maritimedanmark 8 15

August 2015DKK 49,50

DANMARK17. ÅRGANG

NR. 8

maritimedanmark.dk

STÆRK FORMAND CYKELLØBPortræt af Per Jørgensen Cykler i centrum på Fayard

REGNSKABSANALYSESådan klarede de sig i 2014

MARITIME DANMARK 8-2015

20

11

10

8

14

16

24

6

4

18

12

22

OVERSKUDDET BULDRER OPAD

NICHESEGMENT UDEN OVERKAPACITET

FLOT REGNSKAB FRA MAERSK LINE - MEN PROBLEMER FORUDE

NØGLETALLENE AFSPEJLER DE VANSKELIGE VILKÅR

FOKUS PÅ MILJØ OG ENERGI GIVER FREMGANG

FALDENDE OVERSKUDSGRAD

HAVNENE TRIVES TRODS FALDENDE GODSOMSÆTNING

VANSKELIGE TIDER FOR REDERIERNE

DE 20 STØRSTE REDERIER

DE 20 STØRSTE SKIBSMÆGLERE

DE 20 STØRSTE MARITIME UDSTYRSLEVERANDØRER, VÆRFTER M.V.

DE 15 STØRSTE HAVNE

De 20 skibsmæglervirksomheder, der er medtaget i denne analyse, fik et geval-digt løft i overskuddet efter skat i 2014 sammenlignet med 2013. Med et samlet overskud efter skat for de 20 virksomhe-der på 416,9 millioner kroner, var det en vækst på hele 150,4 procent i forhold til 2013. Ikke mindst har valutagevinster og andre finansielle indtægter givet plus på bundlinjen i mange virksomheder.

Mens mange andre rederier har det svært, klarer specialrederiet Esvagt sig aldeles glimrende og har i 2014 haft vækst i både nettoomsætning og overskud. Esvagt er specialiseret inden for et nichesegment, som ikke er præget af den overkapaci-tet, der findes inden for mange andre segmenter.

Maersk Line leverede i 2014 et flot regn-skab med et overskud efter skat på 2,3 milliarder dollar (15,7 milliarder kroner) mod 1,5 milliarder dollar (10,2 milliarder kroner) i 2013. Også nettoomsætningen voksede fra 26,2 milliarder dollar (178,8 milliarder kroner) i 2013 til 27,4 milliarder dollar (187 milliarder kroner) i 2014. Men problemerne lurer forude.

I denne analyse har vi beregnet nogle af de mest almindeligt benyttede finansielle nøgletal. De afspejler for de fleste rederi-ers vedkommende, at det er svære tider, hvor hård konkurrence og overkapacitet lægger et pres på raterne, og til trods for, at de fleste rederier bekender sig til stram omkostningsstyring, er det svært at holde nøgletallene oppe.

De 20 maritime industrivirksomheder, der er medtaget i denne analyse, har gene-relt haft et godt 2014, hvor der har været fremgang i både nettoomsætning, brut-toresultat og resultatet efter skat. En af årsagerne til fremgangen er, at der inden for skibsfarten er meget fokus på miljø- og energiforbedringer.

Kun 12 virksomheder offentliggør deres nettoomsætning, men ud af de 12 har otte haft tilbagegang i overskudsgraden, selvom 10 af virksomhederne har haft en stigende nettoomsætning. Dvs. at nettoomsætningen har haft en tendens til at stige mere end det primære drifts-resultat, eller sagt med andre ord har virksomhederne haft lidt svært ved at styre omkostningerne.

En analyse af regnskaberne fra de 15 største danske havne viser, at de i 2014 havde en faldende godsomsætning. Men det påvir-kede på ingen måde økonomien i de 15 havne, hvoraf størstedelen havde fremgang i nettoomsætningen og årets resultat. Der er måske nok mindre gods, men havnene tjener flere penge på det gods, der trods alt passerer igennem havnene.

Den samlede omsætning i de 20 største danske rederier, som er medtaget i denne analyse, faldt 0,2 procent til 380,6 milliarder kroner i 2014 sammenlignet med 2013. Ser vi på det primære driftsresultat (EBIT), er faldet endnu mere markant, nemlig 23,4 procent, i forhold til året før. Men så har flere af rederierne også været nødt til at foretage forholdsvist store nedskrivninger på deres aktiver.

TEMA REGNSKABSANALYSE

KOLOFON ANSVARSHAVENDE REDAKTØRMartin UhlenfeldtTelefon: +45 70 20 41 [email protected]

DIREKTION OG ADMINISTRATIONRené WittendorffTelefon: +45 70 20 41 [email protected]

ANNONCERJohan S. MøllerKey Account ManagerTelefon: +45 70 20 41 [email protected]

LAYOUTDesignuniversTryk: PE Offset A/S, Varde

UDGIVER Maritime Danmark ApSDir. René WittendorffEsplanaden 30.41263 København KTelefon: +45 70 20 41 55

Profiler er betalte journalistiske produkter.

MARITIME DANMARKPostomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisa-tioner og folketinget.

ISSN 2246-5022

Udsendes desuden som E-magasin.

August 2015DKK 49,50

DANMARK17. ÅRGANG

NR. 8

maritimedanmark.dk

STÆRK FORMAND CYKELLØBPortræt af Per Jørgensen Cykler i centrum på Fayard

REGNSKABSANALYSESådan klarede de sig i 2014

26

38

32

36

31

DANISH MARITIME DAYS VOKSER I 2015

ULTRAGAS RUNDER 100.000 DWT UNDER DANSK FLAG

ESVAGT MED TRE NAVNGIVNINGER PÅ SYV DAGE

FÅ PASSAGERER KLAGER OVER FÆRGEREDERIERNE

STOR INTERESSE FOR DANISH MARITIME FAIR

Det bliver et større og mere koordineret Danish Maritime Fair der møder deltagerne, når det store maritime arrangement løber af stablen i ugen fra den 5. – 9. oktober. En af de mest markante nyskabelser er arrangementet Future Maritime Leaders Forum.

Det chilensk-kontrollerede selskab Ul-tragas ApS med adresse i Gentofte har med leveringen af nybygningen Celtic Gas rundet 110.000 DWT under dansk flag. Det er sket siden beslutningen i be-gyndelsen af 2012, da det danske selskab blev etableret.

Der var fart på hos Esvagt A/S i Esbjerg i slutningen af juni. I løbet af en uge blev der holdt navngivning på tre nybygninger. Sideløbende blev der skrevet kontrakt på den første nybygning til servicen med at skifte besætning på skibene på station, og samtidig faldt de sidste brikker omkring rederiets nye ejerskab på plads.

Danske færgerederier er i en klasse for sig. Det fremgår af en rapport fra Søfartssty-relsen. Trods det at rederierne befordrer flere end 30 millioner passager om året i ind- og udland, så har styrelsen kun modtaget tre klager, hvoraf kun en har givet direkte anledning til behandling.

Godt to måneder inden Danmarks in-ternationale maritime messe - Danish Maritime Fair - slår dørene op den 6. oktober, er interessen for at udstille på den 3 dage lange messe meget stor. Mere end 150 virksomheder har allerede købt en stand på messen og der kommer hele tiden nye til.

ØVRIGE HISTORIER

Næste udgave:28. august 2015

Fire år mere i spidsen for maskinmestrene

Dansk designet Eco-yacht sætter nye standarder

Nødslæbstest af mega-containerskib

Ingen klarhed om uddybning af Elben

Kiel stjernepunkt for svenske trægiganter

Verdens første juicetanker er solgt til ophugning

Cykler har stor betydning på Fayard

42

46

48

50

52

53

54

41 ÅRETS DANSKE SKIB 2015Kampen om hvilket skib der bliver Årets Danske Skib 2015 er godt i gang. Flere skibe er allerede indstillet, og flere vil følge efter i den kommende måned. Alle har mulighed for at foreslå en kandidat til den nye pris, der blev indstiftet af Mediehuset Maritime Danmark sidste år.

I 1.000 kr.

Rederi Nettoomsætning Driftsresultat før afskriv-

ninger (EBITDA)

Primært driftsresultat

(EBIT)

Resultat efter skat Antal medarbejdere

2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013

1 A.P. Møller-Mærsk A/S 324.568.044 323.319.417 81.324.529 77.592.293 40.372.283 50.054.262 35.446.005 25.770.849 89.207 88.909

2 Norden A/S 13.906.208 14.641.683 -1.783.940 165.665 -2.289.130 -349.875 -2.835.912 -325.789 978 1.153

3 DFDS A/S 12.779.085 12.097.088 1.433.389 1.212.600 625.606 485.958 433.510 326.683 6.363 5.930

4 Ultrabulk Shipping A/S 6.045.376 6.035.885 40.379 149.289 35.869 79.339 36.742 82.396 88 94

5 Torm A/S 4.258.795 6.770.808 525.154 655.147 -1.439.906 -618.555 -1.938.995 -1.106.932 3.007 2.954

6 Unifeeder A/S 3.140.169 3.264.060 220.099 235.384 222.686 237.837 220.875 235.148 334 317

7 J. Lauritzen A/S 3.024.646 3.417.718 104.462 49.918 -191.477 -475.857 -1.130.874 -1.939.923 1.064 1.125

8 Clipper Group A/S 1.832.303 2.067.215 253.478 203.315 6.741 -80.806 38.864 -128.083 566 587

9 Thorco Shipping A/S 1.366.858 1.298.818 -55 71.022 -114.662 -22.250 -132.054 4.933 99 97

10 Uni-Tankers A/S* 1.255.253 974.154 150.040 51.528 43.197 -261.843 10.467 -254.891 569 472

11 A2SEA A/S 1.050.230 1.216.155 454.355 493.826 286.385 350.930 233.930 276.466 403 357

12 Danske Færger A/S 976.954 957.485 234.993 220.522 109.755 106.529 67.528 58.840 581 595

13 Rohde Nielsen A/S 963.375 846.542 116.073 119.071 48.715 62.906 45.869 33.275 39 37

14 Esvagt A/S 943.165 883.767 415.581 402.444 280.093 269.269 252.282 250.467 807 750

15 Royal Arctic Line A/S 815.322 784.555 764.221 729.496 40.457 -24.193 23.640 -14.623 748 762

16 Weco Group A/S 804.595 691.315 74.988 73.000 -37.428 -39.986 54.475 135.210 213 195

17 Scandlines Danmark A/S 804.100 769.500 376.900 362.000 319.700 298.900 474.300 478.900 313 303

18 Color Line Danmark A/S 785.523 783.860 12.445 21.990 88 10.454 -162 9.251 140 143

19 XO Shipping A/S 656.321 388.541 25.669 20.039 25.307 19.753 19.610 16.949 11 8

20 CT Offshore A/S 634.727 257.063 89.241 51.352 47.865 10.154 32.118 4.901 172 172

I alt 380.611.047 381.465.630 84.832.000 82.879.901 38.392.144 50.112.926 31.352.216 23.914.026 105.702 104.960

Vækst i procent -0,2 2,4 -23,4 31,1 0,7

Note: nogle rederier aflægger årsregnskab i USD. I de tilfælde er USD omregnet til DKK ved hjælp af Nationalbankens valutakurs den 26. maj.

* Regnskabsåret afsluttet 30. april 2014.

BRANCHEANALYSE - DE 20 STØRSTE REDERIERSÅDAN HAR VI GJORT Vi har til denne analyse udvalgt de 20 største danske rederier målt på omsætningen. Dog har ikke alle rederier haft tilgængelige 2014-regnskaber på det tidspunkt, hvor vi har lavet analysen, hvilket forklarer fraværet af flere rederier i denne analyse. En del af rederierne aflægger årsregnskab i dollars, men her har vi omregnet til danske kroner for overskuelighedens skyld. Det skal også lige bemærkes, at vi har anvendt regnskabet for hele A.P. Møller-Mærsk i stedet for regnskaberne for de enkelte selskaber, Maersk Line, Maersk Tankers m.v., da disse ikke er offentligt tilgængelige i sin fulde længde.

TEMA: REGNSKABSANALYSE / REDERIER

/ SIDE 4 LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

REGN

SKABSA

NA

LYSE

NØGLETAL

Virksomhed Overskudsgrad Afkastningsgrad Soliditetsgrad Gearing

2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013

1 A.P. Møller-Mærsk A/S 12,4 15,5 8,3 10,0 61,3 57,1 0,6 0,8

2 Norden A/S -16,5 -2,4 -17,5 -2,5 64,1 77,9 0,6 0,3

3 DFDS A/S 4,9 4,0 5,1 3,9 50,0 51,3 1,0 0,9

4 Ultrabulk A/S 0,6 1,3 2,0 5,0 50,9 59,6 1,0 0,7

5 Torm A/S -33,8 -9,1 -12,4 -4,2 -11,8 5,9 -9,4 16,1

6 Unifeeder A/S 7,1 7,3 22,9 23,3 52,1 49,6 0,9 1,0

7 J. Lauritzen A/S -6,3 -13,9 -1,8 -3,3 47,4 39,5 1,1 1,5

8 Clipper Group A/S 0,4 -3,9 0,2 -2,1 38,4 34,8 1,6 1,9

9 Thorco Shipping A/S -8,4 -1,7 -9,7 -2,0 -0,8 11,0 -115,7 7,5

10 Uni-Tankers A/S 3,4 -26,9 2,4 -16,1 9,2 5,3 9,8 18,0

11 A2SEA A/S 27,3 28,9 10,5 14,7 84,1 88,5 0,1 0,1

12 Danske Færger A/S 11,2 11,1 7,0 6,6 39,8 39,9 1,5 1,5

13 Rohde Nielsen A/S 5,1 7,4 12,8 16,3 64,5 55,9 0,5 0,7

14 Esvagt A/S 29,7 30,5 11,0 11,3 49,3 42,5 1,0 1,4

15 Royal Arctic Line A/S 5,0 -3,1 4,9 -3,1 54,3 65,9 0,7 0,3

16 Weco Group A/S -4,7 -5,8 -2,6 -3,1 53,8 63,1 0,9 0,6

17 Scandlines Danmark A/S 39,8 38,8 14,1 11,7 45,3 93,0 1,2 0,1

18 Color Line Danmark A/S 0,0 1,3 0,0 3,5 24,8 22,7 2,9 3,3

19 XO Shipping A/S 3,9 5,1 19,0 24,1 13,4 15,3 6,5 5,5

20 CT Offshore A/S 7,5 4,0 15,6 3,5 51,5 33,8 1,9 3,0

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 5 /

En samlet omsætning på 380,6 milliarder kroner i 2014 for de 20 rederier, der er med-

taget i denne analyse, er ikke imponerende, når man sammenligner med 2013. Der er tale om et fald på 0,2 procent på årsbasis. Den samlede omsætning er præget af, at seks rederier ud af de 20 har måttet se deres nettoomsætning skrumpe sammenlignet med 2013. Resten har nok oplevet omsætningsstigninger, men ikke så markante, at det har kunnet opveje nedgangen hos de seks.

Af de seks rederier med omsætningsnedgang er flere af beskæftiget inden for tørlast, og ud-viklingen inden for tørlast er dermed med til at sætte sit præg på det overordnede resultat.

Eksempelvis har rederiet Norden haft en om-sætningsnedgang på godt og vel 735 millioner kroner sammenlignet med 2013, og rederiet forklarer selv i sin årsrapport for 2014, at det først og fremmest skyldes nedturen på tørlastmar-kedet. ”Stik imod forventningen om en gradvis bedring blev tørlastmarkedet kraftigt forværret i 2014”, skriver rederiet således i sin årsrapport.

Tørlastmarkedets nedtur kan dog ikke forklare, at eksempelvis Unifeeder har haft en omsæt-ningsnedgang på 123,9 millioner kroner. Her er det udviklingen i den russiske økonomi, påvirket af EU’s sanktioner, som har ført til et dyk i den russiske import, og det har påvirket Unifeeders short sea-forretning.

KRAFTIGT FALD I DET PRIMÆRE DRIFTSRESULTATDe 20 rederiers samlede primære driftsresultat er i 2014 faldet 23,4 procent sammenlignet med 2013 til 38,4 milliarder kroner. Men så har flere af rederierne også foretaget ret store nedskrivninger på deres aktiver, dvs. flåden af skibe. Ud af de 20 rederier har ni haft et fald i det primære driftsresultat sammenlignet med 2013.

Det gælder for eksempel A.P. Møller-Mærsk, hvis nettoomsætning omregnet til danske kroner voksede med 1,2 milliarder kroner i 2014 sammenlignet med året før. Væksten skyldes, at på trods af lavere fragtrater steg antal

VANSKELIGE TIDER FOR REDERIERNEDen samlede omsætning i de 20 største danske rederier, som er medtaget i denne analyse, faldt 0,2 procent til 380,6 milliarder kroner i 2014 sammenlignet med 2013. Ser vi på det primære driftsresultat (EBIT), er faldet endnu mere markant, nemlig 23,4 procent, i forhold til året før. Men så har flere af rederierne også været nødt til at foretage forholdsvist store nedskrivninger på deres aktiver.

AF TINA ALTENBURG



transporterede containere, og desuden steg olieproduktionen. Det primære driftsresultat faldt derimod med 9,7 milliarder kroner på grund af nedskrivninger. A.P. Møller-Mærsk foretog nedskrivninger for i alt 2,2 milliarder dollar (godt 15 milliarder kroner), hvilket dog ikke kun er nedskrivninger på skibe, men først og fremmest nedskrivninger på brasilianske olieaktiviteter. Torm opnåede ligeledes et primært driftsresultat på -211 millioner dollar, hvilket først og fremmest skyldes nedskrivninger på skibe på 132 millioner dollar.

VOKSENDE OVERSKUDNår man ser på resultatet på bundlinjen, er der til trods for faldende nettoomsætning

og primært driftsresultat en fremgang i re-sultatet efter skat på 31 procent samlet set til 31,4 milliarder kroner for alle 20 rederier sammenlignet med 2013. Ud af de 20 rederier har ni af dem haft tilbagegang på bundlinjen sammenlignet med 2013.

Af de rederier, der har fremgang på bundlin-jen, har A.P. Møller-Mærsk opnået fremgang på trods af tilbagegang i det primære drifts-resultat. A.P. Møller-Mærsk havde tilbagegang i det primære driftsresultat på grund af nedskrivninger, men på bundlinjen er der en fremgang på 9,7 milliarder kroner efter skat på årsbasis. Selskabet forklarer selv i årsbe-retningen, at fremgangen i resultatet efter

skat er positivt påvirket af salget af Dansk Supermarked, som gav en avance på 2,8 milliarder dollar (godt 19 milliarder kroner). A.P. Møller-Mærsk er så stor en koncern sam-menlignet med de andre rederier, at havde det ikke været for Mærsk Gruppens fremgang, ville der have været en samlet tilbagegang i nettoresultatet for alle 20 rederier. Dermed er fremgangen på 31 procent heller ikke en reel fremgang, men kan forklares med salget af Dansk Supermarked, hvilket jo intet har med rederidrift at gøre.

Af de rederier, der har fremgang på bundlinjen, har A.P. Møller-Mærsk opnået fremgang på trods af

tilbagegang i det primære driftsresultat.


Overskudsgraden viser, hvor stor en del af nettoomsætningen, der bliver til overskud

før, at de finansielle omkostninger er trukket fra. Det beregnes som det primære driftsresultat divideret med nettoomsætningen ganget med 100. En overskudsgrad på eksempelvis 12,4 procent viser, at 12,4 procent af nettoomsæt-ningen er tilbage, når alle omkostninger bortset fra de finansielle omkostninger er trukket fra.

Afkastningsgraden beregnes som det primære driftsresultat divideret med de gennemsnitlige samlede aktiver ganget med 100. Dette nøgle-tal fortæller, hvor stort overskud selskabet er i stand til at skabe i forhold de penge, der er bundet i aktiver. Eller sagt på en anden måde afspejler det selskabets evne til at forrente den samlede aktivmasse.

Begge disse nøgletal varierer temmelig meget fra rederi til rederi. Nogle rederier har negative nøgletal, fordi de har et negativt primært driftsresultat. Derudover har 11 rederier haft en faldende overskudsgrad og afkastningsgrad, hvilket selvfølgelig afspejler de svære tider for rederierne. Mange af rederierne opererer i markeder, hvor de oplever, at der er et pres på fragtraterne i nedadgående retning på

grund af den stærke konkurrence og den overkapacitet, der hersker i flere segmenter. Selvom rederierne samtidig har fokus på stram omkostningsstyring, viser nøgletallene, at driftsomkostningerne ikke falder i helt samme takt som fragtraterne.

Den højeste overskudsgrad har Scandlines Danmark A/S, der i 2014 havde en overskuds-grad på hele 39,8 procent stigende fra 38,8 procent i 2013. Rederiets hovedaktivitet er at drive færgesejlads på Rødby-Puttgarden-overfarten og er her ikke udsat for den samme konkurrence, som andre rederier er udsat for inden for deres hovedområder.

