A A U M A T C H M A K E R

Nyt innovationsprojekt

Dørproducentfår hjælp til nytænkning

N r. 2 , 2011

International ros til Aalborg Universitet

En international opgørelse viser, at danske universi-teter og private virksomheder er gode til at forske i fællesskab. / side 4

Ny vej til mastergrad for it- og mobilfolket

Nyt ingeniørforløb for ansatte i it- og mobilbran-chen, som vil videreuddanne sig til master ved siden af det daglige job. / side 10

| AAU MATCHMAKER UDGIVES TIL INTERESSEREDE VIRKSOMHEDER OG INSTITUTIONER I DET PRIVATE OG OFFENTLIGE |

Nr. 2, 2011 | www.match.aau.dk |

RedaktørerBeni Maroc Mikkelsen beni@adm.aau.dkTina Vestergaard tv@adm.aau.dk

Layout/GrafikBeni Maroc Mikkelsen beni@adm.aau.dk

Faste journalisterCarsten Nielsen cn@adm.aau.dkTor Bagger tb@adm.aau.dk

FotosTor Bagger tb@adm.aau.dkLars Horn, BaghusetLasse WindJacob DavidsenColourboxAlice Bonde

Kom med din historieHar du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele med nordjyske virksomheder og institutioner, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner i re-gionen eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Match-maker, er du velkommen til at kontakte os .

Mail indhold eller spørgsmål til tv@adm.aau.dk

D Deadline for materiale til næste udgivel-se er 29. juli 2011

Om AAU MatchmakingAalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmu-ligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og mellem-store virksomheder som til store. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af uni-versitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighed-erne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter.

Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang, har universitetet etableret samarbejdskoncep-tet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af match-makere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde.

Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi holder tråd i de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til sam-arbejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om viden-samarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs

mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nær-værende magasin i elektronisk form.

AAU Matchmaker udgives af:

Matchmaking sekretariatet, Aalborg UniversitetNiels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Østlokale A-1. sal vestTlf. 9940 7376mail: match@aau.dkweb: match.aau.dk

Med støtte fra:

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde

3

4 International ros til erhvervssamarbejde og forskning på AAU

6 Lokale online-fælleskaber kan give ældre nye muligheder

8 FOODmatch - match for tværfaglighed i fødevareinnovation

10 Ny vej til mastergrad for it- og mobilfolket

12 Speeddating var en succes

14 Aalborg-forskere baner vej for bedre knæproteser

16 Traditionstynget byggebranche får hjælp til nytænkning

18 ”Universitetet løfter vores diskussioner”

19 ”Vi skal også have travlt om fem år”

20 Indlejret it gør maskinerne klogere

22 Fremtidens sundhedsløsninger udvikles i ny nordjysk forskerpark

24 Nordjyske forskere og virksomheder i nyt innovationsprojekt om velfærdsteknologi

26 Nordjysk fokusnetværk i landsdækkende samarbejde

28 Pris til professor med virksomhedstække og klaverfingre

INDHOLD

Af Tor Bagger, AAU

Internationale sammenligninger af universiteters gennem-slagskraft har i de senere år fået en stigende betydning. De såkaldte ranking-lister bruges i forskellige sammenhænge til at sætte nye strategiske mål, tiltrække stjerneforskere og etablere nye samarbejder med verdensførende forsker-grupper. I løbet af forårsmånederne har Aalborg Universitet fået flotte placeringer på to væsentlige opgørelser. Dels ind-tager en del af ingeniørforskningen den globale Top 100, og dels er AAU’s erhvervssamarbejder i særklasse.

Det er det hollandske Leiden Universiteit, der står bag op-gørelsen over hvilke universiteter, der er mest aktive med hensyn til forskningssamarbejde med industrien. Den net-op offentliggjorte europæiske Top 300 placerer Aalborg Universitet blandt de bedste universiteter i Europa til at

publicere sammen med private virksomheder, og på inge-niørområdet holder ingen herhjemme det samme niveau som AAU.

AAU i europæisk Top 10

For ikke blot ligger AAU i den europæiske Top 25, når man ser på det samlede industrisamarbejde på tværs af alle vi-denskabelige hovedområder – på det ingeniørfaglige om-råde er Aalborg Universitet som det eneste danske univer-sitet med i Top 10. Den flotte placering skyldes, at flere end 20 procent af AAU’s videnskabelige artikler, som registreres i Thomson Reuters’ forskningsdatabase Web of Science, er blevet til i samarbejde med en eller flere erhvervspartnere.

Danske universiteter og private virksomheder er gode til at forske i fællesskab, viser en inter-national opgørelse, og på det tekniske område ligger Aalborg Universitet endda blandt de 10 bedste europæiske universiteter.

4

International ros til erhvervssamarbejde og forskning på AAU

- Vi kan vel godt tillade os at sige, at det ikke ligefrem kom-mer som et chok for os, at vi er i front med hensyn til forsk-ningssamarbejde. Det har i mange år været et vigtigt ind-satsområder på Aalborg Universitet at bringe den nye viden i spil i vores omverden, og her er forskningssamarbejder med private virksomheder et meget vigtigt element. Og vi ved fra mange andre sammenhænge, at vores tilgang til området nyder stor respekt i erhvervslivet, siger rektor Finn Kjærsdam.

Den europæiske liste supplerer en godt to år gammel un-dersøgelse, hvor erhvervsorganisationen DI fremhævede Aalborg Universitet som danske virksomheders foretrukne samarbejdspartner i forsknings- og udviklingsprojekter. De adspurgte virksomheder placerede AAU på en klar før-steplads som den bedste og mest erhvervsvenlige samar-bejdspartner.

Ingeniører på toppen

Videreførelsen af de gode resultater i den nye opgørelse indgår i de kommende års strategi for Det Teknisk-Natur-videnskabelige Fakultet på AAU, hvor netop industrisam-arbejdet er et af omdrejningspunkterne. De seneste år har hele forskningsindsatsen haft et særligt fokus, og det kan nu også aflæses i en ny type ranking-liste, der viser, at den tekniske forskning på Aalborg Universitet er i verdensklasse.

QS World University Rankings sammenligner universiteter fra hele verden ud fra bestemte kriterier, og på de ingeniør-videnskabelige lister er AAU trådt direkte ind på en plads i Top 100 for civilingeniørerne. Forskningen på AAU indtager således en af pladserne mellem 51 og 100 på listen for byg-geri og konstruktioner (Civil and Structural Engineering), mens oversigten over bl.a. de elektroniske og energitekni-ske områder (Electrical and Electronic Engineering) viser, at AAU ligger i Top 200 i QS-opgørelserne.

Mere forskning for pengene

- Det her er et udtryk for en strategi, vi har haft gennem flere år, hvor vi har øget vores fokus på forskningen, både med flere eksterne midler, bedre publikationer og flere ph.d.-studerende. Resultaterne kommer inden for nogle af de områder, vi har prioriteret og satset på, og hvor dygtige medarbejdere har gjort en stor indsats, siger dekan Eskild Holm Nielsen fra Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på AAU.

- Og resultaterne er især bemærkelsesværdige, hvis man holder det op imod, hvor mange forskningsmidler vi får. Hvis man i runde tal sammenligner vores teknisk/naturvidenska-belige basismidler med andre institutioner herhjemme, så får nogle af dem fire gange så meget som os. Når man ser på hver investeret forskningskrone, gør Aalborg Universitet det særdeles godt, understreger Eskild Holm Nielsen.

Anvendt fi losofi – læs på deltid

Information: www.evu.aau.dk/heltid-paa-deltid/fi losofi • Ansøgning: Efter- og Videreuddannelse, 9940 9420, evu@aau.dk

4 weekendseminarer pr. semester

I efteråret 2011 udbydes to moduler:• Filosofi ens kerneområder • Retorik og logisk argumentation samt interkulturel fi losofi

Studiestart: 1. sep. 2011 / Ansøgningsfrist: 1. juni 2011

I foråret 2012 udbydes:• Anvendt etik, livsfi losofi og politisk fi losofi

Studiestart: 1. feb. 2012 / Ansøgningsfrist: 1. nov. 2011

Du kan også læse Anvendt fi losofi på heltid som bachelor- og kandidat uddannelse samt tilvalgsfag.

5

I Aalborg får forskere hjælp fra en gruppe seniorer som en del af et stort europæisk pi-lotprojekt. Formålet er at undersøge, hvordan simpel informations- og kommunikations-teknologi kan hjælpe ældre til at styrke samværet med andre i hverdagen.

Af Tor Bagger, AAU

Det er ikke alle ældre mennesker, der uden videre kaster sig ud i forsøg med nye teknologier og sociale medier, men i Aalborg er en gruppe pensionister gået ombord i et stort pilotprojekt. Projektet, der kører simultant i fire europæiske byer, kaldes LIFE 2.0 og handler blandt andet om, hvordan trådløs teknologi og nye netværksfællesskaber kan give æl-dre mennesker oplysninger om, hvor venner og familie be-finder sig. På den måde kan man planlægge, hvem de skal bruge tid sammen med og hvordan, f.eks. gå en tur med venner eller mødes med familien over en frokost i nærhe-den.

