tt04_2010_forsoning
DESCRIPTION
I årets fjerde nummer af Til Tro får du lidt af det hele. I første del af bladet inviteres du til jubilæumsfest på LTC, får sat ansigt på en god portion nye ansatte og et unikt indblik i, hvordan handelsskoleelever tænker. Bladets temadel tager livtag med noget så kristent som Forsoning. Og alligevel er det så almenmenneskeligt. Læs om den politiske forsoningsproces i Sydafrika, hvor forsoningen efter apartheid var nødvendig, at den var nødt til at sættes i system. Læs bagefter Jennets historie og spørg dig selv hvor meget man egentlig kan tilgive - og om forsoning altid er mulig? Bliv klogere på hvordan konflikter op- og nedtrappes, og dyk så ned i det største mysterium; Gud, der forsoner sig selv med dig.TRANSCRIPT
Nye ansigter i KFS » 4
Gud og mammon på handelskolerne » 5
Udskiftninger i KFS’s bestyrelse » 7
KFS’ Ledertræningscenter fejrer 20 års jubilæum » 8
Tema: Forsoning
20 10 Kristeligt Forbund for Studerende
1721
Velkommen til år 2
Tema:Forsoning
Bøger
Kultur & Medier Generalens
her står du
Når offeret forsoner og
forbryderen går fri
Livgivende død
Salige er de, som stifter
fred
Smerte -
forsoningens pris
IFES-nyheder bed for verden
Dostojevskij og fælles
vilkår
Nye ansigteri KFS
En historie om onskab og un-dertrykkelse
915
3
24
31
12
19
30
5 7
27 Refleksioner:Meningsløshed
Udgiver
Kristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: [email protected] TRO: [email protected]: 405-4954
Abonnement
Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkom-men til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivil-ligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9541, kontonr. 0004054954
Redaktionen
Generalsekretær Robert Bladt (ansv. red.)Stud.mag. Annie Schjelde Rasmussen (red.sekr.)Stud.hum.inf Mathilde Due PedersenStud.mag. Anders VindumStud.med. Ruben LorentsenStud.polyt Henrik Roager JensenStud.ling. Vera Sønderby JensenStud.theol. Peter BækStud. buissness. Mattias Sonne
Design
Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen
Layout og illustrationerStud.polyt i arktiktur Johan Kure
Stud.scient i medialogi Jakob Askholm
Tryk:Øko Tryk
ISSN:1395-9786
Hjemmeside: www.tiltro.dk
Evangeliet til et ordtræt folk? Af Daniel Toft,
sekretariatsleder
Niels Nymann Eriksen, præst i Apostelkirken i København, stillede
for nyligt følgende spørgsmål i en tale: ”Hvordan forkynde evange-
liet til et ordtræt folk?” Spørgsmålet leder tankerne hen på forholdet
mellem ord og handling, mellem forkyndelse og diakoni. Har vi i KFS
og resten af den missionske del af Kirken fundet en god balance mel-
lem disse? Er ordet i tilstrækkelig grad blevet til kød, så studerende
og andre ikke bare mødes med ophøjede ord om Guds kærlighed
men også med lavpraktisk næstekærlig handling afspejlende Guds
kærlige væsen?
Efter sigende skulle Frans af Assisi engang have sagt: ”Forkynd evan-
geliet, om nødvendigt brug ord.” Jeg tror nu nok, at vi skal bruge ord,
når vi forkynder evangeliet. Men jeg tror også, at ordene for ofte i
vores sammenhænge kommer til at stå alt for alene. For sjældent
følges de op af den slags handling, som gør ordene troværdige for
dem, der hører dem.
Hvor ofte sker det egentlig, at et ikke-troende menneske kommer til
tro, fordi det hører en brandprædiken til en gudstjeneste eller til et
KFS-møde? Jeg skal ikke påstå, at det aldrig sker. Men jeg er over-
bevist om, at det meget sjældent sker, hvis ikke den pågældende
først har oplevet Guds kærlighed videreformidlet igennem praktisk
handling – i et varmt kristent fællesskab eller via hjælp og omsorg i
en konkret situation.
Ligesom ord sjældent gør det alene, gør diakonien det heller ikke.
Er det ikke netop, når den klare forkyndelse og den varme diakoni
går hånd i hånd, at der sker allermest? Måske har vi fået det delt for
meget op i Danmark, så nogle gør det ene og andre det andet, mens
kun få gør begge dele på én gang.
Forkyndelsen kan styrke diakonien ved at sætte den i det helt rigtige
perspektiv – nemlig at alle mennesker er skabt og elsket af Gud, og
at vi skal elske vores næste, fordi Gud elskede os først. Og diakonien
kan styrke forkyndelsen ved at gøre den mere troværdig, fordi ord og
handling følges ad.
Måske er der lige præcis i et rigt land som Danmark en risiko for, at
det diakonale kommer i baggrunden, fordi den synlige nød som f.eks.
sult og hjemløshed er så lille. Men har vi som kirke ikke også noget at
byde ind med i forhold til mindre synlig nød som f.eks. ensomhed?
Måske har vi brug for en bedre balance mellem forkyndelse og dia-
koni – i KFS og resten af den missionske del af Kirken. Måske bruger
vi for mange ord og for lidt handling i vores bestræbelser på at række
vores medmennesker evangeliet. Måske er vi en del af et ordtræt
folk, og måske bør det få konsekvenser for vores måde at være kirke
og kristen organisation på.
Leder
TIL TRO · # 4 · 2010 · nyheder4
Nye ansigter i KFS
To studentersekretærerDaniel Hougaard er studenter- og gymna-
siesekretær i Århus. Daniel er teolog og bor
i Århus med sin kone Karina og døtrene
Silje og Alberte. Daniel har glædet sig
meget til at begynde i KFS og fortæller: “Jeg
var i juni med til lederdag på KFS-centeret.
Vi drøftede her, hvordan vi som KFS udle-
ver vision om at gøre Jesus kendt blandt de
studerende på videregående uddannelser.
Her følte jeg min krop sitre af glæde over
og taknemmelighed over, at dette skulle
være mit kommende arbejdsområde! ”
Carsten Kofoed Espersen er studenter-
sekretær i Østdanmark. Carsten er også
teolog, gift med Lise og far til Noah og Ida.
KFS’erne i Østdanmark kan glæde sig til
at arbejde sammen med en mand, der har
noget på hjerte og gerne vil dele troen og
livet. ”Vi har brug for hinanden. Det vil jeg
gerne være med til at skaffe rum for, sådan
at KFS er et godt sted at være. ’Kristus i
min brors mund, er stærkere end Kristus i
mit eget hjerte’ sagde Dietrich Bonhoeffer,
og det udtrykker meget godt for mig, hvad
fællesskabet giver af opmuntring, når det er
bedst.” siger Carsten.
Carsten er ansat til 25 timer ugentligt. De
resterende timer og opgaver i stillingen
forventer KFS at få dækket via studiejobs.
Tre nye volontørerHele tre volontører er det blevet til i år. År-
sagen til dette er at Thomas Frovin er blevet
ansat i en 25 % stilling i IFES og der skal ar-
bejde med gymnasiearbejdet, High School
Ministry. Jens Skov Hansen, som netop har
afsluttet LTC, skal være volontør i Køben-
havn hos gymnasiesekretær Louise Baldus.
Anna Kiel Rughave, også LTCer indtil i
sommers, dækker region Nord hos Øjvind
Hansen og Ann Østermark skal arbejde med
Thomas Frovin i Syd. De glæder sig alle tre
til at komme ud og lære KFSerne at kende
og kan se frem til et år med masser af sjov,
udfordringer og gode samtaler .
Derudover er Mette Kristensen blevet ansat
som husmor på LTC. Mette er uddannet
tegnsprogstolk 28 år og bor med sin mand
og to børn udenfor Give. Mette skal orga-
nisere indkøb, madlavning og rengøring for
eleverne og indgå i LTC-teamet.
I sidste nummer af Til Tro sagde vi farvel til fem gode medarbejdere. Heldigvis står en ny flok klar til at løfte arven.
Af Annie Schjelde Rasmussen
Daniel Hougaard
Anna Kiel Rughave
Ann Østermark
Jen
s Sk
ov
Han
sen
Car
sten
Ko
foed
Esp
erse
n
nyheder · 2010 · # 4 · TIL TRO 5
Kender du
en ekstra dimension med indover og kan
gøre en forskel for dine medstuderende og
udfordre dem, du har altså noget særligt at
bidrage med.
I kristne kredse
oplever jeg en
stemning af at
buisness-tanke-
gangen ikke er så
vigtig. Handels-
skole er lavstatus.
Det er usynligt. Vil
man virkelig tjene
Gud, så bliver man
sygeplejerske, hvis
man er pige og
teolog, hvis man er
dreng. For penge
er farlige, og vi kan
jo ikke både tjene
Gud og mammon!
Men det tror
jeg er forkert. Der
er forskel på om
du sætter din lid til pengene, så de bliver en
afgud for dig - eller om du har et helt andet
motiv. Som buisness-student kan du skabe
arbejdspladser, du kan hjælpe verdens
fattigste. Du kan tjene Gud ved at styre en
virksomhed og træffe beslutninger der. Du
kan kanalisere velstand derover, hvor du ser
der er brug for den.
Det manglede jeg at
høre, dengang jeg selv
gik på handelsskolen.
Det giver meget mere
mening at sætte min
tro og min uddannelse
sammen i en helhed
og have Gud med, ikke
bare om søndagen,
men også resten af
arbejdsugen.
Handelsskoleele-
verne skal løfte deres
hoveder og være glade
og stolte af de ting de
lærer og kan. De skal
være klar over, hvilken
kæmpe forskel de kan
gøre. De skal ikke bare
satse småt - men satse så meget de har lyst
til, fordi man kan virkelig gøre en forskel i
Guds kirke her på jorden.”
En af grundene til dette er, at KFS ikke ved
særlig meget om hvordan en handelssko-
leelev tænker. For at blive lidt klogere, har
Til Tro talt med Mattias Sonne, Handeks-
skolestudent fra Bornhholm, tidligere LTC’er
og nu studerende ved iværksætterlinjen på
Niels Brock i København.
“Jeg altid haft en interesse for erhvervs-
liv. Min uddannelsesvejleder på efterskolen,
sagde til mig ”du kan jo godt lide at gå i
slips og jakkesæt, ikke også? Du skal på
handelsskolen.” Og så var den beslutning
taget.
Da jeg var LTC’er og vi skulle ud på
handelsskolerne, var det som om folk bare
var ligeglade med alt. Det er egentlig lidt
skræmmende, nu jeg tænker over det. Når
man kommer ud på et gymnasium, vil folk
jo diskutere hele tiden! Jeg ved ikke, om
folk på handelsskolen er mindre reflekte-
rede, men folk går mere op i at deres egen
hverdag kører. Det er måske det liberalisti-
ske livssyn, der smitter af - at enhver er sin
egen lykkes smed.
På handelsskolen lærer du, at det
handler om profitoptimering og overskud
for overskuddets skyld. Som kristen har du
Gud og mammon på handelsskolerne
På www.kfs.dk kan du tilmelde dig KFS’
nyhedsmail KFSpresso. Den er målrettet dig,
som er studerende på en ungdomsuddan-
nelse. En gang om måneden får du en mail,
som indeholder en andagt, lige til at printe
ud og læse op i KFSgruppen. Derudover er
der gode ideer, opmuntrende historier og
relevant info fra KFS til dig og din gruppe.
Du kan også hente materialer, andagter,
tips og ideer fra tidligere KFSpressoer på
ww.kfs.dk under ‘materialer’.
Hvorfor er der ikke flere kristne på de danske handelsskoler? I juni 2012 skal der, ifølge KFS’ målsætning, være en KFS-gruppe på 175 af Danmarks uddannelsessteder. Handels-skolerne er en af de store udfordringer i det projekt.
Af Annie Schjelde Rasmussen
TIL TRO · # 4 · 2010 · nyheder6
I KFS har vi sat os et mål. Fra 2009-2012 vil
vi besøge landets 406 studiesteder.
Det første år med målsætningen har
betydet, at vi i KFS er blevet mere fokuse-
rede på studiestederne og på de studeren-
de, der endnu ikke kender Jesus. Det hand-
ler om at vedkende sig et medansvar for, at
studerende, der endnu ikke kender Jesus,
får chancen for at lære ham at kende.
I det nye, akademiske år er det vores
mål at nå ud på 100 nye studiesteder for
at gøre Jesus kendt. I den forbindelse er
vi ved at udvikle et spørgeskema. Det skal
give os viden om studerendes forhold til
Jesus og sætte gang i en dialog.
Vil du gerne følge mål-
sætningsarbejdet, kan
du tilmelde dig vores
nyheds- og forbønsmail
ved at sende en mail til
[email protected], så for-
tæller vi seks gange om
året, hvordan det går.
