medlemsmaga sin for dansk metal #3 • 2012 metal · man diesel markerer igen dan- ... des...

M E D L E M S M A G A S I N F O R D A N S K M E T A L # 3 • 2 0 1 2

METALM A G A S I N E T

SKIBSMOTOR SÆTTER IGEN DANMARK PÅ SØKORTET

NY UNDERSØGELSE:

SVEJSERE I MANGANRISIKO Metallere i

forskningenstjeneste

Jobstafet • Gear og grej • Sundhed • Dine penge

2 Metal Magasinet september 2012

30 I forskningenstjeneste

Masser af forskning i Danmark erafhængig af dygtige smede, industri-teknikere og elektronikfolk fra Metalsrækker. De omsætter forskernes tankertil nye produkter og forsøgsanlæg.

Nyropsgade 38. 1780 København VTelefon: 3363 2000E-mail: [email protected]: danskmetal.dk/magasinet

Udgiver: Dansk Metal

Ansvarhavende chefredaktør:Anders Frederik Gjesing

Redaktør: Allan Petersen

Redaktion: Mette Rugaard, Kasper Hyllested,William Bøje Sørensen og Fie Toxverd

Layout: Uffe Rosenfeldt og Marie Jakobsen

Tryk: Aller Tryk A/S

Annoncesalg pr. 1.1. 2012: DG MediaTelefon 7027 1155. www.dgmedia.dk

Levering: Henvendelser om levering af MetalMagasinet: PortoService på tlf. 9644 4540 [email protected]

Oplag ifølge Dansk Oplagskontrol: 135.902.ISSN 1903-685X. ISSN (online) 1903-6876.Magasinet udkommer fire gange årligt.Udkommer næste gang: 12. december 2012.Metal Magasinet som lydfil på danskmetal.dk

Forside: Metallere og forskere på DTU, medverdens mest benzinøkonomiske bil. Foto: Jeppe Carlsen

METALM A G A S I N E T

42-45 Ny skibsmotor sætterigen Danmark på søkortet

I 1912 – samme år som Titanic stævnede ud, blev M/SSelandia også sendt ud på sin jomfrurejse. Skibet var detførste store dieseldrevne. MAN Diesel markerer igen Dan-mark som førende søfartsnation med ny skibsmotor.

38 En helikopter bliver til

Kom med indenfor på Sikorskys fabrikker i Conneticut, USA. Herbliver den kamphelikopter, somdet danske forsvar måske skalinvestere i, produceret.

Indhold

20 Mangan kan forgifte svejsere

En ny svensk undersøgelse tyder på, atsvejsere kan blive forgiftede af man-gan. Sygdommen kan vise sig eftermange år. Det kan give grundlag forat anerkende flere arbejdsskader.

Metal Magasinet september 2012 3

Kender du nogen, der brænder for at gå ned i løn og op i arbejdstid? Og somlænges efter at komme over på en af de ’attraktive’ polske overenskomster, hvorarbejdet stort set bærer lønnen i sig selv og arbejdsugen ingen ende vil tage?

Det gør du sikkert ikke, men efter sommerens debat om konflikt, blokade og over-enskomster kan man godt få indtryk af, at der nok er nogen alligevel.

For debatten har vist, at der er kyni-ske arbejdsgivere og politikere, dervil gøre alt for at føre danske løn-modtageres rettigheder mere end100 år tilbage i tiden – og at der fin-des lønmodtagere, der blindt tror, at disse arbejdsgivere og politikere har rent meli posen.

Det har de ikke. De vil blot give arbejdsgivere mulighed for at betale mindre i lønfor flere arbejdstimer. I sidste ende kan deres kampagne betyde, at vi får østeuro-pæiske tilstande på det danske arbejdsmarked.

Det vil Metal naturligvis bekæmpe med næb og kløer. Vi er ikke en gul eller kriste-lig forretning, der blot er sat i verden for at tjene penge eller gøre tilværelsen sånem som muligt for arbejdsgiverne. Vi er sat i verden for at beskytte og fremmevores medlemmers interesser. Og det gør vi.

I Metal er du ikke en indflydelsesløs kunde. Hos os er du medlem, medejer ogmedbestemmende. Når vi om få dage åbner Metals 55. kongres, så har du haftmulighed for at få indflydelse på alle kongressens beslutninger. Det er din demo-kratiske ret, og jeg håber, at du har gjort brug af den. Vi har brug for flere, der vilgive lidt af deres tid og engagement til gavn for kollegerne og fællesskabet.

Metal er ikke et one-man-show. Vi er et fællesskab, vores styrke ligger hos med-lemmerne, og sammen når vi resultater.

VINDUET: Af forbundsformand Thorkild E. Jensen08 Kongres: Metalvælger ny formand

10 Din løn er på spil

12 I gang med en nyuddannelse

16 16 polakker i beskidtarbejdsmiljø

24 Metal Jobserviceholder hjulene i gang

46 Jobstafet:Styr på cyklerne

53 Carsten Bang omfjollede job

56 Gear og grej til løbog cykling

Det har godt nok ikke været særligtbehageligt, når man skal siddeoverfor sin tidligere arbejdsgiver i

en retssal.31-årige Maria Louise Rasmussen har fåetrettens ord for, at hendes tidligerearbejdsgiver ikke kunne fyre hende, dahun var gravid.

06

Sammen når vi resultater

Vi er et fællesskab,vores styrke ligger hos

medlemmerne, og sammennår vi resultater”

”


NY

T &

NO

TER Januar kvartal 2012

Storstrøm Ikke indberettetHaderslev 159,68Sønderborg 161,00Vojens 161,87Brønderslev 161,91Himmerland 162,84Sønderjylland 163,17Lolland Falster 163,98Bornholm 166,16Grenå 167,66Nordvestjylland 168,50Sydfyn 169,74Midt Skive/Viborg 170,27Thy-Mors 170,54Skjern/Ringkøbing 171,87Sæby 172,42Sydøstsjælland 172,43Odense 173,05Grindsted 173,12Horsens 174,17Randers 174,53Bjerringbro Silkeborg 174,58Herning 175,66Vejle 176,20Nordvest Sjælland 176,36Skanderborg-Odder 176,39Vendsyssel 176,83Lillebælt 177,62Vest 178,56

Landsgennemsnit 179,54Aalborg 179,64Kolding-Vejen 182,12Nordsjælland 182,47Varde 183,13Midtsjælland 184,96Roskilde 186,96Århus 187,39Kalundborg 188,41

Hovedstaden - Industri & Byg 197,31- Transportsekr. 198,93- Det Offentlige Sekr. 203,76- Teknologi & Kommu. 205,67Kbh. afd. 16 Luftfart 223,32

Indberettet for(antal medlemmer) 45.115

( - 265)

Den seneste lønstatistik kan du altidfinde på danskmetal.dk

LØN

Nyansatte kommer tre gange så ofte udfor en ulykke som andre, og den førstemåned er særlig farlig. Det er især fald-ulykker, brug af kniv og løft af tunge ting,som folk der er begyndt på nyt job kom-mer til skade ved. Industriens Branchear-bejdsmiljøråd har sat gang i en ny kam-pagne ’Hvem har aben’, som skal redu-cere antallet af ulykker blandt de nyan-satte. En af metoderne er, at langt fleremedarbejdere skal sikre deres nye kollegeren god start. Læs mere på

hvemharaben.dk

Industrisamarbejde i 100 årDen 1. juli var det 100 år siden, at de tre fagforbundSmedeforbundet, Formerforbundet og Sliberfor-bundet dannede den organisation, der i dag erCO-industri. Gennem alle årene har opgavenværet den samme: at samle industriens ansatte,så de står stærkest muligt i forhold til at få debedste løn- og arbejdsvilkår. I forbindelse medjubilæet er bogen ’De faktiske forhold inden forjernindustrien’ udgivet. Bogen kan downloadespå co-industri.dk

Praktikpladsprisen til ThorkildGennem det seneste 1½ år er 49 virksom-heder og personer blevet hædret med Prak-tikpladsprisen, fordi de hver især har gjorten ekstraordinær indsats for at øge og fast-holde praktikpladser i industrien. Det blevmarkeret ved et stort afslutningsarrange-ment i juni, hvor den sidste pris også skulleuddeles. Modtageren blev Dansk Metalsformand Thorkild E. Jensen. ”Thorkild harhaft et vedvarende fokus på at skabe de rig-tige uddannelser hele vejen igennem. Deunges uddannelser ligger dig utroligtmeget på sinde, og du har været en fanta-stisk bannerfører for uddannelsesområdet”,lød det fra direktør i Dansk Industri BeritVinther, da hun overrakte prisen.

Nemmere at findeAMU-kurser

Amukurs.dk er en ny portal, som eråbnet på internettet. Portalen skalgøre det enklere for dig og deuddannelsesansvarlige på din virk-somhed at finde de relevante kurser.Kurserne kan søges direkte fra forsi-den, og med få klik finder mannetop det it-, fiber- eller svejsekur-sus, som man har brug for. Derfrakan man gå direkte videre til tilmel-ding på efteruddannelse.dk eller tilansøgning af støtte fra IndustriensKompetenceudviklingsfond (IKUF).

Centralorganisationen af industriansatte i Danmark gennem 100 år

De faktiske forhold inden for jernindustrien

Af Bjarne Kjær

indenDe

den for jerninDe faktiske

nindustrienhold

ke for

en

Hvem har aben?


NY

T &

NO

TER

Kalender Generalforsamlinger

(dagsorden ifølge lovene)

GrindstedTorsdag den 8. november kl. 17.00 påUngdomsgården, Østergade 16, Grind-sted. Der startes med spisning – tilmel-ding senest mandag den 5. novembertil afdelingen. Orientering fra kongres-sen efter generalforsamlingen. Læsmere på metalgrindsted.dk

HimmerlandTorsdag den 25. oktober kl. 18.00 påKimberkroen, Markedsvej 8, Års. Gene-ralforsamlingen indledes med spisning.Tilmelding senest 19. oktober.

HorsensTirsdag den 30. oktober kl. 18.00 påHorsens Teknisk Skole, Vejlevej 150,8700 Horsens. Spisning kl. 18.00 vedtilmelding i afdelingen.

Skanderborg-OdderTirsdag den 9. oktober kl. 17.00 i Spek-trum Odder. Orientering om kongres-sen m.m. ved næstformand Claus Jen-sen. Tilmelding til afdelingen senestden 5. oktober.

Teleafdeling FynMandag den 19. november kl. 18.00 iOdense Congress Center, Ørbækvej350, Odense SØ. Tilmelding til tillidsre-præsentanten eller afdelingen senest 8.november.

VejleMandag den 8. oktober kl. 18.30 påSyddansk Erhvervsskole, Boulevarden,7100 Vejle. Mødet starter med spisningi kantinen fra kl. 17.30 ved tilmelding iafdelingen senest torsdag den 4. okto-ber.

ÅrhusMandag den 29. oktober kl. 16.30 i LOÅrhus, Skt. Knuds Torv 3, 8000 ÅrhusC.

Århus: Klub 10 – Små og mellemstorevirksomheder. Torsdag den 11. oktoberkl. 16.30.Århus: Klub 16 – Rørsmedene. Torsdagden 4. oktober kl. 16.00.Århus: Klub 17 – Automekanikerne.Torsdag den 4. oktober kl. 17.00.Alle klubgeneralforsamlingerne i Århusholdes i "Smedehuset", Mejlgade 95,2., 8000 Århus C.

Medlemsmøder

Århus: Klub 19 – Brancheklubben foroffentligt ansatte. Torsdag den 25.oktober kl. 16.15 i ”Smedehuset”,Mejlgade 95, 2., 8000 Århus C.

RettelseI artiklen om Peder Skram i detseneste nummer af Metal Magasi-net skrev vi, at det var en tekni-ker, der ved en fejl ramte en affy-ringsknap og derfor fik sendt detsåkaldte ’Hovsamissil’ af sted.Affyringen skyldtes en fejl i sty-ringssystemerne.

Energijob på nettet

Lindoe Offshore Renewables Center(LORC) har samlet det voksende udbud afstillinger inden for vedvarende energi.Væksten findes især på de mange nordeu-ropæiske havmølleparker, som er ellerkommer under opførelse. Der søges eftermedarbejdere inden for konstruktion, pro-duktion, installation og drift. Find jobbenepå lorc.dk/Jobs-in-renewables.

Pouls Radio invitererpå B&O-weekend

Der bliver fokus på Bang & Olufsenshistorie, når radio-/tv-forretningenPouls Radio i Den Gamle By i Århusinviterer til B&O-weekend den 29.-30. september. Man kan få helehistorien om de to unge ildsjælePeter Bang og Sven Olufsen, dergrundlagde deres produktion afradioapparater i et loftsværelse påen herregård ved Struer og i dag erendt som internationalt brand medikonstatus. I løbet af weekenden bli-ver der rig lejlighed til at høre fore-drag og kigge på en masse udstil-lede apparater. I Pouls Radio, derstår som en butik anno 1974, er derogså mulighed for at se på de ’sidstenye’ apparater i eg, teak eller pali-sander og stikke hovedet indenforpå værkstedet. Læs mere på den-gamleby.dk

MAN FYRER IKKE

EN GRAVID



”Der var fyraften klokken halv fire, så denvar vel kvart over tre, da Heidi kaldte migind på kontoret. Så fik jeg konvolutten.Der stod 1½ linje i brevet. Jeg var fyret pågrund af arbejdsmangel”.Sådan husker Maria Louise Rasmussen denonsdag i april for to år siden, da direktø-ren for Nakskov Maskinindustri Heidi

Nysted Poulsenafsluttede en 10års ansættelse meden kort – og skulledet senere vise sig– dyr besked.Maria var og erstadig ikke i tvivlom, hvorfor hunskulle afskediges.”Det var på grund

af min graviditet – så de kunne sparepenge i den tid, jeg skulle på barsel oghvor de skulle betale op til fuld løn for denførste del af tiden”, siger Maria.Hun var ret sikker på, at hun havde en godsag. Så efter at have været forbi sin far forat vise ham fyresedlen tog hun direkte tilMetal. Her var man heller ikke i tvivl, at dervar en oplagt sag.”Nakskov Maskinindustri kunne – somsituationen så ud – ikke afskedige Maria.Vi håbede derfor, at vi kunne tale os tilrette med dem – også fordi det var engod lille virksomhed, som vi ellers ikkehavde problemer med. Men de ville ikkeerkende, at de havde begået en fejl, og såmåtte vi jo køre sagen”, fortæller fagligsekretær i Metal Lolland Falster ClausEbbe.

En kvart million

Stædigheden har nu kostet NakskovMaskinindustri dyrt. Virksomheden harført sagen til landsretten, men har tabt ogmå nu af med en kvart million kroner igodtgørelse til Maria Louise Rasmussenplus renter. Derudover skal den vestlol-landske virksomhed betale sagsomkostnin-ger til Metal på 66.300 kroner.Da Maria Louise Rasmussen blev afskedigetden 14. april 2010, var de fem ansatte påNakskov Maskinindustri. Derfor skulle virk-somheden bevise i retten, at graviditetenikke var indgået i begrundelsen for afskedi-

gelsen. Det kunne virksomheden ikke.Retten lagde vægt på, at Maria Louise Ras-mussen også kunne udføre en række af deopgaver, som andre medarbejdereudførte. Og så hjalp det ikke NakskovMaskinindustri, at den en måneds tid efterafskedigelsen af Maria Louise Rasmussenmåtte skille sig af med tre ansatte mere.”Det ville virksomhedens ledelse ogsåhave vidst, hvis de havde gidet lytte på oseller hvis de havde ofret lidt penge på atvære medlem af en arbejdsgiverforening.Så havde de kunnet få noget rådgivningog var formentlig ikke havnet i dennesituation”, siger Claus Ebbe.

Godt at få ret

For den 31-årige maskinarbejder fra Lol-land er der ingen tvivl om, at det er værdat betale for at have en kompetent organi-sation i ryggen.”For mig har det altid været helt naturligtat betale til min fagforening. Det skal manjo …”, konstaterer Maria Louise Rasmus-sen, som har ladet Metal tage sig af altomkring sagen. Hun har blot sørget for atmøde op i retten.”Det har godt nok ikke været særligtbehageligt, når man skal sidde over for sintidligere arbejdsgiver i en retssal – og såoven i købet når det er en lille virksom-hed, hvor man har været, siden man blevudlært, og det er nogle folk, man bor tæt

på og møder i byen. Men jeg er glad forat have fået ret i, at det var forkert, det degjorde”, siger Maria.Lige efter sin barsels- og forældreorlov fikhun i øvrigt job på en ny maskinfabrik påLolland efter anbefaling af en værktøjssæl-ger, der kendte hende fra NakskovMaskinindustri.Nakskov Maskinindustri har ikke svaret påen henvendelse om at kommentere ret-tens afgørelse.

Tekst: Allan PetersenFoto: Hanne Loop

Hvis det er digHvis du bliver afskediget efter du har givet besked om, at du skal på barseleller forældreorlov, eller mens du holder orloven, skal du henvende dig i dinMetalafdeling. Så er der nemlig stor sandsynlighed for, at fyringen er i stridmed loven om ligebehandling. Det gælder uanset, om du er mand ellerkvinde.Arbejdsgiveren skal bevise, at afskedigelsen ikke har noget med graviditeteneller orloven at gøre, og der skal meget tungtvejende grunde til, at arbejds-giveren kan få medhold i retten.Du skal forlange en skriftlig begrundelse for afskedigelsen.Ligebehandlingsloven giver også lønmodtagerne ret til at vende tilbage tilde samme job efter endt orlov eller et tilsvarende arbejde med minimum desamme arbejdsvilkår.De forbedringer, der i øvrigt er sket af arbejdsvilkårene under orloven, skalogså komme medarbejderen på orlov til gode.

