medlemsblad for kreds Øst nr. 3/2008

Fem VOK’er på plads i Kredsen/3 et spørgsmål Om sund FOrnuFt/6 mOtiOn på Firmaets regning/8 løb FOr liVet/10 sunde tilbud til Flest muligt/12 Vanens magt Kan OVer-Vindes/14 it-jOb KræVer Videreuddannelse/16

medlemsblad FOr Kreds øst / en FinansKreds i FinansFOrbundet / september 2008

2 / Kreds øst / september 08

leder

Udgives af Kreds Øst- en finanskreds i Finans-forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Udgiver:Kreds ØstApplebys Plads 51411 København KTelefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

Redaktion:Kirsten L. Madsen (ansv.)Marlene Holm Kommunikation, Finansforbundet

Design og produktion:Katrine Kruckow, Finansforbundet, Buwi Grafisk ApS og Datagraf AS

Forsidefoto:Christoffer Regild

Oplag:8.000

en bestyrelse sKal Være KOmpetentDet er vigtigt ikke at lægge for hårdt ud efter en god ferie,

sådan som rigtig mange medlemmer forhåbentlig har haft i juli

og august. Start op med korte arbejdsdage, helst ikke så mange

møder og sørg for at få tid til at læse og besvare dine mails.

Så skal det nok lykkedes at komme op i omdrejninger igen uden

at blive alt for stresset.

Når ferien er slut, skal vi jo til at leve sundt igen, altså de af os

der har levet rigtigt igennem i ferien, nu skal løbeskoene spændes

igen, og gulerødderne skrabes, væk med tv og stegefedt.

Måske kan du finde inspiration i temaet i dette blad, hvor vi

sætter fokus på sundhedstilbuddene på en række af kredsenes

arbejdspladser.

En af kredsens store virksomheder er desværre blevet sat til

salg henover sommeren.

Og det var ikke fordi, bankens ledelse gerne ville sælge. Næh,

det kom vist bag på rigtig mange mennesker, medarbejdere, kun-

der, ledelse med flere. Alle fik sig et slemt chok, da Roskilde Bank

meddelte, at den var i store økonomiske vanskeligheder.

Roskilde Bank er en af Kreds Østs store virksomheder. Vi har

mange medlemmer, som er berørt af situationen. Og det er jo

desværre ikke den første af kredsens virksomheder, der ople-

ver økonomiske problemer. Tidligere på året blev bankTrelleborg

opkøbt af Sydbank efter økonomiske problemer.

Finansforbundet har etableret et beredskab, som er klar til at

vejlede medlemmerne fra Roskilde Bank i den svære situation, de

står i lige nu. Der er også blevet oprettet en hjemmeside med FAQ

til medlemmerne i Roskilde Bank.

I Kreds Øst følger vi også sagen nøje og er meget bekymrede på

vores medlemmers vegne.

Vi håber på, at sagen får en for alle parter, god løsning.

Denne sag viser med al tydelighed, hvor vigtigt det er, at besty-

relsen i en virksomhed er kompetent og ansvarlig og ved hvilke

risici, der bør tages, og hvilke man skal holde sig langt fra.

Derfor er det også vigtigt, at de medarbejdervalgte bestyrel-

sesmedlemmer er kvalificerede og kompetente, så de kan og tør

matche de bestyrelsesmedlemmer der sidder i deres virksomheds

bestyrelse. At de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

husker at få spurgt ordentlig ind til tingene. Der er ingen dumme

spørgsmål.

Dansk økonomi er inde i en recession, og der kan komme flere

udfordringer, inden økonomien igen vender til fremgang.

Vi håber ikke, at vi i Kreds Øst bliver ramt af flere af disse sager,

men skulle situationen opstå, så er vi klar til at tage os af jer, både

kærligt og juridisk.

Pas på hinanden og på kredsens virksomheder derude!

Laila BustedFormand

Kreds øst / september 08 / 3

OVerensKOmst

VOK’erne i Kreds Øst ligger alle meget tæt på standardoverens-

komsten indgået mellem Finansforbundet og FA, men derudover

indeholder nogle VOK’er ekstra goder, som måske kan inspirere

kolleger i sektoren i næste runde. Selvfølgelig er der også nogle,

der er måttet gå med til noget, de helst havde været foruden.

Roskilde Bank

I Roskilde Bank har det store tema været lønsystemet. Medar-

bejderne er ikke overvældende tilfredse med, hvordan systemet

fungerer. I den nye VOK er man blevet enige om enkelte korrek-

tioner, men har valgt at udskyde arbejdet med et helt nyt system

til efteråret 2009. Det er målet, at man sammen finder ud af

noget, der kan fungere fra 2011.

Men indtil videre er man blevet enige om et kompetencetillæg

og et performancetillæg. Kompetencetillægget, der bliver per-

manent, skal træde i kraft fra 2009. Performancetillægget bliver

derimod et éngangstillæg. Til gengæld kommer de “tilbageløbne”

tillæg ind i puljen igen, så der i 2011 skulle være penge nok, til at

alle medarbejdere i princippet kan få tillæg. Lederen skal over for

de enkelte teams offentligøre, hvem der har fået tillæg.

I Roskilde Bank er man også blevet enig om, at alle timebanks-,

flekstids- og merarbejdstimer registreres ét sted. Når der står

37 timer på kontoen, skal man have en snak med chefen. Vil

man spare op til orlov eller en længere ferie, kan der stå op til

74 timer, og der skal indgås en skriftlig aftale om, hvordan man

afvikler dem.

Til gengæld er der fastsat en fixtid. Alle skal normalt være på

arbejde mellem 9.30 og 15.30.

En orlov på tre måneder uden løn har medarbejderne i Roskilde

Bank også fået adgang til, endda selvom de ikke har nogen

anciennitet. Og er barnet sygt er der også fleksibilitet omkring,

hvordan man klarer den udfordring. Her kan man sprede retten til

frihed ud over fire halve dage.

Banken finansierer en heltidsulykkesforsikring for alle medar-

Fem VOK’er på plads i KredsenSDC, BRFkredit, Sparekassen Lolland, Roskilde Bank og EkspresBank har indgået virksomhedsoverenskomster. Gennemgående er medarbejderne godt tilfredse med de aftaler, deres tillidsrepræsentanter har indgået med ledelserne, hvis man skal vurdere efter stemmetallene. Kun medarbejderne i Roskilde Bank er mellemfornøjede

Af journa l ist E l i sabeth Teisen

Foto

: Scan

pix

g g

Medarbejderne i Roskilde Bank har fået ret til orlov på tre måneder uden løn, endda selvom de ikke har nogen anciennitet.


