28 • Vand & Jord

TEMA: Kvalitetsstyring

udførendes uddannelse mv. Et eksempel på kvalitetsstyring er et krav om 95 % af alle børn som gode læsere efter 3. klasse.

I de fleste tilfælde indebærer god kvalitets­styring også en vis del regelstyring og eksper­tisestyring, se Figur 1.

Kunsten er at kombinere kravene rigtigt, fælden er at stille for mange krav, som alle ko­ster penge at overholde.

Med eksemplet fra undervisningsverdenen, så giver det ikke mening at kræve både 95% af alle børn som gode læsere efter 3. klasse (kva­litetskrav), al undervisning i læsning udført af seminarieuddannede lærere med liniefag i dansk (ekspertisekrav), og Undervisningsmi­nisteriets detaljerede læseplaner overholdt (regelstyring). I virkelighedens verden vil der mangle lærere med de formelle kvalifikatio­ner, og børnenes forskellighed vil kræve brug af forskellige undervisnings­metoder og ­ma­terialer. Resultatet nås ikke på grund af de mange bindinger, til trods for stort ressource­forbrug både til at undervise og til at over­holde og dokumentere de mange krav. Er vi virkelig sikre på, at målet om 95% gode læ­sere er det centrale, så kan vi nøjes med at stille det krav og at kontrollere det, og så i øvrigt lade skoleledere og lærere om at finde de rette undervisningsmetoder og de bedste undervisningskræfter.

Hvis kvalitetsstyring af miljøarbejdet skal give ny muligheder og ikke blot udvikle sig til en fælde af administrative omkostninger og detailstyring, så skal vi blive rigtigt gode til at finde de rette mål, formulere målene kvantita­tivt og holde øje med målopfyldelsen, samti­dig med at vi minimerer de øvrige krav. Lyk­kes vi med det, så kan vi bruge flere kræfter på miljøarbejdet og færre på detailstyring.

Kvalitetsstyring - fælder og muligheder

Christian Grøn

Kvalitetsstyring er kommet for at blive, på godt og ondt. Efter struk­

tur­reformen er der nu i Danmark krav om kvalitetsstyring af kom­

munernes miljøarbejde. På europæisk plan indgår krav om kvalitets­

styring i stigende grad i lovgivningen.

I 4 artikler i dette nummer af Vand & Jord præsenterer vi kvalitets­

styring i praksis med fokus på grundvandsområdet. Den første arti­

kel beskriver nogle rammer for kvalitetsstyring af grundvandsunder­

søgelser, de to næste viser praktiske eksempler på kvalitetsstyring af

grundvandsmonitering, og den sidste artikel undersøger, hvordan

kvalitetsstyring praktiseres for grundvandsundersøgelser netop nu.

følger detaljerede læseplaner fra Undervis­ningsministeriet.

For ekspertisestyring er filosofien, at kan den udførende sin metier, eventuelt med ”pa­pir” på det, så bliver arbejdet godt. Arbejdets udførelse styres af krav til den udførendes kompetence formuleret for eksempel som et krav om en bestemt uddannelse. Det kræver selvfølgelig, at der findes en specifik uddan­nelse, der dækker det pågældende arbejde, helst med en eksamen eller autorisation. Fordelen ved kompetencestyring er, at den er simpel at håndtere og administrere. Ulempen er, at uddannelse i sig selv ikke garanterer for udførelsen. Et eksempel på kompetencesty­ring er et krav om, at al undervisning i læsning udføres af seminarieuddannede lærere med liniefag i dansk.

Grundtanken i kvalitetsstyring er, at hvis bare resultatet af arbejdet er godt, så er det lige meget, hvem der laver det hvordan. Arbej­dets udførelse styres af krav til den kvalitet, som slutresultatet skal have. Det indebærer, at der skal opstilles konkrete krav til kvalite­ten af arbejdet ud fra arbejdets formål. For­delen ved kvalitetsstyring er, at princippet kan anvendes for alle typer af arbejde og at styrin­gen er rettet imod det primære mål (kvalite­ten af arbejdet). Ulemperne er, at gennem­førelsen kræver en ekstra kompetence og et ekstra arbejde hos bestilleren. Man kan sige, at bestilleren skal tage konkret stilling til og formulere den nødvendige kvalitet af arbej­det, men til gengæld slipper for at vælge eller udarbejde metoder og/eller sætte krav til den

Kvalitetsstyring kan opleves som besværlige administrative regler, men det kan også være en praktisk hjælp i dagligdagen for den, der skal bestille et arbejde, og for den, der skal udføre det. Kunsten er at lave kvalitetsstyring, så det er en hjælp og ikke blot til besvær. Lige nu er kvalitetsstyring næsten blevet et mantra for den hurtige vej til at sikre godt arbejde. I realiteten er kvalitetsstyring et redskab, som stiller ganske store krav til bestilleren af arbejde.

Normalt anvendes ét af 3 redskaber til at sikre godt arbejde:• Regelstyring• Ekspertisestyring• Kvalitetsstyring

I regelstyring forlader man sig på, at er re­glerne for udførelse af arbejdet gode nok, så bliver arbejdet også godt. Bestilleren vælger en metode, som skal følges ved udførelse af arbejdet. Metoden kan være en standard, dvs. udarbejdet i et nationalt og international sam­arbejde imellem eksperter, eller det kan være en vejledning eller anvisning udarbejdet be­stilleren selv eller af myndighederne, oftest nationalt. Fordelen ved regelstyring er, at det er forståeligt, gennemskueligt og operationelt for både bestiller og udførende. Ulempen er, at det er meget ressourcekrævende og måske endda ikke muligt at udarbejde specifikke metoder for alle arbejder i tilstrækkelig detal­jeringsgrad. Et eksempel på regelstyring er et krav om, at al undervisning af børn i dansk

Figur 1. Sammenhæng imellem forskellige principper eller redskaber til at sikre tilstrækkelig godt arbejde