arbejdsprogram web reduced

Konceptet for nyt arbejdsprogramFørste skridt mod et nyt arbejdsprogram for KFUM-Spejderne

Tak til:• Tidligere Projektgrupper for nyt arbejdsprogram,

som har lavet et grundigt forarbejde• Ledere, der har givet feedback på konceptpapiret• Styregruppen for Arbejdsprogram og Events for

styring og feedback• Deltagere på Åben Odde februar 2014 for inspiration

til og udvikling af nye mærker

Konceptet for KFUM-Spejdernes arbejdsprogramVærsgo’, her har du første version af konceptet for KFUM-Spejdernes arbejdsprogram – god fornøjelse med læsningen!

ForfattereChristian Bloch Hansen og Iben Schmidt Jensen

Design og gra� kMalene Hald · malenehald.dk

FotograferMathias Vestergaard, Christian Bloch Hansen, Johny Kristensen, Ulrik M. Eriksen, Lisbeth Simonsen, Emil Munthe, Jakob Vibe, Henrik Rosenkilde.

TrykPR Offset

Udgivet af KFUM-Spejderne i DanmarkMaj 2014

Indholdsfortegnelse

6 Forord 7 Læsevejledning 8 Indledning

12 Hvorfor? Formålet med vores spejderarbejde 14 Udviklingsområdet Fysisk 16 Udviklingsområdet Selvstændigt 18 Udviklingsområdet Følelser 20 Udviklingsområdet Socialt 22 Udviklingsområdet Intellektuelt 24 Udviklingsområdet Åndeligt

28 Hvordan? Spejdermetoden – Sådan arbejder vi 30 Learning by doing 31 Patruljesystemet 32 Mødet mellem børn og voksne 33 Det fremadskridende program 34 Livet i naturen 35 Fantasirammer 36 Leg for livet 37 Spejderlov og -løfte 40 Hvad? Eksempler på mærker og aktiviteter 42 Naturelskeren 44 Stjernekiggeren 46 Debattøren 48 Den rejsende 50 Iværksætteren

54 5 steps – fra målsætning til aktivitet 56 Step 1 – Vælg målsætning eller mærke 58 Step 2 – Find på idéer 60 Step 3 – Udvælg en idé 62 Step 4 – Forbedring og kvalitetssikring 64 Step 5 – Detaljeplanlægning 66 Afslutning

Hæftet, som du sidder med i hånden, er første version af konceptet for KFUM-Spejdernes arbejdsprogram. Det skal blive til din håndbog som leder hos KFUM-Spejder-ne og skal fungere som grundlag for og inspiration til dit spejder- og lederarbejde.

Som leder hos KFUM-Spejderne er du en del af en be-vægelse, der ønsker at forandre verden, ved at uddanne unge mennesker til selvstændige og ansvarsfulde sam-fundsborgere. Det er store ord, men som spejderleder be� nder du dig faktisk i en helt særlig position, fordi du har mulighed for at udvikle og forandre de børn og unge, som du er leder for i dit ugentlige spejderarbejde. Du har mulighed for at påvirke dem i måden at se sig selv og verden på, imens de vokser op. Du kan gøre en positiv forskel.

Derfor er det også afgørende, at de aktiviteter, som spejderne bliver præsenteret for, er sjove, attraktive og relevante i dagens samfund – både globalt og lokalt.

Spejdernes arbejdsprogramEn spejderorganisations arbejdsprogram er det pæda-gogiske grundlag for de aktiviteter, som spejderne skal deltage i. Det er dermed også en slags forretningsmodel for KFUM-Spejderne, for arbejdsprogrammet beskriver hvordan vi gerne vil opnå vores formål om at uddanne børn og unge.

KFUM-Spejdernes arbejdsprogram har en lang tradition,

som rækker helt tilbage til organisationens start med bogen Patrouilleøvelser for drenge (C. Lembcke, Gylden-dal, 1910). Arbejdsprogrammet er blevet skiftet ud og forbedret af � ere omgange, og mærkerne er tilpasset tidens udvikling.

Efter mange år med Arbejdstræet er det nu tid til at se på programmet med nye briller. Til dette har WOSM udviklet RAP-modellen, som kan hjælpe en spejderor-ganisation til at se på formål og metode på ny. Gennem denne metode gives der mulighed for at forny og for-bedre et tidligere arbejdsprogram og sørge for, at det stadig er relevant den dag i dag.

Hvis du har lyst til at give feedback på hæftet, er du altid velkommen til at skrive til [email protected]. Du kan også læse mere om arbejds-programmet på arbejdsprogram.kfumspejderne.dk.

Rigtig god læsning!

Forord Læsevejledning

Dette hæfte beskriver selve konceptet for arbejdspro-grammet, og hæftet indeholder derfor ikke samtlige mærker og aktiviteter, som arbejdsprogrammet på længere sigt kommer til at indeholde. Hæftet er opdelt i � re kapitler:

HVORFOR? FORMÅLET MED VORES SPEJDERARBEJDE I dette kapitel får du præsenteret de fem kendte udvik-lingsområder og bliver introduceret for det nye udvik-lingsområde Selvstændigt. Til hvert udviklingsområde hører to læringszoner og en række målsætninger, og disse danner grundlaget for, hvordan vi skal lave aktivi-teter og opbygge mærker.

HVORDAN? SPEJDERMETODEN - SÅDAN ARBEJDER VIDette kapitel handler om, hvordan vi laver spejderarbej-de, og her kan du læse om de otte kendte principper der er i spejdermetoden.

HVAD? - EKSEMPLER PÅ MÆRKER OG AKTIVITETERI dette kapitel får du fem eksempler på, hvordan et mærke kan bygges op med udgangspunkt i konceptet for arbejdsprogrammet.

5 STEPS - FRA MÅLSÆTNING TIL AKTIVITETI dette kapitel får du inspiration til, hvordan du selv kan udvikle aktiviteter og mærker, og hvordan du kan bruge konceptet til at planlægge spejderarbejde.

LÆSEVEJLEDNING

6 7

Når man skal planlægge spejderarbejde, er det naturligt at overveje:

• Hvorfor laver man spejderarbejde?• Hvordan laver man spejderarbejde?• Hvad kan spejderarbejde helt konkret gå ud på?

Modellen for arbejdsprogrammet er derfor opdelt i tre:• Formålet med spejderarbejdet – hvorfor• Spejdermetoden og vores pædagogik – hvordan• Vores aktiviteter og program – hvad

Fokus på formål og metodeDenne måde at se arbejdsprogrammet på, tager ud-gangspunkt i WOSM’s programmodel fra 2000, Renewed Approach to Programme (herefter kaldet RAP-modellen). Modellen sætter fokus på, at man skal huske på spejder-bevægelsens formål og Spejdermetoden, før man � nder på den konkrete aktivitet. Det giver anledning til, at vi kigger på vores formål og vores Spejdermetode og � nder ud af, hvordan vi bedst opnår formålet og bruger vores

metode på en måde, der giver mening i dag. RAP-model-len gør det nemmere at sørge for, at spejderarbejdet forholder sig til den verden som omgiver os, og at aktivi-teterne er aktuelle og tidssvarende. Hvis man har disse tre dele med, kalder vi det for spej-derarbejde. Det kan sættes op på denne måde:

Spejderarbejde kan være hvad som helst, bare det lever op til vores formål og anvender Spejdermetoden. Når man skal planlægge en aktivitet, er det nærliggende først at tænke på hvad man skal lave. Men for at det er spejderarbejde, er det mindst lige så vigtigt at være bevidst om, hvorfor spejderne skal lave aktiviteten, og hvordan I kan bruge Spejdermetoden i aktiviteten. Når I har gjort jer det klart, kan I overveje, hvad I så skal lave. Der � ndes ingen aktiviteter, som fungerer lige godt til alle mennesker og i alle sammenhænge, og derfor vil dette arbejdsprogram give mulighed for at lave det spejderarbejde, som passer til lige netop de spejdere, den enkelte leder har med at gøre.

Hvorfor, hvordan og hvadEn del af KFUM-Spejdernes formål (hvorfor) er at udvik-le forskellige aspekter og kompetencer hos børn og

Verdensspejderorganisationen omfatter alle nationale spejderkorps i verden, som samlet har 36 millioner spejdere som medlemmer. Organisationen udvikler materiale og understøtter de nationale spejderkorps.

Find den på scout.org

HVORFORformål

HVORDANspejdermetoden

HVADaktiviteter

unge. Det er med til at udvikle dem til hele mennesker. I arbejdsprogrammet synliggøres disse aspekter gennem seks udviklingsområder, som skal hjælpe lederne med at få synliggjort, hvad man kan udvikle hos spejderne.

For at opnå formålet med spejderarbejdet, er det nød-vendigt at vide, hvordan det skal gøres, og her er Spej-dermetoden (hvordan) det værktøj, som skal bruges. Spejdermetoden vil for de � estes vedkommende være velkendt, men vil senere blive uddybet, så det tydelige-re fremgår, hvilke kvaliteter den indeholder, og hvordan den bruges til at give det bedste spejderarbejde.

Aktiviteterne (hvad) er ikke nødvendigvis fastlagte på forhånd, men er nogen, som lederne selv kan skabe. Der vil i det nye arbejdsprogram være færdige forslag til aktiviteter til alle udviklingsområdernes målsætninger. Da det er muligt selv at � nde på aktiviteter, vil der se-nere gives et bud på, hvordan man kan skabe aktivite-ter ud fra målsætninger og sammensætte et udviklende program for den enkelte spejder og spejderenhed.

Når I skal planlægge jeres program, er det en god idé at tænke over:

• Hvad er formålet med vores kommende program for spejderne? Hvilke dele af KFUM-Spejdernes formål vil vi gerne arbejde med i programmet?

• Hvordan vil vi bruge elementerne fra spejdermeto-den i vores program? Er der særlige dele af spejder-metoden som vi gerne vil arbejde med? Hvordan kan Spejdermetoden hjælpe os til at nå vores formål med programmet?

• Hvilke aktiviteter skal programmet indeholde, så det understøtter vores formål og bruger spejdermetoden?

WORLD ORGANIZATION OF THE SCOUT MOVEMENT

TIPS TIL PLANLÆGNING

RAP-modellen er en tilgang til forbedring af en spejder-organisations arbejdsprogram. Modellen er udviklet af WOSM og opfordrer organisationen til at bruge formålet som en mere central del af spejderarbejdet. RAP-Model-len beskriver, hvordan man kan omsætte formålet til konkrete målsætninger for alle aldersgrupper.

