Viden er kapital/14-15

Fra oFFer til aktør/8

Hellere rUS end MUS/6

Her er krisen en by i – Danmark!Grønlandsbanken har ikke oplevet bobler og store tab og ligger i top med stabil og god indtjening, sammenlignet med de fleste danske pengeinstitutter. men man kunne godt bruge nogle flere medarbejdere.

læS Side 2

m e d l e m s b l a d f o r k r e d s Ø s t / e n f i n a n s k r e d s i f i n a n s f o r b u n d e t / dec e m be r 2 013

2 Af journalist Eliasabeth TeisenarbejdSpladSen

”Vi er en bank i Grønland og vores for-retninger er i Grønland. det er det, vi ved noget om. Vi er bank for de almin-delige borgere og virksomheder. de helt specielle ting, som når store inter-nationale virksomheder rumler med råstofplaner, er ikke vores direkte busi-ness,” siger direktør martin kvies-gaard. man kan næsten mærke grund-fjeldet, når han selv skal beskrive sin bank. Han har været i Grønlandsban-ken sammenlagt 12 år. de sidste otte som direktør. Grønlandsbanken har været i landet siden 1967.

Langt moD norD,

men tæt på centrum

Grønlandsbanken er styret uden om den krise, mange danske pengeinstitutter har været ramt af. En af udfordringerne er at

tiltrække danske bankfolk til øen mod nord

Der er ingen forskel på, om man kommer fra Grønland eller Danmark. Vi er ét hold. Der er ikke en dansk kultur og en grønlandsk kultur, og medarbejderne bliver her længeJacobine G. Poulsen, tillidsmand

det er en udfordring at drive bank i en region med 57.000 indbyggere spredt på 2.166.086 km2. Grønlands-banken har omkring 55.000 af dem som kunder, og der er over 1000 km fra den sydligste filial i Qaqortoq til de nordligste filialer i ilulissat og den nyeste i aasiaat, der netop er åbnet.men de klarer det godt.

ingen bobler”Vores produkter ligner de danske, men er jo påvirket af den grønlandske lovgivning. Vi har ikke skattebegun-stigede pensionsopsparinger i banken, og realkreditstrukturen er simplere. Vi tilbyder for eksempel ikke flekslån. det betyder også, at vi ikke er ramt af krisen som i danmark. Vi har ikke oplevet bobler og store tab. Vi har ligget godt i læ. faktisk har vi ligget i top med sta-bil og god indtjening, når vi sammen-ligner med vores danske kolleger”, siger martin kviesgaard.

for medarbejderne betyder det tryghed. de er sluppet for fyrings-runder, og martin kviesgaard skønner, at der snarere bliver brug for flere end færre medarbejdere.

stort potentialeaf de i alt 114 medarbejdere er omkring 80 ansat i hovedkontoret i nuuk. de

3arbejdSpladSen

øvrige sidder i en af de fem filialer, der ligger op langs vestkysten.

”det betyder meget, vi er ude lokalt, og vi har stor glæde af medarbejdernes lokale tilknytning. Vi har fortsat et stort potentiale med mange kunder i forhold til balancen på 4,5 milliarder kroner”.

de kunder, der ikke bor tæt ved en af bankens filialer, må ty til netbanken, e-mail eller telefonen.

”og det går godt. Geografien gør, at vi satser på teknologien, men vi gør os også umage for at komme på besøg i byerne på kysten, hvor det er muligt”, siger martin kviesgaard.

spørgsmålet om forholdet mellem lokale og danske medarbejdere finder martin kviesgaard relativt uinteressant.

”der er stort set ikke skel, og vi har mange medarbejdere, som ser ”dan-ske” ud, men som er vokset op i Grøn-land. løn og arbejdsvilkårene er ens – selvfølgelig betinget af jobbet. den eneste forskel er, at de tilrejste får dæk-ket flere rejseomkostninger. det gælder for omkring 20 procent af medarbej-derne. i det hele taget er der en utrolig god korpsånd og engagement på kryds og tværs i banken”.

savner vovemodselvom banken ikke har svært ved at

rekruttere, og banken uddanner, så nu for eksempel stort set halvdelen af le-dergruppen er rekrutteret lokalt, efter-lyser martin kviesgaard mere eventyr-lyst blandt danske bankfolk.

”Jeg savner noget mere vovemod. Her er spændende og udviklende at være. Her er en anden kultur, en anden natur og en anden dagligdag. både individuelt og som familie er det udviklende at være her. Jeg synes, dan-skerne er blevet lidt mere tunge i det i forhold til at springe ud i noget nyt”.

i orkanens øjeog bankmæssige udfordringer er der nok af. diskussionerne om Grønlands ••

Vores vilkår vil blive vold-somt påvirket, hvis der kommer et gennembrud på råstoffronten. De afledte effekter for Grønlands virk-somheder og befolkning kan blive kolossal Martin Kviesgaard, direktør for Grønlandsbanken

Foto

: Ulri

k B

ang

4 arbejdSpladSen

undergrund og mulige råstofeven-tyr følger martin kviesgaard med stor interesse, selvom han afskriver de store multinationale virksomheder som andet end indlånskunder.

”det er en utrolig interessant tid, og vi skal vurdere på scenarier. Vores vilkår vil blive voldsomt påvirket, hvis der kommer et gennembrud på råstof-fronten. de afledte effekter for Grøn-lands virksomheder og befolkning kan blive kolossal. det vil betyde arbejds-pladser og nye ordrer også til de lokale virksomheder. det skal vi være klar til at håndtere. Vi ligger sådan set midt i orkanens øje, og kommer der et gennembrud, bliver banken et meget interessant sted at være. allerede nu holder vi møder med erhvervsfolk og embedsmænd fra lande som usa, aus-tralien og canada. der er fokus på Grønland, og banken fylder meget i samfundet”, siger martin kviesgaard.

tætte relationermen det er ikke kun direktøren, der er godt tilfreds med arbejdspladsen. også tillidsmand og næstformand i den faglige personaleforening, Jacobine G. Poulsen, er stolt af og glad for sin arbejdsplads.

”medarbejdernes væsentligste opgave er jo at tjene penge til banken, og sørge for at kunderne har det godt. de skal have gode oplevelser og komme glade

tilbage”, siger Jacobine G. Poulsen.og for Jacobine G. Poulsen er det

ikke mindst vigtigt, fordi man i Grøn-land er meget tæt på sine kunder. man mødes i byen, man hilser og man kender familien.