OVerensKOmst

bejdere, og medarbejderes ægtefæller og børn kan købe sig til

den uden de gængse restriktioner.

237 stemte ja til VOK’en, 208 stemte nej og stemmeprocen-

ten var på 87,4.

BRFkredit

I BRFkredit blev VOK’en til gengæld stemt hjem med stort flertal,

idet 94,1 procent af de stemmeberettigede medarbejdere sagde

ja.

Her var der også en uges ekstra ferie til alle over 60 år og et

ubegrænset antal fridage i forbindelse med børns sygdom, så

længe poderne er under tre år.

Til tillidsmændene blev der sat penge af i en pulje til kompe-

tenceudvikling og – løft, så man ikke bliver sejlet agterud i de år,

man investerer sin tid i det faglige arbejde. Endelig blev også det

sidste faste tillæg pensionsgivende til personaleforenings- og

kredsbestyrelsesformand Laila Busteds store tilfredshed.

Til gengæld måtte medarbejdersiden gå med til at en kvart pro-

cent af rammen blev lagt på lønnen i stedet for på ferietillægget.

”Vi havde hellere set, at alle var blevet tilgodeset med en

forhøjelse af ferietillægget. Til gengæld er vi rigtig godt tilfredse

med, at vi ikke har skullet bruge tid og ressourcer på fordeling

af penge mellem generelle stigninger og puljer, da vi ikke har

ny løn. Vi kan bruge alle vores kræfter til reelle fornyelser og

forbedringer,” siger Laila Busted, der har indtryk af, at netop den

fordeling sluger meget tid i mange virksomheders forhandlinger

om VOK’er.

SDC

På SDC har den nye VOK ikke rykket meget ved de cirka 325

medarbejderes vilkår. Her har man denne gang overvejende holdt

sig i småtingsafdelingen og er gået uden om løn, arbejdstid og

kompetence.

Til Kirsten L. Madsens, tillidsmand og medlem af Kreds Øst’s

bestyrelse, ærgrelse måtte medarbejderne acceptere, at SDC

ikke fremover stiller bredbåndsforbindelser til rådighed for vagter

og for medarbejdere med hjemmearbejdspladser. Medarbejdere,

der har behov for at have bredbånd, henvises til selv at anskaffe

det, for eksempel via en lønpakke.

Som kompensation for de inddragede bredbåndforbindelser

kan medarbejderne få et årligt sundhedstjek og massage, der

foregår i arbejdstiden og på arbejdspladsen, men som er med-

arbejdernes egen tid. 110 ud af 177 (62 procent) stemte om

VOK’en. 88 stemte ja (80 procent), 18 stemte nej (18 procent),

og to stemmesedler var blanke.

Sparekassen Lolland

I Sparekassen Lolland er der heller ikke rykket mange mile-

pæle med den nye VOK. Her ønskede medarbejderne ikke at

bruge puljemidlerne til individuelle lønreguleringer, men alene

til velfærdsformål. Da ledelsen ikke ønskede at bidrage alene til

velfærdsforanstaltninger, blev resultatet nul kroner i puljerne.

I realiteten vil det sige, at Sparekassen Lolland har en overens-

komst, der er baseret på STOK’en og alene har en VOK, fordi man

i 2003 gik over på ny løn og ønsker at bevare muligheden for på

et senere tidspunkt at sætte kroner på spil i puljerne. Også for-

rige overenskomst i Sparekassen Lolland var en ren forlængelse

efter rammerne sat i STOK’en og uden penge i puljerne, fortæller

fællestillidsmand Finn Christensen.

Her stemte 153 af 184 stemmeberettigede, for stemte 125

og imod stemte 27.

EkspresBank

EkspresBank er sikkert en af de mindre kendte virksomheder i

kredsen, men nok mere kendt som Handelsfinans. Navneskiftet

var en konsekvens af, at Handelsfinans blev købt af det franske

LASER Group, som Galeries Lafayette Group og Cetelem-BNP

Paribas Group ejer hver halvdelen af.

Som gammel Danske Bank-virksomhed var Handelsfinans

dækket af VOK’en i Danske Bank. Indholdet er der kun rokket lidt

ved i den nye VOK.

Fællestillidsmand Lars Detlefsen forestiller sig dog, at Ekspres-

Bank i næste omgang vil lave sin helt egen VOK.

I denne omgang er noget af det mere iøjnefaldende, at medar-

bejderne får ret til fem fridage i forbindelse med børns sygdom,

at de har fået sig forhandlet frem til ekstratillæg på 300 kroner

for weekendvagter ud over de normale tillæg for den slags, og så

har de fået en kvart procent mere på både pension og ferietillæg,

end STOK’en lægger op til. Ferietillægget på 3,75 procent træder

i kraft fra 1. maj 2009.

Af de godt 100 medarbejdere er kun 43 medlemmer – noget

som den nye fællestillidsmand snarest vil arbejde på at få ændret

– og af de 43 stemmeberettigede medlemmer har 25 stemt. 22:

ja og tre nej.

g g


Som medlem af en finanskreds indbydes du til at deltage i et spændende medlemsmøde om noget, vi alle har – nemlig vaner! Bliv klar på, hvornår og hvordan det kan betale sig at bryde vanen.

Vi har allieret os med konsulent og vanerådgiver Torben Wiese – forfatter til bogen ”Bryd vanen og nå dine mål”. På møderne vil han holde oplæg om vaners betydning for, at du når dine mål, og hjælpe dig til at se dig selv som hovedansvarlig for det, du opnår i dit liv. Du vil få input til at ”se dig selv udefra”, vurdere dig selv og blive inspireret til at sætte og opnå nye mål.

Herudover vil du få lejlighed til at gå i dialog med én af finans-kredsenes formænd samt én af

BRYD VANENOG NÅ DINE MÅL

TID & STED

Finansforbundets næstformænd om fremtiden i sektoren.

Hvordan forestiller vi os, at sektoren ser ud i fremtiden?Hvilke nye udfordringer kom-mer vi måske til at stå over-for?Hvilke vaner vil vi måske være nødsaget til at ændre?

Vi vil meget gerne høre netop dit bud på, hvad du tror, at frem-tiden bringer. Så vi håber. du har lyst til at deltage.

