pædagogikken vinter 2010

B U P L H O V E D S T A D E N # # 44VINTER 2010VINTER 2010

PÆDAGOGIKKEN

PÆDAGOG PÅ CHRISTANSKOLEN s. 14

ARBEJDSNEDLÆGGELSER I DRAGØR s. 10

KLYNGELEDELSE OG SOMMERLUKKET s. 4

Udgiver:BUPL HovedstadenRosenvængets Allé 16, 3. sal2100 København Ø@: [email protected]: 35 46 57 50

Redaktion:Henriette Brockdorff (ansvarshavende)Christian Sophus EhlersErik Steppat / Flussi

Fotograf: Christian Sophus Ehlers(medmindre andet er angivet)

Forside:Hvad arbejder du med? Janus Scheller er pæ-dagog på Christianskolen, en skole der har plads til at rumme de børn, der mistrives i de almindelige skoler på Frederiksberg. Side 14.

Oplag: 5.600Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS

BUPL’s hovedbestyrelse har for nylig besluttet at fratage medlem-merne muligheden for at få skattefri computer eller et buskort betalt med træk i bruttolønnen, de såkaldte skattefri frynsegoder. Det har sat sindene i kog. Men hvad handler sagen egentlig om?

Flere af BUPL’s fagforeninger har de seneste år indgået aftaler med mange af landets 98 kommuner, om personalegoder fi nansieret med træk i bruttolønnen. Men aftalerne blev kun indgået mellem BUPL og kommunerne, hvis løntrækket blev betalt med træk i lokale lønmidler. Konsekvensen af dette betød, at det ikke var alle medlemmer af BUPL, der kunne få adgang til skattefrie personalegoder.

Kommunernes Landsforening (KL) bad i april 2010 BUPL og andre forbund om at forholde sig til et notat om nedgang i kontantløn ved indgåelse af lokale aftaler om personalegoder. Trækket i bruttolønnen skulle også gælde den centralt aftalte løn.

I KLs notat stod, at alle medarbejdere i kommunerne kunne få del i personalegoder betalt med træk i bruttolønnen – hvis medarbejder-nes fagforbund vel at mærke ville acceptere KLs notat.

Ifølge BUPL’s love er det BUPL’s Hovedbestyrelse, der tager stilling til på hvilken måde handlinger der har indfl ydelse på udmøntningen af overenskomsterne mellem BUPL/KTO og KL skal behandles.

Jeg ser i den sammenhæng tre muligheder: BUPL fastholder afvis-ningen af skattefrie personalegoder, BUPL tiltræder KL-notatet eller at BUPL sender spørgsmålet om ja/nej til urafstemning blandt med-lemmerne.

Det er BUPL Hovedstadens klare holdning, at det er det enkelte medlem af BUPL, der selv må afgøre, om hun vil sige ja eller nej til personalegoder betalt med træk i bruttolønnen. Andet vil være formyn-deri. Et samlet BUPL bør derfor tiltræde KLs notat.

Hos BUPL Hovedstaden har vi ta-get initiativ til, at BUPL’s Hovedbe-styrelse endnu engang tager stilling til KLs henvendelse om muligheden for personalegoder betalt via en ned-gang i kontantlønnen. Hovedbestyrel-sen må ændre holdning til spørgsmå-let om personalegoder. Og det skulle gerne ske inden året er omme.

LEDER

Af Henriette BrockdorffFormand for BUPL Hovedstaden

Personalegoder – mellem fællesskab og formynderi

2 Leder

4 Klyngeledelse og sommerlukket i København

8 Mindre sygdom på Frederiksberg

9 Tårnby undgår serviceforringelser

10 Protester og arbejdsnedlæggelser i Dragør

14 Hvad arbejder du med?

18 Borgmester i børnehave

20 Lederne får egen tillidsrepræsentant

22 Højere Løn i 2011, tak!

26 Det store madvalg

30 Hvem er hvem i BUPL Hovedstaden

32 Fleksibilitet, tak

2

Foto

: Tor

ben

Kas

trup

3PÆDAGOGIKKEN VINTER 2010

Kære MedlemDU ØNSKES EN GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅRMed venlig hilsen, BUPL Hovedstaden

ALLE ENDER MED SORTEPER

Se mere på bupl-hovedstaden.dkDET ER DYRT AT SPARE PÅ BØRNENE

4 PÆDAGOGIKKEN VINTER 2010

Københavns institutioner skal holde ferielukket til sommer. Borgerrepræ-sentationen på Københavns Rådhus har besluttet at lukke byens institu-tioner i ugerne 29-30, som et led i en større spareplan, der samlet set barberer budgettet med næsten 120 millioner kroner på børne- og unge-området.

Lukningen af institutionerne de to uger af sommerferien skal konkret give 9,7 millioner kroner i kommu-nekassen, men vurderes samtidig at skabe meget store negative gener for forældre og pædagoger.

Kommunen planlægger din ferie

For pædagogerne betyder den tvungne ferielukning af institutio-nerne, at de reelt får fastlagt op til fem uger af deres ferie. Det fortæller Henriette Brockdorff, der er formand for BUPL Hovedstaden.

»Vores medlemmer har ret til tre ugers sammenhængende ferie. Det betyder, at de med indførelsen af luk-keugerne i tillæg til de eksisterende lukkedage, automatisk får fastlagt næsten al deres ferie. Tilbage er kun at vælge, om den sidste uge skal læg-

ges på den ene eller den anden side af uge 29 og 30. Det er helt uaccep-tabelt,« fastslår hun.

Samtidig tvinger beslutningen om tvungen ferielukning, børnefamili-erne til at holde ferie i netop de uger, hvor det er allerdyrest. Det betyder ifølge BUPL, at ferielukning rammer familier med en anstrengt økonomi særlig hårdt.

»Vi er bange for, at beslutningen kan have stor betydning for, om familier med en dårlig økonomi, overhovedet har råd til at komme af sted på som-merferie,« siger Henriette Brockdorff.

Klyngeledelse og sommerlukket i København

BUDGET 2011

Røgen fra efterårets budgetkamp har efterhånden lagt sig. I København har politikerne besluttet at indføre klyngeledelse, og vil til at bestemme, hvornår pædagoger og forældre skal afholde deres sommerferie.

Tekst: Christian Sophus Ehlers, [email protected]


»Til gengæld behøver børnefamili-erne ikke længere bekymre sig om at planlægge ferien, det klarer Køben-havns Kommune nu som en helt ny service«, mener hun.

93 millioner kroner skæres på klynger

Den største besparelse i kroner og ører henter Københavns Kommune på indførelsen af klyngeledelse, et indgreb BUPL Hovedstaden er skar-pe modstandere af.

Vurderingen er, at besparelsen vil betyde afskedigelse af souschefer, pædagoger og pædagogmedhjæl-pere, samt at nogle medarbejdere bliver sat ned i løn. Derudover forven-tes det at beslutningen vil føre til en fl ytning af ressourcer fra det direkte arbejde med børnene, samt til væ-sentligt forringede vilkår for lederne. Samlet set har fagforeningen regnet sig frem til, at nedskæringen i gen-nemsnit er 4 % pr. institution.

Det foreslog kommunen (uddrag) Vedtaget

Nedskæring i forbindelse med indførelse af klyngeinstitutioner, besparelse kr. 93 millioner. JA Afskaffelse af morgenåbning på fritidshjem, besparelse kr. 10,5 million NEJ ☺Besparelse på kompensationsordningerne, kr. 15,4 stigende til 35 millioner JA Grønthøsterbesparelse på kr. 14 millioner NEJ ☺Tvungen sommerferielukning, besparelse kr. 11,3 millioner JA Afskaffelse af udfl ytterbørnehavernes opsamlingssteder, kr. 1,7 milloner JA Besparelse på fi rtidshjem i forbindelse med udvidet undervisningstid, kr. 1,5 million. JA Besparelse på forplejning, kr. 24 millioner NEJ ☺

Budgetforlig – Sådan gik det i København


Nej til tvangslukning i København

Som en del af budgetforliget for 2011 vil Københavns Kommune tvinge institutionerne til at lukke i ugerne 29 og 30.

BUPL Hovedstaden har op-rettet en facebook side, hvor alle kan give udtryk for deres utilfredshed med børne- og ungdomsudvalgets beslutning om tvungen ferie.

Find siden på: www.facebook.com/nejtilsommerferielukket

BUDGET 2011

At klyngeinstitutioner mærkbart vil forringe det pædagogiske tilbud til Københavns børn og unge, er ifølge Henriette Brockdorff en naturlig kon-sekvens af udgangspunktet om, at der med indførelsen skal spares 93 millioner kroner.

»Det er logisk, at kvaliteten i det professionelle arbejde med børns livsudfoldelse og udvikling samt le-delsen af det pædagogiske arbejde bliver forringet, når kommunen skæ-rer 93 milloner kroner«, forklarer hun: »Den eneste måde der kan fi nde så mange penge, er ved at fyre pædago-ger og pædagogmedhjælpere, samt at andre kollegaer tvinges ned i løn«.

Også positivt indhold i budgettet

Blandt de mere positive takter i bud-gettet for næste år er, at kommunen har besluttet at opgive de varslede besparelser på børnenes mad, af-skaffelsen af morgenåbent på fritids-hjemmet og forslaget om en generel grønthøsterbesparelse på alle insti-tutioner.

Samtidig har man fortaget en gældssanering af Børne- og Ung-domsforvaltningen, der igennem

man mange år har været plaget af gammel gæld til tidligere ufi nansie-rede politiske projekter. Gælden er nu eftergivet.

Endelig har kommunen med bud-gettet langt om længe fået taget hul på den forældede demografi tilde-lingsmodel på børne- og ungeområ-det. Demografi tildelingsmodellen er et udtryk for den måde, Børne- og Ungeforvaltningen tildeles økonomi efter antallet af børn og unge i Kø-benhavn.

Hidtil har forvaltningen ikke fået fuld fi nansiering af udgifterne til in-stitutionerne, når der kom fl ere børn end forventet. Det har betydet, at forvaltningen har skubbet gammel gæld foran sig, og det har skabt en masse frustrationer, forklarer Henri-ette Brockdorff:

»De evigt tilbagevendende ned-skæringer hænger forældre, pæda-goger og københavnerne langt ud af halsen – og det dræber arbejdsglæ-den på institutionerne. Derfor er det en vigtig sejr for København, at mo-dellen nu laves om, så man kan fast-holde det politisk vedtagne service-niveau, også selv om der bliver behov for fl ere pladser«, mener hun.

BUPL Hovedstaden har oprettet en underskriftsindsamling mod tvun-gen sommerferielukning i Køben-havn. Underkriftsindsamlingen kan du fi nde på bupl.dk/sommer Hæng den evt op på jeres institution, fritidshjem eller klub og få forældre og kollegaer til at vise, at de også er utilfredse med beslutningen om tvungen ferielukning.

