dansk pelsdyravl oktober 2013

MedleMsblad for dansk pelsdyravlerforening

#7 oktober 2013

karen Hækkerup: Hatten af for pelsdyravlere / kvalitetsavlere i freMgang

se MinkoMsætningen i din koMMune / nJf-kongres oM foder

DanskPelsDyravl

nye alliancer blanDt auktionshuse åbner markeDer for koPenhagen fur

NYHED - tERMISK VIDEOSIKRINGdirekte opkobling til dansk godkendt kontrolcentral

Det termiske kamera overvåger- hele området og sørger for 100% synlighed selv i mørke og dårlig sigtbarhed.

Det termiske kamera detekterer per-soner når de forcerer hegnet ind til farmen, sker dette vil kameraet låse sig fast på de indtrængende per-soner og afgive alarm.

Alarmen fra det termiske kamera går direkte til F&P godkendt kontrolcen-tral og kontrolcentralen kobler sig op på kameraet og ser live billeder fra farmen.

ZONE

Se kameraet på WWW.SIKRINGSYD.DK

“ ““ “

“Jeg har valgt den termiske videoalarm

fra Sikring Syd, da jeg anser den for at

være fremtidssikret, idet alarmen går

til en dansk godkendt kontrolcentral og

alarm detekteringen foretages af det

termiske kamera, som søger efter varme.

Jeg har som en ekstra sikkerhed valgt

at kombinere løsningen med elhegns-

alarmen, ligeledes fra Sikring Syd.”

Mølvadgård Mink.

“Vi har set mange videosystemer igen-nem tiden og kan konstatere, at den nye termiske video alarm fra Sikring Syd virkelig giver nogle gode billeder, selv under ekstremt vanskelige forhold. Vores rolle som kontrolcentral bliver mere aktiv i forhold til at verificere alarmen, og vi er dermed afhængige af gode billeder og i den forbindelse må vi sige, at det ter-miske kamera virkelig gør en forskel.”Kontrolcentralen Rednings-Ringen, Lemvig A/S

inDholD – oktober 2013

z leDer: fremtiDens succes kræver nutiDige foranDringer 5

z lanDbrugets ny minister: Jeg er her for at sørge for De mennesker, som får velfærDssamfunDet til at fungere 6

z ann-mona kickstarteDe kommunevalget 12

z sæt DagsorDenen i Din kommune 16

z igen et rekorDår 19

z kvalitetsfarm hærget af hvalPesyge 20

z lønuDgifter betalt af kvalitetsProJektet 22

z hJulet På veJ i rabatten 24

z avlsarbeJDe og forbeDring af ProDuktionen netoP nu 26

z PelsDirektøren: vi skal nok få vores Del af byttet 30

z avlerbesøg sætter ansigt På kollossen koPenhagen fur 34

z Polsk satellit skal bane veJen for nye leveranDører 37

z kick vil være verDens væsentligste 38

z faglig råDgivning øger inDtJeningen På De Danske minkfarme 43

z norDiske PelsDyrforskere om foDer og ernæring 44

z forekomsten af ”våD bug” På Danske minkfarme 46

z mink meD cyster veD brystbenet 47

z regler for skinDuDstillinger 48

z aktuelt 56

z navnenyt 60

forsiDefotoJesper Clausen

3nr. 7. oktober 2013

MARKEDETS BEDSTE MASKINE

GRØNLANDSVEJ 5 • 7480 VILDBJERG • [email protected] • 96133030

Testresultater foretaget i samarbejde med NAFA og NORPOL

Måling er foretaget på 4 individuelle testgrupper med vildmink fra sam-me avler. Der er kørt med samme værdier af tryk på begge modeller, samme rullesammensætning af PAMU ruller og samme rullehastighed. Efter tanning er skindene sendt til NAFA, hvor alle skind er blevet både vejet og størrelses opmålt. NAFA har vurderet skindene som blindtest - dvs. de ikke på forhånd er blevet oplyst, hvilke testgrupper af skind, der er kørt på hhv. SA 100 og SA 200 XT. Det viser sig, at skindene fra testgrupperne kørt på SA 200 XT ikke kun er lettere i læderet, men også at forekomsten af M40 er væsentlig større. Det skyldes, at ved at vaske skindene i 70-80 grader varmt vand med roterende copbørster og den store vandmængde på 3-4 L pr. skind *, at hårsækkene rengøres i dybden og derved øger fleksibiliteten i skindet. Vores studier har vist, at for at opnå dette banebrydende resultat, er det af største vigtighed, at vandets temperatur ikke er under 70 grader og at vandmænden samtidig er min. 3 - 4 liter. Således har for lille vandmængde og for lav temperatur ingen virkning. *(recirkulation dvs. reelt forbrug er kun 2 dl. Pr. skind)

Øger stræklængden på dine skind

Bestil ruller til sæsonen—ring nu og få en god pris.

Krog med uppercut funktion

Flere stregskind vil gå over i næste størrelse.

Testresultater foretaget i samarbejde med NAFA og NORPOL.

PAMU SA 100

PAMU SA 200 XT

Nu er du også fri for indstilling

af ruller ved rulleskift

Sæsonens sidste auktion er overstået.

Det gik godt, man fristes til at sige som

sædvanligt. Alle håber naturligvis på, at

de høje priser fastholdes et godt stykke

tid endnu, men vi ved også, at en mild

vinter, et omsving i økonomien på vore

vigtigste markeder eller ændringer i

moden kan trække tæppet væk under

markedet pludseligt og voldsomt. Vi

aner ikke, hvornår det sker, kun at det vil

ske. Men samtidig kan vi glæde os over

at dansk pelsdyravl aldrig tidligere har

været så robust som nu. Danske skind

opnår en meget stor merpris i forhold

til andre europæiske skind, og vore

produktionsomkostninger er ikke steget

tilnærmelsesvist så meget som i det øv-

rige Europa.

De fælles virksomheder er ligeledes i

topform med høj effektivitet, kvalitet og

indtjening. Så vi er mere end godt klædt

på til at møde fremtiden, uanset hvad

den måtte bringe.

Vi har da også som erhverv fået en

række fornemme anerkendelser og pri-

ser for vore resultater, og mon ikke alle

fornemmer, at det omgivne samfund

nikker anerkendende, når man siger, at

man er pelsdyravler eller på anden vis

er beskæftiget i vor branche. For fem år

siden hang vi lidt med hovedet. Det gør

vi heldigvis ikke længere.

Så hvorfor ikke bare læne sig tilbage og

nyde det. Alt er godt. Hvorfor ikke tage

en pause fra nye initiativer, med ratio-

naliseringer og andre ubehageligheder.

Hver gang man foretager ændringer,

kommer man jo til at træde nogen over

tæerne. Medarbejdere, kunder, avlere el-

ler nogle helt fjerde. Hvorfor ikke slappe

lidt af og nyde rosen og anerkendelsen.

Det går jo så godt. Vi skal naturligvis

nyde successen, men vi må hele tiden

have in mente, at vi ikke er kommet sov-

ende til successen. Og hvis vi som er-

hverv også skal klare os godt om ti eller

tyve år. Ja så grundlægger vi successen

nu. Vi kan og vil ikke slappe af, fordi vort

erhverv er andet og mere end forretning.

Det er en fælles passion, som bygger på

et stærkt værdibaseret fællesskab. Vi

insisterer på at være de bedste, og vi in-

sisterer på, at vi vil overlade vort erhverv

til næste generation i en bedre form, end

da vi fik ansvaret.

Vi har i sensommeren gennemført en

række organisatoriske ændringer i Ko-

penhagen Fur.

Det har berørt en række avlere for så

vidt, at de ikke har kunnet få den sæd-

vanlige livdyrsorterer eller det antal

dage som ønsket. Det har vi ikke fået

megen ros for. Selvom vi var forberedt

på at få en del heftig kritik af de berørte

avlere, og selvom vi naturligvis vidste, at

en række kollegaer ville blive særdeles

utilfredse med ændringerne, har frygten

for kritik på intet tidspunkt overskygget

pligten til at gennemføre de tiltag, som vi

i ledelsen mener, er helt nødvendige for

at fremtidssikre Kopenhagen Fur. Uanset

om vi tjener gode penge eller mindre

godt, ja så skal vi hele tiden optimere

ressourceanvendelsen. God indtjening

er ikke et argument for lav produktivitet

eller en mindre fokuseret virksomheds-

kultur. Vi skal være skarpe, og det skal

vi være hele tiden. Dårligdomme, der

udvikler sig i de gode tider, bliver døde-

lig i dårlige tider. Derfor ændringerne og

derfor må nogle avlere desværre i år ac-

ceptere, at tingene ikke er, som de plejer,

og derfor må vi som ledelse lægge ryg

til mange prygl.

Vi er opmærksomme på, at der er rigtig

mange eksperter i ledelse i vort erhverv,

og alle har deres mening om, hvordan

virksomheden skal drives. Men ledelse

er ikke en åben demokratisk proces. Den

administrerende direktør har ansvaret

inden for de rammer, som er udstukket

af bestyrelsen. Han sætter holdet, og

han indestår for organisationen. Og der

er behov for, at organisationen bliver

stedse mere professionaliseret i takt

med, at vi indfører ny teknologi og en

mere direkte resultatsøgende salgs- og

markedsføringsstrategi. Virksomheds-

kulturen er under forandring. Der vil

blive stillet nye krav og efterspurgt nye

kompetencer. Det vil nogle mene, er

en trussel mod den trygge hverdag, og

vreden vil blive vendt mod dem, der

så at sige er symbolet på de nye tider.

Men det er at rette smed for bager. De

er kommet på holdet, fordi vi har behov

for deres kompetencer, og fordi Kopen-

hagen Fur og dansk pelsdyravl også om

ti år skal være et dynamisk erhverv i ver-

densklasse. Og de er kommet på holdet,

fordi den administrerende indestår for, at

de har de ledelsesmæssige kvalifikatio-

ner og kompetencer, som er nødvendige

for at fremtidssikre vor virksomhed.

fremtiDens succes kræver nutiDige foranDringerleDer

af torben nielsen, [email protected]


lanDbrugets ny minister:

Jeg er her for at sørge for De mennesker, som får velfærDssamfunDet til at fungere.Fødevareminister Karen Hækkerup (S) tager hatten af for pelsdyrbranchen og sætter fokus på gældskrisen. Selvforskyldt eller ej, så skal vi være lydhøre overfor de landmænd, som er ramt af gældskrisen, fastslår ministeren. Men hun stiller også krav til landbruget.

foto:Jens Dresling/Polfoto

tidsskrift for dansk pelsdyravl6

I daglig tale kaldes hun fødevaremini-

steren. Men hendes ambition er at leve

op til den fulde titel som minister for fø-

devarer, landbrug og fiskeri. Og når det

handler om landbrugets fremtid kunne

titlen for den sags skyld også være

vækstministeren.

Karen Hækkerup, der 9. august i år

skiftede fra Socialministeriet til Fødeva-

reministeriet, er nemlig helt enig med

partifællen Henrik Sass Larsen, der

samme dag blev udnævnt til Vækst- og

Erhvervsminister, og som ved sin tiltræ-

den proklamerede, at der skal boostes

liv i dansk landbrug, og at erhvervet har

førsteprioritet i regeringens bestræ-

belser på at skabe øget vækst og flere

arbejdspladser.

- For alle, der har noget med fødevarer,

landbrug og fiskeri at gøre, vil jeg blive

oplevet som deres minister. Det gælder

dem, der direkte har deres arbejde in-

denfor området, og dem, hvis arbejde

har tilknytning til erhvervet, siger Karen

Hækkerup.

- Mange spørger, hvor meget miljø skal

fylde, hvor meget klima og hvor meget

landbruget skal fylde. Men klimaet og

miljøet har vi jo ministerier, som tager

sig af. Jeg er her for at sørge for de men-

nesker, som er med til at betale for, at

velfærdssamfundet kan hænge sammen.

Og netop den rolle har landbruget i høj

grad, fastslår ministeren.

I netop den sammenhæng har Karen

Hækkerup da også et uforbeholdent

skulderklap til pelsdyrbranchen.

- Pelsdyrbranchen tjener rigtig mange

penge ind til Danmark, og den beskæf-

tiger direkte 6000 mennesker. Det tager

jeg hatten af for. Branchen skaber rigtig

meget værdi for samfundet. Der er god

grund til at være glad og stolt af den eks-

port og de arbejdspladser, som pelsdyr-

branchen står for, fastslår ministeren.

- Der skal også kvitteres for, at der i pels-

dyrbranchen har været en intensiv og

effektiv indsats i forbindelse med nogle

dyrevelfærdssager. Men jeg kan kun

opfordre til, at der konstant arbejdes på

at forbedre forholdene for dyrene, siger

Karen Hækkerup.

lanDbruget må tage en snak om etik

Som en reaktion på regeringens erklæ-

rede prioritering af landbruget har di-

rektøren i Fødevarer & Landbrug, Søren

Gade, fremhævet, at erhvervet har et po-

tentiale på 50 milliarder i eksportindtæg-

ter. Det potentiale vil Karen Hækkerup

meget gerne være med til at udnytte.

Men ikke uden betingelser.

- Jeg har en ambition om, at det poten-

tiale skal udnyttes, siger Karen Hæk-

kerup, men det skal ske på en måde,

som ikke kun stiller landmændene og

fiskerne tilfredse, men som også er poli-

tisk spiseligt. Det omfatter bl.a. en snak

om etik. Både når det handler om dyre-

velfærd, miljø, og hvad der kan gøres for

at undgå, at f.eks. de sojaprodukter, vi

importerer, ikke er skadelige for det nær-

miljø, hvor de produceres.

Den ny minister for fødevarer, landbrug

og fiskeri lægger således ikke op til, at

det med hende som minister bliver rele-

vant at stille spørgsmålet, om hun bliver

erhvervets minister eller forbrugernes

minister.

- Jeg kan være begge dele. I fødeva-

reministeriet handler mange ting om,

hvordan vi hjælper forbrugerne i forhold

til fødevarer, kostråd, sikkerhed osv. Men

der ligger også hensynet til erhvervet.

Det betyder ikke, at der kan gåes på

kompromis med sikkerheden for forbru-

gerne. Landbrugserhvervet ved godt,

af stig andersen, [email protected]: polfoto

Politik

PelsDyrbranchen tJener rigtig mange Penge inD til Danmark, og Den beskæftiger Direkte 6000 mennesker. Det tager Jeg hatten af for. branchen skaber rigtig meget værDi for samfunDet.

Karen Hækkerup (S), Fødevareminister

8 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Pelstiden står for døren, og vi rykker naturligvis gerne ud for at hjælpe, hvis det er nødvendigt. Men faktisk bliver op mod 80% af de problemer, der typisk er med maskinerne, løst af vores hotline service team over telefonen.

I pelstiden har vi åbent fra kl 7.00 – 18.00, og du kan til enhver tid få fat på os via døgnservice telefonen.

Vi ønsker alle en god sæson!

– Med god service og hurtig levering

Vi er klar, når du kalder

HELE NOVEMBER MÅNED

Ring inden kl. 18.00 og få dine dagligvarer leveret næste dag.

Erik Bach 20 12 32 12Tobias Rundin 28 35 04 53Ole Andersen 20 12 32 13Jens Villadsen 22 69 58 10Tonny B. Rasmussen 30 88 13 31

Heiko Andresen 20 29 32 44Johannes Nielsen 30 80 12 00Henrik Mortensen 20 20 56 11Jesper Ørskov Pedersen 30 80 08 68Jens Jørgen Madsen 40 38 84 27

Døgnservice 20 21 30 44

Vejlevej 15, DK-8722 HedenstedTelefon (+45) 75 89 12 44Telefax (+45) 75 89 11 80

www.hedensted-gruppen.dk

Nr. 7. oktober 2013 9

at vil vi noget på sigt, så skal vi kunne

eksportere, og at det kræver høj kvalitet

og stor fødevaresikkerhed. Vi skal ikke

vinde på at snyde forbrugeren, tværti-

mod. Det handler om at skabe de bedste

produkter. Også for de dele af verden,

hvor der ikke er samme adgang til sunde

og sikre fødevarer.

firkanteDe regler skal væk

Og du og regeringen vil noget med land-

brugserhvervet?

- Bestemt. Det arbejdes der bl.a. på i de

vækstteams, der er nedsat, og i Natur-

og Landbrugskommissionen. Det hand-

ler om at finde metoder, der virker, og at

erhvervet forpligtes til at gøre tingene på

den bedste måde. Jeg kan jo allerede se

nogle ting, der skaber barrierer for land-

mændene, men som ikke er nødvendige,

og som skyldes, at vi har en lovgivning,

som rammer alle ens, selv om forhol-

dene og betingelser er forskellige fra

landbrug til landbrug.

De barrierer vil du fjerne?

- Vi skal have fjernet de mest firkantede

regler. Noget jeg her og nu kan se, ser

fjollet ud, er gødningsreglerne. I dag er

der landmænd, som bliver pålagt at gød-

ske mindre, end deres jorde faktisk kan

klare. Vi er ikke gode nok til at finde frem

til, hvor vi kan lempe på reglerne. Men

der findes også de omvendte situationer.

Når man har de samme regler for alle,

rammer det nogle for lidt og andre for

meget.

gælDskrisen Den største

uDforDring

Du har nu være minister for landbruget

i godt 2 måneder. Hvad er den største

udfordring for landbrugserhvervet her

og nu?

- Gældskrisen. Jeg hører ofte, at land-

brugets store gældsproblemer ikke

skyldes miljøkrav eller andet, men

at man har handlet for dyrt, har spe-

kuleret i schweizerfranc eller at man

ikke har udvist rettidig omhu. Jeg kan

argumentere for, at det er vigtigt, at vi

holder hånden under disse landmand.

For mig går der en direkte linje fra de

landmænd, som sørger for at have en

fornuftig drift og skaber arbejdspladser,

til de mange tusinde mennesker, som

forarbejder det output, der kommer fra

landmændene. Hvis ikke vi får råvarerne,

er der heller ikke noget at forarbejde. Så

det handler ikke kun om at have fokus

på landmanden, men også på hvilke

samfundskonsekvenser, der er. Det er

bestemt ikke alle kriseramte landmænd,

som er det selvforskyldt, og fælles for

alle landmænd er, at de repræsenterer

et eksportoverskud, og at der er mange

arbejdspladser knyttet til erhvervet.

Vil du som minister være mere ”overbæ-

rende” overfor landmænd, som har for-

søgt at optimere indtjeningen, end over

for andre?

- Nej. Kravene til, hvordan man opfører

sig økonomisk, gælder for alle. Men

noget, vi kan se på, er, hvordan vi får

pumpet flere penge ind i landbruget for

at understøtte, at landbrug ikke ”går på

røven”. Ikke kun for at være rare overfor

den landmand, som står med håret i

postkassen, men også fordi jeg er opta-

get af de mange arbejdspladser, der er

knyttet til landbrugserhvervet. Noget er

selvforskyldt, men der er også mange

landmænd, hvor økonomien bare er

anstrengt. Som står op hver morgen

og arbejder hårdt uden at vide, om det

hele hænger sammen, når dagen er slut.

Disse mennesker skal man være lydhøre

overfor, hvis man vil have et landbrugs-

erhverv i Danmark. Og det vil jeg gerne.

uDvikling og aktive ministre

Din ministerkollega, vækst- og erhvervs-

minister Henrik Sass Larsen, har brugt

udtrykket, at landbruget skal boostes.

Hvor ser du konkrete vækstmuligheder?

- Mange steder. Vi eksporterer allerede

meget, og regeringen har prioriteret mi-

nistertid til, at vi kan rejse ud i verden til

de store eksportmarkeder. Jeg skal selv

på en tur til Kina og Japan i efteråret.

Det kan godt være, at mange danskere

tænker: ”Herregud, kan det virkelig be-

tyde noget”. Men, at en minister bakker

op betyder noget i mange lande. Boostet

kan bl.a. bestå i, at vi som ministre går

i front og viser flaget på eksportmarke-

derne. Men det handler også om at satse

på vækst baseret på miljøteknologi og

udvikling af både arbejdsprocesser og

produkter.

Hvad kan det være?

- Jeg vil ikke løfte sløret for meget, for

vi har hverken en finanslov eller et land-

distriktsprogram klar endnu. Men det

handler om at satse på det, som skaber

arbejdspladser, og som kan løfte indu-

strien op på et højere niveau. Et eksem-

pel er det såkaldte ”månegris”-projekt,

som går ud på at producere mere,

samtidig med, at vi passer på klimaet,

forurener mindre og har dyrevelfærden i


højsædet. Den form for udvikling er ikke

bare godt for dyrene og for klimaet, men

også for vores eksport. Millioner af men-

nesker vil i fremtiden udgøre middelstan-

den i nogle af de vækstøkonomier, som

vi eksportmæssigt satser på. Danmark

har alle dage været foregangsland på

landbrugsområdet, men det er man kun,

hvis man bliver ved med netop at priori-

tere det. Og den prioritering har jeg.

ingen sure miner, tak!

Landbruget er begejstrede for udmeldin-

gen om vækst, og har bl.a. givet udtryk

for, at der er dokumentation for, at der

kan produceres mere, uden at det går ud

over miljøet. Er du enig i det?

- Landbrug & Fødevarer har flere gange

stolt vist mig en pjece som viser, hvor-

dan kvælstofudledningen er nedbragt

samtidig med at omsætningen er øget.

Her i Fødevareministeriet er der dog

mange, som husker, at der har været

sure miner og sværdslag hver gang,

der har været tiltag, som har gjort at

Landbrug & Fødevarer har nået netop de

resultater.

Du forventer som minister en mere posi-

tiv indstilling?

- Det handler ikke om, at jeg forventer et

positivt landbrug. Jeg har tænkt mig ikke

at give landbruget anledning til andet

end at være i positiv dialog med mig.

Jeg vil gerne være minister, også for

erhvervet, og det vil kun lykkes med en

god kontakt og en god, respektfuld og

konstruktiv dialog bygget på tillid. Det

er den måde, jeg arbejder på. Og min

erfaring er, at de løsninger, man finder

frem når, man inddrager folk, som regel

er bedre end dem, man selv har kunnet

finde frem.

Der skal strammes oP På etikken

Landbrugets reaktion på vækstambitio-

nen er, at det kræver flere dyr på mar-

kerne, og at der slagtes og malkes mere?

- Jeg vil meget gerne have flere slagte-

svin. Omvendt kan jeg se, at der ekspor-

teres en masse smågrise og sødmælks-

kalve, som opfostres på en levevis, som

jeg ikke synes, er i orden. Jeg er villig

til at gå langt for at komme erhvervet i

møde, men landbruget må også hanke

op i sig selv og tydeliggøre sin egen etik.

Det er ikke nok med en fremstrakt hånd,

der kræver kompensation eller betaling.

Vi må hver især finde ud af, hvordan vi

også kan give”.

Mangler der moral i landbruget?

- Det tror jeg ikke. Den enkelte landmand

skal jo have det til at fungere og bliver

måske nødt til at gå på kompromis med

nogle ting. I dag eksporteres der over

40.000 sødmælkskalve, for få år siden

var det 4.000. Formentlig skyldes det kri-

sen, at landmænd tyer til løsninger, som

de i virkeligheden ikke er stolte af. Men

landmændene bør - set under ét - sørge

for at hæve barren. Når vi eksporterer til

Kina og Japan handler det om kvalitet og

fødevaresikkerhed, for vi kan ikke kon-

kurrere på lønninger.

Er det i orden at slække på etikken og

kvalitetskravene, når man er lidt presset?

- Det kender vi sikkert alle, at vi gør som

mennesker. Men som minister er det mit

ansvar at skride ind, hvis noget ikke er

i orden. Og i Danmark har vi et forbud

mod sødmælkskalve. Det kunne også

handle om f.eks. halal-området, hvor der

er et stort marked for slagtninger uden

bedøvelse. Her kunne jeg ikke drømme

om at gå på kompromis. Det er muligt at

slagte uden bedøvelse i Danmark i dag,

hvis man har en tilladelse, men en sådan

tilladelse er endnu ikke givet. Og jeg

fjerner den mulighed nu. Men det er ikke

forbudt i resten af EU, så man kan eks-

portere sig ud af det. Derfor vil jeg også

rejse spørgsmålet i EU.

Kan ønsket om vækst i landbruget har-

monere med regeringens grønne dags-

orden?

