ÅRSBERETNING 2014

2 – Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4

4

6

7

9

10

12

14

16

24

29

30

31

FORORD

OM TVIS

MILJØ

CASE 1 TRÅDRENOVERING

CASE 2 BIOMASSE

CASE 2 VARMEPLAN TVIS

REGNSKAB

BALANCEN

NOTER

REVISORS ERKLÆRINGER

LEDELSESPÅTEGNING

VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4 – 3

Mio. kr 2014 2013 2012 2011 2010

Netto omsætning 544 587 540 482 533

Driftsresultat 17 16 15 15 – 12

Over-Underdækning 49 35 19 – 4 – 32

Solgte enheder / TJ 4,545 5.249 5.263 4.981 6.025

Hovedtal

VI FORBEREDER FREMTIDEN2014 har været et år udover det sædvanlige. Varmesalget har været 18 procent under budget på grund af en sen sommer og en meget mild vinter. Det samme oplever fjernvarmeselskaber-ne, som selvfølgelig også har haft mindre varmesalg end bud-getteret med. Til gengæld arbejdes der over en bred front for at udvikle fjernvarmen, for eksempel har Mølholm Varmeværk fået udbredt fjernvarmen til industriområdet i Vinding i det sydlige Vejle. Forhåbentlig vil mange af industri- og lagerbygningerne i området løbende blive konverteret til fjernvarme, når olie- og na-turgasfyrene skal skiftes ud. Det er et af mange gode eksempler på, hvor vigtigt det er at være på forkant med nye potentielle varmeområder, så det er enkelt, tilgængeligt og billigt at se fjern-varme som den rette løsning.

Det kommer os til gode fremover, da vi især har haft travlt i 2014 med at lægge grundstenene for fjernvarmens udvikling i Trekantområdet i de kommende årtier. Det har krævet et mas-sivt analysearbejde med fokus på både Ievetidsforlængelse af tracéet, nye varmekilder og udvidelser til flere forbrugere. For det bliver billigere for den enkelte, jo flere der er koblet på sy-stemet. Det har betydet, at TVIS har haft mange rådgivere på besøg i løbet af nogle af ugerne, og det har til tider givet sved på panden, men det har også været lærerigt og har givet en god dynamik at lægge arm med forhandlingsparter som DONG Energy.

En masse fordele ved biomasseEfter et stramt koordineret forhandlingsforløb har TVIS indgået en gensidig fordelagtig aftale med DONG Energy, der gælder 20 år frem fra år 2018. TVIS investerer 80 procent af omkostninger-ne ved en ombygning af Skærbækværket til biomasse. Det er en tidssvarende, progressiv og fornuftig udvikling af energiforsy-ningen i Trekantområdet, som har flere fordele for fjernvarmefor-brugerne. Især når det kommer til økonomi, forsyningsstabilitet og miljøhensyn.

De seneste beregninger af udgifterne for en standardfami-lie viser en besparelse på 2.100 kr om året. Biomasse er ik-ke afgiftsbelagt, som fossile brændsler er det, mens det er et fordelagtigt tidspunkt for TVIS at optage lån til investeringen i Skærbækværket. Vi gør fjernvarmen grønnere og billigere.

Biomasse er stort set CO2-neutralt, og vi nedsætter vores CO2-udledning med 95 %. Ombygningen af Skærbækværket til bio-masse bidrager massivt til kommunale og nationale strategier for grøn omstilling. Derudover gør vi grundlaget for varmefor-syningen til Trekantområdet endnu mere stabilt, da vi indgår en 20-årig aftale og sikrer, at Skærbækværket får flere brændsler at producere varme på.

Hvordan TVIS arbejder med og vil arbejde med udvikling af fjernvarmen i Trekantområdet, kan du læse endnu mere om i de tre cases i denne årsberetning. Den første handler om at holde tracéet effektivt efter 30 år i drift. Den anden handler om detal-jerne i ombygningen af Skærbækværket, og den tredje om-handler Varmeplan TVIS og det fremtidige strategiske arbejde med at udvikle fjernvarmen.

God læselyst!

Direktør Bestyrelsesformand Hans Bjørn Lars Schmidt

4 – Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4

BIOMASSE FORDELE ”De seneste beregninger af udgifterne for en standardfamilie viser en besparelse på 2.100 kr om året”

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4 – 5

OM TVIS

Fjernvarmepris, selskaber i TVIS' forsyningsområde,simpelt gennemsnit

Fjernvarmepris i Danmark,simpelt gennemsnit

Eget naturgasfyr

Eget oliefyr

kr./år inkl. moms

2014

Varmepris for opvarmning af et hus på 130 m2 med forbrug på 18,1 MWh

5.0000 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000 35.000

Kilde: Dansk Fjernvarme

TVIS er et kommunalt samarbejde om fjernvarme i Trekantområdet, som dækker kommunerne Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle. Siden 1986 har et 83 km langt underjor-disk net af fjernvarmerør forbundet kommunerne. TVIS trans-porterer overskudsvarme fra SHELL Raffinaderiet (SHELL), Skærbækværket og affaldsselskabet Energnist til seks loka-le fjernvarmeselskaber, som leverer fjernvarmen til institutioner, virksomheder og boliger.

TVIS blev stiftet for at udnytte overskudsvarme fra lokal industri som ressource i stedet for at lade den gå til spilde. TVIS’ trans-missionsnet distribuerer i dag varme ud til, hvad der svarer til 83.000 husstandes forbrug.