VIDSTE DU AT …

»Det er med til at underminere fl eksi-biliteten for virksomhederne – og det er noget, der koster på bundlinjen. For os er det uforståeligt, at kommu-nerne kan se en forretning i at lave fl ere lukkedage,«

Benjamin HolstChefkonsulent i Dansk Arbejdsgi-

verforening (DA) til Newspaq

»Lukkedage er til stor gene for både

børnefamilier og virksomheder«

Stine Pilegaard Jespersen

Afdelingschef hos Dansk Erhverv

Det siger de om tvungen sommerferielukket:»For forældrenes vedkommende er

der nok tale om en serviceforringel-

se, men for børnene er det sjovere

at være sammen med andre, end at

sidde med fem andre børn på et fri-

tidshjem. I forhold til personalet skal

de planlægge en smule mere, men

der vil jo stadig skulle være nogle

pædagoger tilbage, så man kan sta-

dig godt arbejde i sommerferien.«

Sofi e K. Led

Børne- og Ungdomsordfører

for Socialdemokraterne

på Københavns Rådhus


BUPL Hovedstaden har færdig-forhandlet forhåndsaftalerne for klyngeledere og pædagogiske le-dere ansat i København.

Klyngeledernes grundløn bliver trin 50 plus tillæg på tre niveauer af-hængig af klyngens størrelse – lille klynge 40.500,00 i 31.3.2000-ni-veau, mellemstor klynge 51.000 i 31.3.2000-niveau og stor klynge 61.500 i 31.3.2000-niveau. Løn herudover forhandles individuelt.

De pædagogiske ledere/en-hedslederne får grundløn ud fra fem pointintervaller/størrelser på trin 40, 43, 46, 47 og 48. Oven i grundlønnen er forhandlet en ræk-ke skal – tillæg, og endelig er der som bilag til aftalen et kan-katalog, som kan anvendes ved de indivi-

duelle forhandlinger. Nuværende ledere der overgår til en stilling som pædagogisk leder indplace-res som pædagogiske ledere, og får et personligt tillæg op til nuvæ-rende løn, således at nuværende institutionslederløn bevares.

På det selvejende område be-tyder ovennævnte, at lønniveauet nu kendes for de institutioner, der vælger at strukturere sig efter den kommunale klyngemodel. I no-vember måned startede forhand-lingerne op for de øvrige modeller på det selvejende område. BUPL Hovedstaden har påbegyndt disse forhandlinger med udgangspunkt i den nugældende forhåndsaftale for institutionsledere.

Lønaftale for klyngeledere og pædagogiske ledere i København BUPL Hovedstadens politikere ofte

citeres i pressen, i lokalaviser og på TV2 Lorry, senest i forbindelse med budgetforhandlingerne og arbejds-nedlæggelserne i Dragør.Indenfor de sidste tre måneder har BUPL været nævnt i pressen 390 gange.

Næsten et tusinde pædagoger i Kø-benhavn, Frederikberg, Dragør og Taarnby er tilmeldt BUPL Hovedsta-den pædagogfaglige SMS-nyheds-service. De bliver gratis opdateret med fag-lige SMSer målrettet deres arbejds-kommune. Du kan læse, hvordan du også får SMSer fra BUPL Hoved-staden på bupl.dk/sms

Man kan modtage sidste nyt fra BUPL Hovedstaden på e-mail. Vi udsender politiske nyheder og in-formation om det pædagogiske fag, samt nyt om de pædagogiskeaktivi-teter der foregår i vores kommuner.

Tilmelding sker på bupl.dk/nyhed

VIDSTE DU AT …

»Sommerferielukning handler ikke

kun om forringelse af kvaliteten af de

københavnske daginstitutioner, men

giver også store samfundsøkonomi-

ske og velfærdsmæssige problemer

– værdier som ret til selvbestemmel-

se, medarbejderinddragelse og pri-

vatlivets fred negligeres til fordel for

kortsigtede økonomiske gevinster.«

Henriette Brockdorff

Formand for BUPL Hovedstaden

»Det vi gør nu det er, at vi holder det antal institutioner åbne der skal til at passe alle børn, der er behov for i juli måned. Til gengæld er det nogle institutioner, hvor der er fl ere børn at lege med og forhåbentlig kan der være de voksne, de pædagoger, som børnene i forvejen kender fra deres egen institution.«

Frank Jensen Overborgmester i Københavns Kommune for Socialdemokraterne

»Klyngesammenlægninger og tvun-get 14 dages sommerferielukket i daginstitutionerne betyder færre pædagoger, og det er selvfølgelig noget, som vil kunne mærkes i de københavnske børnefamilier«

Mikkel Warming Socialborgmester fra Enhedslisten


Politikerne på Frederiksberg Rådhus har vedtaget et budget for 2011 med bred politisk opbakning. Alle partier på Frederiksberg pånær Enheds-listen står bag det nye budget, der for pædagogerne indeholder både roser og torne.

Præcis som det er tilfældet i Kø-benhavns Kommune, døjer også Fre-

deriksberg med at have for få pladser til alle de børn, der bor i byen. Det problem har det nye budget taget hul på at løse.

I alt har kommunen over fi re år af-sat mere end 1 milliard kroner til fl ere pladser, personale og bygninger til de mange nye børn. Udbygningen sker både gennem etablering af nye

institutioner, ombygninger, skovbør-nehaver og fl eksible busordninger, og kommunen vil sammenlægge fl ere små og tætbeliggende institutioner.

Børnehavealderen sat op

Samtidig med etableringen af de nye pladser, har kommunen afsat penge til igen at sætte børnehavealderen op til tre år, en udvikling som BUPL fi nder meget glædelig, fortæller Mia Skou Jørgensen, næstformand i BUPL Ho-vedstaden.

»Selvom det krævede en dyr eva-luering lavet af eksterne konsulenter for at få politikerne til at indse de kendsgerninger, som pædagogerne på Frederiksberg hele tiden har gjort opmærksom på, er der al mulig grund til at rose Frederiksbergs politikere for den beslutning, de har truffet,« mener hun.

I tillæg til forbedringen af børne-havealderen, er det også glædeligt, at kommunen har opgivet forslaget om modulordninger, et udskældt sy-stem, hvor forældre betaler pladspris efter, hvor meget de ønsker at be-nytte institutionerne. Endelig beslut-tede kommunalbestyrelsen at tage den besparelse på klubområdet, der var lagt op til, af bordet igen.

Sygefravær og SFO’er

Af de mindre glædelige nyheder på Frederiksbergs budget skal nævnes afskaffelse af kommunens sidste fri-tidshjemspladser, afskaffelse af en

Mindre sygdom påFrederiksberg

BUDGET 2011


Afskaffelse af de sidste fritidshjemspladser på Frederiksberg JA Store kapasitetsudvidelser på daginstitutions-området, samlet set 1 milliard kr. over fi re år JA ☺Besparelse på sygefravær JA Børnehavealderen sættes op til tre år JA ☺Besparelser på klubområdet NEJ ☺Afskaffelse af en stor del af dispensationstimerne i daginstitutionerne i en ny normeringsmodel JA Ændret organisering af ledelse og administration i skoler og SFO JA Lukkedage og ændret åbningstid i SFO JA Plan om afbureaukratisering JA

Budgetforlig – Sådan gik det på Frederiksberg

Frederiksberg Kommune har med budgettet for 2011 besluttet, at pædagogerne skal til at være mindre syge. Budgettet indeholder også fl ere gode takter.



Tårnby Kommune har dog i det for-gangne år indført fl ere lukkedage, således at institutionerne er lukket mellem jul og nytår. I efteråret blev der samtidig foretaget en budget-regulering, hvor institutionernes rammebudget blev beskåret.

Kommunen har ved indgåelse af budgettet for 2011 i modsætning til mange andre kommuner, valgt ikke at beskære økonomien på børneområdet. En af årsagerne er, at et fl ertal i kommunalbestyrelsen valgte at forhøje skatten med 0,4 %. Skattestigningen gør, kommu-nens økonomi hænger sammen til næste år.

Tårnby undgår serviceforringelser

Skattestigninger velkomne

BUPL Hovedstaden roser Tårnbys kommunalbestyrelse for at udvise det fornødne mod til at hæve skat-terne. Hvis velfærden skal sikres, kræver det, at den nødvendige økonomiske ressource er til stede.

Tårnby Kommune kommer i det kommende år til at have tomme pladser på børnehaveområdet. Det betyder, at der er taget beslutning om at lukke en børnehave. Det er kommunens udbygning af 0-6 års området de senere år der gør, at man står med tomme pladser.

stor del af dispensationstimerne i daginstitutionerne, samt ændret or-ganisering af ledelse og administra-tion i SFO’erne.

I budgetforliget indgår også et øn-ske om at nedbringe sygefraværet i hele kommunen. I sig selv en god ting, men der er grund til at være skeptisk overfor den måde kommu-nen tænker, at det skal ske på. Her vil man nemlig trække penge ud af budgettet på forhånd, i forventning om et fremtidigt fald i sygefraværet, forklarer Mia Skou Jørgensen. Hun er bekymret for, hvordan disse »bespa-relser på forhånd«, vil udmønte sig i praksis.

»Spørgsmålet er, om Frederiks-bergs pædagoger bliver mindre syge af, at der skæres i budgetterne til sy-gefravær,« spørger hun.

BUPL Hovedstaden har i stedet krævet, at der investeres i nedbrin-gelse af sygefraværet ved at forbedre arbejdsvilkårene for det pædagogi-ske personale. Fagforeningen mener ikke, at sygefraværet kan nedbringes blot ved at vedtage det som et tal i et budget.

»Effekten kommer først, hvis der sker en massiv og reel forbedring af de vilkår pædagogerne på Frederiks-berg arbejder under – og det er der ikke lagt op til i budgettet,« fortæller hun.

Pædagogerne i Tårnby er sluppet nådigt igennem kommu-nalbestyrelsens behandling af kommunens budget for 2011. Økonomien for næste år indeholder ingen forringelser for daginstitutioner og klubber.


Utilfredsheden hos pædagogerne i Dragør begyndte allerede ved gen-åbningen af budgettet for 2010. Det var i foråret 2010. Kommunen havde akut dårlig økonomi. Der skulle spa-res. Det førte i sommers til besparel-ser på kr. 2.250.000 på kommunens børn og unge – og til en fritstilling af kommunaldirektøren.

Forringede arbejdsvilkår

De besparelser, der fulgte med i køl-vandet på genåbningen af budget-tet, førte en lang række forringelser i pædagogernes arbejdsvilkår. Det fortæller Jan Poulsen, der er faglig sekretær i BUPL Hovedstaden. Det blev bl.a. besluttet, at ledige stillinger på institutionerne skulle forblive ube-

sat, hvilket igen betød, at de kollegaer der var tilbage, måtte løbe hurtigere.

For at gøre politikere og borgere i Dragør opmærksom på de forringel-ser der blev konsekvens af besparel-serne, satte pædagogerne forskellige aktiviteter i gang. Der blev sat plaka-ter op på institutionerne, der nøgternt forklarede, hvad den enkelte institu-

Protester og arbejdsnedlæggelser i Dragør

BUDGET 2011

En torsdag i oktober måned nedlagde pædagogerne i Dragør arbejdet. De havde fået nok af udsigten til markante nedskæringer på den lille kommunes budget. Da budgettet en uge senere blev endeligt vedtaget, stod det klart, at protesterne havde båret frugt.