- Et af projektets formål er at styrke den ældres sociale rela-tioner til venner og familie og derved øge deres eget selv-værd og egenomsorg. Der er mange ældre, der oplever, at nye teknologiformer ikke styrker deres kontakt til andre,

tværtimod. De kan opleve ”teknologisk ensomhed”, fordi omverdenens kommunikationsformer bliver mere og mere fremmede for dem, forklarer lektor Neeli R. Prasad fra Aal-borg Universitet, der er med til at gennemføre pilotprojek-tets aktiviter i Aalborg.

Tankerne bag LIFE 2.0 skulle gerne være med til at ændre på denne ensomhed ved at tilbyde brugervenlige teknolo-gier, de ældre kan bruge. Helt konkret får deltagerne i pro-jektet mulighed for at finde deres kontakter på et kort og derefter bruge telefonen til at komme i kontakt med dem, enten ved at tale med dem eller via en SMS-besked. Et af de tænkte eksempler, deltagerne er blevet præsenteret for, er en ældre dame, som gerne vil gå en tur, og som på et kort kan se, hvem af hendes venner, der også er ude. Via sin LIFE 2.0-tjeneste kan hun sende dem en besked om, at hun

Lokale online-fælleskaber kan give ældre nye muligheder

6

gerne vil mødes eller gøre dem selskab. Et andet eksempel kunne være en person, der via LIFE 2.0-kortet markerer, at han er på vej på biblioteket og derefter modtager en be-sked fra en gangbesværet veninde, som beder ham hente noget på biblioteket for hende.

- I januar deltog 16 ældre fra aktivitetscentret Kastanjegår-den i Frejlev i en diskussion om de teknologier, de bruger til daglig og deres erfaringer med dem, og i marts blev deltagerne sendt ud på en slags skattejagt ved hjælp af trådløs teknologi. Det er også en måde at vise, hvordan teknologi kan være med til at fremme kontakten mellem mennesker, og det vil vi åbne en dialog om med de ældre, forklarer Neeli R. Prasad.

For at bevise den brede anvendelighed i Europa bliver projektet afprøvet og testet i realistiske omgivelser i en 12 måneders periode i fire europæiske byer med ældre mennesker, deres familier og omsorgspersoner. Ud over Aalborg deltager Milano i Italien, Barcelona i Spanien og Joensuu i Finland i projektet. På den måde vil forskere og partnere i pilotprojektet være i stand til at dele erfaringer og sammenligne brugernes reaktioner på tværs af de for-skellige regioner. I det tre-årige projekt, der løber frem til slutningen af 2013, deltager Aalborg Universitet, Aalborg Kommune og NordDanmarks EU-Kontor. Projektet til 30 millioner kroner har i alt 12 partnere fra fem europæiske lande og er medfinansieret fra Europa-kommissionen un-der CIP-ICT-PSP-programmet.

Involverede partnere i Danmark:

• Aalborg Universitet (projektkoordinator): Center for TeleInfrastruktur (CTIF) og Institut for Arkitektur og Medieteknologi

• Aalborg Kommune: Aktivitetsområdet Sydvest, Ældre- og handikapforvaltningen samt NordDanmarks EU-kontor

• IDEAAL, designvirksomhed i Aalborg

Projektkoordinator lektor Neeli R. Prasad, CTIF, tlf. 99 40 98 35

Anelia Mitseva, projektmanager i Norddan-marks EU-kontor, tlf. 99 31 15 37

Lektor Nicola Morelli, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, 9940 9928

Projektets blog: https://life2aalborg.wordpress.com/

” Et af projektets formål er at styrke den ældres sociale relationer til venner og familie og derved øge deres eget selvværd og egenomsorg. Der er man-ge ældre, der oplever, at nye teknologiformer ikke styrker deres kontakt til andre, tværtimod. De kan opleve ”teknologisk ensomhed”, fordi omverde-nens kommunikationsformer bliver mere og mere fremmede for dem.”

7

Sæt skub i

karrieren med en

master uddannelse fra

Aalborg Universitet

Styrk dine udviklings- og ledelseskompetencer med en forskningsbaseret masteruddannelse

Masteruddannelserne giver dig dybtgående indsigt i læring og læreprocesser i uddannelses- og organisationssammenhænge. Du kan vælge mellem fl ere forskellige specialiseringslinjer. Undervisningen forgår på deltid over to år. Undervisningsformen er e-læring i kombination med seminarer.

Nye hold starter 1. februar 2012 • Ansøgningsfrist 1. november 2011

Efter- og Videreuddannelse · www.evu.aau.dk · Telefon: 9940 9420 · evu@aau.dk

I N S T I T U T F O R L Æ R I N G O G F I L O S O F I

Master iLæreprocesser

På MLP-uddannelsen opnår du kompe-tencer til at udvikle, tilrettelægge, lede og evaluere læreprocesser inden for ud-dannelse og erhverv. Mulighed for spe-cialisering.

www.evu.aau.dk/master/mlp

Master i Organisatorisk Coaching

På MOC-uddannelsen er omdrejnings-punktet coaching som samtalebaseret læreproces for læring og organisations-udvikling i praksis.

www.evu.aau.dk/master/moc

Master i Ledelses- og Organisations psykologi

LOOP-uddannelsen giver dig en bred indføring i de dele af læringsteorien og psykologien, som har særlig relevansfor ledelse og organisationsudvikling.

www.evu.aau.dk/master/loop

8

Af Rene Langdahl Jørgensen

Foto: Lasse Wind

Dansk madkultur står ved en korsvej. En vej fører mod øget særegenhed, lokalt produceret og geografisk bestemt mad, mens den anden fører mod konstant fornyelse og nytænk-ning af eksisterende fødevarer, madkoncepter og måder at spise på.

En ting står rimelig fast: den hidtidige højt industrialiserede, standardiserede og sikkerhedsfokuserede fødevareproduk-tion kan ikke fortsætte. Det faktum ligger blandt andet til grund for opbygningen af Fødevareministeriets Madekspe-rimentarium, det såkaldte MadX, hvor Aalborg Universitet er partner.

MadX er placeret i Roskilde Uddannelsescenter, men har lagt sit ”fiskeben” på Nordsøen Forskerpark i Hirtshals hvor man er i fuld gang med at etablere en Fiske Satellit.

Primus motor for at sikre Aalborg Universitet indflydelse på MadX er centerleder, lektor, Phd Anna Marie Fisker, der står i spidsen for Center for Food Science, Design & Experience ved Institut for Arkitektur, Design & Medieteknologi. Cen-teret fokuserer blandt andet på fødevareinnovation og an-vender nye metoder til fremme af dette.

Centeret har sit grundlag i arkitektur, design og gastrono-misk viden og arbejder indenfor et felt, der i de seneste år har fået stor international gennemslagskraft, specielt gen-nem ”talerør” indenfor den højgastronomiske verden. Be-rømte kokke som Ferran Adria fra spanske Elbulli og briti-ske Heston Blumenthal fra The Fat Duck har længe anvendt formgivningsmetoder fra design- og arkitekturens verden og disse banebrydere har nu skabt fundament for et felt af designere, der anvender deres metoder til fødevareinno-vation. Philippe Starck, Jean Nouvel, Marije Vogelsang og Marti Guixé er eksempler på designere og arkitekter, der har kastet kræfter i design af køkkenredskaber, service og selve spiseoplevelsen. Hidtil er designprocessen foregået autonomt og har kun i begrænset omfang været interdi-sciplinær; designerne har blot opfattet fysiske genstande som bestik eller emballage som nye fysiske former, der kan designes og opfylde et bestemt behov.

”Vi ser i øjeblikket en klar tendens til samarbejder mellem discipliner indenfor fødevareinnovation – det gælder fag-gastronomer, topkokke, ingeniører, designere, adfærdsfor-skere og fødevarevirksomheder. Man forsøger at udvikle nye strategier for innovation og har ikke mindst fokus på at

FOODmatch- match for tværfaglighed i fødevareinnovation

Sæt skub i

karrieren med en

master uddannelse fra

Aalborg Universitet

Styrk dine udviklings- og ledelseskompetencer med en forskningsbaseret masteruddannelse

Masteruddannelserne giver dig dybtgående indsigt i læring og læreprocesser i uddannelses- og organisationssammenhænge. Du kan vælge mellem fl ere forskellige specialiseringslinjer. Undervisningen forgår på deltid over to år. Undervisningsformen er e-læring i kombination med seminarer.

Nye hold starter 1. februar 2012 • Ansøgningsfrist 1. november 2011

Efter- og Videreuddannelse · www.evu.aau.dk · Telefon: 9940 9420 · evu@aau.dk

I N S T I T U T F O R L Æ R I N G O G F I L O S O F I

Master iLæreprocesser

På MLP-uddannelsen opnår du kompe-tencer til at udvikle, tilrettelægge, lede og evaluere læreprocesser inden for ud-dannelse og erhverv. Mulighed for spe-cialisering.

www.evu.aau.dk/master/mlp

Master i Organisatorisk Coaching

På MOC-uddannelsen er omdrejnings-punktet coaching som samtalebaseret læreproces for læring og organisations-udvikling i praksis.

www.evu.aau.dk/master/moc

Master i Ledelses- og Organisations psykologi

LOOP-uddannelsen giver dig en bred indføring i de dele af læringsteorien og psykologien, som har særlig relevansfor ledelse og organisationsudvikling.

www.evu.aau.dk/master/loop

9

tilfredsstille den evigt fluktuerende forbrugers behov gen-nem kombination af forskellige faglige vidensområder. Hvis ikke man laver en fødevare, der er unik og fastbundet til et bestemt ophav som eksempelvis de franske vine, bliver man som virksomhed nødt til forny sig konstant for at være foran konkurrenterne”, siger centerleder Anna Marie Fisker, der meget gerne ser Mad Arkitekter blive fremtidige kandida-ter fra Aalborg Universitet. ”Kombinationen af arkitektur og madlavning er slet ikke en ny opfindelse – flere af de klassi-ske franske kokke fra det 19. århundrede var arkitektuddan-nede, og den fællesviden skal vi have genfundet”.

