordringer, for‑eningen nu er klar til at tage fat på.

Page 3: Magasinet December 2012

3

Indhold

4 KORT NYT

6 SCLEROSE KOSTER dYRT Der burde lægges langt flere ressourcer i forskning af sclerose, mener forskere

8 ÅRSMØdER

11 NYHEdER Kort nyt

12 SCLEROSEFORENINGENS NYE LEdELSE

18 TEMA FYSISK TRÆNING OG SCLEROSE Ni sider med eksperter, ideer og mennesker

28 SCLEROSEFORENINGENS REJSETILBUd 2013

36 JULESTØTTELOGO 2012

Redaktion og ekspedition Scleroseforeningen, Mosedalvej 15, 2500 Valby. Telefon 3646 3646 Telefax 3646 3677 Gironummer 300 04 27 E-mail [email protected] Hjemmeside www.scleroseforeningen.dk Chat Kodeord til chatten er »sclerose«. Redaktion Mette Bryde Lind (ansv.), [email protected], Peter Palitzsch Christensen, [email protected] (red.), Erik Jensen, [email protected], Gitte Rudbeck, [email protected], Lotte Bach Hansen, [email protected], Kitt Kragelund, [email protected] E-mail til redaktionen [email protected] og grafisk produktion Datagraf Oplag 55.000 Tryk Stibo Graphic, Miljøcertificeret efter ISO 14001. MagaSinet Næste nummer udkommer medio februar 2013. Forside Søren Østerlund. Annoncesalg Preben Schlichting, tlf. 3678 3378 / 2562 8460. Deadline for annoncer i næste blad: 15. januar 2013. Scleroseforeningen Scleroseforeningen er en privat, sygdomsbekæmpende organisation, der arbejder for indsamlede midler. Foreningen har ca. 60.000 medlemmer og bidragydere samt omkring 1.000 frivillige. Protektor Hendes Majestæt Dronningen. Medlemskab af Scleroseforeningen Personligt medlemskab 265 kr. årligt. Familiemedlemskab 400 kr. årligt. Hovedbestyrelse Formand Christian L. Bardenfleth, tlf. 3948 8263, e‑mail: [email protected]. Politisk næstformand Jette Bay og Organisatorisk næstformand Jens HolstDirektør Mette Bryde Lind. Sclerosehospital Ry, tlf.8689 1011, [email protected], og Haslev, tlf. 5631 2060, [email protected] Direktør Brita Løvendahl Dronningens Ferieby Leder Birgitte Kragelund, tlf. 8758 3650, e‑mail [email protected]

Page 4: Magasinet December 2012

4

Udnyt dit skattefradragDu kan trække bidrag til foreninger fra på din selvangivelse op til 14.500 kr. SKAT betinger sig, at det er foreningerne, der indberetter beløbene. Scleroseforeningen indbe‑retter automatisk de bidrag, som vi har modtaget fra dig i år.

Hvad skal du gøreHvis du de sidste par år har fået fradrag eller aktivt har frabedt dig denne mulighed, skal du intet foretage dig. Hvis du ikke tidligere har fået fradrag for din gave til Scleroseforeningen, skal du sikre dig, at vi har dit CPR‑nummer. Ring til os på 36 46 36 46. Du kan

også selv registrere det på www.scleroseforeningen.dk Klik på »For medlemmer og fri‑villige« øverst til højre og derefter »Log ind på min profil«.Brug dit medlemsnummer, som du finder i adressefeltet på den post, du modtager fra foreningen. På »Min profil« kan du også se, hvor meget du har indbetalt i årets løb.

Sidste frist for indbetalingDet er kun bidrag, der er registreret hos Scleroseforeningen til og med den 31.12, der bliver indberettet. Da der ikke er mange bankdage mellem jul og nytår i år, bør du indbetale senest torsdag den

20.12., hvis du vil være sikker på, at bidraget bliver registreret.

SkattereglerFradraget på 14.500 kr. gælder for hver person i husstanden, og bidragene kan inden for denne ramme fordeles til flere foreninger. Der er ikke noget krav om, hvordan gaverne skal indbetales. Månedlige bidrag er også fradragsberettigede. Kontingent kan ikke indberettes som en gave. Læs mere på SKAT.dk, søg på »Gaver til foreninger«.

Kontingenttakster for 2013 Personligt medlemskab 265 kr. Familiemedlemskab 400 kr.

Kort Nyt

SCLEROSEFORENINGEN HOLDER LUKKET MELLEM JUL OG NyTåR, MEN…

FULD VALUTA FOR PENGENE

Socialrådgiverne har en telefonvagt mellem jul og nytårFår du et akut socialt problem mellem jul og nytår, kan du bruge vores vagtordning.

Uanset hvor i landet du bor, vil der være mulighed for, i akutte situationer, at kontakte en socialrådgiver. Du kan ringe:Torsdag d. 27. december kl. 10 – 12, Janni Jensen på tlf. 29 60 66 89Fredag d. 28. december kl. 10 – 12, Suzanne Bæk Holland på tlf. 97 37 21 18.

ScleroselinjenHar du behov for at tale med enten mennesker med sclerose eller pårørende, der selv kender det at leve med sclerose, kan du ringe på 70 20 36 46 alle dage mellem kl. 17 – 20, undtagen juleaften og nytårsaften.

Julevagtordning vedrørende netrådgivningenDu kan 24 timer i døgnet skrive til os, og vi vil svare dig hurtigst muligt. Nogle af rådgiverne holder dog fri mellem jul og nytår, medens andre har mulighed for at svare ind imellem.

Netrådgivningen Findes på www.scleroseforeningen.dk under hjælp og rådgivning.

Scleroseforeningen ønsker alle en glædelig jul og et godt nytårPå gensyn d. 2. januar 2013

Dronningens Ferieby i Grenå var rammerne om en efterårsferie for familier med sclerose i uge 42, hvor fællesskab, forståelse og hygge var i højsæde. 94 børn og 88 voksne var tilmeldt arrange‑mentet. Det planlagte program bød på mange forskellige tilbud og ture. Der blev talt livligt ved kaffebordet torsdag eftermiddag, hvor syv familier var samlet.

»Generelt har pro gram‑met det helt perfekte indhold af mange forskellige aktiviteter, men det bedste er, at man kandeltage i det omfang, man har lyst til,« fortæller Jannik fra Horsens, der var en af deltagerne.

94 børn og 88 voksne på efterårsferie i Feriebyen

Page 5: Magasinet December 2012
Page 6: Magasinet December 2012

6

For første gang er det nu lykkedes danske forskere at sætte en helt konkret pris på, hvad en sclerosepatient egentlig koster rent samfundsøkonomisk på årsbasis, nemlig 108.584 kroner.

Beløbet indeholder både såkaldte direkte og indirekte omkostninger og udgifter. Direkte omkostninger er de sundhedsrelaterede omkostninger. Altså omkost‑ninger relateret til diagnostik, behandling og opfølgning af patienterne og omkostninger som for eksempel kiro‑praktik og fysioterapi. De indirekte udgifter er relateret til tab af arbejdsmarkedsindkomst, det vil sige, at man ikke kan opretholde sin arbejdsevne og derved udløser udgifter til pension og overførselsindkomster.

»Begge dele vejer tungt ved sclerose. De direkte omkostninger er store, fordi de immunmodulerende behandlinger er dyre. Men den virkelig tunge post er de indirekte omkostninger, fordi sygdommen for langt de flestes vedkommende rammer i de erhvervsaktive år,« siger Poul Jennum, professor i neurologi på Glostrup Hospital. Han har lavet den sundhedsøkonomiske analyse i samarbejde med sine kolleger Jette Frederiksen, professor i synsnervebetændelse og sclerose, Benedikte Wanscher, ph.d. i sclerose samt sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Dansk Sygehus Institut.

En af de dyreste sygdommeUndersøgelsen, der er en af de mest præcise og unikke af sin slags nogensinde, har kunnet lade sig gøre at lave, fordi vi i Danmark har en lang række registre. Det betyder, at forskerne har kunnet sammenkøre en masse oplys‑ninger og sammenligne udfaldet med en kontrolgruppe

af baggrundsbefolkningen. Forskerne har sammenholdt omkostninger og udgifter for 10.849 sclerosepatienter fra årene 1998‑2006 med 43.396 kontrolpersoner fra baggrundsbefolkningen, der blev matchet på køn, alder og social profil. Det viste sig, at en kontrolperson på årsbasis koster samfundet 8.664 kroner. Altså 99.920 kroner mindre om året.

Poul Jennum har også undersøgt andre neurolo‑giske sygdomme og kan konstatere, at sclerose er en af de dyreste.

»Sygdomme, der rammer sent i livet som Parkinson og demens, medfører på trods af deres alvor mindre tab af erhvervsevne i forhold til sclerose. Ved sclerose ser vi mange tabte arbejdsår, og det er derfor en af de dyreste hjernesygdomme per patient, vi kender,« siger Poul Jennum.

En sygdom som kræft kan meget vel også ramme i de erhvervsaktive år. Men her påvirkes man som regel i en periode og kommer oftest tilbage på arbejdsmarkedet. Det sker ikke ved sclerose.

Berøres tidligtMennesker med sclerose berøres faktisk allerede otte år før de reelt står med diagnosen.

»Mange går og småskranter inden. De har uspecifikke symptomer som svimmelhed og træthed, som påvirker deres arbejdsevne. Den typiske patient er en kvinde i 30‑40 års alderen som måske i stedet for at arbejde 37 timer går på nedsat tid. Børnene bruges som dække, men i virkeligheden er det fordi, mor ikke kan klare det,« forklarer Jette Frederiksen.

der burde lægges langt flere ressourcer i forskning af sclerose og på kvalitetsudvikling af patientbehandling. det mener forskere, der har undersøgt, hvad det egentlig koster at være sclerosepatient

Sclerose koster dyrt

Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler

Page 7: Magasinet December 2012

Det koster dyrt for familien, for den dag kvinden så overgår i et fleksjob, beregnes det ud fra en nedsat arbejdstid i stedet for ud fra en fuld arbejdsuge.

Udover sclerose har forskerne også undersøgt omkostningerne for personer med synsnervebetændelse. Det er interessant, fordi tyve procent af alle sclerosepatienter starter med at få synsnervebetændelse. Og den sygdoms‑gruppe var også berørt allerede otte år før deres diagnose.

»Det underbygger, at sclerosepatienter berøres i de allertidligste stadier,« konkluderer Jette Frederiksen.

Større fokus på scleroseResultaterne af undersøgelsen betyder, at der burdes kanaliseres langt flere offentlige penge til sclerose, mener forskerne.

»Der er et kæmpe videnshul omkring byrden af neurologiske sygdomme. Vi har nu dokumenteret, at de er rystende dyre, og sclerose er en af de dyreste. Det betyder noget samfundsøkonomisk. Derfor er vi nødt til at sætte mere fokus på det,« siger Poul Jennum.

Mange dygtige forskere sidder og bruger meget tid og dermed penge på at indhente penge fra forsknings‑fonde og forskellige andre steder. Med varierende held.

»Når vi kigger på den om kostning, der er ved sygdommen og sammenholder den med den økonomi, der afsættes indenfor området til forskning og forebyg‑gelse, så er der en meget stor skævvridning. Set ud fra den samfundsøkonomiske byrde, så er sclerose jo fuldt ud »konkurrencedygtig« med hjertesygdomme og kræftsyg‑domme, som der er et helt andet fokus på,« siger Jette Frederiksen.Hos Scleroseforeningen byder direktør Mette Bryde Lind tanken om mere forskning og mere fokus velkommen.

»Denne undersøgelse er meget relevant i en tid, hvor de samfundsøkonomiske ressourcer er til politisk debat. Den dokumenterer, hvor vigtigt det er, at der forskes i sclerose, og at der er fokus på området.

Undersøgelsen er et lille hjørne af det socio‑økonomiske felt, og den viser, at det er helt centralt, at mennesker med sclerose sikres den rette behandling og hjælp til for eksempel at blive længere på arbejdsmar‑kedet, fordi det er en sygdom, der rammer tidligt i livet, og fordi den er kronisk og progredierende,« siger hun.