Indførelse af SFO’er – forventet besparelse kr. 2.000.000 JA1 Forringelse af åbningstiden i fritidshjem og ungdomsklub JA Tidligere optagelse af klubbørn (fra maj til februar) NEJ ☺Ekstra lukkedag i klub (vedtaget i forbindlse med genåbningen) JA Fritidshjemmenes morgenåbning indskrænkes (vedtaget i forbindelse med genåbningen) JA Strukturændringer på 0-6 års området på kr. 800.000 JA2 Klub Dragør samlet i én fysisk enhed (ungdomsklub) JA

1) Forventet besparelse dog ‘kun’ kr. 1.500.000

2) Forslaget udgik delvist. Besparelsen blev lagt ind under SFO’er

Budgetforlig – Sådan gik det i Dragør


tion skulle spare, og hvad det ville be-tyde for institutionens aktiviteter.

Samtidig trak personalet i de ly-serøde Sorteper T-shirts for at gøre opmærksom på, at alle i kommunen endte med Sorteper, når der spares på børneområdet.

De synlige protester på institu-tionerne førte i første omgang til, at kommunen forsøgte at give pædago-gerne mundkurv på, og forbød dem at tale negativt om besparelserne til forældrene. Man skulle i stedet foku-sere på det positive, hed det.

Måtte kun udtale sig positivt

Konkret fi k pædagogerne forbud mod at ophænge kampagneplakater, som forklarede betydningen af besparel-serne for de enkelte institutioner. Og institutionerne fi k besked på, at de ansatte heller ikke måtte gå med de-batskabende T-shirts fra BUPL.

Det der for alvor fi k bægeret til at fl yde over blandt personalet var ifølge Jan Poulsen netop kommunes

forsøg på at begrænse pædagoger-nes ytringsfrihed: »Det satte pæda-gogerne i en helt urimelig situation, at de ikke ud fra deres faglighed kunne få lov at argumentere for, at børnenes hverdag ikke ville være tilfredsstillen-de, når der skulle spares så meget, som det var tilfældet,« fortæller han.

»Det er ikke acceptabelt, at de ikke kunne få lov til fagligt at forklare, hvad det betyder for børnenes udvikling og for den enkelte institution, når der skal skæres ned. Besparelserne får jo negativ betydning for både børn og forældre, men jo mindst lige så meget for pædagogerne, som bare gerne vil udføre deres arbejde, un-der ordentlige forhold,« forklarer Jan Poulsen.

Blandt de besparelser, der var på kommunens tegnebord henover sommeren, var udover ansættelses-stoppet, også forslaget om at lukke fritidshjemmenes morgenåbning, opgivelse af frokosten i vuggestu-erne (og fyring af køkkenpersonale),

nedsættelse af børnehavealderen med to måneder, indførsel af en ugentlig lukkedag i klubberne samt indskrænkning af åbningstiderne.

Alt sammen forslag, pædagoger-ne vil have lov til at udtale sig om, siger Jan Poulsen: »Besparelser på økonomien betyder rigtig meget for, hvad man kan stille op i forhold til den pædagogiske opgave, man har i in-stitutionerne, så det er klart, at det er et brud på ytringsfriheden, når kom-munen siger, at pædagogerne ikke må tale om det,« forklarer han.

Spørgsmål indbragt for ombudsmanden

Netop pædagogernes ret til ytrings-frihed i Dragør, har været en af årsa-gerne til, at det lokale parti, Liste T, har klaget til Folketingets Ombuds-mand over Dragør Kommune.

Partiet skriver i begrundelsen for klagen, at de opfordrer Folketin-gets Ombudsmand til at gribe ind, så Dragør Kommunes ansatte kan


TIRSDAG 6. JULI 2010 / AMAGER BLADET / 05

AF HANNE BJØ[email protected]

DRAGØR: Den kommunalt be-talte madordning for vugge-stuebørn fjernes, rengøringen hos ældre borgere skæres ned fra hver anden til hver tredje uge, der indføres lukkedage i klubberne, ungdomsklubber-ne lukker en time tidligere om aftenen, undtagen fredag, og antallet af fritidshjem med morgenåbning klokken 6.30-8.00 skæres ned til tre. Disse og flere andre sparetil-tag blev i vekslende partipoliti-ske konstellationer fra forslag til forslag besluttet i Dragørs økonomiudvalg i torsdags. Be-sparelserne skal samlet udgø-re den genopretningsplan, som skal gøre kommunens drift rentabel. Set med de langsigte-de briller, det vil sige først med virkning fra 2011-2013, blev der under mødets åbne dagsorden fundet besparelser for cirka 5,7 mio. kroner årligt. Besparelserne kommer, ef-ter der har været et langvarigt dyk i kommunens likviditet, og efter at et eksternt revisi-onsfirma i en rapport har pe-get på nødvendigheden af en lynsnar indsats af denne ka-rakter, hvis Dragør ikke skalende på I d

ne revisorer at indføre et an-sættelsesstop, og fortsætter det året ud, vil det i år føre til et stort, men formentlig midler-tidigt, indhug i medarbejder-stabens størrelse. En status fra kommunens direktion viser, at der i øjeblik-ket er fem ledige stillinger i ad-ministrationen og cirka fire le-dige stillinger på daginstituti-onsområdet. Men fra septem-ber er antallet af ledige stillin-ger i Dragørs daginstitutioner vokset til 20 og til december til 27 ansatte.Sagsakterne bekriver, at daginstitutionsområdet selv vil forsøge at løse bemandin-gen via aftaler om rokering og midlertidige turnusord-ninger.

De sparetiltag, økonomiud-valget pegede på i torsdags, er derimod ikke midlertidige, men skal som sagt sørge for, at driftsregnskabet i Dragør Kommune giver overskud. Besparelsen på madordnin-gen for vuggestuebørn vil kræ-ve nedlæggelse af seks stillin-ger. Nedskæringen på rengø-ringen hos byens ældre koster 2,5 stillinger, og en ændring i kvalitetsstandarden for hjem-mehjælpsområdet vil koste 1stilli

Et flertal i byrådet beståen-de af S, V, C og O besluttede allerede 24. juni at omlægge Dragørs skolevæsen, således at Dragør Skole og Skolen ved Vierdiget lukkes og grundene

frasælges. Dragør Skoles ele-ver flyttes i stedet til en ud-bygget Nordstrandskolen, og eleverne fra Vierdiget flytter til en udbygget St. Magleby Skole. Desuden besluttede samme flertal at sætte 11 af kommu-nens udlejnings- og beboelses-ejendomme til salg hos alme-ne boligorganisationer og/el-ler private samt at sammen-lægge kommunens to brand-stationer til én i St. Magleby. Grunden, hvor brandstationen Nyby ligger, ønskes benyttet til etablering af ældreboliger.

Rengøringen hos ældre borgere får et nyk nedad i serviceniveau. Arkivfoto: Michael Paldan.

Fyringer på vej i DragørGENOPRETNINGSPLAN. Et fl ertal i Dragørs økonomiudvalg har foreløbig godkendt besparelser for 5,7 mio. kroner

årligt. Besparelserne vil blandt andet føre til fyring af omkring 10 ansatte på vuggestue- og ældreområdet.

Kvik levererhele sommeren


blive bekræftet i, at de har ret til at ytre sig på egne vegne. Både om for-hold på deres arbejdsplads og om politiske emner på den kommunale dagsorden, og at ingen skal frygte repressalier i den forbindelse. Videre hedder det i klagen: »Den nuværen-de administrative praksis skaber en usikkerhed hos de ansatte, der bety-der, at de i vidt omfang afholder sig fra at ytre sig offentligt om emner, der er på den politiske dagsorden. Det er skadeligt for det lokale politiske liv i kommunen, og det er skadeligt for tillidsforholdet mellem Dragør Kom-mune som ansættende myndighed og de ansatte,« skriver Liste T.

Pædagogerne nedlagde arbejdet

Kommunens trusler og mundkurv har dog ikke afholdt pædagogerne fra at gøre opmærksom på nedskærin-gerne. Tværtimod.

Aktiviteterne har været mange-artede og kreative. Blandt de mere farverige indslag, har man blandt an-det begravet de pædagogiske vær-dier ved en ceremoni foran Dragør Rådhus. Her havde pædagogerne medbragt både »præst« og kiste til at stede pædagogikken til hvile i. Det hele fandt sted umiddelbart inden

det møde i økonomiudvalget, hvor besparelserne skulle vedtages.

Pædagogerne har også udarbej-det et skriftligt tillæg til Dragørs of-fi cielle Børne- og Ungdomspolitik, og der er blevet skrevet høringssvar, læserbreve og debatindlæg i hobe-vis. Endelig afholdt man umiddelbart inden den endelige vedtagelse af budgettet et meget velbesøgt de-batmøde. Her deltog politikerne fra Dragør Rådhus, og de enkelte spa-reforslag blev diskuteret.

Til trods for de mange aktiviteter har det være svært at trænge igennem til rådhuset, og en morgen besluttede pædagogerne simpelthen at nedlæg-ge arbejdet i strid med hovedaftalens § 10, for i stedet at gå til fagligt møde. Her diskuterede man, hvad man skul-le foretage sig for at begrænse ska-derne af nedskæringerne.

46 spørgsmål til rådhuset

Den faglige dag blev bl.a. brugt til at udveksle synspunkter på nedskærin-gerne, forklarer Jan Poulsen: »Der var et stort behov fra kollegaerne til at fortælle deres sparehistorier og give luft til frustrationerne, overfor nogle kollegaer, der fuldt ud kunne sætte sig ind i forholdene,« siger han.

Udover sparehistorierne blev da-gen brugt på en orientering om kommunens budgetplaner, faglige diskussioner i grupper, og pædago-gerne formulerede 46 spørgsmål til rådhuset. Et spørgsmål der gik igen var, hvordan kommunen vil imødegå en stigning i stresstilfældene og en generel forringelse af det psykiske arbejdsmiljø, som en konsekvens af nedskæringerne.

»Sidste gang Dragør skar ned på børne- og ungdomsområdet førte det til en stigning i antallet af sygemeldin-ger, der havde baggrund i stress som en følge af nedskæringerne. Jeg fryg-ter, at noget lignende kan ske denne gang«, forklarer Jan Poulsen.

»Spørgsmålet er, om kommunen har taget højde for stigende udgifter til sygemeldinger i budgettet for næ-ste år«, spørger han retorisk.

Besparelser taget af bordet

Utilfredsheden blev ikke kun luftet for lukkede døre. Om eftermiddagen gik pædagoger og medhjælpere i fælles demonstration til Dragør Rådhus. Her overrakte man fl ere hundrede postkort med historier fra hverdagen på institutionerne til politikerne.

BUDGET 2011


Og noget tyder på, at de mange protester i sidste ende alligevel har gjort indtryk på forvaltningen og po-litikerne. Fra de første udkast til spa-rekataloget slap ud, til det endelige resultatet blev vedtaget, er der blevet fjernet en række varslede besparel-ser, fortæller Jan Poulsen. Derfor er det lykkedes pædagogerne med de-res aktiviteter, at hente en betydelig sejr i Dragør, mener han.

»Forvaltningen og Kommunalbe-styrelsen i Dragør havde oprindeligt lagt op til at spare kr. 3.250.000 på daginstitutionsområdet og på klub-berne, men vi kan nu se, at den ende-lige besparelse er på kr. 1.650.000,« forklarer han.

