sportsfiskeren 05 1942

Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund «

17. Aarg. li 1, Maj

Gausdal.

Fra et Fjeldvand i Valdres med Solen i Glød, hvor Vandfladen Granerne spejler, til et dansk Sommerland med en sivkranset Sø og Aakandeblade, der sejler, synes Vej baade lang og tidt trang, men Elven baner sig Vej gennem Fjeldet og nordisk Broderskab udsletter Skellet. C. F. Reck.

1942

62 SPORTS.FISKEREN 1'942

.:ØRRED P AA r-~~~.

FLUE I NORGE Af Ingeniørkaptajn C. F. Reck.

Naar du vil paa Fjældesti. og skal Nisten snøre, læg saa ikke mere i,

end du let kan føre. Drag ej med dig Dalens Tvang i de grønne Lider, skyl dem i en frejdig Sang, ned ad Fjeldets Sider

Bjørnstjerne Bjørnson.

I de sidste 30 Aar, lige op til den nuværende Krigs Begyndelse, har danske Dyrkere af Friluftsliv i stigende Antal, Sommer og Vinter, ladet Maalet være Norge, naar det gjaldt at finde Udløsning for Bymenneskets uimodstaaelige Trang til i en herlig og uberørt Natur at trække Vejret frit i et Land, hvor Udsynet ikke spærres af Bebyggelser.

Norge er under normale Forhold et Land, der aabent og gæstfrit tager mod alle Danskere, der vil nyde de uendelige Herligheder, Landet byder Friluftsmanden; men Norge er heldigvis ogsaa et lukket Land, nemlig lukket for Angreb paa dets Natur. Store Dele af Landet er allerede fredet og beskyttet mod saadanne Anslag, der i vort eget smukke Land giver sig Udslag i regulerede Aaer, Inddæmninger og andre Ingeniør-Bygværker, der gør Vold paa Naturen.

Der kommer en Dag, hvor den syge Natur, Vil fylde Alverden med Vaande. En Dag, da Maskinernes Dunster og Dur Vil knuge og kvæle din Aande. Den Dag vil du hilse det lukkede Land Og signe dets fredede Flyer. Med rykende Storm over ensomme Vand Og Sol gennem drivende Skyer.

Men ikke alene det norske Land er herligt, ogsaa Nordmændene fylder os

Elv i Valdres.

danske med Beundring. Det er et Folk med Karakter, dette vort stolte Broderfolk.

Og hør, hvad Nordmanden selv siger om Fjeldet til dig:

• Det er med Kærligheden til Fjældet som med al rigtig Kærlighed, den er uforenelig med Begrebet Ejendomsret".

Norge byder dig altsaa gæstfrit velkommen i Fjældet. Det er bare Luft, Lys, Vand og Sten, javel; men det er ogsaa Sundhed, Skønhed, Frihed og Lykke.

Men du er Sportsfisker og spørger mig derfor:

.Hvad, hvor og hvordan skal jeg fiske Ørred i Norge ? "

Det er et omfattende Spørgsmaal, som i denne Artikel af Pladshensyn kun kan besvares i store Træk.

1942 S PO:R;Ts. FIS K:E REN

1. Norske Sportsiisk. Man regner med at der i Norge fin

des 39 forskellige Slags Ferskvandsfisk, men kun følgende betragtes som Sports

fisk: Ørred (Salmo Trutta, Salmo fario). Laks (Salmo salar). Roye (Salmo alpinus). Stalling (paa norsk Har) (Thymallus). Gedde (Esox lucius) Naar her kun skal omtales Ørredfiske

paa Flue, specielt let Fjeldørredfiske, skyldes det, at Laksefiske og Søørredfiske er et Job for sig, der kræver særlige Grejer og Metoder, eller som Kipling siger: .Det er en anden Historie" .

Royefiske ligner Fjeldørredfiske, men Roye tager kun Flue i de nordlige Dele af Landet.

Geddens Betydning som Sportsfisk i Norge er ret underordnet, selv om Gedden forekommer talrigt baade i det sydlige, vestlige og nordlige Norge. Da Gedden imidlertid, som den Røver den er, ødelægger et godt Ørredvand, er den ikke velset i saadanne, og Sportsfiske paa Gedde regnes blandt norske Sportsfiskere for at staa i en Klasse under Lakse- og Ørredfiske.

Sportsfiske paa Gedde drives i Norge ligesom i Danmark kun med Spinner, idet Geddefiske med levende Agnfisk (løs Line m. m.) betragtes som Dyrplageri og derfor er forbudt ved norsk Lov.

Fjeldørreden findes udbredt over hele Norges Højfjeld. Den trives bedst i koldt, klart og strømmende Vand.

Fiskens Størrelse afhænger af Ernæringsmulighederne i · det Vand, hvori den lever, og især hvor haardt Vandet affiskes. - I mange Fjeldtrakter findes hverken Regler for Mindstemaal el-

ler Fredningstider, og mange Elve og Vande er derfor fisketomme, men Sportsaanden blandt norske Sportsfiskere er i rivende Vækst, og der gøres af de norske Sportsfiskeforeninger et stort Arbejde for at opdrage Befolkningen til Forstaaelse af, at Fiskerøgt, Yngeludsætning og hensynsfulde Fiskemetoder er en ab- _,, solut Betingelse for, at det stadig stigende Antal Sportsfiskere skal kunne finde Glæde ved deres Sport.

Fiskens Størrelse varierer som tidligere omtalt betydeligt, og kan der i de store norske Indsøer tages Ørred paa adskillige kg. Den saakaldte Markfisk (1 Mark lig 250 g) regnes for den mindste Fisk man bør beholde. I Almindelighed kan siges, at i Elve og Søer paa Fjeldet overstiger Fiskens Størrelse sjælden 1-2 kg.

Legetiden er Oktober-November, hvor Fisken bør fredes. Kogt, stegt eller røget er Fiskens karakteristiske røde Kød

. en stor Delikatesse. Fjeldørreden er en kraftig, stridbar og lunefuld Krabat, der giver Sportsfiskeren en nervepirrende og ofte anstrengende Kamp under Udtrætningen, den er "a good Sport".

Kommer vi nu til Spørgsmaalet om, hvor man kan fiske Fjeldørred i Norge, saa kan kort siges: .,Næsten overalt". Mulighederne for god Sport findes baade

Udsigt over Bggdin.

1 64 SPORTS,FISKEREN 1942

"

Eidsbugaren ved Bygdin.

paa Østlandet, Vestlandet, i det sydlige og nordlige Norge og over Polargrænsen. Det nordlige Norge i Helgeland, Salten og Finmarken, hvor Forfatteren desværre endnu ikke har haft Lejlighed til at fiske, anses for Ørredfiskernes Eldorado, men ogsaa her kræves en nøjagtig Undersøgelse af Fiskemulighederne i de forskellige Trakter, inden en Fisketur paabegyndes.

En god Oversigt over Fiskemulighederne i de forskellige Dele af Landet er givet i den af Jacob Somme nylig udgivne • Ørretboka".