Find den på scout.org

RAP-MODELLEN

KFUM-Spejderne skal have nyt arbejdsprogram, men som sådan er det ikke helt nyt. Programmet hviler nemlig på vores formål og spejdermetode, og det bliver der ikke lavet om på. Spejderbevægelsens formål er stadig lige så aktuel og relevant i dag som i 1907 - og det samme er spejderaktiviteterne.

8 9

Indledning

Hvorfor?Formålet med vores spejderarbejde

De seks områder beskriver de kompetencer og færdig-heder, som vi anser som vigtige for udviklingen af men-nesket i det moderne samfund. Udviklingsområderne var også en del af Baden-Powells grundlag for spejder-arbejdet.

UdviklingsområderUdviklingsområderne kan forstås ved at forestille sig, at ethvert menneske besidder et indre landkort. Kortet er delt op i seks områder. Hvert område symboliserer ét udviklingsområde. Man kan udforske sit landkort ved at lave aktiviteter, der styrker de forskellige udviklingsom-råder.

Inden for hvert udviklingsområde er der to mindre om-råder, som kaldes læringszoner. Læringszonerne er de dele af udviklingen af det hele menneske, som KFUM-Spejderne har prioriteret som særligt vigtige. Læringszonerne danner dermed rammen for arbejds-programmet og de aktiviteter man laver som spejder.

MålsætningerDer er opsat en række målsætninger under hver læ-ringszone, som spejderne kan arbejde med. Gennem målsætningerne opnår spejderen det fornødne kend-skab til læringszonen og han eller hun udvikler kompe-tencer inden for en del af udviklingsområdet. På mod-satte er en oversigt over udviklingsområderne og tilhø-rende læringszoner, og på de følgende sider bliver de uddybet med målsætninger. Målsætningerne er valgt på baggrund af undersøgelser om børns generelle udvik-ling og med inspiration fra WOSMs materiale.

LæringszonerHver læringszone har en eller to målsætninger pr. al-dersgruppe, som beskriver konkrete kompetencer, som spejderne kan arbejde hen imod, og i nogle tilfælde handlinger, som spejderen skal udføre. Det er lederens opgave at � nde aktiviteter i aktivitetsdatabasen eller selv � nde på aktiviteter, som gør, at spejderen opnår de beskrevne kompetencer.

Hvis spejderne er i stand til at klare større udfordringer end de målsætninger, der er til deres alderstrin, så er det lederens opgave at udvide eller vælge målsætninger fra højere alderstrin. Hver læringszone har en tilhørende beskrivelse, og lederne har mulighed for selv at udforme målsætninger, som ligger inden for denne beskrivelse. Disse målsætninger vil dermed stadig opfylde målet om at udvikle spejderne inden for læringszonen.

KFUM-Spejderne i Danmark er et folkekirkeligt arbej-de, hvis formål er at lade børn og unge møde det kristne evangelium og i overensstemmelse med den internationale spejderbevægelses idé at oplære til selvstændighed, medansvar, demokratisk livshold-ning og mellemfolkelig forståelse.

Spejderarbejde skal bidrage til udvikling af det hele menneske. Derfor er arbejds-programmet bygget op om de seks udviklingsområder: Fysisk, intellektuelt, so-cialt, følelsesmæssigt, åndeligt og selvstændigt.

Alle kan udvikle sig inden for de seks forskellige udviklingsområder, fysisk, socialt, intellektuelt, følelsesmæssigt, åndeligt og selvstændigt. Under hvert udviklingsområde hører to læringszoner, hvor der zoomes ind på nogle mere speci� kke mål for udviklingen.

FYSISK

SOCIALT

INTELLEKTUELT

ÅNDELIGT

FØLELSES-MÆSSIGT

SELVSTÆNDIGT

Vær god ved din krop

Brug din krop

Kend dig selv

Tag ansvar

Ledelse

Følelser og samarbejdeFællesskab og demokrati

Fantasi og kreativitet

Hvad tror vi på

Moral og etik

Løs problemer

Slip følelserne fri

12 13

HV

RO

FOR

HV

OR

DA

NH

VAD

5 STEPS

Hvorfor? Formålet med vores spejderarbejde

KFUM-SPEJDERNES FORMÅL

Vær god ved din kropEn vigtig del af ens personlige udvikling er at kunne tage hånd om sig selv og sin krop og sørge for, at man har det godt. Det er vigtigt tidligt at lægge grunden for en sund kropsopfattelse, hvilket eksempelvis kan dreje sig om at vide, hvordan man spiser sundt eller om at føle sig tilpas i sin krop og ikke være bange for at bevæ-ge sig. Spejderlederne skal give sig tid til at snakke med de unge om for eksempel mad i forbindelse med en weekendtur eller skabe en dialog om alkohol med de ældste spejdere.

Brug din kropFor at en spejder kan lære at kende sin krop og dens styrker og begrænsninger, så skal kroppen bruges. Ud-vikling af kroppen indebærer at udvikle de fem sanser: Syn, lugt, smag, hørelse og følesans. Udholdenhed, styr-ke, hurtighed og � nmotorik er desuden en vigtig del af forbedring af kroppen og vil altid kunne være et fokus for udvikling. At bruge sin krop er ikke kun en individuel øvelse. Gennem arbejdet i patruljer får spejderen også en forståelse og respekt for andres fysiske formåen og udfordringer.

Alder Læringsmål

6-7 år – Kender simple hygiejneprincipper.

8-10 år – Kan identi� cere sund og usund mad. – Kan behandle mindre skader.

11-14 år – Kende til faktorer som kan påvirke egen livstil (reklamer, familie, venner, idoler, osv.).

– Kan yde basal førstehjælp.

15-17 år – Kan foretage aktive valg omkring kost og motion, og bedømme konsekvenserne.

– Kan tage stilling til egen livsstil.

Alder Læringsmål

6-7 år – Kender sanserne og kan beskrive sanseindtryk. – Kan udføre grundlæggende motoriske bevægelser

(hoppe, løbe, kravle, hinke og så videre).

8-10 år – Udforske fordele og ulemper ved forskellige handicaps.

– Acceptere og respektere andres fysiske begrænsninger.

11-14 år – Forklare, hvad det kræver at gøre fysiske fremskridt og udføre dem i praksis.

15-17 år – Være i stand til at sætte sig et mål for sin fysiske udvikling og arbejde på at nå det.

Udviklingsområdet Fysisk handler om, at spejderen skal blive bevidst om sin egen krop og om hvordan den udvikler sig. Spejderen skal få brugt sin krop gennem fysiske udfordringer, og under udviklingsområdet hører de to læ-ringszoner Vær god ved din krop og Brug din krop.

Udviklingsområdet FysiskFind på en udfordring, som spejderne aldrig har prøvet før. For eksempel origami, rulle på rulleskøjter, cykle på ethjulet cykel, jonglere eller ro kajak.

Byg og afprøv en forhindringsbane.

Byg en trebuk, hvor hver person udstyres med et fysisk handicap, så én får bind for øjnene og er blind, en anden får høretelefoner på og er døv. Snak om, hvorfor det er svært at være handicappet.

Byg jeres eget fi tnesscenter i rafter og snak om, hvor-

for motion er vigtigt.

Lav alternativ mad, for eksempel vegetarmad.

Giv spejderne to-tre reklametryksager hver, og lad dem

klippe de madvarer ud, som de mener er sunde og usun-

de. Snak om, hvad der reelt er sundt og usundt, og lim

udklippene på en planche.

FYSISK

Brug din kropVær god ved din krop

15

HV

RO

FOR

HV

OR

DA

NH

VAD

5 STEPS

Kend dig selvSpejderen skal lære sig selv at kende ved at � nde ud af, hvad han eller hun er god til og hvilke styrker og be-grænsninger han eller hun har. Spejderen skal lære at modtage kritik og forholde sig til den. Spejderen kan sætte sig personlige mål, og på den måde blive bevidst om, at man kan forbedre sig. Det er vigtigt, at spejderen sætter sig mål, som han eller hun selv har lyst til at nå og ikke mål, som bliver påtvunget. Når man når et per-sonlig mål, får man ofte styrket sit selværd og sin selv-tillid, og på den måde bliver også mere selvstændig.

Tag ansvarSpejderen skal kunne forstå, at der kan opstå udfor-dringer i mange forskellige sammenhænge og skal have mulighed for at forhold til dem. Læringszonen Tag an-svar handler om, at spejderen skal lære, hvordan han eller hun kan handle, når noget bliver besværligt og ikke helt går efter planen. Spejderen skal se hvilke kon-sekvenser, ens handlinger kan have.

Alder Læringsmål

6-7 år – Kan beskrive, hvad han eller hun selv er god til og være villig til at blive bedre til de ting.

8-10 år – Kan identi� cere områder, hvor egne evner er begrænsede, og hvordan de kan udvikles.

11-14 år – Er i stand til at modtage konstruktiv kritik og villig til at ændre sin adfærd.

15-17 år – Kan se sig selv kritisk og sætte realistiske mål, så egne evner kan udvikles.

Alder Læringsmål

6-7 år – Være i stand til at gennemføre udfordringer, som bæverfamilien bliver stillet overfor.

8-10 år – Kan udholde og overkomme udfordringer.

11-14 år – Kan beskrive konsekvenser af en beslutning.

15-17 år – Kan bedømme, hvilke konsekvenser egne handlinger kan få og foretage valg derefter.

Udviklingsområdet Selvstændigt handler om at spejderen skal danne sin egen mening og tage sine egne beslutninger. Spejderen skal lære at tage hånd om sin egen udvikling og sætte mål for sig selv. Under udviklingsområdet hører de to læringszoner Kend dig selv og Tag ansvar.

Udviklingsområdet Selvstændigt

Lav en hike eller et løb med valgmuligheder undervejs. Hvis spejderne går den ene vej, får de chokolade og vejen er lang, hvis de går den anden vej, får de varm aftensmad og vejen er kortere.

En af spejderne skal føre resten af banden/patruljen igennem en forhindringsbane. Alle på nær én skal have bind for øjnene.

Lav poser med forskellige ingredienser der ikke nødven-digvis passer sammen til en ret. Spejderne skal vælge en pose og lave mad ud af ingredienserne.