»Det er med andre ord lykkedes pædagoger, tillidsrepræsentanter og BUPL Hovedstaden i fællesskab at fjerne næsten 50 % af de planlagte nedskæringer i Dragør. Det er et re-sultat Dragørs pædagoger har grund til at være stolte af,« slutter han.

Læs mere om Dragør på: bupl.dk/dragør

HVORFOR HAR PÆDAGOGERNE I DRAGØR NEDLAGT ARBEJDET?

Dennis Friis SkramTillidsrepræsentant, Sølyst Fritidshjem

»Vi føler dybest set ikke, at vi bliver hørt. Vi skri-ver høringssvar, læserbreve og laver aktioner på livet løs, men bliver alligevel ikke »hørt« af kom-munen. Vi ved simpelthen ikke, hvordan vi ellers skal trænge igennem til rådhuset. Det lader til, at de kun lytter, når man nedlægger arbejdet.

Der er tale om markante besparelser over hele linjen, for vores fritidshjems vedkommende er vi decideret lukningstruet. Kommunen klipper uden at blinke den røde tråd i børnenes hverdag over. Derfor har vi nedlagt arbejdet.«

Anette Fuhs PetersenVuggestuepædagog, Rødtjørnens Børnehave

»Det har vi gjort, fordi vi har prøvet stort set alt andet, uden at det er lykkedes at få politikerne i tale. Vi har skrevet brev til borgmesteren, været i pressen, og nu går vi så på gaden for at vise vores utilfredshed med besparelserne. Vi har meget travlt, mangler i perioder per-

sonale, får fl ere og fl ere børn i forhold til antal kvardratmeter, bliver skåret i økonomien og har svært ved at nå rundt om det enkelte barn i dagligdagen. Vi oplever nogle gange at være 1-2 voksne til 12 vuggestuebørn. Det er uansvarligt, og det kan vi ikke stå inde for. De pædagogiske værdier undermineres og ødelægges. Det er vi nød til at reagere på, og derfor har vi nedlagt arbejdet.«

Bjarne LehmannTillidsrepræsentant, Jægervejens Fritidshjem

»Arbejdsnedlæggelserne er et udtryk for frustrationer over nedskæringerne, og for solidaritet med de kollegaer, der mister deres arbejdsplads, og i værste fald deres arbejde. Dragør Kommune udviser desværre ikke den fornødne respekt for vores fag og vores ud-

dannelse. Kommunen har forsøgt at give os mundkurv på, og vi føler ikke, at vores arbejde værdsættes. Danmark er et af de få lande, og Dragør er en af de få kommuner, der stadigvæk har en fri og stærk fritidspædagogik. Vil man virkelig ødelægge det?«


»Vi måler også vores arbejde på, om vores unger er med i politiets døgnrapport«

Helt almindelig er den ikke. Skolen hvor pædagogerne Janus Scheller og Tom Lund arbejder.

Midt på en almindelig villavej på Frederiksberg, ligger den lille, og ganske ualmindelige skole, Christi-anskolen. Her går 20 elever, der alle har det til fælles, at de har enten so-ciale, psykologiske, emotionelle eller personlige problemer at slås med.

Det er 20 unge mellem 12 og 17 år, der af den ene eller anden årsag mistrives i de eksisterende ordinære

tilbud på Frederiksberg. Børn og unge som typisk har en lang række skoleskift bag sig, og som Tom ud-trykker det, »har fået stjålet deres barndom.«

Christianskolen blev oprettet som en konsekvens af, at der ikke fandtes et tilbud på Frederiksberg til de elever, der ikke passer ind på kommunens øvrige skoler. Hidtil havde Frederiks-berg Kommune købt pladserne til en høj pris i Københavns Kommune. Så-dan er det ikke længere.

»Vi samler alt op«, forklarer Janus. »Alle elever der ikke lige passer i kommunens normale kasser, har vi plads til hos os. Rummeligheden er en værdi, vi sætter meget højt. Jeg vil sige det sådan, at det er de færreste, vi ikke kan rumme«, mener Tom.

Unikt samarbejde mellem pædagoger og lærere

De 20 elever er inddelt i tre små grup-per, med seks til syv elever på hvert hold. Undervisningen kører efter en

HVAD ARBEJDER DU MED?Hvad arbejder du med?

Pædagogikken besøger i hver ud-

gave en af hovedstadens pædago-

ger, for at undersøge mangfoldig-

heden i det pædagogiske arbejde.

På Christianskolen på Frederiksberg arbejder pædagogerne Tom Lund og Janus Scheller. Pædagogikken har mødt de to til en snak om, hvad man også kan arbejde med som pædagog på en lille skole.



fælles struktur med et fagligt bånd om formiddagen fra 9-11, og værk-steds- eller idrætsaktiviteter fra kl. 11 til 13. Værkstederne fortsætter ofte om eftermiddagen som pædagogisk tilbud. I alt arbejder fi re pædagoger og seks lærere på skolen. Tom og Ja-nus har begge været med fra dag ét på skolen, fem år er det efterhånden blevet til.

Kendetegnede for alle ansatte er, at de udover stærke faglige kompeten-cer, også har en eller fl ere særlige in-teresser eller hobbyer, som de kan be-nytte i arbejdet med eleverne, om det så er streetart, musik, syning, værk-sted, idræt eller noget helt sjette.

»Det er engagerede mennesker der arbejder her, og når eleverne op-lever et stort engagement i de aktivi-teter vi laver, smitter det i høj grad af på dem«, siger Tom.

Lærerne forbereder undervisnin-gen, men alle deltager. I det hele taget har man på skolen et unikt samarbejde mellem pædagoger og lærere, der i høj grad bygger på en gensidig respekt for faglighed, for-tæller Janus.

»Lærerne her på skolen vil gerne det socialpædagogiske arbejde, mindst lige så meget som de gerne vil

undervise. Og vi pædagoger vil gerne deltage i undervisningen, samtidig med, at der er respekt for faggræn-serne. Jeg vil vove den påstand, at eleverne vil have svært ved at kende forskel på hvem der er lærer, og hvem der er pædagog«, mener han.

De elever, der har været længe på skolen lærer de nye elever, hvordan man skal opføre sig på skolen og i timerne. Dermed bliver de kulturbæ-rere i forhold til de nye elever.

»Når det kommer til eksempelvis højtlæsning, eller andre aktiviteter der kræver at eleverne blotter sig for de andre på holdet, går de gamle ele-ver forrest. De viser de nye på skolen, at de godt tør læse højt for de andre i klassen«, forklarer Tom.

Et stærkt pædagogisk fundament

Det pædagogiske arbejde på sko-len hviler på et stærkt fagligt funda-ment, som de forklarer, består af fi re hjørnesten, nemlig anerkendelse, ressourcesyn, positive relationer og faglighed set som kundskaber. Hvert tiltag man tager på skolen skal så vidt muligt understøtte en udvikling, der kan medvirke til at skabe positiv forandring og til at opbygge en posi-

tiv selvværdsfølelse hos den enkelte unge. Det betyder, at pædagogerne på skolen tager afsæt i den enkelte elevs konkrete kompetencer og indi-viduelle ressourcer, og at et grund-læggende pædagogisk tema er, at eleven skal opleve at være set og ac-cepteret som menneske.

»Det handler om, at hver enkelt af vores elever skal føle sig værdsat og værdifuld, for derigennem at få et positivt livssyn og begynde at tage medansvar for egen læring og udvik-ling. Det støtter vi dem hver dag i«, forklarer Janus, og bliver suppleret af Tom: »Vi forsøger at fremstå som gode rollemodeller for eleverne. De skal møde voksne, der er tilstede og

Kreativitet i højsædet. Christianskolen råder over en lang række værksteder, som eleverne også kan bruge i efter skole. Træ- og smykkeværksted, cykelværksted, musikværksted og krea-værksted, hvor de arbejder med street art, billedkunst, malerier, tegnin-ger og design. Skolen har også computercafé og spillecafé om eftermiddagen.

Christiansskolens Grønne Brigader med i budgettet for 2011

I aftaleteksten for Frederiksberg Kommunes budget for 2011, næv-nes Christianskolens Grønne Briga-der. I et særskilt afsnit i budgetafta-len hedder det blandt andet, at: »Der afsættes ressourcer til sommerferie-jobs i ‘Den Grønne Brigade’ til unge fra Christiansskolen.«


voksne, som er troværdige. Derfor tager vi i det pædagogiske arbejde udgangspunkt i en gensidig respekt, interesse og omsorg for hinanden, og vi forsøger at møde eleverne åbent«.

Rollemodeller og familiemennesker

Når en ny elev viciteres til skolen, hol-der pædagoger og lærere et formø-de, hvor der udarbejdes en individuel handleplan for den enkelte unge. Det sikrer, at elevens udviklingsproces kan dokumenteres og følges. De forskellige teams af pædagoger og

lærere drøfter herefter løbende ele-vernes individuelle handlingsplan, og hver elev har en voksen tilknyttet, der har ansvaret for at handlingsplanen er opdateret. Elever der efter endt ophold skal udsluses til en ungdoms-uddannelse, praktik, arbejde, jobtræ-ning eller andet, gør skolen meget ud af, får en god overgang.

Både Janus og Tom er glade for at arbejde med målgruppen af unge på 12-17 år, og for de arbejdsbetingle-ser, der følger med jobbet på skolen. De er begge familiemennesker, så tanken om at skulle være i skiftende vagter, eksempelvis på et værested, tiltaler dem ikke.

»Det er et fantastisk sted at være pædagog. Vi er rollemodeller og får lov til at arbejde med noget, vi bræn-der for. Hvor mange andre steder kan du får lov til at lave så forskellige ting som at tage på golf, ride- eller fi ske-ture, løbe på rullesøjter, skateboard, snowboard, give de unge speed-bådsbevis eller tage dem med på klatretur til Sverige, eller på et besøg i Bøllemosen?«, spørger Tom.

I det hele taget er der en god stem-ning på skolen, til trods for klientellet, forklarer de: »Vi arbejder meget med konfl iktnedtrapning med de unge. Og personalet er ofte på efteruddan-nelse, så det er sjældent, at de unge eksploderer.«

I lære som gartner

Eksploderede var der heller ingen der gjorde i sommers, da skolen i samarbejde med gartnerne på Fre-deriksberg, sendte alle elever i fjor-ten dages lønnet praktik. Faktisk var gartnerpraktikken ’De Grønne Briga-der’ så stor en succes, at politkerne på Frederiksberg Rådhus netop har besluttet at gøre det til en tilbageven-dende begivenhed.

»Det forunderlige og uventede var, at også gartnerne fi k noget positivt ud af at have vores elever i praktik«, me-ner Janus. »Vi har mange elever med anden etnicitet end dansk, og fl ere af gartnerne fi k derfor selvsyn for, at

vores elever er både ansvarsbeviste og engagerede i arbejdet. Så på den måde bidrog projektet også positivt til integrationen, forklarer han.

Nej, en helt almindelig skole er Christianskolen ikke.

HVAD ARBEJDER DU MED?

Pædagoger i skolen. Christianskolen er en heldagsskolen med en målsæt-ning om altid at være præget af liv og

glæde: ”For det indebærer, at eleverne glemmer sig selv for et øjeblik, og at de derved åbner op for ny vækst og udvik-

ling”, forklarer Tom og Janus.