Landsrettens afgørelse

”Efter det oplyste ville MariaLouise Rasmussen være i stand tilat udføre flere af de arbejdsopga-ver, der blev udført af andre med-arbejdere, eventuelt efter en visoplæring, og efter bevisførelsenfindes det ikke godtgjort, at deaktuelle arbejdsopgaver sammen-holdt med Maria Louise Rasmus-sens og de øvrige medarbejdereskvalifikationer og arbejdsopgavergjorde det nødvendigt at afske-dige Maria Louise Rasmussen den14. april 2010”.

Den 31-årige maskinarbejder Maria Louise Rasmussen får 250.000 kroner, fordi hun blev fyret, kort efter hun var blevet gravid.

For mighar det

altid værethelt naturligtat betale tilmin fagfor-ening. Detskal man jo!

”


Dansk Metal går til kongres fra pålørdag. På programmet står derblandt andet valg af ny forbundsfor-mand. Thorkild E. Jensen takker afefter mange flotte resultater.

På lørdag den 8. september samles 453delegerede fra hele landet til Dansk Metalskongres i Aalborg. De delegerede skallægge linjen for Dansk Metals arbejde dekommende år, revidere forbundets loveog vælge ny ledelse.

Kongressen er også stedet, hvor man kig-ger tilbage. Hvordan er det gået i de tre årsiden sidste kongres – blev målene nået?Det gør forbundsformand Thorkild E. Jen-sen i sin beretning, der bliver hans tredjeog sidste. Thorkild forlader nemlig postenpå grund af alder og overgår til en rollesom forbundsrådgiver.Bygnings- og landbrugssmeden fra Thykan dermed se tilbage på en lang og flotfaglig karriere, der begyndte som sikker-hedsrepræsentant på Vølund i Esbjerg i1977.De 10 foregående formænd for DanskMetal har alle haft deres særkende. Thor-kild vil formentlig stå tilbage med etomdømme, der nok passer ham godt:resultaternes mand. Metals forbundsfor-mand er ikke typen, der råber højest imedierne eller forlader et forhandlingslo-kale med smækket dør. For Thorkild hand-ler det om at skabe forbedringer for med-lemmerne – og på en ordentlig måde.

Nye løsninger

En god forhandling er én, hvor begge par-ter kan være tilfredse med resultatet – ogikke én, hvor den ene bagefter kan sige:”der tog jeg godt nok røven på ham”, harThorkild E. Jensen flere gange ladet forstå.Og så gælder det naturligvis om først atsætte sin underskrift på en aftale, når man

kan ’sælge’ den til medlemmerne. Det harThorkild kunnet. De fire forhandlinger omIndustriens Overenskomst, hvor han harværet chefforhandler, er alle blevet stemthjem.Resultaterne har naturligvis været tilpassetden økonomiske situation, og der harbåde været gode og sløje år. Men forbed-ringer er der kommet hver gang og helt itråd med hans tiltrædelsestale den 10.september 2003, hvor han slog til lyd forhøjere pensionsbidrag, løn i længere tidunder sygdom og barsel samt bedremuligheder for efteruddannelse.Men nye udfordringer blandt andet medforringelser for de ledige fra den tidligereborgerlige regering har betydet, at Metalogså har måttet finde nye muligheder ioverenskomsten:

Metal vælger ny formand

KONGRES 2012:

Thorkild E. Jensen sætter en ære altidat være godt forberedt til alle møder

og forhandlinger.


• En fratrædelsesgodtgørelse skal kom-pensere for ringere dagpengedækning.

• En seniorordning skal kunne gøre dettåleligt at fortsætte frem til den højerepensionsalder.

• Vederlag til tillidsfolk skal give anerken-delse til det store arbejde, de udfører –også i fritiden.

• Fritvalgs Lønkonto skal give mere valg-frihed til den enkelte.

• En præcisering af tillidsrepræsentantensrolle betyder, at han ikke skal behandleklager fra uorganiserede kolleger.

Først jobfest så lønfest

En anden rød tråd gennem den afgåendeformands virke har været at sikre arbejdetil medlemmerne. Thorkild E. Jensen harderfor ofte været at finde som et af med-

lemmerne ud af en eksklusiv skare, nårregeringen har nedsat blandt andet Glo-baliseringsråd og Vækstråd. På den mådehar han også været med til at sætte Dan-mark som produktionsland på dagsorde-nen og dermed muligheden for at skabenye arbejdspladser.På den organisatoriske front har det i desenere år især handlet om at styrke Metalsarbejde og at geare forbund og afdelin-ger. Det har blandt andet været et mål atreducere antallet af afdelinger, så de harkunnet yde en endnu bedre og mere ens-artet service. I 2003 var der 94 Metalafde-linger, i dag er tallet 43.

Linjen fortsætter

Selv om Dansk Metal nu skifter formandkan man forvente, at den overordnede linje

vil blive ført videre. Metal skal fortsat visesig som en seriøs forhandler, der skaffer for-bedringer for sine medlemmer.Jobskabelse vil være i centrum. Og så skalMetal fortsat effektivisere for at give enendnu bedre og mere ensartet service tilmedlemmerne. Det skal være tydeligt, atder også i 2012 og i årene fremover ermange gode grunde til at være en del afdet faglige fællesskab, lyder budskabet fraDansk Metals næstformand Claus Jensen,som forbundets hovedbestyrelse indstillertil valg som ny forbundsformand – den12. i rækken siden forbundets start i 1888.

Tekst: Allan Petersen

KongressenkortDansk Metals 55. kongres

Hvor: Aalborg Kongres & KulturCenter.

Hvornår: 8.-11. september efter-fulgt af Metal A-kasse delegeret-møde den 12. september.

Hvem deltager: 453 delegeredeinklusive forbundets hovedbesty-relse. De delegerede er valgt blandtmedlemmerne på Metalafdelinger-nes generalforsamlinger. Du kanovervære kongressen. Mød blot opmed dit medlemskort.

Hvad sker der: De delegerede disku-terer de sidste tre års resultater. Delægger linjen for de kommende årsmål, de reviderer forbundets loveog de vælger forbundets ledelse –blandt andet ny forbundsformand.

Følg kongressen på:metalkongres.dk


Vores løn bliver lavere!

JAVenstres og Dansk Folkepartis forslag bety-der, at enhver skal kunne lave en overens-komst – bare de kalder sig en landsdæk-kende lønmodtagerorganisation. Detåbner for, at Kristelig Fagbevægelse, DetFaglige Hus og alle mulige andre kan fal-byde discount-overenskomster til virksom-hederne, der kan shoppe rundt efter debilligste. Det kan de også nu, men fagfor-bund, som har størstedelen af overens-komsterne på et område, kan så etablerekonflikt.

En overenskomst kan vel værelige så god som den anden!

NEJGang på gang viser det sig, at de – megetfå – overenskomster, som Kristelig Fagbe-vægelse og Det Faglige Hus har, er langtringere end dem, som blandt andet DanskMetal, 3F, HK og andre LO-forbund ind-går. I den aktuelle sag fra Vejlegården erden kristelige overenskomst ringere på 41ud af 46 punkter i forhold til 3F’s. KristeligFagbevægelses modpart på overenskom-stområdet er Kristelig Arbejdsgiverfor-ening – de to organisationer var én orga-nisation i de første 30 år af deres levetid.Formålet var at overtage arbejdet på devirksomheder, hvor der var konflikt.

Vi får polske overenskomster!

JADet kan vi sagtens risikere. Hvis man somudenlandsk virksomhed ikke bliver mødtaf krav om overenskomst fra fx DanskMetal, kan det blive attraktivt at flytte helesin virksomhed inklusive medarbejdere frafx Østeuropa til Danmark. Virksomhedenskal bare have papir på en overenskomstmed en ”landsdækkende” lønmodtageror-ganisation. Ifølge professor Ole Hassel-bach fra Aarhus Universitet er ordet”landsdækkende” åbent for fortolkning,og det kan indbyde arbejdsgivere til atlave organisationer, der stort set kun eksi-sterer på papiret. På den måde vil de fåbillige overenskomster og slippe for kon-flikter, mener han.

Dine løn- og arbejdsforhold er i fareAlle og enhver skal kunne lave en overenskomst – bare de kal-der sig en landsdækkende lønmodtagerorganisation. Det fore-slår Venstre og Dansk Folkeparti. De sætter dermed dine løn-og arbejdsvilkår på spil, fordi det bliver sværere at forsvarevores gode overenskomster.

Vejle blev centrum for sommerens for-mentlig største historie herhjemme –nemlig overenskomsten på Restaurant Vej-legården, hvor restauratøren Amin SkovBadrbeigi erstattede en 3F-overenskomstmed en langt billigere kristelig aftale. Ven-stre og Dansk Folkeparti har fulgt op med

et forslag, der vil forbyde faglige organisa-tioner at konflikte mod en virksomhed,som opsiger en overenskomst for at få enbilligere.

Se her, hvad det vil betyde:


Din overens-komst

Den overenskomst, som du hargennem Metal, sikrer dig:

• En fastsat mindsteløn (det erikke – som mange tror – lov-bestemt)

• Ret til en årlig lønforhand-ling

• Ret til og betaling ved efter-uddannelse

• Løn under bl.a. sygdom,orlov og ved barns førstesygedag

• Fem feriefridage oven i defem ugers ferie

• En tillidsrepræsentant dertaler din sag

• Godtgørelse ved afskedi-gelse

• En fastsat arbejdstid

• Mulighed for at bygge merepå ved en lokal aftale

• Overtidsbetaling, genetillægm.v.

• Indflydelse på, hvad der skalforhandles om

• En afstemning, hvor du kansige ja eller nej til resultatet

Industriens Overenskomstgiver dig 87.000 kr. om året.

Se regnestykket pådanskmetal.dk/overenskomst

Lønforskellen er lille!

NEJI sagen fra Vejlegården var en tjener sikret84.000 kroner ekstra om året på 3F-over-enskomsten i forhold til den kristeligeaftale. Dermed kan den smule, man spareri kontingent hos de kristelige hurtigt bliveen dyr ‘fornøjelse’.

Det er bøllemetoder at blokere en virksomhed!

NEJEn blokade betyder ikke – som nogle fejl-agtigt tror – at der står folk og forhindrerkunder og varer i at komme ind på virk-somheden. Blokaden betyder blot, atmedlemmer fra den faglige organisation,som er gået i konflikt med virksomheden,ikke må tage arbejde der. Blokaden kan såfølges op med en sympatikonflikt, sommedfører, at der fx ikke bliver bragt varerud til den konfliktramte virksomhed.

Konflikter hører fortiden til!

NEJRetten til konflikt har godt nok eksisteret iover 100 år, men det er en mulighed, sombåde arbejdsgivere og lønmodtagere kangøre brug af, men sjældent gør det.Arbejdsgiveren har med konfliktvåbenet ihånden mulighed for at sende folk hjem(lockout), mens fagforeningerne kantrække folk ud af virksomheden (blokade).Konflikten er den ultimative mulighed forbegge parter for at opnå en overens-komst. Lønmodtagerne vil beholde kon-fliktretten, når deres egne løn- og arbejds-vilkår er på spil. Kun 23 procent er uenige,har en undersøgelse vist.

Tekst: Allan Petersen


Det begyndte med

Michael Rosted, 35 år, i voksenlære somdatatekniker hos Selandia

– Center for erhvervsrettede uddannelseri Slagelse. Har en baggrund som

elektronikmekaniker.

Hvis man ikke hele tiden følgermed i den teknologiske udvikling

og sørger for at læse op på tingene, såkommer man bagud.”


en Commodore 64Michael Rosted har forfulgt drømmen omat gøre sin interesse for computere tillevevej. Først tog han dog en lille omvejsom elektronikmekaniker.

Michael Rosted har altid interesseret sigfor computere. Helt tilbage fra starten af1980’erne hvor Commodore 64 var detypperste. Derfor overvejede han også atlæse til datatekniker, dengang han skullevælge uddannelse. Det var dog en ret nyuddannelse, og han valgte i stedet uddan-nelsen som elektronikmekaniker. Efter 10 års arbejde hos TDC som service-tekniker og en periode som ledig, var tidenimidlertid kommet til at tage den uddan-nelse, han i sin tid havde haft kig på.”Min anden uddannelse blev forældetblandt andet på grund af mit arbejde iTDC, fordi det ikke handlede så meget omelektronik. Det var mere serviceorienteret.Hvis man ikke hele tiden følger med i denteknologiske udvikling og sørger for atlæse op på tingene, så kommer manbagud”, siger Michael Rosted.Han mener selv, at han nu er havnet påden rette hylde på Selandia, som med1.900 computere og 450 ansatte er entravl arbejdsplads for en datateknikerlær-ling. Blandt de mange forskellige arbejds-opgaver er installering af programmer ogfejlretninger.

Savnede en fast arbejdsplads

Skolen var det lidt underligt at vende til-bage til.

”Men jeg har fået fine karakterer, så jegklager ikke. Det styrker også troen på, atdu er på rette vej. På arbejdspladsen ermange af mine kolleger ældre end mig, såjeg føler ikke at jeg stikker ud på nogenmåde. Jeg tror også, det hjalp meget, at vistartede to voksenlærlinge på samme tid”,siger Michael Rosted. Det var økonomien under uddannelsen,som gav de største overvejelser. Menlysten til at arbejde med computere over-trumfede den økonomiske tvivl. Samtidigvar der nye ønsker til hverdagen:”Dengang jeg kørte rundt som tekniker,var det meget fra kunde til kunde. Jeg måindrømme, at det var lidt stressende tiltider. Jeg savnede en fast arbejdsplads.Det var helt klart også en motivationsfak-tor for at starte i voksenlære.

Tekst: William Bøje SørensenFoto: Lars Rønbøg

En ny startHar du gået ledig et stykke tid,eller har du ikke brugt dinuddannelse i de sidste fem år? Såhar du muligheden for at gå igang med en ny uddannelse somvoksenlærling. Du er sikret engod løn og kan tage en uddan-nelse med gode fremtidsmulig-heder.

Sådan kommer du i gangSom faglært skal du opfylde et af følgende 3 krav:• Du er i job, men har ikke brugt din uddannelse i dit arbejde de seneste 5 år. • Du har været ledig i mere end 6 måneder og er 25-29 år.• Du har været ledig i mere end 9 måneder og er over 30 år.

Ufaglærte kan gå i voksenlære, uanset om de er i job eller ledige.Hvis du allerede har erfaring inden for det område, hvor du uddanner dig, kandu få godskrevet relevant joberfaring og dermed gennemføre uddannelsen påkortere tid.


En fyring i 2008 blev et vendepunktfor Michael Christensen. Hans drømom at arbejde med elektronik gik iopfyldelse, da han blev voksenlær-ling på Lego som automatiktekniker.Nu vil han videre.

I 2008 skulle der tænkes nyt. På grund afkrisen mistede Michael Christensen sit jobsom servicetekniker. Han kastede sig overuddannelsen som automatiktekniker og fiken voksenlæreplads hos Lego.Målet var at arbejde mere med elektronik.Det gør Michael på Lego, hvor han arbej-der i den afdeling, der reparerer maski-nerne, som producerer Legoklodserne.”Fejlene kan handle om el, hydraulik, lufteller køling. Vores opgave er at holdemaskinerne kørende. I mit gamle fag villejeg mere sidde ved et bord og reparere ogvedligeholde de forme, som bestemmerhvilke klodser der kommer ud af maski-

nerne. Nu er mit arbejde af en mere bredkarakter, og jeg arbejder på selve maski-nerne”.De nyeste maskiner hos Lego hedder Bat-tenfeld. De kører ikke via hydraulik, menvia servomotor. Den arbejder kun, nårmaskinen skal bevæge sig. Ved hydraulikkører der en pumpe uafbrudt 24 timer idøgnet og banker, også selv om maskinenikke kører. Det kan mærkes på elregnin-gen, når der er 60 maskiner i hvert af de12 moduler, som producerer Legoklodser idøgndrift.Undervejs i sit forløb på Lego har MichaelChristensen været tilknyttet forskelligeafdelinger. Syv uger hvert sted, men speci-elt ét ophold gjorde indtryk på ham. ”De syv uger i ingeniørafdelingen har vir-kelig åbnet mine øjne for de mange spæn-dende muligheder, der er inden for mitområde”, siger han.Derfor har han søgt ind på el-installatør-uddannelsen i Vejle.

Spring ud i det

Den største udfordring ved voksenlærefor-løbet var at komme tilbage til skolen oghave matematikundervisning og arbejde igrupper. Hans hold bestod både af teen-agere, som skulle lære håndværket, og såde lidt ældre med 10-20 års arbejdserfa-ring:”Det gav nogle sjove situationer, når man

lavede gruppearbejde, men vi kunneomvendt lære hinanden en del. Foreksempel kunne jeg godt mærke, at devar lidt hurtigere ved tasterne, mens dekunne nyde godt af vores praktiske erfa-ringer”, siger Michael Christensen, derklart anbefaler andre at springe ud i etvoksenlæreforløb.”Det er en herlig fornemmelse at stå op tilnoget, som du er glad for. Jeg var ogsåskoletræt efter folkeskolen og ville bare udog arbejde, men hvis det virkelig interes-serer én, betyder det med skolen jo ingen-ting. Det har i hvert fald åbnet en massenye døre for mig”, siger han.

Tekst: William Bøje SørensenFoto: Tony Brøchner

Michael vil have

Lønnen

Som voksenlærling er du somminimum sikret mindstelønnenfor ikke-faglærte i den branche,hvor du arbejder. Det gælderunder hele uddannelsen. Løn i skoleperioder: Refusion påmaksimalt 4.290 kroner pr. uge.Det er det dobbelte af tilskuddettil unge lærlinge.

