aarstidernes køkkenhave

2

aarstiderne_indmad_17.2.indd 2 25/02/14 10.20

3

Aarstidernes køkkenhave 5

Hvem er vi? 6

Vores køkkenhave 11

KØKKENHAVEN 14

Om hvordan du dyrker din egen have 16

Om jord og gødning 20

Om vanding 29

Havegrej 30

Om såning og plantning 33

Om sygdomme og skadedyr 40

Om opbevaring af grøntsager 50

Om sædskifte, overblik over haven og opdeling 53

Om biodynamik og naturens rytmer 54

Om køkkenhave i altaner, krukker og højbede 57

Om at holde dyr i haven 59

Om så- og planteafstande 60

DYRKNINGSVEJLEDNINGER

RODFRUGTER 64

SALATER 94

KRYDDERURTER 110

BÆLGFRUGTER 120

KÅL 130

LØGFAMILIEN 148

GRØNTSAGER I DRIVHUS 156

SOMMERGRØNT 164

FLERÅRIGE GRØNTSAGER – OG JORDBÆR 176

SPISELIGE BLOMSTER 190

OPSKRIFTER 194

Nyttige adresser 290

Tak 290

Register 292

Indhol�


4


5

Aarstidernes køkkenhaveJordforbindelseI Aarstiderne drømmer vi om jordforbindelse for alle. Vi har altid sagt, at Aarstiderne bliver til kompost, den dag vi har lært alle at dyrke deres egen mad. Vi har lavet utallige kogebøger for at give dig et smagsfuldt, sun-dere og mere magisk køkken. Nu har vi taget det næste skridt, fordi vi har et ønske om at bringe dig i tæt forbindelse med jorden, dig selv og planterne.

Denne bog er blevet til i en stor køkkenhave, hvor vi, Søren Ejlersen, Frank van Beek og Jacob Dietz, har levet gartnerlivet ud i praksis, og derefter ved køkkenbordet lavet råvarerne om til vidunderlig grøn mad og skrevet denne fortælling om at dyrke vores egen mad.

Planter er forudsætningen for liv på jorden, og det liv starter lige ude i haven. Vi synes, dyrk-ningen er magisk, og især de spiselige planter har en stor plads i vores hjerter. At kultivere et stykke land, komme et frø i jorden og høste resultatet af sine anstrengelser, er det, det hele handler om. Når du først har fundet vejen til succes i samarbejdet mellem jorden, frøet, solen og vandet – så vil der brede sig et stort smil på dit ansigt.

Denne bog vil bringe dig ud på en rejse, som genskaber din forbindelse til naturen, landska-berne omkring dig, din have, altankassen eller dit højbed. Du skal opleve en grøn kærlighed, der vokser i takt med, at dine planter gror.

Du skal kort sagt i gang med at dyrke din egen mad, og det at få egen grøntsagshave er en fortryllende udfordring. Om haven er stor eller lille spiller ingen rolle. Det vigtige er, at du dyrker dine favoritter og efterfølgende sætter dem til livs i fabelagtige måltider. De timer i haven, hvor du luger, høster og sanser alt det fine, står lige nu foran dig, og vi er sikre på, at du vil synes om det.

Gartner Frank har vist vejen og været lære-mester for Jacob og Søren. Mere end 90 forskellige afgrøder fandt vej til haven, der er gået fra bar mark til frodigt univers. Vi har kogt de fi neste retter til bogen, når afgrøderne var klar til høst, så der er smagfuld inspiration til det efterfølgende køkkenarbejde.

Jacob, Frank og Søren


6

Søren EjlersenSøren er medstifter af Aarstiderne og har lavet mad, siden han var fi re år gammel. Dengang foregik det stående på køkkentaburetten i køkkenet hos hans farmor, Nancy, hvor der blev rørt i sovsen og smagt på helt traditionelle livretter. Råvarerne kom fra hendes kolonihave i Stubbekøbing – herude blev de første skridt taget ind i en verden af mad og råvarer.