- Vi kan sagtens gøre begge dele. Ambi-

tionen er en grøn dagsorden med mere

økologi og bæredygtighed. Det forhin-

drer ikke et målrettet landbrug, som svi-

ner mindre og har styr på tingene.


ann-mona kickstarteDe kommunevalget

I den lille by Brandelev ved Næstved bor

minkavler Ann-Mona Kulsø Larsen og

hendes mand Henrik Nordgaard Hansen.

Sammen driver de en gård, hvor de har

jordbrug, svin og mink. Ann-Mona står

for den daglige pasning af gårdens mink,

og det er et arbejde, der lønner sig. Hun

oplever en stor efterspørgsel og høje

gennemsnitspriser på sine skind, og i

2011 besluttede hun sig derfor for at

søge om tilladelse til at udvide sin be-

drift med 900 minktæver. En investering,

der kunne øge hendes indtjening med

2, 5 millioner kroner om året. Sammen

med en miljøkonsulent fra Kopenhagen

Fur gik Ann-Mona i gang med at lave en

miljøansøgning til Næstved Kommune.

- Jeg ville være sikker på, at min ansøg-

ning var lavet rigtigt. På den måde hå-

bede jeg på at kunne undgå unødigt tov-

trækkeri med kommunen. Selvom min

ansøgning var gennemarbejdet, havde

jeg dog forberedt mig på, at der kunne

Danske landmænd må vente på svar i årevis, mens den kommunale behandling af miljøsager går i tomgang. I Brandelev på Sydsjælland blev det for meget for en kvindelig minkavler. Efter mere end 2 års venten på svar fra kommunen og et estimeret omsætningstab på 2,5 millioner kr. om året, gik hun til den lokale avis med sin historie – og så skete der pludselig noget.

af nina brønden [email protected]: eMil freJ Hansen

Politik

efter sJællanDske skrev om sagen, har Politikere og forvaltning offentligt vasket hænDer flere gange. minkavlerne fik lovning På svar inDen fire uger, men nu Dukker flere sager oP, Der siDDer fast i Det kommunale muDDer.

Sjællandske Næstved, 19. september 2013


gå nogen tid, inden jeg fik en afgørelse.

Men at der ville gå over 2 år, dét havde

jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet

mig, siger Ann-Mona.

Dårlig kommunikation

Sagen var fra begyndelsen præget af

dårlig kommunikation med Næstved

kommune. Sagsbehandleren takkede nej

til at komme ud og se farmen, og den

miljørapport, der skulle udarbejdes af

kommunens biolog, kunne Ann-Mona

ikke få at se – selvom hun selv delvist

havde finansieret denne. Desuden ryk-

kede kommunen hele tiden de aftalte

tidsfrister. Når Ann-Mona kontaktede

sin sagsbehandler fik hun at vide, at hun

ville få svar efter jul. Efter jul fik hun at

vide, at hun ville få svar efter sommerfe-

rien, og til sidst fik hun besked om, at sa-

gen var overgået til et privat miljøkonsu-

lentfirma. Det betød, at de næste mange

måneder gik med spørgsmål fra den nye

sagsbehandler.

- Jeg kunne ikke fatte det. Den lange

ventetid og alt det besvær for ingenting.

Det virkede som om, det private kon-

sulentfirma slet ikke havde sat sig ind i

vores sag. Firmaet spurgte ind til ting,

vi allerede havde fortalt Næstved Kom-

mune mange gange. Havde firmaet ikke

læst vores ansøgning eller miljørappor-

ten? Mange af spørgsmålene så mærk-

værdige, at jeg den dag i dag ikke kan

se, hvordan de kunne have noget med

miljøsagen at gøre, siger hun.

en sag for meDierne

Til sidst fik Ann-Mona nok. I slutningen

af august 2013 havde sagen varet i 2 år,

og Ann-Mona besluttede sig for at gå

til Sjællandske Medier med sin sag. En

journalist på Næstved-redaktionen fat-

tede straks interesse. Det forestående

kommunalvalg gav journalisten en

oplagt vinkel til historien, og han fik fat

i Ann-Monas sagsbehandler, der blev

bedt om at redegøre for sagen. Han tog

også på visit hos Ann-Mona i Brandelev

og få dage efter ryddede historien forsi-


tiDslinJesePtember 2011 ann-Mona indsender en miljøansøgning til kommunen.

efteråret 2011 den kommunale sagsbehandler inviteres på besøg på ann-Monas farm med tilbud om at se området og drøfte tidsplanen for sagsbe-handlingen. sagsbehandleren oplyser, at besøg på farmen ikke indgår som led i sagsbehandlingen.

marts 2012 ann-Mona modtager en mail med en række spørgsmål til miljøansøgningen fra næstved kommune.

maJ 2012 i begyndelsen af maj modtager ann-Mona en mail fra sagsbehandler om, at kommunens biolog vil komme og se farmen.

miDt i maJ 2012 kontakter ann-Mona sagsbehandler, der siger, at sagen fortsættes efter sommerferien. ann-Mona orienterer sagsbehandler om, at en udvidelse af avlsdyr kun kan udtages én gang om året i november grundet minkens årscyklus. sagsbehandleren meddeler ann-Mona, at dette ikke har betydning for sagsbehandlingen.

siDst i maJ 2012 besøger en biolog farmen. Han meddeler, at sagen har lange fremtidsudsigter. ann-Mona kontakter derfor sagsbehandleren samme fredag med ønske om en kort tænkepause. Mandag morgen kontaktes sagsbehandleren igen, hvor ann-Mona meddeler ham, at hun ønsker at beholde sin ansøgning. sagsbehandleren fortæller, at sagen grundet ann-Monas tænkepause henover weekenden nu vil være yderligere et halvt år forsinket.

efterår 2012 ann-Mona modtager og betaler regningen for biologbesøget.

februar 2013 afdelingen for plan og erhverv, næstved kommune, sættes ind i dele af sagen, og ann-Mona får at vide, at et eksternt firma vil overtage sagen snarest.

maJ 2013 sagen overdrages til eksternt firma. ann-Mona meddeles, at der er forventet partshøring og nabohøring den 01.06.2013 samt annoncering i juli/august 2013.

maJ - august 2013 ann-Mona modtager flere mails fra det eksterne firma med nye spørgsmål til sagen, samt spørgsmål der allerede er at finde i ansøgningen.

august 2013 Medierne går ind i sagen.

10. sePtember 2013 sagen forelægges på lukket byrådsmøde i næstved kommune.

17. sePtember ann-Monas miljøkonsulent fra kopenhagen fur modtager nye spørgsmål til ansøgningen.

20. sePtember ann-Mona modtager en mail med udkast til miljøgodkendelsen fra næstved kommune, samt en plan for høringsfasen hos naboer og andre interessenter.

den af avisen under overskriften: "Kom-

munalt smøleri bremser virksomhed i

vækst."

I Næstved Kommune har minkbranchen

oplevet massiv fremgang – en tendens,

der går igen i en lang række danske kom-

muner (se omsætningstal s. 16-17). Alli-

gevel afslører nye tal fra Miljøministeriet,

at sagsbehandlingen på miljøgodkendel-

ser i Næstved Kommune i 2012 var 50

% langsommere end i en gennemsnitlig

dansk kommune. Ann-Mona kom sam-

men med sin revisor frem til, at Næstved

Kommune har snydt sig selv for estime-

rede 500.000 kr. i kommunekassen. Alle

de tal fik journalisten i hånden, og der-

næst tog sagen fart i medierne.

Politikere beklager

TV 2 Øst bragte historien dagen efter og

Ritzau tog den også op. Over den næste

uge bragte lokale og regionale medier

flere opfølgninger på sagen. De lokale

politikere stod også i kø for at ytre sig til

medierne om minkavleren fra Brandelev,

der var et eksempel på, hvordan kommu-

nen ikke tilgodeså virksomheder i vækst.

Med overskrifter som "Minksmøleri kick-

starter kommunevalg" og "Minkfarm på

alles læber" fik Ann-Monas sag massiv

dækning i pressen. Kommunen måtte

ad flere omgange undskylde og forklare

sig i medierne. Til sidst blev Ann-Mona

bedt om at medvirke i et debatprogram

på TV 2 Øst, hvor hun skulle diskutere

sin sag med Michael Rex (S), der er kom-

munalpolitiker i Næstved. Han er også

medlem af miljøudvalget, der har siddet

med hendes sag. I debatten undskyldte

Micheal Rex på vegne af kommunen.

- Det er ikke godt nok. Jeg ligger mig

fladt ned. Der er sket for mange ting,

som ikke bør ske i sådan en sag. Vi har

forlangt, at der politisk set bliver stram-

met op, siger Michael Rex og på TV

lovede han, at Ann-Mona ville få en afgø-

relse indenfor en måned.

En måned efter fik Ann-Mona så langt

om længe et udkast til en godkendelse af

sine nye minkhaller. Men de lokale aviser

har dog ikke sluppet sagen endnu. De

er gået videre med at kigge på Næstved

Kommunes behandling af miljøgodken-

delser fra såvel svinebønder som kvæg-

avlere. Det har givet anledning til nye

historier: "Næstved Kommune i ny sag

om smøleri", hvor Ann-Monas sag dan-

ner rammen.

Se omsætningstal for din kommune på side 16-17.


sæt DagsorDenen i Din kommuneI tider, hvor der synges klagesange om

svag økonomisk vækst og stor ledighed

i Danmark, kan det virke paradoksalt, at

de enkelte kommuner ikke i højere grad

er til for borgere og lokale virksomheder.

Det gælder særligt i områder af Dan-

mark, hvor arbejdspladser ikke hænger

på træerne. Mange danske kommuner

bryster sig af at være erhvervsvenlige,

men i gennemsnit bruger en dansk

kommune 303 dage på at behandle

en sag om miljøgodkendelse indenfor

husdyrbrug. Kommunalvalget den 19.

november er en glimrende anledning til

at fortælle historien om dansk pelsdyravl

og måske få gjort op med eventuelle bar-

rierer for vækst.

Hvis du vil fortælle den gode historie om

pelsbranchen op til kommunalvalget er

her nogle enkelte trin, som du kan følge:

1. find din kommune på listen

2. noter dig, hvordan udviklingen i pelsbranchen tegner sig for din kommune

3. find et eller flere lokale eller regionale medier fra din kommune – fx din lokalavis

4. udpeg en relevant journalist herfra og fremlæg din historie for ham eller hende

5. tilbyd journalisten kommunetallene og inviter evt. journalisten ud at besøge dig på din farm. det er tit relevant for journalisten, der skal have billeder til sin historie

Du er altid velkommen til at kontakte Ko-

penhagen Furs kommunikationsafdeling,

hvis du har brug for sparring eller hjælp i

forbindelse med pressekontakt.

kommune navn

inDbyg-gere 2013

antal farme

2009

antal farme

2013

antal avlsDyr

2009

antal avlsDyr

2013

beregnet skinD-

ProDuk-tion2009

beregnet skinD-

ProDuk-tion2013

beregnet omsætning

2009

beregnet omsætning

2013

omsæt-ning

Pr. inD-bygger

2009

omsæt-ning

Pr. inD-bygger

2013

omsæt-ningsvækst

siDen 2009

antal skinD

antal skinD kr. kr. kr. kr. kr.

læsø 1.839 9 9 13.756 16.464 75.658 90.552 15.358.574 55.417.824 8.352 30.135 40.059.250

Holstebro 57.254 131 131 294.642 341.165 1.620.531 1.876.408 328.967.793 1.148.361.390 5.746 20.057 819.393.597

JaMMerbugt 38.597 89 88 147.496 164.288 811.228 903.584 164.679.284 552.993.408 4.267 14.327 388.314.124

ringkøbing-skJern 57.529 105 110 207.866 240.833 1.143.263 1.324.582 232.082.389 810.643.878 4.034 14.091 578.561.489

varde 49.969 80 73 159.802 180.838 878.911 994.609 178.418.933 608.700.708 3.571 12.182 430.281.775

leMvig 21.223 39 39 67.021 72.003 368.616 396.017 74.828.947 242.362.098 3.526 11.420 167.533.152

billund 26.357 29 28 71.281 88.778 392.046 488.279 79.585.237 298.826.748 3.020 11.338 219.241.512

struer 21.846 35 36 62.597 68.810 344.284 378.455 69.889.551 231.614.460 3.199 10.602 161.724.910

frederiksHavn 60.775 80 78 138.001 159.434 759.006 876.887 154.078.117 536.654.844 2.535 8.830 382.576.728

vestHiMMerlands 37.586 43 42 73.141 98.358 402.276 540.969 81.661.927 331.073.028 2.173 8.808 249.411.102

Morsø 21.189 28 27 50.463 54.222 277.547 298.221 56.341.940 182.511.252 2.659 8.613 126.169.313

HJørring 65.767 101 101 140.934 164.098 775.137 902.539 157.352.811 552.353.868 2.393 8.399 395.001.057

ikast-brande 40.468 28 34 69.322 91.631 381.271 503.971 77.398.013 308.429.946 1.913 7.622 231.031.933


kommune navn

inDbyg-gere 2013

antal farme

2009

antal farme

2013

antal avlsDyr

2009

antal avlsDyr

2013

beregnet skinD-

ProDuk-tion2009

beregnet skinD-

ProDuk-tion2013

beregnet omsætning

2009

beregnet omsætning

2013

omsæt-ning

Pr. inD-bygger

2009

omsæt-ning

Pr. inD-bygger

2013

omsæt-ningsvækst

siDen 2009

antal skinD

antal skinD kr. kr. kr. kr. kr.

Hedensted 45.868 28 29 78.827 93.503 433.549 514.267 88.010.346 314.731.098 1.919 6.862 226.720.753

brønderslev 35.600 38 34 57.572 71.195 316.646 391.573 64.279.138 239.642.370 1.806 6.732 175.363.232

tHisted 44.494 49 51 67.941 85.327 373.676 469.299 75.856.127 287.210.682 1.705 6.455 211.354.556

veJen 42.700 38 38 66.241 73.783 364.326 405.807 73.958.077 248.353.578 1.732 5.816 174.395.502

esbJerg 115.051 83 80 172.028 195.280 946.154 1.074.040 192.069.262 657.312.480 1.669 5.713 465.243.218

Herning 86.595 50 51 115.997 138.477 637.984 761.624 129.510.651 466.113.582 1.496 5.383 336.602.932

rebild 28.866 22 20 28.601 31.550 157.306 173.525 31.933.017 106.197.300 1.106 3.679 74.264.284

skive 47.291 19 17 47.416 50.627 260.788 278.449 52.939.964 170.410.482 1.119 3.603 117.470.518

nordfyns 29.224 9 10 22.863 30.845 125.747 169.648 25.526.540 103.824.270 873 3.553 78.297.731

nyborg 31.350 12 12 21.888 29.776 120.384 163.768 24.437.952 100.226.016 780 3.197 75.788.064

MariagerfJord 42.111 23 20 28.897 33.702 158.934 185.361 32.263.501 113.440.932 766 2.694 81.177.432

odsHerred 32.452 12 11 21.402 25.068 117.711 137.874 23.895.333 84.378.888 736 2.600 60.483.555

sorø 29.288 8 8 15.256 21.324 83.908 117.282 17.033.324 71.776.584 582 2.451 54.743.260

veJle 108.826 44 45 66.654 76.659 366.597 421.625 74.419.191 258.034.194 684 2.371 183.615.003

norddJurs 38.035 11 10 20.779 23.018 114.285 126.599 23.199.754 77.478.588 610 2.037 54.278.835

viborg 94.333 27 25 43.484 53.008 239.162 291.544 48.549.886 178.424.928 515 1.891 129.875.042

syddJurs 41.894 8 7 18.466 19.075 101.563 104.913 20.617.289 64.206.450 492 1.533 43.589.161

aabenraa 59.208 8 8 23.795 25.602 130.873 140.811 26.567.118 86.176.332 449 1.455 59.609.215

kerteMinde 23.787 4 4 8.356 10.092 45.958 55.506 9.329.474 33.969.672 392 1.428 24.640.198

kolding 89.556 16 16 30.175 34.786 165.963 191.323 33.690.388 117.089.676 376 1.307 83.399.289

aalborg 203.448 39 38 56.835 67.041 312.593 368.726 63.456.278 225.660.006 312 1.109 162.203.729

assens 41.325 5 5 8.670 13.230 47.685 72.765 9.680.055 44.532.180 234 1.078 34.852.125

Middelfart 37.523 5 5 10.795 11.856 59.373 65.208 12.052.618 39.907.296 321 1.064 27.854.679

bornHolM 40.715 10 10 13.676 12.741 75.218 70.076 15.269.254 42.886.206 375 1.053 27.616.952

Holbæk 69.263 13 11 18.637 20.507 102.504 112.789 20.808.211 69.026.562 300 997 48.218.352

sønderborg 75.732 6 7 14.145 19.637 77.798 108.004 15.792.893 66.098.142 209 873 50.305.250

silkeborg 89.346 9 7 19.715 19.025 108.433 104.638 22.011.798 64.038.150 246 717 42.026.353

faaborg-Midtfyn 51.409 4 4 9.080 10.415 49.940 57.283 10.137.820 35.056.890 197 682 24.919.070

næstved 81.163 8 8 14.132 16.031 77.726 88.171 15.778.378 53.960.346 194 665 38.181.968

Haderslev 56.051 5 4 9.870 10.996 54.285 60.478 11.019.855 37.012.536 197 660 25.992.681

tønder 38.686 4 6 3.534 7.208 19.437 39.644 3.945.711 24.262.128 102 627 20.316.417

roskilde 83.554 8 8 13.848 15.201 76.164 83.606 15.461.292 51.166.566 185 612 35.705.274

slagelse 77.167 8 8 9.700 10.405 53.350 57.228 10.830.050 35.023.230 140 454 24.193.180

randers 96.007 9 8 11.889 12.168 65.390 66.924 13.274.069 40.957.488 138 427 27.683.420

kalundborg 48.294 6 6 5.101 5.166 28.056 28.413 5.695.267 17.388.756 118 360 11.693.490

guldborgsund 61.322 3 4 4.895 6.150 26.923 33.825 5.465.268 20.700.900 89 338 15.235.633

Horsens 84.871 4 4 6.050 7.450 33.275 40.975 6.754.825 25.076.700 80 295 18.321.875

odense 193.370 4 4 10.379 11.875 57.085 65.313 11.588.154 39.971.250 60 207 28.383.097

skanderborg 58.094 4 4 2.315 2.445 12.733 13.448 2.584.698 8.229.870 44 142 5.645.173

ÅrHus 319.094 5 5 10.940 12.250 60.170 67.375 12.214.510 41.233.500 38 129 29.018.990


360° Termisk overvågningMed en termisk videosikring fra Knop Elektronik får du en pålidelig og sikker overvågning af din farm.

Masten indeholder både traditionelle styrbare video- kameraer samt faste termiske kameraer, som giver dig fuld 360-graders overvågning.Alle kameraerne overvåges af den medfølgende computer, hvor billederne fra de termiske kameraer analyseres for afvigelser og bevægelser.

Analyse-softwaren er udviklet af en af verdens førende virksomheder inden for overvågning og bruges bl.a. til både militære og civile overvågnings-formål. Dette giver dig de bedste overvågningsforhold og reducerer falske alarmer til et absolut minimum. Uanset vejr- og lysforhold fungerer overvågningen upåvirket, da de termiske kameraer i samarbejde med analyse-soft-waren er i stand til meget præcist at identificere afvigelser.

Installationen af masten er let og simpel, hvorfor din farm hurtigt bliver sikret. Efter installationen bliver masten tilsluttet en dansk kontrolcentral som 24 timer i døgnet overvåger din farm. Hvis det ikke er muligt at installere en mast på farmen, kan kameraerne også placeres langs hegnet, hvorved du opnår samme sikkerhed.

Derudover er det muligt at inddele farmen i specifikke alarm-zoner, således at detek- terede afvigelser kan udløse en akustisk såvel som visuel sirene, informere dig, en stedfor- træder eller en vagtpatrulje gennem kontrolcentralen.

Vi kan tilbyde en fordelagtig leasing- aftale, som udover masten også inklu- derer fuld service og vedligehold.

kvalitet er ikke en tilfældighed, men et resultat af en målrettet indsats.

knoP elekTronik A/sFabriksvej 20 • 7600 Struer • Tlf.: 9784 0444 • Fax.: 9784 0666 • [email protected] • www.knop.dk

- 3 stk. traditionelle styrbare kameraer

- Vi overvågner alle 360 grader konstant (med 25 billeder i sekundet)

- Professionelt analyse-software til automatisk billedanalyse

- 24-timers døgnovervågning

- Enkel og hurtig installation

- Centralt placeret installationspunkt

- Individuelt tilpassede løsninger

ForDele:


igen et rekorDår

Så er salgssæsonen 2012/2013 forbi. Det

var igen en rekordsæson, og de danske

pelsdyravlere fik en gennemsnitspris

på hele 612 kr. til sammenligning har de

udenlandske minkskind, som er solgt på

Kopenhagen Fur, fået 494 kr. i gennem-

snit. Altså en merpris på 118 kr. pr. skind

til de danske avlere.

Merværdien for danske skind i forhold

til udenlandske skind er øget fra sidste

sæsons 20,9 procent til i denne sæson

23,8 procent. Det må siges, at være et

rigtigt flot resultat. Årsagen til dette er

helt klart benhårdt arbejde, og den store

opbakning til de aktiviteter, der bliver

afholdt:

• Der har været over 1.000 avlere på sor-

teringskursus i auktionshuset.

• Der har været holdt sorteringskurser

i lokalforeningerne, hvor der yderligere

har været omkring 230 avlere på kursus.

• Der er solgt over 800 livdyrsorterings-

dage til danske avlere.

• Der kommer løbende artikler om kvali-

tet fra Kopenhagen Fur.

• Der er meget fokus på pelsningsar-

bejdet.

• Der er en Avlsdyrbank.

• Der er alle lokaludstilingerne, lands-

delsudstillingerne og landsudstillingen i

Herning.

Alt dette ses tydeligt, når man kikker på

tallene fra den netop overståede sæson.

Velvet-procenten i hovedtyperne er ste-

get fra 70 til 75 procent på danske skind.

Velvet 2-andelen er steget fra 766.000

skind til 1.301.800 skind.

Velvet 3-andelen udgør i år 11.200 skind.

Det er en stigning på 60 procent i for-

hold til sidste sæson, men dog kun 0,1

procent af det samlede udbud. Vi har

altså rimelig styr på udviklingen, dog er

der nogle avlere, som ligger med over 2

procent af deres skind i Velvet 3. Disse

avlere skal være særligt opmærksomme

på, at dette tal ikke øges yderligere til

den kommende sæson.

Mutationstyperne har også haft en po-

sitiv udvikling på Velvet-andelen. Her er

det dog vigtigt, at man går efter Velvet

1, fordi velvet 2 generelt ikke opnår den

samme merpris som i hovedtyperne.

Størrelsesudviklingen fortsætter den

positive tendens, og de danske skind er

igen i denne sæson blevet større. Ande-

len af danske Purple og Platinum skind

er i den netop overståede sæson faldet

lidt.

De overordnede mål for den kommende

sæson er:

• Vi skal stadig øge størrelsen samt kva-

liteten på vores skind, således at vi får en

endnu bedre pris for skindene.

• Vi skal have fokus på antallet af dæk-

hår og silketheden. Det er vigtigt, at

vores skind har rigtig mange dækhår,

og det skal være de tynde fine, silkede

dækhår.

• Vi skal sikre os, at vi får en rigtig god

underuld på skindene.

• Vi skal sikre os, at vores gode kvalitet

og størrelse ikke bliver sat til i pelsnings-

processen.

Jeg opfordrer alle til at fortsætte det

målrettede arbejde, så er jeg sikker på, at

den positive udvikling fortsætter.

af bJarne rasMussen, [email protected]

kvalitet


kvalitetsfarm hærget af hvalPesyge

Det gik så godt, men et udbrud af hval-

pesyge i sommeren 2012 vendte op og

ned på Allan Gadebergs farmdrift. Som

én af de tre farme, som Kvalitetsgruppen

har arbejdet med igennem nogle år, var

Allan Gadeberg på en rejse fra dårlig til

god kvalitet. Det arbejde gik støt fremad

lige til det øjeblik, hvor hvalpesygen

brød ud på farmen. Allan Gadeberg mi-

stede 2.000 hvalpe og samme år var der

problemer med foderkvaliteten. Alt i alt,

et rigtig skidt år for Allan Gadeberg og

for den gode gænge, farmen ellers var

ved at komme i.

