Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund«

17. Aarg. li 1, Juli

Da saa mange Islændinge er inter~ esseret i Sportsfiskeri, er det vanske~ ligt at komme til de rigtige Steder paa de rigtige Tider, men efter me~ gen Snak havde vi tre Kammerater sikret os 8 Dage i en Elv, hvor der var Chancer for godt Fiskeri. Prisen var ganske vist ogsaa derefter, men vi haabede gennem god Fangst at faa Udligning.

Det var jo ikke vor første større Tur, saa lilog af tidligere Erfaringer

li! li

8 Dages

Laksefiskeri Island

1942

Af Kehejros

I, 1::(;

j.i; f: ~

h~.i

, ~~ ' 1·•,

;;:/ 1(:;;

,I[,'.[' fr· 1i1ti !;

·1 ·11 I•, I

'; I iHI

t i I ;l ~

'1,,'

11'1!

t: ;

1" .,1: V• 1' r

,;rl ~:

l··-1

f ·i·"

94 SPORTS,FISKEREN 1942

tog vi os god Tid til at forberede Ud­flugten og faa samlet alt sammen, hvad der var nødvendigt for at skabe lidt Fe­riestemning paa Turen, og naar man skal bo afsondret gennem 8 Dage, og ikke kan komme til Købmand eller lig­nende, er det jo ikke saa lidt der skal til. Da Dagen nærmede sig havde vi ef­terhaanden faaet samlet 16 Colli sam­men, og her var foruden alle vore Fi­skegrejer ogsaa Telte, specielle Feltsenge, Kogegrejer, Spisegrejer, Brød og Konser­ves, samt lidt Whisky og Snaps.

Vi skulde tre af Sted og da vi skulde mærke vort Udstyr til Forsendelsen med Damperen, maatte vi have et; Mærke. En misundelig Pilletriller fra Byen gik omkring og gik os til Haande og han fik det Indfald at bruge vore Navne til ,, Mærke". Resultatet blev • Ke­hej ros ", og endelig kunde vi star­te min Lastvogn - godt pakket - for at køre til den lille Baad .Fagranes ", der skulde bringe os til Akranes paa den anden Side Reykjavik Fjord, hvorfra vi saa skulde skaffe en Lastbil til at bringe os til vore Ønskers Maal.

Ved 2 Tiden en Eftermiddag lagde .Fagranes" ud paa Færden med tre forventningsfulde Fiske­gutter ombord. Vejret var straa­lende med høj , klar Himmel og

Solskin, det var vi ikke kede af, for den to Timers Sejlads kan være ret slem selv ved søvante Folk, og det er jo altid en kede­lig Start, naar der begyndes med Søsyge.

Havet laa spejlblankt og dybt blaat for os og Sejladsen blev en Nydelse, Fjeldene omkring Reykjavik ejer en egen Charme og er pragtfulde i deres stadig vekslende Farvesymfoni.

Ankommet til Akranes begynd-te vi at lede efter en Lastvogn,

der kunde bringe os videre, og selv om det var en stor Bagage vi havde, var det dog ingenlunde nødvendigt med en 3 Tons Vogn, men det var den eneste, der var at faa, saa den tog vi, vi talte nøje efter og havde faaet 16 Colli paa Vog­nen, hvorpaa jeg entrede op paa Udsty­ret for at vogte paa dette under Kørse­len, vi vidste nemlig af Erfaring, at saa saare vi maatte bevæge os udenfor de existerende Veje bumpede Vognen, og saa maatte man selv vogte paa Lasten.

Chaufføren hed .Steini", det var hans Fornavn, og andet fik vi ikke at vide, han havde lovet at køre os lige til Ste­det, hvor vi skulde slaa Teltene op, men dette Sted laa ikke ved Alfarvej, saa ef­ter nogen Tids Kørsel stak han ind over Landet; det var det rene Ingenmands-

1942 SPORTS,FISKEREN 95

land, fuld af Tuer af anselig Stør­relse og Klippestykker, saa stak­kels jeg fik den nederste Del af Ryggen banket godt igennem un­der Kørslen til stor Glæde for Kammeraterne og Steini, der sad blødt og behageligt i det rum­melige Førerhus.

Vejene er ikke allesammen pri­ma i Island, men her var de no­genlunde, indtil vi stak tværs over, saa var der ingen Vej, men vi fik som saa ofte før Lejlighed til at beundre den islandske Chaufførs straalende Egenskaber som Vognfører. Intet gaar de af Vejen for og kun sjældent kommer de noget til, men Vognen lider naturligvis stærkt ved en saadan Kørsel, men man regner heller ikke saa lang Levetid for en Vogn her som i Danmark f. Eks.

Paa vor Vej over Stok og Sten mø­der vi den Bonde, der ejer Stedet, hvor . vi har tænkt os at slaa Lejr; Steini stand­ser Vognen ved en ret interimistisk Vej, hvor Bonden kommer ridende, og vi faar uden meget Besvær Lov at slaa os ned, hvor vi ønsker. Vi søger at faa lidt at vide om de rigtige Fiskesteder paa det Stræk, vi har lejet, men særlig meddel­som er den sky Bondemand ikke, saa vi opgiver at • fiske" her og kører vide­re. Vi kender . disse flinke Bønder godt og ved, at Gæstfrihed, som for dem er en Selvfølge at yde, ogsaa er noget de modtager med Glæde, saa vi spørger, om han ikke vil komme ned om Afte­nen og se, hvorledes vi har faaet os ind­rettet, der kan ogsaa . nok blive en .lille en· til ham, det har han saa sandt ikke noget imod.

Idet vi nærmer os Lejrstedet kommer et Vidunder af en Motorcykel farende os imøde. Det er et Vidunder af Ælde, men sandelig kan den køre og det er Bondens ældste Søn, der ejer og kører Oldingen, vi faar en Sludder med ham

I

og en Aftale om, at Knøsen hveranden Dag skal komme med een af Faderens tohjulede Kærrer med en lille isl. Lotte for, og hente de fangede Lax, bringe dis­se op til Landevejen, hvor Mælkebilen, der samler Mælken sammen om Mor­genen og kører denne til Baaden, der sejler Mælk til Mejerierne i Reykjavik, saa ifølge Aftale ogsaa tager vor Lax med til samme Baad og ved Genkom­sten medbringer nye Kasser med Stang­is, som Knøsen saa skal hente til os.

Her er lidt ensomt, og Knøsen er væl­dig tilfreds ved Tanken om en Sludder med os og ikke mindre ved den extra Skilling, han kan tjene ved Kørslen.

Efter endnu en lille Køretur finder vi en herlig græsbevokset Plet lige ved El­ven, hvor vi slaar os ned. I en Fart rej­ser vi Teltene og faar stuvet af Vejen, saa rigger vi hver en 14 Fods Fiskestang til og glæder os til at komme i Gang med Fiskeriet.

Bonden har indfundet sig og følger mig ned til Elven, han er nu lidt mere snaksom og viser mig det bedste Sted i Elven. Denne er her 40-50 Meter bred med roligt flydende Vand, hvoraf Nav­net .Fljotid", her staar hele Sommeren en Mængde Lax og nogle Søørreder, Elvbunden er dækket af Grus og Sand, hvilket giver en fin Gydeplads.