Indfør ”Bedstemors lov” når I skal evaluere noget. Det

er en feedback-metode, hvor man fortæller en person

tre gode ting og en udfordring, som de kan arbejde

videre med.

Mal, hvad du er god til – hele banden eller patruljen

maler på et fælles lærred.

Alle får et papir sat fast på ryggen med tape, og går

herefter rundt mellem hinanden og skriver på hinan-

dens papir, hvad man er god til.

SELVSTÆNDIGTKend dig selv

Tag ansvar

17

HV

RO

FOR

HV

OR

DA

NH

VAD

5 STEPS

Slip følelserne friForskellige følelser kan udtrykkes på mange forskellige måder, og nogle gange kan forskellige situationer have stor ind� ydelse på hvordan man har det. Spejderen skal blive bevidst om, hvordan man udtrykker grundlæggen-de følelser som frygt, glæde, overraskelse, sorg og vre-de, og forstå, hvordan de forskellige følelser opstår og påvirker kroppen. For at forstå følelserne kan man øve sig i at udtrykke dem og slippe dem fri, også selvom man føler noget andet i nuet.

Følelser og samarbejdeFor at få et samarbejde til at fungere optimalt, er det nødvendigt at kunne dele med andre, hvordan man har det. Det er sundt at lære at udtrykke sine følelser, men det er også til stor nytte at kunne lytte til andres følelser. Ved udforskning af denne læringszone vil den enkelte spejder opleve, at det er i orden at være som man er, og at der er plads til alle. Dette kan være med til at mindske mobning, både til spejder og i spejdernes hverdag.

Alder Læringsmål

6-7 år – Kan udtrykke forskellige følelser, så andre kan se det (eksempelvis gennem teater).

8-10 år – Opdage, hvordan forskellige ting påvirker humør og sindsstemning (musik, lys, tale mm.)

11-14 år – Opdage, hvordan kroppen reagerer fysisk, mentalt og følelsesmæssigt i forskellige situationer – for eksempel under stress, med- og modgang og gruppepres – og lære, hvordan man håndterer det.

15-17 år – Kan identi� cere, hvad der der fremkalder bestemte sindsstemninger hos sig selv.

Alder Læringsmål

6-7 år – Kan give plads til andres følelser.

8-10 år – Kan acceptere og håndtere situationer som volder udfordringer.

11-14 år – Kan udtrykke og undertrykke sine følelser på en måde, som tager hensyn til omgivelserne.

15-17 år – Kan påskønne, at vi er forskellige og turde være sig selv.

En patrulje fi nder på en konfl ikt og spiller den for en anden patrulje. Den anden patrulje skal forsøge at løse konfl ikten.

Tag en snak i patruljen om, hvad der gør hver enkelt glad eller i dårligt humør. Det er en god måde at lære hinanden at kende på.

Alle får en post-it på panden med en følelse på og går så rundt mellem hinanden. Stil hinanden JA/NEJ-spørgsmål, og fi nd ud af, hvilken følelse man har.

Skriv forskellige følelser ned på små sedler. Herefter

trækker spejderne hver en seddel. Hver person skal

spille sin følelse, og de andre skal gætte følelsen.

Rør ved ulækre ting: Kakerlakker, havregrød med

vingummier eller lign. Prøv først med bind for øjnene

eller dæk tingen over, så man ikke kan se, hvad man

rører ved.

Lad spejderne lytte til musik. Bagefter skal de tegne,

hvad de følte, da de hørte det.

Udviklingsområdet Følelsesmæssigt handler om, at spejderen skal lære at udtrykke forskellige følelser og � nde ud af, hvordan forskellige omgivelser eller situationer kan påvirke ens følelser. Desuden skal spejderen lære at for-stå andres følelser og sætte sig i andres sted for at kunne skabe stærkt sam-arbejde. Under udviklingsområdet hører de to læringszoner Slip følelserne fri og Følelser og samarbejde.

Udviklingsområdet Følelsesmæssigt

FØLELSES-MÆSSIGT

Slip følelserne friFølelser og samarbejde

19

HV

RO

FOR

HV

OR

DA

NH

VAD

5 STEPS

LedelseLedelse handler om at hjælpe en gruppe med at komme hen mod et mål. Børn og unge står i mange situationer, hvor det er hensigtsmæssigt at tage lederskab eller have forståelse for ledelse, for eksempel i gruppearbej-de i skolen. Gennem spejderarbejde kan man øve sig i at lede. Inden for læringszonen Ledelse skal spejderne lære både selv at lede og også at forstå, hvordan man indgår i en gruppe, som er ledet af andre. En del af ledelse er at kunne se, hvorfor kon� ikter opstår og lære, hvordan man tager aktiv del i kon� ikthåndtering.

Fællesskab og demokratiFællesskab og demokrati handler om at opleve, at alle i en gruppe er lige vigtige i forhold til at skabe en stærk gruppe. Læringszonen indebærer, at spejderen lærer at tage aktiv del i fællesskabet i patruljen ud fra de forud-sætninger, han eller hun selv har. Samtidig skal spejde-ren se, at andres bidrag er lige så vigtige. Gennem fæl-lesskabet i patruljen skal den enkelte spejder opleve, hvordan demokrati fungerer. Ud over demokratiet i spejdergruppen, skal spejderen også se og opleve, hvordan de indgår i det danske samfunds demokrati.

Alder Læringsmål

6-7 år – Tage del i aktiviteter, som er styret af regler og være i stand til at overholde dem.

8-10 år – Tage del i opgaver, som skal løses i fællesskab, og kan fortælle om de fordele, som samarbejde kan give.

11-14 år – Kan tage medansvar.

15-17 år – Kan lede en gruppe.

Alder Læringsmål

6-7 år – Opleve at være en del af et fællesskab, for eksempel ved forskellige ceremonier.

– Kan påskønne andres indsats.

8-10 år – Respekterer andres meninger og kan argumentere simpelt for egne holdninger.

– Kan lægge mærke til og påskønne andres evner.

11-14 år – Deltage i aktiviteter, som giver en følelse af fællesskab uden for patruljen og troppen.

– Kan værdsætte relationer og udtrykke det.

15-17 år – Kan beskrive, hvordan demokrati fungerer og demonstrere det i gruppen.

– Kan identi� cere forskellige grupper i samfundet og udvise dem respekt.

Udviklingsområdet Socialt handler om, at spejderen udvikler sin evne til at samarbejde med andre mennesker. Spejderen lærer at indgå i relation med andre og herigennem påskønne og acceptere andre. Udviklingsområdet handler også om at lede andre og har de to læringszoner Ledelse og Fælles-skab og demokrati under sig.

Udviklingsområdet SocialtHver spejder får 20 kroner og skal uden kontakt til de andre købe én ingrediens i et supermarked. Efterfølgen-de skal patruljen lave mad ud af de ingredienser, de har købt.

Besøg eller få besøg af en anden forening: FDF, en fod-boldklub eller en ungdomspolitisk forening. Få en snak om hvilke værdier der er i deres forening i forhold til jeres egen.

Mød personer fra en anden kultur – en svensker, tune-ser eller tysker, for eksempel.

Udnævn en i patruljen, der skal lede resten af patruljen

igennem en leg, en forhindringsbane, i at slå telt op,

bygge en trebuk eller lignende.

Før hinanden igennem en labyrint, hvor den, der bliver

ført, har bind for øjnene.

Snak om, skriv eller tegn, hvordan en drømmeleder er.

SOCIALT

Fællesskab og demokrati

Ledelse

21

HV

RO

FOR

HV

OR

DA

NH

VAD

5 STEPS

Fantasi og kreativitetFantasi er en stor del af aktiviteterne hos KFUM-Spej-derne, for eksempel når vi bruger idérammen om Jung-lebogen. I denne læringszone skal spejderne bruge deres fantasi og kreativitet til at leve sig ind i en anden verden, skabe noget nyt og komme med idéer til, hvor-dan man kan gøre noget anderledes, end man plejer. At være kreativ indebærer ikke nødvendigvis, at der kom-mer et godt og brugbart produkt, men at personen som er kreativ, har lavet noget nyt. Det er vigtigt at inspirere alle til at være kreative, og selvom man som leder ikke føler sig kreativ, så kan man sagtens sætte rammer for, at spejderne kan være det.

Løs problemerAt løse problemer handler om at kunne tænke sig til, hvordan der kan gøres noget ved et problem og deref-ter gøre noget ved det. Det drejer sig om at kunne tæn-ke logisk for at kunne se, hvad der kan lade sig gøre. Samtidig indebærer læringszonen, at spejderen lærer at lytte til og acceptere andres forslag til problemløsnin-gen og arbejde videre med disse forslag. Problemerne, som spejderen vil blive præsenteret for, skal have for-skellig sværhedsgrad alt efter alder og egen udvikling. At lære at løse én slags problemer vil også lære spejde-ren, hvordan man kan løse lignende problemer i andre sammenhænge.

Alder Læringsmål

6-7 år – Opleve glæde ved at udtrykke sig kreativt.

8-10 år – Kan skabe noget, som er til glæde, nytte eller gavn for dem selv.

11-14 år – Kan udvikle en leg eller aktivitet.

15-17 år – Kan idégenerere, udvælge og udvikle idéerne for indhold på møder eller ture.

Alder Læringsmål

6-7 år – Udvikle evnen til at løse små konkrete problemer.

8-10 år – Få indsigt i, at et problem kan have mere end en løsning.

11-14 år – Udvikle nye løsninger på kendte problemer og kunne tilpasse en kendt løsning til en ny situation.

15-17 år – Kan forklare løsningsforslag til en opgave, så andre bliver i stand til at udføre opgaven.

– Kan planlægge og udføre opgaver, som er realistiske inden for givne rammer og spejdernes evner.

Udviklingsområdet Intellektuelt handler om, at spejderen skal udvikle sine evner til at tænke og udfolde sig kreativt. Spejderen skal lære at tilpasse sig det uventede og løse problemer. Under udviklingsområdet hører de to læ-ringszoner Fantasi og kreativitet og Løs problemer.

Udviklingsområdet IntellektueltSaml et telt, hvor lederen har fjernet et element – ek-sempelvis pløkker – og lad spejderne fi nde ud af, hvor-dan de vil løse udfordringen.

Lav noget, man kan drikke af. Spejderne må bruge alle ting i spejderhytten (på nær et krus), og de får ti mi-nutter til at løse opgaven.