”folk heroppe er glade for deres rådgivere og har en personlig relation til dem”.

også i banken er man tæt på hinan-den. man dyrker sport sammen, går til fester sammen, og hvert andet år mødes alle de ansatte i nuuk til et fælles arrangement.

”nye kolleger bliver modtaget med åbne arme. Vi hjælper hinanden, og der er ingen forskel på, om man kom-mer fra Grønland eller danmark. Vi er ét hold. der er ikke en dansk kul-tur og en grønlandsk kultur, og medar-bejderne bliver her længe. selvfølgelig er der kontraktansatte, som tager hjem efter de tre år. men der er også mange der kommer tilbage – om ikke andet så på ferie. de slipper ikke med det samme”, siger Jacobine G. Poulsen.

Af de i alt 114 medarbejdere er omkring 80 ansat i hovedkontoret i Nuuk. De øvrige sidder i en af de fem filialer, der ligger op langs vestkysten.

Foto

: Ulri

k B

ang

5

Forbundsformand Kent Petersen og forhandlingskonsulent Marianne Kjær har været i Grønland for at opsige overenskomsten mellem Grønlands Arbejdsgiverforening og Finansforbundet, der udløber den 31. marts 2014

Af Niels Anton Nielsen

Kent Petersen og Marianne Kjær fra Finansforbundet har været i Grønland den 15. til 17. oktober 2013 for at opsige overenskomsten mellem Grønlands Arbejdsgiverforening og Finansforbundet.

En medlemsundersøgelse, som desværre ikke er af samme kvalitet som for medlemmerne i Danmark, er blevet gennemført, så mandatet for den kommende genforhandling af overenskomsten er på plads.

Medio januar 2014 vil der være udveksling af krav mellem Grønlands Arbejdsgiverforening og Finansforbundet, og forhandlingerne indledes først i marts 2014.

Det bliver Marianne Kjær fra Finansforbundet, som skal lede forhandlin-gerne. Fra BankNordik deltager tillidsmand Pia Holm Jensen, mens Grøn-landsBANKEN repræsenteres af Allan Damsgaard.

nyt fra grønLanD

Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc

tillidsvalgte skal have kompetenceløft

overenskomsten er opsagt

De tillidsvalgte i Grønland har brug for kompetence-udvikling, coaching og sparring med andre tillids-valgte i Finansforbundet.

Men da det er meget dyrt at rejse til Danmark på uddannelse, og Finansforbundet skal spare penge er der truffet en central beslutning om. at de tillids-valgte i Grønland ikke kan deltage i specialuddannel-serne i Danmark.

I stedet tilbydes de tillidsvalgte uddannelser hvert andet år i Grønland specielt designet til dem.

Men derved går de tillidsvalgte glip af de mange gode uddannelsestilbud Finansforbundet har, og også den erfaringsudveksling, de kunne få ved at møde deres danske kollegaer.

Derfor har bestyrelsen i Kreds Øst har besluttet, at de tillidsvalgte fra Grønland kan ansøge kredsen om tilskud til transporten og overnatningen til kurset i Danmark.

Ansøgningen bliver behandlet på det førstkom-mende bestyrelsesmøde, og bestyrelsen vil bevilge omkostninger til kurset, hvis det er et relevant kursus.

Bestyrelsen kigger på hver enkelt indstilling og godkender de indstillinger, som er relevante.

Det har de tillidsvalgte i Grønland taget rigtig godt imod, og på nuværende tidspunkt har vi allerede behandlet og bevilget tilskud til tre ansøgninger.

Vi er i kredsen rigtig glade for, at vi på denne måde kan hjælpe de tillidsvalgte i Grønland til at blive endnu dygtigere. Kompetenceløft er altid vig-tigt. Men måske særlig vigtigt, når man skal udfordre ledelsen, på vegne af sine kollegaer.

Sidst men ikke mindst, er det også vigtigt at få erfaringen og sparringen fra andre kolleger, specielt når man i forvejen er meget langt væk fra hinanden, som de tillidsvalgte i Grønland er.

Derfor tager vi gerne dette ansvar på os i Kreds Øst.

Kreds Øst giver tilskud til transport og overnatning for tillidsvalgte, som skal på kursus i DanmarkAf Laila Busted, kredsformand

Foto

: Col

ourb

ox

6 Af journalist Elisabeth Teisendialog Med cHeFen

i bec erstatter de mus-samtalen - den faste årlige samtale med de mange obligatoriske punkter - med rullende udviklings samtaler - rus. den nye form skal gøre udvikling til en mere integreret del af hverdagen i bec.

systemkonsulent mette toelstang Pedersen har endnu ikke haft sin første samtale efter det nye koncept, men hun ser frem til sin første rus-samtale om et par uger.

Hun glæder sig, fordi hun selv frem-over i højere grad end i dag kan være med til at sætte dagsordenen og bestemme hyppigheden og omfanget bedre end i den på mange måder ske-malagte mus-samtale.

”Jeg kan jo selv spille ind med, hvad der optager mig. det kan være helt konkrete ting fra dagligdagen, jeg beder om at få sat på dagsordenen, hvis det er det, jeg ser, der er behov for”, siger mette toelstang Pedersen.

organisationen er godt introdu-ceret til det nye koncept. det har været beskrevet i internt nyt, i bec’s unikke medie: ”toiletnyt”, Hr har fortalt om det på frokostmøder, det er drøftet på afdelingsmøder, og der ligger en masse redskaber med eksempler, input og vejledninger på intranettet i bec.

medarbejdernes stemme”det er heller ikke bare noget, der er hevet ned over hovedet på os. i bec’s store ”chiliprojekt”, der har haft

det overordnede formål at engagere medarbejderne mere i forretningen, har der også været en gruppe, som så på vores koncept for medarbejderud-vikling. så vi har selv været med – og det skal tages i brug på alle niveauer”, fortæller mette toelstang Pedersen.

der er fire faste punkter, som er cen-trale i rus: 1) mål og roller, 2) præsta-tion og kompetencer, 3) arbejdsglæde og samarbejde og 4) ambitioner og potentiale.

det aftales individuelt mellem leder og medarbejder, hvordan rus-forløbet skal se ud. der er blot en ramme, der tilsiger, at der minimum skal holdes to rus om året, og at alle fire centrale emner har været indeholdt.