Soliditetsgraden, der også kaldes for egen-kapitalandelen, viser, hvor stor en del af de samlede aktiver, der finansieres ved hjælp af egenkapital. Nøgletallet beregnes som egenka-pitalen divideret med balancesummen ganget med 100. Også her er der stor forskel. Et par rederier har ligefrem en negativ soliditetsgrad, fordi deres egenkapital er negativ, hvorimod rederiet A2SEA i denne anden ende af skalaen har den højeste soliditetsgrad på 84,1 procent, hvilket dog er lidt mindre end i 2013. Rederiet har da også igennem flere år været inde i en

positiv udvikling, som er fortsat i 2014 med installationsarbejde i forbindelse med en række nye havmølleparker, blandt andet Gwynt y Mor, Westermost Rough og West of Duddon Sands i Storbritannien samt Borkum Riffgrund i den tyske del af Nordsøen. 11 af de 20 rederier har i 2014 fået en lavere soliditetsgrad end i 2013.

Medtaget i denne analyse er også gearingen, her beregnet som den samlede gæld divideret med egenkapitalen, hvilket viser forholdet mellem gæld og egenkapital. Nøgletallet ud-trykker, hvor mange gange gælden overstiger egenkapitalen. Nøgletallet viser, at en række rederier ikke er plaget af gæld, men tværtimod har en lav gearing, eksempelvis A.P. Møller-Mærsk med en gearing på 0,6 og A2Sea med en gearing på kun 0,1, hvilket er det laveste blandt de 20 rederier. Uni-Tankers har en gearing på hele 9,8, som dog er næsten en halvering i forhold til 2013, hvor gearingen var helt oppe på 18. Uni-Tankers er specialiseret i markedet for små og mellemstore tankskibe, som er et marked, der har været præget af lave rater og stor overkapacitet. Først hen imod slutningen af 2014 viste markedet positive takter. Dette er sandsynligvis også grundlæggende set årsagen til, at rederiet har en så relativt høj gearing.

NØGLETALLENE AFSPEJLER DE VANSKELIGE VILKÅR

I denne analyse har vi beregnet nogle af de mest almindeligt benyttede finansielle nøgletal. De afspejler for de fleste rederiers vedkommende, at det er svære tider, hvor hård konkurrence og overkapacitet lægger et pres på raterne, og til trods for, at de fleste rederier bekender sig til stram omkostningsstyring, er det svært at holde nøgletallene oppe.

AF TINA ALTENBURG



Danish Maritime Technology Conferencea part of Danish Maritime Days

7-8 October 2015The Train Workshop, Copenhagen

The top-tier of the maritime industry gathers to discuss core challenges and present state-of-the-art maritme solutions and technologies.

The conference is free of charge, register early as the available space is limited See programme and sign up at www.danishmaritimeevents.dk

Danish Maritime Technology Conferece is held in cooporation with Danish Maritime Fair and with support from The Danish Maritime Fund

www.danishmaritime.org

Der findes for 2014 ikke et egentligt sær-skilt årsregnskab for Maersk Line, hvorfor

der i denne analyse er benyttet det samlede årsregnskab for A.P. Møller-Mærsk. Men man skal ikke glemme, at der inde i det samlede koncernregnskab, gemmer sig et flot regnskab fra Maersk Line.

- Maersk Line har haft en meget stor indtjening i 2014. På trods af, at det har været et svært marked, der har været præget af fragtratefald, har de været modstandsdygtige i langt højere grad end deres konkurrenter. For 2014 har de været langt foran konkurrenterne, hvad angår indtjeningen. De har været gode til at sætte de rigtige skibe ind på de rigtige destinationer på de rigtige tidspunkter, siger Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank.

Maersk Line har i kraft af sin størrelse nogle stordriftsfordele og har på trods af faldende fragtrater været i stand til at tjene flere penge ved at øge skibskapaciteten og dermed transportere flere containere. Maersk Line havde således ved udgangen af 2014 en samlet flådekapacitet på 2,9 millioner TEU mod 2,6 millioner TEU et år tidligere. Forøgelsen skyldes først og fremmest levering af 11 Triple E-skibe i løbet af 2014. Men stordriftsfordelene er ikke hele forklaringen bag det gode regnskab.

- Selvfølgelig har Maersk Line nogle stordrifts-fordele i form af store skibe, så de kan fylde flere containere på skibene, men det drejer sig i højere grad om, at de er gode til at tilpasse netværket. Der er mindre aktører på markedet, som til en vis grad lider af volumensyge, og de mangler i hvert fald at kigge på deres netværk. Der kunne de lære noget af Maersk Line, for de er ikke gode til at tilpasse deres netværk, siger Jacob Pedersen, der fremhæver, at Maersk Li-nes store styrke er, at de er gode til at tilpasse netværket ved at sætte de rigtige skibe ind på de rigtige destinationer.

DET BLIVER IKKE VEDRegnskabet for første kvartal 2015 viste også et flot resultat, men

fremgangen kan ikke blive ved, mener Jacob Pedersen, der forventer et meget mindre pænt regnskab for første halvår.

- I første kvartal gik de virkelig frem på grund af lave bunkerpriser. Men fragtraterne er i frit fald i et omfang, som vi ikke har set i samme omfang før. Raterne er nået ned på et niveau, hvor de end ikke dækker bunkertillægget. Det er en meget svær situation, som end ikke Maersk Line kan gå udenom, siger Jacob Pedersen. Problemerne lurer altså forude for Maersk Line.

FLOT REGNSKAB FRA MAERSK LINE - MEN PROBLEMER FORUDE

Maersk Line leverede i 2014 et flot regnskab med et overskud efter skat på 2,3 milliarder dollar (15,7 milliarder kroner) mod 1,5 milliarder dollar (10,2 milliarder kroner) i 2013. Også nettoomsætningen voksede fra 26,2 milliarder dollar (178,8 milliarder kroner) i 2013 til 27,4 milliarder dollar (187 milliarder kroner) i 2014. Men problemerne lurer forude.

AF TINA ALTENBURG



NICHESEGMENT UDEN OVERKAPACITETMens mange andre rederier har det svært, klarer specialrederiet Esvagt sig aldeles glimrende og har i 2014 haft vækst i både nettoomsætning og overskud. Esvagt er specialiseret inden for et nichesegment, som ikke er præget af den overkapacitet, der findes inden for mange andre segmenter.

AF TINA ALTENBURG

Med en vækst i nettoomsætningen i 2014 på syv procent til 943,2 millioner kroner

sammenlignet med 2013, og en vækst i over-skuddet efter skat på knap en procent til 252,3 millioner kroner, klarer Esvagt sig bedre end mange andre rederier. Når man ser på nøgletal-lene, ligger Esvagt også næsten helt i top blandt de 25 rederier, der er med i denne analyse. Overskudsgraden var således 29,7 procent i 2014, mens afkastningsgraden lå på 11 procent. - Det er fordi, vi opererer inden for et stabilt segment. Det er et nicheområde, hvor der ikke er skyhøje rater, men de er omvendt heller ikke helt i bund. Vi oplever derfor ikke de samme udsving, som andre rederier. Når de andre lig-ger dårligt i markedet, ligger vi typisk bedre, og når de andre oplever fremgang, ligger vi dårligere, forklarer Søren Nørgaard Thomsen, adm. direktør for Esvagt A/S.

Han tilføjer, at det er med til at holde hånden under markedet, at der hele tiden er brug for de serviceydelser, som Esvagt leverer, uanset om olieprisen falder eller stiger. Desuden er der ikke den samme overkapacitet af skibe inden for dette segment, som man ser inden for andre skibssegmenter.

Dog er rederiet ikke helt upåvirket af den nuvæ-rende krisestemning inden for olie- og gassek-toren. Den lave oliepris slog dog først igennem i slutningen af 2014 og har derfor ikke påvirket årsregnskabet for 2014.

- For 2015 forventer vi et resultat på nogenlunde samme niveau som i 2014, men det er fordi, vi har taget fire nye skibe i drift. Havde vi ikke haft dem, så var vi blevet ramt af olieprisen, siger Søren Nørgaard Thomsen.

VIND SOM NYT FOKUSOMRÅDEEsvagt har indtil nu primært serviceret olie- og gassektoren, men er ved at opbygge offshore vind som et nyt forretningsområde. Esvagt har således fået bygget to specialbyggede serviceskibe – Ser-vice Operation Vessels – til havmølleparker, som arbejder for Siemens Wind Power, og Esvagt har vundet en lignende ordre i forbindelse havmøl-leparken Dudgeon Offshore Wind Farm i Storbri-tannien, hvortil der i 2016 leveres et serviceskib.

- Vi er ved at opbygge offshore vind som et ekstra forretningsområde, så vi har et ekstra ben at stå på. Vi vil dog fortsat fokusere lige så meget på olie og gas, som vi hele tiden har gjort. Nu skal vi først have opbygget det som forretningsområde, så omsætningen til næste år vil primært komme fra olie og gas-sektoren, men fremadrettet vil vi investere lige så kraftigt i vind som i olie- og gassegmentet, siger Søren Nørgaard Thomsen.


I 1.000 kr.

Virksomhed Nettoomsætning Bruttoresultat Primært driftsresultat

(EBIT)

Resultat efter skat Antal

medarbejdere

2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013

1 Hempel A/S 9.684.767 9.244.551 3.969.412 3.745.573 962.508 932.663 529.752 484.985 5.134 5.029

2 Viking Life-Saving Equipment A/S 1.727.895 1.611.624 727.450 681.145 191.159 157.512 136.810 108.475 1.860 1.766

3 Alfa Laval Aalborg A/S 1.151.624 1.102.932 297.969 343.216 53.961 113.024 247.022 86.329 435 465

4 Desmi A/S 907.990 801.758 280.413 226.203 77.677 50.166 46.304 34.577 654 620

5 Orskov Yard A/S* 174.121 148.563 39.773 27.667 30.043 21.040 226 216

6 C.C. Jensen A/S 339.692 334.596 155.597 165.096 2.312 22.891 5.672 18.882 274 245

7 Scanel International A/S 143.656 101.583 14.507 444 8.772 -4.444 212 174

8 Karstensens Skibsværft A/S 781.028 572.778 116.999 127.693 6.371 16.091 3.327 5.694 243 239

9 Vestergaard Marine Service A/S 206.795 212.438 114.007 111.526 10.985 16.233 9.526 12.203 132 122

10 Novenco Marine & Offshore A/S 807.073 541.794 113.352 63.210 16.933 -30.080 10.891 -30.174 417 342

11 Lyngsø Marine A/S 172.751 148.101 88.559 81.620 24.840 22.200 19.346 15.688 60 60

12 Odense Maritime Technology A/S** 166.407 53.105 86.459 30.549 21.550 3.790 11.877 1.609 77 31

13 Fayard A/S* 816.154 591.547 65.996 53.158 52.978 40.024 41.438 30.209 140 131

14 Wärtsilä Danmark A/S 239.369 249.432 64.265 72.183 -864 2.473 383 -1.558 75 78

15 IRON Pump A/S* 54.258 49.020 5.148 2.697 3.710 1.617 84 86

16 Hans Jensen Lubricators A/S* 45.223 35.395 8.698 4.336 6.493 3.105 67 59

17 Gertsen & Olufsen A/S** 29.955 44.669 12.491 25.753 9.067 18.606 28 27

18 OSK Shiptech A/S** 25.972 23.842 2.314 1.483 1.763 1.112

19 Hytek A/S* 23.327 26.537 2.629 4.773 1.280 3.134 48 50

20 A/S Grenaa Motorfabrik*** 20.814 20.199 6.579 5.837 4.907 4.405

I alt 17.001.545 15.464.656 6.597.804 6.150.980 1.512.549 1.419.977 1.128.383 815.494 10.166 9.740

Vækst i procent 9,9 7,3 6,5 38,4 4,4

Note: nogle virksomheder aflægger årsregnskab i EUR. I de tilfælde er EUR omregnet til DKK ved hjælp af Nationalbankens valutakurs den 12. juni.

* Regnskabsåret slutter 30. sept.

** Regnskabsåret slutter 30. juni.

*** Regnskabsåret slutter 30. april.

BRANCHEANALYSE - DE 20 STØRSTE MARITIME UDSTYRSLEVERANDØRER, VÆRFTER M.V.SÅDAN HAR VI GJORTVi har til denne analyse udvalgt 20 store danske leverandører af maritimt udstyr og serviceydelser samt skibsværfter. Vi har fravalgt en del virksomheder, fordi de leverer til flere forskellige brancher udover marine og offshore, og der forelig-ger i disse tilfælde ikke noget særskilt regnskab for marine- og offshoredelen. Desuden er der nogle virksomheder som er udenlandskejede og som ikke aflægger dansk regnskab. Det gælder for eksempel MAN Diesel & Turbo, som ellers ville være oplagt at have med. Derudover har vi ønsket, at analysen skulle være så bred som muligt, forstået på den måde, at de 20 virksomheder skulle repræsentere mange forskellige typer produkter og serviceydelser.

TEMA: REGNSKABSANALYSE / UDSTYRSLEVERANDØRER, VÆRFTER M.V.


REGN

SKABSA

NA

LYSE

NØGLETAL

Virksomhed Overskudsgrad Afkastningsgrad Soliditetsgrad Gearing

2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013

1 Hempel A/S 9,9 10,1 11,6 11,8 36,2 35,7 1,4 1,5

2 Viking Life-Saving Equipment A/S 11,1 9,8 14,0 11,9 50,7 46,3 1,0 1,1

3 Alfa Laval Aalborg A/S 4,7 10,2 3,2 6,0 35,8 38,9 1,7 1,5

4 Desmi A/S 8,6 6,3 13,1 9,6 42,9 37,6 1,3 1,6

5 Orskov Yard A/S 29,2 22,2 10,4 11,7 7,8 7,1

6 C.C. Jensen A/S 0,7 6,8 0,9 8,9 45,7 45,7 1,1 1,1

7 Scanel International A/S 17,6 0,6 15,4 -6,8 5,4 -15,4

8 Karstensens Skibsværft A/S 0,8 2,8 2,2 5,3 13,7 12,3 6,2 7,1

9 Vestergaard Marine Service A/S 5,3 7,6 14,3 21,1 50,7 55,6 1,0 0,8

10 Novenco Marine & Offshore A/S 2,1 -5,6 4,4 -9,9 4,4 2,3 20,9 42,7

11 Lyngsø Marine A/S 14,4 15,0 20,8 18,3 42,7 45,4 1,2 1,0

12 Odense Maritime Technology A/S 13,0 7,1 40,3 14,2 23,5 31,5 3,2 2,1

13 Fayard A/S 6,5 6,8 18,2 13,0 51,7 60,9 0,9 0,6

14 Wärtsilä Danmark A/S -0,4 1,0 -0,6 1,3 7,1 11,1 11,8 3,8

15 IRON Pump A/S 6,5 3,5 66,7 62,8 0,4 0,5

16 Hans Jensen Lubricators A/S 14,0 7,2 50,9 56,6 0,9 0,7

17 Gertsen & Olufsen 28,5 50,5 40,0 57,4 1,3 0,6

18 OSK Shiptech A/S 15,3 9,7 19,8 19,8 4,0 3,9

19 Hytek A/S 6,6 11,7 37,2 34,4 1,7 1,9

20 A/S Grenaa Motorfabrik 33,5 32,8 46,3 57,5 1,1 0,6

Ud af de 20 virksomheder, der er med i denne analyse, offentliggør kun 12 deres nettoom-

sætning. Af de 12 har hele 10 virksomheder haft større eller mindre fremgang i nettoomsætningen, og de 12 virksomheders samlede nettoomsætning er i 2014 steget knap 10 procent til 17 milliarder kroner sammenlignet med 2013. Man kan finde bruttoresultatet for alle 20 virksomheder, og her er der ligeledes fremgang på 7,3 procent til 6,6 mil-liarder kroner på årsbasis. Ud af de 20 virksomheder har 14 af dem haft fremgang i bruttoresultatet sammenlignet med 2013.

Hos Danske Maritime kan de godt nikke gen-kendende til, at 2014 generelt har været et godt år med fremgang for mange maritime industri-virksomheder.

- Under finanskrisen har mange virksomheder formået at fastholde deres marked, og nu er tilgangen af nye ordrer gået op i forhold til fore-gående år. Der er en historisk stor flåde af skibe, som skal retrofittes og tilpasses. Der har de danske virksomheder nogle gode produkter inden for grønne teknologier og inden for sikkerhedsud-styr. Det er også mit indtryk, at mange danske virksomheder er ved at få endnu bedre greb i markedet, siger Jenny N. Braat, adm. direktør for Danske Maritime.

Fremgang for europæiske værfter har betydningDe europæiske skibsværfter havde i 2014 en stor fremgang i nye ordrer på hele 69 procent, mens de asiatiske værfter derimod tabte terræn. Også den samlede ordrebeholdning voksede hos de europæiske værfter, mens det gik den modsatte vej for de asiatiske værfter. Det er noget, der har be-tydning for danske maritime industrivirksomheder.

- Det har haft en betydning, at de europæiske skibsværfter gik frem. Selvom danske virksom-heder er over hele verden, er det i Europa, at de har deres styrke, siger Jenny N. Braat.

En af de virksomheder, som havde fremgang i 2014, er Scanel International A/S fra Frederiks-

havn, der arbejder med design og engineering, el-installation, elektromekanisk service m.v. Brut-toresultatet er således vokset med 42 procent til 143,7 millioner kroner sammenlignet med 2013. Scanel er samtidig en af de virksomheder, der har nydt godt af fremgangen hos de europæiske værfter. Scanel har nemlig som så mange andre virksomheder sit hovedfokus i Nordeuropa.

- Der har været en opbremsning i investerings-lysten, men nu er der åbnet op for investeringer igen, og det er især inden for miljø og energi. Vi arbejder meget projektorienteret, og det er primært i Nordeuropa, forklarer Claus Søgaard Poulsen, adm. direktør for Scanel International A/S.

Scanel International har tre forretningsmæssige ben at stå på, nemlig det maritime område, olie/gas og vind. Alle tre ben bidrog til væksten i 2014.

- På det maritime område har vi vækstet på en lang række engangsprojekter, og det er især miljø og energi, der har bidraget til væksten. Vi har eksempelvis haft en lang række scrub-berinstallationer. Der var også et større havari, som gav en stor ekstra omsætning på kort tid.

Ligeledes havde Odense Maritime Technology A/S (OMT), der blev etableret i 2010 som et spin-off fra Odense Stålskibsværft og som yder serviceydelser inden for skibsdesign, skibsbyg-ning, koncepter vedrørende retrofit af skibe m.v., i 2014 en fremgang i nettoomsætningen på 213,4 procent til 166,4 millioner kroner sammenlignet med året før. Desuden voksede bruttoresultatet 183 procent til 86,5 millioner kroner i forhold til 2013. Forklaringen er, at OMT i regnskabsåret, der sluttede 30. juni 2014, havde flere store kundeprojekter i Asien, Europa og Nordamerika.

- Jeg må desværre ikke tale om projekterne, men jeg kan fortælle, at det både drejer sig om kom-mercielle projekter og et stort defence-projekt. Vi er lykkedes med at sælge nogle store projekter,

og det er forklaringen på væksten. Så har det også hjulpet, at vi har købt marinedivisionen fra Grontmij, siger Kåre Groes Christiansen, adm. direktør for Odense Maritime Technology.

MARKANT VÆKST PÅ BUNDLINJENDe 20 virksomheder har i 2014 tilsammen haft en betydelig vækst på 38,4 procent i resultatet efter skat til 1,1 milliarder kroner sammenlignet med 2013. Tallet dækker over, at ud af de 20 virksomheder har 15 af dem haft fremgang på bundlinjen. Heraf har tre fået vendt et underskud i 2013 til et overskud, så der ikke er nogen af de 20 virksomheder, der har haft underskud i 2014.

En af undtagelserne er C.C. Jensen A/S fra Svend-borg, der fremstiller oliefiltreringssystemer, der på trods af en vækst i nettoomsætningen på 1,5 procent til 339,7 millioner kroner, oplevede en tilbagegang i resultatet efter skat på 70 procent til 5,7 millioner kroner. Det fremgår

FOKUS PÅ MILJØ OG ENERGI GIVER FREMGANG

De 20 maritime industrivirksomheder, der er medtaget i denne analyse, har generelt haft et godt 2014, hvor der har været fremgang i både nettoomsætning, bruttoresultat og resultatet efter skat. En af årsagerne til fremgangen er, at der inden for skibsfarten er meget fokus på miljø- og energiforbedringer.

AF TINA ALTENBURG



af regnskabet, at tilbagegangen især skyldes, at personaleomkostningerne er vokset med 21 millioner kroner i forhold til 2013. Det gen-nemsnitlige antal ansatte er da også vokset fra 245 i 2013 til 274 personer i 2014.

Et andet eksempel er Karstensens Skibsværft, der på trods af en fremgang i nettoomsætningen på 36 procent til 781 millioner kroner i 2014, oplevede, at resultatet efter skat blev reduce-ret med 41,6 procent til 3,3 millioner kroner. Men så har virksomheden også haft udgifter i forbindelse med klargøring til værftets kom-mende nybygningsproduktion.

FREMGANGEN VIL FORTSÆTTEHos Danske Maritime er man ikke i tvivl om, at fremgangen vil fortsætte til trods for, at mange værfter oplever, at antallet af nye ordrer stagnerer på grund af overkapacitet inden for mange skibssegmenter samt den lave oliepris,

der betyder, at mange specialskibe inden for olie/gas-segmentet mangler beskæftigelse.

