sjællandsk sølvtøj
DESCRIPTION
Sjællandsk SølvtøjTRANSCRIPT
-
5/21/2018 Sjllandsk Slvtj
1/3
8 Sportsfisker en 7 //September 2014
SPNDENDE VIDEN OM
SJLLANDSK SLVTJ
MILJ OG POLITIK
Af Kaare Manniche Ebert
Der er grund til at kippe med flaget og sige tillykke til de sjllandske rredfiskere. Med Fishing
Zealands nye rapport Havrredbestandene pSjlland og Lolland-Falster, del 1 fr bde myn-digheder og de frivillige ildsjle blandt sportsfi-skerne et unikt vrktj til at forbedre forholdenefor landsdelens srbare rredbestande. Rapportener skrevet af biolog Peter W. Henriksen, og den erfinansieret af Fishing Zealand.
Glde i forbundet
I Danmarks Sportsfiskerforbund er der begej-string over vrket.
Da vi i 2010 besluttede at stte processen igang, der nogle r senere mundede ud i Fishing
Zealand, var et af de vigtigste forml at f sat str-re fokus p de sjllandske vildrreder. Rapportensamler op p en masse undersgelser og giver etunikt overblik over bde de gode og knapt s godevandlb. Med den i hnden kan sportsfiskere ogkommuner stte et mere mlrettet arbejde i gang,der sikkert vil udmnte sig i strre rredbestan-
de og et bedre kystfiskeri, siger Verner W. Han-sen, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.
Fishing Zealand med visioner
Baggrunden for rapporten er, at bde Danmarks
Sportsfiskerforbund og de sjllandske sportsfi-skerreprsentanter, som er udpeget til at yde enpraktisk indsats i Fishing Zealand, har efterlystet samlet overblik over, hvordan rredbestandenep Sjlland og Lolland-Falster har det. Hvis fi-skeriet langs ernes kyster skal blive bedre, skalder nemlig ogs fokuseres p landsdelens egnevandlb. Derfor blev der i regi af Fishing Zealandi 2012 og 2013 ivrksat gydebanketllinger, ogsammen med tidligere optllinger fandtes en stormngde data i form af andre rapporter og resul-tater fra DTU Aquas elektrofiskeri. En sammen-skrivning af alle disse fakta ville gre alle meget
klogere.Ideen blev hurtigt solgt til projektgruppen i
Fishing Zealand, der lgger kursen og admini-strerer budgettet. Rapporten blev bestilt i det tid-lige forr 2014 med levering i juli 2014. Den me-get korte tidsfrist skyldes, at kommunerne der pdet tidspunkt var medlem af Fishing Zealand
Hvor mange rreder findes der i de sjllandske vandlb, hvor findes de, og hvad skal der til for, at de
sjllandske rredbestande kan blive s store som mulig t? Mange og svre sprgsml, men alle svarene
findes i ny rapport fra Fishing Zealand.
Vordingborg Kommune, Odsherred Kommuneog Roskilde Kommune nsker at bruge resul-taterne fra rapporten i deres arbejde med at grevandlbene bedre s hurtigt som muligt.
Seks oplandeSjlland og Lolland-Falster er et relativt stortomrde. Og ligesom der er milevid forskel p etvandlb i stjylland i forhold til t i Vestjylland,er de sjllandske er og bkke ogs forskellige.For at kunne give et mere nuanceret overblik harforfatteren derfor delt landsdelen op i seks mindreomrder, figur 1.
Unik og tankevkkende
For at kunne bruge gydebanketllingerne til atvurdere rredbestandenes tilstand, har det vretvigtigt at f defineret, hvor mange gydegravnin-
ger, der mindst skal vre i et godt vandlb. Det erikke tidligere beskrevet for sjllandske vandlb,s beregningen som findes i rapporten er b-de tankevkkende og unik. Og det har kun kun-net lade sig gre, fordi frivillige sportsfiskere hartravet 600 km vandlb tyndt i vintermnederneog p den mde har optalt gydegravninger i langtde fleste, relevante gydevandlb.