Søren har samlet holdet til at lave denne bog og har selv lagt krop til at prøve havelivet af i praksis. Han har dyrket sin egen have (sam-men med gode venner) og set, at det, som står i denne bog, kan lade sig gøre i virkeligheden. Jordforbindelse er nøgleordet.

Frank van BeekFrank er født i Holland og har været gartner i 25 år. Mere eller mindre alle i Franks familie er gartnere, så da Frank i tidernes morgen spurgte sin far, hvad han skulle være, når han blev voksen, var svaret simpelt: Det samme som far, farfar og oldefar – gartner. Og det var det helt rigtige valg. Frank har drevet sit eget økologiske gartneri i 10 år og herefter holdt styr på 100 hektar grøntsager i Aarstiderne. Det sidste er lige så vildt, som det lyder. Frank har skrevet denne bog, fordi det giver så umid-delbar god mening at plante nogle frø og få det umulige til at ske: At dyrke sine egne råvarer og måltider.

Frank har skrevet afsnittene om grøntsager og dyrkning i bogen. Igennem hele bogens tilblivelse har han været drevet af den oplagte udfordring: At lære to grønskollinger (Søren og Jacob) samt resten af Danmark at dyrke sin egen mad.

6

egen mad.


7

Jacob DietzJacob er den totale novice ud i at dyrke have og var oprindeligt lidt bange for at få jord under neglene. Han har heldigvis en baggrund som kaospilot og er nu blevet ven med både ukrudt, vilde planter og en verden af mærke-lige grøntsager. Han har lavet en hel del mad på amatørplan, men først og fremmest er han meget begejstret for helt nye rodfrugter og for at skabe struktur i kaos sammen med passionerede have- og køkkennørder. Jacob begejstres af gode ord og billeder, helt nye ærter og det vilde i at se tingene gro.

Hvem er vi�7

Hvem er vi�aarstiderne_indmad_17.2.indd 7 25/02/14 10.20

10


11

Vores køkkenhaveJorden er fugtig og stadig lidt hård efter vinte-rens frost. Den er rimelig leret, og vi har ladet os fortælle, at det ikke umiddelbart er god jord til grøntsager. Det blæser, og det er koldt. Vi siger det ikke til hinanden, men tænker begge to: ”Hvad er det lige, vi har gang i? To totalt uprøvede gartnernovicer – vi aner jo ikke, hvad vi laver i en have”.

Det hele startede med sort jord og en rodet have en kold aprilmorgen. Med en drøm om at dyrke vores egen køkkenhave. Vi, Søren og Jacob fra Aarstiderne, stod der sammen med Aarstidernes eminente gartner, Frank, som skulle holde os i hånden igennem de kom-mende strabadser.

Da vi fik ideen til at dyrke vores egen køk-kenhave, havde vi ikke den fjerneste ide om, hvor man starter, eller hvordan man egentlig gør. Men en ting var sikker. Vi var misundelige på vores ven Frank, som gik rundt ude i det fri og snakkede med gulerødderne. Det ville vi også! Da vi talte med Frank om ideen, grinede han hjerteligt (af os) og kaldte os for roman-tiske havetosser. Men han var med på den. Han ville gerne være vores havemester og tog os i lære.

Vi var fra starten ret uenige om, hvor stor haven skulle være. Jacob ville gerne have en lille have, som vi kunne overskue (og luge), men Søren gik efter 150 kvadratmeter have med tilhørende eksperimenter og udfordringer og med en masse forskellige sorter. Frank, som er vant til at dyrke 100 hektar, så på os: ”Grøn-skollinger, jeg kommer med 90 forskellige sort-er, så har I lidt at rive i” – replikken afleveret på klingende sønderjysk.