Sclerose koster dyrt

108.584 kRoNER ER DEN RENt

sAMfUNDsøkoNoMiskE PRis På EN sClERosEPAtiENt

På åRsBAsis

Tema om kost skaber debatDet seneste nummer af MagaSinet fokuserede på kost. Og det har skabt debat. Debatten lever videre på www.scleroseforeningen.dk/kost

Her skriver forfatter Anne-Kirsten Brønserud blandt andet:

» Det er glædeligt, at Scleroseforeningens medlemsblad Magasinet nu har opfanget og reageret på medlemmernes voksende interesse for kost ved at bringe en artikelserie om »Kost & MS«. Dog føler jeg mig forpligtet til at kommentere nogle enkelte punkter. Læserne mødes først af denne overskrift: »Ingen viden-skabelige beviser for kostens effekt«.«

og læge Gunda R. Jensen skriver blandt andet:

» Skal jeg smide mine uldsokker ud, fordi det ikke er videnskabeligt bevist, at de varmer? Så kan jeg købe nogle nye sokker, hvor det er videnskabeligt bevist, at kunststoffibrene varmer og samtidig er det videnskabeligt bevist, at materialet ånder – næsten så godt som ægte uld, der er helt uvidenskabelig.«

Og sundhedsudvalget i Scleroseforeningen skriver med på debatten.

Du kan også skrive med på debatten.Find debatindlæg og skriv med her:www.scleroseforeningen.dk/kost

Page 8: Magasinet December 2012

8

årSmøder 2013

HOVEDSTADEN:

Nordsjælland VestTorsdag d. 7/2‑2013 kl. 18‑21 Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund

Nordsjælland ØstTorsdag d. 21/2‑2013 kl. 18Lindehuset, Jernbanegade 28 b, 3480 Fredensborg

Frederiksberg & KøbenhavnTorsdag d. 24/1‑2013 kl. 18‑21Cafeen i ScleroseforeningenMosedalvej 15, 2500 Valby

Storkøbenhavn NordTirsdag d. 29/1‑2013 kl. 18.30 – 21.00 Administrationscentret i BirkerødStationsvej 36, 3460 Birkerød

Storkøbenhavn SydTorsdag d.21/3‑2013 kl. 19 Kulturhuset Brønden lokale 3 . Brøndby Strand Centrum 60, 2660 Brøndby strand.(Indkørsel fra Brøndbyvester Boulevard)

Storkøbenhavn VestOnsdag d. 6/2‑2013 kl. 19 – 21Taastrup Kulturcenter, Poppel Alle 12, 2630 Taastrup

Dragør & TårnbyMandag d. 18/3‑2013 kl. 18‑21 Skelgårdskirken, Sindingvej 9, 2770 Kastrup. (Parkering og indgang ved Vestamager Centret)

BornholmTirsdag d. 19/3‑2013 kl. 18‑21 Aakirkeby Hallerne, 3720 Aakirkeby

SjæLLAND:

Holbæk, Kalundborg og Odsherred – Nyt navn pr. 1/1-13 Nordvestsjælland. Tirsdag d. 5 februar kl. 18.00Vig Forsamlingshus, Ravnsbjergvej 1, 4560 Vig

Ringsted og LejreOnsdag d. 6 februar kl. 17.00Ringsted Kongrescenter, Nørretorv 22, 4100 Ringsted

Guldborgsund og LollandTirsdag d. 19 februar kl. 19Bangs Have Centret, Bangs Have Parken 11, 4930 Maribo

Faxe og StevnsTorsdag d. 21 februar kl. 18Plejecenter Stevnshøj, Stevns‑højvej 50, 4660 St. Heddinge

Greve og SolrødTorsdag d. 7 marts kl. 18Greve Borgerhus, Greveager 9, 2670 Greve

Køge og RoskildeMandag d. 11 marts kl. 19Frivilligcenter Roskildes møde‑lokaler på Frederiksborgvej 2, 4000 Roskilde.

Næstved og VordingborgTirsdag d. 21 marts kl. 16.30 Birkebjergcenteret, Birkebjerg Allé 9, 4700 Næstved. Slagelse og SorøTirsdag d. 5 marts kl. 19 – 21.15Slagelse bibliotek, Stenstuegade 3, 4220 Slagelse

NORDjyLLAND:

Aalborg-jammerbugt 28.2. kl. 18.00 Trekanten, Sebbersundvej 2, Aalborg øst

Himmerland 21.2. kl. 19.00 Aars aktivitetscenter, Bymidten 15, Aars

Thisted-Mors 7.3. kl. 17.30Hotel Vildsund Strand, ved stranden 2, Thisted

Frederikshavn – Læsø 25.3. kl. 19.30Dagcenteret Ingeborgvej, Frederikshavn

Hjørring-Brønderslev 5.3. kl. 18.00 Idrætscenter Vendsyssel, Stadionvej 17, 9760 Vrå.

MiDTjyLLAND:

Favrskov Kommune Tirsdag d. 19. februar kl. 18.30 – 20.30 Favrskov sundhedscenter (den store sal) Hovvej 76, 8370 Hadsten

Hedensted Kommune Tirsdag d. 19. marts kl. 18.00 Barrit kulturhusKirkebro 4 A, 7150 Barrit

Herning Kommune Torsdag d. 7. marts kl. 18.00 Hammerum HallenPalle Fløesvej 28, Hammerum7400 Herning

Holstebro, Lemvig og Struer kommuner Onsdag d. 27. februar kl. 18.00 – 21.30 Laden, Brogårdsvej 4, 7500 Holstebro

Horsens Kommune Torsdag d. 28. februar kl.18.30Sønderbro kulturhus, Kulturcafeen, Lindvigsvej 4, 8700 Horsens

ikast- Brande Kommune Onsdag d. 20. februar kl. 18.00 FrisenborgcentretFrisenborgparken 26, Ikast

Norddjurs og Syddjurs kommuner Tirsdag d. 19. marts kl. 18.00 Dronningens feriebyKystvejen, 8500 Grenå

Odder og Samsø Kommuner Tirsdag d. 12. marts kl. 19.00 Cafeen på ålykkecentretålykkecentret 5, 8300 Odder

Randers Kommune Torsdag d. 21. marts kl. 17.30 Hos Annemarie, Messingvej 74, 8940 Randers sv.

Ringkøbing - Skjern Kommune

Torsdag d. 21. februar kl. 18.00 Medborgerhuset i RingkøbingBrogårdsvej 2, Ringkøbing

Silkeborg Kommune Onsdag d. 13. marts kl. 18.30 RosengårdscentretTulipanvej 12, 8600 Silkeborg

Skanderborg Kommune

Skive og Viborg kommuner Torsdag d. 14. marts kl. 19.00 Aktivitetscentret, Ny SkivehusOdgårdsvej 15A, 7800 Skive

Viborg kommune Tirsdag d. 26. februar kl. 18.30 Regionshospitalet Viborg Lokale 21, Heibergs Alle 48800 Viborg

Århus Kommune Tirsdag d. 5. marts kl. 18.00 – 21.00

SyDDANMARK:

Vejle5. februar kl. 18.00Mølholm Sognehus, Niels Skousvej 13 A, 7100 Vejle

Sønderborg19. februar kl. 18.30Knøs Gård, Vestervej 1‑3, 6470 Sydals

Fredericia og Kolding21. februar kl. 18.00Munkesdam, Tøndervej 102, 6000 Kolding

Sydfyn25. februar kl. 18.00Multihuset, Gl. Skårupvej 3, 5700 Svendborg

Sønderjylland27. februar kl. 18.00Møllemærsk, Møllemærsk 24, 6200 Aabenraa

Vestfyn5. marts kl. 18.30Ældrecenter Fænøsund, Vestre Hougvej 70 5500 Middelfart

Varde6. marts kl. 18.00Frivillighuset Varde, Storegade 25, 6800 Varde

Nordfyn12. marts kl. 18.30Bolbro Ældrecenter, Stadionvej 50, 5200 Odense

Midtfyn13. marts kl. 18.00Tingager Ældrecenter, Østre Ringvej 7‑9, 5750 Ringe

Vejen18. marts kl. 18.00

Esbjerg og Fanø20. marts kl. 18.00Esbjerg hovedbibliotekStorm P salen, Nørregade 196700 Esbjerg

Billund20. marts kl. 19.00Lindegården, Lindevej 1, 7190 Billund

KIG PÅ DEN LOKALE HJEMMESIDE ELLER KONTAKT FORMANDEN FOR YDERLIGERE INFORMATION OG TILMELDING

VÆR OPMÆRKSOM PÅ: – flere lokalafdelinger tilbyder spisning, men kun hvis man tilmelder sig– flere steder er der foredrag m.m. udover den obligatoriske dagsorden

Page 9: Magasinet December 2012

9www.genzyme.dk

Forsker og udvikler

behandlinger til

Multipel ScleroseN

ord

ic 4

9.0

8.12

DK

Page 10: Magasinet December 2012

www.multipelsklerose.dk

Other-D

EN-30092

Eventyr på elknallert for at mindske fordommePia-Nina skaber positiv opmærksomhed

Nr 2 | 2012

FORSKNING OG BEHANDLINGMyter og fakta om at følge sin behandling

FAKTA OM MS

Hvorfor tager det tid at stille en diagnose?

side 6side 22

Hvilke rettigheder har jeg?Spørgsmål og svar om ens rettigheder som MS-patient

Motivation sætter livet i bevægelseHvad er motivation, og hvordan kan man øge den?

For dig som lever med sklerose

MS-magasinet henvender sig til dig, der har MS eller har nogen med MS i din omgangskreds.

På www.multipelsklerose.dk fi nder du mange informationer og

fakta om MS, reportager om andre mennesker med MS samt

interview med MS specialister. Du kan også stille et spørgsmål

til MS eksperten og følge bloggernes hverdag på MS-Bloggen.

For dig som lever med

Bestil et gratis MS Magasin på www.multipelsklerose.dk

Effektiv hjælp ved dropfodEn lille flexibel ankel og dropfodsskinne, til daglig brug

Flexbrace®

Flexbrace® fremstilles i forskellige materialer, altefter dit individuelle behov. Nyhed: Vi bruger nu etnyt superlet og stærkt materiale Ortodexin®

Du kan afprøve den patenterede Flexbrace®skinneog sammenligne den med andre skinner uden forpligtelse. Flexbrace®skinnen fremstilles ud fra en afstøbning af din fod, der gør at skinnen får en unikpasform og funktion.

Det unikke ved Flexbrace®:� Den er meget fleksibel og støtter din gang naturligt � Den styrer og løfter din fod i ankelledet, på en

biomekanisk korrekt måde � Skinnen er en meget lille dropfodsskinne, hvilket

gør at du i de fleste tilfælde, kan bruge de fleste standard skotyper.

Flexbrace® fremstilles også til decideret bade- og strandskinne.

Flexbrace® er meget velegnet til børn med dropfod, den pascificerer ikke ankelledet.

Vi kommer rundt i hele Danmark, hjemmebesøgefter aftale.

Se udsendelsen fra ”Lægens bord“ på www.flexbrace.dk

Efter serviceloven kan der søges tilskud til dropfod-skinner. Der bevilges normalt tilskud til dropfods-skinner fra kommunerne.

Du er velkommen til at kontakte os i dag, for at afprøve "et lille mirakel"

Flexbrace®DanmarkAmagerfælledvej 56 A · 2300 København S · Tlf: 46 32 15 61 · Fax:46 32 15 71

Mobil: 31 22 86 94 · [email protected]

www.flexbrace.dk

Page 11: Magasinet December 2012

11

Scleroseforeningen har lavet om på sine brochurer. Formatet er nyt, billederne er nye og teksten er ny. De to første brochurer er: »Sclerose kort fortalt« og »Tæt på et menneske med sclerose«

De kan bestilles på scleroseforeningen.dk/ pjecer

Nye brochurer fra Scleroseforeningen

»Mange tak, Anders Matthesen«

Da Jesper Mosbæk som 28‑årig fik diagnosen sclerose, sank han ned i selvmedlidenhed, bitterhed og depression. Et stand‑up show med Anders Matthesen i 2003 ændrede hans syn på tilværelsen, han fik ryddet op og prioriteret i livet. I oktober var Jesper tilbage som publikum – denne gang ved Anders Matthesens nye show, hvor han fik lov at møde Anders Matthesen efter showet.Læs hele historien på scleroseforeningen.dk/matthesen

Der er endnu en gang positivt nyt til patienter med progressiv sclerose. Professor Lars Fugger fra Oxford Universitet har set gode resultater med et allerede kendt lægemiddel. Forskningen har blandt andet været støttet af Scleroseforeningens 25 øre‑kampagne.

Patienter med progressiv sclerose har længe været en overset

gruppe, men interessen for feltet er begyndt at vokse, at flere og flere positive forskningsresultater på området tikker ind. Denne gang er det den danske professor Lars Fugger, der leder en international forsker‑gruppe på Oxford Universitet, der kan rapportere nyheder på området.Læs hele historien på scleroseforeningen.dk/fugger

dansk støttet forskning giver håb for patienter med progressiv sclerose

Nyheder til dig – hver dag!

