medlemsblad for kreds Øst nr. 2/2013

20
PEBER OG KRUDT På BEC/2 LONDON VAR EN REJSE VæRD/5 LøN, LøN OG LøN/6 BEHERSKET LøNSTIGNING På FæRøERNE/7 STYR DIT LIV/8 FIRE åRSTIDER På FIRE DAGE/10 DET ER IKKE KøNT AT SE På/14 JEG HAR IKKE TæNKT MIG AT SPARKE DøRE IND/17 SUDOKU/19 MEDLEMSBLAD FOR KREDS øST / EN FINANSKREDS I FINANSFORBUNDET / JUNI 2013

Upload: finansforbundet

Post on 29-Jul-2016

232 views

Category:

Documents


6 download

DESCRIPTION

Peber og krudt på BEC / London var en rejse værd / Behersket lønstigning på Færøerne / Fire årstider på fire dage / Jeg har ikke tænkt mig at sparke døre ind

TRANSCRIPT

Page 1: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2013

Peber og krudt På beC/2 London var en rejse værd/5 Løn, Løn og Løn/6 behersket Lønstigning På Færøerne/7 styr dit Liv/8 Fire årstider På Fire dage/10 det er ikke kønt at se På/14 jeg har ikke tænkt mig at sParke døre ind/17 sudoku/19

m e d L e m s b L a d F o r k r e d s ø s t / e n F i n a n s k r e d s i F i n a n s F o r b u n d e t / j u n i 2 0 1 3

Page 2: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2013

2 / kreds øst / juni 2013

arbejdsPLadsen

Peber og krudt På beC

På BEC tager de medarbejderne alvorligt – ikke bare når der skal spares

Af journal ist E l isabeth Teisen Foto: St ig Stas ig

Så er de på sporet igen i BEC.

Efter et par hårde år i finanskrisens kølvand er der nu tillid til, at det

går den rigtige vej. Krak og konsolideringer blandt pengeinstitutterne

kostede på omsætningen i BEC, og der var et par år, hvor virksomhe-

den måtte gennem barske fyringsrunder. Men det har de lagt bag sig.

2012 gav et lille overskud, og omkostningerne er drastisk

reduceret. Bruttoomkostningerne var i 2012 400 millioner kroner

lavere end i 2008 – og det er ikke kun på grund af en reduceret

medarbejderstab. Hele organisationen er gennemgået – lige fra

hvordan man printer til kantinedriften, og hvordan man kan spare

udgifter til licenser.

Det var blandt andet på den konto, at BEC i 2009 outsourcede

hele it-driften med knap 200 medarbejdere til JN Data i Silkeborg.

Kommunikationsdirektør Simon Gabrielsen lægger vægt på, at

hele organisationen var inddraget i, hvordan man kunne spare.

”I sådan en proces er det vigtigt, at medarbejderne involveres.

Årene med fyringsrunder var rigtigt hårde. Et fælles fokus på

besparelser giver medarbejderne kontrollen tilbage. Så handler

det ikke længere bare om at vente og se passivt til. Og derfor var

der også en stor fælles glæde, da det viste sig, at vi nåede vores

sparemål et år før tid”.

BEC er en forening, og skal som sådan ikke skabe store over-

skud, men det er vigtigt, at økonomien balancerer, så der ikke

pludselig skal skrives store ekstraregninger ud til ejerne, og pri-

serne kan holdes i ro.

Simon Gabrielsen vurderer, at BEC nu står økonomisk stærkere

og mere effektiv end nogen sinde.

”Vi har det godt, BEC har nogle robuste kunder og flere har

endda oplevet et markant øget forretningsomfang. Det føles

stærkt”, siger Simon Gabrielsen.

Sikkert, smidigt og smartIt er et af de væsentligste konkurrenceparametre for pengeinsti-

tutterne. Derfor er en virksomhed som BEC konstant udfordret på

at levere gode løsninger.

Alle de it-systemer, der bruges til at køre den daglige drift med

Fakta om beC

BEC er it-leverandør til mange af landets banker, til de fleste uden-

landske banker, som har etableret sig i Danmark, og til en række

andre centrale aktører i sektoren som for eksempel Finanstilsynet,

Finansiel Stabilitet, foreningen Lokale Pengeinstitutter og National-

banken.

BEC er en forening, der er ejet af 14 pengeinstitutter og to sam-

menslutninger af pengeinstitutter. Ejerne tegner sig for omkring 50

procent af omsætningen, der ligger i omegnen af en milliard kroner

om året, men lige så mange pengeinstitutter uden for ejerkredsen

serviceres af BEC.

Page 3: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2013

kreds øst / juni 2013 / 3

konti, betalingsformidling, fondshandler m.m. skal køre sikkert,

smidigt og smart. Dertil kommer den permanente fokus på, at

kunderne hele tiden selv skal kunne ordne mere og mere af deres

bankforretninger hjemme fra computeren eller med telefonen.

”Digitalisering har været et fokusområde for os, og vi er ved at

være så langt, at 90 procent af dokumenthåndteringen foregår

elektronisk, så processerne med underskrifter og det hele kan

foregå via netbank”, siger Simon Gabrielsen.

Et andet fokusområde for BEC er hele compliance-området, som

har taget et vældigt opsving efter finanskrisen. Begrebet dæk-

ker over, at banker skal drives i overensstemmelse med love og

internationale regler, og mængden af dem er steget voldsomt i de

seneste år. Her handler det om at lave systemer, der indsamler data

fra mange kilder, så banken kan rapportere til tilsynsmyndighederne.

”Cirka 30 procent af vores udviklingsressourcer går til at lave

smarte løsninger til compliance, så bankerne slipper for at sætte

medarbejdere til at nørkle med regneark og stykke rapporter sam-

men. Vi har lavet løsninger med standardrapporter, som er enormt

arbejdskraftbesparende. Det giver de mindre pengeinstitutter

mulighed for at overleve på trods af alle de internationale krav og

bestemmelser, der kunne blive en kolossal arbejdsslugende byrde”,

siger Simon Gabrielsen.

BEC har nu 490 medarbejdere (cirka 470 heltidsstillinger). De

fleste sidder på hovedkontoret i Roskilde, mens 100 bemander

filialen i Herning. Derudover har BEC et par datterselskaber, blandt

andet Schantz, der udvikler software til pensionsselskaber og

ALOC, der laver systemer til handel og porteføljestyring.

Indtil krisen havde BEC også et kontor i Polen, som man valgte

at lukke i 2009.

”Det skete i forbindelse med den første afskedigelsesrunde. Vi

syntes ikke, vi kunne forsvare at beholde medarbejdere i Polen,

når vi skulle afskedige medarbejdere her i Danmark. Desuden var

det slet ikke så ligetil at drive forretning fra Polen. Det kan godt

være, arbejdskraften er billigere, men de kulturelle, faglige og

sproglige forskelle betyder alligevel, at omkostninger ryger op”,

siger Simon Gabrielsen.

