M E DL E M S BL A D F OR k R E D S nOR DE A / E n v i R k S OM h E D Sk R E D S i F i n A n S F OR BU n DET / J U n i 2 015

Når følelser bliver til fakta /2

DigitaliseriNg på DagsorDeNeN /10

stress kaN gøre Dig fysisk syg /4

Jeg lærer nyt hver eneste dag12.000-13.000 telefonopkald i døgnet og omkring 1.000 chat i døgnet via netbank har Nordea 24/7, hvor 28-årige Mark Udvarhelyi Rønn er teamleder i Business Support. Han nyder live-kulturen med konstant summende telefonsamtaler og høj aktivitet på alle platforme for at rådgive og servicere kunder

læs siDe 8

2 trivsel af nina Worsøe

Halvdelen af os har ikke et klart billede af hvor banken er på vej hen. En del føler sig stressede og mange har det svært med arbejdspresset. Til gengæld har vi stor tiltro til vores nærmeste leder. Det er nogle af konklusionerne fra NUB-trivselsundersøgelsen, der blev sendt ud i marts

Når følelser bliver til fakta

i starten af marts gik der en trivselsunder-søgelse ud fra de nordiske fagforeninger til ca. 15.000 medlemmer på tværs af de nordiske lande. På baggrund af faldende ESi-tal og mange henvendelser om dal-ende trivsel hos medlemmer, var nor-dea-fagforeningerne i de fire nordiske lande enige om at tiden var inde til at spørge medlemmerne direkte hvordan det stod til. næsten halvdelen svarede på undersøgelsen, og det gav et solidt billede af, hvor vi står, når det drejer sig om trivsel, tryghed og stolthed.

i Danmark er det gået ned af bakke med stoltheden de sidste 2 år. Ca. 65 pro-cent af de danske medlemmer siger de er mindre stolte end for 2 år siden (på tværs af norden er det ca. halvdelen). næsten hver femte svarer ”nej, kun lidt” eller ”nej, slet ikke” til om de er stolte over at være ansat i nordea. Derudover svarer en tredjedel ”både ja og nej”.

Dorrit Brandt, næstformand for kreds nordea og leder af arbejdsgruppen, der har stået for undersøgelsen, synes tall-ene er tankevækkende”

”vi bruger mange timer på arbej-det hver dag, og giver meget af os selv på arbejdspladsen. Derfor betyder det meget, at kunne sige: Jeg er stolt af at arbejde her”.

”Der er sket en forandring i hvor-dan medarbejderne oplever hverda-gen. vi kan se det i ESi’en, og det bliver bekræftet i vores trivselsundersøgelse. Jeg tror det har noget at gøre med det store pres, der er på medarbejderne,

samtidig med at der bliver skåret mange steder”, siger Dorrit, og tilføjer, ”der er ikke længere udsigt til at tingene ændrer sig, når vi er ude af krisen. Fokus på ef-fektiviseringer og besparelser er hverd-agen nu”.

Højt arbejdspres Et tema, der går igen i undersøgelsens re-sultat er det høje arbejdspres, der ligger på medarbejderne. Omkring halvdelen af dem, der har performancemål synes at målene er ”lidt for høje” eller ”alt for høje”. Og ud af dem føler 3 ud af 4 at de høje mål stresser dem.

”Det er en tendens, vi også hører om fra andre brancher”, siger Dorrit.

”Forskning viser at performancemål i sig selv øger stressniveauet, og vi har i forvejen udfordringer på det område. Jeg ved, at en del af medlemmerne har svært ved at håndtere det de ser som ure-alistiske mål”.

Den samme tendens går igen i spørgsmålene om daglig trivsel. Mens 20 procent giver udtryk for at de ikke trives på arbejdspladsen, så er der dobbelt så mange, der angiver at de ikke trives med det arbejdspres, de er underlagt.

”når vi taler så meget om arbejdspres, så skyldes det at det er det, vi hører om fra medlemmerne. Siden finanskrisen er kravene til den enkelte blevet sat op, og man taler om at de ansatte i finanssek-toren er blevet 30 procent mere produk-tive i den periode. Det lyder flot, men vi er nødt til at se på, hvad det betyder

for trivslen i hverdagen. Man kan få den tanke, at det ikke kan holde i længden”, siger Dorrit.

Utryghed og stressReaktioner på et højt arbejdspres kan være stress og utryghed for ikke at kunne bestride sit job. Derfor har undersø-gelsen også spørgsmål om tryghed i an-sættelsen. her svarer 30 procent at de er bekymrede for at miste jobbet.

Ser man på stress-niveauet er det mere end hver femte, der decideret oplever stress-symptomer (”ret meget” eller ”virkelig meget”), og er i risikozonen for at blive stresssyge.

”Når vi taler så meget om arbejdspres, så skyldes det at det er det, vi hører om fra medlemmerne”, siger Dorrit Brandt, næstformand i Kreds Nordea.

3trivsel

Men holder man stress-niveauet op imod trygheden, så er der en tydelig sam-menhæng. Blandt de medarbejdere der er bekymrede for at miste deres job, oplever mere end 40 procent stress-symptomer.

”Der er altså en gruppe af medarbe-jdere, der skal håndtere en meget svær situation med stress og bekymringer, samtidig med at de skal passe deres arbe-jde. Det kan hurtigt blive en ond cirkel”, siger Dorrit.

informationsniveauet deler vandeneEt andet billede der tegner sig er op-

levelsen af, at ikke alle får den fornødne information. kun omkring halvdelen er helt eller delvist enige i, at de har et klart billede af hvor deres afdeling og banken er på vej hen, og samme andel mener de får den nødvendige informa-tion fra deres leder.

”Det kan måske hænge sammen med utrygheden,” mener Dorrit. ”hvis man ikke er sikker på, hvor afdelingen er på vej hen, kan det være rigtig svært at føle sig tryg i sin ansættelse.”

Tillid til nærmeste lederEt lyspunkt, der går igen fra ESi’en, er medarbejdernes forhold til deres nærmeste leder. På trods af at 42 pro-cent af lederne oplever et indskrænket ledelsesrum sammenlignet med for 2 år siden, har de formået et vedligeholde et tillidsforhold til deres medarbejdere.

På en skala fra 1 til 5 (”helt uenig” til ”helt enig”) får den tillid lederen ud-viser mere end 4. Til sammenligning op-leves topledelsens tillid til mellemledere og medarbejder noget lavere. her ligger svaret på godt 3.

”Det er meget positivt at se de tal. Og det bekræfter jo hvad vi så i ESi’en – nemlig man har tillid til sin nærmeste leder og at han eller hun gør alt, hvad de kan. Det lykkes for dem at skabe til-lid, og at give medarbejderne mulighed for at komme til dem med diverse ud-fordringer,” siger Dorrit. ”Men når de oplever at deres ledelsesrum er blevet mindre, er det jo samtidigt begrænset hvad de måske kan ændre på for medar-bejderne. Men her kan vi bruge trivsel-sundersøgelsen til at pege på områder, hvor vi kan flytte nogle ting i en positiv retning. Derfor vil vi opfordre banken til at tage dialogen med os.”

Resultater af trivsels-undersøgelsen blandt cirka 15.000 Nordea-ansatte i marts 2015

4 af Birgitte aabo, freelancejournalist

Når kroppen i en længere periode har signaleret til dig, at du kører for hårdt på, kan den reagere med sygdom. Stressekspert Bo Netterstrøm anbefaler kedelige krimier og motion som en del af modgiften

Stress kan gøre dig fysisk sygHelbreD

”Jeg plejer at anbefale en af de krimi-serier, der kører sidst på aftenen inden sengetid. De er ikke så voldsomt ophid-sende, de er gode at falde ned på”.