Center for Food Science, Design & Experience afviklede sidste år en Summer School med udgangspunkt i et udvik-lingsprojekt, som centeret driver for Region Nordjyllands afdeling for Regional Udvikling. Projektet ”Nordjyske Fisk med Oplevelse” handler netop om at kombinere fagviden fra gastronomi, arkitektur og design og ikke mindst prak-sisbaseret og specialviden fra fødevareerhvervet. Målet er at udvikle kulinarisk interessante take away madkoncepter til turismeområdet, der både sikrer oplevelser hos forbru-geren, tilfredsstiller krav om godt design og samtidig i vid udstrækning at madkoncepterne er baseret på regionale nordjyske råvarer. Under Summer School’en blev en række unge danske og internationale studerende sat sammen for designe og formgive i en helt ny tværdisciplinær kontekst.

Der forelå to temaer for designprocessen, som var stramt styret af forskere fra Aalborg Universitet i samarbejde med dygtige kommercielle designere fra virksomheden De-signIT, Hans Thyge og fra SlagKraft i Norge. Det ene tema handlede om formgivning af pasta baseret på nordjyske kornsorter, mens det andet tema handlede om design af emballagekoncepter til take away.

Pastaformgivningen blev blandt andet styret af to elite-kokke med fagviden omkring sensoriske egenskaber, en vigtig test var den friske pastas egnethed til at bevare sin form ved kogning. De studerende fik også indsigt i den hi-storiske vinkel for formgivning af pasta og formernes evner som ”bindemiddel” for sovs og tilbehør. Emballagen til take away-retterne skulle udvikles indenfor rammerne af hvad to tilknyttede emballagevirksomheders ”værktøjer” kunne, og skulle omslutte en ret, som to professionelle fiskekokke hav-de udviklet. Pastaformgivningen blev afviklet med anven-delse af en ny metode for parametrisk design, hvor et sæt regler, strukturer og parametre var opsat fra starten og hvor selve designprocessen blev defineret efter disse parametre.

Center for Food Science, Design & Experience præsenterede resultaterne og ikke mindst metoden ved et oplæg på den internationale fødevareevent Salone del Gusto, som den ita-liensk baserede organisation Slow Food står bag. Ved kon-ferencen i oktober var de hundredevis af tilhørere specielt interesserede i udviklingsmetoden og erfaringerne ved at ”parre” fagkompetencer fra verdener, der traditionelt bliver anset for væsensforskellige.

Et andet centralt aspekt tilhørerne spurgte til, var hvordan der videnudveksles fra forskningsverdenen til de små føde-vareerhverv. Netop det aspekt har Center for Food Science, Design & Experience også i fokus i forbindelse med udvik-lingsarbejdet for Region Nordjylland. Det nordjyske føde-

vareerhverv er vigtigt både for regional beskæftigelse og økonomi og man kan konstatere at størstedelen af virksom-hederne indenfor fødevaresektoren er mellemstore og især små. Disse virksomheder har i høj grad brug for hjælp til ud-vikling, måske ikke til selve produktet, men eksempelvis til emballering og design.

Center for Food Science, Design & Experience kalder den tværfaglige metode for FOODmatch og Anna Marie Fisker påpeger desuden, at metodens succesgrad i vid udstræk-ning er afhængig af facilitatorens gastronomiske viden. ”Det er nødvendigt at have en facilitator for udvikling der har viden om delfelter indenfor fødevareinnovation, og ikke mindst indenfor gastronomi, det være sig sensorisk, histo-risk og æstetisk. Desuden er det helt afgørende, at de små erhvervsvirksomheder tages med på råd. Vi er overbevist om, at der ligger et stort potentiale for at forbedre og ud-vikle fundamentet og omsætningen for små fødevarevirk-somheder i Nordjylland gennem tværfaglig og nytænkende innovation”, slutter Anna Marie Fisker.

Af Tor Bagger, AAU

Uddannelsen Master in Information and Communication Technologies (mICT) henvender sig til personer i it- og mobil-branchen, som gerne vil videreuddanne sig, samti-dig med at de holder fast i deres arbejde. Det tværfaglige studieforløb er tilrettelagt, så det giver branchens folk den nyeste og mest relevante viden, og blandt fokusområderne er derfor udvikling af brugervenlige applikationer, forret-ningsmodeller, sikkerhed, nye platforme, internet- og bro-adcast-teknologier samt mediekonvergens. Noget af det, der gør deltidsuddannelsen særligt interessant for bran-chens folk er, at Aalborg Universitet og Ingeniørhøjskolen i København (IHK) nu i fællesskab tilbyder et samlet forløb.

På Ingeniørhøjskolen i Københavns Center for Videreud-dannelse kan man med en kortere uddannelse som for ek-sempel datamatiker få en bachelor- eller diplomgrad, mens man på AAU Cph i Ballerup kan blive master eller kandidat – i ét samlet og industriorienteret forløb.

- Mange har spurgt til, hvordan de kan komme videre, når de har fået deres bachelor- eller diplomuddannelse. Derfor tror

vi på, at der er grundlag for masteruddannelsen, fordi vi har kunnet sikre et samlet forløb ved at koble uddannelserne på IHK’s Center for Videreuddannelse og AAU sammen. Det vil sige, at hvis du har en kort uddannelse som for eksempel datamatiker, kan du alligevel blive master og derefter civil-ingeniør via aftenforløb, forklarer lektor Reza Tadayoni fra Aalborg Universitet København.

Ingeniørhøjskolen i København har også store forventning-er til det nye studietilbud, idet mange af de ca. 600 stude-rende på Ingeniørhøjskolens Center for Videreuddannelse, har spurgt til mulighederne for endnu mere videreuddan-nelse.

– På Center for Videreuddannelse er vi rigtig glade for, at vi nu kan tilbyde vores studerende en masteroverbygning i de nyeste informations- og kommunikationsteknologier. Mas-teroverbygningen er attraktiv for de studerende, og med en mastergrad bliver de mere attraktive på arbejdsmarkedet. Det er god synergi, forklarer uddannelsesleder Mette Elting fra Ingeniørhøjskolens Center for Videreuddannelse.

- Et vigtigt mål er, at virksomhederne får chancen for gen-nem et deltidsforløb at få dygtiggjort medarbejdere, som

Et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Ingeniørhøjskolen i København skaber nu et sam-let ingeniørforløb for ansatte i it- og mobilbranchen, som vil videreuddanne sig til master ved siden af det daglige job.

Ny vej til mastergrad for it- og mobilfolket

10

måske ellers ville have været nødt til at sige op for at kunne videreuddanne sig. Og de studerende kan på aftenniveau tilegne sig den nyeste viden og få nye jobfunktioner, siger professor Knud Erik Skouby, Aalborg Universitet.

Master-uddannelsen mICT tager to år på deltid, og de stu-derende skal arbejde med problembaserede projekter, der tager udgangspunkt i deres egen virksomhed. En kandidat-grad kan herefter erhverves gennem et individuelt sam-mensat forløb, og hvis ambitionerne er til stede hos den studerende, er der intet i vejen for, at man med det nye tilbud fra Aalborg Universitet og Ingeniørhøjskolen Køben-havns Center for Videreuddannelse vil kunne deltidsuddan-nelse sig hele vejen fra datamatiker til ph.d.-grad.

Professor Knud Erik Skouby, CMI (Center for Communication, Media and Information Tech-nologies), Aalborg Universitet København, tlf. 99 40 71 97, skouby@cmi.aau.dk

Læs mere om Master in Information and Commu-nication Technologies (mICT): http://www.mict.dk/

Læs mere på www.videnkupon.dk

ANSØG OM VIDENKUPONSmå og mellemstore virksomheder kan få hjælp til at købe forsknings-, innovations- og udviklingsak-tiviteter i form af i et samarbejde med en eller flere videninstitutioner. Dette gennem Forsknings- og Innovationsstyrelsens videnkupon-ordning.

En videnkupon giver virksomhederne rabat på

køb af viden, eller forskningssamarbejde med en videninstitution.

Hvad kan du søge støtte til?

En virksomhed kan søge om en basis videnkupon, hvis de ønsker støtte til projektsamarbejde med afsæt i køb af forskningsbaseret viden fra en videninstitution.

Støtten udgør op til 100.000 kr., som går til videninstitutionen i samarbejdet. Støtten kan dække udg-ifter til rådgivning, sparring, uddannelse baseret på nyeste forskning i forbindelse med et konkret ud-viklingsprojekt i virksomheden og/eller køb af viden eller udviklings- og innovationssamarbejde, som er forankret i forsknings- og udviklingsaktiviteter på institutionen.