Fra vandgrød til chiliNu da besparelserne er i hus, har BEC valgt at sætte alle sejl til i et

nyt, stort projekt, der skal involvere og aktivere alle i mere positiv,

fremadrettet ånd. Chili har de valgt at kalde det.

Kort fortalt skal det føre til, at mest mulig beslutningskraft føres

så langt ned i organisationen som muligt.

”Vi skal gøre noget andet, vi skal være mere effektive og vi skal

være skarpe i konkurrencen”, siger Simon Gabrielsen.

Det er et adfærdsprojekt, der under sloganet VIL, TØR, GØR har

til mål at uddelegere ansvar, nedbryde hierarkier og give gløden,

energien og engagementet tilbage.

Det blev sat i gang i foråret 2012, og hvornår det slutter, eller hvor

det ender, er der ikke nogle faste forestillinger om, bortset fra en

Foto

: Stig

Sta

sig

Page 4: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2013

4 / kreds øst / juni 2013

arbejdsPLadsen

formodning om, at den fulde effekt skal kunne ses efter to –tre år.

Medarbejderinvolveringen har været en central ingrediens i den nye

hotte ret, hvor man har trodset forestillingen om, at mange kokke

fordærver maden. Nogle af remedierne har været kantinemøder,

fokusgrupper, workshops og tværgående teams, der sammen med

de interne medier som intranet, video, plakater og det helt centrale

”toiletnyt” har fyret op under dialogen og skabt forstyrrelse.

Medarbejderne vil gerne det herTeams’ne på tværs af salg, udvikling og drift har fokuseret på per-

sonlige kompetencer, beslutningsprocesser og mål og retning.

”Vi har, da det gik hurtigst i branchen, været tæt på 1.000

medarbejdere. Nu er vi cirka halvt så mange (200 blev overdraget

til JN-data). Som mindre virksomhed skal vi af med de knap så

fleksible processer og hierarkier. Vi skal skabe forstyrrelser for at

få alle til at tænke på nye måder”, siger Simon Gabrielsen.

”Chili, det er power. Peber og krudt. Vi skal have det bedste

frem i alle, så det bliver sjovt og udfordrende at gå på arbejde, og

kunderne møder en dynamisk virksomhed, hvor der ikke er langt

fra dialog til beslutning og handling”.

Også fællestillidsmand på BEC, Ann Baldus-Kunze, er begejstret

for Chili.

”Det var simpelt hen lige det, vi havde brug for. Med Chili har vi

fået en fælles reference og et fælles sprog, som både gør det lettere

og meget mere legalt at påpege, hvis man synes, der er noget, der

ikke virker, eller som kunne gøres bedre på en anden måde”.

Ændringer har altid været på dagsordenen, og viljen har ifølge

Ann Baldus-Kunze været der, men fællestillidsmanden oplever

en meget større opbakning og lydhørhed i hele organisationen,

når der bringes ting frem. Før var det som om, at medarbejderne

skulle have mere mod for at åbne munden.

”Det er helt åbenlyst, at medarbejderne rigtig gerne vil det

her, og for dem er det også en chance for at gøre opmærksom

på, hvor de er bedst, og hvad de gerne vil. Chili har givet BEC

den røde farve tilbage i kinderne, om man så må sige, siger Ann

Baldus-Kunze.

Page 5: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2013

kreds øst / juni 2013 / 5

hvervning

London var en rejse værdEjendomsmægler Sigtór Andreassen fra BankNordik på Færøerne og chefkonsulent Inger Maaløe, BEC var blandt de otte, der vandt en rejse til London i Finansforbundets hvervekonkurrence

Af journal ist E l isabeth Teisen

London er stadig verdens absolut førende finanscenter med omkring

320.000 medarbejdere i den finansielle squaremile plus omkring

100.000 i det nye finanscenter, Canary Warf. Det er her, hovedpar-

ten af verdens valutahandler og aktiehandler bliver indgået, og det

er her, verdens store virksomheder og banker med respekt for sig

selv er repræsenteret. Det kunne otte medlemmer af Finansforbun-

det gratis opleve i dagene 17. – 19. april, da de var udtrukket som

vindere i forbundets hvervekonkurrence sidste efterår.

”For Søren da en spændende tur. Det var en enestående chance for

at komme tæt på London som finanscenter, og præmien førte til, at

jeg, i månederne før vi skulle af sted, havde mere fokus på, hvad der

egentlig sker i Londons finansielle miljø. Jeg vil jo rigtig gerne forstå

min virksomheds forretning”, siger Inger Maaløe, BEC, der som chef-

konsulent i HR, udvikling i BEC ikke har en finansiel baggrund.

”I virkeligheden havde jeg i ugerne op til turen følt, at jeg havde

for travlt til at tage af sted, men jeg er super glad for, at jeg gjorde

det,” siger Inger Maaløe.

Og ikke mindst var hun glad for, at turen også var en chance for

at få lidt mere fornemmelse for, hvad der optager ”rigtige” bankfolk.

Hvad det er, de snakker om hen over frokosten. Det var der rig

lejlighed til over de fælles måltider, hvor der også blev grinet meget.

Ejendomsmægler Sigtór Andreassen fra BankNordik på Færøerne

var helt overvældet af de mange mennesker

i Londons centrum.

”Det er jo fantastisk at bo på den måde.

Og huspriserne – hold da op! De er åben-

bart sådan, at selv millionærer lever på 50

m2 i City. Det er jo fuldstændigt vanvit-

tigt. Tænk at være ejendomsmægler her.

Men bo her selv. Nej, det kunne jeg ikke

tænke mig”.

Det var hvervning, der banede vejen til

City for de i alt otte vindere. Og her er der

en særlig udfordring for Kreds Øst. Derfor

er kredsen godt tilfreds med, at hele to

medlemmer herfra var så heldige at være

blandt vinderne. Sigtór Andreassen kan nu

prale med en organiseringsprocent på 100

på hans arbejdsplads – og det er jo noget af et særsyn i en Kreds

Øst-virksomhed, men der er til gengæld også kun fem medarbej-

dere på ejendomsmæglerkontoret.

For Inger Maaløe, der var den direkte årsag til to nye medlem-

mer af Finansforbundet i BEC, er det en selvfølge at være medlem

af den fagforening, der har forhandlingsretten.

”Jeg var i starten af mit arbejdsliv medlem af Magisterforenin-

gen, siden blev det mange år hos Erhvervsskolelederne, og nu

er det så Finansforbundet, som er grundstammen i mit faglige

tilhørsforhold”, siger Inger Maaløe, der støtter princippet om fæl-

lesskab og solidaritet som en naturlig del af arbejdslivet.

”Mange medlemmer er et vigtigt fundament for det forbund,

der forhandler på ens arbejdsplads. Finansforbundet og vores til-

lidsrepræsentanter er væsentlige samarbejdspartnere for ledelsen

på min arbejdsplads - og det skal man da støtte med opfordring til

de, der endnu ikke er medlemmer”.

Den to måneder lange kampagne i 2012 skaffede 232 nye

medlemmer til Finansforbundet.