Medlemsmøderne begynder med ”Ta’ selv buffet” fra kl. 17.30 til 18.30.

Selve mødet begynder klokken 18.30 og forventes at slutte klok-ken ca. 21.00.

•

•

•

Møderne henvender sig til finanskredsenes medlemmer, og du tilmelder dig det møde, som geografisk passer dig bedst.

Du tilmelder dig online via din kreds’ hjemmeside. Har du ikke adgang til online-tilmelding, tilmelder du dig ved at ringe til dit kredskontor.

www.kredssyd.dkwww.kredsnord.dkwww.kredsoest.dkwww.assurandor.dk

TILMELDINGSFRISTEN ER 14 DAGE FØR HVERT MØDE

Vi gør opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser til hvert møde – så hurtig tilmelding tilrådes!

••••

16. APRIL / AALBORG Aalborg Kongres og kulturcenterEuropa Plads 4

21. APRIL / VEJEN Best Western Vejen KongreshotelAskovvej 50

7. MAJ / ODENSE Radisson SAS H.C. Andersen HotelClaus Bergs Gade 7

19. MAJ / NÆSTVED Hotel Vinhuset i NæstvedSct. Peders Kirkeplads 4

10. SEPTEMBER / NAKSKOV SkovridergaardenSvingelen

16. SEPT. / HOLSTEBRO Hotel SchaumburgNørregade 26

KOM TIL MEDLEMSMØDE I FINANSKREDSENE

22. SEPT. / KØBENHAVN Forsikringens HusAmaliegade 10

24. SEPTEMBER / RANDERS VærketMariagervej 6

OBS!EFTERÅRETS MØDER STARTER KL. 18.30 I STEDET FOR KL. 19.00 OG FORVENTES AT SLUTTE CA. KL. 21.00.


tema: sundhed på jObbet

Der blev oprettet en aktivitetsklub, SDC-A, for omkring 25 år

siden, og for godt 10 år siden blev der etableret et fitnesscenter

på SDC. Det er de mere organisatoriske og fysiske rammer for en

lang række sports- og motionstilbud, som omkring 80 procent af

virksomhedens medarbejdere benytter i et eller andet omfang.

I fitnesscenteret er der maskiner og uddannede medarbejdere

til at instruere, og det er åbent 24 timer

365 dage om året. Centeret er også

rammen for morgen- og aftenhold

i aerobic, step, bodypump og

slankehold. Derudover er der en

lang række tilbud i aktivitets-

klubbens regi, som ligger uden

for virksomheden. Her kan

man fx løbe, spille badminton

og tennis, eller hvad man nu

måtte have lyst til. SDC betaler

omkring halvdelen af udgifterne.

Nyere tiltag inspireret af ”tidens

ånd” er kantinens fokus på sund mad,

25 år med sunde liV på dagsOrdenen

et spørgsmål Omsund FOrnuFt

IT-virksomheden SDC kan prale af at have et af de længst fungerende og bedst kørende sundhedstilbud i sektoren


Af Susanne Larsen og Mar lene Holm

Sundhed er i den grad oppe i

tiden. Aviser, ugeblade og tv

er fuld af sundhed.

I Arbejdsliv i Kreds Øst

synes vi det kunne være

spændende at undersøge hvilke sundhedstiltag, Kredsens virk-

somheder tilbyder deres medarbejdere.

Vi har derfor ringet rund til en del af virksomhederne og spurgt

om de havde gang i nogen spændende nye sundhedstiltag. Det

kom der mange gode samtaler ud af.

Vi kan konkludere, at der er mange måder at arbejde med

sundhedsfremme på. For nogle virksomheder er sundhed mest et

spørgsmål om at have ”politikkerne” i orden og så i øvrigt tilbyde

adgang til frugt og vand, andre virksomheder anlægger en bredere

helhedsbetragtning.

Virksomhedens størrelse og virksomhedens fysiske rammer kan


årlige sundhedstjek og sundhedsuger med særligt fokus på

sundhed.

”Vores frokostordning er obligatorisk, og vi laver jævnligt

tilfredshedsundersøgelser vedrørende kantinens udbud. Det

betyder, at man stadig kan finde det usunde, for vi synes, vi

har en forpligtelse til at levere det, der efterspørges, når alle

medarbejdere skal være med. Men alle, der vil, kan sammensætte

deres frokost efter de sundeste principper”, siger personalechef

Lis Linde.

Det årlige tilbud om sundhedstjek foretages af et eksternt

firma, Health Group. Her får man målt BMI, kondital, fedtprocent,

blodtryk og kolesterol. Har man behov for at følge blodtrykket

tættere i en periode, kan man låne blodtryksmålere med hjem

fra SDC. På baggrund af sundhedstjekket bliver der lavet en

samlet rapport, som er tilgængelig for alle, og som efterfølgende

behandles i SiU/SU.

”Rapporten har dog ikke sidste år ført til justeringer, for den

viser, at vi er godt dækket ind med tilbud, der kan give sunde liv”,

siger Lis Linde.

Massageordning

Det særlige fokus på helbredet i

sundhedsugerne bliver blandt andet

krydret med foredrag.

”Foredragene skal selvfølgelig give viden og konkrete råd, men

de må også meget gerne være sjove. De fleste ting har vi jo hørt

før. Vi ved alle sammen godt, hvad vi skal gøre. Humoren kan lige

give en ekstra dimension”, siger Lis Linde, der understreger, at SDC

ikke tager ansvaret for medarbejdernes sundhed, men at virksom-

heden gerne vil bidrage mod at stille rammerne til rådighed.

Det nyeste tilbud i SDC er en massageordning, som frit kan

bruges af alle mod en egenbetaling på 50 kroner per gang.

At medarbejderne er glade for de mange tilbud fremgår først og

fremmest af, at de bliver brugt. Men SDC høster også stjerner i

karakterbogen til medarbejdertilfredshedsundersøgelser, og at det

er noget ud over det sædvanlige fremgår ifølge Lis Linde også af

nye medarbejderes reaktioner på mulighederne.

Hele filosofien bag programmet kan koges ned til et enkelt ord:

”trivsel”.

sætte en dæmper på ambitionsniveauet. Hvis alle medarbejdere

arbejder under samme tag, er de økonomiske muligheder større,

end hvis virksomheden har et stort filialnet.

