myndighedspersoner

7/31/2019 Myndighedspersoner

1/7

Myndighedspersoner Slgtshistorie

Leif Christensen side 1Redigeret 28-08-2012 opdateret 01-09-2015

MyndighedspersonerAf Leif Christensen, 1. april 2011

de fleste slgt- og anetavler vil der findes personer, der har

varetaget forskellige myndighedsopgaver s som ridefogeder,sognerdsformnd, borgmestre, sognefogeder, herredsfogeder,birkedommere, lensmnd, polititjenestemnd, prster og prov-ster med flere.

Det er selvflgelig ogs tilfldet i vores slgtshistorie, og i det fl-gende er en kort beskrivelse af de forskellige myndigheder, der erreprsenteret i vores slgtshistorie, og til sidst i artiklen er der enoptegnelse over de forskellige personer, der har udfrt forskelligemyndighedsopgaver.

Ridefogeder

Ridefogeder var den funktionr, der varetog kongens og senere godsejerens myndighed p et gods. De forestod demange offentligretslige forvaltningsopgaver som skatteopkrvning, soldaterudskrivning, skifte i ddsboer og stod forfordelingen af hoveriarbejde, men sjldent deltog de i den egentlige arbejdsledelse. Placeringen som mellemmandmellem godsejer og bnder gav tidligt ridefogeden et meget drligt ry. Ridefogeder anvendtes fra slutningen af 1400-tallet til sidst i 1700-tallet, hvor betegnelsen aflstes af ordet forvalter.

Sogneforstanderskab/Sognerd

I 1868 trdte en ny landkommunallov i kraft. Den nye lov ndrede betegnelsen sogneforstanderskab til sognerd. Engammel regel om, at sogne med flles fattigvsen skulle vre n sognekommune blev opretholdt, mens etlanddistrikt, der hrte under en kbstadskirke, men som havde eget fattigvsen, skulle have eget sognerd. Antalletaf sognekommuner var gennem perioden ca. 1100.

Den nye lov indfrte sognerd, der kom til at regulere den kommunale forvaltning indtil 1933. Sognerdeneshovedopgaver bestod fortsat i forvaltningen af det kommunale skole-, fattig- og vejvsen, men dertil kom diverseandre kommunale opgaver.

I 1908 blev sognerdenes demokratiske grundlag strkt udbygget, da alle over 25 r bde kvinder og mnd fikvalgret. Stadig var det sdan, at valgretten blev frataget, hvis man skyldte i skat eller ikke havde tilbagebetalt sinfattighjlp det blev dog i store trk ophvet i 1933, hvor en ny lov om kommunernes styrelse trdte i kraft, og denblev frst ndret i 1965, men den indfrte ikke de strre ndringer. Sognerd skulle best af et ulige antalmedlemmer der udgjorde mindst 5 og hjst 19 personer.

Sognerdsformnd Sognerdsformandens opgaver bestod i at indkalde til mder, samt at lede disse, og han skulle selv fre denobligatoriske forhandlingsprotokol. Den skulle indeholde alle vedtagelser og mindretalsudtalelser, men han kunne

overlade hvervet til en anden. Endvidere skulle formanden pse, at sognerdets beslutninger blev udfrt i praksis, oghan foretog den lbende korrespondance og lavede de ndvendige regnskabsprotokoller. Han var sledes en magtfuldmand i lokalomrdet.

Mellem sognerdsmderne kunne sognerdsformanden trffe beslutning om alle lbende sager, som krvede enafgrelse, men inden for de rammer som sognerdet havde ustukket. I meget f tilflde nedsatte man udvalg, mendet kunne ske p srlige sagsomrder som f.eks. det sociale.

Mderne i sognerdet blev holdt for bne dre, s de var tilgngelige for pressen, men rdet kunne beslutte at holdeet lukket mde. En beslutning kunne kun vedtages, hvis der var flertal for den. Hvis stemmerne stod lige, bortfaldtforslaget.

Formanden kunne godt f lnnede medhjlpere, nr deres aflnning var godkendt af amtsrdet, men der blev ikkeopbygget en reel sognekommuneforvaltning i sognene i perioden. Derfor mtte man henvende sig til sognerds-formanden p hans bopl.

Maleri af et Tingsted fra gammel tid


2/7



Borgmester

Borgmesteren har den verste administrative og politiske ledelse i en bykommune svarer stort set tilSognerdsformanden i landbosamfundene. Borgmesteren vlges enten direkte af vlgerne eller af medlemmerne afkommunens folkevalgte forsamling.