De fleste Lax, der staar her er nylig

I

li ,. 1,

t~') '[1 t:' t::. il . . :r ':1i11./~ ~ f~ _{;:: l'

;:;; :1:} I: ) ,.,., ~

r:·;·:;1i ,)' ,!, . ,·. ·.·.·•.·· 1·. . • I f'' "' .I· ,· :11··· 1· t'} .

96 SPORTS,FISKEREN 1942

kommen op fra Havet, de har alle Sø, lus paa Bugen og er knagende stærke og livlige.

Jeg starter med en .Blue Charm" og efter faa Kast har jeg den første Lax paa 4 Ko., den forærer jeg den flinke Bonde og endnu een haler jeg op til ham, hvil, ket baade overvælder og glæder ham, selv om han beskedent søger at afslaa Gaven.

Den første Aften tog jeg tre pæne Lax og 4 Søørreder, det var en meget god Begyndelse, men nu skal de ogsaa have Fred til i Morgen, og Bonden og jeg vandrer hjemad til Lejren.

Her er stor Opstandelse, den ene af mine Kammerater er blevet hjemme for at faa Orden i Tingene og forberede Af, tensmaaltidet, men har ikke kunnet fin, de den Dunk Benzin vi havde med til Primusen, og dog havde vi 16 Colli ved Ankomsten~ Ved nærmere Eftersyn viser det sig, at der har fundet en Ombytning Sted ved Baadens Ankomst, og vi har i Stedet for Benzin faaet en stor firkantet Kasse af Pap indeholdende 10 sorte store is,

. landske Rugbrød, og de er i al Fald uanvendelige som Brænd, stof i vor Primus. Bonden er os straks behjælpelig med at frem, skaffe 1 Liter Traktorbenzin fra

sin Gaard, og med den klarer vi os, selv om Flammen en saadan Benzin giver er ganske lille og Forbrændingen afstedkommer en fæl Sprutten og Os.

Den nyfangede kogte Søørred er et herligt Maaltid og en Kop Kaffe ovenpaa samt lidt Tobak gør godt. Vi skal tidligt til Ro, for her staar man tidligt op for at faa fisket saa meget som mu, ligt, det er jo vor Lyst. .Bage, ren• - een af Kammeraterne -er her paa sin første Fisketur,

saa han er spændt paa Resultatet og kan som jeg næsten ikke falde i Søvn den første Aften, skønt vi ligger paa her, lige engelske Luftmadrasser af Gummi, og er hyllede i nogle dejlige norske So, veposer.

Vi tørner ud KL 5 om Morgenen og faar en Gang Bacon og Æg, og en Kop The, derefter vasker vi op og ifører os Gummistøvler, Regnfrakke og Sydvest, for det øsregner. Afsted til Elven og saa skilles vore Veje, nu maa enhver finde sig et egnet Sted og forsøge Lykken. Vandet er i Nattens Løb steget en Del, og da vi kom til .Fljotid • ser vi, hvor Laxen boltrer sig i Spring og V alter, det kan vel nok faa een til at spærre Øj, nene op. • Bageren• vil fiske med Orm og gaar op langs Elven for at forsøge

1942 SPORTS.FISKEREN 97

sig, og da vi efter 5 Timers Fi­skeri samles for at transportere Fangsten op til Lejren, er han vældig stolt, da hans Resultat er 4 pæne Lax.

Paa de cirka 5 Timer har vi tilsammen taget 14 Lax, heraf 6 paa Flue og 8 paa Orm, heraf vejede de elleve fra 5 til 11 Ko., og de tre fra 2 til 3 1

/ 2 Ko,. saa vi maa gaa flere Ture for at faa Fangsten slæbt op til Lejren, hvor den straks lægges i Iskas­serne.

Regnen er vedholdende, og da vi efter Middag begiver os til Fiskeriet igen, gaar det daarligt, for nu er Vandet grumset, saa Laxen daarligt kan se Fluen, og vi faar tilsammen kun et Par Stykker. Om Aftenen kommer vor Benzin og Knøsen fra Gaarden kører af Sted med den første Fangst.

Den tredie Dag regner det om muligt · endnu tættere, og der er nu dobbelt saa meget Vand i Elven, som da vi kom, og det flyder med store Græstørv og Tang, som sætter sig paa Line og Krog, og Vandet, er stærkt grumset. Vi lejer nog­le Rideheste paa Gaarden og tager en Tur ned langs Elven for at inspicere de gamle kendte Fiskepladser. Der er tre Vandfald hvor Bønderne har sprængt Opgang for Laksene i det nederste Fald - .Laxfoss" .

Vi møder en Engelskmand, der har lejet det nederste af Elven, han fortæller, at de fleste Lax, der stod under Faldene, er gaaet op paa vores Part under det heftige Regnvejr. Under Samtalen invi­terer vi ham til at fiske paa vor Part af Elven, og han gør straks Gengæld mod os, saa nu har vi et Stykke paa 10 km. til 4 Mand, det kan ikke være bedre, og vi har nu Plads nok hver især uden at kunne genere hinanden.

Den følgende Dag er det Tørvejr, og V andet klarer hurtigt op, saa vi faar en

storartet Fangst den Dag. Om Aftenen tager vi Afsked med • Bageren•, der ikke kan være længere borte fra Forretnin­gen, han er ked af det, for nu har han efter gode Fangster faaet Blod paa Tan­den og Interesse for Fiskeriet. Skønt han kun skulde være med en tre Dages Tid har han, der er en værre Slikmund, for­synet sig med flere Lagkager, Sandkager og Kransekageringe samt Bolscher og Chokolade, det forærer han inden Af­skeden til Bondens Børn, der er en ti tolv Stykker i forskellige Aldre, og de bliver vældig glade for Traktementet, for det er nyt og ukendt for dem, i al Fald ikke dagligdags.

Ifølge mine Optegnelser fra denne Tur var de bedste Fluer her .Blue Charm • - • Green Peacock" - ,, Mar Lodge" -.Jack Scott" og .Silver Gr,ey".

En Morgenstund i let overskyet Vejr, fik jeg 7 Lax paa den samme .Silver Grey" (Hardy's No. 4). Nu sidder denne Flue i min Fluebox som et kært Minde. Hvem ved, maaske skal den endnu en Gang give mig fin Fangst i en islandsk Elv, naar Verdens største Uvejr er ovre.

Een Ting er blevet mig klart gennem Aarene, det betaler sig absolut at købe de bedste Fluer man overhovedet kan faa til Laxefangst, og her er Hardy det førende Firma. Jeg har prøvet andre og billigere Fabrikata, men altid med daar-

,1_. 1• •'.

' .. :, >~w I 1·tli /jf,; ! '' J I III~ I

-t; ;,: :

ri .• '

J~)/ ·1

i '\.; · 11:,_1 ~ a,, )I,

;; {~'. 1;·

·, Lt

1 (·.: :, il:1• · '-\;.

·_, i'.'··. 11· t '.~· . ,t,. I

\1 .