TilskudVirksomheden, som ansætter en voksenlærling, får et tilskud på 30 kroner itimen til voksenlærlingens løn i op til to år efter starten på uddannelsesaftalen. Er du mellem 25-29 år og kommer fra ledighed, kan virksomheden få tilskuddet ifire år. En forudsætning for at få tilskuddet er, at den ønskede uddannelse er på de firebeskæftigelsesregioners voksenlærlingeliste. Listen består af uddannelser, somregionen har vurderet, der kommer til at være mangel på i fremtiden. Påwww.voksenlaerling.nu kan du se, hvilke uddannelser der er på listen i netop dinregion. Vil du i voksenlære inden for en uddannelse, der ikke står på voksenlærlingeli-sten, kan virksomheden søge bonuspræmien på op til 70.000 kroner.

Flere i voksenlæreDansk Metal står sammen medtre andre organisationer samtArbejdsmarkedsstyrelsen ogbeskæftigelsesregionerne bag enkampagne, der skal få 800 flere igang som voksenlærlinge.Voksenlærlingekampagnen er endel af regeringens ungeudspil.Baggrunden er den stigendeungdomsledighed.”Voksenlærlingeordningen er engod mulighed for de, der harbrug for et uddannelsesløft”,siger hovedkasserer i Dansk MetalTorben Poulsen. ”Opgaven er at få oprettetuddannelsesaftaler med virksom-hederne. Her skal Metal udnytte,at det er os, der som fagligtafgrænset a-kasse har den bedstekontakt til virksomhederne”, sigerhan.


mere uddannelse

De syv uger i ingeniørafdelingenhar virkelig åbnet mine øjne for de

mange spændende muligheder, der erinden for mit område.”

Michael Anders Christensen, 31 år, ivoksenlære som automatik -tekniker hos Lego Systems i

Billund. Fik nedsat sin uddannelses-tid med 12 måneder, da den lå

inden for samme område som hansgamle uddannelse.


Arbejdstilsynets folk havde travlt, da debesøgte fabrikanten Bent Salquist og hansvirksomhed på Mors tre gange i februar,marts og maj. 13 påbud – heraf fleregrove overtrædelser af arbejdsmiljøloven –noterede de tilsynsførende.Det har dog ikke gjort det store indtryk påden driftige vognproducent og skrothand-ler. Det er mest polakker, som arbejder påvirksomheden, og de tager ikke livet såtungt, lyder det fra Bent Salquist.Hans firmaer er en blanding af dansk ogpolsk oprindelse, men er nu samlet udenfor Erslev på Mors.BS Vognen er Bent Salquists oprindeligefirma, hvor han blandt andet sælger sinelandbrugsvogne, driver skrothandel medalt fra gasflasker til bildæk samt tilbydermetallisering, lakering og sandblæsning.Dertil kommer PBS Vognen Polska, sombygger landbrugsvognene. Oprindeligt låfirmaet i Polen, men blev rykket medmand og maskiner op på Bent Salquistsejendom.

Afskærmning var pillet af

Herude midt på Mors har 16 polakkergået og svejset tipvogne og gylletrailere –men altså under stærkt kritisable forhold.De første fire påbud faldt i forbindelsemed Arbejdstilsynets kontrolbesøg den24. februar i år. To af dem var straks-påbud. Alt arbejde skulle stoppes i enfabrikshal, fordi der manglede udsugning.Dermed blev de polakker, som gik og svej-sede, udsat for unødig påvirkning af kræft-fremkaldende røg. Deres kvalifikationervar heller ikke anerkendt af Arbejdstilsy-net, hvilket er et lovmæssigt krav. > > >

16 polakker arbejder ibeskidt arbejdsmiljø

Fabrikanten Bent Salquist på Mors har fået 13påbud af Arbejdstilsynet på mindre end tre måneder– heraf flere alvorlige. Det gør dog ikke det storeindtryk. De 16 polakker, som bemander virksomhe-den, tager nemlig ikke livet så tungt, siger han.


21 dage senere vendte Arbejdstilsynet til-bage. Det besøg resulterede i otte straks-påbud. Sikkerhedsmekanismerne ved enlang række maskiner var slået fra eller blo-keret. For eksempel var sideskærmene påen kantpresser fjernet, og der blev brugttrykbeholdere, som ikke var blevet kon-trolleret i lang tid.

Bor i en stald

Til trods for de to kontrolbesøg og kravetom, at en række forhold skulle udbedresstraks, var der ikke sket meget vedArbejdstilsynets seneste besøg den 29.maj. Udsugningen var godt nok kommetpå plads, men den var ikke tændt, selv omder blev arbejdet i fabrikshallen.Arbejdstilsynet har også kommenteret ind-kvarteringen i sin tilsynsrapport. De 16ansatte polakker sover, spiser og badernemlig i en ombygget stald, hvor der ersmå værelser samt fælles køkken og bad.Næstformand og faglig sekretær i MetalThy-Mors Tommy Ahrensberg er rystet:”Bent Salquist tager åbenbart ikke depåbud, der er givet ham, alvorligt. Hvor-dan kan han blæse på sine ansattes sikker-hed på den måde?” Han håber, at det ender med en politisag.”Så kan Bent Salquist blive ramt, hvor detgør ondt – nemlig på pengepungen. Minerfaring siger mig, at det er det eneste,der virker på typer som ham”, sigerTommy Ahrensberg.Han afventer derfor spændt Arbejdstilsy-nets afgørelse.

Hos Arbejdstilsynet er jurister ved at vur-dere, om alle påbud kan bære en straffe-sag.”Man kan også efterkomme påbud ved attage maskiner ud af produktionen. Samti-dig er det ikke altid en politianmeldelse,som mest effektivt skubber arbejdsmiljøeti den rigtige retning. Men det skal selvføl-gelig ikke være sådan, at man bare kanignorere påbud”, siger centerchef forArbejdstilsynets Tilsynscenter Nord HelleStenbro. Tekst: William Bøje Sørensen

Bent Salquist ser ikke nogetstørre problem i, at Arbejdstil-synet har givet ham stribevisaf påbud. Hysteri kalder hanArbejdstilsynets reaktion påarbejdsmiljøet.

Hvordan har du det med at have fået13 påbud inden for et par måneder?

Det tager jeg ikke så tungt. De (Arbejdstil-synet) gør jo bare deres arbejde.

Men fx er manglende udsugningmod kræftfremkaldende røg vel retalvorligt?

Det var planen, at der skulle udsugningop. Vi havde også købt ind til det, så detvar bare uheldigt, at Arbejdstilsynet kompå det tidspunkt, de gjorde.

Hvordan kan det være, at udsug -ningen ikke kørte, da den så var blevet installeret?

Det er jo mest polakker, som arbejder her.De skal have det at vide hver eneste dag.

Husk at tænde udsugningen. De tagerikke livet så tungt.

Hvorfor har du kun polakker ansat?

Det kommer sig af, at jeg tilbage i 90’ernekøbte en fabrik i Polen. Den kørte i nogleår, men det var meget svært at få den tilat løbe rundt. Jeg har stadig fabrikken,men den har stået tom i flere år. Vi harhaft den til salg, men der er ingen, som vilkøbe den. Så hev vi folk herop i stedet for.På det tidspunkt var det også noget nærumuligt at skaffe smede og svejsere her-oppe. Så fik vi polakker op.

Hvorfor er der ikke en overenskomst på din arbejdsplads?

Det er ikke nødvendigt, som tingene ernu. Der er kun mine egne sønner og såpolakkerne.

Sagen ligger nu hos Arbejds-tilsynets jurister. Er du ikke nervøsfor, hvad der skal ske?

Nej. De fleste påbud er efterhånden efter-kommet. Maskinerne er sikret, og papirer

‘Det tager jeg ikke


Vil ikke have overenskomstDansk Metal har forsøgt at få en overenskomst med Bent Sal -quist. Men Metal kan ikke komme inden for dørene. Derfor ken-der Metal ikke polakkernes løn- og arbejdsforhold, og kun mas-sivt pres kan hjælpe, forklarer Dansk Metals forhandlingschefKeld Bækkelund Hansen.

Hvad siger du til, at en mand som Bent Salquist kan få en stribe alvorlige påbud fra Arbejdstilsynet?

Det siger mig, at der grundlæggende er noget helt galt på sådan en virksomhed. Nårarbejdsmiljøet halter i så alvorlig grad, hvad gemmer der sig så ellers i forhold til løn- ogarbejdsforhold? I hvert fald er det stærkt konkurrenceforvridende og usympatisk over forvirksomheder, hvor der er styr på tingene.

Er det et problem, at der kun arbejderpolakker hos Bent Salquist?

Vi kan som fagforening ikke blande os i,hvilke nationaliteter de ansatte har. Men detbekymrer mig da meget, når manden siger,at han ikke har behov for en overenskomst,fordi det kun er hans egne sønner og polak-ker, som arbejder hos ham. Det kunne tydepå, at han ikke er interesseret i at opfylde desamme løn- og arbejdsforhold, som Metals medlemmer får på andre virksomheder medoverenskomst. Dermed får Bent Salquist en helt urimelig konkurrencefordel.

Er han ikke i sin gode ret til at drive virksomheden uden overenskomst?

Jo, det er han sådan set. I Danmark findes der ikke en lov om, at en arbejdsgiver skal haveen overenskomst med sine ansatte. Her gælder kun det pres, vi som fagforeninger kanlægge på arbejdsgiverne. Men det kræver, at lønmodtagerne bliver i de fagforeninger,som har erfaringen og styrken til at sikre de gode overenskomster. Ellers risikerer vi, atdanske virksomheder skal kæmpe mod hinanden på dårlige løn- og arbejdsforhold.

Hvad kan Metal gøre?

Vi kan blive ved med at opfordre manden til at forhandle med os om en overenskomst. IMetal kan vi som oftest få overbevist arbejdsgiverne om, at det er en fordel for alle parterat ’have papir på hinanden’. Nogle er mere stædige end andre, men vi holder fast i pres-set, og så har vi jo i sidste ende mulighed for at etablere en konflikt og sympatikonfliktmod en virksomhed, så den ikke kan få materialer fra underleverandører m.v.

alpe

så tungt’vedrørende polakkernes kvalifikationer erogså sendt ind til Arbejdstilsynet.

Hvorfor tager det så lang tid atefterkomme påbuddene?

Jeg synes ikke, det har taget lang tid. Jegsynes, vi har været hurtige.

Så du synes ikke det har taget for lang tid?

Nej, jeg synes, vi har været vældig hur-tige. Vi er jo morsingboere, skal du tænkepå.

Hvad synes du om Arbejdstilsynets kontrol?

Jeg vil mene, at der er nok er et gran afhysteri.

Bent Salquist har ikke ønsket at få foto af sig selv eller af sin virksomhed i MetalMagasinet.

bøje


Svejsere kan være kronisk forgiftede på grundaf mangandampe. Det viser ny svensk undersø-gelse. Sygdommen kan vise sig mange år efter,at man er holdt op med at svejse. Dansk Metal

har sørget for, at Arbejdsskadestyrelsen nuundersøger, om flere svejsere skal have aner-kendt en arbejdsskade.

Svejsere i giftfareNY FORSKNING:

Kronisk manganforgiftning, også kaldet manganisme, harsiden 2003 stået på EU’s liste over anerkendte erhvervssyg-domme. Sygdommen opstår, når man har været udsat forgrundstoffet mangan over så lang tid og i så store mængder,at der er tale om en kronisk svær forgiftning. Det er megetindividuelt, hvor følsom man er over for mangan.Typisk optræder mangan som støv eller dampe. Mangangra-nulat tilsættes jern for at give styrke, når der støbes stål, og ismelteprocessen hvirvles støv op. Mangandampe dannes,når man svejser med manganholdige elektroder eller vedsvejsning i stål. Både støv og dampe giver skader på central-nervesystemet, når det indåndes.

Symptomer på kronisk manganforgiftning er:

• Dårlig koncentration• Nedsat hukommelse• Følelsesudsving: Bliver let irriteret, vred eller ked

af det• Stive og smertende led og muskler• Svimmelhed• Hovedpine• Rystelser• Klodsethed

Det skal du være opmærksom på


Svejsere kan være kronisk forgif-tede på grund af mangandampe. Detviser ny svensk undersøgelse.

Ny forskning sætter nu fokus på kroniskmanganforgiftning – en arbejdsskade, derellers har været stille omkring i Danmarkefter 1990erne og 2000’erne, hvor flerestøberiarbejdere fra Stålvalseværket fikarbejdsskadeerstatninger.En undersøgelse fra Göteborg Universitetkonkluderer, at også svejsere, der udsæt-tes for mangandampe, kan blive forgiftet.Symptomerne kan vise sig op til 18 årefter, de er holdt op med at svejse.Selv mente svejserne i undersøgelsen ikke,at de fejlede noget, før de blev undersøgt.De svenske forskere ville teste svejsernesfinmotoriske evner. Kronisk manganfor-giftning kan nemlig komme til udtryk ved,at man mister sin finmotoriske præcision,og man bliver fumlefingret og klodset.

Fumlefingret og klodset

Derfor fik svejserne til opgave at udførenogle forskellige finmotoriske opgaver.”Svejsere er dygtige til at arbejde med fin-motorisk præcision, så man skulle for-vente, at undersøgelsens svejsere villeklare den type test rigtigt godt”, forklareroverlæge ved Neurologisk Klinik på Rigs-hospitalet Peter Arlien-Søborg. Svejserne klarede sig som forventet godt iflere af testene. Blandt andet skulle deholde en pind stille i et hul, og de skulleogså tappe med fingrene mod en bord-plade i en bestemt rytme.I en af testene gik det imidlertid galt forde svenske svejsere, nemlig da de skullestikke en masse små pinde ned i noglehuller med forskellige vinkler i et bræt. Den opgave var svejserne gennemsnitligtlængere tid om end en kontrolgruppe. Påden baggrund konkluderede forskerne, atsvejserne havde en neurologisk skade, ogat den med al sandsynlighed stammedefra deres arbejde.

Mange år undervejs

Undersøgelsen viste desuden en direktesammenhæng mellem antallet af

arbejdsår og omfanget af den motoriskeskade.Forskerne var overraskede over, at ska-derne kunne ses op til 18 år efter, at svej-serne havde været udsat for mangan-dampe. ”Da vi havde erstatningssagerne i1990erne, var der tvivl om, hvorvidt mankunne blive langtidspåvirket af mangan.Der er stadig forskere, der mener, at man-gan er forholdsvist hurtigt ude af kroppenigen, og at man ikke tager kronisk skadeefter en lettere eller moderat udsættelse.Jeg vil mene, at den svenske undersøgelsetydeligt indikerer, at det ikke er tilfældet”,siger Peter Arlien-Søborg.

Tror ikke de er syge

Han undrer sig ikke over, at ingen af de 17undersøgte svejsere fra Sverige følte sigsyge.”Irritabilitet, dårlig koncentration og ned-sat hukommelse kan være symptomer påmange forskellige lidelser og kriser, bådepsykiske og fysiske. Jeg kan forestillemig, at mange med disse sympto-mer tror, at de skyldes alt muligtandet: forårstræthed, knas i ægte-skabet, stress eller lignende. Menhvis man har været udsat formangan og oplever egentligefinmotoriske problemer, børman blive undersøgt”, sigerPeter Arlien-Søborg.Han mener, det er svært heltat undgå mangandampe iluften omkring en svejser.”Risikoen kan kun fjerneshelt, hvis svejsere begynderat bære heldragter med tilfør-sel af frisk luft, hvis svejserneundgår manganholdige svejse-elektroder, eller hvis selve svejsear-bejdet flyttes ind i en lukket kabine,som svejseren betjener udefra – sådansom sprøjtemalere arbejder i dag. Enfjerde mulighed er at overlade svej-searbejdet til robotter”, anbefalerPeter Arlien-Søborg.

Tekst: Birgitte Svennevig

Undersøgelsen

Undersøgelsen fra Sve-rige kan betyde, at

flere skal haveanerkendt enarbejdsskade.Dansk Metalhar fået satde danskemyndighederi gang.

Skal grundlagetfor at anerkende

kronisk manganforgift-ning ændres? Det er

Arbejdsskadestyrelsen blevetsat til at vurdere på baggrund af

de svenske forskningsresultater.Initiativet kommer fra Dansk Metal gen-nem forbundets plads i Erhvervssygdoms-udvalget. Resultatet kommer til december.”Man skal tage det alvorligt, når der kom-mer ny viden på et område. Denne under-søgelse kan måske få betydning for folk,der tidligere har arbejdet med mangan,men som ikke har søgt om erstatning ellerhar fået afslag, fordi man ikke kunnepåvise en manganforgiftning, da de blevundersøgt. Hvis disse mennesker synes, dehar symptomer på manganforgiftning,bør de måske undersøges på ny – ogsåselv om det er mange år siden, de blevudsat for mangan”, siger Peter Poulsen,souschef i Dansk Metals miljøsekretariat.Han opfordrer folk til i givet fald at hen-vende sig i deres Metalafdeling.

Brug udsugningen

Peter Poulsen understreger, at det først ogfremmest handler om at sikre, at folk sletikke bliver syge af deres arbejde.”Vores største problem er desværre stadig,at udsugningen er for dårlig på mangevirksomheder, men også, at en del svej-sere ikke bruger udsugningen korrekt. Detkniber fx når der arbejdes på større kon-

struktioner – så skal punktudsugningenhele tiden indstilles for at være effektiv, ogdet får de ikke gjort. Det betyder, at svej-serne faktisk skal arbejde med friskluftma-ske for at undgå svejserøgen, fordi filter-masker ikke er godt nok”, siger Peter Poul-sen.Dansk Metal har derfor med opbakningfra Dansk Industri fået indført det såkaldte§ 26 kursus om svejsning i arbejdsmiljølo-ven, så folk, der svejser, ved hvor vigtigeffektiv udsugning er.Desuden er automatisering vejen frem.”Stadig flere virksomheder får svejserobot-

ter til de ukomplicerede opgaver. Detgiver stadig svejserøg, men der er ikkenogen, som står med hovedet lige indover svejsebadet. Så hvis udsugningen iområdet ellers er i orden, forbedrer detarbejdsmiljøet. Lige nu og her kan vi kunopfordre til at bruge udsugningen heletiden og ellers få anskaffet turbomaskermed svejsevisir, hvis der er den mindstetvivl, om udsugningen er effektiv nok”,siger Peter Poulsen.