- Nu har skibsbygningsindustrien jo altid været et volatilt marked, men der er stadig en meget stor flåde af skibe, der skal retrofittes og tilpasses. De danske virksomheder er fleksible og har nogle gode retrofit-løsninger. De, som er udfordret af de lave oliepriser, vender sig bare mod de mere traditionelle dele af skibsbygningsmarkedet, og når der er nedgang på nybygningsmarkedet, vender man sig mod retrofitmarkedet, siger Jenny N. Braat og tilføjer:- Vi har i den europæiske brancheorganisation SEA Europe lavet en analyse, hvor vi har set på skibsbygningsmarkedet. I analysen fremgår det, at hvis man sammenligner perioden 1980-2014 med perioden 2015-2035, vil der i den anden periode blive bygget 68 procent flere nye skibe end i den første periode. Så selvom der er en nedgang nu, vil der på sigt ske en stigning i nybygningsordrerne.

Både Odense Maritime Technology og Scanel kan bekræfte, at væksten fortsætter ufortrødent hos dem.

- Vi præsenterer nyt årsregnskab til november, og jeg kan ikke sige meget om det, men det bliver også et godt regnskab, siger Kåre Groes Christiansen fra Odense Maritime Technology.

Hos Scanel siger Claus Søgaard Poulsen:- Det er kun 10 procent af vores omsætning, der kommer fra olie/gas, så vi er ikke så følsomme over for den lave oliepris. Men vi kan godt mærke, at der er ordrer, som bliver annulleret, fordi skibene er blevet lagt op. I år har vi især vækst inden for vind, hvor der er en masse nye installationer og service. Vi forventer en vækst i omsætningen på 30 procent i år. Den 3. januar meldte jeg ud, at vi skulle bruge 50 nye medarbejdere i år. Det nåede vi den 1. juni, hvor vi havde ansat 53 nye medarbejdere.


FREMGANG I AFKASTNINGSGRADENAfkastningsgraden beregnes som det primære driftsresultat divideret med de gennemsnitlige samlede aktiver ganget med 100. Nøgletallet fortæller, hvor stort overskud selskabet er i stand til at skabe i forhold de penge, der er bundet i aktiver. Eller sagt på en anden måde afspejler det selskabets evne til at forrente den samlede aktivmasse.

Ud af de 20 virksomheder har 12 af dem fået en større afkastningsgrad. Mest markant er nok Odense Maritime Technology A/S, hvis afkastnings-grad er forbedret fra 14,2 procent i 2013 til 40,3 procent i 2014.

FALDENDE SOLIDITETSGRADSoliditetsgraden, der også kaldes for egenkapitalandelen, viser, hvor stor en del af de samlede aktiver, der finansieres ved hjælp af egenkapital. Nøgletallet beregnes som egenkapitalen divideret med balancesum-men ganget med 100. Her har kun syv virksomheder ud af 20 forbedret soliditetsgraden, hvilket signalerer, at i mange tilfælde er aktiverne vokset mere end egenkapitalen, eller sagt med andre ord er der investeret i nye aktiver for lånte penge.

FALDENDE OVERSKUDSGRADOverskudsgraden viser, hvor stor en del af nettoomsætningen, der bliver til overskud, når alle omkostninger bortset fra de finansielle omkostninger er trukket fra. Det beregnes som det primære driftsresultat divideret med nettoomsætningen ganget med 100. Kun de 12 virksomheder offentliggør som sagt deres nettoomsætning, men ud af de 12 har otte haft tilbagegang i overskuds-graden, selvom 10 af virksomhederne har haft en stigende nettoomsætning. Dvs. at nettoomsætningen har haft en tendens til at stige mere end det primære driftsresultat, eller sagt med andre ord har virksomhederne haft lidt svært ved at styre omkostningerne.



Vor ref......: Mike Data.........: Farve........: Oracal Mål..........: 1 : 20 Tegn nr....: 2492c

Ordre nr...: 2492 Dato.........: 07.01.08 Kunde......: West Diesel Engineering A/S Adresse...: H E Bluhmesvej 6 By............: DK-6700 Esbjerg Att............: Erling Sørensen 4060 7196 Tlf............: 75 12 70 44 Mail.........: [email protected]

v i l a v e r o g s å . s k i l t e . b y g g e p l a d s s k i l t e . a u t o d e k o . d i v . t r y k . f a c a d e s k i l t e . u d s t a n s e t f o l i e m e d p r i n t

Strandby Kirkevej 185 DK-6705 Esbjerg Ø. tlf. 7610 0219 fax. 7610 0249 [email protected] www.skiltestedet.dk CVR 28977115 Sydbank 7701 000 1381456

2500*1500 mm

marine cranes

Vor ref......: Mike Data.........: Farve........: Oracal Mål..........: 1 : 20 Tegn nr....: 2492c

Ordre nr...: 2492 Dato.........: 07.01.08 Kunde......: West Diesel Engineering A/S Adresse...: H E Bluhmesvej 6 By............: DK-6700 Esbjerg Att............: Erling Sørensen 4060 7196 Tlf............: 75 12 70 44 Mail.........: [email protected]

v i l a v e r o g s å . s k i l t e . b y g g e p l a d s s k i l t e . a u t o d e k o . d i v . t r y k . f a c a d e s k i l t e . u d s t a n s e t f o l i e m e d p r i n t

Strandby Kirkevej 185 DK-6705 Esbjerg Ø. tlf. 7610 0219 fax. 7610 0249 [email protected] www.skiltestedet.dk CVR 28977115 Sydbank 7701 000 1381456

2500*1500 mm

marine cranes

Skalmstrupvej 10DK - 7850 Stoholm J

Tel +45 97 54 22 77Fax +45 97 54 23 65

Mobil +45 40 57 94 [email protected]

www.skibsfiltre.dk

“A sea-worthy ship without delay...demands filters from BMJ- super delivery times...- super quality...- super service...- super customized products...”

skibsfiltre.dk

BMJMaskinfabrik A/S

BMJ Maskinfabrik A/S

BMJ Machine Factory

Skalmstrupvej 10DK-7850 Stoholm JTlf. +45 97 54 22 77 www.bmjmarine.com

• Smaller items are in stock• Larger items within a single production cycle• Filters for large and small vessels

World Wide

Delivery

HIGH QUALITY MARINE FILTERS

Igen kan nævnes Odense Maritime Technology A/S som eksempel. Virk-somheden har i regnskabsåret overtaget samtlige aktiver og medarbejdere tilknyttet marinedivisionen hos Grontmij A/S, hvilket har ført til en kraftig udvidelse af de samlede aktiver. På passivsiden ses, at nok er egenkapita-len steget, men gældsforpligtelserne er steget endnu mere, hvor blandt andet posten anden gæld er steget fra 5,3 millioner kroner i 2013 til 24,2 millioner kroner i 2014.

GEARINGEN ER VOKSETGearingen er her beregnet som den samlede gæld divideret med egen-kapitalen, hvilket viser forholdet mellem gæld og egenkapital. Nøgletallet udtrykker, hvor mange gange gælden overstiger egenkapitalen. Kun syv ud af 20 virksomheder har en lavere gearing i forhold til 2013, så i de fleste virksomheder er det gået i den forkerte retning.

Den højeste gearing har Novenco Marine & Offshore A/S, som har en gea-ring på hele 20,9, hvilket dog er meget bedre end i 2013, hvor gearingen var helt oppe på 42,7. Novenco, der fremstiller ventilationssystemer, har simpelt hen et højt gældsniveau i forhold til egenkapitalen.

De fleste virksomheder har dog en gearing, som ligger betydeligt lavere. Lavest ligger IRON Pump A/S med en gearing på 0,4. Virksomhedens soli-ditetsgrad ligger tilsvarende højt på 66,7 procent i 2014.


I 1.000 kr.

Skibsmægler Nettoomsætning Bruttoresultat Primært driftsresultat Resultat efter skat Antal

medarbejdere

2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013

1 Scan Group A/S 5.786.136 6.570.753 861.036 693.130 209.868 90.951 193.043 59.172 2.465 2.392

2 Blue Water Shipping A/S 4.062.698 3.686.174 492.282 411.244 12.464 16.644 8.778 7.417 1.020 924

3 Maersk Broker K/S 418.059 374.427 324.836 284.878 81.861 26.506 78.166 17.797 134 142

4 DSV Air & Sea A/S 2.233.728 2.364.038 233.897 208.770 88.287 42.172 72.486 21.496 248 296

5 Shipping.dk A/S* 192.804 215.410 66.476 64.839 -1.033 1.058 -10.375 -2.824 75 81

6 Fredericia Shipping 63.236 62.392 12.688 13.185 10.917 10.662 65 61

7 Lightship Chartering A/S 67.686 66.350 50.178 53.391 3.233 10.061 4.259 3.750 39 43

8 Svane Shipping A/S 33.122 33.957 12.253 15.173 11.255 10.764 25 22

9 GAC Nordic A/S 211.372 229.465 25.124 33.763 -7.049 -12.160 -1.329 -1.079 44 39

10 Bidsted & Co. A/S** 22.567 22.567 4.990 6.224 3.500 2.763

11 A Henriksen Shipping 21.707 19.213 7.771 3.644 5.630 2.412 39 39

12 Arrow Tankers A/S 20.473 21.103 5.619 3.631 6.820 2.164 8 7

13 Penta Shipping A/S 20.423 19.612 9.879 8.934 7.367 6.288 21 21

14 Saga Shipping A/S 20.181 19.538 6.075 5.190 4.856 4.472

15 Dahl & Holmegaard A/S* 15.831 12.204 7.556 4.588 5.528 3.235

16 Safe Shipping A/S 15.007 15.065 8.343 8.150 6.360 6.147 13 13

17 Schultz Shipping A/S 14.506 14.642 4.235 4.709 5.972 4.956

18 Niels Winther & Co. Skibsekspedition*** 13.550 9.311 2.358 1.018 3.589 1.459

19 Bech Gruppen A/S 13.198 15.210 4.810 5.637 2.998 3.762 16 18

20 H. Daugaard A/S 255.473 271.592 8.452 17.836 -2.979 4.614 -2.917 1.676 101 96

I alt 13.227.956 13.778.209 2.336.082 2.032.665 471.229 259.929 416.903 166.489 4.313 4.194

Vækst i procent -4,0 14,9 81,3 150,4 2,8

* Regnskabsåret afsluttet 30. april

** Regnskabsåret afsluttet 30. juni

*** Regnskabsåret afsluttet 31. maj

BRANCHEANALYSE - DE 20 STØRSTE SKIBSMÆGLERESÅDAN HAR VI GJORTVi har udvalgt de 20 største danske skibsmæglervirksomheder, som beskæftiger sig med befragtning, linieagentur, klarering, spedition m.v. Af naturlige årsager er de også blevet udvalgt efter, at deres 2014-regnskab skulle være til-gængeligt på det tidspunkt, hvor denne analyse blev lavet.

TEMA: REGNSKABSANALYSE / SKIBSMÆGLERE

REGN

SKABSA

NA

LYSE

NØGLETAL

Skibsmægler Overskudsgrad Afkastningsgrad Soliditetsgrad Gearing

2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013

1 Scan Group A/S 3,6 1,4 15,3 6,8 54,0 41,8 0,9 1,4

2 Blue Water Shipping A/S 0,3 0,5 1,6 2,2 25,2 23,4 3,0 3,3

3 Maersk Broker K/S 19,6 7,1 16,9 5,7 45,0 43,1 1,2 1,3

4 DSV Air & Sea A/S 4,0 1,8 21,8 11,2 40,3 28,8 1,5 2,4

5 Shipping.dk A/S -0,5 0,5 -0,9 0,8 21,8 21,1 3,3 3,7

6 Fredericia Shipping 13,1 15,9 53,0 55,2 0,9 0,8

7 Lightship Chartering A/S 4,8 15,2 8,0 26,2 79,6 75,5 0,3 0,3

8 Svane Shipping A/S 11,7 14,4 68,3 58,1 0,5 0,7

9 GAC Nordic A/S -3,3 -5,3 -21,4 -27,0 -100,2 -55,9 -2,0 -2,8

10 Bidsted & Co. A/S 37,2 43,2 56,6 35,8 0,8 1,8

11 A. Henriksen Shipping A/S 14,8 8,4 61,5 63,2 0,5 0,4

12 Arrow Tankers A/S 29,1 23,5 41,1 19,2 1,4 4,2

13 Penta Shipping A/S 20,6 18,9 26,9 30,0 2,7 2,3

14 Saga Shipping A/S 15,4 10,3 74,0 63,3 0,3 0,6

15 Dahl & Holmegaard A/S 68,2 44,5 76,0 73,4 0,3 0,4

16 Safe Shipping A/S 33,6 37,3 29,2 25,7 2,4 2,9

17 Schultz Shipping A/S 13,0 15,4 32,1 20,0 2,1 4,0

18Niels Winther & Co. Skibsekspe-

dition11,6 5,2 31,1 19,2 2,2 4,0

19 Bech Gruppen A/S 15,0 17,7 23,8 15,0 3,0 5,3

20 H. Daugaard A/S -1,2 1,7 -5,2 7,1 10,5 15,8 8,1 5,3

Ud af de 20 virksomheder, er det kun otte, som offentliggør deres nettoomsætning, og

her var der tale om et samlet fald på fire procent i 2014 på årsbasis til 13,2 milliarder kroner. Tallet dækker over, at kun tre af de otte virksomheder har oplevet en fremgang i nettoomsætningen.

Til gengæld kan man finde bruttoresultatet for alle 20 virksomheder, og her har der trods alt været tale om en vækst på 14,9 procent på årsbasis til 2,3 milliarder kroner i alt. Her har 11 ud af de 20 virksomheder haft fremgang. Eksempelvis har Scan Group A/S haft en nedgang i nettoomsætningen fra deres skibsmægleraktiviteter på 12 procent, men alligevel har de haft en vækst i bruttoresultatet på 24 procent, fordi salgsomkostningerne er faldet. Det ser man eksempelvis også hos Shipping.dk, hvor nettoomsætningen er faldet 10,5 procent på årsbasis, mens bruttoresultatet er steget 2,5 procent, fordi de direkte omkostninger er faldet med godt og vel 24 millioner kroner i forhold til regnskabsåret 2012/13.

Andre virksomheder mærker dog også bare et vist stigende aktivitetsniveau, eksempelvis A. Henriksen Shipping A/S fra Hundested, hvis bruttoresultat er vokset 13 procent på årsbasis. Her er det både virksomhedens shipping- og stevedore-aktiviteter, der har vist fremgang. Ingen udtrykker overdreven stor optimisme i deres 2014-regnskab, og mange er på den anden side bevidste om, at omkostningsstyring er vigtigt.

2014 VAR KONSOLIDERINGENS ÅRHos Danmarks Skibsmæglerforening betegner Jesper Sebbelin 2014 som konsolideringens år efter et skuffende 2013.

- Vi er på vej fremad igen. 2014 har været et år, hvor man skulle konsolidere sig og sørge for at få aftalerne med kunderne på plads. Nogle af vores medlemmer er blevet købt op, men der er samtidig kommet nogle nye mæglere på markedet. Blandt andet har offshore-sektoren trukket nogle nye mæglere ind, forklarer Jesper Sebbelin og tilføjer, at fremgangen i 2014 skete på baggrund af et 2013, som var et skuffelsens år.

- 2013 var egentlig ikke et særligt dårligt år, men man havde forventet lidt mere damp på kedlerne, og så kom der nogle økonomiske nøgletal fra Kina, som ikke var så gode, uddyber han.

DET PRIMÆRE DRIFTSRESULTAT ER VOKSET KRAFTIGTUd af de 20 virksomheder har 10 af dem haft vækst i det primære driftsresultat, hvilket vil sige, når alle omkostninger bortset fra de finansielle omkostninger er trukket fra nettoomsætningen. Nogle af de 10 virksomheder har endog haft en overordentlig stor fremgang i det primære drifts-resultat, når man sammenligner med 2013. Størst procentuel fremgang har Maersk Broker haft. Her er det primære driftsresultat vokset med 209 pro-cent til 81,9 millioner kroner sammenlignet med 2013. Her skal forklaringen på væksten først og fremmest findes i den stigende nettoomsætning kombineret med lavere personaleomkostninger.

Hos A. Henriksen Shipping A/S har der været en vækst i det primære driftsresultat på 113,3 procent til 7,8 millioner kroner på årsbasis. Også her er forklaringen en kombination af et stigende aktivitetsniveau samtidig med, at administrati-onsomkostningerne er blevet mindre.

BUNDLINJEN ER VOKSET FOR ALVORDet er især på bundlinjen, når alle omkostnin-ger er trukket fra og skatten betalt, at væksten for alvor er tydelig. De 20 virksomheder har tilsammen haft en vækst i resultatet efter skat på 150,4 procent til 416,9 millioner kroner sam-menlignet med 2013. Hos mange virksomheder skal forklaringen findes i større finansielle indtægter, som for manges vedkommende skyldes, at de har indtægter i dollars, og dol-larkursen steg betydeligt i løbet af 2014.

En af de virksomheder, der har haft størst vækst på bundlinjen er Scan Group. Her er resultatet efter skat vokset med hele 226 procent til 193 millioner kroner i 2014 på årsbasis. Udover væksten i bruttoresultatet, der som sagt skyldes lavere salgsomkostninger, skyldes fremgangen på bundlinjen også, at virksomheden har haft anden finansiel indkomst, som det formuleres i regnskabet, på 15,9 millioner kroner i 2014 mod kun 5,9 millioner kroner i 2013.

Størst vækst har Maersk Broker dog haft. Her er resultatet efter skat vokset med 339 procent til 78,2 millioner kroner sam-menlignet med 2013, der til gengæld var et exceptionelt dårligt år. Resultatet efter skat i 2013 på kun 17,8 millioner kroner lå således langt under niveauet i årene 2010-2012. Det ses, at det dårlige resultat i 2013 hang sammen med en lavere nettoomsætning. De eksterne omkostninger faldt kun lidt, og både personaleomkost-ninger og afskrivninger steg lidt i forhold til 2012.

OVERSKUDDET BULDRER OPADDe 20 skibsmæglervirksomheder, der er medtaget i denne analyse, fik et gevaldigt løft i overskuddet efter skat i 2014 sammenlignet med 2013. Med et samlet overskud efter skat for de 20 virksomheder på 416,9 millioner kroner, var det en vækst på hele 150,4 procent i for-hold til 2013. Ikke mindst har valutagevinster og andre finansielle indtægter givet plus på bundlinjen i mange virksomheder.

AF TINA ALTENBURG

TEMA: REGNSKABSANALYSE / SKIBSMÆGLERE


OVERSKUDSGRADEN BÅDE OP OG NEDOverskudsgraden viser, hvor stor en del af nettoomsætningen, der bliver til overskud, når alle omkostninger bortset fra de finansielle omkostninger er trukket fra. Det beregnes som det primære drifts-resultat divideret med nettoomsætningen ganget med 100. Kun de otte virksomheder offentliggør som sagt deres nettoomsætning, men ud af de otte har fire haft tilbagegang i overskudsgraden, hvorimod en virksomhed som Scan Group har oplevet, at overskudsgraden er steget fra 1,4 procent i 2013 til 3,6 procent i 2014. Her skyldes den højere overskudsgrad, at det primære driftsresultat er steget på trods af en lavere nettoomsætning blandt andet takket være, at salgsomkostningerne er faldet med 826 millioner kroner.

Det har desuden bidraget til væksten på bundlinjen i 2014, at Maersk Broker har haft indtægter fra kapitalandele i tilknyttede virksomheder på 8,3 millioner kroner mod -1,9 millioner kroner i 2013. De tilknyttede virksomheder omfatter en række 100 procent ejede dattervirksomheder i blandt andet Hong Kong, Shanghai, Sydkorea og Indien. Det har også bidraget til væksten, at Maersk Broker i 2014 havde andre finansielle indtægter, som omfatter renter og kursreguleringer på 6,5 millioner kroner mod kun 1,01 millioner kroner i 2013.

Også hos A. Henriksen Shipping, hvor resultatet efter skat er vokset 133,4 procent til 5,6 millioner kroner på årsbasis, kan man se, at resultatet efter skat i 2013 var ekstraordinært lavt og lå lavere end i årene 2010-2012.

Hos Arrow Tankers A/S er resultatet efter skat vokset med 215 procent til 6,8 millioner kroner på årsbasis. Det skal indskydes, at der er sket en selskabsomdannelse til Arrow Tankers P/S ved indskud af aktiviteten fra Arrow Tankers A/S. Under alle omstændigheder har det også bidraget til fremgangen på bundlinjen, at virksomheden har haft valutagevinster på 1,2 millioner kroner i 2014.

Hos Lightship Chartering A/S er resultatet efter skat vokset 13,6 procent til 4,3 millioner kroner i forhold til 2013. Det skal ses i lyset af, at netto-omsætningen kun er vokset lidt, og at bruttoresultatet og det primære driftsresultat er faldet på grund af større personaleomkostninger og større nedskrivninger på aktiver. Her skyldes væksten i resultatet efter skat igen de finansielle indtægter og omkostninger. I 2014 har virksomheden haft indtægter på valutajusteringer på 4,2 millioner kroner mod 0 i 2013. Og blandt de finansielle omkostninger havde virksomheden i 2013 et valutatab på 1,7 millioner kroner mod 0 i 2014. Lightship Chartering er en af de virksomheder, der har indtægter i dollar, hvorimod udgifterne ikke er i dollar. Den forskel har mange virksomheder, ligesom Lightship Chartering, tjent på i løbet af 2014.