”om vi til hver samtale kommer igen-nem alle fire punkter, eller bare ét af

Hellere rUs enD mUSI BEC vil de hellere have RUS end MUS, og det kan man jo godt forstå. Men inden man kommer for godt i gang med associationerne, må vi hellere afsløre, at det handler om formen for den tilbagevendende samtale, leder og medarbejder har. Samtalen, der skal afstemme forventninger, identificere udviklingsmuligheder, give rum for forslag, tilbagemeldinger og i det hele taget danne det brede fundament for den gode dialog

Jeg lægger op til, om jeg vil have to, fire eller 12 samtaler om året. Jeg er også selv medbestemmende på, hvor længe jeg synes, samtalen skal vareMette Toelstang Pedersen, systemkonsulent

Mette Toelstang Pedersen

7dialog Med cHeFen

dem, er meget op til mig. ligesom jeg lægger op til, om jeg vil have to, fire eller 12 samtaler om året. Jeg er også selv medbestemmende på, hvor længe jeg synes, samtalen skal vare”, fortsætter mette toelstang Pedersen.

kollegernes feed backsom en ny, stor ting skal alle også sørge for i løbet af ”rus-året” at få feedback fra tre kolleger. det er nemlig ikke kun leder-medarbejder-relationen, som er vigtig for bec.

det samarbejde, der foregår mel-lem kolleger på alle niveauer, er ligeså vigtigt i en organisation, hvor man ønsker, at mange flere beslutninger skal træffes af den enkelte. og ved at sætte så mange mennesker til at give hinan-den feedback, ønsker bec at styrke en

feedback-kultur. resultatet skal gerne blive et bec, der får det bedste frem i alle. og får man samtidig afdækket sine eventuelle ”blinde vinkler” fagligt eller personligt, så giver det et grun-dlag at arbejde med sin udvikling på. den enkelte medarbejder vælger selv, hvem der skal give én feedback, og den enkelte medarbejder vælger selv, hvor meget af den feedback, man vil gøre en del af selve rus-samtalen.

”første gang vil jeg nok vælge kol-leger, jeg er sikker på en god og posi-tiv dialog med. men senere kan jeg godt forestille mig, at jeg også tør gå til kolleger, der vil give mig rigtig meget at arbejde med”, siger mette toelstang Pedersen, der ser meget frem til den kommende rus-samtale.

at føle sig hjemmesystemudvikler Vibeke damm, der er tillidsmand, har været med til at udvikle konceptet.

”noget af det vigtigste for os var at få en mere fleksibel ramme for kommuni-kationen. en måde, der ikke er bloke-rende for dem, der ikke trives med de mere følelsesladede ting som at give eller modtage ros eller kritik. at få et koncept, som alle kan bo i”, siger Vibeke damm.

Vibeke damm opfatter det også som en proces, hvor man lærer undervejs.

”Jeg håber, vi ligeså stille gror ind i det. der er meget få definerede krav,

men det var dog en betingelse fra vores side, at der bliver snakket kompe-tenceafklaring og udvikling”.

yes, jeg er god!et andet mål med processen er at gøre feedback mere udbredt i organisationen.

”Vi skal øve os i at kigge på os selv og hinanden og fortælle, når vi gør noget godt. Vi håber også flere med tiden kommer ud af busken og tør fortælle om, hvad de selv synes, de er rigtigt gode til, og hvad de kunne tænke sig at arbejde mere med”.

derfor konceptet med kravet om feed back fra tre kolleger om et emne, man selv definerer.

”mange syntes, det lød lidt skræm-mende, og for flere har det været den største bekymring, der viste sig ved de åbne møder, medarbejderne var invi-teret til. Hvis mange siger, at man er god til et eller andet, var det måske en idé også at melde det ud til lederen. Hvis man omvendt får at vide, at der er noget, man skal arbejde med, er det jo også et værdifuldt input til dialogen om ens egen udvikling. formålet er at få alle de skjulte ressourcer frem. det er ikke at hænge nogen ud”, siger Vibeke damm.

om lederne får travlt, vil tiden vise. men de lange skematiske mus-sam-taler tog meget tid, og håbet er, at den mere dynamiske form giver et større udbytte.

afdelingsleder i bec, dorthe rosen-ville, forventer kun en begrænset stig-ning i tidsforbruget.

”Jeg har i forvejen løbende sta-tusmøder med mine medarbejdere, og i praksis vil det nok bare betyde, at nogle af disse udvides. det nye kon-cept virker langt mere nærværende og meningsfuldt. Vi kan drøfte den per-sonlige og faglige udvikling, når den er relevant. Jeg forventer langt større udbytte, engagement og mere selvind-sigt. Hvis de forventninger bliver ind-friet, er den ekstra tid godt givet ud”, siger dorthe rosenville.

inden årets udgang skal alle de ca. 500 medarbejdere i bec have en sam-tale med deres leder om rammer og emner. i det nye år tager de for alvor hul på den nye måde at tale sammen på.

Noget af det vigtigste for os var at få en mere fleksi-bel ramme for kommunikationen. En måde, der ikke er blokerende for dem, der ikke trives med de mere følelsesladede ting som at give eller modtage ros eller kritik. At få et koncept, som alle kan bo i Vibeke Damm, tillidsmand

Vibeke Damm

Foto

: Kla

us H

alst

ing

8 Af Kenneth Samuelsen, formand for personaleforeningen i BankNordikpoSitiV pSykologi

fra offer til aktør

30 forventningsfulde medlemmer fra BankNordik på Færøerne, indlogerede sig den første weekend i november på Hotel Føroyar for at deltage på et medlemskursus i Positiv psykologi. Kursuslederen Josef Guldager indfriede alle forventningerne

10 former for positivitet GlædeTaknemmelighedAfklarethedInteresseHåb

StolthedHumorInspirationÆrefrygtKærlighed

der har været alt for megen fokus på de ”syge” mennesker. det går man væk fra nu.

