dansk pelsdyravl, feb. 2009

Dansk PelsDyravl

MedleMsblad for dansk pelsdyravlerforening

#2 februar 2009

etisk zigzag / økonoMien i Minkproduktionen / skindudstillingtilMelding til livdyrsortering / erhvervspraktik / bedre avlsresultat

Pels fører an i moDeambitioner

2 tidsskrift for dansk pelsdyravl

bestyrelse

formanD: Pelsdyravler Erik Ugilt Hansen »Volstrup« Rosbjergvej 2, 9500 Hobro Tlf.: 9855 7144 / Fax: 9855 7192 / Mobil 4073 [email protected]

næstformanD: Pelsdyravler Kaj Kristensen Klintholmvej 43, 6731 Tjæreborg Tlf.: 7517 0183 / Fax: 7517 0283 / Mobil: 4073 [email protected]

Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]

Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil:4057 [email protected]

Pelsdyravler Lars Eilertsen Petersmindevej 130, 8520 Lystrup Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]

Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

koPenhagen fur

aDm. Direktør:Torben Nielsen, Tlf.: 4326 1041

salgsDirektør:Erik Neergaard, Tlf.: 4326 1201

økonomichef:Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410

kommunikationschef:Sander Jacobsen, Tlf.: 4326 1063Mobil: 2268 0932

sekretariatschef:Lars Skjoldegaard, Tlf.: 4326 1021 Mobil: 2268 0907

lanDsDelsforeninger

Nordjyllands PelsdyravlerforeningPelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 0280

Midtjyllands PelsdyravlerforeningFormand: Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813

Fyn og Sydjyllands PelsdyravlerforeningFormand: Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat) / Fax: 7589 5549 Kontor: Stenhavevej 18, 5853 Ørbæk. Tlf.: 6598 2350 / Mobil: 2045 1759

Sjællands Pelsdyravlerforening (herunder Bornholms Pelsdyravlerforening)Formand: Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504

Dansk lanDbrugsråDgivning lanDscentret / PelsDyrUdkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf.: 8740 5000 / Fax: 8740 5093 Tlf.: 8740 5240 (avisen)

lanDsuDvalget for PelsDyrråDgivningen:Tage Pedersen, Tlf.: 7585 2222 Børge Junge, Tlf.: 7558 5195 Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414 Kent Troldtoft, Tlf.: 9738 6451 Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226 John Papsø, Tlf.: 8688 3213 Finn Nielsen, Tlf.: 5760 1314 Knud J. Vest, Tlf.: 4678 8392

leDelse:Rådgivningschef: Agronom Hans Henrik MøllerDir.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154 E-mail: [email protected]

Sekretær Mette Mellergaard Dir: 8740 5231 / E-mail: [email protected]

norDjyllanD:Agronom: Hans Jørgen Risager Dir.: 8740 5236 / Mobil: 4053 5599. E-mail: [email protected]

miDtjyllanD:Agronom: Vilhelm Weiss. Dir.: 8740 5238 / Mobil: 4073 4941. E-mail: [email protected]

fyn og syDjyllanD:Henvendelse til Landscentret / Pelsdyr

sjællanD:Henvendelse til Landscentret / Pelsdyr

avl / genetik og management:Agronom: Michael Sønderup Dir.: 8740 5237 / Mobil: 2033 4263. E-mail: [email protected]

Biolog Henrik BækgaardDir.: 8740 5232 / Mobil: 3092 1702E-mail: [email protected]

Biolog Peter Foged LarsenTlf. 87405239/Mobil 30921700E-mail: [email protected]

foDer: Lic.agro Mikael Lassén Dir.: 8740 5234 / Mobil: 4025 3059. E-mail: [email protected]

Agronom Mette Line ChristiansenDir.: 87405233 / Mobil: 3092 1703E-mail: [email protected]

anDre

ræveavlerforeningenFormand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 Års Tlf. 9866 1545

norDjyllanDs chinchillaforeningFormand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033

miDtjyllanDs chinchillaforeningFormand: Knud Erik Mortensen Sangildvej 25, Knudstrup, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 0906

Dc2 syDFormand: Johannes Edlefsen, Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder Tlf. 7473 4480

sjællanDs chinchillaforeningFormand: Helle Johansen Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø Tlf.: 5599 6290

Danske PelsDyravleres veteranklubFormand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: 7542 0838

Dansk PelsDyr laboratoriumLangagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001

Plasmacytosetest: Jørgen ØstergaardFax: 4326 1010 / 4326 1003 / 4070 0418

Danmarks føDevareforskningHangøvej 2, 8200 Århus N Tlf.: 7234 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 7234 6901(Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge)

Det Politiske foDeruDvalgBestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S Formand: Jørgen Pedersen Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222

Dansk PelsDyr foDer a/sUdbyhøjvej 63, 8900 Randers Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466Direktør: Mogens Mørch Søndergaard Mobil: 4010 1559 / Email: [email protected]

analyselaboratorietHerningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277Laboratorieleder: Bent Munkøe Mobil: 4056 0436 / Email: [email protected]

PelsDyrerhvervets forsøgs og forskningscenter (Pfc)Herningvej 112 C, 7500 HolstebroTlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714E-mail: [email protected]

Forskningschef: Peter SandbølTlf. 9613 5701

Dyrlæge: Tove ClausenTlf.: 9613 5709

Forsøgsleder: Mette Schulin-ZeutenTlf.: 9613 5710

nr. 2 februar 2009 3

koPenhagen fur

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1000

Fax 4326 1126

[email protected]

kopenhagenfur.com

Dansk PelsDyravl

71. årgang

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1060

Fax 4326 1069

[email protected]

reDaktion

Torben Nielsen (ansvarshavende) Tlf. 4326 1041

Sander Jacobsen Tlf. 4326 1063

(kommunikationschef)

Søren Jespersen Tlf. 4326 1289

(media manager)

Mick Madsen (journalist) Tlf. 4326 1061

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl.

Bladet udsendes til samtlige medlemmer af

Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i

udlandet samt til institutioner i ind- og udland.

annoncering

Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112

[email protected]

Artikler og annoncer til bladet skal være hos

redaktionen senest den 25. i måneden forud for

indrykning. Læserbreve må fylde max 1 side

i bladet. Større faglige indlæg optages efter

forudgående aftale.

Bladet udkommer 8 gange årligt i et oplag på

4000 eksemplarer.

løsabonnement På Dansk PelsDyravl

Eva Andersen: Tlf. 4326 1062

Design, ProDuktion og tryk

Datagraf A/S

forsiDe foto

En gigantisk svane svøbt i pelskjole mødte

deltagerne i modeugen i Københavns Lufthavn.

Pelskjolen er designet af italieneren Gattinoni.

Foto: Helle Moos

ISSN 0011-6424

inDholDsfortegnelse

leder: etisk zigzag 5

ny forskning skal lette kaMpen Mod plasMacytose 6

Jagten på et bedre avlsresultat, part 4 10

kopenhagen fur fører an i danMarks ModeaMbitioner 12

billeder fra copenhagen fashion Week 17

kopenhagen fur skindudstilling 2009 21

økonoMien i dansk Minkproduktion, februar 2009 22

pelsauktion trodser finanskrise: udsolgt! 26

livdyrsortering – en vigtig kvalitetsfaktor 27

MedleMstur til island i august 2009 28

et godt øJe for skind og den flade dyrlæge 31

nyt duelvåben: Minkhanner 34

erhvervspolitik 37

avlerservice 38

indleveringsfrister for auktionerne i Juni og septeMber 39

Michael i praktik på kopenhagen fur 40

navnenyt 43

fordelegeretMøder i landsdelene 46


Ræv i bur til pels er uetisk. Ræv i bur til

hundetræning er i orden. Folketingets

Fødevareudvalg har gevaldige proble-

mer med at finde en solid grund til at

forbyde rævehold. Forskerne er enige

i, at der ikke er specielle dyrevelfærds-

mæssige problemer i ræveproduktionen

i forhold til andet husdyrhold, og Dyre-

etisk Råd mener ikke, at der er specielle

dyreetiske problemer i pelsproduktio-

nen. Så det er temmelig vanskeligt for

Folketinget at begrunde et forbud.

Et forbud mod rævehold synes umiddel-

bart at være politisk nemt, for det ram-

mer jo kun nogle ganske få ræveavlere.

Dem er der ikke mange stemmer i. Men

det rammer også jægerne, for hvordan

skal man træne hunde i gravjagt, hvis

man ikke har adgang til ræve? Se det

er en alvorlig problemstilling, for der

er jo rigtig mange stemmer i jægerne.

Derfor foreslår Fødevareudvalget, at

der kommer en undtagelse fra det

generelle forbud mod rævehold, nemlig

for de ræve der jævnligt bliver brugt til

hundetræning. Men hvis det er muligt

at holde ”kampræve” under forsvarlige

indhusningsforhold, hvorfor er det så

ikke muligt for ”pelsræve”? Man skal nok

være valgt til Folketinget for at være klog

nok til at finde svaret.

Kopenhagen Fur havde foretræde for

Folketingets Fødevareudvalg i slutnin-

gen af januar. Hvis ret skal være ret,

havde vi et godt møde for så vidt, at

udvalgsmedlemmerne lyttede med

interesse til vore synspunkter, og at ud-

valgsmedlemmerne alle havde gjort sig

nogle overvejelser om, hvorledes sagen

skal gribes an. Problemet er imidlertid

at et egentligt forbud meget vel strider

mod EU’s regler for det frie indre marked

og om proportionalitet. Det vil sige, at

der skal være en rimelig sammenhæng

mellem den måde, man behandler og

lovgiver indenfor sammenlignelige om-

råder, for eksempel indenfor hold af hus-

dyr. Altså, hvorfor skal det være forbudt

at holde ræv, når eksperterne er enige

i, at ræveholdet ikke principielt adskiller

sig fra andre husdyrhold. Og hvis det er

uetisk at holde ræve til pels, hvorfor er

det så ikke uetisk at holde ræv til jagt?

Omvendt vil politikerne sige, at de

nuværende regler for indhusning af

ræve, blandt andet krav om fast bund

og adgang til at grave, har vist, at det er

umuligt at finde en acceptabel løsning.

Det så udvalget på deres farmbesøg

i det nordjyske for et år siden. Men

politikerne glemmer, at de dyrevelfærds-

mæssige problemer med indhusningen

helt åbenlyst skyldes politiske krav til

burindretningen. Blandt andet kravet om

fast bund til trods for, at fast bund ikke

har betydning for dyrenes velfærd.

Fødevareudvalgets lære af denne sag

bør være at lytte til forskerne og avlerne.

Tro og følelser er ikke det bedste funda-

ment for en diskussion om dyrevelfærd.

Det er derimod viden og indsigt.

leDer

af torben [email protected]

etisk zigzag


ny forskning skal lette kamPen moD Plasmacytose

Et hold forskere fra DTU Veterinærinsti-

tuttet og Danmarks Miljøundersøgelser

har fået bevilget støtte fra Dansk Pels-

dyravlerforenings Forskningsfond til et

forskningsprojekt, der skal kortlægge

potentielle smittekilder og forbedre de

teknikker, der bruges til at påvise plasm-

acytose. Det er håbet, at projektets resul-

tater, vil kunne forbedre både forebyg-

gelse og bekæmpelsen af sygdommen.

– Målet med vores forskning er at bygge

ovenpå den grundforskning, der allerede

er lavet vedrørende plasmacytose og

lave noget forskning, der kan bruges

mere praktisk, og som kan fungere som

et bindeled mellem grundforskningen og

de problemer, der er på farmene i dag,

siger dyrlæge Anne Sofie Hammer fra

Veterinærinstituttet.

En af de hypoteser, som projektet byg-

ger på, er, at plasmacytose måske stadig

kan eksistere på en farm efter sanering

i f.eks. bundmiljø, gylle, passive smitte-

bærere (såsom fodertankbiler og udefra

kommende dyr), vandingsanlæg, partik-

ler i luften og containere til døde dyr.

– Der er stadig mange spørgsmål om

plasmacytose der endnu ikke er blevet

besvaret, til trods for den eksisterende

viden, siger dyrlæge Trine H. Jensen fra

Veterinærinstituttet.

Der skal bruges nye metoDer

Plasmacytosevirus diagnosticeres i

øjeblikket ved hjælp af antistof bestem-

melse som udføres af Dansk Pelsdyr

Laboratorium. Denne diagnose ønskes

understøttet af en egentlig påvisning

af plasmacytosevirus. Dette gøres ved

hjælpe af PCR. PCR metoden er en

teknik, der kan påvise indtil ganske få

genkopier, DNA. En postiv test betyder,

at der er fundet DNA, og dette verifice-

res ved hjælp af en sekventering dvs. en

oversættelse af DNA’et således at man

kan sige med sikkerhed, at der er tale

om plasmacytosevirus DNA. Ved hjælp

af sekventering vil man desuden kunne

påvise eventuelle forskelle i virusstam-

mer og derved typebestemme virus.

Ved hjælp af sekventering vil man derfor

måske kunne klarlægge nogle smitteve-

je. Denne PCR metode vil så blive brugt

til at analysere de miljøprøver, man

indsamler på forskellige farme.

PCR metoden er ikke så sikker og erstat-

ter ikke den antistofbestemmelse der

foretages på minkblod, men kan bruges

som supplement til denne metode.

sætte inD De rigtige steDer

Grunden til at farmmiljøet er i fokus, er

at det er uhyre vigtigt og helt centralt i

udryddelsen af plasmacytose at identifi-

cere årsagssammenhænge for smitte og

reintroduktion af virus på en farm. Nogle

af de faktorer, der kan have betydning

for smitte og reintroduktion af virus, kan

være forekomst af virus i bundmateriale

(jord, halm, gylle), utilstrækkelig desin-

fektion af inventar og vandingsanlæg,

smitte via andre dyr og smitte over korte

afstande gennem luften.

– Der er ingen tvivl om, at der bliver

brugt rigtig meget energi på rengøring

af farmene i forbindelse med sanering.

Spørgsmålet er bare, om man sætter

ind de rigtige steder, og det ville være

en stor hjælp, hvis man kunne finde en

af anders Wiese hoogefoto: nicolai lorenzen

sunDheD

At plasmacytose er en smitsom sygdom er langt fra nogen hemmelighed, men der er stadig meget man ikke ved om hvor og hvordan plasmacytosevirus kan findes i dyrene og på farmene. Det er områder, som et nyt forskningsprojekt skal belyse.


De 2 dyrlæger involveret i

plasmacytoseprojektet Trine H.

Jensen (tv) og Anne Sofie Hammer


række fokusområder, hvor man kan sige,

at her er det virkelige vigtigt, at det bli-

ver gjort 100 procent, siger Anne Sofie

Hammer.

