undervisningsbeskrivelse · 2019. 9. 12. · side 1 af 22 undervisningsbeskrivelse termin 2018/2021...
TRANSCRIPT
Side 1 af 22
Undervisningsbeskrivelse
Termin 2018/2021
Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen København
Uddannelse HTX
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Christian Bertore-Andersen og Nikoline Holm Braüner
Hold 1.-2. uy
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til faget
Titel 2 Noveller
Titel 3 Procesorienteret skrivning – køn og identitet i det senmoderne samfund
Titel 4 Oldtiden og den norrøne digtning
Titel 5 Middelalder og folkeviser
Titel 6 Filmisk værk – Ondskab
Titel 7 Eventyrgenren
Titel 8 Medieforløb: nyheder og kommunikationskulturer
Titel 9 Studietur – forberedelse og planlægning
Titel 10 Darwinisme til debat
Titel 11 Værklæsning: Nordkraft - socialrealisme
Titel 12 Digital dannelse
Titel 13 Oplysningstid
Titel 14 Rap, sprog og lyrik
Titel 15 Romantikken
Side 2 af 22
Titel 1 Introduktion til faget
Indhold Eleverne præsenteres for faget, formalia og bekendtgørelsen. Derudover skal
eleverne in- troduceres for danskfagets tre søjler (litteratur, sprog, medier) og hvad
disse indeholder.
Primær litteratur
- HTX Bekendtgørelsen - Dansk A
- Dansk A - Htx. Vejledning/Råd og vink - Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk, Systime (s. 8-17) (5 ns) - Langdahl, B. R. (2010); Krydsfelt Grundbog i Dansk, Gyldendal (s. 78-89)
(8 ns) - Bødtcher-Hansen, Maja m.fl. (2012); Med tiden - en litteraturhistorisk gen-
nemgang, Gyldendal (s. 344-354) (8 ns)
Omfang Uge 35 – 3 lektioner
Særlige
fokus-
punkter
Overordnet mål med undervisningen
I første omgang tages udgangspunkt i de metoder, begreber og forfattere eleverne
kender fra folkeskolens undervisning. Der bruges tid på at udveksle elevernes
erfaringer inden for området med henblik på at blive mere bevidst om egne
kompetencer og faglig vi- den/ståsted. Ydermere foretages en
forventningsafstemning samt gennemgang af den foreløbige læseplan.
Kernestof:
- dansk sprog, sproglig variation og danskfaglige udtryksformer.
Faglige mål: - demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.
Konkrete mål:
- Kendskab til, hvad faget handler om og omfanget af samme ved
gennemgang af bekendtgørelse, kernestof og faglige mål.
- Forståelse for, hvordan faget fungerer og hvilke krav, der stilles til eleverne.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, læreroplæg og gruppearbejde.
Side 3 af 22
Titel 2 Noveller
Indhold Forløbet skal introducere eleverne til novellegenren med særlig fokus på tekstana-lysen. Vi arbejder deduktivt, hvor eleverne først præsenteres for teori, for derefter selv at forsøge sig i praksis. Eleverne får en introduktion til metoder i dansk med fokus på den nykritiske metode, som er indgangsvinklen i dette forløb.
Primær litteratur
- Jan Sonnergaard: Kimono mit hus, 1997 - Jacob Berner Moe: Postbuddet, 2015 - Kim Fupz Aakeson: Sex, 2011 - Kim Fupz Aakeson: Bankekød, 2011 - Anja Otterstrøm: De andres bord, 2010
Sekundær litteratur - Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk, Systime, s. 38-70, s. 89-90, s.
264-265
Omfang Uge 35-38 – 10 lektioner
Særlige fo-
kuspunkter
Overordnet mål med undervisningen Eleverne skal kunne bruge den litterære metode til at ”åbne” teksten og analysere denne. Det vil blive foretaget en nykritisk læsning af alle noveller, således eleverne lærer at forstå teksten som autonom, således teksten analyseres på dennes egne præmisser via detaljeret nærlæsning.
Kernestof - Danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske pe-
rioder.
- Litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder – herunder berettermodellen og kontraktmodellen
Faglige mål
- Udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, så-vel mundtligt som skriftligt
- Analysere og fortolke fiktive tekster - Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.