”Psykiatrien skal arbejde med de syge, medens psyko-loger skal arbejde med det sunde menneske”, siger Josef Guldager, aut. psykolog og mangeårig foredragsholder for blandt andre finansforbun-det. Positiv psykologi handler ikke om at undgå og fornægte problemerne, men at man kig-ger anderledes på dem. det handler om at man hele tiden ser posi-tivt på tingene og er i et trivselsfelt, et såkaldt flow, hvor man hele tiden udvikler sig.

det handler om at være i nuet på en accepterende måde, uanset hvad der kommer. det er vigtigt, at man har en følelse af, at man har gjort sig umage, at man har fokus på intentionerne frem for problemerne og at man er nysgerrig.

tilfredshedsformel formlen hedder tilfredshed = spille-rum + omstændigheder + Vilje.

spillerummet er 50 procent gene-tisk, altså at du har det i dig at være posi-tiv. omstændighederne, såsom sygdom, stress og andet vægter kun 10 - 15 pro-cent. Viljen, altså vores indstilling til at præge vores positivitet, vægter hele 35 – 40 procent.

Psykologen marcial losada satte sig for at beregne, hvor mange positive kommentarer, oplevelser eller tilken-degivelser, der skulle til for at opveje

effekten af en negativ oplevelse. resul-tatet siger tre positive til én negativ.

man har målt virksomheder, og dem der ligger under losada-linjen, altså under tre, præsterer væsentligt dår-ligere end de virksomheder, der ligger på fem eller seks.

resiliensJosef Guldager fortalte, at man efter utøya katastrofen gjorde den store fejl at behandle alle de overlevende som ofre. behandlingen var baseret på traumets meget negative sider. mange af dem havde faktisk PtG (Post tramatic Growt). de kom styrket ud af oplevelsen. de var ikke ”ofre”, men ”overlevere” - og der er en væsentlig forskel.

et offer har tabt og vil i en vedva-rende offer rolle blive undertrykt og ydmygelsen fortsætter. en overlever er sejrherre og har status af styrke og handlekraft. det førte os over i resiliens, som handler om, at vi kommer stærkere ud af oplevelser, som måske ikke altid

er så behagelige, og om hvor-dan vi bruger denne styrke i kommende udfordringer.

Vigtigt at ”øffe”afslutningsvis fortalte Josef os

vigtigheden i det positive, men at det hele nu ikke skulle ende i ”happy-go-lucky”. mennesket er disponeret for at dyrke det negative, og han understregede vig-tigheden i, at man fra tid til anden får ”øffet” færdigt.

Vi var så heldige at have Josef Guld-ager på hans sidste kursus, inden han ”lægger årene ind”, som man siger på færøerne. nu går han på pension. del-tagerne var enige om, at kurset var super. og at rammerne på hotellet, og ikke mindst den fantastiske mad man får i koks - hotellets restaurant - var klasse.

Deltagerne kunne tage hjem mætte af visdom, hygge og god forplejning.

9jobopSlag

Vi ved allerede nu, at vi er mindst fire kredsbestyrelsesmed-lemmer færre efter generalforsamlingen i 2014. Det betyder, at de resterende 7 skal løbe særdeles stærkt, hvis de sta-dig skal nå de samme ting, som vi har været 11 om at klare i år. Og selv med 11 personer har der været ting, vi ikke har nået. Vores arbejdsopgaver er estimeret til 15 personer. Så vi har brug for hjælp.

kvalifikationer:• Har du interesse for og holdninger til det fagpolitiske

arbejde?• Har du lyst til at søge indflydelse på medlemmernes

arbejdsforhold?• Kan du sætte dig i helikopterperspektiv og se fagpolitiske

udfordringer fra flere vinkler og ikke kun snævert fra egen virksomhed/egne medlemmer?

• Er du god til konstruktivt samarbejde med mange forskel-lige mennesker og meninger?

• Er du åben, ærlig og har god humoristisk sans?

Så er det dig, vi søger som vores afløser.

Jobbet:Jobbet som kredsbestyrelsesmedlem består af politisk arbejde som ansvarlig for mindst et af Finansforbundets ansvarsområder, hvor du skal:• Holde dig ajour med ansvarsområdet både i relation til

Finansforbundet, men også i relation til det øvrige samfund• Debattere området i kredsbestyrelsen og sætte relevante

punkter på dagsordenen, for således at sikre kvalificeret input til og fra ansvarsområdet

• Deltage aktivt i ansvarsområdets møder/underudvalg• Deltage i hvervning af medlemmer• Være ansvarlig for at kompetenceudvikle dig inden for

området• Være ansvarlig for kredsaktiviteter inden for området -

både over for tillidsvalgte og medlemmer• Være kredsens talsmand på repræsentantskabsmøder

og landsmøder inden for området• Være ansvarlig for, at der bliver produceret informations-

materiale• Give input til HB-medlemmerne• Have beslutningsansvar inden for området inklusive udar-

bejdelse af budget i samarbejde med formandskabet.

Desuden skal du deltage på de månedlige bestyrelsesmø-der, diverse kredsarrangementer rettet imod tillidsvalgte og

medlemmer, samt kredsens og andre kredses generalfor-samlinger. Alt i alt skal du forvente et tidsforbrug på ca. 66 dage om året i kredsregi.

Lønnen: Der gives ingen honorering for kredsbestyrelsesarbejde, men du opretholder selvfølgelig din løn i virksomheden, jf. aftalen om fagligt arbejde i overenskomsten. Derudover vil du:• få sat diverse arbejdsredskaber til din rådighed: PC, evt.

telefon m.m.• opnå stor personlig udvikling• få tilfredsheden ved at føle, at du gør en forskel for dine

kolleger.

Vil du vide mere:Læs mere på vores hjemmeside www.kredsoest.dk eller kontakt formandskabet: Formand, Laila Busted, lbu@brf.dk, 45262291 Næstformand, Kirsten Lillemor Madsen, stenhavegaard@gmail.com, 30577552 Næstformand, Pia Beck Stæhr, pakri@nets.eu, 29482471

Venlig hilsen de tre snart forhenværende kredsbestyrelses-medlemmer

Oluf Nielsen, Niels Anton Nielsen og Ann Baldus-Kunze

Bestyrelsesmedlemmer søges

Kim Frederiksen og Torben Andersen er ikke med på billedet, men er en del af den nuværende kredsbestyrelse.

10 FælleSSkab Af Kenneth Samuelsen, formand for personaleforeningen i BankNordik

den første weekend i oktober mødtes alle de ansatte i banknordik på færøerne. formålet var at få sat ansig-ter på hinanden, og at de danske og grønlandske kolleger skulle se banken på færøerne, og så skulle de også se og opleve færøsk natur og kultur.

set-up´et var stort for denne sammen-komst, for vi var jo over 400 personer.