11

Speeddating var en succes Speeddatingsessionerne var populære, da erhvervslivet og studerende fra Humanistisk Informatik satte hinanden stævne i KMD’s lokaler til et årligt Matchmaking-seminar. Flere studerende og virksomheder aftalte her et fremtidigt projektsamarbejde, mens arrange-mentet for én studerende også blev vejen til et studenterjob.

at skabe bæredygtige og fremtidsrettede relationer. De stu-derende får på den måde mulighed for at styrke og etablere et netværk til samarbejdsvirksomheder og en mulig fremti-dig arbejdsplads, mens virksomhederne og organisationer bliver opmærksomme på, hvad en kandidat fra Humanistisk Informatik kan bidrage med, forklarer videnskabelig as-sistent Jacob Davidsen, der var en af initiativtagerne til ar-rangementet.

Det personlige møde er vigtigt

Dagen handlede derfor ikke kun om at lytte. På speedda-tingsessioner fik de studerende mulighed for at tale med repræsentanter fra erhvervslivet under uhøjtidelige former, og det åbnede nye døre for dagens deltagere. Én stude-rende fik foden inden for på et fremtidigt praktiksted, mens andre indgik aftaler med virksomheder om et projektsam-arbejde.

- Jeg synes, at ideen med at speeddate var sjov. Det fjerne-de præstationsangsten, at det var lagt an på den måde, og

Af Susanne H. Knudsen, AAU

Foto: Jacob Davidsen

- Det var rigtigt sjovt at få lov til at møde folk fra den virke-lige verden, og jeg kan kun anbefale andre studerende at deltage næste år.

Sådan lyder det fra Lea Loft, der er 6. semester-studerende på Informationsvidenskab. Hun deltog for første gang i det årlige Matchmaking-seminar arrangeret af Netværk om E-Læring (NoEL) og AAU Matchmaking februar 2011. I alt 50 studerende fra Informationsvidenskab, Interaktive Digitale Medier, Oplevelsesdesign og Kommunikation samt repræ-sentanter fra 25 virksomheder besøgte denne dag KMD’s lo-kaler i Aalborg til et seminar, der bød på oplæg fra dekanen på Det Humanistiske Fakultet, Lone Dirckinck-Holmfeld, studerende og repræsentanter fra erhvervslivet.

- Det var tredje år i træk, vi afholdt Matchmaking-seminar, for vi lægger vægt på, at de studerende og deltagerne fra erhvervslivet og det offentlige møder hinanden og prøver

12

så blev jeg efter et par uger ringet op af Thrane & Thrane, som tilbød mig et job som studentermedhjælp. Jeg havde talt med deres repræsentant til Matchmaking-seminaret og givet ham mit cv, og det viste sig altså at være en god idé, slutter hun.

selvom jeg i begyndelsen var lidt tøvende, endte jeg med at springe ud i det. I dag handler det jo om at sælge sig selv og tidligt få kontakt til erhvervslivet, fortæller Lea Loft.

De virksomheder, hun og de øvrige studerende kunne møde til Matchmaking-seminar, var blandt andre Grund-fos, Fårup Sommerland, B&O samt Thrane & Thrane. Derudover deltog repræsentanter fra Innovation Den-mark i München og Silicon Valley via video og Skype.

- Det personlige møde mellem studerende og virksomhederne er vigtigt, og NoEL prøver med for-skellige initiativer at facilitere dette. Samarbejdet mellem universitetet, erhvervslivet og den offentlige sek-tor er vigtigt for at skabe et bære-dygtigt fundament for fremtiden, understreger Jacob Davidsen.

Seminar førte til studenterjob

Matchmaking-seminaret er derfor også en mulighed for landets virk-somheder til at få skabt kontakt til de unge og dermed stå i forreste række, når kampen om kvalificeret arbejdskraft om nogle år intensi-veres. Men allerede nu kan stude-rende være en ressource i erhvervs-livet.

- Vi oplever, at de studerende kom-mer med friske øjne og en masse gåpåmod, som giver os et helt nyt syn på de problemstillinger, som vi står med dagligt, siger marketing-koordinator i Fårup Sommerland Rasmus Mortensen.

Det er første gang, at Fårup Som-merland deltager på Matchmaking-seminar, men det nordjyske som-merland samarbejder allerede med fire grupper af studerende fra for-skellige studieretninger på Aalborg Universitet. Det seneste samarbej-de blev indledt på Matchmaking-seminaret i februar. Samme held havde Lea Loft dog ikke denne dag. - Jeg ville gerne have samarbejdet med Grundfos, men de indgik en aftale med en anden gruppe fra mit studie. Til gengæld blev jeg opmærksom på Innovation Den-marks kontor i München, og dem har jeg været i kontakt med angå-ende en praktikplads næste år. Og

13

Modeller kan forbedre knæproteser

Modellerne kan blandt andet anvendes af protesefirmaer til at fremstille bedre og mere holdbare knæproteser til perso-ner med slidgigt i knæet.

- Traditionelle knæproteser til patienter med slidgigt holder typisk kun i 10-15 år og er ofte så ufleksible, at det kan være svært at dyrke sport efter en operation. Vores computer-modeller gør det muligt at udvikle proteser, der er bedre tilpasset patientens bevægelser, hvilket giver færre gener for patienten og en længere levetid for proteserne, fortæller John Rasmussen.

Alene i Danmark har tusindvis af patienter indopererede knæproteser, og behovet for at udvikle mere holdbare knæ-proteser forventes at stige. Ikke mindst i USA, hvor fedme øger risikoen for slidgigt i knæet. Problemet er især stort

Af Stina Askholm Hansen og Mikkel Krogh

Forskere med speciale i såkaldt biomekanik fra Institut for Mekanik og Produktion på Aalborg Universitet har som nogle af de første i verden udviklet en række computermo-deller, der simulerer kunstige knæprotesers påvirkning af knæets bevægelser.

- Ud over en forskergruppe på Stanford University i USA er vi de eneste forskere i verden, der har skabt komplette computermodeller af samspillet mellem muskler, sener og knogler i menneskets knæ. Vi får hver uge udenlandske henvendelser fra folk, der vil vide mere om modellerne, si-ger professor John Rasmussen.

Udviklingen af computermodellerne er sket som led i et to-cifret millionprojekt, som Aalborg Universitet og det lokale softwarefirma AnyBody Technology har søsat med støtte fra Højteknologifonden, der investerer i udviklingsprojekter med stort potentiale.

En håndfuld Aalborg-forskere har som nogle af de eneste i verden udviklet avancerede computermodeller, der kan forudsige knæprotesers påvirkning af det menneskelige knæ. Virksomheder fra USA, Asien og Europa viser stor interesse for softwaresystem, der giver adgang til brug af modellerne.

Aalborg-forskere baner vej for bedre knæproteser

14

John Rasmussen, professor, Institut for Meka-nik og Produktion, tlf. 9940 9303, jr@m-tech.auu.dk

Martin Heide Jørgensen, institutleder, Insti-tut for Mekanik og Produktion, tlf. 9940 3005, mhj@m-tech.aau.dk

Per Sondrup, Adm. direktør, AnyBody Techno-logy A/S, ps@anybodytech.com

hos yngre mennesker, som på grund af protesernes be-grænsede levetid ofte skal genopereres flere gange, hvilket kan give komplikationer.

Spinoff-virksomhed er vigtig samarbejds-partner

AnyBody Technology er etableret af forskere fra netop Insti-tut for Mekanik og Produktion og har udviklet et software-system, som giver adgang til at anvende computermodel-lerne. Firmaet har 12 medarbejdere, årlige vækstrater på 50 procent og flere hundrede kunder over hele verden. Ifølge direktøren er samarbejdet med forskerne en fordel for alle parter.

- Stadig flere firmaer og universiteter fra blandt andet USA, Asien og Europa køber vores software for at få adgang til at anvende forskernes avancerede modeller. Samtidig oplever vi, at forskerne har stor gavn af at få inputs fra virksomhe-den om kundernes behov og ønsker. Det er en ren win-win-situation, hvor offentlig forskning og kommerciel vækst går hånd i hånd, siger adm. direktør Per Sondrup fra AnyBody Technology

I de kommende år skal forskernes computermodeller vali-deres yderligere, ligesom planen er at udvikle modeller for, hvordan kirurgiske indgreb påvirker knæet. Dette vil øge sikkerheden, når patienten får indopereret kunstige prote-ser. Ud over knæleddet har forskergruppen også udviklet computermodeller af blandt andet arme, hofter og ankler.

Om AnyBody Technology

Aalborg-firmaet AnyBody Technology er etableret af for-skere fra Aalborg Universitet. På baggrund af forsknings-resultaterne har virksomheden udviklet The AnyBody Modelling System (TM), som i dag anvendes til udvikling af de avancerede modeller. Læs mere om forskergruppen på www.anybody.aau.dk.

• Firmaet mærker en stigende international interesse og har årlige vækstrater på over 50 procent.

• AnyBody Technology har i dag 12 ansatte og flere hun-drede kunder over hele verden.

• Firmaet udgør en væsentlig sparringspartner for forsk-ningsgruppen - både som softwareleverandør og som allieret i forbindelse med samarbejde med kommer-cielle partnere.