Konkrete mål - Kendskab til novellegenrens karakteristika og elementer - Forståelse for genrens elementer og deres funktion i en analysemæssig
kontekst - Anvendelse af sproglige færdigheder til at udarbejde en mundtlig og
sproglig analyse.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning med læreroplæg samt gruppearbejde
Side 4 af 22
Titel 3 Procesorienteret skrivning – skrivegenren ”Analyse og fortolkning”
Indhold Primær litteratur:
- Karl Ove Knausgaard: Min kamp 2, romanuddrag, 2011
- Torben Sangild: Mænd og kvinder er forskellige på samme planet, kronik,
Politiken, 22. februar 2013
- Lena Masri: I sproget er vi alle lige, artikel, Berlingske, 14. marts 2014
- Amalie Langballe: Her er alle bryster grå, kommentar, Information , 1.
sep- tember 2015
Sekundær litteratur:
- Skriveskabelon vedrørende litterær artikel
Omfang Uge 39-41 (7 lektioner)
Særlige fokus-
punkter
Overordnet mål med undervisningen:
Det er forløbets mål, at eleverne skal opnå indsigt i skrivegenren ”Analyse og
fortolkning”. Desuden skal eleverne blive fortrolige med anvendelse af en række
danskfaglige begreber samt analysemodeller. Forløbet bygger således videre på
novelleforløbet. Fokus i det udvalgte tekstmateriale er på køn og identitet i det
senmoderne samfund.
Kernestof:
- Fagbegreber – herunder fortællerforhold, indre og ydre
personkarakteristik, sprog, stil, miljø, tid, tema, budskab/morale,
perspektivering.
- Appelformerne (etos, logos og patos)
Faglige mål:
- Anvende de danskfaglige begreber og analysemodeller til at give en nu-
anceret analyse, fortolkning og perspektivering af litterære tekster.
Væsentligste
arbejdsformer
Læreroplæg og klasseundervisning
Individuelt skriftligt arbejde (elevfeedback og feedforward)
Side 5 af 22
Titel 4 Oldtiden & Den norrøne litteratur
Indhold Forløb om de islandske sagaer, der har til formål at indføre eleverne i sagaen
som litterær genre. Til dette læser eleverne deres første værk: Ravnkel Frøjgodes
saga.
Fokus vil blive lagt på sagaernes oprindelse og historie, oldtiden som samfund,
samt sprog, miljøbeskrivelse og personkarakteristik i sagaerne. Eleverne skal stifte
bekendtskab med tematikker i sagaerne: ære, slægt og hævn. Der vil blive trukket
paralleller og til nutidige eksempler på disse begreber og i hvilken sammenhæng
disse stadig har relevans.
Primær litteratur:
- ”Ravnkel Frøjgodes saga” - anonym forfatter
Sekundært materiale: - Johannes Fibiger: Litteraturens Veje – ”Oldtiden i Norden”, Gads Forlag
(2000)
- Sproglig variation - Historisk variation - sproghistorie (kapitel 6)
- Maja Bødtcher-Hansen: Med tiden ”genrenoter sagaer”, Gyldendal (2012)
Anvendte hjemmesider:
www.systime.dk: Oldtid i Litteraturhistorien på langs og på tværs.
Omfang
Uge 43-45 (8 lektioner)
Side 6 af 22
Særlige fokus-
punkter
Overordnet mål med undervisningen
Gennem læsning af forskellige tekster med forskellige perspektiver på perioden
samt tematikker i Ravnkels Saga skal eleverne opnå forståelse for genren, den
norrøne digtnings vigtighed for den europæiske litteraturarv samt sprogudvikling i
Norden både nu og historisk set.
Kernestof
- dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer
- mangfoldige litterære genrer
- litteratur-, sprog- og mediehistorie Faglige mål
- analysere og fortolke fiktive tekster
- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden
om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige,
samfundsmæssige sammenhænge
- demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres
forbindelse til nutiden
Konkrete mål
- Kendskab til sprogets udvikling historisk set samt til perioden og dens
præmisser. Derudover tematikker tilhørende datidens samfund,
herunder slægt over individ samt ære og hævn.
- Forståelse for den norrøne digtnings betydning i en litteraturhistorisk
sammenhæng.
- Anvendelse af emnet til at forstå datiden, nutiden og sig selv, og til at
forholde sig til nutidige eksempler på ære og hævn.
Væsentligste
arbejdsformer
Læreroplæg, klasseundervisning, individuelt arbejde samt gruppearbejde
Side 7 af 22
Titel 5 Middelalder og folkeviser
Indhold Forløbet introduceres med en generel indføring i perioden og genren. Eleverne
skal arbejde med middelalderlitteratur - folkeviser.
Eleverne skal lære at forstå forskellen på den umiddelbare tolkning af folkevisen,
den middelalderlige morale, og den psykologiske freudianske tolkning.
Primær litteratur:
- German Gladensvend
Sekundær litteratur:
- Bødtcher-Hansen, Maja; Carlsen, Mischa Sloth (2012); Med tiden -
litteraturhistoriske arbejdsbog, Gyldendal. (s. 43-53)
- Larsen, Ole Schultz (2015); ”Psykoanalytisk metode” fra Håndbog i dansk,
Systime.