Søndagstur med KFS-gruppen
Velkommen til målsætningens år 2
Vil du gerne lave noget sammen med din KFS-gruppe? Eller gøre den kendt på skolen på en god måde? Så inviter til indsamling søndag d. 5. september 2010.
Af Annie Schjelde Rasmussen
KFS har en målsætning, hvordan står det til med den? Ved begyndelsen på et nyt skoleår tager vi tager temperaturen på arbejdet med målsætningen og genopfrisker visionen.
Af generalsekretær i KFS Robert Bladt
Organisationerne bag Giv dig Rig har sat
sig det mål at indsamle 500.000 kr til Red
Barnet. Du kan hjælpe ved at melde dig
som indsamler.
Hver indsamler får i gennemsnit samlet
1000 kr ind, så du kan gøre en stor forskel!
Meld dig alene eller sammen med din mor,
kæreste, KFS-gruppe, kirke, kollega eller
klasse - kun fantasien sætter grænser.
Tilmeld dig indsamlingen gennem KFS via
[email protected] Ved at tilmelde dig gennem
KFS deltager du i lodtrækningen om et
gavekort til Lohse forlag på 300 kr.
nyheder · 2010 · # 4 · TIL TRO 7
Udskiftninger i KFS’ bestyrelse
tre år af gangen. Bestyrelsen mødes fire
gange om året. Ved KFS’ sidste ledersam-
ling i juni var en håndfuld nye gymnasie-
og studenterrepræsentanter med for første
gang. KFS byder velkommen, og siger til de
afgående tak for et godt stykke arbejde.
Bestyrelsen er KFS’ baglands stemme og
består af 18 medlemmer. Blandt dem er der
syv gymnasie- og studenter-repræsentan-
ter, som vælges af og blandt KFS-repræ-
sentanter og medlemmer af arbejds- og
områdeudvalg. De øvrige er såkaldt ”faste
medlemmer” og vælges af bestyrelsen for
Nye gym-repræsentanter:Midtjylland, Sebastian Olesen
Hovedstanden og Sjælland, Stine Dølby
Nordjylland, Johannes Rønne-Hansen
Syddanmark, Anne-Mette Christensen
Nye stud-repræsentanter:Nordjylland: Hanna Pedersen
Midtjylland: Stefan Ruager
Nyt bestyrelsesmedlem:Ellen Højlund Wibe
Nye LTC ’ere
Anna Jacobsen, HolstebroAnnemette Lundgaard Hansen, ØlgodCasper Thomsen, SkævingeEsben Wibe Nielsen, Århus NJonas Kiil Sørensen, HillerødJulie Thingmann Christensen, SkjernKasper Holm Wejse, HolstebroKatrin Hovland Petersen, FærøerneKristoffer Kjær Kristensen, SkjernMia Højgaard Jensen, HerningSteffen Lund Birkmose, LøgumklosterTanja Jespersen, Kgs. LyngbyTobias Børgaard, Tylstrup
På LTC glæder lærerne sig til at tage imod
det nye kuld. Der venter dem et ophold med
oplevelser og udfordringer og masser af tid med
KFS’erne i hele landet.
Afgående medlemmer:Eva Jødal
Benn Lousdal
Simon Bartholdy
Ann Østermark
Johanne Høllsberg
Louise Baldus
Se den fulde liste over bestyrelsen i KFS på
www.kfs.dk
KFS på FacebookPå facebook kan du blive fan af KFS og få nyheder, videoer og statusopdateringer om stort og småt. Søg på ‘KFS’ så skal du finde.
TIL TRO · # 4 · 2010 · nyheder8
PAPUA NY GUINEA. Over 800 forskellige
sprog bliver talt på Papua Ny Guinea af næ-
sten lige så mange forskellige stammefolk.
Det er 10 % af alle de sprog, som findes i
hele verden, og en udfordring, både når
IFES-nyheder - bed for verdender skal kommunikeres og evangeliseres.
Alligevel er antallet af kristne på Papua Ny
Guinea voksende, særligt på grund af den
kristne studenterbevægelse. De studerende
kommer på universitetet, og nogle møder
der kristne studerende.
Mange bliver omvendt og tager budska-
bet om Jesus med sig hjem til deres stamme
på deres eget sprog. Over 1000 mennesker
bliver hvert år kristne gennem studenterbe-
vægelsen, på trods af kulturelle og sproglige
barrierer. Tak Gud for det!
LAUSANNE-KONFERENCEN i Sydafrika.
I Cape Town holdes i oktober den tredje
Lausanne-konference om evangelisation.
Lausanne-pagten blev til i Lausanne i1974
på en international kongres om verden-
sevangelisation, hvor 4000 evangeli-
ske kirkeledere fra 150 nationer deltog.
Guds ord, mission og bøn var i centrum
dengang og er det igen i år. Udfordringen
fra nyateismen og islam, globaliseringen,
forsoning, autencitet og integritet er
nogle af de temaer, som vil blive drøftet på
Lausannekonferencen. Bed om at de
deltagende kirkeledere,
både fra Danmark
og andre lande, må
finde inspiration og
opmuntring til at nå
flere med evangeliet.
Læs mere på
www.lausanne.org
“Jeg havde aldrig troet at en så skrøbelig og
eksperimenterende konstruktion som LTC
skulle blive 20 år. Nu er LTC på alder med
LTC’erne: Ung, eksperimenterende og fuld
af muligheder. Og afhængig af Guds velsig-
nelse…” Sådan siger Jens Ole Christensen,
den første forstander på KFS’ ledertræ-
ningscenter.
Det var et vovestykke, KFS kastede
sig ud i, da LTC blev oprettet og store dele
af KFS-arbejdet lagt om. Men det blev et
velsignet vovestykke. Steen Søvndal , endnu
en tidligere forstander på LTC, bemærker at
“LTC går nu ud af teenage-årene og bliver
rigtig voksen. Fra en, der var med i junior-
og teenagetiden, ønskes et stort tillykke!
At LTC stadig er der som lys og salt blandt
vores studerende, giver mig glæde og
taknemlighed.”
Siden 1990 har over 260 unge været
elever på LTC, hvor de har lært Bibelen og
Jesus bedre at kende, er blevet udrustet
til fremtidigt lederskab i kirken og har
spredt deres vidnesbyrd om Jesus til mange
tusinde studerende på gymnasielle uddan-
nelser.
Det må fejres! Og derfor vil LTC gerne invi-
tere alle KFS- og LTC-venner til kombineret
jubilæums- og årsfest den 11. september.
Her vil vi også fejre det nye LTC-hold og
sende dem ud på deres første teamperiode.
KFS’ Ledertræningscenter fylder rundtDenne sommer er det 20 år siden KFS’ Ledertræningscenter (LTC) slog dørene op for det første hold af håbefulde LTC’ere.
Af LTC-lærer Hanne Terp Legarth
nyheder · 2010 · # 4 · TIL TRO 9
LTC’ere årgang 90-91
LTC’ere årgang 09-10
LTC’ere årgang 00-01
KFS’ Ledertræningscenter fylder 20 år og sender nye LTC’ere ud i
KFS-arbejdet.
Kom og vær med til en festlig dag, hvor vi gerne vil dele LTC-visi-
onen med jer, markere et festligt 20 års jubilæum og fejre de nye
LTC’ere, som kort efter festen sendes ud på deres første team-
periode i KFS. Alle er velkomne, og vi håber at se mange LTC-venner,
tidligere LTC’ere samt venner og familie til de nye LTC’ere.
Program for dagen:
13.30: Fejring af de nye LTC’ere i Brunmosehallen
- v. LTC’ere og LTC-ansatte
14.00: Kaffe i hallen
14.45: Jubilæumsmøde i hallen
- indslag ved LTC’s nuværende og tidligere forstandere
16.00: Forbøns- og festgudstjeneste i Ødsted Kirke
- Forbøn for de nye LTC-teams
18.00: Middag, kaffe og hygge på LTC
20.00: Afslutning
Pris for kaffe og middag: 80 kr. (for børn 40 kr.)
Parkér venligst på Hallens parkeringsplads; bag ved LTC.
Tilmelding senest lørdag den 4. september til:
LTC, Ribevej 71, Ødsted, 7100 Vejle - tlf: 75 86 58 11
E-mail: [email protected]
Jubilæums- og årsfest på LTCLørdag den 11. september 2010
KFS’eren
I Århus KFS er vi en gruppe, som i foråret har brugt tid på den rus-
siske forfatter, Fjodor Dostojevskij (1821-1881). Dette tog form af en
studiegruppe, hvor vi, sammen med nogle inviterede studiekamme-
rater, gik i dybden med det kendte værk, Forbrydelse og Straf.
Initiativet udsprang af et hint fra en tidligere medKFSer, som
til en konference havde stiftet bekendtskab med en tysk lektor
ved navn Jürgen Spiess, der er belæst i Dostojevskijs forfatterskab
og dets betydning for andre forfattere, filosoffer, psykologer m.fl.
Vi inviterede Spiess til at holde to foredrag for os i Århus om hhv.
Dostojekvskij og romanen, Forbrydelse og Straf. Som forberedelse
til disse foredrag samledes vi i studiegruppen nogle gange over
nogle uger. Her læste og talte vi om Forbrydelse og Straf og dens
personer og tematikker, der bl.a. sætter tro, tvivl, moral, relationer
og Gud i tale.
Hvorfor lige Dostojevskij? Og hvorfor denne form med en stu-
diegruppe? Et svar kunne være, at håbet med Århus KFS – ja, velsag-
tens med hele KFS – er at kunne møde og være i dialog med med-
studerende om den kristne tros budskab og relevans. Og i Århus KFS
har vi været optaget af snakken om, hvordan dette er muligt – en
snak, som forhåbentlig aldrig hører op hverken i Århus eller noget
andet sted, hvor KFS færdes!
Noget, som bl.a. karakteriserer os studerende, er, at vi ofte
færdes i studiemiljøer, hvor tro og religiøse størrelser (fx Gud) for-
stås som ikke-videnskabeligt, som blot et center i hjernen, som en
blandt mange mulige sandheder/tilbud, osv… Gud og kristenliv er
med andre ord sjældent det hotte samtaleemne ved fredagsbaren!
Troen er en privatsag, og sådan er det langt hen ad vejen blevet
mest bekvemt for os alle.
Når det så er sagt, oplever nogen af os stadig, at vores livs
spørgsmål og udfordringer ikke adskiller sig synderligt fra vores
medstuderendes spørgsmål og udfordringer – om vi så er kristne
eller ej: Meningen i vores tilværelse? Hvad skal man vælge? Tvivl
på os selv og på relationer? Hvad er rigtigt og forkert? ... Det er i
denne sammenhæng Dostojevskij som kendt og stadig aktuel for-
fatter kommer ind i billedet: Han er interessant, fordi han på intet
mindre end fremragende vis skitserer disse spørgsmål som en slags
vilkår for livet.
Med andre ord har romanen, Forbrydelse og Straf, for os været
et springbræt til dialog om netop disse fælles vilkår. Og hertil havde
studiegruppen sin berettigelse: Ingen var på hjemmebane som fx til
et ”kristent, forkyndende møde”. Vi kunne alle spille med åbne kort.
Intet skjult budskab blev snydt ind ad bagdøren, og der var plads til
forskellighed. – Også i forhold til Jesu håndsrækning til os menne-
sker, der lever under disse vilkår: Et håb om frelse!
Dostojevskij og fælles vilkår
Af Århus-KFS’er Thomas Hermansen, stud. psyk.
TIL TRO · # 4 · 2010 · Forsoning · artikel10
Forsoning handler om at genoprette noget, som er tabt eller ødelagt
mellem to parter. Det kan kræve, at den ene eller begge parter har
evne til at bære over, tilgive, erkende og bekende.
Konflikter er der nemlig nok af i vores tid, og forsoning er både ønsk-
værdig og nødvendig for at kunne fungere som individer, samfund og
nationer. Over hele verden er der steder, hvor mennesker forsøger at
hele og skabe forsoning. Fordi vi går i stykker uden. Somme tider kan
dette projekt være forbundet med stor smerte og frygt.
Forsoning finder også sted på et åndeligt plan. I kristendommen er
Guds forsoning med os mennesker helt central. Den største forsoning
af alle fandt sted, da Gud forsonede sig selv med os gennem Jesu
død på korset! Men hvad betyder det for vores forhold til andre men-
nesker?
I dette nummer af Til Tro får du en række forskellige vinkler på forso-
ningen. Den svære forsoning, den nødvendige forsoning, den stats-
styrede forsoning, den guddommelige forsoning og den forsoning,
som kan synes umulig... Vi håber at du vil blive opmuntret og inspire-
ret til at praktisere forsoning i dine egne relationer og tage imod den
forsoning, Gud rækker dig i Jesus!
God læselyst!