Undersøgelse af kronisk inficerede dyr

Et andet aspekt af projektet er at lave et

smitteforsøg, hvor man i hele sygdoms-

forløbet tester en række organer for at

afklare, hvor og hvor længe plasmacyto-

sevirus bliver i organer i kroniske faser

af infektionen og i hvilke organer. Man

bruger primært tarmlymfeknuder og milt

til diagnostik og forskning i plasmacyto-

se, samt selvfølgelig lunger i tilfælde af

lungeplasmacytose. Men plasmacytose

er også påvist med andre metoder i milt,

lever, lunge, nyre, hjerne og knoglemarv

i tidligere undersøgelser. Det nye i dette

projekt er, at man vil undersøge forskel-

lige organer på forskellige tidspunkter

lang tid efter infektionen og med den

anvendte og beskrevne PCR teknik. Der-

for vil man lave en række systematiske

undersøgelser over et halvt år for at se

i hvilket omfang virus bliver i organerne

og hvilke organer, der er bedst at teste i

forskellige faser af infektionen.

oPmærksomheD giver beDre

forebyggelse

Hvis projektet giver de resultater som

man håber, er der ingen tvivl om, at det

har store perspektiver for både forebyg-

gelse og bekæmpelse af plasmacytose.

På forebyggelsesfronten handler det i

høj grad om opmærksomhed på poten-

tielle smittekilder.

– Hvis vi ved mere om hvordan plas-

macytose smitter og kommer ind på

farmene, kan vi i højere grad forebygge

og tage de forholdsregler, der skal til for

at undgå smitten, siger Trine H. Jensen.

Resultaterne vil også kunne bruges til at

effektivisere rengøringen på de infice-

rede farme, og gøre det nemmere at

påvise områder i farmmiljøet, der kan

være inficerede af plasmacytose.

Kampen skal stå på farmene

Men selvom man kommer frem til en

række gode resultater, der kan være

med til at optimere kampen mod plas-

macystose, er der ifølge Anne Sofie

Hammer ingen tvivl om, at arbejdet med

forebyggelse og bekæmpelse i høj grad

ligger hos avlerne.

– Selvom vi kan give nogle redskaber til

at hjælpe i bekæmpelsen af plasmacy-

tose, så vil sådan et bekæmpelsespro-

gram stadig hvile på avlernes vilje og

indsats. Kampen skal stadig kæmpes

ude på farmene, men vi håber på, at vi

kan hjælpe til med nogle værktøjer, der

kan gøre den kamp lidt nemmere, siger

Anne Sofie Hammer.

Projektet kører i fire år og vil foregå i tæt

samarbejde med Dansk Pelsdyrlabora-

toriet.

Som en del af plasmacytose-projektet undersøges vilde mårdyr for plasmacytose da de kan være mulige

smittebærere. Fra venstre ses en vild mink, en ilder og to brude.


Af andre produkter kan nævnes:Rygningsplader • Fikseringsklemmer

Vogne • Honda motorer • GummisprøjterSiloer • Trapper, porte & låger • TanerundelRøgenser til aflivning af mink • Foderslanger

Børster m.m. • Krybbe til pakning af skindsamt meget mere..!

Rekvirer brochurer og prislister hos producent og forhandler:

Multipumpen-leverandør til pelsdyrbranchen..!

Foderspartel (rustfri stål)

Til afskrab og nedtryk af foder på buret.

Foderskraber(rustfri stål)

Ideel til afskrabaf foder på redekassen.

Fødeindsats / VinterlySkaber et godt miljø i redekassen

Reparations-plader

til rede-kasser

Fælde vognKapacitet til 42 fælder

KantskraberIdeel til afskrab af gødning på kanterne af gyllerenderne.

Multipumpen:Er konstrueret ud fra de særlige forudsætninger til ydelse og hold-barhed, som stilles af netop seriøse pelsdyravlere.Pumpen passer til f. eks. Super Matic - Mink-O-Matic - 409 - Soffie -MC - Handy - Flex - Twinca - Staldkat samt Compact 85 - 502 m.fl.

Leveres til:Letbæk /

Scanplast rendenGøl renden &

Ansager renden

Multipumpen_1-2side_nov. 2008 27/10/08 7:52 Side 1

Dyrlægerne Anne Sofie Hammer og Trine H. Jensen obducerer mink fra farme mistænkt for

plasmacytose. Der udtages organmateriale til PCR diagnostik.


Opnåelse af et godt avlsresultat er ikke

kun et spørgsmål om at få født mange

hvalpe, men også et spørgsmål om at

være i stand til at bringe de fødte hvalpe

frem til pelsning. Mange pelsdyravlere

har sikkert oplevet at få rigtig mange

hvalpe født, men alligevel stået med et

dårligt resultat, når de kommer til fra-

vænning. Her vil jeg kort komme ind på,

hvordan management på de fire besøgte

farme er igennem dieperioden.

Pasning

Gennem hele diegivningsperioden

bliver der suppleret med strøelse inde i

buret til de tæver, der mangler. Samtidig

bruger tæverne en lille smule af halmen,

der ligger ovenpå redekasserne, så det

er muligt at se ned til hvalpene, når de

er tre til fire uger gamle. Ligger der på

det tidspunkt stadig meget halm ovenpå

kasserne, skubbes det lidt til side, så det

er muligt at se ned til hvalpene. Dette

gøres for at lette tilsynet med hvalpene i

den periode, hvor der er risiko for, at de

første fedtede hvalpe kommer.

Farmen, der anvendte fødeindsats med

skærm, fjernede skærmen, når hvalpene

var omkring 10 dage gamle. De øvrige

farme anvendte sluser, og fjernede dem,

når hvalpene er omkring tre uger gamle –

dog tager man meget hensyn til vejrmel-

dingerne. Er der udsigt til kulde og blæst,

venter man nogle dage.

Der bruges ikke meget tid på at kigge til

hvalpene gennem dieperioden. Derimod

lægges der vægt på, at alle medarbejde-

re gennem dieperioden har øjne og ører

åbne. Det er opfattelsen, at de fleste

problemer i denne periode kan opdages

i tide, hvis man observerer tævernes

ædelyst og deres afføring, og at man

lægger mærke til tævernes adfærd og

hvalpenes piben. Der er ingen grund til,

at se hvalpene direkte for at opdage, om

der er problemer.

Hvalpenet fjernes ultimo maj/primo juni,

altså når hvalpene er ca. fem uger gamle,

og tæver fravænnes ved otte uger, hvis

der ikke er forhold, der betinger, at fra-

vænning skal foretages tidligere.

hvalPetælling og kulDuDjævning

Der er blandt de fire avlere ikke helt

enighed om, hvornår der første gang

af vilhelM [email protected]: Jesper clausen

avl

jagten På et beDre avlsresultat, Part 4Hårdt og målrettet arbejde er grobund for et højt hvalperesultat

Der skal passes godt

på ”guldklumperne” i

diegivningsperioden


skal ses til hvalpene. En avler gør det

konsekvent dagen efter fødsel, hvori-

mod de andre tre godt kan vente tre til

fem dage inden de ser til hvalpene. Æder

tæven ikke foder dagen efter fødsel,

bliver der dog kigget til hvalpene med

det samme, da det som regel er tegn på

problemer.

Tre af de fire farme praktiserer kuldud-

jævning. Man ønsker på disse farme

ikke, at ungtæver ligger med mere end

ni hvalpe, og at gamle tæver ligger med

mere end 10 hvalpe. Alle avlere er dog

enige om, at ingen tæver må ligge med

kun en hvalp. Enten skal tæven have

flere hvalpe (typisk ved gamle tæver) el-

ler også skal hvalpen fjernes (typisk ved

unge tæver).

foDring

Fodertildelingen de sidste dage op til

fødsel bestemmer tæverne stort set selv.

Avlerne ønsker bare, at se alle tæver

hver dag de fodrer. Der skeles dog til de

meget store tæver, der meget hurtigt

bliver fede. Disse tæver får ikke alt det

foder, de ønsker. Ved fødsel er alle

tæver kraftige til fede, men de skal helst

være fodret på en måde, så de spiser

af foderet dagen efter, at de har født.

Når tæverne er kommet over fødslen

bibeholdes fodermængden, så tæverne

æder op, og fodermængden øges først,

når tæverne efterspørger mere foder.

Ikke alle fordeler foder i fødselsperioden,

men fra begyndelsen af maj fordeles der

foder, og ligesom på andre tidspunkter

er der foder med rundt, når der fordeles,

så alle tæver får foder. Derved sikres en

kortere tomgangstid.

efterskrift

Danmark er blevet Verdens førende

minkproducerende nation, fordi vi ikke

er misundelige på dem, der opnår de

gode resultater, men tværtimod hele

tiden har forsøgt at lære af disse. Det har

vi også forsøgt her, og der skal endnu

engang lyde en stor tak til de fire avlere,

for at de var villige til at bruge nogle ti-

mer af deres tid og dele ud af deres erfa-

ringer. Vi håber, at mange avlere har fået

inspiration til muligheder for at forbedre

avlsresultatet på deres farm, og samtidig

fået en forståelse for, at der ikke findes

lette løsninger. Ønsker man de optimale

resultater opnås disse – også med hen-

syn til avlsresultat – kun gennem hårdt

og målrettet arbejde.

Løgagervej 48 · 7480 Vildbjerg · Tel 9613 3030 / 4095 3135 · [email protected] · www.pamutec.com

Leverandør af fremtidsløsninger til danske pelsdyravlere

Å B E N T H U S KOM OG SE VORES NYE LOKALERFREDAG DEN 27. FEBRUAR KL. 10-16

n Kom og se markedets mest effektive skrabemaskine

n Kom og få del i gode Åbent Hus tilbud

n Kom og få en snak med Leasing Fyn

n Kom og få en snak med dine kolleger

n Der serveres fadøl og pølser m.m.

Pamutec fremstiller produkter på baggrund af erfaringer fra danske pelsdyravlere Vi ses på Landsudstillingen 26.-28. marts

Konsulent Vilhelm Weiss, Landscentret

Pelsdyr, har besøgt fire pelsdyravlere med

høje hvalpegennemsnit for at finde årsagerne

til de gode resultater. Dette er 4. og sidste

artikel i serien. De øvrige kan findes i Dansk

Pelsdyravl fra månederne september, okto-

ber og november 2008. Emnet er oplagt til

erfarings udveksling i lokalforeningerne, evt.

med deltagelse af Vilhelm Weiss.

faktaboks


Det er efteråret 2005, og Jørgen Rosted

sidder sammen med familie og ven-

ner på et bytorv i spanske Andalusien.

Modsat caféen, på den anden side af

torvet, ligger en filial af en større dansk

tøjkæde, og i vinduet står en voksman-

nequin, der er iklædt en cowboyjakke.

En cowboyjakke med et stykke pels

hægtet på.

– Dét der, det er det, man taler om. Det

er det, dansk mode kan, siger Jørgen

Rosted til sine nærmeste.

Udviklingsdirektøren i Økonomi- og

Erhvervsministeriets enhed for erhvervs-

økonomisk forskning og analyse (FORA)

mener ikke, at han er nogen særlig god

ekspert, når det handler om den del af

moden, som folk tager på kroppen.

Men når man som Jørgen Rosted i flere

år har forsket i den danske modebran-

ches erhvervsøkonomiske muligheder

for at gøre sig gældende i modens

superliga på niveau med byer som New

York, Paris, London og Milano, så har

man alligevel hørt et og andet om tøj og

stil hen ad vejen.

af Mick [email protected]

moDelanD

Regeringens mål om at gøre Danmark til et globalt modecentrum rykker stadig tættere på virkeligheden, og det er ikke urealistisk, at dansk mode kan overhale både Paris og London, siger en ekspert. Men uden Kopenhagen Fur havde projektet næppe været mulig.

koPenhagen fur fører an i Danmarks moDeambitioner

modeuge modeugemoDeuge


– Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed

for erhvervsøkonomisk forskning og analyse

(FORA) analyserede i 2005 modebranchen i

Danmark samt modebrancherne i New York,

Paris, London og Milano.

– Analysen førte til en rapport med en række

anbefalinger til, hvordan rammebetingelserne

for dansk mode skal udformes, så branchen kan

komme på niveau med de fire store modelande.

– Med oprettelsen af Danish Fashion Insti-

tute blev et stort skridt taget. Organisationen

arbejder bl.a. for, at samarbejde og videndeling

bliver udbredt i hele modebranchen – og at

branchen arbejder sammen som én enhed.

– Uddannelsesinstitutionerne skal blive bedre

til at ruste designstuderende på forretnings-

siden.

– Der mangler videncentre, der kan generere

ny viden til skoler og virksomheder – og dele

den viden mellem aktørerne i branchen.

sådan bliver danMark et Mode-Mekka

– Jeg tilslutter mig dem, der siger, at der

er en enkelthed og uhøjtidelighed over

dansk mode. Det signalerer noget uhøj-

tideligt at have pels på en cowboyjakke,

siger han.

Og alt tyder på, at verdens forbrugere

af modetøj kan lide det danske udtryk,

for eksporten af dansk designet tøj har

længe været i voldsom vækst. Ifølge

Danmarks Statistik er eksporten af dansk

beklædning steget fra cirka 10 milliarder

kroner i 1997 til lige under 20 milliarder

i den seneste samlede opgørelse, der

dækker 2007.

Modebranchen i Danmark er således

en betydelig størrelse i den danske eks-

portøkonomi, der som en side gevinst

trækker arbejdspladser og værdi ind

i andre brancher, for eksempel detail-

handlen og reklameverdenen. Og netop

den hastige udvikling i eksporten af

dansk beklædning har gjort branchen

så interessant, at Erhvervsministeriet

i august 2008 udpegede dansk mode

som en såkaldt oplevelseszone – et

Københavns Rådhus er

kulisse for den officielle

showscene, og de fleste

opvisninger foregår her.

Nogle designere vælger

dog andre lokaliteter, hvilket

bidrager til, at modeugen

finder sted over det meste

af hovedstaden.

Foto: Emile Sadria/

Copenhagen Fashion Week


erhvervsområde der skal satses på i

fremtiden.

Med skulderklappet fulgte et bidrag

til det samlede budget på 17 millioner

kroner, som over de næste tre år skal

bruges til at styrke Danmarks position

som et modeland, der spiser kirsebær

med de store, og ifølge Jørgen Rosted er

det ikke nogen umulig mission:

– Målt på markedsandele har Danmark

ekspanderet de senere år. Frankrig er på

vej ned, og det er heller ikke urealistisk,

at vi kan blive større end England, siger

han og skæver til Copenhagen Fashion

Week som en anden indikator på vokse-

værket.