- www.systime.dk: Middelalder i Litteraturhistorien - på langs og på tværs
Omfang Uge 45-46 (4 lektioner)
Særlige fo-
kuspunkter
Overordnet mål med undervisningen
Eleverne skal lære at gå analytisk til værks. Målet er at kunne afkode folkevisernes
handling og formål, på trods af de indviklede og gammeldags sprog.
Kernestof
- dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvi- denskabeligt og teknologisk fagsprog
- mangfoldige litterære genrer
- litteratur-, sprog- og mediehistorie.
- Kanonlitteratur: Folkeviser
Faglige mål - analysere og fortolke fiktive tekster - perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kul-
turelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige sam- menhænge
- demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres for- bindelse til nutiden
Konkrete mål
- Kendskab til den litterære periode og værkets præmis. - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til folkeviser
og den bedst tænkelige udlægning af teksten.
Væsentligste
arbejdsformer
Læreroplæg, klasseundervisning og gruppearbejde
Side 8 af 22
Titel 6 Filmisk værk – levende billeder
Indhold Primært materiale:
Film:
- Filmatisering af Ondskab, af Jan Guillou, udgivet i 1981, instruktion af
Mikael Håfström, 2003.
Sekundær litteratur:
- Undervisningsmateriale, filmcentralen.dk – værkanalyse af Ondskab
Omfang Uge 46-48 (6 lektioner)
Særlige fo-
kuspunkter
Overordnet mål med undervisningen:
Omdrejningspunkt i forløbet er filmanalytisk i arbejdet med filmatiseringenaf
”Ondskab”. Fokus i forløbet er at udvide elevernes analytiske blik for temaer,
fortælleteknik og virkemidler. Derudover skal eleverne opnå en forståelse for
films fortællemuligheder.
Kernestof:
- Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af film.
- Visuel information, herunder levende billeder.
- Digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse.
Faglige mål:
- Anvende analytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og
perspektivering
- Give begrundede vurderinger af brug af sprog og virkemidler
- Analysere, fortolke og perspektivere medieprodukter og sætte dem i rela-
tion til deres produktions- og receptionsvilkår
Konkrete mål: - Forståelse for films fortællemuligheder og hvad det gør ved modtageren. - Anvendelse af analytiske redskaber til ”at åbne” film for at få en forståelse
for temaer, fortæller og fortælleteknik.
Væsentligste
arbejdsformer
Gruppearbejde, gruppefremlæggelser, klasseundervisning
Side 9 af 22
Titel 7 Eventyrgenren
Indhold Forløbet introduceres med en generel indføring i genren.
Primær litteratur:
- H.C. Andersen: Nissen hos spækhøkeren, 1857
- H. C. Andersen: Skrubtudsen, 1866
Sekundær litteratur: - www.systime.dk: Romantikken i Litteraturhistorien - på langs og på tværs
Omfang Uge 49-3 (8 lektioner)
Særlige
fokuspunkter
Overordnet mål med undervisningen
At introducere eleverne for eventyrgenren – henholdsvis kunst- og folkeeventyr,
deres forskelle og ligheder.
Kernestof - mangfoldige litterære genrer
- Kanonlitteratur: H.C. Andersen
Faglige mål - analysere og fortolke fiktive tekster
Konkrete mål
- Kendskab til forskelle og ligheder mellem kunst- og folkeeventyr - Forståelse for elementer der typisk knytter sig til genren, herunder fortæl-
leren, komposition, A.J. Greimas’ aktantmodel, eventyrtræk og –tal, magi og det overnaturlige samt modsætningsforhold.
- Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til eventyr- genren og den bedst tænkelige udlægning af teksten.
Væsentligste
arbejdsformer
Læreroplæg, klasseundervisning, gruppe- og projektarbejde samt gruppefrem-
læggelser
Side 10 af 22
Titel 8 Medieforløb: nyheder og kommunikationskulturer
Indhold Forløbet omhandler nyhedsgenrer samt kommunikationskulturer i historisk
kontekst. Eleverne arbejder med forskellige typer af nyheder samt historiske
kommunikationsformer. Desuden arbejder eleverne med fakta- og fiktionskoder
samt nyhedsformidling.
Primært tekstmateriale (udvidet tekstbegreb) - Nyhedsudsendelse: DR1, kl. 18:30
- Nyhedsudsendelse: DR1, kl. 21:30
- Nyhedsudsendelse: DR2, deadline, kl. 22:30
- Nyhedsudsendelse: TV2, kl. 19:00
- Nyhedsudsendelse: TV2, kl. 21:30 (tidligere 22:00)
Sekundær litteratur:
- Langdal, Olsen og Quist: Krydsfelt – grundbog i dansk, Gyldendal, 2010.