TVIS sikrer stabilitet, lave priser og grøn varmeTVIS har ansvaret for planlægning, drift, finansiering og videre-udvikling af transmissionssystemet, der består af fremløbs- og returløbsrør, som strækker sig fra Kolding i syd til Bredballe nord for Vejle. 54 pumpe- og vekslerstationer fordeler varmen til bor-gerne og spids- og reservelastanlæg sikrer, at der i særligt kolde perioder altid vil være varme i stuerne.

TVIS er i tæt samarbejde med fjernvarmeselskaberne og leve-randørerne af overskudsvarme for løbende at optimere og der-med gøre fjernvarmen endnu billigere. TVIS er et non-profit sel-skab, hvilket betyder, at TVIS skal ”hvile i sig selv” og har derfor et samfundstjenstligt formål. TVIS’ eksistensberettigelse ligger i at investere i varme på vegne af alle fire kommuner for at sikre borgerne billig, miljøvenlig og stabil fjernvarme.

MILJØTVIS har taget en væsentlig beslutning i 2014, som æn-drer selskabets miljøprofil fundamentalt. TVIS investerer i biomasse som brændsel, da det giver et balanceret for-hold mellem pris, miljøhensyn og forsyningsstabilitet. Vi har sikret os, at DONG Energy stiller krav til sourcingen af deres kilder til biomasse, som primært vil bestå af over-skudstræ omdannet til træflis. Helt i TVIS’ ånd bliver end-nu et overskudsprodukt altså anvendt som en ressource.

Skærbækværket i Fredericia er den største leverandør til TVIS-systemet og har bevæget sig fra kul og olie til senest naturgas som primært brændsel. Selvom værket produ-cerer strøm ved at afbrænde naturgas, hvor TVIS aftager overskudsvarmen, så er anlægget meget effektivt. Der er begrænset forurening fra Skærbækværket, hvilket til dels skyldes høje krav til røgrensningsprocessen.

Ikke desto mindre er der en udledning af drivhusgas-ser, som TVIS søger at nedsætte ved at ombygge Skærbækværket til biomasse. Bæredygtigheden består i ikke at afbrænde mere træ, end der plantes, så skove-ne optager en tilsvarende mængde CO2, som den der bliver produceret ved afbrændingen. Ved første spade-stik i august kunne Klima-, Energi- og Bygningsminister Rasmus Helveg Petersen forklare, at ombygningen af Skærbækværket giver en national sænkning af CO2-udledningen fra energisektoren på to procent.

Kommunerne i Trekantområdet har også fået øjnene op for fjernvarmens mange fordele, og de kommende år vil vi udbrede budskabet om vigtigheden af at energieffekti-visere bygninger og boliger, ligesom vi vil kortlægge, om endnu flere kan få gavn af den billige varme.

-4,00

-3,00

-2,00

-1,00

0,00

1,00

2,00

3,00

4,00

5,00

0,00

20,00

40,00

60,00

80,00

100,00

120,00

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

kg

TVIS' CO2-UDLEDNING VED LEVERING AF 1MWh VARME

TVIS' CO² udledning Vinter middeltemperatur

66%DONG

28%Shell

5%

Spids- ogreservelastproduktion 1%

ENERGNIST 0,0% Carlsberg

CO2-UDLEDNING

85,36 KG

2014

PR MWh

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4 – 7

CASES

8 – Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4

TVIS’ tracé blev etableret i 1986 -1987 og efter 30 års drift, vil der nødvendigvis være slid på systemet. I 2014 påbegynd-te vi en udskiftning af tærede alarmtråde i de præisolerede rør. Indtil videre er det på en strækning på omtrent 10 kilome-ter mellem SHELL Raffinaderiet i Frederica og L76, som ligger i Gauerslund. Derudover skal der også skiftes kobbertråde i Vejle tæt på centrum i løbet af de næste 10 år. I efteråret udskiftede TVIS kobbertråde i Fredericia øst for SHELL Raffinaderiet, og ar-bejdet fortsætter ind i 2015.

Kobbertråde alarmerer om fugt udefraKobbertrådenes funktion er at registrere fugt, som vores alarm-system reagerer på. Hvis der er fugt i fjernvarmerørene, kom-mer det mest sandsynligt udefra. Renovering af trådnettet er nødvendigt, da indtrængen af fugt og ilt til de inderste stålrør er opskriften på korrosion. Nogle af kobbertrådene er begyndt at korrodere, som er en reaktion, man oplever i nogle typer frem-løbsrør, hvor temperaturerne er særlige høje. Fjernvarmevandet cirkulerer rundt i systemet varmet op til 120 grader, og det er efterhånden blevet for stor en belastning for de fire kobbertrå-de, som er placeret øverst i fjernvarmerørene på hele den 83 km lange strækning.

TVIS samarbejder med Logstor, hvis montører fritlægger rørene hver 16. meter i to udgravninger, hvor muffen fjernes fra fjernvar-merørene. Med et specialkonstrueret bor kan montørerne bore igennem skumisoleringen hen til den anden fritlægning af rørene 16 meter derfra. Derefter kan montørerne trække nye alarmtrå-de igennem og dække røret til igen bagefter med en ny muffe af HDPE(særligt hårdfør og korrosionsbestandigt plastmateriale).

Vedligeholdsplan er strategisk værktøjI 2013 fik TVIS udarbejdet en vedligeholdsplan i samarbejde med COWI. Generelt viser vedligeholdsplanen, at tracéet er i god stand på trods af at have været konstant i drift i 30 år, men der er nødvendige tiltag, som kræver en indsats for at und-gå driftsforstyrrelser. Levetiden på alarmtrådene var væsent-ligt nedsat. Metoden med at trække nye tråde igennem isole-ringsskummet var den mest økonomisk hensigtsmæssige set i forhold til at opfylde behovet for at forlænge levetiden på hele tracéet. Ifølge vedligeholdsrapporten, vil der være et behov for løbende at udskifte kobbertrådene på en strækning på omtrent 1-2 km pr. år. Det har også resulteret i, at TVIS har hævet vedli-geholdsbudgettet over de kommende år.