Vi gik heldigvis hele vejen og endte med en have, som var noget større end Sørens oprin-delige ide. Vores drive lå i at samle vores egne erfaringer og skabe en god, gammeldags køk-kenhave fra bunden. Vi fandt den umiddelbare

inspiration i selve ordet køkkenhave. En have foran køkkenet – en have, man kan leve af.

Vi dyrkede knæhøj karse, borlottibønner, fennikel, hokkaidogræskar, gulerødder i alle regnbuens farver, bolsjestribede rødbeder og den helt almindelige af slagsen. Vi dyrkede et drivhus med stærke chilier, sprøde agur-ker, røde tomater og eksotiske peberfrugter. Vi dyrkede et krydderurtebed med vores 15 favoritkrydderurter. Vi dyrkede rabarber og jordbær. Vi dyrkede det hele, og vi havde mere end nok både at spise og se til.

Sæsonen igennem har vi fingrene i jorden og næverne om spaden, og vi graver. Vi får sol-brændte æblekinder, jord i hovedet og under neglene. Vi kan mærke den varme træthed efter en dag i haven. Vi fascineres af de små frø, som rummer kimen til en plante. Af jord, vand og solskin.

Opgaven rummer både ro og spænding, et væld af frustrationer og fornemmelsen af at: ”Det her? Det går bare uendeligt langsomt”. Men så i det sekund, vi tænker: ”Det bliver sgu da aldrig til noget”, bobler Frank over af begejstring, fordi spinaten begynder at spire, rabarberen vokser flere centimeter om dagen, og de første radiser ser dagens lys.

Vi dyrker i lige rækker og under kaotiske vejrforhold og bliver venner med havens ufor- udsigelighed, drevet af forventningens glæde. Sammen med Frank falder vi i svime over de spæde små rødder, de nye kål og sprøde salater, ærter, bønner og jordbær og et hav af ukrudt, som også kan spises, men som vi helst vil være foruden.

Vanddråber, tordenskrald, forårsstorme, kulde og mudder, som vores gummistøvler synker ned i. Alting sker, mens vi som to jubelidioter står og smiler af det hele. Vi kendte ikke re-sultatet, før vi var færdige. Nogle af vores frø


12

skyllede væk i regnen, en sulten hare spiste vores salat, og vores squash groede fra os og blev eventyrligt store.

Undervejs lærte Frank os alverdens grønne gartnerfærdigheder, men måske vigtigst af alt: ”Det vi giver opmærksomhed, det vokser”. Vi har tit stået og kigget på haven og tænkt det bedste frem i planterne. Vi har koncentreret al vores opmærksomhed og bedt for de små spi rer, helt alvorligt talt. ”Kom nu små plan-ter! Slå stærke rødder, og bliv til store, flotte grøntsager, vi kan høste og spise”.

Ja, vi gik muligvis til ekstremer, da vi invi- terede vores børns børnehave ud i haven for at sende gode tanker til planterne. Der stod vi med 25 børnehavebørn i rundkreds om gulerodsbedet og tænkte på solskin, regnvejr og frø. Det var altså ret fantastisk, og tør du påstå med sikkerhed, at det ikke virkede? Faktisk har vi bedt alle vores gæster i haven om både at tale pænt til og tænke godt om alle rødderne. Lidt ligesom når tante Oda taler med sin stuebirk. Vi har drømt om haven om natten og talt med den om dagen, og vi kan se resultatet. Alt spirede tidligere hos os end i alle andre haver, og væksten og udbyttet har været enormt. Des mere man tror på det, des bedre bliver grøntsagerne. Det er vores erfaring.

Til sidst stod vi i et slaraffenland af af-grøder. Så vildt havde vi ikke forestillet os det. Du KAN bogstavelig talt dyrke det hele, og det bliver fuldstændig fænomenalt at lave mad. Som Frank siger: ”Everything is gardening”. Man kommer ud for de samme udfordringer i haven, som man gør i resten af livet. Der er ups and downs, men tro flytter både ukrudt og dræbersnegle. Bliv ved med at plante, så, vande, luge og hyggesnakke med planterne! Så er en god høst så sikker som amen i kirken.

