maritimedanmark 10 2014

September 2014

OSK-SHIPTECHESVAGT BETASkibe til hele verdenMed vandbus til arbejde

ÅRETS SKIBDe fem nominerede skibe

DKK 49,50

DANMARK

DAnISH MARITIME DAyS & DAnISH MARITIME FAIR

16. årgangNR. 10

maritimedanmark.dk

maritime danmark 10-2014

TEMA DanISH MarITIME DaYS

4 8

12

10

11

5

6

Hele den maritime brancHe rulles ud

industrien viser grønne løsninger til skibsfarten

Årets danske skib

danske Havne i internationalt perspektiv

et af det blÅ danmarks nordlige kraftcentre

fokus pÅ renere skibsfart

grønne teknologier fra blÅ first movers

Danish Maritime Days har sammen med den internationale konference på højt ledelsesniveau, Danish Maritime Forum, potentiale Til at løfte hele den danske martime branche et step opad og fremad på den internationale scene.

Den danske maritime industri specialiserer sig i at udvikle produkter og løsninger, der overholder nye krav inden for klima og miljø, og i at bygge og opgradere skibe, så de er energieffektive.

Fem meget forskellige skibe kæmper om titlen Årets Danske Skib, en pris der uddeles for første gang i år. De fem nominerede skibe er :

ark germania

bergensfjord

lina

nord geranium

sea cHallenger.

Danske havne klarer sig godt i international sammenhæng, men TØF’s havnekonfe-rence får i år en særlig pondus, når den under titlen ”Port Competitiveness and Business Opportunities 2014” bliver en del af Danish Maritime Days.

Arrangementet, som finder sted den 7. oktober, foregår i Frederikshavn og Aal-borg og sætter fokus på de forskellige styrkepositioner inden for den maritime industri i Nordjylland.

Konferencen ”Cleaner and more energy efficient shipping” sætter fokus på, at der eksisterer en lang række løsninger, der uden de store omkostninger kan nedbringe luftforureningen fra skibe.

Seminar hvor myndigheder, maritime leverandører og rederier drøfter hvordan der skabes vilkår, der bakker op om virk-somheder, der tør gå foran og udvikle og indføre ny innovativ teknologi.

kolofon ansvarsHavende redaktørMartin UhlenfeldtTelefon: +45 23 66 28 [email protected]

direktion og administrationRené WittendorffTelefon: +45 70 20 41 [email protected]

salg og marketingJakob le FevreTelefon: +45 31 60 40 [email protected]

layoutDesignuniversTryk: PE Offset A/S, Varde

udgiver Maritime Danmark ApSDir. René WittendorffEsplanaden 30.41263 København KTelefon: +45 70 20 41 55

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen.

MaritiMe DanMarkPostomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisa-tioner og folketinget.

ISSN 2246-5022

Udsendes desuden som E-magasin med over 190.000 besøgende (december 12) på MaritimeDanmark.dk.

September 2014

OSK-SHIPTECHESVAGT BETASkibe til hele verdenMed vandbus til arbejde

ÅRETS SKIBDe fem nominerede skibe

DKK 49,50

DANMARK

DAnISH MARITIME DAyS & DAnISH MARITIME FAIR

16. årgangNR. 10

maritimedanmark.dk

20

21

22

24

18

26

27

23

36

38

Her kan man fÅ danske skibsredere i tale

fokus pÅ teknisk management

fokus pÅ rekruttering af danske skibsofficerer

innovation by doing

velkommen til danisH maritime fair

slÅr et slag for ny skibsinspektøruddannelse

udstillerliste og Halplan

en messe pÅ forkant med udviklingen

danmarks største arbejdsplads for ubefarne

med vandbussen til arbejdet i nordsøen

Forventningen hos Iron Pump er, at der i Bella Center vil være større mulighed for at få danske skibsredere i tale sammenlignet med andre store maritime messer.

Clipper vil på Danish Maritime Fair vise, at teknisk management i København faktisk er konkurrencedygtigt både på pris og kvalitet.

Uni-Tankers vil gerne rekruttere flere unge danskere og uddanne dem til officerer i den danske handelsflåde.

Innovation er ikke noget, man skal snakke om. Det er noget, man skal gøre. Det er holdningen hos maskinmesterskolerne.

Fremtidens vindere i den maritime industri bliver de, der kan tænke nyt og få en god forretning ud af det.

Udover at maskinmesterskolen deltager i Blue Innovation Camp, har Maskinme-sterskolen København også sin egen stand. Her vil man reklamere for skolens nye uddannelse til skibsinspektør.

For Danske Maritime var der derfor ikke så meget at betænke sig på, da orga-nisationen valgte at blive partner på messen. Den nye messe giver nemlig medlemsvirksomhederne rigtig gode muligheder for at profilere sig.

Esvagt er Danmarks største arbejdsplads for ubefarne skibsassistenter – i alt 120 fortrinsvis unge arbejde i øjeblikket som ubefarne skibsassistenter hos Esvagt.

Maritime Danmark fulgte med da en flok danske søfarende skulle møde på arbejdet i 10 Esvagt-skibe på station i Nordsøen. Det sker over vandet med Fast Rescue Boats (FRB) året rundt og stort set uanset vejret.

ØVRIGE HISTORIER

Næste udgave:4. november 2014

Aarhus Havn indhenter tabt terræn

Lynrunde gennem danske havne sætter dagsorden

Hamborg sætter ny godsrekord i 2014

Kritik af krydstogtsterminal mødt med tavshed

Canadisk Maersk nybygning fra Chile

OSK-Shiptech A/S designerskibe til hele verden

En direkte vej gennem finansieringsjunglen

Tonsvis af skrot slæbt over Atlanterhavet

Stena skifter til metanol på Kiel-Gøteborg ruten

Kommunale besparelser lukker færgeoverfart

Sidste havn for coaster efter 53 år

46

48

50

52

54

56

58

60

62

64

66

TEMA DanISH MarITIME FaIr

Danish Maritime Days har sammen med den internationale konference på højt

ledelsesniveau, Danish Maritime Forum, po-tentiale til at løfte hele den danske maritime branche et step opad og fremad på den in-ternationale scene.

Begivenhederne spænder fra små lokale leverandørvirksomheders produkter til store globale spilleres visioner og alt, hvad der ligger ind imellem. Selv om tyngden ligger i Københavnsområdet, er hele landet med. Den internationale aura, som er et gennemgående træk - det hele er på engelsk - skal både lokke med udsyn og inspiration og skabe kontakt.

Blandt begivenhederne er så forskellige men alligevel sammenhængende emner som grøn skibsfart, human ressources, e-teknologi, sikkerhed og pirateri, international handel og udvikling, Arktisk sejlands, finansiering, uddannelse, offshore shipping, global regu-lering og SCR. Og deltagerne repræsenterer et bredt udsnit af alle de maritime områder både fra Danmark og fra omverdenen. Der er således lagt op til informationsudveksling, diskussioner og visioner.

Arrangementerne finder sted fra den 6. til 10. oktober.

Hele den maritime brancHe rulles ud

DANISH MARITIME DAyS:

TEMA: DANISH MARITIME DAyS

/ Side 4 Læs daglige nyheder på www.MaritimeDanmark.dk

Øvrige arrangører er Danmarks Rederiforening, Skibsteknisk Selskab, Danske Maritime, Danske Havne, Miljøstyrelsen, Energi-

styrelsen, Søfartsstyrelsen, Maritime Klimaforum, IDA GrønTeknologi, Transportens Innovationsnetværk, Aalborg Universitet og Green Ships of the future.

Kåre Press-Kristensen Kaare forventer, at diskussionerne på konferencen vil sætte fokus på, at der eksisterer en lang række løsninger, der uden de store omkostninger kan nedbringe luftforureningen fra skibe.

- Men det kræver international regulering. Luftforurening kender ikke grænser, så det er fint, at vi har deltagelse af formanden for MECP, som er IMO’s højeste miljømyndighed og også af miljøministeren, som jo tillige sidder i EU og arbejder med emnet på EU-plan. Der er således folk med, som internationalt kan gøre noget reelt ved udviklingen.

Fra værFter til uDstyrsleveranDØrer- Herhjemme har vi jo en række udstyrsproducenter, som kan producere udstyr, der kan fjerne det meste af luftforureningen fra skibsfart, siger Kåre Press-Kristensen. Han ser for sig, at dette går hånd i hånd, så vi både kan få renere luft i Danmark og udvikle de danske virksomhe-der, der lever af at fremstille og implementere det miljøteknologiske udstyr, skibe skal bruge. Han nævner, at Danmark jo tidligere var en skibsbyggernation: - Alt det er flyttet. Så jeg håber, at vi kan få en ny generation af danske virksomheder, der ikke bygger skibe men luftrensningsudstyr til skibe på globalt plan. Vi har jo skibene, og Danmark kunne være det land, der fremover er kendt for at bygge effektivt rensningsudstyr, som hjælper med at nedbringe luftforureningen og dermed også antallet af dødsfald og syge. Vi har faktisk løsningerne, siger han.

- Således er vi førende som producenter både af scrubbere, som fjerner svovl i røggassen og SCR-systemer, som fjerner skadelig NOx samt

partikelfiltre til skibe. Vi ligger forrest i verden på en række af disse områder, og det bør vi udnytte i større grad.

- Men det kræver naturligvis, at man internationalt regulerer luftforureningen og i øvrigt sørger for at håndhæve reglerne, siger Kåre Press-Kristensen og understreger, at netop håndhævelse er et vigtigt emne på konferencen.

- I Sverige har man f.eks. ved kontroller fundet overtrædere, men det har ikke haft konsekvenser. Men vi ved jo, at man kan efter årsskiftet kan spare en million dollars ved at snyde med svovlreglerne på en tur fra Nordsøen til Gdansk og retur. Manglende håndhævelse betyder også, at snydere kan udkonkurrere dem, som overholder loven, og det er til skade både for samfundet, erhvervet og miljøet, fastslår han.

Konferencen, som har titlen ”Cleaner and more energy efficient shipping” finder sted 6. oktober på Hilton, Københavns Lufthavn.

fokus pÅ renere skibsfartLuftforureningen fra skibsfart forårsager ca. 50.000 for tidlige døsfald årligt i Europa. I Danmark medfører skibsfarten, lige så meget luftforurening som alle danske landbaserede kilder tilsammen, fordi vi har så meget skibsfart omkring os. Derfor har vi interesse i at forbedre luftkvaliteten i Danmark såvel som på europæisk plan, siger Kåre Press-Kristensen, Økologisk Råd som er medarrangør af det event under Danish Maritime Days, som handler om renere skibsfart.

AF FINN BRUUN

Svendborg Motorværksted ApSer et motorværksted,

der altid sætter kunden i højsæde, 24 timer i døgnet. Dette gøres ved hjælp af faguddannet mandskab,

samt års erfaring i reparation og installation af motorer.Vores folk arbejder overalt på kloden. De er kvalitetsbevidste,

Svendborg Motorværksted ApSHåndværkervej 1 · 5700 Svendborg

Tlf.: +45 62 21 37 88 · GSM: +45 21 64 81 85Fax.: +45 62 21 37 78 · Email: [email protected]

Svendborg motorv-q 01/11/05 9:12 Side 1

servicemindede og udfører altid arbejdet til den aftalte tid og pris.

Side 5 / DANMARKGratis billet www.DanishMaritimeFair.dk

en god start er en halv vundet sejlads! Sådan lyder et mantra i kapsejladssporten. Men

gælder det også i handelsflåden og den ma-ritime industri, når det gælder at udvikle nye teknologier og tage dem i brug! At vinderne er de, som kommer først fra start?

Kan det reelt betale sig for rederier at være hurtigt ude med at anvende ny teknologi? Eller kan det bedst betale sig at lægge sig i slipstrøm-men af de rederier, som investerer i at forurene mindre, have en højere sikkerhedsstandard eller tage mere hensyn til klimaet og i det hele taget være så effektive på energiforbruget som teknisk muligt?

Og kan det overhovedet betale sig for virksomhe-der, der udvikler nye teknologier, at satse på det fremstormende energi-, klima- og miljøområde, når den internationale lovgivning halter bagefter?

Det er blandt de centrale spørgsmål, som kom-mer til debat, når repræsentanter for den danske regering, rederier og maritime leverandører mødes til konferencen med titlen: ”First movers in safety, green solutions and technologies. Pos-sibilities and challenges”.

GrØnne uDForDrinGer i Den blå verDenFokus i drøftelserne vil være, hvordan grønne løsninger kan blive implementeret. Der bliver talt om de praktiske, økonomiske og regulative udfordringer, både for leverandørerne og for de virksomheder, der er først til at tager nye løsninger i brug.

Ordstyrer på seminaret er Jenny N. Braat, adm. direktør i Danske Maritime, hun siger:- Den maritime industri reguleres typisk gennem den internationale maritime organisation IMO. Desværre har IMO gennem det seneste år udskudt nogle ikrafttrædelsesdatoer for nye teknologier og derigennem medvirket til at skabe usikkerhed omkring fremtiden. Samtidig oplever man at håndhævelsen af eksisterende lovgivning enten er meget mangelfuld eller fuldstændig mangler. Hvis vi ønsker en innovativ industri skal der også være gode globale rammebetingelser for innovative maritime virksomheder.

Seminaret foregår torsdag den 9. oktober kl.16.30 i Bella Center, og deltagere er velkomne, så længe der er plads. Tjek programmet ud på www.da-nishmaritimedays.com.

kilDe: Danske MaritiMe

seminar: grønne teknologier fra blÅ first movers

Myndigheder, maritime leverandører og rederier drøfter torsdag den 9. oktober på Danish Maritime Fair i Bella Centeret, hvordan der skabes vilkår, der bakker op om virksomheder, der tør gå foran og udvikle og indføre ny innovativ teknologi. Vær med !



http://www.danishmaritimedays.com

http://www.danishmaritimedays.com

Danish Yachts Nyb. 124 - Lina

Vi glæder os over et endnu søsat

Hauschildt Marine ønsker skibet held og lykke

Naval Architecture Offshore Wind, Oil & Gas

Swathau 24 Design

Hauschildt Marine A/S

TLF: +45 7020 8681

www.Hauschildtmarine.dk

E-mail: [email protected]

Ship RepaiROne StOp SeRviceFRedeRikShavn, denmaRk - the beSt Ship RepaiR centRe in euROpe

• 4 dOckS up tO 215 x 34 m.

• cRaneS up tO 100 tOnneS

• RO-RO pieR with cRane FOR mObiliSatiOn OF all veSSel typeS

• nO RequiRementS FOR uSe OF eitheR tug OR pilOt

• tOp quality, cOmpetitive pRiceS and deliveRy On time

• azimuth pit in all dOckS and dOuble pit in dOck 4

visit our website for information about facilities and contact details

www.ORSkOv.dk orskov Yard is dnv-Gl triple certified in accordance with the followinG standards:

iso 9001, iso 14001 and ohsas 18001


Den ellers så blå danske maritime industri viser sig fra sin absolut grønneste side

under Danish Maritime Days. Både de danske udstyrs- og komponentleverandører og værf-ter har fokus på sikkerhed og klima-, miljø- og energivenlig skibsfart, når de møder rederier, værfter, journalister, embedsmænd, analytikere, organisationer og politikere fra hele verden under den maritime uge fra 6.-10. oktober 2014.

Ud over de mere end 160 maritime virksom-heder, som udstiller på Danish Maritime Fair i Bella Center, har det omfattende ugeprogram en række seminar og events, som særligt fo-kuser på grønne og energieffektive løsninger til skibsfarten.

renere oG Mere eFFektiv skibsFart Om mandagen (6. oktober) er der et heldags arrangement med titlen ”Cleaner and more energy efficient shipping”. Her sætter en række topfolk fra hele verden lup på, hvordan in-dustrien bedst kan møde de øgede krav om mindre forurening, både til gavn for klimaet og sundheden hos mennesker.Konferencen har særligt fokus på fire emner:

• Den globale opvarmning og den skadelige luftforurening fra skibsfarten

• Nuværende og kommende regulering af skibsfartens udledninger

• Teknologiske løsninger, der nedsætter luft-forureningen fra skibe

• Energieffektivitet og alternative brændstoffer, der nedsætter udledning

Blandt talerne er repræsentanter fra den dan-ske regering, den internationale maritime or-ganisation IMO samt danske myndigheder, universiteter og organisationer. Desuden er der talere fra udstyrsleverandørerne MAN Diesel &

Turbo, Alfa Laval Aalborg og Wärtsilä Danmark og fra rederierne A.P. Møller Mærsk, DFDS og D/S Norden.

international pressetur til norDjyllanDVirksomhederne Alfa Laval Aalborg og MAN Diesel & Turbo er også i fokus, når en gruppe internationale journalister om tirsdagen (7. oktober) er på heldagsbesøg i Nordjylland, hvor der er særligt fokus på grønne teknologier.

Hos Alfa Laval Aalborg får verdenspressen lej-lighed til at se virksomhedens helt nye test- og træningscenter, og hos MAN Diesel & Turbo i Frederikshavn oplever de en test af en nyudviklet ”scrubber”, der renser udstødningsrøg.

Journalisterne indleder dagen med at gå ombord i tre flådefartøjer; et støtteskib i Absalon-klassen, et offshore inspektionsskib i Thetis-klassen og et patruljeringsfartøj i Diana-klassen, som har installeret NOx-nedsættende teknologi.

internationalt presseMØDe oM GrØnne teknoloGierOgså i København bliver journalister fra hele verden bænket og præsenteret for et udpluk af danske virksomheder, der udvikler grønne teknologier til skibsfarten. Det foregår om onsdagen (8. oktober) hos organisationen State of Green. De fem udvalgte virksomheder, som præsenterer løsninger, er:1. Haldor Topsøe præsenterer det nyeste i deres

SCR DeNOx-teknologi2. Hempel fortæller om malinger og services,

der sænker brændstofforbrug3 BAWAT viser, hvordan deres teknologi renser

ballastvand i en tank4. OMT (Odense Maritime Technology) om

design af energieffektive skibe

industrien viser grønne løsninger til skibsfarten

Den danske maritime industri specialiserer sig i at udvikle produkter og løsninger, der overholder nye krav inden for klima og miljø, og i at bygge og opgradere skibe, så de er energieffektive. De nyeste løsninger bliver vist frem under Danish Maritime Days og på Danish Maritime Fair, det grønne er i højsædet på en række seminarer og events, og en portal samler danske løsninger om retrofitting.



5. Emerson Process Management præsenterer deres system til over-vågning af tanke

Flere danske virksomheder vil i ugens løb holde egne pressemøder for journalister.

- Det er oplagt for industrien at benytte chancen for at vise sine ny-heder frem for pressen, og vi har mærket en god forhåndsinteresse fra journalister rundt om i verden. Det er ikke så underligt med tanke på, at der på næsten alle skibe, der lige nu sejler på verdenshavene, har højteknologiske løsninger, som er leveret af danske maritime virk-somheder, siger adm. direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime, som er medarrangører af Danish Maritime Days og Danish Maritime Fair.

Danske løsninger vises på www.retro-fitting.comDanske retrofitting-løsninger og -teknologier er samlet på portalen www.retro-fitting.com. Her kan deltagere i Danish Maritime Days og Danish Maritime Fair orientere sig blandt danske leverandører af løsninger, hvor rederier og værfter kan opgradere deres eksisterende skibe med nye sikkerheds, energi-, klima- og miljøteknologier.

Portalen giver et enkelt og unikt overblik over det brede udbud af løsninger, den danske maritime industri tilbyder.

Portalen, som blev udviklet forrige år i tæt samarbejde mellem Danske Maritime, Danske Maritimes medlemsvirksomheder og en række rede-rier med støtte fra Den Danske Maritime Fond, bliver løbende ajourført med nye retrofitting-løsninger.

Kilde: Danske Maritime

Visit us at Danish Maritime Fair, stand B1-015October 7 – 10, 2014


http://www.retro-fitting.com




- Det er jo en konference, som normalt bliver afholdt årligt, men i år har vi så gjort den til en del af Danish Maritime Days og afholder den på engelsk. Samtidig har vi fået nogle engelske speakers med, så det bliver en mere international havnekonference, og det er jo en nyskabelse for os, siger koordinator Jan Boyesen, Transportøkonomisk Forening, TØF.

- Vores forventning er meget at sætte fokus på de internationale tendenser; hvad sker der hos rederierne, hvilken udvikling er de igennem og hvordan det påvirker havnene. Dernæst sætter vi fokus på, hvad Göteborgs havn ar-bejder med lige nu, og hvilken udvikling de går igennem - og endelig sætter vi fokus på EU-kommissionen, og hvad der sker i forhold til policy-området og støtteordninger.

- Vi venter således, at vi i år får lidt højere til loftet, nu da arrangementet er internationalt. Det afholdes i Bella Center som heldagskon-ference og deltagerne får adgang til at se

Danish Maritime Fair med over 150 udstillere ved samme lejlighed. Det giver en positiv synergi, siger han.

venter ØGet interesse- Indtil videre har den nye model endnu ikke givet en tydelig ekstra interesse, men det regner vi med at ændre på, nu da vi sammen med Danmarks Rederiforening og Dansk Industri sender nye invitationer ud.

- Alt vedrørende arrangementet er nu så me-get på plads, at vi går i gang med at skalere markedsføringen op, fortæller han.

et niveau opDer er således lagt op til at give TØF-konfe-rencen et internationalt løft:- Vi går ligesom et niveau op denne gang, og ser på de internationale perspektiver, og hvordan de påvirker os. Men samtidig bevarer vi den sædvanlige mulighed for at møde andre havne og kunne netværke.