Restlevetiden på alarmtrådene er under 10 år på nogle stræk-ninger, Det vil være en betragtelig mere omkostningstung inve-stering at udskifte fjernvarmerørene, hvis de tærer, hvilket nød-vendigvis kræver driftsstop. Derfor er det så vigtigt for TVIS at være et skridt foran potentielle forstyrrelser for at sikre stabil le-vering af fjernvarme til forbrugerne.

Ved at investere i nærheden af 5 millioner kr om året på leve-tidsforlængelse undgår TVIS dyre udskiftninger af rørene, som oprindeligt var tiltænkt at kunne have en levetid på 60 år. Ved at udskifte kobbertrådene og dermed sikre en effektiv overvågning af systemet, giver vi i praksis rørsystemet en forlænget forventet levetid på 30 år.

TRÅDRENOVERINGCASE 1

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4 – 9

Forhandlingerne om ombygning af Skærbækværket til bio-masse har fyldt voldsomt meget i løbet af 2014. TVIS har en naturlig deadline for at finde en løsning på at sikre en fort-sat stabil varmeleverance, da kontrakten med DONG Energy/Skærbækværket udløber til 2018. Det blev besluttet, at TVIS skulle være på forkant med nationale og kommunale strategi-er om grøn omstilling, hvor en aftale om fjernvarme, baseret på biomasse, ville pynte på ethvert miljøregnskab.

En aftale med DONG Energy blev underskrevet i juni ef-ter en tilbudsproces om opgaven samt disiplinerede for-handlinger i løbet af foråret. I august var der første spade-stik på Skærbækværket, hvor minister for Klima-, Energi og Bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen bidrog med sin ar-bejdskraft sammen med borgmestrene fra Fredericia, Middelfart og Vejle samt formand for Miljøudvalget i Kolding.

Hurtigt derefter er DONG Energy begyndt at etablere de nye fa-ciliteter på havnen ved Skærbækværket . Byggeriet er planlagt til at forløbe fra 1. september 2014 til 1. oktober 2016, hvorefter anlægget idriftsættes foråret 2017. Det indebærer også etab-leringen af en mindre landsby af arbejdere, som skal udføre ar-bejdet over de kommende år. Både DONG Energy og TVIS har en interesse i at få værket i drift hurtigst muligt, så alle får forde-len af den billigere, grønne strøm og varme.

Spildtræ som ressourceDONG Energy estimerer, at de skal benytte omtrent 450.000 tons træflis om året for at drive Skærbækværket til kapaciteten op til 320 MW. Træflisforbruget vil være størst i varmesæsonen, hvor det forventes, at der vil anløbe 14-30 træflisskibe per må-ned, men det årlige forbrug vil variere i forhold til efterspørgslen. DONG Energy har som hensigt at indkøbe træ til træflis fra regi-oner med bæredygtig praksis indenfor skovdrift. Det er fra lande med en national lovgivning, som beskytter skov, biodiversitet og vandressourcer. Ved altid at betale mindre end prisen for træ af tømmerkvalitet, sikrer de sig, at kun lavkvalitetstræ anvendes til træflisproduktionen og følger op på DONG Energys egne bære-dygtighedkrav gennem rapportering og kontrolbesøg.

Kravene er blandt andet, at skovenes produktivitet skal beva-res ved genplantning. Drift af skovene skal beskytte økosyste-met og sikre sundhed og vitalitet i skovene ligesom driften skal sikre bevarelse af biodiversitet. Virksomheder og leverandører skal overholde lokal og national lovgivning, og der skal løbende være dokumentation af CO2 - udledning i hele værdikæden for biomasse.

Kapacitet til mereSelvom Skærbækværket vil levere omtrent 3000-3500 TJ om året, så har TVIS kapacitet til mere. Det er omtrent 55-65

procent af det samlede produktionsbehov i TVIS’ forsyningsom-råde i de 20 år, som aftalen med DONG Energy dækker over. TVIS udgav i 2014 Varmeplan TVIS, hvor vi beskriver, at der sta-dig vil være plads til ny overskudsvarme og vedvarende energi-produktion. TVIS har iværksat 4 konkrete projekter, så det i den kommende tid bliver klarlagt, om det er muligt at finde nye ener-gikilder, der kan levere de 1000 TJ, som det er besluttet, at der skal være plads til. Det kan du læse mere om på de kommende sider.

Jo flere, jo billigereSom følge af den nye aftale med DONG Energy, vil prissammen-sætningen også ændre sig, så det fra 2017 bliver billigere for forbrugeren at tænde for fjernvarmen. Vores seneste beregnin-ger viser, at en standardfamilie vil få en besparelse på 2.100 kr om året.

En del af prissammensætningen er variabel og følger markeds-prisen på biomasse. Den faste del bliver større og består af fi-nansiering af investeringen i Skærbækværkets ombygning og er fast forrentet på et fordelagtigt tidspunkt. Det betyder også, at jo flere forbrugere, der er tilknyttet varme fra TVIS, jo billigere vil prisen blive for den enkelte. Ved at opsøge flere forbrugere, kan vi gøre et billigt produkt endnu billigere.