Bagerst stående til højre Sigtór Andreassen, BankNordik, og forrest num-mer to fra venstre Inger Maaløe, BEC, fik sig en oplevelsesrig tur til London sammen med de øvrige vindere i Finansforbundets hvervekonkurrence.

Page 6: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2013

6 / kreds øst / juni 2013

ok-2014

Løn, Løn og atter LønDet væsentligste krav til OK 2014 bliver løn, lyder vurderingen fra kredsformand Laila Busted

Af journal ist E l isabeth Teisen

Finansforbundet er allerede langt inde i opvarmningen til de for-

handlinger, der skal føre frem til en ny overenskomst i 2014.

Kredsene er vigtige spillere, når kravene skal formuleres, ikke

mindst en stor kreds som Kreds Øst.

Alle medlemmer er blevet spurgt individuelt i en stor medlems-

undersøgelse. Næste trin for Kreds Østs vedkommende er, at der

holdes en miniaftalekonference med kredsens tillidsmænd den 12.

juni, hvor der bliver lejlighed til at diskutere krav med Finansfor-

bundets formand, Kent Petersen, og med Finansforbundets chef-

forhandler, Steven Vallik.

I august udtager hovedbestyrelsen krav, og endeligt bliver kra-

vene diskuteret og prioriteret på aftalekonferencen med delege-

rede fra alle Finansforbundets kredse sidst i september 2013.

”Der er ingen tvivl om, at det bliver hårde forhandlinger denne

gang,” vurderer formand for Kreds Øst, Laila Busted.

”Vores medlemmer har indtil videre tydeligt signaleret, at de prio-

riterer mere i løn over alle andre krav, mens arbejdsgiverne samtidig

benytter enhver lejlighed til at signalere, at der ingen penge er”.

OK2014 er vigtig, og det bliver en af de vigtigste overens-

komstforhandlinger, vi har haft i mange, mange år. Sådan karakte-

riserer Laila Busted de kommende forhandlinger.

”I de to sidste overenskomster har vi virkeligt taget ansvar, og

vi har stillet os tilfreds med resultater, der ikke engang kunne sikre

reallønnen. Nu er nok nok. Ikke mindst fordi vi samtidig har set

store lønstigninger på direktionsgangene”.

Laila Busted opfordrer alle til at sende krav ind til kredsen, hvis

de har gode idéer til, hvordan løn- og arbejdsvilkår kan forbedres.

Hun understreger også, at det er vigtigt at begrunde sine krav, og

konkrete eksempler på de problemer, kravet kan løse, er velkomne.

”På den måde er vores mandat over for arbejdsgiverne stær-

kere, og vi står stærkere som forhandlere, hvis vi kan komme med

eksempler og evt. kan kæde krav sammen, fordi de retter sig mod

samme problemstillinger.

Deadline for krav sendt direkte til kredsen er den 10. august.

Medlemmernes aktive medvirken til at formulere overens-

komstkrav med udgangspunkt i dagligdagen i sektoren er i virke-

ligheden én af de fornemmeste eksempler på den højt besungne

”Danske Model”. Her aftaler parterne på arbejdsmarkedet sig

frem på grundlag af konkrete erfaringer, i stedet for at politikerne

formulerer en lov, der er et diktat.

kørePLan For ok 2014

Juni 2013 Fastlægge arbejdsgruppers antal,

ansvarsområder og mødeplaner

21. oktober 2013 Udveksling af krav

28. oktober 2013 Møder i arbejdsgrupperne kan indledes

31. oktober 2013 Evt. overgang til central forhandling

af, hvilke medarbejdere der skal

friholdes for konflikt.

30. november 2013 Seneste tidspunkt for opsigelse af

overenskomster/udsættelse aftales

18. december Møderne i arbejdsgrupperne afsluttes

31. december Frist for central enighed om, hvilke

medarbejdere der skal friholdes

for konflikt

15. januar 2014 1. partsforhandling (én dag)

30.- 31. januar 2014 2. partsforhandling (to dage).

Eventuelt afsluttende forhandlinger

17.-18. februar 2014 Ved behov 3. partsforhandling (to dage).

Eventuelt afsluttende forhandlinger

Forhandlinger videreføres evt. i

Forligsinstitutionen

28. februar 2014 Frist for afsigelse af opmandskendelse

(konfliktfriholdelse)

28. februar 2014 Sidste frist for afgivelse af

1. konfliktvarsel med iværksættelse

pr. 1. april 2014 på penge- og real-

kreditområdet.

Medio marts 2014 Redaktionel færdiggørelse af

overenskomsttekst

17. marts 2014 Sidste frist for afgivelse af 2. strejke-

varsel/Sidste frist for afgivelse af

1. konfliktvarsel med iværksættelse

1. april 2014 på assurandørområdet

24. marts 2014 Sidste frist for afgivelse af 2. kon-

fliktvarsel med iværksættelse på

assurandørområdet

1. april 2014 Tidligste iværksættelse af

eventuel konflikt

Page 7: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2013

kreds øst / juni 2013 / 7

ny overenskomst

behersket Lønstigning På Færøerne Finansforbundet og den færøske arbejdsgiverforening FAG har indgået en ny to-årig overens-komst, der giver cirka 200 færøske finansansatte en samlet lønstigning på 3,02 procent.

Af journalist Carsten Jørgensen

Onsdag den 24. april lykkedes det Finansforbundet og arbejdsgiver-

foreningen FAG at nå til enighed om en ny to-årig overenskomst, der

omfatter i alt 204 færøske finansansatte i BankNordik, Trygd og Skyn.

Aftalen udløste en generel lønstigning på 1,13 procent den

1. maj 2013, når overenskomsten træder i kraft, og den 1. maj

2014 stiger lønnen generelt 1,89 procent.

”Lønstigningen er identisk med den lønstigning det øvrige

arbejdsmarked på Færøerne har aftalt, men reelt er der tale om et

lille reallønsfald, idet inflationen er på 2,1 procent. Og det selvom

bankerne og forsikring på Færøerne sidste år fik overskud, der

svarer til en million kroner pr. ansat i sektoren. Derfor er jeg ikke til-

freds med lønudviklingen. Den står ikke mål med de krav, der stilles

til mine medlemmer, og de resultater vi har opnået”, siger Kenneth

Samuelsen, formand for den faglige personaleforening i BankNordik.

Forhandlerne havde kurs mod et sammenbrud efter den første

forhandlingsrunde midt i marts måned, men i anden og afgørende

forhandlingsrunde i dagene 22. – 24. april lykkedes det at indgå

et forlig, fordi der fra arbejdsgiverside kom flere indrømmelser på

bordet i forhold til mere bløde bestemmelser.

Kenneth Samuelsen peger på, at der nu afsættes midler i en rejse-

og opholdsfond til medarbejdere, der er omfattet af sundhedsforsik-

ringen og har behov for behandling i Danmark. På pensionsområdet

er det nu klarere formuleret, at det skal tilstræbes at give medarbej-

derne de bedst mulige markedsvilkår. Og så er der i overenskomsten

kommet en ny bestemmelse, der sikrer medarbejdere, som har været

udsat for røveri, røveriforsøg, overfald og lignende.