Der er på forhånd lagt op til deltagelse også af repræsentanter for udenlandske havne:- Vi ved endnu ikke, hvor mange der kommer udefra, men interessen er der. I øjeblikket mar-kedsfører vi os internationalt, og så må vi se, hvad det giver, siger Jan Boyesen, som venter at den internationale deltagelse primært bliver fra europæiske havne.

- Billedet er, at langt størstedelen af deltagerne vil være danske havne og tilhørende områder sup-pleret af udenlandske havnefolk. Det glæder vi os til at prøve, og så må vi se, om det er den rigtige vej at gå. Nyt og spændende er det i hvert fald, siger han og nævner, at konferencen ud over input fra Göteborg byder på erfaringer fra Maersk Line, Unifeeder, OECD og EU kommissionen. Ud over konkurrencesituationen og havnenes forretnings-muligheder ser konferencen også på performance indikatorer for havne og på infrastruktur.

Konferencen er et heldagsarrangement og holdes 7. oktober i Bella Center.

danske Havne i internationalt perspektiv

Danske havne klarer sig godt i international sammenhæng, men TØF’s havnekonference får i år en særlig pondus, når den under titlen Port Competitiveness and Business Opportunities 2014 bliver en del af Danish Maritime Days.

AF FINN BRUUN


- Dette arrangement, som foregår den 7. oktober, sætter fokus på de forskellige styrkepositioner inden for den maritime industri. Der vil på Flådestation Frederikshavn været åbent skib på de tre forskel-lige skibsklasser, hvor en lang række leverandører præsenterer deres løsninger, fortæller projekt-medarbejder Nicoline Krintel, Danske Maritime.

- Det har også været vigtigt for os at markere, at Danish Maritime Days ikke kun er et københavnsk arrangement. Der er faktisk mange forskellige steder i Danmark, som også er en del af den maritime branche, og som i høj grad er på forkant. Det vil vi rigtig gerne vise frem, siger hun.Derfor var det oplagt at lægge et arrangement i Frederikshavn og Aalborg.

- Der er mange forskellige virksomheder på banen ved dette event, og de har naturligvis forskelligt udgangspunkt. Nogle er tilstede direkte med salg for øje, mens andre primært vil vise flaget. Mange virksomheder finder det vigtigt at bakke op om Danish Maritime Days netop for at få sat fokus på, hvor meget vi faktisk kan i Danmark.

Blandt de mange events under Danish Maritime Days er dette et af de større uden for København.

inDustrien bakker op- I industrien er der bred opbakning til Danish Maritime Days og stor interesse blandt vore medlemmer både omkring selve arrangementet

og i form af deltagelse i de forskellige events, lyder det fra Danske Maritime.

Det hele starter på Flådestationen i Frederikshavn med åbent skib på flådefartøjer af Absalon-klassen, Thetis-klassen og Diana-klassen. Her kan man opleve den fleksible danske flåde og møde skibs-byggere, designere og leverandører, som viser det design og det knowhow, der er nødvendig for at skabe den fleksibilitet, som er nødvendig i et moderne søværn.

Turen går derefter videre til MAN Diesel & Turbo Frederikshavn med bl.a. scrubber test på en MAN Diesel & Turbo motor og derefter med bus til Alfa Lavals nye test og træningscenter i Aalborg.

et af det blÅ danmarks nordlige kraftcentre

Et af de over 50 events i Danish Maritime Days foregår i Frederikshavn og Aalborg og er etableret af Naval Team Denmark, MARCOD og Danske Maritime.

AF FINN BRUUN

Søfartsuddannelser

Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

• HF-Søfart

• Kystskipper

• Styrmand

• Sætteskipper

• Skibsfører

• Efteruddannelse

Marstal Navigations-q 11/01/04 23:16 Side 1

”Vi er glade for at vi har så stærkt et felt af skibe med i opløbet om at blive Årets Danske Skib allerede første gang prisen uddeles”, siger Rene Wittendorff, CEO i Mediehuset Maritime Danmark, der har indstiftet den nye pris.

To af de fem skibe arbejder i offshore sektoren, den del af dansk skibsfart der er vokset mest markant de senere år, og et af de områder hvor forventningerne til fremtiden er størst.

Serviceskibet Lina er det første skib i 2. gene-ration af de swath-serviceskibe som Danish yacht i Skagen bygger, og det eneste dansk byggede af de fem nominerede skibe. Det andet offshore fartøj, installationsskibet Sea Challenger er ejet af A2SEA og i øjeblikket beskæftiget med installation af møller på Westermost Rough-projektet i Storbritannien

Bergensfjord er ejet af Fjord Lines danske rederi. Det er det andet af to søsterskibe der

drives af det mange ser som fremtidens brænd-stof - LNG. Konkurrencens anden færge, ro/ro-skibet Ark Germania, benytter almindeligt brændstof men er udstyret med to af hinanden helt uafhængige fremdrivningslinjer.

Den femte og sidste kombattant er produkt-tankskibet Nord Geranium, et gennemtænkt design der favner stort set alle de energispa-rende elementer et skib i dag kan rumme.

Hvilket af de fem nominerede skibe der løber med titlen Årets Danske Skib 2014 besluttes af en særdeles kompetent komite bestående af Bo Ceup-Simonsen, Thomas Knudsen, Hans Otto Kristensen, Anders Ørgaard Hansen, Henrik Bach, Per Jørgensen og Klaus Kjærulff.

Prisen uddeles på Danish Maritime Fair onsdag den 8. oktober.

fem skibe kæmper om at blive Årets danske skib

Det er fem meget forskellige skibe der kæmper om at titlen Årets Danske Skib, en pris der uddeles for før-ste gang i år. De fem nominerede skibe er : Ro/ro færgen Ark Germania, passagerfærgen Bergensfjord, offshore serviceskibet Lina, produkttankskibet Nord Geranium og offshore installationsskibet Sea Challenger.

AF MARTIN UHLENFELDT


Ark Germania måtte kæmpe sig igennem rigtig mange forhindringer inden den i maj, med mere end to års for-sinkelse blev sat i drift på DFDS rute mellem Esbjerg og Immingham. Ro/ro færgen er det første af to søsterskibe bygget på det tyske P+S Werften i Stralsund og færdig-bygget på Fayard i Munkebo.

Skibet er skræddersyet til at løse militære transportopgaver indenfor rammerne af det såkaldte ARK-samarbejde, men indgår i almindelig civil transport når militæret ikke har behov for at benytte skibet.

Ark Germania er udstyret med to helt uafhængige rem-drivningslinjer der gør det muligt at koble en hovedmotor ud og dermed sejle langsomt når det er ønskeligt. Sam-tidig giver løsningen høj sikkerhed i transporten. Hvis der skulle ske nedbrud på en hovedmotor kan skibet altid sejles videre på den anden og/eller ved at bruge akselgeneratorerne som elmotorer via hjælpemotorerne.

IMO: 9609952Flag: DenmarkType of vessel: Ro/ro ferryGross Tonnage: 25.000Dødvægt: 12.000 tLængde 195,20 mBredde 30,50 mByggeår: 2014

Lanemeter 3.000 mAkseltryk max. 60 tons (på fire hjul)Containerkapacitet 340 TEU

Hovedmaskineri 2 x MAN-B&W type 8S490ME-B9.2Udtag 2 x 9.080 kWPropeller 2 x B&W-Alpha type VBS1350FFPropeller-diameter 4,8 mHjælpemaskineri 3 x MAN-STX type 8L26/24

ark germania


Nord Geranium er et ECO Handysize produkttankskib bygget for rederiet Norden på Guangzhou International Shipyard Ltd i Kina. Nord Geranium er sammen med søsterskibet Nord Gardenia et af de mest brændsto-feffektive skibe.

Energieffektiviteten er bl.a. opnået via optimerede skroglinjer, forkortet bulp og en nyudviklet MAN motor af typen 6SME-B9.3, en semi-elektronisk styret motor der udmærket sig ved at have et lavt olieforbrug i hele operationsspektret.

Nord Geranium har en EEDI der er 23% bedre end kravet for skibets kontraheringstidspunkt, og Nord Geranium opfylder dermed EEDI kravene frem til og med 2024.

IMO: 9670937Flag: DenmarkType of Vessel: Oil and chemical tankerGross Tonnage: 24.500Dødvægt: 39.700 tLængde: 183.2 mBredde: 27.43 mByggeår: 2014

Total cubic capacity (98%, excluding slop tanks): 42639 m3

nord geranium


Fjord Line tog et stort spring ind i fremtiden da rederiet kontraherede de to cruisefærger Stavangerfjord og Bergensfjord, der som de første færger i verden i deres størrelse er drevet af flydende naturgas LNG - der af mange anses for fremtidens brændstof.

Bergensfjord er den anden af de to søsterfærger og blev indsat på overfarterne mellem Danmark og Norge i marts. Færgen sejler under dansk flag og er og er specielt konstrueret til at sejle i Nordsøen.

Færgen, der kan medtage 1500 passagerer og 600 biler, har et skrog bygget på Stocznia Gdansk-værftet i Polen, hvorfra det blev slæbt til Bergen Group Fosen for færdiggørelse. Færgerne har allerede vundet et stort antal priser i andre sammenhænge.

IMO: 9586617Flag: DenmarkType og vessel: FerryGross Tonnage: 31.678 BRTLængde 170 mBredde 27.5 mByggeår 2013

Cruise fart 21.5 knotsMaskiner 4Maskineri 30.000 hk

Passagerer 1.500Kahytter 306Sengepladser 1.188Besætning 70 - 100Personbiler 600Fragtkapacitet 3.900 tons

bergensfjord


Sea Challenger er det andet af to nye store installa-tionsskibe bygget til A2SEA af Cosco Offshore i Kina. De to skibe er identiske bortset fra kranen der med en løftekapacitet på 900 ton er en tand større på Sea Challenger end på søsterskibet Sea Installer.

Sea Challenger sejler ligesom resten af A2SEAs flåde under dansk flag og kan afhængig af størrelse fragte op til 10 vindmøller på en gang, hvilket er betydeligt mere end kapaciteten på 1. generations installations-skibene som A2SEA selv var med til at udvikle.

Efter en længere klargøring i Esbjerg er Sea Challenger nu i gang med at installerer 35 Siemens vindmøller på Westermost Rough Offshore Wind Farm ud for yorkshire på den britiske østkyst.

IMO: 9658290Flag: DenmarkType of vessel: Offshore installation vesselGross Tonnage: 15.934Dødvægt: 15771 tLængde 132,34 mBredde 38,99 mByggeår: 2014

Støtteben 4 x 82,5 mDækskran 900 tonsDæksareal 3.350 kvmDækslast max. 5.000 tonsMaskineri Caterpillar/MaK type 9M25Servicefart 12 knob

Kabiner til kunder 35 enkeltkamreKabiner til besætning 25 enkeltkamre

sea cHallenger


Danish yachts værft i Skagen har med de 24 meter lange Swath-fartøjer af kulfiber opnået den kom-mercielle succes, som værftet oprindelig forsøgte at få på markedet for eksklusive yachter - en ambition som finanskrisen satte en brat stopper for.

Swath-fartøjerne er udviklet for det norske rederi Odfjell Wind, og Lina er det første skib i 2. generation af konceptet. Vægten er reduceret med 15 procent i forhold til de fire skibe af 1. generation, hvilket forbed-rer brændstofeffektiviteten. Styrehuset er samtidig ændret, så man nu har fuld udsigt 360 grader rundt.

Lina har plads til 24 passagerer og fem besætnings-medlemmer og kan sejle 23 knob selv i hård vind samtidig med, at passagerne får en rolig sejlads på grund af skibets særlige konstruktion. Skibet skal sejle i charter for energiselskabet E-On.

IMO: 9736054Flag: DenmarkType of vessel: SWATHGross Tonnage: 233Dødvægt: 65 tLængde: 24.97 mBredde: 10.6 mByggeår: 2014

Cruising speed 18 knotsMaximum speed 20 knotsPower SourcesMain engines 2 x 900 kW (2x MTU 10V2000 m72)Bow Thruster 2 x 70 kWStern Thruster 2 x 70 kW

Crew 3 persons (Normal Operation) max 5 crewPassenger Capacity 24 persons

lina


TEMA : DANIH MARITIME FAIR


Den maritime industri i Danmark spænder vidt. Vi holder et højt inno-vativt niveau med solide kompetencer, uanset om det f.eks. drejer sig

om skibsmotorer, skibsdesign, nye skibsmaterialer, retrofitting, miljø- og klimavenlige løsninger, maling, reparations- og nybygningsmetoder, satel-litkommunikation, sikkerheds- og redningsudstyr, pumper, smøring, elektro-nik, styringssystemer, sensorer, analyseværktøjer eller specialiserede skibe.

Placeringen som innovativt maritimt centrum er ikke kommet af sig selv. Den udspringer af et historisk tæt samarbejde mellem værfter, maritime udstyrs-producenter og teknologivirksomheder, rederier og organisationer. Danmark har længe erkendt, at den maritime industri er global. Et globalt samarbejde er betydningsfuldt, da det ikke er muligt at være globalt førende inden for alle maritime discipliner. Danmark har bygget ekstraordinære skibe siden vikingerne og er et naturligt maritimt centrum med mange kompetencer. Vi er da heller ikke ene i verden om at have First Movers. Nyskabende virk-somheder findes overalt. En ting er fælles for dem alle. De er prisgivet, hvis de ikke kan stole på gennemførelsen og håndhævelsen af beslutninger fra den internationale maritime organisation IMO.

Hvis ikke vi har global lovgivning, som også bliver håndhævet ensartet, vil havene ende i det rene anarki. Virksomheder, som ikke udvikler nyt eller ikke overholder loven, bliver vinderne, hvorimod First Movers bliver tabere.

Hvis vi ønsker, at søtransport skal være grønnere og konkurrencedygtig, og at maritime virksomheder investerer i udvikling og teknologi, skal virk-somhederne – både i Danmark og resten af verden – kunne basere sig på en forretningsmodel, som ikke straffer de, der udvikler nye produkter, eller gør det vanskeligt for de rederier, som går foran og implementerer de nye komponenter.

Hvis verden vil have innovative produkter, der kan sænke miljøbelastningen og til stadighed øge effektiviteten, kvaliteten og sikkerheden i den internato-nale skibsfart, må First Movers sikres bedre i international lovgivning, og en effektiv håndhævelse af reglerne skal højere op på lovgivernes dagsorden. Den maritime industri kan være med til at give verden en mere sikker og grønnere fremtid. Men kan ikke gøre det alene!

Danske Maritime byder velkommen til Danish Maritime Fair, hvor fremtidens løsninger kan ses!

velkommen til danisH maritime fair

Fremtidens vindere i den maritime industri bliver de, der kan tænke nyt og få en god forretning ud af det. ’First Mover’erne’, der, som de første, mestrer nye teknologier, nye forretningsmodeller, nye produktionsmeto-der med videre, får de afgørende marginale forspring i forhold til konkurrenterne.

AF JENNy N. BRAAT, ADM. DIREKTØR, DANSKE MARITIME

FOTO

: CARSTEN

LUN

DA

GER


iRON Pump vil være en blandt mange udstyrsle-verandører, der vil være til stede i Bella Center,

når dørene åbnes til den første udgave af Danish Maritime Fair. IRON Pump har på sin stand dels valgt at vise en helt ny type pumpe med beteg-nelsen QTe, der har nogle forbedrede egenskaber i forhold til tidligere. QTe er en anti-heeling pumpe beregnet til skibe med høje sider, der har brug for stor løftehøjde.

- QTe-pumpen er meget kompakt, og den har en højere virkningsgrad end andre på markedet, fortæller Sven Dyrdal, salgschef hos IRON Pump, og tilføjer, at IRON Pump på standen også vil præsen-tere en ny miljøvenlig serie pumper, der opfylder ”water directive” i forbindelse med CE-mærkning. Pumpeserien tager højde for nye og kommende miljøkrav, der er fastlagt i MARPOL-konventionen og som går ud på at reducere skibes emissioner og energiforbrug.

- Vi har en serie pumper, som bruger op til 30 procent mindre energi, siger Sven Dyrdal.

store ForventninGerHos IRON Pump er forventningerne til messen i Bella Center, at det her vil blive lettere at få danske skibsredere i tale end det er eksempelvis i Hamburg, når verdens største maritime messe, SMM, finder sted.

- Vi forventer, at Danish Maritime Fair bliver en messe, hvor man kan få langt flere danske skibs-redere i tale, også nogle af dem, som vi ikke ser på andre messer. SMM i Hamburg er så stor en messe, at der er så mange andre, man skal nå at tale med. Vi tror, at det her bliver en lidt mere koncentreret messe og, at det bliver et lidt andet publikum, siger Sven Dyrdal.

- Desuden forventer vi, at det kommer til at handle meget om research, nye produkter og grøn tek-nologi, hvor SMM i mindre grad handler om netop det. Også Norshipping i Norge er en mere traditionel maritim messe med mindre fokus på research. Vi håber meget, at Danish Maritime Fair får et innovativt omdrejningspunkt, tilføjer han.

Her kan man fÅ danske skibsredere i tale

IRON Pump A/S, der er specialiseret i pumpeløsninger til marine- og offshorebranchen, er en af de mange virksomheder der vil være til stede, når Danish Maritime Fair løber af stablen i Bella Center. Forventningen hos IRON Pump er, at der i Bella Center vil være større mulighed for at få danske skibsredere i tale sammenlignet med andre store maritime messer.

AF TINA ALTENBURG



fokus pÅ teknisk management

Clipper vil være tilstede ved Danish Maritime Fair med folk fra Clipper Group, Clipper Fleet Management og Clipper Performance Management. Formålet er at vise, at teknisk management i København faktisk er konkurrencedygtigt både på pris og kvalitet.

AF TINA ALTENBURG

når Clipper møder op i Bella Center er det først og fremmest med det formål at præ-

sentere rederigruppens fleet management services, det vil sige teknisk management, crewing, SQE og shipping services.

- Vi vil også introducere vores egenudviklede Vessel Performance Monitoring Solution Coach og vise konkrete eksempler og cases, hvor energieffektiviteten er forbedret, siger Emma Wahlberg, Branding & Communication Manager, Clipper Group.

Clipper Group ønsker at gøre opmærksom på betydningen af og fordelene ved at tænke langsigtet, når det kommer til flådens vedli-geholdelse.

- Og selvfølgelig ser vi frem til at fortælle marke-det om Coach og vores dedikerede bestræbelser på at forbedre performance. Det er en løsning, der virkelig fungerer, siger Emma Wahlberg.

breDere Gruppe aF besØGenDeClipper Group har en forventning om, at Danish Maritime Fair i modsætning til eksempelvis

SMM i Hamburg og Norshipping vil tiltrække en bredere gruppe af besøgende. Her vil både komme skibsredere og operatører sammen med den tekniske del af den maritime industri, er forventningen.

- Teknisk management baseret i København er konkurrencedygtig målt på både pris og kvalitet - og vi ønsker, at skibsrederne, opera-tørerne og andre i markedet ser det. Så på den måde passer messens placering i København os udmærket, slutter Emma Wahlberg.



Folkene i Uni-Tankers synes selv, at de har ført en lidt for anonym tilværelse på Fyn, men

det skal der laves om på, og et af midlerne er at deltage på Danish Maritime Fair i Bella Center.

- Vi vil gerne fortælle, hvem vi er, og der er to ting, vi vil have fokus på. Vi vil dels fortælle om vores vækstplaner, som går ud på at eje og drive miljørigtige tankskibe, dels vil vi fortælle om, hvordan det er at være ansat i Uni-Tankers. Så det vil handle om teknik, energi og miljø, men også om Uni-Tankers som arbejdsplads. Af samme årsag vil cirka halvdelen af de fem personer, der vil være til stede på vores stand, være fra vores crew-afdeling, fortæller Jan Rindebæk, teknisk direktør i Uni-Tankers.

Uni-Tankers har ingen intentioner om at rekrut-tere en masse udenlandske officerer. Tværtimod bruger rederiet gerne ressourcer på at uddanne flere danske officerer, hvis altså bare man kan få de unge mennesker til at interessere sig for

søfarten i almindelighed og for Uni-Tankers i særdeleshed.

- I Uni-Tankers er der en variation, der er både udenlandske og danske søfolk. Vi tror fortsat på danskere som officerer i handelsflåden og vil gerne fortsætte arbejdet med at få flere danske søfolk og henvender os med standen blandt andet til unge studerende, der ser en mulighed i at få ansættelse hos os, siger Jan Rindebæk.

planer oM yDerliGere tonnaGeUni-Tankers, der er specialiseret i mindre ke-mikalietankskibe på mellem 5.000 og 20.000 dwt, har tidligere lanceret planer om at udvide tankskibsflåden med cirka 30 procent til 50 tankskibe. På Danish Maritime Fair vil Uni-Tankers godt fortælle lidt mere om planerne med opkøb af flere skibe og mulige nybygninger.

- Vi har en ambition om at bygge nogle tank-skibe med lavest mulige emissioner og størst

mulig brændstofeffektivitet. Det handler om nye designs, og vi vil sænke energiforbruget ved at kigge på skrog, propeller, motor og scrubbere. Desuden vil vores dagligdag afspejle sig i designet. Vi sejler nemlig rigtig meget part-load i modsætning til så mange andre rederier, og det vil afspejle sig i designet, siger Jan Rindebæk, som ikke ønsker at sige noget konkret om tidshorisonten for nybygninger.

- Tankskibe fra 5.000 til 20.000 ton er det niche-marked, hvor vi ønsker at have en betydende rolle fremover, og vi tror, at den vækst, vi oplever, vil fortsætte. Det er også derfor, vi søger flere søfolk, siger Jan Rindebæk.