FORVENTNINGER OM VÆKSTHos Danmarks Skibsmæglerforening er forventningen, at indeværende år bliver et år med en positiv udvikling og mere vækst.

- Vi møder generelt forventninger om et positivt resultat rundt omkring. Det er svært at pege på, hvilke segmenter der især vil opleve vækst, for det er meget komplekst, og man skal satse bredt. Det er meget vindmøl-ler og offshore, der trækker væksten. Men så er der den norske sektor, der drosler ned. Det påvirker nogle mæglere, men de går så typisk ind på vindmøller i stedet for, siger Jesper Sebbelin.

- Det at være skibsmægler er efterhånden meget komplekst og mere et spørgsmål om at designe en hel transportløsning, hvor man måske både skal tænke skib og fly ind, konkluderer Jesper Sebbelin, der forventer et positivt 2015.

AFKASTNINGSGRADEN PÅ DET JÆVNEAfkastningsgraden beregnes som det primære driftsresultat divi-deret med de gennemsnitlige samlede aktiver ganget med 100. Nøgletallet fortæller, hvor stort overskud selskabet er i stand til at skabe i forhold de penge, der er bundet i aktiver. Eller sagt på en anden måde afspejler det selskabets evne til at forrente den samlede aktivmasse.

Ud af de 20 virksomheder har 10 af dem fået en større afkastnings-grad. Blandt andet har Maersk Broker fået en markant fremgang fra 5,7 procent i 2013 til 16,9 procent i 2014.

STIGENDE SOLIDITETSGRADSoliditetsgraden, der også kaldes for egenkapitalandelen, viser, hvor stor en del af de samlede aktiver, der finansieres ved hjælp af egenkapital. Nøgletallet beregnes som egenkapitalen divideret med balancesummen ganget med 100. Her har 15 virksomheder ud af 20 forbedret soliditetsgraden, hvilket generelt signalerer, at mange virksomheder har overført en del af årets resultat til egenkapitalen.

Her kan nævnes Bech Gruppen A/S som eksempel. Virksomheden har haft tilbagegang i både bruttofortjeneste og resultatet på bund-linjen, men da virksomheden har valgt at overføre hele årets resultat til egenkapitalen, vokser soliditetsgraden alligevel.

GEARINGEN ER FALDETGearingen er her beregnet som den samlede gæld divideret med egenkapitalen, hvilket viser forholdet mellem gæld og egenkapi-tal. Nøgletallet udtrykker, hvor mange gange gælden overstiger egenkapitalen. Her har 15 ud af 20 virksomheder en lavere gea-ring i forhold til 2013, hvilket betyder, at det hvad gældsbyrden angår går i den rigtige retning i de fleste virksomheder. Så det er muligvis stadig svært at drive skibsmæglervirksomhed, men alligevel er gearingen faldet.


BRANCHEANALYSE - DE 15 STØRSTE DANSKE HAVNE

I 1.000 kr.

Havn Nettoomsætning Bruttoresultat Primært driftsresultat Årets resultat Omsat godsmængde,

i 1.000 ton

2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013

1 Associated Danish Ports 114.755 112.111 84.305 83.095 30.913 35.221 31.928 35.263 10.100 11.300

2 Copenhagen Malmö Port* 618.160 579.802 155.897 154.306 72.416 70.243 73.225 73.477 14.500 14.400

3 Esbjerg Havn 225.098 215.466 185.907 169.397 101.211 86.516 77.780 78.025 4.503 4.604

4 Frederikshavn Havn 54.451 33.465 44.138 10.659 8.189 8.039 4.539 2.249 2.207

5 Grenaa Havn 47.692 68.017 29.939 43.021 9.191 17.095 4.470 12.707 1.300 1.200

6 Hirtshals Havn 68.705 63.503 42.326 42.906 30.809 30.019 11.330 9.634 1.600 1.400

7 Kalundborg Havn 33.449 34.529 22.578 23.958 4.958 7.946 6.330 8.869 1.142 1.964

8 Køge Havn 31.974 31.658 23.704 24.305 9.101 10.722 6.956 8.320 1.879 1.908

9 Odense Havn 183.463 59.533 124.182 39.727 58.346 12.570 51.560 13.113 2.800 2.200

10 Randers Havn 39.519 26.864 30.171 18.150 17.718 5.409 18.451 5.973 1.100 1.000

11 Rønne Havn 55.390 54.274 41.108 40.196 13.359 12.061 7.799 6.518 1.390 1.350

12 Scandlines Gedser Havn 40.800 39.600 37.200 35.400 28.600 27.300 23.300 20.500 1.529 1.638

13 Aalborg Havn 144.989 141.081 69.084 60.115 42.016 40.333 20.219 27.209 2.341 2.557

14 Aarhus Havn 205.173 190.188 184.371 154.280 46.360 38.504 46.400 33.448 7.753 8.215

15 Kolding Havn 28.947 28.180 19.211 19.717 5.342 5.527 4.434 3.998 1.155 1.263

I alt 1.838.114 1.699.257 1.083.448 952.711 480.999 407.655 392.221 341.593 55.341 57.206

Vækst i procent 8,2 13,7 18,0 14,8 -3,3

* Regnskab aflagt i svenske kroner, regnet om til danske kroner ved hjælp af valutakursen pr. 23. juni.

TEMA: REGNSKABSANALYSE / DANSKE HAVNE

Totalleverandør af motorer, generatorer og gearMotorer med den bedste brændstoføkonomi · Pålidelige generatoranlæg til

hovedstrøm og havne/nød · Eneforhandler i Danmark af Twin Disc gear

Nikkelvej 17 l DK-8940 Randers SVT: +45 70 21 34 00 l F: +45 70 21 34 11E: [email protected]

www.nordhavn.dk


REGN

SKABSA

NA

LYSE

NØGLETAL

Havn Overskudsgrad Afkastningsgrad Soliditetsgrad Gearing

2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013

1 Associated Danish Ports 26,9 31,4 4,3 5,0 83,1 82,2 0,2 0,2

2 Copenhagen Malmö Port 11,7 12,1 15,1 16,0 60,9 65,0 0,5 0,3

3 Esbjerg Havn 45,0 40,2 7,8 7,4 49,1 45,1 0,7 0,9

4 Frederikshavn Havn 15,0 3,7 2,9 66,2 66,5 0,5 0,5

5 Grenaa Havn 19,3 25,1 2,9 5,3 47,4 45,2 1,1 1,2

6 Hirtshals Havn 44,8 47,3 6,2 5,9 65,7 63,8 0,5 0,6

7 Kalundborg Havn 14,8 23,0 2,2 3,6 95,7 94,9 0,0 0,1

8 Køge Havn 28,5 33,9 6,5 7,7 59,8 56,8 0,7 0,8

9 Odense Havn 31,8 21,1 10,7 3,4 38,9 61,8 1,5 0,3

10 Randers Havn 44,8 20,1 12,0 3,9 92,7 91,6 0,0 0,0

11 Rønne Havn 24,1 22,2 6,4 5,5 47,8 42,5 1,1 1,4

12 Scandlines Gedser Havn 70,1 68,9 9,3 8,7 45,6 42,8 1,2 1,3

13 Aalborg Havn 29,0 28,6 3,9 3,9 38,8 38,5 1,3 1,3

14 Aarhus Havn 22,6 20,2 2,3 1,9 66,2 65,1 0,2 0,2

15 Kolding Havn 18,5 19,6 4,1 4,3 72,9 71,0 0,4 0,4


HAVNENE TRIVES TRODS FALDENDE GODSOMSÆTNING

En analyse af regnskaberne fra de 15 største danske havne viser, at de i 2014 havde en faldende godsomsætning. Men det

påvirkede på ingen måde økonomien i de 15 havne, hvoraf størstedelen havde fremgang i nettoomsætningen og årets

resultat. Der er måske nok mindre gods, men havnene tjener flere penge på det gods, der trods alt passerer igennem havnene.

AF TINA ALTENBURG

FALDENDE OVERSKUDSGRADOverskudsgraden viser, hvor stor en del af nettoomsætningen, der bliver til overskud, når alle omkostninger bortset fra de finansielle om-kostninger er trukket fra. Det beregnes som det primære driftsresultat divideret med nettoomsætningen ganget med 100. Kun syv havne har en stigende overskudsgrad i 2014 sammenlignet med 2013. Mest markant er fremgangen hos Randers Havn, hvor nettoomsætningen er steget med 12,7 millioner kroner. Overskudsgraden er her forbedret fra 20,1 procent i 2013 til 44,8 procent i 2014. Den store fremgang skyldes dog hovedsageligt, at havnen har solgt et antal sommerhusgrunde, som har givet en indtægt på 10,5 millioner kroner. Dvs. uden det salg havde fremgangen været markant mindre. Flere havne har på trods af vækst i nettoomsætningen en lavere overskudsgrad, hvilket betyder, at nettoomsætningen vokser mere end det primære driftsresultat. Sagt med andre ord ledsages den voksende nettoomsætning tit af større udgifter.

FREMGANG I AFKASTNINGSGRADENAfkastningsgraden beregnes som det primære driftsresultat divideret med de gennemsnitlige samlede aktiver ganget med 100. Nøgletallet fortæller, hvor stort overskud selskabet er i stand til at skabe i forhold de penge, der er bundet i aktiver. Eller sagt på en anden måde afspejler det selskabets evne til at forrente den samlede aktivmasse.

Otte havne har fået en større afkastningsgrad. Højest ligger CMP med en afkastningsgrad på 15,1 procent, hvilket dog er en lille tilbagegang fra 16 procent i 2013.

TEMA: REGNSKABSANALYSE / DANSKE HAVNE


Godsomsætningen i de 15 største havne faldt 3,3 procent til 55,3 millioner ton i

2014 sammenlignet med 2013. Faldet havde to hovedårsager. Dels oplevede ADP A/S i Fredericia et fald i råolieudskibningen på grund af lavere olieproduktion i Nordsøen på 1,3 millioner ton til 4,1 millioner ton sammenlignet med 2013. Dels oplevede havnene i Kalundborg og Aarhus, at Kattegatruten indstillede driften i efteråret 2013, hvilket har ført til et fald i godsomsæt-ningen i begge havne, når man sammenligner 2014 med 2013.

Derudover havde en række andre havne margi-nale fald i godsomsætningen. Det gælder blandt andet Køge Havn og Esbjerg Havn. I alt har otte havne haft et fald i godsomsætningen, og de resterende havne har ikke haft så markant en fremgang, at det ligefrem bærer det samlede resultat opad.

Men den faldende godsomsætning betyder ikke, at havnene er plaget af dårlig økonomi, langt fra. Eksempelvis ses det, at selvom Kalundborg Havn har haft et fald i godsomsætningen på hele 822.000 ton i forhold til 2013, er nettoom-sætningen faldet marginalt fra 34,5 millioner til 33,4 millioner kroner.

ADP A/S oplevede et fald i godomsætningen på 10,6 procent til 10,1 millioner ton sammenlignet med 2013. Nettoomsætningen steg derimod 2,4 procent til 114,8 millioner kroner. Forklaringen i Fredericia er naturligvis, at havnen har tjent flere penge på andre ting, som har opvejet den manglende råolieudskibning. Containergodset og ro/ro-godset voksede således med cirka 10 procent.

GODS AF HØJERE VÆRDINår havnene på trods af en faldende godsom-sætning, kan tjene flere penge, har det to årsager, forklarer Danske Havne. Det gælder således generelt for havnene, at de tjener flere penge på varer, der har en højere værdi. Eksempelvis tjener en havn mere på containergodset end på eksempelvis kul. Jo højere værdi en vare har, jo højere er vareafgiften, som betales til havnen, også. Og da eksempelvis containergod-set mange steder er steget, hvorimod mindre værditunge godstyper er faldet, forklarer det, hvorfor havnens nettoomsætning kan vokse, selvom den samlede godsomsætning falder.

Desuden er der også større værditilvækst for-bundet med nogle af de godstyper, som ligger relativt lang tid i havn. Det gælder eksempelvis vindmøller, der måske ligger i havnen for at blive samlet. Her tjener havnen en arealindtægt i hele den periode, godset ligger i havnen.

Alt i alt er nettoomsætningen i de 15 havne derfor vokset i hvert fald otte procent til 1,8 milliarder kroner sammenlignet med 2013. Tallet må dog tages med forbehold, idet Frederikshavn Havn som noget nyt ikke offentliggør deres nettoomsætning. Tager man Frederikshavn Havn ud af beregningen, er nettoomsætningen i de 14 resterende havne steget 11,8 procent til 1,8 milliarder kroner sammenlignet med 2013.

VOKSENDE OVERSKUDDet primære driftsresultat for de 15 havne er vokset 18 procent til 481 millioner kroner sammenlignet med 2013, mens overskuddet er vokset 14,8 procent til 392,2 millioner kroner i forhold til 2013.

En af de havne, der har haft fremgang i både godsomsætning, nettoomsætning samt over-skuddet på bundlinjen er Hirtshals Havn, der havde en fremgang i nettoomsætningen på 8,2 procent til 68,7 millioner kroner. Her har først og fremmest færgerne bidraget med mere gods i 2014, idet Fjord Line satte større tonnage ind. Men bortset fra det er godsomsætningen ste-get inden for stort set alle segmenter, forklarer havnedirektør Jens Kirketerp Jensen, der også fortæller, at havnens nuværende arealer stort set er besat, og havnen er derfor i gang med en større udvidelse, der ventes at stå færdig i starten af 2016.

- I august/september vil selve molen stå færdig. Derefter begynder vi at fylde op med sand bagved, så i starten af 2016 er anlægget klart. Det skal bruges til opmarcharealer til færgerne og til ro/ro-trafikken. Desuden får vi kajanlæg til maritim service, til råstoffer og til energi. Vi er allerede i forhandlinger med de første lejere angående det nye areal, så interessen er der, fortæller Jens Kirketerp Jensen.

Hirtshals Havn forventer i 2015 at fortsætte væksten inden for alle segmenter, om end de nuværende problemer inden for den norske oliesektor kan tænkes at påvirke godsomsæt-ningen i Hirtshals Havn, der som bekendt er koblet meget sammen med Norge.

STØRRE SOLIDITETSGRADSoliditetsgraden, der også kaldes for egenkapitalandelen, viser, hvor stor en del af de samlede aktiver, der finansieres ved hjælp af egenkapital. Nøgletallet beregnes som egenkapitalen divideret med balancesum-men ganget med 100. Hele 12 havne har forbedret soliditetsgraden i forhold til 2013, og stort set alle havne har en relativt høj soliditetsgrad, hvilket viser, at havnene dybest set har en sund økonomi og ikke er gældstyngede. Her er det Kalundborg Havn, der skiller sig ud med en soliditetsgrad på hele 95,7 procent – en stigning i forhold til 94,9 procent i 2013.

GEARINGEN ER FALDETGearingen er her beregnet som den samlede gæld divideret med egenkapitalen, hvilket viser forholdet mellem gæld og egenkapital. Nøgletallet udtrykker, hvor mange gange gælden overstiger egenka-pitalen. Kun to havne havde en højere gearing i 2014 sammenlignet med 2013, og alle havne har en lav gearing, hvis man sammenligner med mange andre brancher.

Odense Havn skiller sig ud med en gearing, der er vokset fra 0,3 i 2013 til 1,5 i 2014, men så har Odense Havn jo som bekendt også købt Lindø pr. 1. januar 2014. Lindø tæller derfor af naturlige årsager ikke med i 2013.


På Future Maritime Leders Forum vil ambitiøse unge ledere fra den maritime branche verden over sætte hinanden stævne, for at give deres bud på fremtidens løsninger.

- Future Maritime Leaders repræsenterer en ny generation af ledere, som ikke bare er ambitiøse for sig selv, men også på vegne af branchen og viser vilje til at drøfte spørgsmål ud over deres umiddelbare personlige og faglige interesser, siger Flemming R. Jacobs, der er generalsekretær i Danish Maritime Days.

Medlemmerne af Future Maritime Leaders kommer fra alle dele af den maritime branche. De er omkring 30 år gamle og er allerede be-slutningstagere, som er i besiddelse holdninger, betydelig indflydelse og ansvar. De er udvalgt af Danish Maritime Days i tæt samarbejde med branchens ledere og andre centrale aktører. - Formålet med Future Maritime Leaders er at skabe et ægte globalt

community af unge ledere fra alle dele af den maritime branche, der samarbejder om at komme med innovative løsninger på glo-bale udfordringer, og hvordan den maritime branche kan have en positiv indvirkning på vækst, udvikling og menneskers velfærd, siger Flemming R. Jacobs. På deres første møde i oktober vil Future Maritime Leaders få til opgave at formulere nogle overordnede principper for den glo-bale maritime branches fremtid. Resultaterne af deres drøftelser vil blive præsenteret for deltagerne i Danish Maritime Forum, så de to fora kan inspirere og udfordre hinandens idéer og løsninger. Blandt deltagerne i dette års Danish Maritime Forum H.K.H.

Kronprins Frederik, der ligesom sin morfar Kong Frederik d. IX har stor interesse for den maritime verden.

Antallet af arrangementer under paraplyen Da-nish Maritime Days har passeret 60 og vil vokse yderligere hen over eftersommeren. Langt det største arrangement er Danish Maritime Fair - der ud over det store messearrangement i år også indeholder et tætpakket konference- og mødearrangement.

Du kan læse meget mere om konference-programmet i midten af dette magasin.

DANISH MARITIME DAYS VOKSER I 2015Det bliver et større og mere koordineret Danish Maritime Fair der møder deltagerne, når det store maritime arrangement løber af stablen i ugen fra den 5. – 9. oktober. En af de mest mar-kante nyskabelser er arrangementet Future Maritime Leaders Forum.


From best practice to next practice is the keyword in knowledge, information and know-how sharing. Apply this by participating in the Danish Shipping and Ship Management Conferences during the Danish Maritime Days. This year the organizers of the Danish Maritime Fair and MDCE (Maritime Development Center of Europe) will present the largest maritime conference in Denmark.

The Danish Maritime Cluster will meet across the sector with participants and presenters including ship-owners, shipbrokers and producers, as well as representatives of ship management companies, organizations, govern-ment, universities, maritime IT specialists and maritime schools. During these days, we invite you to exchange business cards, to network and make agreements for future meetings, business arrangements and part-nerships.

Date: October 6th – 8th 2015

Venue: DANISH MARITIME FAIRThe Train Workshop, Otto Busses Vej 5A, 2450 Copenhagen SV

Price:1 day: DKK 750 ex. VAT3 days: DKK 2.000 ex. VAT(The price includes free access to the Danish Maritime Fair, conference day, catering package and materials)

If you have any questions or input, please contact: MICHELLE MYLLERUP, PROJECT COORDINATORM: [email protected]

If you want to discuss sponsor opportunities or organize a conference or event, please contact:HENRIETTE DYBKÆR, PROJECT MANAGER M: [email protected] Sign up: http://www.conferencemanager.dk/

DanishShippingAndShipManagementConferences

Danish Shipping and Ship Management Conferences

Maritime Development Center of Europe

DMF2015_5.indd 1 17/07/15 10:38

Tuesday 6th of OctoberVenue: The Train Workshop, Engine Room

10.00 - 17.30

THEME OF THE DAY: PEOPLE“Sustainable Ship Management at sea – HR, crewing and communication”

10.00 - 12.00 - SAFETY ON BOARD / SAFETY CULTUREPeople at sea – Increased safety, performance culture on board and the market driver can match for higher competitiveness

• Safety on board/Safety culture – Sharing cases and best practices by Erik Carlsen, Vice President, Head of Clipper Fleet Management; Clipper Group

• Safety on board/Safety culture – Sharing cases and best practices by Jakob Paaske Larsen, Director, SQE, Safety Culture and Security; Nordic Tankers

• UltraShip with an embedded safety culture by UltraShip• Casualty Management based on a real case by Anders G. Hovelsrud, Vice President,

Skuld Claims Services; SKULD

12.00 - 13.00 - LUNCH BREAK

13.00 - 15.00 - EDUCATION & COMPETENCEThe maritime education, competence development and the needed requirement of the sailors, engineers and shipping people

Moderator: Kim Erik Jensen – Member & Network Coordination Services at Maritime Development Center of Europe

• The future maritime education by Jan Askholm, Vice-President – Education; SIMAC• Is costly training necessary? by René Taudal Poulsen, Associate Professor; CBS Maritime• Preparation for future maritime training by Captain Eddie Janson, Training Director,

Lars Adrians, Managing Director & Tomas Lindberg, Marketing Manager; Shipgaz Training• The future requirement of mariner’s competence level by Peter Friis Jespersen, Job &

Career Consultant; Søfartens Ledere• The future training and education by Jens Naldal, Director; Marstal Navigationsskole• Training beyond the maritime education by Karsten Lundsgaard Haegg, Chief Instructor

Maritime; Maersk Training

15.00 - 15.30 - COFFEE BREAK

15.30 - 17.00 - SHIP MANAGEMENT & CREWINGThe future requirement of the International sustainable Ship Management, including standards and developments in international crew management

Moderator: Tommy Olofsen – Managing Director at OSM Crew Management

• The future requirement of International Ship Management and the new Certificate of Vessel Management from Copenhagen School of Marine Engineering and Technology Management by Stig Holm, General Manager; Thome Ship Management

• Implementing people-centric mobile technology to improve offshore project knowledgeand to embrace safety culture by Gerrit Brouwer, CEO/Founder; Appical

• Preparedness of the Filipino seafarers to cope with the international crewing requirementsby Rosalia T. Caballero, President/Managing Director; NET Ship Management Inc.