Redaktionen
Tema: Forsoning
Jennet er en bemærkelsesværdig kvinde.
Første gang jeg hørte hendes historie, over-
rumplede det mig fuldstændig. Efter at have
lyttet til den igen, græder jeg indeni. Jeg har
svært ved at forstå, hvordan et menneske
kan bære alt det, og efterfølgende forstår
jeg, at tilgivelse kan være tung.
Jennet voksede op i
en liberiansk fami-
lie, som bestod af
en far med to
koner, som
havde henholdsvis 11 og 5 børn, hvor Jennet
var det femte barn af den første kone. Hun
fik mulighed for at gennemføre gymnasiet,
og blev som 21-årig i 1990 gift med Imma-
nuel. De flyttede sammen til hovedstaden
Monrovia, hvor hun begyndte at studere
psykologi, og han arbejdede for staten.
Samtidig begynder en anden historie at
flette sig ind i det unge pars nye liv. Liberia
oplever netop i disse år stigende urolighe-
der og og lederen af oprørsgruppen NPFL,
Charles Taylor, som efter 8 års borgerkrig
bliver præsident for Liberia, angriber den
daværende præsident Samuel K. Doe som
kom til magten i 1980 ved et militærkup. Der
opstår borgerkrig i store dele af landet og i
de omkringliggende lande, Elfenbenskys-
ten og Sierra Leone. Immanuel arbejder
som efterforsker i politiet og repræ-
senterer dermed regeringsmagten,
og han frygter for sit liv. Parret må
forlade hovedstaden, som trues
af rebeller. ”Alle større veje var
blokeret af oprørsgrupperne,
så vi pakkede vores papirer,
lidt tøj og en madras, og
så gik vi bare. Vi undgik alle de store veje og
gik i bushen og sov i det fri. Vi gik mere end
500 kilometer.”
Med vold og magt
De forsøgte at undgå byerne for ikke at blive
opdaget af oprørerne, og alle kvinder var i
fare for at blive voldtaget af oprørssolda-
terne. Jennet beskriver en af oplevelserne på
turen, hvor de bliver opdaget: ”Vi kom ind i
en by, hvor en flok maskerede mænd plud-
selig råbte: Holdt! Når jeg tænker tilbage på
det tidspunkt, kan jeg stadig mærke livet
forsvinde ud af mig, ligesom en ballon, der
taber luften. For man vidste, nu dør jeg, nu
bliver jeg skudt eller voldtaget.” De måtte
udlevere alt af værdi og blev tvunget til at
ligge på jorden og kigge op i solen fra mor-
gen til aften. ”Vi lå flere hundrede menne-
sker. Mange blevet voldtaget, flere mistede
deres lemmer, og mange blev trampet på.
De bandt flere af mændene og smed dem
på lastbiler og kørte dem væk. Vi var meget
bange.” Efter den voldsomme episode forlod
soldaterne flygtningene, og Jennet og Imma-
Kan forbrydelsen blive så stor at tilgivelsen ikke længere er mulig? For Jennet har livet budt på krig, flugt og mord – forfær-delige uretfærdigheder, der får en almindelig, naiv og bleg dan-
sker til at stille spørgsmål.Af stud.theol. Morten Rugager Kristensen,
TIL TRO · # 4 · 2010 · Forsoning · artikel12
artikel · Forsoning · 2010 · # 4 · TIL TRO 13
nuel fortsatte mod nabolandet Guinea.
”Vi så hver dag mennesker, der ikke
kunne gå længere, mennesker som døde
eller måtte stoppe pga. sår, men vi kunne
ikke hjælpe dem. Vi blev nødt til at gå vi-
dere. Vi så mennesker, der blev spist af vilde
dyr. Der var mødre med 5-6-7 børn, hvor en
eller to af dem blev syge. Gruppen ventede
ikke på de kvinder. Jeg så kvinder, der måtte
efterlade et sygt barn for at gå videre sam-
men med sine raske børn. Det kunne lige
så godt have været mig, der ikke kunne gå
længere,” siger Jennet, men samtidig gav
det hende en taknemmelighed for at være
i live. ”Uanset hvilken situation jeg er i, er
der altid noget i mig, der siger, it will be all
right. Måske er det derfor, jeg overlevede.
Når jeg ser tilbage på alle de forhold, jeg
har været udsat for, ville jeg slet ikke kunne
Efter en periode med hjemsendelse af
flygtninge, hvor Jennet og hendes mand
forlod lejren og drog tilbage til deres hjem
i Monrovia, blev situationen endnu værre.
Deres hus var blevet overtaget af rebel-
ler, så de måtte bo hos nogle bekendte i
hovedstaden. I slutningen af borgerkrigen
opstod befrielsesbevægelsen LURD. Mange
af guerillasoldaterne bar ikke uniformer, og
alle blev bange for hinanden. ”I dag undrer
jeg mig over, hvorfor det udviklede sig så-
dan, at liberianere blev fjender indbyrdes.
Vi måtte skjule, at vi var kristne for ikke at
blive fanget.” Under urolighederne i hoved-
staden mistede Jennet sin søster, som bo-
ede i Monrovia, og Jennet måtte tage sig af
sin søsters to-årige datter, Hawa.
gelejren i Guinea. Hun kom frem, men var
blevet meget syg og underernæret. Hun
frygtede for sit lille barn, som i perioder
var helt stille i maven. I lejren fødte Jennet
sin lille pige, som hun selv kalder sin velsig-
nelse i en ellers håbløs situation, så hun fik
navnet Blessing.
”Jeg er en, der altid ønsker at hjælpe
folk. Jeg var præget af alt det, jeg havde
været igennem, men havde hurtigt fået det
bedre efter fødslen, og der var mange, der
havde det meget værre end jeg. Det var me-
get sårbare mennesker, som intet håb hav-
de. Der boede 27.000 mennesker i flygtnin-
gelejren og 90% var kvinder og børn. Så jeg
begyndte at hjælpe frivilligt. De begyndte at
bruge mig som tolk i en gynækologisk afde-
Når jeg tænker tilbage på det tidspunkt kan jeg stadig mærke livet forsvinde ud af mig, ligesom en ballon, der taber luf-ten. For man vidste, nu dør jeg, nu bliver jeg skudt eller voldtaget
artikel · Kontrol · 2010 · # 3 · TIL TRO 13
beskrive alle disse ting, hvis jeg ikke havde
Gud i mit hjerte. Jeg er ikke bedre end dem,
der dør, men jeg tror på, at Gud har en plan
med mig.”
Flygtningelejr i Guinea
”Vores mål var en stor flygtningelejr i
Gueckedou i Guinea. Men vores vej var
spærret af en flod, og alle broer var blevet
ødelagt. Vi kunne ikke komme over floden,
da færger og kanoer kun tillod muslimer at
komme over, så vi var fanget få kilometer fra
lejren, og mange mennesker døde af sult. Til
sidst sendte FN nogle lastbiler og betalte for
overfarten over floden.” Livet i flygtninge-
lejren var ikke nemt. Hvert familieoverho-
ved fik et rationeringsnummer, og mistede
man det, var der ingen mad, medicin eller
tøj. Lejren blev ved flere lejligheder angre-
bet og måtte flyttes længere ind i landet.
De havde det meget værre end jeg
”Vi skulle være blevet i flygtningelejren.
Men man vil bare så gerne være i sit eget
land og hjælpe til med at bygge landet op.
Vi måtte flygte igen. De fangede min mand
ved en stor vejspærring på vej mod Elfen-
benskysten. Alle kvinderne blev adskilt fra
mændene. De tog min mand, og smed ham i
en lastbil. Det var sidste gang, jeg så ham. Vi
måtte ikke kigge bagud. Hvis vi gjorde, ville
vi blive skudt. Mange ægtefæller blev skilt
fra hinanden, og mændene blev tvunget
ind i kampene. Jeg var to måneder henne
med mit første barn.” Der var ikke mange
muligheder i Elfenbenskysten for en gravid
kvinde med et plejebarn, så Jennet sparede
lidt sammen til at rejse tilbage til flygtnin-
Gud har ikke skabt os til at være i konflikt med hinanden, men til at
indgå i sunde relationer, der bærer frugt til Guds ære
ling for voldsramte kvinder, fordi jeg kunne
flere afrikanske sprog og havde læst psyko-
logi i to år på universitetet.” Jennet arbejde-
de med stærkt traumatiserede og misbrugte
kvinder i klinikken. ”Jeg blev et mellemled
mellem udenlandske læger og de misbrugte
kvinder, fordi jeg forstod deres situation, for
jeg var en af dem. Senere fik jeg til opgave at
fungere som rådgiver for FN med henblik på
at være med til at skabe et nyt liv for kvin-
derne. Jeg arbejdede i flygtningelejren fra
2002 til 2004. Det var et af de bedste job,
jeg har haft. Jeg kunne være en mund for
kvinder, der havde mistet deres egen.”
Tilgivelse og forsoning
Til spørgsmålet om årsagen til at hun måtte
flygte til Danmark, svarer Jennet, at det slet
ikke havde været hendes intention at flygte,
men at hun blev tvunget til det. ”En af mine
opgaver bestod i at dokumentere kvinder-
nes historie og identificere gerningsmæn-
dene, så de kunne blive retsforfulgt. Jeg blev
sagsbehandler for en ung pige, som havde
været sexslave for en højtstående officer i
hæren, siden hun var tolv.” Hun ankom til
lejren sammen med officeren og blev efter
en meget grov voldsepisode indlagt på ho-
spitalet i lejren. ”Jeg interviewede hende på
hospitalet. Han blev arresteret og fængslet i
tre måneder (FN havde ikke jurisdiktion til
længere straffe). Da han blev frigivet, opsøg-
te han mig og satte ild til det telt, jeg boede i
sammen med mine to piger. Jeg tog Blessing
på ryggen og flygtede til en kirke i lejren. Jeg
gik næste dag til FN-kontoret. Manden blev
arresteret igen, men han fortsatte med at
true pigen og mig, hvorefter vi blev overført
til et kvindekrisecenter. Manden truede med
at sætte ild til krisecenteret og slå os ihjel.
Da fandt de et land, vi kunne komme til.”
Tilgivelse og forsoning bliver pludselig
sat i et nyt lys gennem vores samtale, og
jeg drister mig til at stille spørgsmålet, om
man kan tilgive mennesker, der har gjort så
meget ondt mod en selv, ens ægtefælle og
ens familie og venner? Der har været mange
følelser i spil gennem vores samtale, og jeg
kan høre, at det ikke er nemt at tale om,
men Jennet fortsætter: ”Rent menneskeligt
så ved jeg det ikke. Nogen gange kan jeg
prøve at leve med det og skubbe mine op-
levelser lidt til side og tænke på de positive
ting i mit liv. Alle de gode ting, som Gud har
gjort. Samtidig oplevede jeg, at Gud var der
i alle mine svære oplevelser også. Han var
god ved mig, og det glæder jeg mig over.
Somme tider bliver jeg også meget ked af
det. Hvorfor skulle det ske? Jeg ved ikke, om
jeg har tilgivet dem, der tog min mand, mit
liv, min værdighed, min identitet, mig som
menneske. Jeg har ikke tænkt over det. Det
er så frygteligt at tænke på alle de familier,
der er gået i stykker. Min bror fik skåret hal-
sen over ved en vejspærring. Hvis jeg havde
min bror i dag, kunne jeg skrive til ham, tale
med ham. Nu står hans kone tilbage med tre
børn, og det er mig, der betaler deres sko-
legang.”
My cup is running over
”Det var først da jeg skulle forberede mig til
dette interview, at jeg begyndte at overveje
tilgivelse. Det føles som en tung dyne. Jeg
har ikke tænkt særlig meget på dem, der
gjorde det mod mig.” Jennet slår over i en-
gelsk og fortsætter: ”Jeg ved ikke, hvordan
jeg skal forklare det. Hvis jeg møder dem,
kan jeg så se dem i øjnene igen? Jeg er ikke
sikker på, at jeg nogensinde kunne holde til
at møde dem igen. Nu har jeg et barn, som
aldrig har set sin far. Hvad skal jeg sige til
hende? Om jeg kan tilgive dem? Jeg håber,
at det sker engang. Jeg håber, jeg en dag kan
se tilbage på det hele og sige, sådan var det,
og nu er det ikke mere, men jeg er ikke klar
til det endnu. Den måde, jeg overlever på,
er ved at fokusere på de gode ting. Det er
de kræfter, der driver mig.” Jennet gentager
igen og igen sin taknemmelighed over de
mange gode ting, Gud har gjort for hende og
slutter samtalen med at sige: ”Der er mange
gode ting, Gud har gjort for mig, og jeg tæn-
ker: my cup is running over.”
Jennets mand Immanuel døde, og hun bor i
dag i Danmark sammen med Hawa og Blessing
og sin mand, Flemming.