Heri: s. 269-275 Mediehistoriens 5 kommunikationskulturer, s. 286-303
fakta og fik- tion, koder og kontrakter, avisens genrer, nyheder i aviser
og på tv.
Omfang Uge 8-15 (18 lektioner)
Særlige fo-
kuspunk- ter
Overordnet mål med undervisningen:
Formålet med forløbet er at præsentere eleverne for forskellige nyhedsgenrer,
herunder nyhedsartikel, opinionsjournalistisk, fortællende journalistik, reportage,
baggrundsartikel, portræt og interview. Derudover at arbejde indgående med
nyhedstekster ved at analysere, supplere, forbedre og genskrive disse. De fem
nyhedskriterier og nyhedstre- kanten er en væsentlig del af dette arbejde.
Kernestof:
- Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster. - Forskellige former for fiktionslitteratur og sagprosa, herunder
blandingsformer. - Tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som
er karakteristiske for uddannelsen som helhed. - Mediernes udvikling, form og indhold.
Faglige mål: - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form,
del- tage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen.
- Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler.
- Anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster.
- Vurdere hvilken fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation.
Side 11 af 22
Konkrete mål: - Kendskab til forskellige typer nyhedsjournalistisk - Forståelse for artikel- og nyhedsgenrens virkemidler - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til nyheder
og artikler, og som giver den bedst tænkelige udlægning af teksten: De fem nyhedshedskriterier, det retoriske pentagram og nyhedstrekanten.
Væsentligste
arbejdsformer
Læreroplæg, klasseundervisning, gruppearbejde (elevfeedback) samt gruppefremlæggelser
Titel 9 Studietur til UNESCO-Altstadt i Lübeck - forberedelse og planlægnings
heraf – Dansk og ØT (færdigredigeres i juni)
Indhold Forløbet har fokus på sprog og retorik. Eleverne arbejder med en række
analysemodeller og fagbegreber som er centrale for fagets sproglige og
mediemæssige område.
Desuden arbejder eleverne med empirisk indsamlet materiale – herunder politisk
materiale vedrørende EU-parlamentsvalget i maj 2019 – fra studietur i Hansestadt
Lübeck, hvilket behandles efter hjemkomsten. Herudover har forløbet fokus på at
styrke elevernes almendannelse såvel som omverdensforståelse og kulturel
identitetsdannelse. For- løbet afsluttes med skriftligt arbejde i juni.
Primært tekstmateriale (udvidet tekstbegreb)
- Willy Brandt – tale efter Berlinmurens fald i 1989 (oversættelse) i 12 taler der
formede Europa, redigeret af Rasmus Dahlberg, forord af Thøger
Seidenfaden, Aschehoug, 2001.
- J.F. Kennedy – Berlin tale i 1963 (oversættelse af Inger Kofoed-Hansen, Ber-
lingske forlag, 1964)
- Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale fra 1.1.2015
- H.M. Dronningens nytårstale fra 31.12.2018
- Thomas Mann: Buddenbrooks – romanuddrag, 1922, dansk oversættelse 2003
- Filmatisering af Buddenbrooks, 2008
Sekundær litteratur:
- www.buddenbrookhaus.de
- www.willy-brandt.dk
- www.luebeck.de
- Langdal, Olsen og Quist: Krydsfelt – grundbog i dansk, Gyldendal, 2010, s.
218- 223 samt s. 227-234: sprog, norm og variation, s. 254-259: Toulmins
argumen- tationsmodel, appelformer, det retoriske pentagram
Omfang Uge 17-20 (9 lektioner) samt studietur (3 skoledage á 8 lektioner)
Side 12 af 22
Særlige
fokus-
punkter
Overordnet mål med undervisningen: - Dansk er et humanistisk fag, der beskæftiger sig med litteratur, sprog og
medier i en national og global kontekst - Faget beskæftiger sig med mangfoldige teksttyper i et kulturelt,
idéhistorisk, teknologisk, naturfagligt og erhvervsrettet perspektiv. - Formålet med undervisningen er at styrke elevernes almendannelse
gennem tilegnelsen og anvendelse af viden om litteratur, sprog og medier. Gennem arbejdet med tekster, der varierer i tid, sted, genre og intention, bidrager faget til at udvikle elevernes selv- og omverdensforståelse som led i den personlige og kulturelle identitetsdannelse.