- Vi tager med på messen i Bella Center, fordi vi faktisk er ret stolte af vores forretning. Vi vil gerne vise, at vi faktisk er et ret stort rederi med en god sund økonomi, siger Jan Rindebæk.

fokus pÅ rekruttering af danske skibsofficerer

Tankskibsrederiet Uni-Tankers, der har sit hovedkontor i Middelfart på Fyn, vil gerne rekruttere flere unge danskere og uddanne dem til officerer i den danske handelsflåde. Det er et af formålene med at have en stand på Danish Maritime Fair. Et andet formål er at fortælle mere om rederiets vækstplaner.

AF TINA ALTENBURG


-Der er ingen tvivl om, at det er en fantastisk mulighed for vores medlemsvirksomheder for at blive eksponeret. Vi har vurderet, at der her var rigtig gode muligheder for eksponering, forklarer Jenny N. Braat, direktør i Danske Ma-ritime, om baggrunden for, at Danske Maritime har valgt at støtte Danish Maritime Fair ved at blive partner.

De maritime medlemsvirksomheder lever af at være innovative i deres produktudvikling, og der er lagt op til, at Danish Maritime Fair bliver en messe på forkant med udviklingen, hvor nye teknologier i høj grad vil blive præsenteret. Sammenlignet med en stor international messe som SMM i Hamburg vil de danske maritime virksomheder måske endda have bedre mu-ligheder for at profilere sig i Bella Center, for SMM er så stor, at man som dansk virksomhed

let ”drukner” i mængden, som Jenny N. Braat udtrykker det.

Et andet aspekt er så, at Danish Maritime Fair er knyttet op på afholdelsen af Danish Maritime Days og ikke mindst Danish Maritime Forum, hvor en lang række beslutningstagere fra mange forskellige virksomheder vil være tilstede sam-men med politikere og eksperter fra hele verden. En stor del af alle disse mennesker ventes også ud i Bella Center, hvor messen finder sted, og det vil netop også sætte sit præg på messen, forventer Jenny N. Braat.

-Det vil være en messe, der kan tilfredsstille enhver smag, der vil både være fokus på po-litiske spørgsmål, og der vil være den sidste nye teknologi. Der vil være hele paletten, hvor mange andre messer eller konferencer har

enten det ene eller det andet. Der har Danish Maritime Fair begge dele, siger Jenny N. Braat, der desuden ser det som en stor fordel, at hele Det Blå Danmark har bakket op om messen.

-Som brancheforening synes vi selvfølgelig, at det er fantastisk, at der kommer en messe på dansk grund, siger hun og nævner, at mange forskellige typer virksomheder deltager på mes-sen, og at alle områder af det Det Blå Danmark er repræsenteret.

-Messen viser også, at hele Det Blå Danmark samarbejder, det ser man ikke i så mange andre maritime lande. Vi tror derfor, at messen vil give en større opmærksomhed omkring, at Danmark er et maritimt centrum i Europa.

en messe pÅ forkant med udviklingen

Danish Maritime Fair bliver en messe med fokus på nye teknologier. For Danske Maritime var der derfor ikke så meget at betænke sig på, da organisationen valgte at blive partner på messen. Den nye messe giver nemlig medlemsvirksomhederne rigtig gode muligheder for at profilere sig.

AF TINA ALTENBURGFO

TO: CA

RSTEN LU

ND

AG

ER



blue Innovation Camp 2014 vil samle mere end 200 studerende fra samtlige

af landets maskinmesterskoler samt DTU i Ballerup, som bidrager med et hold pro-ces- og innovationsingeniørstuderende. De skal gruppevis konkurrere mod hinan-den om at løse nogle innovationsopgaver, som de får stillet. -Det bliver nogle opgaver, som drejer sig om produktinnovation. Det vil ikke handle så meget om forretningsudvik-lingsaspektet, men derimod innovation på et konkret plan. Ved sidste års Blue Inno-vation Camp handlede det om forskellige produkter lige fra en landgangsbro til en vindmølle til eksplosionssikring af nogle produkter, fortæller Allan Larsen, lektor og projektchef ved Maskinmesterskolen i København. Han er med i det projekt-team, bestående af repræsentanter fra Maskinmesterskolen København, Aarhus Maskinmesterskole samt Martec i Frede-rikshavn, som planlægger afholdelsen af Blue Innovation Camp. Han understreger, at Blue Innovation Camp bliver afholdt på tværs af skoler og på tværs af uddannelsesretninger. Så konkurrencen fremmer de studerendes samarbejdsevner.

-De maskinmesterstuderende skal på campen arbejde sammen med hinanden på tværs af skolerne, men også med stu-derende fra DTU Ballerup. Ingeniørernes vinkel på innovation er ofte anderledes, og dermed supplerer faglighederne hin-anden. Det giver en anden dynamik, når maskinmesterstuderende skal samarbejde med andre fag end hvis det udelukkende var maskinmestre, siger Allan Larsen.

Den beDste lØsninG kåresDe studerende får to dage til at løse opgaven, og på den tid skal de nå at

komme frem til et løsningsforslag, ud-arbejde en prototype og planlægge en præsentation af løsningen. Teknologisk Institut vil opstille et Fablab prototype-laboratorium på messen, som giver de studerende mulighed for at printe i 3D og meget mere. Efter de to dage kårer et dommerpanel, som kommer til at bestå af folk fra Teknologisk Institut, ud-dannelsesinstitutionerne selv og andre personer udefra, den bedste løsning.

-De studerende skal desuden også be-dømme hinanden, så de skal også selv finde ud af, hvad de synes er den bedste løsning, fortæller Allan Larsen.

Messen Giver stØrre synliGheDNår maskinmesterskolerne har valgt at afholde dette års Blue Innovation Camp på messen i Bella Center, er det dels fordi, de fysiske rammer i Bella Center er rigtig gode dels fordi, at det giver noget syn-lighed i offentligheden.

-Vi får gjort opmærksom på, at vores stu-derende kan noget allerede inden, de er færdiguddannede. Der er selvfølgelig en teknisk kerne i maskinmesteruddannelsen, men de kan andet og mere end det. Vi får præsenteret de brede kompetencer, som maskinmestrene har, siger Allan Larsen.

Han tilføjer, at maskinmesterskolerne meget håber på at komme i dialog med de besøgende og udstillerne på messen, så man er velkommen til at komme hen og forstyrre dem undervejs i seancen.

-Vi har desuden fået rigtig god opbakning fra vores ledelser til dette arrangement, og det viser jo, at det er vigtigt. Vi har også fået god sponsorstøtte fra Den Danske Maritime Fond, siger Allan Larsen.

innovation by doing

Innovation er ikke noget, man skal snakke om. Det er noget, man skal gøre. Det er holdningen hos maskinmesterskolerne, der har flyttet dette årsBlue Innovation Camp til Danish Maritime Fair i Bella Center.

AF TINA ALTENBURG


FOTO

: ESBEN JU

UL M

UN

CH



Maskinmesterskolen København igang-sætter til januar første hold af en ny

efteruddannelse til skibsinspektør. Uddannel-sen er målrettet maskinmestre, skibsofficerer, navigatører og lignende, der gerne vil arbejde som skibsinspektør.

- Vi præsenterer den nye uddannelse og har foldere og plakater parat med information om den nye uddannelse. Ikke mindst vil vi gøre opmærksom på, at uddannelsen starter 1. januar, og folk vil have mulighed for at til-melde sig, siger Jan Skovgaard, adjunkt ved Maskinmesterskolen København.

Baggrunden for, at Maskinmesterskolen Køben-havn har taget initiativet til den nye uddannelse er, at maskinmestre i dag ikke sejler i lige så

mange år, som de gjorde førhen. Dermed har de heller ikke den samme erfaring, som en maskinmester havde før i tiden, når han blev udnævnt til skibsinspektør.

- Derfor tager vi yngre maskinmestre ind, som har to minimum to års erfaring og kombineret med den teoretiske uddannelse, som vi giver dem, mener vi, at de har forudsætningerne for at arbejde som skibsinspektør, siger Jan Skovgaard.

Uddannelsen består af seks moduler, og hele uddannelsen tager i alt 1,5 år. Blandt de emner, der bliver gennemgået i løbet af uddannelsen er international maritim lovgivning, driftsopti-mering, anvendt økonomi, risk management, projektledelse og meget mere. Undervisningen

foregår på engelsk, ligesom alt undervisnings-materialet vil være på engelsk, da skolen har en forventning om, at der også kommer kursister fra udlandet.

- Kursisterne mødes tre hele dage pr. modul, og derudover er der en e-learning platform. Det er jo folk, der er i arbejde, de har en travl hverdag og rejser meget, så vi har nogle korte, koncentrerede perioder, siger Jan Skovgaard.

- Vi forventer, at der i Bella Center kommer folk forbi vores stand, der vil høre om den nye uddannelse, og jeg forventer, at der vil være mange, der synes, at det lyder spændende. For det er branchefolk, der kommer på messen, og den uddannelse, vi præsenterer er ny, siger Jan Skovgaard.

slÅr et slag for ny skibsinspektøruddannelse

Udover at maskinmesterskolen deltager i Blue Innovation Camp, har Maskinmesterskolen København også sin egen stand. Her vil man reklamere for skolens nye uddannelse til skibsinspektør.

AF TINA ALTENBURG

FOTO: SARA SKyTTE


Udstillerliste(Alfabetisk)

Company Sector Stand no. Country

A.P.Møller - Mærsk Shipowner B1-032 DK

ABB A/S Equipment Supplier B2-030 DK/CH

Abcon Equipment Supplier B2-028 DK

Alfa Laval Nordic Equipment Supplier B1-019B DK/SE

Anders Espersen Photo Consultant & Services B0-2018 DK

API Marine Equipment Supplier B0-001 DK

Aquatec Solutions A/S Equipment Supplier B1-009/B1-008/B2-034A DK

Aspida Maritime Security Service & Consultant B0-041 DK/GR

Atlas Incinerators A/S Equipment Supplier B0-006 DK

ATP Instone Marine Travel B0-019 DK/NO

Atradius Danmark Insurance B2-009 DK

Automation Lab ApS Equipment Supplier B1-009/B1-008/B2-034A DK

BAC Corrosion Control A/S Equipment Supplier B1-013 DK

Bawat Equipment Supplier B2-003 DK

Bay Valves Equipment Supplier B1-003A DK

Bureau Veritas Classification Society B0-043 DK/FR

C.C. Jensen Equipment Supplier B0-007 DK

Caverion Equipment Supplier B0-050 DK/FI

Certex A/S (afd. Peter Harbo) Equipment Supplier B2-020 DK/SE

Clipper Group A/S Ship Owner/Ship Management B0-013 DK

Clorius Equipment Supplier B2-041 DK

Codan Marine Service & Consultant B0-002 DK/FI

Consilium Marine & Safety AB Equipment Supplier B0-024 S

Copenhagen School of Marine Engineering and Technology Management, Education Blue Innovation Park DK

Copenhagen School of Marine Engineering and Technology Management, Education Blue Innovation Camp Area DK

Cosmos Trawl A/S Equipment Supplier B2-023 DK

Danish Government´s Seamans Service Organisation B0-051 DK

Danish Maritime Authority Authority B0-046 DK

Danish Maritime Officers/Søfartens Ledere Organisation B2-029 DK

Danish Shipowners Accident Insurance Association Organisation B0-051 DK

Dannebrog Rederi A/S Shipowner/Ship Management B0-012 DK

Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut Service & Consultant B1-016 DK

DASPOS Equipment Supplier B0-004 DK

DB Schenker Equipment Supplier B2-031 DK

Desmi Equipment Supplier B0-025 DK

Dirchsen Valves & Processing Equipment Equipment Supplier B2-038 DK

DK Lube Equipment Supplier B0-2002 DK

Eaton Eguipment Supplier B2-050 DK

E-Foqus Service & Consultant B1-034 DK

EPTechnologies Equipment Supplier B0-033 DK

ESL Danmark Equipment Supplier B1-035 DK

Faroe Maritime Technic Equipment Supplier B2-036 FO

Fike Safety Technology Ltd Equipment Supplier B2-035 GB

Fiskeriskolen Education B2-022 DK

Furuno European Branch Office Equipment Supplier B2-002 DK

Gas Detect Equipment Supplier B2-040 DK

Gazcon Equipment Supplier B2-027 DK

Granly Diesel Equipment Supplier B0-009 DK

Green Instruments Equipment Supplier B1-021 DK

Green Oil Equipment Supplier B1-033 DK




Harding Safety Denmark A/S Equipment Supplier B2-033 DK

Hempels Skibsfarve-fabrik A/S Equipment Supplier B0-048 DK

Horsens Yachtværft Shipyard B0-2017 DK

Horten Lawyers & Solicitors B2-056 DK

Hoyer Motors Equipment Supplier B0-042 DK

Inrotech aps Equipment Supplier B1-008 DK

InsaTech A/S Equipment Supplier B0-026 DK/SE

IOP Marine Equipment Supplier B0-015 DK/SE

Iron Pump A/S Equipment Supplier B2-032 DK

Ivar C. Weilbach Equipment Supplier B0-034 DK

JOB2SEA Consultant & Services B2-029 DK

Jydsk Emblemfabrik Equipment Supplier B0-2024 DK

Kjær Data ApS Equipment Supplier B1-009/B1-008/B2-034A DK

Klinger Equipment Supplier B0-040 DK/DE

Kockumation Consultant & Services B2-049 DK

Korsør Propeller A/S Equipment Supplier B0-016 DK

Kuhne + Nagel Logistics B2-037 DK

KVH Industries Equipment Supplier B1-029B DK

Københavns Maskinmesterskole Education B0-014 DK

L3 Maritime Systems Equipment Supplier B1-019A DK/USA

Lemag Lehmann & Michels Equipment Supplier B1-022 DK/DE

Lemvigh-Müller Equipment Supplier B2-017 DK

Leth Suez Consultant & Services B0-2023 NO/DK

Lindemann Equipment Supplier B2-051 DK

Lindø industripark A/S Equipment Supplier B1-009/B1-008/B2-034A DK

Logimatic Equipment Supplier B1-001 DK

Lopolight ApS Equipment Supplier B0-029 DK

LR Marine Equipment Supplier B0-2019 DK

Lyngsø Marine A/S Equipment Supplier B1-019A DK/DE

M/S Maritime Museum of Denmark Organisation B1-004 DK

MAN Diesel & Turbo Equipment Supplier B0-031 DK/DE

Marcod Organisation B0-021 DK

Marine Shaft Equipment Supplier B0-021 DK

Marine Systems & Solutions Equipment Supplier B0-2001 RU

Maritim Consult Service & Consultant B0-044 DK

Maritime Marketing Design B0-2022 DK

Maritime Network Fredrikshavn Organization B0-021 DK

Marorka Consultant & Services B2-001 IS

Marsh Service & Consultant B0-005 DK

Martec - Maritime and polytechnic college Education Blue Innovation Park DK

Martec - Maritime and polytechnic college Education B0-021 DK

Martec - Maritime and polytechnic college Education Blue Innovation Camp Area DK

Maskinmestrenes Forening Organisation B1-010B DK

Ministry of Foreign Affair of Denmark Authority B2-026 DK

Mitsubishi Equipment Supplier B1-022 JP

MS Engineering Equipment Supplier B2-004 DK

Mærsk Broker Ship Broker B2-048 DK

NanoNord A/S Equipment Supplier B2-006 DK

Navteam A/S Equipment Supplier B1-002 DK

Nordhavn A/S Equipment Supplier B0-017 DK

Nordic Marine Oil Bunkers B0-021 DK

Oceansaver Equipment Supplier B0-028 NO

Optimarin Equipment Supplier B1-005 NO


P.J.Diesel Equipment Supplier B1-022 DK

Palantir Consultant & Services B0-2004 InnovationPark NO

Port Captain Services BV Service & Consultant B0-2021 NL

Port of Thyborøn Ports & Terminals B2-019 DK

Pres-Vac Engineering A/S Equipment Supplier B1-018 DK

Promarine Oy Equipment Supplier B0-035 FI

Ptech Equipment Supplier B1-010A DK

PureteQ Equipment Supplier B0-038 DK

Rengøringsconsortiet Consultant & Services B0-021 DK

Roxtec Denmark Equipment Supplier B2-025 DK/SE

SAM Electronics Equipment Supplier B1-019A DK/DE

Scan Wipers Equipment Supplier B2-047 DK

Scanjet Marine AB Equipment Supplier B1-020 SE

ScanTech Marine Services Equipment Supplier B0-030 DK

Scanunit Danmark Equipment Supplier B1-007 DK/SE

SDU Business Tek Innovation Education B1-009/B1-008/B2-034A DK

Sea Solutions Equipment Supplier B0-036 DK

Seahealth Organisation B0-051 DK

SeaMall ApS Equipment Supplier B1-009/B1-008/B2-034A DK

SeaMaster Equipment Supplier B1-023 DK

Serman & Tipsmark Equipment Supplier B0-021 DK

Serviceteam Skagen Organization B0-021 DK

Simac Education B1-009/B1-008/B2-034A DK

SIMAC Education B1-031 DK

SIMAC Equipment Supplier B1-012 DK

Skandinavisk Brandteknik A/S Equipment Supplier B1-009/B1-008/B2-034A DK

Skibs- og Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening Organisation B1-014 DK

Skuld, Assuranceforeningen Insurance - P & I B0-003 DK

SPC Marine ApS Equipment Supplier B2-016 DK

Stæhr Marine Equipment Supplier B0-021 DK

Suntext Graphics Equipment Supplier B0-2020 DK

Søby Værft A/S Shipyard B1-036 DK

TeamTec A/S Equipment Supplier B1-006 NO

Temac HBC Radiomatic Equipment Supplier B1-021 DK

Thome Shipmanagement Ship Owner/Ship Management B0-011 DK/SI

Tradewinds Media B2-042 UK

Tuco Group ApS Shipyard B1-009/B1-008/B2-034A DK

Udvikling Fyn Organisation B1-009/B1-008/B2-034A DK

Uni-Tankers A/S Shipowner/Ship Management B0-010 DK

Valtor Industri A/S Equipment Supplier B0-018 DK

Vestergaard Group/DT Interlink Equipment Supplier B0-023 DK

Viking Life Saving Equipment Equipment Supplier B1-024 DK

Visumservice Consultant & Services B2-044 DK

Weco Group A/S Shipowner/Ship Management B0-012 DK

Wilhelmsen Ship Service A/S Equipment Supplier B1-015 DK

Wärtsilä Danmark A/S Equipment Supplier B1-017 DK/FI

Zeaborn Shipowner/Ship Management B0-047 DE

Zenitel Equipment Supplier B0-045 DK/NO

Aarhus School of Marine and Technical Engineering Education Blue Innovation Park DK

Aarhus School of Marine and Technical Engineering Education Blue Innovation Camp Area DK


Ent

ranc

e

B0 B1 B2Café

Registrering

Blue Innovation Camp

CaféBlueInnovationCamp

Offshore

Garderobe


Udstillerliste(Stand nummer)