Læs alle historierne på scleroseforeningen.dk

På Scleroseforeningens hjemmeside kan du læse ca. 20 nyheder hver eneste måned. fik du læst de her?

EU-parlamentet støtter sclerosesagen

Et flertal af Europa‑parlamentarikerne har vedtaget en erklæring, som opfordrer EU's medlemslande til at øge samarbejdet om scleroseforskning, et internationalt sclerose‑register og lige behandling for alle europæiske sclerosepatienter.Læs hele historien på scleroseforeningen.dk/eu

20 nyheder hver måned. Besøg scleroseforeningen.dk

Page 12: Magasinet December 2012

12

Scleroseforeningen har fået to næstformænd. Efter at have ændret foreningens vedtægter valgte de dele‑gerede Jette Bay til politisk næst‑formand, mens Jens Holst valgtes til organisatorisk næstformand. Det skete ved foreningens delegeretfor‑samling i Grenaa 17. og 18. november. De to nye næstformænd afløser Ulla Wæber, som hidtil har været eneste næstformand. Hun ønskede ikke at genopstille.

Vedtægtsændringerne skete på baggrund af et omfattende arbejde med at evaluere foreningens struktur og organisation. En anden ændring betød, at de delegerede skulle vælge formænd til de faste udvalg. Tidligere har udvalgene selv konstitueret sig. Udvalgsformændene er nu Susanne D. Nyegaard, Sundhedspolitisk udvalg, Tharben Hansen, Info‑ og PR‑udvalget, Jacob Monies, Social‑ og handicappolitisk udvalg, Jan Deebmann, Netværksudvalget, og Finn Sellebjerg, Forskningsudvalget.

Ud over formandskabet med den genvalgte Christian L. Barden‑fleth og de to nye næstformænd,

består Hovedbestyrelsen herefter af de fem udvalgsformænd, Rene Guldbrand, som repræsenterer de unge i ATTAK, samt fem regionsrepræsentanter, nemlig Eva Brokholm,

Region Syddanmark, Eddie Sørensen, Region Midt, Poul‑Erik Mogensen, Region Nord, Irene Jensen, Region Sjælland, og Hans Oliver Højgaard, Region Hovedstaden.

Prisuddeling til de frivilligeVed delegeretmødet i Dronningens Ferieby blev tre lokalafdelinger hædret for gode initiativer i det lokale arbejde. Der var en check på 10.000 kroner samt en stor buket blomster til de tre formænd.

Eva Brokholm, formand for Kolding‑Fredericia, og Else Harboe, Brønderslev‑Hjørring, fik begge initiativprisen med hjem til deres lokalafdelinger som en påskønnelse for det store arbejde, der udføres for at skabe spændende arrangementer i afdelingen. Laila Rohde Mortensen, formand for lokalafdelingen Fredens ‑borg, Gribskov, Helsingør og Hillerød, fik initiativprisen for at have skabt lokalt samarbejde med den kreds af mennesker, som til sommer arran‑gerer cykelturen Helsingør‑Paris. I kraft af samarbejdet vil overskuddet tilfalde Scleroseforeningen. Ideen er at gøre cykelarrangementet til et årligt tilbagevendende arrangement, men med forskellige målbyer.

For anden gang uddeltes også foreningens frivilligpris, som gik til Mette Cadovius, Havdrup.

de nye udvalgDe delegerede i Grenaa brugte stemmesedlerne flittigt. Der var kampvalg til tre af de faste udvalg. Udvalgene består af fire medlemmer, som vælges på delegeretmødet. De fire foreslår herefter ekstra medlemmer, der hensigtsmæssigt

kan supplere udvalget og som Hoved‑bestyrelsen godkender.

Valgene til de fire udvalg endte såledesSundhedspolitisk udvalg:Susanne D. Nyegaard (formand), Malene Kappen Krüger, Silja Harboe og Bente Fogh.

Social- og handicappolitisk udvalg:Jacob Monies (formand), Poul‑Erik Mogensen, Lisbeth Hansen og Vivi Bjørnmose. Netværksudvalget:Jan Deebmann (formand), Gitte Drejer, Elsebeth Holm Pedersen og Eddie Sørensen.

info- og PR-udvalget:Tharben Hansen (formand), Katrine Waldorff, Angela Brink og Nina D. Nyegaard.

for anden gang uddeltes også foreningens frivillig -pris, som gik til Mette Cadovius, Havdrup

delegeretmøde i Scleroseforeningen betyder en række ændringer i orga nisationen

Scleroseforeningens nye ledelse

Jette Bay er ny politisk næst-formand, og er Jens Holst ny organisatorisk næstformand

Page 13: Magasinet December 2012

13

delegeretmøde i Scleroseforeningen betyder en række ændringer i orga nisationen

TEVA DENMARK A/SPARALLELVEJ 12 2800 KGS. LYNGBYTELEFON: 44 98 55 11MAIL: [email protected]

live your life

Teva har udviklet ”Min MS” App til smartphones. ”Min MS” kan hjælpe dig til at få styr på dine daglige injektioner. Du kan få udleveret information om ”Min MS” samt adgangskode hos din MS-sygeplejerske på din lokale klinik.

Page 14: Magasinet December 2012

Dronningens Ferieby · Kystvej

8500 Grenaa · Telefon 87 58 36 50

www.dronningensferieby.dk

Priser 2013 Sæson Periode 1. nat Flg. døgn Ugeferie

Ydersæson: Uge 1-12+14-17+41+43-52 Kr. 985,- Kr. 330,- Kr. 2.870,- / 1.435,-*

Lavsæson: Uge 13+18-21+39-40+42 Kr. 985,- Kr. 470,- Kr. 3.780,- / 1.890,-*

Mellemsæson: Uge 22-26+34-38 Kr. 985,- Kr. 740,- Kr. 5.390,- / 2.695,-*

Højsæson: Uge 27-33 - - Kr. 6.769,- / 3.385,-*

5 feriedage for 745,- pr. hus!Ekstraordinært tilbud til medlemmer med sclerose.Riv fem dage ud af kalenderen og nyd livet i Dronningens Ferieby

også uden for sæsonen. Der er mange muligheder for en indholdsrig

ferie: Besøg f.eks. Kattegatcentret *), Museum Østjylland, Glasmuseet

Ebeltoft, Fregatten Jylland *), Graceland Randers eller Aros Aarhus

Kunstmuseum. Hurtig booking tilrådes!

Pris pr. hus op til 5 personer kr. 745,-**)

Forlæng opholdet til lørdag + kr. 150,-**)

Det med småt: Én af deltagerne på ferieopholdet skal have sclerose.

Prisen er pr. hus op til 5 personer fra mandag til fredag i ugerne 48-

51 + uge 1-12, 2013.

Energiforbrug betales efter måler. Slutrengøring kr. 325,-

*) Ikke åbent alle uger.

**) Pris efter feriebylegat.

Kunstner for en uge Uge 4, lør-lør 19/1 - 26/1 2013.Har du lyst til at finde eller udvikle din kreative side – så kom og vær

med her hos os i Dronningens Ferieby. Tag et billede med dig eller få

masser af inspiration her – så ”poparter” vi det i bedste Andy Warhol

stil. Du bliver overrasket over, hvad du kan lave på kort tid.

Pop Art er en retning inden for moderne kunst, som opstod i USA i

50`erne. Meget kendt er Andy Warhol’s portræt af Marilyn Monroe.

Pris pr. hus op til 5 personer kr. 1.435,- **)

inkl. deltagelse i temaprogram for én person

Det med småt: Én af deltagerne på ferieopholdet skal have sclerose.

Merpris pr. ekstra deltager i temaprogram: 995 kr.

Ophold er inkl. hus, undervisning, og nogle måltider, excl. materialer.

**) Pris efter feriebylegat.

Ferie uden forhindringer…Dronningens Ferieby’s 44 feriehuse og fælleshus er kåret som et af

Danmarks mest tilgængelige ferietilbud. Alt er indrettet så det letter

opholdet for hele familien. Feriehusene danner de perfekte rammer for

ferien med mange aktivitetsmuligheder for børn og voksne. I bor tæt

på skov og by – lige ved en af Danmarks bedste badestrande og i et

charmerende område med masser af oplevelser og aktivitetstilbud.

For børn og voksneLør-lør uge 27-32Ferieuger for familier, hvor børn og voksne holder aktiv ferie med seje

aktiviteter i den attraktive natur.

Temaer: Med krop og sjæl i højsædet (uge 27 og 32). Fokus på strand

og vand (uge 28 og 30). I eventyret og fantasiens verden (uge 29 og 31).

Pris pr. hus op til 5 personer kr. 6.769,- / 3.385,-*

Påskeferie23. - 30. martsEn hyggelig uge krydret med leg, skæg og ballade, med både traditio-

nelle påskeaktiviteter og nye spændende indslag. For børnefamilier eller

bedsteforældre med børnebørn.

Pris pr. hus op til 5 personer kr. 3.780,- / 1.890,-*

Kontakt osRing på telefon 87 58 36 50 efter udførlige

programmer for de enkelte perioder eller se mere på

www.dronningensferieby.dk

For voksne“Sommerhøjskole” uge 25Kunst, bondeliv og møller! Med smukke Djursland som base supplerer og

udfordrer vi hinandens viden ved besøg og foredrag. Derudover holder vi

traditionerne i hævd, bl.a. med vores store sunde morgenbord, solskins øl

på badebroen og hyggemiddag med gode vine.

Pris pr. hus pr. uge op til 5 personer kr. 5.390,- / 2.695,-*

UNIKKE tIlbUdFor medlemmer med sclerose og pårørende

Weekendophold15. - 17. marts + 27. - 29. sep.Forkæl jer selv og nyd naturen og hinanden. Kaffe/kage ved

ankomst, 2 retters menu og kaffe fredag aften. Morgenbuf-

fet lørdag og søndag. 3 retters menu, kaffe og underholdning

lørdag aften.

Pris pr. person v/2 pers. i ét hus kr. 1.575,- / 788,-*

Pris pr. ekstra person i huset kr. 995,- / 498,-*

Ugeferie

året rundt – lørdag til lørdag.

Pris fra kr. 2.870,- / 1.435,-*

Miniferie

i ydersæsonen – mandag til torsdag eller

torsdag til søndag. Pris kr. 1.512,- / 756,-*

Enkeltovernatningeri yder-, lav- og mellem sæsonerne er der mulighed

for enkeltover natning/flg. døgn. Pris fra kr. 330,-

GenereltPriserne er angivet pr. hus op til 5 personer.

Energiforbrug betales efter måler.

Ring og hør nærmere om muligheder for

hjælpemidler, spisning, lokaleleje, specialtilbud

og arrangementer.

Ferie uden forhindringer…

*) 1/2 pris for medlemmer som har scleroseMedlemmer af Scleroseforeningen, som har MS, kan få et legat til

uge- og miniferieophold i Feriebyen.

Legatet er ikke afhængig af indtægts- og formueforhold og

dækker halvdelen af prisen for et hus på det tidspunkt af året ferien

afholdes. En af deltagerne på ferieopholdet skal have sclerose.

NB! Feriebylegatet gives indtil legatbevillingens maksimum er nået.

Vent derfor ikke for længe med at bestille din ferie!

FERIEFUNddECEMbER - MARtS

Page 15: Magasinet December 2012

Dronningens Ferieby · Kystvej

8500 Grenaa · Telefon 87 58 36 50

www.dronningensferieby.dk

Priser 2013 Sæson Periode 1. nat Flg. døgn Ugeferie

Ydersæson: Uge 1-12+14-17+41+43-52 Kr. 985,- Kr. 330,- Kr. 2.870,- / 1.435,-*

Lavsæson: Uge 13+18-21+39-40+42 Kr. 985,- Kr. 470,- Kr. 3.780,- / 1.890,-*

Mellemsæson: Uge 22-26+34-38 Kr. 985,- Kr. 740,- Kr. 5.390,- / 2.695,-*

Højsæson: Uge 27-33 - - Kr. 6.769,- / 3.385,-*

5 feriedage for 745,- pr. hus!Ekstraordinært tilbud til medlemmer med sclerose.Riv fem dage ud af kalenderen og nyd livet i Dronningens Ferieby

også uden for sæsonen. Der er mange muligheder for en indholdsrig

ferie: Besøg f.eks. Kattegatcentret *), Museum Østjylland, Glasmuseet

Ebeltoft, Fregatten Jylland *), Graceland Randers eller Aros Aarhus

Kunstmuseum. Hurtig booking tilrådes!

Pris pr. hus op til 5 personer kr. 745,-**)

Forlæng opholdet til lørdag + kr. 150,-**)

Det med småt: Én af deltagerne på ferieopholdet skal have sclerose.