Kernestof:
- billeder, film og øvrige multimodale tekster
- sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster
- oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede
tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng
- litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
Faglige mål: - demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel
mundt- lige som skriftlige sammenhænge - anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer
formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
- demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger
Konkrete mål: - fortrolighed med anvendelse af en række centrale danskfaglige begreber
samt analysemodeller vedrørende sprog og retorik, herunder Toulmins
argumentationsmodel, det retoriske pentagram, appelformerne samt
Minervamodellen, herunder sproglige og retoriske udtryksformer og
virkemidler i forbindelse med politiske taler; bl.a. konnotationer og
denotationer.
Væsenligse
arbejdsformer
Læreroplæg, klasseundervisning, gruppearbejde samt gruppefremlæggelser. Individuelt skriftlige arbejde samt skriftligt gruppearbejde.
Side 13 af 22
Titel 10 Darwinisme til debat
Indhold Formålet med forløbet er, at eleverne skal lære at bruge Toulmins to argumentati-
onsmodeller (påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning) og
appelformerne (etos, logos og patos). Derudover skal de lære grundlæggende se-
mantik og kende til begreberne denotation, konnotation, plusord, minusord og sag-
ord.
Mundtlighed, taletyper og retorik indgår derudover også i forløbet og som forløber
til det efterfølgende forløb og sprog, retorik og samtale.
Primær litteratur:
- Darwin, Charles (1869); On the Origin of Species by means of Natural Selection, 5.
udgave.
- Jacobsen, J.P. (1872); Charles Darwin. Om arternes oprindelse ved kvalitetsvalg eller
ved de heldigst stillede formers sejr I kampen for tilværelsen, oversat fra 5. udgaven.
- Madsen, Jørn (2009); Charles Darwin. Arternes oprindelse ved naturlig selektion eller
bevarelse af de bedste tilpassede racer i kampen for tilværelsen.
Sekundær litteratur:
- Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk - litteratur, sprog og medier, Systime
(afsnittene ”Retorik”, ”Argumentation” og ”Diskursanalyse”)
Øvrigt materiale:
- http://fs.fmanager.net/files/flashpages/index.php?bookid=4066 (findes
også på svensk). (Side 720 og frem i Harun Yahyas Atlas of Creation, hvor
Darwin og darwinisme kobles med fascisme, kommunisme, terrorisme og
nazisme)
- https://www.youtube.com/watch?v=xGCxbhGaVfE - (Traileren til doku-
mentarfilmen eller hele dokumentarfilmen: Expelled: No intelligence allowed.)
- www.skabelse.dk
- http://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-kreationisme-pa-fremmarch-
i-europa (graf der viser, hvordan forskellige lande tror på darwinisme eller
ej)
- www.intelligentdesign.dk
- www.creationmuseum.org
Omfang Uge 34-41 (24 lektioner)
Særlige fokus-
punkter
Overordnet mål med undervisningen:
Efter den generelle introduktion til forløbet introduceres eleverne for forskellige
udgaver af ”Arternes oprindelse”, således de bliver opmærksomme på oversætterens
frihed. Herefter gennemgås Toulmins to argumentationsmodeller indgående og
appelformerne, hvorefter eleverne skal foretage en argumentationsanalyse af det
talte såvel som skrevne sprog.
Side 14 af 22
Eleverne skal bl.a. stifte bekendtskab med populærvidenskabelige artikler, der er pro-
darwin, og antidarwinistisk materiale fra bl.a. kreationistiske hjemmesider. Sidstnævnte
materiale skal eleverne derudover foretage en diskursanalyse af. Afslutningsvis skal
eleverne lave et enig-/uenig-kontinum, hvor de i grupper skal argumentere for og
imod darwinisme. Derudover skal de udfærdige en tale, hvor der argumenteres for
eugeniske tiltag, og hvor der tages udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel.
Kernestof: - dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder
naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
- mangfoldige litterære genrer
- billeder, film og øvrige multimodale tekster
- sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
- digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
- tekster med relevans for teknologisk dannelse
- oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng
- litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
Faglige mål:
- udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
- demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
- demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
- anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
- analysere og fortolke fiktive tekster
- analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
- navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation
Konkrete mål:
- Kendskab til Toulmins argumentationsmodel og appelformerne og hvordan
disse kan anvendes i forbindelse med det skrevne og det talte sprog.
- Forståelse for sprogets magt og hvordan sproget kan styrkes og svækkes alt
afhængig af argumentet og appelformen. Derudover skal forløbet bidrage med
en forståelse af forskellen på propangamateriale og populærvidenskabelig litte-
ratur.