Dansk Metal har flere eksperter, derudelukkende beskæftiger sig medarbejdsmiljø og behandling af arbejds-skadesager. Metal er som en del af denetablerede fagbevægelse med til atpåvirke arbejdsmiljølovgivningen, ogMetal er med til at sikre, at mennesker,der bliver syge af deres arbejde, fårerstatning.”Det er ikke de gule som fx KristeligFagbevægelse, der sikrer et ordentligtarbejdsmiljø på din arbejdsplads. Deter heller ikke de gule, der kan påvirkemyndighederne, når vi skal have fleresygdomme på listen over, hvad derkan give erstatning. Det sker kun gen-nem pres og indflydelse fra de rigtigefagforeninger. Det er man med til at

sikre som medlem af Metal”, sigerPeter Poulsen, der repræsenterer LO-fagbevægelsen i ArbejdsskadestyrelsensErhvervssygdomsudvalg.”I heldigste fald kan de gule hjælpe digmed juridisk bistand, hvis du er blevetsyg eller kommet til skade, men oftebliver du overladt til dig selv og dyreadvokater. I Metal klarer vores eksper-ter og advokater sagen for dig – ogsåselv om sagen trækker ud i årevis, ogdet koster dig ikke en krone”, sigerPeter Poulsen.Dansk Metal har i øvrigt – ligesomandre fagforbund – ret til at henvisesine medlemmer til undersøgelse på enarbejdsmedicinsk klinik, uden at manskal gennem egen læge. alpe

Du får mere somMetalmedlem

Metal går videremed sagen

Metal JobService

- holder hjulene i gang

Da det nystartede firma Cykelven.dk stod og manglede

medarbejdere, var gode råd dyre. Men så ringede ejerne til Metal,

som hjalp med at finde to dygtige cykelmekanikere. Og på

trods af forskelligheder fungerer samarbejdet rig

tig godt.

”Ideen kom fra behovet”,siger Simon Søndergaard om måden, hankom på at lave firmaet Cykelven.dk. Kon-ceptet var enkelt; en cykelmekaniker, somkommer ud til arbejdspladser og ordnermedarbejdernes cykler, mens de er påarbejde.Sammen med sin partner i firmaet Alexan-der Høst Frederiksen investerede Simon ito brugte postbiler og en masse værktøj.Så manglede de bare to cykelmekanikere tilat køre bilerne. Men hvordan skulle definde de helt rigtige medarbejdere?”Mange cykelmekanikere sidderjo ikke på nettet og læser job-annoncer”, siger SimonSøndergaard.

Kom videre medMetal

Simon har selv arbej-det i cykelbranchen,dog mest med admi-nistration.”Men jeg vidste,Dansk Metal havdenogle dygtige cykel-mekanikere. Derfor rin-gede jeg til Metal ogforklarede, hvilke kvalifi-kationer vi havde brug for.Min tanke var, at Metalmåtte være perfekt til at findenogen til os”, siger Simon.Gennem Metal fik han kontakt tilRené Hansen, der netop var blevetarbejdsløs efter i flere år at have arbejdetsom cykelmekaniker. René var glad for, atMetal gjorde ham opmærksom på jobbet: ”Jeg synes, det var rigtig godt, at Metalhjalp mig. Det blev jeg positivt overrasketover”. Hans nuværende kollega Mikkel Sørensenhavde mistet sit job på grund af krisen, menhan fik også nys om jobbet hos Cykelven.dkvia Metal, hvilket han satte stor pris på:

”Jeg synes, det var fint, at Metal hjalp migmed at finde job”, siger Mikkel Sørensen.

En god kombi

Simon og Alexander er akademikere, mensRené og Mikkel er faglærte, men på trodsaf de forskellige uddannelsesmæssige

baggrunde fungerer deres samarbejderigtig godt.”René og Mikkel er eksperter på deresområde, vi er på vores. Vi kan sagtensstille dem dumme spørgsmål, og så er derigtig gode til at forklare, hvordan tingenehænger sammen. Dét er også en vigtigegenskab i forhold til kunderne. Og så er

de bare rigtig dygtige”, siger Simon,mens Alexander supplerer:”Samtidig har de taget enormt megetejerskab over projektet og sagt, hvilkenslags værktøj vi skal have. De er megetengagerede i virksomheden og kommermed forslag til forbedringer, som foreksempel hvordan vognene skal indret-tes”.Til at starte med var René lidt spændt på,hvordan det ville gå med den nystartede

virksomhed og samarbejdet, men hanblev positivt overrasket.

”Vi er meget forskellige menne-sker. Mikkel og jeg er gode tek-

nisk, Alexander og Simon ermeget kloge. Men når

man kombinerer det, bli-ver det rigtig godt”,siger René.Og det kan han haveret i. Det går nemliggodt for Cykelven.dksom i øjeblikket haraftaler med 35 for-skellige arbejdspladserblandt andet ministe-

rier og kommuner.Men makkerparrets

ambitioner er endnuhøjere. De satser nemlig på

at kunne fordoble antallet afbiler og ansatte i starten af

næste år. ”Når vi skal finde flere cykelmekani-

kere, vil vi selvfølgelig spørge René ogMikkel, om de kender nogen, men vi vilhelt sikkert også tage fat i Metal igen. Vihavde en forventning om, at Metal kunnehjælpe os, og den forventning blev 100procent indfriet”, slutter Simon Sønder -gaard.

Tekst: Fie Toxverd

Medlemmer af Metalkommer forrest i jobkøen

Sidste år formidlede Metal JobService 1.596 job til med-lemmerne, men Metal vil gerne være endnu bedre.

Derfor udbygger Dansk Metal den 1. november Metal JobSer-vice med et elektronisk jobsøgningssystem, hvor medlemmer

af Metal nemt kan finde ledige job inden for deres branche.(Nærmere info om dette følger.)

Men Metal opfordrer også virksomheder til at henvende sigdirekte til Metal JobService, hvis de mangler arbejdskraft. ”Metals styrke er, at vi kender vores medlemmer, og når viogså kender virksomheden, kan vi lave det bedste match

mellem parterne. Jo flere gange virksomhederne kon-takter os, desto bedre kan vi finde de rigtige medar-

bejdere”, siger chef for Metals a-kasse TorbenPoulsen.

Risskov Bilferie - Europa til lavpris

Se mere og bestil døgnet rundt på www.Risskov-Bilferie.dk eller ring 70 22 77 17

Hotel Søparken*** er et moderne børnevenligt hotel lige ned til sø og i grønne omgivelser. I har samtidig gode muligheder for at komme ud og spille golf i området. Handelsbyen Aabybro har en særpræget og smuk indkørsel til byen og ikke at forglemme det eventyrlige kunstværk

godt shoppingcenter. I kan også tage på kanotur på Ryå og nyde det imponerende fugleliv og den idylliske plantevækst.

Opholdet inkluderer: 2 overnatninger 2 x morgenmad 2 x 3 retters menu/buffet 1 x kaffe og kage 1 velkomstdrink

Børn op til 14 år: ½ pris i forældres værelse. Ankomst: Indtil 29.12.12.

Naturferie i Aabybro 799,-Spar kr. 350,-

Moderneværelser

Vidunderlig

beliggenhed

Miljøtillæg: 35 kr. pr. person pr.dag

Med dens parker, det omkringliggende bakkede landskab, cyprestræer, vingårde og skovklædte områder med pinjetræer er kurbyen Monteca-tini Terme en sand perle i Toscana. Montecatini Terme med dens mange kurbade er det ideelle udgangspunkt for besøg i det smukke Toscana, hvor hovedbyen Firenze og Pisa med det skæve tårn er blandt de største seværdigheder. I den nordlige del af Montecatini Terme ligger det hyg-gelige Hotel Casa Rossa***.

Opholdet inkluderer: 5 overnatninger 5 x morgenmad5 x aftenbuffet Udendørs swimmingpoolGratis parkering

Komfortable værelser med air-condition. Ankomst: Alle dage.

Smukke Toscana 1.749,-Spar kr. 126,-

I hjertet af Toscana

I vidunderligkurby

Bad Doberan er en lille stemningsfyldt ferieby, der ligger under 10 km fra Østersøkysten og ikke langt fra hansestaden Rostock. Bad Dobe-ran er en populær kurby, hvor I også kan nyde den skønne natur, især langs den smukke kyst.

Hotel Friedrich Franz Pa-lais***, som er et gammelt palæ, som Friedrich Franz af Mecklenburg byggede tilbage i 1795. Palæet er i dag total nyrenoveret og byder jer velkommen i kongelige omgivelser.

Opholdet inkluderer: 3 overnatninger 3 x morgenbuffet 1 x candlelight dinner 2 x 3 retters menu Champagne/frugt (vær.)

Sæsontillæg 1.7 - 31.8: kr. 33 pr. pers/døgn. Ankomst: Indtil 30.04.13.

Palæer på stribe 1.299,-Spar kr. 284,-

4 nætter1.899,-

Gratis adgang

til sauna

Blot 22 km fra Kerteminde Strand og 10 min kørsel fra Odense centrum ligger det hyggelige Best Western Hotel Odense****. Odense har

Opholdet inkluderer:

2 x morgenmad 1 x 2-retters menu Gratis parkering Fitness og sauna

Børn op til 15 år: ½ pris i forældres værelse.

Eventyrlige Odense 799,-Spar kr. 396,-

Komfortableværelser

H. C. Andersens

fødeby

- Rejsearrangør: Risskov Autoferien AG- Prisen er pr. person i dob. vær.

- Prisstigninger kan forekomme- Ekspeditionsgebyr fra kr. 59,- - Forbehold for udsolgte datoer

Læsertilbudoplys/tast

bestillingskoden:

METAL

FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A

Ingen udsigt til job. Ingen dagpenge. Ingen kontanthjælp. Sådan kan virkeligheden blive for mere end 2.000 Metal-med-lemmer, der er i risikozonen for at miste deres ret til dagpengeinden 1. juli næste år. Mange af dem vil heller ikke kunne få kon-tanthjælp, fordi de har en ægtefælle, der arbejder, eller en for-mue på 10.000 kroner i fx en bil eller friværdi i huset. Omkring40 procent af dem er over 50 år – ikke just den mest efter-spurgte gruppe på arbejdsmarkedet. Det er utroligt barske realiteter, de her mennesker står over for,og derfor er det også en flabethed af dimensioner, at politikernekan finde på at diskutere, om vi har råd til at løse problemet. Forselvfølgelig skal det løses. For det første er det helt uhørt, at man river gulvtæppet vækunder uforskyldt ledige, så de må lade sig skille eller gå fra husog hjem for at få til dagen og vejen.For det andet er det politikerne selv, der har skabt problemet.Det var jo dem – bannerført af den tidligere regering og deRadikale – der halverede dagpengeperioden. Endda i en tid,hvor ledigheden har bidt sig fast på et kedeligt højt niveau. Og for det tredje har mange af de ledige aldrig haft en chance.De er gået igennem et aktiveringssystem, hvor hovedformålethar været at spare penge – ikke at få de ledige i arbejde. Beskæf-

tigelsesminister Mette Frederiksen har selv tidligere kaldt syste-met en katastrofe og en skandale. Derfor skal politikerne tage sig sammen og se at få orden i prio-riteringerne. Vi skal have forlænget dagpengeperioden, så ingenuforskyldt mister ret til dagpenge i 2013.Vi skal have halveret kravet til genoptje-ning af retten til dagpenge, og så skal vihave lavet aktiveringssystemet om, sålangt flere får uddannelse – uden atbruge af deres dagpengeuger.Det er den eneste fornuftigeog rimelige vej at gå – altandet vil blot være at gørekatastrofen og skandalenstørre.

Torben PoulsenHovedkasserer

Stop skandalen

Forlænget dagpengeperiodeI forbindelse med Genopretningspakkenfra maj 2010 bestemte den daværendeVK-regering, at dagpengeperioden skulleforkortes til 104 uger (2 år) fra 5. juli2010. Nyledige fik fra 1. juli 2010 kun endagpengeperiode på 104 uger mod tidli-gere 208 uger (4 år).Den nuværende regering har sikret, at deto grupper, der mister dagpengeretten iandet halvår 2012, kan få op til 26 ugersdagpenge mere – dog aldrig mere endsammenlagt 208 uger.I de første tre uger af juli 2012 har dethjulpet 346 ledige Metalmedlemmer, derhar fået forlænget deres dagpengepe-riode. Det er et overraskende stort tal.

Situationen i 2013

Det ser desværre ud til, at mere end 2.000Metalmedlemmer mister deres dagpenge-ret i 2013 – medmindre beskæftigelsenstiger markant, eller der foretages politisketiltag til yderligere forlængelse af dagpen-geperioden.

16.143 Metalmedlemmer har benyttet sigaf muligheden for at få udbetalt deresefterlønsbidrag skattefrit. Det har betydeten udbetaling på mere end 702 millionerkr. Det er overraskende mange og ernæsten 10 gange større end det, en rund-spørge i efteråret 2011 viste.

Sidste frist for den skattefri udbetaling afefterlønsbidraget er den 1. oktober.Med udbetalingen afskriver man sigmuligheden for efterløn for altid og defordele efterlønsordningen giver. Det gæl-der seniorjob og retten til skattefri præ-mie.


Mange har fået deres efterlønspenge

FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-KASSE FRA METAL A-


IndkomstkontrolA-kassen er ifølge loven forpligtet til atsammenholde udbetalinger med de oplys-ninger om arbejdstimer, eventuellearbejdsgivere har oplyst til SKAT.Hvis der er uoverensstemmelse skal a-kas-sen foretage en nærmere undersøgelse.Og a-kassen skal skrive til medlemmet, atman senere kan blive mødt af et krav omat betale dagpenge eller efterløn tilbage.Det er en lempelse i forhold til tidligere,hvor a-kassen skulle stoppe for udbetalingindtil sagen var undersøgt og afsluttet.Der kan være mange grunde til uoverens-stemmelser, ikke mindst fejl i indberetnin-ger fra arbejdsgiveren til Indkomstregi-stret. Er der en fejl får man besked omdet, og sagen er afsluttet. Ellers sendes ethøringsbrev.

Indberetningfra FerieKontoMan kan ikke få udbetalt dagpengeeller efterløn i samme periode, somman holder ferie med feriepengeoptjent hos en tidligere arbejdsgiver.A-kasserne får besked om udbetalingaf feriepenge og er forpligtet til atundersøge, om der bliver udbetaltydelser og feriepenge for sammeperiode. Er det sket, bliver der rejstsag om tilbagebetaling af dagpengeeller efterløn.Derfor er det vigtigt, at man somledig eller efterlønsmodtager oplyserden rigtige ferieperiode til Ferie-Konto. FerieKonto og Ferielovskonto-ret er nemlig ikke indstillet på atændre en allerede oplyst ferie ogudbetaling af feriepenge.For efterlønsmodtagere gælder, atalle udbetalinger af feriepenge skalmedføre fradrag i efterlønnen på dettidspunkt beløbet udbetales. Detgælder også udbetaling af beløb påunder 1.500 kr., som i andre tilfældekan udbetales, uden at man holderferie. Feriepenge udbetalt i ferieåretefter det ferieår, de er optjent til, skalogså medføre fradrag.

Få nedsat kontingentMedlemmer, der mister deres dagpengeret på grund af forbrug af hele deres dag-pengeperiode, og som ikke modtager andre ydelser (fx kontanthjælp), kan få fri-kontingent, med undtagelse af fritidsulykkesforsikringen og efterlønsbidrag. Manskal ansøge om frikontingent, og fritagelsen bevilges for 6 måneder ad gangen ogophører ved påbegyndelse af arbejde.

DokumentBoksAlle der får udbetalinger fra Metal A-kassemodtager en udbetalingsmeddelelse medposten. Fra og med udbetalingen for juni2012 vil udbetalingsmeddelelsen ogsåvære tilgængelig i den enkeltes Doku-mentBoks.Adgangen er Den Digitale A-kasse hvorfeltet ”DokumentBoks” aktiveres. Derefterbenyttes pinkoden eller Nem ID.Fra 1. november 2012 stopper a-kassenmed at udsende udbetalingsmeddelelsermed posten. Der vil dog være mulighedfor at markere, at man ønsker at få tilsendtudbetalingsmeddelelse med postMedlemmer, der har sagt ja til SMS og e-mail, vil få besked, når der er nyt i deresDokumentBoks.

Eventyrlig rejse af høj standard til kejser-byen Beijing, Shanghai og den smukkekanalby Zhujiajiao, inkl. fabriksbesøg ogudflugt til BaoSteel Group – med danskrejseleder.Vi begynder rejsen i Beijing, hvor vi ser deklassiske seværdigheder som Den Kinesi-ske Mur, Den Forbudte By og Den Him-melske Freds Plads. Vi ser også byensnyskabelser fx nationalteater Ægget. Den

gamle bydel medsmalle gader oglave huse er ogsåpå programmet.Rejsen inkludererogså et fabriksbe-søg på Shanghais

største stålværk og en af de mange danskevirksomheder, der har etableret sig i Tian-jin-området.Fra Beijing kører vi til Shanghai med detnye hurtigtog. I Shanghai skal vi op på 88.etage i Jin Mao-bygningen og få et over-blik over metropolen, som vi også opleverhelt tæt på i Yuyuan-basarens mylder. På vores 2. dag i Shanghai tager vi ud tilden idylliske kanalby Zhujiajiao medsmukke haver og gamle, hvidkalkedehuse. Vi afslutter turen med en dag påegen hånd blandt Shanghais mange til-bud om shopping og museumsbesøg.

