magasinet_03_11
DESCRIPTION
En voldsmand kan få gratis psykologbehandling – men en kvinde, der får tæsk, har ingen ret til at få det samme. Hvert år bliver ca. 28.000 kvinder udsat for vold af en kæreste eller en ægtefælle. 2.000 af dem ender på et af landets krisecentre.TRANSCRIPT
juni2011
RØdE KoRsmagasinEt+
Nr
03
voLdsRamt– men uDen ReT TiL HJÆLp
3
Danske cyklister er sande fightere, der som ægte helte trodser vejr og vej. Derfor er det
heller ikke tilfældigt, hvilken cykel de vælger. Hårdføre danskere skal have en hårdfør cykel.
Og det er dem, Kildemoes bygger cykler til.
Find din forhandler på kildemoes.dk
Kildemoes Classic cykler i den velkendte Kildemoes kvalitet forsynet med el-motor indbygget i forhjul, der giver hjælp op til 25 km/t. Batteriet kan genoplades på cyklen eller tages med indenfor. Rækkevidde op til 50 km.
3 geardame el. herre10.999,-
El-cyklEr Gør cykElturEn
lEttErE!kildemoes classic el-cykler
Danske cyklister er sande fightere, der som ægte helte trodser vejr og vej. Derfor er det
heller ikke tilfældigt, hvilken cykel de vælger. Hårdføre danskere skal have en hårdfør cykel.
Og det er dem, Kildemoes bygger cykler til.
Find din forhandler på kildemoes.dk
7 geardame el. herre12.499,-
Vejl. priser pr. maj 2011
RoedeKors_magasinet_Kildemoes.indd 1 10/05/11 14.25
3
EN LILLE ÆNdRINg – MEN EN SToR FoRSKEL
Sidste år var Røde Kors-frivillige i kontakt med ca. 500 voldsramte kvinder. Kvinder,
der fortæller grufulde historier om tæsk, ydmygelser og psykisk terror. Røde Kors-
frivillige forsøger med snak, samvær og opbakning at hjælpe kvinderne videre til en
normal tilværelse efter de barske oplevelser.
Men vi kan ikke gøre det alene. Lige nu har kvinderne ikke ret til gratis psykologhjælp
i forbindelse med et ophold på et af landets krisecentre. Børn af voldsramte har rets-
krav på netop det – og voldsmænd kan få gratis behandling, hvis de ønsker
det. En mærkelig forskelsbehandling, der bør ændres.
Vi mener, at voldsramte kvinder skal have ret til psykologbistand. Få
timers psykologhjælp vil gøre deres vej tilbage til en normal tilværelse
lettere – og det vil gøre det lettere for dem at være mødre for deres
børn.
Flere politikere er i dette blad positive over for ideen – og jeg hå-
ber, at de går videre med sagen. For en lille ændring af loven kan
gøre en stor forskel for voldsramte kvinder.
udgiver: dansk røde kors, blegdamsvej 27, 2100 københavn ø, Tlf.: 35 25 92 00, www.drk.dk. Redaktion: Tina donnerborg (ansv.), ulrik norup jørgensen (red.) Helle bjerre østergaard (layout). Forsidefoto: jakob dall. Tryk: k. larsen & søn, oplag: 90.000, ISSN: 1904-2981, artikler fra bla-det kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 11. maj 2010. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med dansk røde kors’ holdning.
+
16
224
indhold
4 tema: voldsramte kvinder
14 dit bidrag nytter
16 Portræt: Hilda Heick ville ikke ende som sin mor
21 nyt fra felten
22 foto: Tsunamikatastrofen i Japan 26 støt os ved at købe vores varer
28 Et øjeblik: Børnene var døden nær
30 kort nyt
anders ladekarl, GeneralsekreTær
4 5
Psykologhjælp til voldsramteHvert år bliver ca. 28.000 kvinder udsat for vold af en kæreste eller en ægtefælle. 2.000 af dem ender på et af landets krisecentre. i øjeblikket har kvinderne på krisecentrene ikke ret til gratis psykologbistand, selvom eksperter vurderer, at det vil gøre dem bedre i stand til at hjælpe sig selv – og deres børn.
FAKTA
Tema: voldsramTe kvinder
Jeg listede rundt i et minefeltLone Keller fi k aldrig talt med nogen om, hvad hendes første voldelige mand udsatte hende for. Hun skammede sig. Og en dag befandt hun sig i et nyt forhold, hvor hun igen måtte liste rundt for at undgå vreden fra sin mand.
af Troels donnerborg. Foto: jakob dall
4 5
6 7
Hun stod alene i skoven. Klokken var fire
om morgenen, og han havde smidt hende
ud af bilen. De havde været på vej hjem fra
en fest i Nordsjælland, og hun var forelsket.
Hun syntes, at han var flot og karismatisk.
Men han var pludselig begyndt at råbe
om, at hun havde danset med hans ven til
festen. Og måske havde hun svaret igen.
I hvert fald havde han slået hende i ansigtet,
stoppet bilen, smidt hende ud og var kørt
videre. Og nu så hun, at bilen kom tilbage i
fuld fart.
”Jeg blev så bange,” siger den i dag
66-årige Lone Keller om sin allerførste ople-
velse med vold.
”Jeg løb ind i skoven, men han løb efter
mig og fangede mig. Han ramte mig på
kæben, så jeg så stjerner. Og så husker jeg
ikke så meget mere. Jeg ved ikke, hvad jeg
tænkte på turen hjem.”
Lone Keller havde svært ved at tygge, da
hun vågnede næste morgen, og slagene var
så hårde, at de havde forårsaget blødninger
omkring øjnene. Men hun gik ikke til poli-
tiet for at anmelde manden.
”Jeg tror bare ikke, jeg kunne acceptere,
det der var sket, og jeg var jo forelsket i
ham,” siger hun.
Bortforklaringen bliver til
I stedet bestemte hun sig for at fortælle
sine to sønner på ni og 11 år, at hun havde
slået hovedet mod instrumentbrættet i en
hård opbremsning. Hun var sikker på, at
de troede på hendes historie. Så da hun
kom på arbejde, tog hun solbriller på for at
skjule det, der var sket. Og gentog historien.
”Det værste, der kunne ske, var, at jeg
skulle indrømme, at jeg var blevet slået. Jeg
skammede mig helt vildt over, at det var
sket for mig. Der var ingen, der måtte opda-
ge det. Og da jeg først havde fortalt historien
igen, blev det sværere for mig at afsløre for
mig selv og andre, at det var løgn.”
Ingen spurgte herefter ind til, om hun
blev slået af sin mand, og i tre år levede
Lone Keller med ham. Han var ofte sød og
kærlig og tog hendes to sønner fra et tidli-
gere forhold med til fodbold og i biografen.
Så på trods af hans mørke sider købte Lone
Keller også senere hus med ham, fordi hun
troede, at alting så ville blive bedre.
”Jeg havde slet ikke tanken, at jeg kunne
forlade ham, eller at jeg kunne anmelde
ham for noget.
Når der var sket noget, ville jeg bare
glemme det og have det godt igen. Og det
ville han jo også.”
Ydmygelser kommer snigende
Men dagligdagen bestod ikke kun af fysisk
afstraffelse. Langsomt kom de psykiske yd-
mygelser snigende og blev værre og værre,
Tema: voldsramTe kvinder
6 7
'Jeg skammede mig helt vildt over, at det var sket for mig. Det værste, der kunne ske, var, at jeg skulle indrømme, at jeg var blevet slået. Der var ingen, der måtte vide, at jeg var blevet udsat for det.
i takt med at Lone Keller accepterede dem.
Han hævede for eksempel penge på deres
fælles konto, uden at hun vidste det. I ban-
ken sagde de, at der ikke var flere penge på
hendes kort, selv om hun vidste, hun havde
sat penge ind. Og en dag fik de et brev om,
at de skyldte en halv million kroner væk.
Hvis ikke de betalte, ville huset blive sat på
tvangsauktion.
Det blev dråben.
Hun havde altid haft styr på sin økonomi,
og det her var utilgiveligt. Hun besluttede
sig for at gå fra ham. Og så skulle man
måske tro, at det også var slut med volden
i hendes liv. Men Lone Keller fik aldrig talt
om ydmygelserne, tævene og manipulatio-
nerne. Og knap ti år efter kom de snigende
tilbage.