Jeg ved ikke om jeg har tilgivet dem der tog min mand, mit liv, min værdighed, min
identitet, mig som et menneske. Jeg har ikke tænkt over det
TIL TRO · # 4 · 2010 · Forsoning · artikel14
artikel · Forsoning · 2010 · # 4 · TIL TRO 15
Forsoning på hverdagsdansk
Hvor tit bruger du ordet ’forsoning’, når du
taler med dine venner, opdaterer facebook
eller sender brev til mormor? Nej vel? Ikke
særlig tit. Måske forbinder du forsoning
med mægling i politik, retssager og interna-
tionale konflikter; noget fjernt fra din hver-
dag. Dog mener jeg, at livet rummer alt for
mange konflikter til, at forsoning må være
et distanceret ord. I denne artikel vil jeg
netop sætte fokus på, hvorfor forsoning er
vigtig, og hvordan det kan se ud i mellem-
menneskelige relationer.
Måske du kender til at have en konflikt
med dine forældre, søskende eller studie-
mates? Jeg kender i hvert fald til det! Det
sker ret jævnligt; jeg bliver såret over en
vens ord, kommunikationen går skævt med
min kæreste, mine forældre lever ikke op til
mine forventninger, og på arbejdet kan jeg
blive irriteret på min kollega, fordi ”fjolset”
ikke gør sit arbejde korrekt!
En konflikt kan defineres som: ”en
uenighed, der følges af en følelsesfuld an-
spændthed i menneskers forhold til hinan-
den.” En uenighed i sig selv er således ikke
en konflikt, men den kan være ledsaget af
en følelsesmæssig reaktion, der skaber et
brud i tilliden mellem mennesker. Et brud
sætter normalvis et menneske i en slags
krise, hvilket gør, at man ofte reagerer ufor-
stående, og negative følelser vokser frem.
En konflikt kan opleves hård, fordi den kan
medføre en fysisk reaktion i form af træthed,
tristhed, hverdagsting bliver uoverskuelige,
øget forbrænding og vægttab eller andre
stresssymptomer.
Har du prøvet at have det sådan? Sådan
har jeg oplevet det – og det er hårdt i læng-
den! Derfor er konfliktløsning og skridt mod
forsoning så vigtigt! Gud har ikke skabt os til
at være i konflikt med hinanden, men til at
indgå i sunde relationer, der bærer frugt til
Guds ære. Hermed menes, at vi som men-
nesker er skabt til at ære Gud ved at elske
hinanden; ”vær hinanden hengivne i bro-
derkærlighed, kappes
om at vise hinanden
agtelse...velsign dem,
der forfølger jer, vel-
sign, og forband ikke...
hold fred med alle mennesker, om det er
muligt...lad dig ikke overvinde af det onde,
men overvind det onde med det gode.” (fra
Rom. 12,10-21).
Mit vidnesbyrd
At opnå forsoning i en relation kan være er
en proces. Dvs. at der over tid arbejdes på
forsoning. Måske er forsoning slet ikke et
mål i begyndelsen, fordi man er så følelses-
mæssigt berørt, at det ikke er muligt at se
vejen derhen.
For nogle år siden stod jeg i konflikt,
hvor det tog mig flere år at tilgive og kom-
me på talefod med vedkommende igen. På
et tidspunkt indgik en tredje part i konflik-
ten. Jeg følte mig såret, narret og krænket i
en sådan grad, at jeg ikke på nogen måde
ønskede at se dem igen. Skæbnes iro-
ni - eller Guds udfordrende
kærlighed ville,
Forestil dig, hvis vi aldrig tilgav hinanden. Så ville hver lille spydig kommentar og hvert foragtende blik blive liggende og hobe sig op i en stor bunke af bitter-hed og had. Tilgivelsen er nødvendig, for at vi kan leve et liv, hvor vi kan se os selv og hinanden i øjnene.
Af Anne Dahlgaard,
sygeplejerske og frivillig i Israelsmissionens Unge, som i 2010 har
forsoning som overskrift for deres arbejde i DK og ude i verden
Salige er de, som stifter fred
Gud har ikke skabt os til at være i konflikt med hinanden, men til at
indgå i sunde relationer, der bærer frugt til Guds ære
at jeg skulle møde dem begge til et stævne.
Vi gik som katte om den varme grød, ind-
til det fantastiske skete: Gud tog styringen!
Jeg kan ikke huske konkret, hvad Gud talte
til mig, men ét var klart: jeg skulle hilse på
dem. Det syntes ikke rimeligt, at jeg, som
den forulempede, skulle tage første skridt.
Men efter megen bøn gik jeg i tillid og håb
til Guds ord, og hvor var det dejligt og fanta-
stisk at opleve Gud gøre arbejdet! Det førte
nemlig til forsoning i relationen og befrielse
i mit hjerte. Jeg kunne slet ikke få hænderne
ned under lovsangen bagefter!
Når vi går på Guds ord, går vi også i
Hans kraft. Det er ikke i vores egen kraft, at
forsoning lykkes. Men den kraft, som oprej-
ste Jesus fra de døde, gør forsoning mulig i
vores værst tænkelige relationer. Det er et
fantastisk håb at have midt i en konflikt, der
synes umulig at løse.
Forsoning i praksis
Men kan vi ikke gøre noget selv? Jo, Jesus
siger: ”…hvis din broder forsynder sig imod
dig, så drag ham til ansvar på tomandshånd.”
(Matt.18,15f). Vi skal altså ikke gøre vold på
os selv og finde os i alt. Det er hverken kær-
ligt over for os selv eller vores næste.
En konflikt kan opleves som en trappe,
hvor et trin opad kan forstås som handlinger
eller ord, der ødelægger relationen og ska-
ber de negative følelser. Konflikten optrap-
pes således for hvert trin, hvis ikke der er
gribes ind. Heldigvis findes der metoder til
at standse en konflikt. Et simpelt redskab er
at standse op i situationer, hvor du mærker,
at forholdet til modparten er anspændt, eller
du ikke synes mimik og
ord passer sammen. Stop
op og undersøg om den
fortolkning, du har gjort,
er rigtig. Eller om du helt
har misforstået afsende-
rens hensigt og budskab.
Det er med til at afklare
eventuelle misforståelser, som hurtigt kunne
blive til en konflikt.
Mennesker forstår situationer forskel-
ligt, ud fra de forudsætninger de har med
sig. Dermed betyder situationer noget for-
skelligt, hvilket kan være årsag til en konflikt.
Derfor kan det være en god idé at reflektere
over, hvad konflikten egentlig handler om
og dernæst italesætte, hvilke følelser sagen
frembringer.
En anden god måde at standse op på er
at tale sammen. Bryd tavsheden og tal med
modparten i stedet for om modparten. Det
skal jo ordnes, om muligt, på tomandshånd,
som Jesus siger. Det kræver mod, men også
her må vi få lov at gå i Guds kraft. Hvis du
ikke længere har kontakt med din modpart,
kan det være nødvendigt at prøve at skabe
kontakt og tillid vha. små skridt; f.eks. en
sms, et venligt smil eller en kop kaffe. Til
tider kan en konflikt være så meget i hård-
knude, at det bliver til ’mudderkastning’,
hvor alt er tilladt, og man snart glemmer,
at modparten er et menneske. Vi har brug
for at se hinanden i øjnene, så vi kan an-
erkende modparten som menneske. Denne
anerkendelse er særlig vigtig at huske, når
kommunikationen forgår via facebook eller
sms. Anerkendelse er dog ikke at forveksle
med accept af de handlinger, der har fundet
sted.
Hvis en konflikt af én eller anden årsag
ikke lader sig løse, kan man for sin egen
skyld have brug for at lægge konflikten bag
sig og komme videre i sit liv. Man erkender,
at der er sket noget urimeligt, men ønsker
ikke, at konflikten skal blive ved med at
have magt over ens liv. Dermed tillader man
ikke, at bitterheden får plads.
Frihed i forsoning
Jesus siger: ”I har fået det for intet, giv
det for intet.” ( Matt. 10,8). Det vil sige, vi
er kaldet til at leve forsoningen ud i vo-
res hverdag og støtte andre til at gøre det
samme. Til at være jordens lys og salt, til at
vidne om, at selvom vi lever i en brudt ver-
den, så er forsoning mulig! Jeg vil runde af
med, at minde om et vers fra Es.58,6: ”Den
faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens læn-
ker og sprænge ågets bånd, at sætte de un-
dertrykte i frihed og bryde hvert åg.” Gud
ønsker, at vi som hans børn ikke bliver holdt
fast i konflikten og stiller os til tåls med den,
men at vi er med til at sætte os selv og an-
dre i frihed fra den byrde, en konflikt er.
Det kræver villighed og tålmodig bønnetid
med Jesus, for det er Ham, som er kilden til
forandring! Det er Ham alene, der kan tage
dine anspændte følelser væk! Derfor siger
Esajas om Jesus; ”man skal kalde ham Freds
Fyrste.” (Es. 9,5).
Må Jesus velsigne dig og give dig kraft
til at kæmpe for for-
soning i dine svære
relationer.
Vi er kaldet til at leve forsoningen ud i vores hverdag og støtte andre til at
gøre det samme
TIL TRO · # 4 · 2010 · Forsoning · artikel16
artikel · Forsoning · 2010 · # 4 · TIL TRO 17
LIVGIVENDE DøDMennesket handler ofte forkert, Gud er klog og Jesus elsker alle
mennesker. Så langt så godt. Men hvorfor i alverden var det en
pinefuld død på et torturinstru-ment, som var nødvendig, for at vi kan være sammen med Gud? Er han ikke lidt hård vel sig selv,
ham Gud? Af stud.teol. Filip Torp Kildeholm
Havde Nietzsche levet for ca. 2000 år siden
i dagene fra Jesu død langfredag til påske-
morgen, så kunne han med rette have sagt:
”Gud er død”. For langfredag aften døde
Gud. På Golgatas klippe holdt Guds hjerte
op med at slå. På denne klippe døde Gud i
stedet for mig. Ikke fordi jeg havde tryglet,
grædt eller bedt ham om det. Eller fordi jeg
havde fortjent det. For mens jeg endnu af-
skyede ham, døde han en stedfortrædende
død, for at jeg kunne blive forsonet med
ham.
Men selvom denne forsoning er kernen
i evangeliet, så er den af mange forbundet
med et budskab, der har slidt mere i ørene
end været det frigørende budskab, som
har forkyndt min nye relation til Gud. Men
hvordan skal vi forstå forsoning, og hvordan
undgår vi, at den blot bliver en slidt frase og
et skuldertræk?
Menneskets situation over for Gud
For at finde svaret på dette må vi begynde
med at se på situationen mellem mennesket
og Gud for at forstå, hvorfor en forsoning
overhovedet er nødvendig.
Når vi går til Bibelen, siger den meget klart,
at menneskets helt grundlæggende problem
er, at det efter syndefaldet ikke længere øn-
sker og kan søge Guds vilje og leve i tillid
til ham ved sin egen formåen. I stedet har
mennesket gjort sig selv til gud og lever nu
i fjendskab med Gud som en synder (Kol
1,21).
I dag betragter mange dog dette bud-
skab provokerende eller ligefrem forargeligt,
hvilket kan være årsag til, at man tager af-
stand fra kristendommen. Grundene til dette
er flere, men én grund kan måske være, at
talen om synd ofte bliver (mis)forstået som
en degradering af eller ligefrem en frata-
gelse af dets værdi som menneske. Dette er
meget uheldigt. For i Guds øjne har menne-
sket værdi for, hvad det er – og ikke for, hvad
det gør (Sl 8,6).
Andre gange bliver en forkyndelse af
synden opfattet som bedrevidende og ned-
ladende, så vi føler os indkapslet i en skam,
der får os til at opleve os forkerte som men-
nesker. Det kan skyldes, at vi ved forkyndelse
af synd er mere fristet til at tale store ord om
de synder, vi ikke selv har nogle problemer
med og dermed undlader at tale om de syn-
der, vi selv kæmper med. Hermed kan vi let
komme til at fremstå som personer, der ikke
selv kæmper med synd.
Jeg må dog også indrømme, at når jeg
ofte reagerer imod talen om synd, så skyl-
des det, at jeg bliver ramt i min stolthed. Så
kæfter ’gamle Adam’ op i mig om, at ingen
skal komme og fortælle ham, hvad der er
rigtigt og forkert.
Men selvom det er svært at tale om syn-
den, så mener jeg, det er vigtigt, at vi stadig
hører om den og beder Helligånden vise os,
hvor synden er i vores liv. For kan jeg ikke
se, at jeg er en synder, kan jeg heller ikke
se, at jeg brug for Jesu kors. Og så lever jeg
på afstand af Gud.
