2008_3_3_montering_progres

3
Fagligt stof OPTIKEREN 3 . 2008 36 Af Karsten H. Nielsen, O.D., M.S. De fleste, eller nok alle optikere, har oplevet, at en kunde i forbindelse med anskaffelsen af en ny progressiv brille, efter anskaffelsen af brillen, klager over problemer med brillen, f.eks. ved at de nye glas ikke virker som for- ventet og som lovet af optikeren. I disse tilfælde siger mange optikere til kunden, at de blot skal vænne sig til de nye glas eller lignende. Dette var måske en rimelig forklaring i ”gamle” dage, da konstruktionen af progres- sive glas ikke var så avanceret, som den er i dag. På grund af de metoder, der blev anvendt i fremstillingen af de første progressive glas, opstod mange abberationer og medfølgende for- vrængninger i disse glas, der kunne være årsag til kundens klager. Imidlertid er langt de fleste mo- derne progressive glas i dag konstrue- ret efter en ny produktionsmetode. Ja, i dag er mange oven i købet ”skræd- dersyet” specielt til den individuelle kunde og dennes syn, og tager højde for faktorer som pantoskopisk vinkel, betragtningsafstand, monokulær PD etc. Derfor kræver disse glas også større præcision i monteringen, end førstegenerations gjorde. Den ny, revolutionerende produkti- onsmetode er blevet kendt som FreeForm produktion. Først designes det ideelle glas baseret på kundens data. Derefter forsynes en computer- styret såkaldt CNC (Computer Numerical Controlled) generator med oplysninger om tusindvis af data- punkter, der beskriver glassets over- flade, ja i nogle tilfælde oven i købet begge overflader. På basis af oplysnin- gerne produceres en fint slebet over- flade af nøjagtigt den ønskede form så præcist, at den umiddelbart er klar til polering, i mange tilfælde ligeledes ved hjælp af CNC-teknik. I 2000 påbegyndte såvel Rodenstock som Carl Zeiss leveringen af progres- sive glas fremstillet ved hjælp af denne FreeForm produktion. I Roden- stocks ”Impression” design overføres også progressionen til glassets bag- side, der også blev anvendt til en eventuel astigmatisk korrektion i ato- risk form. Essilor markedsfører nu de- res ”Ipseo” glas, der ligeledes genere- res ved anvendelse af FreeForm metoden. Johnson & Johnson var de første, der introducerede produktionen af et nyt progressivt glas under navnet Definity i Amerika. Dette er det første progressive glas, der fordeler additio- nen på begge glassets sider. Beskrevet som et dobbelt-additions design, op- nås en addition 2,00 D ved at lægge 1,25 D af additionen på forsiden og 0,75 D på bagsiden. Johnson & John- son påpeger, at ved at fordele additio- nen mellem glassets sider er det mu- ligt at fremstille et glas, der har færre samlede aberrationer end et glas, hvor hele additionen ligger på den samme side. Hoya har videreudviklet dette prin- cip i designet af sit Hoyalux iD, der beskrives som et integreret dobbelt- sidet progressivt design. Med Free Form produktionsmeto- den er man således ikke begrænset til slibeskåle i produktionen af progres- sive glas. Producenterne har derfor frit spil i designet af glasset, såsom forde- ling af astigmatisme og addition på glassets overflader. Yderligere er det muligt at bestille dem til en bestemt facon, således at problemer der skyldes brilleglasfor- størrelse forårsaget af midtertykkelse er mindst mulig. Med disse nye design skulle det der- for være muligt at undgå de fleste pro- blemer med progressive glas. Problemet ved decentrering af sfæri- Montering af progressive glas VisuReal

Upload: danmarks-optikerforening

Post on 09-Mar-2016

216 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

http://www.optikerforeningen.dk/Files/Billeder/2010_og_tidligere/Artikler/2008_3_3_Montering_progressive.pdf

TRANSCRIPT

Page 1: 2008_3_3_Montering_progres

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

3

.

20

08

36

Af Karsten H. Nielsen, O.D., M.S.