I dag er der ofte en forventning om, at vi ud over vores

arbejdskraft, stiller hele vores personlighed til rådighed for den

virksomhed, vi er ansat i. Det går dog tit begge veje. Mange af os

har også en forventning om, at kunne ”brande” os selv via vores

virksomhed.

Det kan få nogle virksomheder til - i sundhedens navn - at gå

længere end blot det traditionelle sund kost/fysisk aktivitet, og

bevæge sig ind på personlige områder som medarbejderens psyke

og private værdier.

Debatten om hvor langt virksomhederne bør gå, blusser med

jævne mellemrum op. Et sundhedsforløb med også den psykiske

dimension kan være en fantastisk mulighed for den enkelte, hvis

virksomheden har styr på etikken.

I den finansielle sektor, er den største sundhedsmæssige udfor-

dring, at vores job er meget stillesiddende. Vi mener, at det er

meget positivt, at flere og flere virksomheder stiller rammerne for

øget fysisk aktivitet til rådighed for medarbejderne. Man skal dog

huske på, at vi også selv har et stort ansvar for egen sundhed.

Vores overordnede konklusion må være, at ved ethvert sund-

hedstiltag er frivillighed et absolut must. Inddragelse af medar-

bejderne (gerne de tillidsvalgte) allerede i planlægningsfasen, øger

succesraten betydeligt.

Vi håber, at artiklerne om fire udvalgte virksomheders sund-

hedstiltag på de følgende sider kan være til

inspiration i de af kredsens virksom-

heder, hvor sundhed måske fylder

knap så meget.



Pas på dig selv. Mærk efter. Sæt nye mål. Det kunne være mot-

toet for Multidatas nye indsats for at komme stress og andre

dårligdomme til livs.

Alle sejl er sat til og en masse ressourcer på spil i virksomhe-

dens indsats for medarbejdernes gode liv.

Alle Multidatas 280 medarbejdere tilbydes et to-dages ophold

på Skodsborg Sanatorium, hvor de får lov til at koncentrere sig

helt om sig selv: Hvordan lever jeg? Hvordan er jeg? Hvad vil jeg?

”Vi oplevede at enkelte gik ned med stress og blev syge, og

vi tror på, at der skal sættes ind på mange fronter. Derfor har

vi sammen med et eksternt firma implementeret et program,

vi kalder ”full engagement” med tre aspekter. Det fysiske, det

psykiske og en værdidimension”, fortæller HR-direktør John Lind

Thomsen.

Alle deltagerne er gennem et lægetjek, de lærer om kost, om

kroppens fysiske reaktioner, når blodsukkeret ikke holdes kon-

stant, de lærer om motion og får et program, der kan holde dem

fit. De hører om finesserne ved intervaltræning og fordelene ved

yoga.

Anden del er en 360 graders analyse af den psykiske dimen-

sion, baseret blandt andet på spørgeskemaer til chef, kolleger og

familie. Hvordan opfatter de dig? Er du nærværende og fuld af

energi, eller er du udbrændt og falder sammen foran fjernsynet,

når du kommer hjem?

Og endelig er der værdidimensionen, hvor den enkelte gennem

en coaching-session kommer tættere på at få afklaret spørgsmål

som: Hvad er vigtigt for dig? Hvad vil du med dit liv? Hvad er

dine værdier? Hvad står du for som menneske?

Den enkelte sætter selv grænsen

140 af medarbejderne har sagt ja tak til at deltage i programmet,

der blev sat i gang i starten af året.

mOtiOn på Firmaets regning

Multidata sender alle de medarbejdere, der har lyst, på to-dages ophold på Skodsborg Sanatorium, der er helliget helheden og den bedre balance


Ledelsens tilgang er, at det er ledernes opgave at holde øje med

alles velbefindende, men at den enkelte er ansvarlig for sit eget liv,

og at det kun er den enkelte, der kan mærke, hvornår nok er nok.

”Det er den enkelte medarbejder, der har ansvaret for at sige, at

grænsen er nået og med vores program tror vi på, at vi både har

givet den enkelte redskaber til at mærke efter og sige fra, men

også til at klare lidt mere. Til at blive mere skarp og fokuseret”,

siger John Lind Thomsen.

Han understreger, at det er en løbende proces. Når medar-

bejderne kommer hjem fra Skodsborg er der tilbud om at indgå i

grupper, hvor man støtter hinanden og holder hinanden oppe på

de mål, man satte sig.

Kantinen i Multidatas nye bygning skal fra 1. oktober servere en

kost, der er i overensstemmelse med de gode principper, der er

sund og frisk frugt til de rigelige mellemmåltider, der er motions-

rum i virksomheden med gode maskiner, og der bliver fulgt op.

Alle nye medarbejdere tilbydes selvfølgelig også at deltage.

”Vi gør også meget ud af, at det ikke bare er sundt, men at det

også er lækkert. Der er ikke noget ved frugtkurve med runkne

æbler og slatne gulerødder. Det skal være høj kvalitet. Lystfyldt og

ikke masochistisk selvpineri”, siger John Lind Thomsen, der også

fortæller om, at der har udviklet sig et helt nyt sprog i virksomhe-

den baseret på de nye indsigter.

”Vi har ikke regnet på, hvad vi får ud af det. Men hele ledelsen

var igennem programmet sidste år, og var imponeret over effek-

ten af, at den viden, som jo er tilgængelig mange steder bliver

gjort personlig, bliver koblet til dig og dit liv. På den baggrund tror

vi på, at det giver mere velfungerende, sundere og gladere medar-

bejdere”, fortæller John Lind Thomsen.


Finn Juel Glyngø og Ellen Kofoed er blandt de medarbejdere, der har takket ja til Multidatas tilbud om to dage på Skods-borg Sanatorium.

Foto

s: Ch

ristoffe

r Re

gild



Trænger du til en pause fra skærmen og nyt ilt til hjernen er det

godt med en løbetur. Samtidig forebygger en god kondition syge-

dage og stress. Herfra er der kort vej til en fornuftig beslutning

om at lade medarbejderne løbe i arbejdstiden. Den er der bare ikke

mange, der træffer. Men det har de gjort i HSH Nordbank.

Her har det siden 1. april 2007 været helt legitimt at trække i

løbetøjet i arbejdstiden - én time to gange om ugen. Arbejdsgive-

ren giver halvdelen af tiden, medarbejderen betaler selv resten.

Og omgivelserne inspirerer. Adressen er Kalvebod Brygge, så

man kan blive akkompagneret af bølgeskvulp og friske vindpust på

turen.