”Jeg var tiltrukket af en bestemt slags
mænd. Og jeg kunne ikke gennemskue, at
de charmerende og varme fyre også havde
8 9
en mørk side i sig. I dag tænker jeg nogle
gange, at jeg måske aldrig var faldet for den
anden voldelige mand, hvis jeg havde fået
noget psykologisk hjælp efter den første.”
Lone Keller var sammen med sin anden
voldelige mand i to år. Og deres hverdag
svingede med hendes egne ord som et pen-
dul mellem himmel og helvede. Han kunne
være charmerende og kærlig det ene øjeblik
og rasende voldelig det næste. Han kunne
invitere hende i teatret, være romantisk,
vidende og karismatisk, men også finde på
pludselig at stikke hende en lussing, mens
hun kørte bil. Og i det hele taget måtte hun
konstant liste af sted som i et minefelt, for at
undgå, at han blev vred.
”Han ville gerne tidligt i seng, så når jeg
gik i seng, måtte jeg endelig ikke vække
ham. Han ville blive rasende, hvis jeg kom
til det. Så jeg gik forsigtigt på gulvet. Og
jeg kan huske engang, hvor jeg fik vækket
ham, da jeg lagde mig ned. Han råbte op og
for ud af sengen. Han trak mig i håret ud
af sengen og for ud i køkkenet for at hente
halvanden liter sodavand, som han hældte
ud over mig.”
Bebrejdede sig selv
I dag synes Lone Keller også, at det kan
lyde grotesk, at hun kunne ende i et nyt
voldeligt forhold og blive der i to år. Men
skammen betød, at hun ikke turde tale
med nogen om, hvad hun oplevede. Så når
nogen ville vide, hvordan hun havde det,
fortalte hun, at hun havde det fint. Og hun
fortæller i dag, at hun ret hurtigt begyndte
at tænke, at der nok også var noget i vejen
med hende.
”Jeg gjorde ikke noget ved det, når han
lavede et overgreb. Ubevidst tog jeg skylden
for det. Og jeg tænkte, at jeg jo også havde
svaret ham igen. Man tænker slet ikke
rationelt i sådan en situation.”
”Nogle veninder spurgte mig, hvorfor jeg
blev ved med at være sammen med ham.
Men jeg kunne simpelthen ikke svare på
det. Og jeg hadede, når de spurgte. Jeg
forsvarede ham, og jeg sagde, at det også
var mig, der var noget i vejen med. Fortalte
noget godt og skubbede det væk. Der skulle
ikke være nogen fejl.”
Men efterhånden kunne hun ikke holde
det inde længere.
”Jeg fik ondt i hovedet og i maven, når jeg
skulle møde ham. Jeg havde det, som om,
jeg havde en jernring om hovedet. Og jeg fik
smerter i kroppen. Det var, ligesom om, jeg
sank glasskår.”
Lone Keller tænkte, at hun selv måtte
gøre noget for, at forholdet blev bedre. Så
hun købte et par selvhjælpsbøger, og gen-
nem sin søns kammerats far kom hun med
i tre måneders terapi hos en gruppe, der
skulle skrive speciale om parforhold. Her
fik hun indsigt i noget af det, der foregik
inde i hende, og hun blev i stand til at tage
det endelige skridt væk fra den slags mænd,
hun var tiltrukket af.
Skammen forsvandt
I dag er Lone Keller ikke bange længere.
Hun har taget en fire-årig psykoterapeutud-
dannelse oven på den første terapi og har
efteruddannet sig i choktraumeterapi. I dag
ernærer hun sig ved at hjælpe kvinder i
samme situation. Og under sin uddannelse
stod hun igen helt alene i den skov, hvor
hun første gang oplevede vold. Her begra-
vede hun ved et lille ritual de ting, hun
stadig havde tilbage fra det sidste voldelige
forhold. Og følte sig fri.
”Min historie kan jeg ikke løbe fra, men
jeg kan forholde mig til den. Det har gjort
mig til et frit menneske i dag. Jeg skammer
mig ikke over det, jeg har oplevet, og for -
trænger det ikke. Det er årsagen til, at jeg
ved, at jeg ikke ender i sådan et forhold
igen.”
'I dag tænker jeg nogle gange, at jeg måske aldrig var faldet for den anden voldelige mand, hvis jeg havde fået noget psykologisk hjælp efter den første.
Tema: voldsramTe kvinder
Efterskrift: lone keller bor i dag i københavn sammen med sin kæreste. Hun er selvstændig psykoterapeut og hjælper kvinder i lignende situationer. Hun tager i dag ud og holder foredrag om sine oplevelser. den ene af hendes to drenge bor i dag på Hawaii, og den anden i lynge. Hun har to børnebørn. det har ikke været muligt at tale med nogen af de to mænd, og de er derfor anonymiserede i artiklen, ligesom eksakte årstal og byer ikke bliver afsløret. målet med artiklen er ikke at føre bevis for, at der har fundet en forbrydelse sted, men derimod at afdække, hvilke følelser lone keller har haft.
8 9
10 11
Når lussingerne eller knytnæveslagene
hagler ned over en kvinde, vil hun ofte
bebrejde sig selv og ikke manden, der slår.
Vold i parholdet er over tid med til at ned-
bryde kvindens selvværd.
”Hvis der er fysisk vold, er der som regel
også psykisk vold. Manden siger for ek-
sempel, at kvinden er dum, fed og ikke kan
finde ud af noget som helst. Og det er meget
nedbrydende, fordi hun begynder at tro på
ham og på, at det er hende, der er noget galt
med,” fortæller psykolog Solvejg Østerlund,
der i mange år har arbejdet med voldsramte
kvinder.
Og kvinden er ikke alene om at bebrejde
sig selv for volden.
”Vi har et samfund, hvor vi tror, at vold
mod kvinder ikke længere finder sted, fordi
vi jo er så ligestillede. Derfor må det være
hendes egen skyld, hvis hun får bank. Og
den holdning mærker kvinderne,” siger
Bodil Maria Pedersen, der er lektor i psyko-
logi på Roskilde Universitet og har forsket i
vold mod kvinder.
Det gør det svært at fortælle andre om
volden. Og efterhånden risikerer kvinden
at blive mere og mere isoleret – både fordi
hun selv trækker sig fra socialt samvær, og
fordi manden, i forsøget på at bevare kon-
trollen, kan forhindre hende i at se familie
og venner.
"Kvinderne er frygtelig ensomme og
bliver helt afhængige af deres mand – og
så bliver det sværere og sværere for dem at
komme ud af forholdet," siger hun.
Evig angst
Ud over skyldfølelsen lever voldsramte
kvinder også med angsten – for hvornår
slår han igen?
”Mange lider af posttraumatisk stress
syndrom og går rundt i en kronisk angst-
tilstand, hvor hele nervesystemet er
anspændt, og de er konstant på vagt. Det er
meget alvorligt og kan ende med et totalt
sammenbrud,” forklarer psykolog Solvejg
Østerlund.
Angsten kan også give mareridt, søvnbe-
svær samt svække hukommelsen og kon-
centrationen. Og det kan føre til yderligere
isolation, fordi kvinderne får sværere ved at
bevare deres arbejde.
”De har svært ved at koncentrere sig og
knytte sig til kollegerne, fordi de er bange
for, at volden bliver opdaget. Det kombine-
ret med et ofte højt sygefravær kan forhin-
dre kvinderne i at fastholde et arbejde,”
siger Solvejg Østerlund.
En undersøgelse, Servicestyrelsen udførte
i 2009 blandt 162 voldsramte kvinder, viste,
at knap hver fjerde enten var blevet fyret
eller selv havde sagt op på grund af volden.
Volden isolerer og nedbryderHvert år er ca. 28.000 kvinder udsat for vold i Danmark. Volden kan føre til angst, lavt selvværd og selvbebrejdelse. Og i sidste ende et liv i isolation.
Af Julie Lorenzen
Tema: voldsramTe kvinder
10 11
hvis de havde ret til gratis psykologhjælp,”
siger konsulent for Røde Kors’ kvindenet-
værk, Qnet, Anne Karen Ursø.