Side 15 af 22
- Anvendelse af begreberne påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, rygdækning
og gendrivelse og hvordan disse anvendes i en argumentationsanalyse. Derud-
over anvendelse af appelformerne på forskelligt tekstmateriale.
Væsentligste
arbejdsformer
Læreroplæg og klasseundervisning
Gruppe- og projektarbejde (eksperimenterende arbejde)
Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ)
Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering)
Titel 11 Værklæsning: Nordkraft - socialrealisme
Indhold Forløbets omdrejningspunkt bliver henholdsvis litterært i form af værklæsningen af
Nordkraft og filmanalytisk i arbejdet med filmatiseringen. Fokus er at klarlægge de
forskelle på de to værker i form og indhold, som har betydning for den måde, for-
tællingen udformes, opleves og forstås på.
Primær litteratur:
- Ejersbo, Jakob (2002); Nordkraft, Gyldendal
Sekundær litteratur:
- Søgaard, Søren (2005); Nordkraft - fra bog til film, Gyldendal
Film:
- Madsen, Ole Christian (2005); Nordkraft, Nimbus Film
Omfang
Uge 43-49 (15-18 lektioner)
Særlige fokus-
punkter
Overordnet mål med undervisningen:
Formålet med forløbet er at udvide elevernes analytiske blik for temaer, fortælle-
teknik og virkemidler. Derudover skal eleverne opnå en forståelse for henholdsvis
romaners og films forskellige fortællemuligheder. Elevernes forståelse af roman-
sprog kontra filmsprog vil blive opbygget løbende i forløbet og udmunde i en
skriftlig aflevering, hvor eleverne skal kunne redegøre for forskelle på romaner og
film og derudover diskutere styrker og svagheder ved de to værktyper. Derudover
skal forløbet styrke elevernes læseevner og -hastighed. Forløbet vil ydermere give
eleverne en viden om socialrealismens historie fra 1930’erne og frem til i dag.
Kernestof: - dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder
naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
- billeder, film og øvrige multimodale tekster
- danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
- mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker
- litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
Side 16 af 22
Faglige mål:
- udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
- demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
- anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
- analysere og fortolke fiktive tekster
- demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
Konkrete mål:
- Kendskab til socialrealismens udvikling og dens indflydelse og påvirkning
på litteraturen i Danmark.
- Forståelse for romaners og films forskellige fortællemuligheder og hvad der
gør ved modtageren.
- Anvendelse af analytiske redskaber til ”at åbne” romaner såvel som film for
at få en forståelse for temaer, fortæller og fortælleteknik.
Væsentligste
arbejdsformer
Læreroplæg og klasseundervisning
Gruppearbejde
Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ)
Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering)
Titel 12 Digital dannelse
Indhold Primær litteratur:
- Linda Mostrup Pedersen, Anette Lind: Digital dannelse - nye teknologier medier,
Systime 2017
- Emma Holten: SAMTYKKE, Friktion.dk, 1. september 2014:
https://friktionmagasin.dk/samtykke-14841780be52
Medietekst:
- Ti Stille Kvinde, afsnit 1:3, DR Dokumentar,
https://www.youtube.com/watch?v=YdmoNWFvjyo
- Skam (Norsk tv-serie fra 2015 - DR)
- Line fikser kroppen (Norsk dokumentarserie fra 2017 - DR)
Omfang
Uge 49-51 (8 lektioner)
Særlige fokus-
punkter
Overordnet mål med undervisningen
Eleverne skal i dette forløb dannes i de sociale medier og de kommunikative pro-
blematikker medierne kan afstedkomme. Målet er at eleverne kan begå sig på medi-
erne med redskaber til at afkode de mekanismer, der gør sig gældende i kommunika-
tion på sociale medier, og at de er sig disse mekanismer bevidst. Forløbet er funderet
Side 17 af 22
i debat og diskussion, som så vidt muligt skal være styret af eleverne selv og deres
erfaringer på nettet. Forløbet afsluttes med en fælles udarbejdelse af et ”klassens
digitale kodeks” - retningslinjer for god takt og tone på nettet.
Kernestof - dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder
naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
- sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
- digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
- svenske og norske tekster på originalsprog
- tekster med relevans for teknologisk dannelse Faglige mål
- udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
- anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
- demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
Konkrete mål - Kendskab til forskellige sociale medier herunder Facebook, Instagram, Twit-
ter, YouTube og Snapchat - Forståelse for de problematikker der knytter sig til online kommunikation,
herunder hævnporno, trusler, forråelse af tonen i politisk debat og misbrug af persondata.
- Anvendelse af denne viden til kritisk at vurdere egen og andres kommunika-tion på sociale platforme.