”Det varierer meget, hvor meget medarbejderne bruger

muligheden. I perioder med travlhed er det mindre. Sommervejret

inspirerer flere. Men omkring 25 af vores 200 medarbejdere er en

fast kerne, der er gode til at tage sig en løbetur”, fortæller Deputy

Head of Human Resource Department Janet Frandsen, der er pri-

mus motor i HSH Nordbanks 2½ år gamle sundhedsprogram.

Hun har også høstet den erfaring, at sundhedsprogrammer

ikke er noget man sætter på skinner én gang for alle. Løbende

brugerundersøgelser og afdækning af medarbejdernes behov

kombineret med nye tiltag er det, der holder engagementet og

motivationen oppe.

Sundhedsprofil i arbejdstiden

Det seneste nye tiltag i sundhedsprogrammet er, at alle medarbej-

dere forebyggende kan gå til massage, fysioterapeut, zoneterapi,

kiropraktor - og få lavet en sundhedsprofil i arbejdstiden. At det

er forebyggende betyder helt bogstaveligt, at man ikke behøver

at lide af konkrete skavanker og komme med en lægeordineret

henvisning. Brugen er fri. HSH Nordbank betaler udgiften, medar-

bejderen betaler tiden.

Indtil videre er det foregået på en klinik fem minutters gåtur fra

hovedsædet. Men fra 1. september blev tilbuddet trukket ind i

huset.

løb FOr liVet

I HSH Nordbank er det tilladt at trække i løbetøjet i arbejdstiden. Arbejdsgiverne betaler halvdelen af tiden

Af E l isabeth Teisen

Ordningen er let at administrere - hvis andre skulle føle sig

inspireret. HSH Nordbank har købt ydelsen som tillæg til firmaets

sundhedsforsikring gennem PFA. Og pensionsselskabet har sam-

men med Falck lavet programmet ”PFA forebygger”, så de forskel-

lige sundhedsmedarbejdere er ansat af Falck.

”Det betyder også, at den enkelte kan få sammensat et pro-

gram, der er individuelt tilpasset og baseret på hele spektret af

ydelser, fordi kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut og mas-

sør arbejder som et team. Man oplever ikke, som hvis man køber

ydelsen selv, at fx zoneterapeuten påstår at have løsningen på alle

problemer”, fortæller Janet Fransen.

Ingen langtidssyge

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men Janet Fransen ser

nøgternt på tilbuddene.

”Vi sidder meget ned i vores sektor. Det er et problem. Og

stress er tidens svøbe. Hos os har vi endnu ikke haft langtidssyge-

meldinger. Jeg bilder mig ind, at vores sundhedsprogram er en del

af forklaringen. Så selvom vi bruger mange ressourcer, er det ikke

sikkert, at det er dyrt i den sidste ende. En langtidssygemelding er

utroligt kostbar både for den enkelte og virksomheden”.

Men de nøgterne kalkulationer er ikke den eneste grund til

programmet.

”Som en mindre tysk erhvervsbank har vi ikke været særligt

kendte på arbejdsmarkedet for finansansatte. For os er det en

måde at brande os på over for mulige ansøgere, det er et middel til

fastholdelse, og så er det også helt enkelt for at lytte til medarbej-

derne, imødekomme nogle af deres behov og gøre dem tilfredse”,

siger Janet Fransen.


Janet Frandsen er en af omkring 25 medarbejdere, som udnytter tilbuddet om en løbetur i arbejdstiden.

Foto

: Ch

ristoffe

r Re

gild



sunde tilbud til Flest muligt

I Forstædernes Bank kan de 600 medarbejderne også se frem til en sundere fremtid. Her har medarbejdersiden i bankens samarbejdsudvalg fået carte blanche til at komme med deres konkrete bud på et nyt og spændende sundhedstilbud til bankens ansatte

Af E l isabeth Teisen et@finansforbundet .dk

orienteret sundhedsprogram, som

den erfarne ernæringsvejleder

Lene Hansson kommer til at

stå i spidsen for.

Lene Hansson er kendt

som vært på TV3-pro-

grammet ”Du er hvad

du spiser”, samt TV2s

”Go´morgen Dan-

mark”, hvor hun laver

sund mad. Hun er for-

fatter af en lang række

bøger om sundhed,

Forstædernes Bank har længe haft frugtordning, motionsrum og

en personalerestaurant med fokus på det sunde og lækre. Her er

”6 om dagen”, fisk og det sunde fedt blevet en del af hverdagen

for medarbejderne i hovedsædet. Og som noget forholdsvis ene-

stående i sektoren har de ydermere mulighed for billigt at købe de

gode retter med hjem til aftensmad – også til familien.

Her er Forstædernes Bank løbet ind i et af de dilemmaer, som

går igen på arbejdspladser med mange arbejdssteder. Det er svært

at tilbyde det samme til alle, og det kan medføre, at nogle bliver

mere ”forkælede” end andre.

”Der er flere og flere, der får problemer med helbredet, og vores

stillesiddende arbejde er en del af årsagen. Derfor mener vi også,

at virksomheden skal tage et medansvar. Vi vil gerne være fore-

gangsmænd og skabe den sunde arbejdsplads, og vi har heldigvis

en lydhør ledelse og en aktiv HR-afdeling, der er meget positiv,”

siger fællestillidsmand Olav Barsøe.

Forandringer og resultater tager tid

For SU-B har det været vigtigt, at sundhedstilbudet er fleksibelt

og dermed appellere til flest muligt. Valget er faldet på et helheds-

Forstædernes Bank har hyret ernæringsvejleder Lena Hansson til sit sundhedsprogram.


”Der er flere og flere, der får problemer med helbredet, og vores stillesiddende arbejde er en del af årsagen”, siger fællestillidsmand Olav Barsøe.

og driver et wellnesscenter med bl.a. slankeskole, kostvejledning,

yoga, yogamassage, meditation og helsebutik.

Sundhedsforløbet løber helt til sommeren 2009 ud fra en over-

bevisning om, at forandringer og seriøse resultater tager tid.

Sundhedsforløbet indeholder bl.a. et foredrag med Lene Hans-

son. Fokus vil være på vejen til naturlig sundhed – hvordan opnås

et sundt og vedvarende vægttab? Hvordan opnås balance i krop

og sjæl? Hvordan styrkes immunforsvaret og energien?