15

”Traditionelle knæproteser til pa-tienter med slidgigt holder typisk kun i 10-15 år og er ofte så ufleksi-ble, at det kan være svært at dyrke sport efter en operation. Vores computermodeller gør det muligt at udvikle proteser, der er bedre tilpasset patientens bevægelser, hvilket giver færre gener for pa-tienten og en længere levetid for proteserne”

Bakteriedræbende håndtag, fugttransporterende dørplader og selvjusterende karme. Det er nogle af forslagene til fremtidens døre fra innovationsprojektet ”InnoDoors”, hvor den traditionsbundne byggebranche bliver ansporet til større opfindsomhed af forskere fra Aalborg Universitet.

Byggebranchen har ry for at halte bagefter, når det gælder nyskabelse og innovation. Analyser i InnoDoors-projektet dokumenterer, at ryet er velfortjent, og projektet er ét af flere, som med støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen skal prøve at ændre tilgangen.

- Vi var fra starten klar over, at brancheforholdene ville være en stor udfordring. Det var både dét, der motiverede os til at gå i gang med projektet, og dét der efter min mening ad-skiller det fra mange andre projekter om brugerdreven in-novation, fortæller projektleder Astrid Heidemann Lassen, som er lektor ved Center for Industriel Produktion.

Tillid erstatter egoisme

Brugerdreven innovation er normalt baseret på direkte in-put fra slutbrugerne, men der er flere grunde til, at det ikke uden videre kan lade sig gøre i byggebranchen. InnoDoors-projektet tager i stedet afsæt i den store dørproducent JELD-WEN i Løgstør og virksomhedens omfattende net-værk af underleverandører og samarbejdspartnere.

- Strukturen i den her branche betyder, at innovation ikke blot kan komme fra én partner i værdikæden, men bliver

nødt til at være en koordineret indsats mellem mange part-nere. Branchen er for eksempel meget præget af, at produ-centerne ikke har den direkte kontakt til slutbrugerne. De er afhængige af den information, de kan få gennem forhand-leren, som er mellemleddet. Derfor har vi udvidet begrebet brugerdreven innovation til at favne hele JELD-WENs værdi-kæde, forklarer Astrid Heidemann Lassen.

Konsekvensen er, at der ud over JELD-WENs egne folk også er repræsentanter fra byggemarkedskæder, hardware-leverandører, trævirksomheder, arkitekter og typehusfir-maer i lokalet, når InnoDoors-projektet holder workshops. Mangfoldigheden giver muligheder, men det har krævet en indsats at få deltagerne til at lukke op for posen og deltage uden forbehold.

- Vi har i løbet af projektet fundet ud af, hvor stor en rolle det spiller, at partnerne i projektet har tillid til hinanden. Alt-så ikke blot et forretningsmæssigt godt samarbejde, men også en mere grundlæggende tillid til, at alle vil hinanden det bedste, og at de projekter, man siger ja til, ikke vil blive udnyttet af andre i projektet på en uhensigtsmæssig måde. Det har taget meget lang tid at opnå den tillid, og vi har an-vendt mange forskellige metoder til at rykke partnerne væk

Traditionstyngetbyggebranche får hjælp til nytænkning

Af Carsten Nielsen, AAU

16

I N N O D O O R S

fra først og fremmest at tænke på, hvad deres egen virksom-hed kan få ud af at deltage, til at tænke på hvad netværket kan få ud af at samarbejde, siger Astrid Heidemann Lassen.

Til glæde for hele branchen

Et af de helt konkrete resultater fra InnoDoors-projektet bliver en gennemtænkt og grundigt afprøvet innovations-model, som kan hjælpe virksomhederne med at udvikle nye ideer. Modellen skal også kunne bruges af resten af bygge-branchen, og derfor lover projektleder Astrid Heidemann Lassen, at den vil blive ledsaget af grundig argumentation:

- Vi har været meget omhyggelige med at dokumentere alle vores aktiviteter og analyser. Det er blandt andet ud fra den forestilling, at hvis andre virksomheder skal have mulighed for at anvende vores erfaringer, så har de brug for ikke bare at tage vores afsluttende model til sig, men også at forstå processen bag, hvordan vi er nået frem til, at denne model giver mening.

Projekt InnoDoorsProjekt InnoDoors er bygget op omkring dørprodu-centen JELD–WEN Door Solutions og virksomhedens værdikæde, og skal i samarbejde med virksomheder-ne i værdikæden skabe et øget fokus på at udnytte po-tentialet for vækst gennem brugerdreven innovation. Projektet er støttet af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Projektperioden for InnoDoors løber fra 01.10.2009 – 01.10.2011.

Involverede parterJELD-WEN Door Solutions, Optimera, Henning Larsen Architects, INWIDO DENMARK, HP3, Abson, DI Bygge-materialer, SmartCityDK, Center for Industriel Produkti-on (Aalborg Universitet), Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi (Aalborg Universitet) og Institut for Mekanik og Produktion (Aalborg Universitet).

17

I N N O D O O R S

Indkøbsdirektør Flemming S. Kloster er med i InnoDoors projektet for virksomheden Ab-son A/S, som leverer låse og hængsler til JELD-WENs døre.

Er det rigtigt, at byggebranchen er tilbagestående, når det gælder innovation?

- Det er i allerhøjeste grad rigtigt. Hele byggeindustrien er meget håndværkerpræget. Den her håndværkerverden og entreprenørverden, som vi normalt befinder os i, får plud-selig et andet islæt, ved at vi får folk fra Aalborg Universitet med. Det løfter simpelthen niveauet på diskussionerne. Ge-nerelt har branchen kun fokus på det, der kan sælge her og nu. De fleste ledelser kører efter de lavthængende frugter, så det er dejligt, at en virksomhed som JELD-WEN nu erken-der problemet og prøver at bryde tendensen.

Hvad skal der til for at få mere innovation i branchen?

- De folk, der arbejder med innovation og udvikling, skal være sat i verden for det. Det kan ikke være de samme, som har ansvaret for at drive fabrikken og få produkter ud af dø-ren, for så er det altid dét, der er det vigtigste, og så tæn-ker man ikke på, hvad der skal ske om tre år. Derfor er man nødt til at have folk, der kun bliver målt på deres evne til at komme med gode idéer, og ikke på hvor meget de har fået produceret og sendt med lastbilen i dag. Det bliver JELD-WEN og andre virksomheder nødt til at erkende.

Hvor meget skal ledelsen blande sig?

- Nogle faser foregår under radarhøjde. Topledelsen skal ikke ind hver dag og sige, at de synes, dén der idé er god, og dén der idé skal der ikke arbejdes mere med. De skal bruge deres fokus på at ansætte de mennesker, der har de rigtige kompetencer til at køre den proces. Og så skal de stole på dem og lade dem følge det innovationshjul, vi har udviklet i det her projekt. Når der står i hjulet, at topledelsen skal in-volveres ud fra et konkret beslutningsoplæg, så skal de have et møde. Men ellers skal de ikke blande sig.

Hvad med salgs- og marketingsafdelingen?

Marketingsfolk tror nogle gange, at det er innovation at komme og fortælle, hvad konkurrenten har, men det er det altså ikke. Det er forventningsniveauet på markedet, og det skal man naturligvis kende. Men det har sjældent ret meget med ægte innovation at gøre, og derfor skal man ikke lytte for meget til sælgerne.

På jeres workshops har du argumenteret for, at I skal have aftaler på plads på forhånd, hvis der kommer gode konkrete idéer ud af projektet. Regner du med, at det bliver tilfældet?

- Det er ikke målet i sig selv. Formålet er i første omgang at få udviklet en metode til innovationsprojekter. Vi er ved at afprøve vores metodehåndbog, og en af de første faser er fælles idégenerering. Folk putter jo liv og sjæl ind i dét, de arbejder med, og hvis vi pludselig står med nogle helt konkrete smarte produkter, er det lettere at have taget dis-kussionen på forhånd.

Du roser forskerne for at hæve højden på tankerne. Tror du omvendt, at I fra branchen kan sikre jordforbindel-sen?

Jeg synes, der er en fin balance og en fin forståelse. Det er noget af det, jeg rigtig godt kan lide ved Aalborg Universi-tet, og det er ikke første gang, jeg arbejder sammen med folk derfra. Det er også min fornemmelse, at andre universi-teter ser op til Aalborg, når det gælder om at være i kontakt med industrien.

”Universitetet løfter vores diskussioner”

18

I N N O D O O R S

Sisse Falkencrone er europæisk produktchef for dørproducenten JELD-WEN A/S med ho-vedsæde i Løgstør. Det europæiske selskab indgår i en amerikansk koncern, som er ver-dens største dørproducent med flere end 20.000 ansatte og over 150 produktionssteder.

I har i forvejen travlt med at sælge døre, men påtager jer alligevel hovedrollen i et stort og krævende innova-tionsprojekt. Hvorfor?

- Vi skal sikre os, at vi også har travlt med at sælge døre om fem år eller om 10 år. Vi har på mange måder en privilegeret situation, men når man har det, er der også altid nogen, der får øje på det. Så vi har en potentiel konkurrencesituation, som gør, at vi skal være på forkant.

Jeres underleverandører er med i projektet. Hvordan fungerer det?