Der findes i alt 108 systemer med rredpo-tentiale p Sjlland og erne, som er i alt 800km, s 75 % af de relevante vandlb er med andreord tjekket af sportsfiskerne. I en del af dem harDTU Aqua ret efter gennemfrt elektrobefisk-
ninger i forbindelse med udarbejdelsen af planerfor fiskepleje det som tidligere hed udstnings-planer. Det betyder, at man er i den heldige ogunikke situation, at der for en lang rkke lokali-teter findes bde gydebanketllinger og en opg-relse over, hvor mange vilde rreder, der er kom-met ud af gydningerne.
Stor mangel p gydefisk
Med udgangspunkt i disse tal kommer forfat-teren frem til, at der gennemsnitligt skal v-re mindst n velfungerende gydegravning per100 m2vandlb. Hvis der er det, s vil der ogs
et halvt rs tid efter gydningen vre mindst 80stykker -rs yngel, som er det antal, der mindstskal vre i et godt vandlb. Hvor mange vandlbkan leve op til det alts mindst n gydegravningper 100 m2vandlbsbund?
Optlling. Peter W. Henriksen manden bag rapporten er her i frd med at oplre en hr af frivillige
sportsfiskere i at optlle gydegravninger. Til sammen har de talt gydegravninger ved 600 km vandlb.
-
5/21/2018 Sjllandsk Slvtj
2/3
September 2014 //7 Sportsfisker en 9
MILJ OG POLITIK
Der er meget store forskelle i de seks omrder,men generelt ser det ret drligt ud. Der er kun tomrde oplandet til Isefjorden hvor der gen-nemsnitligt er nok gydninger. Og tallet dkkerover, at der i seks ud af 16 vandlb i det omrde ergydt rigtig mange gange op imod 4,5 gang per100 m2. Det str ikke s godt til i de andre omr-
der, og isr i oplandet til Roskilde Fjord og Vest-sjlland er der stor mangel p gydninger, figur 2.
Sten og fald er godt
Forklaringen p, at der er s relativt mange gyde-gravninger i Isefjord-omrdet er dels, at der er etstort potentiale i vandlbene med gode faldfor-hold og masser af sten i undergrunden, og dels atde lokale sportsfiskere og kommuner har restau-reret vandlbene gennem mere end 25 r. Mende massive udstninger i Isefjorden op imod100.000 smolt rligt spiller ogs ind.
I de andre omrder er drlige passageforhold
og mangel p gydegrus en del af forklaringen, li-gesom gydegruset i en del vandlb er s drligt,p grund af indlejret sand, at gydning ikke er mu-lig. Landsdelens bedste vandlb med hensyn tilantallet af gydegravninger i forhold til vandl-bets areal, er Svinninge , Taderd Bk, Sidin-ge Mllebk og Truels Bk alle i Isefjord-op-landet, samt Hastrup (Smlandshavet) og Ege-ris Bk i Kge Bugt. Alle har 2-4,5 gydegrav-ning per 100 m2.
DTUs indeks
Selv om der er en god relation mellem antal let af
gydegravninger og antallet af yngel i vandlbet,s er sammenhngen ikke 100 % proportional.Vandlbets strrelse, vandfringen over hele retog den fysiske variation er vigtige parametre, somogs spiller ind. Hvis en for eksempel i lbet afsensommeren mister en stor del af vandfringen,eller hvis de livsvigtige skjulesteder forsvinder pgrund af hrd vedligeholdelse, vil rrederne uan-set antallet af gydegravninger ikke kunne overle-ve. Iflge det nye rredindeks, som DTU Aquahar udviklet, skal der vre mindst 80 halvrs r-reder per 100 m2vandlbsbund i mindre vand-lb. Hvor mange sjllandske vandlb lever mon
op til det kriterie?