Qnet hjælper voldsramte kvinder i hele
landet, når de forlader krisecentrene og
atter skal have en almindelig hverdag til at
fungere. Og en rundringning til de frivil-
lige ledere i de 18 frivillige netværk viser,
at nødvendigheden af psykologhjælp på
krisecentrene er stor.
”Sidste år var vi i kontakt med ca. 500
voldsramte kvinder i hele landet. Og over
halvdelen af dem efterspurgte psykolog-
hjælp, så de kunne komme videre. Men de
har ikke ret til gratis hjælp – og de har ikke
penge til at betale eller ressourcer til at søge
om støtte til psykologbistanden,” siger Anne
Karen Ursø.
Røde Kors bliver bakket op af Birgit
Søderberg, der er formand for Landsorgani-
sationen for Krisecentre.
”Det er bizart og påfaldende, at de, der
har været udsat for vold og har følgevirk-
ningerne, ikke har noget krav på at få
hjælp, når både børnene og mændene kan
En voldsmand kan få gratis psykologbe-
handling – men en kvinde, der får tæsk, har
ingen ret til at få det samme. Folketinget
har afsat penge til at hjælpe voldsmænd og
børn i voldsramte familier. De kan få psy-
kologhjælp, hvis de har behov for det. Men
mennesker, der er udsat for vold, er endnu
ikke blevet prioriteret. Mærkværdigt, mener
både Landsorganisationen af Kvindekrise-
centre og Røde Kors.
”Både voldsudøverne og børnene har
gavn af den psykologhjælp, de får. Og vi
mener, at de voldsramte, der typisk er kvin-
der, bør have samme muligheder. Det vil
kunne gavne både kvinderne og deres børn,
få psykologhjælp, hvis de vil have det. Det
synes vi, er rigtig mærkeligt,” siger hun.
I øjeblikket forsøger krisecentrene at
hjælpe kvinderne på andre måder. Et lille
antal får hjælp gennem fonde. Og det er
desuden muligt at få tilskud til psykolog-
behandling, hvis man går til sin egen læge.
Men Birgit Søderberg påpeger, at man ikke
kommer uden om en egenbetaling, og at
mange af de kvinder, der kommer på kri-
secentrene hverken har råd eller overskud
til at opsøge muligheden for tilskud. Derfor
skønner Birgit Søderberg, at det er under
halvdelen af de cirka 2.000 kvinder, der
Voldsmænd får hjælp – kvinderne må undværeDu har lettere adgang til psykologhjælp, hvis du uddeler lussinger, end hvis du modtager dem. Røde Kors, krisecentre og forskere anbefaler en lovændring, der skal give voldsramte kvinder ret til gratis psykologhjælp.
Af Troels Donnerborg, [email protected]
75%af børn på krisecentre har oplevet, at mor er blevet udsat for vold. 97%. af mødrene har oplevet psykisk vold.
19%af kvinderne flyttede i 2009 tilbage til voldsudøveren efter krisecenteropholdet.
en kvinde udsat for vold kan forvente at leve 8,2 år kortere end en kvinde, der ikke har haft volden inde på livet.
FAKTA
12 13
hvert år kommer på krisecentrene, som
ender med at modtage psykologbehandling.
”Det er mange penge for vores kvinder,
hvis de skal betale 400 kroner pr. gang for
at gå til psykolog. Og jeg mener, at det er
en situation, hvor samfundet burde stille
midlerne til rådighed. Vi ved bare, at husly,
støtte og omsorg ikke er nok til at bryde vol-
dens cirkel. Psykologbehandling er en vigtig
del af den pakke, der skal afbøde følgevirk-
ningerne og hjælpe kvinderne i gang igen.”
Flere eksperter er enige. Heriblandt Else
Christensen fra Det Nationale Forsknings-
center for Velfærd. Hun har i mange år
beskæftiget sig med at undersøge følgevirk-
ninger af vold og omsorgssvigt hos børn og
deres forældre og er blandt andet forfatter
til flere rapporter om den psykologiske ind-
sats i forbindelse med kvindernes ophold på
krisecentrene.
”Jeg kan faktisk ikke se nogen argu-
menter for, at kvinderne ikke skal have
et retskrav på psykologbehandling. De
her kvinder er i en krisetilstand, som de
risikerer at forblive i resten af livet. Og den
Tema: voldsramTe kvinder
tilstand kan ganske kortvarig psykologbe-
handling hjælpe dem ud af,” siger hun.
”Man kan simpelthen se, at mange af
kvinderne forbliver i en kaosfase. De har
lettere ved at komme til at græde. Der er
større risiko for at ryge ud af arbejdsmar-
kedet. Og hvis man virkelig vil hjælpe
børnene, må man også hjælpe den vigtigste
omsorgsperson i deres liv,” siger hun.
Speciallæge Karin Helweg-Larsen er
medforfatter til Statens Institut for Folke-
sundheds seneste beregning af de omkost-
ninger, der er forbundet med partnervold.
Rapporten ”Voldens Pris” viser, at vi hvert
år bruger en halv milliard på konsekven-
serne af volden, og at de ramte kvinder
alene i tabt produktivitet koster samfundet
95 millioner kroner om året. Hun under-
streger, at det endnu ikke er muligt at sige
præcist, om gratis psykologhjælp vil kunne
betale sig samfundsøkonomisk. Men:
”Man kan da have den formodning, at
nogle af de samfundsmæssige følgevirknin-
ger, der skyldes vold, vil blive færre ved at
sikre psykologbehandling til kvinderne. Vi
82%af de mænd, der udøver vold, har selv oplevet vold i barndommen.
28.000kvinder bliver hvert år udsat for vold af deres partner.
Kvinder efterspørger hjælpenen rundspørge til frivillige i røde kors' netværk for voldsramte kvinder, Qnet, viser, at mindre end ¼ af de voldsramte kvinder har modtaget psykologhjælp – og samtidig efterspørger mange af kvinderne netop muligheden for at få samtaler med en psykolog. Qnet består af ca. 100 frivillige, der mødes med de voldsramte kvinder og hjælper dem med at komme videre med deres liv efter et ophold på et krisecenter. i 2010 havde Qnet kontakt med ca. 500 kvinder.
lederne af de lokale netværk vurderer, at der er risiko for, at voldsramte kvinder igen tiltrækkes af en voldelig mand, hvis de ikke får psykologhjælp – og det kan påvirke kvindernes evne til at tage sig af deres børn.
!
ved det bare ikke endnu. Men vi ved, at det
er dyrt, at kvinder bliver uarbejdsdygtige og
går på overførselsindkomst,” siger hun.
”Det er oplagt at prøve at gennemføre en
beregning på, om vi som samfund kan
spare noget i det lange løb ved at bruge
penge på psykologbehandling på den korte
bane. Men der er ingen tvivl om, at det vil
være godt for kvinderne, og spørgsmålet er
jo også, om vi kan være andet bekendt.”
siger hun.
'Sidste år var vi i kontakt med ca. 500 voldsramte kvinder i hele landet.
Og over halvdelen af dem efterspurgte psykologhjælp, så de kunne komme videre.”
konsulent for røde kors’ kvindenetværk, Qnet, anne karen Ursø.
12 13
”Jeg er positiv over for en lovændring, hvis
anbefalingen fra Servicestyrelsen også bliver
det. Jeg ønsker, at krisecentrene ikke kun er
opbevaring, men også centre, der behandler og
giver disse kvinder den hjælp, der skal til for, at
de kan klare hverdagen, når de kommer ud af
centrene.”
Özlem sara Cekic, sF.
”Da der var og er begrænsede midler, fik de
voldsramte kvinder ikke krav på psykologhjælp
samtidig med børnene. Men det er klart, at
der er behov for, at også kvinderne får hjælp.
Radikale Venstre er derfor positive over for, at
kvinderne også får tilbudt hjælp.”
lone dybkjær, radikale venstre.
”Der er i øjeblikket en egenbetaling på psyko-
loghjælp, som er et problem. Så overordnet set
vil vi kæmpe for, at kvinderne får et retskrav
på gratis psykologhjælp. Det koster selvfølgelig
penge. Men jeg tror, at det på sigt vil kunne
gøre, at man kan mindske udgifterne på andre
områder.”
Pia adelsteen, dansk Folkeparti.