• Oslo Sportsfiskere", der er N arges største Forening af Sportsfiskere, har et Kontor i Oslo, hvis Sekretær sikkert med Glæde vil bistaa danske Sportsfiskere ved Planlæggelse af Fisketure. Her kan ogsaa købes Fiskekort til Statens Almenninger, d. v. s. de Fjeldstrækninger, der ejes af Staten, desuden kan løses Kort til mange private Fiskevand. Samme Forening udgiver en Aarbog .Stang- · fiskeren", der hvert Aar omhandler Fiskemulighederne i en bestemt Del af Landet. Desuden kan værdifulde Oplysninger faas i "Den norske Turistforening" og i en Brochure "Sportsfiske paa Vestlandet". Det norske Tidsskrift • Fiskesport" kan varmt anbefales en-

hver, der ønsker at supplere ovennævnte Kilder. Bladet er særdeles livligt og velredigeret med talrige Billeder af det vidunderlige, ·norske Højfjeld, samtidig med at de dygtigste norske Sportsfiskere er Bidragydere til Bladet med instruktive Artikler om Fiskemetoder og Fiskegrejer.

Hvordan skal man nu fiske Fjeldørred paa Flue i Norge? Ja, om Fluefiske findes der jo bindstærke Værker. Her skal kun gan

ske kort gives et Par konkrete Oplysninger.

Fiskegrejer: Stang. Letvægtstang af Splitcane,

Længde 8 til 9 Fod, Vægt 150-175 gr. En tungere Stang end 175 gr. maa fraraades, da den i Længden bliver trættende at kaste med. En førsteklasses engelsk eller amerikansk Letvægtstang paa ca. 150 gr. er Idealet og kan faas til en rimelig Pris, naar den er todelt. Den kaster faktisk bedre end en tredelt Stang. Aktionen maa være ret stiv af Hensyn til, at den ogsaa skal kunne bruges til Tørfluefiske.

Linen. Længde 30-35 yards med 25-50 yards Bagline. Styrke 9-14 Ibs. Tykkelse af Linen 1,14-1,35 mm. Til en 150 gr. Stang, Længde 8,5 Fod kan anbefales amerikansk HDH Line, hvortil svarer engelsk J B ].Tykkelse 1,14 mm.

Hjulet. Letvægtshjul med Diameter 3" til 3 1/s" og helst med indstillelig Fjeder.

Forfang. Af naturlig eller kunstig Gut Længde mellem 2 og 3 yards. Tykkelse 2 x eller 0,23 mm. Til sky Fisk, Tørflue og Nymfefiske dog i Længde 3-4 yards og i Tykkelse 3 x eller 4 x .

Længde af Ophænger 8-10 cm., Tyk-

1942 SPORTS,FISKEREN 65

kelse af Ophænger mindre end Forfanget. Største Flue anbringes øverst. Fluer. Det er unødvendigt at medføre

et Utal af forskellige Fluemønstre. Husk: .It is not the fly, but the driver that catches fish ".

Til vaad Flue anbefales: March Brown, Coachman. Butcher, Teal and Red, Blach,Gnat, Greenwell's Glory, Silver Doctor og Mallard & Claret som de vigtigste.

Butcher og Greenwell's Glory er uund, værlige paa Fjeldet ligesom Black Gnat. Sidstnævnte Flue anvendes overfor det, Englænderen kalder "smutting fish", Fisk, der tager Smaamyg i Vandover, flladen. Fluestørrrelser i alm. Nr. 10,12. Black Gnat dog Nr. 14,16.

Til Tørfluefiske: Coch,y,Bondhue er anerkendt som en Standardflue, men glem ikke Tups Indispensable, Green, well's Glory og Black Gnat, Krogstør, relse i alm. Nr. 10.

Nymfefiske: Nymfeimitationer af March Brovn, May Fly, Olive Dun og Tups lndispensable.

Kasteteknik. Følgende Kast kommer til Anvendelse : Overhaands,, Under, haands,, Baghaands,, Modvinds,, og Bøl, gekast (switchcast). I Norge er det vigtigt at kunne kaste langt for at kunne naa Fisk, der ellers vil gaa en forbi. Man maa derfor væ, re indøvet i Løslineteknik, d. v. s. kunne skyde løs Li, ne. Selv en god Kaster kan uden Løslineteknik højst ka, ste ca. 15,20 Meter. Ved at skyde Linen kan ovennævn, te Kastelængde forøges med 3,6 Meter.

Vaadflue-Fiske: I større Elve fiskes bedst nedstrøms med Kast tværsover og skraat nedover. I mindre Elve bør man altid fiske opstrøms, ihukommende den

gamle Regel: ,,Fish up and fish fine". Hold her kort Line. Der skelnes mellem tre Fremgangsmaader:

dybtgaaende V aadflue - Nymfefiske - med smurt Line (Greased line fi,

shing). Dybtgaaende Vaadflue: Anvendes for

træg og stor Fisk, der ikke vil tage i Overfladen. Der anvendes tunge Fluer, f. Eks. dobbeltkrogede, langsom Træk af Fluen og eventuel Belastning af Flu, en og Knuden mellem Line og Forfang med tynd Blytraad.

Nymfefiske: Der anvendes to Meto, der. Enten trækkes Fluen nedstrøms me, get dybt i Ryk, idet man lader Fluen synke efter kort Ryk. Eller man fisker opstrøms med Line og Forfang flydende og kun yderste Del af Forfanget og sel, ve Fluen under Vandoverfladen. Linen og Forfang smøres til ca. 20 cm. fra

. Fluen. Med smurt Line: (Greased line

fishing). De sidste 6,8 Meter Line og Fluen, men aldrig Forfanget, smøres med Fedt. Metoden anvendes for at modvir, ke Strømmens Træk i Linen i hurtigt flydende Strøm og udføres ved saakaldte Tillægskast, idet Linen ud til Forfanget løftes ud af V andet og ved 2'.et switch

Fluefiske i J othunheim.


cast kastes op over Strømmen igen.

:2. Tørilueiiske. Med tør Flue i Elv. Har

Fisken indtaget en bestemt Plads og interesserer sig for levende Insekter, som kommer drivende paa Vandfladen ned til den, anvendes Tørflue. Der fiskes kun med 1 Flue og som Regel altid opstrøms. De sidste 6-8 Meter Line og Fluen indfedtes. Tilslaget skal være som et Lyn.

Med tør Flue i Sø, sker næsten altid fra Baad og kun sjældent fra Land. Man maa have en dygtig Roer, der, naar en ringende Fisk iagttages, sagte bakker Baaden hen mod Fisken. Selv sidder man i Agterstavnen og kaster i Baadens Længderetning.

Og har saa disse Linier givet dig Lyst til, naar Lejligheden igen (det ske snart) frembyder sig, at prøve din Fiskelykke

Dyrenes Alder. (Fra et amerikansk Tidskrift)

Chr. Lottrup Andersen

Kun sjældent Fisk i vore Strømme (der kun som død i Vin maa svømme) om mer end firti Aar vil drømme. For Hest og Muldyr 30 Aar foruden Øl og Vin hengaar, mens Faar og Ged kun 20 lever trods Savn af Whisky og Genever. Skønt Koen tonsvis drikker Vand den næppe 18 leve kan. En Hund, som aldrig Toddy smager, ved 15 Aar sit Liv forsager. Om ogsaa Kat kun Mælk vil labbe, den højst kan Mus i 12 Aar snappe.