Søvnproblemer er et af de mest almin-delige symptomer på stress, så Bo net-terstrøm, der har arbejdet professionelt med stress siden 1970’erne, har haft lej-lighed til at foreslå de lettere søvndys-sende krimier mange gange.

”Problemer med at sove er et ret sik-kert stresstegn hos de fleste. Det, man har beskæftiget sig med i løbet af dagen på arbejde, bliver ved med at køre rundt og trænge sig på, man kan ikke finde ro”, konstaterer seniorforskeren. han er mangeårig overlæge på arbejdsmedicinske klinikker og forfatter til en stribe bøger om emnet, senest udkom ”Stress og arbejde”.

De to ting, stress og arbejde, er ofte uløseligt knyttet til hinanden, og desværre er manglende søvn ikke den værste fysiske reaktion på for meget at se til. hvis stress-niveauet får lov til at eskalere eller ligger på et konstant højt plan, kan det udløse en række sygdomme – alt fra depression over sukkersyge til hjerte-kar-sygdomme.

En sund reaktionSelv om kroppen ikke kan tåle stress på den lange bane, og selv om stress kan opleves stærkt belastende også på den korte bane, er det grundlæggende en sund reaktion at blive stresset:

”Stress er resultatet af, at man aktiverer hele sin fysiske formåen, og det er prak-tisk at kunne, når man skal klare livets

udfordringer. nervesystemet gearer op og sender blandt andet adrenalin ud, som gør os i stand til at handle hurtigt. Der strømmer også blod til musklerne, så vi er helt klar til at kæmpe eller flygte i en fart, alt efter hvad situationen kræver”, siger Bo netterstrøm.

Adrenalin udskilles ved direkte på-virkning fra hjernen, derfor går det meget hurtigt, men resten af hormon-systemet bliver også påvirket, når stressen sætter tommelskruerne på psyken. Det resulterer blandt andet i, at der bliver sendt kortisol ud i blodbanen.

”kortisol giver kroppen en fordel den første times tid, men hvis man bliver i stresstilstanden i dage, måneder eller lige-frem år, virker det stik modsat og svækker immunforsvaret, så risikoen for infektioner og anden sygdom øges. vi kan tilsynela-dende ikke blæse og have mel i munden i længere tid, så skader kortisolen krop-pen i stedet for at komme den til gavn”.

hormonerne påvirker også blodtryk-ket, og der sendes fedt og sukker ud i kredsløbet.

”hensigten med fedtet og sukkeret er, at der mobiliseres en masse energi, som skal forbrændes i den kamp mod eller flugt fra noget farligt, vi står over for. Men da de fleste af os ikke løber no-gen steder, men sidder på vores flade på arbejde og bliver stressede, får vi ikke brugt energien. Derfor flyder en masse overflødigt sukker og fedt rundt i kreds-løbet, og det kan føre til åreforkalkning, sukkersyge og hjertesygdomme”.

En dårlig nats søvnMen hvordan kan man vide, om man har et så højt stressniveau, at det er far-ligt på langt sigt? Det kan være vanske-ligt, siger seniorforskeren:

”Det er svært at måle sig til, hvor stresset et menneske er. nogle reagerer hurtigt med højt blodtryk, andre gør ikke, og der er mange arvelige aspek-ter. Man skal også huske, at vi faktisk er bygget til at kunne håndtere stress i løbet af dagen. Det vigtigste er, at man Fo

to: S

canp

ix

En småkedelig krimi i tv eller sex kan være befordrende for en god nattesøvn, lyder det fra stress-ekspert Bo Netterstrøm.

5HelbreD

Fysisk syg af stress

Få stressen ud af kroppen

Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig stress kan føre til alvorlig sygdom.

Det skyldes blandt andet, at kroppen sender hormonet kortisol ud i kredsløbet for at gøre krop-pen klar til at overvinde faren eller spurte fra den. Hormonet skader kroppen, hvis det udskilles i længere perioder.

Samtidig pumpes mere fedt og sukker rundt i systemet, og da det moderne menneske ofte sidder stille og stresser på arbejde, bliver det ikke forbrændt.

Blandt andet øges risikoen for hjerte-kar-sygdomme, depression, åreforkalkning, diabetes, udbrændthed og smertetilstand.

Stress kan også påvirke dit stemningsleje, du kan blive træt, mismodig og depressiv.

Før arbejde: Forsøg at undgå en hektisk start på dagen. Stå lidt tidligere op om nødvendigt, smør madpakke til ungerne om aftenen og så videre.

Under arbejde: Selv om du har travlt, kan du finde tid til en lille, diskret øvelse, hvor du fokuserer på dit åndedræt og trækker vejret roligt og dybt. Få minutter med mindfulness kan med øvelse geare dit nervesystem ned. Lette fysiske øvelser, en lille gåtur eller lignende kan også få dig til at slippe stressen.

Efter arbejde: Når du stresser, sender kroppen kamphormoner og ekstra energi i form af sukker og fedt ud i dit kredsløb. Der kan det svuppe rundt længe, hvis du ikke gør noget for at brænde det af fysisk.

Du kan så at sige rense kroppen for hormoner, fedt og sukker ved bevægelse og motion.

Læg motionen i kalenderen, forpligt dig til at få det gjort, aftal med en ven.

God fysisk form gør dig desuden mere mod-standsdygtig over for stress.

Før sengetid: Læg arbejdet væk i god tid, før du vil sove. Vælg en stille og rolig aktivitet, inden du går i seng. En småkedelig krimi i tv kan være befordrende for en god nattesøvn. Stress kan nedsætte lysten til sex, men sex er godt, også mod stress.

er i stand til at restituere og slappe af. Er man ikke det, bliver det et problem i længden”.

Derfor kan dårlig nattesøvn, træthed og mismodighed i en længere periode være en vigtig sladrehank og anledning til at tage op til overvejelse, om der er brug for at sætte ind mod eget stressniveau. En begyndelse kan i bekræftende fald være at lægge flere pauser ind i arbejdsdagen.

”Mange protesterer og siger, at det har de ikke tid til. Men det er ikke lange pauser, der er brug for. På bare tre-fire minutter kan man med for eksempel mindfulness lære at geare helt ned for derefter at føle sig forfrisket og klar til mere. Det kræver lidt øvelse, men det virker mægtig godt”.Fo

to: N

ana

Rei

mer

s

6

”Vi går glip af en masse potentiale, hvis kvinder ikke oplever os som en arbejdsplads med lige vilkår”, siger Marianne Egelund Siig, som er leder af Diversitet i Nordea

Fokus på ligestillingaf nina WorsøeligestilliNg

Grundlovsdag i år var også 100-året for kvinders stemmeret. i den forbindelse har der været stor opmærksomhed på ligestilling i forskellige former, og også nordea har haft en stemme i koret.

”nordea går glip af en masse poten-tiale, hvis kvinder ikke oplever os som en arbejdsplads med lige vilkår. Det er i bund og grund det, vi arbejder for. hvis nordea skal fremtidssikres, skal vi sætte ind her”, siger Marianne Egelund Siig, som er leder af Diversitet i nordea, og herunder an-svarlig for kønsdiversitet-initiativet.

Selvom vi i Danmark har ligestilling på langt de fleste punkter, så viser forsk-ningen at der stadig er udfordringer – især i forbindelse med ledelse. Og der er tungtvejende grunde til at arbejde med området.

”Der er et klart billede af, at virksom-heder med mere kønsbalancerede leder-grupper klarer sig bedre på alle parame-tre fra medarbejdermotivation til bundlin-jen”, fortæller Marianne Egelund Siig.

”Samtidig er der meget overbevisende forskning, der viser at vi fortsat forskels-behandler på baggrund af køn. vores ligestillingsarbejde i nordea handler ikke om at ’fixe kvinderne eller anklage mæn-dene’. Alle vil vel helst bedømmes for det, de præsterer, uanset deres køn”.