De fleste, eller nok alle optikere, haroplevet, at en kunde i forbindelse medanskaffelsen af en ny progressiv brille,efter anskaffelsen af brillen, klagerover problemer med brillen, f.eks. vedat de nye glas ikke virker som for-ventet og som lovet af optikeren. I disse tilfælde siger mange optikere tilkunden, at de blot skal vænne sig tilde nye glas eller lignende. Dette varmåske en rimelig forklaring i ”gamle”dage, da konstruktionen af progres-sive glas ikke var så avanceret, somden er i dag. På grund af de metoder,der blev anvendt i fremstillingen af deførste progressive glas, opstod mangeabberationer og medfølgende for-vrængninger i disse glas, der kunnevære årsag til kundens klager.

Imidlertid er langt de fleste mo-derne progressive glas i dag konstrue-ret efter en ny produktionsmetode. Ja,i dag er mange oven i købet ”skræd-dersyet” specielt til den individuellekunde og dennes syn, og tager højdefor faktorer som pantoskopisk vinkel,betragtningsafstand, monokulær PDetc. Derfor kræver disse glas ogsåstørre præcision i monteringen, endførstegenerations gjorde.

Den ny, revolutionerende produkti-onsmetode er blevet kendt somFreeForm produktion. Først designesdet ideelle glas baseret på kundensdata. Derefter forsynes en computer-styret såkaldt CNC (ComputerNumerical Controlled) generator medoplysninger om tusindvis af data-punkter, der beskriver glassets over-flade, ja i nogle tilfælde oven i købetbegge overflader. På basis af oplysnin-gerne produceres en fint slebet over-flade af nøjagtigt den ønskede form såpræcist, at den umiddelbart er klar tilpolering, i mange tilfælde ligeledesved hjælp af CNC-teknik.

I 2000 påbegyndte såvel Rodenstocksom Carl Zeiss leveringen af progres-sive glas fremstillet ved hjælp afdenne FreeForm produktion. I Roden-stocks ”Impression” design overføresogså progressionen til glassets bag-side, der også blev anvendt til eneventuel astigmatisk korrektion i ato-risk form. Essilor markedsfører nu de-res ”Ipseo” glas, der ligeledes genere-res ved anvendelse af FreeFormmetoden.

Johnson & Johnson var de første,der introducerede produktionen af etnyt progressivt glas under navnetDefinity i Amerika. Dette er det førsteprogressive glas, der fordeler additio-nen på begge glassets sider. Beskrevetsom et dobbelt-additions design, op-nås en addition 2,00 D ved at lægge1,25 D af additionen på forsiden og0,75 D på bagsiden. Johnson & John-son påpeger, at ved at fordele additio-nen mellem glassets sider er det mu-ligt at fremstille et glas, der har færresamlede aberrationer end et glas, hvorhele additionen ligger på den sammeside.

Hoya har videreudviklet dette prin-cip i designet af sit Hoyalux iD, derbeskrives som et integreret dobbelt-sidet progressivt design.

Med Free Form produktionsmeto-den er man således ikke begrænset tilslibeskåle i produktionen af progres-sive glas. Producenterne har derfor fritspil i designet af glasset, såsom forde-ling af astigmatisme og addition påglassets overflader.

Yderligere er det muligt at bestilledem til en bestemt facon, således atproblemer der skyldes brilleglasfor-størrelse forårsaget af midtertykkelseer mindst mulig.

Med disse nye design skulle det der-for være muligt at undgå de fleste pro-blemer med progressive glas.

Problemet ved decentrering af sfæri-

Montering af progressive glas

VisuReal

Page 2: 2008_3_3_Montering_progres

Binokulærer centreringsfejl ved 2 mmReduktion af synsfelt

ske glas er som bekendt den prismati-ske virkning på kunden, som decen-treringen medfører. Men ved progres-sive glas, er det jo ikke kun denprismatiske effekt, der opstår pågrund af decentreringen, der er pro-blemet. Det er et større problem, athele progressionszonen forskydes tilsiden, hvilket vil medføre dårligeresyn gennem glasset.