”Vi synes, at al psykologhjælp burde være gra-
tis, ligesom lægehjælp er det. Og som minimum
burde det være gratis for dem, der har været
udsat for overgreb. Og pengene? Vi mener jo, at
det er mere nødvendigt at give psykologhjælp til
voldsramte kvinder end at have hjemmeværns-
mænd til at rende rundt med geværer."
line Barfod, enhedslisten.
Ny undersøgelse bakker open endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra servicestyrelsen har kigget på erfaringerne, hvor kommuner og krisecentre har gjort brug af psykologer i arbejdet med voldsramte kvinder og deres børn. Projektleder susanne dal Gravesen løfter her sløret for et par af konklusionerne.
Er psykologhjælp til kvinderne en god idé?”meget tyder på, at det vil være en rigtig god ide at tilbyde kvinderne psykologhjælp. Både af hensyn til dem selv og af hensyn til, at de skal være ordentlige mødre for deres børn.
Hvad viser projektet?Projektet er jo ikke afsluttet endnu, men erfaringerne peger på, at akut krisehjælp har en god effekt. men det er vigtigt at huske, at kvinderne også har behov for psykologbehandling efterfølgende, når de har fået deres praktiske hverdag til at fungere. vi kan se, at flere af de krisecentre i projektet, som har haft psykologer tilknyttet, nu forsøger at finde midler til at ansætte dem. og det er der jo en årsag til.”
Hvad er udfordringen?vi kan se, at kommunerne er trængt på økonomien, og at man mange steder ikke vil lave serviceudvidelser. så det er rigtigt svært for kommunerne at forankre de gode erfaringer, der kommer fra et projekt som dette. men det er ikke nok at skaffe penge centralt. det kræver også, at kommuner, krisecentre og fagpersoner samarbejder om at løfte opgaven bredt.
Røde Kors mener:
voldsramte kvinder skal have ret til et offentligt tilbud om psykologstøtte i forbindelse med deres ophold på et krisecenter. i 2008 og 2009 udvidede Folketinget loven, så børn i dag har ret til mellem fire og 10 timers gratis psykologhjælp i forbindelse med deres mors ophold på et krisecenter. vi anbefaler, at voldsramte kvinder får ret til det samme.
Skal loven udvides?I 2008 udvidede Folketinget Serviceloven, så børn over seks år fik ret til gratis psykolog-
hjælp i forbindelse med deres ophold på et krisecenter. I 2009 valgte Folketinget også at
lade udvidelsen gælde for børn under seks år. Den kommune, hvor børnene kommer fra,
betaler for behandlingen. Flere politikere anbefaler nu, at også de voldsramte får ret til at
få gratis psykologhjælp.
Vi har forgæves forsøgt at få kommentarer fra Socialdemokraterne, Venstre og Konservative.
14
danmark: Unge mødre
Hver uge mødes Røde Kors-
frivillige med en gruppe unge
mødre i Slagelse. Det er ikke let
at være ung mor, og de har brug
for hjælp til både praktiske og
følelsesmæssige problemer.
Derfor handler snakken om
problemer og udfordringer,
som mødrene står over for i
deres nye liv. De lærer også om
f.eks. førstehjælp, sund mad,
jobsøgning og fastholdelse i
uddannelse. Alt sammen gør det
en afgørende forskel i de unge
mødres liv.
nepal: bjergambulancer
Veje fi ndes oftest ikke i bjergene
i Nepal, så den eneste måde at
komme rundt på er til fods eller
på ryggen af et æsel. Gravide
kvinder skal gå mellem en og
fi re timer for at komme til en
klinik til undersøgelse eller evt.
føde. Det er svært for kvinderne,
og nogle gange umuligt. Røde
Kors uddeler ”bjergambulance”,
dvs. bårer, til disse kvinder og
deres familier, så fl ere kvinder
kan føde under bedre forhold
og med hjælp fra kvalifi ceret
personale.
Elfenbenskysten:
genforening
Hvert år møder Røde Kors fl ere
tusinde børn, der er kommet
væk fra deres familier. Børn,
der er blevet fanget og brugt
som børnesoldater. Børn, der
er blevet såret og behandlet. Og
børn, der bare er blevet væk i
krigens eller katastrofens kaos.
Lige nu genforener vi familier i
Elfenbenskysten, der blev væk
fra hinanden under den seneste
konfl ikt i landet.
danmark
nepal
DINHJÆLPNYTTER
vidste du, at ...vi for 220 kr. kan give to mødre en køkkenhave?
'En stærk mor giver sit overskud videre til næste generation. Derfor skal vi styrke verdens mødre.
Læs mere om mor til mor-kampagnen på RødeKors.dk/mor
Kei Sreineang fra Cambodia er med i en røde kors
mødregruppe. Her får hun vigtig viden om f.eks. sund
hed og hygiejne, så hun kan give sit barn en sund og
tryg opvækst.
følg med i Røde Kors’ hjælpearbejde på RødeKors.dk
TAKdit bidrag gør en verden til forskel for udsatte over hele verden.
Hvad er det: vandrensningstabletter. Hvad bruges de til: Til at rense forurenet vand, så det kan drikkes. Hvor bruges de: i forbindelse med naturkatastrofer, hvor drikkevandet er blevet forurenet. at drikke urent vand er ekstremt farligt, da det ofte fører til alvorlige sygdomme. Hvor langt rækker det: 1 tablet kan rense 1 liter vand.
FOTO
: ja
kO
b d
all
FOTO
: re
uTe
rs
/be
aW
iHa
rTa
FOTO
: TOM
as
be
rTe
lse
n
Elfenbenskysten
15
STØT Giv dit bidrag på girokortet bag på bladet eller på rødekors.dk.
sådan fordeler vi din hjælp:
information 3%Førstehjælp 4%
administration 9%
Hjælpearbejde i danmark 10%
Udviklingsbistand 45%
katastrofe og nødhjælp 29%
røde kors hjælper børn og mødre med at fi nde hinanden i verdens brændpunkter. saïda blev væk fra sin mor efter jordskælvet i Haiti, da hendes skole styrtede sammen. det var en lykkelig mor, der efter tre måneders eftersøgning endelig kunne holde om sin lille pige igen.
mor er den bedste i verden!Glæd din mor med et kort i postkas-sen. Røde Kors sender det for dig, og du hjælper samtidig mødre i hele ver-den. når du sender kortet, er du med til at styrke verdens mødre. Du støtter nemlig Røde Kors’ arbejde med 50 kr.
gå ind på RødeKors.dk/mor og send en hilsen til Mor eller giv et bidrag til kendte kvinders indsamling.
Kendte kvinder samler indi 6 uger sætter 7 kendte kvinder fokus på røde kors’ arbejde for verdens mødre. Hver gang du støtter deres indsamling, deltager du i lodtrækningen om én af kvindernes præmier. i denne uge sætter signe svendsen 4 bil letter til hendes efterårsturné på højkant.
16 17
PORTRÆT
16 17
Mens Hilda Heick husker sin tidlige barndom som lykkelig, er hendes unge år mere barske – moderen blev maniodepressiv og forsøgte flere gange at begå selvmord. Hilda har siden forsøgt at give de bedste ting fra sin opdragelse videre til datteren Annette.
”JEg vaR bangE foR at EndE som min moR”
PorTræT Hilda HeiCk
Hun har en dårlig fornemmelse i maven,
da hun lægger røret på. Opkaldet er fra psy-
kiatrisk afdeling på Frederiksberg Hospital,
hvor Hilda Heicks mor går i behandling.
Moderen er maniodepressiv og er ikke
dukket op til sin aftale. Hilda er nervøs.
Det er ikke længe siden, moderen tog en
overdosis piller og måtte til udpumpning.
Hun kører straks til forældrenes lejlighed,
for hendes far er på arbejde, og moderen
alene hjemme. Da Hilda låser døren op, får
hun et chok. Denne gang er der ingen piller,
men moderen kommer hende i møde med
to store håndklæder viklet om håndled-
dene. Hun har forsøgt at skære pulsårerne
over med et barberblad. Der er blodspor i
lejligheden.
”Jeg har gjort noget forfærdeligt,” siger
moderen tårevædet. Hilda drejer omgående
000 for at tilkalde en ambulance, mens
hun grædende holder om sin mor. Som så
mange gange før ender moderen på den
lukkede afdeling efter et mislykket selv-
mordsforsøg.