Guds situation over for mennesket
Gud er, modsat mennesket, hellig og tåler
ikke synd. Ja, han afskyr og væmmes over
synden. Derfor må alt syndigt straffes på
grund af Guds vrede og rammes af hans
forbandelse. Guds vrede over synden kan
måske opfattes småligt. Men hvordan skul-
le Gud kunne se gennem fingre med syn-
den, når den er et udtryk for et fastklistret
gudsoprør i menneskets hjerte? Så set fra
Det uløselige problems løsning
Men Gud er også barmhjertighedens og kær-
lighedens Gud, og han kan derfor ikke igno-
rere menneskets håbløse situation. Derfor
vælger Gud en løsning, hvor både uretfær-
digheden og synden bliver straffet, og hvor
synderen samtidigt møder Guds frelse og
barmhjertighed. Gud vælger nemlig at lade
sin søn dø i stedet for os (Ef 2,4-5).
Jesus som stedfortrædende offer
Men hvordan kan en mands død betyde liv
for mig? Hvordan kan Jesu død få betydning
for min relation til Gud? Går vi til Moseloven
i GT, finder vi her anvisninger om, at et of-
ferdyr kan træde i stedet for et menneske, så
mennesket ikke selv rammes af Guds vrede
og straf. Vi ser det eksempelvis i forbindelse
med den store forsoningsdag (3 Mos 16),
hvor ypperstepræsten i helligdommen skal
stænke blod på sonedækket, som er på pag-
tens ark inde i det allerhelligste, hvor Gud
selv har taget bolig. Dette skete, for at isra-
elitterne kunne få soning for deres synder.
Egentlig burde israelitterne selv dø for deres
synder, men Gud havde forordnet det sådan,
at et offerdyrs liv kunne gå i stedet for israe-
litternes liv. Blodet spiller her en vigtig rolle,
såvel menneskets som Guds side virker en
forsoning umiddelbart umulig, for der sy-
nes at være et modsætningsforhold mellem
begge parter.
for ”det er blodet, der skaffer soning, fordi
det er livet” (3 Mos 17,11). Dermed bliver
Guds vrede kanaliseret væk fra israelitterne
og rammer i stedet offerdyret, så dets død
bliver deres død og dermed til liv for dem.
I NT videreføres denne tanke.
Jesus fremstilles her som den
fuldkomne ypperstepræst,
der frembærer det
endegyld ige
offer til
har Gud taget bolig. Dernæst får han sagt,
at han er det sande sted, hvor forsoningen
sker. Det betyder, at Jesus samtidigt er Gud
og forsoningens rum. Det
betyder, at forsoningen
er et anliggende, som
finder sted i Gud selv.
Dette er en side ved
forsoningen, som er me-
get svær at forstå. Men
det er her vigtigt at un-
derstrege, at Gud ikke er
s y n -
d e r n e s
f o r l a d e l s e .
Men det er ikke et
offerdyr, Jesus frembærer,
men sit eget legeme (Heb 9,24;
jf. Es 53,5.10). Ved at frembære sig
selv - som et offer for Gud - bliver Jesus
ramt af den vrede og forbandelse, der ellers
skulle have ramt os (Gal 3,13). Derved bærer
han al verdens synd og skyld på sig bort fra
mennesket. Jesus bliver identisk med min
synd, som dør sammen med ham på kor-
set. Denne stedfortrædelse er forsoningens
hemmelighed og det, der gør Guds frelse til
verdenshistoriens største kærlighedshand-
ling.
Forsoningens paradoks
Men i denne kærlighedshandling er det vig-
tigt at understrege, at det ikke blot er en
tilfældig mand,
der dør på kor-
set, men Gud
selv. Vi så tid-
ligere, at temp-
let var det sted, hvor forsoningen fandt
sted i GT, og hvor Guds herlighed selv var
til stede. Men i NT beskriver Jesus sig selv
som dette tempel ( Joh 2,19-22; jf. Åb 21,22).
Dermed får han sagt to vigtige ting. For det
første får han understreget, at i ham bor
hele guddomsfylden (Kol 2,9). For i templet
pas-
siv i
forsoningen,
hvilket ville ske,
hvis Jesus og Gud var to
fuldkomment adskilte perso-
ner. Gud er nemlig den eneste, der
kan frelse mennesket fra dets synd
(Es 43,11). Hvis Jesus derfor kun var
et menneske, så var vi endnu ikke
frelst, og vi levede stadig i skyld over
for Gud. Derfor involverer Gud sig selv i
forsoningen. For ”hvem andre end Ska-
berens billede kan træde i stedet for alle
de mennesker, der er skabt i dette bil-
lede.” ( Jørgen Sejergaard, ”Tempelgud”
s.103; jf. Hebr 1,3).
Den nye pagts blod
Men Jesu død indebærer ikke blot, at Guds
vrede vendes bort fra os. Den indebærer
også, at Gud opretter en særlig pagt med
os, hvor vores synder er tilgivet. Og tegnet
på, at vi står i denne pagt, er ikke blod fra
For i Guds øjne har mennesket værdi for hvad, det er – og ikke for, hvad det gør
TIL TRO · # 4 · 2010 · Forsoning · artikel18
artikel · Forsoning · 2010 · # 4 · TIL TRO 19
drag og
falske gudsbilleder, så
vores billede af Gud
sløres, og vi dermed
ikke søger Guds vilje.
Her ligger der en stor
fare for den kristne.
Samtidigt kom-
mer han som en an-
klager (jf. Job 1,9)
til Gud med hans
anklageskrift mod
mennesket, hvor
han nævner dets synd. Dette gør han ikke,
fordi han ønsker, at retfærdigheden skal ske
fyldest, men i den forventning, at Gud vil
straffe og dømme det.
Dog har disse anklager kun en beretti-
gelse, der hvor vi har en skyld, som Djæve-
len kan anklage os for. Men Jesus ”slettede
vort gældsbevis… han fjernede det ved at
nagle det til korset” (Kol 2,14). Dermed er
den onde blevet afvæbnet. Det våben han
havde, som vores anklager, er nu blot et
vådt franskbrød, som vi ikke længere skal
frygte. Satan er blevet afvæbnet, for ”vore
brødres anklager [Satan] er styrtet, han som
dag og nat anklagede dem for Gud.” (Åb
12,10 jf. Joh 16,11).
Det betyder også, at når Satan forsøger
at overbevise mig om, at Gud ikke vil have
med en synder som mig at gøre, har jeg lov
til at pege på Jesu kors og dermed kalde
ham en bedragerisk løgner. For jeg står ikke
længere under Guds anklage, når jeg tilhø-
rer Kristus.
Målet med Jesu død
Målet med Jesu stedfor-
trædende død var
ikke blot at
vende Guds
vrede bort fra os. Det
var også at genetablere en ny re-
lation mellem Gud og mennesket, så vi igen
kan tjene ham. At vi som kristne tjener Gud
er et privilegium, som er en konsekvens af
forsoningen og et kendetegn på den krist-
nes liv (Rom 6,11.18). For ved Helligånden
vendes menneskets gudsfjendske hjerte, så
et offerdyr (jf. 2 Mos 24,8), men netop Jesu
blod (1 Pet 1,2; Åb 7,14). Hans blod er nemlig
”pagtens blod, som udgydes for mange til
syndernes forladelse” (Matt 26,28). Dette
blod har bevirket, at vi nu står i en nåde-
spagt, hvor vi er rene og hellige foran Gud.
Denne sandhed er ikke noget, vi kan erfare
ved at se på vores liv. For når vi ser på os
selv, ser vi ikke renhed og hellighed, men
synd. Nej, denne sandhed skal gribes og
modtages gennem Gud ord.
Jesus som sejrherre
Vi har nu set, at synden er blevet be-
sejret ved Jesu død og opstandelse.
Men hvad med Satan og hans magt?
Hvilken magt har Satan over for den
kristne?
Et af Djævelens mål er at holde
mennesket og Gud adskilt fra hin-
anden, så han kan trumfe sin egen
onde vilje igennem over for men-
nesket og dermed ødelægge dets
liv og fravriste det evigheden.
Derfor møder Djæve-
len os altid med
løgn, be-
det nu er muligt for mennesket at søge Gud
og tjene ham.
Samtidigt tildeles vi i troen en ny
status. Vi adopteres af Gud og får status
som et Guds barn (Gal 4,5). Vi kommer der-
med i familie med Gud og kan nyde godt af
alle de privilegier, som det giver. Et af disse
privilegier er livet på den nye jord. Og som
garanti på dette håb har vi modtaget Hel-
ligånden som pant (Ef 1,13-14).
To hjerter vendes
For kort at opsummere, kan vi sige, at ved
Guds modtagelse af Jesu offer vendes Guds
barmhjertige og frelsende hjerte mod os
syndere, så at frelsen nu er mulig for mig.
Ved modtagelse af Helligånden i mit hjer-
te, vendes mit syndige og fortabte hjerte
mod Gud, så at frelsen nu bliver min, ved
at han – den treenige Gud – tager bolig
hos mig. Forsoningens budskab er altså en
kærlig invitation fra Gud til at træde ind i et
evigt fællesskab med ham, hvor synden og
skylden er betalt. Og der hvor jeg indser, at
denne invitation er en personlig invitation
til mig fra Gud, da bliver forsoningen alt an-
det end en slidt frase og et skuldertræk.
For videre læsning om forsoningen og Jesu
guddommelighed, kan anbefales henhold-
vis ”Korsets mysterium” af Agne Nordlander,
Dansk Luthersk Forlag, 1985 og ”Tempelgud”
af Jørgen Sejergaard, Credo Forlag, 1997.
Forsoningens budskab er altså en kærlig invitation fra Gud til at træde ind i et evigt
fællesskab med ham, hvor synden og skylden er betalt
Forsoningens magt
Er det rimeligt, at den dommer, der uret-
mæssigt har sendt snesevis af mænd i fæng-
sel, ikke bliver straffet? Kan det forsvares, at
mennesker med andre menneskers blod på
hænderne går fri af straf? Eller hvad med de
fangevogtere, der tissede i fangernes mad
og derefter tvang fangerne til at spise den –
skal de gå fri? Og hvor står man som kristen
– er man forpligtet til at tilgive grove over-
trædelser af menneskerettighederne og leve
videre sammen med forbryderne? Dette var
helt essentielle spørgsmål for mennesker i
Sydafrika, da landets hvide apartheidstyre
opgav deres mangeårige undertrykkelse af
den sorte og farvede befolkning. Et styre,
der havde muliggjort tusindvis af forbrydel-
ser på niveau med ovenstående.
Ubuntu
Lad os starte et lidt andet sted, nemlig ved
Zulu- og Xhosa-begrebet Ubuntu. Det er
ikke helt let at oversætte, men betyder no-
get i retning af at tilhøre et større fælles-
skab og skal ses i tæt sammenhæng med et
andet xhosa-udtryk, der siger: ”et menneske
er et menneske gennem andre mennesker.”
På den måde markeres menneskets værdi
netop gennem dets relationer til andre men-
nesker – I am because we are - hvilket er en
voldsom kontrast til klassisk vestlig individ-
tænkning. Tankerne er blevet en slags etisk
og filosofisk fundament for den nye syd-
afrikanske nation, der stadig kæmper med
at hele sårene efter mange års fjendskab,
forbrydelser og adskillelse mellem hvide,
farvede og sorte.
Det mest kendte eksempel på ubuntu
i praksis finder vi i Sydafrikas første sorte
præsident Nelson Mandela, der sad fængs-
let i 27 år for sit lederskab af den væbnede
modstand mod det racistiske apartheid-
styre. Kategoriseret som D-fange – den la-
veste fangekategori – havde Mandela og
hans mange politiske medfanger ret til ét
brev og ét besøg hver sjette måned. Når
brevet kom, var det som oftest klippet søn-
der og sammen af censuren, så der kun var
meningsløse brokker tilbage. Fangerne blev
udsat for ekstremt hårdt arbejde i et kalk-
brud og tvunget til at gå i shorts som små
drenge. Tiltaleformen var ”boy”. Alligevel
formåede Mandela gang på gang at skelne
mellem system og menneske, og hans evne
til at knytte bånd til fangevogtere og politi-
ske modstandere er legendarisk. Nøglen til
at forstå Mandela ligger gemt i hans tanker
om forsoning og menneskeligt fællesskab og
i hans evne til at sætte sig ud over sine egne
personlige lidelser og afsavn.
Hævn eller tilgivelse?
Et afgørende initiativ i den sydafrikanske
forsoningsproces var oprettelsen af The
Truth and Reconcillation Council (TRC) –
Sandheds- og forsoningskommissionen med
ærkebiskop Desmond Tutu som formand.
Kravet var ærlighed om fortidens forbrydel-
ser, guleroden var amnesti – altså fritagelse
for straf.