Væsentligste
arbejdsformer
Læreroplæg og klasseundervisning Debat og diskussion i grupper og plenum.
Side 18 af 22
Titel 13 Oplysningstiden
Indhold Forløbet introduceres med en generel indføring i perioden. Med udgangspunkt i
forløb 3 (Oldtiden og Den norrøne digtning) bygges der videre på sprogets udvik-
ling i et historisk perspektiv; herunder Oplysningstiden, læsning af Ludvig Holbergs
værk Erasmus Montanus samt filmatiseringen af samme. Eleverne arbejder videre
med argumenters opbygning.
Primær litteratur:
- Holberg, Ludvig (1723): ”Erasmus Montanus” 4. akt (Nydansk version)
Sekundær litteratur:
- Henrik Poulsen: Litteraturhistorien kort fortalt - Oplysningstid, Lindhart og Rin-
ghof (2016)
- Maja Bødtcher-Hansen: Med tiden, Gyldendal (2013) s. 106-130
- Teaterplakater fra Teater Lille Grønnegade
- Det gotiske alfabet
Film:
- Rostrup, Kaspar (1973); Erasmus Montanus
http://www.dr.dk/Bonanza/serie/Drama/TV-T_70erne.htm
Omfang
15 lektioner
Særlige fokus-
punkter
Overordnet mål med undervisningen:
Forløbet ligger progressionsmæssigt i forlængelse af et tidligere forløb og understøt-
ter også gennemgået teori i SO-regi. Formålet er, at eleverne qua et litterært værk
(Erasmus Montanus) opdager sprogets mekanismer, herunder argumentationsteori
og retorik i bredeste forstand, men også gennemskuer, hvorledes periodens dannel-
sesperspektiv kommer til udtryk i samme.
Kernestof: - dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder
naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
- billeder, film og øvrige multimodale tekster
- litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
- litteratur-, sprog- og mediehistorie.
- Kanonforfattere: Ludvig Holberg
Faglige mål:
- udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
- demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
- demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
- anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer
Side 19 af 22
formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
- demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
- demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger
Konkrete mål:
- Kendskab til hvordan sproget fungerer, herunder Ciceros pentagram (afsen-
der, modtager, emne, situation og sprog)
- Forståelse for sprogets historiske udvikling og periodens præmisser samt
analytiske greb til at gennemskue fremkomsten af herskende samfundsmæs-
sige problematikker og temaer i litteraturen.
- Anvendelse af argumentationsanalyse og Toulmins model.
Væsentligste
arbejdsformer
Læreroplæg og klasseundervisning
Gruppearbejde
Titel 14 Rap, sprog & lyrik
Indhold Forløbet indledes med en generel forståelse af genren rapmusik og den historiske
udvikling, nationalt såvel som internationalt. Der tages udgangspunkt i forskellige
danske eksempler, som skal fungere som hinandens modpoler. Efterfølgende bygges
der oven på kendskabet til lyrics, således eleverne for en forståelse af rap som lyrik.
Eleverne udsættes for en lille test, hvor de skal gætte om der er tale om lyrics fra rap
eller lyrik fra digtets verden.
Primær litteratur: - Bukdahl, Lars (2004): Poesi der - danske raptekster 1988-2004, Systime (s. 95-
118) - Selvvalgte danske raptekster - En svensk rap
Sekundær litteratur: - Malk de Kojn ”Kosmisk Kaos” (1998) - Natasja ”Gi’ mig Danmark tilbage” (2007) - Kristelig Dagblad: ”Lyrikken lever - poesien finder nye veje” (2010) - GL: ”Den ordseende hiphopper” (2014) - DR2-program: ”Rejsende i ord” - Per Vers og Niels Hausgaard (Poesien i vores
pauser og Havde jeg nær sagt)
- Öehlenschlager, Adam: Lær mig, O skov, at visne glad (1813)
Links: - http://soundvenue.com/musik/2016/03/her-er-10-nye-danske-rappere-du-
skal-holde-oeje-med-189264 (Her er 10 nye danske rappere, du skal holde øje med)
- www.rod-ord.dk (forløb om ”Døden” - Oehlenschlager versus Per Vers) - https://litteraturenshuse.systime.dk/index.php?id=1087 (Lyriske tekster)
Side 20 af 22
Omfang
15 lektioner
Særlige fokus-
punkter
Overordnet mål med undervisningen:
I dette forløb skal eleverne arbejde med danske raptekster fra 1980’erne og frem til i
dag ud fra et lyrisk perspektiv. Der skal analyseres raptekster ud fra lyrikanalysemo-
deller og derudover med afsæt i rappens 13 koder. Formålet er at arbejde med konti-
nuitet og brud, og derudover at skabe en forståelse af rapmusik som lyrik og digte-
kunst. Forløbet afsluttes med en komparativ analyse mellem Adam Öehlenschlager
og Per Vers. I forlængelse af dette skal eleverne skrive deres egen rap baseret på de-
res nye viden om rappen som lyrik og med udgangspunkt i et selvvalgt digt.