En tysk undersøgelse viser, at veden binokulær fejlcentrering på 3 mm,og en addition på 0,75D indskrænkesdet binokulære synsfelt med ca. 20%.Ved en addition på 2,50D er synsfeltetindskrænket med 70%. Undersøgel-sens resultater gælder for Gradal HS,Progressiv S og Varilux MD. Det mådog antages, at effekten er tilsvarendefor andre progressive glas. Som detfremgår af den citerede undersøgelse,jo højere additionen er, jo mere kritisker en nøjagtig centrering.

Husk derfor, at ved centrering afprogressive glas, er det ikke glassetsafstandsstyrke, men additionen, derkræver den største præcision.

De fleste optikere har også oplevet,at i tilfælde hvor en kunde ikke kunneanvende et par progressive glas, løstedet problemet blot at udskifte glassenemed nye glas helt magen til de glas,kunden ikke kunne bruge. Da de nyeglas er nøjagtig magen til de glas, somkunden ikke kunne bruge, er det sand-synligt, at problemerne skyldes mon-teringen, der måske er en lille smuleændret i de nye glas.

Ifølge en tysk undersøgelse kan pro-blemer med progressive glas i 40% aftilfældene tilskrives forkert centreringaf glassene. Undersøgelsen hævderogså, at tolerancen i montering af pro-gressive glas højst er 1 mm.

Baseret på undersøgelserne kan manstille sig selv det spørgsmål, om det ermuligt, at problemerne med progres-sive glas i mange tilfælde skyldesmanglende præcision i opmærkningenog den efterfølgende placering i stel-let?

Ofte vil problemerne simpelthenskyldes, at optikeren ikke har væretomhyggelig nok ved opmålingen afglassene, således at de efterfølgende erblevet placeret forkert i stellet i for-hold til øjnene. Årsagen hertil er, atmoderne progressive glas, som alle-rede nævnt, er konstrueret specielt til

kunden. Dette er en stor fordel for denenkelte kunde, men kræver stor præci-sion og omhyggelighed i tilpasningen.Hvis glassene ikke sidder præcist, vilalle de omhyggeligt beregnede zonerblive forskudt i forhold til beregnin-gerne for glasset.

Ofte kan det også være en god ide,at afvaske glasset og opmærke detifølge indgraveringerne. På dennemåde undgås problemer forårsaget afunøjagtige stempler på glassene.

Til brug for monteringen anvenderde fleste sandsynligvis et PD-mål, en-ten et traditionelt eller et elektronisk.Ved anvendelsen af det traditionellePD får man ikke mulighed for at måleden monokulære PD, selv om der imange tilfælde vil være forskel på denhøjre og venstre PD. Dette kan natur-ligvis medføre en sideværts forskyd-ning af begge glas.

Selv om man får målt den monoku-lære PD med det elektroniske instru-ment, skal man være omhyggeligmed, at instrumentet er placeret rigtigtpå næsen. Man skal ligeledes være op-mærksom på, at anatomiske proble-mer kan være ansvarlige på små for-skydninger i forhold til pupillensplacering. Ved udmåling med et tradi-tionelt PD mål skal man også være op-mærksom på, at synsaksen kun sjæl-dent passerer gennem midten afpupillen. Det vil sige, at den pupil-distance man måler fra pupilkant til

pupilkant, ikke svarer til afstandenmellem synsakserne.

Efter opmålingen af PD vil man her-efter ofte opmærke PD med en touch-pen, der måske oven i købet er ret tyk.Dette vil være med til at reducerepræcisionen i placeringen af glassene.

Et problem med opmærkning afprogressive glas er udmåling af læse-højden. Her har nogle optikere en ten-dens til at opmåle læsehøjden til stel-lets kant lige under pupillen.

De fleste fabrikanter regner i dagmed højden til stellets laveste punkt,d.v.s. monteringshøjde ifølge BOX sy-stemet. Hvis vi taler om en megetskæv facon, f.eks. en McArtur brille,kan der være flere mm forskel på de tosystemer. Jeg forstår, at alle fabrikanterarbejder på at indføre BOX systemet.