I den meget vanskelige situation havde

Allan Gadeberg valget mellem at køre

videre med egne dyr, velvidende at hval-

pesyge sætter negative spor med lavere

hvalpegennemsnit og dårligere pels-

kvalitet i produktionen i årene fremover

eller at satse på nye dyr. Allan Gadeberg

valgte den sidste, og - ifølge Kvalitets-

gruppen - eneste rigtige løsning: Han

skiftede konsekvent alle hanner ud til

parringen i 2013. Der er fravænnet 5,7

hvalpe i år, og Allans mentor fra Kvali-

tetsgruppen Jens-Arne Kristiansen er

optimist på Allan Gadebergs og kvali-

tetsprojektets vegne:

- Jeg tror, at vi når vores mål. Det er min

vurdering på nuværende tidspunkt, siger

han.

Og en tydeligt glad Allan Gadeberg er

heller ikke i tvivl: - Om 3 måneder så ryk-

ker det. Ikke bare lidt, det rykker meget.

Kvaliteten er lovende og dyrene har god

størrelse.

Op til den kommende parring skal Allan

Gadeberg ud og købe omkring 50 nye

hanner i Brown/Glow, og derudover skal

der findes omkring 200 hanner i egne

rækker. Kvalitetsgruppen mener, at det

absolut er realistisk at finde gode kvali-

tetsdyr på farmen til den fortsatte avl.

I forbindelse med pelsningen er Kvali-

tetsgruppen overbevist om, at Allan Ga-

deberg kan hente noget. I det hele taget

opfordrer Kvalitetsgruppen til, at man

som avler og pelseri udviser omhygge-

lighed. Pelsningsfejl og for dårligt tanede

skind koster på bundlinjen.

af søren [email protected]

kvalitet


PrisinDex

2013 2012 2011

glow/brown Hanner 101 101 98

glow/brown tæver 97 101 97

ProDuktionsårsstatistik for brown/glow hanner, værDisum:

2013 2012 2011

allan gadeberg 2662 2637 2391

alle avlere 2604 2596 2508

forskel 58 41 -117

anDel af PurPle/Platinum i brown/glow hanner:

2013 2012 2011

allan gadeberg 42,4 % 50,2 % 16,7 %

alle avlere 34,5 % 40,1 % 35 %

anDelen af str. 30 til 50 i brown/glow hanner:

2013 2012 2011

glow/brown Hanner 74,2 % 72,8 % 76,7 %

glow/brown tæver 75,2 % 70,9 % 67,2 %

anDel af v1 og v2 i brown/glow hanner:

2013 2012 2011

glow/brown Hanner 91,2 % 69,8 % 20,6 %

glow/brown tæver 78,3 73,8 54,9

Det siger tallene om allan gaDebergs farm:


lønuDgifter betalt af kvalitetsProJektet

Det har været op ad bakke til tider, og

det har også gjort ondt at udskrive store

checks til indkøb af avlsdyr, men det har

været det værd. Det er konklusionen hos

Herman K. Jensen, som med det kvali-

tetsløft farmen har fået, kan betale både

sin egen og 2 medhjælperes løn samt

nogle af renteudgifterne. Og det er jo

ikke så ringe endda.

Selvom Kvalitetsprojektet er koncentre-

ret om Brown/Glow, så har Herman K.

Jensen valgt at udbrede projektet på de

andre typer på farmen. Derfor har han

generelt oplevet en kvalitetsfremgang.

Han fortæller, at projektet har givet en

merindtægt på omkring 50 kr. pr skind.

Og med en produktion på 15.000 skind,

så løber det jo op.

Herman K. Jensen har en forholdsvis

stor gruppe Brown/Glow, og det har

taget tid at købe ind, avle på nye dyr og

få pelset egne gamle ud. I 2012 blev der

fundet en reagent på farmen, som satte

en kæp i hjulet. Det var en safirmink,

som faldt, og Herman K. Jensen valgte

at pelse dyrene omkring den mink. Det

betød, at han beholdt 200 Brown/Glow-

tæver, der ellers skulle have været pelset

for at opretholde produktionsstørrelsen.

I år er produktionen forløbet godt,

vurderer Poul Bent Kristensen, som er

Herman K. Jensens mentor. Hvalperesul-

tatet er det bedste nogensinde på 5,75

og kvalitetsmæssigt begynder det også

at se fornuftigt ud. Der er rigtig meget

indkøbt materiale på farmen, og her til

den kommende livdyrsortering er der

gode dyr at finde.

Der er to grupper i Brown/Glow på far-

men fordelt på rent indkøbte dyr og an-

dre dyr, som Herman K. Jensen sammen

med Poul Bent Kristensen valgt, at der

skal laves separat statistik på i den kom-

mende sæson. Gruppes mærkes med en

særlig statistikkode ved indlevering, og

så kan man sammenligne de to grupper

og på den måde få et klart overblik over,

hvad indkøbene betyder.

Kvalitetsgruppen ser et faresignal på Her-

man K. Jensens farm, og det er, at stør-

relsen på dyrene ikke følger med. Der er

en fare for at falde i den fælde, hvor pels-


kvalitet


PrisinDex

2013 2012 2011




2013 2012 2011

HerMan k. Jensen 2622 2467 2288

alle avlere 2604 2596 2508

forskel 18 -128 -220


2013 2012 2011

HerMan k. Jensen 36,2 % 23,7 % 16,7 %

alle avlere 34,5 % 40,1 % 35 %


2013 2012 2011

HerMan k. Jensen 75,9 % 63,3 % 45,9 %

alle avlere 75,2 % 70,9 % 67,2 %


2013 2012 2011

HerMan k. Jensen 78,7 % 60,7 % 30,2 %

alle avlere 78,3 % 73,8 % 54,9 %

kvaliteten forbedres, men dyrene bliver

små. Så får man ikke en gevinst. Herman

K. Jensen har fokus på problemet, og det

ser ud til, at tæverne, der skal tages fra til

avl har god størrelse.

I gennemgangen af farmen har Kvalitets-

gruppen igen et øje på pelsningen. Et

stort og målrettet arbejde på farmen skal

krones af godt pelsningsarbejde. Det er

en generel udfordring for alle minkav-

lere, at detaljerne i pelsningen skal være

i orden for at få den bedst mulige skind-

pris.

Det siger tallene om herman k. Jensens farm:


hJulet På veJ i rabatten

Kvaliteten var i forvejen god, og nu er

den blevet endnu bedre. Ib Lundgård er

faktisk kommet så godt med på andelen

af korthårede skind, at det ene forhjul er

på vej ud i rabatten. Nogle skind er sim-

pelthen blevet for korthåret, og andelen

af V3 er blevet for høj.

- Det er nogle helt andre mink, end da vi

startede, og udviklingen er gået så stærkt,

at Ib skal til at være på vagt i forhold til

V3, siger Eskild D. Nielsen, medlem af

Kvalitetsafdelingen og mentor for Ib.

Kvalitetsgruppen ser det som et faresig-

nal, at V3-andelen stiger, fordi der typisk

er tale om skind med dårlig dækevne og

alt for få dækhår. Prisen på skindene er

typisk lavere end V1 og V2, og typen er

i det hele taget ikke attraktiv. Udfordrin-

gen er, at når man først får en massiv

andel af V1 og V2 har man i et eller andet

omfang sat gang i en supertanker, som

kan være svær at vende. Kaptajnen på

supertankeren skal navigere i god, for

det tager tid at rette op på kursen.

Ib Lundgård er gået hen og blevet sæl-

ger af avlsdyr, og det er naturligvis noget

af en fjer i hatten til Kvalitetsgruppen.

Han fortæller, at han har solgt forårshan-

ner, og at der formentligt også bliver

solgt lidt tæver i den kommende tid.

Et problem springer dog i øjnene, og det

er hvalpegennemsnittet, som med 5,2

ligger alt for lavt i år. Det skal der arbej-

des med, fordi antallet af hvalpe natur-

ligvis er afgørende for farmens økonomi.

Det kan være huldstyringen fra decem-

ber og frem til fødselstidspunktet, som

er årsag til det dårlige resultat. Kvalitets-

gruppen vil i samarbejde med Kopenha-

gen Rådgivning sætte ind på netop det

punkt i de kommende måneder.

Det er også Kvalitetsgruppens vurde-

ring, at Ib Lundgård vil kunne optimere

pelsningen og få lidt mere størrelse på

skindene. I det hele taget er pelsning et

af de områder, hvor Kvalitetsgruppen

vurderer, at der er gevinster at hente for

rigtig mange avlere.


kvalitet


Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr året rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..!

■ Med automatisk udskrab i gyllerenderne får du mange fordele og lettere arbejdsgang..■ Mindre ammoniak fordampning.■ Bedre klima i minkhallerne.■ Mindre og lettere arbejde ved renderne.

Termoslange uden samlinger.

Drikkeventil ■ Indbygget hvalpeskål. ■ Minimal vandspild. ■ Rustfri stålstift.

Vi kan NU levere termoslange i ruller a 100 m og 200 m samt tilhørende drikkeventiler. Automatisk udskrabning

NYHEDNYHED

PrisinDex

2013 2012 2011




2013 2012 2011

ib lundgÅrd 2753 2709 2647

alle avlere 2604 2596 2508

forskel 150 114 139


2013 2012 2011

ib lundgÅrd 63,2 % 57 % 55,3 %

alle avlere 34,5 % 40,1 % 35 %


2013 2012 2011

ib lundgÅrd 84,7 % 77 % 75,3 %

alle avlere 75,2 % 70,9 % 67,2 %


2013 2012 2011

ib lundgÅrd 91,6 % 94,9 % 76 %

alle avlere 78,3 % 73,8 % 54,9 %

anDel af v3 i brown/glow hanner:

2013 2012 2011

ib lundgÅrd 4,2 % 1,1 % 0 %

alle avlere 0,1 % 0,1 % 0 %

Ib Lundgård er nået så langt, at det nu

bliver rigtigt svært. Der er ingen lavt

hængende frugter, er Kvalitetsgruppens

vurdering. Hvis fremgang i kvaliteten

skal fortsætte, så skal for eksempel ud-

vælgelsen af avlsdyr være knivskarp. Og

det bliver mere og mere udfordrende

i takt med at dyrene kommer i superli-

gaen.

Det siger tallene om ib lunDgårDs farm:


avlsarbeJDe og forbeDring af ProDuktionen netoP nu

Med et rekordhøjt avlsresultat og tilsva-

rende prisniveau på den netop afslut-

tede salgssæson er det svært ikke at

være tilfreds. Gennemsnitspris blev på

612 kr. for danske skind mod 494 kr. på

udenlandske skind solgt hos Kopenha-

gen Fur. Det er en merpris på 118 kr. pr

skind. Dette viser de danske skinds høje

niveau, og at der er opmærksomhed ret-

tet mod de rette typevalg på farmene,

selvom det er svært at spå om fremtiden

i forhold til farvetyper.

Vi har svært ved at konkurrere på om-

kostningsniveau, men på indtægtssiden

har mange farme stadig mulighed på

forbedringer af avlsresultat og øget

skindniveau.

trafiklyset giver overblik

Er trafiklyset fortrinsvist rød eller orange

mistes, der mange penge i forhold til

dansk gennemsnitspris, og der bør rea-

geres. Gode avlsdyr er historisk billige i

forhold til skindprisen og konsulenterne

i Kopenhagen Rådgivning er altid klar til

at hjælpe, hvor der måtte være behov

for det.

I "Oversigt - Prisindeks/Værdital" er det

muligt at se farmens nøgletal, hvad

angår skindsiden samt avlsresultatet,

hvis det er indtastet i FarmCockpittet.

Avlsresultatet og Prisindekset (PI) samt

egen pris (Avler) i forhold til dansk gen-

nemsnitspris (DKK) er de vigtigste øko-

nomiske nøgletal. Prisindekset er, hvad

opkøberne i gennemsnit, alt andet lige,

har givet for skind magen til dine. Be-

regningen dækker 9 auktioner til og med

juni i indeværende sæson samt forrige

års salg. Påvirkningen af salgstidspunkt

er fjernet. Din oversigt, flere år tilbage,

findes i dit FarmCockpit under Skind,

Statistikker/Solgt, på Kopenhagen Furs

Hjemmeside.

inDkøb og fremgang

Er niveauet i en farvetype uønsket, kan

det anbefales at indkøbe ca. 25 procent

nye hanner og 10 procent tæver, der er

markant bedre end egne dyr. Husk frugt-

barheden. De indkøbte parres sammen

og desuden parrer de indkøbte hanner

farmens egne store, korthårede tæver

med den bedste underuld. De indkøbte

hanner bør desuden parre både formid-

dag og eftermiddag under omparringen,

hvorved deres gode egenskaber spredes

hurtigst muligt.

egenskabernes økonomiske værDi

Et højt avlsresultat øger antal skind

til salg og giver dyr at vælge avlsdyr

iblandt og dermed mulighed for større

fremgang på skindsiden. Desuden med-

fører opprioritering af avlsresultatet, at

risikoen mindskes for utilsigtet opfor-

mering af nærtbeslægtede mink med

dårlige egenskaber hvad angår parrings-

villighed, moderegenskaber og livskraft

hos hvalpene. Denne risiko bør ikke

bagatelliseres, set i lyset af at der nu i

næsten et årti er blevet fokuseret meget

på hårlængde og derved udvælgelse af

kommende avlsdyr blandt en mindre del

af farmens dyr.

Med den store konkurrence i auktions-

salen har skindstørrelsen atter fået ab-

solut størst betydning på skindprisen.

En skindstørrelse op betales typisk 3 – 5

gange så godt som en kvalitetsklasse op.

af MicHael sø[email protected]

råDgivning

farvekoDer

grøn blandt 16% bedste

gul over genneMsnittet

orange under genneMsnittet

rød blandt 16% dÅrligste

162,5 50 97,584

PI = price-indeks

Trafiklyset og Hitlistens farvefordeling


En medvirkende årsag til pelskvalitetens

forholdsvis mindre betydning kan være,

at selv de næstbedste skindkvaliteter

er af høj kvalitet i forhold til udlandet.

Den økonomiske prioritering bør såle-

des være store og derefter gode kvali-

tetsmink. Husk også, at de kortere hå-

rede skind oppebærer en pæn merpris,

specielt hos Brown/Glow og mørkere.

Hos Cross foretrækkes lidt længere

dækhår, og det ser ikke ud til at være en

ulempe, at dækhårene er lidt tykkere end

det ønskes i andre typer. Det skyldes sik-

kert, at crosstegningen derved ses tyde-

ligere. Nogle anvender med fordel tredje

års tæver til Cross-produktion, da de er

to år bagefter i avlsudviklingen.

Farve og renhed har hos nogle farvety-

per en økonomisk betydning på niveau

med kvalitet. For eksempel bør blå mink

have en blålig underuld/renhed. De

grumsede bør pelses. Ligeledes bør de

hvide ikke være gullige i underulden.

Cross bør ikke være alt for mørke.

Hvad angår farve bør Mahogany være

mørk. De lyseste kan med fordel flyttes

over i Brown/Glow og indgå som blod-

fornyelse, da de er genetisk ens.

Hos mink lysere end Brown/Glow er en

god huskeregel, at meget afvigende

mørke, hvad angår dækhårsfarven, er

uønskede. Se også oversigten over de

ønskværdige farver og renheder inden-

for hver farvegruppe udarbejdet af Ko-

penhagen Furs skindudvalg i 2011. Den

kan printes fra FarmCockpittet under Avl,

Vejledninger, Farmdrift, Livdyrsortering

og tages med på farmen.

livDyrsortering

Mange får efterhånden hjælp udefra til

en del af livdyrsorteringen. Husk i den

forbindelse på, at det er dig som avler,

der har ansvar for størrelsesfremgangen.

oversigt - PrisinDeks / værDital 2013, også kalDet trafiklyset eller bliklysetsæson: 2013 værDital gen. Pris

tyPe

avls-resul-

tatgolD% skinD %

regreg

skinD Pi vs Placering / alle

kh1 + kh2 farve kva-

litetstør-relse

ren-heD avler Dkk

MaHogany Hanner (119) 3729 80% 2974 92 2381 799 / 900 50 89 96 638 705

MaHogany tæver (219) 4594 84% 3847 92 2459 781 / 928 47 89 99 415 450

glow/brown Hanner 9618 83% 8004 93 2414 1152 / 1321 46 88 97 657 709

glow/brown tæver 10695 88% 9361 95 2520 1047 / 1317 52 92 99 426 450

Hvide Hanner (311) 2052 79% 1622 93 3264 636 / 746 44 96 95 99 836 894

Hvide tæver (411) 1276 88% 1121 96 3343 583 / 726 56 97 97 97 552 579

Er farverne overvejende røde eller orange, især hvis det er avlsresultatet, PI (prisindeks) eller avlers pris, bør der reageres.

økonomisk rangering

1. frugtbarHed

2. størrelse

3a. kvalitet/HÅrlængde

3b. farve/renHed

hårlængDe - beDste Pris

brown/glow og Mørkere velvet 2

lysere end brown/glow velvet 1

cross classic

renheDsgraDoversigt over renheDsgraDens betyDning

renHed

farvetype 1 2 3 4

aleutian

black

black cross

blue frost

blue iris

blue iris cross

brown

brown cross

cinnaMon

I FarmCockpittet findes en printbar oversigt over ønskværdige farveenheder.


I gennemsnit er de bedste mink i kvalitet

de mindste. Anvendes de kvalitetsmæs-

sig bedste hanner to gange dagligt i

omparringen kan resultatet derved, util-

sigtet, blive en forringet økonomi i form

af forbedret kvalitet, men for små mink.

Der bør derfor sikres en tilstrækkelig høj

minimumsvægt hos de hvalpe, der skal

sorteres. Hvad angår hårlængde bør det

huskes, at mange mink sorteres, før de

er færdigudviklede. Dækhårene vokser

hos en del efter sorteringen. Minken bør

derfor være kortere end de tilsvarende

skind for at blive vurderet som en Velvet

1 eller 2.

En del avlere har efterhånden så korthå-

rede mink, specielt i Brown/Glow, Maho-

gany og Black, at man skal til at overveje,

om de skal være meget kortere. De alt

for korte bør pelses, og der bør i stedet

satses mere på antallet af silkede, dæk-

hår med ensartet længde. Underulden

bør også ofres opmærksomhed, da

uldhøjden ofte reduceres i takt med at

dækhårene bliver kortere. Resultatet kan

blive uønsket flade og måske endda løs-

uldede skind.

En finsortering i november, december

eller februar er absolut tilrådeligt. I det

mindste af avlshannerne. Alle laver fejl,

og der forekommer flere, end de fleste

forstiller sig. Desuden sorteres mange

mink første gang, før de er helt udvik-

lede. Nogle bliver ikke bedre, men måske

endda dårligere, mens andre udvikler sig

positivt.

øget avlsresultat i 2014

Der indsættes flere tæver end ønsket

til fødsel. Alle forsøges parret. Efter

første parringsrunde fjernes og opfedes

uparrede tæver, hvorefter de pelses

sammen med avlshannerne. Efter par-

ringsperioden er afsluttet pelses tæver,

der er parret en gang indenfor de sidste

to dage inden omparring. Disse tæver

har i gennemsnit et dårligere avlsre-

sultat. Resultatet vil være en farm med

fortrinsvis omparrede tæver, der får et

højere avlsresultat og derved flere dyr at

vælge imellem. Omkostningen vil være

foder samt et mindre værditab på de ef-

terpelsede avlsdyr. Alternativet vil være

en meromkostning til frugtbare, indkøbte

avlsdyr.

De fedeste dyr og allerstørste avlstæ-

ver fjernes, da disse er vanskelige at

huldstyre og får få hvalpe. Samles avls-

dyrene i vægtgrupper, er det lettere at

huldstyre dem, da de mere ligner nabo-

dyrene.

hvilke farvetyPer skal Der vælges

Farvevalg og sammenparring af forskel-

lige minktyper er et spændende område,

der har stor økonomisk betydning for

tiden. Diskuter det med kollegaerne.

Desuden er der altid konsulenter hos

Kopenhagen Rådgivning, der gerne vil

være behjælpelig. Her gives blot nogle

få tips:

Cross-produktion er let at komme i gang

med. Indkøbte Cross-hanner parres på

dine renavlstæver, hvorefter du får ude-

lukkende eller ca. halvdelen i Cross. Det

afhænger af, om der er købt homozygo-

tisk eller heterozygotisk Cross. Spørg

hvordan hos sælgerfarmen.

Med Pearl kan der hurtigt skiftes farvety-

per. Pearl indeholder gener fra Silverblue

og Palomino. Parres Pearl derfor med

Palomino giver det første år 100 procent

Palomino, mens Pearl med Silverblue

giver 100 procent Silverblue. Alle hvalpe

bærer arveanlæg for den anden omtalte

farve i Pearl.

Palomino er stigende i antal og marke-

det betaler godt for den, så den bør ikke

overses. Ligeledes heller ikke Silver-

blue. Silverblue er vores største mink,

frugtbar og er igennem de senere år

blevet betydelig bedre i pelskvalitet end

tidligere, specielt hos topfarmene. Par-

res Silverblue tæver med Safir og deres

Silverblue udseende tævehvalpe med en

safirhan fås ca. halv Silverblue og halv

Safir. Altså to farvetyper til salg, med en

frugtbar farvetype på farmen.

Med de herskende prisforhold og ud-

viklingen hos Silverblue, står vi med en

ny mulighed. Markedet ønsker Velvet 1.

Derved kan det for nogle være attraktivt

at parre store, korthårede, Velvet 2, Sil-

verblue med f.eks. en Brown/Glow eller

Mahogany. Derved opnås udavlede af-

kom, der året efter bliver et udavlet avls-

dyr. Ofte ses en krydsningsfrodighed

hos disse dyr, altså et højere avlsresul-

tat. Med over 7 procent Silverblue og en

endnu bedre pelskvalitet, kan den måske

være med til at øge avlsresultatet hos

Brown/Glow og Mahogany, der efter en

lang årrækkes renavl, visse steder ikke er

så frugtbar som tidligere. Prøv det even-

tuel hos en mindre gruppe i 2014, og gør

dig dine erfaringer.

ønskes avlsresultatet forbeDret er her eksemPler På tiltag som kan have en Positiv effekt:tiltag meD henblik På forbeDret avlsresultat:

1. indsæt 10 - 15 procent flere tæver og tilsvarende hanner end ønsket til fødsel

2. de fedeste avlsdyr fjernes efter udvælgelse, da de er vanskelige at huldstyre

3. fjern de ca. 5 % tungeste avlstæver, indsæt hellere lidt tungere hanner

4. start huldstyringen samme dag, der er pelset i en række

5. samle de 10 - 15 procent tungeste henholdsvis letteste hanner og tæver


Følfodvej 38 · 9340 Vodskov · tlf. 96 39 10 66 www.maachtechnic.dk · [email protected]

Danske FODeRMaskIneR ...fra 700 L til 1500 L fodertanke med og uden mixer

Serviceaftale med

3 års garanti

TWINCA er i konstant udvikling, det gør at vi er førende indenfor individuel fodringssystem.

TWINCA

TWINCA Nr. Bjertvej 14 DK-7830 Vinderup Tlf.: +45 9744 8555 www.TWINCA.dk

TWINCA Royal er fodermaskinen til den effektive og fremtidsorienterede minkfarm. Vi har udviklet

fodermaskinen til stordrift, og den er konstrueret i et kraftigt og nutidigt design. Den patenterede foderpumpe

sikrer en præcis fodermængde. I kombination med TwincaStep giver Twinca Royal et helt

unikt fodringskoncept.

TwincaStep er et individuelt fodringssystem som TWINCA har udviklet i samarbejde

med dyrlæger og minkavlere. Med TwincaStep er individuel fordring i

vækstperioden ikke længere kompliceret og tidskrævende.

NYHED


PelsDirektøren: vi skal nok få vores Del af markeDet

Der er røre i vandene blandt de inter-

nationale pelsauktionshuse, og mange

spørger, hvor Kopenhagen Fur står i for-

hold til forandringerne. Dansk Pelsdyravl

satte administrerende direktør i Kopen-

hagen Fur, Torben Nielsen, i stævne, for

at finde et pejlemærke for Kopenhagen

Furs fremtidige kurs.

Der har gennem den seneste tid været

en vis uklarhed om, hvordan næste sæ-

sons auktionskalender skulle gå op. Det

hele har resulteret i, at nye auktionskon-

stellationer er opstået. Kan du hurtigt

redegøre for, hvordan landet ligger?

-Først vil jeg sige, at vi, ligesom det er

gældende i alle andre brancher, oplever

en tendens til, at de store bliver større.