TRCs arbejde er generelt anerkendt
som et vellykket eksempel på forsoning og
er kopieret i andre post-konfliktsituationer
verden over. Forløbet står i kontrast til ek-
sempelvis Nürnberg-processerne efter
Når offeret forsoner og
forbryderen går fri
I ekstreme tilfælde må juraen og loven give op. Forbry-delsen så omfattende, at hævn er umulig. Her går den
eneste vej videre gennem forsoning. Med en sådan proces dukker mange spørgsmål op. Et eksempel er
Sydafrikas opgør med apartheid.
Af Cand. scient. pol Mads Kobbersmed og cand. theol Oline Kobbersmed
Mads og Oline arbejder for Dansk Ethioper Mission i Etiopien, hvor de fra 2011 skal
undervise på Mekane Yesus-kirkens uddannelsesinstitutioner i teologi og ledelse.
TIL TRO · # 4 · 2010 · Forsoning · artikel20
artikel · Forsoning · 2010 · # 4 · TIL TRO 21
død på korset (Kol 1,19-20; 2. Kor 5,18-19).
Her har vi for alvor tilgivelsens begyndelse
og begrundelse. Der findes ikke en synd
så stor, at mennesket ikke kan tilgives. Og:
mennesker må derfor også lære at eftergive
hinandens skyld. Set fra denne vinkel er der
altså nogle meget forbilledelige træk i TRCs
arbejde.
Der er dog alligevel nogle spørgsmål
forbundet med kommisionens arbejde, også
set fra en kristen vinkel. Kan tilgivelse sæt-
tes i system og gøres til et alment anliggen-
de, som samfundet forpligter borgerne på?
Hvis det er tilfældet, må begrundelsen for
tilgivelsen været noget andet og mere end
den kristne. En kristen etik kan ikke forven-
tes af dem, der ikke kender Kristus. Det ny-
testamentlige værdisæt hører til indenfor en
kristen ramme – om end der findes mange
værdier, som også ikke-troende kan tilslutte
sig (f.eks. næstekærlighed, troskab, gavmild-
hed, gæstfrihed). Men tilgivelse af fjenders
onde handlinger – det er en stor mundfuld,
både for kristne og ikke-kristne. Og skal det
give mening for ikke-troende, så må begrun-
delsen være en anden end den bibelske. I
TRCs tilfælde har Tutus formandskab spillet
en afgørende rolle. De kristne værdier har
været med til at forme TRCs virke, og der-
for kan det – i det mindste på ikke-troendes
vegne – være legitimt at drage tilgivelsen
som det eneste rigtige i tvivl.
Anden Verdenskrig, hvor der afsagdes en
række dødsdomme og lange fængselsstraffe
over naziregimets ledende skikkelser. Hvor
Nürnberg-processerne karikeret kan beskri-
ves som vindernes hævn over taberne, var
målet i Sydafrika at sikre et samfund, hvor
både forbrydere og ofre kunne leve sam-
men. Kravet var ærlighed omkring forbry-
delsen fra gerningsmændenes side. På den
måde kunne gerningsmanden vedgå sig sin
skyld, angre forbrydelsen og lægge den bag
sig. Samtidig fik offeret mulighed for at tale
om sine oplevelser og møde en offentlig
anerkendelse af, at det virkelig var en uger-
ning, der var begået, og hermed kunne offe-
ret også blive taget alvorligt som menneske
med værdighed.
Forsoningsprocessen kan lyde som et
sympatisk projekt, og for mange blev TRCs
arbejde da også begyndelsen på fremtiden.
Men forsoningsprocessen var ikke uden pro-
blemer. Ofte har ofrene følt, at systemets
håndlangere ikke fik en retfærdig straf, og
at man uden anger og alt for let har kun-
net slippe for konsekvenserne af mange års
forbrydelser. I den slags situationer kan man
næsten tale om dobbelt-op på forbrydelsen,
da offeret imod sin vilje har måttet tilgive
en ikke-angrende forbryder. Efterfølgende
er spørgsmålet da også blevet rejst, om ikke
man i ophøjelsen af forsoningen og tilgivel-
sen har forsømt at anerkende den legitime
vrede, som offeret eller pårørende i mange
tilfælde har følt (se fx Thomas Brudholms
ph.d.-afhandling fra 2005 ”Resentment’s
Virtue”).
Hvad siger Bibelen?
Men i forhold til en kristen forståelse af for-
soning og tilgivelse, skal man så ikke tilgive,
også når gerningsmanden ikke angrer? Jo,
der er i hvert fald flere bibelske eksempler
og opfordringer til at vælge tilgivelsens vej –
også når den ikke er oplagt. Kroneksemplet
er Jesu ord på korset om sine bødler, der jo
næppe har fortrudt i selve gerningsøjeblik-
ket, hvor Jesus udtaler: ”Fader tilgiv dem, for
de ved ikke, hvad de gør”(Luk 23,34). Også
Josef (1. Mos 45), der tilgiver, at hans brødre
på kynisk vis solgte ham som slave til Egyp-
ten – selvom han får magten til at knuse
dem, er et bemærkelsesværdigt eksempel.
Og i det hele taget vrimler Det Nye Testa-
mente med opfordringer til
at tilgive og forsone sig med
sin modpart og endda at elske
sine fjender! (se f.eks. Matt
5,23; Matt 5,43ff; Matt 18,21ff;
Luk 17,4; Ef 4,32).
I en kristen tankegang skelnes der mel-
lem forbryder og forbrydelse: uanset hvor
grov en synd, et menneske har begået, vil
det stadig være skabt i Guds billede og have
uendelig værdi. Gud har selv grebet ind i
verden og ”forsonet alt med sig” ved Kristi
”Sand forsoning har ikke noget at gøre med at råbe: “Fred, fred!”, hvor der ingen fred er. Nej, det er at stille folk over for de fordringer om retfærd og fred og barmhjertighed og omsorg, som evangeliet om Jesus Kristus stiller. Det betyder at tage stilling for de svage og den, som er trådt under fode – de mindste af Kristi brødre – at være stemme for den, der er stille. Man kan ikke forholde sig neutral over for uretfærdighed og undertrykkelse og udnyttelse.” Desmond Tutu
En kristen etik kan ikke forventes af dem, der
ikke kender Kristus.
Tilgivelse på kommando
I forlængelse af dette rejser sig spørgsmå-
let: kan man forvente, at mennesker tilgiver
grove forbrydelser, så snart gerningsman-
den indrømmer? Er det rimeligt at forvente
tilgivelse på kommando? Må kristne ikke
også have lov at blive vrede, når uretfær-
digheden tager overhånd? Vel kan tilgivel-
sen og forsoningen have en helende effekt
på både forbryder og offer, men det er et
problem, når tilgivelsen snarere bliver et
pres end et valg.
Når disse indvendinger er rejst, skal det
dog understreges at TRCs opgave ikke var
at skabe en ny samfundsstruktur, hvor tilgi-
Og hvor er Sydafrika så i dag? På trods af de
mange rigtige politiske beslutninger i åre-
ne omkring apartheidsystemets ophør kan
300 års undertrykkelse og mistro mellem
mennesker ikke heles med et trylleslag. De
enorme forskelle i levevilkår mellem sorte
og hvide gør det svært at tale om en ægte
og substantiel frihed for de sorte i landet,
hvor mange kun kunne drømme om en bil-
let til en af kampene ved det netop afholdte
VM. De sorte kan nu stemme hvert fjerde år,
men uddannelse, sikkerhed og sundhed er
stadig fundamentale mangelvarer. Et sygt
apartheidsystem er historie, men der er sta-
dig masser at kæmpe for. TRCs arbejde var
blot begyndelsen på en lang proces, som ser
ud til at kunne tage mange år endnu. Og det
kan måske for os være en påmindelse om,
at forsoning og tilgivelse ofte tager tid, sved
og tårer. Forsoningen skal ikke vælges, fordi
den er nem – men fordi den er sand.
velse skulle erstatte straf. Målet var at kom-
me videre efter et sygt system, hvor antallet
af gerningsmænd havde vokset sig så stort,
at det næppe var muligt at straffe dem, og
hvor straffen meget muligt ville kunne avle
endnu mere vold. Og set fra det perspek-
tiv er der nogle beundringsværdige træk i
kommissionens arbejde, der kan tjene som
forbillede for mennesker verden over. Den
smertefulde proces, hvor der blev sat ord
på forbrydelserne, og arbejdet for forsoning
mellem mennesker skabte fundamentet for
en fælles fremtid. Og selvom langt fra alt i
det kronkrete arbejde blev en succes, må
man som kritiker stille sig selv spørgsmålet:
hvad var alternativet?
Mere om det sydafrikanske forsonings-eksperiment:
• Det hvide lærred. Invictus (2009). I Clint Eastwoods Invictus fra 2009 følger vi Springboks – det syd afrikanske rugbylandshold vej mod to umulige mål: verdensmesterskabet og forsoningen af sorte og hvide i et sønderrevet land.
• Forskning. Resentment’s virtue (vredens dyd), Thomas Brudholm. Ph.d.-afhandling der giver en filoso fisk indføring i vredens fordele og udfordrer vores tænkning omkring tilgivelsens overlegenhed. Læs kapitel 1 på http://www.temple.edu/tempress/titles/1879_reg.html
• Bog. Mandelas lære – tanker om livet, modet og kærligheden (2010). Ny biografi der går tæt på driv kraften hos den afgørende person i Sydafrikas overgang fra apartheid-styre til folkestyre.
• Bog. Vejen til Frihed. Nelson Mandelas selvbiografi fra 1994 om hyrdedrengen, der blev den første sorte præsident i Sydafrika, har det hele. Historien, dramaet og nøglen til forståelsen af Mandelas person.
Den smertefulde proces hvor der blev sat ord på forbrydelserne og arbejdet for for-soning mellem mennesker skabte funda-
mentet for en fælles fremtid
TIL TRO · # 4 · 2010 · Forsoning · artikel22
artikel · Forsoning · 2010 · # 4 · TIL TRO 23artikel · Kontrol · 2010 · # 3 · TIL TRO 23
SmERTE -
FoRSoNINGENS pRISDet er ikke altid let at tilgive og forsone sig med andre. Det kan være ganske hårdt og
smertefuldt at skulle tilgive en uretfærdighed begået mod en selv. Det er - uretfærdigt. Men smerten er en nødvendig pris, man ikke må
feje væk under tæppet.
Af Flemming Bak Poulsen, Cand.teol.
forlagsredaktør, LogosMedia
stykker, genoprettelse af et ødelagt fælles-
skab. Forsoning er ikke i sig selv smerte-
fremkaldende, men den er smertefuld, fordi
forsoning handler om at overvinde fjend-
skab eller skyld.
Smerten er vigtig
Det er mere end bare småsyret billedbrug
at kalde forsoningen blodrød og ikke candy-
floss-rød.
Der findes nemlig en måde at tale om
forsoning på, der er for let. En lys forso-
ningsforståelse, der udvisker eller nedtoner
det smertefulde ved forsoningen. Intentio-
nen kan måske være god, fordi man vil hjæl-
pe sig selv eller en anden til at leve bedre
med en krænkelse eller en relation, der er
gået i stykker. Men hvis man tager fortræng-
ningens genvej, og ikke tager smerten og
skylden alvorligt, kan resultatet blive et nyt
overgreb mod offeret. Vedkommende skal
ikke bare leve med den første krænkelse,
men forventes oven i købet at pakke sine
berettigede følelser væk i et forfejlet for-
søg på forsoning. En vigtig forudsætning for
Forsoning og smerte
For de fleste vækker ordet forsoning umid-
delbart positive følelser. Vi forbinder det
med gribende historier om mennesker der
glade falder hinanden om halsen. Og der
er en grund til de positive følelser. Det, at
mennesker er i stand til at forsones, er noget
af det smukkeste ved os, fordi det hænger
sammen med vores evne til kærlighed.
Men samtidig er der en alvorstyngde
over ordet forsoning. Det sender ikke lyse
og lette signaler som candyfloss en sommer-
dag, men forsoningens følelser er forankret
dybt i hjertet på os. Forsoningens følelser er
ikke candyfloss-lyserøde. Hvis forsoningsfar-
ven er rød, er det snarere den dybrøde farve
af blod, fordi forsoning kan koste både tårer,
sved – og blod.
Forsoning kan defineres som ”genopret-
telse af et fællesskab mellem to parter, der
har stået i et fjendtligt eller skyldbetinget
forhold til hinanden” (Den store danske
encyklopædi). Derfor er der også altid en
smerte forbundet med forsoning, fordi det
handler om at reparere noget der er gået i
forsoning er, at sandheden om krænkelsen
kommer frem og bliver fortalt. Derfor er det
vigtigt at insistere på sammenhængen mel-
lem forsoning og smerte, så vi ikke kommer
til at tale for letkøbt om forsoning. Hvis vi
er bange for smerten, og hvis vi tilgiver ved
at forsøge at ignorere uretfærdigheden, så
får tilgivelsen ikke fat om det egentlige pro-
blem. Måske er der særlig god grobund for
denne lyse, candyfloss-røde forsoningsfor-
ståelse i skæringsfeltet mellem en smerte-
forskrækket tid og en kristen tradition, der
fremhæver idealet om tilgivelse.