Dagsprogram

Dag 1. Afrejse fra København.Dag 2. Ankomst og Himlens Tempel.Dag 3. Det Nationale Teater (Ægget), Den

Himmelske Freds Plads, Den For-budte By og Kulhøjen.

Dag 4 Landsby, Den Kinesiske Mur ogpekingand-middag.

Dag 5 Beijing – Tianjin. Fabriksbesøg hosNiebuhr Gears, byrundtur og hur-tigtog til Shanghai.

Dag 6 Yuyuan-basaren, Jin Mao-bygnin-gen, Byplanmuseet og Nanjing Lu.

Dag 7 Udflugt til BaoSteel Group ogkanalbyen Zhujiajiao.

Dag 8 Dag på egen hånd og afskedsmid-dag.

Dag 9 Shanghai – København.

Afrejse og pris

23. februar 2013. Kr. 10.990,-Enkeltværelsestillæg, kr. 1.590,-Mulighed for tilslutning fra Jylland, kr. 490,-

Prisen inkluderer

• Dansk rejseleder.• Fly København - Beijing og Shanghai -

København med SAS.• Tog Beijing - Shanghai.• Udflugter og entréer jf.

program.• Indkvartering på gode

hoteller i delt dobbelt-værelse (tillæg for enkeltværelse).

• Helpension (undtagen frokost dag 8).• Skatter og afgifter.

Information og bestilling hos Albatros Travel

Læs mere på www.albatros-travel.dk/dmeRing man-fre kl. 9.30-17.00 på tlf. 36 98 98 98, eller skriv [email protected] oplys rejsekode LR-DME

Eventyrlig rejse til kejserbyen Beijing, Shanghai og den smukke kanalby Zhujiajiao, dansk virksomhedsbesøg og udflugt til BaoSteel Group – med dansk rejseleder, 9 dage

R E J S M E D M E T A L T I L

Kina – fra nord til syd

M E D L E M S T I L B U D

Karsten, Per Bo, Jan, Allan, Andreas og Frederik ved DTU-bilen, som i maj kørte 611

kilometer på 1 liter brændstof – det var ny verdensrekord.



Når studerende, forskere ogprofessorer på DTU laverprojekter som en økobil, fly-dende vindmøller og kun-stige blodårer, er metallere

med til at lave udstyr til de mangeforsøg.

Glæden var stor, da en gruppe studerendefra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) imaj vandt det uofficielle verdensmester-skab i brændstoføkonomi og energieffekti-vitet.Hvert år afholder Shell konkurrencen ’ShellEco-marathon’, hvor studerende skaludvikle og bygge et køretøj, der kan køreså langt som muligt på mindst muligtbrændstof.DTU’s ethanoldrevne Dynamo 8,0 kørte611 kilometer på, hvad der svarer til enliter benzin. Det var både personlig rekordog den bedste brændstoføkonomi for bileri Urban Concept-kategorien nogensinde.Men det var ikke kun de studerende, somjublede over sejren. Bag dem stod et holdglade metallere, som havde lavet noglekomplicerede opgaver såsom gearkassen,styretøjet og koblingen til bilen. De havdehaft et tæt samarbejde med de stude-

rende, som designede bilen og lavedemeget af den selv, mens metallerne hjalpmed dreje-, fræse- og svejseopgaver.

Stolthed i arbejdet

På værkstedet i bygning 413 på DTU ermetallerne vant til at hjælpe de stude-rende med projekter. Og selv om de stu-derende er en del yngre end metallerne,fungerer samarbejdet fint. Det fortællerJan Horne Hansen, mens han sætter sit blåløbehjul fra siguden for bygnin-gen. Jan er tillidsre-præsentant formetallerne på DTU,som også laveropgaver for univer-sitetets ingeniørerog forskere. ”De tegner det,som de godt kunne tænke sig at få lavet,og så kommer de ned til os på værkstedetog spørger: Kan man fremstille det? Hvor-dan kan det lade sig gøre?”, siger Jan.Metallerne laver opgaverne i det manuelleværksted på Schaublin drejebænke ogfræsebænke.”Nogle gange har vi tolerancer på

De får forskernei front

Mansætter

en stolthed isit arbejdeog vil gernehave, at deter i orden.

”

I forskningens tjenesteMasser af forskning i Danmark er afhængig af dygtige metallere. Industritekni-kere, smede og elektronikfolk er med til at omsætte forskernes tanker til nyeprodukter og forsøgsanlæg. Alle har viden og byder ind med ideer, og sam-men skaber de gode betingelser for ny og spændende forskning, der kan blivetil en god forretning for Danmark.Læs om metallerne i forskningens tjeneste og deres projekter som fx en kun-stig blodåre, fremtidens bilmotor, reaktor-temperaturmåleren og møllevinge-scanneren.

8/1.000 millimeter”, forklarer Jan og fin-der en tegning frem, hvor tolerancerneskal være mellem -0,004 og + 0,009.”Man sætter en stolthed i sit arbejde og

vil gerne have, atdet er i orden.Tænk, hvis heleprojektet faldt,fordi man ikkehavde lavet et ellerandet helt godt

nok. Det ville ikke være til at bære”, sigerJan.Gennem fremstillingsprocessen har for-skerne og metallerne en løbende dialog.”Den dialog, vi har med dem, kan vi allegodt lide. At vi bliver taget med på råd”,forklarer Jan.Professorerne og forskerne har ikke alleden samme tekniske flair.”Derfor stoler de på, at det, vi siger, er detrigtige”, siger Jan.

Med maven og kollegers hjælp

I kælderen er der et pladeværksted og etgummiværksted. I pladeværkstedet harJan lavet en af sine nyeste opgaver nemligtoppen til en vindtunnel.Forskere har opdaget, at vindmøller i enhavvindmøllepark ofte er ved at vælteefter to år. Når havstrømmen står ind påden ene side af møllen, dannes der et hul ihavbunden på den modsatte side, så møl-len risikerer at vælte, forklarer Jan HorneHansen.Derfor er forskere ved at udvikle flydende

vindmøller med anker. For at teste demskulle de bruge en vindtunnel. Bunden er af træ, mens toppen er af stålog lavet af Jan. Det tog ham en uge.”Det er det vildeste, jeg har prøvet at laveinden for svejsning. Det var otte stykker,som skulle sættes sammen til en prisme.Materialet havde en godstykkelse på 1millimeter, og når man begynder at svejsedet sammen, bukker det. Og materialetslår sig”, forklarer han.

En god udfordring

”Jeg synes, det er sjovest at lave tingene ihånden. Også selv om det var lidt svært atbøje de otte stykker ens. Jeg måtte tagemaven lidt til hjælp”, griner han og skub-ber den frem for at illustrere.Et andet af Jans nyeste projekter var atlave et apparatur til en studerende, somforsøger at lave en kunstig blodåre.Udover Jan er derto andre maskinar-bejdere og ensmed på værkste-det. Resten er fin-mekanikere, og detgiver anledning tillidt godmodigt dril-leri mellem kolle-gerne. 99 procent af det, de laver påværkstedet, er nemlig finmekanik, men debruger hinanden meget til at udvikle løs-ningerne.

Tekst: Fie ToxverdFoto: Jeppe Carlsen


De sto-ler på,

at det, visiger, er detrigtige.”

Det erdet vil-

deste, jeghar prøvet atlave indenfor svejs-ning.

”

Om DTUDTU er et selvejende universitet med uddannelse, forskning, myndighedsbetje-ning og innovation.Universitetets hovedopgaver udføres af 18 institutter og et nationalt laborato-rium på campus i Lyngby nord for København, men også på en række andrelokaliteter i København samt på Sjælland og i Jylland. Universitetet ejer omfat-tende eksperimentelle faciliteter, bl.a. et oceangående forskningsskib samtstate-of-the-art infrastruktur inden for bl.a. rentrum og nanoskopi.Universitetet har ca. 4500 medarbejdere, mere end halvdelen er forskere, herun-der 1050 ph.d.-studerende.DTU satser på at være blandt de førende inden for en række profilområder, somgår på tværs af alle DTU's institutter.Målsætningen er at være nationalt omdrejningspunkt for teknologisk udviklinggennem uddannelse, forskning, erhvervssamarbejde og myndighedsbetjening.Fokus er teknisk-naturvidenskabelig forskning som bidrager til samfundetsudvikling. Målet er at levere forskning på et højt internationalt niveau, medudgangspunkt i sammenhængen mellem teori- og modelopbygning og empiri.

Jan Horne Hansen ved siden af envindtunnel, som forskerne på DTU skalbruge til forsøg med flydende havvind-møller. Bunden er af træ, mens toppener af stål og lavet af Jan. Det var hanstil dato største udfordring inden for

svejsning.



Metallere mellemkitler og kolber

Er du god til dit håndværk,får du gode ideer og kan duarbejde på egen hånd? Såhar du det, der skal til forat arbejde i Haldor Topsøes

forskningsafdeling.

”Vi har haft stillingsannoncer på GeorgGearløs-typer”.Ordene kommer sammen med et grin fraÁrni Jespersen, mens han viser vej gennemet af laboratorierne på Haldor Topsøe, hvorhan passerer en forsker i hvid kittel, somstår ved et bord med en masse kolber på.Billedet af opfinderen fra Anders And &Co. skal understrege, at det er en del af

jobbet hos HaldorTopsøe at få godeideer.Árni er tillidsrepræ-sentant for metal-lerne i forsknings-divisionen, somomfatter 300 med-arbejdere her-

iblandt ingeniører, smede, maskinarbej-dere, elektrikere og teknikere. Metallernes hovedopgave er at bygge ogvedligeholde forsøgsanlæg til Haldor Top-søes forskning inden for katalyse og kata-lytiske processer. ”Forskerne ringer til os og spørger: ”Er detmuligt? Hvad har vi på værkstedet, hvadkan lade sig gøre?””, fortæller Árni ogfortsætter:”Nogle gange må man forklare dem, atdet ikke kan lade sig gøre. Andre gangekan man overraske dem positivt ved, attingene godt kan lade sig gøre, eller at vikan lave det, men på en anden måde”.Gruppeleder Preben Volthers tilføjer:”De spørger, fordi de er sikre på, at vi veddet. Jeg synes, at man generelt bliver hørt,og de fleste vil også gerne byde ind. Vihar en god ping-pong med dem, som skalbruge tingene. Hvis ikke vi havde det sam-spil, tror jeg, meget ville gå tabt”, siger

Preben, der har arbejdet hos Haldor Top-søe i 37 år.

Ingen arbejdstegning

Et af de gode eksempler på, at samarbejdetmellem metallere, elektrikere og program-mører fungerer godt, er en termoelemen-televator, der kan lave temperaturmålingeri flere forskellige niveauer i en reaktor.Det var en af smedene, som fik ideen.”Det er fedt, at ’Topper’ også giver pladstil sådan noget”, siger Árni.En af de første arbejdsopgaver, han fik, dahan begyndte hos Haldor Topsøe for 13 årsiden, var at lave en nukleringsfordamper.”Jeg fik stukket en arbejdsseddel i håndenog kan huske jeg tænkte: Øh, hvad havdeI tænkt jer – hvad har jeg dog rodet migud i?”, griner han. Fra sin tidligerearbejdsplads var han vant til at få enarbejdstegning med mål. ”Her fik jeg bare at vide, at den skal kunnedet her, og vi har det her plads”, sigerÁrni.

Ikke en hyldevare

For det meste består metallernes arbejds-opgaver i at bygge enkeltkonstruktionerog prototyper. ”Vi lever af at lave noget nyt. Det er det,vi kan”, siger Preben Volthers.Typisk bygger de forsøgsanlæg påomkring 2x2x1 meter, men de laver ogsåbåde apparaturer og beslag. De arbejderstort set kun med legeret eller rustfrit stål.

Der er 10-12arbejdsstationer iværkstedet, sombåde huser smede,klejnsmede ogmaskinarbejdere. Langt det meste afbyggearbejdetforegår halvmanu-

elt og på gammeldags, konventionellemaskiner. Værkstedet har for nylig fået enCNC-drejebænk. Den kan to mand indtil

Voreskunder

er forskere,og de holderikke op medat tænke.

”

Vi harhaft stil-

lingsannon-cer på GeorgGearløs-typer.

” Det har taget Árni omkring fire månederat bygge dette forsøgsanlæg, som krak-

ker olie. Krakning er en proces, hvorman for eksempel ved hjælp af høj tem-peratur, højt tryk og en katalysator kanomdanne de kemiske strukturer i visseprodukter fx olie til en anden struktur.På den måde kan et stof, som måske

ellers ikke kunne anvendes, omdannestil et andet stof, som kan bruges.

Haldor TopsøeHaldor Topsøe arbejder med pro-cesteknologi og heterogen kata-lyse til olieraffinaderier, fremstil-ling af kemiske produkter og mil-jørigtige energiprocesser. Topsøes katalysatorer anvendesbl.a. til fremstilling af ammoniaktil gødningsindustrien. 60 procentaf verdens kunstgødning indehol-der ammoniak, som er fremstilletved hjælp af teknologi fra Topsøe.Katalysatorer anvendes også tilfremstilling af kemiske produktersom for eksempel metanol, tilrensning af olie for svovl- ognitrogenforbindelser og til rens-ning af røgen fra kraftværker ogudstødningen fra større diesel -køretøjer.



videre betjene, men at være helt fremmemed den nyeste teknologi er heller ikkedet væsentligste.”For at være smed her kræver det, atman kan sit håndværk”, forklarer KimGøtø, som er general manager i forsk-ningsdivisionen. Der findes ingen manualer til konstruktio-nerne, og det stiller et andet krav til sme-dene: ”Man er nødt til at være selvmotiverendefor at kunne være smed her. Og man skalhave viden og mod til at træffe beslutnin-ger selv”, siger Kim Gøtø.Kollegerne bruger dog også hinanden,

men det gælderom at finde enbalance:”Det nytter ikke,at man hele tidenskal spørge nogenom hjælp, og detgiver også en fag-

lig stolthed, at man selv har løst opga-ven”, siger Kim Gøtø.

Tænker videre, mens der bygges

Når smedene har udtænkt en løsning oggår i gang med at bygge forsøgsanlæg-get, kan der opstå en ny udfordring.”Vores kunder er forskere, og de holderikke op med at tænke, selv om vi går igang med at bygge”, siger Kim. Derfor kan smedene risikere at skullestarte forfra, når de er nået halvvejs medkonstruktionen, fordi forskerne har vide-reudviklet den. ”Det kan for eksempel være, at vi harbygget anlægget til ethanol, men så vilde gerne have, det også kan køre påmethanol. Eller at vi har lavet det til atkunne klare et tryk på 50 bar, og så skaldet pludselig helst kunne klare et tryk på70 bar”, forklarer Kim.Det er ikke særligt tilfredsstillende atskulle starte forfra, men metallerne vedgodt, hvor de henter deres drivkraft:”Det giver en stor faglig tilfredsstillelse atse det, som man har bygget, køre. Atman får fulgt det helt til dørs”, forklarerKim.

Tekst: Fie ToxverdFoto: Jeppe Carlsen

Rejser verden rundtEn scanner til vindmøllerhar solgt godt for FORCETechnology. Metallernehar været med hele vejen – også ud til kunderne i

hele verden.

Den danske rådgivnings- og udviklingsvirk-somhed FORCE Technology er i internatio-nal klasse, når det handler om udviklinginden for blandt andet miljø og energi.En af succeserne er scanneren AMS 46.Den bruges til at inspicere vindmøllevingerog teste dem for fejl, mens de er underproduktion. Scanneren kører hen over vin-

gen, mens den hælder vand på og scannervingen igennem via ultralyd. En sensorsamler data op og sender det til en com-puter, hvor man kan se, om der er fejl ivingen.FORCE Technology med hovedsæde iBrøndby har solgt omkring 15 af den typescannere på verdensplan, og deres kunderer nogle af de største vindmølleproducen-ter i verden.Hjulene på scanneren er rigtige gokarthjul.Ideen kom fra Rolf Bistrup, som efter egetudsagn er ”maskinarbejder af den gamleskole”. Rolf er med til at samle og udviklescannerne.

Vi leveraf at

lave nogetnyt. Det erdet, vi kan!”


Ud fra tegningerkonstruerer metal-lerne de produkter,som udviklerne hartegnet. Rammen tilscanneren lavesude i byen, mens

forskellige underleverandører leverer enmasse kasser med små dele og stumper.Det er Rolfs opgave at samle delene til denfærdige scanner. “Er der nogle fejl, finder vi dem. Hvis detdrejer sig om smådele, eller hvis tingenefor eksempel støder sammen, så retter videt til selv”, siger Rolf.

De har blandt andet ændret slaglængdenpå et inkoderhjul, som tæller omdrejninger.En anden spændende del af Rolfs job er, athan kan blive sendt ud for at servicere kun-der over hele verden. Har kunden foreksempel et mekanisk problem, er det enmetaller, som tager af sted. Eller hvis derskal laves finjusteringer, når kunden hartaget maskinen i brug, eller opdateringer.Rolf har både været i Tyskland og Skotlandfor at lave nye installationer og opdaterin-ger.

Tekst: Fie ToxverdFoto: Force Technology

GTSFORCE Technology er en af de i altni Godkendte Teknologiske Servi-ceinstitutter, som findes i Dan-mark. De arbejder alle for at skabeflere innovative og konkurrence-dygtige danske virksomheder oger non profit institutter.

Scan koden og se Force-scanneren i aktion, eller se den på:

youtube.com/watch?v=G4vWCosZRvI

Er dernogle

fejl, finder videm og ret-ter dem selv.”


En helikopter


Metal Magasinet har besøgtvirksomheden, hvor Dan-marks måske næste militærehelikopter bliver produceret.