Som det mest synlige flagskib i de dan-

ske modeambitioner har Copenhagen

Fashion Week vokset sig stor og mægtig

med udbygningen af flere messer og

en samlet kommunikationsplatform.

Det hele er nu organiseret under Danish

Fashion Institute (DAFI), der blev opret-

tet i 2006. Begivenheden foregår både

i februar og august hvert år og tiltræk-

ker nu mere end 55.000 branche- og

pressefolk fra hele verden, hvilket gør

Copenhagen Fashion Week til Nord-

europas største modebegivenhed.

I februar var Kopenhagen Fur hoved-

sponsor for Copenhagen Fashion Week,

men det er mindre kendt i offentlighe-

den, at Kopenhagen Fur har stor andel

i både opbygningen af DAFI og som

medspiller i den såkaldte modeklynge

Under navnet Copenhagen Fashion Weekend er der sideløbende med

modeugen en række udstillinger, show og andre begivenheder, hvor

offentligheden har adgang. Ideen er at skabe liv i byen, så de internationale

gæster får en god oplevelse, de ikke får i New York, Milano, London og Paris.

Avisen Dansk Daily udkommer hver dag, mens det hele står på.

Foto: Emile Sadria/Copenhagen Fashion Week



eva kruse om Pels i Dansk moDe:Jeg tror, designerne føler sig

enormt tiltrukket af materialet, og

de synes, det er sjovt at arbejde

med. Den Gyldne Pelsnål-konkur-

rencerne og de tilbud Kopenhagen

Studio giver, så designerne kan

komme i workshoppen og arbejde

med materialet, har åbnet op for

de muligheder, der er i pels. Min

umiddelbare opfattelse, at der er

en stigende interesse for det, og

Kopenhagen Fur har været smart i

den måde, man har grebet det an

på, fordi man har lært designerne

at bruge pels uden at det behøver

at være en fuld kåbe eller en frak-

ke. Noget af det der kendetegner

danske modehuse er, at de ligger i

sådan et mellemklasse-prisniveau,

og det vil sige, at det ikke er typisk

for dem at have en jakke til 25,000

kroner. Nu kan mange af de mær-

ker overkomme den økonomiske

barriere.

Copenhagen Fashion Week vil gerne tale til internationale mode, international presse og

internationale indkøbere. Det er også en relevant målgruppe for Kopenhagen Fur, siger Eva

Kruse om baggrunden for sponsoratet af modeugen. Foto: Andreas Sjödin/6 agency

hvaD er Det særlige veD Dansk moDe?Det, vi kan, er at lave originalt design

til rimelige priser. Vi har en skandina-

visk designtradition, der har rødder i

en skandinavisk menneskeopfattelse,

der går langt tilbage.

Mads Nørgaard, designer

og medlem af Designrådet

Det, som man skal kunne finde i

København, som man ikke kan finde

på de andre modeuger, er sådan en

kreativ kerne og mærker af høj kva-

litet, der er til at betale, og som godt

kunne gå hen og blive de næste store

overskrifter.

Vi har én stærk historie, der handler

om skandinavisk design, som vi skal

ud med.

Eva Kruse, direktør,

Danish Fashion Institute


bestående af virksomheder, videncentre

og uddannelsesinstitutioner, der er en

forudsætning for regeringens ambitioner

med dansk mode.

– Havde det ikke været for Kopenhagen

Fur, havde det slet ikke været muligt,

siger Jørgen Rosted og peger på, at

Kopenhagen Fur er én af ganske få

modevirksomheder, der har størrelsen

og styrken til at ”trække læsset” op mod

toppen – og gør det.

Kopenhagen Fur støtter dog ikke op om

dansk mode alene for at vise sit gode

hjerte:

– Vi har naturligvis en meget stor inte-

resse i at København bliver et interna-

tionalt modecenter. Pels skal være en

integreret del af moden på lige fod med

uld, læder og silke. De gamle buntma-

gervirksomheder bliver desværre færre

og færre, og derfor er modeindustrien

i stigende grad vores vigtigste afsæt-

ningskanal, siger adm. direktør Torben

Nielsen.

DAFI-direktør Eva Kruse er heller ikke

sen til at anerkende Kopenhagen Furs

betydning for den danske modebranche

og de tårnhøje ambitioner, som hun selv

er blevet den største eksponent for.

Som samarbejdspartner for Copenha-

gen Fashion Week er Kopenhagen Fur

et perfekt match, fordi virksomhedens

dybe rødder i nordisk landbrugstradition

understøtter ”historiefortællingen om

noget unikt, man kan finde i Norden”.

Det er meget præcist den profil for Co-

penhagen Fashion Week, som DAFI hele

tiden kommunikerer ud til de interna-

tionale opkøbere og den internationale

modepresse, fortæller Eva Kruse.

En begivenhed som Den Gyldne Pelsnål,

hvor Kopenhagen Fur på én og samme

tid giver danske designtalenter en unik

chance for at vise, hvad de kan, og sam-

tidig fuldstændigt sprænger rammerne

for, hvad man kan gøre med et materiale,

der traditionelt er blevet bearbejdet af

buntmagere, er også et vægtigt bidrag til

dansk mode, mener Eva Kruse.

– Den Gyldne Pelsnål er vigtig, fordi kon-

kurrencen har fået nogle ting frem med

et helt nyt look, siger Eva Kruse, som

i det hele taget gerne vil understrege

betydningen af at have et innovativt hus

som Kopenhagen Studio som medspiller

i danske modebranche:

– For Danmark og modebranchen er det

fantastisk, at der her i landet findes et

sted, hvor internationale designere kom-

mer – hvornår kommer de ellers her?,

spørger hun. Helt aktuelt er det også på

grund af Kopenhagen Studios samarbej-

de med den London-baserede designer

Louise Amstrup, at det lykkedes at få

hende til at vise sin kollektion i Danmark

under modeugen.

Med Eva Kruses ord er Louise Am-

strup ”en af de lysende stjerner på den

internationale modescene”, og derfor

var det lidt af et scoop, at hun viste sine

design frem i København i begyndelsen

af februar.

Mens modeugen er overstået, fortsæt-

ter arbejdet med at bringe Danmark

op blandt modens bedste. Netop nu er

Designrådet, der består af en lang række

branchefolk fra danske designvirk-

somheder- og institutioner i gang med

at lægge en sidste hånd på en række

anbefalinger til fremtidens danske de-

signpolitik, og det ventes, at mode bliver

et særskilt område. Anbefalingerne fra

Designrådet bliver lagt frem i løbet af

foråret.


En analyse af modeerhvervet i Danmark viser, at

der er for få videncentre, hvor nye, kreative idéer

udklækkes og bliver delt med andre i branchen.

Det er præcis, hvad Kopenhagen Studio bidrager

med.

Mediebevågenheden er

intens, når der er modeuge i

København. Foto: Emile Sadria/

Copenhagen Fashion Week


Modeugens mere eksklusive

messe, Gallery i Forum,

bød på pels i flere varianter.

Kopenhagen Fur bidrog

med en udstilling af

kreationer i Swakara fra en

række designere, der har

samarbejdet med Kopenhagen

Fur. Heriblandt sidste års

vinder af Den Gyldne Pelsnål,

Anna Melander, designerne

Yde og Toklum og Elise

Gug, der under modeugen

havde et stort modeshow på

Kunstindustrimuseet. Her var

jakkesæt og spadseredragter,

korte shorts og veste – alt

i sort, kun brudt af en

smuk hvid kreation, der

kastede stjernestøv over

mannequindukkerne.

Foto: Jesper Clausen

I forhallen til Bella Center var kreationerne

fra Den Gyldne Pelsnål udstillet. Det er

efterhånden en tradition, og giver de mange

tusinde besøgende på modeugens største

messe, CIFF, mulighed for at se nyskabende

pelskreationer. Foto: Jesper Clausen

Innovativ, kreativ, talentfuld. De mange roser

flyver igennem luften ved en hurtig søgning på

den danskfødte Louise Amstrups navn. Hun er

en designer på vej frem. Hun holder til i London,

men var inviteret til modeugen i København,

hvor hendes show var det første, der blev vist.

Sammen med Kopenhagen Fur har hun for

første gang arbejdet med pels. Det har været

meget inspirerende at stifte bekendtskab med et

materiale, der giver en masse nye muligheder,

siger Louise Amstrup



Forud for modeugen indledte Kopenhagen Fur et

længerevarende samarbejde med den anerkendte, danske

tøjdesigner Elise Gug, der er bosiddende i Italien og

nyder stor international succes. Elise Gug har siden 1986

designet tidløst luksustøj i form af smukke salonkjoler,

bryllupskjoler og accessories. Til modeugen viste Elise

Gug Swakara på sit show i Kunstindustrimuseet. Næste

gang skal hun arbejde i mink.

Allerede i lufthavnen blev

gæsterne på modeugen

modtaget med pels. En

kæmpesvane var iført pelskjole

af blandt andet mink designet

af den italienske designer

Gattinoni i afgangshallen i

Københavns Lufthavn. Rigtig

mange passagerer stoppede

op for at se på den tre meter

høje svane, og det blev derfor

nødvendigt at hegne den ind

for at passe på pelspragten.

Foto: Helle Moos.


Kopenhagen Fur Skindudstilling 2009 bliver holdt i MCH Messecenter Herning 26. til 28. marts 2009.

åbningstiDerne er:

Torsdag den 26. marts: kl. 12.00-18.00 Fredag den 27. marts: kl. 9.30-17.00 Lørdag den 28. marts: kl. 9.30-16.00

Bemærk, at Skinduddstillingen fra 2009 er placeret i Hal M.

Igen i år er der ikke kun tale om en

landsudstilling men om en interna-

tional udstilling, med udstillings-

skind fra både danske og uden-

landske avlere.

uDstillerliste:

Agin Maskinfabrik•

A-Consult A/S•

Agro Korn A/S•

Allovita•

Almtoft Smede- •

& Maskinfabrik A/S

Oy Petsmo Products Ab•

Began Tråd/Thyrrestrup Mink•

Belos Danmark•

Anker Bjerre A/S•

Buntmager Ole B. Christensen•

Maach Technic A/S•

Dan Fugt A/S•

Danfond A/S•

Dansk Mink Papir A/S•

A. Flensborg/Herning •

Maskinfabrik A/S

Gjøl Vakuum-Anlæg A/S•

Hedensted Gruppen A/S•

Helms TMT-Centret•

Formatic Fodermaskiner•

IH Maskiner•

Jasopels•

Jasop Fodercentral •

Service A/S

J.N. Jorenku•

Kopenhagen Fur•

Columbus Aqua A/S•

Morsø Minkindustri ApS •

Multipumpen A/S•

Norcar-BSB Ab•

Pamutec A/S•

Lasse Pedersen•

PP Agenturer•

R2 Farm Partner A/S•

Axel Ravn Tømrerfirma•

Sonofon•

Sorring Maskinhandel A/S•

Specialbutikken•

Stemas Maskinsalg A/S•

Topdanmark Forsikring A/S•

Tved Maskinbyg•

Twinca A/S•

Vogelsang/Dansk Minkgylle •

v/Henning Kruse

Nilfisk - ALTO•

Lem Energy A/S•

Jeep Veenhouwer•

Nature Consult•

Bent Lauritsen Maskinfabrik•

Mogens Alex Petersen•

Good Looks•

Tobico A/S•

J. Rettenmaier & Söhne GmbH•

Henrik A. Fog A/S•

Økonomirådgivning •

Scanimal Health ApS•

koPenhagen fur skinDuDstilling 2009


Efter en række gode år for de danske

pelsdyravlere, er der udsigt til en sæson

med faldende priser på minkskind, som

er den altdominerende produktion hos

de danske avlere. Minkproduktionen

er for mange avlere også den vigtig-

ste produktion på ejendommen, idet

pelsdyravlere kun i mindre omfang har

investeret i udvidelse af arealet. Mange

danske farme er uden landbrugspligt

eller ejer kun et lille areal. Harmoniarea-

let er derfor ofte baseret på gylleaftaler

med naboer eller afsætning til biogas. I

alt forventes der i 2009 ca. 1.400 farme

fordelt rundt i landet med en gennem-

snitsstørrelse på ca. 1.900 tæver.

Indtrykket af danske farme er, at de er

blevet vedligeholdt godt gennem de

senere år, og at alle farme i dag opfyl-

der kravene om gødningsrender under

burene. Miljøinvesteringerne er på

mange farme finansieret over driften

siden gødningsrender blev et krav fra

2004. Næste skridt for danske farme

er fuld implementering af reglerne i

”Bekendtgørelse 1734 om beskyttelse

af pelsdyr” senest i 2011. Her er der

fortsat farme, som mangler at udskifte

8-rums bure med 6-rums bure og etab-

lere ekstra burrum til at opfylde kravene

om indhusning. I daglig tale kaldet

velfærdsinvesteringer.

På pelsningssiden er der også sket store

investeringer de senere år. Der har været

en teknologisk udvikling på området,

hvor maskinernes kapacitet er øget

væsentligt. Dette har også betydet en

ændret struktur mod større pelserier,

der kan magte investeringerne og ud-

nytte kapaciteten af maskinerne. Enkelte

større pelserier er blevet etableret uden

direkte tilknytning til en minkfarm.

I de seneste to salgssæsoner på Kopen-

hagen Fur har danske skind indbragt en

merpris på 8 kr. i forhold til det samlede

skindsalg. Danske avlere har således

gennem målrettet avlsarbejde og indkøb

af avlsdyr sikret sig en førerposition på

det globale skindmarked. For de bedste

danske avlere, er der tale om merpriser

på over 20 kr. Hertil kommer en årlig

overskudsbetaling fra Kopenhagen Fur

på 8 kr. i gennemsnit over de seneste år.

Foderet til de danske farme leveres frisk

fra 14 fodercentraler rundt i landet. Da

af hans henrik Møller, rådgivningschef, landscentret [email protected]

økonomi

økonomien i Dansk minkProDuktion, februar 2009

oversigt over minkfarme og antal ProDucereDe minkskinD i Danmark

0550

1100

1650

2200

2750

3300

3850

4400

4950

5500

0,0

1,4

2,8

4,2

5,6

7,0

8,4

9,8

11,2

12,6

14,0

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

antal farMe i danMark

antal pro-ducerede Minkskind i danMark i Mio.


den enkelte avler ikke har indflydelse på

sammensætningen og prisen på foder,

er det begrænset hvad den enkelte avler

kan gøre på dette punkt.