Da vi først gik i gang med at høste, følte vi os nærmest som revolutionære, der var i færd med at tage landet tilbage. Vi stod midt i noget,

der havde puls og liv i form af insekter, fugle og planter, der væltede op omkring os og blev til de fineste grøntsager.

Vi gik i køkkenet og tilberedte rustik land-kost af egen høst. Vi tilberedte lette, sprøde, farverige og smagfulde måltider under åben himmel, og vi spiste midt i haven. Vi havde og har vores venner og familie med.

I køkkenhaven kan livskvalitet måles og ve -jes – i kilo god muld, i antallet af solskinstimer og i trækasser pakket med hjemmedyrkede afgrøder. Det giver en fornemmelse af, at man slår rødder og får fat i en næring, som ellers ikke er lige for og i nærheden. Vi har siddet i havestolene sammen med Frank med en håndbajer og en radisemad. Vi har snakket om gulerodsfluer og dræbersnegle. Vi har nørdet, og vi er vadet ud i en grøn verden, som der ikke er nogen vej tilbage fra. Er du klar?

Søren Ejlersen, Jacob Dietz og Frank van Beek


13


16

Om hvordan du dyrker din egen have Bogen her kan hjælpe dig med at dyrke ikke mindre end 90 forskellige afgrøder. Vi har kon-centreret os om det, vi har forstand på, nemlig grøntsager, krydderurter og det der dyrkes i drivhuset samt jordbær og rabarber. Dyrkning af æbler, pærer, blommer og andre skønne frugter er der mange andre, der er meget bedre til end os, så det har vi holdt os langt væk fra. Til gengæld kan du være sikker på, at hvis du følger vejledningerne, er grøntsagshøsten næsten i hus.

Uanset om du har en lille altankasse, et par krukker på din terrasse, et sydvendt køkken- vindue eller en stor have på landet, er det muligt, og det endda helt og aldeles økologisk. Bogen her er både en havebog og en kogebog. Den indeholder konkrete og udførlige vejled-ninger, der beskriver, hvordan du forbereder, sår, planter, høster og opbevarer dine grøntsag-er. Og den er spækket med mange skønne og velsmagende opskrifter, så du kan nyde dine dugfriske grøntsager endnu mere.

Din chance for succes forbedres væsentligt, hvis du læser bogens indledende afsnit, inden du kaster dig over de specifikke dyrkningsvejledninger. En helt generel forståelse for køkkenhavebrugets væsen vil spare dig for en masse unødvendige skuffelser og omveje. Det er ikke raketvidenskab at bringe maden fra jord til bord, men det kræver omtanke og indsigt, og en god portion nysgerrighed skader bestemt heller ikke. Uanset hvad vil der helt sikkert være en del skuffelser og udfordringer undervejs. Hold fokus på det, der gror, og husk at glæde dig, når det lykkes.

En have er underlagt elementerne, og du kan ikke kontrollere alle udefrakom-mende forhold. At få succes med økologisk dyrkning kræver, at du er på forkant med

de udfordringer, der måtte opstå. Om det er snegleangreb på dine salater, om jordbærrene rådner, eller der er orm i gulerødderne, er der hjælp at hente, hvis du handler rettidigt. I bogen finder du svaret på de udfordringer, du kan forvente, når du giver dig i kast med dyrkningen af dine egne økologiske grøntsa-ger. Erfaring er nøgleordet, og husk bare på, at du altid kan kompostere de planter, der ikke vil som du i første omgang.

Vores yndlingstid i haven er fra april til juni. Det hele spirer og gror. Dag for dag kan man se, at der sker noget, og planterne er næsten ustoppelige i deres vækst. Giv dig tid til at nyde processen og følge med i de små frem-skridt – så nyder du høsten endnu mere!