98 SPORTS.FISKEREN 1942

lige Resultater. Først paa Saisonen gi­ver Orm det største Udbytte, men jeg maa give Engelskmanden Ret, han sag­de: . Jeg kan nu ikke lide den Form for Mord". Ingen Lax har Chance for at slippe af med en stor og stærk Krog, naar den sidder i Svælget paa den. Er Laksen derimod taget paa Flue, sidder den lille Krog som Regel i Mundvigen eller Læben, og det gør Laksen livligere, og her har den en Chance for at slippe af med Krogen igen, det · er Sport for saavel Lax som Fisker.

Vor Elv løber i den skønneste Dal, fra hvis Sider ret høje Fjelde rejser sig; her er meget smukt og Dalbunden langs Elven er dækket af saftigt Græs af den irgrønne Farve, der er karakteristisk for al Islands Græsbevoksning.

Her er rigelig Ædelse af bed­ste Slags til de mange halv- og helvilde Heste, der strejfer om her, og dette var sikkert Grun­den til, at Hestene en Dag vi var borte, skaanede vore Laks, de havde aflagt Visit ved Lejren og traadt Bardunerne ned samt bidt Laagene af vore Iskasser og slik­ket flere Kilo Is, men ikke rørt Laxene.

Mere ubeskeden havde Bon­dens dejlige sorte Faarehund op­traadt een af de første Dage vi

var ude paa Fiskeri. Den havde kravlet under Teltdugen og fun­det en stor Box • Cerolene" og fundet saa stort Behag i dette udmærkede Præparat at der ikke var andet tilbage end hvad der skjultes i Ringen rundt Bunden af Æsken, desuden havde Hun­den stjaalet 3/ 4 Rugbrød og det meste af et røget Lammelaar.

N aar Bonden senere hen om Aftenen kiggede ned til os for at snakke lidt, .fulgte Hunden ham altid, men uden at vi havde haft

fat i Tyven, satte den sig altid langt fra Teltene og ventede paa sin Herre, den maa have været plaget af daarlig Sam­vittighed og dermed følgende Frygt for Afstraffelse.

De følgende Dage tog vi flere kombi­nerede Fiske- og Rideture langs Elven, vi maatte altid ride, for havde vi god Fangst, var det umuligt at slæbe Fang­sten til Lejren; vi havde altid Sække med og en Pakhest foruden vore egne Ridelotter. Vi var bl. a. en Tur til det øverste Fald, . Eyrafoss" , hvor Vandet falder fra stor Højde lodret ned i en stor Pool med meget dybt V and, her er mange store Laks og disse forsøger ustandseligt at springe op i Faldet for at komme videre, men det kan de ikke, Højden er for stor. Vi tog to Laks, een

1942 SPORTS.FISKEREN 99

paa 9 Ko. og een paa 11 Ko., og fik under vor Fangst Besøg af en Bonde fra een af de omlig­gende Gaarde, han var meget forbavset over Fangstresultatet, for her var Laxene ellers ikke til Sinds at bide, paa Tilbagetu­ren til Lejren tog vi Revanche, vi fandt en Pool nedenfor et lille Fald, og her kan det nok være der var villige Lax. Selvfølgelig var det netop paa denne Tur, vi ikke havde nogen Pakhest med, og jeg maatte lægge de to Sæk­ke med Laks paa min Lotte og derefter trække hende hjem, min Ven tog i For­vejen for at tilberede Aftensmaden, og det blev en drøj Tur for Lotte og mig, vi forsøgte at skyde Genvej, og det skul­de vi have afholdt os fra, for vi kom over et meget sumpet Terræn, hvor vi begge sank godt i, men frem naaede vi, og for sine Anstrengelser blev Lotte be- . lønnet med en Levning kogt Lax og en ordentlig Humpel Rugbrød, mens jeg, der var temmelig udaset, tog mig en stiv tør Whisky.

Ved et Uheld (dette skal ikke ses i Relation til den nys nævnte stive tørre Whisky) brækkede jeg begge Topstyk­kerne til min 14 Fods Stang, og maatte derfor de to sidste Dage fiske med en Enhaandsørredstang paa 10 eng, Fod, 750 Gram med 35 Y ards Line (paa den 14 Fods var der 140 Yards), herved hav­de jeg en virkelig Oplevelse. Jeg fik, efter at have sat en .Green Peacock" No. 7 dobbel Hooks paa, Bid, og nu begyndte Legen, først 200 Meter op ad Elven, og en Del af Farten maatte jeg foretage ude paa ret dybt Vand, der nu og da gik mig midt paa Livet, og desuden maatte jeg dykke under de nogle Steder over Elven spændte Pigtraadsspærringer, den Tur paa ca. 200 Meter tog lidt af Gas­sen af Laxen, men omend med mindre Hast gik det nu tilbage ned af Elven

mindst 500 Meter tilbage. Paa Opturen var Fyren flere Gange i flotte Spring klar af Vandoverfladen, hvorimod Tilba­geturen gik roligere, men i større Dybde. To Gange stod den bag en Sten med Snuden i Bunden og her stod den fast. Første Gang lykkedes det mig at kom­me "over paa Elvens anden Side, hvor­ved jeg fik Linen fri af Stenen, anden Gang gik det ikke, her var for dybt, saa tog jeg resolut en Haandfuld Smaasten og Grus og kastede et godt Stykke op i Elven mod Strømmen ovenfor Laxens Skjul, og da dette dalede ned omkring Laxen avancerede den igen og paa en saa heldig Maade, at Linen var klar af Stenen.

Med saa fintbyggede Grejer og tem­melig god Strøm i Elven har man ikke megen Magt over en stor Fisk, og jeg turde ikke holde for meget igen, da Flue­kastet jeg benyttede ikke var det bedste, her var kun eet at gøre, Fyren maatte løbes træt, saa vi fortsatte Turen ned ad Elven og da den endelig føltes mat, var vi paa et Sted, hvor Elven er bred og flad, her fik jeg den landet, den væl­tede over paa Siden, og jeg sprang til og greb den i Halen og smed Fyren op paa Land. Det var en herlig Tamp paa 14 Ko.

Havde jeg paa vor Færden haft en Gaff ved Haanden havde det sikkert væ-

Jli

11:, f.

'li !

:i ;11 t'i

~ ,,; ,I ,h

·itl . ·~

100 SPORTS ,FISKEREN 1942

ret muligt at faa fat paa Fyren til Lan­ding noget før, men det havde jeg ikke for jeg holder ikke meget af dette Mord­vaaben. Da jeg i sin Tid begyndte paa Laksefiskeriet, havde jeg altid min Gaff hængende ved Bæltet og brugte den flit­tigt, men det hændte ofte, at jeg gaffede i Ryggen i Stedet for i Hovedet, det ser ikke godt ud bortset fra, at det forrin­ger Laxsens Salgsværdi ganske betyde­ligt, ikke mindst, hvis man sælger til Rygning.

Jeg var stolt over Fangsten og den havde dog taget mig 1 Time og 45 Min.

Een Ting forbavser i de islandske El­ve, det er at se den Forandring der er i Løbet fra Aar til Aar. Jeg havde Aaret før været i denne Elv og fundet mange gode Pools, nu var flere forsvundet, men til Gengæld var der opstaaet nye, og de var ofte bedre end de gamle, jeg sav­nede ved min Søgen.