Det er således et opdateret produktions-

anlæg og gode avlsdyr, der er ud-

gangspunktet for dansk pelsdyravl ved

indgangen til 2009.

økonomien

Den enkelte pelsdyravlers økonomiske

situation kan afhænge af meget andet

end minkproduktionen. Her tænkes på

eventuelle andre husdyrproduktioner

på ejendommen og planteavl. Ligeledes

kan der være private investeringer og

investeringer udenfor landbruget. Det

følgende omtaler kun den økonomi der

er knyttet til selve minkproduktionen.

Ser man isoleret på minkproduktionens

aktiver, er disse kendetegnet ved en for-

holdsvis stor andel af omsætningsakti-

ver i form af skindbeholdninger og avls-

dyr (pr. 31.12). Med en skindværdi på 190

kr. pr. skind og 240 kr. for avlsdyr udgør

beholdningerne pr. 31.12.08 en værdi på

1.200 kr. pr. tæve. Den driftsøkonomiske

værdi af farmen udgør typisk 1.400 kr.

pr. tæve. Denne værdi indeholder de

mest almindelige maskiner til farmen,

men ikke et nyt og udbygget pelseri.

En tommelfingerregel for værdien af et

nyere pelseri er 20 til 25 kr. pr. skind der

pelses om året.

Når gældsforholdene skal vurderes,

indgår minkfarmen som en del af de

samlede aktiver. De fleste pelsdyravlere

finansierer deres samlede virksomhed,

hvorfor der skal tages hensyn til de

samlede aktiver i form af fast ejendom,

inventar og besætning. Idet de fleste far-

me er personligt ejede, indgår boligen,

sommerhuset og bilen også som en del

af de samlede aktiver og dermed også i

grundlaget for den samlede finansiering.

Forskellige analyser viser, hvorledes

selve minkproduktionen typisk er

finansieret. Idet farmen kun i begrænset

omfang består af fast ejendom i form af

jord og bygninger, er realkreditlån ikke

alene nok til at finansiere farmen. Den

typiske finansiering består af 35 pct. re-

alkredit, 40 pct. pengeinstitut og 25 pct.

skindforskud fra Kopenhagen Fur. Omsat

til kroner er gennemsnitsgælden ca.

1.600 kr. pr. årstæve, når der alene ses

på minkfarmen. Ejendomme med større

jordtilliggende har en relativ større gæld

pr. tæve, men også flere aktiver og ind-

tjeningspotentiale.

ProDuktionsomkostninger

På baggrund af 2007 regnskaberne blev

de samlede produktionsomkostninger

beregnet til 230 kr. pr. produceret skind,

svingende fra 190 til 270 kr. De største

forskelle på enkelt poster i regnskaber er

lønudgift og renter.

Analyser af regnskaberne gennem årene

viser, at perioder med gode skindpriser

også giver højere produktionsomkost-

ninger. Især ses stigende udgifter til

vedligehold og lønudgifter i de gode

perioder. Gennem de seneste par år er

set stigende renteudgifter hos de danske

pelsdyravlere, hvilket der er to primære

årsager til. Den ene er investeringer i

udvidelser og forbedringer af farmene,

den anden er et stigende renteniveau.

I 2009 forventes konstante til stigende

renteudgifter, idet det faldende renteni-

veau modsvares af stigende marginaler

på pengeinstitutgælden.

likviDitetskrav

og finansiering i 2009

Udover likviditeten til de direkte pro-

duktionsomkostninger kræves likviditet

til renter og afdrag. I produktions-

omkostninger (s. 24) er indregnet en

lønudgift på 40 kr. pr. skind. For de

personligt ejede minkfarme er løn-

aktiver

aktiver pr. 31.12.2008 (pr. årstæve)

avlsdyr 1,25 x 240 kr. 300,-

skindbeholdning 4,75 x 190 kr. 900,-

beholdninger kr. 1.200,-

inventar kr. 700,-

bygninger kr. 700,-

aktiver i alt kr. 2.600,-

Passiver

passiver pr. 31.12.2008

realkreditlån kr. 560,-

pengeinstitut kr. 640,-

kopenhagen fur – skindforskud kr. 400,-

egenkapital kr. 1.000,-

passiver i alt kr. 2.600,-


udgiften helt eller delvist erstattet med

et tilsvarende privatforbrug plus skat.

De personligt ejede virksomheder har en

mulighed for at ændre deres skattekort,

således at de kan minimere de løbende

skattebetalinger. Muligheden for at få

eventuel negativ skat via virksomheds-

ordningen er tidligst muligt i 2010.

Kravet til fremskaffelse af likviditet

til 2009 produktionen vil naturligvis

afhænge meget af forløbet af auktions-

sæsonen. Dels er det et spørgsmål om,

hvornår skindene bliver solgt dels et

spørgsmål om til hvilken pris. En tredje

faktor af betydning for likviditeten er

skindforskuddene. Det er en fast praksis

på Kopenhagen Fur, at forskuddet er 60

pct. af seneste auktion. Ligeledes kan

momsen på forskuddene ses som en

kortfristet finansiering.

Efter decemberauktionen i 2008 kunne

danske avlere opnå et skindforskud på

kr. 130,- i gennemsnit for han- og tæve-

skind. Ved redaktionens afslutning var

skindforskuddet efter februarauktionen

ikke fastlagt.

Den resterende finansiering skal typisk

aftales med pengeinstituttet. Med den

aktuelle situation på det finansielle

marked er det vigtigt at kende likvidi-

tetsbehovet resten af sæsonen og få det

aftalt inden de store udgiftsmåneder i 2.

halvår.

effektivitet og nøgletal På Danske

minkfarme

I skrivende stund ultimo januar, er der

ikke sikre oplysninger om 2008 regn-

skaberne. Dog ligger det fast, at den

vejledende fremstillingspris stiger fra

131 kr. til 136 kr., hvilket sammen med

større skindbeholdninger, betyder

stigende skattepligtig indkomst i 2008

på beholdningsdelen. Modsat går det

med beholdningsværdien i årsrappor-

terne for 2008. Her vil de fleste opleve

en reduktion af skindværdien fra 230 kr.

til 190 kr. og dermed et bruttoudbytte på

ca. 220 kr. pr. skind. Årsrapporterne fra

landbrugscentrene indeholder analyser

af produktionen og en 5 års oversigt

med nøgletal, der er nyttig information

om udviklingen af farmen og bedriften

som helhed.

afsætning og markeDsPersPektiver

For en vurdering af afsætning og globale

markedsperspektiver for pelsskind hen-

vises til de seneste markedsrapporter

fra Kopenhagen Fur. Disse kan findes på

www.kopenhagenfur.com.

På februar-auktionen 2009 blev samtlige

udbudte minkskind solgt. De danske

pelsdyravlere opnåede for deres skind

på denne auktion en gennemsnitspris på

218 kr.

nøgletal

nøgletal skal altiD ses i forholD til Den

aktuelle farm. i Det følgenDe er oPlistet

nøgletal for minkProDuktionen.

hvalpe pr. årstæve

5,4 gns. i danmark

genneMsnits-pris 2007/08

258 kr. for danske skind

foderforbrug 42 – 47 kg. afhænger af avlsresultat og typefordeling

arbeJdsforbrug 1.500 tæver pr. arbejds plads (excl. pelsning)

7.600 producerede skind pr. arbejd-splads

ProDuktionsomkostninger

for Den tyPiske minkfarm forventes følgenDe

ProDuktionsomkostninger Pr. skinD i 2009

foder kr. 90 kun mindre forskelle mellem farme og fodercentraler

veterinære kr. 3 afhænger meget af vaccination

diverse kr. 7 forsikringer, kontingent mv.

pelsning kr. 22 se nedenstående kommentarer

salgsafgift kr. 8 ikke modregnet overskudsdeling fra kopenhagen fur

energi kr. 2 el og brændstof til farmdriften

løn kr. 40 inkl. privatforbrug i personligt ejede farme

vedligehold kr. 5

øvrige kapacitetsoMk.

kr. 10 ejendomsskat, regnskab, mv.

direkte oMk. kr. 187

afskrivninger kr. 18 afskrivning inventar 10% og bygninger 4%

renter kr. 21 gennemsnitsrente på 7 pct. af gælden

nulpunkt kr. 226

Pelsningsudgiften er sat til 22 kr. ud fra en gennemsnitsbetragtning. For de

farme som har eget pelseri, er udgiften en sum af direkte udgifter til savsmuld

mv., Daka, energi, løn som udgør ca. 15 kr. samt afskrivninger på ca. 5 kr. For

farme uden pelseri er udgiften kr. 27 kr.


Verdens største auktionshus for pels-

skind, Kopenhagen Fur, fik på den netop

overståede februar-auktion solgt alle ud-

budte skind. I alt 3,5 millioner minkskind

blev solgt, og den samlede salgsomsæt-

ning blev 791 millioner kroner.

Forud for auktionen var der både blandt

pelsdyravlere og opkøbere fra hele

verden stor spænding om, hvorledes

den globale økonomiske situation ville

påvirke dels priser og dels selve salget.

Men en stort antal opkøbere, ikke mindst

fra Kina/Hong Kong, sikrede en god

efterspørgsel, og hele det store udbud af

minkskind blev solgt i et aktivt marked.

– Vi kan konstatere et prisfald på 12,5

pct. i forhold til niveauet ved den sidste

auktion i 2008, så på priserne må vi ind-

kassere en klar konsekvens af de mange

negative meldinger om den økonomiske

situation verden over. Men hele udbud-

det blev solgt, og det vidner om en

fornuftig afsætning hos fabrikanter og

detailhandlere på vores hovedmarkeder.

Man kan tale om, at moden her trodser

finanskrisen – pels er i mode, og derfor

bliver pels efterspurgt, siger adm. direk-

tør Torben Nielsen, Kopenhagen Fur.

Med det aktuelle prisniveau på rå pels-

skind forventer branchen en markant

og hurtig produktionsnedgang i flere

store producentlande, som de danske

pelsdyravlere må konkurrere med. Dan-

ske farme producerer kvalitetsskind og

avlerne får væsentlig mere for varen end

de fleste kolleger i udlandet. I den nu-

værende situation med forholdsvis lave

priser står man derfor betydeligt bedre

rustet end avlere i f.eks. Kina.

– Alle brancher er for tiden presset af

den økonomiske krisestemning, og vi

er godt tilfredse med at have solgt alle

udbudte skind på februar-auktionen –

også selv om ingen på kort sigt bliver

forgyldte af det aktuelle prisniveau. Man

skal være på tæerne for at undgå at

komme på hælene – og de danske avlere

har konstant udviklet og styrket deres

produktion. I det mellemlange perspek-

tiv kan de danske pelsdyravlere meget

vel komme ud af finanskrisen med en

styrket markedsandel, det har vi set før,

siger Torben Nielsen.

Gennemsnitsprisen for danske mink-

skind på februar-auktionen blev 218 kr.

Kopenhagen Furs næste auktion finder

sted 2-6. april 2009.

Pelsauktion troDser finanskrise: uDsolgt!


Sortering af livdyr er blandt de •

vigtigste arbejdsområder på

farmen. En rigtig sortering er

forudsætning for at optimere

produktionen i forhold til kvalitet,

størrelse, genetiske skindfejl som

metallic, flæk etc. Kopenhagen

Fur tilbyder derfor, at avlere

kan få en uddannet og erfaren

skindsorterer ud på farmen for at

hjælpe med at udvælge de helt

rigtige avlsdyr.

Man kan vælge mellem en grov-•

sortering eller en finsortering

afhængigt af den enkelte avlers

ønsker. Under alle omstændig-

heder giver ordningen mulighed

for at få undervisning, rådgivning

eller en tæt faglig diskussion

med en erfaren skindsorterer.

Sorteringen kan tage udgangs-

punkt i den seneste produktions-

årsstatistik, som er medbragt af

sortereren. Det giver et overblik

over dyrenes og farmens kvali-

tetsniveau, som kan diskuteres

inden sorteringen af de enkelte

typer.

Livdyrsorteringen finder sted i •

november og december måned,

og betalingen er i år fastsat til

3.500 kr. for hverdage og 4471

kr. for lørdage og søndage. Der

er desuden mulighed for tilkøb

af ekstra timer udover normal

arbejdsdag.

Tilmeldingsfristen er 15. sep-•

tember, og tilmelding foregår i

princippet på samme måde som

til de årlige sorteringskurser.

Det vil sige på Kopenhagen Furs •

hjemmeside under ”Log on” og/

eller direkte på Kopenhagen Fur

Skindudsudstilling, 26. til 28.

marts, i Herning, hvor der også

vil være mulighed for en kvali-

ficeret snak om udstyr, hvilken

sortering etc. Hvis behovet

overstiger antallet af sorterer,

der er til rådighed, gælder først

til mølle-princippet.

Omkring 30 af Kopenhagen Furs •

mest erfarne skindsorterere er

med i ordningen. Før de kom-

mer ud på de enkelte farme

gennemgår alle, en opdaterings-

uddannelse som sikrer, at alle

sortererne er kalibrerede inden

start på livdyrsorteringen.

Som hjælp vil ”Kom godt i gang •

med livdyrsortering” være at

finde på avlersiden fra 1. marts.

Her vil kort være beskrevet hvilke

forhold der forbereder og letter

livdyrsorteringen.

On-line tilmelding er muligt fra •

om med 1. marts 2009. Klik på

”Login” for at bestille hjælp til

livdyrsorteringen.

Yderligere information kan får •

ved at kontakte Hanne Kirke-

gaard, Fur Academy, 4326 1072,

[email protected].

livDyrsortering – en vigtig kvalitetsfaktor


meDlemstur til islanD i august 2009Årets medlemstur(e) går til Island, og hvis der er tilslutning bliver den ene af de tre udbudte ture til Grønland og Island. Turen er blevet til i samarbejde med TravelpoolEurope.

Turene bliver på følgende datoer:Tur 1: 14. – 20. august – Island Tur 2: 18. – 27. august - Grønland og Island. Min. 25 deltagere, hvis ikke, så kun IslandTur 3: 25. – 31. august - Island

tur 1 og 3

Første stop og overnatning bliver Reyk-

javik med besøg i Den Blå Lagune, hvor

vi bader i det varme vand og en sight-

seeing i den islandske hovedstad. Næste

dag skal vi på udflugt til Den Gyldne Cir-

kel med de store attraktioner Thingvellir,

Geysir og Gullfoss. Turen fører gennem

stejle hårnålesving i vulkanmassivet

Hengill med fantastiske naturoplevelser.

De næste to nætter bliver i Sellfoss med

endnu flere naturoplevelser, bl.a. glet-

chere og frodige grønne sletter.