Allerede sket ændringernordea har igennem længere tid arbej-det målrettet med at have lige vilkår for mænd og kvinder.

”Der er flere områder, hvor vi alle-

rede har gennemført ændringer. For ek-sempel er der nu en politik på rekrutte-ring, som betyder at begge køn skal være repræsenteret blandt de sidste tre kan-didater til en lederstilling. Det samme er tilfældet med bankens graduate-pro-gram for nyuddannede akademikere, hvor fordelingen mellem kønnene mini-mum skal være 60/40”.

Der er også kommet en politik, der skal sikre at lederen holder kontakten til medarbejdere på barselsorlov.

”Medarbejdere på barsel må ikke blive glemt i organisationsændringer eller blive sat i stå i karrieren. Derfor har vi lavet kontaktpolitikken, og vi støtter op om karriereplanlægning efter bar-selsorlov”, fortæller Marianne.

Ubevidste barriererDet er de færreste, der bevidst fravælger kvinder i rekruttering. Men der findes nogle ubevidste fordomme mod kvinder, som udgør en usynlig barriere. For eksem-pel opfattes kvinders potentiale umiddel-bart mere begrænset end mænds.

For at komme uden om de barrierer arbejder nordea med at synliggøre de opfattelser der kan være. Blandt andet er mangfoldighed blevet en fast del af lederuddannelserne.

”På lederuddannelserne er der mo-duler, som er direkte relateret til mang-foldighed. vi har også udarbejdet vej-ledende sider til ledere, der skal holde PDD’er eller den årlige bemandings-gennemgang. De får beskrevet nogle af

de faldgruber, man typisk ser i organisa-tioner i forhold til ubevidst forskelsbehand-ling. Det er lettere at undgå, hvis man er bevidst om det”, fortæller Marianne.

Vi er på vej”Selv om Danmark ligger nummer 5 på World Economic Forums kønsligestill-ingsliste, er det en anden historie, når vi taler om kønsfordeling i ledelse. Der er vi nummer 72”, siger Marianne Ege-lund Siig, og fortsætter:

”Der er langt til toppen, men vi arbej-der fokuseret på forbedringerne i nor-dea. Der er ikke nogen genvej til målet, for det handler om at ændre gamle vaner og tænke anderledes. Det er kulturen, der skal ændres”.

”Virksomheder med mere kønsbalan-cerede ledergrupper klarer sig bedre på alle parametre fra medarbejder-motivation til bundlinjen”, fortæller Marianne Egelund Siig.

Vil du være bedre til dit job eller have et andet job på hånden, så er det en god idé at pleje dit netværk. For dit netværk kan øge din kreativitet og opgaveløsning og tænke sammen med dig.

Finansforbundet har taget initiativ til netværks-grupper for:

• it-folk• Ledere• compliance-medarbejdere• Markets-ansatte• Jurister• service-teknikere og betjente• yngre akademikere• studerende• projektledere• ledige• unge• seniorer

NetværkLæs mere om, hvordan du kan blive en del af netværkene på Finansforbundet.dk/netvaerk

dig til en bedre

karriere

8 af journalist Carsten Jørgensen stafetteN

Mark Udvarhelyi Rønn har siden august sidste år været teamleder i Business Support for Nordea 24/7, hvor han nyder live-kulturen med konstant summende telefonsamtaler og høj aktivitet på alle

platforme for at rådgive og servicere kunder

Jeg lærer nyt hver eneste dag

Foto

: Nan

a R

eim

ers

12.000-13.000 telefonopkald i døgnet og omkring 1.000 chat i døgnet via netbank.

Der er nok at se til for de cirka 400 medarbejdere i nordea 24/7 – fordelt i høje Taastrup, Fredericia og Aarhus – og for det seks personer store team ”Daglig Drift” i Business Support er op-gaven at sørge for, at der er den nødven-dige bemanding på telefoner, chat, on-linemøder og Facebook 24/7/365, som kundeefterspørgslen kræver.

Siden august 2014 har 28-årige Mark Rønn været teamleder med ansvar for, at blandt andet bemandingen sikrer en god service af kunderne, og at vagtskemaet seks uger frem i tiden for rådgivere, agenter og serviceagenter fungerer til med- arbejdernes størst mulige tilfredshed.

”Det er et stort planlægningsarbejde at få vagtplanerne til at gå op. vi har konstant 1 - 2 medarbejdere fra teamet til at arbejde med vagtplanerne, kom-munikere med de i alt 23 gruppeledere og ligeledes med medarbejdere, som har mulighed for selv at ønske arbejds-tider seks uger frem ad gangen. Men det lykkes, fordi der er en stor fleksibilitet hos mange, og fordi alle er klar over, at det kræver fleksibilitet at arbejde her”, fortæller Mark.

Skal skabe resultater gennem andrehan havde hverken regnet med, at han skulle være leder, eller at han skulle arbejde i det der dengang hed Tele-

fonbanken, da han i september 2006 begyndte som finanselev i nordea.

”Jeg ville gerne være specialist og havde måske bevæget mig i den retning, hvis ikke min daværende chef i CM Cus-tomer Service Wholesale Dk/CiB på Christianbro for et par år siden havde hevet fat i mig og sagt ’Mark, du skal være leder’. Det faldt sammen med, at jeg lige havde færdiggjort min hD, hvor jeg havde fag omhandlende ledelse. Jeg tænkte hvorfor ikke, og i begyndelsen af 2014 kom jeg på ’Potential Leader’-uddannelsen i nordea”, fortæller han.

inden han beskæftigede sig med storkunder på Christiansbro, havde Mark været privatrådgiver i et par filialer, og nu er han i gang med at udvikle sig som leder.

”Tidligere var jeg fokuseret på selv at skabe resultater for kunderne. Som leder handler det om at skabe resultater gen-nem andre – ved at få medarbejderne til at præstere, og det er spændende. Og meget tilfredsstillende, når det lykkes”, siger han med et smil.

Siden han begyndte som teamleder for teamet ”Daglig Drift” i Business Sup-port i nordea 24/7 for godt ni måneder siden, er der sket en masse. Der er etableret en chat, der hurtigt er blevet populær blandt mange kunder, og der er etableret en E-branch, hvor kunderne ligesom i en fysisk filial kan have den samme personlige ”online” rådgiver,

som de kan ringe til og få rådgivning af uden for den normale åbningstid.

”vi forventede, at indførelsen af chat-ten ville betyde en nedgang i antal kald, fordi kunderne kunne få svar af en med-arbejder, umiddelbart efter at de skrev, men det er ikke sket. kundernes sam-lede brug af nordea 24/7 er steget, og det vil den formentlig fortsætte med”, forklarer Mark.

Minutiøs overvågning af kundehenvendelserUdover at sørge for vagtskemaer seks uger frem i tiden og at håndtere den interne mailboks, som medarbejdere skriver på, følger Business Support hele tiden antallet af kundehenvendelser på de forskellige kanaler. Traffic Tower – som de kalder det, går ud på at sørge for, at der hele tiden er den nødvendige medarbejderbemanding af telefoner og chat med videre.

”vi kommunikerer tæt med den øvrige del af nordea, så vi er opmærk-somme på hvilke kampagner, der kører i forhold til kunderne. nogle gange kan der være en stor stigning i antal kald, og så kan vi for eksempel skride ind og aflyse/flytte et gruppemøde for at få medarbejdere ud til telefonerne. Der kan også være ekstra travlhed nogle ef-termiddage, hvor vi skal sørge for ekstra bemanding i de tidlige aftentimer. Det løses som regel ved, at vi i dialog med

9stafetteN

medarbejdere der skulle holde fri om-kring kl. 15 – 16, forlænger vagterne til for eksempel. kl. 20”, siger Mark.

