dansk pelsdyravl, april 2009

Dansk PelsDyravl

MedleMsblad for dansk pelsdyravlerforening

#4 aPril 2009

generalforsaMling / skindudstilling / HjeMMe på farMengyllesikkerHed / buntMagerfaget / tilbeHør i pels

Herning sPruDleDe af Pelsfolk

2 tidsskrift for dansk pelsdyravl

Bestyrelse

formanD: Pelsdyravler Erik Ugilt Hansen »Volstrup« Rosbjergvej 2, 9500 Hobro Tlf.: 9855 7144 / Fax: 9855 7192 / Mobil 4073 [email protected]

næstformanD: Pelsdyravler Kaj Kristensen Klintholmvej 43, 6731 Tjæreborg Tlf.: 7517 0183 / Fax: 7517 0283 / Mobil: 4073 [email protected]

Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]

Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil:4057 [email protected]

Pelsdyravler Lars Eilertsen Petersmindevej 130, 8520 Lystrup Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]

Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

koPenHagen fur

aDm. Direktør:Torben Nielsen, Tlf.: 4326 1041

salgsDirektør:Erik Neergaard, Tlf.: 4326 1201

økonomicHef:Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410

kommunikationscHef:Sander Jacobsen, Tlf.: 4326 1063Mobil: 2268 0932

sekretariatscHef:Lars Skjoldegaard, Tlf.: 4326 1021 Mobil: 2268 0907

lanDsDelsforeninger

Nordjyllands PelsdyravlerforeningPelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 0280

Midtjyllands PelsdyravlerforeningFormand: Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813

Fyn og Sydjyllands PelsdyravlerforeningFormand: Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat) / Fax: 7589 5549 Kontor: Stenhavevej 18, 5853 Ørbæk. Tlf.: 6598 2350 / Mobil: 2045 1759

Sjællands Pelsdyravlerforening (herunder Bornholms Pelsdyravlerforening)Formand: Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504

Dansk lanDBrugsråDgivning lanDscentret / PelsDyrUdkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf.: 8740 5000 / Fax: 8740 5093 Tlf.: 8740 5240 (avisen)

lanDsuDvalget for PelsDyrråDgivningen:Tage Pedersen, Tlf.: 7585 2222 Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414 Kent Troldtoft, Tlf.: 9738 6451 Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226 John Papsø, Tlf.: 8688 3213 Finn Nielsen, Tlf.: 5760 1314 Knud J. Vest, Tlf.: 4678 8392

leDelse:Rådgivningschef: Agronom Hans Henrik MøllerDir.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154 E-mail: [email protected]

Sekretær Mette Mellergaard Dir: 8740 5231 / E-mail: [email protected]

norDjyllanD:Agronom: Hans Jørgen Risager Dir.: 8740 5236 / Mobil: 4053 5599. E-mail: [email protected]

miDtjyllanD:Agronom: Vilhelm Weiss Dir.: 8740 5238 / Mobil: 4073 4941. E-mail: [email protected]

fyn og syDjyllanD:Henvendelse til Landscentret / Pelsdyr

sjællanD:Henvendelse til Landscentret / Pelsdyr

avl / genetik og management:Agronom: Michael Sønderup Dir.: 8740 5237 / Mobil: 2033 4263. E-mail: [email protected]

Biolog Henrik BækgaardDir.: 8740 5232 / Mobil: 3092 1702E-mail: [email protected]

Biolog Peter Foged LarsenTlf. 87405239/Mobil 30921700E-mail: [email protected]

foDer: Lic.agro Mikael Lassén Dir.: 8740 5234 / Mobil: 4025 3059. E-mail: [email protected]

Agronom Mette Line ChristiansenDir.: 87405233 / Mobil: 3092 1703E-mail: [email protected]

anDre

ræveavlerforeningenFormand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 Års Tlf. 9866 1545

norDjyllanDs cHincHillaforeningFormand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033miDtjyllanDs cHincHillaforening

Formand: Knud Erik Mortensen Sangildvej 25, Knudstrup, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 0906

Dc2 syDFormand: Johannes Edlefsen Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder Tlf. 7473 4480

sjællanDs cHincHillaforeningFormand: Helle Johansen Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø Tlf.: 5599 6290

Danske PelsDyravleres veterankluBFormand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: 7542 0838

Dansk PelsDyr laBoratoriumLangagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001

Plasmacytosetest: Jørgen ØstergaardFax: 4326 1010 / 4326 1003 / 4070 0418

Dtu veterinærinstituttetHangøvej 2, 8200 Århus N Tlf.: 3588 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 3588 6901(Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge)

Det Politiske foDeruDvalgBestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S Formand: Jørgen Pedersen Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222

Dansk PelsDyr foDer a/sUdbyhøjvej 63, 8900 Randers Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466Direktør: Mogens Mørch Søndergaard Mobil: 4010 1559 / Email: [email protected]

analyselaBoratorietHerningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277Laboratorieleder: Bent Munkøe Mobil: 4056 0436 / Email: [email protected]

PelsDyrerHvervets forsøgs- og forskningscenter (Pfc)Herningvej 112 C, 7500 HolstebroTlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714E-mail: [email protected]

Forskningschef: Peter SandbølTlf. 9613 5701

Dyrlæge: Tove ClausenTlf.: 9613 5709

Forsøgsleder: Mette Schulin-ZeutenTlf.: 9613 5710

nr. 3 Marts 2009 3

koPenHagen fur

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1000

Fax 4326 1126

[email protected]

kopenhagenfur.com

Dansk PelsDyravl

71. årgang

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1060

Fax 4326 1069

[email protected]

reDaktion

Torben Nielsen (ansvarshavende) Tlf. 4326 1041

Sander Jacobsen Tlf. 4326 1063

(kommunikationschef)

Søren Jespersen Tlf. 4326 1289

(media manager)

Mick Madsen (journalist) Tlf. 4326 1061

Bolette Frydendal Jeppesen Tlf. 4326 1419

(journalist)

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl.

Bladet udsendes til samtlige medlemmer af

Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i

udlandet samt til institutioner i ind- og udland.

annoncering

Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112

[email protected]

Artikler og annoncer til bladet skal være hos

redaktionen senest den 25. i måneden forud for

indrykning. Læserbreve må fylde max 1 side

i bladet. Større faglige indlæg optages efter

forudgående aftale.

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om

året omkring den 20. i månederne januar,

februar, marts, april, juni, september, oktober og

november i et oplag på 4000 eksemplarer.

løsaBonnement På Dansk PelsDyravl

Eva Andersen: Tlf. 4326 1062

Design, ProDuktion og tryk

Datagraf A/S

forsiDe foto

Jan Rasmussen løb med de fleste præmier

på Skindudstillingen og fik derfor en rundtur

på catwalken.

Foto: Jesper Clausen

ISSN 0011-6424

inDHolDsfortegnelse

leder: tilfredsstillende! 5

grænsen for byrder er nået 6

russisk roulette Med landbrugseksporten 8

internationalt saMarbejde 10

tilfredsstillende år for dansk pelsdyravlere 10

en lille virus Med en stor virkning 12

Meget Mere end en udflugt 14

Høj kvalitet på årets skindudstilling 16

HjeMMe på farMen 20

fokus på sMitteveje 24

kvalitetsøjne på skindudstillingen 25

praktiske konsekvenser af nye krav til gyllesikkerHed 26

autoMatisk udMugningssysteM til vakuuM udMugningsanlæg 31

pelsens Håndværkere 32

Håndværk på Hæld? 35

buntMagerdrøMMen lever 36

pelsen får nye veje at gå på 38

avlerservice 40

navnenyt 42


Multipumpen -leverandør til pelsdyrbranchen..!

AF ANDRE PRODUKTER KAN NÆVNES:Porte • Foderslanger • Selvkørende halmvogn • Fikseringsklemmer • Multi-Cleaner • Benzin motorer

Gangbro / trapper • Rygningsplader • Rustfri fodernæb • Oliemotor • Aflivningsvogne samt meget andet..!

Vadehavsvej 3 • 6852 BillumTlf. 7525 9998 • Fax. 7525 9997

Bil. 2044 4881 • 2616 7525www.multipumpen.dk

Rekvirer brochurer og prislister hos producent og forhandler:

Multipumpen:Den slidstærke Multipumpe er konstrueret ud fra de særligeforudsætninger til ydelse og holdbarhed, som stilles af netoppelsdyravlere. Den er derfor alfa og omega for seriøse avlere.

Fordele:1. Lang levetid - Renovering er muligt.2. Samlet med rustfri stålbolte.3. Vanddosering direkte i pumpen4. Pumpen er støbt i rustfri materialer.5. Tandhjulene slider ikke på sidepladerne.6. Stor ydelse.

Pumpen passer til f. eks.Super Matic - Mink-O-Matic -409 - Soffie - MC - Handy - Flex - Twinca - Staldkatsamt Compact 85 - 502 m.fl.

Udsætnings-modul til hvalpe.Bestående af 1 stk. modul med 16 rør.Modulet passer til alle typer trillebører.

Løse rør fås som tilbehør.

Modulvogn.Lille og handy vogn til transport af fælder og udsætningsmoduler m.m.

FodersiloSiloen er udført i de bedste materialer, som medfører lang levetid og som også giver et flot design.Ved at anvende de bedste materialer minimerer man rengøringen.

Siloen er forberedt til montering af sprinkler- anlægog Multi-Cleaner.

Fødeindsats /VinterlySkaber et godt miljø

i redekassen5,5 HP - Benzin, 170 bar 9 HP - Benzin, 200 bar

Højtryks-rensere

KantskraberIdeel til afskrab af gødning på kanterne af gyllerenderne.

Leveres til:Letbæk / Scanplast rendenGøl renden & Ansager renden

Silo skrabertil rund

eller4-kantet

siloLængde 220

cm eller

320 cm

Gasbox kan monteres med følgende moduler:

Gasbox med tip

Fældemodul tilgasbox.evt. ekstra hylde

Kasse til halm m.m.Med tip.

Hurtig skift til andet modul

Multipumpen_1side_marts 2009 02/03/09 17:17 Side 1

nr. 3 Marts 2009 5

Usikkerheden er stor inden for næsten

alle brancher over hele verden, fordi

ingen har en klar fornemmelse af, hvad

morgendagen bringer. Vi var alle i

pelsdyrerhvervet også ekstraordinært

spændte forud for april-auktionen. Kun-

ne vi bibeholde det overraskende gode

niveau fra februar, eller skulle vi opleve

et yderligere fald? Heldigvis gik det igen

bedre end forventet med næsten 100 %

salg til en gennemsnitspris på 191 kr.,

hvilket var 5 % dårligere end i februar,

men uændret i dollar. Den danske del af

kollektionen opnåede 200 kr. i gennem-

snit, og det afspejler kundernes præ-

ference for brug af de bedre kvaliteter

samt Velvetskind.

Kunderne udtrykte også stor tilfredshed

med resultatet, fordi mange afgivne

ordrer på messerne var betinget af

prisniveauet på april-auktionen. Og flere

kunder udtrykte under auktionen, at nu

kom mange ordrebekræftelser hjem i

underskrevet stand.

Knap nok var auktionen slut, før spørgs-

målet kom: ”Hvad sker der nu til juni og

september?”. Ingen kan give svaret, men

jeg er mere fortrøstningsfuld, end jeg

var for tre måneder siden. Mange kine-

siske kunder har allerede meldt deres

ankomst til juni.

Generalforsamlingen forløb godt med en

god stemning og opbakning til de klare

budskaber i bestyrelsens og direktio-

nens beretninger om vort erhvervs ram-

mevilkår. Vilkår, der i dag bygger mere

og mere på politikernes følelser end på

den faglige viden, som vores forsknings-

institutioner opbygger.

Plasmacytosen blev igen grundigt

debatteret, fordi der i flere områder i

Nordjylland stadig kommer for mange

tilbagefald, uden at det er lykkedes at

finde årsagerne hertil. Der er nedsat en

styregruppe med repræsentanter fra

faglig side, Pelsdyrlaboratoriet, praktise-

rende dyrlæger, NP og DP. Gruppen skal

komme med forslag til initiativer, der kan

bringe erhvervet videre i plasmacytose-

bekæmpelsen. Der vil i den kommende

tid blive fokuseret på rutiner på plas-

macytoseplagede farme ved rådgiv-

ningsbesøg af praktiserende dyrlæger

og besøgsreporterne vil blive analyseret

for om muligt at finde sammenhænge.

Endvidere er der i 2008 igangsat et stort

projekt med Veterinærinstituttet og Dan-

marks Miljøundersøgelser for at finde

virus i bl.a. farmmiljø mv.

Som noget nyt blev generalforsamlingen

og skindudstillingen afviklet i de samme

dage. Skindudstillingen var tilfredsstil-

lende besøgt og var mere ”intim” end

tidligere, idet udstillingen var blevet pla-

ceret i den største hal, dog med samme

antal kvadratmeter som tidligere. Det

gav en bedre sammenhæng for alle. Det

var en meget flot udstilling, hvor alle

havde gjort et stort arbejde med at lave

nogle flotte stande. Der vil i den kom-

mende tid blive foretaget en evaluering

med alle deltagerne i udstillingen for at

forberede eventuelle tilpasninger i 2010.

Men ellers står næste års produktion

for døren. Hvalpene begynder at pippe

i kasserne, og vi håber hver især på et

godt hvalperesultat med så få problemer

som muligt. Det er jo den skiftende års-

cyklus, der gør vort erhverv så spæn-

dende.

leDer

erik ugilt [email protected]

tilfreDs- stillenDe!


Der blev ikke lagt fingre imellem på

generalforsamlingen i Dansk Pelsdyrav-

lerforening: Den evige strøm af nye og

efter erhvervets mening helt urimelige

krav fra politikere og myndigheder er

med til at begrænse vækstmulighederne

og dermed gøre os alle sammen fattige-

re. Både bestyrelsesformand Erik Ugilt

Hansen og adm. direktør Torben Nielsen

var meget klare i mælet fra talerstolen.

– Vi anser ikke vores miljøpåvirkning som

nogen som helst fare for den danske na-

tur eller det danske vandmiljø, så derfor

er det vores håb og ønske, at politikerne

pålægger myndighederne at servicere

vores erhverv på en måde, der skaber

initiativ og fremdrift til gavn for erhver-

vet og dermed samfundet, sagde Erik

Ugilt Hansen.

De stoffer som bruges og udledes på

minkfarme er naturens egne byggesten,

og ikke kunstigt fremstillede miljøfrem-

mede stoffer, som ellers i højere og

højere grad optræder i naturen, under-

stregede han.

– Vi har derfor vanskeligt ved at for-

stå den politiske og administrative

indstilling til proportionerne i vores

miljøpåvirkning. Det ville klæde politi-

kere og eksperter at fokusere mere på

miljøfarlige stoffer end at bruge tid på

at forhindre en pelsdyravler i en udvi-

delse med nogle hundrede tæver, sagde

formanden.

– Det danske samfund udleder i dag den

laveste fosformængde i 109 år. At myn-

digheder og dermed nogle politikere

så til stadighed råber ”ulven kommer”,

har de selv skylden for. Myndighederne

har gennem årene givet EU urigtige

oplysninger om tilstanden i de danske

vandløb, idet man har fastsat vandløbs-

målsætningerne på et urigtigt grundlag.

Endvidere har man slet ikke lavet de

krævede konsekvensberegninger, som

ellers skal ligge til grund for den politiske

beslutning.

Nu sidder Danmark i saksen i forhold til

EU. De urigtigt fastsatte målsætninger

vil EU nu kræve overholdt i løbet af en

kort årrække, og Danmark er forpligtet

til at overholde det, myndighederne har

indberettet. Dét vil løbe op i milliardbe-

løb. Det værste er, at pengene måske

bliver smidt ud til ingen verdens nytte.

Det vides ikke, for målsætningerne er

på ingen måde beskrevet entydigt. Så

hvordan kan ansvarlige politikere lægge

navn til disse beslutninger, når de øko-

nomiske konsekvenser stadig står hen i

det uvisse, og man ikke har haft en sund

debat om niveauet for målsætningerne.