Inden du går i gang med �in have Er du glad for rodfrugter eller salater? Sværger du til frugt? Eller vil du bare dyrke det hele? Inden du går i gang i haven, bør du gøre dig nogle overvejelser. Det er oplagt, at du dyrker dine yndlingsspiser, men mange planter er også værd at dyrke for deres flotte udseende. Det kan for eksempel være spiselige blomster som asparges med dens store, flotte og finbla-dede stængler, krondild eller den stolte fenni-kel med sit næsten tropiske udseende.

Først og fremmest skal din have være et rart sted, hvor du kan lide at være. Det er ikke me-ningen, at havearbejde skal være en sur pligt. Tænk over, hvor meget tid du egentlig kan og vil bruge på dyrkningen. Haven kræver din tilstedeværelse og arbejdsindsats mindst en gang om ugen fra april til juli. Derefter kan den godt klare sig selv i noget længere perioder.

Der kan dyrkes rigtig meget i et lille højbed, nogle få altankasser eller i krukker på din


17


18

terrasse, men har du en stor have og masser af tid, er det oplagt at dyrke noget mere. Det nemmeste at give sig i kast med er sommer-grøntsager som salater, ærter, tidlige kartofl er, bønner og græskar. Fordi det tager længere tid for rodfrugter, løg, porrer, hvidkål og andre vintergrøntsager at blive høstklare, er de lidt vanskeligere at dyrke end de hurtige sommer-grøntsager. Derudover skal vintergrøntsagerne beskyttes mod vinterkulden.

Den største udfordring er ukrudt, som kan overhale grøntsagernes vækst på meget kort tid. Ukrudt stjæler vand, næring og lys fra grøntsagerne. Gør dig selv den tjeneste at luge, og du vil blive forbavset over den kæmpe overfl od, din have giver dig til gengæld for dine anstrengelser.

Placeringen af de forskellige grøntsagerer også noget, du skal overveje. De fl este grøntsager kan lide at få sol mindst halvdelen af dagen. Jo mere sol, desto bedre vækstbetin-gelser for planterne. Udnyt solens gang over himlen og plant jordskokker, stangbønner og andre høje, skyggedannende planter på en sådan måde, at de ikke skygger unødigt for andre grøntsager.

Vand er livsvigtigt for planterne, og især lige efter plantning og såning kan det være nød-vendigt at vande. Det er ærgerligt at se ens planter mistrives på grund af for tør jord, men vand er en kostelig og begrænset ressource, og derfor er det oplagt, at du bruger regnvand fra taget eller lader det samle sig i kar i haven eller på altanen. På den måde kan en god regn-skylle holde lidt længere. Men nogle grøntsa-ger kan selvfølgelig bedre tåle tørke end andre, så du kan også vælge at plante derefter. Fx har græskar ikke så stort et behov for vand som salat og spinat. Kort sagt: Vælg de afgrøder, der passer til din tid og dit temperament og til de fysiske forhold, du har til rådighed. I dyrkningsvejledningerne kan du læse om, hvordan de forskellige grøntsager kan lide at blive behandlet, og du kan danne dig et over-blik over, hvad du skal kaste dig ud i. Under alle omstændigheder er det bedre at risikere en potentiel fejlhøst end ikke at gøre forsøget. Om ikke andet høster du nyttige erfaringer til senere brug.

God fornøjelse i haven!

Især kvikgræs og tidsler er kedelige beken�tskaber i din have. De formerer sig ved, at rød�erne infiltrerer hele haven, og

de kan være svære at få bugt med. Det kan godt svare sig omhyggeligt at grave disse

rød�er op om foråret for at un�gå �et rene ukrudtshelvede i løbet af sommeren.

18

de kan være svære at få bugt med. Det kan godt svare sig omhyggeligt at grave disse

rød�er op om foråret for at un�gå �et rene ukrudtshelvede i løbet af sommeren.