De 8 Dage gav et udmærket Resultat ' vi fangede ialt 111 Stk. Lax paa tilsam-

, men 514 Ko. (foruden en Del Søørred) heraf var de 12 Lax taget paa Orm af • Bageren• up.der hans tre Dages Op­hold i Lejren. De resterende 99 var vi to om at dele og heraf var 61 taget paa Flue og 38 paa Orm. Spinner og Sponns er. ikke tilladt før sidst paa Saisonen.

Gennem mange Aar var der elendigt

Fiskeri i denne Elv, fordi der blev fisket med Net i .Laxfoss", Man­den, der havde Fiskeretten der tog Broderparten. Men i · 1933, eller var det 1934, blev det ved Lov forbudt at fiske med Net i Elvene, men som nævnt var det smaat med Stangfiskeriet oven­for • Laxfoss" inden denne Lovs Fremkomst. I meget store og bre­de Elve var der dog givet Dis­pensation for N etfiskeri.

Nedenfor .Laxfoss" var der i Juni- Juli udmærket Fiskeri, her stod Laxen i meget dybe Huller,

og man havde ikke Resultat, hvis man ikke brugte Orm. Paa Elvens ene Side var der her Mulighed for at lande Laxe­ne, hvorimod man paa. modsatte Side havde det største Besvær. Fik man nem­lig Bid her og maatte følge Laxen ned ad Elvens Løb, maatte man op over en Klippe, det var besværligt, men gørligt, paa denne Klippes modsatte Side var der stejlt og leret og særdeles fedtet paa den nedadløbende Sti, saa man skulde. være Akrobat for at lande paa sine Fød­der, det gik lettere paa Halen, men man var jo slemt svinet til efter en saadan Tur. Jeg har engang set en ung .Lakse­dræber", der ikke turde tage Turen ned, han blev staaende paa Toppen af Klip­pen, og lod hele Linen (120 Y ards med Bagline) løbe ud, hvorefter Linen knæk­kede oppe ved Hjulet og forsvandt i El­ven fast knyttet til den flygtende Lax.

Med Vemod tog vi sidste Dag fat paa at pakke vore Grejer sammen og vende Snuden mod Reykjavik, men vi var gla­de for den oplevelsesrige Tur. Vi naae­de Akranes og gik ombord i Fagranes, men Hjemturen var slem, jeg maatte ofre mit sidst indtagne Maaltid til Havets Fisk inden vi naaede ind, hvorimod min Ven, der har sejlet med Switzers Bjerg­ningsbaade i flere Aar, klarede sig stolt og haanede mig for min ringe Duelig-

1942 SPORTS,FISKEREN 101

hed som Sømand. 8 herlige Dage med gode Kammerater og ved een af de bed­ste Elve paa Sydlandet var til Ende, -nu er det længe siden, men Minderne bliver stærke naar man tager sine Fo­tos frem og snakker Island med gamle Venner. Keheiros.

Danmarks Sportsfisker Forbunds

Generalforsamling i Fredericia den 21. Juni 1942

Formandens Aarsberetning

Selv om vi i Fjor fik Generalforsam­lingens Bemyndigelse til i Aar at ajour­nere Generalforsamlingen, og selv om Trafikforholdene saa langt fra har bedret sig siden da, har vi dog ment at burde sammenkalde Foreningens Repræsentan­ter til sammen med Bestyrelsen at drøfte de ganske vist ikke særligt presserende Sager, der i Dag staar paa Dagsordenen.

I det forløbne Aar har Forbundet atter kunnet glæde sig ved en smuk Tilvækst. Vi hilser med Glæde følgende nye For­eninger velkommen: Ringsted Sportsfi­skerforening, Kjellerup og Omegns Sports­fiskerforening, Københavns Sportsfisker­klub, Sportsfiskerklubben 1939, Aarhus, Tørring Sportsfiskerforening, Hadsund Sportsfiskerforening og endelig nu i de sidste Dage Foreningen af Lystfiskere for Haderslev og Omegn (gennem Dansk Sportsfiskerforening). N aar de tilsluttede Foreningers Antal samtidig er vokset, stiger vi støt og sikkert op mod vort første Maal, 3000 virkelige, kontingent­betalende Medlemmer.

Pr. Dags Dato ligger vort Medlemstal i Nærheden af 2700.

Paa sidste Generalforsamling omtalte

jeg de Farer, der som Følge af Beskæf­tigelseslovene truede vore Vandløb. Bil­ledet er siden da ikke blevet lysere.

Hvad Lindenborg Aa angaar slap man foreløbig for den ødelæggende Uddybning af Tørvekanalen fra Cementfabrikkernes Tørvemoser, tilsigtende Pramfart med Tørv til Limfjorden. Tilbage var dog sta­dig Planen om Uddybning af Lindenborg Aa fra Gravlev til Gudumholm, en Plan der kunde være kedelig nok. Senere er imidlertid dette giftige Tørvevandsuhyre atter dukket op med en ny Plan om Ud­dybning af Nørreaa og Tørvekanalen. Fra Aalborg skrives: ,,Siden 2. April forelig­ger intet nyt. Blandt Lodsejerne ved Lin­denborg Aa er der ingen Stemning for en Regulering, men det er jo ogsaa Skib­sted - Lyngby Aa og Afvandingen af Mosen, der skal høste det tvivlsomme Udbytte. Lodsejerne ved Lindenborg Aa faar kun deres Part af Udgifterne."

For Karup Aaens Vedkommende op­stod der i Aarets Løb en Plan om Af­vanding af Omraaderne ved Aaens nedre Løb, udarbejdet af Hedeselskabet. Da ifølge denne Plan Aaens smukke Serpen­tineløb nærmest Skive skulde erstattes af en lige Kanal langs Banen, rejste Skive By sig i Protest mod denne Vandalisme og fik det nærmest Byen liggende Om­raade unddraget Afvandingsforslaget, som Amtsraadet derefter lod falde. Lods­ejerne har dog igen krævet Sagen rejst. Paa et Møde om det fornyede Krav, hvor man ikke opnaaede nogen endelig Enig­hed, opstillede Landvindingsudvalget 3 Alternativer. Selv det bedste af disse, der dog bibeholder Kanalen, men samtidig lader den Skive By nærmeste Del af Aaen blive liggende som en strømløs At­trap, har dog forstaaeligt nok ikke kun­net vinde Skiviternes Bifald, ligesom den heller ikke vilde kunne tilfredsstille Sports­fiskerne, saafremt de blev spurgt. Sam­tidig sviner Kartoffelmelsfabrikken i Ka­rup, trods Rensningsanlæg, stadig Aaen

[;. I/ tj : .::~;

\ '1 \ .. ,l,j ; / !! i\ ' .. ,, ;: '.~ : ~ ..

'.l ~1 :;/ ;. ,,:,!' l i !t ~ ~ l·~-l I i:•· I i ''.r.) ,. .,,. !,, ·.1,:,'l . I;.

il~ i• ': 'i l :: ~-

f .r. ;: ~'.. 1: r:e;- t,'.

j · 1.·· · :) ::\tf: !!· 1· '1'1 :· :1• ;~ ·' · 1· l~.:t ~ " '

'· ''· '

.,

ii{ :r:::t r1 I

if P r:: l,j

~,:\ .. li J![ '. 11 I

~

102 SPORTS,FISKEREN 1942

til. Hvilken Betydning for Havørredop­gangen en eventuel Lukning af Tyborøn­~analen, som der nu ogsaa tales om, vilde faa, skal jeg lade være usagt.