Forskruede målsætninger koster ufor-

holdsmæssigt mange penge, og nogle

mener sikkert, at Danmark nærmest skal

ligge uberørt hen, som da isen trak sig

nordover for årtusinder siden. Men i

denne debat skal man have in mente, at

Danmark ikke kun kan bestå af ”frisører”,

men også skal give rimelige vilkår for

”fiskerne”, fortsatte Erik Ugilt Hansen.

grøn misvækst

Torben Nielsen overtog stafetten, da han

kom på talerstolen i Herning kongre-

scenter. Han tog fat i et af regeringens

nye indsatsområder, nemlig grøn vækst.

I Torben Nielsens øjne er der nærmest

tale om grøn misvækst.

– Statsministeren ønsker grøn vækst.

Det har han fået. Problemet er bare, at

væksten er negativ. Køerne er væk fra

markerne; til gengæld er køerne foran

arbejdsformidlingen blevet længere,

konstaterede Torben Nielsen.

– Statsministeren ønsker, at Danmark

skal været et grønt foregangsland og

vise en forundret verden, at vi i lille

Danmark både kan have høj økonomisk

vækst samtidig med, at forureningen

falder. Landbruget ligger i denne forbin-

delse lige til højrebenet, og erhvervet

er igennem årene blevet pålagt flere

og flere restriktioner for at nedbringe

udledningen af bl.a. kvælstof mv. Da vi

samtidigt lever i et land med et meget

højt omkostningsniveau, og vi direkte

konkurrerer med andre EU-lande med

betydeligt lempeligere produktionsvilkår,

Der blev sendt et tydeligt signal til det omgivende samfund på Dansk Pelsdyravlerforenings generalforsamling: Landbruget kan ikke klare flere byrder.

af søren [email protected]: jesper clausen

generalforsamling

grænsen for ByrDer er nået

generalforsamling

nr. 3 Marts 2009 7

Herning kongrescenter var den nye ramme

om generalforsamlingen i Dansk Pelsdyr-

avlerforening/Kopenhagen Fur, der blev holdt

den 27. marts 2009. Fra hele landet kom de

177 delegerede til generalforsamlingen.

Den blev holdt samtidig med Kopenhagen

Fur Skindudstillingen, så Herning formelig

summede af pels og pelsdyravl i de sidste

dage af marts.

nye raMMer oM generalforsaMlingen

er kravet til effektivitet blevet skærpet

i et omfang, der bliver vanskeligere

og vanskeligere at honorere. Dansk

landbrug er simpelthen ikke længere

konkurrencedygtigt, og vi ser da også, at

den animalske produktion falder hurtigt.

Slagterilukninger og en stærkt faldende

beskæftigelse i de landbrugsrelaterede

erhverv er det foreløbige resultat, sagde

han.

Torben Nielsen konkluderede, at dansk

landbrug står over for den største krise

siden 1930’erne.: – Det vil uundgåeligt

blive et samfundsproblem, fordi den

danske velfærd nu engang skabes i

erhvervslivet og ikke i den offentlige

sektor.

Pelsdyrerhvervet klarer sig relativt godt

på trods af stadigt strammere ram-

mebetingelser, men det er ikke nogen

selvfølge, at pelsdyrerhvervet bidrager

særdeles positivt til den samfundsøko-

nomiske bundlinje.

– Jeg bliver voldsomt irriteret og be-

kymret, når diverse embedsmænd

i Miljøstyrelsen spørger om, hvilket

bidrag pelsdyrerhvervet kan tilbyde for

at imødekomme statsministerens drøm

om grøn vækst. I øjeblikket kan vi ikke til-

byde noget, for der er ikke noget at give

af. Vi må ikke bringe erhvervet i samme

situation som det øvrige landbrug, hvor

man har givet og givet, uagtet at driften

ikke gav plads til indrømmelserne, sagde

Torben Nielsen.

Ifølge ham kan visse politikere ikke få

miljøet rent nok og ingen omkostning sy-

nes at være for stor. Det politiske system

stiller sig aldrig tilfreds, konkluderede

Torben Nielsen.


Folketingets etiske angreb på den dan-

ske ræveproduktion fik naturligvis et par

ord med på vejen af bestyrelsesformand

Erik Ugilt Hansen på generalforsamlin-

gen.

Han sagde: – Visse folketingspolitik-

eres forsøg på at forbyde hold af ræve

er en nærmest endeløs og dybt be-

skæmmende føljeton. Det drejer sig

efterhånden hverken om dyrevelfærd,

faglig viden eller for den sags skyld om

holdningen til et bestemt erhverv, men

alene om spekulation i politiske dril-

lerier og populisme. Som bekendt har

et flertal i Folketinget bestående af DF,

S og SF siden 2003 forsøgt at forbyde

ræveavl i Danmark – uagtet det faktum,

at ræveavlen i Danmark i dag er stort

set uden økonomisk betydning med en

samlet bestand på 2 – 3.000 avlsdyr og

en maksimal produktionsværdi på max.

5 mio. kr.

I mangel af velfærdsmæssige argumen-

ter har man måttet begrunde et egentligt

forbud med etiske hensyn. Al forskning

viser nemlig, at det er fuldt ud muligt at

anvise et velfærdsmæssigt acceptabelt

indhusningssystem for ræve, og de

danske forskningsmiljøer har da også

fremført dette overfor Folketinget og

justitsministeren.

I takt med, at de videnskabelige resul-

tater og løsninger er blevet forelagt de

relevante politikere og myndigheder,

fremstår argumenterne for et forbud

som nærmest pinagtige i deres mangel

på tyngde og faglighed. Den allerse-

neste drejning, hvor to partier ønsker

at undtage gravrævene (de ræve, som

bruges til træning af gravhunde og an-

dre jagthunde med) fra forbuddet for at

tækkes Danmarks 160.000 jægere, viser

med al tydelighed, hvor hyklerisk og hult

hele lovforslaget er.

Hele sagen er efterhånden så grotesk,

at det næsten er morsomt, hvis ikke det

var så skæbnesvangert for hele erhver-

vets fremtid, at Folketinget er parat til at

basere sin lovgivning på etik og følelser

frem for saglighed. For i virkeligheden

sætter ræveforbuddet jo hele den

samlede danske landbrugseksport på

spil. Mærkeligt nok er det stadig ikke helt

gået op for vore lovgivere, at de spiller

russisk roulette med Danmarks status

som førernation i den internationale

pelsbranche – for slet ikke at tale om

Danmarks rolle som fødevareproducent

på længere sigt.

russisk roulette meD lanDBrugseksPorten

generalforsamling

nr. 3 Marts 2009 9


tilfreDsstillenDe år for Danske PelsDyravlere

Beretningsåret 2007/08 blev af bestyrelse og direktion

betegnet som tilfredsstillende for danske pelsdyr-

avlere.

Dansk Pelsdyravlerforening/Kopenhagen Fur kom ud

af beretningsåret med et overskud på 132,5 millioner

kr. Udlodning til medlemmer udgør 112,3 millioner

kr. svarende til 9,86 kr. i gennemsnit pr. indleveret

minkskind.

Danske minkskind blev i gennemsnit solgt til 258 kr.

på sæsonens fem auktioner, det er 19 kr. mere end i

det foregående år. Kopenhagen Fur omsatte næsten

18 millioner minkskind, en stigning på 1,8 millioner og

dermed det største antal nogensinde.

Større omkostninger, især på fodersiden, gør, at årets

højere skindpris ikke slår direkte igennem på bund-

linjen hos foreningens medlemmer.

Dansk Pelsdyravlerforening havde i beretningsåret

1.774 medlemmer mod 1.892 året før. Et fald på godt

6 procent.

generalforsamling

internationalt samarBejDe

Dansk Pelsdyravlerforening/Kopenhagen Fur samarbejder

med andre pelsdyravlere i Europa gennem European Fur

Breeders’ Association (EFBA). Derudover er Dansk Pelsdyr-

avlerforening/Kopenhagen Fur medlem af International Fur

Trade Federation, en international organisation for pelsbran-

chen, som især arbejder med handelsvilkår. I kraft af dansk

pelsdyravls størrelse er Dansk Pelsdyravlerforening en vægtig

bidragsyder i begge organisationer.

Torben Nielsen berørte betydningen af det internationale sam-

arbejde i sin beretning: – Der ingen tvivl om, at flere og flere

lovgivningsinitiativer har deres rod i EU. Derfor er det vigtigt,

at vi er stærkt repræsenteret i forhold til kommissionen og

EU-parlamentet. De europæiske pelsdyravleres interesseorga-

nisation, EFBA, har fået ny bestyrelse og ny direktør. Danmark

og Finland har et godt og konstruktivt samarbejde i EFBA,

hvilket er en forudsætning for, at organisationen kan præstere

et ordentligt resultat.

Vi er fortsat medlem af pelsbranchens internationale organisa-

tion IFTF. Vor kontrakt med IFTF udløber i år, og derfor er tiden

inde til at overveje husets betingelser for medlemskab af or-

ganisationen. Vort bidrag til IFTF er meget stort, og vi skylder

derfor os selv grundigt at overveje, om nogle af de arbejdsop-

gaver IFTF i dag udfører bedre og mere relevant kan udføres af

os selv. Jeg tænker her bl.a. på OA oprindelseslabel problema-

tikken. IFTF er en global organisation og varetager derfor ikke

specielt de danske pelsdyravleres interesser, sagde han.

Under debatten fulgte Finn Nielsen, SP, op: Jeg er helt på linje

med Torben Nielsen. Vi skal kanalisere pengene hen hvor der

er mest brug for dem. Jeg har aldrig fundet ud af hvad IFTF

laver, så hellere bruge pengene i Europa.

Torben Nielsen

nr. 3 Marts 2009 11

Jeg vil gerne rose Erik Ugilt Hansen for beretningen og den seneste

leder i Pelsdyrbladet. Landbruget burde bide mere fra sig i de store

medier. Vi bidrager til landets indtægter og til et grønt miljø - vi skal

tage fløjlshandskerne af og markere os mere skarpt i medierne.

Tre medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforenings bestyrelse er valgt

direkte af generalforsamlingen. I år afgik Erik Ugilt Hansen efter tur

og han modtog genvalg. Som suppleant til bestyrelsen blev Jørgen

Westergaard genvalgt, og som kritiske revisorer genvalgtes Kaj

Kristensen og John Papsø.

Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig

uændret. Det vil sige med Erik Ugilt Hansen som formand og

Kaj Kristensen som næstformand.

finn nielsen, sp

erik ugilt Hansen genvalgt for 3-årig periode

Hvordan ser bestyrelsen på Landbrugsrådets nye struktur. Vil den

kunne styrke vores position?

Erik Ugilt Hansen svarede, at det er et godt tiltag, at man har valgt at

lægge nogle af landbrugets organisationer sammen, men at processen

frem til beslutningen har været alt for lukket. Formanden forventede, at

landbruget nu kommer til at tale med én stemme.

Henrik nordgaard Hansen, sp

I Nordjylland kæmper vi en kamp mod plasmacytose. Vi knokler.

Klokken er 5 over 12, og vi må gøre noget.

kjeld larsen, np

Det er rart, at opleve Erik Ugilt Hansen og Torben Nielsen udtale sig så

klart om erhvervets rammevilkår. Jeg er bange for, at grøn vækst sam-

men med skattereformen giver dårligere konkurrenceevne.

Vores organisation trænger til et tjek med en mere direkte linje fra

avler til top. Vi skal styrke lokalforeningerne og medlemmernes direkte

indflydelse.

niels cHristian poulsen, Mp


Udbredelsen af plasmacytose og

bekæmpelsen af den lille, men ganske

modstandsdygtige virus, fyldte ganske

meget på årets generalforsamling. Erik

Ugilt Hansen brugte en ganske pæn bid

af sin taletid på emnet, og som dagsor-

denens punkt 12 skulle generalforsam-

lingen behandle et plasmacytose-forslag

fremsat af Kamilla Helle Christiansen.

Først til formanden, der i sin beretning

blandt andet konstaterede, at der ikke

er sket fremskridt i forhold til at få flere

områder fri for plasmacytose. Han kunne

dog samtidig fastslå, at 94 procent af

landets farme ikke er smittede, så det er

altså gammelkendte områder, der i høj

grad er tale om. Fra Dansk Pelsdyravler-

forenings side er der igangsat flere nye

initiativer: – Arbejdet med at undersøge

årsagssammenhænge i forbindelse med

plasmacytosesmitte er igangsat med et

stort projekt under DTU Veterinærinsti-

tut i Århus. Der er bevilget 3,7 millioner

kr. til projektet, som ledes af Anne

Sofie Hammer og Trine H. Jensen. De

har fået implementeret PCR teknikken,

som skulle være den mest avancerede

teknik til undersøgelse af smitteveje for

plasmacytosevirus. Derfor håber vi, det

vil blive muligt at kortlægge årsagerne

til virusspredning i sygdomsbefængte

områder, sagde Erik Ugilt Hansen.

Han fortalte også, at der er sat ekstra

ressourcer ind i Nordjylland i form

af dyrlæge Marianne Rom, der bistår

Dansk Pelsdyr Laboratorium med fagligt

arbejde og servicering af plasmacytose-

ramte farme.

– Det er vores indtryk, at de ekstra res-

sourcer har medvirket til en betydeligt

bedre servicering af farme med tilbage-

fald, sagde han.

Erik Ugilt Hansen fortalte også, at der er

indledt et samarbejde med en ERFA-

gruppe af praktiserende dyrlæger med

mink som speciale. Viden herfra skal

samles og formidles til foreningens med-

lemmer.

– Som de to repræsentanter fra dyrlæ-

gerne sagde til os på første møde: Det

er nødvendigt med betydelig større

respekt for smittespredning på de fleste

farme. Alt for mange overholder ikke

de kendte forebyggelsesfaktorer, med

sikker behandling af gødning og gylle

samt transport af inficeret gylle, flytning

af dyr, forholdsregler i forbindelse med

Daka osv. Som bekendt kan bare én

farm, der ikke overholder spillereglerne

i et område, være årsag til, at området

falder igen og igen, sagde Erik Ugilt

Hansen.

Han nævnte aktuelle eksempler på

farme, hvor der ikke har været styr på

smittebegrænsning.

Således var der taget hul på emnet,

inden Kamilla Helle Christiansen frem-

lagde sit forslag for generalforsamlingen.

Forslaget var delt op i to punkter. Det

første punkt var et ønske om en redegø-

relse for forskningen i 2008, og det andet

punkt var afsættelse af 2,5 millioner kr.,

til at Nordjyllands Pelsdyravlerforening

kunne ansætte en dyrlæge til forskning i

praktisk erfaring med plasmacytose.

Kamilla Helle Christiansen gav udtryk for,

at hun ikke mener, at Dansk Pelsdyrav-

lerforening reelt bekæmper plasmacy-

tose, men at der er gået 17 år med snak.

– Nordjyske avlere må leve med daglig ri-

siko for at mink får plasmacytose, uanset

om man følger saneringsrådet gang på

gang. Og den nordjyske avler må derfor

leve med en daglig risiko for avlsmæssig

og økonomisk afvikling, fordi der ikke er

nogen dokumenteret effektiv forebyg-

gelse eller bekæmpelse, motiverede hun

blandt andet sine forslag.

På et delegeretmøde i Nordjyllands

Pelsdyravlerforening op til generalfor-

samlingen blev man i landsdelen enig

om at fremsætte et ændringsforslag til

Kamilla Helle Christiansens forslag. Det

blev fremsat af Jørgen Westergaard og

gik ud på at etablere et projekt med en

en lille virus meD en stor virkning

Plasmacytose blev et diskussionsemne på generalforsamlingen, og det eneste forslag generalforsamlingen skulle tage stilling til handlede netop om plasmacytose.

af søren [email protected]: jesper clausen

generalforsamling

generalforsamling

nr. 3 Marts 2009 13

3-årig løbetid med det formål at indsam-

le og formidle viden om forebyggelse og

bekæmpelse af plasmacytose. I første

omgang med særlig fokus på det nord-

jyske område. Der skulle nedsættes en

styregruppe med to personer fra Dansk

Pelsdyravlerforening og to fra Nordjyl-

lands Pelsdyravlerforening. Styregrup-

pen skulle ansætte en projektleder til at

varetage opgaven.

– Vi er nødt til at have en person, der kan

føre plasmacytosebekæmpelsen helt til

dørs, begrundede Jørgen Westergaard.