Fleksibiliteten hos medarbejderne er helt afgørende, for at nordea 24/7 kan være en succes 365 dage om året. De cirka 130 serviceagenter, som typisk er studerende, er vigtige for at vagtske-maet kan gå op på de skæve tidspunkter, agenter, der kan sammenlignes lidt med kundemedarbejdere i de fysiske filialer, tager sig typisk af mindre kreditter, for-sikringer, Dow Jones i forbindelse med legitimering og mindre kompleks råd-givning. Rådgivning inden for pension, bolig, forsikring og investering står de uddannede rådgivere for. henover da-gen er nordea 24/7 bemandet af alle tre medarbejdertyper.

Da Mark begyndte i jobbet, var han overrasket over hvor meget nordea 24/7 har udviklet sig i takt med den stigende kundeefterspørgsel, for eksempel er efterspørgslen efter onlinemøder uden for den normale åbningstid populære.

”For mange kunder giver det god me-ning at tage et telefonmøde med en råd-

giver på det tidspunkt, hvor de er kom-met hjem fra arbejde, har spist og måske lagt de mindste børn i seng. Og jeg tror, at det er en rigtig god service for banken at tilbyde. På den måde er vi også en stor hjælp for de fysiske filialer, som kan hen-vise kunder til os”, mener teamlederen.

Mark Udvarhelyi Rønn har haft sit nuværende job i cirka ni måneder, og står det til ham selv, bliver han i det i adskillige år frem.

”Jeg kan lide at være leder her. Der er masser af dynamik og tempo. Jeg synes, her er en fed kultur med masser af liv, summende telefoner og en god stem-ning. Jeg lærer nyt hver dag som leder og om banken”, siger han.

”Vi forventede, at indførelsen af chatten ville betyde en nedgang i antal kald, fordi kunderne kunne få svar af en medarbejder, umiddelbart efter at de skrev, men det er ikke sket. Kundernes samlede brug af Nordea 24/7 er steget”, siger Mark Udvarhelyi Rønn.

Stafet om den gode arbejdspladsHvordan udmærker din arbejdsplads sig, og hvor-dan vil du ”sælge” din arbejdsplads til interesserede ansøgere, hvis der var en ledig stilling?

Det spørger Kreds Nordea om i en artikelserie, hvor interviewpersonen sender stafetten videre til en kollega på en anden arbejdsplads i banken.

Indtil videre har stafetten været hos • Bente Nannestad, bestyrelsesmedlem

i Kreds Nordea• Joan Hangaard Pedersen fra PSL-gruppen

i Herning• Lene Høsthåb, kundemedarbejder, fællestillids-

mand og lokalpolitiker på Fyn• Christian Korsgaard, erhvervsspecialist• Nicklas Stougaard Bredesen, controller i

Group Treasury • Poul Rothmar, filialdirektør i Hillerød

Næste gang lander stafetten hos Jacob Vedel Madsen, som arbejder i CM Customer Service Wholesale DK.

10

Den årlige generalforsamling for Union in Nordea debatterede blandt andet, hvor hurtigt den digitale omstilling skal ske

Digitalisering på dagsordenenaf nina WorsøeNorDisk geNeralforsamliNg

”Funny english is our company language”, spøgte hans Christian Riise, da han tirs-dag den 19. maj i Oslo bød velkommen til generalforsamlingen for Union in nor-dea, hvor fagforeninger fra de fire nor-diske lande og Polen er repræsenteret. Og sprog var absolut ikke en barriere i de to dage, hvor der var livlige diskussioner over bordene og mange spørgsmål til talerne.

Generalforsamlingen fik besøg af Gunn Wærsted, som til daglig leder Wealth Management og er medlem af GEM, og af Philip Jennings, som er gene-ralsekretær for Uni – en global sam-menslutning af fagforeninger inden for en bred vifte af serviceerhverv.

kreds nordea er gennem Finansfor-bundet medlem af Uni.

DigitaliseringEt af de helt store emner på general-forsamlingen var digitaliseringen, og hvad det betyder for fremtiden. Gunn Wærsted talte om at opnå den rigtige balance mellem de ting, vi tilbyder kunderne. hun sagde, at hvis der efter-spørges flere onlinemøder, så må der samtidig skrues ned for kapaciteten i filialerne. Det er for dyrt at have begge muligheder i fuldt omfang. Det handler i stedet om at finde den rigtige balance i, hvad kunderne får tilbudt.

Det affødte en god diskussion om, hvad det er, kunderne efterspørger, og hvor hurtigt omstillingen skal ske. Der blev delt historier om kunder, der selv kontakter banken for at få mere teknolo-

giske løsninger, og om kunder, der næg-ter at holde møder over nettet.

Der var dog enighed om, at digitali-sering er kommet for at blive, og at det vil have markant indflydelse på, hvordan fremtiden ser ud – i banken og uden for.

Philip Jennings fortalte om Uni Global Unions arbejde med at undersøge, hvad det betyder for arbejdsmarkedet, at digi-taliseringen populært sagt ændrer verden.

”kunderne forventer nogle helt andre ting end det, man er vant til”, sagde han.

Men han ville også gerne sætte fokus på, hvad der sker, når der i langt mindre grad bliver tale om ”livslange ansættelser”, og mange i stedet arbejder projektorienteret eller freelance. ”Det kan være svært at føle sig tryg, hvis man ikke ved, hvor den næste lønudbetaling skal komme fra”, sagde han.

Kompetencernår der tales fremtid og digitalisering, er kompetenceudvikling ofte det næste emne. Det var også tilfældet på gener-alforsamlingen. Anne Lynge Agerbæk, der er koordinator i Finansforbundets Worklife investment-projekt, var invi-teret for at fortælle om projektet.

Senere delte Søren kobbernagel fra kreds nordeas bestyrelse den præsen-tation, der har været brugt på ”kompe-tencemorgenmøderne” rundtom i Dan-mark. Begge input blev godt modtaget, og der var snak rundt om bordene om, hvorvidt koncepterne kunne overføres

Formanden for Nordea Union Board, Hans Christian Riise, hæftede sig især ved vigtigheden af at blive ved med at være relevant.

11NorDisk geNeralforsamliNg

til de andre lande.Der var enighed om, at styrken i

samarbejdet på tværs af lande blandt andet er, at man kan gøre brug af hinan-dens gode ideer.

Også Gunn Wærsted kom ind på frem-tidens kompetencebehov. hun fortalte, at nordea fortsat skal være en relations-bank. Det er ikke sikkert, at relationerne skabes ansigt til ansigt, men relationen vil være i fokus. Derfor kan et af nøgleor-dene i fremtidens kompetencebehov være digital kommunikation.

Etik som salgspunktEtik og moral var også emner, der blev talt om på generalforsamlingen. Som bank er nordea afhængig af, at kunderne har en generel tillid til forretningsmodellen.

verden forandrer sig, og ting, der var acceptable før i tiden, er nu absolut ikke velansete. Gunn Wærsted fortalte om be-stikkelse som eksempel. For år tilbage kunne udgifter til bestikkelse trækkes fra i skat, for ”det var jo sådan, man gjorde forretninger i visse dele af verden”. i dag ville det være katastrofalt for en virksom-hed, der blev taget i at bruge bestikkelse. kunderne ville simpelthen miste tilliden, for der er en forventning om, at virksom-heder opfører sig etisk forsvarligt.

”Fremtidens vindere i forretnings-verdenen er nødt til at have en solid etik”, sagde hun.

Philip Jennings talte på den anden side om, hvad man skal forvente af en ”systemisk vigtig bank”, som nordea er udnævnt til.