En stor sortmalet kamphelikopter ved ind-kørslen til den enorme parkeringspladsminder én om, at her fremstilles ikke kunmøtrikker og kileremme. Her bygges heli-koptere til kamp. Vi er ved Sikorskysfabrikker i byen Stratford i den amerikan-ske delstat Connecticut i USA’s nordøstligehjørne. Produktionen bliver yderligere understre-get af en helikopterlandingsplads på græs-plænen foran hovedindgangen. I receptio-nen undgår man ikke at bemærke enbuste af grundlæggeren Igor Sikorsky, derdøde i 1972, 83 år gammel. Hans visionvar at bruge helikoptere til at redde liv. Entæller på væggen i receptionen viser daogså, hvor mange mennesker Sikorsky-helikoptere har været med til at redde i år.Går man få skridt længere ind i fabrikkenkan man dog konstatere, at det primærter kamphelikoptere, som bliver produceretnu til dags. Enorme amerikanske flag og bannere medpatriotiske slogans pryder væggene ifabrikshallerne, sådan som det er kutymenpå mange amerikanske fabrikker. Isærdem, der laver isenkram til landets væb-nede styrker. På massive træpaller ligger store alumi-nium-rotorhoveder til Sikorskys største heli-kopter, den såkaldte CH-53K Sea Stallion,der bruges til at transportere tropper ellerkøretøjer frem til fronten. For at give heli-kopteren så stor løfteevne som muligt bli-ver der monteret syv rotorblade på rotor-hovederne, der er knap to meter i diame-ter. Den enorme helikopter er udstyret medtre motorer på hver 7.500 HK.

I spil til Danmark

Det er dog Sea Stallions mindre brødre,Seahawk og Blackhawk-helikopterne, derfylder mest på fabrikken, der beskæftigermere end 7.000 medarbejdere. I hjertet affabrikken finder vi således en stor hal medfire parallelle samlebånd. Ned ad samle-båndet ruller helikoptere, der primært skalbruges af det amerikanske forsvar til landsog til søs til alt fra patientevakuering overindsættelse af specialtropper til ubådsjagt.Men forrest i en af de fire lange rækkermed otte helikoptere i hver række finder vi

bliver til


også en Blackhawk-helikopter med et lillesvensk flag på siden. Det er en af de i alt15 helikoptere, som vores broderland harkøbt i Stratford. Om få år kan der komme til at sidde dan-ske flag på adskillige af helikopterne i sam-lehallen. Sikorskys Seahawk-helikopter ernemlig den ene af to finalister i konkurren-cen om at blive det danske forsvars nyemaritime helikopter, som får fast bopladspå bagsmækken af de danske inspektions-skibe, fregatter og støtteskibe, som hånd-hæver dansk suverænitet i farvandeneomkring Grønland og Færøerne samt jag-ter pirater i farvandet ud for Afrikas øst-kyst. Danmark skal bruge mellem otte ogtolv helikoptere, og den første skal gernelande på flyvestationen i Karup i midten af2015.

Det nøgne skrog bliver langsomt ”klædtpå” med wirering, paneler, haleror, moto-rer og rotorblade på turen ned ad samle-båndet. En tur, der tager omkring 25dage. Herefter skubbes den færdigbyg-gede helikopter forsigtigt ind i et aflukketområde, hvor det amerikanske forsvartjekker, at alt er som de ønsker, det skalvære.

Idyllisk bjergby

Men der mangler stadig noget. For at enBlackhawk eller en Seahawk-helikopterkan blive til en fuldfærdig avanceret krigs-maskine, er det nødvendigt også atudstyre den med en masse elektroniskisenkram. Det foregår ikke her i Stratford,men cirka en times flyvning østpå i denidylliske bjergby Owego langt oppe i den

Forsvaret er ved at finde en afløsertil de mere end 30 år gamle Lynx-helikoptere, som bruges på Søvær-nets skibe til alt lige fra redning afgrønlandske fiskere til bekæmpelseaf somaliske pirater.De gamle helikopteres skrog er tætpå at nå grænsen for, hvor mangeflyvetimer de kan holde til. Valget står mellem Sikorsky ogLockheed Martins MH-60R Seahawkog britiske AgustaWestlands AW-159Wildcat. En afgørelse af købet tilmellem to og tre mia. kroner forven-tes inden udgangen af 2012.

NYE HELIKOPTERE

skovklædte stat New York derkun har navnet tilfælles medmillionbyen. Her er ingen hek-tisk storbylarm med dyttendetaxaer og politisirener. En ørnsvæver langsomt rundt over denflod, som snor sig gennem bjerg-landskabet, der omkranser våben-producenten Lockheed Martinsanonymt udseende fabriksanlæg. Her udvikles og produceres højtavancerede våben- og missilsystemer,hvilket betyder, at gæster ikke får lovat gå bare få meter uden en ledsager.Selv på toilettet følger en repræsentantfor verdens største våbenproducentmed. For enden af en myriade af gange kom-mer vi til en dør. Ovenover hænger et

skilt med påskriften ”Hawknest” (høgere-den). Inde bag døren gemmer der sig enlille hangar med plads til otte helikoptere.Det er her Seahawk og Blackhawk-heli-kopterne kommer hen, når de er færdig-byggede i Stratford. I løbet af 64 dage fårde monteret en lang række missionssyste-mer, sensorsystemer og lignende, ligesomde bliver udstyret med det endeligecockpit. For i Stratford fik de kun monte-ret et midlertidigt cockpit, der lige akkuratvar nok til at testpiloterne kunne flyve heli-kopteren til Owego.

Klar til flåden

Hvis helikopteren skal bruges til ubådsjagt,installerer teknikerne i ”reden” også enstor boks i kabinen. Den indeholder ensonarbøje, som gennem et hul i gulvetkan sænkes ned i vandet. Helikopterenkan så flyve få meter over vandet ogtrække bøjen gennem vandet i jagten påubåde. Amerikanerne flyver ofte ti timerdagligt på den måde, hvilket stiller storekrav til helikopterens beskyttelse mod kor-rosion. Når det hele er på plads og testet igennem, rulles helikopterne ud på

en lille interimistisk flyveplads kompletmed kontroltårn og brandstation. Dagensfærdige helikopter er nummer 123 i ræk-ken af de i alt 300 Seahawk-helikoptere,som den amerikanske flåde har bestilt.Efter en række grundige check af mekanik-ken får to piloter fra det amerikanske for-svar nøglerne til maskinen, og de gør klartil en fire dage lang flyvning tværs overUSA til San Diego i Californien. Det er her-fra, helikopteren skal operere sammenmed hangarskibe, fregatter og støtteskibe. En lille håndfuld medarbejdere hujer, vin-ker og klapper, da piloten langsomt laderhelikopteren løfte sig fra jorden og flyverop over fabrikken. Den forsvinder bagbygningen, men vender kort tid efter til-bage og flyver i høj fart og lav højde henover medarbejderne som en sidste af -skeds salut, inden den sætter næsen modvest og sit nye liv i den amerikanske stille-havsflåde.

Tekst: Andreas Krog


Producent:AgustaWestland

Max vægt:6000 kg

Besætning:2-3 personer

Max passagerer:7 personer

Længde:15,22 meter

Højde:3,73 meter

Max hastighed:291 km/t

AW-159 WILDC AT

Producent: Sikorsky

Max vægt: 10.682 kg

Besætning: 2-3 personer

Max passagerer: 7 personer

Længde: 19,76 meter

Højde: 5,10 meter

Max hastighed: 252 km/t

MH-60R SEAHAWK


1912 var et skelsættende år for skibsfar-ten. Titanics forlis er kendt af de fleste,men det danske skib M/S Selandia sejledesamme år ud på sin jomfrurejse. Målet forrejsen var Singapore og Bangkok, men ski-bet vakte så stor opsigt på grund af sitdesign, at der blev indlagt et stop i Lon-don, så den daværende britiske marinemi-nister Winston Churchill med egne øjnekunne se skibet og aflægge det et besøg.I modsætning til Titanic, som brugte dentraditionelle dampmotor, sejlede passager-og fragtskibet M/S Selandia som det før-ste, store oceangående skib på diesel.Men det var ikke det eneste, som adskilteSelandia fra andre af datidens skibe. I ste-det for de traditionelle koøjer havde Selan-dia nemlig firkantede vinduer, så udsigtenblev forbedret. Derudover havde Selandiai modsætning til andre skibe heller ingenskorsten, og røgen blev afledt af rør. Designet vakte stor international opsigt,fordi en skorsten nærmest var synonymtmed skibe på det tidspunkt. På de seneredieselmotorskibe kom skorstenene imidler-tid tilbage, fordi rederierne manglede etsted at placere deres rederimærke. Samti-dig var det i tidsperioden en udbredtopfattelse, at et skib ikke var fuldendtuden en skorsten.

Mere effektiv motor

Det var rederiet ØK, som havde bestilt ski-bet og valgt at satse på den nye motortek-nologi. Det blev bygget af det nu lukkede

B&W. Dieselmotoren var langt mere effektiv enddampmaskinen, fordi dieselmotorenudnyttede energien i brændstoffet langtbedre. Eksempelvis ville en sejltur til Syd-amerika kræve 2.000 tons kul med damp-maskine, men med en dieselmotor kunne

man nøjes med 500 tons olie. Desudenvar dampmaskinen meget tung, og dervar logistiske problemer, fordi der skullestore mængder kul og vand til for at holdeden kørende. Man sparede desudenmandskab og tid med den nye teknologi.I stedet for 25 mand kunne man nøjesmed otte, da der for eksempel ikke varnogen grund til at have en døgnvagt påmaskinen, da oliepåfyldningen skete auto-matisk. M/S Selandia nåede at fejre 30 årsjubilæum, inden det i 1942 stødte pågrund ud for Japans kyst og sank et pardage senere.

Tekst: William Bøje Sørensen

Da et dansk skibrevolutioneredeskibsfartDet er præcis 100 år siden, at verdens første, store dieseldrevneskib M/S Selandia stævnede ud på sin jomfrurejse. Skibet vaktestor international opsigt. Både på grund af dieselmotoren, menogså på grund af et banebrydende design.


Danmarks bidrag til interna-tional skibsfart er langtfraoverstået. En ny skibsmotor,som også kan køre på natur-gas, er udviklet af MAN Dieseli København. Motoren vil imø-dekomme fremtidens skær-pede miljøkrav.

I 1912 blev skibsfarten revolutioneret afM/S Selandias skibsmotor på grund afdens dieselteknologi. Nu spiller Danmarkigen en hovedrolle i skibsmotorens udvik-ling. Scenen er godt nok skiftet fra B&Wpå Refshaleøen til MAN Diesel på Teglhol-men, men danske ingeniører og faglærtesætter igen Danmark på verdenskortet,hvad angår skibsfart. MAN Diesel har i flere år arbejdet på enskibsmotor, som kan køre på både natur-gas og Hard Fuel. En ny teknologi somkan betyde kæmpe besparelser i udlednin-gen af CO2 og lavere omkostninger vedskibsfart. Grunden til, at MAN Diesel & Turbo harudviklet motoren, skyldes de skærpedemiljøkrav, der siden den 1. januar 2012har været gældende, når skibe sejler i sær-lige kystområder kaldet Emission ControlArea (ECA). ECA dækker i øjeblikket overdet Baltiske Hav, Nordsøen, Nordamerika,

USA og det Caribiske Hav. Formålet erbåde at beskytte befolkning og dyreliv,som lever i disse områder.

Førende på miljø

MAN Diesels rolle på verdensmarkedet ergenerelt at tænke nyt og komme førstmed ny teknologi:”Vi er med til at udvikle de nye ting, sombliver opfundet af blandt andre vores dyg-tige ingeniører. På værkstedet produk-tionsmodner vi produkterne og produce-rer det så længe, vi økonomisk kan kon-kurrere. Vi får altid et lille forspring, fordivi er med til at udvikle”, siger tillidsrepræ-sentant Henning Søe. MAN Diesel sidder på en stor markedsan-del og ser lyst på fremtiden, selv om skibs-byggeriet står over for nogle magre år ogder mangler mere verdensomspændendemiljøsamarbejde, forklarer produktionsdi-rektør Lars Peter Olsen:

Fremtidens miljø-krav for skibsfartFN’s organisation for søfart kaldesfor IMO. MARPOL dækker overden største internationale konven-tion til forhindring af forurening fraskibe. Der er en lang række tillægomhandlende olie, affald osv. Den nyeste omhandler luftforure-ning i særlige kystnære områderog er fra 2008. • Den indeholder blandt andet en

aftale om, at Nox-udslippet franye skibe i 2016 skal reduceresmed 80 procent i forhold til detnuværende niveau.

• Svovlindholdet skal ogsåbegrænses. Fra 2010-2014 mådet udgøre 1 procent af brænd-stoffet. Efter 2015 sættes det nedtil 0,1 procent.

• Reglerne gælder, når skibene sej-ler i særlige kystnære områdersom Østersøen, Nordsøen,kysterne ved USA og Canada.

• På globalt plan reduceres græn-seværdien fra 4,5 procent til 3,5procent i 2012.

• I 2020 ryger den ned til 0,5 pro-cent. Det kan dog blive udskudttil 2025, hvis der ikke er tilstræk-kelig forsyning af brændstof.

Ny skibsmotor sætter igen

De faglærte på MAN Diesel er fleksible og effektive, fordi de

selv kommer med løsningsforslag, hvis der er plads

til effektiviseringer.

Danmark på søkortet


Det nye motorkoncept hedder ME-GI ogkan både køre på Heavy Fuel og flydendenaturgas. Motoren er udviklet for at imø-dekomme de skærpede krav for forure-ning i særlige kystnære områder.Forsøgsmotoren får leveret norsk LNG gasfra det forsyningsanlæg, som ligger vedsiden af Diesel Research Centre Copenha-gen på Teglholmen. Gassen har somudgangspunkt en temperatur på minus162 grader celsius og et tryk på 1 bar. Viaen forsyningspumpe transporteres detover i nogle højtrykspumper, som kompri-merer gassen op til 315 bar. Derefterryger det gennem en fordamper, så det er40 grader og har et tryk på 300 bar. Her-fra transporteres gassen via en gasrampeind i motorhallen gennem et dobbeltrørs-system. På motoren styrer en elektroniskstyret ventil gassen til indsprøjtningsventil-erne i cylinderdækslet.

Sikkerheden er et vigtigt tema

Gas udgør en større sikkerhedsmæssigrisiko end Hard Fuel, og derfor er der etekstra rør rundt om gasrøret. Det indven-dige rør transporterer gas med et tryk på300 bar, mens yderrøret konstant bliverventileret, og der er installeret gasdetekto-rer. Der foregår konstant luftcirkulation iyderrøret. Derfor kan det hurtigt opdages

af gasdetektorerne, hvis der skulle opståen lækage. ”Det er vigtigt, at man kan slå over til die-sel, hvis man får en lækage. For eksempelmens man laver en havnemanøvre. Herkan man ikke stoppe skibet. Så slår mangassen fra og renser gasrøret med nitro-

gen. På den måde lukker man gasdelensikkert ned, og man kan hurtigt arbejdepå det”, forklarer Caspar Sørensen,maskinmester hos MAN Diesel. Motoren bliver sat i produktion til efter-året af Hyundai.

Den nye motor

Gas control blockGas injection valve

Gas inlet pipeGas outlet pipe

Fuel oil inlet pipeFuel oil outlet pipe

”Vores produkter klarer sig godt på mar-kedet. Vi har løsningerne, og i øjeblikketlever vi af de rederier, som gerne vil værepå forkant med udviklingen”, siger han.

Dygtige faglærte

Men hvorfor er det lige MAN Diesel i Dan-mark, som kommer først med løsninger tildet globale marked?”Vi er nok førende, fordi der ikke er sålangt fra tanke til handling hos os. Vi kan

hurtigt skubbe nye produkter ud på mar-kedet. Hvis vi ikke havde vores dygtigefaglærte, så ville vi aldrig nå at kommemed på vognen. Vores egenproduktiongør, at vi kan ramme markedet hurtigtmed nye standarder på vores motorer,selv om vi ikke bygger dem selv. Så kanvores licenstagere få produkterne fraKøbenhavn, inden de selv er klar til attage over”, fortæller Lars Peter Olsen. Henning Søe mener, at de faglærte på

MAN Diesel er fleksible og effektive, fordide selv kommer med løsningsforslag, hvisder er plads til effektiviseringer. Grundentil, at MAN Diesel kan være konkurrence-dygtige, skyldes dog noget andet:”Vi er konkurrencedygtige, fordi vi er dyg-tige håndværkere, der kan tænke selv ognemt kan omstille os”.

Tekst: William Bøje SørensenFoto: Ulrik Jantzen

Navn: Jesper SolsbækAlder: 33 årBeskæftigelse: CykelmekanikerArbejdsplads: WeBikeLøn: Mellem 25.000-27.000kroner

JOBSTAFETTEN MED


? Hvorfor blev du cykelmekanikerJeg har altid været glad for at cykle ogdyrkede det længe, inden jeg blevcykelmekaniker. Samtidig har jeg ogsåen stor interesse for cykelsport, og jeghar kørt på flere forskellige slags cyklersom for eksempel mountainbike og lan-devejscykel. I alt har jeg syv cykler der-hjemme. Jeg skal jo have en til alle årsti-der og til alt slags vejr.

? Hvad er det bedste ved at arbejde hos WeBikeJeg arbejder med High End produkter(produkter af høj kvalitet). Folk kommerind med deres cykler og forventer, at vilaver dem så hurtigt så muligt. Der ernæsten ingen diskussioner, for det skalbare laves, så kunderne kan komme udat træne. Derfor har vi ikke råd til fejl.Det er cykler til konkurrencebrug, såhvis jeg fejler, begynder snakken at gåude i klubberne og på landevejen.

? Hvilke opgaver er de sjovesteDet betyder ikke noget for mig, om deter en cykel til 6.000 kroner eller voresdyreste model til 120.000 kroner. Allecyklerne skal fungere. Jeg har skruet påcykler i så mange år, så det hidser migikke op på samme måde som tidligere,hvis jeg sidder med en virkelig dyrcykel. Men jeg kan mærke på de lidtyngre fyre, at kommer der en rigtig dyrcykel ind, så vil de meget gerne havelov til at samle eller reparere den.