Erik Ugilt Hansen talte imod begge

forslag ud fra den forudsætning, at den,

der betaler, også er den, der skal sidde

for bordenden.

– Bestyrelsen har den pligt overfor

fællesskabet, at den skal vide, hvad

pengene bruges til. Bestyrelsen står til

ansvar, sagde han.

Erik Ugilt Hansen ville til gengæld gerne

vise imødekommenhed overfor nye

idéer om plasmacytosebekæmpelse

som sådan. Kort før generalforsam-

lingen havde der været holdt et møde

med plasmacytose-eksperter og på den

baggrund oplæste Erik Ugilt Hansen

følgende tilkendegivelse fra bestyrelsen:

”Der samles og dannes et fast forum – en

styregruppe - med hovedvægt på det

veterinærfaglige. Gruppen skal udvikle

bekæmpelsesstrategier og følge op på

det løbende arbejde – både centralt og ”i

marken”. Opgaverne er altså:

- Formidle viden om plasmacytosebe-

kæmpelse

- Smittebeskyttelse

- Farm management

- Drøfte og foreslå overordnet strategi

- Drøfte forslag fra lokalområder med

områdeinitiativer

- Drøfte behov for fremskaffelse af ny

viden gennem undersøgelser eller

egentlig forskning

I gruppen er avlersiden repræsenteret

med to fra DP og to fra NP. Derudover

deltager veterinærer fra Laboratoriet, fra

Københavns Universitet, fra Veterinær-

instituttet i Århus, og fra den gruppe

af dyrlæger, der arbejder direkte for

avlere i området. Herunder de relevante

ressourcer til at sikre koordineringen ”i

marken”.

Gruppen mødes efter behov – og

arbejdet finansieres gennem bevillinger

fra DP. DP’s bestyrelse har i øvrigt klart

tilkendegivet – både gentagne gange

tidligere, og igen i drøftelser forud for

generalforsamlingen – at DP meget

gerne ser forslag både fra denne gruppe

og fra lokalområderne, og at DP meget

gerne finansierer fornuftige forslag og

initiativer, som veterinærfagligt er velbe-

grundede.

Med de lokale dyrlæger kan formidlin-

gen direkte til avlerne – og med dyrlæ-

gebesøg hjemme på farmene – iværk-

sættes med det samme. De dyrlæger,

der vil være med i dette arbejde, vil

blive briefet op og koordineret via fælles

retningslinjer besluttet i den nævnte

styregruppe.”

Bestyrelsesmedlemmerne Tage Peder-

sen, John Papsø, Knud Vest og Lars

Eilertsen gik også på talerstolen, og de

talte alle imod forslaget fra Kamilla Helle

Christiansen og NP’s ændringsforslag.

Der var en meget klar afvisning af at be-

styrelsens skulle fralægge sig et ansvar,

men samtidig levere finansieringen. Og

så opfordrede de nordjyderne til at over-

veje, om man da ikke kan blive enige om

fælles fodslag i det nordjyske. Så ville

fællesskabet se velvilligt på eventuel

finansiering af nye forslag.

Kamille Helle Christiansen trak sit forslag

til fordel for NP’s ændringsforslag. Det

kom til afstemning, men blev nedstemt

med 104 nej-stammer og 71 ja-stemmer.

3 stemte blankt.

I det tidlige forår 2008 begyndte erhvervet arbejdet med en revideret

plasmacytose strategi. Efter stort forarbejde og møder med eksper-

ter, lokalforeninger, landsdelsforeninger og fodercentraler blev den

reviderede bekæmpelsesstrategi vedtaget og udsendt. Det viste sig, at

der ikke i noget område kunne skabes enighed om at implementere den

nye strategi. Derfor valgte hovedbestyrelsen straks at gå tilbage til det

gamle regelsæt for bekæmpelsen. Resultatet blev, at frem til 1. marts

var der påvist reagenter i 88 farme. 61 farme havde mere end 3 reagen-

ter, hvoraf 9 valgte ikke at nedpelse, samt 27 farme med mellem 1 og 3

reagenter, hvoraf 9 valgte ikke at nedpelse.

status pr. 1. MartsKamilla Helle Christiansen

Iwan Santin blev hyldet for sin over 40-årige

indsats for dansk pelsdyravl ved festen efter

årets generalforsamling af Erik Ugilt Hansen.

Iwans hustru, Lillian, fik også en buket, for

uden hende havde Iwan ikke kunnet yde en så

lang og værdifuld indsats, som det har været

tilfældet.

iwan santin Hyldet


Med generalforsamlingen var dette års

ledsagertur flyttet til Herning, og bød på

Carl-Henning Pedersens kunst, foredrag

og frokost. Godt 100 kvinder var samlet,

og selvom programmet var fastlagt,

handlede dagen mest af alt om samvær,

snak og sammenhold.

Da de to store busser kørte op foran Her-

ning Kongrescenter, og årets general-

forsamling netop var skudt i gang, stod

foreningens pelsdyravlerfruer trippende

og forventningsfulde i deres mangear-

tede pelse, parate til dettes års dametur.

Programmet var fastsat: Kunstudstil-

ling på Carl-Henning Pedersen museet,

foredrag med Susse Wold og frokost på

Hotel Eyde i Herning.

Himlen åbnede sig i samme øjeblik som

dameturen startede, og vandet stod

ned ad bussens store vinduer, men det

satte ikke en dæmper på humøret i de to

busser:

– Ledsagerturen er bedre end festen om

aftenen, sagde én af kvinderne, mens en

anden supplerede: ”Vi hygger os altid!”

Det viste sig da også hurtigt, at turen

handler om meget andet end blot at

holde ledsagerne til generalforsam-

lingens deltagere beskæftiget indtil

dagsorden og stemmesedler er afkryd-

set og aftenens fest kan starte. Turen

er en anledning til at mødes med andre

kvinder, der også er gift med pelsdyr-

avlere. Mange af dem kender hinanden

fra lokalområderne og fra de andre års

dameture. Men der kommer også nye

deltagere til i årets store fællesskab.

gamle kenDinge og nye ansigter

På Carl-Henning Pedersen Museet stod

Emma Nielsen fra Bækmarksbro og

lyttede interesseret til omviseren, der

fortalte om kunstnerens univers:

– Det er første gang, jeg er med på turen.

Efter børnene er blevet større, er det

meget mere enD en uDflugtLedsagerturen overlevede flytningen af Dansk Pelsdyravlerforenings generalforsamling til Herning. Turen er vigtig, mener kvinderne bag pelsdyravlerne.

Fire medlemmer af landets eneste ERFA-grupper for minkavl kun med kvinder. Fra højre ses

Merete Svenningsen, Marlene Papsø, Anne Marie Østergaard og Gitte Mouritsen.

af bolette frydendal [email protected]

generalforsamling

nr. 3 Marts 2009 15

pludselig blevet en oplagt mulighed,

fortalte hun.

Emma Nielsen har drevet minkfarm

med sin mand siden staren af firserne,

hvor hun i perioder har arbejdet fast

på farmen. Hun har tidligere været på

et sorteringskursus for kvinder hos

Kopenhagen Fur i Glostrup, men har

dog altid befundet sig fint i minkavlens

mandeverden.

Et andet sted på museet sad tre kvin-

der, der har været med i mange år, og

sludrede ivrigt under et farvestrålende

kunstværk:

– Ledsagerturen er altid så hyggelig. Vi

snakker alle sammen med hinanden,

og efterhånden kender vi mange af de

andre, sagde Margit Ugilt Hansen, der

var i selskab med Jessie Neergaard og

Ann Gersløv.

Under besøget på museet blev der ser-

veret forfriskninger og talt om den kunst,

der omgav kvinderne, ligesom der blev

gjort stor brug af de omvisere, der stod

til rådighed til en snak om kunstvær-

kerne. Merete Svenningsen, Anne Marie

Østergaard, Marlene Papsø og Gitte

Mouritsen var også med på turen, og

de glædede sig til at høre Susse Wold.

Men mest af alt nød de samværet med

hinanden og de andre kvinder:

– For os, der har meget med minkavl

at gøre i hverdagen, er det er dejligt at

komme lidt ud og udveksle erfaringer,

fortalte Merete Svenningsen.

De fire kvinder er alle medlemmer af

Bordingegnens Lokalforening og den

eneste kvindelige ERFA-gruppe:

– Her diskuterer vi mest faglige ting, for

det er jo ikke altid, vi er enige med vores

mænd, grinte Merete Svenningsen.

Sidste år var der tale om, at ledsagertu-

ren skulle nedlægges, men det ville de

fire kvinder ikke høre tale om:

– Vi protesterede helt vildt, fortalte de og

pegede på, at den efterfølgende fest om

aftenen også bliver meget sjovere, når

man har mødt de andre kvinder i løbet

af dagen.

i susses WolD

Mange af deltagerne havde glædet sig til

at møde Susse Wold og høre hende for-

tælle om sit liv og den nye selvbiografi

”Fremkaldt”, som hun netop har udgivet.

Det blev til en god times foredrag om at

bryde grænser, turde begå fejltagelser,

om parforhold – og om at være til stede

i nuet.

Der blev stillet spørgsmål efter foredra-

get, inden Susse Wold signerede bøger.

Mange af deltagerne købte hendes bog

og stillede sig op i den meterlange kø,

hvor hovedpersonen skrev et par linjer i

de nyerhvervede bøger:

– Det var et fantastisk foredrag med en

masse anderledes betragtninger, lød det

fra én af deltagerne bagefter.

Dagen sluttede med en stor frokostbuf-

fet på Hotel Eyde i Herning, hvor der i

mere rolige omgivelser var mulighed

for at tale sammen. Annette Rasmussen

og Margit Jepsen fra Rødding glædede

sig over dagen, mens de i selskab med

andre minkavlerhustruer nød frokosten:

– Vi har et utroligt sammenhold efter

alle de år. Derfor er dameturen så vigtig,

slog Anette Rasmussen fast, mens flere

af meddeltagerne allerede havde forslag

til, hvad næste års tur skal indeholde.

En lokal boghandler solgte Susse Wolds erindringsbog ”Fremkaldt” og bøgerne

skulle naturligvis signeres.

Margit Ugilt Hansen (tv.) hygger sig med Ann Gersløv og Jessie Neergaard (th.).


De sidste års skindudstillinger i Herning

har været truet af rasende vintervejr til

gene for de mange udstillere og besø-

gende langvejs fra. I år var Kopenha-

gen Fur Skindudstilling rykket godt en

måned, og selvom forårsvejret ikke hele

tiden viste sig fra sin bedste side, var de

værste vintersymptomer væk.

Ikke kun datoen var ny i år – hele udstil-

lingen var flyttet til hal M ved Messe-

center Hernings indgang Syd. Med 55

stande var der lidt færre end sidste år,

men det betød ikke, at der var slækket

på udvalget. Her var alt at finde inden-

for pelsdyravl – fra landbrugsmaskiner,

pelse og fodertilskud til skønhedspro-

dukter lavet på minkolie.

Et af de absolutte højdepunkter ved

årets Skindudstilling var de fine skind-

kvaliteter. Kvalitetschef Bjarne Rasmus-

sen var meget tilfreds med udbuddet:

– Udstillingen viser helt tydeligt, at

danske pelsdyravlere har haft det mod,

der skulle til for at satse på kvalitet. Hvis

man ikke havde haft det i 1990’erne,

hvor det egentlig kun var størrelsen, der

blev betalt, så havde vi ikke i dag kunnet

fremvise denne flotte udstilling i Her-

ning, sagde han i sin tale ved præmie-

overrækkelserne.

Dommernes ærespræmie for mink gik

til Jan Rasmussen, Give, for hans bundt

Brown hanner. Svend Vorre, Skals, løb

af med dommernes ærespræmie for

sit bundt guldræv. Bjarne Rasmussen

havde store roser til alle pelsdyravlere:

– Udviklingen i dansk pelsdyravl går sta-

digvæk i den rigtige retning. Skindene er

store, og kvaliteten, især dækhårskvali-

teten, har fået et lille hak opad. Sidste år

snakkede vi en del om uld, som jo er en

utrolig vigtig parameter. Jeg sagde, at

dem, der ligger i toppen, skulle kon-

centrere sig lidt mere om dækhår og

dækhårskvalitet, og der må jeg sige, at

man har hørt efter. Og på trods af den

øgede dækhårskvalitet er det ikke gået

ud over ulden. For alle jer som udstiller,

skal fokus dog stadig rettes på antal-

let af dækhår, samt kvaliteten af dem.

Generelt vil jeg sige til alle danske avlere,

at fokus skal fastholdes på underuld,

Sidste weekend i marts var landets pelsdyravlere samlet til årets Skindudstilling i Herning. Det blev til tre dage med faglighed, modeshow, hygge og gode skindkvaliteter.

af bolette frydendal [email protected]: jesper clausen

skinDuDstilling

Høj kvalitet På årets skinDuDstilling

nr. 3 Marts 2009 17

Modeller i pelse fra Den Gyldne Pelsnål Årets tema for modeshowet var cirkus og det gik ikke stille af sig

nr. 3 Marts 2009 19

dækhårskvalitet, og selvfølgelig skal I

fastholde den gode størrelse, lød det fra

scenen.

koPenHagen furs stanD

Kopenhagen Fur havde en stor stand,

der under hele messen var velbesøgt.

Her fik avlere råd, vejledning eller bare

en snak med ansatte fra Avlerser-

vice, Forsøgs- og ForskingsCenteret,

Landscentret Pelsdyr, m.fl. Her var også

mulighed for at se nærmere på bunt-

magernes arbejde i Workshoppen på

Kopenhagen Studio.

Årets sorteringskonkurrence var tradi-

tionen tro også at finde på Kopenhagen

Furs stand, og antallet af deltagere

nåede omkring de 100 som ved andre

års konkurrencer. 1. og 2. præmien var

i år en faglig rejse til pelsbyen Kastoria.

Jesper Gravesen løb af med førsteplad-

sen og Ivan Riis blev nummer to. De kan

nu begge se frem til en tredages rejse i

løbet af efteråret.

De 25 bedste i sorteringskonkurrencen

blev slået op på standen lørdag efter-

middag og de resterende deltagere,

hvis navne ikke var at finde på listen,

blev nummer 26. Er nogle af deltagerne

interesserede i at kende deres præcise

placering, er de velkomne til at kontakte

Kvalitetsafdelingen hos Kopenhagen Fur.

Flere gange under messen blev årets

modeshow vist på den store runde

scene i midten af hallen, der også havde

sin debut i år. Modeshowets tema var

cirkus, inspireret af scenens form, og

bag det stod for tredje år i træk stylist

Gitte Veggerby og Gry Halling Voetmann

fra Modelbooking.

Lørdag eftermiddag nåede årets

Skindudstilling vejs ende. Udstillere og

besøgende pakkede sammen og begav

sig ud af hal M og i alle retninger mod

lokalområderne. Mange med gode

kontakter, ny inspiration til pelsdyravl,

og for nogles vedkommende en ære og

præmie rigere.

Vinder af sorteringskonkurrencen

Jesper Gravesen og kvalitetschef Bjarne

Rasmussen


Pakning og indretning af redekasser er

en af de vigtigste opgaver inden hvalpe-

tid. Efter at have afprøvet flere forskel-

lige systemer, er jeg blevet overbevist

om, at kasserne skal indrettes, således

at tæven ikke er i tvivl om, hvor den skal

ligge med hvalpene. Der må ikke være

for meget plads. Af samme grund har

vi i år valgt ikke at have fødende tæver

i Uniq-bure, fordi jeg synes, at kassen

er for stor. Det skal dog siges, at der

findes en plade til at reducere pladsen

i Uniq-kassen med. Problemet med for

meget plads viser sig også i Hollænder-

kasserne. Her prøvede vi sidste år at

ilægge et stykke buet rustfri tråd i bun-

den af kassen, så hvalpene altid ligger

samlet i midten og varmer hinanden. Det

fungerede virkelig godt, om end det er

lidt besværligt at få tråden ned i kassen.

Tråden holdes på plads i kassen med en

skrue i hver side som på billede 1.