Vi kan hos auktionshusene se, at der er

helt klare stordriftsfordele. Det gælder

både i sorteringen, men også i salget,

hvor køberne går efter auktionshuse,

som kan tilbyde store ensartede partier.

Vi bliver mere og mere et minkhus, hvor

vi tidligere også var et rævehus, og den

specialisering resulterer i en bedre sor-

tering, som så resulterer i bedre priser i

salen. Verdens næststørste auktionshus

for mink NAFA i Toronto har også ople-

vet en pæn fremgang, mens American

Legend (ALC) i Seattle samtidig har lidt

under det. Kopenhagen Fur og NAFA

har i februar 2014 så lange auktioner, at

ALC ikke kunne finde kalenderplads til

at holde deres auktion. Derfor var ALC

nødt til at rykke deres auktion eller gå

sammen med et andet auktionshus. Det

er baggrunden for at ALC er gået sam-

men med Saga Furs om at afholde deres

februar-auktion i Helsinki.

Du påpeger selv, at der i den interne

magtbalance auktionshusene imellem

er sket en forskydning. Hvad betyder det

for Kopenhagen Furs position?

- Det er ingen hemmelighed, at der

har været en dialog mellem ALC og

Kopenhagen Fur om et salgsmæssigt

samarbejde. Hvis de havde valgt os som

samarbejdspartner, skulle ALC have

solgt i Glostrup i februar, og måske have

spredt deres kollektion over tre auktio-

ner og flere salgsdage. Det var man hos

ALC ikke klar til, fordi man har en drøm

om at vende tilbage og genoptage auk-

tionerne i 2015 i Seattle. Derfor valgte

de at sælge i Helsinki, hvor man kunne

udsætte salget til marts 2014, hvilket gav

dem mulighed for at opsortere den rette

mængde skind.

Du kalder det en drøm?

-Ja, jeg tror, at det er en helt urealistisk

drøm. For når ALC vælger at sælge i

Helsinki, så sender de et signal til både

leverandører og kunder om, at Seattle er

udkants-pelsverdenen. Det er ikke læn-

gere et attraktivt sted at sælge pels, og

slet ikke set i lyset af de relativt få antal

skind der udbydes. Jeg er derfor over-

bevist om, at det er en irreversibel be-

slutning. ALC har sagt farvel til Seattle,

og det er ikke nemt at komme tilbage

igen. Og hvad skal de så gøre? Jamen de

må jo tage det op igen om et år. Det kan

være, at de slår sig sammen med Saga,

eller det kan være, at de forsøger noget

andet. Det må tiden vise.

Torben Nielsen så gerne ALC's kollektion

solgt i Glostrup, men der er også mulig-

heder uden et samarbejde.

Hvordan kan Kopenhagen Fur udnytte

markedsforandringerne fremadrettet?

- Flere af de avlere, som normalt sender

skind til ALC, er blevet fly forbandet over

Det amerikanske auktionshus, American Legend, har slået kludene sammen med finske Saga. Det har skabt opbrud i den internationale pelsbranche hvor nye muligheder byder sig til.

af tobias østergaard [email protected]

konkurrence


beslutningen om at sælge hos Saga, og

det betyder, at vi har fået mange henven-

delser fra både USA og Canada om at

sælge skind. Det ved jeg, at NAFA også

har. Vi har her i huset besluttet at sætte

fuld damp på indsamlingen i Nordame-

rika for at få en amerikansk kollektion op

at stå i København. Vi er endda gået så

vidt, at den amerikanske type i fremtiden

vil blive solgt under egen label og type-

betegnelse. Alle nationaliteter kan sælge

under den særlige type-label. Så danske

avlere, som producerer den amerikanske

type – altså meget kraftig underuld og

korte dækhår – vil blive samsorteret med

de amerikanske skind. Vi tror på, at det

her initiativ vil være med til at styrke vo-

res indsamling i det nordamerikanske.

Hvor stiller det de danske avlere efter din

opfattelse?

- I forvejen har amerikanske avlere store

udfordringer med at opretholde en rime-

lig produktion til trods for de høje priser.

Det hænger sammen med, at de stort set

er gået i stå kvalitetsmæssigt. Tidligere

importerede vi avlsdyr fra USA, mens

vi i dag sender avlsdyr den anden vej.

Det fortæller lidt om, at de danske avlere

rent kvalitetsmæssigt har overhalet de

amerikanske og canadiske avlere, lige-

som plasmacytose også hindrer deres

produktion. Så en indædt kamp mellem

auktionshusene har ikke givet de ame-

rikanske avlere hverken mulighed eller

lyst til at organisere sig i forhold til sådan

noget som avlsarbejde og samarbejde

generelt. Så også på den front, er de

danske avlere spurtet fra resten af fel-

tet, og det beviser endnu engang, at de

danske minkavlere er ekstremt konkur-

rencedygtige.

Med det planlagte salg af ALC's kollek-

tion i Helsinki vokser Sagas udbud, og

det gør alt andet lige auktionshuset mere

attraktivt for kunderne. Er det en trussel

mod Kopenhagen Furs markedsposition?

- Nej, det mener jeg ikke. Selvom man

lægger det finske salg oven i salget fra

Seattle, så vil Kopenhagen Fur omsæt-

ningsmæssigt fortsat være næsten dob-

belt så stor. På mink-siden er vi næsten

tre gange så stor. Så nej, samarbejdet

giver ikke nogen reel forrykkelse i mar-

kedet. Men hvis jeg sad i Helsinki, ville

jeg være glad for ALC's beslutning,

fordi et større udbud nu engang træk-

ker flere kunder til. Jeg håber oprigtigt

på, at finnerne får noget godt ud af det

her. Vi har intet ønske om, at det finske

auktionshus ikke klarer sig godt fremad-

rettet. Vi har et fantastisk samarbejde på

det erhvervspolitiske område, og det at

pelsdyravl betyder noget i Finland, har

Der er opbrud i den internationale

pelsauktionsbranche. Det giver nye

muligheder for Kopenhagen Fur, forudser

adm. direktør Torben Nielsen.


også stor betydning for vores erhvervs-

mæssige gennemslagskraft i forhold til

EU, idet vi har en god allieret i form af

Finland. Jeg vil så sige, at jeg ser det her

lidt, som når et dyr er såret på Afrikas

savanne. Der er ingen vej tilbage for det

sårede dyr, og det vil blive spist op. Og

her er jeg sikker på, at Kopenhagen Fur

nok skal få sin del af byttet.

Kopenhagen Fur har iværksat flere

internationale markedsføringsprojek-

ter. Der fokuseres på indsamling i det

nordamerikanske marked, ligesom der

med en ny indleveringscentral i Polen

fokuseres på bedre indsamling af skind

i Østeuropa. Hvorfor er det vigtigt for

Kopenhagen Fur?

- Vi skal hele tiden sikre, at vi har en stor

mængde mink, således at vores verdens-

markedsandel er så stor, at vi fortsat

sætter verdensmarkedsprisen for mink i

auktionssalen i Glostrup. Det har kæmpe

stor betydning i en branche, der er så

konkurrenceudsat som pelsbranchen.

Når man køber i Glostrup, ved man som

køber, at man hverken betaler for meget

eller for lidt, hvorimod alle usikkerheder

omkring prissætningen hos de mindre

auktionshuse vil betyde lavere priser for

skindene i auktionssalen. Desuden er det

jo vigtigt for vores indtjening. Der er for

eksempel nogle helt klare stordriftsfor-

dele ved vores maskiner, som jo betyder

at direkte henførbare lønomkostninger til

sortering er faldet stille og roligt, og det

vil de blive ved med i de kommende år.

Det er, fordi vi får flere skind ind, hvilket

betyder en bedre udnyttelse af vores

maskiner. Jo større mængder vi har, des

bedre sortering kan vi også lave. Det er

blot et par af de grunde, der er til at vi

skal samle flere skind ind.

Hvilken plads skal de danske avlere ind-

tage i fremtiden?

- Det interessante er, at de danske skind

er kommet op i en klasse for sig selv. Ser

vi på de tre bedste kvaliteter, er det stort

set kun danske skind, som vi har sorte-

ret derop, mens de udenlandske skind

mister terræn. Prisafstanden mellem

de danske og udenlandske skind bliver

jo også større og større. Så de danske

avlere skal ikke frygte, at de mange

udenlandske skind udvander kvaliteten

af vores sortering. Tværtimod er sorte-

ringen virksomhedens arvesølv, og vi

sorterer ikke efter nationalitet men kva-

litet. Vores fokus på kvalitet betyder så

heldigvis, at danske skind ligger i øverste

del af sorteringen. Det er vores billet til

fremtiden.

Det interessante er, at De Danske skinD er kommet oP i en klasse for sig selv. ser vi På De tre beDste kvaliteter, er Det stort set kun Danske skinD, som vi har sorteret DeroP, mens De uDenlanDske skinD mister terræn.

Torben Nielsen, direktør Kopenhagen Fur

Læs om canadiske avleres besøg

i Danmark og den nye indleve-

ringscentral i Polen på de næste

sider.


avlerbesøg sætter ansigt På kollossen koPenhagen fur

Det var muligheden for at møde men-

neskerne bag de imponerende danske

salgstal(er), samt lysten til at lære fra kol-

legaer, som bragte 35 nordamerikanske

avlere til Danmark for at opleve dansk

pelsdyravl fra farm til auktionssal.

Verdens største pelsauktionshus. Det

lyder flot, men titlen kan også virke

skræmmende for udenlandske avlere,

som skal sende deres skind hele vejen til

Glostrup. Derfor arrangerede Kopenha-

gen Fur en uges rundrejse i Danmark for

nordamerikanske avlere, så de ved selv-

syn kunne opleve, hvorfor Kopenhagen

Fur bærer den ærefulde titel. 35 avlere

tog imod tilbuddet, og købte rejsen til

Danmark.

- Avlerne kender allerede til vores stør-

relse, men de her rejser er til for at give

dem en mulighed for at lære huset bedre

at kende. De har ofte ingen fornemmelse

af, hvor stort huset er. Man skal tænke

på, at deres sammenligningsgrundlag

er fra NAFA og American Legend, som

jo slet ikke håndterer samme mængde

skind, er meget mindre automatiseret, og

som ikke arbejder lige så bredt, som vi

gør her, siger Per Knudsen, salgschef og

chefauktionarius hos Kopenhagen Fur.

Han lægger ikke skjul på, at formålet med

rejsen er at fremvise auktionshusets kva-

liteter overfor mulige leverandører.

- Vi vil gerne vise, at vores hus er profes-

sionelt drevet. Alt er systematiseret og

automatiseret, og vores brug af tekno-

logi giver os en stor fordel, som vi gerne

vil vise potentielle leverandører. De er

nok vant til en anden form for auktions-

hus, siger Per Knudsen.

fremvisning imPonerer

En af de 35 gæster var Kirk Rankin, som

er formand for Canadian Minkbreeder

Association, og han bekræfter, at besø-

get påvirker gæsternes oplevelse af det

danske auktionshus.

- At vi ved selvsyn kan opleve, hvordan

Kopenhagen Fur fungerer og arbejder,

er jo et stort plus. Vi sidder til dagligt på

den anden side af kloden og hører kun

ting om huset, men at sidde i den store

auktionssal eller gå rundt i huset giver

altså bare en bedre følelse. Desuden får

man sat ansigt på folk, og møder andre

avlere. Så rejserne er et stort plus i min

bog, siger Kirk Rankin, som i Ontario i

Canada driver RBR Fur Ranch på 4.500

tæver.

Ifølge den canadiske formand er avlerrej-

serne med til at sætte ansigt på virksom-

heden, som tydeligvis imponerede ham.


konkurrence

Formanden for de canadiske

minkavlere, Kirk Rankin, forventer at

flere nordamerikanere vil sende skind

til Kopenhagen Fur.


- Jeg er overbevist om, at alle fik en

bedre oplevelse af Kopenhagen Fur.

Alle de mennesker vi mødte var meget

venlige, og professionalitet og automati-

sering gennemsyrer hele produktionen.

Det er nok derfor, at Kopenhagen Fur er

størst, og har været foran konkurrenterne

gennem et stykke tid, siger Kirk Rankin.

naturlig uDviDelse

Når Kopenhagen Fur fokuserer på netop

de nordamerikanske avlere, så skyldes

det ifølge Per Knudsen et ønske om at

tiltrække særligt nordamerikanske mink,

som skal give Kopenhagen Furs kollek-

tion en større bredde.

- Vi har gennem et stykke tid været ak-

tive på det nordamerikanske marked for

netop at tiltrække de her amerikanske

minktyper, som vi kan se, at kunderne

gerne vil betale ekstra for. Vi ser det som

en naturlig udvidelse af vores kollektion,

som skal bidrage til vores målsætning

om at være et auktionshus med så

mange forskellige sorteringer og skind-

typer som muligt, siger Per Knudsen.

myter aflives

Hidtil har de konkurrerende auktions-

huse haft nemmere ved at afholde deres

leverandører fra at sende skind til Glo-

strup, idet der ifølge Per Knudsen er ble-

vet skabt myter om Kopenhagen Fur.

- Mange udenlandske avlere har ikke

vidst, hvilket foretagende Kopenhagen

Fur er, og så har vores konkurrenter væ-

ret gode til at skabe et skræmmebillede

af et kooperativt monster. Med tiltag

som de her ture gør vi op med den myte,

og vi kan jo selv se, at turen er en posi-

tiv overraskelse for gæsterne, siger Per

Knudsen.

For den unge minkavler Matthew Wil-

liam, som sammen med sine to brødre

driver en farm på 15.000 tæver, var det

netop muligheden for at møde andre

mennesker og muligvis lære lidt nyt, der

gør turen interessant.

- Det er vigtigt for os at komme på de her

ture, og vi er glade for muligheden. Pels-

branchen er global og fortsat udvidende,

og vi vil møde så mange mennesker som

muligt. Derfor er jeg også glad for at

komme til København og få mødt alle de

ansatte, siger Matthew.

skinD På veJ

Den nylige turbulens i det internationale

auktionsmarked kan ifølge Per Knudsen

resultere i en gunstig situation for Ko-

penhagen Fur og virksomhedens indsats

for at tiltrække nye leverandører.

- Der har været en forskydning af magt-

balancen mellem American Legend og

NAFA. Og da mange af de nordame-

rikanske avlere er store tilhængere af

det ene eller andet auktionshus, har vi


oplevet en frustration hos nogle avlere,

som gør, at vi tror på, at vi kan kapre

markedsandele på konkurrenternes

hjemmebane. Og så er der da ikke noget

mere nærliggende end at invitere dem til

at komme og se vores forretning, siger

Per Knudsen.

Hvorvidt auktionshusets kurtisering bli-

ver en succes, kan man med rette lade

gæsterne svare på.

- I en tid, hvor der sker meget mellem

auktionshusene, er de her rejser en stor

øjenåbner for mange avlere, som måske

har fået et for nært forhold til deres lo-

kale auktionshuse. Jeg forventer, at der

kommer flere nordamerikanske skind til

København indenfor de kommende år,

siger Kirk Rankin.

På deres seks dage lange tur til Dan-

mark nåede de 35 nordamerikanske

avlere at se alle facetter af dansk

pelsdyravl, men der blev også tid til at

nyde godt af den danske sensommer

med besøg rundt om i landet.

Et stramt program var lagt for de uden-

landske gæster, som startede med vel-

komst i Tivoli. Dagen efter var det tid til

at se auktionshuset og efter en formid-

dag med præsentation af virksomhe-

dens sorteringsfaciliteter, var det tid til

rundvisning i auktionssalen, hvor kun-

derne var i gang med at købe skind.

KiCK var udgangspunktet for tredjeda-

gen, hvor gæsterne blev introduceret

til Kopenhagen Studio, inden de skulle

besøge Knud Vests farm. Dagen slut-

tede med grill-fest i Torben Nielsens

have. En rundtur ved sjællandske se-

værdigheder var fjerde dags program,

inden femtedagen bød på en tur i både

det fynske og det jyske, hvor Tage Pe-

dersen afslutningsvis bød på middag i

Vejle. Sidste dag på rejsen var centre-

ret om minkfarme i Hedensted, samt

Sole-gruppens fodercentral.

fra formanDens foDercentral til grill i Direktørens have.

35 canadiske avlere tog turen over Atlanten for ved selvsyn at opleve Kopenhagen Fur.


Polsk satellit skal bane veJen for nye leveranDører

Med en indleveringscentral i den polske

by Poznan skaber Kopenhagen Fur en

attraktiv satellit, som skal sikre en fortsat

stærk tilstedeværelse på Europas hur-

tigst voksende marked.

Knap en tredjedel af de 21 millioner

skind som sælges på en sæson hos

Kopenhagen Fur kommer fra udenland-

ske avlere, og derfor er det essentielt

for auktionshuset at sikre nem adgang

til indlevering og salg af skind for de

udenlandske leverandører. Med en ny

indleveringscentral i Poznan sikrer Ko-

penhagen Fur en tættere relation til de

østeuropæiske skindleverandører, samti-

dig med at avlerne får en bedre service.

- Indleveringscentralen kommer til at

håndtere skind fra Polen, Letland, Li-

tauen og Ukraine. Åbningen af indleve-

ringscentralen skal ses i lyset af, at vores

skindindsamling i Østeuropa de seneste

år har været en stor succes, og at ram-

merne på den gamle facilitet var blevet

for små, siger salgsdirektør Jesper

Lauge, Kopenhagen Fur.

Etableringen af en såkaldt satellit i Poz-

nan er ifølge Jesper Lauge en fordel for

både auktionshuset og de udenlandske

avlere.

- Vi kan holde skindene i Polen velor-

ganiseret og talt op, og når vi så finder

kapacitet til at sortere specifikke skind-

typer, kan vi fragte skindene til Glostrup.

Så hvor vi tidligere stod og baksede med

en stor mænge skind, som vi måske i

virkeligheden ikke var gearet til, så kan vi

nu hente dem ind i portioner, som sikrer

en bedre og billigere logistik og regi-

strering, mens vi yder en bedre service i

nærområdet, siger Jesper Lauge.

Kopenhagen Furs indleveringscentral i

Poznan skal til dagligt drives af Olger og

Teresa Scheepens samt Jan Grygier.

høJt serviceniveau

I en tid, hvor der sker store rokeringer

blandt de internationale pelsauktions-

huse, er det, ifølge Jesper Lauge, vigtigt

konstant at holde et højt serviceniveau

for at tiltrække de rigtige leverandører.

- Jeg synes, at man skal se etableringen

i Poznan, som et udtryk for, at vi har suc-

ces med specielt vores kerneydelser.

Det er gået op for udenlandske avlere, at

hvis de skal have markedsprisen, så skal

de sælge i Glostrup. Vi tiltrækker særligt

de avlere, som har opnået en økono-

misk uafhængighed af auktionshusene,

som kan finansiere sig selv, og derfor

er frit stillet i forhold til, hvor de gerne

vil sælge deres skind. Det er de avlere,

vi gerne vil have, fordi vi ser økonomisk

uafhængighed som et udtryk for dygtig-

hed, siger Jesper Lauge.

Polsk Potentiale

Indleveringscentralen i Poznan markerer

et fremadrettet fokus på at sikre flere

østeuropæiske kvalitetskind i kollektio-

nen hos Kopenhagen Fur.

- Vi har en ambition om større mar-

kedsandele i Polen, som er Europas

næststørste minkproducent. Næste år

laver de polske avlere 7 mio. skind, og

vi modtager nu mellem 35-40 %, siger

Jesper Lauge.

Indleveringscentralen skal efter planen

håndtere 4 millioner skind i den kom-

mende sæson, og der er mulighed for i

fremtiden at udvide den 1.200 m2 store

til 2.400 m2.


konkurrence

Ved indvielsen af den nye indleveringcentral

var avlere fra hele Østeuropa mødt

op for at se de nye faciliteter og møde

repræsentanterne fra Kopenhagen Fur.


kick vil være verDens væsentligste

KiCK fungerer på mange måder som en

stamme, hvorpå der gror grene, der sør-

ger for at suge succes til sig:

- Studio er kreativt ansvarlig for uddan-

nelse og produktudvikling.

- Nexus er kommercielt ansvarlig for

udbredelse af pels og etablering af for-

retningsnetværk.

- Fur Fab er ansvarlig for udlån af pels-

styles til medier med mere

Brancheorganisationen Dansk Mode &

Textil har fået plads i KiCK, hvor de udar-

bejder initiativer og projekter for de dan-

ske modevirksomheder. Disse 4 grene

skaber trækronen, som med tiden skal

vokse sig større og stærkere.

- Alt i alt skal KiCK være verdens væsent-

ligste kreativitetscenter indenfor mode

og pels. Hverken mere eller mindre, si-

ger Michael Stadi, afdelingschef i KiCK.

Strategien er klar. Det handler om at

skabe en grobund. Det gøres ved at styrke

og udbygge partnerskaber og alliancer. Et

eksempel på et partnerskab er lancerin-

gen af en komplet pelskollektion for DAY

Birger et Mikkelsen’s vinterkollektion.

- Samarbejdet er KiCKs første store

skridt, og resultatet og en efterfølgende

evaluering af samarbejdet med DAY vil

overordnet vise, om vi er på rette spor,

siger Michael Stadi.

Netværk på kryds og tværs giver nærings-

rige vækstbetingelser for både KiCK såvel

som for den aktuelle samarbejdspartner.

en hJælPenDe hånD

Nexus giver for eksempel gerne brands,

der ønsker at udvikle sig i udlandet, en

hjælpende hånd.

- Det er ikke utænkeligt, at Nexus kunne

finde en kinesisk samarbejdspartner til

DAY Birger et Mikkelsen, så brandet bli-

ver kørt ud i Kina, siger Torben Nielsen,

adm. direktør for Kopenhagen Fur, der

efterfølgende understreger, at det kun

handler om at gøre pels globalt aner-

kendt, og derfor ser Nexus også gerne,

at pelsbranchen i lande som Tyrkiet og

Italien bliver styrket.

Samtidig vejleder og underviser Kopen-

hagen Studio gerne samarbejdspartnere.

af iza [email protected]

markeDsføring

KiCK, Kopenhagen Internationale Center for Kreativitet, er en fælles betegnelse for underafdelingerne for Studio, Nexus, pelsudlånet Fur Fab og med Dansk Mode & Textil om bord. Kompetenceklyngen skal bane vejen for pels på det globale modemarked.


hvorfor har Day valgt at

samarbeJDe meD koPenhagen fur?

Det er et ønske om at prøve noget helt

nyt. Det er et nyt element for DAY og

denne del af modebranchen. Vores kol-

lektioner bliver anderledes, og det er

et ønske om at nå en yngre forbruger,

som vil blive opmærksom på, at pels

også kan være en del af hverdagen.

Samarbejdet bygger på fælles tillid og

interesse i at føre pels ind i en yngre

generations garderobe.

hvaD kan Pels tilføre Day's

branD?

Ved at arbejde med Kopenhagen Fur får

man den bedste kvalitet og ekspertise.

DAY er ikke selv eksperter på området,

og samarbejdet har været en meget

stor fornøjelse og nødvendighed, ellers

var vi aldrig gået i gang med at bruge

pels i kollektionerne.

hvorfor er Pels blevet en så

vigtig Del af moDebilleDet?

Pels er lige så luksuriøst et materiale

som silke, cashmere og læder. Disse

materialer sammen med pels giver

rigere mulighed for at style et outfit op

og ned, hvilket er med til at give alle en

individuel stil.

hvilke overveJelser har Du

gJort Dig om samarbeJDet meD

koPenhagen fur som Designer?

Signalet er, at jeg står ved mit valg og

min hverdag. DAY er moderne, vi er

klassiske og sammensat. Med vores

naturlige kollektioner udstråler DAY bo-

heme, og masser af personlighed.

Q&a meD Days ceo kelD mikkelsen

- For eksempel hjalp Studio DAY Birger

et Mikkelsen, med at udvikle en pelskol-

lektion. Og samtidig skal Studio snart

undervise i pelsteknik- og design på

Kolding Designskole, fortæller Torben

Nielsen.

Sådan kan KiCK hele vejen rundt hjælpe

dem, som gerne vil etablere deres

brand, undervises eller vejledes i vejen

til succes med pels. Og det er en forret-

ning, som bliver taget alvorligt.

moD, tålmoDigheD og sammenholD

Brede skuldre og et vist menneskeligt

mod. Det er vigtige kompetencer, som

kræves for at løfte KiCK til det bedste

kreativitetscenter indenfor mode og

pels, mener Michael Stadi.