- Det fungerer vældig godt. Hvis vi skal frem med noget nyt, så er vi nødt til at gøre det i samarbejde. For eksempel hvis vi sætter os for, at vi vil lave en dørserie, som er ”greenline”. Så er vi nødt til at være enig med vores leverandører om, at de kan skaffe noget træ, som har de nødvendige miljø-mærkninger, og at hardware af metal er lavet under ordent-lige forhold, samt at der ikke er brugt unødig meget energi på at transportere tingene.

Mange forbinder innovation med banebrydende opfin-delser. Møder I ikke dén med, at døren jo er opfundet?

- Jo, en dør er en dør, er der mange, der siger. Indtil man for eksempel beder dem om at definere en branddør. Så går det op for dem, at en dør kan være mange ting. Vi define-rer innovation som en god ide, der er blevet en kommerciel succes. For os handler det her om at systematisere og raffi-nere vores produktudvikling. Så er muligheden større for at nå til vejs ende med noget, der også bliver en kommerciel succes.

På jeres workshops drøfter I også vilde idéer til nye døre. Er det en kreativ øvelse, eller noget som kan blive til virkelighed?

- Når vi taler svulstige ideer, er vi tit ude i en kreativ øvelse. Men der er også en hel del af det, som godt kan ende med at blive til noget i særlige projekter. I øjeblikket er hospita-lerne og sundhedssektoren et af de hotte emner for os og andre dørproducenter i Nordeuropa. Der er det netop så-dan noget som selvrensende laminatoverflader og bakte-riedræbende håndtag, man taler om. Så selv de vilde idéer kan hurtigt finde et marked, hvor de virker naturlige.

InnoDoors-projektet munder ud i en metodehåndbog i brugerdreven innovation, som I og andre virksomheder kan bruge. Men skal det også føre til konkrete nye dør-produkter fra jeres side?

- Vi har sat nogle meget konkrete mål op for at have noget at måle os selv på, og noget der var så lavpraktisk, at alle i firmaet kunne forstå, hvad det gik ud på. Så vi vil have et antal nye idéer og prototyper, når projektet løber ud. For os handler arbejdet med modellen især om at lære noget sy-stematik, hvor vi i højere grad inddrager brugere og andre interessenter. Dér kommer vi fra et punkt, som ligger nede i kælderhøjde.

Afsættet for projektet er byggebranchens ringe evne til fornyelse. Bliver det så ikke også en udfordring at få er-faringerne spredt ud til resten af branchen?

- Jo, for det er en ekstremt traditionel branche. Men derfor er det også en styrke, at vi har flere aspekter med. Vi har både arkitekter, entreprenører og forhandlere repræsente-ret i projektet. Det styrker argumentationen, at der er flere i kæden, som står ved vigtigheden af, at man i hvert fald er åbne over for nye ting.

”Vi skal også have travlt om fem år”

19

I N N O D O O R S

Af Naia Bang og Anne Bloksgaard Nielsen

Foto: Lars Horn, Baghuset

I dag er der it i stort set alt, hvad vi er i berøring med i vores hverdag. Men når vi betaler for parkering i p-huset, bruger fjernbetjeningen til tv’et eller sætter os ind i vores bil, tæn-ker de færreste af os over, at der er it inden i alle disse ting. Det er den type it, CISS – Center for Indlejrede Software Sy-stemer – beskæftiger sig med.

Indlejret software er kort sagt software, der er integreret i mekaniske apparater. Det kan f.eks. være et køleskab, en blodtryksmåler, en bil eller en fabriksrobot – altså appara-ter, der ikke i sig selv er computere. Ved at benytte indlejret software i stedet for f.eks. mekanik eller elektronik kan man tilføre apparatet langt flere egenskaber og anvendelsesmu-ligheder – og forbedre ydeevne, stabilitet og sikkerhed.

På Aalborg Universitet har man i de seneste otte år haft ekspertisen inden for indlejret software samlet i et center,

CISS. Centrets vigtigste opgave er at omsætte universite-tets unikke viden inden for indlejret software til løsninger i samarbejde med erhvervslivet, og derfor er CISS ofte ’på landevejen’ for at præsentere sig selv og skabe kontakter til virksomheder, der ikke traditionelt har samarbejde med universitetet.

Styrker markedspositionen

- Når vi møder virksomhederne, er det ikke sikkert, de har tænkt indlejret it ind i deres produkter. Men de lytter – for vi har et godt argument: Et mekanisk produkt er nemt at ko-piere. Vil man sikre sit produkt en ledende markedsposition, er det en god ide at tilføre det intelligens i form af indlejret software. Så indlejret it gør ikke bare produktet klogere. Det gør også produktets position på markedet mere langtids-holdbart, påpeger direktør Kim Guldstrand Larsen, CISS.

Indlejret it gør maskinerne klogere Det kan være svært at ’sælge’ løsninger, som ingen kan se. Men indlejrede systemer er det, der gør maskiner klogere og sikrere. Fra jetfly over billetautomater til mobiltelefoner.

20

Det har virksomheder inden for mange brancher for længst opdaget. Undersøger man det nærmere, vil man kunne fin-de indlejrede systemer i produkter inden for energi, medi-cin, miljø, landbrug, kommunikation, underholdning, teks-tiler, transport, logistik, kemi, fødevarer og materialer etc.

Demonstratorer løser nordjyske problemstillinger

Dette er baggrunden for projektet CISS ConneCT, der blev igangsat i 2009. Målet med projektet er at igangsætte en række demonstratorprojekter, hvor CISS ConneCT i samar-bejde med nordjyske virksomheder udvikler demo-modeller af teknologier, der vil kunne løse konkrete problemstillinger inden for forskellige brancher. De to første demonstratorer fokuserer på hhv. lagerstyring og Home Automation (intel-ligent styring af elforbruget i private hjem) og er nu fær-digudviklede. CISS tilbyder derfor nu at tage på besøg hos nordjyske virksomheder inden for de pågældende brancher til en uformel snak om, hvordan teknologierne vil kunne anvendes og udnyttes i virksomhedernes arbejdsgange og/eller produkter.

Farvede platbolde viser vejen til det effektive lager

Første CISS ConneCT-demonstrator er udviklet på baggrund af spørgsmålet ’Hvordan tilrettelægger man sin pluk-rute mest effektivt på et lager, hvor varerne kan være stablet oven på hinanden’? Løs-ningen er en softwaremodel, der regner sig frem til, hvordan man hurtigst og mest energirigtigt kan plukke de nødvendige varer – i den rigtige rækkefølge. Konkret består demo-modellen af et computerspil samt en fysisk opstilling med et antal farvede plastbolde i plexiglasrør. Boldene flyttes ved hjælp af en sugekop tilsluttet en kom-pressor, og hele systemet er tilknyttet en com-puter, hvorpå man kan definere sin plukkeliste. Programmet udregner så, hvordan man mest ef-fektivt får de rigtige farver bolde over i en kurv. Samme system demonstreres i CISS’ såkaldte ’la-gerspil’, hvor man på CISS’ hjemmeside kan teste sine egne evner inden for lagerstyring mod CISS’ softwareprogram.

Lampen snakker sammen med termostaten

Anden demonstrator fokuserer på Home Automation-teknologi, dvs. teknologi, der gør det muligt at styre alle hjemmets el- og varmeinstallationer ved hjælp af en central kontrolenhed, f.eks. en lille skærm. Som det er nu, arbejder de fleste firmaer inden for Home Automation med hver sit system, der ikke er i stand til at ’snakke sammen med’ andre firmaers systemer. Det er således ikke muligt at kombinere løsninger fra forskellige firmaer. Men det vil CISS nu lave om på:

-Det er vores teknologiske korstog, om jeg så må sige – at få forskellige standarder til at arbejde sammen via et åbent format. Problemet er jo, at et firma har lavet et system til fjernbetjente stikkontakter, et andet har et system til venti-

lation, et tredje til varme og så videre, forklarer teknisk pro-jektleder hos CISS ConneCT Andreas Popp.

Det vil således gøre det lettere at styre de forskellige instal-lationer, og desuden vil systemet være i stand til selv at handle – f.eks. ved at skrue ned for radiatoren, når et vindue åbnes – eller endda advare brugeren via en SMS, hvis der f.eks. springer et vandrør og systemet derfor registrerer et unormalt stort vandforbrug.

CISS ConneCTs demonstrator indeholder en række af de elementer, man vil kunne finde i et almindeligt hus: Stikkon-takter, bevægelsessensorer, temperaturmåler, termostat og dør/vinduessensor. Demonstratoren viser så, hvordan tek-nologien kan gøre det muligt at styre alle de forskellige ele-menter på tværs af producent og standard – f.eks. slukke alt lys og skrue ned for varmen, når der ikke har været bevæ-gelse i et stykke tid.

Demonstratoren bor lige nu i en kuffert, så den er nem at tage med ud til virksomheder, der arbejder med – eller ger-ne vil arbejde med – Home Automation. Her kan virksom-heden se, hvordan systemerne arbejder sammen på tværs af standarder. Og planen er at bygge et demonstrationskon-tor, hvor man kan se integreret Home Automation i praksis.