19


Om jord og gødningDine planter har brug for mad. Rigtig mad. I vores have er det økologisk organisk gød-ning såsom kompost, komøg, hønsemøg, græsafklip, planterester og grøntsagsaffald. Gødning er grobunden for din have – og det kapitel, du skal i gang med nu, er derfor det vigtigste i bogen. Det kan virke lidt nørdet, men jeg lover dig, at chancen for succes forbedres væsentligt, hvis du tager dig tid til at pløje gødningskapitlet igennem.

Gødning kan være fl ere forskellige ting – den kan komme fra din kompostbunke eller dit hønsehus, eller du kan hente den nede på planteskolen. Uanset er grundprincippet, at gødningen vendes ned i jorden, før du planter og sår.

Ufatteligt store mængder mikroorganismer, regnorme og andre smådyr omdanner det organiske materiale til stoffer, som giver plan-terne en næring, de kan optage. Planter, der får organisk gødning, bliver sundere og får færre sygdomme og skadedyrsangreb end planter, der lever af kunstgødning, ikke mindst fordi organiske gødninger indeholder mange fl ere forskellige næringsstoffer. Derfor er det det bedste, du kan servere for dine planter.

Det store spørgsmål er, hvor meget du skal bruge? Det kommer an på to ting: Hvilken jord-type, du har i din have, og hvilke grøntsager, du vil dyrke.

Kort om jordtyper De fl este gartnere og havenørder omtaler oftest jorden som noget ganske særligt. Vi har et personligt forhold til jorden og kender styrker og svagheder i de forskellige jordtyper. Man skelner primært mellem lerjord og sandjord, og du kan nemt fi nde ud af, hvilken jord du har.

Sandjord er løsere end lerjord, og når man graver i sandjorden, smuldrer den nemt. Jo mere sandet, desto mindre hænger den sam-men. Tænk bare på strandsand i forhold til det ler, man laver juledekorationer af. I Danmark fi ndes de mest lerede jorder i Østjylland, på Sydfyn, øerne og store dele af Sjælland, mens Vestjylland, Sønderjylland og Nordfyn overve-jende har sandede jordstrukturer.

Lerjord kan give et større udbytte end sandjord, men du kan sagtens dyrke rigtig fl otte grøntsager i sandjord. Du skal bare være opmærksom på at gøde og vande lidt mere. Sandjord er generelt surere (har en lavere pH-værdi) end lerjord, og hvis jorden er meget sur, er det sværere for planterne at optage gødning fra jorden.

20

I de fl este havecentre kan man købe en pH-tester og havekalk, hvis det viser sig, at ens jord er for sur. Generelt er de fl este jorder i nogenlunde balance, men hvis man ikke kan få noget til at gro, kan det skyldes kalkmangel, og så er en pH-test og efterfølgende kalkning på sin plads.Sandjord har en ideel pH-værdi mellem 5,5 og 6,5 og er supergod til rodfrugter, kartofl er og løg. Lerjord har en ideel pH-værdi mellem 6,5 og 7 og er god til kål, selleri, porrer og andre næringskrævende grøntsager. Generelt skal pH-værdien ligge mellem 5,5 og 7,5. Jo mere sandet jorden er, desto lavere skal pH-værdien være.

nør�et tip


21

Hvis man er en rigtig køkkenhavefreak, kan man indsende en jordprøve til et jordbrugslaboratorium, der kan analysere jordens indhold af kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K). Det er dog kun nyttigt, hvis dyrkningen slår fejl, og årsagen ikke umiddel-bart kan skyldes manglende pasning og pleje.

nør�et tip


Du kan lade din spinat fortælle dig, hvor meget gødning din jord har brug for. Gød din jord, og så derefter en omgang spinat tidligt på foråret. Spinaten spirer, afhængigt af vejret, efter cirka en uge. Sørg for, at spinaten altid har fugtig jord, det elsker den. Efter cirka halvanden måned skulle spinaten gerne have vokset sig stor og stærk. Har den derimod gullige, lave blade, der er på vej til at gå i blomst, har din have brug for mere gødning. Du kan tilføre ekstra gødning ved at lægge et lag kompost, tørrede plantegødningspiller eller græsafklip mellem planterne. Når du giver planter gødning, mens de vokser, eftergødsker du. Og du vil oftest allerede efter 14 dage kunne se, at planterne bliver grønnere og begynder at vokse bedre.