Company Sector Stand no. Country

API Marine Equipment Supplier B0-001 DK

Codan Marine Service & Consultant B0-002 DK/FI

Skuld, Assuranceforeningen Insurance - P & I B0-003 DK

DASPOS Equipment Supplier B0-004 DK

Marsh Service & Consultant B0-005 DK

Atlas Incinerators A/S Equipment Supplier B0-006 DK

C.C. Jensen Equipment Supplier B0-007 DK

Granly Diesel Equipment Supplier B0-009 DK

Uni-Tankers A/S Shipowner/Ship Management B0-010 DK

Thome Shipmanagement Ship Owner/Ship Management B0-011 DK/SI

Dannebrog Rederi A/S Shipowner/Ship Management B0-012 DK

Weco Group A/S Shipowner/Ship Management B0-012 DK

Clipper Group A/S Ship Owner/Ship Management B0-013 DK

Københavns Maskinmesterskole Education B0-014 DK

IOP Marine Equipment Supplier B0-015 DK/SE

Korsør Propeller A/S Equipment Supplier B0-016 DK

Nordhavn A/S Equipment Supplier B0-017 DK

Valtor Industri A/S Equipment Supplier B0-018 DK

ATP Instone Marine Travel B0-019 DK/NO

Marcod Organisation B0-021 DK

Nordic Marine Oil Bunkers B0-021 DK

Stæhr Marine Equipment Supplier B0-021 DK

Martec - Maritime and polytechnic college Education B0-021 DK

Marine Shaft Equipment Supplier B0-021 DK

Serviceteam Skagen Organization B0-021 DK

Maritime Network Fredrikshavn Organization B0-021 DK

Serman & Tipsmark Equipment Supplier B0-021 DK

Rengøringsconsortiet Consultant & Services B0-021 DK

Vestergaard Group/DT Interlink Equipment Supplier B0-023 DK

Consilium Marine & Safety AB Equipment Supplier B0-024 S

Desmi Equipment Supplier B0-025 DK

InsaTech A/S Equipment Supplier B0-026 DK/SE

Oceansaver Equipment Supplier B0-028 NO

Lopolight ApS Equipment Supplier B0-029 DK

ScanTech Marine Services Equipment Supplier B0-030 DK

MAN Diesel & Turbo Equipment Supplier B0-031 DK/DE

EPTechnologies Equipment Supplier B0-033 DK

Ivar C. Weilbach Equipment Supplier B0-034 DK

Promarine Oy Equipment Supplier B0-035 FI

Sea Solutions Equipment Supplier B0-036 DK

PureteQ Equipment Supplier B0-038 DK

Klinger Equipment Supplier B0-040 DK/DE

Aspida Maritime Security Service & Consultant B0-041 DK/GR

Hoyer Motors Equipment Supplier B0-042 DK

Bureau Veritas Classification Society B0-043 DK/FR

Maritim Consult Service & Consultant B0-044 DK

Zenitel Equipment Supplier B0-045 DK/NO

Danish Maritime Authority Authority B0-046 DK


Zeaborn Shipowner/Ship Management B0-047 DE

Hempels Skibsfarve-fabrik A/S Equipment Supplier B0-048 DK

Caverion Equipment Supplier B0-050 DK/FI

Seahealth Organisation B0-051 DK

Danish Government´s Seamans Service Organisation B0-051 DK

Danish Shipowners Accident Insurance Association Organisation B0-051 DK

Marine Systems & Solutions Equipment Supplier B0-2001 RU

DK Lube Equipment Supplier B0-2002 DK

Palantir Consultant & Services B0-2004 InnovationPark NO

Horsens Yachtværft Shipyard B0-2017 DK

Anders Espersen Photo Consultant & Services B0-2018 DK

LR Marine Equipment Supplier B0-2019 DK

Suntext Graphics Equipment Supplier B0-2020 DK

Port Captain Services BV Service & Consultant B0-2021 NL

Maritime Marketing Design B0-2022 DK

Leth Suez Consultant & Services B0-2023 NO/DK

Jydsk Emblemfabrik Equipment Supplier B0-2024 DK

Logimatic Equipment Supplier B1-001 DK

Navteam A/S Equipment Supplier B1-002 DK

Bay Valves Equipment Supplier B1-003A DK

M/S Maritime Museum of Denmark Organisation B1-004 DK

Optimarin Equipment Supplier B1-005 NO

TeamTec A/S Equipment Supplier B1-006 NO

Scanunit Danmark Equipment Supplier B1-007 DK/SE

Inrotech aps Equipment Supplier B1-008 DK

Aquatec Solutions A/S Equipment Supplier B1-009/B1-008/B2-034A DK

Automation Lab ApS Equipment Supplier B1-009/B1-008/B2-034A DK

Simac Education B1-009/B1-008/B2-034A DK

Tuco Group ApS Shipyard B1-009/B1-008/B2-034A DK

SeaMall ApS Equipment Supplier B1-009/B1-008/B2-034A DK

Kjær Data ApS Equipment Supplier B1-009/B1-008/B2-034A DK

Skandinavisk Brandteknik A/S Equipment Supplier B1-009/B1-008/B2-034A DK

SDU Business Tek Innovation Education B1-009/B1-008/B2-034A DK

Lindø industripark A/S Equipment Supplier B1-009/B1-008/B2-034A DK

Udvikling Fyn Organisation B1-009/B1-008/B2-034A DK

Ptech Equipment Supplier B1-010A DK

Maskinmestrenes Forening Organisation B1-010B DK

SIMAC Equipment Supplier B1-012 DK

BAC Corrosion Control A/S Equipment Supplier B1-013 DK

Skibs- og Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening Organisation B1-014 DK

Wilhelmsen Ship Service A/S Equipment Supplier B1-015 DK

Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut Service & Consultant B1-016 DK

Wärtsilä Danmark A/S Equipment Supplier B1-017 DK/FI

Pres-Vac Engineering A/S Equipment Supplier B1-018 DK

Lyngsø Marine A/S Equipment Supplier B1-019A DK/DE

SAM Electronics Equipment Supplier B1-019A DK/DE

L3 Maritime Systems Equipment Supplier B1-019A DK/USA

Alfa Laval Nordic Equipment Supplier B1-019B DK/SE

Scanjet Marine AB Equipment Supplier B1-020 SE

Green Instruments Equipment Supplier B1-021 DK

Temac HBC Radiomatic Equipment Supplier B1-021 DK

P.J.Diesel Equipment Supplier B1-022 DK

Lemag Lehmann & Michels Equipment Supplier B1-022 DK/DE

Mitsubishi Equipment Supplier B1-022 JP



SeaMaster Equipment Supplier B1-023 DK

Viking Life Saving Equipment Equipment Supplier B1-024 DK

KVH Industries Equipment Supplier B1-029B DK

SIMAC Education B1-031 DK

A.P.Møller - Mærsk Shipowner B1-032 DK



E-Foqus Service & Consultant B1-034 DK

ESL Danmark Equipment Supplier B1-035 DK

Søby Værft A/S Shipyard B1-036 DK

Marorka Consultant & Services B2-001 IS

Furuno European Branch Office Equipment Supplier B2-002 DK

Bawat Equipment Supplier B2-003 DK

MS Engineering Equipment Supplier B2-004 DK

NanoNord A/S Equipment Supplier B2-006 DK

Atradius Danmark Insurance B2-009 DK

SPC Marine ApS Equipment Supplier B2-016 DK

Lemvigh-Müller Equipment Supplier B2-017 DK

Port of Thyborøn Ports & Terminals B2-019 DK

Certex A/S (afd. Peter Harbo) Equipment Supplier B2-020 DK/SE

Fiskeriskolen Education B2-022 DK

Cosmos Trawl A/S Equipment Supplier B2-023 DK

Roxtec Denmark Equipment Supplier B2-025 DK/SE

Ministry of Foreign Affair of Denmark Authority B2-026 DK

Gazcon Equipment Supplier B2-027 DK

Abcon Equipment Supplier B2-028 DK

Danish Maritime Officers/Søfartens Ledere Organisation B2-029 DK

JOB2SEA Consultant & Services B2-029 DK

ABB A/S Equipment Supplier B2-030 DK/CH

DB Schenker Equipment Supplier B2-031 DK

Iron Pump A/S Equipment Supplier B2-032 DK

Harding Safety Denmark A/S Equipment Supplier B2-033 DK

Fike Safety Technology Ltd Equipment Supplier B2-035 GB

Faroe Maritime Technic Equipment Supplier B2-036 FO

Kuhne + Nagel Logistics B2-037 DK

Dirchsen Valves & Processing Equipment Equipment Supplier B2-038 DK

Gas Detect Equipment Supplier B2-040 DK

Clorius Equipment Supplier B2-041 DK

Tradewinds Media B2-042 UK

Visumservice Consultant & Services B2-044 DK

Scan Wipers Equipment Supplier B2-047 DK

Mærsk Broker Ship Broker B2-048 DK

Kockumation Consultant & Services B2-049 DK

Eaton Eguipment Supplier B2-050 DK

Lindemann Equipment Supplier B2-051 DK

Horten Lawyers & Solicitors B2-056 DK

Copenhagen School of Marine Engineering and Technology Management, Education Blue Innovation Park DK

Martec - Maritime and polytechnic college Education Blue Innovation Park DK

Aarhus School of Marine and Technical Engineering Education Blue Innovation Park DK


Main partners

Meet the Danes in our new national maritime exhibition

Register online for your free ticket: www.conferencemanager.dk/danishmaritimefair (Limited number of tickets)

More than 170 exhibitors

7. - 10.oktober2014

- Vi har i Rederiforeningen af 2010 lovet at aftage rundt 120 ubefarne årligt, og dem tager vi stort set alle i Esvagt, fortæller di-rektør Søren Nørgaard Thomsen, der også er formand for Rederiforeningen af 2010. - Jeg vil ikke sige, vi støvsuger markedet for de unge, men vi tager dem vi kan få fra f.eks. skoleskibene Danmark og Georg Stage samt fra skolerne. Dem fra skoleskibene har den fordel i vort system, at de allerede har prøvet at være på søen og dermed allerede har fået en fornemmelse af om de kan stå distancen. Det sker, men vi er helt fri for at bruge krudt og penge på unge håbefulde, der alligevel ved at de ikke kan klare at være på et vagtskib uden at blive søsyg f.eks. Så stopper de alligevel efter kort tid, siger Søren Nørgaard Thomsen.

nye MuliGheDerEsvagt A/S er ret aktiv med at følge de unge på deres vej gennem systemet og hjælper gerne folk med hyremuligheder undervejs i et uddannelsesforløb.

- Vi har da en del, som er startet hos os som ubefarne og som vi efterfølgende har set som befarne skibsassistenter, og som derefter vælger at læse videre til navigatør. Dem prøver vi at støtte med mulighederne for f.eks. at tage en afløserhyre i ny og næ for på den måde at hjælpe med økonomien undervejs i studiet, fortæller Nick Vejlgaard

Ørskov. Vi synes, det er vigtigt at holde fast på dem, der har lyst til at sejle i vort rederi og vi har brug for dem i de kommende år. Esvagt står overfor en stor rekrutterings-opgave i de kommende år. Der skal skaffes yderligere 150 søfarende til staben, der i forvejen er på 750 personer. Det er en konsekvens af de nye forretningsområder og levering af nye skibe.

Det sker allerede i disse måneder, hvor Esvagt Claudine kom til Esbjerg fra byg-geværftet i Singapore. Et søsterskib, Esvagt Cornelia, følger i november, og efter planen skal de første af de to avancerede vindmølle-support skibe leveres fra Havyard i Leirvik i Norge i slutningen af 2014 og som efter-følges af et søsterskib i april 2015. Dertil kommer endnu to C-skibe fra ASL Marine i Singapore i efteråret 2015.

- Det betyder, at vi skal ude og finde rundt 150 nye sejlende medarbejdere til vores skibe i løbet af de kommende 12 måneder. Jeg tror da bestemt, at det vil lykkedes bl.a. fordi vi har en tro på at det er noget særligt at sejle i Esvagt og at det sejladsmønster og den fridagsordning, vi har, vil være attraktivt for nye søfarende, siger Nick Vejlgaard Ørskov.

danmarks største arbejdsplads for ubefarne

Esvagt A/S, der den korte form af det oprindelige navn: Esvagt Vagtskibsselskab A/S, er Danmarks største arbejdsplads for ubefarne skibsassistenter – altså nyuddannede skibsassistenter, der endnu ikke har de seks måneders sejltid, der giver den ret til at kalde sig befarne. I alt er 120 fortrinsvis unge i øjeblikket i arbejde som ubefarne skibsassistenter hos Esvagt i en art uddannelsesstillinger på vej mod næste skridt på karrierestigen.

AF BENT MIKKELSEN


beretningen om besætningsskift med Esvagts såkaldte skifteskib Esvagt Beta starter en

mandag aften i august netop, som sommervejret er blevet afløst af kulingsvejr, hvor nålen på vindmåleren står omkring 18-20 m/sek. fulgt op af heftige regnbyger. Stedet er dokhavnen i Esbjerg ved kajen lige udenfor Esvagt nye hovedkontor, som kun har været beboet af kontorstaben i nogle få dage.

Om bord på Esvagt Beta er 27 mand mødt på arbejde (tjenstetiden starter midnat ved afsejlingen). Det er kun mænd, der er mødt til at afløse på denne tur, der traditionelt går rundt til skibene på den danske sektor i Nordsøen. Der er kvinder ansat i Esvagt. Faktisk er ni ud af Esvagts søfarende stab kvinder. Der er 800 ansatte – heraf 750 sejlede og altså ni kvinder (to styrmænd, to kokke og fem skibsassistenter).

At der ikke er kvinder på denne rejse til skibene på dansk sektor hænger sammen med, at skibene på disse stationer er Esvagts gruppe III-skibe. Det er de ombyggede fiskeskibe, som var de første i flåden, og som trods store investeringer i levetidsforlængelse ikke har plads til de facili-teter, der skal til for at sejle med besætninger af forskelligt køn. Det vil sige separat toilet og bade-faciliteter. Det har trods ombygning og

med vandbussen til arbejdet i nordsøen

Maritime Danmark fulgte med da en flok danske søfarende skulle møde på arbejdet i 10 Esvagt-skibe på station i Nordsøen. Dermed fik skriveren af disse linier og nu læserne indsigt i en af de mest spektakulære metoder til at komme frem til sin arbejdsplads. Det sker over vandet med Fast Rescue Boats (FRB) året rundt og stort set uanset vejret. Esvagt-folkene udfører årligt op imod 25.000 operationer med FRB’erne – svarende til 70 på daglige basis – eller mindst to pr. skibe pr. døgn

AF BENT MIKKELSEN


renovering af skibene til flere millioner kroner ikke været muligt at indbygge i disse skibe.

Så de kvindelige søfarende i Esvagt sejler i andre skibe, som er de nybyggede C-skibe fra Singapore eller X-bow-skibene, og som for-trinsvis er på opgaver på den norske sektor. Der blev der i den samme uge sejlet afløsning med Esvagt Alpha, der hentede folkene i Stavanger/Sandnes, hvortil de blev fløjet med charterfly fra Esbjerg lufthavn.

aFsejlinGDer er mønstring på skibets munsterstation – eller den er i anledning af de heftige regnbyger henlagt til skibets store dækssalon, hvor alle ved navneopråb bekræfter at de rent faktisk er til stede om bord. I timerne inden er de an-kommende søfarende mødtes i garagen ud for kabyssen, hvor der har været gensyns hygge med den traditionelle mønstrings menu: Hotdogs med røde pølser. Det er en tradition for folk, der skal møde på jobbet hos Esvagt.

Da mønstringen er overstået for-svinder folk til deres respektive kamre for at få noget søvn inden

det er tid til at skifte skib, mens Esvagt Beta og dens faste besætning får fortøjningerne smidt og lirket skibet ud af dokhavnen. Den er godt fyldt op, fordi en masse af de serviceskibe, som arbejder med vindmøller og offshore er trukket ind det rolige vand bag Esbjerg havns dækmoler. Det er alligevel ikke muligt at arbejde med kabel-lægning i vindmøllerparker eller med udsyring af borestrenge, når vejret er så uroligt, som det var tilfældet denne nat.

Esvagt Beta stamper sig bogstaveligt talt frem over Nordsøen mod Tyra-felterne, som ligger nogenlunde midt i den danske sektor. Det er sådan set lidt usædvanligt, at skifteskibet først går til de skibe, som ligger i midten, men det har et specielt formål: Der er en overstyrmand på Esvagt Preserver, der skal flyttes til Esvagt Server, som ligger ved Dan-feltet i den sydlige del af området. Det giver lidt ekstra sømil at sejle, når vi er i gang, men sådan er det tilfældigvis på denne tur, forklarer skibsfører Jann Bach, Esvagt Beta.

- Normalt sejler vi – afhængig af vejret – til den ene ende af ”kæden” af skibe, som skal have afløsere, så vi slipper for at sejle frem og tilbage, som det sker på denne rejse, siger Jann Bach.

Det tager længere tid end beregnet at nå frem til de første besætningsskift ved Tyra-feltet. Det er vind og vejret, der er imod og Esvagt Beta arbejder hårdt i søen og stikker ofte stævnen ud af vandet.

Nå, fik du sovet lyder spørgsmålet fra bådsmand/skibsassistent Claus Rexen Petersen næste for-middag? Det er næsten ikke til at sove, når skibet bevæger sig så meget som det var tilfældet, men man får da ligget ned på køjen om ikke andet, siger han på vej ud på dækket for at gøre klar til operationen med FRB’erne.

FØrste skibDet blev Esvagt Protector, der blev det første skib, der skulle skiftes mandskab på. Det skete tirsdag kl. 11:20 – egentlig planlagt til omkring ved 09-tiden om formiddagen, men altså senere på grund af vejret. Esvagt Protector ligger som vagtskib ved Tyra West, hvor der for tiden er stor aktivitet med renovering af hele strukturen (sådan kaldes den faste installation, der producerer gas) og hele sommeren har vindmølleinstallations-skibet Sea Fox 5 stået ved de faste platforme som hotelskib for de mange håndværkere, der er i gang.


Esvagt Protector skal have skiftet fire mand. Det er skibsfører, overstyrmand og to skibsassistenter. Det tager noget tid, idet der skal laves overlevering mellem de forskellige afløsere. Derfor er det Esvagt Protectors FRB, der kommer til Esvagt Beta for at hente skipper og overstyrmand på den første tur. De sejles over til Esvagt Protector og da de to skibsassistenter er hentet og sejlet over begynder overleveringen mellem de, som skal hjem, og de som skal møde på jobbet. Det tager rundt en time og derefter bliver de, som skal hjem fra arbejdet sejlet over til Esvagt Beta på to ture frem og tilbage.

Alle operationer sker tørskoet på den måde, at båden bliver løftet ud af vandet så de folk, som entrer båden gør det direkte fra dæk eller forlader båden direkte til dæk. Når båden er søsat i koordination mellem spil-operatøren (på vagtskibene på station er det ofte maskinchefen, der betjener spillet), frigøres krogen og båden kan sejle af sted til skifteskibet. Når båden nærmer sig kommunikeres der via radio med skipperen på broen om han og hans folk er klar til at modtage FRB’en fra søen. Når der gives klartegn, sejles båden ind til den gule sigtelinje, som er malet på skroget af Esvagt Beta. Krogen hægtes på og den løftes ud af vandet med et særdeles hurtigt spil, der har hastigheder op til 60 m pr. minut. CoaChDenne dag skal der faktisk skiftes én mand ekstra til Esvagt Protector. Der er kokken Kim Cleverly, der officielt har titel af kokke-coach. Han skal om bord i en periode for at give tips og gode råd til de to skibs-assistenter, som skiftes til at stå for madlavningen om bord. De små gruppe III-skibe har normalt ikke en kok om bord.

- Vi har gennem årene set det som et vigtig led i be-sætningernes velfærd, at de får en god og sund kost om bord. De meldinger, som vi får tilbage til kontoret er, at det går fornuftigt og det kan vi jo også se på den tilstand, som folkene har, men alligevel synes vi, at det kan være godt med lidt gode råd. Derfor sender vi vores kokke-coach rundt til skibene for at hjælpe med at forbedre madlavningen. Der er sådan set ikke noget, der er helligt. Alt fra kabys-hygiejne til kostvejledning og ideer til at kræse for resten af besætningen på udvalgte dage indgår i de mulighe-der, som kokke-coachen har med i tasken, fortæller Nick Vejlgaaard Ørskov, der er Head of People og HR-afdelingen.

Det var også ham, der havde tjansen som bådmand på kajen, da Esvagt Beta til midnat afsejlede fra Esbjerg.

- Det var sådan set rent tilfældigt. Vi er en række per-soner, der på daglig basis har en vagttelefon og tager hånd om sådanne opgaver, som at servicere skibene ved afsejling og ankomst, og det var så tilfældigt, at det var HR-chefen, der var på vagt i det aktuelle døgn, fortæller Nick Vejlgaard Ørskov.

Mens der er overlevering om bord på Esvagt Protec-tor, går den tilsvarende operation i gang på Esvagt Preventer, som ligger tæt ved Esvagt Protector. Det er muligt fordi afstanden mellem Tyra Øst-feltet og Tyra West-feltet er ganske kort og ved at ligge mellem de to felter kan operationen udføres konsekutivt og dermed spares tid. Rent teknisk er det sådan, at et vagtskib, som er i gang med et besætningsskift – eller crew change, som det hedder på offshore-sproget engelsk – melder til riggen eller platformchefen, at skiftet skal ske. Det betyder, at han stopper de aktiviteter, som kræver særlig opmærksomhed fra vagtskibet. Det er såkaldt mand-over-arbejde, hvor folk arbejder i om-råder, hvor der er risiko for at kunne falde overbord. De, som er i gang med sådanne opgaver, bliver bedt om at gå ind og drikke kaffe indtil vagtskibet igen er klar. Og vagtskibet melder tilbage via VHF’en så snart besætningsskifte-operationen er overstået.

Operationen med Esvagt Preventer er at, der skal have skiftet skibsfører, maskinchef og en skibsassistent, mens overstyrmanden skal flyttes til Esvagt Server.

næste skibBesætningsskiftene ved de to skibe ved Tyra-felterne er overstået kl. 12:30, og der er da flyttet 15 personer frem og tilbage over havet. FRB’erne har været otte gange ude af vandet ved Esvagt Beta (fire gange til hvert af de to skibe). Da der meldes klart skib fortsætter Esvagt Beta sydover mod Dan-feltet, hvor der gøres klar til et møde med Esvagts ankerhåndteringsskib Esvagt Server, der blev indkøbt i 2012 til en kontrakt med Maersk Olie og Gas (MOG) til brug ved flytning af rigge på MOGs område samt til at flytte rundt med gods mellem de forskellige installationer og platforme. Det er bl.a. de mange opgaver med at flytte kompo-nenter, værktøj og andet gods, der er større end det, som kan bæres mellem f.eks. Dan-feltets A-platform til B-platformen.

Der er en gangbro, som sætter begrænsningen for hvor store kolli, der kan flyttes. Der kommer Esvagt Server ind i billedet. Den bruges som flydende varebil til sådanne operationer og kan således bliver bedt om at modtage en kasse på måske to x to meter som bliver sat ned på agterdækket med en kran fra platformen og derefter flytte sig 100 meter på vandet til den næste platform, hvor dens kran løfter den op. Esvagts skibe har i gennem mange år serviceret platformene med denne godsservice, som på offshore engelsk hedder ”inter-field shutteling”.

Esvagt Beta er fremme ved Esvagt Server lidt nord for Dan-feltet. Der skal skiftes en overstyrmand, som blev hentet på Esvagt Preserver, og som skal erstatte Thomas Jonasen, der afmønstre for godt fra Esvagt Server. Videre skal Palle Refsgaard, der har titel af Fleet Manager i operationsafdelingen om bord.

- Jeg er forholdsvis ny i Esvagts organisation, og derfor er jeg på en rundtur til de forskellige skibe for at få


Bjørn Andersen, 63 år, er befaren skibs-assistent og er på vej hjem fra en ud-mønstring i Esvagt Protector, der gjorde tjeneste ved Tyra-feltet. Han har 24 års erfaring hos Esvagt, hvor han søgte hyre, da han i en moden alder valgte at stå til søs igen.