Prisen er pr. hus op til 5 personer fra mandag til fredag i ugerne 48-

51 + uge 1-12, 2013.

Energiforbrug betales efter måler. Slutrengøring kr. 325,-

*) Ikke åbent alle uger.

**) Pris efter feriebylegat.

Kunstner for en uge Uge 4, lør-lør 19/1 - 26/1 2013.Har du lyst til at finde eller udvikle din kreative side – så kom og vær

med her hos os i Dronningens Ferieby. Tag et billede med dig eller få

masser af inspiration her – så ”poparter” vi det i bedste Andy Warhol

stil. Du bliver overrasket over, hvad du kan lave på kort tid.

Pop Art er en retning inden for moderne kunst, som opstod i USA i

50`erne. Meget kendt er Andy Warhol’s portræt af Marilyn Monroe.

Pris pr. hus op til 5 personer kr. 1.435,- **)

inkl. deltagelse i temaprogram for én person

Det med småt: Én af deltagerne på ferieopholdet skal have sclerose.

Merpris pr. ekstra deltager i temaprogram: 995 kr.

Ophold er inkl. hus, undervisning, og nogle måltider, excl. materialer.

**) Pris efter feriebylegat.

Ferie uden forhindringer…Dronningens Ferieby’s 44 feriehuse og fælleshus er kåret som et af

Danmarks mest tilgængelige ferietilbud. Alt er indrettet så det letter

opholdet for hele familien. Feriehusene danner de perfekte rammer for

ferien med mange aktivitetsmuligheder for børn og voksne. I bor tæt

på skov og by – lige ved en af Danmarks bedste badestrande og i et

charmerende område med masser af oplevelser og aktivitetstilbud.

For børn og voksneLør-lør uge 27-32Ferieuger for familier, hvor børn og voksne holder aktiv ferie med seje

aktiviteter i den attraktive natur.

Temaer: Med krop og sjæl i højsædet (uge 27 og 32). Fokus på strand

og vand (uge 28 og 30). I eventyret og fantasiens verden (uge 29 og 31).

Pris pr. hus op til 5 personer kr. 6.769,- / 3.385,-*

Påskeferie23. - 30. martsEn hyggelig uge krydret med leg, skæg og ballade, med både traditio-

nelle påskeaktiviteter og nye spændende indslag. For børnefamilier eller

bedsteforældre med børnebørn.

Pris pr. hus op til 5 personer kr. 3.780,- / 1.890,-*

Kontakt osRing på telefon 87 58 36 50 efter udførlige

programmer for de enkelte perioder eller se mere på

www.dronningensferieby.dk

For voksne“Sommerhøjskole” uge 25Kunst, bondeliv og møller! Med smukke Djursland som base supplerer og

udfordrer vi hinandens viden ved besøg og foredrag. Derudover holder vi

traditionerne i hævd, bl.a. med vores store sunde morgenbord, solskins øl

på badebroen og hyggemiddag med gode vine.

Pris pr. hus pr. uge op til 5 personer kr. 5.390,- / 2.695,-*

UNIKKE tIlbUdFor medlemmer med sclerose og pårørende

Weekendophold15. - 17. marts + 27. - 29. sep.Forkæl jer selv og nyd naturen og hinanden. Kaffe/kage ved

ankomst, 2 retters menu og kaffe fredag aften. Morgenbuf-

fet lørdag og søndag. 3 retters menu, kaffe og underholdning

lørdag aften.

Pris pr. person v/2 pers. i ét hus kr. 1.575,- / 788,-*

Pris pr. ekstra person i huset kr. 995,- / 498,-*

Ugeferie

året rundt – lørdag til lørdag.

Pris fra kr. 2.870,- / 1.435,-*

Miniferie

i ydersæsonen – mandag til torsdag eller

torsdag til søndag. Pris kr. 1.512,- / 756,-*

Enkeltovernatningeri yder-, lav- og mellem sæsonerne er der mulighed

for enkeltover natning/flg. døgn. Pris fra kr. 330,-

GenereltPriserne er angivet pr. hus op til 5 personer.

Energiforbrug betales efter måler.

Ring og hør nærmere om muligheder for

hjælpemidler, spisning, lokaleleje, specialtilbud

og arrangementer.

Ferie uden forhindringer…

*) 1/2 pris for medlemmer som har scleroseMedlemmer af Scleroseforeningen, som har MS, kan få et legat til

uge- og miniferieophold i Feriebyen.

Legatet er ikke afhængig af indtægts- og formueforhold og

dækker halvdelen af prisen for et hus på det tidspunkt af året ferien

afholdes. En af deltagerne på ferieopholdet skal have sclerose.

NB! Feriebylegatet gives indtil legatbevillingens maksimum er nået.

Vent derfor ikke for længe med at bestille din ferie!

FERIEFUNddECEMbER - MARtS

Page 16: Magasinet December 2012

16

På www.sclerosebehandling.nu finder du information om multipel sclerose, interferonbehandling, selv-injektion, kost og meget mere. Du kan søge råd og vejledning om livet med multipel sclerose, ligesom dine nærmeste kan læse om hvordan sygdommen påvirker din dagligdag.

Klik ind på www.sclerosebehandling.nu og www.rebismart.dk og få mere at vide

HJEMMESIDE - ALT OM SCLEROSE

320101 Sclrosebehandling annonce 186x128.indd 1 26-03-2012 14:13:23

- et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B

Vi er din samarbejdspartnerRevision og rådgivning er vores speciale

Gribskovvej 2 2100 København Ø Tlf. 39 16 76 00

www.beierholm.dk

Fordi livets udfordringer klares bedst i fællesskab

BPA-Leverandør - SPS-Leverandør Ledsagelse - Leverandør af helhedsløsninger

til den offentlige sektor

Vi står bag digVi står til rådighed med:• Støtte, Råd & Vejledning• Vikardækning• Løn & Regnskab• Arbejdspladsvurdering(APV.) og hjælp til

medarbejderudviklingssamtaler(MUS.)• Formidling og rekruttering af hjælpere• Døgnåbent ved akut opståede situationer• Det gamle firma i branchen: Siden år 2000 Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvis altid til rådighed.

www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848

Kontortider: Mandag til torsdag 8.30-16.00 / Fredag 8.30-15.00

PPHandicapservice ApS

Page 17: Magasinet December 2012

17

KØB DE SIDSTE

JULEGAVERELLER START DIT NYTÅRSFORTSÆT MED EN

Alle ordrer behandles inden for 3-5 dage. Varer købt i december kan byttes frem til d. 15. 01.2013, eller pengene kan føres retur til køberen. Der udsendes ikke varer fra d. 20.12.2012 til d. 07.01.2013

Bestil på www.scleroseforeningen.dk/shopFind også andre julegaver: smykker, brugskunst, bøger, tasker m.m.

til mennesker med sklerose og alle andre, der har lyst til at blive inspireret til en sundere livsstil. Bogen er skrevet af Lisbet og Kasper. Kasper fik sklerose som 19 årig og en livsstilsomlægning blev vejen frem.

Over 80 inspirerende opskrifter på hverdagsmad fra supper til salater. Gennemillustreret med lækre fotos. Bogen indledes med Lisbet og Kaspers historie og deres råd til at tackle MS på en appetitlig måde. Lakeret omslag / 148 sider.

NY KOGEBOG

Overskuddet fra salget går til forskning.

Pris: 249 kr.ekskl. fragt og

ekspedition

Page 18: Magasinet December 2012

18

I mange år frarådede man faktisk mennesker med sclerose at dyrke konventionel fysisk træning, fordi opfat‑telsen var, at træning kunne forværre sygdommen. Men i dag har man den stik modsatte opfattelse.

»Gennem de sidste 15 år er der kommet rigtigt mange undersøgelser inden for det her felt, og nu ved vi, at mennesker med sclerose faktisk får det bedre af at træne. De føler selv, at de bliver mindre trætte efter et stykke tid, men målinger viser også, at deres styrkeniveau bliver bedre efter visse former for træning,« siger Ulrik Dalgas, der er specialiseret i træning for mennesker med sclerose og idrætsfysiolog på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Grunden til, at man tidligere troede, at fysisk træning kunne være skadeligt, er, at mange kan opleve symptomforværringer, når de træner, som for eksempel synsforstyrrelser, balanceproblemer og nedsat styrke.

I dag ved man imidlertid, at den slags symptomfor‑værrelser er forbigående og ikke skadelige.

der var en gang, man mente, det var dårligt for sclerosepatienter at træne og dyrke motion, men i dag er opfattelsen modsat. det er dog vigtigt at lytte til sin krop og sine lyster, siger idrætsfysiolog, Ulrik dalgas

Træning giver styrke – på flere måder

FySISK TræNINg og sclerose

tema

På de næste ni sider kan du blive klogere på konventionel fysisk træning og sclerose. noget virker for nogen og ikke for andre. mød en masse mennesker med sclerose og hør, hvad fysisk træning betyder for dem – og mød endnu flere på scleroseforeningen.dk

Læs mere om fysisk træning og sclerose og

mød flere mennesker med sclerose, der træner på forskellige måder på:

www.scleroseforeningen.dk/ traening

18

A F L O U I S E W E N d T J E N S E N

Page 19: Magasinet December 2012

19

»Undersøgelser viser, at symptomforværrelser forsvinder cirka en halv time efter endt træning. Det er altså et midlertidigt fænomen, og meget tyder samtidig på, at symptomforværrelserne aftager, når man har vænnet sig til at træne, og i takt med at man kommer i bedre form. Det er altså ikke noget, der på nogen måde er farligt,« siger Ulrik Dalgas.

Mange fordeleTil gengæld er der mange fordele ved at træne og styrke sin fysik som sclerosepatient. Det hjælper til at dæmpe spasticiteten hos mange, styrker gangfunktionen, evnen til at komme op fra en stol og bestige trapper. Og så er der de generelle helbredsfordele ved at bedre sin fysik.

»Motion har en positiv effekt på livsstilssygdomme som diabetes og hjerte/karsygdomme, og det er så sandelig også interessant for mennesker med sclerose,« siger Ulrik Dalgas.

Overordnet set mener man altså nu, at fysisk træning er godt for alle. Men som med alt andet er det sådan, at træning er mest optimal, hvis den skræddersys til den enkelte, siger Ulrik Dalgas.

»Man kan sagtens komme til at lave noget træning, som skader mere, end det gavner. Men langt de fleste kan lave noget, som vil gavne. I øjeblikket er vi ved at lave en undersøgelse på Sclerosehospitalet i Ry, hvor vi træner nogle af de allerhårdest ramte sclerosepatienter for at se, om de også har glæde af træning. For selv hos den gruppe tyder det på, at der er et træningspotentiale, der kan udnyttes,« siger Ulrik Dalgas.

Hans råd er, at man som sclerosepatient allierer sig med en fysioterapeut, hvis man har svært ved at komme i gang med at træne og finde den mest optimale træningsform. Helst en fysioterapeut, der har kendskab til sclerose. De vil som regel også gerne tage med ned i et træningscenter, hvis det er den form for træning, man vil i gang med.

»Instruktører i et fitnesscenter laver generelle programmer til raske mennesker, men har ikke en særlig viden om at tilpasse træningen til folk med særlige problemer,« siger Ulrik Dalgas.

For eksempel har en del mennesker med sclerose svært ved at komme af med varme og kan blive overop‑hedede, når de træner. Her vil en fysioterapeut kunne hjælpe med tips og råd om, hvordan det kan afhjælpes, og hvilken træningsform, der i så fald er mest optimal.

drop præstationsræsetUlrik Dalgas understreger, at fysisk træning ikke kun er noget, der foregår i et motionscenter. Det vigtigste er, at man finder på noget at lave, som man finder motiverende.

»Hvis man synes, det er sjovere at gå til håndbold eller tage en tur i skoven, så er det også fint. Det vigtigste er, at man lever et aktivt liv, og at man ikke afskærer sig fra at røre sig, fordi man ikke bryder sig om at komme i et træningscenter, og synes det er dødssygt at styrketræne. Træning er jo en vane, man helst skal opretholde hele livet,

så man skal synes, det er sjovt at røre sig.«Derfor er der heller ikke nogen, der siger, at man

behøver dyrke ekstreme sportsgrene eller udfordringer.»For nogen er det en fantastisk udfordring, og er

man velfungerende, kan man godt sætte sig ambitiøse mål. Men for langt de fleste – uanset om man har sclerose eller ej – er det en alt for voldsom belastning med for eksempel daglige maratonløb, så den kategori af udfor‑dringer vil jeg som idrætsfysiolog ikke råde nogen til at give sig i kast med og slet ikke sclerosepatienter,« siger Ulrik Dalgas.