Alle medarbejdere kan, hvis de besvarer en række spørgsmål

om deres generelle helbredstilstand, få udarbejdet en helseprofil.

Helseprofilen vil indikere om medarbejderen kan have gavn af at

tilmelde sig Lene Hanssons Fokusgruppe. Fokusgruppen er for

de medarbejdere der mere seriøst og længerevarende ønsker at

arbejde for at opnå et bedre helbred.

Gladere medarbejdere

Fokusområder inden for ubalancer kan være stress, forhøjet blod-

tryk, diabetes 2, astma, allergi m.v.

”I perioden kommer fokusgruppens deltagere til løbende opfølg-

ningssamtaler, ligesom der vil være mulighed for at fokusgruppen

kan udveksle erfaringer via Lena Hanssons hjemmeside og/eller på

et hertil oprettet site på bankens intranet”, fortæller Olav Barsøe.

”Fokusgruppen finansieres ved delvis egenbetaling fra delta-

gerne. Herved sikres også seriøsitet og engagement” fortsætter

Olav Barsøe.

SU’s vision er, at medarbejderne bliver sundere og stærkere,

kommer til at fungere bedre og får mere energi.

”Det giver os et bedre liv, men det giver også arbejdsgiveren

mere effektive og gladere medarbejdere,” siger Olav Barsøe.

Foto

: Territo

rium


inspiratiOn

Vanens magt Kan OVerVindes

Skal man forandre noget, der virker?

Ja, for ellers gør man det først, når tingene ikke virker, lyder

svaret fra Torben Wiese.

På hans visitkort står der vanebryder, han har grundlagt firmaet

habitmanager og udviklet teorierne og værktøjerne bag habitma-

nagement, og så er han aktuel som foredragsholder på i alt otte

medlemsmøder, som finanskredsene – Kreds Syd, Kreds Nord,

Kreds Øst og Assurandør Kredsen – holder rundt omkring i landet.

Torben Wieses påstand er, at vi er styret af vaner – uanset at de

fleste vil svare ja til spørgsmålet, om de er forandringsparate. For

vanerne hjælper os, de giver os tryghed, og hjernen sparer energi

og skal ikke arbejde på samme måde, som når der sker noget nyt.

En omfattende Observa-undersøgelse giver ham ret. Et meget

stort flertal bekræfter, at de gør deres morgentoilette i samme

rækkefølge dag efter dag, at de lægger sig til at sove på samme

måde nat efter nat, og på en konference eller et kursus sætter

deltagerne sig typisk på den samme plads dagen igennem eller

endog hele ugen igennem.

En af hans pointer er, at vi primært sætter os fysiske mål, når

vi bliver spurgt om, hvad vi vil opnå i de kommende fire måneder.

Nogle vil tabe sig eller leve sundere, andre vil løbe en maraton

eller begynde at motionere, men det er sjældent, nogle sætter sig

et mål om for eksempel at være lykkeligere. De følelsesmæssige

og tankemæssige vaner er det sværere for os at udfordre, ifølge

Torben Wiese.

Tror på et liv før døden

”Jobbet løber vi efter hele tiden. Det er mål på jobbet, som styrer

os. Og når vi har fri, forbereder vi os til arbejdsdagen i morgen.

Men hvorfor kommer de følelsesmæssige ting ikke frem? Jeg tror

på et liv før døden”, siger Torben Wiese i foredraget ”Bryd vanen

og nå dine mål”.

Han mener også, at mange af os er mere loyale over for at

overholde aftaler med andre mennesker end over for os selv.

”Hvis man har besluttet sig for at løbe en tur kl. fire om efter-

middagen, men kollegaen kommer med en opgave, som man bliver

Det er ikke interessant, hvor lang tid det tager at ændre en vane, men at du kan ændre alt lige nu, siger vanebryder og forfatter Torben Wiese, som er aktuel med foredraget ”Bryd dine vaner og nå dine mål” på medlemsmøder landet over

Af journa l ist Carsten Jørgensen


”hVis din hest er død, så stå aF”

Omkring 45 medlem-mer fik inspiration til at bryde vanen af Torben Wiese på medlemsmø-det i Næstved i maj.

bedt om at klare, vælger de fleste at blive og ordne opgaven frem

for at overholde aftalen med sig selv”.

Du kan stadig nå at opleve Torben Wiese live på de fire med-

lemsmøder, der finder sted i september i henholdsvis Nakskov,

Holstebro, København og Randers (se annoncen på side 9), men

husk at tilmelde dig i god tid, da der er et begrænset antal pladser

til hvert arrangement.

På medlemsmøderne er der endvidere et oplæg fra en af Finans-

forbundets næstformænd Kent Petersen eller Michael Budolfsen

om Scenario 2015 – et projekt om fremtidens finanssektor, som

forbundet har gennemført. Her er en af pointerne, at 40 procent

af opgaverne i den finansielle sektor herhjemme reelt kan udføres

andre steder i verden.

Og formanden for den kreds, hvor arrangementet geografisk

foregår, vil holde et oplæg om forbundets livfasepolitik, som går ud

på at anskue arbejdslivet mere individualistisk, end man hidtil har

gjort.

Foto

: S

tig

Sta

sig


uddannelse

Hvis man vil hænge på it-vognen er konstant videreuddannelse

et ultimativt krav. Samtidig er området noget af en jungle, da

langt den største del af videreuddannelse foregår gennem private

kursusudbydere, firmaer, der leverer programmer eller maskiner,

og interne kurser i egen virksomhed. Det kan være svært at få et

overblik over mulighederne, og den brede ajourføring er ikke en

vare, de private kursusudbydere har på hylderne.

Stadig færre IT-medarbejdere er autodidakte. Nu kommer de

fleste med en baggrund i de korte videregående uddannelser som

datamatikere eller med afgang fra IT-akademi- eller multimedie-

uddannelsen. Derudover har nogle en universitetsuddannelse som

dataloger.

Men uanset om man er autodidakt eller kommer med en mere

formel uddannelse er det en så foranderlig branche, at der kon-

stant vil være behov for efter- og videreuddannelse.

På den ene side er der noget sundt i, at en stor del af efterud-

dannelserne udbydes på markedet, hvis markedet hele tiden er i

stand til at indrette sig på det, der efterspørges. På den anden side

risikerer man, at begrænse mulighederne for en bredere ajourfø-

ring af gamle færdigheder, fordi der ikke udbydes generel adgang

til en grundlæggende opdatering og udvikling af den teoretiske

viden om IT. Og det er i sidste ende er en forudsætning for at følge

med i faget på længere sigt.