17.00-17.30 - SOCIAL NETWORKING

DMF2015_5.indd 2 17/07/15 10:38

Wednesday 7th of October Venue: The Train Workshop, Main Deck

10.00 - 17.30

THEME OF THE DAY: BUSINESS“Sustainable Commercial Shipping”

10.00 - 12.00 – BROKING / CHARTERING / OPERATION Future challenges and business opportunities for brokers, charterers and operators

• Slow Boat to China – Brokering sustainable solutions to theApac Market by Torben Ørting Jørgensen, Senior Director; Maersk Broker

• Business driven CSR – Making CSR an integrated partof everyday business by Ulla Eithz Nielsen, Director, CSR; Dampskibsselskabet NORDEN A/S

• Ole Skatka Jensen, CEO; Marorka• On the way to zero emission ferries by Søren Poulsgaard

Jensen, CEO; Scandlines Danmark ApS• Operation and Risk Management in offshore wind by

Hans Schneider, COO; A2SEA

12.00 - 13.00 – LUNCH BREAK

13.00 - 15.00 – RISK MANAGEMENTRisk Management in shipping seen from both the commer-cial and the Human Resource perspective

Moderator: Jan Fritz Hansen – Secretariat Director at Danish Ferry Secretariat

• A view on which sectors you should focus on and what affects the market by Lars Jensen, CEO; Seaintelligence Consulting

• The O.W. Bunker case, what can we learn from it? by Bjarke Holm Hansen, LL.M; Gorrissen Federspiel

• Legal Risk Management in shipping – a legal practitioner’sview at Risk Management in practice, including recent developments in the legal landscape by Peter Ringsted, Partner, LL.M & Rune Aagaard, Partner, LL.M; Focus Advokater

• Anders Møllmann, Associate Professor, ph.d. & Vibe Ulfbeck, Professor; Faculty of Law – University of Copenhagen

• Manage and monitor killer risks in a structured way byAnders Morand, Senior Manager; Deloitte

15.00 - 15.30 – COFFEE BREAK

15.30 - 17.00 – FINANCING & INSURANCEWhere is the international ship finance and insurance heading and how is the shifting capital structure of shipping affecting business?

• Long-term trends for seaborne trade by Christopher Rex,Head of Research; Danmarks Skibskredit

• P&I Insurance and diversification by Helle Lehmann, Senior Vice President, Head of Skuld Copenhagen; SKULD

• Managing financial risks in shipping by Peter Sand, ChiefShipping Analyst; BIMCO

17.00 - 17.30 – SOCIAL NETWORKING

Thursday 8th of OctoberVenue: The Train Workshop, Main Deck

10.00 - 17.30

THEME OF THE DAY: TECHNICAL“Technical and Nautical Ship Management”

10.00 - 12.00 – TECHNICALNew innovative marine systems, technical solutions and R&D within ship paint

• Continuous improvement for the next 100 years byHempel

• Alfa Laval• Fuel-efficient solutions for hybrid vessels by Kim Strate

Kiegstad, Global Account Manager; Siemens A/S • Optimizing high efficiency turbocharging systems –

Methods of Energy Efficiency and EnvironmentalPerformance by Christian Thiel, Sales Manager for New Building/Upgrades ABB Turbocharging Scandinavia; ABB

• Shipbuilding claims for extensions of time and damagesby David Price, Senior Vice President; Knowles Ltd

12.00 - 13.00 – LUNCH BREAK

13.00 - 15.00 – NAUTICAL & CLASSIFICATIONHow do you prepare for new innovation, new systems, new rules and regulations, but also discover ideas and business opportunities both for producers and ship-owners within the nautical and classification area

• Bureau Veritas• RINA Services• Pantelis Chinakis, Head office Managing Director; INSB Classification Society• Wärtsilä Lyngsø Marine• Small Scale LNG Bunkering & how to deal with the

supply chain by Lars Sall, Group Manager, LNG; Kosan Crisplant

15.00 - 15.30 – COFFEE BREAK

15.30 - 17.00 – MARITIME ITOpportunities and challenges within E-navigation, mari-time cloud, vessel IT and software within operation and chartering

• Danish Maritime Authority• Data Convergence to Insight - How leading shipping

companies are leveraging diverse commercial and technical data to make the best business decisions by Graham Piasecki, Senior Commercial Manager; Veson Nautical

• Maritime IT solutions for the shipping industrywith a good case “lesson to learn” by Brian Hayashi Sørensen, Key Account Manager – Specialized in offshore and vessel IT infrastructure; KJAER DATA


DMF2015_5.indd 3 17/07/15 10:38

Wednesday 7th of October Venue: The Train Workshop, Main Deck

10.00 - 17.30

THEME OF THE DAY: BUSINESS“Sustainable Commercial Shipping”

10.00 - 12.00 – BROKING / CHARTERING / OPERATION Future challenges and business opportunities for brokers, charterers and operators

• Slow Boat to China – Brokering sustainable solutions to theApac Market by Torben Ørting Jørgensen, Senior Director; Maersk Broker

• Business driven CSR – Making CSR an integrated partof everyday business by Ulla Eithz Nielsen, Director, CSR; Dampskibsselskabet NORDEN A/S

• Ole Skatka Jensen, CEO; Marorka• On the way to zero emission ferries by Søren Poulsgaard

Jensen, CEO; Scandlines Danmark ApS• Operation and Risk Management in offshore wind by

Hans Schneider, COO; A2SEA

12.00 - 13.00 – LUNCH BREAK

13.00 - 15.00 – RISK MANAGEMENTRisk Management in shipping seen from both the commer-cial and the Human Resource perspective

Moderator: Jan Fritz Hansen – Secretariat Director at Danish Ferry Secretariat

• A view on which sectors you should focus on and what affects the market by Lars Jensen, CEO; Seaintelligence Consulting

• The O.W. Bunker case, what can we learn from it? by Bjarke Holm Hansen, LL.M; Gorrissen Federspiel

• Legal Risk Management in shipping – a legal practitioner’sview at Risk Management in practice, including recent developments in the legal landscape by Peter Ringsted, Partner, LL.M & Rune Aagaard, Partner, LL.M; Focus Advokater

• Anders Møllmann, Associate Professor, ph.d. & Vibe Ulfbeck, Professor; Faculty of Law – University of Copenhagen

• Manage and monitor killer risks in a structured way byAnders Morand, Senior Manager; Deloitte

15.00 - 15.30 – COFFEE BREAK

15.30 - 17.00 – FINANCING & INSURANCEWhere is the international ship finance and insurance heading and how is the shifting capital structure of shipping affecting business?

• Long-term trends for seaborne trade by Christopher Rex,Head of Research; Danmarks Skibskredit

• P&I Insurance and diversification by Helle Lehmann, Senior Vice President, Head of Skuld Copenhagen; SKULD

• Managing financial risks in shipping by Peter Sand, ChiefShipping Analyst; BIMCO


Thursday 8th of OctoberVenue: The Train Workshop, Main Deck

10.00 - 17.30

THEME OF THE DAY: TECHNICAL“Technical and Nautical Ship Management”

10.00 - 12.00 – TECHNICALNew innovative marine systems, technical solutions and R&D within ship paint

• Continuous improvement for the next 100 years byHempel

• Alfa Laval• Fuel-efficient solutions for hybrid vessels by Kim Strate

Kiegstad, Global Account Manager; Siemens A/S • Optimizing high efficiency turbocharging systems –

Methods of Energy Efficiency and EnvironmentalPerformance by Christian Thiel, Sales Manager for New Building/Upgrades ABB Turbocharging Scandinavia; ABB

• Shipbuilding claims for extensions of time and damagesby David Price, Senior Vice President; Knowles Ltd

12.00 - 13.00 – LUNCH BREAK

13.00 - 15.00 – NAUTICAL & CLASSIFICATIONHow do you prepare for new innovation, new systems, new rules and regulations, but also discover ideas and business opportunities both for producers and ship-owners within the nautical and classification area

• Bureau Veritas• RINA Services• Pantelis Chinakis, Head office Managing Director; INSB Classification Society• Wärtsilä Lyngsø Marine• Small Scale LNG Bunkering & how to deal with the

supply chain by Lars Sall, Group Manager, LNG; Kosan Crisplant

15.00 - 15.30 – COFFEE BREAK

15.30 - 17.00 – MARITIME ITOpportunities and challenges within E-navigation, mari-time cloud, vessel IT and software within operation and chartering

• Danish Maritime Authority• Data Convergence to Insight - How leading shipping

companies are leveraging diverse commercial and technical data to make the best business decisions by Graham Piasecki, Senior Commercial Manager; Veson Nautical

• Maritime IT solutions for the shipping industrywith a good case “lesson to learn” by Brian Hayashi Sørensen, Key Account Manager – Specialized in offshore and vessel IT infrastructure; KJAER DATA


DMF2015_5.indd 3 17/07/15 10:38

DRIVERS FORBLUE GROWTH IN THE

BALTIC SEA REGION6TH OCTOBER 2015

COPENHAGEN

SAVE THE DATE!

THE CONFERENCE IS ORGANISED BY: & Fisheries (DG MARE),

Maritime Development Center of Europe, Danish Maritime Authority, Baltic Development Forum.

Shipping has contributed to the Baltic Sea Region’s prosperity since the Vikings. Today the region is home to some of the world’s leading shipping companies and maritime equipment manufacturers.

Growth potential exists in other parts of the blue sector as well,

This conference marks the start of the elaboration of a Master Plan for Blue Growth in the Baltic Sea Region.

Presented by speakers from the industry and authorities of the Region, the main themes addressed throughout the conference

The conference is free of charge.

Registration will open soon.

The conference is held during Danish Maritime Days and offers great opportunity to network with peers from the maritime sector and the affiliated industries. The conference includes free entrance to the Danish Maritime Fair exhibiting the newest mari-time technology and services.

IN COLLABORATION WITH:

TIME & PLACE6th OCTOBER 201508.30 – 17.00 hrs

VENUELokomotivværkstedet/ Conference Room: Main DeckOtto Busses Vej 5A Building OBV037DK-2450 Copenhagen SVDenmark

REGISTRATIONThe conference is free of charge but registration is mandatory due to limited seating.

The conference language is English.

FURTHER INFORMATION

DG MAREMs. Christine Ratel [email protected]

Maritime Development Center of EuropeMs. Charlotte Vinding [email protected]

Baltic Development ForumMs. Lovisa [email protected]



COPENHAGEN

SAVE THE DATE!















FURTHER INFORMATION






COPENHAGEN

SAVE THE DATE!















FURTHER INFORMATION






COPENHAGEN

SAVE THE DATE!















FURTHER INFORMATION




DG-mare.indd 1 16/07/15 16:24

- I selve udstyrsleverandørsektionen er der faktisk ved at være udsolgt. Der er stadigt nogle gode stande tilbage - men vi lukker huller nu. Vi har mulighed for at udvide lidt og flytte lidt rundt på tingene, så jeg tror da at vi kan få alle interesserede med i år og vi regner da også med at der kommer en del flere med, siger Jakob Le Fevre, der har det overordnede ansvar for salg og marketing.

- Hvis salget udvikler sig som sidste år, så kom-mer der er massivt ryk i midt august når folk er kommet tilbage fra ferie og opdager hvor stort et projekt messen har udviklet sig til, siger Jakob Le Fevre.

Er der et mønster i, hvilke virksomheder der deltager i år ?

- Udstillere på messen repræsenterer faktisk alle de tre søjler som både messeprogrammet og temaet for de enkelte dage bygger på. Tirsdag er det HR, Crewing og Communication, onsdag Shipping & Commercial og torsdag er det Techni-cal & Nautical. Derudover er både myndigheder og adskillige organisationer repræsenteret på messen, siger Le Fevre.

- Det er helt bevidst at vi har valgt at skabe en stor konference på messen i samarbejde med Europas Maritime Udviklingscenter, da alle de tilbagemeldinger vi fik sidste år indikerede, at folk gerne så at konferencer og messe lå sammen.

- Vi havde gerne set at endnu flere aktører i Danish Maritime Days havde valgt at lægge

deres arrangementer på messen, men vi er da meget glade for at vi ud over vores eget program også lægger hus til Danske Maritime & Danish Marine Groups konference samt en stor EU konference arrangeret af DG Mare og Europas Maritime Udviklingscenter.

- Vi har stadigt nogle gode faciliteter ledige, så hvis der er nogle der går med tanken om at lave et arrangement i forbindelse med Danish Maritime Days så kan de kontakte os, siger Jakob Le Fevre.

På udstillersiden er en af de større ændringer, at mange svenske virksomheder i år har fået øje på de muligheder Danish Maritime Fair byder

på. Ved redaktionens afslutning havde 15 ma-ritime svenske virksomheder allerede købt sig ind på messen, mens andre stod umiddelbart foran en beslutning.

I midten af dette magasin kan du læse meget mere om det store maritime konference og mødeprogram der i år afvikles sideløbende med Danish Maritime Fair.

Danish Maritime Fair er i år flyttet til Lokomotiv-værkstedet, en mere end 10.000 kvadratmeter stor historisk industribygning i Københavns Sydhavn - kun få hundrede meter fra Køben-havns Centrum.

STOR INTERESSE FOR DANISH MARITIME FAIRGodt to måneder inden Danmarks internationale maritime messe - Danish Maritime Fair - slår dørene op den 6. oktober, er interessen for at udstille på den 3 dage lange messe meget stor. Mere end 150 virksomheder har allerede købt en stand på messen og der kommer hele tiden nye til.



COPENHAGEN

SAVE THE DATE!















FURTHER INFORMATION






COPENHAGEN

SAVE THE DATE!















FURTHER INFORMATION






COPENHAGEN

SAVE THE DATE!















FURTHER INFORMATION






COPENHAGEN

SAVE THE DATE!















FURTHER INFORMATION




DG-mare.indd 1 16/07/15 16:24


Det er første gang nogensinde i Esvagts historie, at tre nye skibe er blevet navngivet indenfor en uge. Det

skete i slutningen af juni, da der blev holdt navngivning på de to Service Operation Vessels Esvagt Froude og Esvagt Faraday samt nybygningen Esvagt Chastine, der er den 15. og nyeste af C-klasse skibene, der er leveret fra ASL Marine i Singapore.

Nybygningen kom 17. juni til Esbjerg efter en rejse på hen ved 60 døgn fra Singapore med et bunkersstop i Cape Town, Sydafrika. Hverken skib eller besætning fik lov til at hvile på laurbærrene efter den lange rejse. Navngivningen fandt sted den følgende dag – 18. juni – med Gitte Hansen, gift med chefbefragter Ib Hansen i rollen som navnemoder, der udførte opgaven med skibet liggende langs kajen foran hovedkontoret i Dokhavnen i Esbjerg. Sideløbende med festivitassen blev der fyldt op i skibets storesrum med de grejer, som ikke var nødvendige for sejladsen hjem fra Singapore, men er nødvendige i de daglige opgaver. Alt sammen leveret direkte fra Esvagts lager, der nu ligger i forbindelse med kontoret. Derefter skulle skibet ud og tjene penge.

To dage efter navngivningen - 20. juni - gik Esvagt Cha-stine i charter til det norske selskab Lundin for at udføre standby-service og firefighting beredskab ved produk-tionsplatformen Edvard Grieg, der ligger på den norske sektor vest for Stavanger.

Esvagt Chastine er et af de energioptimerede C-skibe, der har fået installeret en ekstra dieselgenerator til de fem, der

i forvejen udgør skibets diesel-elektriske hovedmaskineri. Den sjette generator er halv så stor som de øvrige, og derved kan skibet på standby eller når der er lavt energi-behov spares betydelige mængder af dieselolie. Faktisk har målinger vist, at der kan spares op til 25% på forbruget. Samtidig er der installeret et fuelmeter, der måler det aktuelle forbrug nogenlunde på samme måde, som den måler, der efterhånden findes i mange privatbiler.

I den seneste udgave af husmagasinet Esvagt Nyt beretter Kristian Ole Jakobsen, der er Chief Operation Officer, at der på rejserne hjem fra Singapore har været en regulær dyst mellem de forskellige vagthold om hvem, der kunne bruge mindst fuel på deres vagt.

Den 16. nybygning i C-klassen er også på vej hjem til Esbjerg. Skibet, der har navnet Esvagt Cantana, afsejlede fra Singa-pore 4. juni og anløb Walvis Bay i Namibia i begyndelsen af juli og ventes til Esbjerg i begyndelsen af august efter endnu et bunkersstop i Lissabon.

TO TYSKE HAVNEDe to SOV-skibe var ikke spritnye, da Siemens og Esvagt i fællesskab holdt navngivning i to tyske havne. Esvagt Froude blev navngivet 23. juni i Rostock af Ms Wigmans, gift med Rene Wigmans, der vandt en konkurrence blandt Siemens ansatte. Navngivningen af skibet, der blev sat i drift i marts, blev henlagt til Rostock, hvor skibet fremover skal have base. Det er den nærmeste havn til vindmølleparken BalticWind II, som er den park, som Esvagt Froude skal servicere i fremtiden. Det sker med op til 30 teknikere fra

ESVAGT MED TRE NAVNGIVNINGER PÅ SYV DAGE

Der var fart på hos Esvagt A/S i Esbjerg i slutningen af juni. I løbet af en uge blev der holdt navngivning på tre nybygninger. Sideløbende blev der skrevet kontrakt på den første nybygning til servicen med at skifte besætning på skibene på station, og samtidig faldt de sidste brikker omkring rederiets nye ejerskab på plads.

AF BENT MIKKELSEN


Siemens om bord på skibet, der er en blanding af et flydende værksted, lager for reservedele og hotelskib for de forskellige personalegrup-per, der udfører opgaverne i mølleparken. Der er ligeledes kontorfaciliteter om bord til de kontoransatte, der skal dokumentere og følge op på de udførte opgaver.

Esvagt Froude har siden leveringen været i drift (efter en kort udrustningsperiode i Esbjerg) med opgaver på vindmølleparken Westermost Rough ud for den engelske østkyst, da BalticWind II parken endnu ikke var klar til at modtage teknisk support. Derfra er meldingerne, at skibet har fungeret efter hensigten. I den tre måneders periode, skibet har virket i England, er der blevet overført 1.000 folk, der er flyttet til møller og tilbage til skibet. Det er sket enten via CTV’er (Crew Transfer Vessels) eller via walk-to-walk metoden med den særlige hydrauliske landgang.

Den anden tyske navngivning fandt sted 25. juni i Hamburg, hvor Esvagt Faraday var blevet parkeret ved Landungsbrücken modsat muse-umsskibet Cap San Diego. Så i skyggen af en moderne tweendækker, bygget i Hamburg i 1962 og på 10.100 DWT, kunne Ruth Harkot Berge udføre opgaven med at trykke på den knap, der udløste champagnen på skibet. Ruth Berge er datter af Achim Berge Olsen, der er CEO i selskabet wpd Offshore G.m.b.H, og som er ejer af Butendiek Windfarm. Den er den vindmøl-

lepark, som Esvagt Faraday skal servicere i den kommende år.

Esvagt Faraday har siden charteren begyndte 8. april været i arbejde på netop Butendiek. Efter navngivningen sejlede Esvagt Faraday tilbage ud af Elben til Nordsøen og vindmøl-leparken og fortsatte med de daglige opgaver. Det er første gang, at et Esvagt skib har besøgt havnen i Hamburg.

NYT SKIBPå dagen i mellem de to tyske navngivninger offentliggjorde Esvagt, at der var skrevet kontrakt med det spanske værft Astilleros Zamakona i Bilbao om bygning af et nyt skib til sejlads med afløserbesætninger til skibene på station på havet. Det kaldes skifteskibet, og det er planen, at nybygningen skal afløse Esvagt Alpha, der er bygget i 1971 og Esvagt Beta, der bygget i 1991.

Det aktuelle skib er designet i et tæt samarbejde med Havyard Design & Solutions, som sam-men med Esvagt har udviklet de to SOV-skibe samt endnu et SOV-skib, der er under bygning. Skifteskibet, der har fået betegnelsen Havyard 931CCV – for Crew Change vessel, skal leveres i maj 2017. Det var været længe undervejs, og der har gennem flere år været forskellige overvejelser for løsning af tonnage fornyel-sen til denne specielle, men særdeles vigtige funktion i Esvagt.