”Heldigvis har vi sjældent røverier og overfald her på Færøerne,

men i en medarbejderundersøgelse har 25 procent svaret, at de

har været udsat for aggressive og truende kunder. Derfor er det

rart at få en bestemmelse med i overenskomsten, der sikrer hjælp

til de kolleger, der har brug for det, hvis det skulle gå helt galt”,

siger Kenneth Samuelsen.

Et stort flertal af medlemmerne godkendte overenskomsten

ved urafstemningen.

Page 8: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2013

8 / kreds øst / juni 2013

medLemsmøde

styr dit Liv

Selvledelse er den røde tråd i årets arbejde i Kreds Øst, og det var også temaet på kredsens medlemsmøder i København og Næstved, hvor tanker blev vendt og latteren rullede

Af journal ist E l isabeth Teisen

Der blev snakket, hygget, spist, og lyttet og grinet, da 123 med-

lemmer var mødt op til medlemsmøde i Kreds Øst på Radisson Blu

i København. Mange var mødt op i god tid, så man sammen med

kolleger kunne nyde den gode mad, inden foredragsholderne gik på.

Derefter var der ”food for thought”, da adjunkt Anders Raastrup Kri-

stensen, CBS, og trivselscoach Karen Marie Lillelund overtog podiet.

Det handlede om at styre sit liv, få balance og få glæde. Et emne

med mange facetter og nuancer, og oplægsholderne gik da også til

sagen fra vidt forskellige vinkler. Der var forskeren, og så var der

bakkesangerinden, der siden var blevet trivselscoach.

”Vi har fået et arbejdsliv, hvor vi skal være engagerede og sige

Ja, ja, ja hver gang, der byder sig en ny arbejdsopgave til – indtil

det lige pludselig er nok, og vi enten går ned med stress, eller

begynder at prioritere efter vores eget forgodtbefindende. Det

er en meget individuel tilgang, der hverken er god for den enkelte

eller for virksomheden”, sagde Anders Raastrup Kristensen.

Han gik derfor i gang med at skitsere, hvordan man kan lede sig selv

på nye måder. Måder, hvor det ikke så meget handler om at sætte

grænser – ofte når nok alt for længe har været nok – men mere intel-

ligent ud fra en forståelse om, hvad virksomheden er for en størrelse.

”Man skal håndtere sin egen produktivitet i en tid, hvor arbejdet

ikke længere er defineret som arbejdstid fra kl. 9 til kl. 17,” sagde

Anders Raastrup Kristensen.

Derfor, argumenterede forskeren for, skal man reflektere

over, hvordan man kommer fra A til B ved at gøre sig klart, hvad

arbejdsopgaven er, og hvad formålet med projektet er. Det hand-

ler ikke om at arbejde, til blodet springer, at skære ned på søvnen

for at nå det hele, at arbejde selvom man er syg, at sende mails

efter midnat eller læse faglitteratur derhjemme. Men det handler

om at finde ud af, hvad kerneopgaven er. Det skal gøres kollektivt,

samtidig med at der er en ledelsesopgave i at stikke retningen ud,

så der er en sammenhæng mellem aktiviteter og resultater.

Find din indre onkelOg så er der humoren, som får det hele til at glide lettere, sjovere

og med mere glæde.

”Mennesker, der har det sjovt, lever 7½ år længere end folk, der

helst vil klage”, lagde Karen Marie Lillelund videnskabeligt ud.

Men derefter var det mere en tour de force i at demonstrere og

praktisere humor i dagligdagen. Et oplæg, der vanskeligt lader sig

referere, da der var meget få egentlige vitser, men et oplæg, der

var gennemsyret af evnen til at se det skæve, komiske, groteske

og grinagtige i helt almindelige hverdagssituationer. Og den evne,

sagde Karen Marie Lillelund, når hun engang imellem slog armene

ind og blev alvorlig, skal vi dyrke:

”Dyrk din indre onkel, der er fuld af sjov og gode historier og læg

bånd på din kedelige tante, der lægger en dæmper på latteren”.

At hun selv havde fundet sin indre onkel, herskede der ikke tvivl

om. Det beviste latteren, der bølgede konstant under Karen Marie

Lillelunds verbale gøgl. Men der var alvor bag.

”En arbejdskultur, der lægger op til den store ”offerkonkurrence”

mellem medarbejderne, er gift for humoren - den kultur, hvor det

gælder om at have det hårdest. Det er den kultur, der er med til at

ødelægge mennesker”, sagde Karen Marie Lillelund.

”Humor er en social kompetence og et uundværligt værktøj.

Humor er social intelligens, der leger og vender det hele på

hovedet. Humor skaber ligeværd, humor bærer over, og humor er

verdens bedste stressventil”.

”Humor er en social kompetence”, sagde Karen Marie Lillelund.

Page 9: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2013

kreds øst / juni 2013 / 9

En god aftenOm deltagerne fik forlænget deres liv ved at le stort set konstant i

over en time, må fremtiden vise, men at deltagerne havde haft en

god aften, var der ingen tvivl om.

”Det var en rigtig dejlig aften. Der var både alvor og sjov, og det

er bestemt noget, man kan bruge både på arbejde og derhjemme,”

sagde Connie Berit Poulsen, Nets.

”Meget underholdende. Fint med viden blandet med humor,

og der var mange gode synspunkter”, vurderede finansøkonom

Frederik Fussinger.

”Det var en god aften, der var alle pengene værd. Anders

Raastrup Kristensen var god til at sætte tanker i gang, og Karen

Marie Lillelund gav et godt grin, samtidig med at hun satte tingene

i perspektiv. Det var et dejligt medlemsarrangement. Sådan noget

vil vi gerne have mere af”, sagde Lene Goldbæk, Lån & Spar.

Kreds Øst inviterede i maj til medlemsmøde i Torshavn, København

og Næstved. I Torshavn var der omkring 70 deltagere, i København

var der 116 deltagere og i Næstved var der 56 deltagere.

Anders Raastrup Kristensen skitserede, hvordan man kan lede sig selv.

Foto: Lisbeth Holten

Page 10: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2013

10 / kreds øst / juni 2013

Færøerne

Fire årstider På Fire dage

Hvis man er træt af vejret på Færøerne, så skal man bare vente et øjeblik, for så skifter det. Det oplevede kredsbestyrelsen til overflod, da man holdt bestyrelses-seminar, tillidsmandsmøde og medlemsmøde de fire første dage i maj

Af Ann Baldus-Kunze, kredsbestyrelsen

I 2010 besluttede vi i kredsbestyrelsen en møderække hos de

største af kredsens medlemsvirksomheder. Vi startede med de

virksomheder, der er repræsenteret i bestyrelsen. I år var turen

kommet til BankNordik på Færøerne.

For at være så effektive som muligt, når nu vi tog så langt væk

hjemme fra, kombinerede vi besøget med medlemsmøde, tillids-

mandsmøde og kredsbestyrelsesseminar.