Så går turen videre nordpå mod Myvatn,

over midtøens højland og sandørken,

ad en gammel hesterute, så vi undgår

de højeste fjelde og dybeste elve, men

kommer dog så højt op, at det kan være

rasende koldt. Vi passerer så dybe elve,

at der skal en god firhjulstrækker til. Det

meste af dagen vil være ”in the middle

of nowhere”, og det kan til tider føles

som om man er på månen.

Vi ser det flotte vandfald Godafoss inden

ankomsten til hotellet ved Myvatn. Om-

rådet omkring søen Myvatn er fantastisk

med en mængde særegne fænomener.

Her yngler en masse svømmefugle, der

er størknede laveslotte, falske kratere,

underjordiske varme kilder, kogende og

stinkende mudderpøler og meget meget

mere, så husk kikkerten.

Turen går videre med overnatning i

Akureyri, her skal vi opleve endnu mere

storslået natur og vi skal bl.a. til Skag-

afjordur, hvor vi besøger en pelsdyrfarm

og Islands største fodercentral.

Hvis det er muligt, bliver der mulighed

for at tilkøbe forskellige events, såsom

ridning, fisketur og måske rafting.

tur 2

Program på Island som ovenfor, men

turen begynder i Narsarsuaq i Syd-

grønland, hvorfra man sejler til Narsaq,

som ligger ved fjeldet Qaqqarsuaq. De

tre overnatninger bliver på hotellet i

Narssaq, herfra foregår de næste dages

fantastiske naturoplevelser, med bl.a.

en heldagstur med båd til Qaqortoq,

med bl.a. besøg på Great Greenland,

Grønlands eneste garveri. Der bliver

et stop ved bygden Qassiarsuk, der er

grønlandsk navn for Erik den Rødes Brat-

tahild. I Narssaq på Pisiffik – Brættet,

det lokale marked er det spændende at

se, hvad de lokale fangere og fiskere har

høstet på hav og fjeld. Byvandring og

besøg på kunstværksteder med fedt-

sten, ben og rentak. Heldagstur med båd

til Tvillingebræen og indlandsisen. Det er

en særdeles flot tur, hvor man kommer

forbi brætunger, der vælter sig i vandet,

fuglefjelde og vandfald passeres også.

Pris pr. deltager i dobbeltværelse ca. kr. 15.350,- tur 1 og 3Pris pr. deltager i dobbeltværelse ca. kr. 25.000,- tur 2Enkeltværelsestillæg ca. kr. 2.110,- tur 1 og 3Enkeltværelsestillæg ca. kr. 3.250,- tur 2Priser er baseret på min. 25 deltagere


Prisen inkluDerer:

•Flyrejsepåøkonomiklasse,Kbh.-Island

t/r og Kbh.-Grønland-Island på tur 2)

•Hotelovernatningeriht.program

•Bustransportm.guide

•Allemåltider

•Diverseflyskatter

Prisen inkluDerer ikke:

•Indenrigstilslutning

•Drikkevarer

•ErhvervsrejseforsikringogSygdoms-

afbestillingsforsikring

forbeholD:

Prisen er baseret på min. 25 deltagere. Så-

fremt deltagerantallet ændres, skal prisen

rekalkuleres. Tilbuddet er baseret på de i

dag gældende priser, skatter og afgifter,

regler tidstabeller samt valutakurser.

betingelser for Deltagelse

På turen:

Kun medlemmer af Dansk Pelsdyrav-

lerforening kan tilmeldes. Pladserne

kan ikke overdrages. Max 2 voksne kan

tilmeldes pr. medlemsnummer og konto-

indehaveren skal være den ene. Hvis der

tilmeldes 2 personer, skal begge navne

oplyses på tilmeldingsblanketten. Det er

en betingelse, at betalingen for rejsen

kan trækkes over din konto hos Kopen-

hagen Fur.

Der modtages ikke tilmelding pr. tlf.

Tilmelding skal være Kopenhagen Fur i

hænde senest 2. marts, på en af flg. tre

måder:

•Indsendelseafnedenståendekupon

(gerne fotokopi)

•Påfaxnr.43261049

•Viahjemmesiden

www.kopenhagenfur.com

Ved flere tilmeldinger end der er pladser,

vil der blive trukket lod om pladserne.

Kopenhagen Fur afsender senest tirsdag

den 10. marts meddelelse om du/I har

fået plads på turen.

Eva Andersen, Kopenhagen Fur

tilmelDingsblanket

Jeg tilmelder hermed person(er) til medlemsturen til Island eller

Grønland-Island 2009. (Ved tilmelding af 2 personer skal begge navne oplyses)

Jeg/vi ønsker at tilmelde

Island Grønland / Island

Kontonr. hos Kopenhagen Fur:

Navn:

Evt. ledsagers navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon nr.

Indsendes til Kopenhagen Fur, Eva Andersen, Langagervej 60, 2600 Glostrup.

Tilmelding skal være Kopenhagen Fur i hænde SENEST 2. marts 2009. Navne skrives som i pas.


Rosetter med udmærkelser for

skind det er ligger i top-klasse

er der flere af på udstillingen


Igen og igen genlyder udstillingsrummet

af smæld og den karakteristiske flap-lyd,

når avlerne tjekker skindkvalitet og lader

øjnene glide hen ad dem. Er genskinnet

fra pelsen helt rigtigt, er hårene korte

og med en kompakt uld? Kvalitetsskind

er der masser af på Vesthimmerlands

Pelsdyravlerforenings skindudstilling på

Aars Hotel sidst i januar. Det vidner de

røde præmierosetter om og de anerken-

dende nik, som avlerne rundt om udstil-

lingsbordet giver.

Dyrlægen På borDet

Udstillingsrummet er langsomt blevet

fyldt af forventningsfulde og nysgerrige

avlere, der som Mie og Anton Holm fra

Grønnerup gransker skindene.

– Vi skal lige ud og kigge, som Mie Holm

fortæller med et smil og fortsætter:

– Vi har haft farm i over 20 år og har flere

gange udstillet i Hersum.

– Og her er vores dyrlæge.

Han ligger pænt men noget fladt på

bordet.

– Ja, det er selvfølgelig ikke vores dyr-

læge, griner hun, men det er ham, der

har produceret skindet, fortæller hun,

mens hånden glider undersøgende gen-

nem skindet.

Mie og Anton fortsætter rundt om bor-

det for at kigge på det bedste blandt 20

typer af skind, som lokalforeningen kan

fremvise i år fra 27 udstillere.

tekst og foto: Jan høst-aaris

skinDuDstilling

et goDt øje for skinD og Den flaDe Dyrlæge

Mia og Anton Holm fra

Grønnerup besøger

udstillingen for at

se gode skind og

snakke med venner og

bekendte

Udstillingens bedste skind er

et Glow-skind og den flotte

sølvglinsende overflade ses

tydeligt, når lyset falder i den rette

vinkel. Sådan skal det se ud.


TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARMEHALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING MED FARMCAT M.M.

GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 Aabybro • Tlf. +45 98 27 73 00 • [email protected] • www.gva.dk

Vi passer godt på dig og din farm

Som pelsdyravler har du brug for specielle forsi-kringer. Derfor har vi lavet Dansk Avlerforsikring, hvor faglig ekspertise fra Topdanmark er parret med indsigten i dansk pelsdyravl.

I branchens eget forsikringsselskab får du glæde af Topdanmarks store serviceapparat, men også af grupperabat, bonus, garanti mod underforsikring – og en række andre fordele.

Ring og hør mere hos Topdanmark landbrug

på 44 74 71 12

513

01

01.0

9


tenDenser

Jakob Andersen, formand for Vesthim-

merlands Pelsdyravlerforening, ser en

tendens gå mod, at skindene skal have

korte hår og en tæt uld, fordi kunderne

efterspørger den egenskab og samtidig

giver den type skind den bedste betaling.

En af præmieslugerne, Carl Vilhelm

Dahl, der kommer fra Halkær ved Nibe,

forklarer:

– Det handler om at dyrene skal passes

og plejes godt i dagligdagen. De skal

have den rigtige foderblanding. Det kan

alle alle avlere faktisk sørge for, men der

hvor de rigtig gode skind udvikles er i

sorteringen.

Carl Vilhelm Dahl har et veltrænet blik

for, hvordan de bedste skind ser ud.

– Jeg har før været dommer og erfaring

med sortering, så jeg får taget de rigtige

dyr. Nogen finder aldrig ud af det, at sor-

tere, selv efter år erfaring, fortæller han.

Han giver sig tid at vise og forklare,

hvordan skindene skal se for at opnå de

bedste placeringer.

Det er nok her hele hemmeligheden lig-

ger. Carl Vilhelm Dahl har seks 1. pladser

og to 2. pladser.

En række skindudstillinger er holdt landet og

i næste nummer af Dansk Pelsdyravl kan du

læse en faglig vurdering udstillingskindene

og de tendenser udstillingerne viser.

faktaboks

Jakob Andersen, formand

for Vesthimmerlands

Pelsdyravlerforening

Hans Peter Jacobsen i midten

og Bernhard Danielsen i snak

om udstillingen.

Tyve forskellige skindtyper er

præsenteret på skindudstillingen

af 27 udstillere.


En fugtig januardag tørnede to af

Danmarks bedste minkavlere sam-

men i en duel, hvor ti af deres bedste

Wildmink-hanner mødtes i en benhård

kamp om hvem der havde de flotteste

hår og den lækreste underuld. Hele fire

andre topavlere var tilkaldt for at sikre en

retfærdig afgørelse på duellen. Den ene,

Brian Vemmelund, organiserede bedøm-

melsen, mens Svend Ove Hamburger,

Tommy Hangaard og Jesper Christof-

fersen tjekkede dyrene ud for at nå frem

til hvilken af de to duellanter, der kunne

præstere det ypperste.

Allerede kl. 8 var Carsten Schmidt an-

kommet fra Esbjerg til Eskild D. Nielsens

farm lige udenfor Holstebro. Bedømmel-

sen skulle først finde sted et par timer

efter, men minkhannerne skulle have tid

til at få hårpragten på plads, inden dom-

merholdet tog fat på opgaven med stor

ildhu et par timer senere. Inden da var

der tid til at samles over en kop kaffe, og

hvis kaffens styrke er karakteristisk for

hvad der brygges rundt om på landets

minkfarme, så får jordmødrene kam til

deres hår. Måske minkavlerkaffe kan

blive et nyt, folkeligt begreb? Men dom-

merpanelet vågnede tydeligt op, og om

det var kaffen eller tanken om duellen,

der gjorde udslaget, så det var en meget

højrøstet forsamling, der udvekslede

anekdoter over mange års tjeneste som

skinddommere med blik for ikke bare det

gode, men det perfekte skind. Skindfeti-

chister, kalder de endda selv. Problemet

med anekdoter i forhold til disse linjer

er blot, at de hele tiden efterfølges af

et ”det her må du ikke skrive!”. Så har

du mulighed for det, så opsøg det gode

selskab og få historierne fra skindfetichi-

sternes egne munde.

hårDe betingelser

Tilbage til dagens duel. 20 hanner skal

under dommernes skarpe blik. Et enkelt

skævt hår, og du er dømt ude. Det er

hårde betingelser. For at ingen skal få

mistanke om snyd eller manipulation

er de 20 mink mærket med et nummer

fra 1-20, så ingen af dommerne ved, om

hannerne er fra Carstens eller Eskilds

farm. Bedømmelsen skal være helt neu-

tral uden skelen til ejermanden. Det er

aftalt, at hannerne skal rangeres op i tre

grupper: En topgruppe, en midtergrup-

pe og en bundgruppe. Og det skal her

understreges, at bundgruppen i dette

selskab er mink af fineste beskaffenhed.

Men man kan altid finde de små nuancer,

og det er, hvad de tre erfarne dommere

med en sjælden set grad af beslutsom-

hed går i gang med.

Sorteringsvognen er kørt i stilling med

nypudsede lysstofrør i den rigtige far-

vetone og med sort plast op til lampen i

siderne og bag på vognen for at forhin-

dre, at dommernes afgørelse påvirkes af

falsk lys - én af livdyrsorteringens store

fjender, der blænder og gør den seende

blind.

”Den er tyk i hårene”, ”den har meget

uens hår”, ”den huller lidt nede i ulden”,

”det her duer fandeme ikke”, ”den har

eddermame godt nok flyvehavre”. Som

ikke-skindfetichist, men dog som én

af søren [email protected]

konkurrence

nyt Duelvåben: minkhannerDet begyndte som en forsikringssag og endte i en duel – ikke på traditionel vis på liv og død, men på minkhår

Flokken dommere arbejder koncentreret for at kunne afgøre duellen.


der igennem mange år har omgåedes

minkavlere, lyder det unægteligt, som

om det er det argeste bras to af landets

dygtigste minkavlere har stillet op med

i denne årtiets duel på hår. Men efter et

kvarters rangeren og bytten lidt rundt

mellem top, midt og bundt og skånsels-

løs vurdering af dyrenes hårpragt, så

kommer der alligevel nogle superlativer

frem. Det er perfekte avlsdyr, men en

vinder skal findes.

matematik

Der var lagt grundige planer for en

helt retfærdig bedømmelse med først

opdelingen i tre grupper og dernæst

med sindrige matematiske modeller og

endnu en sortering for at finde frem til

duellens vinder. Men dommerne får hur-

tigt en fornemmelse af, at de står overfor

to stammer med hver sit typepræg, og

at fordelingen er således, at topgruppen

består af den ene stamme og bund-

gruppen af den anden stamme. Og en

blanding i midten. Numrene på fælderne

tjekkes, og ganske rigtigt, duellen har

fået en vinder. De to duellanter har trip-

pet lidt omkring, kigget på farm og været

en tur i maskinhuset for at få tiden til at

gå frem til afgørelsen. For selvom duel-

len foregår i al fredsommelig, så er der

et tydeligt konkurrencegen i både Eskild

og Carsten, som begge har drømmen

om at skabe det perfekte minkskind i

behold. Og det kan altid gøres lidt bedre.

I duellen er det Eskild, der på de yderste

marginaler løber med æren.

Selv efter afgørelsen skal der kigges

på skind, og en af dommerne bliver

svag i knæene, for var der ikke et par af

Carstens, der egentlig skulle flyttes fra

midtergruppen til topgruppen? Emnet

er nærmest uudtømmeligt, men fra de

levende dyr, går flokken ind i farmens

allerhelligste indre: Det armerede rum,

hvor skindene hænger på rad og række.