”Det er forfærdeligt at se sin mor være så
ulykkelig, at hun har lyst til at dø. Kunne
man have gjort et eller andet?” siger Hilda,
der netop har rundet 65 år – stemmen ry-
ster lidt, da hun fortæller om det mere end
tre årtier gamle minde om moderen.
Lykkelig barndom
Barndommen begyndte ellers godt. Hilda
voksede op i den lille midtsjællandske by
Nyrup sammen med sine forældre. Pengene
var små i arbejderhjemmet, hvor moderen
var ufaglært og faderen uddannet mejerist,
men kærlighed var der nok af. Selvom
moderen kunne være streng og ikke gik af
vejen for at stikke hende en på kassen, når
hun havde været uartig, var Hilda aldrig
i tvivl om, at hun var elsket. Moderen
var altid omkring hende, og hun var en
munter kvinde, der konstant lavede skæg.
Et par gange om ugen gik hun i den lokale
teatergruppe, for hun elskede at synge og
optræde – ofte sang hun sammen med sin
lille datter derhjemme.
Men tingene begyndte at ændre sig, da
Hilda var otte år gammel. Faderen fik nyt
job som laborant i København, og fami-
lien flyttede til en lejet lejlighed på Valby
Langgade. Moderen mistede sine venner
på landet og den elskede teatergruppe. I
storbyen følte hun sig som en bondeknold
– dialekten var midtsjællandsk, tøjet brugt
og langtfra seneste mode. Langsomt gik det
ned ad bakke, og Hildas mor blev mere og
mere indesluttet – den glade pige blev afløst
af en ofte snerrende og irritabel kvinde.
Elsker hun mig?
Sygdommen brød frem, da Hilda var i
starten af tyverne. Hun var netop blevet gift
med sit livs kærlighed Keld. Han kom fra en
pæn middelklassefamilie på Frederiksberg,
hvilket prikkede til moderens mindreværds-
komplekser over sin landlige baggrund og
manglende uddannelse. Som årene gik, blev
hun mere og mere syg.
”Man kunne mærke, når det skete. Hun
blev overgearet og skraldgrinede af fjollede
ting. Så kom nedturen. Hun kunne ingen-
ting, var fortvivlet og ville ikke se nogen.
Det hele gik fuldstændigt i hårdknude for
hende,” husker Hilda.
Resten af moderens liv er en kamp mod
sygdommen. I lange perioder har hun det
godt, indtil de mørke tanker atter får overta-
get, og hun ender på den lukkede afdeling.
Her besøger Hilda hende, men det er svært
at se sin mor i dette miljø. Hun er ofte
aggressiv og vred, og Hilda tvivler nogle
gange på, om moderen stadig elsker hende.
En dag hun er på besøg, vender moderen al
sin vrede mod datteren.
”Jeg kom ind til hende og sagde: Hej
mor, hvordan har du det? Og så råbte
hun så højt, at alle kunne høre det: Det er
hende, der skyld i alle mine problemer, det
er hende den forbandede kælling. Jeg vil
aldrig se dig igen,” husker Hilda og efterlig-
ner moderens høje, skingre stemme.
”Jeg blev så flov og ulykkelig og gik ud
og tudede. Når min mor havde det rigtig
dårligt, kunne hun sige sådan nogle ting i
afmagt. Jeg tror, hun var misundelig, for jeg
har sikkert fået den tilværelse, hun inderst
inde havde drømt om. Og så kom jeg der og
så glad og pæn ud, mens hun følte afmagt
over sin egen situation,” fortæller Hilda
og tilføjer, at moderen aldrig var bleg for
at give en undskyldning, når hun atter var
ovenpå.
Hilda beslutter tidligt, at hun ikke skal
være ligesom sin mor – sortsynet skal ikke
få overtaget over hendes liv. Hun vil være
positiv, tilfreds og taknemmelig for det, hun
har. Bevares, man kan have en dårlig dag,
Af Julie Lorenzen. Foto Tomas Bertelsen
18 19
men der er altid noget at være glad for.
”Man kan gøre alt i livet til et problem,
hvis man vil. Det gjorde min mor. Havde
hun købt grønne gardiner, ville hun al-
ligevel hellere have de hvide, og det kunne
hun gå helt i hundene over. Jeg har valgt,
at jeg ikke vil være sådan, for jeg kunne
se resultatet af min mors liv – det var jo et
helvede i perioder.”
En god mor betyder alt
Den 12. november 1971 bliver Hilda selv
mor, da Annette kommer til verden.
Nu er det hendes tur til at opdrage en dat-
ter. Og til trods for at forholdet til moderen
har været svært i mange år på grund af syg-
dommen, går det op for Hilda, at hun giver
mange ting fra sin egen opdragelse videre
til Annette. Nemlig alt det gode, hun trods
alt fik med fra sin mor: Den ubetingede
kærlighed, gavmildheden, taknemmelighe-
den og viljen til at hjælpe andre. Men også
levereglen om, at man passer sit arbejde og
altid gør en opgave færdig, hvis man har
påtaget sig den.
”Min mor var streng med de ting, hun
syntes, jeg skulle lære. Jeg skulle passe
mine lektier, og havde jeg fået en opgave,
skulle den også laves, og det skulle være
ordentligt.”
Annette Vollmer Heick er i dag er 39 år og
husker tydeligt et af sin mors råd, som hun
stadig lever efter i dag.
”Hun sagde engang: Hold kæft og svøm
videre. Med det mente hun, at når verden er
imod en, og man er lidt selvmedlidende, så
må man samle sig selv op. Det bliver ikke
bedre af at sidde og have ondt af sig selv,”
fortæller Annette, der er mor til Eliot på syv
år og Storm på to år.
Men det er ikke kun fliden og pligten til at
gøre sit bedste, hun har fået med fra sin mor.
Hilda og annette Heick er ambassadører for røde kors’ helt nye kampagne ’mor til mor’, der varer resten af året. Her kan danske mødre og andre interesserede på forskellig vis hjælpe mødre i verdens fattigste lande – blandt andet ved at sende en hilsen til deres egen mor eller købe en gave til en fattig mor. læs mere på RødeKors.dk/mor
'Man kan gøre alt i livet til et problem, hvis man vil. Det gjorde min mor. Jeg har valgt, at jeg ikke vil være sådan, for jeg kunne se resultatet af min mors liv – det var jo et helvede i perioder.
"Det betyder alt at være mor"Køb en gave og hjælp
verdens mødre.
Annette og HildaHeick, ambassadører
for mor tilmor-kampagnen
i mange år arbejdede Hildas mor i en kiosk i københavn, hvor Hilda ofte var med efter skole. så sad de og kiggede i dameblade, når der ikke var kunder.
Hildas mor elskede at optræde. som lille sang Hilda meget med hende. men Hilda havde aldrig drømt om, at hun skulle leve af at synge, før hun mødte keld.
18 19
Det er også troen på, at ingen nogensinde vil
kunne elske hende så højt som hendes mor.
Lige meget hvad hun finder på. Og sådan har
hun det selv over for sine to drenge.
”Det er en kærlighed så unik. Man bliver
elsket, for den man er. Det er så fandens
vigtigt, for det giver en masse selvtillid og
tro på, at tingene nok skal lykkes. At have
en god mor giver en tryghed og ballast, som
følger en langt op i livet.”
Annette ved, hvordan det er virkelig at
have brug for sin mor. Da hun var i starten
af tyverne, led hun af en alvorlig spise-
forstyrrelse. En aften var det rigtig slemt,
og Annette var helt ude i tovene, da hun
ringede til sin mor. Hilda sad til et middags-
selskab hos nogle venner, men smed, hvad
hun havde i hænderne og satte sig omgå-
ende ud i bilen. I løbet af et kvarter var hun
hos Annette og blev natten over. Hun strøg
sin datter over håret, hentede vand og pas-
sede på hende. De talte ikke sammen, Hilda
var der bare.
”Det betød rigtig meget, at min mor kun-
ne mærke, den var gal. Jeg behøvede ikke
engang at spørge om hjælp, for hun sagde:
Jeg tror, du har brug for, jeg kommer.”
For Hilda selv er det først, efter hun
er blevet mormor, at hun rigtig forstår
betydningen af at have en mor – hun kan
PorTræT Hilda HeiCk
Hilda Heick er født i 9. maj 1946• Hun blev gift med barndomskæresten
keld i 1968. de har sammen boet i en villa i Holte de seneste 25 år.