22

SPI NATTE STE N


23

Organiske gødningstyperDer fi ndes grundlæggende tre forskelligeorganiske gødningstyper af forskellig nærings-værdi, som anvendes alt efter hvilke grøntsag-er, du vil dyrke, og hvilken jordtype, du har. Kompost kan du enten lave selv af dit have-affald eller hente på kommunale genbrugs-stationer. Komposten har som regel en svag gødningsværdi. 5 kg per kvadratmeter giver en god grundgødskning. Havekompost egner sig især til mindre gødningskrævende grøntsager som gulerødder og de fl este krydderurter, og til radiser, julesalat, rodfrugter og jordbær. Det kan være en fordel at kombinere kompost med nogle af de lidt kraftigere gødningstyper, der er nævnt herunder.

Tørret plantegødning i pilleform er lavet af planter, der indeholder mange stoffer og især meget kvælstof, som fx kløver, lupiner og lignede. Disse gødningspiller har en mode-rat gødningsværdi og kan købes i havecentre og på planteskoler. Læs instruktionen på sækken med gødning angående dosering og brug. Plantegødning i pilleform er også god som eftergødning imellem rækkerne, hvis du opdager, at planterne mangler næring midt i vækstsæsonen. Eksempler på moderat gød-ningskrævende grøntsager er løg, kartofl er, salat, squash, rødbeder, kartofl er, persillerød-der og bladselleri.

Tørret møg i pilleform kan købes i havecentre, eller du kan bruge frisk møg fra dine egne eller naboens høns og kaniner. Især hønsegødning er en kraftig gødningstype, der indeholder meget kvælstof. Hønsegødning kan med fordel blandes sammen med komposten. Meget gød-ningskrævende grøntsager er blandt andet por-rer, alle kåltyper, knoldselleri, agurker, peber-frugter samt tomater i drivhus.

Brug aldrig animalsk gødning til at eftergød-ske, mens planterne vokser. Animalsk gød-ning skal indarbejdes i jorden mindst en uge inden såning eller plantning, så du ikke får problemer med bakterier. Du behøver ikke være bange for at bruge hønsemøg eller lignende animalske gødninger, men undgå den direkte kontakt mellem gødning og planter.

Råd og tricks til den gode kompostMikroorganismer, bakterier, orme, snegle og andre smådyr lever af døde planterester. Og heldigvis for os omsætter de døde planterest-er til stoffer, planterne kan optage. I denne såkaldte komposteringsproces danner disse mikroorganismer med deres aktivitet en del varme. En kompostbunke, der er lavet rigtigt, kan blive mere end 70 grader varm. Det er dog ikke absolut en fordel, at temperaturen kommer højere op end 65 grader, da mange bakterier dør, når temperaturen bliver for høj.

Hvor stor skal kompostbunken være? En kompostbunke skal mindst være 1 meter lang, 1 meter høj og 1 meter bred. Mindre bunker har svært ved at holde på varmen. Den perfekte kompoststak er 2 meter høj, 3 meter bred og mindst 3 meter lang, men det er nok de færreste haveejere, der har tilstrækkeligt med planterester til så stor en bunke.

Dit ukrudt kan hjælpe dig med at afgøre, om din have mangler gødning. Din jord er godt gødet, hvis ukrudtet vokser frodigt og har store, grønne blade. Din jord mangler gødning, hvis ukrudtet bliver gult og springer i blomst, mens ukrudtsplanterne stadig er små.

kend �it ukru�t


aarstidernes køkkenhave

Documents