”Der findes krisehåndteringsplaner for, hvordan banken overlever. Men hvad med de millioner af mennesker, der også bliver påvirket i forbindelse med løn-ninger, pensioner og så videre. Er der en plan for det?” spurgte han forsamlingen.

Ledelse handler ikke om at være populærnår topledelsen sætter kursen for banken, er succesen afhængig af, at ledere på alle niveauer formår at kommunikere den kurs til deres medarbejdere. Derfor blev der også rejst spørgsmål om ledelsesrummet.

Under Gunn Wærsteds indlæg kom der en kommentar fra salen om, at nogle ledere synes, at det er svært at engagere sig i at implementere beslutninger, der

tages på højt niveau, og som de måske ikke er enige i.

Gunn Wærsted medgav, at der har været svære diskussioner, især omkring omkostningsstyring, men samtidig håbede hun, at lederne generelt står bag bankens retning

Da talen faldt på Group Executive Management og den faldende ESi-score, der knytter sig til opfattelsen af tople-delsen som gruppe, var budskabet fra Gunn Wærsted dog klart. Ledelse hand- ler ikke om at være populær. nogle gange er det netop et spørgsmål om, at man tør tage de upopulære beslutninger og konsekvenserne af dem.

Relevans i det nordiske arbejdeDa de to dage var ved at være gået, ind-tog formanden for nordea Union Board, hans Christian Riise, talerstolen igen og opsummerede fra de to dage. han kom ind på nogle af de emner, der var berørt, og hæftede sig især ved vigtigheden af at blive ved med at være relevant.

når de forskellige landes fagforeninger sammen kan indtage en rolle i mødet med banken, hvor man med professionalisme og gensidig tillid kan deltage i samtalen, så kan man stille de svære spørgsmål og påvirke retningen. Det er på den måde, medarbejdernes indflydelse bedst sikres i en virksomhed som nordea.

”Fremtidens vindere i forretningsverdenen er nødt til at have en solid etik”, sagde Gunn Wærsted,leder af Wealth Management.

På generalforsamlingen var der enighed om, at styrken i samarbejdet på tværs af lande blandt andet er, at man kan gøre brug af hinandens gode ideer.

12

Stort arbejdspres kan medvirke til, at der opstår en ”dem og os”-kultur mellem afdelinger i en organisation. Erhvervspsykolog Lone Kjøge har flere anbefalinger til ledere og medarbejdere om, hvordan man undgår, at det sker

af journalist Carsten Jørgensen

Når man bliver optaget af det, de andre ikke gør

Dem og os

Foto

: Nan

a R

eim

ers

Mange i nordea og i andre dele af finans-sektoren har sandsynligvis selv oplevet det – eller har hørt om det: At kolleger brokker sig og skælder ud på dem i afde-ling X, som nu igen stiller urimelige krav om at få en leverance hurtigt gennem-ført, selv om de selv sjusker med deres del af opgaven.

ifølge erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Lone kjøge fra konsulentfirmaet Green & Andersen er der stor risiko for konflikter mellem to afdelinger i en større organisation, når der er stort pres på medarbejderne.

”når man ikke er presset, opgaven er lige til at udføre, og de nødvendige res-sourcer er til stede, så er der ingen pro-blemer. Men problemet opstår, når tiden eller kompetencerne hos den, der skal udføre opgaven, ikke er der. Så bevæger man sig ofte fra det rationelle niveau til det irrationelle niveau og bliver optaget af det, de andre ikke gør. Og så kan der hurtigt skabes en ’dem og os’-kultur, hvor man med sine kolleger har travlt med at bekræfte hinanden i, at dem fra den anden afdeling er de onde, og at man selv er de gode”, siger Lone kjøge, der igennem en årrække har beskæftiget sig med gruppedynamikker.

Mange finansansatte oplever arbejds-pres – for eksempel i forbindelse med en kæmpe konverteringsbølge af boliglån – og hvis ikke lederen formår at regulere flowet af opgaver i forhold til det antal med- arbejdere, der er til rådighed, risikerer mange at blive negativt påvirket af presset.

”i sådanne situationer er det en naturlig reaktion for mennesket at gå fra det rationelle, hvor man holder hovedet koldt og hjertet varmt og har overskud til at hjælpe sine kolleger, til det irrationelle, hvor man bliver utryg ved, om man kan løse de opgaver, man bliver pålagt, og så bliver man usikker og nervøs”, forklarer Lone kjøge.

Reaktionen kan være, dels at man bliver meget sort-hvid i sit syn på dem,

der bestiller opgaven, dels at man bliver ramt af dependens – hvilket vil sige, at man bliver enormt afhængig af sin leder og støtter sig til, hvad lederen siger, man skal, og pludselig har svært ved at træffe beslutninger selv.

Løsningen er åben kommunikationOplever man som medarbejder eller til-lidsmand denne negative attitude i sit team eller afdeling i forhold til andre team og afdelinger, bør man ifølge Lone

kjøge gøre sin leder opmærksom på, at problematikken er der.

”ingen mennesker er bevidst onde, men når vi er under pres og ikke mag-ter situationen, kan det komme til at gå ud over andre. Løsningen på konflikten er kommunikation. hvis man oplever, at andre er utilfredse med den opgave, man leverer, så spørg dem, hvad der er galt – og forklar omstændighederne, så for-ventningerne fra begge sider kan blive afstemt”, mener erhvervspsykologen.

Lone kjøge peger på, at hvis man skal håndtere sin professionelle rolle som menneske, kræver det ”aggression” og mod – forstået på den måde at man be-væger sig ud til kanten af sin rolle for at kunne udfylde den bedst muligt.

”Det er vigtigt, at du siger fra og forklarer din kollega eller leder, at du ikke kan levere det, som du bliver af-krævet, når du er presset. Måske er der en tendens til, at man inden for den finansielle sektor er for flink og ikke siger fra, når man er presset. Men det skal man gøre. For ellers opstår situationen, hvor man begynder at skyde skylden på nogle andre i stedet for sammen med sine kolleger og leder at hjælpes ad med at løse problemerne; hvilket i bund og grund er til afdelingens og bankens bed-ste”, understreger hun.

Lederen skal rumme frustrationerneLederen har naturligvis en central rolle at spille. i første omgang forsøger den gode leder at regulere forholdet mel-

”Det er vigtigt, at du siger fra og forklarer din kollega eller leder, at du ikke kan levere det, som du bliver afkrævet, når du er presset”

13Dem og os

lem de opgaver, teamet eller afdelin-gen skal udføre, og de ressourcer, der er til rådighed. Dernæst skal lederen også være klar til at rumme den frustration, der kan være blandt medarbejderne.

”Lederen skal have forståelse for, at frustrationen kan være der. Samti-dig sørger den gode leder for at be-vare roen og overblikket og at handle i forhold til problemet og prioritere hovedopgaven. Der skal ikke mere på tallerkenen i forhold til de medarbej-dere, der er hårdt pressede, og det kan være, at lederen skal mødes med lederen fra den sektion, der bliver ved med at skubbe opgaver hen til den pressede af-deling, for at de sammen kan få forvent-ningsafstemt og finde en god løsning på problemet”, siger Lone kjøge og opfor-drer ledere til generelt at sørge for at af-sætte refleksionstid i kalenderen, så de ikke selv bukker under for det præsta-tionspres, der kan være i organisationen.