Lærdalselven i Sogn .

paa Fly og Fjeld, saa tag din Stang og gaa langs Elven o.g lyt til Fossens Dur og oplev den usigelige Fryd, naar Hjulet hviner, og du ser den kampglade Fjeldørred skære gennem Vandet.

Har du landet Fisken, saa tænd Piben og glæd dig over, at du igen fik Lov til at opleve en af de store Stunder i en ægte Sportsfiskers Liv.

C. F. Reck.

Ej sobre Høns, der dør ved 10, har Bæger tømt, kun Æg lagt i. Skønt alle Dyr ej Spritten rør, og syndfri er, de tidligt dør. Men Wein und Weib og lystig Sang, gør Mandens Liv 70 Aar lang.

~

Fra Lænestolen fortsætter Redaktøren:

Bemærk at mangen gammel Knag Som vel i Bægret fandt Behag Er over 80 paa denne Dag. Og vi, som stundom pokulerer Er snart 70 og redigerer. Men driver ej du Fiskesport Trods Vinen bli'r dit liv for kort.

1942 SPORTS•FISKEREN 67

lzeab 'Wal~on's

The Comple~e AngleF (London 1653)

Indledningsforedrag ved Lystfiskeriforeningens ekstraordinære Generalforsamling d.

9. Januar 1942 af Poul Hauton .

Fortsat fra April Nummer

At gengive Bogens Indhold vil føre for vidt, men det skal siges, at for den opmærksomme Læser er den en Kilde til stadig Berigelse. Izaak W alton er en meget belæst Mand. Gang paa Gang har man Lejlighed til at forundres over hans store Viden. Stadig henviser han til, hvad denne eller hin Mand har sagt.

Being a Difcourfc of Bogen indledes med, at lzaak " Walton, thi det er jo ham, der under Navnet Piscator stadig taler til Læseren - os - hans Elever, en tidlig Maj Morgen paa Vej ud fra London for at fiske, indhenter to Mænd, der ogsaa er paa Vej ud for at øve deres Idræt eller Passion, den ene for Falkeopdræt, den anden for Jagt. De kommer i Samtale og bliver under Følgeskabet enige om hver især at tale for de-

F ·ISH and FISHING, Not uoworthy chc ptrufal of molt .Anglers. _______________ ............... Simon 1:c1cr {ail, I go a f1lhing: and d1tJ (aid, w,

11l(ow1lgor.,rwtbtt. John :.1.3. ---------------·-L,u. Primcd by T. Maxcy fot RrCK, MAII.RlO'C ,in

S, DanJ1,1rs Cbur,h•yar4 flacdhe<t, 16n.

res Passion, da den jagtinteresse-rede Mand, som i Bogen kaldes V enator, har været lidt uheldig i Begyndelsen med en Bemærkning om, at han altid har anset Lystfiskere for at være Folk, der er .saadan lidt til en Side". Det lykkedes for Piscator i denne første Samtale at bibringe V enator en anden Opfattelse, og de enes om, at Piscator den næste Dag skal overvære en Odderjagt med Hunde, som Venator er interesseret i, medens til Gengæld V enator saa skal tilbringe et Par følgende Dage med Piscator og lære at fiske.

Titelblad til Originaludgaven.

I 21 Kapitler føres vi derefter under lzaak W altons Ledelse gennem en Rigdom af Oplevelser, Erfaringer, Naturbeskrivelser, ophøjede Betragtninger, middelalderlige, usandsynlige Fortællinger, skøn Poesi. Digtning og Musik, saa afvekslende. at der næppe findes et Menneske, som ikke vil glædes over et eller andet Kapitel. Intet er lzaak Walton fremmed og hundredvis af gode Raad strør han ud. Har han fanget en Fisk, giver han ogsaa Anvisning paa, hvorledes den skæres op og tilberedes. Han underviser om

I

!

il r I(

68 SPORTS.FISKEREN 1942

Fiskedamme, giver ogsaa Prøver paa, hvorledes Fiskesnører fremstilles, farv~s. hvorledes de kunstige Fluer bindes osv.

· Her er nogle enkelte Prøver paa lzaak W altons Stil og Tanker:

» ... glem ikke, hvad jeg har fortalt dig, at fiske er en Kunst.«

» ... ingen Tilværelse er saa lykkelig og fornøjelig som Lystfiskerens.«

Da han mister en Ørred, som løber med hans Krog og halve Line, beklager Venator hans Tab af denne Fisk. »Man kan ikke tabe, hvad man aldrig har haft«, svarer lzaak W alton.

» Det er Flid, Iagttagelse og Øvelse, der skal gøre det,« osv.

- En af de smukkeste· Scener i Bogen, den som alle Kunstnere stadig vender tilbage til og illustrerer, er da den unge Malkepige, som W alton og hans Ven møder paa Engen, synger den smukke Kærlighedssang:

.Come live with me and be my love

.and we will all the pleasure prove,

og hendes Moder, der som Modstykke svarer med at synge en anden Sang præ, get af Livets dybe Alvor. Scenen med disse fire Personer, de to Kvinder, der har stoppet op et Øjebik i deres Arbejde, og de to Fiskere, der staaende hver med sin Fiskestang, andægtig lytter til de gamle Sange, er af stor poetisk Skønhed,

Berømt er ogsaa »The Angler's song,« en Situation, der ogsaa Gang paa Gang ses illustreret.

Interessant er endvjdere den Sang, lzaak W alton selv synger, da de en af Aftener, ne sidder med et Par Venner omkring Ilden i Gæstgiveriet, hvor de overnatter »Oh the brave fisher's life«. Ejendomme,

ligt er det for os at se det gamle »bra, ve«, som vi her i Lystfiskeriforeningen kender saa godt, naar vi hilser hinanden ved Bordet med »Alle Brave«, anvendt her. Det er i senere Udgaver ændret til »Oh the gallant fisher life«.

Efterhaanden som Handlingen i Bogen

skrider frem, nærmer lzaak W alton sig mere og mere sit Udgangspunkt, Mottoet Set. Peters Ord: »Jeg gaar ud at fiske,« og de svarede: »Vi vil gaa med dig,«det »Fiskeri«, som er hævet op over det materielle, og som bestaar i at »indfan, ge«, delagtiggøre Eleven (Disciplen) i de Tanker, som skaber det ædle Sind, ud fra hvilket der altid handles rigtigt. Re, sultatet skimtes allerede i Kapitel XI. Mester og Lærling er paa Aborrefiskeri. I en Pause siger Mesteren let bebrejdende til sin Discipel, mere for at prøve ham: »Skal jeg virkelig ikke have noget Bi, drag fra dig, du synes jo dog ellers at have baade en god Forstand og ogsaa en god Hukommelse.« Og da vælger og synger V enator - ,han som for blot et Par Dage siden ansaa Lystfiskeren for at være noget for sig selv - nu præget af lzaak W altons · Aand, en Variation over den unge Piges Sang fra Dagen før:

• Come live with me and be my love "and we will some new pleasures prove .of golden sands and crvstal brooks • with silken lines and silver hooks.