Bøjle efter bøjle. Det er her, Eskild gen-

nemgår sin produktion og finder sine

udstillingskind. De røde ærespræmie-

beviser dækker ledningerne fra loft til

lyskasser. De seks avlere ryster skind op

og vurderer og diskuterer.

inDenfor referat

Duellen slutter med en fredsommelig

frokost på en italiensk restaurant i Hol-

stebro. Og nu er det slut med skindfeti-

chisternes anekdoter, der kun kan vide-

rebringes i mindre kredse. Nu skal der

fakta på bordet: Hvordan kan to voksne

mænd i 2009 ende i duel, ikke på liv og

død, men dog med et vist gran alvor?

Det hele startede efter en fugtig middag

for deltagerne i et af Kopenhagen Furs

overdommerkurser. Efter dagens un-

dervisning står den altid på god mad og

drikke, indtaget på Pelsen. Efter midda-

gen skal Carsten føre sig frem. De gode

tider i minkbranchen er omsat til en ny

Audi. Promillen er ganske vist for høj

til, at han selv kan sidde bag rattet, men

det kan Iwan Santin. Så mens resten af

dommerne belaver sig på at spadsere

til Glostrup Park Hotel, ruller Carsten

vinduet ned og siger nok så kækt ”Vi er

jo nogle, der har chauffør på!”. Det får

Eskild til at sætte, nogle siger kaste, sin

ellers bløde rejsetaske op på Audien, i

et forsøg på at få den kørt til hotellet. Af

kom tasken naturligvis, Eskild måtte selv

slæbe. Næste dag kom Carsten hen til

Eskild, for han ville lige sige, at det med

tasken og bilen det havde altså givet et

par ridser. Resten af kurset holdt Eskild

lav profil.

Da de kom hjem fik Eskild ringet til

Carsten, for at få en ordning på de her

ridser. Skaderne blev gjort op og så var

det Carsten slog til; han ville ikke have

penge, han ville have hanner og det

skulle være Eskilds bedste. Det indvilge-

de Eskild i, men så ville skæbnen, at det

af flere årsager ikke kunne lade sig gøre

at få hannerne transporteret fra Holste-

bro til Esbjerg. Der gik et par år indtil

emnet kom op på et overdommerkursus.

Her forsikrede Eskild, at Carsten skulle

få sine ti hanner, og samtidig ville Eskild

købe ti af Carstens hanner – selvom

Eskilds var bedre. Det overhørte resten

af gruppen, og det endte med duellen.

Den kastede handske blev i øvrigt samlet

op af det samlede selskab. Næste år vil

hele gruppen mødes hver med tre dyr,

som skal under dommerøjne som både

dyr og skind. Så fortsættelse følger

måske.

Eskild D. Nielsen, Brian Vemmelund og Carsten Schmidt tjekker

numre på dueldyrene.

Svend Ove Hamburger kigger på hår.


Bliver dine skind behandlet bedst muligt? Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd ! - Brug Danpels.dk Danmarks kvalitetsbevidste pelseri...

v/Volbæk Mink ApS · Aggersundvej 16 · DK-9600 Aars Tlf. +45 98 65 89 00 ∙ www.danpels.dk

...Hvis du er klar til at få behandlet dine skind på den bedst mulige måde på Danmarks mest moderne og professionelle pelseri - så er vi her for at hjælpe dig. Vil du vide mere er du velkom-men til at kontakte os.

Nymosegård TRÆULD tilbyder dansk produceret træuld/redeuld til danske minkavlere.Træuld er det ideelle redemate-riale til mink, anbefalet af erfarne minkavlere.

Nymosegård Træuld producerer en kvalitet af træuld, der gør det muligt for minken at skabe en stabil og velisoleret rede. Træuldens egen-skaber er med til at skabe et tørt og sundt redemiljø.

Træuld er nem at håndtere og uden støvgener. Stabil rede betyder samtidig minimal opsupplering af redemateriale hvilket giver mindre arbejde.

Træuld fylder minimalt ved oplagring, samt er økonomisk i brug.

Nymosegård TRÆULD V/ Karsten Holm Tanghusvej 18 8620 KjellerupTlf.: 8688 6238 Fax.: 8688 6438 [email protected] www.traeuld.dk

TRÆULD


Besætninger med mere end 20 mink,

ildere eller finnracoon skal være regi-

streret i det Centrale Husdyrbrugsregi-

ster (CHR), som er Fødevareministeriets

database over ejendomme med hus-

dyrhold. Databasen er primært oprettet

af veterinære hensyn for at opnå en

hurtig og effektiv smitteopsporing ved

sygdomsudbrud. Mink, ilder og finnra-

coon er således netop omfattet af CHR-

registreringen som led i bekæmpelsen

af plasmacytose. Også rævehold skal

registreres i CHR, mens chinchilla ikke er

omfattet af kravet om CHR-registrering.

Alle husdyrbrug er registreret med et

CHR-nummer, der refererer præcist til

ejendommens geografiske placering.

Besætningen tildeles alt efter art et

besætningsnummer, der er tilknyttet

CHR-nummeret. Et CHR-nummer kan

godt have to eller flere besætnings-

numre tilknyttet, hvis der eksempelvis

både er kvæg, får og mink på ejendom-

men, eller hvis der er to forskellige ejere.

Derudover registreres oplysninger om

ejer og bruger, besætningens stamdata,

og tilknyttet dyrlægepraksis m.v.

Besætningens ejer har ansvaret for, at

CHR-registret altid er opdateret med de

nyeste oplysninger om ejer- og bruger-

forhold og om besætningen. Det sker

1) ved den løbende indberetning af

ændringer i dyreholdet og 2) ved den

årlige ajourføring i den fælles Gødnings-

og Husdyrindberetning (GHI), hvor man

indberetter gødningsregnskab og CHR-

oplysninger senest den 31. marts hvert

år. Her skal man enten bekræfte eller

opdatere de oplysninger, som er fortrykt

i skemaerne.

Ved registrering af et husdyrhold i

CHR indberetter man det antal dyr, der

normalt befinder sig i besætningen; det

vil sige under normale driftsforhold. For

pelsdyrbesætninger registreres både

antallet af voksne hundyr (avlstæver)

og det samlede antal dyr. Hvis der sker

ændringer i besætningsstørrelsen, som

fraviger den hidtidige CHR-registrering

med mere end 10%, skal dette indberet-

tes senest 7 dage efter ændringen. Den

samme 7 dages frist gælder for ændring

af oplysninger om ejere og brugere, her-

under telefon- eller mobilnummer, samt

skift af dyrlægepraksis. Hvis man ikke

længere har dyr på farmen, skal besæt-

ningen indberettes som ophørt senest 2

måneder efter, at det sidste dyr er fraført

besætningen.

Der gælder andre regler for f. eks. kvæg,

får og geder, som er registreret på en-

keltdyrsniveau, og hvor den løbende op-

datering skal ske ved enhver flytning af

dyr ind og ud af besætningerne, ligesom

svin registreres ved flytning til levebrug

og indlevering til slagtning m.v.

I forbindelse med fødevareregionernes

løbende velfærdskontrol på landets

husdyrbrug føres der også kontrol med

CHR-registreringen. Mangelfuld regi-

strering kan medføre bøde – og i værste

fald også træk i EU-støtten på grund af

krydsoverensstemmelse med reglerne

i velfærdskontrollen – og fødevarere-

gionernes praksis er ganske håndfast.

Et aktuelt eksempel på straffen for at

overtræde CHR-reglerne er således en

bøde på 5.000 kr., som en avler fik for

manglende indberettelse af ophør. Det

skal bemærkes, at han selv havde oplyst

fødevareregionen om, at der ikke læn-

gere var dyr på farmen, men alligevel fik

en bøde på grund af mangelfuld CHR-

registrering.

Fødevarestyrelsen har indgået aftale

med Dansk Kvæg, der med de lokale

CHR-afdelinger (RYK kontorer) står for

opdateringen af CHR-registret. Den

løbende Indberetning skal ske til lokal-

afdelingerne vist i skemaet, der mod-

tager indberetninger om besætninger

samt kreaturer og flytninger af svin, får

og geder.

Yderligere oplysninger om CHR kan bl.a.

ses på www.glr-chr.dk

af pernille [email protected]

chrregistrering

erhvervsPolitik

chrafDelinger (Daglig Drift af registrering i chrregisteret)

chrafDeling aDresse telefon fax/ mail

ryk nord hobroveJ 4379200 ålborg sv

96 34 51 30 96 34 51 [email protected]

ryk Midt/vest nupark g, nupark 477500 holstebro

97 40 40 00 97 40 40 [email protected]

ryk syd billundveJ 36500 voJens

74 54 00 00 74 54 05 [email protected]

ryk øst ingeMannsveJ 614200 slagelse

58 56 62 63 58 56 62 [email protected]


oPfylDelse af leveringskontrakt

Hvis du har indgået Leverings kontrakt

til sæsonen 2008/2009, skal du være

opmærksom på, at der primo marts

(dvs. på indleveringsfristen 23. februar

2009) skal være indleveret mindst 85%

af skindene. Hvis du ikke kan over-

holde dette, eller hvis du ikke vil kunne

indlevere det fulde antal skind som

anført i kontraktforpligtelsen på din

Lageropgørelse, beder vi dig hurtigst

muligt indsende en skriftlig erklæring

samt dokumentation til Kopenhagen

Fur, der forklarer afvigelsen.

avlsDyrtælling i marts via

internettet

Som tidligere meddelt skal avlsdyr-

tællingen i år først indberettes efter

parringen i marts og med sidste frist

lørdag den 28. marts. Der vil blive åbnet

for indtastningen af avlsdyr i starten

af marts måned, og du vil blive vejledt

via hjemmesiden. Avlsdyrtællingen

sendes derfor ikke længere ud med et

spørgeskema, som skal udfyldes og

returneres. Avlere, som ikke har adgang

til internettet, er velkomne til at ringe

til Avlerservice på tlf. 43 26 12 55 eller

Pelsdyrlaboratoriet på tlf. 43 26 1001.

Ved opringningen skal du opgive antal

tæver indsat i avl, både det samlede an-

tal og antal pr. farvetype. Du kan også

få hjælp til at indtaste dine tal, mens du

besøger os på Kopenhagen Fur-standen

under Skindudstillingen i MCH Messe-

center Herning fra 26. til 28. marts.

avlerservice

af ole b. [email protected]

af søren gerslø[email protected]

koPenhagen fur

nu starter ”Den PaPirløse avler”

IT-afdelingen og Avlerservice har gen-

nem det seneste halve år arbejdet in-

tenst på at afskaffe de mange pa pirer,

som sendes til avlerne. I stedet vil

hver enkelt avlerkonto nu få et e-Arkiv,

som kan benyttes, når der fortages

Login på internettet. Salgsstatistikken

fra februar-auktionen bliver det første,

som ikke udsendes pr. post.

Alle danske avlerkonti er som stan-

dard sat til IKKE at modtage brevpost,

men besked pr. e-mail, hver gang

Kopenhagen Fur lægger ny post i

e-Arkivet på kontoen. Du kan selv

på internettet vælge post til og fra,

ligesom du kan indsætte og vedlige-

holde din e-mailadresse. Vedligehold

sker under Økonomi, hvor du finder

menupunktet Opsætning.

Avlere, som ikke har en pc og derfor

ikke bruger internettet, er velkomne

til at kontakte Avlerservice på

tlf. 43 26 12 55, hvis de fortsat ønsker

at modtage post. Nogle få avlere har

allerede ringet til os, og de vil naturlig-

vis alle modtage post som hidtil.

Vi håber, at den nye papirløse ordning

bliver til gensidig glæde både for

avlerne og for auktionshuset.

Vi har allerede nu lagt Salgsrapporter-

ne fra december 2008 til februar 2009,

samt Salgsstatistikken fra decem-

ber-auktionen 2008 i dit e-Arkiv og

opfordrer derfor til, at du ser på disse

dokumenter, næste gang du foretager

Login til din konto.

kalenDer 20. februar til 20. marts 2009

dag dato tekst

fredag 20. Marts Marts-udgaven af dansk pelsdyravl udkoMMer

Mandag 23. Marts fordelegeret-Møde npfordelegeret-Møde Mp

onsdag 25. Marts fordelegeret-Møde fsp


inDleveringsfrister for auktionerne i juni og sePtember

juni 2009

opsaMling sidste frist

tirsdag 03/03 onsdag 04/03 MahoganyMahogany velvet 2blackblack velvet 2broWn velvet 2Whitepearl beigegolden pearlsapphiresilverblueJaguarblue irisaleutianvioletpaloMinoblåræveshadoW/hvide rævesølvræveblue frost rævediv. Mut. ræve

h + th + th + th + th + th + th + th + th + th + th + th + th + th + th + t

tirsdag 24/03 onsdag 25/03 broWn/gloW h + t

bemærk venligstdu har Mulighed for at få opsorteret Mahogany, black og broWn/gloW velvet 2 separat. aftal Med din central, at skindene sendes i obs kasser Mærket Med typen.

skind der indleveres til Juni vil blive fordelt både til Juni og septeMber.

sePtember 2009

opsaMling sidste frist

tirsdag 24/03 onsdag 25/03 broWn/gloWMahoganyblack

h + th + th + t

bemærk venligstsidste frist for vinterskindvinterskind (Mink), der indleveres saMMen Med de efterpelsede skind, kan ikke forventes saMsorteret Med hovedkollektionen til Juni og septeMber, Men vil blive søgt indpasset i de bundter, hvor de passer bedst.

inDleveringdet er kun Muligt at indlevere hoved typerne, black, Mahogany og broWn/gloW til septeMber-auktionen. kopenhagen fur vil forbeholde sig retten til at saMsortere yderstørrelser og yderfarver Med skindene til Juni-auktionen.

alle skind, der indleveres direkte til septeMber, skal være regulære vinterpelsede skind. desuden gør vi opMærksoM på, at kun følgende størrelser kan indleveres til septeMber:Mink hanner: 30, 00, 0, 1, 2, 3Mink tæver: 1, 2, 3, 4, 5

skind, der ikke overholder kravene, vil blive Medtaget i Juni-sorteringen. sorteringer, hvor skindMængden ikke er stor nok, kan ligeledes blive overført til Juni-sorteringen.