Kristian Ole Jakobsen, COO, siger om udvik-lingsprojektet:- Vi har haft et meget fint samarbejde med Ha-yard Design, som har været meget optaget af de samme parametre, som vi er optaget af. Det er funktionalitet og energioptimering for at give den bedst mulige drift under alle forhold. Det nye skib bliver også optimeret i de funktioner, der følger med skift af besætning. Det vil sige: gode forhold til lagring af de grejer, som folk har med, når de skal mønstre i et skib eller har med tilbage når de bliver afløst. Der er udover personlige ting også den arbejds/overlevelserdragt, som følger hver medarbejder. Derudover er der ofte stores og reservedele med om bord til skibene på station. Nybygningen bliver 88,4 meter i længden og får en bredde på 15 meter og bliver dermed både længere og bredere end de to nuværende skifteskibe, der begge er rundt 70 meter i læng-den og henholdsvis 12 og 14 meter i bredden. Det nye skib får plads til 75 personer, hvilket er 25 personer mere end på de nuværende skibe. Servicefarten bliver minimum 18 knob, og ski-bet udstyres med DP2 anlæg. Skibet udstyres også med davitter for de forskellige bådtyper, som anvendes i Esbjerg: STB type 7 og type 12 (Safe Transfer Boat), FRB (Fast Rescue Boat)eller Daughtercrafts.

Det er ikke første gang, at Esvagt bestiller skib hos Zamakona i Bilbao. Der er i forvejen tre


nybygninger, som er blevet leveret fra værftet i Bilbao. Det de er to første skibe i C-klassen Esvagt Corona og Esvagt Capella, som blev leveret i efteråret 2004. Esvagts super-polarskib Esvagt Aurora er også en nybygning fra det spanske værft. Skibet, der er et Ulstein SX123-design blev leveret i august 2012 og er udstyret med alle tænkelige features for at kunne arbejde langt nord for polarcirklen, hvor det arbejder på en 10 årig kontrakt for oliesel-skabet ENI Norge.

NYE EJEREDer har længe svirret rygter om salg af Esvagt A/S, hvor A. P. Møller-Mærsk-gruppen ejer 75% af aktierne, mens de resterende 25% ejes af de tre op-rindelige stiftere: Ole Andersen, Henning G. Kruse og Kent Kirk. Det er især det faktum, at A. P. Møller-Mærsk ikke umiddelbart finder at Esvagt hører til kerneopgaverne i koncernen, der har fået den samlede aktionærkreds til at gå i markedet med henblik på salg.

Den 7. juli kom så meddelelsen om, at aktionærerne bag Esvagt har solgt virksomheden til 3i Infrastructure plc og AMP Capital for 610 millioner dollar, svarende til godt 4,1 milliarder kroner.

- Esvagt er en sund, veldrevet virksomhed med en usædvanlig operational excellence, og vi har vurderet, hvordan vi bedst tjener Esvagts langsigtede interesse, da de ikke er en del af Mærsk Gruppens kerneforretning. Salget til 3i Infrastructure plc og AMP Capital har vist sig at være den bedste måde at sikre, at Esvagt kan fortsætte sin udvikling baseret på en stærk kultur og arv, mens der på samme tid skabes værdi for aktionærerne”,siger Mærsk Group CFO og formand af bestyrelsen i Esvagt, Trond Westlie.

Esvagt har en flåde på 40 fartøjer, heraf de fleste vagtskibe, som opererer i Nordsøen og Barentshavet.


Klagen vedrørte rederiet Færgen på over-farten Rønne-Ystad, hvor vejrforhold med

mere umuliggjorde overholdelse af fartplan. Søfartsstyrelsen kunne ikke give klager ret i sit klagepunkt. Rederiet klarede derfor frisag.

Siden den 12. december 2012 har passagerer haft ret til at klage i forbindelse med aflysninger og forsinkelser i henhold til den såkaldte Pas-sagerrettighedsforordning. Grunden til at kun få klager over færgeforbindelserne i Danmark skyldes i følge Søfartsstyrelsen, at de fleste sager

klares direkte mellem passageren og rederiet. Dertil kommer at klageområdet inden det blev til en EU-regulering allerede havde ført til høj kvalitet og passagerservice på de danske færger. Der var således i god tid i forvejen taget højde for at sikre overholdelse af forordningen mel-lem myndigheder og erhverv, som det hedder i rapporten.

PASSAGERNE TAGES ALVORLIGTI forbindelse med udarbejdelsen af rapporten har Søfartsstyrelsen foretaget i alt 10 stikprøver.

Herunder blev der fundet 2 anmærkninger som udelukkende vedrørte adgangsforholdene til færgen. Begge dele blev ændret inden skibene blev synet. Derfor var der ikke grund til at foretage yderligere.

Danmarks Rederiforenings nyudnævnte direk-tør for politik og analyse med ansvar for bl.a. Bilfærgernes Rederiforening, Jacob Ullegaard, siger til Maritime Danmark at det er glædeligt, at færgefarten kommer så flot ud efter 2 ½ år med kun en relevant klage som tilmed faldt

FÅ PASSAGERER KLAGER OVER FÆRGEREDERIERNEDanske færgerederier er i en klasse for sig. Det fremgår af en rapport fra Søfartsstyrelsen. Trods det at rederierne befordrer flere end 30 millioner passager om året i ind- og udland, så har styrelsen kun modtaget tre klager, hvoraf kun en har givet direkte anledning til behandling.

AF JENS NØRGAARD


FÅ PASSAGERER KLAGER OVER FÆRGEREDERIERNEud til rederiets fordel. Det viser at passager-rettighederne tages alvorligt.

Pressekoordinator Anette Timmermann, re-deriet Færgen i Rønne, siger i sammenhæng at evt. klager løses i dialog. Hun understreger samtidig, at det er yderst sjældent de møder utilfredshed blandt passagerne på rederiet mange overfarter i Danmark.

KVALITET I HØJSÆDET - Allerede før EU lavede regulering på klage-området, tog vi i rederiet fat om spørgsmålet ved hele tiden at være foran evt. problem-spørgsmål. Det gælder orientering til vore passagerer, fragtkunder og handicappede, ved at fortælle om vore muligheder for at afhjælpe. Det sidste tager EU forordningen også højde for.

- Får vi et vink 48 timer før en færgeafgang kan vi hjælpe den enkelte passager eller bilist med at komme ombord på færgen, og bl.a. sørge for at bilisten kan holde ud for en elevator. Årsagerne kan være mange men ofte er det dårlig ryg eller andet der gør, at den enkelte ikke kan tåle vrid og derfor måske skal bruge lidt mere plads for at komme ud og ind i sin bil.

- Vi står ligesom i lufthavnene ”på pinde” for passagerne og sætter gerne ekstra personale ind blot vi får en forhåndsorientering 48 timer før afgang. Det handler om at passagerne får en oplevelse ved at rejse med os. Netop nu er der højsæson og presset på vore overfarter stort, det må imidlertid ikke gå ud over kvaliteten.

- Vind og vejr er vi dog ikke herre over, slutter Anette Timmermann.


ULTRAGAS RUNDER 100.000 DWT UNDER DANSK FLAG

Det chilensk-kontrollerede selskab Ultragas ApS med adresse i Gentofte har med leveringen af nybygningen Celtic Gas rundet 110.000 DWT under dansk flag. Det er sket siden beslutningen i begyndelsen af 2012, da det danske selskab blev etableret. Selskabet, der er hovedkontor for gruppens kommercielle gasaktiviteter tæller 14 LPG-tankskibe, mens det hollandske Unigas B.V. tager hånd om andre 13 LPG/Ethylene-skibe.

AF BENT MIKKELSEN

Det danske selskab Ultragas ApS har netop overtaget nybygningen Celtic Gas, der

er den fjerde af i alt syv nybygninger, som er under bygning ved STX Offshore & Shipbuilding i Jinhae, Korea, og som alle skal sejle under dansk flag i de særlige bareboatcharter aftaler.

Siden starten i 2012 har Ultragas ApS tilført fem skibe til dansk flag under Dansk Internationalt Skibsregister og dermed tilført den flåde, der sejler under Dannebrog 110.550 DWT. Det

fortsætter i det kommende år med levering af endnu fire nybygninger. I alt blev det besluttet, at ni skibe af to forskellige typer skulle bygges og sættes under dansk flag.

Det gælder to fuldkølede LPG/Ethylene-skibe, hvoraf et allerede er leveret. Det har fået navnet Happy Albatross på 14.550 DWT svarende til 12.000 kubikmeter. At skibene har fået navnet Happy som præfix indikerer at skibet admini-streres kommercielt af Unigas B. V. Unigas B.V.

er et pool-samarbejde, hvor Ultragas, Bernhard Schulte Group i Hamburg og Sloman Neptun også fra Hamburg har lagt deres gastankskibe i størrelser op til 12.000 kbm. i et samarbejde, hvor alle sejler i pulje og dermed deler fragtind-tægterne. Pool-samarbejdet i Unigas omfatter i alt 44 LPG-tankskibe. Happy Albatross er foreløbig det eneste af de 44 skibe i poolen, der sejler under dansk flag. De øvrige er for-delt mellem Singapore, Isle of Man, Panama og Antigua-flag.


DE STORECeltic Gas er som nævnt den fjerde af i alt syv nybygninger i størrelsen 22.000 kbm. og som er nybygning nr. 4025 fra STX Offshore & Shipbuil-ding. Lastkapaciteten er fordelt i fire tanke, hvoraf de tre tanke rummer 5.600 kbm hver, mens den sidste tank rummer 5.100 kbm. Skibet er af semi-refrigerated-typen, der kan køle lasten ned til minus 48°C, men har faktisk kapacitet til at kunne køle til -50°C. De fuldkølede skibe arbejder med køling ned til -104°C, som kræves når der skal sejles med Ethylene.

De semi-kølede skibe, som Celtic Gas, udfører en lang række transporter (søsterskibene har/er p.t. i gang med transatlantiske rejser, ligesom et af skibene sejler i fast fart mellem flere havne i Venezuela) af forskel-lige typer gasser eller petrokemiske produkter. Det er kemikalier, som i flydende form er velegnede til transport i LPG-skibene.

Netop de petrokemiske produkter er en vigtig del af de laster, som går med LPG-skibe i world wide fart. Ofte er det oversøiske rejser fra Korea til USA eller fra USA til Middelhavet.

OMJWallboard

TM

Never miss the action on markets with the Live-info om oliepriserAnalyse af oliepriserNyheder om olie

the-omj.com/wallboard

Anmod om en gratisprøveperiode

PROVEN TECHNOLOGYwww.desmi.com

Maskinrumspumper

System til rensning af ballastvand

OptiSaveTM - System til energioptimering af pumper

Fine-FogTM - Lokale brandbekæmpelsesanlæg

Cargo pumper

Pumper & pumpeløsninger

Høj kvalitet

og effektivitet


FAKTA OM CELTIC GASByggeværft STX Offshore & Shipbuilding,

JinhaeByggenumre # 4020 Atlantic Gas # 4021 Adriatic Gas # 4024 Balearic Gas # 4025 Celtic Gas # 4053 Arctic Gas (levering

09-2016) # 4054 Bering Gas (levering

09-2015) # 4055 Pacific Gas (levering

06-2016)Hjemsted KøbenhavnLængde o.a. 159,7 mLængde p.p. 152,0 mBredde 26,6 mDybgang 11,05 mSidehøjde 17,4 mFribord (lastet) 6,40 mTanke 4 1: 5.104 kbm 2: 5.675 kbm 3: 5.675 kbm 4: 5.675 kbmLastevolumen 22.000 kbm 138.373 barrelsTonnage 20.151 GT 6.045 NT 24.613 DWTHovedmaskineri STX-MAN-B&W type 6S50ME-

C8.2Udtag 9.960 kWHjælpemaskineri 3 x STX-MAN-B&W/Holeby

type 6L23/30HUdtag 3x 980 kWServicefart 16,5 knob

Lasterne på Celtic Gas håndteres med otte Svanehøj-pumper, der hver yder op til 250 kbm pr. time. De kan håndtere laster med en vægt på op til 972 kg pr. kubikmeter. Der er to cargo rørledninger for flydende last , begge 10”, mens der er to rørledninger luftformig (vapour) last på hver 8”.

Skibet har inert-gasanlæg, som er en særlig iltfattig luftart, der bruges til at lægge på toppen af en gaslast eller til at fylde tankene med på ballastrejser for derved at undgå en eksplosionsfare. Inertgas-anlægget producerer op til 2.000 kbm. pr. time. Der er en slangekran midtskibs, som kan løfte op til 10 tons.

Dødvægten på Celtic Gas er 24.232 tons ved en dybgang på 11,05 meter. Den ørvrige ton-nage er 20.141 BT og 6.045 NT.

Hovedmaskineriet er et STX-licens bygget MAN-B&W-anlæg af typen 6S60ME-C8 med notationen NOx-tier II. Hjælpemaskineriet er også licensbygget af STX-gruppen i Korea og består af tre enheder af typen MAN-B&W/Holeby 6L23/30H. Hjælpemaskinerne udvikler hver 980 kW. Servicefarten er sat til 16,5 knob.

MANGEARTET REDERIUltragas ApS er en del af Ultranav-gruppen med adresse i Chile. Gas-delen, Ultragas, har gennem en lang årrække været godt be-kendt med Danmark og især Kosan-gruppen. Samarbejdet går helt tilbage til 1964, da Kosan-gruppen, som dengang var ejet af Brdr. Tholstrup, solgte gastankskibet Inger Tholstrup på 90 kbm. til Ultragas. Det blev til Polargas, der de efterfølgende 20 år sejlede i kystfart på Chile. Senere blev Signe Tholstrup til Polargas 2. Efterfølgende er det da også blevet til en del forretninger, hvor Kosan-gruppen har solgt ældre enheder til det chilenske rederi, som var blandt de, som kunne få lov til at købe brugte skibe. Det var ikke muligt for europæiske konkurrenter.

Seneste salg fra Kosan var i 1994, da Tine Kosan blev solgt. Ultragas-gruppen i Chile er også ejere af flere gastankskibe, der tidligere har været ejet af A. P. Møller-Mærsk (Antarctic Gas ex Niels Mærsk, Andesgas ex Maersk Scotland samt søsterskibet Patagoniagas, der var ejet af Sydbank i Aabenraa som Hai Gas).

Udover de danske aktiviteter med gastan-kerne er Ultranav-gruppen en meget alsidig rederivirksomhed, der bl.a. også driver en omfattende forretning med bulkcarriers. Dat-terselskabet Ultrabulk opererer en flåde på 100 skibe i størrelser fra 13.325 DWT til 93.099 DWT. Flåden er under hastig udbygning i disse år med et ambitiøst nybygningsprogram, der indebærer levering af yderligere 20 skibe i år og frem til 2017. Det bliver skibe i handysize, panamax og supramax.

Den samlede flåde er et mix af ejede skibe, timechartrede skibe samt skibe, der ejes sam-men med externe partnere. I 2014 opererede Ultrabulk i gennemsnit 123 bulkcarriers og sejlede 40 million tons gods. Bulk-delen var oprindelige Ultranav-gruppens indgang til et dansk kontor. Det skete i 2010, da Ultrabulk overtog Eitzen bulk-gruppen, der var en del af Eitzen-Gruppen, hvis danske hovedkontor i Smakkedalen i Gentofte også danner ram-mer om kontorerne for såvel Ultrabulk som Ultragas ApS.

Fra det chilenske hovedkontor driver Ultranav en flåde på 12 produkt- og kemikalietankskibe, mens der i Antares Naviera S.A. drives yderli-gere 10 produkttankskibe. I datterselskabet Transmares drives seks fragtskibe i lokalfart (op til 12.000 DWT), mens der i datterselskabet UltraTug drives en forretning med hen ved 60 skibe fordelt på havnebugserbåde, terminal-bugserbåde, offshore enheder samt lodsbåds-service i en række havne langs vestkysten af Sydamerika på strækningen langs hele den chilenske kyst til den nordlige del via havne i Peru og Ecuador. Ultramar Agencia Maritima tilbyder sideløbende logistic og havneagentur i de samme havne op langs de store kontinent.

En anden del af virksomheden er et rekrutte-ringsbureau på Filippinerne. Det er UltraShip Crewing Phils, Inc, med adresse i Manila, og som i samarbejde med lokale uddannelses-steder skaffer kvalificerede besætninger til gastankskibe og til bulkskibene i drift.

TYSK OPRINDELSEUltramar-gruppen blev stiftet tilbage i 1952, da den tyske kaptajn Albert von Appen gik i land i Chile og startede en agenturvirksomhed med tilhørende servicevirksomheder. Moderselskab og de øvrige aktiviteter er fortsat et familieejet selskab med von Appen-familien i spidsen.

Albert von Appen fik forholdsvis kort tid efter starten sine sønner Sven von Appen og Wolf von Appen ind i ledelsen og fortsatte væksten i forretningen, der også blev til et rederi. Det skete i 1959, da den første gastanker med navnet Ultragas blev sat i drift. Den var 90 kbm. og var i drift til den blev afløst af ex Inger Tholstrup. I dag ledes gruppen og moderselskabet af Dag von Appen og Richard von Appen og med i bestyrelsen er udover de flere personer med efternavnet von Appen også danske Carsten Haagensen, der har været associeret med Ultramar-gruppen siden slutningen af 1990’erne via forbindelsen til Ultragas.

Ultragas ApS ledes af Anders Rasmussen, der har gjort vejen med fra Tholstrup-familiens Trans Kosan via Lauritzen Kosan over Sigas-gruppen (samarbejdet med Eitzen-gruppen) til Eitzen Gas og derfra til Ultragas.


ÅRETS DANSKE SKIB 2015Kampen om hvilket skib der bliver Årets Danske Skib 2015 er godt i gang. Flere skibe er allerede indstillet, og flere vil følge efter i den kommende måned. Alle har mulighed for at foreslå en kandidat til den nye pris, der blev indstiftet af Mediehuset Maritime Danmark sidste år.

AF MARTIN UHLENFELDT

Tirsdag den 6. oktober bliver der sat navn på det skib, der løber med den prestigefulde titel Årets Danske Skib 2015. Offentliggørelsen sker umiddelbart efter åbningen af Danish Maritime Fair, der finder sted i Lokomotivværkstedet - et stenkast fra Københavns centrum.

Sidste år, hvor prisen blev uddelt for førte gang, var det Fjord Lines nye LNG-drevne færge Bergensfjord der løb med titlen

Dommerkomiteens begrundelsen for at vælge Bergensfjord blandt de fem nominerede skibe var bl.a. valget af naturgas som drivmiddel på

hovedmaskineriet - et modigt og visionært valg, mente komiteen.

Igen i år har alle mulighed for at indstille et skib til den prestigefulde titel. Det sker ved at sende en mail til [email protected] mærket: ”Indstilling af skib til Danish Ship of the Year 2015”.

Det eneste krav er, at skibe der indstilles til Årets Danske Skib skal være ejet af eller sejle i fast charter for et dansk rederi, og at skibet højest må have været i drift i 12 måneder ved udløbet af fristen for indstilling af skibe

til Årets Danske Skib 2015 - hvilket er den 31. august 2015.

Valget af Årets Danske Skib vil i 2015 på ny blive lagt i hænderne på en seks mand stor uafhængig ekspertkomite med Bo Cerup-Simonsen, direktør i Center for Olie og Gas på DTU, i spidsen.

Med titlen følger kunstværket ”Tour du Monde”, skabt af den belgisk/franske kunstner Phil Bil-len. Kunstværket vil fremover vandre mellem de danske rederier som et symbol på, i hvilket rederi Årets Danske Skib er hjemmehørende.


mailto:[email protected]

En maskinmester er i dag så meget af en ”multikunstner”, at han – og en lille bitte

smule hun – finder beskæftigelse inden for så brede felter som industriproduktion, skibsfart, service/rådgivning og energi. Både i det of-fentlige og det private erhvervsliv. I Danmark og i udlandet. På lederpost og som rådgiver. Som formidlere af samarbejde og innovation. På såvel det praktiske som det teoretiske plan.

Så godt har professionen ramt plet, at enhver fremskrivning af samfundsudviklingen og teknologien efterspørger en maskinmester, og Per Jørgensen vil gerne fastholde sine medlemmer i centrum i den seneste udvikling.

Den 55-årige formand for Maskinmestrenes Forening, synes ikke selv, at det er så im-ponerende, at han for kort tid siden fik sit nu 12-årige formandsmandat fornyet med yderligere fire år:

- Vi er en traditionsrig forening, og begge mine forgængere sad længere, end jeg foreløbig har gjort. Men jeg er meget glad for valget og tillidserklæringen fra kollegerne, siger han.Få erhverv kan notere så flotte jobtal som maskinmestrene: Fuld beskæftigelse og sti-

gende efterspørgsel efter udøverne. Også selv om unge i dag strømmer ud af maskin-mesterskolerne. Det er en af de opgaver Per Jørgensen prioriterer højest. EFTERSPURGT OG RESPEKTERET- Det er jo en fornøjelse at repræsentere en profession, som er så efterspurgt og så re-spekteret. Og det er ikke bare noget vi siger: Vi har målt på, hvad de forskellige branchers kendskab er til maskinmestrene og deres kvalifikationer. I vores seneste rapport, ”Ma-skinmesteren – mere end en teknisk leder” bekræfter forskellige virksomheder fra for-skellige brancher - store og små - at de også i fremtiden gerne vil ansætte maskinmestre, fremhæver Per Jørgensen.