Pres dig selvDet betyder dog ikke, at man ikke skal presse sig selv. For kroppen tilpasser sig træningen, så selvom man starter stille og roligt, kan man sagtens bygge på og blive stærkere og stærkere hele tiden.

»Vi har for eksempel haft en kvinde med i en under‑søgelse, som i årevis havde løftet 50 kilo i en benøvelse. Næsten hver gang hun trænede, lagde vi en lille smule ekstra vægt på, og efter tolv uger løftede hun 150 kilo. Så det kan godt være, at man kun kan holde til at træne i fem til ti minutter i begyndelsen, men bliver man ved og øger med få minutter hele tiden, kan man lige pludselig træne i en halv time. Det kræver dog, at man udfordrer og presser sig selv lidt hele tiden, uanset hvordan ens niveau er til at starte med,« siger Ulrik Dalgas, der understreger, at man under ingen omstændigheder kan træne sig ud af sin sclerose.

»Men de fleste kan formentligt få et bedre syg ‑doms forløb og en bedre hverdag. Vi kender ikke rigtigt langtidseffekterne af træning, men på den korte bane er der helt klart noget at hente.«

God psykisk effektDerfor skal man ikke lade sig slå ud af, at man bliver mere træt og øm i musklerne til at starte med.

Ulrik Dalgas og hans kolleger oplever gang på gang, at folk der klager over, hvor stor en belastning træningen er i starten, og hvor trætte de føler sig, allerede efter et par uger er så tilvænnede, at de ikke længere oplever øget træthed i forbindelse med træningen. Tværtimod siger de så, at de får mere overskud i hverdagen.

»Derfor gælder det om at komme over den første forhindring og ikke være bange for at presse sig selv lidt i starten. Men det er klart, at man kan komme til at overtræne. Hvis man er fuldstændig ødelagt i to‑tre dage efter en træning, så har man overgjort det. Det kan vi alle sammen komme til, og så må man skrue lidt ned for blusset næste gang,« siger Ulrik Dalgas, der også fremhæver den psykiske fordel i at træne som sclerosepatient.

»Træning er en af de ting, hvor man som patient selv kan gøre noget behandlingsmæssigt, og det gør mange mennesker godt selv at tage et ansvar for noget, der gavner en. Den effekt skal man heller ikke under‑vurdere.«

19

Page 20: Magasinet December 2012

20

20

»Hvis man tager udgangspunkt i sådan en patient som mig, så er der rigtig mange, der bekymrer sig om mine hjælpemidler, om jeg får personlig hjælp, mad og hygiejne. Men der er ingen, der bekymrer sig om, hvorvidt jeg kommer i gang med at leve et aktivt liv med idræt. Ingen er ansvarlige for at hjælpe mig tilbage til en sport eller med at starte noget op. Det er en stor fejl,« mener Jens Holst.

Han sidder i kørestol på grund af den sclerose, han fik konstateret i 1998. Han har spillet på det danske landshold i kørestolsrugby og rejst verden rundt til inter‑nationale stævner og mesterskaber. Sporten har dog ikke altid faldet ham naturligt.

»Jeg kan finde på tusind undskyldninger for ikke at lave det, jeg gør. Og det kan mange andre også. Når man kommer til at sidde i kørestol, så er sport ikke det første, man tænker på. Det giver god mening, hvis der er nogle, der hjælper og skubber, for at man kan få et aktivt liv. Det er naivt at tro, at alle selv finder overskud og styrke til det,« siger 42‑årige Holst, der i rugbykredse er kendt som »Næsehornet fra Danmark«.

Ikke altid en sportsmandJens Holst begyndte først at dyrke sport, efter han fik sclerose. Han fortæller:

»Den eneste sport, jeg dyrkede inden, var Ritter‑Sport på sofaen. Jeg var mit arbejde, og mit arbejde var mig. Sådan var det siden 10. klasse, hvor jeg hverken havde sygedage eller holdt ferie. Da jeg fik sclerose, styrtede mit liv i grus. Jeg blev virkelig en sortseer, for jeg kunne ikke arbejde som tidligere.«

Han følte, at han mistede sin identitet, da firma‑bilen, arbejdstelefonen og visitkortene blev hentet, og han sad tilbage i indkørslen i en kørestol. I to år var han indebrændt og negativ, inden han blev opfordret til at prøve kørestolsrugby. Jens var i stand til at opbygge en ny

identitet ved blandt andet at overføre sine egenskaber fra arbejdslivet til idrætten.

»Dét, jeg var god til i mit arbejde, kunne jeg bruge i min idræt. Jeg var vant til at skulle sætte mål og forfølge dem benhårdt. Jeg fandt ud af, at selvom der var ting, jeg ikke kunne mere, så kunne jeg noget andet til gengæld. Skide være med det du ikke kan. Sådan lærte jeg at tænke blandt andet gennem sporten,« forklarer Jens Holst.

Mindre er ikke nødvendigvis dårligere»Hvis idrætten er en bølge, så har jeg været på toppen. Det betyder ikke, at jeg er på vej ned, men at jeg er ved at finde et andet niveau, der passer til der, hvor jeg er i dag,« siger Jens Holst, der er på førtidspension og bruger meget tid på frivilligt arbejde.

Kørestolsrugby har været en stor del af Jens' liv siden 2002. Og selvom han har bevæget sig fra interna‑tionalt topniveau til motionssport, så er gnisten langt fra slukket.

»Det er amerikansk fodbold i en kørestol. Det er handicapidrættens svar på kampsport. Alt er tilladt på nær kropskontakt. Man må bruge alt den vold, man vil med stolen. Det var en ventil til at få luft for alle de aggressioner, jeg havde. Alle sidder i kørestol, men der er ikke noget, der er synd for nogen af os. Det er befriende,« fortæller Jens Holst.

Udover rugby spiller han også kørestolstennis og dyrker cykling med håndcykel på kørestolen. Selvom idrætten kan justeres, har han ingen planer om at stoppe:

»Det giver mig meget i form af selvtillid, fysisk styrke, så jeg ikke falder hen, og mulighed for at forbedre mig selv hele tiden. Det er lige meget, hvad man gør, bare man gør noget. Idræt er dét, der holder mig i gang. Der er ikke noget, der kan få mig til at stoppe med at dyrke sport, så længe jeg er i stand til det.«

At være fysisk aktiv er meget mere end sport og motion. det er vigtigt socialt, men også mentalt, mener Jens Holst, der selv har fundet styrken i at kunne sætte sig mål inden for sportens verdenA F K I T T K R A G E L U N d

» man burde få hjælp til et aktivt liv«

SCLEROSERAMT LÆGE MENER, AT dET KAN VÆRE BEdRE AT HVILE ENd AT TRÆNE

træning er ikke nødvendigvis en god idé for alle sclerosepatienter. Det mener den svenske læge Birgitta Brunes, der selv fik en sclerose-diagnose i 1979. siden har hun

udviklet sin egen behandlingsmetode af sygdommen, og i dag er hun ikke mærket af sin sclerose. Behandlings-metoden indebærer blandt andet en filosofi om, at mange sclerosepatienter

har bedre af at hvile end at træne og dyrke motion.

læs et interview med Birgitta Brunes på scleroseforeningen.dk/brunes

Page 21: Magasinet December 2012

21

21

»Vågn nu op for helvede, Jacob,« skriger én af de andre på holdet, lige inden hans kørestol rammer Jacobs kørestol. Der lyder et brag som ved en større ulykke. Kørestolene ligner mest af alt bulldozere, der er skabt til at mose igennem alt. På samme tid er de så velformede, at det ikke er muligt, at ben eller andre lemmer bliver klemt.

Siden 2004 har Jacob Lynnerup haft problemer med benene. Han vågnede en morgen og følte summen i begge ben, og siden da har han gradvist mistet styrken i dem. Han fik hurtigt diagnosen sclerose. Jacob kan gå, men kun kortere distancer. I de sidste tre år har han spillet kørestolsrugby.

De første spillere kører rundt ude på banen. De varmer op ved at køre frem og tilbage, rundt om kegler og drible med boldene. Jacob er ved at spænde sig selv fast i kørestolen. Det foregår med stropper, seler og rigeligt med gaffa‑tape. Han ligner enhver anden sportsmand med de hvide adidas‑striber ned langs benene på de sorte bukser. Hans navn står bag på kørestolen, så der ikke hersker nogen tvivl.

Boldsport i en stol»Jeg kan ikke bevæge mig til håndbold og fodbold længere, og denne her sport er bare lige mig. Der er både hold, bold og action, og det passer fint, til den jeg er,« siger 36‑årige Jacob Lynnerup.

I hallen ved Viborg er hænderne fedtet ind i harpiks for at få fuld kontrol over bolden. »Pas på, Jacob! Aflever! Jeg har ham!« bliver der råbt. Det er holdet »Full Pull«, der træner. En kørestol med traktordæk og damp pryder holdtrøjerne. Spillerne er ikke beskyttet af andet end de specialbyggede kørestole, og der bliver berettet om tidligere skader.

Jacob Lynnerup dyrker motion på hobbyniveau. Han

værdsætter både det fysiske og det sociale:»Det er egentlig bare hyggemotion. Det er med til at

holde mig i gang på mange måder. Det sociale og taktiske gør det sjovere end at hænge i nogle maskiner i et fitness‑center. Jeg har altid dyrket sport, og jeg er overbevist om, at min gangdistance og energi er væsentligt forøget i forhold til, hvis jeg ikke dyrkede sport.«

Sport er vejen fremRugbyholdet »Full Pull« består af 12 personer, der bruger kørestol af forskellige grunde. Nogle har personlige hjælpere med, der flittigt sidder og pudser hverdags‑stolene, smører hjulene eller løbende pumper nye hjul op til rugbykørestolene. Der er en konstant summen i hallen af lyden fra kompressoren, der står tændt. Den bliver afbrudt af bragene, når kørestolene tordner sammen på banen.

»For nogle år siden havde jeg et voldsomt attak. Sport og motion har været vigtigt for, at jeg er kommet tilbage i så god en form som muligt. Derudover betyder det også velvære og livskvalitet for mig. Det sociale på vores hold er også væsentlig. Tonen på holdet er rå, men hjertelig,« forklarer Jacob Lynnerup.

Bulldozerne på banen bevæger sig ubesværet rundt. Bolden ligger trygt på skødet af Jacob, mens armene kæmper for at få mere fart i hjulene. Spillerne har fuld kontrol over bolden og stolen, og kørestolene kan dreje lynhurtigt og meget skarpt. Rugbykørestolene er sølvfarvede, fordi malingen er slidt af efter tidligere intense kampe og sammenstød.

»Denne her sport betyder meget for mig. Det er en sport, jeg kan være aktiv i. Det er det, jeg kan nu. Det hele spiller bare ved denne her sport, og jeg vil blive ved med at spille, så længe jeg kan,« slutter Jacob Lynnerup.

da sclerosen betød et farvel til fodbold og håndbold, overtog kørestolsrugby i Jacob Lynnerups liv

A F K I T T K R A G E L U N d F O T O S Ø R E N Ø S T E R L U N d

» man burde få hjælp til et aktivt liv«

Hold, bold og action

21

Jens Holst, tv. og Jacob Lynnerup i midten med grøn vest

Page 22: Magasinet December 2012

22

»Selvom jeg har en diagnose, skal det ikke afholde mig fra at leve livet til fulde og prøve at få opfyldt mine drømme. Jeg er nysgerrig på, hvordan kroppen og sindet reagerer, hvis man presser sig selv til det yderste,« fortæller Annette Fredskov om sit projekt »366 maraton på 365 dage«.

40‑årige Annette Fredskov fik sclerose i 2009, og hun mener, at diagnosen fik hende til at tage ansvar for sit eget liv i forhold til sygdommen. Hun vil løbe en maraton hver dag i et år. Projektet slutter den 14. juli 2013, hvor Annette skal løbe to maraton.

»Jeg tror, at det er vores sind, der sætter begræns‑ninger for kroppen, og jeg vil prøve at bryde de grænser. Skulle jeg få et attak, mens jeg løber, så ville jeg ikke tænke, at det var fordi, jeg havde løbet maraton. Derimod ville jeg mene, at hvis jeg ikke havde løbet, havde jeg måske fået det for et år siden.«

Læs og se mere om Annette Fredskov på www.scleroseforeningen.dk/maraton

366 maraton på 365 dage

»Jeg havde ikke troet, at lidt strøm kunne flytte så meget,« fortæller 54‑årige Arne Madsen, der har sclerose.

Han oplever, at hans muskulatur i benene bliver trænet ved hjælp af elektrisk stimulering. Det er en metode, hvor elektroder sættes på huden. Et apparat sender strøm ind i nerven, der giver besked videre til musklen, der trækker sig sammen. Forskellige programmer giver øget strøm, der medvirker til en kraftigere muskelsammentrækning.