Læs mere på www.ciss.dk

21

Fremtidens sundhedsløsninger udvikles i ny nordjysk forskerparkVejen er banet for et rigtigt erhvervseventyr, når patienter og brugere over hele verden i fremti-den skal have gavn af sundhedsløsninger udviklet i en ny nordjysk forskerpark.

nu forenes, og at Region Nordjylland går ind som en af de centrale partnere i projektet. Regionsrådet bakker derfor op omkring satsningen med forventning om, at erhvervspar-ken kan være med til at udnytte det store potentiale i nye sundhedsløsninger som findes på tværs af erhvervslivet, universitetet og Regionens sygehuse. Det fortæller regi-onsrådsformand Ulla Astman, der samtidig er formand for Vækstforum Nordjylland:

- Vi har længe ønsket at samle de nordjyske styrker inden for sundhedsteknologi under ét. Og med den nye forskerpark, lægeuddannelsen, stærke internationale forskningsmiljøer og et kommende topmoderne sygehus har vi rigtig gode kort på hånden til både at skabe nye arbejdspladser og nye sundhedsløsninger til de nordjyske borgere, siger Ulla Ast-man.

Forskerparken er et led i den regionale erhvervsudviklings-strategi, hvor en af indsatserne går på at gøre Nordjylland førende inden for nye teknologier på sundhedsområdet.

Af Klaus Munkhøj Nielsen, Region Nordjylland

Ambitionerne er store i Nordjylland, hvor Aalborg Univer-sitet og Region Nordjylland har opbygget et stærkt part-nerskab med det regionale Vækstforum, og nu samarbej-der om etablering af en ny stor forskerpark for medicin og sundhedsteknologi. Forskerparken skal ligge i Aalborg Øst – midt i smørhullet mellem universitet og Regionens kom-mende universitetssygehus.

Under navnet HealthNTech Science & Business Park skal den nye satsning tiltrække nye videnstunge virksomheder og samle den nordjyske kompetence på tværs af regionens sygehuse, universitetet, de nordjyske kommuner og ikke mindst den del af det regionale erhvervsliv, der arbejder med udvikling og produktion af teknologiske løsninger til sundhedssektoren.

Stort potentiale i nordjysk viden om sundhed

I regionsrådet, som støtter etableringen af forskerparken, er der stor tilfredshed med, at de nordjyske kompetencer

22

nu udvikler helt nye forretningsområder. Derfor har vi valgt at udbygge netop i Nordjylland, og den nye forskerpark understøtter i høj grad vores strategi, siger Hans Christian Hoeck.

Fakta:

HealthNTech Science & Business Park, North Denmark

Projektet skal opbygge en ramme omkring forskningsbaseret forretningsudvikling inden for sundhedsvidenskab og sundhedsteknologi med udgangspunkt i forskningsmiljøer på Aalborg Universitet, Region Nordjylland, private virksomheder og virksomhedsrettede organisationer. Projektet omfatter følgende tre indsatser:

1. Øget samarbejde om sundhedsteknologisk innovation, forskning og udvikling.

2. Tiltrækning af nye relevante virksomheders udviklingsafdelinger samt investeringer til Nordjylland.

3. Styrke Nordjyllands position som et attraktivt sted for afprøvning af nye sundhedsteknologiske løsninger.

Projektet har et budget på 38 mio. kr., hvoraf støtten fra Regionsrådet, Region Nordjylland og Vækstforum Nordjylland udgør 19 mio. kr. Vækstforums andel i projektet finansieres via EU’s strukturfonde. Projektet løber i fire år indtil udgangen af 2014.

Projektet er forankret på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Læs mere om Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på http://www.hst.aau.dk

CCBR A/SVirksomheden CCBR A/S arbejder med forskningsbaseret lægemiddelafprøvning og samarbejder i den forbindelse med forskere og studerende fra Aalborg Universitet. Virksomheden tilbyder den internationale farmaceutiske industri avancerede løsninger inden for klinisk forskning, hvor nye lægemidlers effekt på eksempelvis slidgigt, diabetes og kroniske smerter undersøges. Virksomheden arbejder næsten udelukkende med internationale virksomheder. Læs mere om CCBR på http://www.ccbr.com

Lars Arendt-Nielsen, professor, dr.med., ph.d.Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Univer-sitet, tlf. 99 40 88 80.

Det nordjyske Vækstforum bidrager med ca. 19 mio. kr. til projektet. Den anden halvdel af det samlede budget på 38 mio. kr. kommer i hus via investeringer fra Aalborg Univer-sitet, Region Nordjylland og ikke mindst fra de nordjyske virksomheder, der deltager i projektet.

Forskerpark skal udvikle til hele verden

Den nye forskerpark skal styrke samarbejdet om innova-tion, forskning og udvikling inden for sundhedsområdet på tværs af Region, kommuner, videninstitutioner og erhvervs-livet. Leder af forskerparken professor og dr.med. Lars Arendt-Nielsen fra Aalborg Universitets Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ser frem til de mange muligheder, som det nye initiativ giver:

- Forskerparken bliver det naturlige omdrejningspunkt for udvikling og afprøvning af helt nye sundhedsteknologiske og medicinske løsninger. Undersøgelser fra udlandet vi-ser, at adgang til unikke forskningskompetencer, forskere og veluddannede kandidater er afgørende faktorer for at fastholde og tiltrække videnstung industri. Vi har alle disse faktorer og med den nye satsning skal vi sætte turbo på en international profilering, så vi kan sikre den mest optimale afsmitning på Nordjyllands udvikling, siger Lars Arendt-Nielsen.

Med afsæt i den nye forskerpark, de regionale kompetencer og ambitionen om at være frontløbere inden for sundheds-teknologi kan vejen meget vel være banet for et nyt nord-jysk erhvervseventyr. Det globale marked for ny teknologi, smarte telemedicinske løsninger, mere effektive lægemid-ler, arbejdskraftbesparende it-løsninger og nye ideer til at bygge fremtidens sygehuse forventes at vokse markant de kommende år.

Det er det voksende marked som det nordjyske erhvervs-liv kan få del i. Med den nye Forskerpark, det kommende universitetssygehus og det brede samarbejde mellem of-fentlige myndigheder, videninstitutioner og erhvervslivet er Nordjylland godt på vej til at udnytte potentialet til gavn for både regionens virksomheder og borgere.

Stærke kompetencer lokker virksomheder til Nordjylland

Den internationale virksomhed CCBR med 520 ansatte over hele verden ser så store perspektiver i de nordjyske kom-petencer, at de netop har valgt at flytte deres hovedkontor til Aalborg. Her kan CCBR, der arbejder med lægemiddelaf-prøvning, udnytte den gode adgang til højt kvalificeret ar-bejdskraft inden for netop deres område, og de kan styrke deres forskningssamarbejde med universitet. Det forklarer administrerende direktør og ph.d. Hans Christian Hoeck:

- Vi er en forskningsbaseret virksomhed, og en stor del af vores værdigrundlag bygger på klinisk forskning, som vi både igangsætter og støtter i samarbejde med universi-tetet. De mange studerende som har deres daglige gang i vores forskningscenter i Aalborg er med til at skabe et in-spirerende forskningsmiljø ved siden af vores kontraktforsk-ning. Samtidig har universitetet nogle internationale spids-kompetencer inden for bl.a. smerteforskning, der gør, at vi

23

Af Anne Bloksgaard Nielsen

Foto: Lars Horn, Baghuset

Hovedparten af ældre, der flytter på plejehjem, er fysisk og/eller psykisk dårligt fungerende og mange lider af en de-menssygdom. For ældre i denne situation er bevægelse og fysisk aktivitet særlig afgørende for at undgå yderligere tab af funktionsevne og for at forbedre chancerne for at opret-holde autonomi og værdighed i slutningen af livet.

”Fra forskning ved vi, at det at holde sig i bevægelse er den enkeltstående aktivitet som betyder mest for ældres sund-hed og velvære. IABIS-projektet – hvor IABIS står for Indi-vidualiseret Adgangskontrol og Bevægelsesstimulerende InformationsServices – vil gennem personaliseret informa-

tion stimulere ældre til at bevæge sig mere - på tværs af bo-enheder og uden for plejeboligen. Det vil også kunne have en social værdi, og forebygge ensomhed”, siger Thomas Hammer-Jakobsen, direktør for Copenhagen Living Lab.

Teknologi skal forbedre livskvalitet

Projektets målsætning er at udvikle it-løsninger til fremti-dige plejeboliger, der kan sikre, at de er åbne for bevægelse på tværs af bo-enheder, at de bliver en integreret del af om-givende bebyggelser, at plejeboligen føles som en privat bolig for beboerne - og at den samtidig fungerer som en god arbejdsplads for personalet. Forudsætningen for at nå

I marts 2011 blev innovationsprojektet IABIS skudt i gang. Blandt projektets partnere er to nordjyske virksomheder – Conlan ApS og MVC Data – samt Center for Indlejrede Soft-ware Systemer (CISS) på Aalborg Universitet. Desuden skal projektets ideer og prototyper testes på to nordjyske plejehjem: Lions Park i Nørresundby og Sulsted Ældrecenter.

Nordjyske forskere og virksomheder i nyt innovationsprojekt om velfærdsteknologi

24

disse mål er bl.a., at plejekrævende demente får mulighed for at bevæge sig omkring på eget initiativ og alene, dvs. at man sikrer dem størst mulig frihed og samtidig minimerer risikoen for, at de bliver væk.