Kulminationen findes i Bogens aller, sidste Linie. De to Venner har vandret den lange Vej hjem til London og staar et Øjeblik for at sige Farvel til hinanden. Beriget ved alt det, han har set, hørt og lært, er V enator overstømmende i sin Tak, og lzaak Walton svarer med de be, rømte afsluttende Ord: »Study to be qui, et«, Ord som her kan oversættes ved »Bestræb dig for at vinde Ro og Klarhed« - »for at blive fuldkommen» - »for at blive den helt rigtige.«

Og her staar lzaak W alton da paa det højeste Stade et Menneske kan naa, det som det græske Oldtidsfolk udtrykte paa en anden Maade ved de berømte Ord paa Tempelvæggen i Delfi »Kend dig selv« eller senere Sokrates ved: »Naar du ved det rette, da handler du derefter.«

Naaet hertil er De, mine Fiskekamme,

. i


rater og jeg, værdige at kaldes »The Complete Angler« - det som lzaak W altan gerne vil gøre os til. Da kan vi lægge alle vore trykte Love og Vedtægter til Side, thi da bærer hver Mand Loven i sig selv.

Havørredfiskeri paa Svalbard.

Edward Welle-Strand i • Sportsfiskaren •

Da jeg i Sommeren 1930 foretog en Rejse til Svalbard med • Stella Polaris" glemte jeg ikke at tage mine Fiskegrejer med. I Bergen lo Folk ad mig, da jeg gik ombord med mine Fiskegrejer, og Kaptajnen spurgte lidt uforstaaende, hvad jeg havde i Sinde at bruge dem til. Men en Englænder, som havde set min Udrustning, kom hen til mig og spurgte, om det virkelig kunde lade sig gøre at fiske paa Svalbard? Og da Damperens Læge, en Skotte, kom med samme Spørgsmaal, svarede jeg, at der fandtes Havørred i Vandene paa Svalbard, men at jeg ikke vidste, om de bed paa Flue eller Drag. Det var imidlertid noget, som jeg netop vilde undersøge. Hvorefter baade Englænderen og Skotten udrustede sig med Flue- og Spinnegrejer.

Vi fik Brug for vore Redskaber, allerede inden vi var kommet til Svalbard.

Et Par Steder, hvor Baaden lagde til, lykkedes det os midt imellem Snehøjderne at tage nogle Ørreder paa Flue, og i en Elv ved Hammerfest bed Ørreden _ ogsaa, selv om det just ikke var store Fisk. Nu kom ogsaa en Syrer, som aldrig havde fisket med Flue før, og anskaffede sig Udrustning i Hammerfest, inden Baaden gik videre. Paa Vejen til Svalbard fik han Undervisning i Kaste-

teknik af Englænderen og Skotten. Dette bevirkede imidlertid, at han kom i Klammeri med sin Frue, men saa blandede en Franskmand sig i Legen og overtog Rollen som Fruens Trøster, og da vi vandt frem til Svalbard, var Syreren blevet en rigtig Expert i Kastetek- _,, nik.

I Green Harbour fik jeg at vide, at der fandtes Havørred nok, men Stedets Radiotelegrafist paastod, at den ikke vilde gaa paa Flue. Han havde prøvet flere Gange, men uden Resultat. Udfor Elvmundingen havde man imidlertid faaet Fisk.

Saa laante vi en Baad og tog afsted. Elven var blot et Par hundrede Meter lang og meget grund, vi saa ikke en Fisk i den, men udfor Elvmundingen ringede stor Fisk. Det viste sig imidlertid, at Havørreden slet ikke ænsede vore Fluer. Jeg prøvede saa et Skedrag, fik øjeblikkelig Hug og kunde snart lande en Fisk paa et Par Kilo. Det gav baade Skotten, .Englænderen og Syreren Blod paa Tanden. De byttede Fluerne om med Skedrag og snart havde alle Fisk paa.

Da jeg havde faaet nogle Ørreder, foretog jeg en lille Recognosceringstur opad Elven, og mens jeg spadserede langs Stranden, fik jeg pludselig Øje paa noget, som jeg først knap vilde tro. En Aal ! En Aal paa Svalbard ! Det var noget, som Videnskaben ikke vidste. Den havde sat Aalens Nordgrænse etsteds i Finmarken. Jeg prøvede paa at fange Aalen, men forgæves. Det vilde i hvert Fald betyde noget at kunne fremvise denne enestaaende Fisk derude paa Skibet. Jeg begreb, at saa længe jeg ikke kunde præsentere den spillevende, vilde ingen tro mig. Aal paa Svalbard ! Nej, jeg maatte have set Fejl. Jeg kunde lige saa godt komme og sige, at jeg havde set Søslangen.

Men saa kom jeg pludselig ihu, at vi

"

il,

t

111:

I* ::I I I·· ;:•

,i1 i'

'IJ

:i: \~

:i

'i ,i

11

il ;I l

L


".!havde en Daase Sardiner i Jollen, maaske kunde det være Madding til at tage Aalen paa. Saa satte jeg en Sardin paa en lille Krog og drog den forsigtigt hen over Elvbunden. Pludselig gav det et Ryk! Heja, der sad den. Men det var ikke Aalen, derimod en pragtfuld Havørred paa 4 Kilo. Jeg blev ved med Sardin og fik endnu et Par pæne Havørred.

Da vi kom tilbage til • Stella Polaris ", stod Kaptajnen ved Rælingen og grinede ad os. ,, De kunde lige saa godt være blevet ombord," sagde han.

Men da han fik vore Fisk at se, blev han imponeret. • Har De plyndret Radiotelegrafisternes Net?" spurgte han. ,, De skal aldrig bilde mig ind, at De har taget de store Ørred paa Skedrag og Sardiner." Men omsider blev han overbevist, og da jeg om Aftenen fortalte ham, at jeg havde set en Aal i Elven, troede han ogsaa det. Men Skotten og Englænderen morede sig blot over mine Forsikringer om, at det virkelig var en Aal. De forsikrer enstemmigt, at det er den værste Fiskerhistorie, de nogensinde har været ude for. Men Syreren sidder efter Middagen og klapper sig paa Maven og forsikrer, at Mage til Fisk som Svalbards Ørreder har han aldrig faaet at spise. Hans Frue er enig med ham, saa Husfreden er genoprettet. Og saa giver Syreren Champagne, mens • Stella Polaris" under Midnatssolens Skin glider ud af den eneste Fjord paa Svalbard, som har saa mange grønne Straa, at den har faaet Navnet: Green Harbour.

Dansk Sportsiiskerioreuing tæller Medlemmer over hele Landet.

Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91, Hellerup.

Kasserer: Postmester Christensen, Parkvej 11, Holte.

( Foreningsmeddelelser

Danmarks Sportsiiskeriorbund afholder ordinær Generalforsamling den 21. Juni KL 10 1

/2 Formiddag paa Hotel Vasegaarden (lige overfor Stationen) Fredericia.

Dagsorden: 1. Formanden aflægger Beretning. 2. Kassereren fremlægger Regnskab. 3. Valg af Bestyrelse (2 Medlemmer af

gaar ved Lodtrækning). 4. Valg af Revisor (1 afgaar ved Lod

trækning). 5. Fastsættelse af Kassererens Kontor

holdsgodtgørelse. 6. Redaktøren fremsætter Forslag om

Oprettelse af Bibliotek. 7. Kassereren vil muligvis fremsætte For

slag om Kautionsforsikring. 8. Fastsættelse af Stedet for næste Aars

Generalforsamling. 9. Eventuelt.

Chr. Lottrup Andersen.