Samarbejd to og to om at samle en LEGO-fi gur. Én har legoklodserne, en anden har brugsanvisningen. Den med brugsanvisningen skal guide den anden til at få samlet fi guren.

Giv spejderne ti fotoopgaver, hvor de skal være kreative

og tage billeder af abstrakte begreber, for eksempel en

rød tråd, liv, død eller mønstre.

Byg en model af, hvordan ser verden ud om 100 år.

Lav en ny spejdersang.

Lav en fi gur ud fra fri fantasi med en begrænset mæng-

de materialer.

INTELLEKTUELT

Fantasi og kreativitet

Løs problemer

23

HV

RO

FOR

HV

OR

DA

NH

VAD

5 STEPS

Hvad tror vi på?Kristendommen er en vigtig del af KFUM-Spejdernes værdigrundlag og desuden en stor del af den danske kultur. Spejderen skal derfor møde det kristne budskab og få en forståelse for de værdier der ligger bag. Spej-derarbejdet skal fungere som et rum, hvor der er plads til at spejderen kan give udtryk for sin egen tro. Derfor er det vigtigt, at der bliver skabt rum for dialog og sam-tale, som giver alle lyst til at fortælle om, hvad de tror på, uanset om de tror på noget eller ej.

Moral og etikDenne læringszone skal give spejderen indblik i, hvad der kan være rigtigt eller forkert at gøre. Det er vigtigt, at spejderen forstår, at der ikke er endegyldige svar på, hvad der er rigtigt og forkert. Aktiviteterne inden for læringszonen vil derfor i høj grad kunne bestå af samta-ler, hvor spejdernes egne holdninger kommer til udtryk.

Alder Læringsmål

6-7 år – Tage del i en kirkelig handling.

8-10 år – Kan genfortælle bibelhistorier og forstå og snakke om moralen.

11-14 år – Kan identi� cere kristne værdier.

15-17 år – Kan re� ektere og diskutere kristne værdier og forholde sig til egen tro.

Alder Læringsmål

6-7 år – Kan identi� cere og beskrive eksempler på god og dårlig opførsel fra egen hverdag.

8-10 år – Kan forstå at handlinger ikke udelukkende er rigtige og forkerte.

11-14 år – Kan beskrive forskellige etiske dilemmaer og argumentere for dem.

15-17 år – Kan diskutere og tage stilling til etiske dilemmaer og argumentere for egne holdninger

Udviklingsområdet Åndeligt handler om, at spejderen skal møde et rum, hvor der er plads til eksistentielle overvejelser om hvad man tror på, og hvad der er rigtigt og forkert. Spejderen skal præsenteres for den kristne tro og have mulighed for at forholde sig til sin egen tro. Under udviklingsområdet hører de to læringszoner Hvad tror vi på? og Moral og etik.

Udviklingsområdet Åndeligt

Tegn noget som I ville blive kede af eller glade for, hvis andre gjorde det for jer. Snak om det i banden eller patruljen.

Diskutér forskellige etiske dilemmaer som abort, aktiv dødshjælp, dødsdomme, og om man vil anmelde sin bedste ven, hvis denne har gjort noget ulovligt. Er der noget der er rigtigt eller forkert at gøre?

Find på ti JA/NEJ spørgsmål. Lederen stiller spørgsmå-lene, og spejderne skal tage stilling til, om de vil stem-me ja eller nej og tal om hvorfor.

Få en rundvisning i en kirke efter lukketid eller deltag i

en almindelig gudstjeneste.

Lav jeres egne ti bud og sammenlign dem med de ti bud

fra Bibelen.

Snak om hvilken betydningen kristendommen har, og

har haft, for vores samfund.

Find frem til centrale emner i livet, eksempelvis kær-

lighed, venskaber eller jalousi. Tag en snak om det,

eventuelt ud fra et kristent udgangspunkt.

ÅNDELIGT

Moral og etikHvad tror vi på?

25

HV

RO

FOR

HV

OR

DA

NH

VAD

5 STEPS

Hvordan?Spejdermetoden – sådan arbejder vi

Baden-Powells principperPrincipperne i Spejdermetoden er baseret på Ba-den-Powells tanker, om hvordan unge menneske udvik-ler sig bedst muligt. Baden-Powells eget spejderarbejde var baseret på:

• spejderlov og -løfte• at lære ved at gøre ting i praksis• at arbejde i små grupper• at have et fremadskridende program.

I 1980erne beskrev WOSM at spejderarbejdet skulle bygge på Spejdermetoden, som netop udsprang af de � re nævnte principper.

I 1998 satte WOSM og WAGGGS (World Association of Girl Guides and Girl Scouts) sig sammen og udarbejdede den fælles spejdermetode, som vi bruger i dag. Den består af de otte principper, som KFUM-Spejdernes Spejdermetode primært er baseret på.

De 8 principper i

Spejdermetoden

Hvordan? Spejdermetoden – sådan arbejder vi

LEARNING BY DOING

PATRULJESYSTEMET

MØDET MELLEM BØRN OG VOKSNE

DET FREMADSKRIDENDE PROGRAM

LIVET I NATUREN

FANTASIRAMMERLEG FOR LIVET

SPEJDERLOV OG -LØFTE

Spejdermetoden består af otte pædagogiske principper, som sammen skaber en pædagogisk ramme for, hvordan man laver spejderarbejde. Noget af det der adskil-ler spejderarbejdet fra andre fritidsaktiviteter er, at vi benytter Spejdermetoden.

28 29

HV

RO

FOR

HV

OR

DA

NH

VAD

5 STEPS

Kompetencer og færdigheder læres og forbedres bedst ved at personen gør det, som man ønsker at personen skal lære. En person, som skal lære at slå telt op, lærer det bedre ved selv at slå teltet op, end ved kun at iagt-tage at det bliver slået op eller kun få instruktioner.

Spejderen skal lære gennem sine egne erfaringer, fejl og succeser, som de støder på igennem læringsprocessen. Jo mere læringssituationen ligner den situation, hvor det man har lært faktisk skal bruges, jo bedre vil spejderen lære det, fordi han eller hun bedre vil kunne forstå, hvor-for det er vigtigt at lære. For eksempel vil det måske virke fjollet at slå et telt op, hvis der ikke skal soves i det, og dermed er der ikke særlig stærk motivation for at huske, hvordan det var, man slog det op.

For at erfaringer bliver til læring hos spejderen, er det også nødvendigt, at spejderen re� ekterer over den oplevelse, han eller hun havde. Spejderne kan sammen i patruljen snakke om, hvad der skete og vil derigennem kunne se, hvad der kunne gøres bedre og vil også til en anden gang kunne huske, hvad de gjorde rigtigt.

Learning by doing handler altså både om, at man skal prøve tingene af i praksis og om at gøre sig re� eksioner over det, man har prøvet.

Patruljesystemet er et af de mest bærende principper for spejderarbejdet. En patrulje består af fem-otte spej-dere, som arbejder sammen i en længere periode.

Patruljen er et sted, hvor der er tryghed, hvilket gør at spejderne kan støtte hinanden gennem udfordringer. Den enkelte spejder udvikler sig i patruljen gennem fællesskabet med andre. I kraft af samspillet i patrul-jen, får spejderne desuden en praktisk mulighed for at lære og forholde sig til, hvordan demokrati fungerer.

I en patrulje har alle forskellige styrker og svagheder, og spejderen kan lære fra sig og tage ved lære af de andre i patruljen. Da der er mange forskellige styrker samlet i patruljen, vil den altid kunne klare større ud-fordringer samlet end et enkelt medlem kan alene.

Det er en god idé at give patruljen mulighed for at ar-bejde selvstændigt, og lade den få ansvaret for at lave dagens program eller planlægge sin egen tur. En del af patruljens selvstændige arbejde understøttes af at patruljen har en patruljeleder.

Patruljelederen har en central rolle i patruljen, og den-ne har ansvaret for eksempelvis patruljens sammen-hold eller gennemførsel af aktiviteter. Ansvaret vil vari-ere fra enhed til enhed, og det er op til lederne at støt-te patruljelederen i forhold til det ansvar, som han eller hun er blevet tildelt. Patruljelederen lærer at tage le-derskab og have ansvaret for andre, og de øvrige med-lemmer i patruljen lærer, hvordan det er at bliver ledt af en jævnaldrende. Det understøtter dermed tanken om at børn lærer børn.

Learning by doing Patruljesystemet

30 31

HV

RO

FOR

HV

OR

DA

NH

VAD

5 STEPS

Spejderarbejde drives af og for børn og unge, støttet af voksne. Den voksne leder har to hovedfunktioner: På den ene side skal lederen have tilpas autoritet til at sikre, at arbejdet ikke løber af sporet og at målene med arbejdet nås – at det er spejderarbejde. Det indebærer, at lederen skal give spejderne del i ansvaret for arbej-det og dermed opfylde princippet om udvikling til selv-stændighed.

Det er for eksempel lederens ansvar at fastholde pa-truljesystemet som den bærende arbejdsform. Desuden

er man som leder også på lige fod med spejderne – et venskab med spejderne. Lederen skal vise tillid til spej-deren, så spejderen kan udvikle sig på egne præmisser.

Det er vigtigt, at børn og unge møder voksne, der er deres voksen-rolle bevidst, men som også er parat til at deltage på lige fod med spejderne. På den måde skabes fællesskaber, hvor børn og voksne lærer at respektere hinanden, og unge kan se de voksne som rollemodeller for deres arbejde og deres motivation.

Denne del af Spejdermetoden kræver, at lederen har fokus på, hvad spejderne allerede har været igennem, for at der kan laves aktiviteter, som er udfordrende. Der tages udgangspunkt i den enkelte spejders udvikling, og derfor skal aktiviteter altid være tilpasset det niveau og alderstrin, som er spejderen er på.

Et fremadskridende program vil især medvirke til, at den enkelte spejder får lyst til at forbedre sig, give am-bitioner på egne vegne og give lyst til at opsøge større udfordringer. Det er oplagt at tale med spejderne om,

hvad de føler, de kan, og hvad de har lyst til at kunne mere af. På den måde sikrer man, at spejderne altid er tilpas udfordrede, og at der ikke arrangeres aktiviteter, som spejderne kan udføre i søvne.

Ved at man tænker over, hvilke aktiviteter der passer til og er udfordrende for spejderne, så vil ingen aktivitet blive tilfældig.