BIOMASSECASE 2

0

20

40

60

80

100

120

140

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

kr./GJ Total ækvivalent pris TVIS

Ækvivalent fast kr/GJ Variabel kr/GJ

10 – Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4

• 2elektrohydrauliskegrabkraner• Forlængelseafkaj

Kedelhusindeholder• Dagssiloer• Fliskedler• Posefilter

• Båndtransportanlæg• Prøveudtagningsanlæg• Magnet-ogharpebygning

Eksisterendeskor-stengenanvendes

Automatiseretflislager

GammelkedelhusRøggaskondenseringsanlægVarmevekslere

Illustration:DONGENERGY

2014 2015 2016 2017

Havnearbejder

Øvrige grund- og betonarbejder

Montage af udstyr i blok 2

Kedelbygning

Kedelmontage

Montage af posefiltre

Montage af flislager

Montage af båndtransport og flislager

Test idriftsættelse og prøvedrift

FORELØBIG TIDSPLAN

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4 – 11

Varmeplan TVIS repræsenterer den samlede dokumentation for, hvad ejerkommunerne, herunder TVIS’ bestyrelse, har besluttet i 2012- 2013 angående varmegrundlag og fremtidig varmepro-duktion. Formålet med Varmeplan TVIS er at give ejerkommu-ner, bestyrelsen og fjernvarmeselskaber en samlet beskrivelse af den planlægning, som de har bidraget til.

Varmeplan TVIS har været under udvikling i flere år og dens analyser mundede blandt andet ud i det tilbudsforløb, som ud-fordrede DONG Energy som eneleverandør af 2/3 af TVIS’ var-mebehov. TVIS’ ejerkommuner har på samme grundlag stillet sikkerhed for planens gennemførelse ved at bevilge, at TVIS kunne optage lån til den del af projektet, der omfatter ny varme-produktion på Skærbækværket.

Varmeplan TVIS er både målrettet vores egen udvikling, men giver også myndigheder og offentligheden et grundlag for ener-gi- og varmeplanlægning i Trekantområdets centrale kraftvar-meområde og kan indgå i myndighedsbehandlingen af andre projekter. Varmeplan TVIS er et grundlag for videre planlægning, som TVIS allerede har taget fat på i 2015.

Det er besluttet at omlægge 15-20 procent (1000 TJ) af TVIS’ kapacitet til nye projekter herunder overskudsvarme hentet lo-kalt og eventuelt også fra vedvarende energi. Konkret har TVIS fire kortlægningsopgaver under udvikling, som forventes færdi-ge til juli 2015.

Fire projekter under udviklingUnder hele planlægningprocessen har det været et klart politisk ønske, at der skabes plads for nye Vedvarende Energi(VE)- pro-duktioner samt fortsat udnyttelse af overskudsvarme i TVIS-systemet, når det viser sig at være attraktivt. Den overordnede målsætning er, at der sikres en stabil og prisbillig overskudsvar-me på lang sigt i området.

Dels skal varmegrundlaget i Trekantområdet klarlægges. Det vil sige, hvordan kan vi forvente, at efterspørgslen på varme forde-ler sig i de fire ejerkommuner i de kommende 20 år.

Dernæst er der muligvis også potentiale for at udvide til nye fjernvarmeområder,som er forsynet af fjernvarmeselskaber udenfor TVIS’ forsyningsområde, men inden for kommune-grænserne i Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle.

TVIS vil også have konkretiseret, hvilke muligheder der er for overskudsvarme fra lokale virksomheder. Det kunne være køle-husene i Vejle, for eksempel.

Sidste projekt handler om vedvarende energi (VE), da der er ta-get beslutning i bestyrelsen om, at VE skal have en større rolle i lastfordelingen. Det kan være potentialet i solenergi, geotermi, rensningsanlæg, biogas og andre energikilder.

Fjernvarmeselskaberne udviderTVIS har en forventning om, at der omtrent vil være en tilvækst af forbrugere på 20 procent over de kommende 20-30 år. Til gengæld forventer vi ikke en tilsvarende vækst i energibehovet, da krav til boligrenovering og energieffektivisering omtrent vil udligne tilvæksten af forbrugere.

Men der er plads til nye forbrugere. Der er både kapacitet i rø-rene, og der er realistiske muligheder i at søge mod nye geo-grafiske områder inden for kommunegrænserne i Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle. I Vejle, for eksempel, er der flere konverteringsområder. Der vil, ifølge Varmeplan TVIS, opstå en stigning i effektbehovet i vekslerområderne Nørremarken og især Bredballe, hvor varme og effektbehov næsten fordobles allerede i 2020. Den store stigning skyldes konvertering af ca. 2.300 boliger i Bredballe samt tilslutning af ca. 175.000 m² ved Nørremarken - Lysholtparken og Horsensvej/Juulsbjergvej.

Ligeledes er der i Mølholm ved Vejle udvidet til det nordlige Vinding til et industriområde, hvor der potentielt er store industri- og lagerbygninger, hvis ejere forhåbentlig vil lade sig inspirere af deres naboer. De første 100.000 kvadratmeter er fundet og halv-delen tilhører JYSK A/S, som var en forudsætning for at åbne det nordlige Vinding op som fjernvarmeområde. Området på begge sider af motorvejen er relevante udvidelsesmuligheder.

Flere forbrugere, billigere prisTVIS har optaget lån på 1,5 milliarder som investering i Skærbækværkets ombygning til gengæld for eneretten til var-medelen derfra. Det er et fordelagtigt tidspunkt at optage lånet, men ikke desto mindre udgør det 30 procent af varmens samle-de pris. Det er derfor vigtigt at sikre nye forbrugere til fjernvarme-nettet, så de faste omkostninger til især investeringslånet fordeles over flere forbrugere, og så vil den faste del af varmeprisen falde. Herudover er der de variable omkostninger, hvilke dækker over brændselsudgifterne og følger markedsudviklingen.