Vi lagde ud tidligt lørdag mor-gen med at spille landskamp mellem færøerne/Grønland og danmark, som førstnævnte vandt på straffesparks-konkurrence, efter at den ordinære kamp var endt 2-2. intet var overladt

til tilfældighederne, for kampen blev spillet på nationalstadionet, og begge hold var i originale landsholddragter.

resten af lørdagen foregik med adventure, hvor folk havde valgt sig ind på hold, hvor de kunne opleve alt fra det mere ekstreme med hurtiggående rib-både og svømme i grotter - til det mere stilfærdige i at gå en tur i den færøske natur. der var også mulighed for at tage til kirkebø og lave finere madlavning - selvfølgelig på færøsk manér.

lørdagen sluttede med en stor fest på Hotel føroyar. det hele gik op i en højere enhed, med god mad, færøsk

dans og forrygende færøsk underhold-ning. de udenlandske festdeltagere var fra start instrueret i, hvordan man fes-ter på færøerne, og en af reglerne er, at man fester til den lyse morgen. og det gjorde alle så, selv om det havde været en travl og lang dag med masser af oplevelser og indtryk.

søndag rejste folk så hjem igen efter en vel tilrettelagt weekend. Hr-folkene i banknordik skal have stor tak for det store arbejde, de havde gjort for at alt skulle klappe. og det gjorde det sande-lig - selv vejret var perfekt.

Det var et stort øjeblik, da samtlige ansatte i banknordik koncernen fra grønland, Danmark og færøerne stod i en cirkel, der hvor det nye hovedsæde skal bygges i tórshavn. alle lagde hver især en sten og byggede en varde ved siden af, hvor bygningen skal opføres. i sandheden ”ein stór løta”, - et stort øjeblik

Ein stór løta

11FælleSSkab

En varde blev bygget ved siden

af, hvor Bank-Nordiks nye

hovedsæde skal bygges.

Én bank i 3 landeBankNordik opererer i Danmark, i Grønland og på Færøerne, hvor banken har sin oprindelse. Banken har tre overenskomster, - alle med Finansforbundet. Koncernen består også af to forsikrings-selskaber, Vørður på Island og Trygd på Færøerne. Banken råder også over SKYN, som er et færøsk boligmæglerselskab.

12 Af Ann Baldus-Kunze, fællestillidsmand BECHVerning

kreds Øst har rundt omkring i vores virksomheder cirka 3.000 potentielle medlemmer, der ikke har meldt sig ind i finansforbundet. i september valg-te vi at sætte et beløb af til aktiviteter, der kan sætte fokus på fordelene ved at være medlem.

Jo flere medlemmer vi er, jo bedre vilkår er det muligt at få.

et af de store områder, hvor det er svært at få de ansatte til at melde sig ind, er it-virksomhederne. den normale daglige kontakt er svær, da få tillidsmænd skal dække mange afdelinger. ofte skal der mere end bare en enkelt påvirkning til af et potenti-elt medlem. Hvis en tillidsmand har 75 potentielle medlemmer, er der behov for, at medlemmerne omkring hjælper med påvirkningen.

i forbindelse med kampagnen for turen til new York, hvor eksisterende medlemmer kan vinde en tur, hvis de får en kollega til at melde sig ind, valgte vi i bec i roskilde at byde på is fra Para-dis i kantinen. Vi opfordrede medlem-

merne til at tage en kollega med hen til isboden, hvor vi fra tillidsmandsgrup-pen kunne hjælpe med alle de gode argumenter for at melde sig ind.

bec i roskilde deler lokaler med Jn data, så det var både kreds Øst og nykreds, der var repræsenteret i kan-tinen den dag. Jesper fra Paradis i roskilde havde seks forskellige is med, og der blev hurtigt kø ved vognen. det gav rigtig gode muligheder for os til-lidsmænd til at tale med medarbej-derne, mens de ventede på deres tur.

lakridsisen var den klare favorit. der var ikke mange, der turde springe

ud i at prøve den med Pinkgrape. først da Jesper halvvejs vurderede, at der godt kunne gives to kugler til de rester-ende, var der modige medarbejdere nok til at prøve de lidt mere sjældne is-varianter.

efter halvanden times god snak og is-spisning meldte isboden udsolgt. ca. 300 personer havde været henne og forsyne sig.

det blev til en lille håndfuld nye medlemmer, og væsentlig flere, der lige skulle hjem og kontrollere om finansforbundet kan tilbyde de samme vilkår for forsikringer og gruppelivs-ordninger, som de har i deres eksiste-rende fagforening.

Hvis i har lyst til noget lignende i jeres virksomhed, så kontakt kredsen på kredsoest@finansfor-bundet.dk. Vi vender tilbage til jer og drøfter, hvad der passer bedst i jeres virksomhed.

i vores snak omkring mulige aktiviteter, har vi været omkring is-vogn, kaffe-vogn, konkurrence med f.eks. en iPad som gevinst, bio-graftur, foredrag osv.

det er egentlig kun fan-tasien der sætter grænser – hvis økonomien blot er acceptabel. men det er en af de ting, vi drøfter, når vi tager kontakt til jer. som udgangspunkt skal i ikke lade jer begrænse omkring ideer.

en tur i paradis

I BEC i Roskilde bød tillidsmændene på Paradis is i forsøget på at komme i dialog med kolleger, der ikke er medlem af Finansforbundet. Kreds Øst støttede arrangementet økonomisk

Cirka 300 personer nåede at forsyne sig fra isboden på BEC.

13klUMMe

ingen fornyelse af titlen tillidsmand

Desværre tabte vi kampen for at få ændret betegnelsen tillidsmand til

tillidsrepræsentant

Af Laila Busted, kredsformand

kreds Øst forsøgte på det seneste landsmøde i finans-forbundet at få ændret begre-

bet tillidsmand til tillidsrepræsentant.i dag er begrebet tillidsmand i de fleste virksom-

heder erstattet af begrebet tillidsrepræsentant.lokalt i de enkelte virksomheder og af fa

benyttes titlen tillidsrepræsentant oftere end titlen tillidsmand.

det er meget gammeldags at kalde sig tillids-mand, og det passer ikke til den moderne virk-somhed, finansforbundet ellers forsøger at være.

derfor ønskede kreds Øst en ændring af titlen.men også fordi kvinderne i finansforbundet -

som fungerer som tillidsmænd - fortjener at blive kaldt tillidsrepræsentanter og ikke tillidsmænd.