Skjern Aa er tiltænkt en Afvanding af Engene mellem Votkjær og Fjorden, hvad næppe kan genere os særligt. Værre er det med de fire Kraftværker, der tæn­kes byggede (ved Votkjær, Gaardsvig, Skarrild og Grene. Den første ganske vist i Sønder Omme Aaens Udløb). Selv om de ogsaa forsynes med Laksetrapper, vil de selvsagt skade Opgangen betydeligt. Den endelige Afgørelse skal til Efteraaret falde i Rigsdagen, saa at Arbejderne kan begyndes til Foraaret. Et spinkelt Haab danner den udbredte Modstand, som Planen møder hos Lodsejerne. Efter den Udvidning af Fredningsbæltet, som vi, formedelst Dansk Sportsfiskerforenings udmærkede Næstformand, Bødkermester Carl Christensen, fik gennemført i Fjor, har der i Foraaret været en udmærket Opgang. Det vilde være Synd, om alt hvad vi har udrettet for Aaen (Lundenæs Laksegaards Køb og Nedlæggelse, Gen­nemførelsen af et udmærket Regulativ (hvor ogsaa Carl Christensen var primus Motor, og som straks fordrev Aaens skadelige Storrusefisker), Udsætning af Yngel i stor Stil (som vi ogsaa efter Ev­ne har støttet, og i hvilken Carl Chri­stensen ogsaa var Sjælen) og nu sidst Forbedringen af Fredningsbæltet,) skulde være gjort omsonst. Det kunde efter­haanden være blevet en udmærket Lakse­aa, til Glæde for os alle.

Med Hensyn til Varde Aa vil denne muligvis blive berørt af Planen om en Udtørring af Hobugten, der vil nødven-diggøre en Laksetrappe straks ved Ud­løbet. Ellers skal jeg henvise til min Om­tale i Fjor. Kommer den høje Laksetrappe ved Karlsgaarde til at virke, er der som sagt Mulighed for, at den i gamle Dage saa lakserige Holmeaa kan opleve en Renaissance. Det vil dog altsaa være af-

hænig af to Laksetrappers Effektivitet. Foreningen i Varde beklagede sig over en stærk Forurening af Aaen ved Udløb fra Varde By. Ved Henvendelse i Fiskeri­direktoratet lovede man os, at Aaen fore­løbig skulde blive biologisk undersøgt.

Ved Gudenaa synes der nu at være gode Udsigter for Bygning af en ny og bedre Laksetrappe. Man maa da haabe, at baade denne og de andre projekterede Laksetrapper bliver tildelt den fornødne Vandmængde, uden hvilken de er til ingen Nytte, høje som de i dette Land desværre maa være.

Holstebro Aa har faaet sit spærrende Kraftværk ovenfor Byen, og den her an­lagte Laksetrappe bliver da den første, der skal bestaa Prøven · og vise, hvor stort Haab vi kan stille til de efterføl­gende.

At den nye Fisketrappe ved Ribe vir­kelig . synes at virke er glædeligt, men siger jo mindre, naar dens ringe Højde tages i Betragtning.

Ogsaa Lilleaaen nedenfor Tange ven­ter paa sin Laksetrappe.

Med Hensyn til Vandløbsloven vil jeg henvise til min udførlige Omtale i Bladet af det . foreliggende Udkast, der er Resul­tatet af mange Aars Arbejde i det ned­satte Udvalg. Trods de mange virkelig gode Ting, det indeholder, er det jo, set fra Ferskvandsfiskeriets Standpunkt, langt fra tilfredsstillende.

Hvad angaar Rensning af Vandløb udsendte jeg gennem Ritzaus Bureau en Opfordring til Landets 1400 Kommuner om ikke ved Udarbejdningen af Katalog over ubenyttede Arbejdsmuligheder at glemme Rensningsanlæg for Afløb til vore Søer og Vandløb.

Samtidig bad jeg Formanden for Lands­foreningen til Arbejdsløshedens Bekæm­pelse, Højesteretssagfører Hvidt, om saa vidt muligt at optage Rensningsanlæg paa Standard -Beskæftigelsesplanen for Kommunerne. Endelig er der senere gen-

r

1942 SPORTS,FISKEREN 103

nem Landbrugsministeriet kommen en ny Lov om Rensning af Vandløb som Beskæftigelsesforanstaltning.

I Tilslutning til min Omtale af Rens­ningsanlæg skal jeg, skønt i Bladet med­delt, kort nævne, at Kaptajn Hjorth ved Forlig fik tilkendt 6500 Kr. i Erstatning fra Dybvadsfabriken, ligesom denne gik ind paa aarlig at udsætte en vis Mængde Yngel i Vorsaa under Biologisk Stations Ledelse.

Som allerede nævnt virker Rensnings­anlæget ved Karupfabriken langt fra til­fredsstillende.

Med Hensyn til den af os rejste og af Ferskvandsfiskeriforeningen saa venligt støttede Oddersag, fik vi jo desværre Afslag fra Landbrugsministeriet. Dette støttede sit Afslag til et af Jagtraadet hos Professor Sparck ved Zoologisk Museum indhentet Responsum, der be­tragtes som vægtigere end den Andra­gendet ledsagende Dokumentation ·fra saa talrige af Landets Fiskeriforeninger. Denne Sag er dog næppe dermed afsluttet.

Paa sidste Generalforsamling meddelte jeg, at vi havde foreslaaet Landbrugsmi­nisteriet, i Tilslutning til det nu indviede Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørsholm, i de endnu uanvendte Lokaler at oprette et Museum for Ferskvandsfiskeri. Mi­nisteriet afslog Tanken under Henvisning til, at der i Tilslutning til Akvariet i Charlottenlund vilde blive oprettet et Fiskemuseum. Det var jo ganske vist ikke saa meget dette vort Forslag omfattede som derimod Redskaber, Fiskemetoder, Kort over og Billeder fra vore Søer og Aaløb, Grafisk Fremstilling af den svin­gende Fiskerigdom, Fiskebestandens Fjen­de o. s. v. o. s. v. Et samtidig Museum for Ferskvandsfisk som i det hele Fersk­:andsfauna vilde dog naturligvis heller ikke have gjort Skade, selv om der i Charlottenlund samtidig fandtes et Mu­seum for alle mulige Fersk- og Saltvands­fisk, hjemlige og fremmede.

Vort Ændringsforslag til Fiskeriloven og vort Lovudkast til Indførelse af et Fisketegn er i 8 Ekspl. indsendt til Mini­steriet, hvor det nu hviler i den dertil indrettede Mappe, indtil det "nedsatte" Udvalg inden forhaabentlig alt for længe træder sammen.

Den ulykkelige Landskastekonkur­rence bliver det næppe heller i Aar mu­ligt at gennemføre.