Jeg hedder Michael Kristensen og er

15 år. Jeg går i skole, og min skole har

lige haft praktikuge. Jeg tænkte, at jeg

ville prøve noget nyt. Under december-

auktionen var vi på Kopenhagen Fur, og

der startede det hele. Mandag gik jeg til

Mette Zielke i personaleafdelingen og

spurgte, om det var muligt at få en prak-

tikplads? Det vidste hun ikke, men hun

ville finde ud af det. Tirsdag ringede hun

og sagde, at det var det. Så var det næ-

ste, at jeg skulle finde en at bo hos. Ons-

dag ringede IT-manager Claus Andersen

og sagde, at han godt kunne have mig til

at bo hos ham. Og så manglede vi kun

transporten. Torsdag bestilte vi flybillet,

og Mette lovede at hente mig i lufthav-

nen. Min far så sjov ud i hovedet, da han

hørte, at jeg havde fået en praktikplads.

Der var nu styr på det hele, og så måtte

det godt blive uge 4.

manDag

Så blev det uge 4, og jeg skulle af sted.

Mandag morgen kl. halv 5 ringede væk-

keuret. Så var det op og så til Aalborg

lufthavn. Afgang kl. 06.25 og ankomst

i København kl. 07.15. Ankomsten var i

terminal 2, og jeg vidste ikke, hvad vej

jeg skulle gå. Jeg gik til en SAS-mand,

og han sagde, at jeg skulle gå til venstre

og følge bagageudleveringen. Det gjorde

jeg, men jeg endte i terminal 3. Så måtte

jeg tilbage, og endelig fandt jeg Mette.

Vi kørte til Glostrup, og jeg fandt Inge,

der er koordinator. Hun snakkede med

mig, og så satte hun mig i gang.

Først skulle jeg være med i udpak-

ningen, hvor jeg skulle hjælpe med at

registrere finske skind. Jeg var med til

at registrere dem på to måder. Den ene,

hvor vi registrerede alle skind et efter et,

og den anden, hvor vi talte dem på bøj-

len, og kun registrerede et skind, hvor så

computeren selv fandt ud af, hvilke der

var på bøjlen. Jeg fik lov til at prøve lidt

af hvert der.

Efter frokost var jeg med ovre i opmå-

lingen. Det er der, hvor man finder ud

af, hvor store minkene er. Derfra skal de

på en vogn og så over til farvemaskinen.

Jeg fik lov til at prøve og kunne godt

se, at hvis jeg skulle tage 800 hanner i

timen, skulle jeg rubbe neglene. Da der

var gået 40 minutter, stoppede jeg, og

så at jeg havde taget 400 hanner. Jeg

fik at vide, at det var ret godt i forhold

til, at jeg aldrig havde prøvet det før. Da

jeg var færdig, skulle maskinen støvsu-

ges. Det gør man, for at maskinen skal

holde længere, og fordi det er nemmere

at støvsuge, end det er at feje. De små

maskiner, man opmåler med, er fra 1955

kører stadig, fordi man holder dem rene.

Da jeg kom hjem til Claus, fik jeg mit

værelse, og så varede det ikke længe,

før jeg sov.

tirsDag

Tirsdag morgen startede jeg med farve-

maskinen. Jeg var med til at køre Brown

hanner igennem. En helt anden ting end

at være i opmålingen. Maskinen skulle

ikke tømmes så meget, men skindene

skulle lægges på plads i de store vogne.

I opmålingen skulle kasserne tømmes,

når der var 80 skind deri. I farvemaski-

nen kunne der være en hel vogn under,

og der kan være ca. 800 hanner på

sådan en. Når vognen var fuld, skulle der

en seddel på, og så skulle den over til

sortererne.

Efter frokost skulle jeg på høloftet. Der

skulle jeg være med til at fejlfinde i hvide

hanner. Det var svært at se fejlene umid-

delbart, men efter at have fået vist, hvad

jeg skulle, var det nemt. Da jeg kunne

finde de fleste fejl, fik jeg en opgave med

fem gode skind og fem dårlige. De blev

blandet sammen, det var ikke svært,

men da der kom fem mellemskind med

blev det sværere. Da jeg havde klaret

det, skulle jeg være med til at kvalitets-

sortere. Det havde jeg ikke prøvet før,

så jeg skulle have forklaret det hele. I

starten syntes jeg, at det var svært, men

efter at jeg havde prøvet det lidt, var det

ikke så svært igen. Jeg fik meget ros for

det, jeg havde lavet, og fik at vide, at jeg

var bedre end nogle af de nybegynder-

sorterer der er på kurser. Sikke da en

ros at få, og det var jeg stolt af resten af

dagen.

onsDag

Onsdag morgen blev jeg taget med over

til sortererne i gruppe 9 for at være med

til at sortere Brown hanner og Brown

Velvet hanner. Brown hanner var svære

at se fejl på, og jeg syntes, at der var

mere at være opmærksom på. Jeg fik

kigget på mange skind, og da jeg kom

ind i det, var det ikke så svært igen.

Jeg havde hele dagen med en sorterer,

og hun fortalte mig en masse nyttige

ting, som jeg kunne tage med hjem. I

løbet af dagen, og de andre dage, kom

der et hav af spørgsmål, om hvem jeg

var, hvorfor jeg var der, og hvorfor lige

af Michael kristensen

erhvervsPraktik

michael i Praktik På koPenhagen fur


der. De er nemme at svare på – jeg er en

dreng, der er i skolepraktik, og min mor,

Hanne Kristensen, har en minkfarm. Selv

om de var to der spurgte, og jeg svarede

den ene, så spurgte den anden om det

samme. Så lidt halm må de da have i

ørene.

torsDag

Torsdag var fjerde og andensidste dag.

Dagen stod også på sortering, men bare

i Safir tæver, Safir velvet tæver og Safir

langhåret. Der var mange forskellige

kvaliteter, og i starten var det svært at

se noget på dem, men det kom efter et

stykke tid. De var også gode til at hjælpe

mig. Den første halvanden time skulle

jeg være med til at kigge på Cross, også

fordi mine dyr er Cross. Inge, min koor-

dinator, sagde, at jeg skulle have lov til at

se på dem, for at jeg kunne se, hvordan

de skulle se ud, når de er gode.

Torsdag aften syntes Claus, vi skulle på

Strøget, og vi fik en god gåtur. Jeg fik

set strøget, og kunne godt se, at det var

større end Aalborg.

freDag

Fredag var sidste dag, og fredag morgen

skulle jeg være med til at pakke skind.

Jeg var med til at pakke dem og følge

dem ned til kælderen. Jeg var også med

til at pakke showlot i bundter. Jeg nåede

også i it-afdelingen. Det var meget

spændende.

Fredag eftermiddag stod den så på

hjemrejse. Jeg gik lige ind, hvor jeg

skulle (ingen store omveje), afrejse fra

København og 45 minutter senere var

jeg i Aalborg – en lufthavn der er til at

finde rundt i.


Dansk PelsDyravl

annoncePriser gælDenDe fra 1. januar 2009. alle Priser er ekskl. moms

tekniske Data

Antal spalter 4

Papirkvalitet 90g Multiart Silk

Spaltehøjde i mm 253

trykteknik offset

Spaltebredde i mm 42,5

Spaltemellemrum i mm 4

Raster 80 linier

Til kant i mm: h 297 x b 210 mm

plus 3 mm til beskæring

annoncemateriale

Leveres elektronisk i pdf-format i

CMYK-farver og med højopløselige

billedfiler.

Deadline for tekstsideannoncer er

den 25. i måneder før udgivelse.

Annoncemateriale sendes til

Kathrine Engberg på mail:

[email protected]

annoncesalg

Kathrine Engberg

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1112

[email protected]

tekstsiDeannoncer: Priser På faste formater

størrelse højDe x breDDe Pris

1/1 side 253x182 MM 13.300

1/1 side til kant 297x210 MMplus 3MM til beskæring

14.300

1/2 side 124,5x182 MM 7.000

1/4 side

1/4 side

124,5x89 MM

60,25x182 MM

5.600

5.600

1/8side 60,25x89MM 3.200

dobbeltside til kant

253x400 MM plus 3MM til beskæring

25.500

bagside specielt forMat

14.300

ovennævnte priser er for trykklart Materiale

farvetillæg

Alle priser er inkl. farver

gentagelsesrabat

4 indrykninger: 5 pct.



Gentagelsesrabat forudsætter samlet

bestilling og at annoncerne indrykkes

inden for en periode på 12 måneder fra

bestillingstidspunktet. Ved samlet beta-

ling af hele ordren efter første indryk-

ning opnås yderligere rabat på 5 pct.

rubrikannoncer

12 kr. pr. spaltemillimeter (ingen rabat

på rubrikannoncer).

Indrykkes på www.kopenhagenfur.com

på avlersiden.


Hvordan opsummerer man egentlig

25 års indsats fra et enkelt menne-

ske, som man kun har arbejdet sam-

men med i de seneste 10 år?

Det første, der gør det svært, har

jubilaren egentlig selv peget på for

små 10 år siden. Forespurgt om

udfaldet af nogle ældre forsøg, som

Tove Clausen havde gennemført, gav

hun udtryk for, ”at dem kunne hun

ikke lige huske”. Fra at være lidt in-

digneret, har jeg først måttet sande,

at nye forsøg langsomt, men sikkert

fortrænger detaljerne om ældre, og

siden er min umiddelbare reaktion

blevet ændret til dyb respekt for et

menneske, som evner at holde rede

på mellem 20 og 30 forsøg samtidig.

Nej, det er ikke den mængde forsøg,

som Tove konstant har i gang, men

hun er løbende i gang med rappor-

tering af sidste sæsons resultater,

arbejder med opsamling af data fra

indeværende sæson og planlægger

den kommende sæson.

Frem af glemslens tåger, dukker

erind ringen om, at jeg via Janne

Hansen blev introduceret for Tove

for små 25 år siden, da jeg havde be-

hov for afprøvning af et produkt som

min daværende arbejdsgiver solgte.

Jamen, så har jeg jo rent faktisk fulgt

med i Toves gøren og laden via Fag-

lig Årsberetning og Scientifur i de 15

år, vi ikke har arbejdet sammen.

Ovennævnte arbejdsindsats er vok-

set til med tiden og erfaringen, men

sporene lader ingen tvivl om, at der

har været en konstant, vedholdende

og relevant indsats. Tove har været

involveret i afprøvning af et utal af

råvarer og kombinationer af disse,

ligesom en række temaer dukker op

med jævne mellemrum, hvor Tove

i samarbejde med en lang række

forskere har arbejdet med specifikke

emner.

Med udgangspunkt i diegivningssy-

ge var Tove med til at finde løsnin-

gen med tilsætning af salt til foderet.

Så sent som sidste år var hun med

til at fastsætte behov og forslag til

normer, som dækker saltbehovet

(natrium) til mink i alle aldre. Så der

er indtil videre sat et godt og solidt

punktum for dette emne. Tilsva-

rende kan vi med rimelighed sige er

tilfældet for fedtlever og visse dele

af minkens aminosyrebehov.

Tove har således et enormt praktisk

materiale at udtale sig ud fra, når

hun med få ord og megen vægt ytrer

sin mening. Ja, hun er formodentlig

den enkeltperson i verden, som har

obduceret flest mink. Skulle dette

ikke være tilfældet, så er det dog

stadigt rigtigt mange.

Tove formidler gerne sin viden ved

møder med avlere og set i lyset af

ovenstående, er det ikke underligt,

at der er og sandelig også bør være

en stor gennemslagskraft i det, hun

giver udtryk for.

Kære Tove, jeg vil hermed gerne

bringe dig et stort tillykke i anledning

af dit 25 års jubilæum, samt sige dig

tak for disse års indsats og håber

naturligvis, at vi hos PFC/Kopenha-

gen Fur må få lov at drage nytte af

din indsats og dine evner i mange år

endnu.

Peter Sandbøl

navnenyt

tove clausen25 års jubilæum

navnenytOmtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. Send omtalen til [email protected] og medsend gerne billede.


avlsDyr

ParringshannerVi har igen fået parringshanner til salg i de fleste typer og de er rigtig gode.Henry D. Nielsen A/SEskild Dam NielsenTlf. 9742 4125

Hanner efter parring Hvide, Mahogany velvet 2, Palomino velvet 2, div. cross typer sælges, 450 kr. stykket.Klavs nissen, Hvide SandeTlf. 2273 4782

Avlshanner Sælges efter endt parring i typerne Brown/Glow (115), Mahogany (116), Pastel (114), Pearl (113), Silverblue (112), Sapphire (107), Hvide (108).Karl Åge Hansen, SkelundTlf. 2498 7954

Avlshanneri ”rigtige” velvettyper sælges efter parring. Black, Mahogany, Brown/Glow samt Jaguar med gode aftegn. Desuden alm. typer med velvet% 50. Kan evt. afhentes 16. marts. Se gerne dyrene, før du køber.Ole Nielsen, StruerTlf. 2023 5352.

500 tæver+ hanner sælgesi typer:Pearl, Brown,Mah., Silver, Black, Palmino. Prisindex alle typer over 102. Evt.parret.Ruhne, Tlf. 2960 0860

Hvalpe10.000 hvalpe sælges til den kom-mende sæson.Vagn StengaardTlf. 9734 3324

Parrede tæver sælges i Brown, Hvide og Pearl 80% velvet. Uur-minkTlf. 4041 8002

AvlsHannerEfter parring sælges i Velvet 2 Brown/Glow, Hvide, Pearl, sort og MahognyUur-minkTlf. 4041 8002

ForårshannerHøj velvet% tilbydes til salg i typerne Silverblue, Hvide, Pearl, Brown/Glow, Mahogany og Black. Naabjerg Mink v/Flemming E. MadsenE-mail: [email protected]. 5127 3733

Gode og store Mahogany tæver400 Mahogany tæver + hanner af god kvalitet sælges. Erling Skytte Tlf. 9741 2158.

HannerEfter parring sælges Black, Mahogany, Wild, Pastel, Pearl, Safir og Blue Iris.Erling Skytte Tlf. 97412158

Store og gode avlsdyr sælges Black, Mahogany, Wildmink, Silver-blue, Safir, Safir Cross, Violet, Violet Cross, Pearl, Pearl Cross, Hvide.Rønne PedersenTlf. 9867 8004Mobil 2066 7004

køb og salg

MINK-OVENLYSPLADERKortbrædder - rygningsbrædder - spærtræ - høvlet minklægter - eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.

MINKKORT m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v.Ring til: BHM TrykHøgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. 75 14 28 11

MinkfodersiloerBeholder i rustfrit stål og udvendig beklædning af røde stålplader. Stor påfyldnings- og aftapningsåbning. Størrelse fra 2.500 til 10.000 liter.400 produceret siden 1985.

Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106

Service på fodermaskinerSalg af nye og brugte maskiner.Reparering af alle mærker.Vi har ombytnings PUMPER til flg. mrk.: AR - Flex - 502 - SuperMatic - Handy. Ring og få tilbudAlmtoft Smede og Maskinfabrik A/STeglgårdsvej 1, 8620 Kjellerup86 88 11 20 - 40 44 88 29

MC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner. Nyudviklet foderpumpe, der passer til næsten alle maskiner. Reparationer og service af alle maskiner. Speciale. MC / Soffie.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106

Ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 23,25Minkklodser pr. stk. kr. 28,-.45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 6,50.Træ til minkhaller - til fantasipris.Levering/afhentning - efter aftale.Aulumgård A/SAulum - 9641 2100

Sælges2 delt port til minkfarm. Mål: Bredde 3.04 m. + 1.20 m. Højde 1.40 m. Tør-rekasser, skindaftrækker, benløsner og tromler.Tlf. 2942 3633

Minkbure sælges. 58 stk 6 rums rustfri blokke brugte, som nye. 22624100

Fodermaskine sælges pga. ophør Minkmaster 1120 købt marts 2008 615 timer KR.170000.00 Erik DalsagerMail: [email protected]

Pga. ophør sælges 10 stk. 2-rækket huse a 25 fag. meget godt inventar + div. Foder-maskine mc 600 kun 2500 t. Tarm, Tlf. 2032 3512

HylderTråhylder flere varianteri minkbure. Nemme at opsætte.

Medana A/S tlf.: 7565 0211

RedekasserRedekasser i birkefiner eller spåntræ.Med eller uden ruser.Delvis samlede eller helt samlede.Medana A/S 7565 0211

Gylleanlæg - der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.21 25 62 64

Billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter.Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, kraftig forlågetråd ø2,45mm, bundlåger, bundtråd, fodertråd, tråd til hyldevogne, tråd til flyttekasser, samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.Medana A/S Tlf.: 7565 0211

Opslibningaf Skraberullertil BS og Grandly skrabeautomater.Samt Gøl Flowskraber. Skraberuller 160 mm.

NYT NYT NYTVi forhandler nu de nye blå ottetands skraberuller.

Erik Westergaard ApSGrebjerg 15, Gjøl, 9440 ÅbybroTlf.: 9827 7458 - 4085 7458

Hvide Sande Tagrenser også Vestjysk Minkrens

- Rengøring af minkhaller- Rengøring af hvalpenet- Desinfektion af minkhaller- Salg af desinfektionsvæske- Uforbindende tilbud gives- Vi kører over hele landet

Palle JensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 - 4029 4456

MinkbureVendbare bure. Bure med rf. bund.Bure i 2 etager. Topcylinderbure.

Medana A/S tlf. : 7565 0211

KØB -SALG - VURDERINGaf alt til mink.SØNDERLUND FARMSERVICETlf. 9747 3530 - 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk

KIDA MINKTRÅDDANMARKS BEDSTE PRISER

Kom og gør en god handel på diverse minkudstyr.Se mere på www.kidatraad.dk

Tlf. 2047 8822 - 4098 9373

1995

Køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,-JM Farmsalg - 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk


Diverse

Rengøring af A-farme•Hvalpenet•TanerFast pris gives.Arndal Rengøring ApSv/Michael ArndalKaren Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande9731 2664 - 4018 2664

Vaccination og blodprøverBlodprøver og vaccination af mink.Nedtagning og opstilling af minkhal-ler samt alt forefaldende arbejde med mink.Pia’s Vikarer9748 4874 - 2331 0381Gudumsvej 1 . 7600 Struer

Call Just to fix itReparation af tørreanlæg.Tlf. 4072 7042

Diverse blodprøver og vaccination Blodprøver og vaccination af mink. Nedtagning og opstilling af minkhaller udskiftning af lysplader og støbning af gange samt alt andet arbejde inden for mink. Tilbud gives gerne. Vi kommer over hele landet rmv service tlf. 3064 2682

Maskinreparation, konstruktionsudvikling og opbygning. Speciale: Soffie, MC, Maach mm. JeTeknik, Tlf: 2293 6670 v/JensEinar Jørgensen

Pelsning

Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri.Hel- eller delvis.Mange års erfaring .Dalsgaard Pels v /Anders Jensenwww.dalsgaarden.comDalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev4054 3319

Pelsning af minkMange års erfaring med pelsningaf mink.Ring og hør nærmere.Solhjem Pelsdyrfarmv/Kaj og Peter SørensenRaundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals2082 7235

Kvalitetspelsning af minkVi tilbyder pelsning af høj kvaliteti moderne pelseri. Det er 3. sæsonpå FIX 2 anlæg, så børnesygdommene er overstået.Stighøj Minkfarm www.minkfarmen.dk Jens Erik Thomsen . 2082 2225

Hel- el. delvis pelsningi moderne pelseri. Kontrolleret pelseri.Henrik Simonsen6175 9211 - 5946 2710

PelsningAfrykning og skrabning af forårshan-ner tilbydes. Naabjerg Mink V. Flemming E MadsenTlf. 5127 3733

Afrykning samt skrabning af forårshanner tilbydes. Naabjerg mink v/ Flemming E Madsen. E-mail: [email protected] Tlf. 5127 3733

PelsDyrfarme

Køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen.IKAST EJENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmæglerGunnar Jensen9715 5344 - Fax. 9725 2144

PlaDs tilbyDes

Bestyrer/1. mand søges fra 1. april eller senere. Da vor nuværende 1. mand efter 15 års ansættelse søger nye udfordringer søges en kompetent afløser. Du skal sammen med de nuværende ansatte sørge for driften af farmens godt 6.000 avlstæver, som gennem mange år har været blandt landets bedste med god salg af avlsdyr. Til farmen er tilknyttet moderne maskinpark bl.a. eget pelseri med komplet Fix-monorail anlæg. Mulighed for deltagelse i sorterings-kurser. Vi forventer, at du har indgående kendskab til og interesse for minkavl, er ansvarsbevidst og god til at samarbejde. Løn efter nærmere aftale. Bolig kan stilles til rådighed.Henv. Ole Gade, Holstebro, tlf. 9743 2015, mob. 2175 9015

TWINCA A•S

Telefoner

Hoved nr. 97 44 85 55Fax 97 44 84 55Salg 40 27 85 55Salg og service 40 33 85 52

E-mail: [email protected]: www.twinca.dk

ServiceHimmerland og Nordjylland

Jess Pedersen

Tlf. 98 27 70 99Mobil 22 13 98 65

Service SjællandJimmy Nielsen

Tlf. 58 85 02 52Mobil 40 83 20 13

Hvidløgspulver

15,- pr. kgMinimum køb 250 Kg

Pakker a’ 2 x 12,5 kgvakuumpakket poser

Henvendelsetil Klaus på40 27 85 55

Indbyggede stålwirer beskytter mod Indbyggede stålwirer beskytter mod korrosionkorrosion100% tætte samlinger med tætnings-100% tætte samlinger med tætnings-lister af syntetisk gummilister af syntetisk gummiOp til 7000 mOp til 7000 m33

10 års garanti10 års garanti

•

•

••

PVC-overdækningPVC-overdækningStore betjeningsåbninger op 2x5 mStore betjeningsåbninger op 2x5 mGennemprøvet produkt – 20 års Gennemprøvet produkt – 20 års erfaringerfaring10 års garanti10 års garanti

•••

•

A-CONSULT AGRO A/S

AGRI·TANK

Fabriksvej 8, V.Lyby · DK-7800 Skive · www.aconsult.dk

TLF. 9687 5800 • FAX 9687 5858

Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet

- i alle størrelser - med eller uden avlsdyr.

E-mail: [email protected] www.edc.dk

Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333

Knive model Ø 80 og Ø50 til pelsningsmaskiner

Og hovedskærer sælges til konkurrence dygtige priser!

Ring allerede nu og bestil til den kommende sæson.

Henvendelse til Lasse på Tlf 40975937.

Se Her!


Tårnvej 73 • 7200 Grindsted • Tlf. +45 7531 0311 • www.columbusaqua.dk • e-mail: [email protected]

Drikkevandssystemer - UdmugningssystemerSalg og service samt renovering af alle typer pumper..!

Columbus_CMYK ann.60,25x182 mm 17/12/08 5:56 Side 1

norDjyllanDs

PelsDyravlerforening

meDlemsmøDe

Forud for Dansk Pelsdyravlerforenings

generalforsamling den 27. marts 2009

holdes et medlemsmøde på Hotel

Søparken, mandag den 23. marts

kl. 19.00. Tilmeldelse til mødet på

telefon 8740 5231 eller mail mem@

landscentret.dk senest den 20. marts.

De delegerede til generalforsamlingen

indbydes direkte og behøver derfor

ikke at tilmelde sig.

miDtjyllanDs


meDlemsmøDe


generalforsamling den 27. marts

2009 holdes et medlemsmøde på

Vest, mandag den 23. marts kl. 19.30.

Tilmeldelse til mødet på telefon 8740

5231 eller mail mem@landscentret.

dk senest den 20. marts. De delege-

rede til generalforsamlingen indbydes

direkte og behøver derfor ikke at

tilmelde sig.

fyn og syDjyllanDs


meDlemsmøDe


generalforsamling den 27. marts 2009

holdes et medlemsmøde på Mar-

kedsrestaurationen, onsdag den 25.

marts kl. 17.00. Tilmeldelse til mødet

på telefon 8740 5231 eller mail mem@

landscentret.dk senest den 20. marts.

De delegerede til generalforsamlingen

indbydes direkte og behøver derfor

ikke at tilmelde sig.

meDlemsmøDer

Dansk PelsDyravl

næste nuMMer af bladet udkoMMer freDag Den 20. marts 2009


litneV Klembøjle

MØNSTERBESKYTTET

Klembøjlen hægtes forneden og skubbes med tommel�ngeren fremefter, for til sidst at presses på plads omkring trådnettet.

Hul for ventil i slange bores Ø 7.0 mm.

Fjederstål, rustfri kvalitet.

STILL THE BEST

KP ComponentsVonge Skovvej 187173 Vonge Tlf. 7580 3366

Staldren®

J.N. JorenkuFax +45 57 82 11 92

Telefon +45 56 21 40 70E-mail [email protected]

Et

stæ

rkt

prod

ukt

Gør din hverdag lettere...Lad dine mink

mærke forskellen…

• PHneutral • Ingenætsning • Ingenfosfat • Ingenklumper • Skånsomformiljøet • Praktiskplastiksæk

Det effektive hygiejnemiddelfra J. N. Jorenku

Dokumenteret effekt overfor bakterier og svampesporer

Sikrer tørt miljø

i redekasserne

Ring og få et tilbud, og/eller henvisning til nærmeste forhandler

Kontaktperson:Jens Rasmussen 27 64 37 26

Vi ses til

Skindmessen2009

iHerning

… så er det ved at være tid til at tænke på den kommende sæson!

Knivholtvej 9 · DK-9900 Frederikshavn

Tlf. 98 42 05 66 · Fax 98 43 80 00

[email protected] · www.jasopels.dk

Ove BækMobil [email protected]

Nordjylland

Jens Åge NielsenMobil [email protected]

Øst-, midt- & vestjylland

Ole Holm-PedersenMobil [email protected]

Nordjylland

Jens R. AndersenMobil [email protected]

Mogens KristensenMobil [email protected]

Rune SkovgaardMobil [email protected]

Sjælland/Bornholm

Kjeld ChristensenMobil [email protected]

Midt- & vestjylland

Søren KlindtMobil [email protected]/Fyn

–professionel til skindet

Hos Jasopels har vi fokus på tråd. Derfor har vi valgt kun at samarbejde med Arcelor Mittal, der producerer markedets bedste tråd. Tråden lever fuldt op til Jasopels s krav til trådvarer, hvoraf vi producerer unikke produkter til pelsdyravlerne over hele verden.

Vi leverer både samlede og usamlede bure – uanset hvilken løsning der vælges, leverer vi naturligvis fragtfrit i hele landet.

Kontakt en af vores sælgere for et uforpligtende tilbud.

Er du løs på tråden?

Jasopels ønsker alle vore kunder et rigtig godt nytår.

Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording

Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43

[email protected] · www.jasopels.dk

Ove BækMobil [email protected]

Nordjylland

Jens Åge NielsenMobil [email protected]

Øst-, midt- & vestjylland

Ole Holm-PedersenMobil [email protected]

Nordjylland

Jens R. AndersenMobil [email protected]

Mogens KristensenMobil [email protected]

Rune SkovgaardMobil [email protected]

Sjælland/Bornholm

Kjeld ChristensenMobil [email protected]

Midt- & vestjylland

Søren KlindtMobil [email protected]/Fyn

–professionel til skindet

Før pris DKK. 129.500,00

Spar DKK. 14.600,00

Nu pris DKK. 114.900,00

Soffie 600DSpecifikationer- 23 hk. Kubota diesel motor- Hydraulisk fremdrift, ny variabel speed XL foderpumpe- Servostyring- Rustfri foderbeholder med 60 l. vandtank - Vanddosering

Ekstra udstyr- Portionering forberedt

for individuel fodring- Individuel fodring- Oliekøler- Luftaffjedret sæde- Arbejdslys

Soffie 1500DPå lager til direkte levering

Specifikationer• Knækstyret med servostyring, venderadius på kun 195 cm.• 4 WD, med truckmønster på alle 4 hjul.• Servicevenlig, sidevipbar fodertank med lynkobling på

foderslange mellem for og bagvogn.• Fodertank med indbygget omrører og sikkerhedssystem.• 4 vejs justerbar luftaffjedret sæde.• Ny kubota 1505 støjsvag motor med lavt emission tal. • Oliekøler.• Vanddosering.• Nyt udviklet og forbedret kølesystem.

Tekniske dataerMotor: Kubota 1505 35 HK / 26,2 KW.Transmission: Fuldhydraulisk, 55 ltr. oliebeholder med oliekøler. Styring: Servo.Dieseltank: 55 ltr.Foderpumpe: Trinløs justerbar XL tandhjulspumpe.Fodertank: 1320 ltr. eller 1520 ltr. rustfri fodertank med omrører.Vandtank: 50 ltr.Mål: 1320 ltr.: L: 375 cm. B: 89 cm. H: 155 cm – 1520 ltr.: L: 375 cm. B: 89 cm. H: 169 cm

Knækstyret med blander.

1320 & 1520 ltr.

Pris fra DKK.

199.900,00

Bliv godt kørende med Soffie foder-maskine til en fordelagtig pris!

Leasing Soffie 1500:60 md. fra kr. 3947,0072 md. fra kr. 3455,00

Leasing Soffie 600:60 md fra kr. 2287,0072 md fra kr. 2001,00

dansk pelsdyravl, feb. 2009

Documents