»Jeg plejer at svømme, for det er den eneste træningsform, jeg kan. Brugen af strøm på mine muskler har betydet, at jeg pludselig kan se musklerne i mine lår. Jeg er også blevet i stand til at lave aktiv træning som styrketræningsøvelser,« siger Arne Madsen, der har haft dropfod og svækket muskulatur i benene siden diagnosti‑ceringen i 1992.

Ikke meget brugt»Elektrisk stimulering af muskler i forhold til mennesker med sclerose er anvendt meget blandt andet i USA og England. Desværre er det først inden for de seneste år begyndt at trænge igennem herhjemme. Denne metode kan gøre en kæmpe forskel for mange. Det er nemt nok at sige, at man skal træne, men hvis der ikke er forbindelser til musklen, kan det være svært og ikke mindst demotive‑rende,« forklarer fysioterapeut Thomas Nybo.

Han arbejder på Vejlefjord Rehabiliteringscenter og har i de seneste fire år arbejdet med strøm i forhold til muskler og neurologiske lidelser. Kurset i november, hvor Arne Madsen var med, var det første patientrelaterede kursus over flere dage. På kurset lærte deltagerne om brugen af elektrisk stimulation af muskler ved styrke‑træning. Thomas Nybo siger:

et kursus om elektrisk stimulering af musklerne i forbindelse med styrketræning har givet Arne madsen et håb om, at han en dag vil få mere styrke i benene og dermed vil kunne gå længere og mere sikkert

Strøm får musklerne i gang igen

A F K I T T K R A G E L U N d

22

Page 23: Magasinet December 2012

23

»Strømmen bevirker, at musklen trækker sig sammen. Ved forskellige styrketræningsøvelser kan man for eksempel kæmpe imod denne reaktion, og på den måde træner man også de modsatte muskler. Hjernen lærer på den måde at genfinde de muskler, hvor nerven er beskadiget. Vores erfaring er, at ved elektrisk stimulering af musklerne kan flere patienter klare mellem 10 og 50 procent mere vægt i styrketræningsmaskinerne end uden.«

Stor betydning i hverdagenArne Madsen er tandlæge, men arbejder på halv tid på grund af sclerosen. Han kan ikke lave de praktiske ting i hjemmet, fordi styrken i benene ikke er til det. Arne Madsen er ikke i tvivl om, hvad han håber, den elektriske stimulation og styrketræning kan betyde:

»Jeg er overbevist om, at det vil forbedre min styrke i forhold til min gang. Derudover tror jeg også, at det vil give mig mere overskud. Samtidig har jeg oplevet, at spasticiteten i musklerne er aftaget, jeg har ikke så mange ufrivillige bevægelser, og min gang er blevet lettere.«

Ifølge Thomas Nybo kan elektrisk stimulering bruges til alle muskelgrupper. Det kan dog være besværligt med ledninger, elektroder og apparater. Samtidig kan omkostningerne til udstyr være høje. Efter Arne Madsen har oplevet den elektriske stimulation på sine egne muskler i benene, er han ikke i tvivl om, at det er vejen frem.

»Jeg har arbejdet med mange fysioterapeuter, men ingen har været så professionelle, som jeg har oplevet det

i forbindelse med dette. Jeg er sikker på, at rigtig mange ville kunne profitere af at træne på denne måde. Man bliver utrolig motiveret alene ved at kunne se sine muskler igen,« mener Arne Madsen.

Læs mere om elstimulation: https://ifess.org/sites/default/files/ALS.pdf og her http://www.vejlefjord.dk/Ambulant-behandling-el-stim-4703.aspx

Strøm får musklerne i gang igen

SCLEROSEFORENINGENS SUNdHEdSUdVALG OM FYSISK TRÆNINGFysisk aktivitet er en del af en sund livsstil. Det er dokumenteret, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på kroniske sygdomme, og det er derfor en vigtig del af den patientrettede forebyggelse. Desuden kan fysisk træning øge kondition og styrke og dermed bedre livskvaliteten hos patienter med multipel sclerose. Fysisk træning kan give en følelse af velvære, bedre humør og kan gøre, at hverdagens aktiviteter bliver lettere at klare både for kroppen og psyken.

• MS‑patienter anbefales at motionere – vær så aktiv som muligt! Det vigtige er de små bevægelser i dagligdagen: Hent kaffen i stedet for at få den bragt, gå op ad trappen osv. Det betyder mere, end du tror!

• Det er vigtigt, at træningen bliver individuelt tilpasset ‑ både i forhold til hvad den enkelte formår, og i forhold til hvad der motiverer den enkelte. Dette kan gøres ved hjælp af f.eks. en fysioterapeut.

• Tag evt. højde for temperaturen, hvis du oplever problemer ved høje/lave temperaturer.

• Som hovedregel er det godt at træne på måder, der inddrager både kondition, styrke, bevægelighed og balance.

• Træning behøver ikke være noget, der foregår i et træningscenter. Det kan også være noget, som man gør hjemme eller ude i naturen.

To vigtige anbefalinger1. Sæt ikke ambitionerne for højt, så du bliver skuffet, hvis

du ikke kan klare det. Find ud af, hvad du realistisk kan overkomme af fysisk aktivitet.

2. Start holdbare vaner: Det kan være svært at fastholde en god trænings‑/motionsvane. Find derfor ud af, hvad der motiverer dig – f.eks. om du bedst kan lide at dyrke motion på hold eller alene, og hvilken type motion du trives bedst med.

23

Arne Madsen, tv. og Thomas Nybo, th.

Page 24: Magasinet December 2012

24

I årevis er vi blevet tudet ørene fulde af det: Motion er vigtigt for vores sundhed, og rigtig mange af os motionerer for lidt. Men hvorfor er det så svært? Hvorfor har de mange sundhedskampagner ikke allerede fået os til at gøre det, eksperterne siger, vi skal gøre? Fordi viden ikke er nok, lyder svaret fra en af Danmarks mest anerkendte profiler inden for træningsområdet, Birgitte Nymann. Skal vi lette rumpetten, skal der mere til. Det er nemlig stik imod vores natur at bruge energi bare for at bruge energi.

Men hvorfor dikterer vores natur os at bore os ned i sofaen, når nu det er så dårligt for os? Hvorfor gør vi ikke instinktivt det, der er godt for os som et hvilket som helst andet dyr på planeten? Forklaringen ligger ifølge Birgitte Nymann tusindvis af år tilbage i tiden.

Skabt til at spare på energien»Vi gør instinktivt det, der VAR godt for os. Vi er skabt med et overlevelsesvilkår, der hedder: »Jeg skal bruge så lidt energi som overhovedet muligt«. At spare på energien har været uhyre vigtigt for menneskets overlevelse, dengang det var nødt til at bevæge sig for at få mad, for at holde varmen, for at undslippe farer osv. Selvom vi ikke længere er urkvinder og urmænd, ligger det stadig i os, at vi skal bruge så lidt energi som overhovedet muligt. Derfor er det grundlæggende unaturligt for os at sige til os selv, at vi skal gå ud og løbe – uden at vi løber efter noget, eller uden der er nogen efter os. Og derfor vælger vi ikke at bevæge os, så snart vi kan: Vi tager rulletrappen, vi sætter os, når vi ser en stol, vi tager bilen for at handle, vi køber ind på nettet osv.«

det handler om at komme til at kunne lide detBirgitte Nymann lægger ikke fingre imellem: Det ér en kamp mod egen natur at komme i form. En kamp, som du kun kan vinde, hvis du kommer til at kunne lide at træne, og som du vil tabe, hvis det ikke sker:

»Hvis man vil i god form og blive ved med at være det, så handler det om at komme til at kunne lide det. Derfor bør det samtidig gribes an som en mental øvelse, hvor man for eksempel spørger sig selv: »Hvad skal jeg bruge mine tanker på, når jeg er ude og løbe eller cykle, eller når jeg slider i maskinerne i fitnesscentret?« For det

ér bare ikke naturligt for kroppen at skulle yde maksimalt, når der ikke er nogen grund til det.«

Og det bliver ifølge træningseksperten ikke nemmere af, at vi i dag har en tendens til at fravælge de discipliner, hvor vi konkurrerer mod hinanden, som er dem, der fra naturens hånd vil være mest motiverende for os, fordi de minder mest om at løbe efter et bytte eller fra en fare.

Danskernes favoritter er i stedet løb, gang, cykling, svømning og fitness, fordi det er motionsformer, vi kan dyrke, når vi selv vil, og som vi nemmere kan passe ind i en travl hverdag.

»Vi vil ikke længere være afhængige af, at der står et hold og venter på os. Det kræver så bare, at vi finder ud af med os selv, hvad der skal drive os frem, når der kun er os selv til det.«

Læs resten af interviewet med Birgitte Nymann og få hendes tips til nytårs‑fortsætter, der funker, og hendes guide til, hvordan du finder og bevarer motivationen til at træne. Sclerosefor-eningen.dk/nymann

Har din sofa det også med at overdøve løbeskoene i skabet og den nagende samvittighed over ikke at få trænet nok, kan du trøste dig med, at det skyldes, at du er skingrende normal

Træning er en kamp mod vores egen natur

A F G I T T E R U d B E C K

24

Page 25: Magasinet December 2012

25

»Jeg trænede meget tidligere. Fordi jeg troede, at jeg kunne fikse sygdommen med træning. Træning var noget, jeg kunne handle på for at få det bedre. Måske var det knap så desperat at have en sygdom, som medicin ikke virkede på, hvis man selv kunne gøre noget. Derfor trænede jeg så meget. Og derfor skulle mit forløb på Sclerosehospitalet handle om fysisk træning,« fortæller Annette Søndergård.

Træt af træningDen slanke og tjekkede kvinde på knap 40 år er tidligere gymnastikinstruktør og en del af en aktiv familie, som bevæger sig meget. Men måske bevægede Annette sig lidt for meget, inden hun første gang blev indlagt på Sclerose‑hospitalet. For den primær progressive sclerose, som hun havde lidt af i cirka syv år, sled hårdt på hende. Og det gjorde alt det, hun oksede rundt og forsøgte sig med for at få det bedre, også.

»Jeg har tævet mig selv sådan, for hvorfor kan alle andre træne sig til at få det bedre, når jeg ikke kan? Men det kan jeg altså bare ikke. Jeg er færdig med at bilde mig selv ind, at jeg godt kunne det og det, hvis bare jeg prøvede

lidt hårdere. Det er en stor erkendelse for mig, at sådan hænger det ikke sammen. Og den erkendelse har gjort ondt,« fortæller Annette og forklarer, at det er personalet på Sclerosehospitalet, som har fået overbevist hende om, at hård træning ikke virker for hende.

Pauser og energibatterierI stedet skulle Annette lære om energi‑management, energibatterier og om pauser, hvil og planlægning.

»Jeg har lært mere på de tre uger, jeg har været her på Sclerosehospitalet indtil nu, end jeg har i de sidste syv år med sclerosen. Og det allervigtigste, jeg har lært, er, at det handler om, at ville – nej, at turde – indrette sin hverdag efter sclerosen. Inden jeg kom herned, havde jeg slet ikke overvejet, at mit ophold skulle komme til at handle om det. Jeg ville jo bare træne.«

Annette er sikker på, at den lektie hun har lært i Ry om altid at tænke over, om hendes ’energibatteri’ er i det grønne, gule eller røde felt, virkelig vil få indflydelse på hendes hverdag. Hvis hun stopper, før hun kommer ud af det grønne felt, så behøver hun aldrig at nå ned i det røde. Det kræver bare en erkendelse af, at hun ikke kan alt.

25

BRITA LØVENdAHL, dIREKTØR PÅ SCLEROSEHOSPITALERNE:

»Vi drøfter hård træning meget på hospita‑lerne. Der har tidligere været en tendens til, at alle med sclerose skulle lade være med at træne og presse sig selv. Derefter skulle alle pludselig træne hårdt og helt ud til grænsen. I dag ser vi sådan på det, at det er individuelt. Det kommer an på, hvem du er. Derfor skal man som patient passe rigtigt meget på med

at løbe efter hurtige overskrifter og modeten‑denser. Samtidig skal man huske, at sclerosen er en sygdom, som ændrer sig over tid, og derfor kan det være en god ide at bruge dygtige fagpersoner som sparringspartnere – fx vores personale på sclerosehospitalerne. Her vil man kunne få højtspecialiseret og individuel hjælp til at dosere sin træning rigtigt.«

Hård træning er ikke vejen frem for Annette

træning er godt, hård træning er bedre. Og jo mere, jo bedre. Også når man har sclerose. Sådan lyder det efterhånden fra alle sider. men gælder det for alle?