Jeg hævder altså, at problemet medprogressive glas som oftest er præcisi-onen i placeringen foran øjnene. I til-fælde hvor en kunde har problemermed en (kostbar) progressive brillefører dette i mange tilfælde til irrita-tion for både kunde og optiker, proble-mer der kan føre til dårlig goodwillfor optikeren. Dette vil i mange til-fælde medføre et måske uopretteligtforhold, ikke kun til kunden, menogså til familie og omgangskreds.Derfor er det hensigtsmæssigt at frem-stille brillen korrekt i første forsøg. Det vil sige, at større omhyggelighed ifremstillingen af brillen er alfa og

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

2

.

20

07

37

RV TerminalCentreringsfejl og synsfelt ved progressive glas

Page 3: 2008_3_3_Montering_progres

Fa

gl

ig

t

st

of

OP

TI

KE

RE

N

3

.

20

08

38

omega. Det er tilsyneladende vigtigt,at sørge for en omhyggelig centrering,hvor man ikke er afhængig af et PD-mål, tykkelsen på touchpennne og lig-nende, Hvordan opnås dette?

Derfor er det heldigt, at flere leve-randører, såvel producenter af prog-ressive glas, som uafhængige leve-randører, i dag tilbyder udstyr, dermuliggør en præcis centrering af glas-sene foran øjnene.

De første, der introducerede et ud-styr til præcis centrering af progres-sive glas, var Zeiss, med deresWinFral system.

Rodenstock leverer et udstyr, de kal-der Integrated Servic Terminal undernavnet ImressionIST, der er et 3D cen-trerings system, bestående af en søjlemed to kameraer, et, dermåler klienten forfraog et fra siden, og entouch-screen pcskærm. Udstyretmåler monokulær PD,toppunktsafstand påhøjre og venstre øje,pantoskopisk vinkel,centreringshøjde påhøjre og venstre øje ogansigtsvinkel.

Systemet indehol-der ligeledes et glas-bestillingsmodul.

Hoya leverer et ud-styr under navnetVisuReal. Med detteudstyr kan man med etkamera udmåle denmonokulære placeringaf pupillen med enpræcision på 1/10 mm.VisuReal udmåler pla-ceringen både i vandretog lodret retning, top-punktsafstand og pan-toskopisk vinkel.VisuReal kan med etUSB-kabel forbindes tilen PC, hvorpå man kanse de registrerede data.

Dernæst kan man på VisuReal fåforslag til hvilket Hoya glas, systemetanbefaler i det enkelte tilfælde.Desuden indeholder VisuReal ogsåoplysninger om de fleste andre leve-randørers glas.

Essilor har p.t. ikke sådant udstyr pådet danske marked, men vil introdu-cere inden for den nærmeste fremtid.Udstyret har navnet Visioffice. Det vilkunne måle såvel monokulær PD somlodret placering. Det vil ligeledeskunne måle stellets krumning såvelsom toppunktsafstand. Det vil ogsåkunne tage højde for et par speciellemål, der skal anvendes i forbindelse

med Essilors Varilux Ipsio-glas.Hvis man foretrækker udstyr

fra en uafhængig leverandør, le-veres lignende udstyr også fraf.eks. MMC, der tilbyder ud-styr produceret af ACEP un-

der navnet Smart CentrationSystem.

Systemet leveres med et kameramonteret på en søjle, der

kan justeres fra en højdepå minimum 126 cm tilmaksimum 206 cm.

Desuden er der montereten touchscreen på søjlen,

hvorpå der kan kaldes forskelligebilleder frem inkl. simulering af effek-ten af antirefleksbehandlinger, farve-skiftende og polariserende glas.

Der findes sandsynligvis andre lig-nende opmålingsinstrumenter på mar-kedet.

De omtalte instrumenter er ikke bil-lige, men den enkelte indehaver afen optikforretning må beslutte ominvesteringen ikke er det værd,

for at reducere antallet af problemermed monteringen af progressive glas idagligdagen.

Den, der ønsker at anskaffe etsådant udmålingssystem, bør kontaktede individuelle leverandører for nær-mere informationer.

Smart Centration System Impression IST

RV TerminalVirkningen af fejlcentrering

Fejlcentrering 2 mmRigtig centrering