Mødet mellem børn og voksne Det fremadskridende program

32 33

HV

RO

FOR

HV

OR

DA

NH

VAD

5 STEPS

Livet i naturen

Mange beskriver naturen som et sted, hvor de oplever frihed og er i berøring med virkeligheden. En del af den-ne virkelighedsfølelse opstår ved, at der i naturen skabes stærke sanseoplevelser, da alle sanser stimuleres – må-ske også sanser, som spejderne ikke bruger til daglig.

Ved at spejderne selv skal forsøge at bo, færdes eller lave mad i naturen, udfordres de på områder, hvor alle udviklingsområder kommer i spil. Derved bliver naturen et unikt rum, hvor det hele menneske kan udvikles.

I naturen har spejderen mulighed for at møde udfordrin-ger, som de ikke nødvendigvis er vant til fra deres daglig-

dag. Her kan man blive nødt til at løse opgaver med væsentlig færre hjælpemidler end dem man er vant til at have til rådighed til daglig. Derfor er livet i naturen ofte et sted hvor man får øvet samarbejde og kreativ pro-blemløsning.

En spejder værner om naturen og yder dermed et lille bidrag til at beskytte miljøet og skabe en bæredygtig udvikling. Gennem friluftslivet kan spejderen få et godt kendskab til naturen og til forskellige miljømæssige problemstillinger.

Fantasirammer betyder, at man bygger en aktivitet op om en historie og skaber et nyt univers. Det kan gøre en opgave sjovere at gå til, da det er lettere at skabe en mening med det arbejde, der bliver lavet. Det kan for eksempel være sjovere for børnene at skulle bygge en stridsvogn til romerske krigere end at bygge en A-buk.

Samtidig giver rammerne børnene en mulighed for at udfolde deres fantasi i trygge rammer. Eksempler på dette er Bæverdammen fog Junglebogen.

For de unge giver fantasirammer en mulighed for at kunne frigøre sig fra deres vante roller og leve sig ind i

en verden, hvor de kan skabe nye relationer til hinan-den og de voksne.

Fantasirammer appellerer til børn og unges fantasi og kreativitet, og når man bruger en fantastiramme, kan man lettere formidle et abstrakt mål. Eksempelvis er det et abstrakt mål, at spejderne bliver bedre til at arbejde sammen i en patrulje og til at arbejde selvstændigt. Hvis man giver spejderne en mission om at � nde en skjult skat i en verden af pirater, så bliver aktiviteten lettere et skridt på vejen mod at spejderne når det mere abstrakte mål.

Fantasirammer

34 35

HV

RO

FOR

HV

OR

DA

NH

VAD

5 STEPS

Leg for livet

Legen bruges som en vej til at lære færdigheder og til at styrke fællesskabet. Legen er ofte forbundet med fysisk udfoldelse og social aktivitet, og leg giver mening for alle aldersgrupper.

Indholdet i legen er ikke nødvendigvis afgørende for legens kvalitet, men det vigtige er det at leve sig ind i en verden, hvor virkelighedens regler ikke er gældende. Derfor behøver en leg ikke altid have en dybere og syn-lig mening, og at lege for legens skyld kan øge spejder-nes kreativitet og er derfor også med til at udvikle ud-viklingsområdet intellektuelt.

Legen indebærer en høj grad af socialisering, og der kan skabes udvikling på både et personligt, socialt og kulturelt plan. Den personlige udvikling sker eksempel-vis ved at man får en positiv oplevelse af sin handle-kompetence, da legen kræver, at man deltager aktivt.

På det sociale plan lærer man at forholde sig til andre mennesker og vil opleve at skulle tilpasse sig sin egen handlen i forhold til andre. Det kulturelle handler om at kunne handle inden for og tilpasse sig bestemte regler, og en leg har netop bestemte regler og dermed sin egen kultur, som man kan forhold sig til.

SpejderlovenEn spejder

• lytter til Guds ord• er hjælpsom• respekterer andre• værner om naturen• er til at stole på• tager medansvar• � nder sin egen mening

Spejderloven fungerer som mål og ideal for den enkelte spejder, og kan fungere som en guide til, hvad der for-ventes af en spejder. Med spejderloven adskiller spej-derarbejdet sig fra andre fritidsaktiviteter, fordi man som spejder tager aktivt stilling til, at man vil forandre verden og gøre den til et bedre sted. Spejderloven kan være med til at sætte ord på, hvordan man rent faktisk vil gøre det.

Spejderlederen kan være med til at sørge for, at den enkelte spejder får mulighed for at re� ektere over og tage stilling til indholdet i spejderloven. Hvad betyder det at tage et medansvar? Og hvorfor er det vigtigt at � nde sin egen mening? Det er oplagt at lave et løb, hvor spejderne gennem forskellige opgaver kan forholde sig til loven.

SpejderløftetSpejderloven er oprindeligt skrevet af grundlæggeren af spejderbevægelsen, Baden-Powell. Den er efterfølgen-de blevet tilpasset i lande og korps.

Når spejderen a� ægger spejderløftet, lover han eller hun at gøre sit bedste for at leve op til spejderloven, både i og uden for spejderarbejdet. Det er frivilligt, om man ønsker at a� ægge løftet, og det er op til lederne at sørge for, at spejderen forstår indholdet i spejderloven og spejderløftet og samtidig give spejderne mulighed for at a� ægge løftet.

“Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde spejderloven og hver dag gøre noget for at glæde andre.”

Spejderlov og -løfte

Der er mange spejdere der a� ægger spejderløftet ved en ceremoni på Sct. Georgsdag den 23. april. Mangler du inspiration til, hvordan en ceremoni kan afholdes, kan du � nde andres ceremonier på spejdernet.dk.

SPEJDERLØFTET

36 37

HV

RO

FOR

HV

OR

DA

NH

VAD

5 STEPS

Hvad?Eksempler på mærker og aktiviteter

Arbejdsprogrammet lægger op til, at du som leder også selv kan udvikle aktiviteter, der opfylder de målsætnin-ger, der hører til mærkerne. Til slut kommer vi med idéer til, hvordan du selv kan � nde på aktiviteter.

Det særlige ved et mærke er, at det har fokus på det, man kan og ikke det, som man ikke kan. Hvis spejdere � k karakterer og ikke � k en topkarakter, så betød det, at der er noget de ikke kan, og så ender fokus med at være på noget negativt. Når en spejder modtager et mærke, vil det altid give en positiv oplevelse.

Når en spejder først én gang har oplevet glæden ved at

modtage et mærke, så øges motivationen til at tage et nyt. Motivationen bliver også forstærket af at se andre gå rundt med andre slags mærker. Et mærke inspirerer til at lære mere og lægger op til en særlig slags læring gennem mærkets navn og tilhørende aktiviteter. Ofte kan mærker vise, at der er sket en læring, som det kan være svært at give en karakter for, for eksempel når spejderen har øvet sine evner inden for samarbejde, selvstændighed eller kreativitet.

Mærkernes opbygningMærkerne i arbejdsprogrammet er med til at understøt-te udviklingen af det hele menneske og dermed hjælpe dig som leder til at spejderne får arbejdet med alle de seks udviklingsområder: Fysisk, intellektuelt, socialt, følelsesmæssigt, åndeligt og selvstændigt. Der bliver lavet mærker til bæver-, ulv-, junior-, trop- og senior-spejder.

Hvert mærke bygger på udforskning af to-� re lærings-zoner, og gennem spejdernes arbejde med � ere forskel-lige mærker kommer de i berøring med alle udviklings-områderne.

Hvert mærke lægger op til at arbejde med aktiviteter, som opfylder målsætningerne for hver læringszone. For at leve op til spejdermetodens princip om at arbejde med fantasirammer, er hvert mærke beskrevet med en rolle. Rollen muliggør at aktiviteter udvikles under en bestemt historie og kan inspirere lederne til at udvikle

Mærker er med til at synliggøre det, man kan som spej-der. Et mærke hjælper med at skabe rammer og struktur for læring og beskriver, hvad man som spejder skal opnå af færdigheder og kompetencer, når man tager de forskel-lige mærker.

Mærket fungerer som en form for tjekliste, der kan virke motiverende for spejderen og give lederen et overblik over spejdernes udvikling.

Et mærke er et bevis på noget, man kan eller har gen-nemført, og kan dermed fungere som en anerkendelse og værdsættelse af de evner, som man besidder.

nye aktiviteter. En rolle lægger desuden op til at opnå bestemte kompetencer – noget man er god til, som kan bruges i � ere sammenhænge og ikke bare til spejder. Dermed bliver det synliggjort, hvordan målsætningerne kan give mening i hverdagen og i livet som barn eller ung i dag.

Lederens rolleDet er op til dig som leder at planlægge og gennemføre aktiviteter, som kan være med til at opfylde mærkets målsætninger. En aktivitet behøver ikke at favne alle målsætninger på én gang, men må godt opfylde kun en enkelt målsætning. I mærkebeskrivelsen er der forslag til, hvilke aktiviteter spejderne kan lave for at få mær-ket, men du har som leder også mulighed for selv at udvikle aktiviteter, der passer til netop dine spejdere. Du kan læse mere om, hvordan du kan udvikle aktivite-ter i afsnittet 5 steps - fra målsætning til aktivitet.

I kravene til mærket lægges der ikke stor vægt på, at spejderen opnår et bestemt niveau, men at spejderen

aktivt har arbejdet med og gjort fremskridt inden for de enkelte målsætninger. Det er dermed op til lederen at vurdere, om spejderen har gjort fremskridt inden for den målsætning, som der arbejdes med.

Hvad? Eksempler på mærker og aktiviteter

Mærkerne på de næste sider er kun eksempler, som viser hvordan udviklingsområderne og læringszonerne kan komme til udtryk gennem mærker. Mærkerne bliver derfor ikke nødvendigvis en del af det endelige arbejdsprogram og er ikke udgivet som fysiske stof-mærker.

HVORFOR TAGER VI MÆRKER?

EKSEMPLER

Du har nu læst hvorfor og hvordan man laver spejderarbejde, og det er nu tid til at gennemgå hvad der kan laves af spejderarbejde. Dette afsnit handler om det at tage mærker, og giver et bud på, hvordan fem forskellige mærker kunne se ud.