I år skal vi have endnu flere fødende

tæver i Hollænder-kasser. Her prøver vi

så at reducere pladsen ved hjælp af en

plastplade med en mursten bagved i

højre side, ligesom på billede 2. Det tror

jeg også bliver rigtig godt.

Når vi pakker kasserne, lægger vi altid et

lag spåner nederst til at lukke maskerne

med i bunden af de nypakkede kasser.

Dernæst fylder vi kassen med langsnit-

tet byghalm, og til sidst slutter vi af med

ca. 1 liter spåner øverst, som bliver

iblandet halmen, når tæven bliver lukket

ind. Denne fremgangsmåde giver en fast

sammenhængende rede, hvor hvalpene

ikke bliver væk for tæven. Ude i buret

lægger vi hvalpenet med bundpap

under. Det med afklippede hvalpenet og

sparet bundpap i buret, synes jeg er en

dårlig ide. Det giver øget hvalpetab. Det

må også være rart for tæven at kunne

ligge ude i buret og føde uden at få træk,

som hurtigt afkøler hvalpene. Foran

hullet afslutter vi med Uniq sluser, for at

holde på hvalpe og halm.

I hvalpetiden har vi tæverne gående i

hver andet rum. Det forhindrer en evt.

smittespredning, og giver en dejlig ro

på farmen. I og oven på kasserne i det

tomme rum er der halm, så der altid

er halm ved hånden, hvis der mangler

noget i en kasse. Oven på den pakkede

kasse lægger vi til sidst en masonitplade

på 28 x 40 cm fra hulpladen og ud over

høhækken. Det geniale ved pladen er,

klargøring til HvalPe

af Mie og Hans ø[email protected]

Hjemme På farmen

Hjemme på farmen har fået ny besætning. Mie og Hans Østergaard, Sunds, fortæller her om hvalpetiden.

Billede 1 Billede 2

nr. 3 Marts 2009 21

Efter nogen overvejelse har vi nu ind-

vilget i at skrive ”Hjemme på farmen”.

Overvejelserne har gået på, at det er

svært at komme efter de dygtige og

velformulerede avlere, der har skrevet

indtil nu, og jeg må indrømme, at

stil ikke ligefrem var mit bedste fag i

skolen.

Mie og jeg er begge 49 år, og vi er

født og opvokset på landet i Nord-

vestjylland. Sammen har vi tre drenge,

Morten 24, Jakob 22 og Thomas 18

år. De tager alle aktiv del i driften af

minkfarmen. Morten og Thomas er

under uddannelse og Jakob arbejder

fuldtids på farmen. De har deres eget

I/S med 150 tæver, som de kalder MJT

Østergaard.

Mie er uddannet sygeplejerske og har

arbejdet med dette i 24 år, men valgte

i 2005 at sige sit job op for at arbejde

hjemme på farmen. Sygeplejejobbet

var efterhånden blevet for belastende

og stresset. Jeg er uddannet autome-

kaniker, og efter et år som svend og en

tur på gymnastikhøjskole tog jeg plads

på en minkfarm ved Holstebro. Her

lærte jeg alt det grundlæggende om

mink, og efter halvandet års læretid

købte vi i 1984 vores egen lille mink-

farm med 220 tæver.

I løbet af de næste 12 år udvidede vi

farmen til 1.600 tæver, samtidig med

at jeg havde arbejde som autome-

kaniker på et autoophug, hvor jeg

kunne få lov at arbejde i de perioder,

hvor der ikke var travlt med minkene.

Det var perfekt. I 2005 tog vi efter

store overvejelser beslutning om at

udvide besætningen til 2.600 tæver.

Den primære begrundelse var, at vi

kunne ansætte en fast medhjælper

for derved at få mulighed for at holde

lidt mere fri. Derudover ønskede jeg at

øge antallet af tæver for at undgå for

små avlsgrupper.

Avlsdyrsbestanden på farmen består

af hele ”farveladen”. Flest sort, safir,

og Wildmink. Derudover ca. 200

tæver i hver af typerne hvid, pearl,

mahogany, stardust og safircross,

samt drengenes 100 palomino og 50

mahogany tæver. Den ældre del af

farmen består af to-rækkede haller,

hovedsalig med almindelig seksrums

bursystem med ruser. En af hallerne

er monteret med Uniq avlskasser. Den

nye del af farmen (2006) består af en

stor lukket 12-rækket hal fra Thyr-

restrup med Hollænder-kasser og

pladeskillevægge. En hal og et system

vi er blevet meget glade for at arbejde

med. Især om vinteren og i parrings-

tiden er det dejligt at kunne gå inden

døre under lunere forhold.

Hjemme Hos mie og Hans i sunDs

at man kan inspicere, om alt er i orden,

uden at åbne kasselågen og uden at

stresse tæven, billede 3. Ofte opdager

tæven slet ikke, at man har kikket til

hende og hvalpene. Derudover er den

meget tidsbesparende. Det tager kun

cirka 1,5 time for to mand at kontrollere

hele farmen for fedtede hvalpe.

Desinfektion inDen HvalPning

Hvert år lige inden hvalpning foretager

jeg en desinfektion af drikkevandssyste-

met. Det sker ved delvis at tømme cirku-

lationstanken for vand. Derefter tilsætter

jeg 1½ liter blegessens (afhængig af

anlæggets størrelse, spørg Forelco) ved

en returvandsløjfe. Blandingen cirkule-

rer cirka en time, hvorefter jeg tømmer

anlægget for blegessens ved at udskifte

vandet, indtil lugt og smag er væk.

loPPeBekæmPelse

Forebyggelse af lopper sker ved at

pudre redehalmen med Dimelin, og

kalke under burene med hydratkalk.

Hydratkalken er også effektiv mod

fluelarver. Til bekæmpelse af levende

lopper bruges Sebazil, som fås på recept

hos dyrlægen. Det er relativt billigt. Der

skal kun bruges 2-3 ml pr. liter vand, og

jeg mener, at midlet tåles af relativt små

hvalpe (dog uden ansvar – spørg dyrlæ-

gen). Ved angreb før hvalpning kan man

evt. oversprøjte tæverne i forbindelse

med flytning.

HvalPning

Når hvalpene kommer, registrerer vi

fødselsdatoen med tre forskellige farver

tusch. Blå om formiddagen, grøn om

eftermiddagen og rød om aftenen. På

den måde ved vi cirka, hvornår tæven

bør være færdig med at føde, og hvornår

vi kan tillade os at kikke i kassen. Senest

dagen efter kikker vi i kassen og tæller


hvalpene, hvis vi kan komme af sted

med det uden at stresse tæven. Ved safir

og safircross tæller vi op samme dag

som fødslen og kontrollerer, at navle-

strengene ikke er filtret sammen. Det er

et fænomen, der af og til forekommer i

disse typer. I øvrigt gør vi en del ud af

ikke at håndtere de små hvalpe for at

undgå eventuel smittespredning.

Når en tæve får mere end ti hvalpe, flyt-

tes de overskydende til en anden tæve

med færre hvalpe. Gerne til en anden

farvetype, så jeg kan holde styr på af-

stamningen. Når hvalpene er 5-10 dage

udligner vi kuldene, så tæverne ligger

med max 8-9 hvalpe hver. Formålet med

kuldudligningen er at udnytte malkeev-

nen optimalt hos så mange tæver som

muligt.

Tæver, der ligger med 1-3 hvalpe, tilde-

les ekstra hvalpe (plejehvalpe) så hurtigt

som muligt for at få gang i dievorter og

for at få tæven til at yde mere mælk.

En betingelse for optimal tilvækst hos

hvalpene er, at de altid ligger lunt og har

rigeligt med halm i kassen. Også når de

er begyndt at spise selv, er det vigtigt

at holde strøelse hos dem. Det giver

trivsel!

foDring

Fodermanagement er efter min mening

den faktor, der har størst indflydelse på

reproduktionen og dieperioden. Det er

også den faktor, der er sværest at blive

klog på og håndtere. For os er et af de

vigtigste hjælpemidler en farmdag-

bog, hvor Mie blandt andet beskriver

foderstrategien, og hvor meget der er

udfodret i gram pr. tæve i de forskellige

perioder. Vi tager tit dagbogen frem for

at se, hvordan det nu lige var, vi gjorde

det år, og om det gik godt eller dårligt.

Ud fra dette analyserer vi, hvad vi evt.

kan gøre bedre gerne i samarbejde med

en konsulent. I år forsøger jeg at kopiere

sidste år, hvor vi havde et godt resultat.

5-6 dage før parring fodrer jeg tæverne

meget kraftigt, cirka 350 gram, men ikke

alle tæver samtidig. Jeg tager dem med

blokvis i forhold til, hvornår de vil blive

prøvet ved hannerne. Når en tæve er

parret, skrives datoen letlæseligt bag på

kortet, så jeg kan se datoen fra foderma-

skinen, og tæven sættes på vedligehol-

delsesfoder, cirka 200 kcal. To dage før

omparringen, der sker på ottende dagen,

fodrer jeg igen tæven kraftigt for at gøre

den klar og rolig til omparringen. Det

mener konsulenterne dog ikke er nød-

vendig, men det er nu engang sådan, jeg

har gjort. Efter omparringen sætter jeg

igen tæven på vedligeholdelsesfoder.

Alt det besvær, jeg her har beskrevet,

har to formål: At give en nem parrings-

sæson og at undgå, at tæverne bliver for

fede. Cirka 90 % blev parret i to perioder,

1 + 8. Cirka 1,2 % af tæverne nægtede

parring. I implantationsperioden fra

den 22. marts til den 4. april øger jeg

fodermængden til 270 kcal for at holde

tæverne i ro. Af samme grund fodrer jeg

i hele parrings- og drægtighedsperioden

om morgenen, fordi det forhindrer, at

dyrene bliver stresset, når vi arbejder på

farmen. Resten af drægtighedsperioden

fodrer jeg med minimum 200 kcal. Jeg

har erfaret, at restriktiv fodring (150-170

kcal) i drægtighedsperioden medfører

for små fødte hvalpe med for store tab

til følge. Kun i typer som sort og hvid,

der har tendens til at føde meget store

hvalpe med fødselsbesvær til følge, kan

jeg føle mig nødsaget til at reducere

fodermængden. Det sker på grundlag af

en vurdering af de første kuld, der bliver

født i de forskellige typer.

Omkring den 20. april går jeg over til

individuel fodring. Når en tæve har født,

reducerer jeg fodermængden til cirka

160 kcal. Først efter fire til seks dage be-

gynder jeg at øge fodermængden med

max 8 % om dagen, og tæven skal have

spist op for at få tildelt mere foder.

Det er vigtigt, ikke at øge fodermæng-

den for hurtigt. Det fik vi bekræftet

sidste år, hvor Peder Foged Larsen

sammenholdt mine foderdata med mine

registreringer af tæver med fedtede

hvalpe og yverbetændelse. Resultaterne

viste klart en øget frekvens af fedtede

hvalpe hos de tæver, der var steget

hurtigt i fodermængde. Af samme grund

undlader jeg også i år at fordele foder

i diegivningsperioden. Dette giver et

skjult øget foderforbrug hos nogle tæver,

samtidig med at det virker stressende på

de tæver, der intet foder fordeles til.

Efter fødsel tilstræber jeg en tom-

gangstid på fire til seks timer, og tæver,

der ikke har spist op, kontrolleres for

yverbetændelse og børbetændelse, som

behandles med penicillin.

Nok om hvalpetid for nu. Jeg vender

tilbage omkring dette emne først i maj

på nettet, fordi Pelsbladet ikke længere

kommer i denne måned.

I øvrigt glæder vi os her i familien over

april-auktionen. Priserne faldt ikke så

meget som frygtet. Jeg synes, det er

utrolig positivt, at kvalitet og korthårede

skind giver en så markant merpris. Det

er vigtigt, fordi det giver danske pelsdyr-

avlere en stor fordel i konkurrencen på

det globale marked.

God hvalpesæson.

Billede 3

nr. 3 Marts 2009 23

Bliver dine skind behandlet bedst muligt? Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd ! - Brug Danpels.dk Danmarks kvalitetsbevidste pelseri...

v/Volbæk Mink ApS ∙ Aggersundvej 16 ∙ DK-9600 Aars Tlf. +45 98 65 89 00 ∙ www.danpels.dk

...Hvis du er klar til at få behandlet dine skind på den bedst mulige måde på Dan-marks mest moderne og professionelle pelseri - så er vi her for at hjælpe dig. Vil du vide mere er du velkom-men til at kontakte os.

Husk!vi opsamler goldtæver

en gang om måneden

TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARMEHALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING MED FARMCAT M.M.

GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 Aabybro • Tlf. +45 98 27 73 00 • [email protected] • www.gva.dk


- Sanering: Alle farme i samme geografiske

område skal sanere

- Smittebeskyttelse: Manglende disciplin og

kontakt mellem farme/avlere er hyppigste

årsag til smittespredning

Medlemmer af Styregruppen er:

Erik Ugilt Hansen, formand for DP

Kaj Kristensen, næstformand for DP

Karsten Beltoft Jørgensen, formand for NP

Jørgen Westergaard, næstformand NP

NN, udpeget af NP (ad hoc eller fast)

Søren Selsing, dyrlæge

Bjarne Petersen, dyrlæge

Anne Sofie Hammer, dyrlæge

Hans Henrik Dietz, dyrlæge

Claus Willadsen, dyrlæge

Jørgen Østergaard, DP

Torben Nielsen, DP

Sander Jacobsen, DP

Den 24. marts mødtes en gruppe per-

soner for at diskutere indsatsen for at

komme plasmacytose til livs. I mødet

deltog politikere og ledende medarbej-

dere fra Dansk Pelsdyravlerforening,

privatpraktiserende dyrlæger og for-

skere med særlig viden om smitsomme

sygdomme. Idéen med mødet var at

få vendt plasmacytose-strategien og

debattere, hvordan man får udryddet de

sidste rester af sygdommen. Fakta er at

94 procent af minkbesætningerne i Dan-

mark i dag er fri for plasmacytose, og at

bekæmpelsen set ud fra den målestok

er en succes. Omvendt må man også

konstatere, at der er områder i Nordjyl-

land, hvor kampen fortsat synes at være

op ad bakke.

Der er en udbredt ærgrelse og frustra-

tion over, at det tilsyneladende ikke

kan lykkes at få de sidste seks procent

gjort plasmacytosefri. Derfor samlede

man gruppen til en drøftelse af fremti-

dige muligheder. Gruppen er nu efter

generalforsamlingen i Dansk Pelsdyrav-

lerforening nedsat som en styregruppe,

der med basis i veterinærfaglig viden

skal være med til udvikle bekæmpelses-

strategier og løbende følge op på nye

initiativer. Et område, der vil få meget

opmærksomhed er smittebeskyttelse.

Det er en udbredt opfattelse, at pels-

dyravlere med fordel kan være langt

mere opmærksomme på at forhindre

spredning af smitte i daglige farmrutiner,

håndtering af gødning, flytning af dyr og

meget andet. Basis i bekæmpelsen er

dog fortsat sanering.

– Der er fuld veterinærfaglig opbakning til,

at vores hidtidige strategi med sanering

er den rigtige. Det blev igen bekræftet på

mødet. Derfor skal vi holde fast i sane-

ring, men samtidig bygge ovenpå med en

markant udvidet indsats i forhold til smit-

teforebyggelse, siger Erik Ugilt Hansen.

samlet sanering

Saneringen skal imidlertid foregå samlet

i geografiske områder for at have den

rette effekt. Hvis en enkelt farm i et

område ikke vil sanere, er den pågæl-

dende farm en tikkende bombe i forhold

til fornyede udbrud. Derfor fastholdes

aftrapningen af saneringsstøtten med

den klare politiske udmelding, at hvis en

samlet gruppe avlere i et ramt område

står sammen om for eksempel sanering,

så vil man fra Dansk Pelsdyravlerfor-

enings bestyrelse se positivt på finansiel

støtte.

– Vi håber meget, at vi kommer til at se

initiativer fra avlerside i de berørte områ-

der, så vi fra bestyrelsens side får nogle

konkrete projekter vi kan forholde os

til og understøtte økonomisk, siger Erik

Ugilt Hansen.

For at komme i gang med den øgede

indsats med forebyggelse skal der

indgås aftaler med privatpraktiserende

dyrlæger som ved rådgivningsbesøg på

farme også skal indsamle erfaringer og

viden om rutiner.