Foreløbig vil vi anbefale Kastekonkur­rencer mellem nærboende Lokalforenin­ger indbyrdes. Derved forøger man Inter­essen for denne Side af vor Sport og Jordbunden frugtbargøres for de kom­mende Landskastekonkurrencer. I denne Forbindelse vil jeg bringe en Tak til Københavns Sportsfiskerklub for dens Initiativ i denne Sag.

Hvad angaar Bladet maa jeg atter bringe vor dygtige Redaktør vor bedste Tak for opofrende uegennyttigt Arbejde.

-Bladet fik ved Nytaar en ny Forside, som, det er i hvert Fald mit Indtryk, er blevet modtaget med Tilfredshed. I Anledning af Sætningen af Kaj Moritz Olsens Ar­tikel fremkom en meget elskværdig Kritik fra Ingeniør Hauton, der samtidig rettede en Del Anker mod Bladets øvrige typo­grafiske Udstyr, navnlig da de tunge og meget vekslende Overskrifter. Han fore­slog at lade ert Reklameekspert tage en tre Numre af Bladet under Behandling for at bibringe det et mere harmonisk og æsthetisk mere tiltalende Udseende. Det vilde betyde en Udgift af 100 Kr., som vi ogsaa var rede til at ofre. Det viste sig nu, at Kaj Moritz Olsens Arti­kel ikke var sat med uheldige Typer, men at Bogtrykkeren af Hensyn til Pladsen havde maattet anvende en tættere Sats. Dette vil nu saa vidt muligt blive und­gaaet. Da Bogtrykkeren samtidig venligt ændrede Overskrifterne, fandt vi Forbed­ringen saa stor, at vi foreløbig udsatte Anvendelsen af en Reklameekspert. Maa­ske det dog vil være fornuftigt atter at

lij:

I! '. ,.! ;

.::r ., . , ~ I ,11'1 1 , l • I ,.

:tt

ri "

104 SPORTS·FIS KEREN 1942

tage et saadant Forsøg under Overvejelse. (Bogtrykkeren paa sin Side vil gøre alt for at vi kan være tilfredse. Han betjener os godt og udbytter os med et mildt Ord ikke). 100 Kr. sparet betyder imid­lertid ogsaa noget for vor Økonomi, som Annonceportefeuillens Svind har skadet en Del, selv om heldigvis ogsaa en god Tilgang i nogen Grad har bødet derpaa. Fra Redaktørens Side blev der foreslaaet at gøre Bladet eenspaltet, hvil­ket vilde give lidt mere Plads. Dobbelt­spalten er jo en Relikt fra det tidligere større Format, og naturligvis ikke strengt nødvendig. Jeg for mit Vedkommende er dog en Modstander af en saadan Æn­dring, idet jeg synes, at de to Spalter giver Siderne et livligere, mere tiltalende og smukkere Udseende. Vi kunde jo, som tidligere sagt, ønske Bladet større og flottere udstyret, men saa maatte vi have en Sportsfiskermæcen til at hjælpe os.

Vi foreslog Lystfiskeriforeningen en Sammenslutning af vore to Blade, hvor­ved der økonomisk kunde opnaas en Del for begge Parter, ligesom meget ud­mærket Stof i Lystfiskeritidende vilde blive til Glæde for Landets øvrige Sports­fiskere. Selv et saa lokalt Stof som Be­retningerne fra Søerne har sikkert Inte­resse for flere end den direkte interesse­rede snævre Kreds. Lystfiskeritidende skulde bevare egen Redaktør, og Bladet skulde med eget Hoved, være anbragt selvstændigt i "Sportsfiskeren", saa det kunde tages ud til Indbinding. Kun maat­te Bladet naturligvis ændre Format. Lyst­fiskeriforeningens Bestyrelse har omhyg­geligt og velvilligt drøftet Forslaget, men dog ikke ment at kunne antage det. Dels var det Ændringen af Formatet, der var Anstødsstenen, dels ønskede man, at dette Skandinaviens ældste Lystfiskeriblad be­varede sin hidtidige absolutte Selvstæn­dighed. Som Slutning paa den litterære Del af min Beretning, vil jeg bringe Lyst-

fiskeriforeningen min bedste Tak for at have paataget sig det økonomiske, men samtidig ogsaa ærefulde Udgiveransvar for Ingeniør Hautons saa fortjenstfulde Oversættelse af lzaak W altons "The com­plete Angler". Jeg haaber saa mange som som muligt vil støtte denne Sag, der og­saa kaster lidt Glans over hele den øv­rige danske Sportsfiskerverden.

Fra Svenska Sportsfiskares RiksMr­bund samlet til Aarsmøde i Lidingo-Bre­vik fik jeg en elskværdig Telegramhilsen, som jeg takkende hjerteligt besvarede.

Paa Forbundets Vegne sendte jeg Lyst­fiskeriforeningens hæderkronede mange­aarige Formand, Kammerherre G. Krag, en Lykønskning til 85 Aars Fødselsdagen, og modtog en med fast og sikker Haand skrevet hjertelig Tak.

Fra Elektricitetsværksbestyrer C. Høgh Petersen er fremkommet Forslag om en Kautionsforsikring for Kassereren.

Fra Civilingeniør 0. Hallin foreligger et Forslag om Ansvarsforsikring.

Fra Apoteker Axel Holm er fremsat Forslag om et Propagandamærkat samt om Oprettelsen af et Bibliothek.

Endelig har Ingeniør Hallin foreslaaet Oprettelsen af en Fond til Udbetaling af Dusører o. 1.

Disse Forslag vil blive drøftede under Dagsordenens andre Punkter.

Hermed er min Aarsberetning til Ende. Chr. Lottrup Andersen.

Fortsættes.

Sportsiiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh­Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa­ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Danmarks Sportsfiskerforbund: Redak­tionsudvalg : Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvars­havende Redaktør).

1~2 SPORTS,FI SK EjREN 105

r Foreningsmeddelelser

,,Karoline'' søsættes

Første Søndag i Maj skulde det ske. Vi var en 6-7 Medlemmer af Foreningen "Sportsfiskeren", Aarhus, med Formanden i Spidsen, der entrede Morgentoget Vest paa.

Vor Forening havde hvervet en herlig Sø, .Ves­sø" nede ved Ry og havde nu indkøbt den første Baad, der et Par Dage før var transporteret fra Aarhus til Ry St.

Baaden havde Navnet .Karoline" fra den var ganske lille. og ingen af Medlemmerne paa sidste Generalforsamling havde nogen Betænkelighed ved at bibeholde Navnet, selv da der blev gjort opmærksom paa, at der kunde ske .Misforstaa­elser" men man kunde jo straks fortælle den , bedre Halvdel•, at vi havde en Baad, der lød dette Navn.

Navnet blev da bibeholdt !

Vi stod ved Søbredden og Baaden var klar til at glide ud. Formanden stod op og udtalte nogle forhaabningsfulde og velvalgte Ord om Baadens fremtidige Medvirken til de store Fangster, vi nu vilde komme ud for.

Et Hurra afsluttede Talen og ,Karoline" gled hurtigt og let ud i det bløde ferske V and og til­syneladende .gassede" sig som om den vilde skylle det sidste Saltvandssprøjt af sig ... Karoline" hav­de tidligere kun betraadt de salte Vover.