Rdmnd

En Rdmand har siden middelalderen vret et medlem af de rd, der styrede en rkke af kbstdernes anliggender.Fra 1600-tallet valgtes rdmndene sammen med borgmestrene af kongen, og de udgjorde tilsammen magistraten.

Fra 1900-tallet betegner ordet rdmand et medlem af magistraten i kommuner med magistratsordning (rhus fra1950, Odense og lborg fra 1970) samt medlemmer af Frederiksberg Kommunes konomiudvalg. Siden 1998 har defuldtidsbeskftigede udvalgsformnd i lborg Kommune og Odense Kommune haft titel af rdmnd, idet dissekommuners magistratsstyre er ndret til det skaldte udvalgsstyre med delt administrativ ledelse.

SognefogederSognefogeden var fr Kommunalreformen i 1970 en af amtmanden udpeget person som var autoriseret til at udveen begrnset politimyndighed.

Fra 1873 til 1924 havde sognefogeden endvidere til opgave at fre tyendeprotokollen. Heri blev alle tjenestefolkregistreret, nr de flyttede til eller fra sognet. Samtidig ptegnede han den pgldendes skudsmlsbog. Fr 1873 blevdenne funktion varetaget af sogneprsten, der frte kirkebogens til- og afgangslister. Efter 1924 overgik funktionen til

folkeregisteret.

De fleste sognefogedembeder er i dag forsvundet, men ordningen har fet lov at best p en rkke smer, hvor detordinre politi ikke kan komme frem hurtigt og gribe ind over for eksempelvis husspektakler eller foretage bevissik-ringer i forbindelse med frdselsuheld. Mange sognefogeder assisterer desuden politiet med udlndingekontrol. Sog-nefogederne har ingen srlig uddannelse, og de har ikke videre befjelser til at efterforske og forhindre kriminalitet,end almindelige borgere har. Der er i dag (2011) omkring 17 sognefogeder i Danmark.

HerredsfogederHerredsfogeden var indtil 1916 den person, der varetog embederne som dommer og vrighed (politimester) i etherred.

Fr 1660 udnvntes herredsfoged i reglen af lensmanden blandt herredets store bnder, selvejerbnderne ellerkronens fstere. S sent som i r 1600 var der herredsfogeder, der ikke kunne lse og skrive. Efter enevlden blevudnvnelserne varetaget af kongen, og embedet blev mere en livsgerning, men lnningen, som bestod i en frigrd ogden skaldte dommerkorn (afgifter i form af naturalier) samt nogle sportler (diter eller gebyrer for ydelser i lokal-forvaltningen), var i hj grad utilstrkkelig. Da det samtidig ikke var et krav, at embedsmande havde en juridiskuddannelse, var indehaverne af embederne snarere ringere end i ldre tid.

Indfrelsen af juridisk eksamen i 1736 og lnningsvilkrenes forbedring gennem stigende sportelindtgter medfrteen klar forbedring, og siden slutningen af 1700-tallet har herredsfogederne altid vret jurister og tilhrte den socialeoverklasse.

Herredsfogederne var i begyndelsen ikke dommere og ledte ikke forhandlingerne p tinge. Hvervet var mere somanklager og at pse kongens interesse. Frst omkring r 1400 blev herredsfogederne formnd for herredstingene, ogefter at herredsfogederne gennem en tid havde dmt sammen med tingmndene, blev de i det 16. rhundredeoveralt enedommere, sledes at de kun i visse sager skulle tage meddomsmnd.

Samtidig gik herredsfogederne tidligere pligter over til andre, dels ridefogeden, dels delefog eden. I den flgendeperiode var herredsfogederne da ogs i det vsentlige kun dommer, selv om de ogs havde visse administrativeforretninger, f.eks. tilsyn med vejene, men i 1700-tallet blev herredsfogederne ogs politimestre og dermed denalmindelig undervrighed p landet. Denne ordning forblev undret, indtil retsplejeloven af 11. april 1916 adskilteretsplejen fra forvaltningen. Efter denne lov anvendes benvnelsen herredsfoged ikke mere, idet forretningerne nublev delt mellem underretsdommerne og politimestrene. Herredsfogederne har siden slutningen af 1600-tallet ofteogs vret byfogeder.