- Jeg startede faktisk som ”voksenlærling” i 1994, da jeg efter 20 års arbejde i land ville til søs igen. Det var ikke helt nemt, idet jeg tidligere havde sejlet i Søværnet og reelt måtte starte helt forfra i det maritime, siger Bjørn Andersen.

Han glæder sig umiddelbart til at komme hjem til Vejle for at se sit og familiens nye køkken.

- Da jeg tog på arbejde for 14 dages siden, havde vi ikke haft køkken i flere uger, men heldigvis var vejret jo så sommerligt, at vi kunne lave mad på grillen udendørs, men nu skulle det være færdigt, siger Bjørn Andersen.

Han er også tillidsmand for skibsassi-stenterne under fagforeningen 3F, der organiserer omkring en tredjedel af kollegerne.

- Jeg synes antallet af medlemmer stiger lidt, men indrømmet det er svært at få kollegerne i tale udover rejserne frem og tilbage med skifteskibene og ved møder i land, siger Bjørn Andersen.

bjØ

rn a

nD

erse

n


et indtryk af hvad og hvordan tingene sker her i rederiet og for at hilse på vores sejlende medarbejdere, fortæller Palle Refsgaard.

Operationen med to løft af FRB’erne er over-stået kl. 13:50, og derefter bliver kursen sat yderligere sydover mod Esvagt Bravo, der ligger længst mod syd på den danske sektor. Der er 30 minutters sejlads til Esvagt Bravo, der ligger vagt ved boreriggen Ensco 72, der er i gang med en ekstra boring (Danx 1-X) i Dan-felt-strukturen.

Esvagt Bravo er det ældste skib i Esvagt-flåden, hvor det har sejlet siden, det blev klar fra om-bygningen fra trawler i marts 1982 og blev sendt på opgave i Nordsøen i hvad, der så vidt vides, er den længste stationstjeneste hidtil i Esbjerg. Der gik 22 måneder, før skibet var tilbage i havn i Esbjerg. I april 2014 gik skibet i drift efter at have fået ny aptering som det tredje af de ældste skibe, der er blevet levetidsforlænget ved Søby Værft.

Esvagt Bravo skal have skiftet skibsfører og en skibsassistent. Det forløber uden problemer efter

en times overlevering mellem de to skibsførere og to løft af FRB’en. Det hele er overstået kl. 14:20, hvor den nye skipper på Esvagt Bravo melder til riggen at skibet nu igen er klar. Esvagt Beta sætter herefter kursen nordover mod Esvagt Charlie, der er et af de nyere gruppe III-skibe. Faktisk er det et af to lidt større fiskeskibe, som blev købt og ombygget i 1990/91, da der var behov for mere tonnage.

Sideløbende blev der også udtrykt ønske om mere komfort blandt de søfarende, og en del af disse ønsker blev løst med de Esvagt Delta i

Claus Rexen Petersen, 29 år, er be-faren skibsassistent/bådsmand på Esvagt Beta . Han har sejlet syv år i Esvagt, hvor af de seneste to år har været fast på Esvagt Beta. Hans faste plads under operationerne med besætningsskift er at betjene spillet og davitten, der løfter de indkom-mende FRB’erne op til hoveddækket på Esvagt Beta.

Det er en særlig betroet opgave fordi det med at løfte bådene ud af vandet i samspillet mellem søen

og to skibes forskellige bevægelser kræver erfaring og overblik, fortæller Claus R. Petersen.

Alle landinger og søsætninger bliver i øvrigt videofilmet. Det er sådan nogenlunde som almindelig vide-oovervågning blot med håndholdt kamera. De laves mest for at have dokumentation, hvis der skulle ske et eller andet, men ellers bliver de blot gemt i en periode, siger Claus R. Petersen.

Clau

s rexen

petersen


1990 og Esvagt Charlie i 1991 som et skridt på vejen mod de egentlige nybygninger i Esvagt 2000-projektet, der blev til C-klassen fra 2004 og fremad. Nyeste skib i den klasse er Esvagt Claudine, der i begyndelsen af september kom til Esbjerg direkte fra byggeværftet i Singapore efter en rejse rundt om Sydafrika. Endnu et søsterskib leveret senere på året og endnu to C-skibe bliver leveret til flåden i 2015.

FjerDe skibEsvagt Charlie er det fjerde skib, som denne tirsdag får besøg af vandbussen Esvagt Beta, hvor en skibsfører, en skibsassistent og en kok står klar på hoveddækket til at blive sejlet over deres hjem i de næste 14 dage. Skibet ligger på standby ved Skjold-feltet i den vestlige del af den danske sektor – tæt ved den centerlinje i Nordsøen, der danner skellet mellem dansk og engelsk sektor. Skiftet af de tre besætnings-medlemmer sker igen uden nogen form for dramatik i tre meter høje bølger og en vindmåler, der er faldet til rundt 14-15 m/sek. Rutinen og erfaringen med sejladsen gør at fire løft med Esvagt Charlies FRB er overstået, da klokken slog 15:40. Næste skib er Esvagt Echo, som ligger ved Gorm-feltet længere mod nord. Der skal der udveksles syv personer. Fire folk skal overføres til Esvagt Beta og de fire afløses af tre på vej på opgave. Det er skibsfører, overstyrmand, og en skibsassistent. Grunden til at den fjerde

Rene Andersen, 46 år, er befaren skibsas-sistent og på vej hjem fra en udmønstring i Esvagt Bravo, som han er fast tilknyttet. På rejsen fra Esvagt Bravo og tilbage til Esbjerg via flere andre besætningsskift havde han en udkiksvagt på Esvagt Beta.

Han var på vej til sit hjem i Aalbæk i Vend-syssel, men dog kun for en kort bemærk-ning. Efter et par dage hjemme gik turen sammen med familien til Sønderjylland,

hvor der skulle holdes ferie på en kro med tilhørende golf ressort.

- Ikke nok med at jeg skal spille golf, jeg skal også til Tønderfestival for at lytte til en masse god musik. Vi plejer at så mu-ligheden for at spille golf sammen med netop denne festival.

Rene Andersen har været ansat i Esvagt i syv år.

rene anDersen


ikke afløses hænger sammen med, at det er en overtallig 1. maskinmester.

Operationen ved Esvagt Echo bliver den mest omfattende på denne rundtur med Esvagt Beta. Det bliver til 10 løft af FRB’en, som altså er oppe og nede 10 gange på begge skibe. Forklaringen på det er dels de syv personer, men også at der er en del gods, som skal flyt-tes med FRB’en begrænsede kapacitet. Der udvikles køjetøj mellem Esvagt Echo/Esvagt Beta og vaskeriet i land. Dertil kommer en ny gasgrill, som besætningen har indkøbt til Esvagt Echo samt et større parti proviant, som senere skal overføres til fiskeskibet Gitte. Det ligger som vagtskib ved en rørledning, der er under konstruktion i nærheden af Hejre-feltet.

Gitte er sammen med flere andre fiskeskibe hyret ind til at holde vagt over en udækkede rørledning. Gitte skal have en større antal kasser med sodavand samt flere pakker med frosne rejer, så Esvagt Beta og Esvagt Echos FRB har altså haft den pudsige opgave at sejle frosne fisk fra land til en fiskekutter midt ude på Nordsøen. Alle rejserne mellem Esvagt Beta og Esvagt

Echo forløber uden problemer og afsluttes kl. 16:50, og da fortsætter Esvagt Beta nordover mod Valdemar-feltet, hvor Esvagt Preventer venter på afløsning. I mellemtiden forsvinder solskinnet, og vinden taget til igen og krydres med regnbyger.

Esvagt Preventer bliver det sjette skib på dagens rundtur og det bliver igen en operation, der tager en times tid, da skibets fører skal afløses sammen med maskinchefen og en skibsas-sistent. Regnen og vinden uagtet foretages besætningsskiftet med fire løft med FRB’en og det er afsluttet kl. 18:55, hvorefter Esvagt Beta stamper sig vej mod Syd Arne-feltet, hvor der venter folk fra Esvagt Carpathia.

Der er to timers sejlads mellem Valdemar-feltet og Syd Arne-feltet, hvor der udover vagtskibet også ligger shuttletankskibet Navion Oslo, der laster fra den undersøiske tank. Esvagt Beta er fremme kl. 20:50, og det tager ikke mange minutter at skifte skibets overstyrmand med en ny, der har haft et helt døgn om bord på skifteskib og i øvrigt har haft en 12-16 vagt i styrehuset undervejs.

Efter Esvagt Carpathia, der i øvrigt har navn efter Cunard-lineren Carpathia, der var det første skib, som kom til undsætning af lineren Titanic, da den i 1912 sejlede mod et isbjerg i Atlanterhavet og forliste, er det Esvagt Kappa, som er det ottende skib på dagens rundtur får besøg af Esvagt Beta. Esvagt Kappa skal have skiftet en maskinchef. Det er efter mørkets frembrud kl. 22:15 og det bliver to løft med FRB’en i nærheden af Hejre-feltet.

De siDsteDe to sidste skibe på Esvagt Betas rundtur er Esvagt Gamma, som ligger ved Siri-feltet og Esvagt Celeste, som er standby ved Nini-feltet. De to felter ligger mere end fire timers sejlads fra Hejre-feltet, mens der er yderligere to timer til Nini-feltet. Da det sker midt om natten, og aktiviteten på felterne er lave er det muligt for Esvagt Celeste at sejle hen til Siri-feltet, og derved er det muligt lave begge besætningsskift fra samme position. Det sker kl. 02:00 og er eksemplarisk kort med et løft til hvert skib for at skifte en skibsassistent på Esvagt Celeste, mens Esvagt Gamma får en frisk skibsassistent fra Esvagt Beta. Dermed er opgaverne fuldført. 27 mand er afle-veret til tjeneste på de 10 skibe, mens 23 mand nu er på vej hjem for at holde ferie (eller skifte job). Rejsen tilbage til Esbjerg tager rundt 11-12 timer med forventet ankomst senere samme dag lige over middag. Det kommer nogenlunde til at passe med Esvagt Beta fortøjet langs bunker-kajen kl. 13:15.

Vel ankommet til Esbjerg begynder nye hektiske aktiviteter om bord på Esvagt Beta. De 23 mand, der er på vej for at holde fri, møder i skibets biograf til sikkerhedsmøde, hvor der snakkes med tre repræsentanter fra kontoret omkring hændelser og tiltag – inklusive en kort orientering om selskabets almindelige tilstand fra direktør Søren Nørgaard Thomsen.

- Jeg lægger vægt på at møde op hver gang, at folkene er samlet indgående eller udgående, hvis jeg ikke har andre opgaver. I går var jeg i Esbjerg lufthavn for at snakke med de søfarende, som vi sendte med fly til Stavanger for at afløse på de skibe, som vi har på norsk sektor. Dem snakker jeg gerne med for at høre på stort og småt og lodde stemningen. Det samme gør jeg med de som kommer sejlende til Esbjerg, hvis muligt, siger Søren Nørgaard Thomsen.

Når sikkerhedsmødet er overstået forlader fol-kene Esvagt Beta og så står den på hjemrejse til Vejle, Aalbæk, København, Marstal, Hvide Sande og alle de andre danske byer, hvor folk er bosat.

nye opGaverAt besætningsskiftet i Nordsøen var overstået betød ikke, at Esvagt Beta og dens faste besæt-

Thomas Jonasen, 41 år, er overstyrmand og var på hjem fra en udmønstring på anker-håndteringsskibet Esvagt Server og havde på hjemturen de typiske overstyrmandsvagter på Esvagt Beta (04-08 og 16-20). Faktisk var sejladsen med Esvagt Beta hans sidste i Esvagt, idet han efter nogle få dages ferie hjemme på Ærø, skulle stille i et nyt job hos Maersk Supply Service. Der skal han fremover være auditor i flåden af supply/ankerhåndteringsskibe i lyseblå skrogfarve.

- Ja, jeg er en sådan rastløs person af køben-havnsk afstamning og har det lidt sådan at der skal ske noget nyt efter nogle år. Nu har jeg været her i tre år (Esvagt) og derfor har jeg søgt et andet job og fået det. Jeg har tidligere været i Maersk Supply Service, og bl.a. været flere år i Brasilien, men søgte væk dengang netop fordi, der skulle ske noget nyt. Sådan er mit sind og det må jeg jo leve - på den gode måde, siger Thomas Jonasen.

tho

Ma

s jon

asen


ning fik fri. Tværtimod. De gjorde klar til nye opgaver. Allerede da skibet ramte kajen kom et rengøringshold om bord for at gøre skibet rent og klar til at tage et hold vindmølleteknikere om bord. Samtidig blev besætningen udvidet med yderligere fem personer inklusive endnu en kok. Sideløbende blev skibet bunkret fra kajen.

- Vi skal i de kommende tre uger sejle med vindmøllemontører ud for en tysk vindmøl-lepark og det betyder i princippet, at vi skal være hotelskib for de 18 personer i fire/seks timers skift, hvor en vind-katamaran sørger for at hente og bringe folkene fra vindmøllerne til os, fortæller skibsfører Jann Bach.

- Vi har opgraderet bemandingen af kabyssen, fordi der er langt flere folk, der skal betjenes ligesom vi også skal leverer de madpakker, som folkene får med over på vindmøllerne, så der bliver hektisk i kabyssen.

Samme aften mødte vindmøllemontør holdet kl. 18:00 på Esvagt Beta, der dog lå ved kaj et par døgn, inden arbejdet begyndte. Det skyldes vejrforholdene i vindmølleparken.

Imens Esvagt Beta var beskæftiget som vindmøl-le-tekniker-hotelskib blev besætningsskiftene udført af Esvagt Alpha, der har plads til 48 per-soner på hver rejse. Typisk sejler skifteskibene fra mandag til onsdag rundt i den danske del af Nordsøen, mens der fredag er afsejling til nogle af de skibe, der ligger på norsk sektor med tilbagekomst i Esbjerg tidligt mandag morgen. Derefter kører det forfra med rundtur til den dansk sektor.

Esvagt Beta blev indkøbt på Falklandsøerne i 2008. Dengang var skibet en højsø trawler, men er siden blevet tilpasset til opgaverne som skifteskib. Oprindelig bygget i Gdynia i 1991 til et lokalt polsk fiskeriselskab. Det måler 76 meter i længden og er 14 meter i bredden.

Esvagt Alpha er oprindelig bygget som bøjeskib til Fyr- & Vagervæsenet som Argus og leveret af Svendborg Skibsværft i 1971. I 2000 blev skibet lagt op efter at være blevet afløst af ny tonnage og det lykkedes for Esvagt at sikre sig skibet på en bareboatcharter aftale, der løb frem til 2007, da skibet endelig blev købt af Esvagt. Skibet kom tilpas i 2000, da Esvagts oprindelige skifteskib Esvagt Dana havde nået alder og skelsår (bygget 1937) og blev lagt op og sat til salg. Det var heller ikke tidssvarende længere i beboelsen og kom via Tvindskolerne til Holland og var i Esbjerg under det netop afholdte Tall Ships Race.

Fotograf : Bent Mikkelsen

Der er rigtig mange års erfaringer fra Esvagt-tjeneste repræsenteret på billedet herover. Nogenlunde præcist 70 års erfaring fra to skibsførere og en befaren skibsassistent. Der er fra venstre: skibsassistent Bjørn Andersen, 64 år, Esvagt Protector. I midten skibsfører Jan Schmidt, 58 år, Esvagt Charlie og til højre ses skibsfører Poul Jensen, 64 år, Esvagt Protector.

De tre er i gang med den halve dags erfa-ringsudveksling, der er en mulighed, når der sejles hjem fra tjeneste på Nordsøen med et af de to skifteskibe i Esvagt-flåden.

- Nu er det jo ikke sådan at vi laver revolu-tioner på disse rejser, men der er da ting og sager, der bliver vendt i luften blandt kollegerne. Vi taler også sammen på telefon, hvis der er behov for det, men det er ofte meget inspirerende at snakke sammen med de andre på hjemrejserne fra vore skibe, siger Jan Schmidt.

De tre søfarendes samlede erfaring i Esvagt går tilbage til midten af 1990’erne, da re-deriet var noget mindre end i dag. En af de bemærkninger, der faldt under snakken om udviklingen i både skibe, sikkerhed og udførelse af opgaverne var, at der var ting, som vi gjorde dengang i 1990’erne, som ikke ville blive accepteret i dag.

- Ikke at vi gjorde noget dårligt dengang, vi er blot blevet meget klogere ligesom vi har udviklet materiel, der gør at tingene skal ske på andre måder end dengang, siger skibsfører Poul Jensen.

Som et af de meget synlige eksempler nævner han, at dengang i 1990’erne, var det sådan, at skibene skulle ligge på vagt i en afstand af maksimalt 500 meter fra en installation eller en rig. Nu er det rykket rundt og nu skal vagtskibet ligge mindst 500 meter fra installationen eller riggen og i stedet rykke ind med FRB’en, hvis der sker en hændelse.


Det er ikke uden en vis stolthed Jakob Christensen tager imod på 5 sal i hav-

neadministrationen på Mindet i Aarhus. Hele arbejdspladsen ligger så at sige for hans fødder. En enestående udsigt over havnen, der kun er få forundt. Postmodernistiske byggerier skyder op ved kajkanterne. Man bliver vidne til en ny dansk metropol. Aarhus er ved at få et ansigt i internationalt format. På den ene side havnen og dens strategi for vækst, på den anden side universitetsbyen, domkirken og de attraktive kultur-, bosætnings- og erhvervsbyggerier ved kajerne, der må tiltrække som en magnet!

Havnedirektørens residens er kun på lånt tid. I slutningen af 2015 indvies et nyt domicil - havnecenter i 5 etager på 13.000 kvadratmeter

i Østhavnen mellem bulkkajerne og A.P. Møller Terminals containeranlæg.

katteGat-rutens ophØrKattegat-Rutens stop mellem Aarhus og Ka-lundborg, havde Jakob Christensen gerne været foruden. Det er klart at ophøret har indflydelse på den samlede omsætning til gengæld kan havnen så glæde sig over den 9 procent fremgang som fordeler sig på andre forretningsområder. Det er drybulk, container og anden færgetrafik som Finlandsbådene og ikke mindst Mols-Linien, som foruden passager og personbiler nu også trans-porterer løstrailer og vogntog med chauffører.

Aarhus havn er ubetinget Danmarks helt store containerhavn takket være ikke mindst A.P. Møller

Terminals. 55 procent af samtlige container der kommer til landet ad søvejen går over den jyske hovedstad. Det stopper ikke her, for de mange aktører på havnen sikrer et stort volumen af al mulig gods - såvel fast som flydende - til multi-funktionshavnen. Det er det vi betegner os som i dag, fortsætter havnedirektøren.

tyskerne koMMer- Er vi store på container er vi også ved at blive rigtig store på korn og foderstoffer takket være DLG, Danish Agro og Himmerlands Grovvare. I oktober slår en af Tysklands store og i Nordtyskland den absolut største grovvareforretning sig ned på havnen her i Aarhus. Det er ATR Landhandel GmbH der på årsbasis forventer at håndtere 150.000 tons korn- og foderstoffer. Tyskerne

aarHus Havn indHenter tabt terrænPå mindre end et år er det lykkedes for havnedirektør, Jakob Flyvbjerg Christensen, og med-arbejderne, at få vendt den negative spiral. Målt i kroner så er omsætningen i gods, udlejning, service m.m. steget med 9 procent i årets første 6 måneder til 126 mio. kr.

AF JENS NØRGAARD


har lejet ikke mindre end 30.000 kvadratmeter i Østhavnen direkte til bulkkajen og skaber mellem 15 og 20 nye arbejdspladser.

På trods af denne positive udmelding fra Jakob Christensen, så vokser træerne ikke ind i himlen på Aarhus Havn. Fremgangen på 9 procent i omsætningen årets første seks måneder skyldes først og fremmest 2 ting:

Bedre tiderAktørerne på Aarhus havn er blevet konkur-rencemæssigt dygtigere- Fra et medarbejdertal på 165 i 2007, har vi måttet tilpasse os nye tider her i havneadministratio-nen. I dag er vi 100 medarbejdere. Antallet vil sandsynligvis stige, såfremt vi kan gøre tingene mere smarte.

Operatør gik i brechen- Det er jo ingen hemmelighed - vi har tabt en smule terræn, bl.a. til Associated Danish Ports ADP, fusionen mellem Fredericia, Middelfart og Nyborg havn, uden at jeg vil fordybe mig yderligere i historikken. Jeg er først tiltrådt den 1. januar i år, men kan for nuværende fastslå, at vi har vundet noget af det tabte tilbage, bl.a. på containerområdet.

Derfor er det glædeligt, set med havnens øjne, at en af dets helt store operatører A.P. Møller Terminals ved Mærsk-direktør Johan Uggla tidligere på sommeren gik offentligt i brechen for havnen. Det handlede om at Hamborg Havn i stedet for at sende hund-redvis container med lastbiler ind over den dansk-tyske grænse skulle benytte sig af den miljørigtige vej - den blå motorvej - med skib til blandet andet Aarhus. At det var et barnebarn til hr. Mærsk McKinney Møller der kom med udtalelserne, gjorde budskabet ikke mindre interessant.

Om Hamborg havn lader det stå ved udtalelsen eller trods alt bøjer sig for miljøbudskabet, får vi formentlig svar på når Maritime Danmark om kort tid møder den øverst politisk ansvarlige for den store konkurrent i syd, erhvervssenator Frank Horch.