Ikke godt nyt fra vest
Hvis vi kigger p de seks oplande, s er vandlbe-ne i Smlandshavet er de bedste. Her har godt 40
% en god rredtthed, mens de i Isefjord, Katte-gat-resund og Kge Bugt ligger mellem 25 oggodt 30 %. De drligste er Roskilde Fjord medknapt 10 % og Vestsjlland, hvor 0 % af vandl-
bene har en god rredtthed.Det noget nedslende resultat i den vestligste
del kan blandt andet skyldes intensiv vedligehol-delse af vandlbene, der forringer de fysiske for-hold og ger sandvandringen. De relativt drligefaldforhold i den del af Sjlland betyder ogs, atforudstningerne for gode rredbestande ikke erlige s gode som i de mere kuperede dele af Sjl-land. Men resultatet er dog stadig drligere endforventet.
Mange vildfisk
Der er 12 vandlb, som har en imponerende tt-
hed p mere end 200 stykker yngel per 100 m2vandlb, og dem med den strste rredttheder: Bassebk, som er et tillb t il Niven i oplandKattegat-resund, Vivede Mlle i opland K-ge Bugt, Herredsbk og Landsgrft fra opland
Smlandshavet samt Elverdamsen og TaderdBk fra Isef jorden.
Den strste tthed blev fundet i Bassebk med415 rreder per 100 m2. Det tal er meget stort og-
s i forhold til de bedste vandlb i resten af landet.Det viser, at de sjllandske vandlb sagtens ptrods af drikkevandsindvinding og stor befolk-ningstthed samt mere eller mindre intensiv land-brugsdrift kan huse store og sunde bestande af
vildfisk.
Rekord i smolt
Det glder dog, som i andre dele af landet, at debedste vandlb typisk ligger i omrder med skovog ikke-opdyrkede arealer. De bedste eksemplerp det er fra oplandet til Smlandshavet, hvor for-fatteren tidligere har undersgt smoltproduktio-
nen i Krobkken og Herredsbkken. Han komfrem til, at der produceres et rekordstort antalsmolt i Krobkken 30 smolt per 100 m2vand-lb og at der sandsynligvis er en mindst ligesstor produktion i Herredsbkken.
Gydefisk. Flere vandlb har mangel p gydefisk, men med den fremtidige indsats skulle der gerne laves
om p det og dermed bliver der ogs flere havrreder til sportsfiskerne p Sjlland.
Der er 12 vandlb,som har en impo-nerende tthedp
mere end 200styk-ker yngelper 100 m2vandlb
-
5/21/2018 Sjllandsk Slvtj
3/3
VIL DU VIDE MEREHvis du vil vide mere om rapporten, s
kan du i nr fremtid finde den p:
www.fishingzealand.dk/author/kme/
10 Sportsfisker en 7 //September 2014
MILJ OG POLITIK
Resultaterne er virkelig imponerende og an-tallet af smolt er sandsynligvis blandt de hje-ste, som nogensinde er registreret i forhold til etvandlbs opland. Potentialet med hensyn ti l enkmpestor smoltproduktion er med andre ordhelt klart ogs til stede i mange af landsdelens
vandlb.
Flest sten i sydSom tidligere nvnt s er forudstningerne ivandlbene ikke ens overalt p Sjlland og Lol-land-Falster. Det skyldes blandet andet de morfo-logiske forhold er landskabet fladt eller bakket
og sammenstningen af undergrunden, sand el-ler sten.
Denne forskel kommer ogs til udtryk i rap-portens opgrelse over, hvor i landsdelen der fin-des mest gydeareal og dermed det strste poten-tiale. Opgrelsen i rapporten viser, at situationenlige nu er sdan, at der er mest gydegrus i vand-lbene, der munder ud i Smlandshavet med n-
sten 40.000 m2. Isefjord, Kge Bugt og Katte-gat-resund ligger alle p cirka 25.000 m2, mensRoskilde Fjord og Vestsjlland har mindst gyde-grus med cirka 7.000 m2, figur 3.
Store muligheder for forbedring
I figur 3 kan man ogs se, hvor meget gydeare-al, der er behov for at genskabe i de seks omrder.Udgangspunktet for den beregning er, at mindst10 % af vandlbsbunden i de gode vandlb medtilstrkkeligt fald, skal best af gydegrus. Detrelativt strste behov for gydegrus finder man iVestsjlland, hvor lidt mere end 25 % af poten-
tialet er opfyldt. Men ogs i Roskilde Fjord er derstort udviklingspotentiale.