Snestorm og 1. majVi skulle med aftenflyet fra Kastrup den 1. maj. Ni spændte

bestyrelsesmedlemmer var advaret om forplejningen på flyet, så vi

havde nået en bid mad, inden flyet afgik. Og det skulle vise sig at

være en glimrende disposition.

Vejrguderne havde valgt, at vi skulle opleve alle fire årstider på

fire dage på Færøerne. Mere om det senere. Men vi måtte cirkle

rundt i en time over øerne, da der var store problemer med at få

ryddet landingsbanen for sne. Inden de var færdige, var den sneet

til igen. Lige som vi blev truet med at vende om og tanke op i

Bergen, blev der givet grønt lys til landing.

Og sikke da en masse sne. Ikke lige det, vi er vant til den 1. maj.

Turen til hotellet gik den lange vej, da der ikke var ryddet sne

over fjeldene. Så det var nogle trætte personer, der sent blev

indlogeret på hotellet oppe på toppen af fjeldet over Torshavn.

Forår og hårdt programTorsdag morgen vågnede vi til højt solskin, smeltende sne, den

smukkeste udsigt og et hårdt program for dagen. Det skulle dog

ikke afholde mig fra en morgenløbetur. Ren forårsmorgen, hvor

fuglene sang og ingen anden lyd. Det er det smukkeste jeg har prø-

vet længe. Løb blev det ikke meget til, da der var isglat og meget,

meget kuperet. Men jeg har fået taget nogle af mine smukkeste,

landskabsbilleder til dato. Så var jeg klar til det hårde program.

Anders Raastrup Kristensen, som er den ene foredragsholder

på kredsens medlemsmøder i foråret, stod for dagens program på

vores seminar. Vi skulle et spadestik dybere med strategisk selvle-

delse end medlemsmøder og temadage for tillidsrepræsentanterne.

Igennem oplæg, dialog og interessentanalyse kom vi i bestyrel-

sen lidt tættere på at være fælles om vores strategi. På den måde

bliver det meget nemmere for hver enkelt af os at arbejde med

det, der gavner den fælles sag. Et arbejde, vi slet ikke er færdige

med. Men vi fandt frem til, at vores tillidsmænd og vores medlem-

mer er vores vigtigste interessenter. Og at vi skal bruge største-

delen af vores tid på de to grupper.

Det er selvfølgelig ikke nyt for os. Vi har vidst det hele tiden, og

arbejdet for gode attraktive arrangementer. Men det er godt at

bekræfte hinanden i, at det er det rigtige, vi fokuserer på. Arbejdet

med interessenter og vores opgaver i bestyrelsen arbejdede vi

også videre med dagen efter. Vi har ligeledes taget det op på

vores første bestyrelsesmøde efter hjemkomsten til Danmark.

MedlemsmødeVi sluttede første dag på seminaret kort før medlemsmødet. Talte

med vores fremmødte medlemmer, mens vi indtog lidt mad fra

buffeten. Det er virkelig interessant at møde medlemmer, der bor så

langt væk fra os, og har så forskellige vilkår at leve under. Det giver

langt større perspektiv, når vi skal træffe beslutninger. Den indsigt

vi har fået ved at kende vores medlemmers forskelle, er uvurderlig.

Kredsbestyrelsesmedlem Kenneth Samuelsen, der også er

formand i personaleforeningen i BankNordik på Færøerne, star-

tede medlemsmødet med en gennemgang af det netop opnåede

overenskomstresultat. BankNordik på Færøerne har deres egen

overenskomst, der forhandles uafhængigt af den danske.

Selvom der ikke var meget af det, jeg forstod, da det var på

færøsk, var det alligevel nok til at fornemme de store forskelle, der

er på vilkårene.

Medlemsmødet vil jeg ikke komme yderligere ind på, da det er

refereret andet sted i bladet.

Det kulturelle indslag og møde med tillidsrepræsentanterneFredag morgen vågnede vi op til en dejlig sommerdag. Sneen var

smeltet, temperaturen høj og energien i top trods gårsdagens

hårde program.

Page 11: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2013

kreds øst / juni 2013 / 11

Formiddagen gik med at drøfte vores kompetencer i bestyrelsen

samt hvilke fokusopgaver, vi vil arbejde med fremadrettet. Fra fro-

kost og frem stod den på kulturelt indslag, så vi kunne få et større

indblik i historien, vilkårene og samfundet på Færøerne.

En lille pudsig ting fra dagens program var, at vi skulle opleve

en lille ø, hvor der var genopbygget nogle huse, som de så ud fra

middelalderen. Øen Koltur er den mindste beboede ø på Færøerne.

Der bor én familie. Det er umuligt at få 3G dækning i toget mellem

Slagelse og København. Men ude på denne lille bitte ø, langt væk

fra alt andet, var det intet problem. Tankevækkende.

Efter sejlturen mødtes vi i Kirkjubøur med tillidsrepræsentanterne

fra BankNordik. Det var spændende at få et indblik i deres hverdag.

Fire årstider på fire dageEfter en dejlig, dejlig sommerdag, var det lidt trist at vågne op til

regn og rusk lørdag morgen. Men det var trods alt kun hjemrejse-

dag. Det fuldendte i stedet vores oplevelse af fire årstider på fire

dage. Fire meget hektiske og indholdsrige dage. Mætte efter ny

indsigt drog vi mod lufthavnen. Denne gang over fjeldet, da sneen

var smeltet. Jeg er absolut ikke mæt af Færøerne. Appetitten er

kun lige vakt til live.

Næste gang vil jeg huske at pakke kufferten med tøj til alle

årstider. Som en af chaufførerne sagde til os: Hvis man er træt af

vejret på Færøerne, så skal man bare vente et øjeblik.

Page 12: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2013

12 / kreds øst / juni 2013

Færøerne

strategisk seLvLedeLse og et godt grin

Kreds Øst afholdte bestyrelsesseminar på Færøerne og samtidigt afholdte man et medlemsmøde på Hotel Føroyar, hvor Anders Raastrup Kristensen gjorde os kloge på det grænseløse arbejde og strategisk selvledelse. Desserten kom i kraft af Karen Marie Lillelund, og jeg skal da love for, at der var nok til alle

Af Kenneth Samuelsen, kredsbestyrelsen

Selv om torsdage er lange arbejdsdage i BankNordik, så mødte

70 medlemmer op til medlemsmødet ” Led dig selv”, som Kreds

Øst havde arrangeret. Anders Raastrup Kristensen, assisterende

professor ved CBS, lagde for med at fortælle om det grænseløse

arbejde - om de positive sider ved det som friheden, fleksibilite-

ten, indflydelsen og ansvaret. Sjovt nok er bagsiden af medaljen

ved det grænseløse arbejde nøjagtig den samme - for meget

ansvar, uforudsigelighed, dårlig planlægning, og at arbejdslivet

overtager familielivet. Anders Raastrup rundede denne del af med

at opfordre tilhørerne om, at man er bevidst om sin egne rammer

omkring sit arbejde.