- Rom blev desværre ikke bygget på en

dag. Selvom vi arbejder hurtigt og dedi-

keret hver dag, er det et meget stort og

langt træk at skulle påvirke en hel mode-

industri og skabe helt nye globale sam-

arbejdskonstellationer på tværs af kultur,

geografi og brancher, siger han.

KiCKs trækrone skal altså vandes med

tålmodighed før kollegerne kan kigger ud

over de andre trætoppe. Og de ansatte

skal give al den næring de har.

- Det er én for alle og alle for én, og en

spændende opgave med at forene krea-

tive kræfter med kommercielle visioner,

understreger den målbevidste chef. Michael Stadi er afdelingschef, men

man kan også titulere ham som kick-

starteren og kaptajnen i KiCK. Han skal

sørge for at styre huset i den rigtige

kurs.

- Jeg skal udstikke retning, kurs og be-

slutte, hvilket mandskab der skal være

om bord på skibet. Når mandskabet

er fastlagt, skal hver især uddelegeres

roller og ansvarsområder, der matcher

kompetencer og anciennitet på skibet.

Det gælder om at flytte sig og flyve

højere og længere hver dag, siger Mi-

chael Stadi.

Senest har han været adm. direktør i

en gazellevirksomhed, som han gjorde

til markedsleder inden for sit felt. Han

har børsnoteret en investeringsfor-

ening og tidligere opbygget forret-

ningsdivisioner helt fra bunden i store

virksomheder.

Michael Stadi er bankuddannet kom-

bineret med en HD i Finansiering,

efterfulgt af en Executive MBA. Senere

suppleret med lederuddannelser i DK,

UK og Schweiz.

kick's kaPtaJn

alt i alt skal kick være verDens væsentligste kreativitetscenter inDenfor moDe og Pels.

Michael Stadi,

afdelingschef i KiCK


NYHED

Ny opskæringsteknik - Patentanmeldt

Bedst i test - Saksevalser et værdifuldt valg

Vi tilbyder bl.a.:· Salg af nye 8 og 10 tands skrabevalser· Opskæring af brugte skrabevalser· Renovering af beskadigede skrabestokke· Teknisk rådgivning vedr. skrabning

ERIK WESTERGAARD ApSAdresse: Erik Westergaard ApS. | Grebjerg 15, Gjøl | 9440 Aabybro

E-mail: [email protected] | www.skrabevalser.dkTelefon: 98 27 74 58 | Mobil : 40 85 74 58

GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 AabybroTlf. +45 98 27 73 00 • [email protected] • www.gva.dk

• HALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING

TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARME

GasBox:• Hydraulisk med tip.• Frem og Bak.• Ergonomisk

Tilbehør til GasBoxkan tilkøbes.

Transportør:Passer perfekt sammen med GasBox'en.

Fås som 2,4 eller 3 meter

Aflivningsvogne:Co2 og kulilte vognei 1200 og 1500 mm.

Autotæller:

Røgrenser:Rustfri røgrenser med røgrør.Renser filtrere udstødningsgasseninden indblæsning i kasse

Co Tester:Kontroller om maskinen giverden nødvendige mængde Co

Hyl

devo

gn:

Kap

acite

t150

200

dyr.

Stad

igpå

lage

r.


• Statsgaranteret høj afregningspris i 20 år• Solid investeringsøkonomi med stor opsparing

• Høj finansieringsgrad af anlægget• Stort løbende drifts- og likviditetsoverskud• F.eks. skattefradrag på 383.000 kr. i 2013

• Risici minimeret gennem all risk forsikring, servicekontrakter mm.• Aktiv medvirken til at reducere CO2 udslip

Formueforøgelse ved investering i attraktive nyopførte solcelle-parker via vores gennemtestede opsparingskoncept. Hør også om vores nyeste produkt, hvor du kan anvende pensionsmidler til investering.

TOPSKATeller

OPSPARING?7 GOD GRUNDE til at investere i solcelle-parker med EstatePartner A/S

OVERGADEN NEDEN VANDET 9C : DK-1414 KØBENHAVN K : TLF: +45 7030 2080

www.estatepartner.dk

SERVICESERVICE

Atlas CopcoGX 5 FFmed indbygget køletørrer7,5 hk - 10 bar600 liter pr. minut200 liter tank

Normalpris

37.700,-+ moms

Bonde Maskiner a/sSkive Trykluft CenterBilstrupvej 4 • 7800 SkiveTlf. 97 52 62 20www.bondemaskiner.dk

• Aut. Atlas Copco servicecenter• Vi er altid klar med et godt tilbud på større og mindre trykluftanlæg• Egne servicebiler... for salg og service• Vi sælger og servicerer på tillid

SPECIALTILBUDSPRIS

31.995,-+ moms

MM Multiservice

Før Efter

MM Multiservice er et større, fl eksibelt ser vice fi rma med fl ere års erfaring. Vi lægger vægt på service og individuelle løsninger.

MMMULTI-SERVICE

Udlægning af læsket kalk

med professionelt udstyr, til

forebyggende bekæmpelse af vira,

fl uer, larver, lopper m.m.

Rengøring og sanering af minkhaller

Nedvaskning af store loftrum

Professionel desinfektion af minkhaller

Vi arbejder 24 timer i døgnet

(treholdskift)

Vores mål er, at kunne indfri dine forventninger til et stykke grundigt udført ar bejde, efter hvad der er aftalt.

Hjørringvej 451 . 9750 ØstervråTlf. 20 73 17 09www.mm-multi service.dk


faglig råDgivning øger inDtJeningen På De Danske minkfarme

Flere og flere danske minkavlere har

fået øjnene op for den gode faglige råd-

givning, som ydes af konsulenterne i

Kopenhagen Furs rådgivende afdelinger.

Vi har mærket en stor stigning i interes-

sen og efterspørgslen for rådgivning

både direkte på farmene, i pelserierne og

indirekte via vores ugentlige nyhedsmail,

som sendes til alle danske avlere.

Den direkte rådgivning på farmen tager

udgangspunkt i den enkelte avlers mink

og skindstatistikker. Det sker, så netop

den avler kan forbedre avlsresultat og

skindegenskaber og derved øge indtje-

ningen. De primære fokusområder i den

direkte rådgivning er vinterhuld, fodring,

avlsplanlægning og parringsstrategier

mm.

Vi får flere og flere avlere, som siger, at

de ønsker, at Rådgivningen skal hjælpe

dem med f.eks. at forbedre avlsresulta-

tet med en halv hvalp pr. tæve eller øge

værdital for skindstørrelse og skindkvali-

tet med så og så mange indekspoint. Det

er klart, at det er store opgaver, som kræ-

ver et tæt samarbejde mellem avler og

konsulent, og at de aftaler, som løbende

indgås, gensidigt overholdes - for det er

jo avleren, som opnår det positive resul-

tat på farmen, idet det er avleren, som

fodrer og passer dyrene. Ligeledes ople-

ver vi stadig stor interesse og efterspørg-

sel efter livdyrsortering på farmene, og vi

forventer at runde 1000 sorteringsdage i

2013 på danske minkfarme.

Konsulenterne kan på baggrund af forsk-

ning og erfaring fortælle, hvordan enkelte

processer kan forbedres og optimeres.

I 2013 har vi en del eksempler på avlere,

som bl.a. via øget fokus på huldstyring og

fodring i vinterperiode og drægtighed har

øget avlsresultatet ved fødsel med mel-

lem 0,3 til 1,3 hvalpe pr. parret tæve. Det

øgede avlsresultat er godt for den enkelte

avlers økonomi, men det sikrer samtidig

en øget tilgang af skind til auktionshuset

og derved overskud til fordeling blandt

alle danske avlere.

Pelsning Påvirker Prisen

I pelsningssæsonen er fokus på at opti-

mere pelsningsprocessen og reducere

antallet af tabsgivende fejl på skindene,

som derved reducerer prisen på auktio-

nen. Mange typiske småfejl koster mel-

lem 35 til 50 kr. pr. skind, de større fejl

endnu mere. Hvert år ser vi avlere og pel-

serier, som desværre laver systematiske

fejl gennem hele pelsningssæsonen, som

koster flere 100.000 kroner for enkelte

avlere.

Kopenhagen Fur ønsker at øge fokus på

pelsningsprocessen både på de kvalitets-

sikrede pelserier, og som noget nyt i

2013 også til pelserier udenfor ordningen.

Dette skal ske ved at vores skindkonsu-

lenter kommer ud på pelserierne, når

de første regulære skind kommer af ta-

nerne og derfra kan være med til at rette

pelsningen, så pelsningsprocessen ikke

reducerer skindets værdi. Dette skal være

med til at reducere fejl så tidligt som mu-

ligt samt sikre, at skindene strækkes opti-

malt for at øge avlernes indtjening.

Rådgivningen sender ugentlige nyheds-

mails ud til alle danske avlere med vej-

ledning og tips til den forestående tid på

farmen, samt fodringsanbefalinger via

fodercentralerne i løbet af året. Mange

avlere er rigtigt glade for den ekstra

sparringspartner via computeren eller

mobiltelefonen, når man som avler ofte

står med små eller store udfordringer på

farmen.

Ønsker du at vide mere om de tilbud og

ydelser, som Kopenhagen Fur kan tilbyde

netop dig om rådgivning vedrørende avl,

management, skind og pelsning mm, kan

du læse mere i FarmCockpit. Du er også

altid velkommen til at kontakte en af kon-

sulenterne i Rådgivningen eller Kvalitets-

afdelingen for yderligere information.

af peter foged larsen, forsknings- og rÅ[email protected] Jesper lauge cHristensen, cHef for avlerservice [email protected] bJarne rasMussen, kvalitetscHef [email protected]

råDgivning

tæt samarbeJDe meD koPenhagen råDgivning gør Det værD at være minkavler. en stigning På 1,1 hvalP Pr Parret tæve taler for sig selv.

vi sætter stor Pris På nyheDsbrevene – Det er en goD sParringsPartner når man står meD De små eller store uDforDringer På farmen.


norDiske PelsDyrforskere om foDer og ernæring

Sessionen om foder og ernæring på

pelsdyrforskerkongressen på Island var

domineret af danske forskere og hand-

lede i vid udstrækning om forskning i

foderets proteinindhold. Efterhånden

som kravet til proteinindholdet skærpes,

er det vigtigt at have en tilstrækkelig stor

viden om proteinbehovet i forskellige

perioder af minkens livscyklus.

I to præsentationer af danske forskere

blev der præsenteret resultater af prote-

inforsøg i perioden fra 28. februar til 10.

april og i drægtighedsperioden. Begge

forsøg er gennemført med få tæver i

holdene, og resultaterne skal derfor ta-

ges med et vist forbehold, men de giver

nogle indikationer om, hvor dyrenes

behov for protein ligger i de respektive

perioder. Forsøget med forskellige pro-

teinniveauer i perioden 28. februar til 10.

april viste med stor tydelighed, at et for

lavt proteinniveau i denne periode (20

% af energien fra protein) ikke påvirkede

antallet af implanterede æg, men det

påvirkede i høj grad fostrenes overlevel-

sesevne (målt på tæver, der er aflivet og

obduceret den 10. april). Vurderet ud fra

antallet af implanterede æg og fostrenes

overlevelsesevne vurderes det, at ca.

30 % af energien fra protein er tilstræk-

kelig. Denne værdi kunne desværre ikke

bekræftes hos de tæver i de samme

hold, der fortsatte og fødte hvalpe. Her

præsterede de tæver, der fik 25 og 35 %

af energien bedre, end de tæver der får

30 % af energien fra protein.

Forsøgene med forskellige protein-

niveauer i drægtighedsfoderet viser, at

dyrene reagerer på proteinniveauet i

foderet allerede når de er fostre. Tæver,

der er født af tæver, der har fået for lavt

proteinniveau i foderet under drægtig-

heden, vil reproducere dårligere, når de

selv skal være mødre.

yDerligere unDersøgelser

I en anden undersøgelse blev protein-

niveauet i foderet i den sidste del af

drægtigheden (fra den 10. april og til

fødsel) undersøgt. De minktæver, der fik

lavproteinfoder i denne periode, fik foder

med 19 % af energien fra protein. Under-

søgelsen har kørt gennem flere genera-

tioner, og har givet ganske overraskende

resultater. Som i ovennævnte undersø-

gelse er der også i denne undersøgelse

arbejdet med få tæver i hvert hold, så

det kræver yderligere undersøgelser for

at få resultaterne bekræftet.

Resultaterne indikerer, at tæver, der

har fået lavproteinfoder i sidste del af

drægtigheden, føder hvalpe med lavere

fødselsvægt, men goldprocent, kuldstør-

relse og procent dødfødte hvalpe er ikke

påvirket af foderets proteinindhold. Li-

geledes ser det ud til, at dyrene gennem

generationer kan tilpasse sig et lavere

proteinniveau i foderet. Der er mange in-

teressante aspekter i denne problemstil-

ling, og yderligere undersøgelser med

flere dyr i holdene vil forhåbentlig give

os en mere konkret viden.

Det er ikke kun i drægtighedsperioden,

at der er fokus på proteinindholdet i

foderet. Også i slutningen af vækstpe-

rioden er proteinindholdet i fokus, da et

ekstremt lavt proteinindhold i foderet

på det tidspunkt vil medføre problemer

med fedtlever hos minkene.

Der er fremsat teorier om, at tilsætning

af forskellige produkter til minkfoderet

i denne periode kunne forhindre eller

reducere frekvensen af fedtlever, når der

fodres med lavproteinfoder. I undersø-

gelsen blev der anvendt foder med 20

% af energien fra protein, og følgende

tilsætningsstoffer blev afprøvet: carnitin

(i 2 niveauer), vitamin E, vitamin B, chol-

inchlorid og dextrose.

Resultatet af undersøgelsen er, at de

afprøvede tilsætningsstoffer ikke kunne

hindre de negative effekter i form af

nedsat vækst og fedtinfiltration i leve-

ren ved fodring med et foder med eks-

tremt lavt proteinniveau. Til gengæld

viste undersøgelsen, at minkleveren er

i stand til hurtigt at regenerere, hvis en

mink med fedtlever, kommer over på

fodercentralfoder.

kvalitet afgørenDe

En norsk undersøgelse viste, at det ikke

kun er foderets proteinindhold, der har

betydning. Det er også afgørende, at der

anvendes protein af tilstrækkelig god

af peter foged larsenog vilHelM [email protected]

forskning


kvalitet. Det blev vist i en undersøgelse,

hvor minkhvalpe umiddelbart efter fra-

vænning blev tildelt 3 forskellige foder-

blandinger. Foderblandingerne havde

samme proteinindhold, men der var stor

forskel i proteinkvaliteten. De 3 protein-

kilder var henholdsvis lammemel (dårlig

protein), fjerkræmel (middel protein) og

fiskemel (godt protein).

Dyrenes daglige tilvækst i gram i de 3

uger undersøgelsen strakte sig over,

var henholdsvis 8,2 g, 24,8 g og 35,3 g.

Resultaterne viser med tydelighed vig-

tigheden af, at man kender sine råvarer,

deres smagelighed, aminosyresam-

mensætning og fordøjelighed. Jo lavere

proteinniveau i foderet desto bedre skal

kendskabet til råvarerne være.

En af mulighederne for at opretholde

kendskabet til de anvendte råvarer er

gennem fordøjelighedsforsøg. Fordøje-

ligheden af næringsstofferne i råvarerne

kan ændres, hvis råvarerne udsættes

for ændrede produktionsmetoder. En

stor del af de råvarer, der anvendes til

minkfoderproduktion, er biprodukter

fra fødevareindustrien. Tidligere blev

mange af disse produkter betragtet som

affaldsprodukter, men i de senere år

er der kommet mere og mere fokus på

værdien af disse produkter. Dette har i

nogle tilfælde resulteret i en anden be-

handling af disse produkter, hvilket kan

influere på minkens mulighed for at ud-

nytte næringsstofferne i de pågældende

produkter.

For at sikre, at råvaretabellen altid inde-

holder de rigtige data, er det nødvendigt,

at der kontinuerligt laves fordøjeligheds-

forsøg. Derved kan det afsløres, om

nogle af råvarerne har ændret sig som

følge af ændrede produktionsmetoder

på oprindelsesstedet. Fordøjelighedsfor-

søg er en væsentlig del af vedligeholdel-

sen af den råvaretabel, der er med til at

danne grundlag for en optimal fodring af

vores mink i Danmark.

Næringsstoffernes – specielt aminosy-

rernes – stabilitet i det færdigtproduce-

rede foder, er blevet undersøgt på Ko-

penhagen Farm. Undersøgelsen viste, at

tilsatte syntetiske og naturlige aminosy-

rer er meget stabile, hvis foderet opbe-

vares ved en temperatur under 5 grader.

Opbevares foderet ved højere tempera-

tur i længere tid, vil der ske nedbrydning

af nogle aminosyrer. Konklusionen på

undersøgelsen er, at minkfoder altid bør

opbevares ved en temperatur under 5

grader, indtil det skal udfodres.

beDre vanDbalance

Afslutningsvis blev der præsenteret

resultater fra en undersøgelse af mu-

ligheden for at forbedre minkhvalpenes

vandbalance ved at tilsætte forskellige

fiberstoffer til foderet. De produkter, der

blev afprøvet, var: tørret sukkerroeaf-

fald (1,5 % iblanding), Quellmix 70/30

(1,3 % iblanding), Feedbinder T95 (0,6 %

iblanding), Cellulose (1,5 % iblanding) og

Vivapur (0,5 % iblanding).

Ingen af de tilsatte fiberstoffer havde

negativ effekt på hvalpenes tilvækst. Alle

produkterne øgede hvalpenes vandopta-

gelse gennem foderet, og der var ingen

negativ effekt på dyrenes mineralba-

lance. De fiberstoffer, der her er blevet

testet, kan derfor anvendes i minkfoder

til hvalpe lige efter fravænning uden no-

gen form for negative effekter.

I perioden fra den 27. til den 30. august

i år blev den årlige kongres for nordi-

ske pelsdyrforskere afholdt. I år blev

kongressen holdt i Reykjavik i Island,

og den havde samlet næsten 100 del-

tagere fra hele Skandinavien. Kongres-

sen var som inddelt i sessioner efter

emneområder, som i år var foder og

ernæring, veterinær, avl og genetik og

adfærd/velfærd.

I denne og en følgende artikel i novem-

ber-bladet gives der en kort opsumme-

ring af de forskningsresultater, der blev

præsenteret under kongressen.

nJf kongres På islanD


unDersøgelsen uDført veD

Pelsning i 2011

Undersøgelsen omfattede obduktion af

1.593 mink fordelt på 7 danske minkfarme

i november 2011. Farmene fik foder fra

3 forskellige fodercentraler. I undersø-

gelsen indgik mink af 5 farvetyper (wild,

mahogani, silverblue, palomino og pearl).

Farmdata fra farmene blev indhentet ved

hjælp af interviews med minkavlerne,

samt ved udtræk fra Kopenhagen Furs

databaser. Minkkadaverne blev inden

pelsning gennemgået for pelsforandrin-

ger på bugen. Mink med synlig misfarv-

ning og/eller ændret hårlængde i bugom-

rådet blev registeret med pelsproblemet

”våd bug”. Efter pelsning blev minkene

obduceret og eventuelle fund registreret.

Mink med synlige forandringer i urinvejs-

organer ved obduktion blev karakteriseret

som havende urinvejslidelse.

omfang og betyDning af Problemet

”våD bug”

”Våd bug” blev udelukkende fundet

hos hanhvalpe, hvor det var et hyppigt

forekommende fund med en forekomst

på 35% . Forekomsten af ”våd bug” hos

hanhvalpe varierede betydeligt mellem

farmene (1-56%). De farme, som i under-

søgelsen havde lavere forekomst af ”våd

bug”, skilte sig ud fra de andre farme ved

konsekvent at sortere avlshanner med

pelsproblemet fra. Høj forekomst af ”våd

bug” kan være forbundet med økonomisk

tab. ”Våd bug” af den type som blev

registreret i denne undersøgelse (synlig

misfarvning og/eller ændret hårlængde i

bugområdet) estimeres at repræsentere

et tab svarende til 20 % af prisen pr. han-

skind med pelsproblemet.

Man kan ikke alene ud fra skindstatistik-

ken se, hvor stort et problem ”våd bug”

er på den pågældende farm, derfor kan

det være en fordel at lave en optælling af

hanner med ”våd bug” i forbindelse med

pelsning for at vurdere, hvor udbredt pro-

blemet er på farmen.

Forekomsten af urinvejslidelser var på

alle farme meget lav blandt de under-

søgte mink (0-2 %). Der kunne ikke påvi-

ses en sammenhæng mellem forekomst

af ”våd bug” og urinvejslidelser. Den

underliggende årsag til ”våd bug” er

ukendt, men resultaterne underbygger

tidligere undersøgelser, der tyder på at

tendens til at udvikle ”våd bug” er arve-

lig hos mink.

af susanne soMMerlund, stine bertelsen, niels cHristian kyvsgaard og anne sofie HaMMerM, ku sund, institut for veterinær sygdoMsbiologi

avl

forekomsten af ”våD bug” På Danske minkfarmeI forbindelse med et veterinært specialeprojekt ved Københavns Universitet er forekomst og betydning af pelsproblemet ”våd bug” og mulige årsagsfaktorer blevet undersøgt. Farme, som i undersøgelsen havde lav forekomst af ”våd bug”, skilte sig ud fra de andre ved konsekvent at sortere avlshanner med ”våd bug” fra. Resultaterne tyder på, at der kan være et potentiale i at sætte mere fokus på ”våd bug” f.eks. ved at optælle mink med ”våd bug” i forbindelse med pelsning og inddrage pelsproblemet i vurderingen af hanmink til avl

Minkene blev obduceret af dyrlægestuderende; Stine

Bertelsen tv. og Susanne Sommerlund th.

Pelsproblemet ”våd bug” hos mink i undersøgelsen.


hvorDan Påvises cyster veD

brystbenet?

Sygdomsbilledet er ensartet, selvom om-

fanget kan variere. Hos dyrene ses enkelt

kugleformet cyste udgående fra området

mellem forbenene. En cyste er slags væ-

skeblære eller væskefyldt udposning un-

der huden. På grund af placeringen ved

brystbenet (sternum), kaldes cysterne

”sternal cyster”. Cysterne kan variere i

størrelse fra valnøddestore til appelsin-

store, eller endda større og forekommer

hos flere forskellige farvetyper. Cysterne

forekommer mest hos hanner, men er

også påvist hos hunmink. Små cyster kan

gemme sig i huden på brystet og opda-

ges kun, hvis man mærker på huden. Cy-

ster på brystbenet er som udgangspunkt

fyldt med en klar aseptisk væske (uden

bakterier), men ofte vil bakterier senere

inficere cysten f.eks. gennem skader

på huden og så danner der sig en byld

med betændelse/pus og nogen gange

blodtilblandet indhold. Sygdommen

forekommer ofte hos få mink på farmen,

men nogle farme beretter om en stigning

i forekomsten i de seneste år.

hvaD er årsagen til cyster På

brystbenet?

På Københavns Universitet er der un-

dersøgt mink med cystedannelse ved

brystbenet fra flere forskellige farme. Un-

dersøgelserne tyder på, at der tale om en

forstørret slimsæk (bursa), som reagerer

på fysisk påvirkning ved at vokse og blive

fyldt med væske. Slimsække har til formål

at nedsætte friktion (gnidning) mellem

sener og knogler. Forstørrede slimsække

(kaldes også bursitis) kan blandt andet

forekomme på albuer af hunde, når de

ligger på et hårdt underlag og på brystet

af nogen tunge fjerkræracer. Beretninger

fra minkfarme tyder på, at nogen linjer af

mink er særligt disponerede, og at lidel-

sen muligvis kan være arvelig. En nær-

mere undersøgelse af brystbenet hos de

seneste undersøgte mink, har vist, at den

forreste del af brystbenet var usædvanlig

lang og kraftig. En teori er derfor, at det

kan være en medfødt misdannelse af den

forreste del af brystbenet, der dispone-

rer nogle mink for udvikling af cyster på

dette sted. Det anbefales derfor, at man

holder øje med cyster på brystbenet i for-

bindelse med sortering. Og at mink med

cyster ikke indgår i avlen.

Hanmink med cyster er ofte store og ved

godt huld, men det vides ikke om, der er

en direkte sammenhæng med størrelse/

huld og dannelsen af cysterne. Yderli-

gere undersøgelser er nødvendige for

at afklare mulige årsager til problemet.