40 41

HV

RO

FOR

HV

OR

DA

NH

VAD

5 STEPS

Naturelskeren er ikke så erfaren i at færdes i naturen og skal derfor lære, hvad der er i naturen, og hvordan man behandler den ordentligt. Naturelskeren har mange ting at lære men er heldigvis enormt lærelysten. Personen vil især godt vide, hvordan man bor og lever i naturen. De vil gerne lære, hvordan man bygger huler og elsker at prøve sig frem, men har brug for at få hjælp og støt-te. Naturelskeren synes også, at det er sjovt at spise ting fra naturen og vil gerne prøve at dyrke sine egne grøntsager. Naturelskerens krop er stadig under stor

udvikling, og naturen giver oplagte muligheder for at udvikle sin krop. I naturen kan personen opleve at få nye sanseudtryk – eksempelvis duften, når der graves ned under visne blade, lydene i en skov eller følelsen af bark fra forskellige træer. Naturelskeren nyder at løbe rundt og røre, dufte og lytte til alt omkring sig.

Alder Løs problemer (Intellektuelt)

Bæver 6-7 år – Udvikle evnen til at løse små konkrete problemer.

Ulv 8-10 år – Få indsigt i, at et problem kan have mere end én løsning.

Alder Moral og etik (Åndelig)

Bæver 6-7 år – Kan identi� cere og beskrive god og dårlig opførsel fra egen hverdag.

Ulv 8-10 år – Kan forstå at handlinger ikke udelukkende er rigtige og forkerte.

Alder Brug din krop (Fysisk)

Bæver 6-7 år – Kender de forskellige sanser og kan beskrive sanseindtryk.

– Kan udføre grundlæggende motoriske bevægelser.

Ulv 8-10 år – Udforske fordele og ulemper ved forskellige typer handicaps.

– Acceptere og respektere andres fysiske begrænsninger.

Naturelskeren

Finde en edderkop i

jeres hytte. Snak

om, om den skal

sættes udenfor

eller slås ihjel.

Lav en forhindrings-

bane i en skov.

Fang eller køb en fi sk, og lad børnene skære den op.

Byg en hule kun ud af naturmaterialer.

Snak om, om man må skære i friske

træer.

BÆVER OG ULV

42 43

HV

RO

FOR

HV

OR

DA

NH

VAD

5 STEPS

NATURELSKEREN passer på naturen

viser hensyner lærelysten

Stjernekiggeren er en person, som er interesseret i alt uden for jorden og retter sit blik mod det store univers. Stjernekiggeren er en nysgerrig person, som ønsker at undersøge stjerner, sol og måne og � nde ud af, hvordan man kan bruge sin viden om himmellegemer til noget fornuftigt – for eksempel til at � nde vej. Personen synes desuden, at det er spændende, hvordan at jorden bliver påvirket af månen. Da Stjernekiggeren både vil observe-re verdensrummet og bruge det nyttigt, er han eller hun yderst kreativ og op� ndsom.

Med sit blik mod himlen er Stjernekiggeren også inte-resseret i de spirituelle tanker, som stjernerne indbyder til. Derfor kan han eller hun � ere af stjernetegnene og synes det er sjovt at høre, hvilken betydning der påstås, at stjernetegn har for ens personlighed.

Stjernekiggeren er ikke nødvendigvis helt sikker på, hvad han eller hun tror på, men synes at det er spæn-dende at snakke med andre om tro og om, at der måske er noget der er større end os selv.

Stjernekiggeren


Senior15-17 år

Kan forklare et løsningsforslag så andre bliver i stand til at udføre opgaven.

Kan planlægge og udføre opgaver, som er realistiske inden for givne rammer og spejdernes evner

Alder Hvad tror vi på? (Åndeligt)

Senior15-17 år

Kan re� ektere og diskutere kristne værdier, og for-holde sig til egen tro.

Byg dit eget tele-

skop

Lær at fi nde tre

stjernetegn

Brug solens stråler

til at varme en

kartoffel

Bed spejderne om at tegne månens faser – opservér månen derhjemme og tegn den hver anden dag

Lav sit eget stjerne-tegn i fedtsten,

som man kan have med sig i sin uni-

form

SENIOR

44 45

HV

RO

FOR

HV

OR

DA

NH

VAD

5 STEPS

STJERNEKIGGEREN ERnysgerrig

op� ndsomspirituel

Debattøren TROPSPEJDER OG SENIOR

Debattøren har mange holdninger, er med til at træffe beslutninger og må derfor have sine argumenter i orden, for at det bliver godt modtaget. Debattøren skal have en god forståelse for samfundet, og løse de udfordringer der måtte være. Debattøren er god til at debattere og samarbejde og har klare holdninger.

Debattøren er nødt til at holde sig godt orienteret om alle slags nyheder og skriver måske debatindlæg til avi-serne. Debattøren skal ofte repræsentere andre holdnin-

ger, arrangere debatarrangementer og er nogle gange med til at demonstrere for et bestemt synspunkt. Debat-tøren mødes også med borgere, virksomheder og organi-sationer, som han eller hun repræsenterer eller er uenig med. Debattøren be� nder sig derfor ofte i forhandlingssi-tuationer, hvor der skal trækkes på de gode argumenter for at få sin holdning igennem.


Spejder 11-14 år – Kan ydvikle nye løsninger på kendte problemer, og kan tilpasse en kendt løsning til en ny situation.

Senior 15-17 år – Kan forklare løsningsforslag så andre bliver i stand til at udføre opgaven.

– Kan planlægge og udføre opgaver, som er realistiske inden for givne rammer og spejdernes evner..

Alder Tag ansvar (Selvstændigt)

Spejder 11-14 år – Kan beskrive konsekvenser, som forskellige beslutninger giver anledning til.

Senior 15-17 år – Kan bedømme hvilke konsekvenser egne handlinger kan få, og foretage valg der ud fra.

Alder Fællesskab og demokrati (Socialt)

Spejder 11-14 år – Deltage i aktiviteter, som giver en følelse af fællesskab uden for patruljen og troppen.

– Kan værdsætte relationer og give udtryk for det.

Senior 15-17 år – Kan beskrive hvordan demokrati fungerer og demonstrere det i gruppen.

– Kan identi� cere forskellige grupper i samfundet og udvise dem respekt.

Deltag i en debat på

KFUM-Spejdernes

Facebookside.

Kan identifi cere forskellige grupper i samfundet og udvi-

se dem respekt.

Kom med forslag

til, hvordan man

løser et lokalt sam-

fundsproblem.

Deltag i et borger-

møde i kommunen.

Arranger et deba-tarrangement.

Skriv et debatind-

læg til lokalavisen.

Kan beskrive hvor-dan demokrati fungerer og demon-strere det i grup-pen.

46 47

HV

RO

FOR

HV

OR

DA

NH

VAD

5 STEPS

DEBATTØREN KANformulere sig

argumentere for en sag� nde en løsning på et samfundsproblem

være løsningsorienterethåndtere kon� ikter

48 49

HV

RO

FOR

HV

OR

DA

NH

VAD

5 STEPS

Den rejsende

Den rejsende er en person, der kan lide at tage ud i verden og opleve. Det er ikke så vigtigt, hvor rejsen går hen, bare man oplever noget nyt, ser noget anderledes og får stillet sin nysgerrighed. Den rejsende er både interesseret i at udforske den lille og nære verden i lokalmiljøet og i at rejse ud i den store verden for at opleve helt anderledes kulturer.

Den rejsende bruger tid på at planlægge sine rejser forin-den og være forberedt på de forskellige ting, han eller

hun kunne møde på sin vej. Den rejsende dokumenterer sine rejser gennem billeder, video, dagbog og andre medier. Den rejsende er god til at være nysgerrig og åben over for andre, og til at se den samme situation fra man-ge forskellige vinkler. Det kræves, når man besøger en kultur som er meget anderledes, end den man selv kom-mer fra.

Alder Fantasi og kreativitet (Intellektuelt)

Bæver 6-7 år – Opleve glæde ved at udtrykke sig kreativt. – Kan leve sig ind i historier og fortællinger, for eksempel gennem

skuespil.

Ulv 8-10 år – Har skabt noget, som er til glæde, nytte eller gavn for dem selv.

Junior 11-14 år – Har prøvet at udvikle en leg eller aktivitet.


Bæver 6-7 år – Udvikle evnen til at løse små konkrete problemer.

Ulv 8-10 år – Få indsigt i at et problem kan have mere end en løsning.

Junior 11-14 år – Udvikler nye løsninger på kendte problemer, og kan tilpasse en kendt løsning til en ny situation.


Bæver 6-7 år – Være i stand til at gennemføre udfordringer, som familien bliver stillet overfor.

Ulv 8-10 år – Kan udholde og overkomme besværligheder og udfordringer.

Junior 11-14 år – Kan beskrive konsekvenser af beslutninger.

Alder Fællesskab og demokrati (Socialt)

Bæver 6-7 år – Opleve at være en del af et fællesskab, for eksempel gennem forskellige ceremonier.

– Kan påskønne andres indsats.

Ulv 8-10 år – Respekterer andres meninger og kan argumente simpelt for egne holdninger.

– Lægger mærke til og påskønner andres evner.

Junior 11-14 år – Deltage i aktiviteter, som giver en følelse af fællesskab uden for patruljen og troppen.

– Kan værdsætte relationer og er i stand til at give udtryk for det.

Hold et arrangement,

hvor I inviterer nogen

lokale turister

Byg et drømmeturistmål ud af genbrugsmaterialer

Hjælp turister med at

fi nde vej

Kortlæg jeres eget lokal-

område og fi nd ud af hvor

de gode kastanjesteder,

legepladser og huleplad-

ser er. Kortet kan bruges

til promovering af spej-

dergruppen til nytilfl yt-

tere og familier.

Spejderne skal ud og besøge de andre for-eninger i lokalområdet. Det kunne være fodbold-holdet, parkourklubben, bowlingholdet, de lokale blå spejdere eller noget helt andet.

DEN REJSENDE ER udforskende

nysgerrig på nye stedergod til at planlægge

god til at formidle oplevelse

BÆVER, ULV OG JUNIOR

Opfi nd et produkt,

som kan gøre hver-

dagen bare lidt

bedre.

Besøg en nyopstar-tet virksomhed,

interview ejeren og få en rundvisning på

virksomheden.

Byg ting af skrald/

genbrugsmaterialer

Kan beskrive hvor-dan demokrati fun-gerer og demonstre-re det i gruppen.