Projektet skal således både bidrage til, at livskvaliteten for beboerne på plejehjem øges, og at de kommunale drifts-omkostninger reduceres. Derfor skal projektets ideer, og se-nere dets prototyper, udvikles og testes i samarbejde med ældre og medarbejdere på de to nordjyske plejehjem Lions Park og Sulsted Ældrecenter. Desuden spiller projektet sam-men med Aalborg Kommunes strategi for udviklingen af ”Fremtidens Plejehjem” på havnefronten i Nørresundby.

Innovation og nye markeder

Samtidig betyder projektet også, at nye markeder åbnes op for de deltagende virksomheder. Virksomhederne bidrager med deres eksisterende viden og teknologier – men et af målene med deres deltagelse er netop også at få videreud-viklet disse teknologier og produkter gennem samspillet med de andre partnere i projektet.

”Vi er gået med i projektet af to årsager,” fortæller Michael V. Christensen, direktør i MVC-data. ”Vi har en teknisk og faglig indsigt, som der er brug for, og så ser vi et nyt marked, som vi gerne vil have en andel i.”

Ejner Hansen, direktør i Conlan, samtykker. ”Vi er med i projektet for at videreudvikle vore systemer til adgang og fjernbetjening for anvendelse i boliger, herunder plejehjem etc. Vi er med for at udvikle og anvende en ny generation af trådløs kommunikation for at effektivisere kommunikatio-

nen for alle parter – pårørende, ældre, personale, offentlig part og så videre. Vi tror på, at det samtidig vil give os for-retningsmuligheder for produktion og salg af flere eksiste-rende systemer samt flere nye anlæg – både i Danmark og til eksport,” fortæller han.

Koordinering og teknologisk indsigt

CISS varetager to forskellige opgaver i projektet, fortæller lektor Arne Skou. ”Den ene rolle består af at fungere som koordinerende partner, dvs. vi koordinerer de forskellige teknologier, de deltagende virksomheder byder ind med, og ser på, hvilke potentialer, de har i den større sammen-hæng. Kan de eksempelvis kombineres umiddelbart, eller skal der tillægges nogle elementer eller funktionaliteter for at få dem til at spille sammen?” forklarer han.

”Derudover spiller vi også en mere aktiv rolle, hvor vi skal udføre to konkrete opgaver: dels skal vi planlægge den tekniske afprøvning af det system, der udvikles til pleje-hjemmene, og dels skal vi se på, hvor fleksibelt systemet er i forhold til, om det vil kunne udbygges hen ad vejen. I den forbindelse skal vi udvikle en lille udbygning på systemet; en demonstrator, der skal vise, hvordan systemet kan udvi-des med nye devices, hvis der bliver behov for det. Det kun-ne eksempelvis være, hvis der opstår et ønske om at koble systemet sammen med Home Automation-teknologi, dvs. intelligent styring af bygningens el- og varmeinstallationer,” tilføjer han.

Projektet løber frem til marts 2013, og ud over Conlan, MVC data og CISS deltager CeDenco, Eglu og Copenhagen Living Lab.

25

bringer ind i det nye fusionerede netværk – der ligger jo et kæmpe potentiale i den erfaringsudveksling og sparring, der kan opstå i sådan et forum,” afslutter hun.

Fakta

”Smart Grid & Intelligente Bygninger” er et interessentnetværk, som fokuserer på intelligent anvendelse og udnyttelse af energi i bygninger. Interessenterne er erhvervs virksomheder, videns-institutioner samt offentlige organisationer, som arbejder med teknologiske udfordringer, lige fra hvordan man kombinerer og integrerer forskellige it-systemer for at opnå energioptimeringer, til mere brugsorienterede vinkler, som f.eks. hvordan brugere af bygninger forholder sig til - og bruger - teknologi.

Målet er at opnå vidensudveksling, idéudvikling, matchmaking, projektsamarbejder og i sidste ende forretning.

Hvem kan deltage?Interessentnetværket er åbent for alle, som arbejder med problemstillinger eller produkter i forbindelse med intelligent anvendelse og udnyttelse af energi i bygninger.

Læs mere om netværket på www.smartgridogintelligentebygninger.dk

Af Anne Bloksgaard Nielsen

”De to netværks interessenter har hidtil overvejende væ-ret geografisk opdelt på henholdsvis Sjælland (Intelligente Bygninger) og i Nordjylland (Smart Energy Grids), men da deres fokus lå tæt op af hinanden, er det vores håb, at en fusion vil skabe større synergi imellem virksomheder og vi-densinstitutioner på nationalt plan,” fortæller det nye net-værks facilitator, Flemming Eriksen, fleXmanagement.

”Listen over interessenter, der har været i berøring med de to hidtidige netværk tæller ca. 170 personer, og vi håber på, at det nye samarbejde dels vil føre til, at interessenterne som minimum får kendskab til hinanden, men også, at der bliver etableret flere formaliserede samarbejder og projekter, hvor både virksomheder og vidensinstitutioner indgår. Samtidig håber vi på, at det nye netværk ikke blot kan medvirke til nye samarbejder interessenterne imellem – Smart Grid & Intelligente Bygninger er et område, der er enormt ’hot’ lige i øjeblikket, så der er et utal af forretningsmuligheder, som vi håber at kunne ’puffe til’ via netværket,” fortsætter han.

Samarbejde – og nye forretningsmuligheder

Berit Brendborg, informations- og marketingansvarlig hos både InfinIT og BrainsBusiness ICT NORTH DENMARK, læg-ger heller ikke skjul på, at der er store ambitioner for det nye samarbejde. ”InfinIT er et landsdækkende innovations-netværk for IT – med tryk på landsdækkende. Derfor skal vi også nå ud til alle dele af landet, og for at opnå det, er det oplagt at indlede samarbejde med lokale netværk med samme interesseområder,” forklarer hun.

”Dertil kommer, at BrainsBusiness-fokusnetværket Smart Energy Grids fortrinsvis består af mindre, men meget fo-kuserede og målrettede, virksomheder, der nu får en unik chance for at ”lege med de store” via de interessenter, InfinIT

Fokusnetværket Smart Energy Grids under BrainsBusiness ICTNORCOM fusionerer nu med interessegruppen Intelligente Bygninger under innovationsnetværket In-finIT. Resultatet, der får navnet Smart Grid & Intelligente Bygninger, bliver et natio-nalt netværk med omkring 170 interessenter fra forskning og erhvervsliv.

Nordjysk fokusnetværk i landsdækkende samarbejde

26

Master i it er et deltidsstudie. Undervisningen gennemføres som en kombination af netbaseret undervisning og enkelte seminarer. Fagpakkerne kan læses som enkeltfag eller udgøre en del af den samlede Master i it.

Læs mere om de enkelte fagpakker og Masteruddannelsen på www.master-it-vest.dk eller kontakt mit@learning.aau.dk for mere information.

Ansøgningsfrist er den 1. juni 2011.

Vil du være Master i it?

Aalborg Universitet udbyder i efteråret 2011 fagpakkerne

•

•

•

•

• It-organisationen

• Databaser: Design, udvikling og optimering

• Design af e-læring

• Digital Storytelling

It-videreuddannelser på Aalborg Universitet - kompetencer, der styrker dig og din virksomhed

27

Stribevis af opfindelser på energiområ-det og en hovedrolle i Aalborg Universi-tets rekordstore samarbejde med vind-mølleproducenten Vestas er nu blevet belønnet med en innovationspris til den 45-årige rumænsk-fødte professor Remus Teodorescu fra Institut for Energiteknik.

Af Carsten Nielsen, AAUFoto: Alice Bonde

Hæderen og prisen på 100.000 kroner kommer fra Nordjysk Universitetsfond som anerkendelse af Remus Teodorescus bidrag til udvikling af innovative løsninger på energiområ-det. Han er foreløbig med-ophavsmand på otte indberet-tede opfindelser, og fire af dem er enten blevet licenseret eller solgt til nationale og internationale virksomheder.

Opfindelserne til solceller, vindmøller og styring af lys og motorer har blandt andet været med til at løfte teknologien i konkrete produkter fra Danfoss, og Remus Teodorescu er også et kendt navn hos en anden stor dansk virksomhed. Siden 2007 har Remus Teodorescu stået i spidsen for Aal-borg Universitet og vindmølleproducenten Vestas’ fælles forskning, som under navnet Vestas Power Program er den største satsning af sin art fra en vindmølleproducent og et universitet.

Sideløbende med de mange virksomhedsrettede aktiviteter har Remus Teodorescu publiceret omkring 200 forsknings-artikler og modtaget fire internationale priser. Ifølge profes-sorkollegaen Frede Blaabjerg er der dog også andre grunde end de rent faglige, til at Remus Teodorescu er værdsat af kolleger og samarbejdspartnere:

- Remus er som person fremragende til at få tingene til at glide, og han formår at få folk omkring sig til at synes, det er sjovt og spændende. Samtidig har han altid fokus på, at tingene også skal bruges bagefter. Han er dog ikke kun en teknisk person, for han helliger en del tid til at spille klaver. Han har et på kontoret og er med i et band, afslører Frede Blaabjerg.

Innovationsprisen blev overrakt i forbindelse med universi-tetets årsfest den 8. april.

Pris til professor med virksomhedstække og klaverfingre

28