Her får du en kort beskrivelser af de muligheder, der er i

offentligt regi, hvor man overvejende netop kan hente den mere

grundlæggende opdatering. Og husk, at der i Finansforbundets

overenskomster er aftalt ret til betalt uddannelse frem til og med

diplom/bachelorniveauet.

IT-administrator

Uddannelsen gennemføres som en deltidsuddannelse og er

tænkt som en IT-supplering/overbygning til en grundlæggende

erhvervsuddannelse. En forudsætning for adgang til IT administra-

tor er, at man har en PC brugeruddannelse eller tilsvarende.

En samlet IT-administratoruddannelse svarer til en normeret

arbejdstid på 70 procent af et arbejdsår. På deltid kan en PC-bru-

ger- og IT-administrator-uddannelse gennemføres over to år.

IT-administrator kan gennemføres inden for fire forskellige linier:

it-jOb KræVer Videreuddannelse

Her følger et overblik over IT-ansattes muligheder for videreuddannelse. Husk at bruge overenskomstens ret til betalt uddannelse


læs Videre her

IT-akademiuddannelserne udbydes af erhvervsakademierne. Søg

efter IT-akademiuddannelse på nettet eller via dit erhvervsaka-

demis hovedside.

Efter- og videregående uddannelse på diplom og masterni-

veau udbydes af universiteterne. Går du ind på universiteternes

hovedside på nettet, kan du søge under efteruddannelse eller

IT-diplom og master

Ingeniørhøjskolerne i Odense, Århus og København udbyder IT-

diplomuddannelse som efteruddannelse for ingeniører og andre

med en teknisk/naturvidenskabelig baggrund. De har specialise-

ret sig i internetteknologi eller programudvikling.

CVU’er (Center for Videregående Uddannelser) i Køben-

havn, Århus, Sorø, Herning, og Vordingborg udbyder PD (Den

pædagogiske diplomuddannelse) i medier og kommunikation,

udviklingsarbejder, projekter og evalueringer inden for medier, it

og kommunikation, fx lyd-, video og multimedieproduktion samt

mediedannelse og -didaktik.


IT-support, Systemadministration, Databaseadministration og

Web-præsentation. Det er muligt at kombinere fag fra forskellige

linier.

IT-akademiuddannelsen

IT-akademiuddannelsen erstatter og er en videreudvikling af tid-

ligere datanomuddannelse. Det er en videre- og efteruddannelse

for dem, der er, eller gerne vil være professionelt beskæftiget med

it. Uddannelsen er bygget op i moduler af enkeltfag, der gennem-

føres som deltidsuddannelse. Det vil sige undervisning dag, aften

eller weekend, der kan kombineres med et fuldtidsarbejde.

En samlet IT-akademiuddannelse består seks uddannelsesmo-

duler. To obligatoriske fagmoduler, to valgfri fagmoduler samt et

specialeforløb og eksamensprojekt. Et uddannelsesmodul afvikles

over et semester medtre-fire timers undervisning om ugen og

fire-fem timers ugentlig hjemmearbejde.

Datamatiker-uddannelsen

Datamatikeruddannelsen er en kort videregående uddannelse,

der varer 2 ½ år, hvis man er fuldtidsstuderende. Uddannelsen er

gratis, og man kan få SU som fuldtidsstuderende.

Man kan også tage dele eller hele datamatikeruddannelsen efter

reglerne om åben uddannelse. En hel datamatikereksamen omfat-

ter en obligatorisk del med fire emner og en valgdel med et specia-

leforløb og et afsluttende eksamensprojekt.

Datamatikeruddannelsen regnes for en af hovedindgangene til

arbejdet med it og giver desuden adgang videregående uddannelse

inden for IT.

Man kan umiddelbart optages på datamatikeruddannelsen, hvis

man har en studentereksamen, højere handelseksamen, højere

teknisk eksamen, højere forberedelseseksamen eller har en uddan-

nelse som informatikassistent. En erhvervsuddannelse med en

IT-administratoruddannelse vil også give adgang til optagelse.

Ny uddannelse under udvikling

Der arbejdes for tiden på at udvikle en ny professionsbachelo-

ruddannelse i IT. Den forventes klar i september 2009. Modellen,

som den ser ud nu, bliver en overbygning på 1½ år til datamatiker-

uddannelsen.

I forhold til datamatikeruddannelsen, der er en kort videre-

gående uddannelse, og den kommende professionsbachelorud-

dannelse, der er en mellemlang videregående uddannelse, bliver

obligatorisk praktik et krav for at kunne afslutte uddannelsen.

Virksomhederne skal stille sig til rådighed for de tre eller seks

måneders studiepraktik, som hører til disse studieforløb.

Deltidsstudie ved siden af jobbet

Der er forskellige muligheder for at læse videre med udgangspunkt

i en datamatiker-, multimedie- eller IT-akademiuddannelse.

I det videregående uddannelsessystem har hvert uddannelses-

institut sin egen profil for videregående uddannelser og definerer

selv forudsætningerne for optagelse og hvilke muligheder, der er

for overførsel af merit fra anden IT-uddannelse

Generelt har universiteterne udbygget mulighederne for at stu-

dere på deltid inden for edb-uddannelserne, og der eksisterer også

et samarbejde universiteterne imellem om de enkelte uddannelser,

men der kan godt opleves forskelle i de krav, der stilles for optag.

Det er derfor nødvendigt, at man selv undersøger muligheder og

krav for optagelse på de forskellige institutter.

Foto

: C

olo

urb

ox


ny OVerensKOmst

længere barselsOrlOV med lønHvis du vil være sikker på fuld løn under barsel i 12 uger, skal du varsle orloven med løn senest fire uger efter fødslen. Varslingen er et krav i den nye overenskomst

Foto

: Scan

pix

A f Bente Knudsbøl , soc ia l rådgiver

Et af medlemmernes ønsker til OK 2008 var at gøre overens-

komstens regler ved barsel mere fleksible, så der er mulighed for

at kunne udnytte de muligheder, som de offentlige barselsregler

åbner op for.

Der er sket nogle klare forbedringer på barsels- og adoptions-

området både med hensyn til længden af lønperiode, placeringen

heraf og indbetaling af pensionsbidrag. Ændringerne gælder for

børn født den 1. april 2008 og senere.