? Hvad skal en rigtig god cykel-mekaniker kunneEn god cykelmekaniker skal kunne lavenye cykler, billige cykler og sælgeudstyr. At lave affjedrede forgafler ellerskivebremser er ikke noget, de beskæf-tiger sig med i ret mange almindelige

cykelbutikker. Det kan vi godt mærke,når vi har folk til samtale. Men udover den tekniske kunnen skalkontakten til kunderne også være iorden. Vi står ikke bare ude bagved, ogmekanikerne skal også kunne ekspederekunder en gang imellem.

? Hvad er den sværeste opgavefor en cykelmekanikerNår man som mig har været i brancheni 20 år, kan man det meste. Men der eraltid noget, som kan drille. En tilsynela-dende hurtig reparation kan tage entime, fordi der var noget, som drillede.Men hvis jeg skal tale på vegne af deunge, så er det nok at lave hjul, skive-bremser og affjedrede forgafler.

? Hvordan ser fremtidsplanerneudAt hverdagen skal køre så godt sommuligt, og at jeg skal blive dygtigerehver dag. Man kan lære af alle. Foreksempel har vi en lærling i den andenAarhusafdeling, som bruger meget tidpå at være opdateret om den nyesteteknologi og mode inden for cykler. Også kan han jo lige så godt opdatere migbagefter. Dengang jeg startede, sadman jo og læste mountainbikeblade itimevis for at følge med i udviklingen.

? Hvem skal have stafetten næstegangDet skal være en film- og tv-produk-tionstekniker. Det lyder som et megetspændende job.

Tekst: William Bøje SørensenFoto: Helene Bagger

Styr på cyklerneDet betyder ikke nogetfor mig, om det er en

cykel til 6.000 kroner ellervores dyreste model til120.000 kroner. Alle cyklerneskal fungere.

”

WeBikeWeBike har seks butikker i landet.Alle butikker har et værksted ogtilbyder dag til dag service. Butik-ken i Aarhus V., hvor Jesper Sols-bæk arbejder, handler hovedsage-ligt med landevejscykler tilmotions- og konkurrencebrug.Jesper ved, hvor vigtigt det er, aten cykel virker optimalt i en kon-kurrence, da han har været meka-niker for landsholdet i mountain-bike orientering til EM.



BR

AN

CH

EN

YT

GULD & SØLVDansker blev nordisk mester

Det nordiske mesterskab for unge guldsmede blev i årvundet af en dansker, nemlig 32-årige Anne Sofie Boden-hoff, der er i lære hos Kim Buck. Deltagerne skulle på 22 timer fremstilleen lille skulptur, der består af en rund fod i børstet sølv med to trekantedeguldbøjler, der kan rotere ovenpå.Dommerne fremhævede Anne Sofie Bodenhoffs vinderskulptur for et særdeles flotvisuelt udtryk og en meget høj grad af præcision. Hun lagde således stor afstandned til nummer to og tre, som blev henholdsvis Pirkka Sivonen fra Finland og dan-ske Joakim Hjort Johansen, der er udlært hos C. Antonsen Guld- og Sølvsmedie iOdense.

INDUSTRIEfterlyser laser

Aalborg Universitets institut formekanik og produktion har åbnet ethelt nyt laserlaboratorium. Målet erat hjælpe virksomhederne i metalin-dustrien med at gøre laserteknolo-gien endnu bedre i produktionen.Universitetet efterlyser derfor virk-somheder, som vil have laboratoriettil at hjælpe sig videre med lasertek-nologien. Grundfos og Bang & Oluf-sen er blandt de virksomheder, derbruger laboratoriet.

INDUSTRITeknologisk accelerererTribologicenteret på Teknologisk Instituthar købt endnu en ion-accelerator. Ifølgeinstituttet bliver de det førende udviklings -center i Europa inden for ionstrålebaseredeoverfladebehandlinger. Anlægget bruges tilat lægge mikrometertynde keramiskebelægninger på vitale komponenter tilindustrimaskiner, sprøjtestøbeværktøjer ogbukke- og stanseværktøjer. Belægningenbetyder, at man kan nøjes med mindresmøring eller helt undgå det, samtidig medslid og friktion bliver væsentlig mindre.

INDUSTRIFørste nationale svejsekoordinatorer

17 kursister har som de første bestået uddannelsen som ’national svejsekoordinator’ fraMetal College Aalborg. Uddannelsen er skabt, for at virksomheder fremover kan leve optil de nye krav til stål- og aluminiumkonstruktioner med CE-mærkning i byggeriet, sombliver gældende i 2014. Ifølge Metal College Aalborg vil omkring 500 danske virksomhe-der skulle håndtere disse krav og derfor have brug for svejsekoordinatorer med den for-nødne uddannelse eller købe assistancen udefra.

OFFSHOREMaersk laver ny brønd

Maersk Oil øger jagten på olie og gas iNordsøen med ny HPHT-brønd, som bli-ver selskabets tredje af slagsen i den dan-ske del af Nordsøen. HPHT står for HighPressure/High Temperature og er defineretved felter med en temperatur over 149grader og et tryk på over 700 bar. Borin-gen bliver på 50 meter vand og ned til endybde på cirka 5.000 meter.

AUTODanmarks første kranmekanikereLasse Christensen og Simon ØrumPedersen fik før sommerferien bevis på,at de er Danmarks første kranlærlinge,da de begge bestod svendeprøven medet flot 10-tal fra Erhvervsskolerne Aars.Uddannelsen blev lavet efter ønske frabranchen for fire år siden. Kranmekanike-ren arbejder med konstruktion, opbyg-

ning og montering af opbygninger pålastvognschassiser og skal have færdig-heder som smed og vognbygger og skalkunne arbejde med hydraulik og el.

Fra venstre:

Simon Ørum Pedersen, SAWO Holstebro A/S.

Lasse Christensen, Holbæk Vognfabrik A/S.

Læs mere på sde.dk/autokursereller ring på 7010 9900.

KOM PÅ KURSUS!AUTOBRANCHENS EFTERUDDANNELSESKURSER

Når det gælder personvognsområdet, tilbyder vi kurser for den aktive mekaniker inden for alle fagtekniske områder. Så hvis du gerne vil uddanne dig og vide mere, kan du komme på et af vores kursusforløb, hvor du kan opkvalificere dig inden for fx aircondition, fejlfinding, canbus, commonrail, diagnosetester eller hybridbiler.Hvis du vil vide mere om vores personvognskurser, så kontakt uddannelsesleder Jesper Beck Holm, tlf. 2271 0576

Vi tilbyder markedets største udbud inden for lastvognskurser. Kurserne dækker alle områder på den moderne lastvogn, som fx fejlfindingsteknik, canbus, undervogn, trykluftbremser, dieselmotorstyring, sikkerhedssystemer, commonrail osv. Kurserne gennemføres i moderne faciliteter med det nyeste udstyr.Hvis du vil vide mere om vores lastvognskurser, så kontakt afdelingsleder Henning W. Jakobsen, tlf. 2270 1322

Er du mester? Vil du gerne være bedre til at drive din virksomhed? Så er vores mesteruddannelse til autobranchen lige noget for dig. Vi har lavet et forløb specielt til autobranchen, som strækker sig over 18 måneder. Undervejs tager vi udgangspunkt i din virksomhed, og du kommer til at arbejde med de vigtigste områder, når det kommer til drift af et autoværksted. Det betyder, at du vil få vital know how, som vil gøre dagligdagen nemmere og indtjeningen bedre. Vil du vide mere om vores mesteruddannelse, så kontakt uddannelsesleder Jesper Beck Holm, tlf. 2271 0576

PersonvognskurserUndervisningssted: Syddansk Erhvervsskole, Petersmindevej 1D, 5000 Odense C.

LastvognskurserUndervisningssted: Syddansk Erhvervsskole, Boulevarden 36, 7100 Vejle.

MesteruddannelseUndervisningssted: Syddansk Erhvervsskole, Petersmindevej 1D, 5000 Odense C.

Det koster mellem 118 og 176 kr. per kursusdag at deltage for alle, der hører under arbejdsmarkeds-uddannelsens målgrupper. Du kan søge om VEU-godtgørelse for den periode, du er på kursus.Hvis du er ledig, skal du kontakte din a-kasse for at komme med på kurset. Husk, at der er mulighed for at få tilskud til overnatning med morgenmad, hvis du bor mere end 60 km fra kursusstedet.

LUFTFARTSuperdrone på flydende brint

Efter fire års forberedelser kom Boe-ings superdrone Phantom Eye påvingerne for første gang i sommer.Den skal bruges til ubemandet mili-tær overvågning og har med sit for-brug af flydende brint den fordel, atden kan holde sig i luften i længeretid uden optankning. Målet er firedage i træk, skriver ing.dk

INDUSTRIBliv klogere på nye materialer

Horsens Erhvervsråd indbyder den 19. september til konference om nye materialer ogsammenføjningsteknikker. Oplægsholderne taler blandt andet om nano-coating og metal-produkter, lasersvejsning, sammenføjning af plast, alternativer til rustfrit stål samt design.

ELEKTRONIKDanske spejle skalfinde sorte huller

Da Nasa sendte satellitten NuStar ud irummet i juni var der et system af 2.400spejlelementer, som DTU Space har desig-net og udviklet. Spejlene er en del af enkikkert, som kan fokusere hård røntgen-stråling og dermed finde sorte huller, dergemmer sig i skyer af gas i de centrale deleaf fjerne galakser, skriver ing.dk

ELEKTRONIKFremtidens mobil skalhave otte antenner

Aalborg Universitet har sat sig selvpå en svær opgave – nemlig atsætte otte antenner i en mobiltele-fon for at opnå bedre dækning.Udfordringen er, hvor tæt anten-nerne kan sidde på hinanden.”Den almindelige opfattelse er, atafstanden mellem to antenner skalvære halvdelen af bølgelængden, ogved 700 MHz er det 22 cm, menifølge vores eksperimenter har detvist sig, at det er muligt at placereantennerne betydeligt tættere påhinanden”, siger lektor Elisabeth DeCarvalho til ing.dk. Ifølge lektoren erdet blandt andet et spørgsmål omdet materiale, antennerne er lavetaf, deres udformning og de kompo-nenter de er placeret i nærheden af.

ELEKTRONIK

Priser som i AsienDansk elektronikindustri begynder nu igenat kunne konkurrere med de asiatiske pro-ducenter. Ikke blot er de konkurrencedyg-tige på kvalitet og produktudvikling, meni nogle tilfælde også på den rå produk-tionspris. Sådan lyder meldingen ifølgeing.dk fra flere elektronikvirksomheder ogbrancheorganisationen Itek.

INDUSTRIRobot slagter svinKJ Industries og Danish Crown har ifølge ing.dk udviklet verdens første automatise-rede spidsrygsav monteret på en friarmsrobot. Udfordringen har ligget i, atrobotten skal kunne håndtere forskelligartede størrelser og former. Det erløst ved hjælp af visionteknologi.Spidsrygsaven har fået ’intelligens’ gennem et kamera, en 3D-scanner og en laser, som affotograferer kødstykket, så man kanse struktur, kontur og anatomi i kødet og sammen meden beregningsenhed finde frem til, hvordan den ide-elle snitkurve for snitsaven skal ligge. Arbejdetmed at save spidsryggen af grisen er etmeget hårdt fysisk arbejde. Den auto-matiserede sav kan klare 1.400 mid-terstykker i timen.

BR

AN

CH

EN

YT


KOM PÅ KURSUS!

Læs mere på sde.dk/kursereller ring på 7010 9900.

METALINDUSTRIENS EFTERUDDANNELSESKURSER

Maskinindustrien, Automatik og andre tekniker:EL-INTRODUKTION FOR MASKINOPERATØRER 44648 OG 44649 FEJLFINDING 1 44647, 44650 OG 44651

FEJLFINDING 2 44652 OG 44653

FEJLFINDING 3 44654 OG 44655 FEJLFINDING 4 44656 OG 44657 PLC INTRO, PLC KOMB. MASK. OG PLC SEKVENTIEL 44637, 44638 OG 44639

HYDRAULIK 1 OG 2 44664 OG 4466 Undervisningssted: Syddansk Erhvervsskole, Risingsvej 60, 5000 Odense C.For nærmere oplysningerkontakt Jørn Falkenberg 2248 6672 eller Annette Carlsen 3054 8513. For tilmelding: efteruddannelse.dk eller Jytte Hansen 6312 6403. For detaljeret kursusbeskrivelse: sde.dk efterfølgende kurser/efteruddannelse, Smede/industriteknik

Åbent værksted i Svejseteknisk afdeling, smede og svejseteknikUndervisningssted: Syddansk Erhvervsskole, Risingsvej 60, 5000 Odense C.

Åbent værksted i Maskin- og værktøjsteknik, CNC og CAD/CAMUndervisningssted: Syddansk Erhvervsskole, Risingsvej 60, 5000 Odense C.

For nærmere oplysninger kontakt Annette Carlsen 3054 8513Hør om ledige pladser ved Christina Gerber Christensen 6312 6402For detaljeret kursusbeskrivelse: sde.dk efterfølgende kurser/efteruddannelse, Smede/industriteknik

For nærmere oplysninger kontakt Jesper Mehl-Ludvigsen 2071 6460 eller Annette Carlsen 3054 8513For detaljeret kursusbeskrivelse: sde.dk efterfølgende kurser/efteruddannelse, Smede/industriteknik

Det koster mellem 118 og 176 kr. per kursusdag at deltage for alle, der hører under arbejdsmarkeds-uddannelsens målgrupper. Du kan søge om VEU-godtgørelse for den periode, du er på kursus.Hvis du er ledig, skal du kontakte din a-kasse for at komme med på kurset. Husk, at der er mulighed for at få tilskud til overnatning med morgenmad, hvis du bor mere end 60 km fra kursusstedet.


Forbundets fremtid

Dansk Metal mistede i 2011 4.000 medlemmer, og den sammeudvikling kan ses inden for hele LO-området, der gik tilbage med40.000 medlemmer. Derfor er der brug for helt nye tiltag der kanvende udviklingen i medlemstallet og forbundets muligheder forat få indflydelse.På Metal Vests generalforsamling den 17. april vedtog vi, at derskal igangsættes en debat om forbundets fremtid. Den skal løbefrem til kongressen i september og omfatte forslag til, hvordanudviklingen kan vendes.Noget af det, som blev diskuteret på generalforsamlingen, var til-tag, der udelukker de gule organisationer fra arbejdspladserne,men også krav om at styrke fagbevægelsens muligheder for enstærkere rolle, når det gælder anvisningen af arbejdskraft.Andre muligheder kunne være en større medleven fra medlem-mernes side gennem en demokratisering af forbundet, hvor derbliver lagt større vægt på en tættere kontakt mellem beslutnin-gerne i afdelingen og arbejdspladserne. Endelig kan der nævnesdet store arbejde, der venter med at tiltrække ungdommen til fag-bevægelsen. Det gælder både i forholdet til den almindelige ind-stilling til arbejderbevægelsen i samfundet og de unges fremtids-ønsker inden for arbejde og uddannelse.

Lars Ulrik Thomsen,Medlem, Metal Vest

Hvornår kommer arbejdspladserne?De gamle skal blive længere på arbejdsmarkedet. Hvorfor? Deunge mennesker, som skal uddannes, kan ikke finde nogen lære-plads, arbejdsmarkedet er allerede fyldt op af færdiguddannede,og snart skal de ældste blive endnu længere. Hvordan skal der såblive plads til de unge?Vi får tudet ørerne fulde af, at der bliver brug for alle hænder påarbejdsmarkedet, men hvem siger det? I den økonomiske presse skri-ver de, at der IKKE er udsigt til nogen bedring, og i den almindeligepresse får vi at vide, at prisen på penge, hvilket vil sige renten til ativærksætte med, hele tiden går ned, fordi der ikke starter noget op.Hvis pengemarkedet ikke er stigende, hvorfra kommer så finansie-ringen af de arbejdspladser, både de unge men også de ældste påarbejdsmarkedet slås om? Hvor kommer så de arbejdspladser, oghvornår kommer de?Læser man den økonomiske presse, skriver de, at der ikke vil værekommet gang i hjulene endnu i 2014. Så jeg vil gerne vide, hvemder siger at det vil gå fremad – og hvornår.Eller er det som i fattigfirserne, som blev afløst af ’på-røven-halv-femserne’? Dengang tog det næsten 20 år, før der kom gang ihjulene, så jeg vil gerne vide, hvor fagbevægelsen har fra, at derkommer gang i hjulene og hvornår.Det ville også være rart, hvis Metal kunne få en fra regeringen til atforklare det, så almindelige mennesker kan forstå det. For sådansom regeringens politik er over for såvel de unge som de gamle,kan jeg i hvert tilfælde ikke stemme på den ved næste valg!

Carsten Vibæk Hansen, Medlem, Metal Nordsjælland

LÆSERDEBAT

Er seniorjob i fare?

Kort før sin alt for tidlige død annonce-rede Jan Trøjborg, at han på vegne afKommunernes Landsforening, KL,ønskede et opgør med seniorjobordnin-gen. Det er en ordning, som de, der fort-sat vælger at betale til efterlønsordningen,kan gøre brug af og således kræve, atderes kommune skal tilbyde dem et fuld-tidsjob på normale lønvilkår, forudsat dehar under fem år tilbage til efterlønsalde-ren.Kommunerne og KL er atter begyndt atrasle med sablerne i et forsøg på at fådenne attraktive ordning fjernet ellerreduceret kraftigt, idet man har enbegrundet forventning om at et megetstort antal seniorer de kommende år vilbenytte ordningen og på den måde efterKL’s opfattelse belaste de kommunale kas-ser unødigt hårdt.Jeg har, som givetvis mange andre isamme situation, haft store overvejelser,om jeg skal fortsætte med at betale til

efterlønsordningen. At jeg nærmer migslutningen af 40’erne har ikke gjort enafgørelse lettere. Seniorjobordningen er måske det sidsteincitament for mig til at fortsætte med atblive i efterlønsordningen.Jeg savner en udmelding fra Dansk Metalog også meget gerne fra regeringen til,hvordan man forholder sig til dettespørgsmål.