Den Globale kriseGår man de sidste 5 år efter i sømmene har Aarhus tabt omkring 30 procent i antal TEU, (20 fods container, red.). Den globale krise får hovedparten af skylden ca. 20 procent. Den resterende mængde er rent ud sagt tabt markedsandel.

Væksten skal og må tilbage. Det er havnedirektør Jakob Christensen overbevist om sker. Strategien skal på plads, og så skal der tages individuelle hensyn til kunderne. Lige over for containerter-minalen i Østhavnen, skal der bygges en multi-terminal eller omniterminal om man vil. Dvs. at den skal kunne anvendes flersiddet. Kajen får en længde på 850 meter, vanddybden er 14 meter og arealet bagved er på 320.000 kvadratmeter, så der er rigelig plads til at vokse. Det er for tidligt understreger Jakob Christensen at sige hvornår vi tager terminalen i brug. Lært af erfaringer skal økonomien ganske enkelt være på plads.

Øst for container havnen er Aarhus havn allerede ved at gøre klar til Mols Liniens nye færgeterminal, der får plads i den nuværende miljøhavn.

- Vi er ved at forberede en VVM undersøgelse for området. Et helt nyt vejanlæg, opmarchbåse, ramper, kontorbygninger og terminal til de rejsende skal ståklar i 2020, hvor færgerederiet flytter fra Nordhavnen. Til den tid håber man så også at infrastrukturen og de politiske diskus-sioner omkring Marselis Boulevard har fundet en fornuftig slutning. Derudover forbereder vi et LNG Bunkeranlæg så vi også på det område er i pagt med tiden.

FOTO

: AA

RHU

S HAVN


selv har den nye direktør sagt, at hun vil bruge de første 100 dage som ny på at ”lytte og

lære” ved at besøge så mange medlemmer som muligt, samarbejdspartnere, det være sig i Det Blå Danmark, i det politiske eller blandt stakeholders. Det væsentligste er dog fokusområdet:Hvordan ser havnene på fremtiden?

En af den nye direktørs visioner er at Danske Havne skal understøtte væksten i Danmark. Der skal øget fokus på kommercialisering og vækstmuligheder uanset havnenes størrelse.

Dagsorden falder i god jord hos Aarhus Havns direktør Jakob Flyvbjerg Christensen. Til Maritime Danmark siger havnedirektøren:- Når det gælder kommercialiseringen er vi helt enige. I Aarhus har vi overdraget håndteringen af omsætningen over kaj til private operatører, hvoraf A.P. Møller Terminals er den største, næst

efter følger korn- og foderstof. Operatørerne tilbyder alle former services. Det er altså et område vi har ret så stor fokus på her på havnen, hvor alle og enhver kan etablere sig.

inDiviDuelle hensyn- Derfor er et af kravene til den kommende strate-giplan, at den skal tage individuelle hensyn. Vi skal lave erhvervsudvikling og tage virksomheder ind som ikke nødvendigvis er Blå. For operatørerne, der i forvejen allerede er på havnen, kan noget sådant føre til en ren Win/Win, som både de og ikke mindst havnen kan have fordel af, fortsætter havnedirektøren i Aarhus, det handler om vækst.

I Danske Havnes nyhedsbrev i slutningen af august skrev Gitte Lillelund Bech under rubrikken ’Velkom-men til Direktørens hjørne’ om vækstmuligheder, at der nu skal ske øget fokus på området uanset havnenes størrelse.

lynrunde gennem danske Havne sætter dagsorden

Den tidligere danske forsvarsminister og medlem af Folketinget, direktør i Danske Havne, Gitte Lillelund Bech, har ved sin ’lynrunde’ til medlemshavnene scoret mange point med sine visioner omkring frem-tidens havneudvikling i Danmark.

AF JENS NØRGAARD

FOTO: AARHUS HAVN


OSK-ShipTech A/S

Survey of different vesselsContract NegotiationsDamage AssessmentStability CalculationsDesign DevelopmentBuilding SupervisionNoise CalculationsSea-keeping

”Hvad er det der forhindrer eller bremser væk-sten - er det uens konkurrencevilkår med vores nabolande, er der særlige danske barrierer, så vidt Danske Havnes direktør, der under et af sine mange besøg siden sin tiltrædelse i Fredericia hos Associated Danish Ports ADP appellerede til sine medlemmer om at lade være med at bekrige hinanden og løbe efter den samme bold”.

Heri får hun opbakning af havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen, der samtidig maner til besindighed. Overdreven optimisme kan få den modsatte effekt af det ønskede siger havnedi-rektøren til Maritime Danmark.

ser en risikoI en leder i Aarhus Havns månedlige magasin Re-portagen skriver Jakob Flyvbjerg Christensen bl.a.:- Det er tankevækkende at konstatere, at mange danske havne har en relativ lav omsætning per hektar eller per skibsanløb. Når man sammen-holder det med udvidelsesplanerne for øget vækst, bliver billedet blot endnu mere skævt.

Jeg ser en risiko for, at de havne, der udvider uden at tænke på deres omsætningspotentiale, pludselig står med gabende tomme havne-arealer. Det kan betyde prisdumping i vores erhverv og få økonomiske konsekvenser for

stort set alle havne. Min frygt er at overdreven optimisme i nogle havne kommer til at gå ud over de havne der tænker sig om.

Lært af erfaring bliver der heller ikke bygget nogen omniterminal i Østhavnen i Aarhus før vi er helt sikre på interessen hos havnens opera-tører og evt. tilknyttede serviceerhverv, slutter havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen.


universalhavnen Hamborg havde i første halvår 2014 en samlet godsomsætning

på 72,6 mio. tons. Det er en fremgang på 6,6 procent i forhold til sidste år.

På containersiden var omsætningen på 4,8 mio. TEU, en fremgang på 6,8 procent. Sammenlig-net med de øvrige storhavne i Nordeuropa, der havde en gennemsnitlig vækst i det første halvår i år på 1,8 procent på containersiden, så kunne Hamborg udbygge sin andel til 2,6 procent. Det er en fremgang i markedsandelen

fra 25, 7 procent til 26,7 procent på den samlede containeromsætning over kaj.

På stykgodssiden var omsætningen på 51,6 tons svarende til en fremgang på 8,8 procent. Bemærkelsesværdigt er væksten af fuldt lastede container. Her er stigningen på 8,2 procent i forhold til tallene fra sidste år svarende til 4,2 mio. fuldt udnyttede container. Det er på eksporten at Tyskland henter sin fremgang. Tomgodscontainer udgjorde 588.000 TEU en mindre tilbagegang på 2,1 procent. Positivt på

eksportsiden er fremgangen på bulkvarer som korn, benzin, biodiesel og kemiske produkter. Fremgangen er på 1,6 procent svarende til 21 mio. tons.

aFrika storaFtaGerEksporten til udlandet herunder vareefterspørgs-len fra tyskernes nabolande er en væsentligt forudsætning for væksten i Hamborg Havn. Som transshipmenthub og eksporthavn gik 1,4 mio. TEUs til Kina. Det er en fremgang på 12,9 procent. Også BRIG-landet Indien var interesseret

Hamborg sætter ny godsrekord i 2014

Hamborg Havn, der uden sammenligning er Nordeuropas største, styrer nu direkte mod rekord i godsomsætning. Ved årets udgang forventer havnen at runde de 140 mio. tons. : -Tallet bygger på oplysninger fra OECD, fortæller erhvervssenator Frank Horch – Hansestaden Hamborg Havns ansvarlige politiske leder til maritime Danmark. Det bekræftes i havnens halvårsregnskab samt de seneste oplysninger til Tysklands eksporttal.

AF JENS NØRGAARD

FOTO

S: H

AM

BORG

HAV

N


haMborG havn Nedenstående tal i millioner tons baseret på første halvår 2014Samlet 72,6 +6,6

Fordeling: Import 40,0 +4,4Eksport 32,6 +9,5Stykgods 51,7 +8,9 Heraf er udgør containerdelen 50,7 +8,9Bulk 21,0 +1,6

Container omsætningen i mio. tonsSamlet 4,8 +6,8 Import 2,5 + 7,4Eksport 2,3 + 6,3

Kilde: Hamborg Havn

i tyske varer. Der blev transporteret 118.000 TEUs en fremgang på 13,2 procent i årets første seks måneder. Usædvanligt siger de på havnen i Hamborg var derimod eksporten til Afrika som nåede en varestigning på 33,3 procent. Derimod ændrede tallene sig ikke væsentligt i Ruslandtrafikken, som næst efter Kina er Hamborg Havns vigtigste handelspartner. I alt blev der transporteret 330.000 TEU. Det er en smule under tallene fra de første 6 måneder i 2013.

Fra Hamborg er der på ugebasis flere end 160 feederforbindelser. Heraf går de 32 til russiske havne.

Den direkte vej www.portesbjerg.dk

ship recycling conceptWaterproof Recycling

To recycle a vessel is a complex matter. Often there are major requirements for safety, environmental issues and economy. We recycle large scale ships and vessels up to 25000 tonnes. Our concept is one of the best ship recycling schemes in Northern Europe,and take vital issues as environment, labor safety and time into account.

Contact us today or visit www.hjhansen.dk.

H.J.Hansen Recycling Industry Ltd. A/S Havnegade 100 D l 5000 Odense C l Denmark +45 63 10 91 00 [email protected] l www.hjhansen.dk


- Desværre har vi intet hørt. Det understreger, at de søfarende åbenbart ikke udgør den store interesse for de andre interessenter i København. Vi har faktisk siden artiklen kom haft en hel stribe arrangementer for søfarende fra krydstogts-skibe, og kan se hvilken stor reel betydning de har for krydstogtsbesætningerne, siger Søren Philip Sørensen.

Maritime Danmark har spurgt både CMP og Købehavns kommune om deres kommentar til kritikken, men hverken CMP eller Københavns Rådhus – overborgmesteren og kultur- og fritidsborgmesteren - har umiddelbart ønsket at kommentere kritikken.

Søren Philip Sørensen savnede sammenhæng mellem den store interesse for krydstogts-turismen og den lille indsats for besætnin-gerne, når de mange store skibe ligger i København. Han efterlyste lidt faciliteter på terminalen, støtte til sportsaktiviteter og fæl-les arrangementer for besætningerne, mens de er i København.

- Jeg taler da fint med Københavns Havn, men det er aldrig blevet til mere. Overborgmester Frank Jensens afdeling har behandlet os meget høfligt og med stor sympati, også i forbindelse med København som maritim klynge, men det har ikke resulteret i noget som helst, lød hans kritik.

- Selv om det ikke er meget, så har CMP i det mindste ydet os 20.000 kr., og det er vi da glade for, siger han men fremhæver samtidig, at Kø-benhavn er skiftehavn ikke alene for kryds-togtspassagerne men også for besætningerne: - Vi taler om 250.000 besætningsmedlemmer, som alene sidste år kom gennem København, fremhæver han og nævner, at det i andre store krydstogtsbyer er helt selvfølgeligt at have klubber og lokaler til besætningerne.

laD os tale saMMen- Vi kan se, at vores arrangementer, f.eks. fod-boldkampe mellem forskellige besætninger rammer et stort behov. Fornyligt spillede en krydstogtbesætning mod besætningen fra skoleskibet Georg Stage. Og det er jo absolut

ikke store summer, vi står og mangler. Få midler kan sammen med en interesse fra de andre aktører gøre en markant forskel.

- Så jeg vil blive ved med at pege på behovet og gøre systemet opmærksom på det. Det skal ikke ties ihjel, for jeg ved, at det er rigtigt, det vi fremfører, og det fremgår jo også af den store glæde vil møder hos de søfarende, når vi gennemfører vores arrangementer. Det får os til fortsætte, siger han.

en kryDstoGtspakke- Tænk hvis vi kunne være fælles om dette pro-jekt; Københavns Havn, Københavns Kommune, brokerne og andre interesserede. Så kunne vi inden krydstogtsæsonen sætte os ned og se hvordan vi bedst kan hjælpe hinanden, og måske finde en bedre vej, end blot at få hvad de opfatter som sure mails fra mig. Det burde være helt naturligt, at vi havde en fælles pakke, som vi kunne præsentere for alle skibe, der kommer til København og sige: Se, her er mulighederne, når I er i København, siger Søren Philip Sørensen.

kritik af krydstogtsterminal mødt med tavsHed

Da Søren Philip Sørensen som direktør for Handelsflådens Velfærdsråd tog bladet fra munden og i Maritime Danmark nr. 7 kritiserede, at der ikke var taget hensyn til de mange tusind søfarendes behov i forbindelse med millioninvesteringerne i Københavns nye krydstogtsterminal, havde han håbet på nogle reaktioner fra CMP eller Københavns kommune, som ønsker at brande sig som krydstogtsby.

AF FINN BRUUN


blæsemidler • blæsemidler • b

læsemidler • blæsemidler • b


læsemidler

• blæsemidler • blæsemidler • b



læsemi-

dler • blæsemidler • b



læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-



læsemidler •

...så kan DE være sikker på kvaliteten!

SILIKAT A/SAskelund 10 • 6200 Aabenraa74 33 72 00 • www.meldgaard.com

meldgaard SILIKATMarkedsførende på silikosefri blæsemidler i Danmark. meldgaard markedsfører 2 typer blæsemidler til brug ved industriel overfladebehandling:

Aluminiumsilikat - som hoved-sagelig anvendes ved fristråle-blæsning på værfter m.v.Garnet - som hovedsagelig an-vendes i lukkede anlæg, og som abrasiv ved vandstråleskæring.

Levering foregår fra vores ny-opførte silikat-anlæg i Aabenraa. Herfra leveres blæsemidlerne både løst i tankbiler, samt pakket i bigbags eller sække på paller. Stor lagerkapacitet sikrer at vi altid er leveringsdygtige.

Vi påtager os både levering af blæsemidlerne, og bortskaffelse af affaldet gennem vores unikke returtagningssystem. Affaldet fra blæsning / skæring genanvendes miljørigtigt i andre former for industri, og du får dokumentation til brug i forbindelse med f.eks. ”Grønne regnskaber”.

Kontakt os venligst hvis du ønsker henvendelse eller besøg af vores konsulent, som gerne fremkom-mer med løsningsforslag samt uforbindende tilbud på levering og returtagning.

AL

T I

BL

ÆS

EM

IDL

ER


nybygning nr. 171 fra Asenav, der er den korte form af Astilleros y Servicios Navales

S.A. med adresse i Valdivia i Chile, er på mange måde en helt ny type supplyskib i Maersk Supply-flåden. Den har fået navnet Maersk Clipper og sejler under canadisk flag og er endnu en del af flådefornyelsen i datterselskabet Maersk Supply Service (Canada), som på trods af nybygningen fra Chile stadig har en ret høj gennemsnitsalder på flåden.

Den tæller fortsat tre af de oprindelige Husky-klasse skibe, der var grundstammen, da Maersk Supply i 1987 købte Husky Oils operation. De tre skibe har nu 31 år på kølen (bygget 1983). De føjer sig til den dansk byggede Maersk Chancellor, der er 28 år gammel. Så er der de første canadiske nybygninger, som nu runder 18 år. Tidligere i år blev Maersk Challenger – søsterskib til Maersk Chancellor solgt til Blue Star Line A/S i Fåborg og blev overført til dansk flag som Blue Aries.

Maersk Clipper er det 10. skib i den canadisk flagede flåde af supplyskibe, som alle arbejder ud af St. Johns på New Foundland. Det er af den såkaldte Moose-klasse (elg på engelsk) og er udviklet på basis af de erfaringer, der er fra mere end 25 års servicering af Hibernia-feltet i Atlanterhavet. Der er forholdene helt specielle på den måde, at der ofte er meget dårligt vejr i vinterhalvåret. I foråret og sommerhalvåret ligger feltet på en af de ”motorveje”, hvor isbjerge fra det canadiske og grønlandske arktiske områder

på helt naturligvis driver sydover og smelter.

Når de passerer området ved Hibernia, er de ikke altid smeltet og har af og til kurs mod produkti-onsplatformen. Her kommer supplyskibene på et særligt job med at flytte på isbjergene og dermed skubbe/trække dem væk fra den kurs, der kunne give kollision med platformen. Disse features er yderligere udviklet på Maersk Clipper, der udover meget lange trosser også er blevet udstyret med en særlig kraftig vandkanon på fordækket. Den skal bruges til med vandtryk at skubbe på et isbjerg og dermed flytte isbjergets kurslinie. Vandkanonen kan give op til 2.400 kubikmeter vand pr. time. Den oprindelige metode for at flytte et isbjerg, er at lægge en flydende trosse rundt om hele isbjergets top og simpelthen hive i det til kursen ændres tilstrækkeligt til at undgå kollisionsfare og derefter slippe det igen.

ManGe FunktionerMoose-klassen er et meget all-round skib, der har de normale features med en række forskel-lige tanke til transport af base oil, brine, drill water, fersk vand, methanol, oil based mud, recovery oil (opsamlet olie fra havet), fuel olie til riggen/platformen, samt cement, som trans-porteres i tanke under dæk. På agterdækket er der 545 kvadratmeter dæk til rådighed og det giver mulighed for maksimalt at transportere rundt 1.500 tons gods. Derudover er skibet udstyret med stort slæbespil med tre 400 t o n s tromler med kapelarhjul til

håndtering af ankerkæder, som kan køres i særlige ankerkædekasser under dæk (2 x 254 kbm). Maersk Clipper er også udstyret med vandkanon til FiFi 1 (Fire Fighting klasse 1) med monitorer på top-pen af styrehuset samt den nævnte vandkanon på fordækket til de særlige isbjergs-flytninger.

En anden feature på nybygningen er, at den også kan fungere som standby-skib (det kan alle Maersk Canada’s enheder), da der ikke er deciderede standby-skibe a la Esvagt på de canadiske felter. Derfor kan Maersk Clipper da også akkommodere op til 400 personer i en situation, hvor en platform skal evakueres. Så Maersk Clipper er et kombineret ankerhåndterings-, platformsupply- og standby/rescue skib på en gang og alt sammen designet til operation i det barske vejr i Nordatlanten, der betegnes som Ultra Harsh Environment-område.

Diesel-elektriskNybygningen har et diesel-elektrisk maskineri, hvilket også gør skibet til en nyskabelse i Maersk Supply-flåden, der ikke tidligere har haft skibe med diesel-elektrisk maskineri. Denne type maskineri gør driften meget fleksibel. Det betyder også, at skibets energiforbrug og dermed olieforbrug er blevet optimeret og reduceret i forhold til tilsvarende skibe. Faktisk venter Maersk Supply Service, at Maersk Clipper vil ende med at få et forbrug, der er 25% mindre end andre skibe. Det sker ved at have den fleksible diesel-elektriske installation, hvor antallet af motorer indkoblet øges i takt med kraftbehovet. Altså hvis der er

canadisk maersk nybygning fra cHileMaersk Supply Services canadiske datterselskab har fået leveret det første af foreløbig to nybygninger fra det chilenske værft Asenav. Der blev skibet afleveret ved udgangen af august og er siden blevet forsejlet via Panama-kanalen til hjemhavnen Halifax, hvor det blev navngivet og efterfølgende sat i drift med bl.a. servicering af Hibernia-feltet, hvor der ikke blot skal sejles forsyninger, men også kæmpes med isbjerge.

AF BENT MIKKELSEN


behov for mere kraft, starter flere motorer automatisk op og lukker ned igen, når der ikke længere er behov. Denne feature er sammen med frekvensstyring af el-systemet med til at reducere energiforbruget generelt om bord.

Sideløbende er der også lavet tiltag, der mindsker emissionerne fra skibet i henhold til gældende krav. Maskineriet udvikler op til 12.500 kW til 16 knobs servicefart på to propellere. Maersk Clipper har et pæletræk på rundt 150 tons og hører dermed til i en art mellemklasse skibe i flåden, hvor de største enheder har rundt 255 tons pæletræk.

Der er udover to propellere agter også to bovthrustere, der hver udvikler op til 1.200 hk, mens der agter er to sidethrustere på hver 950 hk. Skibet er udstyret med Dynamic Positioning type 2.

optiMeret skroGSkibstypen, Moose-klassen, er udviklet af Maersk Ship Design i tæt samarbejde med Wärtsilä Ship Design og har fået indbygget alle de erfaringer, som Maersk Supply Service har opsejlet fra mere end 25 års arbejde ud for det østlige Ca-nada. Derfor er skibene designet med et mere lukket skrog end ellers set på supplyskibe. Bakken er fuldstændig overdækket og har runde former, der gør at vandet lettere kan løbe af. Det samme gælder arbejdsdækket agter, hvor der er høje sider, der skærmer arbejdet på dækket under ankerhåndtering. Dette arbejde udføres i nogen grad af de særlige kraner, der kører på den høje lønning og kan nå ind over hele dækket og har dermed mindsket behovet for håndkraft og folk på dækket under arbejdet med store ankre m.v.

CanaDa-FlåDenMaersk Clipper er den syvende nybygning til det canadiske datterselskab siden 1996, da det lokale skibsværft i Marytown på New Foundland leverede Maersk Norseman og Maersk Nascopie. De blev efterfulgt af Maersk Detector og Maersk Dispatcher i 2005 fra Asenav i Valdivia i Chile. En af fordelene ved at bygge de canadiske skibe i Chile er, at Chile er en del af det såkaldte Americas området (toldunion), hvorfor importen af skibet til Canada sker uden den afgift på ekstra 25%, som skulle lægges oveni i skibets pris, hvis det f.eks. var bygget i Europa eller Asien.