Mange pædagoger i skolen

Ifølge Danmarks Statistik arbejder cirka 17.500 pædagoger i de dan-ske skoler. 12.000 af dem arbejder i SFO’er, 3.500 er ansat som børne-haveklasseledere, og omkring 2.000 arbejder på privatskoler, specialsko-ler, efterskoler eller i dagbehand-lingstilbud. Samtidig har to ud af tre undervisningsassistenter har i dag pædagogisk baggrund.

• På 95 % af skolerne deltager pæ-dagogerne i undervisningen på 0. - 3. klassetrin.

• 83 % af pædagogerne, der er an-sat i SFO’er, deltager i undervis-ningen.

• 93 % af landets skoleledere og forvaltningschefer mener, at pæ-dagoger besidder særlige kom-petencer, der supplerer lærerne godt.

»Pædagoger bør være en del af indskolingen på alle landets skoler«Det mener 89 % af skolelederne og 81 % af forvaltningscheferne. 93 % af landets skoleledere og forvaltningschefer mener, at pæ-dagoger er i besiddelse af sær-lige kompetencer, som supple-rer lærerne i indskolingen godt. Cirka ni ud af 10 skoleledere og forvaltningschefer mener, at pædagogerne er med til at sikre børns trivsel.

»Pædagoger bør være en integreret del af fremtidens folkeskole«Det mener 90 % af skolelederne og 84 % af forvaltningschefer-ne. 77 % af forvaltningscheferne forventer, at lærer-pædagog-samarbejdet bliver udbygget indenfor de næste par år. Lidt over halvdelen af skolelederne og forvaltningscheferne mener, at der bør være større fl eksibi-litet i folkeskoleloven, så både pædagoger og lærere har mu-lighed for at varetage opgaver i folkeskolens undervisning.


Fælles for børnehaverne Jordkloden, Husum Børnehus, og Dr. Louises Asyls Børnehave er, at de alle gør en særlig indsats for at udvikle og stimu-lere børnenes sprog.

Sprogudviklingen af børnene sker som en del af den daglige integre-rede pædagogiske praksis, gennem børnenes aktive deltagelse i de dag-lige rutiner som f.eks. borddækning og påklædning. Her sætter pæda-

gogerne ord på, hvad børnene ser, gør og oplever – lytter opmærksomt, svarer korrekt og gentager. De so-ciale og sproglige kompetencer ses som uløseligt sammenhængende og gensidigt udviklende. En stor del af arbejdet er derfor også at støtte bar-net i at danne gode legerelationer til de andre børn.

Eget børnebibliotek

På Dr. Louises Asyls Børnehave har pædagogerne specialiseret sig i

at have fokus på sprog gennem lit-teratur og fortællinger. Børnehaven arbejder på, at alle børn får positive oplevelser med bøger i børnehaven og meget gerne også derhjemme.

I samarbejde med Biblioteket Blå-gården og med økonomisk støtte fra Nørrebro Lokaludvalg, har de indret-tet et børnehavebibliotek på institu-tionens 1. sal. Her tilbyder man et bredt udvalg af bøger, som børn og personale kan bruge i dagtimerne og forældre og børn kan bruge, når bør-nene bringes og hentes. Forældre og børn har også mulighed for at låne bøger og musik med hjem.

Inddrager tosprogede forældre

Dr. Louises Asyls Børnehave har 48 børn i alderen 2-6 år, heraf fl ere to-sprogede. Præcis som børnene, har også pædagogerne på Dr. Louises

Borgmester i sprogbørnehave

SPROGSTIMULERING

Tekst: Gunn Brejnholdt Falck & Christian Sophus Ehlers, [email protected]

Tre københavnske børnehaver fi k besøg, da integrationsborgmester Klaus Bondam lagde vejen forbi. Han ville gerne være klogere på konkrete pædagogiske udfordringer i arbejdet med at sprogstimulere børn.

»Vi gør meget ud af ikke kun at have res-sourcestærke børn på vores institution,« siger Eva Boserup, leder af Dr. Louises Asyls Børnehave på Nørrebro: »Men når de ressourcestærke forældre ser vores bibliotek, ringer de til plads-anvisningen med det samme, for at få deres børn skrevet op«.


Asyls Børnehave forskellige bag-grunde. Her er pædagoger fra så forskellige steder som Sierra Leone, Libanon, Tyrkiet, Spanien, Palæstina og Danmark. Pædagogerne gør en særlig indsats overfor de tosprogede forældre, forklarer Eva Boserup, le-der af børnehaven.

»Vi har forældre, der ikke selv kan læse, og dem lærer vi, at alene dét at de kigger i bøgerne sammen med de-res børn gør, at børnene forholder sig til bøgerne. Dermed viser de barnet, at bøger er interessante,« siger hun.

Pædagogerne på Dr. Louises Asyls Børnehave forsøger at møde forældrene anerkendende, for på den måde at vise dem, at deres holdning er vigtig. Samtidig giver man børnenes modersmål status. Holdningen er, at dansk godt kan overtage for meget, og at et stærkt modersmål kan styrke indlæringen af det danske sprog. Derfor inde-holder biblioteket også mange bø-ger, hvor teksten er skrevet både på dansk og fx arabisk eller somali. Det giver forældre, der ikke læser dansk,

mulighed for at opleve glæden ved højtlæsning for deres børn på eget modersmål, og det styrker samtidig både forældres og børns kendskab til dansk.

Tale er guld

Dr. Louises Asyl arbejder desuden med forskellige tiltag med fokus på såkaldte ’åbne kommunikations-former’, forklarer pædagog Posseh Seisay, der er sprogansvarlig i børne-haven. Det betyder, at personalet er bevidste om at stille åbne spørgsmål i samtaler med børnene, spørgsmål hvor hverken voksne eller børn ken-der svaret på forhånd.

»Målet er, at denne kommunikati-onsform bidrager til, at børnene lærer at undre sig, er udforskende og selv stiller spørgsmål, så de lærer nye ord, begreber og fænomener at kende,« mener hun.

Indsatsen handler i bund og grund om at skabe lige muligheder for bør-nene, forklarer Eva Boserup.

»Det er uretfærdigt, hvis vi lader børn starte i 0. klasse uden at de har fået mangfoldige sproglige kompe-tencer på dansk. Vi ser udvikling af børnenes sprog som en af nøglerne til at give børnene et bedre liv, uddy-ber hun«

Lån børnebiblioteket

Dr. Louises Asyls Børnehave låner gerne deres børnebibilotek ud til andre børnehaver og vuggestuer på Nørrebro. Vil I besøge biblioteket, kan man lave en aftale med børneha-ven på tlf 35 85 79 69. Du kan fi nde mere information om Københavns Kommune indsats med sprogstimu-lering af tosprogede på tosprogede.kk.dk

Integrationsborgmester Klaus Bondam var på børnehavebesøg for at blive inspireret til hvordan pædagogisk sprogstimulering kan bidrage til at løse Københavns integra-tionsproblemer: »En af de absolut største udfordringer vi står overfor i København,« siger han.


I forbindelse med overenskom-sten for 2008 - 2011 fi k lederne ved selvjende og kommunale institutioner deres egen over-enskomst. Lederoverenskom-sten åbner muligheder for nye indfl ydelseveje for lederne. En af mulighederne er at lederne får deres egne ledertillidsre-præsentanter (LTR) i kommu-nerne. BUPL Hovedstadens Lederråd har på lederårsmødet den 4. november 2010 præ-senteret grundlaget for valg af LTR’ere i Dragør, Frederiks-berg, København og Tårnby.

• Alle medlemmer af lederforenin-gen skal være repræsenteret af en LTR.

• Der vælges LTR’ere i de enkelte kommuner i valgfællesskaber, der afspejler den lokale politiske og forvaltningsmæssige struktur.

• Det er medlemsmøder for ledere i hver kommune, der beslutter de lokale valgfællesskaber.

• Lederforeningen anmoder BUPL Hovedstaden om at forhandle og indgå aftaler med kommunerne om ressourcer til dækning af den tid LTR’erne bruger på opgaven samt løntillæg herfor.

• LTR’ernes opgave og kompe-tencer udvikles løbende i samar-bejde med Lederrådet og BUPL Hovedstaden og omfatter som minimum opgaver vedrørende:

– Deltagelse i lokale lønforhand-linger

Lederne får egen tillidsrepræsentant

LEDERÅRSMØDE

Tekst: Flussi Erik Steppat, [email protected]

– Bistand til den enkelte leder verørende ansættelsesmæs-sige forhold i samarbejde med BUPL Hovedstaden

– Repræsentation overfor lokale arbejdsgivere og kommuner

– Deltagelse i kommunale ar-bejdsgrupper og udvalg, der har relevans for lederne og LTR-funktionen og efter aftale og i samarbejde med Leder-rådet og BUPL Hovedstaden

– Fungere som bindeled mellem det enkelte medlem af Leder-foreningen og BUPL.

• BUPL Hovedstadens lederråd-givning understøtter i samarbejde med BUPL forbundet LTR’ernes opgaveløsning.

• LTR’erne samarbejder med Le-derrådet. LTR’erne i hver kommu-ne vælger i blandt sig en LTR, der deltager i Lederrådetsmøder som obervatør


Oplæg til valgfællesskaber i kommunerne

FREDERIKSBERG Der vælges to LTR’ere som dæk-ker henholdsvis 0-6 års området og SFO/klub området. Denne model følger kommunens politiske struk-tur. Der bliver fælles valggrupper for selvejende og kommunale institutio-ner.

DRAGØR Der vælges en LTR, der repræsen-terer alle ledere i de kommunale in-stitutioner og den enlige selvejende institution.

KØBENHAVN Der vælges en LTR for de selvejende institutioner i de enkelte områder på tværs af paraplyorganisation. Alter-nativt kan de enkelte netværk for selvejende institutioner i København hver især udgøre en valggruppe, såfremt der er ansat 5 på lederover-enskomsten.

TÅRNBY Der vælges en LTR for lederne på BUPL’s overenskomstområde.

Grundlaget for valg af LFR er MED-aftalerne i Dragør og Frederiksberg og TR/SU-aftalen, der gælder i Tårn-by og København.

Regelgrundlaget

Retten til at vælge tillidsrepræsentant har man jf. aftaler mellem arbejdsgi-verne og de faglige organisationer. For BUPL’s område gælder »Ramme-aftale om medindfl ydelse og medbe-stemmelse« (MED-aftalen) og »Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg« (TR-SU afta-len). Begge er indgået imellem Kom-munernes Landsforening og KTO, som er de faglige organisationernes forhandlingsfællesskab. Inden for vores område fi nder MED-aftaler anvendelse på Frederiksberg og i Dragør, og TR-SU aftalen anvendes i København og Tårnby.

www.kompetenceweb.dk

www.arbejdsmiljoweb.dk

www.lederweb.dk

www.personaleweb.dk

• Udmøntningen af politiken for LTR skal evalueres på Lederforenin-gens årsmøde i 2013.