Forsoningens pris
Når én krænker en anden, opstår der skyld.
Krænkeren står i gæld til offeret. En forud-
sætning for forsoning er, at denne gæld be-
tales eller fjernes. Et vigtigt spørgsmål, hvis
man vil tage skylden og smerten alvorligt,
bliver derfor: Hvem fjerner gælden? Hvem
betaler forsoningens pris?
Det korte svar er: offeret. Det er kun
den krænkede, der kan betale eller annul-
lere den gæld, som krænkelsen har skabt
24 TIL TRO · # 2 · 2010 · Less is more · artikel
I mellemmenneskelige forhold er
rollerne som offer og krænker meget
sjældent helt entydige. Vi er (næ-
sten) altid både offer og krænker.
Anderledes er det i forhold til
Gud. Han krænker aldrig os,
men vi krænker ham med
vores synd.
Tilgivelse kræver blod
Hebræer-
brevet er
væsentligt
for en bibelsk
forståelse af
forsoning. Her
læser vi bl.a.
(Hebr. 9,22):
”Ja, efter loven
bliver næsten
alt renset
med blod,
og der finder
ingen tilgivelse
sted, uden at der
imellem offer og krænker.
Hvordan skulle spritbilisten kunne be-
tale for det barn, han kørte ned? Eller hende
der med løgn og bagtalelse har forpestet et
andet menneskes liv - hvordan kan hun gøre
det godt igen?
Krænkeren kan ikke fjerne skylden, kan
ikke gøre det gjorte ugjort. Det kan offeret
heller ikke. Men offeret kan (måske) tilgive.
Kun tilgiveren kan fjerne skylden i tilgivel-
sen.
Det betyder ikke, at krænkerens ”beta-
lingsforsøg” i form af skyldserkendelse, an-
ger, soningsgaver mv. er uvæsentlige. De kan
tværtimod være vigtige for at etablere en
grund, som tilgivelsen kan stå på, og de kan
være vigtige for at krænkeren kan tage imod
tilgivelsen. Men de kan ikke betale skyld.
Det kan måske virke underligt let eller
passivt at være krænker. Man kan egentlig
ikke gøre noget ved skylden, men blot håbe
på tilgivelse. Men dels er det netop en del
af skyldens forbandelse – at krænkeren ikke
kan fjerne den, men må leve med at have
gjort det. Og dels er krænkeren også selv
offer for sin egen krænkelse; drabsmanden
gør sig selv til morder, og krænker dermed
sit eget billede af sig selv. Og hvordan kan
man tilgive sig selv at have slået et andet
menneske ihjel eller krænket et andet men-
neskes ære?
TIL TRO · # 4 · 2010 · Forsoning · artikel24
25artikel · Forsoning · 2010 · # 4 · TIL TRO
”For blod af tyre og bukke kan umuligt
tage synder bort” (Hebr. 10,4). Det gam-
meltestamentlige dyreblod skulle derimod
pege frem mod et andet og evigt offer,
nemlig det som Jesus bragte. ”For ved ét
eneste offer har han for altid ført dem, han
helliger, til målet … Ved Jesu blod har vi
altså frimodighed til at gå ind i helligdom-
men” (Hebr. 10,14.19).
Når der ikke finder tilgivelse sted, uden
at der udgydes blod – er der altså tale om
tilgiverens (Guds) eget blod. Han betaler
tilgivelsens pris. Jesus tog den smerte på
sig, som var nødvendig, for at vi mennesker
kunne blive forsonet med Gud.
Forsoning og den anden
Forsoning er et relationsbegreb. Der skal to
til at forsones, men der skal kun en til at
hindre forsoning. Bibelens budskab om
forsoning mellem Gud og mennesker
lyder i kortform: Gud har i Kristus
forsonet verden med sig og ikke
tilregnet dem deres overtræ-
delser. Derfor invitationen:
udgydes blod”. Umiddelbart kunne man
opfatte citatet sådan, at krænkeren (men-
nesket) må sørge for at ofre noget til Gud
for at kunne blive tilgivet. Stedet henviser
jo til moselovens forordninger om, at
Israels folk skulle ofre dyr for
deres synd.
Men det er slet ikke
det, der er grund-
tanken i He-
bræerbrevet.
Tværtimod.
Lad jer forsone med Gud ( Jf. 2. Kor. 5,18-
20).
På det mellemmenneskelige plan finder
vi dels en kraftig understregning af, at vi
kristne, som er blevet tilgivet af Gud, skal
søge tilgivelse og forsoning i vores forhold
til hinanden (jf. fx lignelsen om den gæld-
bundne tjener, Matt 18,21-35). Men vi finder
også en vigtig nuancering eller begræns-
ning af vores bestræbelser på forsoning.
”Hold fred med alle mennesker, om det er
muligt, så vidt det står til jer” (Rom. 12,18).
Vi skal gøre vores for at tilgive,
men vi kan ikke tvinge den an-
den til forsoning.
Forsoning for alvor
Forsoning er et alvorstungt ord.
Og sådan skal det også være.
K.E. Løgstrup formulerede det på den pa-
radoksale måde, at det kun er over for det
utilgivelige, at vi har brug for tilgivelse. Ved
de mindre krænkelser (det tilgivelige), kan
vi fint nøjes med overbærenhed.
Fordi forsoning handler om de store
krænkelser og tillidsbrud, er forsoning for-
bundet med smerte. Men modsat krænkel-
sens smerte er forsoningens smerte positiv,
fordi den er fuld af håb. Håb om genopret-
telse, om et nyt liv, der ikke er bestemt af
krænkelsen og fjendskabet. Forsonings-
smerten er en fødselssmerte og ikke en
dødssmerte.
Forsoning er ikke i sig selv smerte-fremkaldende, men den er smerte-fuld, fordi forsoning handler om at
overvinde fjendskab eller skyld
er ikke kun de sædvanlige Messiasprofe-
tier, der bliver taget op, men også de mere
indirekte. Det er dejligt at læse sig til, hvor
gennemtænkt og fantastisk Guds frelses-
plan er.
Det kan synes ærgerligt, at Leif Num-
mela ikke går mere i dybden med de
enkelte skriftsteder og profetier end han
gør. Bogen var selvfølgelig blevet meget
mere omfattende, men samtidig sidder man
også af og til med en følelse af, at han lige
har givet en apetizer, og derefter bevæger
sig videre til næste henvisning. Det er en
god opfordring til én selv til at dykke ned
og undersøge skriftstederne selv, fordi man
selv er blevet sulten på mere! At læse en
opbyggelig bog, hvor lysten til at dykke
ned i Guds Ord fremkommer, er jo egent-
lig en velsignelse. Så i stedet for at ærges
over Leif Nummelas manglende lyst til at
gå mere i dybden med tingene, burde man
måske glædes over, at det giver en selv lyst
til at dykke ned i Bibelen.
Bogen er spækket med tabeller og over-
sigter, der har til formål at give et overblik
at give et overblik over Israels historie, men
samtidig peger fremad. Det er en fin måde
Af Filip Friis,
Mange temaer går igen hele vejen igen-
nem Bibelen. Der er dog kun én rød tråd,
skriver den finske teolog Leif Nummela. Det
er Guds frelsesplan igennem Jesus Kristus.
Helt fra 1. Mosebog til Åbenbaringsbogen,
bliver der peget hen imod Jesus.
I Emmausvandringen fortælles der om,
hvordan Jesus viser sig for nogle disciple
og hvordan han ud fra Skrifterne viser dem,
hvem han er. Med det udgangspunkt ønsker
Leif Nummela at vise, hvordan hele Det
Gamle Testamente peger hen imod Kristus.
Bibelen er meget omfattende, til
tider svær at forstå og næsten umulig at
overskue. Den kan næsten opfattes som
en kode, hvor man måske kan tyde enkelte
ting og skabe en nogenlunde sammen-
hæng, men hvor det kræver en form for
nøgle, at forstå det fuldt ud. Denne nøgle er
ifølge Leif Nummela Jesus Kristus. Hele Det
Gamle Testamente peger frem imod ham,
og hele Det Nye Testamente kan kun forstås
i lyset af ham.
For at prøve at afklare Guds frelseshi-
storiske plan, viser Leif Nummela, hvordan
Israels historie hænger tæt sammen med og
ofte er tegn på, hvad der skal komme. Det
at skabe overblik på, og samtidig bruger
Leif Nummela det historiske forløb til at
understrege sin pointe: At Jesus er centrum
og rød tråd i bibelen.
Af og til kan det virke som om, at Leif
Nummela argumenterer i cirkler, når han
bruger Det Nye Testamente som argument
for, at Det Gamle Testamentes profetier er
opfyldt. Men, som han selv pointerer, er Det
Ny Testamente de absolut mest troværdige
og mest præcise kilder vi har omkring begi-
venheder angående Jesus.
Bogen er god for dig, hvis du ønsker at
opleve og læse om, hvordan Gud fra de før-
ste tider har forudbestemt sin frelse. Den er
god, hvis du ønsker at blive bekræftet i, at
Gud ikke er en vilkårlig og tilfældig gud, der
bare handler på pludselige impulser, men i
stedet handler efter en forudbestemt plan.
Bogen er en inspiration til at læse Bibelen
med den rette skriftnøgle, nemlig Jesus som
ham, der åbner Bibelen, og får den til at
give mening som en fuldendt fortælling.
”Bibelens røde tråd”
Leif Nummela
264 s.
Lohse
BØGER
26
artikel · Forsoning · 2010 · # 4 · TIL TRO 27
Af Filip Friis,
Hvor ofte har vi ikke læst i Bibelen, og sid-
det og været frustrerede over, at det vi har
læst, på ingen måde kan give mening for
os. Hvor ofte har vi hørt klassekammerater
stille spørgsmål, der udfordrer vores tro og
uden at vi kan give et logisk og tilfredsstil-
lende svar. Hvor fik Kain sin kone fra? Og
hvem er gudssønnerne i fortællingen om
Noah?
Lige så ofte har vi stillet os selv spørgs-
mål, når forskellige åndelige og teologiske
overvejelser har ramt os. Hvad er det med
de kvindelige præster? Hvordan er det nu
med bortrykkelsen og tusindårsriget?
Disse spørgsmål, samt en masse andre,
prøver Hans-Ole Bækgaard at give svar på
i sin nye bog ”Med hovedet under armen”.
Titlen antyder, at vi som kristne nogle
gange svarer med hoved under armen. På
godt hverdagsdansk vil set sige uden nogen
fornuftig grund.
Hans-Ole Bækgaard prøver i bogen at
pointere, at de bibelske begivenheder og
bibelske principper ikke er et udtryk for
en ufornuftig tankegang, men derimod
et udtryk for en rationaliseret og til tider
kompleks tankegang.
Bogen er bygget op omkring tres skrift-
steder, som gennem tiden har voldt kristne
problemer. Det er tale om enten skriftste-
der, der virker som faktuelle modsigelser,
har været årsag til teologisk stridighed eller
ganske enkelt har været svære at forstå for
den menige kristne.
Hans-Ole Bækgaard forsøger at give
tilfredsstillende og fornuftige svar på alle
spørgsmålene, men det virker kun til dels.
Dette skyldes nok, at der til tider ikke bliver
gået helt i dybden med problemstillingerne.
Når et spørgsmål om f.eks. åndsdåb, der
har været et teologisk stridspunkt siden
reformationen, bliver besvaret på 5-6 sider,
virker det skævvredent at spørgsmålet om
hvorfor Gud i et enkelt kapitel i Bibelen kal-
des for “Isaks rædsel” (1. mos. 31,41), bliver
besvaret cirka lige så grundigt. Det havde
været rart, om Hans-Ole Bækgaard havde
sorteret lidt i problemstillingerne, så de pro-
blematikker, der måske har mest relevans,
blev besvaret mest grundigt.
Hans-Ole Bækgaard er gået i dybden
med tingene, og bruger mange forskellige
danske oversættelser af Bibelen, til tider
også sine egne, til at bringe klarhed over
problemstillingerne. Der kan være mange
årsager til, at en bibelsk tekst fremstår
uforståelig, og sommetider kan det ganske
simpelt været på grund af en ufuldstændig
oversættelse af grundteksten. Det er rart,
at mærke at Hans-Ole Bækgaard virkelig
er gået i dybden med de tekster, som han
arbejder med.
Når man læser bogen, er det en god idé
at have Bibelen som opslagsværk ved siden
af sig!
Når man læser en bog om bibelske pro-
blemstillinger, er det oplagt, at man læser i
Bibelen, for at bringe klarhed over tingene.
Ofte er der ting i Bibelen der kan provokere.