– Dyrlægerne vil indgå i dialog med de

enkelte avlere om, hvor de gør det godt,

og hvor der er plads til forbedring, siger

Erik Ugilt Hansen.

Efter hvert besøg vil der blive udarbej-

det en besøgsrapport og materialet

herfra vil blive behandlet centralt for

at afdække svage punkter i smittebe-

skyttelse. Dyrlæge Hans Henrik Dietz,

institutleder på Købehavns Universitet,

bliver en af de centrale figurer i det

videre arbejde i styregruppen sammen

med blandt andre dyrlæge Anne Sofie

Hammer, Veterinærinstituttet. De har

sammen med de øvrige veterinærfaglige

kræfter i Styregruppen klart givet udtryk

for, at sanering er vejen frem kombineret

med farmrutiner, der minimerer risikoen

for at sprede virus. De nordjyske avlere

stiftede bekendtskab med Hans Henrik

Dietz på et møde om plasmacytose den

6. april. Input her fra bliver taget med i

det videre arbejde.

fokus På smitteveje

Næsten alle minkfarme er plasmacytosefri, og nu skal de sidste vira have kamp til stregen i en fornyet indsats for at udbrede kendskabet til, hvordan man beskytter minkbesætninger mod plasmacytose

af søren [email protected]

Plasmacytose

plasMacytose-bekæMpelsens

vigtigste oMråder

nr. 3 Marts 2009 25

Kun ét sted i Danmark, og verden med

for den sags skyld, kan man opleve

toppen af minkproduktionen udvalgt og

præsenteret af avlerne selv. Der er selv-

følgelig på Kopenhagen Fur Skindudstil-

ling, som i år fandt sted i slutningen af

marts i Messecenter Herning. Kopen-

hagen Furs Kvalitetsgruppe samledes i

den anledning for at gå en tur igennem

skindene med henblik på en vurdering af

det aktuelle kvalitetsniveau i den danske

minkproduktion. Og det var en meget

imponeret gruppe avlere, som brugte

en god formiddag på at ryste skind. Top-

bundterne i de enkelte typer var rigtig

gode med god uld og en forbedring af

dækhårskvaliteten i forhold til sidste år.

Fokus for Kvalitetsgruppens gennem-

gang af skindbundterne på Skindudstil-

lingen var dækhår. Både i forhold til

antallet af dækhår og kvaliteten af dem,

men ulden fik nu også nogle ord med på

vejen, for uden uld, går det ikke.

Den store fokus på Velvet-skind har

vist sig at være en rigtig satsning set i

forhold til prisudviklingen på skindmar-

kedet. Men det er Kvalitetsgruppens

oplevelse, at der er avlere, som ikke har

et klart billede af, hvad et godt Velvet-

skind er. Gruppens medlemmer kender

alle til eksempler på skind, der er blevet

fremhævet som et godt Velvet-skind,

men som er det stik modsatte. Det er

skind, hvor dækhårene stort set er væk,

og hvor ulden således er dominerende

i overfladen. Det er helt forkert, for der

skal være dækhår på et Velvet-skind.

Der skal endda være mange af dem, de

skal være fine og silkede, men de skal

være korte. Når dækhårene lever op til

de kriterier og ulden i øvrigt er fyldig

og kompakt, så er Velvet-skindet ved at

være hjemme.

Og eksempler på rigtig gode Velvet-

skind kunne netop ses i topbundterne

på Skindudstillingen. Ærespræmie-

bundterne repræsenterede således efter

gruppens oplevelser et ønskværdigt

dansk avlsmål.

Der var nogen diskussion om Velvet

1 (V1) og Velvet 2 (V2) blandt Kvali-

tetsgruppens medlemmer. Gruppen

anbefaler som udgangspunkt, at man

avler mod en V1. Faldgruberne i V2

kan være mange, hvis man ikke har

fuldstændig styr på, hvad man foreta-

ger sig. På Skindudstillingen oplevede

Kvalitetsgruppen, at kvaliteten i V2 skind

meget hurtigt faldt efter toppen på

grund af dårlig uld. På denne baggrund

vil gruppen fastholde, at målet er en V1,

og at man undgår at køre helt ud i nogle

grøfter.

I forhold til dækhårene er det vigtigt at

sørge for, at der er mange af dem. Et

Velvet-skind handler ikke om at dækhå-

rene skal væk, men om at dækhårene

skal være korte.

I forhold til sidste år kan Kvalitetsgrup-

pens oplevelser koges ned til, at ulden

var rigtig god i topbundterne, men at

uldmængderne faldt for hurtigt ned

igennem rækken af udstillede skind. På

den baggrund kan det konkluderes, at

uld fortsat skal være i centrum i avlsar-

bejdet på farmene. I forhold til dækhår

var der sket en forbedring i topbund-

terne i forhold til sidste år med flere

og finere dækhår. Og det er den vej

produktionen skal gå. Dækhårene skal

være der i rigelig mål, og de skal være

fine og silkede. Dette skal der altså også

fokuseres på i avlsarbejdet.

kvalitetsøjne På skinDuDstillingenDe udstillede skind på Kopenhagen Fur Skindudstilling blev gennemgået med grundighed af Kvalitetsgruppen

af søren [email protected]

kvalitet

Pelsdyravl er en alvorlig sag, som det tydeligt

fremgår af Kvalitetsgruppens alvorsfulde miner


De seneste år er der årligt sket gylleud-

slip fra i mellem 10 og 20 gyllebehol-

dere, og to af disse udslip har været fra

minkgyllebeholdere. Sidste år løb der ca.

1.500 m3 minkgylle ud i Limfjorden, og i

begyndelsen af marts i år skete et udslip

til et farmområde på ca. 500 m3 gylle.

Noget af denne gylle løb videre ud i et

å-system.

Som følge af den øgede fokus på at

undgå gylleudslip, blev der sidste år

indført nye skærpede regler. De trådte

i kraft den 15. september 2008, og de

fremgår af ændringsbekendtgørelsen nr.

736 af 30. juni 2008 (Bekendtgørelse om

husdyrbrug og dyrehold for mere end 3

dyreenheder, husdyrgødning, ensilage

m.v.). Bekendtgørelsen indeholder nye

tekniske regler til forbedring af sikkerhe-

den for gyllepumper, og den kan sam-

menfattes i følgende hovedpunkter:

•Gyllebeholdere må ikke være udstyret

med spjæld eller lignende forbindelse til

fortank, hvis beholderens højeste niveau

er højere end fortankens højeste niveau

• Pumperør monteret på åbne gylle-

beholdere skal enten svinges ind over

beholderen og fastlåses i denne position

eller være forsynet med afspærringsven-

til til pumperøret eller lignende foran-

staltning, når pumpen ikke anvendes og

ikke er under opsyn, for eksempel ved

arbejdsdagens ophør

• Pumperør monteret på lukkede gyl-

lebeholdere skal være forsynet med en

afspærringsventil til pumperøret eller

lignende foranstaltning, når pumpen

ikke anvendes og ikke er under opsyn,

for eksempel ved arbejdsdagens ophør

• Pumper, der anvendes til tømning af

gyllebeholdere, skal være forsynet med

en timer eller lignende foranstaltning,

der sikrer, at der ikke kan pumpes mere

gylle fra beholderen ad gangen, end

hvad der svarer til indholdet i en gyl-

levogn

• Pumpning fra en gyllebeholder til en

anden beholder, kan dog foretages uden

timer, hvis det sikres, at gylleudslip und-

gås på anden måde, for eksempel ved

manuel overvågning

• Pumper skal være forsynet med en

Praktiske konsekvenser af nye krav til gyllesikkerHeD

af Hans-jørgen risager, landscentret pelsdyr

gylle

Ikke hensigtsmæssigt placeret

kontra-klapventil: Den bør altid

placeres ovenpå røre i en dimension

på minimum to tommer, og der må

ikke være placeret et stykke rør efter

ventilen.

Kontra-klapventil i den

ønskede dimension.

nr. 3 Marts 2009 27

afbryder, som sikrer, at pumpen ikke

kan sættes i gang utilsigtet. Eldrevne

pumper skal, når de ikke anvendes, og

ikke er under opsyn, for eksempel ved

arbejdsdagens ophør, afbrydes ved ho-

vedtavlen. Afbryderen skal aflåses eller

opbevares under aflåste forhold

Ovennævnte regler er primært møntet

på stationære pumper til tømning af

gyllebeholdere til gyllevogne. Men da

det er meget almindeligt på pelsdyr-

farme (modsat det øvrige landbrug), at

anvende gylle fra gyllebeholderen i

forbindelse med udmugning – bagskyls-

anlæg – er disse pumpesystemer også

omfattet af de nye skærpede krav.

Ved vakuumsystemer og sneglesyste-

mer til fortank, er der ingen problemer,

da disse systemer kun leverer gylle

til gyllebeholderen via traditionelle

overpumpningsrør med åbne udluftere

på kanten af gyllebeholderen. Det er

bagskylsanlæggene, som er i fokus.

Bagskylsanlæg (nyere uDgaver):

Disse anlæg er opbygget med to pum-

per. Den ene pumpe (bagskylspumpen)

er placeret i gyllebeholderen på et hæve/

sænke wiresystem, således der via et

trykrør – oftest 110 mm – pumpes tynd

gylle fra gyllebeholderen til enden af et

jordrør – oftest 250 mm. Jordrøret er

forbundet med gødningsrenderne under

burene via faldstammer, og de har et

fald frem mod en tør-opstillet pumpe.

Efterhånden som renderne tømmes via

faldstammen til jordrøret, vil gyllestrøm-

men fra bagskylspumpen skylle gyllen til

den tør-opstillede pumpe.

Umiddelbart før den tør-opstillede pum-

pe er der placeret en ekstra faldstamme

med låg, hvori der er placeret to elektro-

der af forskellige længde (metalstænger)

samt en svømmer.

Når gyllen når op over de to elektroder,

sker der en kortslutning, og en styre-

strøm bevirker, at den tør-opstillede

pumpe starter og pumper gyllen videre

til gyllebeholderen. Når gyllen igen er

under de to elektroder stopper denne

pumpe. Hvis den tør-opstillede pumpe,

af en eller anden årsag, ikke starter, og

gyllen stiger yderligere, sikrer svømme-

ren at bagskylspumpen stopper.

Til systemerne er der en styretavle med

diverse kontakter og relæer, som ved

stillingen ”automatik” altid sikrer, at den

tør-opstillede pumpe starter, så snart der

er gylle nok i jordrøret. Alternativt kan

vælges indstillingen ”manuel”, her kører

begge pumper konstant.

Bagskylsanlæg – ælDre uDgaver:

Her ender jordrøret i en fortank med en

pumpe monteret på bunden, hvor tilsva-

rende to elektroder sikrer start af pum-

pen, når gyllen i beholderen når en vis

højde. Alternative systemer bagskyller

fra fortank i stedet for fra gyllebeholder.

Til denne opbygning er der ligeledes en

styretavle, med indstillingerne ”automa-

tik” og ”manuel”, dog har nogle af disse

systemer ingen elektrisk sammenkob-

ling (styring) imellem de 2 pumper.

Bagskylsanlæg – alternativ

uDformning:

Enkelte anlæg er kun forsynet med en

pumpe (bagskylspumpe i gyllebehol-

deren), idet overkanten af gyllebehol-

deren er placeret lavere end bunden af

jordrøret fra farmen. Her ses det ofte, at

bagskyllerøret går direkte fra overkant

gyllebeholder og ind i jorden under

farmen.

Man skal her sikre sig, at der omkring

den første samling er monteret et

spændbeslag, samt at røret er solidt

forankret til kanten af gyllebeholderen.

HvaD skal ænDres veD

Bagskylsanlæg:

• Der skal monteres en manuel afspærre-

ventil på bagskyllerøret ved gylletanken,

som manuelt skal lukkes, når systemet

ikke anvendes. På de fleste systemer

er der dog, på farmsiden, en sektione-

ring af bagskyllerøret med tilhørende

skydeventiler, alternativt kan alle disse

skydeventiler lukkes, når systemet ikke

er i drift. Derved undgås den manuelle

afspærreventil på bagskyllerøret ved

gyllebeholderen

Indpumpningsrøret til

gyllebeholderen er altid forsynet

med en stor åben udlufter, som

forhindrer hævertvirkning.

Hævertventil med

gummimembran.

Skydeventiler på bagskyllerøret skal alle være

lukkede, når systemet ikke kører, alternativt skal

der monteres en manuel ventil på røret ved

gyllebeholderen


• Der skal monteres en timer, som sikrer,

at bagskyllepumpen kun kan køre i en

periode svarende til den tid, det tager at

fylde en normal størrelse gyllevogn (20-

30 m3 svarende til ca. en max indstilling

af timeren til en halv time)

• Der skal ved hovedtavlen (eller ved

gyllebeholderen) monteres en kontakt

til bagskyllepumpen, som kan aflåses

(hængelås), eller også skal kontakten

placeres i et aflåst skab

• Der skal monteres en udlufterventil, på

toppen af bagskyllerøret, hvor det run-

der gyllebeholderkanten. Der anbefales

en kontra klapventil i stor dimension

(minimum i to tommer rør), pegende

ind over gylletanken, og hvor der ikke

er monteret et stykke rør efter ventilen.

Alternativt kan anvendes en hævertven-

til med gummimembran

DeruDover skal man altiD sikre sig:

• At bagskyllepumpen i gyllebeholderen

til hver en tid løbende hæves, så den

altid er placeret lige under flydelaget.

Desværre ses det alt for ofte, at denne

pumpe altid er placeret på bunden, og

wirespillet er delvis rustet sammen. De

fleste spil er kun elforzinkede og derfor

ikke så stabile overfor påvirkninger af

ammoniak – de ruster. Alternativt kan

der monteres et rustfrit spil, eller i det

mindste sørges for jævnlig smøring af

spillet

• At en elektriker mindst en gang årligt

gennemgår de elektriske installationer

(pumper, afbrydere, relæer, automatik,

følere, svømmere m.m.)

• At udlufterventilen monteret på

bagskyllerøret, hvor den runder kanten

af gyllebeholderen, løbende tjekkes

for tilstopning. En stoppet ventil kan i

uheldige tilfælde bevirke, at der via en

hævertvirkning (efter pumpen er stop-

pet), sker en udtømning af gyllebeholde-

ren ind på farmområdet. Der er monteret

mange forskellige typer udlufterventiler

på minkgyllebeholdere, det bedste valg

er dog som nævnt ovenfor en stor kon-

tra klapventil eller en hævertventil med

gummimembran

• At alle automatiske udmugningssyste-

mer (wiretræk såvel som batteridrevne

”Farmcat”) ændres, så de kun kan køre,

mens de er under opsyn

Der kan være andre systemer end de her

nævnte. Er du i tvivl om dit system lever

op til kravene, kontakt da din leverandør

eller Landscentret | Pelsdyr.

kilDer:

Bekendtgørelse (nr. 1695 af 19. decem-

ber 2006) om husdyrbrug og dyrehold

for mere end 3 dyreenheder, husdyrgød-

ning, ensilage m.v.

Bekendtgørelse (nr. 736 af 30. juli 2008)

om ændring af bekendtgørelse om

husdyrbrug og dyrehold for mere end 3

dyreenheder, husdyrgødning, ensilage

m.v.

Skærpede regler for opbevaring og

håndtering af flydende husdyrgødning.

Af Landskonsulent Jens Johnson Høy,

AgroTech (Meddelelse på Landbrugsinfo

nr. 624 af 13. marts 2009).

Personlig meddelelse fra Landskon-

sulent Jens Johnsen Høy, AgroTech,

Institut for Jordbrugs- og Fødevare

Innovation.

Wirespil til bagskyllepumpe, som de oftest ser

ud, røde af rust, fordi de kun er elforzinkede.

Enten skal den udskiftes til rustfri udgave, eller

også skal den rustbeskyttes og smøres.

Eksempel på styring med kontakter. Når bagskyllepumpen ikke anvendes skal afbryderen

aflåses, eller placeres i aflåst skab.