Ambassadører kan aflive myterLone kjøge har tidligere arbejdet med hR og administration i erhvervslivet, inden hun blev erhvervspsykolog. Og herfra har

hun gode erfaringer med ambassadører.”hvis jeg var leder i en organisation,

ville jeg nok arbejde med ambassadører, som sendes fra den ene afde-ling til den anden og får indblik i, hvordan kollegerne i den anden afdeling arbejder, og kommu-nikerer med dem. Det ville kunne aflive de myter, der hersker, og stoppe eller dæmpe den bagtalen, der er. Jo mere kommunika-tion og forståelse der er for hinandens situ- ation og for, hvordan opgaven løses konkret, jo bedre vil forholdet mellem pressede afdelinger i en organisation være”, siger Lone kjøge og peger på, at det også kan føre til, at der kommer nye gode ideer på bordet til, hvordan man kan gøre tingene smartere/bedre i dag-ligda-gen og samarbejdet.

Ledelsesfilosofien i organisationen er også betydningsfuld for, hvordan med-arbejderne oplever arbejdspres og travl-hed. Lone kjøge ser en tendens i, at man efter finanskrisen i mange virksomheder har et stærkt fokus på ”Excelark-ledelse”, hvor næsten alt skal måles og vejes ned til den mindste detalje, uanset om det giver mening eller ej. Men til gengæld har man overset at kigge på medarbej-

derne som individer, der skal motiveres gennem mening og indflydelse.

”For mange målinger af mindre vigtige ting kan virke demotiverende på en organisation. hvis ikke vi oplever, at de registreringer af vores arbejdspro-cesser, der kræves, giver mening, så bliver vi langsomt til robotter, der ikke har lyst til at gå en ekstra mil for vores leder eller for vores kolleger”, siger hun og tilføjer:

”Men inden for ledelse er der et pen-dul, der svinger imellem forskellige ret-ninger. Og der er tegn på, at tillidsbaseret ledelse nu vinder frem, hvilket kan være en fordel for de organisationer, der op-lever et stort pres. kunsten er at måle på det rigtige i de rigtige mængder og sam-tidig være bevidst om, at dét, der med-virker til at skabe motivation og gejst, er følelsen af mening og at blive lyttet til som fagperson og menneske”.

Ledelsesfilosofien i organisationen er ifølge Lone Kjøge betydningsfuld for, hvordan medarbejderne oplever arbejdspres og travlhed.

14 af nina Worsøe

Når det gælder karriere, skal man ikke undervurdere værdien af at være strategisk og at planlægge, mener Mytalip Kasami, Head of Business Reporting Denmark, der optræder på Berlingske Nyhedsmagasins Talent 100-liste

Lær alt hvad du kantaleNt

”Min far sagde altid, at uanset hvilken situation jeg stod i, så skulle jeg bare lære så meget som muligt”. Sådan kan man med få ord opsummere Mytalip kasa-mis tilgang til karriere. Med tiden er han blevet mere strategisk i sin planlæg-ning, men ikke alt kan planlægges – og så gælder det om at lære, hvad man kan.

Mytalip kasami, der er head of Business Reporting Denmark i Group Finance and Reporting, blev for nylig udvalgt til Berlingske Business’ Talent 100-liste. Det var blandt andet hans strategiske tankegang, hans politiske flair og hans store drive, der gjorde udfaldet.

i starten af karrieren var Mytalip spe-cialisten, der vidste alt om sit område.

”Jeg satte en ære i at være kompetent i de daglige opgaver og vide alt, hvad der var at vide. Da jeg fik mit første leder-job, holdt jeg til dels fast i specialistrol-len. Jeg var teamets problemknuser og løste stadig mange af de daglige opgaver. Men samtidig gik jeg med nogle tanker om, hvad det egentlig var, jeg ville med lederrollen. For mig er lederen den, der naturligt stiller sig i spidsen og får andre til at følge med”.

Efter nogle gode snakke med sin egen leder blev Mytalip ”tvunget” til at arbej-de videre med sine tanker. Og den re-fleksion førte frem til, at det faktisk ikke var problemknuserlederen, han gerne ville være.

”i stedet for at have hænderne nede i opgaverne hele tiden ville jeg gerne

have objektiviteten. For at få den måtte jeg sætte mig uden for arbejdet og i ste-det spørge løbende ind. Jeg satte mig ned og lavede en liste over alle teamets opgaver, og hvem der havde ansvaret. Mit mål var, at jeg ikke skulle stå på lis-ten overhovedet”.

Og det er lykkedes. ved i højere grad at spørge ind og støtte teamet i at løse opgaverne er han selv fri til at bruge en-ergien på mere strategisk ledelse.

”Jeg skal have forretningsforståelsen, men det er ikke nødvendigt for mig at kunne løse de faglige opgaver. Ledelse er mit fag, og jeg synes, det er fantastisk at se folk udvikle sig”.

Sæt målnoget af det vigtigste, Mytalip har taget til sig, når det gælder karriere, er vær-dien af at være strategisk og planlægge.

”For nogle år siden tog jeg en snak med min leder om mine fremtidsplaner. Jeg fortalte ham, at om halvandet års tid ville jeg videre, og jeg regnede med, at han til den tid ville hjælpe mig videre til mit næste job. Det tog han godt imod”.

i begyndelsen af sin karriere plan-lagde Mytalip nok i lidt mindre grad end i dag, men med tiden har han set lyset i at være strategisk i sin planlægning.

”hvis jeg vil opnå noget, bliver jeg nødt til at sætte mål for det. Meget konkrete mål, som jeg kan følge op på. Jeg har oplevet, at folk har stejlet, når jeg har fortalt om min planlægning, men det hjælper mig til at sætte mig ud over

janteloven og den tvivl, der måske kan komme. Selvfølgelig er det ikke alt, jeg kan planlægge, og som person er jeg faktisk ret spontan. Men det har været et godt værktøj for mig med en struk-tureret tilgang”.

Valg og fravalgnår man går efter karrieren, som Mytalip har gjort, er der naturligt nogle valg – og fravalg – som må træffes un-dervejs. Der er ikke plads til det hele.

”Før jeg kom til nordea, fik jeg tilbudt et job i London. Det var en super mu-

”Hvis jeg vil opnå noget, bliver jeg nødt til at sætte mål for det. Meget konkrete mål, som jeg kan følge op på.

15

FOKUSStil skarpt på din udviklingFinansforbundet FOKUS byder på arrangementer og kurser, som, sikrer, at du kan udvikle dig i takt med de forandringer, der sker i arbejdslivet. Her er en række tilbud – se flere på Finansforbundet.dk/fokus

København den 25. august kl. 17-20:Få mere motIvatIon og SucceSupdate: Drømmer du om et arbejdsliv, hvor du oplever motivation og succes hver dag? Så er dette arrangement lige noget for dig.

Positiv psykologi er videnskaben om det, der gør, at vi oplever glæde, meningsfuldhed og udvikler os, samtidig med at vi opnår bedre resultater, større effektivitet og mere forandringsparat-hed. Det er store ord, men effekten er videnskabeligt bevist, og resultaterne er til at tage og føle på. Du får konkrete og effektive værktøjer til et bedre arbejdsliv med mere positivitet og succes. Underviser er erhvervspsykolog Henrik Leslye, der er strategisk rådgiver og medejer af Youcanstudy.dk.

København den 31. august kl. 9-16:at lære og at huSketemadag: Konstante forandringer, nye udfordringer og nye op-gaver! Dette kræver, at du hele tiden lærer nyt – og helst også husker det. Formålet med kurset er at give dig indsigt i væsent-lige teknikker og værktøjer, når du skal lære nyt og huske det.

Du vil blive introduceret til teknikker, så du læser effektivt. Du vil kunne læse mere og få mere ud af det, du læser. Kurset nyttig-gør den indsigt, vi i dag har om hjernens virkemåder ved forklare og navnlig øve en række forholdsvis enkle teknikker. Underviser er Mads Lønnerup fra Supplement.