Personligt synes jeg ikke, det er respektfuldt overfor mig (eller andre kvinder) at blive kaldt tillidsmand. Jeg er tillidsrepræsentant eller tillids-kvinde, mand kan jeg aldrig blive!!

Vi foreslog også at kalde alle tillidsmænd i finansforbundet for tillidskvinder, fordi mere end 50 procent af vores tillidsmænd i finansfor-bundet er kvinder.

men forslaget blev ikke taget seriøst.sproget betyder noget, og at kalde kvinder for

mænd er ikke tidsvarende eller respektfuldt, og det er med til at fastholde de stigmatiserende køns-roller som vi alle er opvokset med.

og dermed også det meget fastlåste kønsop-delte arbejdsmarked, som vi har i danmark.

men desværre var finansforbundets landsmøde og efterfølgende repræsentantskabet ikke ind-stillet på at bakke op om vores forslag, og titlen er derfor fortsat ”tillidsmand” på vores tillidsvalg-te kolleger. det er vi rigtig ærgerlige over i kreds Øst, men vi kæmpede for sagen hele vejen.

stil skarPt På din udViklinG

F KUSO

finansforbundet fokus er den samlede betegnelse for alle arrangementer i finansforbundet-regi. fællesnævneren er kurser, seminarer, gå-hjem-møder og netværk, der klæder dig på fagligt og personligt.

finansforbundet fokus er derfor din indgang til uddan-nelses- og arrangementstilbud med udgangspunkt i dig som medarbejder i den finansielle sektor – uanset om du arbejder med f.eks. rådgivning, it, forretningsudvikling eller er leder.

i finansforbundet fokus finder du nemlig gode tilbud til alle arbejdsområder i sektoren. Hold dig løbende opdateret på finansforbundet.dk/fokus

14 Af journalist Elisabeth Teisen koMpetenceUdVikling

den finansielle virksomhed er kompli-ceret. Hvad der var god latin i går, er måske no-go i dag. de enkelte kunders økonomiske forhold ændrer sig. deres familiemæssige relationer ændrer sig. Produkterne og teknologien ændrer sig. måden at agere med kunderne ændrer sig. samfundsøkonomien ændrer sig. kort sagt lever vi i en kompleks verden, hvor man som ansat i sektoren har et stort ansvar for at være opdateret.

derfor har arbejdsgiverne i den finansielle sektor og finansforbundet længe været enige om, at kompeten-ceudvikling er helt centralt for at have gode medarbejdere, der kan generere merværdi for virksomhederne og for kunderne på én gang.

Ydermere bliver der i disse sen-kriseår set meget nøje på ressourcer og resultater.

Du må selv tage ansvaretdin eneste chance for som medarbej-der at få et nogenlunde trygt og sikkert arbejdsliv er derfor, at du hele tiden selv tager ansvaret for at holde dig ajour. din arbejdsgiver har naturlig-vis også et ansvar, men ser nok mere kynisk på, hvordan virksomheden skaf-fer de fornødne kompetencer lettest. og det er måske ikke ved at holde dig til ilden. derfor må du gøre det selv.

Heldigvis har du i overenskomsten en rigtig god støtte. Her er det aftalt, at der skal gennemføres en udviklings-

samtale med dig. aftalen skal munde ud i en udviklingsplan med en afklar-ing af kompetencer og en uddannelses-plan.

uddannelsesplanen skal konkre-tisere, hvordan du gennem kurser, oplæring og uddannelse støttes af virk-somheden til at nå dine mål i udviklings-planen. i udviklingsplanen har du og din leder afstemt jeres krav og forvent-ninger til det job, du bestrider.

i overenskomsten har finansforbun-det og finanssektorens arbejdsgiver-forening skrevet en fælles erklæring om, hvad der menes med kompeten-ceudvikling i den finansielle sektor. i den kan man blandt andet læse:

Vedligeholdelse og udvikling af kom-petencer sker såvel ud fra virksomhedens strategiske målsætninger som medarbej-derens behov for at udvikle sin kompe-tence og jobfleksibilitet i både praksis og moderne læringsmiljøer, fx læring på jobbet, sidemandsoplæring, samarbejde, mentorordninger, e-learning, kurser,

ViDen er kapitaLOpdaterede kompetencer er din eneste chance for et trygt arbejdsliv og en sikker tilknytning til arbejdsmarkedet

Foto

: Jas

per C

arlb

erg

15koMpetenceUdVikling

meritgivende uddannelser ect.kompetenceudvikling sker altid

med udgangspunkt i den enkelte medarbejders behov og jobfunktion.

det er altså vigtigt, at du selv spiller med. derfor skal du forberede dig godt til din udviklingssamtale. Hvad kan du, hvad er du særligt god til, hvad vil du, hvad drømmer du om? det skal du gøre dig klart, inden du går ind til sam-talen.

masser af mulighederHeldigvis er der i det danske uddan-nelsessystem mange muligheder for at videreuddanne sig på deltid. der er et bredt udbud af uddannelser, der kan tages som deltidsuddannelse, samtidig med at man er i job.

de muligheder kan du få et fint over-blik over på finansforbundets hjemme-side. klik på “bliv klogere på” og derefter kompetenceafklaring.

”desværre stirrer nogle arbejds-givere sig blinde på behovet her og nu, så medarbejderne kun må efter-uddanne sig i forhold til det job, de allerede bestrider. det er vigtigt, at arbejdsgiverne bliver mere åbne for uddannelse, der retter sig mod andre typer job. ikke mindst fordi mange job forsvinder som følge af de store struk-turændringer i sektoren. det er en diskussion, vi vil tage op ved de kom-mende overenskomstforhandlinger”, siger finansforbundets næstformand solveig Ørteby.

Brug din tillidsmanddu skal endelig bruge kreds Øst og din tillidsmand, hvis du har spørgsmål.

Har du spørgsmål til, hvad du har ret til, og hvad du kan forvente imødekom-met af ønsker til kompetenceudvikling, snakker du selvfølgelig med din leder.