Deltag i et virksom-

hedsrollespil, hvor

teori om handel og

magt bliver omsat

til praksis.

Krejlerdag. Se hvor meget I kan bytte

jer til? Hvis I star-ter med en pakke tændstikker og bliver ved at bytte, kan I så ende op med en sofa?

50 51

HV

RO

FOR

HV

OR

DA

NH

VAD

5 STEPS

Iværksætteren

Iværksætteren kan lide at omsætte sine idéer til virke-lighed. Iværksætteren kaster sig ud i forskellige projek-ter, prøver lykken med et nyt projekt eller udfører et stykke konkret arbejde for nogle andre.

Iværksætteren kan lide at lave praktisk arbejde og har ofte mange bolde i luften. Han eller hun har mange idéer og er god til at gøre dem til virkeligheden. Iværk-sætteren kan lide at kæmpe for fornyelse, er god til at tage ansvar i den lokale spejdergruppe og i samfundet,

og har visioner. Iværksætteren tør godt kaste sig ud i projekter som måske kan virke urealistiske eller som kan være risikofyldte. For at Iværksætteren skal klare sig godt, er han eller hun god til at planlægge, hvordan man følger et projekt til dørs.

Iværksætteren er altså• kreativ• risikovillig• idérig• nysgerrig


Spejder 11-14 år – Udvikle nye løsninger på kendte problemer, og kunne tilpasse en kendt løsning til en ny situation.

Senior 15-17 år – Kunne forklare løsningsforslag til opgave, så andre bliver i stand til at udføre opgaven.

– Kunne planlægge og udføre opgaver, som er realistiske inden for givne rammer og spejdernes evner.

Alder Fantasi og kreativitet (Intellektuelt)

Spejder 11-14 år – Har prøvet at udvikle en leg eller aktivitet.

Senior 15-17 år – Kunne idegenerere, udvælge og udvikle idéerne for indhold på møder eller ture.


Spejder 11-14 år – Kunne beskrive konsekvenserne, som forskellige beslutninger medførte.

Senior 15-17 år – Kunne bedømme hvilke konsekvenser egne handlinger kan få, og foretage valg der ud fra.

Alder Ledelse (Socialt)

Spejder 11-14 år – Være i stand til at tage medansvar.

Senior 15-17 år – Være i stand til at lede en gruppe

IVÆRKSÆTTEREN ERkreativ

risikovilligidérig

nysgerrig

TROPSPEJDER OG SENIOR

5 steps– fra målsætning til aktivitet

En aktivitet er en del arbejdsprogrammet, når den op-fylder grundprincippet i arbejdsstoffet:

Grundprincippet kan gå begge veje. Man kan tage ud-gangspunkt i en allerede eksisterende aktivitet og blot sikre sig, at den opfylder formål og Spejdermetoden, eller man kan tage udgangspunkt i en målsætning og heraf udlede aktiviteten gennem Spejdermetoden.

Gennem aktiviteter opnår den enkelte spejder erfarin-ger, læring og personlige mål. Spejderne kan have for-skellige erfaringer, selvom de deltager i den samme aktivitet. Selvom en aktivitet fra et overordnet syns-punkt er succesfuld, så er det muligt, at den ikke giver det forventede erfaringsudbytte for den enkelte. På samme måde kan en umiddelbart mislykket aktivitet give en erfaring, som fører til at spejderen lærer noget, som er nyttigt til en anden gang.

Som spejderleder er det ikke muligt med sikkerhed at kunne sige, hvad en aktivitet giver af erfaring for den enkelte spejder, men det er dog muligt at påvirke aktivi-teterne, sådan at der er større chance for at opnå måle-ne. Det er derfor vigtigt at have for øje at en aktivitet er ikke altid nok for at opnå en bestemt type erfaring, og der skal derfor være et bredt udvalg af aktiviteter. Aktivi-

teter bør som udgangspunkt ikke være improviserede. De skal ideelt set være nøje udvalgt, forberedt, udført og evalueret.

Fra målsætning til aktivitet – fem gode stepsDette afsnit beskriver metoder til, hvordan man kan gå fra at have en målsætning til at have en aktivitet. Som leder kan du bruge metoderne til at udvikle gode aktivi-teter til dine spejdermøder, til lejre eller til andre sam-menhænge. Du kan bruge metoderne sammen med dine medledere og/eller sammen med dine spejdere. Hvis spejderne inddrages i de aktiviteter, I skal lave, vil de som oftest være mere motiverede gennem forløbet.

Man kan få idéer til aktiviteter på mange måder. Det kan være at en leder i din gruppe allerede har en god idé til en aktivitet, som opfylder den målsætning, I vil arbejde med til spejdermøderne. Det kan også være, at I ønsker at skabe idéer til helt nye aktiviteter.

For at komme fra en målsætning til en konkret og ny aktivitet kræves en kreativ proces. Det drejer sig om, at ledere og spejdere i fællesskab skal skabe en masse idéer til aktiviteter og derefter sammen udvælge og ud-vikle idéerne.

Det er ikke vigtigt, at alle ledere i jeres gruppe sætter sig ind i metoderne. I kan for eksempel udvælge en leder, som synes det kunne være spændende at guide andre gennem en kreativ proces. Hvis I alle ønsker at være

5 steps – fra målsætning til aktivitet

Ingen får idéer på den samme måde, og du ved måske allerede selv, hvordan du, dine medledere eller dine spejdere bedst får idéer. På de næste par sider � nder du nogle forskellige forslag til den kreative proces, som kan hjælpe jer i gang med udviklingen af de bedste aktiviteter.

De fem steps der beskrives på de næste sider, kan hjælpe jer med at gå fra idé til aktivitet.

HVORFORformål

HVORDANspejdermetoden

HVADaktiviteter

DEN KREATIVE PROCES

aktive i processen, så vil det være oplagt at høre om en forælder eller en fra grupperådet kunne tænke sig at hjælpe jer.

Vælg en målsætning eller et mærke

Find på idéer

Udvælg en idé

Forbedring og kvalitetssikring

Detaljeplanlægning

1

2

3

4

5

54 55

HV

RO

FOR

HV

OR

DA

NH

VAD

5 STEPS

I dette kapitel får du inspiration til, hvordan du selv kan udvikle aktiviteter og mær-ker, og hvordan du kan bruge konceptet til at planlægge spejderarbejde. Følg de 5 steps, hvor du går fra at have en målsætning til en konkret aktivitet.

Step 1 – Vælg en målsætning eller mærke

Når du skal planlægge en aktivitet for en gruppe af spejdere, skal du først � nde ud af, hvad spejderne har brug for eller lyst til at lære. Du kan vælge en målsætning eller et bestemt mærke som udgangspunkt. Nedenfor er en række spørgsmål, som du kan stille dig selv eller dine spejdere, for at � nde frem til hvilke mål netop dine spejdere bør have. Når du er færdig med dette step, har du en-tre målsætninger, som I kan arbejde videre med.

Du sidder nu med en række udkast til, hvad spejderne kan udvikle sig hen imod. Læs nu beskrivelserne af læringszonerne og se om nogle af målene stemmer overens. Gør de det, kan du vælge at arbejde med målsætningerne, som passer til netop din aldersgruppe.

Du kan også vælge at lave aktiviteter ud fra de mærker, som inddrager læringszonen.

3. FIND LÆRINGSZONER

Når du eller dine spejdere har besva-ret ovenstående spørgsmål, sidder du tilbage med en masse post-its med mål for, hvad der kunne være godt at arbejde med.

Læs målene igennem, og vælg dem, I synes bedst om. Du kan her også inddrage spejderne og så bruge de fem bedste mål til at udforme et halvårsprogram.

Målene kunne eksempelvis være:• Spejdere skal blive bedre til at

arbejde sammen i patruljen, så de kan klare det godt på distriktstur-neringen

• Spejderne skal prøve at planlægge en dag på den kommende som-merlejr

• Spejderne skal prøve at blive bedre til problemløsning, når de står i en svær situation

2. VÆLG DE BEDSTE MÅL

Udvælg et eller � ere af nedenståen-de spørgsmål; lav gerne dine egne spørgsmål. Stil dem til enten dine spejdere eller dine medledere. Skriv svarene ned på post-its eller et stykke papir.

• Hvad vil spejderne gerne udvikle hos dem selv?

• Hvad synes jeg som leder, at det er spændende at lave aktiviteter om?

• Hvad har vores spejdere brug for for at kunne få det bedste spej-dermøde, fedeste sommerlejr, vinde distriktsturnering etc.?

• Hvad har spejderne bruge for at øve?

• Hvilke udviklingsområder har vi endnu ikke arbejdet med?

• Hvilke læringszoner kunne være spændende at arbejde med for os?

• Hvad er vigtigt for en spejder i 2014 (måske 2020)?

1. FIND NOGLE MÅL

56 57

HV

RO

FOR

HV

OR

DA

NH

VAD

5 STEPS

Denne øvelse får jer til at tænke nyt og giver mulighed for at få idéer, som ikke er set før. I skal nok lave � ere øvelser end kun denne, da den primært er god til at sætte tankerne i gang.

Placér 50-100 billeder på et gulv, bord eller anden over� ade. Har du ikke selv billeder liggende, så sæl-ger 55Nord en billedpakke med 96 idéudviklende billeder.

Hver person skal nu vælge en et-tre billeder. Perso-nerne kan vælge billeder ud fra følgende kriterier, eller nogle du selv � nder på:• Hvilke billeder passer til valgte målsætning?

• Hvilke billeder passer til udviklingsområdet?

• Hvilke billeder synes du bedst om?

• Tag tre billeder i blinde.

Når alle har valgt sine billeder, fortæller man hinan-den om billederne. Beskriv, hvad der er på billedet. Hvis personen har svært ved at sætte ord på, er andre velkomne til at stille spørgsmål. Et spørgsmål kunne være: Hvilke følelser skaber billedet hos dig?

Lad derefter folk skrive deres tanker ned på post-its eller en tavle, og se om der er noget, der kan bruges til aktiviteter.

Hvis du har svært ved at starte en idégenereringspro-ces, så er denne øvelse god. Den fungerer ved at der udvælges et tema, men man behøver ikke arbejde videre med temaet i udførslen af selve aktiviteten.