Keld M. Hansen, medlem Metal Sønderborg

Svar: Seniorjob er, som du helt rigtigt skri-ver, en af fordelene ved at blive i efterløns-ordningen. I Dansk Metal mener vi, atordningen med seniorjob er et godt tilbudtil de seniorer, som ellers risikerer at mistederes forsørgelsesgrundlag og kontakt tilarbejdsmarkedet. Vi kan derfor ikke accep-tere en forringelse eller afskaffelse. Vi harda heller ikke hørt signaler fra regeringen,om at seniorjobordningen eller andre ele-menter i efterlønsordningen skulleændres. Torben Poulsen,

hovedkasserer Dansk Metal


Af Carsten Bang - 2012

Jeg har haft en del småjobs. Det første varsom avisdreng. Et sted på min rute var deren hidsig lille hund, der gøede og snap-pede efter avisen, når jeg stak den indgennem brevsprækken. I dag havde detværet rigtig synd for den lille hund, da allejo skal have postkasser. Var jeg spærretinde i sådan én ville jeg nok også gø.

Mod slutningen af min folkeskoletid arbej-dede jeg på en planteskole og tog som16-årig traktorkørekort. Selve pappet vardet samme som et kørekort til bil – dogmed et stempel bagpå hvor det stod”Traktor” – så nu havde jeg et id-kort, dergjorde at jeg kunne købe alkohol på barer.En af de første gange, hvor jeg på en bar

bad om ”Tre hof, tak”, spurgte bartende-ren efter id, og jeg trak med stor selvtillidmit kørekort frem. Han sagde: ”Må jeg sedet bagpå?”, hvorefter jeg stak det tilbagei lommen og sagde: ”Tre cola, tak”.

I gymnasietiden arbejdede jeg som murer-arbejdsmand – hvor det blev til mere endtre hof – og da jeg fyldte 18 og fik et merebrugbart kørekort, havde jeg job på detlokale posthus, hvor jeg hentede omsæt-ningen fra de mindre lokale postafdelingeri oplandet.

Udover i oplandet har jeg også arbejdet iudlandet. På en rejse i Australien var jegdaglejer på en yoghurtfabrik, arbejds-mand hos en tømrer, flyttemand oglagenvasker/buschauffør på et hostel. Jeg

arbejdede også på en kemikaliefabrik. Hertappede jeg – iført beskyttelsesdragt, stå-ende ude i solen – højkoncentreret brint-overilte på dunke og tønder. Efter nogleuger blev jeg – sammen med min rejse-kammerat – overflyttet til påfyldning afperlite på sække. Perlite er et vulkanskmineral, der opvarmet til omkring 1.000grader popper som popkorn, så det varogså dejligt varmt arbejde. Da vi havdearbejdet der nogle uger, blev vi nødt til atsige op, da vi ikke havde arbejdstilladelse.Chefen spurgte: ”Er det fordi I ikke har ettax-file number?”, og da vi svaredebekræftende, sagde han: ”Hvad vil I gernehedde nu?” Så fik vi nye navne og kunnearbejde videre.

Hjemme igen studerede jeg økonomiunder eget navn, solgte aviser over telefo-nen og arbejdede som ejendomsmægler. Idag er jeg komiker. Hvad er så det mestfjollede job, jeg har haft? Det er jo nok detjeg har nu. Men jeg tror ikke, jeg kunneudføre det så alvorligt, som jeg prøver atgøre det, uden de erfaringer jeg har fraalle de mere alvorlige job.

Men hvad ved jeg? Jeg er jo blot et men-neske spærret inde i den kasse, der hedderlivet... Og jeg prøver bare at gø lidt.

Carsten Bang

I en årrække fast besætningsmedlempå DR’s satireprogrammer med JanGintberg i spidsen. Har indtil videretre one man shows på samvittighe-den: ‘Har Satan en fætter?’, ‘Bang!Jeg er død’ og senest ‘Plukker Kame-ler’ fra 2011. Debuterede i februar 2008 som dra-matiker med forestillingen ‘Gud’me’ på BaggårdTeatret i Svendborg.Har desuden spillet med i flere dan-ske spillefilm.

Hvad er det mest fjollede job?


Regeringen kom i mål med sin skat-tereform. Mange danskere kan nuse frem til at slippe for at betaletopskat – også medlemmer af DanskMetal. En del af reformen betalesved, at de, der slipper for topskat,vil begynde at arbejde mere. Menarbejder vi overhovedet mere, fordiskatten falder?

Politikerne blev i den tidlige sommerenige om en skattereform, der indfasesover de kommende år. Et vigtigt element ireformen er, at topskattegrænsen gradvisthæves, så 275.000 danskere slipper for atbetale topskat.

Lettelsen i topskatten kommer ikke kun deallerrigeste danskere til gode. Omtrenthvert femte medlem af Dansk Metal beta-ler i dag topskat, og omkring halvdelen afdisse vil slippe for topskatten som følge afreformen. Dermed ligner metalarbejdernefaktisk meget godt befolkningen generelt.De danskere, der nu slipper for at betaletopskat, får reduceret skatten af den sidsttjente krone. Det betyder, at der bliver 14kroner mere til dig selv, når du tjener 100kroner ekstra. Og netop hvor meget manbetaler i skat af den sidst tjente krone, erinteressant for, om vi har lyst til at arbejdemere. Jo mere, der ryger ned i egenlomme, desto mere attraktivt bliver det atsige ja til en ekstra vagt eller den bedrebetalte stilling.

Sker ikke i morgen

Ét er at ville arbejde mere, noget andet erat have mulighed for det. Vi skal ikke tro,at vi allerede i morgen skal smøre en eks-tra stor madpakke, fordi arbejdstiden er

forøget. For somde fleste harbemærket, såhænger jobbeneikke på træerne,og mange stederer der simpelthenikke ekstra vagterat få, hvor megetman end måtteønske det. Og ibørnefamiliernekan det væresvært at læggeflere arbejdstimer,når det i forvejenkniber med atfinde tid nok til

børnene, til indkøb og fritidsaktiviteter.Det er derfor klart, at det ikke er alle, derkan eller vil bruge flere timer på jobbet.Men det handler faktisk heller ikke nød-vendigvis om flere timer. Det kan ogsåvære skiftet til et mere krævende job, der

Af cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Lone Kjærgaard

Omtrenthvert

femte med-lem af DanskMetal beta-ler i dag top-skat, ogomkringhalvdelen afdisse vilslippe fortopskattensom følge afreformen.

”Tager du en ekstra tørn,

når skatten falder?


er bedre betalt. Det bliver nu også mereattraktivt pga. skattereformen. Måske læg-ger du nu billet ind på det lederjob, somdu tidligere ikke følte var anstrengelsenværd.

Økonomisk gulerod virker

Med skattereformen står én ting klart: Derer brug for, at vi på sigt arbejder mere.Lettelsen i topskatten koster nemlig stats-budgettet 3,6 mia. kr. Finansministerietforventer at få 1,6 mia. kr. tilbage ved, atvi begynder at arbejde mere.Når vi har det lange sigte for øje, er derfaktisk meget, som tyder på, at det kanlade sig gøre. Ser man på erfaringerne fratidligere skattereformer viser de, at vi efternoget tid faktisk begynder at arbejdemere. Den økonomiske gulerod virker. Deter også erfaringerne fra både danske ogudenlandske studier.

Skattereformen kort fortaltHer bliver der lempet

• Skatten på arbejde sænkes med i alt 14 mia. kr. • Grænsen for topskat stiger med 62.900 kr. til 507.600 kr. før AM-bidrag.• Beskæftigelsesbidraget øges fra 5,6 pct. til 10,65 pct. for indkomster op til

320.000 kr.• Der indføres et højere beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere.• Boligskatten og rentefradraget er fredet frem til 2020.

Her bliver der strammet

• Afgifter kommer løbende til at stige med den generelle prisudvikling.• Overførselsindkomster kommer til at stige med mindre end tidligere forudsagt.• Børnechecken indkomstreguleres for indtægter over 700.000 kr.• Ældrechecken og pensionstillægget forøges • Forsvaret skal spare 2,7 mia. kr.• Danskens bidrag til EU skal nedsættes med 1 mia. kr.

Det bliver konsekvensen

• Reformen vil på sigt øge beskæftigelsen med hvad der svarer til 15.800 personer.• Reformen vil styrke de offentlige finanser med 2,7 mia. kr. årligt.


»GEAR OG GREJ«

TIL LØB OG CYKLINGNår pulsen skal op, er løb og cykling noget af det mest effektive, du kan kaste dig over.

Og med det rette grej bliver det endnu sjovere at komme i god form.

Når hvert skridt tæller

Med et Nike+ FuelBand kan du gøre al dinfysiske aktivitet til en sport. Det batteri-drevne armbånd tracker al din træning ogaktive hverdagsgøremål, alle dine skridt,den samlede tid, du er aktiv, og dit totalekalorieforbrug. Det hele kan synkroniseresmed din computer og iPhone. Nike+ Fuel-Band findes i en small, medium og largeudgave, så der er noget for enhver arm.Kommer til Danmark i løbet af efteråret.Kan indtil da købes i Nike Towns og Storesi England for ca. 1.300 kr.

Computer til cyklen

Garmins Edge 800 cykelcomputer er fantastisk legetøj tilcykelentusiasten. Den måler alle de interessante basistingsom distance, topfart, gennemsnitshastighed og stig-ningsgrad på bakkerne. Den understøtter desuden puls-træning med alt fra aktuel puls, gennemsnitspuls og puls-baseret kalorietæller. Du kan konkurrere mod dine egneresultater eller mod en virtuel makker. Og efter dine træ-ningspas kan du uploade ruten til Google Earth og tilGarminConnect. Den har trykfølsom skærm, der kanbetjenes både med og uden handsker. Pris: 3.250-3.999 kr.

Fås bl.a. hos garmin.dk

Motionscyklen, du ikke vil ned fra

Recline Personal motionscyklen med indbygget multimediefunk-tion hører til de absolutte Rolls Royce-udgaver til indendørstræ-ningen. Det er en mindre sofacykel med et flot design, ergono-misk sæde og lettilgængelige justeringsmuligheder. Den rummerhele 25 sværhedsgrader og 23 træningsprogrammer. Og så byderden også på underholdning med adgang til internet, tv, radio ogtilslutning af iPhone eller iPad.Pris: 49.900 kr.

Fås hos technogym.com/dk


Film bedrifterne

Skal træningsturen på mountainbiken, deltagelsen iRitte Classic eller maratonløbet dokumenteres,gemmes og vises til familien, er det GoPro HDHero2 kameraet, du skal have fingre i. Det er etlille, let kamera – vandtæt og med masser af power,som optager video i høj kvalitet (1080p bredfor-mat, 11 mpix opløsning) i praktisk talt enhver vin-kel. Monter det direkte på cyklen eller på dig selv. Pris: ca. 2.500 kr.

Fås bl.a. hos ComputerSalg.dk

God lyd i ørerne

Musik i øregangene kan gøre løbeturen lettere. Sennheisers CX 680i er en del af produ-centens sport-serie, som er designet til fysisk aktivitet. De sidder behageligt og har støjiso-lering og en god lyd. De tåler både sved og regn og kan skylles under bruseren efter træ-ningen, når du for alvor har trænet igennem. Modellen er udstyret med en betjeningsen-hed med mikrofon på ledningen, så du kan styre både musik og telefon, imens du træner. Pris: ca. 600 kr.

Fås bl.a. hos loberen.dk

Få din iPhone op på beatet

Gør din iPhone til en toptunet træningscomputer med et lille stik i enden og en pulsmåler ombrystet. En Fisica Sensor Key gør iPhonen i stand til at modtage data fra fx en Wahoo Fitnesspulsmåler, så du udover at tracke din rute, distance og hastighed også kan følge med i, hvorhårdt du reelt træner, og hvordan pulsen ligger undervejs. Pris: ca. 899 kr.

Fås bl.a. hos Endomondo.com [wahoofitness.dk]


Apps, du ikke kan undvære

Med et par apps på din smartphonehar du den perfekte cykel- ellerløbemakker ved hånden.

Endomondo Sports Tracker måler dindistance, hastighed, kalorieforbrug og(hvis du pimper den med det rigtige eks-traudstyr) din puls. Den giver dig mulig-hed for at dykke ned i resultaterne bagef-ter og se, hvornår du har været hurtigst,og hvor meget stigning der var på ruten.Den gemmer dine træningsture og giverdig mulighed for at konkurrere både moddig selv og vennerne. Og resultaterne kandu poste direkte til facebook, hvis du harlyst til det.

Fås i en gratis og en pro-version, derkoster 30 kr. i appstore.

Den meget roste app Couch-to-5K er etgodt værktøj for den helt nye løber, der vilskifte sofaen ud med løbesko. Den giverdig et realistisk træningsprogram, som på9 uger vil gøre dig klar til at løbe 5 kilo-meter. Under træningen måler den dindistance og hastighed. Dine resultater kandu logge online med egne kommentarer,og du kan poste dem direkte til facebook.

Couch-to-5K koster 12 kr. i appstore.

Tekst: Else Marie Lehman

»GEAR OG GREJ«

Se og bliv set

Løber du i skov, tidligt eller sent på dagen,kan en pandelampe gøre det væsentliglettere at se og at blive set. Vælg fx en LedLenser H7, hvor lygten kan vippes op til90 grader, lysstyrken kan reguleres oglyset fokuseres fra kort- til langdistance.Den har lang brændetid og vejer kun 117gram. Pris: ca. 500 kr.

Fås bl.a. i MarathonSport.dk

Kom i gang

Fik du ikke gennemført dit nytårsforsæt, så er det måske en godidé at komme i gang nu, da ferien er slut.For det er nu sæsonen begynder i en lang række sportsgrenebåde ude og inde, og har du haft svært ved at komme i gang,skal du måske finde en sportsgren, hvor der er andre med. Det eraltid nemmere at komme op af sofaen og ud ad døren, hvis derstår en badmintonmakker eller et hockeyhold og venter på dig.Man behøver ikke at have dyrket en sportsgren, siden man var fireår gammel for at følge med – man kan næsten altid finde nogenpå ens eget niveau – enten i sin omgangskreds eller i en klub. Fitness-centre har hold til alle niveauer, skiklubber tilbyder mangeformer for træning inden vinterferien, løbeklubber tilbyder løbmed forskellig længde og hastighed, og næsten alle foreningerhar også en hel stribe af sociale arrangementer.Så det er bare om at komme i gang.

Motion i arbejdstiden

Her er 5 gode råd til at få mere motion i arbejdstiden:

1. Gå en tur rundt uden for værkstedet eller på kontoret, når dutaler i mobiltelefon.

2. Møder mellem to og tre kolleger kan godt foregå, mens du går.Nogle oplever også, at løsninger og ideer kommer lettere, nårman bevæger sig.

3. Gå en tur i frokostpausen enten med en sandwich i hånden,eller når du har spist. Invitér kollegerne med.

4. Tal med din arbejdsgiver om, hvordan I kan få mere aktivitet tilgavn for alle. Det kunne fx være med noget pausegymnastik.

5. Gå over til din kollega i stedet for at ringe eller sende en e-mail.

Prøv at tage en skridttæller på og mål forskellen fra før til efter desmå forandringer. Du vil sikkert blive overrasket.

Løfter du for tungt?Med værktøjet Løftetjek kan du tjekke, om du løfter sund-hedsskadeligt på dit arbejde. Løftetjek findes på Arbejdstilsy-nets hjemmeside og påsmartphone.

Android iPhone/iPad


Så har Gøg og Kokke efter mange overve-jelser endelig fundet en vinder af Metalsopskriftskonkurrence. Det har været ensvær proces, men også meget inspireren-de. Ved udvælgelsen har vi stået på hovedet ide forskellige indsendte opskrifter, ogdem har der været rigtig mange af. Gøgog Kokke vil her takke for den store inter-

esse som magasi-nets læsere har ud-vist.Mellem alle deindsendte opskrif-ter er vi faldet overdenne ret fra Jør-gen Axel Jensen.

Axels franske landkylling

1 stor kylling, 1 stort løg, 1 glas rødvin,1 kilo blå druer, 4 store bløde tomater,3-4 fed hvidløg, lidt olie, salt og peber,4 store Karl Johan svampe, 1 bundt persille

Fremgangsmåde:Vindruerne blendes og sies, så stenenesorteres fra mosten.Kyllingen deles i 8 stykker, og løget hakkes.Begge dele brunes i lidt olie på en varmpande til stykkerne er gyldne.

Rødvinen hældes ved og koges lidt ind.Druemosten hældes ved. Groft hakkedetomater og groft hakkede hvidløg tilsæt-tes. Retten småsteger ca. 45 min. til kødeter mørt. Kyllingestykkerne tages op, menssovsen blendes, koges op igen og smagestil med salt og peber og evt. lidt pressethvidløg.Kyllingestykkerne lægges tilbage i sovsen. Svampene renses, skæres i grove strimlerog brunes på en meget varm pande ogkommes i retten.Retten pyntes med persille eller andrekrydderurter.

Tilbehør: baguette og små nye kartofler.Bon appetit og god fornøjelse.

Vinderkylling

Det harværet en

svær proces,men ogsåmeget inspire-rende.

”

Vinderen af opskriftskonkurrence Jørgen AxelJensen kan se frem til at komme ud at spiseen god middag med Gøg og Kokke.

medlemsmaga sin for dansk metal #3 • 2012 metal · man diesel markerer igen dan- ... des...

Documents