Strategisk selvledelseStrategisk selvledelse handler om at lede sig selv og understøtte

virksomhedens grundlæggende forretning. Det handler meget om

at give medarbejderne frihed, men det er kun den ene del af løsnin-

gen. Den anden del handler om, hvad medarbejderne skal forpligte

deres selvledelse på. Kort sagt skal medarbejderen lede sig selv ved

at lade forretningen være den kontekst, som arbejdsopgaver og

målsætninger foregår i - det vi er fælles om. Kunsten i selvledelse

er, at lederen skal hjælpe medarbejderne med at håndtere deres

måder at udøve frihed på uden at fratage dem friheden.

Mikrolederen giver medarbejderen for lidt frihed, fordi de gør

ledelse til et spørgsmål om kontrol. Følelederen giver for meget frihed

til medarbejderne, fordi de gør ledelse til et spørgsmål om følelser.

Dessert - og der er nok til alleEfter ovenstående forsker indlæg med Anders Raastrup Kristensen

kom Karen Marie Lillelund på scenen. Og hun havde advaret os om,

at hun var desserten og at der var rigeligt til alle. Karen Marie gav

os i den grad en opmuntring til en gladere hverdag. Hun under-

stregede vigtigheden i at beskytte ”onklen” og stække ”tanten”.

Onkler har det med at overdrive historier, og bedst som han inde

i stuen fortæller højt og bredt om en episode, som han har været

ude for, ja så stikker tanten hovedet ind fra køkkenet og tilføjer, ”

at så slemt var det nu altså heller ikke”. Tanten, eller glædestyven,

skal ikke få for meget plads.

Karen Marie kom også ind på forskellighederne mellem mænd

og kvinder, - hvorfor man så tit går galt af

hinanden. Det viser sig, at kvinder har over

20.000 måder at udtrykke sig på, hvor

mænd kun har 7.000. Når en mand ikke kan

rumme de sidste 13.000, ja så nytter det

ikke noget, at en kvinde sætter sig knottent

ned med et ansigtsudtryk der siger ” kan du

gætte, hvad jeg er pissesur over i dag, skat ”.

Alt i alt en rigtig god aften og med-

lemsmøde med det seriøse fra forskeren

Anders Raastrup Kristensen om selvledelse

og så Karen Marie Lillelund med sit fore-

drag med humoren i centrum.

Der blev grinet igennem, da Karen Marie Lillelund foldede sig ud.

Page 13: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2013

kreds øst / juni 2013 / 13

seks korte om grønland• Ved landstingsvalget den 12. marts kom der ny regering i Grønland.

Siumut (Socialdemokraterne) fik et rigtig godt valg og for første gang blev formanden (Statsminister) for Naalakkersuisut en kvinde – Aleqa Hammond.

• Ifølge en ny undersøgelse er 84 procent af grønlænderne tilhængere af rigsfællesskabet med Danmark og Færøerne.

• Folkeskolen i Grønland bløder - næsten halvdelen af folkeskolens afgangselever går ikke videre med uddannelse på grund af dårlige afgangsresultater.

• GrønlandsBANKEN har tilsluttet sig UN Global Compact, som den femte bank i rigsfællesskabet. UN Global Compact står for FN´s netværk for CSR, hvor netværket respekterer menneskerettigheder, arbejdstager-rettigheder, miljø og udvikling, samt korruptionsbekæmpelse.

• GrønlandsBANKEN går mod strømmen og åbner en ny filial i Aasiaat.

• PFA Soraarneq afholdt generalforsamling den 24. april , og ved det efter-følgende bestyrelsesmøde blev Niels Anton Nielsen genvalgt som for-mand. PFA Sornaarneq er pensionsselskab for medlemmerne i Grønland.

Priserne stiger mere end lønnenOverenskomsten mellem Finansforbundet og Grønlands Arbejdsgi-verforening udløber den 31. marts 2014.Forbrugerpriserne i Grønland er steget med 1,7 procent i 2012 og 4,8 procent i 2011, så der har været en stor negativ reallønsvækst for medlemmerne i denne overenskomst.Der er endnu ikke blevet gennemført en medlemsundersøgelse om ønsker og krav til den nye overenskomst. Men medlemmerne håber, at undersøgelsen bliver af en bedre kvalitet, end den der var forud for overenskomstforhandlingerne i 2012.

Forslag til vedtægt forkastetEn samlet bestyrelse for Kreds Øst afviste et vedtægtsforslag fremsendt fra GrønlandsBANKENs Personaleforening vedrørende fuldmagt m.v. (se læserbrev i Kreds Øst bladet fra marts 2013). Generalforsamlingen god-kendte bestyrelsens modforslag om, at der nedsætte en arbejdsgruppe, som skal se på fuldmagtsforhold frem til næste generalforsamling.

nyt Fra grønLand

Af N

iels N

ielse

n, k

red

sbe

styre

lsen

Fo

to: K

aa

li Ka

rolu

ssen

Page 14: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2013

14 / kreds øst / juni 2013

generaLForsamLing

det er ikke kønt at se PåKrisen og dens konsekvenser for kredsens medlemmer var omdrejningspunktet i Laila Busteds beretning på Kreds Øst’s generalforsamling, der blev holdt fredag den 12. april på Radisson Blu Scandinavia Hotel i København

Af journal ist E l isabeth Teisen

”Det er som om, den ikke vil have nogen ende, den krise”, sagde

kredsens formand, og hun ridsede op, hvor hårdt sektoren var ramt.

Antallet af banker er faldet drastisk, antallet af filialer er faldet, men

vigtigst fra formandens synsvinkel var tabet af rigtig mange job.

Siden krisen startede har knap 10.000 medarbejdere i Finans-

sektoren oplevet at blive afskediget. 6.200 har måttet forlade

pengeinstitutterne. Pension og forsikring har afskediget cirka

2.700 medarbejdere, imens der er afskediget cirka 450 medar-

bejdere indenfor IT og realkreditsektoren.

”Medarbejderne er hårdt ramt. Arbejdsmiljøet og trivslen er

hårdt ramt. Hvem er det, der har betalt prisen? Det er os, kære

medlemmer”, sagde Laila Busted.

Og det har ingen forskel gjort, at medarbejderne har vist løntil-

bageholdenhed og ansvarlighed.

”Det er ikke kønt at se på,” blev et omkvæd, Laila Busted brugte

flere gange. Det var da hun konstaterede, at selv virksomheder

med store overskud fyrede medarbejdere, at ledelserne bevilligede

sig selv store lønforhøjelser, og at medarbejderne skulle stå på mål

for ledelsernes fejltagelser.

Det sidste bragte hende til at slå et slag for flere kvinder i

ledelserne som et tiltag, der kun kan forhøje kompetencerne, øge

mangfoldigheden og fremme fornyelse og innovation. At den nye

lov om flere kvinder i ledelsen, der blev indført den 1. april, for

alvor skulle rykke på noget, troede Laila Busted dog ikke. Dertil

bygger den for meget på frivillighed.

”Det er ikke fair, det er ikke social ansvarlighed, og det er ikke

noget der bidrager til at få Danmark ud af krisen”, var den anden

konstatering, Laila Busted gentog et par gange.

Det førte hende også til at foreslå, at tonen blev skærpet til

næste overenskomstforhandlinger.