Det er et kvalitetsstempel, som han og kol-legerne i foreningen gerne vil leve op til: Derfor skal vi sikre, at uddannelsen fortsat har en meget høj kvalitet: Vi skal ikke bare uddanne mange, men også de rigtige og med de rigtige kompetencer.

- Selv om vi nu er oppe på ca. 3.000 maskin-mesterstuderende i Danmark – og det er jo en væsentlig forøgelse her i de seneste år – så er

der stadig fuld beskæftigelse. Det er den bedste indikator på, at vi måske skal uddanne endnu flere i fremtiden. Landets maskinmesterskoler er heldigvis gearet til det og udvider deres kapacitet bygningsmæssigt og selvfølgelig også på undervisningskapacitet, noterer han.

Mange kræfter har slidt i det for at gøre maskin-mesteruddannelsen attraktiv for de unge og udbrede kendskabet til de mange muligheder: Skolernes markedsføring, maskinmestrenes kampagne Bliv Maskinmester, World Careers, Søfartens Fremme (det er jo en maritim ud-dannelse).

Og set i 12 års tilbageblik er det måske en af de ting, som har overrasket og glædet Per Jørgensen mest: At det er lykkedes at udvikle maskinmesteruddannelsen til en relativt stor uddannelse – fra 7-800 til 3.000 på 10 år.

- Jeg er overbevist om, at de studerende, der er på vej, får et spændende arbejdsliv, og jeg er glad for at have været med til at give endnu flere muligheden for at få uddannelsen. Det er bestemt ikke kommet af sig selv. Det var noget, som vi ville. Og som vi besluttede helt tilbage i 2004, hvor vi kunne se, at der kom

FIRE ÅR MERE I SPIDSEN FOR

MASKINMESTRENE

Selvom ordet maskinmester måske kan klinge lidt gammeldags i nogles ører, har den for fjerde gang genvalgte formand for Maskinmestrenes Forening, Per Jørgensen, ingen tanker om at ændre på det. Og den åbenlyse succes for professionen støtter hans synspunkt.

AF FINN BRUUN

Vi er en traditionsrig forening, og begge mine forgængere sad længere, end jeg foreløbig har gjort. Men jeg er meget

glad for valget og tillidserklæringen fra kollegerne.- Per Jørgensen, formand for Maskinmestrenes Forening

‘‘


til at mangle arbejdskraft. Vi gav den virkelig gas i markedsføringen, siger Per Jørgensen, som ser det som endnu et plus, at maskinme-steruddannelsen er spredt ud over landet og derfor også har givet udvikling i arbejdspladser omkring skolerne: Frederikshavn, København, Svendborg, Fredericia, Esbjerg og Aarhus, hvor der bygges, fordi kapaciteten jo skal følge med. GLOBAL PÅKLÆDNINGSelv vurderer han, at maskinmesterprofessionen kun klarer sig så godt i dag, fordi uddannelsen er god – både polyteknisk og tilpasset det globale arbejdsmarked.

- Vi er så godt klædt på, at vi hver eneste dag udvikler de jobs vi har og hele tiden deltager i at udvikle samfundet, øge eksportmulighederne og øge velfærden – den som vi får gennem vækst og økonomi, siger han og betegner de 8.000 aktive maskinmestre som en lille udsøgt skare, der i dag har service og rådgivning som det største brancheområde, efterfulgt af skibs-fart, offshore og industriproduktion, byggeri og naturligvis inden for forsyningen af el, vand og varme.

Per Jørgensen ser to hovedopgaver for for-eningen, som startede i 1873: Den ene er at markedsføre og profilere vores profession og

den anden er at rådgive og medvirke til gode ansættelsesforhold – også hvis man vælger at etablere selvstændig virksomhed eller vælger at blive ansat som chef et eller andet sted.

SUPERBRED BAGGRUNDPersonligt er han et godt eksempel på maskin-mestrenes store bredde på arbejdsmarkedet:- Jeg har sønæringsbevis som maskinchef, og har arbejdet i skibe og i den tekniske administration på land. Inden for undervisningssektoren har jeg både undervist og været med til at udvikle lederuddannelsen inden for jern- og metalin-dustrien og diplomuddannelse i energi- og miljøledelse. Jeg har også været mange år i fødevareindustrien og været med til at opbygge en stor fabrik fra bunden. Så jeg er så heldig både at have erfaring inden for søfart, inden for industri og inden for undervisning, og det er jo lige præcis vores store beskæftigelsesområder: industriproduktion, service og rådgivning og sø-fart, siger maskinmestrenes formand, som også har arbejdet med energioptimering og prøvet at være selvstændig med egen virksomhed. FEM GANGE MSelv om maskinmestrene har beholdt den traditionelle titel herhjemme, signalerer man dog i sin engelske betegnelse teknologisk og ledelsesmæssig progressivitet: Titlen er ”bache-

lor of management of technology and marine engineering”. Det passer også med at man i 2004 blev en professionsbacheloruddannelse.

- Som maskinmester arbejder man jo med ”de 5 M’er”. Miljøbeskyttelse, metode, mennesker, maskiner og materialer og på at få det til at gå op i en højere enhed. Vi er nok den bredeste polytekniske uddannelse, der findes. Derfor bliver vi tekniske generalister inden for både ledelse og teknik – og derfor hedder vi jo også ”management and technology” og heri ligger også det elektriske både styring, regulering, automatik, svagstrøm, stærkstrøm i de store energiforsyninger, så det kan selvfølgelig være vanskeligt med få ord at forklare, hvad en maskinmester er.

- Maskinmestre er kendt for stort engagement og loyalitet – ofte fordi de er en del af ledelsen. Det er jo en lederuddannelse – i handelsflådens forstand er det en officersuddannelse – og skal være det. Det giver adgang til alle de tekniske autorisationer og certifikater både i land og til søs. Det betyder ledelse. At man forstår de sikkerhedskrav man er underlagt i de tekniske anlæg og forstår den rapportering, som skal foregå til myndigheder, forsikringsselskaber, klassifikationsselskaber mv. Det er også ledelse, fastslår han.

Ny Avanceret router, kombinerer 3G og v-satsamtidig optimerer routeren vha. avanceret algoritme,så adgangen til nettet bliver hurtigere.kun tilgængelig for Seamasters Airtime kunder

Maritim Elektronikwww.seamaster.dk

Hurtigere internet

www.seamaster.dkMaritim elektronik

[email protected]

[email protected]


IKKE I MÅL ENDNUSelv om meget er på plads, vil Per Jørgensen ikke sige, ”nu er målet nået”.

- Der er hele tiden nye opgaver. Som nævnt har vi lige undersøgt hvordan markedet op-fatter maskinmestrene og fået bekræftet efterspørgslen. Den næste rapport handler om, hvordan de nyuddannede med 0-3 års anciennitet opfattes. Den kommer i starten af 2016 og skal svare på, om der er et gab mellem de unges forventninger til arbejds-markedet og omvendt. Er der udfordringer inden for ledelsesfeltet og udfordringer på det globale arbejdsmarked, som vi skal være særlige opmærksomme på?

- Det er vigtigt for os at undersøge tingene, før vi udtaler os: Er der grundlag for justering af uddannelser og prioritering – netop fordi vi også skal tænke 5 og 10 og 20 år frem – vi skal fortsat have en uddannelse, som er attraktiv for markedet. Det er vi i gang med, siger han og konstaterer, at selv om maskinmester-professionen er anerkendt, så er der stadig potentiale blandt virksomheder, som endnu aldrig har prøvet at ansætte en maskinmester.

Selv om teknologien har udviklet sig stærkt i hans tid, forventer han snarere en fortsat

udvikling frem for voldsomme spring. Ohms lov er ikke ændret.

- Fremtiden for os er nok mere af det samme, altså deltagelse i udviklingen. Innovation er jo ikke blot opfindelser, men måske også nye samarbejder og kombinationer af materialerne på anden måde, nye metoder, siger han og fremhæver samarbejdet i regeringens Inno+, som rummer over 30 konkrete innovationstiltag, og omkring erhvervsrelaterede forskning ikke mindst på DTU. EN LIVSSTILPer Jørgensen er en travl mand uden dog at virke stresset: - Det er blevet en livsstil for mig at komme meget rundt i hele verden. Jeg prioriterer at komme rundt til vores 19 kredse og kende vores samarbejdspartnere og have personlige kontakter også til vores politikere. Det sker hele tiden for at profilere vores profession og sikre konkurrencedygtige rammebetingelser for vores virksomheder.

Selv om Maskinmestrenes Forening har til huse i København tæt på centrum, bor han stadig i Esbjerg:- Det holder jeg fast ved, og jeg synes faktisk, at det er et centralt sted af bo. Selv om byen

ikke er så stor, er den dog international – tæt på Billund Lufthavn, Sikkerhedsstyrelsen og hele offshoreindustrien og ikke langt fra Hamborg og samtidig også central i forhold til alle møderne i Fyn og Jylland. For mig er det afveksling, når jeg skal med tog og fly. Jeg trives med det og har ingen planer om at flytte.

Selv om de mange rejser, møder, kontakter, formandsaktiviteter og bestyrelsesposter fylder meget af døgnet, så trives Per Jørgen-sen, som også tager sig tid til engagement i fodboldssporten.

- I fritiden handler det ikke mindst om fodbold, som er blevet hele familiens interesse – jeg har tre voksne børn og de to drenge er me-get interesseret i fodbold både som spillere, trænere, sponsorer, holdledere, osv. Det er i klubben Westend United, som min søn har været med til at starte.

Per Jørgensen kan stadig klare to gange 45 minutter.

- Og jeg tager gerne trappen i stedet for elevatoren, og jeg kan gå til fods til mange af de møder, vi har her i København, fordi foreningens mangeårige adresse på Skt. Annæ Plads er så central, siger han.

Ensure the best possible running conditions for your vessel with onboard engine care equipment from IOP Marine & Chris-Marine®.

The Optimum Solution for the Danish merchant fleet

Learn more:


DANSK DESIGNET ECO-YACHT SÆTTER NYE STANDARDER

Yacht design har hidtil ikke været mest kendt for tillægsord som: miljøvenlig, energibesparende, støjsvage eller spildevandsrensning. Det har det danske selskab Poseidon Shipbuilding ApS tænkt sig at ændre på og har foreløbig bestilt to meget miljøvenlige lystyachter i Holland til to af selskabets ejere som nu sammen med konsulentfirmaet Knud E. Hansen A/S vil sælge konceptet til hele verden.

AF BENT MIKKELSEN

Egentlig var det ønsket om at spare penge på egne skibe, der har fået de to brødre

Lars Thrane og Per Blinkenberg-Thrane til at bestille to lystyachter, der er mere miljøvenlige og brændstoføkonomiske end det er normalt på den type skibe. Derfor har de sammen med konsulentfirmaet Knud E. Hansen A/S designet to typer yachts, der skal udstyres med mindre maskineri og dermed give en mere brændstof-venlig sejlads. Videre gør de to nye skibe brug af den hydrid teknologi, som f.eks. Scandlines arbejder med på færgerne. At maskineri i pe-rioder producerer strøm til en række batterier, der så kan bruges, når f.eks. lystyachterne sejler i havn. Så kan det ske lydløst og uden emission og dermed fremtræde mindre anmassende end lystyachter, der med brølende maskineri og

under stor røgudvikling anløber en af de store lystbådehavne i f.eks. Middelhavet.

De to nye skibe udstyres også med dynamisk positionering, som også kan gøre havnema-nøvrer mere rolige i såvel bevægelser, som i brug af maskinkraft. Med de forskellige tiltag inklusive en lavere ydelse på maskineriet ventes brændstofforbruget at kunne mindskes fra nor-malt 140 liter pr. time for en lystyacht af denne størrelse (24 meter i længden) til estimeret 40 liter pr. time for eco-yachterne.

VON AND-FILOSOFI- Selvom vi er rige og har en masse penge, så har vi det ligesom Joakim von And: Vi hader at bruge penge på unødvendige ting og til

drift, som reelt ikke er behagelig, siger Per Blinkenberg-Thrane.

- Det var det, der fik os til at kikke på de yachter, som vi begge har og bruger. De er designet til at sejle mere end 22 knob, men hvorfor skal vi have et skib, der kan sejle så stærkt, når vi alligevel cruiser af sted med 10-12 knob, som er det mest behagelige. Så virkelig en unødvendighed. Og her er det så von And-filosofien kommer ind i billedet fordi ved at sejle 10 knob i stedet for 22 knob, hvor altid hopper og danser, så får vi en behagelig sejlads og får et forbrug på 40 liter pr. time i stedet for 140 liter, siger Per Blikenberg-Thrane. - Det er da rigtigt, at de rige, der har købt lystyachter gennem årene ikke har været særligt miljøbevid-


ste, men jeg er ret sikker på, at den trend også kommer til det segment. Der breder sig jo en generel tendens til at folk udviser mere og mere miljøvenlig og bæredygtig adfærd og den vil i en eller anden grad også komme til de, som ejer lystyachter i forskellige størrelser. I de sydfranske havne som f.eks. Cannes er folk allerede begyndt at se lidt skævt til de personer, som kommer sejlede i store yachter, som manøvrerer ind til kajen i en sort røgsky.

- Som sagt Joakim von And er ikke blevet rig – og vedbliver at være rig – ved at bruge penge på unødige ting eller udgifter, og selvom folk har penge har de jo altid en bekymring for om for-muen rækker eller hvor de næste penge kommer fra, siger Per Blinkenberg-Thrane.

UNDER BYGNINGDe to brødre har bestilt hver deres nybygning på hver 24 meter i længden ved Holland Jachtbouw i Zaandam (tæt ved Amsterdam), hvor skibene bliver nybygning nr. 99 og nr. 100. De skal leveres i 2017. De to skibe bliver klassiske motoryachter, der bygges til Lloyds Registers klasse og får dansk flag. De bygges af stål og aluminium og får plads til 12 personer om bord. Nybygningerne får en bredde på 6,5 meter og har en dybde til hoved-dækket på 3,5 meter, mens dybgangen bliver 2,0 meter (scantling)

Skibene udstyres med CP-propellere (omstyrbare) og drives via et dieselelektrisk system (med to

hovedmotorer) (HyPS), som er udviklet af et datterselskab til Holland Jachtbouw. Systemet producerer løbende strøm, som lagres i et Li-ion batteridepot efter samme principper, som fore-løbig er installeret i Scandlines-færgen Prinsesse Benedikte og som også bliver installeret i de to nybygninger Berlin og Copenhagen.

Videre installeres der et DC-BUS stabilisatorsystem med to sæt stabilisatorfinner i hver side af skibet (fire i alt) og reducerer rulning og pitching. Dermed skabes en bedre komfort for de som sejler på skibet.

Det bliver også muligt at lade på batterierne med landstrøm, når skibet ligger langs kajen og har dermed mulighed for at sejle fra pladsen uden støj under elektrisk drift. Det er også muligt at sejle med den ene af hovedmotorerne stoppet og fortsat anvende begge propellere med yderligere reduktion af olieforbruget.

Udover den sædvanlige luksus i apteringen bliver de to skibe udstyret med ferskvandsgenerator og et spildevandsrensningsanlæg, som begge er features, som normalt ikke findes i denne størrelse lystyachter, mens teknologien har været kendt i større handelsskibe i årtier og i øvrigt er blevet forfinet og optimeret i de senere år.

SALG- Nu er det skibe, der er designet efter vort hoved og vores ønsker for lystyachter og som kan begå i den kommende fremtid, men vi har valgt, at satse

på andre også kunne få de samme ideer og lyst til at eje et tilsvarende skib, og derfor har vi sammen med Knud E. Hansen stiftet Poseidon Shipbuilding, som tilbyder tilsvarende skibe. Vi kan levere en pakkeløsning, som i princippet kan bygges hvor som helst på kloden. Der er ikke noget krav om, at det skal være i Holland eller andre steder, siger Per Blinkenberg-Thrane. Vi håber på at det kan blive et interessant forretningsområde og være med at trække emissioner og olieforbruget ned i visse kredse, siger Thrane.

Foreløbig har ingen fremmede kunder meldt sig som købere, men der har foreløbig været en pæn interesse for projektet, som det har taget et par år at udvikle. Udover Knud E. Hansen markeds-fører selskabet DBC Marine ApS også projektet eksklusivt.

THRANE OG THRANEBrødrene Lars Thrane og Per Blinkenberg-Thrane solgte i 2012 elektronikvirksomheden Thrane & Thrane til den engelske konkurrent Cobham for 2,6 milliarder kroner. Det skete ved en ikke venlig-sindet proces, hvor det engelske firma købte aktier op bid for bid og således overtog virksomheden. Cobham var især interesseret i det satellitkommu-nikationsudstyr, som Thrane & Thrane var kendt og berømmet for. I den fjendtlige overtagelse blev Lars Thrane presset væk fra direktørposten trods et forsøg på at holde på aktiemajoritet. Det endte til sidst med afnotering fra børsen og udløste en betydelig bonus til de to stiftere.

De rige, der har købt lystyachter gennem årene, har ikke været særligt miljøbevidste, men jeg er ret sikker

på, at den trend også kommer til det segment.- Per Blinkenberg-Thrane

‘‘Svendborg Motorværksted ApS

er et motorværksted, der altid sætter kunden i højsæde, 24 timer i døgnet.

Dette gøres ved hjælp af faguddannet mandskab, samt års erfaring i reparation og installation af motorer.

Vores folk arbejder overalt på kloden. De er kvalitetsbevidste,

Svendborg Motorværksted ApSHåndværkervej 1 · 5700 Svendborg

Tlf.: +45 62 21 37 88 · GSM: +45 21 64 81 85Fax.: +45 62 21 37 78 · Email: [email protected]

Svendborg motorv-q 01/11/05 9:12 Side 1

servicemindede og udfører altid arbejdet til den aftalte tid og pris.


NØDSLÆBSTEST AF MEGA-CONTAINERSKIB

Med tilgangen af de mange meget store containerskibe har den tyske kystvagt og det tilhørende nødberedskab gennemført en test med nødslæb af et stort containerskib på mere end 10.000 TEUs, der fingeret var i vanskeligheder i Tyskebugt i farvandet vest for Helgoland. Testen gik godt og det lykkedes at undgå en ulykke, men det tyske nødberedskab har efterfølgende flere ønsker til udstyr på store containerskibe.

AF BENT MIKKELSEN

Der var erklæret undtagelsestilstand – på skrømt, naturligvis – en dag i juni 2015, da

det franske containerskib CMA CGM Jules Verne meldte om maskinhavari til den tyske kystvagt og Havariekommando. Der blev efterfølgende trykket på den store alarmknap og det hele store beredskab blev rullet ud.

Det startede med at et havariteam blev afsendt med helikopter til skibet til en position i Tyske-bugt vest for Helgoland. Der blev teamet med en række kompetente personer sat om bord fra

helikopteren svævende over containerskibet, der ikke umiddelbart har faciliteter til landing. Derefter blev der tilkaldt assistance fra de bered-skabsbugserbåde og serviceskibe, som normalt har station i den tyske del af Nordsøen.

Det var service- og bugserbåden Mellum (byg-get 1984 og med 6.712 kW på maskineriet og i øvrigt med stor kapacitet til opsamling af spildolie på vandet) samt den mere moderne beredskabsslæbebåd Nordic, der med 9.500 kW på maskineriet har et pæletræk på mere

end 200 tons. De blev sendt til positionen og lagde sig – om end i ganske stille vejr – foran stævnen på containerskibet, der i sig selv måler 396 meter i længden og 53,6 meter i bredden og er bygget af Daewoo-værftet i Okpo. (som også har bygget Triple E-skibene). Skibet har en kapacitet på 16.000 TEUs og sejler under fransk flag.

Vel fremme ved ”havaristen” blev der mel-lem de tre skibe holdt øvelser i etablering af slæbeforbindelse med de udfordringer, der er

Søfartsuddannelser

Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

• HF-Søfart

• Kystskipper

• Styrmand

• Sætteskipper

• Skibsfører

• Efteruddannelse

Marstal Navigations-q 11/01/04 23:16 Side 1


i at få bugserbådenes slæbewire løftet op på fordækket af containerskibet og efterfølgende få den forsvarligt fastgjort med henblik på slæb.

NØDSLÆBESYSTEMEfter etableringen af slæbewire til de to slæ-bebåde blev der trænet i sejlads med et con-tainerskib, der lå dødt efter havari og i delvist lastet tilstand. Hele øvelsen skete dog på en dag, hvor der reelt var fladt vand i Tyskebugt, hvilket gjorde opgaven noget nemmere end hvis det samtidig havde været dårligt vejr med meterhøje bølger og stærk vind, der kunne flytte rundt med containerskibet.

Et lastet containerskib måtte forleden stoppe på grund af maskinhavari og genopstart af hovedmotor og lå stille i små 10 minutter i det Indiske Ocean i vind på 20-22 m/sek. Det

kom lynhurtigt til at ligge tværs i søen og fik rulninger på op til 45°.

Øvelsen ved Helgoland gik godt, om end der er en del erfaringer og problematikker at tage med hjem til evaluering til senere brug.

CMA GCM Jules Verne havde en kæmpe fordel på den måde, at skibet er udstyret med et fast etableret nødslæbesystem efter samme princip, som de systemer der en del af udrustningen på tankskibe på mere end 20.000 DWT.