6eneraliorsamlingen i Dansk Sportsiiskeriorening

udskydes. Hvis der ikke inden 15. Maj til For

manden indløber særligt betydningsfulde Forslag til Dagsordenen, er der i Bestyrelsen Flertal for at udskyde den aarlige ordinære Generalforsamling til næste Aar, ( overensstemmende med den os paa sidste Generalforsamling givne Bemyndigelse).

Der foreligger nemlig ikke Problemer til Drøftelse, ligesom Bestyrelsen ikke har vigtige Meddelelser at bringe. Endelig er Trafikforholdene vanskelige og bliver det vel navnlig til Sommer. Af Hensyn hertil og til de mange, der maatte rejse baade til vor og til Forbundets Generalforsamling (de faar maaske kun Lov at rejse een Gang?), maatte man endelig, ligesom i Fjor, lægge Møderne

J -~..._.....,-


paa samme Dag. Endvidere maatte vort Møde, da det skal afholdes først, lægges saa tidligt paa Dagen, at kun meget faa kan naa frem. I Fjor var der, foruden Bestyrelsen (der ogsaa savnede et Medlem) kun et eller to Medlemmer til Stede. Der vil dog blive afholdt et Bestyrelsesmøde.


Sportsfiskerklubben 1939, Aarhus. Klub, aften afholdes Fred ag d. 8. Maj paa Grand.

Aarets første Klubaften med Damer tænkes af, holdt Pinselørdag d. 23. Maj. Tegningen til denne Aften finder Sted paa Klubaftenen den 8., saa derfor anmodes alle Medlemmer om at give Møde denne Aften. Bestyrelsen.

,,Sportsfiskeren", Aarhus, afholdt en godt besøgt Generalforsamling den 8. April paa Østergades Ho, tel. Forretningsfører Helstrup Petersen blev valgt til Dirigent. Regnskabet

viste en Balance paa 1238 Kr. og blev enstemmigt godkendt, uden anden Bemærkning end Revisorernes Ros for den billige Administration. Besty~ relsesvalgene var alle Genvalg. Det blev enstem, migt vedtaget at forhøje Kontingentet med 1 Kr. pr. Halvaar fra 1. Juli 1942 at regne. Under Punkt 7 paa Dagsordenen blev optaget 10 nye Medlemmer. Flere Medlemmer havde Ordet og beklagede sig over Odderen. Efter de mange Spor, der var ved Foreningens Fiskevand, mente man, at Rø, veren havde v-æret særlig agressiv i denne Vin, ter. Det blev derfor henstillet til Bestyrelsen at foretage et Skridt for at komme Uvæsenet tillivs. Dette toges til Efterretning.

Formanden oplyste, at Foreningen havde lejet mere Fiskevand i Fortsættelse op ad Lyngbygaard Aa. Dette vilde snarest blive markeret med Skilte. Ligeledes oplystes om Køb af en Baad, som vilde blive sat i Vessø til Afbenyttelse for Medlemmerne der, dog skulde der ske Henvendelse til Kassereren først for at faa Nøglen udleveret.

Aarhus Lystfiskerforening afholdt ordinær Generalforsamling den 27. Marts Kl. 20 i Haand, værkerforeningen. Formanden, Holger Christensen, bød velkommen. Til Dirigent valgtes Børge Rasmussen. Forhandlingsbog og Regnskab godkend, tes. - Formanden aflagde Beretning; i denne omtalte han det Arbejde, Udvalget for samtlige Sportsfiskerforeninger udførte i Fællesskab, Ud, sætning af Yngel o. a. , der kunde være til Gavn

for de respektive Foreninger. Beretningen god, kendtes. Nyvalgt til Bestyrelsen blev V ægtfabri, kant Børge Abrahamsen Resten af de afgaaende Bestyrelsesmedlemmer genvalgtes enstemmigt. -Under Punkt 7 Forslag vedtoges det at præmiere den største Laksefisk og den største Gedde fan, get i Ferskvand. Præmierne bestaar i Sølvplader til Fiskestangen og vil kun blive uddelt til Med, lemmer, der har indsendt gyldig Rapport. .,,

- Foreningens 7 Aars Stiftelsesfest d. 11. April i Haandværkerforeningen havde ca. 100 Deltagere. Der var Underholdning, fælles Kaffebord og Bal. Formanden, Murer Holger Christensen, bød vel, kommen, og ved Kaffebordet blev Festtalen holdt af Formanden for Fællesudvalget i samtlige Sportsfiskerforeninger i Aarhus, Hr. Møller Sørensen. Han omtalte bl. a. det Arbejde, Udvalget havde taget op med Hensyn til Udsætning af Yngel i de af Foreningerne lejede Fiskevande. Sekretæren, Henry Andersen, underholdt Deltagerne med Op, læsning af H. P. Rasmussens "Langs Aaen med Ketsjer og Stang". Kassereren, Peder Rasmussen, talte for Damerne. Det amerikanske Lotteri indeholdt gode Gevinster, tildels skænket af gode Venner. En fin Husholdningsvægt, Værdi 50 Kr., skænket af H. og B. Abrahamsen blev bortloddet til Fordel for Udsætning a{ Yngel i Foreningens Vande. Aftenen forløb i festlig Stemning og skyldes ikke mindst det gode Kammeratskab, der hersker inden for Foreningens Rammer.

Nyt Fiskevand. Foreningen har lejet Fiskeretten i Aarhus Aa paa Strækningen fra Svinget nedenfor Bodils Mølle til Dørup Mølle (Østsiden). Medlemmerne opfordres til at skaane den gode Bestand, der findes her. Bestyrelsen.

Klubaften. Husk at der er Klubaften d. 9. Maj Kl. 20 i Haandværkerforeningen. Gevinatkeglespil for saavel Damer som Herrer (2 Keglebaner). Mød op alle Mand og sæt Liv i Kuglerne. Gode Gevinster. Tegning sker hos Bestyrelsen.

Foreningen af Sportsfiskere i Aarhus og Omegn har i Foraarets Løb haft arrangeret en Foredragsserie, kaldet "Jyske Aaløb", for i en død Tid at give Medlemmerne et Pust fra de store Fiskevande.

I Februar talte Formanden for Skanderborg Sportsfiskerforening, Overdyrlæge Alb. J. Ander, sen, om "Gudenaa", i Marts Bogtrykker S. Sørensen, Bjerringbro, om , Storaaen", og i April Formanden for Ribe Sportsfiskerforening, H. P. Rasmussen, om "Sydjyske Aaløb".

Foredragene, der efterfulgtes af selskabeligt Sam, vær, har været velbesøgte, hvorfor Serien paatænkes fortsat til Efteraaret, naar Mørket igen sænker sig over Landet.

Store Bededag afholdes Aarets første fælles

'i

,.

·i :i ,

ij~I ·:,f

M d!'

%1 11.r

Li .,.I . ,

'~~l il: ·,!

i:i

il t :I il

1:1

:i, ~r 'r i 1.,

ni ~I :i, ~I :1

J1 :;i

~.:1· " ~I

~I 111 1: n ~I il !:

ili '"


Fisketur til Borris, forsøgsvis kombineret med yderligere to Fiskedage for de, der har Lyst til at blive ude i hele Ferien. Hertil disponerer Foreningen over 9 Pladser paa Hotellet.