Kernestof: - dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder
naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
- sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
- danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
- svenske og norske tekster på originalsprog
- litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
- litteratur-, sprog- og mediehistorie.
- Kanonforfattere: Adam Öehlenschlager
Faglige mål:
− udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
− demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
− anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
− analysere og fortolke fiktive tekster
− perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
− demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
Konkrete mål: - Kendskab til danske raptekster fra 1988-2017 og rapmusikkens udviklingen i
3 (4) bølger. Derudover skal der opnås kendskab til rappens forskellige te-maer og hvilke koder, der opereres med inden for de forskellige.
- Forståelse for rapmusik som lyrik og digtekunst. - Anvendelse af lyrikanalytisk metode til at forstå danske raptekster og digte
fra forskellige litteraturhistoriske periode.
Side 21 af 22
Væsentligste
arbejdsformer
Læreroplæg
Gruppearbejde fremlæggelser
Klassediskussion
Skriveproces med egen raptekst
Titel 15 Romantikken
Indhold Forløb om romantikken og romantisme, hvor eleverne vil blive præsenteret for bå-
de lyrik, kunsteventyr og noveller.
Primær litteratur:
Lyrik:
- von Staffeldt, Schack (1804): Indvielsen
- Oehlenschläger, Adam (1802); Guldhornene (uddrag)
- Oehlenschläger, Adam (1823); Det er et yndigt land
- Grundtvig, N.F.S. (1820); Langt højere bjerge (Danmarks Trøst)
- Andersen, H.C. (1850); I Danmark er jeg født
- Faber, Peter (1848): Den Tappre Landsoldat
- Winther, Christian (1835): Flugten til Amerika
Prosa:
- Andersen, H.C. (1845); Klokken
- Blicher (1828): Sildig Opvaagnen
Billeder:
- Eckersberg, C. W (1809): Udsigt til sommerspiret
- Rørby, Martinus (1825): Udsigt fra kunstnerens vindue
- Købke, Christen (1832): Portræt af landskabsmaleren Frederik Sødring
- Købke, Christen (1838): Efterårsmorgen ved Sortedamssøen
- Lundbye, J. Th (1847) Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde
- Bærentzen, Emil (1829): Det Schramske familiebillede
- Sødring, Frederik (1831): Sommerspiret på Møns Klint. Måneskin.
Sekundær litteratur:
- Kjær-Hansen, Barbara mfl. (2014-2016); Litteraturhistorien - på langs og på tværs,
Systime.
- Fibiger, Johannes mfl. (1994); Litteraturens Veje, Gads Forlag
Videoer:
- 1800-tallet på vrangen, DR2 2007, Afsnit 1 og 3
https://www.youtube.com/watch?v=aheinVzmw5I
Omfang
20 lektioner
Side 22 af 22
Særlige fokus-
punkter
Overordnet mål med undervisningen:
Forløbet har til formål at give eleverne en generel indføring til periodens tanker og
tendenser, og livet på denne tid udtrykt i litteratur såvel som i kunsten. Eleverne
skal reflektere over deres egen samtid ud fra romantikkens idealer. Blandt andet ved
at skrive deres egne nationalsange med udgangspunkt i samtidens nationalfølelse.
Kernestof: - dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder
naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
- billeder, film og øvrige multimodale tekster
- mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker
- litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
- litteratur-, sprog- og mediehistorie. - Kanonforfattere: H.C. Andersen, Adam Oehlenschlæger, N.F.S. Grundtvig
og St. St. Blicher. Faglige mål:
- udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
- analysere og fortolke fiktive tekster
- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
- demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
- demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger
- navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation
Konkrete mål: - Kendskab til perioden og dennes strømninger afspejlet i litteraturen såvel
som i kunsten, herunder et kendskab til henholdsvis national- og universal-romantik, biedermeierkulturen og romantisme/poetisk realisme.
- Forståelse for dualismebegrebet og platonisme. Derudover en forståelse for romantikken som spejling af historiske begivenheder, herunder enevælde, krigsnederlag og økonomisk tilbagegang.
- Anvendelse af periodens tendenser til forståelsen af brud og kontinuitet i forbindelse med den foregående og den efterfølgende periode.
Væsentligste
arbejdsformer
Læreroplæg og klasseundervisning
Gruppefremlæggelser