VARMEPLAN TVISCASE 3

12 – Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4

PROGNOSER

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4 – 13

REGNSKAB14 – Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4

GenereltTVIS er en fælleskommunal virksomhed oprettet efter styrelses-lovens § 60, hvorfor regnskabet aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi-og Indenrigsministeriets i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner.

Som kollektivt varmeforsyningsselskab er TVIS underlagt reglerne i Varmeforsyningsloven, herunder Afskrivnings-bekendtgørelsen. Det betyder blandt andet, at TVIS er omfat-tet af et økonomisk ”hvile-i-sig-selv” princip, hvilket indebærer, at TVIS i forbindelse med sin prisfastsættelse skal sørge for, at interessentskabets indtægter og udgifter over en årrække skal balancere.

De driftsøkonomiske afskrivnings- og henlæggelsesprincipper er derfor udført i henhold til Varmeforsyningslovens bestemmel-ser, og afviger således fra de vejledende levetider fastsat af mi-nisteriet. Principperne efter Varmeforsyningsloven medfører for-øgede afskrivninger i forhold til ministeriets vejledende levetider. Anvendelse af ministeriets principper vil som følge af hvile-i-sig-selv princippet ikke føre til ændret opgørelse af egenkapitalen, da en højere anlægsværdi vil blive modsvaret af en tilsvarende forpligtelse overfor forbrugerne.

Regnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sid-ste år.

God bogføringsskikSelskabets bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik.

Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og an-svarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet.

Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner samt øvrige rele-vante forskrifter er fulgt.

Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herun-der transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder af-taler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødven-dige for kontrolsporet, regnskaber samt revision.

Skatter og afgifterDa TVIS er et fælleskommunalt interessentskab, er TVIS und-taget fra skattepligt, og årsregnskabet indeholder derfor hver-ken skat af årets resultat eller udskudt skat. TVIS er dog en fuld moms- og afgiftspligtig virksomhed.

Indregning af indtægter, udgifter og omkostningerIndtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrø-rer, jf. transaktionsprincippet.

Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen indregnes i det regnskabs-år, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for fællesskabet inden udløbet af supplementsperioden

Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regn-skabsår, hvori anlægsudgiften afholdes.

Præsentation i udgiftsregnskabetDet udgiftsbaserede regnskabs primære funktion er, at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper.

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

DRIFTSREGNSKAB

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4 – 15

Præsentation af balancenFormålet med balancen er at vise selskabets aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser.

Der er af Økonomi-og Indenrigsministeriets fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes.

Materielle anlægsaktiverAktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og af-skrives over den forventede levetid.

Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver un-der 50.000 kr. - afskrives straks og registreres således ikke i an-lægskartoteket.

Anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder edb-udstyr, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger di-rekte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug med fradrag af modtagne tilskud.

Udgifter på over 50.000 kr., der medfører en væsentlig forbed-ring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer o. lign., som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de af-holdes.

Grunde og bygningerBygninger og grunde indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger.

Øvrige materielle anlægsaktiverØvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Aktiver til over 50.000 kr., der ind-går som en del af et større anlæg, registreres som et samlet an-læg. Inventar indkøbt til samme formål aktiveres, når der er tale om en start/nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse.

Levetider er fastlagt til følgende:

AKTIVTYPE LEVETIDER

Bygninger 20

Installationer 20

Tekniske anlæg, maskiner mv. 20

Inventar, it-udstyr mv. 5

Der er jf. omtale under ”generelt” i anvendt regnskabs-praksis afveget fra de af ministeriets fastsatte levetider, så-ledes principperne i Afskrivningsbekendtgørelsen under Varmeforsyningsloven følges.

Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning over anlæggets for-ventede levetid.

Forudbetaling for rettigheder til anlægIgangværende immaterielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet.

Omsætningsaktiver- tilgodehavenderTilgodehavender fra salg m.v. måles til nominel værdi eller en la-vere nettorealisationsværdi opgjort på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte fordringer.

Udgifter og indtægter afholdt inden regnskabsårets udgang, men som vedrører efterfølgende regnskabsår, er klassificeret som periodeafgrænsningspost under omsætningsaktiver – til-godehavender.

Indtægter som vedrører indeværende regnskabsår, men som først betales i det efterfølgende regnskabsår er klassificeret som kortfristet tilgodehavende.

Resultat til indregning i kommende års priserÅrets over- eller underdækning opgjort som forskellen mel-lem omkostningerne og de fakturerede indtægter efter Varmeforsyningsloven. Beløbet er mellemværende med forbru-gerne og optages i balancen enten som gæld eller tilgodeha-vender

EgenkapitalFra den 1. marts 1981 og fremefter har fjernvarmevær-ker været omfattet af prisbestemmelserne i den gældende Varmeforsyningslov. Af denne lov fremgår det, at varmeforsy-ningsvirksomheder ikke må opspare overskud. Som følge heraf udgør egenkapitalen 0.

Langfristede gældsforpligtelserLangfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet.

Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi.

Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabs-året.

BALANCEN

16 – Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4

Varmeprismæssige reguleringer består af langsigtede mellem-værender med varmeaftagerne som følge af forskelle i regn-skabsprincipper hovedsageligt vedrørende henlæggelser og afskrivninger.

Kortfristede gældsforpligtelserKortfristet gæld til pengeinstitutter m.v. optages med restværdi-en på balancetidspunktet.

Fællesskabet indregner feriepengeforpligtelse under den kort-fristede gæld. Feriepengeforpligtigelsen opgøres for personale med ret til ferie med løn i forhold til lønsum, feriedage og særlige feriedage.