Det nye er:

Fædreorloven, hvor mandlige medarbejdere har ret til fuld løn i

op til fire uger, som skal holdes senest 14 uger efter fødslen, kan

nu holdes i en sammenhængende periode eller deles på to perio-

der a to uger.

Tidligere varsling af orlov

Forældreorloven med fuld løn udvides fra 10 til 12 uger. Med-

arbejderen kan efter eget valg placere orloven med løn i uge

15-60 efter fødslen. Medarbejderen kan vælge at placere

orloven i en sammenhængende periode eller at holde seks uger

ad to omgange. Denne del af orlovsperioden på op til 12 uger

skal varsles senest fire uger efter fødslen modsat de almindelige

varslingsregler efter barselloven, hvor varslet er senest otte uger

efter fødslen.

Det er også nyt, at når en medarbejder holder barselsorlov uden

løn - dog længst til 60 uger efter fødslen - betaler virksomhe-

den såvel medarbejderens som virksomhedens samlede normale

pensionsbidrag i perioden.

Perioden med ret til deltidsansættelse udvides også til 52 uger

efter fødslen. Medarbejderen har krav på ansættelse på halv tid

i perioden, hvis der ikke kan blive enighed om timenedsættelsen.

Ønsker medarbejderen at udnytte denne ret, skal det meddeles

virksomheden inden otte uger efter fødslen. Her skal både medar-

bejder og virksomhed fortsat betale deres fulde bidrag til pension.

Hvis du går ind på Finansforbundets hjemmeside, www.finans-

forbundet.dk, og søger under barsel, kan du finde en gennemgang

af barselsregler, herunder rettigheder efter overenskomst og

barselloven. På hjemmesiden er der også en FAQ om barsel og

adoption.


KOrt nyt

landsmøde i Finansforbundet

Fra tirsdag d. 21. oktober til fredag d. 24. oktober holder Finansfor-

bundets Landsmøde 2008 i Aalborg Kongrescenter. Som forbundets

p.t. næststørste kreds deltager Kreds Øst med hele 38 delegerede

foruden vores to hovedbestyrelsesmedlemmer. De delegerede er

for størstedelens vedkommende allerede udpeget efter principper,

der tilstræber at flest mulige virksomheder er repræsenteret, og de

delegerede vil fortrinsvist være kredsbestyrelsesmedlemmer, faglige

repræsentanter og tillidsmænd.

På landsmødet skal vi debattere og fastlægge de kommende års

politikker og indsatsområder for Finansforbundet samt vælge

formandskabet for den kommende landsmødeperiode. Du kan på

www.kredsoest.dk få flere informationer op til og under landsmødet

– blandt andet kan du se delegationens medlemmer og dagsordenen

for landsmødet. Landsmødets indhold, debatter og resultater vil også

komme til at berøre dig i din daglige fremtidige arbejdsdag. Meld dig

derfor allerede nu til hjemmesidens nyhedsmails, så du ikke går glip af

de aktuelle nyheder.

/Frank A. Olsen

danid og den digitale signatur

PBS overtog i slutningen af juni måned 2008 det ind til da med TDC fæl-

lesejede ”Selskabet af 24. august”, der havde budt ind på skabelsen af

den næste generation af den digitale signatur.

Den hidtidige digitale signaturs udbredelse har været hæmmet af den

manglende kobling med pengeinstitutternes netbankssikkerhed, men

dette bør nu alt andet lige være imødegået for fremtiden med PBS’s

overtagelse.

De 13 medarbejdere, der følger den digitale signatur til PBS forventes i

fremtiden at blive til en del flere. Fællestillidsmand i PBS, Frank A. Olsen

hilser de nye medarbejdere varmt velkommen og håber naturligvis på, at

medarbejderne også vil melde sig ind i Finansforbundet.

”De 13 medarbejdere er i dag omfattet af ikke mindre end tre forskellige

overenskomster, og virksomhedsoverdragelsesreglerne tilskriver selv-

følgelig at disse bibeholdes til OK’s udløb, men efter at vi i Personalefor-

eningen har læst overenskomsterne igennem, ser vi ikke store hindringer

for, at medarbejderne kan komme hurtigere ind under Finansforbundets

vinger”, siger fællestillidsmanden, der heller ikke ser de nye medarbej-

deres arbejdssted i Århus som en hindring for, at de vil kunne blive godt

integreret i personaleforeningen.

hjemmeside om roskilde bank

Roskilde Bank er sat til salg, og det er i sagens natur en uhyre bela-

stende situation for bankens omkring 650 medarbejdere. Finans-

forbundet har iværksat et beredskab, der skal hjælpe og støtte

medlemmer og tillidsmænd i banken.

Ud over en lang række tilbud som rådgivning, kurser og kompeten-

ceafklaring, som naturligt står til rådighed for alle, der har behov, er

der oprettet en særlig hjemmeside, der skal sikre, at medlemmer af

Finansforbundet får den information, der er brug for, og får mulig-

hed for at stille alle de spørgsmål, der naturligt presser sig på.

Siden er ment som et supplement til den rådgivning, medarbejderne

kan få hos deres tillidsmand og i Finansforbundet. Siden, som kun

medlemmer af Finansforbundet har adgang til, findes på: www.

finansforbundet.dk/roskildebank

/Elisabeth Teisen

Kalender 2009

Igen i 2009 vil Kreds Øst tilsende kredsens medlemmer

en lille papirkalender, der dels er nyttig til notering af

aftaler, mærkedage og huskepunkter. Kalenderen, der

allerede er i produktion, vil lige som de tidligere år også

indeholde nogle praktiske oplysninger om Kreds Øst og

Finansforbundet. Kalenderen udkommer sidst på året,

og vil, hvis det viser sig hensigtsmæssigt, blive udsendt

med et kommende nummer af Kreds Øst bladet.

/Frank A. Olsen

B4 9

471 93 8

1

4 89 6 4

3

548 1

8

265

7 89

3

4

9

2

4 792 8

7 5

5

4

9

8 51

443 9

3

63

6

2

8

Den lette

Den svære

Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks

med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9

Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er

løsningen i både den lette og den svære.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

Send løsningen senest den 29. oktober 2007 til: [email protected] Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K

Vindere fra sidste

Sudoku-konkurrence

Lene Beyer, Max BankDorthe Hansen, Møns Bank

Hjertelig tillykke til vinderne. Præmierne er fremsendt.

medlemsblad for kreds Øst nr. 3/2008

Documents