Asenav stod også for leverancen af Maersk Nomad og Maersk Nexus i 2009 og nu for Maersk Clipper i 2014. Maersk Nomad og Maersk Nexus er siden overført til dansk flag og Maersk Nomad er ombygget til subsea support vessel. Begge skibe er i arbejde ud for Australiens kyster ved Darwin.

Asenav har en fast kontrakt på et søsterskib til levering i 2015, mens der er option på yderligere fire skibe af samme type. Prisen på Maersk Clipper er 100 millioner US Dollar.

Hjemhavn: St. JohnsVærft: Asenav, Val-divia, # 171Længde o.a. 84,40 mBredde 22,0 mDybgang max 8,0 mTonnage 6.490 BT 4.000 DWTTankkapaciteterBase Oil 310 kbm

Brine 230 kbmDrillwater 1.100 kbmDry bulk 300 kbmFerskvand 560 kbmGasolie 1.620 kbmMethanol 149 kbmOil Based Mud 670 kbmRecovery Oil 1.480 kbm

DANSK SØFORSIKRING G/SSiden 1884

Nørrejyllands gensidige Søforsikringsforening har ændret navn til Dansk Søforsikring. Dansk Søforsikring har siden stiftelsen i 1884 forsikret en lang række skibe og har gennem årene udviklet sig til at forsikre større coastere, tankskibe og senest supply skibe.Foreningen har gennem et tæt, gensidigt samarbejde med forsikrings-tagerne sikret en konkurrencedygtig præmie ved kritisk udvælgelse af medlemmerne. Genforsikring sker direkte på Lloyds of London, hvor syndikaterne har et godt og tæt samarbejde med direktør Claus H. Løkke. Historisk set har foreningen haft lavere skadesprocenter end det generelle marinemarked, hvorfor det har været muligt at forsikre både nyere og ældre tonnage til konkurrencedygtige præmier.

Ønskes uforpligtende kvotering kontakt:

Direktør Claus Løkkemobil: +45 2466 [email protected]

Fmd. Svend Flyvbjergmobil: +45 4035 [email protected]

Folehavevej 3 9000 Aalborg tlf. 9816 1641 www.dsgs.dk

Senior Vessel ManagerAre you Energetic, Dedicated and a Quality Minded Professional ?

Thome Group is seeking a Senior Vessel Manager for our Danish branch office in Copenhagen. We are looking for an experienced and skilled Marine Engineer, Master Mariner or similar with solid tanker superintendent shore experience willing to take upon mana-gerial responsibility in a global ship management enterprise.

For further information, please call General Manager Stig Holm +45 21 72 69 81 or submit an application by E-mail to [email protected]

www.maritimedanmark.dk/?Id=23665

Maersk Clipper


virksomheden har kontorer i København, Aarhus og Hamborg. Siden den spæde

start i begyndelsen af ”nullerne”, har selskabet udviklet sig til en af de førende i verden. De ansatte ingeniører beskæftiger sig med alt der kan flyde på vandet.

Det var oprindelig et generationsskifte og et godt netværk der banede vejen for Anders Ørgaard Hansen. Efter endt ingeniørstudier ved DTU i Lundtofte nord for København kom han til den internationalt kendte konstruktionsvirksomhed Knud E. Hansen som i 2012 blev en del af det hollandske værftskonglomerat Damen Group.

Det var imidlertid OSK der skulle realisere drømmen om selv-

stændig konsulent-virksom-hed inden for den maritime

sektor. I dag markedsføres virksomheden som OSK-

Shiptech A/S og OSK-Offshore A/S sidstnævnte beskæftiger sig med alt hvad der skal transpor-teres og fastgøres på skibe.

FØrst i verDenSenest har man kastet sig over transport af vindmøller til vindmølleparkerne offshore. Kort sagt heavy lift af de tonstunge vindmøllefunda-menter med mere, og hvordan man udnytter de rigtige skibe til transporten optimalt. Det være sig installationsfartøjer og andre former for specialskibe som f.eks. Dansk Bjerning og Bugsering DBB nyeste JackUp Rig der om kort tid leveres fra værft i Wismar i Tyskland til Aarhus rederiet. Specialskibet eller riggen om man vil er ”State of the Art”, som den første nybygning i verden designet specielt til servicering af vindmøllerne offshore. Typisk Inden for Offshore Wind arbejder OSK-Shiptech både for ejerne som er energiselskaberne eller entreprenører som Per Aarsleff eller MT Højgaard.

Hos OSK-Shiptech A/S er en anden vigtig ker-neydelse færger, passagerskibe og rådgivning inden for design, stabilitet, energioptimering og vurdering af skader på vegne af forsikrings-selskaber, inspektioner og udvikling af bestemte fartøjstyper. OSK- Shiptechs arbejdsområder er:• Ulandsprojekter• Færger og passagerskibe• Specialskibe

Maritime Danmark møder skibsingeniør An-ders Ørgaard Hansen i selskabets kontor på Balticagade i Aarhus kun et stenkast fra byens tidligere ”store” værftsområde. Byhistorisk set et spændende område med mange iværksæt-tervirksomheder hvor kreativiteten blomstre.

FærGer til viCtoriasØenDet gør den også hos OSK-Shiptech – ja man lever faktisk af det. Netop nu er man i gang med forstudierne til et større færgeprojekt til Victoriasøren i Østafrika. Afrika er et nyt satsområde efter Bangladesh, Cambodia og Thailand, der i mange år nød godt af den danske virksomheds kompetencer på færgebyggerier. Danske ingeniørvirksomheders kunnen er højt skattet i de nævnte områder.

osk-sHiptecH a/s designer skibe til Hele verden

Det handler om kundernes tillid, at være udadvendt og kunne sælge idéen og sådan har det været lige siden skibsingeniør og adm. direktør Anders Ørgaard Hansen i 2003 overtog OSK i dag OSK-Shiptech A/S.

AF JENS NØRGAARD


- Når Cowi eller Rambøll tegner nye veje, så kommer vi typisk lige bagefter med en færge, fortæller Anders Ørgaard Hansen.

Når Østafrika er blevet et fokusområde, så hænger det sammen med at Danida har fået øje på vækstmulighederne i de områder. Lan-dene er klar over jo bedre infrastruktur jo større mulighed for vækst. De låner selv pengene til projekterne i donorlandene eller hos investe-ringsfonde på det såkaldte Merchant Marked.

GrØnlanD i FokusOgså i Grønland har man nyt godt af kompe-tencerne. Royal Greenland har fået designet trawlere, og de ”såkaldte” politikuttere i Sisak-klassen er alle blevet til på tegnebordene i den danske designvirksomhed. Det gælder også det seneste forskningsskib ”Sanna” til Grøn-lands hjemmestyres Naturinstituttet. I 20 år har Grønland været en vigtig samarbejdspartner, derfor er det heller ikke så underligt at OSK-Shiptech i dag rådgiver rederier omkring den nye polarkode, hvor der fremover stilles krav til bl.a. cruiseskibenes operationsområder og egnethed til sejlads i arktisk farvand.

lnG til inDenriGsFærGeHerhjemme er kronen på værket om kort tid leveringen af Danmarks første indenrigsfærge

der skal sejle på naturgas. Rederen er ingen mindre end Samsø Kommune som indsætter skibet på ruten mellem Sælvig og Hou på den jyske side. Færgen skal afløse rederiet Færgens M/F ”Kanhave”, som i stedet overflyttes til den nye rute mellem Ballen og Kalundborg. Dermed siger man også endelig farvel til 2 færger som gennem mange år har varetaget overfarten mellem Samsø og Jylland og Samsø og Sjælland M/F Vestborg – nu Ane Laesoe – og M/F Kyholm. Begge færger er ligeledes designet af OSK..

Den nye Samsø færge lever op til Samsøs grønne profil og den nye SOx regulering, der træder i kraft den 1. januar som forbyder udledning af SOx på mere end 0,1 procent i den engelske kanal og de skandinaviske og baltiske farvande. Den LNG-drevne færge er med til at fjerne svovl fra udstødningsgassen, ligesom CO2 og kvælstofemissionerne vil blive kraftigt reduceret ved brug af f.eks. LNG. Men nok så meget forventer Samsø kommune at få brændstofomkostningerne væsentligt reduceret. Samsingernes drøm og vision er at øen skal være fossil-fri fra 2030.

viDensDelinG et MustDet bliver Q8 der skal levere gassen til færgen. Den køres i tankbil til Hou og pumpes så om

bord i færgen, fortæller Anders Ørgaard Hansen videre. Han mener LNG er kommet for at blive. Derfor kommer Samsø færgen ikke til at være et enestående eksemplar. Andre færger kom-mer til i de danske farvande. For OSK-Shiptechs vedkommende har man allerede længere tids erfaring med LNG. Virksomheden har således været rådgiver i processen omkring byggeriet af det norsk ejede Fjord Line Danmarks LNG Cruisefærger som i dag sejler mellem Hirtshals, Stavanger og Bergen.

På kontoret i Aarhus hvor telefonerne kimer i et væk og kaffen brygger, så det er en sand fornøjelse fyger de internationale gloser mel-lem hinanden. En ingeniør prøver via mobilen at forklare problemer med en dæksluge og får herefter assistance fra en kollega. Det handler om at opnå de bedste resultater, forklare Anders Ørgaard Hansen.

- Det der gør vort liv til noget spændende er vidensdeling og være med til at skabe pro-jekter og forstå problemstillingerne, uanset om man taler med en skandinavisk reder eller italiensk, hvor vi for sidstnævntes vedkom-mende gennem flere år har samarbejdet med Moby Line, der bl.a. sejler mellem det italienske fastland og Sardinien, slutter Anders Ørgaard Hansen.

www.falcksafety.dkE-mail: [email protected] | Tlf. +45 76 12 13 14

Falck Safety Services tilbyder udvikling af beredskabsplaner, praktisk træning og øvelser

Vi ses på

10984

10984_FalckSS_Vicki_Ann._210x148_MSSM.indd 1 10/07/14 12.20


- Vi er snart klar med en ny it-portal, som afdæk-ker, hvad der egentlig eksisterer af forskellige muligheder inden for finansiering, fortæller adm. direktør i Danske Maritime, Jenny Braat.Platformen er den første af sin art herhjemme og skal give virksomhederne et overblik over mulighederne for finansiering – og hvordan man finder den optimale model.

- Dem, der har arbejdet med at skabe ordningen har haft rigtig mange kontakter med stort set alle offentlige instanser og de private udbydere, hvor man kan se muligheder. Oplysningerne bliver så lagt ind i en - i vore øjne - meget bruger-orienteret platform, så virksomhederne har mulighed for at gå ind og finde ud af hvordan, de mest optimalt kan få finansieret deres produkt, siger Jenny Braat og tilføjer:- Når jeg siger finansiering drejer det sig jo ikke alene om selve finansiering af produktet. Der kan også være tale om garantistillelse og andre former for finansiering.

konkurrenCeDyGtiGheDMen tanken er også, at overblikket skal vise, hvor der er mangler:- Når platformen er helt klar, vil det næste step være, at vi går ind og ser på, hvor der så er mangler. Vi ved jo allerede nu, at der er eksisterer én mangel i og med, at f.eks. finan-siering til værfterne ikke er konkurrencedygtig i forhold til, hvad vi ser i landene omkring os.

- Det kan også være, at vi når vi er helt fær-dige vil se, at der er nogle andre områder, hvor finansieringen i Danmark halter bagud. Det har vi ikke 100 procent afdækket, men jeg ved da i hvert fald, at der er muligheder i systemet, som vi nu vil kunne få mere tydeligt frem, fastslår hun.Jenny Braat nævner også, at der kan være måder, man ikke før har tænkt på:

- Jeg tror faktisk, at der vil dukke nogle mulighe-der frem, fordi vi har fået lavet en virkelig bred research, hvor man i den grad har været nede i dybden og inde i dialoger med udbyderne for,

at finde ud af, hvilke muligheder, der faktisk eksisterer. Og der har været områder, hvor man kan sige: ”Ok der er noget at hente her. Gad vide om alle virksomhederne er klar over det”.

- Der er jo ingen tvivl om, at de fleste store virksomheder har den kapacitet. Men for mindre virksomheder kan det godt være noget af en udfordring at komme igennem den jungle, der er. Og gennem projektet har vi set, at det i virkeligheden ikke kun er hos os, at der er brug for overblik. Der findes faktisk intet samlet overblik, som det vi er i gang med at etablere. Vi kommer således ud med noget, som er meget nyt i forhold til, hvad man umiddelbart har set i andre brancher.

Hun vil dog ikke holde kortene så tæt ind til kroppen, at andre brancher ikke kan se med:- Hvis vores projekt kan være med til at øge dansk eksport, skal vi ikke klage.

Men hvor svært er det egentlig med finan-siering i dag?

- Selv om det er lettet noget, må man sige, at det stadig er svært og komplekst. Og én ting er, at man kan få finansieringen. Men det er jo også et spørgsmål om, at få den til en optimal pris. Vi ved jo, at bankerne stadig har det med at tage nogle relativt høje renter for udlån i forhold til, hvad de egentlig selv skal betale, siger Jenny Braat og understreger:Derfor er det vigtigt, at man kan sammen-ligne de forskellige muligheder, der er rundt omkring, så virksomhederne har mulighed for at tage en konkurrencedygtig finansiering til deres produkter.

- Det er indtil videre primært de hjemlige finansieringsmuligheder, der er blevet afdæk-ket. Men vi har blik på, hvad der sker rundt omkring for at se, om der er noget vi skal ind og matche. Vi må sikre, at vores erhverv er oppe i samme omdrejninger, som vi ser ude i verden. Det er væsentligt at se, hvad der bliver budt hos konkurrenterne og samtidig fokusere

på, hvad vi har herhjemme. Derfor er vi startet på det mere hjemlige plan.

en GuiDeline Hun nævner, at tanken ikke er, at Danske Ma-ritime skal komme med blåstempling eller anbefale bestemte finansprodukter:- Vi går ind og forklarer ud fra en objektiv syns-vinkel, hvad der er til rådighed, og hvad det er for hensyn man selv skal tage og hvilke faktorer, man skal sikre sig er på plads, når man går ind i en finansiering. Så jeg vil sige, at det er guidelines til en fornuftig måde at agere på, når man skal ud og skaffe finansiering.

Jenny Braat medgiver, at der måske kan være relevante emner eller udbydere, som ikke er kommet med.

- Hvis det efterfølgende viser sig, at der måske er noget vi ikke har opdaget – det kan vi jo ikke

en direkte vej gennem finansieringsjunglen

Selv for store rutinerede virksomheder kan det være lidt af en prøvelse, at finde den rigtige finansiering, men for mindre virksomheder i den maritime industri, kan vejen være så besværlig, at det kan lægge en dæmper på nye aktiviteter. Det vil Danske Maritime nu gøre lettere.

AF FINN BRUUN


udelukke – så vil de pågældende udbydere være meget velkomne til at kontakte os, så vi er sikre på, at de også er med på hjemmesiden. Vi vil hele tiden sikre, at det er et opdateret billede af markedet, vi viser.

Dyrt troDs lav renteRenten er lige blevet sat ned igen i Europa men Jenny Braat mener, at det stadig er dyrt at låne:- Det er jo altid en fordel for de virksomheder, der skal finansiere deres produkt, at renten er lav, men desværre er det stadig relativt dyrt at låne penge herhjemme.

- Der er dog ikke tvivl om, at når renten falder vil det også smitte af på bankkunderne og vi kan så håbe, at det kan være den konkurrence-fordel det burde være. Men det er bestemt ikke noget, der overflødiggør vores hjemmeside, den vil stadig være vigtig for virksomhederne, også fordi du her kan gå ind og følge hele fi-

nansieringsprocessen fra du er ude hos kunden og vurderer, hvad du kan tilbyde og videre i processen fra produktion til levering og til efterlevering: Så du har en god retningslinje for at se hele processen.

MeD på bunDlinjen- Vi satser meget på, at vi længere fremme i forløbet vil invitere bredt til et seminar, hvor vi vil fortælle omkring produktet og formidler vores viden.

Der er ikke sat tal på målet, men det er at skabe noget værktøj med forskellige redskaber, som kan forbedre virksomhedernes muligheder, når de skal ud og konkurrere.

Hvis vi fra de maritime virksomheder herhjemme får positiv feed back og man kan se at det er noget de bruger, og som øger forståelsen for de forskellige instrumenter, der er herhjemme,

så har vi opnået noget brugbart. Og så må vi naturligvis håbe, at det er noget, der kan ses på bundlinjen til sidst, siger Jenny Braat, Danske Maritime.

en ManGelvareDer er ikke offentlige penge i projektet, hverken støtte eller vækstmidler. Men derimod har Den Danske Maritime Fond været inde over.

- Finansiering er et af de emner, som blev rejst i forbindelse med strategien for Det Blå Danmark: Det blev kaldt en mangelvare. Derfor valgte vi at tage fat her, så vores medlemmer kan få en gavnlig værktøjskasse, siger hun.


Det var faktisk første gang i Svendborg Bug-sers 36-årige historie, at en af selskabets

bugserbåde anløb en grønlandsk havn. Tidligere har bugserbådene været på alverdens pladser fra Murmansk over Den mexicanske Golf til Sydame-rika, Den arabiske Gulf og Middelhavet, men det var første anløb af Grønland. Det skete i begyndelsen af august, da bugserbåden Hunter på en returrejse fra St. Johns i New Foundland lagde vejen forbi Nanortalik i Sydgrønland for at hente en såkaldt Nordsø-pram fyldt med genbrugsmaterialer fra lokalområdet.

Det er dog først og fremmest jern og metaller fra den tidligere guldmine Nalunaq Gold Mine i Kirkespirsdalen. Minen, der blev stort anlagt på et bjerg – oppe i 500 til 800 meters højde – i 2004. Siden har der været investeret millioner af kroner i driften. Det blev dog ingen succes bl.a. på grund af et kraftigt fald i prisen på guld. Den slutpris på verdensmarkedet kunne ikke honorere de om-

kostninger, der var ved driften i bunden af Saqqa Fjord rundt 30 minutters flyvning fra Nanortalik.

I årene fra 2002 til 2004 var der et gigantisk anlægsarbejde i gang på bjerget, der ligger ni kilometer fra vandkanten i bunden af fjorden. Der blev etableret en vej op ad bjerget med talrige hårnåle sving for at mindske stigningerne for at komme op til den højde, hvor guldmalmen var opdaget i bjergmassivet. Sideløbende blev der anlagt en vej fra landingspladsen i bunden af fjorden til bjerget i Kirkespirsdalen. På pladsen i bunden af fjorden blev der etableret en anlægs-bro, hvor flere bulkcarriers i handy-size størrelsen har været for hente guldmalm til forarbejdning i Spanien og Canada. I perioden fra 2004 til 2006, der blev udskibet 318.963 tons guldmalm, som gav 5,5 tons rent guld. Det mest spektakulære guld fra Nulunaq minen er nok det guld, der blev brugt til det sæt vielsesringe, som kronprinse-parret beseglede deres giftermål med i 2004.

lukninGMinen blev ingen succes for Nalunaq Gold Mine A/S eller Angel Mining (Gold) A/S, der i juli 2009 overtog det oprindelige selskabs aktiviteter og anlæg for 1,5 million US Dollars, og derfor blev det i august 2013 besluttet at lukke ned og helt stoppe aktiviteterne i området. Derefter skulle der ryddes op og det skete på den måde, at den pram, med navnet US 102 og tidligere ejet af Ugland-gruppen, der i 2004 blev indkøbt for at danne anløbsbroen for bulkcarriers (prammen er 92 meter lang) blev fyldt op med alskens materiale fra minedriften. Det gælder køretøjer, gravemaskiner, transportbånd, alle former for afstivningsmaterialer af jern og stål. Gamle olietanke, der blevet svejset fast på prammen og har fået den øverste del fjernet for at danne et ”lastrum”, som har kunnet fyldes med små emner af jern. Alt i alt en meget blandet last, der har medvirket til en general oprydning i området og har givet en reel skrotlast til Sme-

tonsvis af skrot slæbt over atlanterHavet

Grønland har ingen genindvindingsindustri for jern og andre metaller. Derfor har det i årevis været et problem at bortskaffe brugte ting af disse materialer. Tidligere har det været brugt at sænke udrangerede (og rensede) skibe på meget dybt vand og dermed slippe af med dem. I midten af august kom der en usædvanlig transport til Esbjerg: Flere tusind tons jernskrot på en stor pram, som blev slæbt fra Grønland af Svendborg Bugsers største slæbebåd.

AF BENT MIKKELSEN


degaarden A/S i Esbjerg, der meldte sig som køber til ”enhedslasten”. Skibsreder Niels Henriksen (Senior), Svendborg Bugser, fortæller om opgaven:- Vi er jo parat til at trække i hvad som helst, hvor som helst, men vi havde alligevel lidt be-tænkeligheder omkring prammen med Saqqa Fjord. Der var ingen informationer om, hvor længe den har ligget på pladsen og hvordan var konditionen i bunden og kunne den klare en rejse over Nordatlanten. Ganske vist i som-mervejr, men der kunne jo sagtens komme dårligt vejr. Det var nogle af de spørgsmål, som vi havde inden. Prammen er bygget i 1976 og er en såkaldt Nordsø-pram, der med en størrelse på 97 x 27,5 meter og en lasteevne på 10.000 DWT, bygget i stort tal blev til transport af konstruktioner til offshore industrien i 1970’erne. Ugland-gruppen havde en pæn stor flåde af disse pramme, ligesom Høyer-gruppen i Lyngby, mens A. P. Møller-gruppen havde en flåde på ni tilsva-rende pramme, der blev bygget af Odense Staalskibsværft i omstillingen af produktionen efter at tankmarkedet faldt sammen og ingen længere ville bygge supertankere.