Eksempel på styring

med låsbar kontakt og

timer.

nr. 3 Marts 2009 29

Tak for den store interesse for vores saml-selv-koncept i bure og kasser

Tak for de mange besøg og ordrer

R2 Farm Partners målsætning: Vi vil være konkurrencedygtige men ikke gå på kompromis med kvalitet

Vi ved, det er svære tider i minkbranchen, men vi er klar til at hjælpe

På gensyn i Herning i 2010

DIN FREMTIDSORIENTEREDE PARTNER

R2 Farm Partner A/SLager, butik, ordrekontor: Stenhøjvej 336, Stenhøj, 9900 Frederikshavn – T. +45 98 93 30 55 – F. +45 98 93 31 03 – [email protected]: Odinsvej 25, 8722 Hedensted – T. +45 76 75 21 00 – F. +45 75 89 08 28

R2 Farm Partner i Herning

grafi

sk fo

rum

a·s


Vi passer godt på dig og din farm

Som pelsdyravler har du brug for specielle forsi-kringer. Derfor har vi lavet Dansk Avlerforsikring, hvor faglig ekspertise fra Topdanmark er parret med indsigten i dansk pelsdyravl.

I branchens eget forsikringsselskab får du glæde af Topdanmarks store serviceapparat, men også af grupperabat, bonus, garanti mod underforsikring – og en række andre fordele.

Ring og hør mere hos Topdanmark landbrug

på 44 74 71 12

513

01

01.0

9

Twinca Step gør det nemt!

Velfærdsrapport vist i graf Intet tidskrævende foderregulering Automatisk foderkorrektion Valgfri foderrute Brugervenlig farve display Teknisk fodring

TWINCA A/S • Nr. Bjertvej 14 • DK-7830 Vinderup • Tlf.: 97 44 85 55 • Fax: 97 44 84 55 • www.twinca.dk

Twinca Continental

Aut. Forhandler af i Danmark

nr. 3 Marts 2009 31

Hidtil har det ikke været muligt at

montere et fuldautomatisk udmugnings-

system på et vakuum udmugningsanlæg.

Enkelte avlere har dog indtil nu kørt

med et halvautomatisk system. Når en

wiretrækstation blev startet op, blev der

manuelt åbnet til de tilhørende faldstam-

mer.

På den netop afviklede Kopenhagen Fur

Skindudstilling kunne firmaet Colum-

bus Aqua dog fremvise et nyt system,

hvor der på faldstammerne er monteret

eldrevne skydeventiler. Alle wiretræksta-

tioner er via en fælles styring koblet

sammen, således at der kun kører en

trækstation af gangen.

Når en trækstation starter op, åbnes

der til de faldstammer, som er tilknyttet

denne trækstation, og når udmugningen

her er færdig, lukkes der for faldstam-

merne igen.

Derefter startes næste trækstation

op, med tilsvarende åbning til dennes

faldstammer.

Firmaet har valgt en løsning, hvor der

skal opsættes en lille styring til håndte-

ring af skydeventilerne ved hver træk-

station.

Systemet vil som det eneste fuldautoma-

tiske system kunne køre uden opsyn, da

det ikke er omfattet af de nye skærpede

regler til gyllesikkerhed nævnt i artiklen

”Praktiske konsekvenser af nye krav til

gyllesikkerhed”, side 26 til 28. Systemet

er dog endnu ikke opsat og afprøvet på

en farm, men i løbet af forsommeren

monteres det første anlæg.

automatisk uDmugningssystem til vakuum uDmugningsanlæg

af Hans-jørgen risager, landscentret pelsdyr

gylle


I Store Kongensgades mondæne forret-

ningsliv, blot et stenkast fra Amalienborg

og Kongens Nytorv har Nels Erichsen

drevet pelsforretning med tilhørende

værksted i 37 år. Sammen med sin kone

og ansatte laver han selv alt det pels-

værk, han sælger.

– Vi har et kundeklientel fra 40 år og op,

der er pengestærke. Vi laver moderne

pelse, men det er ikke noget, de unge

har råd til. For håndværket skal være i

orden. Det kan godt være, der findes bil-

ligere pelse syet i Kina, men det svarer

lidt til, om du vil have et godt armbånds-

ur fra urmageren, eller du vil købe et

billigere i Kvickly, mener Nels Erichsen.

166 kilometer længere vestpå driver

Bent Hansen buntmagerforretning i

Svendborg sammen med sin kone. Det

har han gjort de seneste 17 år. Inden da

har han haft pelsforretninger så forskel-

lige steder som Nørrebro og Frederiks-

sund, og herfra har han fulgt forandrin-

gerne i buntmagerfaget, siden han som

20-årig i 1971 blev udlært svend:

– For bare 20 år siden ville kunderne have

alle mulige slags pelsmaterialer som for

eksempel ræv, i dag er det i højere grad

mink, der er efterspurgt. Moden ændrer

sig hele tiden, og der er ikke mange pels-

grossister tilbage i Danmark, der leverer

mange forskellige former for pels, siger

han.

Nels Erichsen gik i lære hos Birger

Christensen i 1958 som 16-årig, og han

har beskæftiget sig med pels lige siden.

Egentlig var han i lære som snedker,

men tonen på arbejdspladsen var hård

og drillende, og da firmet gik konkurs,

stoppede han. En annonce i Berlingske

Tidende om en ledig læreplads i det

velrenommerede buntmagerfirma blev

hans vej ind i faget:

– Det var et helt nyt miljø for mig. En

utrolig dejlig tid, som jeg ser tilbage på

med store glæde. Min svendeprøve er et

af de største øjeblikke i mit liv, siger han.

Pelsens HånDværkere

Et halvt menneskeliv med skind. Buntmagermestrene Nels Erischsen fra Store Kongensgade i det indre København og Bent Hansen fra Svendborg har beskæftiget sig med pels, siden de som unge drenge gik i lære som buntmagere.

De traditionelle håndværk har det svært i en moderne verden. Det betyder

blandt andet, at der bliver færre og færre buntmagere og samtidig uddannes

der kun få. Ser man på håndværkets nedadgående kurve og lytter til to ældre

buntmagere i branchen, ser fremtiden ikke lys ud. Den gamle mesterlære er for

længst afskaffet, og håndværket har ændret sig, mener buntmagermester Nels

Erichsen, København g Bent Hansen, Svendborg. Men hvad skal der til for at

faget består, og hvordan ser den yngre generation af buntmagere på fremtiden?

Dansk Pelsdyravl sætter faget under lup.

af bolette frydendal [email protected]: Helle Moos

Portræt

nr. 3 Marts 2009 33

Perfektion og Pels På Bestilling

Hos Birger Christensen lærte Nels Erich-

sen perfektion, og det er netop denne

tilgang til pels, der kendetegner buntma-

geren i dag. Han accepterer ikke sjusk og

dårligt håndværk og mener ikke, alle er

i besiddelse af de evner, det kræver for

at blive en god buntmager. Meget kan

læres, men få har evnen til at brænde

igennem:

– Det er ligesom på Det Kongelige Teater.

Hvis de har hundrede balletbørn, er det

jo kun få af dem, der bliver solodansere.

Det handler om at kunne arbejde med

skindenes mangfoldighed, siger han.

De unge mennesker, der har buntmager-

drømme og virkelig brænder for faget, er

Nels Erichsen dog ikke nervøs for:

– Med vilje og hårdt arbejde skal de nok

klare sig.

Hos Bent Hansen i Svendborg er kun-

derne langsomt begyndt at forsvinde

fra forretningen i takt med det spirende

forårsvejr. Men til gengæld er der nok at

lave i værkstedet, hvor Bent Hansen og

hans kone er i fuld gang med at sy pelse

på bestilling fra de mange pelsdyravlere

og deres hustruer:

– De sidste to måneder har de været

forbi for at aflevere et bundt af deres

egne skind, som de gerne vil have syet

en frakke af. Samtidig er vi begyndt at

få pelse ind til opbevaring for denne

sæson. På den måde er der næsten

aldrig helt døde perioder i forretningen,

fortæller Bent Hansen.

De fleste minkavlerkunder har valgt en

af de modeller, der allerede hænger i

forretningen, og så er det op til Bent

Hansen og hans kone, at få den nye

frakke syet af de skind, der er indleveret

til opgaven. Er der helt specifikke ønsker

til pelsens udseende, så tager Bent Han-

sen højde for det.

foranDring i faget

Selvom både Bent Hansen og Nels Erich-

sen har nok at lave på deres værksteder

er de enige om, at buntmagerfaget har

ændret sig, siden de selv kom ind i faget

for snart et halvt hundrede år siden.

– Der har været en meget fin udvikling indenfor skindkvalitet. Det er de danske pelsdyravleres fortjeneste.

De har vist, at vi ikke har problemer med at lave perfekte skind i Danmark, siger buntmager Nels Erichsen.


Nels Erichsen peger på, at buntmager-

faget i dag i højere grad også handler

om design. Han bruger meget tid på at

udvikle nye pelsmodeller. Det nyeste

påfund er ”capes” -lange halstørklæder

med hætter, der er vendbare. På den

ene side mink og den anden håndma-

lede mønstre på blødt skind. Pris: 20.000

kr.:

– Når man ikke er i stand til at udvikle sig

længere, bør man stoppe. Og så længe

der er skud i bøssen, bliver jeg ved,

fastslår han.

Men i Svendborg er ikke kun kvaliteten,

der er vigtig for pelskunderne. Prisen er

også afgørende for mange. Pelsfrakker,

der forarbejdes på det kinesiske marked,

ligger ofte på et andet prisniveau end

dansk syede pelse. Derfor tager Bent

Hansen pelsfrakker hjem fra Østen og

sælger i forretningen som et supplement

til det, han selv laver. Alene af den årsag,

at prisen er langt under det, han kan

sælge sine egne pelse for:

– Arbejdslønnen er billigere i Kina. De

frakker jeg tager hjem til forretningen er

10.000 kr. billigere end det, jeg selv kan

lave dem for. Og når de andre pelsforret-

ninger i Odense og omegn sælger pelse

til de priser, så må jeg også være med,

ellers tager kunderne jo bare til Odense

og køber den, fortæller Bent Hansen.

De kinesisk syede frakker kan mangle en

lille smule finish, når det kommer til fór,

men generelt synes Bent Hansen, de er

pænt forarbejdet.

BeDre skinD, men færre

Buntmagere

– De kunder, der kan betale for en fin pels,

findes stadig. Men tingene har ændret

sig. Da jeg var ung var pels virkelig et

statussymbol – i dag har alle en mink,

siger Nels Erichsen om én af de foran-

dringer, han har oplevet i pelsverdenen.

For at lave et godt stykke buntmagerar-

bejde er skindkvaliteten vigtig. Og mens

det er gået tilbage for buntmagerfaget,

er det gået op for skindkvaliteten. Den

er nemlig blevet bedre og bedre. Og det

kan buntmagerne ifølge Nels Erichsen

takke de danske pelsdyravlere for:

– Der har været en meget fin udvikling

indenfor skindkvalitet. Det er de danske

pelsdyravleres fortjeneste. De har vist,

at vi ikke har problemer med at lave per-

fekte skind i Danmark, siger han.

Danske skind er måske de bedste i ver-

den, men der bliver færre buntmagere til

at forarbejde den – i Danmark. Spørger

man Bent Hansen, er han ikke i tvivl om,

hvilken vej det går:

– Det ender nok med at pelsmarkedet

bliver overtaget af detailhandlen. Mange

dametøjsforretninger i dag har otte-ti

pelse hængende i et hjørne. Jeg tror,

færre unge vil gå i lære som buntma-

gere. I gamle dage skar man skind til og

syede lidt selv, i dag skal man både lave

skrædderarbejde, skærer til og bruge

maskiner. Alt buntmagerarbejdet vil nok

gå over til almindelige skræddere og

designere i fremtiden, selvom de ofte er

bange for at røre materialet, slutter Bent

Hansen.

nr. 3 Marts 2009 35

Det danske buntmagerlaug har i dag

19 medlemmer. Lauget med over 500

år på bagen emmer af tidligere tiders

stærke og indflydelsesrige håndværk.

Her værner man stadig om de stolte

fagtraditioner, men der kommer ikke

mange nye buntmagere til, og inden

for det næste år vil hele tre medlem-

mer nå pensionsalderen.

EUC Syd i Sønderborg er det eneste

sted i landet med en buntmagerlinje,

og der er mellem to og tre ansøgere

om året. Kendskabet til faget blandt

folkeskoleelever er ringe og dette i

kombination med et lille antal læ-

repladser betyder, at der uddannes

meget få buntmagere.

Hvem og hvor mange, der skal over-

tage og videreføre det stolte erhverv

er derfor uvist, og spørger man Kopen-

hagen Furs Marketing Director Patrizia

Venturelli Christensen, har buntma-

gerfaget grundlæggende gennem-

gået samme forandring som resten af

beklædningsindustrien:

– Den største del af den danske og af

den øvrige beklædningsproduktion er

overgået til Østeuropa og Kina. Syd-

europæiske lande som Spanien, Italien,

Frankrig og Portugal har bevaret så

meget som muligt af egen produktion,

men Nordeuropa, herunder Danmark,

har været hurtige til at flytte produk-

tion ud til de dele af verden, hvor det

er billigere at producere, fortæller hun.

Denne udvikling kan også ses inden

for pelsbranchen. Meget af den inter-

nationale forarbejdning af pelsværk,

altså garvning og syning, foregår i dag

i Kina, hvor lønudgifterne er lavere.

Hvilken betydning har denne udvikling

haft for den danske buntmagertradi-

tion? Patrizia Venturelli Christensen

mener, det har været nødvendigt at

flytte dele af den danske produktion

væk, men en negativ følge heraf, er at

den enkelte designer eller buntmager

mister kontakten med materialet. Der-

med går noget tabt:

– For at arbejde innovativt og lave et

godt produkt som skrædder, designer

eller buntmager, er det nødvendigt at

være så tæt på materialet som muligt.

På Kopenhagen Studio laver vi derfor

skolesamarbejder, hvor vi forsøger at

give designere en viden om pelsma-

terialet, der betyder, at de konkret kan

arbejde med det og bliver udfordret

af det. Hvis man ikke er i besiddelse af

den faglighed, men samtidig designer

pelse, svarer det til en kunstmaler, der

ikke er i fysisk kontakt med sit lærred,

siger hun.

Hun håber, at unge mennesker i højere

grad vil få øjnene op for, at buntma-

gerfaget er et fantastisk håndværk

og en del modebranchen. Faget kan

anses som en specialisering indenfor

et bestemt område - pelsen. At lære at

arbejde med pelsmaterialet er nemlig

ikke en del af skrædder- og designstu-

derendes uddannelse. Man kan håbe

på, at der vil komme flere buntmagere

til, der kan holde faget i live:

– Det ville være et stort tab helt at

miste buntmagerfaget i Danmark. Vi

har flere hundrede års erfaring i at

tænke og arbejde kreativt med pels og

en helt særlig æstetisk sans. Jeg håber,

vi kan bevare buntmagerfaget som et

nicheområde, slutter Patrizia Venturelli

Christensen.

HånDværk På HælD?Der er kun få buntmagere tilbage i Danmark og endnu færre kommer til. Er fagets timeglas ved at løbe ud, eller vil håndværket være i stand til at overleve? Marketing Director hos Kopenhagen Fur, Patrizia Venturelli Christensen, giver sit bud på, hvorfor det er gået sådan.

– Danmark har flere hundrede års erfaring i at

tænke og arbejde kreativt med pels og en helt

særlig æstetisk sans, siger Marketing Director

Patrizia Venturelli Christensen, Kopenhagen Fur.

af bolette frydendal [email protected]

Portræt


– Jeg er utrolig privilegeret, fordi jeg

har fået en læreplads hos Kopenhagen

Fur. Her bliver jeg kastet ud i tingene

og lærer at arbejde på et niveau, som

skolen i Sønderborg ikke kan tilbyde

de elever, der ikke får en lærerplads,

siger 21-årige Trine Clement Andersen,

der er i fuld gang med sit første år som

buntmagerelev.