”Vi vil ikke mere blive ved med at påtage os hele ansvarligheden

og betale hele prisen for krisen. Ledelserne kan godt ruste sig til

OK2014 – for nok er nok”.

Glade høns lægger flest æg Under den overskrift og et dejligt billede af sunde høns i grønt

græs fortalte kredsens næstformand, Pia Beck Stæhr, om kredsens

fokus på trivsel og arbejdsmiljø.

Det skorter på begge dele i sektoren for tiden.

”Frygten for at blive fyret er stigende. Arbejdspres og overar-

bejde sætter trivslen under pres og øger stressniveauet. Vi skal

have ledelserne til at forstå, at deres allerstørste aktiv er os. Vi

medarbejdere kan udvikles, men det kræver tryghed, trivsel og

uddannelse”, sagde Pia Beck Stæhr. Og hun gjorde opmærksom

på, at nyere forskning viser, at høj tillid, en høj grad af retfærdig-

hed og et godt samarbejde ikke alene fører til bedre trivsel, men

også til højere produktivitet.

Det kræver også, at medarbejderne selv er i stand til at sige fra

og sige til. Derfor har både kredsen og Finansforbundet fokus på

livslang læring, kompetenceudvikling og selvledelse.

”Det giver en forandringsrobusthed, som det kræver at kunne

begå sig i det moderne arbejdsliv”, sagde Pia Beck Stæhr. Derfor

har kredsen også valgt at gøre begrebet selvledelse til den røde

tråd i kredsens arrangementer i år.

Page 15: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2013

kreds øst / juni 2013 / 15

Foto

: Lisb

eth

Ho

lten

Amatørernes tid er slut Selvledelse fortalte næstformand Kirsten Lillemor Madsen mere

om i sin del af beretningen.

Med evne til selvledelse bliver man stærkere og bedre rustet, og

selvledelse er forudsætningen for at kunne håndtere det grænse-

løse arbejde uden at blive kørt over.

”Så kom til årets medlemsmøder som handler om selvledelse”,

opfordrede Kirsten Lillemor Madsen.

Men det er stadig centralt at have kompetencerne i orden.

”For tiden er det sådan, at de, der ingen uddannelse har, altså én

med papir på, i højere og højere grad bliver valgt fra. Så tag enhver

uddannelse I kan få og begynd meget gerne at læse på univer-

sitetet eller andre højere læreranstalter. Hvis I kan, så gør det. I

fremtiden er det de veluddannede, der får job”, understregede

Kirsten Lillemor Madsen.

Kirsten Lillemor Madsen slog et slag for den danske model, som

er under pres fra flere fronter, blandt andet fra arbejdsgivere, som

for tiden er mere indstillet på diktater end på forhandlinger. Derfor

opfordrede også hun alle til at forberede sig godt til de kommende

overenskomstforhandlinger, der i Kreds Øst blandt andet drøftes

på en miniaftalekonference i juni.

Giv den gasKirsten Lillemors opfordring blev fulgt prompte.

”OK 2014 bliver den største udfordring for Finansforbundet i

mange årtier, havde Laila Busted slået fast i sin beretning, og det

var den kommende overenskomst, der kom til at fylde mest i den

Page 16: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2013

16 / kreds øst / juni 2013

efterfølgende debat, der blev livfuldt og frækt styret af finans-

redaktør Ole Krohn fra TV2 News. Indlæggene i debatten var

konklusioner på snakke i små grupper, og det var som ordfører for

grupperne, udsagnene kom. Derfor ingen navne.

”Vi vil have mere i lønningsposen og tryghed i ansættelsen.

Omkring tre procent i lønstigning pr. år og som absolut minimum

fem procent over to år”, kom det fra en gruppe.

”Vi er blevet sammenlignet med brugtvognsforhandlere. Tag lidt

af det med til lønforhandlingerne”, opfordrede en anden gruppe

Finansforbundets formand, Kent Petersen, der var formandskabets

repræsentant på kredsens generalforsamling.

Og Kent Petersen tog udfordringen op.

”Gennem de seneste tre-fire år har vi i den grad vist ansvarlig-

hed. Nu skal fløjlshandskerne af. Der er trukket store veksler på

vores tålmodighed. Nok er nok”.

Men Kent Petersen gav også udtryk for, at han forventede

kamp til stregen.

”Det skal være dyrere at slippe af med folk, og vi skal have mere

kompetenceudvikling, som vi får papir på”, mente en anden gruppe.

Her kastede Laila Busted sig ind i debatten ved at påpege, at

man kan komme til at skyde sig selv i foden, hvis virksomhederne

får meget svært ved at skaffe sig af med medarbejdere. Risikoen

er, at de vil være mere tilbageholdende med at ansætte, eller være

mere tilbøjelige til at bruge vikarer og andre ”løsarbejdere”.

Og så kom debatten tilbage til løn, løn og atter løn.

”Vi har store forventninger til løn. Gennem en række år har vi

haft overenskomster med lave lønstigninger. Nu skal den have én

på hatten. Men tryghed spiller en afgørende rolle. Vi vil have en

stor lønfremgang, masser af tryghed og masser af arbejdsglæde.

Giv den gas. Vi har vist ansvarlighed længe nok” lød budskabet

endnu engang til Kent Petersen.

Og det var en meget præcis opsummering af stemningen på

Kreds Øst’s generalforsamling.

Kirsten Lillemor Madsen, Mette Dahl Christensen, Pia Beck

Stæhr og Susan Broager var på genvalg til bestyrelsen i Kreds Øst,

og de blev alle genvalgt.

Foto

: Lisb

eth

Ho

lten

Page 17: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2013

kreds øst / juni 2013 / 17

generaLForsamLing

jeg har ikke tænkt mig at sParke døre ind

Kim Frederiksen, der er tillidsmand i IBM, er nyt medlem af kredsbestyrelsen

Af journal ist E l isabeth Teisen

Kim Frederiksen, Business Design Consultant i IBM, har valgt at gå

ind i Kreds Øst’s bestyrelse. Kim Frederiksen, der har været i IBM i

22 år, har været tillidsmand i godt to år.

”Jeg synes, det er meget vigtigt, at en stor arbejdsplads som

IBM er repræsenteret i kredsbestyrelsen. Dels stiller vi med

mange medlemmer, dels er vi en vigtig it-virksomhed”, siger

Kim Frederiksen.

Et af de områder, der ligger Kim Frederiksen meget på sinde,

er hvervning.

”Vi bliver nødt til at ryste posen og finde på nye måder at

hverve på. Det er jo især de unge, der er en udfordring, derfor

mener jeg også, vi skal tænke i nye medier, som vi ikke har været

vant til før. Det kunne for eksempel være mobil apps eller video-

klip. Vi må i hvert fald til at tænke ud over folderen på papir”.

Derudover har Kim Frederiksen tænkt sig at lytte og lære i den

første tid.

”Jeg er ydmyg over for den nye rolle og vil føle mig lidt som

føl til de første bestyrelsesmøder. Jeg har ikke tænkt mig at

sparke døre ind”.