- Vi skønnede dog, at en pram med mange rum i selve skroget formentlig sagtens kunne holde til at blive slæbt til Danmark, og det viste sig også at være tilfældet, fortæller Niels Henriksen. Hunter, der har et pæletræk på 40 tons, afsejlede fra Nanortalik med prammen på slæb 8. august og ankom til Esbjerg 26. august.

Rejsen bød ikke på nogen problemer, men blev faktisk udført i næsten sommeragtigt vejr. Der var nogle få dage med lidt vind og sø, men ikke noget alarmerende, fortæller Niels Henriksen.

Prammen er nu afleveret til Smedegaarden langs kaj i 6. bassin i Esbjerg og der er det planen, at alt genbrugsmaterialet, der også kom til at omfatte flere små fartøjer, flere aluminiumsstyrehuse fra fiskeskibe og forskellige andre komponenter, der blev sendt med nu, da der var et ”skrotskib” til Dan-mark, skal bearbejdes på Smedegaardens anlæg.

Det vil i princippet sige, at det hele bliver skåret op og olie, gummi og andre ting bliver separeret fra jernskrottet og deponeret, mens jernskrottet bliver sendt til omsmeltning. Det samme gælder prammen, der bliver trukket op på Smedegaardens bedding og klippet i stykker. I indeværende år har Smedegaarden allerede klippet to sten-pramme i heavy duty materiale dimensioner og med en lasteevne på 25.000 DWT op og sendt jernet til genbrug.

atlant-rejserHunter ligger p.t. i Svendborg, hvor der udføres en række små reparationer af rederiets eget værksted. Det var også tid til at skifte en af de to slæbewire (800 meter lang) på slæbespillet, men i begyndelsen af september var skibet igen klar til at stikke til søs.

Hunter er Svendborg Bugsers absolut mest omkringfarende bugserbåd.

Rejsen, der sluttede i Esbjerg, begyndte i slutnin-gen af juni, da Hunter afsejlede fra Stavanger i Norge med en Nordsø-pram på 100 x 30 meter, som 25 døgn senere blev afleveret i St. Johns på New Foundland. Derfra sejlede skibet uden slæb til Grønland. Før rejsen til Stavanger var Hunter i Fiskarstrand på den norske vestkyst, hvor skroget til en nybygning blev afleveret. Det var hentet i Tuzla i Tyrkiet og var det andet af to skrog, som blev slæbt til Norge af Hunter. Dette arbejde begyndte i februar i år, da bugserbåden forlod Rødbyhavn for at sejle til Tuzla for at hente det første. Inden da var Hunter en tur i Østersøen med et slæb. Så årsproduktet for Hunter har været: En tur i Østersøen, to rejser Tyrkiet-Norge, en rejse Norge-Canada og en rejse Grønland-Danmark. I alt har Hunter udsejlet 18.700 sømil med slæb.

Bugserbåden blev købt til Rederiet Junior, som ejes af Niels Henriksen (junior), men drives og markedsføres under navnet Svendborg Bugser. Den blev købt i 2011 i Bahrain og har siden omflagningen over sommeren 2011 været i drift for Svendborg-rederiet. Bugserbåden sejler med en besætning på seks personer – alle danske.


Diskussionen i rederiet har gået på hvorvidt færgerne fremover skulle anvende scrub-

ber, som hos DFDS Seaways eller helt ombygges til LNG drift som tilfældet er det hos Fjordlines nye cruisefærger mellem Hirtshals og Norge. I første omgang er teknikerne i Stena Line dog blevet enige om at afprøve Metanol som frem-drivningsmiddel. Det sker i et samarbejde med den finske motorproducent Wärtsilä.

Det bliver Stena Germanica der ombygges som den første færge. Skibets ballasttanke skal coates så de i stedet for vand fremover kan påfyldes metanol. Det er lidt af en innovativ fremgangs-måde som kan vise sig at blive kostbesparende for rederiet. Dermed er dog ikke udelukket at scrubber metoden kan komme i anvendelse i rederiets øvrige færger, det må de senere resultater fra Stena Germanica afgøre, hedder det i rederiet.

- Med tiden håber vi på at finde løsninger på udledningsproblematikkerne på alle vore skibe. Ombygningen af ”Stena Germanica” er et vigtigt skridt i den rigtige retning, siger Bjarne Koitrand, teknisk direktør i Stena Line.

stena skifter til metanol pÅ kiel-gøteborg ruten

Svenske Stena Line AB i Göteborg der blandt mange overfarter også sejler på Göteborg-Kiel ruten med megafærgerne Stena Scandinavica og Stena Germanica ombygger nu sidstnævnte færge til at sejle på metanol. Det sker for at imødekomme IMOs nye krav til emmissionsudledning fra den 1. januar 2015.

AF JENS NØRGAARD

BAVARIA CRUISER 33Med rullemast, der gør den utrolig let at sejle

Den nye Cruiser 33 repræsenterer den næste generation af sejlbåde fra Bavaria. Med innovative løsninger, spændende anvendelse af materialer og et nyskabende design, sætter Bavaria endnu en gang nye standarder for konstruktion og bygning af sejlbåde i denne klasse. Bavaria Cruiser 33 byder bl.a. på et imponerende lysindfald i en flot og rummelig salon og i de indbydende kahytter, samt et lækkert og funktionelt cockpit.

CRUISER 33 36 40 45 50 55

f loor/lund marine as • Stokagervej 23 • 8240 Risskovtlf. 8710 7010 • www.f loor.dk/ Side 62 Læs daglige nyheder på www.MaritimeDanmark.dk

BAVARIA CRUISER 33Med rullemast, der gør den utrolig let at sejle

Den nye Cruiser 33 repræsenterer den næste generation af sejlbåde fra Bavaria. Med innovative løsninger, spændende anvendelse af materialer og et nyskabende design, sætter Bavaria endnu en gang nye standarder for konstruktion og bygning af sejlbåde i denne klasse. Bavaria Cruiser 33 byder bl.a. på et imponerende lysindfald i en flot og rummelig salon og i de indbydende kahytter, samt et lækkert og funktionelt cockpit.

CRUISER 33 36 40 45 50 55

f loor/lund marine as • Stokagervej 23 • 8240 Risskovtlf. 8710 7010 • www.f loor.dk

Der blev sagt stop, da Morsø Kommune kom gennem et budgetforlig, der indeholder

besparelser på rundt 50 millioner kroner. Derfor lukker færgefarten over Næssund fra årsskiftet og dermed bliver den sidste af de små færger, bygget af træ, taget ud af drift (der er dog museumsfærgen Ida, der lejlighedsvis sejler fra Bogø).

Færgen er bygget tilbage i 1964 og står foran betydelige reparationsudgifter for kunne fort-sætte sejladsen mellem Mors og Thy. Et beløb på 2,5 millioner kroner har været nævnt for at udføre de mest nødvendige reparationer. Det er især maskineriet (en B&W/Alpha), der har voldt problemer over de senere år og således måtte færgen Næssund tidligere i år ligge stille i flere dage på grund af maskinreparation.

Der har været budgetteret med en udskiftning af hovedmotoren for det kommende år, og det er så her at færgeriets bestyrelse har valgt at sige stop. Udskiftning af maskineriet ville løbe op i omkring 2,7 millioner kroner. Dertil kommer de løbende reparation af færgens skrog, der er bygget af egetræ.

Færgeruten går fra det sydvestlige hjørne af Mors til fastlandet på Thyholm med forholdsvis kort afstand til Hurup. Det har givet færgen en del kunder udover de forbindelser med rute-bilen, der kører flere gange dagligt. Der er en del pendlere fra Mors, der har fundet beskæf-tigelse i Hurup og omegn, hvor der er en del industrivirksomheder. Ligeledes har beboere på Mors brugt færgen til daglige indkøbsture til Hurup, der via færgeforbindelsen var tæt-tere på deres bolig end f.eks. Nykøbing, der er hovedby på Mors. Disse må efter årsskiftet køre via Vildsundbroen og får derved ekstra 60-65 km. på turen til Hurup.

alternativI årene 2012 og 2013 blev der arbejdet med et projekt til udskift-ning af Næssund med en super-moderne

bilfærge, der skulle bygges i kulfiber for dermed at spare vægt og i den sidste endnu at spare brændstof, som er en betydelig udgift i færgeriets nuværende driftsomkostninger. De foreløbige estimater på en slutpris på en kulfiber-færge løb op i mere end 50 millioner kroner og det var så stort et tal, at bestyrelsen i færgeselskabet (overvejende kommunalpolitikere) valgte at udskyde beslutningen. Uagtet, at der kunne søges midler via udviklingsfonde til byggeriet, blev projektet ikke til noget.

Over årene har færgen en gang årligt væ-ret taget på bedding ved Agger Værft

i Agger, som også har stået for de løbende reparationer, der

er udført mens færgen har været i drift. Alt

i alt betyder l u k n i n -

g e n

kommunale besparelser lukker færgeoverfart

Morsø Kommune, der har driftsansvaret for færgefarten over Næssund i Limfjorden, har besluttet at stoppe sejladsen ved årsskiftet. Det sker efter seriøse overvejelser om fortsat drift med et underskud i millionklassen samt en investering – også i millionklassen – for at holde færgen i fortsat drift som et alternativ til en endnu større investering i en ny færge.

AF BENT MIKKELSEN


af færgeruten, at der reelt er mindre arbejde til værftets medarbej-derstab. Faktisk løber det samlede forbrug på værftet op i rundt 1.700 mandetimer årligt svarende til én medarbejder.

Færgeriet har de senere år haft et årligt driftsunderskud på rundt tre millioner kroner, og der er beskæftiget syv skibsførere, som skal ud og skaffe sig ny beskæftigelse efter nytår.

Næssund er som nævnt den sidste af de små færger, bygget af træ, der er i almindelig kommerciel drift. Den blev bygget i 1964 af Søren Larsen & Sønners Skibsværft i Nykøbing Mors (der også for længst er lukket) til overfarten mellem Pinen og Plagen i Sallingsund. Dengang under navnet Legind Bjerge. Den måler 28 meter i længden og er 7,7 meter bred. Den har plads til 98 passagerer og 10 biler på 28 lanemeter på vogndækket. Efter Sallingsundbroens åbning i 1978 blev den lagt op og sammen med flere andre færger købt af Viborg Amtskommune som reservefærge til de tre overfarter i Limfjorden (Hvalpsund-Sundsøre, Feggesund-overfarten og Næssund-overfarten). I 1980 blev den indsat på Næssund-overfarten og skiftede navn til Næssund.

ikke siDen 1972Det er første gang i 44 år, at der må lukke en dansk færgerute på grund af de kommercielle vilkår. Senest det skete var lukningen af overfarten mellem Assens og Årøsund, som i slutningen af 1972 stoppede sejlad-sen, der ikke økonomisk kunne hænge sammen. Behovet i sejladsen over Lillebælt mellem Sønderjylland og Fyn var nogenlunde de samme som på Næssund-overfarten med faste pendlere og ganske få andre rejsende på en overfarten fra et forholdsvis tyndt befolket område til et nogenlunde identiske område på den anden side.

I de mellemliggende år er der også lukket færgeoverfarter, men disse er blevet erstattet af faste forbindelser (Storebælt og Øresund). Eneste undtagelser var omlægningen af de ærøske færgeruter, der lukkede sejladsen mellem Rudkøbing og Marstal i 2013.

Ved redaktionens afslutning var lokale Karby-borgere i gang med at rejse penge til selv at overtage færgeruten. Morsø Kommunes borgmester Hans Ejner Bertelsen vil ikke stille sig i vejen for at borgerne kan købe Næssundfærgen og videreføre driften.

Skalmstrupvej 10DK - 7850 Stoholm J

Tel +45 97 54 22 77Fax +45 97 54 23 65

Mobil +45 40 57 94 [email protected]

www.skibsfiltre.dk

“A sea-worthy ship without delay...demands filters from BMJ- super delivery times...- super quality...- super service...- super customized products...”

skibsfiltre.dk

BMJMaskinfabrik A/S

BMJ Maskinfabrik A/S

BMJ Machine Factory

Skalmstrupvej 10DK-7850 Stoholm JTlf. +45 97 54 22 77 www.bmjmarine.com

• Smaller items are in stock• Larger items within a single production cycle• Filters for large and small vessels

World Wide

Delivery

HIGH QUALITY MARINE FILTERS

Vor ref......: Mike Data.........: Farve........: Oracal Mål..........: 1 : 20 Tegn nr....: 2492c

Ordre nr...: 2492 Dato.........: 07.01.08 Kunde......: West Diesel Engineering A/S Adresse...: H E Bluhmesvej 6 By............: DK-6700 Esbjerg Att............: Erling Sørensen 4060 7196 Tlf............: 75 12 70 44 Mail.........: [email protected]

v i l a v e r o g s å . s k i l t e . b y g g e p l a d s s k i l t e . a u t o d e k o . d i v . t r y k . f a c a d e s k i l t e . u d s t a n s e t f o l i e m e d p r i n t

Strandby Kirkevej 185 DK-6705 Esbjerg Ø. tlf. 7610 0219 fax. 7610 0249 [email protected] www.skiltestedet.dk CVR 28977115 Sydbank 7701 000 1381456

2500*1500 mm

marine cranes

Vor ref......: Mike Data.........: Farve........: Oracal Mål..........: 1 : 20 Tegn nr....: 2492c

Ordre nr...: 2492 Dato.........: 07.01.08 Kunde......: West Diesel Engineering A/S Adresse...: H E Bluhmesvej 6 By............: DK-6700 Esbjerg Att............: Erling Sørensen 4060 7196 Tlf............: 75 12 70 44 Mail.........: [email protected]

v i l a v e r o g s å . s k i l t e . b y g g e p l a d s s k i l t e . a u t o d e k o . d i v . t r y k . f a c a d e s k i l t e . u d s t a n s e t f o l i e m e d p r i n t

Strandby Kirkevej 185 DK-6705 Esbjerg Ø. tlf. 7610 0219 fax. 7610 0249 [email protected] www.skiltestedet.dk CVR 28977115 Sydbank 7701 000 1381456

2500*1500 mm

marine cranes


i midten af august forlod coasteren Atlas kajen ved Petersen & Sørensens værk-

steder på Frederiksøen i Svendborg. Der har coasteren været fast inventar siden 2011 og været en fast del af bybilledet. Ikke med ejerens gode vilje, men som en følge af uheldige omstændigheder.

Lige før finanskrisen brød ud i lys lue i efteråret 2008 fik Cai Larsen, der er ejer af Petersen & Sørensens Motorværksted A/S, besøg af en afrikaner, der som han udtrykker det, kom med en kuffert fuld af dollars med det formål at købe Atlas til at sejle i kystfart. De to parter kunne ikke lige blive enige om prisen og de skiltes

uden at der blev nogen handel. Dermed forblev Atlas i Danmark. Dengang lå skibet oplagt i pælene i Marstal havn, men blev siden flyttet til Svendborg. - Jeg har bestemt fortrudt, at jeg ikke slog til, da den afrikanske køber stod her på kontoret. Men jeg ville have mere, fordi det nok var muligt på daværende tidspunkt. Jeg kunne jo ikke forudse, at verden blev ændret rent økonomisk nogle måneder senere. Og at jeg ikke slog til, men var grådig og ville have mere, det har jeg fortrudt rigtig meget siden. I årene efter har der overhovedet ikke været nogen form for interesse for et skib, som Atlas,

sidste Havn for coaster efter 53 ÅrCoasteren Atlas er sendt til ophugning i Frederikshavn efter lang tids oplægning i Svendborg og dermed slutter historien om et skib, som var dømt totalforlist 12 år gammel, men som blev sat i fart igen. I 2007 var skibet tæt på et salg til Afrika, men ejeren og køberen kunne ikke blive enige om prisen. Det har sælger fortrudt mange gange.

AF BENT MIKKELSEN


sidste Havn for coaster efter 53 Årsom nok er gammeldags, men sagtens kunne sejle mange år endnu, siger Cai Larsen.

Så enden på det blev af Marstal Værfts (også ejet af Petersen & Sørensen) slæbebåd Malou tog Atlas på slæbetrossen og forlod Svendborg mod Frederikshavn. I slutningen af august var det så slut. Atlas var historie og omdannet til genbrugsmaterialer.

historienAtlas kom til verden i sommeren 1961, da den blev bygget af J. J. Sietas-værftet i Neuenfelde i Tyskland (udkanten af Hamburg), som et af fire skibe af værftets produktionstype 29. Dengang med navnet Dina til et partrederi hos Rederi I/S Isafold i København, der fik to enheder (Dina og Juno), mens Rederiet Nielsen & Bresling fik de øvrige to, der fik navnene Astrid Bres og Lone Bres. Dengang var det super moderne single-dækkere på 442 brt og 720 DWT og særdeles velegnede til sejlads med skåret træ fra Sverige og Finland til bl.a. Frankrig, Spanien og England.

Dinas sejlads hos Isafold endte i november 1973, da den i stormvejr blev sat op på en stenmole på vej ud af Falkenberg i Sverige og blev erklæret totalforlist. Det afholdte dog ikke den entreprenante århusianske skibsreder Einar Nygaard i købe vraget, der blev bjærget fra stenmolen og flyttet ind til kaj i Falkenberg. Der blev det hentet af Nygaards sandpumper Asco, der tog det på slæb til Nygaards eget skibsværft i Aalborg, Limfjords-Værftet, og der sat på land for reparation. Det skete dog i langsomt tempo, når der ikke var andre kommercielle opgaver. Faktisk stod Dina på en bedding i mere end eet år før den var færdig.

Da den var færdig og sat på vandet i ok-tober 1974, var der kommet en oliekrise indover og lønsom-heden for coastere var elendig. Så den velbeslåede skibs-

reder Einar Nygaard (og hans Danena-gruppen) så ingen grund til at sætte skibet i drift, og det forblev oplagt ved værftet. I de følgende år blev det troligt klasset hvert fjerde år, men kom først i drift i efteråret 1978, da skibet lavede to rejser. Det var dog ingen succes, så Dina blev sejlet tilbage til Aalborg for oplægning.

Det var først i begyndelsen af 1990, at skibet reelt kom ud at sejle. Fra 1993 kom det i kommercielt management hos Rübert Shipping i Svendborg, hvis ejer Jørgen Rübert Hansen, også blev part-reder, da skibet blev solgt fra Danena-gruppen. Sejladsen sluttede dog i december 2006, da underskuddet på driften var blevet for stort og skibet stod foran omfattende reparationer. Det var endeligt slut i januar 2007, da skibet blev tilbageholdt af Søfartsstyrelsen og måtte blive i Marstal til reparationerne var udført. Der blev det overtaget af Petersen & Sørensen.


Vi søgerDu har sejltid som 1. maskinmester fra store container-, tank- og/eller RO-RO skibe. Du kan dokumentere gode resultater i forhold til berøring og samarbejde med mange forskellige kolleger i et internationalt miljø. Du ved, hvordan du skal motivere dine kollegaer, og hvordan man skaber et konstant fokus på sikkerhed ombord. Sidst men ikke mindst har du erfaring med at opbygge et konstruktivt samt produktivt ship-shore teamwork.

Vi tilbyderVi tilbyder en indflydelsesrig stilling i et af verdens største containerrederier. Du vil få rig mulighed for at bruge, samt udvikle, dine kompetencer på teknisk avancerede containerskibe. Du vil ligeledes have mulighed for at påvirke og optimere drift og procedurer i takt med stigende empowerment af vores skibe.

AnsøgningDu kan søge stillingen via opslaget Senior Engineers på jobportalen på www.maersk.com eller ved at sende din ansøgning til [email protected]. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Michael Kristensen på 45 3363 4525 eller [email protected]

Maersk Line is the world’s largest container shipping company, serving customers all across the globe. Maersk Line has 25,000 employees across 325 offices in more than 125 countries. As a leading provider of container shipping services, Maersk Line’s mission is to provide opportunities in global commerce. Maersk Line helps customers source goods from anywhere in the world, creating efficiencies in their supply chains, and making it possible for commodities to reach new markets more quickly. Maersk Line sets the standards in ensuring continuous and consistent reliable and quality service to its customers and is regarded amongst the most reliable carriers in the world. The Maersk Group comprises A.P. Moller - Maersk A/S and subsidiaries based in Copenhagen, Denmark. The Group employs about 89,000 people in around 135 countries across the world.

Maersk Line søger dygtige og erfarne 1. maskinmestre til vores voksende flåde.Ansvarsområder: Som 1. maskinmester i Maersk Line vil dine ansvarsområder inkludere:

• Sikker, effektiv og omkostningsbevidst daglig drift, vedligeholdelse og reparation af skibet og de tekniske installationer i overensstemmelse med Maskinchefen, relevant lovgivning, klassebestemmelser samt interne systemer.

• Udarbejdning og monitorering af arbejdsplaner for de øvrige maskinmestre og motormænd. Periodisk opsyn med arbejds – og hviletidsbestemmelser for alle maskinmestre og motormænd med henblik på at sikre overholdelse af disse.

• Ansvar for lager, reservedele, smøremidler og kemikalier inklusiv monitorering af forbrug og lagerstyring for at sikre overholdelse af minimumskrav og tjekke leveringer med i samarbejde med leverandører.

• Påtage sig rollen som Environmental Officer som påkrævet i henhold til ISO 14001 standarden, der inkluderer målsætning, træning af andre maskinmestre og motormænd og indføring i journaler.

• Motivation af maskinmestre og øvrig besætning samt agere rollemodel i forhold til skabelsen af et sikkert arbejdsmiljø ombord.

maritimedanmark 10 2014

Documents