Københavns Universitet undersøger

cysterne i forbindelse med et større pro-

jekt, der omfatter hudproblemer og sår

generelt. Derfor modtages fortsat gerne

kadavere med cyster til undersøgelse,

såvel som informationer om forekomst af

problemet.

kan cyster veD brystbenet

behanDles?

Der er ikke umiddelbart noget der tyder

på, at mindre cyster generer minken på

nogen måde, men hos mink med store

cyster er der risiko for infektion af cysten

og derved byld-dannelse. Mink med store

cyster skal derfor behandles eller aflives.

Nogle praktiserende dyrlæger har rap-

porteret om gode resultater med tømning

af sternal cyster kombineret med antibio-

tikabehandling. Antibiotika alene har in-

gen effekt. Der er dog en betydelig chan-

cen for, at cysterne med tiden vender

tilbage, og da det samtidig er sandsynligt,

at lidelsen er arvelig, er det væsentligt, at

mink med sternal cyster pelses samme

sæson og ikke indgår i avl.

af anne sofie HaMMer, ku sund, institut for veterinær sygdoMsbiologi

avl

mink meD cyster veD brystbenetGenerelt, er det vigtigt, at de dyr, der udvælges til avl, er sunde og raske. Det kan anbefales, at holde øje med hanmink, der har væskefyldte udposninger under huden ved brystbenet, såkaldt ”sternal cyste”. Tendens til at udvikle cyste ved brystbenet kan muligvis være arvelig hos mink, og mink med denne lidelse bør derfor ikke indgå i avl.

Mink med cyste.


Formålet med skindudstillinger er at vej-

lede i udvælgelsen af avlsdyr. Reglerne

for bedømmelse af skind skal derfor sigte

mod, at udstillingsskind opfylder rimelige

krav til avlsdyr for at opnå præmie. Reg-

lerne skal tage hensyn til de pelsegen-

skaber, der over en årrække har haft væ-

sentlig betydning på prisen for færdige

skind. Reglerne for skindudstillingerne er

gengivet på de følgende sider.

Vi vil stærkt anbefale, at avlerne fortsat

møder flittigt op til udstillingerne, da det

er her, du har mulighed for at sammen-

ligne dine skind med kollegaers skind

og mulighed for at sammenligne dom-

mernes resultater til gavn for det videre

avlsarbejde på farmen.

Gå i gang med udvælgelsen af udstil-

lingsskind i så god tid, at du kan ud-

vælge dine allerbedste skind.

Alle skind fra Kopenhagen Fur Skind-

udstilling, både store bundter og fem-

skinds-bundter, vil først blive udbudt på

juni- eller september-auktionen.

Avlere, som har fået 50-skinds-storbund-

ter godkendt som avlerlot, kan stadig

vælge at sælge bundterne som avlerlot.

Hvis nogle avlere ønsker dette, skal de

kontakte Michael Egevang senest man-

dag den 31. marts 2014 på tlf. 4326 1320

- ellers vil skindene blive samsorteret.

Husk at alle skind til Kopenhagen Fur

Skindudstilling (både store og små

bundter) skal være trukket på snor, og

der skal sættes identifikationsmærke på

bundet (husk at alle felter skal udfyldes).

Alle skind skal have påhæftet talon som

vist på foto. Kontonummer og løbenum-

mer skal afklippes, og hæfteklammen

skal sidde på tværs af stregkoden.

regler for skinDuDstillinger

af [email protected]

beDømmelse

udstillingsregler 2014

vedrørende plasMacytose

1. På lokal- og landsdelsudstilling-

erne 2014 må der kun udstilles

skind fra farme, som pr. 1. no-

vember 2013 har opnået status

som A-farm, eller farme, som har

foretaget sanering af besætningen,

og hvor der ved test efter sanering

ikke er påvist reagenter.

2. Skulle der mod forventning påvi-

ses reagenter i ovennævnte farme

efter 1. november, kan der fra disse

farme ikke udstilles på lokal- og

landsdelsudstillingerne 2014.

3. Skindene må ikke være behandlet

i pelserier, som har pelset mink fra

farme med ringere status end A-

farm eller saneret farm.

4. Alle avlere, uanset plasmacyto-

sestatus, har mulighed for at ud-

stille deres skind på Kopenhagen

Fur Skindudstilling.

5. Ovenstående regler gælder for alle

farmens skindtyper.


§ 1

Enhver pelsdyravler eller ejer af mink el-

ler ræve i pension, der er medlem af en

landsdelsforening, har ret til at udstille

egne skind som nedenfor anført.

Skind fra farme, som er under offentligt

tilsyn for en smitsom sygdom, kan ikke

udstilles.

Skindene udstilles for ejerens egen ri-

siko, og arrangørerne påtager sig intet

ansvar for disse.

§ 2.

Udstillinger af minkskind kan afholdes

som:

a. Lokaludstillinger inden for de enkelte

landsdelsforeningers område. Udstil-

lingen skal være godkendt af landsdels-

foreningen. Intet medlem kan deltage

i mere end en lokaludstilling om året.

Landsdelsforeningernes bestyrelse kan

dog dispensere herfra.

b. Landsdelsudstillinger. Såfremt der i en

landsdelsforening er afholdt lokaludstil-

linger som under a anført, kan adgangen

til at deltage i landsdelsudstillingen be-

grænses.

c. Kopenhagen Fur Skindudstilling afhol-

des og arrangeres af Kopenhagen Fur.

Udstilleren kan på Kopenhagen Fur

Skindudstilling kun deltage med ét bundt

i hver farvetype. Skindene i de enkelte

bundter behøver ikke at være de samme

som var med til lokal/landsdelsudstil-

lingerne.

d. Farmræve kan udstilles på såvel lokal-

og landsdelsudstillinger samt Kopenha-

gen Fur Skindudstilling. På Kopenhagen

Fur Skindudstilling kan hver avler mak-

simalt udstille 1 bundt blåræve, 1 bundt

shadow/hvide ræve, 1 bundt sølvræve

og 1 bundt af hver mutationstype og

artskrydsninger. Landsdelsforeningerne

afgør selv, om de vil tillade udstilling af

enkeltskind på lokal- og landsdelsudstil-

linger.

§ 3.

Retningslinierne for tilmelding og ind-

sendelse af skind til en udstilling samt

indmeldelsesgebyr fastlægges af arran-

gørerne og meddeles medlemmerne i

god tid før udstillingerne afholdes.

Skind, der indsendes til en lokal- eller

landsdelsudstilling, skal være påsat ta-

lon.

Udstillingsskind til Kopenhagen Fur

Skindudstilling skal indsendes på speciel

indleveringsseddel, og der skal på kas-

serne påsættes selvklæbende mærkater

påtrykt ”Udstillingsskind”.

§ 4.

Skindene skal være tanet efter gældende

regler samt være tørre, rene og fri for

støv og savsmuld.

Skind, der ikke overholder de vedtagne

mål, diskvalificeres, og placeres sidst i

typen.

§ 5.

Minkskind og ilderskind kan på lokalud-

stillinger udstilles enkeltvis eller i bund-

ter på 3 eller 5 skind, på landsdelsudstil-

linger i bundter på 3 eller 5 skind.

På Kopenhagen Fur Skindudstilling skal

alle rævetyper udstilles i 3 stk. bundter,

og alle minktyper og ildere skal udstilles

i 5 stk. bundter.

Ved lokal- eller landsdelsudstillinger af-

gør landsdelsforeningens bestyrelse el-

ler udstillingsudvalg, hvor mange bund-

ter den enkelte avler må udstille inden

for hver type. Angående Kopenhagen

Fur Skindudstilling, se § 2, punkt c.

§ 6.

Skindene tildeles point efter kvalitet,

størrelse, farve, renhedsgrad og eventu-

elt markering.

Bedømmelsen foretages af dommere.

Pointgivningsreglerne skal være ens ved

alle udstillinger.

Ændringer besluttes af surprime skind-

udvalget.

Udvalget består af 2 personer fra hver

landsdel og 2 personer fra Kopenhagen

Fur.

§ 7.

Dommerne ved lokal- og landsdelsudstil-

lingerne vælges af den enkelte lands-

delsforening.

Til Kopenhagen Fur Skindudstilling væl-

ges dommerne af landsdelsforeningerne

og Kopenhagen Fur. Dommerne skal

være valgt så tidligt, at de kan deltage i

et dommerkursus, inden udstillingssæ-

sonens begyndelse.

Kurset arrangeres og afholdes af Kopen-

hagen Fur.

På Kopenhagen Fur Skindudstilling må

de valgte dommere ikke udstille i den

type, hvori de selv bedømmer.

§ 8.

De enkelte bundter tildeles point, og

der kan efter dommernes skøn uddeles

ærespræmier til de bundter, der måtte

findes værdige dertil.

§ 9.

Arrangørerne har ret til at udstille de

præmierede skind for publikum efter

bedømmelsen. Skindene må ikke fjernes

fra udstillingen før det af arrangørerne

fastsatte tidspunkt.

§ 10.

Der må ikke medbringes skind til udstil-

lingen ud over de skind, der deltager i

bedømmelsen.

§ 11.

Resultatet fra Kopenhagen Fur Skindud-

stilling offentliggøres i Dansk Pelsdyravl.

regler for skinDuDstillinger fortsat


beDømmelsesregler for mink

Udstillingsbundterne skal være ensar-

tede med hensyn til type og kan diskvali-

ficeres, hvis dette ikke er tilfældet (f.eks.

Pearl Beige og Tripple Pearl i samme

bundt).

1. tyPeensartetheD

Udstillingsbundterne skal være ensar-

tede med hensyn til farve. Bundter med

flere end tre sammenhængende farver

skal tildeles minuspoint.

2. farveensartetheD

3. Point for størrelse

str. 50 over 101 cM 15 point





4. Point for kvalitet

purple 21-25 point

platinuM 14-20 point

burgundy 18-13 point

5. Point for farve og renheD i black

farve renheDsgraD

1 2 3

black 18

2X dark 17 16 15

X dark 15 14 13

dark 13 12 11

På alle udstillinger vil det være muligt

at udstille i alle 4 grupper. Udstilleren

skal hjemmefra afgøre, i hvilken gruppe

bundterne skal udstilles, og dette skal

klart fremgå ved indlevering af bund-

terne.

6. Point for farve og renheD imahogany blå/røD samtbrown/glow blå/røD

blå mahogany

farve renheDsgraD

1 2 3

3Xdark 13 12 9

2Xdark 18 17 13

Xdark 18 17 13

dark 18 17 13

MediuM 18 17 13

pale 13 12 9

røD mahogany

farve renheDsgraD

1 2 3

3Xdark 9 12 13

2Xdark 13 17 18

Xdark 13 17 18

dark 13 17 18

MediuM 13 17 18

pale 9 12 13

blå brown

farve renheDsgraD

1 2 3 4

3Xdark 13 12 9 9

2Xdark 18 17 13 9

Xdark 18 17 13 9

dark 18 17 13 9

MediuM 18 17 13 9

pale 18 17 13 9

Xpale 18 17 13 9

2Xpale 18 17 13 9

3Xpale 13 12 9 9

røD glow

farve renheDsgraD

1 2 3 4

3Xdark 9 9 12 13

2Xdark 9 13 17 18

Xdark 9 13 17 18

dark 9 13 17 18

MediuM 9 13 17 18

pale 9 13 17 18

Xpale 9 13 17 18

2Xpale 9 13 17 18

3Xpale 9 9 12 13

7. Point for farve og renheD i Pearl

farve renheDsgraD

1 2 3

dark 15 14 10

MediuM 16 15 11

pale 18 17 13

Xpale 18 17 13

2Xpale 18 17 13

3Xpale 18 17 13

4Xpale 15 14 10

8. Point for farve og renheD i golDen Pearl

farve renheDsgraD

1 2 3

dark 10 14 15

MediuM 13 17 18

pale 13 17 18

Xpale 13 17 18

9. Point for renheD i white

farve renheDsgraD

1 2 3

Hvid 18 17 13

10. Point for farve og renheD i Palomino

farve renheDsgraD

1 2 3

3Xdark 15 14 12

2Xdark 18 17 15

Xdark 18 17 15

dark 18 17 15

MediuM 18 17 15

pale 18 17 15

Xpale 18 17 15

2Xpale 18 17 15

3Xpale 15 14 12

11. Point for farve og renheD i saPPhire og silverblue

farve renheDsgraD

1 2 3

2Xdark 15 14 10

Xdark 18 17 13

dark 18 17 13

MediuM 18 17 13

pale 18 17 13

Xpale 18 17 13

2Xpale 15 14 10


kopenHagen fur

skindudstilling 2014

• Kopenhagen Fur Skindudstilling

2014 vil foregå i Herning den 27.,

28. og 29. marts.

• Sidste indleveringsfrist for både

store og små udstillingsbundter på

indleveringscentralerne er onsdag

den 19. februar 2014.

• Skindene skal være på Kopenhagen

Fur i Glostrup senest den 20. februar

kl. 08.00.

• Tid og sted for landsdels- og lokal

udstillinger vil kunne ses i kalende-

ren på avlersiden på kopenhagenfur.

com, efterhånden som datoerne bli-

ver fastlagt.

• Der kan i år udstilles 50 stk.- (gruppe

1) og 25 stk.- (gruppe 2) storbundter

i Hanner og Tæver i alle typer.

• Der kan ikke udstilles samme type

skind i gruppe 1 og 2.

beDømmelsesregler for mink fortsat12. Point for farve og renheD i violet

farve renheDsgraD

1 2 3

Xdark 13 12 9

dark 18 17 13

MediuM 18 17 13

pale 18 17 13

Xpale 18 17 13

2Xpale 15 14 10

13. Point for farve og renheD i Pastel

farve renheDsgraD

1 2 3

2Xdark 18 17 15

Xdark 18 17 15

dark 18 17 15

MediuM 18 17 15

pale 15 14 12

14. Point for farve og renheD i blue iris

farve renheDsgraD

1 2 3

3Xdark 13 12 9

2Xdark 18 17 13

Xdark 18 17 13

dark 18 17 13

MediuM 18 17 13

pale 13 12 9

15. Point for farve og renheD icross, Jaguar og starDust

farve renheDsgraD

1 2 3

god farve 8 7 5

for Mørke/lyse 4 3 1

Point for markering i cross

god Markering 10-9

enkelte flæk

brudt Markering 7-5-3

uønsket type 1

Point for markering i Jaguar

flot afgrænsede

og ensfarvede pletter 10-9

udflydende pletter/

pletter Med Hvide stikkelsHÅr 7-5-3

uønsket type 1

Point for markering i starDust

god Markering 10-9

Markerede Hofter eller

uJævn pigMentering 7-5-3

uønsket typer 1

Der gives fra 9-18 point, idet der tages

hensyn til farve, renhedsgrad og evt.

markering.

Der henstilles til udstillere af sjældne

mutationstyper, at bundtet er mærket

med typebetegnelse ved indlevering.

16. Point for farve, renheDsgraD m.m. i øvrige tyPer

Undersorter og skindfejl tildeles fra 1-4

minuspoint

Får et skind 4 minuspoint, regnes det

som undersort og diskvalificeres.

Skind, der ifølge fastlagte mål er for

smalle, diskvalificeres.

Skind, der viser tydelige spor af kemisk

behandling, diskvalificeres.

Metallic tildeles fra 1-4 minuspoint

Flæk tildeles fra 1-4 minuspoint

Hvide aftegninger mellem ørerne og

penis, der ikke kan dækkes af svovlet på

en almindelig tændstik, straffes med 1-2

minuspoint.

Urindryp tildeles fra 1- 4 minuspoint

De første 5 cm neden for penis må ikke

være opskåret. Skind med mere end 2

cm mellemrum mellem bagben skal til-

deles fra 1-4 minuspoint.

Skind med lange afvigende dækhår skal

tildeles fra 1-4 minuspoint.

Hvide skind med regal aftegning straffes

med 1-2 minuspoint.

Skind, der ikke er pelset efter gældende

regler tildeles fra 1-4 minuspoint.

17. minusPoint for feJl

Pelsgnav, klatter m.m, som ikke kan

dækkes af svovlet på en almindelig

tændstik (der må kun være en fejl på

skindet), straffes med 1-4 minuspoint.

Store fejl diskvalificeres.

Klipsehuller må maksimalt være 4 mm

lange og 2 mm brede og skal sidde på

de nederste 1,5 cm af skindet, ellers skal

der tildeles minuspoint.

Flapper: Under pelsningen, kan der i

forbindelse med opskæring opstå nogle

"flapper" ved halepartiet. Disse flapper

må efterfølgende tilrettes, således at

skindet fremstår med lige kanter. Det er

dog en betingelse, at underuld og/eller

dækhår ikke tager skade. Skulle det ske,

skal skindet tildeles fra 1-4 minuspoint.

Bundter, der har fået 2 eller flere mi-

nuspoint, kan ikke opnå ærespræmie.

Skindene må ikke være mærket og må

kun udstilles en sæson. Gamle skind dis-

kvalificeres.


beDømmelsesregler for ræve1. Point for størrelse






Størrelse 0 kan ikke udstilles i typerne:

Blå, Shadow, Hvide, Blue Frost og Sølv-

ræve.

1a. ræve

Der kan tildeles fra 1-22 point for kvalitet.

Alle skind skal tildeles point for fylde ef-

ter skalaen 0-2-4-6-8.

Skind med normal fylde skal tildeles 2

point for fylde. Flade skind skal tildeles 0

point for fylde.

Skind, der kun opnår 2 point for fylde,

kan maksimalt tildeles 18 point i kvalitet.

Flade skind kan maksimalt tildeles 15

point i kvalitet.

2. Point for kvalitet i blårævetyPer

Der kan tildeles fra 1-22 point for kvalitet.

Alle skind tildeles fra 0 til 5 point for

fylde. Skind, der har normal fylde, tilde-

les 2 point.





3. Point for kvalitet i sølvræve og mutationsræve

Der tildeles point for renhedsgrad efter

skalaen 2-4-6-8.

Alle skind skal tildeles 0-5 point for ty-

pepræg, dog undtaget shadow og hvide

ræve.

Skind, der tildeles 2 point for typepræg,

betragtes som ”normale”.

4. Point for renheDsgraD i alle rævetyPer

Uldet rygparti 1-3 minuspoint.

Klatter, gnav og beskadiget 1-4 mi-

nuspoint.

Der kan gives fra 1-3 minuspoint for svag

kvalitet på bugen.

Skind, der er pelset forkert, fra 1-4 mi-

nuspoint.

Bundter med mere end 3 sammenhæng-

ende hovedfarver tildeles 1 minuspoint.

Får et skind mere end 4 minuspoint, er

det en undersort, og bundtet udgår af

konkurrencen.

I sølvræve skal der gives 2 minuspoint

for mørk aftegning på bug/sider, såfremt

det kan ses fra rygsiden.



5. minusPoint for skinDfeJl

international skinDuDstilling og store bunDter mink og ræv

1. Enhver aktiv pelsdyravler kan deltage i

udstillingen.

2. Alle farmede mink- og rævetyper kan

udstilles.

3. Hver avler kan udstille 1 bundt i hver

type mink og farmræve.

4. Skindene skal være rå og have hår-

siden udad. Desuden må skindene ikke

være behandlet med kemiske præparater.

5. Bundterne bedømmes som hele salgs-

bundter, og der gives ikke point til det

enkelte skind.

6. I bedømmelsen af bundterne indgår:

størrelse, kvalitet, typepræg, farve/ren-

hed og ensartethed.

7. Mindstestørrelsen er for:

Mink hanskind str. 0 over 77 cm.

Mink tæveskind str. 3 over 59 cm.

Farmræve str. 0 over 97 cm. Dog ikke i

typerne: Blå - Shadow - Hvide - Sølv og

Blue Frost. Her er mindste størrelse 00

over 106 cm.

8. Alle skind måles fra næsespidsen til

det korteste sted på rygsiden.

9. Skindene skal være pelset efter gæl-

dende regler.

10. Hvert bundt må kun indeholde skind

fra én avler/farm.

regler i forbinDelse meD

koPenhagen furs vanDrePokal

• Alle avlere, som udstiller mindst 3

minkbundter à 5 skind, deltager i konkur-

rencen.

• For de avlere, som udstiller mere end

5 bundter, er reglerne således, at det kun

er de 5 bedste bundter som tæller med i

konkurrencen.

• Ved pointlighed findes vinderen efter

følgende retningslinjer:

1. Laveste gennemsnit af minuspoint.

2. Største størrelsesgennemsnit.

3. Flest udstillede skind i konkurrencen.

4. Bedste gennemsnitsplacering.


regler for store bunDter

Alle bundter bedømmes som hele salgs-

bundter.

Dommere fra Kopenhagen Fur vil fore-

tage bedømmelsen.

Der udstilles i følgende grupper:

Gruppe 1 - International udstilling

Bundtstørrelsen for farmræve er 8 stk.

I alle typer mink er bundtstørrelsen 50

stk.

På de bundter, dommerne har godkendt

til salg som ”avlerbundter”, er der skre-

vet ”avlerlot”.

Hvis ejeren ønsker bundtet solgt som

avlerlot, skal Michael Egevang fra Kvali-

tetsafdelingen have besked senest den

31. marts 2014 på tlf. 4326 1320 - ellers

vil skindene blive samsorteret.

Den enkelte avler kan ikke udstille

samme type skind i gruppe 1 og 2.

Gruppe 2 - Store bundter

Der kan udstilles 25 stk. bundter i alle

typer mink.

Skindene fra disse bundter samsorteres.

Skindene skal være trukket på snor

bundtvis, og alle skind skal have påsat

talon samt identifikationsmærke.

Bedømmelse store bundter De udstillede bundter bliver bedømt som

salgsbundter, hvor størrelse, kvalitet,

ensartethed, farve/renhed og typepræg

indgår som en helhed med følgende

maksimumpoint. Pointene uddeles i alle

kategorier i intervaller af 5 - eksempelvis

125, 120, 115 osv.

Point for størrelse: Udregnes som procent af det maksimalt

opnåelige. Det vil sige, hvis alle skind var

i største størrelse (str. 50 for minkhanner,

str. 50 for ræve og str. 00 for minktæver),

vil bundtet opnå 125 point.

Typepræg: Hvis bundtet er meget ensartet i kvalitet

(silket/grov, lang/kort, fyldig/flad), opnår

det 75 point, jo mere mikset og blandet

type desto færre point.

Farve/renhed: Her er det vigtigt, at bundtet repræsen-

terer typen helt rigtigt. Der kan tildeles

op til 75 point.

Ensartethed: Hvis bundtet er meget ensartet i farve/

renhed, kan det opnå 75 point, jo mere

uens desto færre point.

Fejl: Bundter med fejl fratrækkes point efter

skalaen 2-4-6-8 osv.

Der tildeles ærespræmier til det/de bed-

ste bundter i de typer, der repræsenterer

typen på bedste måde og er af høj stan-

dard.

Bundter med mere end 6 minuspoint kan

hverken opnå ærespræmie eller udbydes

som selvstændige salgsbundter.

maksimumPoint for:

størrelse 125 point

kvalitet 125 point

typepræg 75 point

farve/renHed 75 point

ensartetHed 75 point

kvalitet:

platinuM 125 point - 100 point

burgundy 95 point og Mindre

typepræg 75 point

Pointskala

størr. 50 40 30 00 0 1 2 3

ræve 10 9 8 6 5

Mink H 10 9 8 6

Mink t 10 9 8 6

beDømmelsesregler for ilDere


str. 0 11 point

str. 1 10 point

str. 2 9 point


selected 11-16 point

kvalitet i 5-10 point

kvalitet ii 1- 4 point

3. Point for renheD

renHed 1 13-16 point

renHed 2 9-12 point

renHed 3 5- 8 point

renHed 4 1- 4 point

4. minusPoint for skinDfeJl

klat, pelsgnav og lignende 1-4 point

dÅrlig bug 1-3 point

Der kan yderligere tildeles 1-4 point for

silkethed.

Får et skind 4 minuspoint, regnes det

som undersort, og bundtet udgår af kon-

kurrencen.




Øvrige typer farmede skind vil blive be-

dømt efter skøn, således at de til enhver

tid bedst betalte typer placeres bedst.

Der henstilles til udstillere af sjældne

mutationstyper, at bundtet er mærket

med typebetegnelse ved indlevering.

beDømmelse af øvrige tyPer farmeDe skinD

beDømmelsesregler for chinchillaIndleveringsfrister til landsdelsudstillin-

gerne er den 3. januar 2014.

Indleveringsfristen til Kopenhagen Fur

Skindudstilling er den 3. januar 2014.