Kopenhagen Fur og buntmagerne

Birger Christensen og Sten Bergstrøm

er i øjeblikket de eneste værksteder,

der tilbyder lærepladser. For at blive

optaget på buntmageruddannelsen,

beklædningshåndværkerlinjen på EUC

i Sønderborg, skal lærepladsen være

på plads. Er den ikke det, kan den stu-

derende ansøge om en dispensation,

der giver adgang til læreplads på selve

skolen:

– Elever, der ikke har fået en læreplads,

er på skolen hver dag fra kl. 8.00 til

16.00, hvor de får forskellige opgaver,

som hvis de var ude i praktik hos en

buntmager, fortæller Marianne Han-

sen, der er underviser og ansvarlig for

buntmagerudannelsen på EUC Syd i

Sønderborg.

Trine Clement Andersen er glad for at

arbejde med skind - det er et naturma-

teriale med mange muligheder. Den

nye verden af pels er spændende, og

derfor tænker hun ikke så meget over,

hvad fremtiden bringer, selvom beho-

vet for buntmagere måske ikke er så

stort i Danmark:

– I Tyskland er faget stort og anerkendt.

Det burde man udnytte noget mere i

Danmark og uddanne buntmagere på

mere internationalt eller europæisk

plan. For eksempel slå skoler sammen

for at få bedre uddannelsesmuligheder

og holde live i faget, mener hun.

Mellem to og tre elever optages årligt

på buntmagerlinjen i Sønderborg.

Ansøgere er der desværre ikke flere

af. Ifølge Marianne Hansen forsøger

man at tiltrække flere til uddannelse

og udbrede det almene kendskab til

Trine Clement Andersen, der er lærling hos Kopenhagen Fur, startede på udannelsen som buntmager for et halvt år siden og er den eneste elev på sin årgang. Underviser på uddannelsen efterlyser lærepladser.

Buntmager-Drømmen lever

af bolette frydendal [email protected]: Helle Moos

BaggrunD

nr. 3 Marts 2009 37

håndværket blandt de ældste årgange

i folkeskolerne:

– De fleste unge mennesker kender ikke

til buntmagerfaget. Når vi har åbent

hus på skolen, uddeler vi blomster og

nøgleringe i pels, viser rundt og for-

tæller om faget. Men vi kunne måske

godt overveje, hvordan vi kan gøre

endnu mere, siger hun.

unikt HånDværk

Marianne Hansen og Trine Clement

Andersen er enige om, at det er et pro-

blem, at de fleste selvstændige danske

buntmagere ikke tager lærlinge. En

almindelig årsag til dette er økonomi,

og at værkstederne ofte er så små, at

de ikke er afhængige af lærlingens

arbejdskraft. Startlønnen for en

buntmagerlærling er 8.000 kr., mens

slutlønnen ender på 9.200 kr. Bunt-

magermesteren betaler også for de

perioder, hvor eleven er på skole, der

i alt udgør 50 uger af de cirka 3 år, det

tager, at blive buntmager. Marianne

Hansen er ofte i dialog med buntma-

gere, der overvejer at tage lærlinge, og

dem er der behov for flere af:

– De buntmagere, der tager lærlinge

er med til at videreføre faget. De gør

noget for det, siger hun.

Og netop buntmagereleven Trine Cle-

ment Andersen er én af de få, der skal

overtage arven efter de ældre buntma-

gere, og det har hun da også gjort sig

sine tanker om:

–Buntmagerfaget er et unikt og gam-

melt håndværk, som der ikke længere

er mange, der kender til. Det kan både

være en fordel og ulempe, at faget er

så lille. Men jeg har den holdning, at

er man dygtig nok, så skal det nok gå,

siger hun.

Så længe der eksisterer pels. skal

buntmagerfaget nok overleve, mener

Marianne Hansen, men det kommer

til at ændre sig, og det er kun i én

retning:

– Det bliver småt, fastslår hun.

I uge 20 holdes introuge for skoleele-

ver på EUC Syd i Sønderborg, hvor det

er muligt at stifte bekendtskab med

buntmagerlinjen.

– Jeg er utrolig privilegeret, fordi jeg har fået en

læreplads hos Kopenhagen Fur. Her bliver jeg kastet ud i

tingene, siger 21-årige Trine Clement Andersen, her med

læremester Thomas Andersen.


Pelsen får nye veje at gå På

Bamsen og den hjerteformede nøgle-

ring er allerede velkendt pels for danske

pelsdyravlere, og idéen er sådan set

hverken ny eller revolutionerende. Der

var bogstavelig talt bare ikke rigtig plads

til at invitere andre end tøjdesignere på

besøg i det kreative hus før Dansk Textil

& Beklædning flyttede fra Langelinie

sidste år.

Men nu er der efterhånden kommet god

fart på den del af markedsføringen, som

handler om at placere pels i andre sam-

menhænge end tøjmoden. Den såkaldte

accessory-kategori dækker over tilbehør

og pyntegenstande af enhver art, for

eksempel nøgleringe, kalendere, hår-

pynt, hatte, sko og tasker, mens interiør-

kategorien dækker over produkter til

indretning af eksempelvis folks boliger

eller hoteller. Pelsklædte puder og tæp-

per er produkter i interiør-kategorien.

Og mulighederne er store, fordi marke-

det for luksusvarer er i voldsom vækst i

disse år. Ifølge britiske Verdict Research,

en virksomhed der analyserer det glo-

bale detailmarked, vil værdien af luksus-

varemarkedet blive næsten fordoblet de

næste fire år. Analysevirksomheden for-

udser, at verdens forbrugere - på trods af

finanskrisen – vil bruge 2.600 milliarder

kroner på luksusprodukter i år 2012. In-

teressant er det også, at pelsglade Kina

ifølge en rapport fra investeringsrådgiv-

nings-virksomheden Goldman Sachs vil

overhale Japan og blive verdens største

aftager af luksusprodukter i 2015 med

en markedsandel på 29 procent. Luksus i

alle afskygninger er med andre ord mere

populært end nogensinde, og udfordrin-

gen for Kopenhagen Studio er derfor at

få designere af luksusprodukter til at

have pels i tankerne, når de udvikler nye

produkter.

Producenter hænger ikke på træerne

Reelt har satsningen på accessories og

interiør været i gang siden september

2008, hvor kreativ udvikler Lone Olsen

Kopenhagen Studio har udvidet designer-bekendtskaberne, og der er nu også fuldt fokus på at placere pels i produktområder som tilbehør og indretning.

af Mick [email protected]

markeDsføring

nr. 3 Marts 2009 39

fik ansvaret for at bygge området op. I

princippet er arbejdet meget lig det, Ko-

penhagen Studio hele tiden har udført:

Interessante designere inviteres ind i

workshoppen, hvor de præsenteres for

pelsteknikker, som de kan bruge i deres

designarbejde. Det nye er, at de invite-

rede designere beskæftiger sig med alt

muligt andet end beklædning.

– Nu prøver vi at vise, hvor alsidigt ma-

terialet i virkeligheden er. Interiørdesig-

nere, industrielle designere og arkitekter

skal tænke i pels som et materiale, der

ikke kun hører til i tekstil- og beklæd-

ningsindustrien, siger Lone Olsen, som

indtil videre kun har arbejdet med dan-

ske designere, hvilket der dog snart vil

blive lavet om på.

Valget af Lone Olsen som ansvarlig for

satsningen var på mange måder naturligt,

fordi hun hele tiden har haft en særlig

interesse i pelsdetaljerne, og det hænger

selvsagt fint sammen med de mindre

pelsgenstande, der er på spil uden for be-

klædningskategorien. Desuden har hun

et godt blik for forretningsdelen af det

nye udviklingsområde, hvilket er nok så

vigtigt. For hvor beklædningsindustrien

er vel forsynet med producenter, der kan

håndtere pels som beklædning, er det

anderledes svært at finde den rigtige

producent til at håndtere pelsnøgleringe

og håndtasker med pels på – de gode

færdigvareproducenter hænger ganske

enkelt ikke på træerne.

– Problemet opstår, når pels skal kom-

bineres med andre materialer som for

eksempel i en nøglering. Det er man ikke

vant til ude i produktionsleddet, siger

Lone Olsen. Efterhånden har hun dog

fået opbygget et netværk af producenter

i Europa, der kan levere de rigtige løsnin-

ger, og det er helt nødvendigt at kunne

henvise diverse interiørdesignere og

arkitekter til seriøse producenter, fordi

de simpelthen ikke aner, hvor de kan få

fabrikeret deres design.

PelsProDukter i Butikkerne

Resultaterne af arbejdet med de nye

fokusområder er begyndt at vise sig.

Først var det skodesigneren Cecilie

Toklum, som lancerede en kollektion

af damefodtøj, hvor pelsdetaljer var et

bærende element, og hun er nu i gang

med sin anden kollektion af luksusfodtøj

med pels på. Det næste synlige bevis på

satsningen bliver en række pelsblomst-

produkter, som er udviklet af designvirk-

somheden E & L by Lundqvist i samar-

bejde med Lone Olsen.

Samtidig med pelsblomsterne – der kan

hægtes på et hårbånd, på sko eller på en

jakkerevers – sender E & L by Lundqvist

pelshalskæder, pelskugler og hjerte-

formede pelsnøgleringe i handlen. Det

særlige ved den manøvre er, at det rent

faktisk er workshoppens design, som E

& L by Lundqvist finder så gode, at de

gerne vil udbyde produkterne i samar-

bejde med Kopenhagen Fur. Fidusen er,

at designvirksomheden sørger for både

fabrikation og distribution. Til gengæld

modtager Kopenhagen Fur royalties hver

gang et af produkterne bliver solgt, og

ikke mindst kommer pelsprodukterne

ud i butikkerne, hvor folk kan se, røre

og købe produkterne – og forhåbentlig

efterspørge mere af samme slags. E &

L by Lundqvists sælger på det japanske

og skandinaviske marked.

I øjeblikket en hel accessory-kollektion

under udvikling. Bag kollektionen står

den tidligere vinder af Den Gyldne

Pelsnål Fredrik Thrane, der med ud-

gangspunkt i sin rå, maskuline stil og

kendte pelsteknikker er i gang med at

designe diverse pelsprodukter inklusive

håndtaske, keyhanger (nøglering, red.),

bælte og armbånd. Kollektionen er dog

stadig på tegnebrættet, og den bliver

ikke umiddelbart sat i produktion. Den

skal derimod bruges som blikfang og

inspiration på diverse messer og show

rundt omkring i verden.

- Cecilie Toklum, designer af eksklusivt

damefodtøj. Deltog i Den Gyldne Pelsnål

2003 sammen med Ole Yde under navnet

Toklum & Yde.

- E & L by Lundqvist, designvirksomhed med

fokus på feminine pyntegenstande, særligt

blomster, armbånd og halskæder.

- Frederik Thrane, tidligere vinder af Den

Gyldne Pelsnål. Designer tøj for Andrew

Buckler i New York. Ved siden af er han p.t.

i gang med at udvikle en accessory-

kollektion for Kopenhagen Studio.

- Josephine Bergsøe, smykkedesigner med

mere end 15 års erfaring.

- Søren Bach, talentfuld designer, hvis farve-

rige pelshattekollektion har fået utrolig stor

international opmærksomhed.

accessory-designere i studio


avlerservice

af ole b. [email protected]

af søren gerslø[email protected]

koPenHagen fur

HvalPeforskuD 2009

Alle aktive medlemmer af Dansk

Pelsdyravlerforening med produk-

tion af mink og ræve kan få forskud

på salgsprovenuet (hvalpeforskud)

forud for salgssæsonen, hvis de

indgår bindende aftale (leverings-

kontrakt) om levering af skind.

Hvalpeforskudssatserne for

2009/2010 kan ses på Kopenhagen

Furs hjemmeside. Du finder for-

skudssatserne på avlersiden under

menupunktet ”Økonomi”.

Vi forventer at udsende nye aftaler

samt tilbudsbreve om hvalpeforskud

til alle medlemmer af Dansk Pelsdyr-

avlerforening i maj.

avlsDyrkontingenter 2008/2009

Kopenhagen Fur fakturerer avlsdyrkontingent for regnskabsåret 2008/2009 til

modregning i salgsprovenuet for april-auktionen.

Grundlaget for kontingenterne er avlsdyrtællingen foretaget i marts 2009.

kalenDer 24. aPril til 26. juni 2009

dag dato

Mandag 27. april proMpt-dag for april-auktionen og bankoverførsel af salgsprovenu fra april-auktionen

Mandag 8. juni sidste frist for tilMelding af avlerbesøg under juni-auktionen

Mandag 8. juni tillørdag 13. juni

eftersyn på kopenHagen fur

søndag 14. juni tilfredag 19. juni

auktion på kopenHagen fur

onsdag 24. juni tidlig afregning for juni-auktionen.

fredag 26. juni juni-nuMMeret af dansk pelsdyravl udkoMMer

forening kontingent Pr. avlsDyr

dansk pelsdyravlerforening kr. 7,00

sjællands pelsdyravlerforening kr. 0,70

nordjyllands pelsdyravlerforening kr. 0,85

Midtjyllands pelsdyravlerforening kr. 0,75

fyn og sydjyllands pelsdyravlerforening kr. 0,70

alle MedleMMer betaler både avlsdyrkontingent til dansk pelsdyravlerforening og til landsdelsforeningen. dette vil freMgå af fakturaen.MedleMMer, soM udelukkende Har cHincHilla eller rex kaniner, betaler ikke avlsdyrkontingent til dansk pelsdyravlerforening.

nr. 3 Marts 2009 41

Du er som avler og medlem af for-

eningen altid velkommen til at besøge

Kopenhagen Fur på salgsdagene.

tilmelDing

Af hensyn til forplejning og pladsfor-

hold er tilmelding nødvendig. Kontakt

os derfor senest mandag den 8. juni,

hvis du kommer på besøg.

Tilmelding kan ske via Internettet

www. kopenhagenfur.com eller på

tlf. 43 26 12 55.

Du skal veD tilmelDing oPlyse:

• Dit kontonummer

• Hvilket tidspunkt du kommer

• Hvor mange personer der kommer

• Ønske om avlerkatalog

Bekræftelse På tilmelDing

Alle avlere, der har tilmeldt sig, vil et

par dage før auktionen modtage et

brev med bekræftelse på auktionsbe-

søget samt en vejledning om parke-

ring, indgang etc. Der fremsendes

et brev pr. kontonr. Dette brev skal

medbringes til Kopenhagen Fur, hvor

det afleveres ved ankomsten.

Salgsprogrammet for juni-auktionen

finder du på Kopenhagen Furs hjem-

meside under menupunktet Auktion.

avlerBesøg unDer juni-auktionen


Dansk PelsDyravl

annoncePriser gælDenDe fra 1. januar 2009. alle Priser er ekskl. moms

tekniske Data

Antal spalter 4

Papirkvalitet 90g Multiart Silk

Spaltehøjde i mm 253

trykteknik offset

Spaltebredde i mm 42,5

Spaltemellemrum i mm 4

Raster 80 linier

Til kant i mm: h 297 x b 210 mm

plus 3 mm til beskæring

annoncemateriale

Leveres elektronisk i pdf-format i

CMYK-farver og med højopløselige

billedfiler.

Deadline for tekstsideannoncer er

den 25. i måneder før udgivelse.

Annoncemateriale sendes til

Kathrine Engberg på mail:

[email protected]

annoncesalg

Kathrine Engberg

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1112

[email protected]

tekstsiDeannoncer: Priser På faste formater

størrelse HøjDe x BreDDe Pris

1/1 side 253x182 MM 13.300

1/1 side til kant 297x210 MMplus 3MM til beskæring

14.300

1/2 side 124,5x182 MM 7.000

1/4 side

1/4 side

124,5x89 MM

60,25x182 MM

5.600

5.600

1/8side 60,25x89MM 3.200

dobbeltside til kant

253x400 MM plus 3MM til beskæring

25.500

bagside specielt forMat

14.300

ovennævnte priser er for trykklart Materiale

farvetillæg

Alle priser er inkl. farver

gentagelsesraBat

4 indrykninger: 5 pct.



Gentagelsesrabat forudsætter samlet

bestilling og at annoncerne indrykkes

inden for en periode på 12 måneder fra

bestillingstidspunktet. Ved samlet beta-

ling af hele ordren efter første indryk-

ning opnås yderligere rabat på 5 pct.

ruBrikannoncer

12 kr. pr. spaltemillimeter (ingen rabat

på rubrikannoncer).