PengestrømsopgørelsenPengestrømsopgørelsen viser virksomhedens pengestrømme for året, årets forskydning i likvider samt selskabets likvider ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet præsenteres indirekte og op-gøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapitalen, betalte finansielle og ekstraordinære poster.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betalinger i for-bindelse med køb og salg af anlægsaktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter kapitalforhøjel-ser og -nedsættelser samt optagelse af lån og afdrag på rente-bærende gæld.

Likvider omfatter bankindeståender og kontant kassebehold-ning.

Noter til driftsregnskab og balanceDer er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balan-ce i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller ministeriet har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbe-mærkning.

Supplerende resultatopgørelse efter Årsregnskabsloven og Varmeforsyningsloven.Årets realiserede over-/underdækning opgjort efter Varmeforsyningslovens regler indgår som en reguleringspost til nettoomsætningen under Årsregnskabsloven.

Afskrivninger på materielle anlægsaktiver, som indgår i op-gørelsen af årets resultat i henhold til Varmeforsyningsloven – og dermed i prisfastsættelsen – er i henhold til Afskrivningsbekendtgørelsens bestemmelser opgjort, så de af-spejler de materielle anlægsaktivers tekniske og økonomiske le-vetid – dog minimum over 5 år og maksimum 30 år fra ibrugtag-ningstidspunktet.

HenlæggelserVarmeforsyningsloven åbner mulighed for at foretage henlæg-gelser til fremtidige nye investeringer. Henlæggelsen kan pr. år max. andrage 20 % af en af bestyrelsen udarbejdet investe-ringsplan, og henlæggelsens akkumulerede maksimum kan max. udgøre 75 % af investeringsplanen. Bestyrelsen har be-sluttet at benytte denne mulighed og til brug for investeringer indenfor de kommende 5 år, er der ultimo indeværende regn-skabsår i alt henlagt 15.235 tkr. til ovennævnte formål.

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4 – 17

REGNSKABSOPGØRELSE – UDGIFTBASERET 1. JANUAR – 31. DECEMBER

Budget Regnskab Regnskab

2014 2014 2013

Note t.kr. kr. tkr.

1 Netto indtægter 707.631 564.354.281 609.324

Andre driftsindtægter 60.000 0

2 Andre eksterne udgifter -688.531 -528.794.218 -572.672

Bruttoresultat 19.100 35.620.063 36.652

3 Personaleudgifter -11.725 -11.670.999 -11.001

Driftsresultat 7.375 23.949.064 25.651

Finansielle indtægter 0 203.628 67

Finansielle udgifter -700 -75.764 -50

Resultat af ordinær driftsvirksomhed 6.675 24.076.928 25.668

Anlægsudgifter

Anlægs investeringer 0 -7.892.616

Indtægter anlæg ny ledning 0 0 9.141

4 Udgifter anlæg ny ledning 0 0 -9.141

Forudbetalinger rettigheder nyt anlæg -102.864.305

Årets resultat 6.675 -86.679.993 25.668

Omregningstabel til omkostningsbaseret

resultatopgørelse

Årets resultat i henhold til ovenstående -86.679.993 25.668

Aktiverede anskaffelser 1.286.674 1.252

Anlægsinvesteringer 110.756.921

5 Afskrivninger af materielle anlægsaktiver -4.029.152 -3.341

Feriepenge til senere afregning 199.226 -254

Årets resultat ifølge resultatopgørelsen 21.533.676 23.325

Der anvendes således:

Overført til indregning i kommende års priser 13.986.430 16.614

Overført tidsmæssige forskydninger i forbrugerbetalinger 7.547.246 6.711

21.533.676 23.325

18 – Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4

SUPPLERENDE RESULTATOPGØRELSE EFTER ÅRSREGNSKABSLOVEN1. JANUAR – 31. DECEMBER

2014 2013 Note kr. tkr.

1 Nettoomsætning 543.751.827 586.810

Andre driftsindtægter 60.000 0

2 Andre eksterne omkostninger -527.220.690 -571.092

Bruttoresultat 16.591.137 15.718

3 Personaleomkostninger -11.471.773 -11.255

Afskrivninger af materielle anlægsaktiver -5.225.333 -4.480

Driftsresultat -105.969 -17

Finansielle indtægter 203.628 67

Finansielle omkostninger -75.764 -48

Resultat før årsreguleringer 21.895 2

Årsreguleringer -21.895 -2

Årets resultat 0 0

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4 – 19

Omregningstabel fra resultatopgørelsen til resultat i henhold til Varmeforsyningsloven

2014 2013

Note kr. tkr.

Årets resultat før årsreguleringer 21.895 2

Tilbageførsel af afskrivninger indregnet i ovenstående 5.225.333 4.480

Tilbageførsel af finansielle omkostninger i henhold til ovenstående 75.764 48

Afskrivninger i henhold til Varmeforsyningsloven -11.841.358 -10.380

Finansielle omkostninger i henhold til

Varmeforsyningsloven -97.658 -50

Indregnet over-/underdækning efter

Varmeforsyningsloven 20.602.454 22.514

Årets resultat i henhold til Varmeforsyningsloven 13.986.430 16.614

Over-/underdækning overført fra tidligere år 35.476.039 18.862

Resultat til indregning kommende års priser 49.462.469 35.476

Forslag til disponering:

Overført resultat til indregning i kommende års priser 49.462.469 35.476

Disponeret i alt 49.462.469 35.476

SUPPLERENDE RESULTATOPGØRELSE EFTER ÅRSREGNSKABSLOVEN (fortsat)

20 – Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4

2014 2013

Note kr. tkr.