Billund, den 9. september kl. 17-20:genvej tIl arbejdSglædeupdate: Arbejdet skal ikke bare være noget, du holder ud – men derimod noget, du holder af. Jon Kjær Nielsen, der er en af Dan-marks mest efterspurgte foredragsholdere inden for emnerne arbejdsglæde, trivsel, forandringer og ledelse, giver på under-holdende måde praktiske tips og værktøjer, som du direkte kan bruge til en endnu bedre hverdag på jobbet – både alene og sam-men med kollegerne.

Jon Kjær Nielsen tager udgangspunkt i et solidt teoretisk grund-lag med viden fra den nyeste forskning, hvilket han omsætter til et forståeligt hverdagssprog. Derudover giver han dig inspiration fra en række konkrete eksempler på arbejdspladser, der har haft held med at skabe en kultur, hvor man har lyst til at komme på arbejde hver eneste morgen.

lighed, og det bragte mig et skridt nær-mere drømmen om Wall Street. Men samtidig ventede vi barn. Jeg tog en lang snak med min kone om vores prioriteter, og hvad der var vigtigt lige nu. Og vi blev i Danmark”.

nøgleordet for at få det hele til at fun-gere er nemlig prioritering.

”Min kone har sin egen karriere, så vi tager det løbende op. i mit tidligere job var jeg meget i Stockholm – nogle gange 3 dage om ugen. Det var meget tid, jeg ikke så mine børn. Derfor har jeg også valgt, at når jeg er hjemme, så bliver al tiden brugt sammen med familien, for jeg er så heldig at have en familie, der betyder alt for mig”.

Vil gøre en forskelSelvom Mytalip har været igennem ad-skillige jobskift i sin karriere, har der stået nordea på visitkortet siden 2009. Og det er ikke tilfældigt.

”nordea har givet mig meget. Både når det kommer til konkrete ting som uddannelse og karrieremuligheder, men der er også nogle værdier her, som jeg virkelig tror på. Selvfølgelig er der også ting, jeg ville ændre på, hvis jeg fik mu-ligheden, for jeg vil gerne gøre en for-skel. Og det tror jeg på, jeg kan”.

16 af nina Worsøe

Philip Jennings, generalsekretær i UNI Global Union, var en af gæsterne på generalforsamlingen for Nordeas fagforeninger i Norden og Polen. Men hvem er han egentlig, og hvad har han med Kreds Nordea at gøre?

En ildsjæl lægger vejen forbiiNterNatioNalt

Siden sin opvækst i en walisisk arbejder-familie har Philip Jennings været invol-veret i arbejderbevægelsen. Først lokalt i Wales, hvor han hvervede bankfolk i filialerne, og siden hen i alle egne af verden. i dag er han generalsekretær i Uni Global Union, som er en sam-menslutning af fagforeninger, der arbej-der for at sikre global indflydelse på ar-bejderes vilkår.

Selv om Philip Jennings til daglig færdes på de bonede gulve og mødes med regeringsoverhoveder, var han glad for at stå på dagens generalforsamling.

”nordeas fagforeninger er rolle- modeller, når man ser, hvordan i samar-bejder. Og i har Uni Global Unions støtte i ryggen. Det gælder i høj grad også den nye nordeafagforening i Polen”, lovede Philip Jennings.

i sit indlæg kom Philip Jennings rundt om den store ulighed mellem verdens rigeste og verdens fattigste, han fortalte om, hvordan tillidshvervet i nogle dele af verden stadig er forbundet med stor risiko for den enkelte, og han opfor-drede til, at nordeas fagforeninger bliver ved med at tage sig selv alvorligt.

”i skal ikke blive et gummistempel, men i stedet være godt forberedte, når i møder ledelsen. i kan ikke flytte no-get, hvis ikke i har de rigtige værktøjer og den rigtige strategi”.

Der manglede hverken ord eller store armbevægelser på scenen, da Philip le-verede et inspirerende indlæg til gene-ralforsamlingen.

Der bliver sat spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er relevant at have fag-foreninger i dag. Der er folk, der gerne vil så tvivl hos jer, der brænder for det. Men svaret er ja! i er så relevante som nogensinde”.

Hvad er UNI Global Union?UNI Global Union er en global sammenslutning af mere end 900 fagforeninger, heriblandt Finans-forbundet, som tilsammen repræsenterer over 20 millioner mennesker. Alle inden for service-sektoren. Formålet er at sikre basale rettigheder og vilkår for ansatte, blandt andet retten til at organisere sig og forhandle kollektivt.

Læs mere på www.uniglobalunion.org.

”Nordeas fagforeninger er rollemodeller, når man ser, hvordan I samarbejder”, lyder det fra Philip Jennings

”nordeas fagforeninger er rollemodeller, når man ser, hvordan I samarbejder. og I har unI global unions støtte i ryggen. det gæl-der i høj grad også den nye nordeafagforening i Polen”, lovede Philip jennings.

Foto

: Sju

r Frim

and-

And

a

17Worklife iNvestmeNt

kort Nyt

af journalist Carsten Jørgensen

Finansforbundets digitale selvbetje- ningsplatform ”Worklife investment Universe” på Worklife-investment.dk indeholder en række karriereafklarings-øvelser, der kan give input og inspira-tion til at udarbejde en personlig karri-ereplan målrettet dine behov.

Du kan gå på platformen fra mobil, tablet og desktop hele døgnet rundt 365 dage om året.

Worklife investment Universe har specielt fokus på dig, der:• Er glad for dit job og ønsker at

bevare det.• Er i tvivl om, hvorvidt dine kompe-

tencer matcher fremtidens behov.• Ønsker inspiration til at ændre kursen.• Ønsker bedre balance mellem arbej-

de og fritid.• Ønsker nye udfordringer på jobbet.• Ønsker at blive leder.

Betjen dig selv på nettet

Nye ansigter på Kreds-kontoret i Hvidovre

Derudover er Worklife investment Uni-verse en digital platform, der indsamler data fra dig, der bruger universet, og på den måde kan vi lære vores medlemmer bedre at kende og i højere grad mål-rette vores arrangementer og servicer til deres behov.

Selve platformen er delt op i to dele, hvor første del foregår uden login – en introduktionsdel – og en del, der foregår bag login. Alle de data, der bliver opsam-let, er således fortrolige, og de bruges kun til at forbedre servicen over for det enkelte medlem.

Karrieresamtale igennem hele forløbet har du mulighed for at booke en karrieresamtale med en af Finansforbundets karriererådgivere, der har et bredt funderet kendskab til sektoren. Det kan enten foregå ansigt til ansigt i Finansforbundets sekreta-

riat i københavn eller over telefonen. Selve samtalen tager cirka en time. karrieresamtalen bookes direkte på Worklife-investment.dk.

Karrieresamtale inklusive karrieretestDu har også mulighed for at få lavet en kar-rieretest i forbindelse med en karriere- samtale. Testen anvendes til at finde ud af, hvilke primære karriereretninger og motiver du har, og til at identifi-cere, hvordan du definerer succes, og hvad du motiveres af. karrieretesten er baseret på et onlinespørgeskema med 38 spørgsmål og tager cirka 15 minutter at besvare ud over den time, karriere- samtalen tager.

Den 19. januar startede Heidi Winther i sekretariatet i stedet for Susanne Over-bye, der er gået på pension.

På generalforsamlingen 21. marts blev Mette Balck Rasmussen valgt ind i bestyrelsen, og hun tog hul på de nye op-gaver 22. april. Mette overtog bestyrelses- posten efter Bente Nannestad, der også er gået på pension.

Velkommen til!