Baad.en blev afprøvet og fandtes velegnet til at tage 4 Mand med fuld Udrustning, ligesom den med Lethed kunde manøvreres af en enkelt Mand. Baaden var i det hele taget aldeles velegnet til vort Brug.

Ja, saa vil jeg henstille til mine K~lleger i For-

eningen at sikre sig en Dag ved • V essø • ved at forudbestille Nøglerne hos Foreningens Kasserer.

Helstrup.

Foreningen »Sportsfiskeren«, Aarhus, af. holder Søndag den 19, Juli 1942 Fællestur til Re­senbro, Afgang fra Hovedbanegaarden 5,25, nær­mere ved Tlf. 319 og 6186.

Bestyrelsen.

Ringsted Sportsfiskerforening. Søndag d. 17/5 afholdt Foreningen Konkurrencefiskning i Foreningens Vande. Der fangedes 53 Gedder af de 28 deltagende. Største Gedde var paa 3,1 kg, fan­get af Banearbejder Marius Olsen. 2 Præmie: Mu­rer Alfred Hansen. 3. Præmie: Kbm. Chr. Jørgen­sen. 4. Præmie: Isenkræmmer Iversen. 5 Præmie: Skræddermester Fr. Larsen,

Bagefter afholdtes ekstraordinær Generalforsam­ling. Under denne oplystes det, at det nedsatte Kasteudvalg havde fastsat den lokale Kastekon­kurrence til Søndag den 26. Juli og en større Konkurrence til den 23. August med Deltagelse af Københavns Sportsfiskerklub og eventuelt Sorø Lystfiskeriforening. Det overlodes Formanden, Dr. Panduro at repræsentere Foreningen overfor For­bundet. Det oplystes, at Foreningen havde 68 Medlemmer.

Med venlig Hilsen Deres G. Panduro.

»Sportsfiskerklubben 1939«, Aarhus. Saa gentager vi Successen fra sidste Aar med de her­lige Klubaftener med Damer paa .Skovlund", Hasle. Fredag den 3. Juli gaar det løs: men husk nu at tegne jer forinden hos:

Formanden: Harald W, Lauritsen, Valdemarsgade 26.

Kassereren: A. Bach Lauritsen, Andrupvej 6, Telf. 6442.

Sekretæren: Herbert Jakobsen, Vibyvej 36, Aabyhøj.

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark har holdt Generalforsamling i Fredericia for 40. Gang. Man gav i en Henvendelse til Ministeriet Udtryk for Misfornøjelse med, at Arbejdet med Revision af Fiskerilovene endnu ikke er paabe­gyndt og protesterede mod Landvindingslovens Praktisering paa Fisker.iets Bekostning.

Fiskeriforeningen i Holstebro afholdt i Af­tes en velbesøgt Generalforsamling paa Hotel Schaumburg. Formanden, Direktør Fejerskov, bød V el kommen og udtalte Mindeord over to afdøde Medlemmer, ORS. Wium og Kontorist Ernst Pe­dersen.

·i.·; ',i \ . • • r.,

' ,,

r1

I·, I

'~

li li';.{ [~; ·. , !/ ,.

'\. ,,

1~

"

!'.!'. .,

106 SPORTS,FISKEREN 1942

Af Formandens Beretning fremgik, at der var udsat Yngel i Storaaen, nemlig 3500 Laks og 6000 Havørreder. De Mærkningsforsøg, man havde fore­taget af ca. 5500 Sættefisk af Laks, var af stor Be­tydning for at faa konstateret, hvor langt Laksen gaar. Et Medlem havde i Foraaret fanget en mær­ket Laks, der maalte 77 cm. og vejede 4,5 kg. Det var en Laks fra 1938. Formanden henstillede kraf­tigt, at man fik Underretning om, hvor mærkede Fisk fangedes. En Forespørgsel fra Dansk Sports­fiskerforbund om, hvorvidt Odderen er en Plage i Storaaen, havde Formanden besvaret med, at Odderen ganske afgjort var i Tiltagende, idet man ofte fandt afpillede Fisk.

Lejemaalet bliver vanskeligere og vanskeligere at holde i Orden, idet der hvert Aar er en eller flere Lodsejere, der bliver budt højere Lejesum, end Fi­skeriforeningen kan betale. For Øjeblikket betales ca. 1200 Kr. om Aaret i Leje af Fiskevand.

Formanden omtalte derefter de Forhandlinger, der har været ført med Kommunen om Fiskeri­foreningens Overtagelse af Fiskeretten i V and kraft­søen. Overskuddet ved Fiskeriet vil udelukkende blive brugt til Ophjælpning af Fiskebestanden. Den mindre lyse Side af Sagen er den, at Fiske­riet i Aaen sikkert bliver forringet. Vandkraftsøen er jo smuk og en Attraktion for vor By, og For­manden udtalte Haabet om. at saavel Medlemmer som Lystfiskere udefra vil faa mange fornøjelige Timer i den smukke Sø, hvor der sikkert navnlig bliver et meget stort Geddefiskeri.

Kassereren, Cigarfabrikant Martin Schmidt, op­læste Regnskabet, der balancerede med 3031 Kr og udviste en Kassebeholdning paa 1545 Kr. '

Lystfiskeriforeningen for Ry og Omegn. Efter forudgaaende Tegning af Interesserede havde man Torsdag indbudt til Møde paa Hotel Ry, hvor der var mødt mange Interesserede. Radio­forhandler E. Kirkeskov forelagde Forslag til Op­rettelse af en Forening.

Følgende valgtes til at udarbejde Forslag til Lo­ve samt undersøge Mulighederne for at faa Fiske­vand : Vejmand Jonas Jonasen, Gl. Rye, Radio­forhandler Kirkeskov, Ry, Købmand Axel Jensen , Tørring, Postbud M. Poulsen, Ry. Bankbestyrer

,,. Kn. Jensen, Ry, Uddeler Alb, Pedersen, Tulstrup og Skrædermester Ejner Rasmussen, Ry.

Foreningen af Sportsfiskere i Aarhus og Omegn. Instruktionen for Begyndere i Fluekast den 8. Juni ved Lyngbygaards-Aa, havde vakt saa stor Interesse, at der trods strid Modvind, Polar­kulde og Regnbyger var mødt 20 til første Lek­tion, og Instruktørerne tog sig energisk af de før­ste Forsøg paa Engen.

Ved det paafølgende - haardt tiltrængte -Kaffebord paa Aarslev Kro enedes Deltagerne om at fortsætte Mandag den 22. Juni.

For at imødekomme denne Interesse, har Be. styrelsen derfor besluttet at arrangere Øvelser igen Mandagene den 6. og 20. Juli Kl. 19,30. Mødested Lyngbygaards-Aa ved Silkeborg Landevej.

Vi haaber, at endnu flere vil lade sig lokke ud til disse Aftener, der kan maaske være et og an­det Kast at lære.

Tandlæge Krogsgaard har venligst givet Tilsagn om, saavidt hans Tid tillader det, at komme til Stede en af disse Aftener.

Klubaftenerne afholdes stadig den 1. og 3. Ons­dag i hver Maaned paa .Kroen i Krogen".