• Hilda Heick er oprindeligt uddannet computerprogrammør og arbejdede som sådan i medicinalvirksomheden lundbeck i 18 år, før hun kastede sig over sangkarrieren.
DEN BLÅ BOG
se, hvor vigtig Annette er for drengene. Og
selvom hendes egen mor var syg i mange
år, og forholdet mellem de to langtfra altid
var lykkeligt, ved hun i dag, at moderen gav
hende en masse med i bagagen.
”Hun passede på mig, sørgede for, jeg
fik noget at spise, at jeg var ren i tøjet, at
der altid var nogen i nærheden, jeg kunne
kalde på. Der var ingen tvivl om, at hun
elskede mig overalt på jorden. Hun lærte
mig at sørge for min familie, og at man ikke
svigter hinanden.”
Angst for at være syg
Hildas mor døde i 2004, ikke af selvmord,
men af sygdom. Hilda tænker ofte på hende,
især når hun ser Storm og Eliot spille
fodbold. Så ønsker hun, at moderen stod
ved siden af, for hun ville have elsket at se
drengene løbe rundt.
Barnebarnet Annette var hendes livs lys
og den eneste person, der kunne få sygdom-
men på afstand for en stund. Når de var
sammen, grinede og pjattede de i timevis,
så moderen helt glemte al dårligdom og
sortsyn. Hun var lykkelig den dag, Annette
fødte Eliot, men glæden over den lille, vel-
skabte dreng blev samtidig overskygget af
de mørke tanker.
”Tror du, han er normal?” spurgte hun.
Og angsten for sygdommen kender Hilda
godt til. Selvom hun har bestræbt sig på at
have et positivt syn på livet, har hun allige-
vel frygtet, at moderens syge sind også ville
ramme hende.
”Da jeg kom i overgangsalderen, sagde
jeg til Keld: Nu må du altså sige til, hvis
jeg bliver uudholdelig. Jeg var bange for
ikke selv at opdage, at andre syntes, jeg var
umulig.”
”Jeg var bange for at ende som min mor og
få hendes sortsyn, hvor livet var sådan noget
møg, at man lige så godt kunne dø. Men man
må sige, at jeg har haft et helt andet liv, der
har formet sig bedre end min mors.”
anette er keld og Hildas eneste barn. keld var ikke med til fødslen, da han var ude og spille, men han fløj til københavn dagen efter for at se sin lille datter.
anettes første barn eliot, blev født inden mormoderen døde. anettes anden søn, storm, blev født et par år efter hendes død.
20 21
Hos os rækker pengene længere Billige hotelferier i hele Europa til uhørt lave priser
BESTIL NU – mens der er plads!
www.dtf-travel.dk • 70 23 14 10 Oplys annoncekode: Røde Kors DK
* i forhold til hotellets vejledende normalpris – med forbehold for specialtilbud.Børnerabatter gælder ved to fuldt betalende voksne pr. værelse. Inkl. slutrengøring. Opholdene kan bestilles t.o.m 27.04.2011. Ekspeditionsgebyr maks. kr. 79,-. Miljømærkat påkrævet i Tyskland. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1061.
KUN HOS DTF travel! Fortrydelsesforsikring RING og afbestil uden grund indtil kl. 12 dagen før ankomst. Fra 69,- pr. person
3 dage i hyggelige Assens på Fyn med morgenmad og 1 middag
4 dage i den nordtyske hansestad Wismar med halvpension
8 skønne dage i flotte Toscana med morgenmad og middage
★★★ Marcussens Hotel er et hyggeligt hotel centralt i Assens, tæt på gågade, strand og havn. Assens er en charmerende by med historie tilbage til 1100-tallet, og sporene fra fortiden ses stadig i byens bro-stensbelagte gader og i de gamle bindingsværkshuse.
Ankomst: Søndag - onsdag frem til 22.06. & 28.08. - 14.12.2011.Ekstra døgn med morgenbuffet kr. 299,-
★★★★ Steigenberger Hotel Stadt Hamburg ligger i fl otte Wis-mar, hansestaden med en af Europas mest velbevarede bykerner. Det er en seværdighed i sig selv bare at slentre rundt i de brostensbelagte gader og kigge på de gamle historiske bygninger.
Valgfri ankomst frem til 28.05.2011.Ekstra døgn med morgenbuffet og middag kr. 429,-
★★★★ Hotel Imperial Garden ligger i en af Italiens mest populære kurbyer, Montecatini Terme, i hjertet af Toscana. Hotellet er et af Mon-tecatini Terme bedste og ligger kun få skridt fra byens mest kendte kur-bad, ligesom I ikke bor mange meter fra byens shoppinggader og cafeer.
Valgfri ankomst 30.05. - 25.06. & 13.08. - 21.10.2011.Ankomst sommer 2011: Juli: 2. 9. 16. 23. 30. • Aug.: 6.
SE HVAD DU FÅR:• 2 overnatninger• 2 morgenbuffeter• 1 forfriskning og chokolade ved ankomst• 1 to-retters middag/buffet• Tæt på havn og strand• Centralt beliggende ved gågade
SE HVAD DU FÅR:• 3 overnatninger • 3 morgenbuffeter• 3 to-retters middage/buffet• Hotel direkte ved den historiske markedsplads
SE HVAD DU FÅR:• 7 overnatninger• 7 morgenbuffeter• 7 tre-retters middage• Aircondition på værelset• Gratis adgang til udendørs swimmingpool
1 barn t.o.m. 5 år gratis i forældres seng – dog skal der betales kr 50,- for aftensmad. Afregnes på hotellet. 2 børn op til 11 år kr. 249,- pr. barn i forældres værelse.
1 barn til og med 6 år gratis i forældres seng.1 barn til og med 14 år 699,- i forældres værelse.
1 barn t.o.m. 7 år gratis i forældres seng. 2 børn t.o.m. 12 å kr. 1.399,- pr. barn i egen seng. Max. 2 børn pr. værelse.
Inkl. 1 to-retters middag
Inkl. 3 to-retters middage
Inkl. 7 tre-retters middage
GRATIS MED ALLE BESTILLINGER2 fl asker vin + 1 refl eksvest
eller Rejseguf hos Fleggaard
GRATIS MED ALLE BESTILLINGER
ankomst• 1 to-retters middag/buffet• Tæt på havn og strand• Centralt beliggende ved gågade
Annoncepris
575,-pr. person i dobbeltvær.
Spar 224,-*
• Hotel direkte ved den historiske markedspladsAnnoncepris
1.418,-pr. person i dobbeltvær.
Spar 271,-*
værelset• Gratis adgang til udendørs swimmingpool
Annoncepris
2.655,-pr. person i dobbeltvær.
Spar 560,-*
Hansehafen © GNTB / Wismar, Tourismus Zentrale
74456_Marcussens_2_220x280.indd 1 05-01-2011 10:07:43
20 21
UdrejstHaitieigil lønbæk rasmussen, genopbygning af levebrødUffe ibh iversen, tekniker i teltlejr
PakistanZara sejberg, psykosocial støtte
TunesienChristen monberg, iT og TelekommunikationChristian mark munkel, tekniker i teltlejrPoul Henning nielsen, leder af teltlejr for hjælpearbejdereCarsten lyhne, logistiker
Hjemvendt Haitikarsten dahl, genopbygning af levebrødnorbert Payne – Haiti, it og telekommunikationPer Patterson – Haiti, tekniker
Indonesiendanilo atienza, katastrofeforebyggelse
Liberia else marie Buck, udviklingsarbejder
NepalJørgen kristensen, landekoordinator
PakistanJens Poul madsen, genopbygning efter oversvømmelser
Sri Lankaroderic m. salve, katastrofeforebyggelse
ZimbabweCharles Godfrey Byamugisha, udviklingsarbejder
Hvideruslandkirsten nøhr, udviklingsarbejder
MalaysiaBenjamin sternberg andersen, logistiker
TunesienJesper ranch nielsen, teamleaderniels Thaning, leder af teltlejrJohnny nødskou andersen, tekniker i teltlejrmichel malfilatre, tekniker i teltlejrkim Ulskov Jørgensen, tekniker i teltlejrJonas struer vinther, it og telekommunikationCamilla Hansen, køkkenmedarbejder i teltlejrPer Brunse, tekniker i teltlejr
CARSTEN LYHNE, TunesienCarsten Lyhne er taget til Tunesien, hvor han skal sørge
for transport for Røde Kors’ hjælpearbejdere i landet.