Sandemnd(forstandig og retsindig mand)

Iflge Jyske Lov og senere Danske Lov skulle der udnvnes indtil 8 Sandemnd i hvert et herred. De skulle vrelovfaste og bosatte Dannemnd. De blev udnvnt af kongen, senere af Lensmanden, p livstid. De afgav udtalelse ien rkke grovere sager skaldt sandmnds tov (kendelse), som l til grund for tingets sagsafgrelse.


3/7



Fr 1200-tallet var det mest i markskelsager, men derefter var det visse sager mellem kirke og bonde samt forskelligestraffesager (grove sager som voldtgt, hrvrk og drabssager). I det store og hele fungerede de som en slagsnvninge. Efter at have undersgt en sag afgav Sandemndene en beediget udtalelse, som i vrigt kunne efterprvesaf biskoppen og stedets bedste bygdemnd. Anvendelsen af Sandemnd ophrte i 1700-tallet. Senere blev detbetegnelsen for de bornholmske sognefogeder.

Politiet

Ordet politi stammer fra det grske ord plis, som betyder by. Afledt heraf er ordene polites (borger) og politeia

(stat). I renssancen blev det latinske ord politiaalmindeligt brugt om statsforvaltning.

I Danmark kendes ordet fra renssancen og i 1600-tallet fra Store Reces. P dette tidspunkt blev ordet "Politie"benyttet om den hensigtsmssige samfundsindretning. Begrebet "god Politie" indebar ikke blot orden og sikkerhedp gaderne, men rettede sig i lige s hj grad mod handelen og det religise liv. Det var frst i lbet af 1700-tallet, atordetpolitiblev synonymt med den myndighed og de personer, som staten ansatte for at tilvejebringe den nskedesamfundsorden.

Politiet ellerpolitikorpseter en offentlig myndighed, hvis hovedopgave er at opretholde almindelig orden og sikkerhedsamt bekmpe forbrydelser. Politiet er den primre udver af statens indre magt, en magtudvelse - i yderstekonsekvens med ddbringende vold - som rettes mod indre fjender, mens militret udver statens magt mod ydrefjender.

I Danmark er politiet underlagt Justitsministeriet med Rigspolitichefen som den verste daglige chef.

Prster og ProvsterOrdet prst kommer af det grske ord presbytos der betyder 'ldre', og var betegnelsen for enmenighedsforstander i oldkirken. I nyere tid str prsten, som en religis funktionr, hvis opgave er at lede enreligions gudstjenester og forrette dens ritualer, bnner og religise ceremonier og skikke. Prster ellerprstelignende embeder findes i strstedelen af verdens religioner.

En dansk prst blev tidligere tiltalt med tiltaleformen rvrdighed, og i ldre tid var prsterne sammen meddegnene oftest de eneste, der i specielt landbosamfundene, kunne lse og skrive, hvorfor de var meget ophjede. I1800-tallet var de grundet deres uddannelse med i sognerdene og ofte som formnd.

Prster flger menneskers liv fra vugge til grav, og i dag bestr prsters arbejde bde i at holde gudstjenester ogforvalte de rituelle opgaver samt at vre til rdighed for mennesker, som sger rd og vejledning.

De rituelle opgaver indbefatter bl.a. db og nadver. Desuden skal prsten udfre de vrige kirkelige handlinger somkonfirmation, vielse og begravelse. Med til prstens arbejde hrer en del administrativt arbejde og samarbejde medmenighedsrdet.

En provst er en prst, som leder et provsti i samarbejde med provstiudvalget. Han er verste ansvarlige embedsmandinden for et provsti. Et provsti er en organisatorisk enhed inden for folkekirken. Provstiet er opbygget af sogne, ogsammen med andre provstier udgr det et stift.

Nr en prst af biskoppen bliver udnvnt provst, bliver personen en overordnet og tilsynsfrende prst, som pbiskoppens vegne skal lede provstiet. Oftest er provsten ogs sogneprst i en af sognets kirker.

Kilder: Uddrag fra Dansk Center for ByhistorieHndbog for danske lokalhistorikere redigeret af Johan HvidtfeldtGyldendal Den store DanskeDSLs Historisk ordbog 1700-1950Wikipedia

Fortsttes nste side


4/7



Myndighedspersoneri vores slgt

Ridefogeder

27532 Anders Hansen LundRidefoged i Hvidding omkring 1587 og ejer af grden Ulleruplund, Skrbk Sogn,Hviding Herred, Tnder Amt.Der er ikke fundet oplysninger om hos/af hvem, han var ansat som ridefoged.