Klabaftenerne afholdes den 1. og 3. Onsdag i hver Maaned paa .Kroen i Krogen•, Banegaardsplads. Her dyrkes kammeratligt Samvær, og nogle Gange har Medlemmer vist Film og Lysbilleder,

P. B. V. 0. Holmark.

Sportsfiskerforeningen for Odense og Omegn afsluttede Vintersæsonen ved et Klubmøde den 18. April med fælles Kaffebord, amerikansk Lotteri og Fremvisning af flere Film, af hvilke særligt en, som viste Fiskeri efter Havdybets Uhyrer, saasom Kæmpehajer og Djævlerokker, gjorde megen Lykke. Formanden, Apoteker Axel Holm, oplyste, at man sammen med Dalumforeningen vilde udsætte Ørred i Odense Aa, at man havde lejet Fiskeri ved Brænderup Aa, og holdt derefter et lille Causeri om Izaac Walton og The Complete Angler.

Kjellerup og Omegns Lystfiskerforening har afholdt et velbesøgt Medlemsmøde paa Skous Hotel i Kjellerup d. 13. April. Formanden, Syge, husforvalter Petersen, gav forskellige Oplysninger om Bestyrelsens hidtidige Arbejde og meddelte. at der snart vilde blive udsendt Regulativ og Kort over Foreningens Fiskevande. Formanden holdt et interessant Foredrag om Fiskegrejer og disses rette Anvendelse. En Del af Medlemmerne havde fulgt Opfordringen om, at tage Grejerne med, og disse, der til Dels var hjemmelavet, besaas med største Interesse. Derudover var Byens Handlende mødt med en righoldig Udstilling af alle Slags Grejer for Lystfiskere.

V ed et Kaffebord solgtes Lodsedler til et amerikansk Lotteri til Støtte for en "Baadfond •, der var 4 smukke Præmier skænket af de Handlende.

Endvidere vedtoges at arrangere en Fisketur til Skjern Aa og en Aborretur til Silkeborg, samt snarest afholde Instruktion i Kast og lignende. Meddelelse herom udsendes til Medlemmerne.

Sekretæren.

Ringsted Sportsfiskerforening afholdt Møde den 16. April. Der var mødt 35 af Klubbens 53 Medlemmer.

Forslag om Udsættelse af Fiskesæsonens Begyndelse forkastedes med stor Majoritet.

Det vedtoges at afholde Præmiefiskedag d. 17, Maj og at afholde en Kastekonkurrence for Foreningens Medlemmer en Søndag i Juli Maaned, samt en anden Kastekonkurrence i August Maa, ned, hvortil Københavns Sportsfiskerklub og Sorø

Lystfiskeriforening skulde inviteres som Deltagere. Et Udvalg nedsattes 'til at ordne disse Konkurrencer.

Foreningen vedtog at sikre sig 5 Eksemplarer af • The Complete Angler• til Præmier.

Oprettelse af et Foreningsbibliotek for Bøger, omhandlende Fiskesport og tilgrænsende Emner, vedtoges, ligesom det bestemtes mere effektivt at føre Journal over Fangstens Størrelse og Art.

Skanderborg Sportsfiskerforening afholder Generalforsamling Søndag den 10. Maj Kl. 18 paa Forsamlingsbygningen i Skanderborg.

Dagsorden efter Loven. Efter Generalforsamlingen er der Fællesspis

ning med Damer, derefter Fremvisning af Fiske, rifilm, amerikansk Lotteri samt en Svingom.

Deltagelse i Spisningen bedes anmeldt til Formanden. - Vel mødt .

Bestyrelsen.

Dalum Sportsfiskerforening afholdt Generalforsamling den 20. April i Restaurant Carlslund. Af Formandens Beretning fremgik, at Foreningen talte 57 Medlemmer. Der vilde i Sommer, sammen med Odenseforeningen blive udsat Ørred i Odense Aa. I de 5 Aar Foreningen havde bestaaet, var Geddebestanden stadig gaaet ned. ikke paa Grund af Overbefiskning, men som Følge af de mange Oddere. I Vinterens Løb var der sporet 8 Stk.

V ed Vindingeaa var der betalt Skydepræmier for 7 Hejrer.

Regnskabet godkendtes. Alle Valg var Genvalg. Efter Generalforsamlingen Torskegilde, hvortil Lodsejerne og . Sportsfiskerens" Redaktør var indbudte.

Danmarks Sportsfiskerforbund omfatter nu følgende tilsluttede Foreninger :

1. Aalborg: Nordjysk Lystfiskeriforening. 2. Aarhus : Aarhus Lystfiskeriforening. 3. Foreningen »Sportsfiskeren«. 4. Sportsfiskerklubben 1939. 5. Brande Sportsfiskerforening. 6. Brønderslev Sportsfiskerforening. 7. Dalum Lystfiskerforening. 8. Hadsten Lystfiskerforening. 9. Halkær Aas Lystfiskerforening.

10. Helsingør Lystfiskeriforening. 11. Herning Sportsfiskerforening. 12. Holstebro og Omegns Fiskeriforening. 13. Kjellerup og Omegns Sportsfiskerforening. 14. Kolding Sportsfiskerforening. 15. København: Lystfiskeriforeningen. 16. Københavns Sportsfiskerklub. 17. Morsø Sportsfiskerforening.


18. Nykøbing F. Sportsfiskerforening. 19. Odense og Omegns Sportsfiskerforening. 20. Ringsted Lystfiskeriforening. 21. Silkeborg: Foreningen »Salmonia«. 22. Skive: Lystfiskeriforn. for Skive og Omegn. 23. Sønder Resen Konsortiet. 24. Struer Sportsfiskerforening. 25. Svendborg Sportsfiskerforening. 26. Tørring og Omegns Sportsfiskerforening. 27. Dansk Sportsfiskerforening.

Herunder (helt eller saa godt som helt tilsluttet):

28. Sportsfiskerforeningen for Aarhus og Omegn. 29, Skanderborg Sportsfiskerforening. 30. Horsens og Omegns Sportsfiskerforening. 31. Skjern Sportsfiskerforening. 32. Varde Sportsfiskerforening. 33. Vejle Lxstfiskeriforening.

Det vil altsaa sige det store Flertal af Landets Sports- og Lystfiskerforeninger. Selv om Forbundet kan være stolt af det Opbud, og selv om alle disse Foreninger er i stadig Vækst, og Forbundets Medlemstal dermed ogsaa vokser, saa er dette os dog ikke nok. Vi ønsker at se endnu flere af Landets Foreninger sluttet til og beder derfor alle Venner af dansk Fiskesport arbejde med os mod dette Maal. Bladet er Forbundets bedste Propagandamiddel. og det er derfor ogsaa vor stadige Drøm, uden Kontingentforhøjelse, at kunne gøre det endnu bedre og give det et endnu flottere og elegantere Udstyr, saa ikke alene alle ønsker at skrive i det, men ogsaa alle Sportsfiskere ønsker at eje det. Med de nuværende forhøjede Bladudgifter vil denne Drøm dog næppe foreløbig kunne virkeliggøres, hvor befordrende for Forbundets Vækst det end vilde være. Der er kun een, omend fantastisk Mulighed, at en storsindet Mæcen blandt Forbundets Venner aabnede os en kortere Genvej. Da noget saadant imidlertid hører til de utopiske Eventyr, er der kun tilbage, med vore beskedne Midler møjsommeligt at slide os frem til det fornødne Medlemstal. Vi beder derfor endnu en Gang alle Forbundets Venner lægge sig i Selen for Forbundets og dets Foreningers fortsatte og hurtige Vækst. Chr. Lottrup Andersen.