Tunesien grænser op til Libyen, der i øjeblikket er plaget
af konflikt. Røde Kors modtager flygtninge på den tune-
siske side af grænsen.
”Det er min opgave at få vores eksterne og interne
transporter sat i faste rammer. Der er f.eks. hyret ekstra
chauffører, lavet vagtplaner og 24-timers transportservice til Røde Kors-ansatte. Derudover
underviser jeg vores folk i at køre bil i terrænet,” siger Carsten Lyhne.
Flere af Røde Kors’ hjælpearbejdere bor i en dansk teltlejr.
”Lejren bærer meget præg af dansk ordenssans og fremsynethed i opstarten for at få det
til at virke fremover,” siger han.
CHARLES BYAMugISHA, ZimBABweSiden januar 2010 har 52-årige Charles Byamugisha
arbejdet med at sikre, at fattige mennesker i Zimbabwe
har kunnet overleve til næste høst uden at måtte sælge
deres husdyr eller hjem.
”Mange er nødt til at sælge deres geder eller kyllinger
for at kunne købe medicin eller mad. Det forsøger vi
at undgå ved blandt andet at hjælpe dem med at skabe
indtægter.”
Nogle steder er der blevet uddelt værdikuponer, og andre steder har folk fået hjælp til at
lave grønsagshaver eller skaffe vand. Men alle steder gør den store inflation det svært at
leve af landbruget.
Charles har arbejdet for Røde Kors siden sidst i 1980’erne og vender nu hjem til sit hus i
Uganda.
BENjAMIN ANdERSEN, mALAysiADet seneste halve år har Benjamin Andersen været udsendt til Malaysia. Her ligger et af
Røde Kors' tre største nødhjælpslagre i verden, og herfra har han bl.a. sendt tæpper, telte
og køkkengrej ud til katastrofer i hele Asien og landene ved Stillehavet.
”Da jeg kom, var lagrene helt tomme på grund af oversvømmelserne i Pakistan, så min
første opgave var at fylde dem op igen.”
Siden har han bl.a. sendt hjælp til en lille øgruppe, der har været plaget af orkaner og
minitsunamier.
”Det er nogle små øer med måske kun 200 indbyggere, der er ikke så mange, der kender
dem, men de skal jo have hjælp alligevel.”
NYTFRA
FELTEN
Ved at blive fan af Røde Kors på Facebook kan du løbende modtage beretninger fra felten. Find os på www.facebook.com/roedekors
22 23
eFTeR FLODBØLGen Et af historiens største jordskælv ramte Japan i marts. Efterfølgende kom en altødelæggende tsunami. I dag forsøger japanerne i katastrofeområdet at samle resterne af deres tidligere liv. Røde Kors forsøger at hjælpe.
FoTorePorTaGe
Foto: Olav saltbones, norges Røde Kors
22 23
24 25
FoTorePorTaGe
Øverst: Under skælvet lå højgravide nanae katayam under et bord. Huset holdt, og den 31årige kvinde flygtede op på en bakketop, da tsunamien kom. knap to uger senere fødte hun en længe ventet pige på røde korshospitalet i ishinomaki. Pigen har endnu ikke fået et navn.
En kvart million mennesker står uden tag over hovedet i Japan. de bor nu hos pårørende, venner eller i et af de ca. 2.000 evakueringscentre. Her er det en skole i kamaishi. røde kors i Japan har været i stand til at klare hjælpearbejdet selv – og røde kors i danmark har derfor udelukkende hjulpet med penge.
"Hele byen er alvorligt ramt, så det er ikke tidspunktet at beklage sig over, at man har mistet nogle ejendele," siger 84årige Tsuyako, der mistede sit hus under katastrofen. i hendes lange liv har hun oplevet fire tsunamier. "Jeg kan ikke ønske mig mere hjælp. Folk er meget gavmilde, og jeg er meget taknemmelig," siger hun.
>> >> >>
24 25
26 27
nyheder på RødeKors.dk/shop
mor til mor-gaver
SHOPPEN
giv en gave direkte til en mor ude i verden. F.eks. køkkenhave til mor.
Pris: 220 kr.
bodystocking fra Wheat
Økotex bomuld. Findes op til str. 18 mdr.Pris: 99 kr.
t-shirt fra Wheat
Økotex bomuld. Findes op til str. 12 år.Pris: 149 kr
silketørklæde designet af Charlotte sparre
str.: 35 x 165 cmPris: 499 kr.
str.: 55 x 55 cmPris: 249 kr.
Øreringe fra susanne friis bjørner Copenhagen.
Forgyldt med hvid topas. Findes også i sølv.Pris: 299 kr.
Halskæde fra susanne friis bjørner Copenhagen:
Forgyldt med hvid topas. Findes også i sølv.Pris: 399 kr.
Kun en af hver!
køb unikt genbrugstøj online og støt røde kors.Besøg RødeKors.dk/butik og gør et godt fund på nettet.
nYHEd: Hunden oscar af Hans bølling
Pris 549 kr. Begrænset antal!Gå ind på www.roedekorsshoppen.dk
GENBRUG LOKALWEBSHOP
26 27
Køb dit armbånd og læs mere på
www.stabilityarmbånd.dk
Banebrydende patenteret armbånd i lækkert italiensk designStability er lavet af biokeramiske materialer og udnytter den infrarøde energi, du selv producerer, hvorved den
• styrker din balance• forbedrer din blodcirkulation• reducerer træthed og stress• afhjælper muskelspændinger og stivhed i led• frigiver effektivt affaldsstoffer• øger energiniveauet og præstationsevnen• hjælper kroppen til hurtigere restitution• styrker og forbedrer dit velvære
4 ekstra remme i farverne hvid, rød, grøn og blå medfølger uden beregning.Bruges bl.a. af det italienske skilandshold, af Palermo’s Serie A fodboldhold, og af cykelholdet Lampre.
KUN 399.- Gratis forseNdelse
NYHED
DriLLer bloDomløbEt? er lEDDENE stivE?
ØnSker Du øgEt vElværE?
28 2928
18årige agnes bor i slumområdet mathare i nairobi. For tre måneder siden opstod der en brand i hendes hus. For første gang siden er hun tilbage i den sodede brandtomt, hvor krøllede bøger og legetøj stadig ligger i forkullede bunker. det var her, hendes datter Jane på seks måneder lå og sov.
ETØJEBLIK
28 2929
Klokken var halv ti om aftenen. Og vi havde kun været væk
i fem minutter.
Vi havde været ude at købe grønkål til aftensmaden. Og vi
havde ladet børnene blive hjemme. Vi havde låst hængelå-
sen på døren, for at de ikke skulle løbe ud. Der er så meget
kriminalitet og fuldskab i Mathare om aftenen. Derfor havde
jeg også taget min mand med ud for at købe ind. Jeg turde
ikke gå ud selv.
Da vi kom tilbage, var der store fl ammer omkring vores
hus. Det første, jeg tænkte, var, at børnene nu var døde.
Men nogen sagde, at de kunne høre børnene græde. Så min
mand og jeg fi k låst døren op og brasede ind, mens ilden
spredte sig til andre huse. Naboerne og frivillige fra vores
brandsikkerhedskomité kæmpede mod branden. De brugte
alle de spande, de kunne fi nde.
Børnene lå på en madras på gulvet. Der var fl ammer
omkring dem. Min mand tog den ældste, og jeg fi k fat i den
yngste. Ilden brændte på hendes kind. Da vi kom ud, hjalp
nogen med at slukke den.
De pakkede hende ind i vådt klæde. Hun græd, så jeg var ret
sikker på, at hun nok skulle klare den.
Jeg ved ikke, hvad der har tændt ilden. Vi havde ikke elek-
tricitet, og ovnen var ikke tændt. Men vi havde en petrole-
umslampe, som var åben i toppen, og det kan sagtens være
den, der er væltet.