Hvis du er i tvivl om dine rettigheder eller uenig med din leder om, hvad der er aftalt i overenskomst og lokale bestemmelser, kontakter du tillidsman-den eller kreds Øst/fællestillidsmand.

kontaktpersonerne i kreds Øst finder du på kredsens hjemmeside.

du kan også kontakte finansforbun-dets karriere- og uddannelsesrådgivere med konkrete spørgsmål til uddan-nelsesmuligheder.

Har du tid til at lade være?Det kan være svært at få tid i en ellers travl hverdag til også at tænke på kompetenceudvikling, men du bør finde tiden til det

Af kredsbestyrelsesmedlem Ann Baldus-Kunze

Hverdagen suser forbi os. Vi løber stærkere end vi nogensinde har gjort, og opgaverne er flere og langt mere spændende end tidligere. det kan være svært at få tid i en ellers travl hverdag til også at tænke på kompetenceudvikling. men har du tid til at lade være?

Vores arbejdsopgaver ændrer sig, og det er vigtigt at være på forkant. Hele tiden udvikle sig i den ret-ning, vi tror det vil være mest fordelagtigt.

Hvis du ikke kan få at vide af din arbejdsgiver, hvad der forventes af dig om tre år, så må du gætte. det er i hvert fald ikke særlig smart at sætte sig tilbage og vente.

Ved du ikke hvor du skal starte?Prøv at skrive dit cV. ikke fordi du skal søge et nyt job, men blot for at få kortlagt dine kompetencer. der er stor hjælp at hente på finansforbundets hjemme-side. Vælg ’bliv klogere på’ i menuen og kig derefter i spalten Jobsøgning og kompetenceafklaring.

du behøver ikke tilmelde dig en uddannelse på flere års forløb, hvis det virker for uoverskueligt. ofte kan enkelte temadage eller valgfag fra en enkelt uddannelse være lige præcis det du har brug for.

det hele afhænger også af, hvordan du lærer bedst. der er næsten uanede muligheder for at finde det, der passer til dig.

det vigtigste du kan gøre for dig selv er at prior-itere din kompetenceudvikling. Husk at sætte tid af hver eneste uge. måske en fast ugedag, en skemalagt aftale eller hvad der ellers passer for dig.

Foto

: Lis

beth

Hol

ten

16

Kort Nyt

Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc

Læserbreve m

odtages gerne. S

kriv til kredsoest@

finansforbundet.dk eller ring på tlf. 3

2 96

46

00

.

skriv til os

Nye store kunder til BECDatacentralen BEC er inde i en god stime, hvor først Coop Bank, så Vækstfonden og nu PFA Udbeta-lingsbank vælger it-leverandørens løsninger, skriver FinansWatch. PFA købte sin banklicens fra den nu hedengangne Cantobank, som også havde BEC som leverandør. Det var dog ikke givet, at de to par-ter ville fortsætte samarbejdet.

”Det ligger tilbage til, da vi købte Cantobank, som var på BEC. Det har vi valgt at fortsætte med. Vi har haft en god dialog med BEC, som virker meget kompetente”, siger direktør Lars Stouge i PFA Udbeta-lingsbank til FinansWatch.

Vor Bank bliver til lollands BankFusionen mellem Vordingborg Bank og Lollands Bank ender nu med, hvad der ligner en reel overtagelse, idet Vor Bank-navnet bliver droppet til fordel for det kendte og sikre Lollands Bank.

”Oprindeligt var de to bankers bestyrelser enige om, at nav-net for den fusionerede bank skulle være Vor Bank, men her er blevet lyttet til bankens repræsentantskab, aktionærer, kunder og andre interessenter som har gjort det tydeligt for bestyrel-sen, at navneændringen har skabt uro. De to bankers bestyrel-ser har derfor besluttet, at den fusionerede bank i en periode på op til 2 år bliver Lollands Bank. Bestyrelsen vil i den peri-ode sætte gang i en proces for at finde det rigtige navn, logo og designlinje, der afspejler de værdier, som kendetegner den fusionerede bank,” skriver Lollands Bank i sin regnskabsmed-delelse for tredje kvartal.

Efter bladets deadline har der været holdt ekstraordinær generalforsamling i Vordingborg Bank den 25. november og i Lollands Bank 4. december med henblik på fusionen.

god underholdning på generalforsamlingen

Når Kreds Øst holder generalforsam-ling fredag den 4. april 2014 på Radis-

son Blu Scandinavia Hotel i København, kan deltagerne se frem til forskellig god underholdning under og efter middagen.

Kredsen har hyret ”Klassens Tykke Dreng”, bestående af de to entertai-nere Morten Brix og Lars Herlow til at levere deres specielle show, der er en blanding af stand-up og musik. Et andet indslag er sange fra Den Glade Enke, som synges af Heidi Korgaard Mad-sen og Tobias Felsløv.

Senere på aftenen bliver tiden skruet tilbage til 1970’erne, når det danske band Glam Gang går på scenen og fyrer pop- og rockhits af fra navne som Slade, Sweet, Suzi Quatro, Abba og Queen.

Heidi Korgaard

Madsen og Tobias

Fensløv optræder

med sange fra

”Den Glade Enke”.

Spil bankomed dine kollegerKreds Øst inviterer alle medlemmer til bankospil:

onsdag den 5. februar kl. 17 - 23 på Radisson Blu Scandinavia Hotel Amager Boulevard 70, 2300 København S

onsdag den 26. februar kl. 17 – 23 Menstrup Kro, Menstrup 4700 Næstved

Prisen er 75 kr. per person og inkluderer middag, drikkevarer og to bankoplader.

tilmelding er bindende og skal ske via hjemmesiden Kredsoest.dk (vælg Aktuelt og derefter Arrangementer).

Der er et begrænset antal pladser, så vi anbefaler, at I tilmelder jer hurtigst muligt. Tilmeldingsfrist er en uge før arrangementet.

Når du er tilmeldt, modtager du en gammeldags faktura, som du bedes benytte til betaling. Betalingen skal ske senest en uge før arrangementet.

Ved afbud refunderes beløbet ikke, men betragtes som administrationsgebyr.

Vi glæder os til at se jer.

De bedste hilsnerBestyrelsen i Kreds Øst

18

Kort Nyt

Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc

Læserbreve m

odtages gerne. S

kriv til kredsoest@

finansforbundet.dk eller ring på tlf. 3

2 96

46

00

.