Bestyrelsen.

~~ Fra Redaktørens Lænestol

Artiklen om Fiskeri paa Island og For­mandens Aarsberetning har taget saa megen Plads, at vi har maattet udsætte det endelige Referat fra Generalforsam­lingen til næste Nummer. Samme Skæbne har truffet flere indsendte Artikler.

Dansk Naturfredningsforening

har udsendt sit Aarsskrift for 1941 - 42. Foreningen har haft Lejlighed til at tage Stilling til 300 Landvindingsprojekter, men er kun gaaet direkte imod S, nem­lig Inddæmning af Lillestrand ved Fyens Hoved, Sænkning af Odense Aas Tilløb, Lindved Aa, Regulering af Lindenborg Aa og af Karup Aa, samt Udtørring af Fiil Sø. Disse Projekter er der Haab om at faa forhindrede. Vi haaber i et senere Nummer at faa Plads til nærmere Om­tale af Aarsskriftet.

I,

g d n e 1-

1942 SPORTS•FISKEREN 107

Fangst­Rapporter

Gedde, 20 Pund, 107 cm, Damme­gaardsmose, Bornholm, taget paa 10,5 cm Heintzblink 31

/ 5 42 af Sygehuslæge Eiler Hempel-Jørgensen.

Gedde, 9 Pund, taget tilligemed 6 Un­dermaalere (udsatte) i Odense Aa 516 af Ingeniør Henry Jens en, som fiskede efter Ejbygedder (Rimter) med et lille Ørred,

blink. Gedde, 15 1/4 Pund, Furesø 1

/ 5 Direktør E. Halkier.

Gedde, 25 Pund, Mose ved Havdrup 1/6 42.

Gedde, 24 Pund, 113 cm, Odense Aa ved Dyrup, 12 / 6 taget paa Spinner af Hr. Ingvald Christensen.

Vi læste forleden Vi læste forleden .

i Turistforeningens Aarbog, at Kong Frederik d. 7., naar han holdt Ferie paa Jægerspris, yndede at sidde i et Vindue i Stueetagen og mede Karusser i Vold­graven. Vi andre maa træde Pedalen mange mødige Mil for at naa et Fiske­vand - og saa er der ikke engang Ka­russer i det!

Vi læste forleden

et Randersblad, hvor vor gamle Bog, trykker henstiller, at man ikke bruger Penge til at bygge Laksetrapper for -for de duer ikke. Noget er der maaske om d'et - men hvorfor ikke bygge Lakse­trapper som Nødhjælpsarbejde i Stedet for at udtørre vore ferske Vande? Maa, ske kunde man engang slumpe til at hygge en Laksetrappe, der duede.

Vi læste forleden

om den gamle kinesiske Moralprædi, kant Kung-foo-tse (Konfucius) der levede omtrent paa den Tid, da Daniel var i Løvekulen. Denne Kinas Profet var bl. a. ogsaa en god Sportsmand, der docerede, at man kun burde skyde Fugle i Flugten og tage Fisk paa Krog og Snøre ikke med Net, det kunde en Sportsmand ikke have med at gøre! Det er halvtredie Tu, sind Aar siden! Kung var Embedsmand i Hertugdømmet Lu, og da hans Søn fødtes, skikkede Landsherren ham en Karpe. I det gamle Kina - og Nutidens Japan - er Karpen Symbol paa Mod og Bedrifter, fordi den i Legetiden ligesom Laksen stiger op mod de stærkeste Strøm, me. Det maa være en livligere Karpeart end den, vi kender fra Karpedammen, maaske i Slægt med Rimten.

Kung-foo-tse følte sig meget beæret og gav Sønnen Navnet "Karpe" - naa, der er en dansk Familie, der hedder Gedde - men desværre blev Sønnen nærmest en Torsk. Det sker jo i de bedste Fa­milier!

Sydvestjydsk Sportsfiskerforening

har udsendt en flerfarvet Brochure med Angivelse af Fiskevande tilgænge, lige fra Esbjerg: Konge Aa, Fiskekort 3,00 Kr. pr. Dag. Sneum Aa, 2,50 , Alslev Aa, 1,00 , Karlsgaarde Sø, 2,00 Varde Aa, 2,50

Alle Oplysninger i Esbjerg hos Isen­kræmmer Carsten Petersen, Torvet -Sportsmagasinet, Kongensgade 98, og Tu­ristbureauet, Kongensgade 34. Foruden Sportsfiskerne har Esbjerg Erhvervskon­tor og Turistforeningen udsendt Brochu, ren; det er en udmærket Ide at inter, essere de lokale Organisationer for Sportsfiskeriet.

.. Il

f

> ·,

:,,

108 SPORTS·FISKEREN 1942

Hvor mødes vore Sportsiiskere?

Stigaards Hotel H. S. Jacobsen Struer Telefon 100

Telf. 19

Hotel Varde Telefon 500

Fiskekort løses paa Hotellet

Grønlunds Hotel Skjern

Alle Fiskekort løses paa Hotellet

Telf. 19

God Rutebilforbindelse til alle Fiskepladser

Hotel • Troldhøj" Tlf. 1 & 6 Troldhede St. Tlf. 1 & 6

Fiskekort kan løses paa Hotellet til alle nærliggende Lakse- og Ørredvande. C. Christensen.

AARHUS GUMMI -eh, ~~

Regnfrakker - 6abardinefrakker Vindbluser

Aarhus 6ummivareiabrik A-s

Alle Sportsfiskere i Sydvestjylland køber Grejerne i

SPORTSMA.6A.SINET - Esbjerg Poul Lauritzen - Telefon 2081 J Varerne forsendes overalt •

Fiskehjul Fineste Kastehjul - Eget Fabrikat

Smuk - Solid - Billig

Kun Salg til Forhandlere

Carl Andersen. >Mosebo<, Bjerringbro

Axel Jensen - Isenkramhandel - Herning

Lystfiskeri-Artikler

fl. AnJersen -Spionere er Kvalitet.

F aas overalt -og til alle Formaal

Kun en gros.

6. H. V. A. n der sen A/s Nørre Alle 23 København

LYSTFISKERIFORENINGEN KØBENHAVN

(Stiftet 1886)

The complete Angler vil udkomme paa Dansk den 9. August 1943 i Anledning af Izaak WaJtons 350 Aars Fødselsdag.

Bogen vil udkomme i et smukt Udstyr paa Martins Forlag i Kai Friis Møllers Oversættelse og illu­streret af Tegneren Ib Andersen.

Interesserede vil ved Bestilling til Udvalget faa et nummereret Ek­semplar og blive optaget i Bogens Navneliste med Navn, Stilling og By.

Efter den 9. August 1943 vil Bogen kunne faas i Boghandelen, men kun i unummererede Eksemplarer.

Prisen vil i begge Tilfælde blive den samme, antagelig ca. 16 Kr. plus Porto og Forsendelseskarton.

Ved Forudbestilling af et eller fle­re nummererede Exemplarer med Navn indbetales Kr. 10 pr. Bog. Resten betales ved Bogens Mod­tagelse.

Udvalgets Adresse:

Direktør, Ingeniør Poul Hauton, Aaløkkevej 15 - København F.