Længde og Vægt hos Ørred og Gedde.

Af A. G. Drachmann.

Hr. Marius J. Plougs interessante Bemærkning i .Sportsfiskeren", Aarg. 17, S. 56 har faaet mig til at gennemgaa min Fangstjournal for at sammenligne mine Tal med hans. Jeg har Oplysnin,

ger om 32 Bækørred. Vejningen er foretaget med en Fjedervægt, som viser engelske Unzer; jeg har nu kontrolleret den og set, at den snarere viser for lidt end for meget.

Antal Længde Længde Vægt Konstant 3: 100 (i Gennemsnit)

7 25 156 204 1.31 6 26 176 193 (!) 1.1 3 27 197 209 1,06 -7 28 220 254 1.15 1 29 244 284 1.16 2 30 270 324 1,2 2 31 298 353 1,18 1 32 328 381 1,7 1 34 393 470 1,2 1 35 429 500 1.17 1 39 593 706 1,2

Som det vil ses, ligger ogsaa mine Tal over de norske: jeg har udregne(den Konstant, Kubus af Længden skal ganges med, for at blive lig V ægten: den ligger mellem 1,1 og 1,2. (Jeg har ikke brugt en Logarithmetabel, men en Regnestok, som er mere bekvem og nøjagtig nok til Formaalet.) At der ved disse smaa Tal gør sig Tilfældigheder gældende, ses tydeligt, idet mine 6 Fisk paa 26 cm vejer mindre i Gennemsnit end mine 7 Fisk paa 25 cm.

Fultons Formel for Gedder, som den angives af Redaktionen i Tilslutning til Hr. Plougs Bemærkning, har faaet mig til at gaa mine Gedder efter. Der er 31. fra 41 cm til 85 cm, vejende fra 375 gr til 5000 gr. Konstanten gaar fra 0,48 til 0,93, og den fordeler sig tilfældigt, uafhængigt af Geddens absolute Størrelse. Jeg prøvede derpaa at undersøge Fordelingen paa Aarstiden, og fik følgende mærkværdige Resultat:

Konstant

0,4-0,49 0,5-0,59 0,6-0,69 0,7-0,79 0,8-0,89 0,9-0,99

Aarstid

F FFFS FFFFEEEEEV FFFSEEEEE FFFFF EE

Hvert Bogstav betyder en Gedde: F (Foraar) betyder Maj: S (Sommer) Juni, Juli, August: E (Efteraar) ,,September-December; V (Vinter) betyder Marts. Det mærkelige er, at alle de fem Gedder med den høje Konstant 0,8-0,89 er taget i Maj. Der hævdes fra mange Sider, at man ikke bør fange Gedder før hen paa Efteraaret, da de i Maj-Juni-Juli ikke er værd at have. Mit Resultat kan være en Tilfældighed; men det var meget interessant at faa det prøvet paa et større Materiale.

l} k

. . I··.:, i i!'

I~! , I f I ·: I '.1 \ .. ·~ r

1~1


Geddefiskerens Vaarsang af Gryps

(ikke uden Assistance af Johan Skjoldborg).

N aar Vinteren rinder i Grøft og i Grav

og Sivenes Rad sig fordobler

ved Spejling i Søen, hvor Bredden er lav,

jeg griber, mens Skidtfuglen filer sin Sav,

min Robaad, min Stang og min Wobler.

Jeg lytter til Fuglenes jublende Kor,

mens Suderen roder og bobler.

Vi kender hinanden fra Som'ren i Fjor:

den hytter sig nok, mens jeg kaster og ror

med min Robaad, min Stang og min Wobler.

N aar Solen gaar ned som et luende Baal,

bag Gærdernes knejsende Popler,

faar Fangstkrogen endelig Ram paa sit Maal:

jeg faar paa en otte Punds Gedde gjort Kaal


Sig Tøklatter breder langs Gade og Vej,

som Havstokkens slimede Gopler,

for Frosten i Aar var saa lang og saa sejg -nu kommer jeg slet ikke ud før til Maj


Skjern Aa i Farezonen.

Den 9. April afholdtes i Skjern Møde mellem Hedeselskabet, Teknisk Central, Afvandingsudvalget, Stat,~ns Landvindingsudvalg og Sogneraadsforeningens Udvalg. Her fremlagde Hedeselskabet sin Afvandingsplan og Teknisk Central sin Plan for Industrialisering af Skjern Aa. Afvandingen skal omfatte 3600 ha fra Votkjær til Ringkøbing Fjord og koste 6 Mill. Kr. Der skal efterhaanden anlægges 4 Kraftcentraler (ved Votkjær, Gaardsvig, Skarrild og Grene) som skal levere 8,500 HK. og koste 21,5 Mill. Kr. De to Planer skal samarbejdes og løses

paa een Gang. Naar Projekterne har været forelagt Lodsejerne skulde de kun, ne forelægges Rigsdagen til Efteraaret, hvorefter Arbejdet kunde begyndes i Foraaret 43. Der er altsaa endnu en Vej, længde at tilbagelægge og maaske end, nu lidt Haab.

Ogsaa Varde Aa igen.

Endelig er der Tale om Tørlæggelse af Ho,Bugten. Teknisk Central skal lave Dæmning og Digeanlæg, og Hedeselska, bet Afvandingsplanen og Udgiftsfordelingen. Den stakkels Varde Aa skal da straks ved sit Udløb have Laksetrappe. Denne vil dog forhø.abentlig, da der ikke er Tale om en konkurrerende Kraftsta tion, faa al den Vandføring den behøver.


Boganmeldelse

Fra Fiskenes Verden. Af M. Højgaard og G. Mandahl-Barth .

Med Fremkomsten af denne smukke Bog, som saavel Forfatterne som Gyldendals Forlag har stor Ære af, er et længe følt Savn paa det fornøjeligste afhjulpet. Mens der nemlig paa Dansk har foreligget populærvidenskabelige Bøger om Pattedyr, Fugle og Insekter, fandtes hidtil ikke saadanne mere omfattende Værker behandlende Fisk. Naar Forfatterne har valgt kun at beskæftige sig med Ferskvandsfisk, skyldes det siger de, at der navnlig blandt disse træffes saa mange biologiske Ejendommeligheder. Efter Gennemlæsning af Bogen, tvivler man da heller ikke om, at dette er rigtigt. Fiskenes vidunderlige Tilpasningsevne til de saa vekslende Livsbetingelser i Ferskvand under forskellige Himmelstrøg, danner Grundlaget for Bogens Mangfoldighed af overraskende biologiske Æventyr. Med aandeløs Optagethed læser man Bogen fra Kapitel til Kapitel som en spændende Roman. Man faar , om end kortfattet, saa dog klar Besked om Sanser og Sanseorganer, Fisketyper, om Vandets kemiske og fysiske Egen-

----~·

1941 SPORTS,FISKER-EN 75

skaber, Fiskenes Livsformer, om elektriske Fisk, Hulefisk, gennemsigtige Fisk, og Kampfisk, om Fiskevandringer, Fiskenes store og smaa Fjender (herunder ogsaa Fiskesygdomme og deres Behandling), om Fiskenes Betydning og Anvendelse (herunder Laksetrapper. Ørred- og Karpedambrug, Kaviar og Husblas, Fisk som Medicin og Fisk som Vejrprofeter), desuden Fiskenes geografiske Udbredning o. s. v. o. s. v. Ikke mindst interessant er Kapitlet om Frieri og Forplantning. Mange af Iagtta!lelserne stammer fra Forfatternes Beskæftigelse med Danmarks Akvarium i Charlottenlund.