Sognefogeder

00050 Anders Andersen BundgaardHan blev Sognefoged i 1840, da han overtog sin grd i Blum. Den tidligere ejer afgrden var ogs Sognefoged, s han overtog sledes bde grden og embedet.Han blev gift med Ane Andersdatter, og sammen havde de 3 brn.Han udvede sit hverv som Sognefoged indtil den 11. oktober 1850, hvor han ddesom flge af et frdselsuheld (lbskrsel).Hustruen Ane Andersdatter giftede sig igen med Jens Peder Jensen Riise, der ogsovertog Sognefogedhvervet.

00052 Niels Hansen KnudsenSognefoged i Lillevorde By og Sogn, Fleskum Herred, lborg Amt.Han blev sognefoged mellem 1870 og 1880, hvor det er nvnt i folketllingen og igennvnt i 1890.Ved hans dd i 1894 er han nvnt som forhenvrende sognefoged.

00066 Anders NielsenSognefoged i Meilbye, Brorstrup Sogn, rs Herred, lborg Amt.Nvnt i kirkebogen ved datters fdsel i 1827 og senest i folketllingen 1840.

Polititjenestemnd

00002 Leif ChristensenHan blev Politibetjent den 15. oktober 1971 i Kbenhavns Politi, hvor han i 1978 blevudnvnt til kriminalassistent. I 1981 blev han ansat i Rigspolitiet, Tilsynet medUdlndinge, og i 1991 blev han ansat i Rigspolitiet, Personaleafdelingen, hvorfra hanblev pensioneret med udgangen af januar 2010 som Politiinspektr.

00005 (2-1-2) Jrgen Knudsen og hustru Sanne BrndstedJrgen blev Politibetjent den (dato) i Kbenhavns Politi, hvor han i 2014 blev udnvnttil politikommissr, og hvor han fortsat er tjenestegrende.Sanne Brndsted blev Politibetjent den (dato) i (sted). Hun er tjenestegrende i K-

benhavns Vestegns Politi.

00005 (2-2-1) Hans Christian Villum HansenHans blev Politibetjent den (dato) i Trnby Politi. Han har vret tjenestegrende vedGrnlands Politi i flere r og har vret ansat i Rigspolitiet som livvagt i mange r, hvorhan fortsat er stationeret.

00015 (4-2-1-2) Morten Sommer PedersenHan er Politiassistent i Vestegnens Politi, og han arbejder som efterforsker punderstationen i Hvidovre.

Fortsttes nste side


5/7



Sandemnd

27644 Peder Nielsen ThestrupGrdmand og Sandemand i Ning Herred, rhus Amt. Han ejede grden Nedergrd iTestrup, Mrslet Sogn, Ning Herred, rhus Amt, Danmark.

Han var en af de 8 Sandemnd, der som en del af retsplejen var udnvnt i NingHerred, rhus Amt. Det er ikke oplyst, hvornr han blev udnvnt, men han bestred

hvervet indtil sin dd i 1603.

110580 Niels Nielsen FogNvnt som Sandemand 1508 i Framlev Herred, rhus Amt.

Sognerdsformnd (tidligere Sogneforstandere)

00010 Rasmus Laursen KristensenSognerdsformand i Onsild Sogn, Onsild Herred, Randers Amt.Varetog hvervet fra 1950 til og med hans dd den 12-06-1959.Fr den periode var han medlem af sognerdet, og i mange r var han blandt andet

kasserer.

00104 Hans Nielsen (Knudsen)Sogneforstander i Lillevorde By og Sogn, Fleskum Herred, lborg Amt.Han er nvnt som sogneforstander ved folketllingen i 1845, men derudover er detikke muligt at finde yderligere derom, men han har formentligt vret den frstesogneforstander i Gudum-Lillevorde efter, at ordningen var blevet oprettet ved lov i1841 efter mange rs forberedelsesarbejde.

Borgmestre

30 (1) Lrer Hans Karl Linius HansenHan var gift med datteren af nr. 30 Niels Jensen, Inger Marie Jensen, og var Borg-mester i Kerteminde By og Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, fra 1920.Han kom fra partiet Venstre og blev i 1919 den frste folkevalgte Borgmester i Kerte-

minde. Der er ikke fundet oplysninger om, hvor lnge han bestred posten.

03454 Jens Rasmussen LaasbyeHan var kbmand i rhus og kirkevrge i Vor Frue Kirke i rhus Domsogn, HasleHerred, rhus Amt.Han blev Borgmester i rhus i 1679 og bestred hvervet indtil sin dd i 1695.