A F L O T T E S K O U H A N S E N F O T O H A S S E LY K K E N I E L S E N

Page 26: Magasinet December 2012

26

MØd OGSÅ HAM HER PÅ SCLEROSEFORENINGEN.dK

Læs vores interview med Danmarks motivator og inspirator nr. 1, Chris MacDonald. Med en baggrund inden for træningsfysiologi, ernæring og sportspsykologi – og som skaber af koncep‑terne »Strong Body – Strong Mind« og »Sundhed i Balance« – er Chris blevet forgangsmand for den sunde og aktive livsstil. Ligesom han flere år i træk er blevet kåret som årets motivator og årets underviser i personlig udvikling for sine seminarer om sund livsstil, motivation og målsætning. Vi tog en snak med ham om fysisk træning og sclerose.

Læs interview på scleroseforeningen.dk/macdonald

Foto: Anders Hviid

IKKE ALT ER KONVENTIONEL FYSISK TRÆNING

Der er mange afarter af fysisk træning, og dette tema behandler de mere konventionelle af slagsen.

Hvad blev der af yOGA? yoga bliver mere og mere udbredt i den vestlige verden, også flere og flere med sclerose dyrker yoga.

Eller TAi CHi eller Qi GONG, der er kinesiske træningsformer. Her arbejdes der på at bringe kroppen og sindet mere i balance og få energien til at flyde friere i kroppen.

Eller TRE (tension and trauma Releasing Exercises), der er en metode, hvor man træner kroppens evne til at vibrere og derved aflade

overskydende spænding fra traumer og stress. scleroseforeningen har blandt inviteret David Berceli, der har udviklet metoden, til at holde to workshops i 2013 for kørestolsbrugere.

og så er der BiODANZA, der er en form for danseterapi udviklet af den chilenske antropolog og psykolog Rolando toro, hvor man arbejder med flow, livsglæde og at udtrykke følelser.

og så er der MEDiTATiON, og der er MiNDFULNESS…

det laver Magasinet tema om i 2013

Læs mere om fysisk træning

og sclerose på: www.scleroseforeningen.dk/

traening26

Page 27: Magasinet December 2012

27

Vidste du aten stor del af Scleroseforeningens indtægter stammer fra arv, som gør det muligt at støtte forskningen med 12 millioner kroner årligt.

Foreningen er i høj grad afhængig af alle, der via arv og testamente støtter sclerosesagen.

Den røde trådI fremtiden vil vi fortsat være til stede, der hvor mennesker med sclerose har mest brug for vores støtte. Du kan blive en del af den røde tråd ved at støtte gennem dit testamente.

Gaver til Scleroseforeningen er altid afgiftsfrie.

Når livets skjorte bli’r for kort

Hvad mon man er før man bli’r tilet stjerneskud et puslespilen tanketorsk en gulerodMan må for fa’en ha’ været noget

Jeg voksed’ og koksed’Jeg fandt min plads i solenI skolen lærte jeg at skrive De med stort

Og hvad mon der sker når man skal bortNår livets skjorte bli’r for kortHvor mon den er den røde trådMan må for fa’en da bli’ til noget

Uddrag fra ”Den røde tråd” Shubidua / 1978

Tjek www.scleroseforeningen.dk/arv

Tag tråden opKontakt en advokat eller din pensionsrådgiver og undersøg dine muligheder

Page 28: Magasinet December 2012

2828

Scleroseforeningens Rejseafdeling har igen for 2013 forsøgt at sammensætte nogle rejsetilbud, som gerne skulle give dig som medlem muligheden for en god ferieoplevelse. Rejsegruppens formål er at give vore medlemmer med sclerose, der ikke ville have mulighed for at rejse på egen hånd, mulighed for at rejse under trygge forhold med professionel hjælperstab og til hoteller, hvor adgangsforholdene er velegnede for mennesker med handicaps. Der kan forekomme stor søgning på rejserne, hvorfor man kan risikere, at der må oprettes ventelister.

Også i 2013 vil det være muligt at medbringe el‑kørestol på rejserne. (Der vil dog af praktiske årsager være begrænsning på antallet). Tilmelding: Tilmeldingsskema kan enten rekvireres telefonisk på 36 46 36 46, eller ved at sende en email

Scleroseforeningensrejsetilbud 2013

[email protected]. Endelig kan man via Scleroseforeningens hjemmeside downloade ansøgningsskemaet og sende det til os.

Læs mere om de øvrige betingelser samt praktiske oplysninger på vores hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk/ferie. Her kan du også downloade ansøgningsskema til rejserne.

Bemærk! du skal selv sørge for transport til og fra lufthavne samt busafgangssted i danmark

Foreningens rejseledere står for feriernes tilrettelæg‑gelse og afvikling. Har du spørgsmål, kan du derfor altid rette henvendelse til dem.

OBS! der gives først besked om deltagelse efter tilmeldingsfristens udløb

Scleroseforeningens ferierejser 2013

Rejse nr. Destination Periode Pension Hotel

Trans-port

Start- sted Rejseleder

Rejse-bureau Pris

Tilmeldings-frist

1 Fuengirola,Malaga

14. – 21/9‑2013

1/4 Hotel Confortel Fuengirola

Fly Kastrup Jan Deebmanntlf. 21640870

Handi Tours

8.080,‑ 1. februar

2 TenerifeDe Kanariske Øer

3. – 10/9‑2013

1/4 Hotel Noella Sur Fly Billund Preben Poulsentlf. 98158300

Chris Travel

7.930,‑ 1. februar

3 RhinenRemagen, Bonn

25/8‑1/9 ‑ 2013

1/2 Hotel Haus Oberwinter

Bus Sjællør st.via Odense

Erik Lynge tlf. 61316429

Bergholdt Busser

7.045,‑ 1. februar

Fuengirola Tenerife Rhinen

Page 29: Magasinet December 2012

29

Rejsemål & Hoteller

Fuengirola, Malaga på solkysten

Rejse 1: Afgang fra Kastrup den 14. september 2013 – hjemrejse den 21. september.

På Spaniens solkyst ligger byen Fuengirola, hvorfra der er mulighed for at opleve danskernes ferieparadis nummer ét. Ikke langt herfra finder man byer som Sevilla, Cordoba og Granada, og hele Solkysten er én stor perlerække af spændende byer med karakteristiske spanske traditioner og seværdigheder.

Hotellet: Vi bor på det 4‑stjernede Hotel Confortel Fuen‑girola, som ligger midt på stranden med udsigt til Middel‑havet. Hotellet er indrettet i moderne stil og har pool med lift og et dejligt soldæk. På hotellet er der både café og en hyggelig restaurant, hvor morgenmaden indtages. Restau‑ranten serverer også typiske, spanske retter, og den er kendt for sin lækre buffet.

Lejlighederne: Handicapvenlige lejligheder, der er meget rummelige og indrettet i lyse, venlige farver. Lejlighederne er udstyret med aircondition, safety boks, TV og telefon. Alle værelser har terrasse. Badeværelserne er rummelige og har håndtag og badebænk.

Generelle oplysninger: Vi rejser med Handi Tours og Norwegian. Flyvetiden er ca. 3 ½ timer, hertil kommer bus‑transfer fra lufthavnen i Malaga til hotellet – der benyttes liftbus. Vejret på Solkysten er i september måned behage‑ligt, og temperaturen ligger i gennemsnit mellem 20 og 28 gr., mens badevandet er omkring de 21 gr.

Prisen for 1 uge er kr. 8.080,- . I prisen er inkluderet: Fly Kastrup/Malaga og retur, og handicapassistance i lufthavnen, liftbus mellem lufthavnen i Malaga og hotellet i Fuengirola på ud‑ og hjemvej, ophold i handicapvenlig lej‑lighed med morgenmad, rejseforsikring samt udflugt efter aftale. Tillæg for enkeltværelse: 2.200,‑. Scleroseforeningen stiller hjælpere til rådighed. Der er ikke på denne flyvning inkluderet mad om bord. Det vil være muligt at medbringe el-kørestol, og det vil ligeledes være muligt at leje hjæl-pemidler på stedet. Disse skal dog bestilles inden afrejse.

Tilmelding: Senest 1. februar 2013.

Tenerife – Playa de Las Américas.

Rejse 2: Afgang fra Billund den 3. september 2013 – hjemrejse den 10. september.

Tenerife har gennem mange år været øen i Atlanterhavet, som solhungrende danskere har yndet at rejse på ferie til. Som en af Kanarieøernes smukkeste og mest varierede øer er den fra nord til syd meget forskellig både klimamæssigt og landskabsmæssigt. Det varme, næsten tropiske klima på den sydlige del af øen giver mulighed for at holde ferie på Tenerife året rundt. Hotellet: Vi skal bo på det 4‑stjernede hotel »Noella Sur«, som er en perfekt kombination af service, forkælelse og afslapning. Dette kædet sammen med en perfekt belig‑genhed i hjertet af Playa de Las Américas og med kun få meter til både butikker og dejlig badestrand, giver vore gæ‑ster mulighed for en udsøgt ferieoplevelse, uanset om man er til afslapning eller oplevelser. Til hotellet hører 4 pools, den største med kørestolsrampe, og der er god plads til at komme rundt omkring på hotelområdet.

Værelserne: De handicapindrettede værelser er udstyret med telefon, satellit TV, aircondition, safety boks samt en dejlig terrasse. Badeværelserne er rummelige, handicap‑indrettede og udstyret med gribehåndtag.

Generelle oplysninger: Denne tur arrangeres af Chris Travel og Apollo fra Billund. Flyvetiden er ca. 5 timer, hertil kommer bustransfer fra lufthavnen til hotellet, som foregår med liftbus. Vejret på Tenerife i starten af september af gennemsnitligt 25 gr. og vandet ca. 23 gr. Der er tidsforskel, så når kl. er 12.00 i Danmark, er den 11.00 på Tenerife.

Prisen for en uge er kr. 7.930,-. I prisen er inkluderet: Fly Billund/Tenerife og retur, handicapassistance i lufthavnen, mad om bord på flyet, liftbus lufthavn/hotel, ophold i han‑dicapvenligt dobbeltværelse, morgenmad, rejseforsikring, samt en udflugt med dansk guide. Tillæg for enkeltværel‑se: 1.920 kr. Scleroseforeningen stiller hjælpere til rådig‑hed. El-kørestol kan medbringes. Der kan endvidere lejes hjælpemidler på hotellet, disse skal bestilles inden afrejse.

Tilmelding: Senest 1. februar 2013.

Page 30: Magasinet December 2012

30 Bestil på scleroseforeningen.dk/shop og støt forskningenFind også julegaver: smykker, bøger, brugskunst og merchandise

KLAR TIL FEST??Scleroseforeningensflettasker designet af Karina Thorling

Clutch eller kosmetikpung20x15 cm, pris: 275 kr.

Skuldertaske 37x30 cmpris: 725 kr.

TÆND FOR STØTTEN hver gang du bruger strøm

Køb foreningsel hos Energi Nordog Scleroseforeningen får 2 øre pr. kwh du bruger

Se mere og tilmeld dig på:www.foreningsel.dkeller ring på tlf.nr.: 70 15 16 70

Støt Scleroseforeningen hver gang du bruger strøm

- du betaler ikke ekstraKøb ForeningsEl

hosEnergi Nord

så får Scleroseforeningen

2 øre pr. kwh du bruger

www.foreningsel.dkeller ring på

tlf.nr.: 70 15 16 70

Se mere og tilmeld dig på:

Rhinen ved Remagen, mellem Bonn og Koblenz

Rejse 3: afgang med bus lørdag den 25. august – hjemkomst lørdag den 1. september 2013.

Dette års bustur går atter en gang til vores smukke nabo‑land, Tyskland, nærmere betegnet ved det smukke Rhin‑land, Remagen lidt syd for Bonn. Vi skal køre med Berg‑holdt liftbusser, der altid er garant for en god og hyggelig atmosfære og en erfaren chauffør. Der køres med indlagte pauser til Hotel Haus Oberwinter, som er et »3‑stjernet Superior« handicapvenligt hotel lige ned til Rhinen. Der er frokost med i prisen både ud og hjem. Hotellet, som har et meget personligt præg over sig, er særdeles veludstyret med komfortable værelser, der alle

er nyrestaurerede og udstyret med fladskærms satellit‑TV, gratis internet og telefon. Hotellet har egen restaurant med »Rhin‑terrasse«, og overalt er der til gængeligt for køre‑stolsbrugere. Værelserne er rummelige og indrettede til kø‑restolsbrugere, badeværelserne har god plads og håndtag alle vegne. Hotellet ligger i et meget smukt område med udsigt ud over Rhinen.