Mette Balck Rasmussen

Heidi Winther

••

18 af journalist Carsten JørgensenWorklife iNvestmeNt

Usikkerhed om sin egen fremtid efter en filialsammenlægning fik Lone Feddersen til at tage en samtale med Finansforbundets karrierekonsulent. Og det har hun ikke fortrudt

Vigtigt at være førstevælger i sit arbejdsliv

For omkring en måned siden fik Lone Feddersen job som filialdirektør for nor-deas afdeling i kolding, hvilket hun er rigtig glad for. Forinden havde hun igen-nem længere tid gået og tænkt over, hvad der skulle ske med hendes karriere, og det fik hende til at benytte sig af tilbud-det om en gratis karrieresamtale med Finansforbundets karrierekonsulenter i Worklife investment-projektet.

”Tidligere var jeg filialdirektør i haders- lev, men det job blev overflødigt i forbin-delse med en filialsammenlægning. Der-for havde jeg brug for at overveje, hvad der nu skulle ske”, fortæller Lone, der er leder for fem medarbejdere i kolding.

hun kom i kontakt med forbundets karrierekonsulent helle Buus og rev en dag ud af kalenderen til at køre til køben-havn for at tale med hende.

”Det var en god og brugbar samtale, hvor jeg blev klogere på, hvordan jeg kom videre. Jeg fik nogle konkrete værk-tøjer med hjem til, hvordan jeg kan ud-vikle mig, og det er jeg nu i gang med at kigge på”, siger Lone.

hun har tidligere været i BG Bank, og i nordea begyndte hun med at være agent i Telefonbanken. her var hun ligeledes tillidsmand i en periode, in-den ledelse fik tag i hende.

”Jeg var ikke i tvivl om, at jeg fortsat gerne ville være leder, da jeg kom i kon-takt med helle Buus, men der er ikke så mange lederjob i servicefilialer tilbage at vælge imellem”, siger Lone, der har valgt ikke at være leder i en ren rådgivningsfilial.

hun har kun ros tilovers for Finans-forbundets Worklife investment-projekt, der benytter sig af mottoet ”vær første-vælger i dit arbejdsliv”.

”Det er en vigtig pointe, at vi selv tager styringen med, hvad vi vil med vores ar-bejdsliv. vi er ikke så sikre mere i vores job i sektoren, som vi har været. Jeg er

Jeg fik nogle konkrete værktøjer med hjem til, hvordan jeg kan udvikle mig, og det er jeg nu i gang med at kigge på”, siger Lone Feddersen.

blevet bevidst om, at det er vigtigt, at jeg bliver klogere på mig selv og at have en plan B for, hvad jeg skal med mit arbejds-liv”, siger Lone Feddersen, der er 46 år.

19Worklife iNvestmeNt

Karina Boesen er glad for den karrieresamtale, hun tog med Finansforbundets Worklife Investment-konsulent

Blev bevidst om, hvad der motiverer mig

karina Boesen kom til nordea som finansøkonomtrainee for syv år siden, og de seneste år har hun været privatråd-giver i først nørre Alslev og senest i nykøbing F. Men det job er hun lige stoppet i.

”Jeg har i nogen tid gået og overvejet, om jeg skulle fortsætte med at arbejde som rådgiver, eller om jeg skulle prøve et andet arbejdsområde. Derfor tog jeg kontakt til Finansforbundet for at få en karriererådgivningssamtale”, fortæller karina, der er 33 år.

kontakten faldt sammen med, at forbundet lancerede sit Worklife investment-projekt, der handler om at gøre medlemmerne bevidste om de-

res kompetencer, så de selv kan tage styringen i deres arbejdsliv. karina ud-fyldte først en karrieretest på hjemme-siden worklifeinvestment.dk forud for samtalen med worklifekonsulent Anne Lynge Agerbæk.

”Det var en god oplevelse at tale med hende, og jeg blev i testen og samtalen mere bevidst om, hvad det er, der moti-verer mig”, siger karina.

hun har netop forladt jobbet i råd-givningsfilialen og fortsætter om kort tid sin karriere i en servicefilial i nordea.

”Jeg kan varmt anbefale andre at tage imod tilbuddet om en gratis karriere-samtale. Det er meget brugbart”, siger karina Boesen. Karina Boesen

Udgiver:Kreds Nordea8922 Hv, Postboks 8500900 København C

Telefon: 36 38 40 50Telefax: 36 38 40 70kredsnordea@finansforbundet.dkwww.kredsnordea.dk

Redaktion:Toni Hindsgaul Madsen (ansv.)Kasper Skovgaard PedersenNina WorsøeKommunikation, Finansforbundet

Redaktionen modtager gerne indlæg fra medlemmerne. Deadline d. 20. april 2015

Design:Hans Munk, FinansforbundetTryk:Datagraf A/SForsidefoto:Nana Reimers

Oplag:7.000

Udgives af Kreds Nordea – en virksomhedskreds i Finansforbundet.

Nyheder bringes også på Kreds Nor-dea online på Nordeas intranet og på www.kredsnordea.dk

20

Toni MadsenKredsformand

Jeg læste for nylig om en sygeplejerske, der arbejdede med ældre mennesker med kort tid tilbage at leve i. En af de ting, som allerflest fortrød, var, at arbejdet havde fået lov til at fylde så meget i livet på bekostning af den nære familie og andre sociale relationer. Det er ikke raketvidenskab, snarere almen viden, men det kan være svært at forholde sig til, så længe arbejdslivet kører af sted med 120 i timen.

især i disse tider, hvor hverdagen handler om performance, salgsmål, hurtige leverancer og konstant tilgængelighed, synes jeg, at det er væsentligt, at vi af og til stopper op og overvejer sammenhængen i livet, at vi husker på vores egen trivsel, at vi husker på os selv og vores nærmeste.

Der er nemlig forskning, der viser, at når vi bliver mødt med høje performancemål, så tager vi dem på vores egen kappe. Det vil sige, at selv om målene måske er urealistisk høje eller uforståelige, tager vi alligevel ejerskab over dem. vi arbejder hårdere, og hvis vi alligevel ikke lykkes, så er frustrationerne også vores egne. i disse tider, hvor vi jævnligt siger farvel til gode kolleger, der må stoppe som følge af besparelser, kan vi også nemt komme til at fokusere på, at alle andre kan leve op til jobkravene, så skal jeg også kunne.

når vi alle sammen strækker os til det yderste og løber ekstra hurtigt, så får bankens bundlinje et ekstra løft. Og det er godt. Men det er ikke den eneste konsekvens. vi taler ikke så meget om, hvad den menneskelige konsekvens er, vi arbejder mest med,

hvordan vi får folk tilbage efter stress. ikke så meget med hvordan vi kan undgå det.

Jeg medgiver, at der kan være tids-punkter, hvor der skal gøres en ekstra indsats, helt ekstraordinært. Men det må ikke blive hverdag, at du skal arbejde over for at få enderne til at nå sammen.

Så mit spørgsmål er: når du lægger alt, hvad du kan (og lidt til), for at sælge et produkt mere eller implementere nogle timer tidligere, hvem holder så øje med, at du stadig har plads til andet end arbejde i dit liv?

kolleger og ledere har en opgave i at observere, hvordan du har det, men at erkende, at man ikke både kan blæse og have mel i munden, som Bo netterstrøm siger i artiklen på side 4 i dette blad, og at finde tid til at restituere og slappe af, det kan kun du gøre.

Det glæder mig, at bankens ledelse nu har taget initiativ til en undersøgelse, hvor du har mulighed for at give din mening til kende. Jeg håber, at du har bakket op om undersøgelsen og svaret på spørgsmålene. Jo flere svar, jo bedre, for hensigten er at få nogle helt konkrete tiltag, der kan bedre vores trivsel.

Om få uger banker sommerferien på døren, så min opfordring til dig skal være: Pas godt på dig selv og dine relationer, mens dine kolleger passer på banken.

Rigtig god sommer til dig!

Hvem passer på dig, mens du passer på banken?

”Det må ikke blive hverdag, at du skal arbejde over for at få enderne til at nå sammen”