Målsætningen om valg af LTR forud-sætter, at der er ledere, der vil påtage sig opgaven og at vilkår og og struk-turer for LTR’ernes arbejde er afklaret med arbejdsgiverne. Der er meget forskellige strukturer og forhold i de 4 kommuner i BUPL Hovedstadens område. Det betyder, at processen nogle steder er mere kompliceret end andre. Det er derfor på nuvæ-rende tidspunkt ikke muligt at sige hvornår og hvordan målsætningen kan opfyldes. BUPL Hovedstaden tager intiativ til at iværksætte proces-sen og forhandle vilkår for LTR’ere i kommunerne.


Hvad er vigtigst ved de kommende overenskomstforhandlinger? BUPL har spurgt medlemmerne. Højest scorer kravet om en højere løn. 68 procent af de adspurgte medlemmer mener, at lønnen er alt for lav, i forhold til de opgaver pædagoger varetager, det ansvar pædagoger har for børn, samt den uddannelse pædagoger har gennemført.

Lønspørgsmålet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne rum-

mer, udover ligelønsproblematikken, også ønsket om, at reallønnen sikres, dvs. at det sikres, at lønnen bevarer købekraften: Alle skal mindst kunne købe det samme i morgen, som de kan i dag. Samtidig skal balancen mellem løn og pension sikres. Ambi-tionen er at opnå en bedre balance mellem indkomsten i arbejdslivet og indkomsten, når arbejdslivet ophører. Over halvdelen af medlemspanelet, 52 procent, angiver pension som et

af de mest centrale temaer for over-enskomstforhandlingerne.

Reguleringsordning på tværs

Ved de kommende overenskomstfor-handlinger kan reguleringsordningen meget vel risikere at agere bremse-klods for pædagogernes målsætning om at indhente den lønmæssige ulig-hed.

Reguleringsaftalen, eller aftalen om parallel lønudvikling mellem det

Højere løn i 2011OK 2011

I 2008 strejkede pædagogerne i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Kravet var højere løn. Spørger man pædagogerne i dag, står kravet om højere lønninger igen højest på dagsordnen for næste års overenskomst.


?Fo

to: T

orbe

n K

astr

up


offentlige og det private arbejdsmar-ked, har historisk set været med til at sikre, at pædagoglønnen udvikler sig parallelt med det private arbejds-marked. En sådan parallelitet mellem lønudviklingen på det private og det offentlige er vigtig, fordi det sikrer, at den offentlige sektor ikke bliver en B-sektor at arbejde i.

Problemet opstår, fordi regule-ringsordningen også virker den an-den vej. Ved sidste overenskomst steg de offentlige lønninger procent-vis mere end de private, i øvrigt for først gang nogensinde. Det betyder, at der er en regning der skal betales inden man kan tage fat på udligne lønforskellene. 54 procent af pæda-gogerne siger i undersøgelsen, at de er bekendt med betydningen af regu-leringsordningen.

Ingen forventninger om lønstigninger

Selvom de adspurgte pædagoger angiver ønsket om højere løn som det

vigtigste tema for forhandlingerne, er selvsamme pædagoger mere pes-simistiske, når der spørges til deres forventninger til det endelige resultat af forhandlingerne. Halvdelen forven-ter slet ikke at der kommer en lønstig-ning ud af anstrængelserne, mens 43 procent regner med, at overenskom-sten blot kaster en beskede lønstig-ning af sig.

»Jeg kan godt forstå, at man er skeptisk, når det kommer til spørgs-målet om store lønforbedringer. Vi fi k taget hul på debatten om ligeløn ved forhandlingerne i 2008, men vi kom langtfra helt i mål. Denne gang har vi også ligelønskommissionens konklusioner at argumentere med«, siger Kim Lohse, kasserer hos BUPL Hovedstaden, med henvisning til, at ligelønskommissionen har slået fast, at pædagoger er de lavest lønnede blandt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse.

Forklaringen er den, at arbejdet med mennesker af uransagelige årsa-

ger ikke lønnes så højt, som arbejdet med teknik. Og da pædagogprofes-sionen er et typisk kvindefag, ligger pædagoger lavt i lønstatestikkerne. På det samlede arbejdsmarked, får mænd i snit 17,7 procent mere i løn end kvinder.

Ifølge Kim Lohse, skal der laves en langsigtet strategi, så man en gang for alle tager fat på løsningen. Først og fremmest skal fællesskabet blive enige om at afsætte særlige res-sourcer til en bedre afl ønning af de professioner, hvor medarbejderne

Rigtig løn = Rigtige pædagoger. Pædagoger fra Frederiksberg på gaden med kravet om højere løn, maj 2008.

BUPL Hovedstadens vigtigste kravsforslag:• Højere løn

• Højere pension

• Reguleringsordningen skal ikke kunne være negativ

• Sammenhæng mellem OK-forbedringer og institutionernes budgetter

• Tid til andet arbejde

• Bevarelse af seniordage

• Udbygning af løntrin efter 10 års pædagogisk erfaring

Det siger ordbogen

Reguleringsordning: En ordning, der har til formål at sikre en nogenlunde parallel lønudvikling mellem det pri-vate og det offentlige arbejdsmar-ked. Lige nu er reguleringsordningen ugunstig for pædagogerne, der har er udsigt til en lønnedgang, medmindre parterne aftaler noget andet.


med mellemlange videregående ud-dannelser arbejder. Her er pædago-gerne den gruppe, der halter mest bagud rent lønmæssigt. Samtidig skal der på baggrund af ligelønsreg-lerne udvikles en løndannelse, som garanterer, at kvinders og mænds ar-bejde vurderes lige: At der er lige løn for lige arbejde.

Tid til planlægning af arbejdet

Blandt de temaer for overenskomst-forhandlingerne, der ikke vedrører løn, de såkaldte vilkårskrav, scorer navnlig tid til forberedelse af det pæ-

dagogiske arbejde højt. 53 procent af pædagogerne i medlemspanelet angiver det som vigtigt, at der afsæt-tes tid til planlægning og forbere-delse af det pædagogiske arbejde. I en tid med mange udefra kommende krav om beskrivelser, evalueringer og dokumentation af det pædagogiske arbejde, er det ikke så underligt, me-ner Kim Lohse.

»Det unødige bureaukrati har taget overhånd, og pædagogerne mang-ler tid til planlægning, evaluering og udvikling af arbejdet. Her kan over-enskomstforbedringer i de centrale arbejdstidsaftaler kombineret med bedre muligheder for lokale arbejds-tidsaftaler, give en bedre ressource-udnyttelse og mere kvalitet i det pæ-dagogiske arbejde,« forklarer han.

Også kompetenceudvikling står ifølge undersøgelsen højt på pæda-gogernes ønskeseddel. 39 procent af de adspurgte, har angivet adgan-gen til relevant kompetenceudvikling som et vigtigt krav, BUPL bør vægte højt. Adgang til kompetenceudvikling er vigtigt for udviklingen af det pæda-gogiske arbejde, mener Kim Lohse.

»Den nye overenskomst bør un-derstøtte, at den enkelte pædagog får adgang til relevant og nødvendig kompetenceudvikling, f.eks. efterud-dannelse. Det skal være muligt, at pædagoger, der ønsker at videreud-danne og specialisere sig, også har mulighed for det.«

Endelig angiver 24 procent af de adspurgte øget tryghed i ansættel-sen, for eksempel i form af længere opsigelsesvarsel, som et vigtigt tema. 9 procent af pædagogerne peger også på en række andre temaer som vigtige temaer. Det er for eksempel ønsket om bedre normeringer, en højere startløn for studerende og ny-uddannede, bedre vikardækning, ko-lonitillæg og en styrkelse af arbejds-vilkårene, for bare at nævne nogle få. Samtidig siger fi re ud af frem pæda-goger i undersøgelsen, at de ikke for-venter, at overenskomstforhandlin-gerne denne gang vil føre til strejke.

Hovedbestyrelsen har udvalgt krav

BUPL’s hovedbestyrelse har på bag-grund af de mange input og tilbage-meldinger fra de lokale fagforeninger, besluttet hvilke krav man vil fremsætte i forbindelse med overenskomstfor-nyelsen. Listen indeholder mere end 40 krav, der spænder over alt fra de store og traditionelle krav om lønfor-bedringer, pension og styrkede vilkår for pædagogisk ledelse, til nye krav om for eksempel iværksættelse af forpligtende og forebyggende tiltag omkring stress, psykisk arbejdsmiljø og sygefravær. Nogle krav forhand-ler BUPL selv med arbejdsgiverne, andre skal forhandles sammen de andre kommunalt ansatte i forhand-lingsfællesskabet for offentligt an-satte, KTO.

På listen over BUPL’s krav er også kravet om at den enkelte arbejdsgi-ver er forpligtet til at dokumentere, hvorledes de fornødne økonomiske ressourcer til de aftalte overens-komstmæssige forbedringer, afsæt-tes til de enkelte institutioner og klub-ber. Et krav BUPL Hovedstaden hele tiden har vægtet meget højt, forklarer Kim Lohse.

»Det må én gang for alle være slut med at der indgås en aftale, som der efterfølgende ikke er dækning for ude i institutionerne. Aftalte forbedringer skal også være reelt fi nansierede på institutionsniveau,« mener han.

KTO indledte sine overenskomst-forhandlinger den 24. november. BUPL startede sine forhandlinger den 25. november. Der forventes urafstemning om forhandlingsresul-tatet blandt BUPL’s medlemmer i marts 2011.

Den samledes liste over BUPL’s krav til overenskomsten kan ses på bupl.dk/ok11

OK 2011

Skal dine kollegaer have konfl iktunderstøttelse?

Overenskomstforhandlingerne for OK11 er i fuld gang, og skal være færdige i april 2011. Sidste gang BUPL forhandlede overenskomst, endte det i konfl ikt. Dengang fi k BUPL’s medlemmer udbetalt kon-fl iktunderstøttelse.

Da det kun er pædagoger, der er medlem af BUPL inden 1. januar 2011, der er berettiget til konfl ik-tunderstøttelse, er det vigtigt, at alle på jeres institution melder sig ind i BUPL inden 1. januar.

Din tillidsmand har fået tilsendt en liste med navnene på de kollegaer hos jer, der er medlem af BUPL, og dermed er økonomisk sikret i tilfælde af konfl ikt.


Hvad mener pædagogerne er de vigtigste emner ved de kommende overenskomstforhandlinger?

(Procent der mener, at emnet er vigtigt)

Løn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68% Pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52% Seniorordninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33% Kompetenceudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39% Arbejdstid: Tid til forberedelse af det pædagogiske arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53%

Øget tryghed i ansættelsen(eks. længere opsigelsesvarsel) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24%

Andet (fx bedre normering, højere startløn, bedre arbejdsvilkår, vikardækning, bedre kolonitillæg, mv) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9%

Hvad tror du, der lønmæssigt bliver resultatet af den kommende overenskomst?

(Vi spørger om dine forventninger ikke dine ønsker)

At jeg får en stor lønstigning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1% At jeg får en beskeden lønstigning . . . . . . . . . . . . . . . . . 43% At jeg ikke får nogen lønstigning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55% At jeg går ned i løn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1%

Forventer du, at pædagogerne kommer i strejke ved de kommende overenskomstforhandlinger?

Ja . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5% Nej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80% Ved ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15%

Er du bekendt med reguleringsordningens indvirkning på OK-forhandlingerne?