En fra den lokale brandsikkerhedskomite sagde, at jeg
skulle ringe efter en ambulance fra Røde Kors og en brand-
bil. Nogle gange vil ambulancer og brandfolk ikke køre ind i
slummen om natten på grund al kriminaliteten. Men politiet
var i nærheden og kunne hjælpe.
Straks ambulancen kom, kørte vi på hospitalet. Vi var der i
tre dage. Det var dyrt. Vi har mistet alt det, vi havde. Tæp-
per, madrasser, mad, senge, tøj. Vi er nødt til at købe noget
nyt, og det koster penge. Især nye fødselscertifi kater til
børnene er dyre. Og de er nødvendige at have, for at de kan
begynde i skole. Men det er et meget stort og dyrt projekt at
komme igennem systemet. Det kan tage fl ere år at få lavet
nogle nye certifi kater.
13 huse er nu brændt ned ligesom vores. Men før vi fi k en
brandsikkerhedskomité var det ikke unormalt, at 150 huse
brændte ned på en gang.
Min mand har et job som bygningsarbejder. Det var på
grund af jobbet, vi fl yttede til Nairobi fra landsbyen for seks
år siden. Hvis jeg havde penge, ville jeg nok være taget
tilbage til vores landsby nu. Men i stedet bor vi hos en ven
på den anden side af fl oden. Det er ok, men jeg ved ikke,
hvordan vi skal fi nde et nyt sted.
Jeg føler mig skyldig over, at det var vores hus, branden
startede i. Og nogle af vore daværende naboer har allerede
truet os. Vi er bange. Og i slummen er man nødt til at tage
sine forholdsregler. Vi kan aldrig vende tilbage til det
område, vi boede i før. Det tør vi ikke.
'De kunne høre børnene græde
Af Agnes Kavindu
ildebrande er et stort problem i slumkvarterer verden over. når først fl ammerne får fat, går det stærkt. i kenya underviser røde korsfrivillige i at forebygge og bekæmpe brandene. og røde kors har afsat penge til at hjælpe brandofrene med tæpper, tøj og mad.
30 31
Røde Kors i motionscentretrøde kors og saTs har indgået et samarbejde, der skal skaffe penge til hjælpearbejdet. Fitnessudøvere kan aflevere deres brugte træningstøj til genbrug.
25 år efter tjernobyli 1986 eksploderede atomkraftværket Tjernobyl i det daværende Ussr. 25 år efter har befolkningen i området stadig brug for hjælp. røde kors screener bl.a. mennesker for kræft.
samaritterne fylder 100 åri juni er det 100 år siden, at samaritterkorpset blev oprettet i røde kors i danmark. det begyndte i københavn i 1911 – i dag er der ca. 600 frivillige samaritter i danmark.
180.000 har fået hjælp i Colombiai løbet af 2010 har 180.000 mennesker fået hjælp fra røde kors i Colombia. mennesker, der har været berørt af konflikt og vold i landet.
malaria er på tilbagetog det har netop været international malariadag, og der er noget at fejre. For i løbet af de seneste 10 år er antallet af malariadødsfald blevet bragt væsentligt ned.
Hjælp til flygtningeTitusinder af flygtninge fra elfenbenskysten har søgt tilflugt i nabolandet liberia. de er flygtet fra optøjerne i forbindelse med valget. røde kors hjælper dem med mad, vand og medicin.
DAGpLeJeR REddER LILLE PIgES LivAne Lene Frederiksen Mølbak handlede hurtigt, da
Viktoria på halvandet år var ved at blive kvalt. Med
førstehjælp reddede hun Viktorias liv. For den indsats
blev Ane Lene Frederiksen Mølbak kåret som Årets
Førstehjælper. Men langtfra alle, der arbejder profes-
sionelt med børn, kan førstehjælp – og derfor skal
lovgivningen ændres, mener Røde Kors.
”Historien med Ane Lene og Victoria viser, hvor vigtigt det er, at de mennesker, der passer
på vores børn, kan hjælpe, hvis uheldet rammer. Derfor skal alle, der arbejder professio-
nelt med børn, kunne førstehjælp,” siger generalsekretær Anders Ladekarl.
KORTNYT
Røde Kors gentager successen fra sidste år, hvor
en række sportsklubber hver dækkede 50 ruter til
Røde Kors-indsamlingen og til gengæld fik en gratis
hjertestarter og et førstehjælpskursus til 10 personer.
Klubberne fik i 2010 samlet over en million kr. ind.
De 30 hjertestartere og førstehjælpskurserne, som
bliver uddelt i år, er betalt af AP Pension, benzinsel-
skabet Q8 og hjertestarterfirmaet Cardiac Science. Og hver hjertestarter samt førstehjælps-
kursus har en værdi af 30.000 kroner.
Læs mere på RødeKors.dk/redflereliv. Her kan din sportsklub søge om en hjertestarter.
RØDe KORs uDDeLeR iGen 30 HjERTESTARTERE
Hvad vil du modtage fra os?vi sender løbende magasiner, breve og elektroniske nyhedsbreve med information om vores arbejde. Ønsker du at til eller fravælge noget af informationen, kontakt os på 35 25 92 00 eller skriv til [email protected]. oplys meget gerne dit røde korsnummer, som du finder sammen med adressen på bladet.
FOTO
: nie
ls d
ue
-bO
je
LIBYEN: SITuATIoNEN ER KRITISKHundredtusinder af civile er fanget i kampene i Libyen. Bl.a. i byen Misrata er kam-
pene voldsomme. Og her kan situationen udvikle sig endnu mere kritisk, da der
kan opstå akut mangel på basale ting som vand, elektricitet, mad og medicin.
”Adgangen til vand er blevet et stort problem for civile, da den primære vandled-
ning til byen er blevet afbrudt,” fortæller Simon Brooks fra Internationalt Røde Kors
i Libyen. Internationalt Røde Kors har adgang til Misrata og øger hjælpearbejdet i
byen. Bl.a. med uddeling af vand, mad samt besøg til fanger.
FOTO
: ju
lie
lO
re
nze
nFO
TO: a
ler
Tne
TFO
TO: r
ød
e k
Or
s
30 31
Kun én af hver!Køb unikt genbrugstøj online og støt Røde Kors. Besøg RødeKors.dk/butik og gør et godt fund på nettet.
Du kan slippe for gebyrer i bank og på post-
huset, hvis du bruger Betalingsservice. Derfor
beder vi om dit kontonummer og cpr-nummer.
Cpr-nummeret bruger vi til at sikre, at du får
skattefradrag for årets bidrag. Du kan altid
meddele os, hvis du ikke ønsker at blive kon-
taktet telefonisk på tlf. 35 25 92 00.
Telefonen er en god måde at være i
kontakt med medlemmer og bidragydere.
I samtalen kan vi sige tak for den støtte,
du giver, og fortælle mere om hjælpe-
arbejdet. Og du har mulighed for at stille
spørgsmål eller komme med kommenta-
rer til os.
nåR RødE KoRS RinGeR TiL DiG…
731 3233
Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00
731 3233
Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00
Overførsel fra kontonummer
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering
Gebyr for indbetaling betales kontant
KVITTERINGGIRO
INDBETALING
Kroner Øre
Dag Måned År Sæt X4031S (05-11)DB 485-27289
Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et post-hus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.
. . , . . ,
8 7Dette girokort kan ikke benyttes til meddelelser
Indbetaler
'Det er rigtig vigtigt at støtte mødrene – for hvis vi, der har det godt, ikke skulle, hvem skulle så?
Giv dit bidrag på
girokortet og vær med til at styrke verdens
mødre.
Hilda og annette Heick er ambassadører for røde kors’ mor til morkampagne.
RødeKors.dk/mor
731 3233
Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00
731 3233
Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00
Overførsel fra kontonummer
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering
Gebyr for indbetaling betales kontant
KVITTERINGGIRO
INDBETALING
Kroner Øre
Dag Måned År Sæt X4031S (05-11)DB 485-27289
Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et post-hus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.
. . , . . ,
8 7
+01< +7313233<
Indbetaler
Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.
'Det er rigtig vigtigt at støtte mødrene – for hvis vi, der har det godt, ikke skulle, hvem skulle så?
Giv dit bidrag på
girokortet og vær med til at styrke verdens
mødre.
Hilda og annette Heick er ambassadører for røde kors’ mor til morkampagne.
RødeKors.dk/mor