- Det er endnu ikke en tvunget del af udrust-ningen på disse mega-containerskibe, men det ville være en stor hjælp for vor opgave, hvis det var tilfældet, siger On Scene Coordinator Wolfgang Knopf, Havariekommando.

Formålet med øvelsen var at være beredt på hændelser, der kan ske med en stigende flåde af mega-containerskibe i fart på Nordsøen og dermed øve sig i kravene til grej og mandskab til at håndtere de store vægte, der findes når et 186.470 DWT skib skal flyttes for at undgå grundstødning eller kollision med faste installa-tioner (vindmølleparker eller olie/gasplatforme).

CMA CGM Jules Verne simulerede havari på hovedmaskinen, som skibet har én af og med drift på én propeller. A. P. Møller-Mærsk har med Maersk Lines’ Triple E-skibe søgt at tage højde for en tilsvarende situation med at udstyre skibene med to hovedmaskiner, to ror og to propellere.

newbuildings and conversions

OSK-ShipTech A/S - consultancy services on design, risk assessment and compliance in the Arctic

www.osk-shiptech.com

Ready for the Polar Code?


I dommen hedder det at uddybningen af Elben på ingen måde må gribe ind i EU’s økologiske

rammebetingelser for europæiske vandløb. En af knasterne er om der er taget tilstræk-kelig hensyn til afledning af overfaldevand og havvand på særlig indrettede vigepladser. I princippet gives der grønt lys til en uddybning af Elben ud fra en såkaldt Force Majeure, hvor

der henvises til en ekstraordinær situation. På den baggrund er senator Frank Horch optimist med hensyn til uddybningsplanerne uanset at domsafsigelsen nu skal forelægges Tysk-lands Forvaltningsdomstol i Leipzig. Det var forvaltningsdomstolen som havde anmodet EU domstolen om en principiel afgørelse, så den fulgte de europæiske retningslinjer i sådanne sager.

ELBEN HAR VITAL BETYDNINGFrank Horch kan ikke løfte sløret for hvornår ud-dybningsarbejderne kan gå i gang. Skal sagen til fornyet høring hos Forvaltningsdomstolen i Leipzig efter afgørelsen i Luxembourg eller hos miljøorganisationerne?

Senatoren fastslår at samtlige undersøgelser for en sikkerheds skyld skal gennemgås en gang til.

INGEN KLARHED OM UDDYBNING AF ELBENDer forestår fortsat konkrete undersøgelser af konsekvenserne vedrørende uddybning af Elben mellem Hamborg og flodmundingen ved Cuxhaven. Det oplyser den politisk ansvarlige for Hamborg Havn, senator Frank Horch, efter at Den Europæiske Unions Domstol i Luxembourg, har afsagt dom i sagen om Elbens uddybning.

AF JENS NØRGAARD


Uddybningsarbejderne skal holde sig inden for EU’s økologiske rammebetingelser.

De kommende arbejder på floden Elben er af vital betydning for Hamborg Havn. Det gælder byens strategiske udvikling, og flere end 260.000 arbejdspladser der er knyttet op omkring havnen. Rederiernes stigende anvendelse af megaskibe i containertrafikken mellem Asien og Nordeuropa, gør det nødvendigt at foretage uddybningsarbej-derne fra de nuværende 12,5 meter til 14,5 meter.

”SURFER” TIL HAMBORGSom forholdene er i dag kan Maersk Lines E-klasse, (Emma Mærsk, red.), med nød og næppe nå frem til Hamborg. Det kan kun lade sig gøre ved at benytte tidevandsbølgen, hvor skibet så i ordets bogstaveligste forstand surfer ind til Europas vigtigste havn. Ved at foretage uddybning af flodens nedre del frem til Cuxhaven vil også M-klassen de såkaldte (Ultra Large Container Ships,

red.), med plads til næsten 20.000 TEU eller mere kunne finde vej til den tyske metropol.

Falder projektet til jorden sender man skibs-trafikken direkte i armene på Rotterdam Havn. For Hamborg som markedsleder vil det være en katastrofe, har senator Frank Horch tidligere fastslået i en samtale med Maritime Danmark. Det uanset at Nordtysklands øvrige oceanhavne som Bremerhaven ved Weserfloden og Wilhelms-haven ved Jade mundingen. Problemet ved de to dybvandshavne er infrastrukturen og den industrielle udvikling i baglandet.

Politikerne i delstaten Niedersachsen afviser kategorisk problematikken i forhold til Hansesta-den Hamborg. I en NDR TV-udsendelse blev der fornylig opfordret til et tættere samarbejde mel-lem havnebyerne. Af historiske grunde kommer det ikke på tale lyder det fra den selvstændige metropol Hamborg.

STØRSTE OMSÆTNING NOGENSINDEHansestaden vil gøre alt for at gennemtrumfe uddybningsplanerne så længe EU’s ramme-betingelser overholdes. Arbejderne vil kunne gennemføres på 2 år og koste ca. 1,5 mia. kroner. Dvs. at uddybningen vil kunne være realiseret i år 2019-2020.

Uanset at stykgodshåndteringen over kaj faldet med 4,9 procent til 23,9 mio. tons i første kvartal kom Hamborg Havn ud med sit hidtil bedste resultat. Den samlede omsætning steg med 0,1 procent til 35,6 mio. tons.

Tallene illustrerer Hamborg Havns internatio-nale betydning ikke kun til de østeuropæiske lande via det tætte flod- og jernbanesystem, Rusland og Skandinavien men også indenlands fra Bayern i syd til Danmarks naboland Slesvig-Holsten i nord.


De to svenske koncerner regner med at omsætte for mindst 1 mio. tons over kaj

begyndende fra sommeren næste år i 2016. Det oplyser Seehafen Kiel GmbHs administrerende direktør, Dr. Dirk Claus, til Maritime Danmark.

Produkter fra trævareindustrien har i mange år været en af de vigtigste handelsvarer i Østersø-området. Udslagsgivende for at Kiel blev valgt som stjernepunkt for Østeuropa og Tyskland er Kieler Kanalens placering og infrastrukturen i form af motorvejsnet og bane. Derudover står

to store lagerhaller allerede klar til at modtage bl.a. papircoils til avisproduktion, cellulose og papprodukter som kan losses direkte over kaj og ind i hallerne eller videre pr. bane eller lastbil.

NYE ARBEJDSPLADSERHavnemyndighederne i Kiel har gjort plads til svenskerne i østhavnen ved siden af byens nye krydstogtsterminal og ved siden af DFDS Seaways ro/ro terminal til Ust Luga og Skt. Pe-tersborg, (Rusland-trafikken, red.), og Klaipeda, (Litauen-trafikken, red.). 400 meter kajanlæg

og 10 meter vand står til rådighed for SCA og Iggesund Paperboard. Derudover er området udstyret med 2 havnekraner og en tungtgods-rampe til Ro/Ro-trafikken.

Hvad der er nok så vigtigt set med lokale øjne i Kiel er, at aftalen med de svenske industrigiganter betyder 50 nye arbejdspladser i den nordtyske havn. Delstaten Slesvig-Holsten hører ikke kun til Tysklands fattigste områder men også hårdest ramte hvad arbejdspladser angår.

KIEL STJERNEPUNKT FOR SVENSKE TRÆGIGANTER

SCA Svenska Cellulosa Aktiebolaget og Iggesund Paperboard (Holmen Group, red.) gør den nordtyske østersøhavn og hovedstad i delstaten Slesvig-Holsten Kiel til sit stjernepunkt og logistikcenter, når det gælder fordeling af virksomhedernes produkter inden for træ og råstoffer til Tyskland såvel som i til de central- og østeuropæiske lande.

AF JENS NØRGAARD

Billedet viser i forgrunden DFDS Seaways terminal i Kiel Østhavn til venstre for ses kajanlæggene til de svenske træproducenter


VERDENS FØRSTE JUICETANKER ER SOLGT TIL OPHUGNING

Så gik den ikke længere for verdens første specialbygget juicetanker Orange Blossom. Den blev 20. juni i år sejlet op på stranden ved Alang i Indien for ophugning. Og tankskibet var lidt af en lækkerbisken for ophuggerne med tonsvis af rustfrit stål i tankene. Den slags materialer er ekstra meget værd i det markedet for genbrugsmaterialer, der udspringer af ophuggervirk-somhederne.

AF BENT MIKKELSEN

Orange Blossom lå stille i Rotterdam i vinteren 2014/15 i lavsæsonen og

det var der beslutningen om at det nu var slut blev taget. Rejsen gik via et par mellem rejser fra Brasilien til USA og fra Brasilien til Japan til Singapore, hvor skibet blev overtaget af den indiske opkøber og sat under Palau-flag med navnet kortet op til Blossom.

At skibet sælges til ophugning eller gen-vinding, som rent faktisk bliver tilfældet, hænger sammen med at skibet nu har rundet 30 års drift. Det er sket nogenlunde uden problemer, men som alle andre skibe med dette antal år på kølen melder de tekniske problemer sig.

Vedligeholdet bliver stadigt større og hvad værre er, at det bliver mere og mere besværligt at skaffe reservedele til de mange funktioner om bord. Det gælder i særlig grad skibe i aldersgruppen fra 20 år og op efter. Der er den overvejende del af de skibe, der blev bygget i de årgange taget ud af drift og sejlet til ophugning. Det fører så til at fabrikanterne af alle ty-per dele om bord automatisk skærer ned på produktion af reservedele eller heller dropper produktionen til fordel for nye typer og nye teknologier.

Blossom har givet ophuggerselskabet Shree Ram Shipping Ind. Ltd et skib med egenvægt på 5.207 tons, som blev sejlet op på plot no. 81 på Alang Beach

blæsemidler • blæsemidler • b

læsemidler • blæsemidler • b


læsemidler

• blæsemidler • blæsemidler • b



læsemi-

dler • blæsemidler • b



læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-



læsemidler •

...så kan DE være sikker på kvaliteten!

SILIKAT A/SAskelund 10 • 6200 Aabenraa74 33 72 00 • www.meldgaard.com

meldgaard SILIKATMarkedsførende på silikosefri blæsemidler i Danmark. meldgaard markedsfører 2 typer blæsemidler til brug ved industriel overfladebehandling:

Aluminiumsilikat - som hoved-sagelig anvendes ved fristråle-blæsning på værfter m.v.Garnet - som hovedsagelig an-vendes i lukkede anlæg, og som abrasiv ved vandstråleskæring.

Levering foregår fra vores ny-opførte silikat-anlæg i Aabenraa. Herfra leveres blæsemidlerne både løst i tankbiler, samt pakket i bigbags eller sække på paller. Stor lagerkapacitet sikrer at vi altid er leveringsdygtige.

Vi påtager os både levering af blæsemidlerne, og bortskaffelse af affaldet gennem vores unikke returtagningssystem. Affaldet fra blæsning / skæring genanvendes miljørigtigt i andre former for industri, og du får dokumentation til brug i forbindelse med f.eks. ”Grønne regnskaber”.

Kontakt os venligst hvis du ønsker henvendelse eller besøg af vores konsulent, som gerne fremkom-mer med løsningsforslag samt uforbindende tilbud på levering og returtagning.

AL

T I

BL

ÆS

EM

IDL

ER


Hvem skulle tro, at en gammeldags cykel var et vigtig hjælpemiddel på et moderne og

høj teknologisk skibsværft i 2015? Men det er ikke desto mindre tilfældet på det fynske Fayard i Munkebo, hvor de op mod 1.000 personer, der har deres daglige arbejde på området, har stor gavn af de to hjulede transportmiddel.

Det mindsker den spildtid, der er når f.eks. en medarbejder skal flytte sig fra kantinen (tæt ved porten) til et skib, der ligger i en af de fire tør-dokke. Ligeledes bliver det lettere at få arbejdet udført, hvis eller når den samme medarbejder straks efter at være kommet om bord på det pågældende skib pludselig opdager, at han

mangler et stykke værktøj eller en reservedel. Der kan være mange hundrede meter tilbage til lager og retur og dermed et tidsforbrug, som ingen rigtig har noget gavn af.

Cykelkulturen på Fayard gælder alle kategorier af medarbejdere inklusive skibsbygmester Thomas Andersen, der som øverste chef bevæger sig meget rundt på anlægget og naturligvis har egen cykel – som ingen vover at hugge selvom den står ulåst foran kontorbygningen.

Hvis han f.eks. skal flytte sig fra kontoret til dok 3 (den største dok) og udføre en visuel inspektion af en Aframax-tanker i dokken, så ville det blive

en betydelig langt og tidskrævende gåtur med tanke på at selve dokken er 415 meter lang og har en bredde på 90 meter. Og det samme er sådan set tilfældet med de øvrige dokke. Der er to andre tørdokke, som hver er 300 meter lange, hvilket også kunne give nogle rigtig lange gåture, hvis ikke der var cykler til rådighed for transport.

Det indhegnede areal omkring Fayard er på 1 million kvadratmeter, men Fayard råder ikke over alle disse kvadratmeter.

MANGE TYPERDen absolut foretrukne cykeltype på Fayard er den gammeldags budcykel. Ikke en long-

CYKLER HAR STOR BETYDNING PÅ FAYARD

Umiddelbart lyder det som en vittighed, at Danmarks største skibsværft er rammen om, hvad der med lidt god vilje kunne kaldes et dagligt cykelløb. Men faktisk er cyklerne et meget vigtigt hjælpemiddel for de mange, der arbejder på Fayard i Munkebo med at reparere skibe, borerigge eller andet flydende materiel. Cykler virker både for medarbejdere, men også for Fayards ejer, idet spildtiden mindskes for begge parter til fælles gavn.

AF BENT MIKKELSEN


john, men en traditionel budcykel med en kraftig bagagebærer foran. De bruges ikke så meget mere i det civile liv, hvorfor der er blevet en flåde af mere almindelige cykler ind i mellem budcyklerne. Budcyklen produceres stadig, men er rasende dyr i forhold til de mere almindelige typer cykler. En ny koster i nabolaget af 5.500 kr., mens de kan findes brugte til rundt det halve – altså 2.500 kr.

Den typiske værftscykel er udstyret med en grøn Arla-mælkekasse af plastic. Det gælder både bycykler som almindelige cykler og forklaringen på dette store svind af mælkekas-ser fra Arla er, at netop mælkekassen passer fint til at transportere værktøj eller stumper frem til et givent skib under reparation eller ombygning.

Billedet herover viser cykelparkering foran gangvejen til Scandlines færgen Berlin, der er under ombygning. De mange cykel viser, at der er folk i arbejde om bord. Scandlines færgerne har netop rundet de første 12 må-neder langs kaj ved Fayard, men selvom det er ekstraordinær lang tid, så er der lys forude. Ombygningen er så langt fremme og tingene arter sig som planlagt, hvorfor Scandlines har

vovet at sætte en nogenlunde nøjagtig leve-ringsdato på den første færge, der er Berlin.

Færgen forlader Fayard i slutningen af septem-ber og skal derefter prøvesejles og lejetestes i såvel Gedser som Rostock, ligesom vi skal gennem indøvningssejlads med besætnin-gerne. Det tager rundt en måned således, at vi forventer at færgen skal gå i regulær drift i slutningen af oktober 2015, fortæller Anette Ulstrup Svendsen, der er informationschef i Scandlines.

Berlin sejler under dansk flag og med en blandet besætning. Når færgen er klar til driften skifter den til tysk flag og overtages af de tyske besætninger, som p.t. sejler med Prins Joachim, der også sejler under tysk flag.

STOR OPGAVEBjørn Wienigk, der er projektchef på ombyg-ningen af de to Scandlines-færger, er enig i den nævnte leveringstermin og den senere levering af Copenhagen.

- Det kører efter planen, og jeg tror ikke der lurer nogle overraskelser undervejs i denne sidste del af ombygningen. Vi har taget de

store tag og det går egentlig fornuftigt, siger Bjørn Wienigk.

Han fortæller, at der er rundt 1.000 cykler på området og fortsætter:

- Det er langt mere effektivt, at folk kan cykle mellem depoter og skibene end hvis de skulle gå. Man kan jo også sige, at det der med at lave fællesarrangementer for at skabe en bedre sundhed blandt medarbejderne kommer egentlig helt af sig selv hos os, siger Bjørn Wienigk.

Fayard havde dog en lille finger med i et sportsarrangement, da der på Fyn blev afholdt Danmarks mesterskab i Triathlon. Skibsværftet deltog som sponsor i arrangementet under titlen Ironmen supports Ironmen med hen-visning til, at de der til daglig arbejder med jern og stål på skibene også er parat til at støtte dem, som vælger at svømme 3,8 km, cykle 180 km, og løbe 42,195 km på bedst mulige tid på samme dag.

DET ER HELT ENKELT AT BENYTTE FAIRKEY:

• PLUG & PLAY - BOX’EN ER KLAR TIL LEAD INDSAMLING EFTER TILSLUTNING AF STRØM

• DOWNLOAD FAIRKEY APPEN TIL SMARTPHONE ELLER TABLET

• SCAN DINE GÆSTER PÅ MESSEN MED APP’EN ELLER LAD DEM SCANNE SELV MED BOX’EN

• LOG-IN PÅ DIT FAIRKEY DASHBOARD OG SE RESULTATET AF MESSEN

BOX - APP - DASHBOARD

FAIRKEY BOX, APP OG DASHBOARD

Scan dine gæsters adgangskort med din egen smartphone eller tablet og få præcis indsigt i resultatet af messen.

Du kan også lade dine gæster scanne deres adgangskort på box’en og gøre udvekslingen af informationer indtastningsfrit.

Spørg dine kunder til råds med app’en

Udnyt dialogen og få gæstens holdning til dine produkter og virksomhed. Med Fairkey kan du lave dine egne surveys og samle dine gæsters svar on the spot.

Hver medarbejder sin app

Hver af dine standmedarbejdere kan tilpasse Fairkey Appen til sit produktområde. Både survey, opfølgningsmail, leadinfo. mm. kan justeres, så det passer til den enkelte.

Få hundredevis af leads med messens mest effektive værktøj - Fairkey box’en

Med FairKey box scanner den besøgende selv sit adgangskort.

Så nemt bliver det at:

• Indsamle visitkort.• Sende produktblade til kunden på e-mail

– automatisk.• Gæsten kan tilmelde sig standens

konkurrencer eller nyhedsbrev.

KØBSMODNE LEADS INDSAMLET MED ET ’BIP’


MAGASINET FOR FISKESEKTOREN59. ÅRGANG · JUNI 2015 NR. 6

Kystfiskeriet er presset

TEMA: Maritime Hanstholm

Vesterhavsrejer et hit på danske borde

DKK 49,50

Juni 2015

TEMA OFFSHOREEfficienSea 2 Tyskland satser på vindmøller

NYT JOB Jan Fritz Hansen

DKK 49,50

DANMARK17. ÅRGANG

NR. 6

maritimedanmark.dk

DANISH MARITIME FAIR Full speed ahead

ESVAGT FROUDE Servicing Wind Turbines

TEAM TANKERS Set for growth

May 2015DKK 49,50

No. 2

DANISH MAGAZINEMARIT IME

JOBBETSom Salgschef får du ansvar for alt salg til vores digitale medier samt magasinerne Mari-time Danmark og Danish Maritime Magazine. Du refererer direkte til den administrerende direktør og indgår i den ledelsesgruppe der styrer mediegruppens samlede salg.

Du får ansvar for at professionalisere salgs-arbejdet i din afdeling og sikre vækst på top- og bundlinjen.

Ud over at lede salget deltager du selv aktivt i salgsarbejdet. Der vil både være opfølgning på eksisterende gode kunder samt kanvas.

DIN PROFILDu er en erfaren maritim sælger med doku-menterede resultater. Du kender branchen og branchen kender dig.Du går gerne i front og forstår værdien i at lede gennem andre. Du er et positivt tænkende mennesker med fokus på at skabe resultater.

OM MARITIME DANMARKMediegruppen Maritime Danmark står bag hjemmesider som www.maritimedanmark.dk, www.maritimedenmark.dk, www.maritimedi-rectory.dk samt Danish Maritime Fair.Endvidere udgiver vi 3 fagmagasiner samt flere publikationer.

Maritime Danmark har både kontorer i Dan-mark og i Frankrig.

ANSØGNINGVi tager løbende folk til samtale, så stillingen er ledig, så længe jobopslaget er oppe. Finder vi den rigtige er det til tiltrædelse snarest.

Lønpakke vil modsvarer din arbejdstid og dine kvalifikationer og kan fastsættes som fast løn eller garantiløn + provision.

Send din ansøgning samt CV så hurtigt som muligt til [email protected] Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte adm. direktør Rene Wittendorff på +45 7020 4155 lokal 4.

VI SØGER MARITIM SALGSCHEF MED

DOKUMENTEREDE SALGSRESULTATER

DANMARKS STØRSTE MARITIME MEDIEGRUPPE UDVIDER BESÆTNINGEN MED ENDNU EN NY MEDARBEJDER.

VIL DUVÆRE SALGSCHEF?

Maritime Danmark udvider besætningen igen

DANMARK

Danish Maritime Fair

DANISH MARITIME FAIR

DANISH

maritimedanmark 8 15

Documents