Jeg har hørt om det, men ikke forstået konsekvenserne . . . . . . . . . . . . . . . . . 22%

Jeg har hørt om det, og er bekendt med konsekvenserne. . . . . . . . . . . . . . . 54%

Jeg har ikke hørt om det. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24%

Kilde: BUPL’s medlemspanel (n=682)


Først skulle de. Så skulle de ikke. Og til sidst blev det frivilligt. Udmeldin-gerne om regeringens madordnin-ger har mildest talt været mange og uklare. Status er, at institutionerne fra 1. januar i år, har tilbudt børn i vugge-stuer og børnehaver på hele 0-6 års området at droppe madpakkerne.

Planen var, at børnene i stedet skulle få maden fra enten en ekstern leverandør eller fra institutionens eget køkken. Men allerede ni dage efter den oprindelige madordning trådte i kraft, gjorde regeringen så ordningen frivillig. Fremover er det derfor op til forældrebestyrlserne, hvilken madordning man vil have på den enkelte institution.

Køkkener for millioner

I København har det betydet, at samt-lige forældrebestyrelser i mere end 440 københavnske vuggestuer og børnehaver inden 1. januar 2011 skal have taget stilling til, om de vil fortsætte med en kommunal frokost-ordning også efter juli 2011.

Københavns Kommune kom lige-som andre kommuner hurtigt i gang med at bygge køkkener, så institu-

tionerne selv kunne lave maden. I alt blev der på budgettet for i år afsat 65 millioner kroner til over tre år at bygge nye køkkener.

Foreløbig har kommunen på den konto brugt 18 millioner skattekroner på køkkenerne. Der er også blevet hy-ret madpersonale. Vælger forældre-bestyrelserne de kommunale mad-ordninger fra, kan det derfor betyde, at man pludselig står med en masse køk-kener, man alligevel ikke skal bruge.

København skiller sig ud

En rundspørge som Berlingske Ti-dende har lavet, viser at et fl ertal af forældrebestyrelserne i institutio-nerne i København foreløbig ser ud til at ville beholde madordningerne også efter at den oprindelige ordning udløber i juli 2011.

På landsplan har en ligeledes fore-løbig optælling vist det modsatte bil-lede. Her siger seks ud af ti forældre-bestyrelser nej tak til de kommunale madordninger.

Et spørgsmål om kvalitet

Ifølge Anne-Birgitte Agger, direktør for Københavns Madhus, er der en naturlig forklaring på, at det forelø-bigt ser ud til at fl ere forældrebesty-

relser i København end i andre dele af landet vælger den kommunale mad-ordning til.

»Politikerne i Københavns Kom-mune besluttede sig for, at der skulle være lokalproduceret mad i så man-ge institutioner som overhovedet muligt. Derudover holdt man fast på, at børnemaden skulle holdes på et højt niveau,« siger hun.

»I andre kommuner har der været historier om fl ymad – lavet og pakket i Hamborg og Sverige hundredvis af ki-lometer væk, som så er blevet drønet ind om formiddagen til institutionerne i Jylland. Disse problemer har vi gud-skelov ikke i København,« mener hun.

Fællesskab om maden

»Her og nu giver den omsorg, mæt-hed, fællesskab, service og læring. På lang sigt gælder det folkesundhed, social indsats, økologi, bæredyg-tighed, madkultur og maddannelse. Daginstitutioner er oplagte steder at skabe nye madvaner, maddannelse og forhåbentlig en ny madkultur«, for-klarer hun.

Vælger forældrebestyrelserne at beholde den kommunale madord-ning, vil ordningen vare indtil 1. juli 2013.

MADORDNING

Forældrebestyrelserne i hovedstadens institutioner skal inden 1. januar 2011 tage stilling til, om man vil fortsætte madordningerne. I København lader et fl ertal til at være positive, modsat tendensen i resten af landet.


Det STORE madvalg


Det koster børnenes mad i Københavns Kommune til næste år

Prisen for en institutionsplads pr. måned med og uden frokost i 2011

Forældrebetaling uden frokost

Frokost Forældrebetaling med frokost

Vuggestuebarn 2.765 kr. pr. måned 562 kr. 3.327 kr. pr. måned

Børnehavebarn 1.730 kr. pr. måned 575 kr. 2.305 kr. pr. måned

Kilde: Københavns Kommune

Skal pædagoger beskattes af madordninger?

Pædagoger skal beskattes af den mad, de spiser sammen med børn i vuggestuer og børnehaver. Det fast-slår en afgørelse fra Skatterådet. Men skatteministeren vil fremad-rettet ændre reglerne: »Reglerne er som de er på baggrund af det, Skatterådet har besluttet, det kan jeg ikke gøre noget ved, men jeg kan lave om på reglerne, og det har jeg tænkt mig at gøre. Og det gør jeg hurtigst muligt,« sagde Skattemini-steren til TV2 Øst.

Det siger BUPL’s jurister om skat på madordninger

Indtil skatteministeren ændrer reg-lerne, kan ledere og pædagoger overveje, om de skal tilpasse deres ordninger omkring pædagogernes deltagelse i måltidet i daginstitutio-nen. Hvis man vil være sikker på, at pæda-gogen ikke er omfattet af beskatning, ved deltagelse i frokostmåltidet i en daginstitution kan man vælge en af nedenstående modeller:

1. Pædagogisk måltid, med sym-bolsk deltagelse. I dette tilfælde kan pædagogen smage på ma-den og dermed deltage i målti-det, men der vil ikke være tale om at der produceres ekstra mad til pædagogen. Pædagogen må derfor indstille sig på at have en supplerende madpakke med i ta-sken. Pædagogen betaler ikke til ordningen

2. Der kan etableres en kantineord-ning, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for medarbejderen som et medarbejdergode. Reg-lerne herfor vil være de gælden-de regler for kantineordning, jf. skats hjemmeside, hvor arbejds-giveren har mulighed for at yde et tilskud til frokostordningen. Af skats vejledning fremgår det, at såfremt medarbejderens egen-betaling for et måltid uden drik-kevarer er på 15 kr. per dag vil til-skuddet fra arbejdsgiveren være af uvæsentlig værdi, hvorfor der ikke skal indberettes til skat.

• Det er grundlæggende en god idé, at børn kan få ordentlig og sund mad i institutionerne. Det understøtter børnenes udvikling og trivsel.

• Madordningerne må ikke blive en ekstra belastning på institutionernes budgetter, der skal følge tilstrækkelig økonomi med.

• Madordninger bør være skattefi nansierede, og ikke afhængige af forældrebetaling.

• Måltidet med børnene er en pædagogisk aktivitet, og en del af pædagogernes arbejde. Derfor bør pædagogerne naturligvis ikke betale skat af den mad, de spiser med børnene.

Det mener BUPL Hovedstaden:


BUPL lancerer hjemmeside om sygefravær

Bupl.dk lancerer nu en helt ny sektion om sygefravær. Siden fungerer som et opslagsværk — der giver svar på, hvordan det nu er med anmeldelse af sygdom, fl eksjob og lægeerklæringer.

Her er der også idéer til, hvordan man får indtænkt sygefraværet i personalepolitikken, og hvordan man kan arbejde med APV.

Siden har også en del, der henvender sig specifi kt til særlige målgrupper – arbejdsmiljørepræsentan-ter (som nu forkortes AMiR), TR, FTR, ledere og an-satte.

Her beskrives kort, hvordan de enkelte målgrupper forholder sig til sygefraværsproblematikker.

Se mere på bupl.dk/sygefravæer

BUPL HOVEDSTADEN UDTALER:

Fællesskab gør stærkBUPL Hovedstaden ønsker, at pædagoger og klubfolk på de københavnske institutioner or-ganiserer sig sammen

Det er grundlæggende for os, at selvejende og kommunale dagin-stitutioner, fritidshjem og klubber i København, sammen og i fælles-skab, er med til at løfte en central og offentlig velfærdsopgave. Som ansatte i disse institutioner deler vi grundvilkår, både når det drejer sig om de ansattes arbejdsvilkår og om vilkår for udførelse af det pædago-giske arbejde.

Forskellene mellem selvejende og kommunale institutioner i Kø-benhavn er i stigende grad blevet betonet. Det skaber splid og bidra-ger til mindre samarbejde og mindre fællesskab mellem BUPL Hoved-staden og LFS. Vi må konstatere, at uenighederne organisationerne imellem ikke kun svækker de to or-ganisationer, men også svækker området og medlemmernes fælles interessevaretagelse.

Derfor ser medlemmerne af BUPL Hovedstaden det som en nødvendighed, at der arbejdes for at samle området. Vi ser det som en proces, hvor både medlemmerne og organisationerne har et ansvar. Det handler om, at vi i hverdagen både lokalt og i organisationerne forsøger at opbygge fællesskaber og dialog. Men vi ser det også som

en proces, hvor organisationernes ledelser fordomsfrit må afsøge, hvilke forskellige muligheder der er for, at vi kan nå målet om en fælles fagforening.

Vi anerkender, at man ikke kan opbygge fællesskaber på bag-grund af ultimative krav og uden villighed til at indgå kompromisser – og at sådan en proces tager tid. Det er i sidste ende medlemmerne af organisationerne, der tager stil-ling til de valg der kan bane vejen.

Enstemmigt vedtaget på BUPL Hovedstadens generalforsamling, 1. oktober 2010

Enstemmigt vedtaget på BUPL Hovedstadens generalforsamling, 1. oktober 2010

Tillidsrepræsentant? Kom til TR-træf og mød dine TR-kollegaer!

TR-træffet er din årlige chance for at møde dine TR-kollegaer fra din egen, men også fra andre kommuner i BUPL Hovedstaden.

Du får ny viden, indsigt og inspiration til dit fortsatte arbejde som tillidsrepræsentant.

Mød også sociolog Morten Ejrnæs, der holder oplæg.

TR-træffet fi nder sted:21. januar 2011 i Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, kl. 9 til kl. 16.

Tilmelding kan ske via:bupl.dk/tr-træf, senest 14. januar 2011 efter først-til-mølle princippet.

– FAGLIG INSPIRATION

– VALG TIL TR-RÅDET

– DEBATOPLÆG


SF vil give bedre mulighed for fl ere selvejende institutioner

Kommuner skal ikke længere kunne bestemme, om en kommunal dag-institution være selvejende eller ej, mener SF. Derimod skal en kommu-nal daginstitution – såfremt perso-nale og forældre bakker op om det – have en lovbestemt ret til at blive selvejende. Det skriver Berlingske Tidende.

Det er SFs kommunalordfører, Pernille Vigsø Bagge, der mener, at kommunernes magt på børnepas-ningsområdet, skal ændres: »Den nuværende lovgivning forhindrer ikke kommunerne i med kort varsel at ophæve de selvejende institu-tionernes driftsoverenskomst. Des-uden vil forslaget øge brugerne og personalets ansvar for drift af vel-færdsydelser,« siger hun.

Ingen økonomiske forhindringer

De selvejende institutioner har været under pres de senere år. I perioden 2007-2009 er antallet af selvejende institutioner faldet fra

1475 til 1310, og hvis man tager de historiske briller på, er andelen af selvejende institutioner siden 1980’erne faldet fra ca. 40 pct. til nuværende 23 pct.