Hvorfor skal kvinder tie i forsamlingen? Må
en mand ikke være langhåret? Der er en
sandsynlighed for, at man til tider er uenig
med Hans-Ole Bækgaards udlægning af
tingene, men han argumenterer godt ud
fra bibelens tekster og grundtekster, og
virker derfor troværdig - men også svær at
modsige.
Bogen er et godt opslagsværk, hvis der
er nogle uopklarede ting eller svære proble-
matikker i Bibelen, man ønsker behandlet.
Den kan også læses fra ende til anden som
en spændende bog.
”Hovedet under armen?”
Hans-Ole Bækgaard
352 s.
Lohse
bøger · 2010 · # 2 · TIL TRO 27
REFLEKSIONER
ladte indsøer, for der at finde lidt luft. Lidt
mening.
Det skræmmende ved meningsløsheden
er, at man kommer i kontakt med intethe-
den og tomheden. Tidligere var man over-
bevist om at Gud havde en mening med
livet. Nu er den væk. I hvert fald midlerti-
digt. Og tanken melder sig: måske er jeg
i virkeligheden bare overladt til mig selv?
Hvis man kender sig selv godt nok, er det
ikke en rar tanke. Overladt til selv at finde
mening. Skabe mening. Skabe mening, hvor
der ingen forudgiven mening er. Skabe
mening ud af intetheden og tomheden. Selv
kæmpe sig igennem livet og leve som om
Gud ikke findes. Men jeg tror at Gud findes.
Og hvis Gud findes, så er alt dybest set ikke
tomhed og intethed. Engang, før skabelsen,
var der tomhed og intethed over jorden.
Men nu har Gud skabt ud af intet, og der-
med er der masser af fylde.
Meningsløsheden stiller skarpt på et
interessant spørgsmål: Har Gud en forud-
givet mening for vore liv, eller må vi selv
finde den? Jeg tror at begge dele rummer
sandhed. Gud har planer og mening for
vore liv. Han har veje, han ønsker vi skal gå.
Hvor konkrete planerne og vejønskerne er,
er svært at blive klog på. Og det varierer
nok, fra tid til tid, og fra person til person,
En standard sms-ordbog kan ikke stave til
meningsløshed. Men sms-ordbøger ved
ikke alt om det menneskelige liv. Jeg tror
de fleste, ligesom jeg har gjort det, møder
meningsløshed på et eller andet tidspunkt
i livet. Man kan beskrive meningsløshed
som en dyb, eksistentiel følelse. En følelse,
som rører ved det allerdybeste i os, længs-
len efter at finde mening i vore liv, i det vi
gør og det vi tror. Når vi ikke finder den me-
ning, så fornemmer vi, at et eller andet ikke
er som det skal være. Tanker og handlinger,
som gav mening tidligere, giver det ikke på
samme måde mere. Måske slet ikke mere.
Og vi går i stå. Eller går aktivt på jagt efter
mening igen.
Måske påvirker meningsløsheden ikke
altid troen på Gud, men den kan sagtens
gøre det. Et billede kan illustrere hvordan
det kan føles: Somme tider oversvømmer
havet områder tæt på strandkanten. Når ha-
vet så trækker sig tilbage igen, så efterlader
det af og til små indsøer eller vandpytter.
Tilsvarende, måske har vore liv været fyldt
med Gud, fyldt med en troens mening. Men
når meningsløsheden rammer, så føles det
som om Gud trækker sig tilbage, ligesom
havet, og man kan føle sig som en fisk, der
ligger og gisper efter vejret og desperat
prøver at mave sig hen til en af de efter-
hvor stort indblik vi får i Guds forudgivne
planer. Måske man kan sige, at jeg selv må
ud og finde Guds forudgivne mening? Eller
stole på at Guds nåde og mening går med,
hvorend jeg går hen?!
Og løsningen på meningsløsheden? Sig
til (eller send en mail) hvis du finder den.
Måske findes den gyldne løsning ikke. For
mig hjalp det dog at træffe et valg. Jeg be-
sluttede, at selvom følelsen af meningsløs-
hed var overvældende og Gud føltes fjern
og irrelevant, så kunne jeg ikke forestille
mig et liv uden ham. Jeg ville tro. Også
selvom jeg ikke følte for det. Samtidig delte
jeg mine tanker og følelser med venner og
min præst. Ting kan nogle gange vokse sig
alt for store, hvis de kun er i ens eget lille
hoved.
Måske har Guds meningshav for altid
trukket sig tilbage fra mit liv, og tingene
bliver ikke som de var før meningsløsheden
ramte. Men måske hans meningssol så i
stedet vil skinne på mig og for mig, og vise
mig meningsfyldte nye veje fremover.
Et par forsigtige bud på, hvordan menings-
løshed kan bekæmpes:
- Engagement i livet. Lev nogle spændende
historier. Gør noget godt for andre.
meningsløshedAf Mikael Kongensholm,
28
& MEDIERKULTUR
29
sammensætter han den første kongres og
presser på, for at kolonierne skal erklære
sig uafhængige af den britiske trone. Efter
britternes exit skal Adams overbevise
omverdenen om at USA er et seriøst fore-
tagende, rejst penge til den nye nation og
samtidig slås med interne politiske stridig-
heder. Serien slutter hvor Adams afgår ved
døden, 91 år gammel.
På stærkt medrivende vis, ses fødslen
af hvad der i dag, 250 år senere, kaldes
“verdens mægtigeste land”! I forløbet
lærer man meget, som forklarer amerikan-
ske politiske tendenser vi europæere har
svært ved at forstå, som f.eks. modstan-
den overfor “socialistiske” tiltag og andre
republikanske standpunkter. Så har man en
tørst for historie, eller amerikansk politik
I serien om John Adams, USAs første vice-
præsident og anden præsident, følger vi
gennem 7 x 60 minutter tilblivelsen af de
forenede stater, skildret gennem et meget
personligt møde med John Adams selv.
Der tages hul på historien mens
staterne endnu er kolonier under bl.a.
England og Holland. En voksende mod-
stand mod disse fjerntliggende regeringer,
der fremsatte lov på lov, og havde militær
tilstedeværelse for at sikre at kongen fik
sine skatter og afstraffe befolkningen, fører
til den amerikanske revolution, og senere
uafhængighedserklæringen.
Midt i dette står den 35-årige advokat
John Adams. Sammen med andre folke-
valgte personligheder fra hver koloni—bl.a.
Thomas Jefferson og Benjamin Franklin—
og kultur set i historisk perspektiv, så er
denne serie uundværlig – og samtidig god,
informativ underholdning.
John Adams er produceret af HBO i samar-
bejde med Tom Hanks (der også står bag
succeen ’Band of Brothers) og kan købes på
DVD med danske undertekster for 169 kr. på
CDON.dk
Af bach.scient i medialogi
Morten Keilow, [email protected]
Anmeldelse: ‘John Adams’ (mini-serie, HBo, 2008)
Arrangementerne er varierede og musiker-
ne udfører et professionelt stykke arbejde.
Jeg vil fremhæve Janne Winds lyse stemme,
hendes evne til at nuancere den, samt hen-
des enkle, helstøbte fortolkninger.
Helhedsoplevelsen byder ind i et beha-
geligt tanke- og lydunivers, varmt, fredfyldt,
enkelt, men med sans for detaljen – tekst,
vokal, musik, bidrager med hver deres til en
harmonisk helhed.
Salmer i traditionel forstand rummer
flere kategorier – lovsang, tilbedelse, under-
visning i kirkens lære. Denne samling er
som sagt ikke af dogmatisk undervisende
karakter. Dog yder den sit eget bidrag til
vores samlede salmeskat.
Facts:
Udgivet som cd + lille bog m noder, sang-
tekst, mm. Illustrationer i ikon-stil af Birgith
I april 2010 udkom en ’salmesamling’
forfattet af Arne Andreasen, inspireret af
det gamle testamente. Den giver mig en
fornemmelse af Guds storhed og nærvær,
den giver mig lyst til at opleve livet, sanse,
se en solopgang og spise et jordbær!
Teksterne er korte og enkle, poetiske
- ikke undervisende om lære, de har fokus
på liv. Andreasen skriver: Det er kernen i
mit liv – at vide at mine dage står skrevet
i hånden på én, der er større end mig. Og
være fuldstændig fortrøstningsfuld ved at
vide at man er ude af kontrol. Og det skin-
ner igennem…
Arne Andreasen formår at ramme nogle
kreative, enkle, sproglige billeder, som kal-
der på den undrende tro, hvor jeg er lille og
Gud er stor: ta’r imod på bare fødder, som
når grundvand rammer rødder…
Melodierne er velskrevne og melodiske.
Pathuel.
Tekst og melodi: Arne Andreasen
Vokal: Janne Wind, Rune Herholt
Musikere: Joachim Hejslet, Samuel Hejslet,
Jacob S. Worm, Frank Anker
Releasekoncert: D. 22.9.10 på Haslev Udvi-
dede Højskole
Cd + bog koster 300 kr. og købes via adres-
Anmeldelse: Et øjeblik – en evighed Af kontorassistent og musikelsker
Louise Graversen, [email protected]
Få dine annoncer i Til Tro!
Mangler din organisation, virksom-hed eller forening et sted at annon-cere - og har du samtidig lyst til at støtte KFS?
Bliv KFS’ nye sponser og få annon-ceplads i Til Tro. Samtidig får du muligheden for at købe en stand-plads på KFS’ to store landslejre Påskelejr og / eller Discipeltræf.
Kontakt sekretariatsleder Daniel Toft på tlf. 35438282 eller [email protected] og hør mere
GirokortRibevej 71, Ødsted7100 Vejle
Frivilligt Til Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.
kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________
______________________________
UMM • ID-nr. 42728
De fleste af os har sikkert prøvet at sidde ved slutningen af et langt
møde, udmattede og ukoncentrerede. Eller vi har erfaring med,
hvordan kroppen reagerer på fem døgns eksamensrepetition. Eller
vi har prøvet at sidde med en ugeopgave med stress og præstations-
angst i store mængder.
Den slags kaldes også menneskelig begrænsning. Den slags ken-
der man også i sportens verden. Her har man længe eksperimenteret
med, hvordan man ad kemisk vej kan flytte grænserne for menne-
skelig præstation. Så længe, at man også har stramme retningslinjer
for doping. Når det gælder hjernens begrænsninger, er erfaringerne
med kemi og doping begrænsede, men der findes på den anden side
heller ingen regler. Og korridorsnakken på uddannelsesinstitutioner-
ne antyder, at vi er på vej ind i en ny problemstilling.
I 2008 gennemførte tidsskrifterne ”Science” og ”Nature” en un-
dersøgelse blandt studerende og forskere fra 60 lande. Den viste, at
25 % af de studerende og 20 % af forskerne fast tog præstations-
fremmende midler. De mest populære var Ritalin, et stof videreud-
viklet fra amfetamin, og Adderall, et regulært amfetamin-stof.
I Danmark såvel som mange andre lande er Ritalin receptpligtigt,
men forbruget i Danmark er på kun to år steget med 162 %, hvilket
får nogle til at frygte, at medicinen ikke kun udskrives til patienter
med ADHD-lignende symptomer, men også til f.eks. studerende med
eksamensangst. Dertil kommer den øgede adgang til køb af medicin
ulovligt via Internettet.
Der er alle gode grunde til, at Etisk Råd i øjeblikket ser nærmere
på medicin til hjernedoping. De vigtigste aspekter i dette er nemlig
etiske. Ønsker vi et samfund, hvor vi skal understøtte vores hukom-
melse med kemi eller dulme vores præstationsangst med piller?
Skal det være en sygdom at blive træt eller behandlingskrævende at
stresse over en eksamen?
Jeg mener ikke, begrænsninger er af det onde. Jesus tillod sig at
blive træt og inviterede disciplene til at trække sig tilbage for at få
hvilet ud. Jeg har tænkt mig at gøre det samme for mit eget og mine
medarbejderes vedkommende. Hvis hjernedoping bliver almindeligt
blandt studerende, vil det over tid også blive fremherskende på ar-
bejdsmarkedet. Det vil fremme en situation, hvor vi skal dope os for
at være med i kapløbet om de gode stillinger og lønninger.
Den udvikling bør vi sige fra overfor. Til gengæld er der ikke no-
get galt i at udvide grænserne for sine præstationer. Milena Pen-
kowa, en hjerneforsker fra Panum, anbefaler: ”På med løbeskoene,
spis sundt og lav hjernegymnastik. Terperi er den bedste doping til
hjernen, når man skal til eksamen. At studere er en slags hjernedo-
ping i sig selv. Via livsstilen kan man nemlig på den mest naturlige
måde opnå en virkelig og målbar bedring af sine mentale evner.
Kristeligt Forbund for StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 Vejle
Hjernedoping Af generalsekretær Robert Bladt, [email protected]
Generalens
Ribevej 71, Ødsted7100 Vejle