Grunde og bygninger 4.407.206 6.844

Produktionsanlæg og –maskiner 15.469.408 8.541

Andre anlæg og driftsmateriel 1.941.758 1.283

6 Materielle anlægsaktiver 21.818.372 16.668

Forudbetaling immaterielle anlægsaktiver 102.864.305 0

Immaterielle anlægsaktiver 102.864.305 0

Tilgodehavender fra salg 103.635.261 89.802

Andre tilgodehavender 0 3.027

Deposita 2.500 3

Periodeafgrænsningsposter 506.030 609

Omsætningsaktiver - tilgodehavender i alt 104.143.791 93.441

Likvide beholdninger 61.594.227 98.696

AKTIVER I ALT 290.420.695 208.805

BALANCE 31. DECEMBERAKTIVER

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4 – 21

BALANCE 31. DECEMBERPASSIVER

2014 2013

Note kr. tkr.

Egenkapital 0 0

8 Varmeprismæssige reguleringer 17.563.505 10.017

6 Gæld til KommuneKredit 9.077.560 9.704

Langfristede gældsforpligtelser 26.641.065 19.721

7 Gæld til pengeinstitutter 116.642.676 0

Leverandører af varer og tjenesteydelser 90.037.544 152.193

Resultat til indregning i kommende års priser 49.462.469 35.476

8 Anden gæld 7.636.941 1.415

Kortfristede gældsforpligtelser i alt 263.779.630 189.084

Gældsforpligtelser i alt 290.420.695 208.805

PASSIVER I ALT 290.420.695 208.805

9 Eventualposter mv.

22 – Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4

PENGESTRØMSOPGØRELSESPECIFIKATION

2014 2013

kr. tkr.

Pengestrømme fra driftsaktiviteten

Årets resultat 21.533.676 23.325

a Reguleringer 3.841.288 3.324

b Ændring af driftskapital -66.636.851 67.090

Pengestrømme fra driftsaktivitet før

finansielle poster -41.261.887 93.739

Renteindbetalinger og lignende 203.628 67

Renteudbetalinger -97.658 -50

Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt -41.155.917 93.756

Pengestrømme fra investeringsaktiviteten

Køb af andre anlæg, driftsmateriel og inventar -9.179.290 -1.252

Salg af andre anlæg, driftsmateriel og inventar 60.000

Forudbetaling immateriel anlægsaktiver -102.864.305

Pengestrømme fra investeringsaktiviteten i alt -111.983.595 -1.252

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

Afdrag på langfristet gæld -605.000 -605

Etablering af langfristet gæld/byggekredit 116.642.676 0

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt 116.037.676 -605

Årets pengestrøm -37.101.836 91.899

Likvider 1. januar 2014 98.696.063 6.797

Årets pengestrøm -37.101.836 91.899

Likvider 31. december 2014 61.594.227 98.696

Specifikation a:

Reguleringer

Afskrivninger 4.029.152 3.341

Renteindtægter og lignende indtægter -203.628 -67

Renteudgifter og lignende udgifter 75.764 50

Fortjeneste salg driftsmateriel -60.000

Reguleringer i alt 3.841.288 3.324

Specifikation b:

Ændring i driftskapital

Ændring i tilgodehavender -10.702.646 15.467

Ændring i leverandørgæld m.v. -55.934.205 51.623

Ændring i driftskapital i alt -66.636.851 67.090

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4 – 23

2014 2013

Note 1 Nettoomsætning kr. tkr.

Salg af varme (variabel drift) 487.870.301 545.488

Fast anlægsafgift 699.960 700

Fast produktionsafgift 29.353.020 19.097

Fast driftsafgift 46.431.000 44.039

I alt nettoomsætning udgiftsbaseret 564.354.281 609.324

Årets resultat efter Varmeforsyningsloven -13.986.430 -16.614

Varmeprismæssige reguleringer - Henlæggelser -6.616.024 -5.900

I alt nettoomsætning Årsregnskabsloven 543.751.827 586.810

Note 2 Andre eksterne omkostninger

Varmekøb 471.355.222 522.319

El til pumper 6.398.937 8.569

Faste produktionsomkostninger 27.884.794 17.644

Øvrige omkostninger, herunder renovering og vedligehold 23.155.265 24.140

I alt udgiftsbaseret 528.794.218 572.672

Aktiverede anskaffelser over 50 tkr. -1.286.674 -1.252

I alt omkostningsbaseret 527.507.544 571.420

Aktiverede anskaffelser under 50. tkr. -286.854 -328

I alt efter Årsregnskabsloven 527.220.690 571.092

Note 3 Personaleomkostninger

De samlede personaleomkostninger udgør:

Løn og gager 11.254.310 11.068

Bestyrelseshonorarer, diæter mv. 217.463 187

I alt omkostningsbaseret 11.471.773 11.255

Ændring i feriepengeforpligtelsen 199.226 -254

I alt efter udgiftsbaseret 11.670.999 11.001

2014 2013 2012

Ansatte medarbejdere 19 18 17

Note 4 Forudbetaling immaterielle anlægsaktiver

Forudbetaling immaterielle anlægsaktiver 102.864.305

DONG Energy ombygger Skærbækværket til biomassebasseret varme- og kraftvarmeproduktion for 1,8 mia. kr., hvor TVIS køber rettigheden til levering af fjernvarme frem til 2037 ved betaling af 80% af anlægssummen.