SMÅ BUNDTER

Både til landsdelsudstillingerne og Ko-

penhagen Fur Skindudstilling må hver

avler indsende 3 rå skind. Såfremt der

sker skade på enkelte af skindene i garv-

ningen, vil disse skind blive behandlet

individuelt alt efter skadens omfang.

Bemærk at eventuelle skind i farven

PALE diskvalificeres.

Udstillingsbundterne ønskes ensartede

med hensyn til farve. Bundter med mere

end tre sammenhængende hovedfarver

tildeles minuspoint.

1. farveensartetheD



str. 30 over 38 cM 18-19 point




Bemærk at str. 2 diskvalificeres.


purple 19-20 point

platinuM 16-18 point

ringere kvaliteter 8-14 point

Skind af Purple og Platinum kvalitet med

silket overflade tildeles 1 point.

Skind af Purple og Platinum kvalitet med

markant hvid bug tildeles 1 point.

4. Point for farve

XXXdark 19-20 point

XXdark 17-18 point

Xdark 15-16 point

dark 12-13 point

MediuM 8 point

5. Point for renheDsgraD

renHedsgrad 1 19-20 point




Undersorter og skindfejl tildeles fra 1-4

minuspoint.

Til ærespræmie kan ikke henregnes

bundter, som samlet har fået minus 2

point eller mere.

Point for type, farve, renhedsgrad m.m.

i Violet, Blue Diamond, Brown Chinchilla

og andre mutationer:

Der gives fra 1-20 point, idet der tages

hensyn til farve, renhedsgrad, type og

evt. pigmentering.

Bemærk: I Violet Chinchilla vægter lyse-

ste farve højest.

STORE BUNDTER

Alle bundter bedømmes som hele salgs-

bundter. Dommere fra Kopenhagen Fur

vil foretage bedømmelsen.

INTERNaTIONal UDSTIllING

I typen Standard Chinchilla er bundt-

størrelsen 25 skind. I alle andre typer

Chinchilla inkl. Black Velvet er bundtstør-

relsen 15 skind.

Ovenstående bundter kan efter ejerens

ønske udbydes på Kopenhagen Furs

auktioner, såfremt de overholder kriteri-

erne for salgsbundter.

Dommerne fra Kopenhagen Fur vurde-

rer, om et bundt er godt og ensartet nok

til at blive et avlerlot.

- Skindene skal være A-kvalitet.

- I størrelse skal skindene være mindst

6. minusPoint for feJl:

str. 1 eller over.

- Bundtet må maksimalt have 6 fejl.

BEDøMMElSE STORE BUNDTER

De udstillede bundter er bedømt som

salgsbundter, hvor størrelse, kvalitet,

ensartethed, farve, renhed og typepræg

indgår som en helhed med følgende

maksimumpoint:

størrelse 125 point

kvalitet 125 point

farve/renHed 125 point

typepræg 75 point

ensartetHed 75 point

kvalitet:

purple 125 point

platinuM 120, 115 og 110 point (og Mindre)

FaRvE/RENhED: Hvis bundtet repræsenterer typen helt

rigtigt, kan der opnås 125 point efter føl-

gende skala: 125, 120, 115, 110, 105, 100,

95, 90, 85, ………… 15.

POINT FOR STøRRElSE: Udregnes som procent af det maksimalt

opnåelige. Det vil sige, hvis alle skind var

i største størrelse (str. 40), vil bundtet

opnå 125 point.

Pointskala

størrelse 40 30 00 0 1

cHincHilla 10 9 8 6 5

TyPEPRæG: Hvis bundtet er ensartet i kvalitet (silket,

fyldig/flad), opnår det 75 point, jo mere

mikset og blandet type desto færre point

efter følgende skala: 75, 70, 65, 60, 55,

50, 45, …………….. 15.


ENSaRTEThED: Hvis bundtet er ensartet i farve/renhed,

kan det opnå 75 point, jo mere uens

desto færre point efter følgende skala:

75, 70, 65, 60, 55, 50, 45 ………………..

15.

FEjl: Skind med fejl fratrækkes point efter

skalaen 2-4-6 osv.

Der tildeles ærespræmier til de bedste

bundter i alle typer, såfremt de repræ-

senterer typen på bedste måde og er af

høj standard.

Obs. I tilfælde af pointlighed vægtes

faktorerne i denne rækkefølge: Kvalitet –

Renhed – Farve – Størrelse.

beDømmelsesregler for castor rex

For at opnå en ensartet sortering ind-

sendes skind til landsdelsudstillingerne

samt Kopenhagen Fur Skindudstilling til

Kopenhagen Fur for bedømmelse.

Der udstilles bundter à 3 skind, som er

bedømt efter følgende regler.

størrelse:





farve:

XXXdark 20 point

XXdark 19-18 point

Xdark 17-16 point

dark 15-14 point

MediuM 13- 1 point

kvalitet:

sel 22-18 point

i 17-14 point

ii 13- 1 point

renheD:

grad 1 13-10 point

grad 2 14 point

grad 3 16-15 point

grad 4 17 point

minusPoint:

Haresølv Minus 1-4 point

dÅrlig bug Minus 1-4 point

undersorter Minus 1-4 point

Misfarvede Minus 1-4 point

uensartet bundt Minus 1-4 point

kontrast plus 0-3 point.

Normal er plus 1 point

chinchilla, black og blue rex kaniner

farve:

XXdark 20-19 point

Xdark 18-17 point

dark 16-15 point

MediuM 14- 1 point

renheD:

grad 1 20-18 point

grad 2 17-15 point

grad 3 14-12 point

grad 4 11- 1 point

Størrelse og kvalitet samme point som

Castor Rex samt minuspoint.

Indleveringsfrister til landsdelsudstilling-

erne følger senere.

Indleveringsfristen til Kopenhagen Fur

Skindudstilling følger mink og ræv.

Pris Pr. uDstillingsbunDt til koPenhagen fur skinDuDstilling:

mink

5-skindsbundt 125 kr



ræv



chinchilla




kanin



aktueltaf Jesper lauge [email protected]

og søren gerslø[email protected]

avlerservice

December 2013oPsamling siDste frist frist nr.

Mandag 19/11 1 tirsdag 19/11 brown/glowpearl beigepaloMino

ttt

1

fredag 22/11 2 fredag 22/11 brown/glowbrown/glowpearl beigepaloMinowHitesilverbluesappHireblack cross

HHH

H +

t

tttt

kvota 21

torsdag 28/11 3 torsdag 28/11 brown/glowMaHognyblack crosssappHirewHite

H

HHH

tkvota 2

tirsdag 03/12 4 tirsdag 03/12 MaHoganyblÅræve

H

BEMæRK vENlIGSTDer er kun kvota på frist 2 i Brown/Glow.

Skind til frist 1 og 2 og evt. 3 vil til alle

auktioner indgå på lige fod i sorteringen.

EKSTRa SKINDPUljEHvis du ønsker flere skind med til en

auktion, end din kvotatildeling giver mu-

lighed for, bedes du kontakte din indleve-

ringscentral, da centralerne har mulighed

for at medtage en ekstra skindpulje til de

enkelte auktioner.

Skind i den ekstra skindpulje indgår i

sorteringen på lige fod med kvotaskin-

dene.

Dette vil fungere efter "først til mølle

princippet".


inDleveringstiDen nærmer sigI de kommende uger vil indleverings-centralerne levere dine taloner, kas-ser og indleveringssedler.

hvis du ikke har modtaget materia-lerne mandag den 28. oktober, beder vi dig omgående kontakte avlerser-vice hos Kopenhagen Fur.

Kontroller dine tilsendte materialer: • Er kontonummeret korrekt?

• Har du fået det antal taloner, du skal

bruge til sæsonen?

• Har du fået de rigtige indleverings

sedler?

• Har du fået de rigtige klammer?

Kvotakortet Kvotakortet finder du i dit e-Arkiv, og

du bedes kontrollere, om dine forven-

tede leveringer stemmer overens med

det antal, der er anført på kvotakortet.

Avlere, der har bedt om post, har des-

uden fået tilsendt kvotakortet pr. brev.

Bemærk venligst: 1. At kvotakortet altid kan ændres in

den sæsonstart.

2. At der er op til 8 dages leveringstid

på et nyt kvotakort – så ring i god tid.

Opsamling på farmen

I forbindelse med opsamling på far-

men skal du sikre dig, at du modtager

en kollikvittering på stedet. Dette er

dit bevis for, at ansvaret er overdraget

til chaufføren. Gem denne kvittering

til du modtager den endelige kvitte-

ring fra centralen.

Bemærk! hav altid skindene færdig-pakket og klar, når bilen kommer for afhentning.

Af sikkerhedshensyn må chaufføren ikke lade bilen ude af syne.

Læs i øvrigt din Sæsonorientering

inden du går i gang.

kvalitetsikreDe Pelserier 2013/14

Morten clausen bybæk 1 4520 svinninge 59 46 36 40 40 82 36 40

stigsHøJ MinkfarM aps/Jens erik tHoMsen skovlundevej 3 4572 nr. asmindrup 40 36 97 89

ellinge MinkfarM i/s/niels danielsen ferritslevvej 94 5540 ullerslev 21 25 32 71

MulsMark Mink/Jens wistoft Åbenråvej 22a 6340 kruså 74 67 14 34 20 13 36 99

kiM Jensen roustvej 124 6818 Årre 76 77 55 70 30 25 55 70

Henning sandager sørensen rindumvej 48 6950 ringkøbing 24 61 92 24

niels Jørgen søgÅrd Jensen røjklitvej 25 6950 ringkøbing 97 33 73 91 20 23 72 91

løgager MinkfarM/JoHn agerbo løgagervej 42 6973 ørnhøj 97 38 64 40 24 24 14 24

brandborg Mink/Martin sinkJær krogsgårdvej 2 6990 ulfborg 97 49 63 93 21 29 63 93

karin v. kristensen Hodsagervej 49 7490 aulum 97 47 62 50 40 96 62 50

pelscenter MidtJylland/bo larsen Hosevej 1 7490 aulum 97 45 44 62 21 91 44 62

priMdaHl pelseri aps/birger priMdaHl og anders nørbJerg barslundvej 8 7500 Holstebro 21 61 69 81 21 40 21 42

pelscenter vestJylland a.M.b.a Moeskjærvej 2 7620 lemvig 97 88 77 05 23 30 08 25

erik cHristensen/HvidHolMgÅrd vestermarksvej 18 8723 løsning 75 89 36 34 40 58 82 40

fiskers pelseri/Jesper stenHolt fisker Hviddingvej 43 8990 fårup 86 42 48 45 40 94 48 45

secHer & vintHer i/s/MaX vintHer og MicHael secHer nymøllevej 9 9240 nibe 98 66 99 33 20 34 63 08

dalsgaard pels/anders Jensen dalsgaardvej 27 9293 kongerslev 98 31 63 90 40 54 33 19

p.n. Mink/per nielsen Hedevangsvej 6 9300 sæby 23 95 30 99

pelscenter nord aps/anders Jensen bjørnbækvej 33 9320 Hjallerup 98 31 63 90 40 54 33 19

HerMan kristen Jensen nibevej 206 9530 støvring 96 86 76 51 24 45 19 86

nordJysk pelseri/leif frederiksen Jennetvej 35 9982 Ålbæk 23 41 12 53

forsikring af skinD På Pelserier og skrabelaug Mange avlere indgår direkte aftale om

pelsning på anden adresse end egen

farm, det være sig pelseri, skrabelaug

eller hos en nabo. Det er vigtigt i den for-

bindelse, at du gør dig klart, hvorledes

forsikringen dækker døde dyr og skind.

• Avlers/ejers forsikring

Dækker alle aflivede dyr/skind på egen

adresse samt på pelseri, skrabelaug etc.

Det er altså altid ejerens egen forsikring,

der skal dække evt. tab, når skindene be-

finder sig på anden adresse. Samme re-

gel gælder for dyr og skind, der befinder

sig på "Kvalitetssikrede pelserier".

• Pelseriets forsikring

Ejeren af pelseriet vil i sin forsikring ty-

pisk kun have dækning for egne skind,

men ikke på fremmede skind. Det er der-

for meget vigtigt, at du gør dig klart, om

de fremmede skind, der er modtaget til

pelsning, er forsikrede af ejeren eller ej.

Pelseriet bør altid udstede kvittering for

modtagne aflivede dyr/skind til pelsning

og på denne kvittering tydeligt anføre,

at pelseriet ikke har tegnet forsikring for

dækning af andres aflivede dyr/skind.

• Tyverisikring af pelseri Det er avlers/ejers pligt at sikre sig, at

pelseriet overholder de krav om tyve-

risikring, der stilles i egen forsikring. Er

kravene ikke opfyldt i tilfælde af tyveri,

vil forsikringen sandsynligvis IKKE

dække tabet.

Kvitteringsformular fra Kopenhagen Fur Avlerservice har udarbejdet en stan-

dardkvittering, som pelserier kan rekvi-

rere ved henvendelse på tlf. 43 26 12 55

eller på e-mail farmerservice@kopenha-

genfur.com

• Kontroller din forsikring og sikring inden pelsning

For at være sikker på at du ikke løber en

unødig risiko, så kontroller din forsik-

ringspolice samt din sikring af bygnin-

gerne, inden pelsningen starter. Er du i

tvivl, bedes du kontakte dit forsikrings-

selskab.

57Nr. 7. oktober 2013

kalenDer 19. oktober til 22. november 2013

Dag / Dato

onsdag 13. noveMber første udbetalingsdag for skindforskud i sæsonen 2013/2014. Herefter Mandag og onsdag i Hver uge. forskudssatser kan findes i farMcockpit under økonoMi og forskud.

fredag 22. noveMber noveMber nuMMeret af dansk pelsdyravl udkoMMer

sæsonorienteringsmøDer 2013Som optakt til den kommende sæson vil Kopen-

hagen Fur invitere dig til at deltage i vores årlige

sæsonorientering.

Der holdes 4 møder spredt rundt i landet, og vi vil in-

vitere på et måltid mad i forbindelse med møderne.

Vi åbner i oktober for tilmelding til møderne i Farm-

Cockpit eller ved telefonisk tilmelding til Avlerser-

vice på tlf. 43 26 12 55.

Møderne bliver afholdt efter nedenstående plan.

sæsonorienteringsmøDer 2013

tirsdag 29. oktober kl. 18.00 scandic Hotel, roskilde

onsdag 30. oktober kl. 16.30 veJgaard Hallens restaurant, aalborg

torsdag 31. oktober kl. 12.00 MeJdal Hallen, Holstebro

torsdag 31. oktober kl. 18.00 scandic Hotel, kolding

Sidste frist for tilmelding er torsdag den 24. oktober 2013.

auktionsDatoer sæsonen 2013-2014

eftersyn salg

deceMber 2013 11.-13. 14.-16.

februar 2014 2.-8. 9.-15.

april 2014 4.-8. 9.-14.

Juni 2014 10.-16. 17.-24.

septeMber 2014 1.-7. 8.-15.


Gødningsspade:Til udmugning i buretRustfri stål

Silo skraber:Længde: 220 cm.eller 320 cm.

STÆRK kvalitet mednyt unikt lukkesystem

Foderhåndtag:Ergonomisk foderhåndtag,der minimerer belastning iarm og skulder ved fodring

Fodernæb:Ø38, Ø43

Multipumpen:Pumpen har langlevetid p.g.a.unik opbygning.Passer i næstenalle maskinerpå markedet

Kølebakke:Kølebakke til kølingog transport af dyr,passer på EUR palle.Stablesystem sikrerperfekt stabilitet vedtransport. Kan ogsåbruges til frysning

Foderskrabere:Til fordeling. 2 modeller(Smal / Bred) Rustfri udførsel

Foderspartel:Til nedtryk af foder.Foderet trykkesikke helt igennem

Flyttefælde:

Jordfælde:

Hyldevogn:Kapacitet 150 200 skind Bøjlevogn

Skindbøjler Krybbe:Til pakning af rå skind

Pigvogn:Til afkølingaf skindefter flåning

Tanerondel:Til påsætningaf skind ogsom taneholder.Han / TævehøjdeKapacitet:45 Stk. taner

Postkasse:Til aflivning af mink.

5,5Hp benzinmotor:Perfekt til aflivning

Sorterfælder:3 Størrelser XPlus tæve,XPlus han og XLHan

Ladvogn:Til transport af skindkasserog skindbakker i Pelseriet

Løftebord:Til løft af skindkasserog skindbakkeri Pelseriet

Fangstrør:Bruges ved flytningog aflivning af dyr.

Hjul:Mange størrelser,både faste og drejebare.

Skindvogn:Skindvogn til transport af skindinternt i pelseriet. Kan klappessammen og stables

Kapacitet Hanskind str. 3x0:ca. 1700 Stk. (ca. 344 Kg.)Kapacitet Tæveskind str. 0:ca. 2500 Stk. (ca. 260 kg.)


Formand for Esbjerg og Omegns

Pelsdyravlerforening og bestyrelses-

medlem i Fyn og Sydjyllands Pelsdyr-

avlerforening Herman Sørensen fylder

60 år den 25. november. Og siger man

Herman og pelsdyr følger hustruen

Inga automatisk med. For det var ikke

Herman, der startede med mink, nej

det var Herman og Inga, der startede

sammen, købte ejendommen i fri han-

del og herefter etablerede sig med 300

tæver i 1982. Der har I siden fulgt hin-

anden, og I har i dag en helt usædvan-

lig flot og veldrevet farm på Nr. Høevej

med 3.300 tæver og et landbrug på

100 ha. Herman blev valgt i bestyrel-

sen Esbjerg og Omegns Pelsdyrav-ler-

forening i 2004 og blev 2006 formand

for foreningen. Han blev i 2010 valgt til

bestyrelsen i Fyn og Sydjylland, hvor

han nu indtager posten som næstfor-

mand.

Herman er indbegrebet af dansk ær-

lighed, loyalitet og ordensmenneske,

som sikkert kommer af tiden, før han

blev fultids pels-dyravler i 1989. Her

var Herman nemlig ansat i den kom-

munale skatteforvaltning, hvor ær-

lighed, loyalitet og orden i tingene er

væsentlige personlige egenskaber.

Men der er også blevet tid til andet

end mink i løbet af årene. På ejendom-

men har kartoffel-avlen tidligere været

en vigtig produktionsgren, og når man

som Herman er godt gift, kan man ro-

ligt overlade minkproduktionen til Inga

også i de perioder hvor der er travlt

i kartoffelmarkerne. Uden for bedrif-

ten har foreningsarbejdet altid fyldt

meget, både hvad angår den lokale

pelsdyravlerforening og i Gørdinghal-

len, hvor der gennem tiden også er

lagt en betydelig indsats. Og her ikke

et ord om den lille skulderskade sidste

år efter lidt motionsbadminton i hallen,

men selv i din alder, kan man begej-

stres over en sejr i badminton.

Fritiden bliver ofte brugt i sommerhu-

set i Blåvand, hvor børn og børnebørn

også er meget velkomne. Tre drenge

og børnebørn er det blevet til og ge-

nerationsskiftet er på vej, hvor jeres

søn Henrik nu er med i driften. Lidt jagt

bliver der også tid til, men ikke mere,

end at bedriften og minkfarmen altid

har førsteprioritet.

Fra Esbjerg og Omegns Lokalforening

og Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerfor-

ening ønskes du hjertelig tillykke med

de 60 år og vi ser frem fortsat et godt

samarbejde og din indsats i begge

foreninger.

Henning Christensen

navnenytOmtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. Send omtalen til [email protected] og medsend gerne billede.

herman sørensen 60 år

Den 7. november 2013 fylder Poul Bent

Kristensen 50 år. Poul Bent driver far-

men Skovsholm Mink med 2.400 tæver

i Barmer ved Nibe, han er formand for

Fodercentralen Limfjorden, overdom-

mer i Nordjylland og medlem af skind-

udvalget her samt nordjysk medlem af

Kopenhagen Furs Kvalitetsgruppe. Poul

Bent er så og sige født ind i pelsdyr-

avlen og ingen kan huske, at han har

lavet andet end at passe mink hjemme

på Skovsholm. Først som medhjælper

for sin far, der som pelsdyravler var

kendt under navnet Poul Kristensen

– Barmer, siden i et glidende generati-

onsskifte for endelig i 1992 at overtage

ejendommen og bytte bolig med for-

ældrene.

Poul Bents store interesse er skind og

avlsarbejde. Som meget ung blev han

dommer og hurtigt også overdommer

på udstillingerne i Nordjylland, hvilket

er et hverv han siden har bestridt med

stort engagement og indsigt. En ind-

sigt der gør ham til et vellidt medlem af

skindudvalget i Nordjyllands Pelsdyr-

avlerforening og et oplagt valg til Ko-

penhagen Furs Kvalitetsudvalg. Det er

en person man lytter til, når der disku-

teres udstillinger, skind og avlsarbejde.

Et par saneringer af besætningen gen-

nem årene har ikke taget modet fra

ham, og selv med nye avlsdyr, går der

kun få år, før han igen er på toppen af

hitlisten. Avlsarbejde hører også natur-

ligt til på Skovsholm, hvor der oprin-

deligt i faderens tid var en mælkepro-

duktion med højtydende røde køer og

et betydende salg af avlstyre til kvæg-

avlsforeningerne. I dag er det salg af

avlsdyr til andre pelsdyravlere, der sker

fra ejendommen. Foder og foderpro-

duktion har også Poul Bents interesse

og da Fodercentralen Limfjorden for

nogle år siden skulle have ny formand,

var det meget naturligt, at det blev Poul

Bent der påtog sig den opgave.

På hjemmefronten har ægteskabet

med Marianne i løbet af årene givet

5 børn og på det seneste også titlen

som bedstefar. En rolle Poul Bent helt

sikkert vil nyde fremover. Fodbold har

altid været Poul Bents fritidsinteresse.

Både som spiler og senere som en ak-

tiv forælder i drengenes fodboldkarri-

ere. Om nogen af børnene følger i hans

fodspor og bliver fremtidens pelsdyr-

avler eller de følger deres nuværende

uddannelse er ikke bestemt endnu.

Men der er ingen tvivl om, at Poul Bent

gerne ser næste generation træde ind i

rollen som pelsdyravler på højt niveau.

Karsten Beltoft Jørgensen.

Poul bent kristensen 50 år


Den 22. oktober fylder tidligere pels-

dyravlerkonsulent Georg Engel 70 år.

Det stod ingen steder skrevet, at Ge-

org skulle arbejde indenfor pelsdyrer-

hvervet, men som tingene udviklede

sig endte Georg der. Efter endt vær-

nepligt hos Livgarden og et ophold på

Næsgård Landbrugsskole efterfulgt af

forskellige forvalterjobs og en afslut-

tende agronomuddannelse på Landbo-

højskolen, begyndte Georg at arbejde

på Grevenkop Gods. En af hovedakti-

viteterne på godset var produktion af

mink og ræv på Greca Mink. På trods

af lille erfaring på området, gik Georg

til arbejdet med stor entusiasme, og

farmen udviklede sig med årene til

Danmarks absolut største pelsdyrfarm.

Myterne om Georgs tid på Greca er

mange og skal ikke uddybes nærmere

her, men faktum er, at farmen udvik-

lede sig, og mange af de nuværende

pelsdyravlere på Sjælland har stået i

lære hos Georg på Greca. Mens Georg

var på Greca, blev det en lille udklæk-

ningsanstalt for nye pelsdyravlere.

Springet fra at være øverstbefalende

på Greca til at blive konsulent i Sjæl-

lands Pelsdyravlerforening, var da

heller ikke unaturligt, da sjællænderne

stod og manglede en konsulent i 1984.

I vanlig stil gik Georg ind til arbejdet,

og blev hurtigt en markant personlig-

hed blandt de sjællandske avlere og

konsulentkollegerne. Georgs fortid

som formand på Greca Mink gav sig til

kende i hans tid som konsulent. Georg

havde her medtaget sin helt impone-

rende evne til i utvetydige vendinger

pludselig at gøre opmærksom på, at

diskussionen begyndte at køre i ring.

Mange har meget at takke Georg for.

Ikke mindst yngre kolleger, der fra tid

til anden høstede frugterne af den

erfaring, som Georg havde opbygget.

Det var ikke altid nemt at få adgang til

den viden, som Georg havde opbyg-

get, men når man lærte personen at

kende, gik det helt uden problemer.

Samtidig var vi nogle, som fik lov til

at lære at spille kort på et helt andet

niveau, end vi var vant til.

Kære Georg: Vi er mange, der sætter

stor pris på, at vi har fået lov til at ar-

bejde sammen med dig. Du har været

en kontroversiel, men samtidig en

meget hjælpsom person, der har fået

mange af os nye ind på det rette spor.