Pernille Vigsø Bagge peger på, at der ikke er nogen økonomiske forhindringer for at etablere nye selvejende daginstitutioner: »Der er ingen økonomiske eller styrings-mæssige problemer, fordi de kom-munale udgifter og den kommunale styring i henholdsvis kommunalt drevne og selvejende institutioner alt andet lige er ens«, forklarer hun.

SF forventer, at lovforslaget er klar til at blive præsenteret for Fol-ketinget i slutningen af efteråret.

Læs kontrakten grundigtBUPL Hovedstadens jurister oplever i øjeblikket sager, hvor ansættelsesbreve er behæftet med væsentlige fejl, samt sager, hvor pædagoger har arbejdet uden ret til pension.

BUPL opfordrer derfor sær-ligt medlemmer der søger an-sattelse i institutioner uden overenskomst, til at læse de-res ansættelsesaftale grundigt igennem, inden de skriver under. Er man det mindste tvivl, bør man kontakte BUPLs person-sagsbehandlere, der kan gen-nemgå kontrakten samt sikre, at man få det rette i løn, pension og feriepenge.

Pædagoger må ikke være illoyale på facebook

Du skal være loyal over for din arbejdsplads, når du skriver på Facebook og andre sociale me-dier. Sådan lyder afgørelsen i en voldgiftssag, hvor en kvinde blev bortvist for at skrive kritisk om sin arbejdsplads. Det skriver ftf.dk

Loyalitetskravet gælder for alle medarbejdere

Selvom man måske opfatter det, man skriver på Facebook og andre sociale medier, som skrevet til ven-ner og bekendte, så kan man sag-tens risikere sit job for at kritisere sin arbejdsplads på internettet.

Det viser domsafsigelsen fra en voldgiftssag omhandlende en kvinde, der blev bortvist af hendes arbejdsplads, fordi hun skrev en

såkaldt ’krigserklæring’ mod den på Facebook. Desværre for den utilfredse kvinde var hun Face-book-venner med fl ere kunder og samarbejdspartnere, som ikke var glade for hendes kommentarer.

Den faglige voldgift afgjorde, at udtalelserne ikke var grove nok til at arbejdsgiveren kunne bortvise hende uden løn, men at fyringen var berettiget.

Må ikke være ærekrænkende

Selvom alle pædagoger har ret til at ytre sig kritisk om forhold på ar-bejdspladsen, så har man stadig pligt til at være loyal over for den.

Illoyale udtalelser forstås ifølge FTF som ærekrænkende ved at ytre sig i en urimelig grov form eller ved at komme med urigtige oplys-ninger.

Medarbejdere har pligt til at være faglig og korrekt i deres kritik, også selvom du fremfører den på internettets sociale medier.


Erik PostelmansJurist35 46 57 71 [email protected]

Helle HansenSocialrådgiver35 46 57 [email protected]

Katrine Toft MikkelsenArbejdsmiljø 35 46 57 68 [email protected]

Lilli Nilsen35 46 57 [email protected]

Lisa Jørgensen35 46 57 [email protected]

Gunn Brejnholdt FalckProfession35 46 57 [email protected]

Peter Jonas H. HolstJurist (barselsorlov)35 46 57 [email protected]

Flussi / Erik SteppatFællestillids repræsentant35 46 57 6525 72 67 [email protected]

Peter SchachtschabelJurist35 46 57 [email protected]

Dan LangeLederrådgivning35 46 57 [email protected]

Stine AksnesFællestillids repræsentant35 46 57 6426 16 59 [email protected]

Christian Sophus EhlersKommunikation35 46 57 [email protected]

Jan PoulsenFaglig sekretær35 46 57 6325 15 11 [email protected]

Jesper RostvedLøn og overenskomst35 46 57 [email protected]

Kim LohseKasserer35 46 57 6128 26 48 [email protected]

Nina HemmingsenFaglig sekretær35 46 57 5823 32 32 [email protected]

Henriette BrockdorffFormand35 46 57 6028 26 48 [email protected]

Hvem er hvem i BUPL Hovedstaden?Mia Skou JørgensenNæstformand35 46 57 6261 62 10 [email protected]

Helle SchøttSocialrådgiver35 46 57 [email protected]

FAGLIGE KONSULENTER

BUPL HOVEDSTADENS A-KASSE Kirsten MulvadRegnskab/adm.35 46 57 [email protected]

Eva SøemodAdministration35 46 57 [email protected]

ADMINISTRATION OG REGNSKAB Line RieckAdministration35 46 57 [email protected]


Fagforeningens åbningstid Mandag - onsdag 10:00 - 16:00

Torsdag 12:00 - 17:00

Fredag 10:00 - 13:00

A-kassens åbningstid Mandag - onsdag 10:00 - 14:00

Torsdag 13:00 - 17:00

Fredag 10:00 - 13:00

Fagforeningen er åben på følgende dage mellem jul og nytår 24. december 2010 Lukket

27. – 30. december 2010 Åbent kl. 10 – 14

31. december 2010 Lukket

Coaching for ledere i KøbenhavnBUPL Hovedstaden tilbyder lederne i København en times gratis coaching.

Da alle ledere af selvejende institutioner i Køben-havn nu tvinges i klynge eller netværk, vil en række ledere have behov for at sparre med en uvildig person om forandringsprocessen.

Problematikkerne for de enkelte ledere kan være forskellige, og derfor tilbyder BUPL mulighed for in-dividuel ledercoaching. Ann Lethin varetager coa-chingprocessen og yder en målrettet og effektiv coa-ching af ledere, rettet mod en aktuel problemstilling i den enkelte leders virke.

Coachingen vil blive afholdt følgende dage: Mandag d. 6., tirsdag d. 7., torsdag d. 9. og fredag d. 10. december, i tidsrummet fra kl. 9.00 til 15.00.

Coachingsessionerne bliver afholdt i BUPL’s loka-ler, på Rosenvængets allé 16, 2100 København Ø. Ved tilmelding kan dato ønskes, men ikke garante-res. Tilmelding vil ske efter »først-til-mølle” princippet. Coachingssessionen er gratis. Hvis man ønsker fl ere timer, har BUPL forhandlet en attraktiv pris hjem på yderligere to timer.

Tilmelding og yderligere info via bupl.dk/coaching

»Kære pædagoger. I skal vide, at vi for-ældre elsker jer og ved, at I gør en uvur-derlig forskel for vores børn. Vi sætter så utrolig stor pris på jeres arbejde. Vi lider med jer, når I igen, igen skal stå med bannerne ude i kulden og råbe politikerne op. Og vi bliver varme dybt inde i hjertet, for I gør det for vores børns skyld.«

Anne-Grethe Bjarup Riis, skuespiller og forfatter, læserbrev i Ekstra Bladet.

Er juleaftensdag og nytår en lukkedag? BUPL Hovedstaden får i øjeblikket mange henven-delser om hvilke regler der gælder for lukkedage i forbindelse med jul og nytår.

I Københavns Kommune gælder, at 24. decem-ber er en betalt lukkedag. 31. december kan være en lukkedag, men reguleres som en almindelig arbejds-dag. Hvis 31. december er en lukkedag, betaler man selv for denne med afspadsering eller ferie.

På Frederiksberg Kommune har alt pædago-gisk personale som udgangspunkt tjenestefri med løn den 24. og 31. december 2010. Eftersom visse institutioner skal holde åbent på disse dage, skal det personale, som arbejder disse dage, have en erstat-ningsfridag på et andet tidspunkt.

I Tårnby Kommune gælder det, at institutionerne holder lukket juleaftensdag til og med 31. december 2010. Begge dage er at betragte som normale ar-bejdsdage.

For Dragør Kommune gør det sig ligeledes gæl-dende, at Kommunalbestyrelsen har besluttet, at in-stitutionerne i kommunen holder lukket fra den 23. december til og med den 2. januar. Juleaftensdag og Nytårsaften er at betragte som normale arbejds-dage.

Pædagogikken har bedt Dansk Arbejdsgiverforening give deres syn på Københavns Kommunes beslutning om at indføre to ugers tvungen sommerferielukning.

Fleksibilitet, tak– og ikke fl ere lukkeuger

Danske virksomheder kæmper ef-ter krisen for at skabe ny vækst og dermed grundlag for velstanden i Danmark.

Et af de stærkeste danske kort er det fl eksible og effektive danske arbejdsmarked som lønmodtage-

re og arbejdsgivere har skabt sammen gennem de sidste 100 år.

Men den fl eksibilitet virksomheder og lønmodtagere ople-ver både i hverdagssituationen og ved større beslutninger om jobskifte eller nyinvestering er ikke alene noget som aftales ved overenskomstforhandlingerne – også de of-fentlige servicetilbud spiller en afgørende rolle for at få det hele til at hænge sammen.

Nogle offentlige serviceydelser – herunder børnepasning – stemmer kun i ringe grad overens med medarbejderes og virksomheders behov for fl eksibilitet. Det koster på virksomheders bundlinje og det indskrænker fl eksibilite-ten for både familier og virksomheder.

Det bedste eksempel på kommunernes manglende vilje til at understøtte et fl eksibelt og velfungerende arbejdsmar-ked er lukkedage i daginstitutionerne.

Kommunerne i hovedstadsregionen – og i resten af landet – indfører for tiden ikke bare fl ere og fl ere lukkedage, men også hele lukkeuger – dette til trods for at kommunerne har modtaget penge fra staten til at reducere antallet af lukkedage.

Der er ikke længere en fast industriferie, hvor alle virksom-heder lukker ned, ligesom fl ere og fl ere virksomheder ar-bejder hele døgnet rundt og alle ugens dage. Der er fl ere årsager til denne udvikling, herunder globaliseringen. Mor og far arbejder ikke fl ere timer, men de gør det på andre tidspunkter. Om mor og far arbejder samtidig eller for-skudt af hinanden afhænger ikke mindst af familiens valg.

Det er væsentligt at holde fast i, at udviklingen ikke øger den »mængde« service det offentlige skal levere – faktisk tværtimod. Men udviklingen stiller krav om, at servicen bli-ver leveret meget mere fl eksibelt over døgnet, over ugen og over året.

Det er derfor svært at forstå, hvorfor Københavns Kom-mune nu vil genindføre »industriferien« ved at tvinge for-ældrene til holde fri i to bestemte uger i starten af som-meren.

Det er også svært at forstå, hvorfor mange kommuner øger antallet af lukkedage med den konsekvens, at med-arbejdere på danske virksomheder må trække på bedste-forældre eller aftale en feriedag med virksomheden.

En undersøgelse DA gennemførte i 2008 viste, at kun godt 6 ud af 10 kommuner forsøger at tilpasse daginstitu-tionernes åbningstider til virksomhedernes behov.

Fleksible pasningstilbud som matcher arbejdsmarkedet s behov er ikke dyrere end ufl eksible tilbud. Kommunernes manglende omtanke koster på virksomhedernes bundlin-je. Kommunerne må se at fi nde udviklingsværktøjet frem, så de kan blive en del af løsningen, når fremtidens vinder-samfund skal skabes, og ikke en del af problemet.

Tekst: Benjamin Holst, chefkonsulent Dansk Arbejdsgiverforening

FERIELUKNING

pædagogikken vinter 2010

Documents