• En fra gruppen har lavet et slideshow med billeder af kendte personer eller � gurer (James Bond, An-ders And eller Dronning Margrethe for eksempel). Har man ikke tid til at forberede dette, så beder man hver person i rummet om at skrive en eller to personer eller � gurer på post-its.

• Slideshowet afspilles, og der gives nu et-to minut-ter til at skrive idéer ned til, hvordan den viste person ville løse den udfordring der haves.

• Idéerne hænges op, og hver person udvælger den idé, som de synes bedst om.

Step 2 – Find idéer

Når du har udvalgt målsætningerne, skal du � nde på aktiviteter. Det kan være, at du allerede kender aktiviteter, som kan opfylde målsætningerne, men vi anbefaler du bruger nogle brainstormøvelser, så du får skabt aktiviteter, som er ud over det sædvanlige. Her er tre øvelser du kan bruge til at få idéer til aktiviteter, hvor du også kan inddrage dine spejdere.

• Denne metode kan bruges til at skabe idéer direk-te fra en udvalgt målsætning, men den er også særlig brugbar til at skabe idéer til at forbedre eller udvikle en aktivitetsidé.

• Her på siden er principperne for Spejdermetoden listet, og under hvert princip er skrevet stikord, som beskriver princippet.

• Hvert ord læses højt og deltager skriver på en post-its, hvad de tænker, så snart at de hører ordet. Tankerne skal så vidt muligt have relation til de bestemte målsætninger.

SPEJDERLOV OG

-LØFTE

Ceremoni

Spejderideal

Synlige værdier

LEG FOR LIVETFysisk udfoldelseAktivitetSpil

DET FREMADSKRIDEN-

DE PROGRAM

Forbedring

Udvikling LIVET I NATUREN

Back to basicsUdforskning

Ikke menneskeskabt

ØkosystemRespekt

PATRULJESYSTEMETGruppedynamikLedelseSammenholdDemokratiFælles beslutning

LEARNING BY DOING

Refl eksion

Handling

Klare sig selv

Selvstændighed

Praktisk tilgang

FANTASIRAMMERTemaFantasiEventyrUnivers

MØDET MELLEM BØRN OG VOKSNEStøtteRollemodelVenskabTillid

PERSONASSOCIATIONER BILLEDASSOCIATIONER SPEJDERMETODEN SKABER AKTIVITETER

58 59

HV

RO

FOR

HV

OR

DA

NH

VAD

5 STEPS

Denne øvelse er god, når du har en masse idéer til relativt konkrete aktiviteter, og skal have de bedste idéer udvalgt ud fra nogle bestemte kriterier.

• Tegn et koordinatsystem, hvor hver akse står for de parametre, som du vil vurdere aktiviteterne ud fra. Det kan eksempelvis være “værdi for spejderen” og “realisérbarhed” (“om den kan føres ud i livet”). Hver akse er desuden inddelt grader af lethed og sværhed.

• I gruppen diskuteres idéerne ud fra parametrene, og idéerne skrives på post-its og placeres i koordinat-systemer.

• Når alle idéer er sat på tegningen, kan I kvali� ceret udvælge de rigtige idéer ud fra jeres diskussioner.

• Det er meget vigtigt, at alle idéer diskuteres i grup-pen, og at det ikke bare er en eller to personer, der står for at placere post-its. Selve diskussionen er langt det vigtigste for at få udvalgt de bedste idéer.

Når du har dit papir, din tavle eller din væg fyldt ud med idéer, så er det tid til at udvælge dem, der skal blive til aktiviteter. Vælg de idéer som spejderne har mest har lyst til, eller hvor de fysiske rammer er mulige at skabe eller hvor der er økono-mi til det. Tænk på om du føler, aktiviteten er realistisk og passer til dine spejdere.

Step 3 – Udvælg en idé

PRIORITERINGSMATRIX

Svært at realisere

Lav værdi for spejderen

Høj værdi for spejderen

Nem at realisere

Få besøg af anden tros-retning

Rundvisning i kirke

Find cen-trale emner i livet

Lav dine egne 10 bud

Byg kors af rafter

60 61

HV

RO

FOR

HV

OR

DA

NH

VAD

5 STEPS

En vigtig måde at kvalitetssikre sin aktivitet på er ved at se, om den opfylder Spejdermetoden, da det netop bliver spejderarbejde, når den er tilstede.

Nedenfor er listet en række forskellige spørgsmål, som du kan stille dig selv og de andre ledere. Måske du allerede har tænkt principperne i Spejdermetoden ind i din aktivi-tet, og i så fald er spørgsmålene ikke nødvendigvis rele-vante at besvare. Find gerne selv � ere spørgsmål.

Learning by doingHvordan kan aktiviteten laves med endnu mindre ind� ydel-se fra lederne?

PatruljesystemetHvordan ville man styrke synligheden af styrken i at arbej-de i en gruppe?

Mødet mellem børn og voksneHvordan skal lederen fremstå i aktiviteten for at de ses som en rollemodel?

Det fremadskridende programHvordan hænger aktiviteten sammen med det øvrige pro-gram, og er den mere udfordrende end det spejderne tidli-gere har lavet?

Livet i naturenHvis aktiviteten umiddelbart er tiltænkt til at være inden-dørs, hvordan kan den da � yttes udenfor?

FantasirammerHvilket tema er det muligt at skabe omkring aktiviteten?

Leg for livetHvordan kan aktiviteten komme til at føles som en leg med tilhørende sjov og ikke som en fast og tvungen opgave?

Spejderlov og -løfteHar I læst spejderlov- og løfte for nylig? Tag den frem, og se om aktiviteten lever op til Baden-Powells idéer om, hvad der gør en god spejder.

Når du har udvalgt en idé, som skal blive til en færdig aktivitet, er det vigtigt at få den forbedret og kvalitetssikret. Her er tre metoder som du kan bruge til det.

Denne øvelse er god til at sortere ud i alle idéerne, og bruges samtidig også til at forbedre de idéer, der er. Øvelsen foregår i tavshed, og får dermed alle til at være en del af processen.

• Hver person vælger en favorit-idé blandt de mange idéer, der er produceret indtil nu.

• Alle sætter sig omkring et stort bord, og hver delta-ger bruger nu fem minutter til at formulere sin favorit-idé på et stykke A3 papir. Max. fem linjer.

• Herefter giver alle deres A3 papir til sidemanden på højre side. Alle læser den modtagne idé og har derefter fem minutter til at tilføje elementer til eller videreudvikle idéen. Husk at være positiv.

• Herefter sendes papiret videre til sidemanden, og hver deltager modtager således selv en ny idé. Dette gentages, til man modtager sin egen idé igen.

• Alle tilføjelserne læses igennem, og ud fra denne nye viden genformulerer hver deltager nu sin egen favorit-idé. Max. 10 minutter.

• Herefter afsluttes med, at alle på skift har to minut-ter til at præsentere den aktivitetsidé.

Følgende spørgsmål er en god idé at gennemgå, hver gang I føler, at en aktivitet er ved at være færdig:

• ER AKTIVITETEN UDFORDRENDE? En god aktivitet er udfordrende for spejderen, men dog ikke så svær, at den ikke kan gennemføres. Den bør være netop så udfordrende, at det er motiverende at lave den.

• ER AKTIVITETEN ATTRAKTIV? En aktivitet skal tiltale spejdernes og deres lyst til at deltage. Spej-derne føler at en aktivitet er spændende, hvis den indeholder noget, de aldrig har prøvet eller noget, der tiltaler deres værdier. Det er ikke alt, som er attraktivt for alle, og det er derfor op til dig som leder at � nde ud af, hvad netop dine spejdere � nder spændende.

• ER AKTIVITETEN BRUGBAR? Vil spejderne kunne bruge de erfaringer, som skabes gennem aktivite-ten? Det er vigtigt, at spejderne oplever eller lærer noget nyt, som kan bruges i andre sammenhænge for eksempel i skolen eller hjemme.

• FAVNER AKTIVITETEN ALLE SPEJDERNE? Det viser sig måske, at den aktiviteten kun duer til halvde-len af spejderne. Overvej, om du kan få aktiviteten til at favne alle spejderne eller accepter, at den kun favner nogle. Du kan vælge, om du så også kun skal afholde den for nogle af spejderne.

Step 4 – Forbedring og kvalitetssikring

62 63

HV

RO

FOR

HV

OR

DA

NH

VAD

5 STEPS

ER SPEJDERMETODEN TILSTEDE? 4 SPØRGSMÅL TAVS FORBEDRING

• Hvilke materialer skal der bruges?

• Hvornår skal aktiviteten laves?

• Hvor lang tid tager aktiviteten?

• Skal der laves en detaljeret beskrivelse af hele aktiviteten?

• Hvilken forberedelse er der?

• Skal der indkøbes ekstra ting?

• Hvad koster aktiviteten?

Udfyld et skema med de oplysninger, som er vigtige at få skrevet det

Det er forskelligt fra leder til leder og spejdergruppe til spejdergruppe, hvor deltaljeret man ønsker at planlægge en aktivitet og hvilke oplysninger, der ønskes noteret.

Nedenfor gives et forslag til en måde at nedskrive en aktivitet på, men det er oplagt at lave et dokument, som passer til ens egne behov.

Sidste skridt i planlægning af en aktivitet er at få detaljerne på plads. Det kan være rart for dig og dine medledere at have styr på, hvad I skal forberede til aktiviteten og at I har beskrevet, hvordan den skal udføres.

Aktivitetens navn

Formål

Målsætning

Enhed/AlderstrinDeltagerantal

Tid

Forudsætninger

Forberedelser og materiale

Metode

Beskrivelse

Forslag til en skabelon til at beskrive aktiviteter på. Det vigtigste er, at I har lavet et dokument der passer til jeres behov og måde at tænke på

64 65

HV

RO

FOR

HV

OR

DA

NH

VAD

5 STEPS

Step 5 – Detaljeplanlægning

STIL JER SELV FØLGENDE SPØRGSMÅL:

Afslutning

Så nåede du til vejs ende i konceptet for KFUM-Spejder-nes arbejdsprogram. Vi håber, at det har været inspire-rende læsning.

Rigtig god fornøjelse med brug af KFUM-Spejdernes arbejdsprogram og husk, at du kan komme med kom-mentarer og spørgsmål til arbejdsprogrammet ved at skrive til [email protected] eller be-søge arbejdsprogram.kfumspejderne.dk.

66

arbejdsprogram web reduced

Documents