Med i prisen er: • Kørsel i liftbus • Ophold i delt dobbeltværelse (enkeltværelse kan tilkøbes)• Halvpension hele vejen (morgen‑ og aftensmad)• Udflugter i henhold til program, som medsendes, når

tilmeldingerne er på plads. Af udflugter kan bl.a. nævnes:• Tur til Rüdesheim og Sankt Goarshausen, til den

sagnomspundne Loreley klippe, tur til Koblenz med Deutsches Eck, hvor de to floder Rhinen og Mosel løber sammen, og endelig besøg i den smukke by Cochem, hvor vinmarker, bindingsværkshuse og blomstrende altankasser næsten tager vejret fra én.

• Gratis afbenyttelse af den indendørs swimmingpool og sauna.

• Afgang fra Sjællør Station, via Odense og Taulow og ned over den tyske grænse.

Pris for 7 overnatninger: 7.045,- Tilmelding senest 1. februar 2013.

Page 31: Magasinet December 2012

31Bestil på scleroseforeningen.dk/shop og støt forskningenFind også julegaver: smykker, bøger, brugskunst og merchandise

KLAR TIL FEST??Scleroseforeningensflettasker designet af Karina Thorling

Clutch eller kosmetikpung20x15 cm, pris: 275 kr.

Skuldertaske 37x30 cmpris: 725 kr.

– et netværk til forskel

Hvis livet går godt, tænker du måske ikke over at skrive testamente. Der er dog mange ting, du skal tage stilling til, hvis du vil efterlade din familie med de bedste mulige rammer for fremtiden.

Arver min ægtefælle mig automatisk? Hvad hvis vi ikke er gift? Hvad med dine og mine børn? Hvad sker der med forsikringer og pensioner, når jeg dør? Kan andre end min familie arve mig?ADVODAN har styr på juraen og hjælper dig med dine muligheder. Find din nærmeste advokat på www.advodan.dk eller ring til os på tlf. 46 14 60 00. Er du medlem af Scleroseforenin-gen, får du 10 procent rabat på testamenter.

EFTERLADER DU DIN FAMILIE I GODE RAMMER?

www.advodan.dk

Page 32: Magasinet December 2012

32

SCLEROSELINJENScleroselinjen er en hotline for mennesker med sclerose og pårørende, der har brug for nogen at tale med uden for Scleroseforeningens normale åbningstid. Linjen er åben mandag – fredag, kl. 17:00‑20:00 på tlf. 7020 3646.

LÆGERÅdGIVNINGHar du spørgsmål om din sclerose? Så ring til Scleroseforeningen på tlf. 36 46 36 46 dagligt kl. 8‑16, fredag dog 8‑14. Serviceafdelingen noterer navn og telefonnummer, hvorefter lægekonsulent Henrik Boye Jensen ringer dig op. Mandage mellem kl. 14.30 – 15.30 og kl. 19.00 – 20.30. Vi er nødt til at få navn og telefonnummer for at kunne ringe op, men oplysningerne registreres ikke. Henvendelsen kan betragtes som anonym. Du kan også skrive til lægen på Scleroseforeningens adresse: Mosedalvej 15, 2500 Valby.

SOCIALRÅdGIVEREHusk, at du kan få fat i Socialrådgivere ved at ringe til Scleroseforeningens hoved‑nummer 36 46 36 46 i hele åbningstiden. Så vil socialrådgiveren ringe dig op efter nærmere aftale.Scleroseforeningens ni socialrådgivere er fordelt over hele landet og på Færøerne. Socialrådgiverne er fortsat tilknyttet bestemte kommuner i landet. Så du får kontakt til den socialrådgiver, som er tilknyttet den kommune, du bor i. Når du gerne vil tale med en socialrådgiver, skal du blot ringe ind til Scleroseforeningens hovednummer 36 46 36 46, så vil du blive ringet op af socialrådgiveren fra dit område på et nærmere oplyst tidspunkt – oftest inden for få dage. Den enkelte socialrådgiver kan også kontaktes via e‑mail eller brev. Der kan gå 3 – 4 dage før du får svar på e‑mail eller brev. I forbindelse med ferieperioder eller sygdom kan der gå længere tid. Du er også velkommen til at kontakte Scleroseforeningen på telefon 36 46 36 46 for nærmere oplysninger.

Nadia Buchard, ledende socialrådgiver Telefon: 36 46 36 46E-mail: [email protected]

Mariann Susse KnudsenDækker: Frederikshavn, Hjørring, Jam ‑ merbugt, Thisted, Brønderslev‑Dronninglund, Læsø, Aalborg, Vesthimmerland, Morsø, Rebild, Mariager Fjord, Skive. Tlf. 36 46 36 46. Tid til telefonrådgivning fås ved henven‑delse i Scleroseforeningens åbningstid.E-mail: [email protected]

Suzanne Bæk Holland Dækker: Lemvig, Struer, Holstebro, Herning, Ringkøbing‑Skjern, Varde, Esbjerg, Haderslev, Tønder, Aabenraa, Sønderborg. Tlf. 36 46 36 46. Tid til telefonrådgivning fås ved henvendelse i Scleroseforeningens åbningstidE-mail: [email protected]

Mette Mathiasen Dækker: Viborg, Randers, Norddjurs, Favrskov, Syddjurs, århus. Tlf. 36 46 36 46. Tid til telefonrådgivning fås ved henvendelse i Scleroseforeningens åbningstidE-mail: [email protected]

dorrit due Dækker: Vejen, Kolding, Fredericia, Middelfart, Bogense, Assens, Odense, Kerteminde, Faaborg – Midtfyn, Nyborg, Svendborg, Langeland, ÆrøTlf. 36 46 36 46 Tid til telefonrådgivning fås ved henven‑delse i Scleroseforeningens åbningstidE-mail: [email protected]

Lotte RørstrømDækker: Odder, Skanderborg, Samsø, Billund, Ikast‑Brande, Silkeborg, Vejle, Horsens, HedenstedTlf. 36 46 36 46

Tid til telefonrådgivning fås ved henven‑delse i Scleroseforeningens åbningstid.E-mail: [email protected]

Annette Køhler Dækker: Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Sorø, Slagelse, Næstved, Ringsted, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund, Lolland, Stevns. Tlf. 36 46 36 46. Tid til telefonråd‑givning fås ved henvendelse i Sclerosefor‑eningens åbningstidE-mail: [email protected]

Camilla Beyer-Nielsen Dækker: Frederikssund, Egedal, Hillerød, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Fredensborg, Allerød, Hørsholm, Rudersdal, Furesø, Frederiksberg, København og BornholmTlf. 36 46 36 46, fax 36 46 36 77 Tid til telefonrådgivning fås ved henven‑delse i Scleroseforeningens åbningstid.E-mail: [email protected]

Janni Jensen Dækker: Lejre, Roskilde, Solrød, Køge, Dragør, Tårnby, Greve, Ishøj, Vallensbæk, Høje‑Taastrup, Albertslund, Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Rødovre, Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Lyngby‑Taarbæk Gentofte. Tlf. 36 46 36 46. Tid til telefonråd‑givning fås ved henvendelse i Sclerosefor‑eningens åbningstidE-mail: [email protected]

Joan Vang Dækker: FærøerneTlf. 36 46 36 46, fax: 36 46 36 77Tid til telefonrådgivning fås ved henven‑delse i Scleroseforeningens åbningstid E-mail: [email protected] Formidler også kontakt til psykologen

PSYKOLOGERScleroseforeningens 12 psykologer er fordelt over hele landet. Vi kan kontaktes i psykologernes telefontid, der er dagligt mellem kl. 11‑12 på tlf. 3646 3646. Vi kan også kontaktes pr. e‑mail eller brev. Vi bestræber os på at besvare henvendelser pr. e‑mail/brev i løbet af få dage, i ferieperioder kan der dog gå længere tid. Psykologerne dækker bestemte kommuner, men du skal kontakte psykologerne i sekretariatet i København, som vil viderehenvise til den psykolog, der dækker den kommune, du bor i. Er du i tvivl, kan du altid kontakte Scleroseforeningen på telefon 3646 3646 for nærmere oplysninger.

Bente Østerberg, ledende psykologe-mail: [email protected] Nabe-Nielsene-mail: [email protected] Nissene-mail: [email protected] Larsene-mail: [email protected] Cathrine Frahme-mail: [email protected] Helle Gry Pedersene-mail: [email protected]

Ovenstående psykologer dækker alle kommuner i Region Hovedstaden, nemlig Albertslund, Allerød, Ballerup, Bornholm, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Frederiksværk‑Hundested, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje‑Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Lyngby‑Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby, Vallensbæk. Dækker også i Region Sjælland: Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød samt Bornholm

Yvonne damm Mønsted Dækker: Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen, Kolding, Billund, Vejle, Hedensted, Horsens, Fredericia.

Helle Gry PedersenAssens, Bogense, Faaborg‑Midtfyn, Kerte‑minde, Langeland, Middelfart, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø.

Mette Sloth HuusTønder, åbenraa, Sønderborg og Haderslev.

Birgit NilssonFaxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg.

Ann NymarkBrønderslev, Læsø, Dronninglund, Frede‑rikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Mariager fjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland, Aalborg.

Anna Marie BuurFaurskov, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Aarhus, Samsø.

Karen NielsenHerning, Holstebro, Ikast‑Brande, Lemvig, Ringkøbing‑Skjern, Struer, Skive, Viborg.

Page 33: Magasinet December 2012

33

Danmarks størsteudvalg af dagligvarer

til discountpriser!

Meget mere discount

Lyngbyvej 172, 2100 København Ø, tlf. 39 16 84 00, www.novartis.dk

www.msinfo.dk– et nyt website til MS-patienter og deres pårørende.

Page 34: Magasinet December 2012

34

ULLERØDVEJ 12980 KOKKEDAL

TELEFON 33 11 17 90 www.wemmelund.dk

WEMMELUND ARKITEKTERMAA DANSKE ARK

Untitled-2 1 21/11/12 10.10

KMA RevisionKaren Andresen – registreret revisorMedlem af FSR – danske revisorerSøndergade 18, 8600 silkeborg

Tlf. 86 80 49 66/mail: [email protected]

Page 35: Magasinet December 2012

3535

Industrivej 35a . 6760 Ribe . Telefon 7542 [email protected] . www.ribekarosseri.dk

Når du vælger Ribe Karosseri, kan vi garantere dig en handicapbil, hvor alt er tilpasset dig og dine behov. Indretningen tilpasses i samråd med dig og efter dine ønsker. Ribe Karosseri har mange års erfaring og er specialister i op-bygning af handicapbiler. Vi sælger og opbyg-ger alle bilmærker

Husk at du frit kan vælge din opbygger.Vi leverer over hele landet.

At bygge handicapbilerer en tillidssag

Kurset kan bl.a indeholde:- Undervisning i relevante emner i relation til sygdommen- Afdækning af muligheder og begrænsninger- Erfaringsudveksling/videndeling- At sætte realistiske mål- Viden om de kognitive funktioner- Gymnastik for hjerne og krop

Kurset afholdes både i Viborg og Skive.

Viborg - Rosenstræde 6 - telefon 86 60 03 66Torsdage kl. 10.40 - 13.50, i perioden uge 2-26, 2013

Skive - Arvikavej 1 - telefon 97 52 13 66Torsdage kl. 10.40 - 13.50, i perioden uge 2-26, 2013

Undervisningen er gratis. Befordring ydes efter gældende regler.

Tilmelding/henvendelseSkriftligt eller pr. telefon. CKU fortager herefter visitation.

Kursustilbud til borgere, der er ramt af sclerose

Målet med kurset er at optimere deltagernes funktionsevne. Den primære målgruppe er borgere, der er nydiagnosticeredeeller har oplevet symptomforværring.

BLIVER PENSION MERE FORSTÅELIG, BARE

FORDI VI BRUGER EN ROCKSTJERNE?

Nej. Det kræver, at du møder os og får en kvalificeret anbefaling.

Page 36: Magasinet December 2012

Julestøttelogo 2012Send et julestøttelogo med dine mails og støt Scleroseforeningen

Som noget helt nyt kan du nu støtte Scleroseforeningen ved at købe et julestøttelogo til dine mails.

I dag sender både private og virksomheder elektroniske julekort eller julehilsner via mails. Tanken bag julestøttelogoet er, at man kan bruge sine penge på at støtte en god sag i stedet for at købe frimærker.

Julestøttelogoet koster 150 kr. for private og 1.500 kr. for virksomheder.

Køb logoet her: http://scleroseforeningen.dk/jul2012

Annonce Mette.indd 4 20-11-2012 09:20:48