Bogen. der er paa 243 Sider, er smukt udstyret og har et Billedstof paa 194 gode Fotografier og Tegninger samt 8 Farvetavler. Skulde man indvende noget, er disse sidste, omend farvepræ!ltige, for lidet illuderende. (F. Eks. har i hvert Fald jeg aldrig i Naturen fundet Gedder og Sandart udstyret med lignende Farver). Men det er en ringe Anke, og jeg kan kun paa det varmeste anbefale Bogen til Sportsfæller. Det er en Oplevelse og Berigelse at læse den, og man inciteres til selv at gøre sine Studier i "Marken", eller, med de vundne bedre Forudsætninger, at aflægge Danmarks Akvarium endnu et Par Besøg.


Krigen og · Forureningen af Floderne

Fra Fishing Gazette

ved Chr. Lottrup Andersen.

I Erindringen om de Forureninger af Vandene, der fandt Sted under sidste Krig, og som det tog mere end 20 Aar at slippe af med igen, har Trent Fishery Board straks taget Affære for at hindre en Gentagelse under den nuværende Krig. Trent Fiskeriraad (saadan maa det vel hedde paa Dansk) har udsendt et Circulære med Titlen: .. National Service; Fejlen fra 1914-18 maa ikke gentages" . Heri paapeges, at Forurening af Vandløbene kan foraarsage Skade paa industrielt Maskineri, Fabrikationsprocesser, Drikkevandsforsyninger paa Kvæg og Fisk samt Sundhed og Rekreation. Alle Fiskere opfordres ttl at overvaage Vandenes Tilstand og indrapportere deres Iagttagelser til Raadets Sekretær.

RONDEAU af Gryps

Der stod en Ørred ved den høje Bred. Bevæbnet med min Ketcher og min Stang jeg sneg mig sagte ad en Omvej lang; som Tidseldun min Flue daled' ned, da Linen over Aaen ud jeg svang. .,, Der stod en Ørred ved den høje Bred, og uforsigtig den til Fluen bed; den kæmped' haardt og over Vandet sprang, men dog tilsidst den træt i Nettet gled, og glad jeg husker til en anden Gang: Der stod en Ørred ved den høje Bred.

Millioner af Regnorm Fra Fishing Gazette

ved Chr. Lottrup Andersen

Ormemanden, Mr. R. B. Bilkovsky har sin store berømte Regnorme-Farm i Alhambra i Californien. Herfra sælger han dels Orm til Lystfiskere, dels leverer han "Avlsdyr" til andre Orme-Farme fra Orega til Florida. Han begyndte sit usædvanlige Foretagende for 10 Aar siden, og var 2 Aar om at uddanne sin Metode. Han har ofte store Leverancer. Saaledes sendte han en Gang 8 Tønder, (eller 1 Million) Orm til en anden Farm. Produktionen kan dog undertiden slaa fejl. Saaledes mistede han en Gang 15 Millioner Orm ved Fejlernæring.

Bestanden maa fødes og vandes for at give Udbytte. Føden bestaar af gamle Aviser, som graves ned i Jorden sammen med Mel af Valnøddeskaller, Jernpulver og Gødning. Ormene lægger deres Æg i et 2 Tommers Fødelag paa Overfladen. Hver Orm lægger ca. 400 Æg, og af hvert kommer 2 Orm .• Forældrene" opholder sig ved Æggene, til de er klækkede, d. v. s. 1 Uge, og en Uge senere er Ynglen stor nok til Kroge. Bilkovsky siger, at nogle af hans Orm er 10 Aar gamle, og han anser det ikke for usansynligt, at de kan blive 50.

'ri-~. ·- ·--·· ·~-- --~--·-· -··------ ---- --·. ------i:j

==-=-=--__.....,-~ ~

:,'.

l i l i

j[li I ,, il

111

)'li.

,,'i

76 SPORTS.FISK ERE:N 1942

Fangstrapporter Lystfiskeritidende opgør Fangsten i

Foreningens Søer i 1941 til 1807 Gedder -3621 Ko og 529 Aborrer - 1920 Ko. Gedderne har altsaa i Gennemsnit vejet 2 Ko, og da der vel har været enkelte .store" imellem, maa ikke saa faa have været under den Størrelse, en Fraktion af Foreningen ønsker sat som Minimum. Aborrene, i Foreningens Jargon .Moppedrengene", har i Gennemsnit vejet 367 Gram og de 581 Aal det samme.

Minder! Efter "Sportsfiskaren"

Hvor Elven stille og jævnt saas flyde

Mod Fossens brusende Gryde,

Ret ovenfor Nakken, just der, du ved

Var det, de Stallinger bed.

Men nedenfor Fossen i hvirvlende Høl

Stod Ørreder, stille og spændte !

Servered du dem en »Kobber og Sølv«

Det hændte at noget der hændte.

Sportsiiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. HøghiPetersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa-ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Danmarks Sportsfiskerforbund: Redaktionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, lngeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvarshavende Redaktør).

Sportsfiskeren. 17. Aargang. Startet af Dansk Sportsfiskerforening. Fra 1ste Januar 1939 Organ for Danmarks Sportsfiskerforbund. Udgaar den 1ste i hver Maaned i 2500 Expl. Meddelelser og Artikler bedes inden d. 15. i hver Maaned tilsendt Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense, Telefon Odense 3176.

Hvor mødes vore Sportsiiskere?

Stigaards Hotel H. S. Jacobsen Struer Telefon 100

Hotel Varde Telefon 500

Fiskekort løses paa Hotellet

Telf. 19 Grønlunds Hotel

Skjern Alle Fiskekort løses paa Hotellet

Telf. 19

God Rutebilforbindelse til alle Fiskepladser

Hotel "Troldhøj" Tlf. 1 & 6 Troldhede St. . Tlf. 1 & 6

Fiskekort kan løses paa Hotellet til alle nærliggende Lakse- og Ørredvande. C. Christensen.

The complete Angler vil udkomme paa Dansk den 9. August 1943 i Anledning af Izaak Waltons 350 Aars Fødselsdag.

Bogen vil udkomme i et smukt Udstyr paa Martins Forlag i Kai Friis Møllers Oversættelse og illustreret af Tegneren Ib Andersen.

Interesserede vil ved Bestilling til Udvalget f aa et nummereret Eksemplar og blive optaget i Bogens Navneliste med Navn, Stilling og By.

Efter den 9. August 1943 vil Bogen kunne faas i Boghandelen, men kun i unummererede Eksemplarer.

Prisen vil i begge Tilfælde blive den samme, antagelig ca. 16 Kr. plus Porto og Forsendelseskarton.

Bestillinger sendes til

ingeniør Poul Hauton Aaløkkevej 15 - København F.

sportsfiskeren 05 1942

Documents