Indrykkes på www.kopenhagenfur.com

på avlersiden.

nr. 3 Marts 2009 43

Søndag den 17. maj fylder Orla

Lauritsen, Vamdrup, 80 år. Orla blev i

1945 ansat som medhjælper på Arne

Tønnings farm ved Slagelse.

I 1957 startede han sammen med

sin bror Harry som selvstændig ved

Lemvig. Få år senere døde broderen

pludseligt, og derfor flyttede Orla

i 1959 til Vamdrup, og hurtigt blev

Bastrup Pelsdyrfarm kendt i hele

FSP’s område. Orla startede et stort

pelseri, og mange avlere fik pelset

deres mink hos Orla.

Senere startede Orla Bastrup Indle-

veringscentral, og derfor var han en

meget kendt mand i vores område.

Det blev hurtigt indleveringscentra-

len, der fik Orlas helt store interesse,

og derfor var det hans trofaste

medhjælper Arne, der mere og mere

stod for minkfarmen. For otte år

siden stoppede han med mink og

indleveringscentral.

Orla var i Pelsdyravlerforeningen

Lillebælts bestyrelse i en årrække,

og han møder fortsat trofast op til

arrangementer i foreningen. Det

var derfor helt naturligt, at Orla ved

foreningens 50 års jubilæum blev

udnævnt til æresmedlem. Da Orla

stadigvæk har lokalerne fra pelseri

og indleveringscentral, er der lavet

en aftale med FSP, så skindene i vo-

res område bliver sorteret hos Orla.

Derudover holder Fyn og Lillebælt

deres skindudstilling i lokalerne.

Det er altid en fornøjelse at komme

til disse arrangementer, og Orla er

altid meget behjælpelig med at få

tingene til at fungere.

Fra ”Lillebælt” vil vi ønske dig

tillykke med fødselsdagen

og alt godt fremover.

navnenyt

Den 25. april fylder kvalitetschef

Bjarne Rasmussen 50 år. Bjarnes

første erfaring med erhvervslivet fik

han i Ølstykke Kommune som kon-

torelev, men da tempoet ikke rigtigt

passede til den unge, driftige mands

temperament, kom han til Pelsen i

1980. Efter en grundig uddannelse

som sorteringselev arbejdede Bjarne

sig hurtigt frem til at blive sorte-

ringsformand i 1985. Det krævende

job bestred han i 7 år, hvorefter han

blev udnævnt til sorteringsleder.

Endnu et trin op ad stigen skete i

1995, hvor titlen blev skiftet ud med

driftsleder.

Bjarne har i al sin tid på Kopenhagen

Fur haft stor interesse for skind-

kvalitet, og som leder af Kvalitets-

styringsafdelingen var han rigtig

på hjemmebane. Det er Bjarnes

fortjeneste, at der er indført effektiv

kvalitetsstyring i skindsorteringen

med bl.a. kalibrering og egenkon-

trol. I dag bærer Bjarne titlen som

kvalitetschef og med sin store energi

og aldrig svigtende optimisme er

kvaliteten af vor skindsortering i de

bedste hænder.

Titlen som kvalitetschef indebærer

en stor kontakt ud af huset til kun-

der og avlere. Bjarne har bl.a. fået

overordnet ansvar for skindudstillin-

ger, dommeruddannelse og vurde-

ringsudvalget. Bjarne er kommet i

orkanens øje, hvor han skal samle

mange interesser i forhold til den

skindfaglige udvikling. Bjarne har

vist, at han bestrider den post til UG,

idet han med sit milde sind er god til

at føre dialogen og træffe de rigtige

konklusioner.

Undertegnede har selv gennem årene

haft mange konstruktive diskussioner

omkring skindsortering med den nu

50-årige unge mand, og det har altid

været en fornøjelse, ikke mindst fordi

vi oftest har samme syn på tingene.

Kopenhagen Fur ønsker dig til lykke

med fødselsdagen og ser med for-

trøstning frem til endnu mange år

med dig som kvalitetschef.

Erik Neergaard

Bjarne rasmussen50 år

orla lauriDsen 80 år


HylderTråhylder flere varianteri minkbure. Nemme at opsætte.

Medana A/S tlf.: 7565 0211

RedekasserRedekasser i birkefiner eller spåntræ.Med eller uden ruser.Delvis samlede eller helt samlede.Medana A/S 7565 0211

Gylleanlæg - der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.21 25 62 64

Billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter.Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, kraftig forlågetråd ø2,45mm, bundlåger, bundtråd, fodertråd, tråd til hyldevogne, tråd til flyttekasser, samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.Medana A/S Tlf.: 7565 0211

Opslibningaf Skraberullertil BS og Grandly skrabeautomater.Samt Gøl Flowskraber. Skraberuller 160 mm.

NYT NYT NYTVi forhandler nu de nye blå ottetands skraberuller.

Erik Westergaard ApSGrebjerg 15, Gjøl, 9440 ÅbybroTlf.: 9827 7458 - 4085 7458

Hvide Sande Tagrenser også Vestjysk Minkrens

- Rengøring af minkhaller- Rengøring af hvalpenet- Desinfektion af minkhaller- Salg af desinfektionsvæske- Uforbindende tilbud gives- Vi kører over hele landet

Palle JensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 - 4029 4456

MinkbureVendbare bure. Bure med rf. bund.Bure i 2 etager. Topcylinderbure.

Medana A/S tlf. : 7565 0211

KØB -SALG - VURDERINGaf alt til mink.SØNDERLUND FARMSERVICETlf. 9747 3530 - 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk

KIDA MINKTRÅDDANMARKS BEDSTE PRISER

Kom og gør en god handel på diverse minkudstyr.Se mere på www.kidatraad.dk

Tlf. 2047 8822 - 4098 9373

Køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,-JM Farmsalg - 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk

avlsDyr

Parrede tæver400 parrede tæver i Black, Brown, Silver og Pearl.Ruhne Kirkeby, SlagelseTlf. 2960 0860

Hanner600 Cross/Cygothanner i følgende ty-per sælges efter parring: Safir, Silver, Pearl, Palomimo og Black. Grundig vejledning medfølger. SCHØTT.Tlf. 4068 0110 - 9743 0112

Parrede tæverParrede Mahogany tæver sælges, høj kvalitet alle over 1600 gram.Erling skytteTlf. 9741 2158

HvalpeStore hvalpe i forskellige typer sælges til den kommende sæson.Vagn StengårdTlf. 9734 3324

UdsættertæverUdsættertæver af høj kvalitet sælges i typerne Black, Mah. ,Wild , Past, Pearl, Safir og BlueIris.Erling SkytteTlf. 9741 2158

køB og salg

MINK-OVENLYSPLADERKortbrædder - rygningsbrædder - spærtræ - høvlet minklægter - eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.

MINKKORT m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v.Ring til: BHM TrykHøgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. 75 14 28 11

MinkfodersiloerBeholder i rustfrit stål og udvendig beklædning af røde stålplader. Stor påfyldnings- og aftapningsåbning. Størrelse fra 2.500 til 10.000 liter.400 produceret siden 1985.

Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106

Service på fodermaskinerSalg af nye og brugte maskiner.Reparering af alle mærker.Vi har ombytnings PUMPER til flg. mrk.: AR - Flex - 502 - SuperMatic - Handy. Ring og få tilbudAlmtoft Smede og Maskinfabrik A/STeglgårdsvej 1, 8620 Kjellerup86 88 11 20 - 40 44 88 29

MC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner. Nyudviklet foderpumpe, der passer til næsten alle maskiner. Reparationer og service af alle maskiner. Speciale. MC / Soffie.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106

Ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 22,-Minkklodser pr. stk. kr. 29,-.45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,30.Træ til minkhaller - til fantasipris.Levering/afhentning - efter aftale.Aulumgård A/SAulum - 9641 2100

Sælges: FIX 1 (nyrenoveret) KUN 39.900.- Minkpapir Tlf 9613 3131

Sælges: FIX 2 ( nyrenoveret ) 89.900.- Mink-papirTlf: 9613 3131(også stå med fed skrift)

SælgesSnittet byghalm i minibig ca. 140 cm. lange. Rigtig god kvalitet, specielt vel-egnet til at pakke redekasser. Jassop 4000 årg. 2000 skrabet ca. 55000 stk.Tlf. 2342 5347

q-stock 2.opbevaringsanlæg køl, affugt, befugt 5000,00. Mincomatic 409 kohler 16hk magnum, pumpe 1 år gammel ny dæk 5000,00.Tlf. 9826 9096 – 4053 0026

Diverse

Rengøring af A-farme• Hvalpenet• TanerFast pris gives.Arndal Rengøring ApSv/Michael ArndalKaren Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande9731 2664 - 4018 2664

Vaccination og blodprøverBlodprøver og vaccination af mink.Nedtagning og opstilling af minkhal-ler samt alt forefaldende arbejde med mink.Pia’s Vikarer9748 4874 - 2331 0381Gudumsvej 1 . 7600 Struer

Call Just to fix itReparation af tørreanlæg.Tlf. 4072 7042

STÅLTRAPEZPLADERTag/væg til lavprisfra . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Plastisol – Lakeret – GalvaniseretVi har altid 90.000 kvm. profiler

2. sortering til særprisDen populære teglstensprofil i stål

– udseende som tegl (fås i fix-mål)

NYHED!!!Stålplade med udseende som

eternit (fås i fix-mål)

FÅ ET GODT TILBUD

H.P. STÅLTAG8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805

[email protected] · www.hp-staaltag.dk

1995

nr. 3 Marts 2009 45

TWINCA A•S

Telefoner

Hoved nr. 97 44 85 55Fax 97 44 84 55Salg 40 27 85 55Salg og service 40 33 85 52

E-mail: [email protected]: www.twinca.dk

ServiceHimmerland og Nordjylland

Jess Pedersen

Tlf. 98 27 70 99Mobil 22 13 98 65

Service SjællandJimmy Nielsen

Tlf. 58 85 02 52Mobil 40 83 20 13

Hvidløgspulver

15,- pr. kgMinimum køb 250 Kg

Pakker a’ 2 x 12,5 kgvakuumpakket poser

Henvendelsetil Klaus på40 27 85 55

Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet

- i alle størrelser - med eller uden avlsdyr.

E-mail: [email protected] www.edc.dk

Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333

Diverse blodprøver og vaccination Blodprøver og vaccination af mink. Nedtagning og opstilling af minkhaller udskiftning af lysplader og støbning af gange samt alt andet arbejde inden for mink. Tilbud gives gerne. Vi kommer over hele landet rmv service tlf. 3064 2682

Vaccinering af minkhvalpe udføres.Henv. Margit og Flemming JensenTlf. 2871 7636

Pelsning

Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri.Hel- eller delvis.Mange års erfaring .Dalsgaard Pels v /Anders Jensenwww.dalsgaarden.comDalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev4054 3319

Pelsning af minkMange års erfaring med pelsningaf mink.Ring og hør nærmere.Solhjem Pelsdyrfarmv/Kaj og Peter SørensenRaundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals2082 7235

Kvalitetspelsning af minkVi tilbyder pelsning af høj kvaliteti moderne pelseri. Det er 3. sæsonpå FIX 2 anlæg, så børnesygdommene er overstået.Stighøj Minkfarm www.minkfarmen.dk Jens Erik Thomsen . 2082 2225

Hel- el. delvis pelsningi moderne pelseri. Kontrolleret pelseri.Henrik Simonsen6175 9211 - 5946 2710

PelsDyrfarme

Køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen.IKAST EJENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmæglerGunnar Jensen9715 5344 - Fax. 9725 2144

UdlejesMinkfarm med stuehus udlejes eller bortforpagtes. Evt. til senere overta-gelse. For yderlig information kontakt: [email protected]

Nordmand søgerNordmand med erfaring fra minkfarm ønsker at købe eller forpagte en minkfarm . Alt har interesse, også små [email protected]

UdlejesMinkfarm udlejes, al pasning af dyrene tilbydes! Plads til i alt 13.000 hvalpe. Ring og lad os få en snak!Tlf. 7447 4218 - 2263 0283.

PlaDs tilByDes

Job søgesSøger job på minkfarm, har flere års erfaring samt lederuddannelse. Har været selvstændig minkavler. Kontakt mig venligst på tlf. 2047 2645, Jerry Nielsen.

Indbyggede stålwirer beskytter mod Indbyggede stålwirer beskytter mod korrosionkorrosion100% tætte samlinger med tætnings-100% tætte samlinger med tætnings-lister af syntetisk gummilister af syntetisk gummiOp til 7000 mOp til 7000 m33

10 års garanti10 års garanti

•

•

••

PVC-overdækningPVC-overdækningStore betjeningsåbninger op 2x5 mStore betjeningsåbninger op 2x5 mGennemprøvet produkt – 20 års Gennemprøvet produkt – 20 års erfaringerfaring10 års garanti10 års garanti

•••

•

A-CONSULT AGRO A/S

AGRI·TANK

Fabriksvej 8, V.Lyby · DK-7800 Skive · www.aconsult.dk

TLF. 9687 5800 • FAX 9687 5858


Staldren®

J.N. JorenkuFax +45 57 82 11 92

Telefon +45 56 21 40 70E-mail [email protected]

Et

stæ

rkt

prod

ukt

Gør din hverdag lettere...Lad dine mink

mærke forskellen…

• PHneutral • Ingenætsning • Ingenfosfat • Ingenklumper • Skånsomformiljøet • Praktiskplastiksæk

Det effektive hygiejnemiddelfra J. N. Jorenku

Dokumenteret effekt overfor bakterier og svampesporer

Sikrer tørt miljø

i redekasserne

Ring og få et tilbud, og/eller henvisning til nærmeste forhandler

Kontaktperson:Jens Rasmussen 27 64 37 26

Vi ses til

Skindmessen2009

iHerning

Dansk PelsDyravl

næste nuMMer af bladet udkoMMer freDag Den 26. juni 2009

farmerDag & temaDag om PelsningSæt allerede nu et kryds i kalenderen fredag den 28. august 2009.

Denne dato holdes et fælles arrangement i Messecenter

Herning, hvor man både kan se det nyeste indenfor pels-

ningsudstyr og møde leverandører af farmudstyr.

Firmaer som deltog i de to arrangementer i 2008 bliver

kontaktet direkte. Hvis man ikke er blevet kontaktet og

gerne vil udstille, bedes man kontakte Landscentret,

Pelsdyr på tlf. 8740 5231 eller mail [email protected]

hurtigst muligt.

konsulenternes WeekenD-vagt i maj/juni

I lighed med tidligere år vil det være muligt at kontakte

konsulenterne i weekenderne i fødsels- og diegivnings-

perioden. Ved at ringe direkte til Landscentret på tlf.

8740 5231 eller 8740 5230, bliver der stillet direkte videre

til den konsulent, der har vagten pågældende weekend.

nr. 3 Marts 2009 47


Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording

Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43

[email protected] · www.jasopels.dk

Ove BækMobil [email protected]

Nordjylland

Jens Åge NielsenMobil [email protected]

Øst-, midt- & vestjylland

Jens R. AndersenMobil [email protected]

Mogens KristensenMobil [email protected]

Rune SkovgaardMobil [email protected]

Sjælland/Bornholm

Kjeld ChristensenMobil [email protected]

Midt- & vestjylland

Søren KlindtMobil [email protected]/Fyn

–professionel til skindet

Service indeholder:

• Skift af foderpumpe

• Skift af hydraulikfilter

• Skift af returfilter

hydraulik

• Skift af oliefilter

• Skift af brændstoffilter

• Skift af brændstoffilter

på slange

• Skift af motorolie

• Smøring af alle bevægelige dele

Service på Soffie fodermaskine og udskiftning af foderpumpe.

Udskiftning af foderpumpe XL (ny model), pakning og fiberkobling på Soffie 600D, 950D og 1400D.

SERVICE-

TILBUD

FORÅRSTILBUD

Fast pris DKK. 8.250,00

Fast pris DKK. 6.800,00

Bestil inden 1. maj 2009 og kom med på vores serviceturer i maj/juni.

Tilbuddene er incl. arbejdstid, kørsel og kilometer.

UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID-NR.: 42383:ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061

dansk pelsdyravl, april 2009

Documents