NOTER

24 – Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4

Grunde og Produktions Andre anlæg og Bygninger -maskiner driftsmateriel

Note 5 Materielle anlægsaktiver kr. kr. kr

Kostpris 1. januar 2014 86.861.833 883.534.835 2.162.482

Tilgang 0 7.892.616 1.286.674

Afgang til kostpris 0 0 -155.217

Kostpris 31. december 2014 86.861.833 891.427.451 3.293.939

Afskrivninger 1. januar 2014 80.017.871 874.993.832 879.213

Årets afskrivning 2.436.756 964.211 628.185

Afgang til kostpris 0 0 -155.217

Afskrivninger 31. december 2014 82.454.627 875.958.043 1.352.181

Regnskabsmæssig værdi 31. december 2014 4.407.206 15.469.408 1.941.758

1/1 2014 31/12/2014 Afdrag Restgæld

Gæld i alt Gæld i alt næste år efter 5 år

Note 6 Langfristede gældsforpligtelser kr. kr. kr. kr.

KommuneKredit opr. 1,6 mio. Euro 9.680.178 9.077.560 605.000 6.052.560

Samlet 9.680.178 9.077.560 605.000 6.052.560

Note 7 Gæld til pengeinstitutter

KommuneKredit Byggekredit 116.642.676

I henhold til note 4

2014 2013 Note 8 Anden gæld kr. tkr.

Skyldig moms 6.250.826 -3.027

Feriepengeforpligtelser, afsat 1.386.115 1.415

I alt 7.636.941 -1.612

Note 9 Varmeprismæssige reguleringer

Forskel afskrivninger 2.330.885 -2.159

Henlæggelser primo 12.200.004

Tilgang henlæggelse 6.675.000

Forbrugte henlæggelse -3.581.024

Tilbageførte henlæggelser -58.976

Henlæggelser ultimo 15.235.004 12.200

Kursreguleringer -2.384 -24

I alt Varmeprismæssige reguleringer 17.563.505 10.017

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4 – 25

Note 10 Eventualposter m.v.

SKAT har i januar 2010 fremsendt kendelse om afkrævning af afgift af den varme, som Shell leverer fra gasturbinen fra og med 2006. En samlet opkrævning til TVIS på 93,7 mio. kr. for de hi-storiske afgifter i perioden 2006-14 og en fremtidig afgiftsbe-lastning på 9 - 10 mio. kr. årlig.

TVIS besluttede i marts 2010 at anke kendelsen til Landsskatteretten og vil søge afgørelsen ændret, idet gastur-binen udelukkende er etableret med det formål at afbrænde spildolie som led i raffinaderiprocessen. Det vides stadig ikke, hvornår der kan forventes at foreligge en afgørelse.

26 – Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4 – 27

28 – Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4

Påtegning på årsregnskabetVi har revideret årsregnskabet for TVIS for perioden 1. januar til 31. december 2014. Årsregnskabet omfatter anvendt regn-skabspraksis, regnskabsopgørelse, resultatopgørelse, balan-ce, pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet er udarbej-det efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Ledelsens ansvar for årsregnskabetLedelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, i overens-stemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners bud-get- og regnskabsvæsen, revision m.v. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødven-dig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformati-on, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvel-se af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstæn-dighederne.

Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddel-te bevillinger, øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Revisors ansvarVores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overens-stemmelse med internationale standarder om revision og yder-ligere krav ifølge dansk revisorlovgivning og god offentlig revi-sionsskik jf. Lov om kommunernes styrelse. Dette kræver at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valg-te revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderin-gen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for interessent-skabets udarbejdelse af et årsregnskab. Formålet hermed er, at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændig-hederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af interessentskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passen-de, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet.

Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etab-leret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overens-stemmelse med meddelte bevillinger, øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er til-strækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

KonklusionDet er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2014 i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs uden væsentlige fejl og mangler, i overensstemmel-se med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der un-derstøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, øvrige beslut-ninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Supplerende oplysning om forståelse af revisio-nenTVIS har i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. med-taget det af ledelsen godkendte resultatbudget for 2014 som sammenligningstal i årsregnskabet for 2014. Disse sammenlig-ningstal har ikke været underlagt revision.

Udtalelse om ledelsesberetningenVi har gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregn-skabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplys-ningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med års-regnskabet.

Århus, den 27. marts 2015

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Jeanette Staal Statsautoriseret revisor

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRING

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4 – 29

Ledelsen har dags dato aflagt årsregnskabet for 2014 for TVIS.

Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med Økonomi – og Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, så-ledes at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Fredericia, den 26. marts 2014

LEDELSESPÅTEGNING

Direktion

Adm. direktør Hans Bjørn

Bestyrelse

30 – Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4

VirksomhedTrekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S (TVIS)Tonne Kjærsvej 117000 Fredericia Telefon 75 94 07 11Hjemmeside www.tvis.netE-mail tvis@tvis.netCVR-nr. 13348545Oprettet 20. december 1982Hjemsted FredericiaRegnskabsår 1. januar – 31. december

DirektionAdm. direktør Hans Bjørn

BestyrelsenLars Schmidt, Formand, Vejle Kommune Henning Due Lorentzen, Næstformand, Fredericia KommuneFinn Muus, Fredericia KommuneBente Ankersen, Fredericia KommuneCarl C. Poulsen, Kolding KommuneCharlotte Uhrskov, Kolding KommuneLeif Skov, Vejle kommuneHenning Lindved Jensen, Vejle kommuneSteen Dahlstrøm, Middelfart Kommune

InteressenterFredericia KommuneKolding KommuneMiddelfart KommuneVejle Kommune

RevisionBDO Statsautoriseret revisionsaktieselskabKystvejen 298000 Aarhus C

PengeinstitutDanske BankFredericia afdelingGothersgade 187000 Fredericia

VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 4 – 31