Selv om vandlbene med udlb i Smlands-havet generelt har masser af gydegrus, er det herstadig muligt at etablere rigtig meget ekstra gy-devand. I Isefjord og resund-Kattegat er manrelativt tt p mlet, men der er stadig masser afvandlb og strkninger, som kan tilfres grus.Rapporten opgr nemlig ogs, hvor stor en an-del af de relevante vandlb, som opfylder kravetom mindst 10 % gydeareal, og her ligger Isefjordog resund-Kattegat naturligt i toppen med lidtover 40 %. Omvendt siger tal let siger ogs, at 60
% af vandlbene ikke har nok gydesubstrat. KgeBugt og Smlandshavet har 30 % med tilstrk-keligt gydeareal, mens der er behov og mulighedfor en stor indsats i vandlbene i Roskilde Fjordog Vestsjlland, hvor kun henholdsvis 13 og 4 %af vandlbene har nok gydegrus.
Langt fra potentialet
Med udgangspunkt i, at der skal vre mindst ngydegravning per 100 m2vandlbsbund, for atder vil vre en tilfredsstillende rredbestand, gi-ver rapporten sit bud p, hvor stor gydebestande-ne i de seks omrder er i forhold til den poten-
tielle.Det tal er vigtigt, for det viser med visse for-
behold i hvilke omrder, der er behov for at green indsats med henblik p at gre kystf iskeriet ef-ter havrred bedre. Kun i oplandet til Isefjorden
FAKTA OM VANDOPLANDENE
Figur 4
Forholdet mellem den aktuelle gydebestand og
potentialet.
Figur 2
Antallet af gydegravninger per 100 m2 vand-
lbsbund.
Tthed af gydegravninger per 100 m2
Aktuel gydebestand i forhold til potentiel i %
1 Isefjord
2 Roskilde Fjord
3 Kattegat/resund
4 Kge Bugt
5 Smlandshavet
6 Vestsjlland
0
0,375
0,750
1,125
1 2 3 4 5 6
1 2 3 4 5 6
er der nok gydefisk. I de andre omrder er der stormangel p havrreder i vandlbene, og det strvrst til i Vestsjlland, figur 4.
Del 2 kommer
Den positive udlgning af tallene er, at der ermasser af muligheder for at mangedoble den vil-
de rredbestand og dermed gavne kystfiskerietefter havrred langs de sjllandske kyster. Menforfatteren er ikke blind for, at der ogs kan v-re andre begrnsende faktorer end dem, som be-handles i rapporten. Hvad betyder eksempel-
vis f iskeriddeligheden i saltvand for rredernesmulighed for at kunne overleve frem til gydning?Og er fiskeriddeligheden s stor, at hovedpartenaf fiskene ikke opnr at gyde mere end n gang?Der findes allerede i dag en rkke undersgel-ser, der i kombination med den viden, som ser-veres i rapporten, vil kunne give svar p nogle afde vigtige sprgsml. Det er derfor gldeligt, at
Fishing Zealand ogs har bevilget penge til endel 2, som udkommer i 2015.
Smid sten i vandet
Indtil da kan vi glde os over, at Fishing Zealandmed denne rapport er med til at vise vejen til str-re rredbestande og et bedre kystf iskeri. I samar-bejde med kommunerne vil Danmarks Sportsfi-skerforbund og de lokale sportsfiskere tage skov-len i hnden og sikre, at mngden af gydegrus ogskjulesten i vandlbene vil blive get markant dekommende r.
1 2
3
4
5
6
Figur 3
Bl = Areal med gydeegnet bund
Grn = Sknnet behov for yderligere tilfrsel af
gydeegnet bund
Gydeegnet bund i m2 (100)
0
150
300
450
1 2 3 4 5 6
0
35
70
105
DE SEKS VANDOPLANDE
Figur 1. Sjlland og erne er delt op i seks
vandoplande, som med deres forskellighed stil-
ler forskellige krav til den fremtidige indsats.