Dit arbejde for specielt de sjællandske

avlere vil altid stå som noget unikt, og

vi kan stadig føle, hvor stor respekt du

nyder hos de sjællandske avlere. Du

ønskes hermed hjerteligt tillykke med

fødselsdagen, og du og din familie øn-

skes alt godt fremover.

Dine Kolleger.

georg engel 70 år

Den 7. november 2013 fylder bestyrel-

sesmedlem og kasserer i Nordjyllands

Pelsdyravlerforening John Trier Ras-

mussen 50 år. John Trier, som han nor-

malt kaldes, er historien om postens

søn fra Stenum, der tidligt blev grebet

af pelsdyravlen og fik arbejde på

naboens farm, som var ejet af den da-

værende formand for NP Niels Regnar

Andersen. I 1984 købte John sammen

med sin senere hustru Jonna ejen-

dommen på Serritslevvej 214, hvor

der året efter blev etableret en mindre

minkproduktion og som i årenes løb er

udvidet til de nuværende 1.600 tæver.

Hertil kommer samarbejdet med søn-

nen Mads om yderligere 500 tæver på

en anden farm og et samarbejde med

lokale avlere om en farm i Øster Brøn-

derslev.

Arbejdet for daværende formand

Niels Regnar inspirerede også John

til at blive en god og konstruktiv for-

eningsmand der lytter og ser sagerne

fra flere sider. Først var John med i

lokalforeningens bestyrelse og i 2004

blev han valgt til bestyrelsen for Nord-

jyllands Pelsdyravlerforening. Efter

et par år i bestyrelsen blev John valgt

til jobbet som foreningens kasserer,

en funktion der varetages med sikker

hånd og god orden i tingene, nøjagtigt

ligesom økonomien hjemme på far-

men. En lidt konservativ holdning til

økonomi, hvor erfaringerne har lært, at

der ikke skal tages unødvendige chan-

cer med økonomien uanset om det er

foreningens eller egen økonomi. Den-

gang det kneb lidt med skindpriserne

var John også hurtig til at få et job på

slagteriet, som kunne give det nød-

vendige tilskud til at sikre økonomien

derhjemme.

John Trier har også en interesse for

maskiner og udviklede et udmugnings-

system, hvor gødning og halm op-

samles i render på jorden, også kaldet

"fastgødningssystemet". Et velfunge-

rende system der udløste initiativpri-

sen fra Nordjyllands Pelsdyravlerfore-

ning, men som myndighederne siden

hen synes var lidt for kreativt og ikke

levede op til Miljøministeriets vejled-

ning om minkfarme, hvorfor det ikke

har fået den udbredelse det fortjente.

Jagt og skiløb er Johns store fritids-

interesser. Og vov dem, der ligger

møder på helligdage som f.eks. den 1.

oktober. Her har jagten første prioritet

og skal der vælges mellem deltagelse

i den årlige generalforsamling eller

skiferie, så vinder skiferien. Men på

trods af prioriteringen af skiferien og

udeblivelsen fra generalforsamlingen

bliver John genvalgt til bestyrelsen.

I juli hvert år hedder det Løkken Kon-

cert, det vides ikke om det er musikken

eller stemningen der trækker John til

koncerten, men der er ingen tvivl om,

at han får snakket meget den dag.

På vegne af bestyrelsen og medlem-

mer af Nordjyllands Pelsdyravlerfor-

ening ønskes du hjertelig tillykke med

den 50 år og tak for det gode samar-

bejde gennem årene og at der holdes

godt styr på foreningens finanser.

Karsten Beltoft Jørgensen

John trier rasmussen 50 år


Køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen. IKaST EjENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmægler Gunnar jensen Tlf. 9715 5344 – Fax 9725 2144.

Blodprøver og vaccinationerUdføres samt alt forfaldende arbejde med mink. Kører i hele landet. Mink Service kontakt: 9748 4874/2331 0381, Gudumhusvej 1, 7600 Struer

Tømrer- og montage-arbejdeUdskiftning af rygningsbånd, lys- og tagplader udføressamt alt forefaldende tømrer- og mon-tagearbejde vedr. minkfarme.Uforpligtende tilbud gives.Sigaard Byg & MontageTlf.: 2972 4469

vinter vaccinationSkovbjerg Mink tilbyder vinter-vacci-nation af dine mink i januar 2014.Pris 2 kr. pr. dyr.Vi medbringer nyvasket og desinfice-ret sprøjter samt nye kanyler.Vi skifter til nyvaskede kedeldragter og støvler, der desinficeres inden ind-gang på farmen. Vi kommer kun på en farm pr. dag.Al mandskab er uddannet og har erfa-ring i vaccination.Er du interesseret kontakt venligst Skovbjerg Mink 5099 6997eller pr.mail på: [email protected] så tidligt som muligt, så vi kan efterkomme eventuelle ønsker.vaccination - en tillidssag!!Tlf.: 5099 6997

Skrabe-valser 2013Maskinel opskæring af 60, 80 og 100 mm, samt 160 mm (7 og 8 skær) ikke forskudte skær.SPaR 2/3 af nypris / evt. ring for nærmere oplysning.24 års erfaring.

lassesen s SnolderenoveringMimersvej 54, 7620 lemvigTlf. 2176 6164Email: [email protected]

køb og salg

Mink-OvENlySPlaDERKortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.

Minkkort m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v. BhM Tryk, Høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 7514 2811

MC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner. Reparation & service af alle mærker. Bent lauritsen Maskinfabrik holstebro 9740 2100 Fax 9610 2106 Se mere på www.Bentlauritsen.dk

Minkfodersiloer i rustfrit stålbeklædt med plastbelagte stålplader, med eller uden sprinkleranlæg. Stor aftapningsåbning. Størrelse fra 2.500-14.000 liter. Trapper og gangbroer efter ønske. Bent lauritsen Maskinfabrik holstebro 9740 2100. Fax 9610 2106. Se mere på www.Bentlauritsen.dk

Ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 27,- Minkklodser pr. stk. kr. 33,-. 45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 6,95. Træ til minkhaller – til fantasipris. Levering/afhentning – efter aftale. aulumgård a/S aulum – 9641 2100.

audi a4 TDI le Mans 140 hk. - 149.000 kr.Audi A4 2,0 TDI 140 hk. Le Mans Edition.4-dørs. 2007. Servostyring km. 214.000, aircondition, alarm centrallås, klimaanlæg, træk, startspærre, service ok, 18" fælge, 2,0 TDI S-line Le Mans med masser af udstyr, bl.a. 4 eget multifunktionsrat, køler i handskerum, fjernbetjent motorvarmer, sports-undervogn, fartpilot, sædevarme, automatisk afblanding samt coming/leaving homefunktion, førerinfor-mationssystem, midterarmlæn med indbygget telefonsystem, bluetooth, musikanlæg, 10 aktive højtalere samt A5 forlygter med Led. Tlf.: 2625 8034

Bliver dine skind behandlet bedst muligt?

Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd ! - Brug Danpels.dk - Danmarks kvalitetsbevidste pelseri...

v/Volbæk Mink ApS · Aggersundvej 16 · DK-9600 Aars Tlf. +45 98 65 89 00 · www.danpels.dk

A S A d j

Husk pelsning af goldtæver

Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro97 43 56 59 / 21 63 25 62

[email protected]

Professionel håndværk siden 1980

l Aut. transport af mink l Blodprøver l Vaccination l Pelsning l Alt forefaldent farmarbejde

Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind.Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink.

TVIS MINK | FARMSERVICE

SælgesBrugt vandcirkulationsanlæg "Thermo-farm L B J" ca. 5 år. Velegnet til mindre farm. Frostfri uden gravearbejde. Tlf.: 2941 2876

SælgesBrugt skindrenser-blødgøringsma-skine. "Quick Softer M2". Tlf.: 2941 2876

avlsDyr

Gode avlsdyr sælgesSælges i typerne Palomino, Hvid, Sil-ver, Wild, Mahogany, Black.Se hitlistenKurt NielsenTlf.: 4025 2849

Gode avlsdyr sælgesSælges i typerne Wild, Mahogany og Blackcross. Lavt medicinforbrug. Se hitlisten.Tlf. 2442 1432

Store gode avlsdyr sælgesTyper: Palomino, Hvid, Pearl, Silver, Silver cross, Palomino cross, Pearl cross, (Palomino jaguar) Blackcross, Mahogany, Brown.

BæKGaaRDENS MINKv. Mark juul andersenMobil: 2536 1988Tlf.: 2536 1988

KvalitetsminkAvlsdyr sælges i typerne: Std, Maho-gany, Palomino, Safir, Silver og div. crossjan Rasmussen tlf.: 2763 6204 el.Brian vemmelund tlf.: 2537 2372Tlf.: 2763 6204

Diverse

Rengøring af a-farme• Hvalpenet • Taner Fast pris gives. arndal Rengøring apS v/Michael Arndal Karen Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande Tlf. 9731 2664 – 4018 2664

Call just to fix itService af alle typer tørreanlæg. Tlf. 4072 7042

Pelsning

Kvalitetspelsning af minkHel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring. Udhede minkfarm v/ Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 3, 6990 Ulfborg Tlf. 4093 2579.

Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri. Hel- eller delvis. Mange års erfaring. Dalsgaard Pels v /Anders Jensen www.dalsgaarden.com Dalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev Tlf. 4054 3319.

Kvalitetssikret PelseriHel eller delvis pelsning tilbydes af forårshanner og goldtæver. Ellinge Minkfarm. v. Niels Danielsen Tlf. 2125 3271

PelsDyrfarm

Farm sælgesMinkfarm ved AabybroSælges meget fordelagtigt til den rette køber. Fremragende beliggenhed 20.000 m2. 11 2 rækkers haller á 20 fagUdvidelsesmulighed til det 3 dobbelte. Stor stålhal med gode faciliteter.henvendelse kan ske på mail [email protected]

Minkfarm købes/lejes Kontakt 6130 8855


TWINCA

Telefon

Hoved nr.: 9744 8555 Fax.: 9744 8455 Salg: 4027 8555 Service: 4033 8552

E-mail: [email protected]

Service Himmerland & Nordjylland

Jess Pedersen Tlf.: 9827 7099 Mobil nr.: 2213 9865

Service Sjælland Hvalsø Maskinforretning

Tlf.: 4640 8065 John mobil: 4078 5684 Ove mobil: 4052 8424

Service Djursland Mads Bonde Andersen

Mobil nr.: 2460 0050

WWW.TWINCA.DK

Gylleanlæg – der bare virkerKomplet vacuumsystem. Vi bruger Vogelsang pumper. Reparation af alle typer pumper. Render – Rend-jern.

Dansk Mink Gylleanlæg Tlf. 6160 8019

www

.Syd

jyskS

taalb

yg.dk

Udføres som totalbyg

fra 500 kr. pr. m2.

Pris incl.: Stålspær.Fuldstøbt rand-fundament.Celleplader på sider.El-ledhejseport.Tagrender i stål.

31 24 15 36 - Martin 31 13 97 58 - Lars

- - -

Ring:

selv byg med byg total byg

Råhus til mink

Køb og salg af brugt udstyrBeton hegn til farm og industriTagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,-jM Farmsalg – 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk

hvide Sande Tagrenser også vestjysk Minkrens

– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landet

Palle jensenMamrelund 1 a6960 hvide Sande9731 2142 – 4029 4456

TWINCA Track

TWINCA

www.thermofarm.dkwww.lbj.dk

DK-7100 Vejle

Energibesparende drikkevandsanlæg

7PumpestationerVandvarmere

ERO drikkeventilerTilbehør

- frostfri siden 1998

electronic

3

Kontakt Lars JohnsenTlf. +45 7531 0936Mobil +45 2033 0936Email [email protected]

Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet

– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.

E-mail: [email protected] www.edc.dk

Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333

KøB-SalG-vURDERINGaf alt til mink.Opstilling og flytning af mink-hallerSøNDERlUND FaRMSERvICETlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk

STÅLTRAPEZPLADERTag/væg til lavpris - leveret1. sortering v/køb af 100 m2 - pr. m2 48,-

Plastisol • Nova • Polyester & GalvaniseretNYHED!

Teglstensprofil i stål,Stålplade med udseende som

Eternit (fås i fix mål).RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

H. P. STÅLTAG ApS86 62 37 05 . 20 72 66 01 . Fax 86 62 38 05

[email protected] . [email protected]

Alle

pris

er er

excl.

mom

s

Det er bare billigt!Afh./ Trapezplader 2. sortering

længde 2500 mm pr. m2 27,-Afh./ Teglsten/stål 2. sortering

længde 2960 mm pr. m2 29,50

KvalITETS-PRODUKTER TIl: Rengøring og vedligeholdelse af:Pelsnings- og andre maskiner,vedligehold farmen og andre byg-ninger.Nicoll - prof. tagrendesystemer.Nyheder på hjemmesiden.SE MERE PÅ: www.minkpro.dkEller ring til Erik tlf: 40 456 787

Billig reparationstråd.Opklippet efter mål.

Plastbelagt,rustfri eller aluzink.

Kæmpe udvalg af tråd i ruller.

Hurtig levering.

www.medana-as.dk www.hegnslageret.dk

Medana A/S.

7565 0211.

Europædisk

vl t

kaietstråd

Minkbure og redekasser.Overbygninger til 3 og 4 dyr.

Ruser,forlåger,hylder,hvalpenet,

rammer, ophængskroge.

Vi fremstiller gerne efter specialmål.

Hurtig levering

beslag,

www.medana-as.dk www.hegnslageret.dk

Medana A/S.

7565 0211.

Danfond A/STlf. 74 42 01 38 · Fax 74 42 01 87

www.danfond.dk

www.minkkroppe.dkminkkroppe og fedt afhentes

[email protected]. 74 42 01 38


DanskPelsDyravl næste nuMMer af bladet udkoMMer

freDag Den 22. november 2013

STØT BØRNENE I NAMIBIAKopenhagen Furs Velgørenhedsforening driver 29 børne haver, der forbereder mere end 1.400 børn til skolegang i slum kvarteret Katutura i Namibias hovedstad Windhoek. Du kan støtte projektet ved at donere skind og samtidig vinde en rejse med ledsager til det sydvestafrikanske land.

Læs mere på kopenhagenfur.com/namibia

z Læs mere på kopenhagenfur.com/namibia

Elhegn

RYVEJ 4BDK-8752 ØSTBIRKTELEFON 75 78 19 22www.jemo.as / E-mail: [email protected]

med alarm til montering på eksisterende hegn

Se mere på vores hjemmeside www.jemo.as, her fi ndes også vores store program i brugte maskiner.

J.M. Hegn har nyudviklet et elhegn til montering på såvel nye somældre betonhegn, samt hegn fremstillet af eternitbølgeplader.Elhegnet har indbygget alarm som automatisk aktiveres ved brud på såvel hegn som porte. Falske alarmer elimineres, idet SMS kun sendes til valgfrit telefonnummer ved brud.• Forhindrer indtrængen af udefra kommende ræve og katte, og derigennem nedbringer risikoen for smittefare.

• Vanskeliggør tyveri fra farmen og andet ulovlig indtrængen.

• Let at montere (ingen opgravning). Komplet monteringsvejledning medsendes.

med alarm til montering på eksisterende hegn

Minkhegn

sæt en livsvarig ramme om din minkfarm• Europas mest effektive minkhegn som tåler storm og snetryk

• Hold minkene inde med godkendt hegn, 50 cm under jorden og 1,5 meter over

• Materiale: cement, stolper m. plader

• Vedligeholdelsesfrit

• Naturligt design

sæt en livsvarig ramme om din minkfarm


JuletilbuD fra oh! by koPenhagen fur

3.800 kr. (før 7.600 kr.) 4.500 kr. (før 9.000 kr.) 4.500 kr. (før 9.000 kr.)

4.500 kr. (før 9.000 kr.) 3.200 kr. (før 6.400 kr.)

Vinteren er igen ved at være over os, og

derfor ønsker Oh! by Kopenhagen Fur

at give medlemmer af Dansk Pelsdyrav-

lerforening et godt juletilbud med 50 %

rabat på alle vores varer i hele

oktober, november og december. Du

får rabatten ved at bruge avlerkoden i

webshoppen.

Den nye efterårs/vinter-kollektion 2013

er netop blevet lanceret, og vores

webshop er derfor fyldt med masser

af nye, spændende efterårs- og vinter-

varer.

http://shop.ohbykopenhagenfur.com



bestyrelse

forMandPelsdyravler Tage PedersenTroldhøjvej 6, 8722 HedenstedTlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]

næstforMandPelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Pelsdyravler Jørgen WestergaardNørredigevej 79, Gjøl9440 AabybroTlf.: 9827 7414 / Mobil 4057 [email protected]

Pelsdyravler Henning ChristensenØlufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg NTlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 [email protected]

Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 [email protected]

Pelsdyravler Lars EilertsenPetersmindevej 130, 8520 LystrupTlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

leDenDe meDarbeJDere

adM. direktørTorben NielsenTlf.: 4326 [email protected]

økonoMidirektørKåre Alfsen, Tlf.: 4326 [email protected]

koMMunikationscHefSander JacobsenTlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 [email protected]

sekretariatscHefLars SkjoldegaardTlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 [email protected]

koPenhagen fur avlerservice

Direkte tlf. 4326 [email protected]

lanDsDelsforeninger

nordJyllands pelsdyravlerforeningPelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning

MidtJyllands pelsdyravlerforeningPelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Sekretær: Vilhelm Weiss, Kopenhagen Rådgivning

fyn og sydJyllands pelsdyravlerforeningPelsdyravler Henning ChristensenØlufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg NTlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 [email protected]


sJællands pelsdyravlerforeningPelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 [email protected]


faglige funktioner

kopenHagen rÅdgivningAgro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus NTlf.: 7213 2800

Funktionschef: Leif BruunTlf.: 4326 1002, [email protected]

udvalg for forskning og rÅdgivningJohn Papsø (formand), Tlf.: 8688 3213Kent Troldtoft Pedersen, Tlf.: 9738 6451Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838Knud Vest, Tlf.: 4678 8392Evald Hansen, Tlf.: 5926 8371Jørgen Pedersen, Tlf.: 7585 2222Finn Toft Madsen, Tlf.: 2099 4653Kaj Kristensen, Tlf.: 7517 0183

Forsknings- og Rådgivningschef Peter Foged LarsenTlf.: 7213 2813 / Mobil 5085 [email protected]

afdelingssekretær Susanne Skottrup AndersenTlf: 7213 2802 / mobil 4186 [email protected]

Sekretær Lone GeertsenTlf. tlf: 7213 [email protected]

kopenHagen rÅdgivningKonsulenter

avl/genetik og farMManageMentFagkoordinator og konsulent Michael SønderupTlf.: 7213 2808 / Mobil: 2033 [email protected]

Konsulent Bente Krogh HansenTlf.: 7213 2809 / Mobil: 4186 [email protected] Konsulent Maria Sylvest BlæsbjergTlf.: 7213 2804 / Mobil: 4186 [email protected]

MilJøFagkoordinator og konsulent Henrik BækgaardTlf.: 7213 2807 / Mobil: 4186 [email protected]

Konsulent Vibeke Hagelskær LundTlf.: 7213 2805 / Mobil: 4186 [email protected]

Konsulent Elna MortensenTlf.: 7213 2806 / Mobil: 4186 [email protected]

Konsulent Inger Knude AagaardTlf.: 7213 2816 / Mobil: 4186 [email protected]

uddannelse Konsulent Bente LyngsTlf: 7213 2810 / mobil: 4186 [email protected]

foderFagkoordinator og konsulent Mikael LassénTlf.: 7213 2811 / Mobil: 4025 [email protected]

Konsulent Mette Line ChristiansenTlf: 7213 2815 / mobil: 4186 [email protected]

Konsulent Vilhelm WeissTlf.: 7213 2812 / Mobil: 4073 [email protected]

kopenHagen forskningAgro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus NTlf.: 7213 [email protected]

Forsknings- og Rådgivningschef Peter Foged larsenTlf.: 7213 2813 / Mobil 5085 [email protected]

Forsøgsleder og dyrlæge Tove ClausenTlf.: 7213 2814 / Mobil 2258 [email protected]

Forsker Marie EngbækTlf.: 7213 2818 / Mobil 4186 [email protected]

kopenHagen farMHerningvej 112 C, 7500 HolstebroTlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 [email protected]

kopenHagen diagnostikLangagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001, [email protected]

Seniorspecialist Jørgen ØstergaardTlf.: 4326 1003 / Mobil 4070 [email protected]

Rådgivende veterinær Mette Kragh JensenMobil 4186 [email protected]

driftfaglig afdeling Afdelingschef Hans Henrik MøllerTlf.: 7213 2803 / Mobil 2532 [email protected]@kopenhagenfur.com

Konsulent Jens GrootMobil 3060 [email protected]

Konsulent Anne Mette GraumannMobil 4186 [email protected]

Konsulent Martin S. BerthelsenMobil 4186 [email protected]

anDre

ræveavlerforeningenFormand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 ÅrsTlf.: 9866 1545

nordJyllands cHincHillaforeningFormand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 ØstervråTlf.: 9895 1033

MidtJyllands cHincHillaforeningFormand: Karen D. HansenVilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 KjellerupTlf.: 9772 3722 dc2 sydFormand: Johannes EdlefsenVestervang 6, Jejsing, 6270 TønderTlf.: 7473 4480

sJællands cHincHillaforeningFormand: Hans Erik Ploumann JohansenBahhe ChinchillaRekkendevej 14, Allerslev, 4720 PræstøTlf.: 5599 6290


danske pelsdyravleres veteranklubFormand: Hans Kargo JensenElmevej 3, 6650 BrørupTlf.: 7538 1370

dtu veterinærinstituttetBülowsvej 27, 1870 Frederiksberg CTlf.: 3588 6180 / Fax: 3588 6340(Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge)

det politiske foderudvalgBestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/SFormand: Birger PrimdahlHolstebro Minkfodercentral, Galgemosevej 21, 7500 HolstebroTlf.: 2140 2142

dansk pelsdyr foder a.M.b.a.Udbyhøjvej 63, 8900 RandersTlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466Direktør: Mogens Mørch SøndergaardMobil: 4010 1559 / [email protected]ør: Henrik EriksenMobil: 2779 4585 / [email protected]

analyselaboratorietHerningvej 112, Tvis, 7500 HolstebroTlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277Laboratorieleder: Bent MunkøeMobil: 4056 0436 / [email protected]

koPenhagen furLangagervej 60 2600 Glostrup

Tlf.: 4326 [email protected]

Dansk PelsDyravl76. årgangLangagervej 602600 Glostrup

Tlf.: 4326 1060 [email protected]

reDaktionTorben Nielsen Tlf.: 4326 1041(ansvarshavende)

Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063 (kommunikationschef)

Søren Jespersen Tlf.: 4326 1289 (media manager)

Hans Løgstrup Poulsen Tlf.: 4326 1061(redaktør)

Josefine Nedermark Tlf.: 4326 1419(journalist)

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bla-det udsendes til samtlige medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet samt til institutioner i ind- og udland.

annonceringKathrine Engberg Tlf. 4326 [email protected]

Artikler og annoncer til bladet skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side i bladet. Større faglige indlæg optages efter forud-gående aftale.

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om året omkring den 20. i månederne januar, februar, marts, april, juni, september, oktober og novem-ber i et oplag på 4000 eksemplarer.

løsabonnement På Dansk PelsDyravlEva Andersen: Tlf. 4326 1062

Design, ProDuktion og trykMONTAGEbureauet ApS

ISSN 0011-6424

Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording • Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43 • [email protected] · www.jasopels.dk

–professionel til skindet

Ove BækMobil [email protected]

Nordjylland

Jens Åge NielsenMobil [email protected]

Øst-, Midt- & Vestjylland

Jens R. AndersenMobil [email protected]

Byggerier

Mogens KristensenMobil [email protected]

Hele landet

Palle HansenMobil [email protected]

Fyn/Sjælland/Bornholm

Bjarne JustesenMobil [email protected]

Nordvest-/Himmerland

Kjeld ChristensenMobil [email protected]

Midt- & Vestjylland

Søren KlindtMobil [email protected]

Sydjylland

Er du klar til

Pelsning?

Jasopels er behjælpelig med service af maskiner - nye som gamle! Vi har travlt – så kontakt vores serviceteam

og bestil en tid på tlf 98439966!

Vores kvalitet – Dit valg

SMP

ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061

dansk pelsdyravl oktober 2013

Documents