Medarbejderne i Danmarks ældste bank, DiBa, har længe vidst, hvor det bar hen. Bestyrelsen har ikke lagt skjul på, at man gennem et stykke tid har kigget på, hvad der fremadrettet ville være den bedste løsning for banken.

”Nej, det kommer ikke som lynet fra en klar himmel, at der var en proces i gang, og at det nu er Sydbank, der ser ud til at blive køberen, er vi sådan set godt til-fredse med”, siger Michael Frederiksen, fællestillidsmand og medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen.

Men der er forskel på at vide, at noget er på vej, til at det bliver en realitet.

”Selvom der er forståelse for beslut-ningen, er stemningen selvfølgelig tryk-

ket. Følelserne kan man ikke bortrati-onalisere. Og meddelelsen om, at der skal reduceres med omkring 40 medar-bejdere i region Sjælland over de kom-

mende år, gør selvfølgelig medarbejderne utrygge”, siger Michael Frederiksen.

Ledelsen i Sydbank har meldt ud, at det i videst muligt omfang skal ske gen-nem naturlig afgang og med stor respekt for medarbejdernes situation.

Inden købet kan blive en realitet, skal der afholdes en ekstraordinær general-forsamling, og afhængigt af forløbet kan der blive tale om yderligere en ekstraor-dinær generalforsamling. Salget er der-for næppe på plads på denne side af års-skiftet.

Sydbank har tilbudt 478,5 millioner kroner for Diba, der har et udlån på knap tre milliarder kroner, otte filialer på Sjæl-land og 180 medarbejdere.

Dibas dage talteFor DiBas 180 medarbejdere er salget af DiBa til Sydbank ikke det værste scenarie. Alligevel er stemningen trykket

Af journalist Elisabeth Teisen

Julekonkurrence på kredsoest.dk

Michael Frederiksen

Det bliver ikke rigtig jul uden en forudgående julekonkur-rence på hjemmesiden Kredsoest.dk.

Vi har i år valgt, at julekonkurrencen er en adventskon-kurrence. Men der er stadig 24 gevinster som tidligere år. Og du skal også svare på spørgsmål, som du plejer, for at deltage.

Der bliver lagt nye spørgsmål ud 1., 2., 3. og 4. søndag i advent.

Du har en uge til at få svaret på spørgsmålene og del-tage om den uges gevinster.

Gevinsterne er som tidligere år supergavekort til en værdi á 200 eller 500 kroner.

Vi foretager følgende trækninger:9. december – 7 gavekort af 200 kroner.16. december – 7 gavekort af 200 kroner.23. december – 7 gavekort af 200 kroner.

6. januar – 3 gavekort af 500 kroner.Vinderne får direkte besked, og vindernavne annonce-

res efterfølgende på hjemmesiden.Kun medlemmer af Kreds Øst har mulighed for at vinde

gevinsterne.På gensyn på Kredsoest.dk, hvor du fra 1. december

kan læse meget mere om, hvordan du deltager i årets jule-konkurrence.

Glædelig jul

Julenisserne fra Kredsbestyrelsen

19

sudoku

LET SUDOKO Svær SUDOKO

Udgives af Kreds Øst- en finanskreds i Finans forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Man udfylder felterne, så hver række vandret og lod-ret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indehol-der tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9. Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er løsningen i både den lette og den svære.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

send løsningen senest den 7. januar 2014 til: kredsoest@finansforbundet.dk eller Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5Postboks 1960, 1411 København K

vindere af konkurrencen i oktober-nummeret er:

Nicola Berntsen, Danmarks NationalbankPalle C. Lepage, BEC

Hjertelig tillykke til vinderne. Præmierne er fremsendt.

4 3 2

6 2 9

5 6 9 8

4 1 5 3

8 6 7

7 8 9 1

3 9 8 4

1 3 7

8 5 1

6 9 7 3

2 6 1 8

5 4

4 7 9

8 3 2

5 1 4

5 8

7 3 1 4

4 6 3 9

Udgiver:Kreds ØstApplebys Plads 51411 København KTelefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

Redaktion:Kirsten L. Madsen (ansv.)Torben V. AndersenNiels A. NielsenAnn Baldus-KunzeKommunikation, Finansforbundet

Design:Katrine Kruckow, Finansforbundet

Tryk: Buwi Grafisk ApS

Forsidefoto:Ulrik Bang

Oplag: 8.000

20

Laila BustedKredsformand

nu må det være tid til syv fede år

så blev diba bank solgt. sydbank har købt banken – under forudsætning af, at 90 procent af aktionærerne takker ja til det tilbud, de har fået.

det er dejligt for de ansatte i banken, at de endelig har en afklaring på deres situation.

forhåbentlig fører købet dog ikke til masseafskedigelser af de ansatte i diba.

Vi krydser fingrene for, at besparelserne findes andre steder end på de ansatte. det er trods alt de ansatte, der ska-ber resultaterne og ikke kun ledelsen!

i kreds Øst er vi selvfølgelig kede af, at diba med sydbanks overtagelse ikke længere vil være en del af vores kreds.

finansiel stabilitet er også ved at afvikle mange af sine sidste opgaver og derved også medarbejderne.

rigtig mange ansatte har mistet deres arbejde. det er meget hårdt for den enkelte, der rammes af sådan en begivenhed. krisen har slået meget hårdere i den

danske finansielle sektor, end i sverige og norge.

På sjette år styrtbløder kredsen, og der går ikke mange måneder mellem store begivenheder i kredsens virksom-heder. nogle af jer læste måske min tidligere leder, hvor jeg skrev om at det nu var tid til opkøb, fusioner med mere, og at ingen kunne føle sig sikker.

det er det, vi i høj grad ser lige nu.min drøm er, at 2014 bliver året,

hvor væksten kommer tilbage til landet og den finansielle sektor igen kan blive et trygt og sikkert sted at arbejde for de ansatte.

nu har vi jo haft syv magre år, så det må være på tide, at de syv fede år kommer. det fortjener vi alle sammen nu. Vi har betalt prisen. en meget høj pris.

i have a dream…………….

Vi krydser fingrene for at besparelserne findes andre steder end på de ansatte. Det er trods alt de ansatte, der skaber resultaterne - og ikke kun ledelsen!