32704 Rasmus Srensen BrockmannEfter lang tids tjeneste p Island kom han tilbage til Danmark og blev tolder i Kge,hvor han blev gift ca. 1559. Han boende i Kge resten af sit liv.

Fra 1587 til sin dd i 1599 var han Borgmester i Kge.

Fortsttes nste side


6/7



Rdmnd

6882 Hans Lydichsen HyerHan blev fdt i Hjer i 1592 og dde samme sted i 1670. Han var gift med MarenMourits Andreasdatter, og sammen havde de 8 brn.Han var grdmand i Hjer Sogn og Rdmand samme sted indtil sin dd.

13764 Lydich Mouritsen

Han blev fdt i Hjer i 1570 og dde samme sted i 1618. Han var gift med Karen MarieHansdatter, og sammen havde de 5 brn.Han var grdmand i Husumtoftmar og Rdmand i Hjer

110164 Lars ThgersenHan blev fdt i Randers omkring 1500 og dde samme sted 1573. Han var gift medMaren Nielsdatter og samme fik de 3 snner og 2 dtre.Han var Kbmand i Randers og fra 1558 og indtil sin dd var han Rdmand i Randers.

Herredsfogeder og Birkefogeder

00430 Andreas HyerHan var Herredsfoged i Hassing og Refs Herreder, Thisted Amt i perioden fra 1748 til1753.Han var Birkefoged i Vestervig Kloster, Vestervig Sogn, Refs Herred, Thisted Amt iperioden fra 1753 til 1759, og i 1756 var han endvidere Herredsskriver i Hassing.

13792 Anders Lauritsen BondeHan var Herredsfoged i Gjern Herred, Skanderborg Amt.Nvnes i 1555 som Herredsfoged i Gjern og bosiddende p Oustrupgaard. Han be-

stred embedet til sin dd i 1579.

27586 Gjde EriksenHan var Herredsfoged i Vrads og Tyrsting Herreder i Skanderborg Amt.Ingen tidsangivelse, men han levede ca. fra 1490 til 1573.

110128 Peder TroelsenHan var som sin fader, Troels Winther, Herredsfoged i Hviding Herred, Tnder Amt.Han bestred embedet fra 1508 1533.Han levede fra ca. 1470/75 til 5. august 1561.

220256 Troels WintherHan var Herredsfoged i Hviding Herred, Tnder Amt i perioden 1470 1503, senerevar han Sandemand, da hans sn Svend Troelsen overtog hvervet som Herredsfoged

Han var Grdmand p Astrupgrd, Brns Sogn, Hviding Herred, Tnder Amt.Han levede fra ca. 1430/40 til 1514.

221160 Niels Nielsen FogHan nvnes i en grd i Borum Sogn, Framlev Herred, rhus Amt i 1531. Han var en tidherredsfoged i Framlev Herred, Aarhus Amt.

Fortsttes nste side


7/7



Prster og Provster

00214 Johannes Hieronymus HoffHan var residerende kapellan i Ringkbing fra 3. oktober 1800 til 31. maj 1811 ogprst i Storvorde, Fleskum Herred, lborg Amt, fra 31. maj 1811 til 14. april 1824.

00860 Hans Andersen HyerPrst i Tise Sogn, Brglum Herred, Hjrring Amt.

Det fremgr ikke noget om, hvornr han blev prst, men han var i embedet indtilhans dd i 1744.

00862 Jens Lauritsen BonneHan var prst i Hillerslev Sogn og Herred, Thisted Amt, fra den 28. marts 1728 til den14. maj 1743, hvor han dde af tyfus.

27540 Jacob Jensen AalborgHans fder og dato er ukendt. Han dde i 1612 i Randers. Han var gift med MarenThgersdatter, og sammen fik de 5 brn. Han er svigersn til 55082 Thger Lassen.Han var prst ved Frederiksborg Slotskirke fra 1583 til 1587, hvorefter han blev prstved Frue Kirke i Randers (Grbrdre Kirke) fra 1587 og til sin dd 1612.

55082 Thger LassenHan var fdt i 1531 i Randers og dde 18. juni 1608 samme sted. Han var gift medGertrud Pedersdatter, og sammen fik de en dreng og en pige.Han var Provst for Stvring Herred og Sogneprst ved Sct. Mortens Sogn og Kirke iRanders fra 1570 til 1608.Endvidere var han fra 1557 Rektor og Magister i Randers.

myndighedspersoner

Documents