Men der er ingen tvivl om, at Kim Frederiksen er opmærksom

på arbejdsmiljøet i finanskrisens efterdønninger.

”Det har været rigtigt hårde tider. Medarbejderne har været

gennem massefyringer her og mange andre steder. Jeg oplever,

at det er hårdt at være medarbejder, og medarbejderne er blevet

mere pressede og stressede i de seneste fem-seks år”.

Når Kim ikke har travlt med job og fagligt arbejde, nyder han

sin fritid som privat-pilot, faldskærms-springer og lystsejler. Det

sidste som regel sammen med sin kone og 2½ årige søn.

”Vi bliver nødt til at ryste posen og finde på nye måder at hverve på”, siger Kim Frederiksen.

Page 18: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2013

18 / kreds øst / juni 2013

KORT NYT

den første nye bank i mange år”Vi satser på, at 18 procent af vores nuværende 1,3 millioner CoopPlus-medlemmer vil have et bankprodukt i løbet af de kommende 10 år”, siger Charlotte Skovgaard, direktør i Coop Bank, der ventes at slå dørene op i løbet af efteråret.Hun vurderer ikke, at Coop Bank vil rykke voldsomt rundt i det finan-sielle landskab.”Selv om vores ambition er at tilbyde meget konkurrencedygtige priser og vilkår blandt sammenlignelige banker – banker, der ikke excellerer i særlige tilbud til særlige kunder – så er vores produktudbud så enkelt, at det er

sdC vil ekspandere i nordenI sidste måned indgik Skandinavisk Data Center (SDC) en aftale med norske Storebrand Bank om at levere bankens fremtidige it-tjenester, og administrerende direktør i SDC, Jesper Scharff, er begejstret for samarbejdet, som kan skabe flere muligheder på det norske marked. ”Vi er ikke færdige med at ekspandere i Norden. Vi ser et stort potentiale lige nu på det norske marked, men vi arbejder også på en mulig udvidelse i Sverige. Jeg tror, at vores omsætning vil være større udenfor Danmark i 2015”, siger Jesper Scharff. SDC har gennem de sidste mange år også været en aktiv spiller især på det norske marked. I 2005 valgte 80 norske sparebanker at bruge SDC som it-leverandør, og siden er flere kommet til. Jesper Scharff fortæller, at det har været en klar strategi for SDC at udvide i Norden. ”Når vi får flere kunder, så kan vi også tilbyde større stordriftsfordele, som giver kunderne mulighed for at få produktet til en billigere pris”.Selvom SDC har fået vokseværk, så skal de ikke til at indtage hele verdenen.”Indtil videre er det nordiske marked stort nok til os”, siger Jesper Scharff. SDC beskæftiger 421 medarbejdere og deres kundekreds omfatter 138 nordiske pengeinstitutter, hvoraf 49 er danske. /MM

min vurdering, at mange vil have os som den anden bank, et supplement, og at de kunder, for hvem vi bliver den eneste bank, er kunder med behov for så enkle bankprodukter, at de andre banker ikke finder dem specielt attraktive”, siger hun.Det forventes, at 30-40 bankmedarbejdere skal ansættes det første år. Kundeservicen skal klares fra et callcenter, hvor kunderne kan henvende sig via telefon eller mail, mens de fysiske transaktioner ude i butikkerne skal være så simple, at de skal kunne klares af medarbejderne ved kassen. /ET Læs mere om Coop Bank i Magasinet Finans fra juni

Page 19: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2013

kreds øst / juni 2013 / 19

Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9. Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er løsningen i både den lette og den svære.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

Send løsningen senest den 13. august 2013 til: [email protected] Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K

Vindere af konkurrencen i marts-nummeret er:

Mimi Byrholt, Kongsted Sparekasse

Kennet Christensen, Finansiel Stabilitet A/S

Hjertelig tillykke til vinderne. Præmierne er fremsendt.

Svær SudokuLet Sudoku

9 8 5 7 2

1 6

3 6 8

4 9 3

8 9 7

2 9 8

6 2 7

7 4

5 9 8 6 1

2 6 1

3 9

9 7 4 5 6

9 7 5

3 6 7

8 2 1

9 6 7 4 5

3 9

1 8 3

Tryk: Buwi Grafisk ApS

Forsidefoto:Stig Stasig

Oplag: 8.000

Udgives af Kreds Øst- en finanskreds i Finans-forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Udgiver:Kreds ØstApplebys Plads 51411 København KTelefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

Redaktion:Kirsten L. Madsen (ansv.)Torben V. AndersenNiels A. NielsenAnn Baldus-KunzeKommunikation, Finansforbundet

Design:Hans Munk, Finansforbundet

Page 20: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2013

leder

Kredsformand Laila Busted

ja tiL kreds danmark

”For mig at se giver en endnu større Fusion tiL kreds danmark

mere og mere mening. aLtså en stor kreds med aLLe de små

Finansvirksomheder Fra heLe Landet rePræsenteret”

Så skete der igen en fusion med en af kredsens virksomheder involveret.

Sparekassen Sjælland har købt Faaborg Sparekasse, og dermed tyder det

på, at vi får nye fynske medlemmer i kredsen.

Fusionen kommer få måneder efter, at Jyske Bank købte Spar Lolland.

Dette opkøb var dog hårdt for en del medarbejdere i Spar Lolland, idet

mange af dem fik lov til at betale prisen for stordriftsfordelene. Blandt de

afskedigede i forbindelse med sammenlægningsprocessen af Jyske Bank og

Spar Lolland var der en stor overvægt af Spar Lolland medarbejdere.

Jeg håber, at sammenlægningen af Sparekassen Faaborg og Sparekassen

Sjælland bliver en fornuftig proces. Uden en masse afskedigelser med de

menneskelige tragedier, det kan medføre.

Det næste lange stykke tid vil der med stor sandsynlighed ske endnu flere

opkøb og fusioner i sektoren. Ingen kan føle sig sikre.

Konsolideringen medfører også store udfordringer for det faglige arbejde

og ikke mindst for arbejdet i kredsbestyrelserne. Finanskreds Nord og

Finanskreds Syd i Finansforbundet har da også taget konsekvensen af de

mange strukturelle udfordringer og arbejder nu på at sammenlægge de to

kredse til en kreds, Kreds Vest, med virkning fra 2014.

I forvejen er Kreds Øst som bekendt også født ved en fusion - i 2006 af de

to daværende kredse; Sjællandskred-

sen og Kreds 1.

For mig at se giver en endnu større

fusion til Kreds Danmark mere og mere

mening. Altså en stor kreds med alle

de små finansvirksomheder fra hele

landet repræsenteret.

I dag har Kreds Øst medlemmer i Jyl-

land, på Fyn, Bornholm og Sjælland

– og ikke mindst på Færøerne og i Grønland. De geografiske rammer for

kredsenes strukturer giver ikke mening mere.

Derfor vil vi i Kreds Øst fortsat arbejde på, at vi får en landsdækkende

kreds, bestående af de små og mellemstore finansvirksomheder i Danmark,

Kreds Danmark.